MuligHedenGrib muligheden!

www.ikast-brande.dk

Læs i

den

ne u

dgav

e

2 MuligHeden

MuligHedenwww.ikast-brande.dk

Udgiver: Ikast-Brande Kommune

Ansvh. chefredaktør:Kommunaldirektør Henning Hansen

Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Mette Ladegaard (ansvarlig)

KommunikationsmedarbejderBrian Møller Nielsen

Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande

Redaktionsgruppe:Leder Engesvang SFO Annette UldumUdviklingskonsulent Christina Schaumann NielsenLeder Brande Åcenter Claus ElsborgHR-konsulent Gitte JuulsgaardHR-konsulent Helle LorentsenChefkonsulent Lisa Gramkow ØstergaardChefsekretær Tina KnudsenKommunikationspraktikant Mia Kjær Vejrum

Kontakt redaktionen:Tlf. 99 60 40 25 e-mail: muligheden@ikast-brande.dkTrykning:OMT Avistryk Herning-Ikast A/SOplag: 41.000 stk.Foto: Forside og side 8: Flemming Staal, IT-Afdelingen, Ikast-Brande Kommune.Side 6, Idébanken: Maja Ladegaard.Øvrige: Redaktionen

Side 3Hvad vil du gerne vide omdin kommune?

Kom med på en lille opdagelses- rejse tilbage i historien og midtjydernes liv

Side 4

Forestil dig, at du kunne kommei sommerhus på 5 minutter!

Side 5

Flere og flere job-forholdstarter på nettet

Side 5

Henriettes gode idé giver ro på Side 6

Er du dus med hedens fugle? Side 7

Fotokonkurrence Side 8

Hvordan skal de ældre bo?

stafetten Side 6

Send indog vind

vox popHvad er den bedste ide, dunogen sinde har fået?

Side 3

vox pop Hvad er den bedste idé,du nogensinde har fået?

Bjarne RaabjergBiografchef, Ikast Bio:

Den bedste idé, jeg har fået, er nok i virkeligheden, at min kone og jeg flyt-tede til Ikast, og jeg søgte jobbet som biografchef. Dengang virkede det som lidt med hovedet under armen, for jeg blev overdraget et fallitbo, som de fleste havde mistet troen på. Men en flok ildsjæle troede stadig på, at Ikast Bio havde en be-rettigelse, og med en målrettet strategi er det lykkedes at gøre det til en bæredygtig biograf – som folk tror på. Jeg besluttede på et tidligt tidspunkt at fokusere på den gode historie, når vi skulle fortælle om biografen i medierne. Det var nok også en rigtig god idé, for folk fravalgte os, hvis de kun hørte dårligt nyt. At de gode historier så er kommet af sig selv, er jo kun godt.

Det mentale frirum Hvad vil du gerne vide om din kommune? Send dit spørgsmål til muligheden@ikast-brande.dk. Vi kan ikke garantere, at dit spørgsmål bringes i bladet. MuligHeden udkommer næste gang i juni 2013.

Hvorfor bruger borgerservice kun to ud af fire skranker, når der er meget stor kø?

Hardy Jensen - Ikast

Meget relevant spørgsmål, idet både medarbej-derne og jeg ville ønske, vi kunne have alle 4 skranker åbne i travle perioder.Der er desværre pga. organisationsændringer og opgaver, der er overdraget til Udbetaling Danmark sammen med medarbejdere, ikke medarbejdere til at bemande alle 4 skranker.I starten af marts måned er Borgerservice-området blevet ændret, således at der kun er to skranker tilbage til Borgerservicebetjening.

Nels TorupBorgerservicechef

Karsten WergeCollegeleder, Sportstar College Ikast-Brande:

At søge jobbet som forstander på Sport-star College er en af de bedste beslutnin-ger, jeg har taget i mit voksne arbejdsliv. Heldigvis var der også andre som syntes, det var en god idé at ansætte mig.Under opbygningen af Sportstar College var der en lang periode, hvor ideer skulle føres ud i livet. Her var en af de bedste at etablere collegets frivillige korps, kaldet ”Team College”.Team College består af en gruppe voksne, som kommer i huset og hjælper til om-kring aftensmaden. De bringer voksne normer ind i huset, og de er en kæmpe hjælp i vores dagligdag. Team College er en skøn blanding af lokale og forældre til elever. Men der er mange, som ikke har elevrelation til hu-set. De kommer fordi, det er hyggeligt at være sammen med de unge, og vi har alle stor gavn af hinanden. Jeg er rigtig glad og stolt af Team College.

Mogens Sommer MadsenForstander på Brande Højskole:

Min bedste idé var, sammen med min kone, at søge stillingen som forstander på Brande Højskole, der skulle starte helt fra bunden. Her har vi siden fået lov til at arbejde innovativt med at udvikle en skole for unge, der måske er kommet lidt skævt ind på uddannelsessystemet.Dette miljø har affødt masser af nye idéer, hvor en af de bedre er idéen om at hædre nogle af de ildsjæle, der har betydet meget for højskolen og for Brande by. De er blevet hædret med en ”Bauta-flise”, belyst nedefra med navn og nedlagt i græsplænen ved højskolen. Idéen er min, men den blev udviklet og gennem-ført i samarbejde med kunstneren Bjørn Nørgaard, der i øvrigt også har stået for glasskulpturen ”Odins Øje”, som pryder højskolens gård.

