1

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

DANSKLÆRERFORENINGEN 2019

Marie Elmegaard

Indgange til arbejdet med Oscar K.’s roman i folkeskolens ældste klasser

2

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

Kender du Breslau?

Har du nogensinde været i et lighus?

Uhyggen breder sig.

Men er det ikke bare en illusion?

Oskar K. fantaserer.

Og leger barn og ung igen.

Og han fortæller om vildskud og pletskud.

Måske er familien det største bedrag.

3

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

IndholdOm Lighuset i Breslau 2

Oscar K. 2Andre tekstforslag 3Om disse opgaver 3Arbejdsforslag 5Virtuelt fordybelsesrum 5

1 Ind i bogen 6Autofiktion 6Opgave 1.1 – Se på forsiden 6Opgave 1.2 – Læs bogens motto 6Opgave 1.3 – Ordfokus 7

2. Forfatteren på tørresnor 8Opgave 2.1 – Internetsøgning om forfatteren 8Opgave 2.2 – Forfatteren skriver autofiktion 8Opgave 2.3 - Ordfokus 9Opgave 2.4 – Forfatterens forhold til sin samtid 9

3. Familiefoto 10Opgave 3.1 – Styr på familien 10

4. Lytte, tale, læse og skrive 10Opgave 4.1 – Højtlæsning og miljø 11Opgave 4.2 – Persongalleri 12Opgave 4.3 – Sproglige nuancer og fænomener 14

5. Ikonografi og foldebog 17Opgave 5.1 – Illustrationer og fagbegreber 17Opgave 5.2 – Ikonografi 17Opgave 5.3 – Fortolkning 18

6. Skriftlig fremstilling 18Opgave 6.1 – Skriv kortprosa 19

4

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

Om Lighuset i Breslau

I skrivende stund ruller tredje sæson af tv-serien Bedrag over skærmene og samler familien omkring fortællingen om hårdkogt økonomisk kriminalitet. Seerne er ikke i tvivl om, at aktuelle skandaler pakkes ind i fiktionens formater og vil os noget mere end bare at være et særligt æstetisk udtryk. Be-draget interesserer det senmoderne menne-ske og i allerhøjeste grad unge mennesker, fordi de i alle sammenhænge gøres opmærk-somme på, hvor vigtigt det er at være kritisk refleksive. Og måske opdage når livet ikke er det, som det giver sig ud for at være.

Bedraget er også omdrejningspunktet i en helt særlig roman, som Dansklæ-rerforeningen udgav i efteråret 2018. Lighuset i Breslau, som i form af en erin-dringsroman er sidste skud på Oscar K.’s litterære stamme. Oscar K. tvivler på, om det, han husker, virkelig var sådan dengang, eller om det er noget, han føjer til hukommelsen. Han genopfinder sin barndom og ungdom, og selve erindringen om den tid finder han måske på. Roma-nen kan læses igen og igen, og hver gang dukker nye ubesvarede spørgsmål op, for som Oscar K.’s ven Jarosz siger: ”Der er ikke noget endeligt facit. Det er et andet af verdens store bedrag.”

Oscar K. løfter i Lighuset i Breslau slø-ret for, at det netop er i følelsen af at blive bedraget, at sandheden for alvor ligger gemt. Den sandhed, som det senmoder-ne menneske konstant jagter, men måske i virkeligheden må acceptere, kan være grufuld, underfundig, frygtindgydende – ja den kan ligefrem fordre, at mennesket må ændre sit syn på livet, på mennesket og på samfundet.

I Lighuset i Breslau er hele familien K. samlet omkring en sengebund, og i Politi-ken, den 18. december 2018, skrev Steen Larsen om bogen:

”Det er løgn, alt sammen. Hvert et ord. Og hver en tegning. Men det er gjort med poesiens kraft. Og hvis digt kan blive til virkelighed, så lad det ske her (…). Som bogværk er det en af de smukkeste udgi-velser, jeg har set. Forsiden trækker dig ind i erindringens tusmørke. Dorte Karrebæks henkastede og af tiden afblegede illustrati-oner er mesterlige.”

Oscar K. Bag forfatternavnet Oscar K. finder man multikunstneren Ole Dalgaard, der debu-terede som forfatter i 1970, og siden har begået en omfattende produktion af dra-ma, digte, noveller og ikke mindst en lang række karakteristiske billedbøger illustreret af hans hustru Dorte Karrebæk. Når man besøger Ole Dalgaards hjemmeside, kan man læse hans CV. Og også klikke sig ind på hans alter ego Oscar K.’s CV.

Oscar K. har mange mesterværker i sin stald, og fælles for dem alle er, at de åbner en dør for barnet ind til en indholdstom voksenverden, hvor værdierne hænger i laser. Læseren må tage barnet i hånden og gå igennem døren – Oscar K. har blot åbnet den på klem. Tør du bevæge dig igennem døren med fare for at opdage, at grund-læggende værdier, som vi i mange år har bygget vores familieliv, vores samfundsliv, på, er falmet, slidte, opløste?

