Speciale 1-8 2015. ENDELIG VERSION

DOPING I MEDIERNE – SPECIALE 2015

-0-

1

Doping i medierne

Doping in the media

Frederik Hyttel Spliid, 130487 - 1373

Speciale i cand. kultur og formidling

Vejleder: Charlotte Kroløkke

Censor: Ekstern

27. Juli 2015

Syddansk Universitet

Anslag: 206244 tegn

Antal sider: 98 sider


-1-

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og problemformulering s. 3

2 Emnebeskrivelse: Doping – historie, definitioner og centrale aktører s.3

2.1Doping i historisk perspektiv s.4

2.2 Former for doping s.5

2.3 Anti Doping Danmark, WADA og klassificering af forbudte stoffer s.5

2.4 Fysiske tegn og bivirkninger ved dopingmisbrug s.8

2.5 Hvordan foregår dopingmisbrug? Et eksempel s.10

2.6 Opsummering s.11

3. Teoriapparat s.12

3.1 Anthony Giddens og Judith Butler s.12

3.2 Sporten og pressen s.13

3.3 Anthony Giddens og Judith Butler s.15

3.4 Kønsregulationen s.16

3.5 Selvidentiteten s.18


4 Metode: Kulturanalytisk metode-tilgang s.21

4.1Udvalgte cases s.21

4.2 Data s.23

4.3 Beskrivelse af kilder og forskningslitteratur s.24

4.4 Udvalgte aviser s.27


5 Empiri og analyse s.30

5.1 B.T s.30

5.2 Berlingske Tidende s.37

5.3 Politiken s.43

5.4 Information s.50

5.5 Ekstrabladet s.54

6 Analyse af begrebet doping og de dopingramte sportsgrene s.66

6.1 Hvad ligger der i ordet doping, og hvorfor blev de forskellige sportsgrene ramt af doping? S.66

6.2 Hvilke retorikker og temaer går igen i de tre dopingsager? S.71

6.3 Diskussion: Sammenligning og perspektivering af Ben Johnsons, Diego Maradonas og Lance


-2-

Armstrongs dopingsager s.73

7.1 Hvorfor blev de tre sportsgrene, atletik, fodbold og cykling ramt af doping? s.79

8 Konklusioner og perspektiver s.81

9 Abstract s.86

10 Litteraturliste s.88

11 Bilag s.99


-3-

1 Indledning og problemformulering

Doping har altid været en del af sportens verden. Tilbage fra antikkens olympiske lege og frem til

konkurrencesporten i dag har ulovlige præstationsfremmende stoffer haft en rolle. De seneste årtier

- fra de store skandaler i cykelsporten i slutningen af 90’erne og frem - er der kommet mere fokus

på doping – både som snyd i elitesport og som et sundhedsproblem. Ikke desto mindre fremstår

doping fortsat som et væsentligt problem for sporten.

I dette speciale behandles dopingproblematikken i sportens verden ud fra forskellige perspektiver.

Gennem en diskursanalystisk, empirisk tilgang vil se nærmere på udbredelsen af doping set fra en

kulturanalytisk perspektiv og en historisk vinkling, hvor udgangspunktet er cases om doping i

sportens verden og beskrivelse af, hvorfor de undersøgte sportsgrene er ramt af doping og analyser

af udvalgte artikler. Jeg vil undersøge begrebet doping samt pressens og atleternes italesættelse af

fænomenet, bl.a. på baggrund af relevante tidsskriftsartikler, og artikler fra nyhedsmedier, som

giver indblik i reaktionerne som kommer når dopingsagen opstår.

Problemstillingen i specialet er: Hvorfor er doping i bestemte sportsgrene så udbredt, og hvordan

italesættes problematikken i dagspressen og af sportsudøverne selv?

Problemstillingen belyses gennem forskellige teoretiske og kulturanalytiske perspektiver. De

primære teorier som benyttes er Judith Butlers kønsregulation, hvor love, regler og politik i et land

kan regulere befolkningen og Anthony Giddens selvidentitetsbegreb, hvor individet skabes af

selvidentiteten, som opstår af sociale påvirkninger udefra, samt en konstruktionistisk

forklaringstiltag vedr. mediernes virkelighedsskabende rolle.

2 Emnebeskrivelse: Doping – historie, definitioner og centrale aktører

Ordet ”doping” stammer fra naturfolket ”kaffierne” som levede i det sydlige Afrika1. Fænomenet

”doping” er indtagelse eller indsprøjtning af medikamenter og hormoner, som stimulerer

centralnervesystemet, kredsløbet eller muskulaturen, som forhindrer den naturlige

træthedsfornemmelse under udøvelserne. I de nordiske lande forstås doping som tilførsel af

medikamenter, eller forsøg på at øge udøverens konkurrencedygtighed illegalt.

1 DIF 1987, s. 11


-4-

Før jeg går til teori, metode og analyseafsnittene, beskrives doping kort i et historisk perspektiv

samt de almindeligste former for doping og Anti Doping Danmark (ADD) og World Anti-Doping

Agency2 (WADA) som centrale aktører ift. bekæmpelsen af doping. Nogle af sportens

dopingformer klassificeres, og nogle af bivirkningerne doping beskrives. WADA’s og ADD’s

beskrivelse af doping er den samme, og er bl.a. ”en idrætsudøvers anvendelse eller forsøg på

anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode”, hvor en forbudt metode f.eks. er, hvis man

ikke direkte anvender nogen stoffer, men opnår kunstig forbedring af kroppens præstationsevne.

2.1 Doping i historisk perspektiv

Doping har altid været i sporten. Man troede i oldtidens Grækenland, at indtagelse af svampe gav

styrke, udholdenhed og hurtighed. Under oldtidens olympiske lege brugte de græske atleter bl.a.

blandinger af vin og spiritus, man mente øgede kroppens styrke og udholdenhed3. I oldtiden var

doping eller medikamenter ikke illegal4, og ”dopingen” kunne bestå af franskbrød med birkes og

”forbudte” fisk. Man forsøgte manipulation med kroppen for at øge udholdenheden og styrken.

Galen, en pergamensk læge, skrev i et værk, Ars Medica, ”Lægekunsten”, ca. 180 år F. Kr. om en

spartaner på figendiæt som vandt et 200 meter-løb5. I romertiden fik gladiatorerne

udholdenhedsgivende stoffer og stimulanser for hurtigere restitution. Inka-folket brugte koka-blade,

som tygges for at få fysisk udbytte, og vikingerne spiste rød fluesvamp inden slagene6.

I dopinghistoriens moderne tid var sportsstjernen Ben Johnsons sejr på 100 meter-løbet til OL i

1988 ved brug af anabolske steroider en af de største dopingskandaler. Viden om doping i

eliteidrætten var begrænset dengang. Flere atleter er døde af doping, bl.a. den danske cykelrytter

Knud Enemark, som deltog til OL i Rom i 1960. Han døde under løbet7 forårsaget af amfetamin,

som fjerner træthedsfornemmelsen. Under cykelløbet var det ekstremt varmt, og han døde af

hedeslag og dehydrering. En anden prominent udøver, som døde som følge af indtag af doping, var

daværende verdensmester i cykling i 1967, Tom Simpson, som døde af amfetaminmisbrug.

2 https://www.wada-ama.org/ (20/5 2015)

3 http://www.antidoping.dk/om-doping/dopingens-historie/de-foerste-optegnelser (20/5 2015)

4 Poulsen 2004, s. 95

5 Poulsen 2004, s. 99

6 http://www.antidoping.dk/om-doping/dopingens-historie/de-foerste-optegnelser (20/5 2015)

7http://ol-studiet.dk/wm142374 (20/5 2015)

https://www.wada-ama.org/

http://www.antidoping.dk/om-doping/dopingens-historie/de-foerste-optegnelser



-5-

I 1960, efter Knud Enemarks død, begyndte man at diskutere doping. Europarådet sendte en

resolution mod doping ud, og i 1967, efter Tom Simpsons dødsfald, udarbejdede den medicinske

komite under IOC, den Internationale Olympiske Komite, en dopingliste med forbudte stoffer, som

ikke måtte indtages, med 5-6 hovedgrupper. Listen fremkom på baggrund af specialforbunds og

organisationers arbejde med dopingproblematikken, og blev grundlaget for systematiske

dopingtests, som blev indført under OL i Mexico i 19688.

Da udviklingen af stoffer er konstant, og nye dopingmidler, -former og medikamenter konstant

opstår, som gør det sværere at fange dopede, opdateres dopinglisten jævnligt.

I 2013 var der 140 dopingsager i Danmark i sportsgrene inden for idrætsforbundene9.

2.2 Former for doping

En af de almindeligste dopingformer er anabolske steroider, som opstod i 1970’erne, da

bodybuildingen kom frem. Steroider er syntetiske substanser, beslægtet med testosteron, der er et

mandligt hormon. Testosteron opbygger og styrker kroppen og fremmer muskelvævsvæksten.

Steroider har anabolske virkninger, som har testosteronets maskuline bivirkninger. Steroiderne får

værtscellen, hvor steroidet forplantes, til at skabe mere protein, men muskelstyrken forøges kun

gennem træning, når stoffet tages, da steroider alene ikke giver muskelvækst10

.

Et andet udbredt dopingmiddel er stoffet amfetamin, opfundet i 1920’erne, som blev forbudt i

1960’erne. Dopingmisbrugere kan tage dianabol og anabolt steroid, som kom frem i 1950’erne.

Bloddoping kom frem i 1970’erne, væksthormon kom frem i 1985, og EPO kom frem i 198711

.

Dopingmidlerne beskrives yderligere i næste afsnit.

2.3 Anti Doping Danmark, WADA og klassificering af forbudte stoffer

I Danmark er det Anti-Doping Danmark (ADD)12

, der tester folk for doping. Formålet er at styrke

de grundlæggende værdier i eliteidrætten og den danske idræt.

ADD samarbejder internationalt med bl.a. WADA (World Anti-Doping Agency)13

, det

internationale dopingagentur for bekæmpelse af dopingmisbrug. WADA fører anti-dopingpolitik og

8 Møller 1999, s. 158

9 http://www.antidoping.dk/dopingkontrol_i_danmark/statistik/statistik%202013 (20/5 2015)

10 Mottram 1988, s. 59

11 http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/brugte-man-doping-i-antikken (20/5 2015)

12 www.antidoping.dk (20/5 2015)

13 https://www.wada-ama.org/ (20/5 2015)

http://www.antidoping.dk/dopingkontrol_i_danmark/statistik/statistik%202013

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/brugte-man-doping-i-antikken

http://www.antidoping.dk/



-6-

udarbejder regulativer til sportsorganisationer og regeringer verden over14

, og kæmper for ensartede

regler i sporten.

ADD dannedes den 1. januar 2005, som en selvejende institution under Kulturministeriet. ADD

skal bekæmpe dopingmisbrug og har følgende opgaver: Dopingkontrol, oplysningsvirksomhed,

forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende bekæmpelse af doping, deltagelse i internationalt

samarbejde om bekæmpelse af doping og rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i sager

inden for ADD’s virkeområde15

.

WADA og Den Internationale Olympiske Komite har udarbejdet lister over forbudte stoffer og

metoder, som er delt op i tre dele: 1) Forbudte stoffer, 2) forbudte metoder og 3) stoffer, som er

forbudte i visse tilfælde16

. WADA, dannet i 1999 efter en verdenskonference, skulle hjælpe i

koordineringen af arbejdet i forbundene for at få fælles regler om doping. I 2002 indførte WADA et

nyt program ”Sportsfolkenes pas”17

, som begyndte under Vinterolympiaden. Det betyder, at man

melder sig til programmet og binder sig til dopingkontroller. Passet giver aktuel information om

forbudte stoffer og metoder og indeholder samlede oplysninger om kontrollerne. Passet fungerer

som bevis for, at sportsudøverne ikke er dopede18

. I 2008 blev blodpasset indført, så alle topatleter

har blodpas, så ADD kan forholde sig til udsving i blodpassets værdier.

ADD varetager seks forskellige opgaver som er dopingkontrol, anmeldelse og indbringelse af

dopingsager, oplysningsvirksomhed, forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende

dopingbekæmpelse, deltagelse i internationalt samarbejde om bekæmpelse af doping og rådgivning

og bistand til offentlige myndigheder i sager inden for ADD’s virkeområde19

. Derudover laver

ADD årligt en revideret liste med forbudte stoffer.

ADD forsøger at forebygge doping - hvor de tidligere fokuserede på dopingkontrol - gennem

kommunikation og mere målrettet fokus på bestemte miljøer, sportsgrene og

efterforskningsarbejdet.

14

https://www.wada-ama.org/ (20/5 2015) 15

http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Rapport%20om%20dopingkontrol%20i%20motions%20og%20fitnesscentre.PDF (20/5 2015) 16

Gifford 2004, s. 14 17

Gifford 2004, s. 36 18

Gifford 2004, s. 36 19

http://www.antidoping.dk/om-add/mission (20/5 2015)


http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Rapport%20om%20dopingkontrol%20i%20motions%20og%20fitnesscentre.PDF


http://www.antidoping.dk/om-add/mission


-7-

I 1998, efter dopingskandalerne i Tour de France, ønskede daværende kulturminister, Elsebeth

Gerner Nielsen, at dopingproblemet i Danmark skulle afdækkes og dannede en forsøgsordning med

ADD, som var et samarbejde mellem regeringen og organisationerne i idrætten20

. ADD bestod af to

udvalg, Kontroludvalget og Oplysningsudvalget, som blev underlagt Kulturministeriet.

I 2002 foretagedes over 1600 dopingtests, og 9 blev testet positive, hvor halvdelen af de 9 var

eliteudøvere. 2/3 af de positive dopingtest var fra motionister, mens den sidste tredjedel har været

eliteudøvere.

ADD’s liste over forbudte stoffer kan ses på ADD’s hjemmeside, og et af de kendteste forbudte

stoffer er anabolske steroider21

, hvis almindeligste anabolske stof er det mandlige kønshormon,

testosteron, som gør muskelmassen markant. Testosteron har anabole, androgene og viriliserende

effekter. Anabolske steroider øger proteinsyntesen og muskelmassen. Ved brug af anabolske

steroider optimeres den anabolske effekt/ muskelvæksten22

. Testosteron og anabolske steroider

påvirker kroppen gennem en øget proteinsyntese og muskelmasse, og kombineret med træning har

det stor effekt på musklerne.

Testosteron kan øge den muskelopbyggende effekt af insulin-like-growth-factor og vil hæmme

myostatins og kortisols nedbrydelse af muskelvævet. Antallet af stamceller forøges ligeledes, hvis

testosteron og anabole steroider tages, da antallet stamcellerne er afgørende for opbygningen af

muskler, så jo flere stamceller, jo større muskler.

I sportsverdenen bliver anabole steroider brugt sådan, at man anvender forskellige former for

anabole steroider samtidig, og ligeledes anabole stoffer som f.eks. væksthormon, insulin, og insulin-

like-growth-factor-I, som øger muskelmassen og fedtforbrændingen.

Misbrugerne bruger præparater som antiøstrogener og hCG, som minimerer bivirkningerne af

testosteron og anabolske steroider. Den anabolske effekt af testosteron og anabolske steroider

skaber forøget proteinsyntese og muskelvækst23

.

Stoffet cortison, et hormonpræparat, kan give skørhed i knoglerne, og gøre kroppen mindre

modstandsdygtig mod infektioner, hvilket kan give kræft, og der kan opstå ødemer.

Bloddoping er tilførsel af fuldblod eller tilførsel af røde blodlegemer. Ved bloddoping tages blod ud

20

http://www.dansksportsmedicin.dk/pdf/200302.pdf ( 20/5-2015) 21

http://www.antidoping.dk/medicin/medicin/dopinglisten/s1-anabole-stoffer (20/5 2015) 22

http://www.netdoktor.dk/doping/anabole-steroider.htm (20/5 2015) 23

Mottram 1988, s. 63

http://www.dansksportsmedicin.dk/pdf/200302.pdf

http://www.antidoping.dk/medicin/medicin/dopinglisten/s1-anabole-stoffer

http://www.netdoktor.dk/doping/anabole-steroider.htm


-8-

af kroppen, og de røde blodlegemer fjernes og nedkøles, mens kroppen erstatter det udtagne blod,

og blodbalancen genopbygges, hvorefter det udtagne blod sprøjtes ind i kroppen. Det vil øge

antallet af røde blodlegemer, som vil øge ilttilbuddet til musklerne, og præstationerne vil øges især i

udholdende sportsgrene24

.

4-5 uger før et stævne tappes noget af sit blod, og opbevares i f.eks. en blodbank, og kort tid før

konkurrencen føres blodet tilbage i kroppen, hvilket kan øge ydeevnen op til 20 procent og kan

holde i fjorten dage25

.

Stoffet amfetamin kan få blodtrykket til at stige, hvilket vil medføre, at pulsen øges,

træthedsfornemmelsen fjernes, samt svække appetitten. Man kan benytte amfetamin til at behandle

overvægtige, hvilket sportsudøvere i f.eks. boksning kan finde attraktivt26

.

Væksthormonet hGH, er et stof, som produceres i hypofysen som gør, at man vokser, i

pubertetsalderen. Det kan blive stimuleret af motion, stress og af lavt blodsukker og kan bruges i

dopingform til at forbrænde fedt, få stimuleret og styrket sener og muskler, og kan få ens krop til at

restituere hurtigere.

EPO er et stof, som kan øge antallet af røde blodlegemer og hæmoglobin, som er ilttransportøren af

de røde blodlegemer. Jo flere røde blodlegemer man har, jo mere ilt transporteres rundt i kroppen,

og en bedre præstation kan ydes. Især i cykelsporten er EPO et populært, ulovligt, stof at tage.

Ifølge Anti-Doping Danmark er de mest benyttede stoffer i motionsdoping de muskelopbyggende

stoffer, anabole steroider og væksthormon27

.

2.4 Fysiske tegn og bivirkninger ved dopingmisbrug

Fysiske tegn og sundhedsskadelige bivirkninger ved doping er bl.a. bumser og bylder på skuldre,

bryst og ryg, rynker, strækmærker på lår, arme, bryst og ryg og bryster hos mænd, da testosteronet

kan omdannes til østrogen, øget pigmentering, hårtab og skaldethed, væskeophobning i ansigtet, en

lav højde, hvis doping tages i puberteten, pga. hæmning af skelettets vækst, bristede sener og

muskelskader, hvis musklerne vokser hurtigere, end muskelsenerne kan følge med. Og en eksplosiv

24

http://www.antidoping.dk/medicin/medicin/dopinglisten/m1-manipulation-af-blod-og-blodkompenenter/bloddoping (20/5 2015) 25

Døygaard 1984, s. 43 26

http://www.antidoping.dk/medicin/medicin/dopinglisten/s6-stimulerende-stoffer ( 20/5 2015) 27

http://www.antidoping.dk/sitecore/content/steroids_dk/frontpage/om_steroider/mest_benyttede_stoffer (20/5 2015)

http://www.antidoping.dk/medicin/medicin/dopinglisten/m1-manipulation-af-blod-og-blodkompenenter/bloddoping


http://www.antidoping.dk/medicin/medicin/dopinglisten/s6-stimulerende-stoffer

http://www.antidoping.dk/sitecore/content/steroids_dk/frontpage/om_steroider/mest_benyttede_stoffer


-9-

vægtøgning i ren muskelmasse og uproportional muskeludvikling, hvis f.eks. nakke, skuldre og

bryst vokser meget i forhold til resten af kroppen.

Andre bivirkninger ved brug af stoffer er f.eks. forstørret hjerte og forøget risiko for hjertestop,

forhøjet blodtryk, øget risiko for åreforkalkning, blodpropper og hjertekarsygdomme samt nedgang

i produktionen af sædceller. Man kan få leverskader som cyster og leverkræft, øget tissetrang, da

prostata vokser og presser på urinrøret, og små testikler, da testosteronet stopper produktionen

grundet tilførsel af kunstigt testosteron28

.

Bivirkningerne ved steroidemisbrug er bl.a. aggressivitet, afhængighed af stoffet og fysisk ubehag,

hvis man forsøger at stoppe steroidemisbruget. Misbrugere af steroider får en ændret

kropsforståelse. Man fornemmer ikke kroppens opbygning, hvilket kan betyde unaturligt store

kroppe hos misbrugerne29

.

Hos kvinderne er konsekvenserne bl.a. maskuline træk, øget kropsbehåring, dybere stemmer og

skaldethed. Man kan genoprette kroppens naturlige balance til en vis grad, hvis man stopper

dopingmisbruget, men hjerte, lever og nyrer kan få varige skader, og knogleenderne kan stoppe med

at vokse30

.

Mænds fertilitet og potens kan forringes pga. stofferne, og sædkvaliteten kan falde med 73 %, og en

10 % forøgelse af dårlige sædceller, samt risiko for permanent infertilitet kan opstå31

.

Kvinder, der tager anabolske steroider, får bivirkninger i det gynækologiske område og

uregelmæssig menstruation, og bivirkningerne ved brug af androgener er bl.a.: akne, skægvækst,

større muskler og klitorisudvidelse32

. Hos børn hæmmes knoglevæksten33

.

Bivirkningerne ved at tage væksthormon er bl.a. føleforstyrrelser, led- og muskelsmerter, hovedpine

og søvnløshed. Hjertet og tungen vokser, samt en forstørret risiko for udvikling af sukkersyge og

forhøjet blodtryk34

.

Psykiske bivirkninger ved dopingmisbrug er bl.a. humørsvingninger, øget aggression, øget tristhed,

28

http://www.dgi.dk/foreningsledelse/artikler/saadan-spotter-du-en-dopingmisbruger (20/5 2015) 29

Connolly 2001, s. 10 30

Connolly, 2001, s. 13 31

Mottram 1988, s. 73 32

Mottram 1988, s. 74 33

Mottram 1988, s. 64 34

http://www.antidoping.dk/medicin/medicin/dopinglisten/s2-peptidhormoner-vaekstfaktorer-relaterede-stoffer-og-mimetics/vaeksthormon-gh (20/5 2015)

http://www.dgi.dk/foreningsledelse/artikler/saadan-spotter-du-en-dopingmisbruger

http://www.antidoping.dk/medicin/medicin/dopinglisten/s2-peptidhormoner-vaekstfaktorer-relaterede-stoffer-og-mimetics/vaeksthormon-gh



-10-

fokus på kost og fedtprocenter i mad, paranoia, og seksuel egocentrering35

. Kroppens væv kan føles

brændende og kan opleves med rødme, smerte, hede og hævelse36

.

Doping, som slører brug af ulovlige stoffer, er f.eks. ”hydrochlorothiazide”. Sportsgrene, hvor

afslappethed er en fordel, som f.eks. golf, kan betablokkere benyttes 37

.

I det gamle DDR og Sovjetunionen ses sportsudøvere, som har fået doping og steroider og efter

mange års misbrug oplever kropslige forandringer. De kvindelige udøvere får mandlige træk som

f.eks. skæg, og dybere stemmer38

.

Der er store livstruende risici ved dopingmisbrug. Det tidligere beskrevne stof EPO, som gør blodet

tykkere, kan medføre blodpropper, som kan medføre dødsfald.

2.5 Hvordan foregår dopingmisbrug? Et eksempel

Da det er svært at finde en, som vil stå frem med sit dopingmisbrug, har jeg valgt en biografis

beskrivelser.

I det følgende beskrives Bjarne Riis’ dopingmisbrug. Som cykelrytter vandt han Tour de France i

199639

, men i maj måned 2007 indrømmede han på tv, at han var dopet fra 1993-1998. Han holdt

fast i, at han selv havde købt og indtaget dopingmidlerne40

.

Bjarne Riis beskriver, at hans doping foregik hjemme hos ham selv. Ved at bruge bl.a.

insulinsprøjte dopede han sig på sit værelse41

. Han opbevarede dopingampullerne i sit køleskab.

Han dopede sig i 1986 i sit første år som professionel, hvor han fik sprøjter af sin massør. Før

løbene har massører dopet Bjarne Riis med sprøjter indeholdende mineraler, vitaminer og tilskud,

og han lærte senere at sprøjte sig selv42

. Han begyndte at dope sig, da han hørte cykelryttere snakke

om, hvordan de eksperimenterede med dopingpræparater, og han besluttede at prøve det for at se,

om han blev bedre af at tage doping. Han skaffede sig doping, som f.eks. Cortison- og koffein-

piller, gennem en kontakt i dopingmiljøet. Cortisonen prøvede han også som dråber placeret under

35

http://www.dgi.dk/foreningsledelse/artikler/saadan-spotter-du-en-dopingmisbruger (20/5 2015) 36

Mottram 1988, s. 80 37

Interview Jonas Mengel-From 2015, s. 4 38

Interview Jonas Mengel-From 2015, s. 4 39

Riis 2010, s. 12 40

Riis 2010, s. 427 41

Riis 2010, s. 133 42

Riis 2010, s. 135


-11-

tungen og væske, som sprøjtes ind med en injektion i ballen. Han beskriver en holdkammerat som

havde en bøtte medikamenter, med ampuller, binyrebarkhormoner, Cortison og andet43

. Bjarne Riis

begynder at overveje at dope sig for at kunne følge med de andre og skabe bedre resultater. Han

benytter sig også af Kenacort, som gør, at han taber sig og får power i benene. I 1992 begynder han

at tage EPO, da det kommer frem blandt cykelrytterne, og har en markant virkning på

præstationerne. I starten tog han for lidt EPO til at have virkning på sportspræstationerne, men han

begyndte at planlægge ud fra løbskalenderen og tilrettelagde træningen, så virkningen blev optimal.

EPO var dengang ikke ulovligt, da det var så nyt. I 1993 blev Bjarne Riis resultater bedre, og han

besluttede at fortsætte dopingen. Han beskriver, hvordan brugen af EPO spreder sig hos

cykelryttere, og hvordan andre medikamenter kommer ind miljøet44

. I 1994 begynder han at bruge

væksthormoner, men uden virkning. Hans EPO-kur var en del af hverdagen. Han skaffede EPO-

ampullerne på recept eller på et apotek, eller skaffede sig EPO via sine kontakter i miljøet.

Derudover var der cykelryttere, som solgte EPO.

