plukMaj 2012

fra forskningen i Sønderjylland

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 3 12-04-2012 14:57:03

pluk fra forskningen i Sønderjylland

Tidsskriftet præsenterer i kort form resultater fra den forskning, der foregår i Sønderjylland eller handler om Sønderjylland samt nye forskningsprojekter. Det bliver udgivet af Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet. Institut for Grænseregionsforskning (IFG) har sine rødder i den enestående historie, som findes i den dansk-tyske grænseregion. I dag ligger det på Alsion i Sønderborg og hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. IFG har både samfundsviden-skabelige og humanistiske forskere og undervisere, og de beskæftiger sig med erhvervsstudier, europæiske studier, regionsudvikling samt mennesker og samfund i grænseregioner.

For- og bagsidebillede: Solvogn Danmark IIIA

© Institut for Grænseregionsforskning

PLUK kan frit citeres med angivelse af kilde.

Redaktionsudvalg: Dorte Jagetic Andersen, Gerd Battrup, Karen Margrethe Pedersen og Elisabeth Vestergaard.Redaktører: Gerd Battrup og Karen Margrethe PedersenAnsvarshavende redaktør: Elisabeth Vestergaard.Layout og tryk: Narayana Press.ISSN: 1398-0548

Syddansk Universitet, Alsion 2, DK- 6400 SønderborgTelefon: +45 6550 1000. Fax: +45 6550 1779E-post: ifg@sam.sdu.dk www.sdu.dk/ifg

Indhold

Jytte Thorndal

Solvogn Danmark I-III 1

Kasper M. Paasch

Solenergi – aktiviteter inden for forskning og udvikling på Mads Clausen Instituttet 6

Andreas P. Cornett og Nils Karl Sørensen

Vindenergi og regional udvikling i forandring 10

Susanne Gretzinger og Susanne Royer

Social kapital i regionale netværk skaber værdi – den sønderjyske mekatronikklynge 15

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 4 12-04-2012 14:57:03

Pluk maj 2012 1

Solvogn Danmark I-III

Jytte Thorndal

Energimuseet i Bjerringbro fik i 2005 overdraget Solvogn Danmark IIIA. Den var prototypen til racerbilen Solvogn IIIB, der kørte tre gange tværs over Australien. Solvogn IIIA var udstillet udendørs under tag og blev beundret af alle museets be‑søgende, ikke mindst skolebørnene. De fik fortalt historien om solbilerne, der blev bygget af ingeniørstuderende og medarbejdere ved Sønderborg Teknikum. Siden hentede museet et arkiv omkring solbilerne. I 2010‑11 blev Solvogn Danmark IIIA sat i stand, fordi både stel og glasfiber trængte til en større overhaling. Den kan dog ikke køre, for museet fik den uden batteri og motor. Solvogn Danmark IIIB, der står på Egeskov Slot, kan derimod køre. De to første solvogne, Solvogn Dan‑mark I og Grundfos Solvogn Danmark II, står i dag på et loft uden for Sønderborg og trænger til en kærlig hånd, hvis de skal bevares for eftertiden.

Artiklen er baseret på et interview med Lars Niel-sen, Syddansk Universitet i Sønderborg, der har været med til at bygge samtlige solvogne og også har deltaget i en lang række løb. Desuden er brugt materiale fra Energimuseets arkiv.

Solvogn DanmarkI midten af 1980’erne spurgte dansk-australie-ren Hans Tolstrup, om nogen universiteter og læreanstalter i Danmark ville deltage i et væd-deløb for soldrevne biler tværs over Australien. Han havde selv bygget en solbil sponsoreret af ESSO og var kørt fra Perth til Sydney. Fore-spørgslen nåede også til Sønderborg Tekni-kum, hvor studerende og lærere syntes, at det kunne være en spændende opgave. Sønderborg Teknikum havde tidligere bygget alternative ting som et luftpudefartøj, og her var en ny udfordring med en solbil. Omkring 50 stu-derende deltog i projektet, som blev en del af deres studier. Og på Energimuseet er bevaret en del af de studerendes opgaver. Kapløbet skulle finde sted i 1987, og delta-gerne i projektet gik i gang med at konstruere

solbilen. Den blev temmelig tung med stel af aluminium og en glasfiberskal, og de tre solpa-neler, hvoraf to kunne vippes, var noget af en udfordring med hensyn til elektronikken. Bilen blev døbt “Solvogn Danmark” ved en stor høj-tidelighed foran Nationalmuseet i sommeren

Solvognlogo.

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 1 12-04-2012 14:57:05

2 Pluk maj 2012

1987, og et billede af museets gamle solvogn fra 1400 før Kristi fødsel blev dens logo. Ef-ter navngivningen blev der bygget videre på bilen dag og nat, og den var knap færdig da den skulle pakkes i en container og sejles til Australien. Derfor rejste mandskabet derned to uger før løbet for at bygge solvognen færdig. Kapløbet i Australien i 1987 gik fra Darwin i nord til Adelaide i syd og var inddelt i forskelli-ge kategorier efter type og økonomisk formåen. Flere ingeniørskoler fra hele verden deltog, men også store firmaer som General Motors og Ford. Der blev kørt hver dag fra 9 til 17 med følge-biler foran og bagved solvognen, så der hurtigt kunne skiftes chauffør og foretages reparatio-ner. Når dagens løb sluttede, kørte solvognen op ved siden af vejen, hvor den sidste sol blev udnyttet, og mandskabet reparerede på bilen. Solvogn Danmark og holdet gennemførte løbet tværs over Australien og kom efter 17 dage i mål med en gennemsnitsfart på 15 km i

timen. Bilen blev nummer otte ud af 24 fra i alt otte lande. Den var næstbedste europæiske bil, men blev slået af de australske ingeniørskolers biler og af General Motors’ bil. Der var skaffet sponsorer både til bygning og transport af bil og mandskab og til turen tværs over Austra-lien, men ikke til hjemtransporten. Derfor kom Solvogn Danmark hjem i mindre dele efterhån-den, som der var mulighed for det.

Solvogn IINæste kapløb tværs over Australien var i 1990, så deltagerne fra Sønderborg Teknikum gik hurtigt i gang med planlægning af solvogn nummer to. De mange erfaringer med Solvogn Danmark skulle bruges til et nyt design. Bilen skulle være lettere og kun have et solpanel. Pumpekoncernen Grundfos blev hovedspon-sor, og derfor kom bilen til at hedde “Grundfos Solvogn Danmark”, i artiklen dog omtalt som Solvogn II.

Figur 1. Solvogn 1.

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 2 12-04-2012 14:57:06

Pluk maj 2012 3

Solvogn II fik et stort solpanel på otte kva-dratmeter, der kunne vippes til hver sin side. Derved kunne det udnytte solens stråler hele dagen på en tur fra nord til syd. Det var så stort, at chaufføren lå i skygge af panelet. Hele skroget var af kulfiber, som er meget lettere og stærkere end glasfiber, og stellet var af alumi-nium. Mens solcellerne var danske, var de 35 batterier og elmotoren fremstillet af et ameri-kansk firma, og specielle dæk uden knopper og mønstre, som på free style cykler, blev skaffet fra Tyskland og senere fra et fransk firma. Ved et meget højt dæktryk havde de en minimal rullemodstand. Alle disse forbedringer resul-terede i, at bilen kunne køre med en gennem-snitsfart på over 60 km i timen. Flere gange i 1989 blev Solvogn II testet, og den var klar til løbet, World Solar Challenge, i Australien i november 1990, hvor 34 solbi-ler var tilmeldt. Startdagen blev udsat, fordi det øsregnede, men endelig kom holdet på 13 mand fra Sønderborg Teknikum af sted. Foran solvognen kørte en følgevogn, som skulle holde øje med hvirvelvinde og dyr og ikke mindst de mange kreaturriste af runde jernstænger tværs over vejen. De skulle dækkes med plader, så solvognen ikke fik uheldige rystelser. Bagefter kørte en følgebil godt udstyret med værktøj og materialer til reparationer, især rigelige mæng-der af araldit og kulfibertråde, som blev brugt til bandager på knækkede aluminiumsstænger under og efter dagens løb. Og heldigvis kunne mandskabet arbejde under det store solpanel, så alle solstråler blev udnyttet, men undgå at få fingrene godt indsmurt i araldit, kunne de ikke. Det viste sig, at hele konstruktionen med den store overflade af solceller var meget vind-følsom. Solvognen kunne sjældent køre med panelet vippet til den ene af siderne, fordi vin-den kunne få rigtig godt tag i panelet og der-med den lille lette bil. Dette blev Solvogn II’s endeligt. En hvirvelstorm på langs med vejen, som observatørerne ikke kunne se, fangede bi-

