Copenhagen – hele Danmarks hovedstad · 2015. 9. 30. · Regional vækst- og udviklingsstrategi Region Hovedstaden Copenhagen – hele Danmarks hovedstad Punkt nr. 3 - Vedtagelse

Regional vækst- og udviklingsstrategi

Region Hovedstaden

Copenhagen – hele Danmarks hovedstad

Punkt nr. 3 - Vedtagelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategiBilag 1 - Side -1 af 40

Møde i Forretningsudvalget d. 05-10-2015

Fakta om strategienDen regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. Strategien indeholder derfor både vækstrettede og udviklings-rettede dele. Den bygger på dialog med politikere, kommuner, virksomheder, orga-nisationer, vidensinstitutioner og borgere. Strategien følges op med en handlings-plan med titlen Regionale løsninger på regionale udfordringer. Handlingsplanen skal sikre et bredt regionalt samarbejde om at realisere strategien i de næste år.

Om den regionale vækst- og udviklingsstrategiRegion Hovedstadens regionale vækst-og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.Visionen realiseres gennem fokuserede investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og stra-tegisk væksttema beskrives regionale udfordringer, målsætninger og investeringer. Målsætninger og investeringer, som tilsammen bidrager til at realisere visionen for hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.

Effektiv og bæredygtig

mobilitet

UdfordringerMål

Investeringer

Konkrete initiativer

AnsvarInvestering

Tidshorisont

Smartvækst

UdfordringerMål

Investeringer

Sundvækst

UdfordringerMål

Investeringer

Grønvækst

UdfordringerMål

Investeringer

Kreativvækst

UdfordringerMål

Investeringer

Vision

Retning

Kompetent arbejdskraft og

internationalisering

UdfordringerMål

Investeringer

1 fælles vision

2 rammevilkår

4 væksttemaer

2



Et stærkt nordeuropæisk vækstcenterHovedstadsregionen har, hvad der skal til for at blive en stærk nordeuropæisk storbyregion. Der-for skal vi gå forrest i konkurrencen med andre internationale storbyer om at skabe arbejds-pladser, øge væksten og tiltrække udenlandske investeringer. Et vigtigt skridt i retning mod et stærkt nordeuropæisk vækstcenter er udvik-lingen af Greater Copenhagen. Vi har tilsammen næsten 4 millioner borgere, 11 universiteter og 150.000 studerende og forskere i topklasse, og det gør os godt rustet til at tage konkurrencen op med Hamborg, Berlin og Stockholm. Her spiller Øresundsbroen, den kommende Femern Bælt og Københavns Lufthavn en central rolle. De er alle vigtige porte, der forbinder Skandi-navien til resten af verden.

Et attraktivt sted at bo og drive virksomhedHovedstaden er igen og igen kåret som verdens bedste by at bo og leve i. Flere og flere menne-sker vælger at bo i de større byer, men det både forpligter og udfordrer i forhold til at skabe gode livsvilkår for mennesker og attraktive erhvervsvilkår for virksomheder. Mennesker vil gerne bo i byer, hvor naturen er tæt på, luften er ren, og vandet er klart. Samtidig skal det være nemt at komme omkring i vores region: vi vil have kloge trafikale løsninger hvad enten man kører på cykel, i tog eller i bil. Og virksom-hederne har behov for adgang til kompetente medarbejdere og gode rammebetingelser for at skabe innovation, vækst og udvikling.

Turbo på Danmarks vækstmotor

Forord

Hovedstadsregionen er hele Danmarks vækstmotor – og det forpligter. Det er her, der bliver skabt flest nye arbejdspladser. Det er også her, vi skaber mere end en tredjedel af Danmarks velstand. Med vores nye strategi sætter vi turbo på motoren for at skabe mere vækst og udvikling i regionen. Det gavner os, der bor og lever her i regionen, det gavner alle danskere – og det gavner Danmark ude i verden.

Sophie Hæstorp Andersen (S) Regionsrådsformand

Et endnu bedre sundhedsvæsenVi vil også arbejde for at udvikle et stærkt fælles sundhedsvæsen. I Danmark bygger vi på mennesker – dygtige mennesker er vores råstof. Vi tror på dem, vi udvikler dem, og vi prøver at lade dem blomstre. Vores sundheds-væsen står på skuldrene af generationer af menneskers drømme, ambitioner og hårde arbejde for at skabe lige adgang til velfærds-samfundet og til sundhedsvæsnet. Vi skylder dem at gøre det endnu bedre. Det gør vi blandt andet ved at udnytte de muligheder, som ny teknologi og digitale løsninger giver os i forhold til at skabe sammenhæng, værdi for patienterne og effektivitet i sundheds-væsenet. Nye løsninger og øget samarbejde med det private erhvervsliv skal også sikre, at danske virksomheders løsninger på sundheds- og velfærdsområdet får en frontposition på det globale marked.

En fælles vækstindsats Det er en fælles udfordring at styrke væk-sten og livskvaliteten i vores region. Vi skal fortsat udvikle samarbejdet med kommuner, erhvervsliv, vidensinstitutioner og organisa-tioner. Gennem den indsats kan vi udnytte de store potentialer, vores region rummer. Vi skal sammen skabe en attraktiv, grøn og innovativ metropolregion med både høj vækst og livskvalitet til gavn for de mennesker, der besøger regionen og bor her, og de virksom-heder, der har deres forretning her.

3





Forord 3

Greater Copenhagen er Danmarks vækstmotor 5Væksten skal styrkes 6Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copenhagen 11Region Hovedstaden fokuserer 13To rammevilkår og fire strategiske væksttemaer 14

Rammevilkår 1: Effektiv og bæredygtig mobilitet 16Rammevilkår 2: Kompetent arbejdskraft og internationalisering 20

Væksttema 1: Sund vækst 24Væksttema 2: Grøn vækst 28Væksttema 3: Kreativ vækst 32Væksttema 4: Smart vækst 36

Sammen skaber vi resultater 40

Indhold

5



Greater Copenhagen er Danmarks vækstmotor og landets eneste metropolregion med global gennemslags-kraft. Copenhagen er hele Danmarks hovedstad og driver udviklingen i hele landet, hvilket pålægger hovedstads-regionen en særlig rolle og et særligt ansvar for at sikre vækst og jobskabelse til gavn for hele Danmark.

— Omkring 40 procent af Danmarks BNP skabes i hovedstadsregionen

— Omkring 85 procent af de udenlandske investeringer, der ender i Danmark, tiltrækkes til hovedstadsregionen

— Omkring 75 procent af alle nye arbejdspladser i Danmark er de sidste ti år skabt i hovedstadsregionen

— Omkring halvdelen af den danske eksport skabes af virksomhederne i hovedstadsregionen

— De største private og offentlige investeringer i forsk-ning og udvikling sker i hovedstadsregionen

Greater Copenhagen konkurrerer med de mest succesful-de metropoler i verden om arbejdspladser og investerin-ger. Regionen har et godt udgangspunkt som en af de bedste regioner i verden at leve og arbejde i. Dette skal udnyttes til at skabe yderligere vækst, flere arbejdsplad-ser og øge livskvaliteten.

Greater Copenhagen er Danmarks vækstmotor

Greater Copenhagen

— To regioner og 46 kommuner i Østdanmark samt 33 kommuner og en region i Skåne samarbejder tæt om at skabe vækst og udvikling i den samlede metropol, som vi kalder Greater Copenhagen.

— Borgere, produkter og services bevæger sig på tværs af grænser, både lande-, regionale- og kommu-negrænser, og Greater Copenhagen udgør således én sammenhængende funktionel metropolregion.

Vision for den regionale vækst- og udviklings-strategi

— Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet.

Både offentlige og private aktører i hovedstadsregionen skal samarbejde for at nå visionen om en metropolregion med høj vækst og livskvalitet. Metropolregioner er mere end blot centrale byområder. Effektive pendlermuligheder binder oplande sammen i metropolregioner, og i Greater Copenhagen er alle afhængige af hinanden. I samarbejde kan regionen blive mere internationalt synlig, fordi 3,8 millioner indbyggere giver et væld af muligheder for både borgere og virksomheder. Derfor ønsker Region Hovedstaden et stærkt Greater Copenhagen.

6



Vækst, livskvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd i Greater Copenhagen

59% 59 procent af alle nationale patenter udtages i hoved-stadsregionen. København ligger nummer 1 sammen-lignet med mere end 200 metropoler i hele verden.

Væksten skal styrkes Forudsætningen for at Greater Copenhagen kan kon-kurrere med verdens førende metropoler er et styrket samarbejde på tværs af kommune-, regions- og lande-grænser og mellem virksomheder, uddannelsesinstitu-tioner og den offentlige sektor i hele den funktionelle metropol. Sammen er målet at fokusere og forenkle indsatserne og investeringerne, så Greater Copenhagen drager fordele af styrkepositionerne – vi skal blive endnu bedre til det, vi er gode til. Det handler blandt andet om at udnytte den høje livskvalitet, viden og evne til omstilling indenfor områder som energi, digi-talisering, miljø, sundheds- og velfærdsteknologi, så der kan skabes nye væksteventyr i Danmark.

BæredygtighedRen luft, vand og jord

Sundhed

Infrastruktur

VækstProduktivitet

Innovation

Arbejdspladser

Investeringer

EksportLivskvalitet

Tryghed

Frihed

Oplevelser

Let hverdagsliv

5% Der investeres hvert år fem procent af det nationa-le bruttonationalprodukt i forskning og udvikling i hovedstadsregionen. Det er langt mere end i både Stockholm og Hamborg.

7



Greater CopenhagenHovedstadsregionen er en del af Greater Copenhagen. Greater Copenhagen er et samarbejde mellem kommuner og regioner i Skåne og Østdanmark. Et samarbejde, der har til formål at skabe vækst. Greater Copenhagen har en fælles fokuseret dagsorden om vækst og udvikling, der bygger på engagement i hele det østlige Danmark og Sydsverige.

Et veludviklet erhvervsområde med en højtuddannet arbejdsstyrke og

spidskompetencer inden for design, medicin, biokemi, bioteknik, it, tele-kommunikation, miljøteknologi og

fødevareproduktion.

Et madmekka med unikke kvalitetsprodukter fra jord

til bord.Krydspunktet mellem Skandinavien og Europa med direkte forbindelse til 140

interkontinentale og europæiske fly-destinationer, Øresundsforbindelse

og den kommende Femern Bælt-forbindelse.

Greater Copenhagen

8



Et trygt velfærdssamfund, hvor det er rart at bo, med høj livskvalitet, tillid

og god offentlig service – et solidt fundament for at udvikle moderne

velfærdsteknologier og skabe sund vækst.

Et førende forskningsområde med 11 universiteter, højt specialiserede hospitaler, bio-sundhedsklynger og

tradition for innovative samar-bejdsmiljøer.

Et attraktivt turistmål med en vifte af tilbud inden for by, kyst, ø og kultur-turisme. Fra historiske købstæder og

pulserende storbymiljøer til hvide strande, bøgeskove og åbne

landskaber.

Et samlet arbejdsmarkedsopland på 3,8 millioner indbyggere stigende til 4,1 millioner indbyggere i 2025. En

metropol med korte pendleraf-stande og direkte adgang til

to landes markeder.

En miljømetropol med fælles værdier om grøn vækst, grøn

transport, rent vand og bæredygtig energi.

Greater Copenhagen

9



Visionen for Greater Copenhagen

Greater Copenhagen har to indsatsområder

— Internationalisering – fordi interna-tionale virksomheder, investeringer, turister og højt uddannet arbejds-kraft skaber vækst og beskæftigelse i hele regionen.

— Sammenhængende arbejdsmarked og erhvervsudvikling – fordi en vel-fungerende region med god infra-struktur, plads til erhvervslivet og høj attraktivitet er grundlæggende for vækst og beskæftigelse.

I 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Sydskandinaviens internationale Metropol – Greater Copenhagen.

Det gør vi i Greater CopenhagenGreater Copenhagen bygger videre på de senere års tæt-te samarbejder og effektive indsatser inden for eksem-pelvis sundhed, forskning, klima, miljø og energi samt infrastruktur og turisme. Vi samarbejder fokuseret om at sikre vækst, fordi vi vil skabe arbejdspladser og have råd til velfærd, service og uddannelse til borgerne i hele Greater Copenhagen.

Med Greater Copenhagen inviterer hovedstadsregionen interesserede parter ind i samarbejdet om en fokuse-ret vækstdagsorden – erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, de regionale vækstfora og staten.

Greater Copenhagen

10



Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copen-hagen og vil gerne investere i den videre udvikling af samarbejdet. Blandt andet bør der udarbejdes en ny analyse af regional vækst og udvikling for hele den funktionelle metropolregion. Analysen bør have et internationalt perspektiv.

Region Hovedstaden fremmer samarbejdet ved at fokusere på tre udvalgte tiltag, der er centrale for vækst og udvikling i Greater Copenhagen fremover.

Region Hovedstaden finder, at der med fordel kan skabes et sammenhængende erhvervsservicetilbud på tværs af kommuner, region og regionale aktører som for eksempel Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Væksthus Hovedstaden. Udfordringer-ne i dag er, at der er for mange aktører inden for de samme brancher. Og tilbuddene skal koordi-neres bedre på tværs af aktørerne, så det samlede system imødekommer særligt små og mellemstore virksomheders behov. Et første skridt kunne være udviklingen af et fælles målbillede om en koor-dineret og ensartet indgang til den kommunale erhvervsservice i regionen koblet med et kvalitets- og kompetenceløft. Region Hovedstaden vil gerne bidrage hertil.

Region Hovedstaden finder derudover, at der fra statslig side med fordel kan tages initiativ til, at der udarbejdes et nyt fysisk plandokument for den danske del af Greater Copenhagen som supplement til den nuværende fingerplan, der ikke dækker hele den funktionelle metropolregion. Parterne i Greater Copenhagen samarbejdet har taget første skridt med et fælles “Copenhagen-opslag”, som også indgår i denne regionale vækst- og udviklingsstrategi. Et opslag, der også vil indgå i en række kommuneplaner i hele metro-polregionen. Det fælles plandokument skal laves i fæl-lesskab parterne imellem og vedtages i enighed. Region Hovedstaden vil gerne bidrage til dette. Hertil kommer det fælles Greater Copenhagen trafikcharter, der danner grundlag for fremtidig prioritering og investeringer i infrastruktur i hele den funktionelle metropolregion.

Region Hovedstaden foreslår, at der etableres et statsligt-regionalt-kommunalt kontaktforum, hvor investeringer og udvikling i for eksempel infrastruktur, forskning og vækst løbende kan drøftes. Deltagerne i dette kontaktforum fra regional side kunne, for at sikre den fælles værdiskabelse, være de politiske parter bag Greater Copenhagen arbejdet. Fra statslig side kunne det med fordel være centrale ministre med ansvar for vækst og jobskabelse.

Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copenhagen

Greater Copenhagen

11



12



Region Hovedstaden fokuserer på:

Viden. Viden er nøglen til vækst. Regionen skal tiltrække endnu mere talent, flere private og offentlige forskningsmidler samt skabe et tættere samarbejde mellem vidensinstitutioner, virksomheder og den offentlige sektor. Viden og produktion skal gå hånd i hånd, sådan at design og produktudvikling skaber nye arbejdspladser i regionen.

Attraktivitet. En attraktiv region er en bæredygtig region, der er sund og tryg at leve i. Greater Copenhagen er attraktiv, og det er afgørende fortsat at styrke den regionale indsats, så der kan tiltrækkes investeringer, virksomheder og talent til hele den funktionelle metropolregion.

Infrastruktur. Greater Copenhagen skal bindes bedre sammen med ny sammenhængende og grænseoverskridende infrastruktur. Der skal findes en samlet løsning på de trængselsproblemer regionen plages af – det skal være nemt, hurtigt, effektivt og miljøvenligt at komme rundt. Samtidig skal transporten understøtte sund levevis og være bæredygtig, så elbiler og kollektiv transport skal spille en større rolle.

Region Hovedstaden investerer i:

Stærke alliancer mellem vidensinstitutioner, virksomheder og den offentlige sektor, så fælles mål bliver til fælles løsninger

Fokuserede indsatser, som gør en forskel for borgere og virksomheder

Fælles global markedsføring af Greater Copenhagen, som øger konkurrenceevnen og synligheden af metropolen internationalt

13



Rammevilkår

For at opnå succes med at skabe livskvalitet og stærke erhvervs- og vidensmiljøer på det sunde, det grønne, det kreative og det smarte område, må de rette rammevilkår være til stede. Region Hovedstaden har fokus på to rammevilkår, der understøtter både sund, grøn, kreativ og smart vækst: — Effektiv og bæredygtig mobilitet, herunder eksempelvis sammenhæng i regionen og

grønne drivmidler— Kompetent arbejdskraft og internationalisering, herunder eksempelvis kvalificeret

faglært arbejdskraft og tiltrækning af internationale talenter

Strategiske væksttemaer

Virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen er blandt de bedste, når det kommer til områder som grøn omstilling, sundheds- og velfærdsteknologi samt smarte og kreative løsninger, fordi der er en lang tradition for at specialisere sig inden for disse områder. Det skal der bygges videre på. Derfor er den regionale vækst- og udviklingsstrategi bygget op om fire strategiske væksttemaer:

— Sund vækst, herunder eksempelvis øget offentligt-privat samspil om forskning og innovation

— Grøn vækst, herunder eksempelvis omstilling af energi- og transportsystemet og grøn jobskabelse

— Kreativ vækst, herunder eksempelvis flere turister til regionen og professionalisering af de kreative erhverv

— Smart vækst, herunder eksempelvis regional bredbånds- og mobildækning og deleøkonomi som vækstdriver

To rammevilkår og fire strategiske væksttemaer På baggrund af de styrker hovedstadsregionen har, er der udvalgt to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer, som den fremtidige vækst og udvikling i regionen skal bygges på:

14



Vi vil sikre gode rammevilkår og vækst, så hovedstadsregionen er en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Vision

Grøn og innovativ metropol med høj vækst og

livskvalitet

Attr

aktiv

ite

t Infrastruktur

Viden

Smart væ

kstKreativ vækst

Sund

vækst Grøn væ

kst

Effektiv og bæredygtig m

obilitet

Kompe

tent

arb

ejds

kraf

t og

inte

rnat

iona

liser

ing

15



Effektiv og bæredygtig mobilitetAlle i regionen, både borgere, studerende og virksomheder, er afhængige af en stærk og veludbygget infrastruktur og et effektivt kollektivt trafiksystem. Den tra-fikale infrastruktur er afgørende for vækst og velfærd i hovedstadsregionen, og har samtidig betydning for hurtig og nem adgang til resten af landet såvel som resten af verden. Det skal være let at komme til og fra regionen, og det skal være let at komme rundt for personer og varer. Særligt virksomhedernes vækst forudsætter kortere rejsetid og større mobilitet. Derfor er forbedringer af den kollektive transport, herunder rejsetid, styrkelse af lufthavnen som regionalt krydspunkt, bedre og nye veje og flere cykelstier samt offentlig efterspørgsel på smarte, intelligente og grønne løsninger til transportsektoren, afgørende for vækst og jobskabelse i regionen.

CO2-udledningTransportsektoren i hovedstadsregionen udgør en betydelig del af regionens CO2 udledning. Hoved-stadsregionen skal være fossilfri i 2050, og derfor skal der løbende investeres i at nedbringe CO2-udled-ningen fra transportsektoren parallelt med at den kollektive trafik styrkes og gøres mere effektiv, smart og attraktiv. Det skal være nemt at cykle, fordi det både nedbringer CO2-udslip, nedsætter trængsel og gavner folkesundheden. Samtidig skal delebilisme og samkørsel udbredes, fordi det bidrager til at nedsætte CO2-udslippet.

International tilgængelighedVirksomhedernes adgang til markeder og arbejdskraft afhænger både i hele den funktionelle metropolregion, og i resten af landet, af Københavns internationale luft-havn, som er et krydspunkt mellem Skandinavien og Nordeuropa. Lufthavnen har i dag direkte forbindelse til en meget stor del af verdens økonomi. Tilgængelig-heden til lufthavnen fra hele landet og regionen via tog med høj hastighed skal styrkes, og antallet af flyruter til og fra lufthavnen skal øges.

Livskvalitet og sundhed til alle borgereHovedstadsregionen har halvdelen af alle støjbelastede boliger i Danmark og cirka 1.500 borgere bliver hvert år alvorligt syge af luftforurening. Det nedsætter sund-heden, forringer livskvaliteten og hæmmer produkti-viteten. Støj og luftforurening skal nedsættes ved at sikre en bedre og mere effektiv og bæredygtig kollektiv trafik, flere delebiler, mere samkørsel, flere elbiler og flere cyklister.

Mobilitet og sammenhæng på tværs af regionenAnalyser viser, at regionens bilister spildte 9,3 millioner timer i trafikken i 2012, og tallet forventes at være for-doblet til 18,4 millioner timer i 2025. Det er en enorm regional udfordring, der hæmmer den økonomiske vækst, og det er afgørende at få den løst. Der er behov for flere nye veje, flere investeringer i letbaner og ”Bus Rapid Transit-løsninger” samt anden kollektiv infra-struktur for at nedbringe rejsetiden og øge mobiliteten. Tilsvarende skal det være nemt og effektivt at få bragt varer og tjenesteydelser rundt i regionen. Det inde-bærer også, at der skal sikres bæredygtige og effektive løsninger for godstransport blandt andet via havne.

Regionale udfordringer

Rammevilkår 1:

16

Rammevilkår 1Punkt nr. 3 - Vedtagelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategiBilag 1 - Side -16 af 40


Effektmål

— Rejsetiden på udvalgte prioriterede strækninger skal nedsættes med 20 procent inden 2025

— Støj- og luftforureningen fra trans-portsektoren nedsættes med 40 procent inden 2025

— Transportsektoren skal være fri for fossile brændstoffer i 2050

— Adgangen via kollektiv trafik til og fra Københavns Lufthavn øges med 35 procent inden 2025, og lufthav-nens internationale opkobling skal være væsentligt styrket i 2025

Vækstmål

— Trængslen skal reduceres og den internationale tilgængelighed skal øges for at sikre virksomhederne styrket adgang til markeder og arbejdskraft samt en øget produkti-vitet.

Livskvalitetsmål

— Borgerne skal kunne pendle mellem bolig og arbejde og uddannelse på tværs af regionen uden spildtid på en måde, der bidrager til en sund, attraktiv og klimavenlig hovedstads-region.

–1 mio. Cykling giver 1 million færre sygedage om året i hovedstadsregionen.

Rammevilkår 1

17



CO2-udledning Region Hovedstaden vil sammen med staten, kommuner og trafikoperatører iværksætte nye løsninger på klimaudfordringen blandt andet ved at:— Investere i en indfasning af fossilfrie brænd-

stoffer til busser og anden kollektiv trafik— Anlægge flere supercykelstier og anden cykel-

infrastruktur samt udvide antallet af pendler-cykler

— Videreudvikle den igangværende indsats med elbiler, blandt andet ved fælles offentlige udbud

— Tilbyde mobilitetsplanlægning til virksomhe-der i regionen

International tilgængelighedRegion Hovedstaden vil i samarbejde med blandt andet staten, kommuner, Region Sjælland, Region Skåne og Malmø Stad sikre, at regionen bliver et internationalt knudepunkt ved at:— Arbejde for flere direkte flyruter til og fra

Københavns Lufthavn — Skabe grundlaget for bedre og hurtigere trafikal

tilgængelighed til lufthavnen fra et geografisk område, som dækker det meste af Danmark og rækker op i Sverige og ned i Nordtyskland

Livskvalitet og sundhed til alle borgereRegion Hovedstaden vil sammen med kommuner og andre relevante parter arbejde for livskvalitet og sundhed til alle borgere ved at:— Kortlægge de samfundsøkonomiske og livskvali-

tetsmæssige potentialer ved at reducere støj- og luftforureningen i regionen og etablere en inve-steringsplan for reducering af påvirkningen

— Arbejde for at flere cykler i regionen, blandt andet ved at sætte øget fokus på cykelpend-lertransport, herunder til og fra regionens hospitaler

— Udvikle en grøn bilkorridor fra Skandinavien via Greater Copenhagen til Hamborg

MobilitetRegion Hovedstaden vil sammen med staten, kommuner og trafikoperatører sikre en effektiv og bæredygtig transport, der kan nedbringe trængsel, øge borgernes mobilitet og understøtte sund leve-vis og bevægelse ved at:— Samle erhvervsliv, staten, regioner, kommuner

og trafikoperatører for sammen at udarbejde en mobilitetsplan for hele den funktionelle metropolregion

— Fastsætte ambitiøse mål for at nedbringe rej-setiden for udvalgte prioriterede strækninger i regionen, og synliggøre produktivitetsgevinsten ved nem og effektiv mobilitet

Sammenhæng på tværs af regionen Region Hovedstaden vil sammen med kommuner og andre relevante offentlige og private aktører udarbejde et forslag til et prioriteret og sammen-hængende trafiksystem, som skal bidrage til at:— Realisere større projekter og initiativer, som for

eksempel øget kapacitet på Kystbanen— Skabe enighed om forslag til flere letbaner og

”Bus Rapid Transit – løsninger”— Skabe bedre skiftemuligheder mellem trans-

portformer ved stationer og store trafikknude-punkter

— Sikre, at borgerene oplever, at den kollektive trafik i hovedstadsregionen er ét sammenhæn-gende trafiksystem. Regionen vil derfor årligt anvende omkring en ½ mia. kr. til kollektiv transport og derigennem understøtte målet om en grøn og innovativ metropol

— Øge borgernes tilgængelighed til hospitalerne gennem i første omgang at koble Hvidovre Hospital på den kommende letbane i Ring 3 via en ny letbanelinje. Denne skal i første omgang forbinde Glostrup st. med den kom-mende metrostation ved Ny Ellebjerg st. Den nye linje kan senere videreføres til Københavns Lufthavn.

Investeringer 2015-2017 Investeringer i 2018-25

Effektiv og bæredygtig mobilitet – investeringer

Rammevilkår 1:

18



Transport for Copenhagen – ét samlet trafikselskab i Greater Copenhagen

Realiseringen af Greater Copenhagen med et sammenhængende metropolområde på 3,9 mio. indbyggere på tværs af Øresund stiller nye krav til koordineringen og udbygningen af den kollektive trafik. Geografien i Greater Copenhagen og ambitionen om at skabe ét arbejdsmarked og ét pendlingsområde stiller store krav til udviklingen af samarbejdet på det kollektive trafikområde.

Den kollektive trafik i hovedstadsområdet varetages i dag af både DSB, Movia og Metroselskabet. Med baggrund i ændringen af Lov om trafikselskaber i 2014 blev en ny paraplyorganisation under navnet ”DOT” (Dit OffentligeTrafikselskab.dk) lanceret den 1. januar 2015. Imidlertid savner DOT, der ledes af et direktørsamarbejde, en demokratisk legitimitet, som den ville få gennem en politisk valgt ledelse.

Regionen vil derfor sammen med staten, kommuner og trafikselskaber og andre relevante aktører arbejde for, at der skabes et beslutningsgrundlag for at etablere én politisk ledelse, der har ansvaret for hele den kollektive trafik i Greater Copenhagen. Det gælder bus, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog.

19



Kompetent arbejdskraft og internationalisering Alle unge og voksne uanset baggrund skal have adgang til et relevant og attraktivt uddannelsestilbud og mulighed for at tilegne sig kompetencer, som arbejdsmarke-det efterspørger. Kompetent arbejdskraft og ekspansive vidensmiljøer er afgøren-de for hovedstadsregionens vækst og for Danmark som helhed. Der er behov for, at alle borgere i regionen kan videreuddannes, og derfor er det afgørende med en god uddannelsesdækning i hele regionen. Tilsvarende er det centralt at sikre talen-tudviklingen på alle uddannelsesniveauer. Alt tegner til, at regionen kommer til at mangle uddannet arbejdskraft i en nær fremtid, ligesom i tiden før den økonomiske krise, og små og mellemstore virksomheder får et større behov for internationalise-ring. Mangel på kompetent arbejdskraft er en barriere for at tiltrække investeringer og skabe nye arbejdspladser. Der skal uddannes højt kvalificerede unge og voksne med de rette vækstkritiske kompetencer, og det skal være nemt og interessant for udenlandske talenter og medarbejdere at bosætte sig i Greater Copenhagen, så re-gionens styrker kan udvikles – særligt inden for sund, grøn, kreativ og smart vækst.

Mere kvalificeret faglært arbejdskraftDer bliver brug for flere dygtige faglærte i hovedstadsre-gionen fremover. Kun 14 procent vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse, opnår ikke altid et tilstrækkelig højt kompetenceniveau. Ved at hæve uddan-nelsesniveauet understøttes ikke blot jobskabelsen, men også udviklingen af den generelle folkesundhed, især for-di de dårligst uddannede løftes og får bedre livskvalitet.

Vækstkritiske kompetencerErhvervslivet efterspørger medarbejdere med de rette vækstkritiske kompetencer inden for alle brancher. Det skal understøttes af relevante uddannelser, der uddanner til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Højtuddannede skal i højere grad uddannes til private job, talentudviklingen skal styrkes, og der er behov for, at flere iværksættere bryder igennem og etablerer succesfulde virksomheder.

Tiltrækning af internationale talenterHovedstadsregionen mangler arbejdskraft og talenter inden for en række fagområder. Det skal fremadrettet være mere attraktivt at studere og arbejde i Greater Copenhagen, og det skal være nemt og effektivt at

bosætte sig både som international studerende og familie, fordi tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft kræver, at internationale talenter bosætter sig her.

Internationalisering af små og mellemstore virksomhederDet internationale perspektiv og kompetenceniveauet skal styrkes i de små og mellemstore virksomheder. Der er behov for tættere samspil mellem de små og de store virksomheder i regionen for at sikre internationa-lisering og adgang til udenlandske markeder. Tilsva-rende er der behov for ét fælles Greater Copenhagen internationaliseringsstøtteprogram for virksomhederne og deres arbejdskraft.

Styrket offentligt privat samarbejdeSammenlignet med andre metropolregioner samar-bejder private og offentlige virksomheder og univer-siteter i hovedstadsregionen ikke nok om innovation og forskning. Det betyder, at forskning for sjældent omsættes til nye produkter og services til nationale og internationale markeder. Tilsvarende er der behov for, at flere aktører på tværs af sektorer går sammen i konsortier om fælles forsknings- og udviklingspro-jektansøgninger, fordi det øger mulighederne for at hente internationale forskningsmidler til regionen.


Rammevilkår 2:

Rammevilkår 2

20



Vækstmål

— Erhvervslivet har adgang til kompe-tent dansk og international arbejds-kraft, og adgangen til kompetent arbejdskraft og internationalt fokus gør det attraktivt at etablere virksom-hed og investere i hovedstadsregionen.

Livskvalitetsmål

— Flere unge skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddan-nelse, så de får bedre muligheder for at få fast fodfæste på arbejdsmarke-det, og Greater Copenhagen skal være et attraktivt sted at leve for interna-tionale virksomheders medarbejdere.

Effektmål

— Mindst 25 procent af en ungdomsår-gang skal vælge en erhvervsuddan-nelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020

— Andelen af 18-29-årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er faldet med 20 pro-cent i 2020

— Andelen af danske højtuddannede i den private sektor er steget med 10 procent i 2020

— Andelen af udenlandske højtuddan-nede er steget med 20 procent i 2020

— Antallet af gazellevirksomheder i regionen skal stige med 30 procent i perioden 2015-2025

— Vidensarbejdere og internationale talenter fra hele verden opfatter Greater Copenhagen som et af de fem mest attraktive steder at leve og arbejde i 2025

— Antallet af storskalainnovationssam-arbejder mellem offentlige insti-tutioner, private virksomheder og universiteter i regionen er øget med 5 procent per år frem til 2020

22.425 Der bor i dag 22.425 højtuddannede udlændinge i hovedstadsregionen.

Rammevilkår 2

21



Kompetent arbejdskraft og internationalisering – investeringer

Investeringer 2015-2017 Mere kvalificeret faglært arbejdskraft Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten, erhvervsskolerne, de regionale arbejdsmarkedsråd, arbejdsmarkedets parter og kommunerne opkvalifi-cere flere voksne til faglært niveau ved at sikre:— Bedre inklusion af borgere på kanten af arbejds-

markedet blandt andet ved brug af socialøkono-miske virksomheder

— Styrket efteruddannelsestilbud til voksne, der skal opkvalificeres eksempelvis i form af flere voksenlærlinge, sidemandsoplæring og papirer på allerede erhvervet viden og kompetence

Vækstkritiske kompetencerRegion Hovedstaden vil i samarbejde med uddan-nelsesinstitutioner, kommuner og staten sikre, at flere får de rette vækstkritiske kompetencer som en del af deres uddannelse og efteruddannelse ved at:— Fremme udvikling af vækstkritiske kompetencer

i uddannelsessystemet, herunder international forståelse, forretningsudvikling, IT, samarbejde og tværfaglighed

— Styrke karrierefokus og sammenhængen mellem uddannelsesniveauer, herunder særligt mellem grundskole og erhvervsuddannelserne

— Styrke uddannelses- og erhvervsfremmesystemet, så der skabes flere succesfulde iværksættere

— Igangsætte programmer i regi af Greater Copen-hagen, som øger kompetenceudviklingen i små og mellemstore virksomheder

Tiltrækning af internationale talenter Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten, kommuner, Region Sjælland, Region Skåne, og Copenhagen Capacity gøre det nemt for internationa-le talenter at bosætte sig i Greater Copenhagen ved at: — Investere i den internationale borgerservice i

Greater Copenhagen — Skabe et sammenhængende beslutningsgrundlag

for etablering af flere internationale grundskoler i regionen

— Udvikle et internationaliseringskatalog over tiltag som staten, region og kommuner med fordel kan gennemføre for at sikre den inter-nationale tilgængelighed internt i regionen, herunder også på regionens hospitaler og i den kollektive trafik

— Bidrage til en løbende reduktion af grænsehin-dringer i forhold til at bo, arbejde og studere på hver sin side af Øresund

— Arbejde for et tættere samarbejde mellem Østdanmark og Skåne om uddannelser og prak-tikpladser på alle niveauer

— Styrke og konsolidere regionens talentindsats, særligt inden for sund, grøn, kreativ og smart vækst, der skal forankres hos én operatør.

Internationalisering af små og mellemstore virk-somheder samt offentligt-privat samarbejdeRegion Hovedstaden vil sammen med forsknings-institutioner, staten og private virksomheder gøre det mere attraktivt for internationale aktører at investere i og samarbejde med regionens virksom-heder og vidensinstitutioner ved at:— Udvikle Copenhagen Science Region, som skal

tiltrække flere forskningsmidler, internationale virksomheder og forskere

— Sætte yderligere fokus på iværksætteruddan-nelser samt test af nye teknologier og offentli-ge-private samarbejder om sundhedsinnovation

— Etablere et regionalt videnscenter for offent-ligt-privat samarbejde, der dels skal videndele i hele hovedstadsregionen, dels identificere potentialerne ved en styrket indsats for offent-ligt-private partnerskaber i Greater Copenhagen, herunder særligt de gevinster, der er ved storska-la offentligt-private partnerskabsprojekter

— Etablere partnerskaber med virksomheder og videninstitutioner om at øge eksporten til Kina og tiltrække flere kinesiske investeringer

Rammevilkår 2:

22



Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020

Region Hovedstaden vil tage ansvar og investere i at gøre regionens erhvervsuddannelser til et attraktivt førstevalg ved at tilbyde erhvervsskolerne et strategisk samarbejde om udvikling af erhvervsuddannelserne, som fører til et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020.

Kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for vækst og livskvalitet i regionen, fordi regionens evne til at tiltrække virksomheder og arbejdspladser i høj grad afhænger af adgangen til kompetent arbejdskraft. Region Hovedstaden vil arbejde aktivt for at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne, så de bliver et attraktivt førstevalg for flere unge. Målet er, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at andelen af 18 -29 årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er faldet med 20 procent.

Region Hovedstaden vil sammen med erhvervsskolerne, arbejdsmarkedets parter, staten, kommuner, de regionale arbejdsmarksråd og uddannelsesaktører skabe et politisk forum, der kan lede og målrette den offentlige indsats. Indsatsen skal sikre bedre uddannelsesdækning, trafikal tilgængelighed, fysiske rammer og læringsmiljøer.

Region Hovedstaden vil tage politisk og investeringsmæssigt lederskab for at nå målet i 2020 og sikre koordinering med den nationale indsats på området.

23



Offentlig-privat innovationGreater Copenhagen står i dag stærkt inden for sund-hedsvidenskabelig og klinisk forskning; men andre metropoler og lande satser markant, samtidig med at regionen er hæmmet af at være en lille storbyre-gion langt fra de store vækstmarkeder, for eksempel BRIC-landene. Kampen om at tiltrække og fastholde forskningsinvesteringer, forskere, talenter, erhvervsforsk-ning og kliniske forsøg er benhård. Samtidig har OECD i deres analyse af hovedstadsregionen i 2009 peget på, at regionen er udfordret på evnen til at omsætte viden til løsninger, som bliver kommercialiseret, lige som andre analyser peger på, at regionens evne til at implementere og skalere nye effektive løsninger kan styrkes.

Viden og talentUniversiteterne og professionshøjskolerne uddanner dygtige medarbejdere og forskere til både offentlige og private virksomheder inden for sundhedsområdet. Men kravene til medarbejdere og ledere om at udvikle ny viden og nye løsninger på alle niveauer vil vokse de kommende år. Der er behov for udvikling af både eksisterende uddannelser og nye uddannelser, som

eksempelvis kombinere teknisk orienterede uddannel-ser og sundhedsvidenskab. Et centralt element er lige-ledes at inddrage regionens dygtige driftsmedarbejdere i innovationsarbejdet. Samtidig er der en stigende konkurrence mellem storbyregioner om at fastholde og tiltrække både internationale forskere, undervisere og studerende, som skal danne grundlaget for vækst og udvikling.

Offentlig-private samarbejder og ESS/Max IVHovedstadsregionen har en mangeårig tradition for offentligt-privat samarbejde på sundhedsområdet. Men samarbejde om klinisk forskning og forsøg er ikke længere nok, og det er mange år siden, at regionen har skabt virksomheder og kommercielle successer på den baggrund. Der er behov for nye samarbejder og metoder drevet af en innovativ offentlig efterspørgsel, som kan omsætte behov for bedre og mere effektive behandlinger, teknologier og ydelser til produkter og ydelser, som kan sælges på det internationale marked, blandt andet med udgangspunkt omkring forsknings-anlægget European Spallation Source (ESS) og Max IV i Lund.

Greater Copenhagen har i dag en international styrkeposition inden for sund vækst. Der er et effektivt offentligt sundhedsvæsen baseret på fri og lige adgang for alle, en international stærk tilknyttet erhvervsklynge, som skaber vækst og arbejdspladser på regionens hospitaler og universiteter, som danner grundlag for både udvikling af nye behandlinger, produkter og virksomheder. Styrkepositionen bygger på en stærk tradition for samarbejde mellem offentlige hospitaler og tilbud, virksomheder og vidensinstitutioner.

Men styrkepositionen er udfordret. Det offentlige sundhedsvæsen er under pres for at levere højere produktivitet og flere og bedre ydelser for de samme penge. Samti-dig ser vi, at andre lande og storbymetropoler satser store summer på forskning og tiltrækning af talenter, virksomheder og investeringer. Derudover er middellevetiden relativt lav sammenlignet med andre regioner med økonomisk høj lighed. Fælles satsninger på en række områder er derfor nødvendige for at styrke positionen inden for sund vækst.

Sund vækstVæksttema 1:


Væksttema 1

24



Vækstmål

— Hovedstadsregionen skal være et af de fem mest foretrukne steder i verden til udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger til det globale marked.

Livskvalitetsmål

— Regionens borgere skal leve sundere og længere.

Effektmål

— Den private produktivitet i hoved-stadsregionen er steget med gennem-snitligt 5 procent om året inden 2025

— Region Hovedstaden indgår i 8 stør-re offentligt-private forsknings- og innovationssamarbejder 2015-2018

— Antallet af udstedte patenter inden for sundhedsområdet øges med 5 procent årligt inden 2025

— Middellevetiden i hovedstadsregio-nen hæves fra 79,8 til 81 år inden 2025

— Adgangen til testfaciliteter øges, så der på regionens hospitaler og lignende behandlingssteder er én veletableret indgang. Effekten af brugen vurderes i en måling blandt de offentligt-private samarbejder

— Der er tiltrukket 40 nye internatio-nale topforskere, og der er sket en stigning i videre forskerstillinger efter ph.d.-uddannelsen på 5 procent inden 2025

— Hjemtagne eksterne midler fra offentlige og private finansierings- kilder skal stige med 3 procent per år frem mod 2025.

— Beskæftigelsen inden for sund vækst er steget med 10 procent i 2025.

Relativ lav middellevetidEt effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet er vigtigt for at sikre høj livskvalitet og en attraktiv region i øvrigt. Men regionen er udfordret af, at middellevetiden er relativt lav sammenlignet med andre regioner med økonomisk høj lighed, og regionen har tilsvarende en for høj ulighed i sundhed. Det nedsætter det enkelte menneskes mulighed for at leve det liv, de ønsker og opnå frihed og selvfor-sørgelse. Der er derfor behov for tiltag, både i forhold til sundhedsvæsenet, og i forhold til forebyggelse inden for blandt andet motion, beskæftigelse, uddannelse med videre, som kan løfte den generelle sundhedstilstand.

Produktivitet og sundhedSundhedsvæsenet har siden 2007 øget produktiviteten med mere end 2 procent om året. Men skal hospitalerne og det øvrige sundhedsvæsen i årene fremover leve op til ønsket om fri og lige adgang til sundhedsydelser på højt niveau og et godt liv for regionens borgere, er der behov for nye tiltag og løsninger, som yderligere kan øge såvel kvalitet som produktivitet i fremtiden. Samtidig er det nødvendigt at sætte fokus på indsatser, som kan forbedre befolkningens sundhed, så den enkelte borger kan opret-holde et godt og selvhjulpet liv længst muligt.

80% 80 procent af Danmarks virksomheder inden for sundheds- og velfærds-teknologi er placeret i hovedstadsregionen.

2 mia. Der forskes for over 2 milliarder kroner om året på Region Hovedstadens hospitaler.

25

Væksttema 1Punkt nr. 3 - Vedtagelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategiBilag 1 - Side -25 af 40


Sund vækst– investeringer

Region Hovedstaden vil udvikle Copenhagen Science Region som internationalt knudepunkt i 2025 inden for sund vækst

I konkurrencen mellem metropolregioner spiller tilstedeværelse af ekspansive vidensmiljøer en helt afgørende rolle. Greater Copenhagen er i dag hjemsted for en international erhvervsklynge med pharma-, biotek- og medicovirksomheder i global topklasse. Men den internationale konkurrence er hård.

Derfor igangsætter Region Hovedstaden sammen med andre parter et ambitiøst og fokuseret samarbejde, som skal skabe sund vækst, nye jobs og etablere nye virksomheder. Det skal bidrage til at synliggøre regionen som en vidensregion. Målet er, at førende forskere, virksomheder og mindst 3 topuniversiteter som for eksempel Harvard, Stanford, Massachusetts Institute of Technology og gerne en videnstung institution fra Kina etablerer sig og investerer i samarbejder inden 2025.

Samarbejdets omdrejningspunkter er blandt andet nye typer af uddannelser til sundhedsmedarbejdere og sundhedsentreprenører, offentligt-privat innovation inden for nye sundhedsteknologier, udvikling af regionen som naturligt centrum for nye videnstunge sundhedsiværksættere og særligt at drage maksimal fordel af European Spallation Source (ESS) og Max IV som magnet for forskning og innovation i nye materialer og life science.

Region Hovedstaden vil tage politisk og investeringsmæssigt lederskab for at nå målet i 2025.

Væksttema 1:

26



Produktivitet og sundhedRegion Hovedstaden vil sammen med sundheds-væsnet, kommuner, virksomheder og videninsti-tutioner sikre øget lighed i sundhed og højere middelevetid ved at: — Kortlægge potentialer og udvikle metoder, der

kan forbedre behandlingen af patienter og øge folkesundheden

Offentlig-privat innovationRegion Hovedstaden vil sammen med vidensinstitu-tioner, virksomheder og kommuner sikre, at Greater Copenhagen bliver et globalt centrum for udvikling og test af ny sundheds- og velfærdsteknologi ved at:— Stille det offentlige sundhedsvæsen til rådighed

for samarbejde med virksomheder så de nye hospitalsbyggerier kan være laboratorier for udvikling og afprøvning af nye modeller, services og samarbejder, herunder styrkelse af én indgang på tværs af regionens hospitaler

— Videreudvikle Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) som en fælles platform i Greater Copen-hagen, der skal fremme vækstorienterede indkøb, implementering, skalering, storskala offent-ligt-private partnerskabsprojekter, eksport og tiltrækning af internationale investeringer

Viden og talent Region Hovedstaden vil sammen med vidensinsti-tutioner og virksomheder udvikle Greater Copen-hagen som en internationalt førende vidensregion, der leverer forskning i international topklasse samt uddanner og tiltrækker forskere og medarbejdere med de rette kompetencer til arbejdsmarkedet ved at: — Placere Greater Copenhagen centralt i det nye

europæiske EU-konsortium EIT Health, hvor en række af de absolut førende europæiske virksom-heder og universiteter samarbejder om forskning, uddannelse og innovation med fokus på sund aldring

— Etablere et nyt tværsektorielt forskningscenter for sundhedsteknologi i samarbejde med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Kommune.

— Etablering af Copenhagen Health Innovation, som en nytænkende uddannelsessatsning inden for sundhedsinnovation mellem Københavns Univer-sitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og en række erhvervsvirksomheder

— Etablere et stærkt økosystem for iværksætteri gennem videreudvikling af samarbejdet om Copenhagen Spin-outs og inkubatormiljøer mellem universiteter, hospitaler, investorer, forskerparker og virksomheder

— Udvikle og udrulle IT-løsninger, som frigør tid til forskning i klinikken frem for dokumentation og registrering

— Udvikle initiativer og indsatsområder, der har fokus på øget tiltrækning og fastholdelse af inter-nationale talenter

— Skabe et stærkt strategisk samarbejde og udvikle satsninger, der skaber et fælles internationalt brand om Copenhagen Science City og tiltrækker

Investeringer 2015-2017


internationale talenter. Der skal udvikles ram-mer og faciliteter, som sikrer optimal udnyttelse af de store investeringer

Offentligt-private samarbejder og ESS og Max IVRegion Hovestaden vil sammen med universiteter, staten, Region Skåne, Region Sjælland og andre nøgleaktører arbejde for, at European Spallation Source (ESS) og Max IV bliver en vækstmagnet for Greater Copenhagen gennem forskning, innovation og tiltrækning af investering og forskere ved at:— Udarbejde en langsigtet national strategi med

indsatser, som samler parterne og skaber grundlag for at udnytte potentialet i European Spallation Source (ESS) og Max IV i Lund

— Etablere og koordinere et Interreg-projekt med deltagelse af universiteter, som skal fremme flere virksomhedssamarbejder, uddannelse af nye forskere og nedbryde grænsehindringer for øget samarbejdet over Øresund sammen med Region Skåne

— Samle relevante offentlige og private parter og universiteter om markante forsknings- og innovationssatsninger inden for sundheds- og materialevidenskab

Relativ lav middellevetidRegion Hovedstaden vil sammen med sundheds-væsnet, vidensinstitutioner og virksomheder udvikle løsninger til patienter, som hjælper sund-hedsvæsnet til at møde patienters forskelligartede behov og inkludere selv de svageste og mest udsat-te grupper patienter ved at:— Kortlægge potentialerne for sund infrastruktur

og intelligente løsninger på skadevirkningerne af transport, herunder potentialer for investe-ringer i strukturel forebyggelse via for eksempel cykelstier, reduceret luftforurening, reduceret støjpåvirkning og uddannelse

— Udvikle og udrulle telemedicinske løsninger til patienter

— Skabe differentierede behandlingstilbud målrettet den enkelte og under hensyntagen til patientens egne behov

27



Greater Copenhagen har en unik international styrkeposition som foregangsby og -region inden for den grønne omstilling. En stærk offentligt ledet indsats, der indbe-fatter forbedring af luftkvaliteten, tilrettelæggelse af miljømæssig hensigtsmæssig indvinding af råstoffer, beskyttelse af drikkevand, sikring af rent badevand i havn og langs kyster samt reduktion af CO2-udledningen har skabt høj livskvalitet og bety-delig økonomisk vækst og arbejdspladser. En stor del af virksomhederne i regionen tager deres afsæt inden for det grønne og kan via deres svar på de offentligt drevne udfordringer og investeringer skabe produkter og services, som eksporteres til hele verden. Grønne løsninger, der er udviklet og testet i Greater Copenhagen, er unikke og efterspørges verden over. Flere og flere virksomheder vælger at lokalisere sig i regionen for at købe sig ind i dette grønne vidensmiljø.

Det er afgørende, at denne position som førende på området fastholdes og udvik-les. Fælles fokuserede satsninger på en række områder er nødvendige for at styrke positionen inden for grøn vækst, for eksempel opstilling af ét fælles ambitiøst regio-nalt CO2-mål og en investeringsplan for at nå målet.

Grøn vækstVæksttema 2:


Regional klimaplanEnergi- og transportsystemet skal baseres på vedvarende energikilder. Hovedstadsregionen skal være fossilfri i 2050. Energi- og transportsystemet står for en stor del af CO2-udledningen, og der skal investeres målrettet for at nedbringe CO2-udslippet på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

KlimatilpasningHovedstadsregionen skal tilpasse sig det ændrede klima. Region Hovedstaden vil sammen med kommuner, virk-somheder og vidensinstitutioner gå forrest i arbejdet for at sikre, at Greater Copenhagen bliver klimatilpasset for at beskytte borgerne og virksomhedernes investeringer.

Ren jord, rent vand og råstofferIndsatsen for at sikre renere jord og rent drikkevand til alle borgere i regionen skal optimeres gennem samar-bejde med virksomheder og vidensinstitutioner, og meto-der, der kan effektivisere sikringen, skal udvikles. De samfundsmæssige og miljømæssige hensyn er tilgodeset ved fastlæggelse af råstofforsyningen i hovedstadsregio-nen, og råstofgrave skal efter afsluttet råstofindvinding udvikles til at få ny samfundsværdi.

Udnyttelse af potentialet omkring letbanenLetbanen i Ring 3 skal udnyttes til at sikre bæredygtig vækst på de arealer, der med den nye letbane bliver sta-tionsnære og dermed får et nyt potentiale for anvendelse og bebyggelse. Der skal tiltrækkes investeringer, byudvik-lingen skal understøttes, og der skal ske en høj tilgang af passagerer til letbanen ved den bedst mulige anvendelse af arealerne.

Ressourceeffektivitet og grøn efterspørgselStigende priser på ressourcer som følge af stigende ressourceknaphed øger behovet for at genanvende og nedsætte ressourceforbruget og betragte affald som en værdifuld ressource. Der skal sikres intelligent offentlig efterspørgsel efter ressourceeffektive produkter og ser-vices, hvorfor ressourceeffektivitet og grøn efterspørgsel skal drive udviklingen omkring genanvendelse.

Væksttema 2

28



Effektmål

— Hovedstadsregionens el- og varme-forsyning er fossilfri i 2035

— Transportsektoren i regionen er fri for fossile brændstoffer i 2050

— Hovedstadsregionen er internatio-nalt bredt anerkendt som en klima-beredt region i 2025

— I 2035 er hovedstadsregionen en ressourceeffektiv region, der gen-anvender mindst 80 procent af regionens affald

— 80 procent af hovedstadsregionens grundvandsressource er inden 2025 sikret mod forurening fra de grun-de, som udgør den største risiko for grundvandet og dermed for drikke-vandskvaliteten

— De grønne erhverv og cleantech sek-toren vokser årligt med 8 procent frem mod 2025

— Højere passagertilgang for letbanen med en stigning på 2,5 procent per år frem til 2025 og/eller jobska-belsen langs med letbanen stiger 1 procent per år frem til 2025

Vækstmål

— Der skal skabes flere arbejdsplad-ser og udviklingen i private virk-somheder skal understøttes ved at det offentlige efterspørger grønne løsninger.

Livskvalitetsmål

— Hovedstadsregionen skal være en af verdens bedste og mest attraktive miljømetropoler med høj drikke-vandskvalitet, renere jord og luft, lav CO2-udledning og høj evne til klimatilpasning.

12% Grønne virksomheder i hovedstadsregionen står for 12 procent af den samlede danske eksport

2014 Greater Copenhagen blev i 2014 karakteriseret som ”Green Economy Leader” af London School of Economics

Væksttema 2

29



Væksttema 2

Grøn vækst– investeringer

Hovedstadsregionen skal være fossilfri i 2050.

I 2050 vil hovedstadsregionen være verdens første fossilfri metropolregion, og regionens virksomheder og vidensinstitutioner vil være førende i udviklingen af grønne løsninger, der sikrer jobskabelse, vækst og øget livskvalitet.

Hovedstadsregionen står allerede stærkt, når det gælder klimatilpasning og klimaforebyggelse, men der er behov for flere tværgående regionale og kommunale investeringer i CO2-reduktion. Det afføder både positive effekter i forhold til klimaforandringer og skaber arbejdspladser i form af udvikling af nye teknologier og processer. Det kræver både en sammenhængende strategisk indsats og en sammenhængende klimaplan, hvis det skal lykkes at nå målet.

Region Hovedstaden vil, både som virksomhed og som regional aktør, investere i at skabe en fossilfri metropolregion i 2050.

Væksttema 2:

30



Investeringer 2015-2017 Investeringer 2018-2025

Regional klimaplanRegion Hovedstaden vil sammen med staten, kom-muner og relevante aktører udarbejde en regional klimaplan for at sikre, at energiforbruget er i balance med energiproduktionen ved at: — Omstille energiforsyningen til vedvarende energi

og effektivisere energisystemets infrastruktur— Reducere energiforbruget i bygninger og anlæg

hos borgere, virksomheder, kommuner og region— Reducere energiforbruget i transportsektoren

og omlæggelse af transportsektoren til fossilfrie drivmidler

KlimatilpasningRegion Hovedstaden vil sammen med staten, kommuner og relevante aktører sikre, at hoved-stadsregionen er klimaberedt i 2025 ved at tænke vand på tværs og:— Sikre klimatilpasning gennem vejledning,

koordinering og facilitering på tværs af aktører blandt andet ved at etablere en regional Task Force

— Belyse de økonomske potentialer ved en bedre regional kyst- og stormflodssikring

— Igangsætte et partnerskab med EU-konsortiet Climate-Knowledge Innovation Community om reduktion af og tilpasning til klimaændringer

Ren jord, rent vand og råstofferRegion Hovedstaden vil gennem nye strategiske partnerskaber med vidensinstitutioner, virksomhe-der og kommuner fremme at:— Regionens grundvand sikres— Samfunds- og miljømæssige hensyn er tilgodeset

ved råstofforsyning i regionen— Råstofgrave efter endt råstofindvinding kan få

ny samfundsmæssig værdi— Flere små- og mellemstore virksomheder kan

udvikle sig via kommercialisering heraf

Udnyttelse af potentialet omkring letbanenRegion Hovedstaden vil i samarbejde med Ring-bykommunerne og en række andre offentlige og private aktører styrke letbanen ved at:— Igangsætte en idé- og arkitektkonkurrence for

udvalgte cases og intelligente by-programmer— Arbejde for effektiv og grøn mobilitet med fokus

på udvikling af stationsområder, og trafikknude-punkter og nye mobilitetsløsninger

— Fremme markedsføring af og investeringer i de arealer, der er tilknyttet letbanen

RessourceeffektivitetRegion Hovedstaden vil sammen med regionens hospitaler, virksomheder og kommuner optimere ressourceeffektiviteten ved at forebygge affald samt genanvende både affald, energi og vand ved eksempelvis at fremme industrielle symbio-ser, direkte genbrug og ressourceoptimering i produktionen

Øget grøn efterspørgselRegion Hovedstaden vil i samarbejde med staten og kommuner fremme intelligent grøn efter-spørgsel efter metoder og produkter inden for miljø- og klimaområdet ved at:— Udnytte det grønne vækstpotentiale i både

Region Hovedstadens og kommuners indkøb og behov for grønne produkter og metoder i egne organisationers drift

— Fremme videns- og erfaringsudveksling samt kompetenceudvikling for offentlige indkøbere

— Sikre værktøjer og incitamentstrukturer til at flytte fokus fra indkøbspris til levetidsomkost-ning af produkter ved indkøb

— Gennemføre funktionsudbud og skabe tættere dialog med virksomheder om udvikling af grøn-nere produkter med vækstpotentiale

31



Dansk design, arkitektur og mode er kendt i hele verden, og computerspil, film- og TV-produktion udgør kæmpe eksportsuccesser og er en vigtig del af regionens brand. Michelin-restauranter og store events har sat regionen på det gastronomiske verdenskort og antallet af turister i Copenhagen vokser med 7 procent om året. Re-gionen står stærkt på dette felt og der er potentiale for at sikre yderligere gevinster inden for den kreative vækst. Kreativ vækst og øget turisme kommer dog ikke af sig selv, og det kræver en konsekvent og vedvarende indsats for at styrke og fastholde regionens potentialer.

De kreative erhverv og turismen er afgørende for, at Greater Copenhagen gentag-ne gange topper de internationale lister som et af verdens mest attraktive steder at bo, leve og besøge. Det kommer hele Danmark til gode og bidrager til betydelig jobskabelse og investeringer i regionen, men samtidig forudsætter det dygtige og professionelle virksomheder. Det er særligt vigtigt, fordi en stor del af de jobs, der følger med, er inden for brancher, hvor folk med en kort eller helt uden uddannelse kan få et godt arbejde. Disse jobs er dertil forankret i regionen og kan ikke flyttes ud. Derfor skal indsatsen for turisme og kreative erhverv styrkes på tværs af regionen i et samspil mellem kommuner og erhvervene – til gavn for jobskabelsen.