Han beskriver at nogle steder er dopingmisbruget organiseret. Nogle hold får holdlægerne og

soigneurerne til at skaffe doping, mens på andre hold er det rytterne selv, som køber doping gennem

deres kontakter45

. Bjarne Riis målte selv sin hæmatokritværdi med en centrifuge og på dage med

høj hæmatokritværdi, var blodet tykkere og mørkere, hvorfor at han tog aspirin for at fortynde

blodet. Han brugte 80.000-120.000 kroner om året på at dope sig med EPO. Ved at bruge doping

øgede han sin træningsindsats. Han har også benyttet sig af Prozac, et middel, som folk, med

depression bruger, som fik ham til at tænke positivt og til at se muligheder frem for begrænsninger

under etapeløbene.

Han skriver dog, at doping alene ikke gør det. Man skal træne, have disciplin og evnerne til det man

gør46

.

2.6 Opsummering

Doping er et stort problem i sportens verden. I oldtiden benyttedes svampe og planter for at opnå

bedre resultater. I dag er der et marked for dopingsyndere og folk, som distribuerer dopingen. De

43

Riis 2010, s. 138 44

Riis 2010, s. 141 45

Riis 2010, s. 147 46

Riis 2010, s. 150


-12-

mest almindelige dopingformer i dag er testosteron, og steroider. Bivirkninger ved brug af doping er

bl.a. leverskader, hæmning i knoglernes udvikling og kroppen er mere udsat for f.eks. infektioner.

I Danmark bekæmper Anti Doping Danmark (ADD) doping i sportens verden, og har et samarbejde

med World Anti Doping Agency (WADA), som udarbejder regulativer omkring antidoping, og

ønsker bl.a. ensartede regler inden for sport.

ADD bekæmper dopingmisbrug og sørger bl.a. for dopingkontroller, anmeldelse og indbringelse af

dopingsager.

Det er som aktiv sportsudøver let skaffe doping eller at dope sig. Bjarne Riis beskriver, hvordan han

brugte EPO og væksthormoner, han sprøjtede ind, og hvordan han dopede sig uden hjælp fra andre.

3 Teoriapparat

3.1 Anthony Giddens og Judith Butler

For at besvare problemstillingen om dopingens almindelighed i bestemte sportsgrene, og pressens,

samt sportsudøverne italesættelse, vil jeg benytte Judith Butlers teori om kønsregulation og

performativitetsbegreb, og Anthony Giddens teori om søgen efter selvidentitet.

Teoretikerne ud fra en analyseramme, og jeg har valgt dem ud fra forskellige kriterier, og vil

benytte dem ud fra et ontologisk/epistomologisk udgangspunkt.

Butler bruges ud fra teorien om, at folk presses til doping gennem idealer, de presses til at opnå af

medier og omgangskredse. Derudover vil jeg bruge Giddens teori om selvidentitet. Som atlet kan

man bruge timer alene på træningsbanen, hvilket, ifølge Giddens teori, kan skabe sociale

påvirkninger, og bruger man doping kan tilliden til vedkommende sættes over styr, og man udsætter

sig for fare, ved at dope sig. Giddens beskriver også, mediernes rolle i samfundet i forbindelse med

selvidentiteten.

Jeg vil benytte teoretikerne som en analyseramme og udgangspunkt for at lave en kildekritisk

analyse af udvalgte artikler med fokus på mediernes fremstilling, hvordan atleterne reagerer, når de

beskyldes for doping, og når de tages for doping, og mediernes/offentlighedens reaktioner. Det

ontologiske udgangspunkt for analysen – med fokus på mediernes fremstilling – skal således ses

som konstruktionistisk, hvor medierne former virkeligheden gennem italesættelsen af doping


-13-

ligesom doping og ikke mindst håndteringen af en dopingsag i offentligheden skal ses som et led af

udøvernes identitetsskabende proces. Ift. sidstnævne vil jeg forsøge gennem de teoriske

perspektiver, at belyse hvorfor doping er særligt udbredt og almindeligt i bestemte sportsgrene.

3.2 Sporten og pressen

I det følgende kommer en præsentation af pressen, som er det formidlende medie i forhold til

dopingproblematikken i min problemformulering.

Pressen sætter fokus på de sportsgrene, som befolkningen kan følge på tv, internettet og i aviser.

Sportspressen skaber nyhederne og bringer personer og sportshold i scene. Tit interviewer

sportspressen de aktive lige efter sportspræstationen, hvilket kan give skadelige udtalelser, som

medfører uro eller debat. I forhold til problemstillingen er det relevant for analysen af de udvalgte

artikler, da udtalelser og dopingbeskyldninger mod andre atleter og eventuelle fortalelser om eget

dopingmisbrug kan opstå. Det bliver interessant at se, hvordan de aktives udtalelser modtages af

pressen, offentligheden, samt af atleter og involverede, som rammes af (doping)beskyldningerne.

Pressen fremskaffer, videregiver oplysninger og information til offentligheden, og der kan komme

historier med forkerte synsvinkler i artiklen eller indslaget med efterfølgende konsekvenser.

Den amerikanske matematiker og ingeniør Claude Elwood Shannons lavede en model om kodning,

overførsel og afkodning, som førte til grundmodellen om en afsender, en modtager og et medie,

med én afsender og mange modtagere47

.

Pressen har en interpersonel og en samfundsmæssig kommunikation, hvor interpersonel

kommunikation vedrører en eller flere deltagere, som er til stede samtidig.

Habermas udviklede et kommunikationskoncept og talehandlingsteorier, hvor en central tese er, at

kommunikationsprocesserne kan frisætte et rationalitetspotentiale, i forhold til sandheden over for

den ydre verden, normativ rigtighed i den sociale verden og personlig oprigtighed hos de enkelte.

Kommunikation er en kollektiv proces med fælles anliggende. Habermas mener, at det sociale

47

Nepper Larsen 2011, s. 317


-14-

konstitueres i sprogbrugen som en praksis, hvor normer og antagelser i diskursen diskuteres og

problematiseres48

.

Medier har i dag stor kulturel, økonomisk og politisk betydning og kan medføre mangfoldiggørelse

eller ensretning, hvilket kan skabe kulturelle trends og globale offentlige dagsordener samtidig med

subkulturernes reproduktion gennem medier.

Økonomisk sørger medierne for salg og markedsføring, og kommunikation fra politiske magthavere

til befolkningen sker via medier, da den politiske offentlighed i dag er medialiseret. En kilde til

magten i samfundet er adgangen til medier og muligheden for at influere på mediedækningen og

den diskursive og visuelle repræsentation af den medieskabte virkelighed49

.

Dagspressen udvælger historier som tages op, og dagspressen lever af sportens

underholdningsaspekt til publikum og den sportsinteresserede, men medierne dækker doping

minimalt. 1,5 procent sportsartikler behandler dopingfænomenet og dopingsager50

.

Walter Benjamin, en tysk litterat, kulturkritiker og medlem af Frankfurterskolen51

, mener, at der

sker en ikonografisk kultur, hvor drømmen, det barnlige og det imaginære styrer dobbeltbevægelsen

mellem kulturaliseringen og medialiseringen med billedliggørelse, som skaber en dominant

kulturform52

.

Scott Lash, som var en britisk-amerikansk sociolog, har teoretisk analyseret det sen- og

postmoderne samfunds økonomiske, teknologiske og kulturelle forandringer, mener, at produktion

og forbrug er æstetiseret53

og Celia Lury, havde med Scot Lash, en teori om, at der skete en

kulturalisering og medialisering af tingene54

. Kultur bliver til tingsligt konsum, og forbrugsting

tegngøres og medieres. Der opstår brandede koncepter med nye virtuelle økonomier med æstetiske

universer og smagssegmenter.

De digitale sociale medier taler om potentia (indre magt/magt til), som modsætning til postestas

(ydre magt/magt over)55

.

Lash og Lury mener, at der er en kompleks og flertydig spænding mellem potentia og postestas.

48

Nepper Larsen 2011, s. 318 49


Schultz Jørgensen 2005, s. 10 51


Sørensen 2010, s. 107 53


Sørensen 2010, s. 105 55

Sørensen 2010, s. 106


-15-

Andre Jansson mener, at der sker en dobbeltbevægelse af kulturalisering og medialisering, og

beskriver skiftet fra en symbolsk til en ikonisk kultur, domineret af drømmen, det barnlige og det

imaginære56

.

Massemedierne kan gennem magtfulde idrætsorganisationer, som IOC (Den internationale

Olympiske Komite) og FIFA (Federation Internationale de Football Association)57

presses til at vise

bestemte synsvinkler. Den tidligere nævnte dopingsag om Ben Johnson blev f.eks. kaldt

”Skammens sejr”58

.

Medierne kan skabe mediatisering59

som betyder, at medieinstitutioner, mediesystemer og deres

funktionslogik skaber samfundets sociale interaktion. Medierne er gået fra at være en

udenforstående aktør, som beskriver verden, til at være aktøren, som former den.

Habermass koder begrebet mediatisering som en betegnelse for en proces, hvor den offentliges

sfære refeudaliseres, så det ikke er offentligheden som former de politiske og økonomiske

institutioner i samfundet, men det er institutionerne som manipulerer og kontrollerer offentligheden.

Mediatisering betegner medieinstitutionerne og mediesystemerne, og den offentliges sfæres

refeudalisering, og det bliver samfundets politiske og økonomiske institutioner, som manipulerer og

kontrollerer offentligheden60

.

3.3 Anthony Giddens og Judith Butler

For at besvare problemstillingen om dopingens udbredthed i bestemte sportsgrene og pressens, samt

sportsudøvernes italesættelse, benyttes Judith Butlers teori om kønsregulation og

performativitetsbegrebet og Anthony Giddens teori om søgen efter selvidentitet.

De to teoretikere bruges ud fra en analyseramme, og er valgt ud fra forskellige kriterier og benyttes

ud fra et ontologisk/epistomologisk udgangspunkt.

Butler benyttes ud fra en teori om, at sportsudøvere presses til doping gennem idealer, som de

presses til at opnå af medier og omgangskredse, og jeg vil bruge Giddens teori om selvidentitet.

56

Sørensen 2010, s. 107 57

http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Sport/Fodbold_-_Regler,_organisationer_og_internationale_turneringer/FIFA (20/5 2015) 58

Fischer 2000, s. 111 59


Nepper Larsen 2011, s. 400

http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Sport/Fodbold_-_Regler,_organisationer_og_internationale_turneringer/FIFA



-16-

Som atlet bruger man adskillige timer alene på træningsbanen, hvilket ifølge Giddens teori kan

skabe sociale påvirkninger, og doper man sig kan tilliden sættes over styr, samtidig med faren man

udsætter sig selv for gennem doping. Giddens beskriver mediernes rolle i samfundet i forbindelse

med selvidentiteten.

Teoretikerne bruges som en analyseramme ud fra et ontologisk/epistomologisk udgangspunkt for at

lave en kildekritisk analyse af de udvalgte artikler. Jeg vil se på atleternes reaktioner, når de sættes

op mod dopingbeskyldninger, og når de tages for doping, og de efterfølgende reaktioner. Jeg vil

gennem teorierne forsøge at belyse udbredelsen af dopingen, om hvorfor det er så udbredt og

almindeligt i bestemte sportsgrene.

3.4 Kønsregulationen

Butlers “Gender Relation” fra 2004 handler om statens regulering i kønnets ageren ved at regulere

samfundets love. Judith Butlers teori drejer sig om kønsregulation, hvor folk reguleres via

samfundets love, regler og politik. En regering kan regulere samfundet gennem empiriske legale

instanser, og den regulerende magt kan skabe og forme samfundets subjekter61

.

Kroppen indlejres i kulturen og køn ses som unaturlig og kulturelt bestemt og køn er noget, som

aktiv formes og skabes gennem individets relationer i samfundet.

Butler ser kroppen som central, og det er et givet biologisk vilkår og en social størrelse, og peger på

kroppens betydning for spillet mellem ordkrop og aktørernes fysiske kroppe. Køn og seksualitet

skabes i handling.

Subjektet er begrænset på forhånd, og udsættes for begrænsninger, men kan trække nye grænser.

Alle juridiske former for magt har en produktiv effekt, som skal subjektiveres for at blive et subjekt,

som kan reguleres i samfundet. De regulerende diskurser former kønnets subjekt, og alle juridiske

former for magt har deres produktive effekt, og for at blive et reguleret subjekt skal man

subjektiveres. Reguleringen af kønnet sker via den regulære magt, hvor regulationsapparatet, som

styrer kønnet, er kønsspecifik. Dannelsen af køn er en proces, som er vedvarende, og der opstår

gentagelse af de forståelige normer som legitimerer og producerer kønnet.

Hun ser kønnet gennem et radikalt poststrukturalistisk syn, og ser køn som iscenesættelse og

61

Butler 2004, s. 41


-17-

performance. Kønsidentiteternes ustabilitet og kønnet skabes gennem skiftende udtryk62

.

Hovedspørgsmålet er dominerende diskurser og centrale aktører, og kulturel identitet i

almindelighed og kønsidentiteten er performative konstruktioner. Det er den performative handlen,

den diskursive konstruktionsproces, som konstituerer det biologiske og kulturelle køn. En anden

form for performativitet, der optages, er systemisk effektiviseringsstrategi, som er en appellerende

betegnelse for det prosaiske krav om grænseløs optimering af arbejdspræstationen63

.

Kønnet kræver og instituerer dens distinktive og disciplinære regime og ønsker en særlig norm, da

normer opererer med sociale praksisser, som implicerer normalisationsstandarden. Normen er ikke

lig en lov eller en regel, men opererer i sociale praksisser, og styrer samfundets sociale aktioner64

.

Maskuline mænd eller feminine kvinder skal forstå termerne, i det forhold at være maskulin eller

feminin, da køn er apparatet, hvor produktionen og normaliseringen af det maskuline og det

feminine finder sted. Det maskuline og feminine samt termerne produceres og naturaliseres.

Kønnet kan være apparatet, hvor termerne dekonstrueres og de-naturaliseres.

Kønnets konfrontation med maskulin/feminin, mand/kvinde, hankøn/hunkøn performer den

naturalisering, som kønnet skal forebygge.

En symbolsk position ikke er det samme som en social position.

Der er en ideel og ubevidst efterspørgsel omkring det sociale liv, som ikke kan reduceres til sociale

læselige causes og effekter. Det symbolske forstås fra den sfære, som regulerer formodningerne af

kønnet, hvor kønnet forstås ud fra positioner: Som det maskuline og feminine, som betyder, at det

får en sociologisk diskurs, fremmedgjort for diskursen af seksuel forskellighed ud fra Lacanske og

post-lacanske rammer.

Reglerne, som styrer seksuelle forandringer, som producerer levedygtige subjekter, dannes på basis

af seksualiteten og individet.

Den sociale magt, producerer subjekterne, og apparatet som gør kønnet binært institutionelt, som er

en sammensætning af to forskellige enheder65

.

Foucault mente, at der i det 19. århundrede kom en social regulering, som ikke var identisk med

operationens lov. Normen kommer tit i legale former, og har tit relation til magten. Disciplinen

62



Butler 2004, s. 42 65

Butler 2004 s. 48


-18-

producerer individualister, som betyder, at den disciplinerende diskurs styrer og gør os til en af

dem, og konstitueres66

.

Normen producerer en fælles standard og skaber mulighed for individualisme og

sammenlignelighed, så rummene aldrig lukker muligheden for opbygning af ens natur.

Individualiseringens rum er udtryk for et forhold, set i en kontekst af noget andet. Normen kender

ingen yderside og kan skabe undertrykkelse, som formuleres som forbud, der udøves mod givne

subjekter, som er, at subjektet ønsker at frigøre sig fra kontroller.

En norm reduceres aldrig til en af instanserne, da normen kan producere anvendelsesfeltet.

Kønsnormer reproduceres, påberåbes og citeres af kropslige praksisser. Kroppen skabes gennem

reguleringshåndhævelse, hvor køn er kroppe, som føler smerte, med mærker efter vold og lidelser.

Kønnet er en regulerende norm og er skabt i forhold til andre reguleringer67

, og er den størknede

form for seksualiseret ulighed, og kønnet skabes hos seksualiteten. Kønnet produceres af den

seksuelle underordning, og seksuel chikane bliver allegorien for skabelsen af køn68

og reguleres

med social straf, som inkluderer kirurgisk korrektion af transkønnede personer. Magthaveren kan

regulere befolkningen på legal vis, som kan medføre at normalisationsprocessen binder

reguleringen69

.

Butlers performativitetsbegreb er sociale strukturer og kulturel betydningsdannelse forstået som

processuelle størrelser. Begrebet kommer fra det engelske ord perform, som betyder udføre,

gennemføre, præstere, yde, optræde eller medvirke.

Hun mener, at kulturel identitet og kønsidentitet er performative konstruktioner, hvor den

performative handlen konstituerer det kulturelle og det biologiske køn og de forbundne betydninger

hertil. Performativitet er et begreb for systemiske effektiviseringsstrategier, som æstetisk

appellerende betegnelse for det prosaiske krav om optimeringer af arbejdspræstationen, som stilles

til organisationen, virksomheden, og medarbejderen.

3.5 Selvidentiteten

Anthony Giddens teori om selvidentitetens fremvækst formes af og former modernitetens

institutioner, hvor individerne skabes af ens selvidentitet, som skaber sociale påvirkninger med

66

Butler 2004 s. 50 67

Butler 2004, s. 53 68

Butler 2004, s. 54 69

Butler 2004, s. 55


-19-

globale konsekvenser og implikationer70

. Moderne socialt liv karakteriseres ved grundlæggende

processer, hvor tid og rum reorganiseres og med ekspansion af udlejringsmekanismer. Moderniteten

er post-traditionel, hvor den moderne kritiske fornuft har tvivlen som et gennemgående træk, som

trænger ind i hverdagslivet og den filosofiske bevidsthed. Påstande kan være sande, men kan

revideres og forkastes senere. Selvet skabes refleksivt. Der kan opstå usikkerhed, og de mange

muligheder giver begreberne tillid og risiko særlig betydning. Tillid er, ifølge Giddens, et

grundlæggende fænomen for personlighedens udvikling og har afgrænset betydning for

udlejringsmekanismer og abstrakte systemer71

.

I højmoderniteten bliver fjerne begivenheders påvirkning af nære hændelser og påvirkning af

selvets intimitet mere almindelig. Medierne, trykte og elektroniske, har en vigtig rolle i forbindelse

med påvirkningen af selvidentiteten og organiseringen af sociale relationer. Nutidens verden, vi

lever i, er en enkelt erfaringsramme og skaber nye former for fragmentering og splittelse.

Selvidentiteten bliver refleksiv organiseret stræben, hvor selvets refleksive projekt skal opretholde

sammenhængende og reviderede biografiske fortællinger, dannet i en sammenhæng af mange

forskellige valgmuligheder, som filtreres gennem abstrakte systemer72

. Mister traditionen sit tag,

tvinges individerne til at træffe sit eget valg om livsstil blandt mange muligheder. Livsstilsvalget

bliver vigtigt i en helheds grundlag, og livsplanlægningen bliver et centralt træk ved struktureringen

af selvidentiteten. Klassedeling og andre grundlæggende skel, som køn og etniske tilhørsforhold

kan defineres ud fra en ulige adgang til selvrealisering og magtstyrkelse. Den kapitalistiske

produktion og distribution er nogle af grundelementerne i modernitetens institutioner.

Livsstilsvalg bliver vigtigere i grundlaget af selvidentiteten og den daglige aktivitet.

Et af de centrale træk ved struktureringen af selvidentiteten er den refleksivt organiserede

livsplanlægning. Moderniteten skaber forskel, udelukkelse og marginalisering. Livsstil refererer til

beslutninger, der træffes, og handlingsforløb som følges - nogle gange med materielle

begrænsninger.

Individer har tilbøjelighed til at kvalificere sig selv i dybden angående afgørende beslutninger.

Tillid sameksisterer ikke stabilt med pragmatisk accept, skepsis, afvisning og tilbagetrækning i det

sociale rum, som forbinder individuelle aktiviteter og ekspertsystemer.

Den markante udvikling i den narcissistiske dyrkelse af det kropslige udtryk, konstruerer og

kontrollerer kroppen aktivt. Den biologiske reproduktion, genteknologien og medicinske

70

Giddens 1996, s. 10 71

Giddens 1996, s. 11 72

Giddens 1996, s. 14


-20-

interventioner gør kroppen til et fænomen med valg og muligheder.

Moderniteten har et instrumentelt forhold til naturen, og den videnskabelige tankegang udelukker

spørgsmål, der skulle opstå i forbindelse med etik og moral73

. De moderne institutioner i dag skaber

et udviklingspres ved handlingsrammer og struktureres ud fra modernitetens dynamik, og er

adskilte fra faktorer, som er eksterne i forhold til modernitetens sociale systemer.

Det beskrives, hvordan traditioner og sædvaner i moderniteten ikke bestemmer over det enkelte

individ og de sædvanlige normer og måder at handle på. Individet søger konstant ny viden, og når

den viden er indkodet, forholder individet sig til de nye data og prøver at tilpasse sig én bestemt

livsstil, hvor man passer ind i samfundet.

3.6 Opsummering

Mennesker reguleres gennem siddende instanser, som styrer befolkningen gennem love og normer,

som et samfund består af. Historisk er det både mænd og kvinder, som doper sig. Butler mener, at

køn er bestemt ud fra den kulturelle identitet i almindelighed og som performative konstruktioner.

Der er ingen forudgivne betydningsdannelser, og den diskursive konstruktionsproces konstituerer

det kulturelle og det biologiske køn. Anthony Giddens ”selvidentitet” skabes ud fra teorien om

modernitetens institutioner. Medierne, de elektroniske og trykte, har en vigtig rolle i indflydelsen på

folks selvidentitet og organiseringen af de asociale relationer. Valget af livsstil og

livsplanlægningen er central for selvidentitetens strukturering. Klassedelingen og skellet som køn

og etniske tilhørsforhold defineres ud fra en ulige adgang til selvrealisering og magtstyrkelse.

Teorien om selvidentiteten passer ift. sportsudøvere, som forsøger at agere på en bestemt måde i

pressen, i forbindelse med stævner, og andre interviews, hvor f.eks. dopingspørgsmålet tages op af

journalisterne, som analyserer atleternes fremtoning i medierne, når de interviewes om doping.

Medierne viser udad til, hvordan atleter agerer og opfører sig i offentligheden.

Kønsteorien passer i opgaven i forhold til kønnets norm. Kønnets term gør, at man identificerer sig

med ens køn. I forhold til problemstillingen har sportens verden en norm om, at doping er forbudt.

Derfor er det et problem, når sportsudøvere tages for doping. Kønnet og normen er årsagen til, at

jeg bl.a.bruger Judith Butler, som teoretisk udgangspunkt for opgaven.

73

Giddens 1996, s. 17


-21-

4 Metode: Kulturanalytisk metode-tilgang

4.1 Udvalgte cases

Cykelsporten har hyppigt været ramt af doping. Tour de France har været et løb, som blev kaldt

”Det rullende apotek” grundet de mange dopingskandaler, der har været i løbet.

Jeg vil beskrive, analysere og perspektivere artikler som handler om cykelrytteren Lance

Armstrong, den 7-dobbelte vinder af Tour de France, fra 1999-2005, og hans tilknytning til

dopingmiljøet. Han var under massive dopingbeskyldninger, og indrømmede i et tårevædet

interview med Oprah Winfrey d. 18/1 2013 at have dopet sig74

.

En anden sportsgren, som har været hyppigt ramt, som jeg vil analysere, er atletik. Dopingsagen jeg

vil analysere, var den første store dopingskandale og skete under De Olympiske Lege i Seoul, 1988

den 24. september75

.

Canadieren Ben Johnson vandt i ny verdensrekordtid 9.79 sekunder 100 meter løbet, men blev taget

for dopingpræparatet stanozolol, som er et anabolsk steroid.

Ben Johnson var den første store sportsstjerne i historien, som blev taget for doping og det vakte

ramaskrig i hele verden.

Ben Johnson-sagen blev skelsættende for opfattelsen af doping. Atletik har, som cykelsporten,

problemer med doping. I mange år er dopingsager dukket op, involverende store stjerner, som tages

og udelukkes for doping, som har været verdens-, og olympiske mestre, heriblandt Tyson Gay, der

vandt VM på 100-meter sprint i 2009, og Yohan Blake og Justin Gatlin som blev taget for doping i

201276

.

Den sidste sag jeg analyserer, er Diego Maradona, verdens bedste fodboldspiller i 1986, som vandt

VM-titlen med det Argentinske landshold i 1986. Han blev taget for doping i 1994 under

Verdensmesterskaberne i fodbold og fik 15 måneders karantæne77

. Maradona blev flere gange i

karrieren taget for doping, bl.a. i 1991, 1994 og i 1997, hvor dopingsagen i 1997 afsluttede hans

karriere. På trods af dopingsagerne, betragtes han idag som en de bedste fodboldspillere

nogensinde78

. Da Maradona er blevet taget tre gange for doping har jeg valgt, for

overskuelighedens skyld, at skrive om mediernes, og omverdenens reaktioner i 1994.

74

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/PdfViewer.aspx# (20/5 2015) 75

Fischer 2000, s. 108 76

http://www.bt.dk/atletik/nu-er-halvdelen-af-verdens-hurtigste-taget-for-doping ( 20/5 2015) 77

Pilger 2009, s. 476 78

Pilger 2009, s. 508

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/PdfViewer.aspx

http://www.bt.dk/atletik/nu-er-halvdelen-af-verdens-hurtigste-taget-for-doping


-22-

Jeg vil i valg af dopingsagerne prioritere variation på både tids og sportsgrensparametre ved at

undersøge nogle af de større dopingsager der har været i atletik, Tour de France, og fodbold. De

udvalgte cases, har afstedkommet væsentlig medieomtale. De udvalgte atleter, har været absolutte

superstjerner, som aktive, og det bliver interessant, at analysere dopingsagerne, og se omverdenens,

og mediernes italesættelse af dopingsagerne.

I kølvandet på sagerne opstod spørgsmål om, hvordan man kunne dope sig i så lang tid, uden at

blive opdaget. Samtidig har man diskuteret dopingproblemet, og talt om, hvordan man kan komme

dopingmisbruget til livs, så atleterne kan kæmpe på lige vilkår uden doping.

Jeg vil i artiklerne se på, hvordan dopingsagerne beskrives, og hvordan udøverne reagerer

dopingsagerne.

Jeg vil undersøge den enkelte atlets individuelle begrundelse eller retfærdiggørelse bag

dopingmisbruget. Hvad ledte dem til at benytte sig af doping? Og hvorfor blev sportsgrenen ramt?

