Racism Danish Opt

8/8/2019 Racism Danish Opt

1/36

Udgivet af MedborgernesMenneskerettighedskommision

Stiftet i 1969

RACISMESKABES

Psykiatriens rolleRapport med anbefalinger vedrrende

uvideenskabelige programmer og hadkampagnerbag racemssige konflikter og folkedrab


2/36

VIGTIG BEMRKNINGtil lseren

Inden for psykiatrien har man for vane atforegive, at man er de eneste, der kan bedmme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der m betegnes som sygdomme isindet. Virkeligheden viser noget andet:

1. PSYKIATRISKE FORSTYRRELSER ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME: I lgevidenskaben erder strenge kriterier for, hvornr en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er ndvendigt at haveet forudsigeligt antal symptomer og rsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes envis forstelse af fysiologien (funktionen).

Kuldegysninger og feber er symptomer. Malariaog tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastsls ved observerbare kendetegn oggennem fysiske undersgelser. P trods af det,findes der ingen lgevidenskablige beviser foren eneste psykisk sygdom.

2. PSYKIATERE BESKFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE FORSTYRRELSER IKKE FASTSLEDESYGDOMME. Medens den etablerede somatiskelgevidenskab koncentrerer sig om behandlingenaf legemlige sygdomme, s beskftiger psykiatriensig udelukkende med forstyrrelser. Da rsageneller fysiologien ikke kendes, er et antal symp-tomer, der ses ved mange forskellige patienter,

blevet kaldt en forstyrrelse el ler syndrom. I psykia-trien glder det, at alle dens diagnoser blot ersyndromer (eller forstyrrelser), det er en samlingaf symptomer, som det antages har en sammen-hng, det er ikke sygdomme, siger JosephGlenmullen fra Harvards lgeskole. Professoremeritus, dr. Thomas Szasz gjorde opmrksom p:Der findes ingen blodprve eller andre biologisketests, der kan konstatere tilstedevrelsen ellerfravret af en sindssygdom, sdan som det glderfor de fleste kropslige sygdomme.

3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLET RSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE. De frende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-

ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender rsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deresbehandlinger specielt gr for patienten. Debygger udelukkende p teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, nr det drejer sig omdiagnoser og metoder, og de mangler det videnska-belige grundlag for disse. Som den forhenvrendeprsident for Verdens Psykiatriforening erklrede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne hel-brede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lre at leve med deres sygdom.

4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, ATPSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA ENKEMISK UBALANCE I HJERNEN, MEN DET ERIKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIST.DET ER IKKE ET FAKTUM. En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet afen kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgr dette. Som et eksempel p en af mangelgelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen Det erHjernens Skyld: Der findes ingen undersgelser,som kan fastsl den kemiske status i en levende

persons hjerne.5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE RSAGTIL VORES LIVSPROBLEMER. Mennesker kan fproblemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse fre til psykiskeproblemer endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forr-saget af uhelbredelige hjernesygdomme, derkun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte ddeligt. Den slags medicin erofte mere potent end narkotika og kan drivebrugeren ud i vold eller selvmord. Den skjulerden virkelige rsag til livets problemer og gr et

menneske endnu svagere. Man fratages p denmde muligheden for helbredelse og et hbfor fremtiden.


3/36


4/36

ever racismen i dag?I USA bliver flere afroamerikanere og brn

af spansk afstamning end hvide, klassificeret tilat vre lsehandicappede i de skoledistrik-ter, som er domineret af hvide. Resultatet er, atmillioner af brn bliver sat p ordinerede per-

sonlighedsndrende midler for at behandle den psyki-ske lidelse. Det til trods for, at en tidlig indsats med lse-undervisning kunne reducere antallet af elever, der stem-

ples som lsehandicappede med op mod 70 pct.1Der er ogs en klar overreprsentation af afroameri-

kanere og folk af spansk afstamning i de amerikanskefngsler.

I England er der for en sort mand 10 gange s storrisiko for at blive diagnosticeret som vrende skizo-fren og for at f ordineret hje doser af strk personlig-hedsndrende psykofarmaka.2 Der er ogs strre risikofor, at de fr elektrochok behandling (mere end 400 voltselektricitet, der sendes gennem hjernen for at kontrollere

eller ndre en persons opfrsel) eller bliver tvunget tilfysisk eller kemisk fiksering.3

Rundt omkring i verden bliver etniske minoritets-grupper til stadighed angrebet. Resultaterne er indlysen-de: fattigdom, delagte familier, ungdomskriminalitet ogselv folkedrab (overlagt udslettelse af hele etniske gruppereller kulturer). Lige meget hvor tydelige protesterne er,eller hvor oprigtige bestrbelserne er fra vores religiseledere, politikere og undervisere, er det som om racisme

blot bestr.Ja, vi har racisme i dag. Men hvorfor? I stedet for at

tumle med at finde svaret p dette sprgsml er det bedreat sprge Hvem?

Sandheden er, at vi ikke til fulde kan forst racismen,fr vi erkender, at to store grupper, som ellers er udenfor mistanke, aktivt og i det skjulte kan skabe racisme ihele verden. Historien om disse gruppers arbejde indehol-der rystende tragedier som nazismens Holocaust, Sydafri-kas apartheid og i dag den omsiggribende delggelse af

I N D L E D N I N GH v o r d a n s k a b e s r a c i s m e ?

2

INDLEDNINGL

Hvordan skabes racisme?

En besked fra Isaac HayesPsykiatriske programmer og psykofarmaka har hrget vore byerog vret med til at gre vore unge kriminelle alt sammen fordi

psykiatere og psykologer fik lov til udve deres racistiske

adfrdskontrol og eksperimenter i vores skoler frem for blot at

lade lrerne koncentrere sig om at undervise.

MMK er fast besluttet p at forbedre forholdene p det psykiske

sundhedsomrde, og de gr noget effektivt ved det. Det er

derfor jeg blev et kommissionsmedlem af deres organisation,

og hvorfor jeg siger, lyt til hvad de har at sige.

Isaac Hayes, Academy Award-vinder, komponist, musiker, skuespiller samt

kommissionsmedlem for MMK's internationale afdeling


5/36

millioner af skolebrns fremtid med strk afhngigheds-skabende nervemedicin. Disse to grupper er psykiaterne ogpsykologerne.

I 1983 fastslog en rapport fra Verdens Sund-hedsorganisationen (WHO) at i intet andet me-dicinsk omrde i Sydafrika bliver foragten for det enkel-te individ, med afst i racismen, mere prcist beskrevetend i psykiatrien.4

I 1999, fastslr professor i distriktspsykiatri, dr. S.P.

Sashidharan, at Psykiatrien kommer tttest p politiet nr det glder anvendelsen af metoder og procedurerder diskriminerer etniske minoritetsgrupper iEngland.5

I 2001 konkluderede dr. Karen Wren og professorPoul Boyle fra St. Andrews Universitet i Sverige, at denvidenskabelige racismes rolle i psykiatrien i hele Europaikke alene er veldokumenteret rent historisk, men at denogs eksisterer i dag.6

Isaac Hayes, som har vundet en Academy-Award

som komponist og musiker, som er skuespiller og reprs-entant for Medborgernes Internationale Menneskerettig-hedskommission, siger: Psykiatriske programmer og ner-

vemedicin har delagt vores bykerner gennem en direktemedvirken til at gre unge mennesker kriminelle. Og detalt sammen, fordi psykiatere og psykologer har fet lov tilat praktisere racistisk adfrdskontrol og eksperimenterei vores skoler i stedet for at lade lrerne undervise.

I nsten 40 r har Medborgernes Menneskerettig-hedskommission arbejdet med menneskerettigheder ogpsykiatriske reformer og har forsket i hvilken indflydel-se, racisme har haft p den psykiatriske profession inazismens Holocaust, apartheid, de kulturelle overgrebp de australske aboriginere, New Zealands maorier ogde amerikanske indianere samt i den almindelige racis-me imod de sorte rundt omkring i verden.

Psykiaters og psykologers ideologier kan fortsttemed at bre ved til blet i bde lokal og internationalracisme til den dag i dag.

I N D L E D N I N GH v o r d a n s k a b e s r a c i s m e ?

3

Formlet med denne publikation er at ge be-vidstheden omkring denne destruktive indflydelse. Ikkealene kan racisme udryddes, men det er ogs af vital

betydning, hvis mennesker skal kunne leve i harmonimed hinanden.

Med venlig hilsen

Jan Eastgateprsident for Medborgernes Menneskerettigheds-

kommissions internationale afdeling


6/36

Psykiatrien og psykologien hargennem rhundreder leveret denvidenskabelige retfrdiggrelsefor racisme.

Det er indlysende, at der kan bliveudviklet racisme, nr man kiggerp den filosofi, der ligger til grundfor psykiatrien og psykologien.Det frste er princippet om denstrkeste overlever, som liggerbag den psykiatriske racehygiejnebevgelse; det andet er den psy-kiatriske ide om, at mennesket kuner et dyr. Tilsammen udgr de enmentalitet, der fostrer anti-socialeteorier og synspunkter, herunder

racistiske ideer.

I 1869 skabte den britiske psykologFrancis Galton udtrykket eugenik,som kommer fra det grskeord eugenes, som betydergod slgt. Her defineres vissegrupper som underlegne.

Gennem historien har psykiatrienog psykologien ikke kun opfundetracebaserede lidelser, men harogs fremskaffet retfrdiggrelsen

for at beg direkte folkemord.

3

12

4 I mere end 200 r har racistiske teorier i stilmed dem, der blev promoveret af psykiateren

Benjamin Rush og psykologen FrancisGalton (verst til hjre) vret brugt til

at retfrdiggre diskrimination.

VIGTIGE KENDSGERNINGER


7/36


8/36

K A P I T E L E T

H i s t o r i e n b a g v i d e n s k a b e l i g r a c i s m e6

I 1797 erklrede psykiateren Benjamin Rush, den

amerikanske psykiatris fader, at farven hos de sorte var

forrsaget af en sjlden, nedarvet sygdom kaldet

negritude, som var en afart af spedalskhed. Rush

hvdede, at det eneste bevis p helbredelse ville

vre, at hudfarven skift-

ede til hvid. Sygdoms-

betegnelsen blev brugt

som begrundelse for race-

adskillelse, s de hvide

ikke skulle blive smittet.11

Forfatteren Robert

Whitaker skrev: Op igen-

nem det 19. rhundrede

mente man, at den psykiske

sundhed hos afroamerika-

nere hang sammen med

deres juridiske status somfrie mnd eller slaver. De,

som levede i frie stater,

eller de, som var slaver

og offentligt udtrykte et

nske om at vre frie, var

srligt udsatte for at blive

betragtet som sindssyge.12

Iflge USAs folketl-

ling i 1840 var sindssyge

11 gange hyppigere fore-

kommende blandt farvede,

som levede i nordstaterneend blandt dem, som

levede i sydstaterne. Det

viste sig hurtigt, at resul-

tatet var absurd, men ikke

hurtigt nok til at forhindre

politikere fra syd i at gribe

det som et bevis for, at

slaveri var sundt for

negere, skrev Whitaker.

