Sejlerklubben 56 final

MEDLEMSBLAD Nr. 56 • januar 2016

WEILBACHSBOGKLUB

TOLDBODGADE 35 • 1253 KØBENHAVN K. • Tlf. 4023 8620 • [email protected] • WWW.SEJLERKLUBBEN.DK

KLUBBOGENHELT NY BOG

219 KR.VEJL. PRIS 299 KR.

AFBESTILLINGSFRIST 25. JANUAR 2016,BOGEN LEVERES PRIMO

FEBRUAR 2016

HELT NY BOG

STORM!

I BOGEN STORM! MØDER VI STORMEN, HAVET, SKIBENE OG SØFOLKENE ...

3Storm og skibsdesign

46

8

16

44

48

7476

Forord: Stormen på havet og i sindet

Thorbjørn Thaarup og Morten Tinning

Vindstyrketabellen

Storm i litteraturen: Utnapishtim og stormen

Orkanen i El Cuyo

Ib Michael

Storm i litteraturen: Jonas’ flugt

Med storm gennem liv og død


28 Genstand: Redningskransen fra M/S HANS HEDTOFT

36 Genstand: Uheld på uheld i langfartens storme

Trolddom, hekse og den danske flådes største ulykke

Af Atlanta M.N. Young

Drama ved Vestnorge

Hans C. Messler

Det er til at få kvalme over

Thorbjørn Thaarup

Storm i litteraturen: Stormen

Storm og skibsdesign

Morten Tinning

Storm i litteraturen: Den lille havfrue

Ydre og indre storm

Af Birgitte Vase Agersnap

Vinterstorm i Nordsøen

– Oscar Jensen fortæller

Med kurs mod stormen

Af Marie Ørstedholm

142 Genstand: Redningskrans fra Skagerak

40

104

1014

130

102

124

Ind

ho

ld

STORM_1Okt.indd 3

02/10/15 15.02




FEBRUAR 2016

STORM!UDGIVET AF M/S MUSEET FOR SØFART I SAMARBEJDE MED M/S MUSEET FOR SØFARTS VENNER OG MARITIM KONTAKT

Redigeret af Thorbjørn Thaarup og Morten Tinning

Næste klubbog er Storm! som netop er udgivet af Museet for søfart.

Det er en flot indbundet bog med stærke billeder, om naturens kræfter og havets farer. En bog om sø-syge og skibsforlis, skibsbygning, skrøner, fabler, for-tællinger og kunst.

I Storm! møder vi stormen, havet, skibene og søfol-kene. Vi møder dem, der vendte hjem og fortalte historier om frådende have og iturevne sejl, dem, der talte mest med øjnene, og ikke mindst dem, der aldrig vendte tilbage.

Bogens første artikel Med storm gennem liv og død handler om verdenshavet – fra de nære farvande til de fjerne oceaner. Der veksles mellem geografiske beskrivelser og historiske dramaer, og læseren mø-der blandt andet Østersøens smukke, men lunefulde sommeraftener, Biscayens stejle bølger og fortidens sømænd, der kunne bruge måneder på at kæmpe sig rundt om Kap Horn.

