Magasinet Finans nr. 2/2008

Finansforbundets magasin nr. 2, 2008

økonomi for børnBørn helt ned til fem år skal skoles i finansiel forståelse, mener Danske BankLæs side 18

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · [email protected]

er realkredit

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation

DLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. by erhvervs-

ejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en

uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både

kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for fl ere dygtige kolleger. Måske dig?

Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået.

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde,

er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

DLR_230x297.pdf 21/1/08 13:42:12

Finans februar 2008 3

18 af de største virksomheder i finanssektoren uddelte sidste år mere end

400 millioner kroner til almennyttige formål

34-43

Tema:den diskreTe veLgørenhed

nyheder Stigende antal klager over bankerne

Leder Uddannelse er vigtigere end nogensinde

børn skal lære privatøkonomi Danske Bank bag nyt fag i skolen

bag om et kollaps Bag om den amerikanske finanskrise

den lille slugte den store Reportage fra Eik Bank Danmark

5 skarpe Linda Overgaard om bankrådgivning

globalt Norden er godt rustet til globaliseringen

masser af nye tillidsmænd Fionia Bank og Roskilde Bank dobler op

spørgehjørnet Feriegodtgørelse af bonus

medlemsservice Styrk dig selv-kurser er et tilløbsstykke

medlemsservice Arrangementer for ledige og seniorer

medlemsservice Indkaldelse til kredsgeneralforsamlinger

Læserbrev Billigere forsikringer, tak

finansjob Finansøkonomer er efterspurgte

svenskernekommer

Bedre løn og flere interessante job

trækker svenske finansfolk til København

kvinden og akTierne

Lisbeth Søgaard Nielsen er omgivet af

mandlige kolleger i Danske Capital

12

indhold

46

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 2, februar 2008, 17. årgang • Næste nummer 7. marts 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, [email protected] • Carsten Jørgensen (DJ), redaktionsleder, [email protected] • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Jakob Thomsen [email protected] • Mads Anker (DJ), [email protected] • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3377 8892, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest onsdag den 13. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Jakob Mark.

04

07

18

22

28

32

44

48

50

52

54

55

56

57

4 Finans februar 2008

Lige forhoLd for aLLe i TrygFra sidste efterår er det blevet muligt for alle forsikringstagere – også

dem med en gruppeforsikringsordning i TrygVesta Forsikring – at få

indflydelse på udviklingen i Tryg i Danmark, som er moderselskab for

TrygVesta. Det er sket som følge af en ændring af stemmevedtæg-

terne til repræsentantskabet i Tryg i Danmark. Det betyder, at de af

Finansforbundets medlemmer, som har en gruppeforsikringsordning i

TrygVesta Forsikring, nu også kan stemme til repræsentantskabsvalg

og herigennem få indflydelse på strategien i Tryg i Danmark Der er i alt

70 repræsentanter i Tryg i Danmark, som hvert femte år er på valg i

landets fem regioner. Regionerne holder valg på skift, så der hvert år

er et valg. I februar i år er det de 16 pladser i Region Midtjylland, som

er på valg, og der er kamp om pladserne.18 kandidater stiller op.

Stemmesedler til repræsentantskabsvalget kan rekvireres frem til den

11. februar, og stemmerne skal være afgivet senest den 20. februar.

Du kan læse mere om valget og de forskellige opstillede kandidater på

www.trygidanmark.dk.

Nyheder70 neTbank-indbrud i 2007Det lykkedes it-kriminelle at slippe

af sted med næsten tre millioner

kroner fordelt på 70 indbrud i

danskernes netbanker sidste år,

viser en opgørelse fra Finansrådet.

I 2006, blev der kun registreret

24 netbankindbrud.Indbruddene

sker typisk ved at sende en

ondsindet spammail til netbank-

brugeren.

Hvis hun eller han klikker på et

ved hæftet link eller åbner en fil

i spammailen, installeres et pro-

gram på pc’en, som kan aflæse

brugerens kode.

sLadder på jobbeT39 procent har inden for det se-

neste år har været udsat for slad-

der og bagtalelse på deres ar-

bejdsplads, viser en undersøgelse

blandt 3.022 danskere, som Uge-

brevet A4 har foretaget. Arbejds-

psykolog Einar Baldursson forkla-

rer fænomenet med, at en stadig

større del af vores sociale liv fore-

går på arbejdspladserne.

sTigende anTaL kLager over bankerneom TobakDet samlede antal klager til Pengeinstitutankenævnet løb i 2007 op i

cirka 340, mens det i 2006 var rekordlavt med blot 303 klager. Der-

med er klagetallet på niveau med 2004 og 2005 og meget langt fra de

844 klager, som danskerne indgav over bankerne i 1994.

Sekretariatschef Henrik Davidsen fra Pengeinstitutankenævnet op-

lyser til business.dk, at der i 2007 har været et stigende antal sager, der

drejer sig om falske udenlandske check.

Sagerne har typisk handlet om, at en bankkunde har sat en bil eller

lignende til salg på internettet. En udenlandsk køber har derefter betalt

med eksempelvis en irsk check, og køberen har helt bevidst udstedt

checken på et større beløb end det aftalte. Den glade sælger er gået

ned i sin bank med checken, har fået kontanter udbetalt, og returneret

nogle tusinde kroner via eksempelvis Western Union. Efter nogle dage

finder banken ud af, at checken er falsk, og banken hæver hele beløbet

igen på kundens konto. Langt de fleste kunder har tabt deres klagesag,

men nogle banker har tabt sager om de falske check.

Foto: Scanpix


Med fire stemmer mod to stadfæstede Østre

Landsret dommen i Københavns Byret over

Finansforbundets formand, Allan Bang, og

tidligere kredsformand og medarbejdervalgt

bestyrelsesformand i RealDanmark Knud

Grøn gaard. De blev hver idømt en bøde på

5.000 kroner i november 2006 for videre-

givelse af intern viden i forbindelse med

Danske Banks overtagelse af RealDanmark i

år 2000.

I forhold til byrettens dom fra november

2006 er det nye i landsrettens dom, at det

ikke længere er fuldstændig ulovligt at dele

intern viden med sin fagforening. Dommen

åbner nemlig op for, at bestyrelsesmedlem-

mer gerne må videregive oplysninger fra

mødelokalerne under ganske særlige omstæn-

digheder.

Af landsrettens dom kan man læse, at det

dog skete for tidligt i denne sag.

Men under hvilke omstændigheder og på

hvilket tidspunkt man må videregive sådanne

oplysninger, er uklart.

”Dommen giver ikke medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer og fagforeninger klare

retningslinjer for, hvad de må og ikke må, når

store fusioner er under opsejling. Sagen er

meget principiel og rækker langt ud over

Finansforbundet. Derfor skal den afgøres på

klare præmisser”, lyder det fra advokaterne

Jakob Juul og Lars Melchior Kjeldsen, som er

forsvarere for henholdsvis Allan Bang og Knud

Grøngaard.

Derfor søger Allan Bang og Knud Grøn-

gaard nu Procesbevillingsnævnet om at få

sagen anket til Højesteret.

”Vi kan ikke leve med den uklarhed, dom-

men giver. Hverken i forhold til det, der skete

for otte år siden, eller til fremtiden. De med-

arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal

have en reel mulighed for at søge råd hos

deres fagforening. Det er vi nødt til at kæmpe

for, at de også kan fremadrettet. Derfor vil

vi søge om tilladelse til at køre sagen ved

Højesteret”, siger Allan Bang.

På grund af sagens principielle karakter

er der stor sandsynlighed for, at Procesbe-

villingsnævnet giver tilladelse til, at sagen

af gøres i Højesteret. Det vurderer Jesper Lau

Hansen, der er professor og dr.jur. ved Køben-

havns Universitet med speciale i selskabsret

og selskabsstyring.

”Præmisserne for dommen er uklare, og

dommerne har afgivet dissens. Derfor er

sagen efter min opfattelse egnet til at blive

prøvet i Højesteret”, siger han til Jyllands-

Posten.

Formand for FTF Bente Sorgenfrey finder

dommen urimelig og er glad for at udsigterne

til at dommen ender i Højesteret:

”Jeg er glad for, at Finansforbundet ønsker

at anke dommen, da dommen har principiel

betydning for medarbejdervalgte bestyrelses-

medlemmer. Allan Bang og Knud Grøngaard

burde være straffri. Det er en gammeldags

fortolkning, der sætter farten ned på arbejds-

markedet, når den medarbejdervalgte forhin-

dres i at føre en dialog med sin faglige orga-

nisation. Dommen tager ikke højde for, hvordan

dagens arbejdsmarked fungerer, og stækker

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i

deres arbejde”, siger hun. /MDA

nyheder

forbund viL have dom prøveT ved højesTereTØstre Landsret gav ikke Allan Bang og Knud Grøngaard medhold i, at det var normalt at rådføre sig med sin fag forening, da den forestående fusion med Danske Bank blev drøftet i RealDanmarks bestyrelse i august 2000

Allan Bang: ”Vi kan ikke leve med

den uklarhed, dommen giver.”


gebyrer og neTbank er vigTigsTHalvdelen af 1.318 adspurgte bankkunder pe-

ger på størrelsen og antallet af gebyrer som

vigtigste begrundelse for deres valg af bank/

sparekasse i en undersøgelse, som analysein-

stituttet Zapera har foretaget for Finansrådet.

Næsten lige så mange – 49 procent – angiver

brugervenlighed og funktionalitet i netbanken

som den vigtigste faktor for deres valg af pen-

geinstitut. Derefter følger udlånsrenterne (42

procent), rådgiveren (40 procent) og selve

rådgivningen (40 procent).

Mindst betydning for danskernes valg af

bank eller sparekasse er udbuddet af produkter

(13 procent) og placeringen af filialen (22 pro-

cent) ifølge undersøgelsen.

ok-forhandLinger i fuLd gangFinansforbundet og Finanssektorens Arbejds-

giverforening (FA) tog mandag den 14. januar

hul på de centrale forhandlinger om en ny over-

enskomst for de finansansatte.

Parterne forhandlede hele dagen, og efter-

følgende beskrev Finansforbundets næstfor-

mand, Kent Petersen, at forhandlingerne var

foregået i en god og konstruktiv tone, der teg-

ner godt for det videre forløb.

Efter Finans’ deadline har parterne mødtes

igen den 28. og 29. januar.

De to sidste centrale forhandlingsdage er

fastsat den 7. og 8. februar. Du kan læse nyt

om forhandlingerne på finansforbundet.dk/

OK2008.

Mens LO-forbundene mister medlemmer i

massevis, går udviklingen stik modsat i Finans-

forbundet. I 2007 er medlemstallet således

steget med 1.486, så det pr. 1. januar 2008 er

på 53.210. Så mange personer har aldrig tidli-

gere været medlem af Finansforbundet, som

blev stiftet 1. januar 1992.

”Vi er meget tilfredse med medlemsfrem-

gangen og vil ikke hvile på laurbærrene, men

derimod fortsat levere et produkt, der er kon-

kurrencedygtigt både på prisen og kvaliteten”,

siger forbundsformand Allan Bang.

En betydelig årsag til forbundets medlems-

fremgang er, at beskæftigelsen i finanssektoren

er steget markant i de seneste år. Men ikke alle

nyansatte i sektoren melder sig automatisk ind

i Finansforbundet. Således er organisationspro-

centen faldet fra 81 til 80 fra 2006 til 2007.

”Tillidsmændene ude på arbejdspladserne

skal have stor ros for at udføre det hårde ar-

bejde med at få organiseret så mange finansan-

satte som muligt, men det er klart, at vi fra

centralt hold klæder dem på med argumenter.

Vi har ikke noget mål om at opnå et bestemt

medlemstal, men vi går ligesom andre fagfor-

eninger efter at opnå en så høj organisations-

procent som muligt”, siger Allan Bang.

Finansforbundets medlemsfremgang sker

samtidig med, at en lang række andre fagfor-

bund mister medlemmer. Fagforbundene under

LO har således mistet tilsammen 200.000

medlemmer siden midten af 1990’erne. Lan-

dets største fagforening, 3F, har alene mistet

omkring 40.000 medlemmer siden 1. januar

2005. /CJO

nyheder

medLemsTaL sæTTer ny rekordI løbet af 2007 har Finansforbundet fået næsten 1.500 flere medlemmer, så medlemstallet nu er på 53.210. Det er det højeste antal nogensinde. Medlemsfremgangen afspejler ifølge forbundsformand Allan Bang både den stigende beskæftigelse i finanssektoren, og at Finansforbundet er en konkurrencedygtig og attraktiv fagforening

kun for medLemmerI tilfælde af, at de igangværende overens-

komstforhandlinger munder ud i en konflikt,

udbetaler Finansforbundet konfliktstøtte til sine

medlemmer. For at være omfattet ved en

eventuel konflikt i foråret skal indmeldelse i Fi-

nansforbundet ske senest 1. marts 2008 med

virkning fra 1. januar 2008.


leder

uddanneLse er vigTigere end nogensindeNår kalenderåret står på 2015, vil meget i vores sektor se anderledes ud. Præcis hvordan, ved vi naturligvis ikke.

Men vi kan og skal komme med et kvalificeret gæt.

Ifølge det fremtidsbillede, som vi arbejder med i Finansforbundet, vil kunderne stille andre og større krav. De faste

og veldefinerede kundesegmenter, vi kender i dag, vil være afløst af midlertidige kundetilhørsforhold, der varierer

efter, hvor kunden er i sit liv.

Segmentet af ældre kunder, pensionisterne, vil for eksempel i høj grad være ”unge ældre”, der har penge nok, er

aktive, rejser meget og har bolig både i Tyrkiet og Danmark. De vil tage på højskole, operarejser og oplevelsesture.

Inden for de næste ti år skal kunderådgiverne derfor ikke bare have viden om økonomi og finansielle forhold. De

skal også kunne rådgive individuelt om livsfaser og livsstil. Kunderne vil shoppe rundt og vælge den bank, der giver

dem den mest personlige rådgivning, den bedste oplevelse og den rigtige pris.

Dette er blot en flig af et fremtidsbillede. Men det viser, at de finansielle virksomheder skal ruste sig til en anden

og mere krævende virkelighed. De skal styrke deres brand, differentiere sig og ikke mindst kunne tilbyde skrædder-

syede løsninger.

Virksomhederne skal lægge strategien, men det er medarbejderne, der skal føre den ud i livet. Derfor skal hver

enkelt medarbejder have kompetencerne til at møde kunderne dér, hvor de er. Og medarbejderne er, som kun-

derne, krævende og har individuelle ønsker og behov. De vil også shoppe rundt og finde den arbejdsgiver, som

giver de bedste vilkår og kan opfylde de behov, som de har i netop den livsfase, de er i.

Fremtiden er ikke så langt væk. Derfor har vi også i den overenskomst, som forhandles færdig i disse dage, lagt

vægt på kompetenceudvikling.

Vi har i vores sektor i mange år været enige om, at uddannelse er vigtig. Og det gælder nu mere end nogensinde.

Derfor har Finansforbundet stillet krav om individuelle kompetenceafklaringsforløb og om uddannelse op til bache-

lor- eller diplomniveau. Der skal være mulighed for at skifte spor i karrieren og tilfor at få sprogundervisning på højt

niveau.

Det forløb, der skal aftales for den enkelte, skal både sigte mod virksomhedens strategiske mål og mod den enkelte

medarbejders personlige mål, karriereønsker og livssituation.

Vi tror på et tæt samarbejde med virksomhederne om kompetenceafklaringsforløb. Det er til gavn for både virk-

somheder og medarbejdere. Og de er et udtryk for den tænkning, som vi er nødt til at have med i vores overens-

komster nu, hvis vi vil være klar til den fremtid, som venter lige om hjørnet.

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen


da verdens banker kørTe ind i en husmur

Efter den 4. november sidste år fik saudiske

prins Alwaleed bin Talal bin Abdul Aziz al Saud

nok. Direktøren for Citigroup havde svigtet sin

største aktionærs tillid. Udmeldingen om, at

banken måtte nedskrive for 8-11 milliarder

Dollar, kom kun nogle få uger efter en tidligere

nedskrivning. Dengang havde prinsen spurgt

daværende direktør Charles Prince: ”Slutter

historien her? Har du taget alt i betragtning?”,

og fået et klart ”Ja”. Men så kom der alligevel

endnu en nedjustering, og det fik prinsen til at

miste tilliden til Prince.

Men Charles Prince er ikke den eneste

bankchef, der har mistet titlen på grund af

uforudsete tab på de amerikanske subprime-

boliglån. Det samme skete for topcheferne

James Cayne fra Bear Stearns, Stanley O’Neal

fra Merril Lynch og kronprinsessen i Morgan

Stanley, Zoe Cruz, samt i Europa for Peter

Wuffli fra schweiziske UBS.

Finansansatte mærker også konsekven-

serne af kreditkrisen. Citigroup annoncerede

sidste år, at over 17.000 ansatte skulle for-

lade koncernen, Bank of Americas tilsvarende

tal var 3.000, Lehman Brothers’ var 2.450,

UBS’ var 1.500, mens både Bear Stearns og

Morgan Stanley anslår, at de vil skille sig af

med 900 medarbejdere hver.

Ser man på de konkrete tal, skønnes seks

banker hver at have tabt over fem milliarder

dollar på krisen. I front ligger Citigroup med

15,8 milliarder lige foran UBS med 14,4, og

HSBC’s tab vurderes til 10,7 milliarder dollar

efterfulgt af Morgan Stanely, Merrill Lynch og

Bank of America, viser en prognose fra Bloom-

berg.

I Danmark er Topdanmark og Jyske Bank

blevet ramt af nedskrivninger som en konse-

kvens af, at det er blevet noget nær umuligt

at prissætte strukturerede produkter baseret

på subprimelån, men problemerne har dog

ikke en størrelse, der rykker videre ved virk-

somhederne, oplyser finansanalytiker i LD

Mar kets Torsten Bech.

I nabolandene er det nok mest kendte offer

for kreditkrisen britiske Nothern Rock, der

sidste år fik brug for kunstigt åndedræt fra

Bank of England.

Syd for grænsen har flere tyske banker

været pressede, og nogle har sågar erklæret

sig klar til overtagelse. Ser man mod Asien,

har flere banker i Japan inkasseret store tab,

og selv to store kinesiske banker ICBC og Bank

of China rapporterer, at de også har de tvivl-

somme subprime-baserede investeringer.

Roger Kubarych, finansforsker i tænketan-

ken Council of Foreign Affairs i USA og chef-

økonom i Unicredit Group, ser kreditkrisen

som et resultat af et tredobbelt tillidsbrist:

Til kreditvirksomhederne, der skabte uhold -

bare lån. Til investeringsbankerne, der pakkede

lånene sammen i uigennemskueligt komplekse

produkter og solgte dem videre. Og til rating-

bureauerne, der for at have kunder i butikken

alt for rundhåndet uddelte gode karakterer til

et produkt, de ikke havde historiske erfaringer

med.

læs mere side 22

Kreditkrisen har gjort ondt. Mindst en håndfuld topchefer blandt verdens førende banker er blevet fyret, og seks finanskoncerner har tilsammen varslet fyringer af 25.000 medarbejdere

nyheder

fLesT bankrøverier i norden

Efter et markant fald i antallet af bankrøverier i Danmark fra 222 i

2002 til 69 i 2006 vendte kurven sidste år med 71 bankrøverier.

Stigningen fandt sted, til trods for at pengeinstitutterne i juli sid-

ste år fik mulighed for at tv-overvåge deres indgange og facader.

I Norden bærer Danmark en kedelig førertrøje som det land,

hvor der bliver begået flest bankrøverier. Danmark har flere røve-

rier end Sverige, Finland og Norge tilsammen, som i 2006 havde

henholdsvis 45, tre og to bankrøverier. Sammenlignet med resten

af Europa ligger Danmark på en femteplads over lande, hvor der er

størst risiko for de ansatte for, at der bliver begået bankrøverier.

Til sammenligning ligger Sverige på en ottendeplads, Finland på en

20.-plads efterfulgt af Norge på en 21.-plads. Italien topper su-

verænt listen med 3.092 bankrøverier begået alene i 2006.

Folk fra hele verden ville give en formue for at kunne læse Børsen. Du slipper langt billigere – lige nu kan du spare op til 60%

Få Børsen for kun 995 kr. i 5 måneder inkl. en stempelkande eller en rejseharddisk. Kombineret business- og pleasureavis med 10 ugentlige tillæg – bl.a. de tre nyeste: Privat Investor, Klima og Digital samt 16 årlige Pleasure magasiner.

Bestil nu: 3332 4242 eller borsen.dk/fin

SPAROP TIL

60%

SPAROP TIL

60%

SPAR OP TIL 60%SPAR OP TIL 60%

SPAR OP TIL 60%SPAR OP TIL 60%

Stelton Memorex stempelkande 160 GB Rejseharddisk

Tilbuddene gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr. Der beregnes porto til udlandet.

10 Finans januar 2008

her forsvandT 26,7 mio. kr.

Torsdag den 27. december 2007 slap fire tyve af sted med 26,7 millioner kroner fra Danske Banks fordelings-central i Brabrand. Gerningsmændene bakkede en Toyota Hilux gennem fordelingscentralens hegn og stjal derefter på under et minut de mange millioner og flyg-tede i en anden bil. Siden er der placeret betonklodser foran hegnet, så en lignende forbrydelse ikke kan ske..Tyveriet er danmarkshistoriens næststørste pengekup – kun overgået af et røveri af 41 millioner kroner fra en pengetransport i Glostrup i år 2000.