len på femte kørselsdag. Solvognen blev løftet op fra vejbanen og landede på hovedet ti meter væk. Heldigvis slap chaufføren uskadt ud af den smadrede vogn. På dette tidspunkt havde Solvogn II tilba-gelagt 2.000 af de i alt 3.500 km og havde holdt en gennemsnitsfart på 45 km i timen. Den lå på en samlet tiende plads, og et filmhold fra TV2 havde filmet hele turen. Noget slukørede måtte holdet nu sende bud efter en lastvogn, der kunne transportere bilen til Adeleide. Dette uheld gav en masse omtale, men for sponso-ren Grundfos var al omtale god omtale. Det danske hold var i Adelaide før alle andre og kunne modtage de konkurrerende biler, når de kørte over målstregen. Ja, faktisk kørte holdet fra Danmark over målstregen før alle andre med en fjernstyret model af Solvogn II. Samme modelbil blev brugt i happenings i lufthavne og andre steder, hvor hele holdet optrådte i hvide kedeldragter med logo og navnet Grundfos Solvogn Danmark. Billederne af de ingeniør-studerende og medarbejderne fra Sønderborg Teknikum gik verden rundt.

Solvogn IIIAllerede i 1991 startede de studerende på Søn-derborg Teknikum atter på at designe en ny solbil under projektet “Udvikling af mobilt solcelleanlæg”. De fik 250.000 kr. i støtte fra Energistyrelsen og havde en lang række lokale sponsorer, som alle fik deres firmalogo limet på vognen, eller rettere vognene, for der blev bygget to køreklare vogne, prototypen Solvogn IIIA og den egentlig racerbil Solvogn IIIB. Den-ne gang skulle solvognen kun have én krop, så vogn og solpanel var en samlet enhed, når den kørte. Og den skulle være elipseformet for at give så lidt luftmodstand som muligt. Solpane-let blev så til gengæld udstyret med et sammen-klappeligt stativ, så man kunne hæve solpanelet op over vognen, når den stod stille. Det gav mu-lighed for at udnytte solens stråler, mens repa-ratørerne arbejdede nede i selve vognen.

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 3 12-04-2012 14:57:06

4 Pluk maj 2012

Først blev støbeformen bygget efter de teg-ninger, der var enighed om. Det var et stort arbejde, for det hele skulle opbygges med span-ter af træ og træplader. Ingeniørskolen fik hel-digvis anvist nogle langtidsledige snedkere og tømrere, der byggede op til formene, og der blev faktisk bygget en hel vogn op, som blev brugt til at fremstille forme fra. Prototypen Solvogn IIIA, som i dag står på Energimuseet, blev bygget op i vandrør og med en krop støbt af glasfiber. Racerbilen, Solvogn IIIB, blev derimod opbygget i rustfri stålrør og en krop af kulfiber, der blev forstærket med Kevlar omkring førersædet ligesom Formel 1 racerbiler. Begge bilers gear var et cykelgear med fem gear og en kæde, som var nem at håndtere, og erfaringen var nu så stor, at de kunne regne ud, hvad dagens hastighed ville blive og så vælge de gear, hvor der var mindst udveksling. Solvogn IIIA var testbilen, som blev brugt til at videreudvikle IIIB efter, men

IIIA skulle primært køre i Danmark, hvor der var krav om lygter på bilen. For at få plads til dem blev IIIA butsnudet, mens IIIB fik en spids snude, der ikke ydede så stor luftmodstand. I Danmark kørte man især med i Solar Cup, et løb fra Løgstør til København, og Solvogn Danmark IIIA vandt næsten altid, fordi den havde det største solpanel på i alt 8 kvadratme-ter, den størrelse som var tilladt i de australske løb. De færreste danske ingeniørskoler og tek-niske skoler havde råd til så stort et solpanel og kom til kort. Flere gange deltog Solvogn IIIA også i tyske løb sammen med elbiler. Den var eftertragtet, men ind imellem kunne det blive lidt for morsomt, når bilerne fx skulle konkur-rere om, hvor mange kasser øl de kunne have med. I solvognens lille snævre chaufførkabine var der således kun plads til en ikke alt for høj person og en enkelt håndbajer. Hvert eneste løb med Solvogn IIIA og IIIB blev evalueret, dog ikke for ølrekorder, og de indsamlede tek-

Figur 2. Grundfos Solvogn Danmark - Solvogn II - i Australien.

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 4 12-04-2012 14:57:07

Pluk maj 2012 5

niske data som fx solcellernes effektivitet og omdrejningstal blev analyseret af holdet og i undervisningen. Solvogn IIIB deltog i de australske Solar World Challenger løb i 1993, 1996 og 1999. Holdet havde fået gode rutiner og kunne fx skifte dæk på 45 sekunder, stort set det eneste der skulle tages højde for. I 1993 var Solvog-nen blevet så god, at holdet blev placeret som nr. 23 ud af 53 startende biler, men den blev den næstbedste europæiske bil. I 1996 blev sol-vognen og holdet også inviteret til Japan for at deltage i et løb, der blev afholdt af en japansk rigmand på hans kunstige ø midt i en sø. Han betalte for, at bilen blev fragtet med fly til Ja-pan. Her stod Danfoss i Japan klar til at hjælpe holdet yderligere frem. Det var en meget spæn-dende tur, hvor især mødet med traditionel japansk kultur og forplejning gjorde indtryk. I Japan nåede holdet i øvrigt også at deltage i et cykelløb med en sol-cykel. Man måtte godt hjælpe til med pedalerne, men cyklen skulle drives af et solpanel, batteri og en motor. Ribe Cykellager havde sponsoreret en racercykel, og holdet havde kun monteret det minimale af det nødvendige udstyr. Herefter havde tre personer trænet helt vildt meget på cyklen, og det endte med en tredjeplads i det japanske sol-cykelløb. Cyklen fik navnet Ray-bike. Japanturen passede lige med, at holdet efter-følgende kunne tage til kapløbet i Australien, så bil og mandskab blev fragtet videre fra Tokyo. Da holdet for sidste gang deltog i det australske kapløb i 1999, måtte man stoppe midtvejs i Alice Springs. Bilen var blevet for gammel og slidt til at gennemføre hele løbet. Det var efterhånden slut med Solvogn IIIA og IIIB, og der er ikke blevet bygget flere sol-vogne af de ingeniørstuderende i Sønderborg

efter Sønderborg Teknikum fusionerede med Handelshøjskole Syd i 1996 og siden med Syd-dansk Universitet. En tid beholdt man det store værksted og garagen med svejseværk og effek-tiv udsugning, hvor de forskellige solvogne var blevet skabt. Også nye studerende interesserede sig for solvognsprojektet og tegnede skitser til nye solvogne, men da det gik op for dem, at de selv skulle bygge støbeforme og de andre dele til bilen, gik arbejdet lige så stille i stå. Der var planer om at bygge en garage eller en slags glasbur til solbilerne på det nye domicil, men det blev ikke til noget. Efter den sidste tur til Australien blev der kørt nogle løb i Tyskland. Herefter overdrog Foreningen Solvogn Danmark Solvogn Dan-mark IIIA til Energimuseet, som dengang hed Elmuseet, og Solvogn Danmark IIIB blev skæn-ket til Industrihistorisk Selskab, som lånte den ud til bilsamlingen på Egeskov Slot. Solvogn Danmark (I) og Grundfos Solvogn Danmark (II) står endnu på et loft uden for Sønderborg og trænger til en kærlig hånd, hvis de skal bevares for eftertiden. Det er i dag Syddansk Universitet som ejer dem, og det er manges håb, at hverken de fantastiske solvogne, der blev bygget af ihærdige ingeniørstuderende og deres lærere på Sønderborg Teknikum eller hi-storien om dem, skal blive glemt.

