Nynne Koch & Frede Schandorf 9. - om at følges ad på hver sin vej -

Samtidig med at Nynne Koch kønsdiskuterer foreningen af maskulint og feminint, linie og cirkel, udformer Frede Schandorf den chronomatiske tonalmatematik, som åbenbarer og realiserer en intens vekselvirkning mellem ret og krumt.

Opslag 1 & 2:et fire sider langt brev som et forsøg på at formulere så enkelt som muligt.

Bagside:kommentar om den pytagoræiske modsætning 'ret & krum' og om spejlrødderne 'regh & gher'.

LINK

TIL EN TEENAGER

Kære Nynne

En sommereftermiddag for flere år siden sad jeg sammen med min kæreste og nød sol og blå himmel ved Fredensborg havn. Da du bragte os kaffen, læste jeg dit navneskilt og udbrød - barnlig som jeg er - at jeg var optaget af Nynne Koch. Da du svarede, at du netop havde fået navn efter hende, sagde jeg, at jeg ville skrive til dig.

I mellemtiden har jeg gang på gang skudt det ud, fordi jeg ikke var skriveklar, det skulle helst være helt enkelt.

Men - enkelt eller ikke - nu skal det være: jeg forsøger at gøre det kort.Siden bogen Nynne Koch: ”Linien og cirklen” udkom i 1990, har jeg været optaget afto artikler i den:”Linien og cirklen” 1978 og "Vindeltrappemetoden ..." 1987

Jeg er optaget af disse to artikler, fordi jeg siden 1979 har studeret og arbejdet med etnyt ”sprog” (chronomatik). Det handler om tone, tal og tid. Dette sprog blev fundet afen anden stor fornyer, Frede Schandorf. I dette sprog spiller netop linie, cirkel og cylinderspiral (”vindeltrappe”) en meget stor rolle, ja, de er endda helt grundlæggende, ligesom for Nynne Koch.

Derfor blev jeg så begejstret da jeg så dit navn!

Oven i købet arbejdede Frede og Nynne på samme tid: Frede Schandorf, der fandt dette ”sprog”, er født i 1921, Nynne Koch i 1915 - og de to artikler er fra 1978 og 1987, fra samme periode som chronomatikken blev fundet og beskrevet, i årene 1976 – 1989!

For mig er de to store fornyere optaget af samme impuls, af at forny vores måde at tænke på fra grunden af, den ene i høj grad ud fra kroppen, den anden i lige så høj grad ud fra musikken.

Begge søger det enkle, det naturlige, dér hvor det hele begynder – og begge kæmper de for deres tanker.

Rembrandt: Forsker i værelse med vindeltrappe. 1633. Louvre, Paris.

Rundetaarns Sneglegang

Nynne Koch illustrerer med Rembrandts billede ”Filosoffen” og skriver: Jeg vil foreslå at vi forkaster de to gamle symboler , linien og cirklen, og erstatter dem med et nyt, spiralen, der er en kombination af de to andre. Spiralen opfatter jeg som en vindeltrappe, der fører opad, men som alligevel indeholder cirkelbevægelsen (side 43). Elleve år senere spekulerer hun videre over et immaterielt Rundetaarn (side 219).

Og den tænkning Nynne Koch søgte mener jeg svarer til det sprog musikken bruger : de 7 toner med navnene a b c d e f g, gengivet grafisk af musikpsykologen Révész - som 'et immaterielt Rundetaarn'.

Her er Frede Schandorfs opdagelse; enkel som geniale løsninger er:

Den musikalske notation og det klaviatur som vores kultur har brugt århundreder på at udvikle, er denne lille struktur. Fremgangsmåden er så enkel at et 10-års barn kan lave den, - og så laver man endda klaviatur og notation på én gang. (Matematisk sagt:'+2-tabellarisk halvperiode modulo 7").

De efterfølgende illustrationer viser hvordan 7-tonalitet og 12-tonalitet opstår – og hvordan hele tiden cirklen og den rette linje arbejder sammen. Bagved gemmer sig (cylinder)spiralen; den kan man af naturlige grunde ikke se: papiret har jo kun to dimensioner, spiralen kræver tre!

Forhåbentlig forklarer dette hvorfor jeg blev så begejstret, da jeg så dit navn!Da dette brev jo ikke er noget du har bedt mig om, lægger det ikke op til at du skal svare på det. Jeg skulle blot skrive som lovet.

Tak for inspirationen!

Med ønske om en rigtig god jul og et godt nytår for dig og dine forældre.

Med venlig hilsenKnud Brant Nielsen, Poppelvej 2, Sørup - december 2006.

Nynne Koch & Frede Schandorf 9.

Linien og cirklen. Ret og krumt er pythagoræiske modsætninger, som figuren viser. I midten enheden, brøken ”en hel” som vi så betegnende siger. Til venstre faldende ægte brøker, til højre stigende uægte brøker.Om vi ganger de reciprokke brøker, fx ¼ x 4/1, får vi 1.Og da alle brøkerne danner reciprokke par, er der absolut balance.Det er der også, om vi lader de lodrette linier være strenge på et instrument: da høres til venstre overtonernes dur, til højre undertonernes mol. De to tonekøn. Som han og hun. Ret og krumt. Linie og cirkel.

Ret og krum er vokset af samme spejlrødder ”regh” & ”gher”:”regh”: 'bevægelse i ret linie' & ”gher”: 'drejning og voksende kredsen'.(Jean Gebser: ”Ursprung und Gegenwart” bd.I, s. 249, dtv 1973).

LINK: Eksprem-dias med modsætningsparret ”ST=ret” & ”KR=krum”.