Metoden vil være en kulturanalytisk metode. Igennem en kvalitativ tilgang analyseres hvordan

dopingen er beskrevet i dagblade som jeg, gennem forskellige kriterier udvælger. De kriterier de

udvælges fra er bl.a. troværdigheden af kilden, passer den til min problemstilling, og er

informationerne i artiklen til enten atletens eller journalistens egen vinding?

Troværdigheden af udtalelserne i en artikel er vigtig. Derfor ses der på, hvem der udtaler sig, og i

hvilken sammenhæng. F.eks. hvis en udtalelse kommer lige efter en sportspræstation kan

adrenalinen køre højt, og man kan udtale ting til pressen som man følte lige efter kampens hede,

men ikke behøver at være holdningen, som atleten har, men følelsen, som vedkommende havde

efter sportspræstationen.

Hvis en journalist spørger, om den pågældende atlet har taget doping, eller har snydt, ville

vedkommende med stor sandsynlighed svare nej. De færreste sportsudøvere vil indrømme brug af

doping, især hvis man er blandt de bedste udøvere i sin sport.

En journalist kan skrive en negativ historie om en pågældende sportsudøver, man tror, har taget

doping, eller måske ved med sikkerhed har kontakt til dopingmiljøet. Eller også ønsker andre, f.eks.

konkurrenter, at hetze bestemte personer, hvilket kan betyde at man fortæller en historie til en

journalist med et fordrejet synspunkt. Derudover kan en sportsudøver, som ved, at han/hun har


-23-

benyttet sig af doping, fordreje historien, i forhold til, at sætte sig selv i et bedre lys, hvis man

konfronteres med dopingmistanken.

Som kulturanalytisk metode benyttes en case-orienteret tilgang og interviews. Jeg vil udvælge en

række dopingsager, som har været skelsættende for doping- og sportshistorien, og gå ind og

undersøge hvordan medierne dækkede dopingsagerne. Har der været forskel i beskrivelsen af de

forskellige sportsudøvere? Har det haft indflydelse, alt afhængigt af, hvor respekteret

sportsudøveren har været? Herefter vil jeg analysere synspunkter, som, af mig, udvalgte, presse- og

nyhedsmedier kommer med i artiklerne. Samtidig vil jeg se på de reaktioner omverdenen og

sportsudøverne kommer med, når en dopingsag opstår, og udtalelserne til pressen.

Jeg vil sammenligne dopingsagerne, og mediernes dækning herpå og se, om der er forskel på

dopingsagernes mediedækning

Derfor vil jeg udvælge bestemte sportsudøvere, som har sat nye standarder for udøvere, og har

hævet overliggeren for, hvad man har kunnet præstere, og hvor de har præsteret, langt udover

mennesket fysiske anatomi. Derfor har flere af atleterne været udsat for dopingbeskyldninger, fra

presse, sportskollegaer og den almene befolkning.

4.2 Data

Mit casestudie består af relevante avisartikler, som behandler dopingsagerne, og en analyse af,

hvordan verdenen modtog nyheden om de positive dopingtest.

Jeg identificerer dopingverdenens kvalitet, og ser de kendsgerninger, erfaringer, fortællinger,

tavsheder, institutioner, og forestillinger, som er inden for dopingverdenen79

.

På den måde får jeg indblik i en ukendt virkelighed, og får skaffet, for mig, ny viden omkring

dopingproblematikken80

.

I forbindelse med mine analyser af avisartiklerne af de udvalgte dopingsager, har jeg lavet

dokumentanalyse81

, hvor jeg har lavet dataindsamling som er fortolket og analyseret. Mine

dokumenter er udvalgte avisartikler som beskriver de dopingsager, som jeg analyserer. Jeg har

79

Brinkmann 2013, s. 55 80

Brinkmann 2013, s. 61 81

Brinkmann 2013, s. 137


-24-

været på Den sorte Diamant i København, og gennemgået relevante mikrofilm, og undersøgt

udvalgte aviser, og gennemgået artikler og udvalgt demr som jeg mener bedst besvarer

problemstillingen.

Derudover har jeg fundet relevante avisartikler for min problemstilling, gennem infomedia via

Syddansk Universitets hjemmeside.

Jeg afgrænser mine data til primært at omfatte avisartikler og artikler på internettet. Jeg analyserer

således ikke fremstillingen i TV-mediet, sociale medier mv. Gennem en kulturanalytisk tilgang vil

jeg analysere de relevante artikler i udvalgte dopingsager. Da der findes et stort antal af

aviser/medier i dag, har jeg udvalgt bestemte aviser, med forskelligt politisk ståsted, og på den

måde sikre, at jeg får set de udvalgte dopingsager fra alle vinkler.

Jeg har herefter udvalgt artikler, som passer bedst til min problemformulering, og set på, hvordan

dopingsagen blev behandlet af pressen. Jeg har analyseret på, hvordan udøverne svarede på

dopinganklagerne, og hvordan vedkommende reagerede da vedkommende endeligt indrømmede, at

have dopet sig.

I mange sager vil den dopingmistænkte, eller vedkommende, som er blevet testet positiv for doping,

benægte at have taget doping, men ofte indrømmer vedkommende et omfattende dopingmisbrug, på

trods af de benægtelser, som han/hun er kommet med.

4.3 Beskrivelse af kilder og forskningslitteratur

I dette afsnit forsøger jeg at danne et overblik over, hvad der er skrevet om emnerne og gennemgår

materialerne for at vurdere relevante materialer.

Gennem specialet benyttes relevant faglitteratur, som vil kunne hjælpe mig frem til en besvarelse af

problemformuleringen og give baggrundviden i øvrigt. Herudover har jeg gennemført et

ekspertinterview med Jonas Mengel-From, Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi. Human

Genetik for at opnå større baggrundsforståelse for dopingfænomenet.

Jeg vil benytte undersøgelser foretaget af Kulturministeriet, Anti-Doping Danmark og Team

Danmark, og derudover benytte KM’s ”Doping i Danmark- En Hvidbog”, som er fra 1999, så jeg

vil forsøge, at finde nyere rapporter og litteratur, så emnerne kan blive gennemgået.

Jeg har brugt Anti-Doping Danmarks hjemmeside, for at finde grundlæggende oplysninger om

doping i oldtiden og doping generelt, for at få en overordnet forståelse af doping, inden jeg skal

interviewe folk, og finde artikler som skal analyseres. Det må anses for at være en pålidelig kilde,


-25-

da Anti-Doping Danmark er en af de instanser i Danmark, som arbejder for at holde idrætten fri for

doping, uanset sportsgren.

Kilderne jeg har brugt i specialet er pålidelige, da det primært er fagbibliografi der benyttes, samt

relevante førstehåndskilder. Derudover er det anerkendte institutioner og teoretikere, som jeg har

benyttet mig af, hvilket giver kilderne høj troværdighed.

Jeg har for at beskrive doping og steroider skaffet bøgerne ”Hvad du bør vide om Steroider” af

Sean Connolly, og ”Doping forbudt” er udsendt af Dansk Idræts-Forbund.

Sean Connollys værk handler om steroider, og hvad det gør ved kroppen.

Det er ikke nok til at besvare mine spørgsmål, om doping, så jeg har kontaktet en lektor fra medicin,

Jonas Mengel-From, fra ”Instituttet for sundhedstjeneste forskning” og har interviewet ham om

dopingens konsekvenser for udøverne. Jeg har efter interviewet fået en bedre forståelse for doping,

og virkemidlerne. Jeg får en grundforståelse af steroider og doping, samt de virkemidler de

forskellige stoffer har på kroppen, som vil hjælpe mig i forløbet om doping.

De ovenstående værker 28 og 14 år gamle, og var de eneste tilgængelige værker så vil mene, de er

forældede, og at der er sket en del inden for medicinforskningen siden værkerne udkom. Jeg har

valgt at benytte bøgerne, for at opklare nogle fundamentale og grundlæggende spørgsmål i min

problemstilling.

Bogen ”Den græske olympiade” af Birthe Poulsen og Poul Pedersen, fra 2004, handler om

afholdelsen OL, og om de moderne olympiske lege, og er troværdig som kilde for at besvare

spørgsmålene angående doping i oldtiden, og hvordan det gik for sig, selvom oplysninger fra tiden

dengang er begrænset.

Heino Døygaards bog ”Sport, penge og politik” er fra 1984, hvilket gør det svært, at bruge bogen

som kilde, da forskningsområdet har udviklet sig en del, og dopingområdet har udviklet sig de

sidste 30 år. Dog har jeg valgt at bruge bogen, da der er afsnit i bogen, som kan besvare nogle af

delspørgsmålene.

Derudover er den udgivet af Dansk Historielærerforening, som gør den autentisk, og til en

troværdig kilde at benytte, men jeg skal forholde mig kildekritisk til indholdet.


-26-

Jeg har som baggrundsinformation brugt D.R. Mottrams bog ”Drugs in sport”, fra 1988, som

beskriver nogle af de dopingformer, som benyttes i sportens verden. Man får beskrevet forskellige

dopingmedikamenter, og forskellige bivirkninger, som et dopingmisbrug kan medføre.

Nogle af oplysningerne i bogen, har jeg brugt til at beskrive nogle af de eksisterende dopingformer,

hvad der kan ske med kroppen, samt nogle af de bivirkninger, som et dopingmisbrug har. Kilden er

skrevet på universitetsniveau, som gør den troværdig til specialet. Dog kan der være nogle af

dopingformerne som ikke benyttes mere, og der kan være dukket nye op siden 1988, men den giver

et overblik over de mest kendte dopingformer i dag.

”Pressens Blå Bog” er en årbog fra Danmarks Journalisthøjskoles årsskrift, fra 1989. Bogen

beskriver en række aviser, heriblandt dem, som jeg har valgt og giver et overblik over avisernes

historie, og politiske ståsted. Jeg kan bruge bogen til at beskrive aviserne kort, med informationer

om hvornår de blev stiftet, deres politiske ståsted og den politiske målgruppe de skriver til. Da det

er fra Danmarks Journalisthøjskole vil jeg mene, kilden er pålidelig, i forbindelse med min

redegørelse for de enkelte udvalgte aviser.

”1001 store øjeblikke i fodboldens historie” fra 2009 beskriver en række øjeblikke i fodboldens

historie, som har haft betydning for fodbolden, og den måde, som vi ser på den i dag.

Jeg har brugt den til at få uddybet Maradonas dopingsag, som jeg beskriver på et tidspunkt i

opgaven. Det er Ekstra Bladets Forlag som har udgivet den, og jeg mener, at kilden er pålidelig.

”Sociologisk Leksikon” giver et overblik over samfundsfaglige begreber, som er relevant for

opgaven. Det er Hans Reitzels Forlag som har udgivet bogen, og er redigeret af Steen Nepper

Larsen, lektor ved Aarhus Universitet og Inge Kryger Pedersen, lektor ved Sociologisk Institut på

Københavns Universitet. I leksikonet bliver sociologiske faglige og relevante begreber fra A-Å

beskrevet, og det er en god og pålidelig kilde at benytte. Man får en kort, men god og pålidelig

beskrivelse af samfundsfaglige begreber, som man kunne benytte sig af.

”Nye Kulturstudier, teorier og temaer” er en bog af Anne Scott Sørensen, Ole Martin Høystad,

Erling Bjurstrøm og Halvard Vike fra 2010, og beskriver forskellige relevante sociologer,

heriblandt dem, som jeg benytter opgaven.

Den er god at benytte sig af, for at få en bedre forståelse, samt et bedre overblik over sociologerne

og teoretikerne. Den beskriver, som titlen angiver forskellige kulturteorier, og kommer ind på

områder, som f.eks. forbrugssamfundet, massekommunikationen, Frankfurterskolen og mange

andre sociologiske retninger og kulturteorier, samt forskellige kulturanalytiske tilgange. Man kan


-27-

læse om kulturarv, kulturøkonomi, smagshierarkier og multikulturalisme, for at nævne nogle af

temaerne.

”Riis” er en selvbiografi af cykelrytteren Bjarne Riis, som udkom i 2010, hvor han beskriver sin

barndom, og om kampen for at blive en af de bedste cykelryttere i verden, og hans kamp for at

vinde verdens hårdeste cykelløb, Tour de France. I bogen beskriver han, hvordan hans

dopingmisbrug fandt sted, hvor han skaffede det, og hos hvem han skaffede det. Det er en god

førstehåndskilde for mig til at få beskrevet, hvordan et dopingmisbrug kan finde sted, og hvordan

det kan udføres. Han giver et detaljeret, men også et iscenesat billede af, hvordan dopingen har

fundet sted, og de følelser og tanker, som han har haft omkring det, også da han stod frem, og

indrømmede sit dopingmisbrug knap 10 år efter hans sejr i Tour de France.

Derudover beskriver han også hvordan han skaffede sig de forskellige medikamenter, og forholdet

til pressen og omverdenen under sejrene i hans karriere, og hvordan han havde det efter sejren i

Tour de France.

4.4 Udvalgte aviser

Jeg har valgt en række aviser og analysere udvalgte artikler og se på, hvordan de har beskrevet

dopingsagerne. For at få mange vinkler på dopingsagerne har jeg valgt, at benytte mig af medier

med grundlæggende forskelligt politisk ståsted, og på den måde håber jeg at få undersøgt, om der er

forskelle på vinklerne, som medierne dækker sagerne med, og for at sikre, at jeg, politisk, får alle

vinkler med i min analyse og fortolkning af de forskellige artikler.

Jeg har valgt fem medier til at finde det bedste svar på min problemformulering. Det er Politiken,

Berlingske, Information, Ekstrabladet og BT. Jeg ved, at Politiken, Berlingske, Ekstrabladet og BT

har nogle meget fyldige artikler af forskellige sportsgrene, hvor Information skriver mest historier

set ud fra et højt kulturelitært præg, hvor der muligvis ikke vil være så bred dækning af

dopinghistorierne.

Politiken

Politiken blev stiftet i 1884, af radikale venstre-politikere, og politikeren Viggo Hørup82

. Politiken

har en social-liberal tradition, men brød i 1970 med Det Radikale Venstre, og begyndte at skrive ud

82

Pressens Blå Bog 1989, s. 103


-28-

fra en fri og uafhængig tradition83

.

Berlingske

Berlingske, grundlagt i 1749, er partipolitisk uafhængigt med et konservativt grundsyn, og har en

borgerlig tradition. Berlingske er Danmarks ældste avis84

.

Information

Information er en partipolitisk neutral avis, som var et illegalt nyhedsbureau, som blev oprettet i

1943, og har som udgangspunkt et kulturelitært præg85

.

BT

BT bliver udgivet af De Berlingske Dagblade A/S, som også udgiver Berlingske Tidende og

Weekendavisen. Den er politisk uafhængig, men har som udgangspunkt en borgerlig/liberal

grundholdning, som formidler i et let og klart sprog86

.

Ekstra Bladet

Ekstra Bladet er en del af Aktieselskabet Dagbladet Politiken. Ekstra Bladet er social-liberal,

frisindet, og uafhængigt af politiske partier, og ser sig selv som vagthunden, som kontrollerer

magthaveres eventuelle misbrug og uregelmæssigheder

Gennem valget af disse aviser, med forskellige politiske ståsteder, håber jeg at få forskellige vinkler

på dopingsagerne. Derudover vil jeg analysere de udvalgte artikler og se på, hvordan dopingsagen

bliver dækket, hvilke reaktioner der kommer i forbindelse med dopingsagen, hvilke synspunkter, og

–vinkler giver de på den pågældende sag: er det en negativ eller positiv synsvinkel der beskrives

omkring dopingsagen, hvordan reagerer og italesætter den pågældende atlet det og hvordan reagerer

omverdenen i forhold til den pågældende sag?

Samtidig med min analyse vil jeg holde artiklerne og de pågældende atleter op imod mine udvalgte

83

http://www.jppol.dk/da/artikler/dagblade/politiken.aspx (20/5 2015) 84

Pressens Blå Bog 1989, s. 27 85

Pressens Blå Bog 1989, s. 75 86

Pressen Blå Bog 1989, s. 32

http://www.jppol.dk/da/artikler/dagblade/politiken.aspx


-29-

teorier, og analysere på mediernes og atleternes reaktioner under dopingsagerne, og analysere dem

med mine udvalgte teorier.

4.5 Opsummering

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i tre dopingsager.

Cykelrytteren, den 7-dobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrongs dopingsag, hvordan blev

den behandlet og beskrevet i medierne, og hvordan reagerede han og omverdenen på det?

Ben Johnsons dopingsag, den olympiske mester i 1988, men tages for doping efter løbet. Jeg vil

ligeledes analysere på, hvordan medierne behandlede den sag, og hvordan han, og omverdenen

reagerede på dette.

Den sidste case handler om en af tidernes bedste fodboldspillere, Diego Maradonas dopingsag i

1994. Jeg vil gå ind og analysere mediernes behandling af sagen, og se på, hvordan han og

omverdenen reagerede på dette i mine udvalgte medier. Maradona blev også taget for doping i 1991

og 1997, men det er ikke muligt, at finde de store reaktioner på dette i medierne, eller fra andre

sportsudøvere, så jeg fokuserer på dopingsagen i 1994, som har fået den største bevågenhed.

Årsagen til de manglende reaktioner i f.eks. 1997, kan skyldes, at Maradonas karriere toppede i

1980’erne, og dengang var en superstjerne, men på daværende tidspunkt har haft en nedadgående

karriere, og har ikke været ligeså interessant at skrive om i 1990’erne.

Jeg har valgt fem aviser, som jeg mener, vil kunne give mig et bredt perspektiv på, hvordan

dopingsagerne behandledes i pressen:Politiken, Berlingske, Information, Ekstra Bladet og BT, som

har hver deres politiske ståsted.Politiken har en social-liberal tradition, Berlingske har en borgerlig

tradition, mens information er en partipolitisk neutral avis. Ekstrabladet er Socialliberalt frisindet,

mens BT er politisk uafhængigt med borgerlig/liberal grundholdning.

Ved at vælge aviser med forskelligt politisk ståsted er det ambitionen at få forskellige synspunkter

og behandlinger af dopingsagerne, jeg analyserer på, hvor der muligvis vil være forskel i

behandlingen af den dopingdømte i de publicerede artikler.


-30-

5 Empiri og analyse

I denne del af opgaven vil jeg via en diskursanalyse sætte artikler op imod udvalgte teoretikere fra

bestemte aviser, for videre at besvare min problemformulering, med henblik på mediernes udtalelse

af doping.

Analysen er bygget således op, at jeg tager hver enkelt avis og finder 1-3 artikler om de tre

dopingsager, og herefter analyserer dem, ud fra de udvalgte teoretikere og teorier.

Jeg vil forsøge at finde frem til hvad der forstås ved ordet doping og hvorfor sportsgrenene rammes

af doping.

Derudover beskrives de retorikker og temaer der indgår i de udvalgte dopingsager.

I diskussionsdelen sammenlignes og perspektiveres de tre dopingsager og den måde som medierne

har behandlet dopingsagerne på og til sidst besvares hvorfor sportsgrenene blev ramt af doping.

Analysedelen er opbygget således, at jeg tager den enkelte avis og undersøger hvordan de har

beskrevet de tre dopingsager. På den måde skabes et overblik over, de enkelte dopingsager

italesættelse i medierne.

5.1 B.T

Ben Johnson

B.T skriver d. 27.09.1988 GULDET TABT med henblik på Ben Johnson-sagen, efterfulgt af

undertitlen JOHNSON DOPET: LÆS SIDE 21. Man ser et billede af Ben Johnson på midten af

forsiden, hvor han muligvis har været i gang med et løb87

.

På næste side skrives Århundredets doping-skandale: SMIDT UD! LEWIS FÅR GULDET. Her ses

et billede af Ben Johnson hvor han står foroverbøjet, samtidig med Carl Lewis jubler over en sejr.

Under billedet af Lewis står der at Johnson blev afsløret som en gemen svindler efter anvendelse af

doping, samt at han forlod sit hotel ud af bagdøren88

. Kommunikationskonceptet tages op her, hvor

normen om dopingmisbruget diskuteres i artiklen. Ben Johnsons selvidentitet forandres fra at have

været en stor stjerne i medierne, til nærmest værende en forbryder, når man ser på det fra pressens

synvinkel. Han gik mod normerne, og tog doping for at vinde OL-guld, men blev afsløret.

87

Mikrofilm, BT:16-30/9-1988 88

Mikrofilm, BT:16-30/9-1988


-31-

Billederne symboliserer Ben Johnsons nederlag, og den store sejr det har været for Carl Lewis. At

han forlod stedet af bagdøren, symboliserer skam over hvad han har gjort. Det viser, at Ben Johnson

har skammet sig over sit dopingmisbrug, og ikke ønsker, at snakke med pressen. Hans selvidentitet

som den store superstjerne, som alle så op til er slut, og er nu kendt som en bedrager.

Den 28/9 skriver BT på forsiden at Johnson mistede 70 mill. på 9,79 sekunder, og skriver med store

bogstaver PÅ VILD FLUGT89

. Andre overskrifter i avisen er: Verdens hurtigste mand afsløret som

svindler, og Johnson dopet, frataget guldet.

Ben Johnsons agent går i forsvar og udtaler at Johnson ikke har taget stoffer, da: ”Ingen er så dum,

at han tager dopingpræparater kun få dage før et stort løb”.

Carl Lewis udtaler som det eneste omkring sagen: ”Er der tale om en fejltagelse her, vil jeg betragte

det som en dybt ulykkelig ting. Jeg håber at alt er checket til bunds”.

Da Lewis et par dage senere fik overrakt guldmedaljen udtalte han, at han glædede sig til at se Ben

igen om to år. Lewis’ manager udtaler at man er rystede over dopingsagen, men ikke overrasket.

Lewis-lejren forsøger her at dæmpe dopingsagen så medier og folk ikke dømmer Ben Johnson for

hårdt, til trods for, at Johnson havde brudt normerne inden for atletikkens verden. Måske vil man

forsøge at dæmpe uroen, for at det ikke overskygger Carl Lewis’ sejr90

. Han forsøger at skabe tillid

mellem pressen, atleter, og tilskuere og ham selv, ved at forsøge at dæmpe gemytterne. Lewis og

hans manager vil vise tillid ud af til, og at det ikke er alle, som tager doping, og at man godt kan

blive den bedste til OL, uden at dope sig.

BT har et billede af Carl Lewis som står i en kirke foran et kors. Overskriften er: Carl Lewis var i

kirke. Carl Lewis symboliseres som den rene ikke-dopede atlet, som en engel der endte med at

vinde 100-meteren, efter Ben Johnson blev frataget sejren91

. Carl Lewis forsøger at iscenesætte sig

selv, ved at vise, at han har haft en livsstil, baseret på træning, og har fulgt de normer atletikken har,

og derfor ikke har taget doping, for at kunne opnå sin sejr til OL. Han vil fremstå som den dopingfri

atletikstjerne.

En canadisk hækkeløber udtalte omkring dopingsagen: ”Moralen har nået bunden. Alle så op til

Ben. Jeg er såret og meget skuffet. Jeg er stolt over at være canadier, men hvad Ben har gjort har

ødelagt Canadas internationale image”. En tilkæmper udtaler: ”Det er tragisk for børn som har set

op til ham.” Ben Johnsons identitet og selvidentitet som canadier er ødelagt. Der er ikke den samme

89

Mikrofilm, BT:16-30/9-1988 90

Mikrofilm, BT:16-30/9-1988 91



-32-

stolthed over at være canadier. Der er så stor skam over Ben Johnsons benyttelse af doping, at selv

de canadiske sportsudøvere skammer sig over dopingsagen. Linford Christie, som vandt bronze på

100meteren udtalte at han var chokeret over idrættens udvikling, og at Ben Johnson altid har været

en god ambassadør for idrætten. Hvor alle kritiserer Johnson, går Christie mod normen, og forsøger

at fokusere på at man skal huske på nogle af de gode ting, og den identitet, som Ben Johnson havde,

som en stor sportsmand, og alt det han bragte til sporten92

.

I BTs OL-tillæg står der på forsiden En mand jages og læs side 20, 21 og 26-35. Man ser et stort

billede af Ben Johnson omringet af folk. Der er reaktioner fra andre udøvere og læger omkring

dopingsagen. Den danske vægtløfter Frank Strømsbo udtaler at han har ondt af Ben. Strømsbo blev

udelukket 4 år tidligere for doping, så han ved hvordan det føles at blive taget for doping, og blive

udsat for et så stort pres fra omverdenen. I samme omfang udtaler lægen Helge Fals: ”Nu tænker

andre sig måske om”, og pointerer at stanarozol er livsfarligt og fortæller om bivirkningerne ved

stoffet. Her ses en anderledes tilgang til dopingsagen, i form af et medicinsk synspunkt på

konsekvenserne af at benytte sig af doping, for at opnå triumfer93

.

Der er fysiske konsekvenser hvis man går mod normen omkring doping, og benytter sig af det, trods

de gældende regler og love, som siger, at det ikke er tilladt og Ben Johnson har på unfair vis fået

fysiske fordele ved have dopet sig i forhold til sine ikke-dopede konkurrenter.

Den danske kajakroer Yvonne Knudsen udtaler at det er rystende, når en stor idrætsmand som Ben

Johnson tages for doping, og at der i kajaksporten nok også er roere, som tager ulovlige

medikamenter. Hun fortæller også, at hun har flirtet med tanken om at bruge ulovlige

medikamenter, men at hun aldrig ville gøre det.

Den daværende danske olympiske førstemand Niels Thygesen tager afstand fra Ben Johnsons

dopingskandale og siger, at sagen kommer til at kaste en skygge over de olympiske lege, men

kommer også med en positiv synsvinkel på dopingsagen: ”Testmetoderne er blevet udbygget, og

Team Danmark har sat et stort beløb af til at videreudvikle de danske testmuligheder”.94

Her er en atlet som prøver at vende hele situationen til noget positivt, nemlig at dopingtestene

fungerer, og at det lykkedes at afsløre en dopet atlet. Det sender et signal til andre sportsudøvere om

at hvis man tager doping, kan man blive opdaget og få frataget al hæder. Det viser, at man kan have

tillid til, at dopingkontrollerne fungerer, og at man fanger de dopede atleter. Niels Thygesen bakker

92

Mikrofilm, BT:16-30/9-1988 93

Mikrofilm, BT:16-30/9-1988 94



-33-

op omkring den norm i sporten der er at man skal kæmpe på lige og fair vis, uden brug af

dopingpræparater for at optimere sine præstationer95

. Man kan have tillid til, at dem som forsøger at

vinde på uærlig vis, f.eks. via doping, tages af dopingkontrollen. Peter Fredberg har skrevet en

klumme med overskriften Hvordan kunne du, Ben, hvor han redegører for, at de virkelige skyldige

er lægen og coachen, som har forsynet ham med doping. Til sidst i artiklen skriver han at doping

aldrig vil blive udryddet, men at man kan gøre det sværere for fuskerne at benytte sig af doping. Her

antydes skuffelsen og vreden over at Ben Johnson har dopet sig, og har misbrugt den tillid, man

havde til ham, og der er skuffelse over, at Johnson har brudt den sportslige norm96

.

