PLF Blad 2 - 2009 issuu

PLF-BLADETPLF-BLADET

- en forening for plejefamilier

TEMA:Plejebørns rettigheder

2JUNI2009

TEMA: PlEjEbørns rETTighEdEr

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:Hanne Niemann [email protected] [email protected] Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: [email protected]

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Abonnement:Elin Grauslund [email protected]

Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: List IT & Kommunikation 27627300

Foto: Weekendtur for plejeforældre til Samsø 2009 (private fotos)

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:

Leder .........................................................side 3Tema: Plejebørns rettigheder .....................side 5FN´s børnekonvention ...............................side 6Udvalgte citater .........................................side 7Skiftende sagsbehandlere ..........................side 12Barnets reform ...........................................side 13Plejebørn skal høres ..................................side 15Efter konferencen - tid til eftertanke .........side 16Afslutning af tema .....................................side 22Bestyrelsen 2009 .......................................side 24En fed sommerferie ...................................side 257 skarpe om mobiler og internet ................side 28Brevkasse ..................................................side 29Tag signalerne alvorligt .............................side 31Forældrerådgivning ...................................side 32Zoo tur .......................................................side 33Efteruddannelse Plejebørn i teenage-alderen .......................................................side 34Weekendtur Samsø ....................................side 35Små sentationer .........................................side 36Netværk .....................................................side 38Plejebørnenes dag ......................................side 40Temadage ..................................................side 41Boganmeldelser .........................................side 44Kalender ....................................................side 47

2

3


Af Jens Vegge Bjørck,formand Plejefamiliernes Landsforening.

LEDER

Ple je fami l i e rnes Landsforening af-viklede d. 25. marts en konference i L a n d s t i n g s s a l e n på Christiansborg om udsatte børn og deres rettighe-der. Du kan læse nærmere beskrivel-se af konferencen andetsteds i bladet,

men jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en tak til vores oplægsholdere, vores politiske paneldeltagere, som tog sig tid til at deltage og naturligvis til alle jer, der mødte op og bakkede op om konferencen. Jeg synes vi havde en fantastisk og udbytterig dag.

Når vi i PLF beskæftiger os så meget med udsatte børns rette rettigheder, så er det populært sagt, fordi barndommen ikke genudsendes.

Barndommen skal, som resten af vores liv i øvrigt, være fyldt med glade, positive, ud-viklende og lærerige oplevelser. Når det er så særlig vigtigt i barndommen, så er det fordi alt, hvad vi oplever dér påvirker og former os i resten af vores liv, vores evne til at indgå i sociale relationer, vores selvopfattelse, vores roller i forhold til andre mennesker, kort sagt, de voksne mennesker vi bliver, med værdier og drømme.

Børns rettigheder er beskrevet i højtidelige dokumenter som FN’s Børnecharter og FN’s deklaration om menneskerettigheder, men børns indlysende ret til en tryg og sikker opvækst bliver først en realitet, når der fra Folketingets side tages initiativer af både lovgivningsmæssig og økonomisk karakter til reelt at sikre børnene disse rettigheder i hverdagen.

En indsats fra Folketinget gør det imidlertid ikke alene. De udsatte børn har behov for en samlet indsats fra både de bevilgende kom-munale politikere, de kommunale myndighe-der, sagsbehandlere, familieplejekonsulenter,

plejefamilier og andre involverede profes-sionelle aktører.

Samtidig er der behov for, at der findes en uafhængig instans, der har pligt til og retslig mulighed for at stå som garant for barnets rettigheder. Vi har fra PLF’s side ved adskil-lige lejligheder slået til lyd for oprettelsen af en Børneombudsmandsinstitution i Danmark. Vi tror stadig på, at dette vil kunne være med til at højne børns retssikkerhed. Senest har vi set, at Børnerådet og en lang række organisationer, der beskæftiger sig med børns situation, har gået ud i offentligheden med et lignende forslag. Det bakker vi fra PLF op om.

Der pågår i øjeblikket et stort lovgiv-ningsforberedende arbejde Indenrigs- og Socialministeriets regi under titlen Barnets Reform.

Projektet er meget ambitiøst og sigter mod en reform, der skal komme hele vejen rundt om børns liv, både de udsatte og de ikke udsatte børn.

PLF var til møde med ministeriet og drøf-tede specifikt plejefamilieområdet, ligesom vi deltog i inspirationsmødet vedrørende økonomi.

I forlængelse af drøftelserne omkring pleje-familieområdet, har vi fra PLF’s side udar-bejdet en række kommentarer til de oplæg og det referat, der kom fra inspirationsmødet om plejefamilieområdet under Barnets Reform. PLF’s kommentarpapir kan læses i sin helhed på vores hjemmeside.

Ja, og så står ferien jo igen for døren. Det er efterhånden lidt trættende at skulle konstatere, at plejefamiliers ferieproblemer stadig ikke er løst. Vi arbejder stadig, som den eneste gruppe i Danmark, under vores lovmæssigt optjente ferie uden at modtage kompensation for det.

Det skal stå helt klart, at PLF mener, at an-bragte børn som udgangspunkt naturligvis skal med plejefamilien på ferie, hvor dette er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med handleplanen.

Vi mener imidlertid ikke, at plejefamilier skal


give afkald på både sin optjente feriefrihed og sine optjente feriepenge. Det må og skal der findes en løsning på. Det er ikke accep-tabelt, at plejefamilierne skal betale ved at arbejde uden løn.

Der findes naturligvis den løsning, at vi som plejefamilier lod være med at arbejde i vores ferie og lod kommunerne finde andet opholdssted til børnene under vores ferie.

Jeg ved ikke, hvor kommunerne ville finde plads til ca. 6.500 udsatte børn tre uger i juli måned. Men jeg ved helt sikkert, at en sådan løsning ville være klart i strid med de børne-rettigheder vi alle ønsker at sikre. Det er så

absolut heller ikke en løsningsmodel vi som plejefamilier ønsker, vi ønsker ikke engang at bruge modellen som et pressionsmiddel mod de anbringende myndigheder. Men vi ønsker, at der findes en løsning på denne problemstil-ling som sikrer plejefamiliernes lovmæssige optjente ferieret.

Det er på tide, at kommunerne holder op med at behandle plejefamilierne som inven-tar i kommunerne, som Niels Peter Rygård beskrev det på vores konference i marts.

Bestyrelsen og redaktionen ønsker alle PLF medlemmer, og læsere af bladet, en rigtig god sommer.Vi glæder os til at præsentere næste nummer af bladet som udkommer i september måned.

4

5


Tema

Hvordan er dette tema bygget op?

Hvorfor har vi valgt dette tema?Onsdag den 25. marts i år holdt PLF en stor konference på Christiansborg om ”Udsatte børns rettigheder – vi kan gøre det bedre”. Der deltog mere end 170 personer, hvoraf de fleste var politikere, psykologer, familie-plejekonsulenter eller sagsbehandlere. Der deltog 61 plejefamilier i konferencen.

Konferencen blev en utrolig succes, og der dukkede rigtig mange emner og temaer op.

Det var godt, at få de forskellige temaer belyst fra flere sider f.eks. fra politikere, psykologer, pædagoger, plejebørns forældre og fra plejefamilier. Vi manglede lige at høre plejebørnenes egne udtalelser om deres rettigheder.

Vi har valgt dette tema om plejebørns rettig-heder for at synliggøre plejebørns vilkår, og samtidig håber vi, at temaet kan være med til at forbedre plejebørns rettigheder.

Plejebørns reTTigheder

Efter en kort indledning har vi valgt at bringe en beskrivelse af FN’s børnekonvention.

Herefter har vi udvalgt nogle citater fra de forskellige oplægsholdere og fra paneldebat-ten på PLFs konference den 25. marts.

Inden indslaget om de mange sags-behandlerskift henviser vi til Socialforskningsinstituttets seneste undersø-gelse om anbragte børn.

Morten Sigetty har skrevet om ”Barnets reform”.

Efter konferencen har vi bedt nogle af oplægsholderne og paneldeltagerne om at skrive, hvad de har tænkt efter konferencen. Vi har kaldt det ”Efter konferencen – tid til eftertanke”.

René Christensen (DF) indleder ”Efter kon-ferencen – tid til eftertanke.

Herefter skriver Özlem Sara Cekic (SF) om sine tanker efter konferencen.

Forstander Kim Quist har i sine eftertanker om konferencen skrevet ”Barnets reform-eller-reformer socialpolitikken”.

René Skau Björnsson (S) har efter konferen-cen skrevet ”Danmark glemmer sine udsatte børn”.

Vivi Kier (K) afslutter ” Efter konferencen – tid til eftertanke” med ”Tak for en god konference”.


FN’s børnekonvention

FN' s Konvention om Barnets Rettigheder - eller Børnekonventionen, som den også bliver kaldt - blev vedtaget på FN' s generalforsamling i 1989. Børnekonventionen er et udtryk for en enighed om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Børnekonventionen er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den er mere et sæt retningslinjer, som de enkelte landes regeringer har pligt til at overholde. Gør landene ikke det, kan de kritiseres og fordømmes af andre lande og organisationer - fx af FN's Børnekomité.

Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år uanset hvor i verden, de kommer fra.

Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

• Børns grundlæggende rettigheder - fx mad, sundhed og et sted at bo

• Børns ret til udvikling - fx skolegang, fritid, leg og information

• Børns ret til beskyttelse - fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse

• Børns ret til medbestemmelse - som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed

192 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen. Ud af FN' s medlemslande er det faktisk kun USA, der ikke har tiltrådt konventionen. Danmark tiltrådte (ratificerede) Børnekonventionen i 1991 og har derfor pligt til at implemen-tere konventionen. Kilde: Børnerådets hjemmeside www.boerneraadet.dk

6

7


Udvalgte citater fra PLF´s konference 25. marts 2009Til jer der ikke deltog i konferencen har vi udvalgt forskellige citater fra konferencen.

Læs de forskellige citater fra konferencen.

Jens Vegge Bjørck formand for Plejefamiliernes Landsforening

- Velkommen til Plejefamiliernes Landsforenings konference

- Glade for at se så mange

- Som det er nu bliver plejefamilierne ikke hørt – afgørelser kan træffes, uden at de familier, børnene bor i, høres

- Der er ikke tænkt på, at man i Sverige har en børneom-budsmand. Jeg synes, at det er en idé, I godt må tage med

- Hvis plejefamilierne ikke får nogle ordentlige arbejds-forhold, vil der være mange plejefamilier, der vil bryde sammen

- Det er nødvendigt at gøre det lovpligtigt at høre plejefamilier – f.eks. når et plejebarn skal flyttes

Kim Quist forstander Ehlershjemmet i Haderslev om ”Udsatte børns behov”.

- De udsatte børn har brug for at blive SET HØRT og MÆRKET!

- Kodeordet er: Kontinuitet Stabilitet og tryghed

- Vi begynder at behandle børnene uden at vide, hvad de har brug for.

- Børnene skal inddrages – være en del af deres proces

- Alle børn har brug for rødder, og at vi kan rumme deres rødder.

- Alle børn har brug for vinger – der kan fortælle, at jeg er noget værd

- Vi har som samfund ikke brug for at sætte den kriminelle lavalder ned. Vi har brug for at sætte alderen ned på, hvornår vi vil reagere på et udsat barn!

