Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Baggrund

Plan for beskyttelse af det gode grundvand på Orø

De danske kommuner skal jf.bestemmelserne i vandforsyningslovenudarbejde indsatsplaner forgrundvandsbeskyttelse for at sikregrundvandsressourcens fremtidigeanvendelighed som drikkevand.Grundvandsbeskyttelsen foregår specieltinden for områder med særligedrikkevandsinteresser (OSD), hvor enindsats for at beskytte grundvandet erpåkrævet.

En stor del af Orø ligger inden for OSD, ognetop grundvandet på Orø er særdelesvigtigt at beskytte, da øen er afhængig afden lokale vandindvinding, idet der ikkefindes vandledninger, der kan forsyne øenfra andre af kommunens vandværker.

Kortlægningen af de geologiske jordlag indenfor OSD på Orø har samtidigt vist, at dennaturgivne beskyttelse af grundvandet ermeget dårlig, og at risikoen for forurening afgrundvandet fra aktiviteter på jordoverfladenderfor er meget stor.

Holbæk Kommune samt øens vandværkerog lodsejere har derfor en stor opgave i atsikre, at risikoen for forurening mindskesmest muligt.

Indsatsplanen omfatter øens 6 almenevandværker og et enkelt ikke­almentvandværk.

     Typer af vandværker

Et alment vandværk er etvandværk, der forsyner 10eller flere husstande med drikkevand.Ikke­almene vandværkerforsyner 3­9 husstande meddrikkevand.

2 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Grundvandskortlægningen   Geologi

Lertykkelsen er vigtig

Grundvand dannes ved at regnvand siverned gennem jordlagene, indtil det nårgrundvandsmagasinet. Nedsivninggennem ler sker meget langsomt, da lerer relativt tæt, mens nedsivning i sandsker hurtigt. Det betyder, at ler yder enmeget bedre beskyttelse over fornedsivende forurening end sand gør.Desuden foregår den største kemiskenedbrydning af de fleste forurenendestoffer i ler, mens der kun sker en megetbegrænset nedbrydning i sand. Det erderfor især tykkelsen af lerlagene overgrundvandsmagasinet, der er afgørendefor, hvor godt grundvandet er beskyttetpå Orø.

På Orø består undergrunden af ler, sandog kalk. De øverste 5­20 meter består afvekslende sand­, og lerlag. Herunderfinder man et ca. 20 meter tykt sandlag,som sammen med den underliggendekalk udgør det grundvandsmagasin, somforsyner Orø med drikkevand.

Kortlægning viser, at tykkelsen aflerlagene over grundvandsmagasinet ermeget begrænset på Orø. Lerlagenessamlede tykkelse er de fleste stedermindre end 10 meter, og mange stederer den blot 5 meter eller mindre. Analyseraf jordlagene tyder samtidig på, at der ersprækker i lerlagene, så regnvand ­ ogeventuel forurening ­ kan trænge hurtigtned til grundvandsmagasinet. Detbetyder, at jordlagene yder en megetringe beskyttelse over for nitrat og andreforurenende stoffer. Så grundvandet måbetegnes som sårbart på hele Orø.

Kortet nedenfor viser, hvor stortykkelsen af leret på Orø er.

Principskitse for vandets strømning ijordlagene.

Lertykkelse på Orø

6 / 51 

7 / 51 

   

9 / 51 

   

11 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Grundvandskortlægningen   Områdeudpegninger

Udpegning af OSD, NFI og IO

Som en del af afslutningen afkortlægningen er der foretaget enrevision af områder med særligedrikkevandsinteresser (OSD) ognitratfølsomme indvindingsområder (NFI)og der er udpeget indsatsområder mht.nitrat.

De nitratfølsomme indvindingsområder ogindsatsområderne mht. nitrat er senererevideret af staten, og det er en senesterevision, der vises på OSD­kortet og IO­kortet.

For at bringe sprogbrugen i kortlægningeni fuld overensstemmelse med ordlyden ivandforsyningsloven benævnesindsatsområder mht. nitrat generelt nublot som indsatsområder (IO) jf."Vejledning om indsatsplaner" som findesher.

Ændringen har ingen betydning forudpegningsgrundlaget ellerfremgangsmåden ved udpegningen, ogændringen er også implementeret i denneindsatsplan.

OSD

Den omfattende grundvandskortlægningpå Orø har betydet, at der er tilvejebragtså meget ny viden, at staten har fundetdet relevant at revidere områder medsærlige drikkevandsinteresser (OSD) påøen. OSD udpegningen fremgår af kortetnedenfor.

I forbindelse med revisionen af OSD er dertaget udgangspunkt i degrundvandsdannende oplande til dealmene vandværker på Orø. Da det er hergrundvandet dannes, er det vigtigt, at dernetop her tages hensyn til grundvandet.Der er ved revisionen af OSD også tagethensyn til den fremtidige indvinding, såden også er sikret bedst muligt.

OSD­områderne på Orø er revideret såde omfatter de grundvandsdannendeoplande til almene vandforsyninger tillagten 300 m buffer. På den måde er derrum for en eventuel udvidelse ellerjustering af indvindingen påvandværkerne. En øget indvinding vil efteral sandsynlighed ikke medføreforstørrede grundvandsdannende oplandeud over den foreslåede 300 mbufferzone, og der er også mulighed foretablering af erstatnings boringer tæt påde eksisterende boringer.

Der er ikke beregnet etgrundvandsdannende opland forSkolehjemmet Orøstrand Vandværk (denvestligste boring på kortet), men daindvindingen her stadig er væsentlig,udpeges et OSD­område svarende til en300 m zone om vandværketsindvindingsboring. Denne zone omfatterhele det grundvandsdannende opland tilvandværkets boring.

Planloven sætter retningslinjer foroverfladeaktiviterer inden for områdermed særlige drikkevands­interesser ogindvindingsområder. Der må f.eks. somudgangspunkt ikke etableres særligtgrundvandstruende virksomheder og vedetablering af virksomheder, der kanmedføre en risiko for grundvandet, skalder træffes særlige forholdsregler for atundgå dette.

NFI

13 / 51 

Som en del af grundvandskortlægningenpå Orø er der udpeget nitratfølsommeindvindingsområder (NFI). Denitratfølsomme indvindings områder erudpeget på baggrund af viden omlertykkelse, grundvandskemiske forholdog trykforholdene igrundvandsmagasinerne.

På Orø er de nitrat følsommeindvindingsområder sammenfaldendemed OSD. Det skyldes, at de naturgivneforhold på øen betinger at hele øen iprincippet burde udpeges somnitratfølsomt indvindingsområde, men dader kun kan udpeges NFI inden for OSDog indvindingsoplande uden for OSD erdet kun muligt at udpege en begrænsetdel af øen som NFI.

Inden for NFI har kommunen pligt til atfastlægge vilkår i forhold tilnitratudvaskning i forbindelse medsagsbehandling efterhusdyrgodkendelses bekendtgørelsen(BEK nr. 44 af 11. januar 2016).Bekendtgørelsen findes her.

Inden for NFI tillader kommunen somhovedregel ikke etablering af fællesnedsivningsanlæg eller tæt nedsivning forflere end 30 PE. For mindre anlæg under30 PE gælder at kommunen ikke tilladeretablering af nye nedsivningsanlæg initratfølsomme indvindingsområder påOrø.

IO

Inden for de nitratfølsommeindvindingsområder har Naturstyrelsenudpeget indsatsområder med hensyn tilnitrat. I disse områder er en særligindsats over for nitrat nødvendig.

Som skrevet øverst i fanen anvendes nubetegnelsen indsats områder (IO) fremfor indsatsområder mht. nitrat.

På Orø er udpegningen afindsatsområder næstensammenfaldende med udpegningen af denitratfølsomme indvindings områder.Enkelte steder er NFI ikke samtidigtudpeget som indsats område. Det drejersig bl.a. om det nordlige kystområde påden vestlige del af Orø, et områdenordøst for Bybjerg, samt flere småområder i randen af det vestlige OSD.Det er områder med beskyttedenaturtyper, der ikke er udpeget.Udpegningen ses på kortet til højre.

Inden for IO og NFI har kommunenmulighed for at regulerenitratbelastningen på to måder:

Der kan ved udvidelser afeksisterende husdyr produktionstilles krav om lavere totalnitratbelastning fra produktionen,hvis dette er anført somretningslinje i indsatsplanen.Reguleringen er ikkeerstatnings pligtig.

 

14 / 51 

Kommunen kan også stille krav omnedbringelse eller ophør afnitratbelastende aktiviteter, hvis derer vedtaget en indsatsplan for detpågældende IO. Hvis der ikke kanopnås frivillige aftaler herom kankommunen meddele påbud efterMiljøbeskyttelsesloven mod fulderstatning.

15 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Vandværkerne

Vandforsyningen på Orø

Vandforsyningen på Orø varetages affølgende 7 vandværker:

Bybjerg­Orø Vandværk AMBAFærgebakkerne VandværkSalvig VandværkBørrehoved vandværkOrøgård VandværkNæsby Vandværk a.m.b.a.Skolehjemmet Orøstrand Vandværk(ikke alment vandværk)

På kortet ses beliggenheden af de 7vandværker.

Der er i forbindelse med udarbejdelsen afvandforsyningsplanen i 2010 udført tilsynpå alle kommunens vandværker,herunder vandværkerne på Orø.

