1

2

Leder

Da vaagner jeg en midnat og hører noget

hænde:

Da drejer Gud deroppe sin møllehat!

Snart hvisker det – og drypper ved gavlens

søndre ende.

Og tusind skove knoppes i een eneste nat.

(Jeppe Aakjær)

Det er et lille citat af Aakjærs digt

”Paaskeøsten”, men det minder mig lidt om

den påske jeg har tilbragt. Jeg havde ellers

planer om at tage ud for at høre en af de

store sangpassioner i påsken, men min kone

mente jeg trængte mere til noget natur, end

noget kultur, så hun pakkede bilen og så

kørte vi ud til vores lille kolonihavehus vi har i

Hedehusene. Børnene brokkede sig

selvfølgelig, de ville hellere være sammen

med deres venner, spille playstation eller i

biografen. Men min kone var meget bestemt!

Nu er Hedehuse by ikke noget særligt, skulle

jeg hilse at sige, men der ligger i umiddelbar

nærhed det fantastiske Hedeland, som er et

genskabt naturområde med søer, moser og

stort fugleliv. Normalt elsker jeg at komme i

vores kolonihave, men denne gang var jeg

godt klar over, at der sikkert ventede et

stykke havearbejde på os, her efter en hård

vinter.

Og ganske rigtigt. Haven lignede en tør

karklud. Græsset var hvidt af plæneskimmel,

bedene fulde af skvalderkål, gammelt legetøj

lå og flød og selve huset lugtede af nedlagt

plejehjem. Men udover min kone er meget

bestemt, er hun også meget effektiv! Hurtigt

kom der gang i spand og sæbe. Jeg blev sat til

at rive græsset og børnene tvang vi til at

rydde op. Alle muggede! Men, men, men, før

vi vidste af det, duftede der skønt over det

hele og vinduerne lynede. Så fik vi kaffe og

kringle og der var påskeliljer på bordet. Nu så

det hele anderledes ud! Hun er nu god nok,

hende min kone..

Så begyndte børnene at genopdage alle

tingene i huset. Det gør de hvert år. De hiver

brætspil frem, som vi har spillet hundrede

gange, men som pludselig virker nye, finder

pinde i haven, de selv snittede da det var

sommer sidst, tegninger på væggen, den

gamle radio. Jeg genopdagede mit

fiskeudstyr. Det ligger i et lille skur og er

sammenbundet i én stor knude af fiskesnøre.

Hurtigt fik jeg selskab af min søn Storm, der

er 7 år, og med det samme kunne jeg se lyset

i hans øjne. Skal vi ud og fiske, far? Ja,

gu´skulle vi det! Så brugte vi en time på at

vikle hele udstyret fra hinanden, fik fundet

hans lille fiskestang og nappede en dåse majs

i køkkenet – så var vi af sted. I sommer

byggede han og jeg en lille trækvogn, vi har

døbt Makrellen. Pakket med kaffe, udstyr og

kage, trak vi (jeg) os ned til en stor sø, der

ligger 10 min. gang fra huset. Der plejer vi at

fange aborre og gedde, men jeg vidste jo det

havde været en hård vinter, så jeg var

spændt på om der var nogen fisk. Men det er

heller ikke altid det det handler om! Nede

ved søen fandt vi et ”hul” i vegetationen,

hvor der var noget læ, da det var lidt koldere

end vi havde regnet med. Fisk var der ingen

af, men vi havde heldigvis vores dolke med,

så vi gik i gang med at samle brænde til et

3

bål. Og der er jo intet så vidunderligt som

barndom og bål. Væk var det hele. Væk var

de store farlige drenge fra frikvartererne,

væk var Cartoon-network, væk var

storesøster, væk var stillesiddende

skoletimer. Vi sad, Storm og jeg, pakket godt

ind og stirrede ind i bålet, kun afbrudt af

fuglelivet omkring søen. Da vi skulle hjem,

uden fangst, var det, som at blive vækket af

en dvale eller døs. Hjemme i huset ventede

der varm mad og tunge dyner. Ikke længe

efter var der en lille dreng, der sov de

drømmeløses søvn.

Senere satte jeg mig udenfor for at ryge en

cigaret. Forårshimlen var høj og klar. Jeg

kunne se Storebjørn og Sydkorset og Mars

lyste som en juvel. Det var nu ikke så tosset

at komme væk fra Østerbro alligevel. Selvom

Hedehusene er at betragte som et vejbump,

så er nætterne fredelige og stille.

Mariehønen er igen under forandring. Vi har

fået en ny trykkeaftale med andet firma, og vi

agter kun at udkomme i 4 stk. pr. år. Det har

som konsekvens, at bladet skal være mere

elevproduceret og der ikke skal være alle

mulige kedelige informationer. De kommer

løbende som flyveblade (ja, eller flyvende

selvfølgelig..). Vi vil få flere elever til at skrive

i bladet, flere stile, digte, artikler, reportager

etc. Vi kunne også godt tænke os flere

(nogle) forældreindlæg. Det kunne være en

kommentar til en elevfremførelse, en

betragtning over emneugen, lejrskolen etc.

Ring til René (29243878) hvis I er

interesseret.

Foråret er i sin vorden – ægget er revnet. Det

bliver snart, som Aakjær skriver:

”Og tusind skove knoppes i een eneste nat.”

Hilsen René

Mariendal Friskole Stenosgade 4c 1616 København V Tel.: 33 22 72 20 Fax: 33 24 80 28 e-mail: kontoret.101185@skolekom.dk Mariehønen: rene@mariendalfriskole.dk

www.mariendalfriskole.dk

4

Flyvesider marts 2010

I skrivende stund sidder Grete og jeg bag en

konstant klaprende kontordør, som påvirkes

af et stort overtryk, der i bølger presser luft

ud af salen og op i trappeopgangen. Det

skyldes, at alle skolens børn samtidigt hopper

op og ned på en airtrack og i en hoppeborg.

Vi er nemlig midt i den traditionsrige

hoppeuge, hvor alle fællesmøder er

hoppefællesmøder, i idrætstimerne spilles

der hoppebold, i dansktimerne hoppes der

stavelser, og i matematik hoppes der ….. eller

måske ikke. Der hoppes i hvert fald morgen

og eftermiddag ugen lang.

Ollerup og praktikant

Mens Grete og jeg arbejder med vat i ørerne

og resten af skolen hopper, så er Pernille,

Marlene og Lise på Ollerup-kursus, hvor de

deltager i forskellige kurser om henholdsvis

musik, billedkunst, friluftsundervisning og

supervision …

Normalt modtager vi tre praktikanter i bytte

for tre kursister, men i år fik vi desværre kun

en. Han hedder Lasse, han er

førsteårsstuderende fra Den Frie Lærerskole,

og han har nu Marlenes skema. I stedet for

de manglende to praktikanter har vi placeret

vores faste vikarer Maria og Anna i

henholdsvis Pernilles og Lises skema.

Ny udgivelsesrytme

Måske har I bemærket, at det er usædvanligt

længe siden, Mariehønen sidst udkom. Det

skyldes, at bestyrelsen har besluttet en ny

udgivelsesrytme. Den digitale version har vi

opgivet, da min tilfredshedsundersøgelse i

efteråret førte til den konklusion, at færre

læste bladet efter digitaliseringen, og af de,

som rent faktisk læste bladet, svarede stort

set alle, at de kun skimmede, hvad de før

læste. Undersøgelsen tegnede bl.a. et billede

af, at bladet i mange hjem åbenbart hører til

på toilettet, og at folk sjældent bringer

computeren med der ud.

I stedet for en månedlig digital udgave har vi

nu valgt et kvartalsblad, som vi forsøger at

gøre mere fyldigt med flere billeder, mere

elevproduktion, flere artikler og forhåbentlig

mere diskussion. Sådan ser den aktuelle

udgave desværre ikke ud, men det er målet,

og al forandring sker jo over tid.

Fire årlige udgivelser er muligvis for få til at

opfylde behovet for information fra kontoret.