Torben KølbækDirektør, FCM Håndbold:

En go’ idé gør det ikke alene – man skal også have modet til at gennemføre den. En af de bedste ideer var konceptet ”Bøn-derne mod FCK”.Kort tid efter min start hos FCM Fodbold i 2003 lod vi os inspirere af en artikel med FCK-direktør, Flemming Østergaard, a la Don Ø: ”Hvis jeg var diktator ville jeg afskaffe bonderøve, bankospil og Tørfisk”. Jeg fik ideen sammen med daværende di-rektør Poul Frandsen, og vi gav Don Ø det hele: Masser af bonderøve med VIP-par-kering for traktorer. Et fantastisk samar-bejde med landbruget og landbo-ungdom. Tørfisk spillede naturligvis før kampen, og der var bankospil i pausen.Vi tabte godt nok kampen, men der var FCM-stadionrekord med 6500 tilskuere på Ikast Stadion. En fed begivenhed, hvor vi med smil på læben fik sat fokus på et erhverv, der spiller en stor rolle i vores region.

Hvorfor er der ikke en bedre opfølgning og en bedre kommunikation mellem sygehusene og kommunen? Jeg synes det er for dårligt, hvis man sender en patient hjem fredag eftermiddag, og vedkommende ikke får noget hjælp i weekenden?

Kirsten Osmundsen - Bording

Overordnet set syntes jeg, der er en god og konstruktiv dialog mellem os og sygehuset. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kommunen slet ikke kender alle borgere, der indlægges, og at mange af disse borgere ikke har behov for hjælp fra kommunen - eller ikke ønsker det.Før en borger udskrives fra sygehuset, spørger sygehuset borgeren, om han er vant til at modtage hjælp fra hjemmeplejen. Hvis han er, kontakter sygehuset kommunens visitatorer, så den sædvanlige hjælp kan sættes i gang igen. Hvis den sædvanlige hjælp f.eks. er rengøring, som ydes hver 3. uge, kan der godt gå dage, før hjælpen kommer.Hvis borgeren har behov for mere hjælp end før indlæggelsen, tager visitator stilling til, hvilken hjælp borgeren skal have, samt orienterer hjemmeplejen, så de kan levere den.Hvis borgeren ikke er vant til at få hjælp fra hjemmeplejen, vurderer sygehuset, om der er behov for det, og kontakter i så fald kommunen.Borgeren skal dog være indstillet på at få hjælp. Det er ikke alle borgere, der er det, og så undlader sygehuset at kontakte kommunen. Kommunen opsøger ikke disse borgere.Sygehusene og kommunerne har aftalt, at kommunen skal orienteres i så god tid, at hjælpen kan igangsættes. Hjælp kan også påbegyndes en fredag eftermiddag, hvis borgeren udskrives der.

Marianne MerringVisitations- og myndighedschef

3MuligHeden

4 MuligHeden

Et sommerhus i baghaven. En græsplæne med en flagstang og en bålplads. Hvidt stakit udenom og en sansehave med masser af dufte og farver lige ved siden af. Drømmene er store på Brande Åcenter, og til som-mer bliver de til virkelighed. Et 60 m2 stort sommerhus opføres på grunden og nye muligheder åbner sig for botilbuddets 32 beboere, der alle er udviklingshæmmede voksne med fysiske vanskeligheder.- Beboerne på Brande Åcenter skal i deres unormale tilværelse have så normal en tilværelse som muligt. Beboerne er afhængige af os og af de tilbud, vi giver dem her. De skal have alle muligheder, og det forpligter. Det er en kæmpe opgave, understreger leder af Brande Åcenter Claus Elsborg.

Alt starter med et spørgsmål’Hvordan kommer vi mere ud og får røg i næsen og jord under neglene?’, ’Hvorfor har vi ikke musik og stjerner i loftet på badeværelset?’, og ’Hvordan gør vi Brande Åcenter til en del af det omgivende samfund og det omgivende samfund til en del af Brande Åcenter?

Rækken af spørgsmål er lang og med til at udvikle både stedet, beboere og medarbejdere.- For mig er upassende forstyrrelser en vigtig del af hver-dagen, og jeg vil ikke lade mig diktere af begrænsninger. Vi er nødt til at udvikle os hele tiden og forholde os til vores omgivelser, og det vi ser og oplever. Jeg er meget optaget af, at noget sker, fortæller Claus Elsborg.

Ingen begrænsningerIdeen om et sommerhus i baghaven startede også med et spørgsmål: Hvorfor har vi ikke et kolonihavehus, hvor vi kan tage hen og hygge os? Ideen blev diskuteret, vendt og drejet og udviklede sig til sommerhuset, der kommer til at ligge i det ene hjørne af Brande Åcenters

grund. - Vi har en handy-gruppe tilknyttet botilbuddet, som skal opføre huset. Og de beboere, der har lyst til at være

med, skal selvfølgelig have lov til det. Fun-damentet rører vi ikke ved. Til gengæld klarer vi selv resten. Huset skal være et supple-ment til hverdagen. Et sted hvor vi kan gå over i løbet af dagen, tænde bål og hygge os, eller et sted hvor vi tager på udflugt med overnatning. Ideen er også, at pårørende og beboere kan låne som-merhuset og hygge sig der sammen. Der er ingen begrænsninger i den retning, understreger Claus Elsborg og slutter med ordene:- Jeg forestiller mig da også, at den nærliggende børne-have og naboerne kan låne sommerhuset, for når vi har noget, som fungerer og er godt, skal det da bruges.

For mig er upassendeforstyrrelser en vigtigdel af hverdagen[ ]

Kom, vitager i

sommer-hus

Hvad er LinkedIn? LinkedIn er det, der kaldes for et virtuelt netværk, dvs. at det er online, og at der dermed er mulighed for at kommunikere med hele verden via compute-ren. LinkedIn er verdens største cv-database (et cv er kort fortalt en beskrivelse af en persons joberfaring, uddannelse og færdigheder), og så er det et socialt netværk, som gør det muligt for folk at få relevante faglige forbindelser.

5MuligHeden

Sådan kommer Brande Åcenters sommerhus til at se ud.

