12
Mission Afrika sætter kurs mod 2020 1-2 Missionærbrev: Anne Karin og Peter Michael Lauritzen, Jos 3-4 BEDEPLAN: Juli og august 2015 5 Missionærbrev: Mette og Alex Bjergbæk Klausen, Bo 6-7 Vær med 8 Nyt om navne 9 Tak til Kristian R. Skovmose 10 Lokale arbejder sam- men 11 Års– og repræsentant- skabsmødet 2015 12 Nr. 2—2015 I dette nummer: Nyt til Baglandet ”Nyt til baglandet” udgives af Mission Afrika og udkommer fire gange årligt. Mission Afrika Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg Redaktion: Anne Sofie Bitsch [email protected] En strategiproces er sat i gang—og du kan være med. Mission Afrika sætter kurs mod 2020 Af Peter Fischer-Nielsen, generalsekretær i Mission Afrika Der er fortsat stor brug for Mission Afrikas indsats i såvel Afrika som i Danmark. For at sikre at Mission Afrika bliver godt rustet til fremtidens opgaver, indleder vi nu en strategiproces, som er åben for alle, der har hjerte for Mission Afrika og lyst til at tage del i opgaven. Målet er, at vi skal have udarbejdet en 2020-vision og en strategi, der klart formulerer, hvordan vi i de kommende år vil arbejde på tre forskellige områder: 1) Internationalt arbejde For det første skal vi formulere vores mål med det internationale arbejde. Her tager vi udgangspunkt i vores visionsdokument fra 2012 (”Tro som ringe i vandet”), der blandt andet understreger, at vi har en missionsop- gave i såvel Afrika som Danmark, og at vi har et såkaldt holistisk missi- onssyn, hvor både ord og handlinger er vigtige dele af evangeliets forkyn- delse. Dokumentet siger også, at vi vil arbejde i respekt for vores afrikan- ske partnere, og at samarbejdet skal være præget af ligeværdighed. Mere specifikt har bestyrelsen vedtaget, at vi fortsat særligt ønsker at samar- bejde med kirker og organisationer i Vestafrika, og at temaet omkring kristen-muslimske relationer fortsat skal være i fokus. Vi vil arbejde vide- re med det udgangspunkt, men vi har brug for at blive mere konkrete omkring, hvordan vi i de kommende år skal leve målsætningerne ud.

Nyt til baglandet 2015 nr2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Mission Afrika sætter kurs mod 2020. Læs om strategi og visionsudvikling. Missionærbreve fra Jos, Nigeria, og Bo, Sierra Leone. Tak til Kristian R. Skovmose.

Citation preview

Page 1: Nyt til baglandet 2015 nr2

Mission Afrika sætter kurs mod 2020

1-2

Missionærbrev: Anne Karin og Peter Michael Lauritzen, Jos

3-4

BEDEPLAN: Juli og august 2015

5

Missionærbrev: Mette og Alex Bjergbæk Klausen, Bo

6-7

Vær med 8

Nyt om navne 9

Tak til Kristian R. Skovmose

10

Lokale arbejder sam-men

11

Års– og repræsentant-skabsmødet 2015

12

Nr. 2—2015

I dette nummer:

Nyt til Baglandet

”Nyt til baglandet” udgives af Mission Afrika og udkommer fire gange årligt.

Mission Afrika Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg

Redaktion: Anne Sofie Bitsch [email protected]

En strategiproces er sat i gang—og du kan være med.

Mission Afrika sætter kurs mod 2020

Af Peter Fischer-Nielsen, generalsekretær i Mission Afrika Der er fortsat stor brug for Mission Afrikas indsats i såvel Afrika som i Danmark. For at sikre at Mission Afrika bliver godt rustet til fremtidens opgaver, indleder vi nu en strategiproces, som er åben for alle, der har hjerte for Mission Afrika og lyst til at tage del i opgaven. Målet er, at vi skal have udarbejdet en 2020-vision og en strategi, der klart formulerer, hvordan vi i de kommende år vil arbejde på tre forskellige områder:

1) Internationalt arbejde For det første skal vi formulere vores mål med det internationale arbejde. Her tager vi udgangspunkt i vores visionsdokument fra 2012 (”Tro som ringe i vandet”), der blandt andet understreger, at vi har en missionsop-gave i såvel Afrika som Danmark, og at vi har et såkaldt holistisk missi-onssyn, hvor både ord og handlinger er vigtige dele af evangeliets forkyn-delse. Dokumentet siger også, at vi vil arbejde i respekt for vores afrikan-ske partnere, og at samarbejdet skal være præget af ligeværdighed. Mere specifikt har bestyrelsen vedtaget, at vi fortsat særligt ønsker at samar-bejde med kirker og organisationer i Vestafrika, og at temaet omkring kristen-muslimske relationer fortsat skal være i fokus. Vi vil arbejde vide-re med det udgangspunkt, men vi har brug for at blive mere konkrete omkring, hvordan vi i de kommende år skal leve målsætningerne ud.