Her er beviset for slaveriets ndvendighed, var

Senator John Calhouns rsonnement. Afrikanerne er

ude af stand til at tage vare p sig selv og synker ned i van-

vid under frihedens byrde. Det er barmhjertigt at give

dem formynderskab og beskyttelse mod en mental dd.13

I 1851 pstod Samuel A. Cartwright, en fremtr-

dende, hvid, racehygiejne lge fra Louisiana, at han

havde opdaget to psykiske sygdomme, som var sreg-

ne for sorte, og som retfrdiggjorde slaveriet. Den ene

var den tidligere omtalte drapetomani, og den anden

kaldte han dysaesthesia

aethiopis. Dr. Thomas

Szasz, der er professor

emeritus i psykiatri og

medstifter af MMK oply-

ser, at Cartwright pstod,

at denne lidelse (drape-

tomani) bevirkede, at

sorte havde en ukontrol-

label indre trang til at

stikke af fra deres her-

rer. Som tidligere nvnt,

var den behandling, somCartwright anbefalede mod

denne lidelse at piske

djvelen ud af dem.14

Dysaesthesia aethi-

opis (svkkede flelser)

formodedes bde at

pvirke sind og krop.

Symptomerne omfattede

lydighedsngtelse, ns-

vished og arbejdsvgring.

Helbredelsen kom gen-

nem hrdt arbejde!15

Cart-wright pstod, at den

ndvendige kraft, som denhvide mand m bruge forat f en doven neger

aktiveret, stter lungerne

i gang, hvorved iltet blod

bliver sendt til hjernen og

sindet befries. (Fremh-velser tilfjet)16

I 1879 leverede den tyske psykolog Wilhelm Wundt

fra Leipzig Universitet det ultimative videnskabelige

bevis for racehygiejne, da han proklamerede, at efter-

som menneskes sjl ikke kunne mles med videnska-

belige metoder, fandtes den ikke. Med denne udtalelse

I 1851 opdagede en vis dr.Samuel A. Cartwright, en psykisk

lidelse, som var sregne forsorte slaver, og som han kaldtedrapetomani trangen hos slaver

til at stikke af fra deres herrer.Den anbefalede behandling var

at piske djvelen ud af dem.


9/36

blev mennesket pludselig til blot endnu et dyr. Med

andre ord kunne mennesket, der nu var blevet frarvet

sin sjl med denne Wundtske kendelse, manipuleres

lige s nemt, som en hund kunne opves i at savle ved

lyden af en klokke.

I 1895, publicerede Alfred Pltz, en tysktalende

schweizisk psykiater, sine teorier om racemssig under-

legenhed i bogen Vor races egnethed og beskyttelsen

af de svage. Pltz kaldte sin filosofi Rassenhygiene (race-hygiejne), og her frardede han helt uden omsvb

lgelig behandling af de svage.17 Senere brugte Hitler

og hans naziregime denne teori til at afgre, hvem de

svage var, og hvad man skulle stille op med dem.

Pltz og hans kollegaer kunne tillgges den tvivlsomme

re at have lagt fundamentet til det racistiske

naziregime.18 (Se kapitel 2)

Men Pltz medvirkede til meget mere end at skabe

naziregimet og Holocaust. Hans tanker skulle vise sigat blive grundlaget for racehygiejne og racistisk

undertrykkelse rundt om i verden, heriblandt i

Australien, Canada, England, Sydafrika og Amerika.

Flgende er en lille samling af de katastrofale resultater

af hans arbejde psykologiske og psykiatriske udta-

lelser fra perioden mellem slutningen af 1800-tallet og

begyndelsen af 1900-tallet.

Fra et racehygiejnisk standpunkt kan sdanne

blandede gteskaber (mellem hvide og sorte) ikke

anbefales Den farvede race har ikke samme energi ej

heller samme ihrdighed som den hvide.19

Negerbarnet er intellektuelt forud (udvikler sig

for tidligt) op til puberteten, hvor en radikal forandring

finder sted: hans udvikling stopper pludseligt eller

gr endda lidt tilbage uddannelse nr ikke ind til det

dybeste lag af hans sjl.20

I 1918 pstod den amerikanske racehygiejne for-

taler, dr. Paul Popenoe, at de sortes intelligenskvotient

(IQ) var bestemt af mngden af hvidt blod i deres

rer. Jo lysere i huden de sorte var, desto hjere var deres

IQ, og jo mrkere, desto lavere var IQen.21

I 1923 pstod dr. J.T. Dunston, en britisk psykiater

og den sydafrikanske regerings rdgiver i mental-

hygiejniske sprgsml, at der imidlertid er forhold,

Drligt viden-skabeligt arbejdeskaber et intolerantsamfund

Falske raceteorier, der sidestiller

mennesket med dyr, og som blevfremsat i det 19. rhundrede af

folk som psykologen Wilhelm

Wundt og den britiske psykolog

Charles Darwin, skabte grund-

laget for den uunderbyggede

videnskab om racehygiejne,

som frte til undertrykkelse af

minoriteter gennem generationer.

Som for eksempel sorte, der efter

den amerikanske borgerkrig

blev befriet, for derefter at blive

videresendt til slumkvarterer som

andenrangs borgere. (til hjre)

Wilhelm Wundt

Charles Darwin


10/36

der antyder, at de indfdte, selv fra de bedste stam-

mer, formodentlig tilhrer en race, som er mentaltunderlegen vor egen ... Hans bevis? De indfdtehar meget ringe tidsfornemmelse og generelt kunen vag id om, hvor gamle de er eller af tidensgang. Selv deres danse, som de er meget glade for,indeholder ingen van-skelige bevgelser envigtig psykologisk poin-te, som br studeresnrmere 22

I Australien blevfolkedrab praktisereten smule anderledes.Brn af blandet race (somregel med en aboriginersom mor og en hvid far)

blev tvangsfjernet fraderes mdre og anbragt imyndighedernes vare-

tgt, hvor hvide tog sigaf dem. De blev for-hindret i at lre nogetom deres forfdre ogderes kultur.

I 1921-rapporten fraDet statslige Rd vedr-rende Aboriginer Folket

kunne man lse: Fort-

sttelsen af denne poli-tik m til sidst lse pro-blemet med aboriginerfolket.23 Det var et racis-tisk folkedrab og et for-sg p at f aboriginerfolket til at udd.

Raceadskillelsen og

mishandlingen af aboriginer folket var retfrdig-gjort, fordi de var endnu ikke i stand til at udveselvkontrol, kunne ikke skelne mellem godt og ondt,og havde derfor brug for beskyttelse.24 Prcis somman helbredte bortlbne slaver i Amerika, behand-lede man aboriginer folket som uartige brn ved atgive dem pisk.

I en offentlig australsk undersgelse af virkning-

erne fra dette program, kunne et offer afgive flgendevidneudsagn: Vi blev fortalt, at vores mor varalkoholiker og prostitueret, og at hun var ligegladmed os. De plejede at advare os om, at nr vi blevldre, skulle vi passe p ikke at ende som ludere

og alkoholikere, s viskulle vre meget for-sigtige. Som hvid havdeman ikke den slagssmuds i sig Det l i

vores natur, det var ind-bygget at vre p denmde.25

De oprindelige be-folkninger i Amerika ogCanada, det new zea-

landske Maori folk, ogandre ikke-hvide befolk-

ninger blev behandlet psamme nedvrdigendemde, som jderne ogsigjnerne i Tyskland.Som forfatteren FrancisPal Prucha skrev i Denstore fader: Indianske

brn blev fjernet frahjem, der blev bedmt tilat vre uegnede eller

skadelige for dem afKontoret for IndianskeAnliggender eller af deoffentligt ansatte social-arbejdere, og de blev sanbragt hos pleje- elleradoptivfamilier, alminde-ligvis ikke-indianske

senere er (det) blevet mere korrekt gennemskuet til atvre en fuldkommen destruktiv indgriben over forindianske familier og deres brn.

I 2002 fortalte indianeren Sandy White Hawk omsine prvelser efter at vre blevet tvangsfjernet frasine forldre 30 r tidligere: Jeg blev fortalt, at detjeg kom fra, var forfrdeligt, grusomt, hedensk, og at

K A P I T E L E T

H i s t o r i e n b a g v i d e n s k a b e l i g r a c i s m e8

Efter sigende for at beskytte amerikanskblod fra at blive inficeret med racems-

sig underlegenhed nskede MargaretSanger, tilhnger af racehygiejnen og

grundlgger af Familieplanlgningen iUSA at udrydde negerbefolkningen

gennem sterilisation.

Margaret Sanger


11/36

jeg var fantastisk heldig at vre blevet fjernet fra

alt dette. Da jeg blev teenager og gik igennem desdvanlige teenageproblemer, sagde min mor tilmig: Du m ikke udvikle dig til at blive en udueligindianer.26

Intelligenstester blev et andet middel til at under-bygge og opretholde racistiske teorier.

I 1950erne pstod en kendt psykolog, LewisTerman, som var ekspert i intelligenstestning, atbrn af fattige ikke kunne uddannes, samt at mexi-

canere, indianere og sorte ikke burde have lov til atf brn. Sdanne tester brugte man til at forhindreitalienere, polakker, mexicanere og andre i at flytte tilUSA og tilsmudse det amerikanske blod.27

Margaret Sanger, grundlgger af Familieplan-lgningen i Amerika og tilhnger af racehygiejnen,prsenterede en anden liges frastdende plan.

Hendes kur mod racemssig underlegenhed varsterilisation. Sanger planlagde at udrydde neger-

befolkningen ved at overtale sorte prster, der varmedrivende personligheder, til at prdike om, atsterilisation var lsningen p fattigdom. Hun hvde-de, at hvis man kunne n de sorte gennem religisopfordring, ville det vre den mest succesfulde ud-dannelsesmssige tilgang.28

S sent som i 1994, pstod Charles Murray ogRichard Herrnstein i deres bog Gausskurven, atafro- og latinamerikanere klarede sig drligere end

hvide i intelligenstester, var genetisk hmmede og

sledes ikke var i stand til at leve op til kravene i etmoderne samfund.29

I en diskussion, der mindede om de diskussioner,de tidlige fortalere for racerenhed ivrksatte,pstod psykologen Herrnstein, at amerikanere blevdummere mlt i IQ for hver generation ogopfordrede til selektiv avl for at hindre frembringel-sen af menneskeligt restaffald.30

Psykiatere og psykologer har ved hjlp af uende-lige mngder af opfundne, racerelaterede sygdom-me, tilfldige meninger om det ideelle rmaterialeog uvidenskabelige fup-teorier ssom lavere IQ ogracemssig underlegenhed ikke alene legitimeretdet 19., 20. og 21. rhundredes racisme, men harleveret den direkte begrundelse for folkedrab.

Paul Popenoe

Lewis Terman

Psykiateres og psykologers brug af intelligens-

tester blev endnu en metode til at udbrede

et racistisk synspunkt p mennesket.

En fordrejet brug af intelligenstestning til at

nedvrdige ikke-hvide racer blev kraftigt udbredt

i den frste halvdel af det 20. rhundrede af Paul

Popenoe, der var tilhnger af racehygiejnen, og

psykologen Lewis Terman. Popenoe pstod, at

IQ hos de sorte er afhngig af, hvor meget hvidt

blod de har i sig, og Terman konkluderede, at

ikke-hvide aldrig vil kunne blive uddannet.

I Australien blev tvangsfjernelse af brn

fdt af en aboriginer mor og andre overgreb

retfrdiggjort med, at aboriginer folket var ude

af stand til at udve selvkontrol og uvidende om

forskellen mellem rigtigt og forkert.

BLIND TRO I FORSKNINGRace tester ogandre lgne


12/36

I 1895 udgav den schweiziske psyki-ater Alfred Pltz sine teorier omracemssig underlegenhed, hvorihan opfandt ordet Rassenhygiene(racehygiejne) og dermed leverededet biologiske grundlag for nazis-ternes racistiske styre.

