PLF-BLADETPLF-BLADET

- en forening for plejefamilier

TEMA:Hvordan holder man ferie som plejebarn?

2JULI2008

2

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:Hanne Niemann han@plejefamilierne.dkMarianne Listmli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: han@plejefamilierne.dk

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Abonnement:Elin Graulund Hansenelin@plejefamilierne.dk

Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: List IT & Kommunikation 27627300

Foto: Private optagelserTryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:

Leder .......................................................... side 3Tema:Hvordan holder man ferie .......................... side 4Plejebørns oplevelser ................................. side 5Plejefamiliers oplevelser ............................ side 7Afslutning tema .......................................... side 12Legeforslag ................................................ side 13Man tog alt for meget begstaveligt ............ side 16Jeg er flyttet hjemmefra ............................. side 17Fri ved plejebarnets første sygedag ............ side 18Tavshedspligt og underretningspligt .......... side 19Støttemedlemsskab .................................... side 21Åbent brev til Karen Jespersen .................. side 22Miljøterapi .................................................. side 25Nyt fra netværkerne ................................... side 30Samtalegruppe for plejebørn ...................... side 31PLF aktiviteter ........................................... side 32Boganmeldelser .......................................... side 33

Så står sommeren igen for døren og tradi-tionelt er det jo ferietid med sommerhusferie, campingferie eller en tur til udlandet.

I det nummer af PLF-Bladet du sidder med i hånden kan du læse om, hvordan nogle pleje-familier griber ferien an, og hvilke erfaringer man har gjort sig.

Det er også spørgsmålet om, hvorvidt pleje-familier skal holde ferie med eller uden ple-jebørn, traditionelt melder sig.

PLF’s holdning er meget enkel. Vi finder det naturligt, at plejefamilier så vidt muligt hold-er ferie sammen med plejebørnene, men at der selvfølgelig kan være plejeforhold, hvor det er nødvendigt, at plejefamilien får mulighed for at holde ferie alene. Alt i alt må det bero på forholdene i det enkelte plejeforhold.

Men her hører så det enkle og det naturlige op.

Vi kan ikke godtage, at vi som plejefamilier enten skal arbejde gratis i ferien, give afkald på vores optjente ferie og arbejde uden kom-pensation eller sende vores plejebørn væk un-der ferien, hvis vi vil have vores ferieret.

Andre lønmodtagere får hvert år udbetalt løn for 5 uger mere end de arbejder. Det får ple-jefamilier ikke. Medmindre man vælger at af-holde sin ferie uden plejebarnet, altså sende plejebarnet et andet sted hen for at blive pas-set under ferien, hvilket i langt de fleste pleje-forhold ikke ville stemme overens med han-dleplan for barnet.

Vi har fra PLF’s side rettet henvendelse til be-skæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og foreslået en lovændring, så plejefamilier kan få udbetalt sine retmæssigt optjente fer-iepenge og samtidig modtage løn, såfremt man under afvikling af sin ferie passer sine plejebørn.

Claus Hjorth Frederiksens svar var, at det ville være i strid med ferielovens intentioner, hvis plejefamilier fik lovmæssig mulighed for at modtage betaling for at arbejde under fer-ien og samtidig fik sine feriepenge udbetalt. Det er i lovens ånd vigtigt, at man afvikler sin ferie, så det rekreative formål bliver opfyldt. Ikke desto mindre, så har Claus Hjort Fred-eriksens ressortministerium ansvaret for en vejledning, der gør det lovligt, at plejefamilier arbejder under ferie, blot de ikke modtager betaling. Her betyder det rekreative altså ikke så meget, blot kommunerne ikke skal betale for det arbejde plejefamilierne udfører.

Man kan godt blive berettiget i tvivl om, hvor-vidt Claus Hjort Frederiksen forstår sit eget svar og samtidig forstår betydningen af den vejledning, som er udstedt under hans ressor-tområde.

Der er ingen tvivl om, at det er i såvel de an-bragte børns som kommunernes interesse, at plejebørnene holder ferie sammen med pleje-familien. Derfor kan man undre sig over, at der ikke er vilje til at sikre at plejefamilierne får deres egne feriepenge udbetalt og samtidig bliver betalt for at give afkald på deres ferie-frihed i de anbringelsessager, hvor det er i ov-erensstemmelse med handleplanen for barnet.

At der er behov for, at de anbringende myndigheder og lovgiver sætter fokus på børnenes behov så vi i sagen fra Århus med Mads og Jørn. Der er ingen der er i tvivl om, at en tidligere indsats var påkrævet og er det i mange sager rundt i landet.

Derfor er det er glædeligt at se Karen Jes-persen være tidligt fremme og være klar i udmeldingerne om behovet for en tidligere indsats.

Sagen viser, at der er behov for en uvildig instans til at varetage børnenes retssikkerhed og interesser, og jeg vil gerne benytte denne plads til igen at fremsætte forslaget om opret-telse af en Børneombudsmand i Danmark.

Ha’ en rigtig god sommer.

3

Af Jens Vegge Bjørck,formand Plejefamiliernes Landsforening.

Leder

4

TeMA: HvordAn HoLder MAn ferie soM pLejebArn

4

Tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn!

Indledning:

Der er mange parter i spil når vi snakker om plejebørns ferie, der er plejebørnene, forældrene, plejefamiliens egne børn og plejeforældrene. Måske er der også et ”system” der kunne have interesse i, at plejefamilierne tager plejebørnene med på ferie alene af økonomiske grunde.

Vi har bedt plejebørn og plejeforældre om at be-skrive deres måde at holde ferie på. FBU landsforeningen for forældre til anbragte

børn, har snakket med forældrene og på den måde fået plejebørnenes forældre til at komme med deres udsagn om deres anbragte børns fer-ier. PLF får henvendelser fra plejefamilier, der kom-mer i klemme, hvis de vælger at holde ferie uden plejebarnet, selvom det efter ferieloven er et valg som plejefamilier kan vælge at tage.

5

TeMA: HvordAn HoLder MAn ferie soM pLejebArn

5

PLF har spurgt plejebørn og voksne plejebørn om deres bedste og/eller værste ferie.

Jeg skriver til jer fordi jeg gerne vil fortælle jer lidt om min bedste ferieAf Lea Christensen, 14 år.

Min bedste ferie var da vi var i Bulgarien med mor, far, moster, Carsten og min dejlige ku-sine Trine.

Vi har holdt mange ferier sammen med dem, men denne gang var en speciel ferie, for der var min kusine og jeg de eneste børn.

Vi boede på et rigtigt flot hotel med 3 swim-mingpools og en lækker bar. Og vi boede ca. 5 min fra stranden "som også var vildt flot”.

En dag lejede mig, mor og Trine nogle el-løbehjul og lå og fræsede rundt på dem inde i byen:) det var mega fedt.

Da hele familien var inde i byen (det skal lige siges, at vi også boede tæt på byen) prøvede jeg "bungy jump" og derefter troede jeg, at jeg var modig nok til at få taget et billede med en stor fed kvælerslange rundt om halsen, men da jeg så den skyndte jeg mig væk:) Senere samme aften blev min kusine og jeg klædt ud som vildt fine damer og fik taget et sort/hvid billede. Jeg syntes at de 14 dage gik alt for stærkt, og inden jeg havde tænkt mig om skulle vi hjem igen, men det er min bedste ferie.

PS. Jeg har boet i min vidunderlige pleje-familie siden jeg var 1 år, og jeg ser stadig mine rigtige forældre en gang om måneden, og de syntes at det er godt, at jeg er kommet et så godt sted hen, og de er glade for at jeg kommer på så mange gode ferier.

Thomas 7 ½ år skriver:

Vi (Thomas og sin plejefamilie red.) var i sommerhus, og jeg svømmede i swimming-pool hver dag. Jeg havde en badering, jeg kunne sejle i.

Vi fejrede min fødselsdag i sommerhuset. Jeg fik gaver, og vi bagte kagemand.

Min mor, min moster og min mormor ringede for at sige tillykke.

Det var hygge at få choco-pops til morgen-mad og burgere til aftensmad.

Ferie var noget lortEt tidligere plejebarn har skrevet følgende:

Tænker tilbage på min tid i familiepleje – ferie var noget lort, det betød fravær af det hele som skolen var, og jeg måtte se på, at min egen familie tog på ferie med mine søskende, mens jeg var i sommerhus med min plejefamilie – laaaange dage.

“

Ferie varnoget lort!

TeMA: HvordAn HoLder MAn ferie soM pLejebArn

““

Ferie varnoget lort!

6

TeMA: HvordAn HoLder MAn ferie soM pLejebArn

6

Du har tegnet en tegning om ”sommerferie”. Hvad er det du har tegnet?

Pige 7 år:

Jeg har tegnet min aflastningsfamilies camp-ingvogn – hvor vi er på stranden. Den strand hvor skibet kom (strandende, red.) ind på stranden.I det lille hus kan man købe is. Menneskerne på stranden er min aflastnings-familie. Solen skinner.

Du har tegnet en tegning om ”sommerferie”. Hvad er det du har tegnet?

Pige 6 år: Jeg har tegnet, hvor jeg er på stranden i Frankrig med min plejefamilie.Det gule hus er en restaurant, hvor vi spiser.Solen skinner og der er blå himmel. Der er også en stor bølge.

7

TeMA: HvordAn HoLder MAn ferie soM pLejebArn

7

PLF har spurgt plejefamilier om de vil fortælle om deres måde at holde sommerferie påFerie med og uden plejebørnAf Karin Terp

Gennem 16 år har vi været plejefamilie, vi har udviklet og forandret os gennem årene, det har vores måde at holde ferie på også….

I starten, mens både vore egne børn og ple-jebørn var små, tog vi på campingferie alle sammen, dvs vi havde campingvognen stående fast på en campingplads og tog der-hen når muligheden bød sig.

Her kunne vi så afpasse opholdet efter hvad plejebørnene kunne klare.

Efter nogle år købte vi sommerhus, det var dejligt – langt til naboerne – så vore mange og til tider temmelig højrøstede børn forsty-rrede ingen.

For nogle år siden solgte vi sommerhuset og kører nu i stedet på sommerferie sydpå, her lejer vi en mobilhome på en campingplads og nyder livet sammen med børnene – egne børn, plejebørn, kærester, venner – det er lidt for-skelligt hvor mange der deltager.

Det er meget vigtigt for os, at plejebørnene betragtes som fuldgyldige medlemmer af familien, derfor er de også med på sommer-ferie.

En stor del af ferien er forventningens glæde og planlægning samt efterfølgende at mindes

de oplevelser der har været.

Vi er heldige, at vore egne børn altid har betragtet det som en naturlig ting, at ple-jebørnene deltog i ferien og at vore plejebørn ikke har eller har haft vanskeligheder som umuliggør dette.

Det handler meget om at justere forventninger og afpasse aktiviteterne efter, hvad børnene kan klare.

Lige nu er de børn, vi har mest til pool, legep-lads og rolige dage, så kan det jo ikke nytte, at vi tager på storby ferie….

For os voksne er sommerferien den tid på året, hvor vi er mest på arbejde.

Derfor er det vigtigt for os at holde en ferie sammen uden børn på et andet tidspunkt af året. Denne ferie prioriteres højt da det er her vi henter energi, kraft, glæde, overskud til at være gode forældre og plejeforældre resten af året.

“For os voksne er sommerferien den tid på året, hvor vi er mest på arbejde.

