Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Personalepolitisk Regnskab 2003Københavns Kommune
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 1
32
Københavns Kommune skal være et attraktivt sted at arbejde. Det har vi vedtaget
med kommunens værdigrundlag, og det arbejdes der på i forvaltningerne og på de
enkelte arbejdspladser. Det Personalepolitiske Regnskab viser, hvordan medarbej-
dere og ledere oplever Københavns Kommune som arbejdsplads. Det fortæller os,
hvordan det går med indsatsen for at skabe gode og udviklende arbejdspladser.
Vi kan godt være tilfredse med det generelle indtryk fra dette Personalepolitiske
Regnskab, som viser en positiv udvikling i de ansattes vurdering af deres arbejds-
plads. Resultaterne af indsatsen for værdibaseret ledelse er nu ved at vise sig. Det
kollegiale samarbejde fungerer godt, og medarbejderne føler sig værdsat af deres
ledere. Det er også blevet en mere naturlig del af hverdagen på kommunens
arbejdspladser, at man diskuterer mål og krav i fællesskab. Den form for involvering
og indsigt i arbejdspladsernes vilkår betragter jeg som afgørende for kommunens
fortsatte udvikling. Og måske er det også derfor, at medarbejdere og ledere synes,
at Københavns Kommune er blevet en bedre arbejdsplads.
Men den positive udvikling gælder desværre ikke for alle områder. Alt for mange
ansatte er belastet af arbejdsmiljøet. Det er både arbejdspladsens indretning og dår-
lige arbejdsstillinger, det handler om, men også arbejdsmængden og tempoet. Jeg
håber, at forårets debat om arbejdsmiljø kan bidrage til at få mere indsigt i belast-
ningernes årsager, så vi også på dette område kan finde nogle fornuftige løsninger.
Københavns Kommune skal være en arbejdsplads, hvor både opgaver og ansatte
udvikler sig løbende. Rundt om i kommunen er der allerede igangsat initiativer for
at forbedre den enkeltes muligheder for kompetenceudvikling. Det afspejler sig i
regnskabet, der viser, at de ansatte i nogen grad får dækket deres behov for udvik-
ling. Men regnskabet viser også, at vi fortsat kan gøre en indsats på området. Der er
for stor forskel på udviklingsniveauet fra den ene faggruppe til den anden. Og de
obligatoriske medarbejderudviklingssamtaler og udviklingsplaner kan bruges i høje-
re grad end nu.
Integration er en stor samfundsmæssig opgave, som vi alle – borgere og ansatte –
i Københavns Kommune har et medansvar for at løse. Jeg glæder mig over, at kom-
munens ansatte i højere grad end i 2001 oplever, at der er lige vilkår på arbejds-
pladserne for alle medarbejdere uafhængig af deres etniske baggrund. Nogle for-
valtninger har også godt fat i opgaven med at ansætte medarbejdere med anden
etnisk baggrund end dansk. Det er godt. Jeg vil opfordre alle kommunens arbejds-
pladser til at være åbne for en bred sammensætning af medarbejderskaren.
Regnskabet er en måling, som ikke ændrer noget i sig selv. Der skal handling til. Jeg
vil derfor opfordre forvaltningerne til at arbejde videre med regnskabets oplysninger
samt finde forklaringer og løsninger, så vi bevarer fokus på, at Københavns
Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads.
Jens Kramer Mikkelsen
overborgmester
Forord 3
Måling på Københavns Kommune
som attraktiv arbejdsplads 4
Sammenfatning 5
Effektivitet 9
Samarbejde 10
Udvikling 12
Værdsættelse 16
Mangfoldighed 18
Arbejdsmiljø 22
Familievenlighed 25
Medarbejderstatistik 26
Om regnskabet 30
Hvem står bag regnskabet 32
Relevante intranet og hjemmesider 32
Relevant materiale 32
Københavns Kommunes VærdigrundlagKøbenhavn er som Danmarks hovedstad og centrum i
Øresundsregionen et kraftcenter for menneskelig, kultu-
rel og økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag.
Det giver Københavns Kommune nogle særlige forplig-
telser og muligheder for at være udadvendt og udvik-
lingsorienteret.
Københavns Kommune er en offentlig servicevirksom-
hed. Kommunens opgave er at yde en service overfor
borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at
bosætte sig og investere i byen. Kommunen skal være
bevidst om kvaliteten i sine serviceydelser, og kommu-
nen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed,
dialog og tillid.
Københavns Kommune skal være en attraktiv arbejds-
plads, der er præget af effektivitet, samarbejde og stadig
udvikling. Kommunen skal som arbejdsplads være kende-
tegnet ved et udfordrende og sundt arbejdsmiljø.
Kommunen skal være en virksomhed, hvor medarbej-
dernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes,
og hvor mangfoldighed betragtes som et aktiv.
Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den
8. oktober 1998.
Personalepolitisk Regnskab 2003 er udgivet af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og
Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF).
Regnskab og baggrundsmateriale kan bestilles hos Økonomiforvaltningens 5. kontor, tlf. 33 66 22 31
eller på mail [email protected]. Materialet findes også på kommunens intranet KKnet, på www.kk.dk/
rapporter & dokumentation/personaleforhold/personalepolitisk regnskab 2003, på www.kto.dk og på
www.personaleweb.dk.
Redaktion: Regnskabets styregruppe og Frederik Kjeldbjerg, Økonomiforvaltningen.
Tekst: Christine Theisen Schmidt
Grafik: Lime Lab
Foto: Lars Svankjær
Tryk: From & Co.
Oplag: 15.000
Udgivet august 2003
FORORDINDHOLD
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 2
5
Måling på Københavns Kommune som attraktiv
arbejdsplads
Det Personalepolitiske Regnskab er en måling på den
del af Københavns Kommunes værdigrundlag, som
handler om at være en attraktiv arbejdsplads.
Regnskabet er inddelt i følgende kategorier :
• effektivitet
• samarbejde
• udvikling
• værdsættelse
• mangfoldighed
• arbejdsmiljø
• familievenlighed
Københavns Kommune har udsendt et personalepo-
litisk regnskab tre gange tidligere – i 1997, 1999 og
2001. Det er hensigten, at regnskabet også fremover
skal udkomme hvert andet år.
Oplysningerne i regnskabet bygger primært på en
spørgeskemaundersøgelse blandt 3.114 tilfældigt
udvalgte medarbejdere og ledere i kommunen (ca.
hver 11. månedslønnede i kommunens lønsystem).
Spørgeskemaerne blev sendt ud og besvaret i marts
2003. Knap 1.800 returnerede skemaet. Svarprocen-
ten er 57, hvilket giver et statistisk sikkert grundlag for
at vurdere tallene.
Herudover indgår statistiske oplysninger bl.a. om syge-
fravær, kønsmæssig og etnisk ligestilling og personale-
omsætning.
Regnskabet giver ingen forklaringer
Datamaterialet fra målingen gør det ikke muligt at
forklare, hvad der ligger bag de ansattes oplevelse af
arbejdspladsernes styrker og svagheder. Kun en op-
følgning i forvaltningerne eller på den enkelte arbejds-
plads kan afklare årsager og give mulige løsninger.
Diagram 1. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med at væreansat inden for Københavns Kommune?
Tilfreds og meget tilfreds
Stigende tilfredshed med Københavns Kommune som
arbejdsplads
Resultaterne fra denne personalepolitiske måling viser ge-
nerelt en positiv udvikling i de ansattes vurdering af deres
arbejdsplads. Der er ikke store stigninger i forhold til målingen
fra 2001, men der er en tydelig tendens. Betragter man udvik-
lingen helt tilbage fra 1999, understøttes det positive indtryk.
Københavns Kommune er blevet en bedre arbejdsplads –
samlet set.
Det er væsentligt at understrege samlet set, for det er ikke alle
ansatte, der er blevet mere tilfredse. Det viser regnskabet, når
svarene nedbrydes på faggruppe-niveau. Enkelte faggrupper
giver udtryk for mindre tilfredshed i forhold til regnskabet
fra 2001.
Flere tilfredse med at være en del af Københavns
Kommune
Alt i alt er flere blevet tilfredse med at arbejde i Københavns
Kommune. 70 pct. erklærer sig nu tilfredse med at være ansat
i kommunen mod 64 pct. i 2001 og 62 pct. i 1999. Økonomi-
forvaltningen ligger højest med mere end 90 pct., mens det
for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er godt 60 pct..
