Magasinet Hjemløs april 2011

HjemløsJuni • 2/2011

Det gode (arbejds)livEt arbejdsmarked for de mest udsatte?Socialøkonomiske kokke og biavlereFrisør med mikrolån

Beskæftigelse for socialt udsatte mennesker har ’traditionelt’ hørt under Socialministeriet. Da den nuværenderegering overtog ministerierne i 2001, blev der oprettet et stærkt beskæftigelsesministerium, som overtog enstor del af Socialministeriets ressortområde. Den forandring har haft stor betydning. I Missionen blandtHjemløse oplever vi, at beskæftigelsespolitikken langt hen ad vejen definerer og dominerer den sociale indsatsfor de mennesker, vi arbejder med.

Derfor er temaet for dette nummer af Hjemløs beskæftigelse – eller det gode (arbejds)liv. Vi bliver ofte måltmest ud fra den værdi, vi har på arbejdsmarkedet. Først derefter kommer værdien af det, vi bidrager medsom mennesker i vores sociale og private relationer. Men det gode liv skal ikke kun defineres som et arbejdsliv.Der er behov for i højere grad at tænke i andre baner end den smalle ’normalitetsvej’, der er fremherskendeinden for beskæftigelse i dag. De mange krav og regler, der skal motivere folk til at få et arbejde, passer ikketil mennesker, der har mange andre og tungtvejende problemer end arbejdsløshed. Fx psykiske problemer,misbrug eller hjemløshed. De mennesker skal arbejdsmarkedet også kunne rumme. Og der skal gerne væreen økonomisk gulerod for dem.

En stor barriere for at komme i arbejde er gæld. Mange socialt udsatte har så stor gæld, at det slet ikke kanbetale sig at arbejde, fordi gælden til det offentlige vil blive modregnet i lønnen. Et storstilet forsøgsprojektom at eftergive gælden til håbløst forgældede langvarige kontanthjælpsmodtagere er slået fejl og har ikkeværet den håndsrækning til de udsatte borgere, som det var tiltænkt. 98 af de 100 mio. kr., der var afsat tilordningen, er sendt tilbage i statskassen. Heldigvis ser det ud til, at nye regler gør det muligt for SKAT selvat afskrive den håbløse gæld.

Rigtig mange af dem, vi møder i Missio-nen blandt Hjemløse, vil gerne arbejde,men det skal være under hensyntagen tilden enkeltes livssituation. Som udsat kanman sagtens være ansat, men det kræver,at beskæftigelsesindsatsen tænkes sammenmed den sociale indsats i langt højere grad,end det sker i dag. De gode eksempler fin-des heldigvis. Fx i form af socialøkonomi-ske virksomheder og muligheden for atblive selvstændig med støtte og mikrolån.Læs mere om det inde i bladet.

I år er der Folketingsvalg igen. Når de nye resortområder og ministerier skal fordeles, kan jeg kun ønske, atbeskæftigelsesindsatsen for de svageste borgere kommer tilbage til rette sted; nemlig Socialministeriet. Deter nødvendigt at tænke i helheder for de borgere, hvor beskæftigelse og arbejde kan være langt ude i fremtiden.I Missionen blandt Hjemløse er vi helt på det rene med, at fodfæste på arbejdsmarkedet også giver fodfæstei livet. Dét skal være incitamentet for at fremme beskæftigelse blandt socialt udsatte mennesker.

Hjemløs21. årg. nr. 2, 2011

Missionen blandt Hjemløse

SekretariatetGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Redaktion:Mia Sørup (ansvar)Karen Pedersen

Forsidefoto:Holger Henriksen

Layout og tryk:Grefta Tryk

Oplag: 3.800

ISSN: 1903-2803

Hjemløs udkommer 4 gange om året

Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet.For adresseændring kontakt venligstdet lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejdeblandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stilledemennesker.

Fodfæste i livet

Af Mia SørupsekretariatslederMissionen blandt Hjemløse

” Som udsat kan man sagtens være ansat, men det kræver, at beskæftigelsesindsatsen tænkessammen med den sociale indsats i langt højere grad, end det sker i dag.

Foto: Jakob Boserup

3Hjemløs nr. 2 2011

lukkende fordi det er lavet af døve kokke, fortæller Henrik Riber,som er en af de to initiativtagere til Allehånde.

Stor anerkendelsePå hylden i det lille kontor ved siden af køkkenet står det skreveti glas, ramme og bronze, at Allehånde Køkken kan noget heltspecielt. Her står DH jubilæumspris side om side med FDB’sÅrspris og Netværksprisen. Den sidste blev givet med begrun-delsen: ”Hos Allehånde Køkken har man valgt at fokusere påmedarbejdere med hørehandicap ud fra den politik, at det ermedarbejdernes evner og viljer, der baner vejen til kokkefaget –og ikke et spørgsmål om, hvorvidt personen kan høre eller ej.”

- Vores tankegang er: Er det svært, er det udfordrende. Derforer Allehånde Køkken ikke et overbeskyttende miljø, hvor alle skalkunne tegnsprog, for sådan er det ikke i et rigtigt køkken. Menvi er bevidste om, at vi har en anderledes kultur, og derfor talervi om de fordomme, der kan være døve og hørende imellem, for-klarer Henrik Riber, mens tolken Carina dukker op.

Af Maren Urban Swart • Foto: Holger Henriksen

Påskeferien har så småt lagt sig over København, men i køkkenet,hvor der engang blev lavet mad til de indlagte på hospital SanktJosef, bliver der snittet, braseret og anrettet fade til de virksom-heder, der endnu ikke holder ferielukket. I det gamle hospitals-køkken bliver hænderne ikke kun brugt til at arbejde med, mener også i fuld sving, når der skal kommunikeres, for over halv-delen af medarbejderne er døve.

Og sådan har det været, siden den socialøkonomiske virksom-hed Allehånde Køkken tændte for blusset i august 2008. Alle-hånde Køkken får ikke tilskud til løn, men er med på lige vilkåri forhold til alle andre virksomheder.

- Vi vil gerne sælge et positivt produkt på markedsvilkår, vikøber ordentlige råvarer og laver maden selv. Vores plus er såvores medarbejdergrundlag. Når man vil slå igennem, handlerdet om at levere produktet, for der er ingen, der køber det, ude-

Hænder til atsnitte og tale med

Krydderiet allehånde har sit navn fra oplevelsen af den kombinerede smag af nelliker, peber, kanel ogmuskat. Og kombination er netop kodeordet i Allehånde Køkken, der både har hørende og døve ansatte.Her er mad, tegnsprog og synlighed for en minoritet ingredienserne i det daglige arbejde.

4 Hjemløs nr. 2 2011

Tolk og tålmodighedFor at gøre kommunikationen mellem de hørende medarbejdereog de døve kokke og chauffører i køkkenet så almindelig sommulig får Allehånde Køkken til møderne klokken 7 og 10 og vedfrokost besøg af en tolk, som tolker alt fra dagens program ogmenu til smalltalk over frokosten.

- Jeg har været forskellige steder, hvor det var en rent hørendearbejdsplads, og jeg kan mærke stor forskel. Her er der mere tål-modighed og tid til forklaring og opsamling på møderne, hvorvi kan spørge om alt. Andre steder kommer der ikke en tolk, for-tæller Magnus, der om ti måneder kan kalde sig selv for kok. Han påpeger, at forudsætningen for, at man som døv får nogetud af at være i Allehånde Køkken, er, at man tør tage udfordrin-gen op og er åben.

- Det handler meget om en selv. Hvis man er initiativrig ogprøver at forstå og stiller de rigtige spørgsmål, så bliver det nem-mere, end hvis man bare lader som om, man forstår, siger Mag-nus.

Hans kollega Steen supplerer:- Det handler om at være målrettet. Vi skal være færdige med

vores uddannelse, og samtidig er det en virksomhed, der skal løberundt. Det giver en fornemmelse af, hvordan det er at være udepå arbejdsmarkedet og arbejde blandt hørende, forklarer Steen,

der tidligere bl.a. har arbejdet som pædagog for handicappedeog lavet tv.

