1

II

Leder

Af Casper Sørensen, Redaktør

Velkommen til anden udgave af Istidende. Bladet har i denne omgang desværre været lidt

længere undervejs end det var ventet og håbet. Dette skyldes beklageligvis manglende tid

hos redaktionens medlemmer pga. studie og arbejde.

Jeg vil igen benytte lejligheden til at opfordre folk fra Moesgaard til at bidrage til bladet,

således at vi igen næste semester kan udkomme med tredje udgave. Vi håber igen her fra

redaktionens side, at der vil blive taget godt imod bladet, og at der fremover vil blive støttet

op om dette initiativ, således det kan fortsætte.

MvH.

Redaktionen, Istidende

III

Oversigt

AU et universitet for frækt til viden?(s.1-4)

Hikuin ekskursion til Odsherred og Roskilde foråret 2010(s.5-6)

Et kritisk blik på postmodernismens frugter¹(s.7-8)

Top 10 Danefæ 2011 (s.9—15)

Torsdagsbar guide (s. 16)

Redaktionens ord og ledelse (s.17-18)

1

AU et universitet for frækt til viden? (1/4)

AU et universitet for frækt til viden?

»Vi skaber det frække universitet, for det store mål med uddannelse er ikke viden, men handling,«

sagt af Mette Thunø - nuværende Dekan på Arts

Fra http://stiften.dk/aarhus/rablende-gale-uni-ledere-budt-velkommen

Skrevet af: En bekymret studerende

Denne udtalelse er et godt eksempel på, hvordan Aarhus universitet fungerer specielt i forbindelse med de

mange omvæltninger. Man må gå ud fra, at rektor er enig i dekanens udtalelse, ellers ville han nok have

korrigeret hende. Hvis ledelsens grundholdning er, at det store mål med en universitetsuddannelse er hand-

ling og ikke viden, kan man så forvente, at de skaber et miljø, som er gavnligt for de studerendes læring,

og for de ansattes forskning? Viden er vel det primære for de folk, der bruger universitet, uanset om de er

studerende, professorer eller forskere?

Nedprioritering af viden er desværre noget, der præger ledelsen. Ikke blot i de forandringer, der er sket og

kommer til ske rent strukturmæssigt på universitet, men også i forhold til simpel håndtering af såkaldte

personaleproblemer. Den altoverskyggende diskussion om ytringsfrihed på universitet, der brød ud i køl-

vandet på Linda Koldau-sagen, var et resultat af mange års frustration over en dårlig ledelse. Selve Linda

Koldau-sagen endte med en katastrofe for Aarhus universitets omdømme. Ikke fordi Linda Koldau havde

udtalt sig i pressen, men pga. ledelsens håndtering af sagen. Det er klart ud fra mediedækningen, at Linda

Koldau blev dømt for at udtale sig offentligt, og derefter blev pålagt en uværdig straf. Ledelsen sagde, at

der var tale om en personalesag, der var under behandling, hvilket belejligt nok betød, at ledelsen ikke

kunne diskutere hendes kritik.

Ledelsen har vist, at den ikke ønsker at høre offentlig kritik fra de ansatte, eller for den sags skyld at lytte

til fornuft, når problemerne bliver bragt frem. Universitets ledere arbejder ud fra en ide om, at det er bedre

at skjule uenigheder end at diskutere dem.

Universitetsavisen ”Univers” fungerer nærmest udelukkende som reklame og talerør for ledelsen. Ledel-

sen forsvarer dette med, at der ikke er budget eller tid til tilbundsgående kritisk journalistik. Imens er den

nye debatside, som blev oprettet for nylig under Koldau-sagen, universitetets nyeste version af en smuk

lukket dør. Debatsiden blev oprettet for omverdenens skyld ikke for de kritiske studerende eller ansatte.

Hjemmesiden er en illusion om, at ledelsen tager kritikken seriøst, men debatindlæggene flytter intet. Den

information, som bliver delt på debatsiden, har ledelsen haft kendskab til i årevis. Den samme velbegrun-

dede kritik bliver rejst igen og igen uden effekt.

2

AU et universitet for frækt til viden? (2/4)

Linda Koldau-sagen kom til at handle om de ansattes ytringsfrihed – og mangel på samme. Ytringsfrihed

findes stadig for de studerende, selvom man godt kan være lidt nervøs ved at udtale sig, efter at man har

set, hvordan ledelsen behandler de ansatte. Ledelsens håndtering af ansattes offentlige kritik skaber selv-

censur på universitetet ikke blot hos ansatte, men også blandt de studerende, hvis fremtid kan afhænge af

ledelsens dømmekraft.