Foto: Søren Gammelmark

Finans januar 2008 11

nu kan du få feriegodT-gøreLse af bonusbeLøb

Medarbejdere har krav på feriegodtgørelse af

en skønsmæssig fastsat bonus, idet bonussen

anses for at være en del af vederlaget for

arbejdet.

Det har Østre Landsret afgjort i en dom

fredag den 14. december 2007, som ventes

at få indflydelse på en lang række sager frem-

over.

I den konkrete sag havde Finansforbundet

stævnet Handelsbanken på vegne af et med-

lem – en tidligere projektleder i banken. Den

pågældende medarbejder havde mundtligt og

via mail fået løfte om en bonus på tre millioner

kroner ved udgangen af 2005 af sin overord-

nede. Da medarbejderen i januar 2006 op -

sagde sit job, halverede arbejdsgiveren imid-

lertid bonussen med den begrundelse, at de

1,5 millioner kroner var en fastholdelsesbo-

nus, som kun kom til udbetaling, hvis medar-

bejderen blev i sit job.

Handelsbanken fik medhold i sin påstand

ved Københavns Byret den 16. februar 2007.

Finansforbundet ankede imidlertid og fik med-

hold ved Østre Landsret. Dommen betyder, at

den tidligere medarbejder fra Handelsbanken

får udbetalt 2.075.000 kroner med proces-

rente fra 8. juni 2006. I beløbet er også inde-

holdt en af landsretten fastsat bonus på

200.000 kroner for de første to måneder af

2006 samt feriegodtgørelse af de tre millio-

ner kroner, hvilket vil sige 375.000 kroner.

Finans har kontaktet det pågældende med-

lem for at få et interview om sagen, hvilket

medlemmet ikke har ønsket at give.

Udsigt til mange krav om feriegodt-gørelse af bonusIfølge advokat Peter Breum, som har ført

sagen for Finansforbundet, kan dommen få

vidtrækkende konsekvenser for andre finan-

sansatte, som får bonusbeløb oven i deres

faste løn.

”Dommen fastslår, at bonus er en del af en

ansats løn, og at man derfor har ret til ferie-

godtgørelse, som er på 12 procent af bonus-

beløbet. Det er der sandsynligvis mange, som

ikke er klar over. Det kræver dog, at man

senest den 31. december meddeler sin

arbejds giver, at man ønsker feriegodtgørelse

af det kommende års løn og løndele”, siger

Peter Breum fra advokatfirmaet Elmer & Part-

nere.

En anden interessant pointe ved dommen

er, at man også har krav på en bonusandel i

det år, man fratræder sit job.

”I den aktuelle sag har landsretten fastsat

en forholdsmæssig bonus for 2006 på

200.000 kroner til medarbejderen, selvom

han fratrådte med udgangen af februar og

blev fritstillet sidst i januar. Dette vil kunne

spille en rolle for mange bonuslønnede med-

arbejdere i finanssektoren, når de skifter job”,

understreger Peter Breum.

Finansforbundets næstformand Kent Petersen

er glad for dommen.

”Det er dejligt, at dommen klart stadfæster

retten til udbetaling af bonusordninger, da vi

ofte oplever at virksomhederne ikke vil betale,

når den enkelte forlader virksomheden. Det

bør ikke længere være et problem”, siger han.

Finansforbundet opfordrer medlemmer,

som har bonusordninger som en del af deres

løn, til at tjekke, om der udbetales feriegodt-

gørelse for bonusbeløbet i forbindelse med

fratrædelse i virksomheden. /CJO

Læs også side 51

Finansforbundet har i en sag ved Østre Landsret fået medhold i, at Handelsbanken skal betale over to millioner kroner i bonus og feriegodtgørelse til en tidligere medarbejder. Dommen kan komme tusindvis af finansansatte til gode

nyheder



Portræt

En undersøgelse viser, at mænd ikke er bedre end kvinder til at købe og sælge aktier. Alligevel er der fire gange så mange mandlige professionelle aktieforvaltere i Danmark. Kun hver tiende medarbejder i Danske Capital er kvinde. Mød en af dem her, 30-årige Lisbeth Søgaard Nielsen, som elsker spændingen omkring aktiekurserne

Lisbeth Søgaard Nielsens arbejdsliv handler om aktier. Hun er

bidt af spændingen. Af kurserne, der fra det ene øjeblik til det

andet kan stige eller falde. Af det rush, hun får, når en virk-

somhed kommer med et godt regnskab, sådan som hun havde

forudset det. Aktierne er som regel altid et sted i Lisbeths

bevidsthed.

”Jeg tænker somme tider stadig aktier, når jeg har fri. Jeg

går godt nok ikke hjem og tjekker kurserne, men det sker da

ofte, at jeg kommer i tanke om noget, jeg skal huske at under-

søge, når jeg cykler hjem fra arbejde. Jeg analyserer ofte for-

brugsselskaber som for eksempel Adidas. Når jeg så samtidig

tager mig selv i at kigge efter, hvad folk har på af sko, kan jeg

godt føle mig en smule miljøskadet”.

Vi befinder os i et stort og labyrintisk kontorlandskab i

Danske Capital på Østerbro i København. Her er der langt mel-

lem de feminine islæt. Bag de hundredvis af computerskærme

sidder der omkring 90 ansatte, der blandt andet følger udvik-

ling med aktier og obligationer verden over. Mange af dem har

slips på. Kun omkring hver tiende af dem er en kvinde. Til sam-

menligning er der i finanssektoren samlet set en lige fordeling

mellem kønnene, hvor mænd udgør 52 procent, og kvinder

48 procent af den samlede arbejdsstyrke.

”Jeg er egentlig lidt uforstående over, hvorfor der er så få

kvinder, der arbejder som aktieforvaltere. Det er et rigtig

spæn dende job at arbejde med aktier og skulle vælge, hvilke

aktier der skal investeres i. Samtidig tror jeg også, at der er

rigtig mange kvinder, der vil være gode til det”, siger Lisbeth.

30-årige Lisbeth Søgaard Nielsen er aktieforvalter og ene-

ste kvinde i et team på tretten, der arbejder med europæiske

aktier. Det ærgrer hende, at hun ikke har flere kvindelige kol-

leger, selvom hun efterhånden har vænnet sig til at være den

eneste i sin afdeling, der møder op i nederdel.

”Lige i starten syntes jeg, det var lidt mærkeligt, at jeg var

den eneste kvinde til afdelingsmøderne. Nogle gange kan jeg ➼

Af Mads Due Anker [email protected] Foto: Ricky Molloy

kvinden aktierne ➼


da stadig godt savne, at der var nogle flere kvinder i min afde-

ling. Det vil give en bedre balance mellem kønnene. Til froko-

sten bliver der snakket meget fagligt. Der kunne det en gang

imellem være rart med noget mere privatsnak om, hvordan

det for eksempel går med kæresten, eller hvad der nu rører sig

i ens liv. Det, tror jeg, kvinder er bedre til. Jeg tror også, at

kvinder generelt er bedre til at huske at give ros, end mænd er

det. Det kunne mændene godt lære lidt af”.

Aktieforvalter ved et tilfældeAktier har ikke altid interesseret Lisbeth. Hun har dog altid

været interesseret i økonomi, men uden at vide, i hvilken ret-

ning hun skulle gå. Hun valgte i første omgang at læse HA

Almen-uddannelsen på Syddansk Universitet i hjembyen

Odense. Det var først på overbygningen under cand.merc.-

uddannelsen på Copenhagen Business School, at Lisbeth fandt

ud af, at aktiemarkedet kunne føre til en spændende karrier-

evej. Her blev hun under et kursus om aktier draget af spæn-

dingen ved aktiemarkedet og muligheden for at arbejde med

virksomheders økonomi.

Efter at hun nu efterhånden har arbejdet med aktier i tre år,

er Lisbeth kun blevet bekræftet i, at det var et rigtigt valg.

Som aktieforvalter, eller porteføljemanager som det også

hedder, analyserer Lisbeth virksomheder og selskaber for at

se, om de er værd at investere i for Danske Capitals kunder,

der blandt andet er pensionskasser, kommuner og investorer,

der handler via Danske Invest. Derudover er en stor del af Lis-

beths arbejde at holde et vågent øje med aktiemarkedets

udvikling. Og her er netop aktiemarkedets uforudsigelighed i

et og samme moment det, der er med til at gøre arbejdet

spændende og til tider endog temmelig frustrerende.

”Det er en stor tilfredsstillelse, når investeringerne går

godt, og når et selskab kommer med et godt regnskab, som

du har forudset det. Sådanne succesoplevelser giver virkelig

et kick. Omvendt er det bare nedtur, når man ikke har ret i sine

analyser”.

Blev hurtigt ”one of the guys”Mændene i afdelingen har taget godt imod Lisbeth. Så godt,

at hun hurtigt blev ”one of the guys”, selvom hendes mandlige

kolleger i begyndelsen lige skulle se hende an.

”De skulle nok lige finde ud af, om de stadig kunne joke om

de samme ting. Når vittighederne om kønsforskelle bliver for

grovkornede, ryster jeg bare lidt på hovedet af det. Jeg tror

også, at jeg samtidig er ret bevist om at holde fast i mig selv

og ikke gå på et eller andet kompromis for at passe ind. Men

jeg ser heller ikke mig selv som en, der skal tages specielle

hensyn til. Jeg er på lige fod med de andre, og jeg oplever ikke,

at jeg bliver behandlet anderledes, fordi jeg er kvinde. Men jeg

mangler aldrig nogen at danse med til julefrokosterne”.

Kvinder lige så gode som mændEn af årsagerne til det lave antal kvinder i faget kan ifølge Lis-

beth skyldes, at de ikke tror, at jobbet som aktieforvalter er

foreneligt med at få børn. Selv har Lisbeth ingen børn endnu,

men det skyldes ikke hendes arbejde, selvom hun oftest arbej-

der op mod 45-50 timer om ugen.

”Det vigtige er, hvad du leverer, og så bliver der ikke lagt så

meget mærke til, hvor mange timer du sidder på din stol. Om

➼

” Jeg analyserer ofte forbrugsselskaber som for eksempel Adidas. Når jeg så samtidig tager mig selv i at kigge efter, hvad folk har på af sko, kan jeg godt føle mig en smule miljøskadet”.

➼

Portræt

bLå bog

Lisbeth Søgaard Nielsen, 30 år gammel. Bachelor HA - Almen fra Syddansk Universitet, Odense i 2002. Master i Applied Economics & Finance fra Copenhagen Business School i 2005. Kandidattrainee i Aktier i Danske Capital i perioden 2004-2005. Aktieforvalter i Danske Capital siden 2005.


BLIV EKSAMINERET FINANSRÅDGIVERFinanssektorens Uddannelsescenter tilbyder certificering på højt niveau:

Eksamineret finansrådgiver - Bolig

Eksamineret finansrådgiver - Pension

Eksamineret finansrådgiver - Investering

Eksamineret finansrådgiver - Formuerådgivning

Klik ind på www.finansudd.dk og læs mere om det enkelte uddannelsesforløb.

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

EN RÆKKE AF MULIGHEDER...

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 20.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.


du er her 37 eller 50 timer, er op til dig selv. Så der børe være

plads til, at man kan prioritere at være en familie. Der er også

flere i min afdeling, der møder på fleksible tidspunkter, så de

kan aflevere børn om morgenen. En af de ting, jeg selv lagde

vægt på til min ansættelsessamtale i sin tid, var, at jeg også

havde andre ting, jeg ville have tid til ud over mit arbejde. Jeg

spiller blandt andet volleyball flere gange om ugen. Det vil og

skal jeg have tid til. Det føler jeg også, at jeg har”.

At der sjældent er kø til dametoilettet på kontorerne i Dan-

ske Capital, kan ifølge Lisbeth også forklares med, at nogle

kvinder lader sig skræmme af aktiemarkedet. De har måske

ikke så meget kendskab til det og kan derfor være usikre over

for aktiemarkedet. Men Lisbeth er overbevist om, at det snart

vil ændre sig.

”Jeg tror, at den voksende fokus på aktiehandel vil være

med til at afmystificere billedet af, at det er et mandejob. Og

så mener jeg altså, at kvinder er mindst lige så gode som

mænd til at udvælge de rigtige aktier”.

Det samme billede tegner undersøgelsen ”Den lille forskel”,

som Nykredit offentliggjorde i december 2007, på baggrund af

data fra Værdipapircentralen. Her bliver det slået fast, at kvin-

der og mænd investerer meget forskelligt privat. Men der er

ikke nogen tegn på, at det ene køn er bedre til at købe og sælge

aktier end det andet. Den største forskel er ifølge undersøgel-

sen, at mænd er mere aggressive investorer, der oftere køber

og sælger deres aktier, end det er tilfældet for kvinderne.

I Lisbeths afdeling handler de fleste også aktier privat. Her

får Lisbeth et fint afkast.

Aktier i høj kursDanskerne har fået flere penge mellem hænderne, samtidig

med at der er kommet et større fokus på opsparing, mener

Lisbeth. Samtidig er de, der arbejder med aktier, også blevet

bedre til at appellere til almindelige mennesker. Ikke mindst

gennem medierne, som det blandt andet sker, når TV 2 sender

finansnyheder fra Børsen. Aktierne har i længere tid givet et

fint afkast, og derfor er der ifølge Lisbeth mange, der gerne vil

have en bid af kagen.

Den stigende fokus på aktiehandel mærker Lisbeth ofte,

når hun fortæller andre, hvad hun arbejder med. Både i ven-

”Jeg tænker somme tider stadig aktier, når jeg har fri.”

➼

fakTa om danske CapiTaL

› Danske Banks kapitalforvaltningsdivision

› forvalter i alt omkring 80 milliarder euro, som både er investeret i aktier og obligationer

› 340 ansatte

› har mere end 1.500 kundeforhold, der f.eks. kan være institutionelle kunder, erhvervskunder og pensionspuljer.



Få udvidet eller styrketdine kompetencer

Finansrådet tilbyder en lang række forskellige kurser med rele-vans fra elev- til direktionsniveau. Uanset dine personlige am-bitioner eller dit faglige niveau kan vi hjælpe og udfordre dig.

Vi tilbyder skræddersyede interne kurser med fokus på din bank, men også åbne forløb, således at du vil møde deltagere fra andre finansielle virksomheder. Det giver dig ny inspiration til løsning af både nye og kendte opgaver, som du kan anvende i din hverdag.

En del af vores uddannelsestilbud tager afsæt i de offentlige uddannelser. Det betyder, at vi ofte kan tilbyde meritgivende eksamenspapirer.

Her i foråret udbydes bl.a.: Elevvejlederen – en uundværlig brik FlexFinans – den rigtige vej til rådgiverjobbet Coaching, anerkendelse og læring Risk Management – Strategisk forretningsudvikling Arv og skifte – Ny arvelov og hvad så?

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Uddannelsesafdelingen på tlf. 3370 1000. Du finder datoer og yderligere information på www.Finansraadet.dk/kurser.

nekredsen eller til familiefesterne. Men der er mange andre,

der gerne vil vide mere om aktiemarkedet og måske endda få

et godt tip til en investering.

”Jeg har prøvet at køre med en taxachauffør, der efter at

have hørt om mit job spurgte om, hvad han skulle investere i,

da han havde brug for penge nu og her. Jeg tror helt sikkert, at

der er en del, der har en fejlagtig opfattelse af, at aktier er en

stensikker vej til hurtig rigdom. Det er det sjældent. Det tager

lang tid at sætte sig grundigt ind i, hvordan markedet funge-

rer, og hvilke aktier der er værd at investere i”.

ikke travlt med at nå til topsFor nu er Lisbeth glad for jobbet som aktieforvalter, hvor hun

føler, at hun stadig har meget at lære, og at hun lærer noget

nyt, hver dag hun er på arbejde. Hun ikke travlt med at nå op

til karrierestigens top, men vil i første omgang blive dygtigere

til det, hun laver. Derfor vil hun ikke afvise, at hun om 10 år

stadig arbejder som aktieforvalter. Sker det alligevel, at Lis-

beth vælger at gå en anden karrierevej, kunne det meget vel

være, at hun sætter sig over på den anden side af bordet.

Over til de virksomheder eller selskaber, hun i dag analyserer

og ofte holder møder med.

”Nu har jeg jo siddet og analyseret en masse virksomheder,

så det kan da godt ske, at der kommer et tidspunkt engang i

fremtiden, hvor jeg kunne have lyst til at komme ud i de her

virksomheder og arbejde med markedsstrategi og udvik -

ling”. n

Portræt


›

➼


FinAnsiel dAnnelse

børn skaL Lære privaTøkonomi

Danske Bank vil nu uddanne og oplyse børn, unge og deres

forældre om privatøkonomi. Bankens nuværende og kom-

mende kunder og borgere i almindelighed skal lære at blive

kritiske forbrugere af finansielle produkter. Det nye store ini-

tiativ, som har fået navnet ”Danske Bank-koncernens program

for finansiel forståelse” løber af stablen allerede i august i år.

Projektet består i første omgang af tre konkrete tiltag:

Et website rettet mod børn fra 5 til 15 år og deres foræl-

dre. Udvikling af undervisningsmateriale som et tilbud til lan-

dets lærere. Og et undervisningsprogram for matematiklærere

i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Men banken gør sig dog ingen ambitioner om at stå ude i

landets klasseværelse og overtage undervisningsrollen.

”Vi ved godt, at vi er en bank, og vi har derfor nogle finan-

sielle kompetencer. Men vi er ikke pædagoger. Vi er ikke eks-

perter i at undervise børn. Så vi har overladt det til Matema-

tiklærerforeningen at være eksperter på, hvordan privat øko-

no mi og finansiel forståelse kan gøres tilgængelig for både

lærere og for elever. Vi kommer med nogle kompetencer, og

dem oversætter de så. Og det har vi fuld respekt for”, siger

afdelingsdirektør for bankens Afdeling for Idé- og Konceptud-

vikling Morten Albæk, som står bag projektet. Han fortæller,

at uddannelsespakken til lærerne formodentlig vil være det

hidtil største kommercielle undervisningsprogram for skolelæ-

rere i Norden. Matematiklærerforeningen har foreløbig stillet

to personer til rådighed for projektet.

”Danmarks Matematiklærerforening byder ind med det, vi kan

stå inde for, nemlig pædagogikken. Vi bakker op om projektet,

fordi vi mener, at børn og unge har brug for finansiel dannelse.

Børn og unges forhold til penge er i dag mere abstrakt end

tidligere, hvilket kan skyldes brug af kreditkort. Jeg tror, børn

og unge har godt af at lære mere om privatøkonomi”, siger

Formanden for Matematiklærerforeningen Lene Christensen.

Pligt og samfundsansvarInitiativet udspringer af bankens strategi for social ansvarlig-

hed i samfundet. Og hverken website eller undervisningsma-

teriale bliver branded med bankens logo eller design.

”Vi påtager os et sektoransvar. Og vi gør det uden at kom-

mercialisere det i klassisk forstand. Vi har en forpligtelse til

finansielt at uddanne og oplyse den kommende generation af

voksne”, siger Morten Albæk.

Banken har påtaget sig rollen som finansielt oplysningsor-

gan for såvel kunder som borgere, fordi den har konstateret,

at såvel unge som deres forældre ved for lidt om helt alminde-

lig husholdningsøkonomi.

Og hvad værre er, at mange tror, de ved mere, end de i

virkeligheden gør. Det viser en undersøgelse, som analyse-

instituttet Zapera har lavet for banken. For eksempel tror 61

procent af danske 18-19-årige, at de ved, hvad forskellen er

på faste og variable udgifter. Men undersøgelsen viser, at hele

42 procent af de unge ikke ved, at mad er en variabel udgift i

Unge og børn helt ned til fem år skal skoles i finansiel forståelse, mener Danske Bank. I et udsædvanligt samarbejde med landets matematiklærere laver banken nu undervisningsmateriale i privatøkonomi. På den måde kan faget komme på skemaet i flere af landets skoler allerede i løbet af næste skoleår

Af Jakob Thomsen [email protected]

Tegning: Morten Voigt

➼


husholdningsbudgettet.

Undersøgelsen viser også, at de unge ikke har meget hjælp

at hente hos deres forældre. For eksempel kan 30 procent af

forældrene ikke udpege det billigste lån ud fra tre forskellige

alternativer.

Morten Albæk peger på, at undersøgelsen bekræfter to

modsatrettede tendenser, som han ser i samfundet:

”Det ene er, at vi bliver bedre og bedre uddannede. Vi ved

mere om en hel masse og tjener flere penge og får en mere

kompleks økonomi. Den anden er, at vores indsigt i, hvordan vi

håndterer den daglige og mere komplekse økonomi, ikke synes

at følge med”, forklarer han.

Men ud fra et liberalistisk synspunkt er det så ikke et for-

mynderisk tiltag fra en stor dansk bankkoncern at ville opdrage

på sine kunder og medborgere?

”Jo, man kunne godt have den opfattelse, at det her er

lektor Blomme, der kommer med en højt hævet pegefinger og

forsøger at moralisere. Det er dog ikke det, vi mener, at vi gør.