Claus Elsborg er optaget af, at der tænkes nye tanker på Brande Åcenter

Jobcenteret i Ikast-Brande har været tidligt ude med at bruge internettet og det sociale netværk LinkedIn. Det er nemlig ikke kun flere og flere parforhold, som starter på nettet. Det gælder også flere og flere jobforhold.

Det er torsdag eftermiddag i Jobboxen i Ikast. Cirka 80 ledige er mødt op for at høre et foredrag om LinkedIn. Her lærer de blandt andet, at LinkedIn ikke kun er for folk med lange uddannelser, og at det er en god måde at fortælle mange arbejdsgivere, hvad du kan tilbyde. Blandt tilhørerne er Tonny Mikkelsen, rekrutterings- og virksomhedskonsulent hos Jobcenteret i Ikast-Brande. Tonny er med til at formidle kontakt mellem virksomhe-der og ledige. Han kan gøre begge parter opmærksom på, hvis der skulle være mulighed for en god kemi, der kan føre til kontakt og forhåbentligt en ansættelse. - LinkedIn er et godt redskab til at synliggøre, at man er fagligt dygtig. Det opdager arbejdsgiverne, der jo også er til stede på LinkedIn. Men man skal også huske, at det kun er et redskab, og at man ikke skal glemme

den almindelige jobsøgning, siger Tonny Mikkelsen og forsætter:- LinkedIn som værktøj forbedrer vores service. Det har gjort to ting. Dels slår vi jævnligt jobs op i gruppen: Jobcenteret Ikast-Brande kommune. Det er en gruppe, hvor alle ledige og alle virksomheder kan være medlem, og hvor det derfor er let for de ledige selv at finde frem til jobs. Dels har jobcenteret fået mange henvendelser fra virksomheder, der har hørt om jobcentrets tiltag via LinkedIn. Der er allerede mange ledige rundt omkring i de forskellige byer, som har set jobcenterets gruppe på LinkedIn og kender os, fortæller Tonny Mikkelsen.

Yvonne fik fast arbejde Jobcenteret tilbyder de ledige kurser i at bruge LinkedIn i forbindelse med deres job-søgning. De får hjælp til at oprette en profil og komme med i en netværksgruppe på LinkedIn, hvor de for eksempel kan gøre hinanden opmærksomme på jobop-slag og opmuntre hinanden. En af dem, der har haft stor glæde af det, er Yvonne Kjær. Kontorassistenten mi-stede sit job i foråret 2009, og siden har hun fået flere vikariater gennem LinkedIn-gruppen. Fra januar i år har hun haft fast arbejde.- Det job fik jeg gennem et LinkedIn-kursus. Det er et godt netværk Jobcenteret har lavet, og som kan hjælpe med at holde humøret højt. Måske hører man om et job ude i byen, som en af de andre i gruppen kan bruge. Flere har fået job på den måde, og man bliver så glad på de andres vegne, siger Yvonne Kjær.

Konsulent Tonny Mikkelsen ses her til et af Jobcenterets foredrag om netværket LinkedIn.

Virksomheder og ledige finderogså hinanden på nettet

Kom med på en lille opdagelsesrejse tilbage i historien og midtjydernes liv. På cirka 200 år har vores område ændret sig markant, men er det muligt at komme med bud på, hvordan hedeboerne tænker?

”Du´rt te nøj´?” eller sagt med en noget mindre jysk dialekt ”Dur det til noget?” Sætningen er et forsigtigt forslag fra folkene på det lokalhistoriske arkiv i Ikast. De er netop blevet spurgt om, hvordan man meget kort kan sætte ord på, hvordan en midtjyde tænker. I ordene ligger en vis og måske endda sund skepsis for alt, hvad der er nyt. Både på arkiverne i Ikast, Nørre Snede og Brande kan man dog også komme med fort-ællinger om, hvordan man i området har tænkt nyt og taget nye idéer til sig.

En imponerende historieDet er historien om os hedeboere midt i Jylland, hvor den karrige sandjord siden blev ganske frugtbar med

opdyrkningen af heden. Et arbejde som bønderne faktisk allerede selv satte i gang for over 200 år siden, og som hedeopdyrkeren Enrico Dalgas dygtigt orga-niserede. Hede-ørkenen ændrede markant udseende, og der kom bl.a. landbrugsjord, plantager og industri. Man kan sige, at det nærmest lå i fingrene på folk her på egnen at arbejde med tekstil, da man i årevis havde strikket hoser (strømper) af ulden fra de mange får, som sprang omkring i lyngen. Vi tog også de nye maskiner i brug til produktionen. Veje og jernbaner var med til at sætte fut i udviklingen og byerne. En ganske imponerende historie om store forandringer på kort tid.

Selvstændige folkDet der ligesom binder Ikast-Brande Kommune sam-men er Harrild Hede, og derude går skovfoged Hans Jensen. Han har en stor viden om livet på heden.- Vi har bestemt været gode til at tilpasse os de nye tider, hvis vi kan se en fordel i det. Vi har taget nye tanker til os, når det har været nødvendigt, siger Hans Jensen, som er skovfoged i Naturstyrelsen.Han for-tæller, at jydernesmådeat være på blev diskutereti København tilbage i 1700-tallet.- Man sagde, at jyske mænd var nogle vatnisser, der hellere ville strikke strømper end at dyrke korn.Et opkald til København og en af Danmarks førende forskere i landdistrikter giver flere oplysninger om midt-jyderne. Hun er dog meget forsigtig med at udtale sig alt for generelt – for intet er jo helt sort/hvidt, men området er tydeligt præget af det, der kaldes selvstændighedskulturen.- Det ser ud til, at man er tvunget til at rykke sig i samfund, hvor jorden ikke er fed, og hvor der ikke er mange godsejere og velgørere, siger Hanne Wittorff Tanvig, seniorforsker ved Kø-benhavns Universitet, og forsætter.- I er kulturelt stemt for selvstændighed i Midt- og Vestjylland. Man har hele tiden skulle finde ud af noget selv. Det ligger dybt i jeres DNA. Kulturen er ble-vet næret af trods, og det er som om, at folk har sagt ”så må vi gøre noget andet, og så kan vi også”, fortæller hun.

