15
IVÆRKSÆTTERI FOR LEDIGE MINI E-BOG Af Henrik Qvottrup

Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

IVÆRKSÆTTERI FOR LEDIGEMINI E-BOG

Af Henrik Qvottrup

Page 2: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Indholdsfortegnelse

OM FORFATTEREN.............................................................................................1

INDLEDNING...........................................................................................................2

IVÆRKSÆTTERIETS 4 FASER..................................................3

DIN IDÉ..................................................................................................................3-4

DIT KONCEPT...................................................................................................5-6

DIN FORRETNING...............................................................................................7.DIN FINANSIERING...........................................................................................8

DIN HANDLINGSPLAN...........................................................................9-10

AFSLUTTENDE RÅD......................................................................................11

Page 3: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Side | 1

OM FORFATTEREN

HENRIK GERMAN QVOTTRUP

Du får ikke en længere smøre omkring mig og mine kompetencer, til gengæld får du her 7 facts:

• 30 år gammel

• Midtjyde nu bosat i i København

• Selvstændig siden 2006, hvor jeg startede i reklamebranchen

• Udviklingsdirektør og partner i Operis

• Jeg har hjulpet mere end 50 virksomheder i gang

• Rådgivet på mere end 200 forretningsidéer

• Skaber af en række projekter til ledige og socialt udsatte, bl.a Idéugen og Projekt IdéFabrikken

KONTAKTINFO:

MAIL: [email protected]. 2494 6658

SOCIALE MEDIER:

Følg mig på TWITTER

Connect på LINKEDIN

Følg mig på INSTAGRAM

Page 4: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Side | 2

INDLEDNING

Den 7/11-2014 afholdte jeg et webinar om emnet ”fra ledig til iværksætter”. Et emne, der bestemt ikke er fremmed for mig - men det var det til gengæld, at skulle komprimere et så om-fattende emne ned til en times undervisning.

Tilbage stod jeg med et slideshow, der i min optik, var intet værd uden samtidig at høre undervisningen. Deltagerne var dog rigtig glade for det, de havde fået med hjem. Jeg beslutte-de derfor, at uddybe materialet så andre også kunne få glæde af det. Resultatet sidder du med her.

Dette er dog ikke en komplet guide til iværksætteri. Det er en mini e-bog, der kan hjælpe dig til at komme videre fra en løs idé til et mere konkret afsæt. En af de både vigtige og tun-ge emner indenfor iværksætteriet, nemlig finansiering, har jeg helt bevidst ikke uddybet ret meget her; emnet kræver at man vender sin specifikke forretning og situation med en, der kan rådgive ud fra det.

Bogen her vil blive revideret, udvidet og opdateret løbende, så hold endelig øje med mine sociale medier.

God fornøjelse med læsningen og ikke mindst iværksætteriet.

Henrik G. Qvottrup

Page 5: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Side | 3

IVÆRKSÆTTERIETS 4 FASER

Hvordan man definerer ordet ”iværksætteri” er en blandet størrelse. I denne bog definerer vi iværksætteri, som det der sker før at virksomheden er sund, trivende og i almin-delig drift. Normalvis gennemgår man 4 faser, inden man når målet om ikke længere at være iværksætter, men ”blot” selvstændig:

Min erfaring er, at jo mere du laver i de to første faser, jo bedre stiller du dig selv i de næste to.

I denne e-bog dækkes de første faser af iværksætteriet: idéudvikling og planlægning

Idéudvikling: Dette er den rolige indledende fase. Der drømmes og udformes idéer, uden at det på nogen måde bliver konkret.

Planlægning: Idéen er godkendt, nu skal der ske noget. Vi skriver ned, laver planer, sætter mål og researcher.

Eksekvering: Nu bliver det alvor! Der skal tjenes penge, laves markedsføring, bogføres og alt muligt andet. Det er absolut den mest hektiske og kritiske fase i enhver iværksættervirksomhed.

Dagligdag: I denne fase har vi overlevet, og er ved at etablere en ”dagligdag”. Desværre er denne fase ofte meget påvirket af de fejl vi begik i den foregående, og vi bruger mange kræfter på at rydde op og glatte ud.

IDÉUDVIKLINGDRØMMERIET

PLANLÆGNINGTÆNKERIET

EKSEKVERINGRASERIET

DAGLIGDAGRODERIET

Page 6: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Side | 4

TRIN 1 - DIN IDÉ

Helt grundlægende skal det hele starte med en idé. Måske er det en fjern drøm, eller en mere konkret idé, som du læn-ge har ruget på. Uanset hvad, så kommer du ikke videre før, du har besluttet dig for, om den er god nok til at basere en forretning på. Derudover er en idé meget sjældent rigtig god i første hug - lad den blive udviklet, forandret og opti-meret, fremfor hårdnakket at forsvare den.