8

TeMA: HvordAn HoLder MAn ferie soM pLejebArn

8

Mit udgangspunkt er, at plejebørnene skal med på ferie!fra en plejemor

Jeg har en helt klar holdning til at plejebørn skal være en naturlig del af familiens ferie. Målet er for disse børn at indgå i en almin-delig familie på godt og ondt, de har mange gange ekstra brug for struktur, faste voksne, så sender vi altså ikke børnene af sted til fremmede eller hjem for den sags skyld i 3 uger for at vi kan holde ferie. Vi kunne aldrig finde på at sende vores plejebarn væk, bare fordi vi vil holde ferie!!!!!

Der, hvor jeg synes det er svært, er, når der ikke er andre der må/kan tage barnet i week-enden, som vi jo gør med vores egne børn. De kommer jo til mormor/morfar, men den mu-lighed har vi ikke med plejebarnet. Vi har fået tilsagn om at bruge mine forældre, men kun en overnatning, ellers skal der en godkendelse til (tilsagnet har vi både fra familiekonsulent-en men også bio-mor, jeg inviterede hende en dag så hun kunne hilse på mine forældre og de talte sammen, efter den dag har hun sagt god for det). Når samværet med bio-forældre er så

lidt som i vores tilfælde, så har vi ind imellem brug for en weekend væk fra børnene og det er ikke kun plejebarnet jeg mener.

Jeg har den opfattelse, at hvis du er pleje-familie, så har du ikke ferie fra dit plejebarn, med mindre der er et stabilt samvær, hvor bio-forældrene kan rumme barnet i en uge, så giver det jo en ekstra gevinst.

Mit udgangspunkt er, at man ikke kan tillade sig at kræve ferie fra sit plejebarn! Så kan du finde job på en institution i stedet.

Jeg har hørt så mange historier, hvor pleje-familier kræver ferie og går og planlægger 3 uger til Italien, mens plejebarnet, der hører på alt dette, ikke får lov at være en del af ferien.

“

Mit udgangspunkt er, at man ikke kan tillade sig at kræve ferie fra sit plejebarn! Så kan du finde job på en institution i stedet.

9

TeMA: HvordAn HoLder MAn ferie soM pLejebArn

9

Dejligt at vi kunne holde ferie sammen, men nu er det desværre slut!

En plejemor

Vi har været plejefamilie i 20 år, hvor vi start-ede med en dreng på 2 år. Vi havde selv en dreng på 4 år, så hele familien accepterede ham som en del af vores familie, og alle be-tragtede ham som en ny "lillebror". Allerede dengang holdt vi sommerferie hvert år, sam-men med min søster og svoger og deres børn, som passede fint sammen med vores drenge. Da drengen blev 7 år, valgte hans mor at tage ham hjem, hvilken var meget hårdt for os og resten af familien.

Efter et ½ års tid, blev vi tilbudt at få en lille pige i pleje, vi valgte at sige ja og den lille pige på 1½ år flyttede ind. Det viste sig at være en pige der krævede utroligt meget, igen accepterede familien vores beslutning, og heldigvis kunne vi forsat holde ferien sam-men med min søster og svoger og deres børn, selv om aldersforskellen på børnene nu var lidt for stor.

Vi havde mange skønne ferier også efter, at drengen var vendt tilbage til os, da det ikke var gået godt hjemme hos hans mor. Min svo-ger gav dog et par gange udtryk for, at han glædede sig til at børnene blev så store, at vi voksne selv kunne tage på ferien sammen, el-ler i hvert fald til at vores børn var så store, at vi kunne være bekendt at tage dem med på restaurant eller bare ud i byen, hvilken ikke var muligt, eller i hvert fald ikke hyggeligt, med den lille meget aktive og urolige pige vi havde fået ind i vores familie.

Vi har altid elsket vores ferier, både børn og voksne. Vi har nydt samværet meget, måske fordi vi som plejefamilie savner kollegaer i dagligdagen og nyder at have tid til at få talt ud om en masse ting, tage på udflugter sam-men med børnene, grille og hygge under af-slappende forhold.

Nogen gange har vi talt om, hvordan det er for vores familie, at vi har "vores job" med på ferie!!

Men nu ved vi at så længe at børnene nogen-lunde er aldersvarende og kan hygge sig sam-men og havde glæde at de forskellige aktiv-iteter vi vælger sammen, går det ok.

Men men, nu har vi gjort det igen, nemlig fået en lille ny i pleje, og det er desværre mere end min dejlige svoger kan acceptere. Jeg for-står ham faktisk godt. Vi er nu nået en alder, hvor vi skulle til at holde ferie på de voksnes præmisser, efter 20 år at havde været rundt i hele Danmark ja nærmest hele Europa og be-søgt alle de børnevenlige strande og forlys-telsesparker vi har mødt på vores vej. Det har været super dejligt, at vi kunne gøre det sam-men, men nu er det desværre slut!

Vi gjorde et fejlagtigt forsøg sidste år, 14 dage på et lækkert hotel i Kroatien med en lille fyr, der kræver 110 % opmærksomhed, ja faktisk var en weekend i vores sommerhus nok til, at vores svoger har sagt stop. Han vil ikke mere bruge sin fritid på vores børn, som kræver vores fulde opmærksomhed. Og som sagt, vi forstår ham godt, selv om vi slet ikke oplever det på samme måde. Vi er jo vandt til hele tiden at være opmærksomme og være et skridt foran og hører ikke larmen på samme måde, sådan er vores hverdag jo altid!!

Så fremover skal vi holde vores ferie alene, sammen med vores børn, hvilket også kan være hyggeligt. Men hvor gør det ondt i hjertet, når vi hører om den ferie min søster og svoger er ved at planlægge sammen med deres venner, hvis børn er flyttet hjemmefra. Vi savner vores fællesskab og vores dejlige ferier gennem 20 år!!!

10

TeMA: HvordAn HoLder MAn ferie soM pLejebArn

10

Når vi holder ferie i sommer-hus sammen med vores an-bragte børn, føler vi os som den familie, vi er.Af Lene Jørgensen, socialrådgiver i FBU For-ældreLANDSforeningen.

Artiklen er blevet til gennem samtaler med forældre, som er med i FBU. De er alle forældre, som har mulighed for selv at holde ferie med deres børn. Citaterne er lettere re-digerede.

Vi føler os som en familie

Når vi holder ferie i sommerhus sammen med vores anbragte børn, føler vi os som den familie vi er. Vi går lange ture, nyder naturen, spiller spil, hygger om aftenen, står op om morgenen, når det passer os – ligesom mange andre familier, når de er på ferie.

Vi nyder at være sammen i flere dage uden hele tiden at hænge i en klokkestreng og tænke på, at børnene lige om lidt skal af sted igen.

Økonomisk støtte fra kommunen

Jeg har ikke ret mange penge at leve for. Heldigvis er kommunen indstillet på at støtte mig økonomisk, så jeg kan holde ferie med min søn. Ellers kunne jeg ikke tage nogen steder. Kommunen har f.eks. betalt for leje af sommerhus eller plads på campingplads.

Min mor er ofte med, så vi holder ferie sam-men, alle 3 generationer.

Desværre har jeg oplevet, at kommunen sendte penge direkte til campingpladsen. Det synes jeg var meget ydmygende og umyndig-gørende. Jeg følte på den måde, at det gjorde os anderledes end de andre campinggæster.

Jeg synes, kommunen skulle have sendt pen-gene til mig, så jeg selv kunne betale.

Jeg får ikke besked, når mit barn er med plejefamilien på ferie

Det er svært, når plejefamilien tager på ferie med mit barn, uden at jeg får det at vide.

Jeg vil gerne følge med i mit barns liv, og jeg synes, jeg må have krav på at vide hvad han foretager sig og hvor han opholder sig.

Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare fortæller mig det. Jeg forstår heller ikke, at de ikke kan se, at det har betydning for mig som mor. Tænk hvis nogen tog til udlandet med deres barn, uden at de vidste det.

Glæde over børnenes ferieoplevelser

Vi er glade for, at plejefamilien tager vores børn med på ferie, så de også får de oplevelser det er f.eks. at komme på camping i Bulgarien, cykelture i Danmark og charterrejse til Span-ien. Oplevelser, som vi af økonomiske grunde ikke har mulighed for selv at få og heller ikke give vores børn.

Kan de passe godt nok på ham i udlandet?

Det er svært, når plejefamilien tager på ferie i udlandet. Da han var lille, havde jeg faktisk lyst til at sige nej til, at de måtte tage ham med. Jeg tænkte hele tiden på, om de nu kørte ordentligt, om de nu passede godt nok på ham? Jeg blev urolig og syntes, de var langt væk, hvis der skulle ske noget.

Nu har vi aftalt, at de ringer eller SMS’er, når de er kommet godt frem og hjem - og måske også en gang eller to i løbet af ferien. Det giv-er mig lidt ro.

Fælles ferieplanlægning

Plejefamilien sørger altid for at planlægge ferie sammen med os, så vi kan finde ud at hvornår de kan holde ferie med hende, hvornår hun kan være på ferie hos sin far og hvornår sammen med os. Det skal jo gå op i en højere enhed og helst, så alle er glade for planen.

“Vi nyder at være sammen i flere dage uden hele tiden at hænge i en klokkestreng og tænke på, at børnene lige om lidt skal af sted igen.

“

Plejefamilien sørger altid for, at planlægge ferien sammen med os!

11

TeMA: HvordAn HoLder MAn ferie soM pLejebArn

11

Men jeg ved fra andre med børn i pleje, at sådan er det slet ikke altid. Nogle forældre får bare tildelt den del af ferien, som bliver ”til overs” – uanset om det passer ind i deres egne planer eller ej. Måske får de også meget sent besked. Det er ikke i orden.

Plejefamilien holder ferie uden mit barn

Mit barn bliver passet i en anden familie, når plejefamilien skal på ferie med deres egne børn. Det synes jeg er mærkeligt. Hvis man har et barn i pleje er det vel fordi barnet også skal høre til i den familie - og høre sammen med dem. Jeg ved godt, at plejefamilier har krav på ferie, men jeg forstår ikke, at de kan

lade et plejebarn blive hjemme.

Jeg bliver heller ikke spurgt, om han kan være hos mig, mens de er afsted. Det ville da ellers være helt naturligt.

Mange forældre har ikke mulighed for at holde ferie sammen med deres anbragte børn, fordi kommunen af forskellige årsager har truffet beslutninger om begrænsninger i børn og forældres muligheder for at have samvær og kontakt.

Det er meget smerteligt og sorgfuldt for forældrene.

FERIEer du plejefamilie og ikke benyttet dig af alle dine ferieuger, kan du søge om udbetaling af den “5. ferieuge”.Se mere på www.plejefamilierne.dk - under ferie

12

Afslutning af temaet om plejebørns ferie

De forskellige indlæg viser tydeligt, at ple-jebørns feriebehov/-ønsker er forskellige. Ple-jefamiliernes holdning til og behov for ferie er også meget forskellige. Det ses tydeligt i udtalelserne fra ple-jebørnenes forældre, at vi gør det forskelligt i plejefamilierne.Er det ikke rimeligt, at en plejefamilie kan få luft og overskud ved at få ferie, at en pleje-familie holder ferie alene, det behøver ikke at udelukke at plejebørnene kommer på ferie!

Et af plejebørnene skrev: ”Rejser er en kæmpe del af det jeg kan kalde min opvækst, og er en kæmpe del af det som kommer til at danne grundlag for min fremtid, både i familien og i samfundet omkring os”. Eller én forældre til anbragte børn udtaler, at det er underligt for dem at deres barn er i en anden familie (aflastningsfamilie), mens ple-jefamilien holder ferie. Eller en forældre der under sig over, at hun ikke havde fået at vide at hendes

barn var i udlandet med plejefamilien.