Via dette link er det muligt at seresultatet af tilsynet, samt deadministrative og tekniske data forvandværket. I beskrivelsen afvandværkerne i de følgende faner indgårdesuden en kort opsummering afresultatet af grundvandskortlægningeninden for det enkelte vandværksindvindingsopland oggrundvandsdannende opland.

16 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Vandværkerne   Bybjerg­Orø

Vandværket og kildepladsen

Bybjerg­Orø Vandværk eret privat fællesvandforsyningsanlæg medtilladelse til indvinding af40.000 m3/år. Grafen tilhøjre viser den årligeindvinding på vandværketsiden 1992. Indvindingenfaldt kraftigt i 1996 og harsiden ligget omkring30.000 m3/år. Derindvindes fra 2 boringermed DGU nr. 198.655 og198.656. Beggeboringerne indvinder frakalk ca. 25 meter underterræn.

Oppumpning fra Bybjerg­Orø Vandværkgennem 20 år. Bybjerg­Orø Vandværk.

Arealanvendelse

Bybjerg­Orø Vandværks boringer liggermellem Bybjerg og Gamløse.

I den nordlige og østlige del af detgrundvandsdannende opland findesboliger. Den resterende del af oplandetanvendes hovedsageligt til landbrugbortset fra den sydligste del, hvor derligger et mindre skovområde. Det er iudkanten af dette skovområde, atboringerne er beliggende.

Der findes ikke forureningskortlagtearealer inden for hverkenindvindingsoplandet eller detgrundvandsdannede opland. I Bybjergmod vest ligger fire arealer, hvorpå der erkonstateret forurening, men de vurderesikke at udgøre en risiko i forhold til dennuværende indvinding.

Oplandene er i hele deres udstrækningudpeget som nitratfølsommeindvindingsområder og indsatsområdermed hensyn til nitrat.

Arealanvendelsen indenfor detgrundvandsdannendeopland til Bybjerg­OrøVandværk.

Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi

Kalken, hvorfra der indvindes, træffes påca. 25 meters dybde.

Den samlede lertykkelse overgrundvandsmagasinet er 5­10 m i detmeste af indvindingsoplandet. I densydlige del af oplandet stiger lertykkelsentil ca. 20 m nogle steder, se illustrationennedenfor. Grundvandsspejlet er frit istørstedelen af oplandet og kun i densydligste del er der spændtemagasinforhold. Detgrundvandsdannende opland er forskudtlidt mod nord i forhold tilindvindingsoplandet da der nær

Tidslig udvikling i sulfatkoncentrationen iBybjerg­Orø Vandværksindvindingsboringer.

17 / 51 

boringerne er et relativt tykt lerlag, derikke genfindes længere mod nord, se iøvrigt afsnittet Hydrogeologi.

Det indvundne vand fra det primæremagasin er let reduceret, hvilket betyder,at der ikke er fundet nitrat i det vandvandværket indvinder. Der ses imidlertiden stigende koncentration af sulfat i de tovandværksboringer, se graferne til højre.

Forhøjet sulfat i en indvindingsboringskyldes iltning af pyrit (svovlkis) ijordlagene. Iltningen er enten forårsagetaf atmosfærisk luft pga.grundvandssænkning (oppumpning ellerdræning) eller nedsivning af nitrat pga.anvendelse af gødning. Et stigendesulfatindhold er derfor generelt tegn på,at boringen i tiltagende grad påvirkesmed ungt grundvand, og derfor forøgesogså risikoen for, at der dukker nitrat (ogi øvrigt også pesticider) op i boringen.

Der er i februar 2013 fundetnitratkoncentrationer på 30­50 mg/l i toobservationsboringer (DGU nr. 198.705og 198.706) 300 m nord forvandværksboringerne. Udviklingen initratkoncentration i netop de to boringerer vist i figuren til højre.

Grænseværdien for nitrat i drikkevand erpå 50 mg/l. Grundvandet strømmer fradisse observationsboringer i retning modvandværksboringerne, men vedvandværkets boringer er dertilsyneladende sket en så stor fortynding,at nitraten ikke er fundet endnu.

Der er ikke fundet miljøfremmede stofferi indvindingsboringerne.

Tidslig udvikling i nitratkoncentrationen ito observationsboringer 300 m nord forvandværksboringerne.

Lertykkelse og oplande ­ Bybjerg­OrøVandværk.

Risikovurdering

I den nordlige del af detgrundvandsdannende opland erder primært by, mens resten afarealet består af landbrugsarealer.

Ifølge oplysninger fra det centralelandbrugsregister har belastningenmed kvælstof i 2011 givetanledning til en potentieludvaskning af nitrat på mellem 53og 173 mg/l pålandbrugsarealerne inden for detgrundvandsdannende opland tilvandværket. Udvaskningen erberegnet for afgangen frarodzonen, så hvis der ikkeomsættes yderligere nitrat undernedsivningen tilgrundvandsmagasinet, vil alt detudvaskede nitrat ende i magasinetog senere i vandværksvandet. Dagrænseværdien for nitrat idrikkevand er 50 mg/l udgørudvaskningen en væsentlig risikofor nitratpåvirkning af indvindingenpå vandværket.

Nitratpåvirkningen stammer medstor sandsynlighed fralandbrugsdriften i det

Øvrig forureningsrisiko

I den nordligste del af bådeindvindingsoplandet og detgrundvandsdannende oplandløber enkeltespildevandsledninger (ibyområdet), men der er ingenprivate spildevandsanlæg indenfor oplandsgrænserne. Der erformentlig kun en minimal risikofor bakteriel forurening ogforurening med næringsstoffer iforbindelse med utættespildevandsledninger.

Generelt kan anvendelse afpesticider i de private haver indenfor oplandsgrænserne ogsåudgøre en risiko for forurening afgrundvandet.

Potentiel nitratudvaskning på markniveaui 2011.

18 / 51 

grundvandsdannende opland til deto indvindingsboringer. Deobserverede nitratkoncentrationeri observationsboringerne (DGU nr.198.705 og 198.706) er af ensådan størrelse, at nitratenformentlig inden for enoverskuelig fremtid må forventesat nå kalken, hvorfra vandværketindvinder vand.

19 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Vandværkerne   Færgebakkerne

Vandværket og kildepladsen

Færgebakkerne Vandværker et privat fællesvandforsyningsanlæg medtilladelse til indvinding af30.000 m3/år. Grafen tilhøjre viser den årligeindvinding på vandværketsiden 1992. Indvindingenfaldt kraftigt i 1995, menden er steget en smulesiden og ligger nunogenlunde stabilt omkring25.000 m3/år. Derindvindes fra 2 boringermed DGU nr. 198.319A og198.319B. Beggeboringerne indvinder frakalken ca. 25 m.u.t.

Oppumpning fra FærgebakkerneVandværk gennem 20 år.

Færgebakkerne Vandværk

Arealanvendelse

Færgebakkerne Vandværks boringerligger i Gamløse. I den nordlige del af detgrundvandsdannende opland findeslandbrugsarealer. Den sydlige del afoplandet omfatter et boligområde medlav bebyggelse samt et mindre beplantetareal, se arealfordelingen i figuren tilhøjre. I figuren er boligområdet inkludereti naturområderne og de åbne arealer.Vandværksboringerne er beliggende iboligområdet.

Byområdet Gamløse er kloakeret, hvilketbetyder, at enkelte spildevandsledningergennemløber oplandet.

Der findes ikke forureningskortlagtearealer inden for hverkenindvindingsoplandet eller detgrundvandsdannede opland.

Oplandene er i hele deres udstrækningudpeget som nitratfølsommeindvindingsområder og indsatsområdermed hensyn til nitrat.

Arealanvendelsen indenfor detgrundvandsdannendeopland til Bybjerg­OrøVandværk.

Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi

Kalken, hvorfra der indvindes, træffes påca. 25 meters dybde. Den samledelertykkelse over grundvandsmagasinet er5­10 m i den vestlige og østlige del af detgrundvandsdannende opland, mens dencentralt og sydligst i oplandet er 10­15m, se graferne til højre.Grundvandsspejlet er frit i den vestlige delaf oplandet. Det grundvandsdannendeopland er forskudt lidt mod sydvest iforhold til indvindingsoplandet, se i øvrigtafsnittet Hydrogeologi.

Det indvundne vand fra det primæremagasin, der udgøres af sand og kalk, er

Tidslig udvikling i sulfatkoncentrationen iFærgebakkerne Vandværksindvindingsboringer.

20 / 51 

let reduceret, hvilket betyder, at der ikkeer fundet nitrat i det vand vandværketindvinder. Der ses imidlertid en stigendekoncentration af sulfat i de tovandværksboringer, se figuren til højre.

Forhøjet sulfat i en indvindingsboringskyldes iltning af pyrit (svovlkis) ijordlagene. Iltningen er enten forårsagetaf atmosfærisk luft pga.grundvandssænkning (oppumpning ellerdræning) eller nedsivning af nitrat pga.anvendelse af gødning. Et stigendesulfatindhold er derfor generelt tegn på,at boringen i tiltagende grad påvirkesmed ungt grundvand, og derfor forøgesogså risikoen for, at der dukker nitrat (ogi øvrigt også pesticider) op i boringen.

Der er i februar 2013 fundet meget højenitratkoncentrationer på 82­116 mg/l i toobservationsboringer (DGU nr. 198.707og 198.708) 430 m nordvest forvandværksboringerne. Den højeste værdistammer fra det grundvandsmagasin,hvorfra vandværket indvinder. De 100mg/l er fundet i et øvregrundvandsmagasin, menskoncentrationen på 82 mg/l ligeledesstammer fra magasinet, hvorfra derindvindes. Udviklingen initratkoncentration i de to boringer ervist i figuren til højre.