Se diagram 1.
Mere end 3 ud af 4 er tilfredse med deres egen arbejdsplads
77 pct. er tilfredse med at være ansat på deres egen arbejds-
plads. Det samme gjaldt for 76 pct. i 2001 og 70 pct. i 1999. I
alle forvaltninger er mere end 70 pct. af de ansatte tilfredse
med at være på deres arbejdsplads. Se diagram 2.
SAMMENFATNING
86%
65%
60%
72%
62%
62%
61%
55%
89%
75%
83%
69%
64%
62%
62%
49%
94%
79%
79%
71%
70%
69%
68%
61%
Økonomiforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Bygge- og Teknikforvaltningen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Sundhedsforvaltningen
Uddannelses- og UngdomsforvaltningenUddannelses- og Ungdomsforvaltningen
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
199920012003
Diagram 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med atvære ansat på din nuværende arbejdsplads?
Tilfreds og meget tilfreds
72%82%
84%
65%80%81%
75%79%80%
70%76%77%
70%79%
77%
60%76%
75%
67%70%
73%
69%71%72%
Økonomiforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Sundhedsforvaltningen
Bygge- og Teknikforvaltningen
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
199920012003
4
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 4
76
Arbejdsglæden er steget – men ikke for alle
Den positive udvikling kan også aflæses af
spørgsmålet om arbejdsglæde. 72 pct. synes,
at arbejdsglæde er en fremtrædende stemning
på deres arbejdsplads. Men der er stor forskel
på oplevelsen blandt kommunens faggrupper.
F.eks. synes 96 pct. af sygeplejerskerne på
plejehjem, at arbejdsglæde er en fremtræden-
de stemning på arbejdspladsen, mens det for
håndværkere og gartnere er 35 pct.
Se diagram 3.
Lederne i Københavns Kommune er blevet
bedre
Kommunens ledere er blevet bedre til værdi-
baseret ledelse med udgangspunkt i kommu-
nens værdigrundlag. Der er en positiv tendens
i spørgsmål om den nærmeste leders evner
til dialog, involvering, værdsættelse og samar-
bejde. Flere ledere bruger også lokale triv-
selsmålinger som værktøj til at måle tilfreds-
heden med den enkelte arbejdsplads.
Se diagram 4.
Selv om udviklingen går i den rigtige retning,
viser regnskabet også, at der fortsat er grund
til at arbejde med værdigrundlaget og værdi-
baseret ledelse. Lederne kan fortsat blive bedre
til at informere, diskutere mål og krav med
medarbejderne og til at løse samarbejdspro-
blemer. Og så er der problemer med arbejds-
miljøet.
Arbejdsmiljøet halter fortsat
Mange af kommunens ansatte føler sig fortsat
belastet af det fysiske og psykiske arbejdsmil-
jø. Det er især arbejdsmængden og arbejds-
tempoet, der nævnes som psykisk belastende.
De værste fysiske belastninger er indeklimaet,
uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejds-
pladsens indretning.
64%
57%
56%
41%
38%
33%
37%
28%
77%
66%
65%
49%
49%
47%
46%
45%
Økonomiforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Bygge- og Teknikforvaltningen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Sundhedsforvaltningen
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Diagram 3. Synes du, at arbejdsglæde er en fremtrædende stem-ning på din arbejdsplads?
Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se ‘Om regnskabet’ side 30.
Ja, i høj og nogen grad
35%51%
43%
54%55%
48%
62%48%
45%
63%53%
51%
64%63%
69%
65%64%
61%
68%64%
73%
71%66%
60%
72%68%
71%
73%67%67%
74%70%
90%
80%73%
69%
88%85%
81%
88%63%
85%
96%66%
78%
Håndværkere/gartnere
Social sagsbehandling i socialcentre/lokalcentre
Brand/udrykning
Specialarbejdere
Folkeskolelærere
Hjemmehjælpere, sosuhjælpere/-assistenter, hjemmeplejen
Kontoradm./adm. sagsbehandlere
Sygeplejersker, hjemmeplejen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Sosuhjælpere/-assistenter, plejehjem
Pædagoger, døgninstitution
Køkken-/rengøringsassistenter
Pædagoger/medhjælpere, daginst.
Administrativ planlægning og udvikling
Sygeplejersker, plejehjem
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
199920012003
Diagram 4. Har du deltaget i en lokal undersøgelse om med-arbejdertilfredshed/trivsel på din arbejdsplads?
Ja 20012003
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 6
98
EFFEKTIVITET
Gode betingelser for effektivitet
Ansatte i Københavns Kommune oplever gene-
relt, at betingelserne for effektivitet er til stede.
Næsten alle kommunens ansatte kender målene
for deres eget arbejde og ved, hvem de skal gå til,
hvis de har problemer. Lavest inden for kategori-
en effektivitet ligger oplevelsen af, at lederen
informerer om forhold udefra, og at der er
adgang til de nødvendige arbejdsredskaber.
Se diagram 5.
Lederne fremmer dialog om mål og krav
Værdibaseret ledelse i Københavns Kommune for-
udsætter, at der på arbejdspladserne skabes et
miljø, hvor man sammen diskuterer mål og krav.
Dialogen giver medarbejdere og leder en fælles
forståelse af arbejdspladsens mål og værdier.
Ledere i alle forvaltninger tager i stigende grad
opgaven på sig, og mere end 6 ud af 10 ansatte
synes, deres nærmeste leder er god til at skabe et
miljø, hvor man diskuterer mål og krav.
Se diagram 6.
Stor fremgang i Kultur- og Fritidsforvaltningen
Siden regnskabet i 2001 er der særligt sket stor
fremgang i Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor
knap 80 pct. af medarbejderne nu synes, deres
nærmeste leder fremmer dialogen om mål og krav
mod 55 pct. i 2001. Ansatte i Kultur- og Fritidsfor-
valtningen er også blevet mere tilfredse med infor-
mationsniveauet gennem de seneste 2 år. De får
mere at vide om, hvad der skal ske i deres afdeling,
og de synes også, deres leder i højere grad infor-
merer om forhold udefra, som har indflydelse på
arbejdet.
På en effektiv arbejdsplads er en række betingelser opfyldt, så opgaverne kan løses
bedst muligt.De ansatte kender målene for deres arbejde,de har fornuftige arbejds-
gange, får tilstrækkelig information og har de arbejdsredskaber, de skal bruge.
Ligesom de ved, hvem de skal gå til, hvis der opstår problemer.
3,5
3,6
3,8
3,9
4,2
4,4
3,4
3,5
3,8
3,8
4,2
4,4
Jeg har de arbejdsredskaber, jeg skal bruge
Min leder informerer om udefra kommende forhold, som har indflydelse på vores arbejde
Jeg mener, vi generelt løser vores opgaver på en hensigtsmæssig måde
Jeg har adgang til den information, jeg skal bruge i mit arbejde
Jeg ved, hvem jeg skal gå til, hvis jeg har problemer
Jeg kender målene for mit eget arbejde
47%
35%
51%
45%
46%
44%
25%
37%
55%
55%
62%
58%
56%
55%
53%
47%
78%
70%
65%
63%
62%
61%
58%
53%
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Økonomiforvaltningen
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Sundhedsforvaltningen
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Bygge- og Teknikforvaltningen
Diagram 5. Gennemsnit for spørgsmål ikategorien 'Effektivitet'
0: passer slet ikke 5: passer helt
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
20012003
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Diagram 6. Synes du, din nærmeste leder er god eller dårlig til atskabe et miljø, hvor man taler sammen om mål og krav?
God og særdeles god199920012003
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 8
1110
Gode kolleger på tværs af faggrænser
Kommunens ansatte oplever, at der er et godt sam-
arbejde mellem kollegerne på deres arbejdsplads, og
at faggrænser ikke hindrer samarbejdet. Den positive
oplevelse af samarbejdet går igen for alle kommunens
faggrupper.
Lavest i kategorien samarbejde ligger oplevelsen af, at
den enkelte leder sikrer, at samarbejdsproblemer bli-
ver løst på en god måde, samt at de ansatte straks får
at vide, hvis der sker ændringer på deres arbejds-
plads. Se diagram 7.
