PLF-BLADETPLF-BLADET

- en forening for plejefamilier

TEMA:Samvær

4DECEMBER

2009

TEMA: SAMvær

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:Hanne Niemann han@plejefamilierne.dkMarianne Listmli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: han@plejefamilierne.dk

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Abonnement:Elin Grauslund Hansenelin@plejefamilierne.dk

Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: List IT & Kommunikation 27627300

Foto: Klimatopmøde (foto: Marianne List)

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:

Leder .........................................................side 3Tema: Samvær ...........................................side 5Hvordan er temaet bygget op?...................side 5Hvad siger loven om samvær ....................side 6Statistik om samvær ..................................side 7Samvær for anbragte børn .........................side 8Samvær, af en plejemor .............................side 11Et godt samvær – én af grundpillerne i et godt familieplejearbejde ......................side 13Samvær set med plejebørns øjne ...............side 15Hvad tænker plejefamiliens egne børnom at vokse op med plejebørn? .................side 18Hvad siger plejebørnenes forældre om samvær? ..............................................side 19Samvær med mine drenge .........................side 21Afrunding af dette tema om samvær .........side 23Kære plejeforældre af Lars Rasborg..........side 24PLF bestyrelse ...........................................side 27Barnets reform ...........................................side 28Den foreløbige aftale om Barnets Reform .side 28Barnets reform ligner endnu et tilbageskridt for udsatte børn.....................side 33Barnets Reform er et stort fremskridtAf Ellen Trane Nørby (V) .........................side 34Barnets Reform spørgsmål tilAnne Marie Geisler Andersen(R) ..............side 36Barnets reform, spørgsmål til Sara Cekic Özlem, (SF) .............................side 37At være i teenageårene ..............................side 40Konference for plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund ........side 42Hvordan går det med netværks- og slægtsplejeanbringelser?............................side 42Tvangsadoption - Lovændringer ...............side 44PLF´s Kommentarer til ændringerne .........side 46En plejemors bekymring ...........................side 47Bjørnebanden ............................................side 49Chaplin ......................................................side 50Legeteket.dk ..............................................side 52Nyt fra netværk .........................................side 56Temadage ..................................................side 57Kommende aktiviteter / kalender ..............side 59Oversigt over tidligere PLF blade .............side 60Boganmeldelser .........................................side 61

2

3

TEMA: SAMvær

Af Jens Vegge Bjørck,formand Plejefamiliernes Landsforening.

LEDER

Så kom den længe ventede og med spænding imødesete

”Barnets Reform”,

Ambitionsniveauet har været højt, og der har været gen-nemført en flot og grundig proces med henblik på at komme ud i hjørnerne af et komplekst område.

Fra Plejefamiliernes Landsforenings side fik vi mulighed for at mødes med en lang række af de socialpolitiske ordførere lige omkring det tidspunkt, hvor forhandlingerne stod på. Det var en række positive møder, hvor vi fik lejlighed til at præsentere vores synspunkter, og hvor vi oplevede engagement og vilje til at gøre noget for de udsatte børn og unge i Danmark.

Måske er det de høje forventninger, der gør, at vi som plejefamilier nu sidder tilbage med en lidt flad smag – vi havde håbet mere både på børnenes og egne vegne.

Når det er sagt, så må vi alligevel glæde os over, at der er blevet sat fokus på området, og at der er blevet opnået en aftale, hvor man på en række felter bevæger sig fremad.

Der lægges op til øget nærhed og omsorg ved en styrkelse af plejefamilieområdet – det kan vi kun bifalde, men vi må spørge os selv, hvad en ”kommunal plejefamilie” er, når den beskrives som en ny type plejefamilier, der skal have øget uddannelse og supervision og klarhed over sine ansættelsesvilkår. Det behov og ønske har vi påpeget for alle pleje-familier i årevis.

Vi er enige i, at barnet skal have ret til samvær med familie og netværk, og især støtter vi, at hensynet til barnets bedste skal veje tungest i afgørelsen om samvær.

Der lægges op til en styrkelse af barnets rets-sikkerhed og af den tidlige indsats – det kan

vi kun bifalde, men vi havde stadig gerne set, at man havde igangsat arbejdet med etable-ring af en børneombudsmand i Danmark.

Der lægges op til en indsats overfor foræl-drene, der kan støtte dem i deres rolle overfor barnet, men jeg bliver godt nok bekymret, når der i samme afsnit står, at man også skal arbejde på at barnet, hvis det er muligt, igen kan komme hjem til forældrene. Man kan med rette blive bekymret over, hvad der kan rummes under begrebet ”hvis det er muligt”.

Der lægges op til forøgelse af det tværfaglige samarbejde mellem de professionelle – det kan vi kun bifalde, men kan undres over den manglende anerkendelse af, at plejefamili-erne er en del af disse.

Herudover lægges der op til generering og formidling af viden på området, hvilket vi ser frem til.

Der er behov for at få afdækket mange myter og fordomme på plejefamilieområdet med henblik på at opnå en erkendelse af, at arbejdet som plejefamilie er en professionel indsats med et stort engagement og en stærk personlig involvering i de børn og unge, der lever deres liv i, og som en del af vores familier.

Partierne omkring Barnets Reform forholder sig ikke overraskende også til økonomien på området. Det synes vi også, at man skal. Der skal størst mulig nytteværdi ud af de penge, vi bruger i vores samfund. Vi tror imidlertid, at de penge, man sparer på udsatte børn i dag, skal betales mangedobbelt tilbage over tid, for ikke at tale om de menneskelige omkostninger.

Ifølge forligsteksten udgjorde udgiften i indsatsen overfor udsatte børn og unge 14 mia. kr. i 2008, og ifølge Kommunernes Landsforening er det et beløb, der skal reduceres.

>>

TEMA: SAMvær

TEMAUden at vi skal gøre os til dommere over, hvordan vores skattepenge skal anvendes

- det er politikernes opgave - så kunne man i Metro Express i oktober måned læse, at netop 14. mia. kr. også er det beløb, man i 2008 brugte på forebyggelse og behandling af fedme.

Temaet i nærværende nummer af PLF-Bladet er samvær.

Det er et tema, der fylder rigtig meget i hver-dagen hos mange anbragte børn og unge og i deres plejefamilier. Hvordan sikrer vi, at børnene får opbygget og udnyttet en relation til deres forældre, som de kan håndtere og profitere af, uden de lider overlast undervejs?

Vi ved fra forskning og erfaring, at et kend-skab til sine rødder er vigtigt for identitets-dannelsen og balancen i livet senere hen.

Samtidig ved vi også, at mange børn og unge er blevet udsat for både fysisk og psykisk overlast ved og i forbindelse med samvær.

Ligeledes oplever vi tilfælde, hvor børnene bliver spillet ud mod plejeforældrene, blandt andet fordi de biologiske forældre ikke evner andet.

Her er vi som plejefamilier også nødt til at se på os selv.

Hvad er det for en rolle, vi har og skal have i forbindelse med samvær?

Hvordan kan vi understøtte, at de biologiske forældre får en forældrerolle, de kan magte, uden at de oplever, at vi forsøger ”at stjæle deres børn”?

Hvordan håndterer vi professionelt at kunne rumme de biologiske forældre og respektere dem som en del af børnenes baggrund, selv om vi professionelt må tage afstand fra deres adfærd overfor børnene?

Hvordan beskytter vi børnene mod deres for-ældre samtidig med, at vi understøtter, at de skal se dem og lære dem at kende, og uden at vi samtidig mister troværdigheden i vores egen relation til børnene?

Spørgsmålene er mange og flere end de her opremsede, og svarene er nok lige så forskel-ligartede, som de enkelte sager er det med de særlige forhold, der er i hver sag.

Der kan imidlertid ikke herske tvivl om, at vi som plejefamilier - med respekt for foræl-drene - altid må tage børnenes parti. I dette som alle andre forhold i øvrigt.

God jul og godt nytår

4

5

TEMA: SAMvær

TEMASAMVÆR

HVORFOR HAR VI VALGT DETTE TEMA?Efter en supervisionstime om samvær hos psykolog Bibi Wegler sad vi redaktører og diskute-rede en sætning, som Bibi Wegler havde sagt i supervisionen – nemlig ”at samvær kan være så betydningsfuldt og samtidig så belastede”.

I forbindelse med den diskussion som vi havde om ovennævnte sætning, besluttede vi, at dette blads tema skulle handle om ”Samvær”.

Vi har valgt at anonymisere en del af artiklerne, men alle forfattere er kendt af redaktionen.

Vi starter dette tema om Samvær med, ”Hvad siger loven om samvær”.

Herefter kommer lidt ”Statistik om samvær” fra Det Nationale Forskningscenter for velfærd.

En plejemor har skrevet om ”Samvær for anbragte børn”.

En anden plejemor har skrevet en artikel med overskriften ”Samvær”.

En tredje plejemor har skrevet ” Et godt samvær – én af grundpillerne i et godt familieplejearbejde”.

Stine Lau Tvede fra Børnetinget og Gitte Kirkeby, udviklingschef i Børn og Familier har skrevet ” Samvær set med plejebørns øjne”

Plejefamiliens egne børn er repræsenteret med artiklen ” Hvad tænker plejefamiliens egne børn om at vokse op med plejebørn?”

I afsnittet om ”Hvad siger plejebørnenes for-ældre om samvær?” har Birthe Nielsen, støt-teperson og Lene Jørgensen, socialrådgiver i FBU skrevet artiklen ”Alle har villet …..”

En mor til 2 anbragte børn har skrevet om ”Samvær med mine drenge”.

Vi slutter temaet om ”Samvær” med en lille afrunding af psykolog Bibi Wegler

HVORDAN ER DETTE TEMA BYGGET OP

TEMA: SAMvær

HVAD SIGER LOVEN OM SAMVÆR

I lov om social service står der om samvær og kontakt i § 71:

Forældrene og barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at for-bindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige.

Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og an-bringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af lov om forældremyndighed og samvær, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk.2-4.

Stk. 2, Kommunalbestyrelsen skal om for-nødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges særligt vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfø-rer, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget efter stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighe-dens indehaver og den unge, der er fyldt 15

år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.

Stk. 3, Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene.

I KLs Familiehåndbog fra 2009 står der, at retten til samvær omfatter både en ret for barnets forældre til at besøge plejebarnet og omvendt. Retten omfatter også brev- og telefonkontakt.

Endvidere står der, at barnets forældre og plejebarnet har ret til samvær og kontakt under anbringelsen, medmindre der er truffet en beslutning om at afbryde samværet. Det påhviler den anbringende kommune at sørge for, at forbindelsen mellem barnets forældre og plejebarnet holdes ved lige. Retten til kontakt og samvær gælder både forældre med forældremyndighed og forældre med samværsret.

Af hensyn til at fastholde plejebarnets re-lationer til det hidtidige nære miljø bør den anbringende kommune i relation til samvær være opmærksom på andre end forældrene eller forældremyndighedsindehaveren. Bedsteforældre, andre nære pårørende, naboer og andre personer i plejebarnets tidli-gere dagligdag kan have haft tætte relationer til plejebarnet.

Det kan være af stor betydning at opretholde

”Forældrene og barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt”

6

7

TEMA: SAMvær

samværet og kontakten under anbringelsen uden for hjemmet. Derfor bør det så vidt muligt i overensstemmelse med handlepla-nen afklares, hvordan samværet skal lægges til rette, så det bliver mest frugtbart for alle parter, særligt under hensyn til barnets inte-resse og behov.

De nærmere vilkår for kontakten og samvæ-ret skal aftales skriftligt i kontrakten mellem plejefamilien og den anbringende kommune.

I denne sammenhæng bør følgende punkter afklares:

• Hvor ofte samværet skal finde sted, og hvor det skal finde sted.

• Hvordan plejefamiliens hjem skal ind-drages i det.

• Hvad der skal foregå under samværet

• Hvorvidt en udenforstående skal deltage i samværet.

Ændringer i handleplanen med betydning for samværet indebærer også ændring i kon-trakten og evt. også i honoreringens størrelse (antallet af vederlag).

Det anbefales, at de krav, samværet med barnets forældre og netværk stiller til ple-jefamilien, fremgår af kontrakten med den anbringende kommune.

(Kilde KL’s familieplejehåndbog fra 2009)

I KL’s tekst om samvær bliver samvær mellem plejebarnet og dets forældre fremstil-let som om, at samværet bør foregå i pleje-familiens hjem. Samværet kan også foregå mange andre steder som i forældrenes eget hjem, på specielle samværsafdelinger, på cafe, ture osv., som det også vil fremgå i de forskellige indslag om samvær.

STATISTIK OM SAMVÆRDet Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) kom med en forløbsundersøgelse i marts 2009 ”Hvad ved vi om anbringelser?”.

I undersøgelsen skriver SFI om samvær, at anbragte børn oplever et tab af slægt og netværk, idet de mister kontakten med forældre, søskende, bedsteforældre og den videre slægt.

• 28 % af de anbragte børn har ikke samvær med deres fædre.

• 10 % af de anbragte børn har ikke samvær med deres mødre.

• Relativ få af de anbragte børn (3 %) ser deres søskende oftere end et par gange om måneden.

• 6 % har slet ikke kontakt til deres bedsteforældre.

TEMA: SAMvær

SAMVÆR FOR ANBRAGTE BØRN Fra en plejemor

Mit udgangspunkt for at nedfælde disse tanker er, at jeg er plejemor, socialrådgiver og nu arbejder som familieplejekonsulent. Desuden underviser jeg plejefamilier, hvorfor jeg løbende er i kontakt med rigtig mange plejefamilier, og der igennem får jeg kend-skab til mange problemstillinger, herunder samværet med de biologiske familier.

Jeg har selv et tvangsanbragt barn i familie-pleje, og det er vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke skriver dette i frustration over mine egne forhold, da vores dreng har samvær udmålt til “barnets bedste”.

Offentlig omsorgssvigt eller til barnets bedste.Via mit arbejde inden for børn og unge igennem snart 30 år, har jeg erfaret, hvor vanskeligt det er, at fastsætte samvær i rette mængde og under de rette omstændigheder. Der har været mange eksempler, hvor jeg har tænkt, at sådan som samværsplanen var, var der, som jeg så det, tale om offentligt om-sorgssvigt overfor de anbragte børn.

Set med mine øjne ser det ofte ud som om, at det er forældrenes krav og ikke børnenes tarv, der er udgangspunktet for fastsættelsen af samvær.

Børnene kommer eksempelvis hjem til forældre i ugevis i sommerferien, selvom forældrene ikke har forældreevne til at tage vare på børn. F.eks. en mor med borderline, som under et 1½ timers møde kan få både so-cialrådgiver og familieplejekonsulent til ikke længere at vide, hvad de selv mener, kan godt få samvær med sine børn i ugevis. Der står endda i handleplanen, at børnene skal have struktur, forudsigelighed og ro. Det hænger ikke sammen

Et andet barn kommer på samvær hos en far, som aldrig har haft besøg af den sagsbe-handler, der laver samværsplanen og heller ikke af de foregående 4 sagsbehandlere. Så forvaltningen ved ikke, at faderens nye sam-lever har børn, der har været anbragte - og er kriminelle.. Samme barn kommer også på samvær hos sin mor, som har psykiske pro-

blemer og alkoholproblemer. Hun er flyttet sammen med en ny mand, som ingen har mødt, ligesom der heller ikke følges op på moderens sygdom og misbrug.

Det er vist offentligt omsorgssvigt.Via mit arbejde inden for børn og unge igennem snart 30 år, har jeg erfaret, hvor vanskeligt det er, at fastsætte samvær i rette mængde og under de rette omstændigheder. Der har været mange eksempler, hvor jeg har tænkt, at sådan som samværsplanen var, var der, som jeg så det, tale om offentligt om-sorgssvigt overfor de anbragte børn.

Set med mine øjne ser det ofte ud som om, at det er forældrenes krav og ikke børnenes tarv, der er udgangspunktet for fastsættelsen af samvær.

Børnene kommer eksempelvis hjem til forældre i ugevis i sommerferien, selvom forældrene ikke har forældreevne til at tage vare på børn. F.eks. en mor med borderline, som under et 1½ timers møde kan få både so-cialrådgiver og familieplejekonsulent til ikke længere at vide, hvad de selv mener, kan godt få samvær med sine børn i ugevis. Der står endda i handleplanen, at børnene skal have struktur, forudsigelighed og ro. Det hænger ikke sammen

Et andet barn kommer på samvær hos en far, som aldrig har haft besøg af den sagsbe-handler, der laver samværsplanen og heller ikke af de foregående 4 sagsbehandlere. Så forvaltningen ved ikke, at faderens nye sam-lever har børn, der har været anbragte - og

”Det er vist offentlig omsorgssvigt”

8

9

TEMA: SAMvær

er kriminelle.. Samme barn kommer også på samvær hos sin mor, som har psykiske pro-blemer og alkoholproblemer. Hun er flyttet sammen med en ny mand, som ingen har mødt, ligesom der heller ikke følges op på moderens sygdom og misbrug.Det er vist offentligt omsorgssvigt.

Fastsættelse af samværet.Det er vanskeligt at fastsætte den rigtige mængde samvær, så det bliver tilpas for barnet. Plejeforældrene må være nogle af dem, der skal inddrages i denne vurdering. ( Det bliver de også i nogle tilfælde - i andre bliver de forbigået ). Hvad er det, de ser af reaktioner hos plejebarnet før og efter et samvær? Hvor mange dage og nætter skal et barn bruge for at falde til ro efter et samvær? Og hvor meget horribelt kan vi acceptere, at et barn skal fortælle om i de efterfølgende dage, før vi undersøger hos de biologiske forældre, hvor meget overvågning, støtte eller familie-behandling, der skal til, for at kvaliteten af samværet kan blive givtigt for barnet ud fra et fagligt forsvarligt niveau? Plejeforældre, børnehave eller skole og fritidsordning ved rigtig meget om børnenes trivsel før og efter et samvær. Kunne det ikke være en mulighed at sætte sig ned sammen og lave en samlet vurdering? Skriftlighed er godt, men det kan ikke stå alene, da det i følge min vurdering ofte ikke er nuanceret nok. Så er der også børnesamtalen, som vil kunne belyse en hel del. Den kan meget vel afholdes med mindre end 1 års interval – nemlig efter behov.

Og så er det ved at være jul igen, hvilket ofte giver en del tumult omkring samvær. Mange forældre ønsker at få deres børn hjem juleaf-ten - og det er som udgangspunkt forståeligt. Her kan ses samværsaftaler, hvor den biolo-giske mor har ret til at ringe kl. 18 den 24.

- eller i et andet tilfælde, hvor børnene skulle hjem på samvær juleaften til kl. 21. Plejefar skulle så køre 50 km til den biologiske mor og hente børnene hjem. Det ville jeg som ple-jeforælder nægte. . Det skal hverken et barn eller plejefamilien bydes.

Mon ikke der kunne siges noget fagligt klogt om, hvordan et barn skal behandles en jule-aften? Alle forberedelser til julen er lavet i plejefamilien, som er den familie, barnet skal vokse op i, og så kan man komme hjem ju-

leaften, og se om der er overskud til omsorg, hygge, juletræ og gaver! Jeg tror ikke, at det er sådan, det skal være, hvis det skal være bedst for barnet.

Jeg har også mødt gode eksempler, hvor jeg har tænkt, at samværet var planlagt, så anbringelsens resultat blev optimal. Det, der kendetegner disse situationer, er, når man fra forvaltningens side har formået at få et samarbejde i gang med forældrene, så de har kunnet få indsigt i og har fået hjælp til at kunne acceptere barnets behov og tilside-sætte nogle af deres egne. Det er så smukt, når det lykkes, men det kan være vanskeligt, og det kan tage tid.

Kontakten til forældreneDet er som regel utrolig sorgfuldt for foræl-dre at skulle have deres børn anbragt. Denne svære situation må de nødvendigvis have hjælp til fra forvaltningen. Det kan være via familiebehandling eller støtteperson. Det er vigtig i denne fase, at man ikke “trøster” ved at give omfattende samvær, som kun tager udgangspunkt i forældrenes ønsker og behov. Derfor er der et enormt behov for, at vi læner os op ad undersøgelser og faglig viden på dette område - og ikke kun op af, hvad man selv føler og står for. Jeg har aldrig mødt nogle fagligt funderede og dokumenterede retningslinier for, hvad der er godt for børn! Ej heller, når det er spædbørn, vi anbringer.