Hvis jeg får ret i denne antagelse, så vil

praksis fremover blive, at der mellem to

bladudgivelser vil uddeles isolerede

flyvesider med info fra kontoret.

Torben is back

Den 3. december var der nogen, der lavede

et mere end 10 cm langt snit i Torbens ene

balle. Herefter krængede de hans store

lårmuskler til side og savede lårbensknoglens

hals over, så hovedet faldt af. Altså knoglens,

ikke Torbens. Nu vred de knoglen godt og

grundigt, så den efter møje og besvær kom til

at stikke ud af åbningen, hvorefter de

bankede et 10 cm langt søm med et nyt

stålhoved ned i knogleenden for til sidst at sy

ham sammen. Den behandling gav Torben en

følelse af stort trælår, som fik ham til at blive

hjemme i godt 2½ måneder, men allerede

mandag d. 22. februar var han på plads i

Rødspætten igen med sit gode humør og sin

5

syge humor, og allerede to dage senere

overtog han ansvaret for sit p-fags hold i

basketbold. Det er da lidt vildt!

Nye hoveder

Ja, så Torben har altså fået et nyt hoved i sit

lårben. Men skolen har også fået et nyt ansigt

– eller rettere to. For det første har vi jo

måttet vinke farvel til Jeanette, der fandt

Mariendalkulturen vanskelig at falde ind i. I

begyndelsen troede hun selv, at det drejede

sig om, at det var svært at håndtere alle de

store omvæltninger på en gang. Altså at flytte

fra lille jysk landsbyskole og landsbyliv til

larmende og forurenede København. Men i

løbet af foråret gik det op for mig, at det nok

var forskellen på den folkeskolekultur, hun

havde erfaring med og Mariendalkulturen,

som forstyrrede hende. I hvert fald opsagde

hun sin stilling, og jeg er sikker på, at hun traf

et rigtigt valg, selvom jeg fandt det trættende

at skulle have en hel ny ansættelsesrunde

stablet på benene igen i december.

Trætheden forlod mig dog hurtigt, da jeg

mødte Inge Marie. Der var ingen tvivl om, at

Inge Marie skulle ansættes, og det har alle –

heldigvis inklusive Inge Marie – været

supertilfredse med lige siden. Inge Marie er

fagligt dygtig, og hun har en naturlig

autoritet, som gør eleverne rolige og

fokuserede.

Lige nu er jeg færdig med mine

medarbejderudviklingssamtaler, og det lyder

samstemmende fra de ”ældre kolleger” –

altså de gamle i gårde – at de mange

nyansatte, Nina, Lise og Inge Marie samt

tilbagevendte fra barsel Marlene og Pernille,

passer fortræffeligt ind i lærergruppen og

både fagligt og menneskeligt supplerer

skolen med dyrebare kompetencer. Det er

gode udmeldinger for mig, for det er altid en

smule sårbart med så stor udskiftning på en

gang. Men vi er altså ikke blevet mere

skrøbelige siden nyansættelserne – snarere

tværtimod. Og så kan jeg da supplere med, at

vi I Maria og Anna har fået to meget

kompetente, læreruddannede vikarer.

Desværre har Maria takket ja til en

fastansættelse andetsteds fra april. Men

Anna får vi nok lov at beholde også i næste

skoleår.

Det andet nye ansigt, jeg ovenfor nævnte, er

Carina Zunino, som i år varetager et p-fag

med emnet ”En ny verden”, et alsidigt

billedkunstforløb, hvor eleverne skal lave

hvert deres land med bygninger, landkort,

flag m.m. Carina er gæstelærer og lidt af et

scoop som alternativ til os almindelige

lærere. Det er altid interessant at invitere

gæstelærere ind på skolen. Eleverne mødes

ofte nok med os andre. Carina er udøvende

kunstner og arbejder samtidigt som

underviser på Statens Museum for Kunst.

Hun er uddannet på Royal Academi of Fine

Art og har naturligvis en del kontakter blandt

kunstnere og museer. P-fags holdet skal både

på rundvisning blandt Guldalder-malerne på

Statens Museum for Kunst, og de skal til

Amalienborg, hvor flere af Carinas

generations samtidskunstnere har udsmykket

Kronprinseparrets kommende bolig – og på

sådanne udflugter er Carina naturligvis den

perfekte guide.

Preben afspadserer i uge 15 og 16

Og det gør han på Malta. Derfor vil først og

fremmest Emil vikariere nødtørftigt for

Preben i perioden d. 12. – 23. april. Dette

6

indebærer, at jeg skal minde alle forældre

om, at skolen først åbner dørene kl. 8.00 om

morgenen. Preben har jo pr. eget initiativ de

seneste år lukket enkelte elever ind allerede

kl. 7.45, hvilket har løst nogle

morgenpasningsproblemer for enkelte

familier. Men denne service ydes ikke af

vikarerne. Husk det – og forbered endelig de

mest morgenfriske børn på, at de nok ikke

kan regne med at blive lukket ind, hvis de

møder før 8.

Forbedringer i bygningen

Der sker gode ting med bygningen i disse år.

Baderummene taler for sig selv.

Gymnastikgulvet i salen er afhøvlet og

nylakeret. Der er netop bestilt nyt

linoleumsgulv til hele Krumme/Frø-

afdelingen, som godt nok først kan laves i

sommerferien, fordi vi lige skal have indkaldt

nogle forældre til ekstraordinær

arbejdsweekend til afrivning og klargøring af

gammelt gulv. Og så er vi midt i et

spændende projekt, som vi kalder: Fleksibelt

Undervisningsmiljø på Springergangen. Sidste

år var vi endda så heldige (og gode) at

modtage 80.000 kr. fra Kloge m2-fonden fra

Real Kredit Danmark til projektet. Projektet

går ud på at skabe bedre betingelser for

varieret undervisning på Springergangen,

således at der skal etableres forskellige

mindre arbejdsstationer til gruppearbejde og

individuelt arbejde. Samtidigt opfyldes et

Rødspætte-behov for mindre, huleagtige

rum, som alle børn altid søger for at skabe ro

om leg og samvær. Første del af projektet er

igangsat. Lige nu er et snedkerværksted i

færd med at producere nogle rammer, som

skal placeres i nicherne på springergangen.

Disse rammer kan trækkes ud fra væggen –

som en slags store, omvendte køkkenskuffer

– og således give oplevelsen af at sidde i et

mindre arbejdsrum, der efter endt arbejde

kan skubbes tilbage, så gangen også kan

anvendes i sin fulde størrelse. Anden del af

projektet har været at købe nye

kvalitetsmøbler til begge klasseværelser.

Stolene er erstattet med indstillelige skamler,

som er sunde for ryggen og lægger op til

dynamisk ophold i klasseværelset (altså

modsat statisk, hvor eleven bare sidder

tilbagelænet på sin stol og modtager).

Bordene er forsynet med hjul på to af

benene, hvilket gør dem velegnede til hurtig

ommøblering efter behov; en ommøblering,

som eleverne selv kan deltage i uden at

belaste ryggen. Tredje del er endnu kun i idé-

fasen. Vi ønsker opsætning af hemse

indeholdende flere arbejdsrum/huler i de to

klasseværelser, hvor der jo er temmelig højt

til loftet.

EU i en uge

Tak til forældre for at være med til at skabe

en god dag, da vi afsluttede EU-emneugen

med den europæiske EXPO-udstilling på

Mariendal Friskole. Jeg vil her gentage en del

af indholdet i min velkomsttale, fordi jeg har

brug for at understrege betydningen af

sådanne emneuger. Det var med glæde og

slet skjult stolthed, at jeg præsenterede

produktet af emneugen. Stolthed, fordi jeg

synes, at det var noget af en kraftpræstation

af lærerne at kunne vælge et emne som EU,

der i mange unge menneskers øjne ikke er

særligt ophidsende, og så folde det ud til en

uge, hvor både store og små lod sig inspirere

til kreativ udfoldelse, leg, politisk diskussion

7

og engagement. Både elever og lærere skal

have stor ros for, at dette ambitiøse projekt

lykkedes.