Lighuset i Breslau er ikke første skønlit-terære eksempel fra Oscar K.’s hånd, hvor

5

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

det barnlige og morbide forenes og efter-lader læseren med masser af eftertanke om værdiernes berettigelse i det senmoderne menneskes liv, og hvor familien er en eksi-stentiel institutionel forankring af værdier-ne i vores samfund. Oscar K. har gennem mange år skabt mesterværker, der forener fortællingen om at være menneske i værdi-nivelleringens tid med en stærk illustrativ side komponeret af Dorte Karrebæk. I 2011 udgav Oscar K. og Dorte Karrebæk Lejren, hvor “Arbeit macht frei” er skiftet ud med teksten “Kærligheden besejrer alle”. Det er børnene, der har indsigten og fornem-melsen for kærligheden, og kærligheden er størst af dem alle.

Andre tekstforslagNetop derfor er der masser af andre værker at hente hos Oscar K. og Dorte Karrebæk. I et fortolkningsarbejde med Lighuset i Breslau kan der i en perspektivering og sammenligning arbejdes med Idiot (Høst & Søn 2002), Lejren (Høst & Søn 2011) og Biblia pauperum nova – ny bibel for de fattige i ånden (Alfa 2012), hvor indhold og form smelter sammen og fortæller om aktuelle ståsteder i et menneskes liv.

Om disse opgaverI litteraturen udfoldes og mærkes livet, og det vil for mange dansklærere være det, der legitimerer arbejdet med analyse og for-tolkning af tekster. Disse opgaver er udar-bejdet i forbindelse med udgivelsen af Lig-huset i Breslau på Dansklærerforeningens Forlag 2018 og retter sig mod at arbejde

med romanen på folkeskolens ældste klassetrin. Opgaverne tager afsæt i romanen med fokus på fortolkning og lægger et genreorienteret og ikonografisk fokus på værket (se side XX DET ER SIDE 18 i dette manus). Opgaverne er ret-tet mod afgangsprøven i dansk.

Eleverne beskæftiger sig med litteratur for at opleve, forstå og erkende gennem teksten. Teksten kan give eleven adgang til et fremmed perspektiv på verden, som kan lære eleverne om verden, andre og dem selv. Gennem mødet med fremmede stemmer og perspektiver indbydes eleverne til oplevelse, empati og erkendelse. Mødet med det fremmede og anderledes kan ske i et genrebaseret og ikonografisk arbejde med Lighuset i Breslau, hvor eleverne oplever, hvordan autofiktion og tekst- og billedsiden tilsammen skaber nye perspek-tiver på tekstens tema.

Lighuset i Breslau er på mange punkter ikke kun en erindringsroman, men også en billedbog. Billedbøger kan som genre være ganske uregerlige størrelser, der bevæger sig mellem tradition og fornyelse. De kan, som Lighuset i Breslau, have et varieret og eksperimenterende forhold mellem tekst og billede. I opgaverne er der lagt op til at se på harmoni/disharmoni, linearitet/legen-de form og friktionsfrihed/friktionsfylde, der efterlader læseren med svar/spørgsmål (Henkel og Johansen, 2012). Opgaverne lægger op til, at der i stedet for et fokus på genren erindring er fokus på billedbogen.

Læreren vil opleve, at opgaveforslagene til arbejdet med Lighuset i Breslau ikke lig-ner traditionelt opbyggede analyse- og for-tolkningsopgaver, men består af en buket

6

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

af opgaver, som kan foldes ud over kortere eller længere tid. Det fælles samlingspunkt for disse opgaver er forslaget om at oprette en Google-mappe eller wiki, hvor eleverne kan vidensdele deres erfaringer fra arbejdet med Lighuset i Breslau og forskellige vink-ler på fortolkningsarbejdet. Alle opgaver kan sammenfattes i en processuel model som den herunder. Enkelte faser i modellen kan fylde mere end andre ud fra lærerens vurdering.

På internettet er der masser af opgaver tilgængelige, som tilbyder et mere traditio-nelt analysearbejde med Oscar K.’s værker. Ideen med dette materiale er at belyse en formålsorienteret tilgang til kompetence-

området fortolkning, og hvor der åbnes op for en undersøgelse og fortolkning af Lig-huset i Breslau med fokus på det æstetiske og eksistentielle:

“Gennem den æstetiske form får læseren adgang til sanselige og kropslige erfarin-ger, som er dybere og sommetider mere inddragende og forpligtende, end det kan være tilfældet med fx faktiske tekster. I de fleste tilfælde handler (litteraturen) om ek-sistentielle problemstillinger, som eleverne har brug for at få fortolket og selv fortolke i det, man kan kalde for et litteraturens eksperimentarium.” (Fibiger og Jørgensen, 2018).

