NATUR I BYEN

2

Inviter naturen ind i haven

Grønt Forum har siden 2005 gennem forskellige indsatser arbej-

det med at fremme forståelse for naturens betydning og potentia-

le i vores byer. I 2011 blev projektet ”Natur i byen” gennemført

med støtte fra Realdania og Tips og Lottomidler til friluftslivet.

Dette hæfte er et af resultaterne.

Haver kan fremme artsrigdom og det er vores håb, at hæftet vil

give flere haveejere lyst til at arbejde målrettet for at skabe mere

liv i haven i form af flere forskellige planter, insekter, pindsvin og

fugle. En indsats fra mange haveejere i Danmark kan være med

til at vende en kedelig udvikling, hvor stadig flere arter uddør og-

så i Danmark.

I dagligdagen lægger vi måske ikke mærke til denne udvikling, da

det ofte drejer sig om biller, snegle og andre smådyr, som de fle-

ste af os end ikke kender navnene på, og nogen måske endda

synes er irriterende, men alle levende væsener indgår i en større

sammenhæng og alle spiller en vigtig rolle.

Hæftet er skrevet til dig, som har mod og lyst til at prøve nye veje

og for dig som vil skabe en dynamisk have, der er inspireret af

naturens egne plantesamfund og måde at organisere sig på.

God fornøjelse med læsningen og med haven.

3

Indhold

Den levende hæk 4

Græsplænens variationer 8

Jordbundens tæppe 10

Planter til de rette jordbundsforhold 12

Skovhaven 14

Vand i haven 16

Lær af naturen 18

Yderligere information 22

Litteratur 23

4

Den levende hæk

5

Grendynge i stedet for en hæk Brug de afskårne grene og andet haveaffald til at lave læ eller adskillelse. En velorganiseret grendynge kan skabe læ til køkken-

haven eller omkring et hvilested i haven, eller du kan lave en aftale med naboen, om at grendyngen danner naboskel, så både du

og naboen kommer af med jeres afskårne grene, kviste og græs på en for naturen positiv måde.

Find et godt sted i haven og start med at sætte støttepæle parvis op over for hinanden i jorden i en afstand på 40-50 cm og i den

ønskede bredde. Brug meget gerne afskårne, tykke grene som støttepæle for din grendynge. Undgå imprægnerede træstolper, da

imprægnering er giftig, kan udvaskes og trænge ned i vores grundvand.

Smid kviste og grene ned imellem støttepælene. Bland med tørt græs, blade og mos. Du kan med fordel komme et nyt læs på

hvert år, men undgå vådt haveaffald.

Plant eventuel kaprifolie med sin dejlige duft og skønne udseende. Den vil hurtigt klatre op af pælene, pynte grendyngen og skabe

sammenhæng på en naturlig måde. Plant småblomstrede skærmplanter foran dyngen som fx kruspersille og skærmdild eller pryd-

planter som fx morgenfrue, natlys, kongelys, slangehoved og røllike.

6

Den farverige og varierede hæk I de fleste haver kan man skabe en biotop for fugle og insekter

ved etablering af en hæk. Her er mange forskellige mulighe-

der, hvor den mindst pladskrævende, er den klippede hæk og

den mest pladskrævende, er det levende hegn. En hæk behø-

ver ikke kun bestå af en art. Flere arter i hækken giver leveste-

der for flere arter dyr.

Den klippede hæk

Plant fx taks, tuja, bøg, avnbøg, kristtorn, laurbærkirsebær,

hvidtjørn, lærk, buksbom, rødbøg, spirea, fjeldribs, navr og cy-

pres.

Den uklippede hæk

Plant fx sargentæble, bærmispel, potentil, syren, vilde roser,

dværgmispel, forsytia, spirea, rød kornel, fjeldribs og dronnin-

gebusk.

Det levende hegn

Et hegn i varieret højde og tæthed, med forskellig blomstrings-

tid og frøsætning og et fødeudbud af bær skaber levesteder for

mange forskellige dyrearter og også mange mosser.

Foden af hækken

I stedet for besvær med at luge ved foden af din hæk, kan du

også plante farverige planter i bunden fx storkenæb, der hol-

der uønsket ukrudt væk og giver insekter mulighed for at hente

nektar i blomsternes kroner.