Kreativ vækstVæksttema 3:


Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de kreative erhvervDe kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv består ofte af helt små eller mellemstore virksomheder. Disse udgør vækstlaget blandt de kreative virksom-heder, når det kommer til jobskabelse, men de er samtidig udfordret af en lav grad af professionalise-ring, begrænsede muligheder for adgang til inve-storkapital samt, at de kan have svært ved at skalere deres produktion og få den eksporteret. Derfor skal der skabes fokus på innovation, produktudvikling og tiltrækning af risikovillig kapital. Desuden skal potentialet for kommercialisering og internationalise-ring udnyttes bedre.

Internationale kultur- og sportseventsDer skal tiltrækkes endnu flere events og konferencer, som skaber omsætning og job i hele servicesekto-ren. Nye kultur- og oplevelsesprodukter inden for blandt andet sport, kunst, musik, mangfoldighed, spil og gastronomi skal udvikles for at skabe kvalitets-produkter, som kan tiltrække både borgere og turister til regionen.

Flere turister til regionenHovedstadsregionen som global turistdestination er i stærk konkurrence med andre regioner i Europa, og prisniveauet er højt. Derfor skal turistprodukterne udvik-les. Greater Copenhagen skal være et spændende turistmål med turistprodukter af høj kvalitet, god service og god tilgængelighed til oplevelser. Det gælder både i byerne, naturområderne og ved kysterne i regionen som i det øvrige Danmark. Produkterne skal målrettes både private turister og særligt erhverv- og kongresturister, der ofte har et meget højt døgnforbrug og ofte kommer igen flere gange. Antallet af turister fra Kina er stigende, og der er derfor et særligt behov for at øge regionens Kinaparathed.

Jobs og branding gennem internationale film- og TV-serierDanmark er internationalt kendt for sine vidensmiljøer på filmområdet, stærke instruktører, producenter og kamerafolk. Dette skal udbygges, så endnu flere film og TV-serier produceres i regionen til gavn for væksten og jobskabelsen i filmindustrien og relaterede brancher. De internationale produktioner vil medvirke til at brande regionen. Der skal samarbejdes i hele Greater Copen-hagen om tiltrækning af produktioner.

Væksttema 3

32



10% 10% af hovedstadsregionens eksportindtægter stammer fra de kreative erhverv

Effektmål

— Eksporten i de kreative erhverv er steget med 25 procent inden 2025

— De kreative erhverv og turismen har skabt 20 procent flere arbejds-pladser frem mod 2025

— Der er tiltrukket 25 nye store, inter-nationale kultur- og sportsevents til regionen frem mod 2019

— Antallet af turister til hele regionen stiger med 6 procent om året frem mod 2025

— Copenhagen er gået 5 pladser frem på European Cities årlige bench-markrapport inden 2025

— 10 nye film og TV-serier er optaget i Greater Copenhagen af udenland-ske producenter

Vækstmål

— Hovedstadsregionen skal være en region, hvor kommercialisering og eksport inden for de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv øges til gavn for vækst og beskæftigelse.

Livskvalitetsmål

— Copenhagen-metropolens image som bosætningsregion for veluddannede og kreative borgere skal styrkes.

20% De kreative erhverv og turis-men står for 20 procent af beskæftigelsen i hoved-stadsregionen

33



Kreativ vækst– investeringer

Greater Copenhagen skal være i top 10 over mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister

Senest i 2025 vil Region Hovedstaden sammen med kommuner og private turisme aktører tage de relevante skridt for at sikre at Greater Copenhagen er i top 10 over de mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister.

Antallet af kinesiske turister er stigende, og mere end 80 procent af de kinesiske overnatninger sker i hovedstadsregionen. Det har stor betydning for regionens vækst, eksport, omsætning og jobskabelse. Men der er behov for at forbedre regionens position i konkurrencen ved at udvikle et tilstrækkeligt modtageapparat, sikre flere direkte flyruter fra Kina og til regionen og levere bedre service og turistinformation målrettet og gearet til de kinesiske turister, herunder websites på kinesisk, personale der kan tale kinesisk samt, apps og turistinformation på kinesisk.

Region Hovedstaden vil sammen med andre interesserede investere i at øge regionens Kinaparathed.

Væksttema 3:

34



Kommercialisering, professionalisering og interna-tionalisering af de kreative erhverv.Region Hovedstaden vil i samarbejde med offentlige og private erhvervsfremmeaktører og vidensinstitu-tioner udnytte potentialet for kommercialisering, professionalisering, internationalisering, innovation og produktudvikling i de kreative og oplevelsesøkono-miske erhverv. Dette med henblik på at øge eksport og omsætning i de små og mellemstore virksomheder ved at:— Skabe markedsmodning og forretningsforståelse i

samarbejde med erhvervsfremmeaktører, blandt andet gennem fortsættelse af acceleratorprogram-met målrettet mindre virksomheder i de kreative erhverv

— Arbejde for at styrke kreative virksomheders adgang til finansiering og risikovillig kapital, sær-ligt inden for kreative digitale brancher, herunder computerspilsbranchen

— Arbejde for at tilføre forretningskompetencer ude-fra, blandt andet ved at tiltrække internationale talenter

— Bidrage til forankringen af Danish Design Society som platform for en samlet kreativ erhvervsklynge

Internationale kultur- og sportseventsRegion Hovedstaden vil sammen med private aktører, staten og kommuner skabe øget omsætning i service-sektoren ved at tiltrække både borgere og turister til regionen ved at: — Tiltrække megaevents med store delegationer,

internationalt publikum og fokus fra international presse via midler til store, internationale kultur, mangfoldigheds- og sportsevents

Flere turister til regionenRegion Hovedstaden vil sammen med turismeaktører udvikle en turistdestination med produkter af høj kvalitet, god service og tilgængelighed til oplevelser ved at:— Tiltrække flere turister ved at udvikle nye turist-

produkter og afholde flere konferencer i samar-bejde med Wonderful Copenhagen, Dansk Kyst- og Naturturisme og MeetDenmark

Jobs og branding gennem internationale film og TV-serier Region Hovedstaden vil sammen med relevante aktører styrke mulighederne for tiltrækning af internationale film og TV-serier til hele Greater Copenhagen, med henblik på at skabe jobs, omsætning, know-how og ekspertise i filmbranchen og relaterede brancher ved at:— Målrette og investere i arbejdet med tiltrækning af

store internationale film- og TV-produktioner samt benytte deres tilstedeværelse i regionen i brandin-gen af Greater Copenhagen.

Kommercialisering og internationaliseringRegion Hovedstaden vil sammen med private aktører og staten sikre, at de kreative erhverv kan bidrage til vækst i andre erhverv og sektorer, og regionen skal i højere grad udnytte vækstpotentia-lerne inden for fødevareområdet ved at:— Udvikle det offentliges efterspørgsel af intelli-

gente, kreative løsninger og synligøre det kreati-ve erhvervs position som leverandør af kreative services over for andre private virksomheder og den offentlige sektor.

— Igangsætte et program med det formål at under-støtte designinnovation i virksomheder

— Udvikle den regionale fødevareklynge blandt andet gennem tiltrækning af et Knowledge and Innovation Community (KIC) inden for føde-varer, så eksportmulighederne kan styrkes for fødevare-erhvervet

— Samle regionens private og offentlige aktører inden for gastronomi og mad, så samspillet mellem primærproducenter og de offentlige køkkener, restauranter og madevents styrkes og bidrager til bæredygtig udvikling og jobskabelse

Professionalisering af de kreative erhvervRegion Hovedstaden vil sammen med offentlige og private erhvervsfremmeaktører sikre, at de kreative iværksættere og små og mellemstore virksomheder udvikler sig til økonomisk bæredygtige virksomhe-der ved at:— Understøtte et økosystem eller en klynge for de

kreative iværksættere og virksomheder— Undersøge og udvikle mulighederne for offent-

lige indkøb af kreative metoder og produkter til sundhedssektoren


35



Hele verden står over for en voldsom urbanisering, hvor flere og flere vil bo i me-tropoler og storbyer. Det stiller betydelige krav til den offentlige infrastruktur i byen og nødvendiggør, at moderne teknologi kan bruges til at indrette byer bedre, for eksempel intelligent elforsyning, smarte trafiksystemer og affaldsbeholdere, der får energi fra solceller og kommunikerer om, hvornår de skal tømmes. Greater Copen-hagen har alle forudsætninger for at blive en af verdens førende udviklingscentre for intelligente og smarte byer, og der er allerede internationale virksomheder og forske-re, der søger til Copenhagen for at udvikle ikke blot smarte byer, men også brug af big data inden for sundhedsvæsnet.

Tilsvarende er Danmark et af de mest digitaliserede lande i verden. Region Hoved-staden vil øge satsningen på digital drift og udvikling af både den offentlige og pri-vate sektor samt deleøkonomi for at sikre vækst og velfærd og øget attraktivitet for internationale besøgende. Det giver både miljøgevinster, bedre levevilkår, grundlag for øget eksport og mere effektive offentlige og private løsninger. Forudsætningen er en sammenhængende datainfrastruktur i hovedstadsregionen i tæt samarbejde med kommuner og øvrige aktører.

Smart vækstVæksttema 4:

Væksttema 4


Styrket regional bredbånds- og mobildækningGreater Copenhagen er ikke dækket tilstrækkeligt til at imødekomme hverken borgeres, turisters eller virksomheders behov i forhold til bredbåndshastighe-der, mobildækning og kapacitet. Der skal derfor sikres sammenhængende bredbånds- og mobildækning med tilstrækkelig kapacitet i hele regionen.

Smart udnyttelse af data I sundhedsvæsnet såvel som i byudviklingen skal big data gøres tilgængelige for at udvikle de services og produkter, der skal sikre en effektiv og produktiv region. Inden for sundhedsvæsnet kan smart udnyttelse og integration af data for eksempel understøtte den selvhjulpne patient ved at udvikle metoder og produkter sammen med virk-somheder og forbedre sygdomsbehandlingen i fremtiden.

Sammenhængende digitale systemerUdviklingen af fælles regionale intelligente byløsninger skal accelereres for at understøtte blandt andet klima-tilpasning, trængselsproblemer, effektiv udnyttelse af energinettet og nedsættelse af CO2-udslip. På den måde skal kommuner sikres smarte løsninger til for eksempel belysning og lokalisering af vand.

Deleøkonomi som vækst driver inden for den smarte vækstDer er betydelige potentialer for grøn omstilling og jobskabelse i Greater Copenhagen ved at styrke udvik-lingen inden for deleøkonomi som for eksempel brugen af delebiler og effektiv udnyttelse af offentlige ressourcer samt udvikling af tjenester for internationale besøgende.

Små og mellemstore virksomheder skal drage fordel af digitalisering og automatiseringDer ligger et stort potentiale i at øge fokus på digita-lisering og automatisering hos virksomheder. Digitale services driver produktiviteten frem, men særligt små og mellemstore virksomheder har endnu ikke draget den fulde fordel heraf. Hvis små og mellemstore virksom-heder skal skabe eksport og vækst, er det nødvendigt, at alle dele af erhvervslivet udnytter de muligheder, som digitalisering og automatisering giver.

36



Effektmål

— Der er inden 2018 etableret en fæl-les kommunal og regional data-hub i Greater Copenhagen, der formidler offentlige data til private aktører, der igen sikrer kommercialisering

— Andelen af små og mellemstore virksomheder, der udnytter forde-lene ved digitalisering stiger årligt frem mod 2020

— Der er udviklet 10 nye storskala-løsninger til patienter i sundheds-væsnet inden for regionens kerne-opgaver på sundhedsområdet inden 2025

— Antallet af virksomheder som gør brug af intelligente byløsninger er stigende år for år frem mod 2025

— Der er hurtig og fuldstændig bred-bånds- og mobildækning i regionen senest i 2020

— Der er etableret et wifi-netværk i Greater Copenhagen, som opleves mere sammenhængende for både besøgende og borgere senest i 2020

— Greater Copenhagen er internatio-nalt anerkendt for at være i front med udviklingen af deleøkonomien i 2020

Vækstmål

— Vi skaber et mere effektivt sam-fund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger, som både løser lokale problemstillinger og øger den globale efterspørgsel.

Livskvalitetsmål

— Vi går forrest i at udvikle hjælpe-midler og services, der giver den enkelte borger højere livskvalitet.

19 mia.Analysefirmaet International Data Cooperation skønner, at big data-løsninger har haft et marked på 19 milliarder USD i 2010 – med årlige vækstrater på over 40 procent

80% Cirka 80 procent af arbejds-pladserne i de kreative erhverv, der er relateret til IT-udvikling, ligger i hovedstadsregionen

37



Væksttema 4

Smart vækst– investeringer

Hovedstadsregionen skal have et Copenhagen Wifi i 2020

Hovedstadsregionen har behov for en sammenhængende regional indsats for at udvikle bedre servicetilbud, der er mere tidsvarende for den regionale udvikling. Et centralt element heri er sammen med staten, kommunerne og relevante kommercielle operatører at etablere et sammenhængende wifi-net.

Region Hovedstaden vil konkret investere i at etablere et Greater Copenhagen Wifi-net.

Hovedstadsregionen har fortsat områder, hvor borgere og virksomheder ikke har ad-gang til den mobil- og bredbåndsdækning, som de ønsker. Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten, kommunerne og telebranchen arbejde for, at der senest i 2020 er etableret en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i hele regionen, som gør det attraktivt at drive virksomhed og bosætte sig i regionen.

Væksttema 4:

38





Smart udnyttelse af dataRegion Hovedstaden vil sammen med private aktører, staten, kommuner og Væksthus Hoved-staden understøtte, at små og mellemstore virk-somheder digitaliseres og automatiseres og skabe tilgængelighed til offentlige data ved at:— Forbedre den trafikale fremkommelighed gen-

nem intelligent styring af den offentlige trafik— Forbedre sundhedsløsninger til mennesker, der

lever med kroniske sygdomme gennem øget udnyttelse af data

— Udvikle bedre sundhedsløsninger ved at frem-me systematisk forskningsbaseret udvikling og drift af teknisk avanceret simulation

— Etablere en data-hub, hvor offentlige data kan stilles til rådighed for kommerciel anvendelse blandt private virksomheder

Sammenhængende digitale systemerRegion Hovedstaden vil i samarbejde med private aktører, staten, kommuner og uddannelsesinstitu-tioner sikre, at samfundet får adgang til de smarte og fremtidsdygtige metoder, der er brug for, og at værdien af disse metoder skal være synlig ved at:— Analysere potentialer og barrierer for udvikling

af smarte byer — Etablere et regionalt kompetencecenter for

intelligente bymetoder, som skal udbrede viden og skabe internationalt fokus

— Styrke eksisterende test- og demonstrationsfaci-liteter for at øge virksomhedernes innovations-potentiale og konkurrenceevne

— Arbejde for internationale og fælles regionale og kommunale standarder for smarte byer

— Sikre systemer til lokalisering af vand ved oversvømmelser

— Bidrage til nye forsknings- og testfaciliteter, som også kan tiltrække virksomheder og højtuddannet arbejdskraft

Deleøkonomi som vækstdriver inden for den smarte vækstRegionen vil sammen med relevante parter tage initiativ til at kortlægge de økonomiske poten-tialer og tilkoblede udfordringer for en styrkelse af en socialt ansvarlig deleøkonomi i Greater Copenhagen ved at: — Undersøge potentialer for mindre brug af

ressourcer ved deleøkonomi— Afdække barrier for en styrkelse af deleøkono-

mien

Smart udnyttelse af dataRegion Hovedstaden vil sammen med relevante parter åbne for de enorme sundheds- og vækst-mæssige potentialer inden for udvikling af per-sonlig medicin ved at:— Koble data fra biologiske vævsprøver (ét fælles

frysehus) med data fra sundhedsregistre— Udvikle et beslutningsgrundlag for etablering

af et regionalt big data forskningscenter, der samtidig kan fungere som eksempelvis en fæl-les indgang for de forskningsprojekter i regio-nen, der kræver adgang til big data faciliteter

— Investere i de digitale udviklings- og videns-miljøer, der kan løfte de digitale services i regionen inden for deleøkonomi sammen med de relevante parter

Små og mellemstore virksomheder skal drage fordel af digitalisering og automatiseringRegion Hovedstaden vil sammen med private og offentlige erhvervsfremmeaktører bidrage til at højne digitaliseringsgraden og automatiserings-graden blandt små og mellemstore virksomheder ved at: — Udbrede viden om muligheder og gevinster ved

digitalisering og automatisering— Synliggøre markedet for digitale og automatise-

rede løsninger — Understøtte digitale kompetencer i medar-

bejderstaben på området— Arbejde for at styrke adgangen til finansiering

og risikovillig kapital og udnytte potentialerne ved digitale teknologier på finansområdet.

39



Region HovedstadenCenter for Regional UdviklingKongens Vænge 23400 Hillerød

Telefon: 3866 5000E-mail: [email protected]

Sammen skaber vi resultater

I indsatsen for at sikre høj vækst og livskvalitet i Greater Copenhagen, må vi samarbejde om fælles politiske mål-sætninger. Derfor inviterer Region Hovedstaden staten, andre regioner, kommuner, virksomheder, vidensinstitu-tioner, uddannelsesinstitutioner, organisationer og bor-gere til at indgå stærke partnerskaber, så vi i fællesskab kan sætte handling bag ordene i strategien og skabe vækst i hele regionen og i hele Danmark.

Læs mere om den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Greater Copenhagen på www.regionh.dk.



Region Hovedstaden

Copenhagen – hele Danmarks hovedstad

2

1



Fakta om strategienDen regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. Strategien indeholder derfor både vækstrettede og udviklings-rettede dele. Den bygger på dialog med politikere, kommuner, virksomheder, orga-nisationer, vidensinstitutioner og borgere. Strategien følges op med en handlings-plan med titlen Regionale løsninger på regionale udfordringer. Handlingsplanen skal sikre et bredt regionalt samarbejde om at realisere strategien i de næste år.

Om den regionale vækst- og udviklingsstrategiRegion Hovedstadens regionale vækst-og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.Visionen realiseres gennem fokuserede investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og stra-tegisk væksttema beskrives regionale udfordringer, målsætninger og investeringer. Målsætninger og investeringer, som tilsammen bidrager til at realisere visionen for hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.

Effektiv og bæredygtig

mobilitet

UdfordringerMål

Investeringer

Konkrete initiativer

AnsvarInvestering

Tidshorisont

Smartvækst

UdfordringerMål

Investeringer

Sundvækst

UdfordringerMål

Investeringer

Grønvækst

UdfordringerMål

Investeringer

Kreativvækst

UdfordringerMål

Investeringer

Vision

Retning

Kompetent arbejdskraft og

internationalisering

UdfordringerMål

Investeringer

1 fælles vision

2 rammevilkår

4 væksttemaer

2

3



Et stærkt nordeuropæisk vækstcenterHovedstadsregionen har, hvad der skal til for at blive en stærk nordeuropæisk storbyregion. Der-for skal vi gå forrest i konkurrencen med andre internationale storbyer om at skabe arbejds-pladser, øge væksten og tiltrække udenlandske investeringer. Et vigtigt skridt i retning mod et stærkt nordeuropæisk vækstcenter er udvik-lingen af Greater Copenhagen. Vi har tilsammen næsten 4 millioner borgere, 11 universiteter og 150.000 studerende og forskere i topklasse, og det gør os godt rustet til at tage konkurrencen op med Hamborg, Berlin og Stockholm. Her spiller Øresundsbroen, den kommende Femern Bælt og Københavns Lufthavn en central rolle. De er alle vigtige porte, der forbinder Skandi-navien til resten af verden.

Et attraktivt sted at bo og drive virksomhedHovedstaden er igen og igen kåret som verdens bedste by at bo og leve i. Flere og flere menne-sker vælger at bo i de større byer, men det både forpligter og udfordrer i forhold til at skabe gode livsvilkår for mennesker og attraktive erhvervsvilkår for virksomheder. Mennesker vil gerne bo i byer, hvor naturen er tæt på, luften er ren, og vandet er klart. Samtidig skal det være nemt at komme omkring i vores region: vi vil have kloge trafikale løsninger hvad enten man kører på cykel, i tog eller i bil. Og virksom-hederne har behov for adgang til kompetente medarbejdere og gode rammebetingelser for at skabe innovation, vækst og udvikling.

Turbo på Danmarks vækstmotor

Forord

Hovedstadsregionen er hele Danmarks vækstmotor – og det forpligter. Det er her, der bliver skabt flest nye arbejdspladser. Det er også her, vi skaber mere end en tredjedel af Danmarks velstand. Med vores nye strategi sætter vi turbo på motoren for at skabe mere vækst og udvikling i regionen. Det gavner os, der bor og lever her i regionen, det gavner alle danskere – og det gavner Danmark ude i verden.

Sophie Hæstorp Andersen (S) Regionsrådsformand

Et endnu bedre sundhedsvæsenVi vil også arbejde for at udvikle et stærkt fælles sundhedsvæsen. I Danmark bygger vi på mennesker – dygtige mennesker er vores råstof. Vi tror på dem, vi udvikler dem, og vi prøver at lade dem blomstre. Vores sundheds-væsen står på skuldrene af generationer af menneskers drømme, ambitioner og hårde arbejde for at skabe lige adgang til velfærds-samfundet og til sundhedsvæsnet. Vi skylder dem at gøre det endnu bedre. Det gør vi blandt andet ved at udnytte de muligheder, som ny teknologi og digitale løsninger giver os i forhold til at skabe sammenhæng, værdi for patienterne og effektivitet i sundheds-væsenet. Nye løsninger og øget samarbejde med det private erhvervsliv skal også sikre, at danske virksomheders løsninger på sundheds- og velfærdsområdet får en frontposition på det globale marked.

En fælles vækstindsats Det er en fælles udfordring at styrke væk-sten og livskvaliteten i vores region. Vi skal fortsat udvikle samarbejdet med kommuner, erhvervsliv, vidensinstitutioner og organisa-tioner. Gennem den indsats kan vi udnytte de store potentialer, vores region rummer. Vi skal sammen skabe en attraktiv, grøn og innovativ metropolregion med både høj vækst og livskvalitet til gavn for de mennesker, der besøger regionen og bor her, og de virksom-heder, der har deres forretning her.

3

4





Forord 3

Greater Copenhagen er Danmarks vækstmotor 5Væksten skal styrkes 6Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copenhagen 11Region Hovedstaden fokuserer 13To rammevilkår og fire strategiske væksttemaer 14

Rammevilkår 1: Effektiv og bæredygtig mobilitet 16Rammevilkår 2: Kompetent arbejdskraft og internationalisering 20

Væksttema 1: Sund vækst 24Væksttema 2: Grøn vækst 28Væksttema 3: Kreativ vækst 32Væksttema 4: Smart vækst 36

Sammen skaber vi resultater 40

Indhold

5



Greater Copenhagen er Danmarks vækstmotor og landets eneste metropolregion med global gennemslags-kraft. Copenhagen er hele Danmarks hovedstad og driver udviklingen i hele landet, hvilket pålægger hovedstads-regionen en særlig rolle og et særligt ansvar for at sikre vækst og jobskabelse til gavn for hele Danmark.

— Omkring 40 procent af Danmarks BNP skabes i hovedstadsregionen

— Omkring 85 procent af de udenlandske investeringer, der ender i Danmark, tiltrækkes til hovedstadsregionen

— Omkring 75 procent af alle nye arbejdspladser i Danmark er de sidste ti år skabt i hovedstadsregionen

— Omkring halvdelen af den danske eksport skabes af virksomhederne i hovedstadsregionen

— De største private og offentlige investeringer i forsk-ning og udvikling sker i hovedstadsregionen

Greater Copenhagen konkurrerer med de mest succesful-de metropoler i verden om arbejdspladser og investerin-ger. Regionen har et godt udgangspunkt som en af de bedste regioner i verden at leve og arbejde i. Dette skal udnyttes til at skabe yderligere vækst, flere arbejdsplad-ser og øge livskvaliteten.

Greater Copenhagen er Danmarks vækstmotor

Greater Copenhagen

— To regioner og 46 kommuner i Østdanmark samt 33 kommuner og en region i Skåne samarbejder tæt om at skabe vækst og udvikling i den samlede metropol, som vi kalder Greater Copenhagen.

— Borgere, produkter og services bevæger sig på tværs af grænser, både lande-, regionale- og kommu-negrænser, og Greater Copenhagen udgør således én sammenhængende funktionel metropolregion.

Vision for den regionale vækst- og udviklings-strategi

— Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet.

Både offentlige og private aktører i hovedstadsregionen skal samarbejde for at nå visionen om en metropolregion med høj vækst og livskvalitet. Metropolregioner er mere end blot centrale byområder. Effektive pendlermuligheder binder oplande sammen i metropolregioner, og i Greater Copenhagen er alle afhængige af hinanden. I samarbejde kan regionen blive mere internationalt synlig, fordi 3,8 millioner indbyggere giver et væld af muligheder for både borgere og virksomheder. Derfor ønsker Region Hovedstaden et stærkt Greater Copenhagen.

6



Vækst, livskvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd i Greater Copenhagen

59% 59 procent af alle nationale patenter udtages i hoved-stadsregionen. København ligger nummer 1 sammen-lignet med mere end 200 metropoler i hele verden.

Væksten skal styrkes Forudsætningen for at Greater Copenhagen kan kon-kurrere med verdens førende metropoler er et styrket samarbejde på tværs af kommune-, regions- og lande-grænser og mellem virksomheder, uddannelsesinstitu-tioner og den offentlige sektor i hele den funktionelle metropol. Sammen er målet at fokusere og forenkle indsatserne og investeringerne, så Greater Copenhagen drager fordele af styrkepositionerne – vi skal blive endnu bedre til det, vi er gode til. Det handler blandt andet om at udnytte den høje livskvalitet, viden og evne til omstilling indenfor områder som energi, digi-talisering, miljø, sundheds- og velfærdsteknologi, så der kan skabes nye væksteventyr i Danmark.

BæredygtighedRen luft, vand og jord

Sundhed

Infrastruktur

VækstProduktivitet

Innovation

Arbejdspladser

Investeringer

EksportLivskvalitet

Tryghed

Frihed

Oplevelser

Let hverdagsliv

5% Der investeres hvert år fem procent af det nationa-le bruttonationalprodukt i forskning og udvikling i hovedstadsregionen. Det er langt mere end i både Stockholm og Hamborg.

7



Greater CopenhagenHovedstadsregionen er en del af Greater Copenhagen. Greater Copenhagen er et samarbejde mellem kommuner og regioner i Skåne og Østdanmark. Et samarbejde, der har til formål at skabe vækst. Greater Copenhagen har en fælles fokuseret dagsorden om vækst og udvikling, der bygger på engagement i hele det østlige Danmark og Sydsverige.

Et veludviklet erhvervsområde med en højtuddannet arbejdsstyrke og

spidskompetencer inden for design, medicin, biokemi, bioteknik, it, tele-kommunikation, miljøteknologi og

fødevareproduktion.

Et madmekka med unikke kvalitetsprodukter fra jord

til bord.Krydspunktet mellem Skandinavien og Europa med direkte forbindelse til 140

interkontinentale og europæiske fly-destinationer, Øresundsforbindelse

og den kommende Femern Bælt-forbindelse.

Greater Copenhagen

8



Et trygt velfærdssamfund, hvor det er rart at bo, med høj livskvalitet, tillid

og god offentlig service – et solidt fundament for at udvikle moderne

velfærdsteknologier og skabe sund vækst.

Et førende forskningsområde med 11 universiteter, højt specialiserede hospitaler, bio-sundhedsklynger og

tradition for innovative samar-bejdsmiljøer.

Et attraktivt turistmål med en vifte af tilbud inden for by, kyst, ø og kultur-turisme. Fra historiske købstæder og

pulserende storbymiljøer til hvide strande, bøgeskove og åbne

landskaber.

Et samlet arbejdsmarkedsopland på 3,8 millioner indbyggere stigende til 4,1 millioner indbyggere i 2025. En

metropol med korte pendleraf-stande og direkte adgang til

to landes markeder.

En miljømetropol med fælles værdier om grøn vækst, grøn

transport, rent vand og bæredygtig energi.

Greater Copenhagen

9



Visionen for Greater Copenhagen

Greater Copenhagen har to indsatsområder

— Internationalisering – fordi interna-tionale virksomheder, investeringer, turister og højt uddannet arbejds-kraft skaber vækst og beskæftigelse i hele regionen.

— Sammenhængende arbejdsmarked og erhvervsudvikling – fordi en vel-fungerende region med god infra-struktur, plads til erhvervslivet og høj attraktivitet er grundlæggende for vækst og beskæftigelse.

I 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Sydskandinaviens internationale Metropol – Greater Copenhagen.

Det gør vi i Greater CopenhagenGreater Copenhagen bygger videre på de senere års tæt-te samarbejder og effektive indsatser inden for eksem-pelvis sundhed, forskning, klima, miljø og energi samt infrastruktur og turisme. Vi samarbejder fokuseret om at sikre vækst, fordi vi vil skabe arbejdspladser og have råd til velfærd, service og uddannelse til borgerne i hele Greater Copenhagen.

Med Greater Copenhagen inviterer hovedstadsregionen interesserede parter ind i samarbejdet om en fokuse-ret vækstdagsorden – erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, de regionale vækstfora og staten.

Greater Copenhagen

10



Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copen-hagen og vil gerne investere i den videre udvikling af samarbejdet. Blandt andet bør der udarbejdes en ny analyse af regional vækst og udvikling for hele den funktionelle metropolregion. Analysen bør have et internationalt perspektiv.

Region Hovedstaden fremmer samarbejdet ved at fokusere på tre udvalgte tiltag, der er centrale for vækst og udvikling i Greater Copenhagen fremover.

Region Hovedstaden finder, at der med fordel kan skabes et sammenhængende erhvervsservicetilbud på tværs af kommuner, region og regionale aktører som for eksempel Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Væksthus Hovedstaden. Udfordringerne i dag er, at der er for mange aktører inden for de samme brancher. Og tilbuddene skal koordineres bedre på tværs af aktørerne, så det samlede system imødekommer særligt små og mellemstore virksom-heders behov. Et første skridt kunne være udvik-lingen af et fælles målbillede om en koordineret og ensartet indgang til den kommunale erhvervsservice i regionen koblet med et kvalitets- og kompetenceløft. Region Hovedstaden vil gerne bidrage hertil.

Region Hovedstaden finder derudover, at der fra statslig side med fordel kan tages initiativ til, at der udarbejdes et nyt fysisk plandokument for den danske del af Greater Copenhagen som supplement til den nuværende fingerplan, der ikke dækker hele den funktionelle metropolregion. Parterne i Greater Copenhagen samarbejdet har taget første skridt med et fælles “Copenhagen-opslag”, som også indgår i denne regionale vækst- og udviklingsstrategi. Et opslag, der også vil indgå i en række kommuneplaner i hele metro-polregionen. Det fælles plandokument skal laves i fæl-lesskab parterne imellem og vedtages i enighed. Region Hovedstaden vil gerne bidrage til dette. Hertil kommer det fælles Greater Copenhagen trafikcharter, der danner grundlag for fremtidig prioritering og investeringer i infrastruktur i hele den funktionelle metropolregion.

Region Hovedstaden foreslår, at der etableres et statsligt-regionalt-kommunalt kontaktforum, hvor investeringer og udvikling i for eksempel infrastruktur, forskning og vækst løbende kan drøftes. Deltagerne i dette kontaktforum fra regional side kunne, for at sikre den fælles værdiskabelse, være de politiske parter bag Greater Copenhagen arbejdet. Fra statslig side kunne det med fordel være centrale ministre med ansvar for vækst og jobskabelse.

Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copenhagen

Greater Copenhagen

11

5

6

7

7

8



12



Region Hovedstaden fokuserer på:

Viden. Viden er nøglen til vækst. Regionen skal tiltrække endnu mere talent, flere private og offentlige forskningsmidler samt skabe et tættere samarbejde mellem vidensinstitutioner, virksomheder og den offentlige sektor. Viden og produktion skal gå hånd i hånd, sådan at design og produktudvikling skaber nye arbejdspladser i regionen.

Attraktivitet. En attraktiv region er en bæredygtig region, der er sund og tryg at leve i. Greater Copenhagen er attraktiv, og det er afgørende fortsat at styrke den regionale indsats, så der kan tiltrækkes investeringer, virksomheder og talent til hele den funktionelle metropolregion.

Infrastruktur. Greater Copenhagen skal bindes bedre sammen med ny sammenhængende og grænseoverskridende infrastruktur. Der skal findes en samlet løsning på de trængselsproblemer regionen plages af – det skal være nemt, hurtigt, effektivt og miljøvenligt at komme rundt. Samtidig skal transporten understøtte sund levevis og være bæredygtig, så elbiler og kollektiv transport skal spille en større rolle.

Region Hovedstaden investerer i:

Stærke alliancer mellem vidensinstitutioner, virksomheder og den offentlige sektor, så fælles mål bliver til fælles løsninger

Fokuserede indsatser, som gør en forskel for borgere og virksomheder

Fælles global markedsføring af Greater Copenhagen, som øger konkurrenceevnen og synligheden af metropolen internationalt

13

9



Rammevilkår

For at opnå succes med at skabe livskvalitet og stærke erhvervs- og vidensmiljøer på det sunde, det grønne, det kreative og det smarte område, må de rette rammevilkår være til stede. Region Hovedstaden har fokus på to rammevilkår, der understøtter både sund, grøn, kreativ og smart vækst: — Effektiv og bæredygtig mobilitet, herunder eksempelvis sammenhæng i regionen og

grønne drivmidler— Kompetent arbejdskraft og internationalisering, herunder eksempelvis kvalificeret

faglært arbejdskraft og tiltrækning af internationale talenter

Strategiske væksttemaer

Virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen er blandt de bedste, når det kommer til områder som grøn omstilling, sundheds- og velfærdsteknologi samt smarte og kreative løsninger, fordi der er en lang tradition for at specialisere sig inden for disse områder. Det skal der bygges videre på. Derfor er den regionale vækst- og udviklingsstrategi bygget op om fire strategiske væksttemaer:

— Sund vækst, herunder eksempelvis øget offentligt-privat samspil om forskning og innovation

— Grøn vækst, herunder eksempelvis omstilling af energi- og transportsystemet og grøn jobskabelse

— Kreativ vækst, herunder eksempelvis flere turister til regionen og professionalisering af de kreative erhverv

— Smart vækst, herunder eksempelvis regional bredbånds- og mobildækning og deleøkonomi som vækstdriver

To rammevilkår og fire strategiske væksttemaer På baggrund af de styrker hovedstadsregionen har, er der udvalgt to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer, som den fremtidige vækst og udvikling i regionen skal bygges på:

14



Vi vil sikre gode rammevilkår og vækst, så hovedstadsregionen er en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Vision

Grøn og innovativ metropol med høj vækst og

livskvalitet

Attr

aktiv

ite

t Infrastruktur

Viden

Smart væ

kstKreativ vækst

Sund

vækst Grøn væ

kst

Effektiv og bæredygtig m

obilitet

Kompe

tent

arb

ejds

kraf

t og

inte

rnat

iona

liser

ing

15



Effektiv og bæredygtig mobilitetAlle i regionen, både borgere, studerende og virksomheder, er afhængige af en stærk og veludbygget infrastruktur og et effektivt kollektivt trafiksystem. Den tra-fikale infrastruktur er afgørende for vækst og velfærd i hovedstadsregionen, og har samtidig betydning for hurtig og nem adgang til resten af landet såvel som resten af verden. Det skal være let at komme til og fra regionen, og det skal være let at komme rundt for personer og varer. Særligt virksomhedernes vækst forudsætter kortere rejsetid og større mobilitet. Derfor er forbedringer af den kollektive transport, herunder rejsetid, styrkelse af lufthavnen som regionalt krydspunkt, bedre og nye veje og flere cykelstier samt offentlig efterspørgsel på smarte, intelligente og grønne løsninger til transportsektoren, afgørende for vækst og jobskabelse i regionen.

CO2-udledningTransportsektoren i hovedstadsregionen udgør en betydelig del af regionens CO2 udledning. Hoved-stadsregionen skal være fossilfri i 2050, og derfor skal der løbende investeres i at nedbringe CO2-udled-ningen fra transportsektoren parallelt med at den kollektive trafik styrkes og gøres mere effektiv, smart og attraktiv. Det skal være nemt at cykle, fordi det både nedbringer CO2-udslip, nedsætter trængsel og gavner folkesundheden. Samtidig skal delebilisme og samkørsel udbredes, fordi det bidrager til at nedsætte CO2-udslippet.

International tilgængelighedVirksomhedernes adgang til markeder og arbejdskraft afhænger både i hele den funktionelle metropolregion, og i resten af landet, af Københavns internationale luft-havn, som er et krydspunkt mellem Skandinavien og Nordeuropa. Lufthavnen har i dag direkte forbindelse til en meget stor del af verdens økonomi. Tilgængelig-heden til lufthavnen fra hele landet og regionen via tog med høj hastighed skal styrkes, og antallet af flyruter til og fra lufthavnen skal øges.

Livskvalitet og sundhed til alle borgereHovedstadsregionen har halvdelen af alle støjbelastede boliger i Danmark og cirka 1.500 borgere bliver hvert år alvorligt syge af luftforurening. Det nedsætter sund-heden, forringer livskvaliteten og hæmmer produkti-viteten. Støj og luftforurening skal nedsættes ved at sikre en bedre og mere effektiv og bæredygtig kollektiv trafik, flere delebiler, mere samkørsel, flere elbiler og flere cyklister.

Mobilitet og sammenhæng på tværs af regionenAnalyser viser, at regionens bilister spildte 9,3 millioner timer i trafikken i 2012, og tallet forventes at være for-doblet til 18,4 millioner timer i 2025. Det er en enorm regional udfordring, der hæmmer den økonomiske vækst, og det er afgørende at få den løst. Der er behov for flere nye veje, flere investeringer i letbaner og ”Bus Rapid Transit-løsninger” samt anden kollektiv infra-struktur for at nedbringe rejsetiden og øge mobiliteten. Tilsvarende skal det være nemt og effektivt at få bragt varer og tjenesteydelser rundt i regionen. Det inde-bærer også, at der skal sikres bæredygtige og effektive løsninger for godstransport blandt andet via havne.


Rammevilkår 1:

16

Rammevilkår 1

10

10

10

11

12

12

13



Effektmål

— Rejsetiden på udvalgte prioriterede strækninger skal nedsættes med 20 procent inden 2025

— Støj- og luftforureningen fra trans-portsektoren nedsættes med 40 procent inden 2025

— Transportsektoren skal være fri for fossile brændstoffer i 2050

— Adgangen via kollektiv trafik til og fra Københavns Lufthavn øges med 35 procent inden 2025, og lufthav-nens internationale opkobling skal være væsentligt styrket i 2025

Vækstmål

— Trængslen skal reduceres og den internationale tilgængelighed skal øges for at sikre virksomhederne styrket adgang til markeder og arbejdskraft samt en øget produkti-vitet.

Livskvalitetsmål

— Borgerne skal kunne pendle mellem bolig og arbejde og uddannelse på tværs af regionen uden spildtid på en måde, der bidrager til en sund, attraktiv og klimavenlig hovedstads-region.

–1 mio. Cykling giver 1 million færre sygedage om året i hovedstadsregionen.

Rammevilkår 1

17

14

14



CO2-udledning Region Hovedstaden vil sammen med staten, kommuner og trafikoperatører iværksætte nye løsninger på klimaudfordringen blandt andet ved at:— Investere i en indfasning af fossilfrie brænd-

stoffer til busser og anden kollektiv trafik— Anlægge flere supercykelstier og anden cykel-

infrastruktur samt udvide antallet af pendler-cykler

— Videreudvikle den igangværende indsats med elbiler, blandt andet ved fælles offentlige udbud

— Tilbyde mobilitetsplanlægning til virksomhe-der i regionen

International tilgængelighedRegion Hovedstaden vil i samarbejde med blandt andet staten, kommuner, Region Sjælland, Region Skåne og Malmø Stad sikre, at regionen bliver et internationalt knudepunkt ved at:— Arbejde for flere direkte flyruter til og fra

Københavns Lufthavn — Skabe grundlaget for bedre og hurtigere trafikal

tilgængelighed til lufthavnen fra et geografisk område, som dækker det meste af Danmark og rækker op i Sverige og ned i Nordtyskland

Livskvalitet og sundhed til alle borgereRegion Hovedstaden vil sammen med kommuner og andre relevante parter arbejde for livskvalitet og sundhed til alle borgere ved at:— Kortlægge de samfundsøkonomiske og livskvali-

tetsmæssige potentialer ved at reducere støj- og luftforureningen i regionen og etablere en inve-steringsplan for reducering af påvirkningen

— Arbejde for at flere cykler i regionen, blandt andet ved at sætte øget fokus på cykelpend-lertransport, herunder til og fra regionens hospitaler

— Udvikle en grøn bilkorridor fra Skandinavien via Greater Copenhagen til Hamborg

MobilitetRegion Hovedstaden vil sammen med staten, kommuner og trafikoperatører sikre en effektiv og bæredygtig transport, der kan nedbringe trængsel, øge borgernes mobilitet og understøtte sund leve-vis og bevægelse ved at:— Samle erhvervsliv, staten, regioner, kommuner

og trafikoperatører for sammen at udarbejde en mobilitetsplan for hele den funktionelle metropolregion

— Fastsætte ambitiøse mål for at nedbringe rej-setiden for udvalgte prioriterede strækninger i regionen, og synliggøre produktivitetsgevinsten ved nem og effektiv mobilitet

Sammenhæng på tværs af regionen Region Hovedstaden vil sammen med kommuner og andre relevante offentlige og private aktører udarbejde et forslag til et prioriteret og sammen-hængende trafiksystem, som skal bidrage til at:— Realisere større projekter og initiativer, som for

eksempel øget kapacitet på Kystbanen— Skabe enighed om forslag til flere letbaner og

”Bus Rapid Transit – løsninger”— Skabe bedre skiftemuligheder mellem trans-

portformer ved stationer og store trafikknude-punkter

— Sikre, at borgerene oplever, at den kollektive trafik i hovedstadsregionen er ét sammenhæn-gende trafiksystem. Regionen vil derfor årligt anvende omkring en ½ mia. kr. til kollektiv transport og derigennem understøtte målet om en grøn og innovativ metropol

— Øge borgernes tilgængelighed til hospitalerne gennem i første omgang at koble Hvidovre Hospital på den kommende letbane i Ring 3 via en ny letbanelinje. Denne skal i første omgang forbinde Glostrup st. med den kom-mende metrostation ved Ny Ellebjerg st. Den nye linje kan senere videreføres til Københavns Lufthavn.

Investeringer 2015-2017 Investeringer i 2018-25

Effektiv og bæredygtig mobilitet – investeringer

Rammevilkår 1:

18

Rammevilkår 1

15

16

17

17

17




Realiseringen af Greater Copenhagen med et sammenhængende metropolområde på 3,9 mio. indbyggere på tværs af Øresund stiller nye krav til koordineringen og udbygningen af den kollektive trafik. Geografien i Greater Copenhagen og ambitionen om at skabe ét arbejdsmarked og ét pendlingsområde stiller store krav til udviklingen af samarbejdet på det kollektive trafikområde.

Den kollektive trafik i hovedstadsområdet varetages i dag af både DSB, Movia og Metroselskabet. Med baggrund i ændringen af Lov om trafikselskaber i 2014 blev en ny paraplyorganisation under navnet ”DOT” (Dit OffentligeTrafikselskab.dk) lanceret den 1. januar 2015. Imidlertid savner DOT, der ledes af et direktørsamarbejde, en demokratisk legitimitet, som den ville få gennem en politisk valgt ledelse.

Regionen vil derfor sammen med staten, kommuner og trafikselskaber og andre relevante aktører arbejde for, at der skabes et beslutningsgrundlag for at etablere én politisk ledelse, der har ansvaret for hele den kollektive trafik i Greater Copenhagen. Det gælder bus, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog.

19

Rammevilkår 1

18



Kompetent arbejdskraft og internationalisering Alle unge og voksne uanset baggrund skal have adgang til et relevant og attraktivt uddannelsestilbud og mulighed for at tilegne sig kompetencer, som arbejdsmarke-det efterspørger. Kompetent arbejdskraft og ekspansive vidensmiljøer er afgøren-de for hovedstadsregionens vækst og for Danmark som helhed. Der er behov for, at alle borgere i regionen kan videreuddannes, og derfor er det afgørende med en god uddannelsesdækning i hele regionen. Tilsvarende er det centralt at sikre talen-tudviklingen på alle uddannelsesniveauer. Alt tegner til, at regionen kommer til at mangle uddannet arbejdskraft i en nær fremtid, ligesom i tiden før den økonomiske krise, og små og mellemstore virksomheder får et større behov for internationalise-ring. Mangel på kompetent arbejdskraft er en barriere for at tiltrække investeringer og skabe nye arbejdspladser. Der skal uddannes højt kvalificerede unge og voksne med de rette vækstkritiske kompetencer, og det skal være nemt og interessant for udenlandske talenter og medarbejdere at bosætte sig i Greater Copenhagen, så re-gionens styrker kan udvikles – særligt inden for sund, grøn, kreativ og smart vækst.

Mere kvalificeret faglært arbejdskraftDer bliver brug for flere dygtige faglærte i hovedstadsre-gionen fremover. Kun 14 procent vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse, opnår ikke altid et tilstrækkelig højt kompetenceniveau. Ved at hæve uddan-nelsesniveauet understøttes ikke blot jobskabelsen, men også udviklingen af den generelle folkesundhed, især for-di de dårligst uddannede løftes og får bedre livskvalitet.

Vækstkritiske kompetencerErhvervslivet efterspørger medarbejdere med de rette vækstkritiske kompetencer inden for alle brancher. Det skal understøttes af relevante uddannelser, der uddanner til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Højtuddannede skal i højere grad uddannes til private job, talentudviklingen skal styrkes, og der er behov for, at flere iværksættere bryder igennem og etablerer succesfulde virksomheder.

Tiltrækning af internationale talenterHovedstadsregionen mangler arbejdskraft og talenter inden for en række fagområder. Det skal fremadrettet være mere attraktivt at studere og arbejde i Greater Copenhagen, og det skal være nemt og effektivt at

bosætte sig både som international studerende og familie, fordi tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft kræver, at internationale talenter bosætter sig her.

Internationalisering af små og mellemstore virksomhederDet internationale perspektiv og kompetenceniveauet skal styrkes i de små og mellemstore virksomheder. Der er behov for tættere samspil mellem de små og de store virksomheder i regionen for at sikre internationa-lisering og adgang til udenlandske markeder. Tilsva-rende er der behov for ét fælles Greater Copenhagen internationaliseringsstøtteprogram for virksomhederne og deres arbejdskraft.

Styrket offentligt privat samarbejdeSammenlignet med andre metropolregioner samar-bejder private og offentlige virksomheder og univer-siteter i hovedstadsregionen ikke nok om innovation og forskning. Det betyder, at forskning for sjældent omsættes til nye produkter og services til nationale og internationale markeder. Tilsvarende er der behov for, at flere aktører på tværs af sektorer går sammen i konsortier om fælles forsknings- og udviklingspro-jektansøgninger, fordi det øger mulighederne for at hente internationale forskningsmidler til regionen.


Rammevilkår 2:

Rammevilkår 2

20

19



Vækstmål

— Erhvervslivet har adgang til kompe-tent dansk og international arbejds-kraft, og adgangen til kompetent arbejdskraft og internationalt fokus gør det attraktivt at etablere virksom-hed og investere i hovedstadsregionen.

Livskvalitetsmål

— Flere unge skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddan-nelse, så de får bedre muligheder for at få fast fodfæste på arbejdsmarke-det, og Greater Copenhagen skal være et attraktivt sted at leve for interna-tionale virksomheders medarbejdere.

Effektmål

— Mindst 25 procent af en ungdomsår-gang skal vælge en erhvervsuddan-nelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020

— Andelen af 18-29-årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er faldet med 20 pro-cent i 2020

— Andelen af danske højtuddannede i den private sektor er steget med 10 procent i 2020

— Andelen af udenlandske højtuddan-nede er steget med 20 procent i 2020

— Antallet af gazellevirksomheder i regionen skal stige med 30 procent i perioden 2015-2025

— Vidensarbejdere og internationale talenter fra hele verden opfatter Greater Copenhagen som et af de fem mest attraktive steder at leve og arbejde i 2025

— Antallet af storskalainnovationssam-arbejder mellem offentlige insti-tutioner, private virksomheder og universiteter i regionen er øget med 5 procent per år frem til 2020

22.425 Der bor i dag 22.425 højtuddannede udlændinge i hovedstadsregionen.

Rammevilkår 2

21



Kompetent arbejdskraft og internationalisering – investeringer

Investeringer 2015-2017 Mere kvalificeret faglært arbejdskraft Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten, erhvervsskolerne, de regionale arbejdsmarkedsråd, arbejdsmarkedets parter og kommunerne opkvalifi-cere flere voksne til faglært niveau ved at sikre:— Bedre inklusion af borgere på kanten af arbejds-

markedet blandt andet ved brug af socialøkono-miske virksomheder

— Styrket efteruddannelsestilbud til voksne, der skal opkvalificeres eksempelvis i form af flere voksenlærlinge, sidemandsoplæring og papirer på allerede erhvervet viden og kompetence

Vækstkritiske kompetencerRegion Hovedstaden vil i samarbejde med uddan-nelsesinstitutioner, kommuner og staten sikre, at flere får de rette vækstkritiske kompetencer som en del af deres uddannelse og efteruddannelse ved at:— Fremme udvikling af vækstkritiske kompetencer

i uddannelsessystemet, herunder international forståelse, forretningsudvikling, IT, samarbejde og tværfaglighed

— Styrke karrierefokus og sammenhængen mellem uddannelsesniveauer, herunder særligt mellem grundskole og erhvervsuddannelserne

— Styrke uddannelses- og erhvervsfremmesystemet, så der skabes flere succesfulde iværksættere

— Igangsætte programmer i regi af Greater Copen-hagen, som øger kompetenceudviklingen i små og mellemstore virksomheder

Tiltrækning af internationale talenter Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten, kommuner, Region Sjælland, Region Skåne, og Copenhagen Capacity gøre det nemt for internationa-le talenter at bosætte sig i Greater Copenhagen ved at: — Investere i den internationale borgerservice i

Greater Copenhagen — Skabe et sammenhængende beslutningsgrundlag

for etablering af flere internationale grundskoler i regionen

— Udvikle et internationaliseringskatalog over tiltag som staten, region og kommuner med fordel kan gennemføre for at sikre den inter-nationale tilgængelighed internt i regionen, herunder også på regionens hospitaler og i den kollektive trafik

— Bidrage til en løbende reduktion af grænsehin-dringer i forhold til at bo, arbejde og studere på hver sin side af Øresund

— Arbejde for et tættere samarbejde mellem Østdanmark og Skåne om uddannelser og prak-tikpladser på alle niveauer

— Styrke og konsolidere regionens talentindsats, særligt inden for sund, grøn, kreativ og smart vækst, der skal forankres hos én operatør.

Internationalisering af små og mellemstore virk-somheder samt offentligt-privat samarbejdeRegion Hovedstaden vil sammen med forsknings-institutioner, staten og private virksomheder gøre det mere attraktivt for internationale aktører at investere i og samarbejde med regionens virksom-heder og vidensinstitutioner ved at:— Udvikle Copenhagen Science Region, som skal

tiltrække flere forskningsmidler, internationale virksomheder og forskere

— Sætte yderligere fokus på iværksætteruddan-nelser samt test af nye teknologier og offentli-ge-private samarbejder om sundhedsinnovation

— Etablere et regionalt videnscenter for offent-ligt-privat samarbejde, der dels skal videndele i hele hovedstadsregionen, dels identificere potentialerne ved en styrket indsats for offent-ligt-private partnerskaber i Greater Copenhagen, herunder særligt de gevinster, der er ved storska-la offentligt-private partnerskabsprojekter

— Etablere partnerskaber med virksomheder og videninstitutioner om at øge eksporten til Kina og tiltrække flere kinesiske investeringer

Rammevilkår 2:

22

Rammevilkår 2

20

21



Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020

Region Hovedstaden vil tage ansvar og investere i at gøre regionens erhvervsuddannelser til et attraktivt førstevalg ved at tilbyde erhvervsskolerne et strategisk samarbejde om udvikling af erhvervsuddannelserne, som fører til et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020.

Kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for vækst og livskvalitet i regionen, fordi regionens evne til at tiltrække virksomheder og arbejdspladser i høj grad afhænger af adgangen til kompetent arbejdskraft. Region Hovedstaden vil arbejde aktivt for at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne, så de bliver et attraktivt førstevalg for flere unge. Målet er, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at andelen af 18 -29 årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er faldet med 20 procent.

Region Hovedstaden vil sammen med erhvervsskolerne, arbejdsmarkedets parter, staten, kommuner, de regionale arbejdsmarksråd og uddannelsesaktører skabe et politisk forum, der kan lede og målrette den offentlige indsats. Indsatsen skal sikre bedre uddannelsesdækning, trafikal tilgængelighed, fysiske rammer og læringsmiljøer.

Region Hovedstaden vil tage politisk og investeringsmæssigt lederskab for at nå målet i 2020 og sikre koordinering med den nationale indsats på området.

23

Rammevilkår 2

22

22

22



Offentlig-privat innovationGreater Copenhagen står i dag stærkt inden for sund-hedsvidenskabelig og klinisk forskning; men andre metropoler og lande satser markant, samtidig med at regionen er hæmmet af at være en lille storbyre-gion langt fra de store vækstmarkeder, for eksempel BRIC-landene. Kampen om at tiltrække og fastholde forskningsinvesteringer, forskere, talenter, erhvervsforsk-ning og kliniske forsøg er benhård. Samtidig har OECD i deres analyse af hovedstadsregionen i 2009 peget på, at regionen er udfordret på evnen til at omsætte viden til løsninger, som bliver kommercialiseret, lige som andre analyser peger på, at regionens evne til at implementere og skalere nye effektive løsninger kan styrkes.

Viden og talentUniversiteterne og professionshøjskolerne uddanner dygtige medarbejdere og forskere til både offentlige og private virksomheder inden for sundhedsområdet. Men kravene til medarbejdere og ledere om at udvikle ny viden og nye løsninger på alle niveauer vil vokse de kommende år. Der er behov for udvikling af både eksisterende uddannelser og nye uddannelser, som

eksempelvis kombinere teknisk orienterede uddannel-ser og sundhedsvidenskab. Et centralt element er lige-ledes at inddrage regionens dygtige driftsmedarbejdere i innovationsarbejdet. Samtidig er der en stigende konkurrence mellem storbyregioner om at fastholde og tiltrække både internationale forskere, undervisere og studerende, som skal danne grundlaget for vækst og udvikling.

Offentlig-private samarbejder og ESS/Max IVHovedstadsregionen har en mangeårig tradition for offentligt-privat samarbejde på sundhedsområdet. Men samarbejde om klinisk forskning og forsøg er ikke længere nok, og det er mange år siden, at regionen har skabt virksomheder og kommercielle successer på den baggrund. Der er behov for nye samarbejder og metoder drevet af en innovativ offentlig efterspørgsel, som kan omsætte behov for bedre og mere effektive behandlinger, teknologier og ydelser til produkter og ydelser, som kan sælges på det internationale marked, blandt andet med udgangspunkt omkring forsknings-anlægget European Spallation Source (ESS) og Max IV i Lund.

Greater Copenhagen har i dag en international styrkeposition inden for sund vækst. Der er et effektivt offentligt sundhedsvæsen baseret på fri og lige adgang for alle, en international stærk tilknyttet erhvervsklynge, som skaber vækst og arbejdspladser på regionens hospitaler og universiteter, som danner grundlag for både udvikling af nye behandlinger, produkter og virksomheder. Styrkepositionen bygger på en stærk tradition for samarbejde mellem offentlige hospitaler og tilbud, virksomheder og vidensinstitutioner.

Men styrkepositionen er udfordret. Det offentlige sundhedsvæsen er under pres for at levere højere produktivitet og flere og bedre ydelser for de samme penge. Samti-dig ser vi, at andre lande og storbymetropoler satser store summer på forskning og tiltrækning af talenter, virksomheder og investeringer. Derudover er middellevetiden relativt lav sammenlignet med andre regioner med økonomisk høj lighed. Fælles satsninger på en række områder er derfor nødvendige for at styrke positionen inden for sund vækst.

Sund vækstVæksttema 1:


Væksttema 1

24

23



Vækstmål

— Hovedstadsregionen skal være et af de fem mest foretrukne steder i verden til udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger til det globale marked.

Livskvalitetsmål

— Regionens borgere skal leve sundere og længere.

Effektmål

— Den private produktivitet i hoved-stadsregionen er steget med gennem-snitligt 5 procent om året inden 2025

— Region Hovedstaden indgår i 8 stør-re offentligt-private forsknings- og innovationssamarbejder 2015-2018

— Antallet af udstedte patenter inden for sundhedsområdet øges med 5 procent årligt inden 2025

— Middellevetiden i hovedstadsregio-nen hæves fra 79,8 til 81 år inden 2025

— Adgangen til testfaciliteter øges, så der på regionens hospitaler og lignende behandlingssteder er én veletableret indgang. Effekten af brugen vurderes i en måling blandt de offentligt-private samarbejder

— Der er tiltrukket 40 nye internatio-nale topforskere, og der er sket en stigning i videre forskerstillinger efter ph.d.-uddannelsen på 5 procent inden 2025

— Hjemtagne eksterne midler fra offentlige og private finansierings- kilder skal stige med 3 procent per år frem mod 2025.

— Beskæftigelsen inden for sund vækst er steget med 10 procent i 2025.

Relativ lav middellevetidEt effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet er vigtigt for at sikre høj livskvalitet og en attraktiv region i øvrigt. Men regionen er udfordret af, at middellevetiden er relativt lav sammenlignet med andre regioner med økonomisk høj lighed, og regionen har tilsvarende en for høj ulighed i sundhed. Det nedsætter det enkelte menneskes mulighed for at leve det liv, de ønsker og opnå frihed og selvfor-sørgelse. Der er derfor behov for tiltag, både i forhold til sundhedsvæsenet, og i forhold til forebyggelse inden for blandt andet motion, beskæftigelse, uddannelse med videre, som kan løfte den generelle sundhedstilstand.