Page 2: Nyt til baglandet 2015 nr2

Nyt til Baglandet Side 2

2) Netværk og frivillige For det andet skal vi blive skarpe på, hvordan vi kan give bedre plads til netværk og frivillighed. Tidligere i år meldte vi ud, at vi gerne vil kendes som en levende netværksor-ganisation. Det betyder, at vi vil inddrage flere frivillige og lægge mere ansvar ud til frivillige på den danske såvel som på den internationale scene. Nu skal vi mere konkret formulere, hvordan vi vil gøre det, og hvilke rammer der skal være for det frivillige engagement. Vi har i år valgt at opsige den nuværende samarbejdsaftale med Afrika InTouch, og vi har derfor også behov for at se på, hvordan vi kan indtænke børn og unge i fremtidens Mission Afrika.

3) Genbrugsarbejdet Endelig – for det tredje – skal vi også huske at tænke genbrugsarbejdet tæt ind i fremtidens planer. Genbrugs-butikkerne er en meget vigtig indtægtskilde til Mission Afrikas arbejde, men butiksmedarbejderne spiller også en central rolle i forhold til at præsentere danske byer og lokalsamfund for Mission Afrika. Bestyrelsen har tidligere på året godkendt en genbrugsstrategi, og ideerne og in-tentionerne fra den vil vi gerne tænke med ind i en over-ordnet 2020-vision og strategi for Mission Afrika.

Det er udgangspunktet. Nu vil vi gerne høre, hvor du sy-nes, at Mission Afrika skal hen inden for de tre områder, som her er nævnt. Hvad er det for en organisation, som du ser for dig, hvis du kigger frem mod 2020?

Indtil den 1. september er alle, der har noget på hjerte velkomne til at skrive en e-mail til mig på [email protected] med forslag, tanker og ideer. Du kan skrive på egne vegne, eller I kan drøfte emnet i kred-sen, genbrugsbutikken eller menigheden og sende jeres input samlet.

På års- og repræsentantskabsmødet den 12. september vil vi præsentere første skridt, nemlig en kortfattet 2020-vision for Mission Afrika, der blandt andet bygger på de tilbagemeldinger, som vi har modtaget fra jer. Derefter vil vi gå i gang med mere konkrete strategier for de tre nævnte områder (det internationale arbejde, netværk og genbrug), og i den forbindelse kommer der en ny ”lytterunde”. Vi regner med at være helt i mål med visi-ons- og strategiprocessen i foråret 2016.

På forhånd vil jeg sige tak for alle indspil i processen. Ud over det danske bagland og netværk vil de internationale partnere, sekretariatsmedarbejderne og missionærerne også blive taget med på råd. I sidste ende er det besty-relsens ansvar at formulere og godkende en retning for Mission Afrika, men det kan kun ske, efter at alle, der i det daglige udgør Mission Afrika, har fået mulighed for at komme til orde.

Send dine tanker om fremtidens Mission Afrika til generalsekretær Peter Fischer-Nielsen på [email protected] eller per brev til Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg inden den 1. september. Tag eventuelt udgangspunkt i disse spørgsmål:

1. Hvilke drømme har du for fremtidens Mission Afrika?

2. Hvad bør være kendetegnende for Mission Afrikas internationale engagement?

3. Hvordan kan Mission Afrika give bedre plads til frivillige?

4. Hvilken rolle kan genbrugsarbejdet fremadrettet spille i Mission Afrika?

Page 3: Nyt til baglandet 2015 nr2

Side 3 Nr. 2—2015

Af Anne Karin og Peter Michael Lauritzen, missionærer i Jos, Nigeria

Guds omsorg og beskyttelse har været særlig tydelig for os i den senere tid. Fredag den 10. april blev vi ringet op og fik at vide, at der var angreb på landsbyen Gyero, hvor vi har 125 af vores børn i City Ministries boende, og hvor skolen, Cornerstone Academy, for de fleste af disse børn ligger. Vores første reaktion var at bede om Guds beskyttelse over børn og voksne i landsbyen. På dette tidspunkt var der cirka 80 børn på centret, da en del var på besøg hos familiemedlemmer i forbindelse med præsidentvalget i Nigeria. Om eftermiddagen ved tre-tiden kunne de i landsbyen høre skud. Store flokke af kvæg var gået ind over folks marker og havde øde-lagt alt. Det gik også ud over skolelederens marker.

Da sagen blev undersøgt nærmere, fandt man ud af, at 26 køer var blevet dræbt, men efter sigende ikke af landsbyens beboere. Dette vakte naturligvis kvægejer-nes vrede, og de gik til angreb på de få soldater, der var udstationeret til at beskytte landsbyen. I første omgang holdt soldaterne skansen, men kvægejerne hentede forstærkning og angreb soldaterne, så de måtte trække sig tilbage. Soldaterne, som nu var underlegne i antal, tilkaldte også forstærkning. Da denne forstærkning kom,

tog soldaterne initiativ til forhandlinger, og ved 23-tiden om aftenen blev skydningen indstillet.

