Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

®

MAGASINETSept. 20094. årgang

HvepsestikGiften er beslægtet med slangegift

OnkoplastikSamme overlevelse uanset metode

Bobby ZachariaeMærk hvad derføles rigtigt

Alternative sygeplejerskerSygepleje er også healing

Annette Klingenberg:

Livet er vigtigere

TEMAAlkohol

TEMABrystkræft

®

Mammografi screening: Diskussionerne er ikke slut endnuEfter et sejt træk tilbydes kvinder i Danmark nu regelmæssig mammografi screening, så brystkræft kan opdages i tide. Der er fordele og ulemper, men det er godt, at tilbuddet fi ndes. Det må så være op til den enkelte på et informeret grundlag at takke ja eller nej. Vi mangler dog en debat om tre forhold vedrørende screeningen: alderskriterier, kvalitet og rekruttering.

Tilbuddet om mammografi gives til de 50-69-årige, men hvor-for standse der? En tredjedel af alle brystkræfttilfælde opstår hos kvinder på 70 eller derover. Levealderen stiger, og fl ere er raskere i den tredje alder end før, så der er måske fornuft i at udvide indsatsen. At screeningen først sætter ind ved de 50 begrundes lægefagligt, for det er begrænset, hvad der kan fi ndes i det tætte brystvæv, som yngre kvinder har. Men er grænsen ved de 70 aldersdiskrimination?

Det nye tilbud til mange tusinde borgere betyder, at alt foregår

på samlebånd. Det kan give dårlige oplevelser. Der er f.eks. ikke altid nogen til at besvare spørgsmål, som opstår ved screenin-gen, og der kan være lang, nervøs ventetid på undersøgelses-resultatet. Og nogle sygehuse vil give SOSU-assistenter et 6-12 ugers kursus, så de kan erstatte radiografer med en 3½-årig uddannelse bag sig. SOSU’erne skal forestå screeningen, men ikke vurdere billederne. Men forudsætningen for lægens rigtige diagnose er en fuldt kvalifi ceret radiografi sk billedoptagelse. Et problem er også tilbuddet til de kvinder, som har haft brystkræft og mistet det ene bryst. Ved screeningen ignoreres siden, hvor det bortopererede bryst sad, og man koncentrerer sig om brystet, der er tilbage. Brystopererede forstår ikke, hvorfor man ikke også undersøger siden, hvor der engang var kræft, for angsten lurer for, om den er vendt tilbage ved arret. Disse kvinder får en 2-årig kontrol, men ville gerne have et ekstra tjek i forbindelse med mammografi screeningen. Det kan diskuteres, om mammografi altid kan opdage en cancer. Skal sikkerheden i top, må der sup-pleres med ultralydsscanning.

Screeningen betyder, at kræft i en række tilfælde opdages tidligere. Tilgangen af kvinder med en begyndende knude er steget med 20 %, og f.eks. Rigshospitalet kan ikke følge med. Derfor overholdes reglerne om akut behandling og pakkeforløb for kræftpatienter ikke. Det er uholdbart! Overarbejde, effektivi-sering og øget optag på uddannelserne skal klare presset, men også rekruttering fra udlandet. Her viser status, at regionerne har gjort for lidt og for sent. Der må nedsættes en national arbejds-gruppe, hvor regioner og stat går sammen om at lancere fælles rekrutteringsindsatser, hvor der er overkapacitet på sundhedsom-rådet. Regionerne må bide stoltheden i sig og bede om hjælp fra staten. Og staten, som selv har vedtaget behan-dlingsgarantierne, har et medansvar for, at disse overholdes.

Af Karsten Skawbo-JensenFormand for Landsforeningen mod Brystkræft Formand for Patientforeningen Danmark

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

Grib i egen barm - og ikke efter fl askenEfteråret er over os og snart bliver vi bombarderet med kampagner, der skal gøre os opmærksom på, at vi skal passe på vores alkoholvaner og at vi skal passe på brysterne. Hele oktober er brystkræftmåned og i uge 40 sætter Sundhedsstyrelsen vores alkoholkultur og -vaner på dagsordenen ved at gennemføre alko-holkampagner, som man har gjort det hvert år siden 1990. Og det er der rigtig god grund til.

Alkoholisme, alkoholforgiftning og alkoholpsykose er direkte relateret til et storforbrug af alkohol. Sygdomme som skrumpelever og bugspytkirtelbetændelse anses ligeledes som alkoholrelaterede lidelser, fordi sammenhængen mellem disse og et stort alkoholfor-brug er meget stærk. Men også andre sygdomme kan være forår-saget af et stort alkoholforbrug. Blandt andet en række kræftsyg-domme som mundhule-spiserørskræft, tyktarmskræft, leverkræft og brystkræft hos kvinder. Alkohol kan også være en risikofaktor for udvikling af knogleskørhed og alvorlige hjerte-karsygdomme.

Og vi drikker meget i Danmark. Alt for meget. Vi har en beru-selsesorienteret adfærd, som vi har suppleret med en sydlandsk nydelseskultur, der f.eks. indebærer et glas vin i hverdagene. Ikke nok med at voksne mennesker drikker sig i hegnet, til arbejd-sløshed, skilsmisse, ruin, indlæggelse og for tidlig død. Værre er, at alkoholvanerne også påvirker børn og unges adfærd: De unge lærer at misbruge alkohol allerede fra teenageårene, som en nyligt offentliggjort rapport fra Statens Institut for Folkesundhed dokumenter. Personer, som drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser og/eller drikker over fem genstande mindst én gang om ugen, er hyppigere vokset op med alkoholproblemer i den nærmeste familie. Det bør få enhver ansvarlig voksen til at tænke sig godt om.

Sprut og bryster kan få et svedigt grin frem hos mange. Men der er ikke noget at grine af. Kræftforsker Anne Tjønneland forsvarede i 2008 sin doktordisputats om sammenhængen mellem alkohol og brystkræft. Hun dokumenterede, at alkohol påvirker risikoen for at få brystkræft og påviste, at 14 % af alle tilfælde af brystkræft

i Danmark skyldes indtagelse af for meget alkohol, hvilket vil sige mere end syv genstande om ugen. Det er ikke en stavefejl. Der står syv genstande. Selv ved 3 - 6 genstande om ugen øges risikoen for brystkræft med 8 %. Der er al mulig grund til at kvinder holder voldsomt igen med alkohol og til at alle andre (læs: mænd) ikke nøder kvinder til et glas mere. Vi skal passe på os selv og vi skal passe på hinanden.

Det er derfor misforstået omsorg, når vi ikke vil sige sand-heden og såre et andet menneske, vi holder af, og som tydeligvis har svært ved at styre sit alkoholforbrug. Det er sjældent, at en alkoholiker selv erkender alvoren af et alkoholmisbrug og det er derfor vigtigt, at pårørende, kolleger eller arbejdsgiveren griber ind og hjælper alkoholikeren til at få behandling. Alkoholisme går ikke over af sig selv. Alkoholisme er at betragte som en sygdom, der kræver professionel hjælp.

Sundhedsstyrelsens kampagner er derfor ikke overfl ødige. De er med til at sætte fokus på ømme punkter, hvad enten det er det lidt for store alkoholforbrug eller at kvinder, skal passe på deres bryster og stole på deres intuition. Hvis en kvinde føler, der er noget galt, så er der noget galt. An-nette Klingenbergs historie er et eksempel på en kvinde, der trods afvisninger insistererede på, at der var noget galt. Hun fi k ret. Og mistede et bryst. Men hun overlevede. Og sikke et held. Det fi ndes næppe et menneske inden for landets grænser, der har gået så meget igennem og som alligevel har bevaret en evne til elske og omfavne livet, som hun har. Læs interviewet på de næste sider og bliv varm om hjertet.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktørcsh@raskmagasinet.dk

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Livet er vigtigere. Interview med Annette Klin-genberg, kendt fra årtier på dansktoppen og som forfatter til en selvbiografisk bog.

8 Kroppens egne væksthormoner heler kroniske skader. Læger har hentet banebrydende behandlingsmetoder fra dyrenes verden.

10 Onkoplastik – når lægen mestrer både brystkræft- og plastikkirurgi i samme ombæring. Regionshospitalet Viborg har tilbudt onkoplastiske metoder de sidste 5 år.

12 Kvinder, kemo og hårtab. Særligt for kvinder er det svært at sige farvel til håret.

14 Hvepsestik. Stik fra en gedehams kan afstedkomme dramatiske overfølsomhedsreaktioner.

17 Nyt fra forskningens verden.

18 ”At gøre en forskel tænder mig fuldstændig,” siger læge Benedikte Lange.

20 Nøglen til nyresten. En dansk forskergruppe er kom-met nærmere en forklaring på, hvordan og hvorfor nyresten dannes og dermed også på forebyggelse og behandling.

22 Danmarks ældste naturlægemiddelvirksomhed. For 60 år siden var der ikke noget, der hed helsebranche i Danmark.

24 Naturens egen diabetesbehandling. En dansk forskergruppe har dokumenteret, at en syd-amerikansk plante kan erstatte den nuværende behandling af sukkersyge.

26 Krise skaber større behov for alkoholbehandling.

28 Kvinder bør være mere tilbageholdende med alkohol, idet der er en sammenhæng mellem indtag af for meget alkohol og risiko for brystkræft.

30 Mærk hvad der føles rigtigt. Interview med pro-fessor, cand. psyk. og dr. med Bobby Zachariae.

32 Sygepleje er også healing. Sygepleje handler om at styrke menneskers sundhed og selvhelbredelse.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmarkog Landsforeningenmod Brystkræft.

24 30

1812

4

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, 1.200 alment praktiserende læger *), en del tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Kontrolleret oplag er 23.500 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit. *) Har 14.700.000 konsulta-tioner årligt.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømTlf. 33 26 95 20ce@raskmagasinet.dk

Chefredaktør:Charlotte Søllner HernøTlf. 33 26 95 21csh@raskmagasinet.dk

Århus redaktion:Kirsten Olesenredaktionen@raskmagasinet.dk

Administration:Susanne BergstrømTlf. 33 26 95 22sb@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøKarsten Skawbo-JensenAnne NielsenKaren VistesenKaritte Lind BejerKirsten Olesen

Forsidefoto: H. C. Børner

Fotografer:Anders BeldringRune Keller

Layout og Tryk:Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

IT leverandør:www-it-pedellen.dk

Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 26 95 23redaktionen@raskmagasinet.dksalg@raskmagasinet.dkabonnement@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Medlem af:

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

At der har været lidt stille om Anette Klingenberg de senere år betyder dog ikke, at hun ikke har haft noget at se til. Tværtimod. Hun har kæmpet en heroisk kamp mod kræften, som satte ind, mens hun var forholdsvis ung. Og hun har ikke kun haft kræft en gang - som om en gang ikke var mere end rigeligt. Hun har haft kræft mange steder i kroppen - mange gange. Man kan nu ikke se det på hende, når man møder hende.

Annette Klingenberg vandt i 1969 Ekstra Bladets talentkon-kurrence, hvilket satte skub i karrieren. Hun er i dag altså ikke purung, men lige så snart hun taler og bevæger sig, så er det som om alderen udviskes. Hun har en naturlig sødme og charme samt de mest lyseblå øjne, man kan tænke sig. De er lige til at drukne i. Den behagelige vellyd af en ren stemme og et let og fi nt ydre kunne forlede en til at tro, at man sidder over for et føjeligt menneske, der nemt giver efter. Men man skal ikke tage fejl. For der er ingen tvivl om, at her er en kvinde, der er helt på det rene med, hvad hun vil gå med til og hvor hun sætter grænsen.

Annette Klingenberg har valgt, at vi skal mø-des på Café Bomhuset, som er en del af Skovrid-derkroen, der i generationer var stedet nord for København, hvor der virkelig var gang i den. I dag er stedet rammen om en stilig restaurant og café.

Ikke et tilfældigt mødestedAnnette tager smilende og glad imod sammen med sin bedste ven Hans, der har hentet hende på bopælen et sted på Nordkysten. Under samtalen, som trækker herligt meget længere ud end beregnet, bliver det klart, at det ikke er helt tilfældigt, at vi skal mødes på Skovridderkro-ens café. For netop her mødte de hinanden for 37 år siden. Det er sjældent at møde to mennesker, der i så høj grad omfatter hinanden med varme og omsorg. Hoved-personen er dog Annette, og Hans lytter kun diskret med. Alligevel fornemmer man, at han lytter mere ak-tivt med, end han giver udtryk for - lidt tilbagetruk-ket som han er. Det er ikke fordi han våger over seancen, slet ikke, men han passer på Annette, som han har gjort det i mange år, mens de var par og siden hen som hendes bedste ven.

’Du fejler ingenting’I 1992 fi k Annette Klingenberg konstateret brystkræft. Første gang. Annette forklarer: ”Jeg og min dejlige datter Ann Kristina også kaldet Nus gik til min læge i Gen-tofte. Hun sagde: ’Du fejler ingenting. Se dig i spejlet, ung, frisk og dejlig.’ ’Jeg vil gerne undersøges’, sagde jeg. ’Ja, men

Livet er vigtigereAnnette Klingenberg er først og fremmest kendt for de mange hits hun har lagt stemme til, som ’Snart er du mer’ end 17 år’, ’Mini-Max’ og mange andre. Der har altid været et skær af uskyld over Annette, der med sine usædvanligt smukke blå øjne og lyse hår næppe kan komme tættere på at være indbegrebet af den danske sang som en ung, blond pige. Men hun er også en kvinde, der har været ufatteligt meget igennem, herunder en stribe kræftbehandlinger. Alligevel har hun bevaret en ukuelig optimisme og glæde ved livet, som få - hvis nogen - kan opvise.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto

: H.C

. Bør

ner.

”Der er børn og unge mennesker der får kræft og hele livet bliver taget fra dem. Jeg prøver på Facebook at for-tælle folk, at de skal leve livet, når de har det, og se po-sitivt på det. Hver dag er en gave. Du kan falde om om to sekunder, og så er du færdig. Alle de små gnidninger folk har. Vi fokuserer også alt for meget på unødvendige ting,” siger Annette Klingenberg.

44

der er lang ventetid. Gå hjem og hyg dig,’ svarede lægen.”

Annette insisterede imidlertid på, at hun ville undersøges ’til bunds’, på et hospital, så hun kunne blive scannet. Så lige så snart hun var kommet hjem fra læge-besøget ringede hun derfor til Gentofte Hospital.

”Af en eller anden grund var jeg heldig at få kirurg og overlæge Erik Rasmussen i røret. ’Hvad kan jeg gøre for dig, Annet-te’, sagde han. Det viste sig, at han havde en tid ugen efter, så jeg kunne komme til hos ham. Der var jeg jo heldig. Jeg blev undersøgt og fi k at vide, at han godt ville have mig ind ret hurtigt. Jeg sagde: ’Det er kræft’ ’Nej’, sagde Erik Rasmussen. ’Lad os ikke tage sorgerne på forskud.’ ”

Hele brystet var infi ceret af kræft”Ved den næste undersøgelse hos Erik Rasmussen fortalte han mig, at hvis det var kræft, så vil lægerne kunne operere og at jeg bagefter skulle have stråler. Men han ville ikke råde mig til brystbevarende operation og stråler, for hvis mistanken om kræft i hele brystet blev bekræftet, så mente han, at hele brystet skulle fjernes. Jeg svarede, at det kunne han bare gøre. Jeg kom ind efter en uge, det gik hurtigt, og da jeg vågnede, mærkede jeg, at jeg havde brystet. Så hørte jeg nogen sige, at der jo ikke var noget. Jeg satte mig op i sengen og sagde, at det var jeg glad for. Det viste sig, at sygeplejersken sad med en patient i sengen ved siden af. Det var ikke mig, hun talte til. ’Hallo’, sagde jeg til hende. ’Gik det godt?’ ’Du skal tale med en læge’, sagde hun. Og så for hun ud af døren. Jeg havde stadigvæk ikke mistanke. Erik Rasmussen kom ind, tog mig i hånden og sagde, at det ikke var så godt alligevel. Jeg troede, det er skæg og sagde: ’Den er god med dig, for jeg har jo begge bryster.’ Men det var det, vi skulle snakke om, sagde han. Mit bryst var infi ceret af kræft. Hele brystet. Han foreslog, at brystet blev fjernet, men mente, jeg skulle tænke over det, gå hjem og tale med Hans om det. Men det mente jeg ikke. For Hans skulle ikke bestemme det; det var der ingen, der skulle. Så jeg spurgte, hvornår han kunne fjerne det. Jo hurtigere jo bedre. For der var jo kun en ting, det handlede om, nem-lig at komme videre i livet.”

Havde kræft og fi k nye sko”Og så kom Nus, min datter, og spurgte: ’Hej mor, hvordan gik det.’ Det gik jo egentlig meget godt, mor har kræft. Jeg tænkte ikke over det, jeg var egentlig glad. Godt nok havde jeg kræft, men jeg fi k jo at vide, at han ville fjerne brystet og så ville det højst sandsynligt gå godt. Selv om jeg var ked af at skulle have fjernet brystet, så tænkte jeg mere på, at jeg skulle leve livet. Og så kom Hans. Vi gik ud af hospitalet og jeg fi k et par nye sko.”

”Jeg fi k et brev, hvor de foreslog at tale om en rekonstruktion at brystet. Jeg kunne da godt se, at det er pænere med to bryster. Men jeg ville hjem til Hans

og til Nus. Det var da ikke fordi, jeg ikke ville høre lægens mening, men der var da ingen, der skulle fortælle mig, at jeg skulle beholde mit bryst. ’Det er mit liv, jeg har travlt, væk med det’, tænkte jeg. Jeg havde helst set, at han havde fjernet det med det samme. Jeg var faktisk lidt util-freds med, at han ikke havde fjernet det under den første operation. Han gjorde det ikke, fordi han alligevel syntes, at jeg skulle have et valg.”

