24
Giv tid: Når tale tager lang tid Digitalisering: Den levende politik Sygefravær: Nedsat med 30% MEDARBEJDERbladet nr. 28 - September 2012

medarbejderbladetesbjergkommune.eu/Files/Filer/Om kommunen/Ledige... · 2012. 11. 22. · Lisbeth Breindahl Jørgensen, kommunikationsmedarbejder Sundhed & Omsorg Tlf: 61769 mail:

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • Giv tid:Når tale tager lang tidDigitalisering:Den levende politik

    Sygefravær:Nedsat med 30%

    medarbejderbladetnr. 28 - September 2012

  • alle har adgang til eKnetEn lille undersøgelse har vist, at 10% af de ansatte ikke ved, at alle ansatte ved Esbjerg kommune har adgang til kommunens intranet, EKnet.Det har de.Det eneste du skal have for at komme på EKnet er en computer med interne-tadgang og et NEMid.Åben www.esbjergkommune.dkKlik i øverste højre hjørne på ”Medarbejder-login”.Nu åbnes ”Medarbejderportalen”.Vælg om du vil se din arbejdsmail eller kalender, eller om du vil se EKnet.Log på via NEMid og du har fuld adgang til informationerne på EKnet – bl.a. Medarbejderbladet.Har du en kommunal mobiltelefon, kan du også logge på med dit sædvanlige brugernavn og adgangskode. Hvis du gør det, modtager du en kode på din mobiltelefon, som du så kan logge på med.

    Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Thomas Reil Tlf: 61015 mail: thar

    Journalistisk redaktør: Ole Asmussen, kommunikationskonsulent Fællesforvaltning Tlf: 61005 mail: oga

    Redaktion Mette Dalsgaard, udviklingskonsulent Borger & Arbejdsmarked Tlf: 69246 mail: metd

    Jens-Erik Bundgaard, landmålingstekniker Teknik & Miljø Tlf: 61552 mail: jeb

    Lærke Østergaard Støchkel kommunikationskonsulent Fællesforvaltning Tlf: 61006 mail: lrstc

    Lisbeth Breindahl Jørgensen, kommunikationsmedarbejder Sundhed & Omsorg Tlf: 61769 mail: lbj

    Mikkel Mosen, kommunikationskonsulent Børn & Kultur Tlf: 61806 mail: mimos

    Layout: Conny Bech Thomsen, litograf Fællesforvaltning Tlf: 61317 mail: cbt

    Tegnere: Carsten Schlein, bygningskonstruktør Teknik & Miljø Tlf: 61404 mail: csc

    Pia Kristensen, Social- og sundhedsassistent Sundhed & Omsorg Tlf: 68650 mail: pikr

    Fotos: Torben Meyer, fotograf Børn & Kultur Tlf: 63882 mail: tme

    Udgiver: Esbjerg Kommune

    Oplag: 11.000 stk. Udkommer fire gange årligt

    Tryk: Rosendahls 541ÊTRYKSAGÊ457ÊRosendahls

    http://www.esbjergkommune.dkhttp://www.esbjergkommune.dkmailto:[email protected]:[email protected]:metd%40esbjergkommune.dk?subject=mailto:[email protected]:brbru%40esbjergkommune.dk?subject=mailto:lrstc%40esbjergkommune.dk?subject=Mailto: [email protected]:mimos%40esbjergkommune.dk?subject=mailto:[email protected]:[email protected]:[email protected]

  • 3 skarpe om budget

    Fyringer

    Vi har jo et meget stramt budget i kommu-nen. Kan vi undgå fyringer, når vi skal spare næsten 900 mio. Kr. over de næste fire år?

    Svar:Der er ingen tvivl om, at det bliver endog meget svært at undgå at skulle reducere i personalet. Men det er jo en politisk priori-tering og beslutning, så på nuværende tids-punkt kan jeg ikke svare på spørgsmålet. Kommer det til personalebesparelser har vi som altid andre muligheder end fyringer, som skal afprøves først, fx naturlig afgang eller frivillige afgangsordninger.

    Serviceniveauet

    Med de besparelser der venter os de næste år, må der nødvendigvis også være reduk-tioner i serviceniveauet. Hvordan vil det påvirke vores serviceniveau, og hvordan får vi det meldt ud til borgerne?

    Svar:Det vil næsten være underligt hvis en så stor besparelse ikke vil ramme serviceni-veauet. Igen er det en politisk beslutning, hvor der skal sættes ind. I øjeblikket har vi dog stor fokus på hvordan de digitale muligheder kan udnyttes, ligesom vi gran-sker arbejdsgange i hele organisationen. Begge dele vil kunne medføre besparelser og måske endda en højnelse af service-niveauet på visse områder ved fx digital selvbetjening og hurtigere sagsbehandling. Såvel byrådet som ledelsen ser naturligvis helst, at serviceniveauet kan holdes, men hvis der skal ske reduktioner tror jeg, at borgerne er klar over, at det er en nødven-dighed at spare og at vi derfor vil kunne forklare og begrunde reduktioner. Det handler i høj grad om klare og begrundede informationer.

    Udvikling

    Vil der i budgetrunden kun være fokus på at spare, eller er der også fokus på udvikling, så kommunen ikke går helt i stå?.

    Svar:Borgmesteren sagde i sin budgettale da byrådet havde 1. behandling af budget-tet: ”En by, der ikke er i udvikling, er under afvikling”. Derfor er det kom-munale budget ikke kun et spørgsmål om at spare på udgifterne, men et spørgsmål om at udvikle og forbedre servicen over for borgerne på en så ef-fektiv måde som mulig. Udvikling er en absolut nødvendighed for at kunne klare kravene i de kommende års budgetter. Dertil kommer, at en del af budgetterne også handler om øgede indtægter, og for at få disse er det nødvendigt at udvikle kommunen, så den vedbliver at være attraktiv for både borgere, erhverv og be-søgene. Det kan betyde, at vi på kort sigt skal investere i at udvikle nogle områder, som på længere sigt kan tjene sig hjem igen og endda give overskud.

    Kommunaldirektør Otto Jespersen besvarer i hvert nummer af Medarbejderbladet 3 skarpe spørgs-mål. Denne gang er de om det kommende budget.

    Send spørgsmålHar du et spørgsmål, som du gerne vil have kommunaldirektør Otto Jespersen til at svare på i næste nummer af Medarbejder-bladet, så skal det sendes til se-kretær Margit Sørensen, på mail [email protected]

    3

    af Ole asmussenKommunikationskonsulent

    Tlf.: 61005 mail: oga

    mailto:[email protected]:[email protected]

  • Hos Entreprenør har de på rekordtid reduceret sygefraværet med 30% og det er kun sket ved at snakke til og med medarbejderne.

    I år forventer Entreprenør at sygefraværet bliver på gennemsnitlig 14 dage per helårs-ansat. Og målet er 8 dage når vi når 2016. Et tal, der står i skærende kontrast til de 21 dage sidste år, hvor Entreprenør var den afdeling, der havde det højeste sygefravær i Teknik & Miljø.

