POR DANSK REVYFORFATTER- OG K O MPONISTFORBUND

Indhold:

D. K. F. s 50 års jubilæum

Medlemsfortegnelse

Taknemmelighed er hjertets hukommelse

Ed v. Brink tildel t æresnål i guld

Tono's Forfatteriag's jubilæum

Vedrørende skoleoperaer

Medlemssammenkomsten hos ))Josty«

FEBRUAR 1964 29. ARGANG

D. K. F.s ÅRS UBILÆUM

Den 5. december ifjor fejrede Dansk Komponistforening sit 50-års jubi­læum, dels ved at udsende et fest­skrift, under redaktion af Sigurd Berg, dels ved afholdelsen af en fest­middag i hotel »Tre falke«s sel­skabslokaler. Af den velformede ho­vedtale, der holdtes af Komponist­foreningens formand, Poul Rovsing Olsen, og som har været bragt som kronik i Berlingske Tidende, tillader vi os at bringe et par citater:

:.--- Jeg tror, at vi uden at være ubeskedne kan hævde, at Dansk Komponist-Forening i løbet af sin et halvt århundrede lange levetid har ydet et væsentligt bidrag til opnåel­sen af en mening i forholdet mellem på den ene side den danske musik og på den anden side det danske samfund. Vort bidrag har naturlig­vis først og fremmest haft relation til forholdet mellem samfundet og den danske musiks skabere. Men det siger sig selv, at skal den danske mu­sik blive et af grundelementerne i vort åndelige liv, da må skaberne af denne danske musik indtage en ac­cepteret plads i det offentlige om­dømme. Og i denne sidste hense­ende er der trods alt hændt et og andet gennem de sidste halvtreds år. Komponisten har fået brev på,

2

at han i princippet har ret til at ek­sistere. Det er blevet opnået, at kom­ponisten som enhver anden skal have betaling af dem, der nyder godt af hans indsats. Det er blevet opnået, at der af staten bevilges faste årlige ydelser til et beskedent udvalg af komponister. Det kan nok være, at en ufaglært arbejdsmand kun sjæl­dent ville føle sig imponeret af de samlede beløb, der bli\·er den en­kelte komponist til del. M en drager man sammenligning med forholde­ne, som de var før 1913, vil man forstå, at selv om det endnu ikke er blevet anerkendt, at komponisten er en nyttig samfundsborger, så er det i det mindste blevet anerkendt, at han er en samfundsborger. Det er tilmed på det sidste kommet så vidt, at nogle af de store musikforbrugere har fået forståelsen for, at musik ikke blot er noget, der kan spilles, men også noget, der skal s k ri ves. Både Det kongelige Teater og Dan­marks Radio har afgivet bestillinger på værker af forskellige komponi­ster. De første skridt er taget, og man tør vel tro, at flere følger efter.

--Nu er musikken en dame med mange ansigter. Musikoplevelsen kan være en betagelse, en henryk­kelse, i sidste instans en erkendelses-

Men den kan lige så vel være meget enkelt, en handling, en oldelse. Den er ikke alene for der søger eller finder - »de

, som kineseren kaldte dem. har den en virkning. Den

os med eller mod vor vilje. nødvendigvis således, at den vort sind - dette ved program­

i den danske radios pro-3 (o ur t hird programme) sik-

så godt som nogen. Men den - kyndigt gjort og klogt admi­

I'ØI",at - gøre os om ikke bedre, så

rigere. J eg ved udmærket, at ikke er den eneste form­

af vor tilværelse, men den kan dybere i os end mange af de

formgivere, fordi den står bevidsthedsliv så mærkværdigt

• Skulle komponisten da ikke

en nyttig, ja, en uundværlig borger? Og vil man sige,

ikke alle er lige nyttige, ikke kyndige, da er dette en ba­

der har og må have sin gyl­

overalt, hvor mennesker vir­blandt bilmekanikere såvel som

atomforskere. D er skal nu

en rig underskov af små

.. &"''"''!,;;", små Niels W. Gader, Nielsener til for at skabe

"'""'' der skyder op i histo­Buxtehude, Gade og Carl Niel­

vi må vel have lov til at Honeggers fremhævelse af

særstilling inden for jeg så må sige, »klassiske«

kunstarter : oæsten enhver kan uden videre sætte sig hen og tegne eller male lidt, digte eller skrive en for­tælling. Det er straks meget vanske­ligere at påstå, at man bedriver no­gen som helst form for komposito­risk arbejde, hvis man ikke har lært sin metier. En af konsekvenserne heraf er den, at vor forening har et relativt beskedent antal medlemmer. Det behøver vi ikke at skamme os over. Tværtimod.

Netop i disse dage ser vi tegn på, at en øget forståelse for den danske kunstners vanskelige arbejdsvilkår og dermed en øget respekt for hans person er ved at vokse frem i poli­tiske kredse. Og jeg udtrykker gerne komponisternes dybe taknemmelig­hed for de lovforslag, der snart af kulturministeren vil blive forelagt Folketinget. Men jeg tror, at man

vil forstå mig, når jeg tilstår, at jeg alligevel ikke af den grund vil kun­ne handle, således som en tæppe­handler i Manarna på Bahrain en­gang handlede. En dag, da jeg van­drede rundt i basargaderne, kaldte denne tæppehandler mig hen til sig og viste mig en kelim. J eg kiggede lidt på den og spurgte let uinteres­seret, hvor meget han ville have for den. » 100 rupier«, sagde han. Jeg kiggede atter lidt på kelim'en. Det var et pænt tæppe. »Vel«, sagde jeg. »Jeg vil give dig 60 rupier«. Og så skete det overraskende. Tæppehand­leren sagde: »Det er dit, det er dit",

3

og han begyndte at rulle det sam­

men til mig. Det er jo en hændelse, der nok

• kan give en søvnløse nætter, og jeg ønsker ikke at være anledning til, at kultuxministeren og finansmini­steren får søvnløse nætter. Og. Helt alvorligt: vi er taknemmelige for den udvikling, der synes ved at komme i gang, men navnlig, hvis det netop er en udvikling, der er ved at kom­me i gang, og som vil blive ført vi­dere. At vi gerne så flere statsydelser på finansloven til komponisterne er selvfølgeligt, men dette ønske er al­lerede begrundet i den vedvarende forfordeling af komponisterne i sam­menligning med andre skabende kunstnere. Det er ligeledes klart, at vi må sætte os det mål, at der gives alle komponister, der har vist særligt talent, mulighed for at leve for det arbejde, der er deres. Dette fordrer respekten for kunsten, anerkendel­sen af komponisten som den nyttige, ja, uundværlige samfundsborger.

Men skal komponisten virke som en accepteret borger i samfundet og virke efter sin art - altså som kom­ponist - da er statspenge til ham nok nødvendige, men de er jo des­værre ikke tilstrækkelige. J eg skal ikke her trætte med en lang liste over komponistens legitime ønsker, men jeg finder trods alt anledning til ganske kort at strejfe nogle af dem med et par bemærkninger.

Samfundet må vise, at det har

4

brug for komponisten, at det ikke blot tolererer ham. Der m å stilles ham opgaver. Malerne og billed­huggerne fik af tilsvarende grunde oprettet Statens Kunstfond. M åske kunne dette initiativ tjene som for­billede, således at der også oprette­des et Statens Komponistfond. - --I vore dage er grammofonpladen

vel blevet af samme betydning som det trykte nodehæfte for udbredel­sen af kendskabet til et musikværk Og på dette område er forholdene for den ny danske musiks vedkom­mende rent ud katastrofale.

Komponisten må ønske, at der oprettes et båndarkiv til studie- og informationsformål, hvor indspilnin­ger fra radioens opførelser af dansk musik er tilgængelige for den inte­resserede. Han må ønske, at pressen indser, at førsteopførelsen af et nyt dansk musikværk har krav på sam­me opmærksomhed og derfor samme spalteplads som udgivelsen af en digtsamling eller en roman. Han må ønske, at den vågnende forståelse hos musikpædagoger og skolemyn­digheder for den ny danske musiks naturlige og centrale plads i under­visningen må brede sig. Han må øn­ske, at den fantastiske dobbeltbe­skatning af en stor del af komponist­indtægterne bringes til ophør: f o r sandt er det jo, skønt utroligt, at komponisterne ikke alene må betale skat som alle andre mennesker men

' at de derudover må afgive 10 pct.

Koda- og Koda-Dramatik­ner til Kulturfonden! - -«

:;ue~~ationen tillader sig yderligere et par korte udsnit af

D.R.K.F.s formand Kay Rostgaard­Frøhne's versificerede tale »Store­bror og lillebror«, holdt ved desser­ten:

Dansk Komponistforenings 50-års Jubilæum 5. december 1963

selskab af troubadourer, jonglører på klaviaturer,

og mestre i legen med noder, musiklivs kvikkeste ho'der,

...... og vogter kulturens goder; i tonekunstens tempel -

jeg ta'r ordet!--­eksempel:

er bare, hvad man jo kan kalde familie-nation, hvor vi alle

ganske nøje kender hinanden ; sidemanden bærer i spanden -:ler regnskab uden personsanseelse

min og med din indbyrdes foreteelse.

agtede, pæne familie KODA to velskabte brødre - jo da-

., ældst - af alvorligt gemyt, som det kaldes, men

aldrig forknyt ; . , 5 år yngre, som har

sind og på tingene ta'r lettere uden dog derfor at ta' sit

mindre alvorligt - og facit : brødre enes på festligste måde,

KODA til ære og både. -dog imellem, at storebror skejer

igt ud som en lurendrejer, , ... orgier i et fata morgana og fidus, enten på »Louisiana« som vi har hørt - i en

grønthandler kælder ;om[:erter for narrebjælder.

- det er alt andet end kedeligt, heller ej uheldbredeligt -

recensenter bedrevidende BT eller Berlingske Tidende

betegner det helt seriøst og dykker ned bag en dårlig skjult enfold og usikkerhed.

Nå, sandhed i ære; der er altfor få i vor lille nation, som kan rigtig forstå at skatte de store kulturens goder, som også bli'r skabt af vor store broder. Til trods for kulturpausen hjælper det noget, at staten har tanke for tonesproget og ofrer lidt mønt på musikkens alter; at Dansk Komponistforening forvalter en række legater, som ædle mæcener har stiftet, men det er dog blot fænomener.

Derfor er det ganske naturligt og godt, at familiens medlemmer hjælper hinanden; og det er et held, for at sige sanden, at lillebror rent økonomisk er manden, som det forundes at støtte standen. Med sit lette humør og med pop på drengen ta'r lillebror gerne publiken på sengen . Og det er så rim'ligt, at nogle af de - som det ofte forkert anses - let tjente penge lægges tilside til een, som kan trænge. Og lillebror finder den rigtige grimasse med et velvilligt blik til storebrors kasse.

Men lad blot det økonomiske ligge -' glem ikke, at begge til punkt og prikke

taler det eneste sprog, der forståes over hele verden - musikkens sprog. Myten om Babelstårnet var blevet en anden, såfremt der i Biblen

stod skrevet: »---og folk af forskellig farve og blod herefter evigt hinanden forstod--«. Tillad, jeg citerer et vers af en vise, som løser FNs permanente krise:

5

l

Skønt hvert et skridt mod fredens mål end syn's at ende blindt,

så findes der dog veje ud af denne labyrint.

Man følger blot en ariadne-tråd: · musik- musik!

så glr man bort fra nye krige og atom teknik.

I det store babelstårn, som verden er, musik formår

straks at samle alle folk - musikkens sprog enhver forstår.

Al god musik, hvadenten den er seriøs el'r populær,

kan besejre hver en krigsgal diktator og hær.

