Finansforbundets magasin nr. 11, 2015

Bedre end benchmark i

12 ud af 17 år*

2015 ser ud til at blive endnu et år, hvor Sydinvest Fjernøsten præsterer bedre end markedet. I 12 ud af de se-neste 17 år har afdelingen slået bench-mark*). Det er kommet investorerne til gode.

2015 har vist mulighederne og ud-fordringerne på de fjernøstlige aktie-markeder. Investorer i kinesiske aktier er gået fra eufori i april måned til depres sion i august. Men ved hjælp af en stærk indsigt i landenes økonomier og selskaber har Sydinvest Fjernøsten indtil november klaret både opture og nedture med et merafkast til investorerne.

Fokus på Kina, Indien og Filippinerne Den kinesiske regering har igangsat fl ere store og nødvendige reformer af landets økonomi. Fremover skal landet fokusere på service og privatforbrug, samtidig med at infrastrukturen skal

udbygges. Selvom reformerne på kort sigt kan reducere væksten, er vurde-ringen, at de på langt sigt vil være til gavn for Kina.

I Indien kan landets nye reformproces bringe væksten op på et højere niveau, så potentialet i indiske virksomheder får lov til at udvikle sig. Samtidig gen-nemgår Filippinerne fortsat en meget positiv udvikling med solid vækst og sunde balancer i de offentlige regn-skaber.

Mere information Der er høj risiko forbundet med in-vestering i Sydinvest Fjernøsten, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din råd giver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor du også fi nder pro-spekt og Central Investorinformation.Som investor skal du være opmærk-som på, at lande i Emerging Markets

ikke har de samme etiske standarder, som vi normalt forventer herhjemme.

Læs mere på opsparing.nu

Indsigt i Fjernøsten sikrer merafkast til investorer

Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest Fjernøsten fra 1998-2014*)

*) Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Sydinvest Fjernøsten

Benchmark

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

0

200

400

600

800

SI Fjernøsten nov15_210x280.indd 1 30/11/15 13.12

3FINANSDecember 2015

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Leder

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Julen står for døren, og lige så fortærsket en kliché det er, at julen er hjerternes fest, lige så sandt er det.

Vi forbereder, hygger i familiens skød og klipper og klistrer i en måned. Vi giver gaver, og vi får gaver, og vi er særligt opmærksomme på dem, der ikke har. Vi dyrker fællesskabet og hinanden.

Efter at have besøgt 13 byer rundtom i landet og mødt 3.500 engagerede med-lemmer på vores medlemsmøderejse her i løbet af efteråret og vinteren står det endnu klarere for os, hvilket fantas-tisk fællesskab vi har gennem Finans-forbundet. Hvor mange engagerede og opmærksomme medlemmer der gerne vil fællesskabet.

Men det står også klart for os, at mange medlemmer oplever en virke-lighed, som er langt fra julens glade bud-skab om samhørighed, fred og respekt for hinanden. Her otte år efter finans-krisen er tilliden til sektoren, men også tilliden til hinanden, stadig under pres.

Forandringens vinde har med en orkans styrke blæst ind over sektoren i en sådan grad, at det tager tid at samle brikkerne sammen igen. Men det er nød-vendigt, hvis den finansielle sektor skal forblive en stærk og bæredygtig sektor, hvor bundlinje går hånd i hånd med glade medarbejdere.

Men lige så vigtigt det er, at brikkerne bliver samlet igen, lige så nødvendigt er det, at brikkerne lægges på en ny måde. Nye arbejdsforhold, digitaliseringen og et stigende behov for fleksible medarbejdere kræver, at vi kigger efter nye veje for at opnå

det, som altid har været vores mål som fag-forbund – nemlig at skabe de bedst mu-lige rammer for medlemmernes arbejdsliv.

Derfor er vi også gået i gang med at kigge på, hvordan vi kan skabe en overenskomst, der imødeser de nye krav, samti-dig med at vi ikke giver køb på de elementer, der skaber det gode arbejdsliv. Vi skal finde nye metoder til at skabe større trivsel i en foranderlig hverdag, for de gamle værk-tøjer har ikke knækket koden. Og vi skal finde nye veje til, at nye medarbejdere i sek-toren også kan se en fordel i fællesskabet. Det er et arbej-de, som vi er gået i gang med i samarbejde med arbejds- giverne. Det er nemlig vigtigt, at vi så vidt muligt sammen finder fælles løsninger på vores fælles fremtid.

Det kræver tillid at indgå i et fællesskab, både fælles- skabet med arbejdsgiverne, fællesskabet med medlem-merne og fællesskabet ude på de enkelte arbejdsplad-ser. Men sikkert er det, at til-liden starter der, hvor men-nesker mødes og skaber noget sammen. Ikke der, hvor man møder en lukket dør.

Med håbet om, at vi alle kan genfinde tilliden til os selv og hinanden, ønskes alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår!

Vi skal genfinde tilliden til hinanden

314.708Så mange besøg har vi haft i 2015.

Måske har vi hilst på dig til vores uddannelser | temadage | seminarer | konferencer

Eller måske online | e-learning | webinarer| videoer | test | målinger | certificeringer

Tak for dit besøg – på gensyn i 2016!

Bedste julehilsner FU

GLÆDELIG

NYTÅR

OG GODT

finansudd.dk

5FINANSDecember 2015Indhold

Faste siderLEDER | 3 NYHEDER | 6 KLUMME | 32 INTERNATIONALT | 33

JOB OG KARRIERE | 34 FERIEHUSE | 48 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 49 GENERALFORSAMLINGER | 49 POLITISK KLUMME | 50

ALLE KAN BRUGE DETFilialdirektør Martine Larsen tog initiativ til,

at alle medarbejdere i hendes filial fik gratis karriererådgivning i Finansforbundets

Worklife Investment-projektSide 38

Tema: Robotter Side 10Robotteknologi og kunstig intelligens vil inden længe trænge ind i selve hjertet af bank-driften, vurderer eksperter

Da Buddy H blev ambitiøs Side 18Som ung tilbragte hun mere tid på diskotek end på studiet, men efter nogle år som protein- kemiker kom Christian Kjær ind i bankverdenen, hvor hun nu er chefanalytiker i Danske Bank

Finansiel infrastruktur var usexet Side 22Kortindløsningsfirmaet Clearhaus har på fem måneder erobret otte procent af det danske marked for onlinebetalinger

Når kønnene støder sammen Side 24Kvinder og mænds forskellige måder at kom-munikere på kan skabe problemer på arbejds-pladsen. Men det kan også være en berigelse.

Forberedelse af et ægteskab Side 28FTF-kongressen gav grønt lys til at fortsætte undersøgelserne af en mulig fusion med LO

Nordea fyrer fagligt aktiv i Estland Side 30Dagen efter at arbejdsretten havde kon-stateret, at Hannes Veskimäe var blevet dis-krimineret, fordi han startede en faglig perso-naleforening, blev han fyret

Fra København til Dhaka Side 40Ved hjælp af mikrofinansiering opgraderer den danske fintech-virksomhed CodersTrust it-kodere i Bangladesh

Fra Hellerup til Hanoi Side 42Bancore, som tilbyder virtuelle betalingskort til personer uden bankkonto, har fokus på at tiltrække millioner af kunder i Nigeria og Vietnam

Kom godt i gang med 2016 Side 44Få råd om, hvordan realiserer små og du store drømme i det kommende år

Økonomien har indtaget pladsen i stedet for Gud Side 46Vi henter ikke længere forklaringen hos Gud, i stedet er økonomerne blevet vor tids orakler

Foto

: Mad

s Te

gler

s

314.708Så mange besøg har vi haft i 2015.

Måske har vi hilst på dig til vores uddannelser | temadage | seminarer | konferencer

Eller måske online | e-learning | webinarer| videoer | test | målinger | certificeringer

Tak for dit besøg – på gensyn i 2016!

Bedste julehilsner FU

GLÆDELIG

NYTÅR

OG GODT

finansudd.dk

6 NYHEDER FINANSDecember 2015

"Den regulering, der blev indført efter

finanskrisen, har kostet på væksten.

Men nu er vi kommet til et andet niveau i reguleringen, og vi ser, at økonomien står stille i Europa. Så må man tænke

mere over, hvor meget mere vi skal

ud ad den vej"

Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, til FinansWatch

Hver tredje ønsker inspiration til kursændring

De 4.526 brugere af Worklife Investment-universet pr. 12. novem-ber klikkede således på de seks mulige emner:

Jeg ønsker inspiration til at ændre kursen: 1.453

Jeg er i tvivl om mine kompetencer matcher fremtidens behov: 944

Jeg er glad for mit job og ønsker at bevare det: 907

Jeg ønsker nye udfordringer på jobbet: 509

Jeg ønsker bedre balance mellem job og fritid: 375

Jeg har lyst til at blive leder: 340

Kilde: Finansforbundet

Erstatningssager mod syv banker

Finansiel Stabilitet har indledt erstatningssager for omkring 3,6 milliarder kroner mod syv banker, skriver Jyllands-Posten for Finans-Watch. Herunder Roskilde Bank, som er den største sag med et krav på 1 milliard kroner fra Finansiel Stabilitet. Der er afsat 117 retsdage, og sagen forventes afgjort i august 2017.

De andre seks banker, som Finansiel Stabilitet har indledt erstat-ningssag mod, er Capinordic Bank, Amagerbanken, EBH Bank, Eik Banki, Eik Bank og Løkken Sparekasse.

I sagen om Capinordic Bank afsagde Østre Landsret dom den 9. oktober i år. Sagen er blevet anket til Højesteret, og ifølge advokat Søren Bergenser fra Bergenser Advokatfirma kan anken få betydning for Roskilde Bank-sagen, da den sag på flere måder er bygget op på samme måde som Capinordic-sagen, skriver Børsen.

“Anken i Capinordic-sagen kan få betydning for, hvornår der bliver af-sagt dom i Roskilde Bank-sagen.

Dommen i Capinordic-sagen vil på flere principielle spørgsmål danne præ-cedens for dommen i Roskilde Bank-sa-gen. Måske vil man forsøge at vente med domsafsigelsen, til man har Højeste- rets dom i Capinordic-sagen”, siger Søren Bergenser til Børsen.

Regeringen: Brems bankreguleringenBankerne skal have tid til at fordøje de seneste års omfattende regulering, siger erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V), til FinansWatch. Der er dog ikke tale om en reguleringspause. Ministeren har i et brev til EU-kommissær Jonathan Hill, der har finansporteføljen i EU-Kommissionen, skrevet, at der er behov for at diskutere, hvorvidt ny regule-ring af finanssektoren skal indføres.

Inden checken underskrives, bliver der kigget på prisen. Sådan er det også, når venturefonde skal investere i startups.

”Et mobil- eller webbaseret startup kan man komme langt med at teste for få penge. Med fintech-startups kræver det måske fem eller 10 millioner euro for over-hovedet at teste konceptet. Det er ikke en god investe-ringscase, når det er så svært at teste”, siger Jimmy Fussing Nielsen, Managing Partner i Sunstone Capital.

Optimismen skal man også lede længe efter hos Jacob Bratting Pedersen, Partner i Northcap.

”Hvis man gør sig forhåbninger om at komme op på siden af Stockholm, Frankfurt eller London, så kan man nok vente længe”, siger han og nævner Saxo Bank, Navision, E-conomic og Tradeshift som eksempler på at vi dog har ‘en vis basis for at blive førende inden for fintech disruption.

Det store problem for at opdyrke fintech-virksom-heder i Danmark, er det lille hjemmemarked. Derfor skal der tænkes virkelig stort.

”Innovationshøjden er god i Danmark, men fald- gruben er, at man starter med det lille hjemmemarked. Startomkostningerne er høje, så derfor må man præsen-tere strategier, der tester et større marked”, siger Jimmy Fussing Nielsen.

Northcap og Sunstone Capital mener begge, at ta-lent til at eksekvere gode fintech-ideer er nødvendige at opdyrke, hvis Danmark for alvor skal skabe flere suc-cesfulde fintech-virksomheder.

”Vi skal finde de bedste cases. Vi vil gerne investere i den dygtigste, vi kan finde” siger Jimmy Fus-sing Nielsen og nævner århusianske Clearhaus som et eksempel på en af de gode fintech-cases. /PE + NT Læs også side 22

INVESTORER HOLDER PÅ PENGENE

Foto

: Jas

per

Car

lber

g

27% svarer, at de i høj grad føler sig rustet til at

foretage videoopkald /online møder som

rådgivningsform, viser en undersøgelse foretaget af Epinion blandt

Finansforbundets medlemspanel.

Fintech-virksomheders høje omkost- ninger ved opstart og det danske markeds lille størrelse skræmmer mange venturekapital-firmaer

7FINANSDecember 2015 NYHEDER

Lederes løn stiger mestFor sjette år i træk er privatansatte lederes løn steget mere end medarbejdernes, skriver Finans.dk. Tal fra fagorganisationen Lederne, der har indsam-let lønstatistik fra 16.585 ledere, viser, at lederne i år kan forvente en gennemsnitlig lønstigning på 2,6 procent, mens lønmodtageres løn generelt, ifølge eksperter, stiger med 1,8-2 procent.

REKORDHØJ MEDARBEJDERTILFREDSHED100 procent af de ansatte i Middelfart Sparekasse betegner sparekassen som et rigtigt godt sted at arbejde, viser den undersøgelse af medar-bejdertilfredshed, som Great Place To Work har gennemført i forbindelse med konkurren-cen Danmarks Bedste Arbejdsplads.

”Vi har tradition for stor åbenhed og gennem-sigtighed i organisationen. Der er ikke noget sted, hvor der er mere end ét led mellem medarbejderen og den øverste ledelse. Den åbenhed er der vidst ikke så mange andre steder i sektoren”, siger fæl-lestillidsmand Ulrik Sørensen til Magasinet Finans som forklaring på den høje medarbejdertilfredshed.

Han nævner også, at der udvises stor tillid til den enkelte medarbejder, som derfor har stort ansvar for og kontrol over sit arbejde. Samti-digt har sparekassen ingen salgsmål, så hvis man jagter anerkendelse ved at ligge øverst på listen over salg, passer man ikke ind, forklarer Ulrik Sørensen.

Hvordan tackler I det arbejdspres og de til-fælde af stress, som mange finansansatte ud-sættes for?

”Vi har også et stort arbejdspres i Middelfart Sparekasse. Både som følge af nye regler og krav fra myndighederne, og fordi vi får mange nye kunder, som alle skal have en god behandling. Men både lederne og tillidsmændene gør meget for at forebygge stress. Jeg deltager eksem-pelvis i ledergruppens møder, og vi tillidsmænd påpeger over for ledelsen, at der skal være de rigtige ressourcer til at klare opgaverne”, siger Ulrik Sørensen.

Middelfart Sparekasse, som tidligere har vun-det konkurrencen om at være Danmarks Bedste Arbejdsplads tre gange, blev i år nummer to.

”Vi er selvfølgelig glade og stolte over an-denpladsen i konkurrencen. Men vigtigere er det, at undersøgelsen viser, at medarbejderne trives. Vi ser en lige linje fra tilfredse med-arbejdere til tilfredse kunder. Hvis du kom-mer glad på arbejde, har du overskud til at være smilende og imødekommende over for kunderne”, siger adm. direktør Martin Baltser. Santander Consumer Bank blev nr. 14 og Finans-forbundet nr. 34 i samme konkurrence. /CJO

Samtlige 300 medarbejdere i Middelfart Sparekasse beskriver deres arbejdsplads som et rigtigt godt sted at arbejde

53 banker skal stresstestesI 2016 skal Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) stressteste 53 banker, skriver Børsen Finans. I Danmark vil Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank deltage i stresstesten. Ifølge Finanstilsynet viser den samlede rapport fra EBA lavet på baggrund af en række oplysninger indhentet fra bankerne, at de tre danske banker bl.a. i gennemsnit har en høj kapitalisering sammenlignet med de andre banker i EU. Samtidigt har de danske banker i gennemsnit også en forholdsvis lav andel af misligholdte eksponeringer holdt op mod EU-gennem-snittet, skriver Finanstilsynet.

Lån & Spar diskriminerer udlændigeLån & Spar Bank har fået en reprimande fra Finanstilsynet for konsekvent at have stillet langt højere krav til udenlandske statsborgere ved boligkøb end danske. Men samtidig gjort und-tagelser for svenskere og nord-mænd. Det skriver Finans.dk.

Den officielle instruks i Lån & Spar Bank til en udenlandsk statsborger, som ønsker at tage et boliglån, lyder: Vi gider ikke tage risikoen på at låne ud til udlændinge. Den indstilling holder dog ikke, lyder det fra Finanstilsynet, som irettesæt-ter banken for diskrimination.

”En praksis, som forskelsbe-handler kunder alene på bag-grund af nationalitet og uden hensyn til, om kundens natio- nalitet i den konkrete situation udgør en reel forøget kredit-risiko, er ikke forenelig med kra-vet om loyal og redelig adfærd”, skriver tilsynet.

Ifølge afgørelsen har ban-ken prøvet at argumentere mod Finanstilsynet, men ændrer nu sin praksis, siger Lån & Spar Banks administrerende direk-tør, John Christiansen.

”Vi retter selvfølgelig ind. Grunden til, at vi har gjort det sådan her, er, at vi tidligere har haft nogle sager, hvor vi har haft vanskeligt ved at hente penge hjem fra udlandet”.

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansfor-bundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

Foto

: Jas

per

Car

lber

g

8 NYHEDER FINANSDecember 2015

To bankrøverier i tredje kvartalDer er kun blevet begået to bankrøverier i tredje kvartal 2015, viser tal fra Finansrådet, hvilket betyder, at der blot er blevet begået syv bankrøverier i alt i de første tre kvartaler af 2015. ”Syv bankrøverier er stadig syv for mange. Når det er sagt, så er det glædeligt, ikke mindst for de berørte kunder og ansatte, at antallet af røverier fortsætter med at falde”, siger forretnings-konsulent i Finansrådet, Rasmus Engbæk Larsen.

De unge har måske altid været en lidt over-set kundegruppe. De leverer ikke et syn-derligt overskud til banken, deres konto viser røde tal, og lån tager de ikke mange af. Men gene-ration Z er vokset op under finanskrisen, og ifølge Nicolai Mendgaard-Larsen, antropolog og partner i MADE Design, er det lige nu den kundegruppe, alle pengeinstitutter taler om.

”Alle banker taler hele tiden om, hvor in-teressant en målgruppe de unge er, og at de skal have fat på dem, for de er fremtidens bankkunder. Men der er ikke nogen banker, der gør noget konkret ved det. Bankerne er nødt til at få en dialog med de unge, hvor de lytter til dem og hjælper dem der, hvor de er i deres liv. Det gør de ikke nu”, siger Nicolai Mendgaard-Larsen til Nyhedsbrevet Finans.

Det siger han på baggrund af en ny undersøgelse, ”Generation Z – Fremtidens bankkunder”, som MADE Design har lavet for Finanssektorens Uddannelsescenter. Under- søgelsen er lavet på baggrund af kvalitative interviews med 53 unge mellem 18 og 25 fra hele landet om deres relationer til deres bank.