    - Vi blev simpelt hen nødt til at gøre noget ved så højt et fravær, siger entre-prenørchef Jørn Madsen og administra-tionschef Hanne Nissen Oust, og derfor bad vi ved årsskiftet AM-gruppen om at analysere vores sygefravær for at finde ud af, hvordan fraværsmønstret egentlig ser ud. Er sygefraværet som vi går og tror eller er virkeligheden en anden, Det viste sig at fraværet ikke er fredags/mandagssyge og at sygefraværet er ligeligt fordelt med ½-delen korttidssygdom og ½-delen lang-tidssygdom. Nøjagtig lige som andre steder i kommunen. Vores var blot større.

    Under devisen ”der hvor man sæt-ter fokus sker der forandringer” blev der sat et projekt i gang om nedbringelse af sygefraværet. Siden april i år er der strammet gevaldigt op på procedurerne omkring sygefravær, som for eksempel at holde sygesamtaler og omsorgssamtaler

    med sygemeldte og brug af statistikker på sygefraværet hos lederne af Entreprenørs 7 funktionsområder. Ikke for at presse syge medarbejdere på arbejde, men for om ar-bejdspladsen kan hjælpe den sygemeldte med at blive rask og måske komme lidt før på arbejde igen.

    - Ved at sætte sygefraværet så meget på dagsordenen har vi fået os snakket frem til, at alle synes det er helt ok, at arbejdspladsen ringer til en sygemeldt og får en snak om hvad man fejler og hvordan arbejdspladsen måske kan hjælpe, siger Hanne. Måske er det arbejdet, der har gjort en medarbejder syg, måske er det værktøj eller beklædning, der er noget galt med eller måske er det noget privat. Og kommer årsagen først frem er det måske muligt at arbejdspladsen kan hjælpe med at blive rask igen eller måske med at komme tilbage på nedsat tid, måske til noget andet arbejde, indtil man er frisk igen.

    Udbud og konkurrence

    - Vi er jo en arbejdsplads, der er hårdt udsat for konkurrence og vores arbejde bliver udbudt i licitation. Det har vi heldig-vis vundet sikkert hver gang indtil nu, men senest var marginalerne på tilbuddene ikke ret store. Derfor kan et lavt sygefravær betyde meget for, om vi vinder udbuddet

    og dermed har vores arbejdsplads eller ikke, siger Jørn. Det er muligt, at de færre sygedage betyder, at vi ikke skal være så mange medarbejdere, men jeg kan garan-tere, at vi ikke fyrer medarbejdere, fordi de bliver raske eller får færre sygedage! En fjerdedel af vores medarbejdere har en al-der på 58+, så den naturlige afgang bliver stor over de kommende år.

    En anden årsag til succesen er, at alle er meget engagerede i projektet. - Det handler om de såkaldte bløde værdier som ejerskab, medindflydelse, tillid og at blive hørt, siger Hanne. Det handler om at blive værdsat og at alle ved, at det gør en forskel om man er mødt på arbejde. Det ændrer også holdningerne til, hvornår man er syg og om man behøver at være syg hele dagen – måske kan man møde til middag!

    Ikke mindre syge

    Også på medarbejdersiden er man godt tilfredse med projektet og de hidtil opnå-ede resultater. Arbejdsmiljørepræsentant for ”de grønne”, Lisbeth Roos er imponeret over, at medarbejderne har taget projektet til sig i så høj grad.

    - På teammøderne er der blevet gjort meget ud af at fortælle, hvor stor betydning sygefravær har for, om vi har vores arbejds-plads eller ej, siger hun. Projektet gør os

    Ned med sygefraværet af Ole asmussenKommunikationskonsulentTlf.: 61005 mail: oga

    4

    mailto:[email protected]

  • ikke mindre syge, men måske hurtigere raske. Vi er blevet bedre til at acceptere, at man ikke altid er på 100% lige som det er tilladt at komme senere en dag, hvis man har været syg om natten. Det handler om

    en holdningsændring – både for medarbej-dere og ledelse.

    - Det gør mig glad at se engagemen-tet blandt alle medarbejderne, siger Jørn Madsen. Det er i vores alles interesse at

    nedbringe sygefraværet. Det kan meget vel være det, der styrker vores konkurrence-evne, så vi kan beholde vores arbejdsplads efter næste udbudsrunde. 5

    > Vi er jo glade for vores arbejdsplads, så motivationen for at nedbringe sygefraværet er stor, siger arbejdsmiljørepræsentant for de grønne Lisbeth roos.

  • Spørgsmål til procedure m.m.Man er velkommen til at kontakte fuldmægtig Helle Pedersen ([email protected])personalekonsulent Anne Bannerholt ([email protected]) eller HR & Administrationschef Flemming Mortensen ([email protected]).

    der er udskrevet valg af Helle PedersenPersonale & UdviklingTlf.: 61221 mail: hpe

    Hvert andet år er der valg til MED-systemet og valgene foregår her i efteråret.Esbjerg Kommune har et MED-system – et enstrenget system hvor de to ”ben” er ”sik-kerhed” og ”samarbejde”.

    Ifølge den aftale, som er lavet mellem Esbjerg Kommune og de faglige organisa-tioner, skal der ske valg hvert 2. år – og da seneste valg var i efteråret 2010, ja, så er det tid igen.

    Den 1. september blev valgene sat i gang – med udsendelse af materiale til de

    faglige hovedorganisationer, som forestår udpegningen til Forvaltningsudvalgene og til Hovedudvalget.

    Der er også sendt materiale ud til alle direktørområder, som sørger for at få sendt videre til alle formænd og næstformænd i de lokale MED og sidst, men ikke mindst – er der sendt materiale ud til hele kommu-nens arbejdsmiljøorganisation, der tæller i alt 246 arbejdsmiljøgrupper.

    Hver arbejdsmiljøgruppe består af en arbejdsmiljørepræsentant og en leder, så det er rigtig mange valg og udpegninger, der skal falde på plads, på kort tid.

    Arbejdsmiljøgrupperne skal på plads først – fristen er allerede den 19. oktober og det er vigtigt, at denne frist overholdes, da de efterfølgende valg til lokal-MED, forvalt-nings-MED og Hoved-MED er afhængige af at der er sket valg til arbejdsmiljøorganisa-tionen.

    Den 17. december skal valget til Hoved-MED være på plads, så det nye MED-sy-stem er ”køreklar” den 1. januar 2013.