Evakuering af børnene

På et tidspunkt, hvor konflikten efterhånden tog til i styrke og syntes at komme tættere på, besluttede vores centerleder og andre af City Ministries´ ledere sig for at evakuere alle centrets børn. Det skete ved 17-tiden. Hverken børnene eller de voksne fik tid til at tage noget med sig. Nogle af børnene og kvinderne løb eller gik til fods, mens de mindste blev transporteret på motorcykel de cirka fem kilometer hen til hovedvejen, hvorefter de blev kørt videre i minibusser. Det mandlige personale på Gyero-centret blev på stedet for at beskytte vores byg-ninger dér. Efter en lille uges tid, da der igen var faldet ro over Gyero, blev alle børnene bragt tilbage.

For at hjælpe både børn og voksne med at bearbejde det, de havde været igennem, inviterede jeg, Anne Ka-rin, nogle af vore amerikanske kollegaer, som er uddan-net i at hjælpe kriseramte mennesker, til at komme og tale med børnene og de voksne gruppevis. Flere af bør-nene gav udtryk for, hvordan de følte sig elsket af deres onkler og tanter (som de kalder medarbejderne), da disse havde været hos dem igennem hele forløbet, så det var dejligt at høre. Samme dag, som denne work-shop blev afholdt, blev der også afholdt et freds- og forsoningsmøde mellem kvægejerne, folk fra Birom-

Vi lever i et land med megen ustabilitet og mange udfordringer for folk generelt, men også i et land, hvor mennesker udviser stor tro på Guds indgreb.

Missionærbrev Gudsbeskyttelseienkvægstrid

ANNE KARIN OG PETER MICHAEL

Anne Karin og Peter Michael Lauritzen er ud-sendt af Mission Afrika til City Ministries´ gadebørnsarbejde i Jos, Nigeria. City Ministri-es er organiseret lokalt og fokuserer primært på at forbedre levevilkår og fremtidsmulighe-der for nigerianske gadebørn. I øjeblikket driver organisationen otte gadebørnscentre forskellige steder i Nigeria.

GIV EN GAVE Støt gadebørnsarbejdet i Jos. Indbetal din gave på reg.nr. 5061 kontonr. 1060018. Mærk gaven med ”Projekt 3010”.

Page 4: Nyt til baglandet 2015 nr2

Nyt til Baglandet Side 4

stammen (den lokalt dominerende stamme) og militæ-ret. Man diskuterede og forligtes, og der blev lavet en aftale om at leve i fred med hinanden.

Guds fred midt i krisen

Efter disse hændelser har der været mange flokke af kvæg med deres hyrder omkring landsbyen, hvilket jo virker intimiderende på landsbyens beboere og selvføl-gelig også på vores kollegaer i landsbyen, der står med ansvaret for børnene. Som en af dem sagde for nyligt: ”Vi sover med et øje åbent”.

Dog har vi fået lov at opleve Guds fred midt i det alt sammen. Blandt andet talte Gud til en kvinde i Eng-land, som netop bad for situationen. I et syn så hun en krone over skolen i Gyero, og senere samme dag læste hun et vers i Esajas Bog 62,3, hvor der står: “Du bliver en prægtig krone i Herrens hånd, en kongelig turban i din Guds hånd.” Dette vidnesbyrd har været en stor opmuntring for os igennem denne tid. Bed gerne for situationen. Vi har netop hørt, at der igen er skyderier i landsbyen.

SAT-7 på

SAT-7 gør Guds kærlighed synlig på tv-skærme i Mel-lemøsten og Nordafrika. Nu også på SommerOase.

Seks små indsamlingsvideoer er ved at blive produceret af Mission Afrikas udsendte medarbejder Mette Swartz og kommunikationstea-met på Cypern. De skal vises som optakt til indsamlingerne på det store menighedsstævne SommerOase i Odder. Mission Afrika repræ-senterer SAT-7 på stævnet, hvor omkring 5000 sommerglade deltage-re ventes at være på plads i campingvogne, telte og på Rudehøj Efter-skole.

Mission Afrika søger stadig frivillige til at hjælpe med bemanding og aktivitetsafvikling i det særlige udstillingstelt, der bliver stillet til rå-dighed til SAT-7. Vi sysler med ideer om at tilbyde små events, hvor man kan lære en arabisk lovsang, tegne tegninger til SAT-7, debatte-re situationen i Mellemøsten, optage en videohilsen og meget mere.

Kender du nogen, der gerne vil være med til at arrangere disse akti-viteter, så tag kontakt til Jakob S. Henneberg: [email protected].

Page 5: Nyt til baglandet 2015 nr2

KLI

P U

D

Juli 2015

KLI

P U

D

Missio

n A

frikas bed

eplan

som

mer 2

01

5

Bed for Mission Afrikas samarbejdspartnere PROCMURA Bed for generalrådgiver Johnson Mbillah. Bed om, at månedens møder må virke til større for-

ståelse mellem kristne og muslimer i Afrika.