Diego Maradona

Den 30. juni 1994 bringer BT en artikel, med overskriften Maradona dopet97

. Det argentinske

fodboldforbunds leder Julio Grondona oplyser i artiklen, at stoffet efedrin blev fundet i Maradonas

urinprøve, og at man ville sende en ny urinprøve til Los Angeles for at sikre at prøven var testet

korrekt. Man forsøger at vise Maradona tillid, ved at sikre sig at prøven er korrekt testet, inden man

giver ham en endelig dom. Han bevarer identiteten som fodboldstjerne lidt endnu, da man vil være

sikre på, at der ikke er begået en fejl.

Den 1.juli 1994 har BT en artikel med overskriften Her er det slut98

. Heri beskrives den berømte

situation hvor Maradona forlader fodboldbanen med en sygeplejerske, for at afgive en dopingprøve,

efter VM-kampen mellem Argentina og Nigeria. Billedet symboliserer, at han forlader fodbolden

for sidste gang.

DBUs generalsekretær Jim Stjerne Hansen og øverste leder under VM i VM-byen Boston fortæller,

at han måtte give en hård opsang til Maradona for at få ham ind til dopingkontrollen, sammen med

tre andre udvalgte fodboldspillere. At Hansen måtte tvinge Maradona til dopingkontrol, kan betyde

at Maradona måske forsøgte at undgå at skulle afgive en dopingprøve.

Sidst i artiklen dømmes Maradonas karriere med følgende citat: ”Sidste gang Jim Stjerne var i

nærkontakt med Diego Maradona var da landsholdet i februar 1993 spillede venskabskamp mod

Argentina. I lørdags var den danske VM-leder manden der førte samme Maradona ind til sit

endeligt som fodboldspiller. I nat i Dallas brændte superstjernen ud – for altid....!”. Journalisten

bevarer Maradonas identitet, som en af verdens bedste fodboldspillere, på trods af, at har forsøgt at

95

Mikrofilm, BT:16-30/9-1988 96

Mikrofilm, BT:16-30/9-1988 97

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=AZ500267 98

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=AZ512914


-34-

snyde med doping, for at bevare sin status som superstjerne, men skriver, at Maradonas tid som

fodboldspiller nok er forbi, ved at skrive til sidst, at superstjernen er brændt ud for altid.

Søren Frederiksen, som dengang var superliga-topscorer i Danmark, udtaler til BT d. 1. juli 1994:

”Det er helt fint at Maradona straffes for sin tåbelighed, men det er ikke straf nok. Argentina bør

fratages de seks point som holdet har opnået under VM, hvor Maradona har været deres store

spiller. Maradonas dopingsag har for altid slettet Maradona af fodboldens stjernehimmel, og jeg har

med et spark for altid har mistet alt for Maradona”.99

Søren Frederiksen udviser stor skuffelse over

at Maradona har dopet sig, og dermed misbrugt den tillid man havde haft til ham. Straffen viser

samtidig også i form af udelukkelse, at man ikke vil se dopede fodboldspillere spille fodbold, også

selvom man har været verdens bedste fodboldspiller. Det sender et klart signal til andre

fodboldspillere at man ikke ser igennem fingrene med, at man tager doping. Frederiksen mener at

det argentinske landshold skal straffes, da holdet har haft fordel af en dopet Maradona. Han har ikke

tillid til, at resten af det argentinske landshold dyster på lige fod, med andre, for når holdets største

stjerne, som har så stor indflydelse på folk, benytter sig af doping, så har holdet haft en klar fordel i,

at have verdens bedste fodboldspiller, som havde optimeret sine præstationer ved hjælp af doping.

En tidligere spiller for Barcelona, Allan Simonsen, udtaler til BT den 1. juli 1994100

: ”Forkasteligt

og ødelæggende for sporten. Maradona har længe været under et kolossalt pres, uden at det kan

bruges som forklaring. Der er ganske enkelt ingen undskyldning for Maradonas opførsel.

Selvfølgelig skal Maradona straffes for at indtage det forbudte stof, men når jeg senere vil tænke

tilbage på Maradona, vil det – uagtet de mange ridser i lakken – forsat være som en stor spiller.

Trods alt”. Simonsen mener ligesom Frederiksen at Maradona skal straffes, men han håber dog

stadig at man stadig vil se Maradona, som den spiller han var engang, som én af verdens bedste

spillere, med hvilket at han bevarer sin selvidentitet som stjerne. Simonsen går her mod normen og

kommer i stedet med et lille forsvar for Maradona om ikke at huske ham for det dårlige, men for det

gode som han har givet til fodbolden.

B.T. bringer en udtalelse til offentligheden fra Diego Maradona d. 3. juli 1994, med overskriften:

Diego: Jeg begik en fejl.

”Jeg begik en fejl, og nu er jeg en forhenværende fodboldspiller” udtaler Maradona.

99

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=AZ512909 (13/7-2015) 100

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=AZ512911 (13/7-2015)




-35-

Han fortæller at han er blevet taget for noget aspirin, og at det er noget som tusindvis af spillere

tager. Han pointerer at hans karriere nu definitivt er slut. Han angrer, at han har benyttet sig af

stoffet, men efter erkendelsen af den begåede fejl, modsiger han sig selv, og beskylder tusindvis af

fodboldspillere for at benytte sig af medikamenter, men kommer med ingen konkrete eksempler.

Maradona mener, at det er en norm, at der er mange som - ifølge Maradona - benytter sig af doping

og at han er blevet straffet for at statuere et eksempel. Maradona søger også selvretfærdigelse ved at

antyde at rigtig mange fodboldspillere tager det stof, som han selv har taget101

, og antyder, at der er

et tilhørsforhold mellem fodboldspillerne og dopingmisbruget, og vil vise, at han ikke er den eneste,

som har brudt sig mod normerne, og har dopet sig, for at optimere præstationerne. Han forsøger, at

diskutere og problematisere de normer og antagelser der er i fodboldens verden, ved at beskylde

andre for dopingmisbrug

Lance Armstrong-sagen

BT skriver d. 18. januar 2013 overskriften: Da det hele kulminerede, om de konsekvenser det kan

have for Lance Armstrong, at han har indrømmet sit dopingmisbrug102

.

Indrømmelsen vil - ifølge artiklen - ramme ham selv og cykelmiljøet, samt cykelsportens top og

andre politiske miljøer, som har haft en norm om, at det er i orden, at benytte sig af doping for at

optimere sine præstationer, selvom det er forbudt. Der er et meget stort billede af Lance Armstrong,

som på daværende tidspunkt sidder overfor talkshowværtinden Oprah Winfrey. Udsendelsen var

den første af to dele, som blev sendt i fjernsynet, og artiklen beskriver ikke de konsekvenser det har

for Armstrong, at han har benyttet sig af doping. Det er først er i anden del af udsendelsen at han

indrømmer sit dopingmisbrug.

BT har i samme avis en klumme med overskriften Den folkelige tilståelse. Her beskrives hvordan

Armstrong var usammenhængende og nervøs under interviewet med Oprah Winfrey, og at de

parader som Armstrong altid har haft hævet var fuldstændig sænket, da han blev spurgt ind til

dopingmisbruget i forbindelse med sine Tour de France-sejre. Lance Armstrong mente at det var for

sent, han indrømmede dopingmisbruget og forsøger her at genskabe den tabte tillid til folk, som

101

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=AZ512437 (13/7-2015) 102

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39cc5c2 (13/7-2015)


http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39cc5c2


-36-

ikke stoler på ham mere103

.

Lance Armstrongs tidligere sikre selvidentitet, som 7-dobbelt Tour de France-vinder, krakelerer.

Han har takket være sit dopingmisbrug vundet 7 Tour de France-sejre og har planlagt hvordan

dopingmisbruget skulle foregå, for at optimere præstationerne, for at nå målet. Da han tog doping

gik han mod de normer som er, at man ikke benytter sig af doping i cykelsporten, og han overskred

både etiske og nedfældede regler omkring dopingmisbrug i cykelsporten.

Den 20. januar 2013 har BT overskriften Rabat venter Armstrong med et stort billede, hvor Lance

Armstrong og Oprah Winfrey sidder overfor hinanden104

.

Artiklen handler om at det vil være en gigantisk sejr, hvis Armstrong vælger, at samarbejde med

myndighederne. Anti-Doping-Danmark direktør Lone Hansen udtaler, at det vil være en gigantisk

sejr og et gennembrud i kampen mod doping, hvis Lance Armstrong deltager i kampen mod doping.

Hun vurderer at Lance Armstrong får 8 års karantæne og dermed kan cykle igen fra år 2013, hvis

karantænen gælder fra den sidste Tour-sejr i 2005. Hun håber at få genoprettet normen om, at man

ikke tager doping, ved at en af de mest markante skikkelser i cykelhistorien, har indrømmet doping,

og formentlig bliver idømt en hård straf for det, hvilket vil sende et signal til resten af cykelsporten,

og omverdenen, at ingen går fri, hvis man misbruger den tillid der vises til de professionelle

cykelryttere, uanset, hvem man er.

Lance Armstrong udtaler i interviewet, at han ønsker at stille op til Tour de France igen, og at han

anser livstidskarantænen fra al sport som uretfærdig. Det bliver derudover beskrevet hvilke

dopingmidler han har taget, heriblandt EPO, væksthormoner samt blodtransfusioner.

Med sin kommentar om at få lov til at stille op til cykelløb igen, forsøger Lance Armstrong at få

opbygget noget tillid fra folk igen, med håbet om at folket gerne ser han cykler igen105

.

En måned senere, d. 23. februar 2013, skriver BT med store bogstaver: USA sagsøger Armstrong,

med et stort billede af Lance Armstrong, som jubler over en sejr i Tour de France106

.

Nedenunder står der at Lance Armstrong risikerer at skulle betale 500 mio. kroner tilbage til US

103

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d3423 (13/7 2015) 104

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d665c (13/7 2015) 105

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d665c (13/7 2015) 106

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e3ab707b (13/7 2015)

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d3423

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d665c


http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e3ab707b


-37-

Postal i erstatning for svindel af brug med offentlige midler. Overtrædes gældne normer og regler

opstillet af øvre instanser, straffes man hårdt af autoriteterne.

Én af Armstrongs hjælpere cykelrytteren Floyd Landis beskylder Armstrong for at have snydt med

offentlige midler. Hvis Floyd Landis får ret i sin påstand, modtager han en tredjedel af det, som

Armstrong samlet set skal betale tilbage i erstatning. Dette kan ske på trods af at Landis selv har

vundet Tour de France, og efterfølgende fik frataget sejren, fordi han blev taget for doping. Floyd

Landis mener, at Lance Armstrong har ødelagt den tillid, man havde til Armstrong og derfor føler

Landis, at han har ret til erstatning fra Armstrong. Landis føler måske ligefrem trang til hævn over

Lance Armstrong, da han måske føler sig trådt på af Armstrong, mens de var på hold sammen.

Normen har undertrykt Floyd Landis’ realitetssans, når han mener at han har ret til erstatning,

selvom han selv blev taget for doping, og fik frataget Tour de France-sejren, hvilket giver ironiske

undertoner i forhold til ham selv. Landis er narcisistisk i sine krav, og han undertrykker, at han ikke

har rent mel i posen, hvilket kunne tyde på at Landis er ved at gå i offensiven for at redde sit eget

skind og eftermæle, for at få en del af den erstatning, som Lance Armstrong kan risikere at skulle

betale. Måske har Lance Armstrong haft indflydelse på den selvidentitet, som Floyd Landis har fået

opbygget, gennem sit dopingmisbrug, og efter at Lance Armstrong blev afsløret, føler han, at han

blev ført bag lyset.

5.2 Berlingske Tidende

Ben Johnson-sagen

Berlingske Tidende skriver d. 27. september 1988: Ben Johnson var doped, og at han med stor

sandsynlighed mister guldmedaljen. Johnsons manager udtaler at der enten er sket en fejl, eller at

Ben Johnson har været udsat for sabotage107

. Manageren forsøger at forklare at Johnson ikke har

benyttet sig af doping, og prøver, at vise Ben Johnson noget tillid, ved udtale, at Ben Johnson ikke

har gået mod de gældende normer.

Avisen bringer en anklagende udtalelse fra Carl Lewis om, at alle medaljetagere under VM i Rom i

1987 var pumpet med ulovlige hormoner. Der har været en norm om i atletikens verden, at det var

iorden at dope sig blandt atletikudøverne, på trods af at det ikke er tilladt. Carl Lewis forsøger at

fortælle omverdenen om det snyderi, der foregår i atletikkens verden, og forsøger, at man vise, at

man kan have tillid til ham, hvis man gerne vil have informationer om, hvad der foregår i

107

Mikrofilm, Berlingske Tidende (16-30/9 1988)


-38-

atletikverdenen, da han kan finde ud af, at overholde de normer og love, som atletikken foreskriver.

Artiklen skriver f.eks. hvordan Ben Johnsons svigerinder, Jackie Joyner Kersee og Florence Griffith

Joyner også er blevet taget for doping, men alligevel har fået lov til at stille op til OL, for USA108

.

Når forbindelsen er så tæt, mellem tre familiemedlemmer, som alle bliver taget, eller anklaget for

dopingmisbrug i forbindelse med sin sport, så kan man få en mistanke, om, at de har haft en

livsplanlægning, hvor de har planlagt dopingmisbruget sammen, for at optimere deres præstationer.

Et andet sted i avisen er en artikel med overskriften De bruger alle sammen doping, hvorved der

skabes forundring over at tidligere nævnte Kersee og Joyner får lov til at stille op til OL, når de er

blevet taget for doping. Man undrer sig over hvordan man kan få lov til at stille som

dopingmisbruger, når man går så hårdt til angreb på Ben Johnson fra dopingkontrollens side, uden

nogen indvendinger ved de andre dopingsager. Det kan have noget at gøre med USA’s rolle som

supermagt, især inde for atletikken verden, hvor Carl Lewis også kommer fra, mens Ben Johnson

kommer fra Canada. Den danske længdespringer Lene Demsitz beskylder de store atletiknationer

for at vende det blinde øje til dopingspøgelset og foreslår, at en dopingkontrol skal komme når man

mindst venter det. Man har tillid til, at USA følger en diskurs, som er at doping ikke er noget, som

atleter tager. Som doping-kontrollen fungerede dengang, kunne idrætsfolkene nå at blive advaret og

kunne indtage præventive midler for at sløre eventuelle dopingpræparater, for at undgå at blive

taget109

. Atleterne har en selvidentitet og discipin til at skabe en en form for livsplanlægning, så det

hele kan gå op i en højere enhed og man kan dope sig uden at blive afsløret, men viser samtidig

også deres manglende norm og morale når de alligevel tager doping.

Jens-Carl Kristensen skriver i samme omgang at der er atleter, som har gennemgået en eksplosiv

udvikling på meget kort tid, og hentyder til at de fleste er blevet pumpet kunstigt. Kristensen mener

at der er en norm i atletikkens verden om at man bruger doping for at optimere sine præstationer,

selvom det er forbudt. Han anklager mange atleter for at dope sig og udtrykker at alle skal

konkurrere på fair og lige vilkår, uden doping110

.

Dagen efter skriver Berlingske Tidende Johnson færdig111

. Artiklen beskriver at Johnson får ondt i

lommerne efter dopingafsløringen af ham. Flere sponsorer vil have pengene tilbage, bl.a. Diadora -

et italiensk beklædningsfirma – samtidig med at Johnson er blevet udelukket på livstid af det

108

Mikrofilm, Berlingske Tidende (16-30/9 1988) 109

Mikrofilm, Berlingske Tidende ( 16-30/9 1988) 110


Mikrofilm, Berlingske Tidende (16-30/9 1988)


-39-

canadiske forbund. Der skrives sidst i artiklen: En stjerne er faldet. Tungt, hvilket kort beskriver

hvad dopingsagen handler om. Johnson gik fra at være én af verdens mest respekterede sportsmænd

til at være den mest foragtede på ingen tid. Han gik fra at være på toppen af sin karriere til at ramme

bunden. Hans misbrugte den tillid, som folk viste ham, og agerede narcisistisk ved at dope sig, for

at vinde OL, uden at tænke på etik, moral og konsekvenserne, som det kunne have for ham, eller for

de andre atletikudøvere. Når den største stjerne, og forbilledet for mange andre atleter og unge tager

doping, som man har haft tillid til var clean, så rammer man mange andres, især canadieres

identitet, når en af deres største stjerner tages for dopingmisbrug.

Berlingske skriver andre overskrifter som: En grusom sandhed, Johnson dopet på ø i Caribien og

Ben Johnson bærer på tung byrde112

.

I en anden artikel i samme avis langes der ud efter amerikaneren Florence Joyner med

dopingbeskyldninger, da hun har lavet flere bemærkelsesværdige resultater på kort tid. Artiklen har

overskriften ››Flo-Jo‹‹ skvulper i dopingdønninger113

.

Det er simpelthen blevet en norm i atletikkens verden, at hvis man opnår bemærkelsesværdige

resultater, der er for gode til at være sande, så er de det også. Det skal dog nævnes at Joyner aldrig

blev taget for dopingmisbrug i løbet af sin karriere. Men det viser, at andre atleters identitet, som

superstjerner, bliver ramt, når enkelte atleter tages for doping.

Diego Maradona-sagen

Fredag d. 1. juli 1994 skriver Berlingske Tidende: ”Exit Maradona”.114

De beskriver Maradona som

en poetisk drøm, som blev forløst med ordene: ”….hver gang han tryllede med bolden, og hensatte

den internationale fodboldverden i ekstase”. Man starter med at hylde ham, for den store stjerne han

var, men skriver bagefter, at det ikke er overraskende, at han har taget doping, da han i 1991 blev

taget for kokainmisbrug. Man havde set den komme, at han ville blive taget for doping igen. Når

Maradona en gang tidligere har gået imod de normer og regler, der er forskrevet, så kommer det

ikke bag på en, når det sker igen. Maradonas identitet som sportsstjerne er ødelagt, og den tidligere

så store respekt for ham er forsvundet.

Man kommer ind på, at han tog det forbudte stof efedrin for at komme i form. De skriver, at

Maradona aldrig har kunnet tilpasse sig spillets regler, hverken på eller udenfor banen. Han har ikke

112



http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=AZ513074 (13-7 2015)



-40-

tilpasset sig normerne inden for sportens verden, om at dyrke sin sport på lige vilkår med andre

atleter, hvilket han straffes for nu. De skriver, at han løftede det Argentinske landshold op i så stor

en grad under VM-slutrunden, så der blev spillet guddommeligt fodbold. Her iscenesætter avisen

Maradona som en gud, til trods for, at han spillede på ulovlige medikamenter og dermed snød sine

modstandere, ved at kunne præstere mere, end hvad det ellers burde være muligt.

Artiklen slutter med at: ”Maradona aldrig vil blive husket som en Eusebio, en Pelè, eller en

Simonsen, da han havde en for svag personlig moral, ergo de dømmer hans eftermæle som ødelagt

af, at han har benyttet sig af doping. Han gik mod normen, og det ødelagde hans karriere og

eftermæle som fodboldspiller”.115

Berlingske Tidende ønsker ikke, at bringe nogen positiv synsvinkel på sagen, på nogen måde, og

ønsker at han straffes for dopingmisbruget.

Hvis man går imod de normer, som fodboldens regler og love foreskriver, bliver man straffet, hvis

det opdages, uanset hvor stor en identitet man har inden for sporten. Tilliden til, at man har opnået

de resultater på ærlig vis forsvinder hvis man tages for doping.

Berlingske Tidende skriver i en anden artikel: ”Maradona taget for doping og udelukket”116

. De

bringer som det første FIFA’s generalsekretær Joseph Blatters udtalelse omkring sagen, som er:

”Diego Maradona er færdig ved VM i fodbold – testet positiv for doping, men Argentina slipper for

straf”. Man kommer ind på, at Maradonas urinprøve indeholdte fem forskellige efedrinpræperater.

Blatter skønnede i artiklen, at han havde taget den medicinske cocktail for at tabe sig. Jim Stjerne

Hansen, DBU’s FIFA-ansvarlige udtaler, at ”Jeg har vidst i to dage, at der kunne være en

dopingsag under opsejling og også, at det drejede sig om Diego Maradona”. ”For to dage siden

henvendte FIFA sig til mig, for at sikre sig, at alle procedurer var blevet fulgt, da prøven blev

taget”.

Sepp Blatter går ikke for hårdt til Maradona i disse udtalelser i og med at Sepp Blatter fortæller, at

Maradona ville tabe sig, men han fokuserer ikke på det punkt, at det var for at kunne præstere på et

højere niveau, og leve op til de forventninger, som der var til ham. Men ved at straffe ham,

symboliserer man også med udelukkelsen, at ingen går fri af straf, hvis man snyder og doper sig, for

at kunne præstere bedre, uanset hvor stor en stjerne man er. Man forsøger at skabe en norm og

115

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=AZ513074 (13/7 2015) 116

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=AZ512975 (13/7 2015)




-41-

standard om, at man ikke tager doping op til fodboldstævner, uanset hvem man er.


Berlingske Tidende skriver, d. 19/1 2013, overskriften ”Det var en stor løgn”, med et stort billede,

hvor Lance Armstrong sidder overfor Oprah Winfrey 117

. Diskursen diskuteres i artiklen, hvor han

tidligere har benægtet doping for at opnå Tour de France-sejrene, så indrømmer han et omfattende

dopingmisbrug. Han har gået mod normen, og har benyttet sig af doping, og har omgået

dopingkontrollen, så han undgik at blive taget, ved at planlægge sit dopingmisbrug. Med

overskriftens titel, viser det, at al det, man havde set fra Lance Armstrong ikke har kunnet lade sig

gøre på ærlig vis.

Avisen skriver, at interviewet er et af de mest epokegørende nogensinde i historien og har valgt at

bringe et uddrag af interviewet, hvor de gengiver nogle af de spørgsmål og svar, som var i

interviewet.

Lance Armstrong indrømmer i interviewet, at have taget doping, men angiver ikke andre, som har

taget doping, da hun spørger ham omkring det. Derudover siger han, at det ikke er muligt at vinde

Tour de France uden doping for hans generation. Han udtaler blandet andet: ”Det er

veldokumenteret, at jeg ikke opfandt denne dopingkultur, men jeg forsøgte heller ikke at stoppe den,

og det er min fejl”.118

Han forsøger, at få opbygget noget tillid fra de folk, som ser interviewet, ved

at sige at han ikke er den eneste, som har taget doping, men indrømmer også, at han ikke har gjort

noget, for at stoppe andres dopingmisbrug. Det har været en norm i cykelsporten, blandt

cykelryttere, at doping var en selvfølge, som man brugte, for at optimere præstationerne, selvom det

var forbudt, hvorfor at Lance Armstrong kender andre, som også doper sig. Man har set stort på

dopingreglerne, og har fundet måder, man kunne omgås dopingtestene på, så man ikke blev fanget i

dopingkontrollerne. De dopede cykelryttere undertrykker at de overskrider det etiske kodeks, og at

de bryder normen i cykelsporten ved at dope sig.

Der var mange reaktioner dagene efter dopingindrømmelsen, og en af dem som reagerede, var

cykelrytteren Bradley Wiggins.

Overskriften er ”Vred Wiggins”, og blev bragt ugen efter, d. 26/1 2013119

. Han fortæller, at han gik

117

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d2999 (13/7-2015) 118

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d2999 (16/7-2015) 119

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39ff900 (13/7 -2015)



http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39ff900


-42-

fra vrede, til glæde, til sorg, mens interviewet med Lance Armstrong stod på. Han var vred og

synes, om Lance Armstrong, at ”han var et røvhul”. Han blev samtidig også ked af det, mens ja/nej-

spørgsmålene stod på, og udtaler, at han blev mest vred, da Lance Armstrong fortalte, at han ikke

havde taget doping i 2009. Han siger til sidst, at han ”…overhovedet ikke tror på noget af det, som

kommer ud af hans mund længere”.

Bradley Wiggins har mistet tilliden til Armstrong, og respekten for den identitet, som Lance

Armstrong havde, som en respekteret, dygtig og frygtet cykelrytter. Lance Armstrong havde

planlagt sit dopingmisbrug så han kunne opnå sine triumfer, og trådte på andre i sine bestræbelser

på, at opnå sejrene, hvilket gav udviklede hans identitet i en negativ retning og hans sociale

relationer i cykelsporten blev ligeledes ramt, i Armstrongs bestræbelser på sejre.

Lance Armstrong bliver i interviewet spurgt ind til de dopingmidler, han har brugt, og hver gang

erkender han, at han har benyttet sig af de pågældende stoffer. Han tilstår således, at han har

benyttet sig af ulovlige præstationsfremmende midler som bl.a.: bloddoping, blodtransfusioner,

testosteron, cortison og hormoner120

.

Lance Armstrong har haft en livsstil som cykelrytter på baggrund af dopingmisbrug, og har opnået

mange triumfer, ved at have benyttet sig af doping. Han blev narcisistisk, og fokuserede

udelukkende på at vinde store sejre, koste, hvad det ville, hvilket betød, at han endte med at tage

doping, også selvom det gik imod de gældende normer og regler.

Han mistede den tillid, som hans cykelhold, og holdkammerater samt arrangører har vist ham, når

han har stillet op til stævner, og har proklameret, at han ikke havde brugt doping, når han

indrømmede det modsatte i interviewet med Oprah Winfrey.

120

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d2999 (13/7 2015)



-43-

5.3 Politiken

Ben Johnson-sagen

Politiken skriver den 27/9 1988 på forsiden ”Johnson doped i 100 m finalen”, og beskriver, at hvis

han bliver frataget sin guldmedalje, vil det være den største doping-skandale i international idræt

nogensinde121

. Diskursen er her, at inde for atletiksporten, at de gældene normer og regler er blevet

overtrådt, i og med, at Ben Johnson har dopet sig. Han har mistet tilliden fra folk, og hans identitet

som superstjerne, er allerede her ved at krakelere.