”Det der med at mangle noget. Det var noget jeg tænkte endnu mere over, da jeg fi k fjernet livmoderen. Da tænkte jeg, det ville være lettere for mig og gå ud i byen og fi nde en pæn fyr og gå i seng med ham end at gå i seng med Hans. Det var for tæt på i begyndelsen. Hans vidste jo, at jeg har fået fjernet livmoderen, så jeg tænkte, at det måtte være som en stor balsal, hvor man kunne gå ind og sige hallo med ekko.”

’Det her er det rigtige, du må godt føle’”Jeg har haft svært ved at tale med mænd om underlivskræft, men ikke om bryst-kræft. Det vil sige, det er mænd, der ikke vil tale om underlivskræft. Jeg har været ude for til fester, at mændene byder mig op til dans og så spørger om, hvad det nu er for et bryst jeg ikke har. Så siger jeg: ’Det her er det rigtige, du må godt føle.’ Jeg har også oplevet, at folk har siddet i bussen og spurgt om ikke det er mig, der har fået et nyt bryst. Så løfter jeg op, så de kan se. Når jeg er inde og klæde mig om og købe tøj og ekspedienten kommer ind og spørger, om det passer, så siger de undskyld. ’Det gør ikke spor’, siger jeg. ’Vil du se det? Det er et nyt bryst, det hedder turbo-tramlap’. Det er dannet af en og en halv mavemuskel. Du bliver skåret halvt over og så laver de mikrokirurgi under armen, fl år huden ud og trækker det, der skal fl yttes med blodforsyning helt op, så et nyt bryst kan skabes. Du ligner en fl ået kanin bagefter.”

Tramlap brystrekonstruktion”Jeg fi k lavet en tramlap brystrekonstruk-tionen i 1994. Jeg var til kontrol året før på Gentofte. Det var ikke Erik Rasmussen, men en ung amerikansk læge, jeg kom ind til. Så sagde han. ’Vi to skal snakke sammen. Hvad er det nu, du mangler - ben, arm, øre?’ ’Jeg mangler en kop kaffe’, sagde jeg. Hvad med om han havde læst journalen, inden han skulle snakke med mig. Jeg kunne dog ikke lade være med at grine. Han hentede faktisk en kop kaffe og undskyldte. Og så forklarede han, at han lige havde siddet og kigget i journalen og godt kunne se, hvad det var.”

”Jeg gik selv forkert på afdelingerne den dag jeg skulle opereres. Jeg kom til at gå ind på underlivsafdelingen. ’Du er gået forkert’, sagde sygeplejersken. ’Nå, ja’, sagde jeg. ’Det kan jeg da godt se. Jeg er kommet til at gå ind på underlivsafde-lingen, jeg skal jo op på overlivs.’ Egentlig

synes jeg, det er komisk, det er lige som om personalet tager det meget mere alvorligt end patienterne.”

Bodil Cath var ved at besvime”Bodil Cath fra B.T. var hjemme og se det, jeg havde fået lavet. Da jeg lukkede blusen op, sad hun og holdt fast i stolen, fordi hun var ved at besvime. Hun syntes simpelthen, det var så forfærdeligt, det var jo blodigt og alt muligt. Jeg lignede den oversavede dame.”

”Da jeg vågnede op efter operationen i 1992, kom der en glad sygeplejerske med en lille skotøjsæske og sagde, at hun havde en gave til mig. Så løftede jeg låget og så, at der lå forskellige proteser. Jeg kunne vælge en af dem som midlertidig løsning, så jeg ikke følte, jeg manglede brystet. Senere fi k jeg et brev om, at jeg kunne komme ud på Østerbro og vælge en der passede. Jeg valgte en af silikone, der kunne sættes fast med strips. Hans sad og vendte og drejede protesen og ekspedienten spurgte, om der var nogen problemer. ’Ja,’ sagde Hans, ’Hvor er bryst-vorten? Ekspedienten forklarede, at det jo var ekstraudstyr. Så kom hun med en lille æske med lappegrejer, og der lå en masse brystvorter. Så kunne jeg selv vælge, sagde hun og forklarede, at den sad fast med så-dan en sugekop, ligesom dem man sætter viskestykker op med. I dagens anledning gav hun mig brystvorten gratis. Lige da jeg gik ud af døren, så spurgte hun, om jeg

”Jeg går tur med min Jack Russell Terrier Milo og fortæller ham, hvis der er proble-mer. Milo modsiger mig stort set aldrig, jeg fortæller ham om ting, synger og nyn-ner,” fortæller Annette om den måde hun tackler mange ting på i hverdagen.

Foto

: H.C

. Bør

ner.

Foto

: H.C

. Bør

ner.

55

havde kat eller hund. Det sagde jeg ja til. ’Så er det meget vigtigt, at du endelig ikke lader katten eller hunden lege med den’, sagde hun. Okay, selvfølgelig går jeg da hjem og siger: Hej Fido, vil du lege med mors nye bryst?”

Mere naturlig fordi jeg har begge bryster”Du behøver i realiteten ikke tramlap operationen af hensyn til synsindtrykket. Det er ikke en arm eller et ben. Selvfølgelig kan du leve uden et bryst. Jeg føler alligevel, at jeg er mere naturlig, fordi jeg har begge bryster. Jeg svæver stadigvæk midt imellem, om jeg skulle have gjort det eller ej. For det første har det været meget smertefuldt. Jeg synes, det tog mig meget lang tid at kunne rette mig heltop. Det kan du jo ikke, når du kommer ud fra hospitalet, så går du helt foroverbøjet. Man har rigtig ondt i bugmuskulatu-ren, der først skal lære at strække sig. Måske burde jeg ikke have sagt ja. For jeg har jo også disse kæmpear og hvis jeg har været så letsindig at bære bikini, når jeg er ude at rejse, så peger børn og siger se, se. Og så siger de voksne: ’Lad nu være, damen er blevet kørt over’. Lige som om, jeg var den oversavede dame.”

’Du kan godt sidde på en stol og synge’, sagde sagsbehandler”Men jeg har haft andre problemer, som følge af min kræftsyg-dom. Blandt andet havde jeg problemer med sygedagpenge og kom op til kommunen. Sagsbehandleren sagde, at jeg var ved at falde for grænsen for sygedagpenge og man gerne ville have, at jeg gik i arbejde fra om mandagen. For hun havde talt med en af plastikkirugerne, Elisabeth, der havde sagt, at det ikke var noget problem, selv om kirurgen jo ikke havde set mig siden operatio-nen på Herlev plastikkirugiske afdeling. Jeg kunne ikke engang rejse mig op. ’Du kan godt sidde på en stol og synge’, sagde sags-behandleren. Det kunne jeg ikke, det gjorde så ondt.”

”Jeg tror, man skal prøve at se det fra den humoristiske side. Jeg vælger altid at sige, at det er ikke onde mennesker, der siger sådan. Det er måske bare mennesker, der ikke tænker sig så godt om. Det er heller ikke dumme mennesker, for folk er jo ikke dumme. Men det er mangel på indsigt i det, du har været igen-nem. Jeg møder også folk, der kan fi nde på at sige: ’Hej Annette,

hvordan går det. Nå, ved du hvad, min søster er lige død af det, du blev opereret for, så det er da fantastisk, at du stadig lever’.”

’Livet er Vigtigere’”Jeg havde forberedt mig på døden, da jeg lå der på hospitalet. Jeg kunne intet, intet. På et tidspunkt kommer der en sygeplejer-elev ind med en lille vogn med te og kager, det kan jeg normalt godt lide. Og så siger hun, at jeg bare kan springe ind i stuen og hente min te og småkager. Men enhver kunne jo se, at jeg ikke kunne noget som helst. Jeg skrev min bog, Livet er Vigtigere, fordi jeg håber, at de på hospitalerne vil lære at tænke sig lidt mere om. Det er vigtigt, at de er positive og søde over for patienterne, at de giver den omsorg, man har så hårdt brug for.”

Lymfekræft og 33 strålebehandlinger”1997 fi k jeg konstateret lymfekræft, en udløber af brystkræften, og jeg skulle derfor have strålebehandling. Jeg var skrækslagen. Jeg skulle ind i et kæmpestort rum med jerndøre og store maski-ner. Inden jeg kom så langt, havde jeg været inde og få taget mål til en skabelon, den kalder jeg en ghostbuster, den skal formes og når du bliver lagt op på briksen skal du ligge i den der og ikke røre dig. Og så bliver der kørt en stor maskine ned. Og jeg fi k også lavet tre tatoveringer, for det er nemmere for dem, når de skal give stråler. ’Du skal overhovedet ikke være bange, Annette’, sagde de og så fes de ud af rummet. Så kommer maskinen ned, den piber som en kat og så siger den brum. Jeg fi k 33 strålebehandlinger.”

”Hans fulgte med mig hver gang. Når vi kørte derfra og jeg sad i bilen og så ud på alle de her mennesker, så tænkte jeg. ’I kan ikke forestille jer, hvad det vil sige at prøve det her. For du ved jo inderst inde ikke, om det hjælper. Da jeg skulle have strålebehandling tog jeg en samtale med chefen for afdelingen og spurgte hvad jeg kunne forvente. Jeg havde været hjemme og læse nogle bøger og der stod noget med lymfødem. Det ville jeg gerne undgå. Jeg

”Det at få det offentlige til at forstå ens situation som patient, er lige så svært som at få en hund til at spise med kniv og gaffel,” mener Annette Klingenberg.

Foto

: H.C

. Bør

ner.

25 års erfaring – din garanti for det rigtige valg. Kvalitetsscootere fra kr. 10.625,-

Ring for flere oplysninger, eller bestil en uforpligtende fremvisning hjemme hos dig.

75 78 23 12 · www.bekscooter.dk

BEK Scooter – et godt valg

66

MADRAS.DKMadrasspecialisten • www.madras.dk • info@madras.dk • Tlf. 35 38 74 75

Unik sengeløsning til alle former og figUrer

Madrasspecialisten • www.madras.dk • info@madras.dk • Tlf. 35 38 74 75Madrasspecialisten • www.madras.dk • info@madras.dk • Tlf. 35 38 74 75

Uanset din form og figur vil RÖWA altid have den helt rigtige konfertable elevationsløsning. Madras.dk vejleder dig, også i

weekenden, om alt fra fra madrastype til instillingen af elevations- sengen. Så ring nu og bestil tid til dit personlige besøg hos madras.dk

Se vores hjemmeside på www.madras.dk

havde virkelig prøvet at sætte mig ind i de her ting. Samtidig med strålebehand-lingerne på Herlev gik jeg til kontrol på Hørsholm Sygehus hos overlæge og kirurg Hanne Galatius. Jeg fortalte, at jeg hele tiden havde ondt i halsen. Der kunne ikke være noget galt, fi k jeg at vide. Men så ringede jeg til Herlev og fi k en forklaring. Man strejfede mit spiserør, når jeg fi k strå-lehandling. Strålebehandlingen har også gjort, at jeg har fået beskadiget noget af min højre lungespids. Og det betyder, at jeg godt kan være lidt kortåndet en gang imellem.”

Kræft i underlivet”I 1998 begyndte jeg at bløde. Jeg syntes, jeg blødte for meget ved menstruation og i 1999 syntes jeg ikke, det var til at holde ud. Jeg gik til min læge i Hornbæk Michael Birch og han sagde, at jeg intet fejlede. Jeg var jo blevet undersøgt et år tidligere af ham. ’Du er for fokuseret på og alt for bange for, at det kan være kræft’, sagde han til mig. Jeg ville gerne have en henvisning til en gynækolog, men det mente han ikke, der var nogen grund til. Til sidst fi k jeg en henvisning til en gynækolog, via min mors læge. Gynæko-logen var ikke tilfreds med undersøgelsen, da jeg blev ved med at bløde. ’Lad os nu se,’ sagde hun. ’Nu sender jeg prøverne ind og så ser vi på svarene’. En uges tid

efter kom det første svar. Smear-prøven var ok, men den anden prøve, hun havde taget, hvor det blødte fra, var kryptisk. ’Annette,’ sagde hun venligt,’ jeg tror, det vil være en god ide, hvis du kommer ind og får en udskrabning. Men da hun sagde ordene, vidste jeg inderst inde, at det højst sandsynligt var kræft.”

”En uges tid efter blev jeg ringet op fra Hillerød sygehus og overlæge Ing-rid Tranov præsenterede sig venligt og sagde: ’Kære Annette, vi har modtaget nogle prøver fra din gynækolog og dem har vi undersøgt. Svaret fra den sidste af prøverne var ikke god og jeg mistænker desværre, at du har kræft. Vi vil gerne have dig ind hurtigst muligt, så vi kan ope-rere dig.’ Jeg syntes, det var helt ok, for så vidste jeg, hvad jeg kunne forholde mig til. Jeg blev opereret i 2000 på Hillerød, hvor de fjernede min livmoder og æggestokke. Kræften sad helt tæt på æggestokkene, men jeg var heldig. Kræften blev fjernet i tide, før det var gået i æggestokkene.”

Hudkræft”Det er et meget langt kræftforløb, jeg har været igennem. Jeg har prøvet meget, men jeg har aldrig fået kemo. Jeg har til gengæld haft hudkræft. Det kan være en bivirkning ved strålebehandlinger, som jeg har fået 33 af. Det er mange. Det er maks. De har sagt, at jeg helst ikke skal have

mere kræft, for så kan de ikke behandle mig igen med strålebehandling.”

”Jeg har ikke været lige så positiv helt fra da jeg var lille. Jeg voksede op under nogle drastiske forhold, men jeg var glad for mit liv, selv om jeg måske egentlig slet ikke havde det godt derhjemme. Jeg levede livet på min egen måde, kan man sige.”

”Hans og jeg har kendt hinanden i 37 år, et helt liv næsten. Hans inviterede mig med hjem og spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme med og se hans slørhaler svømme baglæns. Og det havde jeg jo aldrig set før, så det ville jeg gerne. Jeg var så naiv. 9 måneder senere fi k vi en dejlig datter, Ann Kristina. Men Hans var stadigvæk en festabe. ’Sover du, Annette’, kunne han sige. Og så var det bare op på danseskoene og ud i byen. Hans kunne godt lide det søde liv. Så på et tidspunkt sagde jeg: ’Ikke mere, nu er vi en familie. Du må vælge mellem det glade liv og os’. Og så valgte han os. Hans har støttet mig meget, siger Annette glad og ser hen over bordet mod Hans, der har fulgt med i hele samtalen og ind i mellem tilføjet en dato eller præciseret noget. Han har ufatteligt godt styr på Annettes lange sygdomsfor-løb. Som om det var ham selv, der havde været det hele igennem. Men det har han næsten også. For han har været med hele vejen og støttet igen og igen. Som en helt naturlig ting.

7

Ensformige bevægelser af enhver art kan især på lang sigt afsted-komme skader og overbelastningstilstande i hofter, knæ, ankler, fødder, skuldre, albuer og hænder. Mange idrætsudøvere bliver skadet og får f.eks. achillessenebetændelse, hælspore eller ten-nisalbue. Trods navnet så er tennisalbue dog en lidelse, som oftest ses hos håndværkere som VVS’ere og murere, der dagligt udfører tunge, monotone, drejende håndbevægelser i forbindelse med deres arbejde. En anden hyppig kilde til tennisalbue er ensformige bevægelser i forbindelse med kontorarbejde.

Orthokine og PRP-behandlingAndreas Hartkopp, den ene af de to læger bag A2 i Hillerød, blev for fl ere år siden opmærksom på Orthokine, som er en biologisk serumbehandling af ledbetændelse og slidgigt, via en dyrlæge, der i årevis har behandlet sportsheste. Han fi k at vide, at behand-lingen virkede så godt, at selv heste, der var dømt til slagtning, blev helbredt. Det gjorde naturligvis et stort indtryk, specielt da han vidste, at heste hører til blandt nogle af de mest sarte dyr. Resolut tog Andreas Hartkopp til Düsseldorf for at besøge den tyske forsker, der har opfundet og patenteret behandlingen. Her blev han overbevist og han gik i Danmark snart i gang med at behandle patienter med ledbetændelse med væksthormoner fra patienternes eget blod. Med stor succes:

”Et halvt år efter behandlingen, oplever 57 % af patienterne mere end 50 % lindring i smerter og mere end 50 % forbedring i funktionevnen. Behandlingen lægger ganske enkelt infl amma-tionen ned,” forklarer Andreas Hartkopp. ”Jeg startede med min mor. Med rigtig god effekt. Hun omtalte ikke sit knæ i et halvt år efter behandlingen. Det gode ved behandlingen er også, at den kan gentages. Den ødelægger nemlig ikke noget og på længere sigt er der formentlig tale om en stabiliserende effekt.”

Også andre skader kan i dag behandles med kroppens egne væksthormoner. F.eks. kan seneskader som hælspore og ten-nisalbue behandles med en såkaldt PRP-behandling. Forkortelsen

er engelsk og betyder ’platelet rich plasma’. Behandlingen indledes med, at der tappes en mindre mængde blod fra patienten selv. Heref-ter isoleres blodpladerne ved hjælp af en speciel centrifugering. Disse blodplader indeholder forskellige væksthormo-

Kroppens egne væksthormoner heler kroniske skaderFra dyrenes verden har læger hentet banebrydende behandlingsmetoder, der bruger kroppens egne væksthormoner til at bekæmpe kroniske seneskader og ledbetændelse. På det nyåbnede og pragtfuldt beliggende privathospital A2 Reumatologi og Idrætsmedicin A/S i Hillerød behandler lægerne Andreas Hartkopp og Anne Petri med stor succes patienter med ikke-operationskrævende lidelser i bevægeapparatet.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Det er de to overlæger og speciallæger Andreas Hartkopp og Anne Petri, der står bag A2. De har begge senest været ansat på Privathospitalet Hamlet og før det indenfor det offentlige sygehusvæsen.