Jytte Thorndal er mag. art. i etnografi fra Aar-hus Universitet og har været museumsinspek-tør og souschef på Ener-gimuseet i Bjerringbro siden 1987. Forfatterens e-mail er: jt@elmus.dk

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 5 12-04-2012 14:57:08

6 Pluk maj 2012

Solenergi – aktiviteter inden for forskning og udvikling på Mads Clausen Instituttet

Kasper M. Paasch

I de senere år er sket en kraftig vækst i den kommercielle anvendelse af solenergi på verdensplan. Den er primært drevet frem af nationale støtteordninger for at fremme grøn teknologi og den nationale industri. Solenergi er gået fra at være et idealistisk projekt til at være et element, som indgår i de enkelte landes politik for energiforsyning. I denne artikel beskriver forfatteren den forskning og udvikling, der foregår inden for området solenergi på Mads Clausen Instituttet (MCI) på Syddansk Universitet – campus Sønderborg.

kilowatt på den nye produktionshøjskole på Grundtvigs Allé er klar i juni 2012. Disse an-læg vil blive benyttet til bl.a. afprøvning af nye teknologier, som både MCI og Danfoss Solar Inverters A/S forsker i. Linak A/S har selv op-ført et stort anlæg på ca. 80 kilowatt, som MCI har adgang til. Dette anlæg er tracker-baseret, dvs. at det følger solens gang.

Solcellens udviklingSolceller genererer strøm direkte fra sollys, og fænomenet har været kendt siden 1839, hvor den franske fysiker Alexander Becquerel op-dagede, at kobberoxid kunne frembringe en elektrisk strøm, når det blev belyst. I 1880’erne blev den første solcelle af grundstoffet selen fremstillet. Solceller har været kommercielt til-gængelige siden slutningen af 1950’erne, men prisen var i starten så høj, at de stort set kun fandt anvendelse på satellitter mv. Prisen den-gang var omkring 1800 $ pr. watt, dvs. elektrisk effekt. Nu er prisen til sammenligning nede i størrelsesordenen 1 $ pr. watt og stadig afta-gende! En solcelle er normalt kendetegnet ved dens effektivitet, dvs. evne til at omsætte lys til elektrisk energi. De bedste kommercielle sol-

Da Mads Clausen Instituttet (MCI) flyttede ind på det nybyggede Alsion, kom der fokus på solenergi. Det skete i forbindelse med forsk-ningen inden for nanoteknologi. Derved er ingeniøruddannelsen i Sønderborg igen kom-met på landkortet med solenergi, som den var med solvognene i 1980’erne og 1990’erne. Nu er samarbejdet med industrien tillige blevet styr-ket. I 2009 startede et stort projekt for at styrke aktiviteterne inden for solarteknologi generelt. Projektet hedder SunRise PV, hvor PV står for photovoltaic, dvs. at lave strøm ved hjælp af lys. MCI leder projektet, der har deltagere fra Dan-foss Solar Inverters A/S, Linak A/S, SydEnergi Holding A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S samt ProjectZero A/S. Det bliver gennem-ført med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum. SunRise PV- projektet blev startet for at styrke Region Syddanmarks indsats inden for solcelle-relaterede aktiviteter og dermed skabe nye højteknologiske arbejdspladser i området. Projektet yder økonomisk støtte til opførelse af to store solcelleanlæg til forsøg to steder i Søn-derborg. Et anlæg på 28 kilowatt på EUCSyd er allerede installeret, og et anlæg på ca. 80

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 6 12-04-2012 14:57:08

Pluk maj 2012 7

celler har en virkningsgrad på omkring 22 %. Lysstyrken på vore breddegrader er om som-meren op til ca. 1000 watt pr. kvadratmeter, og et solpanel på en kvadratmeter med typisk 15 % virkningsgrad vil således optimalt set kunne producere 150 watt. Et sådan panel hedder så et 150 watt panel.

LovgivningUdbredelsen af solenergi er stærkt afhængig af de nationale lovgivninger, da prisen per watt endnu ikke kan konkurrere med de konven-tionelle kraftværkers pris, når man ser bort fra afgifter mv. I Danmark har vi en såkaldt “nettomålerordning”, hvor man kan producere el, når solen skinner og lagre det i elnettet. Man udnytter således det eksisterende elnet som “batteri”, og man må ifølge den danske lovgivning tilslutte op til seks kilowatt på sin ejendom. I Danmark er solindstrålingen som bekendt meget varierende, og forventningen er, at man per 1000 watt installerede paneler kan producere ca. 900 kilowatttimer (kWh) energi. Dette svarer det til, at en familie kan producere op til 5400 kWh per år, hvilket ofte er over en

normal families årlige forbrug af elektricitet. Dette gælder også for institutioner mm., hvor man kan opstille proportionelt større anlæg. Men reglen gælder indtil videre ikke for indu-strien, som ellers har store tagflader, som ville kunne udnyttes. I lande som Tyskland, Spanien og Italien har de andre ordninger, hvor man som producent “sælger” sin el til elnettet, base-ret på mangeårige kontrakter. Disse ordninger er dog p.t. under et stærkt politisk pres.

SunRise PVI SunRise PV-projektet fokuserer vi på fire in-dustrielle indsatsområder inden for soltekno-logi i tæt samarbejde med industrien. Disse er inverter-teknologi, mekatroniske systemer til at følge solens bane hen over himlen, bygnings-integration (BIPV) samt nye innovative anven-delser. Invertere er det udstyr, som anvendes til at koble solcelleanlæg på elnettet. Og forskning i netop forskellige inverter-teknologier er en af hovedopgaverne for SunRise-projektet. I tæt samarbejde med Danfoss undersøger vi mulig-heden for at udvikle mere effektive invertere til meget store solcelleparker i megawatt-klassen.

Figur 1. Udsnit af solcelleanlægget på EUCSyd i Sønderborg. Anlægget består af såvel fleksible solcellebaner som store moduler. Såvel baner som moduler er limet på taget uden gennemføringer.