Alle elever på Mariendal har nu fået en viden

om EU; ikke den samme viden, ikke lige

nuanceret viden, men dog en idé om, hvad

EU er for en størrelse, hvilke idéer, der lå bag

oprettelsen af EU og en smule forståelse for,

hvor forskellige kulturer det er, vi forsøger at

bringe sammen – med de

samarbejdsvanskeligheder, det naturligvis

giver. En smule indsigt, ja, men det er dog

mere, end man kan sige om de fleste børn og

unge i dagens Danmark.

Eleverne var inddelt i landene Finland, Italien,

Storbritannien, Tyskland, Bulgarien,

Grækenland og Frankrig, og i løbet af ugen

bevægede landene sig så gennem 7

værksteder, hvor de lærte om deres eget

lands sprog-, musik-, idræts-, kunst- og

madkultur samt arbejdede med turisme og

teknologi. Sideløbende med

værkstedsprojekterne mødtes klasserne i det

politiske forum, hvor de i diskussion med

jævnaldrende formulerede traktatforslag

indenfor emnerne: Uddannelse og

undervisning, borgerrettigheder,

dyrerettigheder, aftaler i EU, fødevarer og

flygtninge- og asylpolitik. Traktaten i sin fulde

udformning findes udstillet på biblioteket og

granskes jævnligt af højtdebatterende

mariendalelever, som kommer for sent til

time, fordi de ophidset argumenterer for, at

det ikke kan være en borgerpligt at anskaffe

sig en kat som krammedyr. Det med elever,

der kigger i traktaten, er nok lidt overdrevet,

men den står i hvert fald udstillet og

underskrevet af alle forfatterne. Andetsteds i

denne udgave af Mariehønen kan et udvalg

af traktatcitater læses.

Rejsefonden

Måske kan jeg også lige nævne, at kaffe og

kage blev solgt af EU's rejsefond, som

indsamlede midler til kommende B2-

udlandsrejser. Der er tale om et

forældreinitiativ, som har til formål at

indsamle penge, der kan nedbringe

forældreudgifter i forbindelse med den

obligatoriske og selvfinansierede udlandstur.

Et godt initiativ, som skolen bakker op om.

Sandsynligvis vil I fremover også støde på

rejsefonden til sommerfest og julefest, på

skovturen i august eller til særlige

rejsefondarrangementer.

Fagligt nedslag i det spæde forår

Hvad sker der i klasserne her i foråret? Svaret

på dette spørgsmål vil præsentere en vifte af

vidt forskelligt indhold og meget varierende

undervisningsmetoder – hvilket også er

meningen med at besvare spørgsmålet, fordi

det tegner et meget godt helhedsbillede af

skolen. I Krummer og Frøer nærmer vi os den

årligt tilbagevendende detektivuge, som er

udsprunget af en matematik-idé, men som

naturligt praktiseres tværfagligt. I løbet af en

uge skal detektiv-grupperne opklare et mord

via tekniske undersøgelser på gerningsstedet,

forhør og stringent, logisk tænkning. Som

optakt har de allerede været på besøg på

Politihistorisk Museum, hvor de har opklaret

deres første mord – og vel at mærke pegede

på den rigtige skyldige. I dansk arbejder de

selvfølgelig med krimigenren. Frøerne laver

dog andet end politiarbejde for tiden. Lige nu

lærer de f.eks. at bruge Excel via et forsøg på

8

at kortlægge skolens øvrige elevers oplevelse

af det, at gå i skole. F.eks. stilles spørgsmål

som: Synes du, at frikvartererne er for korte?

Gad vide, hvem der svarer nej til det! I Røde

”lægger de krop til sproget”. Det betyder, at

de laver rollespil over eventyret om

prinsessen på ærten. I B2 har de produceret

forskellige salte ved hjælp af syrer og baser,

og de har arbejdet med tungtopløselige salte

til bl.a. påvisning af klor. Dette emne er

netop gledet over i et emne om elektrisk

energi og om forskellen på statisk og

dynamisk elektricitet. Samme indhold

oplevede B1’erne tilfældigvis for nylig, da de

havde besøg af nogle fysikstuderende fra

Københavns Universitet, som under navnet

Cirkus Naturligvis rejser rundt til skoler for at

skærpe danske børns interesse for

naturfagene. De havde selvfølgelig blandt

andet en Van der Graaf Generator med, så

der kunne trækkes lyn mellem børnenes

fingre, mens håret strittede til alle sider – det

er altid en succes (bare jeg havde sådan en!).

Tilbage til B2: I dansk og orientering arbejder

de åbenbart med alt muligt på en gang, både

læsehastighedsøvelser i historiske tekster

(om Danmark som kolonimagt), notatteknik

og genren socialrealisme, mens de i geografi

lærer om urbanisering og helt almindelige

atlasøvelser (som skal give dem en idé om, at

Ringkøbing ikke ligger på Lolland osv.).

Grønne springere lærer helt grundlæggende

om tal og forståelse af positionssystemet,

mens de blå arbejder med omkreds og areal.

Og så skal det naturligvis også nævnes, at alle

springerelever er midt i et storyline-forløb,

hvor de hamrer og banker og modellerer for

at etablere en hel zoologisk have med dyr og

indhegninger og faktakort med bearbejdet

information om dyrene. OSV. OSV .

Magt og teknologi i overbygningen

Slutteligt vil jeg lige nævne, at både B1 og B2

har afsluttet deres projektopgaver i løbet af

februar og marts, og B2 har igen i år

gennemført en fjernundervisningsuge, hvor

eleverne rent fysisk har befundet sig i hver

deres hjem, så al undervisning er foregået via

internettet. Denne rollespilsagtige

undervisningsform rammer plet i en tid, hvor

multimedier er elevernes hjemmebane, og vi

oplevede igen i år, at engagementet og

arbejdsindsatsen var helt i top – langt mere

engagement og personligt ansvar end i den

traditionelle skoleorganisering.

9. klasses projekt er jo en obligatorisk del af

afgangsprøven. De slippes helt fri i denne uge

sammen med 8. klasses elever og aflever til

slut et produkt, som efterfølgende

fremlægges på en forældreaften. I år var

emnet magt. I B1 er der mere lærerstyring

på. Vi valgte i år i B1 at fokusere på kunsten

af tage imod vejledning samt at organisere

arbejdet med arbejdsplaner og

samarbejdsaftaler. I B1 var det overordnede

emne: Fagre Nye Verden med fokus på

teknologien i vores hverdag. Disse

spændende overordnede projektemner har

givet sig udslag i ret forskelligartede

underemner som: ”fremtidens

byggematerialer”, ”nanoteknologi brugt i

tekstiler”, ”genmanipulation og de

handicappede”, ”transport før, nu og senere”

i B1, mens Magt-projekterne i B2 bl.a. har

handlet om den fjerde statsmagt, kvindelige

frihedskæmpere og kunstig intelligens.

Forårshilsener fra Anders

9

Frøerne har arbejdet

med Superhelte i

billedkunst.

Først skulle der tegnes helte, så skulle de formes i

gips.

I baggrunden kan I se det todimensionelle oplæg.

Superhelte der danser tango?

10

Her nogle af de flotte tegninger.