7

Brændestabel som havens insekthotel

En efterladt brændestabel kan blive til et luksushotel for insek-

ter. Smid gerne jord ovenpå og indimellem. Brændestakken

med sine skyggefulde og fugtige hulrum kombineret med solri-

ge pletter giver levested for mange forskellige arter og også

pindsvinet vil finde en god bolig i bunden af stakken. Plant ger-

ne stauder, bregne eller små buske foran brændestablen eller

spred frø af vilde urter eller køkkenurter, og se, hvad der sker.

Det hele behøver ikke være planlagt på forhånd. Det er måske

mere spændende at følge udviklingen og se hvilke blomster

kommer til at trives? Og hvilke smådyr og fugle finder levested i

det man etablerer i sin have?

8

Græsplænens variationer

9

I stedet for at bruge tid på at klippe hele din græsplæne en gang om ugen, kan du med god samvittighed la-

de noget af græsset gro. Klippet græs er godt til fodbold, men ensformigt at se på, og ikke særlig interessant

for dyrelivet. I stedet for kan du på dele af plænen klippe stier og lade græsset gro ind imellem. Det kan blive

meget dekorativt. Fred evt. nogle områder helt. Disse områder slår du kun én gang om året efter blomstring.

Lad det klippede ligge et par dage, indtil frøene er drysset af. Fjern derefter det afklippede og skab luft og lys

for nye skud. Undgå gødning, som bare fremmer aggressive arters vækst. Efter en årrække med denne be-

handling vil du fremme urte-vegetation og farverigdom i denne del af plænen. Der hvor græsplænen får lov til

at vokse, vil urter som fx ærenpris, forglemmigej, perikon, kamille, hyrdetaske, pengeurt, røllike og fløjlsgræs

dukke op.

Det er også en god ide, ikke at klippe hele græsplænen på en gang. Tag en pause på et par dage før du slår

resten, det giver smådyr mulighed for at flytte sig og finde føde og skjul.

Suppler gerne en del af din ”vilde græsplæne” med andre blomster, men tænk på jordforholdene og vælg

planterne derefter. Grav fx et stykke jord op og plant eller spred frø af dine yndlingsplanter eller læg forårs-

løg, som afblomstrer før du første gang slår græsset.

Følgende planter vokser bedst på veldrænet og tør jord og kan tåle at blive klippet en til to gange i vækstsæ-

sonen: kællingetand, tjærenellike, blåkant, vild merian, knoldet mjødurt, blodrød storkenæb og engelsk græs.

På fugtig veldrænet jord trives derimod: løvefod, daglilje, fladbælg, brændende kærlighed, prikbladet fredløs,

læbeløs og engkarse , der ligeledes tåler nænsom klipning.

10

Jordbundens tæppe

11

Grøngødningsplanter er planter med særligt gode egenskaber for jordbunden. De vokser hurtigt op

og dækker bar jord, så denne ikke bliver udsat for udtørring og erosion. Samtidig er planterne med til

at forhindre frø fra ukrudt i at spire. Nogle grøngødningsplanter har et dybdegående rodnet, som løs-

ner jorden og søger dybt ned og henter næringsstoffer op til planterne, for derefter at blive omdan-

net til humus til nye planter. Andre binder kvælstof fra luften, hvor kvælstoffet vil blive tilgængeligt for

andre planter når grøntgødningen hakkes ned i jorden.

På den måde tilfører grøngødningsplanter naturlig gødning til jorden og kan være fordelagtigt som

alternativ til kunstgødning. Her tænkes særligt på brug i forbindelse med køkkenhaven, som er et

område, hvor vi gerne vil opleve en særlig god vækst i planterne.

Men selvfølgelig kan du bruge grøngødningsplanter overalt, hvor der ellers vil være bar jord, og hvor

du gerne vil have farverige pletter i haven. Så fx en gul eller blå plet med lupiner i blomsterbedet, lav

en række med gul kællingetand langs ribsbuskene, pynt med blå cikorie eller rød kløver langs have-

gangen eller så sennep langs havekanten.