”Med A2 har vi fået mulighed for at give hver enkelt patient den tid der skal til og tid til at forske. Det giver tilfredshed i hverdagen at lave et ordentligt stykke arbejde,” forklarer en synligt glad Andreas Hartkopp. Han er i øvrigt også i topform, fordi han cykler 18 km frem og tilbage til privathospitalet hver dag.

ner, som sikrer hurtig heling af skaden. Blodpladerne gives ved en enkelt eller to behandlinger, hvor lægen ultralydsvejledt sprøjter blodpladerne ind i den beskadigede sene eller muskel.

Herefter skal patienten bære armen i en slynge i 2 -3 dage. Idet patienten ikke må løfte mere end 4 ½ kg de første 4 uger, er afl astning og sygemelding nødvendig i denne periode. Herefter kan man starte langsomt op igen. I modsætning til den mest benyttede behandling med binyrebarkhormon, som ganske vist dæmper betændelses tilstanden, så heles seneskader ved PRP-behandlingen.

Banebrydende behandling i Hillerød og nu også i OdenseDet banebrydende ved de nævnte såkaldte biologiske behand-lingsmetoder er dels, at patienten heles ved hjælp af vækstfak-torer i sit eget blod helt uden hjælpestoffer og dels at behandlin-gerne er helt uden bivirkninger og kan gentages om fornødent. Andreas Hartkopp og hans kompagnon Anne Petri har også allerede oplevet stor søgning til privathospitalet i Hillerød fra alle typer af patienter, både professionelle sportsudøvere og alminde-lige mennesker, der har fået lidelser i bevægeapparatet. A2 er et af de meget få steder i landet, hvor bl.a. de nævnte behandlinger tilbydes. Der har også vist sig at være behov for at kunne tilbyde sønderjyske og fynske patienter behandlingsmulighederne, så lægerne pendler derfor hver onsdag på skift til Odense, hvor de modtager patienter på privatklinikken Bondovej.

Privathospitalet A2Reumatologi og Idrætsmedicin A/S tilbyder behandling af medicinske gigtsygdomme, idrætsskader, overbelastningstil-stande, kroniske senesmerter m.fl . samt ultralydsdiagnostik. A2 rangerer som nummer tre i Europa, hvad angår antal behandlede patienter med vækstfaktorer. Læs mere på www.a2privathospital.dk

8

Klip denne slip ud og send den til: Anita Danmark · Krogvej 22 · 3320 Skævinge, Tlf. 45804027Eller send en mail med din adresse til: anita@kilde.org

Anita Club:

o Ja tak, jeg vil gerne have nyhedsbreve når der kommer nye bh’her/protesernår der kommer nye bh’her/proteserog badetøj fra Anitaog badetøj fra Anita

Navn:

Adresse:

E-mail:E-mail:

www.anita.com

1052 XV Valance Vario

Det nye „Vario-System” fra Anita care®, Super hudvenlig og blød klæber som kan tages af og på protesen efter ønske

5703 X Aerelle

5306 X Joyce

!

5720 X Florence

Cup AA – H

Brystproteser, Lingeri og badetøjBrystproteser, Lingeri og badetøj

I ’gamle dage’ var der over 60 afdelinger, hvor man opererede brystkræft. I dag er brystkræftkirurgi samlet på 17 afdelinger rundt omkring i landet, hvor kirurgerne er specialister i bryst-kræft. Kirurgerne på afdelingerne laver ikke ret meget andet end brystkræftkirurgi og er derfor særdeles kompetente. Fire af de mammakirurgiske afdelinger ligger i Region Midtjylland og en af dem er beliggende på Regionshospitalet Viborg. Her tilbydes brystbevarende operationer efter de nyeste teknikker. Der er tale om en operation, hvor man symmetriopererer og hvor man kombinerer det bedste inden for behandlingen af

brystkræft med det bedste fra den kosmetiske brystkirurgi. På Regionshospitalet Viborg opereres årligt mere end 350 kvinder for brystkræft og op mod to tredjedele får tilbudt brystbeva-rende operation.

Traditionelt udførte man tidligere først brystkræftoperationen, for så eventuelt bagefter at gå til plastikkirurgerne for at få lavet en brystrekonstruktion. Næste step var, at man begyndte

Onkoplastik– når lægen mestrer både brystkræft- og plastikkirurgi i samme ombæring

De tider er heldigvis forbi, hvor kvinder ved diagnosticeret brystkræft automatisk får fjernet hele brystet. Nu får langt over halvdelen af de brystkræftramte kvinder alle steder i landet foretaget brystbevarende indgreb og heraf vil ca. 25 % kunne få udført indgrebet efter onkoplastiske operationsmetoder. På Mammacentret på Regionshospitalet Viborg har specialet været tilbudt i en længere årrække, idet en af de fremmeste kirurger på området, Helle Hvid, er overlæge på afdelingen.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Helle Hvid blev uddannet læge i 1982. Hun er uddannet almen kirurg, men med supplerende fag-områdeuddannelse inden for brystkirurgi. Hun har yderligere kombineret med plastikkirurgi og onkoplastisk kirurgi. Helle Hvid har været på adskillige studiebesøg i såvel Tyskland som Italien, Australien og Frankrig, idet kirurger i Paris er blandt pionererne inden for området onkoplastik. Helle Hvid startede de onkoplastiske operationsmetoder for 5 år siden på Regi-onshospitalet Viborg, hvor hun er overlæge og hun har lavet brystkræftkirurgi i mere end 15 år. Helle Hvid er i øvrigt tilknyt-tet Ciconia, Aarhus Privathospital som konsulent.

”Brystkræftkirurgi er kirurgi, der kræver både interesse og hån-delag,” forklarer overlæge Helle Hvid. ”Mange kirurger er sirlige og pertentlige omkring deres arbejde og det tror jeg er en god kvalitet af have.”

Foto

:TV

/MID

T-V

EST

1010

At miste et bryst er en voldsom oplevelse og mange spørgsmål presser sig på:Hvordan vil jeg nu se ud? Kan jeg føle mig feminin? Bliver det synligt for en­hver, at jeg er brystopereret?

Hos Bandagist­Centret møder du Dorthe eller Lene, som vil hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning. Vi giver os god tid til at lytte til dine ønsker og behov og har stor erfaring på området. Betjeningen vil foregå i hyggelige og ugenerede omgivelser. Om du har fået fjernet hele brystet eller fået en bryst­bevarende operation, har vi et stort sortiment af brystproteser, delproteser, lingeri og badetøj.

Ring venligst til os på 7562 2700 for tidsbestilling – vi glæder os til at møde dig.

Brystopereret og brug for brystprotese?

ARO

S KOM

MU

NIKATIO

N

Stadion Allé 1 · 8800 Viborg · bandagist­centret.dk

at rekonstruere samtidigt med, at man fjernede hele brystet. Med onkoplastiske metoder er det muligt at springe alle disse trin over og både foretage bryst-bevarende kirurgi og samtidigt undgå at efterlade et uheldigt kosmetisk resultat.

Ved visse onkoplastiske metoder opereres begge bryster”Når en kræftknude skal fjernes vil man også altid fjerne en centimeter sundt væv rundt omkring knuden,” forklarer Helle Hvid. ”Hvis der er tale om et lille bryst, vil fjernelsen af knuden derfor tydeligt kun-ne ses bagefter. Ved visse onkoplastiske metode opereres begge bryster samtidigt, så de er lige store og har samme volumen bagefter. Brysterne kommer til at se ud, som om de har fået er løft. Ved andre metoder fl ytter man brystvorten, så re-sultatet bliver kosmetisk pænere. Og det er vigtigt på sigt for den enkelte kvinde at få et pænt kosmetisk resultat, så hun ikke hele tiden bliver mindet om det, hun har været igennem. Men vi skal dog altid huske på, at det er kræftbehandlingen, der er den primære, mens det kosmetiske er det sekundære.”

Lymfekirtler undersøges i mikroskop under operationenInden en brystkræftoperation kan ud-føres, bliver der først tegnet et ”snit-mønster” på huden, mens kvinden står op, så kirurgen kan se, hvordan der skal opereres på operationsbordet. Det næste der sker, når operationen går i gang er, at der fjernes den eller de få lymfekirt-ler, som kræften vil kunne have dannet metastaser i, hvis sygdommen har spredt sig. Disse lymfekirtler kaldes for sentinel nodes eller skildvagtslymfekirtler, fordi det er dem, der først modtager lymfevæ-ske fra brystet. De fjernede lymfekirtler undersøges af patologerne i mikroskop, mens brystoperationen er i gang. Viser undersøgelsen, at kræften ikke har spredt sig til den fjernede sentinel node, er der stor sikkerhed for, at der ikke er spred-ning til andre lymfekirtler og kirurgen behøver derfor ikke at fjerne fl ere lymfe-kirtler. Det er klart en fordel, da fjernelse af alle lymfekirtler kan have store og ube-

hagelige bivirkninger, som det selvfølgelig er bedst at undgå.

Samme overlevelse uanset metode”Uanset om man fjerner hele brystet eller man laver en brystbevarende operation og giver den obligatoriske strålebehand-ling bagefter, så er der tale om nøjagtigt den samme overlevelse,” pointerer Helle Hvid. ”Det er meget vigtigt at få fat i. Nogle tænker, at de skal af med det hele, for de vil først og fremmest være raske. Men man blive nøjagtigt lige så rask af at få en brystbevarende operation med strålebehandling bagefter, som når hele brystet fjernes og der gives strålebehand-ling.”

Onkoplastiske metoder: tennisketcheroperation eller terapeutisk brystreduktionNogle operationer kan, alt efter hvor kræftknuden sidder, være ret omfat-tende, mens andre kan være mindre. Til de mindre omfattende indgreb bruges en metode, der populært kaldes for ’ten-nisketcher metoden’, idet man laver et snit rundt om brystvorten og et snit over det område af brystet, hvor kræften nu sidder. Derved fremkommer der et ar, der bagefter ligner en tennisketcher. Brystvor-ten vil herved blive fl yttet lidt, så der ikke opstår asymetri.

Til de større brystbevarende operatio-ner, hvor kvinden tilbydes terapeutisk brystreduktion, er der principielt tale om

Bryster før og efter en brystkræft-operation, hvor teknikken onkopla-stik er anvendt. Metoden kendes især fra operationer for at reducere for store bryster, men kan også an-vendes ved en række brystkræftind-greb, så begge bryster bagefter er pæne og indtrykket er symmetrisk.

en metode, som man også anvender, når man opererer store bryster mindre. I dette tilfælde fjernes kræften dog først og dernæst genskabes brystet og det andet bryst opereres mindre, så de ser ens ud bagefter. For Helle Hvid er denne dimension vigtig, ligesom hun synes, det er vigtigt at sørge for at efterlade pæne ar. ”Det er jo vores stempel bagefter og det handler bestemt også om æstetik. For mig er det en god kombination at kunne hjælpe kvinder, der er meget alvorligt syge, via mit job, hvor jeg dels skal tænke men også bruge mine hænder. Jeg kan godt lide at gelejde disse kvinder igen-nem sådant et forløb, der således kræver både håndværksmæssige og psykologi-ske evner af mig og at hjælpe kvinderne igennem en kritisk situation. Ofte er der tale om kvinder i deres bedste alder.”

En almindelig brystbevarende operation anvendes bl.a. når kræften sidder i perife-rien af brystet, men er dog ikke altid mu-lig, hvis kræften sidder nederst i brystet. Brystets form og fylde vil blive ændret for meget ved en almindelig brystbevarende operation, hvorfor de onkoplastiske operationsmetoder derfor i stedet klart vil være at foretrække. Det betyder at man nu også i disse situationer kan bevare sit bryst. Mere end 65 % af alle brystkræft-patienter tilbydes nu brystbevarende ope-rationer på Regionshospitalet Viborg og omkring en fjerdedel af disse operationer er onkoplastiske operationer.

Hånden på brystet TV/MIDT-VEST har produceret og sendt tre fremragende og meget stilfærdigt oplysende programmer om brystkræft. Programmerne er for nylig blevet vist på tre på hinanden følgende mandage i juli måned - i den bedste sendetid. Omdrej-ningspunktet i programmerne er Mammacentret på Regionshospitalet i Viborg. Et af sytten centre i landet, hvor behandlingen af brystkræft er samlet under en hat. I programmerne interviewes fl ere kvinder med brystkræft, der tales med de behandlende læger og det vises hvordan en onkoplastisk operation foregår. Det sidste af de tre programmer handler om efterbehandlingen. Programmerne kan ses på tv-kanalens hjemmeside på www.tvmidtvest.dk. Indtast søgeordene ’Hånden på brystet’ i øverste højre hjørne for at komme til siden, hvor man kan se program-merne, der hver varer omkring 10 minutter.

Foto

: Reg

ions

hosp

itale

t Vi

borg

.

Foto

:TV

/MID

T-V

EST

1111

Svaneklini

Lyngby Hovedgade 27

2800 Lyngby

Telefon: 45 87 01 10

www.svaneklinik.dk

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter

Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i:• Tørklæder

• Hatte/Huer

• Bandanaer

• Plejeprodukter

Internet butik

Vi samarbejder med

Svaneklinik

Parykker ved hårtab

Mette Grønne fra Hasselager. ”Jeg kunne se, den så pæn ud. Men jeg følte mig falsk. Jeg tog den af og puttede den i kassen. Jeg prø-vede at tage den på igen senere - men nej.”

Tørklæder, kasketter og huer føles mere naturlige for Mette og mange andre. På den anden side er der også mange, som er rigtig glade for at have ’hår’ på hovedet. Laila Brandstrup købte en lang paryk af ægte hår, som hun havde svært ved at skille sig af med igen. At smide parykken – eller tørklædet

Kvinder, kemo og hårtabEn af de mest traumatiske bivirkninger ved den form for kemoterapi, som mange brystopererede kvinder får, er hårtab. For nogle er det ligefrem sværere at miste håret, end det var at sige farvel til deres bryst. Men det er ikke meget tid, man ofrer på spørgsmålet ved den indledende samtale, før kemoen begynder. Man forlader sygehuset med en liste over parykforhandlere og føler, at man er den eneste i verden, der ikke fi nder trøst i standardvendingen ”det vokser tilbage”. De mange stemmer i denne artikel beviser imidlertid, at man langt fra er alene!

• Af Anne Nielsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Da Gitte Frost fra Støvring blev spurgt, hvor meget hendes hårtab fyldte i forhold til den brystkræft, hun blev behandlet for, tegnede hun en lillebitte cirkel. Det var sygdommen, forklarede hun. Hårtabet var derimod en cirkel, der fyldte et helt A4 ark. ”Det fyldte rigtig meget lige i starten,” fortæller hun. ”Det var altoverskyggende, på trods af, at jeg lige havde fået en alvorlig diagnose.”

”Håret er det dyrebareste smykke, jeg har,” tilføjer Laila Brandstrup fra Odense. ”Det er feminint. Da jeg mistede mit hår, føl-te jeg, at hele min personlighed forsvandt.” For Laila var hårtabet særlig traumatisk, fordi det var meget langt, og der kan gå op til fem år, før det har dets gamle længde igen. Men hårtab er for de fl este kvinder en katastrofe af større eller mindre dimension. Skaldede mænd er man trods alt vant til at se og deres hårtab signalerer ikke nødvendigvis sygdom. Men for en kvinde betyder skaldethed både en meget synlig diagnose og et tab af kvin-delighed.

”Det første, jeg tænkte, da jeg så mig i spejlet, var, at jeg lignede min bror,” fortæl-ler Regina Böhm fra Farum. Hun klippede det meste af håret af, inden det for alvor begyndte at falde.

Hårtabet begynder sædvanligvis omkring 14 dage efter første kemobehandling. På dette tidspunkt er der mange kvinder, der vælger at gøre som Regina og klippe eller barbere håret helt ned til hovedbunden. Et drastisk skridt – men så undgår man den daglige, deprimerende op-gave at fjerne hårtotter fra hovedpuden, hårbørsten og badeværelsesristen. Det giver også en fornemmelse af selv at kunne bestemme bare en lille smule over kræften.

Mange bruger ikke deres parykDe fl este kvinder køber en paryk i god tid, før håret begynder at falde. Men det er ikke altid, de tager den på hovedet, når håret er væk. ”Jeg havde den på en halv time derhjemme,” fortæller

Den barske beskedEt spørgsmål, der går igen blandt brystopererede kvinder, der får kemoterapi, er, om det nu virkelig er alle, der taber håret. Som tidligere brystkræftpatient og frivillig patientvejleder har Susanne Kirkeberg hørt spørgsmålet masser af gange. ”De vil helst have, jeg skal sige ’nej, ikke nødvendigvis’. Men jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke tabte håret med den kemosammensætning, jeg har fået,” siger hun.

Susanne blev behandlet for godt ni år siden og fi k en lidt anden medicinering end den, der bruges i dag. Men den nuværende standardbehandling af tidlig brystkræft er mindst lige så skrap som dengang. To af de tre stoffer i den aktuelle cocktail, nemlig epirubicin og taxotere, har hårtab som ”me-get almindelig” bivirkning.

Kemoterapi medfører så godt som altid hårtab og for især kvinder er det mindst lige så traumatisk som sygdommen.

Forfatteren til denne artikel er selv brystopereret og har selv prøvet at miste håret i forbindelse med kemoterapi. Artiklen er baseret på oplysninger fra en bog, hun nu er i gang med at skrive, hvor kvinder fra hele landet fortæller, hvordan de oplevede deres hårtab.

1212

Røntgen og scanning... uden ventetid

Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi

Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings–garantien.

Vores kompetente personale stiller en hurtig og palidelig diagnose.

Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehus-væsen for at nedbringe ventetiden for dig.

Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

for den sags skyld - kan være lige så grænseoverskridende som at barbere sig skaldet. For det første fordi man føler sig meget ’bar’ med det nye, superkorte hår. Og for det andet fordi det nye hår kan se meget anderledes ud. Nogle får ekstremt mange krøl-ler, mens andre får en hel ny farve. Med tiden har håret dog en tendens til at fi nde tilbage til dets gamle udseende.

”Det kønneste, jeg havde set”Håret kan begynde at vokse allerede under de sidste par kemo-

behandlinger. Andre kvinder venter i uger eller måneder på, at de første hår titter frem. Og mens nogle er skuffede over det, der dukker frem, var Susanne Kirkeberg fra København bare jublende lykkelig: ”Jeg havde ikke noget ønske om, at mit nye hår skulle ligne det gamle. Jeg ønskede bare at få mit eget hår, om så det var grønt med spiraler. Alt, hvad der voksede ud, var det kønne-ste, jeg havde set.”Hårets genkomst kan være et vendepunkt, som er med til at af-slutte en meget vanskelig tid. På sin første lange spadseretur uden paryk tænkte Birgit Bilberg fra Ringkøbing, at hun endelig havde fået sit liv tilbage: ”Jeg mærkede sol og varme i min hovedbund, og hvordan vinden løftede håret. Det var en frihed. Friheden ved, at mit sande jeg var tilbage. At jeg igen lignede mig selv, og at håret sad fast. Og jeg tænkte: Nu er jeg startet på en frisk. Nu går det fremad.”

Om kølehætterGennem årene har en del brystkræftpatienter undgået hårtab ved hjælp af en såkaldt kølehætte – et apparat til nedkøling af hovedbunden. Hætten fi ndes i forskellige udformninger, men fælles for dem alle er, at de sættes på hovedet før og under selve kemobehandlingen for at forhin-dre medicinen i at beskadige hårsækkene. Hermed lykkes det nogle gange at beholde håret. Dog ikke altid, fortæller Birthe Lohmann Poulsen fra Nærum, som blev behandlet med kølehætte i 2005.

”Det gjorde meget ondt at have den på, og den virkede ikke en meter,” fortæller hun. ”To dage efter min første behandling faldt store totter ud, efter jeg havde været i bad og begyndte at rede håret.”

Meningerne er delte om kølehætter. Nogle sygehuse tilbyder behandlingen, andre ikke – dels fordi man frygter en mindre effektiv behandling og dels fordi kølehætten ikke altid virker. For nogle sygehuse spiller økonomien også en rolle i fravalg af behandlingen.

Håret er for mange kvinder det dyrebareste smykke, de har. Især hvis håret er langt. Langt hår er feminint og tæt forbundet med identiteten som kvinde.

Forfatteren til denne artikel er selv brystopereret og har selv prøvet at miste håret i forbindelse med kemoterapi. Artiklen er baseret på oplysninger fra en bog, hun nu er i gang med at skrive, hvor kvinder fra hele landet fortæller, hvordan de oplevede deres hårtab.

13

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Elmedistraal Trading

kurt@elmedistraal.com

Tlf. 28 92 84 04 21 72 39 11

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjem-mebrug der giver øget livskvalitet og bedre vel-være.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blod-karrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og afl aster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medi-cin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfi ndelse og produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medar-bejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Køben-havns Kommunehospital har afprøvet Elmedi-strål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at appara-tet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger• Skinnebenssår der ikke vil heles

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blod-karrene og har derved effekt på kredsløbspro-blemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fl este af kroppens funktioner.

Gedehams er betegnelsen for en gruppe af såkaldte årevingede insekter, der omfatter to familier: de enlige gedehamse, Eume-nidae, og de sociale gedehamse, Vespidae. De sidste består af sort- og gulstribede insekter. Man kender i hele verden til ca. 600 arter af enlige gedehamse og ca. 100 arter af sociale gedehamse. I Danmark har vi 20 enlige arter og 9 arter af sociale gedehamse, der ligner hinanden temmelig meget, selv om en enkelt art skiller sig ud ved at være usædvanligt stor, nemlig Vespa crabo, men den er heldigvis også den mest sjældne. Den mest almindelige art, som de fl este bliver stukket af, kaldes blot almindelig gedehams.

Gedehamse er gode hjælpere Gedehamse bliver ofte lagt for had og søges udryddet, men faktisk er gedehamsen et nyttedyr. De voksne gedehamse henter mange larver, bladlus, fl uer og andre insekter til fodring af deres larver, således at de er gode hjælpere, hvis man har et drivhus i nærheden. Men gedehamse har også et potent forsvarsvå-ben, nemlig deres giftige brod. Insekternes gift opbevares i en giftblære i bagkroppen tæt på tarmåbningen. Brodden, som er

forbundet med giftblæren, består af en stilet og to lancetter med modhager, der kan bevæges op og ned i riller i stiletten. Bevægel-sen sker i modsat retning på de to sider og modhagerne gør, at brodden derved arbejder sig dybere ned under stikket. Gedeham-sen kan i en del tilfælde trække brodden ud efter stikket; i andre tilfælde bliver brodden siddende sammen med giftblæren, som så fortsætter med at pumpe gift ned gennem brodden.

Giften er beslægtet med slangegiftGedehamsens gift indeholder bl.a. fl ere proteiner, som kan fungere som allergener, dvs. noget som kroppens immunforsvar opfatter som fremmed for kroppen, peptider (organisk kemisk forbindelse som består af små kæder af aminosyrer bundet sam-men af peptidbindinger) og andre små molekyler som giftige neurotoksiner, dvs. nervegift. Giften er beslægtet med slangegift, men en gedehams afl everer - logisk nok på grund af størrelsen – en i sammenligning meget lille mængde gift. Problemet opstår sædvanligvis for mennesker, som reagerer allergisk på gedeham-sestik, bliver stukket af mange insekter på en gang eller er så

HvepsestikHver sommer bliver mange børn og voksne stukket af insekter. Nogle af de mest smertefulde stik skyldes hvepse eller gedehamse, som er en mere korrekt betegnelse. Et stik fra en gedehams kan i sig selv være smertefuldt, men det kan også afstedkomme en dramatisk overfølsomhedsreaktion, som kan kræve såvel medicinsk behandling som indlæggelse. I Danmark registreres der årligt mellem et og to dødsfald som følge af insektstik.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

1414

PROFESSIONELT HØRECENTERGratis høreundersøgelse

Ring og bestil tid i dag på telefon 86 78 23 28

• Uddannede hørespecialister• Ørelæge tilknyttet• Ingen ventetid• Egenbetaling for høreapparat fra kr. 0,-

• 4 års garanti på alle høreapparater• Ingen betaling for servicebesøg de første 4 år• Stort udvalg af høreapparater

Hørecenter Århus · Skejbycentret · Skelagervej 5 · 8200 Århus NHørecenter Århus City · Vestergade 15-17 · 8000 Århus CHørecenter Viborg · Vendersgade 5, st. · 8800 ViborgHørecenter Herning · Østergade 7A, 1. · 7400 Herning

Hørecenter Middelfart · Algade 36 · 5500 MiddelfartHørecenter Hovedstaden · Strandvejen 153 · 1.tv · 2900 HellerupHørecenter Randers · Kirkegade 13A · 8900 RandersHørecenter Silkeborg · Vestergade 35 · 8600 Silkeborg

www.hca.dk

uheldige at blive stukket i eller på halsen. I alle de nævnte tilfælde skal man reagere hurtigt og søge lægehjælp.

Farlig for allergikereMan ved normalt ikke, om man er allergisk overfor gedeham-sens gift, før man er blevet stukket et par gange. Første gang en overfølsom person bliver stukket af en gedehams sker der tilsyneladende ingen unormal reaktion. Kroppens immunforsvar

Særligt i sensommermånederne og tidligt på efteråret er gede-hamsene mere rastløse og aggressive. Hvepseboet er ved at gå i opløsning og gedehamsene bruger ikke længere tid på at opfo-stre afkommet. De får dermed mere tid til at gå på rov efter kød, frugt og søde sager på egen hånd.

fremstiller dog antistoffer. Bliver man stukket endnu en gang, vil den allergiske reaktion vise sig, fordi giften kommer i berøring med antistofferne, hvilket giver reaktionen. For allergikere beteg-nes gedehamsen som fl ere gange farligere end bien, men selv om man reagerer allergisk på stik fra en gedehams, vil man i mange tilfælde godt kunne tåle bistik, idet giften er tilpas forskellig på de to arter insekter. Symptomerne efter et stik kan vise sig efter nog-le få minutter eller efter fl ere timer: Hævelse, rødmen, smerte og hudirritation samt kløen i op til en uges tid er almindelige reaktio-ner. Ved alvorlige allergiske reaktioner kan der derimod indtræde et anafylaktisk chok, der er en allergisk reaktion af livstruende karakter. Tungen svulmer op, blodtrykket kan falde, luftvejene kan blive blokeret, fordi de trækker sig sammen, så man får svært ved at trække vejret, man får ondt i maven, nældefeber, opkastninger og måske diarré.

BehandlingHvis brodden sidder tilbage er det ret vigtigt at få den fjernet med det samme, så der ikke indsprøjtes mere gift. Lokalirritationer kan – som gamle husråd også siger – behandles med et overskåret løg eller eddike, som tager noget af kløen. Har man en mere voldsom reaktion kan håndkøbs antihistaminer afhjælpe hævelse og kløe. Ved særligt store hævelser, f.eks. en hånd, der svulmer op med hævelse, der yderligere breder sig til armen, vil man typisk få binyrebarkhormontabletter ved henvendelse på skadestuen. Al-lergikere, der ved, at de reagerer voldsomt på f.eks. gedehamse, vil ofte have fået en adrenalinsprøjte udleveret og anbefales straks efter et stik at tage antihistamin-tabletter og eventuelt også bi-nyrebarkhormontabletter som Prednison. Her skal man ikke først vente på, at der kommer symptomer.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

15

Vi ved alt for lidt om kvinders hjerter, fordi forskningen hovedsageligt er baseret på mænd. Det skal vi ændre nu, for hjertekarsygdom dræber én kvinde i timen. Det er næsten 9.000 danske kvinder om året.

Støt forskning i kvinders hjerter med 100 kroner – Ring 90 56 52 11 eller sms ELSK1 til 1414*. Du kan også støtte kampagnen på elskhjertet.dk.

Det koster 100 kroner + alm. sms-takst. Tjenesteudbyder: Hjerteforeningen, Hauser Plads 10, 1127 København K. Tlf. 33 93 17 88

Hvis du får en hjertekarsygdom, så ønsk du er en mand

Foto

©El

on

a Sj

ög

ren

. A

mb

assa

dø

r: Li

sbet

Dah

l

25 kr.

11859_1046554_210x297_ann_Lisbeth.indd 1 04/09/09 14:52:33

NYT FRA

forskningens verden

Alkoholmisbrug indlæres i barndommenStatens Institut for Folkesundhed har netop offentliggjort en rapport, der dokumenterer, at personer, som drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger og/eller drikker over fem gen-stande mindst én gang om ugen, hyppigere er vokset op med alkoholproblemer i den nærmeste familie, end personer som drik-ker under disse grænser. Totalt set angav 10 % et alkoholforbrug, som ligger over genstandsgrænserne, og 12 % angav at drikke fl ere end fem genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen. Blandt personer, der angav at være vokset op med al-koholproblemer i familien, var andelen, der drak over genstands-grænserne 11,7 % og andelen, der drak over 5 genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen 16,5 %. De tilsvarende tal blandt personer, som ikke har oplevet alkoholproblemer under opvæksten var 9,2 % og 10,8 %. Det samlede antal perso-ner, som er opvokset med alkoholproblemer i familien er over 600.000. Dette tal er beregnet på baggrund af de procentdele af unge, der i undersøgelsen har svaret, at de under deres opvækst har haft en far, mor, fars eller mors nye samlever, der havde pro-blemer på grund af alkohol. Tallene er fra undersøgelsen Alkohol i Danmark 2008, som Statens Institut for Folkesundhed ved Syd-dansk Universitet har gennemført for Sundhedsstyrelsen.Læs mere på www.si-folkesundhed.dk

For hver tredje unge er skolegangen påvirket af for meget alkoholFor meget alkohol betyder, at mange unge ikke præsterer deres bedste i skolen eller på deres arbejde. En ny undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil viser, at hver tredje unge selv mener, at alko-hol påvirker deres skolegang eller arbejde negativt. Undersøgelsen viser ligeledes, at unge storforbrugere af alkohol har markant fl ere pjækkedage end andre unge. I det hele taget har mange unge usædvanligt dårlige erfaringer med alkohol. Omkring hver 10 unge mand har været involveret i ulykker eller uheld, været på hospitalet eller skadestuen, haft problemer med politiet eller kørt motorcykel eller bil under påvirkning af alkohol. Rapporten indgår i de såkaldte MULD-undersøgelser (MULD står for Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag), der følger udviklingen i de unges livsstil. MULD-undersøgelserne gennemføres i et samarbejde mel-lem Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. MULD-rapport nr. 7 kan læses på www.sst.dk

Rettelse:I RASK Magasinets juli-august udgave var to fotokrediteringer desværre gledet ud. Billederne af Gitte og Frank Stott i Budapest på side 3 og på side 22 er taget af fotograf Rasmus Meilvang Larsen, New Zealand.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

KarKirurgi

KnæKirurgi

PlastiKKirurgi

PsyKolog

rheumatologi

rygcenter

3D/4D scanning

sKulDerKirurgi

tumorKirurgi

ultralyD, røntgen og mr

unDerbensKirurgi

øre-, næse- og halsKirurgi

albueKirurgi

anDrologi

anæstesi

bryst- og organKirurgi

børnelægecenter

ergo- og FysioteraPi

Fertilitet

FoDKirurgi

gynæKologi

helbreDsunDersøgelse

huDlægecenter

hånDKirurgi

iDrætsKliniK

Hos os er kommunikation et nøgleord. Vores erfaring viser, at en åben dialog - både før, under og efter behand ling - kan være med til at indfri den enkelte patients forventninger.

Alle undersøgelser og behandlinger bliver udført med den højeste læge- og sundhedsfaglige ekspertise inden for vores 25 udbudte specialer. Med top moderne udstyr, de sidste nye behandlings metoder og en stor portion medmenneskelighed sikrer vi, at vores patienter får en kvalitetsoplevelse.

Kun det bedste er godt nok til vores patienter!

Åben dialog på Ciconia Aarhus Privathospital

CICONIA AARHUS PRIVATHOSPITAL

Saralyst Allé 50 l 8270 Højbjerg l 8627 7626 l www.ciconia.dk

Ciconia Aarhus Privathospital samarbejder med Danske Regionerog førende forsikrings selskaber, indgår i samarbejde om uddannelse af

sundhedspersonale, er medlem af sammen slutning af Danske Privathospitaler ogsundhedsfaglig partner for Silkeborg IF, BSV, SK Århus og Århus Elite Badminton.

AR

OS

KO

MM

UN

IKAT

ION

17

Rutineret og erfarent sundhedsfagligt uddannet personale

Pleje til private der ønsker en ekstra støtte eller aflastning i eget hjem

Værdig og omsorgsfuld pleje af mennesker med ekstra krævende behov

Plejen kan kombineres i samarbejde med den kommunale hjemmepleje

Kontakt os på tlf. 55 34 14 00 eller via mail: vip@vipvikar.dk

Vi tilbyder i samarbejde med VIPvikar:

Benedicte Lange er en meget foretagsom kvinde, der kan lide at sætte ting i gang og se resultater. Hun er uddannet læge, har en MBA og er en erfaren forretnings-kvinde, der har rejst verden rundt for at præsentere og sælge medicinske produk-ter for forskellige store medicinalfi rmaer. Sidste år valgte Benedicte at gå nye veje. Hun stiftede sammen med farmaceut Joa-kim Rehné fi rmaet Green House Pharma, der udvikler sundhedsprodukter baseret på naturlige ingredienser. Det er gået godt. Så godt, at der nu er udvidet med et dat-terselskab Cardio Care, som netop i disse dage sender et nyt kosttilskud i handlen. Womega Green hedder det, og er som navnet antyder målrettet til kvinder, men mænd kan nu også sagtens indtage det, siger Benedicte Lange.

Green House har base i Greve, men dette interview foregår hjemme i privaten, en lys og rummelig lejlighed ikke langt fra Rådhuspladsen. Glad og afslappet klædt

åbner Benedicte Lange døren, og hun viser rundt i den nyistandsatte lejlighed, der er indrettet med et strejf af Orienten, idet en del af møblementet er hjembragt fra Mellemøsten, hvor Benedicte Lange boede sammen med sin mand i fem år. Parret har fi re voksne børn, som er fl øjet fra reden, en af dem helt til Indien.

Fisk med kakaosmagPå bordet i stuen står en prøvepakning Womega Green og af deklarationen fremgår det, at kosttilskuddet indeholder fi skeolie, D-vitamin, grøn te og kakao. ”Vi har samlet fi re ingredienser, som kan fremme sundhed og velbefi ndende på hver deres unikke måde,” fortæller Bene-dikte. ”For eksempel er fi skeolie rig på de essentielle omega-3 fedtsyrer EPA og DHA. De kaldes essentielle, fordi vores krop ikke selv kan danne dem. Derfor skal de tilføres gennem kosten, og de fi ndes især i fede fi sk som laks, sild og sardiner. D-vitamin dannes, når solens stråler rammer huden, og oplagres i depoter i kroppen. Men de-poterne holder ikke altid til hele vinteren, og selv om man kan få D-vitamin ved at spise kød, fi sk, æg og mælkeprodukter, så er det svært at få nok D-vitamin gennem kosten. Undersøgelser viser, at mange danskere mangler D-vitamin,” siger Benedicte Lange og tilføjer, at den grønne te er tilsat, fordi den er kendt for at give velvære. Kakaoen giver god duft og fjer-ner en mulig eftersmag af fi sk, som skal gøre det lettere for kvinderne at få de små chokoladefarvede kapsler til at glide ned.