Hvis verdens krigsministre og enhver atomekspert

blot mødtes hvert kvartal pl'en international koncert,

så gav de pokker i al krigsdebat og polemik

og nynned': Ah, hvor er det dejligt med lidt god musik!

Skab musikkens fri forenede nationer, det vil snart

løse mange slags konflikter af den vanskeligste art;

thi flr nationerne musik, så ta'r de livet mere let

og forstlr, at også andre end de selv kan ha' ret!!

Musikkens sprog kan tales på mange

måder; det kan tales fontandigt, det kan lyde

som gåder, men det kan og bli'r også ofte talt så talentløst, at glæden ganske bli'r kvalt; det glr indifferent ind ad det ene øre og ud af det andet - ingen gider høre. Et tonesprog ml, hvis det skal ku' forene

' tales rent og ægte; nil nisi bene.

6

Det er mere vigtigt - har en englænder sagt -at vide, hvem der skaber folkets sange end hvem, der laver dets love - - og mange kan nævnes imellem vort lands komponister, som fortjener at føres i dette register.

Af naturen ejer vi danske en trang, gamle som unge, til musik og til sang, skønt vi langtfra alle i by og på land er så musikalske som den unge mand) om hvem anekdoten notorisk kan sige, at han - den gang han hørte en smart,

dejlig pige synge i badet- ud'n at la' sig forknytte, lagde øret til nøglehullet for at lytte.

For musikken og kvinden det samme gælder: hun har ingen alder og musikken ikke heller. Men både musikken og kvinden ejer ofte den herlige evne, som plejer at kunne forynge det mandlige væsen; en kritiker undtaget- han er for kræsen.

Skal jeg ønske noget på denne dag, må det være, at Dansk Komponistforening, som- efter min og manges formening -idag træder ind i sine mandomsår, ml fostre mange folk, der forstår at skabe en ærlig tonekunst, der forynger os andre og opnår vor gunst ; folk, som helt ved deres kunst formår at få alle, der lytter i Danmarks gård, til at elske det sprog, hele verden forstår.

Ja, sådanne tanker kan man gøre sig, mens man yder sin storebror dyb reverens. På lillebrors vegne har jeg kun tilbage at ønske det bedste for fremtidens dage. En skål for D.K.F.ts lykke og held, for fremgang til tonekunstens veJ !

Jubilæumsfesten var iøvrigt meget vel­lykket og sluttede ud på de små timer med dans til et orkester, der dog nok kunne have været af lidt højere kvalitet.

Re f.

:r,

• e s Iste

pr. I. januar I 964

REVYFORFATTER- OG KOMPONISTFORBUND

Medlemsgruppe A: (F): Forfattere. - (K ) : Komponister.

Carl Andersen (F ) .................. Fabriksvej 4, l. tv. (F ). GO 2856. Holger Bech (F ) RI . . . . . . . . . . . . . . . Esplanaden 4, 2. (K ) . PA 4200. H en n re man n .. ... ..... .. 'k Bl' h (K ) StrandveJ' en 67 A (Ø ) . RY 3171. Kjeld Bonfils (K ) ... .. ..... .. .. .. .. Sdr. Fasanvej 51 (F ) . GO 5775. E 'k R p B (K ) Stockholmsgade 23 (Ø) . ØB 7238. n ostru øyesen ........ . Sophus Brandshalt (K ) ...... ...... Elbagade 40 (S) . 55 12 45. Edward Brink (K) R ...... . .... . Farumgade 15 (N). Taga 4486. H ol ger Bue h have (F) . .. . .. .. . .. .. .. Rahbeks Alle 20 (V ) . E V 4603. Sven Buernann (F) . .. ....... .. . .. Hostrups Have 36 (V ) . 35 51 76.

Eric Christiansen (K) .... ... ... .. Poul Christoflersen (F) ... .. ..... .. Inger Christrup (K) .. ..... .. . ... . . Mogens Dam (F ) ............. . .. . . Erik Deneke (K ) ... . .. ... . ..... . .. Peter Deutsch (K ) .. ... . ... .. . . ... . . Ewald E pe (F ) .. . .... .. . .. ... ... .. . Ka; Ewans (K ) • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Sommer: 03346, Liseleje 378. H. C. Ørstedsvej 60 A, st. (V ) . 35 82 67. Østerbrogade 14 7 (Ø ) . R Y 5858. Aurikelvej 6 (Valby) . VA 10503. Biblioteksgården, Hovedg. 41, Birkerød. 81 15 16. Østerbrogade 136, 4. (Ø ) . Øbro 445. Elmelundevej 28 (Brh. ) . BE 2102. Vinkelvej 13 (Vedbæk) . OM Vedbæk 582. c/o lrsf. Poul H. Andersen, Badstuestræde 13

(K ). MI 6663. Erik Fiehn (K ) .. .. . .. ... .. . . ....... Linnesgade 28 (K ) . BY 2301.

Sommer: Bergmandsdalsve j 4 (Helsingør) . Kurt Fotel (F ) .... . . . .. . .. . . . ... ... Hornemansgade 22, l. (Ø ). RY 6945. Børge Friis (K ) ............ . .... .... Strandvej 18 (Ø). RY 7540.

Flemming Geill (F) ...... .. ...... . Peer Guldbrandsen (F ) .. .... ..... . Hugo Gyldmark (K ) .. .... .. ...... . Sven Gyldmark (K) .............. .

Edwin H agens bo (K ) . ... .. .... . . Osvald Helmuth (F) RI ........ . Poul Henningsen MDA (F ) .. ... . Carl Hochheim (F ) .............. . Herman Hof/mark (K ) .. . . ...... . . Alfred H olck (F ) ....... ... .. ... .. . Hans Jørgen Jensen (K ) .... . . . . .

Willy )esse (K ) ... . ... .. .... . ... .. . . Aage Jørgensen (K ) . ...... . .... . . . Kjeld Jørgensen (K ) ... .. ... . ..... . M o gens Kaarøe (F ) ... .... .... ... . Breide K ierboe (F ) .. ........ .... . .. .

Axel Kjerulf (F) R .............. .

Sommer: Tisvilde 400. Sdr. Fasanvej 51 (F). GO 3342. Risby pr. Tåstrup. 96 48 51.

Jul. Thomsensgade 16, l. (V ) . 35 87 42. Peblinge Doss. 32 A (N ). NO 8780. Sommer: Eskebjerg 33.

Vilh. Birkedalsvej 5 (NV) . Æg. 1353. Søbakken 5, Charlottenlund. OR 2191. Svenstrupvej. Usserød pr. Kokkedal. 86 21 02. Vesterbrogade 131, 4. (V ) . EV 997. Toftegaards Alle 41 (Valby ). VA 3260. Puggaardsgade 4, 4. (V ) . BY 1583. c/o Aage Jensen, Birkedommervej 17, 3. tv.

(NV). Æg. 2633. Skovløbervej l (NV). Æg. 1181. Ægirsgade 53 (N). TA 3727.

Roskildevej 119 (Frederikssund). Fr.sund 220. Bolbrovænge 9 (Rungsted Kyst). 863742. Egernvej 63 (F). GO 9797.

Sommer: Haredalen, Tisvildelunde, Tisvildeleje. »Politiken«, Rådhuspladsen · (V). PA 6391.

(K ) .. .. ..... ........ .

(F ) ... ......... .. ... .

(K) • • • • • • • • • • • • • • • • • •

(K ) ................. . r",~tensen (K ) ........... .

n (K ) .............. .

(F ) ... . ............. .

(K) .................... . Nielsen (K ) ........... .

Andersen (K ) ..... . ••r•n (F ) R ........... .

Petersen (K ) ........... . Petersen (F ) R ........ .

(F ) ................. . (K) .... ..... . .. . ....... .

Rosenher g (K ) .. . røhne (F) R .. .

reat7er (K ) . ..... ... ..... .

(K ) ... ... ..... . p (F ) .. ............ .

.. ,._Therkildsen (F) .

(K ) ... ........... . (F ) ... .... ......... .. (K ) ................. .

(K ) ..... . ... .... . .

• • • • • • • • • • • • • • •

(K) • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • •

B: (F} .... ...... .......... .

(K) ............. .. (K) .. . . .......... . (K) .... .......... . (K) .......... ..

Aurikelvej 13 (Valby ). VA 2641. de Conincksvej 17 (Holte ). HO 1643. Hollændervej l (Dragør ). Dragør 678. Peblinge Doss. 32 A5 (N ). 35 90 03. Kirstinedalsvej 18 (Valby ) . VA 79. Aurikelvej 14 (Valby ) . VA 781. Teglstrupvej 40 (Ø ) . RY 3599. Brandenbjerggård, Gunderød pr. Hørsholm.

Karlebo 107.

Ordruphøjvej 15 (Charlottenlund ). OR 4916. Svanevej 20, l. (NV ) . TA 3514. Danmarksgade 25, Ålborg. Vesterbrogade 121 , 3. (V ) . VE 8215. Gl. Kongevej 138A (V ) . HI 1038. Gl. Strandvej 268 (Humlebæk) . ( 03 ) 241 - 645. J ac. Danefærdsvej 4, 3. (V ). 35 85 04. Dronn. Tværgade 44, 3. (K ) . Palæ 2656. Frederiksvej 39 (F ). GO 9810. Tavlekærsvej 12, (Hvidovre pr. Valby).

Hvidovre 1805. Ådiget 10 (Vanløse ) . 705876. Solvænget 2 (Kgs. Lyngby ) . 87 15 70. c/o hrsf. B. Nebelong, Østergade 24 (K ).

BY 2299. Hellasvej 23 (S) . 55 08 13. Skolebakken 21 (Gentofte ) . GE 3907. Chr. X's Alle 35 (Kgs. Lyngby ). 871717 . c/o Københavns Teaterselskab. Nørrebrogade 140.

(N ) . Æg. 10195. J . E. Pitznervej 27 (Herlev) . 94 39 21. BadstuestrædelOA (K ) . PA 8730. Travervænget 14, Charlottenlund. OR 3570. Fortunfortvej 6 (Lyngby ) . 87 20 06. Lansebakken 36 (Holte ). HO 1211, fra somme-

ren 1964: (Ol ) 42 12 11. Ved Andebakken 4, 4. (F ) . GO 9284. Godthaabsvej 107, 2. (F ). FA 2285. Mosede by. Tåstrup. Om. Greve 319.

Vibevænget 143 (Bagsværd ). 981610. Windfeldvej 5 (Virum ) . HO 816. Strandboulevarden 35 (Ø ) . Tr. 748. Callesensgade 31, Åbenrå. Bakkevej 16-18 (Hareskov). 98 24 05.

Harry Jensen (K ) . ... ... ... · .. .. · · · Jesper Jensen (F ) .... .... .... .... .. Erik Kaare (K) ..... ..... ... · · .. · .. · Ricard Lindebro (K) ............. .. Ole Mortensen (K ) . .. ...... ....... .. Georges Ravn (K ) ................. · Jørgen Ulrich Ravnbøl (F ) ..... . Anni Weimar (F) ... ........ .. ... ..

Medle1nsgruppe C:

Ad. Steens Alle IO (F ) . 35 57 78. Chr. Mølstedsgade 7, Dragør. 53 10 47. Kobbelvænget 49, 3. (Brh.) . Danas Plads 11, st. tv. (V ) CE 1448, lok. 693. Randkløvealle 58. Kastrup. 50 35 45. Trægården 26, 4. (S ). SU 1878. Statholdervej 11 st. (NV ) . Ægir 10878. Søtoften 19 (Gentofte ). GE 3683.