Skal biologisk mor amme, skal hun komme i plejefamilien to gange ugentlig en hel ef-termiddag, eller skal hun komme 1 time hver 14. Dag? Hvis jeg skal være rigtig grov eller

>>

”Børnene skal have en kontakt med deres forældre, så de får ro i sjælen”

TEMA: SAMvær

præcis, kan det mange gange virke, som om det er “tilfældighedens princip” der hersker. Og det er ikke godt nok.

Børnene skal have en kontakt med deres for-ældre, så de får ro i sjælen.

De skal have kendskab til, hvad de kommer fra, hvad deres baggrund er, og det optimale er, hvis de kan opleve, at forældrene bakker anbringelsen op eller i det mindste ikke mod-arbejder den.

Mange børn bekymrer sig for deres forældre, når de ikke længere bor derhjemme og kan holde øje med, at forældrene har det godt.

Disse bekymringer kan børnene ofte ikke fritages fra ved blot at have meget samvær. Der skal være nogle kompetente voksne til at hjælpe dem med dette. Derfor ser jeg med stor forventning frem til de nye tiltag i for-bindelse med Barnets Reform, hvor der skal mere fokus på forældrenes behov for støtte, også efter at anbringelsen er iværksat, for at sikre at samværet mellem barn og forældre kan blive så godt som muligt. Dette kombi-neret med at den faglige viden tilføres inden for myndighedsområdet i børne- og unge-afdelingerne, så det er et forsvarligt fagligt

element, der træffes afgørelse på.

Fremtiden:Jeg ser frem til udmøntning af Barnets Reform. Herunder at:

• hensynet til barnets bedste skal være afgørende, når der træffes afgørelse om samvær

• børns retstilling skal styrkes, så det altid tager udgangspunkt i barnets tarv

• under anbringelsen skal der arbejdes på at løse forældrenes problemer

• vidensformidling om, hvad der virker bedst overfor udsatte børn og unge

10

11

TEMA: SAMvær

SAMVÆRFra en plejemor

Den 29 sep. 2009 åbnede jeg lige vores E-mail. Klokken var 22.30, og jeg ville lige tjekke den, før jeg gik i seng. Her modtog vi post fra vores nye børne- og ungekonsu-lent. Vi havde mødt hende første gang d. 22. Sept. 09, hvor hun var hjemme og hilse på os sammen med en ny sagsbehandler. Vi havde fået ny sagsbehandler efter ca. 1 år, da moderen til de to børn, som vi har i døgnpleje var flyttet til en anden bydel.

Af hendes mail fremgik det, at hun havde holdt møde med faderen til børnene. På det møde var de blevet enige om at udvide faderens samvær med børnene, da det var et ønske fra børnene.

Det er moderen, der har forældremyndighe-den over dem, ligesom det er hende, der har været stabil i sit samvær med børnene.

Moderen har pt. samvær 3 timer hver fjor-tende dag hjemme hos hende, men faderens samvær skulle nu udvides fra 2 timer til 3 timer hver fjortende dag med mulighed for, at han kunne blive og spise aftensmad sammen med os (hvis det passede os), da hans samvær forgår hjemme hos os.

Da faderen er meget glad for at komme her hos os, var det jo bare noget, vi selv kunne finde ud af.

På dette tidspunkt havde faderen haft mu-lighed for at komme her hver fjortende dag igennem 1 år, men han havde været her i alt 5 gange på et år.

Vi valgte derfor at svare konsulenten skrift-ligt med det samme:

• At vi var meget undrende over det brev fra hende, samt at vi ikke helt forstod faderens påstand om, at han var glad for at komme her.

• At samværet skulle udvides fra 2 til 3 timer, samt at han kunne deltage i vores aftensmad, da det var her vores familie havde mulighed for at være samlet og snakke om dagens små og store

hændelser.

• Samt med det for øjet at de to sidste gange han havde været her, var han kommet for sent, således at han kun havde været her i 1 time.

Min mand og jeg valgte derfor at få snakket vores situation godt igennem for at finde ud af, hvad vi ville finde os i at blive dikteret i forhold til det at være plejefamilie.

Vi var meget enige om, at her var vores grænse nået. Vi ville ikke pålægges en far og samtidig skulle til at varetage hans interes-ser. Vi er ansat til at varetage børnenes tarv og deres interesser, så hvis vi skulle kunne se hinanden i øjnene, var vores grænse her.

Hvis det var det, vi skulle fremover, så så vi os nødsaget til at opsige/frasige os disse børn med det for øjet, at vi ikke kunne varetage deres tarv samt give dem ro, regelmæssighed og tryghed.

Den 30-09-2009 kl. 11.00 havde jeg fortsat ikke hørt noget fra vores konsulent. Hun havde endnu ikke læst vores skrivelse, og derfor valgte jeg at ringe til hende, men her lykkedes det heller ikke at få kontakt.

Så da klokken var 11.30 forberedte jeg en skriftlig opsigelse af min stilling, som jeg kunne sende til hende, hvis hun fastholdt sin skrivelse, eller hvis jeg ikke kunne få fat i hende.

Jeg valgte at prøve at ringe til hende endnu en gang. Denne gang lykkedes det at få for-bindelse til hende.

Her fortalte jeg hende meget præcist, at hvis vi skulle fortsætte med at være døgnplejefa-milie for de to drenge, skulle samværet med faderen være, som det havde været før, hun overtog sagen, ellers var det nu, de skulle flytte et andet sted hen.

Ellers kunne jeg ikke se, at vores familie kunne varetage børnenes tarv, og det var det, som jeg skulle og fik vederlag for. Det måtte være det, som jeg skulle forholde mig til. Jeg forsøgte at gøre hende det begribeligt, at jeg ikke fik løn for at passe deres far. Og at det

>>

TEMA: SAMvær

hele tiden havde været planen, at når han var stabil, skulle samværet flyttes herfra.

Konsulenten forsøgte flere gange at afbryde mig ved at sige, at jeg skulle lytte til hende og finde ud af, om vi mente, at vi magtede de to børn. Hertil kunne jeg kun svare, at nu var det hende, der skulle lytte til mig, og vi magtede godt børnene, men vores stilling omfatter ikke pleje af faderen.

Efter en lang snak frem og tilbage kom vi frem til, at så måtte alt være ved det gamle, men faderen var så glad for at komme her, så hun kunne slet ikke forstå, at vi ikke ville have samværet hos os. Jeg kunne kun igen sige, at vi ønskede at samværet blev flyttet til et andet sted, og at vi gerne ville køre

børnene derhen. Her fik jeg den besked, at det ikke var noget, som hun kunne gøre, men det var noget som sagsbehandleren skulle tage stilling til.

Hendes slutbemærkning var, at hun havde ladet sig forblænde af faderens ord.

12

13

TEMA: SAMvær

ET GODT SAMVÆR – ÉN AF GRUNDPILLERNE I ET GODT FAMILIEPLEJEARBEJDEFra en plejemor

Samarbejdet med den biologiske familie er en af de vigtigste ting i vores arbejde som plejefamilie, måske den allervigtigste hvis anbringelsen skal gøre en forskel for barnet.

Vi har gennem vort mangeårige arbejde som plejefamilie oplevet mange forskel-lige former for samvær. Nogle mere vellyk-kede end andre. Men kendetegnende er, at de samvær som er tilrettelagt med fokus på barnets behov og i respekt for forældrene er de mest vellykkede og er der, hvor vi har oplevet færrest frustrationer både hos os som plejefamilie, hos barnet og hos barnets biolo-giske familie.

Nogen gange kan det undre mig, hvem sam-været er til gavn for? Som plejefamilie skal vi altid holde fokus på barnets behov, og det kan være svært, når samværene mange gange medfører forvirrede og frustrerede børn, hvilket igen medfører mere arbejde til os. Samtidig kan det gøre ondt helt ind i vores hjerter, når vi kan se, at det, børnene må stå model til, ikke er i orden.

Det kan være vældig frustrerende, når vi ikke føler os hørt, når samværenes hyppighed, længde form osv. besluttes uden om os, og desværre ofte også uden at børnene bliver hørt.

Jeg har fuld forståelse for forældrenes ønske om at være så stor en del af børnenes liv som muligt, men som plejefamilie er det vigtigt, at vi holder os for øje, at vi er ansat til at va-retage børnenes behov og altid gøre det, som er bedst for barnet i den givne situation.

Det kan være vældig svært for os, rent følel-sesmæssigt, at acceptere, at det faktisk godt kan være gavnligt for barnet at et samvær udvides. Her kan jeg anbefale, at vi bruger vores netværksgrupper og får sat ord på vores frustrationer, så vi kan få et mere nuanceret syn på, hvad der er det bedste for barnet.

Det kan også være svært, både rent professio-nelt men også følelsesmæssigt, at rumme, når samvær gang på gang bliver aflyst med store

konsekvenser for barnets trivsel, men uden konsekvenser for forældrenes ret til fortsat at have samvær.

Som plejefamilie skal vi være med til at sikre en stabil anbringelse og eventuelt en god hjemgivelse til barnets og forældrenes bedste.

Et godt samarbejde omkring samværet er grundlæggende for kvaliteten i anbringelsen og for forældrenes accept af anbringelsen.

Jeg vil i det følgende komme med et par ek-sempler på vellykkede samværsformer med fokus på vores rolle som plejefamilie.

1) Dreng 7 år (handicappet/mor dårlig begavet), har været i plejefamilien siden han var 1 år, frivillig anbragt.

I starten af anbringelsen boede moderen sammen med drengen i plejefamilien, efter 3 måneder fraflyttede moderen.

Hver anden weekend kommer moderen i hjemmet hos plejefamilien overnatter og tager med støtte fra plejefamilien del i barnets hverdag.

Hun får over tid i samarbejde med plejefami-lien oparbejdet kompetencer som gør, at de kan være alene nogle timer, først i plejefami-liens hjem, senere i moderens lejlighed.

Alle forandringer i samværet er sket i åbenhed og i respekt for drengens behov og moderens kompetencer.

2) Dreng 4 år, har været i plejefamilien siden at var 3 mdr., frivillig anbragt.

Et ugentligt samvær på 2 timer i et samværs-hus, hvor plejemor deltager sammen med en støtteperson.

I starten deltog plejemor ikke. Barnet var meget utryg og kontakten til forældrene var vigende, men efter et par måneder blev det besluttet, at plejemor skulle være en del af samværet for at sikre drengens tryghed. Dette

TEMA: SAMvær

har medført at både forældrene og barnet trives i samværet.

I starten var det vigtigt med hyppige samvær for at sikre drengens kontakt til forældrene, men efterhånden overvejes det, om samvære-nes hyppighed er til gavn for drengen.

Selvom det er et problematisk samvær, tages der udgangspunkt i barnets behov under hen-syntagen til forældrenes ønsker. Og på sigt vil samværet forandre sig.

Vær varsom med at samvær skal foregår i plejefamiliens hjem. Det kan være rigtig svært at sætte grænser, hvis f.eks. forældrene ikke overholder komme og gå tider. Det kan være, at barnet har brug for, at plejefamiliens hjem er et fristed, hvor det kan føle sig trygt. Det kan være at plejefamilien eller blot nogle af medlemmerne i familien føler det utrygt at have forældrene i huset. Forældrene kan også føle sig så meget på udebane, at de stivner i kontakten til deres barn

Derfor anbefaler jeg, at samvær, hvis det ikke kan foregå i forældrenes eller den øvrige fa-milies hjem, foregår i et samværshus.

Samvær er ikke en statisk, men en meget dy-namisk størrelse, og hvis vi skal holde fokus på barnets behov, må samværene nødven-digvis tilpasses - nogle gange udvides, andre gange indskrænkes eller flyttes til andre lokaliteter.

Det vigtigste er, at det altid sker i samarbejde med alle parter.

14

15

TEMA: SAMvær

SAMVÆR SET MED PLEJEBØRNS ØJNE Af Stinne Lau Tvede, projektleder af Børnetinget og Gitte Kirkeby, udviklingschef i Børn og Familier.

I denne artikel beskriver vi, hvordan samvær omtales af børnene og de unge på Børnetinget. Herigennem peges på, at sam-været er komplekst og modsætningsfyldt. Vi vil også fremhæve, hvordan barnets tarv skal tilgodeses mere i samvær, da lovgivningen i Danmark gradvist går i den retning og den in-ternationale udvikling i vidt omfang arbejder på det. Plejeforældre kan medvirke til udvik-lingen ved at følge med og kende lovgivnin-gen og derved sikre at det overholdes.

Samvær på BørnetingetSamvær er mange ting: Samvær kan være overvåget eller støttet, eller det kan være helt uden nogen form for hjælp. Det kan vare kortere eller længere tid. Det kan være i et samværshus eller hos forældre. Det kan være med en eller begge forældre og søskende. Søger man på ordet ’samvær’ på www.bo-ernetinget.dk, viser det sig, at ikke ét eneste plejebarn har skrevet det ord. Plejebørn skriver ellers om, hvad der rører sig hos dem, og egne forældre optager dem meget. Men de bruger bare ikke ordet ’samvær’. Det kan ses som et voksenord. Det kan være godt at huske på, når man i det daglige snakker med børn om det emne.

Men det er ikke kun et spørgsmål om ord. Tilsyneladende tænker plejebørn ikke på samvær med forældrene på den måde, man kunne forvente; som noget der foregår i et bestemt afgrænset tidsrum og på særlige betingelser. Plejebørnene skriver meget om deres egne forældre på Børnetinget; om deres følelser for dem, deres skuffelser og forhåbninger, hvor tit de ser dem osv. De skriver sjældent om, hvordan det er, når de er sammen: Hvordan det foregår og hvordan det føles. Når de beskriver følelser er det ofte, hvordan deres forhold generelt er til foræl-drene. Eller til tider helt konkret; ’lige præcis når min mor gør sådan, så bliver jeg ked at det’. Når de skriver om samvær, er det tit ret nøgternt som ’jeg ser min mor hver anden weekend’. Måske efterfulgt af et ’og det er fint’ eller ’og jeg savner hende’.

Ønsker, oplevelser, reaktioner og modstand Enkelte breve siger os noget om indhold og kvalitet ved plejebørnenes samvær med for-ældre. Nogle plejebørn giver fx udtryk for, at de ikke synes, forældrene bruger nok tid sammen med dem, når de er hjemme. Der er også børn, der er glade for samværet og skriver, at de hygger sig med deres forældre. I mange breve giver børnene udtryk for at savne deres forældre og gerne ville se dem oftere. At det ikke bliver sådan, skyldes dog ikke blot, at der ikke bliver lyttet til børnenes ønsker, men i nogle tilfælde også, at foræl-drene ikke magter kontakten.

Nogle plejebørn oplever at andre personer ødelægger samværet, fx søskende, der tager al opmærksomheden. For en 13-årig pige er det farens nye kærestes 15-årige søn, der giver store problemer. Drengen kysser hende og tager på hende, og hun siger ikke fra, men synes, at det er dybt ubehageligt. Efter den episode har pigen mistet lysten til at besøge sin far. Konflikter og beskyldninger er et andet tema i børnenes fortællinger om foræl-drene. En 14-årig fortæller: ”Min far siger, at mine plejeforældre lyver hele tiden”. Endelig er der citater som nedenstående, der ikke siger noget om indholdet af samværet, men blot illustrerer, at det kan være meget, meget svært at være sammen med sine forældre. Det vækker enorme følelser hos mange børn, som derfor har brug for ekstra omsorg i tiden efter. Langt mere end den omtalte plejemor nedenfor har blik for:

”Jeg kan huske en weekend, hvor jeg havde været hjemme. Jeg kom i seng, og jeg lå og græd og slog og sparkede på væggen! Min plejesøster havde værelse inde på den anden side af væggen, så hun klagede jo! Min ple-jemor kom ind på mit værelse og bad mig om at tie stille. Gjorde jeg bare ikke! Så kom hun ind igen! Og sagde: ’Hvis ikke du tier stille, så kommer du ud på terrassen og sove, og i morgen ringer vi til Familieplejen, så kan du flytte! Jeg blev så bange, at jeg siden ikke rigtig har kunnet græde, når jeg kom hjem!” (15-årigt plejebarn).

TEMA: SAMvær

Tvungen kontaktDesværre er der en del, der skriver om, at de ikke ønsker at have kontakt til deres forældre, men er mere eller mindre tvunget til det.

En 24-årig mand skriver:”Som 16-årig blev jeg tvunget til at se min far en gang om måneden. (…)

Jeg hadede bare den weekend. Jeg vidste, hvad der ville ske. Min far kunne ikke holde sig ædru i disse weekender. Men jeg fik at vide, at jeg bare kunne tage hjem, hvis det blev for meget, men kunne ikke. Jeg var psykisk bundet inde hos min far. Jeg følte, jeg ikke bare kunne tage hjem.”

En 16-årig pige skriver, at hun lever under jorden med denne begrundelse:

”Jeg stak af fra det sted, jeg blev anbragt, da de ville have, at jeg skulle snakke med min mor. Men min mor har mishandlet mig i knap 15 år af mit liv – både på den ene og den anden måde.”

Et kun 10-årigt plejebarn skriver:”Alle de gange, hvor jeg SKULLE over for at besøge mine rigtige forældre, fik jeg det dårligt, når jeg kom hjem til min plejefami-lie igen... Og hver gang, jeg kom hjem til min plejefamilie, begynde jeg at græde, og jeg havde det, som om jeg havde kvalme og

skulle kaste op... Hver gang, jeg fik at vide, at jeg SKULLE over at besøge mine rigtige forældre, fik jeg det meget, meget dårligt og begyndte at græde...”

Det er meget stærke udsagn fra disse nuvæ-rende og tidligere plejebørn. Man får indtryk af, at børnene har givet klart udtryk for, at de ikke ønsker kontakten til deres forældre. Alligevel har de været presset til det. De taler om ’tvang’ og deres reaktioner ved at besøge forældre, og en enkelt er ligefrem stukket af. Man kan som læser sidde med et indtryk af overgreb. Overgreb, der kunne have været undgået, hvis man havde lyttet mere til barnet. Her er det vigtigt, at parterne omkring barnet, der oplever og ser reaktioner, beskriver og deler dem, så der gribes ind og samværet kan ændres med udgangspunkt i barnets tarv, jf. Serviceloven.

Opsummering om samvær set fra BørnetingetGenerelt kan man sige, at plejebørnenes breve viser, at samvær er betydningsfuldt. Samvær opleves af dem som både godt og dårligt. Og kan være begge dele samtidigt. Det er komplekst og modsætningsfuldt, og kan være så svært for børnene, at de har brug for støtte. Det kan være en både stor og van-skelig opgave for plejeforældre at håndtere uden selv at blive påvirket. Det handler om at forberede børnene så godt som muligt op til samværet og bagefter at ”samle dem op” efter samværet, hvor der kan være flere reak-tioner. Måske foregår der ting hos forældrene, som børnene ikke fortæller om af skam og loyalitet overfor forældrene, som i eksemplet med den 13-årige. Tavshed stiller store krav til plejeforældrenes opmærksomhed, empati og tålmodighed.

Håndtering af samvær som plejeforældre Som plejeforældre kan man på mange måder udfordres af samværets påvirkning af ple-jebarnet. Der kan være mange forhold, der vejer op mod hinanden, men udgangspunktet skal være, at alle arbejder til barnets bedste. Som inspiration til forståelse og håndtering af samvær som plejeforældre vil vi anbefale to web-artikler:

”Som 16-årig blev jeg tvunget til at se min far en gang om måneden......

Jeg hadede bare den weekend.”