Når plejefamilier holder ferie med plejebarnet er de måske allermest på arbejde??

Hvad er en plejefamilie værd hvis den ikke får luft – måske må plejefamilien give op! Hvad er så vigtigst?

Vi lader det stå åbent og op til den enkelte plejefamilie hvordan de vil holde ferie. I PLF arbejder vi fortsat på at få vilkår, der passer til vores arbejdsområde, herunder også ferie.

Men kære plejefamilier og børn nyd sommer-en, nyd ferierne – husk postkortet til barnet forældre!

Vi har fundet legeforslag frem – sommerferie og sommertid er tid til at lege og hygge.

13

Legeforslag

sommer er tid til leg og hygge, her har vi fundet nogle legeforslag.

Jean Piaget mente, at legen er en vigtig del af barnets erkendelsesudvikling. Legen er en vigtig aktivitet, hvor barnet uden tvang eller anden indgriben selv kan tilpasse sig og forstå virkeligheden.

Legeforslagene er hentet på www.emu.dk og www.legepatruljen.dk

På www.gerlev.dk er det muligt at se lege fra Krønikens tid, men det er også en udflugts-mulighed! Man kan deltage i kursusdage og legearrangementer.

Gerlev Legepark ligger ved Slagelse.

At hinkeAntal: begrænset, da der ellers bliver for meg-en inaktivitet.

Redskaber: Kridt eller lignende til optegn-ing af en hinkerude. Hinkesten, natursten el-ler plast- eller glassten. Evt. hoppestav som hjælperedskab til at holde balancen.

Legen - At hinke ruder:Der tegnes et mønster på jorden som følger:

HINKE6 3 72 9 41 5 8

Man begynder med at hinke, dvs. skubbe stenen foran sig med foden (og kun på et ben) fra 1 til 2 til 3 osv. op til 9. Derefter kures stenen fra 1 til 3 osv. Ofte begynder man i 1. rude på to ben og derfra hinkes på et ben.

Sild i tøndeAntal: Her kan deltage et stort antal.

Redskaber: Et stort område med mange skju-lesteder – for eksempel hus, skolegård eller legeplads.

Legen: Sild i tønde er en omvendt gemmeleg. Der er én, der skal gemme sig, og alle de an-dre skal finde. Hvis man finder den, der har gemt sig, skal man gemme sig på det samme sted. Det betyder altså, at den første, der skal gemme sig, bliver nødt til at finde et ret stort gemmested. Det er en fidus at være lidt hem-melig i denne leg – hvis man finder den, der har gemt sig, skal man selvfølgelig ikke afs-løre det for de andre, og man må derfor være lidt snu, når man selv skal gemme sig på ste-det.

Rødt lys stop!Legen: Alle står bag en linje, undtagen fanger-en som står med ryggen til de andre. Det gælder om at snige sig op og slå fanger-en på ryggen. Men med mellemrum råber fangeren: ”Rødt lys stop!” og vender sig hur-tigt om mod alle de andre som skal stå stille! Hvis fanger-en ser den mindste bevægelse hos dem som har sneget sig frem, kan han sende dem retur til linjen.

Den, som først når frem, skal være fanger i næste runde af legen.

14

To mand frem for en enke

Beskrivelse Man stiller op to og to i en række bag hinanden. Forrest står én deltager ”enken”. Denne råber ”To mand frem for en enke … løb”. De to bageste i rækken løber til hver sin side op foran ”enken”. For de to, der løber, gælder det om at blive genforenet, inden ”enken” fanger en af dem.

Bliver de forenet, stiller de sig forrest i rækken, og enken fortsætter med at være enke. Bliver den ene fanget, skal den anden være ”enke”, og legen fortsætter.

Gode råd Vær ikke for mange på hvert hold, så bliver ventetiden for lang.

Lav god afstand mellem holdene, så der er et stykke at løbe, inden man møder ”enken”.

Fangelege 2

Sparke til murMaterialer Bold.

Beskrivelse Man står på række og skiftes til at sparke en bold op af en mur.

Kommer man til at røre bolden to gange, dør man og skal

stille sig op ad muren med spredte ben. Man kan nu blive befriet ved, at én sparker bolden mellem

benene på en.

For de lidt mere hårdføre kan man aftale at “befri” ved at ramme dem ved muren.

Det kan være en fordel at aftale, at man ikke må skyde over knæhøjde.

1Boldlege

Materialer En bold, der kan hoppe, kridt.

Beskrivelse Dette spil spilles med en bold, der kan hoppe, i en stor firkant med fire lige store ruder. Der er en spiller i hver af de fire ruder. Spillet startes ved, at en af spillerne slår til bolden med håndfladen, så den rammer jorden i en af de andre spilleres ruder. Denne slår bolden videre til en af de andre, og sådan fortsættes. Slår man bolden ud eller ned i sin egen rude - eller rammer man slet ikke bolden - får man minuspoints - eller udgår, hvis der er flere end fire delta-gere.

Variationer Man kan også vælge en “mesterrude”. Hvis spilleren i denne

rude udgår, rykker de andre spillere en plads “med uret”. Ventende spillere går ind på den ledige rude, og spillet genoptages.

Gode råd Lav små grupper, hvis I har plads til mange “ruder” - det giver flere aktive.

Prøv med forskellige størrelser af bolde. Det er vigtigt,

at de kan hoppe.

5Boldlege

Hoppebold/ firkantbold/rudebold/squarebold

BankebøfMaterialer Et tørklæde.

Beskrivelse Alle med undtagelse af én sidder/står i en rundkreds. Den ene ”a”, som ikke har en siddeplads, går rundt om cirklen. Dem, ”a” går forbi, får et bank i ryggen, mens ”a” siger ”banke”. Når ”a” finder én at dyste mod, banker ”a” en ”b” på ryggen og siger ”bøf”. Nu skal de to løbe hver sin vej i rundkredsen. ”A” løber den vej rundt, som han har gået, og ”b” løber den modsatte vej rundt. Den, der først når pladsen, har vundet, og den, der ikke nåede pladsen, fortsætter legen på samme måde, som tidligere beskrevet. Legen kan fortsætte i det uendelige.

Variationer Når ”a” og ”b” mødes på halvvejen, svinger de i armkrog, mens de råber: Go’ morgen – Go’ middag – Go’ aften.

Gode råd Aftal evt. at prikkeren altid løber inderst, så man undgår sam-menstød.

10Diverse lege

15

Tur til Tjekkiet for plejebørn sommeren 2008 med Familieplejen Storstrøm - Vordingborg

Ledige pladser

Af Hanne Mogensen, Leder Familieplejen Storstrøm

Familieplejen har været så heldige at modtage et større legat fra Møenbogaardfonden på Falster, og derfor kan Familieplejen igen udbyde en tur til Tjekkiet for anbragte børn til et rimeligt beløb.

Turen har primært været for børn/unge som har været i døgnpleje, men tilbuddet har også været til børn/unge som har været i aflastningspleje.

Formålet med turen er først og fremmest at lave et forum hvor plejebørn kan være sammen med ligestillede, og hvor de har mulighed for at skabe et netværk, og udveksling af deres erfaringer som plejebørn.

Vi ved at det er af stor betydning, at mange plejebørn her for første gang får mulighed for at tale om egen livssituation med andre børn i samme situation.

Vi forsøger at give børnene nogle sociale og kulturelle oplevelser med videre i deres liv, men det ses tydeligt, at det er samværet med hinanden, som er det vigtigste element i turen.

Vi har mange års erfaring med at arrangere ferieture for anbragte børn, men desværre har det ikke været muligt de sidste to år og mange børn/unge har efterspurgt turen. Derfor er det en stor glæde for os igen at kunne tilbyde turen.

Turen vil gå til Tjekkiet og finde sted fra den 29. juni til 5. juli 2008. Det vil være en bland-ing af aktiv ferie i det Bøhmiske paradis samt storbyoplevelser i Prag.

3 uddannede og erfarne konsulenter fra Familieplejen Sydsjælland og Familieplejen Lolland-Falster vil deltage i turen (nu Familieplejen Storstrøm pr. 1. maj).

Turen starter fra Vordingborg.

Mener du at dit plejebarn kunne være relevant til deltagelse, kan du kontakte familieple-jekonsulent Linda Klemvig, tlf. 5535 8080 for nærmere ang. ansøgning om deltagelse hos kommunens sagsbehandler osv.

NB. Familieplejen Sydsjælland og Familieplejen Lolland-Falster er fusioneret og hedder nu Familieplejen Storstrøm.

Annonce

16

Man tog alt meget bogstaveligtJeg er en pige på 15 år, som bor ved en ple-jefamilie. Jeg har boet i pleje i ca. et år, og jeg har selv valgt at jeg gerne ville bo ved en plejefamilie, da det ikke fungerede der-hjemme.

Min mor og jeg skændes hele tiden og min far begyndte at drikke.

Nu er begge mine forældre blevet gift igen. Det har givet mig to familier og to ældre halvbrødre på min stedfars side.

Jeg har boet ved min mor og stedfar, og jeg startede derfor på friskole.

I 3. klasse blev jeg indstillet til Børnepsy-kiatrisk Sygehus, hvor jeg fik diagnosen ASF (autisme spektrums forstyrrelse), og i 5. klasse besluttede man så at jeg skulle gå på en specialskole for børn med ASF.

Det fungerede slet ikke, fordi lærerne fejlbe-handlede mig total.

Jeg brugte derfor al min tid på at bekæmpe skolens regler og systemet. Lærerne gik meget op i at hvis man havde ASF så tog man alt meget bogstaveligt, så jeg lærte mig selv at opfatte alt bogstaveligt og provok-erede lærerne med det.

F.eks. var der engang en pædagog der sagde at det kun var lærerne der måtte sidde på en lærerstol, hvorefter han satte sig på den. Men det kunne han jo ikke da han var pædagog.

Han blev meget sur og jeg fik eneundervisn-ing i en uge.

Skolen fandt hele tiden på noget jeg ikke måtte, f.eks. måtte jeg ikke snakke med de elever jeg gerne ville snakke med, og jeg skulle sidde i et rum for mig selv.

Da jeg gik på skolen havde jeg næsten in-gen social kontakt. Jeg spillede i garden, så

lidt kontakt havde jeg, men ikke i skoletiden. Jeg brugte stort set hele min fritid på at spille musik, jeg kunne aldrig finde på at melde afbud til et arrangement, jeg kom altid også selvom det var på min egen fødselsdag. Jeg fik faktisk også et diplom til gardens efterår-skoncert, fordi jeg var den der havde mindst fravær.

Da jeg flyttede ned til min plejefamilie sid-ste år, undrede de sig over at jeg gik på en specialskole, så der blev holdt møde, men de voksne var ikke enige, så jeg blev meldt ud af skolen samme dag, som de var til møde.

Det betød at kommunen skulle finde en ny skole, og det blev S-Skolen. I de 3 måneder jeg gik hjemme, fik jeg hjemmeundervisn-ing - og i de tre måneder jeg gik hjemme, havde jeg faktisk mere social kontakt end da jeg gik på specialskolen, da jeg meldte mig ind i ungdomsskolen, hvor jeg er med i ungdomsskolerådet. Nu har jeg fået mange nye venner, så nogen gange melder jeg også afbud til garden, fordi der er noget andet jeg hellere vil. Det kunne jeg ikke drømme om at gøre før.