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria Bed for Ingelise og Regin Benner, der er udsendt til

Theological College of Northern Nigeria (TCNN). Bed for ærkebiskop Nemuel Babba. Bed for de mange nigerianere, der er flygtet fra Boko

Harams hærgen i det nordøstlige Nigeria. Bed om, at de snart må kunne vende sikkert hjem igen.

Bed for håndværkerskolen i Numan. Bed om, at den omorganisering, som skolen er i gang med, må ruste den bedst muligt til fremtiden.

Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun Bed for kirkepræsident Robert Goyek. Bed for kirkens omkring 1.000 evangelistfamilier, der

arbejder målrettet med at forkynde det kristne evan-gelium i Cameroun.

Bed for kirkens missionærfamilier, der er udsendt til Mali.

Luthersk Brødremission i Mali Bed for koordinator Pierre Moulna. Bed om, at organisationens evangelister kan styrke

de små minoritetskirker i Mali. Bed for undervisere og elever på bibelskolen i Bafou-

labé. Bed for partnere og netværk i Danmark   Bed om, at Mission Afrikas bestyrelse må tage de

rigtige beslutninger i forløbet med at ændre strategi-en for fremtidens Mission Afrika.

Bed om, at flere frivillige må få lyst til at engagere sig i Mission Afrikas arbejde.

Bed for Mission Afrikas 2.400 frivillige genbrugsmed-arbejdere.

Mission Afrikas genbrugsteam

Hanne Hauge Andersen (genbrugskoordinator) Villy Pedersen (genbrugskonsulent – nord) Lone Frøsig (genbrugskonsulent – øst) Claus R. Roed (genbrugskonsulent – syd) Bitten Pabst (studentermedhjælper)

Månedens bibelvers: Romerbrevet 12,12 Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedhol-dende i bønnen.

AUGUST 15 Månedens bibelvers: Efeserbrevet 6,18 Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være ud-holdende i forbøn for alle de hellige.

Bed for Mission Afrikas samarbejdspartnere Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone Bed for Mette og Alex Bjergbæk Klausen, der er ud-

sendt til kirken. Bed for biskop Emmanuel Tucker. Bed om, at mindegudstjenesterne, der bliver afholdt

for ebolaofrene, må virke til trøst for de efterladte. Bed om, at kirken må få styrke til at være en aktiv

medspiller i arbejdet med at få Sierra Leone på fode igen efter ebolaepidemien.

Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika Bed for den nye kirkepræsident Samuel Ndanga-

Toue. Bed for medarbejderne ved Mor-barn-centeret i

Bohong. Bed om, at de fortsat må virke til at ned-bringe børnedødeligheden.

SAT-7 Bed for Mette og Claus Swartz Andersen, der er ud-

sendt til SAT-7. Bed for direktør Terence Ascott.

Bed om, at SAT-7’s programmer må virke til at ned-bryde fordomme mellem kristne og muslimer i Mel-lemøsten og Nordafrika.

City Ministries Bed for Anne Karin og Peter Michael Lauritzen, der er

udsendt til City Ministries. Bed for børnene på de otte gadebørnscentre. Bed

om, at de må opleve at blive mødt med kærlighed og omsorg fra medarbejderne på centrene.

Bed for partnere og netværk i Danmark   Bed for alle de frivillige, der lægger tid og kræfter i Mis-sion Afrika. Mission Afrikas ledelses- og økonomiteam Peter Fischer-Nielsen (generalsekretær) Torben Hesselbjerg (økonomi- og administrationsle-

der) Hanne Fornitz (sekretær) Pia Kruse (bogholder) Inge Marie Eckhardt (bogholder)

Page 6: Nyt til baglandet 2015 nr2

Nyt til Baglandet Side 6

Missionærbrev VEJEN HJEM Efter otte måneders ophold i Danmark kunne vi igen vende hjem til Sierra Leone. Men vi vendte tilbage til et helt andet land end det, vi var rejst fra.

Af Mette og Alex Bjergbæk Klausen, missionærer i Den Anglikanske Kirke i Bo Stift, Sierra Leone

Solen er allerede gået ned, da flyets hjul rammer lan-dingsbanen. Det er ikke en blød landing, som vi kender det fra Europa, men en af den slags, hvor man virkelig kan mærke stenene i asfalten. Vi er kommet til Lungi Airport, og den fugtige varme rammer os i ansigtet, da stewardessen får åbnet døren. Flyveturen har været ekstra lang med to mellemlandinger, så det er en god fornemmelse at kunne strække benene og bevæge sig ud i friheden.

Lufthavnen ligner sig selv. Bureaukratiet tager sin tid med fingeraftryk og fotografering – og vi går videre, mens vi undrer os over, hvor de gemmer databasen med alle fingeraftrykkene. Der er kommet sundheds-tjek i lufthavnen. Alle passagerer skal udfylde et doku-

ment, hvor de redegør for deres sundhedstilstand og rejseaktiviteter inden for de seneste tre måneder. En mand med maske og kittel tager vores temperatur og noterer det i vores dokument, inden vi får lov at gå vide-re. Der er stadig ebola i Sierra Leone, selvom antallet af nye sygdomstilfælde er dalet kraftigt. Men som alle for-skere og læger udtaler: Det store udbrud med flere end 25.000 tilfælde begyndte med ét udbrud, derfor er der stadig risiko for, at det kommer ud af kontrol igen.

Et par timer efter vores ankomst sidder vi i en lille speedbåd på vej over havet. Der er bølgegang, og salt-vand sprøjter ind over vores bukser og gør turen til en blandet fornøjelse. I mørket sidder vi og håber, at alle kufferter kommer helskindet igennem, og at ingen bliver tabt i det mørke hav mellem lufthavnen og hovedstaden Freetown. Kufferterne bliver overdraget på den anden side – og som altid er vi overraskede over, at de faktisk har klaret strabadserne uden at have taget skade. Et amerikansk missionærpar tager imod os og har sørget for, at vores bil står klar ved færgeterminalen. Bagagen bliver læsset i bilen, og pludselig befinder vi os midt i Freetowns hektiske trafik med dytten og blinken, hasar-derede overhalinger og mennesker overalt. En rejse på cirka 12 timer, men en verden til forskel.

Mette og Alex Bjergbæk Klausen

Mette og Alex Bjergbæk Klausen er udsendt af Mission Afrika til Den Anglikanske Kirke i Bo Stift, Sierra Leone. Parret er særligt tilknyttet missions-projektet Teologisk Førstehjælp. Læs mere på parrets blog missionafrika.dk/metteogalex.

Havnen i Freetown, Sierra Leone

Page 7: Nyt til baglandet 2015 nr2

Nyt til Baglandet Side 7

Et nyt land

Det kræver tid atter at skulle vænne sig til livet i Sier-ra Leone. Otte måneder er lang tid. Vi har lige nået at vænne os til livet i Danmark og fundet en rytme i hverdagen – og nu er vi igen slået ud af takt. Først og fremmest handler det om at få genetableret ens ”Afrika-filter”, så man kan sortere i de mange indtryk og kun bekymre sig om det væsentlige. Landet har forandret sig. Store firhjulstrækkere præ-ger gadebilledet, og mange hjælpearbejdere er kom-met ind i landet for at kæmpe mod ebola. De store hoteller i Freetown er næsten alle blevet shanghajet af hjælpearbejdere, så det er svært at finde ledige væ-relser. Men hotelbranchen har kronede dage, og de ekstra penge giver mulighed for nye investeringer. Uden for hotellerne er verden en anden. De fattige er blevet fattigere. Priserne er steget eksplosivt (cirka 30%), og mange er blevet arbejdsløse, fordi uden-landske investorer har trukket sig ud af landet. Elen-digheden er blevet tydeligere, fattigdommen mere synlig.

Dagen efter vores ankomst til Sierra Leone skulle vi forberede os på en tredages ”husarrest”. Landet skulle lukkes ned, og alle sierraleonere skulle blive hjemme. Det officielle formål med de tre dages karantæne var at få endelig bugt med ebolaudbruddet, hvilket des-værre ikke er sket endnu. Rygter vil vide, at præsi-denten faktisk valgte at gennemføre en karantæne for at undgå politisk uro efter at have afsat sin vicepræsi-dent. Det er svært at vide, hvorvidt der er hold i ryg-

terne, men der er en spirende og mærkbar utilfredshed i befolkningen.

Vi tilbragte de tre dage i et hus lidt uden for Freetown. Selvom det var frustrerende at skulle sidde i Freetown og vente på at kunne komme hjem til huset i Bo, så var det trods alt en velsignelse at få lidt fred og ro, så sjælen også kunne få tid til at lande i Afrika. Fra huset kunne vi høre havets brusen, men desværre fik vi slet ikke mulighed for at tage en dukkert.

Det tog næsten en uge fra vores ankomst til Sierra Leone, til vi var fremme i byen Bo, hvor vi bor. Vi ankom sidst på dagen og nåede at hilse på vores kollegaer og venner ved stiftet. Man giver ikke hinanden hånd eller et kram længe-re på grund af faren for ebolasmitte. Hilsner foregår på afstand, og det er lidt svært at skulle vænne sig til. Der er noget distanceret og forkert ved ikke at kunne give hånd-tryk og kram til mennesker, man ikke har set længe. Smil og glade ansigter mødte os, men bag smilene mærkede vi også tristhed og træthed. Der er ingen tvivl om, at ebola-udbruddet har været en stor belastning for stiftet. De faste aktiviteter er mere eller mindre gået i stå, og i stedet har man udelukkende arbejdet med nødhjælp og bekæmpelse af ebola. Selvom situationen i landet nu er væsentligt bed-re, så er det endnu alt for tidligt at sige, hvilke langsigtede konsekvenser et helt år med ebola får for det lille vestafri-kanske land.

Der er brug for bøn, så tak, om I vil bede med!

Mette Bjergbæk Klausen og Austin Bockarie forbereder liturgi til mindegudstjenester for ebolaofre.