Produktivitet og sundhedSundhedsvæsenet har siden 2007 øget produktiviteten med mere end 2 procent om året. Men skal hospitalerne og det øvrige sundhedsvæsen i årene fremover leve op til ønsket om fri og lige adgang til sundhedsydelser på højt niveau og et godt liv for regionens borgere, er der behov for nye tiltag og løsninger, som yderligere kan øge såvel kvalitet som produktivitet i fremtiden. Samtidig er det nødvendigt at sætte fokus på indsatser, som kan forbedre befolkningens sundhed, så den enkelte borger kan opret-holde et godt og selvhjulpet liv længst muligt.

80% 80 procent af Danmarks virksomheder inden for sundheds- og velfærds-teknologi er placeret i hovedstadsregionen.

2 mia. Der forskes for over 2 milliarder kroner om året på Region Hovedstadens hospitaler.

25

Væksttema 1

24



Sund vækst– investeringer

Region Hovedstaden vil udvikle Copenhagen Science Region som internationalt knudepunkt i 2025 inden for sund vækst

I konkurrencen mellem metropolregioner spiller tilstedeværelse af ekspansive vidensmiljøer en helt afgørende rolle. Greater Copenhagen er i dag hjemsted for en international erhvervsklynge med pharma-, biotek- og medicovirksomheder i global topklasse. Men den internationale konkurrence er hård.

Derfor igangsætter Region Hovedstaden sammen med andre parter et ambitiøst og fokuseret samarbejde, som skal skabe sund vækst, nye jobs og etablere nye virksomheder. Det skal bidrage til at synliggøre regionen som en vidensregion. Målet er, at førende forskere, virksomheder og mindst 3 topuniversiteter som for eksempel Harvard, Stanford, Massachusetts Institute of Technology og gerne en videnstung institution fra Kina etablerer sig og investerer i samarbejder inden 2025.

Samarbejdets omdrejningspunkter er blandt andet nye typer af uddannelser til sundhedsmedarbejdere og sundhedsentreprenører, offentligt-privat innovation inden for nye sundhedsteknologier, udvikling af regionen som naturligt centrum for nye videnstunge sundhedsiværksættere og særligt at drage maksimal fordel af European Spallation Source (ESS) og Max IV som magnet for forskning og innovation i nye materialer og life science.

Region Hovedstaden vil tage politisk og investeringsmæssigt lederskab for at nå målet i 2025.

Væksttema 1:

26

Væksttema 1

25



Produktivitet og sundhedRegion Hovedstaden vil sammen med sundheds-væsnet, kommuner, virksomheder og videninsti-tutioner sikre øget lighed i sundhed og højere middelevetid ved at: — Kortlægge potentialer og udvikle metoder, der

kan forbedre behandlingen af patienter og øge folkesundheden

Offentlig-privat innovationRegion Hovedstaden vil sammen med vidensinstitu-tioner, virksomheder og kommuner sikre, at Greater Copenhagen bliver et globalt centrum for udvikling og test af ny sundheds- og velfærdsteknologi ved at:— Stille det offentlige sundhedsvæsen til rådighed

for samarbejde med virksomheder så de nye hospitalsbyggerier kan være laboratorier for udvikling og afprøvning af nye modeller, services og samarbejder, herunder styrkelse af én indgang på tværs af regionens hospitaler

— Videreudvikle Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) som en fælles platform i Greater Copen-hagen, der skal fremme vækstorienterede indkøb, implementering, skalering, storskala offent-ligt-private partnerskabsprojekter, eksport og tiltrækning af internationale investeringer

Viden og talent Region Hovedstaden vil sammen med vidensinsti-tutioner og virksomheder udvikle Greater Copen-hagen som en internationalt førende vidensregion, der leverer forskning i international topklasse samt uddanner og tiltrækker forskere og medarbejdere med de rette kompetencer til arbejdsmarkedet ved at: — Placere Greater Copenhagen centralt i det nye

europæiske EU-konsortium EIT Health, hvor en række af de absolut førende europæiske virksom-heder og universiteter samarbejder om forskning, uddannelse og innovation med fokus på sund aldring

— Etablere et nyt tværsektorielt forskningscenter for sundhedsteknologi i samarbejde med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Kommune.

— Etablering af Copenhagen Health Innovation, som en nytænkende uddannelsessatsning inden for sundhedsinnovation mellem Københavns Univer-sitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og en række erhvervsvirksomheder

— Etablere et stærkt økosystem for iværksætteri gennem videreudvikling af samarbejdet om Copenhagen Spin-outs og inkubatormiljøer mellem universiteter, hospitaler, investorer, forskerparker og virksomheder

— Udvikle og udrulle IT-løsninger, som frigør tid til forskning i klinikken frem for dokumentation og registrering

— Udvikle initiativer og indsatsområder, der har fokus på øget tiltrækning og fastholdelse af inter-nationale talenter

— Skabe et stærkt strategisk samarbejde og udvikle satsninger, der skaber et fælles internationalt brand om Copenhagen Science City og tiltrækker



internationale talenter. Der skal udvikles ram-mer og faciliteter, som sikrer optimal udnyttelse af de store investeringer

Offentligt-private samarbejder og ESS og Max IVRegion Hovestaden vil sammen med universiteter, staten, Region Skåne, Region Sjælland og andre nøgleaktører arbejde for, at European Spallation Source (ESS) og Max IV bliver en vækstmagnet for Greater Copenhagen gennem forskning, innovation og tiltrækning af investering og forskere ved at:— Udarbejde en langsigtet national strategi med

indsatser, som samler parterne og skaber grundlag for at udnytte potentialet i European Spallation Source (ESS) og Max IV i Lund

— Etablere og koordinere et Interreg-projekt med deltagelse af universiteter, som skal fremme flere virksomhedssamarbejder, uddannelse af nye forskere og nedbryde grænsehindringer for øget samarbejdet over Øresund sammen med Region Skåne

— Samle relevante offentlige og private parter og universiteter om markante forsknings- og innovationssatsninger inden for sundheds- og materialevidenskab

Relativ lav middellevetidRegion Hovedstaden vil sammen med sundheds-væsnet, vidensinstitutioner og virksomheder udvikle løsninger til patienter, som hjælper sund-hedsvæsnet til at møde patienters forskelligartede behov og inkludere selv de svageste og mest udsat-te grupper patienter ved at:— Kortlægge potentialerne for sund infrastruktur

og intelligente løsninger på skadevirkningerne af transport, herunder potentialer for investe-ringer i strukturel forebyggelse via for eksempel cykelstier, reduceret luftforurening, reduceret støjpåvirkning og uddannelse

— Udvikle og udrulle telemedicinske løsninger til patienter

— Skabe differentierede behandlingstilbud målrettet den enkelte og under hensyntagen til patientens egne behov

27

Væksttema 1

26

27

27



Greater Copenhagen har en unik international styrkeposition som foregangsby og -region inden for den grønne omstilling. En stærk offentligt ledet indsats, der indbe-fatter forbedring af luftkvaliteten, tilrettelæggelse af miljømæssig hensigtsmæssig indvinding af råstoffer, beskyttelse af drikkevand, sikring af rent badevand i havn og langs kyster samt reduktion af CO2-udledningen har skabt høj livskvalitet og bety-delig økonomisk vækst og arbejdspladser. En stor del af virksomhederne i regionen tager deres afsæt inden for det grønne og kan via deres svar på de offentligt drevne udfordringer og investeringer skabe produkter og services, som eksporteres til hele verden. Grønne løsninger, der er udviklet og testet i Greater Copenhagen, er unikke og efterspørges verden over. Flere og flere virksomheder vælger at lokalisere sig i regionen for at købe sig ind i dette grønne vidensmiljø.

Det er afgørende, at denne position som førende på området fastholdes og udvik-les. Fælles fokuserede satsninger på en række områder er nødvendige for at styrke positionen inden for grøn vækst, for eksempel opstilling af ét fælles ambitiøst regio-nalt CO2-mål og en investeringsplan for at nå målet.

Grøn vækstVæksttema 2:


Regional klimaplanEnergi- og transportsystemet skal baseres på vedvarende energikilder. Hovedstadsregionen skal være fossilfri i 2050. Energi- og transportsystemet står for en stor del af CO2-udledningen, og der skal investeres målrettet for at nedbringe CO2-udslippet på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

KlimatilpasningHovedstadsregionen skal tilpasse sig det ændrede klima. Region Hovedstaden vil sammen med kommuner, virk-somheder og vidensinstitutioner gå forrest i arbejdet for at sikre, at Greater Copenhagen bliver klimatilpasset for at beskytte borgerne og virksomhedernes investeringer.

Ren jord, rent vand og råstofferIndsatsen for at sikre renere jord og rent drikkevand til alle borgere i regionen skal optimeres gennem samar-bejde med virksomheder og vidensinstitutioner, og meto-der, der kan effektivisere sikringen, skal udvikles. De samfundsmæssige og miljømæssige hensyn er tilgodeset ved fastlæggelse af råstofforsyningen i hovedstadsregio-nen, og råstofgrave skal efter afsluttet råstofindvinding udvikles til at få ny samfundsværdi.

Udnyttelse af potentialet omkring letbanenLetbanen i Ring 3 skal udnyttes til at sikre bæredygtig vækst på de arealer, der med den nye letbane bliver sta-tionsnære og dermed får et nyt potentiale for anvendelse og bebyggelse. Der skal tiltrækkes investeringer, byudvik-lingen skal understøttes, og der skal ske en høj tilgang af passagerer til letbanen ved den bedst mulige anvendelse af arealerne.

Ressourceeffektivitet og grøn efterspørgselStigende priser på ressourcer som følge af stigende ressourceknaphed øger behovet for at genanvende og nedsætte ressourceforbruget og betragte affald som en værdifuld ressource. Der skal sikres intelligent offentlig efterspørgsel efter ressourceeffektive produkter og ser-vices, hvorfor ressourceeffektivitet og grøn efterspørgsel skal drive udviklingen omkring genanvendelse.

Væksttema 2

28

28

28

29

30

30



Effektmål

— Hovedstadsregionens el- og varme-forsyning er fossilfri i 2035

— Transportsektoren i regionen er fri for fossile brændstoffer i 2050

— Hovedstadsregionen er internatio-nalt bredt anerkendt som en klima-beredt region i 2025

— I 2035 er hovedstadsregionen en ressourceeffektiv region, der gen-anvender mindst 80 procent af regionens affald

— 80 procent af hovedstadsregionens grundvandsressource er inden 2025 sikret mod forurening fra de grun-de, som udgør den største risiko for grundvandet og dermed for drikke-vandskvaliteten

— De grønne erhverv og cleantech sek-toren vokser årligt med 8 procent frem mod 2025

— Højere passagertilgang for letbanen med en stigning på 2,5 procent per år frem til 2025 og/eller jobska-belsen langs med letbanen stiger 1 procent per år frem til 2025

Vækstmål

— Der skal skabes flere arbejdsplad-ser og udviklingen i private virk-somheder skal understøttes ved at det offentlige efterspørger grønne løsninger.

Livskvalitetsmål

— Hovedstadsregionen skal være en af verdens bedste og mest attraktive miljømetropoler med høj drikke-vandskvalitet, renere jord og luft, lav CO2-udledning og høj evne til klimatilpasning.

12% Grønne virksomheder i hovedstadsregionen står for 12 procent af den samlede danske eksport

2014 Greater Copenhagen blev i 2014 karakteriseret som ”Green Economy Leader” af London School of Economics

Væksttema 2

29

31

31



Væksttema 2

Grøn vækst– investeringer

Hovedstadsregionen skal være fossilfri i 2050.

I 2050 vil hovedstadsregionen være verdens første fossilfri metropolregion, og regionens virksomheder og vidensinstitutioner vil være førende i udviklingen af grønne løsninger, der sikrer jobskabelse, vækst og øget livskvalitet.

Hovedstadsregionen står allerede stærkt, når det gælder klimatilpasning og klimaforebyggelse, men der er behov for flere tværgående regionale og kommunale investeringer i CO2-reduktion. Det afføder både positive effekter i forhold til klimaforandringer og skaber arbejdspladser i form af udvikling af nye teknologier og processer. Det kræver både en sammenhængende strategisk indsats og en sammenhængende klimaplan, hvis det skal lykkes at nå målet.

Region Hovedstaden vil, både som virksomhed og som regional aktør, investere i at skabe en fossilfri metropolregion i 2050.

Væksttema 2:

30

32

32

32




Regional klimaplanRegion Hovedstaden vil sammen med staten, kom-muner og relevante aktører udarbejde en regional klimaplan for at sikre, at energiforbruget er i balance med energiproduktionen ved at: — Omstille energiforsyningen til vedvarende energi

og effektivisere energisystemets infrastruktur— Reducere energiforbruget i bygninger og anlæg

hos borgere, virksomheder, kommuner og region— Reducere energiforbruget i transportsektoren

og omlæggelse af transportsektoren til fossilfrie drivmidler

KlimatilpasningRegion Hovedstaden vil sammen med staten, kommuner og relevante aktører sikre, at hoved-stadsregionen er klimaberedt i 2025 ved at tænke vand på tværs og:— Sikre klimatilpasning gennem vejledning,

koordinering og facilitering på tværs af aktører blandt andet ved at etablere en regional Task Force

— Belyse de økonomske potentialer ved en bedre regional kyst- og stormflodssikring

— Igangsætte et partnerskab med EU-konsortiet Climate-Knowledge Innovation Community om reduktion af og tilpasning til klimaændringer

Ren jord, rent vand og råstofferRegion Hovedstaden vil gennem nye strategiske partnerskaber med vidensinstitutioner, virksomhe-der og kommuner fremme at:— Regionens grundvand sikres— Samfunds- og miljømæssige hensyn er tilgodeset

ved råstofforsyning i regionen— Råstofgrave efter endt råstofindvinding kan få

ny samfundsmæssig værdi— Flere små- og mellemstore virksomheder kan

udvikle sig via kommercialisering heraf

Udnyttelse af potentialet omkring letbanenRegion Hovedstaden vil i samarbejde med Ring-bykommunerne og en række andre offentlige og private aktører styrke letbanen ved at:— Igangsætte en idé- og arkitektkonkurrence for

udvalgte cases og intelligente by-programmer— Arbejde for effektiv og grøn mobilitet med fokus

på udvikling af stationsområder, og trafikknude-punkter og nye mobilitetsløsninger

— Fremme markedsføring af og investeringer i de arealer, der er tilknyttet letbanen

RessourceeffektivitetRegion Hovedstaden vil sammen med regionens hospitaler, virksomheder og kommuner optimere ressourceeffektiviteten ved at forebygge affald samt genanvende både affald, energi og vand ved eksempelvis at fremme industrielle symbio-ser, direkte genbrug og ressourceoptimering i produktionen

Øget grøn efterspørgselRegion Hovedstaden vil i samarbejde med staten og kommuner fremme intelligent grøn efter-spørgsel efter metoder og produkter inden for miljø- og klimaområdet ved at:— Udnytte det grønne vækstpotentiale i både

Region Hovedstadens og kommuners indkøb og behov for grønne produkter og metoder i egne organisationers drift

— Fremme videns- og erfaringsudveksling samt kompetenceudvikling for offentlige indkøbere

— Sikre værktøjer og incitamentstrukturer til at flytte fokus fra indkøbspris til levetidsomkost-ning af produkter ved indkøb

— Gennemføre funktionsudbud og skabe tættere dialog med virksomheder om udvikling af grøn-nere produkter med vækstpotentiale

31

Væksttema 2

33

34

34

35

36



Dansk design, arkitektur og mode er kendt i hele verden, og computerspil, film- og TV-produktion udgør kæmpe eksportsuccesser og er en vigtig del af regionens brand. Michelin-restauranter og store events har sat regionen på det gastronomiske verdenskort og antallet af turister i Copenhagen vokser med 7 procent om året. Re-gionen står stærkt på dette felt og der er potentiale for at sikre yderligere gevinster inden for den kreative vækst. Kreativ vækst og øget turisme kommer dog ikke af sig selv, og det kræver en konsekvent og vedvarende indsats for at styrke og fastholde regionens potentialer.

De kreative erhverv og turismen er afgørende for, at Greater Copenhagen gentag-ne gange topper de internationale lister som et af verdens mest attraktive steder at bo, leve og besøge. Det kommer hele Danmark til gode og bidrager til betydelig jobskabelse og investeringer i regionen, men samtidig forudsætter det dygtige og professionelle virksomheder. Det er særligt vigtigt, fordi en stor del af de jobs, der følger med, er inden for brancher, hvor folk med en kort eller helt uden uddannelse kan få et godt arbejde. Disse jobs er dertil forankret i regionen og kan ikke flyttes ud. Derfor skal indsatsen for turisme og kreative erhverv styrkes på tværs af regionen i et samspil mellem kommuner og erhvervene – til gavn for jobskabelsen.

Kreativ vækstVæksttema 3:


Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de kreative erhvervDe kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv består ofte af helt små eller mellemstore virksomheder. Disse udgør vækstlaget blandt de kreative virksom-heder, når det kommer til jobskabelse, men de er samtidig udfordret af en lav grad af professionalise-ring, begrænsede muligheder for adgang til inve-storkapital samt, at de kan have svært ved at skalere deres produktion og få den eksporteret. Derfor skal der skabes fokus på innovation, produktudvikling og tiltrækning af risikovillig kapital. Desuden skal potentialet for kommercialisering og internationalise-ring udnyttes bedre.

Internationale kultur- og sportseventsDer skal tiltrækkes endnu flere events og konferencer, som skaber omsætning og job i hele servicesekto-ren. Nye kultur- og oplevelsesprodukter inden for blandt andet sport, kunst, musik, mangfoldighed, spil og gastronomi skal udvikles for at skabe kvalitets-produkter, som kan tiltrække både borgere og turister til regionen.

Flere turister til regionenHovedstadsregionen som global turistdestination er i stærk konkurrence med andre regioner i Europa, og prisniveauet er højt. Derfor skal turistprodukterne udvik-les. Greater Copenhagen skal være et spændende turistmål med turistprodukter af høj kvalitet, god service og god tilgængelighed til oplevelser. Det gælder både i byerne, naturområderne og ved kysterne i regionen som i det øvrige Danmark. Produkterne skal målrettes både private turister og særligt erhverv- og kongresturister, der ofte har et meget højt døgnforbrug og ofte kommer igen flere gange. Antallet af turister fra Kina er stigende, og der er derfor et særligt behov for at øge regionens Kinaparathed.

Jobs og branding gennem internationale film- og TV-serierDanmark er internationalt kendt for sine vidensmiljøer på filmområdet, stærke instruktører, producenter og kamerafolk. Dette skal udbygges, så endnu flere film og TV-serier produceres i regionen til gavn for væksten og jobskabelsen i filmindustrien og relaterede brancher. De internationale produktioner vil medvirke til at brande regionen. Der skal samarbejdes i hele Greater Copen-hagen om tiltrækning af produktioner.

Væksttema 3

32

37

38

39

39

39



10% 10% af hovedstadsregionens eksportindtægter stammer fra de kreative erhverv

Effektmål

— Eksporten i de kreative erhverv er steget med 25 procent inden 2025

— De kreative erhverv og turismen har skabt 20 procent flere arbejds-pladser frem mod 2025

— Der er tiltrukket 25 nye store, inter-nationale kultur- og sportsevents til regionen frem mod 2019

— Antallet af turister til hele regionen stiger med 6 procent om året frem mod 2025

— Copenhagen er gået 5 pladser frem på European Cities årlige bench-markrapport inden 2025

— 10 nye film og TV-serier er optaget i Greater Copenhagen af udenland-ske producenter

Vækstmål

— Hovedstadsregionen skal være en region, hvor kommercialisering og eksport inden for de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv øges til gavn for vækst og beskæftigelse.

Livskvalitetsmål

— Copenhagen-metropolens image som bosætningsregion for veluddannede og kreative borgere skal styrkes.

20% De kreative erhverv og turis-men står for 20 procent af beskæftigelsen i hoved-stadsregionen

33

Væksttema 3

40



Kreativ vækst– investeringer

Greater Copenhagen skal være i top 10 over mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister

Senest i 2025 vil Region Hovedstaden sammen med kommuner og private turisme aktører tage de relevante skridt for at sikre at Greater Copenhagen er i top 10 over de mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister.

Antallet af kinesiske turister er stigende, og mere end 80 procent af de kinesiske overnatninger sker i hovedstadsregionen. Det har stor betydning for regionens vækst, eksport, omsætning og jobskabelse. Men der er behov for at forbedre regionens position i konkurrencen ved at udvikle et tilstrækkeligt modtageapparat, sikre flere direkte flyruter fra Kina og til regionen og levere bedre service og turistinformation målrettet og gearet til de kinesiske turister, herunder websites på kinesisk, personale der kan tale kinesisk samt, apps og turistinformation på kinesisk.

Region Hovedstaden vil sammen med andre interesserede investere i at øge regionens Kinaparathed.

Væksttema 3:

34



Kommercialisering, professionalisering og interna-tionalisering af de kreative erhverv.Region Hovedstaden vil i samarbejde med offentlige og private erhvervsfremmeaktører og vidensinstitu-tioner udnytte potentialet for kommercialisering, professionalisering, internationalisering, innovation og produktudvikling i de kreative og oplevelsesøkono-miske erhverv. Dette med henblik på at øge eksport og omsætning i de små og mellemstore virksomheder ved at:— Skabe markedsmodning og forretningsforståelse i

samarbejde med erhvervsfremmeaktører, blandt andet gennem fortsættelse af acceleratorprogram-met målrettet mindre virksomheder i de kreative erhverv

— Arbejde for at styrke kreative virksomheders adgang til finansiering og risikovillig kapital, sær-ligt inden for kreative digitale brancher, herunder computerspilsbranchen

— Arbejde for at tilføre forretningskompetencer ude-fra, blandt andet ved at tiltrække internationale talenter

— Bidrage til forankringen af Danish Design Society som platform for en samlet kreativ erhvervsklynge

Internationale kultur- og sportseventsRegion Hovedstaden vil sammen med private aktører, staten og kommuner skabe øget omsætning i service-sektoren ved at tiltrække både borgere og turister til regionen ved at: — Tiltrække megaevents med store delegationer,

internationalt publikum og fokus fra international presse via midler til store, internationale kultur, mangfoldigheds- og sportsevents

Flere turister til regionenRegion Hovedstaden vil sammen med turismeaktører udvikle en turistdestination med produkter af høj kvalitet, god service og tilgængelighed til oplevelser ved at:— Tiltrække flere turister ved at udvikle nye turist-

produkter og afholde flere konferencer i samar-bejde med Wonderful Copenhagen, Dansk Kyst- og Naturturisme og MeetDenmark

Jobs og branding gennem internationale film og TV-serier Region Hovedstaden vil sammen med relevante aktører styrke mulighederne for tiltrækning af internationale film og TV-serier til hele Greater Copenhagen, med henblik på at skabe jobs, omsætning, know-how og ekspertise i filmbranchen og relaterede brancher ved at:— Målrette og investere i arbejdet med tiltrækning af

store internationale film- og TV-produktioner samt benytte deres tilstedeværelse i regionen i brandin-gen af Greater Copenhagen.

Kommercialisering og internationaliseringRegion Hovedstaden vil sammen med private aktører og staten sikre, at de kreative erhverv kan bidrage til vækst i andre erhverv og sektorer, og regionen skal i højere grad udnytte vækstpotentia-lerne inden for fødevareområdet ved at:— Udvikle det offentliges efterspørgsel af intelli-

gente, kreative løsninger og synligøre det kreati-ve erhvervs position som leverandør af kreative services over for andre private virksomheder og den offentlige sektor.

— Igangsætte et program med det formål at under-støtte designinnovation i virksomheder

— Udvikle den regionale fødevareklynge blandt andet gennem tiltrækning af et Knowledge Intensive Community (KIC) inden for fødevarer, så eksportmulighederne kan styrkes for fødevare-erhvervet

— Samle regionens private og offentlige aktører inden for gastronomi og mad, så samspillet mellem primærproducenter og de offentlige køkkener, restauranter og madevents styrkes og bidrager til bæredygtig udvikling og jobskabelse

Professionalisering af de kreative erhvervRegion Hovedstaden vil sammen med offentlige og private erhvervsfremmeaktører sikre, at de kreative iværksættere og små og mellemstore virksomheder udvikler sig til økonomisk bæredygtige virksomhe-der ved at:— Understøtte et økosystem eller en klynge for de

kreative iværksættere og virksomheder— Undersøge og udvikle mulighederne for offent-

lige indkøb af kreative metoder og produkter til sundhedssektoren


35

Væksttema 3

41

43

43

43

42

42

42



Hele verden står over for en voldsom urbanisering, hvor flere og flere vil bo i me-tropoler og storbyer. Det stiller betydelige krav til den offentlige infrastruktur i byen og nødvendiggør, at moderne teknologi kan bruges til at indrette byer bedre, for eksempel intelligent elforsyning, smarte trafiksystemer og affaldsbeholdere, der får energi fra solceller og kommunikerer om, hvornår de skal tømmes. Greater Copen-hagen har alle forudsætninger for at blive en af verdens førende udviklingscentre for intelligente og smarte byer, og der er allerede internationale virksomheder og forske-re, der søger til Copenhagen for at udvikle ikke blot smarte byer, men også brug af big data inden for sundhedsvæsnet.

Tilsvarende er Danmark et af de mest digitaliserede lande i verden. Region Hoved-staden vil øge satsningen på digital drift og udvikling af både den offentlige og pri-vate sektor samt deleøkonomi for at sikre vækst og velfærd og øget attraktivitet for internationale besøgende. Det giver både miljøgevinster, bedre levevilkår, grundlag for øget eksport og mere effektive offentlige og private løsninger. Forudsætningen er en sammenhængende datainfrastruktur i hovedstadsregionen i tæt samarbejde med kommuner og øvrige aktører.

Smart vækstVæksttema 4:

Væksttema 4


Styrket regional bredbånds- og mobildækningGreater Copenhagen er ikke dækket tilstrækkeligt til at imødekomme hverken borgeres, turisters eller virksomheders behov i forhold til bredbåndshastighe-der, mobildækning og kapacitet. Der skal derfor sikres sammenhængende bredbånds- og mobildækning med tilstrækkelig kapacitet i hele regionen.

Smart udnyttelse af data I sundhedsvæsnet såvel som i byudviklingen skal big data gøres tilgængelige for at udvikle de services og produkter, der skal sikre en effektiv og produktiv region. Inden for sundhedsvæsnet kan smart udnyttelse og integration af data for eksempel understøtte den selvhjulpne patient ved at udvikle metoder og produkter sammen med virk-somheder og forbedre sygdomsbehandlingen i fremtiden.

Sammenhængende digitale systemerUdviklingen af fælles regionale intelligente byløsninger skal accelereres for at understøtte blandt andet klima-tilpasning, trængselsproblemer, effektiv udnyttelse af energinettet og nedsættelse af CO2-udslip. På den måde skal kommuner sikres smarte løsninger til for eksempel belysning og lokalisering af vand.

Deleøkonomi som vækst driver inden for den smarte vækstDer er betydelige potentialer for grøn omstilling og jobskabelse i Greater Copenhagen ved at styrke udvik-lingen inden for deleøkonomi som for eksempel brugen af delebiler og effektiv udnyttelse af offentlige ressourcer samt udvikling af tjenester for internationale besøgende.

Små og mellemstore virksomheder skal drage fordel af digitalisering og automatiseringDer ligger et stort potentiale i at øge fokus på digita-lisering og automatisering hos virksomheder. Digitale services driver produktiviteten frem, men særligt små og mellemstore virksomheder har endnu ikke draget den fulde fordel heraf. Hvis små og mellemstore virksom-heder skal skabe eksport og vækst, er det nødvendigt, at alle dele af erhvervslivet udnytter de muligheder, som digitalisering og automatisering giver.

36

44

45

46

46

46

46



Effektmål

— Der er inden 2018 etableret en fæl-les kommunal og regional data-hub i Greater Copenhagen, der formidler offentlige data til private aktører, der igen sikrer kommercialisering

— Andelen af små og mellemstore virksomheder, der udnytter forde-lene ved digitalisering stiger årligt frem mod 2020

— Der er udviklet 10 nye storskala-løsninger til patienter i sundheds-væsnet inden for regionens kerne-opgaver på sundhedsområdet inden 2025

— Antallet af virksomheder som gør brug af intelligente byløsninger er stigende år for år frem mod 2025

— Der er hurtig og fuldstændig bred-bånds- og mobildækning i regionen senest i 2020

— Der er etableret et wifi-netværk i Greater Copenhagen, som opleves mere sammenhængende for både besøgende og borgere senest i 2020

— Greater Copenhagen er internatio-nalt anerkendt for at være i front med udviklingen af deleøkonomien i 2020

Vækstmål

— Vi skaber et mere effektivt sam-fund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger, som både løser lokale problemstillinger og øger den globale efterspørgsel.

Livskvalitetsmål

— Vi går forrest i at udvikle hjælpe-midler og services, der giver den enkelte borger højere livskvalitet.

19 mia.Analysefirmaet International Data Cooperation skønner, at big data-løsninger har haft et marked på 19 milliarder USD i 2010 – med årlige vækstrater på over 40 procent

80% Cirka 80 procent af arbejds-pladserne i de kreative erhverv, der er relateret til IT-udvikling, ligger i hovedstadsregionen

37

Væksttema 4

47

48

49



Væksttema 4

Smart vækst– investeringer

Hovedstadsregionen skal have et Copenhagen Wifi i 2020

Hovedstadsregionen har behov for en sammenhængende regional indsats for at udvikle bedre servicetilbud, der er mere tidsvarende for den regionale udvikling. Et centralt element heri er sammen med staten, kommunerne og relevante kommercielle operatører at etablere et sammenhængende wifi-net.


Hovedstadsregionen har fortsat områder, hvor borgere og virksomheder ikke har ad-gang til den mobil- og bredbåndsdækning, som de ønsker. Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten, kommunerne og telebranchen arbejde for, at der senest i 2020 er etableret en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i hele regionen, som gør det attraktivt at drive virksomhed og bosætte sig i regionen.

Væksttema 4:

38

50





Smart udnyttelse af dataRegion Hovedstaden vil sammen med private aktører, staten, kommuner og Væksthus Hoved-staden understøtte, at små og mellemstore virk-somheder digitaliseres og automatiseres og skabe tilgængelighed til offentlige data ved at:— Forbedre den trafikale fremkommelighed gen-

nem intelligent styring af den offentlige trafik— Forbedre sundhedsløsninger til mennesker, der

lever med kroniske sygdomme gennem øget udnyttelse af data

— Udvikle bedre sundhedsløsninger ved at frem-me systematisk forskningsbaseret udvikling og drift af teknisk avanceret simulation

— Etablere en data-hub, hvor offentlige data kan stilles til rådighed for kommerciel anvendelse blandt private virksomheder

Sammenhængende digitale systemerRegion Hovedstaden vil i samarbejde med private aktører, staten, kommuner og uddannelsesinstitu-tioner sikre, at samfundet får adgang til de smarte og fremtidsdygtige metoder, der er brug for, og at værdien af disse metoder skal være synlig ved at:— Analysere potentialer og barrierer for udvikling

af smarte byer — Etablere et regionalt kompetencecenter for

intelligente bymetoder, som skal udbrede viden og skabe internationalt fokus

— Styrke eksisterende test- og demonstrationsfaci-liteter for at øge virksomhedernes innovations-potentiale og konkurrenceevne

— Arbejde for internationale og fælles regionale og kommunale standarder for smarte byer

— Sikre systemer til lokalisering af vand ved oversvømmelser

— Bidrage til nye forsknings- og testfaciliteter, som også kan tiltrække virksomheder og højtuddannet arbejdskraft

Deleøkonomi som vækstdriver inden for den smarte vækstRegionen vil sammen med relevante parter tage initiativ til at kortlægge de økonomiske poten-tialer og tilkoblede udfordringer for en styrkelse af en socialt ansvarlig deleøkonomi i Greater Copenhagen ved at: — Undersøge potentialer for mindre brug af

ressourcer ved deleøkonomi— Afdække barrier for en styrkelse af deleøkono-

mien

Smart udnyttelse af dataRegion Hovedstaden vil sammen med relevante parter åbne for de enorme sundheds- og vækst-mæssige potentialer inden for udvikling af per-sonlig medicin ved at:— Koble data fra biologiske vævsprøver (ét fælles

frysehus) med data fra sundhedsregistre— Udvikle et beslutningsgrundlag for etablering

af et regionalt big data forskningscenter, der samtidig kan fungere som eksempelvis en fæl-les indgang for de forskningsprojekter i regio-nen, der kræver adgang til big data faciliteter

— Investere i de digitale udviklings- og videns-miljøer, der kan løfte de digitale services i regionen inden for deleøkonomi sammen med de relevante parter

Små og mellemstore virksomheder skal drage fordel af digitalisering og automatiseringRegion Hovedstaden vil sammen med private og offentlige erhvervsfremmeaktører bidrage til at højne digitaliseringsgraden og automatiserings-graden blandt små og mellemstore virksomheder ved at: — Udbrede viden om muligheder og gevinster ved

digitalisering og automatisering— Synliggøre markedet for digitale og automatise-

rede løsninger — Understøtte digitale kompetencer i medar-

bejderstaben på området— Arbejde for at styrke adgangen til finansiering

og risikovillig kapital og udnytte potentialerne ved digitale teknologier på finansområdet.

39

Væksttema 4

52

51

51

51

52

53

53

53

53

53

53



Region HovedstadenCenter for Regional UdviklingKongens Vænge 23400 Hillerød

Telefon: 3866 5000E-mail: [email protected]

Sammen skaber vi resultater

I indsatsen for at sikre høj vækst og livskvalitet i Greater Copenhagen, må vi samarbejde om fælles politiske mål-sætninger. Derfor inviterer Region Hovedstaden staten, andre regioner, kommuner, virksomheder, vidensinstitu-tioner, uddannelsesinstitutioner, organisationer og bor-gere til at indgå stærke partnerskaber, så vi i fællesskab kan sætte handling bag ordene i strategien og skabe vækst i hele regionen og i hele Danmark.

Læs mere om den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Greater Copenhagen på www.regionh.dk.



Center for Regional Udvikling

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon +45 38 66 50 00

Direkte 29 99 79 39

Web www.regionh.dk

Journal nr.: 14003529

Dato: 6. august 2015

Oversigt over tekstændringer i udkast til Regional vækst- og udviklingsstrategi for Region Hovedstaden: ”Hele Danmarks

hovedstad”

Nummer på ændring Hvor i strategien Tekstændring

Indledende afsnit

1. Omslagets forside Tekst slettes: Udkast

2. Omslagets forside Tekst slettes: Forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi

3. Side 2

Afsnit: Fakta om strategi-

en

Tekst ændres:

(…)Strategien følges op med en handlingsplan med titlen Regionale løsninger på re-

gionale udfordringer. Handlingsplanen skal sikre et bredt regionalt samarbejde om at

realisere strategien i de næste år. Den indeholder en række vækst og udviklingsmål,

som skal realiseres i de næste år.

4. Side 3

Afsnit: En fælles vækst-

Tekst ændres:

Vi skal sammen skabe en attraktiv, grøn og innovativ metropolregion med både høj



Side 2

indsats vækst og livskvalitet til gavn for de mennesker, der besøger regionen og bor her, og

de virksomheder, der har deres forretning her.

5. Side 11, første afsnit

Afsnit: Region Hovedsta-

den ønsker et stærkt Grea-

ter Copenhagen

Tekst tilføjes:

Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copenhagen og vil gerne investere i

den videre udvikling af samarbejdet. Blandt andet bør der udarbejdes en ny analyse af

regional vækst og udvikling for hele den funktionelle metropolregion. Analysen bør

have et internationalt perspektiv. Region Hovedstaden fremmer samarbejdet ved at

fokusere på tre udvalgte tiltag, der er centrale for vækst og udvikling i Greater Co-

penhagen fremover.

6. Side 11, andet afsnit



ter Copenhagen

Tekst tilføjes:

Region Hovedstaden finder, at der med fordel kan skabes et sammenhængende er-

hvervsservicetilbud på tværs af kommuner, region og regionale aktører som for ek-

sempel Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Væksthus Hovedstaden. Ud-

fordringerne i dag er, at der er for mange aktører inden for de samme brancher. Og

tilbuddene skal koordineres bedre på tværs af aktørerne, så det samlede system imø-

dekommer særligt små og mellemstore virksomheders behov. Et første skridt kunne

være udviklingen af et fælles målbillede om en koordineret og ensartet indgang til den

kommunale erhvervsservice i regionen koblet med et kvalitets- og kompetenceløft.

Region Hovedstaden vil gerne bidrage hertil.

7. Side 11, tredje afsnit



ter Copenhagen

Tekst ændres:

Region Hovedstaden finder derudover, at der fra statslig side med fordel kan tages

initiativ til, at der udarbejdes et nyt fysisk plandokument for den danske del af hele

Greater Copenhagen som supplement til den nuværende fingerplan, der ikke dækker

hele den funktionelle metropolregion. Parterne i Greater Copenhagen samarbejdet har

taget første skridt med et ”fælles Copenhagen-opslag”, som også indgår i denne regi-

onale vækst- og udviklingsstrategi. Et opslag, der også vil indgå i en række kommu-



Side 3

neplaner i hele metropolregionen. Det fælles plandokument skal laves i fællesskab

parterne imellem og vedtages i enighed. Region Hovedstaden vil gerne bidrage hertil-

til dette. Hertil kommer det fælles Greater Copenhagen trafikcharter, der danner

grundlag for fremtidig prioritering og investeringer i infrastruktur i den funktionelle

metropolregion.

8. Side 11, fjerde afsnit



ter Copenhagen

Tekst tilføjes:

Region Hovedstaden foreslår, at der etableres et statslig-regionalt-kommunalt kon-

taktforum, hvor investeringer og udvikling i for eksempel infrastruktur, forskning og

vækst løbende kan drøftes.

9. Side 13


den vil fokusere på: Vi-

den.

Tekst ændres:

Viden er nøglen til vækst. Regionen skal tiltrække endnu mere talent, flere private og

offentlige forskningsmidler samt skabe et tættere samarbejde mellem universiteter,

erhvervsskoler vidensinstitutioner, virksomheder og den offentlige sektor. Viden og

produktion skal gå hånd i hånd, sådan at design og produktudvikling skaber nye ar-

bejdspladser i regionen.

Effektiv og bæredygtig mobilitet

10. Side 16

Afsnit: CO2-udledning

Tekst ændres:

(…) Hovedstadsregionen skal være CO2-neutral i 2040. Hovedstadsregionen skal væ-

re fossilfri i 2050. (…) Samtidig skal delebilisme og samkørsel udbredes, fordi det bi-

drager til at nedsætte CO2-udslippet.

11. Side 16

Afsnit: International til-

gængelighed

Slåfejl rettes:

Lufthavnen har i dag direkte forbindelse til en meget stor del af verdens økonomi.

12. Side 16

Afsnit: Livskvalitet og

sundhed til alle borgere

Tekst tilføjes:

Støj og luftpartikelforurening skal nedsættes ved at sikre en bedre og mere effektiv og

bæredygtig kollektiv trafik, flere delebiler, mere samkørsel, flere elbiler og flere cyk-



Side 4

lister.

13. Side 16

Afsnit: Mobilitet og sam-

menhæng på tværs af re-

gionen

Ny tekst tilføjes:

Tilsvarende skal det være nemt og effektivt at få bragt varer og tjenesteydelser rundt i

regionen. Det indebærer også, at der skal sikres bæredygtige og effektive løsninger

for godstransport blandt andet via havne.

14. Side 17

Afsnit: Effektmål

Tekst ændres:

Støj- og partikelforureningen luftforureningen fra transportsektoren nedsættes med 40

procent inden 2025.

15. Side 18


Tekst ændres:

Region Hovedstaden vil sammen med staten, kommuner og trafikoperatører iværk-

sætte nye løsninger på klimaudfordringentrængselsproblematikken blandt andet ved

at:

— Investere i en indfasning af anvendelse af fossilfrie brændstoffer til busser og an-

den kollektiv trafik

— Anlægge flere supercykelstier og anden cykelinfrastruktur samt udvide antallet af

by- og pendlercykler

— Videreudvikle den igangværende indsats med at øge brugen af elbiler, blandt andet

ved fælles offentlige udbud

— Tilbyde mobilitetsplanlægningsservice til alle virksomheder i regionen

16. Side 18

Afsnit: Livskvalitet og

sundhed til alle borgere

Tekst ændres:

Kortlægge de samfundsøkonomiske og livskvalitetsmæssige potentialer ved at redu-

cere støj- og partikelforureningen luftforureningen i regionen og etablere en investe-

ringsplan for reducering af påvirkningen.

17. Side 18

Afsnit: Sammenhæng på

tværs af regionen

Tekst ændres i sidste dot, ny tekst tilføjes som sidste dot:

Region Hovedstaden vil sammen med alle relevante kommuner og andre relevante

offentlige og private aktører (…)



Side 5

- Sikre, at borgerene oplever, at den kollektive trafik i hovedstadsregionen er ét

sammenhængende trafiksystem. Regionen vil derfor årligt anvende omkring en ½

mia. kr. til kollektiv transport og derigennem understøtte målet om en grøn og innova-

tiv metropol. På sigt skal der skabes et beslutningsgrundlag for at etablere én regional

forankret politisk ledelse, der har ansvaret for hele den kollektive trafik i Greater Co-

penhagen

- Øge borgernes tilgængelighed til hospitalerne gennem i første omgang at koble

Hvidovre Hospital på den kommende letbane i Ring 3 via en ny letbanelinje. Denne

skal i første omgang forbinde Glostrup st. med den kommende metrostation ved Ny

Ellebjerg st. Den nye linje kan senere videreføres til Københavns Lufthavn.

18. Side 19

Tekstboks

Oprindelig tekst slettes, ny tekst tilføjes:


Realiseringen af Greater Copenhagen med et sammenhængende metropolområde på

3,9 mio. indbyggere på tværs af Øresund stiller nye krav til koordineringen og udbyg-

ningen af den kollektive trafik. Geografien i Greater Copenhagen og ambitionen om

at skabe ét arbejdsmarked og ét pendlingsområde stiller store krav til udviklingen af

samarbejdet på det kollektive trafikområde.

Den kollektive trafik i hovedstadsområdet varetages i dag af både DSB, Movia og

Metroselskabet. Med baggrund i ændringen af Lov om trafikselskaber i 2014 blev en

ny paraplyorganisation under navnet ”DOT” (Dit OffentligeTrafikselskab.dk) lanceret

den 1. januar 2015. Imidlertid savner DOT, der ledes af et direktørsamarbejde, en

demokratisk legitimitet, som den ville få gennem en politisk valgt ledelse.

Regionen vil derfor sammen med staten, kommuner og trafikselskaber og andre rele-

vante aktører arbejde for, at der skabes et beslutningsgrundlag for at etablere én poli-



Side 6

tisk ledelse, der har ansvaret for hele den kollektive trafik i Greater Copenhagen. Det

gælder bus, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog.

Kompetent arbejdskraft og internationalisering

19. Side 20

Afsnit: Manchet

Tekst tilføjes:

Der skal uddannes højt kvalificerede unge og voksne med de rette vækstkritiske kom-

petencer, og det skal være nemt og interessant for udenlandske talenter og medarbej-

dere at bosætte sig i Greater Copenhagen, så regionens styrker kan udvikles – særligt

inden for sund, grøn, kreativ og smart vækst.

20. Side 22

Afsnit: Vækstkritiske

kompetencer

Tekst tilføjes:

Fremme udvikling af vækstkritiske kompetencer i uddannelsessystemet, herunder in-

ternational forståelse, forretningsudvikling, IT, samarbejde og tværfaglighed.

21. Side 22

Afsnit: Tiltrækning af in-

ternationale talenter

Tekst tilføjes:

- Styrke og konsolidere regionens talentindsats, særligt inden for sund, grøn, kreativ

og smart vækst, der skal forankres hos én operatør.

22. Side 23

Tekstboks

Tekst ændres:

(..) ved at tilbyde erhvervsskolerne et strategisk samarbejde om udvikling af er-

hvervsuddannelserne, alle regionens erhvervsskoler et 360 graders eftersyn

(…) Målet er, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddan-

nelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at andelen af 18 -29 årige, der ikke har en er-

hvervskompetencegivende uddannelse, er faldet med 20 procent.

(..) Region Hovedstaden vil tage politisk og investeringsmæssigt lederskab for at nå

målet i 2020 og sikre koordinering med den nationale indsats på området.

Sund vækst

23. Side 24

Afsnit: Offentlig-private

samarbejder og ESS/Max

Tekst ændres:

Der er behov for nye samarbejder og metoder drevet af en intelligent innovativ offent-

lig efterspørgsel.



Side 7

IV

24. Side 25

Afsnit: Effektmål

Tekst tilføjes:

Beskæftigelsen inden for sund vækst er steget med 10 procent i 2025

25. Side 26

Tekstboks

Tilføje tekst:

(…) og MAX IV som magnet for forskning og innovation i nye materialer og life sci-

ence.

26. Side 27

Afsnit: Offentlig-privat

innovation

Tekst ændres:

Stille det offentlige sundhedsvæsen til rådighed for samarbejde med virksomheder så

de nye hospitalsbyggerier kan være laboratorier som udviklingslaboratorium

27. Side 27

Afsnit: Relativ lav middel-

levetid

Tekst ændres og tekst tilføjes:

Region Hovedstaden vil sammen med sundhedsvæsnet, universiteter vidensinstitutio-

ner og virksomheder udvikle løsninger til patienter, som hjælper sundhedsvæsnet til

at møde patienters forskelligartede behov og inkludere selv de svageste og mest ud-

satte grupper patienter ved at:

Kortlægge potentialerne for sund infrastruktur og intelligente løsninger på skadevirk-

ningerne af transport, herunder potentialer for investeringer i strukturel forebyggelse

via for eksempel cykelstier, reduceret luftforurening, reduceret støjpåvirkning og ud-

dannelse

Grøn vækst

28. Side 28

Afsnit:Manchet

Tekst ændres:

(…)Tilrettelæggelse af miljømæssig hensigtsmæssigbæredygtig indvinding af råstof-

fer(...) fælles ambitiøst regionalt CO2-neutralitetsmål og en investeringsplan for at nå

målet.(…)

29. Side 28

Afsnit: Regionale udfor-

dringer – Regional klima-

Tekst ændres:

Energi- og transportsystemet skal baseres på vedvarende energikilder. Hovedstadsre-

gionen skal være CO2-neutral i 2040. Hovedstadsregionen skal være fossilfri i



Side 8

plan 2050.(…)

30. Side 28

Afsnit: Ren jord, rent vand

og råstoffer

Tekst ændres:

Indsatsen for at sikre renere jord og rent drikkevand til alle borgere i regionen skal

optimeres gennem samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner, og m. Meto-

der, der kan effektivisere sikringen, skal udvikles, og der skal være råstoffer til rådig-

hed for virksomheders produktion og infrastrukturprojekter. Tidligere råstofgrave skal

udvikles til rekreative formål til gavn for borgere .De samfundsmæssige og miljø-

mæssige hensyn er tilgodeset ved fastlæggelse af råstofforsyningen i hovedstadsregi-

onen, og råstofgrave skal efter afsluttet råstofindvinding udvikles til at få ny sam-

fundsværdi.

31. Side 29

Afsnit: Effektmål

Tekst ændres:

- Hovedstadsregionens el- og varmeforsyning er fossilfri i 2035energisystem er

C02 neutralt i 2035

- Transportsektoren skal være fri for fossile brændstoffer i 20402050

32. Side 30

Tekstboks

Tekst ændres:

Overskrift: Hovedstaden skal være CO2-neutral i 2040. Hovedstadsregionen skal væ-

re fossilfri i 2050”.

I 20450 vil hovedstadsregionen være verdens første CO2- neutralefossilfri metropol-

region, og regionens virksomheder og universiteter vil være førende i udviklingen af

grønne løsninger, der sikrer jobskabelse, vækst og øget livskvalitet. … Region Ho-

vedstaden vil, både som virksomhed og som regional aktør, investere i at skabe en

CO2-neutralfossilfri metropolregion i 20450.

33. Side 31 Tekst tilføjes:



Side 9

Afsnit: Klimatilpasning (…) at hovedstadsregionen er klimaberedt i 2025 ved at tænke vand på tværs og:

34. Side 31

Ren jord, rent vand og rå-

stoffer

Ny tekst tilføje, tekst ændres :

• Regionens grundvand og råstoffer sikres

• At samfunds- og miljømæssige hensyn er tilgodeset ved råstofforsyning i regio-

nen

• Råstofgrave efter endt råstofindvinding kan få ny samfundsmæssig værdi

• Flere små- og mellemstore virksomheder kan udvikle sig via kommercialisering

heraf

• Der sker en løbende oprensning af jordforurening


• Råstofgrave efter endt råstofgravning kan få ny samfundsværdi

• Flere små og mellemstore virksomheder kan udvikle sig via kommercialisering

heraf

35. Side 31

Afsnit: Investeringer

2018-2025 – Ressourceef-

fektivitet

Tekst ændres:

Region Hovedstaden vil optimere ressourceeffektiviteten ved at forebygge og genan-

vende affald på regionens hospitaler, virksomheder og kommuner ved at fremme in-

dustriel symbiose, direkte genbrug og ressourceoptimering i produktionen. Region

Hovedstaden vil sammen med regionens hospitaler, virksomheder og kommuner op-

timere ressourceeffektiviteten ved at forebygge affald samt genanvende både affald,

energi og vand ved eksempelvis at fremme industrielle symbioser, direkte genbrug og

ressourceoptimering i produktionen

36. Side 31


2018-2025 - Øget grøn ef-

terspørgsel

Tekst tilføjes:

— Sikre værktøjer og incitamentstrukturer til at flytte fokus fra indkøbspris til leve-

tidsomkostning af produkter ved indkøb

Kreativ vækst



Side 10

37. Side 32

Afsnit: Manchet

Tekst tilføjes:

(…) at Greater Copenhagen gentagne gange topper de internationale lister som et af

verdens mest attraktive steder at bo, og leve og besøge.

38. Side 32

To afsnit under Regionale

udfordringer:

Kommercialisering og In-

ternationalisering

og

Professionalisering af de

kreative erhverv

De to afsnit erstattes af en samlet tekst:

Overskrift: Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de krea-

tive erhverv

De kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv består ofte af helt små eller mellemsto-

re virksomheder. Disse udgør vækstlaget blandt de kreative virksomheder, når det

kommer til jobskabelse, men de er samtidig udfordret af en lav grad af professionali-

sering, begrænsede muligheder for adgang til investorkapital samt, at de kan have

svært ved at skalere deres produktion og få den eksporteret. Derfor skal der skabes

fokus på innovation, produktudvikling og tiltrækning af risikovillig kapital. Desuden

skal potentialet for kommercialisering og internationalisering udnyttes bedre.

39. Side 32

Afsnit: Branding gennem

internationale film og Tv-

serier

Tekst ændres:

Overskrift: Jobs og branding gennem internationale film og serier

Danmark er internationalt kendt for sine vidensmiljøer på filmområdet, stærke in-

struktører, producenter og kamerafolk. Dette skal udbygges, så endnu flere film og

TV-serier produceres i regionen til gavn for både filmindustri og branding for væk-

sten og jobskabelsen i filmindustrien og relaterede brancher. De internationale pro-

duktioner vil medvirke til at brande regionen. Der skal samarbejdes i hele Greater

Copenhagen om dette. Der skal samarbejdes i hele Greater Copenhagen om tiltræk-

ning af produktioner.

40. Side 33

Afsnit: Effektmål

Tekst ændres:

Copenhagen er gået 5 pladser frem som foretrukken turistby på top 20-listen Best



Side 11

Places to Visit in Europe inden 2025 på European Cities årlige benchmarkrapport in-

den 2025

41. Side 35

Afsnit: Investeringer,

2015-2017 - Kommercia-

lisering og internationali-

sering

og

Professionalisering af de

kreative erhverv

Tekst ændres, ny tekst tilføjes, de to første afsnit slås sammen til et afsnit og erstatter

gammel tekst:

Overskrift: Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de krea-

tive erhverv.

Region Hovedstaden vil i samarbejde med offentlige og private erhvervsfremmeaktø-

rer og uddannelsesinstitutioner udnytte potentialet for kommercialisering, professio-

nalisering, internationalisering, innovation og produktudvikling i de kreative og ople-

velsesøkonomiske erhverv. Dette med henblik på at øge eksport og omsætning i de

små og mellemstore virksomheder ved at:

Skabe markedsmodning og forretningsforståelse i samarbejde med erhvervs-

fremmeaktører, blandt andet gennem fortsættelse af acceleratorprogrammet

målrettet mindre virksomheder i de kreative erhverv

Arbejde for at styrke kreative virksomheders adgang til finansiering og risi-

kovillig kapital, særligt inden for kreative digitale brancher, herunder compu-

terspilsbranchen

Arbejde for at tilføre forretningskompetencer udefra, blandt andet ved at til-

trække internationale talenter

Bidrage til forankringen af Danish Design Society som platform for en samlet

kreativ erhvervsklynge

42. Side 35 Ændret tekst:



Side 12


2015-217 - Branding gen-

nem internationale film og

TV-serier

Overskrift: Jobs og branding gennem internationale film og serier’

Region Hovedstaden vil sammen med relevante aktører styrke brandingen af Greater

Copenhagen som centrum for knowhow og ekspertise ved at: mulighederne for til-

trækning af internationale film og TV-serier til hele Greater Copenhagen, med hen-

blik på at skabe jobs, omsætning, know-how og ekspertise i filmbranchen og relatere-

de brancher ved at:

- Målrette arbejdet omkring international branding af film- og TV-branchen

Målrette og investere i arbejdet med tiltrækning af store internationale film-

og TV-produktioner samt benytte deres tilstedeværelse i regionen i brandin-

gen af Greater Copenhagen.

43. Side 35


2018-2025 - Kommercia-

lisering og internationali-

sering

Tekst ændres:

1. dot:

- Synligøre erhvervets position som leverandør af kreative services over for andre

private virksomheder og den offentlige sektor. Udvikle det offentliges efterspørgsel af

intelligente, kreative løsninger og synligøre det kreative erhvervs position som leve-

randør af kreative services over for andre private virksomheder og den offentlige sek-

tor.

Tekst ændres

3. dot:

- Udvikle den regionale fødevareklynge, blandt andet gennem tiltrækning af et Know-

ledge Intensive Community (KIC) inden for fødevarer, så eksportmulighederne for

fødevareerhvervet kan styrkes



Side 13

Ny dot indsættes (4. dot)

- Samle regionens private og offentlige aktører inden for gastronomi og mad, så sam-

spillet mellem primærproducenter og de offentlige køkkener, restauranter og made-

vents styrkes og bidrager til bæredygtig udvikling og jobskabelse

Smart vækst

44. Side 36

Afsnit: Manchet, andet af-

snit

Tekst tilføjes:

(…) udvikling af både den offentlige og private sektor og deleøkonomi for at sikre

vækst og velfærd. og øget attraktivitet for internationale besøgende. (…)

45. Side 36

Afsnit: Deleøkonomi som

vækst driver inden for den

smarte vækst

Tekst tilføjes:

(…) som for eksempel brugen af delebiler og effektiv udnyttelse af offentlige res-

sourcer samt udvikling af tjenester for internationale besøgende.

46. Side 36

Afsnit: Små og mellemsto-

re virksomheder skal dra-

ge fordel af digitalisering

Tekst ændres:

Overskrift: ”Små og mellemstore virksomheder skal drage fordel af digitalisering og

automatisering”

Tekststykke:

Der ligger et stort potentiale i at øge fokus på digitalisering og automatisering hos

virksomheder. Digitale services driver produktiviteten frem, men særligt små og mel-

lemstore virksomheder ar endnu ikke draget den fulde fordel af digitaliseringen heraf.

Hvis små og mellemstore virksomheder skal skabe eksport og vækst, er det nødven-

digt, at alle dele af erhvervslivet udnytter de muligheder, som digitalisering og auto-

matisering giver.

47. Side 37

Afsnit: Effektmål

Tekst ændres i 4. dot:

Antallet af virksomheder som gør brug af intelligente byløsninger er stigende år for år



Side 14

frem mod 2025.Borgernes og virksomheders oplevelse af tilfredsheden og effekten

med intelligente byløsninger (herunder det regionale kompetencecenter) er stigende år

for år frem mod 2025.

48. Side 37

Afsnit: Effektmål

Tekst tilføjes efter 5. dot:

- Der er hurtig og fuldstændig … i 2020.

(6. dot) - Der er etableret et wifi-netværk, som opleves mere sammenhængende for

både besøgende og borgere senest i 2020

Ændret tekst i sidste dot:

- Greater Copenhagen er bredt internationalt anerkendt som et knudepunkt for at være

i front med udviklingen af deleøkonomien i 2020

49. Side 37

Afsnit: Effektmål

Ændret tekst i sidste dot:

- Greater Copenhagen er bredt internationalt anerkendt som et knudepunkt for at være

i front med udviklingen af deleøkonomien i 2020

50. Side 38

Tekstboks

Tekst ændres

Overskriften i tekstboks beholdes.

Den efterfølgende tekst erstattes af ny tekst:

Hovedstadsregionen har behov for en sammenhængende regional indsats for at udvik-

le bedre servicetilbud, der er mere tidsvarende for den regionale udvikling. Et centralt

element heri er sammen med staten, kommunerne og relevante kommercielle operatø-

rer at etablere et sammenhængende wifi-net.

Region Hovedstaden vil konkret investere i at etablere et Greater Copenhagen Wifi-

net.

Hovedstadsregionen har fortsat områder, hvor borgere og virksomheder ikke har ad-

gang til den mobil- og bredbåndsdækning, som de ønsker. Region Hovedstaden vil i



Side 15

samarbejde med staten, kommunerne og telebranchen arbejde for, at der senest i 2020

er etableret en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i hele regionen, som gør det

attraktivt at drive virksomhed og bosætte sig i regionen.

