Mercantec workshop – sociale medier i undervisningen

Eva Petterson og Thomas RybergAalborg Universitetep@create.aau.dk

ryberg@hum.aau.dk

Program• 15.00 – 15.10: Introduktion til dagen – Steen

Grønbæk (Mercantec)• 15.10 – 15.40: Oplæg – muligheder med

sociale medier i undervisningen• 15.40 – 16.30: Gruppearbejde – der

arbejdes med konkrete ideer til sociale medier i undervisningen

• 16.30 – 16.50: Præsentation af grupperne ideer

• 16.50 – 17.00: Opsamling og evaluering

Kort om mig• Lektor ved institut for kommunikation (AAU)

B Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation, læring og design

• Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab – speciale om IKT i gymnasiet

• Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling)• Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og

nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier

• Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at understøtte underviseres brug af sociale medier ifht læring (designing for learning og empowerment/bemyndiggørelse)

Kort om jer• Hvor mange:

B Er på et socialt neværk (Facebook, Google+, LinkedIn?)

B Besøger ofte YouTube?• Har uploadet til youtube?

B Besøger ofte Wikipedia• Har redigeret på wikipedia?

B Abonnerer på RSS-feeds?B Bruger Google Docs (online dokumenter)B Bruger Dropbox eller lignendeB Bruger ’social bookmarking’B Bruger Twitter?

Program for oplæg• Problematisering af myter om

teknologier, ungdom og læring – digital natives

• Inspirationsoplæg – bred introduktion til sociale medier og læringBSociale medier i undervisningen –

hvorfor?• Eksempler på værktøjer og medier

Myten om de digitale indfødte

• Problematisering af myten:B De unge er digitale indfødte som

automatisk ved, hvordan de skal bruge it ifht egen læring

Digital natives vs. Digital immigrants - Prensky

• Digitale indfødte - født midt i 80’erne - har det digitale sprog og praksisformer fra computere, computerspil og internettet som modersmål og habitus

• Tænker og behandler information helt anderledes - deres hjerner har fysisk forandret sigB De digitale indfødte parallel-processerer og multitaskerB Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelleB Fungerer bedst i netværk, B Kræver hurtig feedback samt belønning, B Foretrækker leg og spil frem for ’seriøst arbejde’

De digitale immigranter• Digitale immigranter er ikke opvokset med

teknologiens sprog som modersmål - har erhvervet det som andetsprog.

• Kan erhverve sig det digitale sprog og væremåder, men ’taler med accent’ B De printer deres mailsB Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en

webside (frem for at sende et link)B Ringer for at høre om folk har modtaget deres

e-mail

Problemet med uddannelse• “- the single biggest problem facing education today is that our

Digital Immigrant instructors, who speak an outdated language (that of the pre-digital age), are struggling to teach a population that speaks an entirely new language.”(Prensky, 2001, p. 2)

• Skolen keder de unge• Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra ’traditionel’

uddannelse • Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse

pædagogik og læring til mind-settet hos de ’digitale indfødte’• Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som

ressourcer – men også en række problematikker…

Meeeen • Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier• Men store forskelle internt i denne generation (digital divide)• Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder –

mest socialt og underholdning• Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre• Ikke alle unge tilegner sig automatisk de kompetencer (nogle gør – og dem

kan vi lære meget af) – eller kan se, nytten af det ifht læring • Uddannelsessektoren bør sikre, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive

og analytiske medie og it-kompetencerB Det kræver en blanding af ’klassiske kritiske kompetencer’, men også en vanthed med at

arbejde med, forstå og analysere nye medier – hvilket også kræver nyere ’digital literacies’ (David Buckingham) – besidder lærerne og institutionerne disse?

• Vi skal absolut ikke undervurdere, at I unge faktisk kan noget og vil noget – og kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til materialer og hvordan man finder viden!

• Og spørgsmålet er: Hvor dygtige er lærerne – for de er vigtige ”rammer”!

Opsummerende• Forskellige elever med forskellige

grader af it-kompetence – og ikke mindst interesseBFra ”kun facebook” til vifte af systemer

• Teknologi-brug ikke interessant i sig selv – der skal være en mening

• Brug for pædagogisk hjælp – hvordan, hvorfor, samt klare mål for aktiviteten

SOCIALE MEDIER I UNDERVISNINGEN

Sociale medier i undervisningen – hvorfor?