I undersøgelsen er der givet nogle bud på, hvordan pengeinstitutterne kan imødekomme de unge med specifikke bud på produkter. Det gør de nemlig ikke lige nu, mener Nicolai Mendgaard-Larsen.

”Bankerne laver ungekoncepter, som er fuldstæn-digt ligegyldige, for de minder for de unge meget om hinanden. De unge kan tit ikke fortælle, hvad kon-cepterne indeholder. De vil meget hellere have en rådgiver, som forstår og lytter til dem, end et skarpt ungekoncept, som alle de andre banker også har”, siger han.

I stedet skal man prøve at hjælpe de unge der, hvor de er, og lave produkter, der differentierer sig fra de andres. Et eksempel kan være, at en ung kunde gerne vil rejse jorden rundt. Her kunne banken hjælpe den

unge med økonomien på netop dén rejse med både opsparing for at nå målet og ideer til, hvordan pen-gene kan bruges, når målet er nået.

En vigtig pointe i undersøgelsen er, at generation Z er en curlinggeneration, som er vant til at få hjælp af mor og far til det meste. Det gælder også finan-serne. De unge bruger deres forældre som bankråd-givere, inden de bliver knyttet til en rigtig rådgiver. Det link skal bankerne benytte sig af, mener Nicolai Mendgaard-Larsen.

”Når du er et ungt menneske, er finanssektoren ukendt, og vejen dertil går ofte gennem dine forældre, for det er dem, man har tillid til. Der kunne det være fedt, hvis banken kunne tage den rolle, så der kunne blive opbygget noget tillid mellem den unge og ban-ken”, siger han og tilføjer:

”Et vigtigt tiltag for bankerne kan være ’forældre-banken’, hvor én rådgiver i banken dækker en hel fami-lie. Vejen til de unges hjerte er gennem forældrene, og mange unge har samme bank som deres foræl-dre. Det skal bankerne udnytte”. /JSJ

Generation Z, de 18-25-årige, er en kundegruppe, som er på alle bankers læber. Alligevel føler de unge sig meget overset, viser en ny undersøgelse

BANKERNE HAR IKKE FAT I DE UNGE KUNDER

"Vi tester løsningerne af sammen med kunderne, og derfor vil vi formentlig også komme til at lancere

produkter, som vi fjerner igen. Det har man ikke været vant til med Danske Bank før, men det er den udvikling, der kommer. Altså: Lav flere fejl”

Vild med nyheder?

Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans

finansforbundet.dk

under aktuelt

Følg os på facebook.

Foto

: Stig

Sta

sig

Thomas Borgen, adm. direktør i Danske Bank, til FinansWatch om Danske Banks udvikling

Foto

: Stig

Sta

sig

EFFEKT-STYRING AF PROGRAM-LEDELSE?Center for ledelse tager udgangspunkt i dine udfordringer - vi giver dig overblik og styring til succesfuld management

Tjek ucsyd.dk/ledelseKontakt Centerleder Anni Rosengren Korsbæk+45 7266 5231 / arko@ucsyd.dkCenter for Ledelse, UC SYD

151124.UCS.LedelseB210xH280.Finans.indd 1 24/11/15 13.41

10 TROMPET FINANSDecember 2015

11

Ordet ”robot” får måske nogle til at tænke på science fiction og Arnold Schwarzenegger, men det er ikke utænkeligt, at en robot kan blive din nye kollega. Robotteknologi i skøn forening med kunstig intel-ligens vil nemlig i en meget nær fremtid trænge ind i selve hjertet af bankdriften, vurderer eksperter

AF THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST

ILLUSTRATION: SAM TAYLOR

Da de første elektriske robotter kom til verden i 1970’erne, affødte de straks en ophedet debat. Var menneskeheden i færd med at skabe kunstig intelligens, som en skønne dag kunne blive mere intelligent end mennesket selv?

Diskussionen fortsætter i dag, hvor verdens rigeste for-retningsmand, Bill Gates, og verdens førende fysiker, Ste-phen Hawking, for tiden råber vagt i gevær. ”Den kun-stige intelligens kan tage magten fra os, hvis vi ikke passer på”, mener de.

Det svimlende perspektiv er, at det i dag kun tager robot-terne 18 måneder at fordoble deres regnekraft. Om halvan-det år har de dobbelt så meget kapacitet, som de har i dag, og om tre år vil de have forøget deres regnekraft 4 millioner gange siden 1970’erne.

Læg dertil, at robotterne udveksler data mellem

FINANSDecember 2015 TEMA: ROBOTTER

••

12

hinanden og kan lytte med på samtaler mellem mennesker og derfor også lære af dem. Og det i et tempo, som langt overgår kompetenceudveks-lingen mellem bankansatte.

I dag kan de ”se” med de samme sensorer, som gør det muligt for Google at lancere en selvkørende bil. Den næste generation af robotter vil kunne færdes frit blandt mennesker – og gør det alle-rede i Japans største bank, Mitsubishi UFJ Financial Group, hvor robotten Nao tager imod kunderne på 19 forskellige sprog. Uden at holde frokostpause.

Robotterne kan også ”høre” og ”tale”. I investeringsbanken Morgan Stanley er det i

dag robotter, som besvarer opkald i bankens call-center. Alle de teknologiske forudsætninger for, at de kan gøre det godt i den direkte kundekon-takt, er til stede. Sidste år bestod de første robotter i verdenshistorien nemlig Turing-testen, der er en robotvision fra midt i det 20. århundrede: Robot-ten skal, for at bestå testen, i fem minutter kunne holde en konversation kørende med et menneske på et niveau, hvor mere end 70 procent af forsøgs-personerne tror, de kommunikerer med et rigtigt menneske.

Inden længe kan robotterne også ”tænke”. Hvordan kommunikerer man med en 100 pro-

cent lam person? Det er et spørgsmål, europæiske robotudviklere er tæt på at have besvaret.

Elektroder i en gelelignende hat eller en ind-opereret chip kommunikerer trådløst med en computer, der kan aflæse de elektromagnetiske bølger, som hjernen udsender, når den tænker en hvilken som helst tanke. En lam person kan via udstyret danne sætninger ved at tænke på et bogstav, og så flytter cursoren sig hen til bogstavet på computerens skærm.

Det er en af den slags teknologiske gennembrud, man ikke direkte kan over-sætte til en hverdag i banken. Men kun fantasien sætter grænser for, hvad de eksi-sterende teknologier kan frembringe, når de i disse år smelter sammen i så højt et tempo, at ingen længere har noget ende-gyldigt svar på, hvor robotteknologi slut-ter, og hvornår kunstig intelligens, dyb automatisering og big data begynder.

Den virtuelle assistentDet ville være naivt blankt at afvise, at robotter i fremtiden skænker kaffe op for kunden og henter sagsmapperne frem i dan-ske banker. Men det hører dog til i den mere kuriøse afdeling for gimmicks i sammenligning med de robotlignende teknologier, som lapper ind over kunstig intelligens, der snart vil blive brugt i hverdagen i banken.

Systemer sammenkøres, interagerer, udveksler informationer, foretager konklusioner og tilføjes robotelementet.

Selv blandt eksperterne er der ikke helt enighed om, hvornår en robot er en robot. Men i de mest gængse definitioner skal der indgå en selvstæn-dig fysisk handling, før man kan tale om en robot. Om det så blot er en mikroskopisk ”arm”, der ud-fører et klik.

Det hele er så nyt, at der heller ikke er enighed om, hvad produkterne skal hedde. ”Virtuelle robotter”, ”smart machines”, ”procesrobotter”, ”soft bots” eller bare ”bots” er nogle af de betegnelser, der bliver brugt om de ”virtuelle assistenter”, der kommer til verden netop nu i krydsfeltet mellem robotteknologi og kunstig intelligens.

Ifølge Bent Dalager, managing director i den globale rådgivningsvirksomhed Accenture, står de virtuelle assistenter klar til at arbejde sammen med bankansatte helt inde i hjertet af driften.

”Det kommer i første omgang til at foregå i to spor. I det ene kan den virtuelle robot overtage klas-sisk back office-arbejde. Den taster data ind, sim-pelthen. Robotterne er nu i stand til at læse skærm-billeder og kan dermed selv udføre administrativt arbejde, så længe processen er veldefineret, og data kan indhentes uden menneskelig kommuni-kation”, siger Bent Dalager og henviser til analyse- virksomheden Gartner.

Virksomheden har vurderet, at 30 procent af omkostningerne til det administrative arbejde i banken inden for tre år vil bortfalde på grund af brugen af virtuelle robotter.

Det andet spor, som Bent Dalager ser robot-terne ankomme til banken ad inden for få år,

er digitaliseringen. Lige nu er det et stort pro-blem at få en smart og brugervenlig frontflade til at snakke sammen med de bagvedliggende systemer, forklarer han. Et eksempel er, at kunden taster sine oplysninger vedrørende pensionsopsparingen ind, men informatio-nerne skal snakke sammen med måske 10 forskellige systemer i bagenden, og må der-for stadig tastes manuelt ind. At få systemer til at spille sammen kan være dyrt at indføre, og her er robotter en løsning.

”Robotter kan derimod indføres løbende som små omkostningseffektive sprints, der

i en glidende proces får projekterne til at hænge sammen. Det rutinearbejde, som meget

få bankansatte bryder sig om at udføre, vil snart være fortid. Ved at bruge en teknik til ansigts-genkendelse, som er udviklet i militæret, kan man få en virtuel robot til at aflæse en skærm og derefter sende alle oplysninger fra fronten til bagenden”, siger Bent Dalager.

TEMA: ROBOTTER FINANSDecember 2015

13

”Der vil i lang tid fremover være brug for mennesker, der kan tænke selvstændigt, og som kan forstå, hvad andre mennesker tænker, for der kan robotten slet ikke følge med”, siger Bent Dalager

FINANSDecember 2015 TEMA: ROBOTTER

Robot servicerer kunder i JapanDen 10-årige robot Nao tager imod kunderne i Japans største bank

Japan er traditionelt førende i verden, når det gælder indførelse af nye teknologier.

Menneskelignende robotter bliver netop nu introduceret på hoteller, i for-lystelsesparker, i forretningskæder, og også i Japans største bank, Mitsubishi UFJ Financial Group, introducerede man i år Nao – robotten, der som den første i verden yder face to face-kundeservice i en bank.

Nao er 58 centimeter høj, vejer 5,4 kilo, er snart 10 år gammel og ligner mest af alt noget, man ville købe i julegave til en dreng på fem-seks år.

Den blev ”født” i Paris i 2006 og er lige siden blevet konstant dygtigere til at kom-munikere direkte med et menneske.

I dag kan Nao, der er udstyret med et kamera i panden, analysere kundernes følelser ud fra deres ansigtsudtryk og tonefald. Det sætter den i stand til at

indlede en dialog, som tager højde for kundens humør.

”Goddag og velkommen”, siger Nao.

”Jeg kan fortælle dig om valutakurser, hvis du skal

veksle penge. Jeg kan åbne en bankkonto for dig eller lave en pengeoverførsel til udlandet. Har du brug for min hjælp?”

Nao blev testet i en showcase i april måned, hvor den blot lavede en enkelt mindre fejl i

en kundekontakt. I den japanske bank regner man med, at der snart vil være flere robot-ter, som tager imod kunderne, og at de vil være i stand til at håndtere selv komplicerede sager og vanskelige kunder.

Han forudser også, at robotter inden længe vil kunne tilfredsstille tilsynsmyndighedernes ben-hårde krav til registrering og dokumentation mere effektivt end bankmedarbejderen.

”Den virtuelle robot er skrap til at få spurgt om alt hver eneste gang og fører dermed på point, når det handler om at arbejde præcist efter bogen”, siger Bent Dalager.

Rådgivning under presProfessor på Department of IT Management på CBS Kim Normann Andersen forud-ser, at robotter vil være en central del af selveste kunderådgivningen i banken inden for få år.

”Indtil videre har det været robotten, der har skullet bevise, at den er mere kom-petent end kunderådgiveren. Bevisbyrden skifter i disse år”, siger Kim Normann Andersen.

Ifølge ham findes der allerede eksempler på helt personaleløs kreditrådgivning. Og når man tager i betragtning, hvor meget information de nye tekno-logier kan bearbejde og sammenholde på kryds og tværs, er det oplagt, at den velmenende bankråd-givers råd kan komme under pres, mener han.

”Hvornår robotten er med i kunderådgivnin-gen, er i dag mest af alt et spørgsmål om, hvornår bankerne vælger at gøre brug af teknologien. Fo

to: J

aspe

r Car

lber

g

••

14

Den findes og bliver hele tiden både bedre og bil-ligere. Det er ikke svært at forestille sig, at robot-ter inden længe er med til kundemødet. På sigt vil de kunne rådgive selvstændigt, og så behøver kun-den egentlig ikke at komme hen til banken læn-gere. Robotten kan komme hen til kunden”, siger Kim Normann Andersen.

Det lugter alt sammen af en virtuel robot- invasion, der kan koste arbejdspladser for levende mennesker i finanssektoren, men sådan tror Bent Dalager ikke, det vil gå.

”Tænk på, hvor meget man snakkede om, at tek-stilindustriens outsourcing af arbejdskraft ville med-føre tomme gader i de døde byer. Jeg kommer fra Herning og har fulgt med i, hvordan det stik mod-satte er sket. Området er blomstret op, men job-typerne har forandret sig radikalt. Der vil i lang tid fremover være brug for mennesker, der kan tænke selvstændigt, og som kan forstå, hvad andre men-nesker tænker, for der kan robotten slet ikke følge med”, siger Bent Dalager og tilføjer:

”Historien viser, at ny teknologi konstant ud-vider produktionsbehovet, mens de gamle behov håndteres af teknologien. Robotternes ankomst i banken kommer til at betyde langt mere effekti-vitet og bedre kundebehandling. Ikke nødvendig-vis færre arbejdspladser”.

Nu kommer de konkrete løsningerHos CFIR, Copenhagen Fintech Innovation and Research, følger man nøje med i, hvor de nye teknolo- gier bærer udviklingen hen i den finansielle sektor.

Direktør i CFIR Anette Broløs er ikke i tvivl om, at bankerne i en nær fremtid kommer til at imple-mentere tekniske løsninger. Både på driftssiden og i rådgivningen.

”Ser man på bare de sidste seks måneder, er der sket et skred i forståelsen af de nye teknologier. Der er ingen tvivl om, at det er gået op for branchen,

at der er opstået et mulighedsrum for meget store forandringer”, siger hun.

Branchen har længe kunnet se potentialet i den nye teknologi. Nu begynder den at se konkrete løsninger taget i anvendelse. Det er stadig på be-gynderstadiet, men det er et tegn på, at der nu er kortere hen til, at det for alvor tager fart, vurderer Anette Broløs.

”Der er ingen tvivl om, at kombinationen af big data og kunstig intelligens kan forandre finansi-elle løsninger radikalt. Vi har endnu kun set små hjørner af det. Internationalt er der eksempler på, at man ud fra små spillignende øvelser arbejder med at aflæse kunders reaktionsmønstre som grundlag for rådgivning og forhandling”.

Nogle af de nye løsninger vil være højteknolo-giske svar på lavpraktiske udfordringer. Andre vil have større vingefang, hvor teknologien går ind med decideret kunstig intelligens og foreslår løs-ninger til kunden, vurderer Anette Broløs.

”Der bliver talt meget om ’robo advisor ser-vices’ på investe-ringsområdet og på kreditvurdering. Generelt bliver der helt nye mulig-heder for at under-støtte kundernes livsbeslutninger på tværs af investering, pension og finan-siering. Specielt der, hvor en meget stor mængde data spiller en rolle for valget, er vi tæt på at kunne hæve kvaliteten over for kunden med

teknologi”, siger hun og understreger, at man skal have stor respekt for den proces, det er at få ny teknologi til at virke, så mange mennesker bruger den og får glæde af den.

”Der er også store udfordringer i forhold til lov-givning og datasikkerhed. Så det er meget svært at spå om tidsperspektivet på, hvornår de nye tekno-logier for alvor forandrer bankdriften”, siger Anette Broløs. ¢

”Historien viser, at ny teknologi konstant udvider produktionsbehovet, mens de gamle behov håndteres af teknologien. Robotternes ankomst i banken kommer til at betyde langt mere effektivitet og bedre kundebehandling. Ikke nødvendigvis færre arbejdspladser”.

TEMA: ROBOTTER FINANSDecember 2015

15

Strategiske overvejelser og konkrete anvendelser af robotteknologi og kunstig intelligens er ikke noget, de store danske banker endnu har lyst til at udtale sig om offentligt, erfarer Magasinet Finans efter en mindre rundspørge.

Det er ”early days”, påpeger managing director i Accenture Bent Dalager, som dog har fået lov til at fortælle om én af de danske banker, han arbejder sammen med, som er i fuld gang med at implemen-tere robotteknologi i behandlingen af låneansøg-ninger. Bankens navn er bekendt af redaktionen.

Implementeringen af robotteknologi er et tungt område, som kræver mange medarbejdere, forklarer Bent Dalager. Der er et benhårdt krav til bankerne om at få digitaliseringen op i omdrejninger. Ikke mindst over for kunderne, hvorfor fokus de sidste år har været på at skabe en smart brugerflade og en bedre digital dialog med kunden, fortæller han.

”Systemerne i bagenden er imidlertid begyndt at halte bagefter. Bankerne kan ikke nå at skifte dem ud eller ændre dem i den fart, de gerne vil. Og jo større succes en digital løsning har i forhold til kunderne, jo flere data kommer der ind, som skal behandles manuelt. Derfor bliver man fanget på mellemhånd. Kundernes krav til en strømlinet brugerflade er kon-stant stigende, mens hvert nyt tiltag i frontenden er belastende for back office, så længe systemerne ikke snakker sammen”, siger Bent Dalager.

Digital lipstickSatsningen på brugerfladen kalder man i branchen for ”digital lipstick”. Det ser godt ud for kunden, men roder og koster arbejdstimer i bagenden.

I princippet skal der laves om på de eksisterende systemer, for at digitaliseringen kan finde sted, hvilket er dyrt og langsommeligt.

”Derfor har man ofte strikket noget sammen. Løsninger, som man, mens man sætter dem i værk, er klar over måske vil være outdatede om et par år, fordi der ikke er nogen integration mellem syste-merne. De er blot klistret på toppen af nogle eksi-sterende kernesystemer, og integrationen sker ofte via manuelt arbejde”, siger Bent Dalager.

Her kan den virtuelle robot komme med løs-ninger, der er intelligente på et helt nyt niveau. Robotten har derfor indflydelse hele vejen ned gennem alle systemerne.

”Den kan dermed uden problemer gøre alle de data, der er relevante for en sagsbehandling, tilgængelige for analyser”, siger Bent Dalager.

Han forudser, at den virtuelle robot på lang sigt helt vil erstatte it-systemerne. Men indtil det sker, kan den paradoksalt nok forlænge deres levetid.

”Den virtuelle robot kan få it-systemer til at snakke sammen, hvilket er det, som den bank, jeg arbejder sammen med, bruger den til. Den fun-gerer som en ”digital bridge” mellem systemer, der ikke interagerer.

