PLF Blad 2-2010 issuu

PLF-BLADETPLF-BLADET

- en forening for plejefamilier

TEMA:Etik i anbringelser 2010

2JUNI2010

TEMA: ETik i AnbringElsEr 2010

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:Hanne Niemann [email protected] [email protected] Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: [email protected]

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Abonnement:Elin Grauslund [email protected]

Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: valodia.net 27627300

Foto: Næsten sommer!Marianne List

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:

Leder .........................................................side 3Tema: Etik i anbringelser 2010 .................side 5Hvordan er temaet bygget op?...................side 6Faglighed og etik i anbringelse af børn v/Lars Rasborg ....................... side 7Etiske overvejelser i anbringelser ...... side 12Interview med Henrik Horster ............ side 14Plejefamiliers retsløse tilstand ........... side 16Jeg hedder Linette .............................. side 17Det positive ved at være i pleje .......... side 19Respekt og anerkendelse FBU ........... side 20Kommunen svigter forældrene ved anbringelse................................... side 22Fra sygeplejerske til åbent hav som fuldtidsplejemor .......................... side 23Jeg tror ikke på det ............................. side 24Etik i anbringelser - politisk set Mette Frederiksen MF ........................ side 25Vivi Kier MF ...................................... side 26Benediekte Kiær Socialminister ......... side 28Etik i praksis v/ Niels Peter Rygaard .. side 30Afrunding af tema .............................. side 32PLF medlemsundersøgelse ................. side 34Og jeg er jo bare et normalt barn.. ...... side 35PLF´s bestyrelse 2010 ........................ side 42Stor ustabilitet i unges anbringelser ... side 44Nyt fra Ankestyrelsen ......................... side 45Nyt fra Servicestyrelsen ..................... side 47Weekendtur for plejefamilier .............. side 49Temadag med Inger Thormann .......... side 51Plejebørnenes dag ............................... side 52Netværk .............................................. side 54Temadage ........................................... side 56Aktiviteter .......................................... side 58Bogomtaler ......................................... side 59

Besøg kalenderen for plejefamilier på vores

hjemmeside:plejefamilierne.dk

Kalenderen opdateres med aktuelle arrangementer.

2

3


Af Jens Vegge Bjørck,formand Plejefamiliernes Landsforening.

LEDER

>>

Folketinget har nu vedtaget den meget omtalte Barnets Reform.

Aftalen indebærer en lang rækkende kom-mende lovinitiativer, der som omdrejnings-punkt vil have de tre hovedtemaer i aftalen.

Det drejer sig om:• Nærhed og omsorg, en styrkelse af pleje-

familieområdet og børns ret til netværk.

• Styrkelse af børns rettigheder, udsatte børn og unges rettigheder.

• Kvalitet i indsatsen.

Jeg synes, der fra Folketingets side er gjort et stort stykke arbejde for at sætte sig ind i de komplekse problemstillinger på området og store anstrengelser for at nå frem til en bred aftale.

Det springende punkt bliver, hvordan man fra Folketinget nu fremadrettet vil søge at imple-mentere de gode intentioner.

Ser man på den kommunale ageren, så er det svært at være optimist på børnenes og pleje-familiernes vegne.

I dag kan man ikke åbne en avis eller se en nyhedsudsendelse uden at blive konfronteret med kommunale beklagelser over den øko-nomiske situation i kommunerne.

Vi bliver mødt med stor bekymring over de stigende udgifter til udsatte børn. Det er tal, hvor det kan være svært at gennemskue, hvad

der er medregnet, og hvordan tallene i det hele taget fremkommer. Senest har avisen Information i en leder stillet store spørgs-målstegn ved Kommunernes Landsforenings beregningsmodeller og forudsætninger.

I PLF tillader vi os at overlade bekymringen over den kommunale økonomi til dem, der forhåbentlig har mere forstand på den slags, og som i øvrigt kan træffe beslutninger herom. Vores bekymring handler i langt større grad om, hvem man fra kommunal side, såvel i de enkelte kommuner som fra KL’s side, synes skal betale prisen, og hvordan den skal betales. Vi ser igen pilen pege på de udsatte børn og unge og på plejefamilierne.

Vores bekymring i PLF er af såvel professio-nel karakter som af etisk karakter.

Hvad tilbyder vi de udsatte børn af hjælp til at vokse op til at blive aktive og deltagende borgere i vores samfund?

Hvordan er vi som samfund parat til at agere både overfor de udsatte børn og unge som overfor dem, som ved deres daglige arbejde leverer både rammerne for børnenes opvækst og den konkrete professionelle indsats?

Vi har set skræmmende eksempler på kom-munal ageren eksempelvis i forhold til unge, der, umiddelbart efter de er fyldt 17 år, bliver præsenteret for en plan om, hvordan de skal ud at bo alene.

Personligt køber jeg ikke ideen om, at det skulle være sundt for netop disse truede unge at skulle ud i så tidlig en alder og klare sig selv.

Vi har set eksempler på manglende indsats, især tidlig indsats, hvor der er handlet alt for sent eller slet ikke handlet. Resultatet er blevet mere komplicerede problemer, større skader på barnet/den unge og et behov for en mere om sig gribende og dyrere indsats.

Vi har set eksempler på kommuner, der går ud og varsler plejefamilierne lønnedgang og


TEMAset andre kommuner, der har gennemgået alle anbringelsessager og efterfølgende varslet overfor plejefamilierne, at der vil blive set på en mulig lønnedgang snarest muligt.

Man må spørge sig selv, om begrebet etik overhovedet eksisterer i de kommunale for-valtninger og deres ansvarlige politikere, når man stiller plejefamilier overfor valget om at gå ned i løn eller opleve, at de børn, der har boet i deres familie i måske 6, 8 eller 10 år, vil blive flyttet til en anden og billigere an-bringelse, hvis man protesterer over at skulle gå ca. 44.000 eller 88.000 kr. ned i løn om året. Eller som i en af vores seneste konkrete sager fra Odsherred Kommune, 132.000 kr. ned i løn om året: tiltræd de nye vilkår eller din kontrakt er opsagt.

Jeg er mere end almindelig spændt på at se, hvad man når frem til i Servicestyrelsens

undersøgelse om plejefamiliers løn og ansættelsesvilkår.

Rigtig god sommer.

Det blev desværre heller ikke i år, at vi som plejefamilier kan få lov til at få vores egne optjente feriepenge.

4

5


TEMAETIK I ANBRINGELSER 2010Etik på anbringelsesområdet – hvorfor har vi valgt dette emne?I regi af Plejefamiliernes Landsforening drøfter vi ofte spørgsmålet om etik i arbej-det. I vores arbejde kommer vi meget tæt på andre menneskers liv og vores måde at agere på og de beslutninger vi træffer kan få store og vidtgående konsekvenser for nogle men-neskers dagligdag på kort sig og hele liv på længere sigt.

For nogle år siden (2007) fokuserede vi på etikspørgsmålet ud fra plejefamiliernes kon-krete arbejde, vores kontakt til børn og unge, deres biologiske familier og andre relationer.

Etik på anbringelsesområdet er imidlertid ikke kun et spørgsmål, som angår os pleje-familier. Det er i høj grad også et spørgsmål, som burde vedrøre ansvarlige politikere på Christiansborg, i landets kommuner, de

enkelte ledere og medarbejdere i de kommu-nale forvaltninger og kommunernes interes-seorganisation Kommunernes Landsforening.

Vi har derfor valgt igen at tage temaet etik op, men denne gang for at problematisere de mange etiske dilemmaer der ligger i vores samfunds ageren overfor anbragte børn og unge, deres familier og ikke mindst de plejefamilier, som arbejder med børnene og de unge med egen familie og netværk som ramme for det professionelle arbejde.

Det har været en spændende, men til tider rystende oplevelse at sætte fokus på etik på anbringelsesområdet.

Hvad er etikEtik er oprindeligt et filosofisk begreb. Ordet stammer fra det græske ord ethos, der betyder

”sædvane”.

Etik er opfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkert med hensyn til menneskets handle- og tænkemåde ofte i forbindelse med en generel stillingtagen til, hvad der er korrekt, hæderligt osv. (Kilde: Politikens Nudansk ordbog)

K. E. Løgstrup har formuleret en etik, som kaldes ontologisk (af græsk: onta = det værende; logos = lære). Han går ud fra den sociale virkelighed, som mennesket lever i, og som betyder, at vore liv er forbundet med hinanden.

Løgstrup taler om, at vore liv er ”forviklet med hinanden”. Vi er gensidigt afhængige, og der bliver derfor stillet det krav det etiske krav til os om, at drage omsorg for den del af den andens liv, vi har indflydelse på eller ansvar for.


”Etik er opfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkert med hensyn til menneskets handle- og tænkemåde”

Hvordan er dette tema bygget op?

Vi valgt at starte temaet om etik i anbringelser 2010 med artiklen ”Faglighed og etik i anbrin-gelse af børn” af psykolog Lars Rasborg. En artikel, der beskriver etikken i anbringelser set fra de forskellige sider, og Lars Rasborg kommer med mange løsningsforslag, der vil kunne højne hele anbringelsesområdet.

Efter Lars Rasborgs artikel om ”Faglighed og etik i anbringelse af børn” har vi valgt at dele temaet op i følgende afsnit:

• Etik i forhold til forvaltning, love og regler• Etik i forhold til plejebørn• Etik i forhold til plejebørnenes forældre• Etik i forhold til plejefamilier• Etik i anbringelser politisk set

Ved hvert afsnit har vi skrevet nogle få linjer om, hvad det afsnit kan handle om.

I afsnittet om ”Etik i forhold til forvalt-ning, love og regler”, indleder Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg (SF) med at svare på spørgsmål fra PLF.

Herefter bringer vi et interview med Henrik Horster, direktør i Ankestyrelsen.

Vi slutter afsnittet med en pressemed-delelse fra Jens Vegge Bjørck, formand for Plejefamiliernes Landsforening, om ” Plejefamiliers og plejebørns retsløse tilstand igen udstillet”.

I afsnittet om ”Etik i forhold til plejebørn” skriver Linnette Hegvald artiklen ” Jeg hedder Linnette Hegvald og er 41 år”.

Herefter skriver Andreas Adzersen om ”Det positive ved at være i pleje”.

De har begge to været anbragt.

I afsnittet om ”Etik i forhold til plejebørnenes forældre” har Lene Jørgensen, landssekretær i FBU (ForældreLANDSforeningen) skrevet en artikel om ”Respekt og anerkendelse”.

Finn Riber, plejefar, har skrevet ”Kommunen svigter forældrene ved anbringelse”.

I afsnittet ”Etik i forhold til plejefami-lier” har plejemor Heidi Foget Bøjer skrevet ”Fra sygeplejerske til åbent hav som fuldtidsplejemor”.

Finn Riber, plejefar har skrevet ”Jeg tror ikke på det - 11,7 milliarder kroner blev der brugt i 2008 på at anbringe børn uden for hjemmet. Effekten er tvivlsom.

I afsnittet ”Etik i anbringelser politisk set” indleder Mette Frederiksen (S) med at kom-mentere psykolog Niels Peter Rygårds kronik fra sidste PLF-blad om ”Tvangsanbringelse af børn og kommunal anorexi”.

Herefter skriver Vivi Kier, MF socialordfører for Det Konservative Folkeparti, om at

”Alle børn skal vokse op med mod på livet”.

Socialminister Benedikte Kiær afslutter dette afsnit med ”Barnets Reform sikrer en tidlig indsats til udsatte børn”.

Psykolog Niels Peter Rygård afrunder dette tema om Etik i anbringelser 2010 med artik-len ”Etik i praksis – en langsigtet støtte til børn og plejefamilier”.

Til allersidst afslutter formanden for PLF Jens Vegge Bjørck, temaet omkring etik i anbringelser 2010.

6

7


Faglighed og etik i anbringelse af børn

Af psykolog Lars RasborgEn fagligt god anbringelse i plejefamilie er også etisk god. Det er en anbringelse, som er velbegrundet, og som kommunen udfører omhyggeligt og redeligt over for både foræl-drene, barnet og plejeforældrene. Samtidig tager kommunen sig af de følelsesmæssige reaktioner, som anbringelsen afstedkommer. Det kan dreje sig om forældrenes kritik og vrede mod kommunen, barnets protest over at skulle væk hjemmefra, men også den følel-sesmæssige belastning, som plejeforældrene skal bære i arbejdet med barnet og kontakten med forældrene.

De følgende overvejelser og råd bygger på mange års samarbejde med kommuner om anbringelse af omsorgssvigtede børn, bl.a. i plejefamilier. Jeg har undersøgt børn og forældre, rådgivet og superviseret sagsbe-handlere, superviseret plejeforældre, dag-institutioner og skoler, haft samtaleforløb med forældre og haft anbragte børn og unge i psykoterapi. Når jeg har været med i en sag, har det været ud fra kommunens konkrete vurdering af, at der var brug for en psykolog, og mine opgaver har været forskellige i for-skellige sager.

Kommunen har det overordnede ansvar for en anbringelse. Sagsbehandleren repræsente-rer kommunen. Hun (eller han) leder arbejdet omkring sagen og har derfor en central plads i det følgende. Ofte har kommunen desuden en familieplejekonsulent med i sagen. Da hun (eller han) ’står under’ sagsbehandleren, siger jeg i det følgende ’sagsbehandleren’ om dem begge.

Sagsbehandler under presDer er forældre, som selv kontakter kommu-nen for at få deres barn anbragt, og børn, der selv beder om at blive anbragt, men den store udfordring for sagsbehandleren opstår, når forældrene er uenige i kommunens vurde-ringer, og når barnet ikke vil væk hjemmefra. Det pres som dette øver på sagsbehandleren, kan få hende til at mildne indgrebet, f.eks. ved at være imødekommende over for for-ældrenes ønsker vedrørende samvær uden at vurdere nøje, hvad der er til barnets bedste.

Det kan minde om en handel: Kommunen ’får’ barnet, og forældrene får det samvær, de ønsker.

Når en sagsbehandler således mildner indgre-bet, oplever hun måske selv, at hun bare viser, at hun kan samarbejde og være fleksibel eller nænsom. Hun gør sig ikke nødvendigvis klart, at samværet kan indebære, at barnet igen og igen kommer hjem til fornyet om-sorgssvigt. Plejeforældrene bliver imidlertid vidner til, hvordan barnets udvikling i løbet af en weekend hos forældrene kan rasle tilbage til udgangspunktet og ser, at det kan tage dage eller uger at genopbygge det tabte. Det kan gentage sig samvær efter samvær. Plejeforældrene kan gøre kommunen op-mærksom på problemet, men svaret kan være, at det er en del at plejeforældrenes opgave at rumme forældrene, som de er.

Hertil må man sige, at omsorgssvigt ikke skal rummes, men stoppes. En kommune, der siger som anført, misbruger begrebet ’at rumme’. Samvær skal være til barnets bedste (jf. Serviceloven) og risikerer ellers at hindre hjælpen til barnet. Foruden presset på sags-behandleren, kan en hårdt presset økonomi i kommunen sikkert også få den til at imøde-komme samværsønsker uden en nøje vurde-ring. Et mere begrænset samvær ville kunne føre til udgifter til en anden foranstaltning, der aflaster plejeforældrene og giver dem friweekends og ferie.


Kontrol og hjælpKommunen kan løse det faglige problem, hvis den i stedet for at mildne indgrebet ser, at sagsbehandlerens opgave er dobbelt (eller modsætningsfuld).

1. Sagsbehandleren må strengt fagligt vurdere, hvad der er bedst for barnet og fortælle dette omhyggeligt og redeligt til forældrene. Her duer mildhed ikke, for den svækker det faglige klarsyn.

2. Dernæst må sagsbehandleren tale med forældrene om deres holdninger, følelser og tanker i forhold til de faglige vurde-ringer. Her kommer mildhed ind i billedet, idet sagsbehandleren må rumme foræl-drenes meninger og følelser, forstå dem som meningsfulde på baggrund af deres tidligere erfaringer med myndigheder og deres livshistorie i øvrigt, og fortælle forældrene om det meningsfulde i deres reaktioner. Sagsbehandleren må imidler-tid holde sig for øje, at forældrenes hold-ninger og følelser naturligvis ikke ændrer faglige vurderinger.

Denne dobbelthed er et generelt træk ved de offentlige myndigheders opgaver i et demokratisk samfund. Myndighederne skal kontrollere borgerne og besidder magt - og de skal hjælpe borgerne. Tænk f.eks. på skat-temyndighederne eller politiet.

I disse år fremhæver politikere og myndighe-derne selv, at myndighederne skal servicere borgerne. Derved sløres magten. Det må gøre det sværere for sagsbehandleren at varetage sin kontrol- og magtfunktion, og sværere for forældrene at forlige sig med, at hun har denne funktion. I de alvorligste til-fælde underbetoner en kommune en families problemer gennem mange år, indtil der sker noget, som betyder, at kommunen tvinges til at anvende sin magt og gribe meget vold-somt ind. Det kan være noget sådant, der sker i de meget alvorlige børnesager, som jævnligt dukker op i medierne, f.eks. den aktuelle sag fra Brønderslev, hvor en stor børneflok tidligere i år pludselig blev anbragt uden for hjemmet – angiveligt efter årelangt omsorgssvigt.

Forældrearbejde hjælper barnetHjælpen til barnet er naturligvis det primære formål med en anbringelse, men forældre-arbejdet er ikke mindre vigtigt. Forældrene er ofte selv svært svigtede. De har gjort det bedste, de kunne, selv om det ikke har været godt nok, men derimod har skadet barnets udvikling. Kommunen kan ikke give voksne mennesker den omsorg, de har manglet, selv om forældrene faktisk ville have brug for det. Hvad kommunen kan, er at forsøge at give forældrene forståelse af, at de har manglet omsorg og af, hvad de har manglet. Det vil forældrene kunne opleve positivt – lidt som at få omsorg!

Når sagsbehandleren kan forstå forældrenes vrede mod kommunen, bliver vreden mindre og forældrene kan bedre acceptere anbrin-gelsen af barnet. Barnet får ro i anbringelsen og kan bedre knytte sig til plejeforældrene, hvilket betyder, at det kan hjælpes mere effektivt.

PlejefamilienSammenlignet med andre anbringelsessteder, er plejefamilien en ’svag’ part i forhold til kommunen. Plejeforældrene har ikke for-melle rettigheder i barnets sag, de har ikke nødvendigvis en uddannelse som pædagoger eller lignende, de kender ikke nødvendigvis alle mulighederne for, hvordan anbringelse og samvær kan udformes, familien er en lille og derfor relativt sårbar enhed, og den er en privat familie, men skal løse en professionel opgave.

Ind i mellem har jeg oplevet, at en kommune ikke rigtig tillægger det vægt, når plejeforæl-dre f.eks. gør opmærksom på en bekymrende udvikling hos barnet, eller på, at samværs-planen ikke fungerer. Med Barnets Reform får plejeforældre visse formelle rettigheder i barnets sag, men uanset dette, bør plejefor-ældre inddrages tæt i sagen, fordi de er afgø-rende vigtige for barnet. De er vigtigere end de voksne på andre anbringelsessteder, fordi de er vanskeligere at udskifte.

Når en kommune gør det godt i forhold til plejeforældre, tager den et medansvar for, at de er rustet til opgaven. Den sørger f.eks. for, at de får en tilstrækkelig kvalificeret super-vision og for, at de kan holde fri i passende

8

9


omfang (uden at det sker på barnets bekost-ning). På den anden side bør kommunen også stille krav til plejeforældrene, bl.a. om, at de til stadighed arbejder med at forstå barnet, om at de kan følge en klar linje i arbejdet, der bygger på en fælles, velbegrundet forstå-else, om at de gør opmærksom på opståede problemer, og om at de kan beskrive barnet, så sagsbehandleren kan se det for sig og få mulighed for at vurdere, om udviklingen er tilstrækkelig god.