I 1920 udgav den tyske psykiaterAlfred Hoche bogen Tilladelse tilat aflive uvrdigt liv, hvori hankrvede, at der blev foretaget medli-denhedsdrab (eutanasi) p men-nesker, der var psykisk defekte

Eutanasibevgelsen dannedegrobund for Ku Klux Klans genop-blussen i starten af 1900-tallet i USA.

Sydafrikanske psykiatere ogpsykologer leverede videnskabeligeargumenter til myndighederne,hvormed de kunne ngte sortesydafrikanere arbejde og uddannelsesamt splitte deres familier ad.

Titusinder af sorte sydafrikanereblev sprret inde p psykiatriskeinstitutioner under apartheidstyret,hvor de blev brugt som slavearbe-

jdere og fik lov til at d af ubehan-dlede fysiske sygdomme.

Afro- og latinamerikanere har vretmlgruppe for racistiske psykiatriskeeksperimenter.

1

2

34

5

6


De teorier, der blev fremsat af psykiaterneErnst Rdin, Alfred Pltz og Alfred Hoche,

inspirerede Adolf Hitler, og han baseredesine racistiske ideer p deres lre som det

bliver beskrevet i detaljer i hans selvbiografiMein Kampf (Min kamp).


13/36

nge fr Frste Verdenskrig havde tyske

psykiatere udtnkt den videnskabelige ret-

frdiggrelse for eutanasi med udgangspunkt

i racemssig underlegenhed.

Efter at psykiateren Alfred Pltz i 1895 fik

udgivet sit vrk, der omhandlede hans teori-

er om racehygiejne, grundlagde han den Tyske

Forening for Racehygiejne (i 1909), og her fremfrte han

den opfattelse, at aflivningen af de uvrdige alenevar en helbredende gerning.

I 1911 22 r fr nazist-

partiet kom til magten

prdikede psykiateren

Ernst Rdin, at alle

nationer bebyrdes af at

mtte slbe rundt p et

srdeles stort antal lavere-

stende mennesker, svk-

linge, syge og krblinger

Gennem en klog lov-

givning p dette omrde(sterilisation) kunne vi

p fornuftig vis flge den

bedste vej for racens vide-

re avl.31

I 1920 udgav psykiateren Alfred Hoche og

hjesteretsdommeren Karl Binding Tilladelse til at

aflive uvrdigt liv, hvori de krvede, at der blev

foretaget medlidenhedsdrab (eutanasi) p mennesker,

der var psykisk defekte, og de skriver, at deres

dd vil ikke give anledning til mindste savn, mske lige

bortset fra i deres mdres og vrgers hjerter. Hoche

pstod ogs, at det ikke var mord at sl et dende

menneske ihjel med medicin, men derimod alene en

helbredende gerning.32

Den tyske psykiater Eugen Fischer, medforfatter af

Principperne for menneskelig arv og racehygiejne fra

1921, opfordrede ogs til at udrydde negerbrn ud

fra den teori, at sorte var blottet for vrdi og ubrugelige

til anden beskftigelse end kropsligt arbejde.

Fischer skrev: Han (negeren) er ikke srlig intelli-

gent i ordets oprindelige forstand, og frem for alt er han

blottet for mental kreativitet og er fattig p fantasi,

hvorfor han ikke har udviklet nogen form for originalkunst og lngere folkesagn eller folkemyter. Han er dog

dygtig til at bruge sine

hnder. hvorfor han let

lader sig uddanne inden-

for hndvrk.33

I 1939 holdt Fischer

forelsninger for de stu-

derende, hvor han udtalte:

Jeg kategoriserer ikke

enhver jde til at vre lige

s lavtstende, som nege-

re er ...34

Rdin var hoved-

manden bag loven fra

1933 om sterilisation i

Tyskland, som indfrte,

at alle jder og farvede brn skulle steriliseret.35

Loven betd, at over 350.000 uegnede tyskere

blev steriliseret.

Den frste psykiatriske drabstest (eksperimenter

med gasning) blev udfrt p Brandenburg Institutionen

i 1940, hvor 18 patienter blev aflivet, imens psykiatere

og medarbejdere kiggede p. P baggrund af eksperi-

mentets succes, blev eutanasi-programmet ivrksat.

Over 300.000 psykisk defekte mennesker 94

pct. af alle psykiatriske patienter i Tyskland mdte

KAPITEL TODet modernefolkedrabs rdder

Kun gennem Der Fhrerblev en over tredive r gamledrm til virkelighed. En drmom at indfre racehygiejne

i vort samfund.

Ernst Rdin, professor i psykiatri,kommissr i det Tyske Selskab

for Racehygiejne, 1943

K A P I T E L T O

D e t m o d e r n e f o l k e d r a b s r d d e r11

L


14/36

deres skbne i psykiater-

nes hnder. Derefter fulg-

te Holocaust. Rdin ud-

talte: Kun gennem Der

Fhrer blev en over tre-

dive r gamle drm til

virkelighed. En drm om

at indfre racehygiejne i

vort samfund.36

Selvom Rdin var

forfatteren bag den plan,

som fik indfrt lovligt

massemord, s blev Rdin

utroligt nok i 1990 hdret

som grundlggeren af

psykiatrisk genetik af

den amerikanske Nationa-

le Alliance for forskningi Skizofreni og Depression

(NARSAD).37

Kun et par af nazi-

psykiaterne blev retsfor-

fulgt under Nrnberg pro-

cesserne; de fleste und-

gik retsforflgelse, mange

vendte tilbage for igen

at praktisere psykiatri ef-

ter krigen.

Apartheid: Denpsykiatriske ogpsykologiske indfly-delse i Sydafrika

Forbindelsen mellem

psykiatri, psykologi og apartheid har eksisteret i mange

r. Den sydafrikanske premierminister, Hendric Ver-

woerd var selv psykolog og havde studeret p tyske

universiteter, i den periode, hvor nazi psykiaternes plan-

lgning af racehygiejnen var p sit hjeste.

Datidens tyske racehygiejne psykiatere arbejdede

i overensstemmelse med Richard Lerners bog Den

endelige Lsning: Biologi, Fordomme og Folkemord,

nr de stemplede de sorte som: dovne, uintelligente,

selvom de er ... fysisk veludrustede, de er kriminelle,

lever i fattigdom og gene-

relt under socialt nedvr-

digende forhold, og det gr

de p grund af deres gene-

risk bestemte, begrnsede

mentale kapacitet.38

Den tyske indflydelse

p Verwoerds tankegang er

tydelig. I 1928 var Verwoerdmed hjlp fra den ameri-

kanske Carnegie Foundation

med til at starte en under-

sgelse, som forklarede

hvide menneskers fattigdom

med de sortes konkurrence

p det sydafrikanske arbejds-marked. Verwoerd sagde,

at lngerevarende kon-takt med laverestende,

farvede racer har i visse

sammenhnge haft ska-

dende social indvirkning

p europeren. Han fort-

satte: Han (den indfdte)

hrer ikke hjemme noget

sted blandt europerne,

udover til bestemte typer

manuelt arbejde derfor

vil han ikke kunne f

noget som helst udbytteaf uddannelse 39

Hans nazi tankegang

kom ogs tydeligt til ud-

tryk i det faktum, at Syd-

afrikas raceadskillelseslove meget lignede de nazistiske

psykiateres race-renheds love, som forbd arierne og

ikke-arier at bo sammen eller at gifte sig. Sydafrikas

psykiatere og psykologer gav regeringen et videnska-

belig redskab, som kunne bruges til at ngte sorte syd-

afrikanere ansttelse og uddannelse, og som rev deres

familier fra hinanden.

Verwoed sagde i september 1943: Adskillelses-

politikken, som ogs betyder beskyttelse og omsorg for

de indfdte i afrikanernes land, men som fuldstndigt

K A P I T E L T OD e t m o d e r n e f o l k e d r a b s r d d e r

12

Den tyske psykiater Eugen Fischer,medforfatter af bogen Principperne forMenneskelig arv og Racehygiejne fra

1921, opfordrede ogs til bortskaffelse afnegerbrn ud fra den teori, at sorte var

blottet for vrdi og ubrugelige til andenbeskftigelse end kropsligt arbejde.


15/36

afviser nogen form for lighed, giver den indfdte

mulighed for at udvikle, hvad der er hans eget, sdan at

han kan have stolthed og selvrespekt som indfdt, i

stedet for igen og igen at blive ydmyget af blot at vre

en forfejlet efterligning af de hvide. Han udtalte, at

Sydafrika ville vre fortabt, hvis landets politik ville

tillade afrikanere at forbedre deres evner, hve bedre

lnninger og tilbyde dem bedre erhversmuligheder

indenfor det hvide Sydafrika.

Som et resultat af dette, blev de sorte ogs ngtet

en ordentlig uddannelse. For at styrke dette opfandt

psykologen M.L. Fick en intelligenstest udarbejdet med

henblik p at pvise farvede menneskers underlegen-

hed, og at deres evner til at gennemg en uddannelse

var begrnsede.40

Med millioner af mennesker, der ikke havde udsigt

til andet end en uddannelse af meget lav kvalitet, arbejds-

lshed og fattigdom, og deraf flgende lave moralske

vrdier, er det ikke nogen overraskelse, at der blev

etableret psykiatriske institutioner, eller at den helt

rimelige og normale reaktion p denne undertrykkelse

ukorrekt blev stemplet til at vre en psykiatrisk lidelse.

I over 30 r blev srlige psykiatriske institution-

er krt efter en hemmelig aftale mellem regeringen og

det private firma Smith Mitchell & Co, for at kunne

tilbageholde og behandle sorte patienter. Apartheid

regeringen garanterede 90 pct. beskftigelse. Titusinder

af sorte blev indesprret imod deres egen vilje, fyldt

med psykiatriske midler og udsat for smertefulde elek-

trochok uden bedvelse, fordi bedvelse var for dyrt

at bruge p en sort. De blev lejet ud til firmaer for at

udfre ulnnet arbejde, hvor de fremstillede bjler,

brster, tpper, lagner og andre varer under pskud

om, at de var i arbejdsterapi.

I 1974 afslrede medlemmer af Scientologi Kirken

og Medborgernes Menneskerettighedskommission alt

PsykiatriskeslavelejreRace-psykologen HendrickVerwoerd, som blevpremierminister i Sydafrikai 1958 fik udgivet landetsfrste bekendtgrelser omraceadskillelse i 1930erne.

Hendrik Verwoerd


16/36

dette, hvilket resulterede

i, at psykiaterne overtalte

apartheid regeringen til at

revidere psykiatriloven,

s det blev en strafferetlig

overtrdelse, hvis nogen

rapporterede om forhold-

ene p et psykiatrisk hos-

pital eller tog billeder af

dem. MMK mtte deref-

ter rejse ud af Sydafrika

for at kunne videregive

beviserne til Verdens-

sundhedsorganisationen

(WHO). I 1977 respon-

derede WHO ved at fore-

tage en undersgelse af

nogle psykiatriske lejre. I1983 udgav WHO en rap-

port med sine konklu-

sioner, hvor brugen af

patienter til ulnnet arbe-

jde blev fordmt med

ordene: Denne situation

har ingen paralleller i his-

torien eller i psykiatriens

nuvrende udvelse i

vrigt, men den har s

afgjort en parallel i ejerskab af og handel med slaver.41

Rapporten omtalte ogs en anden undersgelse, derunderbyggede MMKs pstande om uforklarlige ddsfald

blandt patienter: Den mest chokerende afslring fra vore

undersgelser var det store antal af meningslse ddsfald

blandt sorte patienter i Smith Mitchell institutionerne. P

ingen af institutionerne fandt vi bevis for tilstrkkelig

lgelig omsorg i lbet af de sidste dage af patienternes

sygdomsforlb vi s lister med sorte patienter 40 til 50-rs

alderen, der tilsyneladende fik lov at d.