    Det er lederen i din afdeling, der skal sætte valget på dagsordenen og sørge for, at det bliver gennemført

    Tidsplan Med-valg 2012

    Gennemførelse af valg/udpegning Valgene/udpegning skal være afsluttet og indberettet senest

    Valg til arbejdsmiljøgrupperne

    1. september – 19. oktober 2012 19. oktober 2012

    Valg/udpegning til lokal-, afdelings- og forvaltningsudvalgene

    22. oktober – 23. november 2012 23. november 2012

    Udpegning til Hovedudvalget

    Inden 17. december 2012 17. december 2012

    Tidsplan MED-valg 2012Valgene skal gennemføres efter denne tidsplan, som også fremgår af de enkelte oversigter over valgene. Det er meget vigtigt, at specielt fristen for valgindberetning for arbejdsmiljøgrup-perne overholdes, da valgprocessen vi-dere op i MED-systemet ellers forhales.De nyvalgte medarbejder- og arbejds-miljørepræsentanter skal træde i funk-tion pr. 1. januar 2013, og valgperio-den er frem til 31. december 2014.

    6

    mailto:[email protected]:[email protected]:[email protected]:hpe%40esbjergkommune.dk?subject=

  • Hængt ud:3 dage på forsidenUddannelse:Efterårets kursustilbud

    Farvel:Skovens mand på pension

    medarbejderbladetnr. 27 - juni 2012

    74% af medarbejderne læser i ”Medarbejderbladet” når det udkommer. Bladet læses mest på arbej-det og 81% synes at artiklerne i bladet er spæn-dende og interessante.Sådan lyder de ikke helt fuldgyldige konklusioner af en spør-geskemaundersøgelse, som Medarbejderbladet lavede i april måned i år. ”Ikke helt fuldgyldige” hentyder til, at der ikke kom så mange svar på spørgsmålene som ventet. Kun 33% sva-rede og vi skulle op på mindst 66% for at vi kan udlede noget gyldigt. Men tager man dette forbehold og ser på resultatet af de knap 200 besvarelser, ser billedet ud som beskrevet.

    - Vi lavede undersøgelsen for bl.a. at få svar på om bladet bliver læst, hvad der bliver læst og om det vil blive læst, hvis vi sparer trykkeudgiften og kun udkommer som et digitalt blad på EKnet, siger ansvarshavende redaktør, kommunikations-chef Thomas Reil. Desværre fik vi ikke så mange svar, men

    bladet bliver læst af Ole asmussenKommunikationskonsulentTlf.: 61005 mail: oga

    vi tillader os alligevel at tage de svar vi fik som en ”rettesnor” til, hvordan det ser ud som helhed.

    Det er artikler om ”sundhed på jobbet/arbejdsmiljø” og ”per-sonaletilbud”, der topper læselysten. Desuden læser man gerne artikler om udviklingstendenser og kort nyt. Er der artikler fra en bestemt forvaltning bliver de for det meste kun læst af denne forvaltnings medarbejdere. 39% siger nemlig, at de sjældent eller aldrig læser artikler fra andre forvaltninger end ens egen.

    - Meningerne om, hvad der er godt læsestof, tager vi naturligvis til os i redaktionen, hvor vi vil prioritere disse områder, siger redak-tøren. Så må vi lade forvaltningernes egne nyhedsbreve skrive om interne arbejdsopgaver.

    På spørgsmålet om bladet vil blive læst, hvis det kun udkom-mer elektronisk på EKnet svarer 71% at så vil man ikke få det læst. Så indtil videre mener redaktøren ikke at tiden er inde til den helt elektroniske løsning.

    Undersøgelsen blev bl.a. foretaget med kommunens små bærbare apparater til spørgeskemaundersøgelser.

    Førstehjælp:Lær at rede livDagplejere:Ud i naturen

    Tema:Digitalisering

    medarbejderbladetnr. 26 - marts 2012

    Giv tid:Når tale tager lang tidDigitalisering:Den levende politik

    Sygefravær:Nedsat med 30%

    medarbejderbladetnr. 28 - September 2012

    7

    mailto:[email protected]

  • Personalegoder

    Bruttolønsordningen ophører til nyt-år, men der er stadig mange fordele ved at være ansat ved Esbjerg Kom-mune.

    For 3 år siden introducerede Esbjerg Kom-mune en lang række nye personalegoder, delvist finansieret via bruttolønstræk, dvs. over skatten. Flere end 10% af alle medarbejdere har brugt et bredt udvalg af goderne, hvor især it-udstyr og avisabon-nementer var populære. Men i løbet af de tre år, der siden er gået, er fordelene blevet udhulet i en sådan grad, at medarbejderne ikke længere kan bruge ordningen. Derfor stopper bruttolønsordningerne ved års-skiftet.

    Men dermed er det slet ikke slut med goder for de ansatte ved Esbjerg Kom-mune.

    - Kommunen tilbyder stadig mange personalegoder til sine medarbejdere, siger Flemming Mortensen, der er HR- og administrationschef i Personale & Udvik-ling. Og mange af dem har vi haft i mange år efterhånden. Det gælder feriefonden, motionstilbud og ikke mindst de mange ud-dannelsestilbud på både faglige og livsstils-mæssige områder, hvor sidstnævnte har det formål at sætte kursisterne i stand til at passe deres job på trods af smerter og ubehag, primært problemer i knæ, nakke, ryg og skuldre.

    I alles interesse

    Mange af goderne handler om at udvide sin faglige horisont, at holde sig frisk og

    sund samt at lære noget om gode sociale relationer. De mange goder, som kommu-nen mener er interessante og som bliver tilbudt, er heldigvis også nogle som de ansatte har interesse i.

    Fagligheden kan aldrig blive for stor, sunde medarbejdere er gode medarbej-dere og har man det socialt godt kollegerne imellem går samarbejdet meget lettere.

    - Naturligvis er goderne også til fordel for virksomheden, idet disse bl.a. indgår som en del af kompetenceudviklingen, men det er stadig frivilligt at benytte sig af dem siger Flemming Mortensen. Tilbud, der ikke bliver brugt, bliver løbende skiftet ud med nye tilbud. Vi arbejder altid på at finde nye tilbud til gavn for medarbejderne og er også modtagelige for nye ideer.

    På eKnet kan du finde

    alle personalegoder

    under medarbejder. 8

  • Her kan du se, hvilke goder der bl.a. er:Tilbud Indhold/formål Se mere

    Kursus/uddannelse Kursustilbud inden for faglighed, samarbejde, arbejdsmiljø, it og livsstil

    De interne kursustilbud kan ses på EKnet. Klik på den gule pære øverst på forsiden.

    Feriefonden At udleje ferieboliger til de ansatte til en fordel-agtig pris

    www.esbjergkommunesferiefond.dkfmd. Bente krogsøe,tlf. 7616 1209

    Personaleforeningen REB At fremme sammenholdet og styrke kammerat-skabet blandt medlemmerne.Kontingent: 20 kr, mdl.