- Gennem tiderne har omsorgssvigtede børn haft forskellige betegnelser: Tidlig skadet, Tidlig frustreret, Omsorgssvigtede osv. Nu hedder det ”udsatte børn”

- Socialrådgiverne har de dårligste arbejdsforhold lige nu


Henrik Horster, Ankechef i Ankestyrelsen om ”Hvad gør vi egentlig?”- I må hellere underrette om et udsat barn én gang for meget end én gang for lidt. Vi ved alle, når et barn ikke har det godt!

- Ankestyrelsen kan træffe afgørelser om noget, der ikke er kommet en klage på. Det kan være oplysninger fra pressen, underretninger eller lignende.

Clin.psych. Niels Peter Rygaard om ”Hvornår er det, at indsatsen virker?

- Er det private familiers opgave at behandle små børn?

- Hvis et omsorgssvigtet barn skal udvikle sig normalt, skal det anbringes, mens det er under 3 år.

- Penge lige ud af vinduet, når vi behandler børn, hvor det er for sent!

- Prøv engang at tænke hvis man er utryg, når man møder op i en børnehave – det er et problem med selvhjulpne børnehaver – især hvis man er et omsorgssvigtet barn!

- Årsagerne ligger før 3 år, symptomerne ses efter 3 år; man får skaderne, før man bliver 3 år, men man bliver først behandlet, når politiet får fat i en!

- Plejeforældre står for 80 % af anbringelserne. Hvorfor uddanner vi dem ikke? Hvis de, der arbejder med omsorgssvigtede børn, er uddannede – kan man se det på resultatet.

- Hvis en mor får en støtteperson under graviditeten – føder hun et barn med normal fødsels-vægt og med færre komplikationer.

- Rigtig mange børn får ikke en sammenhængende opvækst. Eksempel: mor er i Nyborg stats-fængsel, kommer ud efter 8 år og får barnet hjem. Vi skal lave loven om til en lov, der giver barnet en sammenhængende opvækst!

- Socialforskningsinstituttet har lavet en undersøgelse, hvor de kunne konkludere, at det mest skadelige for et barn er at blive anbragt og så sendt hjem igen!

- Der er et problem: biologisk familie og plejefamilien er konkurrenter – det må kan arbejde mere med.

- Svært omsorgssvigtede børn, hjerneskadede børn og børn med psykopatiske træk skal ikke anbringes i en plejefamilie!

Niels Peter Rygaard udtalte også, at ”netværksgrupper for plejeforældre findes stort set kun på privatbasis. Alt for mange plejefamilier lever helt isoleret”. Derfor har vi valgt, at temaet i næste nummer af PLF-bladet skal handle om ”Netværk”

8

9


Per Larsen, chefpolitiinspektør Københavns Politi om ”Hvad er konsekvensen ved en mangelfuld indsats?

- Vi skal have fat i dem før 11 års alderen!

- Hvis man koncentrerer indsatsen om dem nu, kan de undgå den lukkede (med tremmer) og der koster de ½ - 1 million pr. styk.

- Lad os målrettet gøre en indsats med fokus på det lange skud – så vil det blive en investering, der kan høstes om 10 – 15 år.

Plejefamilieområdet kan hjælpe med at give de unge et skub i den rigtige retning.


Paneldebat med René Skau Bjørnsson (S), Vivi Kier (K), Ellen Trane Nørby (V), René Christensen (DF) og Özlem Sara Cekic (SF)

René Skau Bjørsson (S)- Børns ret og medindflydelse – alle under-søgelser viser, at det kniber med, at børnene bliver hørt – det skal vi gøre bedre!

- Økonomidelen – det at man anbringer flere børn først på året end i slutningen af året – det skal der også ses på!

- Ordnede løn og ansættelsesforhold til pleje-familier i lighed med handicaphjælperne!

- Noget af det, der står tilbage, er, at vi skal se på den tidlige indsats.

Det styrker det, som Niels Peter Rygaard sagde om kontinuitet og stabilitet. Og tal som at 43 % af alle anbragte teenagere har oplevet 3 brud!”

Vivi Kier (K)- Vi skal se på tidlig indsats – barnet skal i fokus.

- Alle kan jo se – allerede i vuggestuen, at de her børn bliver der problemer med. Hvorfor er der ingen, som gør noget?

- Vi skal have et fælles sprog – en børnelineal.

- Underretningspligten skal bruges mere.

- Omkring kontinuitet – så behandler vi første forslag lige nu om, at hvis barnet er faldet godt til i plejefamilien – skal det blive i plejefamilien.

- Pengene er ligegyldige – det er barnets tarv.

10

11


René Christensen (DF)- Socialrådgiverne har ansvaret, men har ikke tiden – hvordan sikrer vi så kvaliteten?

- Vi skal kigge på socialrådgiverne – de skal have mere tid.

Ellen Trane Nørby (V)- Tidlig indsats har vi talt om i de sidste 20 år.

- En SFI-rapport er skræmmende læsning. En tredjedel af kommunerne ved ikke, hvad det handler om i forhold til tidlig indsats – kun 1 kommune svarer, at det handler om, at vi ser på hele familien.

- Det er paradoksalt, at vi skal straffe de gode plejefamilier ved at sætte dem ned i løn.

”Forældre står på kommunekontoret og for-tæller, at de ikke kan håndtere deres børn”

- De redskaber, vi ved virker, skal udbredes til hele landet (i forhold til SFI-rapporten). Redskabskassen skal være bred. Og så skal vi kigge på tvangsadoption.

Özlem Sara Cekic (SF) - Hvad er det, der gør, at de her børn ikke kan få tidlig indsats? Socialrådgiverne skal have mere tid.

- Bureaukratiet skal vi også kigge på. Hvem er det, der bliver taberne – det er børnene.

- Økonomien – den har indflydelse på, hvornår man anbringer et barn.

- Og så er barnet så skadet, at når barnet endelig kommer i familiepleje, er det massivt skadet.”

- Vi skal have en telefonlinje til plejefamilier.

- Plejefamilier skal råbe op, for børnene kan ikke.

- Kommunerne drukner i bureaukrati. Lad Folketinget drukne i bureaukrati.

- Kan man skille faglighed og økonomi?” Jeg så gerne, at økonomien lå i børn- og ungeudvalget.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdDen 24. marts holdt SFI en konference om ”Hvad ved vi om anbringelser”. SFI præsenterede en forløbsundersøgelse om anbragte børn på konferencen.

Forløbsundersøgelsen kan hentes på SFI’s hjemmeside www.sfi.dk under afholdte arrangementer.


Skiftende sagsbehandlere Af Hanne Niemann

Vi hører fra mange af vores medlemssager, at mange sagsbehandlerskift giver problemer i anbringelsessagerne.

Sagsbehandlerne er længe om at sætte sig ind i hver enkelt sag, og ofte er der 3 sags-behandlerskift på et år i en enkelt sag. Det kan betyde, at der opstår fejl i sagsbehand-lingen. Det betyder måske også, at ingen af de 3 sagsbehandlere var velinformerede om barnet, barnets familie eller plejefamiliens forhold det år, og meget viden går tabt. Et år er lang tid i et barns liv.

Psykolog Niels Peter Rygaard sagde det meget fint på konferencen ” Socialrådgiverne har det hårdt – derfor rejser socialrådgiverne oftere end omsorgssvigtede børn”.

Forstander Kim Quist kom med en vigtig pointe i forhold til de anbragte børn og sags-behandlerskift ”Når sagerne skifter hænder, er det vigtigt at børnene er med – ellers bliver de bare et Cpr-nummer.”

Men det er ikke kun børnene, der bliver påvirket af sagsbehandlerskift. Det påvir-ker også barnets forældre, plejefamilien og måske også barnets daginstitution eller skole.

Ankestyrelsen udsendte i slutningen af april en undersøgelse om den kommunale sagsbe-handling på området for udsatte børn og unge i 19 kommuner.

Undersøgelsen viser, at der er en sammen-hæng mellem sagernes kompleksitet og det antal sager, som den enkelte sagsbehandler har ansvaret for.

I gennemsnit har hver sagsbehandler 46 sager svarende til ca. 60 børn. Læs hele undersø-gelsen på www.ast.dk

Henrik Horster fra Ankestyrelsen sagde på konferencen, at ”socialrådgiverne er ben-hårdt pressede – vi skal skyde på dem, der er højere oppe i hierarkiet”.

Vi vil slutte dette indslag om skiftende sags-behandlere med et citat af René Christensen (DF): ”Socialrådgiverne har ansvaret, men

har ikke tiden – hvordan sikrer vi kvaliteten? Vi skal kigge på socialrådgiverne – de skal have mere tid.”

Hvordan kan vi komme de mange sags-behandlerskift til livs og få mere ro i anbringelserne? Det må være plejebørns rettighed at have den samme sagsbehandler i længere perioder.

12

13


MEDLEMer du plejefamilie og endnu ikke medlem af plejefamiliernes Landsforening? fortvivl ikke! - du kan nå det endnu.Meld dig ind via vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk

Barnets reformAf Morten Sigetty

Hvad er ”Barnets reform”?I den offentlige debat støder man jævnligt på begrebet ”Barnets reform”, hvis man læser eller hører om udsatte børn, plejefamilier m.v. Begrebet anvendes uden yderligere for-klaring, og de, der anvender begrebet, for-udsætter dermed, at vi alle har en klar og entydig opfattelse af, hvad begrebet dækker over. Hvis vi ikke ved, hvad barnets reform er, forstår vi jo ikke, hvad der bliver talt eller skrevet om.

Jeg er ofte stødt på ”Barnets reform” uden at have en klar opfattelse af, hvad det betyder. Jeg har tænkt, at det bare er en politiker-floskel, men da begrebet dukkede op igen og igen, har jeg forsøgt at opklare mysteriet. Da andre sikkert er i samme situation, vil jeg ne-denfor røbe, om jeg nu forstår, hvad ”Barnets reform” betyder.

Jeg har søgt efter begrebet på Google, på Folketingets hjemmeside, på Indenrigs- og Socialministeriets (Velfærdsministeriets) hjemmeside og på forskellige organisationers hjemmesider. Jeg har i denne forbindelse set begrebet anvendt og omtalt mange gange, men er ikke stødt på en egentlig definition eller forklaring af begrebet.

Jeg mener dog alligevel, at jeg har fået en vis forståelse for, hvorledes begrebet skal forstås.

LovBegrebet ”Barnets reform” anvendes til at

beskrive det lovforberedende arbejde, som foregår med udgangspunkt i Indenrigs- og socialministeriet, og som skal resultere i en række love og regler, som skal forbedre børns vilkår.

Et lovforslag, L 116, er allerede vedtaget af Folketinget og træder i kraft den 1. juli 2009.

Hovedelementerne i L 116 er følgende:

1. Anbringelse i tre år uden genbehand-ling af sagen for børn under 1 år.

2. Pligt til at træffe afgørelse om hjem-givelse og fastsættelse af hjemgivelsesperio-de på op til seks måneder efter en anbringelse.

3. Videreførelse af en anbringelse uden tidsbegrænsning på grund af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet.

4. Pligt til at tilbyde psykologbehand-ling til alle børn, som følger med mor på krisecenter.

InspirationsmøderSom led i det lovforberedende arbejde afholder ministeriet endvidere seks inspi-rationsmøder med en række eksperter og organisationer.

fortsættes....


Temaerne for de 6 møder er: 1. Tidlig indsats Herunder tærsklen for tvang, underretninger, tavshedspligt mv. 2. Særlige risikogrupper Herunder tidligere anbragte (efterværn), unge sårbare mødre, etniske unge mv.