➜

3Storm og skibsdesign

46

8

16

44

48

7476

Forord: Stormen på havet og i sindet


Vindstyrketabellen

Storm i litteraturen: Utnapishtim og stormen

Orkanen i El Cuyo

Ib Michael

Storm i litteraturen: Jonas’ flugt

Med storm gennem liv og død


28 Genstand: Redningskransen fra M/S HANS HEDTOFT

36 Genstand: Uheld på uheld i langfartens storme

Trolddom, hekse og den danske flådes største ulykke

Af Atlanta M.N. Young

Drama ved Vestnorge

Hans C. Messler

Det er til at få kvalme over

Thorbjørn Thaarup

Storm i litteraturen: Stormen

Storm og skibsdesign

Morten Tinning

Storm i litteraturen: Den lille havfrue

Ydre og indre storm

Af Birgitte Vase Agersnap

Vinterstorm i Nordsøen

– Oscar Jensen fortæller

Med kurs mod stormen

Af Marie Ørstedholm

142 Genstand: Redningskrans fra Skagerak

40

104

1014

130

102

124

Ind

ho

ld

STORM_1Okt.indd 3

02/10/15 15.02

6 Vindstyrketabellen

Vindstyrke m/s Betegnelse På havet12 >32,6 Orkan Luften fyldt med skum, der forringer sigten væsentligt11 28,5-32,6 Stærk storm Umådeligt høje bølger – havet dækket af hvide skumflager – sigten forringet10 24,5-28,4 Storm Meget høje bølger – næsten hvid overflade – skumsprøjt påvirker udsigten9 20,8-24,4 Stormende kuling Høje bølger, hvor toppen vælter over – skumsprøjt kan påvirke sigten8 17,2-20,7 Hård kuling Ret høje, lange bølger bølgekammen brydes til skumsprøjt7 13,9-17,1 Stiv kuling Hvidt skum fra brydende bølger føres i striber i vindens retning6 10,8-13,8 Hård vind Store bølger – hvide skumtoppe overalt5 8,0-10,7 Frisk vind Middelstore langagtige bølger med mange skumtoppe, evt. skumsprøjt4 5,5-7,9 Jævn vind Mindre bølger med hyppige skumtoppe 3 3,4-5,4 Let vind Småbølger, hvor toppe brydes, glasagtigt skum

2 1,6-3,3 Svag vind Ganske korte småbølger, som ikke brydes1 0,3-1,5 Næsten stille Små krusninger uden skum0 0,0-0,2 Stille Havet er spejlblankt

Vindstyrketabellen

Kilde: DMI

STORM_1Okt.indd 6

02/10/15 15.02

I artiklen Det er til at få kvalme over behandles sø-sygens historie, dens årsager og de mange opfind-somme forsøg på at forklare og behandle den. For-tidens idérigdom inden for udviklingen af stabilt og behageligt skibsdesign leder videre til artiklen Storm og skibsdesign – djævlen lurer i detaljen! Her forsøges læseren bragt sikkert gennem historien om fortidens og nutidens skibsingeniørkunst og beretningen om, hvordan videnskab, storm og skibsulykker har påvir-ket skibes design gennem tiden.

Med Ydre og indre storm bevæger vi os ind i billedkun-stens verden. Her møder vi stormen som metafor for sjælekamp og som muse for generationer af kunst-nere.

Til sidst, i Med kurs mod stormen, favner vi nutidens storme i en samtale med Knud-Erik Lausten, der er Test Manager i VIKING Life-Saving Equipment. I ar-tiklerne og i de kortere opslag mellem dem møder vi stormen, som den præsenteres i litteraturen, og vi møder forfattere, præster, kaptajner, sømandskoner, hekse, videnskabsfolk samt en lang række andre per-soner, hvis liv mødte stormen, kredsede om den og til tider endte med den.

Mennesket har alle dage set ud over havet. Det dra-ger vores blik. På stormfulde dage føles livet stærkere i vinden, mens havet bringer døden tættere på land. Med saltvandsdråber på kinden tænker vi de klareste tanker i gusen fra det oprørte hav. Vi mærker ønsket om at redde de nødstedte og lettelsen over, at det ikke er os selv. Denne gang.

6 Vindstyrketabellen

Vindstyrke m/s Betegnelse På havet12 >32,6 Orkan Luften fyldt med skum, der forringer sigten væsentligt11 28,5-32,6 Stærk storm Umådeligt høje bølger – havet dækket af hvide skumflager – sigten forringet10 24,5-28,4 Storm Meget høje bølger – næsten hvid overflade – skumsprøjt påvirker udsigten9 20,8-24,4 Stormende kuling Høje bølger, hvor toppen vælter over – skumsprøjt kan påvirke sigten8 17,2-20,7 Hård kuling Ret høje, lange bølger bølgekammen brydes til skumsprøjt7 13,9-17,1 Stiv kuling Hvidt skum fra brydende bølger føres i striber i vindens retning6 10,8-13,8 Hård vind Store bølger – hvide skumtoppe overalt5 8,0-10,7 Frisk vind Middelstore langagtige bølger med mange skumtoppe, evt. skumsprøjt4 5,5-7,9 Jævn vind Mindre bølger med hyppige skumtoppe 3 3,4-5,4 Let vind Småbølger, hvor toppe brydes, glasagtigt skum

2 1,6-3,3 Svag vind Ganske korte småbølger, som ikke brydes1 0,3-1,5 Næsten stille Små krusninger uden skum0 0,0-0,2 Stille Havet er spejlblankt

Vindstyrketabellen

Kilde: DMI

STORM_1Okt.indd 6

02/10/15 15.02

Anemometer til måling af vindstyrke. Illustration fra 1856. Foto: National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA).