Det står klart, at Linda Koldau-sagen er blevet håndteret inkompetent og uværdigt af ledelsen, uanset om

der var tale om ytringer eller samarbejdsproblemer. Dette er i sig selv en skamplet på AU, og det er meget

forståeligt, at Linda Koldau selv sagde op. Afslutningen på sagen lover ikke godt for fremtiden, for det

bagvedliggende problem er der stadig. Ledelsen har benægtet, at der findes nogen substans i kritikken,

hvilket understreger, at der ikke kommer til at ske noget nyt. Problemerne med AU’s ledelse har en meget

længere historie end Linda Koldau- sagen(se vedlagte links om kritik af AU).

Problemerne handler grundlæggende om, at universitets ledelse ikke på nogen måde er forpligtet til at lytte

til de studerende og de ansatte. Vi har ikke nogen magt over for beslutningstagerne, og lever derved i en

tilstand af afmagt. Som ledelsesstrukturen er nu, har de ansatte og de studerende stort set ingen rigtig magt.

De studerende og ansatte befinder sig i en tilstand af afmagt. Når de studerende og ansatte giver udtryk

for, at de vil have magt og medindflydelse, så reagerer ledelsen først, når kritikken kommer ud i medierne.

Når kritikken når dette niveau, så reagerer ledelsen på en bestemt måde. Ledelsen starter med at affeje den

rejste kritik som problemer i den interne kommunikation, og hvis dette ikke hjælper, så opretter man en

offentlig illusion om medindflydelse gennem råd og bedre kommunikation.

Det er indflydelse, som kun eksisterer på ledelsens nåde. Vores eneste håb er, at politikerne tager ansvar og

ændrer universitetsloven, så de studerende og ansatte får reel indflydelse over for universitetsledelsen.

Følgende elementer bør blive opfyldt, før vi kan håbe på en bedre ledelse.

Studerende og ansatte på fakultetet skal have muligheden for ved valg at kunne afsætte en dekan og

kræve en ny. Dette ville sikre, at dekanen også kæmper for de ansatte og de studerende og ikke kun

for ledelsen.

Ordentlig behandling af ansatte, som kommer med konstruktiv kritik. Dette betyder, at ledelsen ikke

blot skal lytte, men også handle på deres kritik. Og ved uenighed bør man behandle dem på en or-

dentlig måde uden at give dem mundkurv på. Kritik bør altid få lov til at komme i uafhængige medi-

er (Politiken, jyllandsposten, information, dr1/2 og tv2 osv.).

Ordentlig mulighed for indflydelse på ens fakultet for studerende og ansatte. Så studerende og ansatte

kan føle medansvar og stolthed over studiet.

3

AU et universitet for frækt til viden? (3/4)

Disse ændringer vil styrke universitetets image både indadtil og udadtil – og internationalt. Medindflydelse

vil styrke kvaliteten af forskningen og uddannelserne, og det vil endda ikke koste noget. Hvis vi skal bryde

den illusion, ledelsen har bygget op, om at alt er godt, og at kritikken kun skyldes miskommunikation, skal

alle brugere af universitet reagere samlet. Denne artikel er et håb om forandring og en opfordring til hand-

ling. - Der er vedlagt en række links til artikler der underbygger denne artikels påstande.

PS - At artiklen her er skrevet under synonym er et udtryk for bekymring for de konsekvenser, det kan ha-

ve, at ytre sig om problemerne på AU.

Et udsnit af links til artikler der beskriver AU problemer

Problemet med kommunikation uden endelig medindflydelse

http://www.au.dk/autildebat2012/vis/artikel/et-tab-af-mening-ligger-paa-lur/ ”Et tab af mening ligger på

lur”” 29.02.2012 Ansa Lønstrup har ingen problemer med sin ytringsfrihed. Det er mere et spørgs-

mål, hvad jeg kan bruge den til, siger hun.

http://www.au.dk/univers/nyhed/artikel/faglig-flytning-er-en-stor-overraskelse/ ”Faglig flytning er en stor

overraskelse” 21.03.2011 Institut for Idræt hører fremover hjemme hos Health på Institut for Folke-

sundhed. Den flytning kom bag på institutlederen.