At få indsigt

At analysere

At opleve

At beskrive

At begeistres

7

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

1. Ind i bogen (at opleve) – Før I læser2. Forfatteren på tørresnor (at beskrive) –

Før I læser3. Familiefoto (at begejstres)4. Lytte, tale, læse og skrive (at analysere)

– Undervejs i læsningen5. Ikonografi og foldebog (at få indsigt) –

Undervejs i læsningen6. Skriftlig fremstilling (at få indsigt) –

Efter I har læst

Klassen opretter en fælles mappe på Goog-le Drev eller producerer en wiki via Sko-letube. Begge medier er gode til at samle opgaver, besvarelser og noter til fordybelse i Lighuset i Breslau. Eleverne har ansvaret for at oprette disse og administrere dem med det formål at skabe et virtuelt fordy-belsesrum for arbejdet med romanen.

Arbejdsforslag Virtuelt fordybelsesrum

8

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

Lighuset i Breslau er en underfuld roman. Hovedpersonen er død, og det opdager læ-seren allerede på side 1, efter at være kastet hovedkulds ind i hovedpersonens verden både gennem forsiden og forordet. Det mærkværdige åbner sig gradvist for læse-ren på de første sider. Det kan her være en god idé at introducere eleverne for roma-nens univers gennem et fokus på forside-illustrationen, forordet og ordene, lighuset og Breslau. Bemærk, at forordet (ligesom det afsluttende efterord) omtaler Oscar K. i tredjeperson og er underskrevet O.D. Hvor-for nu det? Og hvem er mon den mystiske O.D., der indleder og afslutter fortællingen om byen, lighuset og den afdøde Oscar K.’s opvækst?

Det kan også være en god idé at samtale med eleverne om, hvad begrebet autofikti-on betyder og give konkrete eksempler til elevernes egen hverdag. Begrebet autofik-tion kan også relateres til perioden, hvor Lighuset i Breslau er skrevet, og klassen kan her drøfte, hvorvidt Oscar K. forfølger tidens litterære tendenser.

AutofiktionAutofiktion er ikke en selvbiografi. Og autofiktion er heller ikke fiktion i fiktio-nens traditionelle forstand, hvor forfatteren gennem genrebetegnelsen roman var sikret mod at blive identificeret med sin bogs for-tæller eller hovedperson. Derfor kan man heller ikke tale om, at den kontrakt, der indgås i mødet mellem læser og værk, er en virkelighedskontrakt, som vi kender det fra selvbiografien, eller en fiktionskontrakt, som det kendes fra romanen. Snarere skal autofiktion som genre ses som en hybrid. En krydsning mellem virkelighed og fikti-on, der bedst kan beskrives som en fiktion af strengt virkelige begivenheder (Behrens og Bunch, 2015). I Lighuset i Breslau oplever læseren, som i autofiktionen, et sammenfald mellem bogens forfatter og bogens hovedperson Oscar K., og handlin-gen præsenteres som virkelighed, der er så usandsynlig, at det hele kunne være løgn. Ikke mindst i lyset af for- og efterordet, der er skrevet af O.D., som læseren aldrig får præsenteret. Er det måske Ole Dalgaard, der har samlet Oscar K.’s efterladte stile-hæfter og upublicerede arbejder sammen og udgivet dem? Ikke en gang kolofonen hjælper læseren til at løse denne gåde.

1 · Ind i bogen

9

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

OPGAVE 1.1Se på forsidenEleverne ser romanen igennem og taler ud fra arbejdsark 1.1. Her er forsidens illustra-tion med tilhørende skyer. Eleverne skal udfylde skyerne og beskrive, hvordan de oplever illustrationen, samt hvad de for-venter, der foregår i forsidefigurens indre. Afslutningsvis hænges alle arbejdsark op i klassen, og alle elever deltager i en samtale om, hvilke forventninger de har til roma-nens indhold ud fra forsideillustrationen. Der kan her suppleres med bagsidens tekst og en samtale om ordet bedrag.

OPGAVE 1.2 Læs bogens mottoPå romanens første side står et citat af Elias Canetti. Canetti modtog i 1981 Nobelpri-sen i litteratur og er blevet særlig kendt for sine aforistiske optegnelser, som Oscar K. refererer til i Lighuset i Breslau. En aforis-me er en overraskende måde at udtrykke en tanke gennem fx modsætninger. Ele-verne læser forordet til romanen og taler om, hvilke modsætningsforhold de møder i teksten her. Det kan fx være modsætningen mellem hovedpersonen Oscar K. og forfatteren Oscar K. Efterfølgende samtaler eleverne på klassen om nedenstående

citater, som er fra samme kapitel. Citaterne eksemplificerer, hvad autofiktion er.