Produktet lanceres under sloganet: ”Smukke klassikere kræver særlig op-mærksomhed,” og i brochuren, som føl-ger med om produktet, ser man et billede af en lækker kvinde årgang 1963 plus en Harley-Davidson motorcykel årgang 1965. Og det er ikke svært at fatte budskabet bag: At vi kvinder skal passe godt på ”ma-skineriet” - både klassikeren i garagen og kroppen, som vi selv bor i.

Undgå dårlig samvittighed”Vi har valgt at henvende os til kvinder, som har brug for en håndsrækning til deres sundhed. Mange danske kvinder har en meget travl hverdag, og de når ikke altid at få spist det, de burde. Det bedste er at få sine næringsstoffer gennem kosten, og det ved kvinder godt, for de er sundhedsbevidste, men hvis man nu ikke lige får spist fi sk nok, kan det være en god ide med et tilskud. På den måde tager man hånd om sin livsstil,” siger Benedicte Lange, der selv tager kosttilskud.

”Jeg er øm om mit helbred, men jeg ved, hvor svært det kan være at fi nde tid til egenomsorg i en travl hverdag, så ligesom andre voksne kvinder med fuld fart på, glemmer jeg somme tider at spise fornuftigt,” erkender den 53-årige læge.

”Generelt lever jeg sundt, og jeg er påpasselig med at tage en daglig vitamin-pille. Hvis jeg har en anstrengende dag foran mig, kan jeg også fi nde på at tage en ekstra dosis ginseng, så føler jeg, at jeg kommer bedre gennem dagen.”

Alsidig baggrundInteressen for medicin har Benedicte Lange haft stort set altid. ”Og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Det er ikke fordi jeg har læst lægeromaner som stor pige eller

Benedicte Lange:

At gøre en forskel tænder mig fuldstændigBenedicte Lange er medstifter af fi rmaet Green House Pharma, som udvikler sundhedsprodukter baseret på naturlige ingredienser. Benedicte er uddannet læge, og hun er lige nu aktuel med både bog og nyt kosttilskudtil kvinder.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Læge Benedicte Lange stiftede sidste år sammen med farmaceut Joakim Rehné fi rmaet Green House Pharma, der udvikler sundhedsprodukter. Det er gået godt. Så godt, at der nu

er udvidet med datterselskabet Cardio Care.

Et nyt kosttilskud er netop sendt i handlen. Womega Green hedder det og som navnet antyder, er det målrettet til kvinder, men mænd kan nu også sagtens indtage det, siger Benedicte Lange.

1818

Sig du så annoncen og få

12% rabatpå alle varer – dog ikke hvis varen i forvejen er nedsat eller på tilbud.

Betaling kun kontant eller på dankort.

Masser af møblerog muligheder. Bliv

inspireret på 1200 m2

Gode parkerings-forhold

TEMPOVEJ 10-12 - 2750 BALLERUP - TLF.: 70 25 80 25 - WWW.IN-BOLIG.DK - BUTIK@IN-BOLIG.DK ÅBENT MAN-FRE: 10-17.30, LØR 10-14 - OBS: VI LIGGER KUN 200 M FRA MALMPARKENS STATION

MØBELHUSET

IN-BOLIG

GRATIS FREMVISNINGI DERES HJEM

IDÉ & TRYGHED

Brug vores egen .tketikra sgninterdni

Få leveret og samlet møblerne af vort eget personale. De kan også leje. Ring og hør nærmere på 70 25 12 34.

!VI HJÆLPER GERNE MED...

Alt i møbler til spisestue, stue, soveværelse, kontor, entre, børneværelse osv.

SHOP ONLINEwww.in-bolig.dk

Kig og køb - her er altid åbent

FÅ 500,-FOR DERES GAMLE STOL VED KØB AF NY.Gælder kun stolebussen. Ring allerede i dag på 70 25 12 34.

71059 IN-Bolig_handiC_183x258.indd 1 03/02/09 12:49:53

Ring efter Stolebussen 7025 1234

og få GRATIS demonstration i

hjemmet og få 20%

på grund af familiemæssige forhold. Næsten alle i min familie er jurister, så det skulle jeg i al fald ikke være,” smiler hun. ”Vi talte heller ikke meget om sundhed i mit barndomshjem. Dengang jeg voksede op, var sundhed noget med gymnastik og kolde bade. Så det er nok mere på grund af, at jeg altid har haft lyst til at gøre en forskel. At gøre syge mennesker raske, er den største forskel man kan gøre,” mener hun. ”Derudover er passionen at sætte ting i gang og at se ”babyen” fl yve. Den innovative proces tænder mig fuldstændig.”

Benedicte Lange blev læge i 1984 og efter endt uddannelse prøvede hun lidt af hvert. ”Først var jeg ansat på en skadestue, hvor jeg arbejdede med akut medicin og kirurgi. Jeg var glad for det,” siger hun. ”På en skadestue kommer folk ind med et akut problem, som skal løses med det samme, og når det er gjort, skal de videre. Den arbejdsmodel passer godt til mit temperament. Imidlertid var det vanskeligt for mig at forene familieliv med de lange vagter på hospitalet, og jeg havde det også lidt svært med de skarpe faggrænser.”

Så Benedicte skiftede skadestuen ud med et job som lægemid-delkonsulent i Astra. Hun kørte rundt i Danmark og præsentere-de fi rmaets produkter for lægerne. ”Jeg opdagede, at jeg kunne lide at formidle viden om medicin. Det er vigtigt, at læger kender til piller og nye midler, som hele tiden udvikles. Og fordi jeg var læge, kunne jeg sætte mig ind i lægernes behov og problemer. Jeg følte, at de efterhånden fi k tillid til mig og blev nysgerrige ef-ter at se, hvad jeg havde med i tasken. Selvfølgelig kom jeg med salg for øje, men jeg har altid bestræbt mig på at kommunikere klart og opbygge tillid. En god handel bygger på tillid og respekt for hinanden. Begge parter skal være tilfredse, før man går ud af døren. Mens jeg arbejdede for Astra, fi k jeg smag for at sælge, og jeg fandt ud af, at jeg var god til det.”

Siden gik det slag i slag med karrieren, blandt andet var hun i nogle år rejsende i førstehjælpsudstyr for Ambu, og der fi k hun rejst verden rundt og set, hvordan man griber førstehjælp an i mange andre lande. I 1998 kom Benedicte Lange til Ferrosan, hvor hun blev først produktchef og senere salgsdirektør.

Bag sløret i Abu DhabiDa Benedicte Langes mand, som er hjertelæge, fi k en stilling på et hospital i Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater, valgte Benedicte og parrets to yngste teenagebørn at fl ytte med. ”Mange af mine veninder spurgte: ”Hvordan tør du?” ”Skal du gå med slør?” men for mig var det en stor chance og udfordring, at jeg kunne få lov til at lære en ny kultur at kende,” siger Bene-dicte om årene i det fremmede, hvor hun i øvrig også var leder af Ferrosans aktiviteter i Mellemøsten. Som eneste udlænding blev hun optaget som MBA-studerende på Universitetet i de Forenede Arabiske Emirater.

På sine rejser i Mellemøsten traf Benedicte mennesker fra hele verden, der kæmpede for deres eksistens, og en lokal befolkning med et meget anderledes livssyn og verdensbillede. Her mødte hun – når sløret faldt – mange hemmeligheder og nogle af ver-dens mest velplejede kvinder: ”Når ens mand har mulighed for at

tage sig fl ere koner, handler det om at tiltrække sig hans op-mærksomhed ved at iklæde sig skønhed og holde alderens slid fra kroppen.” Alt det har hun beskrevet i bogen ”Livet bag sløret,” som i denne måned er udkommet på Green House Publishers.Efter fem spændende år i Mellemøsten vendte Benedicte Lange og hendes mand hjem til Danmark. ”Vi er i bund og grund dan-ske, og vores familier bor i Danmark, så det er her, vi hører til.”

Kolesterolmåler, information og cykeltureDen energiske læge har mange planer for fremtiden. Om kort tid-kommer der en kolesterolmåler i handlen. Det er et lille medicinsk udstyr, som gør det nemt at måle sit kolesteroltal derhjemme. Hun har også planer om at udsende nyhedsbreve og livsstilsartik-ler via sin hjemmeside. ”Ganske mange danskere har besvær med at fi nde ud af, hvad der er sundt og hvad der ikke er, så der er brug for oplysning og vejledning om motion, ernæring og psykisk sundhed,” siger hun.

I fritiden er hendes store lidenskab rejser med familie, bøger og fi tness. Hun cykler også meget og er en stor fortaler for at bevægelse styrker helbredet. Derimod går hun imod slanke-tyranni. Faktisk er det statistisk set lidt sundere at være rund og trænet end tynd og utræ-net, siger Benedicte Lange.

”Det bedste er at få sine næringsstoffer gennem kosten, og det ved kvinder godt, for de er sundhedsbevidste, men hvis man nu ikke lige får spist fi sk nok, kan det være en god ide med et tilskud. På den måde tager man hånd om sin livsstil,” siger Benedicte Lange.

Kroppen vil have fedtsyrerFisk og fi skeolie bidrager til at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdom. Fisk og skaldyr indeholder vigtige vitaminer og mineraler, som den øvrige kost kan være relativt fattig på. Det drejer sig bl.a. om D-vitamin og selen. Den sygdomsforebyg-gende effekt af at spise fi sk antages at hænge sammen med fi skens fedtindhold, specielt fedtsyrerne fra Omega-3 familien, EPA og DHA. Det anbefales at spise 200-300 gram fi sk om ugen, svarende til 3 måltider om ugen. Den af myndighederne daglige anbefaledes dosis Omega 3-fedtsyrer er på 500 mg. For D-vitaminernes vedkommende, skal vi dagligt indtage 7,5 mikrogram. Ældre anbefales 10 mg. Kilde: Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning.

1919

Når en nyresten forlader sit hidtidige op-holdssted i nyren og påbegynder færden ud i et menneskes urinveje, gør det så ondt på patienten, at tilstanden er blevet klassifi ceret som den mest smertefulde sygdom, der fi ndes, af den Internationale Organisation for Smerteforskning (IASP).

Samtidig hører nyrestensanfald til de almindelige sygdomme i den vestlige verden.10 % af alle danskere får på et tidspunkt i deres liv et eller fl ere anfald, og netop fordi sygdommen på samme tid er almindelig og ekstremt smertefuld, har der været stor interesse i at fi nde frem til årsa-gerne til, at de små sten vokser frem. Fordi mineralerne kalk og oxalat ofte er blevet fundet i nyresten, har man blandt andet forsøgt at minimere nyrestenspatienters indtag af kalk og oxalatholdige fødevarer som rabarber og spinat, i håbet om på den måde at sænke urinens indhold af de to mineraler. Men i det store hele er det ikke lykkedes at kortlægge årsagen til dan-nelsen af nyresten.

Dansk forskning i international klasseDet har en dansk forskergruppe fra Urolo-gisk Afdeling under Sygehus Lillebælt fået lavet om på. I deres forskning er det nem-lig nu lykkedes for professor Palle Osther

og overlæge Susanne Osther at slå fast, at forklaringen på dannelsen af nyresten hverken hænger sammen med, at patien-terne spiser for meget kalk, rabarber eller spinat, men at de er genetisk disponeret for at få nyresten.

”Vi har fundet ud af, at nogle men-nesker er mere følsomme over for at få nyresten på grund af en iboende tendens, de har. Hvad denne tendens helt præcist består i, forsker vi fortsat i at fi nde ud af, men det vi ved er, at når denne gruppe mennesker bliver udsat for en typisk vestlig kost med store mængder animalske proteiner fra kød, så ændrer det urinens sammensætning hos dem på en sådan måde, at der bliver risiko for dannelse af nyresten,” forklarer Palle Osther.

Han tilføjer, at alle menneskers urinsam-mensætning bliver påvirket af at indtage animalske proteiner, fordi kødindtag dan-ner syre i kroppen - men at påvirkningen hos de 10 %, der får nyresten, er langt voldsommere end den påvirkning, man ser hos de resterende 90 %.

God grund til forebyggelseOpdagelsen er for så vidt godt nyt for hele befolkningen. For alle de mange, der ikke har den iboende tendens, som

Nøglen til nyrestenDer er godt nyt på vej til nyrestenspatienter. En dansk forskergruppe har nemlig vundet international anerkendelse for deres forskning i, hvordan – og ikke mindst hvorfor – nyresten bliver dannet i menneskekroppen. Det åbner på sigt op for bedre forebyggelse og behandling af nyresten.

• Af Karitte Lind Bejer · redaktionen@raskmagasinet.dk

gør dem følsomme over for indtaget af animalske proteiner, betyder opdagelsen, at de ikke skal spekulere over, om de spiser henholdsvis for lidt eller for meget kalk, spinat eller kød. Risikoen for at de på et tidspunkt i livet danner nyresten er nemlig meget lille. Og for de 10 %, der rent faktisk er modtagelige for indtaget af animalske proteiner, betyder forskningen fra Urologisk Afdeling i Fredericia, at de på sigt, i samråd med læger, vil kunne fore-bygge effektivt. Der er god grund til det, for risikoen for gentagne anfald er stor.

”Har en patient først haft ét nyre-stensanfald, er der 50 % risiko for, at patienten vil få et mere i løbet af de næste 10 år. Men der er 75 % risiko for, at pa-tienten får det igen i løbet af 20 år,” siger Palle Osther.

Forskningen fra Fredericia åbner op for nye behandlingsmuligheder. Har en patient først en gang haft nyresten, vil det være muligt at sætte ind med basetilskud i tabletform og en kostplan, der tilsammen kan reducere risikoen for yderligere anfald. Og på længere sigt vil det måske blive muligt at identifi cere de patienter, der er genetisk disponeret for at få nyresten, før de har haft deres første anfald, hvorpå en forbyggende behandling vil kunne sættes i gang. Og så vil færre danskere få den tvivl-somme fornøjelse at stifte bekendtskab med den, nu offi cielt udnævnte, mest smertefulde tilstand, der eksisterer.

Nyresten- I urinen fi ndes der stoffer, som kan danne krystal-ler, hvis koncentrationen af stofferne bliver for høj. Krystallerne bliver dannet i nyrerne og kan blive til sten, hvis de ikke passerer ud med urinen. Nyresten kan bestå af forskellige kemiske stoffer, men de fl este nyresten består af forskellige former for kalciumsalte.

- Når nyresten kommer i bevægelse kan de sætte sig fast i enten nyrerne, urinvejene eller blæren. De hyppigste symptomer på nyresten er kraftige smerter, blod i urinen og infektion.

- Frem til midten af det 19.århundrede var nyresten en så godt som ukendt sygdom, men i det 21.århund-rede er sygdommen blevet meget mere almindelig. Sygdommen er mere almindelig hos mænd end hos kvinder, men for begge køn gælder det, at risikoen for at få nyresten er størst i alderen 20-50 år.Kilde:sundhedsinformationen.dk og sundhedsguiden.dk

En patient får fjernet nyresten ved hjælp af et såkaldt Lithotripter apparatur. Nyre-stenene bliver pulveriseret ved hjælp af ultralyd og fl uoroskopet oven over bliver anvendt til at følge processen undervejs. Foto: Scandinavian Stock Photo

20

Ring 70 13 33 44 eller ta’ på

Bar og restaurantUnderholdning flere aftener hver uge

Priserfra

9.999,-

MaltaMellieha Holiday Centre

Lægekonsultation 3 gange/uge,

tennisbane, lækre 3 værelses

feriehuse, danske TV kanaler,

fuldt udstyret køkken, egen

gårdhave & tagterrasse,

rengøring, lige ved

stranden.

folkedragt

LangtidsopholdDit andet hjem i Syden! Skift den danske vinterkulde ud med Maltas milde vinter. Ophold fra 35 til 147 dages varighed. Afrejse fra København & Billund 17. og 24. okt. samt 2., 16. og 30. jan.

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 Vejleaa-dalen@mail.dk · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

Danmark har en lang række medicinalvirksomheder med en histo-rie, der går langt tilbage. Men vi har faktisk også virksomheder, der fremstiller og sælger vitaminer, kosttilskud og naturlægemid-ler og som tilsvarende har en lang historie. Natur-Drogeriet er en af disse virksomheder og den er tilmed den ældste af slagsen. Virksomheden er kendt for en uhyre lang række kosttilskud og vitaminer, som kan købes på apoteker, i Matas-butikker og helse-kostforretninger, herunder D-vitamin D3, som indeholder 1.400 i.e. pr. tablet. Produktet er for nylig blevet nævnt i Ugeskrift for Læger i en artikel om D-vitaminmangel.

Kendt for D-vitamin D3Den nævnte artikel opsummerer ny viden på området, herunder at en række alvorlige sygdomme kan forebygges ved at øge det daglige indtag af D-vitamin. Trods langvarig fokus på vitamin D er der ikke ændret i anbefalingerne for indtag af vitaminet fra sundhedsmyndighedernes side, som fortsat anbefaler, at alle voksne får 7,5 mikrogram om dagen. I artiklen argumenteres der modsat for, at dagsdosis bør være mellem 35 og 38 mikrogram om dagen. Det er nøjagtigt det samme, som man mener i Natur-Drogeriet, hvis D-vitamin D3 præparat indeholder 35 mikrogram. Natur-Drogeriets D-vitaminpiller er i øvrigt betydeligt billigere end andre tilsvarende vitaminpiller på markedet.