http://www.information.dk/296289 ” Universitetsloven modvirker verdensklasse” 16. marts 2012, Dan-

ske universiteter lider under universitetsledere, der kan handle uden hensyn til studerende og medar-

bejdere. Det går ud over fagligheden

Problemet med Ledelsen

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1265274/dansk-universitetsledelse---tilbage-til-enevaelden/ ”Dansk

universitetsledelse - tilbage til enevælden” 27. apr. 2011 Bureaukratiet vokser og vokser på univer-

siterne, der snart drukner i kontrol med kontrol på.

http://ing.dk/artikel/122014-chefingenioer-paa-accelerator-advarede-ledelsen-om-spraengning

”Chefingeniør på accelerator advarede ledelsen om sprængning” 08. sep 2011 Den ledende inge-

niør gennem ti år på tandem-acceleratoren på Aarhus Universitet advarede adskillige gange ledelsen

om, at en sprængning kunne ødelægge den følsomme maskine. Nu er maskinen ødelagt, og chefinge-

niøren har sagt sin stilling op i frustration.

http://www.information.dk/296091 ”Fra personalesag til ledelsesproblem” 14. marts 2012 med udtalel-

ser fra universitets bestyrelses medlemmer om universitetsloven og dårlig ledelse

http://www.information.dk/294142 ” Censorer og ansatte advarer om kaos på Aarhus Universitet”, 21.

februar 2012. Ubetalte lønninger og elendig planlægning efter sammenlægning på Aarhus Universitet

har ødelagt de ansattes og studerendes tillid til ledelsen. Også censorer melder om et universitet i ka-

os”

4

AU et universitet for frækt til viden? (4/4)

Ytringsfrihed for ansatte

http://www.information.dk/293714 ”’Du risikerer at blive lagt på is’” 16. februar 2012

Seniorforsker Mette Jensen fra Aarhus Universitet blev i 2009 truet med fyring efter offentlig kri-

tik af universitetet. Advarslen blev trukket tilbage, men sagen blev ved med at forfølge hende, siger

Mette Jensen i dag. Hun ser klare paralleller til den nye fyringssag på universitetet

http://www.information.dk/295793 ”Aarhus Universitet stopper kritiske historier” 11. marts 2012

Aarhus Universitets ledelse blander sig i det journalistiske arbejde på universitetets avis, lyder kri-

tikken. Studerende og ansatte kræver, at avisen bliver uafhængig af ledelsen for at fremme en bedre

debatkultur. Ledelsen afviser kritikken

Lindau Koldau sagen(FAKTA: Sagen kort– fra information)

Musikprofessor Linda Koldau fik i februar en advarsel af Aarhus Universitet efter kritik af faget i pressen,

om angiveligt har ført til samarbejdsproblemer. Advarslen træder i kraft fra den dag, hun er raskmeldt. Fra

den dag har Linda Koldau tre måneder til at rette ind efter fire punkter:

Ikke at bryde den kollegiale fortrolighed.

At deltage i alle relevante møder under opsyn af en konsulent.

Dagligt at være på universitetet i, hvad der svarer til en normal arbejdsdag.

At sige undskyld til de kolleger, hun har anklaget for mobning.

http://www.information.dk/297110 ”Fyringstruet professor siger selv op”26. marts 2012 Linda Maria

Koldau siger op som musikprofessor på Aarhus Universitet på baggrund af nye oplysninger fra om-

budsmanden. Oplysninger fra et lukket møde med den øvrige lærerstab i august 2011 afslører, at AU

aldrig har haft til hensigt at ’genoprette det gode samarbejde’, mener hun

http://www.information.dk/297201 ”Ledelsen opfordrede til mobbeanklager” 27. marts 2012 Institut-

leder opfordrede selv musikprofessor Linda Koldau til at rejse mobningsanklager mod tre kolleger,

inden der var forsøgt at mægle mellem parterne. Anklagerne blev senere brugt som bevis på, at

Koldau alene var skyld i samarbejdsproblemerne

5

Hikuin Ekskursion 2010 (1/2)

Hikuin ekskursion

foråret 2010

til Odsherred og Roskilde Skrevet af Louise Bjerre Petersen

Lørdag d. 9. april 2010:

Dagen startede meget tidligt i Aarhus. Vi havde lånt to tjenestevogne og kørte af sted med højt morgenhår

og solopgang. Færgeturen til Sjælland gik fint – der var jo også ro – og kaffe. Vi kørte mod Roskilde og

havde målet Roskilde Domkirke – MEN! Der var 50 konfirmationer og en vielse, der skulle foretages før

vi kunne få lov til at se kirkens indre. I stedet fandt vi resterne af det gamle kloster under turistkontoret.