Præsidenten for Canadas olympiske komite, Roger Jackson udtaler, at en af deres atleter er blevet

afsløret af IOC’s olympiske komite, men vil derudover ikke komme med nogen udtalelse, før IOC

kommer med en officiel erklæring122

. Jackson forsøger her, at påtage sig en neutral rolle, da han

ikke vil komme med udtalelser, før man endeligt har fundet ud af, hvad der er sket. Politiken skriver

sidst i artiklen, at Carl Lewis havde antydet, at Ben Johnsons sejr til VM i Rom, hvor Ben Johnson

satte verdensrekord, næppe var gået naturligt til123

. Carl Lewis har dermed ikke haft tillid til, at Ben

Johnson er ”ren” som sportsudøver, og at de resultater Johnson har opnået er sket på ærlig vis,

samtidig med, at han har haft på fornemmelsen, at der var noget, som ikke stemte overens.

Politiken skriver i en artikel længere inde i avisen, som overskrift ” OL-lejren er rystet. Ben

Johnsons hjemland skammer sig”124

. Canada skammer sig over, hvad det er der er sket. Canada har

som nation mistet den tillid de havde givet til Ben Johnson, og al den støtte, som man havde givet

ham, mod sejren under OL, får dem til at føle, at de er blevet gjort til grin, og har svært ved at se

andre lande og nationer i øjnene, efter afsløringen af Ben Johnsons dopingmisbrug.

De chokbølger, der har været i USA, bliver beskrevet, hvor overskrifterne i aviserne er: ”Hvor

kunne du gøre det, Ben?”.125

Hvilket virkelig viser den skuffelse der er over Ben Johnson og den

mistede tillid til ham som atlet, efter han er blevet afsløret som dopingmisbruger.

Ole Lindboe beskriver under overskriften ”Dopingeksperter et skridt foran”126

, den 28. september,

1988, hvordan stanozolol dopingen virker, og kommer ind på bivirkningerne stoffet har. Derudover

skriver han om, hvordan atleter benytter sig af doping, og hvordan de stopper med at tage doping 6

121

Mikrofilm, Politiken: 15-30/9 1988 122


Mikrofilm, Politken: 15-30/9 1988 124



Mikrofilm, Politiken: 15-30/9 1988


-44-

uger før idrætspræstationen, for at undgå at blive taget i dopingkontrollen, hvilket tyder på, at dem

som doper sig, kender systemet, og dermed kan planlægge deres dopingforløb. De har en livsstil på

baggrund af doping, hvor de minutiøst planlægger, hvordan det skal foregå, for at få det optimale ud

af dopingmisbruget, samtidig undgår man at blive taget i dopingkontrollen. De misbruger den tillid,

som andre atleter giver dem, omkring at man er ren, og ikke snyder med doping, går mod normerne

og de gældende regler, og doper sig. Han beskriver, hvordan folk fra den farmakologiske videnskab,

løber foran de konkrete testanalyser, og skriver videre, at det er et spørgsmål om tid, før de

gensplejsede produkter kommer på markedet. Det er et ekspempel på, at doping er en del af deres

kulturelle identitet for sportsudøvere, og at det er svært at bekæmpe dopingmisbruget i sportens

verden, på grund af den konstante udvikling, og producenterne af medicinen, og andre

dopingmidler, ligeledes forsker i at fremskaffe nye stoffer, så det bliver sværere at opdage, med den

konstante udvikling inden for dopingen. Der er et marked for dopingmisbrugere, hvor man kan

skaffe doping, som er sværere at blive taget for, hvilket gør, at man som atlet kan fristes til at gå

mod normerne, og planlægge et omfattende dopingmisbrug.

Ole Lindboe har ingen tillid til atleterne. Han antyder, at han ved, hvordan det foregår, når dopingen

står på hos atleterne.

Den 28/9 1988 skriver Politiken på forsiden ”Canada er i choktilstand”127

. Premiereministeren,

Brian Mulroney, beklager Ben Johnsons diskvalifikation, og udtalte, at det er en tragedie for Ben

Johnson og hans familie, og at det er et sørgeligt øjeblik for alle canadiere. OL-roeren John

Ossowski kalder Ben Johnson ”En idiot”. Canadas telegrambureau UPI bringer udtalelser til de

canadiske aviser: ”Canada vil aldrig komme sig over dette store chok”. Ben Johnson har brudt

normen inden for sportens verden om, og har taget doping, og hans identitet er gået fra, at være

stjernen på Canadas landshold, til en idiot, som brød tilliden fra de andre canadiere.

Da Ben Johnson skulle underrettes af Carol-Anne Letheren, chefen for den canadiske delegation

ved OL, var han chokeret og fattede det ikke. Senere står der, at det internationale atletikforbund

har udelukket ham for livstid fra konkurrencer med mulighed for appel efter to år. Normen inden

for idrætsverden er, at hvis man har gjort noget ulovligt, straffes man, hvilket ødelægger Ben

Johnsons identitet, efter at have misbrugt mange folks tillid, som sportsstjerne. Man straffede Ben

Johnson, som var livstidsudelukkelse fra atletik, for at vise andre udaftil, at doping ikke tolereres.

Artiklen har et billede af Ben Johnson, hvor der nedenunder står: ”Ben Johnsons ansigt var

skammens ansigt, da den candiske løber i går forlod Seoul for at gemme sig”. På billedet ser man

127

Mikrofilm, Politiken: 15-30/9 1988


-45-

Ben Johnson se frem for sig med et tomt blik i øjnene, omgivet af folk. Billedet symboliserer skam

over, at være taget for doping. Han ved, at han har brudt normen, og har dopet sig, og han har brudt

den tillid, som folk viste ham, hvilket betyder, at han får svært ved at se folk i øjnene igen, som den

tidligere store sportsatlet han var. Man kan se, hvordan mediet har betydning for Ben Johnsons

identitet. Han var en feteret stjerne, som alle så op til, til at alle vendte ham ryggen.

Den belgiske Prins, Alexander de Merode, udtalte: ”Forfærdelig trist. Hvad andet kan jeg sige”.

”Vores kamp mod doping skærpes og ingen, absolut ingen går fri”128

. Merode er trist over, hvad der

er sket, men samtidig følger han normen, og standarden inden for sportens verden om, at doping

ikke er tilladt, og at man ønsker at afsløre alle, som benytter sig af ulovlige midler for at opnå

bemærkelsesværdige resultater.

Det er forskelligt, hvordan nyheden modtages omkring opdagelsen af Ben Johnson dopingmisbrug,

men alle udtrykker skuffelse.

Maradona-sagen

Politiken skriver d. 1. juli 1994, overskriften ”Karrierens sidste spark”129

. Her skriver de bl.a.

”Maradona ude af VM- Argentina stadig med. Fra kokain til efedrin”. Sepp Blatter udtaler, at det

udelukkende er Maradona, som straffes og ikke resten af det argentinske landshold. Han ønsker at

bevare normen i fodboldens verden som er, at man ikke bruger doping, og giver en individuel straf

til Diego Maradona.

Det beskrives, at der blev fundet fem forskellige ulovlige stoffer i hans urin, som muligvis var

blevet taget for at fremskynde et vægttab, og hvordan han tabte 12 kilo på en måned.

I artiklen beskrives det, hvordan han blev taget i en dopingtest i 1991, for kokain. Man vil vise, at

han har gået mod normen flere gange, og hans har en livsstil, med en selvidentitet, som har

undertrykt de gældende normer, ved at tage stoffer til sportslige forbedringer, men også privat. Man

vil danne et billede af, at han er et menneske som har trådt ved siden af, flere gange i løbet af

karrieren.

Herefter beskrives det, hvad stoffet efedrin er, og de konsekvenser det kan have for kroppen, hvis

stoffet tages.

128


http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=D0236655 (13/7-2015)

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=D0236655


-46-

Den 2.juli 1994 bringer Politiken en artikel med overskriften ”Fortvivlelse i Buenos Aires”130

, som

beskriver, at Argentina er i en tilstand af kollektiv sorg og fortvivlelse, og at tårerne strømmede ned

af kinderne hos folk. Både i offentligheden og privat. Man har stadig tillid til Diego Maradona som

fodboldspiller og person, på trods af den positive dopingtest. Et helt land går mod normen som er,

at man straffer og udelukker dopingsyndere, men i stedet for giver man Maradona opbakning, og

viser ham tillid, og man ser den store indflydelse medierne har på det indtryk man får af folk. Man

kan diskutere om de normer og antagelser der er i sportens verden bakkes op, når man vælger, at

støtte en, som er blevet taget for doping.

Den argentinske indenrigsminister, Carlos Ruckauf og andre fremtrædende argentinske politikere

gik i forsvar for Diego Maradona og opfordrede til, at mindes Maradona for alle de glæder, som han

havde bragt til landet. På trods af, at han havde dopet sig, støtter man stadigvæk op omkring deres

helt. Medierne bygger et glansbillede op af Maradona: selvom han har taget doping, er han

stadigvæk et af de største mennesker som findes, også for argentinerne.

Det viser, hvor stor Maradona er i Argentina. Man kan se, hvor stor en del af argentinernes identitet

Maradona er, og som har opnået hæder og ære i hele verden, for sit fodboldspil, hvorfor, at de

reagerer som de gør, da de hørte om, at Maradona var blevet taget for doping.

Samme dag bringer Politiken en artikel, med overskriften ”Maradona var savnet”131

. Den

daværende argentinske landstræner, Alfio Basilo, udtalte, efter et 2-0 nederlag til Bulgarien, at

”Maradona er normalt lederen på holdet, og en spiller af hans format er svær at undvære på

holdet”. Det viser, at der ikke er vrede over hans dopingmisbrug, men at man savner ham, og

ønsker, at han stadig var der, på trods af, at han havde dopet sig. Maradona er så stor i Argentina, at

selvom han er gået imod normen, og har benyttet sig af doping for at optimere sine præstationer, så

nyder han stadig enorm opbakning hos den argentinske befolkning, som mener, at han er

uundværlig.

Den 12. juli 1994 bringer man en artikel med overskriften ”Han ville bare tabe sig”132

.

Her beskrives det, at det var en afmagringskur, som Maradona var på med forbudte stoffer med b.la.

efedrin, som endte med at fælde ham, og at det er et stof som overvægtige folk, som skal tabe sig

130

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=D0237109 (13/7-2015) 131

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=D0237106 (13/7 1994) 132

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=D0243184 (13/7 1994)





-47-

får, når de skal på afmagringskur.

Grondona, formand for det argentinske fodboldforbund udtaler, at det ikke var stimulanser, som det

beskrives i dopingreglementet som Diego Maradona havde benyttet, og han håbede, at FIFA ville

vise hensyn til dette, når en afgørelse skulle træffes133

. Man prøver, at forsvare Maradona, ved at

sige at det var for at tabe sig at han dopede sig, og dermed ikke er gået mod normerne i sportens

verden. Man undertrykker det reelle problem, som er, at Maradona har taget præstationsfremmende

midler. Men i stedet forsvarer man ham, og siger, at det ikke var med ond hensigt, at han tog stoffet.

Man forsøger at diskutere og problematisere de givne antagelser og normer, inden for doping i

fodboldens og sportens verden.

Man forsøger at komme med en positiv vinkel på, hvad der er sket, i stedet for at angribe Maradona,

for dopingmisbruget. Der har været krav til Maradona om, at han skulle og kunne præstere på et

urealistisk højt nivau, hvilket har gjort, at man holder hånden under Maradona i stedet for at

erkende, at han havde gået imod de gældene normer og regler og dermed skal have karantæne. Man

undertrykker de gældende normer, som er inde for fodbolden og sportens verden, da det er en af de

større spillere, som er blevet taget for doping, hvilket man ikke vil vedkende sig.


Politiken bringer en artikel med overskriften ”Historien var perfekt i så lang tid”134

, d. 19/1 2013.

De bringer en tidslinje over de største dopingskandaler i historien, med billeder af nogle af de

involverede atleter, hvilket viser, at det er en af de største skandaler nogensinde i dopinghistorien. I

midten af artiklen har de et stort billede af Lance Armstrong, som er i gang med at cykle.

Artiklen gengiver de spørgsmål, som blev stillet i Oprah Winfey-interviewet og man kommer ind

på, hvordan han reagerede under spørgsmålene, hvor han, ifølge artiklen, veksler mellem at være

brødbetynget og forurettet. Han ved, at hans selvidentitet efter interviewet vil være ødelagt. Hans

livsstil som førende cykelrytter, og det han præsterede har været store resultater, men er opstået på

et forkert grundlag, hvorfor, at tilliden til ham er væk.

De bringer en udtalelse fra Greg Lemond, en tidligere cykelrytter, som har vundet Tour de France

tre gange, under overskriften: ”Greg Lemond er rasende”, som udtaler at: ”Armstrong har ødelagt

alle, som har haft succes i cykelsporten. Jeg bliver rasende, når jeg hører, at Touren ikke kan

133


http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d32ed (13/7 2015)


http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d32ed


-48-

vindes uden doping”135

. Greg Lemonds mener, at hans egen identitet som Tour de France-vinder er

ødelagt, og er rasende over, at Lance Armstrong indirekte beskylder ham for at have dopet sig, for

at vinde Tour de France. Derudover er han vred på andre Tour de France-vinderes vegne, da han

ikke mener, at det er en norm, at Tour de France-vindere har dopet sig for at vinde. De gældene

normer, og regler inden for cykelsporten diskuteres af Lance Armstrong, som anklager andre

cykelryttere for at have dopet sig, men vil ikke udstille andre som har brugt EPO og doping, hvilket

kan tolkes som, at han kender andre cykelryttere, som har taget, eller tager doping, hvilket gør, at

man som tilskuer mister tilliden til cykelryttere.

Armstrong udtaler blandt andet: ” Jeg ser det som en stor løgn, som jeg bare gentog igen og

igen”136

. Han syntes, at historien var så perfekt i så lang tid, da det var historien om kræftpatienten

som blev helbredt, havde det perfekte ægteskab, og som kunne alt. Han fik opbygget en identitet,

som en slags supermand, som der havde styr på livet, og som havde den perfekte livsstil, med en

perfekt familie, og som den perfekte sportsmand. Lance Armstrong fortæller i interviewet om de

dopingmidler han tog, som var EPO, væksthormoner/testosteron og blodtransfusioner.

Artiklen slutter af med: ”Skal man tro på det? Skal man i det hele taget tro på Lance Armstrong?”

Lance Armstrong sidste kommentar i artiklen er: ”Jeg vil bruge resten af mit liv på at forsøge at

vinde folks tillid tilbage”.137

Efter mange års løgne stoler man ikke på det, han siger. For når han har løjet i så lang tid omkring,

at han ikke har dopet sig, hvilket ikke var sandt, hvordan skulle man så tro det, som han siger. Man

har ikke tillid til, at Lance Armstrong siger sandheden, og samtidig rammer det andre cykelryttere,

som har nogle flotte præstationer, og som siger de ikke er dopet. For når Lance Armstrong har taget

doping, efter hans sublime præstationer, så er risikoen for, at andre med lignende præstationer, har

brugt doping, meget stor. Det kan være svært at overbevise folk om, at normer og regler overholdes,

når en cykelrytter har misbrugt folks tillid, og har taget doping i mange år, og som benægter det,

bagefter står frem og indrømmer en livsstil baseret på dopingmisbrug,

Lance Armstrong fik undertrykt under dopingmisbruget normen om, at man konkurrerer på lige fod,

uden præstationsfremmende stoffer som cykelrytter. Han dopede sig, for at opnå triumfer og sejre,

135

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d32ed (13/7 2015) 136

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d32ed (13/7 2015) 137

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d32ed ( 13/7 2015)





-49-

og har samtidig misbrugt folks tillid, da han cyklede: sit holds, sine holdkammerater, og

konkurrenterne, han cyklede imod.

UCI-præsident Pat McQuaid reagerede således på dopingindrømmelsen:

”Lance Armstrongs beslutning om endelig at gøre op med fortiden er et vigtigt skridt på den lange

vej mod at råde bod på den skade, cykelsporten har lidt, og genoprette tilliden” og ”Det var

bekymrende at høre ham beskrive den række af forseelser, han har begået gennem sin karriere som

anfører for et hold, der dopede sig, og som en person, der konstant truede alle og løj, ligesom han

fik fremskaffet en recept, der retfærdiggjorde et analyseresultat. Lance Armstrong fremhævede

imidlertid også, at cykelsporten i dag fuldstændig har ændret karakter i forhold til for 10 år siden. I

særdeleshed skyldes det, at UCI som det første specialforbund har indført det biologiske pas, der

har fremkaldt en markant forskel i kampen mod doping”138

.

Pat McQuaid forsøger at se det på den lyse side efter dopingafsløringen: der er blevet ryddet op i

Lance Armstrong-sagen. Han beskriver det biologiske pas, som en norm om, at man ikke vil se

doping i cykelsporten, og at man vil bekæmpe det, med alle midler, og med det biologiske pas

besværliggøres doping i cykelsporten, og dermed skabes en fælles standard for alle cykelryttere.

Han forklarer, at man håber på, at kunne få genoprettet tilliden mellem cykelsporten og publikum,

ved at få en dopingfri sportsgren.

Pat McQuaid beskriver Lance Armstrong som en dårlig person, som har truet folk, og løjet omkring

dopingmisbruget, og håber, at der kommer en ny norm i cykelsporten, hvor cykelrytterne ikke

bruger doping for at opnå sejre og triumfer, så man vil se cykelsporten på en ny måde, efter mange

år med dopingskandaler, som har ødelagt cykelsporten.

Han håber, at man vil se fremad, efter Lance Armstrongs dopingindrømmelser og starte et nyt

kapitel for cykelsporten som en dopingfri sport. Han mener, der skal skabes en ren cykelsport, en

gang for alle. Han ønsker ikke, at sponsorer og publikummer skal vende cykelsporten ryggen,

hvorfor han ønsker en gennemgående forandring. Han ønsker, at medier, publikum og andre

interreserede har tillid til, at de ser cykelryttere, som dyster på lige, og fair vilkår, og ikke er pumpet

med stoffer, som kan optimere deres præstationer, og dermed kunne fratage andres berettigede sejr.

138

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d32f0 (13/7 2015)

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d32f0


-50-

5.4 Information

Ben Johnson-sagen

Information skriver d. 26/9-1988: ”Ben Johnson dopet i 100 m-finalen139

”, med et billede af Ben

Johnson med en pegefinger løftet i luften efter løbet, at Ben Johnson er testet positiv, og at han

forventes at få frataget sin medalje.

Roger Jackson, præsident for Canadas olympiske komite udtalte, at ”En af vores atleter er blevet

afsløret af IOC’s medicinske kommission, men vi nægter at udtale os, før IOC er kommet med

officiel erklæring”.140

Man forsøger at vise Ben Johnson tillid, ved at sikre, at der ikke er sket nogen

fejl i de procedurer, som er foretaget under dopingtesten, ved at teste b-prøven.

David Jenkins, den britiske Europamester i 400 m løb i 1971 og OL-sølvinder i 4x400 m stafetløb,

udtalte en måned før OL, at ”OL i Seoul bliver en ren doping-festival”. Jenkins havde forudset, at

der ville opstå skandaler inden for doping-miljøet. Han har allerede mistet tilliden til, at folk kunne

dyste inden for deres discipliner på ærlige og lige vilkår.

Information skriver om historien på forsiden d. 28/9 1988, med overskriften ”Canadisk

sportsminister slår øjeblikkeligt hånden af Johnson”141

. Sportsministeren kalde det for ” En

national skam” og forudsiger, at Ben Johnson aldrig vil kunne modtage offentlig støtte igen. Han

udtalte endvidere, at: ”For et par dage siden kunne Canada fejre en stor dag med national stolthed.

Nu står vi i en stund med national skam”. ”Konsekvenserne er udelukkelse af Ben Johnson på livstid

fra støtte fra Sport Canada og fra deltagelse på candiske sportshold.”. Den canadiske

sportsminister udviser skuffelse over Ben Johnson og viser, at tilliden til Ben Johnson som

sportsudøver er forsvundet. Ben Johnson har brudt sig mod sportens normer og regler, og det bliver

nu straffet. Man skammer sig i hele landet, da man føler, at Ben Johnson har ødelagt Canadas ry.

Ben Johnson er blevet et tingsligt konsum, som alle i landet forholder sig til, og mener, at han har

bragt skam over landet, grundet den positive dopingtest. Senere i artiklen står der, at det italienske

sportsfirma Diadora udtalte, at kontrakten, som de havde indgået med Ben Johnson, var annulleret

med øjeblikkelig virkning. Det var dengang den største individuelle sponsoraftale nogensinde inden

for atletikken. De konkluderer, at Ben Johnson, som dengang var 26 år, mister over 70 mio. kroner i

indtægter de kommende 4 år. Det økonomiske aspekt kommer ind i artiklen, hvor de kommer ind

139

Mikrofilm, Information: 16-30/9-1988 140

Mikrofilm, Information: 16-30/9- 1988 141

Mikrofilm, Information: 16-30/9 1988


-51-

på, at sponsorerne flygter, efter at Ben Johnson har misbrugt den tillid, som sponsorer havde vist til

ham. Ben Johnson gik imod de normer, som sporten havde sat, blev opdaget, og fik en identitet som

en svindler, og man ville ikke omgås ham, for at undgå de negtive associationer som kunne opstå,

hvis deres brand sættes forbindelse med en dopingdømt atlet.

I en anden artikel skriver de med overskriften ”En helvedesmaskine er sluppet løs”, at ”Lortet har

ramt viften”, som er et amerikansk udtryk142

. Edwin Moses, medlem af den internationale

olympiske komite udtaler, at der er tale om ”Et slag lige mellem øjnene et knock-out”. Johnson

benægter dopingmisbruget, og hans manager og træner forsøger at forklare, at nogen må have givet

et stof i den væske han fik mellem afslutningen på finalen og afgivelsen af dopingprøven. Ben

Johnson forsøger, at forklare i medierne, at han ikke har benyttet sig af doping, og har fulgt normen,

og standarden i sporten, men kan ikke undgå, at hans identitet som superstjerne, gennem sin sport

og medierne, nu er forsvundet for altid, og at han aldrig vil kunne vinde folks tillid tilbage igen som

sportsudøver.

Man kommer i artiklen ind på to andre dopingsager, som handlede om to bulgarske vægtløftere og

deres navne nu var glemt, og det eneste man oplevede her var et skuldertræk. Man skriver at: ”Ben

Johnsons navn vil blive husket om ikke evigt, så dog i mange år fremover”. Man ser her den magt

og indflydelse, som medierne har på folks selvidentitet. Man har valgt Ben Johnson som syndebuk,

og angriber ham, på trods af, at han ikke var den eneste, som havde benyttet sig af doping under

legene, men han har været den største stjerne af dem, som havde dopet sig, hvilket automatisk

medfører en livsstil med mere mediebevågenhed. Han har misbrugt folks tillid, hvorfor folk nu

ønsker at få en forklaring på, hvad det er der er sket. Medierne valgte Ben Johnson som syndebuk,

hvorfor, at man kan diskutere, om det er rimeligt, at det kun er Ben Johnson som bliver angrebet.

Information skriver d. 29/9 1988, under overskriften ”Atletikstjerner kræver bagmænd i

dopingskandaler ved OL straffet”143

, hvori det beskrives at deltagerne i atletikkonkurrencerne

ønsker, at det bliver undersøgt, hvor og af hvem Ben Johnson fik stoffet stanozolol, ligesom de

ønsker disciplinære foranstaltninger overfor enhver som har hjulpet, eller har fået Ben Johnson til at

tage doping. Atletikfolkene udsendte en meddelelse, hvori det stod, at de støtter IAAFs bestræbelser

på, at komme dopingen til livs, og at de dopede atleter naturligvis skal udelukkes, og at enhver

person, som hjælper eller opfordrer til at bruge doping, betragtes som skyldig i brud på IAAFs

142

Mikrofilm, Information: 16-30/9 1988 143

Mikrofilm, Information, 16-30/9-1988


-52-

regler.

Atleterne går her sammen som gruppe, og forsøger at skabe en fælles norm om, at sporten skal være

ren, og at der dystes på lige vilkår. De ønsker at signalere til omverdenen, at deres idenititet ikke er

som Ben Johnsons, men at de er rene sportsudøvere. De bliver narcisistiske, og frygter, at deres

navne ødelægges som atleter, og frygter eventuelle dopingmistanker vil ramme dem, hvilket vil

ramme deres egne karrierer, og mulighederne som professionelle atleter. Samtidig frygter de måske,

at medierne vil vende deres sport ryggen, hvilket, hvis det skete ville have personlige og

økonomiske konsekvenser for atletiksporten.

Poul Albret, som var informations udsendte medarbejder under OL i 1988, skriver d. 29/9 1988

under overskriften: ”Atletikken lever i dopingens skygge”144

, at jo bedre resultater man opnår, jo

større baggrund er det for en eventuel dopingmistanke. Atletikudøverne Jackie Joyner-Kersee og

Florence Griffith-Joyner beskrives som en mand og en gorilla. På grund af Ben Johnsons positive

dopingtest bliver alle, som opnår bemærkelsesværdige resultater, mistænkt for brug af doping.

Florence Griffith-Joyner er mistænkt, da hun pludselig opnår bemærkelsesværdige resultater på kort

tid, hvor hun tidligere ikke har været så dygtig, har ikke tidligere været tæt på, at nå de nuværende

resultater, og har udviklet sig markant i sin fysiske fremtoning, hvilket giver mistanke om doping.

Man har mistet tilliden til atleterne. Atleternes identiteter som sportsstjerner er pga. Ben Johnson-

sagen ødelagt. Tilliden til, at store resultater, som opnås, sker på naturlig og ærlig vis er væk. Man

kan se medierne mistænkeliggører andre, som opnår store resultater, i stedet for at skrive om

resultaterne, og de store sejre. Det er ikke kun Ben Johnson som rammes, men også atleter, som

præsterer bemærkelsesværdigt, som bliver mistænkeligjort, om det så sker på baggrund af doping

eller om man har været clean. Den tidligere identitet man havde som atlet er ødelagt af Ben

Johnsons dopingsag, og medier og sponsorer har ikke længere tillid til, at atleterne dyster på lige

vilkår.