Nu hvor jeg går på S-Skolen går jeg en klasse om, da jeg ikke har lært noget i ca. 3½ år på specialskolen. Jeg har fået en støttepædagog, som hjælper mig meget fagligt i sprogfagene, og det er bare super, da jeg gerne skulle have en god eksamen næste år. I de 4 måneder jeg har gået på skolen har jeg lært mere end jeg har lært i sidste 3½ år, og jeg får mest 10 og 12 i de forskellige fag.

Mht. min familie så er jeg hjemme ved min mor hver anden weekend, hvor det går meg-et bedre end før. Jeg er næsten aldrig sam-men med min far, da jeg ikke ønsker at have så meget kontakt med ham. Jeg syntes at det fungerer fint at bo i pleje, da mine forældre og plejeforældre snakker rigtig godt sammen, det er bare super.

I fremtiden vil jeg gerne blive boende her i plejefamilien, og jeg håber at det bliver bedre hjemme ved min mor, så vi bedre kan være sammen.

“Da jeg gik på skolen, havde jeg næsten ingen social kon-takt!

17

Jeg er flyttet hjemmefraAf Camilla Trige Rasmussen

Jeg er 20 år og blev anbragt i en plejefamilie, da jeg var 4 år. Jeg boede i plejefamilien indtil sommeren 2007, men egentlig flyttede jeg fra min plejefamilie sommeren 2005, hvor jeg startede på Efter-skolen Østergård. Der tænkte jeg ikke over, at nu flyttede jeg hjemmefra.

Mit ophold på Efterskolen Østergård varede 2 år. Efterskolen Østergård er en specialefter-skole, hvor der også er botræning. Eftersko-len ligger ved Mern på Sjælland.

I det første år boede jeg i hovedbygningen sammen med de andre 1. års elever. Det sid-ste år boede jeg i en lille villa ved siden af hovedbygningen sammen med 4 andre elev-er. Det var rigtig godt.

Du kan læse mere om Efterskolen Østergård på www.oe42.dk

Nu er jeg flyttet til 21’eren, en slags insti-tution i Vordingborg, der består af 3 villaer og 5 lejligheder, som alle er beliggende midt inde i Vordingborg. 21’eren er for unge med særlige behov.

På 21’eren er der både erhvervs- og botræn-ing. Opholdet varer i 3 år, hvor man de første 2 år bor i en villa sammen med ca. 4 andre. Det sidste år bor man så i en lejlighed alene.

Jeg er rigtig glad for at være kommet på 21’eren. Her har jeg fået mange kammerater og ca. hver anden weekend tager jeg hjem og besøger min plejefamilie og besøger samti-dig mine gamle venner.

Om 11 dage skal jeg til Kreta med 21’eren, det glæder jeg mig vildt meget til.

Du kan læse meget mere om 21’eren på www.enogtyveren.dk

18

Har plejeforældre ret til at holde plejebarnets omsorgsdage?

I mange overenskomster står der følgende om omsorgsdage:

Biologiske forældre, adoptivforældre og in-dehavere af forældremyndigheden har ret til 2 omsorgsdag pr. barn hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Barnet skal have ophold hos den ansatte.

Stk. 2. Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb og kan ikke konver-teres til kontant godtgørelse. Der kan dog ske overførelse til det følgende kalenderår.

1) Omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget.

2) Omsorgsdage, som den ansatte er forhin-dret i at bruge, fordi den pågældende holder barsels-, adoptions- eller børnepasningsor-lov i et helt kalenderår.

Stk. 3. Hvis en ansat inden for et kalenderår ansættes hos en anden arbejdsgiver inden for aftalens område, overføres ikke afholdte omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold.

Men har plejeforældre, der har andet arbejde ud over plejeforholdet ret til at holde de om-sorgsdage, der tilfalder plejebarnet? Eller er det en forglemmelse, at plejeforældre ikke er nævnt?

Til det spørgsmål har PLF kontaktet Beskæftigelsesministeriet og venter på at få svar. Vi vil bringe svaret i næste nummer af PLF bladet.

19

Tavshedspligt og underretningspligtAf Hanne Niemann

Som plejefamilie er vi underlagt flere for-skellige regler om både tavshedspligt og un-derretningspligt. Disse regler er vigtige for os at kende i hovedtræk, fordi overtrædelse af reglerne i nogle tilfælde kan medføre straf i form af f.eks. bøde og i værste fald fæng-sel.

Reglerne er ikke så let tilgængelige. Dels er de skrevet i et juridisk sprog, som kan være vanskeligt at forstå. Dels findes reglerne flere forskellige steder i lovgivningen, så vi nemt kan miste overblikket.

I denne artikel har jeg forsøgt at samle en oversigt over de vigtigste regler og give en kort beskrivelse af dem. Jeg har også sidst i artiklen samlet en del henvisninger til hjem-mesider, hvor man kan læse mere om tav-shedspligt og underretningspligt.

Tavshedspligten

Tavshedspligt er betegnelse for en forplig-telse til at holde visse oplysninger hemme-lige. I de fleste tilfælde indtræder tavshed-spligten i forbindelse med udførelsen af en arbejdsopgave. I vores tilfælde omfattes vi, fordi vi i forhold til myndighederne har påtaget os opgaven som plejeforældre.

Straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27 indeholder regler om, at den, som virk-er eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kend-skab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet er begået med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller der i øvrigt foreligger særlig skærpende omstændigheder.

Det betyder, at vi som plejefamilie ikke uden tilladelse må videregive eller oplyse om for-trolige forhold. Hvis det alligevel sker, kan man blive straffet.

Persondataloven gælder som hovedregel for al elektronisk behandling af person-oplysninger. Desuden gælder loven for man-uel behandling af personoplysninger. I loven står der om de elektroniske data som vi vi-deresender f.eks. via computer, sms, fax o. lign., at oplysningerne skal behandles i over-ensstemmelse med god databehandlingsskik. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og

senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Oplysninger, som be-handles, skal være relevante og tilstræk-kelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

I persondatalovens § 6 står der, at behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis ved-kommende har givet sit udtrykkelige sam-tykke hertil. Et samtykke skal som udgang-spunkt være givet skriftligt og angive typen af oplysninger, der videregives. Det skal også fremgå af samtykket, hvem der skal modtage oplysningerne, og hvad formålet med videregivelsen er. Et samtykke gælder højst 1 år.

Underretningspligten – den almindelige og den skærpede

At man har underretningspligt betyder, at man har pligt til at give besked til myn-dighederne, hvis man bliver bekendt med, at regler overtrædes.

Lovgivningen i serviceloven skelner mellem to forskellige former for underretningspligt.

“

underretningspligt bety-der, at man har pligt til at underrette myndighed-erne hvis man er bekendt med regler der over-trædes.

20

Der er den almindelige underretningspligt, som alle myndige personer har overfor myn-dighederne, hvis vi får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, overgreb med videre.

Og så er der den skærpede underretningsp-ligt, som vi plejefamilier er underlagt, fordi vi betragtes som fagpersoner ifølge lov-givningen.

I § 154 i lov om social service står der, at den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller ud-vikling i fare, har pligt til at underrette kom-munen. Det er den almindelige underretning-spligt, der her omtales.

Den skærpede underretningspligt fremgår af servicelovens § 153, hvor det fremgår, at So-cialministeren i en bekendtgørelse kan fast-sætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøv-elsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Bestemmelsen om underretningspligten i § 153 er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 1173 af 10. oktober 2007. Denne bekend-tgørelse beskriver hvem, der har pligt til at underrette myndigheden, samt i hvilke situa-tioner der skal ske underretning. Da bekendt-gørelsens formål er at udmønte motiverne i § 153 nærmere, betyder det at bekendtgørelsen er lettere at forså, end selve lovbestemmels-en. Bekendtgørelsen kan downloades fra in-ternettet, jf. nedennævnte link.

Der er ikke i lovgivningen særlige krav til, hvordan underretning skal finde sted. Det kan ske både skriftligt, telefonisk, via e-mail eller på anden vis.

Her er en række nyttige links, hvis man vil vide mere om tavshedspligt og underretning-spligt:

www.social.dk – Socialministeriet har udgivet en pjece ”Hvad må du sige”, der kan down-loades gratis. Hjemmesiden indeholder også information om underretningspligt

www.voresansvar.dk skriver om symptomer og signaler samt de overvejelser, som man kan gøre sig i en situation om underretning.

www.social.dk/global/nyheder/lovstof/2007/Lovstof_BEK_underretning_efter_SS.html - 8k - Bekendtgørelse nr. 1173 af 10. oktober 2007 om underretningspligt over for kom-munen efter lov om social service.

“Nyttige links

21

Støt en god sag – Støt en god sag – Støt en god sag – bliv støttemedlem af bliv støttemedlem af bliv støttemedlem af

PLFPLFPLFSå kort kan det siges!

I dette nummer af PLF-Bladet har vi en opfordring til at finde støttemedlemmer.

Vi synes, at vi har en god sag som mange flere bør have kendskab til og få glæde af. Vi har mange gode idéer til tiltag, der kunne gavne medlemmerne og forbedre forholdene for pleje-familierne og dermed også de børn vi er ansat til at tage os af.

Det kræver bare midler og opmærksomhed. Hvor vi kommer frem og fortæller, at vi er ple-jefamilie, oplever vi en stor interesse og velvillighed. Og også en forbavselse over de vilkår anbragte børn og plejefamilier har.

Derfor tror vi på at rigtig mange hvis de får muligheden gerne vil bidrage til den gode sag.

SÅ FIND STØTTEMEDLEMMER!

Et støttemedlemsskab koster kun 50,- kr. pr. måned

Det skal bemærkes at et støttemedlem ikke har stemmeret på foreningens generalforsamling og ikke er valgbare. jvf. foreningens vedtægter § 3.

MON IKKE DIN OMGANGSKREDS KU` TÆNKE SIG AT STØTTE DEN GO´E SAG. TILBYD STØTTE MEDLEMSKAB FOR KUN 50 KR. MDR.

22

Åbent brev til Karen JespersenPLF skrev et brev til Socialminister Karen Jespersen, i forlængelse af Århus-sagen (for sen fjernelse af barn fra egen familie) om børns rettigheder i Danmark

Kære Karen Jespersen

Sagen om Mads er den seneste, offentligt kendte sag, der viser, hvor sårbart socialt ud-satte børn er stillet i vores samfund. Børnenes retsstilling er i vores sociale system under-lagt hensynet til forældrenes retsstilling.

Der er ingen instans eller personer, der har en juridisk mulighed for at sikre disse ud-satte børns retssikkerhed. Dette på trods af, at det af i FN’s børnekonvention fremgår, at alle børn har ret til en tryg og sikker opvækst, idet der står: ”…anerkender, at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling bør vokse op i et familiemiljø, i en atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse..”

Plejefamiliernes Landsforening vil anbefale følgende for at forebygge at flere børn bliver udsat for overgreb fra enten forældre eller samfund:

Der nedsættes et ekspertudvalg, der 1. skal kortlægge og redegøre for dagens lovgivningsgrundlag i forhold til ple-jebarnets rettigheder. Udvalget får et år til at arbejde i og kan selv iværksætte selvstændige undersøgelser af problem-stillingen.

Udvalget skal have velfærdsministeriet for bordenden og have repræsentanter fra følgende organisationer: Kommunernes Landsforening, Børn og Familie, Pleje-familiernes Landsforening, Børns Vilkår, Børnerådet, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, SL. Ministeren udpeger formanden samt 3 eksperter på området.

Det skal indgå i udvalgets arbejde – om et plejebarn har ret til at blive i sin ple-jefamilie efter et antal års anbringelse i plejefamilien.