Specialarbejderne taler om mål og krav
Specialarbejderne oplever, at samarbejdet med deres
nærmeste leder fungerer bedre nu end i 2001. De får
hurtigere besked, når der sker ændringer på arbejds-
pladsen, og knap 60 pct. synes, den nærmeste leder
er god til at løse samarbejdsproblemer mod knap 40
pct. i 2001. Dialogen om mål og krav på arbejdsplad-
sen er også blevet en mere naturlig del af specialar-
bejdernes hverdag. Se diagram 8.
Håndværkere/gartnere er blevet mindre tilfredse
med deres ledere
I regnskabet fra 2001 blev gruppen af håndværkere
og gartnere fremhævet, fordi de generelt vurderede
deres ledere mere positivt end i 1999. Den tendens
kan ikke fastholdes i 2003, hvor håndværkere/gartne-
re igen er blevet mindre tilfredse med deres ledere.
Det gælder både, når det handler om at diskutere
problemer og forslag med lederen, om informationer
ved ændringer på arbejdspladsen og ved håndtering
af samarbejdsproblemer. Se diagram 9.
SAMARBEJDE
Et godt samarbejdsklima afhænger af, om arbejdspladsen for-
mår at skabe betingelser herfor. Det kræver åbenhed, ind-
dragelse og information fra ledelsens side, og at ledelsen
tager ansvaret for, at samarbejdsproblemer bliver løst. Men
det kræver også, at medarbejderne indbyrdes hjælper hin-
anden, når der er behov for det og ikke lader f.eks. faggræn-
ser komme i vejen for samarbejdet.
Diagram 7. Gennemsnit for spørgsmål i kategorien‘Samarbejde’
3,2
3,2
3,5
3,7
3,8
3,8
3,0
3,1
3,4
3,7
3,8
3,8
Hvis der sker ændringer på min arbejdsplads, får jeg det straks at vide
Min leder sikrer, at eventuelle samarbejdsproblemer bliver løst på en god måde
Hos os diskuterer vi mål og krav i fællesskab
Det er naturligt for mig at diskutere problemer og forslag med min leder
Hos os er faggrænser ingen hindring for samarbejde
Hos os er vi gode til at samarbejde om opgaverne, når det er relevant
20012003
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
Diagram 8. Hos os diskuterer vi mål og krav i fællesskab
2,8
2,82,4
3,0
3,3
3,3
3,3
3,4
3,4
3,5
3,6
3,6
3,7
3,83,2
3,9
4,24,2
2,9
2,7
3,2
3,3
3,7
3,1
2,4
3,4
3,7
3,5
3,3
3,5
4,2
Håndværkere/gartnere
Brand/udrykning
Sygeplejersker, hjemmeplejen
Social sagsbehandling i socialcentre/lokalcentre
Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen
Køkken-/rengøringsassistenter
Kontoradm./adm. sagsbehandlere
Specialarbejdere
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Folkeskolelærere
Sosuhjælpere/-assistenter, plejehjem
Sygeplejersker, plejehjem
Administrativ planlægning og udvikling
Pædagoger, døgninstitution
Pædagoger/medhjælpere, daginst.
20012003
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
0: passer slet ikke 5: passer helt
24%31%
34%
35%41%
11%
36%41%
24%
39%37%
30%
40%35%
27%
53%48%
38%
56%39%
41%
57%50%
47%
57%57%
45%
57%35%
45%
59%38%
35%
59%57%
39%
61%53%
51%
70%58%
46%
74%43%
53%
Social sagsbehandling i socialcentre/lokalcentre
Håndværkere/gartnere
Brand/udrykning
Folkeskolelærere
Sygeplejersker, hjemmeplejen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Kontoradm./adm. sagsbehandlere
Pædagoger, døgninstitution
Pædagoger/medhjælpere, daginst.
Administrativ planlægning og udvikling
Specialarbejdere
Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen
Sosuhjælpere/-assistenter, plejehjem
Køkken-/rengøringsassistenter
Sygeplejersker, plejehjem
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Diagram 9. Synes du, din nærmeste leder er god eller dårlig til atløse eventuelle samarbejdsproblemer?
God og særdeles god 199920012003
Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se ‘Om regnskabet’ side 30. Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se ‘Om regnskabet’ side 30.
0: passer slet ikke 5: passer helt
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 10
13
36%43%
Køkken-/rengøringsassistenter
55%18%
Håndværkere/gartnere
56%27%
Specialarbejdere
61%43%
Brand/udrykning
62%44%
Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen
71%50%
Gennemsnit hele Københavns Kommune
75%46%
Kontoradm./adm. sagsbehandlere
77%57%
Sygeplejersker, hjemmeplejen
78%62%
Folkeskolelærere
79%47%
Pædagoger/medhjælpere, daginst.
79%57%
Pædagoger, døgninstitution
79%46%
Social sagsbehandling i socialcentre/lokalcentre
91%46%
Administrativ planlægning og udvikling
68%55%
Sygeplejersker, plejehjem
71%50%
Sosuhjælperer/-assistenter, plejehjem
12
Spørgeskemaet bag målingen var i år udvidet med
en del spørgsmål om den enkelte ansattes oplevelse
af egen udvikling og behov herfor. Regnskabet sæt-
ter derfor mere fokus på den enkeltes kompeten-
ceudvikling, end de tidligere regnskaber har gjort.
Halvdelen har deltaget i medarbejderudviklings-
samtaler (MUS)
Halvdelen af kommunens ansatte har deltaget i en
medarbejderudviklingssamtale på deres nuværende
arbejdsplads inden for det sidste år. Det er en frem-
gang fra regnskabet i 2001, hvor 41 pct. havde delta-
get i en medarbejderudviklingssamtale. Se diagram 10.
Udviklingen dækker over store forskelle mellem for-
valtningerne. I Miljø- og Forsyningsforvaltningen har
mere end 80 pct. af de ansatte deltaget i en samta-
le inden for det sidste år, mens det samme er tilfældet
for 40 pct. i Bygge- og Teknikforvaltningen. Bygge- og
Teknikforvaltningen har som den eneste forvaltning
en tilbagegang i antallet af afholdte medarbejderud-
viklingssamtaler i forhold til regnskabet fra 2001. Ud-
dannelses- og Ungdomsforvaltningen tegner sig for
den største fremgang, idet 64 pct. har deltaget i med-
arbejderudviklingssamtale denne gang mod 38 pct. i
2001. Fremgangen bæres af flere samtaler for både
gymnasielærere, folkeskolelærere og ansatte inden
for anden undervisning.
Hver tredje har en udviklingsplan
I Københavns Kommune skulle alle ansatte have en udvik-
lingsplan ved udgangen af 2002. I denne måling fra marts
2003, svarer 36 pct., at de har en udviklingsplan. På for-
valtningsniveau varierer det fra 23 pct. i Bygge- og Teknik-
forvaltningen til 43 pct. i Miljø- og Forsyningsforvaltningen
og det samme i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Se diagram 11.
Flest udvikler sig gennem selve arbejdet
I Københavns Kommune sker den største del af de ansat-
tes udvikling gennem selve arbejdet. 7 ud af 10 har inden
for det sidste år udviklet sig gennem læring på jobbet,
mens 5 ud af 10 har udviklet sig gennem efteruddannelse,
kurser og konferencer. Se diagram 12.
UDVIKLING
Udvikling handler om at forbedre ydelserne og
udvikle arbejdets indhold og organisering.Det hand-
ler også om at udvikle arbejdspladsens samlede
kompetencer og sikre udvikling af den enkelte
ansattes viden, færdigheder og handlemuligheder.
22%
29%
30%
47%
30%
31%
31%
36%
66%
38%
51%
48%
41%
33%
38%
45%
81%
64%
63%
56%
49%
44%
40%
40%
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Økonomiforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Sundhedsforvaltningen
Bygge- og Teknikforvaltningen
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Diagram 10. Har du inden for det sidste år deltaget i en MUS-samtale på din nuværende arbejdsplads?
Ja
199920012003
Diagram 11. Har du en udviklingsplan?
Ja
43%
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
43%
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
41%
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
36%
Gennemsnit hele Københavns Kommune
33%
Kultur- og Fritidsforvaltningen
30%
Sundhedsforvaltningen
28%
Økonomiforvaltningen
23%
Bygge- og Teknikforvaltningen
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Diagram 12. Jeg har inden for det sidste år udviklet migfagligt, personligt og/eller socialt gennem...