Lidt som en legetøjsbilSelvstændigheden skabte mange små virksomheder i kældre og baglokaler. Nogle af dem voksede sig store. Blandt de mest kendte ting, der produceres i dag, er småkager, vindmøller og så selvfølgelig tøj. Og så må

vi ikke glemme kulturlivet og sportslivet, som også sætter området på landkortet. Torben Kølbæk, direktør for FCM Håndbold, giver følgende bud på, hvordan midtjyderne tænker.- Området har en evne til at løse problemer. Det er lidt ligesom de der legetøjsbiler, der var i gamle dage. Når de kørte ind i noget, så kørte de tilbage, og så kørte de igen frem for at finde et andet sted, de kunne køre. De bliver ved. Og det er jo lidt sådan, vi tænker her. Vi gør jo mere, end vi kan. Det kendetegner området, og det er jo nærmest naturstridigt, det der sker her, siger Torben Kølbæk.Tilbage på arkivet i Ikast kommer vi frem til en for-mulering, som stemmer godt overens med det, de siger i Nørre Snede og Brande. En sætning der ser ud til at rumme noget fra snakken med alle personerne på denne opdagelsesrejse af, hvordan vi tænker her i området: Vi er klar til at gribe mulighederne - enten af nød eller fordi vi gerne selv vil bestemme.

Vi er...mulighedernes mestre

Myterne om hedenMyterne gror også på heden. En af dem er, at he-debønderne var fattige. Det har etnologen og histo-rikeren Peter Henningsen sat spørgsmålstegn ved i bogen ”Hedens Hemmeligheder – livsvilkår i Vestjyl-land 1750-1900. Nogle af de vestjyske hedebønder var relativt velhavende folk og i mange tilfælde var de bedre stillede end deres kolleger i Østdanmark (det meste af Midtjylland var tidligere historisk og kultu-relt en del af Vestjylland). Ligeledes blev de vestjyske bønder ofte rost i amtmændenes indberetninger for deres gode skolekundskaber og flid. I Henningsens bog skelner han mellem de mest velhavende hedebønder, som havde jord med enge. De havde god græsning og kunne slå meget hø til vinterfoder. Det var ofte langs med vandløbene. Her opfandt man også sindrige vandingssystemer for at øge græsproduktionen. På den anden side, skriver Henningsen, var der fattigere bønder, som kun havde jord oppe på de mere tørre arealer, men som ved opdyrking, mergling og gødning skabte nogle landbrug, som med tiden blev givtige.Den velstand som Peter Henningsen finder hos hedebønderne/gårdmændene var baseret på mange forskellige indtægtskilder. Der var bierhverv som: pot-temageri, hosebinderi, kalkbrænding, smedevirksom-hed, handel, prangeri og smugleri, som alle var lokalt tilpassede strategier, der blev benyttet ved siden af landbruget.Kilde: sns.dk (Skov- og Naturstyrelsen)

Kræmmerne greb muligheden og transporterede uldsækkene rundt på cyklen. Billedet er fra omkring år 1900, og manden i midten hed Jens Bjerg. Han endte sine dage som hotelkonge i Island. De øvrige er ukendte. Foto: Bording Lokalhistoriske Arkiv

På billedet ses en gård i Vester Tulstrup formentligt omkring år 1900. Bygningen til venstre er bygget af myremalm, og det er ret unikt for vores område, at man benyttede sig af dette materiale. Foto: Ikast Lokalhistorisk Arkiv

Det er lidt ligesom de der legetøjs-biler, der var i gamle dage. Når de kørte ind i noget, så kørte de tilba-ge, og så kørte de igen frem for at finde et andet sted, de kunne køre”

Direktør Torben Kølbæk.[ ]

Man har hele tiden skulle finde ud af noget selv. Det ligger dybt i jeres NA.

Forsker Hanne Wittorff Tanvig

[ ]

4 MuligHeden

Et sommerhus i baghaven. En græsplæne med en flagstang og en bålplads. Hvidt stakit udenom og en sansehave med masser af dufte og farver lige ved siden af. Drømmene er store på Brande Åcenter, og til som-mer bliver de til virkelighed. Et 60 m2 stort sommerhus opføres på grunden og nye muligheder åbner sig for botilbuddets 32 beboere, der alle er udviklingshæmmede voksne med fysiske vanskeligheder.- Beboerne på Brande Åcenter skal i deres unormale tilværelse have så normal en tilværelse som muligt. Beboerne er afhængige af os og af de tilbud, vi giver dem her. De skal have alle muligheder, og det forpligter. Det er en kæmpe opgave, understreger leder af Brande Åcenter Claus Elsborg.

Alt starter med et spørgsmål’Hvordan kommer vi mere ud og får røg i næsen og jord under neglene?’, ’Hvorfor har vi ikke musik og stjerner i loftet på badeværelset?’, og ’Hvordan gør vi Brande Åcenter til en del af det omgivende samfund og det omgivende samfund til en del af Brande Åcenter?

Rækken af spørgsmål er lang og med til at udvikle både stedet, beboere og medarbejdere.- For mig er upassende forstyrrelser en vigtig del af hver-dagen, og jeg vil ikke lade mig diktere af begrænsninger. Vi er nødt til at udvikle os hele tiden og forholde os til vores omgivelser, og det vi ser og oplever. Jeg er meget optaget af, at noget sker, fortæller Claus Elsborg.