Danmarks største helsekostforretningMen Natur-Drogeriet sælger mange andre vitaminer og kosttil-skud, der bliver fremstillet under streng kvalitetskontrol. Virksom-heden ligger i dag i Hørning, som er en by i Østjylland mellem Skanderborg og Århus. Drogeriet, som Natur-Drogeriet tidligere hed, blev i 1976 overtaget af Jonna og Peer Christiansen og fi k samtidigt nyt navn. Jonna og Peer Christiansen havde forinden opbygget det, der på det tidspunkt var en af Danmarks største helsekostforretninger, Sundhedskost i Århus. Efter 12 års domicil

Danmarks ældste naturlægemiddelvirksomhedDer har altid været ’kloge koner’, men for 60 år siden var der ikke noget, der hed helsebranche i Danmark. Planter og urter til brug i sundhedens tjeneste blev trængt tilbage af troen på den fagre nye verdens kemi og medicin. Dengang skulle der virkeligt mod til at gå imod autoriteter og moderne tider og holde fast på århundredgammel viden. Det mod havde en læge imidlertid og han grundlagde Drogeriet i 1945. Virksomheden er i dag kendt under navnet Natur-Drogeriet.

Under rundvisningen kom virksomhedens direktør Peer Christi-ansen og den 75-årige Prins hen til de fremmødte pressefolk og rakte dem en ske med bittesmå, sorte kugler. Først da repræsen-tanterne fra pressen havde smagt på de bitre dele, afslørede man, at der var tale om tørrede coccinella lus, et insekt der lever på kaktusser og blandt andet giver den røde farve i Campari. ”Jeg bruger det ofte i køkkenet,” grinede Prinsen.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

i Åbyhøj med voksende pladsproblemer besluttede de at bygge i Hørning. Natur-Drogeriets nybyggeri stod færdigt i 1988, men har siden fået tilføjet tilbygninger og senest i 2009 yderligere 400 m2 lagerkapacitet.

Prins Henrik også interesseret i naturmedicinFor nylig fi k Natur-Drogeriet tæt på et ridderslag, idet virksomhe-den fi k en henvendelse fra hoffet om, at Prins Henrik gerne ville besøge virksomheden. Prinsgemalen ankom i følge med sin per-sonlige træner, Gunnar Nielsen, der er uddannet i sportsmedicin og som, ligesom prinsen, interesserer sig for naturmedicin. ”Jeg har altid været interesseret i naturmedicin i form af urter,” fortalte Prinsen, som hos Natur-Drogeriet havde rig mulighed til at få mere viden om urter. ”Jeg synes, det er spændende at fi nde nye veje til helbred og sundhed,” udtalte han ved besøget og sagde, at han siden sin barndom har været interesseret i urter. Han har da også selv urtehaver både ved Fredensborg slot og ved Château de Cayx i Frankrig. Interessen for sundhed er vokset igennem de seneste mange år. Også Prinsen er med på bølgen og meget interesseret i at passe på sit helbred. Derfor indtager han ifølge sin personlige assistent et dagligt et kosttilskud af vitaminerne D, E og C, ginseng og Omega 3 fedtsyrer samt multivitaminpræparatet Maximum. Besøget var en succes, da Prinsgemalen stadig var på Natur-Drogeriet efter den halvanden time, som hoffet havde meddelt var afsat til besøget.

Natur-Drogeriet A/S er en moderne produktionsvirksomhed, som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen som lægemiddel-virksomhed. Natur-Drogeriet A/S lever dermed helt op til de lovgivningsmæssige krav, som myndighederne stiller til fi rmaer, der producerer og sælger naturmedicin. Natur-Drogeriet A/S er samtidig godkendt som levnedsmiddelvirksomhed, dvs. at virksomheden opfylder myndighedernes krav til egenkontrol (kvalitetsstyring). Dette giver bl.a. tilladelse til økologisk produk-tion. Læs evt. mere på www.natur-drogeriet.dk

22

Er du generet af vaginal tørhed?Cicatridina er en hormonfri lokalbehandling, der medvirker til at genoprette den naturlige fugtighedsbalance i skeden.

Cicatridina er det eneste produkt med hyaluronsyre, der forekommer naturligt i kroppen og som bl.a. er nødvendig for vaginalslimhindens normale funktion. Cicatridina indeholder også naturlige olier, der er fugtgivende og virker lindrende.

Cicatridina kan købes frit på apoteket eller online på www.cicatridina.dk

Vil du vide mere?

Spørg efter Cicatridina på dit lokale apoteket eller besøg www.cicatridina.dk

IPC Pharma A/S · Tranegårdsvej 20 · 2900 HellerupVarenummer på apoteket: 204675

www.cicatridina.dk

24346 Cicatridina annonce til helse.indd 1 11/06/09 10.39

Forkæl dine sanser ...Thalasso Vital Days2 overnatninger inklusive wellnessbehandlinger2 gange 3-retters aftenmenu2 gange morgencomplet

1. dag: Luksus Thallassobad med 270 massagedyser2. dag: 2-hånds olie-kropsmassage

Wellnessområdet er reserveret eksklusivt for vore wellnessgæster til fri afbenyttelse dagligt fra kl. 10:00 til 15:00. Te og kaffe nydes ad libitum – badekåbe udlånes gratis

Tilbud pr. person fra søndag til onsdag

Komfort Enkeltværelse DKK 2.224,- Dobbeltværelse DKK 2.064,-

Romantik Enkeltværelse DKK 2.384,- Dobbeltværelse DKK 2.224,-

Galerie Enkeltværelse DKK 2.384,- Dobbeltværelse DKK 2.224,-

Grazer Platz 1 · D-24988 Oeversee · www.historischer-krug.de

Tlf.: +49 4630 9400 · Fax: +49 4630 780

Vi glæder os til at byde Dem velkommen og forkæle Dem som gæst hos os. Historischer Krug ligger kun 10 minutters kørsel fra den Dansk/Tyske grænse.

Vi taler dansk.

Grazer Platz 1 · D-24988 Oeversee · www.historischer-krug.de

Det kan næsten lyde for godt til at være sandt. Men det er det ikke. For godt til at være sandt, altså. For i følge en dansk forsker-gruppes undersøgelser indeholder urten stevia ebaudiana bertoni stoffer, der er akkurat lige så effektive i behandlingen af type 2 diabetes (T2D) som de nuværende midler. Til gengæld har de absolut ingen bivirkninger – og er oven i købet billige i brug.

Selv om den lille plantes store effekt stadig må betegnes som lidt af en nyhed i den vestlige verden, så har den i fl ere århund-reder været brugt fl ittigt i andre dele af verden. I Sydamerika har ekstraktet fra steviaplantens blade for eksempel været anvendt i folkemedicinen hos guarani- og ashiindianerne, der lever i bjerg-områder mellem Paraguay og Brasilien. På grund af en gen-defekt har mange af indianerne diabetes, og de opdagede for længe siden, at de fi k det bedre af at drikke store mængder te brygget på steviaplantens blade. Den første offi cielle beskrivelse af planten og dens virkning stammer fra den paraguayske botaniker, Moises Santiago Bertoni, der tilbage i 1899 udgav den første videnskabe-

lige artikel om stevia. Den paraguayske forsker boede selv en stor del af sit liv i den sydamerikanske regnskov, hvor han lærte meget

Naturens egen diabetesbehandling

En dansk forskergruppe har dokumenteret, at den sydamerikanske plante, stevia, indeholder stoffer, der kan erstatte den nuværende behandling af sukkersyge. Blot med den vigtige forskel, at plantestofferne hverken kan resultere i insulinchok eller bivirkninger.

• Af Karitte Lind Bejer · redaktionen@raskmagasinet.dk

om den lokale indianerbefolknings brug af medicinalplanter – blandt andet stevia. Siden Moises Santiago Bertoni ’genopdagede’ planten, har der da også været lavet nogle små undersøgelser af steviaplantens effekt på sukkersyge, men det er en forskergruppe, med forsknings-lektor Per Bendix Jeppesen i spidsen fra Diabeteslaboratoriet på Århus Universitet, der har fået indført stevia i diabetesbehandlin-gen i Europa. Måske allervigtigst har forskergruppen haft succes med at få identifi ceret de aktive stoffer i planten.

Stevia er godt nyt til diabetespatienterIfølge Per Bendix Jeppesen rummer steviaplanten åbenlyse fordele sammenlignet med de konventionelle behandlinger af sukker-syge, der typisk kun rammer en enkelt sygdomsfaktor, som for eksempel forhøjet blodsukker, og er derudover ofte forbundet med væsentlige bivirkninger. I modsætning hertil virker stevi-aplanten bredere.

”Ved hjælp af en række dyreforsøg har vi påvist, at det mest potente af stofferne i stevia, isosteviol - som oven i købet er billigt at fremstille - bliver bedst optaget i blodbanen, øger insulinpro-duktionen, nedsætter det diabetogene hormon glukagon, forbed-rer insulinfølsomheden og reducerer blodsukkeret. Det sidste er nok den vigtigste faktor og et ”must,” når vi taler om sukkersy-gebehandling. Helt afgørende er det også, at det sker uden risiko for det frygtede insulinchok, fordi isosteviols insulinfrisættende virkning simpelthen ophører, når blodsukkerværdierne er normale eller lave,” forklarer Per Bendix Jeppesen.

Virker på to fronterOg stofferne i stevia virker ikke bare på diabetes. Planten er nemlig hvinende sød i sig selv og kan i utroligt små mængder søde kaffen, teen eller andre fødevarer, hvilket man allerede i de seneste 30 år har udnyttet i Japan; her bliver stevia brugt som

Guarani indianerne i grænseområdet mellem Paraguay og Brasilien. Foto: Per Bendix Jeppesen.

2424

MEDICINFRIHELSEFREMMENDE PRODUKTER

goLITE M2lysterapilampe- den nye generationslysterapilampe medindbygget batteri

Trods sin beskedne størrelse (15 x 15 cm) producerer

goLITE mere lys end de flestestore lysterapilamper.

Det blå lys fra goLITE ereffektivt til behandling af

vinterdepression.

Medi-LightDesktop E

- den mest solgte ogalsidige

lysterapilampe

En alsidig lampe, der anvendestil lysterapi om morgenen vedat rette den mod ansigtet i en

halv til en hel time.Resten af tiden fungerer

Medi-Light Desktop som eneffektiv skrivebordslampe.

Importør:

Living In Time A/S · tlf. +45 3112 4343 · info@livingtime.dkwww.livingintime.dk

Showroom: Peter Bangsvej 55, Frederiksberg

et 100 % naturligt, kaloriefrit sødemiddel i fødevarer. I USA er brugen af stevia som sødemiddel ligeledes for alvor på vej frem, og både Coca-Cola og Pepsi planlægger i nær fremtid at lancere nye light-produkter, der er sødet med stevia.

Per Bendix Jeppesen understreger, at det er overordentligt vig-tigt at skelne mellem de to forskellige måder at bruge stevia på. Stevias effekt som sødestof i fødevarer adskiller sig markant fra stevias effekt i diabetesbehandlingen.

”Man skal holde de to ting klart adskilt, når man taler om ste-vias anvendelse. Dels kan steviaforbindelser (indholdsstoffer) som

Type 2 diabetesType 2 Diabetes (T2D) er en global folkesygdom i kraftig fremmarch med to til fi re gange overdødelighed, som ofte skyldes hjerte-karsygdom. T2D optræder hos cirka seks % af befolkningen i vestlige lande og hos helt op til 20 - 30 % i højrisikogrupper. Inden for de næste 15 - 20 år vil der være ca. 360 millioner diabetestilfælde på verdensplan, og den største stigning af T2D ses, og forventes fortsat, i ud-viklingslandene, hvor især den eksplosive vækst i behand-ling med antiretrovirale medikamenter (HIV-behandling), har vist sig at være associeret med et stærkt øget antal tilfælde af T2D. Kilde: Per Bendix Jeppesen.

steviosid og rebaudiosid A anvendes som sødestof i fødevarer. Dels kan steviaforbindelser bruges til behandling af sukkersyge. Men måden at bruge stofferne på adskiller sig markant, fordi dosis er meget forskellige. Det er umuligt at indtage nok af søde-stoffet steviosid til at få den fysiologiske effekt, som man bruger i diabetesbehandlingen, fordi stofferne steviosid og rebaudiosid A er cirka 3 - 400 gange sødere end sukrose.”

Sødestoffet fra stevia er simpelthen så sødt, at man, som på samme måde som med salt, kun kan holde ud at indtage søde-stoffet i ganske små mængder.

Til trods for, at forskningen i stevia for alvor rykker på sig i de her år, bliver man som diabetespatient nødt til at væbne sig med tålmodighed nogle år endnu. Der er stadig mange forsøg, som skal gennemføres, og der kommer til at gå tid, før de resulterer i steviamedikamenter på hylderne herhjemme.

”Vi forventer, at der nok vil gå omkring syv år, før man kan forvente stevia på markedet,” siger Per Bendix Jeppesen.

Den sydamerikanske plante stevia ebaudiana bertoni indeholder stoffer, der er effektive til behandling af diabetes. Foto: Per Bendix Jeppesen.

Guarani indianerne ved Moises Santiago Bertonis laboratorium i regnskoven. Foto: Per Bendix Jeppesen.

Per Bendix Jeppesen fortæller om stevia i Santiago Bertonis labora-torium i regnskoven. Foto: Per Bendix Jeppesen.

2525

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

VEJEN FREM – ÉN DAG AD GANGEN

NÅR ALKOHOLER BLEVET ET PROBLEM

SÅ RING

98 91 17 07

Har du brug for hjælp, vedrørende alkohol/medicinmisbrug eller vil du bestille en brochure hvor du kan få � ere oplysninger så kig på:

Mange har mistet deres arbejde under den økonomiske krise og for en del af de danskere, som i forvejen skeler lidt for meget til fl asken, er det en situation, som typisk kan få drikkeriet til at ac-celerere. Men fi nanskrisen får i øjeblik-ket mange til at skjule deres problemer. Det oplever man på behandlingsstedet aadalen.

”Mange tør ikke gøre noget ved problemet. Familien synes, at det er synd for den fyrede og accepterer derfor i en periode, at drikkeriet eskalerer. Efterhån-den bliver deres økonomi også dårligere, og det bliver derfor sværere at få råd til behandling,” fortæller Bent Jørgensen, som er centerleder på aadalen.

Også de alkoholikere, som er i arbejde, er tilbageholdende med at gå i behand-ling. ”De tør ikke melde ud, at de har et alkoholproblem af frygt for at blive fyret. Finanskrisen er ved at skabe et stort efter-slæb af behandlingskrævende alkoholi-kere. På et tidspunkt vil ballonen briste,” vurderer Bent Jørgensen.

Kun få får hjælpIfølge tal fra Sundhedsstyrelsen er der ca. 860.000 mennesker i Danmark, som drik-ker mere end den anbefalede genstands-grænse. Ud af dem har ca. 585.000 et direkte skadeligt forbrug. ”Der går masser af alkoholikere rundt, som har brug for hjælp, men ikke får det. Dels

er der for få behandlingssteder og dels er alkoholisme stadig meget tabubelagt, selv om sygdommen rammer inden for alle aldersgrupper og samfundslag. Man holder det helst inden for hjemmets fi re vægge – og helst helt for sig selv,” kon-staterer Bent Jørgensen.

Hos aadalen gør man brug af Minne-sota-modellen, og erfaringen viser her, at 5 - 6 ugers ophold kan gøre alkoho-likeren ædru. Derudover efterbehandler man yderligere et år. Behandlingen retter sig både mod alkoholikeren og de pårørende, da – som det er almin-delig kendt - alkoholisme rammer hele familien.

Behandling giver nyt livHos aadalen konfronterer man alkoho-likeren med hans eller hendes misbrug i samarbejde med de bekymrede pårø-rende. Ofte har alkoholikeren kæmpet med problemet over længere tid, og selv om en konfrontation kan være barsk, er de fl este alkoholikere lettede over at få hjælp.

”Vi tilbyder dem at få livet tilbage – et liv, som ikke er styret af alkohol. Eftersom alle behandlere på stedet selv er ædru alkoholikere, kan de se, at det godt kan lade sig gøre,” slutter Bent Jørgensen.

Krise skaber større behovfor alkoholbehandlingFyringer og økonomiske problemer får ofte alkoholproblemer til at accelerere hos de, der allerede drikker for meget. På behandlingsstedet aadalen er man ikke i tvivl om, at fi nanskrisen er med til at skabe et stort antal behandlingskrævende alkoholikere.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

aadalens behandlingscenter er en godkendt privatklinik, som behandler afhængighed af alkohol. Behandlingen retter sig mod alkoholikere og deres familier og er baseret på Minnesota-modellen samt supplerende metoder. Be-handlerne er ædru alkoholikere, psykoterapeuter, en psykolog og en læge med mange års erfaring inden for alkoholbehandling. aadalen, som befi nder sig syd for Vejle, har plads til 12. Læs evt. mere på www.aa-dalen.dk

En af Minnesota-modellens grund-piller er, at ædru alkoholikere er bedst til at behandle aktive alkoho-likere, fordi de kender den fysiske afhængighed og de psykologiske mekanismer. En anden af Minnesota-modellens centrale grundpiller er at betragte alkoholisme som en syg-dom. Det er med til at give alkoholi-keren en accept af, at den afhængig-hed, han eller hun føler, skal forstås og behandles på lige fod med en sygdom. Selve behandlingsforløbet efter Minnesota-modellen stræk-ker sig typisk over fem - seks uger og tager udgangspunkt i Anonyme Alkoholikeres 12-trins-program.