Diego Maradona-sagen

Det har ikke været muligt, at finde nogen artikler, som har handlet om Maradona og hans

dopingmisbrug i Dagbladet Information.

144

Mikrofilm, Information, 16-30/9-1988


-53-


I Lance Armstrong-sagen skriver man bl.a. under overskriften: ”Armstrong får ingen tilgivelse”,

den 19/1 2013145

. I artiklen står der: ”Amerikanernes dom over Lance Armstrong var hård i går.

Det lykkedes ham ikke at overbevise om, at han er et angrende menneske”. De kommer med

eksempler på folk, som har løjet og alligevel har rejst sig og kommet tilbage, som personer som Bill

Clinton, Richard Nixon, Martha Stewart og Michael Vick, for at nævne nogle eksempler. Den

diskurs, som man vælger her, er at de givne antagelser omkring skandalesager og normer bliver

taget op i forbindelse med dopingsagen, for at vise, at man kan rejse sig igen.

Vi ser en række personligheder, som har været involveret i den ene eller anden skandalesag, men

som har formået at rejse sig og har fået opbygget en troværdig identitet, på trods af sagernes

massive medieomtale. Information ser Lance Armstrongs som en bedrager, og mener, at hans ry

som en respekteret cykelrytter, med store resultater, er ødelagt for altid. Hans selvidentitet som en

superstjerne i cykelsportens verden er ødelagt, da han ikke levede op til tilliden, fra sporten og

publikum, men står tilbage med et eftermæle som en svindler, som brugte doping, for at opnå tour-

sejrene.

Information skriver, at første del af interviewet mellem Oprah Winfrey og Lance Armstrong ikke

skabte tilgivelse til Lance Armstrong, samt at han ikke virkede angrende i interviewet. Man har en

norm i samfundet om, at vil man tilgives, så skal vedkommende, som har brudt sig mod normerne,

angre det man har gjort, og tage afstand fra sine handlinger, hvilket Lance Armstrong ikke gjorde.

Oprah Winfrey kritiseres også i måden at interviewe Armstrong på, da man ikke mener, hun udviste

nok empati, men at hun nærmest optrådte i rollen som anklager, og ikke gav Armstrong mulighed

for at fremlægge et selvportræt.

Den 19/1 2013 bringer Information i bagsiderubrikken ”Folk”, reaktioner fra folk, som har en

holdning til Lance Armstrongs dopingindrømmelser, og skriver en kommentar til hele Lance

Armstrong-sagen146

.

Information sætter navnene som overskrifter, og kommer med udsagn fra vedkommende.

De skriver om Lance Armstrong, at ”Nu gik den ikke længere. Natten til i går indrømmede Lance

Armstrong at have brugt doping i forbindelse med sine Tour de France-sejre: ”Der var mere glæde

145


http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d37ab (13/7-2015)


http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d37ab


-54-

i processen, i opbygningen til løbene. Sejrene var ligesom givet på forhånd”. Kålhøgent nok. Han

har gennem sin livsplanlægning minutiøst planlagt sit dopingmisbrug. Glæden ved at vinde Tour de

France har ikke været så stor for Lance Armstrong som dopet. Medierne opbygger Lance

Armstrongs selvidentitet, og tolker selvidentiteten som, at sejrene ikke har haft den forventede

betydning for ham.

Brian Mikkelsen, tidligere sportsminister, udtaler, at han er skuffet over Lance Armstrong og

”Handlen med doping er lige så stor som handlen med narkotika på verdensplan, og han kunne

have været med til at stoppe bagmændene”. Han mener, at Lance Armstrong kunne have bidraget

til at bekæmpe normen om doping i cykelsporten, men var i stedet for en del af det, hvilket har

skuffet ham. Han mener at Lance Armstrong, efter indrømmelsen af dopingmisbruget, kunne

bekæmpe dopingmisbrugere. Han mener, at der var muligheder gennem Lance Armstrongs

indrømmelser omkring dopingmisbruget, som ikke udnyttes147

.

Den 25/1 2013 bringer Information en artikel, med overskriften: ”Lance Armstrong sagsøges for

løgnagtig selvbiografi”148

. To uidentificerede mænd sagsøger Armstrong for at have løjet i sine to

selvbiografier, som har sikret Armstrong millioner af kroner i indtægter. Grunden til, at de sagsøger

ham, er bedrageri og falsk reklame og fordi meget af det i bogen, nu efter dopingindrømmelsen er

fiktion. Sagsøgerne føler sig ”ført bag lyset”, ”snydt” og ”forrådt”.

Her ses folk, som er så vrede på Lance Armstrong efter indrømmelsen dopingmisbrug, som mener,

at han har brudt normen, og ønsker erstatning for løgnene i selvbiografien om dopingmisbruget. De

har mistet tilliden til, at det, som skrives i selvbiografien er sandt, hvilket de kræver erstatning for.

Det viser, at mange føler sig snydt og forrådt af Lance Armstrongs dopingmisbrug: cykelchefer,

cykelryttere, andre sportsfolk, fra andre sportsgrene, samt civile, måske cykelsportsfans, som har

fulgt hans karriere.

5.5 Ekstrabladet

Ben Johnson-sagen

Ekstrabladet skriver på forsiden d. 28/9 1988: ”Big Bens dag i helvede: HJEM TIL SKAMMEN”,

147

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d37ab (13/7-2015) 148

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39f98fa (13/7-2015)


http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39f98fa


-55-

med et billede, hvor man ser Ben Johnson kigge ned i jorden med sin baggage. Billedet

symboliserer den skam som er opstået, efter at være afsløret som dopet149

. Han ved, at hans valg om

at bruge doping, for at opnå bemærkelsesværdige resultater var forkerte. Ekstrabladet beskriver

hvordan han gemte sig hos piloterne i cockpittet under flyveturen, og kommer ind på, at han blev

hentet af politifolk, og sikkerhedsfolk, da hundredevis af mennesker stod og ventede på ham i

lufthavnen. De beskriver, hvordan pressefolk råber spørgsmål som: ”Var du dopet?”, ”Hvordan kan

du blive dopet uden selv at vide noget om det?”, ”Hvordan vil du kommentere denne skandale?”. I

artiklen beskrives det, hvordan de canadiske medier tog imod meddelelsen af dopingafsløringen,

med overskrifter som: ”Hvorfor Ben?” og ”Canadas Skam”. Man er skuffet over, at han dopede

sig, og ikke opnåede sejrene på ærlig vis. Han har brudt normerne som atletikudøver og har dopet

sig. En avis påstår, at de kender til en masse canadiske atletikfolk, som har haft kendskab til Ben

Johnsons dopingmisbrug. Man har mistet tilliden til ham som menneske og atlet, på grund af

måden, som han opnåede sejren på, og man har mistet tilliden til at det, han gør og siger, er sandt.

Hans identitet som superstjerne, er væk, efter at han blev afsløret i at have dopet sig, og ses som en

svindler af offentligheden. De beskriver i andre artikler de økonomiske konsekvenser, for Ben

Johnson, under overskriften ”Sprøjten koster Johnson 100 mill.”. 70-100 mio. danske kroner

kommer det til at koste ham i tabte sponsorpenge, og sportsudstyrs-firmaet Diadora siger, at de

trækker deres sponsoraftale tilbage til en værdi af 20 mio. kr150

. Diadora har mistet tilliden til Ben

Johnson, og vil ikke kædes sammen med Ben Johnson. Ben Johnson rammes økonomisk og

sportsligt på, at han snød sig til sejren, og sponsorer, atleter, og medier har vendt Ben Johnson

ryggen, da de ikke vil have noget at gøre med en atlet, som har dopet sig, hvilket viser, hvor hårdt

ramt Ben Johnsons identitet som sportsudøver er.

Maradona-sagen

Fredag den 1. juli 1994 skriver Ekstra Bladet på forsiden: ”Maradona VM-dopet”. Og nedenunder

står der ”UD” og ”Maradonas læge får skylden”.

De skriver overskriften: ”KONGENS FALD” og bruger ord som ”Triumf”, ”skandale”,

”turbolens” og ”tragedie”151

. De beskriver ham som en af fodboldens og sports-verdenens største

navne gennem tiderne, og at han havde kæmpe betydning for Argentinas triumf, da man vandt VM i

149

Mikrofilm, Ekstrabladet:16-30/9 1988 150

Mikrofilm, Ekstrabladet:16-30/9 1988 151

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=A0205742 (13/7-2015)

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=A0205742


-56-

fodbold i 1986. Identiteten som superstjerne har ikke lidt overlast, trods den positive dopingtest, og

den misbrugte tillid. Under artiklen er der fire spalter med overskriften ”DIEGOS LIV”, hvori hans

op- og nedture bliver beskrevet, både af sportslig og privat karakter.

Derudover kommer de ind på, at mange havde medlidenhed med ham, da han blev taget for

doping/kokain første gang i april 1991 og fik 15 måneders karantæne.

Der laves en positiv synsvinkel på Maradona. Maradonas selvidentitet er stadig intakt, i og med, at

man beskriver ham som en konge, og det ovenstående ord, som ”tragedie”. Derudover beskrives

nogle af de gode ting, som han har gjort for fodbolden. Ekstrabladet beskriver ham som en af de

største fodboldspillere nogensinde, på trods af, at han havde dopet sig med præstationsfremmende

midler, for at præstere på det niveau, han gjorde.

De kommer ind på, hvordan hans præstationer i de to første kampe under VM, kun kunne lade sig

gøre da han var pumpet, og at FIFA-lægen kunne fortælle, at han har taget fem forbudte efedrin-

produkter. Maradona har forsøgt ved at dope sig at performe sine præstationer, og igennem

dopingen forsøgt at optimere præstationerne på fodboldbanen, og skriver, at han vil få medlidenhed

fra mange fodbold-fans, især i Argentina.

Længere inde i avisen har de overskriften: ”Jim i hovedrolle”, hvor det beskrives, hvordan Jim

Stjerne Hansen, oplevede dopingsagen152

. Jim Stjerne Hansen var ansvarlig for de VM-kampe, som

blev spillet på Foxboro Stadium i Boston, hvor Maradona blev taget i dopingkontrollen.

I en artikel, med overskriften: ”RÅDGIVEREN FÅR SKYLDEN”, beskrives det, hvordan

dopingsagen har ”sendt en bølge af lammelse gennem hele VM-arrangementet”, og bruger ordet

”chok”. Folk i VM-lejren er chokerede over, at en så stor stjerne, som Maradona er gået imod

normen, og havde dopet sig. De kan ikke forstå, at han har misbrugt den tillid, som millioner af

mennesker har haft til ham, som superstjerne, og at han har taget et stof, for at optimere sin

præstation på banen, når han var et så stort boldtalent, så det ikke burde være en risiko at tage eller

en nødvendighed, for Maradona at dope sig.

Præsidenten for det argentinske fodboldforbund beklagede sagen og angreb Maradonas personlige

rådgiver, Daniel Cerrini, som har stået for Maradonas diætplan. Præsidenten forsvarer Maradona,

med udgangspunktet, at det ikke er Maradonas skyld, at han er blevet taget for stoffer, men giver

Maradonas rådgiver skylden, hvilket viser hvor stor tillid præsidenten har til Maradona. Heller ikke

her, har Maradonas selvidentitet som fodboldstjerne lidt overlast, som stadig behandles som en

152




-57-

konge, og superstjerne.

Steen Ankerdal skriver i en klumme med overskriften ”Det sidste spark”, at sagen er tragisk for

manden, som har ”beriget sporten mere end nogen anden siden Pele”, og kalder sagen ligeså

chokerende, som da Ben Johnson blev taget for doping ved OL i 1988.

Artiklen beskriver at VM-folkene er lammede og forstenende, ovenpå dopingafsløringen153

.

Steen Ankerdal kommer kort ind på to tidligere historiske dopingsager, som har været under VM i

fodbold, som var Haitis Ernest Jean-Joseph i 1974 og skotten Willie Johnston i 1978, og skriver til

sidst, at det er urimeligt, at Nigeria blev sendt ud af VM af en dopet Maradona. Tilliden mellem to

fodboldhold kan blive ødelagt, pga. doping. Holdene har ikke kæmpet på lige præmisser, da

Maradona har forsøgt at optimere sine præstationer gennem sin doping, og normen om, at man ikke

som sportsudøver må benytte sig af doping tages op. Det argentinske landshold har haft en klar

fordel i, at have haft en dopet Maradona på holdet.

Steen Ankerdal ser på sagen med neutrale øjne. Vi har en spiller som har dopet sig, og snydt for at

kunne præstere, hvilket er gået ud over et andet hold, og mener, at det er urimeligt overfor

nigerianerne. Det viser, at man som argentinsk fodboldspiller rammes på identiteten. Man tror ikke

på, at man kan opnå de samme ting, uden Maradona, hvorfor at vi ser, at den tillid, som andre folk

har haft til det argentinske landshold rammes.

FIFA’s generalsekretær undskylder manglen på sanktioner, da fodbolden ikke har haft så mange

dopingsager tidligere, men Steen Ankerdal mener, at det er latterligt og tåbeligt, at man ikke har

nogen sanktionsformer, og mener, at der burde være tillid til, at overtrædes dopingreglementer, så er

der et regelsæt for, hvad straffen skal være.

1/7 1994, bringes en artikel af læge Erik Münster, med overskriften ”Maradona og

næsedråberne”154

. Han beskriver, at tusindvis af danskere tager næsedråber, og at Maradona kan

have fået det som et slankemiddel. Erik Münster beskriver, hvor hurtigt det optages i kroppen, og at

sportsfolk altid bør spørge, om stoffet er på dopinglisten, når de får medicin på apoteket, for ikke at

bliver taget af dopingkontrollen. Han mener, at der skulle dannes en standard blandt sportsudøvere,

ved brug af medicin, så man undersøger, om stoffet står på dopinglisten, og ellers får dispentation,

eller må benytte sig af en anden type medicin, for at sikre, at man ikke tages for doping, hvis man

vil have tillid for, at man kan overholde normerne, og ikke benytter det som doping.

153






-58-

Maradona kommer med en udtalelse d. 2. juli, 1994, hvor han i et tårevædet interview med pressen

bedyrer, at han er uskyldig155

. Ekstra Bladet har slået et stort billede op med overskriften: ”Jeg er

uskyldig”, og ”FIFA har dømt mig, uden at få en forklaring”, med et stort billede, hvor Maradona

sidder foran en masse mikrofoner, mens han kigger ned med en pegefinger løftet i luften. Når hans

blik kigger ned, symboliserer det enten skam eller sorg over, hvad der er sket, mens den løftede

pegepinger kan vise, at han gerne vil sige noget, og nu er det Maradona, stjernen, som taler. Det kan

være svært, at se nogle i øjnene, hvis man har overtrådt de gældende regler og love, en sportsgren

har. Han har mistet en del af den tillid, som han havde fra omverdenen. De tilhørsforhold han

havde, har gjort, at han ikke kunne overholde de regler og love, som FIFA havde sat op for alle

proffessionelle fodboldspillere. Billedet kan tolkes som, at han ved at han har svigtet folks tillid,

med den positive dopingtest, gennem det kropssprog, han udstråler på billedet.

En anden artikel har overskriften ”MERE SYMPATI END FORAGT”, som handler om reaktioner

fra fodboldsfans og andre involverede i fodboldverdenen156

.

Der er mere medlidenhed med Maradona end foragt. Medierne vejer den menneskelige tragedie

højere, end den miskredit, som Maradona har bragt fodbolden i og argentinerne, er ifølge artiklen

ramt af kollektiv sorg og fortvivlelse. De udviser stadigvæk tillid til Maradona som fodboldspiller,

og vi ser, hvordan man stadig ser på ham som en stor stjernespiller trods dopingsagen.

Den daværende indenrigsminister Carlos Ruckauf forsvarede ”Den fortabte fodboldsøn” og angreb

Maradonas rådgivere og ledere. Maradonas livsplanlægning er gået galt, og han er blevet taget i

dopingfælden, for noget, som ikke burde være sket, ifølge Ruckrauf. Præsidenten udtaler, at

Maradona havde taget noget, uden nogen i landsholdsstaben vidste det.

FIFA’s medicinske chef, Michael D Hooghe, udtaler, at man ikke har fundet nogen piller, som har

indeholdt de medikamenter, som Maradona er blevet taget for.

Det bliver beskrevet, at Maradona har vidst, hvad han har gjort, da han tog pillerne, men møder

stadig sympati og medlidenhed, end egentlig foragt fra folk, hvilket viser, at han ikke har mistet

folks tillid, og opbakning som fodboldspiller.

Nedenfor er nogle af de reaktioner, som opstod efter dopingafsløringen.

Brasiliens, USA’s, og Tysklands landstrænere: Carlos Alberto Parreira (CAP), Bora Milutinovic

155






-59-

(BM) og Berti Vogts (BV), udtalte følgende:

CAP: ”-Jeg elsker store spillere. Og Maradona var en af dem. Han har været med til at give dette

VM klasse, og var hovedmanden bag Argentinas succes i de første kampe. Nu er han væk, og det

har gjort VM mindre værd, og det er en tragedie for fodbolden, han er væk”

BM:”- Det er trist, at karrieren for en legende som ham, skal slutte på den måde. Han er et

menneske, der har givet fodbolden og sit land meget. Det må folk ikke glemme. Jeg føler det er værd

at stoppe op og tænke sig om, vurdere hvad der er vigtigt i livet, og få fodbolden placeret i det

relief”.

BV:”- Det er en tragedie for mig, at en så stor spiller ikke er med mere. Han har gjort et

overbevisende indtryk på mig i de to kampe han har spillet. Han er trods alt gammel nok til at vide,

hvad han gjorde….”.157

Landstrænerne for Tyskland, USA, og Brasilien udtrykker stor respekt for Maradona og de

bedrifter, han har opnået som spiller og udtaler, at det er en tragedie, at Diego Maradona er væk fra

fodbolden. Dog revser Berti Vogts Maradona i og med, at Maradona har vidst, hvad han har gjort,

og at han burde have haft bedre styr på, hvad han indtager af stoffer, som proffessionel

fodboldspiller. Maradona har grundet sin overvægt haft en sværere vej mod at selvrealisere sig selv,

sit talent og sine drømme om triumfer som fodboldspiller, hvorfor han følte sig tvunget til at tage

medikamenter for at kunne præstere på et passende niveau. Det er en del af Maradonas selvidentitet,

som tog det valg af livsplanlægning og livstil for at leve op til forventningern, hvilket betød, at han

gik han mod normerne, og tog et slankemiddel, for at optimere præstationerne på banen, for at

præstere på det forventede niveau158

.

Den 4. juli, 1994 har Ekstrabladet en artikel med overskriften: ”De manglede mig”, skrevet af Allan

Pedersen159

, som handler om, at Maradona er blevet tv-kommentator, under verdensmesterskabet.

Det bliver beskrevet, at da han dukkede op blev der hujet af ham, og han blev tilbedt med bannere.

Hans selvidentitet som stjerne og idol er ikke ødelagt, hvorfor folk stadig tilbeder ham, og elsker

ham for den store fodboldspiller, han var. At han får lov til at kommentere under VM, på trods af

dopingsagen, og tiljubles af publikum, viser hvor let man tager på dopingen, set fra offentlighedens

157



http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=D0238692 (14/7-2015)





-60-

side, og den store tillid man viser Maradona. Det viser, at han kan gå uden for normens grænser,

uden at klandres for det af medier og publikum. Maradona bliver i en anden artikel beskrevet med

overskriften ”MARADONA FILMSTAR”, hvori det beskrives, at han forhandler om en film, som

skal handle om hans liv, hvilket kan understrege, at hans selvidentitet ikke har taget skade160

.

De to ovenstående situationer viser hvor stor respekten er for Maradona. Man glemmer at tænke på,

at han gik imod normen og brugte et præstationsfremmende middel, for at optimere præstationerne

på banen, men vender det blinde øje til, og hylder ham for præstationerne som fodboldspiller.

På trods af dopingskandalen, er hans identitet, og den tillid Maradona får fra publikum stor, og

dopingskandalen har ikke ødelagt hans ry som fodboldspiller.

Torsdag den 30. juli skriver Steen Ankerdal en klumme efter VM’s afslutning, sine holdninger til

Maradonas doping-misbrug, under overskriften ”Der er langt til en ny”161

. Han beskriver

Maradona, som ikke havde samme hurtighed som i 1986 og 1990, men som var vokset som strateg

og spillede som en fodboldens quaterback. Det beskrives, at det 13 kg. vægttab, som Maradona var

kommet igennem, var hjulpet på vej af stoffet efedrin, og skriver, at det ikke er en undskyldning, at

Maradona ikke vidste, at stoffet var forbudt. Det har været diskuteret vidt og bredt, om det skulle

være på dopinglisten eller ej, og derudover kunne han have fået lov til at benytte sig af stoffet, hvis

han havde anmodet om lov fra en læge. Steen Ankerdal kokluderer, at Maradona står med et

eftermæle uden for landet Argentina, som en snyder.

Steen Ankerdal er i sin vurdering af dopingsagen kritisk overfor Maradona. Maradona har med

dopingmisbruget brudt normerne inden for sportens verden. Maradonas position som en af verdens

bedste fodboldspillere har haft betydning for livsstilen som superstjerne og han forsøgte at optimere

præstationerne, ved at dope sig, for at opnå det ønskede vægttab. Den tidligere landstræner for

Sovjetunionen, Valeri Lobanovski udtalte sig om dopingsagen, at ”Hans hoved holdt på med at

vokse og udvikle sig, da han blev 16 år”.162

Valeri Lobanovskis udtalelse viser, hvor lidt respekt

han har overfor Maradona, efter at Diego Maradona gik imod de sportslige normer og regler og

dopede sig.

Ankerdal skriver, at Maradona var VM’s bedste historie på det fodboldmæssige plan efter kampen

160



http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=D0238692 (14-07-2015)





-61-

mod Nigeria, men var VM’s bedste historie mediemæssigt, da han blev smidt ud af slutrunden for

dopingmisbrug163

.

FIFA udelukkede Maradona ”world wide”, og Steen Ankerdal skriver, at han var glad for, at

Argentina blev slået ud af Rumænien, da han ikke ønskede at se et land med en dopingsag vinde

VM. Udelukkelsen viser, at dopingmisbrug, uanset hvem som tager det, ikke toleres, og den som

benytter sig af det, straffes. Han har følt vrede over, hvad der er sket, og har mistet tilliden til

Maradona.

Sepp Blatter, FIFA’s generalsekretær, udtalte, at FIFA til efteråret, når Maradona var blevet dømt,

vil tage til stilling, om det Argentinske landshold også skal straffes, samt om der skal være

minimumsstraf til VM i 1998. Sepp Blatter forsøger ved at indføre minimumsstraf, at få skabt en

norm om, at man ikke vil se dopede fodboldspillere til Verdensmesterskabet i fodbold164

. Man vil

genskabe den tillid, man har til sportsudøverne om, at man spiller fodbold, uden doping, og at

fodbolden er en dopingfri sport. Man skelner ikke mellem superstjerner, eller almindelige

fodboldspillere.

Artiklen er fulgt med et stort billede med to spillere som går ind i en tackling, og i højre hjørne ses

Maradona, som svæver i luften med armene løftet over hovedet, med følgende tekst under billedet:

”Det 33-årige fodboldgeni, Maradona havde kvikket sig op, og hjulpet et 13 kilos vægttab på vej

med en pep-cocktail af ephedrin”.165

Billedet kunne symbolisere Maradonas nedtur. Han har været

højt at flyve som superstjerne, men efter dopingsagen har det været en lang nedtur. Under

slutrunden gik han fra at have en identitet som en af de mest respekterede fodboldspillere, til at

blive udelukket fra slutrunden som spiller med skammen, og doping-sagen over hovedet. Han var

en spiller som gik imod normen, og dopede sig. Maradona misbrugte den udviste tillid til ham, og

hans selvidentitet og respekten for ham, som en af verdens bedste fodboldspillere beskrives som

ødelagt for altid. Man går hårdt til Maradona i artiklen, og skriver, at den ære og respekt, som Diego

Maradona opnået som spiller, er væk, eftersom han gik imod de gældende normer og regler, som er,

at man ikke bruger doping. Det viser, at selvom man har været verdens bedste fodboldspiller, så

bliver man smidt ud hvis man ikke lever op til den udviste tillid til en.

163

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=D0238692 (14-07-2015) 164

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=D0238692 (14-07-2015) 165






-62-


Ekstra Bladet skriver som udgangspunkt en række debatter i dagene efter Lance Armstrongs

indrømmelse af dopingmisbrug, og bringer reaktioner fra cykelryttere og andre sportsfolk, som er

forargede over hans dopingmisbrug og dopingindrømmelserne.

Den tidligere cykelrytter Jörg Jaksche udtaler under overskriften: ”DERFOR ENDTE: FEJL

KOSTEDE DYRT”166

, at hvis Lance Armstrong ikke havde gjort comeback til cykelsporten i 2009,

så ville man muligvis ikke have startet dopingsagen mod Lance Armstrong.

Lance Armstrong skulle heller ikke have afvist Floyd Landis, som ville ind på et hold, efter

dopingkarantænen. Efter afvisningen gik Landis til myndighederne og fortalte om systematisk

dopingmisbrug på Lance Armstrongs hold, US Postal.

Jörg Jaksche så interviewet med Oprah Winfey, og var skuffet over, Lance Armstrong fremstilling

af tingene.

Han blev ked af, at Lance Armstrong ikke udtrykte større sorg over, hans behandling af folk, med

mobning, han bragte deres økonomier i fare, og ødelagde deres mulighed for at tjene penge på deres

arbejde som proffessionelle cykelryttere. Lance Armstrong formår ikke at skabe tilliden fra andre

cykelryttere, hvilket gør, at Lance Armstrong fremstilles som kold og kynisk som cykelrytter, med

hvilket han har undertrykt de gældene normer og regler. Han har ikke kunnet se, at det var forkert

det han gjorde, og den måde, som han agerede blandt andre cykelryttere.

Jörg Jaksche mener, at Lance Armstrong går mod normen, i forbindelse med dopingindrømmelsen,

og mener, at Armstrong burde have vist større anger i interviewet med Oprah Winfey.