Kurser/efterudd.Læring på jobbet
Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se ‘Om regnskabet’ side 30.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 12
1514
Læring på jobbet
Mere end 70 pct. af de ansatte synes, at de inden for det
sidste år har udviklet sig fagligt, personligt eller socialt gen-
nem deres arbejde. Højest ligger ansatte inden for admini-
strativ planlægning og udvikling, bibliotekarer, gymnasielærere
og ansatte inden for forebyggende sundhed, hvor flere end 8
ud af 10 oplever, at arbejdet bidrager til deres udvikling. I den
anden ende af skalaen ligger køkken-/rengøringsassistenterne,
hvor mindre end 4 ud af 10 synes, de har udviklet sig gen-
nem arbejdet inden for det sidste år. Se diagram 12.
Ikke meget efteruddannelse til tekniske fag
Der er også stor forskel på faggruppernes udvikling gen-
nem kurser og efteruddannelse. Mere end 60 pct. af gym-
nasielærerne, bibliotekarerne og folkeskolelærerne har
efteruddannet sig til faglig, personlig eller social udvikling,
mens det samme er tilfældet for 18 pct. af håndværkere/gart-
nere og 27 pct. af specialarbejderne. Se diagram 12.
Over 60 pct. får dækket deres behov for udvikling
I langt de fleste faggrupper er det mere end 6 ud af 10, der
i høj eller nogen grad synes deres behov for faglig udvikling
bliver dækket og mere end 7 ud af 10, der i høj eller nogen
grad får dækket behovet for personlig og social udvikling.
Kun i gruppen af håndværkere og gartnere oplever færre
end halvdelen, at deres behov for udvikling bliver dækket.
Se diagram 13.
Lederne har de bedste muligheder for efteruddannelse
Lederne svarer i højere grad end medarbejderne, at de har
gode muligheder for efteruddannelse. Det mønster går
igen i alle forvaltninger på nær Økonomiforvaltningen, hvor
lederne og deres medarbejdere vurderer mulighederne
nogenlunde ens. Særligt i Kultur- og Fritidsforvaltningen og
Miljø- og Forsyningsforvaltningen oplever lederne, at der er
bedre muligheder for efteruddannelse end deres medar-
bejdere gør. Se diagram 14.
Udvikling gennem uddelegering
Med værdibaseret ledelse uddelegerer lederne ansvar og
beslutningskompetence til medarbejderne for at forbedre
servicen og opgavernes løsning. Mange ansatte i
Københavns Kommune oplever, at de har frie hænder til at
træffe de nødvendige beslutninger. To faggrupper,
brand/udrykning og specialarbejdere, lå lavt på spørgsmålet
i 2001, og for begge grupper er der sket en positiv udvik-
ling til dette regnskab. Se diagram 15.
81%
63%59%
66%65%
71%69%
72%64%
74%68%
77%66%
72%
46%38%
Håndværkere/gartnere
64%52%
Sygeplejersker, hjemmeplejen
67%55%
Køkken-/rengøringsassistenter
71%63%
Hjemmehjælpere, sosuhjælpere/-assistenter, hjemmeplejen
74%61%
Sygeplejersker, plejehjem
76%73%
Kontoradm./adm. sagsbehandlere
78%71%
Sosuhjælpere/-assistenter, plejehjem
88%74%
Administrativ planlægning og udvikling
Pædagoger/medhjælpere, daginstitution
Pædagoger, døgninstitution
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Folkeskolelærere
Social sagsbehandling i socialcentre/lokalcentre
Brand/udrykning
Specialarbejdere
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Diagram 13. Synes du, at du får dækket dit behov forfaglig, personlig og/eller social udvikling?
Ja, i høj og nogen grad Faglig udviklingPersonlig og/ellersocial udvikling
Diagram 14. Jeg har gode muligheder for efteruddannelse,fordelt på leder/medarbejder
2,3
2,4
2,7
2,7
3,5
4,2
4,5
3,4
2,9
2,7
3,0
3,2
2,8
2,8
2,9
3,6
Bygge- og Teknikforvaltningen
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Sundhedsforvaltningen
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Økonomiforvaltningen
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
LederMedarbejder
Diagram 15. Jeg har frie hænder til at træffe de nødvendigebeslutninger
2,9
3,1
3,4
3,5
3,5
3,5
3,6
3,6
3,6
3,7
3,7
3,8
3,8
3,9
4,2
2,3
3,0
3,5
3,7
3,2
3,3
3,2
3,4
2,7
3,6
3,5
3,7
3,5
4,2
3,7
Brand/udrykning
Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen
Håndværkere/gartnere
Pædagoger, døgninstitution
Folkeskolelærere
Sygeplejersker, hjemmeplejen
Sosuhjælpere/-assistenter, plejehjem
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Specialarbejdere
Køkken-/rengøringsassistenter
Kontoradm./adm. sagsbehandler
Pædagoger/medhjælpere, daginst.
Social sagsbehandling i socialcentre/lokalcentre
Administrativ planlægning og udvikling
Sygeplejersker, plejehjem
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
20012003
Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se ‘Om regnskabet’ side 30. Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se ‘Om regnskabet’ side 30.
0: passer slet ikke 5: passer helt
0: passer slet ikke 5: passer helt
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 14
1716
85 pct. oplever, at de værdsættes
85 pct. af kommunens ansatte synes, at deres ledelse
værdsætter det arbejde, de udfører. Der er ikke store
forskelle mellem faggrupperne, som nu alle ligger over
75 pct. Se diagram 16.
I 2001 lå brand/udrykning et stykke under de andre
faggrupper med 56 pct., som oplevede ledelsens
værdsættelse. I år er brand/udrykning ved at være på
højde med alle andre, idet 76 pct. nu oplever, at deres
arbejde værdsættes.
Værdsættelse af initiativer
68 pct. af de ansatte oplever, at deres leder værdsæt-
ter medarbejdere, der tager initiativer. Særligt i Kultur-
og Fritidsforvaltningen og i Bygge- og Teknikforvalt-
ningen er der kommet øget positiv opmærksomhed
på initiativrige ansatte. Se diagram 17.
VÆRDSÆTTELSE
Værdsættelse kan f.eks. være påskønnelse af ansvarlighed, engagement og
initiativ. Men oplevelsen af at være værdsat kan også fremmes gennem den
måde arbejdet bliver organiseret. F.eks. hvis den enkelte ansatte har gode
muligheder for at forsøge sig med nye løsninger af opgaverne.
Diagram 16. Synes du, at din nærmeste ledelse værdsætter detarbejde, du udfører?
Ja, i høj og nogen grad
Køkken-/rengøringsassistenter
76%
81%
83%
83%
84%
84%
84%
84%
85%
86%
86%
88%
88%
91%
91%
56%
72%
87%
75%
86%
84%
84%
84%
82%
76%
81%
77%
85%
87%
80%
52%
64%
35%
60%
86%
72%
60%
80%
74%
69%
54%
85%
75%
82%
81%
Brand/udrykning
Håndværkere/gartnere
Pædagoger, døgninstitution
Sygeplejersker, hjemmeplejen
Specialarbejdere
Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Social sagsbehandling i socialcentre/lokalcentre
Administrativ planlægning og udvikling
Folkeskolelærere
Kontoradm./adm. sagsbehandlere
Sosuhjælpere/-assistenter, plejehjem
Sygeplejersker, plejehjem
Pædagoger/medhjælpere, daginst.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
199920012003
Diagram 17. Min leder værdsætter medarbejdere,der tager initiativer
3,6
3,6
3,7
3,8
3,8
3,8
3,9
4,0
3,1
3,5
3,8
3,5
3,7
3,7
3,8
3,6
Bygge- og Teknikforvaltningen
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Økonomiforvaltningen
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Sundhedsforvaltningen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
20012003
Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se ‘Om regnskabet’ side 30.
0: passer slet ikke 5: passer helt
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 16
1918
Oplevelse af lige vilkår for mænd og kvinder
Knap 9 ud af 10 ansatte oplever, at mænd og kvinder har
lige vilkår på arbejdspladsen. Der er ikke forskel på, om det
er en kvinde eller mand, der har besvaret spørgsmålet.
Men der er forskel på svarene mellem forvaltningerne. I
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen oplever 94 pct. af
de ansatte, at der er lige vilkår for kønnene, mens det i
Miljø- og Forsyningsforvaltningen er 79 pct. og 76 pct. i
Bygge- og Teknikforvaltningen.