Ingen begrænsningerIdeen om et sommerhus i baghaven startede også med et spørgsmål: Hvorfor har vi ikke et kolonihavehus, hvor vi kan tage hen og hygge os? Ideen blev diskuteret, vendt og drejet og udviklede sig til sommerhuset, der kommer til at ligge i det ene hjørne af Brande Åcenters

grund. - Vi har en handy-gruppe tilknyttet botilbuddet, som skal opføre huset. Og de beboere, der har lyst til at være

med, skal selvfølgelig have lov til det. Fun-damentet rører vi ikke ved. Til gengæld klarer vi selv resten. Huset skal være et supple-ment til hverdagen. Et sted hvor vi kan gå over i løbet af dagen, tænde bål og hygge os, eller et sted hvor vi tager på udflugt med overnatning. Ideen er også, at pårørende og beboere kan låne som-merhuset og hygge sig der sammen. Der er ingen begrænsninger i den retning, understreger Claus Elsborg og slutter med ordene:- Jeg forestiller mig da også, at den nærliggende børne-have og naboerne kan låne sommerhuset, for når vi har noget, som fungerer og er godt, skal det da bruges.

For mig er upassendeforstyrrelser en vigtigdel af hverdagen[ ]

Kom, vitager i

sommer-hus

Hvad er LinkedIn? LinkedIn er det, der kaldes for et virtuelt netværk, dvs. at det er online, og at der dermed er mulighed for at kommunikere med hele verden via compute-ren. LinkedIn er verdens største cv-database (et cv er kort fortalt en beskrivelse af en persons joberfaring, uddannelse og færdigheder), og så er det et socialt netværk, som gør det muligt for folk at få relevante faglige forbindelser.

5MuligHeden

Sådan kommer Brande Åcenters sommerhus til at se ud.

Claus Elsborg er optaget af, at der tænkes nye tanker på Brande Åcenter

Jobcenteret i Ikast-Brande har været tidligt ude med at bruge internettet og det sociale netværk LinkedIn. Det er nemlig ikke kun flere og flere parforhold, som starter på nettet. Det gælder også flere og flere jobforhold.

Det er torsdag eftermiddag i Jobboxen i Ikast. Cirka 80 ledige er mødt op for at høre et foredrag om LinkedIn. Her lærer de blandt andet, at LinkedIn ikke kun er for folk med lange uddannelser, og at det er en god måde at fortælle mange arbejdsgivere, hvad du kan tilbyde. Blandt tilhørerne er Tonny Mikkelsen, rekrutterings- og virksomhedskonsulent hos Jobcenteret i Ikast-Brande. Tonny er med til at formidle kontakt mellem virksomhe-der og ledige. Han kan gøre begge parter opmærksom på, hvis der skulle være mulighed for en god kemi, der kan føre til kontakt og forhåbentligt en ansættelse. - LinkedIn er et godt redskab til at synliggøre, at man er fagligt dygtig. Det opdager arbejdsgiverne, der jo også er til stede på LinkedIn. Men man skal også huske, at det kun er et redskab, og at man ikke skal glemme

den almindelige jobsøgning, siger Tonny Mikkelsen og forsætter:- LinkedIn som værktøj forbedrer vores service. Det har gjort to ting. Dels slår vi jævnligt jobs op i gruppen: Jobcenteret Ikast-Brande kommune. Det er en gruppe, hvor alle ledige og alle virksomheder kan være medlem, og hvor det derfor er let for de ledige selv at finde frem til jobs. Dels har jobcenteret fået mange henvendelser fra virksomheder, der har hørt om jobcentrets tiltag via LinkedIn. Der er allerede mange ledige rundt omkring i de forskellige byer, som har set jobcenterets gruppe på LinkedIn og kender os, fortæller Tonny Mikkelsen.

Yvonne fik fast arbejde Jobcenteret tilbyder de ledige kurser i at bruge LinkedIn i forbindelse med deres job-søgning. De får hjælp til at oprette en profil og komme med i en netværksgruppe på LinkedIn, hvor de for eksempel kan gøre hinanden opmærksomme på jobop-slag og opmuntre hinanden. En af dem, der har haft stor glæde af det, er Yvonne Kjær. Kontorassistenten mi-stede sit job i foråret 2009, og siden har hun fået flere vikariater gennem LinkedIn-gruppen. Fra januar i år har hun haft fast arbejde.- Det job fik jeg gennem et LinkedIn-kursus. Det er et godt netværk Jobcenteret har lavet, og som kan hjælpe med at holde humøret højt. Måske hører man om et job ude i byen, som en af de andre i gruppen kan bruge. Flere har fået job på den måde, og man bliver så glad på de andres vegne, siger Yvonne Kjær.

Konsulent Tonny Mikkelsen ses her til et af Jobcenterets foredrag om netværket LinkedIn.

Virksomheder og ledige finderogså hinanden på nettet

Kom med på en lille opdagelsesrejse tilbage i historien og midtjydernes liv. På cirka 200 år har vores område ændret sig markant, men er det muligt at komme med bud på, hvordan hedeboerne tænker?

”Du´rt te nøj´?” eller sagt med en noget mindre jysk dialekt ”Dur det til noget?” Sætningen er et forsigtigt forslag fra folkene på det lokalhistoriske arkiv i Ikast. De er netop blevet spurgt om, hvordan man meget kort kan sætte ord på, hvordan en midtjyde tænker. I ordene ligger en vis og måske endda sund skepsis for alt, hvad der er nyt. Både på arkiverne i Ikast, Nørre Snede og Brande kan man dog også komme med fort-ællinger om, hvordan man i området har tænkt nyt og taget nye idéer til sig.