16

17

TEMA: SAMvær

1. Søren Hertz, der er børne- og ungdoms-psykiater i Hillerød, har skrevet en artikel i 2003, som omhandler plejebørns reakti-oner før og efter samvær. Han understre-ger, at klarhed om samværets kontekst er afgørende. Det skal præciseres, hvorfor og hvordan samværet skal foregå, hvilket især er sagsbehandlerens ansvar. Artiklen beskriver nogle af de mange mekanismer, der er i spil og hvordan man som pleje-familie kan forstå og håndtere dem. Det gælder bl.a. i forhold til at forstå barnet, dvs. snakke med og lytte til barnet, at hjælpe barnet med at etablere strategier i relation til samværet og endelig at af-hjælpe utryghed ved samværet. Artiklen kan hentes på www.psykcentrum.dk

2. Susanne Primby, der er familieplejer, fokuserer i sin artikel fra 2006 på ud-fordringerne ved, at samvær ikke tager tilstrækkeligt hensyn til barnet. Artiklen beskriver barnets reaktioner efter samvær og årsagerne hertil. Endelig gives 10 bud til sikring af konstruktivt samvær. Artiklen ”Når samvær ikke er barnets tarv” har været trykt i SL’s familiepleje-blad, Fanny (nr. 42, 2006) og kan findes på www.sl.dk. Søg på ’samvær’.

Det er værd at huske på, at lovgivningen efter disse artikler har ændret sig i retning af en styrkelse af barnets tarv og retsstilling. Dette er vigtigt, men det tager tid. Der er forsat en del at rette op på. Plejeforældre kan støtte op om udviklingen ved at følge med, kende lov-givningen og sikre dens overholdelse.

Gradvis styrkelse af barnets tarv: Lovgivning, Børnekonvention og international udvikling

1. juli 2008 trådte en lov i kraft, der giver familieplejere mulighed for at reagere i for-bindelse med børns samvær og i forbindelse med flytning af et barn. Ankestyrelsen og de sociale nævn har fået udvidet deres kompe-tence til at iværksætte undersøgelser af egen drift, fx på baggrund af en henvendelse fra plejeforældre. Ankestyrelsen og de sociale nævn kan rejse sager om kommunalbestyrel-sens afgørelser om samvær, anbringelsessted og flytning af barnet. Lovændringen styrker barnets retssikkerhed, især for børn under 12 år og er indirekte en forbedring for plejefor-

ældre, som ofte bliver berørt af afgørelser om samvær og flytning. Endelig kan det nævnes, at Ankestyrelsens anbringelseshjælp modta-ger underretninger.

Noget helt andet er, at Børnekonventionen i år har 20 års jubilæum. Selvom det i Danmark ikke har fyldt meget, fejrede konventionen rund fødselsdag d. 20. november 2009. Den har et stærkt fokus i EU og FN - også hvad angår anbragte børns forhold. Igennem flere år har man arbejdet på styrkelse af anbragte børns rettigheder og staternes forpligtelse til denne udvikling bl.a. ved at bedre forholdene for familiepleje. Med Barnets Reform har Danmark taget et lille skridt i denne retning, men slet ikke så håndfast, som der lægges op til i de stærke anbefalinger, ”UN Guidelines for Alternative Care for Children”, som i november 2009 forhandles i FN. Der er således en ny udvikling i sigte for plejebørn og samvær, som vi fra flere steder i Danmark kan støtte op om ved at henvise til de inter-nationale anbefalinger, og bruge dem som løftestang i en dansk sammenhæng.

TEMA: SAMvær

HVAD TÆNKER PLEJEFAMILIENS EGNE BØRN OM AT VOKSE OP MED PLEJEBØRN?Fra en 22 årig

Jeg har aldrig set det som et problem, at mine plejesøskendes forældre kom på besøg. Sådan var det bare. Det kan dog også have noget at gøre med, at jeg mest oplevede de situationer, der kunne opstå mellem foræl-dre/børn/kommune på sidelinjen. Så jeg har vidst at nogle ting foregik, som måske ikke var helt hensigtsmæssige. De mødre, jeg har mødt, har dog altid været glade og snaksalige, og jeg mærkede aldrig noget til problemerne.

Det, jeg husker bedst, er alle de gange, vi alle har siddet omkring spisebordet og fået franskbrød med ost og nutella, og forældrene har snakket en masse med min mor og far. Ind i mellem kunne man også være heldig, at de havde en chokoladejulekalender med til os andre eller en anden lille ting.

Hjemme hos os var der forskellige traditioner, som samlede plejebørnenes mødre. En som-merudflugt og ”Mødrenes jul”. Her fik alle mødrene hvert år lov til at komme og fx holde jul med deres børn på samme tid (et par dage før jul).

Det blev hurtigt til en tradition, hvor børnene blev belæsset med gaver, og mødrene

hyggede sig med hinanden. For mig var det tydeligt, at mødrene gjorde, hvad de kunne for at gøre det så godt som muligt (overfor hinanden og mine forældre).

Det betød mange gaver til mine pleje- søskende!!

Ofte har min fornemmelse været, at denne form for samvær har været til større glæde for forældre end for børn. Men det tror jeg nu, at mine plejesøskende har været klar over – og egentlig ikke haft de store problemer med.

”Det betød mange gaver til mine plejesøskende!!!”

18

19

TEMA: SAMvær

HVAD SIGER PLEJEBØRNENES FORÆLDRE OM SAMVÆR?Alle har villet …..AF Birthe Nielsen, støtteperson og Lene Jørgensen, socialrådgiver i FBU

Alle omkring Maria og Simon har hele tiden ønsket og villet, at de to skulle opbygge en relation til hinanden som mor og søn, selv om de blev adskilt fra hinanden kort tid efter fødslen.

Maria er mor til Simon på 7 år. Simon bor i familiepleje. Han blev anbragt, fordi Maria lider af depression. Hun har fået medicin i flere år, men stoppede med at tage medicin under svangerskabet for at beskytte det ventede barn. Hun var igen blevet meget syg på tidspunktet for fødslen, og Simon blev anbragt uden samtykke. Maria blev relativt hurtigt klar over, at Simon skulle blive ved med at være anbragt, men hun følte en ”sikkerhed” i, at det gennem flere år forblev en tvangsfjernelse, så hun havde ret til en advokat, der kunne sikre, at alt foregik korrekt. I dag har Maria giver sit samtykke til anbringelsen.

Simon er et særligt barn, født med hofteskred og lille hjertefejl, og han går i specialklasse.

Maria er også en særlig kvinde. Hun er i dag velbehandlet med medicin, har gennemgået et særligt uddannelsesforløb og har gennem flere år haft et skånejob i en større butik.

SamværMaria havde i begyndelsen samvær med Simon 2 x 2 timer om ugen i plejefamilien. Det var for meget. Af hensyn til både Simon og Maria blev det ændret til en gang om ugen og senere til samvær hver 14. dag.

Når Maria var hos Simon, var det hendes ønske at varetage mest muligt af omsorgen og plejen. Et ønske som plejemoderen støtte-de hende i, og hun gjorde sit til, at det kunne blive muligt.

F.eks. tilrettelagde plejemoderen, at Maria kunne bade Simon, når hun var der, selv om det var særligt svært for hende, mens han havde hofteskinnen på. Hun gav ham også ofte mad.

Det blev efterhånden svært for alle parter at varetage omsorgen under samme tag. Svært for Maria og for Simon, da han hele tiden søgte plejemor.

Det var også svært for plejemor, for hun ville så gerne, at mor og barn fik en god kontakt. Ofte prøvede hun at skubbe Simon over til sin mor. Maria syntes, at det var forkert, og at plejemor på en måde svigtede Simon ved at trække sig - samtidig med at Maria så gerne selv ville.

I de første 2 – 3 år foregik samværet i pleje-familien. Da det blev for svært, blev samvæ-ret flyttet til et neutralt sted for at gøre det lettere for alle parter. Kommunen besluttede, at samværet nu skulle være overvåget. Det er senere blevet ændret til støttet samvær efter aftale med Maria.

Maria ville også gerne besøge Simon i ple-jefamilien, så hun kunne få en oplevelse af, hvordan hans hverdag var. Og det gjorde hun.

Simon har de seneste år været på samvær hjemme hos sin mor med støtte af en sam-værskonsulent. Denne støtte er nu ophørt.

Maria er meget opmærksom på, hvordan Simon har det. Det er vigtigt for hende at gøre det bedst muligt for Simon. Hun kan være lidt usikker og ville på en måde gerne have haft, at samværsstøtten fortsatte, sam-tidig med at hun gerne ville klare det alene. Kommunen fandt ikke grundlag for fortsat beslutning om støttet samvær.

Maria er opmærksom på Simons særlige behov. De hygger sig med f.eks. se en film på DVD, hvilket får Simon til at slappe af. Maria sørger for lidt mad og saft. Hun er omhyggelig med, at han ikke får for meget slik med sukker, da det gør ham urolig og ukoncentreret.

>>

TEMA: SAMvær

Maria har selv sørget for at få aftalt, at hendes forældre og søster deltager i samvæ-ret 4 x årligt, for at de og Simon også kan lære hinanden at kende. Nu, hvor samværet er hjemme hos Maria, er hendes kæreste ofte på besøg, når Simon er hjemme.

Simons mor?Maria har på anbefaling af sin støtteperson brugt at omtale sig selv med ordet MOR sammen med sit navn i kontakten med Simon. Dette for ikke at forvirre ham, fordi han tidligt insisterede på at kalde plejemode-ren for mor. Også her vil hun gerne gøre det bedste for sin dreng.

Simon lavede selv et sammentræk af ordene og har brugt meget at kalde Maria for

”Marimo”.

I dag siger han ofte til Maria ”Du er min mor” og kalder hende mor, når de er sammen.

Da Simon skulle begynde i børnehaveklassen, var Maria med til første skoledag sammen med plejeforældrene. Det blev aftalt i aller-sidste øjeblik. Simon kom hende glad i møde og kaldte mor.

FremtidenMaria er meget afklaret med, at hun ikke er i stand til at have Simon boende hjemme, og hun er derfor glad for, når det ikke kan være anderledes, at han skal vokse op i netop denne plejefamilie. Hun håber, at deres samvær fortsat udvikler sig, så de kan være mere sammen og på et tidspunkt også med overnatning og små ferier. Maria er stadig meget ked af, at hun ikke er rask nok til selv at tage vare på Simon. Hun kæmper med sit savn og sin sorg over ikke at kunne være mor i det daglige.

EfterskriftVi har valgt at fortælle om denne mor og hendes dreng, fordi den i vores arbejde i FBU er en usædvanlig og meget positiv historie om en lille familie, en plejefamilie og de professionelle omkring dem. Når vi tænker tilbage, kan vi se, at det særlige her måske er, at alle har villet, at mor og barn fik udviklet en relation på trods af de svære vilkår. Og at det er lykkedes.

Mor har villet, plejefamilien har villet, kom-

munen har villet.

Simon har selvfølgelig til tider reageret i for-bindelse med samvær. Der har været snakket om betydningen af hans reaktioner. Men reaktionerne har aldrig været forstået eller fortolket som, at han ikke kunne tåle at være sammen med sin mor. De er blevet forstået som naturlige reaktioner på særlige omstæn-digheder, og derefter er samværene blevet tilrettelagt så vidt muligt i overensstemmelse med hans behov. Og alle har set, at en del af hans behov er at være sammen med og kende sin mor.

Kort efter anbringelsen fandt Maria selv frem til den person, der blev hendes støtteperson gennem hele forløbet og stadig er det. De mødes ind i mellem, og Maria kan ringe, når der er noget, hun spekulerer på, noget hun bliver usikker overfor, noget hun er blevet rigtig glad over m.v. Hun kan altid med støt-tepersonen vende sine tanker og følelser.

Da Simon skulle begynde i børnehaveklasse, ville hun så gerne med på første skole-dag, men ingen havde sagt noget til hende eller spurgt om hun ville. Usikkerheden overfor om hun kunne tillade sig at bede om det, vendte hun grundigt med støtte-personen. Selvfølgelig kunne hun spørge om det. Selvfølgelig, sagde plejefamilien. Selvfølgelig, sagde kommunen.

Men Maria skulle selv bede om det – der var ingen, der tænkte på at spørge hende. Og sådan er det endnu med flere ting.

”Men Maria skulle selv bede om det – der var ingen, der tænkte på at spørge hende”

20

21

TEMA: SAMvær

SAMVÆR MED MINE DRENGE.Fra en mor til 2 anbragte børn

Jeg er en mor til to drenge, Peter er to år, Mads er 9 år. De bor begge to i familiepleje, Mads ved Kolding, Peter i Billund. Jeg har et godt forhold til begge sæt plejeforældre, hvilket har gjort, at samværet altid går godt. De er gode til at høre mine ønsker, og jeg deres selvfølgelig, F.eks. hvis jeg af en eller anden grund har brug for at ændre dato eller tid for samvær, så finder vi ud det.

Jeg har altid følt, at plejeforældrene har forstået, at mine børn har brug for at være sammen med deres mor, og de har gået lidt ekstra vej for at opfylde det, hvilket jo gør, at tilliden er vokset med tiden.

Mads har været i pleje i 7 år. Det var en smer-tefuld og hård anbringelse, ikke mindst pga. mig selv, hvilket gjorde at jeg skammede mig og til tider slet ikke kom til samværet. Det blev dog bedre med tiden og begyndte at gå godt.

I de første 4 år ca. kom jeg kun og besøgte Mads hjemme i plejefamilien 1 gang i ugen. Det blev senere lavet om til hver 14. dag, fordi Mads ikke lavede andet end at tælle dage til mor kom.

Jeg følte mig aldrig uvelkommen i plejefami-liens hjem, og vi hyggede os meget. Det var selvfølgelig bare dejligt at se min dreng, men med tiden var det ikke helt nok for hverken Mads eller jeg. Vi ville gerne være lidt alene, jeg ville gerne lave mad til ham, noget jeg ikke havde gjort i mange år, ja i det hele taget, ville vi nok slappe af på en helt anden måde, hvis vi fik lidt alenetid.

Fordelen ved at komme hjemme hos pleje-familien var, at jeg var mere i kontakt med min søns hverdag, og jeg fik nogle gode snakke med plejemor, noget som vi begge to mangler nu.

Så i samarbejde med plejefamilien og kom-munen fik vi tilbudt at komme i et samværs-hus. Det startede vi med for ca. 2 år siden. Det var rigtig rart, og Mads var rigtig glad for det også. Selvom vi egentlig ikke fik mere tid sammen, blev kvaliteten en anden, og vi

kunne foretage os flere ting. Man kan vel også sige, at det blev et mere tæt og intimt samvær, vi fik.

Vi fastholdt dog nogle af de samme ting. F.eks. fik vi altid the med honning og mælk hjemme ved Mads, det blev vi ved med længe efter, en lille ting måske, men vigtigt for Mads. Vores samvær starter således med the (ikke så vigtig mere) og brød, så snakker vi om dagen og tiden siden sidst vi sås, og om hvilken rækkefølge, vi skal lave de ting i, som vi altid har aftalt to dage forinden over tlf.

Nu er vi så heldige at efter en lang kamp med kommunen, er vi blevet bevilget en overnatning i måneden. Så nu ses vi ikke kun i samværshuset mere, men når vi er i huset, så bager vi næsten hver gang. Mads synes godt om at bage og lave mad, ja resultatet af bagning og madlavning, synes han jo, er mindst ligeså interessant. Så leger vi, læser, og går over og hilser på hestene i staldene overfor.

>>

Mads holder godt øje med klokken. Det har han jo lært tidligt, at se efter hvor lang tid, han har tilbage med mor. Det er presset og stressende, at være på akkord nærmest med dine børn, og du skal bare sørge for at få noget ud af det, for han er der jo ikke senere, eller når du står op i morgen.

Men jeg synes, vi begge er ret gode til at få det bedste ud af det lidt, vi har sammen.

Det er jo blevet lidt nemmere, efter Mads er begyndt at kommer her hjem og sove. Vi kan meget bedre nyde hinanden nu, ja og så kan vi tillade os at tage en time om at spise vores mad. Det er ren luksus, som vi nyder i fulde drag.

Nu er en ny periode begyndt, hvor Mads vil begynde at komme mere hjem til mig, så vores samvær vil kun blive bedre og bedre, og jeg får mere mulighed for at lære min søn bedre at kende. For når du ikke bor sammen med dit barn, vil der være ting, du ikke ved om ham. Nu har jeg endelig fået en chance for at finde ud af de ting, f.eks. hvad vil han gerne have til morgenmad, kommer han i bad om morgenen eller aftenen? Mange små ting, som man tager for givet, når man har sine børn. De ting har jeg nu mulighed for at finde ud af hos min store dreng, og det er jeg meget taknemmelig for.

Peter kom i pleje efter en måned på sygehu-set, så han har aldrig boet hjemme, som Mads har. Vi afleverede ham til hans plejemor på sygehuset. Det var svært, han havde jo lige ligget i min mave og hygget sig i 9 måneder, og så skulle en praktisk talt fremmed dame have ham med hjem. Det var nok det værste, jeg nogensinde har været ude for.

Vi kom og besøgte Peter 1 gang i ugen, hans far og jeg, han var jo så lille, at der var fare for, at han ville glemme os, hvis det blev til mindre end 1 gang i ugen.

Det er alligevel ikke meget, men vi måtte tage, hvad vi kunne få med ham. Det var lidt mærkeligt i starten. Vi var et fremmed sted med fremmede mennesker, som vi skulle lære at kende, samtidig med at vi skulle være noget for vores lille dreng. Jeg gjorde mig ekstra besvær for at gøre indtryk på ham, for jeg var nærmest skrækslagen for, at han

skulle vokse op og ikke vide, at jeg er hans mor.

I de første halvandet år, tog vi troligt bussen ned til Billund, en rejse på to en halv time hver vej. Derefter begyndte han at komme hjem til os - i starten otte timer - en stor forbedring.

Nu er vi oppe på 2 dage hver 14. dag, så det går også fremad der.

Når man har børn i pleje, må man nogle gange tage til takke med, hvad man får, og det er så vigtigt, synes jeg, at prøve at få det bedste ud af situationen og altid huske, at det ikke er plejefamilien, der har taget ens børn fra én. Hvis ikke forældre og plejefamilie kan samarbejde, går det ud over ens børn, og mine børn skal i hvert fald ikke ende med at føle sig som en lus mellem to negle.

22

23

AFRUNDING AF DETTE TEMA OM SAMVÆR Som vi skrev i indledningen, udtalte psykolog Bibi Wegler om et samvær, ”at samvær kan være så betydningsfuldt og samtidig så belastende”. Vi har spurgt Bibi Wegler, om hun kort vil beskrive, hvorfor samvær er betydningsfuldt, og hvor det er belastende:

Samvær med forældrene er betydningsfuldt fordi:

• barnet bevarer kontakten til forældrene

• barnet lærer forældrene at kende

• barnet får mulighed for at forstå og bearbejde sin situation som anbragt (følelser af skyld i forbindelse med anbringelse)

• forældrene kan følge med i barnets liv.

Samvær med forældrene kan være problematisk fordi:

• plejebarnet kan få en kompleks dagligdag

• kontakten med forældrene kan aktivere traumatiske oplevelser

• kontakten kan være negativ

• barnet kan blive splittet.

KÆRE PLEJEFORÆLDREAf Lars Rasborg

Der er ingen spørgsmål i brevkassen denne gang, men det udelukker jo ikke, at nogle af jer sidder med spørgsmål, I gerne vil have svar på. Jeg har tænkt på, om tavshedspligten kan medføre, at man er tilbageholdende med at sende spørgsmål til bladet.

Tavshedspligten er overholdt, hvis barnet be-skrives, så det ikke kan genkendes. I mange tilfælde kan man ændre barnets alder og køn, uden at det betyder noget for spørgsmålet. Ofte kan man også ændre detaljer i beskrivel-sen af barnet og forældrene, så genkendelse ikke er mulig. Dette er lidt vanskeligere at gøre, men jeg vil gerne hjælpe med yderli-gere sløring i konkrete tilfælde, hvis der er behov for det.

Kontakt og samværJeg har desværre ikke mulighed for at bidrage med en artikel til dette nummers tema om samvær. Men jeg vil gerne kort omtale nogle af de problemer, som jeg ofte møder i for-bindelse med samvær – og de tanker, jeg gør mig.

Kontakt og samvær udformes ret ofte ud fra forældrenes ønsker, selv om det skal ud-formes ud fra, hvad der er bedst for barnet eller den unge (jf. Serviceloven, § 46 og § 71. Med Folketingets nylige vedtagelse af Barnets Reform understreges det yderligere, at det er barnet, der skal tilgodeses).