Jaksche beskriver Lance Armstrong, som havde en livsstil, med rundsave på albuerne, og som

trådte på folk, for at opnå Tour-sejrene, og Lance Armstrong sørgede for, at man ikke stak ham, så

han ikke risikerede at blive afsløret i sit dopingmisbrug167

. Lance Armstrongs manglende norm

inden for cykelsporten, gjorde at han undertrykte de andre cykelryttere, som kunne fremføre

dopinganklager mod ham, og han undertrykte sine egne normer, om hvad der er rigtigt og forkert,

når man er proffessionel idrætsudøver. Lance Armstrong var narcisistsk som cykelrytter, hvilket

betød, at han trådte på andre, som var i vejen for sine triumfer. Han ville vinde Tour de France,

koste, hvad det koste ville. Han var som sportsmand, så indididuelt anlagt at han kun tænkte på at

166


http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d3433 (14-07 2015)




-63-

opnå sine sejre, også selvom det skulle koste venskaber, eller om han trådte på andre.

Den 19/1 2013 bringer Ekstrabladet en kommentar fra Greg Lemond om Lance Armstrong

indrømmelser af sit dopingmisbrug med overskriften ”Lemond håner Armstrong”168

. Greg Lemond,

som vandt Tour de France tre gange, er forbandet over Lance Armstrongs kommentarer om, at man

ikke kan vinde Tour de France uden doping. Han udtaler: ” Jeg bliver pissesur, når jeg hører, at

man ikke kan vinde Touren uden doping. Se på Andy Hampsten (nu pensioneret amerikansk

toprytter, red.) – det er utænkeligt, at han skulle være på et dopingprogram”. Greg Lemond er vred

over, at Lance Armstrong antyder, at der er en norm i Tour de France, om, at vinder man Tour de

France, så har man brugt doping, hvilket han mener, at ikke er sandt, og kommer med et eksempel

på en cykelrytter, som han mener, er ren, og forsøger at virke troværdig, ved at pege på en anden

cykelrytter end sig selv. Greg Lemond har tillid til, at det ikke er alle cykelryttere, som doper sig,

trods Lance Armstrongs anklager. Han forsøger at vise tillid til andre cykelryttere som har vundet

Tour de France, eller har opnået store resultater som cykelrytter. Samtidig forsøger han, at få bygget

en stærk selvidentitet op, da det bl.a. er ham, som Lance Armstrong har antydet har dopet sig,

hvilket har vækket vrede hos Greg Lemond.

Ekstra Bladet bringer d. 19/1 2013 under overskriften ”Sagt om Lance Armstrongs tilståelse”,

udtalelser fra en række personer som udtrykker deres holdning til Lance Armstrongs

dopingtilståelse:

Tour de France-direktør Christian Prudhomme udtalte: ”Vi er nødt til at vide mere om den

organiserede doping, hvis vi skal komme til bunds i det. Man kan ikke dope sig, som han gjorde,

uden at få hjælp. Og vi har længe sagt, at rytteren ikke bør være den eneste, der betaler prisen”.

Prudhomme indikerer, at doping kræver stor forberedelse og en form for livsplanlægning samt

hjælp fra andre. Cykelrytteren Andy Schleck udtalte: ”Lance Armstrongs indrømmelse kommer for

sent. Men på den anden side, jeg husker også, hvad Lance Armstrong betød uden for sporten. Især

for Livestrong, hans kræftfond. Jeg tror, at han er et godt menneske”

Andy Schleck forsøger, at vende det til noget positivt, og minder folk om nogle af de gode ting,

som Lance Armstrong har gjort for sporten. Han fremhæver, at Lance Armstrong tænkte på andre

mennesker, gennem sin kræftfond, hvor Lance Armstrong donerede penge, i kampen mod kræft.

168

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d3437 (14-07 2015)



-64-

Lance Armstrong fremhæves via sin kræftfond, som en, som ikke er så slem, som alle gør ham til,

efter dopingindrømmelserne, og forsøger at vise at man stadig kan have tillid til ham. Han forsøger,

at diskutere de gældene normer der er i cykelløb, ved at gå mindre hårdt til Lance Armstrong, i

forhold til andre.

En anden cykelrytter, som har været på samme hold, som Lance Armstrong, Tyler Hamilton,

udtalte: ”Jeg synes, det er et kæmpe, kæmpe stort skridt for Lance Armstrong. Jeg har vidst det i

lang tid, siden 1998. Han gjorde det rigtige, endelig. Og det er aldrig for sent at fortælle

sandheden”.169

Tyler Hamilton forsøger ligeledes, som Andy Schleck, at vende det hele til noget

positivt, at det var det rigtige han gjorde, at stå frem og indrømme dopingmisbruget. Han mener,

med sine udtalelser, at man stadigvæk kan have tillid til Lance Armstrong, trods de ting, som

Armstrong har gjort.

Begge ovenstående cykelryttere er blevet taget for doping, hvilket kan have indflydelse på, hvordan

de udtaler sig. Måske forsøger de, at genskabe noget af den tabte tillid mellem publikum og

cykelryttere som har lidt et knæk. Man kan sige, at den sprogbrug de benytter sig af, formår at

diskutere hvordan normerne og antagelserne er i cykelløb, og hvordan det tages op af folk.

Tennisspilleren Novak Djokovic udtalte om dopingsagen at: ”Det er en skændsel for sporten at

have en sådan atlet. Han snød mange mennesker med sin karriere og med sin livshistorie. Det er

bare ikke måden at være succesfuld på. Så jeg synes, han skal lide for sine løgne i alle disse år”.170

Her er en sportsudøver, som ikke har været konkurrent til Lance Armstrong, men som har en

holdning til sagen, og udtaler, at han skal lide, på grund af sit dopingmisbrug. Han mener, at

Armstrong vandt de syv Tour de France-titler gennem snyd, og skabte ulige konkurrence mellem

cykelrytterne, og har den holdning, at Lance Armstrong skal straffes. Han mener, at Lance

Armstrong skal straffes for at gå imod de gældende normer og regler, som cykelsporten har.

Dette viser, at man også udenfor cykelsporten er forargede over hvad Lance Armstrong har gjort.

Måske udtaler Novak Djokovic sig også i hårdere vendinger, end Tyler Hamilton og Andy Schleck,

da han ikke selv er i cykelsporten, ikke er i et afhængighedsforhold til Lance Armstrong og ser

dopingsagen udefra i forhold til de andre, og dermed lettere kan udtrykke sin forargelse over, hvad

der er sket, mens de andre forsøger at redde cykelsportens ære, ved ikke at udtrykke sig i for hårde

vendninger om ham.

169

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d3428 (14-07-2015) 170

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d3428 (14/7 2015)




-65-

Den 23/1 bringer Ekstra Bladet flere afsløringer. Det er den tidligere UCI-boss Hein Verbruggen,

som fortæller, at UCI i 2001 fortalte Lance Armstrong, at hans blodværdier var nået til et

mistænkeligt niveau171

. Cykelsportens øverste instans advarede altså Lance Armstrong om hans

blodværdier, i stedet for at straffe ham, da de havde muligheden. De valgte at vende det blinde øje

til dopingsagen, selvom de vidste, og havde beviser for, at Lance Armstrong havde brugt

præstationsfremmende midler. Lance Armstrong har haft fordel af, at kunne blive advaret om sine

blodværdier, til trods for, at man burde have straffet ham, som man ville have gjort med andre

cykelryttere, som havde haft udsvingende blodværdier. Han har måske haft fordel af sine

forbindelser i sportens verden, som texcaner, som har haft adgang til former for magtstyrkelse,

hvilket han har gjort med fordel, til at kunne vinde Tour de France syv gange.

Når en tidligere fremtrædende UCI-boss kommer med en udtalelse som denne, giver det indtryk af,

at cykelsporten ikke har gjort det fornødne for at bekæmpe dopingmisbrug. Når man advarer en

atlet om, at ens blodværdier er for høje, i stedet for at udelukke vedkommende, så har man ikke haft

ressourcer til at udelukke en Tour de France-vinder, hvilket er skidt for cykelsportens omdømme.

Man får et indtryk af, at det er en norm, at bruge doping i cykelsporten, bare man holder sig inden

for de tilladte grænser. Man vender det blinde øje til, og lader folk dope sig, og siger at det er i

orden, bare det sker inden for de tilladte grænser. Det er åbenbart et valgt af livsstil og

livsplanlægning inden for cykelsporten, at planlægger man sit dopingmisbrug godt nok, bliver man

ikke fanget af dopingkontrollen, og kan stille op til stævner, pumpet op med forskellige former for

doping.

171

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39eb175 (14/7 2015)

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39eb175


-66-

6 Analyse af begrebet doping og de dopingramte sportsgrene

6.1 Hvad ligger der i ordet doping, og hvorfor blev de forskellige sportsgrene ramt af doping?

Diego Maradona

Dopingen er i denne sag efedrin, som hjælper til et forøget vægttab, som Diego Maradona havde

benyttet for at få opbygget en bedre form, da han som spiller kæmpede med sin vægt.

Diego Maradona var i mange år en af verdens bedste fodboldspillere og betragtes i dag som en af de

bedste nogensinde. En af årsagerne til, at Maradona tog doping, var det kolossale pres, som lå på

ham fra den argentinske befolkning, om at han skulle sikre dem Verdensmesterskabet i fodbold,

samtidig med hans ry som fodboldspiller, som havde nået lignende gudestatus, især i hjemlandet,

men også i resten af verden.

Det var en del af Maradonas selvidentitet og den måde, som medierne og befolkningen beskrev ham

på, som aktiv, som en af de bedste fodboldspillere nogensinde, som indirekte pressede ham til, at

benytte sig af doping for at kunne leve op til tidligere tiders opnåede meritter.

Han var individuelt en af de bedste fodboldspillere, som er set i fodboldhistorien, men for at leve op

til det performative begreb om at kunne præstere på det absolut højeste niveau, presset fra

holdkammerater, landsmænd, og publikum i hele verden, gjorde at han brugte ekstra, ulovlige,

midler for at tabe sig og opnå den ønskede vægt.

Fodbold-sporten er en af de mest populære sportsgrene i verden og en af de sportsgrene, som følges

og dyrkes af flest mennesker og mediebevågenheden bliver hele tiden større. Det betyder, at der er

en enorm konkurrence om, at være den bedste fodboldspiller i verden.

Maradona ønskede ikke, at miste den identitet, og ville præstere på et højt niveau, hvilket endte

med, at han dopede sig. FIFA var konsekvent og udelukkede ham, også selvom der var tale om en

stjernespiller, da man ikke havde tillid til Maradona da han var gået imod den norm i fodboldens og

sportens verden, at man ikke bruger doping.

Når Maradona, kåres som den bedste fodboldspiller i 1986, og får en gudelignende status som den,

der sikrede VM-titlen til det argentinske landshold, så ønsker man at blive på toppen og kunne leve

op til forventningerne. Det betød, at han gjorde alt, både i lovlig og ulovlig forstand, for at blive på

toppen, hvilket til dels også lykkedes i 1994 under Verdensmesterskabet. Han startede flot ud i de

indledende kampe, men blev taget i dopingkontrollen efter en af fodboldkampene og blev udelukket

og fik karantæne, hvilket afsluttede hans tid og karriere som fodboldspiller.


-67-

De forskellige aviser konkluderer forskelligt på, hvordan man vil se på Maradona som

fodboldspiller i fremtiden. Nogle mener, at hans dopingkarantæne var et farvel til en af de bedste

fodboldspillere som har eksisteret, mens andre mener, at han, grundet dopingdom, aldrig vil blive

betragtet som en af de største fodboldspillere nogensinde, men i stedet vil ligge klasser under de

største legender, inden for fodboldsporten, som f.eks. Pele og Eusèbio. Maradonas selvidentitet

formes i medierne, som, at modernitetens institutioner skaber eller forsøger at skabe og påvirke

Maradonas selvidentitet, samt tilliden er ødelagt, efter dopingmisbruget kom frem. Hans identitet

som en af de største fodboldspillere nogensinde er ødelagt. Misbruget, som skulle få ham til at tabe

sig, har haft indflydelse på den narcisistiske dyrkelse af hans krop, hvor han har forsøgt at få

kroppen til at blive konstrueret og klar til en VM-slutrunde, og det at han har forsøgt at kontrollere

kroppens vægt, har ødelagt det ry han havde som fodboldspiller. Man har muligheder for at kunne

optimere sine præstationer ved at gøre kroppen til et fænomen, med valg og muligheder for at

slanke sig, ved hjælp af stoffer udefra, som i Maradonas tilfælde var efedrin.

Maradona forsøgte at optimere sine præstationer, blev afsløret og fik ødelagt sin karriere og sit

eftermæle som fodboldspiller.

Lance Armstrong

I Lance Armstrong-sagen er dopingen en lang række stoffer som EPO, væksthormoner,

blodtransfusioner, bloddoping, testosteron og cortison.

Cykelsporten er en sportsgren, som i mange år har haft store problemer med dopingmisbrugere og

rammes hyppigt af dopingskandaler til skade for både sporten og atleter. Det er noget, som ses

blandt andet i et økonomisk perspektiv, da cykelhold er afhængige af sponsorer for at eksistere og

for at have relevant materiel, for at kunne stille op til løbene.

Der kan være flere grunde til, at cykelsporten rammes af doping. Hvis en cykelrytter vinder et stort

løb, som f.eks. Tour de France, vil vedkommende næsten altid stå for skud og beskyldes for

dopingmisbrug, hvilket skyldes cykelsportens historie. Tour de France er kendt som et af de

hårdeste løb, man kan stille op i, og man skal over 22 dage cykle 21 gange/ 21 etaper, og i alt cykle

3344 km., hvoraf den længste etape er på 221,5 km. Det presser kroppen til det yderste, så

cykelryttere kan føle sig presset til at dope sig for at gennemføre de enkelte etaper eller selve Tour

de France-løbet172

. Mange mener, som blandt andet Lance Armstrong fortalte i interviewet, at det er

umuligt at vinde Tour de France brug af EPO. Tour de France er så fysisk hårdt, at løbet ikke kan

172

http://www.letour.fr/le-tour/2015/us/overall-route.html ( 20/5 2015)


-68-

gennemføres, eller vindes uden doping. Det er næsten blevet en norm i sportens verden, at vinder

man Tour de France, eller præsterer ekseptionelt godt, så har man dopet sig.

Som tidligere nævnt havde Bjarne Riis, som vandt Tour de France i 1996 ved at have taget EPO,

doping i køleskabet blandt de andre madvarer, som var det normalt, at man tog EPO, ligesom vi

andre spiser mad. Normen, som har været i cykelsporten, omkring doping og misbruget af dette kan

ses her. Der er næsten en fælles holdning om, også i medier og hos publikum, at vinder man Tour

de France, så må man næsten have været på doping. Der er simpelthen ikke tillid til, at dette kan

ske på ærlig vis.

Lance Armstrong fortalte, at han tog dopingen gennem dopingkure, hvilket endte med at sikre ham

syv Tour de France-sejre, i træk.

Hans livsstil og livsplanlægning spiller en stor rolle for Lance Armstrongs selvidentitet, og

cykelsporten har ry for, at der er meget doping i sportsgrenen. Det er en norm og fælles standard

omkring det at tage doping, som det beskrives i Bjarne Riis’ selvbiografi173

. Der er nogle sociale

strukturer, hvor man opnår en kulturel identitet gennem sit dopingmisbrug, og man kan lade det gå

så langt, at man kæmper med om sejrene i de store løb.

Gennem dopingmisbruget får cykelrytterne en ulige adgang til selvrealiseringerne i cykelløbene, og

magtskabelsen i de store løb. Hvis der konstant er doping i cykelsporten, vil der, ligesom i de 7 år

Lance Armstrong vandt Tour de France, være en ulige kamp om, hvem der vinder løbet, således at

den der har dopet sig mest, har den største chance for at vinde i stedet for, at den, med det største

talent og har brugt mest flid og trænet frem mod løbene, vinder. De, som ikke har brugt doping, vil

ikke have en chance, da doping medfører, at man kan presse sin krop til unaturligt høje

præstationer, og man får en identitet som undertrykker normen som er, at det er forbudt at dope sig.

Ben Johnson

Dopingen i Ben Johnson-sagen er Stanozolol, som er et anabolt steroid. Atletik-sportsgrenen blev

ramt af doping, da Ben Johnson var under stort pres fra omverdenen for at præstere et topresultat,

som følge af sine tidligere store resultater, men blev afsløret i dopingmisbruget efter sejren til OL.

100-meter sprint til VM og OL i atletik er en af de mest prestigefyldte konkurrencer i verden, og

vinderen vil få titlen og identitet som ”Verdens Hurtigste Mand”, og vil få anerkendelse fra hele

verden, inklusive trænere, sponsorer, familie og venner, som følger atletik-sporten. Hele verden

følger med i det løb, enten på stadion, på TV, eller i radioen, når det sker LIVE. Derfor er løbet så

173

Riis, 2010


-69-

prestigefyldt at vinde, og økonomisk vil den, som vinder kunne klare sig resten af sine dage på

præmie- og sponsorpenge, hvilket kan betyde, at nogle atleter kan presses så langt ud, at man

benytter sig af doping, for at kunne kalde sig verdens bedste, og for at kunne kalde sig ”Verdens

Hurtigste Mand”. Det betyder, at medierne har stor indflydelse på ens italesættelse i verden. Det kan

betyde, at sportsudøveren kan bygges op som et fænomen, med mange muligheder både sportsligt,

men også økonomisk, da sponsorer vil støtte atleter, som får massiv medieomtale, så længe det er

for det gode, man har udført.

Atleten vil også få en plads i historiebøgerne og blive en af de sportsfolk, man vil snakke om i

mange år ud i fremtiden. Man kan sige, at Ben Johnson er blevet en atlet, der snakkes om den dag i

dag, og som altid vil blive husket, men for det negative, som en svindler, hvilket ingen ønsker at

have på sig. Han har fået en identitet som en skurk, som man ikke vil se igen i atletiksporten,

hvilket viser, hvilke konsekvenser det har, hvis man opdages i at have dopet sig, hvilket kan koste

den opbyggede tillid fra andre atleter i sportsverdenen, men også fra tilskuere, trænere og andre som

følger sporten tæt.

Artiklerne jeg har analyseret, beskriver også de økonomiske aspekter, som dopingsagen har for ham

og for hans direkte konkurrent Carl Lewis, hvilket BT beskrev på forsiden onsdag d. 28. september

1988, hvor de skriver at ”Johnson mistede 70 mill. på 9,79 sekunder”.

Dette kan være en af årsagerne til, at han har dopet sig for at opnå rigdom og verdensberømmelse,

da det er en betydelig sum penge, vinderen modtager. Der er ikke noget i sportens verden, som

hedder nummer to. Vinder man, vil man huskes for altid, men bliver man nummer to, vil man være

glemt for altid, hvilket kan have haft indflydelse på Ben Johnsons trang til at bruge doping, for at

opnå store sejre, at han har søgt at bibeholde en identitet som den suveræne atletikudøver, som

opnåede hæder og berømmelse.

I artiklerne er der ingen udtalelser fra hovedpersonen, Ben Johnson selv, men hans manager og

familie udtaler sig til gengæld. Ben Johnson har valgt at gå i skjul for at undgå alt det virak, som

følger med, når man tages for doping og går fra ifølge mange medier og atletikfolk at være

”Verdens største atlet til verdens største svindler”.

Ben Johnsons selvidentitet, som superstjerne, og hans mål om at være den bedste af de bedste,

gjorde, at han valgte at tilrettelægge sit liv for at vinde OL, koste hvad det ville, også selvom sejren

kom på ulovlig vis, ved hjælp af steroider. I en sportsgren som 100 meter løb i atletik, er det de små


-70-

marginaler, som afgør, hvem der i sidste ende står med trofæet og som tidligere nævnt,

præmiepenge og sponsorkontrakter til en værdi af mange millioner kroner.

Valget at være på en dopingkur, som Ben Johnson tog, betød, at han valgte en livsstil, som er

central for selvidentiteten. Der opstår en ulige adgang til selvrealiseringen og magtstyrkelsen, hvis

man doper sig, og andre, både atleter, publikum og officials mener, at det er uretfærdigt, at man

doper sig, og snyder sig til de resultater, man opnår. Det er en af de muligheder der er i de moderne

institutioner, og Ben Johnsons selvidentitet skabte ham som individ, men han brød den tillid, som

ellers er et grundlæggende fænomen, for personlighedens udvikling. Ben Johnson var som tidligere

nævnt på en steroid-kur, hvilket medfører, at en forøgning af ens muskelmasse, hvilket kan havde

haft betydning for normen for, hvordan sportsfolk skulle se ud. Ben Johnson opnåede en betragtelig,

unaturlig stor muskelmasse, men blev i første omgang ikke taget for doping, hvilket kan have haft

indflydelse på den måde, man har set på, hvor langt et menneske kunne nå i sin træning og

opbygning af kroppen. Der er sket en udvikling i den narcisistiske dyrkelse af det kropslige udtryk,

og kroppen konstrueres og kontrolleret aktivt. Dopingen har skabt mange muligheder for Ben

Johnson som atlet, som OL-sejren, som han dog fik frataget, da det blev afsløret. Der er risici ved at

benytte sig af doping.

Der er en norm om, at man ikke bruger doping i sportens verden, hvilket skaber en standard inden

for sporten, som betyder, at man skal klare sig selv, uden ”hjælp” udefra, hvilket giver en mulighed

for sammenlignelighed.

De muligheder der er for medicinske interventioner skaber muligheder, for at opnå de ellers

tidligere urealistiske mål.

Performativitetsbegrebet opstod i de sociale strukturer og den kulturelle betydningsdannelse i

medierne. Ben Johnson havde udført et løb til perfektion, men oplevede på 24 timer at gå fra at

være den største helt i verden, til at være verdens største skurk og synder, og alle vendte ham

ryggen og undrede sig over, hvordan han kunne gøre det mod sig selv og mod sporten som helhed.

Han oplevede performativitet fra pressen, fans, tilskuere og trænere med flere, som ”regnede” med,

at hans vandt, og den træning, som han udførte, var optimeret, så han i sidste ende, ville stå med

sejren, og den hæder, ære og økonomiske gevinst, som er, ved at være ”Verdens Hurtigste Mand”

og OL’s bedste.

Ben Johnson skabte dengang en ny standard for, hvor hurtigt man kunne løbe en 100 meter. Man

troede ikke, at det var muligt, at presse kroppen så langt ud, på naturlig vis. Han var symbolet på,

hvor langt man kunne nå, uden doping, hvilket han havde vist et år tidligere, da han vandt VM i


-71-

atletik på 100meteren i 1987. Derfor blev det en stor skandale, da han blev taget for doping.

Historien om ”den rene altet”, der var på steroider, på trods af egne påstande om det modsatte,

hvilket har haft indflydelse på reaktionerne i medierne. Normerne og reglerne i atletikens verden

blev efter Ben Johnsons positive dopingprøve diskuteret og problematiseret.

6.2 Hvilke retorikker og temaer går igen i de tre dopingsager?

I Lance Armstrong-sagen er retorikker og temaer, som går igen i artiklerne på tværs af medierne,

begreber som: kulmination, konsekvenser, løgn, vrede, mistet tillid, skuffelse, hævn og økonomi.

Mange sportsudøvere og andre involverede i sportens verden, har følt sig ramt af de anklager, som

Lance Armstrong kommer med mod andre cykelryttere, som f.eks. Greg Lemond, som vandt Tour

de France fem gange, som ikke var enig i synspunktet i, at man ikke kan vinde Tour de France uden

doping. Mange mistede tilliden til ham som person, og Lance Armstrong formår at skabe debat i

cykling om normer og antagelser i cykelsporten omkring, at han ikke er den eneste der bruger

doping, samt at det ikke var ham, som skabte dopingkulturen.

Andre italesættelser er, at han er en skændsel for sporten, mens nogle cykelryttere mener, at man

ikke kun skal straffe Lance Armstrong, trods alt, men man skal huske på nogle af de gode ting, han

har gjort.

Nogle folk mener, at han er en dårlig person, og at han burde have været mere angerfuld da han

indrømmede dopingmisbruget.

Økonomien går også igen i flere artikler, at han havde fået mange sponsor- og præmiepenge som

aktiv, noget som sponsorer og arrangører ønsker tilbagebetalt, grundet dopingindrømmelsen, der

gav Lance Armstrong sejre. Den livsstil som superstjerne som Lance Armstrong har haft, har

betydet betydelige indtægter i præmiepenge, sponsorpenge, og forbedrede kontrakter, som har været

en del af Lance Armstrongs livsstil i mange år, som proffessionel cykelytter, men efter

dopingindrømmelsen, vil de pågældene have pengene retur, da de muligvis føler, at de er givet på et

forkert grundlag. Dem som har krævet pengene tilbage har villet vise, at man ikke ustraffet

misbruger folks tillid, og samtidig også, at man ikke vil sættes i forbindelse med en, som har opnået

triumfer på et forkert grundlag.

Retorikker og temaer, som går igen i Diego Maradonas dopingsag er begreber som sorg, dopet,

straf, storspiller fortvivlelse, skandale, tragedie, kongens fald, forsvar for Maradona, skandale,


-72-

chok, lammelse, sympati, vægttab, fodboldmæssig troldmand, tidligere positive dopingtest,

karrieren slut, ingen undskyldning, snyder. Mange har set Maradona som så stor en spiller, at man

ikke kan se, hvorfor han skulle tage doping. Man mener ikke, at det er så slemt, at han har gjort det,

men man ærgrer sig over, at han udelukkes, men der er ikke de store vredesudbrud imod ham,

selvom der er enkelte, som kalder ham for en idiot, og siger, at han har en hjerne på størrelse med et

barn.

Selve Maradonas selvidentitet som superstjerne lider ingen overlast, trods dopingsagen, og han får

udvist så meget tillid fra folk, at han får lov til at være tv-kommentator, og samtidig blive tiljublet

fra publikum når man ser ham, på trods af, at han har dopet sig. Medierne viser Maradona stor tillid,

som spiller og person, trods dopingtesten. Man kan diskutere og problematisere normen i, at man

vælger at tage en dopingdømt atlet ind, til at bedømme kollegaer, når man ikke selv kunne præstere

på ærlig og lovlig vis.

Retorikker og temaer, som går igen i Ben Johnson-sagen er begreber som: Svindler, Dopet, Skam,

Chok, Hvordan kunne du Ben?, Skuffelse og Tragedie. Disse udtalelser/retorikker kommer fra

atleter, politikere, og journalister, som troede på, har haft kæmpe respekt for, samt set op til Ben

Johnson, og de opnåede resultater. Det økonomiske aspekt kommer også frem i artiklerne: hvor

mange millioner, han mister på sponsoraftaler og præmiepenge, som sponsorer, arrangører med

flere kræver, at han betaler tilbage.