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 7 12-04-2012 14:57:09

8 Pluk maj 2012

Det sker på basis af bl.a. nye typer transistorer og optimerede kredsløb. Verdens p.t. største solcellepark er under opførsel i USA og bli-ver på ca. 550 megawatt, og ved Eggebeck lige syd for den dansk-tyske grænse er der opført et meget stort anlæg på ca. 80 megawatt. Mo-derne invertere har allerede nu en effektivitet på omkring 98,5 %, men det er nødvendigt at komme endnu højere op for at minimere såvel den fysiske størrelse som prisen. Derfor er et ph.d.-projekt netop med fokus på en ny gene-ration af store invertere under opstart på MCI. Sideløbende med aktiviteterne inden for forsk-ningen er der etableret et nyt laboratorium for power-elektronik på Alsion, hvor man har mu-lighed for at arbejde med højere spændinger og strømme end i et normalt elektronik-labo-ratorium. Og solcelleteknologi er inddraget i undervisningen af de studerende på MCI. I Sydeuropa og andre steder med meget sol kan det betale sig at lade solpaneler følge solens bane hen over himlen. Dertil kræves mekaniske systemer, og motorerne til disse leveres bl.a. af Linak A/S. Ved at flytte et panel i det horisonta-le plan kan man på årsbasis producere ca. 20 %

mere energi, og hvis man samtidig flytter pane-let vertikalt, kan man samlet nå op i størrelses-ordenen 30 % mere energi. Dette skal ses i for-hold til at have dem stående i en fast position. For at fungere kræver nye typer solceller med koncentratorer (hulspejle eller linser), at man følger solen meget præcist. Afvigelsen må kun være på langt under én grad i både sidevinkel og højdevinkel. Med sådanne systemer og spe-cielle små celler kan man opnå virkningsgrader på over 30 %, men kun ved direkte solindstrå-ling fra en skyfri himmel. MCI arbejder sam-men med Linak om at udvikle en ny mekatro-nisk platform til sådanne “tracking”-systemer.

Solceller og arkitekturNår man laver en stor solcellepark, er udseendet ikke så vigtigt. Men det kan være en afgørende faktor, når man vil montere solceller på eksi-sterende bygninger eller ønsker dem integreret i det arkitektoniske rum. Integration af solpa-neler i bygningsfacader mv. er kendt fra udlan-det, men endnu ret ny i Danmark. Et af MCI’s interesseområder er derfor også interaktionen mellem brugere og arkitekter samt de bruger-

Figur 2. Udsnit af solcelleanlægget hos Linak A/S i Guderup. Panelerne følger solens retning hen over himlen og opnår derved et højere udbyttet end, hvis de stod monteret i en fast vinkel.

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 8 12-04-2012 14:57:10

Pluk maj 2012 9

drevne processer, som fører til valg af solcelle-anlæg. Vi har således i samarbejde med vores projektpartnere gennemført interview med ar-kitekter for at høre deres holdning til solceller. Og vi har udviklet et interaktivt værktøj til un-dersøgelse af brugernes holdninger til solceller. Projektet støtter imidlertid ikke kun kendte anvendelsesområder. MCI har som udløbere af projektet i 2011 indleveret to patentanmeldel-ser, som begge har med solceller at gøre. Den første anmeldelse er vedrørende et mobilt lys-panel. Det kan teste, om solpaneler overholder deres specifikationer, selv år efter at de er blevet monteret, uden at man behøver at afmontere dem. En anden opfindelse drejer sig om en slags selvpositionerende bøje til for eksempel havovervågning, som forsynes med energi via solceller. Selve bøjen udvikles via det såkaldte Cybersailing-projekt på MCI, som har til for-mål at udvikle autonome selvstyrende enheder til skibsfart mv.

SolcelletyperDer findes en lang række forskellige solcel-leteknologier på markedet, men de mest ud-bredte er baseret på grundstoffet silicium. Alt efter fremstillingsproces fås de i forskellige prislejer og dermed ydelse. Historisk set er graden af virkning ikke steget voldsomt. Den ligger stadig under 25 %, men der er i de senere år sket drastiske prisfald pga. indførsel af in-dustrielle tekniker i produktionen. Alene i det sidste år er priserne på paneler ved store anlæg faldet i størrelsesordenen 40 %, og selvom dette prisfald ikke helt er slået igennem på kom-mercielle anlæg til private, er interessen steget markant. På verdensplan er der nu installeret ca. 40 gigawatt, hvilket langt overgår tidligere forventninger. I Tyskland er der installeret ca. 18 gigawatt, og de leverede i 2011 ca. 3 % af elektricitetsforsyningen. Dette skyldes de me-get lukrative tyske tilskudsregler, som dog for tiden er ved at blive ændret. I Danmark er der p.t. kun installeret samlet omkring 5 megawatt,

men antallet af installationer af solceller er i løbet af det seneste år dog steget med ca. 700 %. Ca. 85 % af verdensmarkedet for solceller er dækket af celler baseret på enten mono-krystallinsk eller multi-krystallinsk silicium. De resterende ca. 15 % består af en række for-skellige tyndfilm-teknologier som CIS, a-Si og CdTe. Disse typer er billigere per watt, men da de har en lavere virkningsgrad, typisk om-kring 8 – 10 %, fylder de mere per watt. Der arbejdes dog fortsat på nye og endnu billigere typer af solceller, og på MCI forsker vi intenst i såkaldte organiske solceller, baseret på na-noteknologiske overflader. Det er en familie af solceller, som er baseret på potentielt meget billige organiske materialer. Her kan materialet kombineret med nanostruktureringen af dets overflade frembringe helt specielle egenskaber, som ikke kan opnås ved de krystallinske ty-per. For eksempel kan man tænke sig en type solcelle-film, som man kan dampe på et vin-due. Det er helt gennemsigtig for synligt lys, men konverterer energien i den infrarøde del af sollysets spektrum. Derved opnås et gen-nemsigtigt vindue, som producerer energi. Levetiden og virkningsgraden er dog endnu ikke på niveau med konventionelle celler.

Kasper M. Paasch er pro-jektleder for SunRise PV- projektet på Mads Clau-sen Instituttet (MCI) på Syddansk Universitet  – campus Sønderborg. Han er uddannet civilingeniør, cand.polyt., samt BA i re-ligionsvidenskab og har ca. 18 års erfaring inden for industriel forskning og udvikling. I sin netop påbegyndte ph.d.- afhandling “Optimization of Multi-PV Power Plants” beskæftiger han sig med udvikling af et nyt inverter-koncept til optimering af energiudbyttet fra meget store solcelleanlæg. Forfatterens e-mail er: paasch@mci.sdu.dk

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 9 12-04-2012 14:57:10

10 Pluk maj 2012

Vindenergi og regional udvikling i forandring

Andreas P. Cornett og Nils Karl Sørensen

Traditionelt forbinder vi vindenergi i Danmark med de landlige områder. Det gælder både placeringen af vindmøller, fremstillingen af dem og beskæftigelsen inden for branchen. I de første år var vindenergibranchen præget af små og mel‑lemstore virksomheder, der drev udviklingen. Gennem de seneste 10‑20 år har branchen imidlertid været præget af en omfattende internationalisering og kon‑centration. Dette har skabt grundlag for, at branchen har kunnet udvikle sig til en stærk klynge på linje med klassiske industriklynger i bl.a. Norditalien og Baden‑Württemberg i Tyskland. Men internationaliseringen har også ført til ændringer af arbejdsstyrkens sammensætning og dens kompetencer samt ændringer i fordelin‑gen af beskæftigelsen i Danmark. Begge dele har væsentlige regionale følger.

dog størst i Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Langeland kommuner. I kølvandet på finans krisen og den generelle økonomiske afmatning er især Langeland og Lolland blevet hårdt ramt af lukninger og afskedigelser. Dette er blevet yderligere forstærket af den tiltagende internationalisering og af ændringerne i værdi-skabelsens globale lokalisering. Herudover er en tiltagende del af de indenlandske aktiviteter er således kommet til at ligge inden for viden, organisation og markedsføring samt i drift og vedligehold af eksisterende faciliteter. Hertil kommer, at udviklingen for de største aktører i de seneste år har bevæget sig i retning af totalentrepriser og leverandørentrepriser, fx i forbindelse med havvindmølleparker. Dette stiller ikke alene store krav til virksomheder-nes tekniske kompetencer, men også til deres finansielle kapacitet og evne til at planlægge og gennemføre meget store projekter. Derfor er to af de største multinationale industrielle konglomerater, Generel Electrics og Siemens, i dag blandt de førende aktører på markedet. Alt dette peger på, at de dele af produktionen, der typisk ligger i udkantsområderne, vil få

Artiklen bygger på resultater fra undersøgelsen “Energi på havet”, der har været støttet af Vækst-forum Syddanmark. De belyser bl.a. rammerne for vindenergibranchen og dens regionale og lokale betydning.