Desuden repræsenterer forbundet arvingerne efter:

Kai Allen (F) v/ fru Agnete Allen, Danasplads 15 (V ) . VE 4697. Henry Andersen (K ) v/ fru Kitty Andersen, Mølle Alle 10 (Valby ) . VA 9391. Axel Andreasen (F ) v/ fru Edith Hansen, Jahnsensvej 15 (Gentofte ) . Ge. 3057. Viggo Barfoed (F ) v/ fru Atka Møller, Bakkevej l, Esbjerg. Ludv. Brandstrup (F ) v/ sagf. Olaf H. Christensen, Suomisvej 7 (V ) . 35 19 49. Chr. Bråuninger (K ) v/ fru Helene Bråuninger Nielsen, Graven 13, Horsens. Axel Breidahl (F ) v/ lrsf. j. A. Wandel, Gråbrødretorv 16 (K ). CE 12242. Henrik Clausen (K ) v/ fru H. Clausen, Ingeborgvej 47 (Helr. ) . Helr. 6189. Niels Clemmensen (K ) v/ fru A. Fridberg, Gothersgade 153 (K ) . PA 5548. K. Feldbech-Christiansen (F ) v/ fru Ebba Feldbech-Christiansen,

Ved Kildevældskirken l (Ø). R Y 1350. Dan Folke (F ) v/ hrsf. Jon Palle Buhl, Gl. Torv 18 (K ). CE 824. Rud. Gellin (K ) v/ fru Ella Gellin, Gl. Kongevej 25! (V ). Eva 3032. Carl Gottschalksen (K ) v/ fru Ella Gottschalksen, Amagerbrogade 7 (S ) . Al\tf 6820. Max Hansen (F) v/ adv. Edel Saunte, Frederiksgade 11 (K). Pa. 9060. Carl Hersted (K ) v/ fru Kristine Anhøj, Jinnsgade 8, st. (Ø). Øbro 3673. Lauritz Hovolt (K ) v/ lrsf. Ib Dan-Jensen. Rådshuspladsen 45 (V ) . Mi 2901. Alfred Kjærulf (F ) v/ fru Iris Kjærulf, Frydendalsvej 33 (V ). VE 3639. ·Allan Larsen (F ) v/ fru Else Larsen, c/o P. Olsen, Grønnemose Alle Il (NV ) . Børge Muller (F) v/ fru Kate Muller, Dr. Abildgaards Alle 101 (V). Sigvard Mørch (F) v/ fru Agnete Mørch, Tværgade 22 (Nykøbing F ) . Knud P heilfer (F ) v/ fru Jytte Pheiffer, Mariendalsvej 73 (F ) . Fasan 67. Arnold Quistorff (K ) v/ fru Emmy Quistorff, Linnesgade 25 (K ). BY 2636y. ]. Ravn-Jonsen (F ) v/ D.R.K.F., Solvænget 2 (Kgs. Lyngby ). 87 15 70. Fred. Rocatis (F ) v/ D.R.K.F., Solvænget 2 (Kgs. Lyngby) . 87 15 70. Carl Rydahl (K) v/ tegner Niels Rydahl, Ny Østergade 53 (K). PA 8411. Chr. Ryming (K ) v/ enkefru Martha Ryming, Møllevej 28 (Thisted ) . Rob. Schønfeld (F ) v/ Eigil Schønfeld, Blegdamsvej 38 (N) . NO 1793v. Aage Steffensen (F ) v/ fru Astrid Stef/ensen, Svanevænget 1 (Ø ) . RY 2058. Leo Svenstrup (K) v/ fru Lis Wismann, Gl. Kongevej 98 (V). Hilda 1370. Carlo Thomsen (K) v/ fru Helga Thomsen, Tomsgårdsvej 104" (NV). Ta 4490. Johannes Westermann (F ) v/ enkefru C. Westermann, Hareskovvej 21

(Brh.). BE 1648.

..... emmelighed

er hjertets !I.A ... _mmelse

i midten af december

, hvorledes langt de fie­hundreder fremtræ­

................... og erhvervsfolk,

1941 har modtaget midler ..... W. Jorks fond«, på

har ladet hån t om

~~&, bl.a. ved ikke at ef­den pietetsfulde opfor­

besøge Jorks gravsted gang om året og helst

på Jorks fødselsdag«. .sre1rens ligegyldighed

udtryk for taknemme­for en velgører kendes

for andre legatområder. være en af de uheldige

ten«, at de go­nø."., herunder også

og legater, betragtes • t1ng, som man

at kvittere for på che­

at beskæftige sig roe­

har glemt begrebet

det ved kgl. konfir-

1952 oprettede legat

vn-Jonsens og hustru

Jonsens mindelegat« :ne af den formue, som

Ravn-Jonsens død ..... D.R.K.F. som uni-

v~rsalarving, uddeles _ uden ansøg­

ning- som hæderslegater til forbun­dets medlemmer eller disses enker.

Der er i det forløbne tiår uddelt ca. 33.000 kroner, i de senere år i por-

• o

twner pa 1500- 2000 kroner. Lega-terne uddeles som ovenfor nævnt uden ansøgning den 15. september hvert år på årsdagen for direktør J. Ravn-Jonsens fødsel.

Man kan naturligvis ikke drage en umiddelbar sammenligning mel­lem dette legat og det Jork'ske mil­lionlegat. Legatmodtagerne i Ravn­

Jonsens mindelegat skriver således ikke, som det er tilfældet med J orks fond, under på at overholde forskel­lige betingelser ved legatets modta­gelse, men der tilgår dog mindelegat­nyderne et smukt dokument, hvori legatbestyrelsen påminder dem om de to legatstiftere: D.R.K.Fs man­geårige formand, forfatteren J. Ravn-Jonsens og hans hustru Inge­borg Ravn-Jonsens overordentlige betydning for forbundets medlem­

mer.

---

Til oplysning for legatnyderne med­

deles, at direktør J. Ravn-Jonsens og hans hustru's gravsted er belig­gende på Garnisons Kirkegård, Dag Hammerskjoldsalle 10 (litra J - l. linie nr. 6 ) . Data: Dir. J. Ravn­Jensen, født 15/9 1881. Død 8/9 1946. - Fru Ingeborg Ravn-Jonsen,

født 10/ 12 1879. Død 22/9 1951.

I I

Tono's Forfatteriag's jubilæum

TONO's FORFATTERLAG, der som en gruppe inden for NOPA re­præsenterer norske kolleger til D.R.K.F.s forfattere, kunne den 10. januar iår fejre 25-årsdagen for la­

gets stiftelse. Forfatterlagets nuværende for­

mand, ARNE PAASCHE AASEN har fungeret som formand i 3 peri­oder ( 1939-43; 1948-5 7 og nu siden

1959) . I mellemtiden har TORLEIF

EDVARD BRINK tildelt

forbundets æresnål i guld

Vor gamle ven og kollega, kompo­nisten EDVARD BRINK, der nu -efter sit månedlange hospitalsophold efter færdselsulykken sidste efterår - langsomt er i bedring i h j emmet, har efter bestyrelsens eenstemmige beslutning fået tildelt D.R.K.F.s æresemblem i guld. Tildelingen er sket som en anerkendelse af hans kompositoriske virke og mangeårige, forbilledligt loyale medlemsskab.

Forbundets guldnål har tidligere kun været tildelt den ene af forbun­dets stiftere, nu afdøde forfatter Kai Allen samt afd. censor, dr. phil. l. C. Normann.

12

LARSSEN (1943-48) og GUN­NAR KASPERSEN ( 1957- 59) væ­

ret formænd. Lagets nuværende styre består af

følgende: Arne Paasche Aasen (for­mand), Juul Hansen ( ( vicefor­mand), Arne Tvenge (sekretær ) samt Egil Hagen, Gunnar Kasper­sen og Otto Nielsen.

Jubilæet blev naturligvis f e j ret under festlige former, dels ved ud­sendelsen af et lille nydeligt fest­skrift, dels med et festprogram i Norsk Rigskringkasting og sidst, men ikke mindst havde laget ind­budt til jubilæumsfest i »Restaurant

Carl Johan« i Oslo med deltagelse af gæster fra Sverige og Danmark. Som repræsentanter for D.R.K.F. deltog næstformanden, forfatteren Sven Buernann og komponisten Børge Friis, begge med fruer. Un­der middagen overrakte Sven Bue­rnano med en munter versificeret og stærkt applauderet tale en smuk sølv-dirigentklokke som gave fra D.R.K.F.

Vort forbund hilser og hylder endnu engang jubilaren og ønsker held og lykkeligt virke i fremtiden.

R.

Vi aftrykker Sven Buemann's oven­for nævnte tale:

og herrer -

formand, Kay Rostgaard-Frøhne, ikke komme med til denne fest, ellers hellere end meget gerne ville ha' været gæst!

trøst i dette savn

Friis og jeg, i D ansk Revyforfatter- og Komponistforbunds navn og hjertelig jubilæumshilsen fra København. '

Tonos forfatterlag

festlige femogtyveårsdag,

ikke er een kollega i D anmark, der ikke sender

tanke nordpå, i dagens anledning, til vore norske venner.

fonnanden at hilse og lykønske hver især,

her,

jo ikke een, som ikke er al mulig personlig henvendelse værd!

ville alligevel blive en a ltfor kompliceret historie,

forsøgte at anbringe en velfortjen t jubilæumsglorie

~.-h,'ler enkelt begavet, talentfuldt og charmerende ho'de -

·••v• for meget af det gode . ..

mennesket, nordmanden

om lov til at trække frem af båsen!

kan, i embeds medfør, opleve svære ting,

~""'"••årsjubilæum hører til de kære ting,

men når de forekommer, meget lykkelige nære ting ...

Dot to be - en formand må i en femogtyveårsjubilæumsatmosfære

af, hvad han mente, vores afdøde kollega hr. Shakespe-ære,

..... om at være!

de nære ting«,

i Danmark er kendt og elsket vidt omkring,

noset, hvorpå jeg aldrig er blevet rigtig klog:

der ikke Paasche-Aasen på grammofonpladerne nede hos os, men Aase Gjødsbøl-Krog?

akal ikke føje spot til skade, kommer der nok til a t stå det rigtige navn på den rigtige plade. · ·

-rammen om at nævne den enkelte hører til de snævre,

13

men jeg skulle altså hilse Sverre Bævre -

allevegne, på Fefor - Finse og Nevre

løber man på Sverre Bævres Ski, fordi

de er li'så veldrejede som hans tekst til en melodi.

Jeg skulle hilse Thorbjørn Egner- Kardemomme by

med det efterhånden internationale ry,

og jeg skulle hilse Jacob Dybwad og Arild Feldborg og Egil Hagen

og Gunnar Kaspersen - og sige tillykke med dagen til mange, mange fler,

og til nogle, som ikke er tilstede her!

Må jeg, på mit forbunds vegne, lykønske alle under eet,

i det håb at ingen vil føle sig lykønsket for lidt . ..

Jeg kender Norge godt, jeg har turneret fra syd til nord og tilbage igen - fra Tromsø og Flekkefjord,

og jeg kan lide dette flotte modsætningernes land, det ved gud jeg kan!

Jeg foretrækker naturligvis en sommerdag på Sæteren

fremfor en vinter dito over Husterviken eller ]æteren! Men sæteren

eller J æteren,

fjeld eller dal - fjord eller elv -

man kan aldrig rigtig blive enig med sig selv,

om hvad der er smukkest i »dette landet«

og så ender man med at begribe, at det ene er en forudsætning for det andet, som det ligger der generøst og gigantisk blandet, den store baggrund for Norges dramatik

og for det samme Norges lette og lyse og lystige replik -baggrunden for folk og folkesmag og folkeskik, for hele den store nationale mosaik,

hvori Tonos forfatterlag er smukt og iøjnefaldende placeret og indlagt og repræsenteret

med smilets - med glædens kulør -

med den festlige farve, blandet af vid, satire, lune og godt humør, som aldrig dør.

blandes med både teknik og talen t,

er en kunst, som bekend t,

kunst er der m ange, der kan,

inde for, at farven i den store mosaik aldrig falmer, visner - de vundne sejres palmer!