BarnetEt barn er afhængigt af sine voksne. Derfor er den første forudsætning for, at et barn får det godt i anbringelsen, at de voksne har det så godt som muligt med den. Kommunens arbejde med forældrene og samarbejde med plejeforældrene er derfor egentlig ikke et mål i sig selv, men et middel til at gøre anbringel-sen god for barnet.

Barnet har desuden – ligesom forældrene – brug for en omhyggelig og redelig ori-entering om en forestående anbringelse. Orienteringen bør så vidt muligt først finde sted, når forældrene har besøgt plejefamilien sammen med sagsbehandleren, måske flere gange, og er nogenlunde afklarede uden at de nødvendigvis er enige i kommunens vur-deringer. Orientering på et tidligere tidspunkt er dog nødvendig, f.eks. hvis forældrene for-ventes ikke at kunne lade være med at sige noget til barnet, hvis de har brug for længere tids afklaring end barnet med rimelighed bør vente, eller hvis anbringelsen er akut.

Bedst er det, hvis sagsbehandleren og

forældrene sammen kan orientere barnet. Orienteringen består i at fortælle, hvad kom-munen har vurderet og hvorfor, og hvad for-ældrene mener om det. Sat på en meget kort formel, blot for illustrationens skyld, kan det f.eks. lyde sådan:

”Kommunen har vurderet at du ikke skal bo derhjemme, men i en anden familie, en ple-jefamilie. Grunden er, at din mor, sådan som vi ser det, har svært ved at tage sig af dig. Når hun f.eks. siger, at du skal i seng og du ikke vil, kan hun blive meget vred på dig. Vi tror, at det har noget at gøre med, at hun selv manglede en mor og far, der tog sig godt af hende, da hun var barn. Vi tror, at du har brug for at bo i plejefamilien indtil du er voksen. Du vil stadig komme til at se din mor, og vi vil sørge for, at det foregår sådan, at hun ikke bliver vred på dig.”

Moderens egen orientering til barnet vil f.eks. lyde sådan: ”Jeg mener ikke, at problemerne er så store, som kommunen gør dem til, og jeg har bedt om, at vi kommer i familiebe-handling. Men nu er jeg gået med til, at du bor i plejefamilien i to år, og så har jeg sagt, at du skal hjem og bo igen.”

Det bidrager til ro og klarhed for barnet, hvis sagsbehandleren bekræfter uenigheden og rummer den ved f.eks. at sige: ”Så det, der skal ske, er ikke noget, din mor selv har valgt. Måske ville du heller ikke selv vælge det. I begyndelsen vil vi tale hyppigt med din mor for at høre, hvordan hun synes, det er, at du bor i plejefamilien.”


Orienteringen bør gives, uanset hvor lille barnet er. For det første kan vi ikke sige, at et barn kan være så lille, at end ikke tonefaldet giver mening for det. For det andet betyder orienteringen, at emnet er åbent, også for de voksne. Det gør det let i hverdagen at uddybe emnet efter behov.

Uanset hvor stort barnet er, vil der sand-synligvis være ord i orienteringen, som det ikke forstår, selv om man gør orienteringen så enkel som muligt. Man bør anvende sæd-vanlige betegnelser, som f.eks. ’plejefamilie’ og ’kommune’, fordi der ikke findes gode alternativer. Hvis barnet ser ud til at undre sig over nogle af ordene, eller hvis det f.eks. spørger: ”Hvad er kommunen?”, fortæller man noget om, hvad det er. Erfaringer tyder på, at de sproglige vanskeligheder slet ikke er det problem for barnet, som mange umid-delbart forestiller sig. Børn er jo også vant til at befinde sig i en ’sprogverden’, hvor der er meget, de endnu ikke forstår, og børn lærer sprog ved at høre noget, de først ikke forstår.

Det hjælper barnet til at forstå orienterin-gen og modvirker skræmmende fantasier, hvis det besøger plejefamilien første gang umiddelbart efter orienteringen. Både forældrene, sagsbehandleren og plejefor-ældrene bør deltage, men ingen andre børn. Tilstedeværelsen af andre børn afleder let både barnet og de voksne fra det, som besøget drejer sig om.

Sagsbehandleren og plejeforældrene må kunne rumme og forstå barnets reaktioner i forbindelse med en forestående anbringelse, f.eks. dets protester eller gråd, og bære den tvivl over for, om anbringelse nu er det rigtige, som barnets – og også forældrenes – reaktioner kan vække.

I det foregående har jeg forsøgt at sige lidt om, hvordan en kommune kan iværksætte en anbringelse i familiepleje på en fagligt kvalificeret måde, som samtidig er god, etisk set. Et overbevisende tegn på god etik er, når f.eks. forældrene giver udtryk for, at de føler sig godt behandlet af sagsbehandle-ren, selv om hendes budskab var vanskeligt. Sagsbehandleren og plejeforældrene må kunne bære at vente på sådanne tegn, fordi det vanskelige budskab i lang tid kan over-

skygge oplevelsen af en god behandling.

Lars Rasborg er cand. psych., privatprakti-serende psykolog og specialist i klinisk bør-nepsykologi og har undervist i miljøterapi på temadage i PLF. Han har skrevet bogen,

’Miljøterapi med børn og unge’ og er ved at færdiggøre en to’er, ’Miljøterapeut i skudlin-jen’, som bl.a. vil give en mere udførlig be-lysning af artiklens emne. Til brug for dette er kommentarer til artiklen meget velkomne på [email protected] eller tlf. 57 80 33 63.

10

11


Etik i forhold til forvaltning, love og reglerDe juridiske aspekter kan handle om:

• At man som offentlig myndighed altid skal følge de forvaltningsretlige regler og prin-cipper om saglighed i beslutninger og sagsbehandling.

• Altid høre sagens parter inden beslutningen er taget. Her kunne man jo godt overveje, hvem der bør høres. Plejefamilier er ikke formelle parter, men er så meget en del af børnesagerne, at forvaltningerne burde høre os alligevel som en del af oplysningen af sagen, som er kommunens ansvar.

• Objektivitet i sagsbehandlingen - vi har et hav af eksempler på, "at man som plejefa-milie da nok må kunne forstå."


Etiske overvejelser i anbringelsessagerSvar fra Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg (SF)

Hvilke etiske og faglige overvejelser gør KL sig, når KL anbefaler sine medlemmer at gennemgå børne- og ungesagerne med henblik på besparelser?

KL har som mål at få nedbragt de meget store stigninger i udgifterne på det specialiserede socialområde – herunder også sager vedrø-rende truede børn og unge.

Det er derfor kun fornuftigt, når kommunerne jævnligt gennemgår børne- og ungesagerne. Det bør nemlig sikres, at der er sammenhæng mellem de mål, der er sat for indsatsen, ind-satsens effekt og indsatsens økonomiske kon-sekvenser. Det handler om at sikre overblik over de tilgængelige tilbud og i den forbin-delse vurdere alternative løsninger.

KL lægger således op til, at valg af indsats tænkes igennem en ekstra gang, inden børnene visiteres. Altså, at det første, det bedste tilbud ikke blot vælges, fordi det er det første, der blev fundet. Der kunne jo være andre alternative løsninger, der kunne være bedre eller lige så gode.

Det er klart, at den enkelte sagsbehandler i sin vurdering også skal tage de økonomi-ske briller på. Dette er ikke ensbetydende med, at den indsats, som barnet eller den unge tilbydes, er dårligere eller mindre langsigtet end en indsats, der er langt dyrere. Det handler om at finde den indsats, der er bedst for barnet, til den bedst mulige pris for kommunen.

Barnets tarv sikrer kommunen ved at blive skarpere på, hvilke indsatser der virker hvornår og for hvilke børn. Kommunerne vil i fremtiden have mere fokus på, om der er en sammenhæng mellem prisen for en plads på en dag- eller døgninstitution og den kvalitet, tilbuddet leverer. Det stiller krav om doku-mentation fra leverandørerne, men det stiller også krav om, at kommunerne som bestillere skal være mere præcise på, hvad de forventer at opnå med indsatsen, og hvad målet er.

Hvilke etiske overvejelser gør KL sig, når KL anbefaler at sætte plejefamilierne ned i løn?Det handler ikke om etik, når en plejefami-lies honorering ændres. Det handler derimod om en faglig og forsvarlig vurdering af det anbragte barns vanskeligheder og behov for støtte.

Honoreringens størrelse kan således sættes op eller ned, hvis det viser sig, at plejeopga-vens karakter har ændret sig. Det kan fx være, hvis barnet eller den unge viser sig mere plejekrævende end oprindeligt antaget - og vice versa. Det kan også være, at barnet er kommet i skolealderen, og at der således i plejefamilien er færre timer, hvilket kan give medlemmerne af plejefamilien øgede mulig-heder for at være erhvervsaktive.

KL og Århus Kommune er i øjeblikket i gang med at afprøve en ny honoreringsmodel. I den nye model fastholdes honoreringen på samme størrelse gennem hele anbringelses-forløbet uden mulighed for genforhandling. Plejefamilien har på den måde vished for en stabil indkomst gennem hele anbringelsespe-rioden. Hvis den nye honoreringsmodel viser sig at være brugbar, vil det blive overvejet, om modellen skal udbredes til alle landets kommuner.

>>

12

13


I hvilket omfang er det KL’s opfattelse, at disse anbefalinger udgør en trussel mod de anbragte børns retssikkerhed?

Jeg må tage meget stærkt afstand fra den an-tydning, der ligger i spørgsmålet, af, at KL’s anbefalinger truer børnenes retssikkerhed.

I den offentlige debat bliver kommunerne den ene dag kritiseret for ikke at kunne styre udgifterne, og den næste dag bliver vi kriti-seret for at skele for meget til økonomien og dermed ikke tilgodese barnets tarv. Det er det store dilemma, kommunerne hele tiden står i.

Når KL har sat bedre styring af udgifterne til bl.a. udsatte børn og unge på dagsorde-nen, er det, fordi dette område i årevis har kørt med ganske markante stigninger og budgetoverskridelser. Vores ønske er, at udgifterne på området udvikler sig i nogen-

lunde samme takt som alle mulige andre kommunale udgifter. Jeg mener ikke, at det, at vi tager økonomiske hensyn, strider mod børnenes retssikkerhed. Der er nærmere tale om en kvalitetssikring af den indsats, vi yder børnene.

I kommunerne gøres et kæmpe stykke arbejde for de børn, der har et særligt behov. Selvfølgelig kan der blive begået fejl i konkrete sager, men én ting er sikkert: Kommunerne vil altid værne om børnenes tarv og vil altid værne om børnenes retssik-kerhed. Kommunerne er jo bl.a. blevet sat i verden, så der kan blive taget hånd om svage og sårbare borgere


Interview med Henrik Horster, ankechef i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsens kontor for børn har godt 30 ansatte.

Ankestyrelsen modtager hvert år ca. 500 klager over afgørelser truffet i Børn og Ungeudvalget i kommunerne.

Ankestyrelsen optager selv ca. 400 sager enten af egen drift eller via underretninger.

Rigtig mange af Ankestyrelsens afgørelser ankes til domstolene. En anke har ikke opsættende virkning. Domstolene giver Ankestyrelsen ret i næste alle afgørelser vedrørende anbringelsesforholdet.

Alle sager i Ankestyrelsen behandles på ankemøder.

Et beslutningsdygtige ankemøde består af 2 ansatte jurister fra Ankestyrelsen, den ene er formand, 2 lægdommere, der er indstillet af organisationerne og udpeget for en periode på 4 år af socialministeren. Desuden deltager der en børnesagkyndig, der typisk er børne- og unge psykiater, der kan rådgive mødedeltagerne.

Fakta

>>

14

15


PLF: Hvordan forholder Ankestyrelsen sig til etik i anbringelser?

Henrik Horster: Ankestyrelsen er garant for, at lovgivningen overholdes. Når vi træffer afgørelse i en sag, påser vi samtidig om de retsgarantien, der er givet børn og forældre er overholdt. Når vi behandler en sag undersø-ger vi f.eks. om, der er afholdt børnesamtale, om der er gennemført en § 50 undersøgelse og at der er udarbejdet en handleplan for barnet. Vi tjekker også om handleplanen er blevet fulgt op, om der er sket det, som kom-munen har skrevet i handleplanen.

Der er en rød tråd i lovgivningen fra den første undersøgelse til barnet fjernes til en

plejefamilie eller en institution.

Det er vigtigt, at de foranstaltninger, der iværksættes i forhold til et barn matcher barnets behov. Ankestyrelsen er garant for at lovgivningen er overholdt, ikke om kommu-nens afgørelse er etisk/moralsk korrekt.

PLF: Har Ankestyrelsen truffet afgørelser af principiel betydning efter at lovgiv-ningen fra 1. juli 2009 om kontinuitet anbringelsen trådte i kraft?

Henrik Horster: Ja, Ankestyrelsen har blandt andet truffet en principafgørelse i forhold til, at et plejebarn skal blive i plejefamilien med henvisning til § 68a, at tilknytningen til plejefamilien er så betydningsfuld i forhold

til forældrene. En sådan afgørelse er også prøvet ved domstolene – som har været enig i Ankestyrelsens afgørelse. Tilknytningen til plejefamilien har været det afgørende for varig anbringelse.

PLF: Har ankestyrelsen fået øget antal sager via underretninger?Henrik Horster: Ja, både set en stærk stig-ning i antallet af underretninger, ligesom der har været en stigning i antal sager, som vi selv tager op. Vi har også en stigning i antallet af anonyme indberetninger. Vores opgave er at sikre, at loven overholdes juridisk, men det er i mange sammenhænge også det samme som en etisk forsvarlig sagsbehandling. Alle afgørelser skal være til barnets bedste, det kan sagtens betyde at en handleplan, der er lagt for et 2årigt barn bliver korrigeret, sam-tidig med at barnet vokser. Vi skal sikre at handleplanen følges op.

Vores praksisundersøgelse fra efteråret 2009 viste, at der var fejl i ca. 80 % af de målte sager. Langt de fleste af sagerne var sager om frivillig anbringelse. Jeg tror ikke, at nogle af disse fejl er lavet af ond vilje. Min holdning er, at fejlene peger tilbage på de kommu-

nale ledelser, der ikke i tilstrækkelig omfang sørger for at kvaliteten af afgørelserne er i orden.

Jeg vil godt slutte af med at sige, at fleste 12-15årige benytter sig af muligheden for at udtale sig til Ankestyrelsen i deres sager, etisk skal de ikke svare på hvad de bliver spurgt om, idet det er et frivilligt tilbud – og nogle ting kan gå for tæt på deres følelser. Vi overholder altid de 8 uger vi har, fra vi får en klage ind over en afgørelse i kommunen – loven giver således ikke mulighed for at der kan dispenseres for fristen, idet hensynet til barnet er det afgørende.

Interview gennemført af Thomas Damkjær Petersen den 27. maj 2010


Plejefamiliers og plejebørns retsløse tilstand igen udstilletAf Jens Vegge Bjørck, Formand Plejefamiliernes Landsforening

Netop som Servicestyrelsen er ved at sætte en stor undersøgelse i gang om plejefamili-ers arbejdsvilkår, udstilles igen de vilkår og retsløse tilstande, som plejefamilier er ansat under. En tilstand som i øvrigt samtidig un-dergraver de anbragte børns retssikkerhed.

Denne gang er det 17 plejefamilier på Bornholm, der bliver gjort til gidsler for kommunens økonomiske dispositioner.

Med et varsel på under en uge skal plejefami-lierne tage stilling til, hvorvidt de vil under-skrive en ny kontrakt til en dårligere løn.

Kommunen ønsker godt nok, at de anbragte børn skal forblive i familierne, så hvordan

man når frem til, at arbejdet nu er mindre værd, må henstå i det uvisse.

Den enkelte plejefamilie tvinges til at tage stilling til en økonomisk forringelse af egne levevilkår, og samtidig, om de skal sige fra overfor kommunens tiltag med den virkning, at de anbragte børn reelt smides på gaden.

Det er en uhørt afpresning, som både rammer plejefamilierne følelsesmæssigt i deres rela-tioner til børnene, professionelt i forhold til det arbejde de ved skal til overfor børnene og økonomisk i den enkelte familie.

Samtidig er de anbragte børns retssikkerhed reelt blevet frataget dem. Det er nu op til den enkelte plejefamilie, hvorvidt børnene kan bevare det daglige liv i en tryg opvækst, som de lever i dag, og som de har krav på i henhold til de internationale konventioner, som Danmark er bundet af.

Jeg mangler evnen til at forstå det menne-skesyn, de kommunale sagsbehandlere og beslutningstagere er i besiddelse af, og jeg har svært ved at tro på, at der kan ligge etiske og fagligt professionelle overvejelser bag.

Det bliver interessant at se, hvad Servicestyrelsens undersøgelse viser, når den er klar til efteråret.

Etik i forhold til plejebarnetKan handle om:

• Hvornår træffer man indgribende beslutninger på deres vegne,

• Hvordan kan man som forvaltning give anbragte børn så lige muligheder som ikke anbragte børn, det kan handle om fritidsaktiviteter, computeradgang, mobiltelefon, mv.

• Hvornår og hvor meget skal man se sine biologiske forældre, "hvis side" skal man tage udgangspunkt i.

• Kan man høre børn og ikke rette sig efter dem. Især hvis der er tale om børn på 13 år. Hvilke valg kan man egentlig bede børn om at træffe.

16

17


Jeg vil gerne videregive mine positive oplevelser med at være i plejefamilie.

Vores familie, min mor og far, min søster og jeg levede et stille og roligt liv i Hørsholm, indtil mine forældre blev skilt lige før jeg blev 13 år. Pludselig gik det helt galt.

Min mor og søster flyttede til et andet land. Jeg boede hos min far, som begyndte at drikke. Han havde flere forskellige partnere. I tiltagende grad var det mig, der stod for de praktiske ting i hjemmet. Jeg sørgede for vask, rengøring og madlavning. Det var meget svært for mig. Han begyndte at gå på værtshus og havde tilfældige damer med hjem. Jeg blev bekymret for hans helbred og forsøgte at få ham til at leve sundere, holde op med at drikke og blive den far, som han tidligere var.

Jeg savnede min mor og min søster, og så dem kun i ferierne.

Jeg passede min skole og var glad for at være der. Det var trygt og godt. Min klasselærer lagde mærke til, at jeg ikke havde det så godt, men det var svært at fortælle hende om det derhjemme. Efter nogen tid opsøgte jeg selv en skolepsykolog. Jeg fortalte om min

Jeg hedder Linnette Hegvald og er 41 år

tiltagende utryghed ved min far. Han drak sig fuld og kom i slagsmål., og jeg blev tilta-gende bange for, hvad han kunne finde på at gøre. Skolepsykologen kontaktede en sagsbe-handler, og vi tre havde en samtale, hvor vi talte om, at det kunne være en mulighed, at jeg flyttede til en plejefamilie.

Der blev hurtigt fundet en familie, der ikke boede længere væk, end at jeg kunne beholde min skole.

Da jeg flyttede ind i plejefamilien var jeg knapt 16 år. I dag ved jeg, at jeg, fra jeg var 13 år til jeg flyttede i plejefamilie, blev omsorgssvigtet.