Det er sjældent, at alkoholikere selv erkender alvoren af deres problem og det er derfor vigtigt, at pårørende, kolleger eller arbejdsgiveren griber ind og hjælper alkoholikeren til at få behandling. Alkoho-lisme går ikke over af sig selv. Alkoholisme er at betragte som en sygdom, der kræver professionel hjælp. Foto: Scandinavian Stock Photo

26

Over 60?AMD kan tage dit syn fra dig på kun 1 år. Lad det ikke ske for dig.Tænk hvis der skete noget med dit syn? Aldersrelateret makuladegeneration – AMD – og særligt den hurtigt udviklende og ødelæggende form ’våd’ AMD er den mest almindelige årsag til alvorligt synstab i den vestlige verden. Desværre er der mange, der ikke kender sygdommen.

Hvis du er over 60 og synes, at dit syn er blevet dårligere over kort tid (uger eller måneder), så skal du ikke uden videre tilskrive det alderen. Det kan være tegn på AMD. Kontakt din øjenlæge, hvis du har haft et eller flere af følgende symptomer:

• Forvrængninger

• Pludseligt synstab (over uger eller måneder)

• En sløret plet midt i synsfeltet

Normalt syn

Forvrængninger

Sent stadie af AMD

Novartis Healthcare A/S, Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, Tlf 39 16 84 00, Fax 39 16 84 01, www.novartis.dk

OPHT

A-02

/200

9-02

AMD_A4_ann_¾ldresagen.indd 1 01/09/09 08.41

– til dig der ønsker hjælp for din spiseforstyrrelse

Ring 3834 1303www.frederiksberg-centeret.dk

Behandling af spiseforstyrrelserBehandling af spiseforstyrrelser

Sundhedsstyrelsen fraråder kvinder at drikke mere end 14 gen-stande om ugen. Men det er formentlig også for meget. Forskere vurderer, at omkring 3 % af alle brystkræfttilfælde i Europa skyldes alkohol. Det svarer til ca. 120 tilfælde af brystkræft om året i Danmark. Men danske kvinder drikker langt mere alkohol end kvinder andre steder i Europa, så sandsynligvis spiller alkohol en meget større rolle i Danmark for udviklingen af brystkræft. En dansk befolkningsundersøgelse viser, at 15 % af brystkræfttil-fældene blandt danske kvinder mellem 50 og 64 år kan tilskrives alkohol. Hvis dette tal overføres til kvinder i alle aldre, vil det ifølge Kræftens Bekæmpelse betyde, at alkohol er årsag til, at 600 dan-ske kvinder hvert år får brystkræft.

14 % af alle brystkræfttilfælde skyldes alkoholKræftforsker Anne Tjønneland forsvarede i 2008 sin doktordispu-tats om sammenhængen mellem alkohol og brystkræft. Hun do-kumenterede, at alkohol påvirker risikoen for at få brystkræft og påviste, at 14 % af alle tilfælde af brystkræft i Danmark skyldes indtagelse af for meget alkohol, hvilket vil sige mere end syv gen-stande om ugen. Der kan være fl ere forklaringer på, at alkohol øger risikoen for brystkræft, siger Anne Tjønneland. En af dem er, at østrogenproduktionen øges, så kvinder, der drikker alkohol, har et højere niveau af østrogen i blodet, end kvinder, der ikke gør. Derudover betyder selve nedbrydningen af alkohol, at der frigives et stof, der i sig selv er kræftfremkaldende. Tilsyneladende er der heller ikke nogen nedre grænse - der er ikke noget sikkert indtag. Selv ved 3 - 6 genstande om ugen øges risikoen for brystkræft med 8 %. Kilde: www.cancer.dk

Alkohol øger generelt risikoen for at udvikle kræft og hjerte-kar-sygdomRisikoen for at udvikle kræft bliver større, jo mere alkohol man drikker. I forhold til kræftforebyggelse er det altså bedst slet ikke at drikke alkohol. Og trods en almindelig antagelse om, at det er sundt at drikke lidt rødvin hver dag, så synes det ikke at have

nogen betydning i forbindelse med kræft om man drikker vin, øl eller spiritus - risikoen er den samme. Det er selve alkoholen som er problematisk.

Et stort alkoholforbrug er udover en kræftrisiko også forbundet med en øget risiko for at få en blodprop i hjertet. Mange under-søgelser påviser ganske vist en gavnlig effekt af en til to genstan-de om dagen, især hvis der er tale om rødvin, alt efter om man er en mand eller en kvinde. Det gælder dog kun for midaldrende. For alle andre vil et indtag af fl ere genstande end det antal Sund-hedsstyrelsen anbefaler man holder sig under, øge blodtrykket og øge risikoen for hjertefl immer og for hjerneblødning og kan være den direkte årsag til alkoholisk kardiomyopati, en sygdom hvor hjertemusklen bliver betændt.

I Danmark har vi et af de største alkoholforbrug i verden. Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit ca. 12 liter ren alkohol om året. Det svarer til 2,8 genstande om dagen. Gennemsnitstal-let dækker dog over en anden virkelighed. En storforbrugende gruppe på omkring 400.000 danskere drikker 50 % af det samlede forbrug, hvilket vil sige at disse mennesker drikker 14 genstande dagligt pr. person. De resterende danskere over 14 år drikker den anden halvdel eller 1,5 genstande pr. dag. Selv om man ser bort fra storforbrugerne af alkohol, så er der mange danskere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dette gør alkohol til en væsentlig risikofaktor.

Primære og sekundære skadelige virkningerNår man taler om alkohols skadelige virkninger, tales der om primære og sekundære skadelige virkninger. I begge tilfælde kan hospitalsindlæggelse blive resultatet. Ved de primære skadelige virkninger forstås de ulykker og utilsigtede hændelser, der sker som følge af beruselse, f.eks. at man falder og slår sig i en ordent-lig ’koger’ eller kører galt i bilen. De sekundære skadelige virknin-ger er alle de medicinske skader krop, organer og nervebaner får ved langvarigt, overdrevent alkoholforbrug. Listen over alvorlige skader er lang, men der kan nævnes degeneration af lillehjernen, alvorlig vitaminmangel, øget cancerrisiko i mundhule, strubeho-ved og spiserør, betændelse og kræft i bugspytkirtlen, leversvigt, ødelæggelse af hjertemusklen, nedsat testosteron (impotens), muskeldegeneration, afkalkning af knoglerne, alvorlige psykiske lidelser og - som nævnt brystkræft.

Kvinder bør være mere

tilbageholdende med alkoholKvinder lever i gennemsnit 4 - 5 år længere end mænd, så de er set i det perspektiv mindre sårbare end mændene. Blot ikke når talen er om alkohol. Det synes nu klart, at der er en sammenhæng mellem indtagelse af for meget alkohol og risikoen for at få brystkræft.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Resultatet af et omfattende projekt udført af World Cancer Research Fund er netop blevet offentliggjort. Den konkluderer, at 4 ud af 10 tilfælde af brystkræft kunne forebygges med en sundere livsstil, dvs. at kvinder skal undgå alkohol, holde vægten og være fysisk aktive.

28

Else fra Tåstrup cykler stadig derud af uden smerter

Else Walther fylder 75 i år. Men det hindrer hende ikke i at cykle 20-30 km. om ugen. Smerterne og følelsesløsheden i benene er forsvundet, takket være Padma 28

Padma 28 er med til at holde hjulene igang

Else tager imod og byder velkommen ved bryggersdøren i hendes hyggeli-

ge rækkehus i Tåstrup, vest for Køben-havn. Hun er stadig i sit i sit cykeltøj, for hun er netop vendt hjem efter en 20 km. lang cykeltur. Den strækning tager hun en gang om ugen, sammen med de andre i cykelklubben. Men kun pga. vejret. Når det er lidt varmere cykler vi nemlig 30 km. siger Else og smiler. Hun trækker cyklen om på terrassen hvor den bliver sat under en pressening. “Jeg skal jo snart have den frem igen, og så er jeg fri for at rende ned i kælderen med den” siger Else

Gymnastik i 55 årUdover de lange cykelture, bliver det til gymnastik to gange om ugen, og det end-da på samme hold som da hun startede for 55 år siden. “Selvfølgelig er alle fra den gang ikke med i dag, men vi er da no-gen stykker tilbage”, fortæller Else. Men alle de aktiviteter var ikke en selvfølge for seks - syv år siden. Dengang fi k Else problemer med benene og det begrænsede hendes aktiviteter.

Storetåen var følelsesløsHendes storetå blev følelsesløs, og hen-des ben føltes “kolde” og det gav smerter. Else blev undersøgt hos sin læge og på

hospitalet. Her fi k hun at vide, at hendes symptomer havde noget med kredsløbet at gøre, og at der desværre ikke var noget at gøre ved det. “Min storetå var på dette tidspunkt så følelsesløs, at lægen kunne stikke mig med en nål, uden at jeg kunne mærke det,” fortæller Else.

Opsøgte alternativ behandlerHun opsøgte derfor en alternativ behan-dler, som anbefalede hende at prøve Pad-ma 28. Efter to-tre uger blev Else meget forbavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i benene forsvandt. I dag har Else ingen problemer med kul-de i sine ben og kan igen mærke, hvis nogen skulle fi nde på at stikke hende i storetåen.

Ingen steder uden PadmaDet er sket, at Else på en af sine utallige rejser er kommet hjemmefra uden Padma 28, men så vender kulden i hendes ben langsomt tilbage. Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28 tabletter med i rejsetasken. “I aften skal jeg i øvrigt til Frankrig. Jeg skal nemlig se lysbilleder. Det nyder jeg meget når mørket falder på, og det er ligesom at komme ud at rejse en gang til, slutter Else.

Det er længe siden, at nu 74 årige, Else Walther døjede med følelsesløshed og kulde i benene. Men sådan er det ikke mere. For siden hun startede med Padma 28 forsvandt symptomerne, og hun er nu igen i fuld vigør og smertefri.

Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller fl ere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mave-kneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 239,00 - 200 tbl. kr. 379,00 - 400 tbl. kr. 699,00. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093 - www.medicanord.dk

Hvad er Padma 28?Padma 28 er et naturlægemiddel sam-mensat af 19 forskellige lægeurter. Det anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyn-ing. Opskriften var den 28. recept i de gamle tibetanske munkes lægebøger - helt tilbage i det 16. århundrede.

Velfungerende blodcirkulationTibetansk medicin er en af de ældste anvendte medicintyper og er baseret på konceptet om balance. Når kroppen er i balance er vi raske, og når vi er i ubalance bliver vi lettere syge. En velfungerende blodcirkulation er meget vigtig for at opretholde balan-cen i vores krop. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og fjerner affaldsprodukterne. Cirkula-tionen har indfl ydelse på hele kroppen og er grundstenen for et godt helbred.

For yderligere information eller ønsker du en brochure tilsendt, så ring på tlf. 4611 6669.Padma 28 fås på apoteket, hos Matas og i

helsekostforretninger.

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

Er man mere rask, hvis man fra naturens side har et lyst sind? Bli-ver man mere syg, hvis man føler sig magtesløs? Og påvirker det vores helbred, om vi er gift, har penge nok eller er troende?

Nogenlunde sådan lyder et par af de spørgsmål, forskerne går og funderer over i Psykoonkologisk Forskningsenhed på Aar-hus Universitet - spørgsmål fra krydsfeltet mellem krop, sind og dagligt liv. For sammenhængen mellem sygdom og psykosociale forhold er deres felt og har været det siden enheden blev oprettet for at skubbe vores viden et lille stykke længere ind på fast grund.

Og selv om der er lang vej endnu, før man kan tale om egent-lige landvindinger, så har de med professor, cand. psych. og dr. med. Bobby Zachariae i spidsen sat fl ere fi ngeraftryk på det samlede billede af, hvad man i dag ved om de meget komplekse kræfter, der påvirker udvikling – og især forløb – af bl.a. kræft. Undervejs er således det hidtil største forskningsprojekt om sociale og psykologiske forholds indfl ydelse på brystkræft – herunder på, om kvinderne får tilbagefald.

Det er stadig usikkert, om der er en direkte sammenhæng til udviklingen af kræft, men meget tyder på, at psykosociale forhold kan påvirke selve sygdomsforløbet i en eller anden grad, og som Bobby Zachariae siger det:

”Det ville overraske mig, hvis der overhovedet ingen sammen-hæng var.”

Vær åben for mulighederDet ser med andre ord ud til, at både vores sind og vores måde at leve på i forhold til andre kan puffe et sygdomsbillede i enten positiv eller negativ retning. Og blandt de faktorer, der ser ud til at være positive, er et godt socialt netværk, oplevelse af at have styr på sin egen situation og – især hvis man er mand – have en god partner, der kan lægge ører og skulder til, når det brænder på.

”Altså, det vil være uhensigtsmæssigt, hvis alt kommer til at handle om, hvordan man maksimerer sine overlevelseschancer. Men hvis jeg alligevel i dag skulle give patienter et godt råd, så tror jeg, det skal handle om at prøve at være åben for, at sam-menhængene mellem psykologiske, sociale og biologiske forhold ikke er enkle og simple - at være åben for muligheder,” siger Bobby Zachariae.

”Generelt er vores organisme indrettet sådan, at den ofte fortæller os, hvad der er sundt for os og hvad der er usundt. Hvis man mærker efter inde i sig selv, og noget føles godt, så kan det være en målestok for, at det også er godt for én. Jeg taler selvføl-gelig ikke om et stykke chokolade, som også kan føles godt, men i bred forstand om, at det føles rigtigt for én.”

”Man kan jo ikke vide som enkeltperson, hvilken forskel det vil gøre for ens faktiske helbred at følge sin fornemmelse – men hvis det gør en forskel i ens trivsel og livskvalitet, så er der en god chance for, at det også alt andet lige vil påvirke ens fysiske helbred i en eller anden retning.”

Patienter har forskellige behovDet store spørgsmål er, om man kan fi nde nye brikker til det puslespil, der tilsammen afgør, hvorfor vi bliver syge eller raske – og som har betydning for, hvordan vi lever med vores sygdom på bedste måde. Men det handler i første omgang om de helt små skridt ad gangen, og vejen er stadig rigtig lang.

”For især kræftområdet er ret kompliceret,” siger Bobby Zacha-riae.

”Vi har haft nogle få store, medicinske gennembrud i de seneste 25 år, når vi taler testikelkræft og børneleukæmi, og vi kan se over årtier, at overlevelsesprocenterne fl ytter sig på fl ere kræftområder. Men nu er tiden kommet til, at vi også vil kunne

Mærk, hvad der føles rigtigtHelbred og sygdomsforløb er så individuelt og kompliceret, at det (også) handler om at være åben over for sine egne muligheder, siger forsker.

• Af Kirsten Olesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Psykoonkologisk Forskningsenhed blev oprettet i 2000 i et samarbejde mellem Århus Sygehus, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse.

Professor, cand. psych. og dr. med. Bobby Zachariae har i en årrække dels forsket i sammenhængen mellem psykolo-giske forhold og immunsystemet, dels belyst, hvordan man kan mindske smerte ad psykologisk vej - og hvad der ligger bagved.

Bl.a. forsker enheden lige nu i brystkræftpatienters risiko for tilbagefald, i psykosociale forholds betydning for såkaldt ”kemo-hjerne” - dvs. kræftpatienters oplevelse af kon-centrationsbesvær og forringet hukommelse - og er ved at undersøge danske lungekræftpatienters forhold til religion og spiritualitet.

30

se betydning af de psykologiske og sociale forhold, hvis der bliver forsket nok på området.”

Det gælder ikke kun for patientens liv derhjemme og på arbejdet, men også mødet med sundhedssystemet, der kan være forbundet med betydelig stress.

”I dag er man blevet mere opmærksom på, at patienter også har sociale og psykologiske behov, og der er fokus på, at kom-munikation mellem patient og læge er meget vigtig,” fortæller Bobby Zachariae.

”Tidligere modtog patienter deres behandling og sagde mange tak, og senere blev de ’informerede’, men i dag er de fl este enige om, at vi har forskellige behov, og at sundhedssystemets opgave er at forsøge at undersøge og tilfredsstille den enkelte patients individuelle behov.”

At tage hånd om sin situationFaktisk kan mødet med læge og sygehus have stor betydning for, om vi selv har en følelse af at have indfl ydelse på vores eget hel-bred. Og netop følelsen af at have indfl ydelse på sin situation ser ud til at være vigtig – rigtig vigtig – som beskyttelse mod sygdom. Ikke sådan at forstå, at det alene kan gøre én rask, men som en af fl ere faktorer, der statistisk set ser ud til at være virksomme:

”Og én af dem er at opleve, at man har indfl ydelse og kontrol over de stressfaktorer, som er i ens liv – herunder sygdom og behandling,” siger Bobby Zachariae.

”En af vores undersøgelser tyder f.eks. på, at de patienter, der har en høj grad af tro på deres egen evne til at håndtere deres sygdom, behandling, bivirkning osv., de ser ud til at klare sig bedre, selv om de oplever en høj grad af stress, og også fra andre sammenhænge ved man, at det er meget vigtigt at tro på, at man kan påvirke sin egen situation, lige som det er vigtigt at opleve, at man så faktisk også kontrollerer den.”

Han tilføjer, at de rigtigt belastende stressfaktorer nemlig er de forhold vi oplever, at vi ikke kan gøre noget ved – en oplevelse, der er meget forskellig fra menneske til menneske. En situation, som ét menneske vil håndtere uden at blinke kan sagtens virke helt uoverskuelig for et andet.

Livet bliver dyrebartOg det kunne f.eks. være en dårlig økonomi – det spiller nemlig også ind på helbredet, om man har råd til det mest nødvendige: Både hjerte-kar-sygdomme og kræft rammer uforholdsmæssigt mere blandt mennesker med en ringere socioøkonomisk bag-grund, viser undersøgelser, og som Bobby Zachariae udtrykker det:

”Alt andet lige, så er det at være fattig jo belastende, ikke?”Så hvad sker der med vores liv, når vi får kræft?”Folk reagerer meget forskelligt. Nogle går ned med fl aget –

men man har været overrasket over at se i nogle undersøgelser, at kræftpatienters generelle livskvalitet kan være så høj, som tilfældet er,” fortæller han.