    EKnet, Medarbejder, RebFmd. Jens Peter ChristoffersonTlf. 7616 1818

    Kunstforeningen At fremme interessen for kunst EKnet, Medarbejder, KunstforeningenFmd. Lars WaldemarTlf. 7616 5139

    Markedspladsen Køb og salg af diverse effekter blandt medarbej-derne

    EKnet, Medarbejder, Markedspladsen

    Rabat til motionscentre Rabatordninger for medarbejderne På EKnet, medarbejder, Motion, kan du se listen over rabatgivende motionscentre i kommunen

    Egne motionsrum Esbjerg Rådhus, Hedelund, Ravnetrim EKnet, Medarbejder, Motion

    VestkystløbetIdrætsnattens løb

    Deltagerbetaling, trøjer og social sammenkomst EKnet, medarbejder, Motion

    Boldklubben – firmaidræt Håndbold, fodbold, badminton, Mountainbike EKnet, Medarbejder, BoldklubbenFmd. Torben BergmannTlf. 7616 1383

    Medarbejderbladet Information og artikler om og til medarbejderne Udkommer til alle ansatte 4 gange årligt.Redaktør Thomas ReilTlf. 7616 1015

    Lokale tilbud Frugtordning, Kaffe/te, fællesdage mv. Aftales lokalt i afdelingerne

    Faglige klubber Fagligt sammenhold EKnet, Medarbejder

    Personalegoder af Ole asmussenKommunikationskonsulentTlf.: 61005 mail: oga

    9

    http://www.esbjergkommunesferiefond.dkmailto:[email protected]

  • > Når en patient udskives fra hospitalet kommer Helle Fønss bach eller en af hendes kollegaer på hjemmebesøg.

  • ”Det er virkelig, virkelig, virkelig…”. Og så kommer sætningen ikke vide-re. Forestil dig frustrationen, hvis du pludselig ikke kan udtrykke dine tanker. Hvert år rammes over 350 borgere i Esbjerg Kommune af en pludselig hjer-neskade – oftest efter en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Omkring en tredjedel af de ramte får problemer med at kommunikere. De får afasi, der både kan påvirke evnen til at tale, til at skrive og til at forstå, det der bliver sagt.

    Fra det ene øjeblik til det andet, skal den afasiramte til at se verden på en helt ny måde, og de små ting i hverdagen kan blive til uoverskuelige forhindringer. Det kræver tid at finde sig til rette i et helt nyt livsmønster – og det kræver meget af omgi-velserne.

    Hjerneskadeteam

    Med intensiv genoptræning kan evnerne til at kommunikere i nogen grad genvindes. Det er desværre uhyre sjældent, at man får den fulde funktion igen, men det er altafgø-rende for den ramte at få den rette hjælp.

    En af de personer, der hver dag arbej-der med den meget vigtige genoptræning

    er Helle Fønss Bach fra Esbjerg Kommunes Hjerneskadeteam.

    Helles svære dobbeltrolle

    I hverdagen er Helle i kontakt med både afasiramte og deres pårørende, og hun har viet hele sit arbejdsliv til at hjælpe med at genskabe en så normal hverdag som mu-ligt. Hun kender alle teorierne, teknikkerne og ser ofte, hvor opslidende det er for både den afasiramte og for hele familien og de andre pårørende.

    Derfor var det et ekstra stort chok, da hendes egen søster i foråret selv blev ramt af en blodprop i hjernen og fik afasi. Men på trods af det næ-sten paradoksale sammenfald og det tab, der er uløseligt forbundet med at miste forbindelsen til en, man holder meget af, så er Hel-les tilgang positiv.

    - Det er selvfølgelig utrolig hårdt, og måske ikke mindst fordi jeg med min bag-

    grund til tider næsten ved for meget, men jeg ville alligevel ikke have været min viden foruden. Det er utrolig dejligt at kunne gøre gavn i en svær situation, og jeg kan mærke på familien, at de også sætter pris på, at jeg har min erfaring at trække på, siger Helle.

    dilemma for pårørende

    Når en person rammes af afasi, så rammer det hele familien. De pårørende mister den

    velkendte kontakt til deres familie-medlem, og selv om kom-

    munikation kan forbedres meget gennem genop-

    træning, så bliver det aldrig det samme som før.

    Nogle mennesker er så påvirkede af deres tab, at deres

    familieliv ændrer sig markant. Det kan

    være svært at bevare et ligeværdigt forhold med

    sin partner, og i det hele taget bliver rollefordelingen helt anderledes

    – også i forhold til børnene. Helle fortæl-

    Når talen forstummer af Lærke Østergaard StøchkelKommunikationskonsulentTlf.: 61006 mail: lrstc

    11

    mailto:lrstc%40esbjergkommune.dk?subject=

  • ler, at hun altid har haft stor forståelse for, hvor hårdt det er at stå på sidelinjen, når ulykken sker, men at hun alligevel først

    for alvor nu forstår hvor hårdt det er. Det har givet hende et langt større indblik i frustrationerne, og det er tydeligt, at Helle nu har fået en endnu større respekt for den udholdenhed, mange pårørende heldigvis kan udvise, når det kræves.

    - Efter en weekend sammen med min søster er jeg slidt helt ned. Man er på hvert eneste sekund, og der opstår den ene frustration efter den anden. Og oven i alt det praktiske med at have svært ved at kommunikere så kommer sorgen over ikke længere at have min søster, som jeg kender hende, fortæller Helle.

    mist ikke håbet

    Mange tror, at man bare lige skal komme sig over et kommunikationshandicap. At det kan trænes væk. Men sådan er det desværre ikke. Er man først ramt af afasi, vil man formentlig aldrig genvinde de tabte evner helt. Og netop den viden er svær at ligge inde med, når man som fagperson er den, alle pårørende henvender sig til for at få den ønskede bekræftelse af, at det nok skal gå over igen.

    - Jeg ved jo godt, at det aldrig bliver det samme igen – hverken for min søster

    eller for nogen af de andre, der bliver ramt af afasi. Men jeg er ikke den person, der tager håbet fra folk, for det er vigtigt at bevare. Og heldigvis kan man også komme langt med genoptræning, og når man ikke kan komme længere, så findes der en lang række hjælpemidler. Men min søsters børn vil jo selvfølgelig have deres mor tilbage. Det vil vi alle. Men selv om jeg inderst inde ved, at sådan bliver det ikke, så må vi fokusere på de små fremskridt og holde fast i, at målet er at blive bedre – ikke at blive perfekt.

    Giv Tid kampagnen

    Mange afasiramte trækker sig ud af fællesskaber og risikerer at blive meget ensomme. De isolerer sig ofte fordi det er for krævende både for dem selv og for deres omgivelser at kæmpe for at kom-munikere, men en anden grund kan være, at de simpelthen skammer sig over ikke at kunne deltage på lige fod.

    Det er ofte meget tabubelagt at have afasi, og mange føler, at de bliver helt mis-forståede. Det er langt fra alle, der kender til den lidelse, og pga. uvidenhed bliver de tit fejlagtigt opfattet som berusede eller ubegavede, fordi de ikke kan tale normalt.

    Den slags triste misforståelser håber Hjernesagen at komme til livs ved at udbrede budskabet om, hvad afasi er for

    noget i deres Giv Tid-kampagne. Desuden er det et vigtigt mål med kampagnen at sørge for, at vi alle bliver bedre til at tage os den ekstra tid, der er nødvendig, når vi møder et menneske med afasi.