Vi stiller et tilbud til rådighed. Vi påtvinger ingen at gøre brug

af det. Man kan i lige så høj grad, og med samme rettigheder,

være kunde i Danske Bank, og borger i det danske samfund,

hvad enten man gør brug af det eller ej. Men vi mener, at dette

tilbud er essentielt at stille til rådighed, fordi vi tror på, at vi

som virksomhed, og den sektor vi er en del af, bliver en bedre

og mere lønsom virksomhed og sektor, hvis vi får oplyste og

kritiske forbrugere og kunder, fordi de vil udfordre os til at

udvikle bedre og mere effektive og begavede løsninger og

produkter”, siger Morten Albæk.

Har I dårlig samvittighed, fordi I de seneste år har tjent

mange penge på kunder, som har vidst for lidt om privatøko-

nomi?

”Nej, vi mener, vi leverer en rådgivning, som målt ud fra

markedsstandarder er ganske, ganske glimrende. Langt ho -

vedparten af vores kunder er meget godt tilfredse med kvali-

teten af den rådgivning, vi giver. Jeg vil godt understrege, at vi

gør det her, fordi det forretningsmæssigt er det eneste for-

nuftige at gøre. Og vi ser i den her sammenhæng ingen mod-

sætning i at gøre noget, der er godt for samfundet, og at gøre

noget, der er godt for virksomhedens indtjening. Det her er

simpelthen sund fornuft”, siger Morten Albæk.

Ud over websitet, undervisningsmaterialet til skoleelever

samt træningsprogrammet til skolelærere vil banken også lan-

cere rådgivningskoncepter og produkter til voksne økonomisk

udsatte samfundsgrupper. n

”Vi er ikke eksperter i At uNderVise børN. så Vi hAr oVerlAdt det

til MAteMAtiklærerforeNiNgeN At Være eksperter på, hVordAN priVAt-

økoNoMi og fiNANsiel forståelse kAN gøres tilgæNgelig for

både lærere og for eleVer.” Morten Albæk, afdelingsdirektør Danske Bank

uvidenhed om pengesager

Zapera har for Danske Bank lavet en undersøgelse blandt unge 18- og 19-årige og deres forældre. 300 unge og 300 forældre har deltaget i undersøgelsen.

› 42 procent af de unge ved ikke, hvad en rente er.

› 37 af de unge ved ikke, at de ikke automatisk kan trække over på et kreditkort.

› 69 procent ved ikke, hvad årlige omkostninger i procent (ÅOP) er.

› 23 procent af forældrene har ikke et budget, og 73 procent mener ikke, det er nødvendigt.

› 27 procent af forældrene ved ikke, hvad årlige omkostninger i procent (ÅOP) er.

› 30 procent af forældrene kan ikke identificere det billigste lån ud af tre alternativer.

danske banks opLysningsprogram

Ifølge ”Danske Bank-koncernens program for finansiel forståelse” påtager Danske Bank sig et medansvar for at uddanne kunder og borgere generelt til at blive oplyste finansielle forbrugere. Og til at hæve kompetenceniveauet hos de nyeste voksne.Programmet indeholder blandt andet:

› Et non-branded website opdelt i forskellige aldersmoduler for 5-15-årige børn.

› Et undervisningsprogram i privatøkonomi for matematiklærere i folkeskolen.

› Undervisningsmateriale til skoleelever og skolelærere.

› Rådgivningskoncept for unge, der er i gang med at flytte hjemmefra.

› Rådgivningskoncepter og produkter til voksne, økonomisk udsatte samfundsgrupper.

Websitet samt det første produkt- og rådgivningskoncept vil være parat i midten af august 2008. De øvrige initiativer lanceres i begyndelsen af 2009. Danske Bank har afsat over 45 millioner kroner til projektet over tre år.

FinAnsiel dAnnelse

➼

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension.

Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en finansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension.

Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste.

Det giver jo flere penge i pension.

”Jeg arbejder i Bankpension,og vi er kun 19 ansatte”

bank_final_ny_tekst.indd 4 14/01/08 15:07:48


KreditKrise

Den forhenværende amerikanske centralbankchef Alan Greenspans rentepolitik er blevet gjort til den store skurk i subprimekrisen. Men det er han langt fra alene om at være. Finans samler her brikkerne i det puslespil, der har udviklet sig til en verdensomspændende kreditkrise

Den 11. september 2001 spadserede chefen for USA’s cen-

tralbank, Alan Greenspan, rundt i et fly på vej hjem fra Zürich

mod Washington. Så langt nåede det aldrig. Fire kaprede fly

kom i vejen.

Nyheden om terrorangrebene fik tankerne til at løbe gen-

nem hans hoved. Det værste, der kunne ske, var, at de fire

billioner dollar af daglige overførsler, han var øverst ansvarlig

for, ville kollapse fuldstændigt.

Men hans tanker kredsede mere om det mere sandsynlige

scenarium; at folks psykologiske reaktioner ville føre USA lige

direkte ind i en økonomisk recession.

I dagene efter bekræftede dataene hans bekymring: Folk

var holdt op med at bruge penge på andet end forsikringer,

kildevand og mad: Det, de ville få brug for under endnu et

angreb.

Greenspan så ikke andre muligheder end at fortsætte med

det, dot-com-crashet allerede havde sat ham i gang med:

rentesænkninger. Så i 2002 blev der skåret gang på gang, og

omkring et år efter 11. september var den på 1,25 procent.

Et niveau, som Greenspan selv fandt ”ufatteligt” lavt. Den kom

endnu længere ned året efter.

Det smittede hurtigt af på boligmarkedet, og i foråret

2003 skulle man huske helt tilbage til 1960’erne for at finde

tilsvarende lave renter på boliglån.

Siden er Greenspans prioritering – både om, hvor langt

renten skulle ned, og hvor længe den skulle blive der - blevet

udpeget som hovedårsagen til den amerikanske boligboble,

der har skabt subprime- og kreditkrisen, simpelthen fordi de

lave renter fik nogle folk ud på boligmarkedet, som nok aldrig

skulle have været der:

Af Thomas Skovgaard Pedersen, freelancejournalist Foto: Scanpix

bag om et kollaps


”Det er derfor, der er mange, der siger, at de problemer, der er

nu, er skabt af Greenspan”, fortæller cheføkonom i Nordea

Johnny Bo Jakobsen om konsensussen blandt bankfolk og

økonomer.

Amerikansk drømmekriseMen ser man tilbage, ligger der mange forskellige forklaringer

– både før og efter 2001 – på fænomenet, der startede som

USA’s andet boligboom.

Fra midten af 1990’erne steg andelen af amerikanere, der

fik fod på eget gulv for første gang siden 1960’erne. Den

udvikling fortsatte cirka ti år frem, i en periode hvor landets

befolkning samtidig voksede fra cirka 260 til 300 millioner

mennesker.

Modsat landets første boligboom var der denne gang million-

vis fra USA’s især sorte og latino-minoriteter, og generelt fat-

tigere mennesker, blandt de nye husejere. Grupper, der ellers

historisk havde været underrepræsenteret som boligejere –

og direkte diskrimineret fra at blive det.

Mange af disse lånere opsøgte selv eller blev ledt til at tage

de risikable lån, som de siden hen har haft meget svært ved at

betale tilbage. Grunden til, at mange amerikanere har kastet

sig ud i disse ekstremt gearede ejendomsinvesteringer, er der

forskellige bud på.

For nogles vedkommende har det helt sikkert været et

spekulationsobjekt, fordi mange troede, at boligpriserne ikke

kunne gå nedad, forklarer Nicolas Retsinas, leder af Harvard-

universitetets center for boligforskning.

➼


Men for mange blandt USA’s svagere grupper har det også

drejet sig om at blive fuldgyldige amerikanere:

”I USA har det at eje et hjem altid været fuldbyrdelsen af den

amerikanske drøm”, siger Nicolas Retsinas.

Denne higen efter at blive fuldgyldige samfundsborgere er

en af forudsætningerne for at forstå, hvorfor så mange af de

mindst resursestærke amerikanere kastede sig ud i alle mulige

typer uigennemskuelige og yderst risikofyldte boliglån.

I USA har det at bo i sit eget hus nemlig været lig med at

være langt bedre forankret i sit lokalområde, end man er som

lejer. For eksempel er folk, der bor i ejerbolig i USA, langt mere

deltagende i samfundet – for eksempel skolebestyrelser og

som vælgere – end lejere. Boligejeres børn klarer sig typisk

også bedre i skolen. Endelig er livet i ejerboligområder også

typisk et mere sikkert liv med mindre kriminalitet.

Men mange immigranter og andre minoriteter – og blot

fattige – med lav kreditværdighed var i mange år efter USA’s

første boligboom udelukket fra at komme ind på ejerboligmar-

kedet. De kunne simpelthen ikke få de traditionelle 30-års

boliglån med fast rente, der krævede en 20 procents udbeta-

ling.

ingen regler mod ågerI løbet af de sidste årtier er sten efter sten blevet pillet ud af

den økonomiske barriere, der gjorde, at hvis man for eksempel

stammede fra syd for grænsestaten Texas, hed noget spansk-

klingende som Garcia til efternavn og tjente små penge, ja, så

var oddsene for at få sin egen bolig ret dårlige.

Nogle af årsagerne skal findes langt tilbage. Siden 1980’

erne har USA ikke, i modsætning til Danmark, haft regler mod

åger. Der er fri adgang til at udnytte folks manglende finan-

sielle indsigt.

På den anden side har de amerikanske banker længe været

pålagt, at de skal opføre sig socialt ansvarligt, ved at nogle af

KreditKrise

bag om et kollaps


deres indlån skal udlånes i samme lokalområde, som de bliver

deponeret i.

Bankerne brød sig i starten ikke om det, men flere fandt med

tiden på at opfylde disse krav via boliglån og begyndte der-

med så småt at modne et hidtil uopdyrket marked. Siden har

nogle banker interesseret sig for, hvordan de kunne opfylde

denne forpligtelse mest profitabelt.

Med tiden begyndte man også at reformere lovgivningen

for boliglån væk fra den klassiske lånemulighed med 20 pro-

cents udbetaling og 80 procents lån med fast rente. Nu var

det blot én mulighed ud af et sandt mylder af forskellige bolig-

lånsprodukter.

Blandt de nye lånetyper dukkede blandt andet negativ

amortisering op. Her kan låneren i nogle år undlade at betale

hele renteudgiften, ligesom man kan slippe for at lægge en

udbetaling til at starte med. Ved andre lånetyper behøvede

man end ikke at dokumentere sin påståede indkomst.

Fuldautomatisk kreditvurdering Subprimemarkedets andel af boliglånsmarkedet begyndte at

stige langsomt, men støt, fra midten af 1990’erne, og efter

årtusindskiftet lettede udviklingen og udbredelsen af de mere

alternative lånetyper for alvor. Således nåede de en markeds-

andel på 28 procent af alle nye lån i 2006.

Samtidig med dette, og i perioden, hvor Greenspan tryk-

kede renten helt i bund, begyndte banker og andre udlånere at

stole på fuldt automatiserede kreditvurderinger af kunder.

Mange blandt USA’s borgerrettighedsbevidste liberale var

glade for udviklingen, fordi en computer ikke tager stilling til

folks hudfarve, accent eller oprindelse og altså er en god måde

at sikre lige kreditvurdering for alle.

Metoden kom fra detailhandlen, og ideen var kort sagt, at

hvis man for eksempel var god til at betale sine elregninger,

var man nok også god til at tilbagebetale sine lån.

Vicepræsident for organisationen for kreditvurderingsselska-

ber Norm Magnuson forklarer, at nogle banker og kreditvirk-

somheder dog med tiden udviklede sig til at være endog

meget utålmodige. De ville bogstaveligt talt have vurderin-

gerne af mulige kunder på ét minut eller mindre – og i øvrigt

hoppede de alle andre undersøgelser af deres kunder over:

”Det var det, der drev boligmarkedet indtil for cirka to år

siden”, fortæller Norm Magnuson fra The Consumer Data

Industry Association.

Men selvom en bank indhentede en sådan kreditvurdering,

betød det ikke, at de nogensinde selv havde haft noget med

kunden at gøre. Aftaler og underskrifter blev tit håndteret af

provisionsbetalte mellemmænd, såkaldte brokers. Da subpri-

meboblen brast, stod mellemmændene for formidlingen af

omkring 65 procent af alle boliglån.

hvad er eT subprime Lån?

Standard-subprime-lånet har typisk været med en total løbetid på 30 år, men hvoraf de to eller tre første har haft et meget lavt fastlagt lokke- niveau, hvorefter renten ofte steg til ent tocifret variabel rente. Udbeta-lingen har været ned til nul dollar. I praksis kunne den endda være negativ, som når huskøberen kom med nul dollar, men fik penge direkte tilbage i hånden baseret på en oppustet ejendomsværdi – i princippet til at for-bedre boligen.

Da USA’s boligpriser holdt op med at stige, stoppede muligheden for igen og igen at omlægge sit lån og lægge udgifterne hertil oven i næste låns hovedstol – en model, der har været anvendt af subprime-lånere til at beholde det lave lokke-ydelsesniveau. Subprimelånene har i princippet gjort det muligt, at sætte prisen på udlån, så den stemte overens med udlånerenes ofte lave kreditværdighed.

”dA fANNie og freddie fik håNdJerN på, på gruNd Af deres reVisioNs-

fiAsko, så VAr det, At WAll street udbrød: hAlleluJA”Roger Kubarych, forsker i amerikansk finanshistorie i tænketanken Council on foreingn Relations

➼


Fanget i revisionsfuskI flere stater i USA er det at være broker ufaglært provisions-

betalt arbejde. Og mellemmændenes kvalifikationsniveau kan

nok ikke beskrives mere kontant, end talsmanden for USA’s

boligudlånere gjorde sidste år, da han ved en konference efter-

lyste en certificering eller minimums-uddannelse af dem. For

så ville man efter hans vurdering opnå den oplagte fordel, at:

”Sælgerne af lånene forstår, hvad de sælger. For det er

ærligt talt ikke altid tilfældet. De er nogle gange lige så igno-

rante som nogle af de klienter, de sælger lån til”, sagde davæ-

rende vicepræsident Kurt Pfotenhauer fra The Mortgage Ban-

kers Association.

Det var ikke usædvanligt, at jo højere renter sådanne mel-

lemmænd kunne skaffe hjem på låneaftalen, des bedre blev de

selv betalt. Nogle brokere menes ligefrem at have ’hjulpet’

lånere med at forfalske deres indkomster, så de kunne få et

boliglån, de ellers aldrig ville have kunnet komme i nærheden

af.

I 2003-2004 skete der så endnu et skred, der åbnede

mulighederne for, at Wall Street kunne kaste sig ind i subpri-

memarkedet.

USA’s to største opkøbere af boliglån, de to semi-offentlige

boligudlåns-giganter kaldet Freddy Mac og Fannie Mae, blev

fanget i revisionsfusk. De havde indtil da siddet på en meget

stor del af markedet, men blev nu begrænset af politikerne.

”Da Fannie og Freddy fik håndjern på på grund af deres

revisionsfiasko, så var det, at Wall Street udbrød: ’Halleluja!’”,

fortæller Roger Kubarych, cheføkonom i Unicredit Group og

på samme tid forsker i amerikansk finanshistorie ved tænke-

tanken Council on Foreign Relations.

Når Freddy og Fannie måtte skrue ned for aktiviteterne,

kunne resten af Wall Streets finanskonglomerater og investe-

ringsbanker gøre det modsatte: Skrue op for volumen i sam-

menpakningen og videresalget af boliglån og møde efter-

spørgslen efter investeringsprodukter, der kunne give bedre

forrentning end de kedelige statsobligationer.

Dermed var vejen banet for at sende verden ud i den kre-

ditkrise, der krævede sine første ofre for et år siden.

Mangelfuld kontrol af bankerMen kunne det amerikanske boligmarkeds afsporing – med

dets risikofyldte lånetyper målrettet de forkerte mennesker,

tilsat mangelfulde kreditvurderinger samt tusindvis af fritfly-

vende boligbrokere – være undgået?

I New York Times kom det i december 2007 frem, at Alan

Greenspan flere gange var blevet opfordret til at opgradere

reguleringen af boliglånemarkedet, der efterlod mange virk-

somheder i udlånsbranchen fuldstændigt uden opsyn.

Efter hans eget udsagn var der dog ikke meget, han kunne

have gjort. Han mener, det er et globalt opsparingsboom, der

har udløst krisen, ikke hans rentepolitik.

På niveauet over bagklogt skænderi om, hvem der skulle

have gjort hvad og på hvilket tidspunkt, ser professor i inter-

national finansvirksomhed Ralph Reisner ved University of

California, San Diego, udviklingen som en konsekvens af tre

forhold.

KreditKrise

➼

“det VAr ikke usædVANligt, At Jo høJere reNter sådANNe MelleMMæNd kuNNe

skAffe hJeM på låNeAftAleN, des bedre bleV de selV betAlt. Nogle brokere MeNes

ligefreM At hAVe ’hJulpet’ låNere Med At forfAlske deres iNdkoMster, så de

kuNNe få et boliglåN, de ellers Aldrig Ville hAVe kuNNet koMMe i NærhedeN Af”.

bag om et kollaps


CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoin.dk · [email protected]

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

TILBEHØRSikringsboksSeperataflåsning

· Mønttælller med rustfrit stålkabinet

· Reduceret støjniveau

· Undgå daglig tømning med sikringsboks

· Separat aflåsning

· Dansk design

ENKEL

BETJENING

For kunder og

personale

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

CTcoin Penguin

I højre side af det politiske spektrum, hvor Alan Greenspan

holder til, var der en stærk modvilje mod statslige regler i det

hele taget: Markeder har det bedst uforstyrret.

På den venstre side var demokraterne meget begejstrede for,

at fordelene ved at være boligejer nu endelig også gik til det

amerikanske samfunds mindre privilegerede.

”Så begge fløje var sådan set glade for at lade udviklingen

køre derudad”, summerer Ralph Resinger.

Som den tredje årsag til udviklingen vurderer han selv, at

det, der er galt, er, at USA’s bankregulering slet ikke har fulgt

med udviklingen siden en lovændring i 1999, hvor finansvirk-

somheder fik lov til at gøre alting på en gang – og vejen for

nutidens finansielle gigantkonglomerater i USA blev banet. Et

tilsyn, der nu deles af op til fem institutioner.

Derfor har Ralph Resinger, på linje med finansmanden Henry

Kaufman – også kendt som Dr. Doom – i Wall Street Journal

slået til lyd for, at der burde være skabt et særligt tilsyn med

verdens største finanskonglomerater:

”Hvis de da i det hele taget kan reguleres”, siger han selv

skeptisk. n

Øvrige kilder til artiklen

Bøgerne: ”Subprime Mortgages: America’'s Latest Boom and Bust” og

”The Age of Turbulence” samt medierne: Associated Press, BBC,

Bloomberg Markets, China Business Review, C-SPAN, Fortune, New

York Times, Reuters, Wall Street Journal plus Center for Responsible

Lending, The Mortgage Bankers Association og USA’'s centralbank.


ArBejdsPlAdsen

Den lille færøske Eik Bank Danmark med 44 medarbejdere og en balance på godt 4 milliarder kroner overtog i juli 2007 SkandiaBanken med næsten dobbelt så mange ansatte og en balance, der var 50 procent større. Det er i dag blevet til Danmarks 15. største bank efter en fusionsproces, som tillidsmændene er godt tilfredse med

”Nå”, sagde de omkring 80 medarbejdere i SkandiaBanken, da

de fik besked om, at de var opkøbt af den lille færøske Eik Bank

Danmark. ”O.Kk., men nu er det slut med at være en lille fami-

lie”, sagde de 44 medarbejdere i Eik, da de blev informeret om,

at de lige havde slugt en noget større bank. Sådan fortæller de

to tillidsmænd Torben V. Andersen og Sussanne Bækgaard fra

henholdsvis det gamle SkandiaBanken og Eik Bank, når de skal

opsummere holdningen til det køb, der blev en realitet i juli

2007.

”De fleste havde haft på fornemmelsen, at der snart måtte

ske noget, men vi vidste ikke meget om hinanden”, siger

Sussanne Bækgaard.

Men den forsigtige, afventende holdning blev hurtigt afløst

af entusiasme.

”På mange måder er vi den perfekte match, og det tegner

til et rigtig godt ægteskab”, siger fællestillidsmand Torben V.

Andersen:

”Der er lagt op til forretningsudvidelse og ikke til rationa-

liseringer. Det gjorde ledelsen os klart med det samme.”.

Samtidig er der en kultur i den nye bank, som fællestillids-

manden kun ser som en fremgang.

”I SkandiaBanken kunne tonen til tider være hård og kon-

frontatorisk mellem direktionen og tillidsmanden. Der var en

meget tydelig arbejdsgiverkultur, og vi havde en del personale-

sager. Sådan er det ikke, efter at vi er blevet en del af Eik Bank.

Her er en ægte dialog. Man føler, at det er velkomment, at

man siger sin mening, og at der bliver lyttet.”

Det er en ånd, man lige skal vænne sig til, og en gang imel-

lem må Sussanne Bækgaard lægge en dæmper på fællestil-

lidsmanden, når han folder sig ud på den gamle manér fra

SkandiaBanken.