Men for at vurdere om en idé er god nok, eller om den skal lægges til hvile, så kræver det en objektiv tilgang. Få så me-get input, feedback og data som overhovedet muligt. Skriv fordele og ulemper op i to kolonner overfor hinanden.

Ofte oplever jeg desuden, at folk nødig vil dele deres idé med andre; de frygter at den bliver stjålet. Jeg har endnu aldrig oplevet nogen få stjålet deres idé, men jeg har ople-vet mange, der aldrig kom videre, netop pga. tidligere nævn-te frygt. Andre igen frygter at få deres idé skudt ned, men de glemmer, at det jo netop handler om at få feedback, så idéen bliver bedre. Så glem frygten og del din idé med an-dre!

På næste side har jeg opdelt værktøjer og muligheder i 3 kolonner:

• Research og analyse: nøgleelementer du skal have undersøgt i forhold til din idé

• Input og rådgivning: forslag til hvem og hvad du kan bruge til at udvikle din idé

• Udvikling: metoder til hvordan du kan udvikle og forfine din idé

Vise ord!

Den drøm der kun forbliver en drøm, det er en løgn.-Lars Lilholt

Page 7: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Side | 5

TRIN 1 - DIN IDÉ - HVORDAN UDVIKLER DU DEN SÅ?

RESEARCH OG ANALYSEKonkurrenter: Kig på andre, der har gjort det samme eller noget lignende det, som din idé går ud på.

Markedet/branchen: Hvad er den generelle situation på det marked du vil ind på? Hvordan er udviklingen?Kunderne: Hvem er det, der skal købe dit produkt? Prøv at opstille en række standard kriterier, f.eks.:

• Geografi• Økonomi• Demografi

FÅ INPUT OG RÅDGIVNINGGratis muligheder: Der findes masser af gratis rådgivning til iværksættere in spe. Både væksthuse, erhvervsråd og andre iværksættere, der gerne vil vurdere din idé og hjælpe dig videre.

Sociale medier: Der findes masser af iværksættergrupper på både Facebook og Linkedin, hvor man kan præsentere sin idé og få feedback. Blogs: Der findes masser af sider og blogs omkring idéud-vikling, der kan inspirere og hjælpe. Start evt. her.

Venner og familien: Brug venner, familie, kolleger og alle an-dre, der gerne vil til at vurdere din idé. Men husk, at de skal vurdere idéen og ikke hvorvidt du skal blive iværksætter!

UDVIKLINGBrainstorm: Der findes masser af metoder til brainstorm, men generelt virker de alle bedst, hvis man er flere om det.

Pitch: Lav en opsummering af din idé på cirka 1 minut, som du kan præsentere for andre. Udover at du selv får en bedre forståelse af idéen, kan du hurtigt få manges umiddelbare indtryk af den.

Kritiske spørgsmål: Pitch din idé for nogen og bed dem hver om at skrive 3-5 kritiske spørgsmål ned.

TIP!

Det handler ikke kun om HVEM du spørger, men også om HVORDAN du spørger dem!

Page 8: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Side | 6

TRIN 2 – DIT KONCEPT

FRA IDÉ TIL NOGET MERE KONKRET – 7 TRIN Næste trin er at flytte en lidt løs defineret idé til et konkret koncept. Konceptet skal danne grundlag for din forretnings-plan og din fremadrettede planlægning.

Ved at gennemgå de 7 trin til højre (de gennemgås på næ-ste side) tager du stilling til en række vigtige faktorer.

Målet med dette er, at stå med en langt mere præcis beskri-velse af forretningen og hvordan den skal fungere i praksis. Du får desuden en mere klar forestilling om, hvad der gør din idé god.

Husk at skrive det hele ned undervejs!

DE 7 TRIN

1. Hvad er det vi har?

2. Hvor skal vi hen?

3. Hvordan skal vi derhen?

4. Men hvad med pengene?

5. Hvordan skal det konkurrere?

6. Kunden – What’s in it for me?

7. Brandet/Essensen af konceptet

VISE ORD!

“If you always do what you always did, you will al-ways get what you always got.” 

- Albert Einstein

Page 9: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Side | 7

TRIN 2 – DIT KONCEPT

FRA IDÉ TIL NOGET MERE KONKRET – 7 TRIN

1. HVAD ER DET VI HAR?Lav en kort beskrivelse af din forretningsidé på max 200 ord. Vær så konkret som mulig og beskriv hvad der gør den spe-ciel.