I plejefamilien boede der tre plejebørn, der alle var jævnaldrende med mig. Plejeforældrenes egne to børn på 20 år 22 år boede også derhjemme. Jeg faldt hurtigt til i familien, og jeg nød, at vi altid var sammen om tingene. Jeg var aldrig alene hjemme, og det var altid trygt at lægge sig til at sove. Vores plejemor var der altid for os. Dag og nat. Når vi kom hjem fra skole ventede hun os med te, og hun var parat til at lytte til os. Når det var tordenvejr, var hun der også for os, og kom vi sent hjem fra fest, var hun der også. Det skete flere gange, at jeg vågnede om natten og havde brug for at tale med en voksen, og da var hun også bare parat til at tale med mig.

Min plejemor fortalte mig, at det ikke var mit ansvar, at min far drak. Jeg kunne ikke hjælpe ham, før han selv var parat til at komme ud af sit misbrug. Det støttede mig meget.

Vi fire plejebørn havde et helt særligt fæl-lesskab. Vi lærte at være fælles om alle ting. Vi hjalp hinanden med lektier, vi hjalp hin-anden med praktiske opgaver, og vi trøstede hinanden, når der var brug for det. Vi havde alle praktiske opgaver, der skulle løses på særlige ugedage, men vi var aldrig alene om vore opgaver. Vi skulle altid løse opgaven sammen med en af de andre. Vi lærte også at

>>


passe på os selv. Vores plejeforældre fortalte os om sex, stoffer, alkohol og om vigtighe-den af at passe sine ting og mærke efter i kroppen, om alt var OK. Det var helt nyt for mig, at man kunne tale åbent om vigtige ting hen over aftensmaden.

Mine plejeforældre hjalp mig også med mit forhold til mine forældre. Jeg savnede gode og kærlige forældre, og blev skuffet mange gange, blandt andet da min mor flyttede tilbage til Danmark. Jeg troede, at jeg nu endelig kunne bo hos min mor. Men nej, hun ville nyde livet sammen med en ung kæreste. Jeg talte med mine plejeforældre om mine drømme og om min sorg. Min plejemor prøvede at forklare mig, at jeg skulle møde dem uden at stille krav, da de ikke var i stand til at give mig det, jeg søgte. Men jeg forstod det ikke, og vi havde tilbagevendende sam-menstød. Først efter at jeg som voksen kom i terapi, forstod jeg, hvorfor vi havde det så svært.

Da jeg var 19 år, flyttede jeg på værelse på det hospital, hvor jeg blev elev.

I dag har jeg et godt liv, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg kom i pleje. Jeg ville ikke for nogen pris have undværet de tre år. Jeg lærte så meget i min plejefamilie, som jeg bærer med mig. Jeg lærte, at jeg var OK, og at jeg skulle kæmpe for de ting, jeg ville opnå. Som voksen tænker jeg på, hvornår vores plejemor sov, for hun var der altid for os. Min plejemor var en meget tydelig voksen, så vi havde meget få konflikter, og hun var støttende og lyttende. Jeg har spejlet mig i hendes måde at stå fast på, når hun havde besluttet sig til noget. Desværre døde begge mine plejeforældre få år efter, at jeg flyttede.

Jeg er dem meget taknemmelig for det, de gav mig.

18

19


Det positive ved at være i plejeJeg hedder Andreas Adzersen, og jeg har været i pleje i snart 2 år. Grunden til, at jeg kom i pleje, var, at mine forældre ikke kunne magte en teenager på 15 år. Efter mange skænderier, diskussioner og magtkampe flyt-tede jeg ind hos nogle venner. Senere blev der fundet en plejefamilie til mig.

I de to år jeg har boet i plejefamilien har jeg udviklet mig meget. Jeg har oplevet en helt ny form for tryghed, og jeg er mindre stresset i min hverdag og mere stabil. Jeg er blevet bedre til at holde fokus på min skole, mit arbejde, mine fritidsinteresser og mine venner.

Mine plejeforældre har lært mig at tale åbent om tingene, lært mig at kommunikere. Jeg har tillid til dem i en grad, der gør, at jeg føler, at jeg kan fortælle dem alt.

Jeg har haft mange gode oplevelser som ple-jebarn og tænker blandt andet på de mange ferier med plejeforældrene og deres familie. Jeg har oplevet et fællesskab, et sammenhold, som jeg ikke tidligere har oplevet. Jeg har også lært, at man kan tale om tingene. Hvis jeg for eksempel har dummet mig, eller andre har gjort noget dumt, så kan vi sætte os ned og snakke helt roligt om tingene, og så kan vi finde frem til en løsning, der gavner alle parter.

Naturligvis stiller mine plejeforældre krav til mig, men ikke højere krav end jeg med lethed kan indfri. De forventer, at jeg skal tage ansvar for mig selv og mine nærmeste. Gør jeg det, følger en stor frihed, så jeg kan gøre de ting, jeg har lyst til, så længe andet ikke Jeg har også fået det ud af mit plejeophold, at jeg stille og roligt har kunnet opbygge et velfungerende forhold til min mor. Efter megen tid og en hel række møder har vi været i stand til at få det til at fungere nogenlunde igen. Jeg havde ikke troet, at det kunne lade sig gøre, og jeg er meget taknem-melig for det.

Jeg kan ikke fremhæve noget negativt ved at være i pleje. Jeg mener, at det vil være en fatal fejl, hvis politikere og kommuner har tænkt at spare yderligere på anbringelser af børn og unge i familiepleje. Børn og unge, der har problemer derhjemme, skal have hjælp for eksempel ved at komme i pleje. Får de ikke denne hjælp, vil det blot blive både sværere og dyrere at hjælpe disse børn og unge.

Etik i forhold til plejebarnets forældreKan handle om:

• Information og oplysning er væsentligt - skal være reelt informerende.

• Hvad skal plejefamilien vide om de biologiske forældre.

• Hvor meget skal biologiske forældre vide om plejeforældrene. (Hvad siger loven).

• Skal man arbejde på hjemgivelse, hvordan skal man informere.

• Skal man arbejde på at give forældrene alternative måder at være forældre på.


Respekt og anerkendelseLene Jørgensen, landssekretær i FBU ForældreLANDSforeningen

Jeg er på vej hjem med S-toget i Nordsjælland.

Foran mig sidder en bedstemor med sit barnebarn.

Hun fortæller, at hun har været på besøg hos sit andet barnebarn, en pige på 1 ½ år, som siden fødslen har været anbragt i familiepleje.

Hun kommer på besøg en gang om måneden sammen med sin datter og svigersøn i et af deres jævnlige besøg. Denne gang har hun haft sit ældste barnebarn med, en dreng på 4 år. En anden gang havde hun sin søn med på besøg.

De to besøg lå tæt på børnenes fødselsdage, og dejligt uventet var plejefamilien opmærk-som på det, så der var fødselsdagskakao og

–kager og en fødselsdagsgave til barnet.

Drengen viser mig genert og stolt den gave, han har fået i dag.

Jeg fortæller, at jeg bliver berørt af at høre hendes fortælling, fordi jeg i mit arbejde har kontakt med mange forældre og bedsteforæl-dre, som ikke føler sig respekteret af hverken kommunens socialrådgivere eller plejefami-lier. Jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke skal komme til at generalisere, men der er brug for stærkere fokus på den store betyd-ning, respekt for og anerkendelse af anbragte børns familie har, også for de anbragte børn.

Den lille historie fra toget fortæller mig, at denne pige er anbragt i en plejefamilie, som gør deres til, at hun kommer til at vokse op med en god oplevelse af at have 2 familier, og at hun får mulighed for at være kendt og holdt af i begge sine familier.

”Og jeg fik også et julekort fra plejefamilien!”

”Jeg kan også fortælle, at min datter har været med ved lægebesøg, og forleden var hun med, da den lille pige skulle til frisør og klippes for første gang.”

Barnets Reform er lige vedtaget i Folketinget. I aftalen herom udtaler Satspuljepartierne, at de er enige om, at forældre til udsatte børn spiller en stor rolle for børnene uanset evt. svigt og mangler. Det er derfor vigtigt at være opmærksomme på forældrenes behov for særlig støtte, hvis de skal kunne bidrage til deres børns trivsel og udvikling.

Af aftalen fremgår det også, at forældrene stadig spiller en stor rolle for de anbragte børn og unge. Derfor skal der også under an-bringelsen arbejdes på at løse familiens pro-blemer. Både for at samværet mellem barn og forældre kan blive så godt som muligt, men også for at arbejde på, at barnet – hvis det er muligt – igen kan komme hjem.

FBU ForældreLANDSforeningen er meget positive overfor de landspolitiske signaler, som gives gennem denne aftale. Aftalen formidler både faglig viden og menneskelige holdninger.

Men: – igen med fare for at være for genera-liserende – måske var der brug for at lovgive om pligten til at overholde lovgivningen. Det er ikke ment som en morsom eller kritisk be-mærkning, men som et alvorligt hjertesuk i spørgsmålet om respekt og anerkendelse.

Etik i anbringelser er bl.a. høj faglig viden, overholdelse af lovgivning samt respekt og anerkendelse af børn og familier (også sø-skende, bedsteforældre og andre i familien) fra både kommuner og anbringelsessteder.

Når lovgivningens regler, også regler om sagsbehandling og samarbejdsproces, bliver overholdt, er der allerede taget et stort skridt i retning af respekt og anerkendelse overfor forældre. Overholdelse af lovgivningen er i sig selv anerkendelse.

”Og jeg fik også et julekort fra plejefamilien!”

20

21


Meget er nået i samarbejde og anerkendelse, når f.eks.

• Forældre og børn informeres om ”sagens gang” og om deres rettigheder og mulig-heder i den forbindelse.

• forældres og børns viden om barn og familie efterspørges i undersøgelser.

• forældres og børns ønsker og forventnin-ger samt rettigheder indgår i vurderinger og beslutninger og dermed i tilrettelæg-gelse af handleplan for indsatsen.

• lovbestemte tidsfrister overholdes.• forældres og børns viden og ønsker er

vigtige for evt. revision af handleplan.• forældre får mulighed for fortsat at være

forældre.

• forældres og børns ønsker til kontakt og samvær indgår i aftaler eller beslutninger.

• kontakt og samvær planlægges i god tid.• forældre med anbragte børn får reelt

tilbud om støtteperson.• forældre får tilbud om støtte til at løse

deres egne vanskeligheder og til at være bedst mulige forældre.

• kommuner stiller krav til plejefamilier om at møde forældre med respekt og aner-kendelse – uanset hvor vanskeligt det ind imellem kan være.

• kommuner tilbyder støtte til forældre og plejefamilier for at forebygge eller løse konflikter.


Kommunen svigter forældrene ved anbringelseAf Finn Riber, plejefar

Når en familie får fjernet et barn fra hjemmet, uanset om det er ”frivilligt” eller ved tvang, er det et hårdt slag for forældrene. Ingen for-ældre ønsker at komme i denne situation og ingen forældre gør det med deres gode vilje. Forældrene oplever, at kommunen sætter en masse foranstaltninger i gang omkring barnet, der er blevet fjernet, og det er både godt og betryggede. Så slutter kommunens indsats også, og forældrene bliver svigtet og ladt tilbage, der er ingen støtte til dem, og det er på trods af, at kommunen er forpligtet ifølge servicelovens § 54. til at tilbyde forældrene en støtteperson.

§ 54. Lov om social Service siger:”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde foræl-dremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet”

Hvad er formålet med en støtteperson? Formålet med en støtteperson er at støtte forældre. Det er støttepersonens opgave at lytte og være der for forældrenes egen skyld. En støtteperson kan være med til at dække de behov, som forældrene har under barnets anbringelse og derved også være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet omkring barnet. Det kan medføre en større gensidig respekt, hvor kommunen og anbringelsesstedet i højere grad forventes at respektere, at forældrene forsat er forældre, og hvor forældrene i højere grad oplever, at de har betydning for barnet også under anbringelsen.

Hvad er en støttepersons opgaver? Opgaverne aftales fortroligt mellem forældre

og støtteperson. Støttepersonens opgaver kan f. eks. være:

• At støtte forældre i den svære situation det er at få sit barn anbragt.

• At være med til at dække nogle af de behov som forældre kan have under barnets anbringelse.

• At være medvirkende til, at styrke for-ældrenes kontakt og samarbejde med kommune og anbringelsessted.

• At deltage i møder og hjælpe med forbe-redelser og evaluering af møder.

• At bidrage med viden om, hvilke regler kommunen handler ud fra, og hvordan kommunen fungerer.

Forældre til anbragte børn kan søge yder-ligere oplysninger om deres rettigheder på Forældrelandsforeningens hjemmeside www.fbu.dk

§ 54. Lov om social Service siger:

”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre-myndighedens indehaver en støtteperson i forbind-else med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet”

22

23


Etik i forhold til plejefamilierKan handle om:

• Oplysning om barnets sag og baggrund - hvor meget skal plejeforældrene vide om de biologiske forældre.

• Hvilke forhold skal plejefamilien arbejde under og kan de ændres undervejs.• Når en sagsbehandler/familieplejekonsulent kommer til møde i plejefamilien, så er

de både til møde med en professionel samarbejdspartner og på besøg i et privat hjem - hvor går grænsen.

• Kan man bede en plejefamilie om at gå ned i løn. I det hele taget etik i de ansæt-telsesretlige spørgsmål.

• Hvilke krav kan man stille til hverdagen i en plejefamilie.

Fra sygeplejerske til åbent hav som fuldtidsplejemor.Af plejemor Heidi Foget BøjerI februar i år blev min familie og jeg for første gang fuldtidsplejefamilie for et svært handicappet barn. Beslutningen om at være plejefamilie blev taget meget hurtigt ud fra et ønske om mere tid og nærvær til egne børn, at undgå vagter som sygeplejerske, hjælpe et lille barn med særlige behov og mange andre gode argumenter....

Men i den for os indlysende sandhed at vi skulle hjælpe dette barn, glemte vi fuldstæn-dig at undersøge ansættelsesforholdene for plejefamilier. Vi fik talt om vederlag, mente vi havde aftalt aflastning med kommunen, havde styr på pensionsindbetalinger, økono-miske udregninger osv. osv.

Men det skulle vise sig at være mere kompli-ceret end som så.... Det gik snart op for os, at samarbejdet i de forskellige forvaltninger var tungt, og at vi skulle komme til at råbe højt og mange gange for at blive hørt!

Indrømmet – vi var uden tvivl for naive og for fokuserede på én side af sagen – nemlig barnet og hvordan det bedst muligt kunne fungere for os alle sammen. Men vi havde aldrig forestillet os, at det på denne måde skulle blive et arbejde, hvor den tungeste vægt de første tre måneder har været samar-bejdet med kommunen.

Fra at have været vant til ordnede forhold som sygeplejerske, medlem af Dansk Sygeplejeråd, altid en tillidsrepræsentant at læne sig op ad, hvis tingene spidsede til – til at være fuldstændig alene om at forhandle, argumentere og forsøge at finde sin plads i hele ”spillet”. En følelse af at være på åbent hav uden egentlig at vide, hvilken åre man skal ro med for at komme sikkert i land sammen med barnet og sin egen familie vel at mærke....!

Og så kan vi jo kun sidde tilbage, her knap 4 måneder efter vi tog imod barnet og fundere over, hvordan vi skulle have været langt mere på forkant med alt omkring ansættel-sesforhold. Heldigvis har vi nu meldt os ind i PLF, fået god vejledning – og der er her de sidste par uger kommet ”hul igennem” til forvaltningerne, og klarhed på de mest pres-serende behov, vi har råbt om siden februar. Gudskelov!

Som sygeplejerske har jeg været vant til at være primær ”nurse” på tunge sager – og skiftet til plejemor indebærer også nødven-digheden af at skulle acceptere, at jeg fx ikke kan indkalde til et samlet møde, men er tvunget til at bede sagsbehandleren om det

>>


igen og igen og igen. Det er en meget ander-ledes rolle, hvor det er svært at gennemskue min indflydelse på sagsbehandlingen og sags samarbejdet - selv om det er mig, der kender barnet bedst af alle....

Som en del af at være plejemor må jeg også finde ro med, at det er usikkert i hvilket omfang, jeg vil kunne komme tilbage til ar-bejdet som sygeplejerske – og ikke vide om det overhovedet er muligt at presse et arbejde udenfor hjemmet ind i familielivet med et handicappet barn....

Mange frustrationer, overvejelser og selv-følgelig også glæder ved at arbejde med det dejlige lille barn, hvor jeg sidder tilbage med tanken om vigtigheden af at være fagligt or-ganiseret... for overhovedet at kunne finde en åre at ro med!

Med venlig hilsen og med håbet om en skøn sommer med både børnesmil og voksensmil

Jeg tror ikke på det - 11,7 milliarder kroner blev der brugt i 2008 på at anbringe børn uden for hjemmet. Af Finn Riber Rasmussen, plejefar.

Ifølge professor og seniorforsker Tine Egelund, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har forskere svært ved at måle nogen effekt. Også selv om der er tale om langvarige anbringelser. Hun peger på, at børnene ofte er så skadede, at det ikke er nok, at kommunerne fjerner børnene fra forældrene og placerer dem i ple-jefamilier eller på institution. Der skal mere hjælp og behandling til, understreger hun med tilføjelsen:

- Men uanset, hvad forskningen viser om gen-nemsnitseffekten af anbringelser, så er der nogle børn, som skal anbringes, fordi ingen af os etisk vil kunne forsvare at se på de hjemmeforhold,

Med mine over 25 års erfaring inden for plejefamilieområdet vil jeg tillade mig at be-tvivle værdien i undersøgelsens resultat. Jeg har deltaget i 16 højskole ophold om området, jeg har deltaget i over 150 kurser og tema-dage, jeg har deltaget i flere netværksgrup-per, og starter stadig netværksgrupper op for plejefamilier på Sjælland. Jeg har mødt og talt med et stort bredt udsnit af plejefamilier spredt over hele landet gennem 25 år. Alle de plejebørn vi har ført gennem barndom og ungdom har fået en uddannelse og klarer sig som solide samfundsborgere.

Problemet med sådanne undersøgelser er, at det ikke er alle grupper af anbragte børn, der ønsker at deltage. Der kan drages sammen-

ligning med børnetingets debatforum.

Når man på børnetingets debatforum kan læse om mange utilfredse plejebørn og få til-fredse plejebørn, skal man sammenligne det med læserbreve i lokalaviserne, som på trods af stort flertal af tilfredse borgere, har stor overvægt af læserbreve fra utilfredse borgere, tilfredse borgere og tilfredse plejebørn gider ikke offentlighed, de har andre værdier.

At Børn og ungerådmand i Odense, Stina Willumsen (SF) erkender, at ”der er store vanskeligheder ved den måde, vi gør tingene på”, er både bekymrende og betryggende. Bekymrende hvis der menes, at plejefamili-erne ikke gør et stort og seriøst arbejde med et godt resultat, betryggende hvis hun vil se på plejefamiliernes stadigt stigende forrin-gelser i deres arbejdsvilkår og forhindringer i at udføre et stykke seriøst arbejde for de udsatte børn på grund af besparelser inden for området. De udsatte børn er overset alt for længe og bliver anbragt alt for sent.

”tilfredse borgere og tilfredse plejebørn gider ikke offentlighed, de har andre værdier. ”

24

25


Etik i anbringelser politisk setKronik om ”Tvangsanbringelse af børn og kommunal anorexi”

I forrige nummer af PLF-bladet skrev psykolog Niels P Rygård en kronik om ”Tvangsanbringelse af børn og kommunal anorexi”, redaktionen tillod sig at sende kronikken til Mette Frederiksen, medlem af folketinget (S).

Du kan læse hele kronikken i PLF-bladet nr. 1/2010 eller på hjemmesiden www.plejefamilierne.dk

Tak for henvendelsen og for den inspirerende artikel af Niels Peter Rygaard

Jeg finder Niels Peter Rygaards konklu-sioner meget bekymrende, og vi er hos Socialdemokraterne meget opmærksomme på problemet i forhold til anbringelser og kommunernes trængte økonomi.