Da apartheidsystemet ophrte i 1994, hjalp MMK

med at f en undersgelse af fejlbehandling og racisme p

psykiatriske hospitaler ivrksat af Sundhedsministeriet.

Undersgelsen afslrede grov mishandling af patienter,

forfalskede ddsattester og generel fejlbehandling af

patienter.42 Lejrene blev efterflgende forbedret.

I 1997 fremlagde

MMK mundtlige og skrift-

lige vidnesbyrd om psyki-

ateres og psykologers kri-

minelle handlinger under

apartheidstyret til den

Sydafrikanske Sandheds-

og Forsoningskommission.

Psykologiforeningen i Syd-

afrika indrmmede til sidst,

at psykologiske unders-

gelser havde haft til hen-

sigt at miskreditere de sorte

som vrende intellektuelt

laverestende.43

Men det vil stadig

tage lang tid at genoprette

eftervirkningerne fra apart-heidstyret, isr p grund

af de forhindringer, det

psykiatriske system stiller

i vejen. I 1999 henvendte

MMK kommissionsmedlem-met Lawrence Anthony sig

p vegne af den sydafri-kanske regering til Verdens-

psykiatriforeningen og for-

talte, at Psykiatriforeningen

i Sydafrika ikke ville ptage sig noget som helst ansvar

for deres rolle i apartheidstyrets umenneskelige gerninger.I stedet talte den om regeringens misbrug eller mulige

misbrug af psykiatrien.44

Psykiateres brutale resultater i USAPsykiaters behandling af minoriteter omfatter

nogle af de mest barbariske eksperimenter, der

nogensinde er blevet gennemfrt i videnskabens navn.

I 1950erne blev sorte fanger i New Orleans brugttil eksperimenter, der gik ud p at implantereelektroder i fangernes hjerner. Dr. Robert Heath frauniversitetet i Tulane og den australske psykiaterdr. Harry Bailey gennemfrte disse eksperimenter.Senere pralede Bailey med, at de havde valgt deres test-emner ud fra den begrundelse, at det var billigere at

K A P I T E L T O


Psykiateren dr. Frederick Goodwin,direktr for det Amerikanske Institut

for Mental Sundhed sammenlignede i

de tidlige 1990ere sorte unge, somboede i de indre byer med hyperag-

gressive og hyperseksuelle aberi junglen, og brugte det til at

retfrdiggre, at de skulleordineres psykofarmaka.


17/36

K A P I T E L T O


bruge niggere end katte, da de var alle vegne og varbillige forsgsdyr.45

Heath gennemfrte ogs en rkke hemmelige

forsg, der blev finansieret af CIA, hvor der blev brugt

LSD og et stof, der hed bulbocapnin, som i en bestemt

dosis fremkalder en kraftig bedvelsestilstand. Heath

testede stoffet p afroamerikanske fanger i Louisianas

statsfngsel for at finde ud af, om stoffet kunne forr-

sage tab af evnen til at tale, flelseslshed overfor

smerte, hukommelsestab (og) tab af viljestyrke 46

P centeret for misbrugsundersgelser under det

amerikanske Nationale Institut for Mental Sundhed

(NIMH) i Kentucky blev der i midten af 1950erne

givet LSD til afroamerikanere, som holdt mange af

dem i en hallucineret tilstand i op til 77 dage efter

indtagelsen. P selv samme center blev helt raske

afroamerikanske mnd i 1960erne brugt som forsgs-

personer for det eksperimentelle stof BZ, der anvendes

i kemisk krigsfrelse, og som er 100 gange strkere

end LSD.

Genoplivningen af K

Klux Klan i 1915 sketp et tidspunkt, hvor d

blev reklameret vidt o

bredt for racehygiejnen

ideer i Amerika.

Genoplivningen af Ku Klux Klan (KKK) i starten af

1900-tallet skete p et tidspunkt, hvor derblev reklameret vidt og bredt for racehygiej-

nens ideer. Thomas Dixon, jr., som i 1905 glorificeredeKKKs bedrifter, havde studeret den britiske psykologog sociolog Herbert Spencers vrker. Det var HerbertSpencer, der fandt p udtrykket den strkeste over-lever. Spencer mente, at mange mennesker varuegnede og derfor ville g en hurtig dd i mde,hvorimod selektiv udvlgelse af de bedst egnede

kunne fre til fremavling af en hjerestende race.

Dixon skrev efterflgende tre racistiske bger. Denfrste, Leopardens pletter konkluderede, at fred kunkan opns ved at adskille racerne fra hinanden. Hanpstod, at indfrelsen af lige rettigheder for negereer begyndelsen p afslutningen af denne nationseksistens. Racehygiejnen gav nu nring til KKKsforml, hvilket bl.a. fremgik af, at Hiram Wesley Evans,der var Grand Wizard i KKK i 1923, i sin tale p Klan-dagen refererede til racehygiejnens bannerfrere.

DESTRUKTIV FILOSOFIPsykiateres racistiske indflydelse i USA


18/36

K A P I T E L T O


I 1970erne finansierede NIMH et af de mest hem-

melige og ondskabsfulde eksperimenter nogensindemed afro- og latinamerikanere. I klvandet p optjer i

Watts (en afro-amerikansk bydel i Los Angeles),

opfandt Louis Jolyon West fra det Neuropsykiatriske

Institut p UCLA (Universitetet for Californien i Los

Angeles) den teori, at optjerne havde forbindelse til

racemssige og genetiske faktorer, og at dem, der var

mest tilbjelige til at beg denne type vold, var unge,

sorte mnd fra byomrder. Under betegnelsen

voldsinitiativet foreslog West psykokirurgi og

kemisk kastrering. Wests ide var at teste behandlings-

planen p to gymnasier et for sorte og et for

amerikanere af kinesisk afstamning. (Protester fra

MMK og andre resulterede i at bevillingerne til dette

forsgs-projekt blev stoppet.)

Lederen af den neurologiske afdeling p Lafayette

klinikken i Detroit i Michigan, dr. Ernst Rdin hvdede,at svagt begavede brn ofte blev voldelige, hvis de blev

behandlet som ligevrdige. Rdin argumenterede for,

at dumme unge mnd, som gr oprr, burde kastreres

p noget nr samme mde, som man kastrerer okser.47

Negative typeinddelinger og sammenligninger

mellem sorte og dyr fortsatte hos NIMH. I 1992 sam-

menlignede lederen af NIMH, psykiateren dr. Frederick

Goodwin sorte unge, som boede i de indre byer med

hyperaggressive og hyperseksuelle aber i junglen.48

NIMHs andet voldsinitiativ var rettet mod brn

helt ned til femrsalderen. Deres videnskabelige

begrundelse var, at de ville gennemfre undersgelser

for at se, om afro- og latinamerikanere havde et volds-

gen, som kunne kontrolleres af psykofarmaka. Stoffer,

Harry Bailey

I 1950ernes New Orleans blev de sorteindsatte i fngslerne udsat for psykokirurgiske

eksperimenter. Det var dr. Robert Heath fra

Tulane University, der sammen med den aus-tralske psykiater dr. Harry Bailey udfrte eksperi-

menterne. Bailey pralede med, at de havdebrugt sorte mennesker, fordi det var billigere

at bruge niggere end katte, da de fandtesoveralt og var billige forsgsdyr.

Robert Heath


19/36

der var kendt for at fremkalde voldelig adfrd, skulle

gives til brnene.

Lederen af det Amerikanske Netvrk mod

Tvangsbehandling i Psykiatrien, dr. Seth Farber sagde

dengang: Ligesom nazisterne ... nsker (psykiaterne) at

gre de sorte unge til syndebukke, at f dem p stoffer

og fjerne rettighederne fra deres forldre. Det er en

uhyrlig, racistisk og undertrykkende plan.

I dag krver de amerikanske psykiatere og psykologer

helt bent gede forskningsbevillinger, fordi sorte, indi-

anere og latinamerikanere er overreprsenteret blandt de

psykisk syge. Pisk djvelen ud af dem er blevet skiftet

ud med psykokirurgi, elektrochok og psykofarmaka.

Resultaterne er indlysende, isr i de indre byer. Race

minoriteter er blevet introduceret til et helt nyt spektrum af

personlighedsndrende men helt lovlige stoffer. Dette har

banet vejen for en helt ny blge af narkomisbrug, efterfulgt

af en voldsomt stigende kriminalitetsrate, analfabetisme og

arbejdslshed. Der er masser af enlige forldre. Alt for

mange sorte og latin-amerikanske mnd sidder i fngsel,

nr man sammenligner med resten af befolkningen. Der er

allerede lavet masser af undersgelser over racerelaterede

profiler i befolkningen, men alligevel bruger NIMH mil-

lioner af dollars p at undersge risikoudsatte minoritets-

befolkningsgrupper og deres aggressive adfrd.

Den forhenvrende kliniske psykolog og Kommis-

sionsmedlem for MMK William Tutman advarer: Frst

at undertrykke en race og dernst stemple dens reaktion

som vrende en psykisk sygdom, er ikke alene moralsk

forkert, det er kriminelt og bedragerisk.

D.30. oktober 1998 havde den 38-rigeafro-carabianer David Rocky Benett,der var bosat i England, et sknderimed en hvid patient p en psykiatriskafdeling, fordi de begge nskede at

brug den samme telefon. De ansatte besluttede, at

Bennett skulle isoleres fra resten af patienterne. Hanblev mere ophidset. De ansatte holdt ham med hovedetned mod gulvet i 25 minutter. Han skreg: G vk framig, g vk, jeg kan ikke trkke vejret. Giv slip p minhals ... de slr mig ihjel. Da de endelig gav slip varDavid dd.

I maj 2001 hed det i ligsynsrapporten: Hndeligtddsfald, skrpende omstndighed, forsmmelighed.

David Bennets familie anmodede om og fik ivrksaten officiel undersgelse af ddsfaldet. Dette resulteredei en rapport i februar 2004, som tegnede et trsteslstbillede af institutionsracisme i landets psykiske sund-hedssystem. Den pensionerede hjesteretsdommer Sir

John Blofeld sagde: Sorte og etniske minoriteter frygterdet nationale sundhedsvsen. Hvis de indlader sig meddet psykiatriske system, vil de blive lst inde i meget langtid, om ikke resten af livet, og behandlet med medicin,der i sidste ende kan sl dem ihjel.

Desmond McLean blev voldtaget i en alder af 14 r.

Han ville ikke tale om sin oplevelse, hvilket bekymredehans familie. Efter et sknderi i hjemmet, blev hananbragt p en voksenpsykiatrisk afdeling i England:Hver gang jeg viste nogen som helst form for harmeover, hvad der skete med mig, sprang fire eller fem voks-ne mennesker p mig, trak mine bukser ned og stak en

nl i min bagdel. Det giver dem en del kontrol over ens

flelser at have den nl. Hver gang sorte viser nogensom helst tegn p psykiske problemer, bliver de stempletsom paranoid skizofrene eller psykotiske. Det gr de,fordi de ikke forstr, hvordan sorte har det, og hvordanvi udtrykker vores frustrationer.