3. Plejefamilier Herunder honorering, uddannelse, tilsyn mv.

4. Tilsyn med anbringelsessteder Herunder både godkendelse og tilsyn, formen af tilsynet mv.

5. Støtte og vejledning til kommunerne Herunder uddannelse, formidling af forskning og gode erfaringer, ensartethed i visitation til foranstaltninger, understøttelse i vidensbaseret arbejde mv.

6. Økonomien på anbringelsesområdet

Der har foreløbig været afholdt tre af disse møder, og referater heraf kan findes under Barnets reform på ministeriets hjemmeside.

PLF har skriftligt kommenteret de drøftede temaer, og foreningen vil tillige deltage i de resterende tre inspirationsmøder. PLFs skrift-lige kommentarer kan læses få foreningens hjemmeside www.plejefamilierne.dk

Næste gang du møder ”Barnets reform”, har du en idé om, hvad det handler om.

14

15


Plejebørn skal høres

Alle er vist enige om, at anbragte børn skal høres. Et tema der gik igen mange gange på konferencen.

Som Kim Quist sagde, så har ”de udsatte børn brug for at blive set, hørt og mærket. Børnene skal inddrages – være en del af deres proces.

René Skau Bjørnsson udtalte om ”børns ret og medindflydelse – alle undersøgelser viser, at det kniber med, at børnene bliver hørt – det skal vi gøre bedre.”

Plejefamiliernes Landsforening mener også, at plejebørn skal høres og medinddrages i deres egen sag/liv. Men vi ser også det dilemma, der kan være i den måde, plejebørn høres på, hvor de høres, og af hvem de høres. For plejebarnet kan det være et dilemma, at det er sagsbehandleren eller familieplejekon-sulenten, der kommer, og taler med barnet – den samme person, der taler med mor, far og plejefamilien.

Det tema, at plejebørn skal høres, og at måden hvorpå de høres skal gøres bedre, vil vi gerne undersøge nærmere.

Vi har planlagt en temadag om emnet den 17. september.

Se mere under Temadage


Efter konferencen – tid til eftertanke! Af René Christensen (DF)

Plejebørns rettigheder? Det er det, jeg bliver spurgt om. Hvad er det, jeg tænker på, når jeg bliver stillet det spørgsmål? Det første, der kommer til mig, er ordet tryghed, det er det, jeg vil give barnet rettighed til. Men er det en nem opgave, og er lovgivningen tilstede i dag?

Vi har netop vedtaget ny lovgivning, som sikrer, at der altid skal være kontinuitet i en anbringelse, og det er af stor betydning for børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet.

Det har vist sig, at en del børn, som er anbragt uden for hjemmet, oplever flere skift end 2. For de yngste er det 12 %, der oplever mere end 2 skift. Det vil sige, at der faktisk er 88 % af de yngste, der oplever en god stabilitet i anbringelsen, hvilket selvfølgelig er positivt.

Men 12 % af de yngste, faktisk omkring 700 børn, oplever flere skift i anbringelsen i deres første leveår. Problemerne er langt større, når vi ser på de ældre børn og unge.

Problemet med de mange skift er selvfølge-lig, at de børn og unge, der bliver udsat for de mange skift, ikke får ro og stabilitet i deres liv. Der er da også en del forskningsresultater og konkrete sager, som viser behovet for at give disse børn og unge et mere stabilt liv. Opskriften er enkel: stabiliteten opnås ved, at de anbragte børn oplever færre genanbringel-ser, hjemgivelser og brud i deres tilværelse.

Hvad er det så, der er kommet? De kommunale myndigheder kan med den nye lov nu i særlige tilfælde for børn under 1 år beslutte en anbringelse på op til 3 år uden genbehandling af sagen.

Ved afgørelse om hjemgivelse forpligtes kommunen til at fastsætte en hjemgivelses-periode på op til 6 måneder, når et barn eller ung skal hjem efter en anbringelse.

Kommunen kan beslutte, at give mulighed for at videreføre en anbringelse på grund af tilknytning. Denne afgørelse skal kunne træffes, selvom der ikke længere er grundlag for en anbringelse, hvis barnet eller den unge er blevet særligt knyttet til anbringelsesstedet.

Men der er stadig udfordringer på området. Har en plejefamilie ret til at udtale sig i sager, der omhandler barnet? Nej. Det er et område, der bør ses på, da det selvfølgelig er plejefamilien, der ved mest om barnet og barnets trivsel. Men der er selvfølgelig også den ulempe, at familien også er professionel og aflønnet. Det skal ikke ses som noget ne-gativt, men det giver en udfordring i forhold til, hvordan en udtalelse skal vægtes. Der er ingen tvivl om, at familieplejerne selvfølge-lig bliver meget knyttet til barnet (det håber jeg da, det er en kvalitet).

Tryghed, omsorg, ligeværd er det, som alle mennesker har brug for, derfor må det være sigtet i forhold til anbragte børns rettigheder.

16

17


Efter konferencen - tid til eftertanke Af Özlem Sara Cekic (SF)

Konferencen om plejebørnenes rettigheder var et vigtigt indspark i debatten, og jeg synes, jeg fik mange gode pointer med hjem.

Grundlæggende mener jeg, at noget af det vigtigste er at holde fast i, at børn skal have ret til at blive lyttet til og have ret til at klage, når de ikke føler, de bliver behandlet ordent-ligt. Derfor er jeg også meget inspireret af ideerne om en slags børneombudsmand med lokale klagemuligheder, der er tilgængelige for alle børn.

En af de ting, der blev pointeret på konferen-cen, var, at alle de tiltænkte tiltag i Barnets Reform er en slags lappeløsninger, hvis vi ikke samtidig gør en aktiv indsats for at fore-bygge de problemer, der gør at børn ender med at få et behov for at blive anbragt. Det kan være familier, der misbruger børnene, der selv er alkohol- eller stofmisbrugere, eller hvor forældrene måske selv har været omsorgssvigtede og derfor svigter børnene.

Desværre virker det ikke til, at regeringspar-tierne reelt er indstillede på at lægge en større indsats for forebyggelse eller f.eks. gøre noget ved den stigende fattigdom, der også er med til at marginalisere og presse udsatte familier yderligere.

Siden konferencen har vi fået en ny mini-ster, som jeg håber, vil være mere ambi-tiøs end den gamle. I forhandlingerne om Barnet Reform er to af vores fokusområder at forbedre børns rettigheder og at sikre, at kommunerne har den økonomi, der skal til for at give de udsatte børn den hjælp, de har brug for. Vi ved i dag, at børn nogle steder bliver anbragt alt for sent pga. kommuner-nes stramme økonomi, og det sker også, at de af økonomiske hensyn hjemtages igen. Derfor er det nødvendigt med en eller anden form for refusionsordning, hvis det ikke er børnene, der skal blive kastebolde.

I dag knækker mange plejeforældre halsen på det bureaukrati, der er på området. En un-dersøgelse fra Socialrådgiverforeningen viste sidste år, at socialrådgiverne bruger omkring 1 time på borgerkontakt ud af en arbejdsdag

på 8 timer. Vi vil have afbureaukratiseret det sociale område, så der bl.a. bliver skabt bedre tid til at snakke med plejeforældrene og børnene. Derfor kræver vi også med barnets reform, at lovgivningen skal bureau-kratvurderes, og at der skal være et maksi-malt sagstal for sagsbehandlerne, der sidder med de svære børnesager.


Efter konferencen - tid til eftertanke Barnets reform-eller-reformer socialpolitikkenAf Forstander, Kim Qvist fra Ehlershjemmet

Jeg er ikke uddannet psykolog ej heller so-ciolog, jeg har ikke en ph.d. ej heller forsket i årevis, er ikke en af regeringens særligt ud-valgte til en tænketank eller for så vidt dømt som smagsdommer. Og hvem ved, så bliver jeg nok heller ikke ham, der skal udpege en kanon i det sociale felt (må guderne forbyde det). Nej, jeg er uddannet folkeskolelærer og familieterapeut og ellers gået i mesterlære på det sociale område.

Jeg har som nu 46 årig været involveret i socialt arbejde siden 1979 dels som ung-domsklub- medarbejder, som støtteperson, som familieplejer, som opholdsstedsleder og som offentlig institutionsleder. Jeg har puslet med spædbørn med tilknytningspro-blemer, jeg er blevet taget ved næsen af et utal af diverse misbrugere, grænsepsykotiske kvinder har snydt mig så vandet drev, unge har villet slås med mig eller sejle i kano, og børn har grædt snot i stænger på min skulder.

Jeg har arbejdet sammen med flere hundrede socialrådgivere fra mere end 40 kommuner, jeg har arbejdet intenst med inklusion af vore børn og unge i den ”rummelig” folkeskole, jeg har diskuteret med skolepsykologer, modtaget trusler fra ulykkelige magtesløse forældre, jeg har rådgivet og vejledt familie-plejere, været rejsende konsulent for social-

pædagogiske opholdssteder, og så alt det jeg ikke på stående fod kan huske.

Alt dette ikke for at præsentere mit cv eller promovere mig selv. Nej blot til eftertanke, når vi i dette højteknologiske samfund kon-stant kalder på ”såkaldte” eksperter og deres evidens baseret viden. Og når statistiske materialer og diverse politikker med KL i spidsen råber på styring af økonomien i det børnesociale område, så må nogen også kalde til genmæle.

Nogen gange kan man sætte mennesker sammen med erfaring, viden og oplevelser fra den virkelighed, der præger det børneso-ciale område. Måske netop derfor blev Per Fly´s film ”Bænken” så god. Han gik nemlig i øjenhøjde med dem, det handlede om.

Når mennesker tager udgangspunkt i vir-keligheden fra en øjenhøjde position, er de tættere på kernen af udfordringen og derved tættere på at give de rigtige svar. Derfor vil jeg som et supplement til de ”veluddannede” mene, at hvis 2 personer fra ”virkeligheden” sætter sig sammen og reflekterer over deres oplevelser og erfaringer, kan de nå frem til et nyt begreb; konsensusevidens (ordet er ikke meget brugt, men set i sundhedsvæsenet, hvor der bl.a. arbejdes med guidelines og bestpractice).

Så inden skrivebordene, Pc’erne og tekno-kraterne overtager holdningen, meningen og indstillingerne til politikkerne, kan man faktisk godt udvide sin egen dannelse ved at lytte til nogen af dem, som har trådt deres sko i felten. Her er der rigtig meget konsen-susevidens at hente.

Derfor vækker det stor glæde, når netop Plejefamiliernes Landsforening den 25. marts indkaldte til konference i Landstingssalen. Det er nemlig en organisation, som med afsæt i virkeligheden sætter lys på det, de brænder for, nemlig et værdigt liv for de børn, der er anbragt udenfor eget hjem og samtidigt en fokusering på, hvilke vilkår vi giver disse

18

19


børn og de ” nye” omsorgspersoner, vi ud-sætter dem for. Jeg ved, det kan lyde banalt, men det er fortsat sådant i mine mange års virke, at sætningen eller overbevisningen, om man vil, er endegyldig; ”Når de voksne har det godt, har børnene det godt”. Det tror jeg, alle familieplejere i dette land kan skrive under på, men også alle dem, som er ansat i døgninstitutioner og opholdssteder.

En sådan konference kan netop sætte tanker-ne i gang og måske oven i købet påvirke dem, vores politikere, der lige nu arbejder med barnets reform, til at tage flere betragtninger med i deres valgmuligheder, så de ikke kun tænker i økonomi, styring og ideologi.

Selv var jeg meget taknemmelig over at blive inviteret som paneldeltager, så jeg hermed kunne benytte lejligheden til at give mine bud på, konsensusevidens, om man vil, på hvad børn har behov for og krav på.