Når kommunen følger forældrenes ønsker, kan det medføre, at barnet sendes hjem til

fornyet omsorgssvigt. Det kan gøre det svært eller umuligt at hjælpe det ind i en sundere udvikling, også selv om man anvender miljø-terapi efter alle kunstens regler.

Der kan være flere grunde til, at sagsbe-handleren ikke udformer samvær til barnets bedste. Hun kan have en trang til at give for-ældrene noget, når kommunen nu har ”taget” barnet fra dem. Eller hun kan være presset af en stor mængde sager, så hun ikke har tid til at foretage en grundig vurdering. Hun har måske heller ikke adgang til at indhente en psykologisk vurdering. Men uanset hvad grunden er, er det jo ikke en begrundelse for, at reglerne må fraviges.

Desuden er der tilfælde, hvor sagsbehand-leren vurderer samvær ud fra det alminde-lige synspunkt, at et barn har godt af at være sammen med sine forældre. Her overser hun, at det anbragte barn i langt de fleste tilfælde er fejludviklet, og ligeledes dets forældre. Det afspejler en generel tendens til at undervur-dere disse børns og forældres vanskeligheder.

Når kommunen skal udforme rammerne for kontakt og samvær, er der brug for, at den laver en nærmere vurdering af kvaliteten af den kontakt og omsorg, som forældrene giver barnet. Det er en psykologisk opgave, selv om dygtige sagsbehandlere og familieple-jekonsulenter langt hen ad vejen kan udføre den.

Et samvær, der er til barnets bedste, er ret ofte uden overnatning, eller det er f.eks. et besøg med støtte eller overvågning. Det er ikke overraskende, al den stund, at det, der ligger bag en anbringelse i langt de fleste til-fælde er, at forældrene ikke har mulighed for at drage tilstrækkelig god omsorg for barnet.

NetværketNår det ikke støtter en barns udvikling at være hjemme hos forældrene f.eks. hver anden weekend, er det værd at vurdere, om der er andre i familien, som det kan have et udviklingsstøttende samvær med. Desværre vurderer sagsbehandlere ikke altid dette, f.eks. fordi de synes, at det er svært at give en moster mere samvær end en mor. Her kommer man igen til at tage hensynet til moderen, i stedet for til barnet.

”Når kommunen følger forældrenes ønsker, kan det medføre, at barnet sendes hjem til fornyet omsorgssvigt.”

24

25

Samarbejde til barnets bedsteErfaringer viser, at når en kommune gør føl-gende fire ting, så bliver det i mange tilfælde muligt at samarbejde med forældrene om et samvær, der er udformet til barnets bedste:

1. Kommunen skaber en forståelse af, hvad der er i forældrenes egen udvikling og livssituation, som hindrer dem i at vareta-ge forældrerollen og fortæller dem denne forståelse. Meget ofte har forældrene selv manglet omsorg i opvæksten. Derfor har de hverken lært at sætte egne behov i bag-grunden eller at leve sig ind i et barn.

2. Kommunen rummer forældrenes vrede, mindreværd og følelse af at være blevet dømt forkerte af kommunen (og i sjæld-nere tilfælde deres sorg). Kommunen skaber en forståelse af disse følelser, som bygger på forældrenes livshistorie, og den fortæller dem denne forståelse.

3. Kommunen sørger for at give forældrene noget andet end samvær, som de oplever som godt. For eksempel kan den give dem kontakt og lytte til de problemer, som optager dem – og som tit ikke har noget med barnet at gøre. På grund af svigt er forældrene ofte selv ”børn”. De ønsker sig det, som barnet får, og som de måske aldrig selv har fået: De ønsker sig den samme positive opmærksomhed, som barnet får fra plejeforældrene. De vil gerne have ting, ligesom barnet, der får en ny cykel af kommunen. Eller de vil gerne opleve noget spændende, som det sker for barnet, når det går til fodbold

eller ridning, kommer på ferierejser osv. Forældrene kan naturligvis ikke få disse ønsker opfyldt. Men kommunen kan give dem noget andet, hvis de har en sagsbe-handler, som vil lytte til dem, når de f.eks. er blevet uvenner med hinanden eller med naboen, eller har fået lukket for strømmen. Når de på den måde selv får lidt, kan de i mange tilfælde bedre lade barnet få det bedste, også når det indebærer begræns-ninger i kontakt og samvær.

4. Kommunen udformer og justerer ram-merne for kontakt og samvær, idet den først lytter til forældrenes tanker og ønsker og til plejeforældrenes observa-tioner. Dernæst formidler den rammerne til forældrene og plejeforældrene hver for sig, og lytter til de kommentarer begge parter måtte have. Endelig instruerer den plejeforældrene i at henvise forældrene til at tale med sagsbehandleren, hvis de indleder en diskussion om samvær.

Hvis kommunen ikke gør disse ting, kan man som plejeforældre foreslå den at gøre det. Men det kan være svært at blive hørt, for det er kommunen, der vælger, hvordan den vil udforme kontakt og samvær, og hvordan den vil samarbejde om det. Hvis et barn har en kontakt eller et samvær, som belaster det, kan der være brug for, at plejeforældrene igen og igen giver kommunen beskrivelser af den adfærd hos barnet, som tyder på belastning. Håbet er så, at kommunen på et tidspunkt anerkender, at der er brug for at lave en ny vurdering af kontakten eller samværet.

MAGTANVENDELSEFor plejefamilier gælder de samme regler om revselsesret som hos biologiske forældre

På plejefamilieområdet gælder de samme regler som hos almindelige forældre – der er ingen revselsesret overhovedet.

Såfremt der har fundet magtanvendelse sted i plejefamilien, skal den anbrin-gende kommune orienteres.

(Kilde: KL’s Familieplejehåndbogen)

26

27

PLFS BESTYRELSE

Formand: Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Tlf. 2782 7516 Født 1955, uddannet jurist og socialpædagog. Erhvervserfaring, Kontorchef i Kommune, juridisk konsulent i arbejdsmarkedsorganisation. Plejefamilie siden 1997. Email: jvb@plejefamilerne.dk

Næstformand: Thomas Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46,2 th. 1360 København K. Tlf. 2170 8784. Født i 1955. Civilingeniør, arbejder i Trafikselskabet Movia og er tillidsrepræsentant. Aktiv i Skole og Samfund og var landsformand fra 1998-2008. Plejefamilie siden 2000.Email: tdp@plejefamilerne.dk

Kasserer: Elin Grauslund Hansen, Mølle Skovvej 104, 7080 Børkop. Tlf. 2273 6343 - Født 1963. Uddannet sygeplejerske og har arbejdet som intensiv- og børnesygeplejerske. Selvlært landmand med egen svineproduktion. Plejefamilie siden 2003. Email: elin@plejefamilierne.dk

Sekretær: Karin Terp Søndergade 8 Kliplev, 6200 Aabenraa Tlf: 2617 6441Født 1962, uddannet børnehavepædagog. Sidder i familieplejen Sønderjyllands bestyrelse. Er i gang med en uddannelse til Familieterapeut, på Systemisk institut for familieterapi. Plejefamilie siden 1992. Email: kjt@plejefamilerne.dk

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet: Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 2194 6886 Født 1955. Uddannet lægesekretær og socialpædagog, pædagogisk diplomuddannelse, master i Voksenuddannelse. Plejefamilie siden 1992. Email: han@plejefamilerne.dk

Bestyrelsesmedlem: Annette Vestergaard, Gartnervænget Øst 18, 5240 Odense NØ telefon 2887 3961. Uddannet socialpædagog, babymassageinstruktør og KST-terapeut. Plejefamilie siden 1988. Email: avk@plejefamilerne.dk

Suppleant: Morten Sigetty, Kongevejen 443, 2840 Holte, Tlf. 25 29 39 68. Født 1955. Uddannet Cand. Jur. i 1981med speciale i skatteret. Har arbejdet i Skatteministeriet og forskellige revisionsfirmaer herunder 17 år i Ernst & Young. Pleje- og aflastningsfamilie siden 2002 Email: sigetty@mail.tele.dk

Bestyrelsesmedlem og medredaktør af PLF bladet: Marianne List Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Tlf: 2395 2500 Født i 1957. Socialpædagog. Plejefamilie siden 1983, Familiekonsulent i Kommune. I PLFs bestyrelses siden 2003 email: mli@plejefamilierne.dk

BARNETS REFORMI dette blads indslag om Barnets Reform starter vi med ”Den foreløbige aftale om Barnets Reform”.

Herefter kommer en pressemeddelelse af PLFs formand Jens Vegge Bjørck om ”Barnets reform ligner endnu et tilbageskridt for udsatte børn”

Ellen Trane Nørby fra venstre har skrevet ”Barnets Reform er et stort fremskridt”.

Anne Marie Geisler Andersen fra venstre og Sara Cekic Özlem fra SF har svaret på spørgsmål fra PLF om Barnets Reform.

DEN FORELØBIGE AFTALE OM BARNETS REFORM Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten.

Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn har ikke trygge rammer og får ikke den nødvendige støtte hjemmefra. Forældrene magter ikke at give dem tilstræk-kelig omsorg og udsætter i de værste tilfælde børnene for overgreb. Ofte fordi forældrene selv kæmper med problemer, der overskygger barnet.

Satspuljepartierne er enige om, at det er en central samfundsopgave at støtte disse børn og deres familier, så børnene på trods af vanskeligheder og svære vilkår kan opnå de samme muligheder for personlig ud-foldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

At nå dette mål forudsætter, at rammerne for indsatsen er optimale. Rammerne blev styrket betydeligt med anbringelsesreformen fra 2006, der bl.a. satte fokus på vigtigheden af en grundig udredning af barnets problemer og en handleplan for indsatsen. Men man må fortsat konstatere, at anbragte børn klarer sig dårligere end andre børn – både på kort og langt sigt. Satspuljepartierne er enige om, at der er brug for politisk handling, hvis dette skal ændres. Derfor er partierne enige om at sikre rammerne for en bedre indsats over for udsatte børn og deres familier – en indsats

med fokus på tidlig indsats, trygge rammer, barnets tarv og kvalitet i indsatsen.

Satspuljepartierne har med aftalen - Barnets Reform - lagt vægt på, at reformen ikke med-fører yderligere bureaukrati i kommunerne. Det har således været afgørende, at der ikke indføres unødvendige procesregulerende regler, som kan medføre et uhensigtsmæs-sigt tidsforbrug i den kommunale admi-nistration. I forlængelse heraf indeholder aftalen endvidere en række afbureaukratise-rende tiltag, så det sikres, at de kommunale medarbejdere bruger tiden på kerneopga-verne og ikke på unødvendig administration. Satspuljepartierne er enige om, at effekterne på den kommunale administration af Barnets Reform skal evalueres efter to år.

Der vil samlet være et finansieringsbehov på ca. 928 mio. kr. i perioden 2010 til 2013. Partierne er enige om at finansiere udgifterne over satspuljen for 2010 samt via ompriori-terede satspuljemidler. Lovforslagets øko-nomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Partierne bag aftalen er enige om, at finansieringen fra satspuljen justeres i overensstemmelse med de endelige resultater af disse forhandlinger.

Aftalen medfører både lovændringer og en række andre initiativer, som skal udvikle ind-satsen gennem bedre viden og styrket fokus på resultater. Aftalen omfatter 3 temaer: -

28

29

Nærhed og omsorg, Børns rettigheder og den tidlige indsats samt Kvalitet i indsatsen:

1. Nærhed og omsorg Styrkelse af plejefamilieområdet og børns ret til netværk. Satspuljepartierne er enige om en styrkelse af plejefamilieområdet. Mange plejefamilier udfører et stort arbejde med nogle af de mest udsatte i samfundet. Nogle plejefamilier fun-gerer som en ”normal” familie, og plejebar-net har ikke noget særligt støttebehov udover den tryghed, omsorg og stabilitet, som ple-jefamilien kan give. Andre plejefamilier har behandlingskrævende børn, som får behand-ling ved siden af anbringelsen, og disse pleje-familier kan derfor have behov for yderligere støtte og andre vilkår. Satspuljepartierne er derfor enige om at oprette en ny type pleje-familier, ”kommunale familieplejere”, for at afspejle denne forskel. Denne nye type plejefamilie skal have øget uddannelse og su-pervision, og der skal desuden være klarhed over deres ansættelsesvilkår. Der vil ske en evaluering af denne nye type plejefamilier et år efter lovens ikrafttræden.

Satspuljepartierne er samtidig enige om at give anbragte børn ret til samvær med familie og netværk. Hensynet til barnets bedste skal være afgørende, når der træffes afgørelse om samvær. Anbragte børns re-lationer til familien og netværket kan ikke blot styrkes gennem samvær. Nogle børn har bedst af at blive anbragt hos voksne, de kender fra familien eller netværket. Det skal i den forbindelse bemærkes, at aftalens initia-tiver om en styrkelse af familieplejeområdet ligeledes vil komme netværksplejefamilier til gode. Satspuljepartierne ønsker at udbrede kendskabet til anbringelsesformer og fore-byggende initiativer, som virker bedst over for udsatte børn og unge. Der henvises til afsnittet omhandlende ”Udarbejdelse og for-midling af viden”.

2. Styrkelse af børns rettigheder og den tidlige indsats Udsatte børn og unges rettigheder. Satspuljepartierne er enige om, at udsatte børns retsstilling skal styrkes, så der altid tages udgangspunkt i barnets tarv. Barnets synspunkter skal i dag altid inddrages og

tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Der er dog fortsat behov for at styrke børns inddragelse. Der er derfor indgået aftale om en række initiativer, som skal sikre børnenes rettigheder bedre.

Det er herunder aftalt, at aldersgrænsen for retten til at klage sættes ned fra 15 til 12 år for en række afgørelser, således at børnene i højere grad selv kan klage over de afgørel-ser, der vedrører deres tilværelse. Det er dog samtidig vigtigt, at børn ikke pålægges et uhensigtsmæssigt stort ansvar. Derfor opret-holdes den nuværende retstilstand, hvor børn først fra 15 år og opefter skal samtykke til hjælpen. Med henblik på at styrke det enkelte barn og den unges retsstilling ved afgørelser om anbringelse afsættes der midler til at udvikle og udvide bisidderordninger for børn fx ved at støtte Børns Vilkårs eksisterende bisidderordning.

Satspuljepartierne er ligeledes enige om, at det af hensyn til børnene er centralt med et godt sikkerhedsnet, som kan gribe ind, hvis der begås fejl i disse alvorlige sager. Derfor styrkes den børnefaglige ekspertise i kla-geinstanserne og børn og unge-udvalgene, ligesom Ankestyrelsens nuværende mulig-heder for at tage sager op af egen drift også styrkes.

Tidlig indsats Satspuljepartierne er enige om, at forebyg-gelse og tidlig indsats er af afgørende betyd-ning for at sikre udsatte børn en god opvækst. Det skal i højere grad sikres, at kommunerne tidligt får øje på og hjælper de børn, som har problemer. Det tværfaglige samarbejde mellem de professionelle har afgørende be-tydning for, at indsatsen er sammenhængende og helheds-orienteret.

Derfor gives der mulighed for, at myndighe-derne kan udveksle oplysninger om udsatte børn som led i det tidlige forebyggende samarbejde. Modellen svarer til den mu-lighed, der i dag er for at videregive oplys-ninger i forbindelse med SSP-samarbejdet (Socialforvaltning, Skole og Politi) og PSP-samarbejdet (Psykiatri, Socialforvaltning og Politi). Oplysningerne kan kun videregives

>>

i forbindelse med indledende og afklarende samtaler mellem relevante fagpersoner.

Desuden gives der mulighed for at en fag-person, der underretter, kan få en tilbage-melding fra kommunen om, hvorvidt under-retningen har givet anledning til handling. Satspuljepartierne har i den forbindelse indgået aftale om, at bestemmelsen skal eva-lueres et år efter ikrafttrædelse. I forbindelse med lovændringen skal der samtidig iværk-sættes et udviklingsinitiativ med henblik på at udvikle og udbrede gode modeller for tvær-fagligt samarbejde. Én af modellerne er at få socialrådgivere ud på skolerne.

Samtidig præciseres underretningspligten, så det er tydeligt, hvornår der skal underrettes. Det præciseres bl.a., at personer, som får kendskab til børn, der er udsat for vold, har pligt til at underrette om dette. Endelig gives kommunerne mulighed for at iværksætte undersøgelse uden samtykke fra forældre-myndighedshaverne, så forældrene ikke kan blokere for, at børnene får den nødvendige hjælp, men det betones, at det ikke må være en hindring for forældresamarbejdet.

Endelig er der enighed om, at der er behov for en styrket indsats over for sårbare unge mødre, der er en særlig risikogruppe. Derfor iværksættes et centralt initiativ, hvor et antal kommuner eventuelt i samarbejde med private eller frivillige foreninger, ud-vikler metoder og indsatser, der understøtter gruppen af unge udsatte mødre i at gennem-føre en uddannelse, komme i arbejde samt øger deres forældrekompetencer.

Forældre til udsatte børn Satspuljepartierne er enige om, at forældre til udsatte børn spiller en stor rolle for børnene

– uanset eventuelle svigt eller mangler. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på forældrenes behov for særlig støtte, hvis de skal kunne bidrage til deres børns trivsel og udvikling. I nogle sager er anbringelse en nødvendighed. Men det ændrer ikke på, at en anbringelse uden for hjemmet altid er en ulykkelig situation, der i videst muligt omfang skal forebygges. Samtidig spiller for-ældrene stadig en stor rolle for børnene under en anbringelse. Derfor er det centralt, at der også under anbringelsen arbejdes på at løse

familiens problemer. Både for at samværet mellem barn og forældre kan blive så godt som muligt. Men også for at arbejde på at barnet, hvis det er muligt, igen kan komme hjem til forældrene.

Det skal understreges, at i visse sager er forebyggende familiebehandling den rette løsning, mens anbringelse i andre sager er nødvendig. Myndighederne skal altid vurdere den enkelte sag og på baggrund af en konkret vurdering træffe de nødvendige beslutninger og iværksætte relevante foranstaltninger med henblik på at sikre omsorgen for barnet.

På den baggrund er satspuljepartierne enige om at igangsætte en række initiativer, som skal styrke den samlede indsats over for forældrene.

For det første skal vigtigheden af støtte til for-ældrene tydeliggøres i lovgivningen. Blandt andet forpligtes kommunerne til at tage stil-ling til, om forældrene skal have støtte under barnets anbringelse uden for hjemmet – og i bekræftende fald hvilken.

Derudover gives der støtte til FBU ForældreLANDSforeningen - bl.a. til at udvide deres telefonrådgivning til forældre til anbragte børn, som har brug for støtte til at håndtere deres situation og de vanskelige følelser, denne vækker.

Det er ligeledes hensigten med aftalen at bygge videre på de gode erfaringer med fami-liebehandling, hvor forældrene eksempelvis gennemgår forældrekurser, der kan medvirke til at fastholde barnet i familien under for-udsætning af, at forældrene udviser evne og vilje til at varetage barnets tarv med hjælp og støtte. Derfor igangsættes mere systematisk forskning af effekterne af forskellige former for familiebehandling.

Endelig skal kommunernes vurdering af for-ældrenes evner til at tage hånd om deres barn kvalificeres gennem udvikling og formidling af en fælles metode for forældreevneunder-søgelser således, at der skabes et ensartet grundlag for kommunernes vurdering af forældreevne.

>>

30

31

3. Kvalitet i indsatsen Satspuljepartierne er enige om, at der skal sættes ind på en række områder, hvis det skal sikres, at indsatsen gør en positiv forskel for de udsatte børn og på sigt skal bidrage til at sikre, at de får samme muligheder som andre børn.

Afbureaukratisering Kommunerne skal gennem afbureaukratise-ring have bedre rammer for og mere tid til ar-bejdet. Derfor skal en række procesregler re-duceres betydeligt eller helt fjernes. Således skal kravene til kommunernes indberetninger til anbringelsesstatistikken, til § 50-under-søgelser og handleplaner reduceres, mens kravene til standarder for sagsbehandling og den tværfaglige gruppe fjernes. Herudover forenkles kravene til indstillingerne til børne- og ungeudvalget og tilsynsreglerne vedrø-rende kommunernes godkendelse af private opholdssteder og plejefamilier.