Andre eksempler på grøngødningsplanter er jordkløver, honningurt og oliehør. Har du planer om at

anlægge et bed rundt omkring huset, hvor grunden og havejorden har været påvirket af byggemate-

rialer og maskiner, kan du med fordel så grøngødningsplanter, inden du begynder med at plante an-

dre planter. Lad dem stå i det første år, hak dem og vend dem i jorden. Det er meget vigtigt, at du

løsner jorden godt inden såning. Planterne er ikke særlig krævende, men de spirer og gror bedst i

løsnet jord. De fleste kan sås fra midt i april og henover hele sommeren. Grøngødningsplanter er go-

de til at overvintre og de kan stå til langt hen på foråret. Husk at afgrøder bør omhakkes mindst 2-3

uger før såning af grønsager.

12

Planter til de rette jordbundsforhold

13

Planter er levende væsner, der fra naturens side har tilpasset sig forskellige miljøer gennem forskellige egenskaber. Derfor har

planter også nemmere ved at klare sig godt, hvis de placeres et sted i haven, der er afstemt efter deres naturlige forhold.

Solrige, tørre steder

Her vil følgende planter trives: agermåne, torskemund, gåsepotentil, vild merian, tjærenellike, soløje og blød storkenæb. Du kan

også vælge græsarter som fx fåresvingel, bølget bunke, og knoldet mjødurt. Suppler eventuel med buske og stauder, som skaber

variation og tiltrækker insekter fx tidselkugle, pragtrøllike, steppesalvie, lavendel, akantus, diktam, salvie, og kejserlys. Du kan

skabe yderligere variation med løgplanter som fx perlehyacint, krokus, våriris og fuglemælk.

I naturen vokser planterne i grupper, du kan gøre det samme i haven og på den måde skabe noget, der ser meget naturligt ud.

Solrige vandholdige steder

Når jorden består af sandblandet lerjord egner det sig til at lave en præriehave. Præriehaven kendetegnes ved mange stauder,

typisk høje græsarter og kun få træer og buske. Den er mest farverig i sensommeren, og det er spændende at se planternes

frøstande om efteråret. Planterne får sol det meste af dagen. Derfor kræves det at jorden holder på fugten, ikke er kold og sur, og

at den indeholder humus. Præriehaven udvikler sig bedst, hvis stedet er lunt.

Følgende stauder anbefales: gyldenris, virginsk ærenpris, småblomstrede asters, steppesalvie, solbrud, høstfloks og kæmpejern-

urt. Stauderne kommer bedst til udtryk, hvis du sætter stauder af samme art i grupper. Med fordel kan du sætte enkelte såkaldte

solitærstauder midtimellem. De skiller sig netop ud i farve, form og højde og fanger

blikket.

Varier med løgplanter fx påskeliljer, prydløg, pinselilje og canadisk lilje for at gøre

foråret og den tidligere sommer til en særlig oplevelse. Brug høje græsarter som fx

kæmpeelefantgræs, stor pibegræs, moskitogræs og kæmpefjergræs for at gøre

præriehavens udseende komplet. Det er vigtigt, at planterne kommer godt i gang,

får nok vand under og efter plantning og i det første år. For at holde på fugten er det

en god idé, at dække jorden med grov kompost indtil planterne har bredt sig. Der-

ved undgår du udtørring eller ødelæggelser efter voldsom regn. Når haven vokser

til, danner planterne selv et jordbeskyttende tæppe.

14

Skovhaven

15

Træer i haven

Byd træer velkommen i din og naboens have. Det tager ti minutter at fælde et træ - men mange år før det bliver stort og gammelt.

Især gamle træer skaber særligt gode levemuligheder for mange dyrearter.

Når du beskærer, så gå forsigtig til værks og beskær kun lidt af gangen og på en måde, så du opretholder træernes karakteristi-

ske vækstform. Hvis træet ændres drastisk med nye lys- og vindforhold får det konsekvenser for fugle og insekter.

Har du plads, er det en god idé, at lade udgående træer eller nedfaldne grene stå eller ligge. Halvrådne grene er gode levesteder

for smukke svampe, lav og mos.

Den mørke skovhave

Selv i en lille have, kan man skabe et miljø, der minder om en mørk skov og dermed bringe flere arter og oplevelser ind i haven.

Det kan være i et område op til hækken eller ved at skabe et stiforløb, hvor man planter en lille lidt tæt bevoksning på den ene

eller begge sider af stien.

Plant arter som fx vrietorn, røn og tørst, som har mange bær. Lav en skovbund fx med gul- hvid- og blåblomstrende anemoner

som udnytter lyset om foråret. Suppler med skyggetålende planter. Lad fx klatreplanter, som kaprifolie og vedbend krybe over

jordbunden og op ad gamle træer. Andre skyggetålende planter er: skovmærke,

guldjordbær, krybende læbeløs og firblad. Vælg bregner som trives under mørke

forhold, fx mangeløv og engelsød.