Vi står fortsat overfor store udfordringer på det børnesociale område. Anbringelsestallet er ret konstant, vi poster fortsat millioner i området, vi taler meget om tidlig indsats og forebyggelse, men handler minimalt.

Vi laver mange forsøg, ofte finansieret af satspuljemidler, men laver ikke en langsigtet strategi med klare målsætninger. Vi mangler en socialpolitik med respekt, indhold, mål og midler. De udsatte børn og unge har sta-digvæk massive problemer. Deres liv er ikke taget tilstrækkeligt alvorligt, de er blot en irriterende post i et budget. Et budget som ingen kan styre, fordi det naturligvis skal være behovsstyret, hvilket jeg naturligvis er sikker på, at samtlige kommuner respekterer, måske jeg er lidt naiv her……..

Hvis man lytter til disse børn og unge, til de omsorgspersoner, der kender dem, dem som på godt og ondt rummer dem, som kan være der sammen med dem uanset deres adfærd, dem som vil disse børn og unge, så er svaret stadig det samme uanset, forskning, statistikker, budgetter, og ph.d. studier; Vi vil stabilitet, kontinuitet, nærværende og rummelige voksne og indsats på rette tid og sted.

Derfor kan satspuljemidler være godt nok til forsøg og erfaringssamling, men det, der

virker, er en socialpolitik, der vil kontinuitet og stabilitet, og hvor tankegangen er, at børn sparer man ikke på, dem investerer man i. Det er en politik, hvor faglighed, tvær-faglighed, tidlig indsats og forebyggelse er hjørnestenene.

Men det er også en politik, hvor de menne-sker, der dagligt arbejder med disse børn og unge, bliver værdsat, respekteret og får nogle arbejdsbetingelser, der ikke ligner noget fra en svunden tid med havnearbejderoverens-komster. Her må de danske plejefamilier stå forrest i køen.

Derfor hilser jeg barnets reform velkommen. Må reformen ikke blot blive en krusning på det sociale hav, men den tsunami der i positiv forstand ændrer vores socialpolitik radikalt. En politik hvor mennesket er før økonomien. En politik blottet for ideologi, men med inve-stering i det danske råstof, vore børn og unge. Lad velfærdssamfundet være kendt for den rigtige indsats på rette tid og sted og målret-tet dem med behovet.

FAKTA

Kim Quist forstandser på Ehlershjemmet Haderslev

Gennem mere end 80 år har Ehlershjemmet arbejdet for at hjælpe børn, familier og mennesker i nød. Ehlershjemmet er i dag en moderne institution, hvor en gruppe af engagerede og professionelle medarbejdere rummer svaret på Ehlershjemmets gode resultater.Ehlershjemmet ligger smukt placeret omgivet af skov og et stenkast fra Lillebælt.

Links:

www.ehlershjemmet.dk


Tid til eftertanke – efter konferencen Af René Skau Björnsson, Politisk-økonomisk ordfører, MF(S)

Danmark glemmer sine udsatte børnTil efteråret starter folketingets partier på realitetsforhandlingerne om den såkaldte 'Barnets reform'. Indtil videre har der kun været oplysningsmøder, men efter sommerfe-rien går det løs. Vi skal gøre det meget bedre. Danmark lever i dag ikke op til børnekonven-tionen – vi behandler ikke vores udsatte børn ordentligt. Jeg deltog d. 25. marts i konferen-cen ’udsatte børn – vi kan gøre det bedre!’ på Christiansborg. Det var en god konference med nogle gode oplæg, som virkelig satte tankerne i gang. Jeg fik inspiration til de kommende forhandlinger og vil bl.a. ind-drage nogen af de ting, jeg nævner herunder.

Der er for mig ingen tvivl om, at der skal gøres meget mere for at sikre et bedre match mellem barnet og opholdsstedet. Det dårlige match er formentlig en af grundene til, at ind-satsen overfor teenagere i plejefamilier går så dårligt, som den gør. Op mod halvdelen af alle anbringelserne bryder sammen, og det er gerne med den unge som initiativtager - eller med anbringelsesstedet, fordi den unge er adfærdsvanskelig eller antisocial. Men selve anbringelsen af større børn og unge sker jo for det meste netop, fordi de er adfærdsvan-skelige eller antisociale - og så har vi gang i en virkelig ond cirkel.

Det er en af årsagerne til, at jeg gerne så idéen om egentlige ressourcecentre blive til virkelighed. Ressourcecentre kunne samle viden om plejeområdet og skabe ny viden, så vi får sikret, at udsatte unge oplever andet end svigt og skuffelser – og at de derigennem kan få et godt liv og indgå positivt i samfundet.

Samtidig ville ressourcecentre også kunne undervise plejefamilier i, hvordan man bedst tager imod et plejebarn. Det var noget af det forstanderen fra Ehlershjemmet, Kim Quist, var inde på, da han talte om, at børnene har brug for at føle sig trygge, blive lyttet til, set og mærket. Det kræver stor indlevelse og forståelse at have et udsat barn. Et udsat barn har ofte været udsat for så mange og

store svigt, at dets selvværd og selvbillede er fuldstændig knust, og det kan have et eller flere mere eller mindre vellykkede instituti-onsophold bag sig. Alt i alt er barnets tillid til andre mennesker ofte ikke-eksisterende, og alene det at knytte en lille tillidsrelation til et voksent menneske, er et projekt, som kræver enorme anstrengelser for en plejefamilie. Det kan være ufatteligt opslidende, og derfor mener jeg også, at det ville være godt med en egentlig uddannelse til plejefamilier – det burde som det mindste være en mulighed. Og det er en mulighed, som et ressourcecenter oplagt kunne udfylde i form af egentlig kursusvirksomhed.

Jeg er også overbevist om, at vi skal ændre på finansieringsmodellen for anbringel-sesområdet. Der skal tænkes meget mere i barnets tarv frem for økonomi. Børnenes tarv er vigtigere end de kommunale budgetter på trods af, hvad Socialministeren måtte mene. Desværre er den nuværende socialminister ikke opsat på at ændre noget som helst.

Et andet emne, som bl.a. ankestyrelsen har gjort opmærksom på, er, at flere og flere anker udenom kommunerne direkte til Ankestyrelsen. Det viser netop, at der ofte kan være en konflikt imellem kommunens og det udsatte barns interesser – en konflikt som ofte grunder i økonomien – og det er et problem. Det er meget uhensigtsmæssigt, at forskellige institutioner og instanser har andre interesser end barnets tarv.

Der er for mig ingen tvivl om, at vilkårene for vores mange plejefamilier også kommer i fokus under forhandlingerne. Vi skal have sikret meget bedre forhold. Plejefamilierne er grundstenen på anbringelsesområdet. Derfor skal vi sikre, at det bliver attraktivt at være plejefamilie.

Barnets tarv er og bliver det vigtigste, det er vigtigere end kommunal økonomi, og hvis ressourcerne er utilstrækkelige, må vi gøre dem tilstrækkelige, slet og ret. Danmark skal behandle sine udsatte børn ordentligt. Dét er målet, og det er dét, jeg tager med i mit videre arbejde.

20

21


Tak for en god konferenceAf Vivi Kier, socialpolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti

At være en plejefamilie er en stor og vigtig opgave og derfor ofte også en meget stor ud-fordring. For mange børn er en anbringelse i en plejefamilie en god og rigtig løsning på de mange problemer, som de slås med. Og derfor skal vi også sikre, at rammerne for plejefamilierne er i orden.

En af de rammebetingelser, som plejefami-lierne i dag er underlagt, er, at kommunen både er samarbejdspartner omkring barnet og arbejdsgiver for plejefamilierne med kompe-tence til at regulere deres løn – altså plejeve-derlaget. Og det kan give problemer.

Alle kender sikkert til problematikken, at hvis plejebarnet udvikler sig godt efter en årrække og dermed ikke i samme udstræk-ning er plejekrævende, bliver plejevederlaget reduceret.

Det giver god menig i et rent økonomisk perspektiv, men set ud fra barnets perspektiv rummer det nogle faldgruber. For det første mindsker det incitamentet til at gøre frem-skridt med barnet, og for det andet øger en reduktion af plejevederlaget risikoen for, at familien må opgive barnet og afbryde et godt ophold. Derfor mener vi, at der er behov for at se på reglerne, så vi kan finde en løsning på problemstillingen.

En anden ting er, at for mange børn er en ple-jefamilie en god løsning, men det afhænger af, at familien både er i stand til at rumme barnet og at rumme barnets forældre.

Vi ved godt, at det ikke altid er en let opgave, og nogle plejefamilier må derfor give op. Det er et problem, når vi samtidig ved, at konti-nuiteten er afgørende for, om barnet klarer sig godt.

Derfor ønsker vi også at give plejefamilier mere uddannelse og supervision til at kunne håndtere de svære børn og deres forældre. Det har de brug for, og det har børnene brug for.

Konferencen havde mange gode oplægs-holdere - som var med til at sætte fingeren på "ømme punkter". Disse punkter tager jeg med i den videre politiske proces om Barnets Reform


Afslutning af temaet om plejebørns rettigheder

Vi vil afslutte temaet om plejebørns rettigheder med et citat fra konferencen af Kim Quists:

”Gennem tiderne har omsorgssvigtede børn haft forskellige betegnelser: tidlig skadet, tidlig frustreret, omsorgssvigtede osv. Nu hedder de udsatte børn.

Hans og Grethe – de var også omsorgssvigtede børn og blev ”udsatte børn”, men blev til sidst integreret i skoven”

Afslutningsvis vil vi sige, at dette tema fortæller meget om, hvad PLF og mange andre skal arbejde videre med.

Vi ser frem til flere spændende konferencer og håber, at vi kan få skabt plads til og fokus på de udsatte børns behov.

Konferencen gav stof til eftertanke, så kære politikere: vi vil – vil I?

22

23

Så kort kan det siges!I dette nummer af PLF-Bladet opfordrer vi atter bladets læsere til at finde støttemedlemmer.

Husk, at du som støttemedlem modtager PLF Bladet med Posten.

Vi synes, at vi har en god sag som mange flere bør have kendskab til og få glæde af. Vi har mange gode idéer til tiltag, der kunne gavne medlemmerne og forbedre forholdene for pleje-familierne og dermed også de børn vi er ansat til at tage os af.

Det kræver bare midler og opmærksomhed. Hvor vi kommer frem og fortæller, at vi er ple-jefamilie, oplever vi en stor interesse og velvillighed. Og også en forbavselse over de vilkår anbragte børn og plejefamilier har.

Derfor tror vi på at rigtig mange hvis de får muligheden gerne vil bidrage til den gode sag.

SÅ BLIV / FIND STØTTEMEDLEMMER!Et støttemedlemsskab koster kun 50,- kr. pr. måned

Det skal bemærkes at et støttemedlem ikke har stemmeret på foreningens generalforsamling og ikke er valgbare. jvf. foreningens vedtægter § 3.

Indmeldelse sker lettest via hjemmesiden: www.plejefamilierne.dk

MON IKKE DIN OMGANGSKREDS KU` TÆNKE SIG AT STØTTE DEN GO´E SAG. TILBYD STØTTE MEDLEMSKAB FOR

KUN 50 KR. MDR.

sTøT en god sagbliv sTøTTemedlem i Plf

PLFs Generalforsamling 15. marts 2009Søndag den 15. marts holdt Plejefamiliernes Landsforening sin 7. generalforsamling i Aasums forsamlingshus. Bestyrelsens sammensætning kan også ses på PLF´s hjemmeside.