Den positive opfattelse understøttes af, at ledelsen ifølge

tillidsmændene har grebet fusionen professionelt an. Et

ek sempel er den personlige invitationen til Eik Banks 175 -års

-fødselsdag – på Færøerne – og med ægtefæller, der lå til

alle, da SkandiaBankens medarbejdere kom tilbage fra orien-

teringsmødet om, at de var blevet købt.

Og hen over sommeren er der holdt identitetsdage og

temadage, hvor medarbejderne har haft rig lejlighed til at

dyrke både faglige og sociale kontakter.

”Det hjælper måske også, at vi efterhånden er mange, der

har oplevet fusioner og opkøb. Det er jo nærmest blevet hver-

dag i den finansielle sektor”, siger Sussanne Bækgaard, der

selv har oplevet en lykkelig fusion, da Han hHerred Sparekasse

og Fjerritslev Bank blev til EBH.

tykke tæpper og gråt linoleumMan kan næsten ikke forestille sig to bankkulturer, der er mere

forskellige. Den oprindelige Eik Bank Danmark lignede nær-

mest en vekselerervirksomhed. Et par herskabslejligheder

den sToreden lille slugte Af Elisabeth Teisen [email protected]

Foto: Christoffer Regild


➼

oven på hinanden, stuklofter, udsigt over H. C. Ørstedsparken,

tykke tæpper, kunst, og medarbejdere med slips på, mens

SkandiaBanken i højere grad er en produktionsvirksomhed.

Skrivebordene står tæt, der er gråt linoleum på gangene, og

beklædningen er mere ”casual”.

”Vi har lige skullet lære, at man ikke behøver at være farlig,

fordi man går med slips, og at man godt kan være fuldt kvali-

ficeret, selvom man har en Liverpool-trøje på”, fortæller Bjarne

Skousen, afdelingsdirektør i Private Banking.

Den proces fremskyndes yderligere, når alle medarbejderne

fra den ”gamle” Eik Bank i de kommende uger flytter over til de

nye kolleger på Oslo Plads. En flytning, direktionen har skøn-

net nødvendig for at fremme integrationen, selvom nogle af

”dem med slips” kunne blive stødt på manchetterne af de mere

ydmyge omgivelser.

en logisk handelMed opkøbet er der dannet en spiller på det danske marked,

der ligger på omkring en 15. plads i størrelse.

”Opkøbet er logisk, for så vidt som Eik Bank havde et

udlåns underskud, og SkandiaBanken havde et indlånsover-

skud. Med et slag fik vi tilført 100.000 privatkunder, som

kunne have glæde af vores investerings- og pensionsrådgiv-

ning, der ikke var SkandiaBankens stærke side”, fortæller

direktør Brian Toft om den 270 millioner kroner store handel.

”Vi skal lære, hvad det er for en butik, vi har købt, og vi skal

vænne os til en helt ny type forretning. En forretning, der har

åbent hele døgnet, hvor man kan risikere 400 opringninger på

en formiddag, hvis betalingssystemet er nede, og hvor det

ville kræve en hel lastbil, hvis alle kunderne skulle have jule-

kort”, siger Bjarne Skousen, der kommer fra den gamle Eik

Bank.

Det har været et travlt halvår med at tilrette organisatio-

nen, afvikle noget af den, og lægge strategien om for Skan-

diaBanken fra primært at satse på vækst til at kigge mere på

bundlinjen. SkandiaBankens bilfinansiering blev hurtigt afhæn-

det til en af Europas store, den spanske Santander, som ville

ind på det danske marked.

Man vil noget med sit køb”Man kan sige, at det er en lidt pudsig fusion, hvor den ’lille’

køber den ’store”, siger Torben V. Andersen.

Eik Bank Danmarks balance var på omkring fire 4 milliarder

kroner, og SkandiaBankens på omkring 6,5 milliarder kroner.

”Det har måske været med til, at der ikke bare er kommet

nogle fra moderselskabet og har presset løsninger ned over

hovedet på os. Man tager sig tid og undersøger sagen, hvad

enten det er it-systemer, produkter eller forretningsgange,

for at finde frem til de bedste løsninger. En gang imellem har

det da været forvirrende, men det har også haft en vældig

den sToreden lille slugte


➼

Eik Banks opkøb af SkandiaBankens netbank i Danmark er et

godt eksempel på nye aktører og bevægelser i det mere og

mere internationale finansmarked, og man skal holde tungen

lige i munden, når direktør Brian Toft ridser linjerne op i de

seneste års opkøb og fusioner, der indtil videre har resulteret i

Danmarks 15.-største bank med 100.000 privatkunder og

nogle få hundrede erhvervskunder.

Selv blev Brian Toft efter 13 år som fondschef i Danske

Andelskassers Bank kontaktet af den islandske Kaupting Bank,

der havde fået mod på at satse nordisk og også ønskede at

være i København. Også Foroya Sparikassi (FSP) ville være

med, og sammen besluttede de to banker at åbne Kaupting

Bank i Danmark med 10 medarbejdere og Brian Toft som

direktør i juli 2001.

Færingerne ejede 20 procent, og islændingene 80 procent

af den nye bank, der fik en hård start, da tvillingetårnene i New

York styrtede sammen et par måneder senere. Også de inter-

nationale finansmarkeder rystede. Den islandske valuta faldt

med 30 procent i løbet af halvandet år. De forretninger, man

havde satset på fra Island, udeblev, og danskerne holdt sig fra

investeringer. De to første regnskabsår var der underskud.

Men i januar 2003 vendte det til et overskud, som har holdt

sig siden.

Den færøske sparekasse hjemme på de nordatlantiske øer

færingerne købTe isLændingene ud

positiv effekt, at Brian Toft satte sig over til os i SkandiaBan-

ken et par måneder hen over sommeren. Det viser, at der er

attention, og at man vil noget med sit køb”, siger Torben V.

Andersen.

Ifølge Brian Toft er man blevet mere bundlinjefokuseret.

”Vi indførte med det samme et gebyr for at hæve kontan-

ter i udlandet. Vi skal fortsat være billige, men ikke for enhver

pris. Til gengæld har vi gjort Visa/Dankort gratis for kerne-

kunder”, siger Brian Toft, der glæder sig til udfordringen ved

at drive bank i et økonomisk klima, hvor det hele ikke kommer

af sig selv, som det har gjort i de seneste år.

”Vi skal tænke os godt om. Kunder, der har valgt Skandia-

Banken, har gjort det på grund af prisen, og der kommer ikke

noget godt ud af at punke dem med alle mulige tilbud. På den

Direktør Brian Toft:

Navnet Egebank gav associa-

tioner om en tæppebutik.

ArBejdsPlAdsen

anden side er det ofte behovet for mere rådgivning, der er

forklaringen, når en kunde forlader netbanken. Kunsten er at

finde den rigtige måde at kommunikere på. Og vi bliver også

nødt til at tage i betragtning, at der ikke skal bruges mange

gange ti minutter på rådgivning til kunder, der har pengene på

en højtforrentet indlånskonto og lavrentelån, før det bliver en

underskudsforretning”, siger Bjarne Skousen.

At vænne de gamle SkandiaBanken-kunder til nye tider

kræver fintfølelse og elegance.

Men de nye aktører er fortrøstningsfulde.

”SkandiaBankens kunder er nogle af Danmarks mest loyale

kunder, og vi har ikke mærket noget frafald”, siger Brian

Toft. n

den sToreden lille slugte


havde klaret sig bemærkelsesværdigt godt gennem Færøer-

nes store nedtur og blomstrede nu op med øgede erhvervs-

aktiviteter som blandt andet olieboringer og dannelsen af flere

aktieselskaber på øerne. Det var ikke længere kun fisk, får og

kædedans om søndagen, og sparekassen var blevet til en

bank. Færingerne kom til penge, og allerede i 2002 havde FSP

overtaget 25 procent af Kaupting. På Færøerne havde den nu

omkring 250 medarbejdere og halvdelen af markedet.

Omkring årsskiftet 2003 til 2004 købte islændingene i

Kaupting det meget store FIH (Finansieringsinstitut for Indu-

stri og Håndværk), der på balancen var Danmarks fjerdestør-

ste pengeinstitut. Det gav færingerne anledning til at genover-

veje situationen.

”Har I virkelig brug for to banker i Danmark?”, spurgte de

islændingene. Og nej, det havde de efter nærmere overvejelse

ikke. Derfor købte færingerne den 31. december 2004 de

sidste 75 procent af Kaupting Bank i Danmark og var dermed

eneejere.

egen kom i spilHermed var banken nødt til at skifte navn, og efter at have

overvejet sagen nøje vendte man sig til den eg, der var i spare-

kassens bomærke. Men ”Egebank” vurderede Brian Toft lug-

tede lidt for meget af tæppebutik – ikke et ondt ord om Ege-

tæpper – men det færøske ”Eik”, det blev man enige om, var

der stil over, så det blev banken døbt i Danmark i februar

2005.

På Færøerne gik det lidt langsommere med navneskiftet.

Alle skulle høres, og der har givet været flere følelser involve-

ret. Halvandet år senere, den 18. december 2006, nåede man

også her frem til at omdøbe Foroya Sparikassi til Eik Banki.

2006 blev et rigtig godt år for Eik Bank Danmark A/S med

et overskud på 97 millioner kroner og en forretning af egen-

kapitalen på over 30 procent. Så da Brian Toft hørte, at den

danske del af Skandia var til salg, blev han nysgerrig og kon-

taktede sin bestyrelse, som syntes, at det lød som en rigtig

god idé at gå videre.

Salget af SkandiaBanken er endnu et eksempel på globali-

seringens effekter. Det sydafrikanske pensionsselskab Old

Mutual havde nemlig efter intens finanskrig købt hele Skandia,

der var svensk, først på året i 2006, men annoncerede hur-

tigt, at man ville af med bankdelen. Og den danske del var lige

noget, der passede i Eik Danmarks kram: 100.000 nye privat-

kunder, der måske godt kunne trænge til lidt supplerende råd-

givning.

Knap var det køb gået i orden, før Eik Banki på Færøerne

med købet af Kaupting Banks filial i Thorshavn købte islændin-

gene ud af Færøerne.

Hvad den videre historie vil bringe, må vi vente at se. Men

én ting er sikker. Den står ikke stille! n


5 skarpe – BAnKrådgivere

Overgaard Linda

1

2

3

Dansk Aktionærforenings nytiltrådte direktør, Linda Overgaard, advarede for nylig i et interview i Dagbladet Børsen om, at bankrådgiveren ikke er din ven, men en sælger, der skal prakke kunden så mange af bankens produkter på som muligt

Hvorfor er en bankrådgiver ikke en rigtig rådgiver? En bankrådgiver er primært en sælger, der er ansat til

at varetage bankens interesser, og der er en indbygget modsætning i både at gøre et godt job i banken og at yde

kunden uvildig rådgivning. Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre. Men der er ingen tvivl om, at langt de fleste

ansatte i bankerne yder en stor indsats og også mener kunderne det godt. Dansk Aktionærforenings synspunkter

skal derfor ikke tages som en personlig kritik, men går på de overordnede og principielle forhold.

er det et problem, at en bank sælger investeringsbeviser fra egne hylder? Dermed er kunden jo ikke

sikker på at få de investeringsbeviser, der passer bedst til hans eller hendes personlige profil. Og der er risiko for,

at kunden ikke får investeringsbeviser med de lavest mulige omkostninger, men snarere de produkter, banken har

størst interesse i at sælge. Det er utilfredsstillende, og derfor opfordrer vi vore medlemmer til at spørge efter

produkter fra flere forskellige udbydere – og i øvrigt have fokus på omkostningerne.

Hvad er der galt i, at bankrådgiveren varetager bankens interesser? Set fra bankens synspunkt er det

perfekt, at medarbejderne sælger mest muligt. Og som aktionær i en bank er man jo godt tilfreds med, at med-

arbejderne bidrager mest muligt til, at banken får et godt overskud. Men det er et problem, hvis bankerne fore-

giver, at deres medarbejdere yder uvildig rådgivning, for det er i sagens natur umuligt.

Af Carsten Rasmussen

[email protected]

Foto: Christoffer Regild


Hvordan påvirker de bankansattes aflønningsformer deres rådgivning? Nogle steder er der incita-

mentsprogrammer. I de tilfælde, hvor ansatte i banker får en ekstra belønning, for eksempel i form af bonus, for

at sælge ekstra meget – eller måske en bestemt type produkter - kan det næppe undgå at have en betydning.

De forskellige former for incitaments-aflønning er jo netop til for at få medarbejderne til at præstere bestemte

resultater, og deri ligger en naturlig interessemodsætning i forhold til kunden.

Har du beviser på, at bankrådgivere ikke rådgiver forsvarligt og etisk korrekt? Nu er spørgsmålet jo,

hvad du lægger i ordene "forsvarligt og etisk korrekt". Inden for de rammer, bankerne har opstillet for deres medar-

bejdere, rådgiver de fleste sikkert helt efter bogen. Men etisk er ikke et egnet ord til bankrådgivning. I Dansk Aktio-

nærforening påpeger vi så blot, at bankrådgiveren først og fremmest er bankens mand eller kvinde, og at kunden

ikke skal lade sig forlede af selve ordet "bankrådgiver", som faktisk er misvisende. I øvrigt har vi i Dansk Aktionær-

forening talrige eksempler på, at kunder føler sig dårligt behandlet af deres bank. Vi opfordrer derfor til, at de for-

skellige trin i dialogen bliver dokumenteret skriftligt, så kunden står stærkere, hvis der bliver en klagesag. n

4

5


TEMA: den disKrete velgørenhed

gaver giver goodwiLL Uden at vække synderlig opmærksomhed i offentligheden deler finanssektoren hvert år hundreder af millioner kroner ud til kultur, handicapidræt og andre velgørende formål

Foto: Ulrik Jantzen

gaver giver goodwiLL

➼



En handicapvenlig legeplads, instrumenter til kræftforskning

og udgivelse af en bog om vejrhaners funktion. Det er eksem-

pler på de mange hundrede projekter, som sidste år fik penge

fra virksomheder i den finansielle sektor. I alt uddelte 18 af de

største virksomheder i sektoren 466 millioner kroner til

almennyttige formål. Det viser magasinet Finans’ undersø-

gelse, som er baseret på regnskaber og et rundspørge blandt

virksomhederne og deres tilknyttede fonde og foreninger med

almennyttige formål.

Fælles for de mange projekter og aktiviteter er, at de sand-

synligvis ikke ville være gennemført, hvis det ikke var for

finanssektorens enorme pengetanke, som er afsat til at støtte

gode formål. Men på trods af at den finansielle sektor i lang tid

er blevet kritiseret for at være grisk og urimeligt profitorien-

teret, er flere af virksomhederne meget tilbageholdende med

at fortælle om deres rolle som filantropiske velgørere. Og flere

af de store milliardfonde, som uddeler penge i virksomheder-

nes navn, lever nærmest i hemmelighed og fortæller slet ikke

den brede offentlighed om deres gode projekter.

Bankfonds hemmelige eksistensEn af de mest diskrete fonde er Nordea Danmark Fonden, som

er den største bankfond med almennyttige formål i undersø-

gelsen. Sidste år uddelte den 113 millioner kroner. Og i 2006

gav fonden hele 284 millioner kroner til almennyttige formål,

og fondens egenkapital samme år var på cirka ni milliarder

kroner. Men fonden har ingen hjemmeside, og den udgiver

heller ingen årsberetning, hvor man kan læse om alle de gode

projekter, som nyder godt af fondens penge.

Den nytiltrådte direktør i Nordea Danmark Fonden, Torben

Klein, ønsker ikke at komme ind på, hvorfor fonden hidtil har

levet et liv i hemmelighed. Men han understreger, at fonden er

helt uafhængig af Nordea Bank og derfor ikke underlagt ledel-

sen i banken. Desuden skal det fra og med i år være slut med

fondens lukkethed.

”Vi vil fremover gøre os umage med at komme ud og for-

tælle om det, vi laver, og det, vi giver støtte til. Vi er ved at

lave et website for fonden. Vi vil fremover publicere årsberet-

ninger, og vi vil aktivt formidle vores aktiviteter, blandt andet

gennem pressen”, siger Torben Klein, der tiltrådte stillingen

som direktør i fonden i november sidste år.

Han forklarer, at fonden de seneste år har været fokuseret

på et enkelt projekt, nemlig byggeriet af det nye Tietgen Kol-

legium i Ørestaden med plads til 400 studerende. Byggeriet,

der har kostet fonden 820 millioner kroner, har lagt beslag på

de fleste af uddelingsmidlerne og også på fondens administra-

tive ressourcer.

Men med færdiggørelsen af byggeriet vil der fremover

være plads til at uddele penge til flere projekter. De fremtidige

donationer bliver uddelt ud fra en ny strategi, som fondens

bestyrelse netop har vedtaget.

Penge fra sparekassen sdsÅbenhed om fondens aktiviteter er også en del af den nye

strategi, og derfor vil Torben Klein også gerne fortælle om de

nye visioner:

”Vores nye strategi er at fokusere på det, som er sundt for

sjæl og legeme. Vi vil både give til brede og almene sundheds-

fremmende formål. For eksempel inden for ernæring eller

idræt i et folkesundhedsperspektiv. Men vi vil også give penge

til fremme af gastronomiske oplevelser, som er sundt for sjæ-

len. Vi vil fortsat fokusere på kunst og kultur, og vi vil fokusere



en haLv miLLiard TiL veLgørenhedI al ubemærkethed flyder finansvirksomhedernes velgørende donationer i en lind strøm til det frivillige Danmark, kunst, kultur og forskning. 18 af de største virksomheder i sektoren uddelte sidste år mere end 400 millioner kroner til almennyttige formål


mere på natur og miljø og menneskers adgang til naturen”,

siger Torben Klein.

Hidtil har Nordea Fonden uddelt penge på baggrund af

ansøgninger. Men med den nye strategi vil fonden selv være

langt mere opsøgende. Og pengene vil gå til forskellige formål

under den overordnede fællesbetegnelse Det Gode Liv.

Pengene i Nordea Fonden stammer blandt andet fra de

penge, der lå i Sparekassen SDS, da den blev omdannet til

aktieselskab.

åbenhed skaber sympatiEn af de få almennyttige bankfonde, der i lang tid har haft en

meget åben politik, er Spar Nord Fonden. Den blev oprettet i

1990, da Sparekassen Nordjylland blev omdannet til et aktiesel-

skab. Spar Nord Fonden aflægger et årsregnskab, som er tilgæn-

geligt på fondens hjemmeside. Her kan man læse om de projek-

ter, aktiviteter og organisationer, som fonden har støttet.

”Vi har valgt at være åbne omkring fondens aktiviteter,

fordi det er en del af fondens vision at være kraftcenter for

menneskelig og økonomisk udvikling i Spar Nord Banks virke-

område. Så det er dybest set for at reklamere for banken. Ved

at give noget tilbage til lokalområdet skabes goodwill”, siger

direktør Ole Jørgensen i Spar Nord Fonden.

I 2007 støttede Spar Nord Fonden over 700 forskellige

foreninger og aktiviteter. Og det skaber opmærksomhed om

både fonden og banken.

”Vi mærker, at når for eksempel 25-30 foreninger i Frede-

rikshavn og omegn får omkring 10.000 kroner hver, så skaber

det sympati, fordi folk kan se, at pengene går tilbage til områ-

det. Og banken får også mange skulderklap for at bidrage til

det frivillige arbejde i Danmark”, siger Ole Jørgensen.

Ud over støtte til lokale foreninger og aktiviteter støtter

Spar Nord Fonden også indkøb af hospitalsudstyr på Aalborg

Sygehus og forskellige større forskningsprojekter. ➼



➼

nykrediTs fond:› 250.000 kroner til Vestermølle Møllelaug

til hjælp til at renovere stedets møllehus og kværnrum.

› 100.000 kroner til Fiskeri- og Søfartsmuseets legeområde til hjælp til færdiggørelsen af en handicapvenlig maritim legeplads.

› 100.000 kroner til Foreningen Børnelejren på Langeland til et multihus i Søgård Hovedgårds lade.

› 225.000 kroner til to nye kroner til koret i Vor Frelsers Kirke.

› 50.047 kroner til Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) til indkøb af to sportskørestole.

spar nord fonden:› Nibe Festivalen har modtaget en støtte på

375.000 kroner over de kommende 3 år. Fonden betragter festivalen, der er en af landets største, som et fyrtårn i musikmæssig hense ende.

› Professor Steffen B. Petersen – Institut for Fysik og Nanoteknologi ved Aalborg Universitet, har fået en støtte på 300.000 kroner til indkøb af udstyr til forskningen inden for medicin og nano-bioteknologi.

› Center for Teleinfrastruktur ved Aalborg Univer-sitet har modtaget 1 million kroner til fortsat forskning. Spar Nord Fonden har hermed støttet dette center med i alt 5 millioner kroner over en årrække.

fionia fond:› Syddansk Elite på Syddansk Universitet, elite-

sportsudøvere og -trænere. Så de kan uddanne sig, når de afslutter perioden som elitesports-udøvere.

› Fornyelse af H.C. Andersen Paradens sommer-show. Støtten fra Fionia Fond gør det muligt at indkøbe nye kostumer og rekvisitter, lave sange og komponere ny musik.