Man ser som oftest, at der er flere systemer i bagenden, der skal betjenes manuelt. Det grel-leste eksempel, jeg har set, er 17 systemer, der alle skal anvendes i forbindelse med en kundedialog”, fortæller Bent Dalager.

Er det så en holdbar robotløsning på længere sigt, som bliver implementeret i banken?

”Der er ingen tvivl om, at en robotløsning kan være langtidsholdbar. Det gælder særligt dem, som effektiviserer eksisterende administrativt arbejde. Men jeg tror, at man i stigende grad skal vænne sig til, at udviklingen går så stærkt, at det ikke er nogen fiasko, hvis en digital løsning kun holder et par år. Her er det smukke ved robotløs-ningen, at den reelt kan ændres hurtigere end den tid, det tager at lave den nye digitale løsning”, siger Bent Dalager. ¢

Bro mellem nyt og gammeltDe første virtuelle robotter er i øjeblikket ved at blive implementeret i danske banker. Det er benhårdt arbejde at skabe en smart brugerflade for kunderne, når gamle systemer i banken halter bagefter. Men robotterne er dygtige til at få gamle it-systemer til at snakke sammen med nye digitale løsninger, forklarer Bent Dalager

FINANSDecember 2015 TEMA: ROBOTTER

••

16 TEMA: ROBOTTER FINANSDecember 2015

For et år siden automatiserede Spar Nord den mindre proces, der sker, fra kun-den har taget beslutning om konverte- ring af et lånetilbud, til der ligger et dokument til underskrift. Det var nem-lig en proces, der førhen indimellem væltede et større læs.

For tendensen i den slags servicer er, at alle ofte skal have omlagt lånene på samme tid. Så det betød ventetider på op til 14 dage med dårlige kundeople-velser til følge.

I dag er processen fuldt ud automa-tiseret af en procesrobot. Nu skal rådgive-ren blot taste kunden og sagsnummeret ind, så tager systemet over og opretter konti, garantier og depoter. Robotten går ind og henter låneoplysningerne og sender alle informationer til de rele-vante steder.

I løbet af otte minutter har den vir-tuelle robot lavet et lånetilbud til kun-den. Og kunden kan nøjes med et enkelt møde i banken i stedet for to.

Det har taget lidt tid at få robotten til at snakke sammen med de eksiste-rende systemer. I starten var der sager, der ”faldt af båndet”, som det hedder i Spar Nord. Men nu er produktionsmodningen så fremskreden, at det kun er fem procent af sagerne, der skal behandles manuelt. Og procesrobotten har været oppe på at køre 280 sager igennem på en dag.

Bankerne står over for den udvikling, man har oplevet i industrien med robotter i produktionen. Og vi har kun set begyndelsen, mener direktør for HR, IT og Processer i Spar Nord Ole Søholm Jensen.

”Den nye teknologi kommer til at hæve kvaliteten af produkterne. Mange administrative medarbej-dere vil i fremtiden kunne lave mere kunderet-tede ting. Og kvaliteten i selve rådgivningen bliver forbedret”, siger Ole Søholm Jensen og tilføjer:

”Derudover giver det pengeinstitutterne en gylden mulighed for at opdyrke nye forret-

Et lånetilbud på otte minutterEn procesrobot står for at udfærdige lånedokumenter i Spar Nord. Dens personlige rekord er at køre 280 dokumenter igennem på en dag

ningsmuligheder. Man skal se sig godt omkring og finde ud af, hvor man kan blive en del af kundernes værdikæde, så man kan forblive relevant for kunden i alle mulige forskellige købssituationer. Intens brug af store mængder data med henblik på at rådgive bliver et marked med store muligheder i”. ¢

”Mange administrative medarbejdere vil i fremtiden kunne lave mere kunderettede ting. Og kvaliteten i selve rådgivningen bliver forbedret”, siger Ole Søholm Jensen

Foto

: Kår

e V

iem

ose

17FINANSDecember 2015 TEMA: ROBOTTER

Maskinen er ligegladNår den nye teknologi kommer bragende, skal vi være uhyre opmærksom på, at den ikke forstår ”mening” og ”betydning”, siger robotudvikler Henrik Scharfe

Fornylig identificerede Googles billedalgoritme to sorte men-nesker som gorillaer, hvilket medførte et ramaskrig.

For vores internationalt mest berømmede robotforsker Henrik Scharfe er det et meget sigende eksempel på, hvad det er, vi som samfund skal være opmærksom på, når vi ind-fører ”dyb automatisering”.

Altså ikke blot ”automatisering” eller ”fuldautomatise-ring”, men en ny form for automatisering, der går i dybden, højden og ud til alle siderne, fordi den indsamler, behandler og selvstændigt, uden menneskelig indgriben, konkluderer på et meget stort antal data.

”Der er intet i billedet af det sorte par på billedet, der blot minder om en gorilla. Så her har vi et eksempel på en eklatant fejl, et menneske aldrig ville have begået, men som

selveste Googles algoritmesystem begår. Maskinen er dybest set ligeglad”, siger Henrik Scharfe, som ikke hører til dem, der er bange for, at kunstig intelligens udkonkurrerer mennesket.

Han mener dog, at når den nye teknologi kommer bra-gende, skal man være uhyre opmærksom på, at det er en teknologi, der ikke forstår ”mening” og ”betydning”. Og det kan give problemer.

”Vi har allerede, må jeg nok sige, set grelle eksempler på, hvad et knæfald for ny teknologi kan føre til, i form af hele befolkningsgrupper, der bliver kørt rundt i manegen til ære for nogle tekniske systemer. Det er ikke mennesket, der skal indrette sig på systemerne, det er omvendt. Jo mere teknologi vi får, jo mere opmærksomme skal vi være på den fare”, siger Henrik Scharfe.

Han påpeger også, at dyb automatisering næsten altid med-fører de samme ting.

Fordel: Større hastighed. Ulempe: Det bliver stadig mere vanskeligt at forstå, hvad der foregår inde bagved.

Fordel: Mulighed for færre fejl, da beslutninger eksekveres ens. Ulempe: Mulighed for flere fejl, da systemer ikke kender betydningen af det, de er blevet sat til at udføre.

”Der bliver behov for meget mere ekspertviden, fordi systemerne er uigennemskuelige for den enkelte. Det er ikke en umulig opgave. Jeg tror på, at mennesket kan løfte den opgave, og der er vel næppe heller nogen vej udenom. For teknologien lader sig ikke bremse. Og samfundet har brug for den”, siger Henrik Scharfe. ¢

DANMARKS DIGITALE ERHVERVSMEDIE

Få tilbud på finans.dkmed Finansforbundet

Som medlem af Finansforbundet får du nu op til 35% rabat på finans.dk –Danmarksdigitale erhvervsmedie. Læs mere på finansforbundet.dk under arrangementer ogmedlemstilbud.

Finans.dk er Danmarks digitale erhvervsmedie. Finans.dk leverer en ny tids digital erhvervs journalistik med særlig fokus på dit behov for at kunne læse kvalitetsjourna­listik når som helst og hvor som helst.

35% rabatpå finans.dk

18 PORTRÆT FINANSDecember 2015

36-årige Christina Kjær har svært ved at sidde stille. Hun er

drevet af udfordringer og en vilje til at lykkes, og så elsker hun tal, statistik og Excelark. Så meget,

at hun droppede en fremtid som proteinkemiker. I dag ånder og

lever hun i jobbet som chef-analytiker i Danske Bank

”Det der, Christina – det kommer du aldrig igennem!”.Kommentaren kom fra en medstuderende på kemi og

molekylærbiologi på Aarhus Universitet og har prentet sig ind i hukommelsen på den 36-årige chefanalytiker i Danske Bank Christina Kjær. Udsigten til at måtte droppe studiet rys-tede Christina, som gik under navnet Buddy H, fordi hun til-bragte mere tid på diskoteket Buddy Holly end på studiet.

”Universitetet var en lidt anden verden, end jeg havde været vant til på gymnasiet, hvor du kunne komme igennem næsten uden at åbne en bog. Du havde heller ikke fravær på samme måde, og det kunne jeg slet ikke styre. Der var lidt for meget fri-hed til, at du kunne tage i byen både torsdag, fredag og lørdag og lade være med at komme mandag. Så jeg gik nok mest i skole fra tirsdag til onsdag det første år”, husker 36-årige Christina Kjær, som i dag er chefanalytiker i Group Treasury i Danske Bank.

Kommentaren tændte imidlertid en ild inde i Christina, som stadig brænder den dag i dag. Ingen skulle fortælle hende, at der var noget, hun ikke kunne klare. Og med en målrettet indsats blev første studieårs væld af reeksamener afløst af gode karakterer og siden fejret med et 10-tal i det afsluttende spe-ciale som proteinkemiker. Viljen til at lykkes trods alle odds har drevet Christina frem til den finansielle sektor.

”Jeg har det lidt sådan, at man kan alt. Jeg sætter mig ikke

ned og giver op. Jeg plejer at blive ved, indtil jeg kommer med en løsning. På den måde synes jeg, jeg får nogle ret fede arbejds- opgaver, og jeg tror da også, de fleste af mine ledere har været glade for at have mig”.

Ikke den fødte bankrådgiver Efter specialet rejste Christina til København og blev forsknings-assistent på plantestudiet på Københavns Universitet. Men efter et halvt års forskning i plantekemi savnede hun økonomi- delen, som hun altid havde haft let ved i gymnasiet. Hun be-gyndte derfor at læse HD i finansiering i sin fritid. Og da til-buddet om en ph.d. i kemi kom i spil og satte hendes frem- tidige karrierevej på spidsen, tvang den nyvundne interesse for økonomi hende til at foretage en U-vending.

Karriereskiftet var imidlertid sværere at foretage, end Chri-stina havde forventet. Ingen banker ville have en protein- kemiker, så hun måtte begynde forfra som bankrådgiver. Og det var en stor omvæltning. Det mærkede hun allerede til den afsluttende rådgivereksamen i 2007, hvor Christina i lighed med 11 andre rådgiveraspiranter i Lån & Spar Bank skulle føre en samtale som til et kundemøde.

”Jeg tror, jeg fik 8, hvor de andre brillerede med et 10-tal. Jeg kom ikke engang igennem særligt imponerende.

Da Buddy H

blev ambitiøs

AF BERIT VILLADSEN / FOTO: PETRA KLEIS

••

19FINANSDecember 2015 PORTRÆT

”Hvis jeg er i gruppe med nogen, som ikke leverer det, jeg forventer, så tror jeg, folk er bange for mig”

20

Det var nok det, der var allerværst. At jeg lå på dét niveau i noget, som jeg sammenlignet med min universitetsuddannelse synes var fuldstændig basalt. Det var der, jeg fandt ud af, at jeg ikke er den bedste til bløde værdier. Jeg kan rigtig godt lide at sætte to streger under facit. Alt andet ser jeg som spildtid”.

Arbejdet som udviklingsmotorBløde værdier og spildtid er ord, der optager Chri-stina. Hvis det stod til Christina, skulle døgnet have mere end 24 timer, så hun samvittigheds-frit kunne bruge mere tid på arbejdet, sin mand og deres syv-årige søn, Jonas, og de mange andre projekter, hun pusler med.

”Når jeg går på ferie, synes jeg, at det er helt for-færdeligt de første to dage med alt, hvad jeg kunne have lavet i stedet for at holde ferie. Men efter de to dage nyder jeg ferien 100 procent”.

Den største tidssluger er jobbet med likviditets-styring i Group Treasury i Danske Bank. Et job, som Christina elsker og gerne bruger enhver ledig stund i hverdagen eller weekenden på. Adspurgt bruger hun i snit 50 timer om ugen på jobbet, men hun tæller ikke timer, for hun skelner ikke mellem arbejde og fritid.

”Jeg tænker meget over, hvad jeg gør. Hvis jeg har et personligt mål, som for eksempel at løbe en halvmaraton eller tage noget uddannelse, skal det være direkte relateret til mit arbejde, fordi jeg bruger så meget tid der i forvejen, men også fordi jeg ikke har lyst til at gå på kompromis med mit ar-bejde. Jeg er ambitiøs og sætter barren rigtig højt. Det er det, der driver mig”.

Nærvær skal planlæggesModerrollen har Christina kæmpet en del med at ud-fylde, men hun er blevet bedre. Især efter hendes søn er blevet ældre og ikke er bleg for at sige: ”Mor, hvor-for sidder du altid med computeren?”. Det med at være nærværende arbejder hun til stadighed på. Det går bedst, når det er planlagt og gerne ude af huset i form af for eksempel den årlige ferie til Grækenland.

Privat er Christina gift med en mand, der er hen-des diametrale modsætning på mange punkter. Han har en ledende stilling i Saxo Bank, men for-mår stort set at holde sin arbejdsuge på 37 timer. Og så har han ingen problemer med at slappe af i hjemmet. Heller ikke selvom Christina gerne vil have ham med på nogle af sine projekter. Tapetse-ringen af gangen i det gennemrenoverede hjem i Hvidovre er et af de fælles projekter, som Christina gerne ville kaste sig over, hvis hun fik en uges fri.

Andre projekter er prøvebagning af en fodbold-kage med fondant til Jonas’ forestående syvårsfødsels-dag og masseindkøb af 96 gaver til fire julegavekalen-dere, der ud over Jonas skal gå til børnene i en familie, som Christina hjælper med at få råd til at holde jul.

Arbejder bedst i gruppe med sig selvKarrieremæssigt har Christina også svært ved at sidde stille. Hun sidder i sin femte stilling på otte år i Danske Bank-koncernen. Organisations- ændringer, personlige udfordringer eller mangel på samme er et par af overskrifterne på hendes for-skellige karriereskift. Andre væsentlige faktorer er personlig kemi og faglig respekt, som for Christina hænger meget sammen.

”Jeg arbejder rigtig godt sammen med dem, jeg ved kan bidrage med noget fagligt, og som jeg respekterer. Men hvis jeg er i gruppe med nogen, som ikke leverer det, jeg forventer, så tror jeg, folk er bange for mig”.

Christina er meget bevidst om sin meget direkte facon. Hun siger det lige, som hun har det med andre mennesker, og det giver af og til bag-slag på arbejdspladsen. Men hun er aldrig bleg for at give en undskyldning.

Hun har flere gange fået at vide, at hun ser tin-gene meget sort-hvidt og misser gråzonerne ind imellem. Og måske derfor har hun det allerbedst med tal, statistik og Excelark, som ikke udgiver sig for andet, end de er. Der er ikke nogen ubekendt men-neskelig faktor eller variabel, hun skal tage højde for.

Ildsjæl bag ny privatskoleChristina ser op til personer, som har en rigtig stor faglighed og samtidig er i stand til at begå sig blandt andre mennesker. Det sidste arbejder hun konti-nuerligt med. Og hun føler, at hun har rykket sig betydeligt. Særligt inden for det seneste år, hvor hun efter halvandet års intenst arbejde sammen med tre andre ildsjæle fik realiseret drømmen om i år at åbne Hvidovre Privatskole med 194 elever.

Skoleprojektet har krævet oceaner af tid. Ad-skillige aftener og weekender er blevet brugt på at finde skolelokaler, købe møbler, male, samle køk-kener, ansætte lærere og hverve elever. Det holdt hårdt, men projektet lykkedes. Og selvom Christina skyr processer, som hun dybest set betragter som spild af tid, har processen med projektet og arbejdet med lærerstaben været en menneskelig øjenåbner.

”Jeg har lært rigtig meget af at skulle sam-mensætte lærerstaben, blandt andet at stærke enkeltpersoner ikke nødvendigvis giver en god gruppe. Og det kan jeg godt se mig selv i. Jeg er rigtig god solo og kan i udgangspunktet bedst lide gruppearbej-de med mig selv. Men jeg har lært, hvor meget jeg får ud af at arbejde sammen med andre, som ikke er ligesom mig. Og det er lidt af en ahaoplevelse”.

En ahaoplevelse, som er en læring, hun kan bruge i jobbet i Danske Bank. For selvom det lige nu måske ligger langt ude i pipelinen, afviser Christina ikke en dag selv at træde ind i lederrollen. Indtil videre øver hun sig lidt på møderne i skolebestyrelsen. ¢

PORTRÆT FINANSDecember 2015

CV2015-Bestyrelsesmedlem i Hvidovre Privatskole

2014-Chefanalytiker i Danske Bank, Group Treasury

2013-2014 Chefanalytiker i Danske Bank

2011-2012 Senioranalytiker i Danske Bank

2008-2011 Analytiker i Danske Bank Group

2006-2011 HD i finansiering, Copenhagen Business School

2006-2008 Privatrådgiver i Lån og Spar Bank

2005-2006 Forskningsassistent på plantestudiet på Københavns Universitet

2000-2005 Cand.scient., Protein Chemistry ved Aarhus Universitet.

Ring 32 96 46 00www.tillidsmandsvalg.dk

ER DU

AMBI TIØS?

Vær med til at skabe fremtiden – bliv tillidsmand!

22

FINANSIEL INFRASTRUTUR

VAR USEXET

FINTECH FINANSDecember 2015

Det skal være muligt i Danmark at finde risikovillige millioner til at få gode fin-techstartups til at blive til profitable virk-somheder. Det er i hvert fald en del af målsætningen, hvis man spørger danske klyngeorganisationer, myndigheder og den finansielle branche.

Men virkeligheden var i lang tid en anden for Claus Methmann Chris-tensen, administrerende direktør og medstifter af kortindløsningsfirmaet Clearhaus. Foran flere danske ven-turefonde blev han og Clearhaus afvist og atter afvist i jagten på en serie A-investering på cirka 30 millioner kroner. Og her kunne den århusianske virksom-heds historie være sluttet, før den var be-gyndt. Men tingene har taget en drejning.

Her i oktober lykkedes det Claus Meth-mann Christensen og Clearhaus at sikre en stor kapitalrunde med en investering på 22 millioner kroner fra Dansk OTC. Ifølge Clearhaus’ direktør er der tegn på, at der er et skift i gang, der vil komme fintechfirmaer som Clearhaus til gode. Virksomheder fokuseret på eksempel-vis finansiel infrastruktur var for blot et par år siden ”usexede” og har først for nylig for alvor fået appeal.

”Alle de danske venturefonde havde fokus på apps som Instagram og brugerori-enterede servicer”, fortæller Claus Meth-mann Christensen med særlig henvisning til årene 2011 og 2012 og nævner den hold-ning, som der var i årene efter finanskrisen, som årsag til den manglende interesse.

Som et element til frustration var, at Clearhaus i sin gang fra mødelokale til mødelokale ofte ikke fik et klart svar fra venturefondene, men i stedet et ”måske”, ”lad os”:

”Venturefondene sagde sjældent di-rekte nej, men ville i stedet lade døren være åben og have lov til at følge virksom-hedens udvikling over tid, og set i bakspej-let var det naivt af os at bruge tid på de danske venturefonde, når target var 30 millioner i en serie A midt i en krisetid”.