Formand: Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Tlf. 2782 7516 Født 1955, uddannet jurist og socialpædagog. Erhvervserfaring, Kontorchef i Kommune, juridisk konsulent i arbejdsmarkedsorganisation, HR- og personalechef i privat virksomhed. Plejefamilie siden 1997. Email: [email protected]

Næstformand: Thomas Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46,2 th. 1360 København K. Tlf.: 2170 8784. Født i 1955. Civilingeniør, arbejder i Trafikselskabet Movia og er tillidsrepræsentant. Aktiv i Skole og Samfund og var landsformand fra 1998-2008. Plejefamilie siden 2000.Email: [email protected]

Kasserer: Elin Grauslund Hansen, Mølle Skovvej 104, 7080 Børkop. Tlf. 7586 7826 - Født 1963. Uddannet sygeplejerske og har arbejdet som intensiv- og børnesygeplejerske. Selvlært landmand med egen svineproduktion. Plejefamilie siden 2003. Email: [email protected]

Sekretær: Karin Terp Søndergade 8 Kliplev, 6200 Aabenraa Tlf: 7468 8187Født 1962, uddannet børnehavepædagog. Sidder i familieplejen Sønderjyllands bestyrelse. Er i gang med en uddannelse til Familieterapeut, på Systemisk institut for familieterapi. Plejefamilie siden 1992. Email: [email protected]

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet: Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 4583 6747 Født 1955. Uddannet lægesekretær og socialpædagog, pædagogisk diplomuddannelse, master i Voksenuddannelse, tidligere beskæftiget som lægesekretær. Plejefamilie siden 1992. Email: [email protected]

Bestyrelsesmedlem: Annette Vestergaard, Gartnervænget Øst 18, 5240 Odense NØ telefon 2887 3961. Uddannet socialpædagog, babymassageinstruktør og KST-terapeut. Plejefamilie siden 1988. Email: [email protected]

Suppleanet: Morten Sigetty, Kongevejen 443, 2840 Holte, Tlf. 25 29 39 68. Født 1955. Uddannet Cand. Jur. i 1981med speciale i skatteret. Har arbejdet i Skatteministeriet og forskellige revisionsfirmaer herunder 17 år i Ernst & Young. Pleje- og aflastningsfamilie siden 2002 Email: [email protected]

Bestyrelsesmedlem og medredaktør af PLF bladet: Marianne List Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Tlf: 2395 2500 Født i 1957. Socialpædagog. Plejefamilie siden 1983, Familiekonsulent i Kommune. I PLFs bestyrelses siden 2003 email: [email protected]

Suppleant: Pia Harritz, Hasselvænget 16, 7800 Skive. tlf. 60942484. Født 1966. Uddannet pædagog, pædagogisk diplomuddannelse i almen pædagogik. Underviser på familieplejekurser. Plejefamilie siden 2006. Email: [email protected]

24

25

Speciale om ”Plejefamiliers ansættelsesforhold”Charlotte Wæhrens har sendt sit speciale til Plejefamiliernes Landsforening om ”Plejeforældres retsstilling i forbindelse med opsigelse af en plejekontrakt”.

Charlotte Wæhrens formål med specialet var at lave en analyse af gældende ret på grundlag af navnlig praksis. Chalotte Wæhrens fik 10 for specialet.

Se specialet på PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk

Praksisundersøgelse fra AnkestyrelsenEn ny praksisundersøgelse fra Den Sociale Ankestyrelse udkom den 27. marts 2009. Undersøgelsen viser, at kommunerne er usikre på den afsluttende opfølgning af anbragte unge. Undersøgelsen bestod af 139 sager fra 17 kommuner.

Ankestyrelsen skriver i undersøgelsen, at sagerne har mangler, men kommunerne er tæt ved målet.

93 % af sagerne opfylder ikke alle krav i loven. Men i hovedparten af sagerne er manglen den, at afgørelsen ikke er truffet i tide. Det vil sige et halvt år, inden den unge fylder 18 år, som loven siger.

I en del sager er der ikke truffet en afgørelse for den unges start på voksenlivet som f.eks. efterværn.

Ifølge loven skal kommunen og den anbragte unge i tæt samarbejde udarbejde en handleplan for den unges fremtid og behov efter den unges 18 års fødselsdag. Ud fra handleplanen skal kommunen træffe afgørelse om tilbud, der svarer til den unges behov.

Ankechef Henrik Horster siger:

”Det er vigtigt, at kommunen træffer afgørelse om den unges start på voksenlivet senest ved 17 ½ år. En handleplan og en afgørelse i ordentlig tid er med til at sikre, at den unge får tid til at forberede sig på sin situation efter 18 års fødselsdagen. En rettidig handleplan og afgørelse giver også den unge mulighed for at få afgørelsen efterprøvet i klagesystemet”.

Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk

En sommErfEriEhistoriEVi har bedt plejebørn om at digte en sommerferiehistorie, hvor hver især skriver nogle linier til historien.

En fed sommerferieHej, jeg hedder Katarina, jeg er en pige, og jeg er 8 år gammel.

En varm sommerdag kommer min far løbende hjem fra arbejde og siger, at han har vundet en ferie til Frankrig.

Min far hedder Kristian, og mine forældre er skilt. Så jeg skal på ferie med min mor og hendes kæreste til Sverige bagefter. Min mor hedder Stine, og jeg har en lillesøster, som min mor har fået med sin kæreste. Min lillesøster hedder Yasmin.

I dag skal vi flyve til Frankrig fra Kastrup lufthavn. Nu kører vi hen til lufthavnen.(Pige 11 år)

Da vi stod i lufthavnen i Frankrig, kunne man mærke varmen med det samme.

Vi lånte en bil og en campingvogn og kørte til en campingplads.

Først pakkede vi ud, så tog vi badetøj på og gik ned på stranden. (Pige 8 år) Desværre har min far gæld til Mafiabosser. Da vi går ned til stranden, kommer der en sort bil med mørke ruder kørende. Lige pludselig bliver ruden på bilen rullet ned, og der bliver skudt efter os. Vi når at dukke os, men min far bliver skudt i benet. (Dreng 11 år)

Jeg gav mig til at græde, men min far sagde: ”Hold op med at klynke. Du er jo ikke noget pattebarn”. Far sagde: ” Giv mig din telefon, så ringer jeg efter hjælp”.

Vi kom tilbage til hotellet, for min far ville ikke på hospitalet. Han var nemlig bange for, at det blev opdaget, at han skyldte penge til mafiabossen. I stedet for skulle jeg binde en forbinding om hans sårede ben. Det var lidt uhyggeligt at tænke på, at det var ens egen far, der var blevet skudt.

Vi turde ikke gå uden for hotellet de næste mange dage. (Dreng 8 år og Pige 9 år)

Efter 9 dage gik vi ud igen. Manden, der havde skudt far i benet, så vi som sendt fra himlen, på gaden som en anden politibetjent. "Skynd dig at gå ind igen, inden han ser dig" hvisker far. I det samme kommer ham, der skød far hen imod os.

"Han ser farlig ud, synes jeg" siger jeg. Vi løber op på vores værelse og låser døren i en fart. Vi når det lige, inden han kommer. Han har en pistol i hånden. "Åh nej! Han skyder på døren" siger jeg. Far griber min mobil. "Bib, bib, bib" siger telefonen, da den ringer op. Det er politiet, der tager telefonen. Far siger: "Der står en mand udenfor min hoteldør og skyder på den. Hotellet hedder Loundra. Jeg hedder Kristian.

26

27

" Pludselig går døren op, og ind kommer den farlige mand. Han skyder efter mig og far, men heldigvis rammer han ikke nogen af os. Heldigvis har han ikke flere skud tilbage. Manden smider pistolen på gulvet og springer på far. Far er heldigvis stærkere end ham. Jeg sidder på min seng og ser på, hvordan far og manden slås. Pludselig kommer politiet springende ind gennem døren. De har pistoler i hånden. De skyder manden i benet, så han ikke løber nogen steder. Manden bliver anholdt, og vi kan få vores ferie i fred. (pige 10 år)

Mig og far havde det rigtig hyggeligt sammen, det var bare synd at der kun var en uge til at hygge i.

For så gik turen videre til Sverige med min mors familie, vi kørte til Sverige i vores æld gamle bil. Jeg skulle sidde sammen med min halvlillesøster på bagsædet, og det skal lige siges at

hun hylede hele tiden! Mor og hendes nye kæreste sad foran og snakkede ikke om andet end penge og bryllup. Og så blev vi nødt til at have vinduet nede næsten hele vejen, fordi mors kæreste røg rigtig meget. De havde planlagt, at de skulle giftes, når vi kom hjem fra ferie. Endnu et bryllup med min mor som brud. Hun kan ikke bestemme sig! Hun har været gift 5 gange, imens jeg har været født, den første gang med min far (tror jeg da).

Men efter 24 timer var vi der, en meget lang køretur. Men når alt kom til alt, var det nok det værd. (pige 12 år)

BørnetingetVed Stinne Lau Tvede

Kender du Børnetinget?

Gør dine plejebørn?www.boernetinget.dk er et tilbud til alle nu-værende og tidligere plejebørn. Her kan man skrive sammen med andre børn og unge, der kender til det at være plejebarn. Her kan man opleve at blive forstået og at være del af en gruppe af ligestillede. Man kan også skrive til en brevkasse, der bestyres af tre voksne, tidligere plejebørn. De hjælper og giver gode råd om stort og småt.

Alle brugere skriver anonymt (vi hjælper dem med det), og man kan ikke udveksle mailadresser og telefonnumre.

7 skarpe om børn, mobiler og InternetForbrugerstyrelsen giver gode råd til forældre med børn på nettet. Her er 7 gode råd om, hvordan vi kan hjælpe vores plejebørn med at styre deres forbrug.

1. Tal med dit barn om forbruget og aftal nogle rammer. Som forælder kan du komme til at hæfte for forbruget.

2. Sæt en grænse for forbruget ved hjælp af en saldokontrol. Den spærrer telefonen, hvis dit barns forbrug pr. måned overskrider det beløb, du har valgt. Saldokontrol kan bestilles via dit teleselskabs kundeservice.

3. Spær helt for indholdstakserede sms, hvis du slet ikke ønsker, at dit barn kan bruge mobil-telefonen til at købe varer eller tjenester. Du kan bede teleselskabets kundeservice spærre.

4. Husk din fortrydelsesret. Som udgangspunkt har du 14 dages fortrydelsesret ved køb over nettet eller mobiltelefonen. På mange tjenester skal man selv fraskrive sig sin for-trydelsesret for at købe. Hvis man har fraskrevet sig fortrydelsesretten, kan man dog ikke længere benytte sig af den.

5. Klag til udbyderen af tjenesten, hvis du oplever problemer. Udbyder har pligt til at hjælpe dig. Der skal være et dansk telefonnummer til en kundeservice, der har åbent minimum fire timer om dagen. Det skal også vær muligt at tale med en medarbejder, der taler dansk.

6. Hvis du ikke er tilfreds med den løsning, udbyderen tilbyder, eller ikke kan få kontakt, kan du altid gå til dit teleselskab. Selskabet er forpligtet til at behandle din klage og sørge for, at du får dine penge igen, hvis du har ret i klagen.

7. Husk i øvrigt, at du kan holde yderligere styr på dit barns forbrug ved også at spærre for udlandsopkald og køb af ”voksentjenester” som porno.

Læs mere ved at klikke ind på www.forbrug.dk og søg på ”virtuelle verdener”.

