1

Click here to load reader

personeltilpasninger

  • Upload
    haeren

  • View
    216

  • Download
    3

Embed Size (px)

DESCRIPTION

http://forlig.hokweb.dk/wp-content/uploads/2010/10/personeltilpasninger.pdf

Citation preview

Page 1: personeltilpasninger

HærenUpdate

Oktober 2010Afskedigelser, flytninger og nye job

Personeltilpasninger kan betydeafskedigelser, flytninger og nye jobForsvarets kommende struktur bliver styrende for, hvor mange medarbejdere, der er behov for. Det gælder både, når det gælder funktioner og geografisk placering

Samtidig vil der blive set på behovet for flytninger og tilpasninger inden for de geografiske områder.

Det betyder flere mulige scenarier, når personeltilpasningerne skal gennemføres.

I nogle tilfælde kan der desværre blive tale om afskedigelser. Ind-ledningsvis vil der blive gennemført en partshøring med den berørte medarbejder. Forinden vil der blive foretaget en konkret og individuel vurdering og sammenligning af medarbejdernes kvalifikationer, så det ligger klart, hvilke medar-bejdere, der bedst matcher den aktuelle jobprofil.

Der vil blive lagt vægt på faglige kompetencer, opgavevaretagelse og personlige kompetencer. De uundgåelige afskedigelser vil blive

varslet rettidigt og i henhold til gældende aftaler.

Militære medarbejdereHvis der er militært personel, som der ikke umiddelbart kan findes plads til i den nye struktur ved det nuværende tjenestested, vil disse personer i muligt omfang blive forvaltet til andre steder i Hæren eller inden for forsvaret.

Militært personel har Forsvars-ministeriet med tilhørende myn-digheder og institutioner som ansættelsesområde. Det betyder, at de kan beordres til en stilling i en anden geografisk lokalitet.

Civile medarbejdereCivile medarbejdere, der i første omgang ikke bliver placeret, bliver optaget på en genplaceringsliste. Herfra vil medarbejderne kunne forvaltes/tilbydes andre stillinger og/eller myndigheder.

Civilt personel kan flyttes til en anden stilling inden for ansættelsesområdet, hvis

flytningen ikke er en væsentlig stillingsændring, og hvis flytningen sker med et passende varsel. Der vil altid være tale om en konkret og individuel vurdering.

For de civile medarbejdere på 60 år+ vil der endvidere være mulighed for at ansøge om frivillig fratræden Den enkelte, som kan omfattes af denne ordning, er/vil blive kontaktet direkte af Forsvarets Personeltjeneste.

For både militære og civile gælder, at en beordring eller en forflyttelse altid vil kunne finde sted, men de berørte medarbejdere vil altid blive inddraget, og en meddelelse vil blive givet så tidligt som muligt.

Hvis du bliver afskedigetDe medarbejdere, der i sidste ende – når alt andet er forsøgt – bliver tvunget til at forlade forsvaret, vil blive støttet med tilbud om individuelle vejledningssamtaler, jobsøgning og iværksættelse af uddannelsesforløb.

Hvis man skifter fast tjenested eller må flytte, ydes der blandt andet flyttegodtgørelse efter gældende regler – for de personalegrupper, som er omfattet af reglerne.

Skal man flytte, er der hjælp at hente i Forsvarets Mobilitets-støtteordning, hvor der er tilbud om vejledning og bistand til praktiske spørgsmål om blandt andet uddannelse, bolig og børnepasning. Hertil kommer tilbud til en ægtefælle.

Der vil også være mulighed for at opnå tilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt deltagelse i forskellige kurser inden for AMU-systemet.

Denne orientering er nødvendigvis af meget generel karakter. Så snart der foreligger mere detaljerede planer for de kommende perso-neltilpasninger, vil HOK og de stedlige chefer orientere yderligere.

Læs desuden om forsvarsforliget på Forligsportalen på forsvaret.dk/hok, på HOK Intranet og på Facebook (søg på Hærens Operative Kommando).