Grænseværdien for nitrat i drikkevand erpå 50 mg/l. Grundvandet strømmer fradisse observationsboringer i retning modvandværksboringerne, men vedvandværkets boringer er dertilsyneladende sket en så stor fortynding,at nitraten ikke er fundet endnu.

Der er ikke fundet miljøfremmede stofferi indvindingsboringerne og heller ikke i deto moniteringsboringer 198.707 og198.708.

Tidslig udvikling i nitratkoncentrationen ito observationsboringer 430 m NV forvandværksboringerne.

Lertykkelse og oplande ­ FærgebakkerneVandværk.

Risikovurdering

Den nordlige del af detgrundvandsdannende opland er omfattetaf landbrugsarealer. Ifølge oplysninger fradet centrale landbrugsregister var denpotentielle nitratudvaskning i 2011 framarken i den nordlige del afindvindingsoplandet på 173 mg/l.Udvaskningen er beregnet for afgangenfra rodzonen, så hvis der ikke omsættesyderligere nitrat under nedsivningen tilgrundvandsmagasinet, vil alt detudvaskede nitrat ende i magasinet ogsenere i vandværksvandet. Dagrænseværdien for nitrat i drikkevand er50 mg/l udgør udvaskningen en væsentligrisiko for nitratpåvirkning af indvindingenpå vandværket.

Nitratpåvirkningen af grundvandetstammer med stor sandsynlighed fralandbrugsdriften i detgrundvandsdannende opland til de toindvindingsboringer. De observeredenitratkoncentrationer iobservationsboringerne (DGU nr.198.707 og 198.708) er af en sådan

Potentiel nitratudvaskning på markniveaui 2011.

Brønden er vurderet at være i dårligstand, og der er derfor risiko forforurening af grundvandet, idet forurenetoverfladevand kan løbe direkte ned igrundvandsmagasinet gennem brønden.Holbæk Kommune vil undersøgetilstanden af brønden og i det tilfælde denudgør en fare for forurening af

21 / 51 

størrelse, at nitraten formentlig inden foren overskuelig fremtid må forventes atnå kalken, hvorfra vandværket indvindervand.

Gamløse er kloakeret, så der findes flerespildevandsledninger i oplandet samtganske tæt på boringerne. Der erformentlig kun en minimal risiko forbakteriel forurening og forurening mednæringsstoffer i forbindelse med utættespildevandsledninger.

Der er i forbindelse med enboringslokalisering i 2009 foretaget entilstandsvurdering af brønden DGU nr.198.751 som findes ca. 40 m vest forden nordvestlige afgrænsning af bådeindvindingsoplandet og detgrundvandsdannende opland. Der er altiden lille usikkerhed på beregninger afindvindingsoplande oggrundvandsdannende oplande, hvilketbetyder, at der er en risiko for, atbrønden reelt ligger inden for et område,hvor der dannes grundvand tilFærgebakkerne Vandværk.

grundvandet udstedes påbud i henhold tilmiljøbeskyttelsesloven om forbedring aftilstanden eller en eventuel sløjfning, seogså her.

Der er ligeledes risiko for forurening afgrundvandet som følge af privatpesticidanvendelse til ukrudtsbekæmpelsei byområdet.

22 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Vandværkerne   Salvig

Vandværket og kildepladsen

Salvig Vandværk er etprivat fællesvandforsyningsanlæg medtilladelse til indvinding af15.000 m3/år. Grafen tilhøjre viser den årligeindvinding på vandværketsiden 1992. Indvindingenligger nogenlunde stabiltomkring 7.000 ­ 9.000m3/år. Der indvindes fra toboringer med DGU nr.198.517 og 198.537.Boring 198. 517 anvendesdog kun somreserveboring. I boring198.517 indvindes fra etsandlag ca. 20­30 m u.t. Iboring 198.537 findes tofiltre ­ et øvre i sandetover kalken 25,5 ­ 28 mu.t. og et nedre i kalkenca. 35­60 m u.t. Derindvindes kun fra det nedrefilter.

Oppumpning fra Salvig Vandværk gennem20 år. Salvig Vandværk.

Arealanvendelse

Salvig Vandværks boringer ligger nord forBybjerg og er omgivet aflandbrugsarealer. Indvindingsoplandet ogdet grundvands dannende opland bestårlangt overvejende af landbrugsarealer. Iden sydlige del af detgrundvandsdannende opland liggerGenbrugspladsen ­ Orø.

Der findes ikke forurenings kortlagtearealer inden for hverkenindvindingsoplandet eller detgrundvandsdannende opland, ligesom derheller ikke sker nedsivning af spildevand.

Begge oplande er i hele deresudstrækning udpeget som nitratfølsomtindvindingsområde og indsatsområdemed hensyn til nitrat.

Arealanvendelsen indenfor detgrundvandsdannendeopland til SalvigVandværk.

Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi

Lertykkelsen i indvindingsoplandet er påover 10 m i den nordlige del af oplandet,mens den centralt og i den sydlige del erpå under 5 m, se graferne til højre. I detgrundvandsdannende opland er der vissesteder formentligt slet intet lerdække.Her er der forventeligt storgrundvandsdannelse. Grundvandsspejleter frit i den centrale og sydlige del af detgrundvandsdannede opland.

23 / 51 

I det indvundne vand fra den sydligeboring 198.517, der er filtersat i sandover kalken, er nitratindholdet højt (30mg/l), men der har ikke været nogenudvikling i koncentrationen de sidste 10­15 år, se figuren til højre. I den nordligeindvindingsboring DGU nr. 198.537indvindes fra kalken. Her er der kun måltet ganske lille nitratindhold ved deseneste analyser.

Vandværket anvender kun boring DGU198.517 som reserveboring, og det højenitratindhold heri har altså på nuværendetidspunkt kun minimal indflydelse påindholdet i drikkevandet fra vandværket.Nitratindholdet tyder imidlertid på, at derer en risiko for, at der inden for enkortere årrække vil kunne findes nitrat idet grundvand der findes i kalken, hvorfravandværkets indvinding foregår.

Der er ikke fundet miljøfremmede stofferi indvindingsboringerne.

Tidslig udvikling i nitratkoncentrationen ivandværksboringen DGU nr. 198.517.

Lertykkelse og oplande ­ SalvigVandværk.

Risikovurdering

Inden for det grundvandsdannendeopland anvendes ca. 93 % af arealet tillandbrug. Ifølge oplysninger fra detcentrale landbrugsregister er dengennemsnitlige potentiellenitratudvaskning i 2011 på 81­91 mg/l.

Udvaskningen er beregnet for afgangenfra rodzonen, så hvis der ikke omsættesyderligere nitrat under nedsivningen tilgrundvandsmagasinet, vil alt detudvaskede nitrat ende i magasinet ogsenere i vandværksvandet. Dagrænseværdien for nitrat i drikkevand er50 mg/l udgør udvaskningen envæsentlig risiko for nitratpåvirkning afindvindingen på vandværket.

Nitratpåvirkningen af grundvandetstammer med stor sandsynlighed fralandbrugsdriften i detgrundvandsdannende opland tilindvindingsboringen. Den observeredenitratkoncentration i vandværkets andenboring DGU nr. 198.517 er af en sådanstørrelse, at nitraten formentlig inden foren overskuelig fremtid må forventes atnå kalken, hvorfra vandværket indvindervand.

Genbrugsstationen udgør formentlig kunen mindre risiko på grund af densbeliggenhed i den sydligste del af detgrundvandsdannende opland.Usikkerheden på beregningen af oplandetkan betyde, at det er usikkert omgenbrugsstationen reelt ligger inden foroplandsgrænsen.

Potentiel nitratudvaskning på markniveaui 2011.

 

24 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Vandværkerne   Børrehoved

Vandværket og kildepladsen

Børrehoved Vandværk eret privat fællesvandforsyningsanlæg medtilladelse til indvinding af18.000 m3/år. Grafen tilhøjre viser den årligeindvinding på vandværketsiden 1992. Indvindingenhar svinget noget, men erfaldet til ca. 10.000 m3 i2011. Der indvindes fraboring DGU nr. 198.715.Der indvindes fra etsandlag 19 ­ 28 m u.t..

Oppumpning fra Børrehoved Vandværkgennem 20 år.

Børrehoved Vandværk.

Arealanvendelse

Børrehoved Vandværks boring ligger påvandværksgrunden som er omgivet afbevoksning i form af træer i østlig retningog af landbrugsarealer mod nord, vest ogsyd. Arealanvendelsen i bådeindvindingsoplandet og detgrundvandsdannende opland omfatterprimært landbrug. SvinebrugetSkovhøjgaard er beliggende inden forbegge oplande.

Der findes ikke forureningskortlagtearealer inden for hverkenindvindingsoplandet eller detgrundvandsdannede opland.

Oplandene er i hele deres udstrækningudpeget som nitratfølsommeindvindingsområder og indsatsområdermed hensyn til nitrat

Arealanvendelsen indenfor detgrundvandsdannendeopland til BørrehovedVandværk.

Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi

Lertykkelsen i det grundvandsdannendeopland og i indvindingsoplandet erovervejende mellem 10 og 20 m. Der erdog ganske få boringsoplysninger, oglertykkelsen er derfor primært vurderetud fra den geofysiske kortlægning, der erforetaget. Lertykkelsen er tilsyneladendemindst centralt og i den nordlige del af deto oplande, se figuren til højre.