I krig mod gammel arbejdsgiver Historien om Clearhaus er tæt forbun-det til Nets, der dominerer markedet for betalinger med kort online i Dan-mark. En dominans, som Claus Meth-mann Christensen så, at der kunne rykkes ved blot ved at tilbyde en bedre service i forhold til hastighed i en hand- lendes ansøgning.

Med en fortid som Product Manager i Nets kender Clearhaus’ direktør sin konkurrent indefra. Herunder svag- hederne, hvor et veltilrettelagt angreb kan blive sat ind. En optimering af selve den tekniske infrastruktur bag betalin-gerne blev til et kerneområde for Clear-haus. Ideen om egne servere i kælderen blev droppet, og alt bliver i stedet kørt cloudbaseret – altså via internettet.

”Det er en nytænkning i den finan-sielle verden, at man baserer en hel finansinstitution på en cloudbaseret in-frastruktur. Det giver en hurtig afvikling af betalinger for forretningerne uden at gå på kompromis med sikkerheden”, siger Claus Methmann Christensen.

Indtil videre har en af de primære kundegrupper for Clearhaus valgt at belønne strategien ved at hive teg-nebøgerne frem: På kun fem måneder er otte procent af samtlige danske webshopper – og andre modtagere af betalinger over nettet – blevet kunder hos Clearhaus. Så når man eksempel-vis køber en landskampsbillet af Dansk Boldspil-Union eller en festivalbillet til Northside-festivalen, foregår det gen-nem Clearhaus.

Fleksibilitet og hastighedSom underleverandør på cloudplatfor-men bruger Clearhaus ligesom mange andre digitalt indfødte virksomheder

Kortindløsningsfirmaet Clearhaus har på fem måneder erobret otte procent af det danske marked for onlinebetalinger. Tricket har været at tilbyde webshopper en hurtigere vej til at

kunne tage imod betalinger – snarere end lavere priser. Men Clearhaus har som andre nye fintechvirksomheder

kæmpet hårdt for at tiltrække investorers interesse

AF PIA ELLA ELMEGAARD OG NIELS THIMMER, TRENDSONLINE.DK

23FINANSDecember 2015 FINTECH

sielle teknologier til sig – som eksempel-vis apps som MobilePay og Swipp.

”Vi startede i Danmark, fordi det er her, vi er, og det er dette marked, som vi kender bedst”, siger han og nævner Nets som en ekstra årsag til at starte netop her:

”Konkurrencen var kendt, og så var der en stor monopolspiller, og det gjorde det jo endnu mere interessant”.

Clearhaus er blot én af de fintechvirk-somheder, der har fået investering til-ført på det seneste. Bitcoin-betalingsplat- formen Coinify fik en millioninvestering af den danske venturefond Seed Capital. Låneplatformen Lendino modtog i sommer en investering fra både private investorer og den London-baserede venturefond Passion Capital. ¢

Amazon Web Services. Kort sagt betyder dette, at man ikke betaler for mere com-puterkraft, end man lige præcis har brug for. Til gengæld er der i praksis ubegræn-set kraft tilgængelig, når der er spidsbelast-ning. For en webshop betyder det, at beta-linger på store handelsdage – som eksem-pelvis Black Friday – ikke går i sort for kun-den på grund af for mange transaktioner.

Det har dog ikke bare været så sim-pelt som nævnt at bygge cloudbaseret. Én flaskehals blev at tiltrække tekniske kompetencer, fortæller Clearhaus’ tekniske direktør, Søren Soltveit:

”Udfordringen i forhold til at skabe en hyperskalerbar og agil infra-struktur ligger ofte i, at det kan være svært at finde programmører, der har

erfaring inden for de problemstillinger, som vi bliver mødt af. Løsningen blev en effektiv screening af, hvilke tekno-logier Clearhaus arbejder med, for at undgå at spilde de tekniske kompe-tencer. Alt, hvad der ikke passer ind i Clearhaus’ verdensbillede, bliver der ikke brugt tid på”.

Kan Danmark konkurrere med London? For Clearhaus har Danmark været et vigtigt marked til at teste produktet – inden markederne i resten af Europa skal indtages med den tilsyneladende vindende model. Ifølge Claus Methmann Christensen har vi den fordel i Danmark, at danskerne som befolkning har vist sig at være rigtig gode til at tage nye finan-

”Det er en nytænkning i den finansielle verden, at man baserer en hel finansinstitution på en cloudbaseret infrastruktur. Det giver en hurtig afvikling af betalinger for forretningerne uden at gå på kompromis med sikkerheden”, siger Claus Methmann Christensen.

FAKTA: FINTECH I TAL• Globale investeringer i fin-

tech er ifølge CFIR tredoblet fra 2013-2014.

• Globale investeringer i fintech i 2013: 27,89 mia. kr.

• Globale investeringer i fintech i 2014: 84,02 mia. kr.

• Heraf Europa 2014: 10,19 mia. kr.

• Af dette beløb står Storbritannien og Irland for 4,29 mia. kr.

• Norden står for 2,38 mia. kr. i 2014.

• Sverige er klart førende i Norden med 1,6 mia. kr.

• Danmark følger efter med 500 mio. kr.

Kilder: CFIR, Fintech Innovation Lab London

24 ARBEJDSLIV FINANSDecember 2015

Når kønnene støder sammenKvinder og mænd kommunikerer ikke ens. Ikke engang et ”ja” eller et ”nej” opfattes på samme måde. Det kan skabe problemer på arbejds-pladsen, men det kan også være en berigelse, fortæller cand.merc. og karrierecoach Birgitte Baadegaard

AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

FOTO: JASPER CARLBERG

Det var så dét. Sagen er færdigdiskuteret. I hvert fald for den mandlige bankan-satte, der har drøftet en arbejdsopgave med en kvindelig kollega – men ikke nødvendigvis for hende.

”Kvinder og mænd kommunikerer forskelligt. Et meget typisk eksempel er, at mænd er hurtigere til at konkludere. Når en arbejdsopgave kræver drøftelse, og man enten har vedtaget eller for-kastet noget, er det efter deres me-ning endeligt, og de arbejder videre uden at se sig tilbage. Kvinderne er tilbøjelige til at opfatte afgørelser som mere flydende begreber. Hverken et ’ja’ eller et ’nej’ forhindrer dem i fortsat at reflektere over sagen og tage aspekter op igen”, siger cand.merc. og karriere-coach Birgitte Baadegaard.

Hun har professionelt igennem mange år beskæftiget sig indgående med forskellen mellem kønnene på ar-bejdspladsen og har skrevet bogen med den opmuntrende titel ”Når mænd og kvinder kommunikerer – forstå forskel-len og skab bedre resultater”.

Det kræver dog et stykke bevidst arbej- de at nå dertil, forklarer hun. For som udgangspunkt kan mænds og kvinders forskellige måde at kommunikere og agere på være en bremseklods, når køn-nene blandes på en arbejdsplads.

Haps! Den idé snupper jeg!Hvis en flok bankansatte eksempelvis er samlet til afdelingsmøde for at dis-kutere udfordringerne ved et bestemt kundesegment, vil kvinderne typisk have en anden indgangsbøn til deres forslag end mændene.

”Kvinder kan finde på at indlede deres sætning med: ’Kan man forestille sig, at vi for eksempel …’.

Selv om det ikke er hendes hensigt, kommer det til at lyde, som om hun selv er lidt i tvivl. Resultatet er, at det, hun foreslår, ikke høres som et konkret bud på en løsning, mere som et debatoplæg”, konstaterer coachen.

Hun forklarer, at kvinder og mænd konstruerer sætninger forskelligt. Hvis en mand i lokalet derfor omformulerer samme idé og præsenterer den mere direkte, uden omsvøb, måske med et indledende: ’Jeg foreslår, at vi ...’, vil forsamlingen opleve det på en anden måde og måske pludselig høre et kanon forslag, som de bakker op.

”Det kan give kvinden en fornem-melse af, at manden stjal hendes idé. Han er omvendt måske ikke bevidst om, hvor han fik inspirationen fra. Og hvis han er, synes han måske, at det er kvin-dens egen fejl, at hun ikke kan præsen-tere idéen med tilstrækkelig overbevis-ning”, siger Birgitte Baadegaard.

Baggrunden for, at mange kvinder er lidt uldne i deres formuleringer, er, at de generelt både tænker og agerer mere relationsorienteret end mændene og gerne vil have flokkens opbakning.

”Som hovedregel vil kvinder gerne lige teste, hvordan deres forslag mod-tages, før de skærer det til, måske endda i fællesskab. Mændene er mere: Bumme-lum! Sådan, den kører vi med!”.

De to forskellige kommunikations-former giver sig til kende på mange måde i arbejdshverdagen og kan være en kilde til irritation og dårlig stem- ning. Men også en meget frugtbar kom-bination, hvis der ellers er bevidsthed om at bruge den rigtigt på arbejdsplad-sen, siger coachen.

”Mændene er ofte mere fokuserede og fremadrettede, mens kvinderne er mere lyttende og kan sørge for, at man ikke glemmer noget, så man opnår mere langtidssikrede beslutninger. Både mænd og kvinder når deres mål, men de har forskellige veje dertil”.

Lyt og forståHvis kønnene skal nå hinanden, skal mændene blive bedre til at lytte og forstå, hvad kvinderne foreslår, mens de på deres side skal lære af mændenes mere direkte tilgang.

”Kvinder skal tro mere på, at det, de har at byde ind med, er vigtigt, både på møder og i al almindelighed. Mænd skal til gengæld være mindre kategoriske. Når det lykkes, får man en bedre ar-bejdsplads med bedre trivsel og bedre bundlinje”, lover Birgitte Baadegaard og henviser til McKinseys Women Matter- rapporterne, som i løbende analyser har slået fast, at kvinder gør en positiv forskel for bundlinjen.

Som andre forandringsprocesser kræver det et sejt træk at få de for-skellige kommunikationsformer til at berige hinanden.

”Første skridt er at blive bevidst om forskellene. Andet skridt kan være at vedtage huskepunkter eller rettesnore for kommunikationen på en arbejds-plads, så man i højere grad sikrer, at både mænd og kvinder bliver hørt og får ind-flydelse. Ellers opnår de enkelte arbejds-pladser aldrig den diversitet, som besyn-ges så højt i øjeblikket”. ••

25FINANSDecember 2015 TROMPET

Mænd tager mindst ansvarKvinder kan det dér med empati, og mænd er mest karriereorien-terede. Det er fordomsfulde ud-sagn, men de har rod i sandheden.

Det viser i hvert fald en undersøgelse med knap 14.000 deltagere, som People Test Sys-tems har testet i forbindelse med rekrutteringer.

Ikke alle gængse forestillinger om kønnenes styrker holder dog stik. Mænd på en arbejdsplads opfattes måske som de mest villige til at tage ansvar, i hvert fald er det ofte mænd, der sidder på lederposter. Men faktisk scorer kvinder højest på ansvar, viser undersøgelsen.

Sandt og falskEr du tilbøjelig til at tro, at mænd arbejder hurtigere end kvinder, kan du tro om igen. Kønnene er lige hurtige. Og selv om kvinder ofte står for planlægning i fami-lielivet, planlægger de mindre end mænd, når de er på arbejde.

At kvinder er mest tilbøjelige til at bære nag, holder heller ikke. De scorer langt højere end mænd i forhold til konstruktive holdninger, og kvinderne bedømmer også andre mere positivt.

Til gengæld siger både for-domme og undersøgelse, at mænd er mere gennemslagskraftige på arbejde – de scorer højere på dominans, udholdenhed og viljestyrke. Desuden har de mere mental modstandskraft, selvkon-trol og højere risikovillighed. Og når der skal træffes beslutninger, er mændene mere selvstændige og konsekvente end kvinderne.

Ens på toppenSelv om der altså er forskel på kønnenes opførsel på arbejdsp-ladsen, bliver den stadig mere ud-visket, jo højere op i hierarkiet du bevæger dig. Det viser en anden undersøgelse, som People Test Systems har stået for.

Næsten 2.000 mellemledere og 280 direktører deltog i en personlighedsanalyse, som viste, at der særligt blandt topledere og direktører er stor lighed. Kvindelige og mandlige topledere er således lige gode til at være synlige og tage styring.

26 TROMPET FINANSDecember 2015

Syge af forskellige grundeNår det psykiske arbejdsmiljø hal-ter, er det forskellige faktorer, der påvirker mænd og kvinder. Kvin-ders risiko for langtidssygefravær – det vil sige over otte uger – stiger mest, hvis de oplever, at de har en dårlig ledelse, rollekonflikter og får for lidt anerkendelse.

For mænd stiger risikoen især, hvis de har et job, der kræver, at de skal skjule deres følelser, eks-empelvis som politibetjente.

Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet

Chefen skal helst være mandDer har i de senere år været flere undersøgelser af, om danskerne foretrækker en mand eller en kvinde som chef. Flertallet siger, at de er ligeglade, men blandt dem, der hellere vil have det ene end det andet, er der flest, som foretrækker en mand. Lidt flere kvinder end mænd synes, at det er bedst, hvis deres chef er en mand.

27FINANSDecember 2015 ARBEJDSLIV

Kvinder kan være mere nærtagende end mænd, synes kunderådgiver Per H. Vin-ther fra Frøs Herreds Sparekasse, der samtidig sætter pris på sine kvindelige kollegers evne til at reflektere

”Nogle gange er jeg nok lidt for bramfri og får sagt ting meget direkte. Dér har jeg lært noget af kvinderne omkring mig, for efterhånden er det gået op for mig, at de tit opfatter tingene på en anden måde, end jeg mener dem”.

Den 43-årige kunderådgiver Per H. Vinther, som har både privat- og er-hvervskunder i Frøs Herreds Sparekasse, har arbejdet sammen med kvinder i alle sine 23 år i banken. Men det har taget ham noget tid at blive klog på dem.

”Da jeg var nyere i branchen, vidste jeg bedst selv, hvordan tingene skulle gøres. Jeg er blevet mere lydhør, og det har kvin-

Kvinder er bedre til at arrangere noget socialt på arbejdspladsen, mens mænd er mere tydelige og kontante i deres kom-munikation, oplever kunderådgiver Lene Smidt Jensen fra Sydbank

”Kvinder har generelt en større fælles- skabsfølelse end mænd, synes jeg. Kvinderne vil gerne have alle med, de vil gerne opnå enighed. Det betyder mindre for mændene”.

Den 41-årige kunderådgiver for lokal erhverv hos Sydbank, Lene Smidt Jensen, er ikke i tvivl om, at kønnene har forskel-lige måder at kommunikere på – også når de er på arbejde.

”Fagligt er vi fuldstændig på niveau, men hvis man har prøvet at arbejde i et team, hvor der er overvægt af det ene køn, er man ikke i tvivl om, at kønnene bidrager med noget forskelligt”, konstaterer kunderådgiv-eren, der en overgang arbejdede næsten udelukkende med kvinder.

”Det kræver selvfølgelig, at man siger højt, at der er noget, der plager en. Det gælder, uanset hvilket køn man har. Hvis vi har et møde, og nogen undrer sig over eller ikke forstår baggrunden for en ud-melding fra en af de andre, får man måske ikke spurgt ind til det øjeblikkeligt. Så ple-jer vi at være gode til at hjælpe hinanden med at få det udredt bagefter”.

delige kolleger hjulpet mig til at blive”, siger han og understreger, at han er meget glad for at være på et arbejdsplads med kol-leger af begge køn.

”Det tilfører noget godt til arbejdsmiljøet, synes jeg. Kvinder er mere eftertænk-somme, men nogle af dem er også meget nærtagende. Det kan jeg også høre der-

hjemme. Min bedre halvdel bruger meget tid på at spekulere over, hvad andre har sagt, og hvad de i virkeligheden mente. Vi mænd er mere: Sådan er det sgu! Jeg synes ikke, vi lægger så meget i tingene, vi tager det ikke så tungt, hvis en kollega siger et eller andet. Det er hurtigt glemt”.

Per H. Vinther arbejder blandt andet på fjerde år tæt sammen med en elleve år yngre kvinde, som har lært ham at være mere op-mærksom på, hvordan han kommunikerer.

”Vi har god pingpong, blandt andet fordi hun er mere reflekterende og stopper mere op og overvejer andre løsninger. Jeg synes, vi respekterer hinanden og vores forskelle, og mange af dem får vi lidt sjov ud af i hver-dagen, så vi får afregnet med hinanden, før der opstår problemer. Jeg har sagt til hende, at hun bare skal spørge, hvad jeg mente, hvis hun er i tvivl”, siger han og tilføjer:

”I det hele taget handler det meget om kommunikation. Ikke bare mellem kønnene, men mellem kolleger i det hele taget – det snakker vi også jævnligt om her. At vi skal sætte ord på og spørge ligeud, så tingene ikke vokser sig store, måske helt uden årsag”.

”Det fungerede ikke nær så godt som en mere ligelig fordeling, som jeg arbejder med nu. Der går for meget hønsegård i den, hvis der kun er kvinder. Mændene er tit bedre til at skære igennem og lukke et emne, både af faglig og social karakter”.

Kvinder er også bedst til at sætte ram-merne for det sociale liv, er hendes erfaring.

”Det hører med til de bløde værdier, og det er kvinderne som regel initiativtagere til. Mændene bakker op, de deltager gerne, og det er også vigtigt, men det er typisk kvinderne, der sørger for hyggen og so-ciale arrangementer”.

Lene Smidt Jensen har også noteret sig, at der er forskel på, hvor meget mænd og kvinder byder ind på forskellige emner.

”Mange af vores møder har en forholds-vis fast dagsorden, hvor den enkelte efter tur har ordet, og så taler både mænd og kvinder selvfølgelig. Men hvis det er møder, som han-dler om eksempelvis den daglige trivslen, er det tydeligt, at kvinderne har mere på hjerte”.

Forskellene i mænds og kvinders måde at udtrykke sig på kan give anledning til misforståelser indimellem, men Lene Smidt Jensen synes, det plejer at blive løst op.

Vi bidrager med noget forskelligt

Kvinder har gjort mig mere lydhør

28 FAGBEVÆGELSE FINANSDecember 2015

”Jeg har altid ment, at fagbevægelsen skal være en konstruktiv kraft i samfun-det – ikke bare forsvare det bestående. Vi skal blive ved med at udvikle arbejds-markedet og stille konkrete løsnings-forslag, der kan rykke verden og hver-dagen i en bedre retning”, sagde FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, i sin beret-ning på FTF’s kongres, der fandt sted den 18.-19. november på Radisson Blu på Frederiksberg.

Men retningen, som regeringen og dermed Danmark har bevæget sig i på det seneste, fik ikke roser med på vejen af FTF’s formand.

”Vi er på vej i den gale retning på alt for mange punkter”, sagde FTF’s formand.

Hun anfægtede en skævhed i den danske politiske kultur, hvor politikerne bekymrer sig mere om erhvervslivet end om lønmodtagerne.

”Misforstå mig ikke. Jeg mener, det er helt afgørende, at virksomhederne har det godt i Danmark, og at de kan vokse og skabe endnu flere private job. Det har vi brug for”, sagde Bente Sorgenfrey om skattelettelser og lem-pelse af regler for virksomhederne.