STORM_1Okt.indd 7

02/10/15 15.02




FEBRUAR 2016

… OM NATURENS KRÆFTER OG HAVETS FARER, SØSYGE OG SKIBSFORLIS, SKIBSBYGNING, SKRØNER, FABLER, FORTÆLLINGER OG KUNST…

20 Med storm gennem liv og død

ferskvandssø med navnet IJsselmeer gemt bag det enorme dige, Afsluitdijk, men som tidligere var bindeled mellem verdenshavet og byer som Hoorn, Enkhuizen og Amsterdam. Vi kan takke den nederlandske dominans inden for søkort og handel for, at Nordsøen kaldes Nordsøen. Men når vi står i Vestjyllands klitter og ser mod vest i den karske efterårsvind og føler os lidt klarere i hovedet, så er der ikke Nordsøen, vi kigger på – det er Vesterhavets bølger, vi ser, og Vesterhavets vand, vi mærker som stænk i vores hår.I forhold til de fleste havområder er Nordsøen lavvandet med sine 90 meters dybde i gennem-snit. Hele farvandet ligger på den eurasiske kon-tinentalplade, og kun Norske Rende skærer sig med sine mere end 700 meters dybde ind nord om Jylland. Nordsøens bølger er på grund af de små dybder tætte og stejle, og mange, der har sej-let vinterture med Englandsbåden fra Esbjerg til Harwich, kan bevidne, at det ikke altid er ren for-nøjelse, afslapning og drinks på soldækket.

Nordsøen er adgangsvejen til Danmark, København og Østersøen. I århundreder var Altona i Holsten den vigtigste danske havn i vest, men med tabet af hertugdømmerne Slesvig og Holsten efter krigsnederlaget i 1864 stod Danmark uden en ordentlig havn i vest. Først med anlæggel-sen af Esbjerg havn i 1870’erne fik Danmark igen en større havn med adgang til Nordsøen. Manglen på naturhavne fra Esbjerg til Skagen gør sammen med den fremherskende vestenvind Vestkysten til en af de mest barske kyster i Europa. Som der står i Den Danske Lods fra 1866: »Denne Kyst er en Jernkyst, uden Havne og Tilflugtssteder. Denne Deel af Kysten seer Sømanden sjeldent anderledes, end imod sin Vilje.«Et andet vidnesbyrd om Vestkystens uforson-lige karakter er J.S. Hohlenbergs kort over forlis på de danske kyster i årene 1858-82. I alt var der

døden ESTONIA i dybet. Badeferie, f lygtninge-strømme fra Nazityskland og DDR, krydstogter, sennepsgasgranater, fiskeri, penge og kviksølv-forurening. Østersøen har mange ansigter. Efter global målestok er Østersøen et meget lavvandet farvand med en gennemsnitsdybde på 55 meter. Bølgerne er normalt ikke så store som i Nordsøen eller Atlanterhavet, men under visse vindforhold kan de alligevel rejse sig til betragtelige højder. I december 2004 oplevede den centrale del af Østersøen en signifikant bølgehøjdeI på mere end otte meter med enkelte bølger, der målte hele 14 meter fra bølgetop til bølgedal. På grund af det lave vand er bølgerne typisk stejle med kort afstand mellem bølgetoppene.Vejret i Østersøen er præget af placeringen i Nordvesteuropa tæt på de kontinentale landmas-ser. Ofte er stormene i Østersøen resultatet af de dynamiske lavtryk vestfra, som på deres vej også rammer den jyske vestkyst og de indre danske far-vande. Andre gange sker det, at varm, centraleuro-pæisk sommerluft kolliderer med den køligere luft over Skandinavien og skaber tordenvejr. Med tor-denvejret følger vind, der kan komme meget plud-seligt med vindstød op til stormstyrke. Det var for-modentligt det, der skete for den danske flåde en sommerdag i 1566, hvor en pludselig storm med-førte, at 12 danske og 3 lybske orlogsskibe forliste, og op mod 7.000 sømænd mistede livet.