Allehånde Køkken håber, at de i fremtiden kan få endnu fleredøve til at trække i forklæde og svinge kniven både i det gamlehospitalskøkken og på en ny cafe ved Amager Strandpark.

Allehånde Køkken

Allehånde Køkken er startet af Simon Shear og HenrikRiber. Her arbejder to hørende kokke, og i maj kommeren ekstra til. Desuden er der to døve kokkeelever, og snartstarter to nye sammen med en praktikant. Den sidste delaf medarbejderstaben er to døve chauffører.

Køkkenet laver frokostordninger til virksomheder og madtil møder, fester, konferencer mv.

Læs mere på www.allehaande.dk

Og så er der snart serveret!

Tolken kommer hver formiddagog tolker både menu og smalltalk.

Køkkenets p.t. eneste

kvindelige kok, Daniela.Magnus' fremtidsplan er at blive selvstændig.

Steen er voksenlærling

- og også ivrig kok derhjemme.


året efter. Har de ikke det, er der fare for, at de vil blive betragtetsom useriøse, og endnu værre at de slet ikke kommer i gang, for-klarer Jon Krog.

BRF Kredit som affyringsrampeIfølge direktøren er der et kæmpe potentiale i de socialøkonomi-ske virksomheder, og der skal i endnu højere grad sættes fokuspå, hvordan de kan levere ydelser og produkter til almindeligevirksomheder, der samtidig skal være bedre til at lægge arbejdetud.

- Jeg har inviteret socialminister Benedikte Kiær ud til BRFKredit. I dialog med et lokalt beskæftigelsestilbud startede demed at ansætte nogle handicappede til at stå for en del af rengø-ringen. Det blev platform for at etablere en socialøkonomiskvirksomhed uden for rammerne af BRF. I dag står virksomhedenfor al rengøring i BRF Kredit og passer udenomsarealerne. Deter et eksempel på, at en etableret virksomhed bruger sig selv somaffyringsrampe for en socialøkonomisk virksomhed, der om-vendt gennem samarbejdet bliver bygget op, så de også kan søgeandre kunder og derved sikre deres bæredygtighed på længeresigt, forklarer Jon Krog.

Kræver penge og opbakning Skal væksten fortsætte, skal der endnu mere økonomisk opbak-ning til fra politisk side, fordi der skal offentlige tilskud til devirksomheder, hvor de ansatte har reduceret arbejdsevne og der-for ikke kan arbejde fuld tid, men skal have en løn som alleandre.

- Politikerne er enige om, at der er et potentiale i de socialøko-nomiske virksomheder, men der er til tider langt fra de politiskeskåltaler til konkrete initiativer. Der er behov for, at man aktivtstøtter op om udvikling og projekter knyttet til socialøkonomi,ellers får vi som samfund aldrig udnyttet det kæmpe potentialevi har, konkluderer direktøren for Center for Socialøkonomi.

Socialøkonomiske virksomheder

Socialøkonomiske virksomheder har et særligt idegrund-lag. De er kendetegnet ved, at de:

• har et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål• sælger ydelser og/eller produkter• geninvesterer i virksomheden og formålet• er organisatorisk uafhængige af den offentlige sektor.

Kilde: www.socialokonomi.dk

Af Maren Urban Swart

Socialøkonomiske virksomheder er langtfra en ny opfindelse.Når Emil fra Lønneberg tager ned til fattighjemmet med mad,er han faktisk på besøg på en socialøkonomisk virksomhed. Ogde danske højskoler, der har mere end 100 år på bagen, falderogså ind under den kategori.

Den slags virksomheder har altså eksisteret længe, men førstinden for de sidste fem-seks år har de fået betegnelsen ”social-økonomisk” hæftet på sig. Hvor mange af disse virksomhederder er i Danmark, er der ikke præcise tal på.

- Vi har 400 socialøkonomiske virksomheder i vores netværk,men der er ingen tvivl om, at der er mange, mange flere, fortællerJon Krog, direktør i Center for Socialøkonomi.

Center for Socialøkonomi yder bl.a. gratis rådgivning til iværk-sættere, der gerne vil starte en socialøkonomisk virksomhed. Ken-detegnende for virksomhederne er bl.a., at de har et socialt,sundheds- og eller miljømæssigt formål, og at de geninvestereret eventuelt overskud i virksomheden og formålet.

Nogle af virksomhederne har et socialt formål, der både rækkeruden for virksomheden og handler om at få socialt udsatte i ar-bejde.

- Et glimrende eksempel på det er Baisikeli, der sender brugtedanske kvalitetscykler til Afrika for at forbedre vilkårene for men-nesker i Tanzania og Sierra Leone. For at finansiere det, sættescyklerne først i stand og udlejes i to år i Danmark. Også her ervirksomheden åben over for at kunne beskæftige personer, derpå den ene eller anden måde har været i periferien af arbejdsmar-kedet. fortæller Jon Krog.

Mere end filantropiAt der er sket en vækst i de socialøkonomiske virksomheder i desenere år ser Jon Krog som et udtryk for, at de danske iværksæt-tere har fået øjnene op for, at der er et uudnyttet potentiale –samtidig med, at mange har en social indignation. Men for atvirksomhederne skal blive en succes, kræver det mere end ønsketom at gøre en forskel.

- Det vigtige for de socialøkonomiske virksomheder er, at deligesom alle andre virksomheder er bæredygtige og laver en for-retningsplan, der viser, at de mindst har en plan om at eksistere

Socialøkonomi i vækstSocialøkonomiske virksomheder har for alvor fået vind i sejlene i de seneste år. Ifølge direktør for Centerfor Socialøkonomi, Jon Krog, er der fortsat gode muligheder for vækst. Men det kræver, at politikere ogvirksomheder støtter op om projekterne.

” Når Emil fra Lønneberg tager ned til fattighjemmet med mad, er han faktisk på besøg på en socialøkonomisk virksomhed.


Også for hjemløse …Flere socialøkonomiske virksomheder rekrutterer deres medarbejdere blandt hjemløse og socialt udsattemennesker. Mød en lille håndfuld af dem her.

Af Karen Pedersen

Sum, sum, sum– lille bi omkring…

Det summer af liv på Aktivitetscenter Sundholm på Amager. Her

er tidligere misbrugere og hjemløse ved at uddanne sig som biavlere.

Den socialøkonomiske virksomhed Bybi har importeret flere mil-

lioner bier til hovedstaden fra Lolland. Bierne skal hjælpe med at

holde hovedstadens grønne oaser, og de skal lave honning ud af den

nektar, som de vil samle i byboernes altankasser, rundkørsler og

grønne anlæg.- Biavl er en rigtig god mulighed for at beskæftige folk, der har

levet på kanten af samfundet. Det kræver hverken uddannelse,

danskkundskaber eller andre formelle kvalifikationer, forklarer cen-

terleder Bo Nielsen fra Aktivitetscenter Sundholm.

Biavlerne forventer at høste den første honning midt i juni.

Læs mere på www.bybi.dkFoto: Oliver Maxwell

Støøøøt de hjemløse… … køb Hus Forbi. Hjemløseavisen Hus Forbi har efterhånden 15år på bagen. I dag er sælgerne med de gule Hus Forbi-tasker en fastdel af gadebilledet i København. De ca. 500 sælgere har hver deresegen lille forretning. De køber avisen for 12 kr. på faste salgssteder– og sælger den videre for 20 kr. på gaden. Her er det Hus Forbi-sælgeren Karin, der får sig en snak med en kunde.Læs mere på www.husforbi.dk

København med andre øjne

De fleste kender Amalienborg, Tivoli og Den lille havfrue, men København

gemmer på meget andet end det. Projekt Poverty Walks vender den traditio-

nelle byvandring på hovedet og giver ordet til gadens folk.

Fem tidligere hjemløse byguider giver københavnere og turister et unikt ind-

blik i hjemløses vilkår på guidede ture i forskellige dele af hovedstad

en.