28

29

brevKasselars rasborgTil temadagen den 26. februar om ”Miljøterapi 2” med Lars Rasborg aftalte vi, at der frem-over vil være en brevkasse i PLF-bladet, hvor psykolog Lars Rasborg vil svare på spørgsmål fra PLFs medlemmer.

SPØRGSMÅL: Hvordan hjælper vi vores plejebarn på syv år, der er jaloux på sin lil-lebror, fordi han ”må bo hos mor og far”. Det vil sige, at han ikke er anbragt. Samtidig er plejebarnet bekymret for, om mor og far passer ordentlig på ham – om han får mad, bliver slået osv.

Når plejebarnet er sammen med lillebroren, er hun bange for ham – bange for at han slår, sparker, hiver i håret osv.

Hvordan arbejder vi med den jalousi, der in-deholder så meget andet?

SVAR: Hvis lillebroderen får tilstrækkelig god omsorg og er i god udvikling, så tror jeg, at jeres plejebarn er jaloux, som I nævner. Jalousi kan desuden indeholde spørgsmålet om, hvorfor hun er anbragt. Hvad er det for-ældrene ikke kunne med hende, som de godt kan med hendes lillebror?

En anden mulighed er, at man faktisk må være bekymret for, at lillebroderen f.eks. bliver slået og ikke får mad. Hvis det er til-fældet, er jeres plejebarn måske ikke først og fremmest jaloux, men snarere lettet over, at hun ikke selv lever under de forhold. Og så kan der være tale om, at hun er reelt bekym-ret for sin lillebror. Endelig kan hun evt. have dårlig samvittighed over, at hun lever under bedre forhold end han.

Jeg synes, I skal overveje disse muligheder, før jeg siger mere. I er velkomne til at vende tilbage med jeres overvejelser. Så vil jeg gerne sige noget om, hvad der kan være brug for at gøre.

Når jeres plejebarn er bange for, at hendes lillebror slår og sparker hende osv., så er spørgsmålet: er det en realistisk frygt eller ikke?

Hvis det er en realistisk frygt, er der grund til at regulere børnenes samvær, så han beskyt-tes imod at komme til at gøre noget, der er så voldsomt, og hun beskyttes imod at blive offer for noget, der er så voldsomt.

For at sige noget om, hvordan man kan regu-lere samværet, har jeg brug for at få at vide, hvor børnene er, når de ser hinanden. Og hvem er omkring dem? Forældrene eller jer? Eller både dem og jer?

Hvis forældrene er der, når børnene ser hinanden, har jeg brug for at vide noget om, hvordan de er, for at kunne danne mig et indtryk af, hvilke muligheder de har eller ikke har for at regulere børnene.

I er velkomne til at vende tilbage med flere oplysninger.

SPØRGSMÅL: To plejefamilier spørger, hvordan får vi plejebarnet mest nænsomt ud af dobbeltsengen?

Børnene i de to plejefamilier er henholdsvis fem og otte år.

SVAR: Nu ved jeg jo ikke noget om jeres børn, og om, hvordan de kom ind i dobbelt-sengene, og hvad det mon betyder for dem at sove der. Så det svar, der kommer her, bygger på, hvad der ofte er hjælpsomt, når (pleje)barnet skal ud af dobbeltsengen.

Man må ”gøre sig” sikker på, at det er det rigtige at få barnet ud af dobbeltsengen, og at det bliver godt for barnet. Og man må være forberedt på, at på kort sigt kan det blive hårdt både for barnet og jer.

Dernæst må man lægge en plan og følge den uden slinger i valsen. Man kan vælge en plan i ét eller to trin. I ét-trinsplanen skal barnet fra den ene dag til den anden sove i sin egen seng. I to–trinsplanen falder det i søvn i dob-beltsengen, men har fået at vide, at det vil blive båret ind i sin egen seng, når det sover.

”Sådan gør vi i tre dage. Derefter falder du i søvn i din egen seng og sover der om natten.”

To-trins planen kan være lidt mildere for barnet. Men der er dog en vis risiko for, at den bare udskyder problemet til det tidspunkt, hvor barnet skal bæres ind i sin egen seng og måske vågner, og derefter har stort set lige så svært ved at falde i søvn, som hvis det var lagt i sin egen seng med det samme.

Uanset om I vælger at gå frem i ét eller to trin, så er det godt, hvis I kan lægge put-ningen noget senere end ellers, så barnet er mere træt, og hvis I kan gøre noget ekstra ud af den, for at gøre barnets følelse af at blive afvist lidt mindre.

Dernæst er opgaven stille og roligt, men klart og uden slinger i valsen at fastholde planen, og at lade barnet protestere, græde, skælde ud og være meget lang tid om at falde i søvn

– og tålmodigt føre barnet tilbage til sengen, hvis det forlader den. Så længe barnet ikke er faldet i søvn, bør I kigge ind til det med korte mellemrum, måske hvert tredje eller femte minut, og hver gang sige, hvornår I kommer igen. Det hjælper til, at barnet føler sig lidt mindre afvist og lidt mindre alene i den van-skelige situation. Desuden hjælper det barnet

til at opleve, at I kan rumme og holde til de stærke følelser (vrede, angst, lidelse mv.), som sættes i gang i barnet.

Det kan tage op til to-tre timer, før barnet falder i søvn. Men meget ofte går der kun et par aftener, før det begynder at finde sig tilrette med den nye situation. I de dage kan det godt være, at hverken barnet eller I får sovet særlig meget. Det må I tage med. Og for barnet er det gode ved en kort nat, at det bliver lettere at falde i søvn næste aften. Fortæl til børnehave eller skole, hvis I for-udser, at barnet om dagen evt. vil være træt eller på anden måde påvirket af omstillingen.

Vælg et tidspunkt hvor I selv har overskud-det til en stor indsats. Hvis barnet reagerer meget kraftigt og f.eks. virker meget angst, så I bliver bekymrede for, hvad I har sat i gang, må I naturligvis sadle om. I kan så sige til barnet, at det ser ud til at være værre for det at sove i sin egen seng, end I troede, at det nu kan sove i dobbeltsengen igen, indtil I har fundet ud af, hvordan overgangen til egen seng bedst kan ske.

Jeg håber, at dette kan hjælpe jer videre, og ellers er I velkomne til at vende tilbage.

Jeg har tænkt på, at det måske er en god idé, at I, der har fået svar fra mig, skriver igen og fortæller, om svaret kunne bruges til noget, og lidt om, hvad der videre skete.

Hilsen Lars

sendes på mail til:[email protected]

Spørgsmål til Lars Rasborg skal være redaktionen i hænde senest den 20. august.

30

31

Tag signalerne alvorligt – Ny kampagne fra AnkestyrelsenDu skal reagere, hvis du ser signaler på, at et barn ikke har det godt derhjemme. Det er budskabet i en ny kampagne udarbejdet af Ankestyrelsen. Alle borgere har en såkaldt underretningspligt. Men kampagnen er især rettet mod fagpersoner som for eksempel lærere, pædagoger eller læger, der har kontakt til børn og deres familier i deres daglige arbejde.

Fagpersoner har et særligt ansvar for at handle, hvis de er bekymrede for et barn. Det sætter en ny kampagne fra Ankestyrelsen fokus på. Målet med kampagnen er, at fagper-soner, der arbejder med børn, bliver mere be-vidste om deres skærpede underretningspligt.

Fagpersoner, som arbejder med børn og unge, har et særligt ansvar for at reagere og kon-takte kommunen, hvis de er bekymrede for, hvordan et barn har det derhjemme.

Underret Ankestyrelsen, hvis kommunen ikke handler tilstrækkeligt.

Kampagnen sætter også fokus på, at man kan kontakte Ankestyrelsen, hvis man ikke synes, at kommunen tager ordentlig hånd om barnets og familiens problemer.

På kampagne-sitet www.ast-tagsignalerneal-vorligt.dk på Ankestyrelsens hjemmeside kan man se en kampagnefilm og finde informa-tion samt ”værktøjer”.

ingen tvivl er for lilleVi kender det alle. Et barn, der ser ud til at være ked af det. Er det forbigående eller er det alvorligt? Ingen tvivl er for lille, når du som fagperson, har ansva-ret for et barns trivsel. Du skal afgøre, om der skal underrettes. Ankestyrelsen vil øge kendskabet til, hvordan du med en underretning kan hjælpe et barn, der har behov for særlig støtte. Hellere underrette for tidligt end for sent, og hellere en gang for meget end for lidt.

www.ast-tagsignalernealvorligt.dk

Skole og Samfunds ”Forældrerådgivningen” Skole og Samfund oprettede Forældrerådgivningen i 2006.

Forældrerådgivningen rådgiver forældre, hvis børn eller plejebørn ikke trives i skolen.

Forældrerådgivningen er en uvildig instans, der lytter til og sparrer med alle, der har et medansvar for at fremme børns læring og trivsel i skolen. Rådgivningens formål er at sikre et undervisningsmiljø, hvor alle børn kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt, og at bidrage til, at kommunikationen mellem forældre og myndigheder fremmer dette mål.

Det kan Forældrerådgivningen f.eks. hjælpe med:

• At informere forældre om lovgrundla-get for at nå en løsning på deres barns problemer.

• At bistå ved samtaler, der kan afklare pro-blemer og anvise handlingsmuligheder.

• At tilbyde fortsat rådgivning, hvis proble-met ikke løses i første omgang.

• At støtte, når en sag er gået i hårdknude, gå med som bisidder til møder og yde hjælp til at formulere en klage.

Forældrerådgivningens hjemmeside www.foraeldreraagivningen.org rummer bl.a. love og regler for skolesøgende børn, en brevkas-sefunktion, informationer om klagemulighe-der og links til instanser, der kan hjælpe til at give et plejebarn en bedre skolegang.

32

33

Zoo turen i Odense Af Dorthe Mortensen

Ja, jeg vil gerne give dem, som ikke havde mulighed for at deltage, chancen for at høre om vores dejlige tur i Odense Zoo, søndag d.24. maj.

Vi mødtes som planlagt, ved indgangen. Familier med børn i alderen 1 til 15 år mødte op og jeg bemærkede straks at jeg var kommet i selskab med ”Zoo kendere”, de fleste havde årskort og snakken kom på et tidspunkt til at dreje sig om, hvor vidt vi skulle gå forlæns eller baglæns igennem.

Skønt at opleve fællesskab på en ny måde. I alle aldre kan vi nemlig blive grebet af de vilde dyrs verden og færden. Vi har efter min mening en rigtig dejlig zoologisk have i Odense.

Vi spiste vores mad tæt på en legeplads, hvor både små og store børn fik tid til at lege. Her faldt ”fire regndråber” mens vi pakkede sammen, ellers skinnede solen, så vi må sige at vejrguderne var med os.

Løverne lå og holdt kærligt om hinanden og ”mine små” blev især helt tryllefanget hos de store skildpadder.

Omkring kaninerne og marsvinene, blev der gjort stop for en is, man kunne købe softice i en lille kop, og på den måde få en souve-nir med hjem, det har betydet meget hos os og der bliver snakket om dyr hver gang de kommer frem. Børnene så optagede og glade ud hele haven igennem, selv dem der havde haft for travlt til at få sovet til middag.

Jeg deltager gerne igen, for at opleve den glæde, afslappede og hyggelige stemning der var undervejs. Vi sluttede af med at slukke tørsten, hvorefter vi hver især drog hjem efter en dejlig en på opleveren.

Tak for det alle sammen!

Efteruddannelsesforløb; ”Plejebørn i teenagealderen”.Fra FABU

Der er en stor gruppe plejeforældre, som har arbejdet som plejeforældre i mange år. Disse plejeforældre har masser af praktisk erfaring og viden.