Derfor vil vi nu pålægge regeringen at ned-sætte et udvalg, som skal komme med forslag og initiativer til, hvordan vi kan sikre, at økonomiske hensyn aldrig vægtes højere end barnets tarv.

Socialdemokraterne er også af den over-bevisning, at jo tidligere indsats des bedre. Derfor vil vi også have udvalget til at vurdere behovet for en ny refusionsmodel for den sociale indsats for udsatte børn, unge og deres familier, så kommunerne fx ikke står alene med udgifterne ved de dyre anbringel-ser. Vi er nødt til at indrette systemet således, at kommunerne har de rette incitamenter til altid at vægte barnets tarv højst, så der bliver handlet, mens tid er. Udvalget skal samtidig

overveje om nye regler aktivt kan understøtte og skabe incitament for tidlig og forebyg-gende indsats. Med tidlig indsats menes ikke kun barnets alder, men så snart de første indi-kationer på problemer viser sig.

Endnu engang tak fordi du tog dig tid til at skrive, og for at du ville dele viden med mig. Jeg er altid glad for at få inspirerende inputs, og jeg vil tage artiklen med mig i mit videre arbejde for at løfte området.

Med venlig hilsen

Mette Frederiksen (S)


Alle børn skal vokse op med mod på livetAf Vivi Kier, MF socialordfører for Det Konservative Folkeparti

For nogle år tilbage blev jeg stillet følgende spørgsmål: ”Hvad er dit allerstørste ønske for udsatte børn i Danmark?” Og mit svar var:

”Mit største ønske er, at alle børn med ar på sjælen kan vokse op med mod på livet. De skal kunne tage en uddannelse, få et job og en familie, som alle andre unge, fordi der er nogen, der tager hånd om dem, når de har det svært. Vi skal give udsatte børn tro på livet, selv om de ikke er vokset op i en kernefami-lie. Der er alt for mange udsatte børn, som har en forfærdelig barndom, og som voksne ender alt for mange af dem på kontanthjælp eller pension. Det kan vi ikke være bekendt!”.

Mit svar faldt i forlængelse af Det Konservative Folkepartis bud på Barnets Reform, som jeg hen over vinteren havde arbejdet indgående med. Efter mange samtaler med fagfolk, sagsbehandlere og interesseorganisationer stod det mig meget klart, at vi trods en ikke særlig gammel anbringelsesreform blev nødt til at gøre det bedre og rette op på nogle helt centrale ting. Anbringelsesreformen var både god og rigtig set, men det har vist sig igen og igen, at for mange udsatte børn ikke fik den nødvendige hjælp tidligt nok.

Jeg skal hermed også blankt erkende, at jeg har bidraget til den cyklus, som hver syvende år vender op og ned på anbringelsesområdet. Men jeg både håber og tror, at vi denne gang har gjort en forskel til det bedre.

Det var og er en hjertesag, at sikre forbed-ringer for de alt for mange udsatte børn, så også de kan vokse op med en tro på livet. Med Barnets Reform, tager vi et godt skridt i den rigtige retning. Og et langt stykke hen ad vejen tager vi netop fat om nogle af de problemstillinger, som Niels Peter Rygård beskriver i seneste nummer af PLF-bladet, nemlig den tidlige indsats og mere kontinui-tet i anbringelserne.

Tidligere indsats og mere kontinuitetFor mig var det afgørende, at Barnets Reform sikrede en langt tidligere indsats og mere kontinuitet i anbringelserne. Vi kan jo alle-rede se hvilke børn, der har det svært, når de går i vuggestue og børnehave. Men der sker ofte ikke noget, før de går i skole, og så er der allerede sket store skader.

Jeg kan godt forstå, at det kan være svært for personalet i en daginstitution at tage fat i for-ældre, som de ser hver eneste dag af frygt for, at tilliden går tabt. Men det er bydende nød-vendigt, at der er en, som kan tage den svære samtale med forældre, som åbenlyst har problemer. Jeg kan også godt forstå, at det ikke bliver lettere af, at underretningspligten før reformen var alt for uklar og tvetydig; og dermed gjorde personalet i tvivl om, hvornår kommunen skulle underrettes.

Jeg har derfor under forhandlingerne lagt stor vægt på, at lærere og pædagoger bliver bedre rustet til at gribe ind, når de bliver opmærksomme på problemer i en familie, og at de samtidig får tilbagemeldinger på deres underretninger, så de kan føle sig sikre på, at der bliver taget hånd om barnet. Underretningspligten er nu skærpet med reformen, og det forventer jeg mig meget af. Man skal huske, at den tidlige indsats også er den forebyggende indsats.

Herudover er det et stort og trygt fremskridt, at vi styrker plejefamilierne med både super-vision, mere undervisning og bedre tilsyn. Det vil føre til bedre forløb og dermed også mere kontinuitet.

26

27


Vi er således enige om to væsentlige pointer, nemlig: at en langt tidligere indsats er vigtig, og at børnene har krav på mere kontinuitet i deres opvækst. Herudover peger Niels Peter Rygård på, at der kun bør være én indgang til det offentlige, og her kunne jeg ikke være mere enig.

En indgang til kommunenEn af grundtankerne med kommunalreformen var, at det kommunale system skulle blive mere enkelt og overskueligt - ikke mindst af hensyn til de borgere, som har allerflest problemer at slås med. I flere kommuner skal borgerne desværre fortsat selv kæmpe hos flere forskellige dele af forvaltningen for få hjælp til alle dele af sin sag. De skal med andre ord selv kunne styre deres sager og dermed være udstyret med et anseligt over-skud. Det overskud har de svageste familier ikke, og derfor støder de panden mod en mur. De må leve med uforrettet sag, fordi systemet er uigennemskueligt for dem. Og det er dybt beklageligt!

Kommunerne skal blive meget bedre til at anskue borgere som hele mennesker og hjælpe dem med det flerfold af problemer, som de har. Derfor foreslår vi konservative en indgang til kommunen i form af en kom-munal kontaktperson. Det betyder, at en og kun en sagsbehandler skal være tovholder for den enkelte, og dermed den person, der har ansvar for at tage kontakt til alle mulige andre dele af forvaltningen.

Kommunerne har al mulig grund til at fo-kusere deres kræfter på at få etableret én indgang, hvor der er en person i kommunen, der er ankermand på den enkelte sag. Jo hur-tigere kommunerne får etableret et system, hvor borgerne ikke skal løbe spidsrod fra kontor til kontor desto mindre forgrenede og komplicerede udvikler sagerne sig også.

Nye løsningerEndelig må jeg kvittere for Niels Peters Rygårds forslag til løsninger. Jeg synes især, at det er en meget interessant ide, at lade særlige dagplejere tage sig af de helt små børn fra familier, som har det svært. Det giver ro på en ellers omtumlet hverdag samt kontinuitet for barnet og vigtigst af alt, vil

det kunne forebygge en egentlig anbringel-sessag. At det så samtidig ser ud til at være en økonomisk fornuftig løsning er kun positivt.

Prioritering er nødvendigSlutteligt vil jeg gerne understrege, at social-politiske tiltag i reglen altid er dyre, men jeg er klar til tage den nødvendige prioritering. Jeg har det fint med, at det ikke er alle, der skal have del i alle ydelser. Når man har ambitioner om en markant bedre hjælp til de udsatte, så kan man ikke samtidig bruge pengene på alt muligt andet. Vi må prioritere, og her kommer de udsatte altså i første række.

Med venlig hilsenVivi Kier MFMedlem af Folketinget (KF)ChristiansborgDK-1240 København K.Tlf. +45 33 37 55 00Dir. +45 33 37 42 14www.ft.dk


Barnets Reform sikrer en tidlig indsats til udsatte børnAf socialminister Benedikte Kiær

Samfundet har pligt til at sikre, at udsatte børn og unge får den støtte og omsorg, de har brug for. De barske realiteter er jo desværre, at en hel del børn og unge i vores samfund har fået en rigtig skæv start på livet. For mig står to ting som det helt centrale, hvis vi skal bryde den onde cirkel, som disse børn ellers risikerer at ende i. Vi skal sikre en tidlig indsats, og der skal være kvalitet i indsatsen.

Tidlig indsatsBørn i Danmark skal vide, at de får hjælp, hvis de har brug for det – og når de har brug for det. Børnene skal kort sagt have tillid til, at samfundet tager over, hvis de voksne svigter. Derfor skal det også være lettere for kommunerne at gribe ind, selvom forældrene ikke ønsker det. Forældresamarbejdet er stadig meget relevant i arbejdet med at sikre udsatte børn en god opvækst. Men vi bliver nødt til at tænke på barnets bedste, og derfor kan det ikke nytte noget, at forældre kan for-hindre, at vi hjælper børn tidligt og effektivt. Derfor fjerner vi med Barnets Reform bl.a. kravet om at forældrene skal give samtykke til § 50-undersøgelsen, så det ikke længere er en barriere for at få undersøgt et barns forhold.

Den tidlige indsats handler også om at foku-sere på barnets relationer og tilknytningsevne. Jeg er helt enig med Niels Peter Rygaard, når han fremhæver, at børns tidlige, stabile og langvarige voksenrelationer er helt afgø-rende for deres udvikling. Særligt små børn hører ikke hjemme på institutioner, hvor personalet kommer og går efter en vagt-

plan, men derimod hører de små børn til i et hjem. Der findes selvfølgelig børn, der i en midlertidig periode ikke kan magte de nære relationer eller som har brug for en specia-liseret behandlingsindsats på en institution. Men det er vigtigt, at de nære relationer for langt de fleste børn bliver grundpillen i den indsats, vi som samfund tilbyder de børn, der har oplevet svigt og brud. Derfor har vi med Barnets Reform valgt at styrke og oppriori-tere familieplejeområdet. Vi vil gerne have, at flere små børn anbringes hos plejefamilier. Plejefamilierne skal forberedes godt på den store opgave, det er at tage imod et omsorgs-svigtet barn i sit hjem. Derfor får plejefami-lier nu også ret og pligt til efteruddannelse og supervision, det jeg ved, at mange plejefami-lier længe har efterspurgt. Samtidig forpligti-ger vi kommunerne til at høre plejefamilierne, inden de træffer afgørelser om samvær, hjem-givelse og skift af anbringelsessted. Pointen er selvfølgelig, at de mennesker, der omgås barnet til dagligt, altid skal høres.

Vi vil også sikre en tidlig indsats ved at styrke det tværfaglige samarbejde om udsatte familier. Det gør vi i Barnets Reform ved at tydeliggøre underretningspligten og ved at styrke de forskellige fagfolks muligheder for at koordinere indsatsen. Den venstre hånd skal vide, hvad den højre gør – og de skal løfte på samme tid.

Kvalitet i indsatsenKvalitet i indsatsen er et andet nøgleord, som står helt centralt i Barnets Reform. Alt for ofte kommer diskussionerne til at handle om økonomi alene. Jeg er selvfølgelig ikke blind for, at kvalitet koster penge. Men jeg synes faktisk, at tallene taler deres eget tydelige sprog: Kommunerne bruger godt 15 milli-arder kroner om året på området for udsatte børn og unge. Og vi ved faktisk ikke, om vi får nok for pengene. Det problem handler ikke om kynisk samfundsøkonomi. Det handler om, at der er tale om børn, som er i fare for som voksne at ende i et liv på kanten af samfundet, både når det gælder arbejde, uddannelse, helbred og socialt netværk. De børn fortjener at opleve den allerhøjeste kva-

Foto: Steen Evald

28

29


litet i indsatsen. Og selvom kvalitet koster penge, så er der ingen tvivl om, at en tidlig og effektiv indsats betaler sig – dels økono-misk, men i særdeleshed også menneskeligt.

Kvalitet handler i høj grad om at se på det enkelte barn. Fokus skal simpelthen flyttes fra forældrene og til børnene. Derfor skal vi også sørge for, at vi altid lytter til børnene og inddrager dem. Med Barnets Reform forbed-rer vi derfor børn og unges klagemuligheder ved at sætte alderen ned for, hvornår de kan klage over de afgørelser, der træffes i forhold til dem. Derudover øger vi kravene til tilsyn med børnene, så der følges bedre op på, at børnene trives og får den rette hjælp.

Vi må heller ikke lade os begrænse i vores tænkning eller kun gøre, som vi ”plejer”. Traditionelt har det jo været sådan, at meget behandlingskrævende børn er blevet anbragt på institution, mens børn med ”lettere” problemer er kommet i plejefamilie. Med Barnets Reform udvider vi paletten af anbrin-gelsestilbud med det, vi kalder ”kommunale plejefamilier”. Det er en ny type plejefamilie, der er særligt specialiseret til at tage sig af de mest behandlingskrævende børn, og som derfor skal have ekstra efteruddannelse og supervision.

Men jeg tror faktisk, at man i mange tilfælde med fordel kan sammentænke plejefamilier og behandling mere, end man gør i dag, så man netop sikrer de nære relationer også for behandlingskrævende børn.. Det er i hvert fald meget vigtigt for mig, at vi ikke tænker de forskellige anbringelsesformer som adskilte ”kasser”. Måske kan et barn bo i en plejefamilie, som kan give den daglige stabile og nære voksenkontakt, men måske samtidig modtage behandling, psykologsam-taler osv. på et opholdssted eller en institution. Institutionen kan så måske samtidig være det sted, hvor plejeforældrene kan få supervision og rådgivning i forhold til indsatsen. Der er mange muligheder for, at vi tænker lidt mere ”ud af boksen”, end vi er vant til. Niels Peter Rygaard har i en kronik i et tidligere nummer af dette blad givet gode eksempler på alternative eller nytænkende indsatser, fx brug af dagplejen, når man skal sikre udsatte børn omsorg, fokus på den praktiske hjælp til skrøbelige familier, mm. Det er ikke løsnin-

ger, der med et trylleslag løser alle problemer, men mange udsatte familier kan have stor gavn af , at vi begynder at tænke i nogle mere fleksible og målrettede foranstaltninger. Derfor modtager jeg gerne flere bud på den slags, for jeg er overbevist om, at det er den vej, vi skal gå, hvis vi skal sikre de udsatte børn en indsats, der retter sig mod lige netop deres behov.

Men selvom Barnets Reform er både ambi-tiøs og målrettet, når det gælder forbedringen af indsatsen over for udsatte børn og unge, må vi ikke læne os tilbage og hvile på laur-bærrene. Vi står stadig over for nogle vigtige arbejdsopgaver, som vi vil tage fat på i den nærmeste fremtid. En af de ting, der sprin-ger allermest i øjnene, er den mangelfulde skolegang, som alt for mange anbragte børn får. Selvom mange af børnene har alvorlige problemer at tumle med, skal vi arbejde mål-rettet og intensivt på at give dem en ordentlig skolegang. Alle mennesker har krav på en ordentlig skolegang og muligheden for at gennemføre en uddannelse. Og uddannelse er vejen til at tjene sine egne penge og dermed leve det liv, man selv ønsker. Det har også stor betydning, at opleve, at der er brug for en. Derfor er det så afgørende, at vi sikrer de udsatte børn en bedre skolegang, så de også får et godt liv som voksne.

Hvis man ved lov kunne sikre alle børn en god barndom, ville jeg ikke tøve et sekund med at gøre det. Desværre er virkeligheden meget mere kompliceret. Men med Barnets Reform har vi taget et vigtigt skridt i den rigtige retning for at sikre en tidlig indsats af en høj kvalitet, så de udsatte børn og unge får gode mulighed for at trives og udvikle sig, som de fortjener.


Etik i praksis – en langsigtet støtte til børn og plejefamilierAf psykolog Niels Peter Rygaard

Jeg vil gerne sige mange tak til PLF og alle de, der har forholdt sig til mit indlæg i sidste nummer af bladet, ikke mindst de politiske ordførere og ministeren. Jeg kan så forsøge at sætte debatten ind i et lidt bredere perspektiv.

Jeg læste for nylig, at Søren Krarup ikke mener, at vi i Danmark kan overskue at tage os af andre end vore nærmeste. Etik på pleje-området kan i mine øjne bedst beskrives med hvad Albert Einstein sagde i 1930:

”Mennesket lider af en slags optisk illusion der gør, at det opfatter sig selv som adskilt fra verden, og kun kan have omsorg for sig selv og sine nærmeste. Vores pligt er befri os selv fra dette fængsel ved at udvide vores omsorg til alle levende væsner og naturen i dens skønhed”. Dum var han ikke, Albert.

Etik bunder i en kultur hvor man viser omsorg for andre end sine nærmeste. Den ud-springer i høj grad af bondesamfundet, der jo ikke kan eksistere uden indbyrdes hjælpsom-hed. Ordet ”kultur” betyder faktisk ”land-brug”, så enkelt er det. Plejeforhold hviler på den kulturarv, selv om den i dag kaldes for

”udkantsDanmark”. For et par år siden under-viste jeg 120 plejefamilier på Færøerne, og alt gik godt, indtil jeg kom til at sige ”…og så er det vigtigt at have en klar kontrakt med kommunen”. Det udløste en dødlignende tavshed, indtil en hjælpsom deltager spurgte mig ”Hvorfor skal vi have en kontrakt, når vi ikke får løn?” I de små fiskersamfund

var det bare en tradition, at når naboerne nu druknede i tide og utide på havet, så tog man selvfølgelig deres børn til sig.

Motivation for at påtage sig et plejeforhold kan have 3 kilder: som kald/ moralsk for-pligtelse, som profession og som pædagogisk kunstart - at nå et barn, som andre ikke har formået at ramme. I min erfaring er det (når man ser hvor svært ophøret af plejeforhold påvirker plejefamilier) kaldet og kunstarten som er de stærkeste kræfter, og de har ikke meget med uddannelse eller løn at gøre – de er arbejdets menings skabende side. Ser man det fra de anbringende myndigheders side er det imidlertid en semi-profession med budget, lønforhandlinger, kvalitetskrav, etc. der tæller, altså professionssynsvinklen. Fælden er jo bare, at hvis vi formelt gør ple-jeområdet til ”ren profession”, ryger alle de fordele som pleje har frem for institutionsan-bringelse: pludselig skal man arbejde efter en overenskomst, som dikterer, om man må eller ikke må tage en tur til Vesterhavet, kan man arbejde om natten, købe en T-shirt, forudsæt-ter plejeforhold en egentlig uddannelse, etc. etc.?

Kontinuitet i anbringelser – orga-nisation og ledelse af anbringelserEftersom ca. 80 % af anbringelser er plejean-bringelser, er der tale om et meget budget-tungt område, som også er meget svært at styre – 15 mia. kroner til anbringelser er jo også en slags penge.

Derfor er en effektivisering af området for-nuftig at kigge på, især de faktorer, der kan påvirke et plejeforholds resultat. Hvad er så hovedproblemet? Som jeg gennemgik i sidste artikel ryger rigtig mange penge til plejefor-hold som afbrydes i utide, og en afbrydelse eller skift mellem anbringelse/ hjemgivelse er - i modsætning til en afslutning – doku-menteret skadelig for børns udvikling. Hvad kan udløse disse afbrydelser?

Socialforskningsinstituttet har netop do-kumenteret, at der er en nær sammenhæng mellem sagsbehandlerskift og afbrudte

30

31


plejeforhold. Uanset hvordan man vender og drejer det, forudsætter et plejeforhold en stabil sparring, og hver gang sagsbehandleren skifter, skifter også holdninger, dagsorden, samarbejdsrelationer, barnets eksterne garant, opsamlet viden, opgaveformuleringen, etc.