”Men come on. Danmark har aller-ede et af verdens bedste erhvervsklimaer, vi ligger nummer tre i verden og num-mer ét i Europa. Det har vi lige har fået Verdensbankens ord for. Jeg har ikke noget imod, at politikerne bekymrer sig om arbejdsgiverne. Jeg savner bare en

lige så stærk bekymring for, om nu løn-modtagerne har det godt og har tilpas gode rammer til at yde en optimal ar-bejdsindsats”.

Og det var ikke bare den grundlæg-gende skævhed i regeringens optik, men også en lang række konkrete politiske udspil, som vakte kritik.

Besparelserne på uddannelse og forsk-ning. Finansieringen af den nye dag-pengereform, hvor det især er dimit-tenderne, der må lægge ryg til. Holdnin-gen til de arbejdsløse og det netop ved-tagne kontanthjælpsloft fik skarpe ord med på vejen i formandens beretning.

I debatten af formandens beretning

var det især FTF’s og LO’s deltagelse i dagpengekommissionen, der fik dele-gerede på talerstolen.

”Bente Sorgenfrey og Harald Børsting har gjort en utrolig stor og stærk ind-sats, der retfærdiggør hovedorganisa-tionernes deltagelse. Reformen havde set meget værre ud, hvis de havde holdt sig udenfor”, sagde Kent Petersen, for-mand for Finansforbundet.

En ny platformBåde Kent Petersen og Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, slog et slag for, at FTF og dansk fagbevægelse bevæger sig ind i nye territorier.

”Vi skal som fagbevægelse bevæge os ind på områder, hvor vi ikke har været før. I stedet for at fokusere på de job, der forsvinder, skal vi fokusere på de job, der kommer. Vi skal finde ud af, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt, og vi skal understøtte vores medlemmer i at opnå de kompetencer. Det giver fag-bevægelsen en helt ny platform”, sagde Kent Petersen, og Solveig Ørteby under-stregede vigtigheden af, at FTF tager hele

kompetencespørgsmålet med ind i kommende trepartsfor- handlinger med regeringen:

”Vores budskab skal være, at kompetencerne for alle dans-kere skal løftes – hele vejen rundt. Digitaliseringen kører i et tempo, så man tror, det er løgn”, sagde Solveig Ørteby.

Det var et tema, der i høj grad vandt genklang blandt de delegerede ligesom de forslag,

der kom fra Finansforbundet om at invitere til ”bootcamp”, hvor unge med-lemmer kan skabe en ny fortælling om fagbevægelsen og om at skabe en erstat-ning for den af regeringen nedlagte pen-sionskommission.

”De unge forstår ikke det sprog, vi taler. Vi vil gerne invitere til et samarbej-de om at formulere en ny fortælling om den danske model”, sagde Solveig Ørteby.

Forberedelse af et ægteskabVil lønmodtagerne stå stærkere med en ny hovedorganisation, som smelter LO og FTF sammen? Det spørgsmål fik FTF grønt lys til at fortsætte undersøgelserne af på sin kongres, hvor Finansforbundet markerede sig stærkt

AF ELISABETH TEISEN

"Det handler om at skabe noget nyt sammen. Jeg tror på projektet,

og jeg håber, I vil med på rejsen. Men en forudsætning er, at det

bliver partipolitisk neutralt."Kent Petersen , Finansforbundets formand

Foto

: FT

F

29FINANSDecember 2015 FAGBEVÆGELSE

”Der er store samspilsproblemer mel-lem folkepension og arbejdsmarkeds-pensionerne. Regeringen har lukket pensionskommissionen, formodentligt fordi der tegnede sig et billede, den ikke kunne lide. Lad os gå aktivt ind i kam-pen for et godt pensionssystem”, sagde Carsten Nielsen, medlem af Finansfor-bundets hovedbestyrelse.

Forslagene og invitationerne til en teknologidagsorden, en bootcamp og en ny pensionskommission fik en delegeret fra BUPL til med et grin at konstatere: ”Er der to, der står sammen i dansk fagbevægelse, så er det BUPL og Finansforbundet”.

Men det, der gjorde denne FTF-kon-gres til noget helt særligt, og i nogles øjne historisk, var beslutningen om at fortsætte sonderingerne hen mod en ny hovedorganisation.

Beslutningen blev truffet enstem-migt efter en grundig debat. Især frem-hævede mange delegerede, at der i det kommende arbejde skal lægges vægt på en fælles forståelse af medlems- demokrati, uddannelse og løn og pen-sion. Det grundlag, der skal afdækkes, strækker sig fra navn, mission og visioner, fagpolitisk grundlag, indsatsområder, politisk struktur, regional og lokal struk-tur til love og økonomi. 

Partipolitisk neutralKent Petersen går ind for en fusion mel-lem FTF og LO, men på visse betingelser.

”Vi har et europæisk arbejdsmarked. Arbejdsgiverne slutter sig tættere og tæt-tere sammen. Der er et finansministe-rium, der svinger taktstokken. Det kræver større muskler. Det handler ikke bare om at skabe noget nyt. Det handler om at skabe noget nyt sammen. Jeg tror på projektet, og jeg håber, I vil med på rej- sen. Men en forudsætning er, at det bliver partipolitisk neutralt. Ellers kan jeg ikke se mig selv i sådan en organisa-tion”, sagde Kent Petersen.

Og Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, ridsede et billede op af et EU, der med stormskridt er på vej til dybt at påvirke hverdagen for alle europæiske lønmodtagere.

”Der ligger forslag på kommissionens skriveborde, der gør det nødvendigt, at vi ser ud over vores nationale særinter-esser. Forslag om konkurrenceevneråd, fælles lønrammer, fælles sociale stan-darder og fælles skatteregler. Foruden det finanspolitiske samarbejde, der allerede er en realitet. I det regi skal vi styrke samarbejdet, så det ikke bliver et ræs mod bunden. Vi skal sikre os, at dagordenen om ’better regulation’ ikke bliver en afskaffelse af lønmodtager- rettigheder, men en afskaffelse af unød-vendigt bureaukrati. At det bliver et ar-bejde for vækst, innovation, jobskabelse og livslang læring. Derfor skal vi være stærkere, så vi fortsat kan gøre en for-skel for vores medlemmer”. ¢

Finansforbundets delega-tion var ofte på talerstolen på FTF's kongres. Øverst ses Kent Petersen i et af sine indlæg.

Foto

: FT

F

30 FINANSDecember 2015 Internationalt

NORDEA FYRER FAGLIGT AKTIV I ESTLANDDagen efter at arbejdsretten havde konstateret, at Hannes Veskimäe var blevet diskrimineret, fordi han startede en faglig personaleforening, blev han fyret fra Nordea Estland. ”At banken opfører sig på den måde, er fuldstændigt ubegribeligt”, siger Hans Christian Riise, præsident i Nordea Union Board

AF BÖRGE NILSSON, FREELANCEJOURNALIST

I januar i år gik Hannes Veskimäe, Senior Relationship Manager for store erhvervskunder, ind til sin direktør og fortalte, at der var blevet dannet en faglig personaleforening, som han var blevet valgt til formand for. Klubben skulle sluttes til Estlands finansfagforening, EFL.

”Nordeas nye fokus på afkast til aktionærerne gjorde det nødvendigt, at vi fik en faglig sammenslutning. Omkostnings-reduktioner og effektiviseringer presser de ansatte”, siger Hannes Veskimäe.

Hannes har tidligere studeret i Danmark og Finland og har arbejdet med corporate banking i Swedbank i Estland.

”I Skandinavien ser vi samme tendens, men her skal ledelsen trods alt først forhandle med en stærk fagforening, inden den kan få gennemført sine planer. Her, derimod, kan ledelsen indføre, lige hvad der passer den, og den kan gøre det med det samme”, siger han.

I midten af marts holdt den administrerende direktør, Petri Nikkilä, en tale til alle de ansatte. Der fik Hannes Veskimäe og alle hans kolleger at høre, at de var romantiske drømmere. Direktøren sammenlignede sin relation til Hannes Veskimäe med Nelson Mandelas relation til apartheidregimet i Sydafrika.

”Det var fuldstændigt absurd! Tænk at blive sammenlignet med Nelson Mandelas fangevogtere”, siger Hannes Veskimäe.

Advarsel for at skade Nordeas imageDe følgende måneder blev der lagt en række restriktioner på det faglige arbejde. Hannes måtte ikke kommunikere med medlemmerne på deres arbejdsmail, ringe på deres arbejds-

mobiler eller bruge intranettet. Han måtte heller ikke tale med medierne uden ledelsens tilladelse. Når medlemmerne holdt møde, krævede ledelsen at se deltagerlisten.

Trods det havde foreningen omkring første maj fået 75 medlemmer. Hannes Veskimäe var også blevet interviewet til medierne om løngabet mellem mænd og kvinder, som er meget stort i den finansielle sektor i Estland.

En uge senere fik Hannes Veskimäe en formel advarsel. Han havde skadet Nordeas image ved at udtale sig i pressen, i radio og på fjernsynet, og han havde ulovligt mailet til kon-torchefer. Han blev også anklaget for ulovligt at have taget en afspadseringsdag.

”Det var en vedtaget praksis, at vi kunne afspadsere, hvis vi havde arbejdet på en fridag, når vi havde aftalt det på forhånd. Ingen havde nogensinde tidligere sat spørgsmålstegn ved det”, siger Hannes Veskimäe.

Fagforeningen anmeldte Nordeas behandling af Hannes Veskimäe, og den 6. oktober blev sagen behandlet i Estlands arbejdsret, der er sammensat med repræsentanter for både arbejdsgivere og arbejdstagere.

Tre begrundelser for afskedigelsenDen 13. oktober kom arbejdsrettens afgørelse. Den slog fast, at arbejdsgiveren havde skabt en fornærmende og nedsæt-tende atmosfære og havde behandlet Hannes Veskimäe dår-ligere end kollegerne.

Arbejdsretten konstaterede, at Hannes Veskimäe var blevet diskrimineret af Nordea på grund af sit faglige arbejde, den Fo

to: B

örge

Nils

son

31FINANSDecember 2015Internationalt

formanede Nordea til straks at stoppe diskrimineringen og dømte Nordea til at betale en symbolsk erstatning.

Nordeas svar var at afskedige Hannes Veskimäe umiddelbart efter. Virksomheden kom med tre begrundelser: Han havde angiveligt overtrådt arbejdstidsreglerne, han skulle have for-talt en af sine store erhvervskunder, at han risikerede en op-sigelse på grund af sit faglige engagement, og han skulle have forbrudt sig mod Nordeas værdigrundlag.

Under konflikten har Hannes Veskimäe fået stor støtte fra Estlands faglige centralorganisation, EAKL, fra sin fagforening EFL og fra Nordea Union Board, der er det tværnationale partnerskab mellem de nordiske finansforbund i Nordea.

I et mailsvar tilbageviser Nordea Estlands informations-chef, Kadri Kütt, at der er nogen kobling mellem relationen til den faglige personaleorganisation og relationen til Hannes Veskimäe. Virksomheden har fulgt loven, når det gælder den

fag-lige organisering, mener hun.”For eksempel fik personaleforenin-

gen lov til at holde møde i bankens lokaler, og tilstrækkelig information er blevet gjort tilgængelig på intranettet. Alt er i tråd med, hvad loven lægger op til, eller endda en mere aktiv støtte til fag-lige aktiviteter, end loven kræver – på linje med den sædvanlige praksis i koncernen”, skriver Kadri Kütt.

Alvorlig sag for NordeaTanel Erik Podar, viceordførende i EFL, er tilfreds med arbejdsrettens afgørelse.

”Den slår fast, at det faglige engagement er den eneste grund til, at tillidsmanden blev diskrimineret”, siger Tanel Erik Podar.

Hannes Veskimäe mener, at turbulensen omkring Nordea i Estland kan skade hele virksomheden.

”Jeg har allerede fået en mail fra en CSR-konsulent, som undersøger, om Nordea er en virksomhed, som de kan anbe-fale aktionærer at investere i”, siger Hannes Veskimäe.

Hans Christian Riise, præsident i Nordea Union Board, er bestyrtet over, hvordan ledelsen i Nordea Estland har ageret.

”Det er meget alvorligt for Nordea at have fået dom for at diskriminere en fagligt aktiv. Jeg er ikke sikker på, at Nordea har forstået alvoren. Og at de siger ham op dagen efter dommen, er fuldstændigt ubegribeligt”, siger Hans Christian Riise. ¢

”Nordeas nye fokus på afkast til aktionær-erne gjorde det nødvendigt, at vi fik en faglig sammenslutning. Omkostningsreduktioner og effektiviseringer presser de ansatte”, siger Hannes Veskimäe om sin beslutning om at etablere den faglige personaleforening, der kostede ham jobbet.

Foto

: Bör

ge N

ilsso

n

32 FINANSDecember 2015

AF NIELS ELMARK

Nils Elmark er journalist og fremtids forsker med speciale i finansielle servicer.

Klumme

To caffe latte og en børneopsparing, tak!

Siden finanskrisens start i 2008 har bankerne kæmpet en indædt kamp mod hinanden, samtidig med at der er opstået et nyt trusselsbillede i form af unge, aggressive fintech-startups, der ved hjælp af ny teknologi truer med at æde sig ind på finanssektorens traditio-nelle kerneforretning. Resultatet af de otte års kamp har været lukning af hver anden filial i Danmark med tilhørende 10.000 fyrede medarbejdere.

Hvis man kun har en hammer, ligner alting et søm, og hvis man kun tjener penge på renter og gebyrer, ligner hver eneste konkurrent en bank, og så er det eneste kreative, man kan finde på, at lukke sine filialer hurtigst muligt! Men måske skal bankerne og deres medarbej-dere skaffe sig nogle nye konkurrenter, så de kan få nogle nye ideer og frem-tidsbilleder på nethinden. Man kan for eksempel starte med at se på, hvad der dukker op i bybilledet, når man har luk-ket sin filial. Statistikken siger, at det er en café, som overtager hjørnet. På otte år er antallet af bankfilialer som nævnt halveret, samtidig er antallet af cafeer fordoblet. Cafeer popper op som pad-dehatte i skoven, og markedet boomer med en global økonomisk vækst på mel-lem 5 og 8 procent, og intet tyder på, at den voksende afsætning af caffe latte og americano har toppet. Hvilket lukning af bankfilialer heller ikke har.

I sidste måned havde Finans en ar-tikel, som beskrev, hvordan Starbucks’ debitcard havde bragt kaffekæden ind på top-20-listen over indlånskonti i USA, og sidste år bragte Wired en artikel, som belyste, hvordan verdens største cafékæde, Starbucks, faktisk er i stand til at omdanne sig selv til en konkur-

rencedygtig bank. Så hvad nu hvis det slet ikke er de små fintech-startups eller de andre banker på markedet, som er bankernes virkelige konkurrenter? Hvad nu hvis det er Starbucks?

Nye finansielle teknologier vil med-føre, at bankerne på sigt ikke kan tjene penge på de traditionelle finanstransak-tioner; det, man kalder sin kerneforret-ning. Man skal overleve på rådgivning og god service ansigt til ansigt med kunderne, hvilket også er det, bank-medarbejdere helst vil. Men i den sam-menhæng er bankerne håbløse ama-tører i sammenligning med cafeerne.

Bankerne tænker i transaktioner og ikke personlig service. Hvor bankernes økonomi forbedres, hver gang de luk-ker en filial og isolerer sig fra kunderne, så vokser Starbucks’ økonomi, hver gang den åbner en ny butik og rykker tættere på sit marked.

Ideen om, at bankerne skulle kunne udfordre cafeerne på deres kernefor-retning, er tydeligvis ikke helt utæn-kelig. Lige inden finanskrisen rede-signede Jyske Bank mere end 100 fili-aler i bestræbelserne på at skabe et at-traktivt cafémiljø.

Jeg tror ikke, konceptet virker efter hensigten. Men det er faktisk ikke ideens

skyld. Det er udførelsen. Jyske Banks café er umanerligt ringe. Ingen har lyst til at blive i bankens cafémiljø længere end højst nødvendigt.

Havde man derimod allieret sig med for eksempel Baresso-kæden, ville man have haft en serviceplatform, hvor men-nesker ville betale for kaffen og ikke kom, fordi kaffen er gratis. Et koncept som det, jeg her beskriver, eksisterer faktisk. Capital One i USA har etableret en række cafeer i blandt andet New York, Boston, Chicago og San Francisco, som virkelig er cafeer, hvor bankman-den også er uddannet barista.

Udfordringen for bankerne og deres medarbejdere er, at man lige nu tænker fra en 500 år gammel platform. Det hele er renter og gebyrer, og med det afsæt vil man tabe til de nye startups, som netop sidder på cafeerne og udvikler nye finansielle servicer til næste gene-ration. Bankerne skal sætte sig i midten af caffe latte-økonomien. Hvor cafeerne i dag blot serverer god kaffe i hyggelige rammer, så kan bankerne inden for de samme rammer præsentere et indhold, der er baseret på faglige kompetencer og professionel rådgivning inden for alt lige fra økonomi til speeddating for forret-ningsfolk og singler, som gerne vil møde andre singler med penge på kontoen.

Nogle vil sikkert sige, at det er urea- listisk, men det var der også nogle, som sagde, da tankstationerne for 40 år siden opgav at tjene penge på at sælge benzin og i stedet gik over i dagligvare-handlen med tilbud på en halv liter cola og to franske hotdogs.

”Hvad nu hvis det slet ikke er de små fintech-startups eller de andre banker på markedet, som er bankernes virkelige konkurrenter? Hvad nu hvis det er Starbucks?”

33FINANSDecember 2015Internationalt

Teks

t: E

lisab

eth

Teis

en /

Illus

trat

ion:

Mik

kel H

enns

sel

Finanssektoren vælges fraDet er 40 procent mindre sandsyn-ligt, at kandidaterne fra verdens top-10-MBA-uddannelser vælger banker som arbejdsplads end for syv år siden.

Multimilliardtab, handelsskandaler og skrumpende lønpakker har betydet, at kun 10,6 procent af dimittenderne fra de højest renommerede MBA-ud-dannelser vælger en bankkarriere mod 17,4 procent i 2008, viser en analyse i Financial Times. Wall Streets største banker inklusive Goldman Sachs og JPMorgan er blevet fortrængt af firmaer som Google, Amazon eller McKinsey.

Mest markant er faldet blandt Harvard Business Schools kandidater, hvor kun halvt så mange som tidligere søger mod den finansielle sektor.

”Banker er nu meget mindre tiltræk-kende, især i Europa”, siger direktør Alan Johnson, Johnson Associates til Financial Times.

”Lønnen, reglerne, opsynet, firma-politikker, bureaukratiet og livsstilen gør sektoren meget mindre attraktiv, end den var før … Det er mindre løn og mere besvær”.

Finansielle virksomheder over en bred kam er ramt af tilsvarende fald i ”appeal”, om end med 23 procent i samme periode ikke helt så kraftigt som bankerne.

På den baggrund konkurrerer bankerne om at holde eksotiske rek-rutteringsevents, Goldman Sachs har hævet begyndelseslønnen og lover hur-tigere karriereløft, og andre forsøger at tale konkurrenterne fra it-verdenen ned. Lige meget hjælper det.