“Men historien kunne måske sættes sammen på ny. Historien om en dreng, der ikke anede, i hvis billede han var skabt. En dreng, der fortalte om sig selv uden omsvøb og kom bag om fortrolige træk, tilsløringer og hørbare toner.”

“Og i en niche i den inderste hule op-dagede han en skrammet kagedåse, som måtte være Jarosz’. Den lugtede af røg og indeholdt brudstykker af breve fra en brandtomt.”

OPGAVE 1.3OrdfokusEleverne arbejder med to semantiske felter som udgangspunkt for at læse romanen. Det semantiske felt lighuset og de ord, der betydningsmæssigt knytter sig til dette, som fx døde, kistebærere, strandvasker osv., og feltet Breslau og de ord, der be-tydningsmæssigt knytter sig til dette, kan give eleverne en forforståelse for romanen, som gør det nemmere at holde den røde tråd igennem læsningen. Eleverne skriver på arbejdsark 1.3 alle de associationer ned, som de får til de to begreber. De må også gerne supplere med ord fra forordet.

10

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

Tørresnormetoden er et godt arbejds-redskab til at danne sig overblik over en ihærdig forfatter, en kompliceret tekst og et mangfoldigt sprogligt og billedligt univers. Den er visuel, kreativ og kan ses, uanset hvor du sidder henne i klassen, fordi den hænger på tværs af klasserummets loft. Eleverne skal i denne opgave læse om Oscar K. og danne sig et overblik over forfatterens tanker omkring sin litteratur. Gennem søgning på internettet, fokus på autofiktionens kendetegn, udvalgte ord fra romanen samt et fokus på Oscar K.’s forhold til litteraturen formidler eleverne deres indsamlede viden via kortene på arbejdsark 2.1. Disse kort klippes ud og hænges på tørresnoren i klassen.

OPGAVE 2.1Internetsøgning om forfatterenEleverne skal bruge internettet og også meget gerne biblioteket til at søge viden om forfatteren. De skal i deres søgning have fokus på Oscar K.’s værker samt de tendenser, som der fx på Forfatterweb ses i Oscar K.’s litteratur. Elevernes søgeresultater skrives på kortene på arbejdsark 2.1, klippes ud og hænges på tørresnoren i klassen.

OPGAVE 2.2Forfatteren skriver autofiktionEleverne skal fordybe sig i begrebet autofiktion. Begrebet er beskrevet under afsnit 1 ”Ind i bogen”. Oscar K. viser allerede i forordet, at Lighuset i Breslau er autofiktion. Eleverne skal undersøge, hvad autofiktion er, og skrive tre sætninger her-under, hvor de forklarer, hvorfor Lighuset i Breslau er autofiktion:

1.

2.

3.

Vi er tilbage i Oscar K.’s barndom i ka-pitlet “Bedstefars hus”. Fra side 20-31 fortæller forfatteren historien om bedste-far og byen Breslau, som senere opkaldes Wroclaw. Eleverne genlæser kapitlet her og markerer kontinuerligt steder i teksten, der viser, at forfatteren skriver autofiktion. Ef-terfølgende skrives disse steder i hånden på yderligere kort (arbejdsark 2.2) og hænges op på tørresnoren.

Dansklærerforeningens Forlag har i 2018

2 · Forfatteren på tørresnor

Internetsøgning:Internettet er et godt sted at søge for at finde information om forfatteren Oskcar K. Du kan søge på:• Forfatterens navn• Titler i forfatterskabet

Kildeliste:Når du har søgt informationer, skal du altid dokumentere dem i en liste. Det kunne se sådan ud:K., Oscar: “Lighuset i Breslau”, Dansklærerforeningen , 2018

11

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

udgivet andre romaner af kendte danske for-fatteren, som er andre eksempler på autofik-tion. Det gælder fx Bo Hr. Hansens Kejser-barnet fra Sorgenfri og Kim Fupz Aakesons Langhårsfrisure. De fortæller andre erin-dringer med andre sproglige træk og med en anderledes billedside end Lighuset i Breslau.

OPGAVE 2.3OrdfokusEleverne fokuserer på Oscar K.’s sprog på de indledende sider i forordet. Først forklarer eleverne to og to for hinanden betydningen af nedenstående ord. Efterfølgende skrives ordenes betydning ind på de vedlagte kort (arbejdsark 2.2) og hænges op på tørresno-ren. Flere af ordene vil eleverne sandsynlig-vis have brug for at sætte i deres rette kon-tekst – altså genlæse forordet flere gange. Og det er vigtigt, at eleverne får tid til dette for at få et godt afsæt for at læse resten af bogen.