1 ”Super – syneren

2 ”Total ”Girl-power”

11

Vi startede med at flyve til London,

hvor vi overnattede. Tidligt næste

morgen tog vi flyet til Bombay hvor vi

derfra fløj til Goa. Så blev vi kørt i taxi

til en stor strand, hvor vi så blev ført til

et hotel der hed Papillon. Papillon var

et strandhotel med bambushytter hvor

der var fyldt med smådyr som

edderkopper og biller og myg. Nå men

vi blev ført hen til spisebordene hvor

Luke og hans familie sad. Vi havde

aftalt det men vi ville lige se det før vi

troede på det, men vi hilste på

hinanden og jeg gav Luke en Aston villa

trøje som jeg havde købt i London til

ham. Mig og Luke hoppede straks i

noget badetøj og ned i vandet, vandet

var super varmt så hvis man svedte

som man gjorde så hjalp det ikke at gå

i vandet, Vi legede længe i vandet og

da vi kom op prøvede vi at få fat i en

kokosnød. Vi legede længe og

pludselig skulle vi have aftensmad, så

vi satte os ved vores familier og

bestilte imens Luke førte mig hen til

kokken Ajay. Vi stod længe og talte

med Ajay indtil vi skulle spise, Maden

blev serveret af den samme tjener

hver dag det havde noget med at gøre

med hvilken hytte man boede i, men vi

havde så en tjener der hed Rojer og

han var rigtig sød. Efter vi havde spist

tog vi vores malariapiller og gik i seng.

Sådan var det også de næste 7 dage

indtil Luke og hans familie skulle hjem.

Da Luke og hans familie skulle hjem

spiste vi stor middag om aftnen. Vi fik

Kingfish pyntet med krydderier. Det

smagte rigtig godt. Så gik der nok en

dag eller sådan noget da min mor ikke

kunne klare at dase mere så hun

begynde at planlæge en stor tur hele

12

vejen gennem Indien. Så vi startede

med at flyve til New Delhi vor vi

overnattede. Og så tog vi toget til

Agrar vor vi var på et hotel med en

stor blomsterhave vor vi også

overnattede. kl. 5 næste morgen tog vi

til Taj Mahal og grunden til at det var

så tidligt var at min mor synes at vi

skulle se solen stå op over Taj Mahal.

Så vi var der noget tid men det var lidt

skuffende men det tror jeg at alt vil

være kl. 5 om morgen.

Men vi tog videre til Jaipur hvor vi

mødte en taxi kører der hed Sherif og

han var også super sød og han kendte

så nogen der skulle giftes og vi kunne

så komme med. Vi tog så til det bryllup

og der var så nogle børn der aldrig

havde set folk der var hvide i huden før

så vi gik med et vedhæng af 20-30 små

børn. Det var ikke så sjovt. Vi tog

videre. Denne her gang skulle vi på

kamelsafari og det glædede jeg mig til.

Vi tog med Sherif hen til nogle

kameldrivere så næste dag blev vi kørt

ud til starten af ørknen hvor vi fik en

kamel hver. Vi kom så op på

kamelerne og red af sted. Vi red i lang

tid og det begyndte at gøre ondt i

bagpartiet da vi endelig stoppede får

at spise middag. Kameldriverne

begyndte at lave mad imens jeg

prøvede at jage en vild ged. Men så

skulle vi spise og jeg lod geden gå og

begyndte at spise. Da vi havde spist

red vi videre til vi kom til en lille by

midt ude i ørknen hvor der var mange

børn som straks stormede hen til os. Vi

fik dem til at stå på række og så delte

jeg bolsjer ud til dem. Men vi red

videre indtil vi kom til en sand joon vor

vi spiste aftensmad og drak chi te. Så

begynde det at tordne og regne så vi

blev nød til at blive hentet i en jeep.

Men vi kørte hjem og sov. Og så tog vi

tilbage til Goa og var der i en uge og

tog hjem.

Felix

Frøerne

13

Hvordan var emneugen?

Ja, vores reporter har været ude med blyanten, og han har fået følgende

tilkendegivelser og udsagn fra skolens forskellige børn.

Her følger:

14

Hvordan har du oplevet emneugen?

Andreas B1 – Ugen var anderledes og mere udfordrende.

Sofus Krummer – Det har været sjovt, men sjovere sidste år..

Alina Krummer - Sjov på en anderledes god måde..

Anton Frøer – Øh, sjov uge. At lave boderne var det sjoveste. Turisme var lidt

kedeligt.

15

Belinda Krummer – O.k emneuge. Det var sjovt at have Nina – altså lidt dejligt!

Mathilda Grønne – Den har været sjov. Klima var sjovest fordi der var så mange

ting. Jeg lavede en vandrensemaskine. Den renser vandet når man har været ude

at rejse..

16

Asta Frøer – rigtig, rigtig, rigtig sjov uge – og hyggelig. Jeg kunne godt lide klima.

Jeg lavede en madmaskine, der forvandler skrald til mad..

17

Villads Frøer – Jeg ved ikke hvad jeg synes?

Malin Grønne – rigtig dejlig uge. Sporten var dejlig. Musik var sjovt – og det at

opfinde, jeg lavede en vin-maskine – den bliver min mor glad for!

Bianca Frøer – Ugen var rigtig god. Det bedste var at lave bod. Det var hyggeligt.

18

Asta Grønne – Den var rigtig, rigtig god. At lave mad var sjovt. Vi lavede pizza – og

man kunne godt spise den!!

Silas Krummer – En fin emneuge. Men jeg ville gerne have været med i en gruppe

med lidt flere venner i. Mad og sport var det sjoveste. Vi lavede tyrkiske rør-æg.

Det smagte fint!!

19

Asta Antonia

Hej jeg heder Maja jeg var tolv år gammel da det skete ja det underlige! Nu ved i

ikke hvad det underlige er men det skal jeg fortælle jer. Det hele startede med at jeg

kom i skole på en helt almindelig dag (troede jeg) en af de dage hvor jeg bare sider i

et hjørne og høre ipod og læser i frikvarterene. Jeg har ikke nogle venner på skolen

og min bedste veninde er lige flyttet til u.s.a. De eneste piger der er i klassen er

snobber og de bruger frikvarterene til at diskutere hvem der bruger længst tid på at

tage make up på. Der er en der er den mest snobbede hun heder Tallulah hun kan

bare få venner så hurtigt kun for hendes udsenne. Hun er bare klassens midtpunkt. I

dag skulle vi have idræt og det var der det underlige skete. Min lære havde fundet

på et eller andet åndsvagt kapløb hvor man skal have bin for øjnene. Mig og Tallulah

skulle starte med at løbe om kap. Jeg hørte min lære råbe ”pas på Maja og Tallulah”

jeg kunne ikke se hvad der skete så jeg løb videre og KAAAAAAAABOOOOOOOOM.

Jeg vågnede lang tid efter ved lyden af noget der bippede og nogle folk der

snakkede. Jeg kikkede over til højre hvor der stod en stor hospitals seng MED MIG

I!!! Jeg kikkede på mine hænder jeg havde lange flotte negle med lilla neglelak. Jeg

plejede aldrig at gå med neglelak og især ikke lilla. Jeg rejste mig op af sengen jeg

havde vildt ondt mit hoved. Jeg vaklede ud på toilettet jeg var meget svimmel. Jeg så

mig selv i spejlet men det var ikke mig det var Tallulah! Jeg var inde i Tallulahs krop

jeg tænkte at vis jeg var inde i Tallulahs krop var hun nok inde i min. Da jeg kom

tilbage til hospitals værelset kom der en sygeplejerske ind og sagde at Maja (altså

min krop) var blevet hentet af Majas forældre jeg spurgte om jeg ikke også blev

hentet af mine forældre. Hun svarede at de havde ringet og sagt at jeg bare skulle

tage en taxa hjem. Men kendte jo ikke vejen hjem til Tallulah. Jeg fik en ide hvis jeg

er inde i Tallulahs krop har jeg jo også hendes taske på mig hvor hendes pung er

hvor i hendes sygesikrings kort er jeg så hvor hendes hjem lå. Det lå i det dyreste

kvarter i byen. Jeg to taxaen hjem til Tallulah. Jeg gik ind i huset det var kæmpe stort

jeg råbte ”hallooo er der nogle hjemme” en dame stemme råbte ”shh skat vi

arbejder” jeg tænkte at det nok var Tallulahs mor. Jeg gik op På Tallulahs værelse,

20

satte mig i hendes seng. Jeg savnede 𝑀𝐼𝑁 mor og far og tænkte på hvordan det var

for Tallulah inde i min krop. Jeg følte mig træt så jeg gik i seng. Da jeg vågnede

næste dag havde jeg helt glemt at jeg var inde i Tallulahs krop så da jeg åbnede

øjnene blev jeg vild forskrækket af at være på Tallulahs værelse. I dag var det lørdag

så jeg tænkte at jeg ville tage over til mig selv og snakke med den rigtige Tallulah.