En imponerende historieDet er historien om os hedeboere midt i Jylland, hvor den karrige sandjord siden blev ganske frugtbar med

opdyrkningen af heden. Et arbejde som bønderne faktisk allerede selv satte i gang for over 200 år siden, og som hedeopdyrkeren Enrico Dalgas dygtigt orga-niserede. Hede-ørkenen ændrede markant udseende, og der kom bl.a. landbrugsjord, plantager og industri. Man kan sige, at det nærmest lå i fingrene på folk her på egnen at arbejde med tekstil, da man i årevis havde strikket hoser (strømper) af ulden fra de mange får, som sprang omkring i lyngen. Vi tog også de nye maskiner i brug til produktionen. Veje og jernbaner var med til at sætte fut i udviklingen og byerne. En ganske imponerende historie om store forandringer på kort tid.

Selvstændige folkDet der ligesom binder Ikast-Brande Kommune sam-men er Harrild Hede, og derude går skovfoged Hans Jensen. Han har en stor viden om livet på heden.- Vi har bestemt været gode til at tilpasse os de nye tider, hvis vi kan se en fordel i det. Vi har taget nye tanker til os, når det har været nødvendigt, siger Hans Jensen, som er skovfoged i Naturstyrelsen.Han for-tæller, at jydernesmådeat være på blev diskutereti København tilbage i 1700-tallet.- Man sagde, at jyske mænd var nogle vatnisser, der hellere ville strikke strømper end at dyrke korn.Et opkald til København og en af Danmarks førende forskere i landdistrikter giver flere oplysninger om midt-jyderne. Hun er dog meget forsigtig med at udtale sig alt for generelt – for intet er jo helt sort/hvidt, men området er tydeligt præget af det, der kaldes selvstændighedskulturen.- Det ser ud til, at man er tvunget til at rykke sig i samfund, hvor jorden ikke er fed, og hvor der ikke er mange godsejere og velgørere, siger Hanne Wittorff Tanvig, seniorforsker ved Kø-benhavns Universitet, og forsætter.- I er kulturelt stemt for selvstændighed i Midt- og Vestjylland. Man har hele tiden skulle finde ud af noget selv. Det ligger dybt i jeres DNA. Kulturen er ble-vet næret af trods, og det er som om, at folk har sagt ”så må vi gøre noget andet, og så kan vi også”, fortæller hun.

Lidt som en legetøjsbilSelvstændigheden skabte mange små virksomheder i kældre og baglokaler. Nogle af dem voksede sig store. Blandt de mest kendte ting, der produceres i dag, er småkager, vindmøller og så selvfølgelig tøj. Og så må

vi ikke glemme kulturlivet og sportslivet, som også sætter området på landkortet. Torben Kølbæk, direktør for FCM Håndbold, giver følgende bud på, hvordan midtjyderne tænker.- Området har en evne til at løse problemer. Det er lidt ligesom de der legetøjsbiler, der var i gamle dage. Når de kørte ind i noget, så kørte de tilbage, og så kørte de igen frem for at finde et andet sted, de kunne køre. De bliver ved. Og det er jo lidt sådan, vi tænker her. Vi gør jo mere, end vi kan. Det kendetegner området, og det er jo nærmest naturstridigt, det der sker her, siger Torben Kølbæk.Tilbage på arkivet i Ikast kommer vi frem til en for-mulering, som stemmer godt overens med det, de siger i Nørre Snede og Brande. En sætning der ser ud til at rumme noget fra snakken med alle personerne på denne opdagelsesrejse af, hvordan vi tænker her i området: Vi er klar til at gribe mulighederne - enten af nød eller fordi vi gerne selv vil bestemme.

Vi er...mulighedernes mestre

Myterne om hedenMyterne gror også på heden. En af dem er, at he-debønderne var fattige. Det har etnologen og histo-rikeren Peter Henningsen sat spørgsmålstegn ved i bogen ”Hedens Hemmeligheder – livsvilkår i Vestjyl-land 1750-1900. Nogle af de vestjyske hedebønder var relativt velhavende folk og i mange tilfælde var de bedre stillede end deres kolleger i Østdanmark (det meste af Midtjylland var tidligere historisk og kultu-relt en del af Vestjylland). Ligeledes blev de vestjyske bønder ofte rost i amtmændenes indberetninger for deres gode skolekundskaber og flid. I Henningsens bog skelner han mellem de mest velhavende hedebønder, som havde jord med enge. De havde god græsning og kunne slå meget hø til vinterfoder. Det var ofte langs med vandløbene. Her opfandt man også sindrige vandingssystemer for at øge græsproduktionen. På den anden side, skriver Henningsen, var der fattigere bønder, som kun havde jord oppe på de mere tørre arealer, men som ved opdyrking, mergling og gødning skabte nogle landbrug, som med tiden blev givtige.Den velstand som Peter Henningsen finder hos hedebønderne/gårdmændene var baseret på mange forskellige indtægtskilder. Der var bierhverv som: pot-temageri, hosebinderi, kalkbrænding, smedevirksom-hed, handel, prangeri og smugleri, som alle var lokalt tilpassede strategier, der blev benyttet ved siden af landbruget.Kilde: sns.dk (Skov- og Naturstyrelsen)

Kræmmerne greb muligheden og transporterede uldsækkene rundt på cyklen. Billedet er fra omkring år 1900, og manden i midten hed Jens Bjerg. Han endte sine dage som hotelkonge i Island. De øvrige er ukendte. Foto: Bording Lokalhistoriske Arkiv

På billedet ses en gård i Vester Tulstrup formentligt omkring år 1900. Bygningen til venstre er bygget af myremalm, og det er ret unikt for vores område, at man benyttede sig af dette materiale. Foto: Ikast Lokalhistorisk Arkiv

Det er lidt ligesom de der legetøjs-biler, der var i gamle dage. Når de kørte ind i noget, så kørte de tilba-ge, og så kørte de igen frem for at finde et andet sted, de kunne køre”

Direktør Torben Kølbæk.[ ]

Man har hele tiden skulle finde ud af noget selv. Det ligger dybt i jeres NA.