”Hvis man ser på forekomsten af depression, så ser det ek-sempelvis ud til, at folk med alvorlig psoriasis er mindst lige så deprimerede, som patienter med en livstruende sygdom – så det behøver ikke at være den livstruende situation i sig selv, der giver depression.”

”For nogle sker der desuden det, at de revurderer deres liv, når de bliver syge – man taler om begrebet posttraumatisk vækst. Sygdommen betyder, at de får øje på det, der er vigtigt og spilder ikke længere tid på det, der er uvæsentligt. Nogle får en anden mening med livet og siger: Tidligere levede jeg det bare.”

”Og de personer, der er i stand til at generere den form for posttraumatisk vækst ud af en alvorlig belastende situation, er jo ret interessante og viser igen, at disse sammenhænge ikke er enkle og entydige”.

Gifte mænd lever længereTil gengæld er der meget der tyder på, at vores evne til at sætte ord på vores problemer og udtrykke vores følelser har betydning for helbredet. Men som Bobby Zachariae siger det: Der skal også være en modtager i den anden ende.

”Også her kan vi se blandt brystkræftpatienter, at det bety-der meget for, om de bliver deprimerede eller ej, hvorvidt deres partnere er villige til at tale om kræftsygdommen eller ikke,” siger han, ”og meget tyder på, at mennesker, der både er villige til og har mulighed for at tale om deres problemer, generelt klarer stress bedre end andre.”

Undersøgelser blandt patienter med fremskreden kræft tyder på, at de, der er gift, lever længere – og det ser i mange undersø-gelser ud til, at mænd har større gavn af at være gift end kvinder. Eller sagt på en anden måde: Det er mere farligt for mænd at være enlige…

Det ser til dels ud til at hænge sammen med, at kvinder har det med at puffe til deres ægtefælle og sørge for, at han lever sundt. Mænd, derimod, blander sig sjældent i, om deres kone ryger for meget eller glemmer motionen.

”Men også her spiller den følelsesmæssige støtte ind: Kvin-der går ofte til veninderne for at få følelsesmæssig støtte, mens mænd er mere tilbøjelige til at bruge deres partner – snarere end vennerne nede på bodegaen. Kvinder har med andre ord mindre brug for deres partner i denne sammenhæng,” siger Bobby Zachariae og tilføjer:

”Så selv om kønsrollerne ikke er så tydelige, som de har været – og mange af disse undersøgelser er måske hen ved ti år gamle – så kan der stadig være nogle kønsforskelle, som vi så at sige har med os fra dengang, vores forfædre gik rundt nede på den afrikanske savanne.”

”Vi kan se blandt brystkræftpatienter, at det betyder meget for, om de bliver deprimerede eller ej, hvorvidt deres partnere er villige til at tale om kræftsygdommen eller ikke,” siger Bobby Zachariae, ”og meget tyder på, at mennesker, der både er villige til og har mulighed for at tale om deres problemer, generelt klarer stress bedre end andre.”

31

Tel. 54 17 99 44 se mere på - www.polenrejser.dk

velvære og oplevelser i polen

Vi har også Wellness rejser, 3-4-5 dagesminiferier, golfrejser, jule og nytårs ture.ring og book eller hør nærmere på 54179944

slanke/udrensningsophold10 dagesophold inkl. lægehjælp, måling af blodtryk, konsultationer, massage, spa-bad, 1/1 pension m.m.Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.245,-

Behandlings- og kurophold10 dagesophold inkl. 16 behandlinger, 1/2-pension Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.645,-hotel: Polaris i Swinoujscie (for begge ophold)

Flere og fl ere sygeplejersker interesserer sig for alternativ behandling, og selv om nogle tager skridtet fuldt ud og etablerer sig som zoneterapeuter, akupunktører eller andet, så arbejder mange i dag i sundhedsvæsenet. Og de har faktisk – som det hidtil eneste sted i Norden – deres helt eget faglige udvalg under sygeplejerskernes faglige organisation, Dansk Sygeplejeråd (DSR).

”Så da vi blev anerkendt som fagligt selskab i 2006, var det egentlig et modigt skridt, DSR tog, selv om f.eks. engelske sygeplejersker for længst har fået en tilsvarende ordning,” siger formanden for det såkaldte ”Fagligt Selskab for sygeplejersker med interesse for komplementær og alternativ behandling”, sygeplejerske, cand.cur. og lektor ved University College Nordjylland, Birgitte Rasmussen.”Men vi kan mærke, at vi er en del af en begyndende integrering af alternativ behandling. Måske fordi de alternative

behandlingsmetoder generelt arbejder med det lange træk, hvor patienten selv er aktiv; måske fordi tankegangen bag alternativ behandling også bygger på forebyggelse – og det er i vores øjne netop, hvad der er behov for i forbindelse med de store livsstilssygdomme, der ofte er kroniske og så komplekse, at den moderne behandlingsorienterede medicin ikke kan stille så meget op. Så ja, vi går frem. Men det er med ganske små skridt ad gangen.”

Den gode viljeNår det ikke sker med stormskridt, skyldes det ikke nødvendigvis, at den gode vilje mangler i sundhedsvæsenet. F.eks. er det mere og mere udbredt på sygehusene, at patienter får tilbudt akupunktur, når smerter, kvalme og andre former for gener hos bl.a. gravide og kræftpatienter skal lindres.

Men der er så mange praktiske omstændigheder og organisatoriske forhold, der forhindrer, at alternativ behandling med ét slag kan bane sig vej ind på afdelinger og klinikker og gøre en mærkbar forskel for patienten, mener hun: ”Sygeplejersken, der er zoneterapeut, kan altså ikke bare gå ind

Sygepleje er også healingSygeplejen har i sit grundsyn samme tilgang som alternativ behandling, siger formanden for ”Fagligt Selskab for sygeplejersker med interesse for komplementær og alternativ behandling”: Nemlig at styrke patientens selvhelbredelse

• Af Kirsten Olesen · redaktionen@raskmagasinet.dkSelskabets formålFagligt Selskab for sygeplejersker med interesse for komple-mentær og alternativ behandling” har som formål at synlig-gøre værdien og fremme anvendelsen af en sygepleje, der styrker menneskers sundhed og selvhelbredende kræfter.Det sker bl.a. ved at fremme en professionel tilgang og anvendelse af komplementære terapiformer i sygeplejen, styrke dialogen mellem det etablerede sundhedsvæsen og de alternative behandlingsmiljøer, sikre uddannelser i komplementære terapiformer for sygeplejersker - og fremme dokumentation og forskning på området.

”Det, vi som selskab taler for, er at gå lidt tilbage i vores tradition og hente nogle af de oprindelige kvaliteter frem igen,” siger Birgitte Rasmussen. Her en situation fra en sygestue på Frederiks hospital i 1910 med 3 kvindelige patienter i senge og på stol samt 2 sygeplejersker. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

32

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende. 13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. Det arbejder vi på i Blæreforeningen.

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet.

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om året.

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg CTlf. 33 26 95 22Mail: info@blaere.netwww.blaere.net

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

og trykke en patient med forstoppelse under fødderne – selv om patienten gerne vil have det, og selv om det kan betyde, at hun slipper for at få medicin,” som hun udtrykker det.

”Så vi har som forening i første omgang mere fokus på at oplyse og få mere viden, end at ændre hverdagen ude på sygehusene, for selvom vi gerne ville her og nu, er det urealistisk. Men i sidste ende arbejder vi jo på at behandle patienterne med en mere ikke-invasiv tilgang. Og det har været vores mål hele tiden, at blive medlem af DSR for at få indfl ydelse på den faglige udvikling,” siger hun.

At bygge broSå mens fl ere og fl ere af os tyr til alternativ behandling, fl ere og fl ere forskningsmillioner går samme vej, og fl ere og fl ere alternative behandlere rekrutteres fra sundhedsvæsenet, så vil det lille, faglige selskab gøre deres til at udbrede viden om, at der faktisk ikke er så lang vej mellem den alternative behandlings syn på det hele, selvhelbredende menneske og traditionel sygepleje.

For det er, hvad det hele handler om for de p.t. 80 medlemmer af det faglige udvalg: Brobygning mellem to verdener, der måske ser forskellige ud med teknologi og videnskab på den ene side og tradition og helhedssyn på den anden – men som når alt kommer til alt har en masse fælles bagage.

”Altså, vi har stor respekt for lægevidenskaben,” siger Birgitte Rasmussen. ”Vi mener bare, at det er vigtigt ikke at miste det fokus, at sygepleje handler om at styrke menneskers sundhed og selvhelbredelse. Og vi mener, at der kan være grund til at genopdage nogle af de traditionelle dyder fra sygeplejen – bl.a. betydningen af berøring og den gode relation mellem patient og sygeplejerske.”

Deler grundsynSygeplejen har nemlig i sit grundsyn samme tilgang, som alternativ behandling, mener Birgitte Rasmussen, der selv til daglig underviser bl.a. sygeplejersker i alternativ behandling i det første (valgfrie) tværfaglige fag af sin art herhjemme. Og i sin undervisning minder hun bl.a. de studerende om, at fagets grundlægger, Florence Nightingale, faktisk bevægede sig i et univers, som vi i dag kan møde i alternativ behandling og holistisk livssyn. F.eks. at ”Guds kraft helbreder”, at ”legemet er sjælens køretøj”, at kosten er vigtig, at man skal stimulere patientens sanser gennem berøring.

”Og det er jo langt hen ad vejen samme tænkning, som

”Sygepleje handler om at styrke menneskers sundhed og selv-helbredelse,” siger Birgitte Rasmussen, der er formand for ’Fagligt Selskab for sygeplejersker med interesse for komple-mentær og alternativ behandling’.

Patienter og alternativ behandling 76 % af gigtpatienterne har inden for det seneste år brugt

alternativ behandling – herunder naturlægemidler og kosttilskud.

75 % af kræftpatienterne har brugt alternativ behandling, herunder kosttilskud, naturmedicin og forskellige fysiske og mentale teknikker, efter at have fået en kræftdiagnose.

32 % af Hjerteforeningens medlemmer har inden for de seneste fem år brugt alternativ behandling. Kilde: vifab.dk

alternativ behandling gør brug af i dag,” siger hun og tilføjer: ”Så det, vi som selskab taler for, er at gå lidt tilbage i vores tradition og hente nogle af de oprindelige kvaliteter frem igen.”

Berøringens kraft”At arbejde med alternativ behandling på sygehusene handler nemlig i vid udstrækning i dag om at lægge forholdene for

Hvad er alternativ behandling?Alternativ behandling er ikke nødvendigvis det samme i forskellige lande – en behandlingsmåde, der regnes for alternativ herhjemme, kan indgå i det etablerede sundhedssystem i et andet land. Og omvendt. Men generelt dækker begrebet herhjemme over en behandling, man ikke får i det traditionelle sundhedsvæsen.Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling bruger således begrebet om: Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er

autoriserede sundhedspersoner. Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som

er baseret på metoder, der ellers hovedsagligt anvendes uden for sundhedsvæsenet. Behandlingen skal kunne udføres af personer uden sundhedsfaglig autorisation.

I praksis kan alternativ behandling være meget forskelligt – f.eks. kostændring eller forskellige præparater, man skal spise, drikke eller smøre på huden. Det kan også være massage, akupunktur eller andre kropsbehandlinger, eller det kan være mentale eller spirituelle teknikker og behandlinger.Alternativ behandling bliver også kaldt for ”komplementær” eller ”supplerende”. Kilde: vifab.dk og cancer.dk

33

Anne Petri, speciallæge i reumatologi og intern medicin. Andreas Hartkopp, speciallæge i reumatologi, diplomlæge i idrætsmedicin, Phd

Vækstfaktor behandlling til l tennis/golf albuerl achillesseneskaderl hælsporel slidgigt i hofte og knæ

4820 0530a2@a2privathospital.dkwww.a2privathospital.dk

Vækstfaktor behandlling til

Hel dig selv med dit eget blodmed dit eget blod

slidgigt i hofte og knæ

Vi er den 3 største klinik i Europa indenfor vækstfaktor behandling

Genoptræning på Skodsborg Skodsborg Lægecenter tilbyder genoptræning med fokus på aktiviteter, kropsglæde og pleje efter behov. Vores ophold inde-holder altid individuelt tilrettelagt fysioterapi. Vælg mellem intensive genoptræningsophold eller kurophold. Få mere information om opholdstyperne i Skodsborg Læge- center mellem kl. 9-14 på 45 58 58 58 eller ring på 45 58 58 00 for reservation af kurophold eller for mere generel information om Skodsborg. Priser:• Intensive genoptræningsophold med 10% rabat i oktober og november fra kr. 3.326,- pr. døgn • Kurophold på Skodsborg Kurhotel med 20% rabat i ugerne: 42, 46, 51-53 fra kr. 1.856,- pr. døgn (1 person)

Skodsborg Lægecenter • Skodsborg Strandvej 1252942 Skodsborg • Telefon: +45 4558 5858laegecenter@skodsborg.dk • www.skodsborg.dk

patienten tilrette på en måde, så vi som sygeplejersker kan gøre, hvad vi altid har gjort: Styrke patientens selvhelbredende kræfter,” siger hun og tilføjer: ”I virkeligheden kunne man se sygeplejersken som healer: Vi har en fantastisk adgang til berøring, og den kunne vi godt udvikle ved at tænke lidt anderledes – for som den amerikanske sygeplejerske Jean Watson siger det: Enhver ikke-invasiv sygeplejehandling kan ses som en anledning til healing. Det betyder, at intentionen bag handlingen er vigtig, altså at det er vigtigt, hvordan man bruger sig selv. Man kan f.eks. udføre et sengebad både for at forebygge komplikationer og infektioner og for at styrke patientens selvhelbredende kræfter – hvilket er en healende handling.”

”Eller vi kunne begynde at give patienterne rygmassage ved sengetid, som man gjorde engang… den gode relation sammen med det gode håndelag kan give et velvære, der er helt grundlæggende for at få det bedre. Vi vil gerne have tid og ro til dette. Og vores selskab arbejder på, bl.a. via undervisning, at give så mange som muligt indsigt i det.”

Knap én ud af to har prøvetNæsten hver anden voksne dansker – 45,2 % – har prøvet

På hospital – og hvad så?Kan man fortsætte med alternativ behandling, hvis man bliver indlagt?Ja, i princippet. I hvert fald har Sundhedsstyrelsen anbefalet landets sygehuse, at de så vidt muligt accepterer patienter-nes ønske om at benytte alternativ behandling, mens de er indlagt. Dog skal patienten selv betale for behandlingen. Desuden skal hospitalsafdelingens ansvarlige læge vurdere, at det alternative supplement til hospitalets behandling hverken er til gene for afdelingens arbejde eller udgør en risiko for patienten. Kilde: Sundhedsstyrelsen

alternativ behandling på sin egen krop på ét eller andet tidspunkt. Det fremgår af ”Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005” fra Statens Institut for Folkesundhed.

Brugen af massage, osteopati og lignende teknikker er steget markant og topper listen over de ti mest populære alternative behandlingsmåder herhjemme. Zoneterapi har tiltrukket færre end tidligere, men ligger alligevel på en andenplads efterfulgt af akupunktur. Dernæst kommer healing og/eller clairvoyance.

Undersøgelsen viser også, at andelen af voksne, der har brugt alternativ behandling inden for ”det seneste år”, er steget med 12,5 % siden 1987, da undersøgelsen blev lavet for første gang. I den seneste rapport med tal fra 2005 udgør andelen 22,5 % – eller knap en mio. mennesker. Iblandt dem er en stigende andel af de højtuddannede.

Og det er – som i tidligere undersøgelser – kvinderne, der fører an. Der er således en markant større andel blandt kvinder end mænd i alle aldersgrupper – totalt set henholdsvis 28,5 % og 16,1 %. Kvinder har gennemgående prøvet fl ere forskellige former for behandlinger, end mænd.

Bispebjerg Hospital i København år 1924. Patienten hjælpes til at drikke af tudekop. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

34

Model Nova

Dansk kvalitet10 års stelgaranti

www.farstrup.dk

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49Esbjerg · Huset Støcbo · Tlf. 79 13 78 25Gråsten · Smag & Behag · Tlf. 74 60 83 51Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03Horsens · Comfort Center · Tlf. 75 64 33 88Kolding · Ide Møbler · Tlf. 76 35 37 00Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77

Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75Odense SØ · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14Roskilde · Vestergaard Møbler · Tlf. 46 32 32 48Rønne · Ide Møbler · Tlf. 56 93 24 00Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30Slagelse · Farstrup Comfort Center · Tlf. 58 52 01 81Sønderborg · Sengenyt · Tlf. 74 43 43 33Thisted · Ide Møbler · Tlf. 97 92 26 00Vejle · Comfort Center · Tlf. 75 34 33 88Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 74 54 21 11Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

… vi er alle forskellige og derfor sid-der vi ikke lige godt i den samme stol. Det er derfor, at en Farstrup stol tilpasses til den enkelte. For en Farstrup stol er lavet til at sidde godt og længe i. Du mærker det straks, når stolen har den rette sædehøjde og sædedybde. Besøg en af vores forhandlere og prøv det selv.Vi har et stort udvalg af træfarver, stoffer og læder, så du kan få stolen, så den passer til dine andre møbler.

Vi erikke ens …

Model Cantate

Den sunde måde at sidde på®

LændestøtteRygstøtte

Siddevinkel

Sædedybde-højde

Nakkestøtte

Rask aug_09.indd 1 28/08/09 9:34:32

Ventetid på hjertebehandling?

Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos HjerteCenterVarde

27 hjertelæger og fl ere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter. Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: hcv@hjertecentervarde.dk

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet. Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atriefl imren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt,

herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk