It i undervisningen

IT I UNDERVISNINGENEt redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis

Indholdsfortegnelse

1. Radikal elevinddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

2. Thoughts from abroad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

3. Holder strukturen efter 200 år? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

4. Kreativitet gennem benspænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

5. iLedelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

6. Det digitale menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Rektorforeningens it-strategi

“Rektorforeningen arbejder for udvikling af modeller og normer for moderne, it-understøttet

undervisning og er herunder med til at skabe centrale begreber for, hvordan digitaliseringen

spiller ind på undervisning og læring”.

It-arbejdet på egen skole er en kompleks størrelse, hvor mange parametre spiller ind. Der

er mange aspekter af arbejdet: elevernes kundskaber, læremidler, lærernes kompetencer,

hardware (Mac,Pc, ”bring your own device” kontra “same device for all”), internet, netværk og

platformsuafhængighed, for blot at nævne nogle af dem.

Rektorforeningen vil gerne med disse seks it-debatoplæg give skolerne et værktøj i dialogen

om it-understøttet undervisning på den enkelte skole. Det er afgørende for udviklingen af gode

og bæredygtige løsninger og modeller, at de findes i tæt dialog med både elever og lærere.

Flere skoler har eksplicit nedfældet, hvilket grej og hvilket programmel den enkelte lærer

forventes at kunne håndtere og/eller mestre. Men lige så indlysende nødvendigt som evnen til

at håndtere det tekniske udstyr er, lige så bydende nødvendigt er det, at også de it-didaktiske

refleksioner sættes på dagsordenen.

Dette skrift er netop et forsøg herpå og tanken er, at det kan danne afsæt for mere over-

ordnede og ikke-teknik-fikserede it-diskussioner i for eksempel faggrupper, i pædagogiske fora,

blandt de særligt it-entusiastiske og blandt dem, der bare er almindeligt nysgerrige.

3

Vi præsenterer her seks forskellige oplæg til debat, hvor hvert område er opdelt i to afsnit.

Det første afsnit er tænkt som et oplæg og inspiration til diskussion. Her præsenteres nogle

inspirerende og provokerende synspunkter, som gerne skulle være medvirkende til at starte

debatten.

I den anden del af teksten formuleres nogle centrale problemstillinger i form af spørgsmål,

som grupperne kan arbejde med på baggrund af den første del.

Alle punkter afsluttes med et åbent debatfelt, hvor det er tanken, at skolen selv formulerer

sine handlinger indenfor feltet. Det er helt op til jer, om I vil diskutere det hele, eller om I blot

vælger enkelte elementer ud.

Som indledning til arbejdet vil vi i øvrigt anbefale, at man læser udgivelsen:

NOW - Digital dannelse i gymnasieskolen, som er udgivet af Tænketanken for digital dannelse i gymnasieskolen.

God debat!

4

Følg debatten på Twitter

#ITiGYM www.twitter.com

4

1. Radikal elevinddragelse

I undervisningen er det tydeligt, at motivation hos den enkelte elev hænger direkte sammen

med graden af inddragelse i og personlig indflydelse på undervisningens indhold. Elever, der

så at sige befinder sig sammen med lærerne på samme side af de problemstillinger, som er

genstand for undervisningen, er dybt motiverede af den fælles udforskende tilgang til stoffet.

Det er i arbejdet med formuleringen af spørgsmålene og udfordringerne, at motivationen

opstår, og den øges ved, at formuleringen finder sted i samspil med eleverne. Det er det, vi

forstår ved radikal elevinddragelse.

Når vi betragter ovenstående i feltet mellem læring og teknologi, så møder vi dog en elev-

gruppe, der præges markant af en række dilemmaer:

Når eleverne spørges direkte, vil de på den ene side ofte være meget konservative overfor

alternativer til traditionelle undervisningsformer, men i realiteten ved vi, at de tjekker hurtigt

ud af undervisningen, hvis form og indhold ikke passer dem.