Først gik vi alle turne i mørke, da vi ikke var helt vågne. Efterfølgende fandt vi lyset og så de forskellige

grave og fund, der var udstillet. Der var marked i Roskilde og flaget hang på halvt. Vi forsøgte at komme

ind på det kulturhistoriske museum, men de havde besluttet at holde dørene låst. Vi var skuffede!

En del af flokken besøgte en ”museumskøbmand”, der viste os sin butik og spillede på en fin træskoviolin.

Der hang sivsko og madam blå på væggene, Ricks kaffeerstatning stod på reolen og de håndbundne koste

og børste hang under loftet.

Klokken 13 var det tid til rundvisning på Vikingemuseet. Vi så alle fem Skuldelevbåde og fik forklaringen

pm nedlæggelsen af bådene og den senere udgravning og efterfølgende konservering. Efter endt rundvis-

ning var der fri leg på museet og vi fik lov til at sidde i et af de rekonstruerede skibe, men vi måtte ikke ro.

Midt på eftermiddagen var domkirken endelig åben og Mathias fik os gratis ind! Domkirken var som ven-

tet, enorm. Den overvældede med sine proportioner. Mathias fortalte os om kirken med udgangspunkt i kir-

kens konstruktion og originale grundplan – der er ændret mange gange. Vi var ved at være trætte og så me-

get frem til aftensmaden. Der var bestilt bord til os på Østens Perle. – En lille og meget hyggelig asiatisk

inspireret restaurant.

De to biler kørte tilbage til Odsherred, nærmere betegnet, Ordrup, hvor vi havde været så heldige at låne et

sommerhus. Bil 2, bedre kendt som ”funny van” var en lille smule overtræt, så snakken gik ivrigt på vejen

til Ordrup. Aftenen blev ikke lang, alle var trætte og hele flokken så dyner eller soveposer før midnat.

6

Hikuin Ekskursion 2010 (2/2)

Med på denne tur var:

Jens Moesgård Gade

Sara Lea Kronvang

Morten K. T. Mortensen

Astrid T. Jensen

Sabrina Christiansen

Anders B. Mørk

Jonathan R. Andersen

Jane Hansen

Ann C. Gadd

Jane Mortensen

Anna Pi Møller

Casper Sørensen

Ditte G. Nielsen

Louise B. Petersen

Søndag d. 10. april 2010:

Endnu en tidlig morgenstund. Sommerhuset skulle gøres rent og efterfølgende kørte vi igen af sted. Denne

gang gik turen mod Dutterhøje, troede vi. Vi kom ind til 5 gravhøje, men det viste sig, at Louise holdt op-

læg om nogle andre høje, end dem vi stod på. Udsigten var dog lige så malerisk som man må forestille sig

den fra de samtidige Dutterhøje. Vi havde rigtig god tid og kunne overholde tidsplanen med præcision –

MEN!

Vi havde glemt al proviant i sommerhuset…Turen gik tilbage til Ordrup og derfra kørte vi mod Odsherreds

kulturhistoriske museum i Nykøbing Sjælland. Ude fra lignede det bestemt ikke et museum, da det lå i

staldbygningerne til et gods – egentlig ikke noget nyt for en flok mosegrise. Rundvisningen var en fin ople-

velse. Udstillingen var udnyttet til det mest optimale. En lille, men meget informativ udstilling, med fund

fra næsten samtlige perioder fra forhistorien. Den medbragte proviant blev spist ved vandet og efter en til-

trængt frokostpause, gik turen videre mod Storebælt med stop ved Mullerup mose, hvor vi så maglemose-

stenene, altså maglemosekulturens ophavssted.

På vej til Storebælt slog vi også et smut forbi Tissø. Bil 2 fik fotograferet samtlige søer på vej til den meget

store Tissø. Det blev en lang dag, men humøret var dog stadig højt, da vi nåede Gudme, hvor vi blev kloge-

re på jernalderens store samlingspunkt ud fra de rekonstruerede og derfor bevarede stolper. De to biler blev

læsset om og kørte henholdsvis mod Aarhus og Jelling. Bil 2 kørte til Jelling, hvor Sabrina og Mathias blev

sat af. Alle kom godt tilbage til Aarhus efter en weekend med mange oplevelser.