2. HVOR SKAL VI HEN?Hvor er virksomheden om 5-10 år? Hvad er slutmålet? Dette kaldes også for din vision.

3. HVORDAN SKAL VI DERHEN?Hvad er strategien og vejen hen imod målet? Dette kaldes også for din mission.

4. MEN HVAD MED PENGENE?Hvordan kommer pengene i kassen i din forretning og hvor-når? Går der lang tid fra salg til indtjening, eller er der måske sæsonudsving?

5. HVORDAN SKAL DET KONKURRERE?Find dine 3-5 nærmeste konkurrenter. Dernæst vælg 2-3 områder, hvor din virksomhed skal være bedre/stærkere end dem.

6. KUNDEN – WHAT’S IN IT FOR ME?Hvad får kunden ud af at købe dine produkter? De fleste køber et produkt af følgende årsager:

• De tjener/sparer penge• De får mere tid• De får prestige

7. BRANDET - ESSENSEN AF KONCEPTETFind 3-5 værdier, der skal være kernen af din virksomhed. De skal gå igen i alt hvad du gør!

Page 10: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Side | 8

TRIN 3 – DIN FORRETNING

Det næste skridt er, at lave et overblik over den virkelighed, der vil opstå, når du starter din virksomhed. Selvom vores forestilling sjældent stemmer overens med det faktiske, så er det enormt vigtigt, at du forsøger at forventningsafstem-me med dig selv og dine omgivelser.

TIL DEN HELT KONKRETE VIRKELIGHED• Dan overblik over gøremål og dagligdag • Hvordan ser en hverdag ud? • Hvordan ser en arbejdsuge ud?

• Tegn en organisationsplan – Hvem gør hvad?• Hvad skal du bruge hjælp til og hvornår?

AFKLARING MED BAGLANDETUden dine venners og især din families opbakning, bliver li-vet som iværksætter meget sværere end det behøver. Men for at de skal kunne give dig opbakning, skal de forstå hvad du laver.

• Er familien indforstået med din drøm, og hvorfor du gerne vil det?• Er de klar over konsekvenserne?• Har de forstået mulighederne og potentialet?

Page 11: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Side | 9

TRIN 4 – DIN FINANSIERING

HVAD SKAL PENGENE BRUGES TIL?

Etableringsomkostninger: alle de ting, du skal købe/leje for at starte din virksomhed. F.eks.:VarelagerHjemmeside, computer, software etc.Værktøj, arbejdstøj o.l. Drift af virksomheden: økonomi til de løbende omkostnin-ger, der opstår med at drive virksomheden. F.eks.:Transport og IndkøbMarkedsføringAnsatte, freelancere m.v.

Løn til dig selv: Dine private omkostninger forsvinder ikke, fordi du starter virksomhed. Der skal stadig mad på bordet, tøj på kroppen og betales husleje. Alt efter din forretningsidé og forventede indtjening skal du kunne klare dig uden ind-komst i 3-6 måneder.

DINE MULIGHEDER FOR FINANSIERING:

Banken: Dette er måske den mest almindelige kilde til finan-siering. Desværre er de fleste banker stadig meget besatte af sikkerhed. Husk nu at der er cirka 130 banker i Danmark, du har ikke fået et nej, før du har spurgt den sidste!

Crowdfunding: På forskellige hjemmesider, kan man starte indsamling til at starte sin virksomhed for. Det kræver dog at idéen er lidt speciel/unik, hvis folk skal donere penge til op-starten.

Vækstfonden: Er der tale om en lidt større idé/virksomhed du vil starte, eller har den et enormt vækstpotentiale, kan du kontakte vækstfonden og høre om deres muligheder. Læs mere på vf.dk

On-the-fly indtægt: En risikabel måde, hvor man prøver, at finansiere gildet med de løbende indtægter i virksomheden. Denne mulighed vil jeg så absolut ikke anbefale!

TIP!Likviditet er din allervigtigste udfordring!

Overlevelse kommer af altid at have penge på kontoen til de uforudsete ting.

Page 12: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Side | 10

DIN HANDLINGSPLAN

Handlingsplanen er måske dit vigtigste værktøj til at komme godt fra start.

Ved at strukturere og planlægge alle dine opgaver i en tids-linje, får du ikke kun overblik og struktur -du får også en prioritering af dine opgaver og deres indbyrdes påvirkning på hinanden.

Derudover kan det have en positiv psykologisk effekt at kon-kretisere dine handlinger på skrift.