› Opførelse af et amfiteater på Frøbjerg Bavnehøj.

eksempLer på veLgørenhed i 2007

”Vi støtter ikke ting, der er en offentlig opgave. Men vi kan

godt være et supplement. Men ofte er det jo sådan, at det

offentlige siger til forskerne, at I skal ud på markedet og finde

medfinansiering. Et eksempel er Aalborg Universitet: Vi spæ-

der de offentlige bevillinger op, så en krone bliver til to. Det

offentlige er blevet meget opmærksomme på finansiering fra

alternative kilder, så de beder forskerne om at skaffe private

midler”, forklarer Ole Jørgensen.

danske Bank støtter lokalsamfundMeget af den filantropiske kapital stammer fra formuer, der

var opsparet i sparekasser, før de blev omdannet til aktiesel-

skaber. Men også forsikringsselskaberne har fonde, som stam-

mer fra tidligere fusioner eller omdannelser til aktieselskaber.

Det gælder for eksempel Topdanmark Fonden. Pengene

herfra stammer fra kunder i det gensidige selskab Topsikring.

Da Topsikring blev til Topdanmark A/S, fik kunder tilbudt aktier

i det nye selskab. Men nogle frasagde sig aktierne, som så i

stedet blev placeret i Topdanmark Fonden, som fik til formål at

virke almennyttigt.

Derudover giver flere af virksomhederne også penge ud af

deres almindelige budget. En af dem er Danske Bank, som

giver penge til projekter i lokalsamfundene på de markeder,

som banken har aktiviteter i.

”Vi gør det, fordi det giver menig at bidrage til det sam-

fund, vi er en del af. Vi mener, tingene hænger sammen. For at

vi kan drive en værdiskabende forretning, er det vigtigt at

have et godt forhold til vores kunder og det lokale samfund.

Og også for vores medarbejdere er det vigtigt, at vi tager del i

lokalsamfundet”, siger CSR-Manager i Danske Bank Anne

Søgaard Melchiorsen.

Danske Bank har også en fond, der mere eller mindre hem-

meligt deler penge ud til særligt sygdomsbekæmpende orga-

nisationer. Samlet bidrager Danske Bank med 29 millioner

kroner til almennyttige formål. Det er langt mindre end kon-

kurrenten Nordea, hvilket skyldes, at kapitalen i Nordea Fon-

den er langt større end i Danske Bank Fond.

”Men pengene er kun toppen af kransekagen. I de 27 mil-

lioner kroner, banken selv deler ud, er f.eks. ikke medregnet

den løn og overarbejdsbetaling, som vi betaler vores medar-

bejdere, når de holder filialer åbent om søndagen i forbindelse

med indsamlinger til forskellige formål, hvor indsamlerne kom-

mer ned i filialerne og får talt pengene op”, siger Anne Søgaard

Melchiorsen.

Og Danske Bank har ingen planer om at hæve budgetterne

for donationer.

”For os giver det mere mening at bidrage med noget, vi kan

og gerne vil. Som for eksempel projektet om finansiel dan-

nelse, hvor vi bruger vores bankkompetencer til at lære unge

om privatøkonomi (læs side 18 red.)l”, siger Anne Sø gaard

Melchiorsen. n

Finans januar 2008 39

foreningen øsTifTerne:› 670.000 kroner til Arbejdernes Samaritter

Forbund til mobile sanitetstrailere.

› 190.000 kroner til hospitalsklovnen Stellas arbejde på forskellige hospitalers børne- afdelinger.

› 183.000 kroner til en firehjulet brandsluknings-motorcykel på øen Skarø.

nordea bank:› Støtte til projekt High Five. Et projekt for

unge tidligere kriminelle, der skal integreres på arbejdsmarkedet.

› Støtte til unge musikere.

Topdanmark:› 200.000 kroner til 2 projekter målrettet børn og

unge på asylcentrene: Diskotek-café og være-sted for børn og unge i Sandholm og Avn strup samt skaterramper.

› 250.000 kroner til Rigshospitalets Juliane Marie Center til et ph.d.-projekt om kommunikation og patientrelationer samt afholdelse af et sympo-sium om kommunikative udfordringer i sund-hedsvæsenet.

Codan forsikring:› Støtte til Hjerteforeningens hjertebiler.

› Støtte til skleroseprojekt på Herlev Hospital.

Trygfonden, 2006:› 9 millioner kroner til Rigshospitalets Brand-

sårsklinik og Anæstæsiklinik. Blandt andet til ind-køb af en laserscanner til Rigshospitalets Brand-sårsklinik. Scanneren gør det muligt at måle dybden af et brandsår og forkorter dermed behandlingstiden.

› 16 millioner kroner til hjælp til brandsikring af Christian IV’s bryghus, som ejes af staten.



Det kan være svært at få et sygt og utrygt barn til at drikke

kontrastvæske. Også selvom alternativet er en sprøjte i armen.

Men hospitalsklovnen Stella kan noget med børn. Gennem leg

og fortrolighed med børnene kan hun få dem til ting, som

hverken forældre, sygeplejersker eller læger kan. Og for mange

børn er Stella det eneste positive, de husker fra deres hospi-

talsophold. I fire år har hospitalsklovnen Stella været børnenes

ven på Hvidovre Hospitals børneafdeling. Et arbejde, hvis vig-

tighed og betydning netop er dokumenteret i en 78 sider lang

rapport fra hospitalet. Men børnene ville ikke have glæde af

Stella, hvis det ikke var for de penge, som kommer fra almen-

nyttige fonde og foreninger.

I starten besøgte Stella hospitalets børnepatienter en gang

om ugen. Men de sidste tre år har Foreningen Østifterne betalt

Stella for at lege med børnene to gange om ugen. I 2007

donerede Østifterne 190.000 kroner til hendes børnetrylle-

rier.

”Det gav nogle nye muligheder for mig og for hospitalet.

Det skaber mere kontinuitet i forhold til børnene, når jeg er

der to gange om ugen. Så kan jeg sige til børnene, ’hav det

godt, vi ses igen på torsdag’”, siger hospitalsklovnen Stella,

som i virkeligheden hedder Charlotte Nefer.

”Jeg er et modstykke til det, børnene kan være bange for,

når de er på hospitalet. Når de kommer hjem, tænker de til-

bage på, at de var kede af det og bange. Men det var sjovt, da

Stella var der. De føler, at de har en, der er på deres side, og

som ikke skal gøre noget ondt. Jeg spejler og legaliserer deres

følelser”, siger Charlotte Nefer.

Hospitalskloven Stella har også tidligere fået støtte fra BG-

Fonden og Codan-fonden. n

hospiTaLskLovnen sTeLLa Lever af donaTioner


Det blev kaldt Danmarkshistoriens største sparekasserøveri. I dag står milliarder af kroner fra de gamle sparekasser og kaster stadig flere penge af sig til almennyttige formål i samfundet. Udbyttet fra røveriet er blevet til filantropiske kapitalfonde


sparekasserøveri bLev TiL fiLanTropiske miLLiarder

I år er det tyve år siden, at Folketinget vedtog, at sparekasser

må omdanne sig til aktieselskaber. Det skabte en voldsom

politisk ballade i 1988. Spørgsmålet var, hvad man skulle stille

op med den opsparede kapital i sparekasserne. Sparekasser-

nes formue var herreløs kapital. Løsningen blev at lægge pen-

gene over i fonde, som senere kunne uddele afkastet til

almennyttige formål.

I dag er formuerne vokset. Og pengene kommer til gavn,

der hvor ingen andre vil til lommerne. Pengene er flere steder i

samfundet blevet en helt nødvendig finansieringskilde. Det

gælder såvel for store dele af det frivillige Danmark som for

noget af den forskning, der foregår på universiteter og hospi-

taler. Eksemplerne på sparekasseformuer, der er blevet til

filantropisk kapital, er mange. Formuen fra Sparekassen SDS

ligger i dag i Nordea Fonden, som har en kapitalformue på godt

ni milliarder kroner. Sparekassen Nordjyllands penge blev

anbragt i en fond i 1990 og ligger i dag i Spar Nord Fonden og

er blevet til en formue på 2,4 milliarder. Amtssparekassen blev

omdannet til aktieselskab i 1991, og pengene herfra ligger i

dag i Fionia Fond.

herreløse formuerI 1988 fik sparekasserne lov til at omdanne sig til aktieselska-

ber. Sparekasserne var selvejende institutioner. Men den øko-

nomiske udvikling havde gjort, at sparekasserne havde svært

ved at følge med. De kunne ikke skaffe kapital nok til at ser-

vicere deres privatkunder og især deres erhvervskunder.

Derfor havde sparekasserne længe presset på for at få

mulighed for en anden selskabskonstruktion, der gav dem

mulighed for at finansiere sig på markedsvilkår. Problemet var

bare, hvad man skulle gøre med den opsparede kapital i spare-

kasserne?

Bare fordi man var kunde i en sparekasse, var man jo ikke

nødvendigvis medejer med krav på kapitalen. På samme måde

som med Brugsforeningen. Selv om man har et medlemskort

til Dagli’brugsen, er man ikke medejer af Brugsen eller COOP

Danmark.

Professor i virksomhedshistorie Per Hansen skrev bogen,

’Da Sparekasserne Mistede deres Uskyld’. Han forklarer om

problemet med den herreløse kapital:

”En mulighed var at lade sparekassernes formue indgå i den

samlede kapital i de nye aktieselskaber og dermed reelt set

give den til de nye aktionærer. Det var der stor politisk uvilje

imod. Især fra Socialdemokraterne, fordi man opfattede spa-

rekasserne som folkelige og demokratiske bevægelser i mod-

sætning til bankerne, som var kapitalistiske og profitoriente-

rede”, siger professor Per Hansen.

danmarkshistoriens største sparekasserøveriDet var den senere boligminister og justitsminister i Nyrup-

regeringerne Erling Olsen, der dengang kæmpede imod loven,

der kunne gøre sparekasser til aktieselskaber. Loven kom

igennem Folketinget, fordi den daværende Schlüter-regering

fik støtte fra Fremskridtspartiet. Det var baggrunden for det, ➼



➼ Erling Olsen dengang kaldte for ’Danmarkshistoriens største

Sparekasserøveri’.

” Jeg var ikke imod, at sparekasserne kunne få mulighed for

at omdanne sig til aktieselskaber. Men jeg var imod, at man

forhindrede forfædrenes penge i at gå videre til de næste

generationer, så der ikke fortsat kunne drives finansiel virk-

somhed på et non-profit grundlag. Og så var jeg imod den

omregningskurs, som de gamle sparekassegaranter fik udstedt

aktier til i det nye aktieselskab”, forklarer Erling Olsen.

Erling Olsen forsøgte sammen med partifællen og nu også

tidligere minister Bjørn West at omgøre Folketingets beslut-

ning. Ved at samle 60 folketingsmedlemmers stemmer kunne

de to udsætte loven til efter et valg, hvis de kunne godtgøre,

at der var tale om ekspropriation af sparekassernes formuer.

Men regeringen nægtede at kalde det ekspropriation, og loven

trådte derfor i kraft med virkning fra 1. januar 1989. Derfor

forsøgte Erling Olsen, at anlægge sag mod regeringen.

”Men fordi vi ikke selv havde andel i sparekasserne, havde

vi ikke søgsmålskompetence, som det kaldes. Så prøvede vi at

få nogle af sparekassegaranterne med på den. Men det ville de

ikke, fordi de selv stod til at tjene på penge på omdannelsen til

aktieselskaber. Derfor måtte vi til sidst opgive det”, siger

Erling Olsen.

Fortællingen om sparekasserneDer var grundlæggende to måder at omdanne en sparekasse

til et A/S på. Den ene var fondsmodellen, med eller uden et

almennyttigt formål. Den anden var at hensætte den opspa-

rede kapital i sparekassen som en særlig reserve i aktieselska-

bet.

Uanset hvilken model sparekasserne valgte, ville det være

slut med en stor del af den oprindelige tanke med sparekas-

serne, og fremover ville aktieselskabsmodellen blive mere

fremherskende.

Men ifølge professor Per Hansen var der langt dybere ting

på spil end blot spørgsmålet om selskabskonstruktion og spa-

rekasseformuer.

”Grunden til al balladen i 1988 var historisk bestemt. Det

var to forskellige måde at anskue verden på, der stødte sam-

men. Sparekassernes fortælling var knyttet til de folkelige,

demokratiske landsbysamfund på landet i naturen og var der-

for en fortælling om det naturlige. Over for den tanke så spa-

rekassekulturen bankerne, som var aktieselskaber. De hørte til

byen og industrien og derfor nærmest det unaturlige”, fortæl-

ler Per Hansen.

Og selv om det i høj grad var sparekasserne selv, der havde

presset på gennem en veltilrettelagt strategi fra Sparekasse-

foreningen, så var det langtfra alle, der var begejstrede.

”Mange var bedrøvede over det, der skete med sparekas-

serne. Nu kunne de ikke videreføre fortællingen om den folke-

lige og demokratiske sparekasse. Der var en del nostalgi for-

bundet med det”, erindrer Per Hansen, der mener, at en af

årsagerne til sparekassernes ønske om at blive aktieselskaber

også var, at enkelte af sparekassedirektørerne havde en ambi-

tion om at blive bankdirektører.

I dag er Erling Olsen tilfreds med, at mange af de gamle

sparekassers penge går tilbage til samfundet via de almennyt-

tige fonde. På den måde sikrer man det, der var hans oprinde-

lige intention. Nemlig at forfædrenes penge kommer de efter-

følgende generationer til gavn.

”Men det forudsætter, at fondsforvalterne opfører sig

ordentligt og virkelig sørger for, at pengene kommer til gavn i

almennyttige projekter, som det ellers ikke ville være muligt at

gennemføre”, siger Erling Olsen. n


Med cirka 14.000 fonde er Danmark det land blandt de 15

gamle EU-lande, som har flest almenvelgørende fonde. Men

også i vores nabolande bliver der delt mange penge ud til

almennyttige formål fra private fonde. Sverige har cirka

11.000, Tyskland cirka 10.000 og England cirka 9.000.

De samlede formuer er så betydelige, at EU-Kommissionen

gør en aktiv indsats for at påvirke de filantropiske kapital-

forvaltere til at styrke den samlede forskningsindsats i EU.

EU har en målsætning om, at tre procent af medlemslande-

nes BNP skal bruges til forskning i år 2010. Og for at nå det

mål er det nødvendigt, at de offentlige forskningsbudgetter

suppleres af private forskningsmidler. Derfor har en ekspert-

gruppe under EU-Kommissionen lavet en række anbefalinger,

der skal øge og effektivisere de penge, som fonde giver til

forskning.

Ekspertgruppen anbefaler blandt andet, at de enkelte

med lemslande kortlægger de private fonde for at få mere

viden om deres aktiviteter. Helt konkret anbefaler EU, at de

nationale forskningsstatistikker indeholder tal på, hvor mange

penge universiteter og forskere modtager fra fonde. Derud-

over foreslår EU’s ekspertgruppe, at landene laver nationale

oplysningskampagner om vigtigheden af videnskab og forsk-

ning i samfundet. Desuden mener eksperterne, at det er vig-

tigt, at fondene bliver opfordret og vejledt til at være mere

åbne om deres aktiviteter, sådan at forskerverdenen kan få

information om fondenes mål, midler og resultater.

Fokus på offentlige forskningsmidlerDanmark har indtil videre ikke gjort noget aktivt for at følge

anbefalingerne fra EU. Kommissionen fremlagde ellers anbefa-

lingerne allerede for to år siden. Regeringens målsætning på

forskningsområdet er den samme som EU’s: Tre procent af

Danmarks BNP skal i år 2010 gå til forskning. Og ifølge de

danske målsætninger skal de to procent af forskningsmidlerne

komme fra den private sektor. Og netop her kunne de almen-

nyttige forskningsfonde bidrage til at nå målsætningen. Men

Videnskabsministeriet fokuserer på at nå målsætningen om de

offentlige forskningsmidler inden år 2010.

”Når vi taler om de private midler til forskning, tænker vi

primært på industrien og virksomhederne. Det, vi beskæftiger

os med i Videnskabsministeriet, er primært størrelsen og for-

delingen af de offentlige forskningsmidler”, siger chefkonsu-

lent i Videnskabsministeriet Holger Rasmussen. n

eu-rekord i fondeSelv om EU opfordrer medlemslandene til at supplere offentlig forskning med private midler, ignorerer Videnskabsministeriet indtil videre de muligheder, som finanssektorens fonde giver

Fonden Realdania og Bikuben-fondene er også fonde med

almennyttige formål, hvis oprindelige kapital stammer fra

virksomheder i den finansielle sektor. Men fondene har ikke

længere forbindelse til eksisterende banker, ligesom de heller

ikke har navnefællesskab med eksisterende virksomheder.

Realdania opstod, da Realkredit Danmark i år 2000 blev

solgt til Danske Bank. Sælger var Foreningen Real Danmark,

som siden har ændret navn til Realdania, der nu udelukkende

driver filantropisk virksomhed.

Realdania har dog en aktiepost på cirka 11 procent i Dan-

ske Bank. I år 2006 uddelte Realdania 2,1 milliarder kroner og

havde en egenkapital på 32 milliarder kroner.

Bikuben Fonden og BG-fonden udspringer begge af Spare-

kassen Bikuben. Men fondene havde, hverken ejerskabsmæs-

sig eller organisatorisk forbindelse med BG Bank. Og derfor

heller ikke med Danske Bank- koncernen, som BG Bank var en

del af. n

reaLdania og bikuben-fondene


gloBAlt

kina sLår TiL i roTTens år

Den 7. februar begynder rottens år i Kina, og

her forventes supermagten for alvor at træde i

karakter – og ikke bare som vært for OL. Kinas

statskontrollerede banker vil for første gang

begynde at bruge nogle af sine 1,33 billioner

dollar i udenlandsk valuta på Londons finansielle

markeder. Sidste år investerede den kinesiske

statslige investeringsfond CIC ifølge Økono-

misk Ugebrev op mod fem milliarder dollar i

Morgan Stanley. Og den slags vil vi se meget

mere af i den kommende tid: at fremmede re-

geringer med store lommer sikrer sig ejerskab

af vestlige firmaer. Det skaber nogen usikker-

hed, fordi man kender meget lidt til deres in-

vesteringsstrategier. Men måske skal vi bare

vænne os til, at pengestrømme kan vende. I år-

hundreder er de gået fra vest mod øst.

dødsfaLd på grund af overarbejde

At arbejde sig til døde blev allerede i 1980’erne

så almindeligt i Japan, at fænomenet fik sit eget

navn ”karoshi”. Men kun få procent fik aner-

kendt karoshi-dødsfald. I 2005 voksede ande-

len af dem, der fik anerkendt, at det var et ka-

roshi-dødsfald, til 40 procent. Med en sådan

kendelse er de pårørende sikret erstatninger fra

20.000 til en million dollar om året.

I slutningen af 2007 blåstemplede retten i

Nagoya-distriktet, at Kenichi Uchino døde af

karoshi i en alder af 30 år, da han i 2002 faldt

om kl.okken fire om morgenen på sin arbejdsp-

lads hos Toyota efter at have haft i gennemsnit

80 timers overarbejde hver eneste måned i det

foregående halve år. Et overarbejde, der yder-

mere ikke blev betalt.

Dommen er en bet for japanske arbejdsgive-

re, som er vant til at forvente mange gratis

overarbejdstimer.

verdens finansCenTre formerer sig

Der dukker flere og flere finanscentre op rundt

om i verden. New York, London og Tokyo ligger

stadig i førerfeltet, men den øgede økonomiske

aktivitet i lande som Kina og Indien og den sti-

gende efterspørgsel efter olie fra Mellemøsten,

Rusland og Latinamerika betyder, at penge-

strømmene løber flere veje end før. Steder som

Dubai, Singapore, Bermuda, Chicago, Sydney,

Geneve, Zürich, Qatar og Bahrain kommer til at

fylde mere på de finansielle verdenskort.

Også regeringerne bliver mere og mere op-

mærksomme på de fordele, et blomstrende

finanscenter giver. For eksempel tegner den

finansielle sektor sig for mere end en tredjedel

af både New Yorks og Hong Kongs skatteind-

tæg ter.

indvandring skaber veLfærd

”At slippe immigranter ind gør enormt meget mere gavn for verdens fattige end at proppe et hvilket som helst antal Oxfam konserves-dåser med pengesedler …. og også de rige lande vil profitere af det.”.Economist, 5. januar 2008.

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix


norden er godT rusTeT TiL gLobaLiseringen

Vi har i Norden en tilgang til forhandling mellem

parterne på arbejdsmarkedet, som er ret ene-

stående. Og denne nordiske arbejdsmodel gør,

at langt de fleste lønmodtagere vil vinde på

globaliseringen, mener Christiana Jayne Col-

clough, som fra 1. januar bliver ny general -

s ekretær for NFU (Nordiske Finansansattes

Union).

”Selvom der er forskelle mellem alle de nordi-

ske lande, er lighederne meget større, når man

sammenligner med de øvrige europæiske lande.

Og det er en tilgang bygget på dialog og tillid,

som er i stand til at skabe forhandlingssituatio-

ner, hvor begge parter vinder. Modellen rummer

nogle mekanismer, som er tidssvarende i forhold

til de udfordringer, globaliseringen giver. Det er

en kombination af fleksibilitet og sikkerhed.