    Esbjerg Kommune er partner i kampag-nen, og det betyder i praksis, at vi forpligter os til at gå foran med det gode eksempel og give tid.

    - Jeg håber, at mange vil tage kampag-nens budskaber til sig. Især de 10 gode råd er rigtig gode at kende. Det er vigtigt, at budskabet bliver taget alvorligt, for selvfølgelig er det ikke nok, at vi tager en badge på, hvor der står, at vi giver tid. Vi skal også gøre det. Alle sammen, for det er det eneste, der hjælper. Men desværre er tid ikke altid nok, nogle gange kan vi ikke forstå hinanden, men så har vi i det mind-ste prøvet, siger Helle med imponerende gåpåmod.

    Kampagnen blev skudt i gang med et åbningsarrangement på Esbjerg Rådhus den 6. september og kører i første omgang til og med den 18. november.

    12

    > I den kommende tid vil vi se Giv Tid-materialet på biblioteker, borgerservice-centre, og alle der bærer et Giv Tid-badge lover at tage sig god tid til folk med et kommunikationshandicap.

  • Giv tid

    Giv tid

    mere information

    Læs mere om Giv Tid-kampagnen på www.giv-tid.dk

    Læs mere om afasi på http://www.hjernesagen.dk/afasi

    13

    http://www.giv-tid.dkhttp://pressemeddelelse.info/e10/parker/pm/c545ee3c40c35210/mc1239080/link/975719ba3e62dc72

  • Team 4 på plejecentret Solgården bru-ger kollegial sparring til at støtte hin-anden og nyde godt af hinandens er-faringer med svære situationer i arbejdet.

    - Man kan få luft for det, man har gået med, og som har fyldt, og finde ud af, at man har gjort det godt nok. Sådan lyder tilbagemeldingerne fra en af de medarbej-dere, Inge, som benytter kollegial sparring. En anden medarbejder, Ilse, supplerer:

    - Alle kommer til orde, det er fint. Og så får man et arbejdsredskab, når man spør-ger sine kolleger. Vi skal huske, at vi har hinanden og kan bruge hinanden. Vi har jo hver vores kompetencer.

    Hverdagen med borgere og pårørende kan indimellem rumme situationer, som kan være vanskelige at håndtere. Og det kan i en travl hverdag være svært at få tid til at se, hvilke muligheder der er. Det behø-ver ikke at være store problemer, men for eksempel, hvordan man får en borger til at spise. Her kan det være til stor hjælp, hvis en kollega fortæller, at når jeg gør sådan, så virker det.

    - Der er ikke tale om egentlig problem-løsende kollegial sparring. Det handler blot om at bruge hinandens erfaringer og kompetencer i almindelighed, understreger leder af team 4, Jonna Andreassen.

    Ideen til at lære at bruge kollegial sparring var Christina Jeppesens. Hun er social- og sundhedsassistent i team 4 og foreslog, at teamet skulle søge midler fra Forebyg-gelsesfonden til et forløb om kollegial spar-ring. Og som sagt så gjort. Det var nemt at søge, fordi Forebyggelsesfonden havde udbudt en færdig pakke, som præcist beskrev indholdet af det forløb, man kunne søge midler til.

    – Jeg synes, det har været rigtigt fint. Vi er blevet bedre til at komme frem med de små ting, også i hverdagen. Der er ikke noget, der er for stort, for småt eller forkert. Og der er kommet en større forståelse vagterne imellem, både dag-, aften- og nat-tevagter, siger Christina om forløbet.

    drejebog

    Den pakke, som Forebyggelsesfonden gav midler til, rummede en komplet drejebog til, hvordan forløbet med kollegial sparring skulle gribes an.

    Formålet var at give medarbejderne en metode til løbende at forbedre den måde, de løser psykisk og fysisk udfordrende op-gaver med borgere og pårørende på, og at træne medarbejderne i at give respektfuld og konstruktiv hjælp til hinanden.

    Sikkerhedsleder i Sundhed & Omsorg, Lis-bet Holm, var konsulent på opgaven. Hun hjalp teamet med at planlægge forløbet og træne de nøglepersoner fra teamet, som skulle stå for at gennemføre den kollegiale sparring. Hun var også med på sidelinjen under de enkelte sparringssessioner for at vejlede, hvis der var behov for det.

    Forløbet startede og sluttede med et fælles seminar på Esbjerg Vandrerhjem. Her deltog hele teamet. Det vil sige alle 30 fastansatte medarbejdere – både terapeu-ter, social- og sundhedshjælpere og –assi-stenter, husassistenter og aktivitetsmedar-bejdere. Og her blev det blandt andet valgt, hvem der skulle være nøglepersoner eller tovholdere i forløbet, og hvordan teamet skulle dele sig op i grupper. En af nøgleper-sonerne, Birgit, fortæller:

    - Jeg blev også nøgleperson, fordi jeg gerne selv ville udvikle mig, specielt i forhold til kommunikation. Teamet blev delt op i grupper, så vi var sammen med dem, som vi til hverdag arbejder sammen med. Hver gruppe mødtes otte gange. Vi startede altid med fem til syv minutters motion. Det var en del af konceptet og en god måde at spænde ud og komme i gang på.

    I gruppen skiftedes deltagerne til at bestemme, hvad der skulle snakkes om. I

    Sparrer med hinanden af Lisbeth breindahl jørgensen, Kommunikationsmedarbejder Tlf: 61769 mail: lbj

    14

    Mailto: [email protected]

  • et kvarter var der kun en, der måtte tale. Den, der talte, henvendte sig til nøgleper-sonen, mens de andre lyttede. Derefter reflekterede resten af gruppen over det, de have hørt.

    - Det betyder, at man får belyst tingene fra alle vinkler, påpeger Birgit.

    I dag er det formelle forløb slut, men teamet tager jævnligt kollegial sparring op på husmøder, så de holder metoden ved lige.

    - Det har også i hverdagen øget be-vidstheden om, hvordan vi kommunikerer over for alle. Og det har været med til at

    tydeliggøre, at vi måske gør tingene forskel-ligt, men vi har samme mål, slutter Jonna Andreassen.

    15

    > Vi har fået større forståelse for hinanden, er blevet bedre til at lytte og til at bruge hinandens kompe-tencer, siger medlemmer af team 4 på Solgården. Ikke alle kunne være med under fotograferingen.

  • Den 15. august mødte de første ele-ver op i det nye skoletilbud “Ba-secamp” hos Esbjerg Ungdomssko-le. Tilbuddet er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem Jobcenter Esbjerg, Familie & Forebyggelse og UU Esbjerg.

    Rigtig mange medarbejdere i Esbjerg Kommune ved godt hvor skoen trykker når det gælder om at gøre en reel forskel for mennesker med komplicerede problemstil-linger. Så er der nemlig tit brug for at gøre mere end der står i ens jobbeskrivelse og det, der er brug for at gøre, hører måske ind under et helt andet område i kommu-nen. Kort sagt - der er brug for en indsats fra flere kanter, hvilket desværre tit er let-tere sagt end gjort.