Eleverne er pr. definition digitalt indfødte, idet mange af de ting, som vi andre har lært at

bruge med tiden, altid har eksisteret i deres liv - mobiler, Facebook, Google osv. På den anden

side ved vi dog, at der ofte er meget for dem at lære, før man kan kalde dem digitalt civili-

serede.

Eleverne kan på den ene side organisere sig og orientere sig meget hurtigt og effektivt på de

platforme, de møder. På den anden side ved vi, at de kun gør det, hvis de er motiverede for

det. Der er ikke nogen motivation i it-støttet undervisning i sig selv længere.

5

Så der er potentiale for at øge motivationen i en stærkt differentieret elevgruppe. Vi opfatter,

at øget og markant inddragelse af it og radikal inddragelse af eleverne er vejen forbi skabelse

af en modkultur, hvor undervisning og verden kører på divergente spor.

Debat

• Kanviinddrageelevernetættere?

• Hvadergodit-støttetundervisningielevoptikken?

• Kanvisammenmedeleverneidentificerelæringstøttetafitfraandredeleafderesliv,

herunder særligt sociale medier, og inddrage det i undervisningen?

• Hvilke“elev-teknologier”kunnedergøresaktivtbrugafiundervisningen?

• Hvordankansocialemedierinddragesiundervisningen?

• Hvordanhåndterervidenlærerkollega,somerutrygvedatinddrageitiundervisningen?

• Hvordansættervielevenifokussomproducent?

• Hvordankanvietablereetarbejdsfællesskabkarakteriseretafgensidiganerkendelseaf

såvel lærerens særlige faglige kompetencer som elevernes mediemæssige kompetencer?

Direkte spørgsmål til eleverne

• Hvornårvurdererdu,atenlærererhenholdsvisgodellerdårligtilatbrugeitiundervis-

ningen?

Udfyld egne spørgsmål

6

2. Thoughts from abroad

Der findes mange nemme og friske bud på alternative løsninger på nettet, som man kan

lade sig inspirere af. Her er en håndfuld af slagsen som vi håber I vil bruge, før den videre

debat.

Denne handler om, at vi ikke gør det godt nok i skolen lige nu – er du enig?

http://www.ted.com/talks/geoffrey_canada_our_failing_schools_enough_is_enough.html

Ken Robinson har holdt mange taler og er blevet meget berømt på grund af både indhold

og den fantastiske tegning.

Den her er mere enkel, men bestemt ikke mindre interessant:

http://www.ted.com/talks/ken_robinson_says_schools_kill_creativity.html

Prøv også at se den her, som udbygger nogle af pointerne fra den første.

http://on.ted.com/Robinson2013

Han satte en computer i et hul i væggen på en gade i Indien … og se hvad det førte til:

http://www.ted.com/talks/sugata_mitra_build_a_school_in_the_cloud.html

Og her er en, der går grundlæggende til værks. Hvad skal vi egentlig med skoler? Hvorfor

ikke blot knytte sig til de læringsnetværk der selv-organiseres på nettet?

http://www.youtube.com/watch?v=Ni75vIE4vdk

7

Til slut kommer her et helt skævt bud, fordi dem skal der også være plads til. Kreativitet i

udstrakt grad - har vi plads til det i gymnasiet 2014?

http://on.ted.com/Bohannon

Debat

• Erdiagnosernerigtige?

• Erkuren?

• Erkurenmedellerudenit?

• Hvordanvilledetlydeiendanskkontekst?

• Hvilkebarriererservi?


8

3. Holder strukturen efter 200 år?

En lærer, et lokale, en klasse. Sådan har undervisningen i såvel grundskole som gymnasium været

organiseret de sidste 200 år. Nye aktivitetsformer, krav om undervisningsdifferentiering, ændrede

læringssyn og ikke mindst mulighederne i de digitale medier er nu med til at udfordre denne struktur.

Hvad med at vende det hele om? Det, vi forventer, eleverne laver hjemme, det laver de i timerne.