ForbyttetGenopfandtSkeptiskForgodtbefindendeUforudsigeligVidtforgrenedeBrandtomt

OPGAVE 2.4Forfatterens forhold til sin samtidEleverne læser et uddrag af Oscar K.’s Bærbar dansk litteraturs historie (2014). Romanen eller opslagsværket har umiddel-bart ikke eleverne som primære målgrup-pen. Uddragene herunder giver forhåbentlig

anledning til klassesamtaler om, hvad Oscar K.’s intention med skønlitteratu-ren er. “I en tid, hvor der kræves deltagelse og medejerskab, er opdagelsen og læsningen af en bog gået fra at være en ensom beskæftigelse til en fælles aktivitet.”

“I makro-perspektiv ser det ud, som om der i det nye århundredes danske litteratur sker noget spændende i den genuine billedbogs- og graphic no-vel-verden, hvor såvel indhold som form finder nye veje (…). Men tæt på kan det være vanskeligt at se litteraturen i histo-risk perspektiv og danne sig et overblik. Og måske er manglen på overskuelig-hed et tidsfænomen i en periode, hvor enhver kan publicere tekster og gøre krav på, at det er litteratur.”

Hvad mener Oscar K. , når han skriver, at det at læse og skrive fra år 2000 og frem kræver deltagelse og medejer-skab?

I følge Oscar K. får læseren større og større indflydelse på selve teksten fra år 2000 og frem. Hvad betyder det for Lighuset i Breslau og hvad betyder det for læseren.

12

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

3 · Familiefoto

Tekst og illustration skal ikke tænkes ad-skilt i læsningen af Lighuset i Breslau. De to sider af fortællingen supplerer, under-støtter og modarbejder hinanden på en og samme tid – det er lige præcis her, at for-tolkningen åbner sig for eleverne, og ele-verne åbner sig for fortolkningen. Eleverne kan med fordel arbejde med henholdsvis den tekstlige og billedlige side af romanen indledningsvis.

OPGAVE 3.1Styr på familienEleverne får udleveret arbejdsark 3.1, som er kopieret op i A3. Arbejdsarket skal udfyldes med navne på de forskellige personer på “fotografiet”, som er beskrevet i bl.a. kapitlet “Familiefoto”. I dette kapitel præsenteres eleverne også for hovedper-sonens far, som ikke optræder på familie-fotoet. Eleverne forsøger at placere den “usynlige” far i billedet. Hvem sidder han ved siden af? Hvordan ser han ud? Opga-ven kan udvides til, at eleverne selv tager et fotografi/illustration med af deres egen familie og laver en sammenligning mellem Dorte Karrebæks illustration og et fotografi af elevens familie.

4 · Lytte, tale, læse og skrive Oscar K. præsenterer i sin roman et stort persongalleri, og det kan være forvirrende, hvornår der fortælles om hvilke personer, og hvilken relation disse personer på og under overfladen har til hovedpersonen. Arbejdsopgaverne i dette kapitel går tæt på miljø og personerne i romanen og vidner i opbygning om et klassisk analysearbejde.

Miljøet i Breslau beskrives på overfla-den som en by, hvor alle vinker elskværdigt til hinanden (side 15), men under over-fladen møder læseren grånede, ynkelige, månesyge figurer og personer. Hovedper-sonens opvækst er præget af kedsomhed, skam og højlydte stemmer, indtil maskinen går i gang. På side 4-7 kan eleverne se et billede af maskinen og forestille sig, hvad den har været brugt til, og efterfølgende læse en beskrivelse af dens anvendelses-muligheder.

I stedet for et fokus på miljøet kan der vægtes et analytisk blik på forfatterens brug af sproglige nuancer og fænomener. I de tilhørende arbejdsopgaver til dette kapitel er der vedlagt et skema, hvor ele-verne sprogligt bearbejder særligt de sidste kapitler.

Én af de personer, som løbende nævnes i romanen, er kartoffelhandlerens skeløjede søn. Den skeløjede søn har stor viden om personerne i Breslau og bliver et symbol på den dør, som forfatteren åbner til en vok-sen verden, som under overfladen skjuler uhyggelige, skræmmende og indholdstom-me liv. Kartoffelhandlerens søn forklarer på side 13, at et af naturens store bedrag er familien.

Læreren må ikke nedprioritere sin op-læsning, selvom eleverne er nået udskolin-

13

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

gen. Det er vigtigt, at der stadig læses højt i udskolingens danskundervisning, og her er Lighuset i Breslau en velvalgt roman, der efterlader masser af indre billeder hos tilhørerne. Arbejdsopgaverne er konstru-eret, så der efterlades rum for, at eleverne stillelæser romanen, arbejder med forskelli-ge opgaver og fordyber sig i en besvarelse af opgaverne, mens læreren læser højt.

OPGAVE 4.1Højtlæsning og miljøEleverne har læst romanen. Romanen er for udskolingens elever forholdsvist hur-tigt læst, og derfor foreslås det ikke, at der bygges et særligt stillads til læsningen af romanen. Det kan dog være en fordel inden læsning at drøfte læseformål samt nærlæs-ningsstrategi, for at eleverne får det størst mulige udbytte af læsningen. Når romanen er læst af hver elev, er det tid til at fordybe sig i forskellige dele af romanen.