Fleksibilitet omkring arbejdstid, løn og i bredere

forstand arbejdsforhold og sikkerhed som den

tryghed, det giver, at man med god uddannelse

og høj kompetence bevarer sin markedsværdi

som arbejdskraft, og hvis uheldet er ude trods

alt er sikret en understøttelse, der er til at leve

af, mens man søger noget nyt”, siger Christina

Jayne Colclough, 33 år og tidligere arbejdslivs-

forsker på FAOS, Forskningscenter for Arbejds-

markeds- og Organisationsstudier, Københavns

Universitet.

Allerede den 1. januar 2008 flyttede Chri-

stina Colclough fra København til Stockholm for

at begynde i NFU-sekretariatet som vicegene-

ralsekretær. I det første år vil hun arbejde paral-

lelt med nuværende generalsekretær, Jan-Erik

Lidström, som går på pension ved årets udgang.

Christina Colclough ser det som en væsentlig

opgave at eksponere og videreudvikle den nor-

diske model sammen med politikerne i de nordi-

ske forbund.

Modellen gør ifølge den kommende NFU-

generalsekretær erhvervslivet i stand til at til-

passe sig nye markedsvilkår, samtidig med at

medarbejdernes høje kompetenceniveau gør

dem i stand til at tilegne sig nye krav og teknolo-

gier og komme med forslag til forbedringer.

ingen udviklingsangst”Derfor mener jeg ikke, de nordiske arbejdsta-

gere og virksomheder har noget at frygte.

Tvært imod er vi klædt godt på. Vi står stærkt.

I forhold til det øvrige Europa og USA er det da

også bemærkelsesværdigt, at danske ansatte

stort set ikke er ramt af ”udviklingsangst”. Men

det betyder ikke, at vi kan slippe tøjlerne. Vores

største fjende kan blive os selv, hvis vi begyn-

der at tage modellen for givet. Derfor skal alle

forbund støttes i den kontinuerlige udvikling.

Og udviklingen og synliggørelsen af den nordi-

ske model skal ske på mange niveauer: dDet

skal ske i koncernerne, i Bruxelles og internati-

onalt i UNI”, siger hun.

Som forsker har Christina Colclough blandt

andet beskæftiget sig med, hvordan globalise-

ringen påvirker de nordiske fagforeningers inter-

nationale strategier. Hendes seneste værk er en

undersøgelse af, i hvilket omfang virksomheder i

Danmark tager den danske arbejdsmarkedsmo-

del med sig, når de flytter til udlandet/ ET

Kombinationen af fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet betyder, at nordiske arbejdstagere og virksomheder ikke har noget at frygte ved globaliseringen, mener NFU’s kommende generalsekretær, Christina Jayne Colclough

gloBAlt

”Jeg glæder mig meget til at bruge min viden

om det nordiske arbejdsmarked i mit

nye job i NFU,” siger Christina Colclough.


svensK invAsion

svenskerne kommerAf Berit Villadsen [email protected]

Foto: Stig Stasig

Gustav Bengtsson arbejder i Danmark, fordi lønnen er bedre, og at der er flere interessante

job end i Sverige. I baggrunden ses Michael Prymus, ligeledes ansat i Nykredit.


Hver morgen stiger Michael Prymus og Gustav Bengtsson på

toget i Malmø og står først ud en halv time senere, når toget

er ved Københavns Hovedbanegård. De arbejder begge i

Nykredit i Danmark, men bor i Sverige. Og det har de det fint

med:

”Det er godt at bo i Sverige og at arbejde i Danmark. Trans-

porten er intet problem. Jeg kender flere kolleger, der bor i

Danmark og pendler lige så lang tid eller mere. Fra dør til dør

tager det mig 45 minutter at komme på arbejde”, fortæller

Gustav Bengtsson.

Han er 26 år gammel og bor sammen med sin svenske

kæreste i Malmø, og parret er et godt billede på, at flere og

flere svenskere får fodfæste på det danske jobmarked, også i

finanssektoren. Begge arbejder i Danmark, og begge i finan-

sielle virksomheder. Faktisk startede de samme dag, kæresten

i en forsikringsvirksomhed, og Gustav i en finansiel virksom-

hed, som han kom i kontakt med på en karrieremesse på Lunds

Universitet i Sverige, hvorfra han er uddannet civilingeniør.

Den 1. maj 2007 blev han ansat i Nykredit i København,

hvor han arbejder som assisterende porteføljemanager.

Nykredit er et ud af flere danske pengeinstitutter, som sat-

ser på det svenske jobmarked i deres rekruttering af arbejds-

kraft. Ud af Nykredits 3.600 ansatte er blot 14 svenskere,

men realkreditinstituttet håber i fremtiden at kunne øge denne

andel, blandt andet ved at slå jobannoncer op i svenske aviser

og deltage på karrieremesser i Sverige.

”I Nykredit er det ikke så udbredt at have svenskere ansat.

Det vil vi gerne have ændret på i organisationen. Det er en ny

gruppe kandidater, vi har fået øjnene op for. Vi ved, der går

talentfulde svenskere rundt og er interesseret i Danmark, fordi

vi har kortere arbejdstid, højere løn og en anderledes arbejds-

kultur. I Nykredit har vi en uformel omgangstone og en mere

flad struktur, og det tænder svenskerne på. Siden oktober har

vi modtaget cirka 50 ansøgninger fra svenskere, og det er

langt flere, end vi plejer”, siger Anne Agerbæk, projektkonsu-

lent i Nykredits personaleafdeling.

Fyldte toge mod danmarkIfølge Skat Øresund er antallet af svenskere, der tager over

sundet for at komme på arbejde, steget med 100 procent

årligt i de sidste to år. I 2005 bidrog 1.391 svenskere til den

danske statskasse, mens tallet i 2007 lød på 6.667 nye sven-

ske skatteydere. Gustav Bengtsson kan godt mærke, at antal-

let af pendlere er eksploderet:

”Der bliver flere og flere på toget om morgnen. Toget er

blevet længere. Der er kommet flere togsæt på, og det er ble-

vet mere tæt i toget. Man skal stå op”.

Gustav Bengtsson har været i Danmark i knap to år og er et

skoleeksempel på, at det lykkes danske finansvirksomheder at

rekruttere svenskere fra karrieremesser i Sverige. Han valgte

Danmark af flere grunde:

”For det første tjener man 30 procent mere i løn i Danmark

end i Sverige. Man får i hvert fald 25 procent mere ud, efter

skatten er trukket fra, og lønnen er vekslet til svenske kroner.

Så er der flere interessante job i hovedstæder som for eksem-

pel København end i Malmø, hvor jeg bor. Jeg kiggede lidt i

Stockholm, men det er svært at finde job og lejlighed der, lige-

som det er svært at finde lejlighed i København. Så jeg valgte

København frem for Stockholm, fordi jeg kunne blive boende i

Malmø”.

Fredagsbajer med svenske kollegerEn af Gustav Bengtssons svenske kolleger i Nykredit er

32-årige Michael Prymus.

”Jeg kan godt lide den internationale atmosfære, som der

er mere i København end i Sverige. Her arbejder jeg sammen

med mange nationaliteter, har et mere interessant arbejde og

får en højere løn, end jeg kunne få i Malmø. Jeg har ingen

intentioner om at vende tilbage til Sverige igen”, siger Michael

Prymus.

Han er ansat i Nykredits udviklingsafdeling, hvor han blandt

andet arbejder med derivater og finansielle markeder. Michael

Prymus kom til pengeinstituttet sidste sommer efter at have

været ansat to år i Danske Bank, et job, som han fandt igen-

nem jobportalen Stepstone. Han kender flere svenskere, der er

i Danske Bank og i Nykredit.

Gustav Bengtsson oplever også, at de svenske røster duk-

ker op i finansvirksomheder.

”I Danmark kender jeg en del svenskere, som jeg har stude-

ret med og mødt på mit tidligere arbejde, hvor vi var mange

svenskere. Vi er en fem-seks stykker, som stadig træffes en

gang om ugen til en fredagsbajer i byen. Samtlige arbejder i

den finansielle sektor. I Nykredit er Michael den eneste sven-

sker, jeg kender, men jeg kunne godt tænke mig at få flere

svenske kolleger”. n

svenskerne kommer

Manglen på arbejdskraft har fået flere danske penge institutter til at få øjnene op for potentialet på den anden side af Øresundsbroen. I løbet af de sidste to år er antallet af svenskere, som ar bejder i Danmark, eksploderet. Michael Prymus og Gustav Bengtsson fra Nykredit er to af dem

fakTa: Flere svenske skatteydere

Så mange svenskere har de seneste år fået job i Danmark:

2005: 1.391

2006: 3.604

2007: 6.667

(Kilde: Skat Øresund)


Tillidsmandsvalget på arbejdspladser i finanssektoren landet over i

november har mange steder været en stor succes. Et samlet valg-

resultat forelå ikke ved redaktionens slutning, men prognosen

melder, at antallet af tillidsmænd blandt Finansforbundets 53.210

medlemmer er øget væsentligt i forhold til de 1.070, der var før

valget.

I Fionia Bank er tillidsmændenes antal således fordoblet fra otte

til 16.

”Det er vi meget glade for. Faktisk mangler vi nu kun en for at

være oppe på de 17 tillidsmænd i banken, som vores lokalaftale

giver os ret til”, fortæller fællestillidsmand Ole Rasmussen.

Som årsager til den store fremgang fremhæver han de gamle

tillidsmænds indsats med at kontakte de områder i banken, hvor

der ikke var tillidsmand, og Finansforbundets kampagne for at

gøre medlemmerne opmærksomme på, hvor vigtigt det er at have

en tillidsmand. Men også Fionia Banks direktør har skubbet på.

”På vores intranet skrev Finn B. Sørensen et godt indlæg, hvor

han bakkede op om, at der skulle vælges tillidsmænd. Faktisk har

interessen været så stor, at der i vores Market-afdeling i hoved-

sædet var kampvalg om at blive tillidsmænd. I den afdeling har vi

aldrig tidligere haft en tillidsmand”, siger Ole Rasmussen.

valgt på massivt ønske fra kollegerneIfølge en opgørelse i Finans i september 2007 var der på det tids-

punkt ikke nogen tillidsmand på en tredjedel af de 2.388 arbejds-

pladser i sektoren. Med på listen figurerede Danske Andelskassers

Bank, men det gør den ikke længere.

I mange år har banken i Tjele (mellem Viborg og Randers), der

servicerer en lang række andelskasser, ikke haft en tillidsmand.

Men en række henvendelser fra kollegerne fik erhvervskonsulent

Volker Nowak til at sige ja til at påtage sig hvervet som tillids-

mand.

FAgligt BeredsKAB

masser af nye TiLLidsmændEfterårets tillidsmandsvalg resulterede i, at Fionia Bank og Roskilde Bank har fået fordoblet antallet af tillidsmænd til henholdsvis 16 og otte. Og i Danske Andelskassers Bank i Tjele har man for første gang i mange år valgt en tillidsmand

Af Carsten Jørgensen [email protected]

Foto: Martin Dam Kristensen

Erhvervskonsulent Volker Nowak fik masser af opfordringer fra kollegerne om at

blive deres tillidsmand og endte med at sige ja. Så nu er Danske Andelskassers

Bank fjernet fra listen over arbejdspladser uden en tillidsmand.


”Vi har efter tillidsmands-Valget fået fordoblet

antallet af tillidsmænd fra fire til otte, hVilket

er meget tilfredsstillende.“ Tillidsmands Per Laursen

”Generelt har holdningen tidligere været, at der ikke var brug

en tillidsmand, fordi vi havde et velfungerende samarbejdsudvalg.

Men der har været en sag om medarbejderobligationer, som har

været meget besværlig at få på plads. Der manglede vi simpelthen

en tillidsmand, som kunne indgå en lokalaftale med ledelsen”, for-

tæller Volker Nowak, som i nogle år har været formand for perso-

naleforeningen i Danske Andels kassers Bank.

Han erkender blankt, at han ikke ville være blevet tillidsmand,

hvis ikke der var så massivt et ønske om det blandt kollegerne.

”Jeg tænkte, at hvis der alligevel er så mange af kollegerne,

som synes, at jeg skal være tillidsmand, ja så vil jeg gerne prøve at

påtage mig hvervet”, siger Volker Nowak.

Han er overbevist om, at han nok skal få etableret et godt

samarbejde med ledelsen på arbejdspladsen, og de første faglige

input har han allerede fået, idet han sidst i januar deltog i det før-

ste trin på Finansforbundets tillidsmandsuddannelse.

dobbelt op i roskilde BankI den omtalte opgørelse fra Finans i september 2007 nævnes

Roskilde Bank som en af de arbejdspladser, der har få tillidsmænd

i forhold til antallet af medarbejdere. Men sådan er det heller ikke

længere.

”Vi har efter tillidsmandsvalget fået fordoblet antallet af tillids-

mænd fra fire til otte, hvilket er meget tilfredsstillende. Det bety-

der, at vi får en langt bedre dækning i bankens afdelinger end tid-

ligere”, forklarer tillidsmand Per Laursen, der også sidder i Kreds

Østs bestyrelse.

Blandt de fire nyvalgte er to med tillidsmandserfaring fra tidli-

gere arbejdspladser, mens to er helt grønne og skal i gang med

Finansforbundets tillidsmandsuddannelse. n

FÅ MERE UD AF DIT FORBUND

RÅDGIVNING/NYHEDER OG DEBAT/ KONTANTE FORDELE/KURSER & KARRIERE/LEDIGE STILLINGER/... OG MEGET MERE

WWW.FINANSFORBUNDET.DK

faa mere ud af dit forbund.indd 1 16-01-2008 10:48:08


Løn under barselJeg er gravid og har terminsdato tirsdag den

27. maj 2008. Hvornår kan jeg gå fra? Får jeg

løn? Jeg arbejder i en mindre sparekasse.

Venlig hilsen

Pia Christensen

SvarDu kan gå fra fire uger før fødslen. Den dag,

hvor fødslen forventes at finde sted, indgår

i fire-ugers-perioden. For dit vedkommende

betyder det altså, at din første dag på orlov er

onsdag den 30. april 2008. Da du er omfattet

af vores overenskomst, har du ret til fuld løn.

Selv om der er helligdage i fire-ugers-perio-

den, forlænger det ikke perioden med ret til

orlov.

På Finansforbundets hjemmeside kan du

finde flere oplysninger om barsel. Der er også

en FAQ om barsel.

Venlig hilsen

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Forskel på kunde-klausul og konkurrence klausulJeg er ansat som assurandør i et større forsik-

ringsselskab, og har igennem et stykke tid haft

nogle problemer med min salgschef. Jeg har

nu fået tilbud om at skifte til et andet selskab.

I min ansættelseskontrakt har jeg en kunde-

klausul, og jeg skal i den forbindelse spørge,

om, den bortfalder, hvis jeg bliver opsagt af

min nuværende arbejdsgiver.

Venlig hilsen

Ole Pedersen

SvarBegreberne kunde- og konkurrenceklausul

blandes ofte sammen. En konkurrenceklausul

er en bestemmelse om, at en medarbejder i en

vis periode efter sin ansættelse ikke må drive

forretning eller anden virksomhed af en vis art

eller tage ansættelse i en sådan., Mmens en

kundeklausul kan beskrives som aftaler om, at

medarbejderenne i en nærmere aftalt periode

efter sin fratræden ikke må tage ansættelse

hos eller udføre arbejde for den tidligere

arbejdsgivers kunder.

Assurandører vil som oftest være omfattet

af en kundeklausul.

En kundeklausul bortfalder ikke, såfremt

medarbejderen afskediges uden selv at have

givet rimelig grund hertil – i modsætning til,

hvad der gælder for konkurrenceklausuler.

Bemærk endvidere, at din kundeklausul

også afskærer dine tidligere kunder i at tage

kontakt til dig med henblik på at flytte kunde-

forholdet til din nye arbejdsgiver, uanset at

henvendelsen sker uopfordret.

Venlig hilsen

Torben Freifeldt, juridisk konsulent

Flytning af ferie til næste årJeg har en del ferie (2 uger), som jeg ikke når

at holde inden 30. april. Jeg vil gerne bruge

ferien til næste vinter, hvor jeg planlægger en

længere rejse til Thailand. Kan jeg gemme

ferien til det?

Med venlig hilsen

Kent Klargaard

SvarHvis du er omfattet af Standardoverenskom-

sten, vil du i henhold til § 9 have mulighed for

at overføre optjent ferie ud over 20 dage til

det følgende ferieår. Du har også mulighed for

at overføre overenskomstbestemte feriedage.

Overførsel kræver en aftale med din arbejds-

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

spørge-hjørNet


sPørgehjørnet

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Torben Freifeldt,juridisk konsulent

Rikke Agervig Helles,juridisk konsulent

Kurt Wahl,faglig konsulent

giver – og aftalen skal være skriftlig og indgået

inden ferieårets udløb, dvs. inden 30. april

2008. I dit tilfælde vil du således kunne aftale,

at du overfører 5 feriedage optjent i 2006 og

yderligere 5 feriedage, hvis du har valgt 6.

ferieuge.

Venlig hilsen

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Feriegodtgørelse af bonusJeg har på Finansforbundets hjemmeside for

nylig læst om en landsretsdom, som skulle

betyde, at man har ret til feriegodtgørelse af sin

bonus. Så vidt jeg kan se, får jeg ikke udbetalt

feriegodtgørelse af min bonus fra min arbejds-

plads i dag?

Venlig hilsen

P. Nielsen

SvarDet er korrekt, at der for nylig er faldet en lands-

retsdom, hvor et medlem blev tilkendt reste-

rende bonus for 2005 på 1,5 millioner kroner

samt feriegodtgørelse heraf. (Læs side 11).

I forbindelse med omtalen af sagen er

Finansforbundet blevet stillet spørgsmålet om,

hvornår en medarbejder har krav på feriegodt-

gørelse af bonus, uanset om der ligger en skrift-

lig aftale til grund herfor, eller om den tildeles

diskretionært, dvs. alene efter beslutning af

arbejdsgiver.

Hovedreglen i sektoren er, at en medarbejder

får løn under ferie, dvs. den fast påregnelige løn

på ferietidspunktet. Hvis det er tilfældet, vil der

ikke skulle beregnes feriegodtgørelse af en even-

tuel bonus, som udbetales efter årets udløb på

grund af salgsmæssige resultater eller på grund

af et godt resultat i virksomheden. Ferie med løn

fremgår af ferielovens § 23, stk. 1.

Ifølge ferielovens § 23, stk. 5 kan en medar-

bejder dog vælge at få udbetalt feriegodtgø-

relse i stedet for ferie med løn. Hvis medarbej-

deren ønsker det, skal han dog senest ved

udgangen af det år, der ligger inden optjenings-

året, meddele arbejdsgiver, at han ønsker at

optjene ferie med feriegodtgørelse for det

kommende optjeningsår (1.1.-31.12.) Denne

feriegodtgørelse vil så blive beregnet som 12

procent af løn, tantieme, bonus, overarbejde og

andre løndele, som er indkomstskattepligtige.

Feriegodtgørelsen vil herefter skulle bruges i

det ferieår (1.5.-30.4.), som ligger efter optje-

ningsåret.

Eks.: Havde medarbejderen inden 31.12.2007

meddelt, at han ønskede at optjene ferie med

feriegodtgørelse, ville optjeningsåret være 2008,

hvorefter den optjente feriegodtgørelse skulle

anvendes i ferieåret, der går fra 1.5.2009-

30.4.2010.

Hvis der vælges feriegodtgørelse i stedet for

ferie med løn, skal medarbejderen også være

opmærksom på, at det særlige ferietillæg pr. 1.

maj kun udbetales med 2 procent jf. Standard-

overenskomsten, ligesom feriegodtgørelsen på

udbetalingstidspunktet ikke vil være reguleret

med de overenskomstmæssige stigninger og

øvrige lønforhøjelser, men alene hviler på ind-

tjeningen i det forudgående kalenderår.

Landsretsdommen fra 14. december bety-

der endvidere, at der skal beregnes feriegodt-

gørelse af bonus, tantieme m.v. i forbindelse

med fratrædelse. I dette tilfælde vil godtgørel-

sen udgøre 12,5 procent af beløbet.

Venlig hilsen

Kurt Wahl, faglig konsulent


A jour

Finansforbundets Styrk dig selv-kurser er en over-

vældende succes med rekordstor efterspørgsel.

Sidder du i dette øjeblik og er skuffet over ikke at

have fået tildelt en plads på et af kurserne, kan vi

trøste dig med, at du ikke er alene.

Ved årsskiftet havde sekretariatet modtaget ikke

færre end 2.400 tilmeldinger til 780 kursuspladser.

Mange medlemmer ringer ind og er utilfredse

med, at de ikke kommer med på et kursus – især

hvis man har fået afslag et par gange. Hertil skal

understreges, at der ingen automatik er i, at når

man har fået nej tidligere, så er det ens tur denne

gang. Det kommer dels an på, hvor populært det

kursus, man søger på, er. Og dels afhænger det af,

hvor mange andre, der ikke tidligere har været på

kursus, der søger det pågældende kursus. Vi vælger

ud blandt dem, der vil på kursus, og går efter at til-

byde de medlemmer, der ikke tidligere har været på

et medlemskursus, pladsen. Med tre gange så

mange ansøgninger, som der er pladser, må¨man

påregne, at det kun lykkes at komme af sted hvert

tredje år.