Det, de nu laver hjemme, laver de fremover i timerne. Det er kort sagt ideen. Center for Undervis-

ningsmidler har lavet en god samling af ressourcer og tekster omkring netop dette koncept. Den

samling linker vi til her, og vi opfordrer til, at samlingen studeres før debatten.

http://www.laeringsteknologi.dk/?p=333

Og for at I også møder et lidt anderledes værktøj - så også denne PINTEREST:

http://www.pinterest.com/pin/24418022951398098/?crlt.pid=camp.WxOMOqlPsrvX

Debat

• Hvornårlærerelevernoget?

• Hvadkanmedfordellæggesudenforklasserummet?

• Hvadskalbliveiklasserummet?

• Hvordanvillærerrollenudviklesig?

• Hvordankanithjælpe?

• Hvadskerdermedklassenslæringsfællesskab?

• Hvordanpåvirkesbegreberneskriftlighedogmundtlighed?

• Hvordanpåvirkesevalueringsformerne?


9

4. Kreativitet gennem benspænd

I 1995 formulerede en gruppe innovative filmfolk dogmer som benspænd for deres virke i ar-

bejdet med at skabe anderledes film. Det er der kommet meget fine film ud af. Lars von Trier

selv valgte endog at bruge ideen i en film, hvor Jørgen Leth fik benspænd i arbejdet med en

ny version af hans egen film “Det perfekte menneske”. Det kom der også fine resultater ud af.

Kunne vi gøre det samme med it og undervisning? Kunne vi hente positiv og kreativ energi

ud af benspænd, som vi giver hinanden håndslag på, når nu benspænd i så mange andre

sammenhænge fører til kreative og innovative løsninger?

Vi præsenterer herunder et forslag til et sæt af dogmer til fri og lokal diskussion.

Dogme ’14 - X-købing Gymnasium.

1. Vi forpligter os til, at max 20 % af undervisningstiden i vores timer foregår som klasseun-

dervisning. Det vil sige undervisning, hvor mere end en tredjedel af eleverne er fokuserede

på samme underviser, og som vi styrer fra en tavle eller et andet centralt punkt i undervis-

ningsrummet.

2. Vi tilrettelægger undervisningen, så eleverne er aktive producenter i mindst halvdelen af

tiden.

3. Vi forpligter os til at anvende it som basis for læringen.

4. Vi forpligter os på, at it materialer til understøttelse af forløb altid inkluderer interaktive

elementer.

10

5. Vi arbejder i alle forløb med det brede it-begreb, hvilket vil sige, at it omfatter computere,

internet, mobile enheder, spil m.v.

6. Vi går ind for videndeling og gennemsigtighed. Det vil sige, vi stiller vores undervisningsmate-

rialer, forløb og tilhørende evalueringer til rådighed for kolleger i undervisningssektoren.

Debat

• Hvordanøgervikreativitetenianvendelsenafit?

• Hvadgørdenlærer,derikkekanhåndterekravene?

• Hvadervoresoplevelseaffordeleogulempervedmetoden?

• Vilvilaveetpilotforsøg,ellergårvibigscalemeddetsamme?

• Harviandredogmer,vivilbrugepåvoresskole?


11

5. iLedelse

Skolens ledelse har afgørende indflydelse på, hvilken rolle it spiller i skolens undervisning og

drift. Ildsjæle blandt personalet er ikke tilstrækkeligt til at drive den forandringsproces, som

kan være nødvendig, hvis gymnasiet skal sikre alle studenter digital dannelse med de kom-

petencer, som er nødvendige i studiemæssige sammenhænge, og som forbereder dem til et

arbejdsmarked baseret på livslang læring.

Forandringer vil kun kunne gennemføres, hvis ledelsen er i stand til at forklare de nød-

vendige prioriteringer og beslutninger (“the big why”) og samtidig selv i praksis viser, hvordan

it-brugen giver mening. I fremtiden bliver ledelsens væsentlige opgave på dette område ikke

at beslutte indkøb af teknik, men at sætte retningen for skolens udvikling.

Den aktive leder, der ønsker at spille en central rolle i udviklingen af it-anvendelsen på egen

skole, skal således kunne håndtere begge felter. Og det er ikke nok at have folk til det.