Det primære grundvandsmagasin erformentligt spændt inden for beggeoplande.

Det indvundne vand fra det primæremagasin, der udgøres af sand og kalk, erlet reduceret og nitratfrit. Der er derimodfundet en mindre forekomst afpesticidnedbrydningsproduktet BAM i dennye vandværksboring. Koncentrationener dog langt fra grænseværdien for

Lertykkelse og oplande ­ BørrehovedVandværk.

25 / 51 

drikkevand.

Der er ikke fundet øvrige miljøfremmedestoffer i hverken den gamle eller den nyeindvindingsboring.

I brønden DGU nr. 198.740, der liggercentralt i både indvindingsoplandet og detgrundvandsdannende opland, er der ennitratkoncentration på 21 mg/l (2013).Der er samtidig en meget højkoncentration af både ammonium ogkalium, hvilket indikerer påvirkning fragylle. Brønden er ca. 9 m dyb, og vandetstammer således fra den øverste del afdet primære grundvandsmagasin.

Risikovurdering

Inden for detgrundvandsdannende oplandanvendes ca. 72 % af arealet tillandbrug. Ifølge oplysninger fradet centrale landbrugsregister erden gennemsnitlige potentiellenitratudvaskning i 2011 på 82mg/l.

Udvaskningen er beregnet forafgangen fra rodzonen, så hvisder ikke omsættes yderligerenitrat under nedsivningen tilgrundvandsmagasinet, vil alt detudvaskede nitrat ende imagasinet og senere ivandværksvandet. Dagrænseværdien for nitrat idrikkevand er 50 mg/l udgørudvaskningen en væsentlig risikofor nitratpåvirkning af indvindingenpå vandværket.

Nitratpåvirkningen af grundvandetstammer fralandbrugsaktiviteterne i detgrundvandsdannende opland tilindvindingsboring. Der ses en højnitratbelastning i den øvre del afsandlaget, hvorvandværksboringen er filtersat,karakteriseret ved det højenitratindhold i brønden 198.740midt i det grundvandsdannendeopland. Der ses dog endnu ikkebelastning af den dybere del afsandmagasinet ved vandværket,men risikoen for påvirkning afdenne del af magasinet er pålængere sigt betydelig.

Der ligger en ukloakeret ejendom70 m øst for vandværksboringenog dermed inden forindvindingsoplandet. Spildevandetfra ejendommen ledes dog tilrecipient, så forureningsrisikoenfra spildevandsanlægget erminimal.

Der er i forbindelse med enboringslokalisering i 2009foretaget tilstandsvurderinger afbrøndene DGU nr. 198.741 og198.740 som findes henholdsvisca. 80 m øst for vandværketsindvindingsboring og ca. 500 msyd for boringen. Brøndene ervurderet at være i middel stand,og de kan muligvis udgøre enforureningsrisiko, såfremt deranvendes eller håndterespesticider eller andremiljøfremmede stoffer inærheden af brøndene.

De største forureningsrisicistammer dog formentlig fra denstore potentielle nitratudvaskningi oplandet.

Potentiel nitratudvaskning på markniveaui 2011.

26 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Vandværkerne   Orøgård

Vandværket og kildepladsen

Orøgård Vandværk er etprivat fællesvandforsyningsanlæg medtilladelse til indvinding af6.500 m3/år. Grafen tilhøjre viser den årligeindvinding på vandværketsiden 1990. Indvindingener faldet jævnt fra startenaf 1990'erne til et niveauomkring 4.000 ­ 5.000m3/år. Der indvindes fra énboring med DGU nr.198.453. Der indvindes frasand ca. 20 m.u.t. Oppumpning fra Orøgård Vandværk

gennem 20 år.Orøgård Vandværk.

Arealanvendelse

Orøgård Vandværks boring ligger i denøstlige del af Næsby Strand medsommerhuse mod vest oglandbrugsarealer mod øst.

I både indvindingsoplandet og detgrundvandsdannende opland er landbrugden primære arealanvendelse. I dennordlige del af begge oplande findesenkelte ejendomme beliggende isommerhusområdet Næsby Strand.

Sommerhusområdet Næsby Strand erikke kloakeret, hvilket betyder, at denenkelte ejendom er ansvarlig forspildevandsafledningen. Langt de fleste afejendommene afleder dog til samletank.Der findes et enkelt anlæg mednedsivning inden for oplandsgrænserne.Området er planlagt kloakeret senest i2015.

Der findes ikke forureningskortlagtearealer inden for hverken indvindings­eller grundvandsdannede opland.

Både det grundvandsdannende opland ogindvindingsoplandet er udpeget somnitratfølsomt indvindingsområde ogindsatsområde med hensyn til nitrat.

Arealanvendelsen indenfor detgrundvandsdannendeopland til OrøgårdVandværk.

Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi

27 / 51 

Sandet, hvorfra der indvindes, træffes ica. 15 meters dybde.

Lertykkelsen i det grundvandsdannendeopland er på over 10 m i størstedelen afområdet. I den centrale del af oplandetnår lertykkelsen ifølge den geologiskemodel op over 15 meter, se figuren tilhøjre. Grundvandsmagasinet er spændt.

Vandet fra indvindingsboringen er letreduceret og nitratfrit. Der er ikke fundetmiljøfremmede stoffer iindvindingsboringen.

Lertykkelse og oplande ­OrøgårdVandværk.

Risikovurdering

Inden for det grundvandsdannendeopland anvendes 77 % af arealettil landbrug. Ifølge oplysninger fradet centrale landbrugsregister erden gennemsnitlige potentiellenitratudvaskning i 2011 på 82mg/l på størstedelen af markerne,mens den lokalt umiddelbart sydfor indvindingsboringen er på 53mg/l.

Udvaskningen er beregnet forafgangen fra rodzonen, så hvis derikke omsættes yderligere nitratunder nedsivningen tilgrundvandsmagasinet, vil alt detudvaskede nitrat ende i magasinetog senere i vandværksvandet. Dagrænseværdien for nitrat idrikkevand er 50 mg/l udgørudvaskningen en væsentlig risikofor nitratpåvirkning af indvindingenpå vandværket.

Udover vandværksboringen findesder ingen boringer eller brønde iindvindings­ ellergrundvandsdannende opland, hvorder kan foretages observationer afudviklingen af nitratindholdet igrundvandet, så foreløbigt kan detblot konkluderes, at dersandsynligvis stadig er enoverskydendenitratreduktionskapacitet idæklagene overgrundvandsmagasinet. Der er dogen potentiel risiko for påvirkning afgrundvandsmagasinet på længeresigt.

På trods af atsommerhusområdet NæsbyStrand ikke er kloakeret, errisikoen for forurening medspildevand formentlig lille. Detskyldes, at ejendommene indenfor oplandet ­ undtagen enenkelt ejendom der nedsiverspildevandet ­ afleder vandet tilsamletanke. Lertykkelsen påover 10 m begrænserforureningsrisikoen franedsivningsanlægget væsentligt.

De største forureningsrisici ernitratudvaskningen pålandbrugsarealerne, samtprivates brug af pesticider tilukrudtsbekæmpelse på de fåejendomme inden foroplandsgrænserne.

Potentiel nitratudvaskning på markniveaui 2011.

28 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Vandværkerne   Næsby

Vandværket og kildepladsen

Næsby Vandværk er etprivat fællesvandforsyningsanlæg medtilladelse til indvinding af4.000 m3/år. Grafen tilhøjre viser den årligeindvinding på vandværketsiden 1992. Indvindingenfaldt kraftigt i 1995, ogligger nu nogenlunde stabilti underkanten af 2.000m3/år. Der indvindes fra énboring med DGU nr.198.369. Boringen liggerpå vandværksgrunden. Derindvindes fra danienkalkca. 40­50 m u.t.

Oppumpning fra Næsby Vandværkgennem 20 år. Næsby Vandværk

Arealanvendelse

Næsby Vandværks boring ligger i Næsbyog er omgivet af landbrugsejendommeog landbrugsarealer. Indvindingsoplandetligger i og lidt syd for Næsby, mens detgrundvandsdannende opland er forskudtmod syd i forhold til indvindingsoplandet.

Næsby er kloakeret, hvilket betyder, atenkelte spildevandsledningergennemløber oplandet.

Der findes ikke forureningskortlagtearealer inden for hverkenindvindingsoplandet eller detgrundvandsdannede opland.

Det grundvandsdannende opland er i heledets udstrækning udpeget somnitratfølsomt indvindingsområde ogindsatsområde med hensyn til nitrat.Dette gælder, bortset fra et lille område iNæsby, også for indvindingsoplandet.

Arealanvendelsen indenfor detgrundvandsdannendeopland til NæsbyVandværk.

Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi

Kalken, hvorfra der indvindes, træffes påca. 40 meters dybde. Den samledelertykkelse over grundvandsmagasinet erstørst (15 ­ 20 m) i den centrale del afindvindingsoplandet og den nordlige del afdet grundvandsdannende opland. I dennordlige del af indvindingsoplandet og densydlige del af det grundvandsdannendeopland findes der 5 ­ 10 m ler overkalken, se kortet nedenfor.Grundvandsspejlet er muligvis frit i dennordlige del af indvindingsoplandet ­omkring indvindingsboringen.