Hver gang sorte viser nogen som

helst tegn p psykiske problemer,bliver de stemplet som paranoidskizofrene eller psykotiske.

Desmond McLean

RAPPORTER OM OVERGREBRacistiske overgreb i Storbritannien


20/36

Den Amerikanske PrsidentsKommission for Kvalitet iUddannelse afslrer, at 40 pct.af de brn, som modtog

specialundervisning, blevstemplet som havendeindlringsforstyrrelser, sim-pelthen fordi de aldrig varblevet undervist i at lse.

For etniske minoriteter erspecialundervisning skjultpsykiatrisk racisme. Det eren mde, hvorp man kananbringe millioner af brnp personlighedsndrende

psykofarmaka.

Brn, der taget amfetamin-baseret eller anden ordineretpsykofarmaka klarer sig ikkebedre uddannelsesmssigt.

Teenagere, som er blevetordineret psykofarmaka,har vret ansvarlige formange skyderier p skoler.Stoffernes bivirkninger erbl.a. voldelig adfrd, maniog selvmordstendenser.

1

34

2

Flere og flere brn er blevet diagnosticeret med ADHDeller DAMP, en lidelse, hvis eksistens aldrig er blevet

klinisk bevist, men som er srdeles profitabel for denpsykiatriske sektor i sundhedsvsenet.



21/36

marts 2003 kunne man i USA lse i en rapport

fra Goldwater Instituttet om Raceforhold og

Indlringsproblemer: Racemssige skvheder i

Arizonas specialundervisning, at blandt de test-

ede elever p 4. klassetrin fra lavindkomstgrupper

og af afroamerikansk afstamning scorede 60 pct. under

middel i den nyeste landsdkkende undersgelse af

uddannelsesmssige fremskridt p skolerne.49

Iflge Goldwater Instituttet er alene antallet afstuderende, som fr et

forkert stempel, rystende.

Hvad vrre er i de skole-

distrikter, der primrt be-

str af hvide elever, bliver

et betydeligt hjere antal

elever fra etniske minorite-

ter stemplet til at have ind-

lringsvanskeligheder.50

Sorte elever har tre

gange strre risiko for at

blive stemplet som udvik-lingshmmede end hvide

elever. Mens sorte elever

kun udgr 16 pct. af ele-

verne i USA, udgr de

nsten 32 pct. af eleverne i

programmer for lettere udviklingshmmede.

I 1993 afslrede en artikel i U.S. News and World

Rapport, at afroamerikanere var overreprsenteret i

specialuddannelsesprogrammerne i 39 stater.

Ti r senere afslrede Den Amerikanske Prsidents

Kommission for Kvalitet i Uddannelse, at 40 pct. af

brnene, som modtog specialundervisning, blev stem-

plet som lsehandicappede, simpelthen fordi de aldrig

var blevet undervist i at lse.

I en artikel p Internettet skrev Gary Orfield: Den

skve fordeling af sorte drenge i specialundervis-

ningsklasserne har skabt en ghetto i ghettoen. For

mange af disse brn er det her den direkte vej til

fngslet. Man tager et stort problem og placerer det

indenfor et endnu vrre problem. Det er simpelthen

samvittighedslst.51

Asa Hilliard, der er professor i uddannelse i by-

omrder ved Georgia State University, siger: Hvis mankalder et ikke-retarderet

barn retarderet eller p-

str, at han har indl-

ringsproblemer, nr han

ikke har det, og du der-

nst tager ham ud af

klassen, s han kan mod-

tage specialundervisning,

der ikke er speciel, s for-

vrrer man simpelthen

bare situationen.52

For etniske minorite-ter er specialundervisning

skjult psykiatrisk racisme.

Ved at stemple brnene til

at vre lsehandicappe-

de, har man en metode,

hvormed man kan anbringe millioner af brn p per-

sonlighedsndrende psykiatriske midler. Dette koster

rligt de amerikanske skatteydere 28 mia. dollars.

Psykiatere og psykologer bruger den Amerikanske

Psykiatriforenings Diagnostisk og Statistisk hndbog for

psykiske forstyrrelser (DSM-IV) eller WHO's Internationalesygdomsklassifikations hndbog (ICD), kapitlet om

psykiske lidelser og adfrdsmssige forstyrrelser som vi-

denskabelig retfrdiggrelse for at beg disse overgreb.

Sorte studerende lber entre gange s stor risiko for atblive stemplet som mentalt

retarderede end hvide. Til trodsfor at studenterne kun udgr

16 pct. af de studerende i USA,

udgr de nsten 32 pct. af allestuderende p programmerfor mildt retarderede.

KAPITEL TREBrn gres tilslaver af stoffer

K A P I T E L T R EB r n g r e s t i l s l a v e r a f s t o f f e r

19

I


22/36

Iflge professor Herb

Kutchins, der er medfor-

fatter til bogen De gr os

gale, er DSM, et upli-

deligt klassificeringssys-

tem. Fortalere for slaveri

og raseadskillelse har

igen og igen forsgt at ret-

frdiggre undertrykkelse

ved at opfinde nye psykis-ke lidelser og rapporterer

om en forhjet forekomst

af abnormiteter blandt afroamerikanere og andre

etniske minoriteter.53

Psykiatere stemmer i bogstaveligste forstand

om, hvorvidt en gruppe symptomer br anses for en

psykisk lidelse, der skal inkluderes i DSM.

Ved at bruge diagnosehndbogen DSM, kan

psykiatere diagnosticere ethvert barn til at lide af

opmrksomhedsmangel- og hyperaktivitetsforstyr-

relse (ADHD) eller tilsvarende diagnoser som DAMP.

Symptomerne er blandt andet: har vanskeligt

ved at lege stille, taler ofte alt for meget, taber

ofte ting, fr ikke lavet sine lektier, huslige pligter,

eller andre pligter fr-

digt og sidder ofte

uroligt med hnder

eller fdder, eller rykker

rundt p stolen. Med

andre ord, psykiaterne

definerer og betegner

normal barnlig opfrsel

som en psykisk lidelse.

Behandlingen er altidden samme at give

barnet svkkende, per-

sonlighedsndrende psykiatriske midler.

Psykiatere har opfundet flere lgne, ssom kemis-

ke ubalancer i hjernen, for at retfrdiggre ordinering

af psykofarmaka til brnene. Begrebet kemisk ubalance

findes ikke. Dr. Mary Ann Block, forfatter til bogen

Ikke mere ADHD, pointerer: Psykiateren laver ingen

tester. Psykiateren lytter til, hvad der er sket og

udskriver en recept.

Der er utallige bivirkninger og risici i forbindelse

med de medikamenter, der bliver udskrevet til de

skaldte ADHD og DAMP-brn.

En kort liste flger:


20

Fortalere for slaveri og raseadskillelse har igen og igen forsgt at retfrdig-

gre undertrykkelse ved at opfinde nyepsykiske lidelser og rapportere om en

forhjet forekomst af abnormiteterblandt afroamerikanere og andre

etniske minoriteter.

Professor Herb Kutchins,

medforfatter til bogen De gr os gale

t stort antal bger beskriver, at sundheds- og uddannelsesmssige problemeran forrsage koncentrationsproblemer og drlig opfrsel, hvilket i sig selv

mdegr den monopolagtige forklaring p indlringsproblemer, som diagnosenADHD eller den i Danmark meget brugte DAMP diagnose har indtaget.


23/36

Methylphenidat (Ritalin), det hyppigst udskrevne

stof, er kraftigere end kokain og klassificeres af medici-

nalvirksomheder som vrende lige s voldsomt og

vanedannende som morfin og opium.54

Bivirkningerne fra methylphenidat omfatter

blodtryks- og pulsndringer, angina (hjerteforstyrrelser),

vgttab og forgiftningspsykose. Der er risiko for

selvmord ved aftrapning.55

Brn, der taget amfetaminbaseret eller anden

ordineret psykofarmaka klarer sig ikke bedre uddan-

nelsesmssigt. De klarer sig drligt i lige s mange fag

og forlader skolen fr tid lige s ofte som brn, der ikke

tager disse stoffer.

Det ser ud til, at nogle myndigheder langt om

lnge har gennemskuet bedrageriet.56 I bde 2003 og

2004 gav myndighederne i Storbritannien landets lger

besked om, at de ikke mtte udskrive selektiv seroto-

nin-genoptagningshmmende (SSRI) antidepressiv

medicin til unge under 18, idet de henviste til, at stoffetpotentielt kan fremkalde selvmordstendenser.

I 2004 udstedte Den amerikanske Levnedsmiddel-

og Lgemiddelstyrelse (FDA) en tilsvarende advarsel, og

det samme gjorde australske, canadiske og europiske

styrelser. FDAs offentlige sundhedsrdgiver udtalte, at

angst, ophidselse, panikanfald, svnlshed, irritabilitet,

fjendtlighed akathisi (voldsom rastlshed) og mani,

var blevet observeret hos patienter voksne svel som

(brn og unge) der var blevet behandlet med (SSRI)

antidepressiv medicin57 Den amerikanske Levneds-

middel- og Lgemiddelstyrelse (FDA) beordrede i okto-

ber 2004, at en tydelig advarsel i sort ramme om at bru-gen af medikamentet kan fre til selvmord skulle placeres

p SSRI pilleglas og pakninger.

Advarslen er ikke tilstrkkelig: Teenagere, der er

blevet ordineret psykofarmaka, har vret ansvarlige for

mange skyderier p skoler. Episoden fra Columbine er

den mest berygtede. Det er nu blevet anerkendt, at

nogle af bivirkningerne ved dette stof er voldelig ad-

frd, mani og manddrab.

Fred Shaw, der er prsident for Compton afdelin-

gen af NAACP (Den Nationale Forening til Forbed-

ringer for Farvede) og tidligere vicesherif i Los Angeles,

og som ejer og driver ungdomsgruppehjem (som er et

alternativ til fngsler) for drenge, siger: Jeg har at gre

med sorte teenagere, der er blevet stemplet som lavere-

stende, har modtaget drlig skoleundervisning og fet

fortalt, at der noget galt med deres hjerner, som gr, at

de skal have kraftig, bevidsthedsndrende medicin.

De har intet hb, og ser ingen fremtid. Det er en opskrift

p vold og selvmord.

Shelia Aus beretter om sine erfaringer: Skolen gav

mig valget mellem at give (min datter) psykiatrisk me-

dicin eller at overfre hende til en specialundervis-

ningsklasse. Til sidst gav jeg efter og tillod skolenspsykiatere at udskrive midlet Hun begyndte at have

hallucinationer, blev fysisk aggressiv, ondskabsfuld og

ukontrollabel. Jeg informerede skolen om, at jeg ikke

nskede at fortstte (med medicinen). De tilkalde

brnevrnet og fortalte dem, at jeg begik lgeligt

omsorgssvigt, fordi jeg ikke var villig til at give hende

den ndvendige medicin. Der m gres noget ved dette

vanvid. Psykiaterne bliver rigere, mens min datter og

talrige andre brn mske aldrig kommer sig over de for-

voldte skader.58

Shaw tilfjer: Lsningen er ikke at give brn flere

sygdomsbetegnelser, eller at give dem psykologiskeller psykiatrisk behandling, det er at stille nogle

effektive uddannelsesprogrammer til rdighed for dem,

som udstyrer dem med viden og evnen til at fre et

ansvarligt liv.


21

Psykiateren laver ingen tester.

Psykiateren lytter til historien om, hvad

der er sket og udskriver en recept.