Page 8: Nyt til baglandet 2015 nr2

Det blev sagt på bestyrelses-mødet den 7. maj 2015 "Der skal gang i arbejdet med at formulere en over-ordnet vision og strategi for Mission Afrikas arbejde frem til 2020. I øjeblikket er to strategiprocesser omkring det internationale arbejde og frivillighed midlertidigt sat på standby. I forbindelse med æn-dringerne i samarbejdet med Afrika InTouch skal der også udarbejdes en ny strategi for børn og un-ge. Bestyrelsen ønsker, at der udarbejdes en sam-let strategi, der rækker fem år frem. En overordnet vision for Mission Afrikas virke de kommende år skal ligge klar til repræsentantskabsmødet 2015. Herefter arbejdes der på delstrategier for de kon-krete områder. Visionen og delstrategierne udarbej-des af repræsentanter fra sekretariatet, bestyrelsen og baglandet, ligesom de internationale partnere også inviteres med i processen."

Læs mere på missionafrika.dk 

Nyt til Baglandet Side 8

VÆR MED Der er planlagt flere spændende besøg fra Mission Afrikas partne-re i 2016. I kan sikre jer et fore-drag ved at booke i god tid.

NIGERIANSK PRÆST OG MUSIKLEDER KOMMER TIL DANMARK

I perioden den 18. februar – 8. marts 2016 har Mis-sion Afrika fornøjelsen af at tilbyde din kirke, for-ening eller skole et besøg af Eliseus Voma fra Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN).

Eliseus er uddannet præst og har derudover en ledende rolle i udviklingen af musik og lovsang i kirken.

På mødeturnéen i Danmark ønsker han at inspirere unge som ældre på emner som livsværdier, tro og kultur gen-nem både fortælling og sang. Eliseus er en utrolig spæn-dende person med meget på hjerte.

For at skabe et arrangement, der passer til jer, tilbyder vi, at I kan vælge mellem moduler à cirka 30 minutter. Sammenstyk selv jeres arrangement med 1-4 af disse emner:

1.Syng og dans som i Afrika (lær at spille og synge nige-rianske sange med dansetrin)

2.Foredrag: At være kristen i et kriseramt Nigeria

3.Foredrag: Hvilken rolle spiller musik i de nigerianske kristne menigheder?

4.Foredrag: Hvilken rolle spiller kirken i det moderne Ni-geria?

Kontakt: Jakob Stensig Henneberg, tlf. 2488 1337, email [email protected]

NYE TELEFONTIDER Telefonen til Mission Afrikas sekretariat er åben alle hverdage fra 9.00 til 12.00 og fra 12.45 til 15.00.

Sekretær Hanne Fornitz sidder klar ved telefonen og com-puteren for at tage imod opkald og emails.

SAT-7: METTE OG CLAUS SWARTZ ANDERSEN

I perioden den 16-18 16. april – 1. maj 2016 kom-mer Mette og Claus Swartz Andersen fra SAT-7 på møderejse i Danmark. Parret taler ud fra emnet: ”Det kristne budskab til Mel-lemøsten og Nordafrika via satellit og internet”.

Siden 1995 har SAT-7 givet de glemte kristne minoriteter i Mellemøsten et fællesskab og en fælles stemme til ver-den omkring dem. Stationen er vokset til at omfatte seks 24/7-kanaler, der spreder det kristne budskab om håb, kærlighed, fred og forsoning på tyrkisk, arabisk og farsi til hele Mellemøsten og til Nordafrika.

Kontakt: Jakob Stensig Henneberg, tlf. 2488 1337, email [email protected]

ØKONOMIMØDE

Indkaldelse til økonomimøde den 25. juni.

Regnskabet 2014 offentliggøres sammen med årsberet-ningerne og indkaldelsen til det ordinære repræsentant-skabsmøde. Den 25. juni klokken 16-18 inviteres alle interesserede til et møde på Diakonhøjskolen, hvor regn-skabet præsenteres, og hvor der kan stilles spørgsmål til form, indhold og resultat.

SU senest den 22. juni til sekretariatet.

Page 9: Nyt til baglandet 2015 nr2

Nr. 2—2015 Side 9

CARSTEN BRUHN-LAURITSEN

har arbejdet i Mission Afrika i næsten 25 år. I perioden fra 1987 til 1998 var han ansat som børne- og ungdoms-sekretær, informationssekretær og senere ledende lands-sekretær. Efter tre år som forstander på Hoptrup Højsko-le søgte han i 2001 tilbage til Mission Afrika som missi-onssekretær.

Siden 2004 har han arbejdet som partnerkoordinator med hovedansvar for samarbejdet med Mission Afrikas partnere i Nigeria og Sierra Leone. Som partnerkoordina-tor har Carsten haft kontakt til Mission Afrikas udsendte missionærer og været på utallige rejser til partnernes hovedkontorer for at forhandle budgetter, tilse projekter og diskutere visioner for samarbejdet.