    I 2012 blev der lavet en rapport af gruppen af unge i Esbjerg, der modtager offentlig forsørgelse. Foruroligende læsning fordi gruppen er blevet større i løbet af de sidste år, og fordi en del af denne gruppe er i fare for at ende på varig kontanthjælp. Det billede, der blev tegnet, var ikke overraskende for dem, som arbejder med målgruppen. Men behovet for at styrke den tværgående indsats overfor denne gruppe unge blev endnu tydeligere, og kunne bruges som løftestang for det eksisterende samarbejde mellem UU Esbjerg, Jobcenter og Familie & Forebyggelse.

    Unge, som ikke har afsluttet folkeskolen med en afgangseksamen, er i stor fare for at ende på offentlig forsørgelse. Deres tilknytning til arbejdsmarkedet er sporadisk og deres muligheder for at benytte andre tilbud om uddannelse eller opkvalificering er lille - de mangler basale faglige forud-sætninger og må ofte også kæmpe med de problemer, som er årsagen til, at de ikke har gen-nemført et folkesko-leforløb.

    Derfor besluttede den tværgående gruppe, at der skulle sættes ind med et særligt skoletilbud for målgruppen.

    Øjnene på bolden

    Den tværgående gruppe startede sit arbe-jdede målrettet med at beskrive et skoletil-bud til målgruppen, som ville gøre en positiv forskel for de unge. Tilbuddet blev en realitet fra august 2012. Skoletilbuddet skal nu afprøves i en 2-årig periode, og skal herefter evalueres for at se effekten af indsatsen.

    Da tilbuddet kører i en forsøgsperiode, har det været muligt at lave en finansie-ring, som er relativt simpel, idet Børn &

    Familie og Jobcenter Esbjerg dækker hver sin halvdel af udgifterne.

    - Det her er ikke et ”skal-tilbud”, fortæl-ler Signe Winther Jensen, fra Familie og Forebyggelse, men vi har haft en fælles opfattelse af, at hvis den her indsats virker, så profiterer vi allesammen af det, og

    kommunen sparer penge i længden. Så giver det jo god mening, at vi finansierer det på tværs af forvaltnin-ger uden at skæve

    til, hvor mange personer, der kommer fra henholdsvis Jobcenter og Familie & Forebyggelse. Den her finansieringsmodel har gjort det muligt at handle hurtigt og ungdomsskolen har været gode til at gribe bolden.

    Elsa Rasmussen, souschef for Esbjerg Ungdomsskole, supplerer:

    - Det er dejligt at være den part, der får lov til at ”sætte skibet i søen”. Vi har kun-net se, at der manglede et tilbud for denne målgruppe, og samarbejdet omkring at få skabt tilbuddet har været utroligt positivt. Der har været en stor lydhørhed og vilje til at gøre noget, og det tror jeg også er en væsentlig forudsætning for, at det her tilbud så hurtigt er blevet til virkelighed.

    110% samarbejde af mette dalsgaardUdviklingskonsulentTlf.: 69246 mail: metd

    25% Jobcenter 25% Familie & Forebyggelse25% UU Esbjerg25% Esbjerg Ungdomsskole

    110% vellykket tværgående samarbejde

    +++

    16

    mailto:metd%40esbjergkommune.dk?subject=

  • Fakta om basecamp

    Vil du vide mere?

    Den tværgående gruppe har også gennemført andre tiltag – bl.a. et fælles ind-satskatalog.

    Læs mere på EKnet under projektmappen/Tværgå-ende projektet/ styrket helhedsindsats.

    Her kan du læse Mpoys rapport: ” Ungeindsatsen i Esbjerg Analyse af indsat-sen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Res-sourcer, barrierer, indsats og resultater”.

    På baggrund af de udfor-dringer som beskrives I Mploys rapport er der lavet en samlet handleplan for den tværgående ungeind-sats, som præsenteres i de 3 fagudvalg i september.

    Base Camp er et tilbud hos Esbjerg Ungdomsskole om klar-gøring af udsatte og marginalise-rede unge til den afgangsprøve, de aldrig opnåede i folkeskolen. Tilbuddet er et fleksibelt forløb med løbende optag og udslus-ning, som tager udgangspunkt i den enkelte unges behov.

    Undervisningen er en kombination af det faglige, men med stor fokus på personlig/social udvikling. Fagene er pakket ind i basistimer, som starter og slutter dagen. Basistimerne er med til at give de unge trygge rammer, hvor der er mulighed for at problemer og blokeringer løses op, så dagen starter og slutter positivt. Den enkelte unge følges tæt og vil blive mødt med tryghed, lydhørhed, åbenhed og udfordringer”.

    17

    > elsa rasmussen og Signe Winther jensen håber at basecamp kan åbne nye muligheder for uddannelse og arbejde for unge uden afgangseksamen.

  • Esbjerg Kommune forhandler med OK-Fonden om at overdrage drif-ten af plejecentret Distriktscenter Strandby til fonden.

    Esbjerg Kommunes Sundhed & Omsorg-sudvalg har besluttet, at kommunen skal indlede forhandlinger med OK-Fonden om at overdrage driften af et af kommunens plejecentre til fonden.

    - Vi vil gerne afprøve en alternativ måde at drive plejecentre på og se, om OK-Fon-den i samarbejde med Esbjerg Kommunes øvrige plejecentre kan udvikle plejeområ-det og gensidigt lære af hinanden, siger formand for Esbjerg Kommunes Sundhed og Omsorgsudvalg, Henning Ravn.

    Gennem de seneste måneder har Es-bjerg Kommune undersøgt mulighederne for at indgå nye samarbejder ved anven-delse af den såkaldte in-house-model. En model, der medfører, at kommunen kan

    gå i direkte dialog med en leverandør om løsning af en opgave.

    Hvis Esbjerg Kommune og OK-Fonden når til enighed om en in-house-aftale, er Distriktscenter Strandby valgt som det plejecenter, der skal overdrages til en ny selvejende institution etableret og admini-streret af OK-Fonden.

    Virksomhedsoverdragelse 

    Medarbejderne på Strandby er orienteret om planerne. Hvis planerne bliver til virke-lighed, vil alle medarbejdere i team, som er tilknyttet centrets plejeboliger, blive tilbudt at fortsætte deres arbejde på plejecentret efter de almindelige regler for virksom-hedsoverdragelse.

    En mindre gruppe medarbejdere med tilknytning til plejecentrets nuværende midlertidige boliger forventes overflyttet til

    andre opgaver i kommunen, da centrets syv midlertidige boliger forventes nedlagt i forbindelse med de kommende budgetfor-handlinger i kommunen.

    Medarbejdere i hjemmeplejen, som kører ud fra Strandby, bliver ikke berørte, da det kun er driften af Strandbys 63 plejeboliger, der i givet fald skal overdrages til OK-Fonden.