Vindenergibranchen og den regionale beskæftigelseDen samlede beskæftigelse inden for vindener-gibranchen kan være svær at identificere. En stor del af beskæftigelsen og skabelsen af værdi ligger hos underleverandører og virksom heder, der normalt ikke henregnes til branchen. Sta-tistikken for vindmølleindustrien giver dog et første bud på såvel beskæftigelse som den re-gionale fordeling af beskæftigelsen. Den frem-går af figur 1. Områderne med den største beskæftigelse lå i 2009 i Midt- og Vestjylland, i Aarhus, Ran ders og Aalborg kommuner samt i dele af Syd sjælland og på Vestlolland, men en betyde-lig del af beskæftigelsen var også i de større byområder, herunder i Københavnsområdet. Set i forhold til den samlede beskæftigelse i den private sektor var den relative betydning

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 10 12-04-2012 14:57:10

Pluk maj 2012 11

en relativt mindre betydning. I stedet bliver den fysiske produktion af vindmøllerne lagt tættere på de markeder, hvor de bliver stil-let op (se figur 2), eller hvor omkostningerne for produktionen er lavere. Hertil kommer, at køberne ofte har et stærkt ønske om lokal produktion. Dette kender vi også fra andre områder, hvor offentlige eller halvoffentlige interesser er indblandet. På grund af konkurrencen er en omstruk-turering af den danske vindenergibranche uomgængelig. Den bliver tillige fremskyndet af to andre forhold. Den hjemlige efterspørgsel har således i de senere år været aftagende, og tyngdepunkterne i nyetablering af vindener-gianlæg kommer til at ligge i Amerika og især Sydøstasien. Som det fremgår af estimaterne i figur 2, er vi formentlig kun ved begyndelsen af denne udvikling, men det fremgår tydeligt af figur 3, at den danske vindenergibranche har taget bestik af udviklingen.

Selvom omsætningen i den danske vind-energibranche i perioden 2005-2010 blev mere end fordoblet, faldt den danske andel i den samlede omsætning fra ca. 66,7 % til ca. 50 %. Efter oplysninger fra branchen har den inden-landske beskæftigelse været forholdsvis stabil svingende mellem ca. 21.000 i 2005 og 28.400 i 2008. I 2010 anslog branchen beskæftigelsen til ca. 25.000.

Strukturændringer og skift af funktionerSom antydet ovenfor foregår der store ændrin-ger i den globale vindenergisektor. De bunder i vidt omfang i forandringer og forskydnin-ger på de traditionelle energimarkeder, hvor der er en voksende interesse for vedvarende energi. Denne vil på længere sigt føre til, at markedet for vindenergi vokser. Selvom den danske vindenergibranche har været i vækst, er dens relative betydning i et globalt perspektiv aftagende. Af størst betydning for den danske

Figur 1. Geografisk fordeling af beskæftigelsen i den danske vindenergiindustri 2009A: Antal beskæftigede i kommunen B: Andel af beskæftigede i den private sektor

Kilde: Vindmølleindustrien (2009-11): “Branchestatistik 2008 ff.” http://www.windpower.org/da/viden/statistik/danske_vind-arbejdspladser.html

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 11 12-04-2012 14:57:12

12 Pluk maj 2012

udvikling og den regionale udvikling i Dan-mark er imidlertid, at den fysiske produktion i Danmark er kommet under pres. Dette er især gået ud over produktionen af vinger og andre store komponenter. Tendensen hen imod store vindmølleparker på land og på havet samt levering af nøglefær-dige helhedsløsninger har imidlertid medført

vækst i andre funktioner. Det gælder både de traditionelle mølleproducerende virksomheder og i den tilknyttede og afledte service jf. over-sigten i figur 4 næste side. Som vi kan se i figur 4, aftegner forskyd-ningerne i beskæftigelsen sig allerede i 2008 og 2009. Dette er før de seneste års markante reduktioner i branchens store produktionsvirk-

FIGUR 3 i PLUK

Turnover Danish Wind power industry DK and Global in Bill. €

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

2005 2006 2007 2008 2009 2010

DK Global

0

100

200

300

400

500

600

700

2009

2010

2020

2030

Figur 3. Omsætningen i vindenergibranchen i Danmark og globalt i mia. euro.

Kilde: Vindmølleindustrien (2009-11): “Branchestatistik 2008 ff.” http://www.windpower.org/da/viden/statistik/danske_vindarbejdspladser.html

Figur 2. Installeret kapacitet af vindenergi i gigawatt fordelt på regio-ner og forventet global udvikling frem til 2030

Kilde: GWEC 2011. Her oversat og ci-teret efter Andreas P. Cornett & N. K. Sørensen (2011a): “Regional economic aspects of the Danish Windmill Clu-ster: The case of the emerging off shore wind energy cluster on the West coast of Jutland” Paper presented at the special session ‘Cluster development and regional transformation in an economic perspective’,14th Uddevalla Symposium June 16-18, 2011 in Ber-gamo, Italy. (Published in electronic proceedings, University West, Trollhät-tan, Sweden, June 2011).

FIGUR 3 i PLUK

Turnover Danish Wind power industry DK and Global in Bill. €

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

2005 2006 2007 2008 2009 2010

DK Global

0

100

200

300

400

500

600

700

2009

2010

2020

2030

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 12 12-04-2012 14:57:12

Pluk maj 2012 13

somheder. Her medfører ændringerne bort fra fysisk produktion især tab af beskæftigelse i udkantsregionerne. Og disse regioner får kun sjældent del i de nye videnstunge job. Derimod kan etableringen af nye vindmølleparker og især havvindmøllerne give nye muligheder for beskæftigelse i kystnære områder. Mulighe-derne ligger i job knyttet til selve etableringen af vindmølleparkerne og den efterfølgende vedligeholdelse og service. Det fornylig ind-gående energiforlig i Danmark med to nye havmølleparker bekræfter dette perspektiv. Her kan der være tale om en udvikling lig den, der startede med udviklingen af olie i Nordsøen i 1970’erne. Som eksempel kan nævnes planerne for udbygningen af Havneby på Rømø. Her ønsker man at kunne servicere havvindmøller både i den danske og den tyske

del af Nordsøen og dermed aflaste Esbjerg og også konkurrere med den. Især er der store forventninger til et øget behov for servicering af det tyske område efter den tyske regerings beslutning om at udfase atomkraften frem mod 2022 og erstatte den med vedvarende energi. Udbygningen af havnefaciliteterne i Hav-neby og de nødvendige trafikomlægninger på Rømø er imidlertid problematiske. De kommer til at finde sted inden for Nationalpark Vade-havet og kolliderer derfor til en vis grad med markedsføringen af Nationalparken og øens dominerede erhverv, turismen.

KonklusionSet i et europæisk eller globalt perspektiv er den samlede danske branche inden for vindenergi på mange måder en veletableret klynge. Den

Figur 4: Job i den danske vindmølleindustri i 2008 og 2009 (procent af samlet beskæftigelse). Grøn søjle er 2008 og blå søjle 2009.

Ultimo 2008 Ultimo 2009Produktion 55 51 Testning og og F&U 10 11 Proces- og kvalitetskontrol 10 10Salg og marketing 10 10Service og vedligehold 11Andet 15 7

PLUK vindenergi 4

0

10

20

30

40

50

60

Produktion Testning og F&U

Proces - og kvalitetskontrol

Salg og marketing

Service og vedligehold

Andet

Note: 2008 “Andet” omfatter “Service og vedligehold”. F&U er forkortelse for forskning og udvikling.Kilde: Vindmølleindustrien 2009 & 2010. Her citeret efter Cornett & Sørensen (2011): “Regional impacts of economic transition: From manufacturing to service and knowledge based development: Long term trends and recent Danish experiences in the Wind Energy industry”. Paper for the spe-cial session ‘Regional development, structural changes and services’, 51th Congress of the Euro-pean Regional Science Association, “New Challenges for European Regions and Urban Areas in a Globalised World” Barcelona, Spain August 30 – September 3, 2011.