51. Side 39


2015-2017

Smart udnyttelse af data

Tekst ændres og tilføjes

(…), at små og mellemstore virksomheder digitaliseres og automatiseres og skabe

(…) ved at:

- (…)

- Udvikle stærkere bedre sundhedsløsninger ved at fremme (…)

- Etablere en data-hub, hvor offentlige data kan stilles til rådighed for kommer-

ciel anvendelse blandt private virksomheder

52. Side 39

Afsnit: Sammenhængende

digitale systemer

Tekst tilføjes:

(…) ved at:

- analysere potentialer og barrierer for udvikling af smarte byer

- Etablere et regionalt kompetencecenter (…)

- Styrke (….)

- Skabe arbejde for internationale og fælles regionale og kommunale standar-

der for smarte byer

53. Side 39

Afsnit: Små og mellemsto-

re virksomheder skal dra-

ge fordel af digitalisering

Tekst ændres:

Overskrift: Små og mellemstore virksomheder skal drage fordel af digitalisering og

automatisering

Region Hovedstaden vil sammen med private og offentlige erhvervsfremmeaktører

bidrage til at højne digitaliserings- og automatiseringsgraden blandt små og mellem-

store virksomheder ved at:

Udbrede viden om muligheder og gevinster ved digitalisering og automatise-



Side 16

ring

Synliggøre markedet for digitale og automatiserede løsninger

Understøtte digitale kompetencer i medarbejderstaben på området

Arbejde for at styrke adgangen til finansiering og risikovillig kapital og udnytte po-

tentialerne ved digitale teknologier på finansområdet.



1

Center for Regional Udvikling

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon +45 38 66 50 00

Direkte + 45 20 56 12 69

Web www.regionh.dk

Dato: 17. august 2015

Hvidbog for høring af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Hvidbogen giver en samlet redegørelse for de synspunkter og ændringsforslag til

udkastet af ReVUS, der er fremkommet i forbindelse med henholdsvis:

1. Høring i Danmarks Vækstråd den 12. marts

2. Offentlig skriftlig høring fra den 24. april til den 19. juni

3. Borgermøde den 12. maj på Søfartsmuseet i Helsingør

4. Vækstrettet møde den 27. maj i Industriens hus

Hvidbogen er bygget op i fire afsnit efter ovenstående aktiviteter. I hvert afsnit gi-

ves et skematisk overblik, der rummer information om afsender, resumé af input,

administrationens vurdering og endelig de eventuelle konkrete tekstændringer, som

administrationen anbefaler skal foretages. Under afsnittet om den offentlige skriftli-

ge høring er der endvidere angivet administrative ændringsforslag under hvert en-

kelt tema/rammevilkår.

Behandlingen af høringssvarene

Alle anbefalingerne i høringssvarene er behandlet efter ”følg eller forklar princip-

pet”. Det gælder både høringssvaret fra Danmarks Vækstråd, de 72 svar fra den of-

fentlige høring samt opsummeringerne af de mundtlige input fra borgermødet og det

vækstrettede møde.

Der er både i høringssvarene og på møderne givet stor opbakning til indholdet af

ReVUS. I resuméerne af høringssvarene gengives alene de anbefalinger, som frem-

går af høringssvaret og ikke eventuelle positive bemærkninger til ReVUS.

Af hensyn til læseren foreligger hvidbogen i to versioner. En tematisk version, som

giver læseren et overblik over alle de synspunkter og ændringer, der fremkommer

under hvert enkelt tema og rammevilkår. Og en afsenderorienteret version, som gi-

ver læseren et overblik over den enkelte høringsparts input og Region Hovedstadens

samlede svar herpå.

Dialog med høringsparter

Høringssvar og behandlingen af disse er tilgængelige på regionens hjemmeside:

http://www.regionh.dk/revushøring. Alle høringsparter kvitteres direkte per mail,

og den gode dialog fortsætter i forbindelse med udmøntningen af ReVUS.



http://www.regionh.dk/revushøring

Side 2

Indhold

1) HØRING I DANMARKS VÆKSTRÅD DEN 12. MARTS ...................................... 3

2) OFFENTLIG HØRING FRA DEN 24. APRIL TIL DEN 19. JUNI .................. 10

EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG MOBILITET ........................................................................................ 10

KOMPETENT ARBEJDSKRAFT OG INTERNATIONALISERING .......................................................... 43

SUND VÆKST ................................................................................................................................. 55

GRØN VÆKST ................................................................................................................................. 65

KREATIV VÆKST ............................................................................................................................. 83

SMART VÆKST.............................................................................................................................. 101

TVÆRGÅENDE BEMÆRKNINGER .................................................................................................. 117

3) BORGERMØDE DEN 12. MAJ PÅ SØFARTSMUSEET I HELSINGØR ...... 149

4) VÆKSTRETTET MØDE DEN 27. MAJ I INDUSTRIENS HUS ...................... 152



3

1) Høring i Danmarks Vækstråd den 12. marts

Input Vurdering Tekstændring

Høringssvar indsendt i forbindelse med den offentlige høring 24. april – 19. juni

Rådet kvitterer for at langt de

fleste af rådets bemærkninger i

forbindelse med behandlingen

den 12. marts vil blive fulgt i

ReVUS med tilhørende hand-

lingsplan og tager til efterret-

ning, at rådets anbefalinger

sammen med høringssvar fra

den offentlige høring vil blive

indarbejdet i strategien inden

den fremlægges til vedtagelse i

regionsrådet i september 2015.

Region Hovedstaden takker for Danmarks Vækstråds kvittering.

Region Hovedstaden har efter høring i Danmarks Vækstråd den 12.

marts fremsendt en redegørelse i april 2015, som gennemgås i kortere

form i det følgende.

Redegørelsen er desuden vedlagt som bilag.

Giver ikke anledning til tekstændringer i

ReVUS.

Redegørelse til Danmarks vækstråd efter høring 12. marts

At strategiudkastet udbygges

med overvejelser om Greater

Copenhagens konkurrencepo-

sition, og hvordan den kan un-

derstøttes yderligere.

Anbefalingen forklares.

Udkastet til ReVUS indeholder allerede en beskrivelse af Greater Co-

penhagens erhvervsstyrkepositioner og attraktivitet som sted at bo set i

forhold til andre metropoler (side 6-16). Og ReVUS er udarbejdet som

en kort og fokuseret strategi på baggrund af disse styrkepositioner.

Under hver af strategiens rammevilkår og væksttemaer er foreslået in-

vesteringer, der bl.a. skal understøtte Greater Copenhagens konkurren-

ceposition. Strategien vil blive understøttet af en ambitiøs handlings-

plan, der rummer initiativer, hvor kommuner, region og erhvervsliv går

sammen om at investere netop for at fremme konkurrencepositionen.


ReVUS.



Side 4

Anbefaling 2: At ønsket om at

skabe en større funktionel re-

gion i højere grad afspejles af

forslag til igangsatte initiativer.

Anbefalingen følges.

Forslagene til initiativer af relevans for hele den funktionelle region vil

blive udfoldet i handlingsplanen for ReVUS. Handlingsplanen vil blive

fremlagt for regionsrådet i forbindelse med den endelige behandling af

ReVUS den 22. september 2015.

Derudover er der i regi af Greater Copenhagen-samarbejdet allerede

igangsat flere initiativer, der søger at fremme den funktionelle region.


ReVUS.

Anbefaling 3: At de bagved-

liggende analyser i højere grad

kobles sammen med de valgte

rammevilkår og væksttemaer i

selve strategiudkastet


De bagvedliggende analyser er allerede direkte indarbejdet i strategien

i forhold til identifikationen af de regionale udfordringer, forslag til in-

vesteringer samt effektmålene for indsatserne. Analysen ”Fremtidens

medarbejder – hvilke kompetencer skaber vækst” udarbejdet af Tekno-

logisk Institut i april 2014 har identificeret hovedstadsregionens særlige

væksterhverv som sundhed og velfærdsteknologi, bioteknologi, energi

og bæredygtighed, kreative erhverv, turisme, oplevelser og events samt

transport og logistik. Infrastruktur og adgang til kompetent arbejdskraft

og internationalisering er de væsentligste erhvervsmæssige rammevil-

kår for alle metropoler og er forudsætningen for at skabe vækst og ud-

vikling i regionen. Se også svar på anbefaling nr. 6.

Derudover vil analysen af erhvervsfremmesystemet udarbejdet af IRIS

Group bliver yderligere indarbejdet som beskrevet i svar på anbefaling

nr. 7.

Der er et politisk ønske om en kort og fokuseret strategi. Region Ho-

vedstaden ønsker derfor ikke yderligere beskrivelser af, hvordan det

analytiske grundlag er koblet til de valgte rammevilkår og væksttema-

er.


ReVUS.



Side 5

Anbefaling 4: At sammenhæn-

gen mellem investeringer og

effektmål udfoldes.


Den konkrete sammenhæng mellem investeringer og effektmål vil bli-

ve udfoldet i udmøntningen af ReVUS. Dels i handlingsplanen, som vil

blive fremlagt for regionsrådet i forbindelse med den endelige vedta-

gelse af ReVUS den 22. sept. 2015. Dels ved, at Region Hovedstaden

og Vækstforum Hovedstaden ved behandling af investeringerne i Re-

VUS vil fokusere på, hvordan og i hvor høj grad investeringerne bidra-

ger til at realisere effektmålene.

Det skal bemærkes, at effektmålene i ReVUS har forskellig karakter og

funktion. Nogle af målene i ReVUS er strategiske pejlemærker for den

langsigtede politiske vision for hele Greater Copenhagen, mens andre

er mere operationelle mål, som konkrete initiativer i handlingsplanen

direkte vil skulle levere på.


ReVUS.

Anbefaling 5: At der opereres

med midtvejsmål, der giver

Vækstforum grundlag for at

bedømme egne resultater.


Opfølgningen på resultater sker som del af Vækstforum Hovedstadens

generelle evaluerings- og porteføljestyring.

Helt på linje med anbefalingerne fra Danmarks Vækstråd vil hvert nyt

projekt, der behandles i Vækstforum Hovedstaden, således skulle op-

stille mål og effektkæder, som dokumenterer, hvordan og i hvor høj

grad deres aktiviteter bidrager til at opnå effektmålene i ReVUS.

Udover halvårlige afrapporteringer gennemfører projekterne slut- og

som oftest også midtvejsevaluering. Ved større projekter foretages også

midtvejsevaluering af eksterne konsulenter. Disse evalueringer vil

fremadrettet indgå i arbejdet med at følge op på ReVUS.

Som led i sin evaluerings- og effektmålingsindsats følger Vækstforum

Hovedstaden op med registerbaserede effektmålinger og projektover-

sigter. Siden 2010 har regionerne, Danmarks statistik og Erhvervssty-

relsen samarbejdet om udvikling af en fælles metode til registerbaseret


ReVUS.



Side 6

effektvurdering. De første målinger blev gennemført i 2013 og gen-

nemføres fremadrettet en gang årligt.

Anbefaling 6: At baggrunden

for valget af de to rammevilkår

beskrives.


Der er et politisk ønske i Region Hovedstaden om en kort og fokuseret

strategi. Derfor beskrives baggrunden for valget af de to rammevilkår

”Effektiv og bæredygtig mobilitet” og ”Kompetent arbejdskraft og in-

ternationalisering” alene i redegørelsen, som er fremsendt til Danmarks

Vækstråd i april 2015.

Kort opsummeret bygger valget af ”Effektiv og bæredygtig mobilitet”

på to elementer, nemlig den interne mobilitet og den internationale til-

gængelighed.

”Kompetent arbejdskraft og internationalisering” svarer på behovet for

at understøtte virksomhederne i vækst og udvikling ved at stille kompe-

tent arbejdskraft til rådighed, via uddannelse, tiltrækning af internatio-

nal talent og gennem vækstinitiativer, der fremmer internationalisering

(se bilag for den fulde redegørelse).


ReVUS.

Anbefaling 7: At der i højere

grad tages hånd om de udfor-

dringer, der præsenteres i kort-

lægningen af erhvervsfremme-

systemet, herunder fokus på

færre aktører med større kritisk

masse og et mere sammen-

hængende erhvervsfremmeser-

vicesystem samt relevante ud-

bud af SMV’er.


Der tilføjes et afsnit om behovet for at sikre et sammenhængende og

fokuseret erhvervsfremmesystem baseret på IRIS Groups rapport

”Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen” fra november

2014.

Side 11

Afsnit: Region Hovedstaden ønsker et

stærkt Greater Copenhagen

Opr. tekst:

Region Hovedstaden finder, at der med

fordel kan skabes et sammenhængende er-

hvervsservicetilbud på tværs af kommuner,

region og regionale aktører som for ek-

sempel Copenhagen Capacity, Wonderful

Copenhagen, Væksthus Hovedstaden. Et

første skridt kunne være udviklingen af et

fælles målbillede om en koordineret og



Side 7

ensartet indgang til den kommunale er-

hvervsservice i regionen koblet med et

kvalitets- og kompetenceløft. Region Ho-

vedstaden vil gerne bidrage hertil.

Ny tekst:


fordel kan skabes et sammenhængende er-

hvervsservicetilbud på tværs af kommuner,

region og regionale aktører som for ek-

sempel Copenhagen Capacity, Wonderful

Copenhagen, Væksthus Hovedstaden. Ud-

fordringerne i dag er, at der er for mange

aktører inden for de samme brancher. Og

tilbuddene skal koordineres bedre på tværs

af aktørerne, så det samlede system imøde-

kommer særligt små og mellemstore virk-

somheders behov. Et første skridt kunne

være udviklingen af et fælles målbillede

om en koordineret og ensartet indgang til

den kommunale erhvervsservice i regionen

koblet med et kvalitets- og kompetenceløft.

Region Hovedstaden vil gerne bidrage her-

til.

Anbefaling 8: At kommunerne

inddrages i arbejdet vedr. in-

frastruktur og kollektiv trafik.


I forslaget til investeringer vil teksten om samarbejdspartnere i investe-

ringen ”Sammenhæng på tværs i regionen” blive tilrettet, således at

kommunerne specifikt udpeges som samarbejdspartner.

Kommunerne er allerede nævnt under de øvrige investeringer.

Side 18

Afsnit: Sammenhæng på tværs i regionen

Opr. tekst:

Region Hovedstaden vil sammen med alle

relevante (…)



Side 8

Ny tekst:

Region Hovedstaden vil sammen med

kommuner og andre relevante (…)

Anbefaling 9: At initiativer

omkring kvaliteten på er-

hvervsuddannelsesområdet ko-

ordineres med den nationale

indsats, der finder sted.


Region Hovedstadens dagsorden på erhvervsuddannelsesområdet er i

tråd med den nationale dagsorden på området.

Side 23

Afsnit: Kvalitetsløft af erhvervsuddannel-

serne frem mod 2020

Opr. tekst:

Region Hovedstaden vil tage politisk og

investeringsmæssigt lederskab for at nå

målet i 2020.

Ny tekst:

Region Hovedstaden vil tage politisk og

investeringsmæssigt lederskab for at nå

målet i 2020 og sikre koordinering med

den nationale indsats på området.

Anbefaling 10: At der sættes

konkret mål for digitalisering i

de små og mellemstore virk-

somheder.


Der er allerede i ReVUS et mål om, at ”andelen af små og mellemstore

virksomheder, der udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt

frem mod 2020” (s. 37)

Samtidig orienterer Vækstforum Hovedstaden sig efter de regionale

målsætninger fra EU-regionalfonden på området.

Hvert nyt projekt, der behandles i Vækstforum Hovedstaden, skal op-

stille mål og effektkæder, som dokumenterer, hvordan og i hvor høj

grad deres aktiviteter bidrager til at opnå effektmålene i ReVUS. For

projekter, der skal bidrage til, at ”andelen af små og mellemstore virk-

somheder, der udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt frem

mod 2020”, vil de specifikke mål for digitalisering blive formuleret i


ReVUS.



Side 9

opstillingen af effektkæder i det givne projekt.

Anbefaling 11: At der opstilles

effektmål for beskæftigelsen

på sund vækst.


Der opstilles mål for antal nye jobs inden for sund vækst.

Side 25

Afsnit: Effektmål

Ny tekst:

Beskæftigelsen inden for sund vækst er

steget med 10 % i 2025

Anbefaling 12: At ønsket om

og potentialet for samarbejde

med andre regioner/vækstfora

beskrives mere eksplicit.


ReVUS har en klar ambition om at styrke samarbejdet på tværs af

kommune-, regions- og landegrænser. Det er vigtigt, at regioner og

vækstfora samarbejder, hvor det giver merværdi.

Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne udgør tilsam-

men et arbejdsmarkedsopland og en funktionel metropolregion på 3,8

mio. indbyggere stigende til 4,1 mio. i 2025. Derfor fremgår det allere-

de tydeligt af ReVUS, at Region Hovedstaden ønsker et tæt samarbejde

om Greater Copenhagen.

Turisme er et af de områder, hvor der allerede arbejdes på tværs af re-

gioner, og som hører ind under temaet ”Kreativ vækst” i ReVUS.

Anbefalingen følges. samarbejdet med øvrige regioner udfoldes, når re-

levante investeringer i ReVUS udmøntes.


ReVUS.



Side 10

2) Offentlig høring fra den 24. april til den 19. juni


Afsender Input Vurdering Tekstændring

Region Skåne Region Skåne bakker op om ReVUS.

1) Selv om Kastrup er et vigtigt knude-

punkt for tilgængelighed får Skåne, er det

vigtigt også at udvikle landforbindelserne

og hurtige tog i samarbejdet.

2) Inden for bæredygtig mobilitet og en

grøn bilkorridor fra Skandinavien til

Hamborg vil Region Skåne gerne indgå i

erfaringsudveksling og tanker, som gav-

ner begge parter.

3) s. 11. Region Hovedstaden foreslår et

nyt fysik plandokument for hele Greater

Copenhagen som supplement til den nu-

værende fingerplan. Parterne har taget

det første skridt med et fælles ”Copenha-

gen-opslag”. Skåne skriver, at det bør

fremhæves, at det kun omhandler Region

Hovedstadens geografi og ikke hele Gre-

ater Copenhagen-geografien

4) I forhold til kollektiv trafik havde Re-

gion Skåne gerne set konkrete forslag til

en ny og sammenhængende grænseover-

skridende infrastruktur.

Ad 1) Anbefalingen følges.

Region Hovedstaden er enig i be-

tragtningen, og synspunkterne vil

indgå i det videre arbejde med det

fælles dansk-svenske trafikcharter i

Greater Copenhagen.


Region Hovedstaden imødeser i er-

faringsudveksling i regi af Greater

Copenhagen-samarbejdet.


Således at det af teksten fremgår, at

det er tale om den danske del af

Greater Copenhagen.

Ad 4) Anbefalingen forklares.

Synspunktet vil indgå i udarbejdel-

sen af det fælles dansk-svenske tra-

fikcharter i regi af Greater Copenha-

gen-samarbejdet.


Regionen er enig i betragtningen.

Synspunktet vil indgå i udarbejdel-

sen af det fælles dansk-svenske tra-

fikcharter trafikcharter i regi af Gre-

Ad 1, 2, 4, 5, 6, 8) Giver ikke anled-

ning til tekstændringer i ReVUS.

Ad 3) Anbefalingen medfører en

tekstmæssig ændring:

Side 11



Opr. tekst:

Region Hovedstaden finder derudover,

at der fra statslig side med fordel kan

tages initiativ til, at der udarbejdes et

nyt fysisk plandokument for hele

Greater Copenhagen som supplement

til den nuværende fingerplan, der ikke

dækker hele den funktionelle metropol-

region.

Ny tekst:




nyt fysisk plandokument for den dan-

ske del af Greater Copenhagen som

supplement til den nuværende finger-

plan.



Side 11



5) Forbedringer i kollektiv trafik og kor-

tere rejsetider angives som vigtige afgø-

rende faktorer for vækst og flere job. Re-

gion Skåne ønsker, at der sker en kobling

mellem udbygningen af den kollektive

trafik i Hovedstadsregionen og togtrafik-

ken over Øresund – også selv om Region

Hovedstaden ikke har ansvaret for den

regionale togtrafik, er man en vigtig ak-

tør i dialogen med den danske stat.

6) Det ville have været godt, hvis der

havde været overvejelser omkring be-

folkningstilvækst og bosætning med en

kobling til, hvilke demografiske udfor-

dringer regionen står overfor.

7) Målet om at være CO2-neutral i 2040

er i tydelig konflikt med målet om inter-

national tilgængelighed og øgning af an-

tallet af flyruter.

8) Synet på fossilfri brændselsstoffer bør

ikke være begrænset til el, i Sverige er

vurderingen, at alle typer fossilfri brænd-

selsstoffer kan anvendes (fx brint). Gene-

relt konstaterer Region Skåne, at målsæt-

ningerne for at være klimanetural og fos-

silfri ligger flere år efter Region Skånes

tilsvarende mål. For at nå målet er det

ater Copenhagen-samarbejdet.


De bagvedliggende analyser er alle-

rede direkte indarbejdet i strategien i

forhold til identifikationen af de re-

gionale demografiske udfordringer.

Ad 7) Anbefaling forklares.

ReVUS’ mål og tekstdele ændres, så

de har samme ordlyd og årstal som

”energivisionen for hovedstadsregi-

onen” udarbejdet i regi af Energi på

Tværs, hvor regionens kommuner

deltager. På baggrund af en række

scenarieanalyser, blev der på borg-

mestertopmødet den 13. april 2015

sagt ja til at arbejde videre med en

vision for fremtidens energiforsy-

ning, som skal sikre, at hovedstads-

regionens el- og varmeforsyning i

2035 skal være fossilfri, og at trans-

portsektoren i 2050 har sagt farvel til

fossile brændstoffer. I forhold til

flyruter arbejder Københavns Luft-

havn på at sikre, at væksten er CO2

neutral. Lufthavnen satser på at ud-

vikle og implementere nye energibe-

sparende tiltag og på at reducere den

samlede udledning fra lufthavnen.

Ad 7)

Side 16

Afsnit: Regionale udfordringer – CO2-

udledning

Opr. tekst: Hovedstadsregionen skal

være CO2-neutral i 2040.

Ny tekst: Hovedstadsregionen skal væ-

re fossilfri i 2050.

(Konsekvensrettelser ift. mål om

CO2-neutralitet s. 17, 28, 29, 30

fremgår af administrative ændrings-

forslag i afsnit om grøn vækst)



Side 12



også vigtigt, at man satser på andre

transportmidler som fx tog.


Region Hovedstaden er enig i syns-

punktet om, at fossilfri brændstoffer

ikke kun er el, men også omfatter

bl.a. brint. ReVUS tager højde for

forslaget, idet der fokuseres på grøn

transport og nævnes anvendelsen af

brændstoffer bredt. Herudover peges

der på cykling og kollektiv transport.

Region Nordjyl-

land

Region Nordjylland bakker op om Re-

VUS.

1) Region Nordjylland understreger, at

gode trafikforbindelser mellem Øst- og

Vestdanmark er vigtige for udviklingen

af hele landet. Indenrigsruten mellem

Aalborg og København er suverænt den

største i Danmark – og den 5. største af

alle ruter til Københavns lufthavn. Den

kommende opgradering af jernbanenettet

vil betyde bedre forbindelser, og Region

Nordjylland støtter også op om etablerin-

gen af en fast forbindelse over Kattegat.


Region Hovedstaden har noteret sig

synspunkterne og er enig i, at sam-

spillet med de øvrige regioner er af

stor betydning. Der er et politisk øn-

ske om en kort og fokuseret strategi,

og derfor vil der ikke blive taget stil-

ling til enkelt projekter. Prioriterin-

gen af trafikforbindelser behandles

som led i Greater Copenhagen-

samarbejdets arbejde med et fælles

trafikcharter.

Giver ikke anledning til tekstændringer

i ReVUS.

Hovedstadens

Letbane

Hovedstadens Letbane bakker op om

ReVUS.

1) Hovedstadens Letbane bakker op om

at nedbringe rejsetider og skabe sam-

menhængende trafiksystemer.


ReVUS efterkommer i høj grad hø-

ringssvarets ønsker.


i ReVUS.



Side 13



Metroselskabet Metroselskabet bakker op om ReVUS.

1) Metroselskabet bakker særligt op om

strategiens fokus på betydningen af infra-

struktur og bæredygtig mobilitet for ska-

belse af vækst, beskæftigelse og udvik-

ling.





i ReVUS.

Movia Movia bakker op om ReVUS.

1) Movia er parat til at understøtte visio-

nen om at reducere trængsel, og øge mo-

bilitet og tilgængelighed for at skabe

vækst.

2) Movia bidrager gerne til målsætningen

om bæredygtige fremtidige mobilitets-

løsninger.

3) Movia bidrager gerne til videreførel-

sen af det højklassede letbane og BRT-

net samt at sikre bedre skiftemuligheder

ved terminaler og knudepunkter i den

kollektive trafik.

Ad 1, 2, 3) Anbefalinger følges.

Administrationen noterer sig Movias

opbakning til ReVUS og ønsket om

at bidrage til udrulningen af ambiti-

onerne.


i ReVUS.

Albertslund

Kommune

1) En videreudvikling af de fælles indsat-

ser i Grønt Mobilitetskontor kan sikre

udbredelse og udvikling af mobilitets-

planlægning i alle kommuner og udnytte

det store potentiale i brugen af digitale

løsninger. Albertslund Kommune finder,

det er oplagt at bruge samarbejdet om-

AD 1) Anbefaling følges.

Regionen er enig i betragtningen, og

det er derfor aftalt med kommuner-

ne, at der igangsættes et projekt om

grøn mobilitetsplanlægning. Herud-

over har regionen har sammen med

Ringbykommuner finansieret et

smart mobilitetsprojekt i den geogra-


i ReVUS.



Side 14



kring Ringbyen og letbanen til at udvikle

en række test- og demonstrationsfacilite-

ter for smart mobilitet. Hermed vil regio-

nen både flytte pendling væk fra bilkørsel

og nedbringe CO2-udledningen og på

samme tid øge virksomhedernes vækst

og skabe fremtidens arbejdspladser.

fiske korridor langs den kommende

letbane i Ring 3. Udviklingen af

test- og demonstrationsfaciliteter bør

derfor ske i tilknytning til dette pro-

jekt.

Bornholms regi-

onskommune

Bornholms regionskommune bakker op

om ReVUS.

1) Bornholm ønsker trafikal ligestilling

gennem lavere priser på persontransport

efter princippet om, at pris over vand ko-

ster det samme som over land.


ReVUS efterkommer overordnet set

høringssvarets ønsker. Regionsrådet

har i forbindelse med beslutningen

om Budget 2015 besluttet at støtte

princippet om trafikal ligestilling, li-

gesom det efterfølgende er indarbej-

det i trafikcharteret for Greater Co-

penhagen. Det anbefales, at pro-

blemstillingen rejses politisk i de

rette sammenhænge.


i ReVUS.

Vallensbæk

Kommune (11b er

administrativt hø-

ringssvar på bag-

grund af K29-

drøftelsen)

Vallensbæk Kommune bakker op om

ReVUS.

1) Vallensbæk fremhæver det bærende

element i udviklingsstrategien om, at re-

gionen har en massiv interesse i at være

et godt sted at bo og leve, og livskvalitet

er skrevet ind i selve ReVUS. Denne væ-

sentlige dimension er forsvundet ud af de

konkrete indsatser, og der er forsimplet

sagt udelukkende lagt en traditionel er-

hvervsudvikling ned over ReVUS.


ReVUS er udtryk for et politisk øn-

ske om, at vækst og livskvalitet går

hånd i hånd. Derfor er der for hvert

rammevilkår både formuleret et

vækst- og et livskvalitetsmål og ind-

satser, der understøtter begge dele. I

udmøntning af ReVUS vil der blive

arbejdet for, at de konkrete indsatser

understøtter både vækst og livskvali-

tet.


i ReVUS.



Side 15



2) Vallensbæk foreslår et nyt punkt, der

handler om sund infrastruktur. Det fore-

slås, at regionen går ind i samarbejde om

LAUST (Laboratorium for Urban Støj-

bekæmpelse), hvor Brøndby, Ishøj, Val-

lensbæk, Albertslund, Solrød, Køge

kommuner deltager, og Hvidovre forven-

tes at træde ind. Regionen har betydelige

interesser i Metro, Letbane, Ringstedbane

og motorvejsudbygning og det er både

CO2 og støjpåvirkninger, som er relevan-

te.


Regionen indgik i maj måned 2015 i

et samarbejde om et forprojekt, som

regionen også er med til at finansie-

re. Det konkrete initiativforslag -

LAUST - vurderes relevant som in-

spiration til udmøntningen af Re-

VUS under sund vækst.

Egedal Kommune Egedal Kommune bakker op om ReVUS.

1) Egedal Kommune opfordrer til, at der

tænkes alternative løsninger, såfremt en

transportkorridor med Ring 5 indgår i

planerne.


ReVUS efterkommer høringssvarets

ønsker, idet der i ReVUS ikke næv-

nes en transportkorridor med en

Ring 5.


i ReVUS.

Hillerød Kom-

mune

Hillerød Kommune bakker op om Re-

VUS.

1) Hillerød foreslår, at der arbejdes mere

strategisk med at udvide Hillerødmotor-

vejen, Frederikssundmotorvejen og kyst-

banen.

2) Hillerød foreslår, at der etableres su-

percykelsti til Nyt Hospital Nordsjæl-

land, 5-minutters drift for S-tog på Hille-

Ad 1 og 2) Anbefalingen følges.

Hillerøds konkrete forslag og enga-

gement i det nye hospitalsbyggeri

anerkendes, og kommunen er invol-

veret i tæt samarbejde om hospitals-

byggeriet og afsøgning af mulighe-

der for nye fælles initiativer.

Ad 3) Anbefaling følges.

Region Hovedstaden er enig i Hille-

røds ønske om at udnytte erhvervs-


i ReVUS.



Side 16



rødbanen og mulighed for direkte lokal-

tog til Nordsjællands Hospital.

3) Hillerød Kommune foreslår et idekata-

log med 4 initiativer til realisering af er-

hvervspotentialerne forbundet med Nyt

Hospital Nordsjælland:

3.1) Tiltrækning af kvalificeret arbejds-

kraft forudsætter attraktive boligformer,

kvalitetsløft af uddannelserne og attrakti-

ve miljøer for talenter.

3.2.) Tiltrækning af virksomheder og

styrkelse af det etablerede erhverv forud-

sætter adgang til testfaciliteter, et driftigt

iværksættermiljø samt en fokuseret bran-

ding.

3.3) Smart Infrastruktur og stabile ram-

mevilkår forudsætter en stor grad af poli-

tisk modenhed og en fast linje.

3.4) Tværkommunalt samarbejde med

det gamle og nye hospital som omdrej-

ningspunkt

potentialerne forbundet med Nyt

Hospital Nordsjælland. Hillerøds

idekatalog med anbefalinger til ud-

nyttelse af de erhvervsmæssige po-

tentialer ved det nye hospitalsbygge-

ri indgår i regionens samarbejde

med Hillerød Kommune om mulige

nye initiativer, som kan udvikles ef-

ter godkendelse af ReVUS.

Allerød Kommu-

ne

Allerød Kommune bakker op om Re-

VUS.

1) Hillerød-motorvejens forlængelse bør

Ad 1-3) Anbefalingen følges.

ReVUS efterkommer intentionen i

høringssvaret, og de konkrete for-

slag kan indgå i det videre arbejde


i ReVUS.



Side 17



udvides til en egentlig motorvej og der-

med koble den nordlige del af regionen

bedre med centralkommunerne.

2) S-togsnettet bør udbygges, så Farum-

banen kobles sammen med Nordbanen

og skaber bedre sammenhæng i regionen.

3) En opgradering af Høvelte trinbræt

ved koblingen mellem Nordbanen og

Farumbanen vil skabe mulighed for ar-

bejdspladser og boliger med stationær

placering.

med udmøntningen af ReVUS i dia-

log med staten, kommuner, trafiksel-

skaber osv. Helt konkret vil Greater

Copenhagen-samarbejdet arbejde for

et fælles trafikcharter, der kan gælde

på tværs af Øresund og samle den

regionale interessevaretagelse i dia-

logen med staten. De forslag, som

ikke indgår heri, kan med rette løftes

i den kommunale dialog med staten.

Høje Taastrup

Kommune

Høje Taastrup bakker op om ReVUS.

1) Høje Taastrup deltager i indsats 1 om-

kring grøn mobilitet, men ønsker at sup-

plere med fokus på transportbranchens

miljøpåvirkning.

2) Høje Tåstrup vil arbejde med styrkelse

af energieffektiviseringstiltag målrettet

borgere under det strategiske initiativ nr.

6.


Høje Tåstrup indgår allerede i ud-

møntningen af ReVUS under det

strategiske initiativ omkring grøn

mobilitetsplanlægning.


Region Hovedstaden vurderer, at

initiativet i højere grad hænger

sammen med regionens indsats for

energirenoveringer i private boliger.

Det vil derfor allerede løftes som en

integreret del af den regionale kli-

maplan.


i ReVUS.

Ishøj Kommune Ishøj bakker op om ReVUS.

1) Ishøj ser gerne, at den kommende let-

Ad 1-2) Anbefalingerne følges.

Ishøj Kommune er inviteret til at

indgå i initiativet omkring grøn mo-


i ReVUS.



Side 18



baneforbindelse medvirker til at styrke de

initiativer, der fremlægges

2) Ishøj vil gerne indgå i arbejdsgruppe

omkring grøn mobilitetsplanlægning

bilitetsplanlægning, som er aftalt

med kommunerne.

Frederiksberg

Kommune

Frederiksberg Kommune bakker op om

ReVUS.

1) s. 16: Rammevilkår effektive og bære-

dygtig mobilitet. Frederiksberg foreslår,

at udbygningen af metroen nævnes som

et initiativ, der kan bidrage til vækst og

mere effektiv bæredygtig mobilitet.


I ReVUS foreslås, at der udarbejdes

et forslag til et prioriteret og sam-

menhængende trafiksystem. Afsnit-

tet om rammevilkår 1: Effektiv og

bæredygtig mobilitet tager udgangs-

punkt i trafikchartret, som er politisk

vedtaget i Greater Copenhagen-

samarbejdet, og som bl.a. prioriteter

grøn transport.


i ReVUS.

Rødovre Kom-

mune

Rødovre Kommune bakker op om Re-

VUS.

1) Rødovre Kommune finder det væsent-

ligt, at der tænkes helhedsorienteret og

ikke efterlades områder uden for det ef-

fektive højfrekvente kollektive trafiknet.

Med forslaget om en letbane fra Glostrup

letbanestation over Hvidovre Hospital til

Ny Ellebjerg bliver Rødovre ikke tilknyt-

tet det nye kollektive net. Rødovre

Kommune foreslår på den baggrund en

ny tekst på side 19.

Opr. tekst

En ny letbanelinje, som knytter den


En udbygning af den eksisterende

letbane indgår i den analyse af et

letbanenet, som Transportministeriet

planlægger gennemført inden ud-

gangen af 2017.


i ReVUS.



Side 19



kommende letbane i Ring 3 med en kom-

mende Sydhavnsmetro, …. Som er ende-

stationen for Sydhavnsmetroen.”

Ny tekst:

”Denne linjeføring bør føres videre fra

Hvidovre Hospital og tilknyttes det øvri-

ge letbane- eller metronet”.

Københavns

Kommune

Københavns Kommune bakker op om

ReVUS.

1) s. 13: København mener, at det bør

fremhæves, at den kollektive transport

skal køre på CO2-neutrale drivmidler,

hvilket vil være i tråd med det fokus, der

er i afsnittet om effektiv og bæredygtig

mobilitet. El-biler betragtes både som el-

og brintbiler.

2) s. 16: København finder det hensigts-

mæssigt, at den internationale tilgænge-

lighed også omfatter den svenske side,

særligt i forhold til at inkludere Skåne i

trafikchartret.

3) s. 16: Mobilitet og sammenhæng –

håndtering og trængsel og øget brug af

kollektiv trafik: København anbefaler, at

stationsnærhedsprincippet indarbejdes i

det videre arbejde med ReVUS.


Der står i ReVUS, at: ”Samtidig skal

transporten understøtte sund levevis

og være bæredygtig….”. Dermed

vurderes ordlyden allerede at være i

tråd med det fokus, der er i afsnittet

om effektiv og bæredygtig mobilitet.


Det er allerede anført i ReVUS s. 18,

at der arbejdes med tilgængelighed

til lufthavnen, som også rækker op i

Sverige. Det videre arbejde omkring

udmøntningen foregår via arbejdet

med et fælles dansk-svensk trafik-

charter i regi af Greater Copenha-

gen-samarbejdet.


ReVUS er en overordnet strategi.

Stationsnærhedsprincippet hører un-

der den fysiske planlægning, som

varetages af kommuner.

Ad 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 9, 10) Giver ikke

anledning til tekstændringer i ReVUS.

Ad 5)

Side 16


udledning



Ny tekst: Hovedstadsregionen skal væ-

re fossilfri i 2050.

(Konsekvensrettelser ift. mål om

CO2-neutralitet s. 17, 28, 29, 30

fremgår af administrative ændrings-

forslag i afsnit om Grøn vækst)



Side 20



4) s. 16. Overvejelserne om en evt. letba-

ne fra Ny Ellebjerg via Hvidovre Hospi-

tal til Glostrup bør ses i forhold til det

høje passagerantal ved en letbane i Fre-

derikssundsvej.

5) s. 18 CO2-udledning: København me-

ner, at regionen bør være mere ambitiøs

og have ambitionen om at være CO2-

neutral allerede i 2030.

6) s. 18, En regional politisk ledelse af

den kollektive trafik: København mener,

at kommunerne fremadrettet bør have en

aktiv og besluttende rolle i udviklingen af

den kollektive trafik.

7) s. 19: København er positiv over for

ReVUS’ to investeringer omkring elbiler

og mobilitetsplanlægning. København ser

dog gerne, at dette også omfatter andre

teknologier, såsom brint og gas for køre-

tøjer, hvor el ikke anvendes. Det betyder

også, at mobilitetsplanlægning servicen

til alle virksomheder i regionen også skal

omfatte en helhedsorienteret tilgang.

8) s. 16: Mobilitet og sammenhæng på

tværs. Der savnes noget om byplanlæg-

ning. Konkret handler det om stationsnær


Undersøgelsen af en evt. letbane fra

Ny Ellebjerg – Glostrup indgår i

Transportministeriets kommende

undersøgelse af et nyt letbanenet.




”energivisionen for hovedstadsregi-

onen” udarbejdet i regi af Energi på



scenarieanalyser blev der på borg-

















Side 21



udbygning, let adgang for cykler til stati-

oner, nærhed til funktioner, bebyggelses-

tætheder osv.

9) Der mangler fokus på bedre udnyttelse

af kapaciteten i biler. Der bør være fokus

på både delebiler og samkørsel samt på

samspillet mellem biler og kollektiv tra-

fik.

10) s. 17: Effektmål er upræcise, særligt:

Rejsetiden på udvalgte prioriterede

strækninger skal nedsættes med 20 pro-

cent inden 2025. Det bør præciseres,

hvilke transportformer og hvad stræknin-

ger dækker over.

11) Der mangler effektmål på overflyt-

ningen fra bil til kollektiv trafik og cyk-

ler. Det kunne være, at andelen af ture

med kollektiv trafik på cykel er steget

med xx procent inden år 2020.

12) s. 18 (investeringer): Overskriften

bør gøres bredere, da det også omfatter

trængselsproblematikken.

13) s. 17 Støj og luft: Det er et meget

ambitiøst effektmål (40% reduktion in-

den 2025). Der mangler en vurdering af,


I ReVUS foreslås, at der skabes et

beslutningsgrundlag for etablering af

en regional forankret politisk ledel-

se, der har ansvaret for hele den kol-

lektive trafik i Greater Copenhagen.

Den regionale forankring omfatter

både kommuner og regioner


ReVUS tager allerede nu højde for

forslaget. Andre teknologier omfat-

ter ikke kun el.

8)Anbefalingen forklares.

ReVUS er en overordnet strategi og

de mere byplanmæssige aspekter bør

fremgå af de enkelte kommunepla-

ner.

9) Anbefalingen følges.

Det vurderes, at delebiler og sam-

kørsel indgår på linje med delebiler i

ReVUS. Administrationen har frem-

sat et forslag, der indskriver dette i

ReVUS.


Regionen vil i udmøntningen af Re-

VUS udpege 2-3 konkrete initiati-



Side 22



hvilken partikelgrupper det handler om,

samt hvilket år der er udgangspunktet

(baseline).

ver, hvor der planlægges for bedre

fremkommelighed.


Den konkrete sammenhæng mellem

investeringer og effektmål vil blive

udfoldet i udmøntningen af ReVUS.

12) Anbefalingen forklares.

Det vurderes, at trængsel allerede

indgår i ReVUS.


Regionen vil i det videre arbejde

omkring udmøntningen af ReVUS

se på en vurdering af enkelte parti-

kelgrupper.

Gribskov Kom-

mune

Gribskov Kommune bakker op om Re-

VUS.

1) Rammevilkåret ligger i tråd med byrå-

dets ønske om motorvej og S-tog til Hel-

singe. Gribskov opfordrer regionen til

specifikt at nævne, at motorvej og S-tog

forlænges til Helsinge.


Ønskerne vil blive vurderet i forbin-

delse med det videre arbejde med

initiativet om at skabe sammenhæng

på tværs af regionen.


i ReVUS.

Furesø Kommune Furesø bakker op om ReVUS.

1) Bæredygtig udvikling bør indgå alle-

rede i overskriften til strategien. Bære-

dygtig udvikling er efterhånden blevet et


Det er vurderingen, at bæredygtig

udvikling allerede indgår som et

centralt element i strategien.


i ReVUS.



Side 23



alment accepteret krav, som dækker over

både miljømæssig, social og økonomisk

udvikling.

2) På s. 7 nævnes høj livskvalitet som en

vigtig vision, der imidlertid omfatter

langt mere end omtalt i de to rammevil-

kår. Mængden af arbejde må ikke stå i

vejen for fri tid til privatliv og frivillig

indsats i foreninger og engagement i

samfundsforhold. Det kunne passende

omtales på s. 22 under ”vækstkritiske

kompetencer” eller under ”sund vækst-

teamet side 25.


Livskvalitet indgår som en del af vi-

sionen om en metropol med høj

vækst og livskvalitet. Det er vurde-

ringen, at livskvalitet allerede er

dækkende beskrevet i strategien.

Halsnæs Kom-

mune

Halsnæs Kommune bakker op om Re-

VUS.

1) Under punktet international tilgænge-

lighed savnes fokus på regionens havne,

fx Frederiksværk og Hundested havne.

Strategiske godshavne kan bl.a. være af-

gørende for indskibning af byggemateria-

ler til de store byggeprojekter.

2) Der savnes en mere eksplicit stilling-

tagen til billisme, og der savnes konkrete

investeringer allerede i 2015-2017 for at

løse trængselsproblemerne imellem

Nordsjælland og København, herunder

en klar reference til trafikcharteret med


Der tilføjes nyt afsnit om mobilitet

og sammenhæng på tværs af regio-

nen.


I arbejdet med udmøntningen af

ReVUS vil de øvrige spørgsmål bli-

ve taget op. Fx er det aftalt med

kommunerne, at der igangsættes et

projekt om grøn mobilitetsplanlæg-

ning. Trafikchartret indgår allerede

som baggrund for ReVUS, og det

videre arbejde omkring målsætnin-

gen om at finde fælles fodslag inden

for trafik og infrastruktur udmøntes i

Ad 1)

Side 16

Afsnit: Mobilitet og sammenhæng på

tværs af regionen

Opr. tekst: Ingen

Ny tekst: Det indebærer også, at der

skal sikres bæredygtige og effektive

løsninger for godstransport blandt an-

det via havne.

AD 2)

Side 11

Opr. tekst:





Side 24



sigte på en klar kobling mellem investe-

ringer og prioriteterne i chartret. I den

forbindelse ønskes der en tæt kobling i

ReVUS til det infrastrukturarbejde, som

foregår mellem de nordsjællandske

kommuner.

3) Det er afgørende, at indsatserne inden

for mobilitet og infrastruktur i langt høje-

re grad medtænker udkantsproblematik-

ker og ikke kun fokuserer på kollektiv

trafik i Københavnsområdet.

det fælles arbejde i Greater Copen-

hagen om udarbejdelsen af et nyt

trafikcharter. Dette kan stå mere ty-

deligt i ReVUS. derfor tilføjes en

sætning på side 11.


Det er målet i ReVUS, at der arbej-

des for, at hovedstadsregionen har

en balanceret udvikling – herunder

også i forhold til infrastruktur.


nyt fysisk plandokument for hele Grea-

ter Copenhagen som supplement til den

nuværende fingerplan, der ikke dækker

hele den funktionelle metropolregion.

Parterne i Greater Copenhagen samar-

bejdet har taget første skridt med et

”fælles Copenhagen-opslag”, som også

indgår i denne regionale vækst- og ud-

viklingsstrategi. Et opslag, der også vil

indgå i en række kommuneplaner i hele

metropolregionen. Det fælles plando-

kument skal laves i fællesskab parterne

imellem og vedtages i enighed. Region

Hovedstaden vil gerne bidrage hertil.

Ny tekst:







plan, der ikke dækker hele den funktio-

nelle metropolregion. Parterne i Grea-

ter Copenhagen samarbejdet har taget

første skridt med et fælles ”Copenha-

gen-opslag”, som også indgår i denne

regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Et opslag, der også vil indgå i en række



Side 25



kommuneplaner i hele metropolregio-

nen. Det fælles plandokument skal la-

ves i fællesskab parterne imellem og

vedtages i enighed. Region Hovedsta-

den vil gerne bidrage til dette.

Hertil kommer det fælles Greater Co-

penhagen trafikcharter, der danner

grundlag for fremtidig prioritering og

investeringer i infrastruktur i hele den

funktionelle metropolregion.

Ad 3) Giver ikke anledning til tekstæn-

dringer i ReVUS.

Hvidovre Kom-

mune

Hvidovre Kommune bakker op om Re-

VUS.

1) Hvidovre Kommune fremhæver letba-

nen fra Ny Ellebjerg-Hvidovre Hospital-

Glostrup, kollektiv trafik (herunder ”Bus

Rapid Transit-løsninger”), cykling, elbi-

ler, støj og luftforurening, trængsel på ve-

jene og et sammenhængende kollektivt

trafiksystem.

2) Hvidovre Kommune mener, at strate-

giske beslutninger om en ny letbane skal

Ad 1 og 2) Anbefalingerne følges.

Region Hovedstaden tager Hvidovre

Kommunes tilkendegivelse om kon-

krete interesser med ind i det videre

arbejde med udrulning af ReVUS og

beslutning om letbane.


Betragtningen falder i tråd med Re-

VUS.


i ReVUS.



Side 26



ske på baggrund af undersøgelser af fx

passagergrundlag og økonomien for de

berørte kommuner i de forskellige linje-

føringer.

3) Hvidovre mener, at det er meget vig-

tigt for regionens virksomheder med en

effektiv, international tilgængelighed og

fremkommelighed i regionen, samt at

fremkommeligheden udbygges efter bæ-

redygtige metoder.

Gladsaxe Kom-

mune

Gladsaxe Kommune bakker op om Re-

VUS.

1) Gladsaxe Kommune ønsker at være en

aktiv medspiller i tværkommunale og re-

gionale samarbejder for at sikre en effek-

tiv og bæredygtig mobilitet, der kan ned-

bringe trængsel, øge borgernes mobilitet

og understøtte sund levevis og bevægel-

se.


Gladsaxe inviteres til at deltage i ar-

bejdsgruppen om grøn mobilitets-

planlægning.


i ReVUS.

Fredensborg

Kommune

Fredensborg Kommune bakker op om

ReVUS.

1) Fredensborg fremhæver det fælles tra-

fikcharter, som skal styrke infrastruktu-

ren i regionen. En velfungerende Kystba-

ne, sammenhængende transportmulighe-

der og lavere transporttid skal prioriteres

højt, hvis den funktionelle region skal


ReVUS efterkommer høringssvarets

ønsker.


i ReVUS.



Side 27



være attraktiv og velfungerende.

Lyngby-Taarbæk

Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune bakker op

om ReVUS.

1) Lyngby-Taarbæk Kommune anbefaler,

at regionens indsats for en mere velfun-

gerende infrastruktur bør tilsigte en ba-

lance mellem behovet for kollektiv trafik

og privatbilisme. For at tiltrække nye vi-

densvirksomheder er der behov for god

fremkommelighed i bil og parkeringsmu-

ligheder.


I forhold til udmøntningen af Re-

VUS har regionen noteret sig syns-

punktet og vil lade det indgå i pro-

jektet om grøn mobilitetsplanlæg-

ning, som er aftalt med kommuner-

ne.


i ReVUS.

Dragør Kommune Dragør bakker op om ReVUS.

1) Det er vigtigt, at også mindre samfund

som Dragør tænkes ind i den samlede re-

gion. Dragør er ikke begunstiget af fin-

gerplanen, og vi hilser et ny plandoku-

ment, der tænker på tværs af regionen,

velkommen.

2) Dragør er primært en bosætnings-

kommune og har stor fokus på forbedring

af mulighederne og en videreudvikling af

bæredygtig transport. Det er et stort øn-

ske, at Dragør by kobles tættere til luft-

havnen, fx via en skinnebåren løsning el-

ler ”BusRapidTransit”, og at Dragør ikke

bliver glemt i forbindelse med evt. næste

anlægsfase af letbanen tværs over Ama-


Regionen noterer sig bemærknin-

gerne i forhold til udmøntningen af

ReVUS og i forhold til regionens

fælles analyse med Transportmini-

steriet om realiseringen af et letba-

ne- og BRTnet.



spørgsmålet om støjzoner omkring

lufthavne er et statsligt anliggende,

som regionen opfordrer til at blive

løftet i dialogen med relevante mini-

sterier.


i ReVUS.



Side 28



ger.

3) Det er desuden vigtigt, at der ses på

muligheden for at revurdere støjzonerne

langs Københavns lufthavn. Disse vil væ-

re meget egnede til lufthavnsnær er-

hvervsudvikling.

Helsingør Kom-

mune

Helsingør Kommune bakker op om Re-

VUS.

1) Helsingør Kommune foreslår, at sats-

ninger fra Greater Copenhagens trafik-

charter tages med i ReVUS. Følgende til-

føjelse foreslås i beskrivelsen af infra-

strukturelle satsninger (fx side 19): ”Nye

forbindelser over Øresund vil skabe nød-

vendig kapacitet og udbygge og styrke et

mere integreret arbejdsmarked. Både en

fast forbindelse mellem Helsingør og

Helsingborg og mellem København og

Malmø skal undersøges. En ny forbindel-

se over Øresund skal undersøges og pla-

ceres der, hvor den giver størst mulig ef-

fekt.”


Trafikchartret indgår allerede som

baggrund for ReVUS, og det videre

arbejde omkring målsætningen om

at finde fælles fodslag inden for tra-

fik og infrastruktur udmøntes i det

fælles arbejde i Greater Copenhagen

om udarbejdelsen af et nyt trafik-

charter. Dette kan stå mere tydeligt i

ReVUS, og derfor tilføjes en sæt-

ning på side 11.

Side 11

Opr. tekst:




nyt fysisk plandokument for hele Grea-

ter Copenhagen som supplement til den

nuværende fingerplan, der ikke dækker

hele den funktionelle metropolregion.

Parterne i Greater Copenhagen samar-

bejdet har taget første skridt med et

”fælles Copenhagen-opslag”, som også

indgår i denne regionale vækst- og ud-

viklingsstrategi. Et opslag, der også vil

indgå i en række kommuneplaner i hele

metropolregionen. Det fælles plando-

kument skal laves i fællesskab parterne

imellem og vedtages i enighed. Region

Hovedstaden vil gerne bidrage hertil.

Ny tekst:




Side 29








plan, der ikke dækker hele den funktio-

nelle metropolregion. Parterne i Grea-

ter Copenhagen samarbejdet har taget

første skridt med et fælles ”Copenha-

gen-opslag”, som også indgår i denne

regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Et opslag, der også vil indgå i en række

kommuneplaner i hele metropolregio-

nen. Det fælles plandokument skal la-

ves i fællesskab parterne imellem og

vedtages i enighed. Region Hovedsta-

den vil gerne bidrage til dette.

Hertil kommer det fælles Greater Co-

penhagen trafikcharter, der danner

grundlag for fremtidig prioritering og

investeringer i infrastruktur i hele den

funktionelle metropolregion.

Ballerup Kom-

mune

Ballerup Kommune bakker op om Re-

VUS.

1) Ballerup Kommune har gennemført

projekter, der har øget brugen af kollek-

tiv trafik og cyklisme. Det er erfaringer,

vi gerne stiller til rådighed for andre og


I forhold til udmøntningen af Re-

VUS har regionen noteret sig erfa-

ringerne og byder dem velkommen,

fx i projektet om grøn mobilitets-

planlægning, som er aftalt med

kommunerne.


i ReVUS.



Side 30



gerne vil videreudvikle gennem deltagel-

se i konkrete netværksaktiviteter og pro-

jekter.

Københavns

Madhus

Københavns Madhus bakker op om Re-

VUS.

1) S. 16: Under afsnittet mobilitet og

sammenhæng på tværs af regionen indgår

fødevarer som en del af betegnelsen ’va-

rer og tjenesteydelser’. Fødevarer er af-

gørende i forhold til en bæredygtig og re-

silient region, og man kan derfor med

fordel undersøge logistik og distributi-

onsløsninger vedrørende fødevarer sær-

skilt samt overveje et mål for sammen-

hæng på tværs af regionen (side 18), der

omhandler distribution af varer, særligt

fødevarer.


Det adresseres flere steder i kapitlet

om effektiv og bæredygtig mobilitet,

at det skal være nemt og effektivt at

få bragt varer rundt i regionen. Det

vurderes, at de nuværende beskrivel-

ser er dækkende.


i ReVUS.

DELK (Dansk

Elbil komite)

DELK bakker op om ReVUS.

1) DELK fremhæver Region Hovedsta-

dens ambitioner om at gøre det mere at-

traktivt at anvende elbiler i hovedstads-

området, herunder Copenhagen Electric.





i ReVUS.

Ingeniørforenin-

gen

Ingeniørforeningen bakker op om Re-

VUS.

1) Særligt er Ingeniørforeningen glad for,

at der tages grundigt fat i transportområ-

det, der er kompliceret, men nødvendigt





i ReVUS.



Side 31



for sænke de danske CO2-udledninger.

LO LO-Hovedstaden bakker op om ReVUS.

1) LO Hovedstaden er enig i, at den tra-

fikale infrastruktur er afgørende for

vækst og velfærd i hovedstadsregionen.

LO-Hovedstaden foreslår at lede trafik-

ken uden om det centrale København el-

ler at indføre en moderne trængselsafgift

(road pricing).


ReVUS bakker op om at mindske

trængslen i hovedstadsregionen. I

forhold til road pricing udarbejdede

Trængselskommissionen en række

anbefalinger, som Regionsrådet tog

til efterretning den 22. oktober 2013.


i ReVUS.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri bakker op om ReVUS.

1) Dansk Byggeri savner perspektiver

omkring en østlig havnetunnel, forsøg

med varevogne i busbaner og forsøg med

nye parkeringsløsninger ved byggeplad-

ser.


Den østlige havnetunnel er en stats-

lig/kommunal opgave, og den er så-

ledes blevet en del af det nye rege-

ringsgrundlag. De øvrige initiativer

er ligeledes statslige/kommunale og

vurderes ikke at kunne indgå i ud-

møntningen af ReVUS.


i ReVUS.

DI-Hovedstaden DI-Hovedstaden bakker op om ReVUS.

1) I forhold til styrkelse af mobiliteten og

udbygning af infrastrukturen er det DI

Hovedstadens opfattelse, at kollektiv tra-

fik, delebiler og cykeltrafik er vigtige for

mobiliteten i regionen, men DI-

Hovedstaden savner fokus på vejtrafik-

ken, som er helt afgørende for den frem-

tidige vækst i regionen og derfor bør

adresseres mere konkret og tydeligt i

REVUS.


ReVUS fokuserer på bæredygtig

mobilitet for at understrege det regi-

onale engagement i at få løst de tra-

fikale udfordringer med grønnere

løsninger. Ved at inkludere bilisme

som løsningsmodel ville ReVUS mi-

ste en del af sin fokuserede ramme.

For at bevare det strategiske fokus er

der i ReVUS valgt at fremme grøn

bilisme og herunder at prioritere fx

delebiler, elbiler og samkørsel.


i ReVUS.



Side 32



2) DI-Hovedstaden bakker op om det ini-

tiativ om maritime erhverv, som Halsnæs

Kommune/F5 Erhvervsservice, Helsingør

Kommune, Gribskov Kommu-

ne/Gribskov Erhvervscenter A/S, havne-

ne i Gilleleje, Hundested og Helsingør

samt Europas Maritime Udviklingscenter

har sendt. Initiativet består af fire ind-

satsområder: øget maritimt kompetence-

niveau, Maritim IT, Grøn skibsfart og

maritim turisme.


Region Hovedstaden anerkender be-

tydningen af de maritime virksom-

heder. For eksempel har kompeten-

ceudviklingsprojektet ””fremtidens

maritime håndværker”, modtaget 9

millioner kroner fra EU's Socialfond

via Vækstforum Hovedstaden. Sam-

tidig er der i de øvrige høringssvar

bred opbakning til en fokuseret stra-

tegi. Derfor holdes fast i en fokuse-

ret tilgang, og at fremadrettede ind-

satser inden for de maritime erhverv

tager udgangspunkt i rammevilkåre-

ne samt temaerne om grøn og smart

vækst, som rummer muligheder for

indsatser inden for bl.a. digitalise-

ring og energieffektivisering. Her-

udover henvises til den igangværen-

de dialog, som vækstforumsekretari-

atet har med ansøgere om en mari-

tim klynge og fremtidens maritime

håndværker.