Så spørgsmålet er: hvilken organisations-form giver den mest stabile rammesætning for – og kontinuitet i – ledelse og sparring af plejeforhold? Her er det måske slet ikke socialforvaltningen, der skal på banen med de skiftende sagsbehandlere og de mange opgaver. Man kunne jo sagtens forestille sig, at et fast team forvaltede en række plejefa-milier, og ikke havde andre forvaltningsopga-ver – budgettet berettiger jo en specialiseret ekspertgruppe. Lige så vel at en kommune gav en ekstern partner et budget og en gruppe plejefamilier i en kontrakt og opstillede en række kvalitetskrav.

For sagens kerne er, at plejeforhold ledes og administreres af en masse forskellige grupper, som kun arbejder med dele af plejeforholdet (undersøgelse, vurdering, ansættelse, løn, su-pervision, etc.).

De har sjældent samme dagsorden, har svært ved at skabe en langtidsplan og har ofte for-skellige eller direkte modsatte holdninger. F.eks. har jeg set en kommune, hvor anbrin-gelse lå i forvaltningen, mens supervision af plejefamilier lå hos en anden gruppe. Det giver uundgåeligt konflikter som så gør ple-jefamilier usikre på hvilke krav der stilles til dem, og hvilke normer de vurderes efter. Det er rimeligt tåbeligt i betragtning af de beløb, som investeres, og det ville i andre sammen-hænge aldrig blive tolereret, at et så udgift-stungt område blev administreret efter en så Babylonisk organisationsform uden noget der ligner samlet, overordnet styring.

Jeg startede for et par år siden et europæisk uddannelsesprojekt for institutionsmedarbej-dere og plejefamilier, og har derfor daglig lejlighed til at sammenligne organisation og resultat (www.fairstart.net ). Procenten af anbragte børn stiger i hele Europa, på trods af at børnetallet falder. Det er tydeligt, at de lande, der har de mindste budgetter, er de mest effektive. I Rumænien er det f.eks. obligatorisk, at plejefamilier skal gennem

et 40 timers uddannelsesprogram, inden de modtager det første barn, og at blive ”foster family manager” (tilsynsførende) kræver en universitetsuddannelse. I Tyrkiet foregår ud-vikling og forbedring af institutioner hurtigt og effektivt, fordi området er centralt styret i et hierarkisk system, der tillader at nye prak-sisformer med det samme bliver realiseret. I Italien, Spanien og Danmark er omkostnin-gerne meget høje og effektiviteten forholds-vis lav, fordi der er for mange grupper invol-veret i beslutninger, tilsyn og handlinger, og derfor går det meste af energien til parallelle eller modstridende handlinger.

Jeg skal ikke tage stilling til plejefamiliers aflønning, men at fokusere på det uden at overveje relevansen af den organisatoriske og ledelsesmæssige ramme plejefamilier ar-bejder i, er at kaste sig over elefantens hale og ignorere resten af det arme dyr. Der har været flere lejligheder (f.eks. kommunalre-formen, som ikke var en reform, men større kommuner efter samme kogebog som før), hvor man kunne have reformuleret social-forvaltningers organisationsform og rolle i plejeanbringelser og områdets styring som helhed, men det er ikke sket. Resultatet er så, at man kaster sig over lønninger i stedet for at erkende, at god brug af 12 mia. pleje-kroner årligt kræver rammestyret, enkel og fakta-baseret organisation, og ikke massevis af moraliserende kontroller af ligegyldige detaljer og rivalisering mellem smågrupper. Hvis KL havde mod og mandshjerte, havde de for længe siden foreslået et radikalt opgør med den mest omkostningstunge faktor, for-valtningernes organisation og ledelse – og plejefamiliestyring havde fået sin egen or-ganisation og budget. Det ville da være etik med mening i.

Med venlig hilsen/ Yours sincerelyNiels Peter RygaardClin. psych., authorized by DPAc/o Erhvervspsykologerne8000 Aarhus Cph: +45 61 10 64 40

LINKShttp://www.erhvervspsykologerne.dkhttp://www.tilknytningsforstyrrelse.dk


Afrunding af tema om etik Af Jens Vegge Bjørck, Formand Plejefamiliernes Landsforening

Når man nu sidder og har læst de mange indlæg her i bladet om spørgsmålet etik på anbringelsesområdet, det være sig fra Niels Peter Rygaard, fra KL, fra socialminister Benedikte Kiær, Mette Frederiksen, Vivi Kier og fra plejefamilier og anbragte børn, så synes jeg, man må sige tak for, at de hver især har villet og kunnet bidrage med deres vinkel på så svær et tema som etik, på et så kompliceret område som anbringelsesområ-det rent faktisk er.

Som jeg skrev tidligere, så har det været en spændende men til tider rystende oplevelse, at sætte fokus på etikken. Tilbage står imid-lertid spørgsmålet – er der overhovedet en etik, vi som samfund vil stå ved og være bekendt? Stikker vi i virkeligheden hovedet i busken som den berømte struds og lader som om problemerne ikke findes?

Her får jeg lyst til at citere en familiepleje-konsulent, som sagde: ”Hvis man interesse-rer sig for de vilkår, man arbejder under, så egner man sig ikke til at være plejefamilie”. Hmmm?

Det ville være uoverkommeligt og absolut ikke fair, måske endda uetisk at gå til angreb på eller pinde de enkelte indlæg ud, når nu ikke de enkelte forfattere kan svare igen, så det vil jeg afholde mig fra. Men jeg vil gerne remse en række af de etiske problemstillin-ger op, vi som plejefamilier ser, ud fra vores arbejdsmæssige hverdag. Opremsningen er på ingen måde fyldestgørende, men blot til begyndende refleksion.

• Hvis over 45% af anbragte børn i Danmark bor i plejefamilier, hvordan kan man så mene, at det ikke er et professio-

nelt arbejde at være plejefamilie, men en livsstil?

• Når arbejdet med børnene foregår i pleje-familiens familiemæssige ramme, og de har det mest naturlige førstehånds kend-skab til børnene, hvorfor skal de så ikke høres, før der skal træffes beslutninger?

• Med de mangeartede problemstillinger anbragte børn kommer med, hvorfor stilles der så ikke nogen som helst uddan-nelsesmæssige krav til plejefamilier?

• Hvilke professionelle og personlige over-vejelser gør en plejefamilie sig, når den lige er blevet orienteret om, at man enten skal gå 1 vederlag (43.000 kr.) eller 2 ve-derlag (86.000 kr.) ned i løn om året eller acceptere, at ens plejebarn gennem 8 år vil blive flyttet til en anden anbringelse?

• Hvordan vil en sådan handling påvirke det anbragte barn?

• Hvordan kan det være, at plejefami-lier optjener feriepenge i henhold til fe-rieloven, men ikke må få dem udbetalt fra kommunerne?

• Hvordan kan det være kommunerne vælger at beholde plejefamiliernes ferie-penge, når der ikke er lovhjemmel hertil?

• Hvorfor accepterer Arbejdsdirektoratet, at plejefamilier arbejder under ferie, når det er forbudt i ferieloven? – bare de ikke får penge for det?

• Hvad ville der ske, hvis alle plejefamilier i Danmark meddelte, at de holdt 3 ugers sommerferie fra 15. juli – uden plejebørn?

• Kunne man sikre et bedre arbejde med de anbragte børns biologiske foræl-dre, hvis man efter en plan involverede plejefamilierne?

• Ønsker vi som samfund, at alle der igennem det meste af deres arbejdsaktive liv har været plejefamilier, ikke har en arbejdsmarkedspension, som de eneste i Danmark?

• Hvorfor er der egentlig stadig nogen, der påtager sig at være plejefamilier?

• Når man fra kommunernes side går

32

33


direkte efter den enkelte plejefamilies løn, skyldes det så, at plejefamilier, i mod-sætning til andre grupper, ikke har nogle ansættelsesmæssige rettigheder?

• Plejefamilier kan ikke nedlægge arbejdet eller strejke, det ville direkte skade de an-bragte og sårbare børn og unge, hvordan sikrer vi så som samfund, at plejefamilier får de mest fundamentale ansættelses-mæssige rettigheder?

Lige om lidt skal jeg ringe til en plejefami-lie som har henvendt sig, fordi anbringende kommune Rudersdal har meddelt dem, at de skal gå 86.000 kr. ned i løn pr. 1. januar 2011.

Jeg har nu mine etiske overvejelser over, hvilke råd jeg skal give familien.

Til allersidst slutter vi af med efter alle disse overvejelser, at PLF stadig vil fortsætte arbejdet for at bedre vilkårene for de an-bragte børn og deres plejefamilier, og vi ser frem til Servicestyrelsens undersøgelser på anbringelsesområdet.

PLS medlemsundersøgelseAf Thomas Damkjær Petersen, Næstformand Plejefamiliernes Landsforening

PLFs medlemsundersøgelse fra februar 2010 blev gennemgået på generalforsamlingen den 20. marts, og vi i PLFs bestyrelse, er rigtig glade for de mange kommentarer, som vores medlemmer er kommet med.

Medlemsundersøgelsen har en svarprocent på godt 30 og viser derfor et retvisende billede af vores medlemmers vurdering af spørgsmålene.

1. Ca. 78 % af vores medlemmer er kommet til inden for de sidste 3 år heraf knap en tredjedel inden for det seneste år. Det viser at PLF er en forening i vækst, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Kendskabet til PLF kommer primært gennem kolle-gaer, idet godt 50 % har fået kendskab til PLF den vej. Internettet bidrager også med ca. 11 %.

2. Ca. 55 % af vores medlemmer får ikke tilbudt supervision af andre end deres sagsbehandler/familieplejekonsulent. Det finder vi i PLF er for mange, og det skal vi forbedre i det fremtidige arbejde.

3. Kun knap en tredjedel får tilbudt efterud-dannelse af kommunen. Næsten 90 % af de, der får det tilbudt, benytter sig af tilbuddet. PLF finder, at det er alt for få kommuner, der tilbyder efteruddannelse til vores med-lemmer. Til gengæld er det positivt, at stort set alle, der får det tilbudt, også benytter sig af det.

4. Små 70 % af vores medlemmer indbetaler selv til en frivillig pensionsordning. Det understreger vigtigheden af, at det bliver obligatorisk for kommunen at indbetale pension for alle plejefamilier. Vi er offent-ligt lønnet, men har som den eneste gruppe ikke en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

5. Godt 20 % af vores medlemmer er blevet sat ned i vederlag af kommunen, og andre 20 % er blevet truet med det. Det understreger, at kommunerne benytter sig af omvendt resultatløn, og giver gode ar-gumenter for os til at få mere sikkerhed i ansættelsen i forhold til løn og opsigelse. Vi vil have en lønmodel, hvor plejefami-lier ikke ensidigt kan sættes ned i løn, og hvor vi får funktionærlignende forhold

i forbindelse med afslutning af arbejdet/plejeforholdet.

6. 60 % af vores medlemmer deltager i netværk for plejefamilier. De mødes oftest mellem 9 og 12 gange om året, 25 % dog kun 5-8 gange om året. Antallet af perso-ner i et netværk er ligeligt fordelt fra 5-12 medlemmer. I 10 % af netværkene er der flere end 12 deltagere. Alle synes, det fun-gerer godt i netværksgrupperne. Disse tal understreger vigtigheden af, at organisere sig i lokale netværksgrupper, og PLF skal fortsat fremadrettet have stor fokus på dette område.

7. Ca. halvdelen af medlemmerne har del-taget i en af vores temadage og har været tilfredse med udbyttet af disse. Der er stort flertal for, at flest mulige temadage gerne må være placeret lokalt eller regionalt.

8. 95 % af medlemmerne læser vores med-lemsblad, enten det hele (56 %) eller det, der optager den enkelte (37 %), og mere end 85 % finder det meget interessant. Disse resultater understreger vigtigheden af vores medlemsblad, og det høje niveau skal fastholdes.

9. Vi har fået oplyst, at vores hjemmeside ikke bliver benyttet ofte af vores medlem-mer, idet kun halvdelen benytter den mere end 2 gange per måned. Her har vi en udfordring, idet vi gerne vil bruge den til at holde vores medlemmer opdateret på en række områder.

10. Undersøgelsen viste stor opbakning til, at vi er i dialog med politikerne på Christiansborg, at vi afholder konferencer m.m. Den opbakning er vi selvfølgelig glade for. Det arbejde vil vi fortsætte med.

11. Spørgsmålet om kontingentet viste, at godt halvdelen af medlemmerne finder, at det er en familieopgave at være plejefa-milie, og at der derfor godt kan være et fa-miliemedlemskab. Bestyrelsen har drøftet dette og har besluttet, at fra 1.1.2011 vil der stadig være enkeltmedlemmer af PLF, men der indføres en ægtefællerabat på 50 %. Der vil komme nærmere oplysninger om ændringerne i kontingentet for 2011.

34

35

Artikel fra Børnetingets nyhedsbrev december 2009, om at plejebørn føler sig anderledes Til temadagen om plejebørn har stramme tøjler, som PLF holdt den 4. juni med psykolog Inger Thormann, beskrev både Inger Thormann og Mette (plejebarn) det dilemma, at plejebørn føler sig anderledes.

Derfor har vi valgt at bringe artiklen ”Følelsen af at være anderledes” fra Børnetingets Nyhedsbrev.

Et tema, der fylder rigtig meget hos plejebørn, og det bliver sjældent for-bundet med noget positivt. I artiklen møder vi bl.a. beskrivelsen af følel-sen af, at man ikke hører til nogen steder og aldrig blive forstået. Følelsen af at være anderledes uanset hvor man er – en følelse, som plejebørnene ofte har med sig i deres voksenliv.

Og jeg er jo bare et normalt barn…I 2009 skrev plejebørnene på Børnetinget meget om at være anderledes. Plejebørnene skrev også om at blive drillet og holdt udenfor, og der findes breve, der beretter om drillerier og mobning. Her skal bare vises ét eksempel, der illustrerer, hvor hårde børn kan være mod dem, der afviger:

”Og jeg er træt af at være i pleje, for dem i skolen mobber mig med det, fordi min mor er død, og min far er skredet fra mig, da jeg var lille: Hvad skal jeg gøre?” (Dreng på 16).

Men at være anderledes handler langt fra altid om mobning. Det er ligeså meget en følelse indeni. En følelse af at være forkert. Som dette plejebarn på 14 år beskriver det:

”Det er, fordi jeg føler mig anderledes. Anderledes end alle andre. Jeg kan ikke rigtig snakke med nogen om det, for ingen forstår det. Det er bare den følelse, at man ikke hører til, der hvor man er, at ens mor er narkoman, og ens mormor og morfar er alkoholikere. Jeg er glad for, jeg ikke vokser op med det, men også ked af det, for jeg ved ikke, hvad jeg ellers vil.Jeg har rimelig svært ved at forklare, hvad jeg føler, for har altid holdt det inde i mig selv. (…)Jeg er altid ked af det, ved aldrig hvor jeg skal gøre af mig selv, for jeg føler ikke, jeg hører til nogen steder!?

- Jeg har tit tænkt over selvmord, men har aldrig kunnet få mig til at gøre det.Please hjælp mig til at få det bedre.”

>>

Dette plejebarn har en dyb følelse af at være hjemløs. Det ønsker ikke at være hos moren eller plejefamilien, men har heller ingen andre steder, det drømmer sig hen. Føler sig bare udenfor og helt alene, fordi ingen kan forstå det. Det er sådan et brev, der med al ønskelig tydelighed demonstrerer, hvorfor netværksgrupper skal være et tilbud til alle plejebørn!

En netværksgruppe kan være lige præcis dét sted, hvor et plejebarn føler sig hjemme og tryg, fordi det bliver forstået og dermed lukket ind i et fællesskab.

At følelsen af at være anderledes desværre er meget almindelig hos plejebørn beskrives så fint i dette uddrag af svaret til den 14-årige fra brevkasseredaktøren Sisse:

”Det er forståeligt, at du føler dig anderle-des. Det er en af de følelser, som alle, der er anbragt uden for hjemmet får med i “gave” sammen med følelsen af ikke at være god nok. Det er de to følelser, vi alle har. Hos nogle af os fylder de det hele, og hos nogle andre af os fylder de mindre… Men vi har dem alle med os … Det er meget vigtigt, at du snakker med nogen om, hvad det er, du føler (…) Følelsen af at være anderledes kommer til at fylde mindre, når der kommer ord på den … Den vil aldrig forsvinde – det skal den heller ikke, for i virkeligheden er den med til at give dig den styrke, du overlever på. Den skal bare ikke fylde det hele og tage magten over dig … ”

Sisse runder sit svar af med at anbefale af-senderen af brevet at bede sine plejeforældre om hjælp.

Vedkommende skriver dette tilbage: ”Hej Sisse. Der er bare det, at jeg IKKE vil have hjælp fra dem. Jeg vil ikke vise mine følelser. Jeg føler ikke, jeg hører til her, jeg vil ikke have noget med dem at gøre. Intet! Og så alligevel.” Plejebarnet er her først meget ka-tegorisk og afvisende overfor plejefamilien, men slutter så sit brev med at lade en dør stå åben og en tvivl tage plads. Dette meget modstridende indhold kan ses, som et udtryk for den frustrerede følelsesmæssige situation vedkommende er i, og for de mange svære modsatrettede følelser han/hun kæmper med.

Dette plejebarn føler sig tilsyneladende an-derledes i forhold til alle andre, hun færdes iblandt. Andre beskriver følelsen i forhold til plejefamilien. En 12-årig pige fortæller således, at hun ikke leger med de andre børn i plejefamilien, men i stedet går ud og snakker med dyrene.

Ønsket om at være som alle andreSamme pige skriver i andre breve, ”Jeg synes, det er pinligt at snakke om det [at hun savner sine forældre], når deres egne børn er der. Man føler sig så anderledes (…)” og ”hvorfor tror I ikke, at jeg må kalde min plejefar og plejemor for mor og far?”. Pigen giver her udtryk for, at hun gerne vil være som de andre børn i familien. Hun undgår situationer, som får hende til at føle sig an-derledes, og derfor vil hun ikke tale om sine egne forældre, selvom hun savner dem meget. Tværtimod tilstræber hun at ligne de andre børn og deres rolle i familien ved – som dem

– at sige ’mor’ og ’far’ til sine plejeforældre. Man kan tænke, at hun må gøre vold på sig selv for at undertrykke savnet af sine foræl-dre og endda spørge om lov til at kalde nogle andre for netop ’mor’ og ’far’. Hun strækker sig langt for at blive ’normal’.

Brevkasseredaktøren spørger hende, hvorfor hun ikke fortæller sine plejeforældre om, at hun savner sine forældre. Hertil svarer hun:

”De har aldrig tid. Vi er kun samlet, når vi spiser”! Den taler vist for sig selv.

Der findes en række andre udtryk for ønsket om at være som andre – nogle af dem helt eksplicitte som disse:

”Knuz en, der bare vil have lov til at leve et normalt liv.”

”Har prøvet det samme. Forstår dig fuldt ud. Ville også gerne leve et normalt liv.”

”Har det meget svært også i skolen. Bliver drillet hver dag …

Og jeg er bare et normalt barn. Ved simpelt-hen ikke, hvad jeg skal gøre.”

En spørger: ”Er der nogen, der vil svare mig på, om det er godt at bo i plejefamilie?”

Og et 13-årigt plejebarn, der har været i

36

37

pleje i 4 år, svarer: ”Nej og ja. Man bliver betragtet som et ikke normalt menneske, og så hader alle en.”

Følgende citat fra en 17-årig pige handler om en film om plejebørn, som vi i projekt Børnetinget er i gang med forberedelserne til. Brugerne af Børnetinget er derfor blevet opfordret til at skrive deres forslag til filmens indhold og budskaber.