    Det er endnu ikke afklaret, hvad der i givet fald skal ske med de medarbejdere på plejecentret, som har tværgående funktioner, f.eks. terapeuter og sygeplejer-sker, pedeller, administrative medarbejdere og køkkenmedarbejdere. Kommunen vil snarest – i dialog med OK-Fonden – skabe en afklaring heraf.

    afklaring inden 2013 

    Esbjerg Kommune forventer, at der vil ligge et konkret udkast til en aftale med OK-Fonden inden udgangen af 2012.

    Hvis Esbjerg Kommune og OK-Fonden indgår en aftale om at overdrage driften af plejecentret Strandby til OK-Fonden, vil overdragelsen ske i starten af 2013.

    Strandby vil efter en eventuel overdra-gelse blive drevet som et privat plejecenter. Centret vil dog fortsat skulle følge Esbjerg Kommunes kvalitetsstandarder for områ-det. Og Esbjerg Kommune vil også fortsat kunne visitere til plejecentret. Ordningen vil blive evalueret efter to – fire år.

    Strandby i privat drift af Ole asmussenKommunikationskonsulentTlf.: 61005 mail: oga

    18

    > StrandbyCentret er valgt, fordi det har et selvstændigt produk-tionskøkken, og fordi det er et plejecenter af en vis størrelse.

    mailto:[email protected]

  • Kommuner fra hele landet vil høre om, hvordan områdecenter Hede-lund bruger taleteknologi i ældre-plejen. Snart tages teknologien også i brug på mobile enheder.

    Indtal oplysninger til computeren, og den laver de talte ord om til tekst. Det har med-arbejderne på områdecenter Hedelund haft stor succes med. Så stor, at andre kommuner nu står i kø for at høre om Esbjergs erfaringer på området.

    - Vi har haft besøg fra mange kom-muner her, vi var værter ved Kommune Crawl 2012, hvor 20 deltagere fra andre kommuner så og prøvede vores taletekno-logi, vi deltog med en stand på Personale-politisk Event 2012 i København, og i nær fremtid skal jeg holde et oplæg om emnet på en konference arrangeret af Sydfyns Kommune, fortæller teamleder Carina Ley Pedersen.

    Alt sammen har det medført mange forespørgsler fra deltagere, som gerne vil høre mere. Og hvad er det så, de kommer for at høre? Det handler om, hvordan man med et enkelt teknologisk værktøj kan øge både trivsel, kvalitet og effektivitet.

    For et år siden kunne man her i bladet læse om, hvordan taleteknologi gjorde det

    muligt for medarbejdere på plejecentret at tale borgernes journaler ind på com-puteren i stedet for at skrive dem ind. Det har øget trivslen blandt medarbej-derne, fordi også de medarbejdere, som måske har svært ved at læse og stave, nu kan dokumentere uden problemer. Samtidig har det øget kvaliteten af doku-mentationen, fordi alle nu kan dokumen-tere præcist og nuanceret. Og så sparer det tid, da alle nu selv kan dokumentere uden at bede om hjælp fra en kollega eller leder.

    Næste skridt

    Hidtil har det kun været muligt at bruge systemet på de computere, som står på plejecentret. Men fra november skal ca. 25 medarbejdere i Frejaparkens hjem-meservicegruppe på områdecenter He-delund være med til at afprøve systemet på mobile enheder.

    - Det vil betyde, at medarbejderne nu kan gøre deres arbejde færdigt ude hos borgeren. Og det er, hvad medar-bejderne har efterspurgt, faktisk siden vi gik i gang med at bruge systemet. Før skulle man have en blok op af lommen

    og derefter ind til en computer, så vi glæder os rigtigt meget til at komme i gang med at prøve systemet på de mobile enheder, slutter Carina.

    Esbjerg Kommune er de første i ældreple-jen i Danmark, som afprøver brugen af taleteknologi på mobile enheder. Efter cirka tre måneder vil afprøvningen blive evalueret.

    Taleteknologi topper af Lisbeth breindahl jørgensen, Kommunikationsmedarbejder Tlf: 61769 login: lbj

    > - Vi har haft besøg fra mange kommuner, som vil høre om, hvordan vi i hverdagen bruger it-programmet, som kan omsætte tale til tekst, siger teamleder Carina Ley Pedersen.

    19

    Mailto: [email protected]

  • - Vi vil gøre politikken mere nærværende og levende for borgerne, og samtidig møde dem i øjenhøjde. Og det kan vi blandt andet ved at lade fx kulturaktører, chefer og politikere træde frem i videoklip og tale direkte til borgerne. Videoklip fra vores kulturliv vil også være med til at bringe kulturen til live i politikken. Læseren bliver overordnet præsenteret for en politik på en ny, interaktiv måde, og vi har også am-bitioner om, at man på sigt fx skal kunne folde de tekster ud, man har lyst til at få uddybet. Jeg tror det appellerer mere til nutidens læsere end en politik på papir, for en digital politik er i højere grad tilpasset brugernes præferencer og forventninger og tidens mediebillede.

    Ingen tivolisering

    - I første omgang tager vi de skridt hen imod den interaktive læseoplevelse, som det er muligt for os at gøre på nuværende tidspunkt. Vi skal ikke tivolisere, og vi gør ikke noget bare for at være med på noderne. Der skal være et rationale, og her er det også et spørgsmål om økonomi. Den digitale politik har kostet 8.000 kr. Vi skal ikke trykke og genoptrykke, og det koster ingenting at ændre eventuelle fejl. Det er altså en billigere platform, når den først er

    lavet, og vi kan tilmed revidere og udvikle den hen ad vejen, fortæller Mads. – Og der er ikke flere ulemper ved en digital politik, end der er med en politik på tryk. Begge formater møder borgerne på de samme præmisser, og den famøse ene procent der ikke har computer, har mulighed for at læse politikken på biblioteket, for politikken kommer til at befinde sig i det offentlige rum. Den bliver let tilgængelig for alle der har adgang til en computer. Og derudover kan man opleve Esbjerg Kommunes kultur-politik i hele verden.

    Nye udfordringer

    De digitale formater med video og lyd er så nyt et område, at kommunes grafikere i september afholdt temadage, for at danne sig et overblik over de forskellige systemer, der kan bruges til at skabe interaktive pub-likationer. Her fik Conny Bech Thomsen og Marika Brink Nielsen mulighed for at dykke ned i de forskellige løsninger, og mulighe-derne er mange.

    - Det mest optimale ville være en så-kaldt WebApp, hvor vi kan lave vores egne applikationer udenom AppStore og Google Play, som er meget dyre at anvende. Med WebApps kan vi lave lige, hvad vi har lyst til, og formatet passer til alle platforme,

    Esbjerg Kommunes kommende kul-turpolitik udkommer kun digitalt. Den skal være nærværende og møde borgerne i øjenhøjde.Kultur & Udvikling har klare ambitioner om at komme borgerne i møde på en ny måde i en virkelighed, der i stigende grad er digital.