Det indvundne vand fra det primæremagasin er let reduceret og nitratfrit. Derer ingen udvikling i vandkvalitetengennem de senere år.

Lertykkelse og oplande ­ NæsbyVandværk.

29 / 51 

Kloridkoncentrationen i drikkevandet erpå ca. 100 mg/l. Kloridkoncentrationer iden størrelsesorden ses ofte i kystnæreboringer, hvor grundvandet er påvirket afindtrængende saltvand fra havet.Grænseværdien på 250 mg/l i drikkevander dog ikke overskredet, og der er hellerikke tegn på et stigende kloridindhold ivandværksvandet.

Der er ikke fundet miljøfremmede stofferi indvindingsboringen.

Risikovurdering

Ifølge oplysninger fra det centralelandbrugsregister er dengennemsnitlige potentiellenitratudvaskning i 2011 på 50­112 mg/l på de landbrugsarealerder ligger inden for detgrundvandsdannende opland, seFigur 47. På størstedelen afarealet er den potentielleudvaskning på 82 mg/l.

Udvaskningen er beregnet forafgangen fra rodzonen, så hvisder ikke omsættes yderligerenitrat under nedsivningen tilgrundvandsmagasinet, vil alt detudvaskede nitrat ende i magasinetog senere i vandværksvandet. Dagrænseværdien for nitrat idrikkevand er 50 mg/l udgørudvaskningen en væsentlig risikofor nitratpåvirkning af indvindingenpå vandværket.

Udover vandværksboringen findesder ingen boringer eller brønde iindvindings­ ellergrundvandsdannende opland, hvorder kan foretages observationeraf udviklingen af nitratindholdet igrundvandet, så foreløbigt kan detblot konkluderes, at dersandsynligvis stadig er enoverskydendenitratreduktionskapacitet idæklagene overgrundvandsmagasinet. Der er dogen potentiel risiko for påvirkning afgrundvandsmagasinet på længeresigt.

Næsby er kloakeret, så der liggerenkelte spildevandsledninger tætpå boringen. Der er formentligkun en minimal risiko forbakteriel forurening og forureningmed næringsstoffer i forbindelsemed utættespildevandsledninger. Der eringen ukloakerede ejendommeinden for oplandsgrænserne ogheller ingen forureningskortlagtearealer.

De største forureningsrisici ernitratudvaskningen pålandbrugsarealerne, samtprivates brug af pesticider tilukrudtsbekæmpelse på de fåejendomme inden forindvindingsoplandet.

Potentiel nitratudvaskning på markniveaui 2011.

30 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Vandværkerne   Skolehjemmet Orøstrand

Vandværket og kildepladsen

Skolehjemmet OrøstrandVandværk er et ikkealmentvandforsyningsanlæg, medtilladelse til at indvinde2000m3/år. Grafen tilhøjre viser den årligeindvinding på vandværketsiden 1992. Indvindingenligger nogenlunde stabiltomkring 2.000 m3/år. Derindvindes fra én boringmed DGU nr. 198.188.Boringen ligger påinstitutionsgrunden. Derindvindes fra sand ca. 20 ­26 m u.t.

Oppumpning fra Skolehjemmet OrøstrandVandværk gennem 20 år

Skolehjemmet Orøstrand Vandværksboring og gamle vandtårn.

Arealanvendelse

Arealanvendelsen omkringvandværksboringen omfatter aktivitetertilknyttet institutionen (herunder mindredyrepark) samt landbrug.Vandværksboringen er beliggende iumiddelbar nærhed af institutionen. Der erikke beregnet indvindingsopland ellergrundvandsdannende opland forvandværket

Institutionsområdet er kloakeret, hvilketbetyder, at enkelte spildevandsledningerligger i nærheden af boringen. Ca. 250 møst for boringen ligger etnedsivningsanlæg uden tilladelse.Spildevand herfra løber dog formentligtmod havet og ikke i retning afindvindingsboringen.

Der findes ikke forureningskortlagtearealer i nærheden af boringen.

Nærområdet til boringen er udpeget somnitratfølsomt indvindingsområde.Boringens nærområde er ligeledesudpeget som indsatsområde med hensyntil nitrat dog undtaget de nordligstestrandarealer, se kortet under"grundvandskortlægningen".

Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi

31 / 51 

Der indvindes fra et sandlag, derfindes fra top til bund af boringen i26 meters dybde. Det må somudgangspunkt antages, at deromkring boringen ikke findes etbeskyttende lerlag overgrundvandsmagasinet, se figurentil højre.

Grundvandsspejlet er derforformentligt også frit omkringindvindingsboringen.

Det indvundne vand fragrundvandsmagasinet, derudgøres af sand, er let reduceretog nitratfrit. Kloridindholdet iboringen er, trods den kystnæreplacering, normalt (34 mg/l).

Der har tidligere været fund afoliekomponenter i drikkevandetfra Skolehjemmet OrøstrandVandværk. Stofferne er ikkegenfundet ved senere analyserog ligger langt fra grænseværdienfor drikkevand. Der er muligvistale om en analysefejl.

Der er ikke siden fundetmiljøfremmede stoffer iindvindingsboringen.

Lertykkelse og oplande ­ SkolehjemmetOrøstrand Vandværk.

Risikovurdering

En stor del af arealerne omkringindvindingsboringen er omfattet aflandbrug. Ifølge oplysninger fra detcentrale landbrugsregister er dengennemsnitlige potentiellenitratudvaskning i årene 2007­2010 på ca. 65 mg/l fra deomkringliggende marker.

Udvaskningen er beregnet forafgangen fra rodzonen, så hvisder ikke omsættes yderligerenitrat under nedsivningen tilgrundvandsmagasinet, vil alt detudvaskede nitrat ende i magasinetog senere i vandværksvandet. Dagrænseværdien for nitrat idrikkevand er 50 mg/l udgørudvaskningen en risiko fornitratpåvirkning af indvindingen påvandværket.

Udover vandværksboringen findesder ingen boringer eller brønde inærheden af vandværket, hvorder kan foretages observationeraf udviklingen af nitratindholdet igrundvandet, så foreløbigt kan detblot konkluderes, at dersandsynligvis stadig er enoverskydendenitratreduktionskapacitet idæklagene overgrundvandsmagasinet. Der er dogen potentiel risiko for påvirkning afgrundvandsmagasinet på længeresigt.

Området omkring boringen erkloakeret, så der findes enkeltespildevandsledninger tæt påboringen. Der er formentlig kunen minimal risiko for bakterielforurening og forurening mednæringsstoffer i forbindelse medutætte spildevandsledninger.Risikoen for påvirkning franedsivningsanlægget mod øst erformentlig meget lille pga.afstanden og antagelsen om atgrundvandet, og dermed ogsåspildevandet, strømmer modkysten og ikke i vestlig retningmod indvindingsboringen.

De største forureningsrisicistammer fra nitratudvaskningenpå landbrugsarealerne syd forboringen, samt fra brug afpesticider til ukrudtsbekæmpelseomkring bygningerne nærboringen.

Nørre Stænge og Børrehoved Rev.

32 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Indsatskatalog

Indsatser

Det er valgt at fokusere på indsatser, dervurderes realistiske at udføre ogfærdiggøre inden for en overskueligfremtid og inden for en økonomiskramme, der er overkommelig for deberørte parter. Dette for at sikre, atindsatsplanen ikke blot bliver entilkendegivelse af gode hensigter, menbestår af indsatser, der er realistiske atgennemføre. I de følgende fanergennemgås de indsatser, der er i spil ogderes generelle funktion i forhold tilgrundvandsbeskyttelsen.

I fanen specifikke indsatser, beskrivesdels den kommunale indsats delsindsatserne på det enkelte vandværk.

Udsigt fra Nørre Stænge mod Tuse Næs.

Omkostninger

Omkostningerne til indsatserne sættessom udgangspunkt til 0 kr. i de tilfælde,hvor der er tale om forbrugt tid hoskommunen, samt hvor det skønnes, atindsatsen er en del af vandværketsnormale administration eller udenvæsentligt tidsforbrug.

Omkostninger i forbindelse med dennormale overvågning angives ikke, idetden omfattes af den almindelige oglovpligtige overvågning og prøvetagning.Omkostningen til den supplerendemonitering angives efter bedste skøn.Dette gælder ligeledes for udgifter til trykog udsendelse af breve og pjecer somHolbæk Kommune betaler.

I forbindelse med aftaler om nedbringelseaf kvælstofbelastningen iindvindingsoplande oggrundvandsdannende oplandet antagesvandværkerne som udgangspunkt atvære friholdt for omkostninger. Dog måder forventes mødeudgifter til enlandbrugskonsulents deltagelse i demøder vandværkerne vil afholde med deberørte lodsejere.

33 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Indsatskatalog   Kvælstofreduktion

Lodsejersamtaler

Beregninger af den potentiellenitratudvaskning fra markerne i degrundvandsdannende oplande på Orø oganalyser af vandkemiske data fra flere aføens boringer viser, at der er behov fornedsættelse af belastningen medkvælstof inden for oplandene.

Ved at ændre på dyrkningsmønsteret pålandbrugsarealerne kan der ske enreduktion af kvælstoftilførslen til jorden.

Kommunen, vandværket, enlandbrugskonsulent og markblokejerenkan afholde et møde, hvor mulighedenfor en frivillig aftale drøftes.

Som udgangspunkt vil en aftale ikkemedføre en økonomisk belastning forvandværket, idet det tilstræbes at træffeaftaler om tilskudsberettigede ordninger.

