Møde Det Grønne Råd

Dato 2. februar 2017

Sted Mødelokale 157

Deltagere Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsudvalget Jens Toft-Nielsen, By- og Landskabsudvalget Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening, Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening Thyge Steffensen, Friluftsrådet Villy Jensen, nf plus Niels Pedersen Qvist, LandboNord Kim Pedersen, Sportsfiskerne Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen Bodil Hansen, Landsbyerne i Aalborg Kommune Michael Damm, MEF Kirsten Lund Andersen, Park & Natur Oplægsholdere: Peter Serup, Plan & Udvikling Tove Nyegaard, VandMiljø

Referent

Jette Binau Sørensen, Park & Natur

Sagsnr. 1851-202859/ Dok.nr.: 1851-202859-444

1. Velkommen til nyt medlem fra nf plus Villy Jensen blev budt velkommen.

2. Godkendelse af dagsorden Godkendt med tilføjelse af punkt 5d om Aalborg Kommunes Naturkapital. 3. Bemærkninger til referat Ingen bemærkninger til referatet. 4. Opfølgning på temamødet den 17. november 2016 Enighed om at det var et godt møde. Bodil havde håbet på en større deltagelse fra især landbru-get. Dette gav anledning til at gentage opfordringen om at invitere sit ’bagland’ til temamøderne. Kirsten pegede på, at indsatsen for Natura 2000-områderne ikke giver anledning til de samme konflikter, som ses i forhold til vandplanlægningen, og at det måske derfor er en del af forklarin-gen på, at der ikke var så stor tilslutning.

5. Meddelelser fra Aalborg Kommune

a. Nye og ’gamle’ elge i Lille Vildmose Der blev vist en kort video med droneoptagelse af to af de ’gamle’ elge ved et vandhul i mosen. Fem nye elge ankom den 20. januar, de befinder sig allerede godt. Alle elgene skal gå i Mellem-området, men på længere sigt er det muligt, at både elge og krondyr skal gå i hele mosen.

Park & Natur By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Init.: JBS

2/5

b. Strategi for biodiversitet

Det Grønne Råd var inviteret, da vi for snart et år siden afholdt workshop i forbindelse med udar-bejdelsen af en biodiversitetsstrategi. Nu er materialet klar til den politiske godkendelse, strategi-en præsenteres for By- og Landskabsudvalget den 9. februar og skal godkendes af byrådet den 27. februar. Herefter følger implementeringen. Hans Henrik efterlyste en forklaring på, hvorfor så mange lange, gamle læhegn fældes og jorden pløjes, det er ikke godt for biodiversiteten. Niels var enig i at det er ærgerligt. Når det sker af hensyn til markdrift er det anbefalingen, at man kun fjerner nogle meter i enderne, så det bliver muligt at køre rundt om. Kirsten konkluderede, at rigtig mange har mulighed for at arbejde for en rig natur på deres area-ler, fx er boligforeninger og menighedsråd store arealforvaltere. Vi har alle en aktie. Michael foreslog, at kommunen laver materiale med anbefalinger til hvilke træer, buske, blomster det er bedst at købe, hvis man vil gøre en indsats for biodiversiteten. Infomaterialet skal kunne fås når man handler på gartnerierne.

c. Natura 2000-handleplaner i høring, indkomne høringssvar Høringen af forslag til handleplaner sluttede den 15. december, og bortset fra en del bemærknin-ger fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, så har vi ikke modtaget ret mange bemærkninger og kun én reel indsigelse. Vi har ingen bemærkninger fået i forhold til planernes forslag til inte-ressentinddragelse, som er et vigtigt emne i denne planperiode. Høringssvarene og vores besvarelse af dem bliver samlet i en hvidbog. Dem, der har sendt bi-drag, får tilsendt vores besvarelse direkte. Nu er vi i gang med at tilrette planerne, som skal godkendes af byrådet den 27. marts inden de bliver offentliggjort senest den 20. april. Efter offentliggørelsen er der en klagefrist på 4 uger.