Man må selv gå foran som iLeder.

De kommende år byder på mange udfordringer som eksempelvis:

• Digitaliseringafalleskriftligeprøver

• Opbygningenafetministerieltdatavarehusmednyinformationtilledelseogbestyrelse

• Nyearbejds-,aktivitets-ogundervisningsformerbaseretpåweb2-teknologi.

12

Debat

• Skalvibareventepå,atdetgårover?

• Hvordanvilledelsengåforanisinit-brug?

• Hvordanstyrkervilederensevnetilathåndtereoganvendedatafornuftigt?

• Hvilkenretningvilledelsenværemedtilatsætteforskolensit-udvikling?

• Hvordankanitværemedtilatfacilitereledelsesprocesserpåskolen?

• Hvordanopstillesenit-strategiforenhelskole?

• Hvordanviserdetsig,atenelevfravoresgymnasiumhardigitaldannelse?

• Hvordansikrerledelsen,atallefaginddragerogdelesomit-pædagogiskviden?

• Hvordanudviklesmedarbejdernesit-kompetencer,ikkemindstfordigitaltindfødtenyelærere?


13

6. Det digitale menneske

Hvordan gør vi elever digitalt dannede og til hele mennesker i en digital tidsalder? Begreber

som kritisk sans og mestring af den digitale virkelighed står centralt for den digitale dannelse,

og har i traditionelle former altid stået centralt i gymnasiets DNA. Opgaven nu er egentlig

ikke at finde nye centrale gener for dannelsen, men at søge dem splejset ind i de nye elever,

hvis arbejdshorisont strækker sig til omkring 2065. Vi må håbe, at de får kompetencer med

til at kunne bidrage til værdiskabelse til samfundet samtidig med, at de skal kunne leve og

håndtere det gode liv.

Den digitale dannelse sætter blandt andet fokus på, at eleverne skal kunne lokalisere, eva-

luere, reflektere, producere, organisere og kommunikere med den digitale omverden. Det

kan sikres ved at integrere de digitale muligheder i en række faglige forløb og dermed sikre

grundlaget for en naturlig progression i deres treårige gymnasiale uddannelse, ligesom der

kan suppleres med bedre digitale undervisningsmuligheder og en tydelig digital skoleprofil.

Debat

• Hvadindebærerdigitaldannelsepåjeresskole?(Hervilvigernehenvisetilpunkt2og3i

it-strategiens afsnit om elevkompetencer)

• Hvordankanviigymnasietbidragetildendigitaledannelse?

• Hvilkeitkompetencererblivende,oghvilkeerflygtige?

Find rektorforeningens it-strategi på www.rektorforeningen.dk

Som oplæg til diskussion af, hvad digital

dannelse indebærer, vil vi opfordre til,

at man orienterer sig i nedenstående

tekster. Andre kan vælges, men disse

er efter vores mening et passende sted

at starte.

Årgang 2012 af Søren Schultz Hansen

(Informations forlag) fx. kapitel 7: Privat-

livets hvad?

Homo Conexus af Morten Bay (Gyl-

dendal) fx. kapitel 1: Den ny renæssance

Homo Digitalis af Natasha Friis Saxberg

(Dansk Psykologisk Forlag) fx. afsnittet:

Det digitale landskab

Netværksskolen af Aslak Gottlieb mfl.

(Akademisk Forlag) fx. afsnittet: Det

decentrale klasseværelse.

14

Publiceret af:

Gymnasieskolernes Rektorforening

Ny Vestergade 13

1471 København K

Publikationen er digitalt tilgængelig via:

www.rektorforeningen.dk

Denne publikation er skrevet af it-udvalget

for Gymnasieskolernes Rektorforening v./

Anne-Birgitte Rasmussen, Dorte Fristrup, Lars Bluhme,

Thomas Jørgensen og Carsten Michael Claussen

Marts 2014


Publiceret af: Gymnasieskolernes Rektorforening, Ny Vestergade 13, 1471 København K

Documents

It i undervisningen