Der skal indføres en høringsret for pleje-2. familier i sager vedrørende plejebarnet.

Såvel plejebarn som plejeforældre får ret 3.

til at anke en konkret afgørelse i kommu-nen, som vedrører barnet og anbringels-esforholdene (Forældrene har allerede denne mulighed – og skal bevare den)

Der skal oprettes en børneombudsmand 4. i Danmark.

Hvad siger du til disse forslag?

Begrundelserne for disse forslag er mange her følger PLF’s synspunkter

Plejefamiliernes Landsforening (PLF) ser FN’s børnekonvention som en forpligtelse for danske myndigheder til at sikre en tryg og sikker opvækst for de børn, som af for-skellige årsager ikke kan bo i hos deres bi-ologiske familie.

Det er desværre vores erfaring, at den måde som den nuværende lovgivning er sat sam-men på og administreres på, gør at Danmark ikke lever op til de banale forpligtelser i FN’s Børnekonvention.

Et af de grundlæggende problemer er, at de anbringende myndigheder også er de økon-omisk ansvarlige og samtidig er dem, der træffer afgørelse i de enkelte sager.

PLF mener, at der er behov for en bør-neombudsmand, der uvildigt kan sikre, at de udsatte børns interesser bliver varetaget med udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for børnenes aktuelle opvækst og med henblik på en fremtidig tilværelse som hele og vel-fungerende mennesker.

Vi vil i det efterfølgende beskrive en konkret sag, og med udgangspunkt i den påpege en lang række problemstillinger, der er en trus-sel mod anbragte børns retssikkerhed og som ligeledes viser, hvorfor det er bydende nød-vendigt med en børneombudsmand, der kan sikre denne.

Pigen, der i dag er 11 år, blev født af en psykisk syg moder, udenfor ægteskab. Fa-deren er af udenlandsk herkomst og har aldrig boet sammen men hverken moderen

23

fortsættes....

eller barnet.

Pigen blev umiddelbart efter fødslen anbragt på spædbørnehjem og 4 måneder gammel in-troduceret til den plejefamilie, hvor hun har boet lige siden.

Siden pigen var 1½ år gammel, har faderen først 2 gange, senere 3 gange og de sidste 2 år 4 gange om året besøgt pigen i plejefamil-ien på samvær af 1 times varighed, i de første år, medens moderen levede, var besøgene sammenfaldende med besøg af moderen.

Da pigen var 6 år gammel, døde moderen af cancer og skrev inden da børnetestamente, hvor hun bad om, at morbroderen fik till-agt forældremyndigheden. Faderen søgte på dette tidspunkt om forældremyndigheden. Efter administrativ afgørelse og igennem 2 retsinstanser blev forældremyndigheden till-agt morbroderen.

Faderen fortsatte med at se pigen på besøg i plejefamilien. Indtil for 2 år siden 3 gange årligt og de sidste 2 år 4 gange årligt.

I starten af 2007 bad faderen om at få udvi-det samværet.

I den forbindelse er der afholdt børnesamtale med pigen, hvor hun udtrykker, at samværet er fint som det er. Hun har således ikke noget eget ønske om at se den biologiske far.

Forinden sagen blev forelagt børne- og un-geudvalget i kommunen, anbefaler fami-lieplejekonsulenten fra kommunen, at pigen skriver et brev til udvalget. Det gør pigen medens konsulenten er til stede i plejefamil-ien. Pigen skriver følgende:

”Jeg synes ikke der er grund til at jeg ser (biologisk fars navn). Jeg synes det er (ple-jemors navn) og (plejefars navn) som er mine forældre.

Den biologiske far og forældremyndighedsin-dehaveren er til stede under B&U udvalgets møde, hvor også pigens brev forelægges for udvalget.

I første omgang tilbageviser udvalget sagen til forvaltningen, men efter en afklaring af kompetenceforholdene tager udvalget sagen op igen på et senere møde. Her er ingen af parterne til stede. På dette møde beslutter udvalget, imod pigens udtrykkelige ønske, at

udvide samværet med 50 %.

På intet tidspunkt i sagen er plejeforældrene blevet hørt eller bedt udtale sig. Dette på trods af, at pigen har boet i plejefamilien siden hun var 4 måneder gammel og at pleje-familien er de eneste, der nogensinde har set faderen og pigen sammen.

Den afgørelse Børne- og ungeudvalget nu har truffet, kan ikke ankes af andre end den biologiske fader, såfremt han ikke mener han har fået tilstrækkeligt medhold.

Sagen kan ikke ankes af forældremyn-dighedsindehaveren, der har den juridiske ret og pligt i forhold til pigen.

Sagen kan ikke ankes af pigen, der i denne forbindelse er sagsgenstand og ikke part i sa-gen, hvorfor hun ikke kan anke den. Pigen ville dog kunne anke sagen, hvis hun var over 12 år gammel.

Sagen kan ikke ankes af plejefamilien, der ikke er part i børnesagen, til trods for, at de rent faktisk udfører og har udført den fak-tiske forældrerolle siden pigen var 4 måned-er gammel.

Den konkret nævnte sag viser en række prob-lemstillinger i det danske samfunds håndter-ing af vilkårene og retssikkerheden for an-bragte børn.

De retssikkerhedsmæssige problemstill-inger for de anbragte børn er de samme, som vi i PLF har kendskab til i en række andre sager. Her har sagerne blandt andet handlet om hjemgivelse til en biologisk familie der efter 12 års stofmisbrug nu har været stof-fri i 3 måneder, flytning fra en plejefamilie til en anden med henblik på at spare penge, overflytning til netværksfamilie af økono-miske årsager, og hjemgivelse af barn der har tilbragt 9 af sine 10 leveår i plejefamilien.

V vil i det efterfølgende omtale en række af de problemstillinger som rejser sig i disse sager og som PLF mener klart viser, at der i Danmark bl.a. er behov for en børneombuds-mand til at varetage disse børns interesser.

24

Gældende lovgivning

Den gældende lovgivning i Lov om Social Service og Lov om forældremyndighed tager det udgangspunkt, at der skal og bør arbe-jdes for en hjemgivelse af barnet, så snart forholdene i hjemmet giver mulighed for det.

FN’s menneske- og børnekonvention omtal-er imidlertid ”et familiemiljø, i en atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse”. Der fo-rudsættes ikke, at det er et familiemiljø på biologisk baggrund.

Vi må erkende, at der er forældre, der af for-skellige årsager ikke magter at levere dette familiemiljø. Her må vi som samfund anerk-ende det faktum og derfor tage barnets parti og sikre det en tryg og sikker opvækst. Også selv om det indebærer, at de ikke kommer til at bo sammen med deres biologiske foræl-dre.

Som lovgivningen fungerer i dag, så har de biologiske forældre væsentlige forældreret-tigheder, som de kan udøve på bekostning af barnets retssikkerhed.

Det er PLF’s opfattelse, at der skal og bør tages udgangspunkt i barnets situation og med fokus på, hvordan barnet sikres en tryg og sikker opvækst.

PLF mener det er vigtigt, at børnene kender deres familiemæssige baggrund og får op-bygget en relation til deres familie, men der er andre måder at håndtere det på end ved at arbejde for en hjemgivelse. Med udgang-spunkt i barnets rettigheder er det muligt at give de biologiske forældre en anden ramme, hvori de kan udfylde deres forældrerolle.

Udøvelse af forældrerolle

Alle børn, der anbringes bliver anbragt på baggrund af konkrete forhold i deres liv. De har deres egen individuelle baggrund og har specielle behov, der er særegne problemstill-inger i netop deres situation, hvorfor det er vigtigt, at der altid tages udgangspunkt i den individuelle sag.

Plejefamilien skal varetage denne opgave samtidig med, at de skal udfylde ”foræl-drerollen” i hverdagen. Derudover skal ple-jeforældrene etablere et godt samarbejde med barnets biologiske forældre for at sikre at barnet har kendskab til sine biologiske rødder, et kendskab som er vigtigt for dan-nelsen af identitet og selvforståelse både un-der opvæksten og senere i livet.

På ovenstående baggrund håber vi, at du vil gå videre med PLF’s anbefalinger og de 4 nævnte konkrete forslag.

Vi henviser i øvrigt til de pjecer PLF har ud-givet om ”Samarbejde mellem forældre og plejeforældre” og ”Er der for få børn i Dan-mark, der anbringes uden for eget hjem?"

Venlig hilsenJens Vegge BjørckFormand

25

Miljøterapi i plejefamilienAf Lars Rasborg

Miljøterapi kan anvendes over for omsorgssvigtede børn, når almindelige pædagogiske metoder ikke er virksomme. Miljøterapi bygger på hvad voksne almindeligvis gør, når de tager sig af spæd- og småbørn, så metoderne er egentlig velkendte. Alligevel viser erfarin-gen, at det kræver træning at lære metoderne, når der er tale om ældre børn og unge.

Artiklen danner optakt til Landsforeningens temadag om miljøterapi i plejefamilier, den 11. september 2008 i Åsum ved Odense. Temadagen er annonceret andetsteds her i bladet.

Når et barn omsorgssvigtes, kommer det til at opfatte den voksne som en fjende. Barnet beskytter sig ved at kæmpe mod fjenden eller ved at overtilpasse sig til fjenden og gøre som han vil have.

Omsorgssvigtede børns forældre har typ-isk selv manglet følelsesmæssig omsorg i opvæksten. Det hindrer dem i at leve sig ind i et barn. De svigter derfor ikke af ond vilje, men fordi deres egen opvækst har medført en mangelfuld følelsesmæssig udvikling.

Når barnet fjernes fra det svigtende miljø og anbringes i et omsorgsgivende miljø, f.eks. en plejefamilie, fortsætter barnet meget ofte med at opføre sig, som om de voksne er fjender. Barnet afviser den omsorg og hjælp, som plejeforældrene tilbyder, eller det gør alt for villigt det, som de voksne beder om. Der er endvidere børn, som lytter med en tilsyn-eladende velvilje til plejeforældrenes vejled-ning, regler mv., men handler stik imod, når de er overladt til sig selv.

Barnet, der kæmper, roder sig ud i problemer med andre mennesker, men giver omgiv-elserne skylden. Barnet, der overtilpasser sig, bliver let et offer for andres dårlige behan-dling.

Både kamp og overtilpasning hindrer barnet i at få et godt forhold til plejeforældrene og i at udvikle sig. Derfor er der brug for at vide, hvordan man kan give disse børn omsorg og hjælp, så de tager imod uden kamp og over-tilpasning. Miljøterapi er et bud herpå.

KampEt barn kæmper, når det f.eks. ikke vil børste tænder og ikke vil op om morgenen og i

skole. Og det kæmper, når det bruger ukvem-sord mod andre, stjæler, lyver, truer, smider med ting eller slår andre.

Barnet, der kæmper vedvarende, får let hvirvlet plejeforældrene ind i kampen. Efter-hånden føler de sig afmægtige, og de oplever barnet som utaknemmeligt. De får mindre lyst til at være sammen med barnet, bliver ir-riterede på det, ja, måske afviser de barnet og bliver vrede på det. Barnets kamp kan være så hård, at det er umuligt at opretholde en positiv indstilling til det.

I de alvorligste tilfælde ender det med, at plejeforældrene må give op. Barnet anbring-es et nyt sted eller det hjemgives. Situation-en risikerer at revne igen efter et stykke tid, og barnet kan derved komme til at opleve en stribe anbringelser, og måske hjemgivelser ind i mellem. For hvert skift bekræftes bar-net i, at de voksne er fjender, der ikke kan holde til barnet og vil af med det. Det bliver sværere for barnet at begynde at tro på vok-sne, knytte sig til dem og udvikle sig.