I år er der mange ”nye” – da vi bevidst har udbudt

kurser, som er målrettet nogle af de medlemsgrup-

per, der ikke tidligere har benyttet dette medlems-

tilbud. For eksempel har Livsstils-kursus for mænd

pr. 1. januar 106 tilmeldte til 25 pladser, og kurset

”Race 2008” har 114 tilmeldte pr. kursus (med

plads til 36 deltagere).

Finansforbundet bruger otte millioner kroner om

året på at udbyde Styrk dig selv-kurserne, og dette

tilskud er med til at holde deltagerbetalingen nede

på beskedne 500 kroner. Den reelle kostpris er gen-

nemsnitslig på 8.000 kroner pr. deltager pr. kursus.

Har du fået afslag på din tilmelding, vil vi opfor-

dre dig til at tage imod tilbuddet om at komme på

venteliste. Til næsten alle kurser får vi afbud, så der

er faktisk en reel mulighed for at komme med på sit

ønskede kursus, selv om man starter med at stå på

venteliste.

MEDDELELSERNyHEDERSERVICETILBUD

STYRK DIG SELVKURSER FORÅR

2008

15KOLLEGIAL COACHING

19LEDELSE AF VIRKELYST

22HORSESENCE

32MANDELIVSSTIL

Styrk dig Selv-kurSer er et tilløbSStykke

TasT seLv i fTf-aFTF-A’s digitale

a-kasse hedder ”Tast

Selv”. Vi har netop

styrket indsatsen for

at øge funktionali-

teten og mulighe-

derne for at indberette elektronisk. Det er nemt for

dig som medlem, og det letter administrationen for

FTF-A.

Med Tast Selv kan du som medlem ansøge om

feriedagpenge, meddele adresseændring, tilmelde

dig eller afmelde dig efterlønsordningen, eller sende

dine ydelseskort. Alt foregår elektronisk, så du sparer

tid og porto. Du finder ”Tast Selv” på www.ftf-a.dk.


Generalforsamling i Danske Kreds er torsdag 6. marts I annoncen for generalforsamlingen i Danske

Kreds på side 58 i Finans nr. 1 fremgik det, at

den finder sted onsdag den 6. marts 2008.

Dette er ikke helt korrekt. Generalforsamlin-

gen i Danske Kreds finder sted torsdag den 6.

marts 2008 kl. 11 på Munkebjerg Hotel i

Vejle.

Finans beklager fejlen.

NetværkSmøder for NydaNSkere

Finansforbundet etablerer nu netværk for de nydanskere, der har deltaget i

finanssektorens integrationsprojekter.

Formålet med netværksmøderne er at deltagerne får hjælp til at danne net-

værk, der kan understøtte deres faglige og personlige erfaringer – og orientere

hinanden om karrieremuligheder på tværs af virksomheder. På møderne vil der

være et oplæg om interkulturel konflikt håndtering ved Asa Ahmad fra center for

konfliktløsning. Herudover vil Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter ori-

entere om karriereudviklingsredskaber.

Der bliver holdt netværksmøder i København, Finansforbundets lokaler App-

lebys Plads 5 1411 København K tirsdag den 26. februar kl. 17- 19,

Århus, i FTF-A`s lokaler Vestergade 48 8100 Århus C onsdag den 27. februar

kl. 17- 19

Tilmelding til Susanne Skov [email protected] eller tlf. 32 96 46 00

få eN kompeteNcemappeNu kan du få papir på alt, det du kan og ved. Folketin-

get har vedtaget en ny lov, der giver dig ret til at få

vurderet dine kompetencer, før du starter på en vok-

sen- eller efteruddannelse som for eksempel en vide-

regående voksenuddannelse eller en diplomuddan-

nelse. Realkompetencevurderingen tager ud gangs-

punkt i alt, hvad du har lært, både i og udenfor skolen,

på dit arbejde og i dit fritids- og foreningsliv. Den

tager blandt andet højde for, hvis du er træner i en

sportsklub, kasserer i en forening, hvis du går på

aftenskole eller har boet i udlandet. Du kan typisk få

vurderet dine realkompetencer på den skole, hvor du

vil tage en voksen – eller efteruddannelse. Hvis du er

interesseret i at få et overblik over dine kompetencer

på forhånd, kan du besøge hjemmesiden www.min-

kompetencemappe.dk, som er udviklet af Undervis-

ningsministeriet. På hjemmesiden kan du lave din

egen kompetencemappe, som du kan bruge som et

godt udgangspunkt for en konkret kompetencevur-

dering. Du kan også bruge kompetencemappen, hvis

du søger nyt job. /BV

Ny procedure for udStedelSe af efterløNSbeviSFTF-A udsteder efterlønsbeviset automatisk. Det vil

sige, at man ikke længere skal ansøge om beviset.

Cirka fire uger før 60 årsdagen, sender FTF-A et brev

til dig med information om efterlønsbeviset. I brevet

vedlægges en oversigt over pensionsordningerne og

et oplysningsskema. Oplysningsskemaet bruger vi til

at vurdere din rådighed for arbejdsmarkedet. Endvi-

dere beder vi dig om lønsedler for 1.924 timer (eller

1.258 for deltidsforsikrede).

Når vi har modtaget alle oplysningerne, sender vi

efterlønsbeviset kort efter 60 års dagen.

Tre deltagere fra sektorens integrationsprojekt

2006-2007.


Netværk NordjyllaNd

Netværk århus/midtjylland Vi tager fat på det nye år med muligheden for at opleve en

af verdens største og mest succesfulde musicals i Forum i

Horsens. Forinden mødes vi til hyggeligt samvær ved Jørgen-

sens Hotel i kælderen kaldet Eydes Kælder.

Arranger evt. samkørsel. Tilmelding efter ”Først til mølle-

princippet”.

Tid: 27. februar kl. 16.30 – Forum kl. 19.30

Sted: Eydes Kælder, Søndergade 17 (gågaden),

Horsens

Pris: 100 kr.

Frist: 8. februar

Tilmelding: Kirsten Overgaard, Katterhøjvej 3,

8270 Højbjerg, tlf. 8627 1227 eller

Henny Søby Hansen, Bakkegårdsparken 6 A,

7430 Ikast, tlf. 9715 4029

Husk at oplyse medlemsnr.

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

SeNiorgruppeN HovedStadeN

foredrag af poul erik andersson Foredrag ved journalist Poul Erik Andersson med efterfølgende

frokost.

Tid: 4. marts kl. 10 – 15

Sted: Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28

Pris: Gratis

Frist: 20. februar

Tilmelding: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39,

2600 Glostrup, tlf. 4396 8457 –

mail: [email protected]

SeNiorgruppeN ribe

foredrag om mediemagtKender I Ribes små gader? Lis Lauridsen møder jer ved Ribe

Vandrerhjem, hvor der er mange P-pladser. Vi følges ad forbi

Domkirken til cafe ”By Fozzi”, Sønderportsgade 8 b, Ribe, hvor

vi spiser en let anretning. Herefter er der foredrag ved Jeppe

Søe om mediemagt, og bagefter serveres kaffe/te og

dagens kage.

I sørger selv for transport. Drikkevarer er for egen regning.

Tid: 4. marts kl. 12.

Sted: Ribe Vandrerhjem

Pris: 100 kr. (ledsager 150 kr.)

Frist: 19. februar

Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe –

mail [email protected]

Betaling: Check, kontant eller til konto i

Nordea 2430 6266790293

SeNiorgruppeN frederikSborg

besøg i Sankt petri kirkeÅrets første arrangement foregår i København, hvor vi skal be-

søge den tyske kirke, Sankt Petri, der er den ældst bevarede

kirke i Københavns indre by. Frederik den II overdrog i 1585

kirken til den tysksprogede menighed i hovedstaden. I forbin-

delse med 3 -års -krigen i 1848-50 mistede kirken sin betyd-

ning. Vi får en guidet rundvisning i kirken og i gravkapellerne,

hvor flere historiske personer er stedt til hvile. Efter rundvis-

ningen, der varer ca. 1 time, indtager vi en frokost med drik-

kevarer i en restaurant i området.

Tid: 5. marts kl. 10.45

Sted: Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Stræde 2,

København

Pris: 100 kr. og ledsager 300 kr.

Frist: 22. februar

Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31,

3220 Tisvildeleje, tlf. 4870 8012

Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon

til ovennævnte eller betaling via netbank kontonr.

2418 6877618879 med oplysning om afsendernavn/tlf.nr.

Eventuelt afbud på selve dagen bedes givet på mobiltlf.

2855 0271. Refusion kan ikke forventes.

Ledige og seniorer

netværk århus/MidtjyllandMusical i Horsen, 27. februar

seniorgruppen FrederiksborgBesøg i Sankt Petri Kirke, 5. marts

seniorgruppen hovedstadenForedrag af Poul Erik Andersson, 4. marts

seniorgruppen ribeForedrag om mediemagt, 4. marts

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeg tilmelder mig arraNgemeNtet:


geNeralforSamliNg jySke baNk kredS Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lør-dag den 8. marts 2008 kl. 9.00. Generalforsamlingen hol-des på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens. Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl. 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.I forbindelse med generalforsamlingen vil der være mulig-hed for at sige farvel til områdetillidsmand Finn Hansen, som går på pension efter 10 år i kredsbestyrelsen.Der er mulighed for overnatning og spisning den 7. marts 2008 på hotellet på kredsens regning. Transport refunde-res som sædvanlig.

DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det

forløbne år3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det for-

løbne år

Debatforum

4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regn-skab

5. Indkomne forslag6. Valg af: a. Formand b. Bestyrelsesmedlemmer iht. § 9 c. Suppleanter iht. § 9 d. Revisorer 2 stk. e. Revisorsuppleant 1 stk. f. Landsmødedelegerede g. I lige år vælges 2 medlemmer til bankens med-

arbejderudvalg samt 2 suppleanter for disse iht. forretningsordenen for medarbejderudvalget i banken.

7. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde - på kredsens kontor, Vestergade 18, 8600 Silkeborg - senest 3 uger før generalforsamlin-gen, dvs. den 15. februar 2008.

Tilmelding skal ske SENEST DEN 5. FEBRUAR 2008 – til din tillidsmand eller kontaktperson. Afdelinger uden tillidsmand/kontaktperson bedes foretage tilmelding direkte til kredsens kontor samme dato. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og pas-sive medlemmer.

Venlig hilsenJyske Bank KredsTlf. 89 89 26 00

geNeralforSamliNg i kredS øSt

Kreds Øst indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 11. april 2008 på Hotel Hvide Hus, Strand-vejen 111, 4600 Køge. Der vil være et lettere traktement fra kl. 17.00.Generalforsamlingen starter kl. 18.00Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er

åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, som har stemmeret. I henhold til Kredsens vedtægter er den faglige repræsen-tant ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver ud-sendt til den faglige repræsentant pr.er mail.I virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand udsendes særlig meddelelse pr.er post til kontaktperson eller medlem.

Dagsordenen ifølge Kreds Øst´s vedtægter1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i

det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godken-

delse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år

5. Indkomne forslag: a. Fra bestyrelsenb. Fra medlemmerne 6. Valg af:

a. Formand (i lige år)b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 årc. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 ård. 2 interne revisorer for 1 åre. 1 revisorsuppleant for 1 år

7. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmerne øn-skes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Øst i hænde senest 4 uger før gene-ralforsamlingen, altså senest den 14. marts 2008. Forslag, der modtages efter den 14. marts, kan ikke behandles på generalforsamlingen. Endelig dagsorden, indkomne forslag, det reviderede regn-skab samt kandidater til valgene offentliggøres senest 2 uger før den ordinære generalforsamling på Kreds Øst´s hjemmeside. Arbejdsledige, der ønsker at blive valgt som delegerede, bedes møde, ½ time før generalforsamlingen starter - alt-så kl. 17.30, hvor der af og blandt de fremmødte ledige vil finde en valghandling sted.Efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvorefter der er underholdning med den danske entertainer Lune Larsen, som er den ultimative Kim Larsen -kopi, der i den grad synger, spiller og agerer som Kim Larsen selv. Tilmelding til generalforsamlingen kan ske på tilmeldings-blanketten på Kredsens hjemmeside, www. Kredsoest.dk eller via mail til kredsens sekretær, Jette Petersen. Tilmelding skal være foretaget senest fredag den 7. marts 2008 for delegerede og fredag den 21. marts 2008 for øvrige deltagere. Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Escherich, tlf. 3266 1357 eller Jette Petersen, tlf. telefon 3266 1434.

Med venlig hilsen Kredsbestyrelsen

Spar Nord kredS

Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær General-forsamling fredag den 7. marts 2008 på Hotel Hvide Hus,

Vesterbro 2, Aalborg. Generalforsamlingen starter kl. 18:30.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:1. Valg af dirigent.2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år.3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det

forløbne år.4. Forelæggelse af det reviderede regnskab.5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne. b. Fra bestyrelsen.6. Valg af: a. En revisor for 1 år. b. En revisorsuppleant for 1 år.7. Eventuelt.

Ledige-, hvilende- og passive medlemmer samt pensioni-ster indkaldes samtidig hermed.Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kredsformanden i hænde senest 2 uger før ge-neralforsamlingens afholdelse, altså den 22. februar 2008, og skal sendes til TK-sekretariatet, Skelagervej 15, Post-boks 162, 9100 AALBORG.Indkomne forslag offentliggøres på Spar Nord Kreds’ hjemmeside den 1. marts 2008.Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via tilmeldings-blanket på kredsens hjemmeside www.sparnordkreds.dk.Ledige og pensionister samt hvilende og passive medlem-mer kan tilmelde sig på telefon 9634 4341 til Jens Juul iTK-sekretariatet eller via e-mail til: [email protected] skal ske senest den 25. februar 2008.Der vil blive arrangeret bustransport som følger, såfremtder opnås tilslutning nok hertil på følgende ruter:

BUS 1. SKAGEN.BUS 2. FREDERIKSHAVN.BUS 3. SÆBY (Superbrugsens p-plads), HJALLERUP,

VODSKOV.BUS 4. HIRTSHALS, HJØRRING, BRØNDERSLEV.BUS 5. AABYBRO, VADUM (Busholdepladsen v./Flyve-

stationen)BUS 6. LØGSTØR, NIBE, FREJLEV.BUS 7. ÅRS, STØVRING, SVENSTRUP (v./dyrlægen på

Hobrovej)BUS 8. HOBRO, HAVERSLEV (v./McDonald’s).BUS 9. HADSUND, TERNDRUP, GISTRUP.

Busserne afgår, hvis andet ikke er opgivet, fra Spar Nord Banks afdelinger i ovennævnte byer og holder kun disse steder for på- og afstigning. Afgangstider for busserne of-fentliggøres på Iintranettet.

Såfremt der ønskes bustransport til generalforsamlingen, skal dette og påstigningssted meddeles i forbindelse med tilmeldingen. Transport fra bankområder uden for Nordjyl-land aftales individuelt.

Med venlig hilsenNyKREDSBestyrelsen

generaLforsamLing i kredsene


Vi er mange bankansatte, som har vores skadesforsikringer i TrygVesta For-

sikring (tidligere Tryg Forsikring). Sædvanligvis er forsikringerne tegnet som

gruppeforsikringer gennem Finansforbundet, der har en samarbejdsaftale

med TrygVesta. Forbundet, der optræder som forsikringsagent, tilbyder en

bred vifte af privatforsikringer i TrygVesta: bilforsikringer, familieforsikrin-

ger, ejendomsforsikringer m.fl.

Forsikringerne er forholdsvis fordelagtige. Men de kunne have været bil-

ligere. Langt billigere. Over forsikringspræmien er vi med til betale til en

meget dyr og fuldstændig overflødig overbygning: Tryg i Danmark smba.

Alle kunder i TrygVesta Forsikring er medlemmer (medejere) af Tryg i

Danmark. Tryg i Danmark, der er et andelsselskab ejet af forsikringstagerne,

er det gamle gensidige forsikringsselskab Tryg. Tryg i Danmark, der siden

2002 havde været eneejer af forsikringskoncernen, valgte i 2005 at dele

ejerskabet til TrygVesta med eksterne investorer. Uden at spørge medlem-

merne, der ejede hele den gældfri butik – solgte Tryg i Danmark 40 procent

af TrygVesta for 6,3 milliarder kroner. Og beholdt pengene – forsikringsta-

gernes penge.

Men det var blot begyndelsen. Tryg i Danmark havde hos de nye aktio-

nærer skabt en udbytteforventning. I 2006 fik de nye aktionærer 891 mil-

lioner kroner i udbytte. Tryg i Danmark, der ikke havde noget at bruge pen-

gene til, fik 1.346 millioner kroner – efter at skattevæsnet havde fået 870

millioner kroner. Lagt sammen beløb de tre tal sig til 3107 millioner kroner

svarende til et tillæg i præmien på hver eneste police på 24,1 procent.

En kreds af forsikringstagere i foreningen Trygsagen har i september

2007 fået fri proces til en sag mod Tryg i Danmark, der kræves opløst,

hvorefter formuen – 28 milliarder kroner – kan udloddes til forsikringsta-

gerne. Med en million medlemmer af Tryg i Danmark taler vi om 28.000

kroner i gennemsnit pr. forsikringstager.

Vores formand – Allan Bang – repræsenterer Finansforbundets medlem-

mer i Tryg i Danmarks repræsentantskab. Jeg vil opfordre Allan Bang til at

virke for en opløsning af Tryg i Danmark, og jeg vil opfordre Finansforbun-

dets medlemmer til at støtte foreningen Trygsagen (www.trygsagen.dk)

med et medlemskab.

Steen E. Knudsen

Sønder Lindbjerg 97, 7400 Herning

læser-BreV

biLLigere forsikringer, Tak

Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag hver tirsdag nyheder om nans-sektoren og Finansforbundet direkte i din mailboks. Tilmeld dig på www. nansforbundet.dk

NYHEDSBREVETFINANS

Unavngivet 5 1 22-01-2008 11:09:07

geNeralforSamliNg i NykredS

NYKREDS afholder generalforsamling lørdag den 12. april 2008, kl. 09.00 på Hotel Koldingfjord.I henhold til vedtægterne kan der blandt de pr. 1. januar 2008 - 60 ledige og hvilende medlemmer vælges 4 delegerede.Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer skal være formanden i hænde senest fredag den 15. februar 2008. Såfremt der indkommer flere end 4 forslag til delege-rede, vil kKredsen foranledige afholdt valg.Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behand-let på mødet, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Med venlig hilsenNyKREDSBestyrelsen

generaLforsamLing i kredsene


finansøkonomerer efTerspurgTe læS Side 58 Modelfoto: Ricky Molloy


Finansøkonom-uddannelsen, som kun har eksisteret siden

2001, har hurtigt udviklet sig til storleverandør af medarbej-

dere til finanssektoren. Hvor ejendomsmæglerbranchen i

2004 og 2005 aftog 35-40 procent af de nyuddannede

finans økonomer, er bankerne nu hovedarbejdsområde for over

43 procent af de færdiguddannede, mens blot 28 procent er

beskæftiget af ejendomsmæglere, viser en opgørelse fra

oktober 2007.

”Ejendomsmæglerbranchen har på mange unge virket mere

sexet og med en hurtig omsætning. Men i den virkelige verden

har flere fundet ud af, at branchen ikke var nær så attraktiv, og

er så søgt over i finanssektoren, som fremstår mere solid”,

vurderer Søren Petersen, uddannelseskonsulent i Finansfor-

bundet.

Opgørelsen af finansøkonomernes beskæftigelse viser, at

over 90 procent af dimittenderne fra juni 2006 i efteråret

2007 var i job, knap syv procent var i gang med videreuddan-

nelse, mens ledigheden var helt nede på en procent. Til sam-

menligning var ledigheden for dimittenderne i 2003 knap 14

procent og næsten 10 procent for dimittenderne i 2005.

Konkurrerer med finanselever For at blive optaget på finansøkonom-uddannelsen skal man

have en studentereksamen eller noget tilsvarende. Uddannel-

sen varer to år, hvoraf det sidste halve år består af praktik i en

virksomhed i tre måneder samt en hovedopgave, som den

studerende også har tre måneder til at skrive. Herefter ansæt-

tes finansøkonomer typisk i en etårig trainee-stilling i en finan-

siel virksomhed.

Det teoretiske niveau er således noget højere end den tra-

ditionelle fireårige finanselevuddannelse, som foregår i en

vekselvirkning mellem praktik og skoleophold.

Jyske Bank er så tilfreds med de finansøkonomer, man har

ansat i trainee-stillinger de senere år, at man ikke længere vil

tage finanselever ind.

”Vi har truffet en beslutning om kun at rekruttere finans-

økonomer fremover. Vores produkter bliver stadig mere kom-

plicerede, og kunderne tilegner sig stadig mere viden blandt

andet via internettet. Det stiller krav om en større teoretisk

viden hos rådgiveren, og det kan finansøkonomerne honorere”,

siger Knud Nørbo, direktør for HR i Jyske Bank.

I 2008 har banken besluttet at tage 52 finansøkonomer

ind. Danske Bank tog 54 finansøkonomer ind sidste år, hvilket

er væsentligt flere end i 2006 og 2005, og de kommende år

planlægger landets største bank at rekruttere endnu flere.