I denne opgaver læner eleverne sig tilba-ge i stolen og lytter til lærerens oplæsning af kapitlet “Sindssygehospitalet” (side 46-53). Imens noterer de, hvad de fornemmer omkring miljøet i teksten ”Byen, Breslau, efter Krystalnatten” (side 46-47) og ”Mu-ren” (side 52-53).

Eleverne skærper deres opmærksomhed endnu engang og lytter til oplæsning af tre udvalgte steder.

“Bagest drengene. Zygmunt med det halvt afrevne øre. Gottfried, der med kolde øjne skyder til måls efter de småfugle, han har bundet op i et træ med benene snøret sammen og hovederne nedad, til de raller og hænger med stille, åbne næb. Jerzy,

som hver aften spiller Wyspia´nskis Acro-polis på sit fattige dukketeater. Cyprian, der drukner i bifloden Ohle en vinter eller bliver kørt ihjel af en sporvogn på Mo-skva-prospektet eller skyder sig på Hotel Adler, fordi Halte-Anna har holdt ham for nar. Som man siger: Sagen afsluttet. Kær-lighedsbåden slået til vrag på verden. Woy-zeck, den blinde. Og Jarosz, der i forvejen er nedslidt af arbejde med tunge kartoffel-sække, ulykke og intelligens.” (s.56).

“Men der er mangel på lærere, dvs. de fleste af dem sover eller er døde eller til-syneladende døde eller forstenede. I stedet underviser en ung frøken, der får morfin mod migræne, os i regler; spørgsmål og svar. Ingen spørgsmål til spørgsmål. Det gælder ikke. Kun tydelige, endegyldige svar, som der er på alt. Er 2+2 måske ikke 4? Hun slår tre hurtige slag med spanskrø-ret i katederet og instruerer os i de ting, der er værd at lære; lydighed, tilpasning, tjen-stvillighed. Så er der arbejde til alle, når I forlader instituttet. Daglige prøver. Dumme spørgsmål, kun svar. Der er altid en facitli-ste.” (s. 58).

“Men der er ikke noget endeligt facit, sagde Jarosz. Det er et andet af verdens store bedrag.” (s. 58).

Herefter besvares følgende spørgsmål i opgaven ”Mødet på midten” (arbejdsark 4.1). Eleverne skal først skrive hvert deres svar på spørgsmålet og efterfølgende blive enige om et svar, som fremlægges for re-sten af klassen.

14

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

OPGAVE 4.2PersongalleriDer er mange personer i romanen, og for at give eleverne en fornemmelse af ligheder og forskelle mellem personerne er det en god idé at gå på jagt efter begivenheder, citater, illustrationer, der knytter sig til de forskellige personer.

På side 8-9 har Oscar K. lavet en over-sigt over romanens persongalleri. Eleverne skal ud fra disse sider på jagt i romanen efter informationer om personerne. Heref-ter udfylder de nedenstående skema. Jagten på persongalleriet kan foretages individuelt eller gruppevis, eller hvor hver elev har fokus på 2-3 personer, og skemaet udfyldes efterfølgende fælles på klassen.

OPGAVE 4.3Sproglige nuancer og fænomenerOscar K. bruger sproglige nuancer og fæ-nomener til at formidle sit budskab. Og det kan for eleverne være svært at opdage fæ-nomenernes idé og virkning gennem såvel stillelæsning som oplæsning. Her stilles en opgave med afsæt i romanens sidste sider.

Eleverne bruger følgende pejlemærker på hver sætning. De skriver en kommentar i skemaet omkring sætningen. Ved første sætning kunne eleverne bemærke sætnin-gens længde og forfatterens skarpe brug af verber.

SætningslængdeIndskudt sætningForvægt og bagvægtBrug af verberBrug af adjektiverBrug af allitteration og assonansBrug af tegn

Se liste over persongalleri side 8-9 i bogen.

15

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

På samme måde som i forbindelse med opgave 4.2 kan de enkelte sætninger fordeles mellem eleverne, og efterfølgende udfyldes skemaet fælles på klassen.

Midt på gulvet har Gottfried bundet og bastet begge olgaerne til sengebundens to sider og drejer vildt på håndtaget, hurtigere og hurtigere, til maskinen bliver en vanvittig centrifuge

Eksempel på kommentar: Forfatteren konstruerer en kompleks sætning med brug af sideordnede sætninger (og) og indskudt sætning (hurtigere og hurtigere). Ligeledes bruges handleverber, der giver stærke associ-ationer til tortur.

1) Sinkernes øjenæbler truer med at sprænges, deres kinder blafrer, deres mun-de forvrænges til ukendelighed, mens de skriger af fryd.