d. Naturkapital for Aalborg Kommune Danmarks Naturfredningsforening og DCE ved Aarhus Universitet har lavet en opgørelse over hvor meget og hvor rig en natur hver af landets kommuner har. Resultatet er et naturkapitalin-deks for hver kommune. Fremvisning af den video fra hjemmesiden www.biodiversitet.nu, hvor Rasmus Ejrnæs forklarer Naturkapitalindekset. Præsentation af diagrammet for Aalborg Kommune. Vedlagt som bilag. Aalborg Kommune scorer 26 point og ligger i den store gruppe af kommuner, som har en mel-lemstor værdi. Vi ligger på samme niveau som vores ’søsterkommuner’ – Vejle, Herning, Hjør-ring. Af figuren kan vi se, hvilke parametre der er i spil, og som vi kan gøre en indsats for at flytte på, hvis vi vil forbedre scoren. Figuren viser, at vi faktisk scorer ret højt på den natur vi har, men også at vi bare ikke har så meget af den. Scoren for eng/mose har national værdi – Lille Vildmose vægter meget i denne kategori. Også vores hede/overdrev ligger højt. Men knap 60 % af kom-munens areal er ifølge denne opgørelse markareal, som ikke rummer megen natur-værdi ifølge opgørelsen. De ting vidste vi godt, men fint at få det illustreret. 26 point lyder ikke af meget, men det afgørende for os er at se på, hvad der ligger i de data, hvad vi kan bruge dem til – og sætte det i relation til hvad vi allerede gør og ønsker at gøre for vores natur.

3/5

Og her mener vi selv at vi er godt med. Vi har som én af få kommuner i landet lavet en fuldstæn-dig kortlægning af al vores § 3-beskyttede natur, og vi er i gang med at se på, hvordan vi kan omsætte data til en egentlig naturkvalitetsplan, hvor vi vil sætte mål for de enkelte områder. Vi er næsten færdige med en strategi for biodiversiteten, hvor vi har fokus på biodiversitet i byer-ne og også foreslår mange tiltag, som kan skabe forbedringer for de vilde dyre- og plantearter i agerlandet. Helt konkret er vi selv gået i gang med at drifte mere naturvenligt med biologisk mangfoldighed for øje, der hvor det kan lade sig gøre. Vi ved fra kortlægningen af den beskyttede natur, at der er stor forskel på kvaliteten i og uden for Natura 2000-områderne. Der er vi ramt af, at tilskudsordningerne fortrinsvis er målrettet habitat-områderne, og derfor er det i store dele af kommunen i høj grad den enkelte landmand, der selv kommer til at betale hvis det skal ske naturforbedringer. Vi har i Natur, Park og Friluftspolitikken et mål om at 50 % af § 3-naturen skal være i gunstig til-stand i 2020. Vi ved fra kortlægningen at tallet er på 39 % for kommunen som helhed, men også at inden for Natura 2000-områderne, hvor knap halvdelen af § 3-arealer ligger, der er 60 % i gun-stig tilstand. Vi laver en orientering til By- og Landskabsudvalget og Miljø- og Energiudvalget, som sendes til Det Grønne Råd. Michael: Vi etablerer et netværk for landbruget i stil med NBE (Netværk for Bæredygtig Erhvervs-udvikling NordDanmark) inden for det kommende halve års tid. Jørgen: I forhold til kommunens høje score for eng/mose – der er dog store engarealer ved Lim-fjorden, som ikke virker til at have stort fokus, her kunne gøres en indsats. Kirsten: Kommunen hjemtager samlet set midler til store arealer. Vi har også forberedt et projekt ved Nørholm Enge, men det er ikke lykkedes at finde financieringen på de nødvendige 40-50 mio. kr. Vi er oppe imod, hvordan de statslige støttekroner fordeles. Derfor skal det bringes op over for folketingspolitikerne. Jørgen: I forbindelse med kommunens planlægning af ny områder til bebyggelse savnes en be-skrivelse af de eksisterende naturværdier i området. Det bør fremgå af planlægningen, hvad der ikke må røres ved, og man bør kunne se af et lokalplanforslag, hvor stort et pres det vil give på naturen. Der har været forslag til debat, hvor det ikke var tilfældet. Hans Henrik: Processen er i nogle tilfælde, at vi i første omgang fremlægger det forslag, som vi har fået af en lokal udvikler, for at høre lokalbefolkningen. På det tidspunkt er planlægningen ikke sat i gang endnu. Det er en ny fremgangsmåde, som vi har positive erfaringer med. Anton: Det har ofte været oplevet, at der ikke lyttes til indsigelser mod lokalplaner. Det er ny stil, som vi skal vænne os til, og derfor skal det også være klart, når der endnu ikke er truffet beslut-ning. Niels: Vedrørende Naturkapitalen – hvad er kommunens ambition? Vil man fx opnå et bestemt antal point? Kirsten: Naturkapitalindekset skal forelægges for vores politikere, og vi skal drøfte med dem, hvad målet skal være, inden vi melder noget ud. Jørgen: Kan Naturkapitalindekset få indflydelse på kommuneplanlægningen?