~en1C1e nordmænd

og bordmænd:

smilet i Norge fester,

mrn1 lige for at få lov at være med som gæster!

elagens anledning, frimodigt taget ordet

:un1sbordet

Herman Wildenvey: så blander jeg gud trøste mig min vrinsken med

og hyldest gælder også det faglige,

og saglige ...

Nordisk Revyunion - de jubilerendes vilje

1tøtte sammenholdet indenfor den skandinaviske familie ...

i koret . . .

01 over den fine kontakt, der er blandt arbejdsfæller i norden,

almindelig overal t p å jorden!

hilsen er først og fremmest en hilsen til gode venner,

beundrer, folk vi kan lide, folk vi kender ...

tomme ord

bord,

Tonos forfatterlag fremgang og held og lykke

den næste etape, det næste stykke,

da:kning for ordene og ønskerne, for hvert eneste et,

Ord, ikke mindst disse, siger så lidt,

en kendsgerning - for en kendsgerning er de t -

vort applauderende og gratulerende hjerte

ganske særligt

og ærligt som Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund giver T onos

forfat terlag

ag .. ..

Vedrørende skoleoperaer K o da meddeler følgende:

I formandens årsberetning på gene­ralforsamlingen i KODA den 25. april 1956 ud taltes bl.a.:

»For skolekoncerternes vedkom­mende er vi nået dertil, at under­visningsministeriet har tilskrevet KODA, at man - uanset at staten ikke formenes at være pligtig til at bevilge tilskud til KODA for benyt­telsen af beskyttet musik ved skole­koncerter etc. - dog vil anbefale, at der ydes KODA et sådant tilskud. Meningen er den, at dette skulle dække alle musikalske foranstaltnin­ger på skolerne, og vi har besluttet indtil videre, at lade skoleoperaer -der jo egentlig henhører under KO­DA-DRAMATIKs område - gå ind under den almindelige koncertaf­regning, indtil man kan danne sig et skøn over konsekvenserne af den­ne disposition«.

Efter at man i KODA har haft lejlighed til at indhøste visse erfa-

• o

nnger pa det pågældende område, kan det fastslås, at den ordning, der blev etableret forsøgsvis, hvorefter skoleoperaer og lignende musikdra­matiske værker skulle afregnes un­d:r d_en almindelige koncertafreg­ning, Ikke lader sig opretholde. KO­DA forvalter som opførelsesretssel­skab udelukkende de såkaldte små rettigheder, d.v.s. ikke-musikdrama-

tiske opførelser, og komponisterne til sådanne værker må for fremtiden henvises til selv at slutte aftaler om vederlag med skoler o.lign. for be­nyttelse af deres musikdramatiske arbejder, dog kan KODA-DRAMA­TIK efter derom fremsatte bemærk­ninger i hvert enkelt tilfælde vare­tage komponistens interesser mod de lovhjemlede fradrag til Den kultu­relle Fond og til KODA-DRAMA­TIKs administration.

sign. Sv.Erik T arp adm. dir.

Medlems-sammenkomsten hos Josty

Der var stor tilslutning til sammenkom­sten den 28. november, og tilsyneladende var der udelt tilfredshed med arrange­mentet.

Vi fik først en sprød andesteg og så JOSTY's berømte Herregårdsæblekage. Efter kaffen gik vi til keglebanen, hvor der som sædvanlig var hård kamp om de seks værdifulde præmier. Anni Weimar fastslog at damerne trods minoriteten stadig hævder sig smukt. Blandt herrerne var det Vad Thomsen og K jeld Jørgen­sen der bedst forsvarede de mandlige farver.

Da der også var præmie for den dår­ligste, forsøgte flere at slå ene skæve

' bl.a. Kai Mortensen, men da han ved en fejltagelse kom til at vælte en kegle, for­svandt hans håb om ved list at få en flaske ædel vin, men da det ikke var Chartreuse blev han hverken gul eller grøn af ærgrelse. A. H.

ORD OG TONER. . U ågiflør: Dansk Revyf~rfatter- K . (ansvh.), Puggaardsgade 44, Kbh. v. Tryk H p H og omponlStforbund. Redaktion: Alfred Holck

· · ansens Bogtrykkeri AtS, Holbergsgade 20, Kbh. K.

DAN SK REVYFORFATTER- OG KOMPONISTFORBUND

Indhold:

... 6.ling i Dansk Revyforfatter­

og Komponistforbund

Jonsens portrætbuste i bronce

opstillet i KOD1\ . ...

Dødsfald

MA.J 1884 29. ARGANG

•

ENERALFORSAMLING •

l

DanskRevyforfatter-og Komponistforbund

den 23. marts 1964 klokken Dansk R evyforfa tter- og d i hotel Mercur's' set­

ordinær generalforsamling

dirigent.

Jonsens og hustru lnge­Jonsens mindelegat.

batyrelsen. (Efter tur afgår "UlLI\.-J der er villig t il

Endvidere Erik Fiehn, der genvalg.)

komponist-suppleanter til be-(Efter tur afgår Edvard

"-"• Hoffmark, der begge genvalg).

revisorer. (Efter tur Kierboe og Kurt Fotel,

er villige til genvalg) . al årskontingent og ind-

45 medlemmer til genera l-

af dirigent Kay Rostgaard-Frøhne

pA bestyrelsens vegne at velkommen og ud-

trykte håbet om, at det ville blive et godt fagligt møde.

Formanden foreslog forbundets juridi­ske konsulent, landsretssagfører Jørgen M olsted, som dirigent, og denne blev valgt med akklamation.

D irigenten takkede for valget, konstate­rede, at generalforsamlingen i henhold til lovene var rettidigt indvarslet, og gav herefter ordet til formanden, der ad punkt 2 afgav følgende årsberetning:

»l medlemskredsen er der siden sidste generalforsamling sket en tilgang på 2 og en afgang på 3 medlemmer, de sidste grundet dødsfald. Sidste sommer afgik komponisterne Carl Hersted og Carl Gottschalksen samt forfatteren Børge MUller ved døden.

Carl H er sted, et trofast forbundsmed­lem og en loyal kammerat, var en dygtig musiker og begavet komponist, som talte mange venner blandt os. En fin musiker­uddannelse dannede et solidt grundlag for det omfattende virke, han i en lang årrække udfoldede som en af de mest be­nyttede musikarrangører og instrumenta­torer herhjemme. Også som komponist har han indtil for nogle år tilbage udfol­det en omfattende virksomhed som ska­ber af såvel dansemelodier som af en ræk­ke lettere, kønne koncert- og underhold-

ningsting. Også Carl Gottschalksen var en ud-

3

mærket musiker, med en alsidig uddan­nelse i musikteori, trompet- og violinspil. Især i mellemkrigstiden opnåede han en fortjent stor popularitet som kapelmester ved hovedstadens revyscener samt under

• en række succesfyldte engagementer 1

Københavns og provinsens store biografer og musikrestauranter. Han var ikke me­get produktiv som komponist, men skrev dog foruden en del danse-, film- og re­vymusik musiken til en operette samt til en munter farceforestilling. M seriøs mu­sik præsterede han et par lettere suiter, nogle ouverturer og anden koncertmusik. Han var ligesom Hersted et veltjent med­lem og en god kollega, interesseret i for­bundsarbejdet og svigtede aldrig, når vig­tige faglige problemer skulle drøftes.

Alt for tidligt - knap 54 år gammel -gik vort landskendte medlem, forfatteren Børge Millier bort. Dansk teater, revy og film mistede ved hans død en talentfuld humørspreder, en mand med et overmål af vid og sprogevne. Som en fremragen­de elev af Ludvig Brandstrup erobrede han hurtigt en plads i forreste række blandt udøverne af det lette og vittige skribentfag. Hans store viser som f.eks. :.100 mand og en bajere og :.Brudens far« er forlængst blevet evergreens i Os­vald Helmuths fortolkning. I revy efter revy, hos Aage Stentoft og Stig Lommer, og i talrige film har han strøet om sig med viser, monologer og sketsches og drejebøger, der i deres friske udformning skabte succes efter succes. Hans vise­kunst og hele skribentvirksomhed vil længe endnu sprede humøret til glæde for alt folket.

Jeg vil bede Jer rejse Jer op og mindes disse tre kammerater. Vi ærer deres min­de! .

Hvad forbundsarbejdet angår, har vi fortsat søgt at fredeliggøre og forbedre f?rholdene inden for vor største arbejds­giver• område, Danmarks Radio.

Allerede ifjor lovede man fra radioens øverste administrative ledelse, at man ikke ville tolerere uanstændige forhold, iøvrigt en naturlig konsekvens af ombuds­mandens udtalelser og henstilling. D es­værre synes samarbejds-maskineriet alli­gevel ikke at være rigtigt smurt. Enkelte af hjulene synes tilbøjelige til at dreje den modsatte vej under påvirkning af ::.vi-alene-videc-mentaliteten og af en dik­tatorisk tendens. Det er for dårligt, a t en af de højere ledere altid er optaget, når et medlem ringer til ham på hans ko n tor i radiohuset - eller at en anden leder, efter en samtale med formanden om ra­dioens forslag vedrørende »M elodi grand prixc, ikke har tid til at drøfte sagen, men forlanger accept med l dags varsel. Bestyrelsen har ofte - i det sidste halve år endda meget hyppigt - modtaget skriftlige og telefoniske henvendelser fra medlemskredsen, hvori man på taler radi­oens nu mere end nogensinde domine­rende sympati for og anvendelse af gan­ske enkelte personer, der er nær tilknyt­tet industrien, d.v.s. grammofonselskaber og forlag, idet disse kommercielt benytter nævnte personer, som man ved på for­hånd kan lancere deres værker i radio og 1V. En enkelt person pralede selv med - som en motivering ifjor for forsø­get på dannelse af et nyt forbund »Ak­tive autorer« (»Radio-aktive autorer« som de straks blev døbt) - at han alene skriver et par hundrede tekster om å ret. J a, Gud bedre det !

Vi har inden for styrelsen haft et par møder med generaldirektør Hans Sølvhøj, senest i februar måned, hvor vi har gjort rede for problemerne og påvist, hvilke perspektiver af ubehagelig art d e rum­mer - ikke alene for medlemmerne men

' også for forbundets økonomiske drift. Jeg skal senere vende tilbage til dette.