Forsker Hanne Wittorff Tanvig

[ ]

idebanken

Få 20.000 kr.

til at realisere

din idé.Læs mere på

www.ikast-brande.dk/ideer

Henriettes gode

idé giver ro påDet er jo en rigtig høj pris mine kollegaer må betale,

når filmen knækker. Nogle bliver sygemeldt i op til flere

måneder på grund af stress, siger Henriette Due med et

alvorligt blik, der vidner om både omsorg og bekymring

- ikke bare for sine egen kollegaer, men for alle dem der

bliver ramt af stres.

Hun er lærer på Nørre Snede Skole, og så har hun i

mange år dyrket dét, der kaldes mindfullness. Noget

hun tidligere har tænkt på kunne være godt for alle folk

at lære i deres travle hverdag. Noget som måske kan

være med til at gøre dem mindre stressede og lære

dem at finde ro midt i travlheden. Med hjælp fra Ikast-

Brandes innovationspulje blev det muligt for hende

at sætte handling bag idéen.

Hun har startet et træningsforløb i mind-

fullness og empati for de ansatte i

kommunen.

Hurtig hjælp til idéenFra jeg skrev den første mail og til pengene stod på min konto var der max gået to uger, fortæller hun begejstret.Ikast-Brande synes nemlig, at hendes ide var rigtig god. Den handler kort sagt om at forebygge frem for at hel-brede. Medarbejderne skal med øvelserne lære at holde ro på i deres travle hverdag, så de ikke ryger ned med alvorlig stress.Når skaden er sket kan det tage enormt lang tid at komme tilbage på arbejde igen. Det er jo personligt en meget høj pris at betale, når først man er kommet ud over den kant. Og for kommunen kan jeg forestille mig, at det koster en masse penge i vikarer, sygeløn og så videre, siger Henriette Due. De 20.000 kroner er gået til at købe yogamåtter og til at betale Henriette løn for at undervise. De medarbejdere som deltager i kurset får ikke løn for det. Det foregår i deres fritid.

Hvad er mindfullness?

Mindfullness handler ifølge Henriette Due om at opnå

fuldt nærvær og balance i sit liv. - Det handler om at

komme bedre i kontakt med sig selv, hvis ikke man gør

noget mister man let fodfæstet, siger hun. På hendes

kursus undervises der blandt andet i meditative øvelser.

Vi arbejder meget med nærvær, altså ikke at lade sig

opsluge af tanker der kommer. Kurset handler også

om at øve sig i grounding (jordforbindelse), centrering,

opmærksomhed og empati. Og så arbejder vi med

venlighed til os selv, så vi også kan møde andre

mennesker med venlighed, forklarer Henriette Due.

stafettenHvordan skal vores ældre bo?Frisenborgparken var ældrebyggeri, der gav genlyd over hele landet. Nu er det forældet

Solvejg Nielsen er distriktsleder på Frisenborgparken og glæder sig til at tage fat på den langsigtede proces omkring det kommende byggeri af et plejecenter, Bøgildparken. For hende er det vigtigt at sikre, at det fortsat skal være et hjem for 48 beboere.

Alle faldt på halen af benovelse over, hvor ny-tænkende man havde været, da Servicecentret Frisenborgparken i Ikast for tyve år siden åbnede dørene som et moderne plejecenter. Og nu er det forældet, og et nyt byggeri er på vej på Bøgildvej.Men hvordan sikrer man, at det nye lever op til fremtidens standard og krav og ikke mindst, hvordan sikrer man, at plejeboligerne kommer til at fungere som et hjem.

Det er de store spørgsmål, som distriktsleder Solvejg Nielsen skal forsøge at finde svar på, inden det nye plejecenter kan åbne i 2016.- Vi har allerede fået høringssvar fra både ældrerådet og handicaprådet. Vi har som sundhedsfagligt per-sonale også et ret godt overblik over, hvad der skal til for at skabe et godt plejecenter. Men vi vil jo også gerne have borgernes holdninger og meninger, siger Solvejg Nielsen.

En tidskrævende opgaveSolvejg Nielsen færdes i det daglige på Frisenborg-parken og kan se en masse udfordringer. Dels skal man forvente, at de 48 beboere, der i første omgang skal flytte i det nye plejecenter, næppe vil have det bedre end de ældre, der i dag bor i Frisenborgpar-ken. Dernæst er der udfordringen i at dimensionere boligstørrelsen, som faktisk er en af grundene til, at Frisenborg ikke er fremtidssikret.- Taler vi om demente, så vil de primært skulle opholde sig i fællesarealerne og vil kun have brug for en et-værelsesbolig, mens andre ældre gerne vil have en bolig, hvor de ikke behøver at have sengen i samme rum, som når familien kommer på besøg, fortæller Solvejg Nielsen.Hun skal i løbet af kort tid have sammensat et byggeudvalg, som skal arbejde meget konkret og koncentreret med at sætte ord på, hvad Bøgildpar-ken skal indeholde.- Men det er en tidskrævende opgave, som man ikke

kan bede hvem som helst om. Jeg forestiller mig dog, at vi i byggeudvalget skal have nedsat en række underudvalg, der kan arbejde med mere specifikke emner, som de bringer videre til os. I princippet kun-ne jeg også rigtig godt tænke mig at inddrage nogle af beboerne i Frisenborgparken, men problemet er bare, at mange simpelthen ikke har ressourcer nok til at kunne indgå i et sådant arbejde. Så kunne man spørge fremtidige beboere eller måske pårørende til centrets beboere. Det er alt sammen noget, vi skal til at have sat både ord og handlinger på, siger Solvejg Nielsen.