Poverty Walks er netop flyttet til Amager og blevet en del af Sundholms

Socialøkonomiske Virksomheder (SØV). Det er et nyt initiativ, der skal hjælpe

brugere af de københavnske væresteder, herberger og natcaféer til at etablere

sig som helt eller delvist selverhvervende.

Læs mere om Poverty Walks på www.projektudenfor.dk

I Hjemløs nr. 3, september 2010 bragte vi en reportage fra en byvandring

med guiden Frederik. Foto: Holger Henriksen

Foto: Holger Henriksen


Af Thomas Hye-Knudsen

Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest penge på atholde arbejdsstyrken i form. Den såkaldte flexicurity-model, sombl.a. har gjort det nemt for virksomheder at hyre og fyre medar-bejdere uden at efterlade folk i dyb armod, er misundt af mange.Som nation har vi generelt klaret os godt med et fleksibelt, pro-duktivt og omstillingsparat arbejdsmarked med veluddannedemedarbejdere og et stort socialt arsenal af velfærdsrettigheder, hvisnoget skulle gå galt: a-kasser, kontanthjælp og sygedagpenge,arbejdsmarkeds- og folkepension og gratis uddannelse og barselfor ikke at nævne et kollektivt finansieret sundhedsvæsen. Måskekunne man også nå at nævne efterlønnen, selvom dens dage mu-ligvis er talte.

Halvdelen på offentlig ydelseHalvdelen af den voksne befolkning er på en eller anden form forskattebetalt ydelse, og med udsigt til, at flere forlader arbejdsmar-kedet, end der kommer til, er det vanskeligt at forestille sig, hvor-dan vi fortsat skal opretholde ideen om velfærdsstaten. Og dermedogså, hvordan der skal blive råd til at hjælpe de svageste.

Politisk er der bred enighed om, at offentlig forsørgelse skaberstor risiko for passivitet og klientgørelse. Den gængse opfattelseer, at når et menneske får en offentlig ydelse, mister det evnen tilat være selvhjulpen og synker ned i passivitet og afhængighed. Der-for skal man kræve noget til gengæld. Modtagere af offentlige ydel-ser skal aktiveres, både for at styrke deres evne til at klare sig selv,og for at dem, som egentlig godt kan selv, kommer tilbage i ordi-nær beskæftigelse.

Den optik har været gældende siden starten af 90'erne, hvor be-

Foto: C

amilla Stephan/Polfotov

Intet arbejdsmarkedfor de mest udsatte

Hvad skal man skrive på cv'et, når man mangler kvalifikationer og arbejdserfaring, har dårligt fysisk ogpsykisk helbred, misbrug, gæld og begrænset netværk? Måske skal man slet ikke gøre forsøget, for derer ikke udsigt til arbejdsmarkedet for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Milliardinvesteringer i opkvalificerings- og aktiveringskurser har ingen jobeffekt.


skæftigelsespolitikken gradvist har sneget sig ind i socialpolitikken.Mens man tidligere havde stort fokus på at forsøge at løse og be-handle de udsattes sociale problemer med en etisk omsorgstilgangi de sociale indsatser, er tendensen, at man i dag først og fremmestsøger at løse dem med forskellige former for aktive beskæftigelses-indsatser. Sat lidt på spidsen kan man hævde, at de sociale proble-mer i dag primært skal identificeres og løses af jobcentrene, hvorman kan blive ’behandlet’ for problemet ledighed.

Flere reform-udspilI 2003 kom den nuværende regerings første beskæftigelses-udspil”Flere i arbejde”. Grundideerne i politikken trækker tråde fra90'erne, men fokus var i højere grad rettet på den direkte vej tilbeskæftigelse og mindre på aktiveringsforløb og uddannelse somveje, der på sigt skulle føre til almindeligt arbejde. Målgruppenfor indsatsen var alle arbejdsløse, uanset om de var på dagpengeeller kontanthjælp.

I 2006 var turen kommet til de mest udsatte kontanthjælps-modtagere. Og budskabet var også her meget optimistisk. ”Nychance til alle” lød parolen. Den var møntet på kontanthjælps-modtagere, som ikke var kommet op til overfladen i den tidligerekampagne. Nu blev en stor del af dem gravet frem af de kommu-nale sagsbunker, og fokus var på beskæftigelse af svage grupper afledige. Kommunerne genoptog sager med personer, der havde fået

kontanthjælp i 12 måneder uden at have deltaget i aktive foran-staltninger, for at se, om der nu kunne findes en vej beskæftigelse.Ideelt set skulle kommunerne finde frem til personer, som direktekunne komme i arbejde, men der var også muligheder for at brugeforskellige beskæftigelsesrettede aktiverings- og uddannelsesfor-løb.

I kølvandet blev der indført muligheder for sanktioner, hvis bor-geren ikke tog imod tilbud. Det var også her, der blev indført loftover kontanthjælpen og den særlige 300-timersregel (nu 450-timersregel, red.) møntet på ægtepar, hvor begge er på kontant-hjælp. Reglen betyder, at hver især skal præstere mindst 450 timersordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste to åt for at bevareretten til at modtage kontanthjælp. Hvis de ikke opfylder det krav,mister de den ene kontanthjælp. Fra juli i år vil reglen også gældeægtepar, hvor den ene har almindeligt arbejde.

For 10 mia. kroner nyttesløs aktivering Den målrettede beskæftigelsesindsats over for de svageste kontant-hjælpsmodtagere har været ambitiøs, og staten har siden 2006 in-vesteret knap 10 mia. kr. i projektet. Har det hjulpet? Det er sværtfinde positive svar på det spørgsmål.

Rigsrevisionen, hvis seks medlemmer repræsenterer Folketingetspartier, er i ikke i tvivl. Det kunne man læse i stort set samtligelandets aviser i efteråret, hvor effekten af indsatsen på opfordringaf revisorerne var blevet kulegravet af AKF, Anvendt KommunalForskning.”10 mia. kr. spildt på aktivering”, lød overskriften i me-dierne. Og af rapportens konklusioner fremgår, at: ”Ingen af for-anstaltningerne formåede at mindske deltagernes afhængighed afoffentlig forsørgelse på det mellemlange sigt (op til tre år). Hellerikke den virksomhedsrettede del af indsatsen, der ellers i tidligerestudier har vist positive effekter, bringer de svage kontanthjælps-modtagere tættere på selvforsørgelse.”

Undersøgelsen, der er den mest omfattende af sin art, omfatter604.000 danskere, der fra midten af 2004 til august 2008 var udenarbejde og i kontakt med en sagsbehandler. Den bekræfter en an-tagelse, som tidligere studier også har påvist. Forskerne konklude-

Foto: P

eter Hove Olesen/Polfoto

” Sat lidt på spidsen kunne manhævde, at de sociale problemer i dag primært skal identificeres og løses af jobcentrene, hvor man kan blive ’behandlet’ for problemet ledighed.

Siden 2006 har staten inve-steret knap 10 mia. kr. i akti-vering for de svageste kontant-hjælpsmodtagere. Men det harikke bragt dem tættere på ar-bejdsmarkedet, viser en rap-port bestilt af Rigsrevisionen.


rer sammenfattende: ”Faktisk dokumenterer de fleste studier, atder ikke finder nogen nævneværdig opkvalificering sted i forbin-delse med denne form for indsatser, der bringer deltagerne tætterepå arbejdsmarked efter endt deltagelse.”

Effekt for de bedste af de dårligsteDen mere radikale og aktive beskæftigelsesindsats har betydet, atflere såkaldt arbejdsmarkedsparate er kommet i arbejde – noglepå normale vilkår, mens andre har fået adgang via forskellige løn-tilskudsjob, hvor fleksjob topper hitlisten.

Fleksjob er møntet på mennesker med en begrænset arbejds-evne, men som via statslige og kommunale tilskud får overens-komstmæssig løn, så de kan opretholde en almindelig levefod.

Da ordningen blev indført, regnede man med, at 10.000 ledigeville blive omfattet af den. I dag er ca. 50.000 i fleksjob, mensgodt 20.000 er godkendt og blot venter på, at en arbejdsgiver mel-der sig.