Jeg to bussen over til MIT hjem. Min rigtige mor åbnede døren, jeg spurgte efter

Maja. Det var ret underligt at spørge efter mig selv i mit eget hjem. Min mor førte

mig ind til den rigtige Tallulah og spurgte hvorfor jeg kom, jeg svarede at det bare

var en skole opgave. Jeg spurgte om vi ikke skulle prøve at bytte krop igen men

Tallulah svarede at hun havde det meget bedre sammen med mine forældre end

sine egne fordi de aldrig var hjemme ikke en gang til aftensmaden så hun skulle selv

lave mad og bare passe sig selv. Jeg tog hjem til Tallulahs hjem igen. Jeg kikkede i

køleskabet og to det eneste der var. Jeg tænkte at hvis Tallulah ikke vil bytte krop så

må jeg jo ligge en plan om hvordan vi kan bytte krop uden hun ved det. Jeg var oppe

hele natten for at skrive en plan og endelig lykkedes det mig at finde på noget. Jeg

vidste at mig og mine forældre skulle havet cyklet ud til dyre haves parken og spist

frokost i dag klokken 12:30 så jeg cykler også hen til dyre haves parken og cykler for

fuld drøn hen imod Tallulah så vi støder sammen igen. Jeg vågnede næste dag jeg

kom i tanke om at det var i dag, den dag vor mig og Tallulah skal støde sammen,det

kommer nok til at gøre lidt ondt. Nu blev klokken 12:30 og det var nu. Jeg tog en

cykel og cyklede. Da jeg kom et godt stykke væk kunne jeg se de andre, jeg

trampede i pedalerne jeg lades som om at jeg opdagede noget og

KAAAAAAAABOOOOOOOOM så skete det. Jeg vågnede igen på et hospitalsværelse.

Jeg kikkede over til højre der stod en stor hospitals seng med Tallulah inde i hendes

egen krop. Pyha det lykkedes, jeg så at Tallulah havde brækket sit ben jeg sagde

undskyld for at jeg havde kørt ind i hende, men jeg ville meget gerne have mit liv

tilbage. Det kunne hun godt forstå hun sagde at hun syntes at mine forældre var

meget bedre end hendes. Hun var ked af at hendes forældre aldrig var sammen med

hende. Så sagde jeg at jeg syntes hun skulle snakke med dem om det. Lidt efter kom

mine og Tallulahs forældre, så tænkte jeg at Tallulahs forældre nok skulle tage sig

lidt mere af Tallulah. Og forresten har mig og Tallulah været ret gode veninder lige

siden.

21

Frøerne har arbejdet med

middelalder

I Frøerne har vi haft et emne i

orientering om middelalderen.

Temaet rakte også ind i dansk,

hvor vi har læst tekster af ældre

oprindelse, og tekster der

omhandler tiden som tema. Vi

skulle blandt andet også ”tyde”

gamle talemåder med rod i

middelalderen, og det er der

kommet både sjove og

fornuftige bud på.

I får her en smagsprøve fra os.

Hilsen René og Frøerne.

At gå rabundus – gå konkurs,

gå fjollet, være fattig, miste

penge,

At gå ud af sit gode skind –

blive sur, få det forkerte ben ud

af sengen, at blive rasende, blive

tosset.

At have rent mel i posen – at have mistanke, at være sød, at være uskyldig, at tale

sandt, at det hele er godt, at man ikke lyver, at man er syg, spænding.

At hale torsk i land – land i sigte!, at snorke, at ligge på sofaen og dase, rede en

person, gøre noget vellykket.

At maje sig ud – stadse sig ud, tage meget sminke på, bruge penge, shopper, blive

tynd, at være glad.

At være i kridthuset – at være i kirke, at adlyde i kirken, at være i centrum, være i et

beskidt hus, at skynde sig, at være irriteret.

At blive ved sin læst – at man slapper af, bliver sød, at man holder sig til det

sædvanlige.

At være under tøflen – at være høflig, hvis min far er under tøflen bestemmer min

mor, at det går galt, at have en dårlig dag, mor bestemmer.

Vi har også arbejdet med heraldik, som er de symboler militæret og ridderne brugte

som deres vartegn. Den udtryksform udviklede sig til en hel videnskab og kunstform.

I kan se nogle eksempler ovenfor.

22

Frøerne laver middelaldermad

23

Apollo 11 ( til Buzz )

Natten før du skulle forlade denne jord

drømte du ikke om de mørkeblå have

og knagene skove af Douglas fyr.

Du drømte heller ikke om

barndommens bål og

sølvskinnende skaller

ved søens bred.

Eller lyden af din moders hæklepinde

og duften af de friske dyner

hun lige havde lagt på din seng.

Det havde været oplagt for dig

at drømme om en stjernehimmel

så bestrøet med lys

den kunne forveksles med

vinterens frosne floder.

Måske du kunne have drømt

du druknede i ingenting

og rakte ud efter noget

der ikke var og ikke er.

Du kunne have sat dig op i sengen

den sidste nat inden du forlod jorden

overvældet af dine børns søvn

og stilheden ude på villa vejen

og stilheden i husenes haver

hvor tulipanerne vippede

under nattens dug

og asfalten duftede af sommer.

24

Nej

du drømte

du var den største digter

verden endnu havde set

og du fløj som Apollo

med din bue og pil

gennem lyskilde på lyskilde

og ørkener af mørke

svømmende i tid

til du landede på

Stilhedens hav

i en kæmpe flok

af græssende hvide svaner

René

25

Genstand i rummet nr. 4035

Den lange rejse er slut.

Endelig er betragteren fremme

ved sit mål.

Faktisk er ruden trekantet

men jorden er rund.

Øjnene er runde.

Næsten fire milliarders rejse

gennem vand og ilt

skov og gnist

udryddelse og sult.

Så hænger den der.

I en trekantet rude.

Alle viljers moder.

Den blå planet.

René

26

Guld-Lok

Barnet løb af al sin magt

gennem frugthaver og hegn

og sprang over bække og

krydsede marker og skovbryn

jernbanespor og broer

til det kom til havet og stranden

hvor det standsede

og åbnede sin knyttede hånd

ud over vandet.

Først kom asken

så en spurv og en due

så grønne blade og sorte grene

græshopper og snegle

alle nattens lyde og dug og strå

fyrrekogler og lyng

og rislende kilder

lys og skygger

og driver af sne

en ryg med pels og klør

træ sten og jord og salt

laks og tun og tang

lyn og torden

og braget fra klipper

der deles i to

Så åbnede barnet den anden hånd

så åndedrag og latter fra mennesker

steg til vejrs

med knive kors og spejle

vinduer og sejl

senge dyner og puder

bøger og musik.

27

Det hele løftede sig nu

i et sammenstrikket kaos

og tog retning mod nattens

dybeste punkt og tungeste stjerne

Frigjort fra tid

i et andet rum

landede denne kugle

nedkølet til fnug

som et fint krystal

på en strand

hvor det smeltede

og sank ned i sandet

på den planet

der var kendt som Guld-lok

på den inderste side

i menneskets store bog.

René

28

I det store ultramarine blå

I det store ultramarine blå dyb

hænger skabelsesdugen

med sine stjernekniblinger

og perlemorskæmper.

På den smalle sti ind mod

guds tilknappede jakkesæt

fødes gigantiske akvareller

og plirrende sæbeboblelys.

Her springer tiden som en kilde

frem under neglende

på skaberens evige slaveri

og skydes af sted mod nutiden

med lysets hast

og ender som dalende sne

på blå planeter.