For kommunen som helhed er der en lille positiv udvikling
fra 2001 til 2003 i oplevelsen af lige vilkår for mænd og
kvinder på arbejdspladsen.To forvaltninger er kendetegnet
ved en fremgang på mere end 15 pct. point i andelen af
ansatte, der oplever lige vilkår mellem kønnene. I Kultur- og
Fritidsforvaltningen er det 89 pct. i 2003 mod 73 pct. i
2001, og i Miljø- og Forsyningsforvaltningen er det 79 pct.
i 2003 mod 62 pct. i 2001.
Få kvindelige topledere
I Københavns Kommune er 71 pct. af de ansatte kvinder.
Det afspejles dog ikke i kønssammensætningen af kommu-
nens topledere. I forvaltningernes direktioner er der 4
kvinder blandt de 25 direktører. Blandt de ledere, der refe-
rerer til direktionerne er en tredjedel kvinder. Kun blandt
institutionsledere og mellemledere afspejles den store
kvindeandel blandt kommunens ansatte. Her er 60 pct. af
lederne kvinder. Se “Medarbejderstatistik” s. 26.
Flere oplever, at der er lige vilkår for ansatte uafhængig
af etnisk baggrund
72 pct. af kommunens ansatte oplever, at der er lige vilkår
for alle ansatte uafhængig af deres etniske baggrund. Det er
en fremgang fra 2001, hvor det var 64 pct. Se diagram 18.
I Økonomiforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen
og Bygge- og Teknikforvaltningen oplever godt 60 pct., at
der er lige vilkår på arbejdspladsen for personer med for-
skellig etnisk baggrund. Mere end hver fjerde i de tre for-
valtninger svarer, at de ikke ved, om vilkårene er lige.
MANGFOLDIGHED
I Københavns Kommune betragtes mangfoldighed som et aktiv. Forskelle i
uddannelse, køn, alder og etnisk baggrund kan bidrage til at se problemstil-
linger fra nye vinkler og til at løse opgaver på andre måder end sædvanligt.
Diagram 18. Oplever du, at der på din arbejdsplads er lige vilkårfor personer med forskellig etnisk baggrund?
Ja, i høj og nogen grad
61%
62%
62%
72%
73%
73%
76%
77%
51%
48%
64%
64%
64%
67%
69%
61%
47%
60%
49%
64%
71%
68%
68%
65%
Bygge- og Teknikforvaltningen
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Økonomiforvaltningen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Sundhedsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
199920012003
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 18
2120
Kilde: ’Københavns Kommunes statistik over de ansattes etniskebaggrund, 2003’. Statistikken udarbejdes hvert andet år.
Note 1: Definition på ’EØS m.m.’: EU-landene (eksklusivDanmark), Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz ogNordamerika.
Note 2: Definition på ’Tredjelande’: Alle andre lande endDanmark og EØS m.m.
Anmærkning: Seneste tal for befolkning og arbejdsstyrke i diagrammet er opgjort pr. 1. januar 2002.
3 forvaltninger har næsten kun ansatte
med dansk oprindelse
Der er forskel på forvaltningernes andel af
ansatte med anden etnisk baggrund end
dansk. I Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø-
og Forsyningsforvaltningen samt i Økonomi-
forvaltningen udgør ansatte med anden etnisk
baggrund end dansk en mindre andel af den
samlede medarbejderskare end i kommunens
fire andre forvaltninger. Se diagram 19.
Tekniske fag er tøvende overfor kolleger
med anden etnisk baggrund end dansk
Der er forskel på faggruppernes holdning til at
ansætte kolleger med anden etnisk baggrund
end dansk. De tekniske fag er generelt mest
forbeholdne. Bibliotekarer, medarbejdere inden
for planlægning og udvikling, sociale sagsbe-
handlere og pædagoger er mest positive over-
for at ansætte personer med en anden etnisk
baggrund end dansk. Se diagram 20.
Diagram 19. Andel af Københavns Kommunes befolkning,arbejdsstyrke og ansatte, der har anden etnisk baggrundend dansk
0% 5% 10% 15% 20%
Diagram 20. Jeg synes, det er en god idé at ansættemedarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk
2,7
3,1
3,2
3,5
3,7
3,7
3,8
3,8
3,9
3,9
4,1
4,1
4,2
4,2
4,5
3,0
2,9
3,4
3,6
3,6
4,0
3,5
4,1
3,8
3,7
4,3
4,2
4,4
4,4
4,6
Brand/udrykning
Specialarbejdere
Håndværkere/gartnere
Sosuhjælpere/-assistenter, plejehjem
Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter , hjemmeplejen
Sygeplejersker, hjemmeplejen
Køkken-/rengøringsassistenter
Sygeplejersker, plejehjem
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Kontoradm./adm. sagsbehandlere
Pædagoger/medhjælpere, daginst.
Folkeskolelærere
Pædagoger, døgninstitution
Social sagsbehandling i socialcentre/lokalcentre
Administrativ planlægning og udvikling
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
20012003
Andel af Københavns Kommunes befolkning 2001
Andel af Københavns Kommunes befolkning 200213,4
13,8
4,2
4,1
Andel af Københavns Kommunes arbejdsstyrke 2001
Andel af Københavns Kommunes arbejdsstyrke 20028,9
9,2
4,0
4,0
Andel af Københavns Kommunes ansatte 2001
Andel af Københavns Kommunes ansatte 20035,5
6,9
2,5
2,6
Kultur- og Fritidsforvaltningen 2001
Kultur- og Fritidsforvaltningen 200312,2
12,5
2,4
2,9
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 2001
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 20036,8
8,3
2,5
2,5
Sundhedsforvaltningen 2001
Sundhedsforvaltningen 20035,8
7,6
3,0
2,8
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2001
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 20035,1
6,1
2,8
2,8
Miljø-og Forsyningsforvaltningen 2001
Miljø-og Forsyningsforvaltningen 20032,5
3,2
1,2
1,2
Bygge- og Teknikforvaltningen 2001
Bygge- og Teknikforvaltningen 20032,0
2,7
1,6
1,8
Økonomiforvaltningen 2001
Økonomiforvaltningen 20031,6
1,7
1,1
1,4
EØS m.m.1)
Tredjelande 2)
Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se ‘Om regnskabet’ side 30.
0: passer slet ikke 5: passer helt
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 20
2322
Der er sket en svag positiv udvikling for arbejdsmiljøet siden
regnskabet i 2001. Se diagram 21. Men alligevel ligger gennem-
snittene for kategorien arbejdsmiljø lavere end regnskabets
øvrige spørgsmål.
40 pct. oplever fysiske belastninger
Flere af kommunens faggrupper er mindre tilfredse med det
fysiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Se diagram 22. Mere
end 40 pct. af kommunens ansatte føler sig fysisk belastet af
arbejdspladsens indretning, indeklimaet, uhensigtsmæssige arbejds-
stillinger og støj.
Lærere i både folkeskoler og gymnasier synes, det fysiske
arbejdsmiljø er dårligt. Mere end 60 pct. af lærerne er belastede
af det generelle indeklima og arbejdspladsens indretning. 72 pct.
af lærerne i folkeskolen oplever, at støjen er fysisk belastende.
Støj er også et stort problem i daginstitutionerne, hvor 3 ud af
4 pædagoger og medhjælpere føler sig belastet heraf.
Håndværkere/gartnere er en anden gruppe, som oplever dår-
ligt fysisk arbejdsmiljø. Det er særligt uhensigtsmæssige arbejds-
stillinger, tunge løft og vrid, der er problemet, og 80 pct. belas-
tes heraf. 67 pct. belastes af støj, 60 pct. belastes af arbejdsplad-
sens indretning og 42 pct. nævner forurening og arbejde med
kemiske stoffer som en fysisk belastning.
Stadig problemer med tunge løft og vrid
Faggrupper inden for de tekniske fag og inden for pleje og om-
sorg føler sig belastet af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, her-
under tunge løft og vrid. For brand/udrykning og håndværkere/
gartnere er det næsten 80 pct., der giver udtryk for fysisk belast-
ning pga. dårlige arbejdsstillinger. For hjemmehjælpere og sosu-
assistenter, både i hjemmeplejen og på plejehjem, belastes godt
60 pct. af tunge løft og vrid. Det samme gør lidt over 60 pct. af
køkken-/rengøringsassistenterne og 58 pct. af pædagoger og
medhjælpere i daginstitutioner.