”Jeg synes, at filmen skal handle om, hvad der forgår i en plejefamilie – sådan at de [børn der skal i pleje] kan se, at det er lige som en helt normal familie. Den skal også vise, at selvom man ikke bor hos ens rigtige familie, så er man ikke unormal.Det er vigtigt at fortælle i filmen, at man ikke skal skamme sig over at være anbragt, det er noget helt normalt, og at der er flere og flere børn i dag, som kommer i pleje.”

Samtlige plejebørn giver her udtryk for, at de ønsker at være ’normale’, og at de selv synes, de er det, men samtidig også, at nogen eller noget forhindrer, at de lever et helt normalt liv og/eller bliver opfattet som helt normale. Nogen eller noget har givet den 17-årige tanken, at det kan opfattes som skamfuldt at være plejebarn. Stærkest er udsagnet fra den 13-årige, som efter fire år i pleje konkluderer, at plejebørn ikke alene opfattes som unor-male, de er også forhadte!

Hvad gør det ved et barn, at det føler, at alle hader det?! Det er i hvert fald svært at holde fast i, at man er helt normal. Kan man som dette plejebarn ikke blive ac-cepteret som ’normal’ og blive integreret i fx en skoleklasse, så kan man måske komme til at føle sig normal indenfor gruppen af lige-stillede. På Børnetinget kan man se mange eksempler på sådan en mere indirekte måde

at søge forståelse og normalisering på. En række breve starter eller slutter således med vendinger som, ’er der nogle, som har det ligesom mig?’, ’kender I det’, ’sådan har jeg det også’ og ’jeg har det ligesom dig’. Herved kan man blive bekræftet i, at man ikke er helt alene, og at det giver mening, det man tænker og føler.

Afrunding og refleksionsspørgsmålDer har i det sidste år været 27 eksempler på breve, der på forskellig vis har handlet om at

være anderledes og ønsket om at være ’normal’. Dette kommer oveni de breve, der handler om at være anderledes, fordi man ikke må så meget som andre. En gen-nemgang af de 27 breve afføder følgende refleksionsspørgsmål:

• Hvis det at føle sig anderledes er et grund-vilkår for plejebørn, som Sisse skriver, hvordan hjælper vi så plejebørnene til at få det bedste ud af denne følelse?

• Hvordan kan det vendes til noget positivt? Eller hvordan kan vi få følelsen til at fylde så lidt som muligt?

• Hvordan hjælper vi plejebørn til i større grad at føle sig normale?

• Hvordan bliver vi bedre til at vise om-verdenen, at plejefamilier til dels også er ligesom helt almindelige familier, som pigen skriver, at filmen skal vise?

• Hvordan og hvor arbejder vi for mere in-formation, oplysning og større kendskab til området blandt almindelige danskere?

• Hvad kan vi gøre for, at ingen plejebørn skal føle, at alle mennesker hader dem? Hvad får et barn til at føle sådan?

MEDLEMEr du plejefamilie og endnu ikke medlem af Plejefamiliernes Landsforening? Indmeldelse via vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk

Sted:Familieplejen Fredensborg, Kongevejen 47, 3480 Fredensborg.Der vil være te, kaffe, frugt og frokost.For ikke medlemmer af PLF koster kurset 400,- kr. inklusiv frokost m.m.I vil høre nærmere pr. mail, men tilmeld jer allerede nu på www.plejefamilierne.dk

Tilmelding senest d. 16. september 2010 via hjemmesiden www.plejefamilierne.dk Pris for deltagelse:PLF medlemmer gratis. Ikke medlemmer af PLF: 400 kr.Beløbet skal indbetales på foreningens konto:9570 - 0010019265 med tydelig angivelse af navn og emne på temadag

Temadag om: Plejebørns følelse af, at være anderledesTorsdag den 30. september 2010 kl. 10.00 – 14.00 Behøver det at være et grundvilkår for plejebørn at føle sig anderledes, og hvordan kan vi plejeforældre hjælpe vores plejebørn til, at følelsen fylder så lidt som muligt? Kan følelsen af at være anderledes vendes til at blive en ressource i stedet for?

Psykolog Birte Wedel-Brandt, der i mange år har arbejdet med anbragte børn og plejefa-milier i Familieplejen Fredensborg, vil på temadagen fortælle om plejebørns følelse af at være anderledes, om selvopfattelse, identitet og roller, om anerkendende relationer – også om at leve med en ”anderledes” livshistorie.

38

39

PLFs generalforsamling 2010I år holdt PLF generalforsamling den 20. marts i Åsum ved Odense.

Inden generalforsamlingen holdt forstander af Ehlershjemmet Kim Quist et spændende og relevant oplæg om anbringelse af børn på institution, inden børnene eventuelt an-bringes i en plejefamilie, og om hvad der ellers rører sig på anbringelsesområdet lige nu.

Formandens beretningAf Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening

På forunderlig vis er der allerede gået et år siden vores sidste generalforsamling her i Åsum.

Et år, hvor den længe ventede reform på bør-neområdet blev lavet.

Et år, hvor den kommunale økonomi er blevet yderligere presset.

Et år, hvor der igen har været en lang række sager i medierne om fejlagtige anbringelser og mangelfuld indsats fra kommunerne.

Men samtidig har det været et år, hvor vi i PLF har haft en betydelig medlemsfremgang.

Et år, hvor vi i PLF har haft stor aktivitet i netværk, afvikling af temadage, afvikling af sommercamp og politisk lobbyarbejde. Noget jeg alt sammen skal vende tilbage til.

MedlemsaktiviteterBestyrelsenPå sidste generalforsamling i marts 2009 blev Morten Sigetty valgt som ny suppleant til PLF’s bestyrelse. Som det er tradition i PLF, så deltager suppleanterne i alle bestyrelses-møderne. Det betyder, at i det daglige besty-relsesarbejde trækkes der både på ordinære bestyrelsesmedlemmer og på suppleanter.

Siden generalforsamlingen i marts 2009 er der blevet afholdt 10 bestyrelsesmøder og en enkelt arbejdslørdag.

På arbejdslørdagen i oktober 2009 havde bestyrelsen som noget nyt inviteret de netværksansvarlige til at deltage. Det blev en succes for såvel bestyrelsen som de net-værksansvarlige, der deltog, så det vil vi nok gentage med jævne mellemrum.

NetværkDer er blevet oprettet en lang række nye net-værksgrupper i PLF regi rundt i landet, og i såvel de nye som de etablerede netværk har der været afholdt en lang række møder og andre fællesaktiviteter. Blandt andet er der blevet afholdt en række temadage, hvoraf nogle har været interne og andre åbne for alle PLF medlemmer samt andre interesserede. Sidstnævnte er selvfølgelig sat i betaling.

På PLF hjemmeside kan man følge med i, hvad der sker i lokale netværk og temadage.

KurserVi har afsluttet vores efteruddannelsesrække med Skive Kommune. Undervisningsdagene har fået megen ros fra deltagerne, både fra vores egne medlemmer og fra øvrige deltagere.

Det er planen, at vi fra PLF’s side vil tage nye initiativer til efteruddannelse af plejefamilier, hvad enten det bliver som i Skive modellen eller andre tiltag.

SommercampVi gennemførte igen i det forgangne år en sommercamp, som blev afviklet på Maribo Naturskole.Sommercamp i PLF er ved at udvikle sig til en tradition, og jeg kan da godt her røbe, at der også i 2010 vil blive afviklet sommer-camp på Maribo Naturskole. Jeg tror, man skal være hurtigt fremme, hvis man vil sikre sig en plads.

Plejebørnenes DagI 2009 gik Plejebørnenes Dag til Valdemar Slot, hvor vi, der var så heldige at være med, havde en god, spændende og hyggelig dag med plejeforældre og plejebørn.

>>

Weekendtur for plejeforældreI 2009 gik forkælelsesweekendturen til Brundby Rockhotel på Samsø. PLFs for-kælelsesweekend er efterhånden blevet en fast tradition, der altid holdes i Kr. him-melfarts weekenden. En tak til Karin Terp og Marianne List for god planlægning og opfindsomhed.

Kommunikation og profilHjemmesideVores hjemmeside har fået nyt layout, og vi har fået udbygget vores kalenderfunktion, så den også er blevet et kommunikationsværk-tøj for vores netværksansvarlige.Hjemmesiden bruges dels til kommunika-tion til vores medlemmer, dels til reklame-søjle overfor potentielle medlemmer og til at bringe politiske budskaber.Senest har vi også brugt hjemmesiden i for-bindelse med vores medlemsundersøgelse.Ud fra de statistikker vi får, kan vi se, at hjemmesiden er rigtig godt besøgt.Jeg vil godt benytte lejligheden til endnu engang at takke vores webmaster Eigil List, der i snart mange år har leveret en fantastisk indsats i arbejde med vores hjemmeside.

MedlemsbladEt andet væsentligt profilværktøj er PLF-Bladet, der som bekendt udkommer 4 gange årligt. Bladet sendes vederlagsfrit ud til PLF’s medlemmer, og desuden sender vi det per-sonligt til medlemmerne af Folketingets Socialpolitiske Udvalg og de socialpolitiske ordførere. Herudover har vi en række abonnenter på bladet. Det er primært Børne- og ungeforvalt-ninger i kommunerne. Antallet af kommuner, der tegner abonnement på vores blad har de sidste par år været støt stigende.Jeg vil gerne takke Marianne List og Hanne Niemann for det fantastiske arbejde, de laver med PLF-Bladet.

PjecerPLF udgiver en række pjecer, der omhandler relevante faglige emner for plejefamilieom-rådet. Vi har blandt andet pjecer om forældre-samarbejde, samarbejde med sagsbehandlere

og unges pubertet.

Pjecerne rekvireres dels fra vores medlem-mer, dels fra kommunale børne- og unge konsulenter, der bruger dem i deres arbejde. På den måde får vi både udbredt kendskabet til PLF og sat væsentlige plejefamiliefaglige emner på dagsordenen.

Politisk arbejde og profileringPLF gennemførte i marts måned sidste år en fantastisk flot konference på Christiansborg, hvor vi med dygtige oplægsholdere og enga-gerede politikere fik sat fokus på indsatsen overfor udsatte børn i Danmark.Vi havde over 150 deltagere til konfe-rencen og har modtaget mange positive tilbagemeldinger. Jeg vil lige i den forbindelse sige tak til alle de, der med en engageret indsats har været med til at gøre konferencen til en succes.

Folketinget er ved at lægge sidste hånd på ”Barnets Reform”, der har været undervejs i et års tid.

PLF har været høringspart i processen og har i den forbindelse dels deltaget i en mø-derække i det lovforberedende arbejde, dels haft selvstændigt møde med Social- og in-denrigsministeriet og haft møder med en lang række af de socialpolitiske ordførere.

Herudover har vi ved flere lejligheder oplevet, at vi er blevet brugt i medierne, når der var sager fremme om anbragte børn.

Fremtidige indsatsområderVi skal i det fremadrettede arbejde øge vores indsat på oprettelse og vedligeholdelse af netværk. Vi oplever, at der er et enormt behov for netværk for plejefamilier, hvilket blandt andet hænger sammen med, at vi er så alene i vores arbejde.

Vi skal arbejde videre med faglig opkvalifi-cering af plejefamilier. I den sammenhæng handler det både om at gennemføre gode temadage, men også om at presse politi-kerne til at lave lovregler om uddannelse af plejefamilier.

Vi skal arbejde politisk på at skabe bedre ar-bejdsvilkår for plejefamilier og derigennem

40

41

bedre vilkårene for anbragte børn.

Vi skal udbygge samarbejdet med andre orga-nisationer, der beskæftiger sig med indsatsen overfor udsatte børn, eksempelvis Børns Vilkår.

I den forbindelse kan jeg i øvrigt berette om, at vi har haft et møde med SL. Mødet kom i stand på initiativ fra SL, der jo efter at have bekæmpet PLF i en årrække, er nået frem til, at et samarbejde mellem vores to organisationer vil være frugtbart for ple-jefamilier og anbragte børn på de områder, hvor vi har interessesammenfald. Der har været berammet et yderligere møde, der des-værre blev aflyst på grund af igangværende overenskomstforhandlinger.

Jeg er desværre ikke i tvivl om, at også det kommende år vil rumme udfordringer til os som plejefamilier med økonomiske stram-ninger i kommunerne og sagsbehandlere,

der ikke gider høre på plejefamilier og ikke respekterer det arbejde, vi laver.

Jeg er imidlertid heller ikke i tvivl om, at det arbejde vi udfører i PLF flytter tingene i den rigtige retning, om end der er langt, og skrid-tene er små.

”Jeg er imidlertid heller ikke i tvivl om, at det arbejde vi udfører i PLF flytter tingene i den rigtige retning, om end der er langt, og skridtene er små.”

PLFs Bestyrelse 2010Formand: Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Tlf. 2782 7516 Født 1955, uddannet jurist og socialpædagog. Erhvervserfaring, Kontorchef i Kommune, juridisk konsulent i arbjdsmarkeds- organisation. Plejefamilie siden 1997 Email: [email protected]

Næstformand: Thomas Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46,2 th. 1360 København K. Tlf.: 2170 8784. Født i 1955. Civilingeniør, arbejder i trafikselska-bet Movia og er tillidsrepræsentant. Aktiv i Skole og Samfund og var landsformand fra 1998-2008. Plejefamilie siden 2000..Email: [email protected]

Kasserer: Elin Grauslund Hansen, Mølle Skovvej 104, 7080 Børkop.Tlf. 2273 6343 Født 1963. Uddannet sygeplejerske og har arbejdet som intensiv- og børnesygeplejerske. Selvlært landmand med egen svineproduktion. Plejefamilie siden 2003. Email: [email protected]

Sekretær: Karin Terp Søndergade 8 Kliplev, 6200 Aabenraa Tlf: 2617 6461 Født 1962, uddannet børnehavepædagog. Under uddannelse til Familieterapeut, på Systemisk institut for familieterapi. Plejefamilie siden 1992. Email: [email protected]

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet: Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 2194 6886 Født 1955. Uddannet lægesekretær og Socialpædagog, pædagogisk diplomuddannelse og én master i voksenuddannelse. Plejefamilie siden 1992. Email: [email protected]

Bestyrelsesmedlem: Annette Vestergaard, Gartnervænget Øst 18, 5240 Odense NØ telefon 2887 3961. Uddannet socialpædagog, babymassageinstruktør og KST-terapeut. Plejefamilie siden 1988.Email: [email protected]

Suppleanet: Morten Sigetty, Kongevejen 443, 2840 Holte. Tlf: 2529 3968. Født 1955. Uddannet Cand.Jur. i 1981 med speciale i skatteret. Har arbejdet i skattem-inisteriet og forskellige revisionsfirmaer herunder 17år i Ernst & Young. Pleje- og aflastningsfamilie side 2002 Email: [email protected]

Bestyrelsesmedlem og medredaktør af PLF bladet: Marianne List Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Tlf: 2395 2500 Født i 1957. Socialpædagog. Plejefamilie siden 1983. I PLFs bestyrelses siden 2003 Familiekonsulent i en Kommune. I PLFs bestyrelses siden 2003 email: [email protected]

Suppleanet: Karina Eltang Tøttrup, Metavang 6, 2670 Greve. Tlf.:2537 8940. Uddannet kommunal sagsbehandler for mange år siden, derefter uddannet inden for finanssektoren, sluttede karrieren som kreditchef i 2007. Plejefamilie siden 2007. Email: [email protected]

42

43

Nyt vedrørende PLFs medlemskab og kontingent for 2011.Efter gennemgang af PLF’s medlemsundersøgelse og efterfølgende drøftelse på foreningens generalforsamling den 20. marts 2010, har bestyrelsen besluttet følgende:

• Medlemskab af PLF skal fortsat være individuelt.• Som noget nyt indføres ægtefælle-/partner rabat på 50 % af prisen for fuldt medlemskab• Kontingentet vil fremover regnes som års -kontingent og bliver opkrævet én gang årligt i

løbet af januar måned. Nye medlemmer, som melder sig ind i løbet af året, betaler kontin-gent for de resterende måneder i indeværende år.Priser for årskontingent 2011:Fuldt medlemskab: 1200,- krFamilie medlemskab for ægtefælle/partner 1800,- krStøttemedlemskab: 600,- krAbonnement på PLF bladet: 300,- kr

Venlig hilsen Bestyrelsen

Stor ustabilitet i unges anbringelserNæsten halvdelen af alle teenagere, der bliver anbragt uden for hjemmet, oplever sam-menbrud i anbringelsen. De unge, der har oplevet sammenbrud, peger selv på, at an-bringelsesforløbet har været turbulent, til trods for at kontinuitet og stabilitet ofte er et af målene med anbringelsen. Det viser den hidtil største undersøgelse om sammenbrud i unges anbringelser.

Anja er en af de unge, der bliver interviewet til SFI´s nye undersøgelse. Hun har været anbragt på i alt 11 forskellige institutioner eller plejefamilier, siden hun som niårig første gang blev anbragt uden for hjemmet.

Flere af hendes anbringelser er brudt sammen. Én gang fordi kommunen ikke ville bruge ressourcer på at beholde Anja på den eneste institution, som hun var faldet godt til på. Anjas adfærd krævede en pædagogs tilste-deværelse hele tiden. Et andet sammenbrud skyldtes, at Anja blev smidt ud fra institutio-nen, fordi hun ikke kunne overholde reglerne. Mobning fra andre unge, der resulterede i en brækket arm hos Anja, førte til endnu et sam-menbrud. Anja mener selv, at hun har haft 15 forskellige sagsbehandlere.

Ofte sammenbrudForskerne bag undersøgelsen har over fire år kortlagt, hvordan det er gået 227 unge mellem 13 og 18 år. 44 procent af de unge oplever et eller flere sammenbrud under deres anbringelsesforløb. Et flertal af sam-menbruddene sker i anbringelsens første tid.

”44 procent er et højt tal. Det er paradoksalt, at selvom formålet med at anbringe en ung uden for hjemmet ofte er et ønske om at skabe større stabilitet i de unges liv, så fortsætter ustabiliteten tit under anbringelsesforløbet,” siger programleder Tine Egelund, der har været med til at lave undersøgelsen.

Gruppen af ungeKammeratskabsgruppen på anbringelsesste-det har ifølge undersøgelsen afgørende be-tydning for de anbragte unge - også i forhold til risikoen for sammenbrud. Fællesskabet med jævnaldrende spiller en særlig rolle for anbragte unge, der muligvis for første gang oplever at være sammen med andre, der er i samme situation. De unge danner venskaber, støtter hinanden og søger accept fra de andre i ungegruppen.

Men det betyder også, at den unge bliver endnu mere udsat, hvis der opstår proble-mer fx omkring misbrug eller mobning i ungegruppen.

Undersøgelsen består af flere spørgeske-maundersøgelser vedrørende de 227 unge samt af 45 dybtgående interview med unge, forældre, sagsbehandlere, plejefamilier og institutionspersonale.

(Kilde: Videnskab, fra d. 23. april 2010)

Læs hele SFI’s undersøgelse via link PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk

44

45

Nyt fra AnkestyrelsenI Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3 fra maj 2010, skriver Ankestyrelsen på side 2 om ”Nye regler skal sikre kontinuitet i anbringelser af børn og unge”. Det handler om de nye regler, der trådte i kraft 1. juli 2009, hvor formålet er at sikre kontinuitet og stabilitet i anbringelser. Fokus skal være på barnet eller den unge frem for hensynet til forældrene. Kommunerne skal fremover vægte barnets eller den unges tilknytning til f.eks. plejefamilien højere end forældrenes ønske om at få barnet eller den unge hjem.

Vi har valgt at bringe hele ankestyrelsens artikel bl.a. på grund af, at der er brugt nogle rigtig gode eksempler. Der er en definition på ”stærk tilknytning”, og der er en regel, som vi pleje-forældre bør kende til.