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 13 12-04-2012 14:57:13

14 Pluk maj 2012

har fået voksende betydning for den danske eksport de senere år, idet andelen i den samlede eksport er vokset fra ca. 5 % til knap 9 % i fem-årsperioden frem til 2010. Klyngen gennemgår i disse år en på mange måder afgørende foran-dring. Den går fra at være en national klynge domineret af produktion til at være en klynge, som er integreret i international produktion, og baseret på viden og kompetencer. Dette resulterer i to perspektiver for den regionale erhvervsudvikling. Der må forventes en fortsættelse af omlægningerne i den geo-grafiske lokalisering af produktionen, især i et internationalt perspektiv. Tidligere kernekom-petencer inden for produktion vil blive mindre efterspurgt. Dette vil have negative konsekven-ser for beskæftigelsen i udkantsområderne. Samtidig vil skiftet i branchen fra produktion hen imod flere videnstunge job forstærke be-skæftigelsen i centerregionerne, især i Aarhus-Randers samt Midtjylland. Det andet perspek-tiv er, at mulighederne for udvikling inden for vindenergibrancen i udkantsområderne kom-mer til at ligge i opgaver inden for service og vedligehold. Det kan på sigt måske resultere i en serviceklynge relateret til vindenergi, ganske som det skete i relation til olie- og gassektoren i Esbjergområdet. Dette vil skabe nye mulighe-der for små og mellemstore virksomheder og iværksættere.

Denne artikel er en forkortet version af forfat-ternes originalartikel Vindenergisektoren i et regionalt erhvervsudviklingsperspektiv: klynge-udvikling og branchetransformation i Per Vagn Freytag, Kent Wickstrøm Jensen og Kim Kly-ver (red.) Årsrapport 2011 Center for Entrepre-nørskab og Småvirksomhedsforskning, CESFO. Syddansk Universitet, Kolding, 2011, s. 79-85.

Nils Karl Sørensen og Andreas P. Cornett er lektorer ved Institut for Grænseregionsforskning og er tilknyttet forsker-gruppen for regionaløko-nomi og udvikling. Begge har i mange år arbejdet med regionaløkonomi-ske analyser, herunder regional konvergens og di vergens i Europe, in-tegrations- og handels-analyser i Østersøregio-nen samt undersøgelser af regionale innovations-systemer og klyngedan-nelse. Andreas P. Cornetts e-mail er: cornett@sam.sdu.dk Nils Karl Sørensens e-mail er: nks@sam.sdu.dk

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 14 12-04-2012 14:57:13

Pluk maj 2012 15

Social kapital i regionale netværk skaber værdi – den sønderjyske mekatronikklynge

Susanne Gretzinger og Susanne Royer

Sociale relationer og den sociale struktur spiller er rolle for økonomiske tiltag så som initiativer til innovation eller andre strategiske aktiviteter. Derfor er de grup‑per, som skaber værdi, sædvanligvis netværk og klynger af firmaer og ikke den enkelte, enestående virksomhed. Først redegør vi for, hvorledes klynger af virk‑somheder skaber værdi. Dernæst diskuterer vi, hvilke former for ledelse, der kan understøtte processer, som skaber værdier i klynger. Denne diskussion bygger på syv interview med eksperter fra den sønderjyske mekatronikklynge.

kapital. Den fungerer som et medie, der kan signalere tillid og omdømme. For at knytte an til analysen af værdiskabel-sen, beskriver vi en virksomhedsklynge som netværk, der overlapper hinanden. Den en-kelte virksomhed har således et netværk med nogle virksomheder, som så også indgår i net-værk med andre. Relationerne mellem de en-kelte klyngevirksomheder er præget af en vis gensidig afhængighed, der typisk vil være af for-skellig styrke og kvalitet. Det er denne gensidige afhængighed, der definerer afgrænsningen af en klynge. Denne underliggende forståelse af en virksomhedsklynge tager bevidst udgangspunkt i den enkelte virksomhed i det værdiskabende netværk. Det muliggør en vurdering af, hvilke værdifulde resurser, der er tilgængelige på for-skellige niveauer. Og det understreger, at det er netværket af virksomheder og andre aktører og ikke den enkelte virksomhed, der er den rele-vante enhed for analysen af værdiskabelse. Vi tager som udgangspunkt, at der altid vil udvikle sig social kapital i virksomhedsklyn-ger uanset om, der er eller ikke er en central organisation, der understøtter eller leder den.

Social kapital og værdiskabelseAlle virksomheder inden for de europæiske økonomier har de samme muligheder på mar-kedet for at få tilført materielle resurser. Men det, som er kilden til forskellen i evnen til at skabe værdi, er muligheden for at få tilført bløde resurser som viden og social kapital. Disse værdier adskiller den ene virksomhed fra den anden. I stigende grad er det således den enkelte virksomheds bundt af bløde resurser, der bestemmer dens muligheder for at erobre en position på markedet. Alle former for bløde resurser er på en eller anden måde forbundet med sociale relationer og derfor også med social kapital. Vi kan såle-des beskrive social kapital som resurser, der er baseret på netværk. Det kan være resurser som forretningsforbindelser og adgang til resurser fra disse forbindelser. I regionale virksom-hedsklynger vil det typisk være forhold som den tillid og viden, der eksisterer i de sociale relationer, som er af særlig betydning. Hertil kommer alle de normer og værdier, der skaber det fælles grundlag for samarbejde. En særlig kategori af social kapital er således symbolsk

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 15 12-04-2012 14:57:13

16 Pluk maj 2012

Men en ledelse kan påvirke den sociale kapi-tals kvalitet og dermed dens potentiale for at understøtte skabelse af værdi.

Mekatronikklyngen i SyddanmarkI 2005 tog Bitten og Mads Clausens Fond og Center for Business Development i Sønderborg initiativ til gennemførelse af en omfattende analyse af den økonomiske situation i regionen. Det førte til etablering af klyngeorganisationen “Mekatronikklyngen” (Mechatronic Cluster), der skulle styrke den syddanske mekatronik-industri og den regionale konkurrenceevne i Region Syddanmark. Arbejdsgruppen bag den nyetablerede klynge forsøgte at identificere og samle de netværk, der kunne tjene som løfte-stang for udvikling og innovation. I den for-bindelse gennemførte den en række interview. De førte til to konklusioner: (1) Udfordringen og mulighederne for den syddanske mekatro-nikindustri er at gennemføre et skift fra isoleret enkeltvirksomhed til integrerede klynger og efterfølgende forbedre klyngens vilkår for ud-vikling. (2) Den væsentligste trussel mod den syddanske mekatronikindustri er manglen på kvalificeret arbejdskraft i regionen. Siden 2010 er mekatronikklyngen organi-seret som en forening, som Sønderborg Er-

hvervs- og Turistkontor (SET) er sekretariat for. Der er i dag ca. 70 medlemmer af meka-tronikklyngen, hvoraf de fleste er lokaliseret i Sønderborgområdet. I meget tæt forbindelse med mekatro-nikklyngen er der etableret to andre klynger eller under-klynger. Det drejer sig dels om en køleklynge (Cooling Cluster), der fokuserer på køleteknologier, og dels om en lean ener-giklynge (Lean Energy Cluster), der fokuserer på at skabe energieffektive løsninger og tek-nologier i et langt bredere felt end kun køle-området. De tre klynger overlapper hinanden med hensyn til deltagende virksomheder, og køleklyngen og lean energiklyngen kan derfor ikke alene ses som spin-off af mekatronikklyn-gen, men som elementer i denne klynge.