Nye plejefamilier tilbydes grundkursus, men det kniber med målrettede undervisnings- og kursustilbud til erfarne plejeforældre. Det har vi i Fabu tænkt os at gøre noget ved.

Derfor vil vi fra efteråret 2009 tilbyde et ef-teruddannelsesforløb for plejeforældre.

Temaet; ”Plejebørn i teenagealderen” har vi valgt, da det er en særlig svær periode for både plejebørn og plejeforældre. Det er en periode med særlig risiko for brud i anbrin-gelsen, og det er en speciel stor udfordring for plejeforældrene pga. de unges adfærd og reaktioner. Der er behov for nye måder at gøre tingene på.

Undertemaerne vil blandt andet være;

• At være plejeforældre til plejebørn i teen-agealderen. Hvad gør det ved plejefami-lien, hvordan stås det i gennem?

• Hvad vil det sige at være teenager. Generelt og specifikt for plejebørn.

• Identitetsdannelse/udvikling. De besvær-lige og sårbare unge.

• Ungdomsliv anno 2010. Muligheder og udfordringer.

• Kommunikation og konflikthåndtering.• Efterværn og fremtidsmuligheder for de

unge.Uddannelsen forløber over 3 x 2 dage i en vekselvirkning mellem undervisning og erfa-ringsudveksling og inddragelse. Forløbet vil også indeholde en mindre skriftlig opgave og afsluttes med kursusbevis.

Målgruppen er plejeforældre, som ønsker at få større indsigt og viden om plejebørn i teen-agealderen samt redskaber til at kvalificere arbejdet som plejeforælder. Plejeforældre der samarbejder med Fabu og øvrige er alle velkomne.

Fra 1. august vil der kunne søges oplysninger om datoer, tilmeldingsfrist, pris og indhold på Fabus hjemmeside. www.fabu.dk

Endvidere vil efteruddannelsesforløbet blive beskrevet mere detaljeret i PLF´s septembernummer.

Indtil da kan familieplejekonsulent Gitte Jakobsen (tlf.nr. 22303390, mail adr. [email protected]) eller familieplejekonsulent Vivi Nielsen (tlf.nr. 28197062, mail adr. [email protected]) kontaktes.

34

35

PLF holdt forkælelsesweekend for plejeforældre i maj måned Plejeforældre på Rockhotel. Af Finn Riber Rasmussen

Torsdag den 21. maj kl. 15:30 mødtes 24 aktive plejeforældre på Brundby Rockhotel på Samsø. 12 dejlige damer og 12 flotte mænd (11 af dem var gråhårede). Forventningerne til en forkælelsesweekend uden børn var store. Vi startede med dejlig kaffe med hjem-melavet kage til, og Klaus fandt ud af, at der kun var 1 stykke kage til hver, da han måtte sende kage nummer 2 retur, så der var kage til alle.

Derefter indkvarterede vi os i de små, men hyggelige værelser og skulle så mødes til 3 retters gallamiddag kl. 19:00. Alle mødte festklædte op, og alle medbragte godt humør, maden var fantastisk god og velsma-gende, og vinen stod ikke tilbage i kvalitet. Senere torsdag aften blev der spillet jazz af et meget dygtigt jazzband. Snakken løb i stride strømme hen over vores bord, da der var rigtig meget, der skulle udveksles den aften. Vi fandt hurtigt ud af, at vi nok var lidt forstyrrende over for de øvrige jazz in-teresserede gæster, så vi forsynede os med en passende del ”klogevand” og fandt andre lokaliteter.

Fredag morgen mødtes vi til et veldækket morgenbord kl. 8:00 og snakken gik lystigt videre, dog knap så højrøstet som aftenen før. Man fornemmede en vis uro hos damerne, deres shoppe – gen havde tydeligvis ligget stille alt for længe, men erfaringer om øens butikker blev udvekslet.

Kl. 11:00 blev vi hentet af en turistbus med lokal guide, som har boet på Samsø i 67 år. 4 timers Ø- rundtur med virkelig kvalificeret foredrag om alle Samsøs spidsfindigheder, både de officielle og de uofficielle.

Hjemme på hotellet kl. 15:00 til kaffe og kage og derefter afslapning inden aftensmaden. En overvejende del af damerne har en hel speciel måde at slappe af på. De valgte at samle sig i nogle biler for at køre ud at shoppe. Der var de næste par timer nærmest trafikkaos på

Samsø (dankort trafik). Mændene derimod snuppede en god snak over lidt lokalt øl og lidt god vin, dog med en vis økonomisk usik-kerhed i undertonen.

Kl. 19:00 sad vi igen ved et veldækket bord på Brundby Rockhotel og spiste dejlig af-tensmad, og snakken hen over bordet holdt samme niveau som dage før.

Lørdag morgen mødtes vi til morgenbord og holdt en tårevædet afskedsscene. Alle tog fra Samsø med indfriede forventninger og sagde på gensyn næste år.

En stor tak til Karin og Marianne for god planlægning og opfindsomhed.

Weekendturen på Brundby Rockhotel på Samsø. Brundby Rockhotel ejes af ”Guf”, som driver hotellet sammen med sønnen Rasmus. Guf er en aktiv kvinde, som selv har sat hotellet i stand, anlagt haven, står i køkkenet og sørger for lækker mad til gæsterne.

Vi havde hørt Poul Krebs’ navn nævnt i forbindelse med hotellet og bad derfor Guf fortælle historien om hotellet:

Det var Poul Krebs, der i sin tid havde ringet til Guf for at fortælle, at han syntes, hun skulle se på et hotel, der var på tvangsauktion på Samsø. Det er nu 14 år siden. Hotellet bærer præg af Gufs store musikinteresse, og der er mange koncerter på hotellet.

Poul Krebs skrev sangen ”Små sensationer” – det er Guf, der er sangen!

Små sensationer Af Poul Krebs

Jeg fik et brev her forleden dagSom om det var noget at skriv' omEt brev fra en ven uden ruder, med håndskriftHer i 1995

Han skrev om himlen her forleden natSom om det var noget at skriv' omhan skrev om stjernerne, Månen og skyerneJeg mener 1995

Vi trænger til små sensationerVi trænger til små sensationerVi trænger til små sensationerDet' alt

Jeg har fået nok at Natural Born KillersEmergency 911Gi' mig en af de virkelige thrillersGi' mig far til 4 på Bornholm


Vi snakkede om at sætte stole opude ved stranden, mig og så en venEn hel biograf ude i klitterneVed solnedgang



36

37

1

23

4

56

78

910

1112

13

3. Pia Harritz, Skive [email protected]. Bodil Nørgaard Krog, Kolding [email protected] Elisabeth Rasmussen, Børkop [email protected]. Karin Terp, Sønderjylland [email protected]. Annette Vestergård, Odense [email protected] Dorthe Mortensen, Fyn [email protected]. Birthe Damkjær Petersen, Kbh. [email protected]

10. Finn Riber Rasmussen, Lyngby frr@multi_teknik.dk Hanne Niemann, Nordsjælland [email protected] Pia Thorsdal, Fredensborg [email protected]. Lisbeth Grotfredsen, Herlufmagle [email protected]. Birgitte Sidor, Falster [email protected]

Koordinator: Marianne List [email protected]

Numrene henviser til numrene på kortet.

Du er meget velkommen til at kontakte en af nedenstående netværksansvarlige eller for-eningen på tlf. 24 25 90 07, hvis du er interesseret i at være med i en gruppe eller evt har lyst til at igangsætte en ny netværksgruppe i dit område.

Kontakt en af nedenstående for oplysninger op netværket i dit område.

neTværKfor Plejefamilier

Fra netværket

Netværksgrupperne udvikler sig hele tiden, vi kan have et positivt problem med lidt for store grupper. Vi holder løbende øje med udviklingen og udvider efter behov.

Vi ønsker at etablere et fagligt netværk for dig som medlem. Et sted hvor du kan få et fagligt input til din hverdag, men også et sted for det er trygt og rart at komme og møde dine kollegaer.

Grupperne er åbne grupper – alle medlemmer er velkomne nye som gamle.

Sammenhold giver styrke

PLFs netværksansvarlige er inviteret med til bestyrelsens arbejdslørdag d. 3. Oktober 2009.Arbejdsdagen bruges til at udtænke nye idéer og udvikle Plejefamiliernes Landsforening.

Hørt på netværksmøder:Sagt på et netværksmøde ”netværksgruppe-møderne er det eneste sted, hvor jeg kan tale om mine følelser for plejebarnet”

Sagt om sin netværksgruppe ” det er under-ligt, men der er ingen i min omgangskreds, der forstår, hvor hårdt det somme tider er

at være plejefamilie – Nå! Men det må jeg bruge min netværksgruppe til”.

38

39

PLFs sommercamp 2009 Vi ønsker alle deltagerne til PLFs sommercamp en rigtig god camp i Maribo.

Vi håber, at I vil skrive lidt om sommercampen i næste nummer af PLF-bladet.

Fra forbrugerrådet

Forbrugerrådet har samlet 15 gode råd til, hvordan man beskytter sig selv, sine plejebørn og familie bedst muligt på Facebook. Et af rådene er, at man ikke bruger de elektroniske spil og gimmicks, der hele tiden dukker op, da det er svært at vide, hvem der står bag og dermed får adgang til brugerens og netværkets private oplysninger.

Læs de 15 råd om Facebook på www.fbr.dk

Plejebørnenes Dag 2009 på Valdemar Slot

Kære medlemmer. I år har vi valgt at besøge et slot, Valdemar Slot. Vi kan drømme om at vi er prinser og prinsesser, baroner eller baronesser.

Hele familien er velkommen, aktiviteterne er mål-rettet børn i skolealderen, mindre børn passes af plejeforældrene.

Dato: Lørdag den 22. august 2009.

Ankomst: kl. 10.30

Slottet: Kl. 11.00. En guide viser rundt og beretter om slottets og familien omkring Valdemars Slot. Undervejs løser børnene en skattejagt.

Frokost: Kl. 12.00 i Restaurant Valdemars Slot. Menu: Slottets sandwich med stegt kylling, tomat, agurk, salat samt løg, hertil serveres hjemmelavet råstegte kartofler med hjemmerørt mayonnaise. .

Drikkevarer: Til sandwichen serveres 1 sodavand eller 1 øl pr. person.

Naturskolen: Kl. 13.00 i Jagt- og Trofæmuseet. Vores naturvejleder fortæller lidt om de mange forskellige dyr, der skydes på virtuel skyde-bane, og der laves lykkeamuletter af skind, gevir og perler.

Æblehaven: Kl. 14.30 er der hjemmelavede isvafler til alle.

Økonomi: Pris for ovenstående, pr. person kr. 150,- kr. (børn som voksne).

For voksne, som ikke er medlem af PLF betales kr. 250,- pr. person.

Tilmeldig: Tilmelding senest en uge før til [email protected]

Det er muligt at slutte dagen af med en gang minigolf – se mere på Valdemar Slots hjem-meside på www.valdemarsslot.dk

Billerer fra Plejebørnenes dag 2008

40

41

Temadagefor PlejefamilierTemadag om barnets trivsel og udviklingDet bliver torsdag den 27. august kl. 9,00 – 16,00 Stedet bliver Friskolen i Skive.

Gratis for medlemmer af PLF

Er du IKKE medlem af PLF, er prisen 300,- kr. pr person

Der serveres en sandwich og sodavand til frokost – i løbet af dagen kaffe/te ad libitum.