Nye regler skal sikre kontinuitet i anbringelser af børn og ungeAf fuldmægtig Hanne Østergaard, Ankestyrelsen

Den 1. juli 2009 trådte nye regler om an-bringelser af børn og unge uden for hjemmet i kraft. Formålet er at sikre kontinuitet og stabilitet i anbragte børn og unges liv. Fokus skal være på barnet eller den unges bedste frem for hensynet til forældrene. Derfor skal kommunerne vægte barnets eller den unges mangeårige tilknytning til eksempelvis pleje-familien højere end forældrenes ønske om at få barnet eller den unge hjem til sig.

Genbehandlingsfrist for helt små børn forlængesNår børnene er 0-1 år gamle, kan fristen for, hvornår anbringelsen skal genbehandles, i særlige tilfælde fastsættes til 3 år frem for 1 år, jf. servicelovens § 62, stk. 5. Børn og un-ge-udvalget eller Ankestyrelsen kan forlænge fristen, når det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der begrunder anbringelsen, vil være til stede i alle 3 år.

Adgangen til at forlænge genbehandlingsfri-sten i disse tilfælde er lempeligere end efter den generelle adgang til at forlænge en gen-behandlingsfrist efter § 62, stk. 4.

De ”særlige tilfælde” kan eksempelvis være familier, hvor der allerede er anbragt ældre søskende uden for hjemmet, alvorligt psykisk syge forældre, forældre med psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser eller foræl-dre med vedvarende misbrug.

3 eksempler med brug af forlænget genbehandlingsfrist

• Anbringelse fra fødslen – 3 ældre søskende anbragt uden for hjemmet. Forældreevneundersøgelse viste, at moderen var utilgængelig for terapeu-tisk og pædagogiske behandling, og hun havde en psykisk udviklingsforstyrrelse samt en tilpasningsreaktion.

• Anbringelse fra fødslen – 2 ældre søsken-de anbragt uden for hjemmet. Moderen var mentalt retarderet i lettere grad og havde betydelige personlighedsmæs-sige, følelsesmæssige og sociale van-skeligheder. Faderen havde omfattende personlighedsmæssige og kognitive van-skeligheder. Han var intellektuelt udviklet svarende til den øvre ende af debilområ-det. Forældrene havde bevidst holdt gravi-diteten skjult for myndighederne på grund af frygt for at få barnet tvangsanbragt.

• 1 ældre søskende anbragt i netværkspleje. Moderen havde en hjerneskade medfø-rende kognitive og personlighedsmæssige problemer og kunne ikke leve sig ind i eller varetage barnets behov. Faderen havde talrige voldsdomme bag sig og havde en adfærds- og personlighedsforstyrrelse.

Bestemmelsen er især tænkt at skulle an-vendes i situationer, hvor der er iværksat undersøgelse af vordende forældre efter § 50, stk. 10, og der viser sig at være behov for at anbringe et barn uden for hjemmet straks efter fødslen.

Når de 3 år er gået og fristen udløberNår den 3-årige genbehandlingsfrist er

>>

udløbet, skal barnet hjemgives til forældrene, såfremt der er sket en varig forbedring af forholdene.

Hvis forholdene i hjemmet ikke er varigt forbedret, skal sagen forelægges børn og ungeudvalget

med henblik på at vurdere, om barnet fortsat skal være anbragt uden for hjemmet - frivil-ligt eller tvangsmæssigt, - eventuelt i tidsube-grænset anbringelse, eller der kan overvejes en tvangsmæssig adoption af barnet.

Videreført anbringelse uden tidsbegrænsningDe nye regler giver også mulighed for at videreføre en anbringelse uden tidsbegræns-ning, så sagen ikke skal genoptages jævnligt.

Hvis et barn eller en ung har en stærk tilknyt-ningen til en plejefamilie, institution eller et opholdssted og har været anbragt mindst 3 år uden for hjemmet, kan børn og unge-udval-get eller Ankestyrelsen bestemme, at anbrin-gelsen kan videreføres uden tidsbegrænsning, jf. servicelovens § 68a.

Det er ikke relevant, om der stadig er et an-bringelsesgrundlag, om der oprindeligt har været tale om en frivillig eller tvangsmæssig anbringelse, eller om der er et støttebehov hos barnet eller den unge.

Betingelserne for at kunne fortsætte en an-bringelse uden tidsbegrænsning er, at

• Barnet eller den unge har opnået en stærk følelsesmæssig tilknytning til anbringelsesstedet.

• Unge på 15 år eller derover samtykker (vetoret).

• Det kan antages, at det på kortere eller længere sigt er af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Hvad er stærk tilknytning”Stærk tilknytning” kan eksempelvis være, at barnet eller den unge har etableret et trygt tilknytningsmønster til og er fuldt integreret i plejefamilien og derved oplever plejefami-lien som sin familie og plejefamiliens bolig som sit hjem. Det kan også være, at barnet

eller den unge giver udtryk for at elske ple-jefamilien og omtaler andre børn i plejefami-lien som sine søskende.

3 eksempler på videreførelse af en anbrin-gelse uden tidsbegrænsning

• 13-årig, som havde været anbragt uden for hjemmet siden 1996 og siden 1997 hos den aktuelle plejefamilie. Pågældende havde ADHD og havde brug for struktur og faste rammer og ønskede selv at blive boende hos plejefamilien.

• 4-årig, som havde været anbragt uden for hjemmet siden fødslen ved aktuelle plejefamilie. Barnet havde trygt tilknyt-ningsmønster til plejefamilien og kun meget begrænset samvær med biologiske forældre.

• 3 børn på henholdsvis 10, 8 og 6 år, som alle havde været anbragt uden for hjemmet siden fødslen og stort set hele tiden ved deres aktuelle respektive plejefamilier. Alle 3 børn har trygt tilknytningsmønster til plejefamilierne.

Bestemmelsen kan både anvendes ved an-bringelser i plejefamilier og anbringelser på institutioner eller opholdssteder. Er anbrin-gelsesstedet en institution eller et opholds-sted, kan barnet eller den unge have en særlig tilknytning eksempelvis til en eller flere pæ-dagoger eller andet personale, til selve stedet, omgivelserne eller andre børn på anbringel-sesstedet, skolen eller fritidsaktiviteter.

Hvis anbringelsen skal genvurderes, skal det skyldes væsentlige ændringer af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet. Væsentlige ændringer af forældrenes forhold kan ikke begrunde en genoptagelse, da an-bringelsesgrundlaget er begrundet i barnets tilknytning til anbringelsesstedet. Det er derfor ikke forældrenes forhold eller barnets eller den unges behandlingsbehov, som bestemmer om kommunen skal genvurdere anbringelsen.

Ankestyrelsen har udsendt en principaf-gørelse om videreført anbringelse uden tidsbegrænsning. Søg efter 83-10 i principdatabasen

46

47

Nyt fra servicestyrelsen

Håndbog om Barnets ReformServicestyrelsen udgiver en håndbog om Barnets Reform. En håndbog der formidler den forskning, der ligger til grund for reformen, og fortæller om dens intentioner, de nye lovini-tiativer og hvordan de skal fortolkes og anvendes i praksis. Endvidere kan man i håndbogen læse om reformens udviklingsinitiativer.

Håndbogen suppleres med en kortfattet pjece og en dvd, der formidler erfaringer fra både fagpersoner og brugere.

Håndbogen, pjecen og dvd’en udkommer 1. januar 2011.

Kontaktperson: Adam Paaby, [email protected] tlf. 41 93 25 16.

Udviklingsprojekt for plejefamilierSom led i Barnets Reform planlægger Servicestyrelsen et nyt udviklingsprojekt for plejefa-milier. Projektet skal styrke og udvikle plejefamilieområdet i Danmark. Udviklingsprojektet starter til efteråret og består af flere initiativer:

• En undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår i dag.• En videreudvikling af RUGO-kurset for plejefamilier.• Et udviklingsprojekt, der skal pege på nye måder at organisere plejefamilieområdet.• En evaluering af ændringen af Servicelovens § 66 om kommunale plejefamilier.• En national kampagne, der skal understøtte kommunernes rekruttering af flere

plejefamilier.

Kontaktperson: Helle Stærmose, [email protected] tlf. 41 93 25 88

Ny undersøgelse om unge anbragt i eget værelseDe sidste par år er der kommet mere forsk-ning på de mest udbredte anbringelsesformer som f.eks. opholdsteder, døgninstitutioner og plejefamilie. Men der findes ikke tilsvarende undersøgelser af ”egne værelser”. Det kan skyldes, at anbringelse i eget værelse ikke er så indgribende og anvendes ikke så tit.

For at få mere indsigt på dette område laver Servicestyrelsen en undersøgelse til efteråret. Undersøgelsen skal give indsigt i hvilken målgruppe, der typisk anbringes i eget værelse, og hvordan denne anbringelse fun-gerer, hvilken form for værelse der anvendes og hvilken støtte den unge får osv.

Kontaktperson: Trine Lagoni, [email protected] tlf. 50 81 09 02.

>>

Håndbog om forældrestøtteNår børn og unge anbringes uden for hjemmet, er forældrene fortsat vigtige i deres børns liv. Forældrene har brug for at blive inddraget og have en velfungerende kontakt til deres barn. Det kan bidrage til et godt anbringelsesforløb. Erfaringer viser, at forældrene ofte har brug for støtte i forbindelse med anbringelsen, men det er ikke altid forældrene får støtten.

Servicestyrelsen vil derfor udgive en håndbog om forældrestøtte og nogle pjecer om børns og forældres rettigheder i anbringelsessager. Der vil også komme et kursus om forældresamarbejde.

Forberedelsen af alle tre dele indledes til efteråret.

Kontaktperson: Anette Perhou, [email protected] tlf. 41 93 24 01.

Portal om viden på anbringelsesområdet Både på forskning og praksisområdet har man længe efterspurgt viden på anbringelsesområ-det. Det skal et nyt forskningsprogram gøre noget ved. Programmet sættes i gang foråret 2011 og har fokus på temaerne i Barnets Reform.

Effekten af indsatser skal undersøges og vil ske i et samarbejde med de andre nordiske lande. Den viden, der allerede findes på anbringelsesområdet, skal også formidles. Derfor etablerer Servicestyrelsen en ny portal på nettet, der formidler den aktuelt bedste viden om forskning, regler og metoder til kommunerne.

Portalen vil blive startet op i løbet af sommeren 2010.

Kontaktperson: Bertil Mahs, [email protected] tlf. 72 42 39 20

Nyt om ADHD på nettetServicestyrelsen har også åbnet en ny hjem-meside om ADHD hos børn, unge og voksne. Det er sket i forbindelse med et projekt, der skal forstærke indsatsen på dette område.

Projektet gennemføres over en fireårig periode og skal munde ud i en national handlingsplan

Hjemmesiden finde på denne adresse:

www.servicestyrelsen.dk/adhd

Servicestyrelsen er en offentlig rådgiv-nings- og udviklingsorganisation, der arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, for mennesker med handicap samt for ældre. Servicestyrelsen er en del af Socialministeriet.

Servicestyrelsen kan kontaktes på www.servicestyrelsen.dk telefon: 72 42 37 00.

FAKTA

48

49

Forkælelsesweekend for plejeforældre.

Igen i år havde arrangørerne af forkæ-lelsesweekenden for plejeforældre i Kr. Himmelfartsferien fundet et helt fantastisk sted; Kongensbro Kro med den skønneste udsigt til Gudenåen.

Vi var 7 par plejeforældre, der torsdag mødte op midt på eftermiddagen til kaffe og hjem-mebag. Derefter blev vi indlogeret på vore værelser og havde tid til at nette os, inden vi kl. 18.30 mødte op til 3 retters aftensmad: Indbagte tigerrejer med salat, oksemørbrad med kartofler og grøntsager, chokoladekage med is – utrolig lækker mad. Aftenen gik med meget snak på kryds og tværs – vi gik ikke sent i seng, da vi jo havde en udfordring næste dag – kanotur på Gudenåen!

Fredag morgen stod vi op til et veldækket morgenbord, dejlig morgenmad. Kl. 9.30 kørte vi til Silkeborg, hvor vi fik rednings-veste på og blev udstyret med pagaj. Vi steg ombord i kanoerne, fik læsset mad og drikkevarer i de forskellige kanoer, og så skulle vi af sted. Flere af os var lidt nervøse for, hvordan det ville gå. Ikke mindst da vi erfarede, at vi skulle starte turen med at sejle igennem en sluse. Det gik fint der op ad, sådan stille og roligt, ikke en eneste faldt i vandet, og ved 12.30-tiden fandt vi et sted, hvor vi kunne komme i land og fortære vores medbragte frokost – det store kolde bord fra kroens køkken! En time senere sad vi igen i kanoerne godt mætte og kun ca. halvvejs på turen.

Ved 16-tiden var vi ”hjemme” ved kroen, godt trætte efter en fantastisk tur. Vejret, som vi jo ikke er herre over, var med os. Det var hverken for varmt eller for koldt, vi fik ingen regn, og blæsten var ikke så slem. Det var en rigtig dejlig naturoplevelse, hvor vi så fisk hoppe op af vandet, div. andefugle der lå og ruede på rederne og blishøns med unger.

Tilbage på kroen var der nogle af os, der fik en kop kaffe, mens andre var nødt til at køre til Silkeborg efter bilerne.

Vi kunne lige nå at få et lille hvil, inden vi mødtes kl. 18.30 til 3-retters festmiddag. At menuen stort set var den samme som aftenen i forvejen, gjorde ikke så meget, da det smagte rigtig dejligt. Vi sluttede dagen af med øl smagning (Nis havde hjemmebryg med, og det smagte super godt) på værelse 11, nogle få var dog for trætte til at deltage, men rigtig hyggeligt var det.

Lørdag morgen stod vi igen op til et veldæk-ket morgenbord, og efter morgenkaffen hilste vi af med hinanden og drog af sted hver til sit. Mange tusinde tak for et super arrangement til alle deltagerne og ikke mindst til Karin og Marianne fra bestyrelsen - - især Karin som på turen stod alene som tovholder. Vi kan varmt anbefale PLF’s forkælelses weekend til alle plejeforældre.

Med venlig hilsen Ejner og Bodil.

Den 4. juni holdt PLF temadag med Inger Thormann og MetteMette kender vi fra Inger Thormanns sidste bog ”De voksne børn” fra Hans Reizels forlag.

Med Ingers faglige oplæg og Mettes griben-de beretning om hendes liv i en plejefamilie, blev temadagen berigende for os alle.

Det var første gang, at Mette var ude og for-tælle om sit liv. Vi vil gerne takke dig Mette for, at vi fik lov til at kigge med indenfor i dit liv - TAK

Det var sidste blads tema om ”de stramme tøjler”, der var emnet på temadagen. Inger havde skrevet en artikel i forrige PLF-blad, som hun tog udgangspunkt i.

Inger fortalte om, at vi skal støtte barnet i at kende sin egen historie, mens Mette gjorde

det klart, at hun ikke ville være et anbragt barn, men et helt almindeligt barn, der hører til i plejefamilien. Mette erkender, at hun havde problemer, som hun havde brug for at blive guidet i. Mette mener ikke, at plejebørn har problemer, fordi de er anbragt, men fordi børn har forskellige behov.

Mette blev spurgt om, hvad hun tænkte, når en plejefamilie holdt ferie uden plejebarnet. Talen var klar ” med mit hoved kan jeg godt forstå, at I har brug for at holde fri, men barnet inden i mig græder”.

Det gjorde vi alle. Det blev bare så tydeligt, at når vi siger JA til et barn, siger vi ja til at passe på det og tage det helt ind. Det kan hviletidsbestemmelser og andre arbejdstids-regler ikke ændre på.

50

51

FAKTA OM EMAILEr din mailboks fuld, eller har vi ikke din rigtige mailadresse? Der kan være problemer med at aflevere mails til jer! Er din mailboks fuld?

Eller har vi ikke den rigtige mailadresse til dig?

Får du aldrig mails fra PLF, kunne det være en god idé, at du sender din mailadresse til [email protected], så vi kan sikre på, at du får alle vores informationer. Husk også navn og adresse.

Det har betydning for invitationer til netværksmøder, temadage eller andre aktuelle ting, vi sender rundt til Jer.

Det styrker tanken om, at vores ansættel-ses- og arbejdsforhold skal passe til det, vi har sagt ja til, så børn ikke oplever at bliver kasseret, men bliver valgt til og inddraget og tilbudt en anden oplevelse, mens og hvis vi plejeforældre tanker op.

Temadagen blev holdt i Næstved tæt ved

Skovtrolden, der står så flot i byen. Der er et sagn om skovtrolden. En plejefar satte straks symbolikken på skovtroldens rygsæk og sagde at ”det var det børnene havde med i deres rygsæk, når vi modtog dem”

Tak til Næstved gruppen, der denne gang stod for det praktiske i forbindelse med temadagen.

Vi ses til næste temadag – gennem faglighed og sammenhold bliver vi stærke og kan løfte i flok.

Plejebørnenes dag 2010 lørdag d. 14. august fra kl. 10 – ca. 15I år har vi valgt, at vi på plejebørnenes dag skal gå i H. C. Andersens fodspor. Vi skal se, hvor digteren trådte sine barnesko.

Vi starter med at besøge ”Fyrtøjet” i Odense.

Fyrtøjet er et levende, aktivt kulturtilbud til børn og deres voksne. Gennem drama, fortælling, billedarbejde og musik inviterer Fyrtøjet dig med på en rejse gennem H.C. Andersens eventyr. Fyrtøjet henvender sig både til børn og deres familier.

Bagefter er der mulighed for at lege i huset, klæde sig ud og være en del af eventyrene.

Se mere på www.fyrtoejet.com

Efter frokosten som vi spiser i caféen kl. 12.00, følges vi over til H.C. Andersens hus, hvor vi får en guidet tur (ca. 60 min.).

Herefter er det muligt selv at gå rundt i Odense bymidte og se de bygninger og områder, der stadig ser ud, som de gjorde da H. C. Andersen boede der. Rundt i bymidten finder man i fortovet tretten kvadratiske gra-

nitsten, der markerer, at stederne har tilknyt-ning til H.C. Andersen. Stenene er udsmyk-ket med H. C. Andersens klip ”solhovedet”.

Turen er tilrettelagt for hele plejefamilien.

Prisen for turen er 150 kr. pr. person.

Tilmelding nødvendig af hensyn til bestilling af mad.

Tilmeld jer via hjemmesiden www.plejefami-lierne.dk senest d. 7. august.

Du er tilmeldt, når du får en bekræftende mail.

PLF kontaktperson Hanne Niemann Mail: [email protected]

FyrtøjetHans Jensens Stræde 215000 Odense C

Midt i Lotzes gamle apotekerhave , midt i Odense og ved siden af H. C. Andersens Hus ligger Børnekulturhuset FYRTØJET. Gå-afstand fra Odense Banegårdscenter 5 – 10 min.

PLF BLADE52

53

OVERSIGT OVER UDGIVELSER

Nr. 1 2003 tema: Hvorfor PLF?

Nr. 2 2003 tema: Troen på den gode familiepleje.

Nr. 3 2003 tema: Aflastning

Nr. 1 2004 tema: Tavshedspligt

Nr. 2 2004 tema: Ferie

Nr. 3 2004 tema: Plejebørns skolegang

Nr. 4 2004 tema: Plejebørns sociale relationer

Nr. 1 2005 tema: Slægtsanbringelser

Nr. 2 2005 tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 3 2005 tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørn

Nr. 4 2005 tema: Aflastning

Nr. 1 2006 tema: Forældresamarbejde

Nr. 2 2006 tema: Børns sprog

Nr. 3 2006 tema: Pension?