I det store ultramarine blå dyb

skrabes galaksers dyder

i muselmalede kopper

og blandes med grov hånd

til en grød af gas og lys

og slippes af gudehånd

til et omstrejfende liv

i jagten på et navn.

Alle udsender de lys

der ånder af længsel efter øjne.

Som en vandmand

med dioder hængende efter sig

hænger Keplers store øje

i sit eget tyngdefelt

og venter på at kikkerten

rettes mod dens skabelse

i alle havets farver.

29

Foran en villavej en vinteraften

står en dreng med sin cykel.

Så slukkes gadelyset

og tusinder af stjerner fødes

i strålende lykke.

René

30

Børnenes ”takt og tone”

Hvornår opfører man sig ordentligt?

FORORD

SOM EN DEL AF ET FILOSOFIOPLÆG, HAR ELEVERNE I HVER KLASSE SKREVET

NOGLE RETNINGSLINJER FOR, HVAD DER ER GOD OPFØRSEL.

Der ligger mange filosofiske spørgsmål og svar til grund for et sådant arbejde. Her er

blot nogle af dem:

- Hvad ligger der i ”en god opførsel?” – og er det den samme gode opførsel vi

taler om?

- Hvorfor er det netop lige disse ”regelsæt”, der er gældende? – Hvem har

fundet på, at gode manerer er en god ting, og at de gode manerer lige præcis

er på en bestemt måde?

- Hvis det er nemmere at gøre, hvad man skal, hvorfor er der så så mange, der

har så svært ved det?

- Hvem skal lære os de gode manerer? – og hvordan lærer man dem?

- Er der forskel på manererne, afhængigt af hvem vi er sammen med? Bedsteforældre, forældre, lærere, kammerater, kæresten, dronningen, fritidsaktivitetsvennerne …

31

32

33

34

35

36

37

. Af Villads (den gode forfatter)

Jeg hedder Lasse og jeg er 10 år gammel. Jeg skulle rigtigt have

haft en storesøster men hun døde i min mors mave. 4 år efter blev

jeg født. Mine forældre var selvfølgelig glade for at jeg ikke døde.

Til min 10 års fødselsdag ønskede jeg mig en kampvogn der kunne

skyde 16 meter og var fjernstyret, men min mormor havde byttet

min gave om med min kusines gave og hun bor i Mexico, så det var

ikke så let at bytte tilbage.

Så vi skulle ind og bytte den i en legetøjs butik. Ps. Det var en

topmodel bog. Vi kom lige før lukketid. Da vi kom ind stod der en

gammel mand bag disken. Han sagde med en rusten stemme:

Hvad vil i så sent. Min mor svarede hurtigt: Vi vil gerne bytte

noget. Så svarede manden igen: Det skal gå hurtigt jeg har fri.

Imens min mor tog bogen op, gik jeg og kiggede på de forskellige

ting jeg kunne få. Han havde alt fra My Little Pony til det vildeste,

eksorcisten. Hmm, mærkeligt. Jeg syndes lige jeg så noget bevæge

sig på hylden med Lego. Nå, jeg så sikkert bare syner. Jeg hørte

nogen løbe. Min mor gik hen og undersøgte det, men lige i det hun

bøjede sig over disken gik lyset ud. Gadelamperne var det eneste

der gav lys. Mor! Mor! Hvor er du? Hun svarede ikke jeg var alene.

Lige pludselig hørte jeg en lyd der lød lidt lige som: frem ad march

Heb 2 3 4 heb 2 3 4 heb 2 3 4 stååååååå ret presenter gevær. Giv

akt fjende, fyyyyyr jeg vente mig om og så et hold mini soldater og

deres reklame: MINI MILLITÆRET RYKKER UD. Og det var jo

egentlig rigtigt nok. Da de havde stået og skudt på mig i noget tid,

tog jeg en af soldaterne op. Slip mig slip mig. Ikke før du fortæller

hvor min mor er. det ved jeg ved gud ikke, og sæt mig så ned. Jeg

satte soldaten ned og gik hen til døren og tog i håndtaget. Den var

38

ikke låst men heller ikke åben. Så råbte en af soldaterne gem jer.

Jeg viste ikke hvad jeg skulle gemme mig for men det fandt jeg ud

af på to sekunder. En flok Lego power miners. Okay jeg overdriver

ikke der var over 100 af dem. Jeg sparkede til et par af dem og så

var der krig. 7 min. Efter at Lego mændene havde tabt lød der et

bom. Jeg skyndte mig hen til vinduet. Hvor er gaden henne. Den

var der ikke. I stedet for gaden var der en stor flod med kogende

lava. Så jeg var heldig at være landet på en stor klippe. Jeg gik

udenfor. Der så jeg næsten alle de legetøjs butikker jeg kender.

Fætter br, toys `r us lege kæden alle dem der men ikke nok med

det. Er det ikke den eneste legetøjsbutik med levende legetøj. Nej

det har de nemlig alle sammen. Så så jeg en der stod og vinkede til

mig. Var det nej jo nej jo det var min mor. Mor! Mor! Jeg er ikke din mor

hvad jeg er ikke din mor hvad jeg er ikke din mor. Men hvem er du så? Og

så var hun væk. Jeg vendte mig om for at gå tilbage i butikken men

lige foran mig sad chucky. Lasse. Sagde han og drejede hoved to

gange rundt om sig selv. Shit det er den mest uhyggelige dukke jeg

nogen sinde har set. Jeg skyndte mig hurtigst muligt at komme ind

i butikken. Der var fuld gang i krigen mellem Lego mænd og mini

militæret. Men der stod en skikkelsen over i hjørnet. En stor flot

engel med blå lysende øjne gik hen imod mig. Og sagde: kom med

til under verden. Men først må jeg dræbe dig. Jeg skyndte mig at

svare: Vent kommer jeg til live efter det her. Det kan kun tiden

vise. Jeg så et hvidt skær og ikke mere før jeg vågnede op i under

verden. Og forresten hedder jeg Ilriana. Kom med Lasse hvordan

viste du at jeg hed Lasse? Jeg er en engel jeg ved alt. Hun

knipsede. Og på to sekunder stod jeg med et lysende sværd: det er

et engel sværd. Hun knipsede igen og så havde jeg en brynje på

der også lyste. Kom med mig. Vent hvad skal vi? Dræbe den

dæmon der holder din mor fanget. Men først skal vi forbi de tre

prøver. Er du klar på det. Ja svarede og gik hen til Ilriana. Så kom

en mand der sejlede i et meget stort skelet hoved. Kom set dig ind

i båden så sejler vi. Jeg blev fuldstændig hypnotiseret. Så jeg gik

langsomt hen til båden. Lasse Lasse. Neeeeeeeeeeeeeeeeej gør det

39

ikke. Lige pludselig havde hun en stor økse i hånden. Han snyder

dig. Hun skar lige igennem ham og sagde at jeg altid skulle følge

hende. Jeg nikkede og vi gik hen til første prøve. Vi kom ind i et

stort rum. Der stod en dæmon med ild piske og en løve med en

skorpion hale og drage vinger. Der stod også zombie vagter rundt i

alle hjørner. Og ude i siderne var der bure med alle de mennesker

der var kommet i helvede. De slog og bed hinanden indtil de døde.

Er du klar Ilriana. Ilriana. Jeg gik hen til en mand der sad ved et

skrivebord. Så sagde han meget højt. NAVN! Jeg hedder Lasse.

Sagde jeg. OKAY! STIL DIG DER OVER. Han pegede lige ved siden

af mig. De to skabninger gik lidt tættere på mig. Jeg kaldte på

Ilriana men hun kom ikke, drage løven råbte han er venner med

Ilriana dræb ham. Jeg skreg. Jeg var virkelig bange. Jeg tænkte at

jeg måske ville vinde over den ene af dem og vupti kom der en

stråle ud af sværdet jeg ramte ikke, men jeg viste hvad jeg kunne

bruge det til. Dø! råbte monsteret. Jeg tænkte at der kom et skjold

rundt om mig. Og vupti var det der. De to monstre slog alt hvad de

kunne på skjoldet. Løvedragen hoppede op på skjoldet og begyndte

at bide i det. Jeg tænkte igen at der kom stød i skjoldet. Og så lå

løvedragen på jorden og så forsvandt den. Den anden dæmon

havde tabt sin arm. Den slog med sin pisk lige igennem skjoldet.