Satspuljepartierne er enige om, at anbrin-gelse på døgninstitution er væsentlig for-skellig afhængig af, om der er tale om børn udelukkende med nedsat funktionsevne eller børn med sociale vanskeligheder. Partierne ønsker, at lovgivningen tilpasses, således at den afspejler disse forskelle og de deraf følgende forskellige mål med anbringelsen. Partierne er derfor enige om, at der til brug ved satspuljeforhandlingerne for 2011 senest den 1. september 2010 skal foreligge en af-dækning af konsekvenserne ved at adskille reglerne om anbringelse af børn alene med nedsat funktionsevne fra reglerne om anbrin-gelse af børn med sociale vanskeligheder.

Satspuljepartierne er enige om at drøfte spørgsmålet om tvangsmæssig tilbagehol-delse af gravide stofmisbrugere, når under-søgelsen af de norske og svenske erfaringer foreligger.

Udarbejdelse og formidling af viden Satspuljepartierne er enige om, at viden er en nødvendig forudsætning for at iværk-sætte en effektiv og målrettet indsats til gavn for barnet. Der er i dag begrænset viden om, hvad der virker. Derfor skal der igangsættes et strategisk forskningsprogram på området, og den eksisterende viden skal

formidles bedre til kommunerne via en vidensportal. Vidensportalen skal desuden udbrede gode kommunale erfaringer med effektfulde metoder. Endvidere afsættes midler til målrettet efteruddannelse af sags-behandlere, personale på anbringelsesste-derne og andre fagpersoner som fx lærere og pædagoger i forhold til arbejdet med udsatte børn. Der igangsættes et samarbejde mellem Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet om socialrådgiver-uddannelsen og oprettes en tværministeriel arbejdsgruppe vedrørende anbragte børn og unges skolegang.

Tilsyn med anbringelsesstedernes indsatsSatspuljepartierne er enige om, at tilsynet spiller en stor rolle i forhold til at sikre gode anbringelser. Det personrettede tilsyn giver mulighed for at følge indsatsen i de konkrete sager, så det løbende sikres, at hjælpen er den rigtige. Det driftsorienterede tilsyn skal være med til at sikre, at anbringelser af børn sker under betryggende rammer på steder, som formår at bidrage positivt til børnenes udvikling.

Derfor skal tilsynet styrkes. For at sikre et målrettet fokus på barnets udvikling og trivsel øges antallet af personrettede til-synsbesøg fra mindst ét årligt tilsynsbesøg til mindst to årlige tilsynsbesøg. Samtidig skal der fremover stilles krav til indholdet af driftsorienterede tilsynsbesøg på anbrin-gelsessteder, således at der kommer bedre fokus på det pædagogiske indhold på anbrin-gelsesstederne. Der stilles desuden krav om, at der skal være mindst et årligt uanmeldt tilsynsbesøg.

Efterværn Overgangen fra barne- til voksenlivet kan være særligt svær for anbragte unge, der ofte er mere sårbare end andre unge. For at imødekomme disse udfordringer er satspul-jepartierne enige om, at der er behov for en revision af lovgivningen omkring efterværn. Det skal dermed sikres, at indsatsen er kon-tinuerlig, og at den modsvarer den unges

>>

individuelle behov og mulighed for en selv-stændig livsførelse.

Derfor skal formålet med efterværn fremgå tydeligere af lovgivning, samtidig med at der gives bedre muligheder for at tildele den individuelle støtte, som den unge har behov for. Endvidere skal det præciseres, at støtten også kan tildeles i tilfælde, hvor den unge på et tidligere tidspunkt har afslået tilbuddet. Desuden stilles der krav til kommunernes håndtering af skift af handlekommune ved det 18. år, og der stilles krav om, at der i handleplaner for unge på 16 år eller derover skal være et særskilt fokus på den unges over-gang til voksenlivet, herunder uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Endelig gives der ret til kontaktperson for unge der har været anbragt uden samtykke.

Satspuljepartierne er samtidig enige om, at der skal foreligge en midtvejsevaluering af det igangværende forsøg med ret til efter-værn i september 2010, hvorefter ordførerne vil drøfte behovet for yderligere styrkelse af efterværns indsatsen.

Økonomi på området vedrørende udsatte børn og ungeSatspuljepartierne konstaterer, at udgifterne til området for udsatte børn og unge udgjorde 14 mia. kr. i 2008. Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for øget fokus på, om de eksisterende midler anvendes til størst mulig gavn for børnene og deres familie.

Partierne konstaterer desuden, at der er igangsat arbejde, som blandt andet skal se

på incitamentsstrukturer og regler på blandt andet området for udsatte børn og unge, her-under rammeaftaler, prisdannelse, takstfast-sættelsen samt køb og salg af pladser mellem kommuner, regioner og private leverandører. Resultaterne af arbejdet forventes at kunne bidrage til at løse nogle af de økonomiske og styringsmæssige udfordringer, kommunerne har på området.

Derudover har partierne bag reformen drøftet behovet for at ændre på finansieringsformen for kommunernes udgifter til udsatte børn og unge. Det kan konstateres, at der ikke er enighed om, hvorvidt der er behov for æn-dringer på dette område.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er enige om, at det nuværende, høje udgiftsniveau er udtryk for en høj priorite-ring af området og giver mulighed for fortsat udvikling af området inden for de eksiste-rende rammer. Partierne finder ikke, at der er grundlag for at foretage en ændring af finansieringsformen.

Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre mener derimod, at en ændring af finansie-ringsformen på området for udsatte børn og unge vil bidrage til at skabe de nødvendige økonomiske rammer for at sikre en kvali-ficeret indsats i forhold til de udsatte børn og unge, samt sikre, at der i afgørelsen om indsatsen ikke tages usaglige økonomiske hensyn. Det er disse partiers opfattelse, at denne aftale er første skridt på vejen til at få en mere gennemgribende reform.

32

33

BARNETS REFORM LIGNER ENDNU ET TILBAGE-SKRIDT FOR UDSATTE BØRN

Pressemeddelelse af formanden for PLFJens Vegge Bjørck

Så kom den længe ventede Barnets Reform, og sjældent har vi i Plejefamiliernes Landsforening været mere forhåbnings-fulde i forventning om en forbedret indsats for udsatte børn og ordentlige vilkår for plejefamilier.

Så meget større er skuffelsen imidlertid over det resultat, der er kommet ud af anstrengelserne.

Forliget indebærer oprettelsen af en ny slags ”kommunale plejefamilier”, som ifølge forli-get skal tage sig af børn med behandlingsbe-hov. Disse plejefamilier skal så have en øget uddannelse og supervision og klarhed over deres ansættelsesvilkår.

Forudsætningen er, at der findes børn anbragt i plejefamilier, hvor de blot har behov for tryghed og omsorg, at disse plejefamilier ikke har brug for uddannelse og supervision, ligesom der ikke nævnes at disse plejefa-milier har behov for klarhed over deres ansættelsesvilkår.

Forudsætningen har imidlertid ingen rod i virkeligheden. Der skal ikke herske tvivl om, at børnene har brug for tryghed, omsorg og engagement, men de har ligeledes behov for en bevidst indsats baseret på faglig indsigt for at give dem muligheden for at udvikle sig til aktive voksne samfundsborgere.

Forudsætningen er lige så fejlagtig, som det grundlag man skabte netværksplejefa-milier på. Hele det politiske incitament for netværksplejefamilier bestod og består stadig i besparelser, da man i lovgivningen har gjort det klart, at netværksplejefamilier ikke skal aflønnes for deres arbejde.

Vi ser med tilfredshed på, at man ønsker at styrke de udsatte børns rettigheder, men finder det dybt bekymrede, at man i samme forligstekst skriver, at man skal arbejde for, at barnet, om muligt, kan komme hjem igen. Om det er muligt, er altid afhængigt at de krav man fra anbringende myndigheds side stiller, men det er altid børnene, der betaler prisen.

BARNETS REFORM ER ET STORT FREMSKRIDTAf Ellen Trane Nørby MF for venstre

Plejefamilier ved bedre en nogen andre, at alle børn i Danmark ikke bliver født ind i trygge og stabile rammer, hvor de kan få en kærlig og god opvækst. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi med vedtagelsen af Barnets Reform har styrket hele plejefamilieområ-

det, og har taget børnenes ret til at vokse op i et miljø med omsorg og nærvær alvorligt.

En særlig afgørelse i Barnets Reform er indførelsen af en ny type plejefamilier, de såkaldte ”kommunale familieplejere”. Der er flere, der har været lidt betænkelige med sådan en opdeling mellem en ”normal” og en

”kommunal” plejefamilie, men opdelingen er ganske naturlig og har et helt bestemt formål. Alle børn er forskellige. Det gælder også de mere udsatte børn, der alle har forskellige op-levelser med i bagagen, og derfor kræver det, at plejefamilierne har og anvender forskel-lige metoder til at hjælpe børnene. De fleste børn i familiepleje har blot brug for nærhed og omsorg fra en plejefamilie, hvor de natur-ligt indgår som en del af familien, og hvor hverdagen foregår i rolige og stabile rammer. For andre børn er det langt fra tilstrækkeligt. Kommunerne skal derfor kunne regne med, at plejefamilierne har den viden og indsigt, der er nødvendig til at håndtere og hjælpe disse børn, så de kan få en bedre tilværelse.

Det kommer selvfølgelig ikke af sig selv, og derfor giver reformen plejefamilierne bedre muligheder for at efteruddanne sig. Men hvis vi vitterlig vil hjælpe børnene, så skal vi også være konsekvente og kræve, at plejefami-lierne er egnet til det, og derfor er det også helt naturligt, at de som ikke uddanner sig, ej heller skal være plejefamilie. Reformen er skam lavet til at forbedre vilkårene for ple-jefamilierne, men først og fremmest så har den til formål at styrke indsatsen over for de udsatte børn. Som navnet antyder, så er det

børnenes reform.

Et område, der stadigvæk ikke er tilfreds-stillende er kommunernes tendens til at nedjustere den økonomiske støtte til fami-lierne, når der sker fremskridt med barnet. Størstedelen af plejefamilierne yder en im-ponerende indsats i sit arbejde som plejefor-ældre, og derfor kan det ikke være meningen, at familierne straffes, når tingene går i den rigtige retning. Vi afprøver allerede nu for-skellige modeller for, hvordan vi kan undgå en omvendt resultatløn, og vi vil arbejde for at forbedre lovgivningen, så vi kan forhindre det negative incitament til at gøre en ekstra indsats.

En balancegangLovgivningen giver på grund af Barnets reform nu plejefamilierne ret til at blive høringspart i tre slags sager. Det er et stort fremskridt, og det er til gavn for både ple-jefamilierne og børnene. Når det er sagt, så skal vi hele tiden opretholde en balancegang i forhold til, hvor meget plejefamilierne skal inddrages i forskellige afgørelser og i udformningen af børnenes handlingsplaner. Plejefamilierne kender børnene godt, og den viden skal man selvfølgelig lytte til. Men vi må heller ikke glemme, at plejefamilierne ofte er dybt involverede i sager om barnets ve og vel, og at det kan være svært for famili-erne at træde et skridt tilbage og forholde sig neutralt til sager, der kan få store økonomi-ske konsekvenser for familien, så det måske kommer til at skygge for, hvad der reelt er de

”Hvis barnets fremtid skal sikres, så betyder det også bedre efterværn”

>>

34

35

bedste rammer for barnets fremtid.

Hvad med efterværn?Hvis barnets fremtid skal sikres, så betyder det også et bedre efterværn. Flere har be-skyldt reformen for, at den sparker hele problemstillingen om efterværn ud til højre og dermed på standby. Det vil jeg godt slå fast én gang for alle, at det er forkert. Vi har igangsat en undersøgelse af de nuværende regler om efterværn for netop at sikre os, at de bidrager til, at når børnene fylder 18 år, så kan de leve et godt og selvstændigt liv, hvor de har økonomiske midler og den rette hjælp til sin rådighed. Resultatet af undersøgelsen skulle egentlig først ligge klar i 2011, men som en del af reformen har jeg været med til at fremrykke resultatet, så det nu allerede ligger klar til næste år, så vi inden for en kort periode har et resultat, vi kan forholde os til og bruge til noget.

Med Barnets Reform er hele plejefamilieom-rådet blevet opprioriteret, og vi har styrket rammerne omkring indsatsen over for udsatte børn. Alle børn skal have mulighed for at få en opvækst og en tilværelse, der er præget af tryghed, tillid og trivsel, og jeg er sikker på, at vi med reformen nu kan tage et kæmpe skridt i den rigtige retning, men på ingen måde i mål.

BARNETS REFORMAf Anne Marie Geisler AndersenMedlem af Folketinget for Radikale Venstre Socialordfører samt ordfører for psykiatri og handicap

1. Hvordan vil du arbejde for, at der bliver taget meget mere fat om efterværn. Det virker som om, at I bare har sendt pro-blemstillingen på stand by og så tager det op om et år. Der er rigtig mange plejebørn, der kommer i klemme!

I Radikale Venstre var vi glade for, at vi fik vores kontaktperson. Med Barnets Reform får alle børn, der har været anbragt uden samtykke, ret til en kon-taktperson, som kan følge dem frem til det 23. år. Barnet skal selv have indflydelse på, hvem der skal være dets kontaktperson.

Når det så er sagt, så ville vi gerne have haft en større prioritering af efterværns indsatsen. Det er rigtig vigtigt, at anbragte børn sikres en god overgang fra anbringelse til voksen-livet. At de får de bedste muligheder for at få færdiggjort en uddannelse, komme i arbejde samt finde et sted at bo, således at de får de bedst mulige forudsætninger for at føre et selvstændigt liv. I aftalen står, at: "satspul-jepartierne er samtidig enige om, at der skal foreligge en midtvejsevaluering af det igang-værende forsøg med ret til efterværn i sep-tember 2010, hvorefter ordførerne vil drøfte behovet for yderligere styrkelse af efterværns indsatsen."

2. Der mangler ligeledes noget mere efter/vi-dereuddannelse til plejefamilierne. Hvordan vil du sikre, at plejefamilierne får dette tilbud, og at de siger ja til det?

Med Barnets Reform har vi fået indført mere supervision af plejefamilier. Ligeledes er der åbnet op for, at kommunerne kan ansætte plejefamilierne. Desværre går reformen ikke langt nok ift. at sikre plejefamilierne arbejds-forhold på lige vilkår med andre ansatte, dvs. ret til ferie mm.

Aftalen sikrer alle plejefamilier mere super-vision, men de kommunale plejefamilier får

øget uddannelse og supervision, ligesom der skal være klarhed omkring deres ansættelses-vilkår. På sigt håber vi, disse forhold kommer til at gælde for flere plejefamilier.

Når man som Regeringen har en vision om at børn som udgangspunkt skal anbringes i en plejefamilie frem for på institution, kan vi dog godt se fornuften i, at der er nogle plejefamilier, som får mere supervision end andre, da der jo er forskel på børnene og disses behov. På langt sigt er det en udmær-ket vision at have, at flere børn skal i pleje-familie, men det er alfa og omega, at vi først sikrer en opkvalificering af plejefamilierne, så der også er plejefamilier, som matcher de mest udsatte og måske ligefrem behandlings-krævende børn. For os i Radikale Venstre har det derfor været en hjørnesten i forbindelse med reformen at sikre, at vi først får opkvali-ficeret plejefamilierne. Reformen er et skridt i denne retning, men vi vil arbejde for, at alle plejefamilier får den nødvendige supervision samt gode ansættelsesforhold.

3. Vi er betænkelige ved opdelingen i pleje-familier, men kan godt tilslutte os ideen om, at en stor del af fagekspertisen kommer ud i plejefamilien, og at man tager snakken der.

Vi havde gerne set, at Reformen havde sikret alle plejefamilier de bedst mulige forhold. Dette kunne vi dog ikke samle opbakning til, hvorfor man lavede en opdeling af familierne. Vi er dog glade for, at det i det hele taget lyk-kedes at få sikret et fagligt løft af alle plejefa-milierne samt bedre ansættelsesforhold for en del af familierne.

Det er også værd at bemærke, at Reformen indeholder en aftale om, at de kommunale plejefamilier skal evalueres efter et år.

4. Der er ikke blevet ændret på det groteske i, at plejefamilier har omvendt resultatløn - hvornår vil du gøre noget ved det?

Som nævnt blev arbejdsforholdene skrevet ind som en del af aftalen, men der er, som

>>

36

37

I skriver, endnu rum for forbedring. Så det er noget, vi arbejder videre med. Vi er op-mærksomme på de problemer, der følger med resultatlønnen, herunder at den ikke moti-verer til at skabe bedring for barnet, samt at den er medvirkende til at skabe usikre ansættelsesforhold.

5. Vi er tilfredse med at plejefamilien er blevet høringspart i 3 slags sager, men for-venter at vi som plejefamilier bliver spurgt også i forhold til børnenes handleplaner. Det er trods alt plejefamilien, der følger børnene hver dag - vi bør derfor tages med på råd.

Inddragelse i udarbejdelse af handleplan er ikke et punkt, jeg tidligere har stiftet be-kendtskab med, men det giver god mening, og det er hermed taget til efterretning.

BARNETS REFORMAf Sara Cekic Özlem, Social- og psykiatriordfører for SF

Som lovet sender jeg nogle sætninger om det, I har spurgt mig om. Håber det giver mening.

1. Hvordan vil du arbejde for at der bliver taget meget mere fat om efterværn. Det virker som om, at I bare har sendt problemstillingen på

stand by og så tager det op om et år. Der er rigtig mange plejebørn der kommer i klemme!

I Danmark bruger vi mange milliarder på, at få børn anbragt. Men desværre viser mange undersøgelser, at mange af børnene ikke får det bedre. Langt de fleste af dem bliver ved med at have massive sociale problemer. Der er især en stor risiko for, at anbragte børn får en psykisk lidelse, ender i kriminalitet eller misbrug, når deres anbringelse ophører. Derfor er efterværn altafgørende hvis disse unge skal have en god start på voksenlivet. Derfor var det utrolig vigtigt for os i SF at sikre godt efterværn til unge op til 23-25 år.

Vi i SF kæmpede under forhandlingerne for at alle anbragte unge skulle sikres efterværn efter det 18. år. Dvs. ret til kontaktperson, glidende overgang til voksen teamet i social-centrene, ret til fortsat anbringelse i familie/institutionspleje eller fx ret til praktisk hjælp, når de flytter i egen lejlighed. Hvis ikke den unge ønsker det, skulle denne aktivt kunne vælge det fra, men som udgangspunkt skulle alle have ret til efterværn.

Men desværre var der ikke flertal for det. Flertallet ønskede ikke at sikre disse unge en god og tryg overgang til voksenlivet. Argumentet var, at det var for dyrt.

Vi i SF synes ikke, at det er dyrt at bruge res-sourcer på, at sikre at disse unge ikke ender i kriminalitet, misbrug eller bliver syge. Vi mener, at det for alvor bliver dyrt for sam-fundet, hvis vi efterfølgende skal samle disse unge op. Især når vi ved, at når disse unge en dag selv danner familie, vil deres børn også have problemer/have større sandsynlighed for at have problemer. Det kan ikke være rigtigt, at vi svigter de unge, bare fordi de pludselig er blevet voksne.

>>

Fordi de er blevet voksne i systemet forsvin-der deres problemer ikke.

Derfor bliver vi ved at med at arbejde for at overbevise de andre om, hvorfor det er livsnødvendigt med en godt efterværn. Vi sikrede med aftalen, at satskredsen igen skal diskuterer efterværn næste år. Vi så gerne, at vi med Barnets Reform gjorde en forskel. Men heldigvis kommer der snart et andet flertal, der vil sikre et godt efterværn.

2. Der mangler ligeledes noget mere efter/vi-dereuddannelse til plejefamilierne. Hvordan vil du sikre at plejefamilierne får dette tilbud, og at de siger ja til det?

Vi ønskede fra SF, at alle plejefamilier, uanset om de er kommunalansat eller ej, skulle have efter/videreuddannelse og tilbydes supervi-sion og diverse kurser. Alt andet virker fuld-stændig uforståeligt. At de familier, som tager imod disse børn, nogle med meget svære og alvorlige problemstillinger, ikke kan få hjælp og støtte 24 timer i døgnet. Men det var der desværre heller ikke flertal for.