Kommentar: ...

2) Det er svært at skelne skikkelserne langs væggen, mørket er blåligt og uden faste konturer, alligevel er det, som om jeg ken-der dem på forhånd: en kvinde på omkring de fyrre, mørkhåret, med strengt ansigt og klædt i forretningsmæssig spadseredragt – Hertha? – en ret ung, meget stærkt sminket pige i kniplingsmorgenkjole, som kunne være Helka, en dommer, hr. Stanislaw, en bøddel, den blinde Woyzeck, en smuk kvin-

de, som er lænket om anklerne, i flænset muselinskjole, en tyvetøs med vissen hånd, en overkommendant, en unge kvinde med udslået løsthængende hår.

Kommentar: ...

3) Hendes bryst er næsten nøgent, hun er kun iført korset, strømper og et par sko med meget høje hæle.

Kommentar: ...

4) Hun har nogle håndklæder over ar-men.

Kommentar: ...

5) Samira.

Kommentar: ...

6) En lille krumbøjet spillelærer.

Kommentar: ...

7) En pige, der virker uinteresseret.

Kommentar: ...

16

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

8) Læderkorset, læderstøvler, nøgne, smukke lår, pelsjakke.

Kommentar: ...

9) Halte-Anna.

Kommentar: ...

10) Hun venter.

Kommentar: ...

11) Det gør den gamle også.

Kommentar: ...

12) Han er utålmodig, nervøs.

Kommentar: ...

13) Anna ubevægelig.

Kommentar: ...

14) Han tager sine briller af, folder dem sammen og lægger dem i et etui, som han putter i lommen.

Kommentar: ...

15) Helt inde i krogen sidder enkerne som efterligninger af berømte skuespillerinder på stole med spredte ben: en Pola Negri, en Hanna Schygulla, en Stéphane Audran, en Charlotte Rampling.

Kommentar: ...

16) Ude midt på gulvet står Malgorzata med halvlukkede øjne og vugger til uhørte toner. En kostbar hat sidder skævt på hendes hoved, og det eneste, hun har på, er et par lange rosafarvede strømper og en uniforms- frakke af tweed.

Kommentar: ...

17) Kadetterne har samlet sig om Samira, som har et mæt smil om munden.

Kommentar: ...

18) Og så er det, at Jarosz får øje på mig, nikker, som om han genkender mig.

Kommentar: ...

19) Vi står lidt hjælpeløse og forlegne, kartoffelhandlerens skeløjede søn og jeg.

Kommentar: ...

20) Er du i øvrigt ikke …? spørger jeg.

Kommentar: ...

21) Jo, det er snart nogle år siden.

Kommentar: ...

22) Men jeg opdeler døden i rater, forbe-reder mig på at gå bort; de fleste har med tiden lært at ignorere mine genkomster, der bliver mere og mere sjældne og tri-ste.

Kommentar: ...

23) Og du, min fortabte bror?

Kommentar: ...

24) De sidste år trak Oscar K. sig tilbage til stumheden overbevist om, at han var en opdigtet person.

Kommentar: ...

25) Han døde ensom og ukendt på et katolsk plejehjem et sted i Spanien om-givet af de kufferter, som rummede hans upublicerede forfatterskab; spredte notitser om hændelser, der ikke var plads til eller noget at stille op med længere, som kom for sent og hang og flagrede hjemløst i luften.

Kommentar: ...

17

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

EG M

Å FIN

DE STED

E EFTER G

ÆLD

END

E FTALE M

ED C

OPY

DA

N

18

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

Dorte Karrebæk har lavet de på én og samme tid smukke og grufulde illustratio-ner til romanen. Hver illustration taler med og imod teksten og udfolder i dette felt mellem billede og tekst romanens budskab. En romans samspil mellem billede og tekst kan kaldes ikonografi. Og der er masser af den litteratur, som eleverne læser i løbet af deres skoletid, som er ikonografisk. Derfor er det oplagt med denne roman i udsko-lingen at fokusere på det samspil, der sker mellem billede og tekst, og øve sig i at bruge relevante fagbegreber og derigennem opdage nye fortolkningsmæssige aspekter af romanen.

Eleverne skal undervejs i dette arbejde producere en foldebog. Alle eleverne får udleveret et stykke A3-papir, som foldes til en bog. Herefter udleveres forskellige farvestrålende ark, som bruges til at do-kumentere arbejdet med de nedenstående opgaver. Der konstrueres på forhånd ikke en foldebog, som eleverne kan lade sig inspirere af. De skal bruge deres indsam-lede viden fra opgave 5.1-5.3 til kreativt at udtrykke deres syn på forbindelsen mellem tekst og billede i romanen.