Analyse af den sønderjyske mekatronikklyngeAnalysen af mekatronikklyngen som et værdi-skabende netværk har resulteret i fire forskel-lige kategorier af relationer og tre forskellige niveauer (figur 2). På grundlag af vore inter-view kan vi karakterisere relationerne som sammenbragte, periodiske, gensidige eller team-orienterede. Mekatronikklyngen er præget af sammen-bragte relationer. Virksomhederne er ikke ind-byrdes afhængige af hinanden, men konkur-rerer om input-faktorer som arbejdskraft og omdømme. Herudover kan der også observeres periodiske relationer, der er karakteriseret ved en udtalt asymmetrisk struktur. Tilstedeværel-sen af gensidige relationer er mindre udtalt, men kan dog især findes mellem mindre og mellemstore medlemmer og vil kunne skabe adfærd begrundet i fælles interesser, fx ud-taler et medlem (MH1): “Små og mellemstore virksomheder er rygraden i enhver klynge. De har ikke noget større internt bureaukrati og kan træffe direkte beslutninger. De er heller ikke bange for at dele viden. Det er de simpelthen nødt til for at overleve. De er derfor også meget

Mekatronikklynge

Lean Energiklynge K øleklynge

MH1 MH4

MH6

MH3

ML1

MH5 ML4

MH2

ML3 ML2

MV1

MH = Medlem Horisontal; ML = Medlem Lateral, MV = Medlem Vertikal

Figur1. Mekatronikklyngen (Megatronics Cluster) og de to underklynger, lean energiklyngen (Lean Energy Cluster) og køleklyngen (Cooling Cluster).MH = Medlem Horisontal. ML= Medlem Lateral. MV = Medlem Vertikal.

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 16 12-04-2012 14:57:14

Pluk maj 2012 17

gode til uformelle aktiviteter og til hurtigt at få dem formaliseret.” Figur 2 giver et billede af de undersøgte afhængighedsforhold på henholdsvis virk-somhedsniveau og netværksniveau samt af omgivelserne. Hovedaktørerne i klyngen er de horisontale medlemmer, MH. De bidrager til det værdiskabende netværk med produkter el-ler tjenester, og det er fx produktionsvirksom-heder. De vertikale medlemmer, V, er købere af de horisontale medlemmers ydelser, mens de tværgående eller laterale medlemmer, ML bi-drager med resurser som infrastruktur, træning og uddannelse fx kommuner og universiteter. Næsten alle virksomhederne i klyngen er relateret til en eller flere af de øvrige klynge-virksomheder som kilder til halvfabrikata, komponenter eller serviceydelser. Herudover er praktisk talt alle virksomheder relateret til MH1. Det placerer MH1 i kernen af netværket med hensyn til udveksling af halvfabrikata,

komponenter og serviceydelser. Men MH1 nyder også fordele af de mange andre meka-tronikvirksomheder i klyngen. Fx leverer nogle af de små og mellemstore klyngevirksomheder tjenesteydelser til MH1 i form af forskning og udvikling. De konkurrencemæssige aspekter anser flere af de interviewede for at være af be-grænset betydning. Det gælder bl.a. MH1: “Det er også karakteristisk for dette område, at der er meget begrænset direkte konkurrence, altså hårdt kæmpende konkurrence, mellem virksom-hederne”. ML3 sammenfatter situationen ved at fastslå, at der inden for klyngen er vertikale relationer langs med kæderne af værdiskabelse, mens de horisontale relationer går på tværs af kæderne af værdiskabelse, dvs. “at virksomhe-derne, der på nogle områder befinder sig i en indbyrdes hård konkurrence […] på andre om-råder arbejder sammen […] og at det er derfor, at vi kan skabe værdi […] fordi vi kan bringe konkurrenter sammen uden at de slås”.

Figur 2. Det værdiskabende net omkring MH1 som er medlem af mekatronikklyngen.

Medlemmer Horisontal Medlemmer Vertikal Medlemmer Lateral

ML3

MH3

ML1

MH2

Omgivelserne

Netværksniveau

Virksomhedsniveau

MH1

V1

ML4

ML2

MH4

MH5 MH6

Sammenbragte relationer

Periodiske relationer

Gensidige relationer

Team-orienterede relationer

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 17 12-04-2012 14:57:14

18 Pluk maj 2012

For så vidt angår effektiv ledelse af klyn-gen fandt vi, at mekanismerne til ledelse kun i begrænset omfang manifesterer sig i formelle institutioner. Klyngen har imidlertid gennem årene udviklet sig løbende. “Vi har ikke skrevet ti bud ned, men det er klart, at det er nødven-digt, at vi følger et etisk kodeks for god virksom-hedsskik, eller hvad du vil kalde det. Ellers vil du ikke blive inviteret til at deltage. Så der er selvfølgelig etiske regler, men de er ikke forma-liserede” (MH1). Dette fremstår også åbenlyst i følgende udsagn af MH2: “Jeg mener, at der faktisk er en god mentalitet i klyngen. Der er et åbent sind. Der er få direkte konkurrenter, og det er formentlig en stor hjælp. Der er en meget høj grad af åbenhed. Folk er villige til at fortælle om såvel successer som katastrofer. Det er forment-lig ikke baseret på nogen skriftlig regel, men det fungerer fint.”

Opsamling og afsluttende bemærkningerDet indbyrdes forhold mellem de tre klynger fremstår klart i et formelt perspektiv, men der er ikke nogen koordination af formål og initia-tiver. Gennem interviewene blev det åbenlyst, at organisationsstrukturen kan give problemer for den fremtidige udvikling. Alle klyngeledere beskriver deres organisation som en samling af kompetencer, men der er ingen fælles forståelse af, hvordan de tre klynger forbindes. På det uformelle plan fungerer samarbej-det i klyngen godt, og det er, som vist ovenfor, relateret til mange værdifulde resurser på net-værksniveau. Udviklingen af klyngen drives imidlertid overvejende af en lille gruppe af

topledere. En højere grad af formalisering vil derfor indebære, at klyngen for fremtiden vil være mindre afhængig af enkeltpersoner. Et andet problem er, at ledelsen af klyngen tilsy-neladende ikke altid er i tilstrækkelig kontakt med medlemmerne af klyngen. Problemet vil formentlig kunne afhjælpes gennem et bedre kommunikationssystem, der sætter ledelsen af klyngen i stand til løbende at blive informeret om behov blandt medlemmerne. Der er derfor grund til at revurdere og ud-vikle den formelle ramme, mekatronikklyngen og klyngens relationer til medlemmerne. Struk-turelle forandringer skal altid nøje overvejes, idet de kan påvirke de indbyrdes relationer, fx udviklingen af underklynger. Klyngeledelsen bør være mere opmærksom på sin rolle som forhandler og formidler i klyngen. Etablering af et intranet, der sigter mod at styrke udvik-lingen af medlemmernes forretning, vil kunne have en positiv effekt på værdiskabelsen i klyn-gen. Endelig kunne ledelsen af klyngen styrke markedsføringen og brandingen af klyngen, fx gennem brug af det fælles logo MC (Mechatro-nics Cluster) som et kvalitetsstempel. Det vigtigste er imidlertid, at der er aktiv opbakning omkring de fælles mål, at klyngen får mere faste retningsgivende strukturer, og at dens ledelse kommer tættere på brugerne. Styr-kelse af den sociale kapital og den symbolske kapital bør også sættes højt på dagsordenen. Et øget engagement, en mere fast struktur og øget nærhed til brugerne vil føre til styrkelse af den sociale kapital og dermed de processer, der skaber værdier.