Dr. Mary Ann Block, forfatter til bogen Ikke mere ADHD


24/36

Over flere r har mange skoler anvendt et des-truktivt psykologisk pensum. Vredesstyrings-terapi hvdes at lre personer at styrederes aggressioner og vrede; konfliktlsning hvdes

at hjlpe en person med at lse en konflikt uden at

mtte ty til vold. Men i n vredesstyringsklasse

tvede en dreng en af sine klassekammerater s vold-

somt, at offeret stadig var indlagt p hospitalet seks

dage efter.59

Et andet psykologisk eksperiment, ddsundervis-

ning, er blevet anvendt p skoler i mange lande siden

1970erne. Det gr udp at f brnene til at

diskutere selvmord og

skrive deres egne testa-

menter og gravmler.

En amerikansk

ddsundervisningslek-

tion havde som en del

af programmet af tage

eleverne med til en de

flodbred, for at se en

iscenesat mordscene med

en lemlstet mannequini bagagerummet p en bil, en afsavet arm i en indkbs-

pose og en blodig nedstryger.60

I Kyoto, i Japan forkldte en lrer sig i et bizart

forsg p at lre brnene om vold med en kappe og et

par solbriller. Han svingede en ca. 50 cm lang metalstang

rundt, da han brasede ind i en klasse med 11-rige, der

vltede hen over stole og borde i forsg p at flygte.61

Joey, en 8-rig afroamerikaner, deltog i en pro-

blemlsningstime p sin skole. Her s han en film, som

skildrede en dreng, der forsgte at beg selvmord ved at

binde et reb om halsen p sig selv. I filmen talte drengen

om, at de andre p skolen ikke kunne lide ham, at han

blev drillet og var bange for at blive voksen. Joeys mor

kendte ikke noget til programmet, da der kun stod sam-

fundsvidenskab p skoleskemaet. To dage efter, at hen-

des dreng havde set filmen, kom hun ind p hans

vrelse og fandt ham hngende i et reb fra sin kjeseng.

Eric Harris og Dylan Klebold fra Columbine High

School er oplagte eksempler p det forkerte i at give

vredesstyringsterapi og ddsundervisning. Harris

tog et antidepressivt middel, der kan medfre volds-

udbrud. Svel Klebold som Harris blev af retten beordret

til at modtage psykologisk behandling, hvilket inklu-

derede vredesstyringsterapi. De deltog ogs i skolens

ddsundervisning.

Som en del af dds-undervisningen i klassen

blev eleverne bedt om at

forestille sig deres egen

dd. Harris havde efter-

flgende en drm, hvori

han og Klebold skd vildt

omkring sig i et indkbs-

center i et anfald af raseri.

Efter at have skrevet sin

drm ned og givet den

til lreren, gjorde Harris

og Klebold drmmen tilvirkelighed ved at drbe sig selv, en lrer og 12

klassekammerater.62

P opfordring fra psykiatere og psykologer opfor-

drede (den amerikanske) prsidents Nye Friheds

Kommission for Mental Sundhed til tidligt afdkning

af psykiske problemer hos brn og voksne ved regel-

mssigt, at gennemfre omfattende testning og screen-

ing i skolerne.63

I dag bliver eleverne undersgt eller beskrevet

ved at bruge sprgeskemaer, der sprger ind til deres

egen og forldrenes holdninger og opfrsel.

Sprgsmlene er for eksempel: Hvor mange gange har

du slet nogen i lbet af de sidste 12 mneder eller

hvor mange gange har du stjlet noget fra andre.

Send det psykiatriskesystem p orlov fra vortlands hjem og skoler.

Forfatteren til undervisningsbger,Beverly Eakman


22

DDSENSFARLIGEPsykologiske skoleprogrammer


25/36

Andre sprgsml gr p, hvor mange gange de har taget

kokain, haft seksuelt samkvem, vret kede af det eller

deprimerede, og hvor ofte deres forldre har fortalt

dem, at de elsker dem.64

Psykiatere skubber p for at f indfrt obligatoriske

depressionsundersgelser p skolebrn. Et teenage-

screening program i USA udsprger eleverne med

sprgsml ssom: Har der vret et tidspunkt, hvor

intet var sjovt for dig, og hvor du ikke var interesseret

i noget som helst? Har der vret et tidspunkt, hvor

du flte, at du ikke kunne gre noget godt nok, eller

hvor du ikke syntes, du s liges godt ud eller var liges

smart som andre?65

Hvis der er tilstrkkeligt mange rigtige svar,

hvdes det, at et efterflgende sprgeskema, som kaldes

Diagnostisk Interview-

skema for Brn, er i

stand til at checkebarnet for 18 psykiske

lidelser.66 Barnet bliver

derefter henvist til en psykolog eller psykiater og sdvan-

ligvis ordineret psykofarmaka.

Dr. Joseph Glenmullen fra Harvard Lgeskole

siger, at de sprgsml, som bliver brugt til at diagnos-

ticere depression mske nok ser videnskabelige ud,

men nr man undersger sprgsmlene og de skalaer,

der bruges, nrmere, s bestr de udelukkende af

subjektive forhold67

Forfatteren Beverly Eakman advarer om, at screen-

ing fr en helt ny betydning, nr brn og i hj grad ogs

deres familier i vore dage bliver udsat for vurderinger

vedrrende formodede tegn p psykiske lidelser og

resultatet indgr i samkrte elektroniske dataregistre68

Hendes rd er: Send det psykiatriske system p orlov fra

vort lands hjem og skoler.69

HVORDAN ENMORDER BLIVER TIL:

De to gymnasieelever Eric Harris

og Dylan Klebold fra Columbine

High School myrdede en lrer,

12 klassekammerater og sig selv i

et morderisk raserianfald i 1999.

Det fandt sted efter at beggedrenge af retten var blevet beordret

til at modtage psykologisk

behandling, hvilket inkluderede

vredesstyringsterapi. D e d eltog

ogs i skolens ddsunder-

visning, hvor eleverne

blev bedt om at forestille sig

deres egen dd. P det tids-

punkt, hvor mordene fandt

sted, tog Harris et antide-

pressiva, som er kendt forat skabe aggressiv opfrsel.

Eric Harris

Dylan Klebold


26/36

Enhver psykiatrisk og psykologiskracistisk pvirkning af vore

domstole, politi, fngsler, skolerog universiteter m fjernes,s det aldrig igen kan blivebrugt til at undertrykke ellernedgre mennesker.

En grundig, ikke-psykiatrisk,lgelig undersgelse br foretagesfor at afgre, om en personsunskede adfrd skyldes et ikkediagnosticeret fysisk problem.

Nogen har en interesse i at sikre,at racistiske fordomme bliver vedmed at pvirke vores samfund.Den eneste mde, hvorp vi kansikre os mod flgerne, er vedutrtteligt at udpege og stkkeden indflydelse, som er kilden tildenne gift i vores samfund, psyki-atere og psykologer, og deresmedlbere.


3

21


27/36

Den sydafrikanske prsident Nelson R.Mandela, skriver i sin selvbiografi

Den lange vej til frihed: Efter at haveoplevet en helt utrolig menneskeligtragedie, som varede alt for lnge,

skal et nyt samfund opst, som hele menneskehedenkan vre stolt over Aldrig, aldrig, aldrig m dette

smukke land igen komme til at opleve, at nogle men-nesker undertrykkes afandre Solen vil aldrig

g ned over en s storsletmenneskelig bedrift

For at opn et sdantsamfund m de psykia-triske kilder bag apartheid

og tilsvarende utroligemenneskelige tragedierklart udpeges.

Isaac Hayes siger:

Brnene er hbet for vo-res kultur, uanset om deer sorte, latinamerikanere,indianere eller af nogenanden race. Har unge ivores byer, der plages affattigdom, drlige uddan-nelsesmuligheder, arbejds-lshed og splittede fami-lier, har disse unge behov for mrkater og medika-

menter, som gr dem voldelige? Det her er en kampmod mentalt slaveri.

I 2003 vedtog NAACP i USA som svar pdette mentale slaveri psykiatriske etiketter og

psykofarmaka enstemmigt en resolution, somstttede en forbundslovgivning, der forhindrer, atbrn bliver tvunget til at tage psykofarmaka iskolerne. En grundig lgeundersgelse skal foreta-ges for at afgre, om et ikke-diagnosticeret fysiskproblem ligger til grund for en persons eller et barnsunskede adfrd.

De utallige faktorer, som passer til ADHD ogDAMP kriterierne, mensom faktisk kan diagnos-

ticeres som allergiske reak-tioner eller vitaminmangeleller fejlernring, omfatter:

En hj forekomst afbly i omgivelserne kan give

brn problemer i skolenog forrsage drlig op-frsel. Et hjt kvikslv-indhold i kroppen kan ogs

forrsage ophidselse. Insektgifte kan ska-

be nervsitet, nedsat kon-centrationsevne, irritabi-litet, hukommelsesbesvrog depression.

For meget sukkerkan gre en person foraktiv eller hyper. Vor

tids fastfood, som ofte har en ringe nringsvrdi,kan pvirke en persons adfrd dramatisk.

Drlig mad eller ringe ernring kan skabeangst samt andre adfrdsmssige eller mentaleproblemer.

Efter oplevelsen af en helt utrolig

menneskelig tragedie, som varede

alt for lnge, skal et nyt samfund

opst, som hele menneskeheden

kan vre stolt over Aldrig,

aldrig, aldrig skal dette smukke land

igen opleve, at nogle mennesker

undertrykkes af andre Solen vilaldrig g ned over en s storslet

menneskelig bedrift

Prsident Nelson R. Mandela,Long Walk to Freedom, 1994

K A P I T E L F I R ES k a b e n b e d r e f r e m t i d

25

KAPITEL FIRESkab en bedrefremtid


28/36

Brn skal hjlpes, ikke forrdesMichael var otte r gammel, da han fik stille diag-

nosen ADHD i skolen og blev ordineret psykofarma-

ka. Hans mor brd sig ikke om ideen, men fik at vide af

psykiatere og psykologer, at hvis ikke Michael tog sin

medicin, ville han ikke

f lov til at blive i klas-

sen. Efter at han begynd-

te at tage den ordine-

rede medicin, blev han

forstyrrende i sin ad-

frd, skndtes med sine

forldre og lb hjemme-

fra. Hans mor Patricia

erkendte, at hans nd-

rede adfrd begyndte,

da han begyndte at tage

medicinen. Hun sgtehjlp hos en lge, som

ikke udskrev psykofar-

maka. Hun opdagede, at

Michael led af alvorlig

allergi, og at symp-

tomerne var identiske

med dem, psykiaterne

havde opstillet for

ADHD. Lgen aftrap-

pede ham langsomt fra

medicinen og sikrede

sig, at Michael ikke spis-te mad, han ikke kunne

tle. Han modtog ogs

ekstraundervisning for

at indhente den under-

visning, han var get

glip af, mens han var

pvirket af den medicin,

han havde taget. Han vendte tilbage til sit gamle jeg.

I dag er Michael en benhjertig teenager, som kan

splitte en computer ad og samle den igen hurtigere end

sin far, og han vil gerne vre filminstruktr.