For de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere, som slås medandre og mere komplekse sociale problemer end ’bare’ arbejdsløs-hed, ser det imidlertid ikke for godt ud. Hvis man alene ser på denøgne tal, var der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd117.000 på kontanthjælp i oktober 2010. Langt de fleste af dem– nemlig 80.000 – er ikke ’rigtigt’ arbejdsløse. De tæller ikke medi arbejdsstyrken, fordi de ikke er arbejdsmarkedsparate som følgeaf, at de har andre problemer end bare ledighed. En stor del hørertil i gruppen af socialt udsatte, som ikke har fået udbytte af demange arbejdsmarkedspolitiske initiativer.

Ingen økonomisk gevinst ved arbejde”Det skal kunne betale sig at arbejde”, har været regeringens ’man-tra’. Men indsatsen for at få folk i arbejde er altså ikke lykkedes.Til gengæld har de stramninger, der er fulgt med den aktive be-skæftigelses- og socialpolitik, haft utilsigtede, men dokumenterede,effekter i form af øget ulighed og fattigdom. Især loftet over kon-tanthjælpen, indførelsen af starthjælpen og ikke mindst450-timersreglen er skyld i det.

Et af de områder, som specielt har været i fokus for de mest so-cialt udsatte, er de stramme modregningsregler i kontanthjælpen.Som reglerne er i dag, bliver der næsten modregnet krone til kronei hjælpen, hvis man har selv en lille indtægt. Samtidig kan der skefradrag i boligsikring og andre sociale ydelser, som yderligere virkerdemotiverende for den jobsøgende.

Rådet for Socialt Udsatte har i flere år påpeget, at menneskerpå kontanthjælp med en meget begrænset arbejdsevne ikke til-skyndes til at bruge den, fordi der ikke er en økonomisk gulerod.I Horsens har et ellers succesfuldt daglejerprojekt på et bosted forhjemløse måttet lukke, fordi man ikke kunne få dispensation formodregningsreglerne.

Rådet for Socialt Udsatte foreslår nu, at der indføres et forsøgmed et socialt skatteloft, hvor socialt udsatte maksimalt skal betale70 procent i skat af de små indtægter, de kan tjene på småjob vedsiden af kontanthjælpen. I dag er procenten nærmere 90. En kon-

tanthjælpsmodtager, der får 100 kroner for at pudse vinduer, skalbetale 92 kroner i skat – og kan altså kun lovligt kunne beholde 8kroner. På bosteder for hjemløse, som også tilbyder beskæftigelse,er arbejdsdusøren for de aktiverede ligeledes godt 8 kroner, nårskatten er betalt.

Om Rådets forslag bliver forsøgt efterprøvet, vides endnu ikke.Men regeringen kommer efter sommerferien med et udspil til enreform af det rummelige arbejdsmarked, så måske er der håbendnu.

Komplekse sociale problemer

Arbejdsløshed for socialt udsatte har rod i en lang rækkeforskellige problematikker. I undersøgelser af de udsattesproblemer ud over ledighed tegner billedet sig således:

• Mangelfuldt socialt netværk (45 pct.)• Gældsproblemer (44 pct.)• Problemer med personlig fremtræden og omgangsfor-mer (40 pct.)

• Psykisk skrøbelighed (40 pct.)• Familiære problemer (35 pct.)• Manglende virksomheds- og arbejdsmarkedsforståelsehos indvandrere og flygtninge (33 pct.)

• Alkoholmisbrug (33 pct.) • Mangelfulde danskkundskaber (26 pct.)• Nedsat arbejdsevne fx på grund af fysisk sygdom,ulykke eller slid (25 pct.)

• Hash- eller narkotikamisbrug (22 pct.)• Læse- og staveproblemer (20 pct.)

Som det fremgår af procentfordelingen, har mange flereproblemer at slås med, hvilket samlet er med til at un-derstrege deres sociale udsathed.

Kilder: SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, undersøgelser

om kontanthjælpsmodtagere, 2003 og 2006.

Illustration: Jens Hage

” En kontanthjælpsmodtager, der får 100 kroner for at pudse vinduer,skal betale 92 kroner i skat.


lejligheden i Brabrand, for der er ikke råd til udskejelser af nogenart. Og så er der mistanke om, at hun har en bipolar lidelse, sombetyder, at hendes humør svinger fra det maniske til det depres-sive. Samtidig har to af hendes børn har fået diagnosen ADHD.Det er op ad bakke for den unge kvinde.

- Jeg havde gået på frisørskolen, og jeg ville så gerne arbejdesom frisør. Men det var umuligt at finde et arbejde, for i min si-tuation stod jeg ikke ligefrem forrest i jobkøen, fortæller RimaZam Zam, der i dag er 35 år.

Tekst og foto: Helle Horskjær

Fra hun er helt lille er drømmen der. Drømmen om at bliveiværksætter. Hun er ikke særlig gammel, da hun er med sin farpå arbejde. Han ejer en frisørsalon i Aarhus, og det vil Rima ZamZam også.

Men hendes odds er ikke de allerbedste. I en alder af 32 år erhun alene med fire børn og uden arbejde. Ferierne bliver holdt i

Arbejdsløs og alenemor til fire børn. Sådan så Rima Zam Zams hverdag ud for tre år siden. Meget er sketsiden, takket være et mikrolån er hun i dag selvstændig frisør.

På kort tid har Rima Zam Zam fået sin for-retning op at køre. Selv er hun overrasketover, hvor hurtigt det er gået. Kunderne er

hendes bedste reklame. De kommer igen – ogofte tager de nye kunder med.

”Jeg har fået et liv”


Mikrolån til socialt udsatte

Inspireret af nobelpristageren Muhammad Yunus, ophavs-manden til mikrolån til fattige i ulandene, har Socialt Ud-viklingscenter SUS – i samarbejde med Aarhus Kommune– sat et udviklingsprojekt i gang, hvor socialt udsatte får er-hvervsrådgivning og optager mindre lån til at starte somselvstændige.

Pilotprojektet blev gennemført med 12 særligt socialt ud-satte iværksættere, og et nyt hold iværksættere er nu i gang.

Det første hold iværksættere talte bl.a. en grafiker, en gart-ner, en tagrenderenser, en frisør, en dyresitter, en lysestøberog en ukrudtsbekæmper. De nye iværksættere ernærer sigbl.a. som chauffør, tøjdesigner, skiltemaler, smykkedesigner,foredragsholder, tekstforfatter og lydbogs-oplæser.

Låntageren bliver tilbudt et rentefrit lån på 1.000 til 50.000.

Kilde: SUS og Aarhus Kommune Job og Trivsel.

- Jeg kunne slet ikke vente, så jeg gik i gang med det samme.Der går da heller ikke lang tid, inden den nyudklækkede iværk-

sætter har sin første kunde i frisørstolen hjemme i bryggerset, ogdet er en fantastisk følelse for frisøren.

- Jeg var så glad, så glad. Det var det, jeg havde drømt om,men ikke turde håbe på, siger hun.

Men pladsen i den seks kvadratmeter store salon er trang, ognår man har fire børn og arbejder hjemme, kan man kun for-vente at blive forstyrret. Og det vil Rima Zam Zam ikke, for huner der for kunderne, og de skal gå fra hendes salon med en følelseaf, at der er styr på tingene.

- En dag fandt jeg et lokale, der var til leje, og da jeg så det,var jeg slet ikke i tvivl. Det var her, min frisørsalon skal være.

En gladere morI august 2010 åbner hun salonen La Cutta.

- Jeg elsker at være her, det er min verden, siger Rima Zam Zam.Kunderne er også begejstrede. I hvert fald har frisøren en kalen-

der, der efterhånden bliver fyldt op hver måned.En del af succesen skyldes ifølge hende selv, at hun virkelig har

villet det selvstændige liv, samtidig med, at hendes priser er yderstfair.

- Jeg tager kun penge for den tid, jeg bruger. Tager det kun timinutter at plukke øjenbryn, skal kunden selvfølgelig ikke betalefor mere.

- Mit mål var jo at leve af at være frisør. At forsørge mine børnog give dem en bedre tilværelse end før. Indtil videre er det lykke-des.