Rådet for Bære-

dygtig Trafik

Rådet for bæredygtig trafik bakker op om

ReVUS.

1) CO2-udledning: A) En mere miljø- og

klimavenlig kollektiv trafik kan f.eks.

opnås ved at etablere et net af letbaner


Mobilitetsplanlægning og kollektiv

transport er et vigtigt element i ud-

møntningen af ReVUS. I forhold til

realiseringen af et egentligt letbane-

net deltager regionen i en analyse


i ReVUS.



Side 33



samt ved at elektrificere regionens lokal-

baner, herunder at omdanne Nærumba-

nen til letbane. B) Mobilitetsplanlægning

bør ud over til virksomheder også være et

tilbud direkte til regionens borgere.

2) International tilgængelighed: Der bør i

stedet satse meget mere på den internati-

onale jernbanetrafik frem for flytrafik,

som har enorme klima-påvirkninger. Re-

gionen bør arbejde for at få genetableret

nattoget til det sydlige Europa og Stock-

holm samt for at forøge antallet af dagtog

til Hamburg. Den internationale tilgæn-

gelighed bør også omfatte godstransport

mellem regionen og såvel det øvrige

Danmark som udlandet. Godstransporten

på jernbanen til såvel godsterminalerne i

Høje Taastrup og Køge bør udbygges,

men også ved at satse på en bedre udnyt-

telse af godsterminalen i Glostrup og det

dertil knyttede kommunale godsspor til

erhvervsområderne syd for stationen.

Også den nuværende godstrafik på jern-

bane til og fra Frederiksværk bør frem-

tidssikres.

3) Livskvalitet og sundhed til alle borge-

re: Livskvalitet og sundhed hænger ikke

sammen med biltrafik, selvom ReVUS

med Transportministeriet, som har

fokus på dette. Herudover arbejdes

der løbende på at forbedre regionens

lokalbaner.


Internationale tilgængelighed og

godstransport mm. vil blive adresse-

ret i Greater Copenhagen-

samarbejdet som led i udarbejdelsen

af et dansk-svensk trafikcharter. Re-

gionen har gennem Movia og Ho-

vedstadens Letbane ansvaret for en

del af hovedstadsregionens kollekti-

ve trafik. Mange af de nævnte kon-

krete forslag er statslige opgaver.


Visionen i ReVUS bygger på, at

vækst, livskvalitet og grøn innovati-

on går hånd i hånd. Livskvalitet øges

bl.a. ved at fremme bæredygtige

løsninger som fx delebiler, elbiler og

cyklisme, således støj og luftforure-

ning reduceres, og borgerne kan

færdes i sundere omgivelser.


Regionen indgår i en fælles analyse

med Transportministeriet om reali-



Side 34



hævder at kunne gøre det på en grøn må-

de.

4) Mobilitet og sammenhæng på tværs af

regionen: A) Rådet for Bæredygtig Tra-

fik er enig i at der skal være ét sammen-

hængende trafiksystem under ét regionalt

trafikselskab. B) Samtidig finder Rådet

for Bæredygtig Trafik, at en letbane fra

Herlev/Gladsaxe til lufthavnen via

Brønshøj, Nørrebro, Nørreport, Rådhus-

pladsen og Sundbyvester Plads via bl.a.

Nørrebrogade og Amagerbrogade bør

have førsteprioritet. C) For S-banen hen-

vises til DSB’s katalog over infrastruk-

turforbedringer, hvor såvel en helt ny S-

togstunnel under København som over-

halingsspor mellem Hellerup og Holte vil

kunne give et stort løft af den kollektive

trafikbetjening af regionen. D) Rådet for

Bæredygtig Trafik efterlyser en opgørel-

se af de kollektive trafikanters, her sær-

ligt de busrejsendes, spildtimer i trafik-

ken. I modsætning til bilisternes spildtid,

der udregnes på baggrund af en helt fri

trafik med højest tilladte hastighed, er der

i bussernes køreplaner taget udgangs-

punkt i den tid, der reelt bruges, når bus-

serne sidder fast i bilkøerne. Der bør her

regnes med en spildtid i forhold til den

seringen af et letbane- og BRTnet

(hurtige busser). Analysen skal være

færdig i løbet af 2017. De konkrete

forslag kan indgå i det videre arbej-

de med udmøntningen af ReVUS i

dialog med staten, kommuner, tra-

fikselskaber osv. Helt konkret vil

Greater Copenhagen-samarbejdet

arbejde for et fælles trafikcharter,

der kan gælde på tværs af Øresund

og samle den regionale interesseva-

retagelse i dialogen med staten. De

forslag, som ikke indgår heri, kan

med rette løftes i den kommunale

dialog med staten.



Side 35



optimale køretid for busserne i eget trace.

FDM FDM bakker op om ReVUS.

1) FDM bemærker, at bilen er den alt

dominerende transportform og at det er

på vejene i bil, at det i nævnte tidstab på

9,3 mio. timer finder sted. FDM finder

det bemærkelsesværdigt, hvilket indirek-

te vægtning vejene forekommer at have i

strategien.

2) I strategien peges endvidere på beho-

vet for at øge antallet af letbaner og

BRT-ruter. FDM opfordrer til, at der for-

ud for hvert projekt, der vil reducere vej-

kapaciteten for øvrige trafikantgrupper,

foretages grundige samfundsøkonomiske

beregninger, som også omfatter tidstab i

trafikken ved etablering af fx letbane og

BRT.

3) FDM finder det nyttigt, at offentlige

myndigheder går foran med udbredelsen

af biler med alternative drivmidler, mens

markedet modnes til de private bilkøbere.

FDM vil dog samtidig opfordre til, at

energieffektive biler ses bredere end ude-

lukkende fuldt batteridrevne elbiler. I

disse år sker der en hastig udvikling på

bilmarkedet af en hel palette af energief-


Regionen vil lade synspunktet indgå

dels i det projekt om grøn mobili-

tetsplanlægning, som er aftalt med

kommunerne, dels i det videre ar-

bejde med at skabe sammenhæng på

tværs af regionen.


Regionen vil tage synspunktet med i

arbejdet med den fælles analyse med

Transportministeriet om et letbane-

og BRT-net (hurtige busser).


Regionen er opmærksom på og ar-

bejder også for, at en bred palette af

grønne drivmidler indgå i forhold til

at nå effektmålet om en fossilfri

transportsektor.


i ReVUS.



Side 36



fektive og miljørigtige teknologier, her-

under opladningshybrider.

Cyklistforbundet Cyklistforbundet bakker op om ReVUS.

1) Cyklistforbundet så gerne, at ReVUS

var endnu mere konkret i forhold til sam-

spillet mellem den kollektive transport og

andre transportformer – fx cyklen. Det

handler fx om cykelparkering ved statio-

nerne.

2) Cyklistforbundet fremsætter desuden

et ønske om, at Copenhagen Electric og-

så vil indsamle viden og formidle infor-

mation og erfaringer med el-cykler.



den nærmere konkretisering bedst

sker i udmøntningen af nye initiati-

ver og løsninger.


Region Hovedstaden er fx i dialog

med kommunerne om et nyt initiativ

om grøn mobilitetsplanlægning, der

skal bidrage til at skabe sammen-

hæng på tværs af transportformer,

pendlertyper og trafikselskaber.


i ReVUS.

Copenhagen

Business School

(CBS)

CBS bakker op om ReVUS.

1) Ny forskning i vedvarende brændsel til

jetmotorer og maritim transport gør det

muligt at sænke trafikkens udledninger

betragteligt. CBS anbefaler, at maritim

og flytransport også skrives ind som ind-

satsområder under rammevilkåret effek-

tiv og bæredygtig mobiliet (ReVUS s.

16-19).


Det vurderer ikke, at der bør tilføjes

specifikt fokus på maritim og fly-

transport, fordi opgaven i høj grad er

national. Derimod vil administratio-

nen lade ideen om maritim og fly-

transports udledninger gå videre som

input til dialogen med lufthavnen og

staten.


i ReVUS.

Clever A/S –

strøm til din elbil

Clever bakker op om ReVUS.

Clever roser regionen for at have nedsat

arbejdet med det regionale elbilsekretari-

at og anbefaler på den baggrund:


Anbefalingerne vil indgå i de videre

overvejelser om udmøntningen af

ReVUS.


i ReVUS.



Side 37



1) En forlængelse og styrkelse af region

Hovedstadens elbilsekretariat Copenha-

gen Electric med rent fokus på elbiler og

infrastruktur til disse

2) Lad andre regioner bygge videre på er-

faringerne og den viden, der er bygget op

i det regionale elbilsekretariat

3) Udvid opsætning af ladestandere og

elbilparkering ved regionens arealer, som

fx hospitalerne

4) Erstat taxakørsel for ansatte i regionen

med elbiler

5) Understøt udbredelsen af den primære

opladning, som sker i hjemme og på ar-

bejdspladser i regionen.

NIRAS NIRAS bakker op om ReVUS.

1) NIRAS anbefaler, at der skabes et me-

re sammenhængende vejnet, og at sam-

menhængen mellem vejtrafikken og den

kollektive trafik tænkes bedre igennem.

2) NIRAS anbefaler, at regionen medvir-

ker til at sætte fokus på den tunge del af

transportsektoren (især fly og skibe),

Ad 1 og 2) Anbefalinger følges.

Regionen vil lade bemærkningerne

indgå i det videre arbejde med ud-

møntningen af ReVUS i dialog med

staten, kommuner, trafikselskaber

osv. Helt konkret vil Greater Copen-

hagen-samarbejdet arbejde for et

fælles trafikcharter, der kan gælde

på tværs af Øresund og samle den

regionale interessevaretagelse i dia-


i ReVUS.



Side 38



hvor vi mangler grønne løsninger. logen med staten. De forslag, som

ikke indgår heri, kan med rette løftes

i den kommunale dialog med staten.

Hundested Havn /

Søren Brink

1) Der ønskes, at tilgangen til de nord-

sjællandske havne forbedres væsentligt.

Det er en kæmpe udfordring for de nord-

sjællandske havne at få transporteret

gods til havne, da der mangler forbedret

vejnet i Nordsjælland.


ReVUS vil gerne bakke op om vig-

tigheden af at sikre effektiv tilgæn-

gelig for godstransport bl.a. via hav-

ne. Derfor tilføjes nyt tekstafsnit.

Samtidig er det vigtigt at sikre bære-

dygtige løsninger. Det understreges

dog, at de konkrete forslag ift. vejnet

er en kommunal/statslig opgave.

Side 16

Afsnit: Mobilitet og sammenhæng på

tværs af regionen

Opr. tekst: Ingen

Ny tekst: Det indebærer også, at der

skal sikres bæredygtige og effektive

løsninger for godstransport blandt an-

det via havne.

Borgergruppen

Nej til trafikstøj

Borgergruppen bakker op om ReVUS.

1) Region Hovedstaden har behov for en

ny ydre motorring, fra Helsingør Syd

(eventuelt med forbindelse til Skåne), via

Hillerød Syd, Roskilde Øst til Køge

Nord. En sådan motorring kan fordele

trafikken til ’fingrene’.

2) Det nye plandokument for Greater

Copenhagen bør tage sigte på at løse

Fingerplanens infrastrukturelle problemer

på grund af pendlingen. Den oplevede

støj kan halveres ved A) at udskifte asfal-

ten på hovedstadens motorveje (der har

den mest støjende asfalt i landet) til støj-

reducerende asfalt, og B) ved at nedsætte


Regionen noterer sig ønsket om

Ring 5 fra Helsingør til Køge, men

bemærker samtidigt, at Ring 5 ikke

indgår i ReVUS.


Regionen er enig i synspunktet om

de infrastrukturelle problemer på

grund af pendlingen. Udskiftning af

asfalt og hastighedsgrænser er

kommunale/statslige opgaver. De in-

frastrukturelle udfordringer vil indgå

i det videre arbejde med udmøntnin-

gen af ReVUS i dialog med staten,

kommuner, trafikselskaber osv. Helt

konkret vil Greater Copenhagen-


i ReVUS.



Side 39



den tilladte hastighed i tidsrummet 18-06,

hvor trafikstøjen gør størst skade.

samarbejdet arbejde for et fælles tra-

fikcharter, der kan gælde på tværs af

Øresund og samle den regionale in-

teressevaretagelse i dialogen med

staten.

Victor Nielsen Victor Nielsen bakker op om ReVUS.

1) Victor Nielsen ønsker at fastholde kor-

te afstande til grønne områder, byplan-

lægge efter at mindske bilkørsel, skabe

tryggere byområder og aktive byområder

ved hver loop-city-station.


ReVUS efterkommer i høj grad in-

tentionerne i høringssvarets ønsker.

Det skal understreges, at byplanlæg-

ning er en kommunal opgave.


i ReVUS.

Jan Ilum 1) Der ønskes en fast forbindelse mellem

Helsingør og Helsingborg (HH). Forbin-

delsen behøver kun at omfatte en togtun-

nel mellem stationerne i Helsingør og

Helsingborg til passagertog og en 4-

sporet motorvejstunnel mellem Snekker-

sten og Ramlösa.


Det er en statslig opgave at finansie-

re større infrastrukturelle investerin-

ger. I trafikcharteret for Greater Co-

penhagen som regionerne og kom-

munerne i fællesskab har besluttet,

fremgår det, at både en fast forbin-

delse mellem Helsingør og Helsing-

borg og mellem København og

Malmø skal undersøges.


i ReVUS.

Region Hovedstadens administrative ændringsforslag – Center for Regional Udvikling

Input Tekstændring

Tilføjelse af sam-

kørsel

Side: 16


Opr. tekst: Samtidig skal delebilisme udbredes, fordi det bidrager til at nedsætte CO2-udslippet.

Ny tekst: Samtidig skal delebilisme og samkørsel udbredes, fordi det bidrager til at nedsætte CO2-udslippet.



Side 40

Input Tekstændring

Slåfejl. Side: 16

Afsnit: International tilgængelighed

Opr. tekst: Lufthaven har i dag direkte forbindelse til en meget stor del af verdens økonomi.

Ny tekst: Lufthavnen har i dag direkte forbindelse til en meget stor del af verdens økonomi.

Tilføjelse af or-

dene mere sam-

kørsel.

Side: 16

Afsnit: Livskvalitet og sundhed til alle borgere

Opr. tekst: Støj og partikelforurening skal nedsættes ved at sikre en bedre og mere effektiv og bæredygtig kollektiv trafik, flere

delebiler, flere elbiler og øge antallet af cyklister.

Ny tekst: Støj og luftforurening skal nedsættes ved at sikre en bedre og mere effektiv og bæredygtig kollektiv trafik, flere delebi-

ler, mere samkørsel, flere elbiler og flere cyklister.

Ændring fra par-

tikel- til luftforu-

rening

Side:17

Afsnit: Effektmål

Opr. tekst: Støj- og partikelforureningen fra transportsektoren nedsættes med 40 procent inden 2025.

Ny tekst: Støj- og luftforureningen fra transportsektoren nedsættes med 40 procent inden 2025.

Indholdsmæssig

og sproglig præ-

cisering.

Side:18


Opr. tekst: Region Hovedstaden vil sammen med staten, kommuner og trafikoperatører iværksætte nye løsninger på trængselspro-

blematikken blandt andet ved at:

— (…)

Ny tekst: Region Hovedstaden vil sammen med staten, kommuner og trafikoperatører iværksætte nye løsninger på klimaudfor-

dringen blandt andet ved at:

— (…)

Indholdsmæssig

og sproglig præ-

cisering.

Side:18

Afsnit: Livskvalitet og sundhed til alle borgere

Opr. tekst: Livskvalitet og sundhed til alle borgere



Side 41

Input Tekstændring

Region Hovedstaden vil sammen med kommuner og andre relevante parter arbejde for livskvalitet og sundhed til alle borgere ved

at:

— Kortlægge de samfundsøkonomiske og livskvalitetsmæssige potentialer ved at reducere støj- og

partikelforureningen i regionen og etablere en investeringsplan for reducering af påvirkningen

Ny tekst: Livskvalitet og sundhed

Region Hovedstaden vil sammen med kommuner og andre relevante parter arbejde for livskvalitet og sundhed til borgerne ved at:

— Kortlægge de samfundsøkonomiske og livskvalitetsmæssige potentialer ved at reducere støj- og

luftforureningen i regionen og etablere en investeringsplan for reducering af påvirkningen

Investering tidli-

gere anført i af-

snittet sammen-

hæng på tværs af

regionen fremhæ-

ves til nyt fyr-

tårnsprojekt på

baggrund af gen-

tagende politiske

drøftelser af be-

hovet for at skabe

et sammenhæn-

gende udbud af

kollektiv trafik i

Region Hoved-

stadens miljø- og

trafikudvalg.

Side:19

Afsnit: Region Hovedstaden vil forbinde hospitaler og skabe bedre tilgængelighed med nye letbaner

Opr. tekst: Fjernes

Ny tekst: Transport for Copenhagen” – ét samlet trafikselskab i Greater Copenhagen

Realiseringen af Greater Copenhagen med et sammenhængende metropolområde på 3,9 mio. indbyggere på tværs af Øresund stil-

ler nye krav til koordineringen og udbygningen af den kollektive trafik. Geografien i Greater Copenhagen og ambitionen om at

skabe ét arbejdsmarked og ét pendlingsområde stiller store krav til udviklingen af samarbejdet på det kollektive trafikområde.

Den kollektive trafik i hovedstadsområdet varetages i dag af både DSB, Movia og Metroselskabet. Med baggrund i ændringen af

Lov om trafikselskaber i 2014 blev en ny paraplyorganisation under navnet ”DOT” (Dit OffentligeTrafikselskab.dk) lanceret den

1. januar 2015. Imidlertid savner DOT, der ledes af et direktørsamarbejde, en demokratisk legitimitet, som den ville få gennem en

politisk valgt ledelse.

Regionen vil derfor sammen med staten, kommuner og trafikselskaber og andre relevante aktører arbejde for, at der skabes et be-

slutningsgrundlag for at etablere én politisk ledelse, der har ansvaret for hele den kollektive trafik i Greater Copenhagen. Det gæl-

der bus, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog.

Ændring af initia-

tiv på baggrund af

gentagende politi-

ske drøftelser i

Side:18

Afsnit: Sammenhæng på tværs af regionen

Opr. tekst: Sikre, at borgerene oplever, at den kollektive trafik i hovedstadsregionen er ét sammenhængende trafiksystem. På sigt

skal der skabes et beslutningsgrundlag for at etablere én regional forankret politisk ledelse, der har ansvaret for hele den kollektive



Side 42

Input Tekstændring

Region Hoved-

stadens miljø- og

trafikudvalg af

behovet for at et

sammenhængen-

de udbud af kol-

lektiv trafik

trafik i Greater Copenhagen

Ny tekst: Sikre, at borgerene oplever, at den kollektive trafik i hovedstadsregionen er ét sammenhængende trafiksystem. Regio-

nen vil derfor årligt anvende omkring en ½ mia. kr. til kollektiv transport og derigennem understøtte målet om en grøn og innova-

tiv metropol

Nyt initiativ tilfø-

jet, idet det oprin-

delige fyrtårn om

letbane er om-

formuleret, og

letbanens betyd-

ning for borger-

nes adgang til

hospitalerne fort-

sat er en vigtig

prioritet.

Side:18

Afsnit: Sammenhæng på tværs af regionen

Opr. tekst: Ingen

Ny tekst: Øge borgernes tilgængelighed til hospitalerne gennem i første omgang at koble Hvidovre Hospital på den kommende

letbane i Ring 3 via en ny letbanelinje. Denne skal i første omgang forbinde Glostrup st. med den kommende metrostation ved Ny

Ellebjerg st. Den nye linje kan senere videreføres til Københavns Lufthavn.



Side 43



RAR-

Hovedstaden -

Det regionale Ar-

bejdsmarkedsråd

RAR-Hovedstaden bakker op om Re-

VUS.

1) Analyser af rammevilkåret kompetent

arbejdskraft og internationalisering er ik-

ke foldet ud i oplægget. Det kunne med

fordel udbygges, så der i højere grad ind-

går en vurdering af mulighederne for at

virkeliggøre den vækstpolitiske vision,

givet rammerne herfor med den nuvæ-

rende arbejdsstyrke i regionen.

2) Strategien kan sætte fokus på den le-

dige del af arbejdsstyrken, både dagpen-

gemodtagere og øvrige grupper, som ud-

gør en del af vækstpotentialet i hele Øst-

danmark. RAR opfordrer til, at vækstpla-

nen også sætter fokus på aktiviteter, der

kan forebygge aktuelle rekrutteringspro-

blemer i virksomhederne, både generelt

og specifikt i forhold til de aktuelle infra-

strukturprojekter. Rådet indgår gerne i

samarbejde om dette.


Regionen anerkender betydningen af

at udarbejde analyse af rammevilkå-

ret kompetent arbejdskraft og inter-

nationalisering. I de fremadrette

indsatser vil man fx via Vækstbaro-

metret sætte fokus på de væksttema-

er og rammevilkår, som indgår i

ReVUS, og det vil det være muligt

at tilpasse barometrets fremtidige

målinger til at kunne opfange nye

regionale udfordringer.


Ambitionen i ReVUS og tilhørende

handlingsplan er at beskæftigelses-

aktører, uddannelsesaktører og virk-

somheder arbejder tæt sammen, og

der er i forbindelse med handlings-

planens udarbejdelse nedsat en ar-

bejdsgruppe, som skal udvikle et ini-

tiativ vedrørende efterspørgselsstyret

efteruddannelse til voksne. RAR-

Hovedstaden inviteres til at deltage i

arbejdet med at udarbejde et sam-

menhængende EUD-

kvalitetsløftsprogram.


ReVUS.

Albertslund

Kommune

Albertslund Kommune er enig i de skit-

serede udfordringer og den opmærksom-

Det er et mål at sikre regionens virk-

somheder kvalificeret arbejdskraft til


ReVUS.



Side 44



hed, der især gives erhvervsuddannelser-

ne. Den position, som Greater Copenha-

gen udvikler inden for lys og smart city,

kan styrkes, hvis regioner og kommuner

sammen uddannelses- og vidensinstituti-

onerne kortlægger og udvikler erhvervs-

og efteruddannelse inden for området.

fremtiden. Regionen har i samarbej-

de med KKR Hovedstaden nedsat

arbejdsgrupper, som skal udvikle

initiativer, der øger kvaliteten af er-

hvervsuddannelserne og efter- og

videreuddannelsesindsatsen, så ud-

dannelserne i højere grad tager ud-

gangspunkt i virksomhedernes be-

hov. Indsatsen vil understøtte

vækstdagsordenen, herunder smart

vækst, og foregå i samarbejde med

uddannelses- og vidensinstitutioner-

ne.

Bornholms regi-

onskommune

Bornholms regionskommune bakker op

om ReVUS.

1) For at sikre kvalificeret arbejdskraft til

erhvervslivet vil Bornholms Regions-

kommune/ Bornholms Vækstforum op-

fordre til, at der indgås samarbejder mel-

lem erhvervsskoler, erhvervsuddannelser,

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, ar-

bejdsmarkedets parter og International

House.

2) Bornholm ønsker dispensering fra den

regionale udbudsret på uddannelsesom-

rådet med henblik på at lade uddannel-

sesinstitutioner uden for Region Hoved-

staden udbyde korte videregående ud-



forslaget kan indeholdes i udmønt-

ningen af det kommende EUD-

kvalitetsløfts-program, i initiativet

om efterspørgselsstyret efteruddan-

nelse af voksne og i Greater Copen-

hagen-samarbejdet.

Ad 2) Region Hovedstaden anbefa-

ler, at Bornholms Regionskommune

rejser sagen for Uddannelses- og

forskningsministeriet. Region Ho-

vedstaden bakker op omkring at sik-

re en god uddannelsesdækning.


ReVUS.



Side 45



dannelser som fjernundervisning på

Bornholm.

Gribskov Kom-

mune


VUS.

1) På s. 7 nævnes høj livskvalitet som en

vigtig vision, der imidlertid omfatter

langt mere end omtalt i de to rammevil-

kår. Mængden af arbejde må ikke stå i

vejen for fri tid til privatliv og frivillig

indsats i foreninger og engagement i

samfundsforhold. Det kunne passende

omtales på s. 22 under vækstkritiske

kompetencer eller under sund vækst-

teamet side 25.


ReVUS bygger på, at vækst og livs-

kvalitet er hinandens forudsætnin-

ger. Uddannelse og arbejde samt ad-

gang til sund levevis bidrager til at

øge livskvaliteten. ReVUS behand-

ler derfor livskvalitetsaspektet i alle

rammevilkår og temaer. Et eksempel

er investeringer under temaet sund

vækst i strukturel forebyggelse i

form af cykelstier, reduceret luftfor-

urening, reduceret støjpåvirkning og

uddannelse. Region Hovedstaden

ønsker ikke at gøre hver enkelt bor-

gers balancering af arbejde og fritid

til en politisk beslutning. Derimod

henvises til arbejdsmarkedets parter

og staten for at rejse en sådan dis-

kussion.


ReVUS.

Gentofte Kom-

mune

Gentofte Kommune bakker op op Re-

VUS.

1) I fokus på initiativerne under ramme-

vilkår 2 bør der skabes fokus på hele ud-

dannelsesområdet. MIT Campus Gentof-

te ønsker at bidrage til dette. MIT etable-

rer samarbejde og netværk med virksom-

heder, organisationer, foreninger og bor-


Region Hovedstaden vurderer, at he-

le uddannelsesområdet allerede er

inkluderet i ReVUS, herunder ek-

sempelvis i afsnittet om vækstkriti-

ske kompetencer.


ReVUS.



Side 46



gere, der kan hjælpe med at styrke de un-

ge socialt, fagligt, fysisk og personligt.

Hillerød Kom-

mune


VUS.

1) Hillerød foreslår samarbejde mellem

Nordsjællands Hospital og uddannelses-

institutionerne om kompetence- og ud-

dannelsesbehov samt praktikpladser.


Region Hovedstadens Center for HR

arbejder allerede i dag målrettet på

at oprette EUD-aftaler med regio-

nens hospitaler samt kompetenceud-

vikling. Desuden varetager den regi-

onale praktikpladsenhed udviklings-

opgaven vedrørende praktikpladser i

relation til hospitalsbyggerier. Anbe-

falingen kan bringes videre i den re-

gionale praktikplads enheds arbejde

samt i det videre arbejde med at ud-

vikle ReVUS-initiativerne om EUD-

kvalitetsprogram samt efterspørg-

selsstyret efteruddannelse af voksne.


ReVUS.

Ishøj Kommune Ishøj Kommune bakker op om ReVUS.

1) Ishøj vil gerne deltage i fælles indsats

for kompetent arbejdskraft.


Ishøj indgår allerede i udviklingen af

initiativet omkring kvalitetsløft af

erhvervsuddannelserne frem mod

2020, som udvikles i regi af hand-

lingsplanen til ReVUS.


ReVUS.

Frederiksberg

Kommune


ReVUS

1) Frederiksberg Kommune understreger

samarbejdet med uddannelsesinstitutio-

nerne og mulighederne for campusdan-

nelser og forbindelser til andre områder i


Region Hovedstaden bakker op om

ønsket om at udvikle attraktive stu-

diemiljøer og henviser til strategiens

talentindsats. Det er Region Hoved-

stadens vurdering, at campus-

dannelse ikke løftes bedst i ReVUS,


ReVUS.



Side 47



byen. men i andre relevante fora, fx i dia-

log med staten, universiteterne og

øvrige kommuner.

Københavns

Kommune


ReVUS.

1) Der mangler en klar sammenhæng

mellem beskrivelsen af indsats og effekt.

2) Forslaget om et 360 graders eftersyn

af erhvervsskolerne bør revurderes i sin

nuværende form i fht. ressortområder og

kompetencer mellem parterne.

3) Der ligger et stort uudnyttet potentiale

i at udnytte ESS som pipeline til at til-

trække internationale talenter. Køben-

havns Kommune foreslår, at det bliver

nævnt under tiltrækning af internationale

talenter.


Den konkrete sammenhæng mellem

investeringer og effektmål vil blive

udfoldet i udmøntningen af ReVUS.

Dels i den handlingsplan, som vil

blive fremlagt for regionsrådet i for-

bindelse med den endelige vedtagel-

se af ReVUS den 22. september

2015. Dels ved, at Region Hoved-

staden og Vækstforum Hovedstaden

ved behandling af investeringerne i

ReVUS vil fokusere på, hvordan og

i hvor høj grad investeringerne bi-

drager til at realisere effektmålene.

Ad 2) Anbefalingen følges. I forbin-

delse med udarbejdelsen af hand-

lingsplanen til ReVUS har Region

Hovedstaden i samarbejde med

KKR Hovedstaden nedsat en ar-

bejdsgruppe, hvis kommissorium er

at udvikle initiativet vedrørende kva-

litetsløft af erhvervsuddannelserne. I

den sammenhæng udfoldes også par-

ternes kompetencer og ressortområ-

der.


ReVUS.



Side 48





anbefaling allerede er indeholdt i

ReVUS, idet potentialet i ESS omta-

les under temaet sund vækst.

Ballerup Kom-

mune

Ballerup bakker op om ReVUS.

1) Kommunen har engageret sig i arbej-

det med den regionale talentstrategi, der

handler om at tiltrække og fastholde

højtuddannet og specialiseret arbejds-

kraft. Ballerup har en overordnet vision

om et sammenhængende udviklingsfor-

løb for de 0-25-årige, hvor alle unge vok-

ser op og får de nødvendige kundskaber,

færdigheder og kompetencer. Tæt net-

værksindsats på uddannelsesområdet er

en væsentlige indsats i Ballerup Kom-

mune. Det finmaskede netværkssamar-

bejde er medvirkende til at styrke karrie-

refokus og sammenhængen mellem ud-

dannelsesniveauerne. Ballerup Kommune

har desuden en lang tradition for interna-

tionalt engagement og har vedtaget en ny

international strategi.


Betragtningerne ligger i tråd med vi-

sionen og initiativer i ReVUS.


ReVUS.

Københavns

Madhus


VUS.

1) S. 20-22: Fødevareområdet er særligt

velegnet til inklusion af borgere på kan-


I forbindelse med udarbejdelsen af

handlingsplanen til ReVUS, har Re-

gion Hovedstaden i samarbejde med

KKR Hovedstaden nedsat to ar-


ReVUS.



Side 49



ten af arbejdsmarkedet (side 22), både i

produktion, forarbejdning, distribution og

tilberedning af mad og måltider, hvilket

er medvirkende til, at fødevareområdet

bidrager til social bæredygtighed.

bejdsgrupper vedrørende hhv. kvali-

tetsløft af erhvervsuddannelser og

efterspørgselstyret efteruddannelse.

Det vurderes, at anbefalingen kan

tages videre i regi af dette arbejde.

Ingeniørforenin-

gen


VUS.

1) Ingeniørforeningen foreslår fokus på

at få ingeniører og cand.scienter i de

mindre produktionsvirksomheder uden

for storbyerne. Konkret skal Vækstforum

og Væksthuset bakke op omkring en

vækstpilotordning, hvor fx mindre virk-

somheder kan få løntilskud til ansættelse

af en højtuddannet; arrangere mødeplad-

ser/jobevents mellem SMV’er og højtud-

dannede; etablere bofællesskaber for

højtuddannede, da det kan få højtuddan-

nede til at bosætte sig i yderområder af

regionen. Flere studenterprojekter fra re-

levante universiteter i de mindre virk-

somheder kan også motivere til, at min-

dre virksomheder kan dele en højtuddan-

net - fx gennem at etablere en forsøgs-

ordning for et fælles vækstsekretariat af

højtuddannede.

2) Ingeniørforeningen foreslår mål om, at

der i 2020 skal være 15% flere teknologi-



anbefalingen allerede er indeholdt i

afsnittet om vækstkritiske kompe-

tencer, hvor Region Hovedstaden vil

investere i at igangsætte program-

mer, som øger kompetenceudviklin-

gen i små og mellemstore virksom-

heder.


Som det fremgår i afsnittet om

vækstkritiske kompetencer, er der i

ReVUS en klar ambition om at

fremme succesfulde iværksættere

ved blandt andet at styrke uddannel-

ses- og erhvervsfremmesystemet.

Det vurderes, at konkrete effektmål i

forhold til teknologiske iværksættere

skal formuleres i forbindelse med

udvikling af konkrete initiativer til

udmøntning af ReVUS.


ReVUS.



Side 50



ske iværksættere. Konkret skal Vækstfo-

rum styrke kapitalmulighederne til høj-

teknologiske iværksættere – fx gennem

Proof of concept midler og/eller GAP-

funding. Væksthuse skal gøre mindre

iværksættervirksomheder opmærksom på

værdien af standarder og tilbyde særlige

ydelser til de mindre produktionsvirk-

somheder. Kommunal og regional er-

hvervsservice skal målrettes højtuddan-

nede iværksættere og teknologiiværksæt-

tere.

Lægemiddelindu-

striforeningen

(LIF)

Lægemiddelindustriforeningen (LIF)

bakker op om ReVUS.

1) I sit høringssvar henviser LIF til sit

ønske om at gennemføre initiativforslaget

om kompetenceudvikling i målrettet far-

maceutisk og bioteknisk produktion in-

denfor kvalificeret faglært arbejdskraft,

vækstkritiske kompetencer, tiltrækning af

internationale talenter og offentlig privat

samarbejde.


I forbindelse med udarbejdelsen af

handlingsplanen til ReVUS, har Re-

gion Hovedstaden i samarbejde med

KKR Hovedstaden nedsat en ar-

bejdsgruppe vedrørende sund vækst

samt to arbejdsgrupper vedrørende

hhv. kvalitetsløft af erhvervsuddan-

nelser og efterspørgselstyret efter-

uddannelse. LIF er inviteret til at

deltage i arbejdsgrupperne under

temaet sund vækst. Region Hoved-

staden vurderer, at anbefalingen kan

tages videre i regi af dette arbejde.


ReVUS.

IT-branchen IT-branchen bakker op om ReVUS.

1) De foreslåede investeringer matcher

ikke i tilstrækkelig grad de ambitiøse



ReVUS indeholder en række kon-

krete forslag, der skal sikre øget in-


dringer i ReVUS.

Ad 2)



Side 51



målsætninger. Især mangler der konkrete

forslag, der skal sikre øget internationali-

sering af små og mellemstore virksom-

heder. Her er udviklingen af Copenhagen

Science Region, fokus på iværksætterud-

dannelser og et øget eksportfokus mod

Kina formentlig ikke nok.

2) Det bør være de vækstkritiske kompe-

tencer, der fremhæves som det væsentlig-

ste initiativ for at sikre vækst og konkur-

rencekraft i regionen.

ternationalisering af små og mellem-

store virksomheder, herunder de

nævnte på side 22. Endvidere inde-

holder de strukturfondsprogrammer,

som regionen administrerer, en

ramme for internationalisering af

små og mellemstore virksomheder.



tragtningen om, at vækstkritiske

kompetencer er nødvendige for

fremtidens arbejdskraft inden for

mange erhverv.

Side 22

Afsnit: Vækstkritiske kompetencer, før-

ste punkt

Opr. tekst: Fremme udvikling af vækst-

kritiske kompetencer i uddannelsessy-

stemet, herunder international forståelse,

forretningsudvikling, samarbejde og

tværfaglighed.

Ny tekst: Fremme udvikling af vækst-



forretningsudvikling, IT, samarbejde og

tværfaglighed.

Dansk Byggeri Dansk Byggeri bakker op om ReVUS.

1) Der efterlyses et fokus på, at få flere

erfarne og motiverede ufaglærte til at op-

nå faglærte kompetencer. Det er pt. helt

fraværende i ReVUS.



ReVUS sætter tilstrækkeligt fokus

på opkvalificering til faglært status,

idet der bl.a. i afsnittet om mere kva-

lificeret arbejdskraft henvises til, at

efteruddannelsestilbud skal styrkes,

fx i form af at man får papirer på al-

lerede erhvervet viden og kompeten-

ce. I forbindelse med udarbejdelsen

af handlingsplanen til ReVUS har

Region Hovedstaden i samarbejde

med KKR Hovedstaden nedsat en

arbejdsgruppe vedrørende efter-

spørgselstyret efteruddannelse. Det

vurderes, at anbefalingen kan tages


ReVUS.



Side 52



videre i regi af dette arbejde.

Copenhagen

Business School

(CBS)


1) CBS anbefaler, at det ved underpunk-

tet vedr. tiltrækning af internationale ta-

lenter (ReVUS s.20) tilføjes, at regionen

som led i international rekruttering vil

arbejde aktivt for at højne potentialet for

at få ledsagende familiemedlemmer be-

skæftiget i Greater Copenhagen.


Tiltrækning af internationale talenter

er en vigtigt dagsorden i ReVUS, og

det vurderes, at den eksisterende

tekst i afsnittet om tiltrækning af in-

ternationale talenter er dækkende.

Arbejdet med tiltrækning af interna-

tionale talenter føres bl.a. videre i

regi af Greater Copenhagen og Co-

penhagen Capacity.


ReVUS.

Københavns Uni-

versitet (KU)

KU bakker op om ReVUS.

1) KU anbefaler, at det indskrives i Re-

VUS, at Regionen (bl.a. i samarbejde

med Copenhagen Capacity) vil arbejde

for at gøre det nemmere for ledsagende

familiemedlemmer at søge beskæftigelse

i Greater Copenhagen.


Tiltrækning af international talent er

en vigtigt dagsorden i ReVUS, og

det vurderes, at den eksisterende

tekst i afsnittet om Tiltrækning af in-

ternationale talenter er dækkende.

Arbejdet med tiltrækning af interna-

tionale talenter føres bl.a. videre i

regi af Greater Copenhagen og Co-

penhagen Capacity.


ReVUS.

Danmarks Tekni-

ske Universitet

(DTU)

DTU bakker op om ReVUS.

1) DTU lægger fokus på tiltrækning af

internationale topforskere og talent.


ReVUS har en stærk ambition om

tiltrækning af internationale talenter,

og det vurderes, at anbefaling er in-

deholdt i teksten bl.a. i afsnittet til-

trækning af internationale talenter.


ReVUS.

IT-Universitetet IT-universitetet bakker op om ReVUS.

1) IT-Universitetet opfordrer til, at for-


Det er en vigtig dagsorden i ReVUS,

at fremme vækstkritiske kompeten-

Side 22


ste punkt



Side 53



øgelse af kapaciteten af it-forskning og

it-uddannelse får en mere fremtrædende

plads i strategien. ReVUS forudsætter

flere IT-kompetencer, end der findes i

regionen og faktisk også flere end landets

universiteter p.t. uddanner. Der lægges

op til samarbejde om at opbygge IT-

kompetencerne i regionen.

cer, herunder IT-kompetencer. Re-

gion Hovedstaden er enig i betragt-

ningen om, at IT-kundskaber er re-

levante kompetencer for fremtidens

arbejdskraft inden for som mange

erhverv. Derfor tilføjes IT-

kompetencer til ReVUS.





tværfaglighed.





tværfaglighed.

Hundested Havn /

Søren Brink

Hundested Havn bakker op om ReVUS.

1) Nyuddannede skal igennem uddannel-

sen have opnået en større og mere natur-

lig tilgang til digitaliseringens mulighe-

der, så de kan være mere kompetent ar-

bejdskraft.



tragtningen om, at IT-kundskaber er

relevante kompetencer for fremti-

dens arbejdskraft inden for det mari-

time område, såvel som mange an-

dre erhverv. Derfor tilføjes IT-

kompetencer til ReVUS.

Side 22


ste punkt





tværfaglighed.





tværfaglighed.


Input Konkret tekstændring

En indholdsmæs-

sig præcisering.

Side: 23

Afsnit 1, linje 2



Side 54

Input Konkret tekstændring

Opr. tekst: (..) ved at tilbyde alle regionens erhvervsskoler et 360 graders eftersyn (..)

Ny tekst: (..) ved at tilbyde erhvervsskolerne et strategisk samarbejde om udvikling af erhvervsuddannelserne, (..)

En indholdsmæs-

sig præcisering.

Side: 23

Afsnit 2, linje 6

Opr. tekst: Ingen

Ny tekst: (..direkte efter 9. og 10. klasse,) og at andelen af 18 -29 årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

er faldet med 20 procent.



Side 55

Sund vækst


Albertslund

Kommune

Indsatsen inden for sund vækst matcher

de visioner, Albertslund Kommune har

for sit nye sundhedshus, som er designet

til at facilitere samarbejde og innovation

på tværs af faggrænser. Borgere og frivil-

lige vil blive inddraget og sundhedsper-

sonalet kompetenceudviklet, ligesom nye

uddannelsestilbud og velfærdsteknologi-

ske løsninger vil blive udviklet i sund-

hedshuset. Ved at samarbejde om initia-

tiver på tværs af kommuner og region om

bl.a. den særlige udfordringer på Vesteg-

nen om sundhedsprofilen kan værdien af

sundhedshuset øges og række ud over

kommunegrænsen.

Anbefaling følges.

Visionen for det nye sundhedshus er

i tråd med indsatsområderne for

sund vækst i ReVUS og strategiens

vision om, at vækst og livskvalitet

går hånd i hånd. Region Hovedsta-

den bakker op omkring, at der findes

regionale løsninger på regionale ud-

fordringer.


ReVUS.

Hillerød Kom-

mune


VUS.

1) Hillerød Kommune bemærker ift. sund

vækst, at kommunes styrkepositioner in-

denfor sund vækst skal underbygges ved

hjælp af platforme til at understøtte of-

fentlig private forsknings- og innovati-

onssamarbejder og indtænke dansk

forskning i velfærdsteknologi og ESS.

Der skal sikres adgang til testfaciliteter –

gerne i et fælles tværkommunalt- og re-

gionalt regi – der giver virksomheder

mulighed for at udvikle og afprøve nye

produkter for bedre sundhed og eksport.


Væksttemaet om sund vækst i Re-

VUS og forslagene til investeringer

– så som Copenhagen Science Regi-

on og Copenhagen Health Tech Clu-

ster – rummer gode muligheder for

at løfte anbefalingerne i høringssva-

ret. Hillerød Kommune er blevet in-

viteret med i en arbejdsgruppe for

Copenhagen Science Region og Co-

penhagen Health Tech Cluster i for-

hold til at drøfte den videre udrul-

ning.


ReVUS.



Side 56

Sund vækst


Vallensbæk

Kommune


ReVUS.

1) Vallensbæk Kommune foreslår, at

sund vækst også omfatter initiativer som

test- og demonstrationsfaciliteter som

LAUST (Laboratorium for Urban Støj-

bekæmpelse).


Det konkrete initiativforslag -

LAUST - vurderes relevant som in-

spiration til udmøntningen af Re-

VUS under sund vækst. Regionen

deltager allerede i et samarbejde om

LAUST.


ReVUS.

Københavns

Kommune


ReVUS.

1) Københavns Kommune anfører, at af-

snittet om sund vækst kan udbygges med

en endnu stærkere virksomhedsvinkel

med stærkere fokus på regionens rolle i

at bruge den intelligente efterspørgsel til

at drive innovation og vækst i virksom-

hederne. Ligeledes kan afsnittet om sund

vækst styrkes ved få data om regionens

position inden for sund vækst-brancher.

Effektmål kan sorteres i kategorier, så de

bliver mere overskuelige.

2) Der savnes et effektmål for væksttea-

met. Det kan fx være antal virksomheder

inden for sund vækst eller antallet af ar-

bejdspladser.

Det fremgår ikke, om produktivitetsmålet

alene gælder for sund vækst-

virksomheder eller regionen som helhed.


Region Hovedstaden vurderer, at der

allerede er taget højde for anbefalin-

gen i ReVUS. Afsnittet om sund

vækst har således en stærk virksom-

hedsvinkel, hvori der lægges vægt

på, hvordan offentligt-privat samar-

bejde og intelligent offentlig efter-

spørgsel kan omsættes til nye kom-

mercielle ydelser og produkter – og

dermed vækst og beskæftigelse. I

udmøntningen af ReVUS vil der li-

geledes være fokus på bl.a. hvordan

offentlig efterspørgsel kan omsættes

til nye kommercielle ydelser og pro-

dukter – og dermed vækst og be-

skæftigelse. Der er et politisk ønske

om en kort og fokuseret strategi.

Region Hovedstaden ønsker derfor

ikke yderligere beskrivelser af data

om regionens position inden for

sund vækst-brancher i selve strategi-


dringer i ReVUS.

Ad 2)

Side 25

Afsnit: Effektmål

Opr. tekst: Ingen

Ny tekst: Beskæftigelsen inden for sund

vækst er steget med 10 procent i 2025



Side 57

Sund vækst


en. De bagvedliggende analyser er

allerede direkte indarbejdet i strate-

gien i forhold til identifikationen af

de regionale udfordringer, forslag til

investeringer samt effektmålene for

indsatserne. For at styrke videns-

grundlaget for regionens indsats

udgiver Region Hovedstaden hvert

halve år et Vækstbarometer, som ta-

ger pulsen på forventninger til og

vilkår for væksten hos virksomheder

i hovedstadsregionen inden for sund

vækst og de øvrige væksttemaer.


Der opstilles nyt mål for stigningen i

nye job inden for sund vækst. Regi-

on Hovedstaden bemærker, at pro-

duktivitetsmålet alene gælder for

sund vækst-virksomheder.

Gribskov Kom-

mune


VUS.

1) Gribskov Kommune er positiv overfor,

at regionen lægger op til nye offentlige-

private samarbejder på sundhedsområdet.

Der ligger store potentialer i styrkede

samarbejder ift. bedre og mere effektive

behandlinger, teknologier og ydelser,

med de rette kommunale og regionale in-


Region Hovedstaden anerkender de

fælles interesser og ser frem til at

samarbejde med kommunen om

sund vækst-initiativer. Gribskov

Kommune er blevet inviteret med i

en arbejdsgruppe for Copenhagen

Health Tech Cluster i forhold til at

drøfte den videre udrulning.


ReVUS.



Side 58

Sund vækst


vesteringer. Ex. i forhold til at forbedre

sundhedsløsninger til mennesker, der le-

ver med kroniske sygdomme gennem

øget udnyttelse af data og til at bidrage til

nye forsknings- og testfaciliteter.

Furesø Kommune Furesø Kommune bakker op om ReVUS.

1) Der nævnes ikke meget om lokale til-

bud i sundhedsplejen, lægehuse eller fa-

ciliteter til palliativ behandling, fx hospi-

ces som et ønskeligt tilbud.

2) Den forebyggende indsats på s. 27 i

afsnittet om relativ lav middellevetid

hænger ikke alene sammen med de øvri-

ge omgivelser, forurening osv., men også

med arbejdspres og stress.


I henhold til ”Lov om erhvervs-

fremme og regional udvikling” skal

den regionale vækst- og udviklings-

strategi indeholde en redegørelse for

den fremtidige udvikling for regio-

nen og omhandle de regionale

vækst- og udviklingsvilkår, herunder

bl.a. infrastruktur og erhvervsudvik-

lingsindsatsen. Det er altså ikke en

strategi for udviklingen af det of-

fentlige sundhedsvæsen.


Region Hovedstaden anerkender

samtidig, at relativ lav middellevetid

ikke alene hænger sammen med de

øvrige omgivelser, forurening osv.,

men også fx med arbejdspres og

stress. For at skabe synergi mellem

regionens indsatser for regional ud-

vikling og ønsket om en bedre livs-

kvalitet og højere middellevetid har

Region Hovedstaden valgt at fokuse-

re på især tiltag som fx cyklisme, re-


ReVUS.



Side 59

Sund vækst


duktion af CO2, forskning og klini-

ske forsøg som regionen mere direk-

te har mulighed for at påvirke.

Dragør Kommune Dragør Kommune bakker op om ReVUS.

1) Der er flere spændende tiltag om ud-

vikling af ny sundheds- og velfærdstek-

nologi, herunder udrulning af telemedi-

cinske løsninger til patienter. Dragør

Kommune imødeser en øget andel af æl-

dre blandt borgerne og ønsker at give

disse et sundt og langt liv.


Region Hovedstaden kvitterer for

Dragør Kommunes opbakning til

udvikling af ny sundheds- og vel-

færdsteknologi. Kommunen er ble-

vet inviteret med i en arbejdsgruppe

for Copenhagen Health Tech Cluster

i forhold til at drøfte den videre ud-

rulning.


ReVUS.

Gladsaxe Kom-

mune

Gladsaxe Kommune bakker op om Re-

VUS.

1) Gladsaxe Kommune ønsker at samar-

bejde om tværkommunale initiativer un-

der sund vækst.


Gladsaxe kommune inviteres med til

arbejdsgruppen om Copenhagen

Health Tech Cluster (CHC), der ar-

bejder for, at Greater Copenhagen

skal bliver et globalt centrum for ny

sundheds- og velfærdsteknologi.


ReVUS.

Fredensborg

Kommune


ReVUS.

1) Fredensborg Kommune opfordrer til at

gå sammen om at gøre det offentlige ind-

købsvolumen gældende for at sikre

vækst, beskæftigelse og innovative løs-

ninger.


Fredensborg Kommune inviteres

med til arbejdsgruppen om Copen-

hagen Health Tech Cluster (CHC),

der bl.a. skal fremme vækstoriente-

rede indkøb inden for sundheds- og

velfærdsteknologi.


ReVUS.

Frederiksberg

Kommune


ReVUS


Region Hovedstaden er enig i øn-

skerne om at benytte hospitalsgrun-


ReVUS.



Side 60

Sund vækst


1) Frederiksberg fremhæver samarbejdet

med hospitalerne, Copenhagen EU Offi-

ce, CHC samt WHO’s European Healthy

City Network om at forbedre sundheden.

Helt konkret er kommunen ved at lave en

analyse om fremtidig brug af hospitals-

grunden som platform for et udviklings-

laboratorium for testfaciliteter for offent-

lig-private samarbejder.

den til det mest formålstjenestelige

formål. Regionen har en god dialog

med Frederiksberg Kommune og har

deltaget i kommunens workshops og

symposium.

Arealerne skal sælges, og provenuet

skal anvendes til delfinansiering af

kvalitetsfondsbyggeriet. Regionsrå-

det vil senere træffe beslutningen

om salg af hospitalsgrunden. Salget

bør ske ved en planlægningsproces,

hvor anvendelsesmulighederne for

matriklen og bygningerne hovedsa-

geligt undersøges med sigte på de

udnyttelsesformål, der giver den

bedste salgspris.”

Side 27

Afsnit: Offentlig-privat innovation,

Første punkt:

Opr. tekst: Stille det offentlige sund-

hedsvæsen til rådighed som udviklings-

laboratorium (…)

Ny tekst: Stille det offentlige sundheds-

væsen til rådighed for samarbejde med

virksomheder så de nye hospitalsbygge-

rier kan være laboratorier (…)

Ballerup Kom-

mune


VUS.

1) Strategien omkring sund vækst synes

dog at være meget overordnet, lidt for IT-

præget og et hidtidigt stort fokus på regi-

onen selv og på Københavns Kommune.

2) Kommunen mener, at der bør etableres

et særligt velfærdspolitisk forum, der kan

facilitere kommunerne og regionernes

samarbejde. Ballerup Kommune er inte-

resserede i at deltage i forskningsindsat-


Sund vækst-initiativet er startet af

Københavns Kommune og Regio-

nen, men alle kommuner i Greater

Copenhagen-samarbejdet opfordres

til at melde sig ind. Inden for sund

vækst har regionen særlige opgaver,

hvor der er mulighed for synergi

mellem regionen som sundhedsaktør

og regional udvikling, og som også

bør være indeholdt i strategien.

Ad 2 og 3) Kommunerne i Greater


ReVUS.



Side 61

Sund vækst


ser inden for velfærdsteknologi. Ballerup

Kommune har via en højt specialiseret

institution en særlig indsigt omkring an-

vendelse af social IT

3) Kommunen kan desuden bidrage til

samarbejde om forskning, uddannelse og

innovation med fokus på sund aldring.

Copenhagen-området opfordres til at

engagere sig i Copenhagen Health

Tech Cluster (CHC). Den velfærds-

politiske drøftelse af samarbejdet

mellem kommuner og regioner kan

med fordel tages op i KKR.

Københavns

Madhus


VUS.

1) S. 25-27: Måden, vi spiser på, er en

væsentlig årsag til overvægt og livsstils-

sygdomme. Vores adgang til fødevarer,

vores måde at handle ind på, lave mad på

og spise sammen på kræver et nyt fokus

på lokal afsætning af lokale råvarer med

mål og tiltag over for både de offentlige

og private måltider. Det ville være gavn-

ligt med fokus på forbindelsen fra ’jord

til bord’.


1) Region Hovedstaden anerkender,

at relativ lav middellevetid ikke ale-

ne hænger sammen med de øvrige

omgivelser, forurening osv., men

også med fx vores madvaner. For at

skabe synergi mellem regionens ind-

satser for regional udvikling og øn-

sket om en bedre livskvalitet og hø-

jere middellevetid har Region Ho-

vedstaden valgt at fokusere på især

tiltag som fx cyklisme, reduktion af

CO2, forskning og kliniske forsøg,

som regionen har mere direkte mu-

lighed for at påvirke.


ReVUS.

Lægemiddelindu-

striforeningen

(LIF)


bakker op om ReVUS.

1) I sit høringssvar henviser LIF til sit

ønske om at gennemføre et initiativ om

”Sund vækst” bl.a. med henblik på at

Greater Copenhagen bliver et globalt


LIF er blevet inviteret med i ar-

bejdsgruppen for Copenhagen Sci-

ence Region og Copenhagen Health

Tech Cluster.


ReVUS.



Side 62

Sund vækst


centrum for udvikling og test af ny sund-

heds- og velfærdsteknologi.


1) Det er DI-Hovedstadens opfattelse, at

REVUS i langt højere grad bør synliggø-

re, hvad det er for udfordringer, regionen

ønsker at indgå i samarbejde med den

private sektor om. Det er vigtigt, at de

kommende sygehusbyggerier udmønter

mulighederne for offentlig-privat samar-

bejde inden for dette område.


I ReVUS beskrives de strategiske

udfordringer for regional udvikling

inden for sund vækst. De konkrete

udfordringer, regionen ønsker at

indgå i samarbejde med den private

sektor om, vil blive udfoldet, dels i

handlingsplanen for ReVUS, dels i

de konkrete investeringer under sund

vækst. Region Hovedstaden bakker

op om vigtigheden af, at de nye hos-

pitalsbyggerier udmønter mulighe-

derne for offentlig-privat samarbejde

inden for dette område.

Side 27

Afsnit: Offentlig-privat innovation,

Første punkt:

Opr. tekst: Stille det offentlige sund-

hedsvæsen til rådighed som udviklings-

laboratorium (…)

Ny tekst: Stille det offentlige sundheds-

væsen til rådighed for samarbejde med

virksomheder så de nye hospitalsbygge-

rier kan være laboratorier (…)

Københavns Uni-

versitet (KU)

Københavns Universitet bakker op om

ReVUS

1) KU er meget enige i, at et fokuseret

samarbejde inden for sund vækst udgør et

kæmpe potentiale for vores region. Co-

penhagen Health Innovation-samarbejdet

(CHI) anses som en vigtig samarbejd-

splatform og Copenhagen Science City er

en vigtig nøgle. Regionen er vigtig for

opbygning af industriportaler og et regi-

onalt forankret Big Science Sekretariat i

tilknytning til ESS og MAX IV.


Regionen er i dialog med relevante

aktører om Copenhagen Health In-

novation (CHI), Copenhagen Sci-

ence City og et Big Science-

sekretariat.


Der tilføjes tekstafsnit om life sci-

ence i ReVUS.


For at sikre overskuelighed og fokus

under det enkelte tema er det valgt

Ad 1, 3) Giver ikke anledning til tekst-

ændringer i ReVUS.

Ad 2)

Side 26

Afsnit: Region Hovedstaden vil udvikle

Copenhagen Science Region som inter-

nationalt knudepunkt i 2025 inden for

sund vækst

Opr. tekst: (…) og MAX IV som mag-

net for forskning og innovation i nye

materialer

Ny tekst: (…) og MAX IV som magnet

for forskning og innovation i nye mate-



Side 63

Sund vækst


2) KU anbefaler, at man på side 26, hvor

kun materialevidenskab er fremhævet,

tilføjer at ESS og MAX IV også giver

mulighed for en førerposition inden for

både life science og materialevidenskab.

3) KU vurderer, at de ambitiøse mål, be-

skrevet i sund vækst-temaet, om investe-

ringer i strukturel forebyggelse i relation

til ren luft, støjbekæmpelse og aktiv

transport, med fordel kunne indarbejdes,

så de også var til stede i temaet for grøn

vækst.

ikke at ’genbruge’ mål på tværs af

temaerne. I udmøntningen af Re-

VUS vil væksttemaer og rammevil-

kår ofte være i synergi med hinan-

den – og de enkelte initiativer vil

kunne bidrage til flere mål.

rialer og life science.

Danmarks Tekni-

ske Universitet

(DTU)


1) DTU foreslår, at der fokuseres på

klyngeudvikling indenfor fx biotech,

grøn energi, materialeteknologi og big

data, hvor regionen har en stærk videns-

base, fordi man med klynger kan rumme

hele spektret fra forskning til markeds-

nære aktiviteter. DTU anbefaler, at der

ikke kun arbejdes klyngeorienteret inden-

for sundhed og hilser samtidig samarbej-

det i Copenhagen Health Tech Cluster

(CHC) velkommen.

2) DTU bakker op om den regionale in-

volvering i ESS og MAX IV, herunder

opbygning af industriportaler og et regi-


Forslaget om at arbejde med klyn-

geudvikling tages med videre i ud-

rulningen af ReVUS, såsom i arbej-

det med Copenhagen Health Tech

Cluster (CHC), og eventuelle frem-

tidige initiativer.


Regionen er i dialog med DTU og

øvrige relevante aktører om indu-

striportaler og et Big Science-

sekretariat.


ReVUS.



Side 64

Sund vækst


onalt forankret Big Science Sekretariat i

tilknytning til ESS og MAX IV.


Input Tekstændring

Indholdsmæssig

og sproglig præ-

cisering.