7

Et kritisk blik på postmodernisme(1/2)

Et kritisk blik på postmodernismens frugter¹

Skrevet af: Martin Honoré

¹) Sokal, Alan: "Transgressing the boundaries: Toward a transformative hermeneutics of quantum gravity". I: Social Text p.

46/47, 1996

Tilley(1996) har undersøgt jættestuerne Carlshögen og Ramshög. Tilley fandt en grammatik i frekvensen af

højre- og venstreknogler. Han skriver endda, der er tale om "indlysende forskelle." Når der ved Carlshögen

var en fordeling af øvre lemmeknogler højre ~45 og venstre ~65, tolker Tilley, at det ikke er en tilfældig-

hed. Når der omvendt for nedre lemmeknogler er højre ~84 og venstre ~68 i samme jættestue, mener Tilley

også, det er forsætligt. Ved Ramshög ser Tilley, at denne tendens er vendt på hovedet. Ved Ramshög er for-

skellen i antal dog endnu mindre. Tilley har på den måde udvalgt sin data, så den kommer til at passe til en

hypotese om højre/venstre-lemmesortering. Men er det rimeligt at sige, at de udvalgte forskelle ikke kan

skyldes nedbrydning eller andre tilfældigheder? Der er omkring 20 til 30 % færre knogler blandt de udvalg-

te knogler ved Carlshögen. Hvis man kan finde sammenlignelige eksempler, som ikke kan skyldes sorte-

ring, men hvor forskellen er lige så stor, så falder Tilleys fortolkning til jorden. I Hulbjerg jættestue på Lan-

geland har man foretaget en grundig antropologisk undersøgelse af jættestuens knogler. Hvis man her ser

på hånd- og fodknoglerne, da det må regnes for usandsynligt, at man har sorteret de små knogler, der ser

ens ud og sidder pakket i det samme stykke kød, så finder man, at der ved anden knogle i mellemfoden er et

forhold på 11/20. Ligeledes er der et forhold på 16/9 håndfladelillefingerknogler. Og der er flere andre af

de små knogler, som ligeledes viser en større asymmetri end der er ved Tilleys. Men dog er det samlede

antal højre/venstre-fod/håndknogler 148/162. Også blandt de større sværere nedbrydelige knogler er der

forskelle. Der er 26 % færre højre lårbensknogler.

8

Et kritisk blik på postmodernisme(2/2)

Carlshögen er Tilleys flagskib i hypotesen om knoglesortering. Men efter en optælling på øjemål ud fra

Tilleys graf(tillad fejl ±1,) kan man konstatere, at der tilsammen er 227 venstreknogler og 212 højreknog-

ler. En differens på kun 15 knogler. Dertil viser det sig, at korrelationskoefficienten mellem højre- og ven-

streknogler er 0,81, hvilket må siges at være betydeligt signifikant under forhold med tilfældig nedbryd-

ning, og kan sagtens siges at reflektere en sidealmindelig fordelt deponering og behandling af knoglerne.

Den samme tendens ses ved Ramshög, hvor der dog er for lidt data til det er rimeligt at sige noget konklu-

derende.

Tilley kritiserer i samme udgivelse undersøgelsen af Hultbjerg(sic) af Bennike(1985,) over, at der ikke

skulle have været tale om gravlæggelser af hele lig, da der var flere benknogler, som man foretrak i graven,

og desuden undgik man venstrehænder. Der er 160 øvre lemmeknogler i kontrast til 180 nedre lemmeknog-

ler. Altså er der kun 11 % færre hvilket Tilley baserer sin kritik på, og ved Hulbjerg er der da også en gene-

rel symmetri som ved Carlshögen og Ramshög.

De 148/162 højre/venstre-fod/håndknogler ved Hulbjerg og de samlede 227 venstreknogler og 212 højre-

knogler ved Carlshögen giver et klart signal om, at man har deponeret et lige antal højre/venstre-knogler.

For nok var det jo som vist muligt at finde enkelte variationer mellem siderne ved alle omtalte sæt, men

den overordnede jævne fordeling mellem højre og venstre taler kraftigt for, at knoglerne er deponeret i et

lige forhold, og derefter er undergået nedbrydning. Tilsammen er der for de tre omtalte knoglesæt diskute-

ret på venstre/højre et misforhold på blot 4 %.