Kodeordet er et ’hjem’Byggeri af et plejecenter er en lang process og en stor udfordring. For hvordan fremtidssikrer man et plejecenter?- Vi starter så småt op i byggeudvalget her i marts, og så håber vi at kunne nedsætte en række arbejdsgrup-per, så vi hører, hvad borgerne tænker om fremtidens plejecenter. Det er vigtigt for mig at sikre, at det ikke bliver for institutionsagtigt. Det skal fungere som et hjem - en privat bolig, slutter Solvejg Nielsen. Hun sender stafetten videre til en af kommunens virksomheder med spørgsmålet: Hvordan sikrer erhvervslivet, at den viden og erfaring meget erfarne medarbejdere har, kan komme i spil og gavne virk-somheden? Svaret får du i juni måneds udgave afMuligHeden.

6 MuligHeden

De skjulteherligheder

Naturcenter Harrild Hede- Porten til unikke oplevelser!

Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træ-er….? Sådan synger Poul Reichardt i Morten Korch-filmen ’Vagabonderne på Bakkegården’ fra 1958, mens han kommer vandrende i den smukke natur. Optagelserne til filmen fandt sted i den sydlige del af Nørlund Plantage ved Harrild Hede, som ligger midt i Ikast-Brande Kommune. Det er her, ved bredden af Holtum Å, at Ikast-Brande Kommune og Natur-styrelsen har etableret Naturcenter Harrild Hede. Et Naturcenter, der går på tværs af kommunens områder og inviterer unge som gamle, handicappede som ikke handicappede og borgere med og uden arbejde indenfor – eller rettere sagt udenfor – til en

lang række naturoplevelser. Centret er knudepunktet for fysisk udfoldelse i det fri, fred, ro og rekreation, oplevelser i naturen og læring om natur og miljø.

Heden er også for digFra Naturcenter Harrild Hede kan du bevæge dig ud på de omgivende plantage- og hedearealer. Du kan komme forbi som privatperson, parkere din bil og hente information om den omgivende natur, inden du til fods, på mountainbike eller hesteryg begiver dig ud på en af de afmærkede stier. Du kan også prøve motionsbanen med fitness-redskaber, tjekke dit kondital på sundhedssporet, tage en tur i hunde-skoven eller besøge skovlegepladsen. Har du svært

ved at komme rundt, er der handicapvenlige stier og fiskemuligheder. Ved naturcentret er der opstil-let borde og bænke, hvor du kan grille og spise din medbragte mad. Du kan også stoppe op i naturrum-met, spise din mad og få information om hedens natur og kulturhistorie.

Et grønt forsamlingshusNaturcentrets bygninger, faciliteter og udstyr funge-rer som naturskole for kommunens børn og unge. Stedet bliver også brugt af foreninger og klubber fra lokalområdet til møder og andre aktiviteter. - Vi har et stort ønske om, at naturen bliver brugt af så mange forskellige grupper mennesker som mu-ligt. Stedet er tænkt som et grønt forsamlingshus, som både kan bruges til mødeaktiviteter, teambuil-ding og læring om naturen, fortæller naturvejleder Torben Bøgeskov fra Naturstyrelsen, som er leder af det nye naturcenter. Han understreger, at aktivite-terne på stedet skal have en grøn vinkel, og at man

derfor ikke kan bruge centrets bygninger og facilite-ter til familiefester og lignende.

Vær med til at indvie det nye centerHarrild Hedes nye naturcenter indvies officielt lørdag den 20. april klokken 10.00. Dagen igennem vil der være aktiviteter for både børn og voksne. Du kan tage på en guidet tur med en naturvejleder, deltage i geocaching, løbe orienteringsløb, eller slappe af og nyde naturen sammen med dine børn ved bål og telte. Har du lyst til at løbe en tur i det smukke og helt unikke naturområde, kan du deltage på en af Hedeløbets distancer 5, 10 eller 21,1 km.

7MuligHeden

Vidste du, at• Harrild Hede er en del af Nørlund

Plantage, som er på 2.982 ha?

• En væsentlig del af Harrild Hedeblev fredet i 1954?

• Naturstyrelsen hvert år brænderlyng af på heden for at pleje den?

Dyr på heden...Rovfugle - Ravne - Krondyr - Råvildt - Ræve - Grævlinger -Hugorme - Oddere - Der skulle være set en ulv...

Naturcenter Harrild Hede indvies den 20. april og bliver den naturlige indgang til en bred vifte af unikke oplevelser på heden.

Naturvejleder Torben Bøgeskov er en tur på Harrild Hede for at spejde efter de rovfugle, der lever på heden.

Deltag i HedeløbetHvor: Harrild Hede,Fasterholtvej 36, 7330 BrandeHvornår: Lørdag den 20. april fra klokken 11.30Hvor langt: Løb 5 km., 10, km. eller 21, 1 km.TilmeldingØnsker du tidtagning, skal du tilmelde dig på www.hedeloebet.ikast-brande.dk senest 17. april klokken 12.00. Det koster 30 kroner. Alle andre møder bare op.

8 MuligHeden

Hvordan synes du, at en god idé ser ud? Du kan tolke opgaven helt, som du har lyst til – der er ingen regler for, hvordan en god idé ser ud på denne side. Det kan f.eks. være

en situation, et sted eller en ting. Overrask gerne!

Vind oplevelser - fx en tur i biografen!Redaktionen vil til hver udgave vælge fire fotos, som kan ses her på bagsiden.

De udvalgte fotos vinder fribilletter til oplevelser i Ikast-Brande. Vinderne får direkte besked. I årets sidste udgave af MuligHeden trækker vi lod blandt alle de indsendte fotos om en iPad.

MuligHeden udgives i marts, juni, september og december.

HUSK: Ikast-Brande Kommune forbeholder sig retten til fremover at benytte de indsendte fotos både eksternt og internt.

Årets foto præmieres med 1 iPad

Foto Konkurrence

Motivbeskrivelse

Indsendt af

Send dit foto af en god idé med en lille forklarende tekst

samt dit navn og telefonnummer til mailadressen:

muligheden@ikast-brande.dk- senest den 1. maj