Denne indsats vil i første omgang værerelevant for Bybjerg­Orø ogFærgebakkerne Vandværker, se fanenmed de specifikke indsatser.

Øvrige tiltag

Inden for nitratfølsommeindvindingsområder (NFI) har kommunenpligt til at fastlægge vilkår i forhold tilnitratudvaskning i forbindelse medsagsbehandling efterhusdyrgodkendelsesbekendtgørelsen(BEK nr. 1280 af 8. november 2013).Bekendtgørelsen findes her.

Der kan dog ifølge bekendtgørelsen ikkefastsættes vilkår, der er mere skærpedeend en nitratudvaskning, der svarer tiludvaskningen fra et planteavlsbrug medet standard planteavlssædskifte.

Alle indvindingsoplande oggrundvandsdannende oplande på Orøligger inden for NFI.

Kommunen kan også i henhold til § 26a iBekendtgørelse af lov ommiljøbeskyttelse pålægge en ejerrådighedsindskrænkninger mod udbetalingaf erstatning, hvis der er risiko forforurening med nitrat som følge af deneksisterende arealanvendelse inden forindsatsområder med hensyn til nitrat.

Endeligt kan der ved udvidelser afeksisterende husdyrproduktion ­ ogsåinden for indsatsområder med hensyn tilnitrat ­ stilles krav om lavere totalnitratbelastning fra produktionen, hvisdette er anført som retningslinje iindsatsplanen.

I fanen retningslinjer ses de retningslinjerkommunen fremover vil administrereefter inden for de nitratfølsommeindvindingsområder og indsatsområderne.

34 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Indsatskatalog   Forbedring/sløjfning af brønde

Brønde kan udgøre en stor risiko

En vigtig indsats i relation tilgrundvandsbeskyttelsen er forbedringeller sløjfning af brønde inden forindvindingsoplande og/ellergrundvandsdannende oplande. Brøndenekan virke som lodrette dræn, såforurening fra jordoverfladen i form afpesticider og andre miljøfremmedestoffer uhindret kan sive ned igrundvandsmagasinerne, uanset om dermåtte findes mægtige dæklag, dergenerelt beskytter magasinet.

Ejerne af brønde, der vurderes at kunneudgøre en risiko for vandforsyningen, kanpåbydes at forbedre forholdene omkringbrøndene, eller de kan alternativt ladebrøndene sløjfe.

Der skal benyttes en autoriseretbrøndborer ved sløjfning af en brønd, ogdet koster typisk 5.000­20.000 kr.afhængig af dybden. Det er lodsejeren,der er forpligtet til at sørge for og betalefor en forskriftsmæssig sløjfning.

Denne indsats er relevant for Børrehovedog Færgebakkerne Vandværker, se fanenmed de specifikke indsatser.

35 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Indsatskatalog   Tilsyn

Tilsyn og uddannelse

Det er kommunernes pligt at føre tilsynmed husdyrbrug. Husdyrbrugene tilførerkvælstof i form af gødning eller pesticidertil landbrugsarealer, der i nogle tilfældekan være beliggende i indvindingsoplandeller grundvandsdannende opland til etvandværk. Det kan også ske at der påselve landbruget håndteres bl.a. pesticiderder kan udgøre en risiko for grundvandet.I forbindelse med tilsyn på husdyrbrug vilder inden for nitratfølsommeindvindingsområder være en øget fokuspå grundvandsbeskyttelse, så tilsynetmålrettes mod anvendelse og håndteringaf grundvandstruende stoffer.

Kommunerne vil derfor informere oguddanne de tilsynsførende medarbejdere,så der bliver øget fokus pågrundvandsbeskyttelse.

Herudover bliver medarbejdere ikommunens planafdeling informeret ombeliggenhed af oplande ogindsatsområderne med hensyn til nitratsamt om betydningen heraf. Hervedbliver det muligt også at inddragegrundvandshensyn i planprocessen.

Se i øvrigt fanen specifikke indsatser.

Marksprøjte på Orø

     

36 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Indsatskatalog   Information

Pjece om pesticider

Der udarbejdes en pjece om brug afpesticider blandt private. I pjecenopfordres til ikke at anvende pesticider tilformål, der ikke er relateret til landbrug,dvs. at undlade at sprøjte i haver,indkørsler og gårdspladser. Kommunenudarbejder og trykker pjecen, mensvandværkerne står for udsendelsen afpjecen til dets forbrugere.

Andre informationskampagner rettet modgrundvandsbeskyttelse kan overvejes.

37 / 51 

Indsats Prioritering Ansvarlig Tidsplan Udgifter

Indkaldelse til mødermellem vandværkerog lodsejere omnedsættelse afkvælstofbelastningeni degrundvandsdannendeoplande til Bybjerg­Orø ogFærgebakkerneVandværker.

Grundvandsdannendeopland til Bybjerg­Orø ogFærgebakkerneVandværker.

HolbækKommune

2017­2018 0 kr.

Oplysning tiltilsynsmedarbejdereog planafdelingen ikommunen.

Indvindingsoplandeog grundvandsdan­nende opland

HolbækKommune

2017­2018 0 kr.

Udarbejdelse afpjece om privatesbrug af pesticider

Forsyningsområder HolbækKommune

2017­2018 0 kr.

Tilsyn og evt. påbudom forbedring ellersløjfning af brøndeinden forindvindingsoplande.

Færgebakkerne ogBørrehovedVandværker

HolbækKommune 2018 0 kr.

Opfølgning påsupplerendeovervågning pårelevantevandværker.

Bybjerg­Orø,Færgebakkerne,Salvig og BørrehovedVandværker

HolbækKommune

2017­2021 0 kr.

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Specifikke indsatser

Kommunens ansvar

Det er primært Holbæk Kommune ogvandværkerne på Orø, der er ansvarligefor gennemførslen af de indsatser, derer aftalt for beskyttelsen afgrundvandet på Orø. Både kommunenog vandværkerne håber imidlertid påhjælp fra beboerne og lodsejerne påOrø, så der opnås det maksimaleudbytte af indsatserne.

I tabellen er vist de indsatser somHolbæk Kommune er ansvarlig for,mens det af de følgende faner fremgår,hvilke indsatser vandværkerne eransvarlige for.

Holbæk Kommune vil indkalde tildrøftelser mellem ejere af jord inden forde grundvandsdannende oplande tilBybjerg­Orø og FærgebakkerneVandværker og de respektivevandværker med henblik på, at derindgås aftaler om kvælstofreducerendetiltag på markerne.

I de indsatsspecifikke faner for Bybjerg­Orø og Færgebakkerne fremgår, hvorstor en kvælstofreduktion der erkrævet inden for de togrundvandsdannende oplande, for atopnå en potentiel nitratudvaskning påhenholdsvis 25 og 50 mg/l inden foroplandene.

Hvis drøftelserne mellem de tovandværker og lodsejere viser sigfrugtbare, vil kommunen overveje, omlignende tiltag skal søges udført i deøvrige grundvandsdannende oplande.

Kommunen vil gennem oplysning oguddannelse sikre, at medarbejdere, derer på tilsyn på bedrifterne på Orø, vilhave fokus på grundvandsbeskyttelsenog således også på anvendelse oghåndtering af potentieltgrundvandstruende stoffer.

Holbæk Kommune vil udarbejde enpjece, der oplyser borgerne på Orø omrisikoen for grundvandsforurening vedanvendelse af pesticider.

Holbæk Kommune vil undersøgetilstanden af brøndene DGU nr.198.741 og 198.740 samt DGU nr.198.751 inden for eller næroplandsgrænserne til henholdsvisBørrehoved og FærgebakkerneVandværker. I det tilfælde de udgør enfare for forurening af grundvandetudstedes påbud i henhold tilmiljøbeskyttelsesloven om forbedringaf tilstanden eller en eventuel sløjfning.

Holbæk Kommune vil følge op på densupplerende overvågning på Bybjerg­Orø, Færgebakkerne, Salvig ogBørrehoved Vandværker. På grundlag afkonstaterede fund ellerudviklingstendenser besluttes konkretehandlinger. Kommunen tager densupplerende overvågning op til revisionefter 5 år.

De kommunale indsatser på Orø

39 / 51 

40 / 51 

Indsats Prioritering Ansvarlig Tidsplan Udgifter

Deltagelse i møde(r)med lodsejer(e) omnedsættelse af kvæl­stofbelastningen i detgrundvandsdannendeopland.

Grundvandsdannendeopland

Bybjerg­OrøVandværk

2017 0 kr.

Udsendelse af pjeceom privates brug afpesticider.

ForsyningsområdeBybjerg­OrøVandværk

2017­2018

3.500kr.

Monitering af nitrat­indhold i boring198.705 og198.706.

Boring 198.705 og198.706

Bybjerg­OrøVandværk

2017­2021

2.000kr.

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Specifikke indsatser   Bybjerg­Orø Vandværk

Indsatser

Ligesom kommunen har vandværketogså ansvar for gennemførslen af visseaf de aftalte indsatser. Bybjerg­OrøVandværk vil i løbet af 2015 og 2016være medvirkende til at realiseretiltagene i tabellen.

Bybjerg­Orø Vandværk vil deltage imøde(r) med lodsejeren/­ejerne af demarklodder, der omfattes af detgrundvandsdannende opland tilvandværkets boringer. På mødetdeltager endvidere Holbæk Kommune.Formålet med mødet er at fremlæggenitratproblematikken for lodsejeren ogforsøge at blive enige om frivilligeaftaler, der kan medvirke tilnedbringelse af kvælstofbelastningen.