Tilleys hypotese om knoglesortering i venstre/højre er umulig at modbevise. Men kritikere kan med rette

påpege, at han med overlæg udvælger afvigelserne, som passer til hypotesen. Og det selvom det overordne-

de fundbillede bærer præg af en normal distribution (Tilley 1996,) (Bennike 1985.)

Martinus Honoratus ad Domini MMXII ¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Bennike, Pia, 1985 : Stenalderbefolkningen på øerne syd for Fyn, i Jøgern Skaarup(ed) : Yngre Stenalder

på øerne syd for Fyn, Langelands Museum, s. 468-470

Sokal, Alan: "Transgressing the boundaries: Toward a transformative hermeneutics of quantum gravity". I:

Social Text p. 46/47, 1996.

Tilley, C. 1996 : An Ethnography of the Neolithic, Cambridge, s. 228-234

9

Top 10 danefæ 2011 (1/7)

Top 10 Danefæ 2011

Skrevet af: Astrid T. Jensen, FARK 4. semester

10. Skolæstøksen fra Lauritz.com

Stentypen er letgenkendelig, da den er eksotisk og derved ikke findes i Danmark. Dette betyder at øksen

havde stor værdi da den kunne anvendes og erkendes som en importgenstand. Selve øksen stammer fra de

tidlige neolitiske kulturer i Mellemeuropa, og er importeret til Danmark omkring overgangen mellem

mesolitikum og neolitikum. Dens unikke betydning gjorde at den blev defineret som danefæ. Øksen var

blevet sat til salg på Lauritzen.com, og blev der genkendt som danefæ. Nationalmuseet kontaktede derfor

finderens børn, og fik indhentet øksen samt oplysningerne om findestedet ved Middelfart.

9. ”Ulven” fra Aggersborg

Landsbyen Aggersborg kan føres tilbage til germansk jernalder. Landsbyens placering ud til vandet, gjorde

det muligt i Vikingetiden og tidlig middelalder at sejle ud til Vesterhavet og Kattegat. Selve ulven dateres

til tidlig middelalder, og er en af mange genstande fundet ved detektorafsøgninger på markerne omkring

Aggersborg. For enden af ulven blev der erkendt spor efter guldtråde, som ulven har været fæstnet til.

8. Hvad ravbjørnen bragte. Diverse ravsmykker fra forskellige steder

Efter afsløringen af den falske ravbjørn, der blev antaget som værende danefæ fra tidlig jægerstenalder,

blev Nationalmuseet meget kritiseret for ikke at kunne vurdere ægtheden af de indleverede genstande. Den

megen omtale i medierne har dog ført til en større indlevering af ægte ravfigurer stammende fra stenalde-

ren, hvoraf mange bliver erklæret danefæ.

Foto: Nationalmuseet

10

Top 10 danefæ 2011 (2/7)

7. Christian IV's mønter fra Esrum

To sjældne guldmønter blev den 22. august og den 13. september fundet af amatørarkæologerne Hanne og

Preben Pejtersen, Gilleleje. De to mønter præget med dobbelte guldkroner lod Chr. IV gøre da han skulle

involvere sig i 30 års-krigen. Indtil videre undersøgelser blev afsluttet i området valgte Gilleleje Museum at

hemmeligholde fundet, da man frygtede at en offentliggørelse kunne tiltrække skattejægere.

Der blev kun præget 333 eksemplarer af mønten og Nationalmuseet ligger blot inde med tre eksemplarer.

Den ene af disse mønter blev fundet i 2008 blot 30 meter fra steder hvor de sidste to mønster er fundet.

Guldmønter fra denne periode er sjældne, da kongen som den eneste benyttede guldmønter mens den alme-

ne befolkning brugte sølvmønter.

(Kilde: http://ringstednu.dk/Kong-Chr-IVs-krigsmoenter-fundet/Gribskov/artikel/163272)

6. Brakteaterne fra Viskum Hovedgård

En gruppe detektorjægere fra Viborgs østlige egne gjorde et enestående guldfund fra yngre jernalder på en

mark ved Viskum Hovedgård.

Gruppen gjorde selv fundet af de første guldstykker , de såkaldte brakteater, og fik derefter muligheden for

at grave videre i samarbejde med Viborg Stiftsmuseum, som førte til yderligere guldfund. I alt blev der

fundet fem hele brakteater og fragmenter af yderligere to. Det foreslås at stykkerne har udgjort en stor hals-

kæde og at der derfor sandsynligvis har været flere. Kæden kan være blevet ødelagt i forbindelse med ned-

gravningen af drængrøfter på marken og brakteaterne og selve kæde kan derfor være forsvundet.