U n der disse møder har generaldirek tø­ren givet udtryk for sin fulde forståelse

arbejdsvilkår for forbun­leDlJD4er og givet tilsagn om »en af stoffet«, så den onde cirkel, industriens anvendelse af de få

autorer, kan sprænges. gøres klart for radio-medarbej-

der foruden det rent økonomi­også af medarbejderne må

et rent etisk syn på sagen. Ge­lovede, at der skal - og

en forandring, men det vil tid. Jeg kan sige så m eget

der har forhandlet med gene-n . absolut nærer tillid til hr.

kronik i B.T. i anledning af R.adio's farvel til »M elodi

skrev musikchef en Vagn betragtninger, som vel de

fuldt ud kan tilslutte os. M en opl.: :.Hvordan skal jeg finde Pc - Det er såmænd så ligetil De skyldige er radiorådet, d er

rldaformanden i tykt og tyndt, skabt øjeblikkets uroaner­Det har selv været med til

dansk underholdnings-tekat i offentlighedens øjne.

protest har man set gram­og en række musikfor­

tekat- og melodileverandører lille kreds af fabriksarbejdere,

den lettere underholdning ønskekoncerter og lig-

til M elodi grand prix-kon­jeg gerne fremkomme med

i d utDingen af november ifjor den da fungerende chef for

hr. M ogens den sygemeldte Svend Fe­udtalte, at det lå Dan­

arrangør af 1964's roe­meget på sinde at få

afviklet upåklageligt. Han

havde derfor fået til opgave at forelægge radioens forslag for D.R .K.F.'s formand. Forslaget gik ud på følgende :

- I melodi grand prix 1964 skulle deltage de 7 komponister, der tidli­gere har vundet den danske konkur­rence. Den ottende deltager eller -såfremt ikke alle de 7 tidligere vin­dere ønskede at deltage - et supple­rende antal indtil otte skulle udpeges blandt vort forbunds komponist-med­lemmer. Komponisterne skulle frit hver for sig vælge forfatter, arran­gør og sangsolist til deres værk, for solistens vedkommende dog med det forbehold, at en solist højst måtte udføre 2 numre. Endvidere skulle deltagerne hver honoreres med 500 kroner uden hensyn til placeringen i konkurrencen. Der ville ikke blive nogen dommerkomite, men den vin­dende melodi skulle urlfindes ved en afstemning pr. brevkort mellem alle landets seere og lyttere. -

J eg sagde til Mogens Kilde i telefonen, a t underholdningschefen, Svend Peder­sen tidligere over for vort forretningsud­valg havde berørt det samme problem og stillet et møde i udsigt, hvor vi kun­ne drøfte sagen nærmere. Et sådant møde kunne antagelig finde sted i begyndelsen af december, når han var vendt hjem fra et forestående hospitalsophold. Mogens Kilde var imidlertid ikke indstillet herpå og henstillede til mig, at han havde svar fra forbundet senest næste dags formid­dag - altså et rent ultimatum. På et ha­stigt indvarslet bestyrelsesmøde drøftede vi sagen. Vi i bestyrelsen blev enige om, at vi na turligvis ikke ønskede at sætte os til dommere og blandt vore ca. 40 kom­ponistmedlemmer udpege nogle enkelte fremfor andre som deltagere i grandprix. Danmarks Radio måtte selv foretage ud-

5

vælgelsen, men iøvrigt havde man sym­pati for, at konkurrencen som hidtil blev holdt åben. Afstemning pr. brevkort fandt man lidet betryggende. Faren for en kommerciel pression og misbrug ligger ligefor.

Bestyrelsen afsendte derefter følgende brev til UHA :

;,Foranlediget ved den fungerende chef for underholdningsafdelingen, hr. Mogens Kilde's telefoniske hen­vendelse af 25. november til forbun­det vedrørende ~Melodi grand prix« skal man efter et afholdt bestyrel­sesmøde herved tillade sig at ud­trykke sin glæde over, at det af for­bundet ved et møde med general­direktøren fremsatte forslag om en honorering af de udvalgte værker vil blive praktiseret. Hvad angår be­grænsningen af deltagernes antal til dem, der tidligere har været vinde­re, skal forbundet udtale, at man fremdeles har sympati for, at kon­kurrencen bliver holdt åben.

U n der hensyn til, at konkurren­cen, så vidt vi forstår, er den sidste af denne art for Danmarks vedkom­mende, mener vi, at tiden for vor indtræden i selve arrangementet må siges at være forpasset. Skulle der muligvis på et senere tidspunkt blive tale om et foretagende af lignende eller beslægtet art, vil vi med glæde være rede til at deltage i selve ar­rangementet fra starten.

Idet forbundet takker for henven­delsen, tegner vi med venlig hilsen

p.f.v. (sign. Kay R-F.) «

Melodi grand prix er tilsyneladende nu forbi for Danmarks vedkommende. En i sig selv fornøjelig ide har fået døds­stødet. Kommercielle kræfter har ødelagt

det hele for os og for sig selv og gennem flere år tankeløst forberedt begravelsen.

Bestyrelsen har også søgt at henlede ra­dioens opmærksomhed på, at vort for­bund meget kunne ønske at komme i be­tragtning, når TV udsender indbydelse til egnede skribenter om deltagelse i pro­ducer-kursus. Der må også inden for vor medlemskreds findes egnede folk, d er kommer i betragtning. Allerede i 1962 fik jeg i en telefonisk samtale med pro­gramchef Felix Nørgaard løfte om, at man skulle vende tilbage til spørgsmålet - men på en fornyet henvendelse fra mig i november 1963 har vi endnu ikke fåe t svar. Vi afventer imidlertid.

Jeg omtalte før nogle perspektiver af ubehagelig økonomisk art. Dette er i rela­tion til det store bladforetagende For­lagshuset, med hvilke vi gennem 20 å r har haft en overenskomst, der gennem en lang årræ·kke har betydet en indtægt for medlemmerne og forbundet på mellem 30 og 40.000 kroner om året.

På et vist tidspunkt lagde de dårlige sangtekster, mest oversættelser, et så stort beslag på det lettere underholdningsre­pertoire, at publikum og presse proteste­rede - og allerede her ser vi optakten til hele det pop-postyr, der siden har beskæf­tiget menneskeheden herhjemme. For­lagshuset - som jo trykte de tekster, der blev lanceret, populariseret og favoriseret i radioen - så sig for et par år siden p å grund af læsernes protest mod de flade og flove sangtekster nødsaget til at op­høre med at bringe tekster i det ene uge­blad :.Flittige hænder«.

Og ved sidste årsskifte modtog vort forbund så den meddelelse fra Forlags­huset, at man ikke fandt det rimeligt a t fortsætte med en overenskomst som tid­ligere, idet historiens udvikling gennem de senere år har vist en ringere in teresse for sangteksterne i almindelighed og i hvert fald kun omkring dagens poulæ-

og grammofonting, oftest af oprindelse. Man fastslog fra

side, at det er danske mu­og grammofonselskaber, der

repertoiret idag som storleve­de aktuelle sangtekster i radio

at D.R.K.F.'s medlemmer de senere år kun har haft op­til dette repertoire i ca. 25 pct.

leverer så de andre 7 5 en gennemgang af ugebladene

at fra september 1962 til ud-1963 har vore kendte med-

brødrene Arvid og Børge Pheiffer, Sigfred Pedersen,

og ganske enkelte andre til­vise- og sangtekster, d .v.s.

4 tekster hver, medens 2 i radioens familiefore­

fået anbragt henholdsvis 65 i samme tidsrum. Det afslø­Og hvorfor? Fordi disse 2

1rør på forskellig måde

industrien, d.v.s. forlag og her, som af let forståe­

kommercielt benytter nævnte man ved, at de - og k u n

::en for at levere værkerne

tidligere sagde - vi må håbe lrPn lovede spred­

og grammofonfolk forretningsmæssige fordel

flere end nogle enkel te original-au to re r.

har nu opsagt overens­vort forbund til ophør pr. Vi må så håbe, at de ulige

angår, er det nu kendt af radiolieen­

af rationaliseringen - af-

trapningsvis er ved at gå over til den overalt i verden, også i vore nabolande Sverige og Norge, brugelige årsafregning i stedet for som hidtil hvert kvartal. Der er samtidig indført en midlertidig a con­to-udbetalingsordning. Og ordningen som helhed synes at have fungeret tilfreds­stillende.

Som det tidligere er publiceret, er der af KODA nedsat et særligt konsultativt

udvalg, bestående af 2 repræsentanter for hver af de 3 organisationer D.R.K.F., D .K.F. og D.M.F. Dette udvalg har ved næsten regelmæssige ugentlige møder vinteren igennem stået til administratio­nens rådighed med hensyn til repertoirets tarifmæssige placering.

På foranledning af vort forbund og Dansk Musikforlæggerforening har KODA's administration imødeset forsla­get om, at musikprogrammer for under­holdningsmusik fra 60 musiksteder årlig, fordelt med 5 nye musiksteder pr. måned, danner grundlaget for programregistre-

• rzngen.

Fra Confederationen (den internatio­nale sammenslutning af opførelsesretssel­skaber) er det alvorligt henstillet til bl.a. også KODA, at man overholder gensidig­hedsaftalen om at holde alle bidrag til nationale formål inden for de lovbestem­te l O pct. Da disse l O pct. for KODA's vedkommende er benyttet fuldt ud til stamfonden, medens alle andre nationale bidrag er taget fra den såkaldte reserve­fond, der væsentligt har været opbygget af renterne af KODA's midler, vil man forstå grunden til, at den egentlige reser­vefond er ophørt fra og med udgangen af 1963. Og KODA's ulskud til vor un­derstøttelsesfond, til Ord og Toner, San Cataldo, Kodaprisen og meget mere er nu bortfaldet. Det kan næppe undgå at in­fluere noget på vort forbunds økonomi i

fremtiden. Arbejdet inden for N ordisk R evyunion

7

er fortsat ad en rolig bane. Der har efter statutterne været afholdt en kongres, som egentlig skulle have fundet sted her i Danmark, men af fonkellige årsager blev mødet henlagt til Sverige, i GOteborg, bl.a. fordi kongressen faldt sammen med en kongres i KODA-selskabernes union, Nordisk Union som den kaldes, og da deltagerne som regel er de samme ved begge unionsmøder, fandt man det hen­sigtsmæssigt at henlægge N.R.U.'s kon­gres til Sverige. Til gengæld vil N.R.U.'s møde i 1965 ega rum, som svenskerne siger, i Danmark. Kongressens forhand­linger har iøvrigt været udførligt refere­ret i Ord og Toner.

Der er fra mange sider såvel i Norge som i Sverige, men også fra et medlem her i Danmark fremført klager til Nor­disk Revyunion over, at originalforfatter­ne hverken flr deres navn anført på pla­der eller nodeudgaver i de andre nordi­ske lande, heller ikke hvor det drejer sig om rene oversættelser. Især har nord­mændene beklaget sig over et par tilfælde som teksterne til ~Pigen og søndenvin­den« og ~De nære ting«, hvor de danske oversættere opfattes som originalforfatte­re, skønt teksten ord til andet er de nor­ske forfatteres. Det omvendte gælder et par af Sigfred Pedersens tekster, hvor man i Norge ikke aner, at det er hans tekster, man bruger.

Vi har som sagt drøftet det i N.R.U., og både D.R.K.F., SKAP og NOPA, vore nordiske broderforeninger, har påtalt det over for grammofonindustrien, der imid­lertid melder hus forbi og henviser til klagemålene til de enkelte musikforlag. Det samme gør KODA, STIM og TO­NO, der alle bygger deres afregninger på forlagsanmeldelseme. - Der er altså in­gen anden udvej end at hver enkelt kom­ponist og forfatter, forinden en forlags. kontrakt undenkrives, likrer sig, at kon­trakten indeholder en paøus om, at for-

8

laget forpligter sig til, at originalforfatte­rens navn anføres på grammofonplader og nodeudgaver - og således, at forlaget, hvis dette ikke overholdes, ifalder en bod af betragtelig størrelse. Spørgsmålet kan altså kun lægges op til den enkelte au tor selv at sørge for, at kontrakten er i or­den også på dette punkt.

For Nordisk Copyright Bureau' s ved­kommende har jeg ikke så meget at be­rette. Jeg vil dog lige omtale en aftale, der er truffet vedrørende de såkaldte »ønske­plader«, billigplader, der bl.a. er udsendt af ~Importøren«. Honoreringen finder sted således, at for oplag på 2000 plader beta­les 25 øre pr. værk (mus. og tekst ) og pr. plade. For oplag på 2500 plader beta­les 22 øre. For oplag over 5000 plader be­tales 20 øre. For oplag over l 0000 plader betales 18 øre og beløbene deles herefter mellem komp., evt. forf. og evt. forlag i henhold til de foreliggende respektive kon­trakter. Vi får, som tidligere meddelt, vore N.C.B.-interesser varetaget gennem KODA's reræsentant i N.C.B.'s råd, Poul Sørensen, og eventuelle spørgsmål ved­rørende N.C.B. kan besvares af ham.