De ansatte i Københavns Kommune oplever arbejdsmængden
som en belastning
Arbejdsmængden er også i dette regnskab en af de store psy-
kiske belastningsfaktorer. I Uddannelses- og Ungdomsforvalt-
ningen, Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkeds-
forvaltningen er det mere end hver anden ansatte, der nævner
arbejdsmængden som en psykisk belastning i deres hverdag. Se
tabel 1 på side 24.
Arbejdstempoet, manglende muligheder for at gøre arbejdet til-
fredsstillende og usikkerhed om den arbejdsmæssige fremtid er
andre faktorer, som belaster de ansatte i næsten alle forvaltninger.
I Miljø- og Forsyningsforvaltningen belastes 50 pct. af usikkerhed
om deres arbejdsmæssige fremtid, og i både Miljø- og Forsynings-
forvaltningen samt Bygge- og Teknikforvaltningen er mange an-
satte psykisk belastet pga. utryghed i ansættelsen.
I Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen er
andelen af ansatte, som oplever arbejdsmængden som psykisk
belastende faldet fra 50 pct. til godt 30 pct. over de sidste 4 år.
Svarene viser ikke, om arbejdsmængden reelt er vokset eller fal-
det, men udelukkende om mængden af arbejde føles som en psy-
kisk belastning.
ARBEJDSMILJØ
Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er afgørende for den enkeltes trivsel
og muligheder for at gøre arbejdet godt. Det er vigtigt, at de ansatte ikke
kommer til skade på arbejdspladsen, bliver nedslidte eller udbrændte af
deres arbejde. Og det er vigtigt, at stemningen og arbejdsvilkårene giver
kommunens ansatte lyst til at komme på arbejde.
Diagram 21.Gennemsnit for spørgsmål i kategorien ‘Arbejdsmiljø’
2,9
3,0
3,1
3,3
3,7
3,9
2,9
2,8
2,9
3,1
3,6
3,7
Jeg kan holde pause, når jeg har brug for det
Det fysiske arbejdsmiljø er godt, hvor jeg arbejder
Hos os er stemningen præget af arbejdsglæde
Jeg føler mig tryg ved min arbejdsmæssige fremtid
Det er muligt at få hjælp og støtte, hvis jeg har brug for det
Jeg har mulighed for at gøre mit arbejde godt
20012003
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
Diagram 22. Det fysiske arbejdsmiljø er godt,hvor jeg arbejder
2,1
2,4
2,6
2,6
2,7
2,9
3,0
3,0
3,0
3,2
3,2
3,2
3,5
3,5
3,6
1,8
3,0
2,1
1,8
2,5
2,5
2,8
2,0
3,0
3,2
3,0
2,9
3,2
3,3
3,6
Folkeskolelærere
Social sagsbehandling i socialcentre/lokalcentre
Håndværkere/gartnere
Pædagoger, døgninstitution
Sygeplejersker, hjemmeplejen
Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Sosuhjælpere/-assistenter, plejehjem
Brand/udrykning
Pædagoger/medhjælpere, daginst.
Køkken-/rengøringsassistenter
Specialarbejdere
Kontoradm./adm. sagsbehandlere
Administrativ planlægning og udvikling
Sygeplejesker, plejehjem
20012003
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se ‘Om regnskabet’ side 30.
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 22
2524
Den gennemsnitlige tilfredshed med kommunens familie-
venlighed har ikke ændret sig
På spørgsmålet, om der er tilfredshed med balancen mellem
arbejde og familie-/fritidsliv, er gennemsnittet for hele kom-
munen uændret fra 2001 til 2003. Se diagram 23.
Nogle faggrupper er blevet mere tilfredse – andre mindre.
For en del faggrupper har tilfredsheden med arbejdspladsens
familievenlighed ændret sig i løbet af de sidste 2 år.
Sygeplejersker på plejehjem, brand-/udrykningspersonale og
medarbejdere inden for IT er blevet mere tilfredse med
balancen mellem deres arbejde og familie-/fritidsliv.
I det samme tidsrum har håndværkere/gartnere, ansatte
inden for teknisk tilsyn og sagsbehandling, gymnasielærere og
sociale sagsbehandlere fået sværere ved at forene deres liv
på og udenfor arbejdet. De sociale sagsbehandlere har nu
kommunens laveste tilfredshed med balancen mellem arbej-
de og familie-/fritidsliv.
1999 2001 2003pct. pct. pct.
Økonomi- Arbejdsmængden 50 39 35forvaltningen Usikkerhed om din arbejds-
mæssige fremtid 39 23 29Arbejdstempoet 36 26 27
Kultur- og Fritids- Arbejdsmængden 50 40 32forvaltningen Arbejdstempoet 40 27 29
Manglende muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende 40 23 27Risiko for dårligt helbred 34 37 27
Uddannelses- Arbejdsmængden 54 61 51og Ungdoms- Arbejdstempo 44 51 45forvaltningen Manglende muligheder for at gøre
arbejdet tilfredsstillende 52 42 50Usikkerhed om din arbejds-mæssige fremtid 22 30 28Samarbejdet med ledelsen 27 27 28
Sundheds- Arbejdsmængden 53 53 53forvaltningen Arbejdstempo 48 49 50
Manglende muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende 41 42 38Risiko for dårligt helbred 44 36 39Usikkerhed om din arbejds-mæssige fremtid 38 27 29Samarbejdet med ledelsen 27 26 25
Familie- og Arbejdsmængden 49 54 56Arbejdsmarkeds- Arbejdstempo 39 45 46forvaltningen Manglende muligheder for at gøre
arbejdet tilfredsstillende 40 43 47Risiko for dårligt helbred 26 29 31Usikkerhed om din arbejds-mæssige fremtid 28 28 25Samarbejdet med ledelsen 21 24 26
Bygge- og Teknik- Arbejdsmængden 36 46 42forvaltningen Arbejdstempo 29 36 31
Usikkerhed om arbejdsmæssig fremtid 28 41 37Risiko for dårligt helbred 33 42 32Samarbejdet med ledelsen 35 39 27Manglende muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende 33 32 33Utryghed i ansættelsen 27 27 32
Miljø- og Usikkerhed om arbejdsmæssig fremtid 55 53 50Forsynings- Utryghed i ansættelsen 38 37 40forvaltningen Arbejdsmængde 25 33 40
Arbejdstempo 25 27 32Manglende muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende 27 25 32Risiko for dårligt helbred 32 28 27Samarbejdet med ledelsen 39 26 25
Anmærkning:Tallene i tabellen er summen af de ansatte, som har svaret, at de i høj eller nogen grad
er psykisk belastet af de forskellige faktorer.
Tabel 1. Faktorer, som i 2003 belaster 25 pct. eller flere af de ansatte psykisk.
FAMILIEVENLIGHED
Familievenlighed handler om, at de ansatte oplever en for-
nuftig balance mellem arbejdet og deres familie-/fritidsliv.
Diagram 23. Jeg er tilfreds med balancen mellem mitarbejde og mit familie-/fritidsliv
2,6
3,0
3,2
3,2
3,4
3,4
3,5
3,6
3,7
3,7
3,8
4,0
4,0
4,0
4,1
3,3
2,8
3,1
3,8
3,0
3,1
3,5
3,5
3,5
3,6
3,6
3,7
4,2
3,4
3,7
Social sagsbehandling i socialcentre/lokalcentre
Folkeskolelærere
Pædagoger, døgninstitution
Håndværkere/gartnere
Administrativ planlægning og udvikling
Sygeplejersker, hjemmeplejen
Gennemsnit hele Københavns Kommune
Sosuhjælpere/-assistenter, plejehjem
Pædagoger/ medhjælpere, daginst.
Kontoradm./ adm. sagsbehandlere
Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen
Specialarbejdere
Køkken-/rengøringsassistenter
Brand/udrykning
Sygeplejersker, plejehjem
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
20012003
Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se ‘Om regnskabet’ side 30.