Den lyse skovhave

En lys skovhave skabes ved at plante arter som fx hassel, tørst, skovæble og hyld.

Den sidste kommer tit af sig selv. Vælg urter, som trives under disse forhold, fx

skovstjerne, guldstjerne og skovjordbær. Suppler med græsarter fx miliegræs, hjer-

tegræs og flitteraks eller med bregne, der trives under lysere forhold fx kambregne,

kongebregne og strudsvinge.

16

Vand i haven

Der er mange gode grunde til at be-

holde regnvandet i egen have. Du

kan være med til at formindske pro-

blemer med oversvømmelse ved

store regnskyl, og du kan samtidig

skabe et spændende vandmiljø i

haven til gavn for dyr og planterig-

dom.

Vandhullet En mulighed er at anlægge et vand-

hul på et solåbent sted og gerne

tæt ved buske eller hækken. De fle-

ste vandplanter og vanddyr fore-

17

trækker sådan et miljø. Bredden må gerne bugte sig, så der opstår små vige. Brug ikke det opgravede jord som vold ved vandhul-

let, fordi det frigør næringsstoffer til vandet.

Det bedste vandhul opnår du, hvis sump- og engplanter samt dyrelivet får lov til at indvandre af sig selv. Det sker, når bredderne

og bunden er jævnt skrånende, da lavbundede vandhuller giver muligheder for dyrene til at finde føde og bade i det.

Plant ingen træer og buske på sydsiden af vandhullet. De giver uønsket skygge og bevirker, at det tager lang tid inden vandet får

en dyre- og plantevenlig temperatur. Samtidig vil løvblade, der falder ned om efteråret rådne i vandet og skabe iltmangel. Hold i

det hele taget øje med vandkvaliteten. Naturlig indvandring af bundplanter under vandet giver en god kvalitet. Derimod nedsætter

åkander vandkvaliteten, da de har en tendens til at brede sig kraftigt. Vandhullet må gerne tørre ud en gang imellem. På den må-

de omsættes bundslammet hurtigt til gavn for kvaliteten

af vandet. Derimod forringes den, hvis der er fisk, fordi

de roder op i bunden. I et vandhul vil der altid være alger,

som bruger det meste af ilten, og som gør, at vandet er

uegnet for andre organismer at leve i. Algemængden vil

dog aftage naturligt, hvis tilføjelsen af næringsstoffer hol-

des nede. Skulle planter som fx dunhammer, tagrør og

dueurt brede sig for meget, kan du overveje tidligt at fjer-

ne de første unge skud.

Andre muligheder for vand i haven er at etablere et

regnbed, der er et forsænket bed, der kan akkumulere og

nedsive regnvand. Her kan særlige planter vokse som

både kan klare udtørring og masser af vand fx: akeleje,

lodden løvefod, stjerneskærm, skovstorkenæb og sibirisk

iris.

18

For dig, der vil grave lidt dybere I haven er der liv både dag og nat. Natsværmere som gamma-

uglen spiser brombær og kløver, mens aftenpåfugleøje tiltræk-

kes af pil og æbletræer. Rejnfan, koriander og røllike er meget

efterspurgt af svirrefluen, der elsker bladlus. Citronsommerfug-

len bruger vrietorn og tørst som foretrukket sted til at lægge æg,

mens ligustersværmeren, der er nat-aktiv, tiltrækkes af syren og

liguster.

Nogle dyrearter tiltrækkes af bestemte værtsplanter. Fx benytter

sommerfuglen nældens takvinge sig af stor nælde som foder-

plante, mens det hvide C lægger æggene på humle, ribs og sol-

bær. Timian er bosted for biller og edderkopper, mens hyld, ben-

ved og valmue tiltrækker fugle.

Artsrigdom er vigtigt for at skabe stabile samfund i haven. Her

kan én art sjældent gøre meget skade, da dens bestand vil hol-

des på et acceptabelt niveau af naturlige fjender. Derfor er en

have med kun få arter mere sårbar end et område med mange

forskellige arter. Problemer, med at ukrudt tager magten, eller at

der kommer sygdom i planterne, opstår først og fremmest, hvis

du skaber arealer i din have, der består af få plantearter, som

måske oven i købet ikke passer til de levebetingelser, der er i din

have.