”Finansøkonomerne har mere teoretisk viden end finans-

FinAnsjoB

finansøkonomer er efTerspurgTePå kort tid er finansøkonomerne blevet en af finanssektorens foretrukne medarbejdertyper, når der skal rekrutteres. Over 90 procent af dimittenderne fra juni 2006 er i dag i job, og flere vælger nu at søge ind i bankverdenen, hvor ejendomsmæglerbranchen tidligere var mest attraktiv

Af Carsten Jørgensen [email protected]


PROAKTIV KONSULENT Til finansielt salg

BankInvest er midt i en spændende og eksplosiv vækst, og vi søger nu en ny medarbejder til vores Partner Relations team på fire personer. Afdelingen er ansvarlig for salget af investeringsforeninger, strukturerede pro-dukter og hedgeforeninger via et netværk af lokale og regionale pengeinstitutter fordelt over hele Danmark.

JobbetPersonen vi søger skal være med til at sikre et højt serviceniveau overfor vores samarbejdspartnere. Du bliver ansvarlig for relationen til en gruppe pengeinstitutter, som har hovedsæde placeret rundt omkring i Danmark, og du skal være i stand til at løse opgaver såsom:

▪ Sparring om investeringsidéer med beslutningstageren hos kunden▪ Undervisning af investeringsrådgivere▪ Deltagelse i kundearrangementer

Hvad forventer vi?Du har minimum arbejdet med salg af investeringsprodukter i 5 år og er vant til at håndtere krævende kunder, evt. med det overordnede salgsansvar. Du har formodentlig en finansiel uddannelse som Cand. Merc., HD eller en generel bank-/sparekasseuddannelse.

Du skal være indstillet på at yde en energisk og vedholdende arbejds-indsats, samt være i stand til at håndtere et stort selvstændigt ansvar. Det er vigtigt, at du har et godt overblik, og formår at opbygge og vedligeholde netværk. Endelig skal du fungere som en inspirerende og udadvendt teamplayer.

Hvad kan du forvente?Vi tilbyder dig at blive en del af en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone. Jobbet er alsidigt og hverdagen består af udfordrende opgaver i et positivt og professionelt samarbejdsklima.

Læs mere om os på www.bankinvest.dk, hvorfra du senest d. 15. feb. 2008 kan sende din ansøgning.

www.bankinvest.dk

BankInvest Gruppen er blandt Nordens førende uafhængige forvaltere af investerings-foreninger, venture-fonde samt større private og institutionelle porteføljer.

PartnerRelations_ann 257X105.indd 1 21-01-2008 10:07:46

eleverne og bliver hurtigere selvkørende. Men vi vil også fort-

sat tage finanselever ind”, understreger Knud Simonsen, HR

-specialist i Danske Bank.

”Vi tester de finansøkonomer, som vi tager ind i trainee-

forløb, som om de skal ansættes fast i Danske Bank. Og det

bliver hovedparten af dem også efterfølgende. Men faktisk

har vi kun taget 35 finansøkonomer ind i år, fordi kvaliteten af

dem, vi har testet, ikke vare god nok. Vi ville ellers gerne have

haft 60”, siger Knud Simonsen.

højere uddannelsesniveauDen øgede rekruttering af finansøkonomer på bekostning af

finanselever kan betyde, at man generelt får et højere teore-

tisk vidensniveau i bankerne og realkreditvirksomheder, hvil-

ket mere komplicerede produkter også vil kræve. Men det er

vigtigt at holde sig for øje, at både finanselever og finansøko-

nomer har samme fordele og muligheder for at videreuddanne

sig og komme videre med deres karriere.

En del finansøkonomer vælger i dag at læse HD i finansiel

rådgivning, mens finanseleverne først må tage en akademiud-

dannelse i finansiel rådgivning, før de kan læse HD-uddannel-

sen. Inden længe udbydes der en 3 ½-årig professionsbache-

lor i finans. Men det er en anden historie, som vi vender tilbage

med senere her på siderne. n

fremsTød over for nye finansøkonomerFinansforbundet hjælper de kommende finansøkonomer i gang med deres karriere. Arbejdsmarkedskonsulenterne Steen Jensen, Sanne Theresa Sørensen og Morten Knud-sen Stick besøger således uddannelsesstederne landet over for dels at rådgive de studerende om konkret job-søgning, forud for, at de skal søge i praktik, og dels tale karriere med dem på et mere generelt niveau. Men de ori-enterer også om Finansforbundet og om, hvilke fordele man kan have ud af at være medlem.

”Mange finansøkonomelever kommer direkte fra handels-gymnasiet eller beslægtede uddannelser og har ingen vi-dere erfaring fra arbejdsmarkedet. Her kan vi bidrage med beskrivelse af arbejdspladskulturer i den finansielle sektor, og så giver vi dem gode råd til, hvordan de skal skrive de-res praktikansøgninger og deres CV’er”, siger Steen Jen-sen efter et besøg på Niels Brock i København.


FinAnsjoB

VI SØGER EN INKASSOMEDARBEJDERHar du en finansiel baggrund og erfaring fra et penge- eller realkredit-institut? Og har du arbejdet med inkassosager? Så kan vi tilbyde dig en stilling i Totalkredits kreditafdeling.

ARBEJDSOPGAVERDu bliver en del af et mindre team, og dine arbejdsopgaver er bl.a. at:

• foretage indledende restance- behandling• overdrage fordring til inkasso hos advokat• udarbejde opgørelser til brug for tvangsauktioner• afgive budinstruks• varetage administration af over- tagne ejendomme og videresalg af samme• udarbejde ledelsesrapporteringer.

Ud over de nævnte opgaver vil der være en del andre administrative opgaver.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og pensionsordning.

OM DIG – FAGLIGE KOMPETENCERVi forventer, du har en finansiel baggrund – gerne fra et penge- eller realkreditinstitut, hvor du har arbejdet med inkassosager. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ejen-domshandel og realkredit generelt.

OM DIG – PERSONLIGE KOMPETENCERDu er struktureret, kvalitetsbevidst, omhyggelig og arbejder godt sam-men med andre. Derudover er det vigtigt, at du er positiv og har et godt humør – også når der er travlt.

Vi er en seriøs, men uformel orga-nisation med plads til humor.

SÅDAN GØR DUSend din ansøgning og dit cv mærket 8011 senest den 11. februar 2008 til: [email protected]. Du kan også sende den til Totalkredit, att. Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V. Skriv gerne, hvor du har set annon-cen.

Vær opmærksom på, at Totalkredit holder til i Taastrup på Helgeshøj Allé 53.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Helle Rinaldo på tlf. 44 55 54 12 eller souschef Henrik Jacobsen på tlf. 44 55 54 40.

OM TOTALKREDITTotalkredit formidler realkreditlån til danske boligejere gennem 97 banker, sparekasser og andelskasser. Det betyder, at al rådgivning og långivning sker lokalt i de ca. 1.200 filialer, der ligger over hele landet. Netop det lokale fokus har gjort Totalkredit til de danske boligeje-res foretrukne realkreditinstitut. Du kan læse mere om Totalkredit på www.totalkredit.dk

TK_8011 Inkassomedarbejder 215x1 1 09/01/08 14:14:42

FINANSJOB.DKSÅ BLIVER DU SET

Hvornår har du sidstgjort påmærksom pådig selv?

På www.finansjob.dkfinder din nye ar-bejdsgiver dig, nårder er et ledigt job,der matcher. Du be-høver bare at læggedit cv ind i databa-sen.

Projekt1 21-01-2008 09:50 Side 1

sTigende anTaL medarbejdere i finanssekToren

I 2007 blev der ansat cirka 2.400 flere medarbejdere i finanssektoren,

men ifølge en analyse fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) skal

man ikke forvente, at medarbejderstyrken i 2008 stiger nær så meget.

En såkaldt omnibusundersøgelse blandt FA’s medlemsvirksomheder,

angiver at der i 2008 vil blive brug for 693 flere par hænder, end der var

ansat sidste år. Heraf tegner forsikringsområdet sig for 385.

hver fjerde arbejder hjemme 25 procent af de beskæftigede arbejder enten regelmæssigt eller af og

til hjemme fra deres egen bolig. Det viser den seneste opgørelse fra

Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik for tredje kvartal

2007.

Forholdsvis flere mænd end kvinder arbejder hjemme. 28 pct. af

mændene arbejder enten regelmæssigt eller af og til derhjemme, mens

det samme gælder for 22 pct. af kvinderne.Ser man på aldersfordelin-

gen, viser det sig, at kun 11 pct. af de 15-29-årige arbejder, mens det

er 30 pct. i aldersklasserne 30-54 år og 55-66 år.

E*TRADE Bank A/S er en gebyrfri bank, der tilbyder online handel til lav kurtage direkte på børserne i Danmark, Norge, Sverige, Finland og USA forbåde frie - og pensionsmidler. E*TRADE Bank A/S er medlem af Københavns Fondsbørs og er omfattet af Garantifonden for Indskydere og Investorer.

Har du brug for nye udfordringer? Prøv E*Trade Bank. Vi er en ung og dynamisk bank, som giver store muligheder for personlig udvikling og indflydelse.

E*Trade Bank har brug for en ny medarbejder til vores Backoffice. Vores nuværende team består af 6 personer, i både afvikling og regnskab, der dagligt varetager bankens afvikling af danske og udenlandske værdipapirer. Eftersom banken oplever stor ekspandering i disse tider med stor kundetilgang og mulighed for handel på nye markeder, har vi brug for endnu en medarbejder til vores backoffice team.

Du har et par års erfaring fra lign. arbejdsområde og har et godt kendskab til afvikling af danske og/eller udenlandske værdipapirer. Du er vant til at arbejde med deadlines og trives i et miljø, hvor energiniveauet og humøret er højt. Du behersker engelsk i skrift og tale.

Dine opgaver:• Afvikling af værdipapirer• Daglig afstemning af konti• Kontakt til danske - og udenlandske modparter• Overførsel / modtagelse af værdipapirer til / fra andre banker• Ind- og udbetalinger• Corporate actions• Besvarelse af kundeforespørgelser• Deltagelse i diverse backoffice projekter

Du er en kvalitetsbevist medarbejder, der arbejder struktureret og omhyggeligt. Du har et højt energiniveau og er god til at tage initiativ og se nye muligheder. Du udviser engagement i dit arbejde og trives i en verden med mange bolde i luften. Du følger ting til dørs og motiveres gerne af nye tiltag og udfordringer.

E*Trade Bank tilbyder attraktiv løn med en god pensionsordning, forsikringer og diverse personalegoder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til E*Trade Banks Head of Backoffice Lotte Hedman på tlf.: 3338 4536. Hvis du vil vide mere om E*Trade Bank, kan du gå ind på vores hjemmeside: www.etrade.dk

Er du interesseret i stillingen, bedes du venligst sende dit CV og ansøgning til HR Konsulent Malene Lindenmayer: [email protected] eller til E*Trade Bank, Strandvejen 102B, 2900 Hellerup, Att.: Malene Lindenmayer. Ansøgningsfrist er den 3. marts 2008.

til E*TRADE Bank A/SBackoffice Medarbejder

Annonce til Finans.pdf 21-01-2008 12:03:46

Algade 14 · 4000 Roskilde · Tlf. 46 34 84 00

Roskilde Bank er kendt som en arbejdsplads der giver råderum til den enkelte medarbejder. Vores filosofi er at skabe større arbejdsglæde og bedre resultater ved at stimulere den enkelte medarbejders styrker. Det præger vores virksomhedskultur, vores interne arbejdsdeling og vores dialog med kunderne.

Det er denne filosofi kunden mærker som en tydelig forskel til andre pengeinstitutter, og som i 2007 fik Berlingske Nyhedsmagasin og Great Place to Work Institute til at give Roskilde Bank pladsen som Danmarks 8. bedste arbejdsplads - i en undersøgelse hvor mere end 90 % af bankens medar-bejdere gav deres ærlige mening til kende.

Roskilde Bank har haft en stærk vækst i indtjening og forret-ningsomfang de seneste år, og ca. halvdelen af vores med-arbejdere er ansat inden for de sidste fire år. Det betyder at vi har en erfaringspulje fra hele sektoren som vi trækker på i den fortsatte udvikling af banken.

Lige nu søger vi en række medarbejdere der vil dele deres fremtid med os og vores kunder. Måske er Roskilde Bank svaret på de muligheder og udfordringer du har behov for i næste fase af din karriere.

S Æ T D I N E P E N G E P Å L I V E T !

Råderum og plads til udfoldelse

” Her har man indflydelse på sin egen hverdag, sin egen situation. Det smitter vel også. Det må da være svært at gå rundt og være sur i denne her bank.” Ansat i Roskilde Bank

Vi søger:

Erhvervskonsulenter til: Team HelsingørTeam SolrødTeam HillerødTeam LyngbyTeam FrederikssundTeam Solrød

Erhvervskundemedarbejdere til:Team Glostrup

Kunderådgivere til: Team HelsingørTeam Frederikssund

Andre ledige job:KreditkonsulentAktierådgivereFilialdirektørKonsulent til finansielle instrumenterStudiejob i Team Risikostyring

Selvom du ikke lige ser en stilling som du kunne tænke dig, så send os alligevel en uopfordret ansøgning hvis vi har vakt din nysgerrighed og interesse. Her står verden ikke stille.

Handlekraft?Send en ansøgning vedlagt CV til Roskilde Bank, Team HR,Algade 14, 4000 Roskilde eller på e-mail [email protected].

Hvis du vil vide mere om stillingerne eller om det at være medarbejder i Roskilde Bank, er du velkommen til at ringe til vores HR-partnere Jeanette Sjøgren på 46 34 43 26 eller Thomas Arnbjerg på 46 34 48 10.

Læs mere om de enkelte stillinger på job.roskildebank.dk.

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning i 2006 på DKK 36,6 mia. (ca. EUR 4,9 mia. eller USD 6,4 mia.). Antallet af medarbejdere er ca. 4.500.

www.dongenergy.com/job

Bliv en del af Danmarks bedste finansafdeling, som bl.a. har vundet priserne

”Corporate Bond of the Year” (Financial News) og ”Best new Borrower in

2005” (Euroweek).

I Group Treasury & Risk Management og Group Risk Controlling er vi i alt

20 medarbejdere med ansvar for styring af DONG Energy’s overordnede fi-

nansielle forhold. Herunder låntagning, likviditetsstyring, styring og rådgiv-

ning af finansielle risici, kreditstyring, handel med finansielle instrumenter,

risikorapportering og forsikringsforhold.

Så vores kompetencer rækker vidt, men vi vil gerne lidt mere: En børs-

notering og en ambitiøs international strategi gør fra 2008 vores finansielle

opgaver endnu mere spændende.

Er du interesseret, så har vi p.t. følgende stillinger ledige:

Group Risk Consultant

Vær med til at sikre at koncernens finansielle og relaterede operationelle

risici er identificerede, målt og styret hensigtsmæssigt og bidrag til at

støtte og rådgive koncernens funktioner om den videre udvikling af risiko-

styringen.

Risk Manager/finansmedarbejder

Du arbejder med finansiel risikostyring på koncernniveau, daglig styring af

valuta- og renterisici, risikorapportering og medvirker til optimalt brug af

koncernens finansstyringssystem.

Cash Manager

Foruden daglig likviditetsstyring udarbejder Front Office valutastrategier

og handler koncernens valuta- og renterisici. Har du handelstalent og kan

analysere de finansielle markeder?

Kreditanalytiker

Har du lyst til at udvikle og implementere koncernens kreditpolitik og

udføre kreditanalyser af samarbejdspartnere, kunder og leverandører? Vi

benytter metoder kendt fra den finansielle sektor og har store ambitioner på

området.

Funding Manager

Du bliver omdrejningspunkt, når vi skal analysere nye funding muligheder,

optage nye lån, vedligeholde eksisterende lånearrangementer og sikre

optimal kapitalstruktur i koncernen.

Studentermedhjælper

Kickstart din karriere og hjælp os med at opdatere vores kreditrisikomodel,

udarbejde månedsrapporter og assistere ved analyser og beregninger.

Kig ind på dongenergy.com/job og læs mere.

INVESTÉR DINE KOMPETENCER I EN PRISVINDENDE FINANSAFDELING

Har du fået lysttil Grønland?Har du fået lysttil Grønland?

Såfremt du går og overvejer luftforandring i

hverdagen, var det måske en idé at tilbyde dig

selv og familien nogle fantastiske oplevelser i en

unik natur.

Udfyld og fremsend nedenstående interesse-

kort, og du vil få information om, hvad vi i

GrønlandsBANKEN kan tilbyde lige præcis dig og

din familie.

Du er også velkommen til at kontakte Thomas

Nicolajsen pr. e--mail: [email protected] eller søge

yderligere information om GrønlandsBANKEN på

www.banken.gl.

Blandt de modtagne interessekort/hen-

vendelser, trækker vi lod om 5 bøger af den

verdensberømte fotograf Ivars Silis ”Min Hvide

verden”.

Alle modtagne interessekort/henvendelser

vil blive behandlet med fuld diskretion og er

selvfølgelig fuldstændig uforpligtende.

Du har nu mulighed for at få konkreteoplysninger om mulighederne for at tage arbejde i Grønland og bo der en årrække.

Udfyld interessekort her eller

brug www.interessekort.gl

Jeg ønsker oplysninger om arbejde

inden for følgende område:

Erhverv Privat Stab

Navn

Adresse

E-mail

Telefon

Porto

Til:

Postboks 1033

3900 Nuuk

Klip

ww

w.bu

reau

fryd

ensb

erg.

dk

24582 GLB interessekort 230x297.1 1 14/12/06 13:51:28

E*TRADE Bank A/S er en gebyrfri bank, der tilbyder online handel til lav kurtage direkte på børserne i Danmark, Norge, Sverige, Finland og USA forbåde frie - og pensionsmidler. E*TRADE Bank A/S er medlem af Københavns Fondsbørs og er omfattet af Garantifonden for Indskydere og Investorer.

Har du brug for nye udfordringer? Prøv E*Trade Bank. Vi er en ung og dynamisk bank, som giver store muligheder for personlig udvikling og indflydelse.

E*Trade Bank har brug for en ny administrativ medarbejder til at indgå i vores pensionsteam, der servicerer og rådgiver bankens potentielle og nuværende kunder i pensionsanliggender. Flere og flere kunder ønsker selv at investere deres pensionsmidler i værdipapirer, og derfor er udviklingen af pensionsområdet hos E*Trade Bank en spændende udfordring, der skaber nye muligheder.

Du har en finansiel uddannelse, helst med erfaring fra et pengeinstitut, og har et godt kendskab til pensionsområdet både administrativt og produktmæssigt. Din baggrund er sikkert som pensions-/ bank rådgiver, hvor du gerne tager dig af de administrative opgaver.

Dine opgaver:• Servicering og rådgivning af potentielle og nuværende pensionskunder• Oprettelse af nye pensionsordninger• Opgørelse og overførsel af pensionsordninger• Modtagelse af pensionsordninger fra andre penge- og pensionsinstitutter• Rateudbetalinger• Beregning af PAL skat mv.• Videre udvikling af pensionsområdet

Du er en kvalitetsbevist medarbejder, der arbejder struktureret og omhyggeligt. Du har et højt energiniveau og er god til at tage initiativ og se nye muligheder. Du udviser engagement i dit arbejde og trives i en verden med mange bolde i luften. Du følger ting til dørs og motiveres gerne af nye tiltag og udfordringer.

E*Trade Bank tilbyder attraktiv løn med en god pensionsordning, forsikringer og diverse personalegoder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til E*Trade Banks Head of Pension Kirsten Rosenhagen på tlf.: 3338 4521. Hvis du vil vide mere om E*Trade Bank, kan du gå ind på vores hjemmeside: www.etrade.dk

Er du interesseret i stillingen, bedes du venligst sende dit CV og ansøgning til HR Konsulent Malene Lindenmayer: [email protected] eller til E*Trade Bank, Strandvejen 102B, 2900 Hellerup, Att.: Malene Lindenmayer. Ansøgningsfrist er den 15. februar 2008.

til E*TRADE Bank A/SAdministrativ Pensionsrådgiver

Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – i æsker, der inspirerer og knytter bånd til kunderne.

Mellem afdelingerne er der også stærke bånd. Du bliver del af et stærkt netværk af afdelinger, der giver dig både faglig inspiration, personlig udvikling og helt nye karrieremuligheder.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele.

Lige nu søger vi rådgivere, der er klar til at pakke ud i Jyske Bank.

• Erhvervsrådgivere til fx København, Charlottenlund, Hillerød, Nyborg, Randers, Esbjerg, Grenaa, Århus

• Investeringsrådgivere til fx Bræd- strup, Holstebro, Aalborg, Silkeborg • Bankrådgivere til fx København, Lyngby, Ordrup, Frederikshavn, Aabenraa, Kjellerup, Odder

Tjek jyskebank.dk/jobSe de mange muligheder på jyskebank.dk/job. Søg gerne uopfordret – der kommer hele tiden flere spændende job til.

Du behøver ikke pakke noget ind ...

Finans_nr_2_du_behøver.indd 1 22-01-2008 08:38:38

7440_FSP_Finans_230x242.indd 1 22/01/08 14:38:48

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Documents

Magasinet Finans nr. 2/2008