    - Kulturen er levende og foranderlig, så det er egentlig naturligt, at vi nu også laver en levende og foranderlig kulturpolitik. Kul-turen er dynamisk, og det kan vi vise med de nye, digitale muligheder, siger Kultur & Udviklingschef Mads Stendorf.

    Det er endnu nyt at arbejde med interaktive formater, og det er første gang i Esbjerg Kommune, at en politik kun udkommer i en digital udgave - og måske er det tilmed den første interaktive politik herhjemme.

    Det digitale format er baseret på et ønske om, at tage det første skridt i en ny retning, der er kommet for at blive. Det handler ikke kun om at erstatte papirudga-ven, men om at udvide læseoplevelsen.

    Klik på politikken

    Det digitale, interaktive format har mange flere muligheder end et statisk stykke papir.

    den levende politik af mikkel mosenKommunikationskonsulent Tlf: 61806 login: mimos

    20

    mailto:mimos%40esbjergkommune.dk?subject=

  • men det kræver mere uddannelse for os, fortæller grafikerne. – En aktuel mulighed kunne være e-pages, som er et format, hvor vi kan lægge videoer ind. Her kan vi lave det meste af opsætningen i inDesign, som vi bruger i forvejen, og ved at investere en be-skeden sum i ekstra software, så vil vi kunne vise kulturpolitikken på alle platforme, både PC, smartphone og tablet. Der findes rigtig mange løsninger, og de skal både afstem-mes med vores kunnen, og kommunens generelle ambitioner med denne form for digitalisering, men der er ingen tvivl om, at interaktive publikationer er fremtiden.

    Naturlig udvikling

    Kultur & Udvikling er godt på vej mod at blive en digital afdeling, så den kommende kulturpolitik er en helt naturlig konsekvens af afdelingens digitaliseringsstrategi.

    - Vi opgraderer på alt vores hardware, så hvorfor ikke også undersøge, hvordan vi kan sætte strøm til politikken. Hele vejen rundt bestræber vi os på at blive mere digitale, siger Mads Stendorf. – I øjeblikket undersø-ger vi de tekniske muligheder, for der er flere systemer at vælge i mellem, men uanset hvad vi vælger, så kommer borgerne til at få en større oplevelse med den digitale og interaktive kulturpolitik.

    Læs mere om kulturpolitikken og arbejdsprocessen bag på Esbjerg Kommunes hjemmeside under borger / kultur og fritid / kultur / kulturpolitikken.

    Den interaktive, elektroniske kulturpolitik udkommer i november 2012. 21

  • PLUS-samtaler Personale, Leder, Udviklings- og StatussmtalerDer er udviklet nye skemaer og vejledninger til PLUS-samtaler. Leder og medarbejdere opfordres derfor til at finde inspiration på EKnet, når nye PLUS-samtaler skal planlægges og gennemføres. Find det på EKnet – værktøjer – personale – PLUS-samtale

    Hvad er PLUS-samtaler?En årlig dialog mellem dig og din nærmeste leder om dit arbejde i forhold til bl.a. samarbejde, trivsel og udviklingsønsker.

    Resultatet af samtalen er en kompetence- og udviklingsplan for den kommende periode, som både tilgodeser dine og institutionens/afdelingens ønsker og behov.

    Har du ikke gennemført en PLUS-samtale i år? - Så spørg din leder hvornår det er muligt.

    Nye hjemmesider250 kommunale institutioner skal have nye hjemmesider. For øjeblikket sidder de lokale webansvarlige og lægger oplysninger, billeder og logoer ind på helt nye hjemmesider.

    Omlægningen vil medføre flere forbedringer. Webredaktør Merete Christensen, Kommunikation siger:

    - Vi bruger en helt ny version af vores såkaldte CMS-system, som er det system, der styrer hjemmesiderne. Den nye version giver flere mulighe-der på hjemmesiderne. Desuden får vi en hurtigere webserver og det var nødvendigt, for den gamle var blevet for langsom. Og sidst, men absolut ikke mindst, trængte vi til et mere moderne udtryk i design og opbygning på vores hjemmesider.

    Weborganisationen er i gang med at holde kurser for alle webansvar-lige i de nye muligheder og de første nye hjemmesider er snart i luften.

    22

  • 4. september – 4. oktober 2012. Inger Holst Sørensen, tekstile arbejderInger Holst Sørensen fra Løgumkloster har arbejdet med de traditionelle tekstile teknikker i mange år. I de seneste år er der kommet andre materialer som hestehår og papir ind i værkerne, der også er blevet mere skulpturelle og tredimen-sionelle.

    9. oktober – 5. november 2012. Lars Bollerslev, maleriLars Bollerslev er opvokset i det flade marskland ved Skær-bæk, og er nu bosat i Øster Vedsted ved Ribe. Han har malet på lærred i over ti år, og har en fortid som graffitimaler. Lars har for vane at hente sine motiver fra det nære. Mest kendt er nok hans mange udgaver af Markmandshuset ved Ballum Sluse.

    7. november – 5. december 2012. Thomas Andersson, skulptur m.m.Thomas Andersson, der er bosat i Skanderborg, arbejder med mange udtryk fra de grafiske udtryk i sort/hvid til skulpturer og installationer. Uanset hvad han beskæftiger sig med er han helt sin egen. På udstillingen vil der for-trinsvis blive vist skulptur. Skulpturer der beskæfti-ger sig med mennesket set fra Thomas Anders-sons vinkel. Der kan blot nævnes en af figurernes titel: ”Den der skuer vidt står enten på ryggen af kæmper eller er omgivet af dværge”.

    Kunstforeningens aktiviteter 1012

    Esbjerg Kommunes FeriefondNyhed vedrørende Rømø

    Feriefonden har gen-nem 3 år lejet feriebo-ligen på Rømø. Denne bolig har vi købt med virkning fra 1. sep-tember. I forbindelse med overtagelsen vil vi gennemgå boligen med henblik på eventuelle forbedringer og vedligeholdelses-arbejder.

    Feriefondens hjemmeside er www.esbjergkommunesferiefond.dk Log på og se, hvad vi kan tilbyde. På hjemmesiden finder du billeder og praktiske oplysninger om alle husene og lejlighederne.For at komme ind på hjemmesiden skal du logge på med dit navn og dit tjenestenummer, som du finder på din lønseddel øverst til højre.Hvis du har problemer med at logge dig på hjemmesiden eller har spørgsmål, kan du altid ringe til Feriefondens administration.

    Feriefondens administrationBente Krogsøe på telefon 761 64999 eller Anni Bergmann på telefon 761 61213 Feriefondens telefontid er: Tirsdag kl. 8.30 – 12.00 Torsdag kl. 13.00 – 16.00 Email: [email protected]

    23

    https://www.esbjergkommunesferiefond.dkmailto:feriefond%40esbjergkommune.dk?subject=

  • Carsten Schlein bygningskonstruktør Tlf: 61404 login: csc

    b a Gsmækken

    Kommunen skal spare mange millioner over de næste 4 år. En del af dem bliver nok ved

    personalereduktioner.

    mailto:[email protected]