OPGAVE 5.1Illustrationer og fagbegreber Eleverne skal arbejde med illustrationerne på side 52, 76 og 81-82. De tre illustratio-ner afslører i samspil med teksten seksua-litet, vold, død, liv og samfund. Eleverne tager afsæt i følgende fagbegreber, når de indledningsvis beskriver illustrationerne:

• Genre (fx illustration vs. fotografi)• Komposition (beskæring, linjer, rum, bevægelse)• Farver og symbolik (kontraster)• Kropssprog og ansigtsmimik• Modsætningspar• Symboler og tegn.

OPGAVE 5.2IkonografiEleverne fordyber sig i de tekststykker, der knytter sig til side 52, 76 og 81-82. De har i dette fokus på at besvare følgende spørgs-mål og omsætte det til deres foldebog:

• Hvor og hvorfor supplerer billede og tekst hinanden?

• Hvor oplever du, at billede og tekst står i modsætning til hinanden?

• Hvorfor bruger Dorte Karrebæk særligt den røde, grønne og blå farve i sine illu-strationer?

5 · Ikonografi og foldebog

19

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

OPGAVE 5.3FortolkningOscar K. skriver to steder i romanen:

“Så kastede hun pludselig hovedet tilbage og lo som et dyr, der ville le som en ung kvinde. En femtenårig skolepiges uskolede brystklang, en ukorrekt og anstrengt lyd-frembringelse, der lød som et æsels skry-den.” (Side 53).

“Sinkernes øjenæbler truer med at spræn-ges, deres kinder blafrer, deres munde for-vrænges til ukendelighed, mens de skriger af fryd.” (Side 83)

Eleverne sammenholder de to tekstuddrag med tilhørende illustrationer og diskuterer romanens tema og budskab. Hvad vil Oscar K. og Dorte Karrebæk fortælle om hoved-personen gennem en beskrivelse af hoved-personens erindring om sin barndom?

Eleverne sammenholder efterfølgende deres svar med Dorte Karrebæks illustra-tion på side 10-11, der udgør hovedperso-nens familiefoto, og diskuterer, hvorvidt romanen er udtryk for sandhed eller løgn. Elevernes diskussion illustreres også i deres foldebog.

6 · Skriftlig fremstilling

Elevernes fortolkningsproces er sat i gang med det ikonografiske arbejde med koblingen mellem tekst og illustration. Fortolkningspro-cessen kan også understøttes af et skriftligt arbejde, hvor eleverne tager afsæt i romanens tekst og transformerer deres fortolkning til en kortprosatekst. I dette skriftlige arbejde vil der ikke foregå en egentlig remediering af Oscar K.’s roman, da forfatteren mange steder anvender sproglige træk, der knytter an til kortprosagenrens mere lyriske sprog.

Eleverne tager afsæt i nedenstående op-gave, som i sin opsætning og opgavekrav er tillempet iPrøven. Dette giver rum for, at der i undervisningen særligt drøftes, hvorvidt der i en kortprosatekst kan anvendes internet-søgning, og hvordan det (ikke nødvendigvis) dokumenteres i en efterfølgende kildeliste.

Det kan være vanskeligt for mange elever at skrive kortprosa. Her kommer en idé til, hvordan man som lærer kan hjælpe godt på vej i skriveprocessen. Eleverne skal forestil-le sig, at deres tekst er et stakit. I starten er stakittet ikke bygget færdigt, og eleverne har kun mulighed for at skrive på fem af brædder-ne. De skriver på det første, de tre midterste og det sidste bræt. Efterfølgende sætter de resten af brædderne (sætningerne) på.

1. 2. 3. 4. 1.

20

LIG

HU

SE

T I B

RE

SL

AU

© D

AN

SKLÆ

RER

FOR

ENIN

GEN

S FOR

LAG

. KO

PIERIN

G M

Å FIN

DE STED

EFTER G

ÆLD

END

E AFTA

LE MED

CO

PYD

AN

OPGAVE 6.1Skriv kortprosaEt forlag vil udgive en samling af kortpro-satekster med titlen Bedrag. De udskriver derfor en konkurrence blandt unge, hvor eleverne skal forestille sig, at de vælger at deltage og skrive en kortprosatekst med temaet Min barndom. Kortprosateksten skal dreje sig om, hvad der kan ske, når man husker tilbage på sin barndom, og hvordan man opfatter de voksne som barn.

Skriv en kortprosatekst med temaet ”Min barndom”.

• Søg inspiration på internettet til indholdet i teksten.

• Kravene til kortprosateksten er, at den skal: - være realistisk- have en flertydig titel- have en åben slutning.

• Kortprosateksten skal være mellem 500-600 ord.

Arbejdsark 1.1

Arbejdsark 1.3

BreslauLighus

KLIP

FOLD

KLI

P

KLIP

FOLD

Arbejdsark 2.1

Arbejdsark 3.1

Arbejdsark 4.1

Fælles svar

Individuelt svar

Individuelt svar

Individuelt svar

Individuelt svar