OvertilpasningBarnet, der overtilpasser sig, er nemt at omgås. Barnet gør, hvad plejeforældrene beder det om – eller det træder ligefrem hjælpende til, som en lille voksen, før ple-jeforældrene har sagt noget. Det gjaldt f.eks. en seksårig, der jævnligt over en længere periode gjorde det til sin opgave at tømme plejefamiliens opvaskemaskine og rydde op efter de andre i stuen.

Selv om det overtilpassede barn er nemt at omgås, mærker plejeforældrene alm-indeligvis, at noget føles forkert. Barnet

26

fremsætter ingen eller kun meget få per-sonlige ønsker, det siger aldrig ”nej” og det er meget opmærksomt på andres behov. Barnet er kort sagt for nemt. Det kan få plejeforældrene til at sige til barnet: ”Du behøver ikke at tømme opvaskemaski-nen!”, eller: ”Du må gerne sige din men-ing!” Barnet giver plejeforældrene ret, men ofte følger det imidlertid ikke opfordring-erne. Plejeforældrene kommer til at føle sig afmægtige i forsøget på at komme rigtig i kontakt med barnet. Afmægtigheden kan stige til irritation, afvisning eller vrede mod barnet, der smutter som sæben i badekarret. Det er sjældent, at plejeforældre giver op over for det overtilpassede barn. Men barnet udvikler sig ikke, og dermed et det lige så truet som det kæmpende barn.

Pædagogikken kommer til kortDen hjælp, som vi giver omsorgssvigtede børn, er i almindelighed af pædagogisk art. Det gælder både i plejefamilier og alle andre steder. Pædagogik er, når vi vejleder, stiller krav, opstiller regler og indgår aftaler med bar-net. Vi vejleder f.eks. det kæmpende barn i at spørge, om det må være med i en leg, i stedet for at bryde ind i den – med det resultat, at legen ødelægges for de an-dre og barnet selv blot oplever afvisning. Pædagogik vil ændre barnet – fra at bryde ind i andres leg, til at spørge, om det må være med. Kunne barnet følge vejledningen, ville det være fint. Men meget ofte opnår man ikke de ønskede ændringer, når bar-net er omsorgssvigtet. Forklaringen er, at det svigtede barn har udviklet mistillid, og så er barnet ikke parat til at tage ved lære af voksne. Pædagogiske metoder er deri-mod velegnede over for normalt udviklede børn, fordi de har fået en så tilpas god om-sorg, at de har udviklet tillid til, at de vok-sne vil hjælpe, når de er i vanskeligheder. Simon er et eksempel på et barn, hvor pædagogikken kom til kort. Simon var tre år gammel. Han boede alene med sin mor og gik i børnehave. Hver gang

en af de voksne i børnehaven kom tæt på ham, f.eks. for at hjælpe ham med tøjet eller maden, holdt han hænderne op for hovedet. De voksne sagde til ham: ”Du behøver ikke holde hænderne op for hovedet. Her i børne-haven slår vi ikke. Vi vil kun hjælpe dig.”

Situationen gentog sig dagligt, og de voksne gentog, at deres hensigt kun var at hjælpe. Men det ændrede ikke Simons adfærd. Eft-erhånden følte de voksne sig afmægtige og blev irriterede på ham. En dag sagde en af dem i en skarp tone: ”Du kan godt tage de hænder ned!” Simon tog hænderne ned, men han fik blanke øjne. Hjemme var beskyttelsen hensigtsmæssig. Når Simon var fysisk i vejen for sin mor, sagde hun: ”Så flyt dig dog, unge!”, og slog ham på hovedet. Og når han spiste corn flakes med mælk og spildte på bordet, sagde hun: ”Lad være med at spise som et svin!”, og slog ham på hovedet. I børnehaven gav den samme adfærd ham problemer. Den skæbnesvangre fejl, som Simon begik, var at han anvendte de hjemlige erfaringer i børnehaven. Det provokerede de voksne, at han opførte sig som om de ville slå. Simons fejl var dog ikke andet end hvad alle børn gør. Alle børn lærer af deres oplev-elser og forventer, at det som de oplever derhjemme svarer nogenlunde til det, de vil komme til at opleve andre steder, f.eks. i børnehaven. De børn, der har forældre, som er inter-esserede i dem, stiller passende krav til dem og hjælper dem, når de er i vanskeligheder, forventer, at det er på nogenlunde samme måde i børnehaven. De børn, der har foræl-dre, som oplever, at børnene er i vejen for dem og ude på at genere dem, og som afviser børnene, skælder dem ud eller slår dem, forventer at omtrent sådan er det også i børnehaven.

27

Hvad er miljøterapi? Senere kom Simon i plejefamilie. Også dér holdt han hænderne op for hovedet, når man kom tæt på ham. Men i stedet for pædago-giske metoder anvendte pædagogerne spe-jling. En spejling til Simon kunne f.eks. lyde sådan: ”Du holder hænderne op for hovedet. Måske tænker du, jeg vil slå dig.”

Spejlingen beskriver det, som plejeforældrene fornemmede, at Simon tænkte. Plejeforæl-drene accepterede, at Simon holdt hænderne op for hovedet. Det vil sige, at de afstod fra at ville ændre hans adfærd. I stedet forsøgte de at se mening i den. Meningen de så, var, at man må beskytte sig, fordi de voksne slår. Simons mor ville ændre Simon – fra en dreng, der stod i vejen for hende og som spildte med maden, til en dreng, der ikke stod i vejen og som spiste pænt. Hun var ude i et pædago-gisk ærinde (selv om hendes pædagogiske metode ikke er velanset). Hun blev irriteret og vred på ham, når han ikke lod sig ændre. De voksne i børnehaven ville også ændre Simon – fra en dreng, der holdt hænderne op for hovedet, når de ville hjælpe ham, til en dreng, der tillidsfuldt tog imod hjælpen. Også de blev irriterede og vrede, da Simon ikke lod sig lave om. Derved lignede de moderen, de mindede ham om sin mor. Det, som et barn som Simon oplever sammen med både sin mor og de voksne i børne-haven, er: ”Jeg er forkert. Jeg dur ikke.” I spejling vil man ikke lave barnet om, men anerkende dets adfærd som menin-gsfuld. Når man kan se en mening med adfærden, hjælper det én til at acceptere og rumme den uden at blive afmægtig, ir-riteret eller vred. Forståelsen af adfærden giver på lidt længere sigt mulighed for at ændre den. Og miljøterapiens endemål er naturligvis, lige som pædagogikkens, at Simon begynder at turde tage imod hjælp. Spejling er ingen ny opfindelse. Det er det, som voksne almindeligvis gør, når de tager sig af et spædbarn, f.eks. når det er træt og overkørt og ikke kan falde til ro. De siger f.eks.: ”Der er sket så meget i dag, og nu er du

så træt, så træt. Du kan slet ikke kan finde ro og sove, sådan som du egentlig trænger til.” Det er meningsfuldt at tale spejlende til omsorgssvigtede børn, selv når de er langt forbi spædbarnealder, for disse børn har typisk manglet omsorg lige siden de var spæde. Det fornemmes ofte i deres adfærd, f.eks. når de, som et spæd-barn, har svært ved at vente på behovstil-fredsstillelse, men kræver den her og nu. Jeg-støtte

Kæmpende børn kan være så urolige eller kaotiske, at spejling ikke hjælper dem. For spejling forudsætter, at barnet er nogenlunde roligt, så det kan lytte. Det meget urolige barn har typisk brug for jeg-støtte. Jeg-støtte består i, at den voksne leder eller guider barnet gennem enkle handlingsfor-løb med henblik på, at det går godt. Hvis noget alligevel går skidt, tager den voksne ansvaret på sig ved f.eks. at sige: ”Der hjalp jeg dig ikke nok”, og derefter guide barnet videre i forløbet, nu med mere hjælp. De mest kaotiske børn kan behøve op til flere års jeg-støttende hjælp, før de begy-nder at få udbytte af spejlinger. Indtil da virker spejlinger ofte mod hensigten, idet de blot gør børnene endnu mere urolige. Eksempel: Benjamin på syv år var et svært kaotisk barn, der boede i plejefamilie. Hvis plejeforældrene gav ham lov til at gå fra spisebordet, som var placeret i køkkenet, og hen til køleskabet for at hente en åben karton juice, kunne der ske følgende: I løb hen til køleskabet kunne Benjamin komme tæt på et andet barn, og slå ud efter det, og dernæst falde over en stol. Henne ved køleskabet kunne han åbne døren med en sådan kraft, at et par flasker, der stod i køleskabsdøren faldt ud. Derefter kunne han tage den åbne karton juice med en så løs hånd, at han tabte den på gulvet og juicen flød ud, hvorefter han kunne løbe tilbage til spisebordet uden juice, og komme tæt på en keramikskål og slå ud efter den, så den faldt på gulvet og gik i stykker. Dette kunne udspille sig på ca. 20 sekunder. Benjamin havde slet ikke roen til at lytte til spejlinger. Jeg-støtten til ham blev udformet

28

på følgende måde: I stedet for at lade Benjamin færdes på egen hånd, tog en af plejeforældrene ham i hån-den og guidede ham gennem handlingen på denne måde: Plejefaderen: ”Kom, vi går hen til køleskabet.” Ved at holde Benjamin i hånden regulerede plejefaderen den hastighed, han bevægede sig med samt hans afstand til andre børn, keramikskåle mv. Henne ved køleska-bet sagde plejefaderen: ”Nu kan du åbne døren,” idet han med sin frie hånd var klar til at tage imod døren, hvis den kom med stor kraft. Plejefaderen fortsatte: ”Så kan du tage juicen. Hold godt fast,” idet han med sin frie hånd var klar til at være med til at holde om kartonen, hvis der var tegn på, at Benjamin holdt for løst. Hvis det alligevel gik galt, og kartonen f.eks. røg på gulvet, tog plejefaderen ansvaret og sagde: ”Der hjalp jeg dig ikke nok. Jeg beder Lise (ple-jemoderen) tørre op. Du kan tage den anden juice (uåbnet karton).” Plejeforældrene guidede på denne måde Benjamin i utallige situationer hver dag, i begyndelsen under protest. ”Jeg er ikke no-get pattebarn”, kunne Benjamin f.eks. sige. Men guidning giver barnet succesoplevelser, hvor det har været vant til fiasko, og efter-hånden tager barnet støtten til sig. Når støt-ten er blevet velfungerende, aftrappes den i meget små skridt, og i takt hermed opbygger barnet den indre struktur, som det mangler. Jeg-støtte svarer til, hvad voksne sædvan-ligvis gør, når de tager sig af et to-årigt barn på en græsplæne ved en søbred. Den voksne siger ikke til barnet: ”Du må lege her på græsset, hvis vi kan lave en aftale om, at du ikke går ud i vandet.” Den voksne tager det på sig som sit ansvar, at barnet ikke går ud i vandet. Forvilder barnet sig alligevel ud i vandet, var det fordi den voksne ikke holdt godt nok øje med barnet. Det er meningsfuldt at give jeg-støtte til svigtede børn, også når de er langt ældre end to år. Benjamin havde før anbringelsen levet under forhold, hvor han aldrig fik ro og støtte til at gøre erfaringer med verden, f.eks. erfaringer med at hente juice i kølesk-