Pludselig kom den samme stråle ud ad sværdet. Men jeg havde

ikke aktiveret den. Det var Ilriana det var jeg sikker på. Men den

ramte og monsteret døde. bordet: FØRSTE PRØVE GENEM FØRT.

Sagde manden bag bordet. GÅ DEN VEJ. Han pegede hen mod en

stor dør. Da jeg kom ud af døren stod der tre imps. De ser

nogenlunde sådan ud:

De sagde: den vej den vej jubii ind ad den

Dør jaaa. Jeg kom ind i et stort rum der lå

en drage på noget halm den kiggede på mig

Hvad vil du? Sagde den. Jeg ved det ikke men jeg skal klare en

prøve. Sagde jeg. Nå den. I anledning af påsken skal du finde et

40

guld æg inde i mig. Dragen åbnede munden jeg gik et skridt frem.

Slam! Dragen lukkede munden jeg glemte at spørge; hvor kommer

du fra? Jorden sagde jeg. Ok, dragen åbnede munden igen og jeg

gik ind. Først landede jeg i mavesækken. Der lå en masse døde

mennesker. Jeg kravlede op af mavesækken og efter 30.min blev

jeg næsten blændet af det gyldne æg. Jeg gik hen til ægget og tog

det op så gik jeg op til dragens mund og bankede på dens tænder.

Den åbnede munden og jeg gik ud. Og gav dragen ægget. Det var

da en nem prøve sagde jeg. Ja sagde dragen men den næste prøve

bliver svær. Okay jeg gik hen til døren og hen til tredje prøve. Da

jeg kom ind i rummet var der ikke nogen. Jeg gik hen til døren og

spurte hvad prøven var. Med et hørte jeg et bump. Jeg vendte mig

om og der stod en høj ninja samurai dæmon foran mig. Den havde

en stor økse i hånden. Han slog ud efter mig men jeg undveg det.

Igen kom strålen ud ad sværdet. Og dæmonen blev skudt tilbage

mod vægen. Jeg skød tre laser stråler og dæmonen døde. En

stemme sagde du vil nu få en gåde. Ilriana er ikke bare en engel

hun er tilknyttet til dig. Hvis du kan svare på hvad hun er, får du et

ønske. Og så er du fri. Jeg tænkte mig godt om og pludselig kom

det mig til hoved. Ilriana er min døde søster. Ja. Men i så fald vil

jeg ønske at jeg havde to ønsker mere. Og jeg ville ønske at Ilriana

kom til live. Og vupti stod hun ved siden af mig. Og jeg ville ønske

at mig min mor og Ilriana sad hjemme i vores stue og drak the. Og

inden jeg viste af det var jeg hjemme sammen med min mor og

Ilriana - vi drak the.

Slut

ide: Villads

fortælling: Villads

41

Spredte brudstykker fra MARIENDALTRAK-TATEN

§ 2

I UNDERVISNINGEN SKAL INDGÅ AT MAN:

- LÆRER ALLE DE ANDRE EU-BORGERES SPROG

- SPILLER EN DEL FODBOLD

- LEGER MEGET MED SINE VENINDER

- HAR PAUSER

(…)

- HAR EN MASSE ”KLAPPEDYR”, SOM ER SELVVALGT I DE

ENKELTE LANDE, MEN

ALLE LANDENE ER FORPLIGTEDE TIL AT HAVE KATTE I

SKOLEN

§ 3

FØLGENDE PERSONER MÅ

BESTEMME OVER BØRN I EU:

FORÆLDRE MÅ ALTID

BESTEMME OVER

DERES BØRN, MEN DE

SKAL GØRE DET

SØDT OG KÆRLIGT

(…)

BØRN MÅ ALTID SELV

BESTEMME OM DE MÅ

GÅ PÅ TOILETTET

(…)

DER SKAL VÆRE EN

FORÆLDREKLAGETELEFON, HVOR EN

RETFÆRDIG VOKSEN AFGØR OM

FORÆLDRENE HAR MISBRUGT DERES

BESTEMMEPLIGT I FORHOLD TIL AT

GØRE DET ”SØDT OG KÆRLIGT”

§ 5

BORGERNE I EU SKAL

- BEHANDLE HINANDEN ENS, UANSET RACE, SPROG, RELIGION…

- VÆRE MOD ANDRE, SOM ANDRE SKAL VÆRE MOD DIG

- BEHANDLES RETFÆRDIGT

- HJÆLPE ANDRE EU-BORGERE

- VÆRE VENLIGE

§ 6

- MENNESKET BESTEMMER OVER DE DYR DE HAR BETALT FOR - INGEN DYR MÅ MISHANDLES - DYR MÅ SPISES - MAN MÅ IKKE BRUGE DYR SOM PÅKLÆDNINGSDUKKER, MEN MAN MÅ DOG GODT

GIVE DYR DRAGTER PÅ, SÅ DE KAN HOLDE VARMEN I KOLDE TIDER

42

§ 11

ET EU – LAND SKAL, I DET

OMFANG DET LADER SIG

GØRE, HANDLE MED DE LANDE

DET LIGGER TÆTTEST PÅ.

DERVED REDUCERES

TRANSPORTUDGIFTER OG CO2

- UDLEDNINGEN.

HVIS EN BESTEMT FØDEVARER

KRÆVER EN LÆNGERE

TRANSPORT, SKAL DET LAND,

DER IMPORTERER VARERNE,

PLANTE TI TRÆER I DET

PÅGÆLDENDE

EKSPORTLAND(DET LAND,

HVOR VARERNE KOMMER

FRA)

§ 9

HANDELSAFTALER

(…)

- LANDENE I EU SKAL SÅ VIDT DET ER MULIGT HANDLE MED DERES NABOLANDE – MINDSKE CO2 UDSLIP PÅ TRANSPORT

§ 10

MORALAFTALER

- LANDENE I EU ER FORPLIGTEDE TIL AT HJÆLPE ET ANDET LAND I KRIG MED MILITÆRT GREJ – SOLDATER, MATERIALE, MEN DET ER KUN FOR AT STOPPE KRIGEN

- LANDENE I EU SKAL HJÆLPE ET ANDET LAND VED HUNGERSNØD

- LANDENE I EU SKAL HJÆLPE ET ANDET LAND VED ARBEJDSLØSHED

§ 15

DER SKAL VÆRE EN FAST PRIS PÅ FØDEVARER I OG UDENFOR EU. DET

VIL BETYDE AT INGEN LANDE UDNYTTES OG ALLE HAR MULIGHED FOR,

AT LEVE OP TIL GIVENDE STANDARD.

§ 16

EN MÅDE AT MINDSKE

ULIGHEDEN I FORHOLD TIL DE

LANDE, DER GRÆNSER OP TIL

EU OG RESTEN AF EU, ER AT

INDDRAGE TYRKIET SOM ET

FYLDGYLDIGT MEDLEM AF DEN

EUROPÆISKE

SAMMENSLUTNING. DERFOR

SKAL TYRKIET MED I EU.

· FLYGTNINGENE SKAL

SKRIVE UNDER PÅ AT DE

IKKE TILHØRER

DEMOKRATIFJENDTLIGE

ORGANISATIONER.

43

TALLENE I VORES LIV

I matematik i B1 har vi i løbet af efteråret skiftevis præsenteret os selv med tal. Det vil sige, at vi

har ledt efter særlige tal, som har haft betydning for os gennem livet. Nogle har opdaget, at visse tal

dukker op igen og igen, mens andre har fundet et særligt mønster i den måde, tallene har styret

deres liv. Andre igen er fortvivlede over, hvor kaotisk tallene tilsyneladende optræder i deres liv.