En af de anklagede i sagen, der skal have indbragt et udbytte på flere hundrede millioner dollars, leder angiveligt en virksomhed med cyber-kriminelle, der beskæftiger hundreder af ansatte og opererer i mere end et dusin lande. Han har angiveligt stået i spidsen for hackerangreb mod finansielle institutioner fra 2012 til midten af 2015, blandt andet fra en server i Ægypten lejet under et alias.

Chase og 10 andre finansielle virksomheder er også avisen Wall Street Journal og andre virksom-heder ramt.

”Indbruddene mod disse virksomheder er utro-lige i størrelse og omfang”, siger Preet Bharara, der er offentlig anklager i New York.

”Det er den fagre nye verden: Hacking for profit og som forretningsmodel”, siger Preet Bharara til Financial Times og varsler en ny æra med hacking, der skal finansiere økonomiske konglomerater.

Historiens største hackersagTo israelere og en amerikaner med forbindelser til Rusland er sigtet i det, der tegner til at blive historiens største hackersag.

De tre mænd har angiveligt stjålet personlige informationer og data om mere end 100 millioner kunder i det hidtil største hackerangreb på ameri-kanske finansielle institutioner. Ud over JPMorgan

MENNESKESKYENDen næste bølge af ”tavs udflytning” af job på internettet vil blive ødelæggende for lønninger og arbejdsforhold i den rige verden, spår ekspert

Menneskeskyen er en ny pulje af global arbejdskraft, som arbejdsgiverne kan trække på. Menneskeskyen består af villige arbejdere med en internetforbin-delse. De er spredt over hele verden. De er ikke ansatte, men selvstændige ar-bejdere, som udfører separate opgaver eller projekter. Det kan være alt lige fra kontorarbejde på akkordbetaling til it, design eller specialistopgaver.

Ifølge en rapport fra Staffing Industry Analysts refereret i Financial Times brugte arbejdsgiverne globalt sidste år et sted mellem 2,8 og 3,7 milliarder dol-lar på lønninger til arbejdere i skyen og til de internetplatforme, der formidler arbej-det. Platformen Upwork er nu giganten i menneskeskyen med en omsætning på omkring 1 milliard dollar. Upwork regner ifølge Financial Times med at nå op på 10 milliarder dollar i omsætning frem til 2020. Upworks største arbejdsmarked målt på udbetalte lønninger er efter USA Indien, Filippinerne, Ukraine og Pakistan.

På nogle platforme opfordres ”arbejderne” til at byde på opgaverne og angive, hvor hurtigt de kan udføre dem. På andre tilbydes timebetaling.

Fordelen ved det nye arbejds-marked er, at flere mennesker kan få noget at lave. Man kan arbejde hjem-mefra, selv-om man bor i et udkantsom-råde. Ulempen er, at arbejdere i lande med lave leveomkostninger kan un-derbyde arbejdere i resten af verden.

”Menneskeskyen er et wild west af uregulerede virtuelle sweatshopper, som nedbryder arbejdet i tjenesteydel-

sessektoren og tvinger mennesker til at konkurrere i et globalt kapløb mod bunden”, siger Guy Standing, der er akademiker og forfatter til flere bøger om ”the precariat”, den nye gruppe af personer i kort-varige og usikre job. Han mener, at den næste bølge af ”tavs udflytning” vil blive mere ødelæggende for lønninger og arbejdsforhold i den rige verden end den tidligere outsourcing af job til lavindkomstlande.

34 FINANSDecember 2015 Job & Karriere

Susanne Andersen har altid godt kunnet lide at efteruddanne sig.

Flere finansfolk søger mod det offentlige

Susanne Andersen har været boligråd-giver i Bikuben og BG Bank, der for længst er blevet en del af Danske Bank.

Hun kan lide at arbejde med boligområdet og har også for nogle år siden taget ejendomsmægler- uddannelsen. Men i november 2013 sluttede 33 års karriere i bankverdenen, da hun i lighed med en del andre modtog en fyreseddel af banken.

Selv om hun havde passeret de 52 år, og det ikke ligefrem vrimlede med job i finanssektoren, gik hun ikke ledig i særlig lang tid.

”Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick fortalte mig om det modul af kommunomuddannelsen, man kunne tage, og som ville give erfarne bankfolk som mig gode muligheder for at få job inden for det offentlige. Da jeg altid godt har kunnet lide at efteruddanne mig, besluttede jeg mig for at tage uddannelsen”,

fortæller Susanne Andersen.Efter at have bestået modulet ”Forvaltning i

kommuner og regioner” søgte hun flere job i kom-muner og andre offentlige instanser. Og det førte forholdsvis hurtigt til et nyt job.

”I januar 2015 begyndte jeg at arbejde her i Skats Ejendomsvurdering i Frederikssund. Jeg sidder i en specialgruppe, hvor vi behandler sager om fradrag for forbedringer i grundværdien, så emnemæssigt er det ikke langt fra det, jeg arbejdede med i ban-ken”, smiler hun.

Hverdagsjura og økonomiModulet ”Forvaltning i kommuner og regioner” udbydes af Center for Offentlig Kompetenceud-vikling (COK) i samarbejde med Finansforbundet. Der er tale om et seksugers forløb med undervis-ning to dage om ugen og et stort læsepensum ved

Efter 33 år i bankverdenen og et halvt år som ledig er Susanne Andersen nu ansat i Skats Ejendomsvurdering. Andrea Jacobsen har efter 21 år i Nykredit og en periode som ledig også blikket rettet mod job inden for det offentlige. Begge har taget det lynkursus om forvaltning i kommuner og regioner, som Center for Offentlig Kompetenceudvikling udbyder i samarbejde med Finansforbundet

AF CARSTEN JØRGENSEN

35FINANSDecember 2015Job & Karriere

siden af. Modulet er på akademiniveau og er en del af kommunomuddannelsen.

”Modulet består af hverdagsjura, for eksempel om offentlighedsloven og forvaltningsloven, og om økonomi, hvordan finansloven har indflydelse på kommunernes og regionernes økonomi, og kur-sisterne får også indsigt i den økonomiske del af sagsbehandlingen”, fortæller Peter Rugholm, der underviste det seneste hold på COK fra septem-ber til november.

Han var imponeret over de tidligere bank- og realkreditansattes indstilling.

”Jeg oplevede holdet som meget nysgerrigt og engageret, og allerede på kursets første dag var folk ufatteligt åbne, da jeg spurgte ind til deres kompe-tencer for at få en idé om, hvad de kunne. Bank- og realkreditansatte kender til mange emner og besid-der en del af de kompetencer, der er brug for in-den for den offentlige sektor”, siger Peter Rugholm, der til daglig er ansat i Egedal Kommune.

Et supergodt tilbudAndrea Jacobsen, der i foråret blev afskediget af Nykredit efter 17 år i virksomheden (heraf de seneste 2½ år som assisterende erhvervsrådgiver) og i alt 27 år i sektoren, deltog på det pågældende hold.

”Finansforbundets tilbud om kurset i forvalt-ning i kommuner og regioner er supergodt. Det har været et spændende og lærerigt forløb med et rimelig højt fagligt niveau, som har krævet en del hjemmearbejde. Men når man har viljen, vil man også komme godt igennem”, siger Andrea Jacobsen, der ved redaktionens slutning endnu ikke havde modtaget tilbagemelding på den afslut- tende eksamensopgave, hun afleverede i begyn-delsen af november.

”Jeg kan godt anbefale andre ledige finansfolk at tage modulet fra kommunomuddannelsen”, tilføjer hun.

Andrea Jacobsen, som er 55 år, er nu i gang med at søge job.

”Tidligere fokuserede jeg kun på job i den finan-sielle sektor, men nu holder jeg også skarpt øje med stillinger i den offentlige sektor. Jeg har fået et billede af, hvordan en kommune er bygget op og fungerer med forvaltninger med videre, og der er væsentlig flere stillinger i det offentlige, som jeg går efter, end før jeg tog kurset hos COK”, siger Andrea Jacobsen.

Finansforbundet og COK har de seneste år ud-budt en halv snes kurser om forvaltning i kommu-ner og regioner, der er skræddersyet til finansfolk. Flere er på vej. ¢

Arbejder du med HR?Grib chancen for at møde kolleger fra andre finansvirksomheder i Finansforbundets HR-udviklingsnetværk. Kom til intromøde i Køben-havn eller Vejle, hvor du får mere at vide om net-værket og fagligt input om:

’Talent Management’ intromøde i København 11. februar kl. 17-19 ’Leadership Pipeline’ intromøde i Vejle 1. februar kl. 17-19

Se mere påfinansforbundet.dk/netvaerk

Tjek Finansforbundet.dk, eller kontakt forbun-dets arbejdsmarkeds-konsulenter på telefon 32 96 46 00.

FOKUSARRANGEMENTER

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

19. januar • FOKUS Update: Stærk – Lær at finde og bruge dine styrker - København25. januar • FOKUS Update: Få mere motivation og succes - København1. februar • Gratis og uforpligtende intromøde om HR-udviklingsnetværk - Børkop8. februar • FOKUS Update: Are U up to it? - København8. februar • FOKUS Update: Stærk – Lær at finde og bruge dine styrker - Roskilde9. februar • FOKUS Update: Kys den gamle verden farvel - Silkeborg9. februar • FOKUS Update: 1 sekund foran – bliv mere effektiv med med mindfulness - Viborg10. februar • Finansforbundet University om ledelse: Vi skal have mere leadership i ledelse - København10. februar • Mød Finanstilsynets nye direktør Jesper Berg - København11. februar • Gratis og uforpligtende intromøde om HR-udviklingsnetværk - København

Foto

: Nan

a R

eim

ers

36 FINANSDecember 2015 Job & Karriere

1.089 har fået kursusFinanskompetencepuljen blev lanceret sidst i april 2015. Per 12. november havde 1.089 medarbejdere i den finansielle sektor fået bevilget en uddannelse via puljen. Lidt over halvdelen har fået støtte til et engelskkursus, mens de øvrige fordeler sig på fagene digital kommunikation, projektledelse (bachelorniveau eller akademiniveau), it-projektledelse og samfundsøkonomi. Læs mere om mulighederne for at få gratis uddannelse på Finanskompetencepulje.dk.

Projektlederpå to måneder

Karsten Lind, forretningskonsulent i BEC, har haft stort udbytte af det kursus i projektledelse, Finanskom-petencepuljen har ydet støtte til. I fremtiden skal han lede projekter i BEC, hvor han har været i 15 år

AF CARSTEN JØRGENSEN

Nogle gange falder tingene bare helt i hak.

Karsten Lind, der er forretningskon-sulent i Capital Markets i BEC, havde talt med sin chef om, at man i afdelingen fremover i højere grad ville prøve at styre projekterne internt i stedet for at hyre eksterne projektledere. Og da Karsten Lind i dag ofte er opgaveansvarlig i projekter – niveauet lige under projektleder – kunne projektledelse blive en ny udfordring for ham.

Bling! – en uge efter den samtale landede der en mail i Karsten Linds indbakke fra Finansfor-bundet om, at han gratis kunne komme på kursus i projektledelse.

”Det var god timing. Jeg tilmeldte mig med det samme et daghold på Copenhagen Business Aca-demy, hvor vi to dage om ugen over en periode på to måneder undervises i projektledelse. Det har været meget udbytterigt, og jeg er nu klar til at blive projekt- leder om lidt”, siger Karsten Lind og henviser til, at han på interviewtidspunktet mang-ler en enkelt un-dervisningsuge og den afsluttende eksamensopgave.

Kurset i projektledelse tilbydes af Finanskompe-tencepuljen, som Finansforbundet og Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening enedes om at lægge 60 millioner kroner i ved seneste overenskomst, så det generelle kompetenceniveau hos medarbejderne i finanssektoren kan højnes.

På projektlederkur-set skal deltagerne helst have et projekt med hjemmefra, som de kan arbejde med i løbet af kurset.

”Blandingen mel-lem de teoretiske in-put og arbejdet med det konkrete projekt er meget givtigt, og da vi er 14 personer på holdet fra forskellige virksomheder i sek-toren, er der både tid til, at vi alle kan blive hørt i undervisningen og har tid til at sparre med hinanden”, fortæller Karsten Lind.

Han er allerede begyndt at puste sin projek-tleder hjemme i BEC lidt i nakken og drøfte pro-jektledelsesteori med ham.

På Karsten Linds hold er der undervisning to dage i træk hver uge i otte uger, og hver uge skal der læses et pensum på 100-125 sider. Det kan godt være krævende, så hvis man har en presset arbejds-dag i sin virksomhed, anbefaler han, at man tager projektlederforløbet over længere tid.

Den 9. december – efter at bladet var trykt – skulle Karsten Lind til eksamen og tale ud fra den femsiders projektbeskrivelse, han havde afleveret en uge inden. Bestået eksamen udløser de såkaldte ECTS-point, som kan bruges i forbindelse med an-dre offentlige uddannelser. ¢

”Blandingen mellem de teoretiske input og arbejdet med det konkrete projekt er meget givtigt”, siger Karsten Lind om kurset i projektledelse, som Finanskompetence-puljen tilbyder.

Direktøren refererer til formanden, der har det overordnede ansvar for Finansforbundets drift og udvikling. Formanden og de to næstformænd er fuldtidsbeskæftigede i Forbundet og varetager de politiske opgaver, herunder den udadvendte profilering af Forbundet.

Direktøren får en vigtig rolle med at styrke kulturen i organisa-tionen yderligere i retning af at være forandrings- og udviklings-orienteret. Dette er en væsentlig forudsætning for at Forbundet, i lyset af de fremtidige udfordringer med ændret arbejdsmarked, nye medlemsprofiler og forstærket konkurrence om medlemmer, fortsat kan levere de stærkeste serviceydelser til medlemmerne. Direktøren skal overfor Forbundets kredse og øvrige interessenter fremstå synlig, troværdig og kompetent.

Som direktør bliver dine hovedopgaver at:• Stå i spidsen for en effektiv ledelse af en vidensintensiv

serviceorganisation• Sikre optimal sekretariatsmæssig understøttelse af formand/

næstformænd og hovedbestyrelsen• Være sparringspartner for formand/næstformænd, herunder

sparringspartner i forhold til Forbundets strategiproces• Sikre ”Best in Class” ydelser og rådgivning rettet mod medlemmer

og kredse• Være ansvarlig for rapportering og styring i forbindelse med

budget og økonomi

Som direktør må du have en relevant uddannelse samt betydelig ledelseserfaring, hvor du med en involverende lederstil har opnået gode resultater som leder af vidensmedarbejdere. Ledelses- erfaring fra f.eks. fagforbund, interesseorganisation eller offentlig organisation kan være nyttig. Forhåndskendskab til den finansielle sektor kan være en fordel. Det afgørende er dog, at du evner at sikre engagement hos medarbejderne, så høj medarbejder- tilfredshed kombineres med, at der leveres i forhold til forbundets ambitiøse mål.

Du må desuden have politisk flair og gennemslagskraft, være teamorienteret, robust og troværdig samt engageret og resultat- orienteret.

Du tilbydes en markant og spændende lederstilling, hvor du bliver en nøgleperson i en synlig organisation, der vil være på forkant med udviklingen. Du tilbydes også attraktive løn- og ansættelses-vilkår, der modsvarer de stillede krav.

KAR+CO medvirker ved ansættelsen og du er velkommen til at ringe fortroligt til Partner - Peter Veje på 2279 9551 for at høre mere om stillingen. Søg stillingen via www.kar.co.com.

DIREKTØR

Finansforbundet er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med relation til den finansielle sektor. Finansforbundet er et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Finansforbundets sekretariat har ca. 130 medarbejder og har domicil på Applebys Plads 5, 1411 København K. Læs mere på Finansforbundet.dk.

Vi søger en direktør til at varetage den daglige ledelse af organisationen (sekretariatet), der har omkring 130 medarbejdere fordelt på en række forskellige kompetenceområder.

38 FINANSDecember 2015 Job & Karriere

Brug det digitale karriereuniversKnap 5.000 brugere har klikket på Worklifeinvestment.dk – Finans-forbundets digitale karriereuniv-ers, hvor man kan booke en gratis samtale med en af forbundets karrierekonsulenter, efter at man forinden har taget nogle af de øvelser, der er på hjemmesiden.

”Jeg vil gerne beholde alle mine medarbejdere, men jeg vil hellere sende dem videre til nye spændende job, i stedet for at de skal føle, at de sidder fast i noget, de ikke trives med her”, siger Martine LarsenSamtlige otte ansatte i Nordeas filial på

Enghave Plads i København har for nylig givet deres kompetencer et eftersyn og

været til karriererådgivning med en af Finansfor-bundets Worklife Investment-konsulenter. Det er sket på opfordring fra filialdirektør Martine Larsen.

”Jeg læste om Worklife Investment-projektet i en mail, jeg modtog fra Finansforbundet, og tænkte med det samme, at det lød spændende både for mig selv og mine medarbejdere. Jeg kan ikke fore-stille mig nogen, som ikke kan bruge det. Medar-bejderne reagerede også positivt, da jeg opfordrede dem til at gøre brug af tilbuddet”, siger Martine Larsen, 29 år og filialdirektør i Nordea Enghave Plads i cirka et år.

Hun sørgede for at reservere nogle dage i kalen-deren, hvor medarbejderne havde mulighed for at tage en karrieresamtale med forbundets konsulenter, efter at de forinden havde gennemført øvelserne i karriereuniverset på Worklifeinvestment.dk.

”Worklife Investment er en fantastisk mulighed for at blive bevidst om, hvilke kompetencer man

En hel filial tager karriere- rådgivning

”Jeg kan ikke forestille mig nogen, som ikke kan bruge det”, siger filial-direktør Martine Larsen, der tog initiativ til, at samtlige medarbejdere benyttede tilbuddet om gratis karriererådgivning i Finansforbundets Worklife Investment-projekt

AF CARSTEN JØRGENSENhar, og hvilke muligheder man har for at udvikle sig. Jeg er selv meget interesseret i at få noget mere viden om ledelse, da jeg endnu ikke har fundet tid til at tage en HD i organisation og ledelse, og at få nogle flere konkrete værktøjer, som jeg kan bruge i hverdagen”, fortæller Martine Larsen, der tidligere har været direktør i to andre filialer i Nordea.

Kollegerne har ikke talt om, hvad de hver især har brugt deres karriererådgivningssamtaler til, og det er heller ikke meningen, understreger Martine Larsen.

”Jeg vil gerne beholde alle mine medarbejdere, men jeg vil hellere sende dem videre til nye spæn-dende job, i stedet for at de skal føle, at de sidder fast i noget, de ikke trives med her. Når det er sagt, kan jeg ikke forestille mig, at nogen af os vil være her i filialen om fem år. Vi er alle mel-lem 24 og 32 år, og jeg fornemmer, at vi alle har lyst til nye udfordringer efter et antal år i samme job”.