For os i sekretariatet har det altid stået klart, at arbejdet i Mission Afrika har været mere end et lønarbejde for Carsten; det har været en sag, som han har brændt for og været dybt engageret i. Mission Afrika takker Carsten for alle de timer og det store engagement, som han har lagt i sagen gennem årene, og ønsker ham Guds velsig-nelse over fremtiden.

Farveltilmedarbejdere

Nytomnavne

ARNGEIR LANGÅS

har siden 2010 været ansat som partnerkoordinator i Mission Afrika for kristen-muslimske relationer. Som partnerkoordinator har Arngeir haft kontakt til Mission Afrikas partnere PROCMURA og SAT-7 og i den forbindel-se været tovholder på flere internationale konferencer. Derudover har han blandt meget andet været engageret i skoleprojektet ”Din Tro Min Tro” og siddet med i Stiftsud-valget for Religion, Samfund og Kirke i Aarhus. Siden august 2012 har han brugt halvdelen af sin arbejdstid på et ph.d.-projekt om kristen-muslimske relationer på Zan-zibar. I sekretariatet har vi kendt Arngeir som en meget venlig og imødekommende kollega med en stor faglighed omkring sit arbejdsområde. Mission Afrika takker Arngeir for indsatsen i organisationen og ønsker ham Guds vel-signelse over fremtiden.

ANETTE DREWSEN

har arbejdet i en deltidsstilling som ledel-sessekretær i Mission Afrika siden 2013. Derudover har hun assisteret med en ræk-ke opgaver i andre dele af huset som ek-sempelvis franskoversættelse og korrek-turlæsning. I sekretariatet har vi lært Anette at kende som en stabil og dygtig kollega, der altid har været parat med en

hjælpende hånd. Mission Afrika takker hende for den store indsats, hun har ydet, og ønsker Guds velsignelse over fremtiden.

Tak til

Forårets sparerunde i Mission Afrika har desværre budt på nedskæringer. I alt er sekretariatet reduceret med fire og en halv stillinger.

“Det er svært at sige farvel til dygtige medarbejdere, men det er vigtigt, at Mission Afrika har en sund og god økonomi. Vi vil derfor bruge færre penge på admi-nistration og sikre, at flest mulige midler anvendes direkte i vores formålsarbejde,” sagde formand Anne Mie Skak Johanson umiddelbart efter bestyrelsens be-slutning om nedskæringerne.

Bestyrelsen har valgt at nedlægge stillingerne for partnerkoordinator Carsten Bruhn-Lauritsen, part-nerkoordinator Arngeir Langås og ledelsessekretær Anette Drewsen, mens grafiker Orla Møllers stilling til august reduceres til en halvtidsstilling. Den tidligere generalsekretær Kristian Skovmose er fratrådt og den tidligere vicegeneralsekretær Peter Fischer-Nielsen har overtaget generalsekretærposten. Vice-generalsekretærstillingen er nu nedlagt.

Page 10: Nyt til baglandet 2015 nr2

Nyt til Baglandet Side 10

Tak for en stor og allestedsnærværende indsats 

Af Poul Erik Knudsen, bestyrelsesmedlem i Mission Afrika

Det begyndte som Sudanmissionen, men det blev ret hurtigt til Mission Afrika. Det begyndte på et kontor i Ydre Missions Hus i Christiansfeld, men det blev ret hurtigt til et kontor på Diakonhøjskolen i Aarhus. Det begyndte som to organisationer: et missionsselskab og en genbrugsor-ganisation, men det blev ret hurtigt til en samlet organi-sation. Det begyndte med én struktur for arbejdet, og det sluttede med en anden struktur. Dette bare for at nævne nogle af de forandringer, der kom til at fylde meget på Kristians skrivebord.

Kristian har gennem alle forandringerne været bestyrel-sens nærmeste medarbejder og sparringspartner. Det er blevet til mange grundige oplæg, der har kunnet tjene som baggrund for de beslutninger, der har været nødven-dige at tage i en organisation under forandring.

Altid har vi oplevet Kristians store engagement for sagen, for missionen, for vore partnere i Afrika og for medarbej-dernes ve og vel ude såvel som hjemme.

For det hele er der grund til at sige Kristian en stor tak.

Hjertet lå i Afrika

En stor del af Kristians hjerte lå i Afrika; det blev hurtigt klart for enhver, der var tæt på ham. Derfor er det blevet til mange rejser og mange besøg for at følge projekter, for at samtale med vore missionærer, for at være sam-men med vore partnere, for at lægge planer og strategier for den fremtidige fælles vej. For os, der har siddet ved siden af og fulgt Kristian, var det kun godt at være vidne til det store mål af nærvær, vedholdenhed og engage-ment, der kendetegnede hans virke, og som var nødven-digt for at få tingene til at ske.

Og så kan ingen sige Kristian uden også at nævne hans kærlighed til bierne. En kærlighed, der yderligere er ble-vet forstærket af, at han har opdaget, hvilke muligheder for et bedre liv bier og biavl kan skabe.