Ubalance kan også opstå, hvis du plejer og trimmer din græs-

plæne for ofte, fjerner alle visne blade fra bedene, ikke giver vil-

19

de planter og urter en chance for at brede sig lidt, eller bruger giftsprøjten flittigt. I så fald

skaber du en utroligt sårbar biotop, hvor fx bladlus ikke længere opfanges af et naturligt sik-

kerhedsnet, som bl.a. består af snyltehvepse og ørentvist. Hvis du omvendt gør alt for at

skabe et varieret miljø, tiltrækker du på en naturlig måde en masse nyttige dyr og holder

skadedyr på et acceptabelt niveau. Edderkopper, som fx lægger æg under løs bark, spiser

bl.a. store mængder af insekter. Selv kan de blive spist af gærdesmutten, som opfodrer un-

gerne med dem. Bierne bestøver frugttræer og buske, mens myrer, som gerne gemmer sig

under sten, driver jagt på insekter, som de bruger til at fodre larverne med. Rødhalsen spiser

hvirvelløse dyr samt bær og frø, mens gedehamsen tager fluer og spiser bladlus samt larver

på nytteplanterne. Egern æder frø og nødder, der falder fra træerne. Insekternes larver spi-

ser gerne nøgne snegle og sangdrosselen er endda specialist i det. Nedfalden frugt er bl.a.

vigtig for admiralen, der suger på dem.

Planter og dyr skaber hinandens livsvilkår. I sådanne biotoper slås dyr og planter naturligt

om næringsstoffer, lys, føde og plads, og selvom det kan virke kaotisk, så forefindes her de

bedste betingelser for alle.

Planterne er egentlig ikke særligt krævende. Alt, hvad de behøver, er lys, vand, jord samt

næringsstoffer i form af gødning. Faktisk klarer haven en stor del af gødningsarbejdet selv,

så længe du ikke fjerner bladene. Blade og andet dødt materiale indeholder energi, hvilket

mikroorganismerne kan udnytte. Disse små organismer omdanner det organiske materiale til

humus. Ved denne proces frigives de vigtige næringsstoffer, der så igen står til rådighed for

planterne, og som fungerer som naturlig gødning. Det er havens naturlige forråd af nærings-

stoffer, som du må passe godt på.

For at mikroorganismerne trives, er det vigtigt, at det naturlige samspil mellem dem og plan-

20

terne fungerer godt. Det betyder, at der ingen steder i haven må være bar jord, og at alt organisk

materiale bør blive liggende. I de øverste 20 til 30 cm af jordbunden – i muldlaget – gemmer der

sig massevis af små dyr fx rundorme, mider og springhaler. Derudover lever der små planter –

bakterier og svampe – der alle i fællesskab er med til at nedbryde det døde organiske materiale.

Benyt dig af det naturlige kredsløb og betragt din havejord som en levende organisme.

Det er bedst, hvis du undgår at vende jorden, men derimod bare løsner den lidt. Når du efterligner

den effekt, som regnorm, muldvarp og mus naturligt vil opnå, når de bevæger sig rundt omkring,

og når der derudover overalt i din have ligger fx et tæppe af stauder, undgår du at jorden tørrer

ud, at planterne skal vandes om sommeren, og at mikroorganismernes arbejde går i stå.

Det samme resultat opnår du, hvis du gør brug af grøngødningsplanter som beskrevet på side 10:

Jordbundens tæppe.

Også smådyr, som ikke er iøjnefaldende, er en vigtig del af det økologiske system. De trives, hvor

der er fugtigt, og hvor de finder skygge. Nogle spiser planterester, andre spiser ”skadedyr”. Bæn-

kebider og tusindben hjælper fx med at nedbryde døde plantedele. Først og fremmest udnytter de

næringen i de mange bakterier og svampe, der vokser på planteresterne. Bagefter kan andre

smådyr bedre udnytte dette materiale. Haveaffald fx grene og tørt græs, samlet i en bunke, ska-

ber gode livsbetingelser for smådyr. Bunken fungerer som skjulested både i vinterens kulde og i

solens varme. Den vil efterhånden formulde nedefra pga. de mange mikroorganismer og svampe,

der også trives under disse forhold. Den nederste del af bunken omdannes med tiden til jord.