0: passer slet ikke 5: passer helt
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:06 Side 24
126
Antal fuldtidsstillinger
Fuldtidsstillinger i alt 41.617
Revisionen 50
Økonomiforvaltningen 1.204
Rådhusdelen 268
Skatte- og Registerforvaltningen 795
Københavns Kommunes
Kursuscenter 24
Løn- og Pensionsanvisningen 97
Kvarterløft 20
Kultur- og Fritidsforvaltningen 1.088
Kultur og Fritid 662
Ejendomsdrift 426
Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen 8.365
Folkeskoleområdet 4.989
Ungdomsuddannelse 618
Voksenuddannelse 338
Undervisning af voksne indvandrere 77
Fritidshjem og klubber 2.155
Administration 188
Sundhedsforvaltningen 9.804
Sundhed og uddannelse 346
Pleje, service og boliger for ældre 9.212
Administration m.v. 246
Kilde: Budget for Københavns Kommune, 2003
Familie- og Arbejds-
markedsforvaltningen 17.190
Servicetilbud til børnefamilier 7.811
Børnefamilier med særlige behov 1.418
Voksne med behov for serviceydelser 1.388
Voksne med særlige behov 1.762
Stofafhængige 254
Handicappede 2.130
Administration m.v. 936
Det Lovbundne område 1.491
Bygge- og Teknikforvaltningen 2.814
Sekretariat 22
Plan & Arkitektur 119
Byggeri & Bolig 263
Vej & Park 258
Københavns Kirkegårde 198
Parkering-København 230
Københavns Brandvæsen 788
Kommune Teknik København 830
Rådgivende Ingeniører og Arkitekter 106
Miljø- og Forsyningsforvaltningen 1.102
Sekretariat 18
Miljøkontrollen 183
Københavns Energi 902
MEDARBEJDERSTATISTIK
SygefraværDet gennemsnitlige antal
sygefraværsdage1) pr.
ansat2), 1996 – 2002,
opgjort som kalenderdage.
Personaleomsætning1)– den eksterne afgang
Forvaltning Ekstern afgang målt i februar 2003
som procent af ansatte i februar 2002
Økonomiforvaltningen 9
Kultur- og Fritidsforvaltningen 16
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 19
Sundhedsforvaltningen 26
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 23
Bygge- og Teknikforvaltningen 8
Miljø- og Forsyningsforvaltningen 9
Københavns Kommune i alt 21
Kilde: Indberetninger fra de kommunale lønanvisningssystemer. Ansatte, der ikke får løn viadisse systemer, indgår derfor ikke i tabellen. Det gælder ansatte ved en række selvejendedag- og døgninstitutioner.Note 1) Følgende indgår ikke i beregningerne af personaleomsætningen: vikarer,åremålsansatte, elever og ekstraordinære ansættelser/jobtilbudsordninger.
Ansatte i Københavns Kommune, andel af kvinder og mænd.
Kvinder Mænd
Ansatte i procent 71 29
Kilde: ’Redegørelse om ligestilling og mangfoldighed iKøbenhavns Kommune 2003’. Redegørelsen udarbejdes hvert andet år.
Kvinder og mænd på ledelsesniveau 1, 2 og 31) fordelt på forvaltninger
Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3
I alt K M I alt K M I alt K M
Forvaltning antal pct. pct. antal pct. pct. antal pct. pct.
Revisionsdirektoratet 1 0 100 3 0 100 8 38 63
Økonomiforvaltningen 4 0 100 19 11 89 27 19 81
Kultur- og Fritidsforvaltningen 2 50 50 9 33 67 76 51 49
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 3 0 100 15 53 47 527 48 52
Sundhedsforvaltningen 4 25 75 25 68 32 106 86 14
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 4 25 75 47 36 64 722 75 25
Bygge- og Teknikforvaltningen 4 25 75 18 6 94 47 26 74
Miljø- og Forsyningsforvaltningen 3 0 100 11 18 82 39 23 77
Københavns Kommune, i alt 25 16 84 147 34 66 1552 61 39
Kilde: ’Redegørelse om ligestilling og mangfoldighed i Københavns Kommune 2003’. Redegørelsen udarbejdes hvert andet år.Anmærkning: Ledere defineres som ansatte med både budget- og personaleansvar.Note1) Niveau 1: Forvaltningernes direktioner. Niveau 2: Ledere, der refererer til direktionerne. Niveau 3: Ledere, der refererer til ledere på niveau 2.
Kilde: Årlige fraværsstatistikker forKøbenhavns Kommune.Note 1) Sygefravær omfatter almindeligsygdom, tilskadekomst i tjenesten, sygdomfor ansatte med §28 aftale og graviditets-géner.Note 2) Følgende grupper indgår ikke ifraværsstatistikken: ansatte i selvejendeinstitutioner under Familie- og Arbejds-markedsforvaltningen samt ansatte i job-træning og puljejob.
1996 18,4 dage
1997 17,1 dage
1998 16,5 dage
1999 15,6 dage
2000 15,4 dage
2001 15,8 dage
2002 15,7 dage
27
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:06 Side 26
128
29
Befolkning, arbejdsstyrke og ansatte i Københavns Kommune,fordelt på oprindelsesland og forvaltning
Befolkningen i Københavns Kommune 500.531 20.903 4,2 68.870 13,8
Arbejdsstyrken i Københavns Kommune3) 279.096 11.170 4,0 25.769 9,2
Ansatte i Københavns Kommune4) 48.197 1.255 2,6 3.329 6,9
Kultur- og Fritidsforvaltningen 1.993 57 2,9 249 12,5
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 11.017 280 2,5 910 8,3
Sundhedsforvaltningen 13.442 377 2,8 1.027 7,6
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 16.455 457 2,8 1.010 6,1
Miljø- og Forsyningsforvaltningen 1.085 13 1,2 35 3,2
Bygge- og Teknikforvaltningen 2.891 52 1,8 77 2,7
Økonomiforvaltningen 1.262 18 1,4 21 1,7
Kilde: ’Københavns Kommunes statistik over de ansattes etniske baggrund, 2003’. Statistikken udarbejdes hvert andet år.Noter:1) Definition på ’EØS m.m.’: EU-landene (eksklusiv Danmark), Norge, Island, Liechtenstein,
Schweiz og Nordamerika.2) Definition på ’Tredjelande’: Alle andre lande end Danmark og EØS m.m.3) Tal for befolkning og arbejdsstyrke i tabellen er opgjort pr. 1. januar 2002.4) Antal ansatte er opgjort pr. 1. januar 2003.
Alle EØS m.m.1) Tredjelande2)
antal antal pct. antal pct.
Ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund enddansk, fordelt på faggruppe
2003 I alt EØS m.m.1) Tredjelande2)
Faggruppe3) antal antal pct. antal pct.
Køkken/rengøring 3.661 106 2,9 945 25,8
Tandlæger 101 7 6,9 9 8,9
Bibliotekspersonale 340 6 1,8 29 8,5
Sosu-hj., hjemme-hjælpere, besk.hj. 12.164 357 2,9 979 8,0
Pæd. og medhjælpere i daginst. 8.853 221 2,5 600 6,8
Parkeringskorps 131 0 0,0 7 5,3
Lærere 5.867 158 2,7 288 4,9
Specialarb. og service-medarb. 2.043 52 2,5 95 4,7
Socialrådgivere 543 15 2,8 19 3,5
Kontor og administration 5.732 74 1,3 181 3,2
Faglærte lønarb. og teknisk personale 1.170 16 1,4 34 2,9
Akademikere 1.669 42 2,5 43 2,6
Pæd. og medhj.i døgninst. 2.652 91 3,4 60 2,3
Sygeplej., sosu-ass og plejehj.-ass, tandtek. 1.430 61 4,3 25 1,7
Gymnastik-, afspændings- og ergoterapeuter 477 15 3,1 7 1,5
Læger 95 2 2,1 1 1,1
Gymnasielærere 629 28 4,5 5 0,8
Brandpersonale 613 4 0,7 2 0,3
Ansatte i Københavns Kommune, i alt 48.197 1.255 2,6 3.329 6,9
Kilde: ’Københavns Kommunes statistik over de ansattes etniske baggrund, 2003’.Statistikken udarbejdes hvert andet år.Noter:1) Definition på ’EØS m.m.’: EU-landene (eksklusiv Danmark), Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz
og Nordamerika.2) Definition på ’Tredjelande’: Alle andre lande end Danmark og EØS m.m.3) Faggrupperne i den etniske statistik er ikke helt sammenlignelige med faggrupperne i
Personalepolitisk Regnskab.
Ansatte med anden etnisk baggrund enddansk, fordelt på faggruppe
0 10%5% 15% 25%20% 30%
Brandpersonale
Gymnasielærere
Læger
Gymnastik-, afspænd.- og ergoterap.