Mikrolånet afvikler Rima Zam Zam med et fast beløb om må-neden. Frisøren betegner lånet som hendes ’allervigtigste’.

- Jeg glemmer aldrig dem, der har hjulpet mig. Jeg har fået etliv, og det lån har gjort mig til en helt anden pige. En gladere pigeog en gladere mor, fortæller hun.

Nej tak til pensionOg da Rima Zam Zams sagsbehandler begynder at tale pensionmed hende, er hun ved at opgive helt.

Det er bestemt ikke hendes drøm, og på det tidspunkt er detnoget af det allerværste, hun kan blive stillet i udsigt.

- Jeg ville så gerne ud af systemet. Jeg ville ikke være en byrdefor det danske samfund, siger Rima Zam Zam, der flyttede tilDanmark fra Libanon med sin familie i midten af 1980’erne.Samtidig vil hun også gerne vise sine børn, at hun kan. For huner nemlig deres rollemodel.

- De skulle se, at jeg kunne selv, at jeg var en selvstændigkvinde. Mine børn skulle ikke sige, at deres mor var arbejdsløs,fortæller Rima Zam Zam, som har to piger og to drenge fra tretil 17 år.

Efter mødet med sagsbehandleren tager Rima Zam Zam hjem.Hun er nedslået, og undrer sig over, at der ikke er mulighederfor sådan en som hende. En, som virkelig gerne vil arbejde.

Men muligheden er der, og kun et opkald væk. Kort tid efterbliver hun nemlig ringet op af sin sagsbehandler, som har hørtom projektet mikrolån til socialt udsatte.

- Jeg var ovenud lykkelig, da jeg hørte om det, men også skep-tisk, for jeg troede ikke, at jeg kunne blive optaget. Men det varhelt sikkert et forsøg værd, fortæller hun om mikrolånsprojektet.Det er et udviklingsprojekt, som Socialt Udviklingscenter SUS– i samarbejde med Aarhus Kommune – står bag. Gennem pro-jektet får socialt udsatte erhvervsrådgivning og optager mindrelån til at begynde som selvstændige.

Mikrolån med stiletterI mellemtiden er lejligheden skiftet ud med et lejet rækkehus lidtuden for Aarhus. Et hus, Rima Zam Zam straks ser masser af po-tentiale i. Her er hun sikker på, at hun kan realisere sin drømom at blive selvstændig.

- Jeg kunne se min forretning her. Jeg kunne hurtigt forvandlemit bryggers til salon, siger hun.

Og det er netop den idé, hun drager af sted med, da hun skalmødes med folkene bag mikrolånsprojektet.

- Jeg var så nervøs, da jeg præsenterede min idé, husker RimaZam Zam.

Hun har ikke store forventninger til, at hun skal få bevilligetet lån. Også fordi hun ikke føler sig ’udsat’.

- Jeg stod der i stiletter, med fin taske og mit pæneste tøj. Jegså i det hele taget ret overskudsagtig ud.

Stiletter eller ej. Rima Zam Zam fik bevilliget et lån med denbegrundelse, at hvis hun ikke kunne forbedre sin situation nu,hvor ville hun og familien så være om to år?

- Jeg var jublende lykkelig. Det var en stor, stor dag for mig. Lånet er på 40.000, og inden de stryger ind på kontoen, går

Rima Zam Zam i gang med at købe inventar. Det kan nemligkun gå alt for langsomt med at åbne salonen.

” Jeg ville så gerne ud af systemet.Jeg ville ikke være en byrde for detdanske samfund.

Rima Zam Zam, selvstændig frisør


oparbejdet igennem mange år på kontant-hjælp.

Mindst 28.000 mennesker var på davæ-rende tidspunkt ifølge Socialministeriet ogSkatteministeriet så forgældede, at de ikkeøkonomisk ville få noget ud af at påtagesig et arbejde. Gammel skattegæld, skyl-digt børnebidrag, biblioteks- og DSB-bøder ville nemlig kunne indeholdes ilønnen, hvis de fik arbejde i stedet forkontanthjælp.

Mikroskopisk effektDa forsøgsordningen trådte i kraft i januar

Staten og kommunerne har 47 mia. kr.i udeståender med borgerne. Penge, somnormalt kan kræves ind ved simpelthen attrække i folks løn. Den mulighed gælderogså for folk, der har været på kontant-hjælp i mange år, hvis de pludselig får etarbejde og kommer til penge.

Godt hjulpet af pres fra bl.a. Rådet forSocialt Udsatte var der i 2005 stort poli-tisk fokus på at forsøge at fjerne én af devæsentligste barrierer, som flere undersø-gelser har vist står i vejen for de udsattegruppers motivation til at komme i ar-bejde. Nemlig den gæld, som mange har

Af Thomas Hye-KnudsenIllustration: Daniel Greniman

Hvad der var tænkt som en økonomiskhåndsrækning og et incitament til atkomme i gang med en uddannelse eller fået arbejde for 28.000 håbløst forgældedeog langvarige kontanthjælpsmodtagere erslået fejl. Selvom der efter planen stadig eret år tilbage af forsøgsordningen, bliverden ikke forlænget. Det viser et notat fraSkatteministeriet til Folketingets social-udvalg.

Forsøg med gældssaneringtil socialt udsatte flopper

Et forsøg på at eftergive offentlig gæld til 28.000 socialt udsatte for godt 1 mia. kr. er kuldsejlet. I løbet aftre år har kun 167 personer fået gældssanering i forsøgsordningen. Af de 100 mio. kr., der var afsat til formålet, er der kun brugt godt 2 mio. kr. Resten er sendt retur til Finansudvalget. SKAT har nu selv fået lov til at afskrive den håbløse gæld.

Et langt liv på kontanthjælp har både sociale og økonomiske konsekvenser. For dehåbløst forgældede kan en rudekuvert fra SKAT fremover godt indeholde beskedom, at man har fået sin gæld eftergivet.


2007, blev målgruppens samlede gæld tildet offentlige anslået til godt 1 mia. kr. Ogsom man gør med mange almindeligegældssaneringer, blev gælden fra startennedskrevet til 10 pct. Derfor blev der ogsåafsat 10 pct. af den ene milliard, dvs. 100mio. kr. til den pulje, man kunne søge.

Hvis man fx skyldte 200.000 kr., skulleman kun afdrage 20.000 kr. over fire år.Hvis man ellers opfyldte betingelserne omenten at påbegynde uddannelse eller fandtet job, og så i øvrigt havde været på kon-tanthjælp i sammenlagt tre år inden for desidste fire år.

Forsøgsordningen er netop blevet eva-lueret, og Hjemløs kan afsløre, at effektenaf initiativet har været lig nul. Ifølge etnotat fra Skatteministeriet til FolketingetsSocialudvalg er forsøgsordningen nu stop-pet et år før tid, fordi ingen stort set harbenyttet sig af den.

Ud af de 28.000 potentielle ansøgere,har 461 personer søgt, og kun 167 har fåettilsagn om gældssanering. Af de afsatte100 mio. kr. er der kun bevilget gælds-sanering for godt 2 mio. kr., de resterende98 mio. kr. er sendt tilbage til Finans-udvalget.

Nye love letter adgangenSkatteministeriet forklarer over for Hjem-løs ordningens manglende gennemslag-skraft med vedtagelsen af nye afskriv-ningsregler. Fra 1. januar 2009 blev reg-lerne ændret, så de nu rummer de sammemuligheder for kontanthjælpsmodtagerne,som forsøgsordningen var tiltænkt, somfor andre. Yderligere skete der i 2008 æn-dringer i forældelsesfristerne, så hovedpar-ten af de statslige og kommunale kravkunne afskrives efter bare tre år mod tid-ligere 5 og 20 år.

- Et af formålene med lovændringernehar netop været at få ryddet op i restan-cerne og få brugt ressourcerne på de re-stancer, hvor der er noget at hente. Vi erforpligtet til at sørge for, at folk betalerderes gæld, men også forpligtet til at finde

frem til de borgere, hvor mulighederne forat afdrage gælden er håbløs. Som myndig-hed har vi nu fået nogle langt bedre mu-ligheder for at hjælpe også de socialtudsatte med at komme af med håbløs of-fentlig gæld. Man skal kunne komme udaf gælden, før man går i graven, siger Me-rete Norup, der er chefkonsulent i SKAT'sinddrivelsesenhed.