I fjor udsendte forbundet så sit musik­

katalog, en fortegnelse over al betydende musik, skrevet af \·ort forbunds medlem­mer. Der er vist fuld enighed om, at det var en smuk og handy publikation, som er til god hjælp for mange, der skal sam­mensætte et program af god, dansk let­tere musik. Kataloget er også tilsendt samtlige nordiske radioer og betydende kapelmestre, og vi har ikke mindst fra vore nabolande fået tak og ros for dette faglige hjælpeværk. Sverige har jo også sit katalog, og når det norske katalog en­gang foreligger, vil man undersøge mu­lighederne for at få sammenarbejdet ma­terialet til et fælles nordisk katalog. Vi har en restbeholdning liggende - så hvis nogen blandt medlemmerne hører om en eller flere kapelmestre, der gerne vil

så. ring ·bare til sekretaria­gerne et eksemp1ar af

:.aaiUL~ kapelmester. i årets løb altid

forskellig art fra medlern­It spørgsmål kan det være

besvare også her. Det drejer forgæves henvendelser

om honorering for en sommerrevy. Vort med­

om der var anden mu­fl sit forfatterhonorar end

:teilS vej. Svaret var, at der forelå. oplyst - var 2 mulig­

det skulle lykkes at redde for det udførte arbejde. Den

var, at forfatteren til ju­anmeldte sit krav i hen-

foreliggende skriftlige over­man - selvom det ikke

mitte gå. ud fra var oprettet og teaterdirektøren.

har stillet et de­til sikkerhed for

og forfatter- samt kom-' vil kravet blive gjort

. Men det kan jo og~å 1piller på en politibevilling,

er der intet depot stillet, og derfor bortfaldet.

mulighed er derefter kun : \'ej. Men har sommerteater­

penge, kan resultatet at forfatteren foruden in­fA også. må betale en sag-

til vort medlem

bevillingshaver betro­næste år eller senere. så. indtrængende som

medlemmerne om, at for at få oprettet en

kontrakt, der ikke kan man leverer stof til

en sommerrevy. En sådan kontrakt vil altid være en nødvendig basis såvel over for ministeriet som over for dom­stolene.

Der blev ifjor på generalforsamlingen fra et medlem rettet en bebrejdelse mod bestyrelsen for, at man havde afskediget forbundets tidligere juridiske konsulent. Selvom bebrejdelsen allerede da blev til­bagevist, føler jeg mig dog forpligtet til at gøre medlemmerne bekendt med at

' bestyrelsens handlemåde senere fuldt ud blev retfærdiggjort gennem advokatnæv­nets stillingtagen til problemet.

Ved en forespørgsel, som et medlem privat havde rettet først til advokatrådet og senere til rådets ankenævn, og hvortil næstformanden Sven Buernann og jeg var indkald t som vidner til belysning af en samtales indhold på den daværende juridiske konsulents kontor, et vidneud­sagn, som vort medlem iøvrigt kan være os taknemmelig for, blev det af advokat­nævnet, som sørger for at vogte ret og retfærdighed blandt advokaterne, fast­slået, at det principielle absolut må være, at en advokat aldrig mod god sagfører­skik må undlade at informere sine klienter om indholdet af de i en retssag fremlagte eller på anden måde anvendte papirer og dokumenter. Forbundet fik derigennem fastslået, at det med god grund havde været utilfreds med dets daværende ju­ridiske konsulent - ikke fordi han havde tabt en sag - men fordi han havde fortiet nogle af en modpart, bl.a. om Sven Bue­mann fremsatte urigtige påstande, der -hvis forbundet var blevet orienteret -havde forandret »Sabroe-sagen«s forløb

aldeles. Det har iøvrigt i det forløbne år været

så heldigt, at der ikke har været brug for at yde nogen juridisk assistance - det er også en side af velfærdsstaten.

Vort forbund har naturligvis fulgt filmkrisen og udtalt sig som følger :

9

IO

~Til Danmarks Regering og Folketing, Christiansborg

Dansk Revyforfatter- og Komponist­forbund tillader sig herved at rette en indtrængende appel til de lovgivende myndigheder om hurtigst muligt at finde frem til en ordning vedrøren­de dansk filmproduktion, der kan forhindre total standsning af denne, således som det i den senere tid er diskuteret i dagspressen.

Vort forbund, der blandt sine medlemmer tæller flere autorer, for­fattere som komponister, der har skabt væsentlige bidrag til dansk film og derfor er stærkt økonomisk interesserede i, at dansk filmproduk­tion fortsat får eksistensmulighed, har ikke hidtil interveneret i det ak­tuelle problem, men man har fulgt udviklingen, som til at begynde med indeholdt en mulighed for bortfald af forlystelsesafgiften, hvilket skulle give de danske filmproducenter en chance for at fortsætte produktionen af danske film på et rentabelt grund­lag. Men da det nu forelagte lov­forslag kun indeholder en bestem­melse om en gradvis lettelse af for­lystelsesafgiften for filmbranchen, undlader vi ikke at påpege, at også danske filmforfatteres og filmkom­ponisters eksistensmuligheder i høj grad vil blive truet, såfremt dansk filmindustris vanskelige kår og næsten håbløse fremtid ikke let­tes ved en fritagelse for hele forly­stelsesafgiften. Dansk Revyforfatter­og Komponistforbund opfordrer der­for indtrængende til en hurtig og positiv løsning af den danske film­produktions problemer, bl.a. ved fuld fritagelse for forlystelsesafgift.

Ærbødigs t Kay Rostgaard-Frøhne (sign.)

Fonnan d«

Der har været god brug for vor under­støttelsesfond, J . Ravn-Jonsens minde­fond, idet flere af vore kammerater har været i vanskelige situationer med lang­varig sygdom og deraf ofte følgende øko­nomiske besværligheder. Vi har heldigvis været i stand til at give en betydelig hjælp i sådanne tilfælde. Og efter gam­mel sædvane har vi også sendt en god julehjælp til en del medlemmer.

I slutningen af forrige efterår afholdt vi en velbesøgt kammeratlig sammen­komst - en efterhånden traditionel kegle­aften i fortsættelse af en fællesspisning i Josty's selskabslokaler. Det er bestyrelsens opfattelse, at et sådant muntert samvær er medlemmerne glade for. Der skabes herved mulighed for både godt kamme­ratskab og for manges vedkommende et godt fagligt samarbejde.

Der har været afholdt de vanlige, som regel langvarige, månedlige bestyrelses­møder samt en række udvalgsmøder plus adskilige forretningsudvalgsmøder og h er­udover møder i Musikrådet og Teaterrå­det, hvori henholdsvis jeg og Sven Bue­mann er repræsentanter. Endelig har vi haft præsidiemøder og kongressen i N o r­disk Revyunion i Goteborg.

Et udmærket barometer for bestyrel­sens aktivitet er sekretariatets postliste, der for 1963 viser en samlet afsendelse og modtagelse af ca. 1600 skrivelser (l 07 4 + 500) og postforsendelser til vare­tagelse af medlemmernes faglige tarv og • mteresser.

Til slut vil jeg gerne - trods de hæm­mende kræfter - indtrængende opfordre medlemmerne til at forsøge på at gøre en indsats i Danmarks Radio med hensyn til at skrive satiriske og aktuelle revyindslag. Generaldirektør Hans Sølvhøj har flere gange over for forretningsudvalget talt om radioens lyst til at bringe sådant stof på repertoiret. Gid medlemmerne nu vil

1purgte, om d er var nogle tillrsberetningen.

bad om ordet, da der var gerne ville udtale sig om.

skulle man passe på in­... ~ .. ikke at skabe tilstande, tilfredsstille d e i øjeblikket

til sangtekster, mente han noget dansk forlag, som

af ikke-medlemmer af en bestemt person, men da

~~ .. , der bestemmer, hvor­skal være i dag, må

de forfattere, der har hvordan teksterne n u ska l

nogle forfattere, m åske :•...f()rb,undet, der har indset,

dag ikke kan skrives som Harry Jensen tilbød a t

om, hvordan tek­Han mente, a t forfat-

nok, d e havde blot ikke i dag. M ed hensyn til troede Harry J en sen

radioen foretrak nogle stod et bestemt navn

· "nalforfattere og over­Harry Jensen opmærk­altid på hans forJag of­

den danske og den

ønskede ordet i for­n, erklærede

for godkendt.

, Axel Thingsted op­rede for regnskabet for

et pænt overskud, selv-

om indtægterne så lidt tyndere ud nu da KODA havde overtaget afregninge~ af radiolicenser ved årsafregning.

K ai M o r tensen ud talte med hensyn til musikkataloget, at han ikke havde sagt noget under årsberetningen, men da han nu hørte, at det havde kostet 29.000 kr. at fremstille, kunne han i sin egenskab af kapelmester ikke tie stille. H an syntes, de penge omtrent var smidt ud til ingen nytte, for kataloget havde overhovedet ingen praktisk betydning for en nutidig kapelmester. Man skulle hellere lave en billig, månedlig oversigt over, hvad der var aktuelt i dag, i stedet for noget fra 1912 eller 13.

H arry ]ens en spurgte, om det ikke var rigtigt, at det svenske katalog omfattede både medlems- og ikke-medlemsværker, og om det ikke havde været mere værdi­fuldt med et lignende katalog, der dæk­kede al den mus1k, der blev spillet.

Formanden svarede hertil, at man i Sverige havde en helt anden organisa­tionsform, idet man automatisk var med­lem, bare man havde skrevet en enkelt ting. H vis vi skulle havde alle de danske værker med, ville det kræve en admini­stration, som vi slet ikke kunne påtage os. K ataloget er først og fremmest tænkt som en reklame for forbundsmedlemmer­nes værker. I Sverige får man desuden tilskud fra STIM, og det svenske katalog er så omfattende - det vejer ca. 6 kg. -at det er meningen, der skal laves et ud­

drag a f det. Formanden gjorde opmærksom på, at det

var medlemmerne sclv, der havde ønsket dette katalog, der iøvrigt ikke kun var t;I nytte for kapelmestre, og forbundet hav­de modtaget mange henvendelser fra Nor­ge og Sverige om, at man var glad for

ka taloget. D a der ikke var andre bemærkninger

i tilknytning til regnskabet, blev dette er­klæret for godkendt og decharge givet.

I I

ad punkt 4: Dir. J. Ravn-Jonsens og hustru Ingeborg Ravn Jonsens mindelegat Formanden fik ordet og gjorde kort rede for dette legat, som ikke måtte forveks­les med mindefonden. Der var i 1963 af renterne udbetalt 5.400 kr. i portioner a 1.500 kr., og da legatets formue efter­hånden var steget til ca. 87.000 kr., var det nu muligt at fordele 6.000 kr. om året.

Regnskabet vedrørende dette mindele­gat blev godkendt.

ad punkt 5: Valg til bestyrelsen Dirigenten udtalte, at der var indkommet to enslydende forslag fra medlemmerne, et af . 7 ds. fra Edward Brink, gående ud på genvalg af Kay Ro!tgtUJrd-Frøhne og nyvalg af Henrik Blichmann, og et af 11. ds. fra Hans Vangkilde med samme ind­hold.

Da der i-kke forelå andre forslag, og der ikke skulle være skriftlig afstemning, blev disse valgt med akklamation.

ad punkt 8: Valg af 2 komponist­suppleanter til bestyrelsen Der forelå ingen forslag, hvorfor Edvard Brink og Herman Hof/mark blev genvalgt med akklamation.

ad punkt 7: Valg af 2 kritiske revisorer Breide Kierboe og Kurt Fotel blev gen­valgt med akklamation, da der heller ikke her var indkommet andre forslag.

Formanden bad om ordet og udtalte i an­ledning af Erik Fiehns udtræden af be. styrelsen følgende.