NordsøenVest for Danmark ligger havet, som hollænderne har haft held til at navngive. I dansk kontekst giver navnet Nordsøen ingen mening, men set fra Nederlandene var det et naturligt navn. De havde også Søndersøen, Zuidersee, der i vore dage er en

I Middelhøjden af den højeste tredjedel af bølgerne.

STORM_1Okt.indd 20

02/10/15 15.03

21Med storm gennem liv og død 21

J.S. Hohlenbergs kort over strandinger på Danmarks kyster 1858-82. Foto: M/S Museet for Søfart.

STORM_1Okt.indd 21

02/10/15 15.04




FEBRUAR 2016

STORMEN indtager M/S Museet for Søfart

Det blæser op til efterårsstorm på M/S Museet for Søfart i Helsingør, når man besøger den nye særudstilling STORM.

Vær beredt på et vindomsust togt gennem århundreders stormvejr til søs når interaktive installationer gør dig søsyg, beretninger fra søfolk griber dig om hjertet, og skibsindustriens vindtunnelmodeller fascinerer.

Besøg udstillingen STORM: indtil den 12. juni 2016.

20 Med storm gennem liv og død

ferskvandssø med navnet IJsselmeer gemt bag det enorme dige, Afsluitdijk, men som tidligere var bindeled mellem verdenshavet og byer som Hoorn, Enkhuizen og Amsterdam. Vi kan takke den nederlandske dominans inden for søkort og handel for, at Nordsøen kaldes Nordsøen. Men når vi står i Vestjyllands klitter og ser mod vest i den karske efterårsvind og føler os lidt klarere i hovedet, så er der ikke Nordsøen, vi kigger på – det er Vesterhavets bølger, vi ser, og Vesterhavets vand, vi mærker som stænk i vores hår.I forhold til de fleste havområder er Nordsøen lavvandet med sine 90 meters dybde i gennem-snit. Hele farvandet ligger på den eurasiske kon-tinentalplade, og kun Norske Rende skærer sig med sine mere end 700 meters dybde ind nord om Jylland. Nordsøens bølger er på grund af de små dybder tætte og stejle, og mange, der har sej-let vinterture med Englandsbåden fra Esbjerg til Harwich, kan bevidne, at det ikke altid er ren for-nøjelse, afslapning og drinks på soldækket.

Nordsøen er adgangsvejen til Danmark, København og Østersøen. I århundreder var Altona i Holsten den vigtigste danske havn i vest, men med tabet af hertugdømmerne Slesvig og Holsten efter krigsnederlaget i 1864 stod Danmark uden en ordentlig havn i vest. Først med anlæggel-sen af Esbjerg havn i 1870’erne fik Danmark igen en større havn med adgang til Nordsøen. Manglen på naturhavne fra Esbjerg til Skagen gør sammen med den fremherskende vestenvind Vestkysten til en af de mest barske kyster i Europa. Som der står i Den Danske Lods fra 1866: »Denne Kyst er en Jernkyst, uden Havne og Tilflugtssteder. Denne Deel af Kysten seer Sømanden sjeldent anderledes, end imod sin Vilje.«Et andet vidnesbyrd om Vestkystens uforson-lige karakter er J.S. Hohlenbergs kort over forlis på de danske kyster i årene 1858-82. I alt var der

døden ESTONIA i dybet. Badeferie, f lygtninge-strømme fra Nazityskland og DDR, krydstogter, sennepsgasgranater, fiskeri, penge og kviksølv-forurening. Østersøen har mange ansigter. Efter global målestok er Østersøen et meget lavvandet farvand med en gennemsnitsdybde på 55 meter. Bølgerne er normalt ikke så store som i Nordsøen eller Atlanterhavet, men under visse vindforhold kan de alligevel rejse sig til betragtelige højder. I december 2004 oplevede den centrale del af Østersøen en signifikant bølgehøjdeI på mere end otte meter med enkelte bølger, der målte hele 14 meter fra bølgetop til bølgedal. På grund af det lave vand er bølgerne typisk stejle med kort afstand mellem bølgetoppene.Vejret i Østersøen er præget af placeringen i Nordvesteuropa tæt på de kontinentale landmas-ser. Ofte er stormene i Østersøen resultatet af de dynamiske lavtryk vestfra, som på deres vej også rammer den jyske vestkyst og de indre danske far-vande. Andre gange sker det, at varm, centraleuro-pæisk sommerluft kolliderer med den køligere luft over Skandinavien og skaber tordenvejr. Med tor-denvejret følger vind, der kan komme meget plud-seligt med vindstød op til stormstyrke. Det var for-modentligt det, der skete for den danske flåde en sommerdag i 1566, hvor en pludselig storm med-førte, at 12 danske og 3 lybske orlogsskibe forliste, og op mod 7.000 sømænd mistede livet.