Vi har også arbejdet med tallene ud fra mere talteoretiske synspunkter. For dine personlige tal er jo

ikke bare numre eller værdier, de har også særlige talegenskaber og indgår i forunderlige

sammenhænge. F.eks. kan jeg afsløre, at min nummerplade SH 33649 indeholder mit navn Anders

Blom Salmonsen, som jo består af henholdsvis 6, 4 og 9 bogstaver, og det er så forunderligt, at hvis

vi flytter lidt rundt på cifrene, så får vi det meget smukke tal 496. Der findes en temmelig fin og

sjælden familie under navnet De Fuldkomne Tal (et tal, hvor summen af tallets divisorer giver tallet

selv). Den familie er så fin, at der kun findes tre fuldkomne tal blandt de første 1000, og af disse tal

3 fuldkomne tal hører to af dem hjemme i mit navn. Det er nemlig tallene 6 og 496. Jeg kan skrive

en hel bog om, hvordan tallene 4, 9 og 6 optræder i mit liv. F.eks. at jeg er 64’er ligesom Michael

Laudrup og Bjarne Riis, og nu, hvor jeg kom ind på andre store sportsmænd fra min generation, så

ærgrer det mig, at 5 ikke er med. For jeg spillede altid i nummer 5, da jeg var seriøs basketspiller i

Herning, og forresten har jeg 5 drenge, og 2 af dem er tvillinger, hvis fødselsdato 160106 giver

tværsummen 5. Ja, jeg må have 5 med – og ved I hvad? Pas på I ikke falder ned af stolen. Det er

nemlig så forunderligt, at hvis man først laver et ægte Mersenne-primtal ved hjælp af mit ønskede

primtal 5 (det gør man med formlen 2p

– 1), så får man primtallet 31, og hvis man dernæst finder

frem til det 31. trekanttal, så vil man møde selveste det fuldkomne tal 496 igen. Således vil mit tal 5

føre direkte til min trippel 496. Det er da for vildt, ikke? Og jeg kunne blive ved, f.eks. kunne jeg

overraske jer ved at udskifte mit ciffer 6 med cifferet 5 i min trippel 496, så det bliver til en y

trippel, nemlig 495, og voila! her ser i Kaprekars Tal ... Men nu må jeg hellere stoppe og overlade

ordet til Søren, Johannes og Olivia fra B1. De vil give tre eksempler på elevtalpræsentationer:

Olivia i tal

Mit navn er Olivia. Det er der 6 bogstaver i.

Min fødselsdag er 16/11/96 og jeg bor i nummer 6

Vi er 6 mennesker i min familie og min søster er i gang med sit 6. år i skolen. Og både min mormor

og farfar døde da de var 66 år.

6 er det første fuldendte tal.

Jeg er den førstefødte og det samme var min mormor. Jeg bor i nummer 6A og A er det første

bogstav i alfabetet.

Mine forældre er født i 1966 og tværsummen af 19 er 10 og tværsummen af 10 er lig med1

Det første bogstav i mit navn er O og det er det 10. bogstav i alfabetet og tværsummen af 10 er 1

Min søster er 10 år og min bror er 9 år. 10 plus 9 er 19 og tværsummen af det er 10 og tværsummen

af 10 er 1

Min mor er enebarn.

Mit fornavn er Olivia det er der 6 bogstaver i og mit mellemnavn er Køppe det er der 5 bogstaver. 5

plus 6 er 11

Så jeg ville sige at mit tal er 1

44

Søren i tal

Mit navn er Søren:

”s” er det 19. bogstav i alfabetet,

”ø” er det 28. bogstav i alfabetet,

”r” er det 18.bogstav i alfabetet,

”e” er det 5. bogstav i alfabetet,

”n” er det 14. bogstav i alfabetet,

19+28+18+5+14= 84

Tværsummen af 84 er 3.

Der er 5 bogstaver i mit navn:

5 er det 3. primtal.

Jeg var 13 år da jeg lavede denne opgave.

Vi er 3 børn i min familie.

...Og gennemsnittet af vores alder var 11,333333333333333333...

11 har desuden værdien 3 vis det læses som binært tal.

Tværsummen af de sidste 4 cifre i mit cpr nummer er 3.

Jeg går i B1:

B er det 2. bogstav i alfabetet

2+1 giver 3

mine katte har tilsammen 12 bogstaver i deres navne

tværsummen af 12 er 3

Så jeg er en 3’er.

45

Johannes i tal

Mit navn er Johannes Dickmeiss, som på tysk skrives sådan her: Dickmeiß. Tegnet ß er det tyske

dobbelt-s. Så mit efter navn kan altså skrives med 8 bogstaver ligesom mit fornavn. 8+8=16. Tværsummen af 16 er 7. Det er interessant, for tværsummen af mit personnummer er 52, og tværsummen af 52 er også 7. Altså to 7-taller i mit liv. Jeg er født i 1997. Igen kommer 7-tallet frem. Og jeg bor i nummer 25 (det har jeg for øvrigt gjort 2 gange), og tværsummen af 25 er 7. Hvis man tager det 7. primtal, finder man tallet 17 (endnu et 7-tal, som I kan se). Når jeg ganger 7 med 17 fås: 7*17=119. Og se, det passer med, at jeg er født i 1997

Derfor er mit tal 119 – lavet af en masse 7’ere.

Gennem århundreder har matematikere søgt

et system i primtallenes uorden. Det har dog

ikke kunnet lade sig gøre. Primtal kommer og

går på talrækken frigjort fra ethvert mønster.

Der har dog gennem tiderne været nogle gode

bud på et mønster. Den franske munk, Fader

Mersenne, fandt i 1600-tallet frem til formlen

2p – 1, hvor man ved at indsætte primtal på p’s

plads kan finde nye primtal. Formlen virker

ikke for alle primtal, men når den virker, taler

man om de ægte Mersenne-primtal. F.eks. er

31 et ægte Mersenne-primtal, da 25 – 1 = 31.

Trekanttal er den familie af tal, som kan

opstilles i trekanter. Første tal er 1 (tegnet

som en prik). Andet trekanttal er 1+2=3

(tegnet som en prik ovenpå to prikker). Tredie

tal er 1+2+3=6 (tegnet som 3 prikker

nedenunder det foregående trekanttal). OSV.

Binære tal er tallene skrevet med blot 2 cifre.

Således findes der kun to etcifrede tal, nemlig

0 og 1, mens 2 skrives som 10 (1 to’er og 0

en’ere), 3 skrives som 11 (1 to’er og 1 en’er)

osv. De naturlige tal skrives med binære tal

således:

1, 10, 11, 100, 101, 110, 111, 1000 osv.

Tværsummen er summen af et tals cifre. Får

man en flercifret tværsum, finder man også

dennes tværsum. Og så fremdeles. Når man er

endt på en etcifret tværsum, så har man

fundet ”den reducerede tværsum”, hvilket vi

normalt bare benævner tværsummen. Fuldkomne tal er tal med den særlige

egenskab, at summen af tallets divisorer

(eksklusive tallet selv) giver tallet selv. 6 er et

fuldkomment tal, fordi 1+2+3=6. 28 er det

næste fuldkomne tal, fordi 1+2+4+7+14=28.

Det 3. er 496, det 4. er 8128, det 5. er

33550336, det 6. er 8589896056 ... Der er

hidtil kun fundet 33 fuldkomne tal, hvilket må

siges at være en sjælden forekomst set i

uendelighedens perspektiv.

Kaprekars Tal: Vælg et tilfældigt 3-cifret tal

(dog ikke med 3 ens cifre). Skriv med disse

cifre det største og det mindste trecifrede tal.

Find differencen på de to tal. Gentag

proceduren. Fortsæt med at gentage

proceduren. Hvad sker der? Du ender på 495,

Kaprekars Tal – og så kommer du ikke videre.