• Et par bud:B Aktivere de lærende og gøre dem til (med)producenter af

læring fremfor konsumenterB Invitere de lærende til at bidrage til at lære i fællesskab –

synliggøre at de kan være ressourcer for hinandenB At spille på andre registre og kompetencer – lyd, video,

billeder, spil – læringsstile om I vil...B At medvirke til at ændre lærerrollen fra ‘sage on the stage to

guide on side’ – vi er i mindre og mindre grad specialister i altB At medvirke til, at de lærendes interesser, projekter

(problem), motivation og erfaring gøres til udgangspunkt for undervisningen – tage udgangspunkt i de lærende

B Skabe nye relationer mellem studerende og undervisere og større gennemsigtighed mellem parterne

Tre overordnede funktioner• Netværk og synliggørelse

B Strømme der synliggør relationer mellem folk og mellem folk og materialer

• Dialog og interaktionB Kommunikation og feedback

• Producere og deleB Skabe og udveksle

• Baseret på Dalsgaard og Sorensen

Individ i centrum af strømmeHjemmebaseStyrke af

bånd

Eget indhold

Venners indholdGruppers indhold

‘kollektivets’ indhold

Interessefællesskabers indhold

Limet sammen af RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig

Sociale konstellationer – nye arkitekturer for læring

• GruppenB Medlemskab, stærke bånd, tæt

samarbejdeB Team, projektgruppe

• NetværketB Flydende medlemskab, mere løse bånd,

inspiration og udvekslingB Vidensnetværk, interessegrupper

• KollektiverB Eks. Tag-clouds, Google Search Rank -

Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags?

• Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne

Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education/

Det udvidede klasserum• Tænke ud over klassen til f.eks. Deling og

udveksling mellem klasser, på tværs af årgange (f.eks. bygge videre på ressourcebanke) – kollektiv

• Tænke både i den enkeltes samt den kollektive ressource-opsamling og verificering

• Ressourcer gøres til genstand for debat og meningsforhandling

• Tænke lærer-rollen ikke kun som formidler, men som facilitator og igangsætter (designer) af læringsaktiviteter og/eller læringsdesigns

Personaliserede ressource centre - dashboards

• Web-desktop• Individualisering, privatisering• Individuel tilrettelæggelse af strømme og

applikationer

Online videoer• Undervisnings-videoer

og præsentationer• Lave små video-

opgaver – præsentere et emne, projekt, fremgangsmåde

• Videoer fra praksis (hvordan støber man beton, laver en bearnaise)

Delicious.com eller Diigo• Online repræsentation af

bookmarks• Del, forbind og udforsk andres

bogmærker• Følg med i hvad dit netværk

bookmarker eller se hvad der er populært (tags)

• Brug: del med verden, en gruppe, måske et semester – det udvidede klasserum – trække på et kollektiv

• Generere strømme af potentielt relevant materiale

• App - findes

Google Docs• Web-baseret kollaborativ skrivning• Foregår synkront (samtidigt)• Online/offline lager af dokumenter

(tekst, regneark m.m)• Til at lave små spørgeskemaer• Arbejde sammen om en opgave• Man kan også oprette ‘åbne’

dokumenter, hvor alle med linket kan redigere

B Alle I klassen kan indføje små opgaver• App findes

Dropbox.com• Synkronisere filer mellem

computere• Lave gruppe-foldere• Desktop-klient og web-

adgang• Gruppe projekter,

aflevering, deling af materiale

• Fleksibelt, nemt at bruge• App findes

Lifestreaming – microblogging - Twitter.com

• Microblogging værktøj til 140 chars tweets (status updates)

• Følge folk (ikke nødv. gensidigt) – Lance Armstrong, Howard Rheingold etc.

• Lave fokuserede strømme (e.g. #huminf #iranelection)

• Brug: Holde sig opdateret gennem skabelse af professionelt netværk – udvidet klasserum der spænder over – klasse, semester mellem uddannelser

• Fokuserede strømme til events #ThisorThatEvent?

• App findes

Tricider.com – brainstorm og diskussion

• Vælg et overordnet emne

• Smid en ide eller argument op

• Andre kan tilføje argumenter for/imod

• Folk kan stemme (f.eks. For at prioritere)

Lokation, tid og aktivitet• Data og information kobles til

specifikke steder via geodata (længde/bredde-grader) – gps i flere mobile devices

• Billeder, video, tweets etc. kobles automatisk med tid og sted – repræsenteres på f.eks. google maps

• Eller kobles til f.eks. egen lokation:

B Sms ved stoppestederB SNS – hvem af dine venner er i

nærheden• Information i relation til

lokationB MuseerB Geo-cachingB Info-standere med bluetooth etc.

Pædagogisk brug af medierne

• Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden – fra konsumenter til producenterB eleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af

viden• Pædagogisk set ikke helt nyt – projekt-pædagogik, problem

baseret læring, elev-centreret læringB Fra strengt fokus på tekster til multimodal produktionB Ikke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis)B Elever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på

tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcer-personer og netværk• Boganbefalinger, bookmarks, videoer

B Kan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub), der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden• Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om

f.eks. Klima – bookmarks, videoer, tekster, debat

Design-opgave • Hvordan kan sociale og mobile medier bruges i

undervisningen?• Tænk over og bliv i fællesskab enige om et eksempel på

hvordan forskellige typer af medier kan bruges i en læringssituationB I kan fokusere på ét værktøj/medie, men meget gerne inddrage

flereB I må gerne tænke på andre værktøjer/medier end de

præsenteredeB Tænk evt i pædagogisk aktiviteter (er det at samle op,

præsentere, dele med andre, lave en ressourcebank, skrive sammen, diskutere, formidle, projektuge)

• Lav en plakat der illustrerer jeres ide og bliv enige om hvem der kort præsenterer ideen