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 18 12-04-2012 14:57:14

Pluk maj 2012 19

Susanne Gretzinger, lek-tor i erhvervsøkonomi, Institut for Grænseregi-onsforskning, Syddansk Universitet  – Sønder-borg. Hun er uddannet som MA i erhvervsøko-nomi ved Universitetet i Paderborn i Tyskland (NRW) og har skrevet en ph.d.- afhandling om strategisk outsourcing inden for maskinteknik i et internationalt per-spektiv. For tiden forsker Susanne Gretzinger i innovationsmanagement inden for samarbejde i klynger. Et aktuelt projekt er “Energi på havet”, hvor spørgsmålene er, hvorledes samarbejdet skal styres inden for klynger med små og mellemstore virksomheder, og i hvilket omfang regionale klyn-ger kan have fordel af grænseoverskridende net-værk. Susanne Gretzingers e-mail er: sug@sam.sdu.dk

Susanne Royer, profes-sor i strategisk og in-ternational ledelse og direktør ved IIM (Inter-nationalt Institut for Ma-nagement), Universität Flensburg. Tillige er hun adjungeret professor ved Queensland University of Tech nology, Brisbane, Australien. Hun er MA i erhvervsøkonomi og ph.d. fra Universitetet i Paderborn i Tyskland (NRW) og forsker i strategiske forbindelser, forskellige former for værdiskabelse i strukturer og klynger. Susanne Royer har publiceret en lang række artikler og har været med til at redigere seks bøger. Desuden er hun redaktør for International Journal of Glo‑balisation and Small Business. Susanne Royers e-mail er: royer@uni-flensburg.de

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 19 12-04-2012 14:57:15

20 Pluk maj 2012

Institut for Grænseregionsforskning

Navn Ansat som E‑mail

Elisabeth Vestergaard Direktør og Institutleder eve@sam.sdu.dk

Steen Bo Frandsen Professor, forskningsleder sbf@sam.sdu.dk

Hans Schultz Hansen Adjungeret professor hsha@sam.sdu.dk

Inge Adriansen Adjungeret professor inad@sam.sdu.dk

Andreas P. Cornett Lektor, forskningsleder cornett@sam.sdu.dk

Britta Boyd Lektor bri@sam.sdu.dk

Carsten Yndigegn Lektor cy@sam.sdu.dk

Dorte Jagetic Andersen Lektor doa@sam.sdu.dk

Esben von Holstein Lektor holstein@sam.sdu.dk

Gerd Battrup Lektor gba@sam.sdu.dk

Hans Martens Lektor martens@sam.sdu.dk

Ingo Winkler Lektor inw@sam.sdu.dk

Karen Margrethe Pedersen Lektor kam@sam.sdu.dk

Katarzyna Stoklosa Lektor stoklosa@sam.sdu.dk

Martin Klatt Lektor mk@sam.sdu.dk

Nils Karl Sørensen Lektor nks@sam.sdu.dk

Susanne Bygvrå Lektor sbv@sam.sdu.dk

Susanne Gretzinger Lektor sug@sam.sdu.dk

Svend Hollensen Lektor, forskningsleder svend@sam.sdu.dk

Torben Dall Schmidt Lektor tds@sam.sdu.dk

Anna Marie Dyhr Ulrich Adjunkt amdu@sam.sdu.dk

Nisar Ahmad Adjunkt nisar@sam.sdu.dk

Jaume Castan Pinos Postdoc jaume@sam.sdu.dk

Amber Naz Ph.d.‑ studerende amber@sam.sdu.dk

Nina Jebsen Ph.d.‑ studerende nj@sam.sdu.dk

René Ejbye Pedersen Ph.d.‑ studerende rep@sam.sdu.dk

Signe Overgaard Ph.d.‑ studerende signe.ptaszynski@sitkom.sdu.dk

J. Thomas Ottersen Ph.d.‑ studerende ott@sam.sdu.dk

Vlad Stefan Wulff Ph.d.‑ studerende vsw@sam.sdu.dk

Mustafa Khalil Mahmood Videnskabelig assistent mustafa@sam.sdu.dk

Rannveig Edda Hjaltadóttir Videnskabelig assistent reh@sam.sdu.dk

Simon Kleinschmidt Salling AC‑ fuldmægtig sks@sam.sdu.dk

Charlotte Lund Hansen Korrespondent clh@sam.sdu.dk

Angela Hansen Overassistent ah@sam.sdu.dk

Janne Øe Hobson Overassistent hobs@sam.sdu.dk

Line Marie Sahlmann Vikar / Fuldmægtig lines@sam.sdu.dk

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 20 12-04-2012 14:57:15

Årbog 2011 Syddansk universitet – campus Sønderborg

Årbogen er netop udkommet og indeholder artikler fra SDu – Sønderborgs tre institutter:

Institut for Grænseregionsforskning (IFG)

Lektor, ph.d. Svend Hollensen og ph.d.- stipendiat, M.sc. Vlad Wullf har skrevet om Global Account Management. Dette er en organisatorisk struktur, der er designet til at sevicere globale kunder bedre.Adjunkt, dr. phil. habil. Katarzyna Stoklosas artikel handler om Vesttysklands østpolitik og den amerikanske og europæiske opfattelse af den i samtiden.Lektor, lic.scient.pol. Andreas P. Cornett har sammenfattet hovedresultaterne af en analyse af udviklingen i det europæiske samarbejde om regional planlægning og udvikling i de seneste 40 til 50 år i artiklen Internationalt samarbejde om regional udvikling og planlægning.

Institut for Fagsprog, kommunikation og Informationsvidenskab (IFkI)

Lektor, ph.d. Kerstin Fischers artikel Hvordan taler mennesker til en babyrobot? viser, at men-nesker slet ikke taler til en robot som til et barn. De tilpasser deres adfærd ud fra deres viden om robotten.Lektor, ph.d. Trine Heinemann har skrevet artiklen Fra hjem til institution, som belyser, hvorledes ældre bliver institutionaliseret til at modtage hjælp, når de får hjemmehjælp. Dette sker til dels via kommunikationen mellem de ældre og hjemmehjælperne.Postdoc, ph.d. Arne Zeschel redegør i Hvordan lærer menneskebørn og humanoide robotter sprog? for, hvorledes han lærte en menneskelignende robot nogle handlinger, som involverede flere typer af objekter. Robotten lærte også nogle enkle sproglige betegnelser for handlingerne.Professor, dr. Michael Rudolfs artikel Taiwans multietniske samfund og den oprindelige befolknings postkoloniale situation fokuserer på de “traditionelle” ritualer i Taiwan, som er blevet mere og mere populære. De bliver brugt til at vise urbefolkningens magt over for Han-kineserne.

Mads Clausen Instituttet (MCI)

Lektor, ph.d. Arne Biberg har bidraget med to artikler. I Kan træthed måles?, hvor ph.d. Fei Yu er medforfatter, redegør de for et studie af, hvad træthed er, og hvordan det påvirker os fysisk. I fokus har været patienter med multipel sclerose. Den anden artikel er skrevet sammen med ph.d.-studerende Alin Drimus: Kunstig skind kan give robotter følesans med resultater fra et projekt mellem flere SDU-institutter og virksomheder. Forskerne har undersøgt nogle sen-sorteknologier og materialer for at udvikle kunstig skind, som kan give fx robotter en kunstig følesans. Et mekatronisk sensorsystem har vist sig i stand til at genkende objekter.Ph.d. Willem Horst og lektor, ph.d. Marcel Bogers artikel handler om Collaborative Prototyping af termostatbetjening. Dette er en model, der viser, hvordan elektrisk prototyping kan gøres tilgængelig for andre end ingeniører. Den bygger på designforskning.

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 21 12-04-2012 14:57:15

InStItut For GrænSereGIonSForSknInG

90356_PLUK_2-2012_4k.indd 22 12-04-2012 14:57:18