Martine Larsen har opfordret andre filialdirektørkolleger til også at gøre brug af Worklife Investment-projektet, fordi det i modsætning til eksempelvis Nordeas interne efteruddannelse giver mulighed for kompetenceudvikling i bredere forstand. ¢ Fo

to: M

ads

Tegl

ers

BEREGN DIN PRIS PÅ ALKA.DK/FINANSFORBUNDET ELLER RING TIL FINANSFORBUNDET PÅ 32 66 13 76

Som medlem sparer du op til 40% på

din indboforsikring

Ny indboforsikring med lavere pris og bedre dækning

Lav pris og sumløs dækningSom en særlig fordel for dig, der er medlem af Finansforbundet, har du mulighed for at tegne en ny indboforsikring, der både dækker bedre og koster mindre end de fleste andre. Finansforbundet tilbyder forsikringen sammen med Alka, og vi kalder den Forbunds Indboforsikring. Den koster 1.272 kr. med en selvrisiko på 2.000 kr. og så er den sumløs. Så behøver du ikke regne ud, hvor meget dit indbo er værd.

Finans_186x241_Indbo_Morten.indd 1 10/11/2015 13.22

Foto

: Mad

s Te

gler

s

40 FINTECH TIL ULANDE FINANSDecember 2015

Det lyser ud af ham, at han er på vej. Han stiller sig trods sin statskundskabsuddannelse ikke tilfreds med et hæve-sænke-bord i en stor organisation, hvor man kan bruge en hel dag på at skrive notater og sende mails til hinanden. Han flyver jævnligt til Dhaka i Bangladesh og Delhi i Indien, og inden længe bliver passet fyldt med stempler fra andre udviklingslande, hvor Ferdinand Kjærulff kan op-kvalificere it-kodere finansieret gennem mikrolån. For ham er markedspladsen global, ligesom hans mindset er det.

Ferdinand Kjærulffs virksomhed hedder CodersTrust og er i første ombæring lanceret i Dhaka. Dernæst venter Delhi. Forretningsmodel-len går kort fortalt ud på at samle it-udviklere og få finansielle virksomheder til at yde lån til opgra-dering af dem. Efter endt uddannelse kan de opnå en merindtjening og derved betale lånet tilbage. I reelle tal drejer det sig cirka om, at de går fra 1 til 10 dollars i timen.

”Vi tager freelancekodere ind efter ansøgning til vores platform, hvor de forbinder deres free-lanceprofil og deres sociale onlineprofiler ge-nerelt, og så suger vi al deres data og laver en sam-let kreditscoremodel. Den bruger vi til at vurdere den enkelte freelancer, i forhold til om det kan betale sig at investere i vedkommende”, forklarer Ferdinand Kjærulff.

”Kreditscoren vender vi så i princippet om og

Ved hjælp af mikrofinansiering opgraderer den danske fintech-

virksomhed CodersTrust it-kodere i Bangladesh. Virksomhedens

grundlægger, Ferdinand Kjærulff, ser det som forretning og filantropi

på en og samme tid at bruge slummens ressourcer, og snart

åbner han nye kontorerAF MADS DUE ANKER / FOTO: MADS TEGLERS

sammenligner med, hvad efterspørgslen er på markedet. Derefter sender vi den til et mikrofinansielt institut eller en bank. Hvis man giver freelan-ceren seks måneders uddannelse, vil han kunne øge sin indtjening så og så meget. Hvis banken vil finansiere de seks måneders uddannelse, vil vi kunne betale lånet tilbage på 18 måneder til en given rente”, siger han.

Krigen som afsætIdeen blev født under ekstreme forhold. Ferdinand Kjærulff var udsendt til Irak som genopbygningsofficer, hvor den egentlige opgave bestod i at bygge klasselokaler. Men landet var ladt alene, efter at de allierede styrker havde fjernet regimet, mens NGO’erne ikke turde arbejde i om-rådet på grund af manglende sikkerhed. Derfor var det op til soldater som Ferdinand Kjærulff at varetage de mindre genopbygningsopgaver som for eksempel at finansiere it-infrastruktur og internetcafeer. Forsva-ret betalte for it-kurser for kunderne, der eksempelvis var embedsmænd, skolelærere og krigsveteraner, der pludselig fik adgang til internettet.

”Det var ekstremt kraftfuldt at se folk, der havde været komplet isole-rede, få forbindelse til omverdenen”, siger Ferdinand Kjærulff.

Da han kom tilbage til Danmark, startede Ferdinand Kjærulff sin første it-virksomhed i forsøget på at finde en måde, hvorpå man kunne finansiere uddannelse i udviklingsområder, uden at ressourcerne nød-vendigvis skulle hentes fra lokale donorer. Virksomheden endte dog

FRA KØBENHAVN TIL DHAKA

41FINANSDecember 2015 FINTECH TIL ULANDE

med at skabe interiørdesignsoftware. De udviklere, Ferdinand Kjærulff gjorde brug

af, fandt han på globale freelancesites, og de kom fra lande som Makedonien og Filippinerne. Han talte med en it-koder fra Filippinerne, der fortalte sin historie om, hvordan han havde lært sig selv at kode via YouTube-tutorials på en internetcafe og i øvrigt kom fra et område, hvor der ingen særlig adgang til uddannelse er.

Fra succes til CodersTrust I mellemtiden havde Ferdinand Kjærulff været med til at starte virksomheden AirHelp, der er en platform, hvor kunder kan få hjælp til at få penge retur efter forsinkede eller aflyste flyafgange.

AirHelp blev en øjeblikkelig succes, og efter en stor investering i virksomheden blev Ferdinand Kjærulff købt ud, og han skød så hele fortjenes-ten i CodersTrust. Til lanceringen i Bangladesh hjalp Danida med finansieringen, mens Grameen Foundation, stiftet af Nobelprisvinder Mohammad Yunus, fungerer som partner for CodersTrust.

”Det, vi gør med CodersTrust, er at samle en gruppe mennesker, der i princippet ikke har de samme vilkår, som højtuddannede it-udviklere har i Danmark. Vi giver dem den samme uddannelse og de samme redskaber, så de kan konkurrere på lige vilkår med nogle, der er meget bedre betalt”.

”Det er jo egentlig hardcore kapitalistisk, når vi skaber en kreativ destruktion af en værdiskabelse på den måde. Samtidig har det en positiv effekt, da det tilgodeser folk fra slummen i Bangladesh. For mig at se er det en form for politisk iværksæt-teri, hvor vi har en klar dagsorden om at mobili-sere en gruppe mennesker og i princippet tjene penge på det på en måde, man i vores verden vil kalde bæredygtig”, fortæller Ferdinand Kjærulff.

Alle kan vindeI Bangladesh alene findes omkring 100.000 free-lance-it-udviklere. Spørgsmålet om, hvorvidt det ikke ville være bedre at udbyde it-opgaverne til dan-ske it-udviklere i stedet for at sende opgaverne til Bangladesh, melder sig naturligt på banen. Men sådan ser Ferdinand Kjærulff ikke på det.

”Kritikere kan selvfølgelig fremføre et argument om, at vi underbyder markedet for it-udviklere. Jeg ser det dog ikke som et race to the bottom i forhold til arbejdsvilkår. Og jeg ser det ikke som et nulsumsspil, hvor nogle må tabe, hvis andre vin-der”, siger han.

”Det er et voksende marked, hvor alle har mu-lighed for at vinde. I forhold til onlinearbejds-markeder viser studier, at strategier med blot at underbyde i forhold til pris ikke er det mest opti-male. Det kan meget bedre betale sig at byde højere og signalere tillid, kvalifikationer, kompetencer og service”, påpeger Ferdinand Kjærulff.

Bedre ulandsstøtteCodersTrusts model læner sig op ad klassisk em-powerment, hvor man sætter folk i stand til at løfte sig selv. Ifølge Ferdinand Kjærulff er det den opti-male måde at give udviklingsområderne en hånds-rækning på.

”Vi tager jo et samfundsmæssigt problem og gør folk fra slummen til nettobidragydere i samfundet, hvor de betaler skat. Den effekt er jo noget værd. Hvis man kan få regeringer til at støtte op om-kring den model, bliver det bedre end traditionel ulandsstøtte, hvor det kan være vanskeligt at måle den konkrete effekt af hjælpen”, pointerer han. ¢

Ferdinand Kjærulff har tidligere været med til at starte virksom-heden AirHelp, som er en platform, hvor kunder kan få hjælp til at få penge retur efter forsinkede eller aflyste flyafgange. Ferdinand Kjærulff er nu blevet købt ud af virksom-heden og har skudt hele fortjenesten i CodersTrust.

42 FINTECH TIL ULANDE FINANSDecember 2015

Bancore har været i luften i tre måneder i Nigeria, og inden årets udløb forventer direktør Brian Larsen, at en million ud af de omkring 180 millioner nigerianere er brugere af mobilbanktjenesten. Og det er kun begyndelsen.

”Vi tilbyder blandt andet at flytte penge næsten gratis, også på tværs af landegrænser. Vi giver mulighed for, at den her person, der sidder ude i en landsby i Afrika, kan betale skoleregningen elektronisk i ste-det for at tage en ti-timers tur frem og tilbage for at gøre det”, forklarer Brian Larsen.

”Med de fordele, vi tilbyder brugerne, altså stort set ingen omkost-ninger, er målet, at vi målt på antallet af kunder bliver en af de ti største banker i verden i løbet af de næste tre til fire år”, siger han.

Bancore har hovedkvarter i Hellerup nord for København i toppen af en rotunde. Fra Brian Larsens stol er der et 360-graders panoramakig til både de fine forstæder, København og Sverige. Brian Larsens udsyn stopper dog ikke der. Han driver forretninger på helt andre bredde- og længdegrader i Nigeria og Vietnam. For nu.

Bancore tilbyder prepaid Visa- og Mastercardkort på mobiltelefonen og henvender sig især til dem, der ikke har en bankkonto. Bancore er ikke en egentlig bank og holder ikke selv brugernes penge, men formid-ler blot transaktionen. For at have en konto hos Bancore koster det 3,50

Den danske iværksættervirksom-hed Bancore tilbyder virtuelle betalingskort til personer uden bankkonto. Virksomheden satser på at skaffe flere millioner kunder i løbet af de næste tre-fire år i udviklingslande som Nigeria og Vietnam og vil målt på kunder være blandt verdens ti største bankerAF MADS DUE ANKER

kroner om måneden, og brugeren betaler 0 til 2 procent i gebyr for de forskellige tjenester som for eksempel at betale sine udgifter digitalt.

Kunderne skal aktiveres”Vi har lavet aftaler med forskellige partnere i Nigeria, sådan at vi har adgang til omkring 65 mil-lioner brugere. Dem skal vi arbejde på at gøre til aktive kunder”, siger Brian Larsen.

Det vil han gøre ved at få e-commerce sites til at lægge Bancore ind som betalingsmiddel på de-res platform. Bancore vil så håndtere alle Visa- og Mastercardtransaktioner, hvor brugerne gøres til Bancore-kunder i samme ombæring. Bancore har for nylig indgået et samarbejde med den danske modeportal Fazion, som skal udbyde europæisk mo-detøj i de udviklingslande, hvor Bancore er til stede.

”Vi er betalingsmodellen og skal dermed være med til at sælge europæisk mode med 30-50 pro-cent rabat, så det kommer til at fungere som en outlet. Vi går live i december, så vi når at få jule-handlen med”, fortæller Brian Larsen.

Europa og Asien står for skudVirksomheden satser i første omgang på sydøstasi-atiske og afrikanske lande, men går inden længe også live i Europa. Bancore samarbejder blandt an-dre med VP Bank i Vietnam og Skye Bank i Nigeria.

FRA HELLERUP TIL HANOI

Priv

atfo

to

43FINANSDecember 2015 FINTECH TIL ULANDE

”Vi er der, hvor vi gerne vil være, med vores teknologiplatform. Næste skridt er så, at vi skal have samarbejde med flere banker, så vi kommer ud i flere lande. Vi har øvet os i Vietnam, hvor vi har rundet 500.000 brugere, og for tre måneder siden satte vi gang i vore nigerianske aktiviteter”, beretter Brian Larsen.

”Den 1. februar går vi live i Europa, og vi kom-mer blandt andet med en app, der kan nogle af de samme ting, som man kender fra MobilePay, men hvor alle i hele Europa kan lege med, og ikke kun folk med en dansk bankkonto”, siger han.

Jagter stadig investeringDet var egentlig planlagt, at Bancore skulle være længere fremme på nuværende tidspunkt og være gået live et halvt år tidligere i Nigeria, men et regeringsskifte, hvor der blandt meget andet bal-lade i løbet af de sidste dage af den afgående regerings tid orsvandt mere en 20 milliarder dollars, forsinkede processen. De er heller ikke helt fær-dige med at finde investorer.

”Vi bridgefinansierer os frem til sommer. Her regner vi med at have skaffet omkring 20 millioner euro, men det skulle så også gerne være sidste gang. Derfra vil vi finansiere vores udrulning selv, selv om det selvfølgelig kommer an på, hvor mange lande vi skal ud i”, siger Brian Larsen.

Forretning kontra filantropiForudsætningen for at skabe en vækstøkonomi er ifølge Brian Larsen til stede i mange afrikanske lande. I sin tid var det en anden iværksætter, Mads Kjær, der fik Brian Larsen ansporet til at kigge mod Afrika. I dag er Bancores hovedfokus Nigeria, der med sine mange millioner indbyggere rummer et stort forretningspotentiale. Selv om det for Brian Larsen går ud på at skabe vækst og tjene penge, har han også en filantropisk intention. Og for ham går forretning og filantropi hånd i hånd.

”Ideen om at tage til Afrika og bygge en skole eller brønd for så at vende hjem igen i den tro, at man har været med til at redde verden, holder ikke. For ugen efter har de flået skolen ned, fordi de skulle bruge stenene til noget andet. Altså, giver du en mand en fisk, eller lærer du ham at fiske? Det er det samme i vores tilfælde. Hvis du ikke laver en kommerciel forretning, men ren filan-tropi, jamen, så vil projektet være helt dødt, hvis der kommer en finanskrise”, siger Brian Larsen.

”Vi er nødt til at have en model, der sikrer, at de mennesker, der skal være engageret dernede, får nogle kapitale fordele, for ellers finder de på no-get andet at lave. Og man bør lave en kommerciel model, så de mennesker, der er involverede, har en langsigtet fordel ved at være med. Den kommer-cielle del er altså utrolig vigtig for, at den filantro- piske del skal lykkes. Det lægger mig meget på sinde, og jeg er fortaler for, at det er den måde, man laver ulandsbistand på”, siger han.

Agtsomt øje på bestikkelseBrian Larsen påpeger i øvrigt, at Bancore aldrig betaler penge upfront eller betaler bestikkelse, selv om det har været en udfordring at undgå og med til at forsinke Bancores aktiviteter i Nigeria.

”Jeg har været nødt til at forlade forhandlings-bordet to gange, før centralbanken bad os om at komme tilbage og gjorde en indsats for, at vi fik skabt en joint venture med lokale parter. Men så-dan må det være, og derfor sørger vi for, at de lo-kale har en finger med i spillet i vores projekter – og risikerer en finger, ikke mindst”, pointerer Brian Larsen. ¢

”Med de fordele, vi tilbyder brugerne, altså stort set ingen om-kostninger, er målet, at vi målt på antallet af kunder bliver en af de ti største banker i verden i løbet af de næste tre til fire år”, siger Brian Larsen

Priv

atfo

to

44 VANEBRYDNING FINANSDecember 2015

Før du beslutter dig for, hvilke drømme og mål du vil fokusere på, er det en god ide at starte med at aflive fem myter:

Myte 1: Det er nemt at forandre vanerNej, det er det ikke. I flere år har eksperter talt om, at det tager 21 dage, før en ny vane er etableret. Sandheden er snarere, at det tager op til tre eller seks måneder. Hvis du ønsker at skabe dig nye vaner i 2016, er det derfor vigtigt, at du tager din vane-brydning alvorligt og planlægger, hvad der skal ske. Tricket til al vaneændring ligger i forberedelsen. At du tager dig selv i oplø-bet, før de gamle vaner ser deres snit til at sætte ind. Derfor: Planlæg!

Myte 2: Du skal kritisere dig selv, når du laver fejlHvis du skulle ryge af sporet – og ikke overholde de mål, du har sat – er det vigtigste, du kan gøre, at tale pænt til dig selv. De fleste tror, at hvis de siger gode ting til sig selv, når de falder i, vil det bare føre til en endnu større katastrofe, men det modsatte er tilfældet. Den amerikanske psykolog Kelly McGonigal, der har forsket i viljestyrke, siger: ”Det stærkeste, der går igen i vores research er, at jo hårdere du er ved dig selv, når du laver fejl, jo større chance er der for, at du vil gentage fejlen – og endda falde endnu mere i næste gang”. Derfor: Tal pænt til dig selv!

Myte 3: Dit selvværd har ikke den store betydningJo, det har det faktisk. Hvis du er fyldt med mindreværd og selv-bebrejdelser, minimerer du din personlige styrke. Det er vigtigt, at du kontinuerligt roser dig selv for de mål, du lykkes med – på den måde styrker du både dit selvværd og din viljestyrke. Hvis dit selvværd er lavt, vil du have svært ved at tillade, at dine mål lykkes, og selvsabotagen vil have let ved at få tag i dig. Derfor: Ros ofte dig selv!

Myte 4: Nogle har viljestyrke, andre har ikkeDet er ikke helt sandt. Du kan godt optræne din viljestyrke. Kelly McGonigals forskning viser, at du kan styrke din vilje og selvkontrol, hvis du sætter ind på fire områder: Du kan meditere (og bare ti minutter om dagen forbedrer viljestyrken). Du kan sove (hvis du sover mindre end seks timer hver nat, svækker du din viljestyrke). Du kan være fysisk aktiv, og du kan spise vegetarisk kost. Hvis du opbygger din viljestyrke på disse fire måder, har du

et godt udgangspunkt for at modstå fristelser, udsættelser og overspringshandlinger. Derfor: Værn om din energi!

Myte 5: Det bliver virkelig hårdt det herNej, det behøver det ikke. Når de fleste sætter sig mål, er det den indre slavepisker, der fører pennen: ”Jeg SKAL gå i fitnesscenter tre gange om ugen” eller ”Jeg SKAL løbe”. Hvis du keder dig over dine mål, har du tabt på forhånd. Variation er livets krydderi,

og vi bliver i øvrigt også lykkeligere af at skabe variation i vores liv, siger en af verdens førende eksperter

i positiv psykologi, Sonja Lyubomirsky. Hvis du gerne vil leve sundere, så brug din fantasi, og gør det sjovt og spændende. Derfor: Skab variation!

Har du nogle små og store drømme, som du kunne tænke dig at realisere i det kommende år? Er der noget, som du bliver ved med at udsætte, men som du godt ved, at hvis du fik det gjort, ville dit privat- og arbejdsliv fungere bedre? Så læs med her

AF GITTE JØRGENSEN, FREELANCEJOURNALIST OG COACH

KOM GODT I GANG MED 2016

45FINANSDecember 2015 VANEBRYDNING

Fokuser på en måned ad gangenUdvælg hver måned, hvad du vil fokusere på de kommende 30/31 dage. Beslut dig for højst tre månedlige mål. Det er vigtigere at lykkes med lidt end slet ingenting. Skriv de tre mål op på en seddel, og hæng den ved siden af din kollage. Når måneden er gået, sætter du nye mål for den næste måned.