Det er - for nu at sige det på den måde - blevet til bi-projekter hos flere af vore partnere.

Som ringe i vand

Måske var den største proces, som Kristian stod i spidsen for, udarbejdelsen af en ny vision i forbindelse med fejrin-gen af 100-året for Sudanmissionens begyndelse. Ud-gangspunktet var en besindelse på historien, som det altid er frugtbart at foretage sig - især omkring et jubilæ-

um – og så at bruge denne besindelse til at afstikke mål for det fremtidige arbejde.

I denne proces var Kristian fortaler for i meget høj grad at inddrage vore partnere i samarbejdslandene i Afrika. For første gang satte alle vores forskellige partnere fra landene i Vestafrika sig med os omkring det samme bord, så vi i fællesskab kunne finde pejlemærkerne for det fremtidige samarbejde. Det var en spændende proces at være deltager i, og resultatet vil få stor betydning frem-over – ja brede sig ”som ringe i vand”.

TAK – endnu engang – for din store indsats.

Vi ønsker alle Guds rige velsignelse til dit fortsatte virke og for din familie.

For Kristian R. Skovmose blev det til syv år som generalsekretær i spidsen for vo-res missionsselskab. Det blev en periode, hvor Kristian kom til at skulle stå for sto-re forandringer, og hvor han bragte disse forandringer godt i hus.

KRISTIAN R. SKOVMOSE 

Gift med sognepræst Pia Skovmose. Parret har sønnen Andreas. 

Uddannet teolog fra Aarhus Universitet i 1990. 

Tidligere sognepræst i Skødstrup og Gødvad Sogn samt stiftskonsulent. 

I 2006 udsendt som korttidsmissionær til Nigeria. Underviste 3 måneder på Brønnum Lutheran Seminary. 

Generalsekretær i Mission Afrika fra 2008 til 2015. 

Netop ansat som præst i Skanderborg Pastorat.

Page 11: Nyt til baglandet 2015 nr2

Side 11 Nr. 2—2015

Lokale arbejder sammen – også en mulighed Når lokale missionskredse går sammen, kan det skabe nyt liv og nye muligheder for missionsarbejdet.

Af Lilly Grøn, Levring sogn Mange kender det! Vi sidder nogle få stykker tilbage i en missionskreds, og spørgsmålet melder sig: Skal vi lukke ned? En bedre idé kunne være at spørge en anden og lige så lille kreds, om vi kunne holde møderne sammen.

Det gjorde vi i Levring sogn for snart mange år siden, og ud af tre kredse fra henholdsvis Sudanmissionen (i dag: Mission Afrika), D.M.S. (i dag: Danmission) og Etiopermissionen (i dag: Promissio) etable-rede vi Levring sogns Ydremissionskreds.

Det fungerer på den måde, at tre personer har ansvar for hver sit missionsselskab, så kredsens eksistens ikke afhænger af én person. Vi mødes cirka en gang om måneden, og på skift hører vi fra et af selskaberne.

Har vi talere fra et af selskaberne, gives den indsamlede gave til det pågældende selskab.

Hvert år arrangerer kredsen sammen med præsterne, me-nighedsrådet, spejderne og sognets øvrige kirkelige for-eninger en sommerfest i præ-stegårdshaven. Overskuddet (cirka 30.000 kroner) deles mellem Mission Afrika, Promis-sio, Danmission og spejderne.

At arrangere sommerfesten med dens mange aktiviteter giver et godt fællesskab, og vi er allerede langt i forberedel-serne til dette års sommerfest den 7. juni i Levring præste-gårdshave.

Måske var det en idé til din kreds?

Page 12: Nyt til baglandet 2015 nr2

Års– og repræsentantskabsmøde 2015:

Afsender: Mission Afrika | Lyseng Alle 15A | 8270 Højbjerg

Én for alle - alle for én Lørdag den 12. september fra kl. 9.00 - 20.00 på Diakonhøjskolen, Højberg:

Velkommen til endnu et spændende års-møde, hvor hele bredden af Mission Afri-ka mødes. Vi skal fejre missionens arbej-de, hygge os, lytte til spændende fore-drag og drøfte fremtiden.

PROGRAM

09.00 Kaffe og rundstykker (og afhentning af stemmesedler)

09.30 Gudstjeneste

10.15 Velkomst ved formanden

10.20 Repræsentantskabsmøde (Dagsorden kan ses på missionafrika.dk)

12.30 Frokost

13.30 Repræsentantskabsmøde

15.30 Kaffepause

16.00 Årsmøde

• Oplæg ved Johnson Mbillah, PROCMURA • Forbønshandling ved Johnson Mbillah og Anne Mie Skak Jo- hanson

17.20 Festmiddag

18.00 Årsmødet fortsætter

• Oplæg ved Ingelise og Regin Benner, Jos, samt Etienne Dembelé, Mali

• Andagt

19.00 Aftenkaffe med Afrikahistorier og musikhjørne

20.00 Tak for i dag

HUSK GIROKORTET— din gave gør en forskel