Indbetalingen skal ske på plejefamiliernes landsforeningskonte 9570 – 0010019265

Husk at oplyse tydelig navn.

Tilmelding til Pia Harritz på mobil 60942484 eller mail [email protected]

(først til mølle princip)

BeskrivelseErgoterapeut Pernille Kvist er oplægsholder.

Den nyeste hjerneforskning viser, at barnets tidlige livserfaringer har stor betydning for nervesystemets organisering. Børn og unge der har været udsat for omsorgssvigt eller overgreb er ofte meget sensitive, fordi nervesystemet er påvirket af disse tidligere stressbelastninger. Resultatet af denne øgede sensitivitet ses ofte i deres adfærd og deres kropssprog.

Deltagerne vil få en grundig introduktion til, hvorledes hjernen og kroppen reagerer på stressbelastninger og traumer, dels hvad der sker rent fysisk i kroppen, og dels hvordan hjernen tilpasser sig og håndterer situationen.

Det er via sansemotorikken vi kan støtte barnet til at organisere nervesystemet på ny, derfor giver temadagen også en introduk-tion til barnets sansemotoriske udvikling og dennes betydning for barnets opmærksom-hed, adfærd og læring.

Hvem kan bruge denne temadag og til hvad?

• Plejefamilien kan bruge temadagen til at få større indsigt og forståelse for barnets reaktioner samt konkret vejledning i hvordan de kan støtte barnets udvikling

• Sagsbehandleren kan bruge temadagen til at få indblik i, hvorfor barnets tidli-gere livserfaringer vedbliver at være en udfordring for plejefamilien.

Det komplette program kan ses på PLF’s hjemmeside www.plejefamilierne.dk.

Temadag med Kim Quist

Temadag om børn der stjæler Psykolog Per Thomsen vil den 4. marts 2010 fortælle om børn, der stjæler – om relationsfor-styrrede og omsorgssvigtede børn og unge.

Per Thomsen er privatpraktiserende psykolog og arbejder med udsatte børn og unge. Endvidere er Per Thomsen tilknyttet Ringe Statsfængsel.

Nærmere information omkring temadagen i næste udgave af PLF Bladet samt på hjemmesiden.

På PLF’s konferencen på Christiansborg, sagde Forstander Kim Quist bl.a. ”de udsatte børn har brug for at blive set, hørt og mærket - Børnene skal inddrages – være en del af deres proces”

Med udgangspunkt i dette citat holder vi en temadag om plejebørns ret til at blive hørt.

Torsdag d. 17. september kl. 10 – 14 Aasum Bygade 11, Odense NØ

Gratis for medlemmer af PLF

Er du IKKE medlem af PLF, er prisen 300,- kr. pr person

Der serveres en sandwich til frokost – der er kaffe/te fra kl. 9.30.

Indbetalingen skal ske på plejefamiliernes landsforeningskonte 9570 – 0010019265

Husk at oplyse tydelig navn.

Tilmelding på foreningens mail [email protected]

42

43

OversIgt Over tIdlIgere PlF medlemsblade:

Nr. 1 2003 tema: Hvorfor PLF?

Nr. 2 2003 tema: Troen på den gode familiepleje.

Nr. 3 2003 tema: Aflastning

Nr. 1 2004 tema: Tavshedspligt

Nr. 2 2004 tema: Ferie

Nr. 3 2004 tema: Plejebørns skolegang

Nr. 4 2004 tema: Plejebørns sociale relationer

Nr. 1 2005 tema: Slægtsanbringelser

Nr. 2 2005 tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 3 2005 tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørn

Nr. 4 2005 tema: Aflastning

Nr. 1 2006 tema: Forældresamarbejde

Nr. 2 2006 tema: Børns sprog

Nr. 3 2006 tema: Pension?

Nr. 4 2006 tema: Efterværn

Nr. 1 2007 tema: Etik

Nr. 2 2007 tema: Stress

Nr. 3 2007 tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 4 2007 tema: Plejefamiliers egne børn

Nr. 1 2008 tema: Uddannelse og videreuddannelse

Nr. 2 2008 tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn?

Nr. 3 2008 tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning?

Nr. 4 2008 Tema: Omsorgssvigt

Nr. 1 2009 Tema: Afslutning af et plejeforhold

Nr. 2 2009 Tema: Plejebørns rettigheder

Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 24 medlemsblade, med hvert sit tema.

Medlembladet er meget efterspurgt og vi vil her give vore medlemmer mulighed for, at bestille en kopi af temasiderne fra tidligere bladudsendelser. Enkelte udgaver er udsolgt som papirkopi -men kan ses via foreningens hjemmeside.Kontakt foreningen hvis du er interesseret i kopi af tidligere udgivelser.

boganmeldelserProblemadfærd - Børns og unges udfordringer til fællesskabet

”Problemadfærd” med undertitlen ”Børns udfordringer til fællesskabet” er en aktuel bog om børn og unge med en problemfyldt adfærd.

Forfatteren er Jørn Nielsen, der er cand.pæd.psych. og ph.d.

En bog, der giver læseren en tro på, at det nytter at lægge sig i selen, når det drejer sig om at gøre en indsats for at hjælpe børn og unge til at komme ind i en positiv adfærdscirkel i forhold til fællesskabet.

Jørn Nielsen har været ansat som klinisk psykolog ved PPR i Vejle fra 1986-1998 og arbejder nu som privatpraktiserende psykolog og deltidsansat lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

BeskrivelseI den aktuelle debat om børn og unge med problemfyldt adfærd optræder der ofte va-riationer over spørgsmålet: ´Hvad stiller vi op med børn og unge, som via deres adfærd gør tilværelsen vanskelig både for sig selv og andre?´

Denne bog handler om at forstå og forholde sig til børn og unge, hvis adfærd, kontakt-form, trivsel og udvikling vækker bekymring og kræver øget opmærksomhed i de sam-menhænge, børnene og de unge indgår i - i hjem, skole, fritid m.v. Ofte er der tale om en adfærd, som kræver, at der tages stilling og handles i forhold til børnene.

I Problemadfærd gives et konkret bud på, hvad omgivelserne kan stille op. Indsatsen over for børns og unges adfærd kan imid-lertid ikke reduceres til et simpelt spørgsmål om teknikker, organisationsformer, økono-miske ressourcer eller handlingsorienterede og administrative tiltag. Der er tale om en kompleks problematik som kræver en soli-darisk tilgang til børnene og de unge og en forståelse af de baggrundsfaktorer, der har indflydelse på udviklingen af problemadfærd. En individualiseret og problemorienteret beskrivelse, som er løsrevet fra sociale og re-lationelle sammenhænge, vil øge risikoen for marginalisering og segregering af børnene og

de unge. Alle omkring børnene er centrale personer i forhold til intervention med det formål at afhjælpe vanskelighederne.

Indsatsen over for problemadfærd er et vigtigt emne for alle, der beskæftiger sig med børns og unges udvikling, uanset om der er tale om et professionelt eller et privat engagement. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker, studerende og andre professionelle faggrupper samt til forældre til børn med problemadfærd.

44

45

Min historieaf Vivi Nielsen, Susanne Thue og psykolog Bibi Wegler.

”Min historie” er et materiale til brug for arbejdet med plejebarnets historie – et bud på, hvordan forældre og plejeforældre kan samarbejde og derved skabe bedre udviklingsbetingel-ser for barnet.

”Min historie” har til formål at give forældre, plejeforældre og plejebørn inspiration og støtte til at forstå og samarbejde om væsentlige temaer knyttet til den særlige situation, det er at bo i en plejefamilie.

FabuAlle mennesker har en historie – en livs-historie, som fortæller, hvor vi kommer fra, hvad vi har oplevet osv. For at forstå hvem man selv er - kende sin identitet – er det betydnings¬fuldt at have kendskab til sin livshistorie, at forstå sin bag¬grund og have kendskab til sin fa¬milie, sine ”rødder” og sin fortid.

Plejebørn har i særlig høj grad brug for at kende og forstå deres livs¬historie og deres familie. At blive adskilt fra sine forældre og anbragt i en anden familie kan for pleje-barnet være en traumatisk og uforståe¬lig oplevelse, som kan skabe kaos og forvirring

i barnets oplevelse af sig selv, sin identitet og sit tilhørsforhold.

Døgnplejeformidlingen for Børn og Unge i Nordsjælland har udarbej¬det et materiale, der har til hovedformål at give foræl¬dre, plejeforæl¬dre og plejebørn inspiration og støtte til at for¬stå og samarbejde om væsent-lige temaer knyttet til den sær¬lige situation, det er at bo i plejefamilie.

Fabu tilbyder

Vi sælger materialet samlet, og der er mulig-hed for at købe bøgerne enkeltvis.

Herudover tilbyder vi vejledning og undervis-ning i brugen af materia¬let ved temamø¬der eller temaforløb.

En arbejdsbog

Arbejdsbogen giver konkrete redskaber og instruktion. Materialet kan inspirere børn, forældre og plejeforældre til evt. at tegne, farvelægge og lave små historier, der kan danne grundlag for at tale med plejebarnet om dets situation, tanker og følelser.

Kan bestilles via FABU tlf. 48 25 27 11

Øvrige udgivelser som ikke bliver omtalt nærmere:

Ord og tavshed en bog om tillid

af Lars Björklund. Fra Unitas

Overlevelsesguide til mødre – der er trætte af dårlig samvittighed og hjemmelavet ærtemod og som ikke har haft en fræk tanke i ugevisaf Maren Uthaug.

Mødre der udsætter deres børn for alvorligt omsorgssvigt

af Birgitte Brun og Åse Wintlev. Dansk Psykologisk Forlag, 96 sider

Børn i terapi – løsningsfokuseret korttidsterapi af Therese Steiner og Insoo Kim Berg. Dansk Psykologisk Forlag,

Set med børns øjne – om menneskeforståelseaf psykolog Anne Vibeke Fleischer. Dansk Psykologisk Forlag,

46

47

Se opdateringer på hjemmesidens kalender

Hvad Hvor Hvornår

SommerCamp Maribo 27. - 31. juli 2009

Udflugt med plejebørn og egne børn

Sommerland Syd Tinglev 7. august 2009

Plejebørnenes dag 2009 Valdemar Slot Lørdag d. 22. august 2009

Temadag med Pernille Kvist Skive Torsdag d. 27. august 2009

Temadag med Kim Quist Odense torsdag d. 17. september 2009Arbejdsdag i PLF for bestyrelse og netværksansvarlige København Lørdag d. 3. oktober 2009

Temadag Per Thomsen Odense Torsdag d. 4. marts 2010

Oplysninger omkring lokale netværks- og medlemsmøder kan ses på hjemmesidens kalender www.plejefamilierne.dk.

Der udsendes email omkring kommende aktiviteter i dit lokalområde. Får du ikke disse emails, er det fordi du ikke er oprettet på vor mailliste. Send en email til [email protected] med din emailadresse og bopæl, så kommer du automatisk på næste udsendelse.

Kalenderfra aKTiviTeTsKalenderen

Vi ønsker alle PLFs medlemmer og læsere og en rigtig dejlig sommer

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Email: [email protected] www.plejefamilierne.dk

Næste nummer af PlF-bladet udkommer i september 2009temaet vil være:

Netværk vi kommer ind på netværk fra alle sider, netværksgrupper

for plejefamilier, familienetværk, naboer, netværk for pleje-børnene, netværk for egne børn osv

Deadline for materiale til næste blad er 28. august 2009

ISS

N: 1902-0678

Documents

PLF Blad 2 - 2009 issuu