Vi sikrede til gengæld, at de ”kommunalan-satte” plejefamilier skulle have mere super-vision og videreuddannelse. Det betyder, at når man bliver ”kommunalansat”, så er det med i pakken, at man får tilbudt supervision og efter- og videreuddannelse. Jeg kan ikke forestille mig, at plejefamilierne vil takke nej, da jeg gentagne gange har hørt dem give udtryk for at ville dygtiggøre sig. Vi holder øje med, om kommunerne vil tilbyde kurser/supervision/efter og videreuddannelse til plejefamilierne, så vi løbende kan følge udviklingen.

Denne reform er første skridt på vejen, og som jeg også har udtalt i forbindelse med Barnets Reform, ser jeg denne udgave som Barnets Reform 1, der er nemlig plads til megen forbedring!

3. Vi er betænkelige ved opdelingen i pleje-familier, men kan godt tilslutte os ideen om, at en stor del af fagekspertisen kommer ud i plejefamilien, og at man tager snakken der.

I SF ser vi en forbedring af forholdene for børnene ved at opdele plejefamilierne efter, hvilke kompetencer de har. På denne måde

sikres at barnets behov matcher, de kompe-tencer plejefamilien har. Der kan være stor forskel på plejeopgaven fra barn til barn, og derfor er der naturligvis også forskel på, hvilke kompetencer plejefamilierne skal besidde for at kunne matche det enkelte barns plejebehov. Generelt mener vi i SF, at alle plejefamilier skal sikres bedre ansæt-telsesforhold, og at der skal stilles krav om deltagelse i kurser og supervision.

4. Der er ikke blevet ændret på det groteske i at plejefamilier har omvendt resultatløn - hvornår vil du gøre noget ved det?

Jeg er fuldstændig enig med plejefamilierne i, at resultatlønsordningen er med til at ødelæg-ge det grundlæggende formål med, at disse børn skal have det godt. Det er fuldstæn-dig grotesk, at jo bedre børnene får det, jo mindre løn får plejefamilierne. Det er endnu et eksempel på, at regeringen har andre inten-tioner end at sikre barnets behov, men også ser anbringelser i plejefamilier som en billig foranstaltning.

De ser ikke det arbejde plejefamilierne laver, som en opgaver der kræver en ordentlig løn, men nærmere som et stykke socialfilantro-pisk arbejde der helst skal gøre for så lidt som muligt for at være godt.

Hvis vi vil sikre de optimale forhold for an-bragte børn og unge, må vi også være villige til at betale og sikre plejefamilierne nogle vilkår der gør, at vi kan beholde og fastholde fagligt dygtige plejefamilie. Vi i SF ved og anerkender til fulde den kæmpe opgave det

”Jeg er fuldstændig enig med plejefamilierne i, at resultatlønsordningen er med til at ødelægge det grundlæggende formål”

>>

38

39

er at tage et barn ind i sin familie 24 timer i døgnet gennem flere år. Derfor mener vi, at man hellere burde fastansætte alle pleje-familierne til gode løn- og arbejdsvilkår. På den måde forebygger vi også, at børn, der bliver anbragt i plejefamilier, ikke bliver en forretning, hvor man kan tjene mange penge alt efter hvor mange og hvor dårlige børn, man har. Ved at fastansætte plejefamilier kan Kommunerne også investere kurser og efter-uddannelser i deres plejefamilier og derved hjælpe plejefamilierne til at blive dygtige og kompetente plejefamilier.

5. Vi er tilfredse med, at plejefamilien er blevet høringspart i 3 slags sager, men for-venter at vi som plejefamilier bliver spurgt også i forhold til børnenes handleplaner. Det er trods alt plejefamilien der følger børnene hver dag - vi bør derfor tages med på råd.

Selvfølgelig skal familieplejerne tages med på råd, når der udarbejdes en handleplan med barnet og de biologiske forældre. Det er vigtigt, at de, der følger disse børn i hverdagen, også kan være med til at kende/udarbejde de mål, der bliver sat for barnet, da det uden familieplejerne vil det være svært at realisere dem.

AT VÆRE I TEENAGEÅRENEet indlæg fra en ung, der er anbragt i pleje

Livet er bestemt ikke altid lige nemt! Og ingen fortæller os, at livet skal være nemt. Nogle gange føler jeg, at livet bare er en dum gåde – først ligger man inde i moderens mave, og så bliver man født og vokser sig stor, men så er der lige en bestemt periode, hvor alting bare føles som noget lort!

Man har bare lyst til at forsvinde, fordi for-ældrene ingenting fatter. Man går måske rundt og har kærestesorger eller skænderier med sine venner, plus den er gal i hjemmet. Men mange teenagere har det på den måde. Man skal ikke gå og tro, at man er den eneste i hele verden, som har det på den måde, for alle har prøvet de situationer.

En ting, som jeg aldrig rigtig har forstået, er, at på nogle punkter skal jeg klare mig selv, men så er der andre ting, hvor jeg ikke er gammel nok endnu. Hvis jeg skal nogle steder hen, skal jeg selv komme frem og tilbage, men andre gange skal jeg blive kørt, hvis det er et sted, de ikke er helt trygge ved, eller hvis det er en vej, jeg ikke kender.

Mine plejeforældre siger altid: ”du har det som en blomme i et æg”, hvor jeg bare synes, at jeg ikke må en skid i forhold til andre unge. Tit når vi skændes, er det bare om en lillebitte ting, og så vokser den ellers bare, og så bliver jeg fornærmet. Jeg når ikke engang at vende ryggen imod mine plejeforældre, inden min plejefar råber og siger ”du kan godt blive her”. ”Bla, bla” tænker jeg inde i mit hoved for mig selv.

Så skal han lige kommentere til mig, at det er meget bedre at snakke om tingene i stedet for bare at gå. Hvis jeg gerne vil flere ting, så bliver jeg nødt til at samarbejde en smule med dem, men jeg synes jo selv, at jeg samar-bejder med dem. Jeg føler, at det er dem, der holder mig tilbage i mange ting. Min pleje-mor og plejefar indrømmede godt nok, at de var meget overbeskyttende over for mig.

Til tider føler jeg, at mine plejeforældre har voldsomt stort behov for noget psykolog hjælp! De tror altid, at de er klogere end mig. Jeg ved selvfølgelig godt, at de ved mere end

mig, og hvad de taler om, for de har jo selv været i den alder, som jeg er i nu, men til tider er det til at brække sig over at høre på, når de tror, at de er så perfekte.

Jeg har også mit eget ordsprog: ”Relax mann! Hva fuck I taler om”. De forstår ikke rigtig, hvad de ting betyder, når jeg siger det. De står bare der og rynker pande og har et kæmpe spørgsmålstegn over deres hoveder og siger: ”Nja, de nye tider kan mærkes i forhold til den gang, vi var unge”. Ja, tænk hvis jeg levede i deres tid, det ville sikkert ha’ været et helvede. På en måde er det alligevel lidt luksus at leve i dag, fordi der er bærbare ipod, nyere mobiler osv.

Det er jo heller ikke, fordi jeg mangler noget, og min plejefar stiller altid det spørgsmål til mig: ”Hvad er det egentlig, du gerne vil mere,

siden du siger, at du ikke må en skid. Du har din helt egen bærbare, mobil og en hest, og du må godt tage i byen – bare vi ved, hvor det er henne”. For det meste har jeg ikke noget at sige til det. Enten bliver jeg mundlam, eller også prøver jeg at beskytte mig selv med en dårlig undskyldning for at vise, at jeg er sej, selvom jeg ikke er det. Men det der allermest irriterer mig, det er, når de siger, at jeg praler. De har det selv med at sige nogle ting eller digte historier, som jeg ikke kender noget til.

Hvis vi virkelig kommer op at toppes, skynder jeg mig bare ind på mit værelse og skriger ind i en pude eller går mig en tur for at få vreden væk. Der skal ikke meget til, før

”Hvad er det egentlig, du gerne vil mere, siden du siger, at du ikke må en skid”

>>

40

41

den adrenalin kommer frem i én. Man kan virkelig blive hidsig. Så i stedet for at gøre det værre, gør jeg det. For man kan nemt komme til at sige dumme ting som ”fuck jer

– I er bare sådan nogen lorte plejeforældre”. Og man kommer til at fortryde det heftigt, for det sårer dem meget. Sådan nogen ord rammer lige ind i hjertet. Det siger de i hvert fald, men det kan ikke ses. De skjuler det sikkert bare ret godt. Der var en periode, hvor alting gik ”af lort til”! så meget, at jeg ikke rigtig talte med dem. Jeg snakkede enormt grimt. Min plejemor sagde: ”pas hellere på at dit ansigt ikke snart sidder fast”. ”Hmm” – jeg tror mere, at det er hendes ansigt, der for længst har sat sig fast!

Det er ikke rart at gå rundt og være negativ hele tiden og surmule. Det er faktisk til at bliver sindssyg af. Det er ubehageligt, og man har sværere ved at koncentrerer sig i timerne – sådan har jeg det i hvert fald nogen gange.

Det ramte selvfølgelig også mig, da min plejefar sagde, at mine ord sårede dem. Jeg tror aldrig rigtig, jeg selv har tænkt over, at det har gjort ondt på dem, for det er først bagefter, man tænker over det. Men lige når man står i situationen, tænker man ikke over hvilke ord, der kommer ud af ens mund.

Til tider føler jeg, at de overhovedet ikke

elsker mig. Men selvfølgelig holder de meget af mig, ellers ville de ikke være så beskytten-de imod mig. Det er nu egentlig dejligt, for så ved jeg jo inderst inde, at de er glade for mig. De vil jo ikke have, at jeg bliver udsat for noget. Men igen: Så tror jeg, at mange teenagere har det på samme måde, med at de ikke føler sig elsket nok. Men jeg synes til gengæld, at det er ligeså vigtigt, at plejefor-ældre prøver så godt de kan. Men jeg tror nu også, at plejeforældre gør deres bedste. Jeg tror bare, at vi unge har sværere ved at kon-trollere det og uddybe os, men det er jo også noget, man kommer til at lære hen ad vejen.

Jeg kan nemt komme til at provokere og komme med dumme bemærkninger – jeg har nu ikke medlidenhed af det. Hvorfor skulle man dog også have det?

Så fabler mine forældre om, at jeg ikke er social nok og til samvær. Der er godt nok mange ting man bliver nødt til at følge i sam-fundet, men hvorfor lære de ting nu? Nu hvor jeg bor hjemme og kan ligge og dase den af, men alligevel er der mange pligter, som skal følges.

Nej, livet er bestemt ikke NEMT!

”Nej, livet er bestemt ikke NEMT!”

KONFERENCE FOR PLEJEFAMILIER TIL BØRN OG UNGE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUNDDen 26. januar 2010 inviterer Børn & Familier til konference på Nyborg Strand i samarbejde med Københavns Kommunes Center for Familiepleje og Servicestyrelsen.

På konferencen formidles viden om:

• Perspektiver og ønsker blandt plejebørn og forældre med etnisk minoritetsbaggrund

• Betydning af udvikling/vedligeholdelse af barnets modersmål

• Hvilke kompetencer en familie skal besidde, for at være kompetent til et plejebarn med etnisk minoritetsbaggrund

• Relevant lovgivning

• National og international forskning på området.

Målgruppen er sagsbehandlere, familieplejekonsulenter og (afdelings-)ledere i kommuner og organisationer, børne- og ungdomskonsulenter (og ledere), plejefamilier, forskere og stude-rende. Andre med interesse for området er selvfølgelig også velkomne.

Tilmelding: www.boernogfamilier.dk Pris: 500 kr. inklusiv forplejning.

HVORDAN GÅR DET MED NETVÆRKS- OG SLÆGTSPLEJEANBRINGELSER?I 2005 havde vi et tema i PLF-bladet om

”Slægtsanbringelser”. Dengang skrev SFI, at 60 % af de anbragte børn, som er anbragt hos andre familiemedlemmer klarer sig bedre end børn uden for familien. I 2005 var ca. 5 % af alle anbragte børn anbragt i netværks- og slægtspleje.

Men hvordan ser det ud i dag 4 år efter at netværks- og slægtsanbringelser blev indført i forbindelse med anbringelsesreformen?

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) skriver, i deres forløbsundersøgelse fra 2009 ”Hvad ved vi om anbringelser?”, om netværks- og slægtsplejeanbringelser:

• 14 % af de 11-årige anbragte børn er i slægts- eller netværkspleje.

• Børn der er anbragt som følge af over-greb, er i mindre grad anbragt i slægts

eller netværkspleje.

• Børn der er anbragt som følge af egne problemer, er i højere grad anbragt på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted.

Men hvordan går det med de børn, der er anbragt i netværks- og slægtsplejefamilier i dag?

• Kommer der én fra kommunen og taler med det anbragte barn mindst en gang om året?

• Får netværks- og slægtsplejefamilien den støtte som de har brug for?

• Får netværks- og slægtsplejefamilien supervision?

• Hvordan med økonomien, når netværks- og slægtsplejefamilier ikke har krav på

42

43

løn ud over kost og logi?

• Kommer netværks- og slægtsplejefami-lier på kurser osv.?

SFI har undersøgt forholdene for 158 børn, der er anbragt i slægtspleje og for 266 børn, der er anbragt i professionelle plejefamilier.

Forsker Laila Knudsen, der har lavet rappor-ten fra undersøgelsen, skriver:

• at halvdelen af børnene har forældre med misbrugsproblemer.

• en fjerdel af børnene kommer fra hjem med psykisk sygdom.

Børnene der er anbragt i slægtspleje har sjældnere så alvorlige konflikter bag sig, som børn anbragt i professionelle plejefamilier.

Laila Knudsen peger endvidere på, at over halvdelen at de plejefamilier, der kommer fra slægten, ikke har været på kurser. De slægtsplejefamilier, der har været på kurser, har været på færre kurser end professionelle plejefamilier.

Desuden får slægtsplejefamilierne mindre supervision og rådgivning end professionelle plejefamilier.

”Det er meget problematisk, for netop slægts-familierne har ingen tidligere erfaring som plejeforældre. De er ofte ringere uddannet og på overførselsindkomst. Og mange oplever følelsesmæssige konflikter, fordi de jo netop er i familie med barnets biologiske forældre” siger Laila Knudsen.

Ifølge Lov om Social service skal kommunen mindst en gang om året have en personlig samtale med plejebarnet uden plejefamilien er til stede. I SFI’s undersøgelse havde fire ud af ti slægtsanbragte børn haft en sådan samtale.

Slægtsanbringelser er markant billigere end professionelle plejefamilier, der gennemsnit-lig får 19.000 kr. om måneden eller en døgn-institution, der koster mindst det tredobbelte.

Til det siger Laila Knudsen:

”Det er rigtig godt at inddrage slægt og

netværk, men det skal ikke være en ladeport, hvor børnene bliver parkeret uden den nød-vendige opfølgning”.

I næste nummer vil vi arbejde videre med netværks- og slægtsanbringelser.

Senere i bladet kan i læse om, at PLF gerne vil starte netværksgrupper op for plejefa-milier med netværks- og slægtsanbragte plejebørn.

Kilder: PLF-bladet nr. 1/2005Politiken 26. september 2009

TVANGSADOPTION

Dette blads indslag om tvangsadoption, starter med lovændringerne. Vi bringer herefter uddrag fra ministerens fremsættelse af lovforslaget.PLF fortsætter med kommentarer til adoptionsloven. Vi afslutter indslaget med en artikel fra en plejemor ”Tvangsadoption set med en plejemors øjne”

Adoptionsloven blev ændret 1. oktober 2009.

Børn kan herefter bortadopteres ved tvang – mod forældrenes vilje – og det gælder særligt børn under 1 år, og børn der har været i f. eks. plejefamilie i 3 år. Loven indeholder nu bl.a. disse regler om tvangsadoption:

»§ 9, stk. 2. Selv om forældrene ikke vil give samtykke efter § 7, stk. 1, kan adopti-onsbevilling i særlige tilfælde meddeles, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Er barnet anbragt uden for hjemmet, kræver meddelelse af bevilling samtykke fra Ankestyrelsen.

Stk. 3. Adoption af et barn under 1 år kan meddeles efter stk. 2, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og heller ikke vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.

Stk. 4. Adoption af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, kan meddeles efter stk. 2, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.«

»§ 11. Træffer statsforvaltningen beslutning efter § 9, selv om samtykke til adoption fra forældrene efter § 7, stk. 1, ikke foreligger, underrettes barnet, forældrene, indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden end forældrene, værgen og den, der søger om adop¬tion, herom.

Stk. 2. En beslutning som nævnt i stk. 1 skal være skriftlig og udleveres af statsforvaltnin-gen til de pågældende personligt eller for-kyndes for dem. Beslutningen skal indeholde oplysning om adgangen til at få afgørelsen prøvet af retten og om fristen herfor, jf. stk. 3.

Stk. 3. Inden 14 dage efter at en beslutning som nævnt i stk. 1 er modtaget eller forkyndt, kan sagen forlanges indbragt for retten. Statsforvaltningen kan, når særlige grunde taler derfor, fastsætte en længere frist eller inden fristens udløb forlænge denne.

Stk. 4. Modtager statsforvaltningen anmod-ning om, at beslutningen prøves af retten, indbringer statsforvaltningen sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 b, medmindre bevilling er udfærdiget efter udløbet af fristen i stk. 3.

Stk. 5. Opretholder retten statsforvaltningens beslutning om, at bevilling efter § 9 skal meddeles, eller beslutter retten, at bevil-ling kan meddeles, kan statsforvaltningen ikke meddele bevilling, før ankefristen er udløbet, og anke ikke er iværksat inden an-kefristens udløb. Det samme gælder i forhold til kæremål, hvis retten afviser prøvelse, jf. retsplejelovens § 475 b, stk. 4.«

Uddrag fra ministerens fremsættelse af lovforslaget i Folketinget:Hovedformålet med lovforslaget er at sikre anbragte børn mulighed for kontinuitet og stabilitet under deres opvækst i de tilfælde, hvor det vurderes, at forældrene aldrig vil kunne tage sig af dem og give dem en stabil familierelation. Det foreslås på den baggrund, at adgangen til adoption uden samtykke udvides, så der i særlige situationer kan ske adoption uden samtykke navnlig af børn under 1 år og af børn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, hvis forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med det lovforslag om ændring af lov om social service (kontinuitet i anbringelsen), som velfærdsministeren fremsætter samtidig

44

45

med dette lovforslag. Velfærdsministerens forslag har blandt andet til hensigt at sikre de mindre børn, der er anbragt uden for hjemmet mere stabile og trygge rammer i deres første leve år, og at give mulighed for, at anbragte børn, der har opnået en stæk tilknytning til anbringelsesstedet og anbringelses-stedets omsorgspersoner, ikke skal kunne hjemgives, hvis det er af afgørende be-tydning for barnets bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a. følgende:Det er hensigten med lovforslaget, at adop-tion uden samtykke skal bruges i alle de tilfælde, hvor der er et behov. Det er yderst vanskeligt at forudse, hvor mange børn, der årligt kan bortadopteres uden samtykke, men det forventes, at der med lovforslaget vil ske en væsentlig stigning i antallet af adop-tioner uden samtykke. Årligt er der ca. 33 børn, der anbringes uden for hjemmet i hele opvæksten, og ca. 900-1.000 15-17-årlige, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 7 år.

De ændrede regler for behandlingen af sager om adoption uden samtykke forventes at medføre mindre merudgifter for kommu-nerne blandt andet til sagsbehandling.

Lovforslaget forventes dog samlet set at medføre betydelige besparelser for kom-munerne i form af bortfald af udgifter til behandling af sager om tvangsfjernelse og anbringelsesomkostninger, herunder ple-jevederlag. De nærmere økonomiske kon-sekvenser for kommunerne vil blive afklaret i forbindelse med de årlige forhandlinger mellem staten og kommunerne om den kom-munale økonomi.