Side: 24

Afsnit: Offentlig-private samarbejder og ESS/Max IV

Opr. tekst: Der er behov for nye samarbejder og metoder drevet af en intelligent offentlig efterspørgsel…

Ny tekst: Der er behov for nye samarbejder og metoder drevet af en innovativ offentlig efterspørgsel



Side 65

Grøn vækst


Albertslund

Kommune

Der er i strategien stor fokus på det store

potentiale for energibesparelser og om-

stilling til mere vedvarende energi. Al-

bertslund Kommune ser frem til, at de

fællespolitiske initiativer omkring strate-

gisk energiplanlægning fra projektet

Energi på Tværs videreføres med Region

Hovedstadens vækst- og udviklingsstra-

tegi. Herunder at regionens grønne profil

og kapacitet udbygges med et sekretariat,

der støtter og kvalitetssikrer initiativer,

og at forsyningsvirksomheder, transport-

selskaber og vidensinstitutioner samar-

bejder om væksten blandt innovative

virksomheder.

Anbefalingen følges. Region Hoved-

staden noterer sig opbakning til pro-

jektet Energi på Tværs og et tværgå-

ende sekretariat.


ReVUS.

Bornholms Regi-

onskommune

Bornholms Regionskommune bakker op

om ReVUS.

1) Med afsæt i Bright Green Island bran-

det vil Bornholm tilbyde samarbejde om

levering af økologiske fødevarer til de

københavnske offentlige køkkener, samt

samarbejde om industrisymbioser, cirku-

lær-økonomi, grønne forretningsmodel-

ler, Bedre Boliger (grøn håndværker) og

certificeringsordning.


Forslaget om fødevarer, industri-

symbioser, cirkulær økonomi, grøn-

ne forretningsmodeller, grønne

håndværkere og certificeringsord-

ning tages med videre i regi af Grea-

ter Copenhagen-samarbejdet. Her-

udover er der er i regi af Greater

Copenhagen ved at blive igangsat et

strategisk projekt inden for fødeva-

rer. Projektet har tre indsatser:

forskning & innovation, fødevarer

og oplevelse samt offentlig-privat

samarbejde som drivkraft. Til orien-

Side 35

Afsnit: Investeringer 2018-2025, Kom-

mercialisering og Internationalisering.

Opr. tekst: Ingen

Ny tekst:

[Indsættes efter dot: ’udvikle den regio-

nale fødevareklynge…’]

- Samle regionens private og offentlige-

aktører inden for gastronomi og mad, så

samspillet mellem primærproducenter

og de offentlige køkkener, restauranter

og madevents styrkes og bidrager til en

bæredygtig udvikling og jobskabelse.



Side 66

Grøn vækst


tering tilføjes tekst om sammenhæng

mellem primærproducenter, restau-

ranter, madevents og offentlige køk-

kener.

Gribskov Kom-

mune

Gribskov bakker op om ReVUS.

1) Forslaget om klimaberedskab ligger i

tråd med byrådets igangværende kyst-

program. Gribskov understreger, at et

stort engagement fra staten og regionens

side er afgørende i indsatsen med at sikre

vores fælles kyster.


Region Hovedstaden noterer sig op-

bakningen fra Gribskov Kommune

til det fælles regional/kommunale

initiativ for klimatilpasning, hvor

man bl.a. vil arbejde for øget kyst-

og stormflodssikring.


ReVUS.

Vallensbæk

Kommune

Vallensbæk bakker op om ReVUS.

Ad 1) Ligesom under smart vækst fore-

slår Vallensbæk kommune, at man bør

tilføje, at man ønsker at styrke eksiste-

rende test- og demonstrationsfaciliteter

som fx DOLL Living Lab (belysnings-

branchen fælles testfacilitet) og LAUST

(under sund vækst)



er allerede fokus på udvikling af re-

gionens test- og demonstrationsfaci-

liteter i ReVUS. DOLL et udmærket

eksempel herpå, og derfor har regio-

nen de seneste år også støttet DOLL-

projektet.


ReVUS.

Frederiksberg

Kommune


ReVUS.

1) Frederiksberg Kommune er umiddel-

bart positiv over for målet om, at 80 % af

hovedstadsregionens grundvandsressour-

ce inden 2025 er sikret mod forurening.

Frederiksberg Kommune er dog bekendt

med, at regionen har valgt ikke at priori-


På mødet den 18. november 2014

godkendte regionsrådet forslag til

udarbejdelse af en ny plan for drift

af jordforureningsindsatsen. Beslut-

ningen indebar, at der bl.a. udestår

en systematisk kortlægning af foru-

renede grunde i de tæt bebyggede

områder primært omkring og i Kø-


ReVUS.



Side 67

Grøn vækst


tere indvindingsoplandet til Frederiks-

berg Forsyning i denne periode.

benhavn og på Frederiksberg. Tids-

punkt for, hvornår denne vil ske, er

ikke fastlagt i planen.

Københavns

Kommune


ReVUS.

1) International markedsføring af regio-

nen bør nævnes som grøn frontløber med

henblik på at understøtte eksporten af

grønne teknologier og løsninger.

2) Det kan nævnes, at grøn vækst sker

gennem tæt samarbejde med regionens

grønne erhvervsfremmeaktører.

3) I afsnittet om investeringer under grøn

efterspørgsel 2018-2025 anbefaler Kø-

benhavns Kommune ikke at vente med

investeringerne til 2018.

4) Det er vigtigt at have fokus på leve-

tidsomkostningerne (TCO) med henblik

på, at besparelsen på driften tilfalder de

kasser, som betaler for indkøbet.

5) I afsnittet om grøn efterspørgsel gøres

der opmærksom på, at øget fokus på

markedsdialog er en tidskrævende pro-

ces, og at der bør afsættes til hertil i ud-

budsplanerne.


Det vurderes, at ReVUS allerede in-

deholder en ambition om at mar-

kedsføre regionen som grøn frontlø-

ber. Grøn vækst er valgt som et af de

fire væksttemaer i strategien, der op-

stilles ambitiøse mål om, at regionen

skal være en af verdens bedste og

mest attraktive miljømetropoler.

Brandingen implementeres gennem

konkrete indsatser, fx gennem Grea-

ter Copenhagen-samarbejdet.


I Greater Copenhagen-regi er der

netop fokus på erhvervsfremmesy-

stemet, herunder at udarbejde en

analyse af de grønne erhvervsfrem-

meaktører.


Regionen arbejder løbende med grøn

efterspørgsel, bl.a. i hospitalernes

indkøb, energibesparende tiltag i re-

gionens virksomheder samt på elbil-

området. Investeringsplanen er ud-

tryk for, hvornår der forventes

Ad 1, 2, 3, 5) Giver ikke anledning til

tekstændringer i ReVUS.

Ad 4)

Side 31

Afsnit: Investeringer 2018-2025 - Afsnit

Øget grøn efterspørgsel

Opr. tekst:

— Sikre værktøjer til at flytte fokus fra

indkøbspris til levetidsomkostning af

produkter ved indkøb

Ny tekst:

— Sikre værktøjer og incitamentstruktu-

rer til at flytte fokus fra indkøbspris til

levetidsomkostning af produkter ved

indkøb



Side 68

Grøn vækst


igangsat yderligere initiativer på om-

rådet.


Der tilføjes nyt tekstafsnit til bullit

3, s. 31.


Denne anbefaling tages med i udrul-

ningen af konkrete initiativer under

ReVUS.

Ballerup Kom-

mune


VUS.

1) Ballerup Kommune deltager gerne i

projekter vedrørende energiplanlægning

og samarbejdsprojekter om CO2-

reduktion og lokal grøn og smart vækst,

fx afprøvning af nye teknologier og fæl-

les projekter om geoenergi og virksom-

hedssymbioser.


Ballerup Kommune er allerede en

god partner i projektet Energi på

Tværs og den fælles energiplanlæg-

ning i hovedstadsregionen. Ballerup

vil fremadrettet fortsat inviteres til at

deltage i regionens initiativer inden

for temaerne grøn og smart vækst.


ReVUS.

Halsnæs Kom-

mune


VUS.

1) Halsnæs Kommune anfører, at hoved-

formålet med indsatsen inden for grøn

vækst ikke er at lave klima- og miljøpoli-

tik, men at skabe vækst, arbejdspladser

og produktinnovation. SMV’erne fylder

alt for lidt i såvel mål, udfordringer som


Visionen i ReVUS har to ben: At

skabe en metropol med både høj

vækst og livskvalitet. Målet er altså,

at vækst og livskvalitet går hånd i

hånd. Region Hovedstadens nuvæ-

rende førerposition på det grønne

område viser netop, at det at satse på

bæredygtighed kan skabe arbejds-


ReVUS.



Side 69

Grøn vækst


investeringer under grøn vækst-temaet.

Det foreslås, at virksomheds-mindsettet

som på sund, kreativ og smart vækst fyl-

der langt mere.

2) Det skal stå klart, at der er tale om er-

hvervsfremmepolitik og ikke camoufleret

miljø- og klimapolitik.

pladser fx gennem udvikling af nye

løsninger, der efterfølgende kan ek-

sporteres.


I ReVUS er der også et mål under

grøn vækst om at skabe flere ar-

bejdspladser.

Allerød Kommu-

ne


VUS.

1) Idet Region Hovedstaden er tovholder

på arbejdet i Energi på Tværs bør der væ-

re overensstemmelse mellem målene i

vækst- og udviklingsstrategien og

samarbejdet omkring Energi på Tværs.




energivisionen for hovedstadsregio-

nen udarbejdet i regi af Energi på



scenarieanalyser, blev der på borg-















Side 16


udledning



Ny tekst: Hovedstadsregionen skal være

fossilfri i 2050.

(Konsekvensrettelser ift. mål om CO2-

neutralitet s. 17, 28, 29, 30 fremgår af

administrative ændringsforslag i af-

snit om grøn vækst)



Side 70

Grøn vækst


Hvidovre Kom-

mune


VUS.

1) Hvidovre Kommune peger på, at de tre

væsentligste udfordringer bliver koordi-

nering, inddragelse af borgere, brugere

og virksomheder samt finansieringsmo-

deller. Koordinering og inddragelse dæk-

kes godt ind, bl.a. af initiativ om Task

Force. Der mangler dog stadig bud på af-

klaring af mulige finansieringsmodeller –

særligt i forhold til risikoen for storm-

flod.

2) Endelig bør klimatilpasning også ses i

et langt større perspektiv med fokus på,

hvordan de nødvendige milliardinveste-

ringer i hovedstadsregionens klimatilpas-

ning sker i en form, hvor der samtidig

lægges vægt på generel by- og regions-

udvikling.

3) Hvidovre Kommune foreslår en ny

strategisk satsning, der handler om at sik-

re høj drikkevandskvalitet, også ved ind-

vinding af bynære grundvandsressourcer.

Det betragtes som et eksempel på, at

vækst, livskvalitet og bæredygtighed kan

gå hånd i hånd.


Region Hovedstaden noterer sig be-

kymringen om finansieringsmodeller

og foreslår, at finansieringsspørgs-

målet rejses i det videre politiske ar-

bejde mellem region og KKR.


Region Hovedstaden noterer sig øn-

sket om at se klimatilpasning i et

større perspektiv og vil tage det med

ind i arbejdet med at udarbejde et

nyt fysisk plandokument for den

danske del af Greater Copenhagen

som supplement til den nuværende

fingerplan.


ReVUS indeholder allerede initiativ

om strategiske partnerskaber inden-

for ’Ren jord, rent vand og råstof-

fer’, hvor SMV’er kan udvikle sig

ved hjælp af initiativer for kommer-

cialisering.


ReVUS.

Gladsaxe Kom- Gladsaxe Kommune bakker op om Re- Ad 1) Anbefalingen følges. Giver ikke anledning til tekstændringer i



Side 71

Grøn vækst


mune VUS.

1) Gladsaxe Kommune ønsker at samar-

bejde om tværkommunale initiativer -

eksempelvis Energi på Tværs og

KLIKOVAND, og vægter generelt om-

stilling af energi- og transportsystemet og

grøn jobskabelse højt.

Gladsaxe Kommune er allerede en

central aktør i regionens initiativer,

så som Energi på Tværs, KLIKO-

VAND mv. Gladsaxe Kommune vil

fortsat blive inviteret til at deltage i

regionens initiativer inden for tema-

erne grøn og smart vækst.

ReVUS.

Fredensborg

Kommune


ReVUS.

1) Fredensborg Kommune er interesseret

i at være med til at tegne fremtidens Gre-

ater Copenhagen i forhold til miljø- og

klima-området.

2) Fredensborg Kommune bakker op om

Energi på Tværs og etableringen af et

tværgående sekretariat.


Fredensborg Kommune opfordres til

at deltage i udmøntningen af områ-

det i Greater Copenhagen-regi.

Energi på Tværs


Region Hovedstaden noterer sig op-

bakning til projektet Energi på

Tværs og et tværgående sekretariat.


ReVUS.

Dragør Kommune Dragør Kommune bakker op om ReVUS.

1) Dragør Kommune bakker op om regi-

onens klimaplan og miljøinitiativer i øv-

rigt. Med en kystnær placering er Dra-

gørs primære fokus kystsikring, vandaf-

ledning og klimatilpasning. Dragør

Kommune ser store muligheder for at

sammentænke dette med moderne tekno-

logier og ikke mindst rekreativ udnyttelse

af arealer, som er berørt af klima-


Dragørs betragtninger tages med i

det videre arbejde med udmøntnin-

gen af ReVUS og initiativer under

grøn vækst - særligt klimatilpas-

ningsinitiativerne. Dragør Kommune

er inviteret til at deltage i regionens

initiativer inden for temaerne grøn

og smart vækst, herunder klimatil-

pasningstiltagene med fokus på kyst-

og stormflodssikring.


ReVUS.



Side 72

Grøn vækst


sikringen.

Miljøforeningen

Furesø Agenda 21

1) CO2-målet er væsentligt fremfor alene

et mål om eliminering af fossile brænd-

stoffer. I tråd med Vækstrådets holdning

er det relevant og klogt at have nogle

midtvejsmål, hvis effekt så skal bedøm-

mes.

2) Ressourcebesparelser såsom mål for

genanvendelse på 80 % bør suppleres

med flere andre initiativer til affaldsfore-

byggelse, jf. regeringens nylige strategi

for affaldsforebyggelse, samt før den res-

sourcestrategien. Såvel ressourceeffekti-

vitet som reduktion af CO2 i både pro-

duktion og distribution er vigtige at have

med som krav ved indkøb (kort omtalt på

side 31 i ReVUS)

Ad 3) Forbruget af varer og udstyrs leve-

tid – som benævnes ”omkostninger per

leveår” – skal også vurderes, det globale

klimafodaftryk bør lægges til grund (jf.

Hovedstadsregionens klimastrategi 2012)


Opfølgningen på resultater sker som

del af Vækstforum Hovedstadens

generelle evaluerings- og portefølje-

styring. Som led i sin evaluerings-

og effektmålingsindsats følger

Vækstforum Hovedstaden op med

registerbaserede effektmålinger og

projektoversigter.


Regionen er enig i betragtningen, at

affaldsforebyggelse og bæredygtige

indkøb er vigtige faktorer i forhold

til at være en ressourceeffektiv regi-

on – og ikke kun for regionen som

virksomhed. Betragtningen tages

med i det videre arbejde omkring

udmøntningen af ReVUS.


Tekstafsnit i bullit 3, s. 31 justeres.


ændringer i ReVUS.

Ad 3)

Side 31

Afsnit: Investeringer 2018-2025 - Afsnit

Øget grøn efterspørgsel

Opr. tekst:

— Sikre værktøjer til at flytte fokus fra

indkøbspris til levetidsomkostning af

produkter ved indkøb

Ny tekst

— Sikre værktøjer og incitamentstruktu-

rer til at flytte fokus fra indkøbspris til

levetidsomkostning af produkter ved

indkøb

Københavns

Madhus


VUS.

1) S. 28, Madhuset foreslår, at der arbej-

des for at identificere fødevareerhvervets

direkte klimapåvirkning, og hvor i føde-

Ad 1) og 2) Anbefalingerne følges.

Der er i regi af Greater Copenhagen

ved at blive igangsat et strategisk

projekt inden for fødevarer. Projek-

tet har tre indsatser: forskning & In-

novation, fødevarer og oplevelse


ReVUS.



Side 73

Grøn vækst


varesystemet det vil være mest afgørende

at sætte ind med målrettet investeringer

og efterspørgsel.

2) Madhuset foreslår, at der formuleres

konkrete effektmål for fødevaresystemet

og formuleres investering for 2015-2017.

Et forslag kunne handle om et regionalt

fødevaresystem, hvor parterne gennem

strategiske partnerskaber vil fremme at:

- Fødevareproduktion og fødevareforar-

bejdningsindustrien omstilles til bære-

dygtighed og økologi.

- Fødevareforsyningen til København

sikres; reducering og effektivisering af

transport af fødevarer, således at 60% af

de offentlige måltider produceres af fø-

devarer, der er rejst mindre end 72 timer

efter høst.

- Reduktion og genanvendelse af

madspild og fødevareaffald

- Genanvendelse af andet biologisk mate-

riale.

samt offentlig-privat samarbejde

som drivkraft. Madhusets forslag vi-

deregives til projektet.

Dansk Byggeri Dansk Byggeri bakker op om ReVUS.

1) Der sigtes i grøn vækst på øget udvik-

ling og efterspørgsel af grønne løsninger.

Her kunne det yderligere adresseres, at

40% af landets energiforbrug bruges til

drift af bygningsmassen.


Regionen har allerede fokus på øget

energirenoveringer i både private og

offentlige boliger. Som led i den re-

gionale klimaplan adresseres energi-

forbruget . Hvis man mest effektivt

ønsker at tilpasse energiforbruget til


ReVUS.



Side 74

Grøn vækst


2) Der er ikke fokus nok på vækstmulig-

hederne i de små og mellemstore virk-

somheder.

energiproduktionen, er bygnings-

massen et oplagt indsatsområde.


Der er flere steder i ReVUS under

de fire væksttemaer fokus på små og

mellemstore virksomheder, både i

forhold til rammevilkåret om kom-

petent arbejdskraft og internationali-

sering samt kreativ vækst.

DTU Elektro 1) DTU Elektro bakker op om elbils-

sekretariatet og yderligere elektrificering

af offentlige og private biler. Der fore-

slås:

1. Fokus på synlighed i gadebilledet med

tydelig(ere) mærkninger på bilerne.

2. Flere muligheder for at teste elbiler.

3. Arbejde på fordele for elbiler i byen -

inklusive gratis parkering

4. Finde muligheder for parke-

ring/opladning til elbilsejere som bor i

indre by.

5. Indsamle data og erfaringer fra elbils-

flåder så muligheder for udrulning kan

undersøges.


Fokus på at støtte elbiler er allerede

indeholdt i udkastet til ReVUS. De

konkrete forslag vil blive taget med i

det videre arbejde.


ReVUS.


1) NIRAS mener, at industrielle symbio-

ser på sættes højere på dagsordenen. Der


Regionen har allerede fokus på in-

dustrielle symbioser, hvor man bl.a.

har støttet Erhvervsstyrelsens initia-

Ad 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10) Giver ikke

anledning til tekstændringer i ReVUS.

Ad 7)



Side 75

Grøn vækst


er fortsat et stort potentiale i industrielle

symbioser herhjemme.

2) NIRAS anbefaler, at regionen opretter

et regionalt center for genbrug, genan-

vendelse og opgradering af biprodukter.

3) NIRAS foreslår at understøtte nye ini-

tiativer vedr. innovation og iværksætteri

vedr. grøn omstilling, hvor iværksættere i

en meget tidlig fase fx via en screening

kobles med personer med spidskompe-

tencer inden for relevante grønne tekno-

logier.

4) NIRAS anbefaler, at regionen medvir-

ker til at sætte fokus på den tunge del af

transportsektoren (især fly og skibe),

hvor vi mangler grønne løsninger.

5) Region mangler fokus på virksomhe-

der med særlige kompetencer inden for

udvikling af grønne brændstoffer, og dis-

se virksomheder har et stort behov for in-

ternationale relationer. El kan blive de

dominerende grønne brændstof til biler,

busser og tog, men hvad med resten?

6) NIRAS anbefaler, at omstillingen til

vedvarende energi bliver mere præcis om

tiv grøn symbiose samt undersøgt

mulighederne for symbioser på regi-

onens hospitaler.


Region Hovedstaden vurderer, at det

ikke er en regional kerneopgave at

oprette et regionalt center for gen-

brug, genanvendelse og opgradering

af biprodukter. I samarbejde med

bl.a. CLEAN indgår regionen i pro-

jekter med lignende fokus, hvor man

bl.a. undersøger muligheden for at

oprette et plastikhåndteringssystem i

Greater Copenhagen- geografien.


Der ydes i øjeblikket via EU’s Regi-

onalfond målrettet rådgivning af

virksomheder inden for grøn omstil-

ling. Der eksisterer også et grønt

iværksætterhus.


Det er en væsentlig del af omstillin-

gen af transportsystemet at finde

løsninger for grøn mobilitet og Re-

gion Hovedstaden er enig i ønsket

om at finde grønne løsninger på den

tunge trafik. Dette videre arbejde

Side 31

Afsnit: Regional Klimaplan

Opr. tekst


staten, kommuner, forsyningsselskaber

og andre relevante aktører arbejde for, at

klimasikring af hovedstadsregionen sker

med afsæt i vandets kredsløb på tværs af

det regionale landskab. Således at ho-

vedstadsregionen er klimaberedt i 2025

ved at:

Ny tekst


staten, kommuner, forsyningsselskaber

og andre relevante aktører arbejde for, at

klimasikring af hovedstadsregionen sker

med afsæt i vandets kredsløb på tværs af

det regionale landskab. Således at ho-

vedstadsregionen er klimaberedt i 2025

ved at tænke vand på tværs og:



Side 76

Grøn vækst


de langsigtede mål. Der er mange ele-

menter i det. Eksempelvis vil træflis nok

ikke være til rådighed i store bæredygtige

mængder på sigt. Tilsvarende gælder ud-

nyttelse af afgrøder fra alle grønne area-

ler – græs m.m. – som kan nyttiggøres til

biogas til fremtidige bioraffinaderier.

7) NIRAS foreslår desuden, at der i stil

med Energi på Tværs oprettes en vision,

der hedder Vand på Tværs. Formålet er

skabe en sammenhængende helhedsori-

enteret vandplanlægning. En klimatilpas-

ningsstrategi, der indtænker vandets

kredsløb på tværs af kommuner og forsy-

ningsselskaber er nødvendig.

8) Der er behov for, at Region Hovedsta-

den sætter dagsordenen og sikrer, at

kommuner forholder sig ensartet til ni-

veauet for klimasikring. Der er behov for,

at Region Hovedstaden skaber et over-

blik og en fælles ramme og strategi for

klimaberedskaberne. De kommunale be-

redskaber er ved at blive samlet i store

regionale beredskabsenheder, og kom-

munerne og deres forsyningsselskaber er

usikre på, hvorledes de skal samarbejde,

og hvor meget materiel de skal have til

rådighed for deres sektorberedskab.

med udmøntningen af ReVUS vil

pågå i dialog med staten, kommuner,

trafikselskaber osv. Helt konkret vil


arbejde for et fælles trafikcharter,

der kan gælde på tværs af Øresund

og samle den regionale interesseva-

retagelse i dialogen med staten.


Forslaget er i tråd med regionens

brede tilgang til, hvordan et fossilfrit

energi- og transportsystemet kan op-

nås. Visionen for omstillingen byg-

ger på scenarier for fremtidens ener-

giforbrug og de energikilder, der er

til rådighed. Her er det administrati-

onens vurdering, at el for indevæ-

rende spiller en fremtrædende rolle.


I udarbejdelsen og fastlæggelsen af

målsætninger for ReVUS har Region

Hovedstaden vurderet de opstillede

mål ud fra et strategisk overordnet

perspektiv. Konkretiseringen af mål-

sætningerne og præcisering af effek-

ter vil indgå i formuleringen af kon-

krete initiativer i udrulningen af

ReVUS.



Side 77

Grøn vækst


Brøndby, Vallensbæk og HOFOR har

med NIRAS som rådgiver udarbejdet en

konkret detaljeret beredskabsplanlæg-

ning, som kan tjene til inspiration. Ska-

derne ved oversvømmelser kan begræn-

ses væsentligt ved at forberede præcis

hvem, der har ansvaret.

9) NIRAS anbefaler, at Region Hoved-

staden arbejder for at skabe en helheds-

orienteret kystbeskyttelse. Samarbejdet

mellem kommunerne er mangelfuldt. En

fælles strategi og koordination er en for-

udsætning for at skabe intelligente og

sammenhængende løsninger. Udfordrin-

gerne ses bl.a. på nordkysten af Sjælland,

hvor kommuner, borgere og staten ikke

kan blive enige om, hvem der skal betale

for kystbeskyttelse.

10) NIRAS foreslår, at Region Hoved-

staden udvikler et koncept for facilitering

af ESCO-løsninger. Der er behov for at

hjælpe ESCO-samarbejde mellem udby-

dere og kommuner mfl. i gang og dermed

medvirke til at fjerne nogle af de barrie-

rer, der har været for energirenovering.

Det foreslås, at regionen opretter et cen-

ter, som modtager alle henvendelser om

ESCO-løsninger og vender tilbage med


I regionens klimatilpasningsstrategi

indgår visse af disse elementer, men

det præciseres i ReVUS, at der ud-

arbejdes en helhedsorienteret vand-

planlægning på tværs af kommuner

og forsyningsselskaber under navnet

’Vand på tværs’.


Det vurderes, at der i ReVUS allere-

de er et særlig fokus på det regionale

beredskab på klimatilpasningsområ-

det. Administrationen er enig i, at

beredskabsplanlægningen kan indgå

som inspiration til det videre arbejde

med udrulning af initiativer under

ReVUS.


Regionen har i ReVUS som en del

af klimatilpasnings-tiltagene fokus

på kyst- og stormflodssikring.


Et ESCO-samarbejde er et anliggen-

de mellem udbyder og kommune.

Kommunerne i hovedstadsregionen

og Region Hovedstaden arbejder al-



Side 78

Grøn vækst


forslaget til konkret finansierede ESCO-

løsninger, der svarer til behovet.

lerede med ESCO-løsninger i vid

udstrækning. Regionen arbejder så-

ledes med ESCO-samarbejder på

hospitalerne og har bl.a. allerede ta-

get initiativ til at samle større offent-

lige energirenoveringer i en samlet

regional indsats med støtte fra EU

og vil fortsat se på mulighederne for

at skabe de bedste rammer for of-

fentlige energirenoveringer. Et ko-

ordinerende center for ESCO-

løsninger er dog umiddelbart ikke

den mest oplagte model.

Hundested Havn /

Søren Brink

1) Hundested Havn ønsker at havne, og

maritime virksomheder, som er belig-

gende i havneområder, nævnes til at opnå

viden, midler og talent til at løse de frem-

tidige krævende energi og miljøregule-

ringer.

2) Hundested Havn mener, at gældende

(og i særdeleshed kommende) internatio-

nale rammebetingelser, fx SECA o.a. re-

gulativer, øger nødvendigheden for, at

udvikle grønne løsninger og ny teknolo-

gi. Dansk skibsfart er allerede langt

fremme, hvilket bør udnyttes til at gøre

Greater Copenhagen til centrum for ud-

vikling af grønne løsninger inden for

skibsfart.


Havne og maritime virksomheder er

en relevant målgruppe i forbindelse

med konkrete ansøgninger til udvik-

lingsprojekter inden for grøn omstil-

ling. Det er Region Hovedstadens

vurdering, at forslaget ikke skal

medføre ændringer i strategien.


Region Hovedstaden er enig i, at

rammebetingelser og regulativer kan

være betingende for udvikling af nye

løsninger og teknologi. Det er Regi-

onens holdning, at ReVUS ikke om-

fatter disse områder, men at dialogen

i stedet løftes med staten.


ReVUS.



Side 79

Grøn vækst


Morten Bidstrup,

PhD Fellow,

MSc, DCEA –

The Danish Cen-

tre for Environ-

mental Assess-

ment, Aalborg

University

Morten Bidstrup bakker op om ReVUS.

1) Med udgangspunkt i EU's SMV-

direktiv (2001/42) og lov om miljøvurde-

ring af planer og programmer (LBK 939)

mener Morten, at der skal udarbejdes en

strategisk miljøvurdering (SMV) for alle

planer, der ”antages at kunne få væsent-

lig indvirkning på miljøet”. Med PLA-

NER menes der i denne sammenhæng

”Dokumenter, der fastlægger rammer for

fremtidige anlæg eller arealanvendelser”

inden for eksempelvis energi, transport

og turisme.


Region Hovedstaden vurderer ikke,

at der skal laves en strategisk miljø-

vurdering (SMV), idet ReVUS ikke

er en plan, der ”fastlægger rammer

for fremtidige anlæg eller arealan-

vendelser”.


ReVUS.


Input Tekstændring

Indholdsmæssig og sproglig præcisering.

Det er administrationens vurdering, at man ikke

kan indvinde råstoffer bæredygtigt, da ressourcen

fjernes for altid. Indvindingen af råstoffer kan ske

på en miljømæssig hensigtsmæssig måde.

Side: 28

Afsnit: Regionale udfordringer

Opr. tekst: ”bæredygtig indvinding af råstoffer...”

Ny tekst:

”… tilrettelæggelse af miljømæssig hensigtsmæssig indvinding af råstoffer…”


Sammenkædningen mellem sikringen af rent

vand og råstoffer er misvisende, idet regionen ik-

ke kan stille/sikre råstoffer til rådighed for virk-

somheders produktion og infrastrukturprojekter.

Side: 28

Afsnit: Ren jord, rent vand og råstoffer

Opr. tekst:

Indsatsen for at sikre renere jord og rent drikkevand til alle borgere i regionen skal optimeres gen-

nem samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner. Metoder, der kan effektivisere sikrin-



Side 80

Input Tekstændring

Regionen kan ifølge loven kun skabe rammerne

for det.

Råstofgrave er privat ejet. Regionen kan derfor

kun påvirke den efterbehandlingsplan, der skal

vedtages og ikke bestemme den. Brugen af be-

grebet ”rekreative formål” indbefatter, at der er

offentlig adgang. Da arealerne er i privat eje, kan

regionen ikke garantere dette. Der kan desuden

være mange andre hensigtsmæssige anvendelser

end rekreative formål, der er til gavn for samfun-

det.

gen, skal udvikles, og der skal være råstoffer til rådighed for virksomheders produktion og infra-

strukturprojekter. Tidligere råstofgrave skal udvikles til rekreative formål til gavn for borgere.

Ny tekst:

Indsatsen for at sikre renere jord og rent drikkevand til alle borgere i regionen skal optimeres gen-

nem samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner, og metoder, der kan effektivisere sik-

ringen, skal udvikles. De samfundsmæssige og miljømæssige hensyn er tilgodeset ved fastlæggel-

se af råstofforsyningen i hovedstadsregionen, og råstofgrave skal efter afsluttet råstofindvinding

udvikles til at få ny samfundsværdi.


Punktet om grundvand adskilles fra råstoffer, da

råstoffer ikke kan sikres. En ændring vil harmo-

nere bedre med teksten og fokus i Region Hoved-

stadens råstofplan og ordlyden i lovgivningen på

området.

Side: 31

Afsnit: Ren jord, rent vand og råstoffer

Opr. tekst:

• Der sker en løbende oprensning af jordforurening


• Råstofgrave efter endt råstofgravning kan få ny samfundsværdi

• Flere små og mellemstore virksomheder kan udvikle sig via kommercialisering heraf

Ny tekst:

• Regionens grundvand sikres

• samfunds- og miljømæssige hensyn er tilgodeset ved råstofforsyning i regionen

• Råstofgrave efter endt råstofindvinding kan få ny samfundsmæssig værdi

• Flere små- og mellemstore virksomheder kan udvikle sig via kommercialisering heraf


Ændringer om ordlyd og årstal for omstillingen af

energi- og transportsystemet. Mål og tekst æn-

dres, så ordlyd og årstal er overensstemmende

Side: 16

Afsnit: Regionale udfordringer – CO2-udledning

Opr. tekst: Hovedstadsregionen skal være CO2-neutral i 2040.



Side 81

Input Tekstændring

med Energi på Tværs. Herudover kan fremhæves

to argumenter:

1) CO2-neutral er mindre ambitiøst end fossilfri.

Ved CO2-neutral kan man dels købe aflad og dels

kompensere andetsteds i systemet for afbrænding

af fossile brændsler, fx ved produktion af vind-

strøm svarende til den udledte mængde CO2 fra

de fossile brændsler.

2) For transportsektoren vil det frem mod 2050

være en udfordring at omstille til fossilfri brænds-

ler. For transportsektoren formodedes der at

komme en stor global markedsudvikling og her-

med teknologiudvikling i forhold til elektrifice-

ring. I energiscenarierne for hovedstadsregionen

har man lagt sig op ad nationale vurderinger af

transportsektorens omstilling, idet det globale

marked ikke er muligt at styre som lokal / regio-

nal myndighed.

Ny tekst: Hovedstadsregionen skal være fossilfri i 2050.

Side: 28

Afsnit: Manchettens andet afsnit

Opr. tekst: … fælles ambitiøst regionalt CO2-neutralitetsmål og en investeringsplan for at nå må-

let.

Ny tekst: … fælles ambitiøst regionalt CO2-mål og en investeringsplan for at nå målet.

Side: 28

Afsnit: Regionale udfordringer – Regional klimaplan

Opr. tekst: Hovedstadsregionen skal være CO2-neutral i 2040.

Ny tekst: Hovedstadsregionen skal være fossilfri i 2050.

Side: 29

Afsnit: Effektmål

Opr. tekst: 1. Hovedstadsregionens energisystem er C02-neutralt i 2035 og 2. Transportsektoren

skal være fri for fossile brændstoffer i 2040

Ny tekst: 1. Hovedstadsregionens el- og varmeforsyning er fossilfri i 2035 og 2. Transportsektoren

skal være fri for fossile brændstoffer i 2050

Side: 30

Afsnit: Tekstboks

Opr. tekst: Hovedstadsregionen skal være CO2-neutral i 2040. I 2040 vil Region Hovedstaden væ-

re verdens første CO2-neutrale metropolregion, og regionens virksomheder og universiteter vil væ-

re førende i udviklingen af grønne løsninger, der sikrer jobskabelse, vækst og øget livskvalitet. …

Region Hovedstaden vil, både som virksomhed og som regional aktør, investere i at skabe en CO2-

neutral metropolregion i 2040.



Side 82

Input Tekstændring

Ny tekst: Overskrift: ”Hovedstadsregionen skal være fossilfri i 2050”. Tekst i boks: ”I 2050 er ho-

vedstadsregionen verdens første fossilfri metropolregion, og regionens virksomheder og universi-

teter er førende i udvikling af grønne løsninger, der sikrer jobskabelse, vækst og øget livskvalitet

… Region Hovedstaden vil, både som virksomhed og som regional aktør, investere i at skabe en

fossilfri metropolregion i 2050


Side 31

Afsnit: Investeringer 2018-2025 – Ressourceeffektivitet

Opr. tekst: Region Hovedstaden vil optimere ressourceeffektiviteten ved at forebygge og genan-

vende affald på regionens hospitaler, virksomheder og kommuner ved at fremme industriel symbi-

ose, direkte genbrug og ressourceoptimering i produktionen.

Ny tekst:

Region Hovedstaden vil sammen med regionens hospitaler, virksomheder og kommuner optimere

ressourceeffektiviteten ved at forebygge affald samt genanvende både affald, energi og vand ved

eksempelvis at fremme industrielle symbioser, direkte genbrug og ressourceoptimering i produkti-

onen.



Side 83

Kreativ vækst



1) Region Skåne er meget positiv over

for udpegningen af kreativ vækst som

væksttema, særligt omkring filmproduk-

tion. Region Skåne inviterer til øget erfa-

ringsudveksling inden for dette område.


Regionen ønsker at indgå i øget erfa-

ringsudveksling særligt omkring

filmproduktion.


ReVUS.

Visit Nordsjæl-

land

Visit Nordsjælland bakker om ReVUS.

1) Kina: Visit Nordsjælland anbefaler, at

der ikke udelukkende satses på det kine-

siske marked, men ligeledes tiltrækning

af turister uden for højsæsonerne.

2) National kompetenceudvikling: Visit

Nordsjælland ønsker, at regionen støtter

op om et nationalt kompetenceudvikling

af SMV’ere, som kan være kunsthånd-

væk, fødevareproducenter og det brede

turismeerhverv samt eventmagere.

3) Produktudvikling: Regionen bør fort-

sætte produktudvikling med fokus på

kvalitet, som retter sig til outdoor turisme

som fx cykel- og pilgrimsgæster og akti-

viteter ved stranden.


Kina er verdens største udrejsemar-

ked med 107 mio. udrejser alene i

2014. Hovedstadsregionen har po-

tentiale for at tiltrække en endnu

større del af disse, hvorfor der i Re-

VUS er særlig fokus på en indsats

over for kinesiske turister. Det bety-

der dog langt fra, at der udelukkende

satses på dette marked. Region Ho-

vedstadens resultatkontrakt med

Wonderful Copenhagen indeholder

en lang række mål, som WoCo skal

arbejde for at styrke turismen i regi-

onen.


Med implementeringen af ReVUS

vil Region Hovedstaden arbejde med

program rettet mod kommercialise-

ring, professionalisering og interna-

tionalisering af de kreative SMV’er.

Region Hovedstaden hilser et natio-


ReVUS.



Side 84

Kreativ vækst


nalt kompetenceudviklingsinitiativ

velkommen, men planlægger ikke at

bidrage økonomisk til dette.


Arbejde med konkret produktudvik-

ling til turisme ligger i regi af Won-

derful Copenhagen

Wonderful Co-

penhagen

Wonderful Copenhagen bakker op om

ReVUS.

1) WoCo foreslår ændring i manchetten

andet afsnit ”mest attraktive sted at bo,

leve og besøge”.

2) s. 33 WoCo foreslår at benytte et andet

sammenligningsgrundlag i stedet for top

20-listen Best Places to Visit in Europe.

WoCo foreslår at anvende European Ci-

ties Marketings årlige benchmarkrapport.

3) s. 33 – ”der er tiltrukket 25 nye store

internationale kultur- og sportsevents

frem mod 2019” – WoCo anser tidshori-

sonten for at være for urealistisk og fore-

slår 2025 i stedet for 2019.

4) s.34 – WoCo betragter det som meget

positivt, at regionen tager føring ift. det

kinesiske marked. WoCo bemærker, at


Tekstændring tilføjes i ReVUS.


På anbefaling fra WoCo benyttes

European Cities Marketings årlige

benchmarkrapport.


Målet om 25 events i 2019 gælder

alle store, internationale events til

Hovedstadsregionen og dermed ikke

blot dem, som Region Hovedstaden

medfinansierer.


Regionen kvitterer for WoCo’s op-

bakning til fokus på det kinesiske

marked.


ændringer i ReVUS.

Ad 1)

Side 32

Afsnit: Indledende manchet

Opr. tekst: (…) at Greater Copenhagen

gentagne gange topper de internationale

lister som et af verdens mest attraktive

steder at bo og leve.

Ny tekst:

(…) at Greater Copenhagen gentagende

gange topper de internationale lister som

et af verdens mest attraktive steder at

bo, leve og besøge.

Ad 2)

Side 33

Afsnit: Effektmål

Opr. tekst: - Copenhagen er gået 5 plad-

ser frem som foretrukken turistby på top

20-listen Best Places to Visit in

Europe inden 2025



Side 85

Kreativ vækst


ikke alle aktører på nuværende tidspunkt

har mulighed for at investere tilstrække-

ligt i markedet og den nødvendige Kina-

parathed. WoCo anser målet for at i top

10 over de mest attraktive regioner i Eu-

ropa for kinesiske turister for meget am-

bitiøst i forhold til de byer, København

konkurrerer med. WoCo anfører, at må-

let bl.a. forudsætter 1) fortsat udvikling

af tilgængelighed til Kbh. fra større dele

af Kina, og 2) kontinuerlig målrettet og

ambitiøs digital markedsføring af regio-

nen som destination på kinesiske plat-

forme.

Ny tekst:

- Copenhagen er gået 5 pladser frem på

European Cities årlige benchmarkrap-

port inden 2025

Bornholms regi-

onskommune


om ReVUS.

1) Bornholm tilbyder samarbejde om

kvalitetsudvikling af produkter og pro-

fessionalisering inden for turisme (især

outdoor) samt i fødevare- og gourmet-

branchen. Turismesamarbejdet kan også

omfatte indsatser, der fremmer erhvervs-

turisme/mindre konferencer og kryds-

togtsturisme.


Region Hovedstaden anbefaler, at

man ved udrulning af ReVUS-

initiativer indtænker mulighed for at

samarbejde med Bornholms Regi-

onskommune om turismeområdet.


ReVUS.

Hvidovre Kom-

mune


VUS.

1) Hvidovre Kommune har de seneste år

støttet op om Copenhagen Filmfund som


Region Hovedstaden er enig i mu-

ligheden for at kunne brande sig på

filmindustrien, hvilket kan tages

med videre i brandingarbejdet, som


ReVUS.



Side 86

Kreativ vækst


en erhvervssatsning for at profilere regi-

onen og tiltrække flere kreative arbejds-

pladser.

foregår i regi af Greater Copenha-

gen. ReVUS imødekommer i høj

grad høringssvaret.

Hillerød Kom-

mune


VUS.

1) Hillerød foreslår at fastholde fokus på

turismeindsatsen i samarbejde på tværs af

kommuner med turismeaktører og andre.


Region Hovedstaden er enig i vig-

tigheden af turismesamarbejdet, som

foregår på tværs af kommuner i regi

af Wonderful Copenhagen. ReVUS

imødekommer i høj grad høringssva-

ret.


ReVUS.

Københavns

Kommune


ReVUS.

1) Københavns Kommune foreslår, at

etableringen af et fyrtårn for arkitektur,

byggeri, byudvikling og design bør frem-

hæves som én af de centrale udfordringer

i ReVUS.

2) Københavns Kommune foreslår, at der

bør være en afgrænsning eller definition

af de kreative erhverv.

3) Det er ikke tydeligt, hvorfor turisme

indgår under kreativ vækst. Turisme bør

være et selvstændigt indsatsområde.

4) København foreslår, at fokus i turis-

meindsatsen som en væsentlig målgruppe

ikke kun bør være kinesiske turister.


Vækstforum Hovedstaden investerer

i samarbejde med Erhvervsstyrelsen

i det nyetablerede Danish Design

Society. Dette skal fungere som en

platform for en samlet kreativ ind-

sats. Fokus vil være på design, men

med tiden kan det evt. rumme andre

kreative erhverv.


Region Hovedstaden arbejder på en

afgrænsning af de kreative erhverv,

der som udgangspunkt vil følge den

afgrænsning, som ligger til grund for

Region Hovedstadens vækstbarome-

ter.


Region Hovedstaden vurderer, at det


ReVUS.



Side 87

Kreativ vækst


5) Fokus bør også omfatte turister fra

nærområderne, da de fortsat kvantitativt

udgør den største turistmålgrupper.

er tilstrækkeligt belyst i ReVUS, at

de kreative erhverv og turisme

rummer stærke synergimuligheder.


I regionens resultatkontrakt med

WoCo er der allerede indarbejdet en

særlig indsats i forhold til turister fra

nærområderne. Den særlige indsats i

ReVUS i forhold til kinesiske turi-

ster ligger ud over det eksisterende

samarbejde med WoCo.

Helsingør Kom-

mune


VUS.

1) Region Hovedstaden bør ikke blot sat-

se på turisme og internationale overnat-

ninger, når det kommer til events, men

også have fokus på blivende regionale

værdier. Dette gøres ved at lægge vægt

på at udvikle og forankre eksisterende fe-

stivaler og ved at forankre store nationale

og internationale begivenheder fx med

opsøgende aktiviteter.


Fokus i ReVUS inden for kreativ

vækst giver mulighed for at støtte

store, internationale kultur- og

sportsevents, herunder også de bli-

vende regionale effekter. Midlerne i

puljen udmøntes til afholdelse af et

givent event og ikke til udvikling af

events (Støtte kan dog gives til af-

holdelse af fx det første år af en til-

bagevendende event).


ReVUS.

Ballerup Kom-

mune


VUS.

1) Ballerup vurderer, at vækst fylder for

meget ift. livskvalitet, og at kulturen bør

spille en mere fremtrædende rolle i Re-

Ad. 1) Anbefalingen forklares.

Vækst og livskvalitet går hånd i

hånd og er hinanden forudsætninger.

Regionen skal fastholde sin position

som et af verdens bedste steder at bo

og arbejde. Fokus i ReVUS inden


ReVUS.



Side 88

Kreativ vækst


VUS. Ballerup henviser til erhvervs-

fremmelovens § 8a, at kulturen skal være

en del af den regionale vækst- og udvik-

lingsstrategi og fremhæver, at et stærkt

kulturliv fremmer livskvaliteten og at-

traktiviteten. På vegne af KulturMetro-

polØresund og de 25 partnerkommuner

foreslår Ballerup større fokus på kultur-

begivenheder og events. Disse giver livs-

kvalitet, beskæftigelse og vækst i de tu-

rismerelaterede brancher, som skal levere

services og varer til arrangørerne af fx

eksisterende festivaler og store (nationa-

le/internationale) begivenheder.

for kreativ vækst giver mulighed for

at støtte store, internationale kultur-

og sportsevents, herunder også de

blivende regionale effekter. Midler-

ne i puljen udmøntes til afholdelse af

en given even og ikke til udvikling

af events (Støtte kan dog gives til

afholdelse af fx det første år af et til-


Gribskov Kom-

mune


VUS.

1) Regionens fokus på at styrke de krea-

tive og oplevelsesøkonomiske og adgang

til finansiering og risikovillige kapital,

vurderer kommunen, rummer store po-

tentialer til at understøtte en stor del af

kommunens erhvervsliv og derigennem

tiltrække flere borgere, virksomheder og

turister.


Betragtningerne kan tages med i ar-

bejdet med udmøntningen af Re-

VUS. Fokus i ReVUS inden for kre-

ativ vækst giver mulighed for at støt-

te store, internationale kultur- og

sportsevents, herunder også de bli-

vende regionale effekter. Midlerne i

puljen udmøntes til afholdelse af en

given event og ikke til udvikling af

events (Støtte kan dog gives til af-

holdelse af fx det første år af et til-



ReVUS.

Halsnæs Kom-

mune


VUS.


I udmøntningen af kreativ vækst ar-

bejdes netop med, at ”Kommerciali-


ReVUS.



Side 89

Kreativ vækst


1) Halsnæs ønsker, at det bliver tydelig-

gjort, at kreativ vækst også indebærer tu-

rismeudvikling og styrkelse af alle krea-

tive erhverv, herunder kunstnere, kunst-

håndværk, fødevareproducenter m.m. Det

handler ikke kun om kultur og større

events.

2) Kompetenceudvikling skal komme

samtlige kreative erhverv til gode og væ-

re målrettet, fx turismeerhvervet eller fø-

devare-erhvervene, eller de små kreative

håndværk som bådebyggere, møbelsned-

kere m.m.

3) De to investeringsforslag om 1) kom-

mercialisering og internationalisering

samt 2) professionalisering af de kreative

erhverv bør fremrykkes – hvorfor fx ven-

te med at etablere en fødevareklynge, når

det er et Greater Copenhagen-initiativ?

4) Satsningen på kinesiske turister virker

ensidigt og udokumenteret.

5) Halsnæs fremhæver, kulturen bør ind-

gå som et væsentligt element i afsnittet

om kreativ vækst – her nævnes kulturen

udelukkende i forbindelse med events og

turisme. Dette er naturligvis vigtigt for

sering, professionalisering og inter-

nationalisering af de kreative er-

hverv” skal løfte alle kreative er-

hverv, herunder også kunstnere,

kunsthåndværk, fødevareproducen-

ter m.m.


Region Hovedstadens udmøntning

af midler rettes mod de kreative er-

hverv med størst vækstpotentiale.

Det er dog hensigten at udvikle et

fælles kommunalt og regionalt pro-

gram til fremme af de kreative er-

hverv, som kan komme samtlige

kreative brancher til gode.


Kommunerne har sammen med re-

gionen besluttet at prioritere de 10

besluttede initiativer. Region Ho-

vedstaden ønsker med ReVUS at

samle kommuner, region og andre

aktører om større fælles satsninger,

og hvis kommunerne samlet er enige

om at fremrykke fødevareområdet,

så bakker Region Hovedstaden op

herom. Det foreslås, at Halsnæs ta-

ger spørgsmålet op i KKR-regi med

konkret forslag til, hvilke initiativer



Side 90

Kreativ vækst


væksten, men det undrer, at kulturen ikke

også nævnes som en vigtig faktor i for-

hold til at øge attraktiviteten i regionen,

ikke blot for turister, men for de borgere,

der bor i regionen eller påtænker at flytte

hertil.

der som følge heraf ikke skal priori-

teres.





tentiale til at tiltrække en endnu stør-

re del af disse, hvorfor der i ReVUS

er særlig fokus på en indsats over for

kinesiske turister. Det betyder dog

langt fra, at der udelukkende satses

på dette marked. Region Hovedsta-

dens resultatkontrakt med Wonder-

ful Copenhagen indeholder en lang

række mål, som WoCo skal arbejde

for at styrke turismen i regionen.


Der er i Region Hovedstaden ikke

afsat midler til kulturområdet i bud-

get 2015. Derimod er der oprettet en

pulje til store, internationale kultur-

og sportsevents fra 2015-2019.

Events kan modtage støtte ud fra en

række kriterier, hvoraf en af de væ-

sentligste er graden af turismeøko-

nomisk effekt. Det indgår ligeledes i

vurderingen, i hvilket omfang even-

ten har planlagt sideaktiviteter, der



Side 91

Kreativ vækst


retter sig mod borgerne i regionen.

Lyngby-Taarbæk

Kommune


om ReVUS.

1) Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-

Taarbæk Kommune anbefaler, at turisme

får plads i ReVUS og, at der tages hen-

syn til lokale borgere ved placering af

store events – herunder at events lokali-

seres de bedst egnede steder, fx med tra-

fikale hensyn, og fordelt over hele regio-

nen.


Region Hovedstaden vurderer, at tu-

risme allerede har en central place-

ring i ReVUS på s. 32-24. De store,

internationale events er oftest knyttet

til en bestemt lokalitet (arena, stadi-

on mv). Regionen er derudover enig

i, at events skal placeres de bedst

egnede steder i regionen.


ReVUS.

Furesø Kommu-

ne, lokal agenda

21

Furesø Kommunes Agenda 21 bakker op

om ReVUS.

1) Generelt bør sund og grøn produktion

favoriseres i balance med bæredygtig-

hedsmålsætningen, mens derimod vækst

inden for innovation, dvs. fortsat udvik-

ling af nye produkter af enhver art-ikke

er et mål i sig selv. Kreativitet er et vig-

tigt middel til hele den grønne omstilling.


Region Hovedstaden har en vision

om at være en grøn og innovativ me-

tropolregion og er enig i, at bære-

dygtighed er vigtig. Der er samtidig

et centralt mål i ReVUS om fokus på

samarbejde om at skabe vækst inden

for innovation og dermed udviklin-

gen af nye produkter. Blandt andet

gennem offentlig-private innovati-

onspartnerskaber, udvikling af nye

innovative løsninger og intelligent

indkøb.


ReVUS.

Københavns

Madhus


VUS.

1) S. 32, Madhuset foreslår, at der arbej-

des for at styrke restaurationsbranchens



anbefalingen kan tages med videre

som del af fødevareinitiativet i regi

af Greater Copenhagen.


ReVUS.



Side 92

Kreativ vækst


rekrutteringsgrundlag, øge gastro-

turisternes efterspørgsel og muligheder i

hele Greater Copenhagen regionen; og

endeligt sikre en stærkere forbindelse

med by og land.

Copenhagen Film

Fund

Copenhagen Film Fund bakker op om

ReVUS.

1) Copenhagen Film Fund foreslår en

forøgelse af deres finansiering for perio-

den 2016-18 med henblik på at kunne

forløse vækstpotentialet. Fonden ønsker,

at budgettet for perioden 2016-18 forøges

fra de nuværende 35 mio. kr. over 3 år til

100 mio. kr. for 2016-18. Fonden har

indtil viderehaft en investeringskapital på

30 mio. kr. og her hermed tiltrukket og

investeret i danske og internationale pro-

duktioner med en værditilvækst på Dkk

170 mio. (BNI-bidrag) og 300 årsværk

(fuldtidsbeskæftiget).

2) Fonden foreslår herudover bredere

samarbejder om etablering af en kreativ

klynge inden for de digitale kreative er-

hverv. Under arbejdstitlen Creative Digi-

tal Copenhagen vil sammen med hhv.

EUCROMA, DADIU og Interactive DK

fastholde et særligt fokus på Greater Co-

penhagens kreative virksomheder inden-


Region Hovedstaden vurderer, at fi-

nansieringen af Copenhagen Film

Fund kan indgå i en større og sam-

menhængende investering i de krea-

tive erhverv i et klyngesamarbejde.

For eksempel i udmøntningen af

kreativ vækst, hvor der netop arbej-

des med, at ”Kommercialisering,

professionalisering og internationali-

sering af de kreative erhverv” skal

løfte alle kreative erhverv.


Administrationen har taget kontakt

til initiativtagerne bag Creative Digi-

tal Copenhagen med henblik på at

afsøge mulighederne for at indgå

samarbejde.


ReVUS.



Side 93

Kreativ vækst


for film, spil, gaming og tv samt uddan-

nelserne indenfor disse områder.

Horesta Horesta bakker op om ReVUS.

Horesta foreslår tre turismeinitiativer:

1) Udvikling af kulturturisme (samar-

bejde mellem kulturattraktioner og kom-

mercielle aktører, serviceudvikling og

branding og markedsføring)

2) Fødevarer, gastronomi og turisme (lo-

kale fødevarer er et besøg værd, udvik-

lingssamarbejder mellem restauranter og

lokale fødevarevirksomheder, Hovedsta-

den er et center for udvikling af dansk

gastronomi samt offentlige/ private sam-

arbejde om bespisning)

3) Grøn og bæredygtig turisme (hand-

lingsplan for en grøn destination, turist-

virksomhedernes indsats og natur)

4) Horesta finder, at der er et ensidigt fo-

kus på internationale kultur og sports-

events, som bør udvides til også at gælde

erhvervs- og forskningskongresser/-

møder samt cruiseskibe til Region Ho-

vedstaden.

5) Horesta finder, at ReVUS særlige fo-


Udvikling af kulturturisme finder

sted i regi af Wonderful Copenha-

gen, herunder i det kommende Co-

penhagen Culture-projekt.


Under ’Investeringer 2018-2015’

(ReVUS, s. 35), fremgår det, at den

regionale fødevareklynge skal ud-

vikles.


Der tilføjes afsnit om sammenhæng

mellem primærproducenter, restau-

ranter og madevents. Region Hoved-

staden vil herudover i dialog med

WoCo undersøge mulighederne for

en satsning på grøn turisme.


Arbejdet med at tiltrække internatio-

nale kongresser foregår i regi Won-

derful Copenhagen og er en del af

WoCo’s resultatkontrakt med Regi-

on Hovedstaden. Desuden fremgår

det af ’Flere turister til regionen’

(ReVUS, s.35), at regionen bl.a. vil

Ad 1, 2, 4, 5) Giver ikke anledning til


Ad 3)

Side 35

Afsnit: Investeringer 2018-2025, Kom-


Opr. tekst: Ingen

Ny tekst:


nale fødevarerklynge…’]









Side 94

Kreativ vækst


kus på kinesiske turister er ulogisk. Kine-

sere udgør blot 2,9 %., mens overnatnin-

ger fra Europa og USA udgør 55 %. af de

udenlandske overnatninger.

tiltrække turister ved at investere i

kongresser.





tentiale for at tiltrække en endnu

større del af disse, hvorfor der i Re-

VUS er særlig fokus på en indsats

over for kinesiske turister. Det bety-

der dog langt fra, at der udelukkende

satses på dette marked. Region Ho-

vedstadens resultatkontrakt med

Wonderful Copenhagen indeholder

en lang række mål, som WoCo skal

arbejde for at styrke turismen i regi-

onen.

Landbrug og Fø-

devarer

Landbrug og Fødevarer bakker op om

ReVUS.

1) Landbrug og Fødevarer foreslår at til-

føje afsnit om et fortsat regionalt enga-

gement i Foodbest og et kommende fø-

devare KIC.


ReVUS indeholder allerede afsnit

om langsigtede investeringer i klyn-

geudvikling inden for fødevare-

området.

Side: 35

Afsnit: Investeringer 2018 – 2025,

Kommercialisering og internationalise-

ring, tredje pind

Opr. tekst: Udvikle den regionale føde-

vareklynge, så eksportmulighederne kan

styrkes for fødevareerhvervet

Ny tekst: Udvikle den regionale fødeva-

reklynge, blandt andet gennem tiltræk-

ning af et Knowledge Intensive Com-

munity (KIC) inden for fødevarer, så

eksportmulighederne kan styrkes for fø-



Side 95

Kreativ vækst


devareerhvervet.

Foodbest (Uni-

versitetssamar-

bejdet)

Foodbest bakker op om ReVUS.

1) Foodbest foreslår at ambitionen om en

KIC inden for fødevarer tilføjes strategi-

en.


Der er inden for temaet kreativ

vækst (s. 35) beskrevet, hvordan

man ønsker at udvikle den regionale

fødevareklynge. Der tilføjes en kon-

kret formulering om at arbejde for at

tiltrække et fødevare-KIC.

Side: 35

Afsnit: Investeringer 2018 – 2025,

Kommercialisering og internationalise-

ring, tredje pind

Opr. tekst: Udvikle den regionale føde-

vareklynge, så eksportmulighederne kan

styrkes for fødevareerhvervet

Ny tekst: Udvikle den regionale fødeva-

reklynge, blandt andet gennem tiltræk-

ning af et Knowledge Intensive Com-

munity (KIC) inden for fødevarer, så

eksportmulighederne kan styrkes for fø-

devareerhvervet.