NordsøenVest for Danmark ligger havet, som hollænderne har haft held til at navngive. I dansk kontekst giver navnet Nordsøen ingen mening, men set fra Nederlandene var det et naturligt navn. De havde også Søndersøen, Zuidersee, der i vore dage er en

I Middelhøjden af den højeste tredjedel af bølgerne.

STORM_1Okt.indd 20

02/10/15 15.03

21Med storm gennem liv og død 21

J.S. Hohlenbergs kort over strandinger på Danmarks kyster 1858-82. Foto: M/S Museet for Søfart.

STORM_1Okt.indd 21

02/10/15 15.04




FEBRUAR 2016

56 Det er til at få kvalme over – en rejse med søsygen på tidens hav

Ellers virker det ophidsende på hjernen. Nu er vort

skib dog temmelig stort og kraftigt, og dog leger

Atlanterhavet med det, som om det var en bold, og

vipper op og ned med det og behandler det, som om

det var en ulm lille spån.« 17

For mange passagerer blev angsten for under-

gangen parret med tiltagende fysisk ubehag.

De kunne ikke som Kaj Lund forsøge at holde

søsygen i ave med hårdt arbejde. De kunne kun

ønske, at tiden ville gå hurtigere, at skibet ville

bringe dem hurtigt gennem bølgerne og i sikker-

hed for den fare, der i hovedet på de syge voksede

sig urealistisk stor og truende. Gennem tiden har

kloge skippere sendt mange hensygnende skibs-

drenge op i den friske vind på dækket med pudse-

grej og skrubber. Der var ingen garanti for at jage

de værste anfald af søsyge bort, men det kunne

være effektivt. Metoden anbefales i Lægebog for

Søfarende, hvor ængstelsen, så typisk for de ikke

søvante passagerer, også kommenteres:

»Frygten for søsygen begunstiger også lidelsens

udvikling, og lediggang, der giver anledning til at

beskæftige sig med muligheden for søsyge, plejer også

at tendere til at fremkalde og forværre tilfældene.« 18

Lediggangens rolle som søsygens barselhjælper

kan også medvirke til at forklare, hvorfor kvinder

anses for mere udsatte for søsyge end mænd. En

stor del af de kvinder, der sejlede, var i modsæt-

ning til Marie Madsen passagerer uden arbejds-

opgaver om bord. De var uvante med havets

S/S UNITED STATES – amerikadamperen, hvor

Zangenberg oplevede det voldsomme vintervejr i

Nordatlanten. Zangenberg var nervøs, men

UNITED STATES var et godt skib. På 31 år

krydsede det Atlanten 462 gange. Postkort.

Foto: M/S Museet for Søfart.

STORM_1Okt.indd 56

02/10/15 15.05

57

kræfter. De kendte ikke skibets styrke og var

derfor mere ængstelige end søfolkene, der som

regel kunne arbejde, spise og sove i selv det hår-

deste vejr. En følelse af usikkerhed, som mange

flypassagerer i dag kan nikke genkendende til.

Mens stewardesserne hyggesnakker, lytter den

ængstelige med usikkert åndedræt og svedige

håndflader efter mislyde, mens hjernen fortolker

normale bevægelser i f lyet som tegn på snarlig

katastrofe. I nutidens flyskræk er der et ekko af

sømandskonens og passagerens skræk på havet.