Enkelte uddrag fra ministerens svar på spørgsmål fra Retsudvalget:Muligheden for at gennemføre en adopti-on uden samtykke af børn, som har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år, bør dog ifølge udvalget ikke være betin-get af, at det kan ske til den plejefamilie, hvor barnet aktuelt er anbragt. Der vil være børn, som er anbragt på et opholdssted eller en institution, og enkelte børn vil være

anbragt hos en plejefamilie, der ikke er in-teresseret i at adoptere barnet, eller hvor det ikke vil være til gavn for barnet, at plejefor-ældrene adopterer. Sådanne børn vil efter ud-valgets forslag kunne adopteres af personer, der er godkendt efter de almindelige regler om godkendelse som adoptanter.

Hvis kommunen finder, at adoption må antages at være bedst for barnet, sender kommunen sagen til Ankestyrelsen, der skal samtykke i anbefalingen om adoption. Den egentlige adoptionssag behandles derpå af statsforvaltningen, der også er den myndighed, der træffer afgørelse i sagen.

Kommunen og Ankestyrelsen foretager den indledende skønsmæssige vurdering af, om hensynet til barnet afgørende taler for, at en adoption gennemføres. Det indgår bl.a. i denne vurdering, om barnet i dets opvækst må antages at have behov for professionel bistand i et omfang som gør, at adoption ikke vil være den bedste løsning for barnet. Statsforvaltningen og justitsministeren har ansvaret for, at de materielle betingelser for at gennemføre en adoption uden samtykke er opfyldt. Statsforvaltningen og justitsmi-nisteren påser også, at de formelle regler om indhentelse af samtykke og vejledning af de involverede parter overholdes, og at den hid-tidige praksis på området følges. Kommunen og Ankestyrelsen vil som led i disse myn-digheders vurdering af sagen have indhentet dokumentation for forældrenes og barnets forhold. Det er dog statsforvaltningens ansvar at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at denne myndighedsstruktur sikrer, at afgørelser om adoption uden samtykke fortsat træffes ud fra en vurdering af, om adoption vil være den bedste løsning for barnet, og ikke på baggrund af økonomi-ske hensyn.

Se PLF´s Kommentar til loven næste på side>>

PLF’s kommentarer til loven.

Loven kan utvivlsomt anvendes til at gen-nemføre nødvendige og hensigtsmæssige adoptioner, hvor det udelukkende er barnets tarv, der tilgodeses.

Man må dog samtidig frygte, at loven kan misbruges til afbryde en vellykket anbrin-gelse i en plejefamilie eller til at tvinge plejefamilien til at adoptere plejebarnet, da det offentlige herved kan opnå økonomiske besparelser.

Hvis der er skabt en nær tilknytning mellem barnet og plejefamilien, er det ulykkeligt for både barnet og familien, hvis barnet bort-adopteres til andre.

Hvis plejefamilien ved trusler om bortadop-tion tvinges til at adoptere ”deres barn”, in-debærer det en stor økonomisk besparelse for det offentlige, men hvis det samtidig ødelæg-ger plejefamiliens økonomi, er tvangsadop-tionen hverken i barnets eller plejefamiliens tarv.

I begge disse situationer (afbrydelse af ple-jeforholdet eller ændring af plejeforholdet til adoptionsforhold) har man ikke varetaget barnets tarv. I disse situationer vil barnet og plejefamilien ofte have sammenfaldende in-teresser, nemlig at barnet kan forblive boende

i plejefamilien. Det bør derfor ikke være det offentliges økonomiske interesser, der kan være afgørende for sagens udfald.

Loven bør derfor ændres, så der ikke er risiko for, at tvangsadoption hviler på kommunale besparelser. På baggrund af vores erfaringer med de hensyn der i øvrigt tages til offent-lige besparelser i anbringelsessager, har vi ingen tillid til, at Justitsministeriet har ret i,

at ”myndighedsstrukturen sikrer den bedste løsning for barnet”.

Det er en ommer, og PLF bidrager gerne til det lovforberedende arbejde!

”Det er en ommer, og PLF bidrager gerne til det lov-forberedende arbejde!”

46

47

TVANGSADOPTION – SET MED EN PLEJEMORS ØJNEVi er professionelle, og vi elsker vores pleje-børn, nogle højere end andre…

Det kan da godt være, at intensionerne med loven omkring tangsadoption er, at sikre børnene en stabil opvækst, men desværre bliver det, når man nærlæser, meget tydeligt, at det rent faktisk er en besparelse.

Jeg vil ikke gå nærmere ind i loven, bare kort beskrive de tanker, bekymringer, usik-kerhed og frustrationer, der fløj gennem mit hoved, da jeg læste om den nye lov omkring tvangsbortadoption.

Det er forholdsvis let at forholde sig til de børn, som endnu ikke er flyttet ind. Vi er en professionel plejefamilie, det er et arbejde, som vi får løn for, og som vi holder meget af, men børnene bliver aldrig vores.

Men men men – jeg kom i klemme rent følel-sesmæssigt, da de tre drenge, som bor hos os, kom frem på min nethinde. Hvad nu hvis det pludselig pga. af dødsfald eller lignende blev aktuelt, at de skulle bortadopteres?

Den ældste, som er følelsesmæssigt skadet, har ADHD og er meget stærkt knyttet til sin mor – her ville det aldrig blive aktuelt. Hvis han ikke skal være plejebarn hos os, vil han blive anbragt på institution.

Den mellemste, udviklingshæmmet med en fin følelsesmæssig tilknytning og god kontakt til mor – her ville vi komme så meget i tvivl. Ville vi have overskud til at give ham et godt liv, hvis ikke lønnen muliggjorde, at vi kunne koncentrere os om ham?

Den yngste kom ind i vores familie som helt spæd og har en særlig plads i vores hjerter. Han er næsten normalt fungerende, men vi kan se, at han nok på sigt vil få svært ved at fungere i normalsystemet – denne gang kom jeg så meget i tvivl, at mit hjerte gjorde helt ondt, og jeg ville aldrig kunne svigte ham.

Så blev jeg så vred. Hvad tænker politikerne og deres embedsmænd på? Har de overho-vedet overvejet konsekvenserne af denne urimelige lovgivning for plejefamilierne, plejebørnene og ikke mindst den biologiske familie?

Skal vi holde op med at elske vores plejebørn, så vi klart kan sige fra og ikke komme i det dilemma, jeg står i?

Nej, gu skal vi ej! Vi skal elske dem med hud og hår og det, vi formår, og så må vi tage kampen, når den kommer.

”Så blev jeg så vred. Hvad tænker politikerne og deres embedsmænd på?”

PLEJEFORÆLDRE HAR SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGTPlejeforældre har en skærpet underretningspligt over for kommunen, hvis pleje-familien får viden om eller begrundet mistanke om, at plejebarnet udsættes for fare eller forhold, der må antages at være skadelige for dets sundhed, trivsel og udvikling.

Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende situationer. Det er således tilstrækkeligt, at plejebarnet har vanske-ligheder, som plejefamilien ikke selv kan gøre noget ved. I disse tilfælde skal kom-munen også inddrages med det samme.

(Kilde: KL’s Familieplejehåndbogen)

FAKTA - TAL FRA 2008Tankevækkende tal fra 2008, som vi har fået på et kursus af Dorte Korshøj fra Børns Vilkår.

14.000 børn er anbragt uden for hjemmet.

60.000 børn lever i en misbrugsfamilie (sundhedsstyrelsen siger 200.000)

60.000 børn lever med en psykisk syg forælder

3-5000 børn har en forælder i fængsel.

3000 børn om året mister en forældre

42.000 børn lever med en forælder, der har en livstruende sygdom.

27.000 børn har mistet søskende

Ca. 700 børn dør om året.

29.000 børn har oplevet vold i hjemmet.

375.000 børn er skilsmissebørn (ca. hvert 3. barn).

10.000 unge mellem 15-24 år forsøger selvmord hvert år.

Vi har valgt at lade tallene stå for sig selv. Men vi kan undre os over, at der ikke er flere børn anbragt uden for hjemmet i Danmark.

48

49

BJØRNEBANDEN – ALTERNATIV AFLASTNING OG ET SUPPLEMENT TIL PLEJEFAMILIERBrian Bjørn Nielsen startede Bjørnebanden

Weekendkoloni for 3 år siden, tiltænkt som et alternativ til aflastnings-familier og et supplement til plejefamilier.

Sidstnævnte er for de plejefamilier, hvor

børnene ikke ser deres biologiske forældre på weekendbasis.

Så for at give plejeforældrene den nødven-dige mulighed for at pleje deres egne familier og lade op, er en Weekendkoloni et rigtig godt valg. Børnene får en weekend fyldt med positive oplevelser, og plejefamilierne kan lade op og være nærværende for egne familiemedlemmer.

Bjørnebanden består udelukkende af profes-sionelle voksne, der er uddannet pædagoger eller lærere og alle med en stor erfaring med særligt udsatte børn og børn med psykiske handicaps.

Bjørnebanden oplever i øjeblikket at Kommunerne visiterer flere og flere børn fra plejefamilier.

Det har vist sig at være en stor succes for børnene at være på Bjørnebandens Weekendkoloni, både for de stille og indad-vendte børn og børn der har brug for ”højt til loftet”.

Mange udsatte børn har sociale vanskelighe-der og meget få positive oplevelser i relatio-nen til andre børn.

På Bjørnebanden arbejder vi især med disse 2 punkter. Det er så vigtigt, at børnene udvikle deres sociale færdigheder, og vigtigt at de får styrket deres selvtillid gennem de venskaber, de bygger op på Kolonien.

Når der er voksne til at guide dem i deres relationer og arbejde med dem vedr. vigtig-heden af, at et fællesskab/venskab kræver, at man bidrager til, at alle har det godt, og alle bliver hørt, er det muligt at udvikle børnene.

Vi socialtræner rigtig meget, da vi tror på, at det er vigtige ressourcer for dem at besidde på sigt.

Samtidig styrker det deres selvbillede, når de oplever succes blandt de andre børn.

Kolonien har mulighed for at rumme både de meget svage og indadvendte børn og de meget krævende og udad-reagerende børn.

Kolonien er fysisk stor og delt op, så der er mulighed for at løbe rundt og lege rollespil med en voksen uden for, tonse rundt og spille basketball i hallen eller lege med dukker og Lego, hygge med perler og puslespil i Halmhuset, mens en voksen går rundt dér og hygger med dem, der har brug for ro og nærhed.

Bjørnebanden henter børnene hver anden fredag og kører dem hjem igen søndag eftermiddag.

Pædagogikken på Kolonien er bygget op omkring socialtræning, miljøpædagogik og kompetenceudvikling indenfor relations-opbyggelse. Kolonien har stor fokus på, at børnene skal have succesoplevelser, når de er på weekend, både personligt og socialt.

Det er altid de voksne, der går foran i aktivi-teterne, og børnene vælger selv hvilke aktivi-teter, de ønsker at deltage i.

Børnene bliver om fredagen inddelt i arbejds-grupper, hvor de på skift skal være med til at dække borde og hjælpe med oprydning efter maden. Her støttes børnene i at samarbejde om at udføre opgaver, de nødvendigvis ikke gider, men som er et fælles ansvar og derfor en nødvendighed at alle bidrager til.

På Bjørnebandens weekendkoloni for de 6-13 årige, er computer, tv og mobiltelefon ikke tilgængeligt.

>>

Børnene finder ofte sammen i leg og fæl-lesskab, alt efter køn og fællesinteresse. De voksne støtter børnene i at lytte til hinanden, så de kan erfare, at det ikke er sjovt at styre en leg kompromisløst eller reagere aggres-sivt, når man ikke får sin vilje, da det gør, at de andre fravælger én i leg.

Bjørnebanden Weekendkoloni afholder uge-kolonier om sommeren, hvor børnene bliver hentet om mandagen og afleveret igen om fredagen.

De uger tager Kolonien på en- og flerdags ture, fx til Skandinavisk Dyrepark med overnatning i telt, Djurs Sommerland, Lejre forsøgscenter mv.

Bjørnebanden Weekendkoloni har et tæt samarbejde med forældrene. Det er vigtigt i arbejdet med børnene, at der opbygges en tillid mellem forældrene og Bjørnebanden, så dialogen er kontinuerlig og begge parter ved, hvad der arbejdes med omkring barnet, så arbejdet bliver en helhed.

Bjørnebandens WeekendkoloniBrian Bjørn NielsenTlf. 20 86 45 34

Chaplin I Helsingør er et privat og anderledes tilbud til unge og voksne udviklingshæmmede og sent udviklede og rummer både be-skæftigelse, uddannelse og to botilbud

Chaplin har to forskellige botilbud; Chaplin Kollegiet Vinkelvej og Chaplin Kollegiet Axeltorv (under henholdsvis lov om social service § 107 og § 85). Begge steder tilby-der døgnophold med botræning til unge og voksne 18 til 35årige.

Både personale, beboere og medarbejdere i Chaplin udtrykker, at de sammen kan noget særligt. ”Ligeværd, tillid og selvstændighed er nogle af de værdier, vi har som ramme for det vi gør”, siger Søren Ryberg, som er leder for bofællesskabet Kollegiet Vinkelvej.

”Og det er jo vigtigt, at det ikke bare er fine begreber, men at vi hele tiden er i dialog om hvordan vi praktiserer fx ligeværd og selvstændighed.

Vores opgave er at skabe optimale rammer for de unge, så de får opbygget en tro på sig selv og en erfaring med hvad de kan, så de med tiden kan flytte i egen bolig eller bofæl-lesskab med minimal pædagogisk støtte.

En af målsætninger er også, at medvirke til, at de unge får til-egnet sig rutiner og færdigheder, der evt. vil kunne medføre ansættelse i fleks- eller skånejob eller anden form for aktivering. Og vi lægger vægt på,

at beboerne udvikler og vedligeholder deres sociale netværk og deres deltagelse i fritids-aktiviteter, herunder deltagelse i foreningsliv og udvikling af kontakter uden for Kollegiet, sådan at netværket fortsat fungerer, den dag de flytter fra os”.

”Vi er et hus med gode intentioner”, siger én af de ansatte på Kollegiet Vinkelvej. ”At komme på arbejde her, er lidt som at være i et hjemmemiljø. Fordi vi kun er 5 ansatte og 7 beboere, kender vi hinanden rigtig godt

>>

50

51

og tager et fælles ansvar for, at her er en god stemning, at alle trives og at alle oplever at have en reel indflydelse på, hvad det er, de vil og gør”.

Kollegiet Vinkelvej er et 7 år gammelt bo-fællesskab i en stor hyggelig villa i 3 plan. Der er plads til 7 beboere og vi har også 2 akutpladser.

Beboerne siger om Kollegiet Vinkelvej:”Det er en form for hjem, fordi det er et al-mindeligt hus på en almindelig vej, hvor der bor familier. Vi er bare som alle andre. Naboerne tænker nok bare – det er en stor familie derinde”.

”Vi køber selv ind og holder styr på, hvad vi har brugt af penge eller om vi har lagt penge ud. Der er nogle, som skal have mere hjælp end andre. Nogle har fx også billeder på ind-købslisten i stedet for ord”.

”Personalet er søde. De spørger om, hvordan vi har det. De vil gerne have en god forståel-se for os, og så hjælper de os med at få vores hverdag til at fungere”.

Kollegiet Axeltorv har 2 lejligheder og 5 kol-legieværelser. Kollegieværelserne er netop blevet bygget og derfor har vi lige nu stadig nogle ledige værelser. En af lejlighederne er ligeledes klar til en ny indflytter.

På Kollegiet Axeltorv er boformen mere selv-stændig og målgruppen er unge 18 til 35årige, der har behov for botræning / afklaring og vejledning i hverdagens gøremål. Dette kan fx omhandle; at betale sin husleje, læse og forstå breve fra offentlige instanser, struktur omkring indkøb, vejledning i madlavning og sund kost, hvordan man bevarer sine relatio-ner og hvorledes nye kan opstå samt hvordan man navigerer i sociale sammenhænge.

Chaplin er også et beskæftigelsestilbud for personer med udviklingshæmning samt for personer, der har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet og som ønsker at højne livs-kvaliteten gennem meningsfuld, udviklende og reel beskæftigelse i den virkelige verden.

Det er betydningsfuldt for den enkelte at være en del af et fællesskab og dermed aktivt kunne bidrage til samfundets gang.

Udgangspunktet for dette er en tro på, at alle mennesker besidder kompetencer og udvik-les ved aktivering samt at den enkelte får indsigt i egne arbejdsevner og muligheder på arbejdsmarkedet.

Målet er at øge den enkeltes personlige succes og ansvar.

Chaplin Beskæftigelsestilbuddet tilbyder be-skæftigelse indenfor køkken, pedel, butik og service.

Vi har 3 forskellige virksomheder; Café Chaplin, Is Cafeen og Torvegrillen, med forskellige mad koncepter men med samme personalestab.

Alle 3 virksomheder er placeret i Kampergade på Axeltorv i Helsingør, ca. 50 meter fra hin-anden. Her er mulighed for at arbejde under § 103, komme i afklaring samt i praktik. Arbejdet tilrettelægges og struktureres for den enkelte medarbejder sammen med ud-dannet fagpersonale (f.eks. tjenere og kokke) og pædagogisk personale.

Cafe Chaplin er et af de steder, hvor det er muligt at arbejde i Chaplin Beskæftigelsestilbuddet.

Vores metodiske tilgang og værdigrundlag både i Beskæftigelses- og i Botilbuddet er, at vi arbejder ud fra et systemisk og narrativt perspektiv.

For yderligere information kan vi kontaktes på telefon:

Leder: Jan Ryberg 40 54 56 58Botilbuddet 40 54 56 60Beskæftigelsestilbuddet 23 49 92 91Eller på mail: soren@kollegietvinkelvej.dk

NYT VÆRKTØJ KAN UDVIKLE BØRNS KOMPETENCERLegetek.dk har udviklet et nyt it-baseret værktøj, der kan kvalificere samar-bejdet mellem forældre og daginstitutioner med henblik på at fremme børns udvikling. ”Intern Kompetencevurdering” kan give pædagoger, dagplejere og sundhedsplejersker et unikt, overskueligt og nuanceret overblik over barnets kompetencer, mens ”Kompetencehjulet” giver forældrene adgang til den nyeste forskning inden for børns udvikling. www.legetek.dk

Nu er portalen tilgængelig for forældre/ple-jeforældre og fagfolk på Internettet. Man kan ikke sige, den er færdig. For det er netop det gode ved, at det er en Internetportal, at det er et dynamisk redskab, som kan ændres, så den hele tiden lever op til vores bedste viden på området.

Og det er virkelig blevet "det mindst ringe in-strument", vi kan forestille os, til at få viden om børn 0-6 år, til at kunne vurdere børn 0-6 år bredt - samt til at tale fælles sprog foræl-dre/plejeforældre og forskellige fagfolk.

Det er faktisk blevet rigtig godt.

Så nu kan man godt helt skrotte Kuno Beller og andre forældede udviklingsbeskrivelse.

Børneinstitutioner/kommuner/plejefamilie-konsulenter m.m. kan købe sig til mulighe-den for at lave kompetencebeskrivelse i et kompetencehjul på børn, som lagres i private mapper - og hvor de så kan følge op.

Og forældre/plejeforældre kan altså ganske gratis klikke sig ind og læse om børn 0 - 6 år og bredt om udvikling.

”Intern Kompetencevurdering” er udviklet med henblik på at kvalificere dag-institutioners arbejde med de pædagogiske læreplaner. På baggrund af en række udsagn om barnet, som pædagogen skal besvare ved afkrydsning med musen, tegnes barnets profil ind på et ”kompetencehjul”. Dette vi-suelle overblik gør det let at se, hvor barnet har sine styrkeområder, og hvor der er behov for ekstra fokus.

”Med `Intern Kompetencevurdering’ kan man løbende følge barnets udvikling. Dermed bliver der mulighed for tidligt at opspore, om der er behov for en særlig indsats over

for barnet. Er der det, giver redskabet også gode muligheder for, at forældre og fagfolk bedre kan arbejde sammen. På den måde varetager vi bedst barnets tarv, gør arbejdet lettere for pædagogen og mindsker behovet for de udgiftstunge pædagogiske fripladser og støttetimer”, siger Ethel Hansen, som er ophavsmand til konceptet.