4/5

Kirsten: Alle vores eksisterende data kommer med i kommuneplanlægningen som Grønt Dan-markskort mv.

e. Cykelsti Ø. Hurup – Dokkedal

Der har været afholdt møde om cykelstien med Mariagerfjord Kommune og Aage V. Jensen Na-turfond. Kommunerne ønsker en spændende rekreativ sti, som byder på naturoplevelser i vild-mosen. Ønske om at kunne igangsætte arbejdet i 2018 og etablere stien i 2019.

6. Orientering fra medlemmerne

Friluftsrådet Friluftsrådet har som svar på høringen af Natura 2000-handleplanerne kommenteret på pro-blematikken vedrørende Haslevgaard Å. Friluftsrådet er uenig i handleplanens mål om, at af-vanding af Tofte Mose mod vest skal standses med et digebyggeri. I stedet foreslås genop-retning af områdets hydrologi. Dansk Ornitologisk Forening DOF vil i samarbejde med DN arrangere en BioBlitz i Ll. Vildmose til august. Det bliver et ar-rangement at ét døgns varighed, hvor deltagerne skal registrere så mange arter som muligt. LandboNord LandboNord har sammen med DOF, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Biavlerforening udviklet et koncept om faunastriber. Der kan laves striber fx langs vej, skel og hegn i bredde på max 10 m. Det er håbet, at mange landmænd vil benytte muligheden. http://dofnord.dk/faunastriber-get-biodiversitet-i-det-nordjyske/

7. Orientering om vindmøllepark Nørrekær Enge II Peter Serup, Plan & Udvikling, gennemgik vedlagte diasshow. Der er udlagt 9 områder til vindmøller i Aalborg Kommunes vindmølleplan fra 2013, hvoraf Nørre-kær Enge er det ene. Der blev opsat 13 ny møller i 2009 i Nørrekær Enge. Hovedforslaget Nør-rekær Enge II omfatter 40 møller på 150 m. 8. Kort orientering om proces for vandløbsregulativer Tove Nyegaard, VandMiljø, gennemgik vedlagte diasshow. Kommunen beder om hjælp fra Det Grønne Råd til følgende to opgaver: 1. Der afholdes åbent infomøde den 15. februar kl. 19.30 på Stigsborg Brygge 5. Invitation bliver sendt direkte til rådets medlemmer med anmodning om at sende den videre i de respektive orga-nisationer og foreninger. 2. Rådets medlemmer bedes overveje, hvordan man gerne vil inddrages i regulativprocessen og hvem der skal orienteres. Kommunen har et ønske om at lave ét stort fællesregulativ, hvor alle de generelle forhold vedrø-rende vandløbene er indeholdt. Dertil kommer tekniske regulativer med specifikationer for de en-kelte vandløb. Kommunen har 300 regulativer, som skal revideres. Der forestår en lang proces over flere år. 9. Eventuelt Niels spurgte til den ny affaldssortering og lugtgener. Der vil kunne forekomme lugtgener i som-merperioden fra de beholdere, som tømmes med lange intervaller. Er der noget at gøre ved det, fx hyppigere tømning? Tove tager spørgsmålet med til renovation.

5/5

Næste møde: Torsdag den 11. maj 2017.

Baggrund for Nørrekær Enge II - Aalborg Kommune laver vindmølleplan i 2013

Oprindelig ansøgning 2014

En planlægning på tværs af kommunegrænser

En vindmølleplanlægning i Nørrekær Enge skal være fælles

- proces

- opstilling

- påvirkninger

Aalborg Kommune havde én ansøgning

Vesthimmerlands Kommune havde 3 ansøgninger

Kommunerne forudsætter ét fælles projekt før planlægningen igangsættes

Fælles projekt i marts 2016

Ny ansøgning marts 2016

Udgangspunkt for planlægningen

VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan

VVM-redegørelsen belyser konsekvenserne af projektet

- Afstande, støj og skygge i forhold til beboelser

- Påvirkninger af landskab

- Påvirkninger af dyreliv – herunder fugle og flagermus

- VE-reglerne mv.