Nr. 4 2006 tema: Efterværn

Nr. 1 2007 tema: Etik

Nr. 2 2007 tema: Stress

Nr. 3 2007 tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 4 2007 tema: Plejefamiliers egne børn

Nr. 1 2008 tema: Uddannelse og videreuddannelse

Nr. 2 2008 tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn?

Nr. 3 2008 tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning?

Nr. 4 2008 Tema: Omsorgssvigt

Nr. 1 2009 Tema: Afslutning af et plejeforhold

Nr. 2 2009 Tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 3 2009 Tema: Netværk

Nr. 4 2009 Tema: Samvær

Nr. 1 2010 Tema: Har plejebørn for stramme tøjler?

Nr. 2 2010Tema: Etik i anbringelsen

Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 28 medlemsblade, med hvert sit tema.

Medlembladet er meget efterspurgt og vi vil her give vore medlemmer mulighed for, at bestille en kopi af temasiderne fra tidligere bladudsendelser. Enkelte udgaver er udsolgt som papirkopi -men kan ses via foreningens hjemmeside.Kontakt foreningen hvis du er interesseret i kopi af tidligere udgivelser.

PLF BLADE

3. Netværksgruppen Skive Netty Eskildsen Skive [email protected] Mette Engelbreth Skive [email protected] 6. Netværksgruppen Egtved Merete Lydiksen Egtved [email protected] Netværksgruppe Kolding Bodil Nørgaard Krog [email protected] Netværksgruppe Børkop Elisabeth Rasmussen [email protected]. Netværksgruppe Sønderjylland Karin Terp, Sønderjylland [email protected]. Netværksgruppe Fyn Annette Vestergård [email protected] Dorthe Mortensen [email protected]. Netværksgruppe Storkøbenhavn Birthe Damkjær Petersen [email protected] Netværksgruppe Lyngby ”Det grønne område” Finn Riber Rasmussen frr@multi_teknik.dk

Hanne Niemann [email protected]. Netværksgruppe Frederikssund Marianne Borup [email protected] Netværksgruppe Fredensborg Pia Thorsdal [email protected]. Netværksgruppe Greve Karina Eltang Tøttrup [email protected]. Netværksgruppe Næstved Lisbeth Grotfredsen, Anne Rasmussen, [email protected]. Netværksgruppen Falster Birgitte Sidor, Falster [email protected]

Mail service: Forud for netværksmøderne sendes der en mail med oplysninger om tilmelding tid og sted. Det er den netværksansvarlige, der sørger for, at I får besked.

Numrene henviser til numrene på kortet.

Du er meget velkommen til at kontakte en af nedenstående netværksansvarlige eller foreningen på tlf. 24 25 90 07, hvis du er interesseret i at være med i en gruppe eller evt har lyst til at igangsætte en ny netværksgruppe i dit område.

Kontakt en af nedenstående for oplysnin-ger op netværket i dit område.

NETVÆRKFOR PLEJEFAMILIER

Sammenhold giver styrke

54

55

NETVÆRK Sammenhold giver styrke

Netværk for plejefamilier SlægtsanbringelserEr du slægtsplejefamilie, og vil du gerne i et netværk for slægtsplejefamilier, kan du sende en mail til foreningen på [email protected]

NetværksanbringelserEr du netværksplejefamilie og gerne vil i et netværk for netværksplejefamilier, kan du sende en mail til foreningen på [email protected].

Børn af anden etnisk oprindelseEr du plejefamilie til børn af anden etnisk oprindelse, og har brug for at komme i et netværk for ”etniske” plejefamilier, kan du sende en mail til foreningen på [email protected]

Der har været afholdt kursus for PLFs netværksansvarlige.Vi nyder godt af, at der er en flok aktive medlemmer, der har tid og lyst til at være med i netværksarbejdet.

PLF netværk er et socialt/fagligt netværk for dig, hvor du kan møde dine kollegaer i et socialt fællesskab og få faglig sparring.

Er du endnu ikke en del af et netværk, så hører vi gerne fra dig. Se i modstående side hvem der er netværksansvarlig i dit område.

FOR PLEJEFAMILIERTEMADAGE

Sted:VITA Hollændervej 2, 6000 KoldingDer vil være te, kaffe, frugt og let frokost.I vil høre nærmere pr. mail, men tilmeld jer allerede nu på www.plejefamilierne.dk

Tilmelding senest 14 dage før kursus datoerne via hjemmesiden www.plejefamilierne.dk Pris for deltagelse:PLF medlemmer gratis.

Tema-/kursusdag om: Behandlingskrævende børn i familiepleje…..Torsdag den 28. oktober 2010 kl. 9.00 – 15.00

kursusleder: Psykolog Sanne Line MøllerKommunerne nedlægger i disse år en del døgninstitutionspladser. De børn og unge, der tidligere var visiteret til sådanne behandlingstilbud, kommer i stigende grad til almindelige plejefamilier. Kurset vil omhandle hvilke konsekvenser, det kan have for plejefamiliernes opgave at modtage disse børn og unge. Hvilke muligheder har plejefamilierne for at kunne løse opgaven tilstrækkeligt? Hvad er behandlingsarbejde i en plejefamilie? Hvor er grænse-fladerne til andre professionelle samarbejdspartnere?

VITA og PLF er indgået i et samarbejde omkring efter-årets kurser og Temadage.

Tema-/kursusdag om: Relationens betydning, herunder Hvad er en relation? Hvad kendetegner en god relation? Hvorfor er gode rela-tioner så vigtige for barnets udvikling?Fredag den 19. november 2010 kl. 9.00 – 15.00

kursusleder: Inger Thormann

56

57

TEMADAGE

Sted:Familieplejen Fredensborg, Kongevejen 47, 3480 Fredensborg.Der vil være te, kaffe, frugt og frokost.For ikke medlemmer af PLF koster kurset 400,- kr. inklusiv frokost m.m.I vil høre nærmere pr. mail, men tilmeld jer allerede nu på www.plejefamilierne.dk

Tilmelding senest d. 16. september 2010 via hjemmesiden www.plejefamilierne.dk Pris for deltagelse:PLF medlemmer gratis. Ikke medlemmer af PLF: 400 kr.Beløbet skal indbetales på foreningens konto:9570 - 0010019265 med tydelig angivelse af navn og emne på temadag

Temadag om: Plejebørns følelse af, at være anderledesTorsdag den 30. september 2010 kl. 10.00 – 14.00 Behøver det at være et grundvilkår for plejebørn at føle sig anderledes, og hvordan kan vi plejeforældre hjælpe vores plejebørn til, at følelsen fylder så lidt som muligt? Kan følelsen af at være anderledes vendes til at blive en ressource i stedet?

Psykolog Birte Wedel-Brandt, der i mange år har arbejdet med anbragte børn og plejefamilier i Familieplejen Fredensborg, vil på temadagen fortælle om plejebørns følelse af at være an-derledes, om selvopfattelse, identitet og roller, om anerkendende relationer – også om at leve med en ”anderledes” livshistorie.

VIGTIG INFORMATION

Tilmeldinger til temadage og kurser SKAL fremover foregå via PLFs hjemmeside.

Du vil få en kvittering på din tilmelding, sker dette ikke, er du ikke tilmeldt og må prøve igen eller kontakte for-eningen på mail: [email protected]

AKTIVITETERUddrag fra PLF´s medlems kalender.Den fulde oversigt finder du på hjemmesiden.

SommerkursusFor første gang er der i år planlagt et Sommerkursus for hele plejefamilien.

Omtale og tilmelding fremgår af hjemmesiden.

Vi ønsker børn og voksne et rigtigt godt Sommerkursus og håber, at deltagerne vil skrive om Sommerkurset i næste nummer af PLF-bladet.

SommercampSe omtale på hjemmesiden, eller i PLF blad nr. 1 2010

Vi ønsker børn og voksne en rigtig god og sommerlig oplevelse på Maribo Naturskole. Vi glæder os til at læse om sommercampen 2010 i næste nummer af PLF-bladet.

Sommerland SydFredag den 6. august mødes vi til en årlig tur i Sommerland Syd ved Tinglev.

Der sendes ikke yderligere invitationer ud, bare mød op med madkurv, badetøj og godt humør.

PLF giver en is eller en kop varm kakao, alt efter hvordan vejret arter sig.

Vi mødes kl. 10 efter betalingsanlægget.

Kontaktperson Karin Terp på mobil: 26 17 64 61

SvømmehalstureSe kalender på www.plejefamilierne.dk

Vi mødes i Arild Svømmehal, det fremgår af kalenderen, der sendes ikke yderligere invi-tationer ud.

Kontaktperson Karin Terp mobil: 26 17 64 61

Plejebørnenes dag d. 14. augustSe omtale andet sted i bladet – tilmelding via hjemmesiden.

BOGOMTALER58

59

AKTIVITETER BOGOMTALERAFVISTAf Bob Mitchell Rob Mitchell har skrevet en bog om sin barndom og ungdom. En letlæst og samtidig rystende oplevelse at komme igennem. Han beskriver en barndom, som nok ligger langt fra det, de fleste af os kender. Og så ser vi jo alligevel noget af det i vores arbejde som plejefamilie.

Rob Mitchells barndom er fyldt med afvisninger. Det handler ikke om småtingsafvisninger, nej: Hans psykisk syge mor forlader den treårige på et børnehjem. Hun dukker dog op en gang imellem, hvilket ikke gør livet lettere for ham. Hans far er ikke i stand til at tage sig af sit barn grundet en hjerneskade efter et selvmordsforsøg. En familie, der ikke ønsker ham – jo, han kan godt komme på ferie hos farens rige familie. Men han er ikke god nok til dem.

Rob må hele barndommen igennem kæmpe med spørgsmålet: Hvad er der galt med mig, siden ingen vil have mig? Et spørgsmål, som også dukker op hos nogle af vore børn. Hans

”lykke” er en voksen på børnehjemmet, sagsbehandlere m.fl., som praktiserer kærlighed i ord og handling. En mormor, som trofast besøger ham. Hun er dog ikke i stand til at tage sig af ham, hvilket for ham føles som endnu en afvisning.

Rob Mitchell kommer efter mange svære år igennem til tro på Guds tilgivelse. Og tilgivelse er et emne, som han må arbejde meget med, for at kunne blive et ”helt” menneske.

Dette er ikke en godnatlæsnings bog. Det er en skildring af virkeligheden, som den former sig for nogle mennesker – også hos os i dag …

Rob Mitchell ”Afvist”Lohses Forlag

”Den svære ungdom” 10 eksperter om unges trivsel og mistrivsel

Stress, angst og depression, ensomhed, mobning, cutting, selvmord, spi-seforstyrrelser, sex, rusmidler og ludomani. Ungdomsproblemer kan have mange forskellige udtryk.

I interview med 10 eksperter indkredses unges mistrivsel, hvordan den spottes, og hvad årsagerne er til den.

Bogen henvender sig til undervisere og praktikere, der er interesserede i eller arbejder med unge samt til forældre med teenagebørn.

Virkeligheden overgår fantasienAnmeldt af Inger E Skovenborg

ETIK OG VÆRDIER I SOCIALT ARBEJDEaf Jørgen Husted

En grundbog, der diskuterer den etik og de værdier, som det sociale arbejde bør hvile på. Værdigrundlaget for det sociale arbejde omhandler de samme grundværdier og principper, som mennesker føler sig bundet af i deres al-mindelige liv og samliv. Det handler om individuel værdighed, om social retfærdighed, om det gode liv og om forpligtethed.

Når man arbejder på det sociale område, er det meget vigtigt at holde fast i, at vi skylder at sikre, at også mennesker, der falder uden for de almindelige

rammer, har rimelige muligheder og gunstige betingelser for at skabe et liv, der er værd at leve. Det vi ikke må byde andre, er det samme som det, vi skylder andre. Det drejer sig ikke bare om at sikre mad, sundhed og tøj på kroppen, men om menneskelig værdighed og et værdigt liv.

Bogen gennemgår temaer som moralsk relativisme, hjælpepligt og professionel integritet, værdighed, social retfærdighed, selvbestemmelse, det gode liv, privatliv og fortrolighed m.m. Desuden præsenterer Jørgen Husted den professionsetiske beslutningsmodel som en hjælp til socialarbejderens etiske bevidsthed i praktisk udfoldelse af sit erhverv.

Etik og værdier i socialt arbejde henvender sig til alle studerende og professionelle inden for det sociale arbejde: socialrådgivere, socialpædagoger, pædagoger m. fl.

Jørgen Husted er lektor, mag.art ved Institut for Filosofi ved Aarhus Universitet, tidl. medlem af Det Etiske Råd, forfatter til bl.a. bøger om Søren Kierkegaard og Ludwig Wittgenstein samt medforfatter til Vor tids filosofi og Politikens filosofileksiko

Sumobrødreaf Morten Ramsland

Hvis man er parat til at blive underholdt fra første til sidste side så det bestemt værd at gå i krig med Morten Ramslands sidste roman "Sumo Brødre". Det eneste problem er bare at den er alt for hurtigt læst da man kort sagt sluger bogen side for side i hastigt tempo.

"Sumo brødre" handler om den 11 årige Lars, der bor i Paradishaven i starten af 1980erne. Miljøet er et forstadskvarter med et utal af slagsbrødre, der bekæmper hinanden med alt, hvad de kan og har af formåen.

I bogen følger vi Lars og er med i alle de påfund, han får tiden til at gå med. Han spiller bl.a. skubtudse-tennis med vennerne, forsøger sig med dyrs evne til at overleve i kummefrysere m.m. Alt dette imens at han slås med såvel de andre rødder i området som med sine egne skjulte dæmoner i form af syner og familiehemmeligheder.

Morten Ramsland er genial i sin navngivning af bogens personer. De er ganske enkelt unikke og rammende på en og samme tid. Eksempelvis kan nævnes hovedpersonens lillebror "over-biddet" eller nogle af hans evigt frygtede slagsbrødre "det tårnhøje helvede" og "tyrenakken".

Jeg kan varmt anbefale bogen, men må samtidig advare imod, at den kan give læseren klukken og en masse flashback...

60

61

Børn i senmoderniteten- Barndomspsykologiske perspektiver af Dion Sommer

Er opdragelsen aflyst i senmoderniteten, eller hvordan opdrager forældre deres børn? Er senmoderne fædre nære eller fjerne – hvor involverede er de i deres børn? Hvad betyder det grundsyn, at udvikling sker i ’situationer’ og ’relationer’, for vores forståelse af senmoderne børn og barndom? Hvad

er læring, og hvordan skal vi forstå børns læring i et senmoderne perspektiv?

Børn i senmoderniteten handler om børneopdragelse i en tid, hvor barnet ses som et unikt væsen, der oplever og forstår på sin egen måde, og hvor der stilles store krav til både forældre og pædagoger om at kunne erkende og indleve sig i det enkelte barns perspektiv – og handle derefter.

Børn i senmoderniteten kan læses af alle, der arbejder professionelt med børn, og af stude-rende på universiteter, mellemlange videregående uddannelser, videreuddannelseskurser og lign. samt af ansatte i forvaltninger.

DION SOMMER er professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet. Han har især beskæftiget sig med international udviklingspsykologi, barndomspsykologi, familien i foran-dring - blandt andet faderens og moderens rolle for barnet - samt barnets hverdagsliv i familie og daginstitution. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger udgivet på en række sprog og er en efterspurgt foredragsholder.

Ny bog om samtaler med børn fra Børns Vilkår

”Samtaler med børn – redskaber til professionelle og andre voksne”.Hvad er en god samtale med et barn? Hvordan stiller jeg de svære spørgsmål? Hvornår skal jeg underrette? Det er nogle af de spørgsmål, Samtaler med børn - redskaber til professio-nelle og andre voksne giver svar på. Skrevet af Lise Merrild, cand.pæd.psych og Anne Vibeke Fleischer, specialist og supervisor i neuropsykologi og pædagogisk psykologi.

Bogen kan bestilles på www.bornsvilkar.dk eller på telefon 35 55 55 59

Peter er 14 år, da hans mor kommer i fængsel anklaget for mord. Mens mordsagen pryder landets forsider, vælter Peters verden yderligere. Få måneder senere dør hans far

af kræft, og pludselig er Peter alene i en verden, der er styret af sagsbe-handlere og plejefamilier. Vennerne falder fra, og provinssladderen løber hurtigt. Hvad stiller en 14-årig dreng op, når alle dem, der burde hjælpe, svigter?Mønsterbryderen fra Mors viser Peters ensomme liv på teenageværelset, hos plejefamilien og på besøg hos sin mor bag tremmerne i Herstedvester. Det er den hårrejsende fortælling om at være barnegidsel i et socialt system, der ellers er kendt verden over for at være blandt de bedste af sin slags. Men Peter tager kampen op og beviser, at man med kærlighed og viljestyrke kan skrive sin egen historie og få et godt liv ― også selv når tingene ser allermest håbløse ud.

I dag er Peter 23 ar og uddannet bygningsmaler. Han bor og arbejder i Nordjylland og har det godt med sin mor, som er blevet løsladt.

Jeg har skrevet bogen for at vise, at modgang ikke nødvendigvis behøver knække en, men at man også kan blive stærkere af at have oplevet noget barskt. Jeg håber, at bogen kan give alle plejebørn håb og tro på, at deres fremtid godt kan blive god, selv om de måske føler sig fortabte og oversete lige nu, og at sagsbehandlerne får en større forståelse for, hvordan det er at vare barn, når en plejesag ruller, siger Peter Krogh Kristensen.

Rørende indblikI Danmark er mere end 14.000 børn anbragt i pleje uden for hjemmet. Det svarer til, at man fjernede alle indbyggerne i en dansk provinsby. Hvordan oplever disse børn at blive en sag i systemet? Og hvordan kommer de videre i livet efter at have oplevet svigt fra afgørende sider? Det er Peter Krogh Kristensens historie et beundringsværdigt bud på.

Alle, der har en social interesse, kan have glæde af at læse Mønsterbryderen fra Mors, hvad enten man er socialrådgiver, politiker eller plejebarn. Derudover giver bogen et rørende indblik i, hvad det vil sige at vare teenager, når ens forælder er syg af kræft.

Mønsterbryderen fra Mors udkommer den 15. juni

Peter Krogh Kristensen giver gerne interview og kan kontaktes pa [email protected] eller

telefon 20 68 17 33.

62

63

HVORFOR BØR JEG VÆRE MEDLEM AF

PLEJFAMILIERNES LANDSFORENING?

Fordi: som medlem får du et socialt og fagligt netværk samt:

• Sommercamp en uge i sommerferien med aktiviteter for hele plejefamilien

• Plejebørnenes dag en oplevelsesdag for plejebørnene

• Weekendtur en weekendtur for plejeforældrene, et pusterum og tid til forkælelse

• Generalforsamling vi snakker PLF, planlægger nye tiltag og mødes med kollegaer fra hele landet

• Frikvarteret - netværk for plejebørn se omtale i tidligere blad

• Netværk Landsdækkende netværk hvor plejefamilien, sammen med gode kellegaer, kan udveksle erfaring og deltage i socialt kolegialt samvær.

• Sommerland Syd hvert år den sidste fredag i skolesommerferien

• Temadage temadagene planlægges i forbindelse med bladets tema, eller ude i netværksgrupperne.

• Sommer Kursus afholdes 1 x årligt umiddelbart efter sommerferiens start. Kursus for både plejefamilien samt børn.

Følg med på webkalenderen www.plejefamilierne.dk , i bladet eller på hjemmesiden. Bliv aktiv i Plejefamiliernes Landsforening, det er din forening.

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Email: [email protected] www.plejefamilierne.dk

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i september 2010

Tema:Mønsterbrydere

Deadline for materiale til næste blad er 1. september 2010

ISS

N: 1902-0678

Documents

PLF Blad 2-2010 issuu