:.Bestyrelsen som sådan har idag måt· tet tage afsked med ERIK FIEHN som efter mange års værdifuldt virke n~ har

12

ønsket at trække sig tilbage for helt at kunne hellige sig sit arbejde inden for musik og film. Man forstår det godt -thi det at være et virksomt bestyrelses­medlem i D.R.K.F. er ikke blot at del­tage i et månedligt møde - og netop ERIK har været et overordentlig virksomt styrelsesmedlem. Igennem 19 år har for­bundet lagt beslag på ham i bestyrelsen, deraf 7 år som næstformand og i 6 år som formand fra 1953-1958.

Det var i ERIK's formandsperiode, at den ulyksalige radiosag startede, og en­hver, der fulgte med i dagspressen, vil erindre, at det gik hårdt til. Ikke mindst ERIK tog sin tørn dengang, og det skal han have tak for.

Også på den mere fredelige f ro n t re­præsenterede ERIK forbundet på festlig­ste vis, og der går endnu sagn om hans ta­lekunst i Sverige og Norge under unions­møderne i hans periode som præsident for unionen. ERIK har skabt vort forbund mange venner udadtil.

Vi i bestyrelsen - og jeg er sikker på i hele forbundet - takker dig for din indsats gennem de mange år. J eg vil bede medlemmerne rejse sig som tegn herpå. Tak ERIK ! ! «

Erik Fiehn fik herefter ordet og ud­talte, at han først og fremmest gerne ville takke medlemmerne for den tillid, man havde vist ham i alle de år, og nok havde der været vanskelige sager, men han havde også haft mange fornøj elige timer i forbundets ledelse. Rostgaard­Frøhne havde jo allerede givet motive­ringen for hans tilbagetræden, men hertil kom, at det efter hans mening var godt med lidt yngre og måske mere aktive kræfter.

Erik Fiehn sluttede med igen at takke for den tillid, der var blevet vist ham, og de glade timer de sammen havde haft i forbundets interesse.

Talen hilstes med akklamation.

af og indskud Thingsted~ foreslog, at

man var begyndt, akklamation.

vedrørende pro­om alle de udenland-

apillede rundt omkring, i den kontrol, man

musiksteder. På heraf, fortsatte

at sige, at de Koda­sådanne steder, sik­

ukorrekte, og at der i blev spillet 2 pct. dansk

udtalte, at nu havde han om de indtægter, man

med Forlagshuset ville gerne anbefale

eo ny kontrakt med For­første var det svært at i andre blade, det hav­

og dernæst betød det tekster i bladet, det

mu >tonp,lader. Musik­ny aftale i

lUllet, og der kunne jo at man en dag skulle

tekst af et medlem og et og man så vidste, at

ikke måtte komme derfor, at man inden

overvejede at få Forlagshuse t.

at han syntes jo i nogen grad satte

man i sin tid indgik en med Forlagshuset forbundets tekster,

• .,u: ,aa'l;; standpunkt, at har forlæggerne in­man har ventet med

at slå det fast, var det for at få d t h l .1

e e c ti at glide. Der bestod en 3-sidet over-enskomst, og så gik forlæggerne uden af­tale med os hen og opsagde kontrakten med Forlagshuset, hvorefter der gik et helt år, inden forbundet fik det at vide.

Forbundet ville ikke forpligte sig til at levere det samme stof for halvdelen af hvad vi hidtil har fået. Vi håber, at vor~ tetkster- også ifølge Sølvhøjs udtalelser_ snart vil blive mere udbredt, og dermed også i Forlagshusets blade, så vi, når ti­den er inde, står i en bedre forhand­lingsposition.

H arry Jensen ville indrømme, at rent juridisk havde forlæggerne måske ingen ret til teksterne, men det havde altid væ­ret god skik sådan. Han understregede, at Musikforlæggerforeningen ikke havde no­get andet ønske end at få en aftale i stand med D.R.K.F., men forbundet hav­de haft nogle aftaler, der lå på tværs. Han personligt syn tes, at aftalerne burde være sideløbende. Med hensyn til det hal­vered~ beløb, Forlagshuset havde tilbudt, var grunden hertil vel, at teksterne nu kun blev optaget i det ene blad.

Formanden understregede atter, at det var forlæggerne, der - uden at under­rette forbundet - havde opsagt deres kon­trakt med Forlagshuset, skønt det var en 3-sidet overenskomst.

Sven Gyldmark syntes, at dette burde påtales skarpt, det var en meget unfair

fremgangsmåde. Axel Thingsted syntes også, at hvis for­

læggerne havde ønsket et fællesskab med D.R.K.F., så var det en besynderlig måde

at indlede dette samarbejde på. Med hensyn til Harry Jensens udtalel­

se om, at vilkårene måtte rette sig efter, a t teksterne nu kun blev bragt i eet blad, så havde det ikke noget på sig, F o dags­huset havde fået eneret på teksterne, hvorefter de havde ret til at bruge disse tekster i så mange blade det skulle være.

Harry Jensen udtalte, at forlæggerfor­eningen ikke på nogensomhelst måde hav­de været illoyal i denne sag, idet forenin­gen ikke havde nogen aftale med For­lagshuset sammen med D.R.K.F.

Formanden oplyste, at overenskomsten var dateret 11. 1 O. 44 og var underskrevet af repræsentanter for de tre organisatio­ner. Herudover havde der været et par tillægsoverenskomster, men den oprinde­lige overenskomst havde været gældende hele tiden.

Hertil svarede Harry Jensen, at for­læggerforeningen havde haft 3 aftaler med Forlagshuset siden den tid, ligesom forbundet havde haft sine, idet forlæg­gerne ikke havde regnet med at kunne have noget samarbejde med forbundet.

Kai Mortensen opfordrede til, at der blev gjort noget vedrørende alle de pen­ge, forbundet nu snart gik glip af. Det var et så stort beløb, det drejede sig om, at man ikke bare kunne se tiden an.

Sven Gyldmark udtalte, at en af par­terne, musikforlæggerne eller forbundet, måtte have uret i denne sag, der burde nedsættes et udvalg til undersøgelse af spørgsmålet.

Poul Sørensen tilsluttede sig Sven Gyld­marks udtalelse og foreslog, at bestyrelsen sammen med repræsentanter for Dansk Musikforlæggerforening fik bragt sagen på det rene.

Henvendt til Kai Mortensen sagde Poul Sørensen, at selvfølgelig skulle der handles, men først når forholdene stillede

• • s1g mere gunsbgt.

Axel Thingsted tilføjede, at man var nødt til at vente til begyndelsen af næste år, før man kunne få et begreb om, hvor stort driftstilskudet fra KODA ville blive. løvrigt havde forbundet altid sørget for at skabe sig et solidt økonomisk rygstød til dårligere tider, så forbundet kunne hvis det skulle gå helt galt, eksistere af renteindtægterne alene.

Kai Mortensen syntes stadig ikke, man havde tid til at vente ; forbundet var jo ikke noget pensionshjem .

Olaf Becker spurgte, hvorledes pengene fra Forlagshuset kom medlemmerne til gode, og om der var forskel på det be­løb, forlæggerne modtog på en ting skre­vet af et medlem og et ikke-medlem.

Axel Thingsted oplyste, at forbundet fik opgivet, hvilke tekster, der blev be­nyttet, og på grundlag heraf blev der ud­betalt kr. 47,50 pr. anvendt tekst direkte til medlemmerne ; hvorvidt forlæggerne fik noget andet, vidste han ikke.

Hertil svarede Harry Jensen, at forlæg­gerne fik det samme, hvad enten det dre­jede sig om medlemmers eller ikke-med­lemmers tekster. Henvendt t il formanden spurgte Harry Jensen, hvordan det kunne være, at forlæggernes aftale med Forlags­huset udløb allerede den 30. juni d .å. , medens forbundets aftale gjaldt 2 år læn­gere.

Formanden bekræftede først, at hono­raret til forfattere i eller uden for for­bundet var det samme, det var 50 kr. t il forfatteren og 50 kr. til forlaget.

Herudover modtager forbundet et bo­nusbeløb på 7.000 kr. + en administra­tionsgodtgørelse på 14.000 kr. , altså ialt kr. 21.000, og dette gælder 2 år endnu til 31. maj 1966.

Herefter oplæste fonnanden atter da­toerne for såvel den oprindelige som de efterfølgende tillægsoverenskomster samt underskrivernes navne og dokumenterede, at den originale overenskomst stadig var i kraft. Forlæggerne måtte så have truf­fet lignende tillægsaftaler, hvorved det forskudte tidspunkt var fremkommet.

·Kai Mortensen spurgte, hvor alle de penge, man havde modtaget fra Forlags­huset var blevet af.

Formanden forklarede, at selvom det var en tekstafgift, det drejede sig om, havde man henstillet, at man indførte

n o

e l --

t

•

• •

overladt til autorer­aftale indbyrdes m ed

. Men bonus-• + 5.000 af admini­

blev udbetalt i form ....... samt de komponi­

musik til de på­Restbeløbet gik ind i

blandt medlemmerne hvordan omhandlede

resumerede Axel

: Vi modtager fra .nvE~ndt tekst 50 kr.

i hvert enkelt til­forfatter med kr.

beløb tilgår der for­bonus og 14.000 kr. i

. De 7.000 kr. 5.000 kr., altså ialt

i løbet af som­til de forfattere, hvis

de komponister, der til disse ting. D e re­

er gået ind på forhun­til afholdelse af for-

om ikke tekst­fra radioen, selvom

uden tekst, m en '•ø, at det gjorde

Poul Sørensen) om fonlag til en re-kontraktforholdet

D.R.K.F. og Dansk • Det ville han frarådede det me­

man var blevet csJ.uødc, hvor

været til stede, øagen, da det ikke

med forlæg­Man havde jo

det forhold t sig Poul Sørensen ind-

vilgede heri, han ville blot ge h rne ave haft opklaret, på hvilket tidspunkt kon-trakterne var begyndt at divergere og ~et lovede formanden, at man nok k~nne fmde frem til.

S ven G yldmark ville alligevel henstille til besty~elsen at optage forhandlinger med musikforlæggerne, så man eventuelt kunne få et samarbejde i gang.

Dette ville H arry Jensen gerne være med til, han anbefalede, at forbundet skulle samarbejde med både radioen og forlæggerne.

R icard L indebro støttede formandens udtalelser, men mente dog godt, man kunne tage et møde med musikforlæg­gerne.

Derefter spurgte Ricard Lindebro be­styrelsen, hvor længe man skulle være B­mediem, før man kunne blive optaget bland t A-medlemmerne. Han havde i mange år søgt optagelse i forbundet og var så endelig kommet ind for 3 år siden. H an ville nu gerne høre, hvoraan det for­holdt sig med at blive A-medlem.

Axel Thingsted oplyste, at enhver, der blev optaget i forbundet, kom ind som B-medlem, og normalt ville den pågæl­de ved at have en produktion af nogen­lunde størrelse blive overført til A­gruppen i løbet af 2-3 år. Han formode­de, at baggrunden for spørgsmålet var stamandelen, som jo kun ydedes til A­medlemmer, og man skulle være A-med­lem i 8 år før man fik nogen andel.

' U n d taget fra de almindelige regler for overførsel til A-gruppen var medlemmer, som om f attedes af bestyrelsesvedtægtens pkt. 9, som Axel Thingsted citerede.

Peter D eutsch spurgte, om ikke det var muligt i løbet af året at bringe alle for­andringer såsom ophævelser af kontrakter og lignende i medlemsbladet, så man eventuelt kunne undgå alle disse diskus­

sioner ved generalforsamlingen. Dernæst, om ikke man i næste nummer

15

af medlemsbladet kunne offentliggøre de nye radiotariffer, da man ikke anede .no­get om, hvordan fordelingen nu foregik.