Af hensyn til lodsejer og ønsket om at undgå skattejægere holdes det præcise fundsted endnu hemmeligt.

(Kilde: http://viborg-folkeblad.dk/viborg/guldskat-gravet-op-af-jorden)

11

Top 10 danefæ 2011 (3/7)

5. Skrinbeslaget fra Mellerup

Beslaget, der stammer fra ca. 1050-1100 e.kr. er gjort af Østjyske Museer og kommer fra en lokalitet med

begrænset viden. Beslaget forestiller et dyrehoved med en krop der slynger sig rundt om sig selv i ottetal-

ler.

Et motiv der også kendes fra Hørning-planken fra Hørning Kirke 1050.

Beslaget er atypisk da begge sider af det er lige flotte og ikke som det ses på de typiske dragtsmykker, hvor

den side der skal vende mod omverdenen er den klart flotteste dekorerede.

Sidernes atypiske udseende, skyldes formentligt at beslaget har siddet ”oprejst” på et skein og derved kun-

ne iagttages fra begge sider. D fik derved to forsider. Desværre mangler konteksten helt på genstanden,

men det kan tænkes at anvendelsen har været i form af at relikvieskrin til hellige genstande, da dette kendes

fra perioden. Beslaget er desuden kun et fragment. Dette ses ved brud på siderne. Lignende genstande træk-

ker parallelle til udlandet.

Planke fra trækirken i Hørning

12

Top 10 danefæ 2011 (4/7)

4. Vraggodset fra Sose Bugt. Genstande i sølv fra forlis 4. december

1678.

Ved dykning blev der den 30. maj gjort fundet af en sølvskat. Skatten blev fundet blandt mindre sten og

lignede umiddelbart en spand eller et rør.

Dog vidste det sig at være to store sammensatte bægre indeholdende tre skeer, samt skaft, hæfte og dupsko,

der formentligt har været tilhørende en kårde.

Alle genstande blev vurderet til at værende fra 1600tallet, nærmere bestemt fra et skibsforlis i Sosebugten

den 4. december 1978. Ud af en flåde på 25 skibe lykkedes det kun 3 at slippe fri og sejle væk og det me-

nes at der omkom mere end 1500 mennesker.

Den heldige finder var Jens B. Thomsen, der via Bornholms Museum fik kontakt til Vikingeskibsmuseet i

Roskilde, der har det marinarkæologiske ansvar for det pågældende område. Genstandene kan være bytte,

der er hjembragt fra Tyskland.

(kilde: http://www.bornholmsmuseum.dk/museumsudstil/ugensh2709.htm )

13

Top 10 danefæ 2011 (5/7)

3. Harald Blåtands korsmønt fra Råhede

En dansk mønt fra slutningen af Harald Blåtands regeringstid, omkring 980, er fundet i Råhede

i nærheden af Ribe af Henrik Brinch. Fundet er særligt, fordi mønten lå for sig selv og ikke

som del af en større skat, samt at den er den første af sin slags fundet med metaldetektorer i

Danmark. Sammen med 11 andre lignende mønter fra samme periode, er den med til at styrke

teorien om, at Harald Blåtand forsøgte at lave en møntreform i Danmark i slutningen af sin

regeringsperiode (ca. 958-986).

Grunden til at Harald Blåtand anses for at være ophavsmanden bag mønten skal findes i nav-

net. Mønterne er præget af et kors og kaldes derfor ”korsmønter”. Dette kunne hentyde til ind-

førslen af kristendommen i Danmark der skete da Harald Blåtand var konge. Dog findes der

ingen indskrift på mønterne og det kan derfor ikke med 100 procents sandsynlighed fastslås

hvornår de er præget.

Siden den første mønt blev fundet i 1930’erne er der sammenlagt gjort fund af 12 enkelte møn-

ter fra sidste del af Harald Blåtands regeringsperiode.

Selve mønterne er ekstremt tynde og knækker let. Hver mønt vejer kun omkring en

tredjedel af et gram (til sammenligning vejer en mønt fra Vikingetiden omkring 1,5 gram).