Fred Shaw, jr. har denne historie at fortlle: Ensort dreng blev bragt hjem til mig efter at have fet

stillet diagnosen opmrksomhedsforstyrrelse. Den

behandlende psykiater sagde, at vi ikke skulle tageham. Siden han tilsyneladende havde opmrk-somhedsforstyrrelse stillede jeg drengen nogle sim-ple sprgsml: Hvor lnge er det lngste, du har

talt med en pige p tele-fonen? Tre til fire timer,svarede han. Kan duhuske, hvad hun sagde?Han kunne huske dethele. Hvor lnge kan

du spille Nintendo (etvideospil)? Han fortaltemig, at han havde spilletotte timer i trk. Hvor-dan med bger? Kan dulse? Han sagde, at han

lste bger fra start tilslut dem, som hankunne lide at lse. Hanspillede ogs hele bas-

ketball kampe. S detvirkede p mig, som omhan kunne holde sinopmrksomhed fangetom hvad som helst, hanvar interesseret i.70

Medicineringen afvores brn er blot et

aspekt af psykiateresangreb p minoritetereller andre racemssigeml, og det krverstor rvgenhed fra alleforldre at beskyttederes brn. Der er enfinansiel interesse i at

sikre, at racistiske ideer fortstter med at pvirkevores samfund.

Mden at sikre sig imod deres indflydelse er vedutrtteligt at udpege og stkke den indflydelse,som den prcise kilde til denne gift i vores samfundhar, herunder fra psykiatere og psykologer.

K A P I T E L F I R ES k a b e n b e d r e f r e m t i d

26

Psykiatere kan have en finansielinteresse i at sikre, at racistiske

ideer fortstter med at plage

vores fremtidige ledere.


29/36

A N B E F A L I N G E RR a c i s m e s k a b e s

27

ANBEFALINGERAnbefalinger

Hvis du er forldre eller bedsteforldre, og uanset hvilken race du tilhrer, stal med dit barns lrer og vr sikker p, at dit barn fuldt ud forstr sine under-visningsmaterialer, har lrt fonetik og er i stand til at bruge en simpel ordbog iklassen for at kunne definere og forst ord helt. Insister p at en hjlpelrer og ikke psykofarmaka bruges til at lse uddannelsesmssige problemer.

Hvis dit barn udviser adfrdsmssige eller andre problemer, br du finde en

kompetent og omsorgsfuld ikke-psykiatrisk lge, som kan foretage en grundigfysisk undersgelse for at afgre, hvorvidt problemet skyldes en ubehandletfysisk tilstand.

Du kan med hjlp fra en kompetent advokat forhindre psykiatere og psykologeri at fratage dig dine rettigheder som forlder, og at de tvinger dit barn til at blivesat p kraftige psykofarmaka. MMK kan hjlpe dig med dette, selvom MMKikke direkte vejleder i juridiske sprgsml.

Hvis du har kendskab til, at en psykiater eller en psykolog mishandler en ven, et

familiemedlem eller en nabo, s indsend en politianmeldelse p vedkommendeeller det hospital, de foreninger eller undervisningsinstitutioner vedkommendeer tilknyttet. MKK kan hjlpe dig med dette.

Hvis du har et problem, s tal med nogen, du stoler p en forlder, bror ellersster, lrer, prst eller en ven. F virkelig hjlp, og ikke en ubrugelig psykia-trisk eller psykologisk metode.

Endelige br psykiatri og psykologi helt fjernes fra alle uddannelsessystemer,fngselsvsenet, retsvsenet og andre sociale systemer, og der skal aldrig gives

offentlige bevillinger til tvangsbehandling og ubrugelige metoder.

1

23

45

6


30/36

edborgernes Menneskerettigheds-

kommission (MMK), der p

engelsk hedder Citizens Com-

mission on Human Rights

(CCHR), blev stiftet i 1969 af

Scientologi Kirken for at under-

sge og afslre overtrdelser af menneskerettighederne

inden for psykiatrien og for at bringe orden i behandlings-

omrdet for psykiske forstyrrelser. I dag er der flere end 130

afdelinger i mere end 31 lande. MMKs rdgivende komit,der udgres af kommissionsmedlemmer, omfatter lger,

advokater, undervisere, kunstnere, forretningsfolk og

reprsentanter for menneskerettighedsgrupper.

Selvom MMK ikke selv tilbyder lgelig eller juridiskassistance, arbejder vi tt sammen med og sttter lgerog lgegerningen. Et af hovedomrderne for MMKsarbejde er psykiatriens svindel med brug af subjektivediagnoser, der mangler ethvert videnskabeligt oglgeligt grundlag, men som bliver brugt til at opnoffentlige bevillinger i milliardstrrelsen. Med de falskediagnoser som undskyldning ordinerer psykiaterne delg-gende behandlinger, herunder personlighedsndrende

medicin der skjuler den berrtes tilgrundliggende

vanskeligheder og dermed forhindrer hans eller hendeshelbredelse.

MMKs arbejde skal ses i forlngelse af Verdens-erklringen om Menneskerettighederne, i srdeleshed deflgende forskrifter, som dagligt krnkes af psykiatere:

Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personligsikkerhed.

Artikel 5: Ingen m underkastes tortur eller grusom,

umenneskelig eller vanrende behandling eller straf.Artikel 7: Alle er lige for loven og har uden forskels-

behandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse.

Som en flge af psykiatriens falske diagnoser,stigmatiserende etiketter, love, der giver ubesvret adgangtil frihedsbervelser, brutal og personlighedsndrendebehandling, bliver mange tusinder skadet og ngtetderes naturlige menneskerettigheder.

MMK har inspireret og stttet mange hundredereformer ved at f foretrde for parlamentsudvalg oghar selv gennemfrt offentlige hringer om psykiatriskeovergreb, og udfrt generelle og specielle informations-kampagner, ligesom MMK samarbejder med medierne,

politiet og offentligt ansatte over hele verden.

M E D B O R G E R N E SM e n n e s k e r e t t i g h e d s k o m m i s s i o n

28

Medborgernes Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

M


31/36

Dr. Ben NgubaneMinister for kunst, kultur, videnskab ogteknologi i Sydafrika

Jeg lyknsker MMK for at have afslretden umenneskelighed, som de psykisk syge harvret udsat for, og for deres kampagne for atgre verden opmrksom p disse forhold. Somland og regering vil vi arbejde sammen medorganisationer som MMK i bestrbelserne p at

beskytte alle borgere mod den form for terror ogundertrykkelse, som strsteparten af Sydafrikasborgere oplevede under apartheidstyret.

Le Anna WashingtonCommonwealth of Pennsylvania

Idet (MMK) arbejder for at beskytte folksrettigheder, som de er beskrevet i Verdenser-klringen om Menneskerettigheder, og beskyttedem mod ondsindet, umenneskelig ellernedvrdigende behandling LyknskerReprsentanternes Hus i Pennsylvania

(MMKs internationale afdeling) ... for deresstorslede humanistiske bestrbelser, somvil blive husket lnge og vrdsat hjt.

Isaac HayesGrammy Award vindende komponist,musiker, skuespiller samt international for-taler for bedre lse- og skrivefrdigheder

Afroamerikanere og sorte befolknings-

grupper i hele verden har vret udsat for psyki-aternes teorier om racebetinget underlegenhed,hvilket har medfrt, at mange modtog enunderldig undervisning. MMK er en vigtiggruppe, for hvis vi tillader psykiaterne atudbrede lgnen om, at vort folk er ofre, at deer psykisk syge, nr de rent faktisk har vretundertrykt af psykiaternes egne racistiskeideologier og tester, s er det vores egen fejl.MMK er fast besluttet p at forbedre forholdenep det mentale sundhedsomrde, og de grnoget effektivt ved det.

MEDBORGERNESMENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION (MMK)undersger og belyser psykiatriske overtrdelser af menneskerettighederne.

Kommissionen arbejder sammen med ligesindede grupper og personer, som deler etflles ml om at f renset op inden for det psykiske sundhedsomrde. Vi vil fortstte

med det arbejde, indtil psykiatriske overgreb og tvangsmssig praksis er ophrt,og menneskerettighederne og vrdigheden er givet tilbage til alle mennesker.

Kontakt:Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK)

Faksingevej 9A, 2700 BrnshjTlf.: 39 62 90 39 E-mail: [email protected]

ellerCCHR International

6616 Sunset Blvd., Los Angeles, California 90028 USATlf. 001 323 467 4242http://www.cchr.org

http://www.psychcrime.orgE-mail: [email protected]

OPGAVEERKLRING


32/36

MMKs kommissionsmedlemmer rdgiverog hjlper MMK ud fra deres faglige videnmed at gennemfre reformer i det psykiskesundhedsvsen og med at sikre de sinds-lidendes rettigheder.

Prsident

Jan EastgateMedborgernes Menneskerettigheds-kommissions internationale afdelingLos Angeles

Prsident for MMKs USA afdeling

Bruce WisemanMedborgernes Menneskerettigheds-kommission, USA

Bestyrelsesmedlem ved MMKs USA afdeling

Isadore M. Chait

Stiftende kommissionsmedlem

Dr. Thomas Szasz,professor emeritus i psykiatrived statsuniversitet pNew York Health Science Center

Kunst og underholdning

Jason BegheDavid CampbellRaven Kane CampbellNancy CartwrightKate CeberanoChick CoreaBodhi ElfmanJenna ElfmanIsaac HayesSteven David HorwichMark IshamDonna IshamJason LeeGeoff LevinGordon LewisJuliette LewisMarisol NicholsJohn NovelloDavid Pomeranz

Harriet SchockMichelle StaffordCass WarnerMiles WatkinsKelly Yaegermann

Politik & jura

Tim Bowles, Esq.Lars EngstrandLev LevinsonJonathan W. Lubell, LL.BLord Duncan McNairKendrick Moxon, Esq.

Videnskab, lgestanden og sundhed

Dr.med Giorgio AntonucciMark Barber, D.D.S.Shelley Beckmann, ph.d.

Mary Ann Block, D.O.Dr.med. Roberto Cestari (Prsident forMMK Italien)

Lloyd McPheeConrad Maulfair, D.O.Coleen MaulfairClinton Ray MillerDr.med. Mary Jo PagelDr.med. Lawrence RetiefDr.med. Megan ShieldsWilliam Tutman, ph.d.Michael WisnerDr.med. Julian Whitaker

Dr.med. Sergej Zapuskalov

Uddannelse

Gleb Dubov, ph.d.Bev EakmanNickolai PavlovskyProf. Anatoli Prokopenko

Religion

Rev. Doctor Jim Nicholls

Forretningsverden

Lawrence AnthonyRoberto Santos

MEDBORGERNESMenneskerettighedskommission

30

MMKS INTERNATIONALE AFDELINGKommissionsmedlemmer & rdgivere


33/36

Henvendelse (for andre lande venligstkontakt det pgldende landskontor):

AustralienCitizens Commission onHuman Rights AustraliaP.O. Box 562Broadway, New SouthWales 2007AustralienTlf.: 00612 9211 4787Fax: 00612 9211 5543E-mail:

[email protected]

BelgienCCHR BelgiumPostbus 552800 Mechelen 2BelgienTlf.: 00324 777 12494

CanadaCitizens Commission onHuman Rights Toronto

27 Carlton St., Suite 304Toronto, OntarioM5B 1L2 CanadaTlf.: 001 416 971 8555E-mail:[email protected]

FinlandCitizens Commission onHuman Rights FinlandPost Box 14500511 HelsinkiFinlandTlf.: 00358 9 8594 869

FrankrigCommission des Citoyenspour les Droits delHomme CCDH(Citizens Commission onHuman Rights France )BP 7675561 Paris Cedex 12FrankrigTlf.: 00331 4001 0970Fax: 00331 4001 0520E-mail: [email protected]