»Angst! Det skal jeg love for, den tur til Hull da der

var sådan en storm da vi kom Skagen ud, at jeg tænkte,

det her går aldrig. Vi drukner alle sammen, […]« 19

Arbejdsevnen og tabet af den

De velafprøvede metoder til undertrykkelse af

søsyge såsom travlt arbejde, dæktjanser og tryg-

hed omkring skibets bevægelser, går igen i nuti-

dige anbefalinger. I apotekernes officielle vejled-

ning anbefales det også at spise let og at undgå

alkohol og stærke lugte. Gennem tiden har anbe-

falingerne og traditionerne varieret, og hvad der i

dag forekommer naturligt, blev tidligere frarådet

på det kraftigste. Ligeledes blev metoder, vi i dag

fraråder, tidligere brugt i stort omfang. Alkohol

var eksempelvis, som vi senere skal se, udbredt

som behandling.En del af forandringen i rådene mod søsyge

skyldes de vekslende opfattelser af søsygens

natur og årsag i forskellige perioder. Omkring

år 100 skrev filosoffen Plutarch (ca. 45-120) om

årsagerne til søsyge. Han anså den for at være

resultatet af angst blandet med havets dårlige

og fremmedartede duft.20 Plutarchs teori fandt

midt i 1800-tallet støtte hos den franske læge Dr.

Semanas, der for at undgå havets miasmaI med

vilje lukkede koøjet til sin kahyt og fornemmede

en klar forbedring i sin tilstand.21 Han mente, at

I miasma, (gr. forurening, smitte), er en medicinsk beteg-

nelse fra oldtiden om sygdomskim, som kunne overføres

gennem usund luft, der var opstået i sumpområder eller

ved forrådnelsesprocesser. Teorien fik ny og stor udbre-

delse i 1800-tallet og er oprindelsen til den moderne

pseudovidenskab homøopati.

Maskinchef G.

Christensen havde i

november 1950 besøg

af sin kone om bord på

S/S JENS TOFT. Han

sidder ved sit

skrivebord, bøjet over

sit arbejde. Hun kigger

ud i luften. Ikke nogen

uvant situation for

medsejlende hustruer,

der ofte ikke havde

meget at tage sig til om

bord. Foto: Haakon

Nielsen, M/S Museet for

Søfart.

STORM_1Okt.indd 57

02/10/15 15.05

56 Det er til at få kvalme over – en rejse med søsygen på tidens hav

Ellers virker det ophidsende på hjernen. Nu er vort

skib dog temmelig stort og kraftigt, og dog leger

Atlanterhavet med det, som om det var en bold, og

vipper op og ned med det og behandler det, som om

det var en ulm lille spån.« 17

For mange passagerer blev angsten for under-

gangen parret med tiltagende fysisk ubehag.

De kunne ikke som Kaj Lund forsøge at holde

søsygen i ave med hårdt arbejde. De kunne kun

ønske, at tiden ville gå hurtigere, at skibet ville

bringe dem hurtigt gennem bølgerne og i sikker-

hed for den fare, der i hovedet på de syge voksede

sig urealistisk stor og truende. Gennem tiden har

kloge skippere sendt mange hensygnende skibs-

drenge op i den friske vind på dækket med pudse-

grej og skrubber. Der var ingen garanti for at jage

de værste anfald af søsyge bort, men det kunne

være effektivt. Metoden anbefales i Lægebog for

Søfarende, hvor ængstelsen, så typisk for de ikke

søvante passagerer, også kommenteres:

»Frygten for søsygen begunstiger også lidelsens

udvikling, og lediggang, der giver anledning til at

beskæftige sig med muligheden for søsyge, plejer også

at tendere til at fremkalde og forværre tilfældene.« 18

Lediggangens rolle som søsygens barselhjælper

kan også medvirke til at forklare, hvorfor kvinder

anses for mere udsatte for søsyge end mænd. En

stor del af de kvinder, der sejlede, var i modsæt-

ning til Marie Madsen passagerer uden arbejds-

opgaver om bord. De var uvante med havets

S/S UNITED STATES – amerikadamperen, hvor

Zangenberg oplevede det voldsomme vintervejr i

Nordatlanten. Zangenberg var nervøs, men

UNITED STATES var et godt skib. På 31 år

krydsede det Atlanten 462 gange. Postkort.

Foto: M/S Museet for Søfart.

STORM_1Okt.indd 56

02/10/15 15.05

57

kræfter. De kendte ikke skibets styrke og var

derfor mere ængstelige end søfolkene, der som

regel kunne arbejde, spise og sove i selv det hår-

deste vejr. En følelse af usikkerhed, som mange

flypassagerer i dag kan nikke genkendende til.

Mens stewardesserne hyggesnakker, lytter den

ængstelige med usikkert åndedræt og svedige

håndflader efter mislyde, mens hjernen fortolker

normale bevægelser i f lyet som tegn på snarlig

katastrofe. I nutidens flyskræk er der et ekko af

sømandskonens og passagerens skræk på havet.