Dette givet et billede på hvor svære mønterne er at finde og derfor er langt de

fleste mønter derfor også gjort ved soldning. Forhåbentligt vil metaldetektorer gøre det lettere i

fremtiden.

(kilde:http://videnskab.dk/kultur-samfund/harald-blatand-kaempede-den-

danskemont )

14

Top 10 danefæ 2011 (6/7)

2. Guldskatten fra Lejre

I løbet af foråret fandt en amatør arkæolog tilknyttet Roskilde Museum flere guldstykker. Fundet blev gjort

vha. en metaldetektor på en mark ved landsbyen Gl. Lejre. Genstandene består især af itubrudte ringe,

stænger og en enkelt mønt. Tilsammen har genstandene en vægt på ca. 65 gram og selvom alle guldstyk-

kerne blev fundet i muldjorden kunne det oprindelige nedgravningssted ikke påvises. Der er dog ingen tvivl

om at der er tale om et samlet fund. Guldmønten, der foreløbigt tyder på at være en vesteuropæisk efterlig-

ning af en byzantinsk guldmønt fra ca. 500 e.kr., giver arkæologerne en ledetråd og de kan derved anslå at

guldstykkerne må være blevet begravet engang i 500-tallet. Dette knytter fundet til de ældste faser af de

400-600 m2 store monumentale halbygninger der tidligere er udgravet blot få hundrede meter fra fundste-

det og styrker Lejres centrale betydning i Jernalderens og Vikingetidens Danmark.

(kilde: http://www.skjoldungelandet.dk/nyheder/guld-i-gl-lejre/ )

Lejrehallen Luftfoto af den næsten 50 meter lange hal fra vikin-getid under udgravning.

År: 1986 PHOTO: Roskilde Museum/Flemming G.

Rasmussen

15

Top 10 danefæ 2011 (7/7)

1. Guldfibula fra Rosenholmvej

Udgravninger der er gennemført omkring Herning, har tilvejebragt meget rige fund der kunne tyde på at

der i Tjørring-området (hvor Rosenholmvej kvarteret ligger i dag) har boet en slægt af magtfulde høvdinge

gennem flere århundrede. Lige omkring Kristi fødsel viser fundet af genstandene en klar magtposition og

en rigdom der sjældent ses. Blandt de mange fund befinder guldfibulaen sig som højdepunktet. Smykket er

et pragtstykke af kunsthåndværk og viser en klar forbindelse af fyrstedømmer med forbindelser til hinan-

den, både i og udenfor Danmarks grænser.

Det helt særlige ved netop dette fund er dens kontekst, da der både er kendskab til bopladsen og dens gra-

ve, samt en række øvrige lokale bebyggelser ved Tjørring.

Guldfibulaen blev fundet i hvad der antages at være en fyrstinde grav fra omkring år 0. Selve fibulaen er

7,25 cm lang og vejer hele 67,85 gram.

(kilde: http://museummidtjylland.dk/index.php/pressearkiv/218-herningegnens-storhedstid.html )

16

Deltag i studiemiljøet!

Er du i tvivl om hvornår der er fest og sjov ved siden af timerne?

Så tjek Facebook ud !

Moesgaard, Søgeord:

”Arkæologibaren—torsdagsbaren på moesgaard ”

Hyggeligt, gode priser, smukke omgivelser, Gratis bordfodbold… tjaa…kan det blive bedre :)

”BarBaren - antropologisk fredagsbar”

Antropologer er da også en form for nutidsarkæologer :)

Mindst ligeså hyggeligt, samt gratis bordfodbold og gode priser .

I byen ( universitets området), søgeord:

” Klark bar :) ”

Hvis der ikke er fest på moesgaard, eller man er for doven til at tage ud til gaarden, ¨så tjek Klassisk tors-

dagsbar ud. Gode priser, hyggelige mennesker! Meget intim stemning( lille område, med mange gæster).

17

Redaktions ord

Vi vil gerne sige tusinde tak til Phine K. K. Wiborg for det nye logo.

Vi vil forsøge at få bladet op i samme kvalitet.

Næste udgave af bladet kommer efter sommerferien, så hvis

nogen har lyst til at få en lille fortælling eller artikel i bladet så send

jeres forslag til ”istidende@hotmail.com”.

18

Redaktionen

Casper Sørensen, Redaktør

David Pretzel Bennetsen—Publisher, Chief operator of the Layout

Department

Alice Albert Bruhn Johansen, Project advisor

Anne Pi Møller, Teknisk supervisor