Hvor mange kontanthjælpsmodtagereder har fået saneret eller eftergivet gældefter lovændringerne, har det ikke rentteknisk været muligt for SKAT at gøre op.Men SKAT har nu fået øgede muligheder

for selv at afskrive gælden, selvom borge-ren ikke har ansøgt om det.

- Siden 2010 er vi af egen drift begyndtsystematisk at gennemgå alle sager, hvorgælden ser problematisk ud. Og vi harinden for rammerne af lovgivningen fåetmulighed for administrativt at vurdere,om udsigterne til at få gælden hjem er såhåbløse, at vi selv kan afskrive den, sigerMerete Norup.

I september 2010 udtalte daværende

skatteminister Troels Lund Poulsen (V) iforbindelse med en landsdækkende re-stance-indsats Operation Rent Bord, atman ville give nogle af samfundets svage-ste en mulighed for at komme ud afgældsfængslet. Den nuværende skatte-minister Peter Christensen (V) er enig.

- Jeg er fuldstændig enig med min for-gænger i, at det ikke giver mening at holdefast i en gæld og en restance, som der ikkeer nogen som helst chance for nogensindekan blive betalt, siger han.

Privatgælden truerDa forsøgsordningen i sin tid blev vedta-get, var en af skeptikerne i forhold til for-slagets effekt og muligheder for succesEnhedslistens socialpolitiske ordfører LineBarfod. Det kommer ikke bag på hende,at ordningen ikke har hjulpet:

- For det første er der jo ingen, der rigtighar kendt til mulighederne i ordningen.For det andet har store dele af de muligeansøgere i målgruppen en meget kaotiskhverdag – og har haft det længe. At fore-stille sig, at de skulle kunne ansøge ogsiden forpligte sig til en fire-femårig af-dragsaftale er ikke realistisk, siger LineBarfod.

Hun finder det glædeligt, hvis de nyeregler for gældseftergivelse er kommetnogen til hjælp, men hun mener samtidig,at der også må indføres lempeligere reglerfor privat gæld, hvis det for alvor skalhjælpe og motivere de mest socialt udsatte.

Forsøgsordningen

Der blev afsat 100 mio. kr. i forsøgspuljen til gældssanering. 167 kontanthjælps-modtagere har fået bevilget i alt knap 2 mio. kr. til at afvikle deres gæld.

Blandt kreditorerne har kommunerne høstet flest penge, nemlig 664.000 kr. SU-Styrelsen og gammel studiegæld tegnede sig for godt 600.000 kr., mens SKATselv fik 587.000 kr. Licens-gæld til DR stod for 68.000 kr., mens DSB ogMetro/Service måtte nøjes med godt 29.000 kr.

Måske ikke overraskende tegner København, Aarhus og Aalborg sig for de flesteaf pengene. Til gengæld kan det virke påfaldende, at Lolland Kommune kun harindkasseret 360 kr. i betragtning af kommunens store andel af kontanthjælps-modtagere. Kun Ballerup Kommune nøjedes med mindre, nemlig 50 kr., somde nu har fået i kommunekassen. Der var ingen ansøgninger fra Gentofte.

Se den samlede oversigt her: http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/sau/spm/129/svar/763497/930075/index.htm

” Jeg er fuldstændig enig med min forgænger i, atdet ikke giver mening at holde fast i en gæld ogen restance, som der ikke er nogen som helstchance for nogensinde kan blive betalt.

Peter Christensen, skatteminister (V)


forståelse for psykisk sårbare mennesker. Det giver mange af bor-gerne den tryghed, som de har i høj grad har behov for. Mangehar haft dårlige erfaringer med systemet og har ikke de kompe-tencer, der skal til for at have en aktiv plads på arbejdsmarkedet.Mange har prøvet andre tiltag, men uden held. Et afklaringsfor-løb på et værested kan give den fornødne selvindsigt, og derfrakan der lægges fremtidsplaner. Her er der plads og tid til det, for-klarer Anne Poulsen fra Københavns Kommunes socialforvalt-ning, som har haft ansvar for afklaringsforløbene.

Okay med en øv-dagSamværs- og aktivitetsstedet Projekt Offside har haft 52 borgerei afklaringsforløb – med gode resultater.

- Personalet har den fornødne forståelse og faglighed for at ar-bejde godt med de mennesker, der kommer i afklaringsforløb.De formår at give brugerne medindflydelse, og dem, der harværet i afklaring, har oplevet arbejdsopgaverne som menings-fyldte. Mange har brug for struktur – og det giver små konkretearbejdsopgaver. På Offside er der en forståelse for, at selvom enbruger har en ’øv-dag’, så er der plads til, at man kommer og ermed på de vilkår. Og fordi Offside både er en café og et gartneri,kan stedet rumme en stor bredde af brugere, siger Anne Poul-sen.

Hun peger også på de trygge rammer:- Mange borgere i afklaringsforløb har misbrugsproblemer, og

her kan de tætte relationer, der opstår mellem personalet og denenkelte være motiverende for at nedtrappe et misbrug. Det kanikke nødvendigvis stoppes, men blot det at skære ned på eksem-pelvis alkoholforbruget for at kunne deltage og være med er po-sitivt. Og her de trygge rammer væsentlige.

Fører ikke altid til arbejdeNår afklaringsperioden er slut, udarbejder Anne Poulsen en rap-port om forløbet for den enkelte og kommer med anbefalingertil, hvad der så skal ske. Afklaringsforløbet fører ikke nødvendig-vis til beskæftigelse, for nogle ender det med en førtidspension.

- Tanken er, at alle kan hjælpes videre, og borgerne har været

Retning på livet- værestederne hjælper på vejMissionen blandt Hjemløses væresteder arbejder sammen med Københavns Kommune om sociale afklaringsforløb for socialt udsatte borgere. Projekt Offside har haft 52 borgere i afklaring – med goderesultater.

” Afklaringsforløb virker for socialtudsatte borgere. Folk får en afklaring og slipper for at hængefast i kontanthjælpssystemet. Det fører til noget konkret.

Anne Poulsen, projektmedarbejder, Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Af Mia Sørup og Anders SørensenMissionen blandt Hjemløse

Borgere, som har været arbejdsløse i længere tid og har særligeproblemer, fx misbrug eller psykisk sygdom, kan af kommunenfå tilbudt et fire ugers afklaringsforløb i et af Missionen blandtHjemløses samværs- og aktivitetssteder.

På de fire uger er målet, at borgeren skal ’afklares’ i forhold tilfremtiden: Hvilke ønsker har han eller hun til et eventuelt job,hvad der muligt, og hvad er realistisk? I forløbet får man afdæk-ket personlige kompetencer, man indgår som kollega på en ar-bejdsplads og danner netværk. Og man får løbende rådgivningaf medarbejderne på værestedet.

Rummelige værestederDe borgere, der kommer i afklaring, har ofte mange og forskelligeproblemstillinger med i bagagen. Her er det en fordel, at være-stederne i forvejen har et stort kendskab til socialt udsatte men-nesker, misbrugere og sindslidende.

- Værestederne har en stor rummelighed og har den fornødne


meget aktive med at få afklaret kompeten-cer og finde en retning for deres viderefremtid. Mange har opdaget kompetencer,de ikke vidste de havde. Det er positivt foralle parter, siger Anne Poulsen og under-streger:

- Afklaringsforløb virker for socialt ud-satte borgere. Folk får en afklaring og slip-per for at hænge fast i kontanthjælps-systemet. Det fører til noget konkret.

Fokus på det hele menneskeFlere af dem, der har været i afklaring iOffside, har haft lyst til at fortsætte som fri-villige i Offsides cafe eller gartneri efter af-klaringsforløbet. Det vidner også om, atdet har været givende at være i afklaringder.