abet. Han havde derfor aldrig fået udviklet den indre struktur, der ellers gør det muligt for børn at hente juice i køleskabet, måske allerede fra fireårs alderen. Miljøterapi vinder udbredelse Spejling og jeg-støtte kan varieres på utal-lige måder. Miljøterapi omfatter desuden flere andre metoder, bl.a. metoder, der regulerer adfærd som kan blive farlig, og en metode, der kan skabe et forhold til meget afvisende børn. Efterhånden som barnet ud-vikler tillid til voksne, afløses miljøterapien mere og mere af pædagogik, som over for et normalt udviklet barn. Som beskrevet bygger miljøterapi på omsor-gen for det lille barn. Alligevel er metoderne svære at lære. En vanskelighed er, at de pædagogiske metoder, når det gælder større børn og unge, er så indarbejdede i os, at vi bruger dem nærmest som en rygmarvsre-fleks. En anden vanskelighed er, at vi ofte har et stærkt ønske om, at barnet ændrer sin meget uhensigtsmæssige adfærd. For langt de fleste kræver det derfor længere tids træning, før de miljøterapeutiske metoder ligger parat i ”værktøjskassen” – uanset om man har en pædagogisk uddannelse eller ikke. Miljøterapi vinder udbredelse på anbrin-gelsessteder og i specialskoler, og desuden i almindelige daginstitutioner og skoler, hvor nogle af børnene går. Det sker i takt med en stigende erkendelse af, at pædagogiske metoder meget ofte kommer til kort over for disse børn og unge, og i takt med, at miljøterapi bliver mere kendt. Miljøterapi vinder endvidere udbredelse i ar-bejdet med børn og unge, der måske ikke er beskrevet ved omsorgssvigt (selv om dette kan indgå i deres livshistorie). Det drejer sig om børn og unge, der f.eks. er beskrevet ved selvskadende adfærd, tvangstræk (OCD), borderline-forstyrrelse, hjerneskade (f.eks. ADHD), Aspergers syndrom og psykose. Miljøterapi er ingen mirakelkur, men åbner ofte for en udvikling, som man ikke troede mulig, så længe man arbejdede pædagogisk.

29

Det overrasker næppe, at det er lettere at hjælpe, jo yngre barnet er, og jo mindre skadet det er. Desuden kan det være helt afgørende, at kommunen støtter forældrene og giver dem en vis omsorg; at kommunen udformer barnets kontakt med forældrene og øvrigt netværk, så kontakten støtter barnets udvikling bedst muligt; at plejeforældrene får tilstrækkelig vejledning, og at kommu-nen bruger kræfter på at skabe et tillidsfuldt samarbejde mellem alle involverede parter.

Artiklen bygger på Lars Rasborgs bog, Miljøterapi med børn og unge fra 2005 (2. udgave i 2007, Akademisk Forlag). For-fatteren er privatpraktiserende psykolog og specialist i børnepsykologi. På www.lrpsykolog.dk henvises til andre af hans ar-tikler om miljøterapi.

30

Nyt fra netværket

På PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk under kalender kan du se, hvor og hvornår der er netværksmøder og temadage.

PLF sender mail ud med invitation og tilmelding til møderne. Det kan forvirre no-gen, at de får mail fra andre netværksgrup-per, men det er såmænd bare fordi vi ikke vil dele skarpt op geografisk og alle netværks-grupper er åbne for alle. Så meld dig til de møder du har lyst til at deltage i.

Det er den netværksansvarlige i dit område, der sikre at der bliver sendt mail ud om ak-tiviteterne i dit område. Det er også den net-værksansvarlige, der aftaler med bestyrelsen, hvad der kan holdes af temadage og økono-mi hertil.

Der er spændende temadage på vej og alle medlemmer kan deltage gratis, andre kan deltage mod betaling.

Der er områder hvor vi endnu ikke har net-værksgrupper, så meld dig på banen og vær med til at arrangerer et infomøde!

Arbejdsdag for netværksansvarligeTorsdag den 21. august inviterer vi PLFs netværksansvarlige til en arbejdsdag, vi skal gen-nemgå PLFs netværksstruktur, netværksansvarliges opgaver samt udvikling af netværks-grupper.

31

Ledige pladser i Samtalegruppe/børnegruppe for plejebørn med opstart september 2008Af Hanne Mogensen, leder

Familieplejen Storstrøm

Familieplejen Storstrøm har for tredje år gennemført et forløb med samtalegruppe/børne-gruppe for plejebørn i alderen 10-17 år af begge køn. Forløbet blev afsluttet i april måned 2008 med et endags surprise arrangement. Forløbet har været meget positivt, og nogle af deltagerne har ønsket at fortsætte i 2008/2009.

Familieplejen Storstrøm har derfor besluttet at etablere endnu et forløb med samtalegruppe med opstart september 2008, hvis der er tilstrækkelig tilslutning. Der skal helst være 6-8 deltagere pr. gruppe.

De tre der fortsætter har alderen 15 og 16 år – 2 piger og en dreng, men er tilslutning stor, opstarter vi gerne en gruppe for lidt yngre børn.

Forløbet er på et halvt år, en aften om måneden i to timer, og der er inkluderet en weekendtur til Lalandia med en overnatning ved forløbets start og en anden form for arrangement ved forløbets afslutning.

Vi mener at det er vigtigt, at plejebørn har et forum hvor de kan være sammen med liges-tillede.

De unge/børnene har mulighed for at være et neutralt sted, hvor de kan afprøve roller og ud-veksle erfaringer med hinanden.

Ydermere ligger der undersøgelser som viser, at plejebørn mangler et netværk udenfor deres plejefamilie eller opholdssted under deres opvækst, hvilket de har mulighed for at få i en samtalegruppe.

Familieplejen forventer derfor at tilbyde nuværende og nye deltagere at være med i gruppen fra september 2008.

Der er to konsulenter tilknyttet gruppen. Struktur og indhold planlægges delvist sammen med de unge/børnene.

Sted: Familieplejen Storstrøm, Færgegårdsvej 110, Vordingborg

Opstart: September 2008

Mener du det kunne være relevant for dit plejebarn, så kan yderligere oplysninger om forlø-bet fås hos familieplejekonsulent, Linda Klemvig eller Birgitte Faith på tlf. 55 35 80 80, og vi kan vejlede ang. ansøgning til barnets kommune mv.

NB. Familieplejen Sydsjælland og Familieplejen Lolland-Falster er fusioneret og hedder nu Familieplejen Storstrøm.

Annonce

32

Fra PLFs aktivitetskalender

Mandag den 4.August 2008Kl. 09:30 SOMMERCAMP Maribo Naturskole Igen i år afholdes sommercamp, for yder-ligere information kontakt Bithe på 26 35 03 48 el. Merete på 36 78 08 80

Fredag den 8. August 2008Kl. 10:00 Sommerland Syd Torsdag den 14.August 2008Kl. 17:00-21:00 Bestyrelsesmøde PLF

Onsdag den 20 .August 2008Kl. 19:00 Medlemsmøde Fyn, Strandvejen 2, 5240 Odense NØ Så starter vi op på netværksmøderen igen, vi mødes hos Sanne. Har du emner du gerne vil have op hører vi gerne fra dig. Tilmelding til Annette på 28873961 eller på avk@plejefamilierne.dk Torsdag den 21. August 2008Kursusdag for netværksansvarlige Vi afholder kursusdag for de netværsansvarlige. Fredag den 22. August 2008Kl. 09:30-12:00 Medlemsmøde Syd og Sønderjylland, Holændervej 2, 6000 Kolding nærmere oplysniger kommer

Tirsdag den 26. August 2008Kl. 10:00-14:00 Temadag i Skive Temadag om omsorgssvigtede børn og handlemuligheder med Else Chritensen Tilmelding til Pia på 60942484 eller på mail pia@plejefamilierne.dk

Onsdag den 3. September 2008Medlemsmøde Fyn nærmere oplysniger kommer senere

Torsdag den 11.September 2008Kl. 10:00-14:00 Temadag i Odense Temadag om miljøterapi med Lars Rasborg Tilmeldng til foreningen, nærmere oplysninger kommer senere. Fredag den 12. September 2008Kl. 09:30-12:00 Medlemsmøde Syd og Sønderjylland, Bispen Haderslevnærmere oplysniger følger

Søndag den 14. September 2008Arbejdssøndag i Plejefamiliernes Landsforening

Torsdag den 18. September 2008Plejebørnenes dag - se omtalen side 34 Fredag den 26. September 2008Kl. 09:30-12:00 Medlemsmøde Syd og Sønderjylland, Holændervej 2, 6000 Kolding

33

Fredag den 8. august arrangerer vi igen i år en tur til Sommerland Syd for plejefamilier med børn. Vi mødes kl. 10 - efter betalingsanlægget, medbring madkurv, evt. badetøj. PLF giver en IS eller varm kakao, alt efter vejret.

Sommerland SydSommerland SydSommerland Syd

Temadag om omsorgssvigtede børn - samt handlemuligheder i forhold til disse børn

Temadag i Skive den 26. august med seniorresearcher Else Christensen

På hjemmesiden http://www.sfi.dk kan du læse om Else Christensen26. august 2008 kl. 10-14Sted: Skive Seminarium, Dalgasallé 20, 7800 SkiveTilmelding på 6094 2484 eller på sunrise@info.dk eller landsforeningen@plejefamilierne.dk

Pris: Gratis for medlemmer af PLF, ikke medlemmer betaler kr. 100,00.

Temadag om omsorgssvigtede børn - samt handlemuligheder i forhold til disse børn

Temadag i Skive den 26. august med seniorresearcher Else Christensen

På hjemmesiden http://www.sfi.dk kan du læse om Else Christensen26. august 2008 kl. 10-14Sted: Skive Seminarium, Dalgasallé 20, 7800 SkiveTilmelding på 6094 2484 eller på sunrise@info.dk eller landsforeningen@plejefamilierne.dk

Pris: Gratis for medlemmer af PLF, ikke medlemmer betaler kr. 100,00.

34

11. september kl. 10.00 - 14.00 Psykolog Lars Raasborg vil fortælle om miljøterapi, en metode i arbejdet med omsorgsvigtede børn og unge, med mest vægt på

de problematikker vi møder i vores arbejde som plejefamilier. Læs artiklen på side 25 her i bladet

Vi mødes på D. 7. Stjerne, Aasum Bygade 11 Aasum Odense NØ Temadagen er gratis for medlemmer

100 kr. for andre interesserede. Tilmelding til dagen på landsforeningen@plejefamilierne.dk

eller telefon: 24 25 90 07

Plejebørnenes dag Plejebørnenes dag Plejebørnenes dag Mette Frederiksen (S) viser rundt på Christiansborg

18. September kl. 11.00 udenfor indgangen til Christiansborg.

Turen er tænkt til plejebørn i skolealderen med plejeforældre. Mette Frederiksen vil vise os Folketinget. Vi kan snakke med hende om hvem der laver lovene og hvorfor – f.eks. hvorfor laver man love om at fjerne børn hjemmefra? Vi planlægger en havnerundfart – her kan vi se Den lille Hav-frue, Amalienborg, Operaen mm. Til sidst slutter vi dagen af med en tur i Tivoli Der er plads til 30 pers. så først til mølle princippet gælder her. PLF betaler havnerundfarten og indgangen til Tivoli. Tilmelding på landsforeningen@plejefamilierne.dk eller telefon: 2425 9007

TEMADAG - MiljøterapiTEMADAG - MiljøterapiTEMADAG - Miljøterapi

35

HUSK KRYDS I KALENDERENlørdag d. 8. november

Generalforsamling Aasum forsamlingshus Jens Vegge Bjørck holder oplæg om plejefamiliers

ansættelsesforhold og PLFs holdning hertil, set i lyset af alle de henvendelser vi har fået fra medlemmerne.