Holbæk Kommune har ladet udføre enberegning der viser, at der kræves enreduktion af kvælstofbelastningen på266 kg kvælstof inden for detgrundvandsdannende opland for atnedbringe den potentiellenitratudvaskning til 50 mg/l, hvilketsvarer til grænseværdien i drikkevand.

For at nå kvælstofreduktionsmålet på266 kg N inden for detgrundvandsdannende opland tilvandværket, skal den maksimaleudvaskning af nitrat, som forladerrodzonen, reduceres til henholdsvis 50og 25 mg/l på et areal på henholdsvis13,53 og 7,6 ha inden forlandbrugsarealerne i detgrundvandsdannende opland. Alternativtkan der udlægges et areal på 6,1 ha tilskov med en maksimal udvaskning på11 mg/l på det eksisterendelandbrugsareal.

For at opnå større sikkerhed for atkvælstofbelastningen reduceres til undergrænseværdien for drikkevand, børnærområderne til detgrundvandsdannende opland ogsåinddrages.

Vandværket udsender pjece vedr. privatanvendelse af pesticider og de grund­vandsmæssige risici der er forbundethermed. Pjecen udsendes til heleforsyningsområdet.

Indsatser på Bybjerg­Orø Vandværk

Overvågningsprogram

41 / 51 

Boring DGU nr. Magasin AnalyseprogramHyppighed,antal årligt

Antalpejlingerårligt

198.655 Primært(kalk) B 1 hvert 5. år 4

198.656 Primært(kalk) B 1 hvert 5. år 4

198.705 Primært(sand) N 1 1

198.706(nedre filter)

Primært(sand) N 1 1

Vandværket følger i forvejen reglerne omovervågning der er anført ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts2014 om vandkvalitet og tilsyn medvandforsyningsanlæg.

Herudover vil vandværket foretageovervågning i de to moniteringsboringerDGU nr. 198.705 og 198.706.Moniteringsboringerne anvendes til atfølge nitratindholdet i grundvandet før detnår vandværkets boringer. Således vil detvære muligt at følge virkningen afeventuelle dyrkningsaftaler i detgrundvandsdannende opland, eller derkan reageres på et eventuelt stigendenitratindhold i vandet. Det vil, som følgeaf moniteringen være muligt at træffeforholdsregler på et tidligt tidspunkt ­ førnitraten findes i vandværksvandet.

Vandværket er selv ansvarlig for atudføre og bekoste overvågningen.

Programmet for overvågningen fremgåraf tabellen til højre.

Overvågningsboringerne 198.705 og 198.706.

Fremtidigt overvågningsprogram for Bybjerg­Orø Vandværk.

*) Analyseprogram: B: Boringskontrol (inkl. pesticider) se bilag 8 ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014, N: Nitrat.

42 / 51 

Indsats Prioritering Ansvarlig Tidsplan Udgifter

Deltagelse i møde(r)med lodsejer(e) omnedsættelse af kvæl­stofbelastningen i detgrundvandsdannendeopland.

Grundvandsdannendeopland

FærgebakkerneVandværk 2017 0 kr.

Udsendelse af pjeceom privates brug afpesticider.

Forsyningsområde FærgebakkerneVandværk

2017­2018

3.500kr.

Monitering af nitrat­indhold i boring198.707 og198.708.

Boring 198.707 og198.708

FærgebakkerneVandværk

2017­2021

2.000kr.årligt

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Specifikke indsatser   Færgebakkerne Vandværk

Indsatser

Ligesom kommunen harvandværket også ansvar forgennemførslen af visse af deaftalte indsatser. FærgebakkerneVandværk vil i løbet af 2015 og2016 være medvirkende til atrealisere tiltagene i tabellen.

Færgebakkerne Vandværk vildeltage i møde(r) medlodsejeren/­ejerne af demarklodder, der omfattes af detgrundvandsdannende opland tilvandværkets boringer. På mødetdeltager endvidere HolbækKommune. Formålet med mødeter at fremlæggenitratproblematikken for lodsejerenog forsøge at blive enige omfrivillige aftaler, der kan medvirke tilnedbringelse afkvælstofbelastningen.

Holbæk Kommune har ladet udføreen beregning der viser, at derkræves en reduktion afkvælstofbelastningen på 296 kgkvælstof inden for detgrundvandsdannende opland for atnedbringe den potentiellenitratudvaskning til 50 mg/l, hvilketsvarer til grænseværdien idrikkevand.

For at nå kvælstofreduktionsmåletpå 296 kg N inden for detgrundvandsdannende opland tilvandværket, skal den maksimaleudvaskning af nitrat, som forladerrodzonen, reduceres til henholdsvis50 og 25 mg/l på et areal påhenholdsvis 4,31 og 3,59 ha indenfor landbrugsarealerne i detgrundvandsdannende opland.Alternativt kan der udlægges etareal på 3,36 ha til skov med enmaksimal udvaskning på 15 mg/lpå det eksisterende landbrugsareal.

For at opnå større sikkerhed for atkvælstofbelastningen reduceres tilunder grænseværdien fordrikkevand, bør nærområderne tildet grundvandsdannende oplandogså inddrages.

Vandværket udsender pjece vedr.privat anvendelse af pesticider ogde grund­vandsmæssige risici derer forbundet hermed. Pjecenudsendes til heleforsyningsområdet.

Indsatser på Færgebakkerne Vandværk

Overvågningsprogram

43 / 51 

Boring DGUnr. Magasin AnalyseprogramHyppighed,antal årligt

Antalpejlingerårligt

198.319A Primært(kalk/sand) B 1 hvert 5.

år 4

198.319B ? B 1 hvert 5.år 4

198.707 Primært(sand) N 1 1

198.708(øvre filter)

Sekundært(sand) N 1 1

Vandværket følger i forvejen reglerne omovervågning, der er anført ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts2014 om vandkvalitet og tilsyn medvandforsyningsanlæg.

Herudover vil vandværket foretageovervågning i de to moniteringsboringerDGU nr. 198.707 og 198.708, dertilhører Naturstyrelsen.Moniteringsboringerne anvendes til atfølge nitratindholdet i grundvandet, førdet når vandværkets boringer. Således vildet være muligt at følge virkningen afeventuelle dyrkningsaftaler i detgrundvandsdannende opland, eller derkan reageres på et eventuelt stigendenitratindhold i vandet. Det vil, som følgeaf moniteringen være muligt at træffeforholdsregler på et tidligt tidspunkt ­ førnitraten findes i vandværksvandet.

Vandværket er selv ansvarlig for atudføre og bekoste overvågningen.

Programmet for overvågningen fremgåraf tabellen til højre.

Overvågningsboringerne 198.707 og 198.708 (findes i sammebrøndring)

Fremtidigt overvågningsprogram for Færgebakkerne Vandværk

*) Analyseprogram: B: Boringskontrol (inkl. pesticider) se bilag 8 ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014, N: Nitrat.

44 / 51 

Indsats Prioritering Ansvarlig Tidsplan Udgifter

Udsendelse afpjece om privatesbrug af pesticider.

Forsyningsområde SalvigVandværk2017­2018

3.000kr.

Udvidet moniteringaf nitratindhold iindvindingsboringer

Indvindingsboringer SalvigVandværk2017­2021

2.000kr.hvertår

Boring DGU nr. Magasin AnalyseprogramHyppighed,antal årligt

Antalpejlingerårligt

198.517 Primært(sand) B 1 hvert 5. år 4

198.537 (øvrefilter)

Primært(sand) N 1 4

198.537(nedre filter)

Primært(kalk) B 1 hvert 5. år 4

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Specifikke indsatser   Salvig Vandværk

Indsatser

Ligesom kommunen har vandværketogså ansvar for gennemførslen af visse afde aftalte indsatser. Salvig Vandværk vil iløbet af 2015 og fremefter væremedvirkende til at realisere tiltagene itabellen.

Vandværket udsender pjece vedr. privatanvendelse af pesticider og degrundvandsmæssige risici der erforbundet hermed. Pjecen udsendes tilhele forsyningsområdet.

Indsatser på Salvig Vandværk

Overvågningsprogram

Vandværket følger i forvejen reglerne omovervågning, der er anført ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts2014 om vandkvalitet og tilsyn medvandforsyningsanlæg.

Udover det normaleovervågningsprogram vil vandværketsupplere med prøver hvert år i boringDGU 198.517 og det øvre filter i boringDGU 198.537 til analyse for nitrat.Herved kan udviklingen i nitratindholdet isandlaget over kalkmagasinet følgesnøje, og der kan ved en stigende tendensudføres tiltag overforkvælstofbelastningen i detgrundvandsdannende opland syd forboringerne.

Vandværket er selv ansvarlig for atudføre og bekoste overvågningen.

Salvig Vandværks boring 198.517.

Fremtidigt overvågningsprogram for SalvigVandværk

*) Analyseprogram: B: Boringskontrol (inkl. pesticider) se bilag 8 ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014, N: Nitrat.

45 / 51 

Indsats Prioritering Ansvarlig Tidsplan Udgifter

Udsendelseaf pjece omprivatesbrug afpesticider.

Forsyningsområde BørrehovedVandværk2017­2018

1.000kr.