Skal også belyse alternativer, hvilket bliver ret omfattende

Oversigtskort – alternativer i Miljørapport Nørrekær Enge II

Visualisering 1 – nordlige Kølby

Visualisering 1 – nordlige Kølby

Visualisering 3 – Næsborg Kirke

Visualisering 3 – Næsborg Kirke

Visualisering 3 – Næsborg Kirke

Tidsplan

Fordebat Oktober-november 2014

Politisk igangsætning Maj 2016

Politisk drøftelse af alternativer December 2016

Planforslag

Politisk behandling Maj 2017

Offentlig høring Ultimo maj til medio august

Offentligt møde Medio juni

Endelig vedtagelse

Politisk behandling Oktober-november 2017

Afstande til beboelser

Lovpligtig afstand mindst 4 gange møllehøjde = 600 meter

Grøn: 600 meter

Lilla: 800 meter

Blå: 1.000 meter

Regulativproces Afdelingsleder Tove Nyegaard VandMiljø

Tove.nyegaard@aalborg.dk

25 20 21 60

Hvad har Aalborg

Kommune

• 935 km offentlige vandløb

• 300 regulativer

- Indledende dialog

- 2 MEU sager

- Op- og nedklassifikation af vandløb (20.01.2016)

- Revision af vandløbsregulativer – principper og proces

(2.11.2016)

- Gennemgang af alle vandløb

- Proces/projekt/ansvar/rollefordeling

Regulativproces

Offentlige vandløb:

• fælles interesser

• mange interessenter

• vandløb der er omfattet af beskyttede naturtyper

• vandløb i intensivt afvandede arealer

• vandløb med rekreative hensyn

• vandløb der er målsat

• vandløb der har en central rolle i klimastrategien

Private vandløb:

• mindre vandløb i den øvre ende af vandsystemerne med få interesser herunder få miljømæssige- og naturmæssige interesser.

Op- og nedklassifikation af vandløb

1. Klima, samfundsudvikling- og afstrømningsforhold som gør det nødvendigt, at gennemføre en nøjere vurdering af vandløbets fremtidige funktion. Helhedsplan

Inden for denne kategori vurderes at ca. 20 % af kommunes vandløb findes.

2. Vandløb som helt- eller delvist er omfattet af en omklassificeringssag, jfr. Miljø- og Energiudvalget beslutning af 20. januar 2016

Inden for denne kategori vurderes at ca. 30 % af kommunes vandløb findes.

3. Vandløb hvor de nuværende administrative og/eller vedligeholdelses-bestemmelser er forældet.

Inden for denne kategori vurderes at ca. 30 % af kommunes vandløb findes.

4. Vandløb hvor de nuværende administrative og vedligeholdelsesbestemmelser er o.k, men regulativet er forældet

Inden for denne kategori vurderes at ca. 20 % af kommunes vandløb findes

Kategorier af vandløb

Regulativproces Orientering af interesseorganisationer

Hovedregulativ Høring af interesseorganisationer

Fællesregulativ Høring af interesseorganisationer

Tillægsregulativ Høring af interessenter, der er omfattet af tillægsregulativet

Regulativ- og høringsproces

Information om igangsætning af regulativproces

• MEU

• Information på møde med LandBo Nord (14. dec 2016)

• Information på bestyrelsesmøde ålaug Syd (+nord) (5. jan 2017)

• Information i det grønne råd (vandråd) 2. februar

• Afholdelse af bredt informationsmøde (15. feb. 2017)

• Udsendelse af invitationer (ugeaviser, Nordjyske, landboavis)

• Høring og inddragelse i udkast til fællesregulativ

Interessentinddragelse

Tidsplan

Tidsplan

regulativproces

2016 2017 2018 2019 2020

4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4.kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4.kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4.kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal

MEU godkendelse af proces

Orientering om proces

Udarbejdelse af

hovedregulativ

Høring af interessenter om

hovedregulativ

Udarbejdelse af

fællesregulativ

Høring af interessenter om

fællesregulativ

Omklassificering af vandløb

Udarbejdelse af

tillægsregulativer

Høring om tillægsregulativer

Invitation til informationsmøde

AgriNord LandboNordDanmarks

Jægerforbund

Danmarks

Sportsfisker-

forening

DN DOF

FriluftsrådetLandsbyerne i

Aalborg

Kommune

Naturvejleder-

foreningen

Nf plus NST ?

I det grønne råd repræsentere den enkelte person en række

bagved liggende organisationer.

Hvem er interessenter

I det grønne råd repræsentere den enkelte person en række

bagved liggende organisationer.

Budskabet skal ud, så

• Overvej hvem i dit baglandet der skal orienteres

• Yderlige information kan fås ved henvendelse til

• Tove Nyegaard tove.nyegaard@aalborg.dk tlf. 99312160

Hvem er interessenter