DI Hovedstaden DI Hovedstaden bakker op om ReVUS.






ne i Gilleleje, Hundested og Helsingør,




niveau, maritim IT, grøn skibsfart og ma-

ritim turisme.





ceudviklingsprojektet ””Fremtidens

maritime håndværker”, modtaget 9



tidig er der i høringssvarene bred

opbakning til en fokuseret strategi.

Derfor holdes fast i en fokuseret til-

gang, og at fremadrettede indsatser

inden for de maritime erhverv tager

udgangspunkt i rammevilkårene

samt temaerne om grøn og smart

vækst som rummer muligheder for


ReVUS.



Side 96

Kreativ vækst


indsatser inden for bl.a. digitalise-

ring og energieffektivisering. Her-

udover henvises til den igangværen-

de dialog, som vækstforumsekretari-

atet har med ansøgere om en mari-

tim klynge og fremtidens maritime

håndværker.

Center for Kultur-

og Oplevelses-

økonomi

CKO bakker op om ReVUS.

CKO foreslår at bruge de kreative er-

hvervs innovationspotentiale i samspil

med andre erhverv. Potentialet kan ind-

fries ved markedsskabende aktiviteter

som at:

1) Støtte innovation challenges med virk-

somhederne, hvor kreative byder ind med

løsninger og koncepter på virksomheder-

nes udfordringer.

2) Anvende samme type challenges på

offentlige udfordringer, hvor kreative er-

hverv og andre erhverv er sammen om at

byde ind med løsninger.

3) Promovere dem i regionen, der allere-

de innoverer mellem kreative erhverv og

andre erhverv i internationale sammen-

hænge. CKO anbefaler at udvikle Creati-

ve Business Cup som global platform,


Der bliver aftalt møde mellem Regi-

on Hovedstaden og CKO vedrørende

udmøntning af ReVUS, herunder

drøftelse af opstart af Creative Busi-

ness Cup.


ReVUS.



Side 97

Kreativ vækst


markedsplads. CKO foreslår at anvende

samme type challenges på offentlige ud-

fordringer, hvor kreative erhverv og an-

dre erhverv er sammen om at byde ind

med løsninger.

Copenhagen

Business School

(CBS)


1) Man kunne med fordel indtænke

samarbejde mellem vidensinstitutioner

og kreative virksomheder, såsom eksem-

pelvis nye former for designuddannelser,

hvor designvirksomheder og forskere en-

gagerer sig i fælles udviklingsprojekter.

2) CBS finder det afgørende, at regionen

tilstræber at fremme attraktive rammer

for, hvordan kreative SMV’er kan sam-

arbejde med videninstitutioner om at ud-

vikle og raffinere forretningsmodeller og

afsætningsmuligheder.



ikke er behov for nye specifikke

kommentarer om samarbejde mel-

lem forskellige aktører i den kreative

branche, men at samarbejdspartner-

ne involveres i udviklingen af initia-

tiver inden for kreativ vækst. Region

Hovedstaden vurderer, at CBS kan

blive involveret i de konkrete initia-

tiver.


Det er op til operatørerne af fx mar-

kedsmodnings- og kompetencepro-

grammer at sørge for at viden, om fx

forretningsmodeller er opdaterede.


ReVUS.

Hundested Havn /

Søren Brink

1) Hundested Havn ønsker at havne og

maritime virksomheder samt turisme,

som er beliggende i havneområder, næv-

nes på lige fod med de nævnte kreative

erhverv. Nordsjællands maritime virk-

somheder har de samme udfordringer

med at vokse til ”Kommercielle og inter-

nationale virksomheder” som de nævnte

Ad 1-2) Anbefalingerne forklares.

Havne og maritime virksomheder

indgår som hovedregel ikke som en

del af de kreative erhverv. I den ud-

strækning der er tale om kreative er-

hverv, er det allerede indeholdt i

”professionalisering af de kreative

erhverv”.


ReVUS.



Side 98

Kreativ vækst


erhverv. De ligger tilmed i regionens

yderområde, som flere unge fraflytter.

2) Den maritime klynge Maritime Clu-

sters Copenhagen North har brug for at

der skabes fokus på innovation og pro-

duktudvikling og tiltrækning af risikovil-

lig kapital. Derudover er der behov for

øget fokus på forretningsstrategi, øko-

nomi, markedsføring, IT, administration

og forretningsudvikling, ellers sakker de

maritime virksomheder bagud.


Input Tekstændring


Udfordringerne (og de relaterede investeringer)

omhandlende ’kommercialisering og internatio-

nalisering’ samt ’professionalisering af de krea-

tive erhverv’ slås sammen. I praksis skelnes der

ikke mellem de to udfordringer, da man i fx ac-

celeratorprogrammer arbejder på både at udvik-

le produktet og organiseringen af virksomhe-

den. Derfor vurderes det, at kommercialisering

og professionalisering ikke kan bære at være to

separate udfordringer og ditto investeringste-

maer.

Side: 32


Opr. tekst:

Kommercialisering og Internationalisering

De kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv består (…)’

Og

Professionalisering af de kreative erhverv

Regionens kreative virksomheder er typisk udfordret (…)’

Ny tekst:

De to ovenstående afsnit sammenskrives til følgende:

Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de kreative erhverv



Side 99

Input Tekstændring

De kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv består ofte af helt små eller mellemstore virksomhe-

der. Disse udgør vækstlaget blandt de kreative virksomheder, når det kommer til jobskabelse, men

de er samtidig udfordret af en lav grad af professionalisering, begrænsede muligheder for adgang til

investorkapital samt, at de kan have svært ved at skalere deres produktion og få den eksporteret.

Derfor skal der skabes fokus på innovation, produktudvikling og tiltrækning af risikovillig kapital.

Desuden skal potentialet for kommercialisering og internationalisering udnyttes bedre.


Ad film og TV-serier kommer der i ReVUS

større fokus på vækst og jobskabelse og mindre

på branding i forbindelse med tiltrækning af fle-

re film- og tv-produktioner til regionen. Film-

fonden kan være operatør på nærværende ud-

fordring. I Filmfonden er effektmålene vækst-

orienterede og branding er en sidegevinst, hvor-

for fremme af væksten bør træde tydeligt frem i

udfordringen.

Indholdsmæssig og sproglig præcisering

De to første afsnit med overskrifterne ’Kom-

mercialisering og internationalisering’ og ’ Pro-

fessionalisering af de kreative erhverv’ slås

sammen til ét afsnit under overskriften ’Kom-

mercialisering, professionalisering og internati-

onalisering af de kreative erhverv’. Dette med-

fører, at flere af de tilhørende” investerings-

punkter” ligeledes bliver slået sammen og æn-

Side: 32


Opr. tekst:

’Branding gennem internationale film og TV-serier

Danmark er internationalt kendt for sine vidensmiljøer på filmområdet (…)’

Ny tekst:

’Jobs og branding gennem internationale film og serier

Danmark er internationalt kendt for sine vidensmiljøer på filmområdet, stærke instruktører, produ-

center og kamerafolk. Dette skal udbygges, så endnu flere film og TV-serier produceres i regionen

til gavn for væksten og jobskabelsen i filmindustrien og relaterede brancher. De internationale pro-

duktioner vil medvirke til at brande regionen. Der skal samarbejdes i hele Greater Copenhagen om

tiltrækning af produktioner.

Side: 35

Afsnit: Investeringer 2015-2017

Ny tekst: Region Hovedstaden vil i samarbejde med offentlige og private erhvervsfremmeaktører og

uddannelsesinstitutioner udnytte potentialet for kommercialisering, professionalisering, internationa-

lisering, innovation og produktudvikling i de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv. Dette med

henblik på at øge eksport og omsætning i de små og mellemstore virksomheder ved at:

Skabe markedsmodning og forretningsforståelse i samarbejde med erhvervsfremmeaktører,

blandt andet gennem fortsættelse af acceleratorprogrammet målrettet mindre virksomheder i

de kreative erhverv.

Arbejde for at styrke kreative virksomheders adgang til finansiering og risikovillig kapital,

særligt inden for kreative digitale brancher, herunder computerspilsbranchen.



Side 100

Input Tekstændring

dret.

Arbejde for at tilføre forretningskompetencer udefra, blandt andet ved at tiltrække internati-

onale talenter,

Bidrage til forankringen af Danish Design Society som platform for en samlet kreativ er-

hvervsklynge.

Side: 35


Opr. Tekst: Branding gennem internationale film og TV-serier

Ny tekst: Jobs og branding gennem internationale film og serier

Region Hovedstaden vil sammen med relevante aktører styrke mulighederne for tiltrækning af inter-

nationale film og TV-serier til hele Greater Copenhagen, med henblik på at skabe jobs, omsætning,

know-how og ekspertise i filmbranchen og relaterede brancher ved at:

Målrette og investere i arbejdet med tiltrækning af store internationale film- og TV-

produktioner samt benytte deres tilstedeværelse i regionen i brandingen af Greater Copenha-

gen.

Side: 35


Opr. tekst: Synligøre erhvervets position som leverandør af kreative services over for andre private

virksomheder og den offentlige sektor.

Ny tekst: Udvikle det offentliges efterspørgsel af intelligente, kreative løsninger og synligøre det

kreative erhvervs position som leverandør af kreative services over for andre private virksomheder

og den offentlige sektor.



Side 101

Smart vækst


Wonderful Co-

penhagen


ReVUS.

1) s. 36 WoCo foreslår en tilføjelse til

manchetten andet afsnit til første punk-

tum …. ”og øget attraktivitet for interna-

tionale besøgende”.

2) Til afsnittet om deleøkonomi under

regionale udfordringer tilføjes efter første

punktum ”samt udvikling af service og

tjenester for internationale besøgende.”


Tilføjelsen efterkommes ved tilføjel-

se af tekstforslaget. Målsætningen

om øget attraktivitet for internatio-

nale besøgende er indeholdt i vækst-

tema 3 for kreativ vækst.


Tekstforslaget tilføjes, idet fx Co-

penhagen Wifi er et af de redskaber,

der anvendes.

Side 36

Afsnit: Manchet

Opr. tekst: (…) udvikling af både den

offentlige og private sektor og deleøko-

nomi for at sikre vækst og velfærd.

Ny tekst: (…)udvikling af både den of-

fentlige og private sektor og deleøko-

nomi for at sikre vækst og velfærd og

øget attraktivitet for internationale besø-

gende.

Side 36

Afsnit: Deleøkonomi som vækstdriver

inden for den smarte vækst

Opr. tekst: … som for eksempel brugen

af delebiler og effektiv udnyttelse af of-

fentlige ressourcer.

Ny tekst:

… som for eksempel brugen af delebi-

ler, effektiv udnyttelse af offentlige res-

sourcer samt udvikling af tjenester for

internationale besøgende.

Gate 21 Gate 21 bakker op om ReVUS.

Gate 21 anbefaler:

1) At der igangsættes initiativer til at gø-

re Greater Copenhagen til et verdensklas-

Ad 1 og 2) Anbefalingerne følges.


bemærkningerne er dækket af tek-

sten om sammenhængende digitale

systemer på side 39.


ReVUS.



Side 102

Smart vækst


se Living Lab for Smart City-teknologier,

hvor verdens førende virksomheder i

samarbejde med offentlige aktører og vi-

densinstitutioner kan udvikle, teste og

demonstrere de bedste teknologier på

området.

2) At udviklingen af fælles regionale in-

telligente byløsninger sker i tæt samar-

bejde mellem myndigheder, erhvervsliv

og vidensinstitutioner med det dobbelte

formål at accelerere den offentlige Smart

City-indsats, skabe arbejdspladser og til-

trække investeringer. Dette kan med for-

del ses som én samlet indsats.

3) At der formuleres et mere markant ef-

fektmål for denne indsats.

4) At indsatsen for at etablere en data-

hub for kommercialisering af big data

suppleres med en indsats for at etablere

en Internet of Things platform på tværs

af kommunerne, og at disse to platforme

tænkes i sammenhæng.

5) At det kommende regionale kompe-

tencecenter ud over at udbrede viden og-

så skal facilitere brede Smart City-

projekter på tværs af det offentlige, er-


Region Hovedstaden er enig i at pri-

oritere samling af viden om smart ci-

ty teknologier i Greater Copenha-

gen, hvor verdens førende virksom-

heder i samarbejde med offentlige

aktører og vidensinstitutioner kan

udvikle, teste og demonstrere intel-

ligente teknologier med globalt

vækstpotentiale. Region Hovedsta-

den vurderer ikke, at et selvstændigt

mål for Living Lab er nødvendigt,

men at man ved udrulningen af Re-

VUS kan arbejde for at styrke og

udvikle living labs, som kan tiltræk-

ke kompetencer og virksomheder

med Smart City viden til Greater

Copenhagen.


Region Hovedstaden anbefaler, at

forslaget om at supplere med en ind-

sats for etableringen af Internet of

Things følges. Forslaget adresseres i

udviklingen af en fælles datahub.

Ad 5, 6 og 7) Anbefalingerne følges.

Partnerskabet bag DOLL har vist

gode resultater. Erfaringerne herfra



Side 103

Smart vækst


hvervsliv og videninstitutioner, som skal

gøre det enkelt for region og kommuner

at koble sig på fælles løsninger af høj

kvalitet. Gate 21 foreslår, at DOLL som

nationalt Greenlab for Smart Urban Ser-

vices spiller en central rolle heri. DOLL

kan desuden teste og demonstrere de løs-

ninger, som siden udrulles i større skala i

Greater Copenhagen.

6) At DOLL Visitorcenter kan anvendes

som kontrolrum og besøgscenter på tværs

af indsatserne i Smart Vækst

7) At DOLL inddrages i udviklingen af

Copenhagen Wifi med henblik på at an-

vende byernes belysningsanlæg som mu-

lig fysisk infrastruktur for udbredelse af

wi-fi.

kan med fordel tages med ind i ar-

bejdsgruppen for den kommende ud-

rulning af Copenhagen WiFi.

Albertslund

Kommune

1) Albertslund Kommune ønsker at styr-

ke og videreudvikle den eksisterende

test- og demonstrationsfacilitet DOLL

Living Lab for både lys og intelligent in-

frastruktur, produkter og løsninger. For-

målet er at øge virksomhedernes innova-

tionspotentiale og konkurrenceevne og

samtidig kompetenceudvikle offentlige

indkøbere.

2) Strategien peger på behovet for at

etablere en fælles kommunal og regional

data-hub, der stiller de data, som kom-



er allerede fokus på udvikling af re-

gionens test- og demonstrationsfaci-

liteter i ReVUS. DOLL et udmærket

eksempel herpå, og regionen har de

seneste år også støttet DOLL-

projektet.

Ad 2) Anbefaling følges. Region

Hovedstaden noterer sig opbaknin-

gen til de foreslåede initiativer og vil


ReVUS.



Side 104

Smart vækst


muner og regioner m.fl. indsamler, til rå-

dighed for virksomheder. Strategien pe-

ger også på etableringen af et nyt regio-

nalt kompetencecenter for intelligente

bymetoder, der samler og formidler viden

fra eksisterende initiativer og understøtter

aftaler om fælles regionale og kommuna-

le standarder for smarte byer. Albertslund

er meget enig i de skitserede behov og

ser en stor værdi i at udnytte partner-

kompetencer, koncept, data og infrastruk-

tur i eksisterende Living Labs i den fæl-

les udvikling af de to initiativer.

lade betragtningen indgå i det videre

arbejde omkring udmøntningen af

strategien.

Bornholms regi-

onskommune


om ReVUS.

1) Bornholm ønsker at samarbejde om

’Copenhagen-net’ og undersøge mulig-

heden for at tilslutte sig en sammenhæn-

gende digital infrastruktur med et let til-

gængeligt mobil- og internettilbud.


Bornholms Regionskommune invite-

res med i arbejdsgruppen bag udrul-

ning af ReVUS-initiativet Copenha-

gen Wifi.


ReVUS.

Frederiksberg

Kommune


ReVUS

1) Frederiksberg fremhæver behov for

følgende initiativer: en mere koordineret

tilgang til erhvervsservice, et projekt om

at systematisere virksomheders indgang

til konkret erhvervsvejledning, en styr-

kelse af mulighederne for inkubatormil-


Region Hovedstaden er enig i Frede-

riksbergs betragtninger og ReVUS

efterkommer i høj grad høringssva-

rets ønsker, idet rækken af initiativer

flugter fint med de foreslåede temaer

og investeringer i ReVUS.


ReVUS.



Side 105

Smart vækst


jøer, styrkelse af videns- og innovations-

udviklingen via triple-helix-initiativer,

øget fokus på internationalisering blandt

virksomhederne, samt øget tiltrækning og

fastholdelse af internationale talenter.

øget fokus på at samspillet mellem folke-

skolen og erhvervslivet med henblik at

styrke de unges karrierevalg

Københavns

Kommune


ReVUS.

1) København er tvivlende over for, om

wifi-løsningen er den rette teknologi, så

det bør ændres til en teknologi-neutral

målsætning. I forhold til forslag om nye

forsknings- og testfaciliteter bemærkes

det, at Københavns Kommune har et så-

dant testcenter og foreslår, at målsætnin-

gen ændres til ”bidrage til nye og eksiste-

rende forsknings- og testfaciliteter”..

2) Københavns samarbejde omkring en

finans-it-klynge (CFIR) kan støtte op om

arbejde i ReVUS om smart vækst. Kø-

benhavn foreslår at nævne FinTech som

et indsatsområde med stort udviklingspo-

tentiale.


Region Hovedstaden er enig i ønsket

om at finde de rette teknologiske

løsninger. Region Hovedstaden fin-

der, at ReVUS allerede fremstår tek-

nologi-neutral. Med Copenhagen

Wifi signaleres, at der skal skabes et

let tilgængeligt mobil- og internettil-

bud uden, at vi dermed på forhånd

har taget stilling til, hvilken teknolo-

gi, der bedst imødekommer målet.

Ad 2) Region Hovedstaden er enig i

ønsket om at bygge videre på gode

de gode erfaringer, som kommuner

og regionen har haft med bl.a. det

fælles projekt CFIR. Danmarks

Vækstråd har ligeledes fremhævet

betydningen af Fintech, og det anbe-

fales at justere i afsnittet ”Små og

mellemstore virksomheder skal dra-

ge fordel af digitalisering”.

Side 39

Afsnit: Små og mellemstore virksom-

heder skal drage fordel af digitalise-

ring

Opr. tekst: - Arbejde for at styrke ad-

gangen til finansiering og risikovillig

kapital.

Ny tekst:

- Arbejde for at styrke adgangen til fi-

nansiering og risikovillig kapital og at

udnytte potentialerne ved digitale tekno-

logier på finansområdet.



Side 106

Smart vækst


Høje Taastrup

Kommune

Høje Tåstrup bakker op om ReVUS.

1) Høje Taastrup anbefaler, at indsats 9

og 10 i de strategiske initiativer bør slås

sammen til et initiativ.

2) Høje Tåstrup fremhæver, at klimatil-

pasning spiller sammen med Smart city

initiativer. Smart City vil kunne integre-

res i forbindelse med udviklingen af de

igangværende byudviklingsprojekter

NærHeden og Høje-Tåstrup C, herunder

indgå som forsøgsområder til at udvikle

og implementere smart city løsninger in-

den for energieffektivitet, energiforsy-

ning, vand- og spildevandsforsyning og

transport.

Ad 1) Anbefalingen forklares

Region Hovedstaden har sammen

med kommunerne besluttet at priori-

tere de ti initiativer. Der blev på K29

drøftet, om initiativ 9 og 10 skulle

sammenlægges. Da der er tale om to

separate indsatser, der retter sig mod

hhv. offentlige parter (Udvikling af

fælles data-hub) og et tilbud til turi-

ster og erhvervsliv (Copenhagen Wi-

fi – mobil og bredbåndsdækning)

lægges initiativer ikke sammen.


Region Hovedstaden er enig i, at der

er synergi mellem klimatilpasning

og smart city og tager overvejelserne

med i forhold til den videre udmønt-

ning af ReVUS.


ReVUS.

Gribskov Kom-

mune


VUS.

1) Gribskov Kommune ser meget positivt

på regionen satsning på et styrket bred-

bånds og mobildækning og smarte digita-

le løsninger.


Gribskov inviteres med i arbejds-

gruppen til udrulningen af Copenha-

gen Wifi.


ReVUS.

Furesø Kommu-

nes Agenda 21

1) Furesø Kommunes agenda 21 frem-

hæver fællesskaber omkring deleøkono-

mi, som kan fremme vækst og som en

væsentlig faktor i grøn omstilling. Grøn-



tragtningen og vil tage ønsket om at

udnytte vækstpotentialerne i dele-


ReVUS.



Side 107

Smart vækst


ne adfærdsmønstre hos den enkelte og i

boligfællesskaber mv. bør styrkes – og

uden at der nødvendigvis skal bruges di-

gital teknik.

økonomi med ind i udrulningen af

initiativer under ReVUS.

Dragør Kommune Dragør bakker op om ReVUS.

1) De beskrevne indsatser i smart vækst

er essentielle for en fremtidig digital

vækst. Med 1.400 primært mindre virk-

somheder er digitale muligheder og in-

frastruktur essentielle for en fremtidig

udvikling. Herunder følger Dragør også

udviklingen i deleøkonomien, blandt an-

det ved fokus på delebilsordninger og ud-

lejning af private boliger.




udnytte vækstpotentialerne i fx dele-




ReVUS.

Københavns

Madhus


VUS.

1) S. 39, En vækstdriver indenfor den

smarte vækst er deleøkonomi, hvor det er

nævnt oplagt at se på potentialerne ved at

arbejde med socialøkonomiske virksom-

heder, indkøbsfællesskaber og deleøko-

nomi indenfor fødevaresystemet.




udnytte vækstpotentialerne i dele-




ReVUS.

Ingeniørforenin-

gen


VUS.

1) Ingeniørforeningen foreslår nedsættel-

se af en rådgivningsgruppe vedrørende

sikkerheden ved udnyttelse af fordelene


Region Hovedstaden er enig i vig-

tigheden af datasikkerhed, som vil

blive adresseret i den konkrete ud-

møntning af ReVUS-initiativer.


dringer i ReVUS.

AD 2)

Side 36

Opr. tekst:



Side 108

Smart vækst


ved Big data og smart city/smart society-

koncepterne. Beskyttelse af borgernes

følsomme persondata bør tænkes ind i

investeringsrammerne fra starten af, her-

under fx borgernes sundhedsdata, bevæ-

gemønstre, el-forbrug, trafikmønstre og

kulturforbrug, så der bliver taget de rette

hensyn til anonymisering og kryptering

fra starten af.

2) Ingeniørforeningen foreslår nye kon-

krete initiativer for automatisering i min-

dre virksomheder. Konkret foreslår Inge-

niørforeningen at styrke ordninger med

innovationsagenter, der kan bringe auto-

matiseringsdagsordenen ud til endnu fle-

re små sjællandske virksomheder; at

etablere automatiseringsindsats for at

synliggøre mulighederne ved øget brug

af automatisering; og at styrke brobyg-

ningen om automatisering mellem velre-

nommerede universiteter, en række God-

kendte Teknologiske Serviceinstitutter og

de mindre virksomheder.



forslag om automatisering i mindre

virksomheder følges ved at tilføje

automatisering til afsnittene om at

SMV’er skal drage fordel af digitali-

sering (s. 36 og 39).

Små og mellemstore virksomheder

skal drage fordel af digitalisering

Der ligger et stort potentiale i at øge fo-

kus på digitalisering hos virksomheder.

Digitale services driver produktiviteten

frem, men særligt små og mellemstore

virksomheder har endnu ikke draget den

fulde fordel af digitaliseringen. Hvis

små og mellemstore virksomheder skal

skabe eksport og vækst, er det nødven-

digt, at alle dele af erhvervslivet udnyt-

ter de muligheder, som digitalisering gi-

ver.

Ny tekst:

Små og mellemstore virksomheder skal

drage fordel af digitalisering og automa-

tisering

Der ligger et stort potentiale i at øge fokus

på digitalisering og automatisering hos virk-

somheder. Digitale services driver produk-

tiviteten frem, men særligt små og mellem-

store virksomheder har endnu ikke draget

den fulde fordel heraf. Hvis små og mellem-

store virksomheder skal skabe eksport og

vækst, er det nødvendigt, at alle dele af er-

hvervslivet udnytter de muligheder, som di-

gitalisering og automatisering giver.

Ad 2)

Side: 39



Side 109

Smart vækst


Opr. tekst:


skal drage fordel af digitalisering


private og offentlige erhvervsfremmeak-

tører bidrage til at højne digitaliserings-

graden blandt små og mellemstore virk-

somheder ved at:

— Udbrede viden om muligheder og

gevinster ved digitalisering

— Synliggøre markedet for digitale

løsninger

— Understøtte digitale kompetencer i

medarbejderstaben

— Arbejde for at styrke adgangen til

finansiering og risikovillig kapital

Ny tekst:


skal drage fordel af digitalisering og

automatisering


private og offentlige erhvervsfremmeak-

tører bidrage til at højne digitaliserings-

og automatiseringsgraden blandt små og

mellemstore virksomheder ved at:

— Udbrede viden om muligheder og

gevinster ved digitalisering og au-

tomatisering



Side 110

Smart vækst


— Synliggøre markedet for digitale og

automatiserede løsninger

— Understøtte digitale kompetencer i

medarbejderstaben på området

— Arbejde for at styrke adgangen til

finansiering og risikovillig kapital

og at udnytte potentialerne ved digi-

tale teknologier på finansområdet.

Lægemiddelindu-

striforeningen

(LIF)


bakker op om ReVUS.

1) I sit høringssvar vil LIF gerne opfor-

dre til samarbejde om at gennemføre ini-

tiativforslaget om smart vækst, som

handler om sikker udnyttelse af sund-

hedsdata.


LIF’s forslag om samarbejde stem-

mer godt overens med teksten i Re-

VUS. I ReVUS ligger en klar ambi-

tion om at styrke samarbejdet på

tværs af institutioner, organisationer

og myndigheder samt privat og of-

fentlig sektor.


ReVUS.

Finansrådet Finansrådet bakker op om ReVUS.

1) Finansrådet foreslår, at det strategiske

væksttema smart vækst tilpasses, så det

også kan rumme det store potentiale, som

”Fintech” har i hovedstadsregionen. Fi-

nansrådet begrunder det med, at Fintech-

området oplever en markant udvikling i

investeringer muliggjort af nye digitale

teknologier. Globale investeringer i fin-

tech er tredoblet på fem år, og det skøn-

nes, at investeringerne i 2018 vil fordob-

les yderligere.


Region Hovedstaden er enig i ønsket

om at bygge videre på de gode erfa-

ringer, som kommuner og regionen

har haft med bl.a. det fælles projekt

CFIR. Danmarks Vækstråd har lige-

ledes fremhævet betydningen af Fin-

tech og det anbefales at justere i af-

snittet ”Små og mellemstore virk-

somheder skal drage fordel af digita-

lisering”.

Side 39

Afsnit: Små og mellemstore virksom-

heder skal drage fordel af digitalise-

ring

Opr. tekst: - Arbejde for at styrke ad-

gangen til finansiering og risikovillig

kapital.

Ny tekst:

- Arbejde for at styrke adgangen til fi-

nansiering og risikovillig kapital og at

udnytte potentialerne ved digitale tekno-

logier på finansområdet.

IT-Branchen IT-Branchen bakker op om ReVUS. Ad 1) Anbefalingen følges. Giver ikke anledning til tekstændringer i



Side 111

Smart vækst


1) IT-branchen finder, at der er et noget

ensidigt fokus på smart city udfordringer

og initiativer, som desværre skygger for

behovet for øget digitalisering af er-

hvervslivet. Man bør først og fremmest

fremhæve de øgede satsninger på digital

drift og udvikling, så små og mellemstore

virksomheder kan drage fordel af digita-

liseringen.

2) Desværre er der i tillæg til udfordrin-

gerne formuleret en alt for svag effekt-

målsætning til forhold til digitaliseringen

af små og mellemstore virksomheder.

Man bør udnytte de undersøgelser, der

blev udarbejdet i forbindelse med rege-

ringens IKT-vækstteam til at foretage en

regionale kortlægning af den aktuelle it-

anvendelse i regionens erhvervsliv, her-

under de konkrete barrierer og de incita-

menter, der kan bidrage til at skabe et

markant løft i digitaliseringsgraden. Det-

te kunne blive udgangspunkt for etable-

ringen af konkrete vækstmål.

3) Styrket regional bredbånds- og mobil-

dækning: IT-branchen har noteret sig

tankerne om kommunal wifi og afventer,

at forslaget vil overholde gældende lov-

Digitalisering og automatisering er

et stærkt fokus i ReVUS (s. 39) og

der er allerede i ReVUS et mål om,

at ”andelen af små og mellemstore

virksomheder, der udnytter fordele-

ne ved digitalisering stiger årligt

frem mod 2020” (s. 37).


Jf. ovenfor er der et effektmål i Re-

VUS. Samtidig orienterer Vækstfo-

rum Hovedstaden sig efter de regio-

nale målsætninger fra EU’s Regio-

nalfond på området. Hvert nyt pro-

jekt, der behandles i Vækstforum

Hovedstaden, skal opstille mål og

effektkæder, som dokumenterer,

hvordan og i hvor høj grad deres ak-

tiviteter bidrager til at opnå effekt-

målene i ReVUS. For projekter, der

skal bidrage til, at ”andelen af små

og mellemstore virksomheder, der

udnytter fordelene ved digitalisering

stiger årligt frem mod 2020”, vil de

specifikke mål for digitalisering bli-

ve formuleret i opstillingen af ef-

fektkæder i det givne projekt.


Betragtningerne tages med i den

ReVUS.



Side 112

Smart vækst


givning, herunder de ændringer af tele-

loven, der snart ventes vedtaget i Folke-

tinget, og som fastlægger rammerne for

kommunal wifi.

konkrete udmøntning af initiativerne

i ReVUS.

Københavns Uni-

versitet (KU)

Københavns Universitet bakker op om

ReVUS.

1) KU foreslår, at et Copenhagen IT In-

novation Center med afsæt i rammevilkår

2 og væksttema 4 skrives ind under af-

snittene om investeringer på s. 39. Helt

konkret etableres et centralt mødested

med et levende iværksættermiljø inden

for IKT – et ”Ritz Carlton for IKT-

iværksættere” efter inspiration fra Cam-

bridge Innovation Center i Boston, hvor

man kan samle viden og erfaringer for at

berige hinanden og skabe international

synlighed. Universiteterne i hovedstaden

bakker op om at gøre Copenhagen helt

central som samlingspunkt for iværksæt-

tere og start-up virksomheder, som arbej-

der med it, app-udvikling, datasikkerhed

mv.



tragtningen om, at IT-iværksættere

skal have forbedrede rammevilkår.

Region Hovedstaden vurderer, at fo-

kus på iværksættere kan indeholdes i

initiativbeskrivelsen på s. 39 om at

’Små og mellemstore virksomheder

skal drage fordel af digitalisering’.

Herudover henvises til ReVUS s. 20,

hvor der fremhæves behovet for

iværksættere som en del af en brede-

re kompetenceudvikling. Region

Hovedstaden er i dialog med univer-

siteterne om en eventuel videre kon-

kretisering.


ReVUS.

Danmarks Tekni-

ske Universitet

(DTU)


1) DTU foreslår, at der fokuseres på ud-

vikling af smart city-løsninger i forbin-

delse med etableringen af letbanen.



forslaget om smart city-løsninger i

forbindelse med etableringen af let-

banen kan indeholdes i den nuvæ-

rende tekst i høringsudkastet til Re-


ReVUS.



Side 113

Smart vækst


VUS. Herudover bemærker regio-

nen, at smart city programmer i til-

knytning til letbanen indgår som ini-

tiativer i arbejdsprogram for Ring-

bysamarbejdet i 2015.


1) NIRAS ser som regionen et stort

vækstpotentiale inden for forretningsom-

råderne smart cities. NIRAS har udviklet

NIRAS big data center, hvor NIRAS har

samlet både frie og enge data - som i

kombination med NIRAS’ kunders egne

data – kan skabe unik viden, unikke ser-

vices og produkter inden for en række

områder. NIRAS vurderer, at udfordrin-

gen inden for dette felt ikke er mængden

af data og heller den tekniske infrastruk-

tur, men mere at skabe de helt konkrete

løsninger, som kan blive til glæde for he-

le regionen.



tragtningen og vil tage ideerne med

ind i udrulningen af initiativer under

ReVUS.


ReVUS.

Hundested Havn /

Søren Brink

1) Det maritime erhverv har brug for in-

vesteringer i digital infrastruktur og unge

fra erhvervsuddannelserne og fremtidens

maritime håndværkere.

2) Der er muligheder for at skabe vækst

og arbejdspladser samt øge eksporten,

hvis man fokuserer på at styrke ramme-

vilkår og betingelser for SMV’erne med



tragtningen og vil tage ønskerne

med ind i udrulningen af initiativer

under ReVUS, men anser det ikke

nødvendigt at ændre i teksten i Re-

VUS.



ReVUS.



Side 114

Smart vækst


forbedret digitalisering og markedsfø-

ring.


tragtningen om, at SMV’erne skal

have forbedrede konkurrencevilkår

gennem digitalisering og automati-

sering. Region Hovedstaden vurde-

rer, at fokus på dette kan indeholdes

i initiativbeskrivelsen på s. 39 om at

’Små og mellemstore virksomheder

skal drage fordel af digitalisering’.


Input Tekstændring

Nyt effektmål.

Det er vanskeligt at måle tilfredshed og

derfor erstattes mål med antal, som be-

nytter kompetencecentret.

Side 37

Afsnit: Effektmål

Opr. tekst: Borgernes og virksomheders oplevelse af tilfredsheden og effekten med intelligente byløsninger

(herunder det regionale kompetencecenter) er stigende år for år frem mod 2025.

Ny tekst: Antallet af virksomheder, som gør brug af intelligente byløsninger er stigende år for år frem mod

2025.

Nyt effektmål.

Det er Region Hovedstadens vurdering,

at der mangler et effektmål for wifi-

indsatsen.

Side 37

Afsnit: Effektmål

Opr. tekst: Ingen

Ny tekst: Der er etableret et wifi-net i Greater Copenhagen, som opleves mere sammenhængende for både

besøgende og borgere senest i 2020.

Indholdsmæssig præcisering. Side 37



Side 115

Input Tekstændring

Fokus styrkes på at måle størrelsen af

deleøkonomien.

Opr. tekst: Copenhagen er bredt internationalt anerkendt som et knudepunkt for udviklingen af deleøkonomi

i 2020

Ny tekst: Greater Copenhagen er internationalt anerkendt for at være i front med udviklingen af deleøkono-

mien i 2020

Indholdsmæssig præcisering af to

forskellige initiativer.

To indsatser præciseres som adskilte:

1) wifi-net og 2) udrulning af mobil- og

bredbåndsdækning.

Side 38

Afsnit: Hovedstadsregionen skal have et Copenhagen wifi i 2020.

Opr. tekst: Senest i 2020 vil Region Hovedstaden sikre, at der er etableret en sammenhængende digital infra-

struktur så borgere, virksomheder og turister oplever et let tilgængeligt mobil- og internettilbud, hvilket gør

det attraktivt at besøge, drive virksomhed og bosætte sig i hele regionen.

Hovedstadsregionen står stærkt i forhold til mobil- og bredbåndsdækning, men der er behov for en sammen-

hængende regional indsats for at skabe det rette service tilbud, der fremtidssikrer den regionale udvikling. Et

centralt element heri er sammen med staten, kommunerne og relevante kommercielle operatører at skabe en

positiv business case for etableringen af et sammenhængende Copenhagen-net.

Region Hovedstaden vil investere i at skabe et Copenhagen Wifi.

Ny tekst: Hovedstadsregionen har behov for en sammenhængende regional indsats for at udvikle bedre ser-

vicetilbud, der er mere tidsvarende for den regionale udvikling. Et centralt element heri er sammen med sta-

ten, kommunerne og relevante kommercielle operatører at etablere et sammenhængende wifi-net.


Hovedstadsregionen har fortsat områder, hvor borgere og virksomheder ikke har adgang til den mobil- og

bredbåndsdækning, som de ønsker. Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten, kommunerne og tele-

branchen arbejde for, at der senest i 2020 er etableret en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i hele re-

gionen, som gør det attraktivt at drive virksomhed og bosætte sig i regionen.



Side 116

Input Tekstændring

En indholdsmæssig præcisering af

initiativ om data-hub.

Data-hub understreges som en væsent-

lig indsats for smart udnyttelse af data.

Side 39

Afsnit: Smart udnyttelse af data

Opr. tekst: Region Hovedstaden vil sammen med private aktører, staten, kommuner og Væksthus Hovedsta-

den understøtte, at små og mellemstore virksomheder digitaliseres og skabe tilgængelighed til offentlige data

ved at:

— Forbedre den trafikale fremkommelighed gennem intelligent styring af den offentlige trafik

— Forbedre sundhedsløsninger til mennesker, der lever med kroniske sygdomme gennem øget udnyttelse af

data

— Udvikle stærkere sundhedsløsninger ved at fremme systematisk forskningsbaseret udvikling og drift af

teknisk avanceret simulation

Ny tekst: Region Hovedstaden vil sammen med private aktører, staten, kommuner og Væksthus Hovedsta-

den understøtte, at små og mellemstore virksomheder digitaliseres og automatiseres og skabe tilgængelighed

til flere offentlige data ved at:

- Etablere en data-hub, hvor offentlige data kan udstilles og stilles til rådighed for kommerciel anvendelse

blandt private virksomheder

- (…)

Nyt initiativ.

Region Hovedstaden har igangsat et

fælles analyseprojekt med fokus på

smart city potentialer og udfordringer,

som ikke fremgår af investeringerne.

Derfor foreslås dette indsat.

Side 39

Afsnit: Sammenhængende digitale systemer

Opr. tekst:[ingen]

Ny tekst: analysere potentialer og barrierer for udvikling af smarte byer

En indholdsmæssig præcisering.

Formulering justeres med internationa-

le standarder.

Side 39

Afsnit: Sammenhængende digitale systemer

Opr. tekst: Skabe fælles regionale og kommunale standarder for smarte byer

Ny tekst: Arbejde for internationale og fælles regionale og kommunale standarder for smarte byer



Side 117

Tværgående bemærkninger



1) Region Skåne så gerne en uddybende

beskrivelse af hovedstadsregionens ud-

fordringer, der ligger som begrundelse

for visionen og rammevilkår.

2) Region Skåne finder, at strategien ville

vinde ved at have udviklet noget omkring

samarbejde med nærliggende regioner

såsom Hamborg, Berlin, Stockholm og

Oslo/Göteborg.

3) Region Skåne deler ikke opfattelsen

af, hvordan Greater Copenhagen anven-

des. Greater Copenhagen skal primært

anvendes i markedsføringsøjemed. Skåne

ser ikke Greater Copenhagen som en

geografi med 79 kommuner og 3 regio-

ner, men anerkender vigtigheden af et

nært samarbejde mellem de 79 kommu-

ner og 3 regioner. For Skåne handler det

om at udvikle et fælles arbejdsmarked,

mindske grænsehindringer, at tiltrække

internationale virksomheder og talenter,

at udvikle infrastrukturen og satsningen

på ESS og MAX IV


Under hvert rammevilkår og vækst-

tema er beskrevet de regionale ud-

fordringer, forslag til investeringer

samt effektmålene for indsatserne.

Baggrunden for valget af de to ram-

mevilkår er beskrevet i svaret til

Danmarks Vækstråd på deres anbe-

faling 6.


Region Hovedstaden har i ReVUS

valgt et stærkt fokus på den funktio-

nelle metropolregion – Greater Co-

penhagen. Samarbejdet mellem par-

terne i Greater Copenhagen skal

medvirke til at placere hele metro-

polregionen som en ledende aktør

blandt nærliggende metropolregio-

ner. Samarbejdet med nærliggende

metropolregioner udvikles som led i

udrulningen af ReVUS og løbende i

regi af Greater Copenhagen-

samarbejdet.


Der foregår løbende en dialog med

Region Skåne om det fremtidige

samarbejde i Greater Copenhagen &


ReVUS.



Side 118



Skåne Committee.

Region Sjælland Region Sjælland bakker op om ReVUS.

1) Region Sjælland peger på samar-

bejdsmuligheder inden for: fødevarer,

bygge og anlæg og ressourceeffektivitet,

overførsel af viden mellem forsknings-

og uddannelsesinstitutioner og SMV’er,

samarbejde om aktiviteter inden for

kompetenceudvikling, trafikcharter, det

grønne område.

2) Region Sjælland foreslår at bruge Re-

gion Sjællands erfaring med at skabe ko-

ordinerede og fokuserede indsatser gen-

nem vækstaftaler i Greater Copenhagen.


Det tætte samarbejde med Region

Sjælland fortsættes gennem Greater

Copenhagen-samarbejdet, hvor rele-

vante samarbejdsmuligheder kan

adresseres.


Region Sjællands erfaringer med

Vækstaftaler kan ligeledes adresse-

res i Greater Copenhagen-

samarbejdet.


ReVUS.

Wonderful Co-

penhagen


ReVUS.

Wonderful Copenhagen anbefaler, at de

mange millioner besøgende ses som en

aktør i fortællingen om regionen. Kon-

kret foreslås følgende tekstændringer:

1) at tilføje: ”besøge” side 3 i forordet.

2) at ændre: ”Det mest” attraktive turist-

mål i stedet for ”et attraktivt turistmål”

side 8-9. Baseret på Hovedstadsregionens

rolle som vækstdriver af den samlede tu-


Der tilføjes: ”besøge” side 3 i foror-

det. Det sker, da Region Hovedsta-

den anerkender behovet for at syn-

liggøre, at de mange millioner besø-

gende ses som en aktør i fortællin-

gen om regionen.



hovedstadsregionen skal være det

mest attraktive turistmål i Danmark.

Beskrivelsen er en del af et samlet

kort side 8-9 i ReVUS over styrke-

Ad 1)

Side 3

Afsnit: En fælles vækstindsats

Opr. Tekst: der bor og lever her

Ny tekst: der besøger regionen og bor

her


dringer i ReVUS.



Side 119



risme i Danmark. positionerne i Greater Copenhagen.

Alle styrkepositionerne er beskrevet

enslydende og i sin kontekst under-

minerer det ikke pointen, om at ho-

vedstadsregionen skal være det mest

attraktive turistmål i Danmark.

Copenhagen Ca-

pacity

Copenhagen Capacity bakker op om Re-

VUS.

1) Copenhagen Capacity foreslår en fæl-

les handlingsplan for udrulning af regio-

nale strategier på tværs af Region Hoved-

staden, Region Sjælland og Region Skå-

ne, inkluderede nøje overvejelser om

hvordan de to skal spille sammen. En så-

dan handlingsplan ville dels sikre den

nødvendige koordination og dels kaste

lys over områder med sammenfald (ek-

sempelvis på det grønne område).

2) Copenhagen Capacity foreslår, at man

i implementeringen af specielt de interna-

tionale dele af strategien bliver meget

mere specifikke på, hvad de grønne,

kreative, sunde og smart styrkepositioner

i Greater Copenhagen egentlig er.

3) Copenhagen Capacity bruger ofte

forskningskompetencerne i regionen som

værditilbud i arbejdet med udenlandske



hovet for en tæt koordinering mel-

lem ReVUS og tilsvarende strategier

for Region Sjælland og Skåne. Det

vurderes, at den operationelle koor-

dinering mest hensigtsmæssigt sker i

regi af Greater Copenhagen-

samarbejdet.


Region Hovedstaden bakker op om,

at de grønne, kreative, sunde og

smarte styrkepositioner i Greater

Copenhagen defineres tydeligt i ud-

rulningen af de internationale dele af

strategien.


Region Hovedstaden vil gerne un-

derstøtte Copenhagen Capacity’s ar-

bejde med at sikre, at regionens

forskningskompetencer bringes i spil

i arbejdet med at tiltrække udenland-


ReVUS.



Side 120



virksomheder, og det er vigtigt, at danske

og udenlandske virksomheder har syste-

matisk adgang til ESS/MAX IV facilite-

terne.

4) Copenhagen Capacity bakker op om,

at regionens talentindsats skal styrkes og

konsolideres og forankres hos én opera-

tør. Samtidig peger Copenhagen Capaci-

ty på den regionale talentstrategi (”Make

Copenhagen your Personal Business”),

som DI, Københavns Kommu-

ne/International House CPH og Copen-

hagen Capacity har taget overordnet an-

svar for og peger hermed på, at der de

facto er skabt en fælles aktør.

ske virksomheder.


Region Hovedstaden anerkender og

bakker op om det arbejde som Co-

penhagen Capacity, DI og Internati-

onal House har lavet og ønsker, at

det fremadrettet kan føre til en kon-

solidering af arbejdet med tiltræk-

ning og fastholdelse af talenter hos

én operatør.

Egedal Kommune Egedal Kommune bakker op om ReVUS.

1) Egedal Kommune foreslår, at kommu-

nerne inddrages i arbejdet med at skabe

et sammenhængende erhvervsservicetil-

bud koblet med et kvalitets- og kompe-

tenceløft.


Det indarbejdes, at Region Hoved-

staden sammen med kommuner og

andre relevante aktører vil arbejde

for et mere sammenhængende og

gennemskueligt erhvervsfremmesy-

stem Greater Copenhagen.

Side 11



Opr. tekst:


fordel kan skabes et sammenhængende

erhvervsservicetilbud på tværs af kom-

muner, region og regionale aktører som

for eksempel Copenhagen Capacity,

Wonderful Copenhagen, Væksthus Ho-

vedstaden. Et første skridt kunne være

udviklingen af et fælles målbillede om

en koordineret og ensartet indgang til

den kommunale erhvervsservice i regio-



Side 121



nen koblet med et kvalitets- og kompe-

tenceløft. Region Hovedstaden vil gerne

bidrage hertil.

Ny tekst:







vedstaden. Udfordringerne i dag er, at

der er for mange aktører inden for de

samme brancer. Og tilbuddene skal ko-

ordineres bedre på tværs af aktørerne, så

det samlede system imødekommer sær-

ligt små og mellemstore virksomheders

behov. Et første skridt kunne være ud-

viklingen af et fælles målbillede om en

koordineret og ensartet indgang til den

kommunale erhvervsservice i regionen

koblet med et kvalitets- og kompetence-

løft. Region Hovedstaden vil gerne bi-

drage hertil.

Fredensborg

Kommune


ReVUS.

1) Fredensborg Kommune mener, at er-

hvervsfremmesystemet skal styrkes med


Det er tilføjet i ReVUS, at Region

Hovedstaden sammen med kommu-

ner og andre relevante aktører vil ar-

bejde for et sammenhængende er-

Side 11



Opr. tekst:




Side 122



Væksthuset som omdrejningspunktet for

erhvervsfremmeindsatsen.

hvervsfremmesystem. Den konkrete

operationalisering vil foregå i regi af

Greater Copenhagen-samarbejdet.












bidrage hertil.

Ny tekst:









samme områder. Og tilbuddene skal ko-










Side 123





drage hertil.

Vallensbæk

Kommune


ReVUS.

1) Der bør i de fire væksttemaer være

mere fokus på de muligheder, der er i Li-

ving Labs. Living Labs er et samarbejde

mellem kommuner og virksomheder, der

skal give teknologiske løsninger på nogle

af regionens bymæssige udfordringer,

f.eks. støj.

2) Der bør tilføjes et afsnit om sund in-

frastruktur, hvor der arbejdes målrettet

med intelligente løsninger på skadevirk-

ningerne af transport, infrastrukturinve-

steringer og – forbedringer.

3) For at undgå at skabe flere aktører på

erhvervsområdet, bakker Vallensbæk ik-

ke op om et regionalt videnscenter for of-

fentligt-privat samarbejde, som nævnes

på side 22.

4) Tanker om en forenklet erhvervsud-

viklingsstruktur bør indskrives i ReVUS.

5) Vækstvirksomheders udvikling bør


Region Hovedstaden byder alle gode

forslag til metoder og løsningsmo-

deller velkommen. De konkrete me-

toder og løsningsmodeller, der skal

bruges til at realisere investeringerne

i ReVUS, vil blive fastlagt i forbin-

delse med handlingsplanen for Re-

VUS og udrulningen af de enkelte

initiativer som led i udmøntningen

af ReVUS. Udrulningen af investe-

ringerne sker i samarbejde med

kommunerne.


Region Hovedstaden er enig i over-

vejelserne om sund infrastruktur,

som adresseres i ReVUS under af-

snittene om effektiv og bæredygtig

mobilitet og om sund vækst. Under

afsnittet om sund vækst er det kon-

kret foreslået at kortlægge potentia-

lerne for investeringer i strukturel

forebyggelse via for eksempel cy-

kelstier, reduceret luftforurening,

støjpåvirkning og uddannelse.


ændringer i ReVUS.

Ad 2)

Side 27

Afsnit: Relativ lav middellevetid

Opr. tekst:

- Kortlægge potentialerne for investe-

ringer i strukturel forebyggelse via for

eksempel cykelstier, reduceret luftforu-

rening, reduceret støjpåvirkning og ud-

dannelse

Ny tekst:

- Kortlægge potentialerne for sund in-

frastruktur og intelligente løsninger på

skadevirkningerne af transport, herunder

potentialer for investeringer i strukturel

forebyggelse via for eksempel cykelsti-

er, reduceret luftforurening, reduceret

støjpåvirkning og uddannelse

Ad 3) og 4)

Side 11



Opr. tekst:



Side 124



indarbejdes som en generel problemstil-

ling.


Region Hovedstaden er enig i Val-

lensbæks ønske om at samle aktører

i Greater Copenhagen i færre og

større enheder. Region Hovedstaden

ser derfor også gerne, at et videns-

center knyttes til en allerede eksiste-

rende operatør.






hvervsfremmesystem i Greater Co-

penhagen. Arbejdet vil blandt andet

stræbe mod at få færre, større aktø-

rer.


Region Hovedstaden ønsker at foku-

sere erhvervsudviklingsindsatsen på

de virksomheder, der skaber vækst

og nye arbejdspladser. I udmøntnin-

gen af erhvervsudviklingsindsatsen i

ReVUS vil der i tråd med struktur-

fonds-programmerne være et særligt

fokus på at understøtte udviklingen i

vækstvirksomheder. Fokus vil være

på vækstvirksomheder inden for













bidrage hertil.

Ny tekst:









samme brancher. Og tilbuddene skal

koordineres bedre på tværs af aktørerne,

så det samlede system imødekommer

særligt små og mellemstore virksomhe-

ders behov. Et første skridt kunne være





Side 125



sund, grøn, kreativ og smart vækst,

som er blevet identificeret som regi-

onale styrkepositioner.




bidrage hertil.

Glostrup Kom-

mune

Glostrup Kommune bakker op om Re-

VUS.

1) Glostrup Kommune vil gerne deltage i

og følge udviklingen med Vækst- og ud-

viklingsstrategien.


Kommuner og andre relevante aktø-

rer inviteres til at deltage og følge

med i udrulningen af ReVUS.


ReVUS.

Københavns

Kommune


ReVUS.

Københavns Kommune har følgende be-

mærkninger:

1) Etablering af et statsligt regionalt kon-

taktforum for at drøfte investeringer i in-

frastruktur, forskning og vækst s.11: Kø-

benhavn er positiv over for ideen og øn-

sker, at kommunerne bør være repræsen-

teret i dette arbejde. Deltagerne i kontakt-

forum kunne være de politiske parter bag

Greater Copenhagen-samarbejdet. Det

vil være gavnligt med en tæt dialog mel-

lem Greater Copenhagen- bestyrelsen og

de statslige parter.

2) Skabelsen af et sammenhængende er-

hvervsfremmesystem s. 11: Såfremt regi-


Der arbejdes allerede nu videre med

initiativet i Greater Copenhagen-

samarbejdet.






hvervsfremmesystem. Der vil i regi

af Greater Copenhagen-samarbejdet

være en løbende dialog med Køben-

havns Kommune og andre væsentli-

ge regionale aktører omkring skabel-

sen af et sammenhængende er-

hvervssystem.


De bagvedliggende analyser er alle-


ændringer i ReVUS.

Ad 2)

Side: 11

Afsnit Region Hovedstaden ønsker et


Opr. tekst:















Side 126



onen tænker i en mere ensartet tilgang på

tværs af kommuner, er der behov for en

tæt dialog for at sikre, at et evt. nyt fokus

spiller fornuftigt sammen med Køben-

havns tiltag i forhold til erhvervsservice

3) Københavns Kommune peger på, at

der generelt er behov for en nærmere be-

skrivelse af evidens samt en konkretise-

ring af forslag og målepunkter i ReVUS.

Københavns Kommune har desuden en

række bemærkninger, som behandles un-

der de enkelte væksttemaer og ramme-

vilkår.

rede direkte indarbejdet i strategien i

forhold til identifikationen af de re-

gionale udfordringer, forslag til in-

vesteringer samt effektmålene for

indsatserne. Der er et politisk ønske

om en kort og fokuseret strategi.

Region Hovedstaden ønsker derfor

ikke yderligere beskrivelser i Re-

VUS af, hvordan det analytiske

grundlag er koblet til de valgte

rammevilkår og væksttemaer. Helt

på linje med anbefalingerne, der og-

så kom fra Danmarks Vækstråd, vil

hvert nyt projekt, der behandles i

Vækstforum Hovedstaden, skulle

opstille mål og effektkæder, som

dokumenterer, hvordan og i hvor høj

grad deres aktiviteter bidrager til at

opnå effektmålene i ReVUS.

bidrage hertil

Ny tekst:









samme brancher Og tilbuddene skal ko-










drage hertil.

Allerød Kommu-

ne


VUS.

1) Et videnscenter for offentlig-privat

samarbejde samt partnerskaber for at øge

samhandel med Kina forankres i eksiste-

rende aktører, for at sikre, at antallet af




ner og andre relevante aktører gene-

relt vil arbejde for et sammenhæn-

gende erhvervsfremmesystem med

færre, større aktører, der kan håndte-

Ad 1)

Side: 11



Opr. tekst:





Side 127



indgange ikke bliver for uoverskueligt. re de strategiske dagsordener og

bl.a. sikre, at antallet af indgange ik-

ke bliver for uoverskueligt.

Det vurderes, at et videncenter for

offentlig-privat samarbejde samt

partnerskaber for at øge samhandel

med Kina med fordel kan løftes i ek-

sisterende, kommunale kinanetværk.











bidrage hertil.

Ny tekst:









samme brancher. Tilbuddene skal koor-

dineres bedre på tværs af aktørerne, så










Side 128




drage hertil.

Helsingør Kom-

mune


VUS.

1) Helsingør Kommune er enig i fokus på

Greater Copenhagen. Dette fokus kan

styrkes med en beskrivelse af, hvad er

udgør Greater Copenhagens konkurren-

cefordele i forhold til andre metropoler.

Hvad er styrkerne, og hvad kan der gøres

for at øge konkurrenceevnen yderligere?

2) Helsingør Kommune fremhæver, at

Region Hovedstaden vil arbejde for, at

Greater Copenhagen skal være et godt

sted at leve og bo. Helsingør Kommune

mener dog, at afsnittet omkring bosæt-

ning er meget svagt beskrevet i strategi-

en. Helsingør foreslår, at satsninger og

beskrivelsen af bosætning udbygges i

strategien.

3) Helsingør Kommune anbefaler, at de

maritime erhverv bør være et selvstæn-

digt indsatsområde i ReVUS. De mariti-

me virksomheder i Hovedstadsregionen

udgør den 6. største maritime klynge på


Styrkepositionerne i Greater Copen-

hagen er vist på et samlet kort side

8-9 i ReVUS. Samtidig er valget af

de fire væksttemaer: sund, grøn,

kreativ og smart vækst baseret på

regionens styrkepositioner. Greater

Copenhagen-samarbejdet og den vi-

dere udmøntning af ReVUS skal sik-

re, at disse styrkepositioner udbyg-

ges, og at konkurrenceevnen styrkes

yderligere.


Det vurderes, at livskvalitetsmålene

og de konkrete investeringer under

hvert rammevilkår og væksttema al-

lerede sætter en strategisk ramme for

udmøntningen af ReVUS i forhold

til at gøre hovedstadsregionen og he-

le Greater Copenhagen til et attrak-

tivt sted at bosætte sig.





ReVUS.



Side 129



verdensplan og er driveren i ”Det Blå

Danmark”.


ceudviklingsprojektet ””Fremtidens

maritime håndværker””, modtaget 9





tegi. Det foreslås derfor, at der hol-

des fast i en fokuseret tilgang, og at

indsatser inden for de maritime er-

hverv tager udgangspunkt i ramme-

vilkårene samt temaerne om grøn og

smart vækst, som rummer mulighe-

der for indsatser inden for bl.a. digi-

talisering og energieffektivisering.

Gribskov Kom-

mune


VUS.

1) Gribskov fremhæver, at der er et rele-

vant temavalg og at strategiforslaget vur-

deres at favne de styrker og muligheder,

som Gribskov og flere andre kommuner

længere væk fra Storkøbenhavn har til at

bidrage til den regionale vækst og udvik-

ling. Den erhvervsstruktur, der er i Grib-

skov, betyder, at langt hovedparten af de

eksisterer virksomheder kan have svært

ved at koble sig til fokus på de fire

væksttemaer.


Region Hovedstaden er enig i, at er-

hvervsstrukturen er forskellig i regi-

onens 29 kommuner. Region Ho-

vedstaden ønsker at fremme en ba-

lanceret udvikling. Der vil i ud-

møntningen af initiativer under Re-

VUS blive taget højde for, at virk-

somheder i hele regionen får mulig-

hed for at koble sig på arbejdet.


Afsnittet om rammevilkåret kompe-

tent arbejdskraft og internationalise-

ring retter sig imod arbejdsmarkedet


ReVUS.



Side 130



2) Der er behov for, at regionen også al-

lokerer investeringer til kompetenceud-

vikling af erhvervslivet bredt set i den

ønskede retning, som direkte producent

eller som 2./3. led.