»Angst! Det skal jeg love for, den tur til Hull da der

var sådan en storm da vi kom Skagen ud, at jeg tænkte,

det her går aldrig. Vi drukner alle sammen, […]« 19

Arbejdsevnen og tabet af den

De velafprøvede metoder til undertrykkelse af

søsyge såsom travlt arbejde, dæktjanser og tryg-

hed omkring skibets bevægelser, går igen i nuti-

dige anbefalinger. I apotekernes officielle vejled-

ning anbefales det også at spise let og at undgå

alkohol og stærke lugte. Gennem tiden har anbe-

falingerne og traditionerne varieret, og hvad der i

dag forekommer naturligt, blev tidligere frarådet

på det kraftigste. Ligeledes blev metoder, vi i dag

fraråder, tidligere brugt i stort omfang. Alkohol

var eksempelvis, som vi senere skal se, udbredt

som behandling.En del af forandringen i rådene mod søsyge

skyldes de vekslende opfattelser af søsygens

natur og årsag i forskellige perioder. Omkring

år 100 skrev filosoffen Plutarch (ca. 45-120) om

årsagerne til søsyge. Han anså den for at være

resultatet af angst blandet med havets dårlige

og fremmedartede duft.20 Plutarchs teori fandt

midt i 1800-tallet støtte hos den franske læge Dr.

Semanas, der for at undgå havets miasmaI med

vilje lukkede koøjet til sin kahyt og fornemmede

en klar forbedring i sin tilstand.21 Han mente, at

I miasma, (gr. forurening, smitte), er en medicinsk beteg-

nelse fra oldtiden om sygdomskim, som kunne overføres

gennem usund luft, der var opstået i sumpområder eller

ved forrådnelsesprocesser. Teorien fik ny og stor udbre-

delse i 1800-tallet og er oprindelsen til den moderne

pseudovidenskab homøopati.

Maskinchef G.

Christensen havde i

november 1950 besøg

af sin kone om bord på

S/S JENS TOFT. Han

sidder ved sit

skrivebord, bøjet over

sit arbejde. Hun kigger

ud i luften. Ikke nogen

uvant situation for

medsejlende hustruer,

der ofte ikke havde

meget at tage sig til om

bord. Foto: Haakon

Nielsen, M/S Museet for

Søfart.

STORM_1Okt.indd 57

02/10/15 15.05




FEBRUAR 2016

Sejle

rklu

bben

ApS

. For

beho

ld fo

r pris

ænd

ringe

r, tr

ykfe

jl og

uds

olgt

e op

lag

Layo

ut:

Loui

ses d

esig

n

STORM!UDGIVET AF M/S MUSEET FOR SØFART I SAMARBEJDE MED M/S MUSEET FOR SØFARTS VENNER OG MARITIM KONTAKT

MED SALTVANDSDRÅBER PÅ KINDEN TÆNKER VI DE KLARESTE TANKERI GUSEN FRA DET OPRØRTE HAV

MED STORM GENNEM LIV OG DØD …

STÆRKE BILLEDER!




FEBRUAR 2016

• Dit medlemskab af SEJLERklubben er gratis. • Ca. 10 gange om året udsendes medlems bladet. Her

tilbydes Klubbogen til en særlig favorabel pris. • Ønsker du at modtage Klubbogen, behøver du ikke

at gøre noget. Den sendes automatisk til dig. • Ønsker du ikke Klubbogen, afbestiller du den nemt

på www.sejlerklubben.dk • Hvis du fortryder en bestilling, har du 14 dages

returret.

• Uanset hvor mange bøger du bestiller på én gang, betaler du kun 49 kr. i leveringsomkostninger. Søkort sendes separat og koster ligeledes 49 kr. i leverings-omkostninger.

• Du kan kun købe ét eksemplar af hvert produkt. • Du kan til enhver tid melde dig ud.

Alle priser er inkl. moms. Når vi henviser til vejledende priser, er det den pris, vi har fået oplyst fra leverandørerne.Vores åbningstid i kundeservice er:

MANDAG-FREDAG KL. 10-15

Send en mail til [email protected] ring til kundeservice-telefonen 40 23 86 20

Medlemsvilkår

Bestilling og afbestilling kan ske på kuponen på

hjemmesidenwww.sejler-klubben.dk

Documents

Sejlerklubben 56 final