For Missionen blandt hjemløses væreste-der har afklaringsforløbene givet en nyvinkel på arbejdet i værestederne.

Omdrejningspunktet er, at afklaringsfor-løb er et gavnligt værktøj til at hjælpe oftestudsatte borgere videre i deres liv. Væreste-derne har ikke kun fokus på det arbejds-markedsrelaterede, men på en helheds-vurdering af borgerens problemer og situa-tion.

Værestederne fungerer som neutrale til-holdssteder for udsatte borgere og yder so-cialfaglig hjælp til dem, der ønsker det,hvad enten det er gennem rådgivning ellerafklaringsforløb.

Missionen blandt Hjemløse tror på, atsociale afklaringsforløb kan løfte mangeborgere videre i systemet til en bedre tilvæ-relse. Eller i hvert fald være startskuddet påen individuel rejse mod selvforsørgelse, ar-bejdsmarkedet, uddannelse, den rette be-handling eller blot menneskelig kontakt.

I alt 81 borgere har været i afklaringsforløbpå et af Missionen blandt Hjemløses være-eller bosteder. Afklaringsforløbene er en del afSocialministeriets program Fælles Ansvar II..

Offsides sociale gartneri ligger i Sengeløse - 26 km fra Nørrebro.

Cafe Offside på Nørrebro lægger vægt på

økologi og bæredygtighed.

Så til søs. Det er ikke arbejde det hele!


lesskabet er kontraproduktivt og fratagerden stærke motivationen til at arbejde.

Hvad blev der af solidariteten?Hvor er det gode gamle begreb solidaritet?Solidaritet med hinanden, solidaritet medde mange, der ikke har været så heldige, dade gode evner blev delt ud, solidaritet medde mennesker, som forskyldt eller ufor-skyldt er kommet i en dårlig situation.Hvorfor betragtes skattebetaling ikke somet solidarisk bidrag til fællesskabet, hvor destærke skuldre bærer mest? Ikke bare somen ’handel’, men som en moralsk fordringog den stærkes privilegium!

Når jeg nu har fat i de store linjer, så kanjeg heller ikke lade være med at nævne for-ståelsen af arbejde og arbejdes værdi. Sam-fundet aflønner og registrerer det arbejde,der lønnes via markedet. Noget arbejde fåren højere løn via markedet end andet ar-bejde.

Men der er jo også meget arbejde, derikke går via markedet. Det gælder frivilligt

Af Jann Sjursen, formand for Rådet forSocialt Udsatte

Alle mennesker haruendelig stor værdi,uanset hvem de er, oghvad de gør! Menne-

skeværd skal derfor ikke gøres op i pengeog i, hvad den enkelte bidrager med somborger, skatteyder, velfærdsnyder eller somfamiliemedlem, ven, kæreste osv.

Livet er langt mere end lønnet arbejde.Det er det for de mange mennesker, der afden ene eller den anden grund ikke er påarbejdsmarkedet. Børn og ældre er vi no-genlunde enige om ikke skal arbejde påtrods af en debat om, hvornår barndom-men slutter, og alderdommen starter.

De mange synspunkter i den offentligedebat om, hvorvidt den ene eller andengruppe af borgerne giver overskud eller un-derskud, afsporer debatten. Fokus bliverpå, om den ’sociale kontrakt’ er en god for-retning for den enkelte. Betaling af skat tilfællesskabet bliver lagt for had – ikke fordiman mener skattepengene bliver formøbletvæk til noget, som ingen har gavn af, menfordi man mener, at selve bidraget til fæl-

Livet er mere end arbejdeSamfundet satser ensidigt på arbejdsmarkedet. Hvad er der blevet af solidariteten med dem, der erudenfor? spørger Jann Sjursen, formand for Rådet fra Socialt Udsatte.

arbejde, som regeringen og samfundet ibred almindelighed påskønner og gerne vilhave mere af. Den manglende aflønninggælder også omsorg for børn, ældre og han-dicappede udført i familien. At tage sig afegne børn hjemme anses ikke for et ar-bejde, mens det at tage sig af børn i dagtil-bud er et rigtigt lønarbejde.

Lyt til de socialt udsatte Mennesker, der bor på gaden, har tagetkonsekvensen af samfundets ensidige sats-ning på (arbejds-)markedet og meldt sig ud– eller er blevet meldt ud. Socialt udsattemennesker med gadehjemløse som et mar-kant eksempel på social udsathed udfordrerden almindelige levevis.

Jeg synes, samfundet skal tage udfordrin-gen op og igen diskutere vores menneske-syn, vores måde at indrette sam-fundet på med lønarbejdet i centrum ogvores syn på solidaritet og bidrag til fælles-skabet. Og lad os lytte til socialt udsatte iden debat!

” Vores menneskesyn skal rumme respekt og omsorg for alle de mennesker, der ikke skal eller ikke kan være på arbejdsmarkedet.

”De fattige bliver gjort til grin”

22.000 – så mange danskere skal hjælpes ud af fattigdominden 2020. Det fremgår af regeringens udkast til DanmarksNationale Reformprogram fra maj.

’Dybt uambitiøst’, mener Rådet for Socialt Udsatte, derretter en skarp kritik mod regeringen:

- Det her er ikke nogen seriøs plan for, hvordan Danmarkvil bekæmpe fattigdom. Jeg er personligt gal i skralden. Ogendnu mere trist er det, at de fattige og mest udsatte i dengrad bliver gjort til grin, fordi regeringen lukker øjnene for,hvad der skal til, siger Rådets formand Jann Sjursen. Hanbakkes op af den danske afdeling af European Anti PovertyNetwork (EAPN), som repræsenterer 25 organisationer, derkæmper mod fattigdom. (Heriblandt Missionen blandt

Hjemløse, hvis formand, Hanne Thomsen, også sidder iRådet for Socialt Udsatte, red.).

Arbejde er vejen ud af fattigdomEU har et fælles mål om at reducere antallet af fattige men-nesker med 20 millioner i år 2020. Set i forhold til Danmarksbefolkningsandel i EU skulle det danske bidrag til at bringefattigdommen ned være ca. 200.000.

Men regeringens mål er altså 22.000, og midlet til at nådem er at få flere i arbejde.

Dermed har regeringen forladt tidligere erkendelser af, atfattigdom handler om mere og andet end penge, mener JannSjursen, som synes, at det er absurd at reducere fattigdom tilet spørgsmål om beskæftigelse.

Socialminister Benedikte Kiær (K) afviser kritikken.

Kilde: Politiken - kap


Café Klare – natcafé kunfor kvinderI marts åbnede Missionen blandt Hjemløses nyeste tilbud – CaféKlare. Det er en natcafé med plads til 20 kvinder, der akut harbrug for en seng at sove i.

Cafeen ligger i Lyrskovsgade, og til åbningsreceptionen i martsvar fremmødet så stort, at der ikke var plads til alle, som ønskedeat fejre åbningen af den nye cafe.

Cafeens leder Britta M. Lindqvist bød velkommen: - Vores logo er en sovende kvinde, der udstråler tryghed, det

er kunsteren Husk-Mit-Navn, der har lavet det, og det signalererlige præcis det, vi gerne vil, nemlig at give tryghed og en varmseng til hjemløse kvinder. Navnet er blevet til, fordi Klare minderom pigenavnet Klara, og vores mål og håb er at give kvinderneet klarere syn på tilværelsen, fortalte hun.

En ud af fire hjemløse i København er kvinder, men kun hversyvende af dem, der kommer på herbergerne er kvinder. Mangehjemløse kvinder er utrygge ved at sove på herbergerne, fordi deer domineret af mænd. Og kvinder, der har et misbrug, kan ikkevære på krisecentrene. I stedet sover mange på sofaer rundt om-

Foto: Leon Nielsen

Mændenes Hjembreder sig på Vesterbro

Mændenes Hjem har nu også et tilbud til kvinder. I den nyåbnede Café Klare kan hjemløse kvinder findetryghed og en varm seng at sove i. Tidligere i år overtog Mændenes Hjem driften af Cafe Dugnad ogSundhedsrummet for stofbrugere.