GrkenlandCCHR Greece65, Panepistimiou Str.105 64 AthensGrkenland

HollandCitizens Commission onHuman Rights Holland(NCRM)Postbus 360001020 MA, AmsterdamHollandTlf./Fax: 003120 4942510Email: [email protected]

IsraelCitizens Commission on

Human Rights IsraelP.O. Box 37020

61369 Tel AvivIsraelTlf.: 00972 3 5660699Fax: 00972 3 5663750E-mail:

[email protected]

ItalienComitato dei Cittadini per iDiritti Umani CCDU(Citizens Commission onHuman Rights Italy)Viale Monza 120125 MilanoItalienE-mail:

[email protected]

JapanCitizens Commission onHuman Rights Japan2-11-7-7F Kitaotsuka

Toshima-ku Tokyo170-0004, JapanTlf./Fax: 0081 3 3576 1741

Mexico (Monterrey)Comisin de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Monterrey,Mexico)Avda. Madero 1955Poniente Esq. VenustianoCarranzaEdif. Santos Oficina 735Monterrey, NL Mxico

Tlf.: 0083 480329Fax: 0086 758689E-mail: [email protected]

NepalCCHR NepalP.O. Box 1679Baneshwor Kathmandu,NepalE-mail:

[email protected]

New ZealandCitizens Commission onHuman Rights New

ZealandP.O. Box 5257Wellesley StreetAuckland 1New ZealandTlf./Fax: 00649 580 0060E-mail: [email protected]

NorgeMedborgernesMenneskerettighets-kom-misjon (MMK)Postboks 8902Youngstorget0028 OsloNorge

E-mail:[email protected]

RuslandCitizens Commission onHuman Rights RussiaP.O. Box 35117588 MoscowRuslandTlf.: 007095 518 11 00

SchweizCitizens Commission onHuman Rights SwitzerlandSektion ZurichPostfach 12078026 ZurichSchweizTlf.: 0041 (0)1 242 7790E-mail: [email protected]

Schweiz (Fransk talende)Commission des Citoyenspour les Droits de lHomme CCDH

(Citizens Commission onHuman Rights Lausanne)Postale 57731002 LausanneSchweizTlf.: 0041 21 646 6226E-mail: [email protected]

Schweiz (Italiensk talende)Comitato dei cittadini per idiritti delluomo(Citizen Commission onHuman Rights Ticino)Casella postale 6136512 GiubiascoSwitzerland

Tlf.: 0041 76 327 83 79E-mail: [email protected]

SpanienComisin de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Spain)Apdo. de Correos 1805428080 MadridSpanien

SverigeKommittn fr Mnskliga

Rttigheter (KMR)Box 2124 21 StockholmSverigeTlf./fax: 0046 (0)8 83 85 18E-mail: [email protected]

SydafrikaCitizens Commission onHuman Rights SouthAfricaP.O. Box 710Johannesburg 2000Republic of South AfricaTlf.: 0027 11 622 2908

TaiwanCCHR Taiwan

Taichung P.O. Box 36-127Taiwan, R.O.C.E-mail:

[email protected]

Tjekkiet

Obcansk komise za lidskprvaVclavsk nmest 17110 00 Praha 1Czech RepublicTlf./Fax: 00420 224 009 156E-mail:

[email protected]

TysklandKommission fr Versteder Psychiatrie gegenMenschenrechte e.V. KVPM(Citizens Commission on

Human Rights Germany National Office)Amalienstrae 49a80799 MnchenTysklandTlf.: 0049 89 273 03 54Fax: 0049 89 28 98 67 04E-mail: [email protected]

Ungarnllampolgri Bizottsg azEmberi JogokrtAlaptvny(Citizens Commission onHuman Rights Hungary)Pf. 1821461 BudapestUngarnTlf.: 0036 1342 6355Fax: 0036 1344 4724E-mail: [email protected]

United KingdomCitizens Commission onHuman Rights UnitedKingdomP.O. Box 188East GrinsteadWest Sussex

RH19 4RBUnited KingdomTlf.: 0044 (0)1342 313926Fax: 0044 (0)1342 325559E-mail:

[email protected]

strigBrgerkommission frMenschenrechte sterreich(Citizens Commission onHuman Rights Austria)Postfach 130A-1072 Wienstrig

Tlf.: 0043 1 877 02 23E-mail: [email protected]


34/36

REFERENCERReferencer

1. Report on Race and Disability: Racial Bias in Arizona Special Education,The Goldwater Institute, marts 2003.

2. Black Men Failed by Mental Health System, BBC News, 13. okt. 1999.

3. Mike George, Bad Medicine, Guardian Unlimited, 9. aug. 2000.

4. Apartheid and Health, Part II, World Health Organization, (Geneva), 1983, s. 230.

5. SP Sashidharan, Professor of Community Psychiatry & Errol Francis, Director,

Frantz Fanon Centre for Mental Health, Racism in Psychiatry NecessitatesReappraisal in General Procedures and Eurocentric Theories, British MedicalJournal, 24. juli 1999:319:254.

6. Dr. Karen Wren and Professor Paul Boyle University of St Andrews, Migrationand Work-Related Health in Europe A Literature Review, Report No 1:2001,National Institute for Working Life, 2001, s. 21 & 24.

7. Op. cit, Robert Whitaker, s. 47; Lenny Lapon, Mass Murderers in White Coats,(Psychiatric Genocide Research Institute, Springfield, Massachusetts, 1986), s. 75-76.

8. Robert Whitaker, Mad in America: Bad Science, Bad Medicine, and the EnduringMistreatment of the Mentally Ill, (Perseus Publishing, Massachusetts, 2002), s. 44-45.

9. Charles Darwin, quoted in Bernhard Schreiber, (Section 5 Books, 1983, SanFrancisco, California), s. 11-12.

10. Op. cit, Robert Whitaker, s. 47; Lenny Lapon, Mass Murderers in White Coats,(Psychiatric Genocide Research Institute, Springfield, Massachusetts, 1986), s. 75-76.

11. Thomas Szasz, M.D., The Manufacture of Madness, (Harper & Row, New York,1970), s. 110.

12. Op. cit, Robert Walker, s. 171.13. Sammesteds.

14. Samuel A. Cartwright, M.D., Report on the Diseases and Physical Peculiaritiesof the Negro Race, New Orleans & Surgical Journal, 1851.

15. Sammesteds.

16. Thomas Szasz, Insanity, The Idea and Its Consequences, (John Wiley and Sons,Inc., New York, 1990), s. 306, 307.

17. Robert N. Proctor, Racial Hygiene, Medicine Under the Nazis, (HarvardUniversity Press, 1988), s. 15.

18. Sammesteds, s. 28

19. H.B. Fantham, Some Factors in Eugenics, The South African Journal of Science,Vol. XXI, nov. 1924, s. 409.

20. A.L. Cureau, Savage Man in Africa; A Study of Primitive Races in the FrenchCongo, translated by E. Andrews, (Fisher Unwin, London, 1915) s. 70-83.

21. Paul Popenoe, M.D., Intelligence and RaceAReview of the Results of Army

Intelligence Tests II. The Negro, Journal of Heredity, Vol. XIII, No. 7, juli 1922, s. 295-98.22. J.T. Dunston, Retarded and Defective Children: Native Mentality, MentalTesting, Presidential Address, 12. juli, 1923, s. 154.

23. Peter Read, The Stolen Generations of Aboriginal Children in NSW, 1883-1869.

24. Nigel Parbury, SurvivalAHistory of Aboriginal Life in NSW, Ministry ofAboriginal Affairs, 1986.

25. Bringing them Home: A guide to the findings and recommendations of theNational Inquiry into the separation of Aboriginal and Torres Strait IslanderChildren from their Families, Australian Human Rights and Equal OpportunityCommission, 2002, s. 7.

26. Kristen Kreisher, Coming Home: The Lingering Effects of the Indian AdoptionProject, Childrens Voice Article, marts 2002, Child Welfare League of Americawebsite, Internet URL: http://www.cwla.org, accessed: 23 juni 2004.

27. Allan Chase, The Legacy of Malthus, (Chicago: University of Illinois Press,1980), s. 233-235.

28. Elasah Drogin, Margaret Sanger: Founder of Modern Society, no date.

29. Richard Herrnstein and Charles Murray, The Bell Curve: Intelligence and ClassStructure in American Life, (Free Press, New York, 1994).

30. Geoffrey Cowley, A Confederacy of Dunces, (a review of Herrnsteins article inthe Atlantic Monthly, Newsweek, 22 maj, 1989, s. 80.

31. Prof. Max Von Gruber, Docent dr. Ernst Rdin, Fortpflanzung, VerbubngRassenhygiene, Mnchen 1911, s. 163.

32. Robert N. Proctor, Racial Hygiene, Medicine Under the Nazis, (HarvardUniversity Press, 1988), s. 178

33. Sammesteds., s. 52.

34. Oversat til engelsk af George R. Fraser i Mller-Hill, Murderous Science, s. 12.

35. Robert N. Proctor, Racial Hygiene, Medicine Under the Nazis, (HarvardUniversity Press, 1988), s. 96.

36. Dr. Thomas Rder, Volker Kubillus, Toby Burwell, Psychiatrists: The MenBehind Hitler (Freedom Publishers, CA, 1995), s. 94, dokument af dr. Ernst Rdinoversat til engelsk.

37. The Genetics of Schizophrenia, NARSAD Research Newsletter,(Winter, 1990), s. 3-6.

38. Richard A. Lerner, Final Solutions: Biology, Prejudice and Genocide, (ThePennsylvania State University Press, University Park, Pennsylvania, 1992).

39. Ken Devey and Mark Mason, Guidance for Submission: Social Control andGuidance in Schools for Black Pupils in S.A., British Journal of Guidance andCounseling, Vol. 12, No. 1, 1984, s. 15-24.

40. Shaun R. Whittaker, Knowledge and Power, 1991, Section: A CriticalPerspective on Psychology in Azania/South Africa.

41. Apartheid and Health, World Health Organization Report, 1983, s. 230.

42. Report on Human Rights Violations and Alleged Malpractices in PsychiatricInstitutions, National Department of Health, South Africa, feb. 1996; Report Paintsa Grim Picture of Abuse in SAs Psychiatric Institutions, Business Day,21. feb. 1996.

43. Studies claimed blacks were inferior, Cape Times, (South Africa) 19. jun. 1997;Bobby Jordan, Apartheids Racist IQ Tests to be Scrapped, Sunday Times,(South Africa), 24. maj 1998.

44. Lawrence Anthony, Psychiatry and Apartheid, Presentation to the XI Congresson Psychiatry, Hamburg, Germany, 11 aug. 1999, citing John Dommisse, The Stateof Psychiatry in South Africa Today, Social Science and Medicine, Vol. 24, No. 9,(Pergamon Journals Ltd., 1987), s. 750.

45. Report of the NSW Royal Commission into Deep Sleep Treatment, New SouthWales, Government Printing Service, dec. 1990.

46. Alan W. Scheflin and Edward M. Opton Jr., The Mind Manipulators (NewYork & London: Paddington Press Ltd., 1978), s. 314315.

47. Gerald Horne, Race Backwards: Genes, Violence, Race, and Genocide, CovertAction, Winter 1992-93, s. 29.

48. Frederick Goodwin i tale ved mde ved det National Mental Health AdvisoryCouncil, 11. feb. 1992.

49. Op. cit., The Goldwater Institute.

50. Sammesteds.

51. Joel McNally, AGhetto within a Ghetto, Rethinking Schools,Vol. 17, No. 3, Spring 2003, Internet address:http://www.rethinkingschools.or

Documents

Racism Danish Opt