Herunder kontakten med kommunerne, KL og Velfærdsministeriet

Forkælelsestur den 1.- 3. maj 2008Af Kjeld & Elin G. Hansen

Plejeforældre har brug for forkælelse – med det i mente, fik vi arrangeret børnepasning, så vi med god samvittighed kunne drage afsted mod det sydfynske for at sætte an-dre plejeforældre stævne på Gl. Brydegaard, som ligger i naturskønne omgivelser mellem Fåborg og Assens, lige inden man kører ud på den lille halvø Helnæs.

Opholdet bød bl.a. på dejlig mad og drikke, gå-/løbeture langs stranden, et besøg på fri-landsmuseet Hjemstavnsgården i Gummerup ved Glamsbjerg med bygninger fra 1700-tal-let og shopping/frokost i Assens.

I nattens mulm og mørke blev det for et par stykker også til et bad i Gl. Brydegaards store udendørs brændefyrede træbadekar,

mens andre blot slængede sig i sofaen foran pejsen.

Men det mest fantastiske ved hele turen, synes vi, var den kendsgerning, at selvom vi mødtes med en flok mennesker, vi stort set ikke kendte i forvejen, så opstod der alligev-el lynhurtigt en fortrolighed og en hyggelig og afslappet stemning med plads til både at være sammen og gå lidt for sig selv alt efter den enkeltes behov.

Alt i alt en dejlig oplevelse som, vi håber, mange vil unde sig selv, når PLF arrangerer en ny forkælelsestur næste år.

36

Bogomtaler:Når mor og far slår af Anna Rosenbeck og Inger Thormann

Anna Rosenbeck, In-ger ThormannNår mor og far slårIsbn: 9788741251646Udgivelsesår: 2008Udgave: 1Sider: 42

At se sine forældre skændes, slå og smide ting efter hinanden, måske selv blive såret er grænseoverskridende oplevelser for børn. Hvad skal de tænke? Hvordan skal de rea-gere? En ting er givet, der er tale om hæn-delser, der slår skår i børnenes oplevelse af forældrene og hjemme som en sikker base, og det netop i en fase af deres udvikling, hvor de har allermest brug for tryghed og kærlighed.

Når mor og far slår fortæller historien - des-værre langtfra enestående - om Mathilde og Mathias på henholdsvis 5 og 9 år, der sam-men med deres mor og far bor i et parcelhus i en forstad til en større by. Begge forældre ar-bejder i en bank. Far kommer ofte sent hjem og er tit stresset og i dårligt humør; så er det altid mor, der foruden sit arbejde må passe hus og hjem, og det er også altid hende, der kører børnene i skole og henter dem igen i fritidsordningen.

Måske er der ikke noget at sige til, at hun bliver frustreret, og så er det, hun begynder at skælde ud både på børnene og deres far. Og i bare ophidselse kan hun godt finde på at skubbe til dem og slå ud efter dem. Selvfølgelig kan de også have det rart og hygge sig med hinanden og så er alt fryd og gammen.

Men næste dag begynder mor igen at 'hakke' på far, og så er spillet kørende. Mathilde og Mathias bliver kede af det, men reagerer på forskellig måde. Mathilde ved at knytte sig overdrevet stærkt til sin lille, bløde legekat, der skal med overalt. Mathias ved at prøve at trøste mor, som i kampens hede gang på gang afviser ham. På et tidspunkt bliver forældrene så ophidsede på hinanden, at

mor kører hjemmefra med begge børnene. De overnatter på krisecenter, og næste dag får mor snakket problemerne igennem med nogle voksne på centeret.

Bogen er skrevet for børn mellem 5 og 10 år, men er beregnet til at blive læst sammen med en voksen, der kan bruge den som ud-gangspunkt for samtale med børnene om disse ømtålelige emner.

Anna Rosenbeck er specialist i børnepsykolo-gi og supervision. Har tidligere været tilkny-ttet børneafdelingen på Glostrup Amtssy-gehus og familieambulatoriet på Hvidovre Hospital. Arbejder i dag som konsulent og privatpraktiserende psykolog.

Inger Thormann er børnepsykolog. Gennem en længere årrække knyttet til Skodsborg ob-servations- og behandlingshjem, hvor hun bl.a. har beskæftiget sig med omsorgssvigt-ede børn og børn med føtale alkoholskader. Har netop modtaget Feminas kvindepris for sin mangeårige indsats på disse områder. In-ger Thormann er forfatter til en række bøger om dette og tilgrænsende emner og har sam-men med Anna Rosenbeck tidligere skrevet Når mor og far drikker og Mor er psykisk syg, der i lighed med den foreliggende bog kan bruges som udgangspunkt for samtale mellem børn og voksne om disse svært håndterbare emner.

37

Børns leg og udvikling Af Helle Lindahl og Arne Poulsen

Genre: Familieliv Forlag: Gyldendal Udgivet: 12-11-2004 Sider: 231 ISBN: 8702028492

2 bøger om det 0-6-årige barn Anmeldt af: Sus Warming

Hva’ ska’ vi lege af Helle Lindahl Børns univers af leg, sansning og oplevelse er et inspirerende og livsbekræftende bekendtskab. I den nye bog fra Gyldendals forlag sætter Helle Lindahl fokus på netop dette vigtige område af børns udvikling. Børn opøver lang de fleste af deres færdigheder gennem leg, så hvad enten der er tale om den sproglige, den motoriske, den sociale, den musiske eller den almene udvikling er legen en uvurderlig følgesvend.

I bogen finder du en stor samling konkrete idéer til hvad du kan foretage dig sammen med dit barn. Der er beskrivelser af sang- og bevægelseslege, lege med rim og remser, voldsomme udendørslege og stillesiddende kreative sysler. Der er ikke tale om voldsom innovation i udvalget af lege og du vil nikke genkendende til rigtigt mange lege fra din egen barndom, men er det ikke også noget af det som gør det så dejligt befriende at lege med børn – at vi for en stund selv får lov at blive børn igen?

Udover de konkrete forslag til lege, byder Helle Lindahls bog også på letforståelig og enkel information om betydningen af børns leg og udvikling – det være sig den generelle udvikling, den motoriske og den sproglige. Bogen indeholder desuden korte kapitler om stimulerende legetøj og om børn og computerspil. Ønsker man en grundigere indføring i de teoretiske dele er det nok ikke en velvalgt bog, dertil er teorikapitlerne lige lovligt overfladiske, men som god basisviden i kontekst til de konkrete lege-forslag fungerer de fint.

Der er således tale om en anbefalelsesværdig bog til dem som ønsker en hurtig indføring i den udviklingsmæssige betydning af børns leg og en fin inspirationskilde til den aktive

leg med børnene, for husk, at ligesom film skal ses i biografen – skal leg ikke kun læses om, men leges med børn! Gyldendals bog om børns udvikling af Arne Poulsen Ønsker man en grundigere indføring i børns udvikling frem til de tidlige teenageår (dog med hovedvægten på de første 6 år), er Cand. Psyk. Arne Poulsens nye udgivelse et godt sted at starte. Bogen er grundig og dækkende, men er velskrevet og virker derfor ikke spor tung. Opdelingen i aldersklasser gør bogen let at overskue og den kan således med fordel benyttes som opslagsbog når behov for viden om et konkret område eller udviklingstrin opstår. Man kunne dog godt ha’ ønsket sig et mere udbygget stikordsregister som ville ha’ optimeret bogen yderligere til førnævnte formål

Der er tale om en udvidet og nybearbejdet version af en tidligere udgave med mange nye afsnit som bringer bogen helt up-to-date. De nye kapitler omhandler bla. børns selvværd, sprogudvikling, hukommelse, relationer, betydningen af computerspil og tv samt forældres omsorg og evne til at være gode forældre. Også afsnittet om udviklingsforstyrrelser fortjener rosende ord. Her gives en fin og kort indføring i begreber som DAMP, autisme, spiseforstyrrelser m.v.

Og hvorfor så overhovedet endnu en bog om børns udvikling? Man kunne mene at vi er ved at teoretisere lidt vel rigeligt på et område som i tusindvis af år har fungeret af sig selv, og det er da også rigtigt at det er en tendens som det er værd at være opmærksom på så vi ikke forleder os til at tro vi kan læse os til at blive gode forældre. Men når nu man rent faktisk ved en hel del mere i dag end for bare få generationer siden om hvordan vi bedst hjælper vores børn til at blive hele og lykkelige mennesker, hvorfor så ikke lade os inspirere og oplyse af denne information? Til dette formål er Arne Poulsens udgivelse god, idet den giver et godt overbliksbillede og ikke forlader til at give ”opskrifter” på det gode forældreskab – det er vi nemlig selv nød til at finde ud af hvor skal stå!

38

Lasse Gulstad Larsen: Egne børn – en bog om biologiske børn i familier med plejebørn.

Egne børn handler om biologiske børn i familier med plejebørn - de såkaldte egne børn. Området er stort set uudforsket videnskabeligt på trods af, at alle erfaringer viser, at det kan bidrage til bedre og mere stabile plejefamilier, hvis egne børns perspektiver inddrages. På baggrund af kvalitative interviews med nuværende og tidligere egne børn og den eksisterende forskning på området giver bogen et nuanceret billede af, hvordan børn og unge oplever livet i en familie med plejebørn.

39

Vi ønsker alle læsere og PLFs medlemmer en rigtig god sommer

Og rigtig god sommercamp til dem, der skal deltage i PLFs sommercamp 2008.

En sjov, provok-erende og brugbar

power-bog til teenagere, som ønsker mere selvtillid og et bedre selvværd. Den er til dig, der er genert. Til dig, der vil lære at sige fra. Til dig, der har en indre perfektionist i maven. Og den er til alle, som ønsker mere styrke inden i eller vil lære sig selv bedre at kende.

Teenpower hjælper dig til at finde ansvars-følelsen og modet til at leve dit teenageliv fuldt ud. Igennem skriveøvelser og værktøjer til hovedet og hjertet vil bogen hjælpe dig til at få et voksende selvværd og til at se dig selv på en NY måde. Læs bl.a. om hvordan du får dit selvværd til at vokse, hvordan du overlever dine forældre og får det bedre med dem, og hvad en indre papagøje er for en.

»Det er en superfed bog. Den kan hjælpe i en svær tid, eller hvis man skal have klaret noget med sig selv eller andre.«

- Caroline, 14 år

»Meget lærerigt at læse Teenpower. Jeg beg-yndte at tænke på, hvordan jeg kunne gøre mine venskaber og mit forhold til mine forældre bedre. Og bogen hjalp mig med at få det bedre med min far.«

- Stine, 17 år

»Teenpower hjælper en med at tro på, at man skal springe ud i det. Man ser, at man ikke er alene om at have en frygt for et eller andet. Det har alle mennesker. Jeg har lært, at jeg ikke skal blive sur eller give op, hvis der er noget, jeg ikke tør eller er bange for. Alle vil kunne have glælde af at læse bogen.«

- Marie, 16 år

»Bogen har hjulpet mig med at komme lidt mere frem i mit liv, altså ud af min ´tryghed-szone´. Det er en troværdig bog, og det er meget tydeligt, at den ikke er skrevet af en gammel gråhåret professor.«

- Frederik, 17 år

TEENPOWER - Skab det teenageliv du drømmer om!

Plejefamilierns LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreTelefon: 24 25 90 07

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dkwww.plejefamilierne.dk

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i september 2008Temaet vil være:

Mobning - er plejebørn mere udsatte for mobning?

ISS

N: 1902-0678