Formanden oplyste, at det sidste spørgs­mål var et KODA-spørgsmål, det måtte fremsættes ved KODA's generalforsam­ling, og Sven Buemann udtalte med hen­syn til det første spørgsmål, at da man ikke vidste noget om disse ting, før, kunne man jo heller ikke bringe det i bladet.

Formanden håbede, at medlemmerne var tilfredse med de oplysninger, der var blevet givet, og sluttede med at takke dirigenten for den udmærkede ledelse af mødet.

Herefter hævedes generalforsamlingen kl. 18,45.

Svensk anerkendelse af autorer inden for den lettere musik- og tekstgenre

Af den svenske stats arbejdsstipen­dier, der årligt tildeles skabende

kunstnere, er der ifølge vor svenske broderorganisation »Skap«s fagblad »Skapligt nytt« tilfaldet et samlet stipendiebeløb på 86.000 kroner til vore kolleger inden for den »popu­lære« genre, nemlig komponisten og viseforfatteren Olle Adolphson, kom­ponisten Bengt Hallberg, pianisten Jan Johansson, komponisten Per Lundkvist og regissør Per Edstrom hver 12.000 kroner; komponisten Gosta Theselius 6.000 kroner og for­fatterne Rune Lundstrom, Evert Taube, Beppe Wolgers, Bertil Sav­kranz samt komponisten Bengt-Arne Wallin, hver 4.000 kroner.

Som man vil se, har 11 (elleve) af Skap's medlemmer modtaget bety­delige statsstipendier for året 1964.

Something is rotten in the state of

Denmark, lyder en aktuel replik i dette Shakespeare-år.

J. Ravn-Jonsen's portrætbuste i bronce opstillet i KODA ...

Den portrætbuste i gips af vor man­geårige formand, KODA's medstif­ter og direktør, forfatteren J. RAVN­JONSEN, som kort før dennes død modelleredes af billedhuggeren Her­man Andersen, er nu af Dansk Re­vyforfatter- og Komponistforbund bekostet støbt i bronce og derefter skænket KODA.

KODA's råd har, i erkendelse af

16

direktør J. Ravn-Jonsen's betydning for organisationen, modtaget por­trætbusten med tak.

Den vellignende og meget karak­teristiske broncebuste, der er meget smukt udført af kgl. hof-broncestø­ber Laur. Rasmussen, er foreløbig

• ved en prøveopstilling placeret 1

KODA's direktionskontor.

.e

d ~t

il

-g

-:1

r

1

1

-t

-

f

-. • l

O år

medlem af D .R. stiftelse i 1918,

3. juni. Han har så-

forbund gennem de

fra det nærmest var

, til idag, hvor

-på basis af de for­

af 1933 og

errurne1 ...... "' fuld fag-

og store økonomiske

en kortere periode i

Alfred Holck atter

i 1954, og vi har si­

gavn og glæde af

rolige omdømme og

vort gamle forbunds

Siden 1960 har posten som ansvar­havende redaktør af »ORD OG TO­NER« været betroet ham.

Foruden sit tidligere virke som

redaktør af »Teatret«, journalist ved

B.T. og løsere medarbejderskab ved

forskellige dag- og ugeblade har Al­

fred Holck fra sin ungdom - med

nogle få års stilstand i skribentvirk­

somheden - haft en omfattende pro­

duktion som forfatter af revy- og ka­

baretviser, hørespil samt oversættel­

ser af tyske, svenske og amerikanske

schlagertekster. Bl.a. kan nævnes

»Dumme gigolo«, »Nissernes vagt­

parade«, »l Wien mellem blomstren­

de ranker«, »Når man ser det hele ­

sådan lidt fra oven« og »l dine hæn­

der«. Også teksten til Erik Fiehn's

komposition »Stil nu ind på de dan­

ske stationer« (i sin tid Louis Preill's

kendingsmelodi ) skyldes A. H. lait

har Alfred Holck fået udgivet et par

hundrede sang- og visetekster i kla­

ver- og orkesterudgaver på danske

forlag. En række udsendelser i de se­

neste år skrevet af ham for Dan-' o k marks Radio, har høstet stor pas øn-

nelse hos lytterne. .

Vort forbund bringer vort l an­

ciennitet ældste medlem, vor l~yale

kollega og gode kammerat en hjerte-. k å den runde lik lykønskning og ta P

dag og håber på endnu mange gode

år frem i tiden til gavn for ham ~elv . . han har tjent og den organisatiOn,

så smukt.

Kay Rostgaard-Frøhne.

17

O år

Komponisten Sven Gyldmark

En af vore populæreste komponister, i hvert fald Danmarks flittigste og frodigst skabende, SVEN GYLD­MARK, fyldte 60 år den 21. april. Som sine 3 musiker-brødre har han dyrket musiken fra sin tidligste barn­dom. Som elev af Alexander Stoff­regen og organist C. B. Hansen i henholdsvis klaver- og orgelspil samt musikteori har han udnyttet sine fremragende musikerevner, så han i dag, som en af de få herhjemme, på den populære musiks område kan tage konkurrencen op med udlandet som komponist og sin egen arrangør. Hans muntre toner er gennem revy­erne og de mange folkelige film

18

kendt og sunget af det ganske land. Flere af dem kan betegnes som »ever­green»s, for blot at nævne nogle en­kelte: »Lad os flyve til en stjerne«; »Solitudevej«; »Hesten og lassoen« ; »Zigeunertango«; »Ti små snavsede fingre«; »Tango d'extase« og »H ej for dig« (amerikansk udgave : »Hit to you «) . En lang række af melodier­ne er blevet store succes' er verden over.

Det er såvel inden for revyen som i dansk film, han har skabt sin ene­stående position. Fra revy-operetten »Nordens Athen« på Fønix-teatret i 1934 til de senere års »Cirkus-revyer« på Dyrehavsbakken har han strøet om sig med letløbende, snart fanden­ivoldske, snart af en lyrisk tone præ­gede melodier. Hvor mange film han har skrevet musik til, ved han vel knapt selv, men antallet må ligge mellem 150 og 200. I mange år har han været absolut enerådende på dette felt. For sin notable indsats for dansk filmmusik, nænnere bestemt for musiken til »Bundfald«, tildeltes Sven Gyldmark en »BODIL<<, den eftertragtede filmpris, i 1958.

Også gennem sine musikpæda­gogiske værker »Dans og rytme«, »Rytmeskolen« og »Moderne ryt­mer« har han gjort sig gældende.

Blandt hans lidt mere »seriøse« kompositioner lytter man ofte med glæde i radioen til »Spansk suite<< ; »Tema med variationer for strygere« og »March indigo«.

har stedse med in­med i D.R.K.F.'s virke

1939-1950 sæde i

betyder næppe an-som mange an­

dt komponist- og ud i fremtiden, og vi om, at han i en række fortsat må skabe sine

CAJUS.

fhv. domorganist N. af D.l p.p., er for sit

som Koda)s for-

27 år udnævnt til Koda.

HAGEMANN DØD lYødom er komponisten,

Y HAGEMANN af­den 6. april d .å., kun 53

der allerede i sine et godt navn som

i Kai Ewans og Leo gjorde sig i halv­

som kapelmester og , :.Fifferrevyerne«

især i Hans Schrei­senere år hørtes h an

ememble i raclio-udsen-

kompositioner op­; således vil man

lille pingvin«, »J eg har«, »Frk. Mik-

Rettelser til medlemslisten:

K omponisten Ricard Lindebro. H er­lev Bygade 252 (Herlev) (T elefon 91 35 15) .

Forfatteren J ens Louis Petersen. R. Trianglen 24 (Ø) .

Kristian Hauger hædret

Formanden for »Tono's Populær­

komponister«, komponisten Kristian H a uger har - efter Norsk Kompo­

nistforenings indstilling - fået tildelt

et af den norske stats komponiststi­pendier på kr. 10.000,-.

Vi ønsker vor norske kollega hjer­telig tillykke med denne hædersbe­

visning, som er fuldt fortjent.

k elsens 3 7' afdansningsbal« og underhold­ningsnumret »Strøgtur«. Hans melodier vidnede om stor musikalitet og teknisk

kunnen. H enry H agernann havde kun været

medlem af vort forbund i et par år, men havde ved flere lej ligheder udtalt, at han befandt sig godt inden for vore rammer. H an vil blive savnet af mange. K. R.

SVERRE BÆVRE DØD Vor kendte norske kollega, revyforfatte­ren Sverre Bævre er pludselig afgået ved

døden. Sverre Bævre har gennem de sidste

tyve år været en af de mest produktive og succesombruste revyforfattere, der satte sit præg på »Chat noir<<s og »Edderkop­p en<<s Oslo-revyer. Han var i en årrække

I9

formand for Norsk revyforfatterforening og i perioden 1950-51 præsident for Nor­

disk Revyunion. Han vil blive meget savnet også af

mange venner og kolleger her i Danmark. K. R.

EMIL REESEN DØD Efter længere tids svaghed afgik kompo­

nisten, kapelmester EMIL REESEN ved

døden den 27. marts, 77 år gammel.

Det var et rigt og skabende kunstner­

liv, der hermed afsluttedes. Emil Reesen

var en af vor tids store musikere. Gennem

et halvt hundrede år prægede han gen­

nem sit personlige og inspirerende virke

dansk musik- og teaterliv. Højt begavet,

som han var, nåede han ikke alene top­

pen inden for den »lettere« musikgenre,

men med sin fine og overbevisende mu­

sikerintelligens gjorde han sig også gæl­

dende som kapelmester og komponist på

det mere seriøse område. Han opnåede

som radio-dirigent fra slutningen af ty­

verne til midten af tredverne en overmå­

de stor succes hos publikum, en populari­

tet, der næppe er nået af nogen anden

orkesterleder i vort århundrede. Og suc­

ces'en fulgte ham i de følgende free lanc­

ing år som koncert- og teaterdirigent.

Hvem har vel som Reesen fået operette­

toneme til at klinge festligere.

Og som komponist var han absolut be­

tydelig. En opera (»Historien om en mo­

der«), flere balletter, operetter, sangspil

og film giver udtryk for en musikalitet af

høj rang. Hvad der især prægede hans

musik, var hans fantastiske evner som

orkestrator og arrangør. Hans musikalske

arbejder som »Himmerland-rapsodien«,

»Skønjomfru« og »Farinelli« vil blive

stående i dansk musik.

Emil Reesen var stærkt faglig interes­

seret og sad blandt andet i 25 år på for­

mandsposten i Dansk Kapelmesterfor­

ening. Også som medstifter af populær­

autorernes eget forlag »MUSA« virkede

han stærkt inspirerende og var altid rede

til at hjælpe med råd og dåd.

EMIL REESENs minde vil blive høj t

æret.

Kay Rostgaard-Frøhne.

ROBERT JEPPESEN DØD

Musikforlægger Robert Jeppesen er efter

nogen tids sygdom afgået ved døden den

19. april d .. å

Robert Jeppesen havde sæde i Koda's

råd som den ene af Dansk Musikforlæg­

gerforenings repræsentanter - han var

netop blevet genvalgt ved Koda's general­

forsamling den 15. april - og han deltog

altid i rådets drøftelser med klogskab og

roligt omdømme under dygtig varetagelse

af sin forenings interesser.

I det korte spand af år, hvori han

virkede som rådsmedlem, skabte han re­

spekt om sig og stor sympati hos sine be­

styrelseskolleger, der vil mindes ham

længe. R. •

•

ORD OG ~ONER. · Utlgifltw: Dansk Revyforfatter· og Komponistforbund. Redaktion: Alfred Holck (ansvh.). Puggaardsgade 4•. Kbh. V. Tryk H. P. Hansens Bogtrykkeri AIS, Holbergsgade 20, Kbh. K.