Detaljegraden i handlingsplanen er op til dig selv - men jo højere, jo bedre, er min erfaring.

Hvordan du opstiller og indretter din handlingsplan, er helt op til dig - du kan bruge eksemplet på næste side som in-spiration, hvis du vil.

Målsætninger og milepæleMålsætninger er målbare f.eks. ”opspare 5000 kr.” eller ”Find 5 potentielle kunder”. Det vigtige med målsætninger er ikke nødvendigvis, om vi når dem, men at vi forstår, hvorfor vi ikke nåede dem; altså at vi bruger dem konstruktivt.

Milepæle er ting, vi SKAL nå f.eks. ”færdig med facebooksi-de” eller ”aflevere budgetter”. Modsat målsætninger, så har

de konsekvenser, hvis vi ikke når dem.

Kort og langsigtetDel din handlingsplan op i to, en kort- og en langsigtetKortsigtet er fra nu og max 3 måneder frem

Langsigtet er fra 3 måneder frem og op 12 måneder. Du kan selv justere længden efter, hvor langt frem du vil planlæg-ge, men vær opmærksom på at det kan blive for fjernt og uoverskueligt.

TIP!

Husk at være SMART, når du sætter målsætninger: S: Specifikt M: Målbart A: Ambitiøst R: Realistisk T: Tidsbestemt

Page 13: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Side | 11

EKSEMPEL PÅ HANDLINGSPLAN

Forvent ikke en omgå-ende tilbagemelding,

Hvis din besked er ha-stende eller meget vig-tig, Vil et telefonopkald muligvis være en bedre løsning.

Kortsigtet handlingsplan Dato Hvem NoteIdé færdigudviklet 1/11 Mig selv Milepæl – Er idéen ikke

færdig her, skrottes den og jeg starter forfra.

7 Koncepttrin gennemført 1/11 Mig selv Målsætning

Markedsanalyse lavet 1/11 Min nevø Milepæl – Hvis den ikke nås, skal jeg sætte ny dato for forretningspla-nen.

Forretningsoverblik færdigt 5/11 Mig selv -

Info sendt til revisor 1/12 Mig selv -

Skrevet mindst 10 siders forretningsplan 13/12 Mig selv Målsætning

Budget færdig 31/12 Revisor -

Forretningsplan lavet færdig 10/01 Mig selv Milepæl – Handlingsplan for 2015 skal laves om, hvis den ikke bliver nået.

Forretningsplan sendt til 10 banker 30/01 Mig selv Målsætning

Mindst 50.000 i finansiering 01/02 Banken Målsætning

Page 14: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

Side | 12

DE AFSLUTTENDE RÅD

Med venlig hilsen / Best regards

Finn Kjelstrup Pedersen | Sales Manager

Sjørring MaskinfabrikSjørringvigvej 4 • DK-7700 Thisted

T | (+45) 9618 8017M | (+45) 9797 1615E | [email protected] | www.sjm.dk

Med venlig hilsen / Best regardsFinn Kjelstrup Pedersen | Sales Manager

T | (+45) 9618 8017M | (+45) 9797 1615E | [email protected] | www.sjm.dk

Sjørring MaskinfabrikSjørringvigvej 4 · DK-7700 Thisted

Med venlig hilsen / Best regardsFinn Kjelstrup Pedersen | Sales Manager

Sjørring MaskinfabrikSjørringvigvej 4 • DK-7700 Thisted

T | (+45) 9618 8017M | (+45) 9797 1615E | [email protected] | www.sjm.dk

Jeg bliver ofte spurgt, hvad mine bedste råd er til ledige, der gerne vil starte egen virksomhed. Der findes naturlig-vis ikke noget ”one advice to rule them all” – Men jeg vil dog gerne dele nogen af dem, som jeg oplever, giver størst effekt:

Gå all-in - halve løsninger hjælper dig ikke: Vil du være iværksætter, så gå efter det med hjerte og sjæl!

Tænk langsigtet - men hold dig til ilden: Balancen imellem at tænke fremad, men ikke tænke ”det gør jeg lige i morgen” er ikke nem. Sæt langsigtede mål og lav en handlingsplan, der kræver handling allerede fra i morgen!

Planlæg, planlæg, planlæg: Jo mindre struktureret du er som person, jo mere skal planlægge (tro mig, det kender jeg kun alt for godt).

Dræb din drøm, før den dræber dig: Hvis din drøm bare ikke kan lade sig gøre, eller alle tegn på peger på, at din idé er dårlig - så slip den, dræb den, glem den eller gem den.Alt held og lykke fremover!

Page 15: Iværksætteri for ledige - En mini e-bog

E-BOG