Tag små skridt

Brug spørgsmålet: ”Hvad er det mindste, jeg kan gøre, for

at bevæge mig i retning af min drøm?”. De små skridt skaber en

kontinuerlig forbedring og tegner på sigt de lange linjer i dit liv.

Vær konkret Når du siger, at du for eksempel vil leve sundere – hvad betyder det så? Er det at spise salat hver dag til frokost? Er det at løbe en halv time tre gange om ugen? Udpensl for dig selv, hvad din vaneændring helt konkret handler om. Beslut for dig selv, hvad der er godt nok.

Visualiser dit nye årLav en kollage over dine drømme for 2016. Lav kollagen i A4-størrelse, så den kan hænge på for eksempel din opslags-tavle, din køleskab eller din computer-skærm. Laminer eventuelt kollagen. Kig på kollagen hver morgen og aften for at huske dig på dine drømme.

Giv dit nye år en overskrift

Hvad er det vigtigste at få mere af i det nye år? Er det vigtigt at få mere fysisk energi, at have færre møder og forstyrrelser, at skabe mere nærvær, at gå hjem til tiden,

at opleve mere, at få dit hjem bragt i orden eller noget helt syvende? Giv dit år en overskrift, der kan fungere som din indre GPS.

SÅDAN

KAN DU

KOMME

I GANG

Illust

ratio

n: S

am T

aylo

r

46

Økonomien har indtaget I dag har økonomien og økonomerne enormt stor magt og indflydelse på vores hverdag. Mens vi før i tiden hentede forklaringen hos Gud, er økonomerne blevet vor kriseramte tids orakler. Vi taler om vores børn som ”investeringer i fremtiden”

AF CARSTEN RASMUSSEN / ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

Det er kommet snigende inden for alle områder af samfun-det, og man studser måske indimellem over det, men vi tager sjældent fat i, at selv vores hverdagssprog er fyldt med økono-miske begreber. Når vi diskuterer, om en ældre mand skal have mere end ét bad om ugen, accepterer vi, at en økono-misk beregning har størst gyldighed. Men det er svært for et økonomisk blik at afgøre, hvad en tryg alderdom er værd.

Det er lykkedes fagøkonomer at slette alle spor af moral-ske overvejelser for deres virke, der er blevet til matematiske modeller. Men i virkeligheden er økonomi, som den tænkes i Finansministeriet og udbredes som styring af det danske samfund, en stor teori, som hævder at kunne forudsige men-neskers adfærd.

Et sjovt eksempel er renter. I dag accepterer vi uden videre, at det koster ekstra, hver gang vi låner penge. I middelalderlig teologi, i kristendommen og i islam, eksisterede en udbredt skepsis imod at tjene penge på at låne penge ud. Da renter jo er betaling for tid, og da tiden teologisk set tilhører Gud, så blev renter opfattet som tyveri fra Gud. Folk, der lånte penge ud og tog renter, blev derfor kaldt ”ågerkarle” i 5. Mosebog.

I dag kender vi mest ågerkarlen og lånehajen fra littera-tur og film, og vi fordømmer ham for hans umoralske prak-sis, men i dag fordømmer vi også forbrugeren for økonomisk uansvarlighed. I tv ser vi ”Luksusfælden” og forarges over al-

mindelige menneskers overforbrug og uansvarlighed ved at optage højtforrentede lån til betaling af gamle lån.

Det sidder vi og ser på i disse krisetider, hvor økonomerne direkte opfordrer os alle til mere forbrug, nærmest som var overforbrug udtryk for samfundssind!

Det økonomiske menneskeIfølge bogen ”Pengene og livet”, skrevet af fire idehistori-kere, har økonomerne fortrængt deres egne moralske over-vejelser om, at hvert enkelt menneske i alle afgørende situa-tioner handler for at få mest ud af det for sig selv. En af de stærkeste teorier i vor tid er jo økonomernes idé om ”homo economicus” – eller som det forklares i den mest berømte sætning i Adam Smiths (1723-1790) ”Nationernes velstand”: ”Det er ikke af slagterens, bryggerens eller bagerens godgøren-hed, vi forventer at få mad på bordet, men fordi det er i de-res egen interesse”.

Når slagteren sælger sit kød til dig, gør han det for sin egen skyld, for at tjene penge. Samtidig skubber han ”den usyn-lige hånd” i bevægelse, som fortsætter handlingen, så slag-teren kan gå til bageren og købe ind, og bageren kan gå til grønthandleren for at handle. Hvis bare mennesker følger deres egeninteresse, skaber det et rigt samfund med en vok-sende økonomi.

PENGENES HISTORIE FINANSDecember 2015

47

pladsen i stedet for Gud

FINANSDecember 2015 PENGENES HISTORIE

Men, påpeger de fire idehistorikere, der mangler noget i Adam Smiths fortælling. Han opdagede ikke, hvordan han selv fik mad på bordet, for han boede størstedelen af sit liv sammen med sin mor. Hun passede husholdningen, og en kusine tog hånd om Adam Smiths økonomi.

”For at slagteren, bageren og bryggeren overhovedet kunne gå på arbejde på den tid, da Adam Smith skrev, krævede det, at deres koner, mødre eller søstre brugte time efter time, dag efter dag, på at passe børn, gøre hjemmet rent, lave mad, vaske tøj, tørre tårer og dele med naboerne. Hvordan man end ser på markedet, bygger det altid på en anden økonomi. En øko-nomi, vi sjældent snakker om”.

Og sådan er det med økonomi – der er altid nogle ting, som det økonomiske blik ikke kan indfange!

Tillært egoismeDet gælder også de modeller, som økonomerne bruger til at beregne fremtidens løsninger, der anvendes af travle embeds-folk og politikere. Men findes den situation, hvor man kan sige ”alt andet lige”? Som idehistorikerne bemærker, er det faktisk kun romanhelten Robinson Crusoe alene på en øde ø, som virkelig handler rationelt og maksimerer sine egne inte-resser og sin egen nytte. Vi har altså at gøre med et menneske frigjort fra alt det, der ellers gør os til mennesker. Crusoe-

figuren betragter sine omgivelser – natur og andre mennesker – som redskaber til sin egen behovstilfredsstillelse.

Et sjovt eksempel er fra undersøgelser, der viser, at når man tester forskellige grupper af studerende, er økonomistude-rende de eneste, der virkelig er egoistiske. Ikke overraskende, for de har jo studeret, at det er sådan, man opfører sig som det økonomiske menneske.

Vores forestillinger om, hvad der har værdi, har lige så meget at gøre med kultur, ideer og historie som med tal og markeder. Det er interessant at overveje, hvorfor guld har fået status som det mest værdifulde, selv om vi dybest set ikke har brug for det, mens vi er meget mere afhængige af jord og vand.

I 1700-tallet var kartoflen et stort politisk debatemne, fordi man ønskede at ændre den almindelige befolknings primære føde fra korn til kartofler. Folk levede, døde og gjorde oprør afhængigt af kornpriserne, men ”det kunne ikke overlades til bønder og arbejdere selv at bestemme, om kartoflen skulle være deres daglige føde eller ej”, skriver idehistorikerne i denne bog, der også har et kapitel om en ny tids mediedar-lings, nemlig bankøkonomerne. ¢

Kilde: ”Pengene og livet – historier om marked og moral” af Mikkel Thorup, Jakob Bek-Thomsen, Christian Olaf Christiansen og Stefan Gaarsmand Jacobsen.

48 MEDLEMSTILBUD FINANSDecember 2015

Den 15. januar klokken 10.00 åbnes for resten af feriesæsonen 2016.Ferieboligerne kan kun bookes via Finanssektorensferiefond.dk, hvor du også finder information om, hvordan du lejer husene. Der åbnes for følgende perioder:Sommerhusene: uge 22 til og med uge 46.Boligerne på Bornholm, Lalandia og ferielejlighederne i København, Berlin og Alicante: uge 22 til uge 1.

Du kan med det samme se, om du har fået tildelt en af ferieboligerne, med un-dtagelse af uge 22-34 og uge 42, hvor tildelingen sker ved lodtrækning. Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen vil foregå den 29. januar. Alle vil få direkte besked om resultatet af lodtrækningen, og du vil blive bedt om at bekræfte, at du fortsat øns-ker den feriebolig, som du har vun-det. De ferieboliger, der ikke skulle blive udlejet ved lodtrækning, vil blive frigivet den 12. februar 2016.

Lejebeløbet skal indbetales samtidig

Hold da helt ferie til attraktive priser

med bookningen, herefter modtager du straks en skriftlig bekræftelse på leje af ferieboligen.

Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af ansatte i virksomheder, der har en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere en feriebolig, dog foreskriver lovgivningen, at det først kan ske, tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

Året er opdelt i tre ferieperioder:Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 35-41, 43-52 med lodtrækning for lejligheder og Bornholm.Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 ved lodtrækning. Højsæson: Ugerne 22-34 ved lodtrækning.

Lejepriserne er anført under de enkelte sommerhuse. Bemærk, at Lalandia kan have andre sæsonperioder.

Lejlighederne i København, Berlin og Alicante kan lejes hele året på ugebasis. I højsæson samt uge 7, 8 og 42 udlejes lej-

lighederne i København og Berlin primært for en uge ad gangen fra søndag klokken 16 til den følgende søndag klokken 14.00. Resten af året kan lejlighederne i København og Berlin også lejes fra søndag klokken 16 til torsdag klokken 14 eller fra torsdag klokken 16 til søndag klokken 14. Leje for lejlighederne er inklusive elforbrug.

Ferieboligerne på Bornholm kan lejes hele året for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11. Lejen er eksklusive elforbrug, der afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden.

Sommerhusene ud over Bornholm kan kun lejes for en uge ad gangen i uge 7 og 8 samt ugerne 12-46. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11.00. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkom-sten direkte til Feriefonden.

EBELTOFT: ØREFLAK 11 A, ØER

BILLUND: LALANDIA

ALICANTE: CALLE DEL MAR 8, CALAS DE CAMPOAMOR

ÅLBÆK: MUSVÅGEVEJ 176, LODSKOVVAD

BORNHOLM: HASLE MARINA 49, HASLE

BERLIN: SCHREINERSTRASSE 32

49

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Region Hovedstaden – Nordsjælland

4-dagestur til Flensborg og Slesvig 14.-17. juniMedlemsmøde 3. februar

FINANSDecember 2015 ARRANGEMENTER

Region Hovedstaden – Nordsjælland

4-dagestur til Flensborg og Slesvig med

helpension

Turen i år går til Flensborg. På udturen besøger vi Geografisk Have i Kolding. Efter frokost kører vi forbi Skamlingsban-ken til Christiansfeld (Unesco), hvor der vil være en guidet tur. Bussen kører der-efter til Flensborg, hvor vi indkvarteres på Hotel Alte Post. Næste dag starter med byvandring i Skt. Jørgen-kvarteret i Flensborg, efter frokost bytur under mot-toet “Munke, hellige og rommagere”. Dag 3 kører bussen til Slesvig, hvor vi besøger domkirken, Gottorp Slot og Dannevirke. På vej hjem fra Flensborg besøger vi Trapholt-museet i Kolding og Clay-museet i Middelfart. Alle guidede ture er med lokale, dansktalende guider. Som i alle andre planer kan der ske ændringer!Tid: 14.-17. juni 2016Sted: Afgang fra p-plads Carlsbergvej over for Hillerød Station kl. 6.30, fra Ølby St. ca. kl. 07.30. Hjemkomst Ølby St. ca. kl. 19.00, Hillerød ca. kl. 20.00Pris: 4.400 kr. for medlemmer, evt. led-sager 4.900 kr. Tillæg for enkeltværelse er 800 kr. Tilmelding og indbetaling af de-positum kr. 2.000 senest 30. januar 2015. Ved afbud godtgøres det beløb, som gruppen kan frigøre sig for. Beløbet dækker turen, guider og entreer, ophold med helpension, men ikke drikkevarer!Kontonummer: 1551-3719467814Frist: 30. januar 2016Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå.

E-mail: ebm@post9.tele.dkBemærkninger: Forsikring, her hen-vises til egne forsikringer, husk det blå kort og pas. Udførligt program sendes gerne på mail.

Medlemsmøde

Styregruppen i Nordsjælland indbyder til medlemsmøde på Skævinge Kro, hvor gruppen vil orientere om senior-grupperne og deres arbejde, evaluere arrangementerne i 2015 og gennemgå arrangementerne i 2016. Efter kaffen og det bløde brød vil der være foredrag ved Rasmus Rohde, som tidligere har været chef for slædepatruljen Sirius, om dagligdagen, uddannelsen, anek-doterne og slædepatruljens indsats i Nordvestgrønland.Tid: 3. februar kl. 14Sted: Skævinge Kro, Jernbanevej 1, Skævinge, tlf. 48 28 80 06 – lokalbanen mod Hillerød/Frederiksværk holder næsten lige ved dørenPris: GratisFrist: 20. januarTilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå. E-mail: ebm@post9.tele.dk

Bemærkninger: I 2016 har Nordsjæl-land følgende arrangementer: medlems-møde 3. februar, 13. april rejsebeskriv-else, 11. eller 12. maj Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, 14.-17. juni 4-dages-tur til Flensborg og Slesvig, 6. juli rund-visning på Fredensborg Slot og måske i parken.

Generalforsamling i Kreds NordeaKreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg lørdag den 12. marts 2016 kl. 9.00.Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle Kredsens medlemmer.

Dagsordenen ifølge Kredsens vedtægter:1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretningera) Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne årb) Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge5. Indkomne forslaga) Fra medlemmerb) Fra bestyrelsen 6. Valg af a) 4 bestyrelsesmedlemmerb) 3 bestyrelsessuppleanterc) 1 intern revisord) 2 interne revisorsuppleanter

7. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være Kreds Nordea skriftligt i hænde senest fredag den 29. januar 2016.

Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter 29. januar 2016, kan ikke behandles på generalforsamlingen.Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentlig-gøres på www.kredsnordea.dk senest 4 uger før den ordinære generalfor-samling.

Senest 8 uger før den ordinære gene-ralforsamling kommer indkaldelse/ indbydelse og tilmeldingsblanket på www.kredsnordea.dk.

50 FINANSDecember 2015

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Klumme

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

FINANSFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 11 2015. NÆSTE NUMMER 22. januar 2016UDGIVERFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk REDAKTIONCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkJulie Søltoft Jeppesenjsj@finansforbundet.dk ANNONCER: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk LÆSERINDLÆGLæserindlæg senest fredag 18. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningKONTROLLERET OPLAG 51.162DESIGN Hans Munk ogKatrine KruckowTRYK Aller FORSIDEILLUSTRATIONSam Taylor

af Michael BudolfsenNæstformand

”Vi kan ikke tillade os kun at arbejde i en snæver national

kontekst, når rammerne for dansk økonomi, finanspolitik, velfærd og arbejdsmarked bliver fastlagt et

helt andet sted. Nemlig i EU”

ADVARSEL! Det er lidt nørdet denne gang … men et ganske vigtigt budskab. Så tag en eks-tra kop kaffe, og brug tiden.

Vi lever i en verden, der bliver mere og mere global – og uan-set afstemningen om retsfor-beholdet, som ikke er afholdt i skrivende stund, kan vi ikke komme uden om, at verden om-kring os og EU i særdeleshed i større og større omfang er med til at bestemme den retning, som vores samfund bevæger sig i.

Derfor handler det om at skærpe vores opmærksom-hed på, hvor beslutningerne tages, og påvirke den retning, de peger i.

Ikke mindst som fagbevæ-gelse.

For når vores medlemmers liv i højere grad afgøres uden for Danmarks grænser, er det vigtigt at få indflydelse – og så meget som muligt. Derfor vil jeg gerne sidde med ved bordet, når der debatteres emner, der er vigtige for medlemmerne.

Det har vi i Finansforbundet i al beskedenhed ret gode resultater med, når det kommer til at påvirke de rammer, som den finansielle sektor får udstukket fra Bruxelles, og som påvirker det enkelte medlems arbejdsdag. Men også i et større samfundsperspektiv er der rigeligt at tage fat på.

Lige nu ligger der forslag øverst på kommis- sionens skrivebord, der som yderste konsekvens kan betyde, at vi i EU kan få fælles skattesatser, fælles sociale standarder, fælles minimumsløn, og hvor størrelsen af den offentlige sektor og lønudviklin-gen defineres af EU.

Der er altså tale om helt grundlæggende dan-ske rammeforhold, der er på spil, og som vi ikke

får indflydelse på, medmindre nogen gør noget!

Denne udvikling og disse nye forslag gør, at vi som dansk sam-fund og dansk fagbevægelse sim-pelthen ikke kan tillade os kun at arbejde i en snæver national kon-tekst, når rammerne for dansk økonomi, finanspolitik, velfærd og arbejdsmarked bliver fastlagt et helt andet sted. Nemlig i EU.

Det europæiske arbejde må og skal spille en central rolle i dansk fagbevægelse. Vi skal arbejde for at:

• synliggøre, at råderum-met for dansk økonomi er fast-lagt af EU

• EU sigter mod bære-dygtig konkurrenceevne – og ikke et ræs mod bunden hvad angår løn og sociale vilkår

• sikre, at bedre regule-ring ikke underminerer arbejds- miljø med videre, men afskaf-fer reel bureaukrati.

Globalisering, europæisk samarbejde og minimumsstandarder er glimrende – vi skal bare altid have mulighed for at bygge oven-på i nationalstaterne. For mig er debatten ”for eller imod EU” derfor passé. Nu gælder det om at for-handle et solidt fundament i EU og bygge ovenpå i national lovgivning og i overenskomsterne. Det kræver, at vi sidder med ved bordet.

Vi har i Danmark alle forudsætningerne for at arbejde endnu mere fokusereret på at skabe de bedste rammer for vores medlemmer, selvom det betyder, at vi i stigende grad skal spejde mod Bruxelles i stedet for Christiansborg, men det beror ene og alene på, at nogen gør noget.

Nogen må gøre noget – også i EU!

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdre. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi:

Erfaren forretningskonsulent til Strategi og forretningsudvikling

Erfarne kunderådgivere til Storkøbenhavn

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder

med sunde vækstplaner. Planer, som af og til

kræver mere finansiering, end banken er parat

til at komme med.

Ved at tænke Vækstfondens løsninger ind i jeres

rådgivning, kan I sikre jeres kunder ny finan-

siering, som de ikke ellers ville kunne få.

Eksempelvis til forretningsudviklking, anlægs-

investeringer, eksport, udvidelse af forretningen

eller ejerskifte.

Vækstfonden finansierer virksomheder i alle

brancher. Jørgen Lund har fx brugt et Vækstlån og

bankfinansiering til at købe Jydsk Planteservice.

Vi har også særlige løsninger målrettet til land-

brug, iværksættere og nystartede virksomheder

med behov for mikrofinansiering.

Ring til en af vores erhvervskundechefer for at

høre, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine

kunder. Det er helt uforpligtende.

Ring på 35 29 86 00 for at høre

nærmere, eller læs mere på vf.dk