”Kompetencehjulet” består af en lang række overskuelige tekster om børns udvik-ling inden for seks områder og otte alderstrin. Så vil forældre eksempelvis læse om toårige børns sproglige udvikling, bliver de ved et enkelt klik på ”Kompetencehjulet” præsen-teret for en tekst, der omhandler dette spe-cifikke område og alder. Teksterne i hjulet støttes af over 700 videoklip med eksempler fra hverdagen samt anbefalinger af legetøj og materialer.

”Tanken bag `Kompetencehjulet´ er, at foræl-dre har viljen til at støtte barnets udvikling, men ofte er usikre på, hvordan de kan gøre det. `Kompetencehjulet´ ruster forældrene til bedre at kunne tage et medansvar for barnets udvikling”, siger Ethel Hansen.

Den 3., 9., og 10. november 2009 præsente-rer Legetek.dk i samarbejde med University College Nordjylland og Mariagerfjord Kommune projektet ”Fælles fagligt funda-ment – nye briller i det pædagogiske arbejde”. Projektet sætter fokus på relationsarbejde og børns kompetenceudvikling og er støttet af Social- og Indenrigsministeriet med 4,8 mio. kr. over en fireårig periode. Projektet kan ses på www.legetek.dk

Yderligere information: Kontakt Ethel Hansen fra Legetek.dk på tlf.96 35 28 07

52

53

”Fonden Vita, Center for Socialt Arbejde søger kontakt med erfarne, godkendte plejefamilier, som har gennemført plejeforældreuddannelse.

Kontakt socialkonsulent Jette Jensen på telefon 86 25 70 77 eller 41 99 69 22 eller jj@vita-csa.dk

Der henvises til Vitas hjemmeside www.vita-csa.dk

Fonden Vita - Center for Socialt ArbejdeElkjærvej 38, 8230 Åbyhøj

PLF Generalforsamling 20. marts 2010 SÆT KRYDS I

KALENDEREN

WEEKENDTUREN KUN FOR PLEJEFORÆLDREGÅR I ÅR TIL

KONGENSBRO KRO VED SILKEBORG.

Så er det nu, I skal tænke på planlægningen af en forkælelsestur. En tur, hvor afslapning og hyggestunder med gode kollegaer er sat i højsæde. Det er turen, hvor I kan få tid til at være kærester igen.

Silkeborg er et naturskønt område, og det udnytter vi ved, at der på 2. dagen er planlagt kanosejlads fra Havnen i Silkeborg til Kongensbro Kro – en tur på ca. 4,5 – 5 timer .

Dato: 13.-15. maj 2010

Prisen for turen er 1625. - kr. pr. person, inklusiv 2 overnatinger med morgenmad og 3 retters menu begge aftener. Inklusiv er også 1 stk 2-personers kano, sluseafgift og redningsveste.

Herudover vil der komme udgifter til frokostkurv og kaffe til kanoturen samt drikkevarer.

Tilmelding bliver efter først til mølle princip - senest 1. Februar 2010 på foreningens hjemmesiden www.plejefamilierne.dk

NETVÆRK

MEDLEMEr du plejefamilie og endnu ikke medlem af Plejefamiliernes Landsforening? Indmeldelse via vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk

54

55

1

23

4

56

78

910

1112

133. Netværksgruppen i Skive er meget aktive men søger en ny nettværks- ansvarlig.6. Netværksgruppen Egtved Merete Lydiksen Egtved sorenmerete@mail.dk Netværksgruppe Kolding Bodil Nørgaard Krog krog@profibermail.dk Netværksgruppe Børkop Elisabeth Rasmussen bjerregaarden@live.dk7. Netværksgruppe Sønderjylland Karin Terp, Sønderjylland k.terp@familie.tele.dk8. Netværksgruppe Fyn Annette Vestergård annettekst@mail.dk Dorthe Mortensen domohemo@mail.dk9. Netværksgruppe Storkøbenhavn Birthe Damkjær Petersen birthes@ofir.dk Netværksgruppe Lyngby ”Det grønne område” Finn Riber Rasmussen frr@multi_teknik.dk Hanne Niemann han@plejefamlierne.dk

10. Netværksgruppe Frederikssund Marianne Borup fam.borup@mail.dk Netværksgruppe Fredensborg Pia Thorsdal pia.thorsdal@privat.dk11. Netværksgruppe Greve Karina Eltang Tøttrup karina-eltang@hotmail.com12. Netværksgruppe Næstved Lisbeth Grotfredsen, Anne Rasmussen, plf.sydsjaelland@gmail.com13. Netværksgruppen Falster Birgitte Sidor, Falster sigaard@os.dk

Mail service: Forud for netværksmøderne sendes der en mail med oplysninger om tilmelding tid og sted. Det er den netværksansvarlige, der sørger for, at I får besked. VIGTIGT! Får du ny mailadresse, eller aldrig modtager mails fra foreningen, så kan det være vi ikke har din mailadresse! Det er op til dig at sikre, at du er med på listen, send en mail til mli@plejefamilierne.dk

Numrene henviser til numrene på kortet.

Du er meget velkommen til at kontakte en af nedenstående netværksansvarlige eller foreningen på tlf. 24 25 90 07, hvis du er interesseret i at være med i en gruppe eller evt har lyst til at igangsætte en ny netværksgruppe i dit område.

Kontakt en af nedenstående for oplysnin-ger op netværket i dit område.

NETVÆRKFOR PLEJEFAMILIER

Sammenhold giver styrke

>>

NY NETVÆRKSGRUPPENy netværksgruppe i Greve - SjællandStarter op torsdag den 18. marts 2010Netværksansvarlig Karina Eltang Tøttrup

Der sendes invitation ud.

TEMADAGENYT NYT

Landsdækkende netværk for:

Netværksplejefamilier og Slægtsplejefamilier

Plejefamilier der har børn af anden etnisk baggrund i pleje, har efterlyst en netværksgruppe for dem. Ligesom plejefamilier, der har børn i netværks- eller slægtspleje også har efterlyst netværks-grupper for dem.Vi vil gerne oprette netværksgrupper for Jer.

Er du interesseret i at høre mere om det eller deltage har vi brug for at høre fra dig, send en mail på landsforeningen@plejefamilierne.dk, og du vil høre fra os.

KURSUSDAG FOR NETVÆRKSANSVARLIGE TORSDAG DEN 22. APRIL KL. 10.00 – 14.00 Underviser Anton Niemann UC Syd, de netværksansvarlige får nærmere besked.

56

57

>>

TEMADAGEFOR PLEJEFAMILIER

Tid: Torsdag den 11. februar 2010 kl. 10.00-14.00.Sted: FynDeltagere: Medlemmer af PLF deltager gratis. Andre interesserede betaler kr. 300,- som indsættes på foreningens konto 9570

– 0010019265, med tydelig angivelse af navn og dato for arrangementet.Både deltagere, der har været med på tema-dagene om miljøterapi og nye deltagere er velkomne. Max. 40 deltagere. Der er ikke sat noget minimum for deltagerantallet.

PROGRAMForuden at handle om forholdet mellem ple-jebørn, kan dagen også handle om forholdet mellem plejebarn og eget barn.

Først et lille oplæg fra mig om, når plejebørn ikke er gode for hinanden (og når plejebarn og eget barn ikke er gode for hinanden). Jeg vil bl.a. sige noget om, hvad det kan være godt at overveje, før man siger ja til at modtage et bestemt plejebarn, og om nogle af de problemer, der kan opstå mellem børnene.

Hovedvægten lægges derefter på at arbejde med konkrete eksempler fra deltagernes hverdag. Deltagerne afgør, om vi skal lægge vægten på plejebørns indbyrdes problemer, på problemer mellem plejebørn og egne børn

eller på noget tredje. Uanset hvor hovedvæg-ten evt. lægges, ser vi på, hvordan konkrete problemer mellem børn kan forstås, og hvad der kan gøres for at løse dem. Her kommer vi givetvis til at tale om spejling og jeg-støtte som metoder i problemløsningen. Og idet dagens tema involverer mindst to børn ad gangen, kommer vi også ind på gruppespej-ling og jeg-støtte til en gruppe.

Læsning om miljøterapi: Hvis man ikke kender noget til miljøterapi, kan det være en god ide inden temadagen at læse en kort introduktion: Miljøterapi i ple-jefamilien, PLF-Bladet, nr. 2/2008, s. 25-29.

Bog: Lars Rasborg: Miljøterapi med børn og unge, Akademisk Forlag, 2. udg., 2007. (Står på biblioteket i gruppe 38.51).

NÅR PLEJEBØRN IKKE ER GODE FOR HINANDEN

TEMADAG OM SKRIFTLIGHED I PLEJEFAMILIEN Plejefamilier vil fremover blive afkrævet mere og mere skriftligt f.eks. i form af statusrap-porter, indberetninger, underretninger og lign.

Vi planlægger i øjeblikket en temadag om skriftlighed i plejefamilien

• Hvad skal der stå i en statusrapport• Hvem er det, der læser statusrapporten

I vil høre nærmere om temadagen både på mail, i næste blad og på hjemmesiden.

KRISER ER EN DEL AF LIVET – HVAD GØR PLEJE-FAMILIER I FORHOLD TIL KRISER?Psykolog Birte Wedel-Brandt, der i mange år har arbejdet med plejefamilier i Familieplejen Fredensborg, vil fortælle om kriser i almindelighed og de særlige kriser, der knytter sig til plejefamilieområdet.

Kurset vil være den 10. marts 2010 kl. 10.00 – 14.00 i Familieplejen Fredensborg, Kongevejen 47, 3480 Fredensborg.

Der vil være te, kaffe, frugt og frokost.

For ikke medlemmer af PLF koster kurset 300, - kr. inklusiv frokost m.m.

I vil høre nærmere pr. mail, men tilmeld jer allerede nu på landsforeningen@plejefamilierne.dk eller via hjemmesiden www.plejefamilierne.dk

Tilmelding senest den 24. Februar 2010

Psykolog Per Thomsen vil den 4. marts 2010 fra kl. 10.00 – 14.00 i Åsum fortælle om børn, der stjæler og lyver – om relationsforstyrrede og omsorgssvigtede børn og unge.

Per Thomsen er privatpraktiserende psykolog og arbejder med udsatte børn og unge. Endvidere er Per Thomsen tilknyttet Ringe Statsfængsel.

I vil høre nærmere i næste nummer af PLF-bladet og pr.mail.

I vil høre nærmere pr. mail, men tilmeld jer allerede nu på landsforeningen@plejefamilierne.dk eller via hjemmesiden www.plejefamilierne.dk

TEMADAG OM BØRN DER STJÆLER

58

59

KALENDER På vores hjemmeside www.plejefamilierne.dk finder du en kalender. Her kan du se, hvad der sker i dit lokal område, eller snuse til hvad de andre grupper arrangerer.

Der udsendes email omkring kommende aktiviteter i dit lokalområde. Får du ikke disse emails, er det fordi du ikke er oprettet på vor mailliste. Send en email til mli@plejefamilierne.dk med din emailadresse og bopæl, så kommer du automatisk på til næste udsendelse.

Det er både temadage, foredrag, info møder, svømmehals-ture og meget mere.

www.plejefamilierne.dk

KALENDERAKTIVITETSKALENDER

PLFS SOMMERKURSUSSom noget nyt vil PLF lave et sommerkursus for plejeforældre, plejebørn og plejefamiliens egne børn.

PLFs Sommerkursus bliver fra onsdag den 30. juni til lørdag den 3. juli 2010. Kurset bliver afholdt på Fyn.

Sæt kryds i kalenderen nu – vi vil tilbyde nogle spændende kursusdage med masser af mulig-hed for social- og kollegialsamvær.

I vil høre nærmere i det nye år.

PLFS SOMMERCAMP ÅR 2010 - BLIVER I UGE 31

PLEJEBØRNENES DAG 2010 Plejebørnenes dag i 2010 vil handle om H.C. Andersens barndom – hvordan var hans barndom?

I vil høre nærmere

OVERSIGT OVER UDGIVELSER

Nr. 1 2003 tema: Hvorfor PLF?

Nr. 2 2003 tema: Troen på den gode familiepleje.

Nr. 3 2003 tema: Aflastning

Nr. 1 2004 tema: Tavshedspligt

Nr. 2 2004 tema: Ferie

Nr. 3 2004 tema: Plejebørns skolegang

Nr. 4 2004 tema: Plejebørns sociale relationer

Nr. 1 2005 tema: Slægtsanbringelser

Nr. 2 2005 tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 3 2005 tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørn

Nr. 4 2005 tema: Aflastning

Nr. 1 2006 tema: Forældresamarbejde

Nr. 2 2006 tema: Børns sprog

Nr. 3 2006 tema: Pension?

Nr. 4 2006 tema: Efterværn

Nr. 1 2007 tema: Etik

Nr. 2 2007 tema: Stress

Nr. 3 2007 tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 4 2007 tema: Plejefamiliers egne børn

Nr. 1 2008 tema: Uddannelse og videreuddannelse

Nr. 2 2008 tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn?

Nr. 3 2008 tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning?

Nr. 4 2008 Tema: Omsorgssvigt

Nr. 1 2009 Tema: Afslutning af et plejeforhold

Nr. 2 2009 Tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 3 2009 Tema: Netværk

Nr. 4 2009 Tema: Samvær

Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 27 medlemsblade, med hvert sit tema.

Medlembladet er meget efterspurgt og vi vil her give vore medlemmer mulighed for, at bestille en kopi af temasiderne fra tidligere bladudsendelser. Enkelte udgaver er udsolgt som papirkopi -men kan ses via foreningens hjemmeside.Kontakt foreningen hvis du er interesseret i kopi af tidligere udgivelser.

PLF BLADE BOGANMELDELSER60

61

PLF BLADE BOGANMELDELSERaf Marianne Egense og Annlil Frolov Høst & Søn Forlag

Forlagets resumé og beskrivelse

Sådan, piger! er en nødvendig håndbog til teenagepiger om at sætte grænser, sige fra, styrke selvtillid og selvværd. Samtidig giver den svar på alle de spørgsmål om sex og køn, som det kan være svært at tale med andre om, bl.a. spiseforstyrrelser; selvska-de; mediernes påvirkning; venskaber; gruppepres; følelser; kære-ster; ´første gang´; fester; interesser; prævention; kønssygdomme; menstruation; graviditet og abort; overgreb; lidt om drenge og en opslagsdel.

Marianne Egense er uddannet sygeplejerske, sexolog og PREP-konsulent. Var i flere år brevkasseskribent i ALT for damerne og pigebladet GIRLS samt sexolog i radio- og TV-programmer. Annlil Frolov er uddannet NLP-terapeut, coach og enneagram-konsulent med speciale i bl.a. selvværdsproblemer. Har siden 1997 undervist i NLP, afholdt kurser, haft konsulentopgaver samt skrevet en bog om coaching og NLP.

af Lars Rasborg

Forlagets resumé og beskrivelse

Sunde børns problemer handler om, hvordan forældre under vejledning selv kan hjælpe deres barn, og om, hvordan andre, f.eks. daginstitutionen eller skolen, kan medvirke. Bogen handler desuden om, hvordan sider af børns personlighed i almindelig-hed kan forstås, og om, hvordan man kan støtte deres udvikling, før der opstår problemer.

Bogen bygger på erfaringer fra rådgivning af forædre, som har søt hjæp hos en privatpraktiserende psykolog, og påerfaringer fra rågivning af forædre til adopterede børn, som er præget af, at de har manglet omsorg før adoptionen.

Sunde børns problemer udgør et supplement til den personlige kontakt med en kvalificeret rådgiver. Denne kontakt er vigtig for i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om bogens metoder er velegnede, og for at udforme metoderne, så de passer til det enkelte barn og familien. Bogen kan forhåbentlig give appetit på de beskrevne tankegange og metoder og støtte forældre og andre, der ønsker at tilegne sig dem.

Bogen henvender sig til alle med interesse for børns udvikling

Sæt dig godt til rette og lad dig føre ind i Sofies verden. Med en humoristisk pen og grumme, syrede illustrationer lader denne ung-domsbog dig kravle helt ind under huden på en ensom og identi-tetsforvirret teenager, der leder efter lykken alle de forkerte steder, og som må betale prisen med tømmermænd på alle planer.

Sofie rejser fra sin forældre på Falster til et lejet værelse på Nørrebro, og mens de gule busser suser gennem regnvåde køben-havnske gader, suser Sofie med fuld fart gennem en indre rutsche-bane på jagt efter det navn, hun har mistet. Turen er en finurlig, hu-moristisk og tankevækkende beskrivelse af svimlende forelskelse,

håbløs kærlighed, et kollektiv på Amager og en evig jagt på den lykke, som konstant gemmer sig bag næste hjørne.

Ungdomsbog af Sarah Engell, gennemillustreret af Ole Comoll Christensen

Forlagets resumé og beskrivelse

Voksne børn. En indbygget modsætning. Børn, der blev voksne alt for tidligt. Børn, der fik frataget deres barndom. Børn, der blev alt for tilpassede alt for tidligt med et alt for stort ansvar. Børn, der blev svigtet gang på gang. Børn med forældre, der på en eller anden måde meldte sig ud. På grund af alkohol, stoffer, psykisk sygdom - eller en kombination heraf. Og derfor også børn, der måtte overtage ansvaret.

Vi ved godt, de er der - i børnehaven og i skolen, symptomerne er ikke ukendte for os, vi roser dem for alt det, de klarer. Og mener så, vi har gjort dem en tjeneste med vores venlige bemærkninger. At vi har hjulpet dem. Men det har vi ikke.

Inger Thormann er psykolog og har gennem sit mangeårige arbejde på Skodsborgs Observationshjem mødt mange voksne børn. Hun har skrevet flere bøger om børn og omsorgssvigt.

»Bogen er et nødvendigt redskab for alle professionelle, der i deres dagligdag møder de små voksne og her ofte har savnet mod til at gribe ind. Nu er der et fagligt grundlag for at forstå, hvad der sker bag den tilpassede overflade og en appel om at træde i karakter som professio-nel. De voksne børn har haft en barndom med voksne, der meldte sig ud. Derfor skal vi som professionelle melde os ind i deres liv. Det er det, der kaldes advokatorisk etik - eller mere enkelt: medmenneskelighed.« - Fra Per Schultz Jørgensens forord.

af Inger Thormannpsykolog

Plejefamiliernes Landsforening ønsker alle medlemmer

en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

62

63

Forlagets resumé og beskrivelse

Bånd der brister - bånd der knyttes handler om de psykosociale forstyrrelser, der kan opstå i mor-spædbarn-relationen, og om, hvordan professionelle kan arbejde med tidlig intervention ved sådanne vanskeligheder.

Fremstillingen bygger på de nyeste internationale forskningsresul-tatet og på erfaringerne fra "Fødselssamarbejdet i Rødovre", der er blevet model for lignende interventionsprogrammer mange steder i Danmark. Det er et tvær-fagligt og tværsektorielt projekt omfat-tende praktiserende læger, hospitaler, sundhedspleje, børne- og

familieafdeling og psykologkontor, som hvert år får henvist mellem 8 og 10% af alle gravide og spædbørnsmødre i lokalområdet.

Der redegøres indledningsvis for de grundlæggende psykologiske aspekter ved det tidlige mo-derskab og for de forstyrrelser, der kan opstå i moderens binding til det spæde barn. Dernæst sættes fokus på gravide og spædbarnsmødre med psykiske problemer, og der redegøres for udbredelsen og arten af disse. Forfatteren fremlægger i den forbindelse en psykologisk model, der kan give os en bedre forståelse af fødselsdepresseioner.

Bogen henvender sig til de mange forskellige faggrupper, der kommer i forbindelse med fa-milier under svangerskab, fødsel og spædbarnstid: Praktiserende læger, jordmødre, sygeple-jersker, hospitalslæger, sundhedsplejersker, socialrådgivere, psykologer, pædagoger og andre interesserede.

af Svend Åge Madsen chefpsykolog på Rigshospitalet

Plejefamiliernes Landsforening ønsker alle medlemmer

en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i marts 2010

Tema:Har plejebørn stramme tøjler?

Deadline for materiale til næste blad er 15. februar 2010

ISS

N: 1902-0678