Moniteringafnitratindholdi brønd198.740

Indvindingsboringer BørrehovedVandværk2017­2021

1.000kr.hvertår

BoringDGU nr. Magasin AnalyseprogramHyppighed,antal årligt

Antalpejlingerårligt

198.517 Primært(sand) B 1 hvert 5. år 4

198.740 Primært(sand) N 1

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Specifikke indsatser   Børrehoved Vandværk

Indsatser

Ligesom kommunen har vandværketogså ansvar for gennemførslen af visse afde aftalte indsatser. BørrehovedVandværk vil i løbet af 2015 og fremeftervære medvirkende til at realisere tiltagenei tabellen.

Vandværket udsender pjece vedr. privatanvendelse af pesticider og de grund­vandsmæssige risici der er forbundethermed. Pjecen udsendes til heleforsyningsområdet.

Indsatser på Børrehoved Vandværk

Overvågningsprogram

Vandværket følger i forvejen reglerne omovervågning, der er anført ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts2014 om vandkvalitet og tilsyn medvandforsyningsanlæg.

Udover det normaleovervågningsprogram vil vandværketsupplere med årlige prøver år i brøndenDGU 198.740 til analyse for nitratsåfremt brøndejeren giver sin tilladelse.Ved en stigende tendens vil kommunensøge at træffe kvælstofbegrænsendeaftaler med de relevante lodsejere i detgrundvandsdannende opland.

Vandværket er selv ansvarlig for atudføre og bekoste den anbefaledeovervågning.

Boring 198.740

Fremtidig overvågningsprogram for Børrehoved Vandværk

*) Analyseprogram: B: Boringskontrol (inkl. pesticider) se bilag 8 ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014, N: Nitrat.

46 / 51 

Indsats Prioritering Ansvarlig Tidsplan Udgifter

Udsendelse afpjece omprivates brugaf pesticider.

ForsyningsområdeOrøgårdVandværk2015­2016

1.000kr.

BoringDGU nr. Magasin AnalyseprogramHyppighed,antal årligt

Antalpejlingerårligt

198.453 Primært(sand) B 1 hvert 5. år 4

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Specifikke indsatser   Orøgård Vandværk

Indsatser

Vandværket udsender pjece vedr. privatanvendelse af pesticider og degrundvandsmæssige risici der erforbundet hermed. Pjecen udsendes tilhele forsyningsområdet.

Indsatser på Orøgård Vandværk

Overvågningsprogram

Vandværket følger i forvejen reglerne omovervågning, der er anført ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts2014 om vandkvalitet og tilsyn medvandforsyningsanlæg.

Kommunen vurderer, at yderligereovervågning ikke vil være nødvendig, dade potentielt problematiske parametrenitrat og klorid ikke påvirkesnævneværdigt ved vandbehandlingen.Derfor kan eventuelle udviklingstendenserfølges ved at monitere i forhold tildrikkevandet.

Vandværket er selv ansvarlig for atudføre og bekoste den anbefaledeovervågning.

Fremtidig overvågningsprogram for Orøgård Vandværk

*) Analyseprogram: B: Boringskontrol (inkl. pesticider) se bilag 8 ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014.

47 / 51 

Indsats Prioritering Ansvarlig Tidsplan Udgifter

Udsendelse afpjece omprivates brugaf pesticider.

ForsyningsområdeNæsbyVandværk2015­2016

500 kr.

BoringDGU nr. Magasin AnalyseprogramHyppighed,antal årligt

Antalpejlingerårligt

198.369 Primært(kalk) B 1 hvert 5. år 4

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Specifikke indsatser   Næsby Vandværk

Indsatser

Ligesom kommunen har vandværketogså ansvar for gennemførslen af visse afde aftalte indsatser. Næsby Vandværk vil iløbet af 2015 og 2016 væremedvirkende til at realisere tiltagene itabellen.

Vandværket udsender pjece vedr. privatanvendelse af pesticider og de grund­vandsmæssige risici der er forbundethermed. Pjecen udsendes til heleforsyningsområdet.

Indsatser på Næsby Vandværk

Overvågningsprogram

Vandværket følger i forvejen reglerne omovervågning, der er anført ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts2014 om vandkvalitet og tilsyn medvandforsyningsanlæg.

Kommunen vurderer, at yderligereovervågning ikke vil være nødvendig, dade potentielt problematiske parametrenitrat og klorid ikke påvirkesnævneværdigt ved vandbehandlingen.Derfor kan eventuelle udviklingstendenserfølges ved at monitere i forhold tildrikkevandet.

Vandværket er selv ansvarlig for atudføre og bekoste den anbefaledeovervågning.

Fremtidig overvågningsprogram for Næsby Vandværk

*) Analyseprogram: B: Boringskontrol (inkl. pesticider) se bilag 8 ibekendtgørelse nr. nr. 292 af 26. marts 2014.

48 / 51 

BoringDGU nr. Magasin AnalyseprogramHyppighed,antal årligt

Antalpejlingerårligt

198.188 Primært(sand) B 1 hvert 5. år 4

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Specifikke indsatser   Skolehjemmet Orøstrand Vandværk

Indsatser

Vandværket skal ikke udføre indsatser udover dem kommunen er ansvarlig for.

Overvågningsprogram

Vandværket følger i forvejen reglerne omovervågning, der er anført ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts2014 om vandkvalitet og tilsyn medvandforsyningsanlæg.

Kommunen vurderer, at yderligereovervågning ikke vil være nødvendig, dade potentielt problematiske parametrenitrat og klorid ikke påvirkesnævneværdigt ved vandbehandlingen.Derfor kan eventuelle udviklingstendenserfølges ved at monitere i forhold tildrikkevandet.

Vandværket er selv ansvarlig for atudføre og bekoste den anbefaledeovervågning.

Skolehjemmet Orøstrand Vandværks boring.

Fremtidig overvågningsprogram for Skolehjemmet OrøstrandVandværk

*) Analyseprogram: B: Boringskontrol (inkl. pesticider) se bilag 8 ibekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014.

49 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Retningslinjer

Indledning

Inden for indsatsområder har kommunenmulighed for at regulerenitratbelastningen, hvis der er angivetretningslinjer i indsatsplanen, derbeskriver hvorledes dette vil blive gjort.Denne regulering er ikkeerstatningspligtig.

Kommunen kan dog også mod fulderstatning stille krav om nedbringelseeller ophør af nitratbelastende aktiviteter,hvis der er vedtaget en indsatsplan fordet pågældende indsatsområde.

Holbæk Kommunes retningslinjer forindsatsområder fremgår af den følgendefane.

Udsigt fra Stensbjerg til Isefjord.

50 / 51 

Home   Temaplaner   Indsatsplaner   Orø   Retningslinjer   Retningslinjer for IO

Indsatsområder

I forhold til ændringer af den nuværendearealanvendelse betyder udpegningen aflandbrugsarealer som indsatsområder, atkommunen fremover kan administrereefter indsatsplanens retningslinjer, hvadangår nitrat. Lov om miljøgodkendelse afhusdyr m.v. giver hjemmel til dette.Indsatsplanen giver et administrativtgrundlag, hvis der sker ændringer iarealanvendelsen på husdyrbrug iovennævnte område.

Nitrat

I indsatsområder vil udpegningen ikkeumiddelbart medføre restriktioner foreksisterende husdyrproduktion. Tilgengæld kan den få betydning, når enbedrift i henhold tilhusdyrgodkendelsesloven:

1.  inddrager nye arealer til at udspredehusdyrgødning, eller

2.  øger husdyrtrykket på de hidtilbenyttede arealer eller

3.  ændrer sammensætningen afhusdyrgødningen på hidtil benyttedearealer.

I alle 3 situationer vil Holbæk Kommuneikke tillade nogen merbelastning, såfremtudvaskningen fra rodzonen overstiger 50mg pr. l i eftersituationen.

Ad 1) Hvis bedriften inddrager nyeudspredningsarealer skal ansøgergodtgøre, at udvaskningen fra rodzonenkan holdes på maksimalt 50 mg pr. l.Hvis tredjemandsarealer opkøbes ellerforpagtes, betragtes det som at inddragenye udspredningsarealer. Udvaskningen afnitrat fra rodzonen skal i dette tilfældeogså holdes på maksimalt 50 mg pr. l.

Ad 2 og 3) Hvis husdyrtrykket øges ellersammensætningen af husdyrgødningenændres, skal ansøger godtgøre, atbedriften tidligere har benyttet arealernetil udspredning af husdyrgødning samttillige godtgøre, at udvaskningen frarodzonen ikke overstiger 50 mg pr. l ieftersituationen.

Ad 1, 2 og 3) I alle tilfælde gælder dog, atkommunen ikke kan fastsætte vilkår, derer mere skærpende end ennitratudvaskning, der svarer tiludvaskningen fra et planteavlsbrug medet standard planteavlssædskifte.

Spildevandsslam

Spildevandsslam indeholder bl.a. kvælstofog anvendes som jordforbedringsmiddelpå landbrugsjord. Herudover findes somregel ofte tungmetaller og miljøfremmedestoffer i slammet. Holbæk Kommune vilmeddele påbud om afhjælpendeforanstaltninger, hvis anvendelsen afspildevandsslam giver eller kan giveanledning til ikke uvæsentlige gener ellerforurening, og nedlægge forbud modanvendelse af spildevandsslam tiljordbrugsformål, såfremt anvendelsenmedfører forurening eller risiko herfor, ihenhold til slambekendtgørelsensbestemmelser. Kommunalbestyrelsenforetager en konkret vurdering før forbudnedlægges.

Slambekendtgørelsen findes her

51 / 51