Sygeplej., sosu-ass. og plejehj.-ass., tandtek.
Pædagoger og medhj. i døgninst.
Akademikere
Faglærte lønarb. og teknisk personale
Kontor og administration
Socialrådgivere
Specialarbejdere og servicemedarb.
Lærere
Parkeringkorps
Pædagoger og medhjælpere i daginst.
Ansatte i Københavns Kommune, ialt
Sosu-hj., hjemmehj., besk.hj.
Bibliotekspersonale
Tandlæger
Køkken/rengøring
’EØS m.m.’: EU-landene (eksklusiv Danmark), Norge, Island,Liechtenstein, Schweiz og Nordamerika.
’Tredjelande’: Alle andre lande end Danmark og EØS m.m.
Kilde: ’Københavns Kommunes statistik overde ansattes etniske baggrund, 2003’.Statistikken udarbejdes hvert andet år.Noter:1) Definition på ’EØS m.m.’: EU-landene
(eksklusiv Danmark), Norge, Island,Liechtenstein, Schweiz og Nordamerika.
2) Definition på ’Tredjelande’: Alle andre lande end Danmark og EØS m.m.
3) Faggrupperne i den etniske statistik er ikke helt sammenlignelige med faggrup-perne i Personalepolitisk Regnskab.
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:06 Side 28
130
31
Regnskabets tekst og diagrammer sætter fokus
på problemfelter, generelle udviklinger fra sid-
ste regnskab og faggrupper, som er blevet
mere tilfredse eller utilfredse siden 2001.
Baggrundstabellerne på Kommunens intranet
KKnet indeholder flere data og kan bruges til
at finde mere detaljerede oplysninger.
Kryds med forskellig betydning
I regnskabet sammenlignes forvaltninger med
hinanden, ligesom de enkelte faggrupper hol-
des op mod hinanden. Det er ikke sikkert, at
et kryds sat samme sted i spørgeskemaet
betyder det samme for forskellige faggrupper.
Forskellige kulturer kan betyde, at der er for-
skel på, hvor hurtig man er til at kritisere sin
leder, hvornår man føler sig psykisk og fysisk
belastet osv. Det er forskelle, man bør være
opmærksom på kan forekomme, men som
regnskabet ikke kan tage højde for.
Ansat og leder/medarbejder
I regnskabets tekst kaldes respondenterne for
’ansatte’ undtagen i de afsnit, hvor svarene
udskilles i ansatte med og uden personalele-
delse. Her skelnes ved at bruge betegnelser-
ne ’medarbejdere’ og ’ledere’.
Svar fra forvaltningerne
Antal besvarelser fordelt på kommunens 7 forvaltninger.
I regnskaberne fra 1999 og 2001 figurerede 4 bydele – Indre
Nørrebro, Indre Østerbro, Kgs. Enghave og Valby – som selv-
stændige enheder. Bydelsforsøget ophørte 31. december 2001.
Faggrupper i regnskabets diagrammer
I spørgeskemaet skulle respondenterne angive deres stillings-/
funktionskategori ved at sætte kryds i én ud af 37 forskellige
kategorier (det, som kaldes ’faggrupper’ i regnskabet).Af hensyn
til overskueligheden viser regnskabets diagrammer kun et udvalg
af faggrupperne. Alle grupper indgår dog fortsat i kommunens
samlede gennemsnit.
Diagrammerne viser faggrupper, som også blev vist i regnska-
berne fra 1999 og 2001: håndværkere/gartnere, brand/udrykning,
specialarbejdere, køkken-/rengøringsassistenter, sagsbehandling i
socialcentre/lokalcentre, pædagoger i dag- og døgninstitutioner,
pædagogmedhjælpere i daginstitutioner, kontoradministrative
medarbejdere, administrative sagsbehandlere, folkeskolelærere,
hjemmehjælpere/sosu-assistenter i hjemmeplejen og sosu-assis-
tenter på plejehjem. Yderligere vises sygeplejersker i hjemme-
plejen og på plejehjem samt medarbejdere inden for admini-
strativ planlægning og udvikling. Betegnelsen ’sygeplejersker på
plejehjem’ inkluderer også fysioterapeuter på plejehjem.
Nogle af de øvrige faggrupper er nævnt i teksten, hvis de enten
er meget positive eller meget lidt positive, eller hvis deres til-
fredshed har ændret sig meget siden 2001.
For at forenkle diagrammerne er enkelte faggrupper slået sam-
men. Det drejer sig om pædagoger og medhjælpere i daginsti-
tutioner samt kontoradministrativt personale og ansatte inden
for administrativ sagsbehandling. Det er faggrupper, som stort
set svarer ens på alle spørgsmål. Grupperne er kun slået sam-
men for 2003 og 2001, og sammenligninger med 1999 bør der-
for gøres med et vist forbehold.
Data for de faggrupper, som ikke er afbildet i diagrammerne, kan
findes i regnskabets baggrundstabeller på KKnet, på www.kk.dk,
på www.kto.dk og på www.personaleweb.dk. Det drejer sig om:
gruppen af vagter, betjente og pedeller, teknikere, ansatte inden
for teknisk tilsyn og sagsbehandling, økonomaer, pædagogmed-
hjælpere i døgninstitutioner, IT-medarbejdere, gymnasielærere,
medarbejdere inden for forebyggende sundhed samt bibliotekarer.
Også data for grupperne andet teknisk arbejde, andet arbejde
inden for køkken/rengøring, andet socialt og pædagogisk arbejde,
anden undervisning og andet inden for sundhed, pleje og
omsorg findes i baggrundstabellerne.
Laboratorieteknikere og dagplejere er ikke med i baggrunds-
tabellerne pga. for få besvarelser.
OM REGNSKABET
Svarprocent i alt og Udsendt Svar Svar
pr. forvaltning antal antal pct.
Økonomiforvaltningen 106 70 66
Kultur- og Fritidsforvaltningen 129 73 57
Uddannelses- og Ungdoms-forvaltningen 629 323 51
Sundhedsforvaltningen 1.014 459 45
Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen 809 495 61
Bygge- og Teknikforvaltningen 220 125 57
Miljø- og Forsyningsforvaltningen 191 92 48
Revisionsdirektoratet 4 2 50
Ved ikke 91
Københavns Kommune i alt 3.1141) 1.7652) 57
Note 1) Differencen på 12 i forhold til summen skyldes manglende mulighed for identifika-tion af afdelingsnr./forvaltningstilknytning.Note 2) Differencen i forhold til summen skyldes, at 35 personer ikke har svaret påspørgsmål om forvaltningstilknytning.
Revisionsdirektoratet og gruppen, der svarer ’ved ikke’ er ikke vist i
regnskabets diagrammer, men besvarelser herfra er indregnet i kommu-
nens samlede gennemsnit.
To forvaltninger er kendetegnet ved at bestå af enkelte store enheder:
• i Økonomiforvaltningen arbejder 66 pct. af de ansatte i Skatte- og
Registerforvaltningen
• i Miljø- og Forsyningsforvaltningen arbejder 82 pct. i Københavns
Energi.
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:06 Side 30
1
Hvem står bag regnskabet
Personalepolitisk Regnskab 2003 er udarbejdet i samarbejde mellem
Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og Københavns og
Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF).
Styregruppen består af:
Allan Hauge Nielsen, Københavns og Frederiksbergs
Fællesrepræsentation (KFF)
Niels Jeppesen, Dansk Metal København
Meiken Søndergaard, Københavns Kommunalforening
Erik Steiness Neergaard, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune
Ene Levin, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til Frederik Kjeldbjerg,
Økonomiforvaltningen, 5. kontor, tlf. 33 66 20 76.
Relevante intranet og hjemmesider:
http://KKnet
www.kk.dk
www.ledersupporten.dk
www.lederporten.dk
www.personaleweb.dk
www.kto.dk
www.amdebat.dk
Relevant materiale:
• Redegørelse om ligestilling og mangfoldighed i Københavns
Kommune 2003
• Statistik over de ansattes etniske baggrund 2003
• Fraværsstatistik for Københavns Kommune 2002
• Redegørelse om kompetenceudvikling i
Københavns Kommune, 2002
Materialet kan rekvireres hos Økonomiforvaltningen,
5. kontor, tlf. 33 66 22 31 eller på mail [email protected]
PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:06 Side 32