Af Rebekka Blomkvist

kring hos mere eller mindre tilfældige venner og bekendte. Formålet med natcafeen er at give disse kvinder mulighed for

tryghed og ro i nattetimerne. Om dagen er der tilbud om råd-givning og vejledning, fx om behandling, arbejde og bolig.

Cafe Klare er betalt af Københavns Kommunes penge frahjemløsestrategien. Cafeen er etableret under Mændenes Hjem,foreløbig som et toårigt projekt.

Cafeen er åben fra 22 til 10 om natten og i dagtimerne fra 10-15 efter aftale med personalet.

Læs mere om Cafe Klare: www.cafeklare-natcafe.dk

Der var fuldt hus og mere til, da Cafe Klare i marts holdt åbnings-reception. Blandt gæsterne var også socialborgmesteren i KøbenhavnsKommune Mikkel Warming.

Sundhedsrum og Café DI januar 2011 overtog Mændenes Hjem, efter aftale medKøbenhavns Kommune, driften af Café Dugnad og Sund-hedsrummet i Den Brune Kødby på Vesterbro. I denneforbindelse skiftede caféen navn til Café D. I cafeen kanstofbrugere og gadens folk få et gratis måltid mad og brugetoiletterne.

I Sundhedsrummet er fokus fortsat på helbred og be-handling. Her er der tilknytter sygeplejersker og en læge.Sundhedsrummet samarbejder med hospitaler, behand-lingssteder, socialcentre, jobcentre, væresteder og herber-ger.

Ivan Christensen er ansat som projektleder for det sam-lede tilbud. Ivan kommer fra en stilling som chefkonsulenti Socialt Udviklingscenter SUS, hvor han har arbejdet medforskellige projekter for socialt udsatte.


KORT NYT

Ud af hjemløshed – hvordan?SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd vil i den kom-mende tid spørge hjemløse om, hvad de mener der skal til forat komme ud af hjemløshed. Handler det fx om et godt net-værk, om boligen, om bostøtte, om aktiviteter, der giver me-ning?

Formålet med undersøgelsen er at styrke den samlede videnom hjemløshed og at inddrage dem, det handler om.

Undersøgelsen gennemføres af forsker ved SFI Lars Benja-minsen, som også står bag de seneste kortlægninger af hjem-løsheden i Danmark. Hvert andet år tæller SFI de hjemløse,den seneste tælling fandt sted i uge 6 i år. Resultaterne følgersenere på året.

- rb

Skønhed, kost og motion– vil du være frivillig?Det nyeste frivillige tiltag i Missionen blandt Hjemløsehedder – måske lidt overraskende – Skønhed, Kost ogMotion.

Projektet, som starter på Kollegiet i Valby, har til formålat give beboerne på Kollegiet nogle gode og sjove oplevel-ser med sundhed og velvære. Mere konkret arbejder pro-jektet på at få tilknyttet frivillige med uddannelse indenfor massage og fodterapi samt frisører. Til løbeklubben ogfodboldholdet søger vi også frivillige, som har mod på atengagere sig i at skabe positive oplevelser med motion forbeboerne på Kollegiet.

Missionen blandt Hjemløse arbejder løbende på at ud-vikle de frivillige tilbud, og derfor har vi altid behov forflere frivillige.

Hvis du har lyst til at blive frivillig, så kontakt udvik-lingskonsulent Gitte Frydensbjerg: [email protected] ellertelefon 3616 1113.

Socialministeren påbesøg på KollegietFredag den 15. april fik Kollegiet Gl. Køge Landevej besøg afsocialminister Benedikte Kiær (K). Hun blev vel modtaget afto af Kollegiets beboere, der viste hende rundt og fortalte omdagligdagen på Kollegiet og ikke mindst tilværelsen som hjem-løs. Der blev vist værelser, køkkener og badeforhold frem, ogbeboerne lagde ikke fingre imellem, da de fortalte, at særligtbadeværelsesforholdene trænger til en renovering. Ministerenvar meget interesseret i at høre beboernes egne beretninger,hun talte bl.a. ivrigt med beboerne på ’Mini-Kollegiet’, somudgør en lille del af Kollegiets arbejde.

Også personalet fra Kollegiet fik mulighed for at drøfte re-levante problemstillinger i forhold til hjemløseområdet. Herblev der både talt om koordinering af indsatsen omkring dehjemløse, den frivillige indsats, beboersammensætning på Kol-legiet og skæve boliger. Socialministeren var meget lydhør overfor behovet for, at der skabes bedre koordinering mellem demange tiltag og indsatser, der finder sted over for beboerne,når de flytter ind på Kollegiet.

Det var et fint forårsbesøg.

Nikolaj Olsen, forstander Kollegiet

Her bor jeg … Ole var en af de to beboere, der viste socialministeren rundt på Kollegiet.

Missionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3626 [email protected]

Mændenes HjemLille Istedgade 2 1706 København VTlf. 3324 [email protected]

Kollegiet Gl. Køge LandevejGl. Køge Landevej 1372500 Valby Tlf. 3630 [email protected]

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54 2450 København SVTlf. 3331 [email protected]

Værestedet PegasusEnghavevej 1522450 København SVTlf. 3321 [email protected]

Projekt OffsidePrinsesse Charlottes Gade 282200 København NTlf. 3535 7344www.projektoffside.dk

Værestedet SydvestEnghavevej 1712450 København SVTlf. 3616 1113

RG60Rådmandsgade 602200 København [email protected]

Her finder du Missionen blandt Hjemløse www.hjemlos.dk

Støtte til Missionen blandt Hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsen

Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, deroverstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst få fradrag for 14.500 kr.på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag.

Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får dufradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgivecpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget.

Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dkDu er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3626 1113.

Hjælp os at hjælpe

Send en sms med teksten HJEMLØS til 1277 – så støtter du med 50 kr.

Når du støtter, koster det samtidig almindeligsms-takst.

SMS1277

”Hvis arbejde er sundt, så giv det da til de syge!” Jacob Haugaard er manden bag dette underfundigeudsagn fra 1986. Jeg tror, det står så stærkt, fordi det rummer både sandhed og dobbelthed.

I Missionen blandt Hjemløse har vi altid haft den opfattelse, at et arbejde ikke bare er med til atsikre det enkelte menneske et forsørgelsesgrundlag, arbejdet kan i sig selv have en positiv effektogså for socialt udsatte og hjemløse. Alle mennesker bør have mulighed for at agere som en ressourcei samfundet, og alle, uanset livssituation, har retten til et værdigt liv. Arbejdet er en væsentlig delaf vores identitet. Det at virke og bidrage til samfundets fællesskab gør os nyttige og opleves me-ningsfyldt. Vores arbejdsmoral opleves ikke bare i forhold til selve arbejdet, men dominerer også ide fleste sociale sammenhænge, hvor vores arbejde er en væsentlig del af den måde, vi præsentereros på.

Faren er, at vi frem for at fokusere på det at være menneske kommer til at se på mennesker gennemdet, vi ejer, kan eller gør. Det ses allerstærkest inden for det sociale arbejde, der er blevet underlagtet aggressivt og meget effektorienteret offentligt beskæftigelsessystem. Vi tror på retten til at væresom menneske, og ønsker derfor fortsat at kunne udføre et gedigent stykke socialt arbejde, der givermennesker mulighed for et bedre liv – uden det nødvendigvis skal føre til arbejde.

Den slags basalt socialt arbejde er ikke i fokus i den offentlige socialpolitik, og vi har derfor brugfor frivillige midler. Med dem kan vi supplere gedigne beskæftigelsestilbud med tilbud om at væretil stede for et andet menneske, uden mål og handleplan. Hjælp os med at hjælpe de mennesker,der fortsat har brug for menneskelig omsorg, tryghed og et sted at være menneske.

Hanne Thomsen - formand, Missionen blandt Hjemløse

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost MMPID-nr.: 42676

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Kontonummer: 900-1859 Kontonummer: 900-1859

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S(2011.02)393

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontantpå et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitte-ringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

+01< +9001859<

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

CPR.: –

Plads til at være menneske

Documents

Magasinet Hjemløs april 2011