Græsplænen er et godt opholdssted for rigtig mange dyr og er et insektparadis. For visse insekter

er det bedst, at der i din have er et område, hvor græsset får lov at gro, hvor der er fred til at de-

res larver og pupper kan nå at udvikle sig, og hvor de kan finde et sted at overvintre. Små padder

har brug for områder hvor græsset er højt, da de gerne benytter sig af veje, hvor de ikke bliver op-

21

daget af deres fjender. Småfugle er taknemlige for alle de blomster, som

går i frø på en vild græsplæne, mens større fugle bedst finder deres føde

på åbne områder med klippet græs.

Vand er vigtigt for alle levende væsener og sikrer livet i haven. Et vand-

hul er i sig selv et lille økosystem og næringssaltene fra nedbøren er bl.a.

basis for en algeproduktion, der udnyttes af planteædere, som igen spi-

ses af rovdyr. Mejserne bader i vandet og slukker deres tørst, rygsvøm-

mere og skøjteløberen jager myg, for guldsmeden er vandet det foretruk-

ne ophold- og parringssted, og den blå libel fanger sit bytte under vandet.

Dyrene, der dør i vandet, og deres kroppe indgår i en nedbrydnings- og

opbygningsproces.

Lys- og skygge-, vind-, vand- og jordbundsforholdene er forskellige fra

have til have.

Du kan få stor glæde af at efterligne naturens principper. Læg mærke til

hvilke planter der gror hvor i naturen. Hvilke planter lever på sumpede

steder, i skovens lysning eller i mørket, på tør jord osv.? Læg mærke til,

hvordan de små økosystemer lever hen over hele året. Så kan du efter-

ligne levestederne i din egen have. Du kan evt. samle frø i naturen, som

du sår ud derhjemme. På den måde skaber du mange smukke naturlige

steder i din have, og du kan ved at følge ideerne i dette hæfte tilbyde ri-

geligt med føde, ly, skygge og sol til mange forskellige levende væsener.

22

Yderligere information

Projekt Natur i byen er støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet samt med støtte fra Realdania. Dette hæfte er en del at dette projekt,.

Fotografier

Landskabsarkitekt Jane Schul

Faglærer Jens Thejsen

Landskabsarkitekt Laila Sølager

Biolog Nils Grøngaard

Geograf og anlægsgartner Isabel Wohlfeil

Agendakontor Grønt Forum

Tekst

Geograf og anlægsgartner Isabel Wohlfeil

Faglig konsulent

Landskabsarkitekt Kira Reiter

Layout

Mag. art. Christina Stind Rosendahl

Dette hæfte er trykt på FSC-mærket papir.

23

Litteratur

Ulla Koustrup: Økohaven (Lindhardt og Ringhof, 2008)

Lars Gejl: Politikkens bog om havens dyreliv (Politikens Forlag, 2005)

Jane Schul: Hvilke planter hvor (Politikens forlag, 2007)

Jens Thejsen: Den vilde have (Gyldendal, 2009)

Sten Porse og Jens Thejsen: Stauder i natur og have (Landsforeningen Praktisk Økologi, 1999)

Laila Sølager: Vejen til din drømmehave (Lindhardt og Ringhof, 2010)

Heine Refsing: Dyrk haven økologisk – i naturlig balance (Frydenlund, 1998)

Links til relevante hjemmesider

Haveselskabet - http://haveselskabet.dk

Danmarks Naturfredningsforening - http://www.dn.dk

Landbrugsinfo - http://www.landbrugsinfo.dk

Vandhuller - http://www.vandhuller.dk

Havesiden - http://www.havesiden.dk

Bolius - http://www.bolius.dk Begynderhaven - http://www.begynderhaven.dk Havenyt - http://www.havenyt.dk

24

Inviter naturen ind i haven

Blomster i græsplænen, regnvand der skaber et lille vandhul, forskellige arter af buske og træer, en gam-mel brændestak, der får lov at formulde, et læhegn af grene, fuglekasser i træerne, facadebeplantning op af garagen. Mere skal der ikke til, før du med din egen have eller gårdhave er i gang med at bidrage til bevarelse af en sund natur og øget artsrigdom. I dette hæfte kan du hente flere ideer.

Se mere om projekt ”Natur i byen” på www.groentforum.dk