3) Strategiforslaget giver ikke klart ud-

tryk for, at udgangspunktet for vækst- og

udviklingsmulighederne i regionen kan

være forskellige. Ligeledes savnes fokus

på yderområdernes særlige forhold, samt

på hvordan yderområderne integreres

bedre i regionen.

i hele regionen – og de forskellige

kompetencebehov som virksomhe-

derne efterspørger – også i 2./3. led.



vækst- og udviklingsmulighederne

kan være forskellige i regionen. I

udrulningen af ReVUS vil de enkel-

te initiativer blive formuleret, så de

målrettes de forskellige behov, som

findes i regionen.

Gentofte Kom-

mune

Gentofte Kommune bakker op om Re-

VUS.

1) Gentofte Kommune peger på, at Re-

VUS kan styrkes ved at synliggøre og

konkretisere, hvordan de enkelte initiati-

ver og den samlede indsats skaber vækst

i hele metropolens opland.

2) Gentofte Kommune ønsker, at det ty-

deliggøres, hvordan de administrative og

politiske høringssvar bidrager til den en-

delige udformning af strategien.


ReVUS har et stærkt fokus på hele

den funktionelle metropol region –

Greater Copenhagen. Konkretiserin-

gen af, hvordan de enkelte initiativer

skaber vækst i hele metropolens op-

land, vil blive udfoldet i udmøntnin-

gen af ReVUS. Dels i den hand-

lingsplan, som vil blive fremlagt for

regionsrådet i forbindelse med den

endelige vedtagelse af ReVUS den

22. september 2015. Dels ved be-

handling af fremtidige investeringer

i ReVUS.


De politiske høringssvar bidrager til


ReVUS.



Side 131



den endelige udformning af strategi-

en i forbindelse med, at høringsma-

terialet behandles politisk den 22.

september i regionsrådet. Herefter

offentliggøres alle høringssvar og

ændringer foranlediget af disse på

Region Hovedstadens hjemmeside. I

forbindelse med udarbejdelsen af

handlingsplanen har Region Hoved-

staden i samarbejde med KKR Ho-

vedstaden nedsat 10 arbejdsgrupper,

som arbejder med at udvikle 10 pro-

jekter, der i første omgang skal bi-

drage til at udmønte ReVUS. De 10

projekter er prioriteret i samarbejde

med kommunaldirektørkredsen på

baggrund af indspil fra kommunerne

i forbindelse med den administrative

høring, som blev gennemført i marts

måned.

Halsnæs Kom-

mune


VUS.

1) Halsnæs Kommune noterer sig, at re-

geringen har offentliggjort sin hoved-

stadsstrategi og anbefaler en fremadrettet

dialog om at få de strategier til at hænge

sammen under Greater Copenhagen-

overliggeren. Der nævnes et statsligt-

regionalt kontaktforum på s. 11, hvilket



hovet for en tæt koordinering mel-

lem ReVUS, indsatserne i Greater

Copenhagen-samarbejdet og rege-

ringens Hovedstadsstrategi. Den

konkrete operationalisering vil dels

foregå i regi af Greater Copenhagen-

samarbejdet og dels i et muligt stats-

lig-regionalt kontaktforum. Region

Ad 1)

Side 11



Opr. tekst: statslig-regionalt kontaktfo-

rum

Ny tekst: statslig-regionalt-kommunalt

kontaktforum




Side 132



muligvis kan udgøre en sådan koordina-

tionsmekanisme – der savnes kommunal

deltagelse, hvilket bør indskrives ekspli-

cit. Implementerings- og handleplaner for

alle tre strategier/visioner bør koordine-

res, så parallel knopskydning undgås. Det

samme bør væren gældende, når Vækst-

forum begynder at behandle konkret be-

villingsansøgning på baggrund af den

nye ReVUS.

2) Hver gang man bevilliger penge, er det

vigtigt, at der opstilles klare konkret mål

for vækst og jobskabelse, som jo er ho-

vedformålet med ReVUS. Det gør den

konkrete opfølgning på strategien mere

effektiv.

Hovedstaden ønsker selvfølgelig

kommunal deltagelse i dette forum. I

ReVUS er det underforstået, at

kommunerne er med, i og med det

foreslås, at de politiske parter i


står bag. Region Hovedstaden bak-

ker op om Halsnæs’ forslag om, at

kommunal deltagelse tydeliggøres.



vækst og jobskabelse er afgørende

succeskriterier i både effektmålene i

ReVUS, som udrulningen skal ori-

entere sig efter. Hvert nyt projekt,

der behandles i Vækstforum Hoved-

staden og i regionsrådet, skal opstille

mål og effektkæder, som dokumen-

terer, hvordan og i hvor høj grad de-

res aktiviteter bidrager til at opnå ef-

fektmålene i ReVUS.

dringer i ReVUS.

Hvidovre Kom-

mune


VUS.

1) Hvidovre kommuner bakker op om

fokus på temaerne sund vækst, grøn

vækst, kreativ vækst og smart vækst og

peger på, at temaerne hverken kan løftes

af regionen eller de enkelte kommuner



ringssvarets ønsker og udrulningen

af ReVUS vil bygge på samarbejde

på tværs.


ReVUS.



Side 133



alene. Det er derfor nødvendigt med

samarbejde på tværs af kommuner, regi-

oner, lande samt offentlige og private ak-

tører.

Albertslund

Kommune

1) Albertslund værdsætter, at strategien

er meget ambitiøs og fokuseret og støtter

visionens fokus på internationalisering,

erhvervsudvikling og et sammenhængen-

de arbejdsmarked.

2) Samarbejdet mellem kommuner og re-

gioner om at udvikle Greater Copenha-

gen (Sjælland og Sydsverige) som et in-

ternationalt knudepunkt for investeringer

er helt centralt. Derfor må samspil mel-

lem byer, erhvervsliv og forskning om

grønne væksttiltag øges og række ud over

de regionale grænser for at styrke områ-

dets globale tiltrækningskraft.




Ad 2) Anbefaling følges. Region

Hovedstaden er enig i betragtningen,

og Greater Copenhagen står centralt

i ReVUS.


ReVUS.

Ballerup Kom-

mune


VUS.

1) Ballerup mener, at der er behov for en

klar fokusering og prioritering blandt de

initiativer, vi i større eller mindre projek-

ter skal finde sammen om. Næste gang

bør vi alle tænke mere over, hvordan de

enkelte kommuner engageres, og hvor-

dan deres kompetencer inddrages.


Der er i samarbejde med kommu-

nerne udpeget ti fælles strategiske

initiativer, hvor kommunerne har

haft mulighed for at byde ind med

deres kompetencer.


ReVUS.

Lyngby-Taarbæk

Kommune


om ReVUS.


Region Hovedstaden anerkender, at

Side 13

Afsnit: Region Hovedstaden vil fokuse-



Side 134



1) Lyngby-Taarbæk Kommune anbefaler,

at ReVUS – udover de vidensintensive

og de kreative erhverv – også nævner

produktionserhvervene, som også er tal-

rigt repræsenteret i den funktionelle regi-

on.

erhvervsstrukturen er meget forskel-

lig fra København og Københavns

omegn til Nordsjælland – og til den

funktionelle metropolregion. Samti-

dig anerkender Region Hovedstaden

behovet for, at viden og produktion

går hånd i hånd i hele strategien. Det

vil blive understreget ved, at produk-

tion eksplicit bliver nævnt i ReVUS.

re på: Viden.

Ny tekst: Viden og produktion skal gå

hånd i hånd, sådan at design og pro-

duktudvikling skaber nye arbejdspladser

i regionen.

Københavns

Madhus


VUS.

1) S. 8: ”Et madmekka med unikke kvali-

tetsprodukter fra jord til bord”. Madhuset

foreslår, at formuleringen skærpes til i

stedet at være: ”Et epicenter for ny regi-

onal madkultur, hvor nordiske råvarer og

tilberedningsmetoder danner grundlag for

førende restauranter, fokus på stedbun-

dethed og unikke kvalitetsprodukter.”

2) S. 10: Madhuset foreslår, at sætningen:

”Greater Copenhagen bygger videre på..

” bør suppleres med fødevareproduktion

som eksempel på indsatser.

3) S. 13: Madhuset foreslår, at udviklin-

gen af et bæredygtigt fødevaresystem

understøttes med etableringen af et tvær-

regionalt Policy Council på lige fod med



hovedstadsregionen skal være fø-

rende inden for ny regional madkul-

tur. Beskrivelsen er en del af et sam-

let kort side 8-9 i ReVUS over styr-

kepositionerne i Greater Copenha-

gen. Alle styrkepositionerne er be-

skrevet enslydende, og det fremgår,

at hovedstadsregionen skal være fø-

rende inden for ny regional madkul-

tur.


De nævnte fælles indsatser og sam-

arbejder er eksempler og omfatter

således ikke alle samarbejdsfelter i

Greater Copenhagen.


Der er i regi af Greater Copenhagen


ændringer i ReVUS.

Ad 2)

Side 35

Afsnit: Investeringer 2018-2025, kom-


Opr. tekst: Ingen

Ny tekst:


nale fødevarerklynge…’]









Side 135



andre storbyer, der netop kan sikre etab-

leringen og vedligeholdelsen af stærke

alliancer og udvælgelsen af fokuserede

indsatser på fødevareområdet.

ved at blive igangsat en strategisk

indsats, der sætter fælles retning for

området. Indsatsen forventes at have

tre indsatsområder: forskning & in-

novation, fødevarer og oplevelse

samt offentlig-privat samarbejde

som drivkraft. Overvejelser omkring

et tværregionalt Policy Council tages

med i det videre arbejde i Greater

Copenhagen.

Nordsjællands

maritime klynge

Nordsjællands maritime klynge bakker

op om ReVUS.

1) Halsnæs Kommune/F5 Erhvervsser-

vice, Helsingør Kommune, Gribskov

Kommune/Gribskov Erhvervscenter A/S,

havnene i Gilleleje, Hundested og Hel-

singør, samt Europas Maritime Udvik-

lingscenter har sendt et initiativforslag,

som består af fire indsatsområder: Øget

maritimt kompetenceniveau, maritim IT,

grøn skibsfart og maritim turisme.





ceudviklingsprojektet fremtidens

maritime håndværker modtaget 9





tegi. Det foreslås derfor, at der hol-

des fast i en fokuseret tilgang, og at

fremadrettede indsatser inden for de

maritime erhverv tager udgangs-

punkt i rammevilkårene samt tema-

erne om grøn og smart vækst, som

rummer muligheder for indsatser in-

den for bl.a. digitalisering og energi-

effektivisering. Herudover henvises

til den igangværende dialog, som


ReVUS.



Side 136



vækstforumsekretariatet har med an-

søgere om en maritim klynge og

fremtidens maritime håndværker.

LO LO-Hovedstaden bakker op om ReVUS.

1) LO-Hovedstaden savner, at effekterne

af investeringerne bliver beskrevet med

det forventede antal af beskæftigede.

2) LO-Hovedstaden kunne godt ønske sig

billige boliger til studerende, almindelige

lønmodtagere og ældre i ReVUS.


Effekterne af investeringerne vil bli-

ve udfoldet i udmøntningen af Re-

VUS. Dels i den handlingsplan, som

vil blive fremlagt for regionsrådet i

forbindelse med den endelige vedta-

gelse af ReVUS den 22. september

2015. Dels ved, at Region Hoved-

staden og Vækstforum Hovedstaden

ved behandling af investeringerne i

ReVUS vil fokusere på, hvordan og

i hvor høj grad investeringerne bi-

drager til at realisere effektmålene –

herunder det forventede antal af be-

skæftigede.



ønsket om flere billige boliger til

studerende, almindelige lønmodta-

gere og ældre. Det vurderes at være

en statslig/kommunal opgave at sik-

re dette


ReVUS.

Håndværksrådet Håndværksrådet bakker op om ReVUS.

1) Håndværksrådet savner, at strategien

adresserer udviklingspotentialet i den


Flere høringssvar har adresseret vig-

tigheden af et sammenhængende er-

hvervsfremmesystem, der adresserer


ReVUS.



Side 137



brede gruppe af små og mellemstore

virksomheder. De kan med fordel ind-

drages i Greater Copenhagen-

samarbejdet. Håndværksrådet peger des-

uden på vigtigheden af et erhvervsfrem-

mesystem med kritisk masse og relevante

tilbud til SMV’er og anbefaler, at strate-

gien indeholder satsninger, der adresserer

de udforinger, som IRIS-analysen peger

på.

2) Håndværksrådet mener, at erhvervsli-

vets rammevilkår skal udbygges og for-

bedres til gavn for det samlede erhvervs-

liv, sådan at SMV’ernes udviklingspoten-

tiale udnyttes, uanset om de er en del af

et af de 4 væksttemaer eller ej. Vi finder

derfor, at tiltag, der har til formål at

fremme fx digitalisering, internationalise-

ring, produktivitet og ledelse, bør foran-

kres i de 2 rammevilkår og ikke i de 4

væksttemaer.

3) I forbindelse med implementering af

strategien – herunder handlingsplanen –

er det vigtigt at inddrage erfaringerne fra

tidligere projekter og aktiviteter i regio-

nens udviklingsindsats.

udfordringerne identificeret i IRIS

Group’s analyse af erhvervs-

fremmesystemet i Copenhagen. Det

er tilføjet i ReVUS, at Region Ho-

vedstaden sammen med kommuner

og andre relevante aktører vil arbej-

de for et sammenhængende er-

hvervsfremmesystem, der bedre kan

imødekomme virksomhedernes be-

hov for god service. Den konkrete

operationalisering vil foregå i regi af

Greater Copenhagen-samarbejdet.



tydningen af, at rammevilkårene

forbedres til gavn for alle regionens

virksomheder, uanset om de er en

del af et af de 4 væksttemaer i Re-

VUS. Samtidig er der i høringssva-

rene bred opbakning til en fokuseret

strategi. Det foreslås derfor, at der

holdes fast i en fokuseret tilgang, og

at indsatser for SMV’er generelt ta-

ger udgangspunkt i rammevilkårene

samt temaerne, som på forskellig vis

rummer muligheder for indsatser in-

den for bl.a. digitalisering, internati-

onalisering og energieffektivisering.



Side 138




Udviklingen og udmøntningen af

ReVUS bygger bl.a. på den evalue-

ring, der blev lavet af Vækstforum

Hovedstadens arbejde.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri bakker op om ReVUS.

1) Dansk Byggeri efterlyser en større fo-

kus på små og mellemstore virksomhe-

der. I de EU- og erhvervsfremmemidler,

om ReVUS kommer til at sætte en ram-

me for, og som Vækstforum administre-

rer, er der specielt fokus på udviklingen i

små og mellemstore virksomheder. Den

sammenhæng synes ikke at have påvirket

udformningen af forslaget til ReVUS.



små og mellemstore virksomheder

indgår i flere af regionens vækstte-

maer. Det foreslås, at SMV’er desu-

den nævnes eksplicit i ny tekst om

erhvervsfremmesystemet.

Side 11



Opr. tekst:













bidrage hertil.

Ny tekst:









Side 139















bidrage hertil.


DI-Hovedstaden har følgende anbefalin-

ger:

1) DI-Hovedstaden ser gerne, at REVUS

konkretiseres mere i beskrivelsen af både

de overordnede målsætninger og indhol-

det i dem. Det vil eksempelvis være mere

forståeligt, hvis ”effektiv og bæredygtig

mobilitet” omformuleres til ”mindre

trængsel, bedre mobilitet og udbygning

af infrastrukturen”. På tilsvarende vis bør

det konkretiseres, hvad der konkret me-

nes med og ønskes gjort i forhold til

”Kompetent arbejdskraft og internationa-

lisering” . DI-Hovedstaden finder, at stra-


ReVUS er formuleret ud fra et ønske

om at lave en operationaliserbar

strategi med konkrete effektmål og

investeringer for hvert væksttema og

rammevilkår. ReVUS er samtidig et

udtryk for et politisk ønske om en

kort og fokuseret strategi, hvilket bi-

faldes i rigtig mange høringssvar.

Det foreslås derfor at fastholde den

komprimerede form i ReVUS. Ind-

holdet i de enkelte afsnit vil blive

konkretiseret på initiativ-niveau i

handlingsplanen og i udmøntningen

af de enkelte initiativer i ReVUS.

Ad 1, 3, 4, 6, 7) Giver ikke anledning til


Ad 2)

Side 11

Afsnit: ”Region Hovedstaden ønsker et

stærkt Greater Copenhagen”

Opr. tekst:

Region Hovedstaden ønsker et stærkt

Greater Copenhagen og vil gerne inve-

stere i den videre udvikling af samarbej-

det ved at fokusere på tre udvalgte tiltag,

der er centrale for vækst og udvikling i

Greater Copenhagen fremover.



Side 140



tegien er et stort tilvalg – og ingen fra-

valg. F.eks. bør det overvejes, om det er

relevant, at der i ReVUS anføres som ef-

fektmål på side 21, at ”andelen af danske

højtuddannede i den private sektor er ste-

get med 10 procent i 2020”. Er det mål,

som regionen har indflydelse på? I givet

fald bør det anføres i REVUS, hvordan

Region Hovedstaden vil søge at opfylde

dette mål.

2) DI-Hovedstaden finder, at REVUS er

fint forankret i de faktiske regionale styr-

kepositioner (sund vækst, grøn, kreativ

og smart vækst) , men de bør i beskrivel-

sen af indholdet tydeliggøres og konkre-

tiseres mere. Samtidig bør Region Ho-

vedstaden snarest iværksætte en ny ana-

lyse af København og hovedstadsregio-

nens betydning for og bidrag til væksten i

både resten af Sjælland og resten af

Danmark.

3) DI-Hovedstaden peger på to af de væ-

sentligste temaer i forhold til at sikre vil-

kår for konkurrencedygtige virksomhe-

der, som ReVUS ikke omfatter: Offentlig

effektivitet og omkostninger.

4) DI-Hovedstaden efterlyser mere sam-



forslaget om en ny analyse af regio-

nal udvikling for hele den funktio-

nelle metropolregion Greater Co-

penhagen i et internationalt perspek-

tiv. Forslaget tilføjes i ReVUS.



forslaget om effektivitet og omkost-

ninger ligger udenfor formål og hen-

sigt med ReVUS.


Der er i ReVUS et meget stærkt fo-

kus på hele den funktionelle metro-

polregion – Greater Copenhagen.

Det vurderes, at de nuværende be-

skrivelser er dækkende.


Forslaget tilføjes i ReVUS.


Generelt er der i ReVUS en klar

ambition om at styrke samarbejdet

på tværs af kommune-, regions- og

landegrænser, samt mellem virk-

somheder, uddannelsesinstitutioner

Ny tekst:

Region Hovedstaden ønsker et stærkt

Greater Copenhagen og vil gerne inve-

stere i den videre udvikling af samarbej-

det. Blandt andet bør der udarbejdes en

ny analyse af regional vækst og udvik-

ling for hele den funktionelle metropol-

region. Analysen bør have et internatio-

nalt perspektiv.

Region Hovedstaden fremmer samar-

bejdet ved at fokusere på tre udvalgte

tiltag, der er centrale for vækst og ud-

vikling i Greater Copenhagen fremover:

Ad 5)

Side 11



Opr. tekst:











Side 141



arbejde og synergi på tværs mellem regi-

oner, så sammenhængen og fordelene for

hele Greater Copenhagen og samspillet

og synergieffekterne med resten af Sjæl-

land udfoldes. Dette bør rettes i den en-

delige udgave.

5) DI-Hovedstaden mener, at ReVUS bør

adressere den rapport fra konsulentvirk-

somheden IRIS, som påpeger, at der er

over 120 erhvervsfremmeorganisationer i

Østdanmark, som i et stort omfang arbej-

der inden for de samme områder. Hvor-

dan man vil løse dette problem og skabe

en mere effektiv brug af de offentlige er-

hvervsfremmemidler, bør også klart

adresseres i ReVUS.

6) DI-Hovedstaden mener, at ReVUS bør

uddybe, at Greater Copenhagen-

samarbejdet også skal omfatte den sven-

ske Region Skåne og de svenske kom-

muner i dette område, f.eks. er arbejds-

kraftens frie bevægelighed og skattepro-

blematikken ved det grænseoverskriden-

de samarbejde slet ikke udfoldet i RE-

VUS.



og den offentlige sektor. Desuden

beskrives i afsnittet om kompetent

arbejdskraft og internationalisering

en række konkrete investeringer om

bl.a. reduktion af grænsehindringer

samt samarbejde om uddannelser og

praktikpladser. Det vurderes, at Re-

VUS allerede i afsnittet ”Greater

Copenhagen er Danmarks vækstmo-

tor” i tilstrækkelig grad beskriver, at

Greater Copenhagen omfatter Regi-

on Skåne.





ceudviklingsprojektet ”fremtidens

maritime håndværker” modtaget 9



tidig er der i høringssvarene bred

opbakning til en fokuseret strategi.

Det foreslås derfor, at der holdes fast

i en fokuseret tilgang, og at fremad-

rettede indsatser inden for de mari-

time erhverv tager udgangspunkt i

rammevilkårene samt temaerne om

grøn og smart vækst som rummer

muligheder for indsatser inden for





bidrage hertil

Ny tekst:



















bidrage hertil.



Side 142






ne i Gilleleje, Hundested og Helsingør,




niveau, maritim IT, grøn skibsfart og ma-

ritim turisme.

bl.a. digitalisering og energieffekti-

visering. Herudover henvises til den

igangværende dialog, som vækstfo-

rumsekretariatet har med ansøgere

om en maritim klynge og fremtidens

maritime håndværker.

FTF og Akade-

mikerne

FTF og Akademikerne bakker op om

ReVUS.

1) FTF og Akademikerne bakker op om

ReVUS – og fremhæver især betydnin-

gen af strategiske tværgående indsatser i

ReVUS som OPP/I, kompetent arbejds-

kraft, internationalisering og innovation.

FTF og Akademikerne vil gerne medvir-

ke aktivt til realiseringen og anbefaler

dertil fire styrende principper: a) Mere

jobskabelse i den private sektor; b) Ind-

dragelse af både medarbejdere og stude-

rende i innovation, via de kollektive net-

værk, fagforeningerne giver adgang til; c)

Styrke kompetencematchet i hele den

funktionelle Greater Copenhagen Region

Hovedstaden; d) Bedre viden om de kon-

krete kompetencebehov hos virksomhe-

derne, således at efter- og videreuddan-

nelsen styrkes.



fokus på jobskabelse. Derfor er det

et afgørende succeskriterie i både ef-

fektmålene i ReVUS og i målsæt-

ningerne fra EU-strukturfondene,

som Vækstforum Hovedstaden sam-

tidig orienterer sig efter i udmønt-

ningen af ReVUS. Hvert nyt projekt,

der behandles i Vækstforum Hoved-

staden og i regionsrådet, skal opstille

mål og effektkæder, som dokumen-

terer, hvordan og i hvor høj grad de-

res aktiviteter bidrager til at opnå ef-

fektmålene i ReVUS. Region Ho-

vedstaden bakker op om at arbejde

for at sikre synergi mellem Region

Sjælland, Skåne og Hovedstaden

ved at nedbryde barriere for et sam-

menhængende arbejdsmarked på

tværs af Øresund. Region Hoved-


ReVUS.



Side 143



staden fik i 2014 Teknologisk Insti-

tut til at gennemføre en omfattende

undersøgelse af virksomhedernes

kompetencehov under titlen ”Frem-

tidens medarbejder”. Fremadrettet

vil Vækstforum og Region Hoved-

staden udgive et vækstbarometer,

der tager temperaturen på bl.a. kom-

petencebehovene hos virksomheder-

ne i Region Hovedstaden.

GTS foreningen -

Godkendt Tekno-

logisk Service

GTS foreningen bakker op om ReVUS.

1) GTS foreningen anbefaler, at der bi-

beholdes et stærkt internationalt perspek-

tiv på vækstmuligheder og udfordringer,

idet evnen til at tiltrække og fastholde

virksomheder i Danmark er en central

udfordring. GTS foreningen vurderer, at

det kræver et fokus i ReVUS på at udvik-

le de regionale styrkepositioner i form af

sammenhængende klynger.

2) GTS foreningen anbefaler, at regionen

i sin strategi og vision sætter fokus på og

udnytter det faktum, at regionen huser

afdelinger fra alle ni GTS-institutter, der

hver især repræsenterer state-of-the-art

viden kompetencer og højteknologiske

test- og udviklingsfaciliteter på en lang

række væsentlige teknologiske områder.



tydningen af sammenhængende

klynger og GTS-institutionerne som

drivkræfter for vækst og udvikling i

regionen, og som vigtige samar-

bejdspartnere for Region Hovedsta-

den.


For at understrege, at der ikke er tale

om en bevidst udeladelse og samti-

dig sikre et flydende sprogbrug, fo-

reslås det på relevante steder i Re-

VUS at arbejde med den samlende

betegnelse ”videninstitutioner” om

GTS-institutter. universiteter, er-

hvervsskoler, professionshøjskoler

og erhvervsakademier.

AD 2)

Side 13

Afsnit: Viden

Opr. tekst: Viden er nøglen til vækst.

Regionen skal tiltrække endnu mere ta-

lent, flere private og

offentlige forskningsmidler samt skabe

et tættere samarbejde mellem universite-

ter, erhvervsskoler, virksomheder og

den offentlige sektor.

Ny tekst:

Viden er nøglen til vækst. Regionen skal

tiltrække endnu mere talent, flere private

og offentlige forskningsmidler samt

skabe et tættere samarbejde mellem vi-

deninstitutioner, virksomheder og den

offentlige sektor.

Side 27




Side 144



Opr. tekst: Region Hovedstaden vil

sammen med sundhedsvæsnet, universi-

teter og virksomheder udvikle løsninger

til patienter, som hjælper sundhedsvæs-

net til at møde patienters forskelligarte-

de behov og inkludere selv de svageste

og mest udsatte grupper patienter ved at:

Ny tekst: Region Hovedstaden vil sam-

men med sundhedsvæsnet videninstitu-

tioner og virksomheder udvikle løsnin-

ger til patienter, som hjælper sundheds-

væsnet til at møde patienters forskellig-

artede behov og inkludere selv de sva-

geste og mest udsatte grupper patienter

ved at:

(Konsekvensrettes i den øvrige tekst)

Leaderlab (Uni-

versitetssamar-

bejdet)

Leaderlab bakker op om ReVUS.

1) Liveability: Copenhagen skal gøres til

den most Liveable Region in the World.

Livskvaliteten i regionen er internationalt

den største styrke for den globale mar-

kedsføring af Greater Copenhagen. Ind-

satsen er så afgørende, at den bør samles

på tværs af de øvrige indsatser og tyde-

liggøres yderligere.

2) Vækst på tværs – smart og grøn vækst



livskvaliteten i regionen er afgøren-

de for den globale markedsføring af

Greater Copenhagen. ReVUS er ud-

tryk for et politisk ønske om, at

vækst og livskvalitet går hånd i

hånd. Derfor er der for hvert ram-

mevilkår både formuleret et vækst-

og et livskvalitetsmål og indsatser,

der understøtter begge dele. Det

vurderes, at indsatsen for livskvalitet


ReVUS.



Side 145



bør tænkes sammen i højere grad, end det

fremgår af udkastet. Dermed vil Greater

Copenhagen styrke både vidensmiljø og

entreprenører og virksomheder, der kom-

binere grønne løsninger med muligheden

inden for smart cities- området. Der bør

sættes fokus på partnerskaber inden for

smart og grøn vækst. Det fremgår ikke i

det nuværende udkast, hvordan konkrete

partnerskaber understøttes i praksis.

3) Konsolidering af erhvervsfremmeaktø-

rer – stort er ikke altid smukt – eller ef-

fektivt. I stedet for at lave flere klynger

og kontormiljøer, hvor tematiske innova-

tionskonger vogter over hver deres do-

mæne – vil Leaderlab opfodre til, at mid-

lerne anvender dér, hvor de gode ideer og

partnerskaber opstår.

4) Malmø og Region Skåne – sammen-

tænkningen med Region Skåne bør gøres

endnu mere konkret ved at arrangere tre

regionale erhvervsdialogmøder, der ind-

drager aktører fra både Region Hoved-

staden og Skåne samt centrale nøgleper-

soner fra både København og Malmø.

bedst indtænkes på tværs af alle ind-

satser ved, at det integreres i hvert

enkelt afsnit frem for at samles i et

enkelt afsnit. Region Hovedstaden

vil sikre, at livskvalitet bliver syn-

liggjort som led i den globale mar-

kedsføring af Greater Copenhagen.


Region Hovedstaden er enig i poten-

tialet for synergi mellem grøn og

smart vækst. Der vil blive arbejdet

for at realisere dette potentiale i ud-

møntningen af ReVUS.


Der er i rigtig mange høringssvar

opbakning til at arbejde for et mere

sammenhængende erhvervsfremme-

system. Region Hovedstaden tager

Leaderlabs anbefaling med i det vi-

dere arbejde i udmøntningen af Re-

VUS.


ReVUS har et stærkt fokus på hele

den funktionelle metropolregion –

Greater Copenhagen, hvor samar-

bejdet mellem Region Sjælland,

Skåne og Hovedstaden er afgørende



Side 146



for succes. Det konkrete samarbejde

operationaliseres i Greater Copen-

hagen-samarbejdet.

Professionshøj-

skolerne UCC,

PH Metropol,

Cphbusiness og

Københavns Er-

hvervsakademi

(KEA)

Professionshøjskolerne UCC, PH Metro-

pol, Cphbusiness og Københavns Er-

hvervsakademi (KEA) bakker op om

ReVUS.

1) De påpeger, at professionshøjskolerne

og erhvervsakademierne stort set er fra-

værende i strategien som specifikke sam-

arbejdspartnere. De er ikke tiltænkt en

væsentlig rolle som vidensproducenter –

ej heller som en væsentlig netværksaktør

mellem offentlige organisationer og pri-

vate virksomheder. Det er hæmmende for

regionens vækst- og udviklingspotentiale

– og bør derfor ændres.



tydningen af professionshøjskolerne

og erhvervsakademierne som driv-

kræfter for vækst og udvikling i re-

gionen, og som vigtige samarbejds-

partnere for Region Hovedstaden.

For at understrege, at der ikke er tale

om en bevidst udeladelse og samti-

dig sikre et flydende sprogbrug, fo-

reslås det på relevante steder i Re-

VUS at arbejde med den samlende

betegnelse ”videninstitutioner” om

professionshøjskoler, erhvervsaka-

demier, universiteter, erhvervsskoler

og GTS-institutter.

AD 1)

Side 13

Afsnit: Viden

Opr. tekst: Viden er nøglen til vækst.

Regionen skal tiltrække endnu mere ta-

lent, flere private og offentlige forsk-

ningsmidler samt skabe et tættere sam-

arbejde mellem universiteter, erhvervs-

skoler, virksomheder og den offentlige

sektor.

Ny tekst:

Viden er nøglen til vækst. Regionen skal

tiltrække endnu mere talent, flere private

og offentlige forskningsmidler samt

skabe et tættere samarbejde mellem vi-

deninstitutioner, virksomheder og den

offentlige sektor.

Side 27


Opr. tekst: Region Hovedstaden vil

sammen med sundhedsvæsnet, universi-

teter og virksomheder udvikle løsninger

til patienter, som hjælper sundhedsvæs-

net til at møde patienters forskelligarte-

de behov og inkludere selv de svageste

og mest udsatte grupper patienter ved at:



Side 147



Ny tekst: Region Hovedstaden vil sam-

men med sundhedsvæsnet, videninstitu-

tioner og virksomheder udvikle løsnin-

ger til patienter, som hjælper sundheds-

væsnet til at møde patienters forskellig-

artede behov og inkludere selv de sva-

geste og mest udsatte grupper patienter

ved at:

Copenhagen

Business School

(CBS)

CBS bakker generelt op om ReVUS.

1) CBS er meget fokuseret på også frem-

adrettet at indgå aktivt i nye projekter og

forventer at kunne spille ind med forsk-

ningsbaserede vækst- og udviklingsorien-

terede bidrag inden for bl.a. innovation,

virksomhedsrådgivning, forretningsmo-

deller, entreprenørskab, bæredygtighed,

offentlige-private partnerskaber og inter-

kulturel kommunikation mv. på tværs af

begge rammevilkår og alle fire strategi-

ske væksttemaer.

2) CBS foreslår at involvere regionens

borgere og virksomheder mere aktivt i

brandingen af Greater Copenhagen, fx

gennem ’place branding’, som er en del-

tagerorienteret og bruger/borger involve-

rende markedsføring. CBS anbefaler, at

der under afsnittet om Greater Copenha-

gen som Danmarks vækstmotor (ReVUS


Region Hovedstaden velkommer, at

CBS også fremadrettet ønsker at del-

tage i regionale udviklingsinitiativer.


Region Hovedstaden vurderer, at de

specifikke metoder til at brande

Greater Copenhagen skal formuleres

i udmøntningen af ReVUS frem for i

selve strategien. Administrationen

vil sikre, at idéen om ’place bran-

ding’ går videre som input til arbej-

det med at brande Greater Copenha-

gen.


ReVUS.



Side 148



s.6-7) eksempelvis indflettes en hensigt

om, at virksomheder og borgere kan fun-

gere som aktive ’ambassadører’ for livs-

kvalitet, bæredygtighed og vækst i Grea-

ter Copenhagen.

Danmarks Tekni-

ske Universitet

(DTU)

DTU bakker generelt op om ReVUS.

1) DTU noterer sig ReVUS fokus på

forskning og innovation som løftestang

for regionen. DTU bakker op om at foku-

sere på samarbejde mellem myndigheder,

videninstitutioner og virksomheder.


ReVUS efterkommer i sin nuværen-

de ordlyd i høj grad høringssvarets

ønsker.


ReVUS.


Input Tekstændring

Tilføjelse om handlingsplanen

Tilføjelse af titlen på handlingsplanen med

målsætningen om regionale løsninger på

regionale udfordringer

Side 2

Afsnit: Fakta om strategien

Opr. tekst: Den indeholder en række vækst- og udviklingsmål, som skal realiseres i de næste år

Ny tekst: Strategien følges op med en handlingsplan med titlen Regionale løsninger på regionale udfordrin-

ger. Handlingsplanen skal sikre et bredt regionalt samarbejde om at realisere strategien i de næste år.



Side 149

3) Borgermøde den 12. maj på Søfartsmuseet i Helsingør



1) På borgermødet trådte problema-

tikker vedrørende trængsel tydeligt

frem som noget, der hæmmer vækst

og forringer livskvaliteten. Borgerne

pegede på behovet for at udbygge

kollektiv trafik og vejnet for at øge

mobiliteten og sikre en god sam-

menhæng mellem transportformer

samt i regionen.


Det vurderes, at strategien allerede under afsnittet ”effektiv og bæredygtig

mobilitet” er dækkende for borgernes synspunkter. Eksempelvis retter

vækstmål og livskvalitetsmål sig mod at reducere trængsel og fremme mo-

bilitet og sammenhæng.

Desuden formuleres der i den endelige udgave af ReVUS et nyt fyrtårns-

projekt, ”Transport for Copenhagen”, der skal sikre én politisk ledelse af

den kollektive trafik samt bidrage til at gøre Greater Copenhagen til en

sammenhængende region, hvor borgerne let kan komme frem til arbejde,

uddannelse og fritidsaktiviteter.

Giver ikke anledning til tekstæn-

dringer i ReVUS.

1) Sammenhæng til Sverige og be-

hov for at udnytte potentialet yder-

liggere over Øresund i forhold til fx

turisme og eksport blev fremhævet.

Der fremkom et konkret forslag om

etablering af en fast forbindelse mel-

lem Helsingør og Helsingborg.


Det vurderes, at strategien allerede er dækkende. ReVUS arbejder netop ud

fra en ambition om at udvikle Greater Copenhagen som en sammenhæn-

gende og velfungerende region, hvor god infrastruktur skal bidrage til at

skabe et fælles arbejdsmarked, udvikle erhvervslivet og gøre regionen me-

re attraktiv.

Helt konkret har regionerne og kommunerne i regi af Greater Copenhagen

besluttet et trafikcharter, hvor det fremgår, at både en fast forbindelse mel-

lem Helsingør og Helsingborg og mellem København skal undersøges.


dringer i ReVUS.


1) Det er et problem, at der ikke er

uddannelsespladser tilbage i Helsin-

gør og yderområder i regionen. Der

bør oprettes satellitter af de store

skoler i Hillerød, Lyngby etc. og

samtidig tænkes i campusområder,


I ReVUS under afsnittet kompetent arbejdskraft og internationalisering står

der, at Region Hovedstaden investerer i et kvalitetsløft af erhvervsuddan-

nelserne, der blandt andet indebærer bedre uddannelsesdækning, trafikal

tilgængelighed og læringsmiljøer.


dringer i ReVUS.



Side 150


så man skaber tværfaglige miljøer. Region Hovedstaden skal desuden i en kommende udbudsrunde af er-

hvervsuddannelserne indstille om den geografiske placering af erhvervs-

uddannelserne.

1) Der er et uforløst potentiale i

samarbejde mellem uddannelser og

samarbejde mellem uddannelse og

erhvervsliv – dette skal tænkes ind

bl.a. i lokalplanlægning.


I ReVUS i afsnittet ”Kompetent arbejdskraft og internationalisering” sæt-

tes allerede fokus på vækstkritiske kompetencer og investeringer rettes

mod øget samarbejde mellem uddannelse og erhvervsfremmesystemet så

eksempelvis iværksætterkompetencer fremmes. Her skal der også arbejdes

for at styrke sammenhængen mellem grundskoleniveau og erhvervsskole-

niveau. Endeligt fokuseres på efteruddannelsesindsatser, der også retter sig

mod SMV’ere, således at uddannelsesindsatsen ikke isoleres til uddannel-

sesinstitutioner.

I øvrigt bemærkes, at lokalplanlægning er kommunernes ressort.


dringer i ReVUS.

1) Erhvervsuddannelserne skal høj-

nes bl.a. ved at fremme tværinstitu-

tionelle samarbejder om talentudvik-

ling og der skal etableres flere ordi-

nære praktikpladser


I ReVUS i afsnittet ”Kompetent arbejdskraft og internationalisering” er der

allerede udpeget et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020

som fyrtårnsprojekt.


dringer i ReVUS.

1) Øget vejledning i folkeskolen bør

erstatte indførelsen af karakterkrav


Region Hovedstaden har aktuelt en række udviklingsprojekter, der fokuse-

rer på overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, herunder en styr-

kelse af vejledningsindsatsen og en opgradering af de studerendes dansk-

og matematikkundskaber. Region Hovedstaden afventer resultat og evalue-

ring af disse, før nye initiativer kan sættes i søen.

I øvrigt bemærkes, at folkeskolen og karakterkrav er statens ressort.


dringer i ReVUS.

Grøn vækst

1) Drikkevand, naturressourcer og

den rene luft skal beskyttes. Luftfor-

urening fra bl.a. transport og op-

varmning skal begrænses.


Under temaet grøn vækst har ReVUS allerede sat fokus på indsatser, der

skal sikre renere jord, drikkevand, luft og sikre råstoffer. Livskvalitetsmå-

let er her at gøre hovedstadsregionen til en miljømetropol.


dringer i ReVUS.



Side 151


Kreativ vækst

1) Turismen skal styrkes ved at ska-

be et samlet turismetilbud for hele

regionen i form af eksempelvis en

”Turen går til-katalog”, der dækker

aktiviteter i hele regionen. Desuden

skal der skabes en bedre historiefor-

tælling, og praktiske forhold såsom

skiltning skal forbedres.


Under temaet ”Kreativ vækst” sætter ReVUS allerede fokus på at udvikle

hovedstadsregionen som global turistdestination.

Region Hovedstaden vil sammen med relevante aktører investere i at ud-

vikle en turistdestination med produkter af høj kvalitet, god service og til-

gængelighed til oplevelser.


dringer i ReVUS.



Side 152

4) Vækstrettet møde den 27. maj i Industriens hus



1) Der skal i højere grad ske et samarbejde på

tværs. Der gælder både mellem regioner og

kommuner, kommunerne imellem og mellem pri-

vate og offentlige aktører.


Det er netop hensigten med strategien at samle kommuner, re-

gion og andre aktører om fælles strategisk retning og større

tværgående indsatser. Medfører derfor ikke ændring i strategi-

en.


dringer i ReVUS.

1) Øget fokus på talentudvikling.

Der skal større fokus på at udvikle talenterne, bå-

de på uddannelserne og på arbejdsmarkedet. Der-

udover skal de talenter, som regionen allerede

har, understøttes til yderligere at kunne udvikle

sig, ligesom de skal tilbydes vilkår som sikrer, at

de bliver i regionen og ikke eksempelvis tager til

udlandet.

AD 1) Anbefalingen følges.

Der er allerede et stærkt fokus på talentudvikling i kapitlet om

”Kompetent arbejdskraft og internationalisering” . Medfører

derfor ikke ændringer i strategien.


dringer i ReVUS.

1) Regionen og dens aktører skal tænke stort, når

nye projekter sættes i søen. Det gælder både in-

den for den digitale branche, hvor big data giver

nye muligheder, men også i andre sektorer skal

projekterne skaleres op, så de i højere grad under-

støtter innovation og bidrager til at sætte regionen

på verdenskortet.


Det er målet med ReVUS, at der skal laves større, ambitiøse

indsatser. Medfører derfor ikke ændringer i strategien men ta-

ges med i det videre arbejde med at implementere strategien.


dringer i ReVUS.

Sund vækst

1) Internationale talenter skal tiltrækkes. Det gæl-

der talenter på alle niveauer, både elite-forskere,

talenter på kandidat og phD-niveau samt de helt

unge, der starter på bachelor-delen af deres ud-

dannelse.


Det indgår allerede i kapitlet og investeringerne om kompetent

arbejdskraft og internalisering, i kapitlet om sund vækst samt i

handlingsplanen (Copenhagen Science Region). Det tydeliggø-

res, at tiltrækning af talent især skal ske inden for de fire

Side 20

Afsnit: Indledningen

Opr. tekst: Der skal uddannes

højt kvalificerede unge og voks-

ne med de rette vækstkritiske

kompetencer, og det skal være



Side 153


væksttemaer. nemt og interessant for uden-

landske talenter og medarbejdere

at bosætte sig i Greater Copen-

hagen, så regionens styrker kan

udvikles.

Ny tekst:

Der skal uddannes højt kvalifice-

rede unge og voksne med de ret-

te vækstkritiske kompetencer, og

det skal være nemt og interessant

for udenlandske talenter og med-

arbejdere at bosætte sig i Greater

Copenhagen, så regionens styr-

ker kan udvikles – særligt inden

for sund, grøn, kreativ og smart

vækst.

Side 22

Afsnit: Tiltrækning af internati-

onale talenter

Opr. tekst:

- Styrke og konsolidere regio-

nens talentindsats, der skal for-

ankres hos én operatør.

Ny tekst:


nens talentindsats, særligt inden


vækst, der skal forankres hos én

operatør.

1) Big data skal i højere grad bruges i sundheds- AD 1) Anbefalingen følges. Giver ikke anledning til tekstæn-



Side 154


væsenet. Et oplagt sted, hvor det kan skabes, er

ved at anvende big data i individualiserede be-

handlingsforløb.

Det indgår allerede i kapitlet om Smart vækst under regionale

udfordringer og investeringsafsnittet om smart udnyttelse af

data.

dringer i strategien.

1) Sundhedsmedarbejderne har en stor viden om,

hvad der fungerer i praksis og i hverdagen. Det er

vigtig viden, der kan anvendes i forhold til ek-

sempelvis systematisk brugerdreven innovation.

Det er derfor væsentligt at få opbygget procedurer

og arbejdsgange, så man sikrer, at den væsentlige

viden på praksisområdet ikke går tabt.


Udnyttelsen af medarbejdernes praksisviden, der kan føre til

innovation, vil søges implementeret konkret gennem initiativet

Copenhagen Healttech Cluster, som indgår i handlingsplanen.


dringer i strategien.

1) Flere samarbejder mellem det offentlige og

private (OPP). Fokuserede projektforløb i offent-

lig-private partnerskaber medvirker til at skabe

øget innovation i det offentlige sundhedsvæsen

og bedre forretningsmuligheder for virksomhe-

derne. Derfor skal OPP styrkes.


Samarbejder mellem private virksomheder, regionen og andre

aktører står allerede centralt i ReVUS.


dringer i ReVUS.

1) Der er en unik viden om hjemmepleje i Dan-

mark. Den skal fremmes. Der skal derfor fokus

på, hvordan der skabes vidensmiljøer omkring

hjemmeplejen, som kan bidrage til at gøre denne

viden til en eksportvare, der kan sælges til andre

lande med tilsvarende behov.


Udnyttelsen af viden om god hjemmepleje mv. er et af de ele-

menter der søges implementeret konkret gennem initiativet

Copenhagen Healttech Cluster, som indgår i handlingsplanen.


dringer i ReVUS.

Grøn vækst

1) På sundhedsområdet udvikles der velfærdstek-

nologi i forbindelse med offentlige indkøb, men

regionen har ikke tilstrækkelig fokus på grønne

indkøb. Der bliver ikke stillet krav om bæredyg-

tighed i forbindelse med indkøb, og det er et must

for at kunne understøtte udviklingen. Der er brug

for TCO (totalomkostningsberegninger) og cirku-


Grønne indkøb adresseres s. 28-31, hvor beskrivelsen overord-

net vurderes at være dækkende. Dog tilføjes i afsnittet ” Øget

grøn efterspørgsel”at der ikke alene vil investeres iværktøjer

men også arbejdes med incitamentstrukturer.

Side 31


- Afsnit Øget grøn efterspørgsel

Opr. tekst:

— Sikre værktøjer til at flytte fo-

kus fra indkøbspris til levetids-



Side 155


lære modeller. Regionens grønne indkøb skal

øges og systematiseres, så målet om at være en

grøn metropolregion understøttes.

omkostning af produkter ved

indkøb

Ny tekst

— Sikre værktøjer og incita-

mentstrukturer til at flytte fokus

fra indkøbspris til levetidsom-

kostning af produkter ved indkøb

1) Regionen skal brande sig på grøn vækst over

for borgere og over for professionelle aktører som

eksempelvis investorer og nye eksportmarkeder.


Grøn vækst er valgt som et af de fire væksttemaer i strategien,

der opstilles ambitiøse mål om, at regionen skal være en af

verdens bedste og mest attraktive miljømetropoler. Brandingen

implementeres gennem konkrete indsatser, fx gennem Greater

Copenhagen-samarbejdet.


dringer i ReVUS.

1) Grøn innovation skal øges gennem en styrkelse

af det offentlig-private samarbejde. Det kan ek-

sempelvis ske ved, at det offentlige stiller pro-

blemer og udfordringer til rådighed, som private

sammen med videninstitutioner kan udvikle løs-

ninger til at løse.

AD 1) Anbefalingen følges. d

Samarbejder mellem private virksomheder, regionen og andre

aktører står centralt i strategien bl.a. under overskriften øget

grøn efterspørgsel.


dringer i ReVUS.

1) Kommuner skal samarbejde om living labs

som udstillingsvindue:

Der er behov for større og mere sammenhængen-

de løsninger. Det kan ske ved at etablere demon-

strationsprojekter, der går på tværs af kommune-

grænser.


Det er et vigtigt led i strategien, at der fokuseres på at skabe

brede samarbejder på tværs af kommuner, region, videninstitu-

tioner, virksomheder mv. Region Hovedstaden er derfor enige

i, at der er behov for større og mere sammenhængende løsnin-

ger på tværs af kommunegrænser. Om det lige er etableringen

af living labs, som er den mest hensigtsmæssige metode, vil

der blive taget stilling til i forbindelse med implementering af

konkrete initiativer.


dringer i ReVUS.



Side 156


1) Grønne erfaringer og projekter skal bruges som

eksportvare:

Arbejdet med jordforurening i Region Hovedsta-

den har givet en unik viden, som efterspørges an-

dre steder i verden. På andre områder er der også

interessante erfaringer, fx klimatilpasning. Denne

viden og erfaringer fra hovedstadsområdet skal

kunne eksporteres, fx i samarbejder, hvor Regio-

nen Hovedstaden fungerer som partner.


Det indgår allerede i ReVUS.


dringer i ReVUS.

Kreativ vækst

1) Der skal skabes bedre rammer for innovation:

Der er brug for bedre rammer for de kreative

iværksættere, der kan drive innovationen ved at

udvikle nye produkter og services. Det kan fx

ske, ved at man tænker de mange erhvervsfrem-

meaktører sammen. Ligeledes er der brug for at

satse på at skabe stærkere private inkubationsmil-

jøer, som det fx er sket med Start-up Village på

Amager.


Bedre rammer for innovation generelt, blandt andet for at un-

derstøtte de kreative erhverv, indgår allerede i strategien. En

analyse af det samlede erhvervsfremmesystem i Østdanmark

viser dog, at der er mange tiltag til at støtte iværksætteri. Det er

ikke her, der er huller i systemet. Der indgår et initiativ i hand-

lingsplanen, der skal professionalisere de kreative erhverv og

sammentænkningen af erhvervsfremmeaktører løftes i regi af

Greater Copenhagen-samarbejdet. Medfører derfor ikke æn-

dringer.


dringer i ReVUS.

1) Greater Copenhagen skal brandes stærkere for

at tiltrække talent, virksomheder og turister:

Der er brug for at brande Greater Copenhagen

stærkere som en kreativ metropol for at tiltrække

talent, virksomheder og turister. Det er oplagt at

udnytte den store internationale succes for dansk

film og ny nordisk mad til at lave en strategisk

branding-indsats af Greater Copenhagen. En ind-

sats, der både vil til trække turister, men som også

vil være interessant for virksomheder og interna-


Det indgår allerede i kapitlet om kreativ vækst, ligesom bran-

ding af Greater Copenhagen implementeres konkret via Grea-

ter Copenhagen-samarbejdet.


dringer i ReVUS.



Side 157


tionale talenter.

1) Mere risikovillig kapital til kreative virksom-

heder:

Der er brug for mere risikovillig kapital til at ud-

vikle og skalere de kreative virksomheder i regio-

nen og i Danmark. Der mangler en etableret og

dedikeret venturefond rettet mod de kreative er-

hverv. Det kunne fx tænkes i sammenhæng med

mulighederne for at tiltrække kapital fra investo-

rer og business angels fra Silicon Valley.


Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen

iværksætter initiativet ’Kommercialisering af de kreative er-

hverv’ som indgår i handlingsplanen. Risikovillig kapital vil

være et opmærksomhedspunkt heri.


dringer i ReVUS.

1) Der skal tænkes langsigtet i talentudviklingen:

Virksomhederne lever af at kunne tiltrække krea-

tive talenter, men hovedstaden halter bagefter på

tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk ar-

bejdskraft.

Der er brug for at lave en langsigtet og strategisk

funderet indsats for at tiltrække og fastholde ta-

lenter i hovedstadsområdet. Indsatsen skal bygge

på en undersøgelse af forskellige rammevilkår, og

hvordan de påvirker tiltrækningen.


Det indgår allerede i kapitlet og investeringerne om kompetent

arbejdskraft, samt i handlingsplanen (Copenhagen Science Re-

gion). Derudover understøtter Region Hovedstaden det via re-

sultatkontrakt med Copenhagen Capacity. Det tydeliggøres

dog, at tiltrækning af talent blandt andet skal ske inden for de

fire væksttemaer. Spørgsmålet om rammevilkårenes betydning

overvejes i forbindelse med den konkrete implementering af

strategien.

Side 20






nemt og interessant for uden-




udvikles.

Ny tekst:












Side 158


vækst.

Side 22


onale talenter

Opr. tekst:




Ny tekst:





operatør.

1) De kreative uddannelser skal integreres med

erhvervsrettede uddannelser:

Der er brug for at integrere de kreative uddannel-

ser med erhvervsrettede uddannelser fx på CBS.

Uddannelserne kan både integreres indholdsmæs-

sigt, så de studerende eksempelvis udarbejder

projekter i fællesskab. Eller det kan ske på institu-

tionelt niveau, hvor uddannelserne i større ud-

strækning arbejder tæt sammen (fx i stil med Alto

i Helsinki).


Region Hovedstaden vil generelt arbejde for en større grad af

tværfaglighed og forretningsforståelse i uddannelsessystemet

(jf. afsnittet om vækstkritiske kompetencer i ReVUS, s. 22).

Det implementeres gennem konkrete projekter. I initiativet

’kommercialisering af de kreative erhverv’, som indgår i hand-

lingsplanen, vil der være fokus på, at uddannelse inden for de

interaktive, digitale medier erhvervsrettes og skaber iværksæt-

tere. Koblingen mellem kreative og erhvervsrettede uddannel-

ser overvejes også i forbindelse med initiativet ’efterspørgsels-

styret efteruddannelse’, som ligeledes indgår i handlingspla-

nen.


dringer i ReVUS.

Smart vækst

1) Nye løsninger skal skabe så meget værdi, at

datasikkerhed ikke står i vejen for dem:


I forbindelse med implementeringen af initiativerne under


dringer i ReVUS.



Side 159


Datasikkerhed og tillid til data er et vigtigt tema,

når man arbejder med eksempelvis smart city-

løsninger. En del borgere vil være bekymrede for

”privacy” og ”security” og kan have svært ved

umiddelbart at se værdien i anvendelsen af data.

Omvendt er der mange eksempler på, at folk er

klar til at gå på kompromis ift. sikkerhed og be-

skyttelse af personlige data, hvis den leverede app

eller service giver dem en merværdi. Derfor

handler det om at udvikle applikationer og løs-

ninger, som er så gode og brugbare, at sikker-

hedsdiskussionen ikke kommer til at stå i vejen

for innovationen.

smart vækst temaet, vil der blive set på sikkerheds- og priva-

cyaspekter, således at der er en balance mellem sikkerhed og

privacy, herunder tillid til data på den ene side og muligheder-

ne for at udvikling af nye innovative tjenester og produkter på

den anden side

1) Datainfrastruktur skal udbygges:

Der skal investeres i data-infrastrukturen, hvis da-

ta skal fungere som en vækstdriver. Data som så-

dan og infrastrukturen for data hænger tæt sam-

men. Det er derfor nødvendigt, at det offentlige

arbejder på i stadig større udstrækning at skabe

infrastruktur til at kunne offentliggøre data, der

kan anvendes af private virksomheder.

Samarbejder mellem det offentlige og private

virksomheder i udlandet om data kan bruges som

inspiration til at finde fælles løsninger.


Der er fokus på, at styrke datainfrastrukturen under smart

vækst temaet, bl.a. ved at etablere en data-hub og et kompe-

tencecenter, som kan fremme udstillingen af offentlige data til

private aktører for kommerciel anvendelse.


dringer i ReVUS.

1) Der skal samarbejde på tværs – og projekterne

skal være større:

Projekter inden for smart vækst skal finde sted i

samarbejder, så alle ikke sidder og opfinder det

samme i mange små enheder. Skalering af projek-

terne er afgørende. Både indholdsmæssigt og

økonomisk. Der skal samles flere aktører inden


Generelt er det ambitionen med ReVUS at styrke samarbejdet

på tværs af aktørerne i Greater Copenhagen, herunder blandt

andet virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige

myndigheder, herunder faciliteter og mekanismer til udbredel-

se og demonstration af løsninger, som udvikles i regionen.

Samtidig er der fokus på at samle aktører om større projekter


dringer i ReVUS.



Side 160


man sparker big data-projekter i gang, fordi

mængden af data er afgørende ift. den kommerci-

elle interesse. Det skal være store projekter på

tværs af myndighedsområder for at sikre, at der

stadig er innovationskraft og global interesse for

projekter fra regionen.

med kritisk masse og skala, som har værdi for virksomhederne

og kan skabe større international opmærksomhed og tiltræk-

ning af virksomheder.

1) Talent efterspørges – også talent til at omsætte

data til forretning:

Der er efterspørgsel på specialister, som kan be-

handle og omsætte data. Særligt dataloger og ud-

dannede med speciale i fx hardcore matematik,

algoritmer mm. De skal i større udstrækning un-

derstøttes på uddannelsesinstitutionerne og i

forskningsmiljøer. Der er også behov for talenter,

som ikke nødvendigvis er specialister, men som

evner at omsætte services og data til tjenesteydel-

ser med fokus på kommercialisering og forret-

ningsudvikling.


Under rammevilkåret om kompetent arbejdskraft og internati-

onalisering – investeringer og afsnittet om vækstkritiske kom-

petencer - er der fokus på at fremme udvikling af vækstkritiske

kompetencer i uddannelsessystemet, herunder international

forståelse, forretningsudvikling, samarbejde og tværfaglighed.

Derudover understøtter Region Hovedstaden tiltrækning af

udenlandske talenter via resultatkontrakt med Copenhagen Ca-

pacity.

Side 22






nemt og interessant for uden-




udvikles.

Ny tekst:










vækst.

Side 22




Side 161


onale talenter

Opr. tekst:




Ny tekst:





operatør.

1) Internationale erfaringer skal anvendes i højere

grad:

Der er behov for en øget internationalisering og

for, at hovedstadsregionen i større udstrækning

ser på og anvender erfaringer fra andre dele af

verden. Der er gode erfaringer med big data og

smart city fra bl.a. Singapore og Barcelona. Grea-

ter Copenhagen spiller en stor rolle, fordi samar-

bejdet er med til at give regionens kommuner en

stærkere stemme ift. disse storbyer.


I forbindelse med implementering af ReVUS-strategien under

smart vækst-temaet vil der være fokus på at indhente inspirati-

on fra internationale erfaringer på området. Internationale erfa-

ringer indgik desuden i grundlaget for at udarbejde strategien.


dringer i ReVUS.

Bemærk: Rammevilkårene Effektiv og bæredygtig mobilitet og Kompetent arbejdskraft og internationalisering blev behandlet under de fire væksttemaer til ar-

rangementet, og de refereres derfor ikke adskilt i teksten.



Documents

Copenhagen – hele Danmarks hovedstad · 2015. 9. 30. · Regional vækst- og udviklingsstrategi Region Hovedstaden Copenhagen – hele Danmarks hovedstad Punkt nr. 3 - Vedtagelse