Ben Johnson træder uden for det oprindelige generelle paradigme inden for atletikken, som er, at

man ikke doper sig. Han ønskede en identitet som verdens bedste inden for atletikken og

anerkendelse fra hele verden, men blev taget i at snyde, og har fået et eftermæle som en af de største

skurke i sportsverdenen nogensinde pga. sit dopingmisbrug, som betød, at han opnåede sejre til bl.a.

VM og OL og at han fik status som superstjerne i atletikkens verden.

Ben Johnson havde ingen etik eller moral, da han dopede sig, og udelukkede tvivlsspørgsmål, som

kunne have opstået i forbindelse med dopingmisbruget, og har kunnet få sig selv til at snyde, og

dope sig, uden at føle skam omkring det, mens det stod på. Han blev narcisistisk i sine mål, og

tænkte ikke over, at han snød en lang række andre atleter, i bestræbelsene på, at opnå den ultimative

triumf.


-73-

6.3 Diskussion: Sammenligning og perspektivering af Ben Johnsons, Diego Maradonas og

Lance Armstrongs dopingsager

I dette afsnit diskuteres og sammenlignes de tre dopingsager, og mediernes overordnede behandling

af dopingsagerne ud af til.

Medierne har i behandlingen af Ben Johnson, Maradona og Lance Armstrong, forskellige tilgange i

dopingsagerne. De tre atleter var/er alle kendt for at have præsteret på det ypperste inden for deres

sportsdiscipliner og for præstationsmæssigt, at have været forud for deres tid.

Jeg har kigget på måden, atleterne italesætttes i medierne, og på den måde, som atleterne reagerer i

medierne, og jeg har analyseret mig frem til, at der er store forskelle på den måde, som både

involverede atleter, omgangskredsen samt medierne reagerer på, som det italesættes i pressen.

Ben Johnson-sagen mediatiseres, som handler om den offentliges sfære, der styrer hvad

offentligheden skal mene. Tidligere var Ben Johnson en superstjerne, båret frem af medier, da man

troede, at han var det gode eksempel på, hvad man kunne opnå, UDEN doping, hvilket viste sig

ikke at være sandt, og endte med, at være ironisk for hele dopingsagen. Da det blev opdaget, blev

han verdens største skurk uden nogen form for empati fra medier, atleter, eller resten af

sportsverdenen, som fulgte med i hans bedrifter som topatlet.

Det sprog, som bliver brugt i denne sag, er om normer og regler i sportens verden, som er at man

ikke skal snyde og bruge doping. Sagen er stor, og får stor mediebevågenhed da det er en

superstjerne inden for atletik, som er taget for dopingmisbrug. Derudover var han også den første

store sportsstjerne, som blev taget for doping, hvilket har haft indflydelse på den massive

medieopmærksomhed, Ben Johnson fik, efter han blev afsløret.

Medierne og sportsatleterne går ind, og udtrykker skuffelse og vrede over Ben Johnsons

dopingmisbrug. Tematikken omkring doping, og hvordan Ben Johnson kunne finde på at gøre det,

diskuteres, problematiseres og gennemgåes i alle de analyserede artikler.

Reaktionerne var meget kraftige, da det kom frem, at han havde taget doping. Medier og atleter var

rasende og rystede over hans dopingmisbrug, hvor det stort set kun var hans nærmeste konkurrent,

Carl Lewis, som dæmpede angrebene på Ben Johnson. Ben Johnson var den første store

sportsstjerne, som blev taget for doping, hvilket kan havde givet sagen ekstra mediebevågenhed, og

kan have påvirket de andres atleters identiteter som atletikudøvere. Ben Johnson-sagen, har klart de

kraftigste reaktioner fra medier og andre involverede personer, som atleter, trænere, familier og


-74-

politikere, af de udvalgte dopingsager. Den har også fået den mest massive og grundige behandling

og beskrivelse i medierne, og Ben Johnson mistede al tillid fra presse, sponsorer og publikum, og er

i dag husket som en af de største skurke, som atletikken og sporten nogensinde har haft. Normerne

i sporten blev af atleter og presse diskuteret og taget op, også efter at der tidligere under stævnet

havde været dopingsager, som dog ikke medførte så stor mediebevågenhed. Det viser mediernes

vigtighed i forhold til hvordan en atlet bliver italesat til offentligheden, som følge sporten. Hvis man

er den, som medierne har fokus på, har det enorm betydning for, hvordan andre vil se på en i

offentligheden og privat. Den måde, man bliver italesat på i medierne er den måde, som man i

samfundet vil se på vedkommende, hvilket i Ben Johnsons tilfælde er som en skurk.

Diego Maradona-sagen blev modtaget med undren og sorg i hele verden, inklusiv fra andre store

fodboldstjerner og atleter, hvor holdningen var, at det var en trist måde, at sigde farvel på til en stor

spiller, som Maradona. Man så det som en tragedie, at en af de største, og bedste fodboldspillere

nogensinde var blevet taget for doping, og for noget så dumt, som efedrin, som ikke har nogen store

præstationsfremmende virkninger. Medierne former stadigvæk Maradona som en stor

fodboldstjerne, som bare havde dummet sig. Hans selvidentitet lider ingen overlast i medierne,

selvom han er blevet taget for doping. Maradona udtalte i medierne, at han intet forkert havde gjort,

og at han var uskyldig.

Maradona ses i dag som en af de største og bedste fodboldspillere, som har eksisteret inden for

fodbolden. Han formåede, trods dopingsagen, at bevare sin identitet som en stjerne, både hos

publikum, men også i de medier, som følger Maradona. Han bevarede tilliden hos en del

fodboldspillere, og publikum, som havde fulgt ham under VM-slutrunden. Man kunne i medierne

ikke forstå, hvorfor han skulle gøre noget så dumt. Men man forsætter trods alt med at beskrive

Maradona som en stor stjerne, som intet forkert har gjort, og at det måtte var trænerens og lægens

skyld, at han blev taget for doping. Maradona fortæller også, at han er taget for noget som tusindvis

af mennesker tager dagligt, for at retfærdiggøre det, han har gjort. .

Lance Armstrong-sagen fik mange forskellige reaktioner.

De amerikanske myndigheder ønskede en kæmpe-erstatning for de penge, man havde støttet ham

med i karrieren. Andre, som Lance Armstrong havde trådt på gennem karrieren, krævede erstatning

og undskyldninger. Nogle cykelatleter reagerede med lettelse over, at han endelig stod frem og

bekendtgjorde dopingmisbruget, mens andre var rasende på ham.


-75-

Mange lægger mærke til, at han vil fremstå som en, der fortryder dopingmisbruget, men de føler

ikke, at det kommer frem, og samtidig der mange spørgsmål som ikke besvares, hvilket gjorde, at

nogle fandt dopingindrømmelsen og interviewet tyndt og kunstigt sat op. Vi ser her, hvor stor

betydning medierne har for omverdenens modtagelse af Lance Armstrongs dopingindrømmelse.

Det betød, at værtinden Oprah Winfrey kom under beskydning for ikke at sætte Lance Armstrong i

scene i interviewet, og fortælle de ting han ville ud med til en hel verden, som fulgte interviewet.

Dopingsagen italesættes forskelligt i medierne. To cykelryttere, som udtaler sig om dopingsagen,

udtaler sig i mere neutrale vendinger, og håber, at man vil huske tilbage på ham, som en stor

cykelrytter, mens tennisspilleren Novak Djokovic ser sagen udefra, og har intet

afhængighedsforhold og er rasende over hvad Lance Armstrong har gjort.

Den tidligere storrytter, Greg Lemond, er også rasende på Lance Armstrong. Han er pensioneret

cykelrytter, og har dermed ikke det samme afhængighedsforhold til Lance Armstrong, hvilket

forklarer, hans hårde udtalelser mod Lance Armstrong.

Vi ser hvordan italesættelsen er anderledes, alt afhængigt af, om man er involveret i cykelsporten

eller ej. Mediatiseringen sker her, hvor de er med til at forme de reaktioner, som kommer mod

Lance Armstrongs dopingindrømmelse. De mange forskellige reaktioner kan skyldes hvilket

afhængighedsforhold man har til Lance Armstrong. Det kan være, at de forsøger at forsvare

cykelsporten sådan, at folk og sponsorer ikke skræmmes væk, på trods af dopingsagen. Derudover

kan det også skyldes, at de ovennævnte aktive cykelryttere, selv har interesse i, at være på god fod

med Lance Armstrong, da de selv tidligere er blevet taget for doping, og eller har haft dopingsager

over hovedet, og derfor ikke ønsker yderligere uoverenstemmelser med Lance Armstrong, som

muligvis ved noget omkring dopingmiljøet i cykelsporten, som de ønsker ikke kommer frem.

Det er interessant at se hvordan de tre forskellige atleter behandles og beskrives i medierne. Når

man ser på, hvordan Ben Johnson, Diego Maradona og Lance Armstrong fremstilles i medierne, er

forskellen mellem atleterne og deres dopingmisbrugs fremstilling stor. Medierne har stor

indflydelse måden, man ser på atleter, som har dopet sig. Der er ligeledes stor forskel på måden,

som konkurrenterne iscenesætter sig i medierne, når de spørges ind til deres konkurrents

dopingmisbrug. Diskursen i artiklerne diskuteres. Det er medierne som skal forsøge, at bygge

tilliden op mellem sportsudøverene og dem, som følger dem via medierne, som ikke har andre

muligheder for at følge dem. Derfor er det vigtigt for en sportsudøver, hvordan dopingssagerne

fremstilles i medierne, og hvordan dopingsagerne bliver mediatiseret.


-76-

I Ben Johnson-sagen forsvarede Carl Lewis Ben Johnson og kom ikke, ifølge de artikler jeg

analyserede, med nogen personangreb, men prøvede at dæmpe gemytterne. Måske skyldtes det, at

Carl Lewis har ønsket, at atletikken ikke skulle have dårlig omtale i medierne. Hvis folk, og

sponsorer vender sig mod atletikken, så ville sportsgrenen ikke have så stor opmærksomhed i

sportens verden, hvilket kan koste økonomisk og i fremtiden. Carl Lewis forsøger, at genvinde

noget af den tabte tillid, som sporten har lidt efter de mange dopingsager.

I Diego Maradona-sagen er medier, aktive og trænere triste over at se en så stor stjerne blive taget

for doping. Der er ikke de store angreb på Maradona, udover forundring over, at han havde taget

doping, men stortset ingen vrede fra presse, involverede eller atleter. Maradona selv bedyrer til et

pressemøde, at han er uskyldig og ikke har taget ulovlige stoffer, eller nogen former for doping.

Politikere er også ude, og forsvare Maradona, og beder befolkningen om, at huske ham for alle de

gode ting, han har givet sporten.

Når Maradona tages for doping, og alligevel kan have så stor respekt hos befolkningen, så tyder det

på, at han har enorm indflydelse på det argentinske folk som identitet. Maradona er enormt populær

i befolkningen, hvilket kan have indflydelse på den måde, man har iscenesat ham. Man har ikke

ønsket, at fremkalde vrede hos folk, hvorfor, at man hylder Maradona, trods den positive

dopingprøve. De fleste folk udtaler sig, omkring Maradona-sagen med respekt for Maradona,

hvilket tyder på respekt fra både fodboldverdenen, og blandt folk, som ikke følger fodboldsporten.

Der er ikke den store forandring i folks tillid til Maradona og måden han fremstilles på i medierne,

når man ser folks reaktioner, men der er enkelte, som udtaler sig i negative vendinger omkring hans

dopingmisbrug, og udtaler, at han burde have tænkt sig bedre om, hvis det ikke var bevidst, at han

tog de ulovlige midler. Medierne former i fremstillingen af Maradona, at han kke ville snyde

modstanderne ved at dope sig, men han ville optimere sine præstationer, og tabe sig.

Det er ligeledes interessant at se hvordan, man ser på Ben Johnson, Diego Maradona og Lance

Armstrong i dag, hvor der er stor forskel på iscenesættelsen af dem af medierne og sportsfolk.

Ben Johnson huskes som skurken, som blev taget for doping, og man hører ikke meget om ham,

hverken i idræt eller i medierne, udover hvis man kigger i sportshistorien.

Diego Maradona bliver i dag husket som en af verdens bedste fodboldspillere, der nogensinde har

været, og han har endvidere været landstræner for det argentinske landshold, plus at han ytrer sig

om fodboldspillere og hold, han har en mening om. Og det er udtalelser, som lyttes til og analyseres

i medier i hele verden til trods for, at han blev taget for doping hele tre gange karrieren.


-77-

Ben Johnsons, Diego Maradonas og Lance Armtrongs selvidentiteter har det til fælles, at man var

på en dopingdiæt, for at optimere sportspræstationer, så de konstant kunne præstere på ypperste

niveau.

De planlagde deres dagligdag efter, hvordan de kunne optimere sportsspræstationerne, og for at

strukturere deres selvidentitet, tyede de til dopingmisbrug, som bestod af steroider, epo og efedrin,

hvilket har hjulpet dem til at optimere deres sportspræstationer, som har fået en hel verden til at

begejstres over deres niveau, som nærmest har været forud for de enkeltes atleters tid. Atleterne har

været narcisistske og har undertrykt normen om at dyste på lige vilkår med konkurrenterne, og

brugte doping, på trods af normen om at man ikke bruger doping, for at opnå de mål som man har

sat. Dette betyder, at der er en del narcisisme hos folk, som bruger doping, hvilket sås i dopingsagen

med Lance Armstrong, hvor cykelryttere var rasende på ham, da han ikke havde behandlet dem

ordentligt. For at kunne få sig selv til at tage doping, må man besidde en stor del narcisisme, for at

være ligeglad med hvad andre vil tænke om en, hvis man opdages. Men der kan være et stort pres

udefra, fra publikum, trænere, og medier, som har udråbt dem som nogle af de største atleter, mens

de var aktive, hvilket måske har betydet, at Johnson, Maradona, og Armstrong har benyttet sig af

doping, for ikke at skuffe omverdenen. Medierne har, inden dopingmisbruget blev opdaget,

behandlet atleterne som sportsguder, som præsterede på et niveau, verden aldrig havde set før.

Deres selvidentitet led et knæk, da man fandt ud af, at de havde benyttet sig af doping, og tilliden til

dem forsvandt i de flestes tilfælde, med undtagelse af Maradona, så man ikke ville have noget med

dem at gøre herefter. Deres identitet som dopingmisbruger og manglende norm betyder, at man er

stemplet som ude, for altid, hvis man bliver tages for doping.

Medierne har her været med til at forme atleterne som superstjerner, som man ikke kunne få nok

nyheder fra, på grund af deres store talenter i deres respektive sportsgrene, da man troede de var

rene, og det de præsterede skete på ærlig vis.

Men da det blev offentligt kendt, at de havde dopet sig, vendte man dem alle ryggen, og stoppede

heroriseringen af atleterne, da deres præstationer ikke var sket på ærlig vis.

Ben Johnson, Diego Maradona og Lance Armstrong kommer alle fra nord- eller sydamerika. Det er

tre forskellige racer, som har haft en ulige adgang til selvrealisering og magtstyrkelse inden for

sportsgrenene.

Ben Johnson er en mørk sportsudøver fra Canada, som ligger i nordamerika. Diego Maradona

kommer fra Argentina, som ligger i sydamerika, mens Lance Armstrong er fra Texas, som ligger i


-78-

det sydlige USA, hvilket kan have indflydelse på måden, som medierne behandlede dopingsagerme.

USA er den eneste relle supermagt i verden i dag. Det betyder, at meget af USA’s gøren og laden

modtages med øget bevågenhed fra hele verden.

Canada og USA er moderne, rige lande, som har betydeligt bedre kår, end det Argentina, hvor

Maradona kommer fra, hvilket kan have betydning for måden, som medierne fremstiller de enkelte

atleter på, hvor man diskuterer de normer og regler inden for sportsgrenene.

Maradona blev flere gange taget for doping eller narkotika-misbrug, og er også efter han indstillede

karrieren blevet taget med ulovlige stoffer i blodet, hvilket kan skyldes den anderledes mentalitet

der er i syd- og nordamerika. Det er en del af den livsstil, som mange sydamerikanere har, hvor der

kan foregå salg og forbrug af narkotika og andre stoffer. Klassedeling og skel i samfundet, som køn

og etniske tilhørsforhold har betydning for atleters mulighed for at selvrealisere sig, og opnå sine

mål.

Talent og træningsflid er vigtigt for at opnå de resultater man har sat sig som sportsudøver, så

doping alene gør ikke, at de opnår de store resultater, men dopingen har haft betydning for de sejre

og triumfer, de har opnået som aktive. Med så store krav om performativitet fra omverdenen kan det

ende med, at man føler sig nødsaget til doping, for at kunne udføre sin sportspræstation til

perfektion, og samtidig opnå store sejre og triumfer.

Da det er store sportsstjerners dopingsager der analyseres, betyder det, at det er personer, som

mennesker verden over har identificeret sig med. Atleterne har dystet til sportstævner på landets

vegne, og det må føles ekstra skuffende når en atlet fra ens land eller det hold man holder med,

tages for doping. Der er millioner af fans, som følger med fra hele verden, når de dyster, hvilket

betyder, at rigtig mange identificerer sig med dem og ser op til dem. Men alligevel formår atleterne

at undertrykke normen om, at dyste på lige vilkår, og bruger doping.

Johnson, Maradona og Armstrong misbrugte den tillid og støtte, som deres trænere,

holdkammerater sponsorer og omgangkreds gav dem, ved at dope sig.

Sammenligner man de tre dopingsager, og måden, de italesættes på, af medier og involverede, er

forskelligheden i måden, dopingsagerne tackles på, at de normer og antagelser i medierne, og den

mangeartede dækning af dopingsager burde tages op, så forskelligheden i behandlingen af

dopingsagerne bliver udlignet, så alle dopingsager behandles og analyseres ud fra samme

grundholdning: nemlig at doping er forbudt i sportens verden, og tages man for det, skal man


-79-

udelukkes, have karantæne og have klar besked om, at man ikke vil se dopede atleter i den

pågældende sportsgren, enten ved at udelukke vedkommende eller give en meget stor bøde.

7.4 Hvorfor blev de tre sportsgrene, atletik, fodbold og cykling ramt af doping?

Fodbold, atletik og cykling er nogle af de mest populære sportsgrene i verden, og de forskellige

turneringer, kampe og løb følges af millioner af mennesker og kan i de mest ekstreme tilfælde blive

fulgt af over 1 mia. mennesker, som til store begivenheder som f.eks. OL. Verdensmesterskabet i

fodbold bliver fulgt af 400-700 millioner seere, hvilket kan skabe interesse for de enkelte spillere

fra klubber, som kan tilbyde fodboldspillerne astronomiske summer i løn174

.

Tour de France, årets største begivenhed inden for cykelsporten, ses af 3,5 milliarder seere175

, og

OL bliver ligeledes set af knap 1 mia. seere, hvor alene åbningsceremonien i 2008 blev fulgt af

400.000.000 tv-seere176

. Den kultur der er omkring de tre sportsgrene og den ekstra

mediebevågenhed gør, at mange ønsker at forbruge, og være en del af kulturen i forbindelse med

store stævner som OL, Tour de France og verdensmesterskabet i fodbold, hvilket sponsorer ved, at

de har mulighed for at få formidlet ens brand ud til milliarder af mennesker. Det betyder, at

sportsgrenen bliver til tingsligt konsum, som medieres, hvilket giver store økonomiske fordele, hvis

man er blandt de bedste inden for sin sportsgren. Jo mere fremme man er, og jo større

opmærksomhed man får fra presse og andre involverede, jo flere sponsorer bliver tiltrukket af at

støtte vedkommende på forskellige måder, økonomisk, som materielt.

Den store opmærksomhed gør, at mange giver og gør alt, for at være den bedste i sin sportsgren,

hvilket vil kunne presse sportsudøverne så langt, at de benytter sig af doping, for at kunne præstere

på det ypperste niveau, og blive den bedste inden for sin disciplin, med den ære og de fordele, som

det giver.

Er man den bedste inden for sin sportsgren, og inde for sportsgrene som mine tre udvalgte, atletik,

fodbold og cykling, som har konstant enorm bevågenhed fra medier på grund af deres popularitet,

får medierne en vigtig rolle i formidlingen omkring de enkelte atleter, og selvidentiteten som

sportsudøver. Folk har forskelligt talent og tilgang til sportsgrenene, hvilket kan betyde, at nogle

atleter ændrer deres livstil, og laver en ny livsplanlægning, og doper sig, for at kunne leve op til den

174

http://www.faktalink.dk/titelliste/vmif/vmifoeko (20/5 2015) 175

http://letour.yorkshire.com/news/tour-de-france-the-facts (20/5 2015) 176

http://videnskab.dk/kultur-samfund/ol-sponsorer-skyder-sig-selv-i-foden (20/5 2015)

http://www.faktalink.dk/titelliste/vmif/vmifoeko

http://letour.yorkshire.com/news/tour-de-france-the-facts

http://videnskab.dk/kultur-samfund/ol-sponsorer-skyder-sig-selv-i-foden


-80-

identitet, man får pålagt sig som stjerne inden for sin sportsgren, hvilket kan skyldes presset udefra,

eller de mål og ambitioner, man selv har.

Men i sportens verden har man en norm om, at alle skal konkurrere på lige vilkår, og der er regler

og love for hvad man kan tillade sig at bruge af præstationsfremmende midler, hvilket er en fælles

standard inden for sportsgrenene. Sportsudøvere bruger doping, for at kunne performe og

gennemføre, f.eks. et hårdt cykelløb, eller kunne løbe stærkest af alle, og dermed opnå den højeste

underholdningsværdi for seerne, og for at kunne kalde sig den bedste i verden inden for sit felt.

Performativiteten medfører et konstant pres udefra om, at man skal optimere sin arbejdspræstation,

eller sportsudøvelse i bestemte sportsgrene for at præstere på så højt et niveau som muligt.

Når man først toppen af sin karriere og i så store sportsgrene, som i de ovenstående, så kan det være

svært at erkende, når man overhales af andre udøvere, eller konkurrenter, man ikke så overhalede en

på det sportslige plan. Er man blandt de bedste, eller er den bedste inden for en sportsgren, bliver

det en del af ens identitet og skaber også ens selvidentitet, som skabes af de privilegier, der er ved at

være den bedste inden for sin sportsgren, som f.eks. ekstra sponsorer, de bedste trænere, samt den

øgede mediebevågenhed, når man stiller op til stævner. Det kan betyde, at man kan have svært ved

at slippe de privilegier, som følger med, som olympisk mester, verdensmester, eller som Tour de

France-vinder, hvis man presses af konkurrenterne. Man ønsker at performe, og optimere ens

sportspræstation ved at bruge doping, og derigennem præstere, udføre eller gennemføre de mål, som

man har sat sig, men troede var umuligt, men som blev muligt ved hjælp af doping.

Der er mange muligheder, for at optimere ens præstation, hvoraf nogle ligger på grænsen til det

forbudte, men Johnson, Maradona og Armstrong tog risikoen, og håbede ikke at blive opdaget.

Det narcissistiske, deres omdømme som superstjerner i sportens verden, var vigtigere, end at

præstere på lige og ærlig vis til konkurrencerne.

Efter de blev taget for doping har det haft konsekvenser for omtalen af dem i medier, i

konkurrerende atleters øjne og i sportshistorien.


-81-

7 Konklusioner og perspektiver

Dette speciale har behandlet dopingfænomenet gennem en analyse af, hvordan problematikken

italesættes i dagspressen og af sportsudøverne selv, samt undersøgt hvorfor doping er særligt

udbbredt i bestemte sportsgrene. Udgangspunkt for analysen har været et fokus på både medier og

atleter som agenter, der former og skaber ”virkeligheden” gennem italesættelsen af doping,

herunder som et led i atleternes identitetsskabende proces. Endelig har specialet taget en historisk

tilgang ved dels at gøre rede for doping historisk set indledningsvist samt gennem udvælgelsen af

cases, der spænder over tre årtier. Både tidsdimentsionen og spændvidden i sportsgrene giver

analysen et komparativt element.

De udvalgte sportsgrene - cykling, atletik og fodbold - er nogle af de sportsgrene, som kæmper med

udbredt doping. Samtidig er konkurrencen enorm inden for de pågældende sportsgrene, hvor et lille

sekund kan gøre den store forskel. De pågældende atleter er under stort pres fra omverdenen,

hvorfor, at man presses til at dope sig, for at opnå de ønskede resultater. Der opfindes konstant nye

dopingmetoder, hvorfor anti-doping-agenturer hele tiden forsøger at følge med og konstant forsker i

nye metoder at fange dopingsyndere. Historisk set har doping-jægerne dog haft vanskeligt med at

følge med udviklingen i anvendelsen af nye dopingmetoder.

I undersøgelsen af dopingsagerne med Lance Armstrong, Diego Maradona og Ben Johnson, har jeg

fundet frem til, at der er stor forskel på, hvordan medier og omverdenen reagerer og italesætter

dopingsagerne, afhængigt af hvem det er som tages for doping. En usikkerhedsfaktor ift. dette fund

kan dog være tidsdimensionen, idet metadiskursen for doping-problematikken udvikles løbende

over tid – der er dog meget der tyder på, at der hersker varierende doping-doping diskurser i

medierne/offentligheden på tværs af sportsgrene, hvor fodbold eksempelvis dømmes mindre hårdt

end eksempelvis atletik. Man kan således ikke nødvendigvis generalisere og overføre fund fra en

dopingsag til alle dopingsager og sportsgrene

Jeg kan ud fra analyserne samtidigt konkludere, at aviserne - Information, BT, Berlingske, Ekstra

Bladet og Politiken - ikke havde den store forskel i måden at behandle dopingsagerne på, når der ses

på de enkelte sager, om end at Information, som typisk ikke dækker sportsnyheder, ikke dækkede

dopingsagen omkring Maradona.


-82-

Ben Johnson-sagen behandledes i alle de udvalgte medier som en kæmpe skandale, og blev kaldt

”Århundredets skandale”, og var dengang en af de hidtil største – hvis ikke den historisk set største

- dopingskandaler, og er det stadig i dag. Alle medierne fokuserede på, hvordan en superstjerne som

Ben Johnson kunne dope sig, især da han var blevet udråbt som ”superstjernen” over dem alle, og

var et symbol på, hvor langt man kunne nå i sportens verden, uden at dope sig. Ben Johnson var i

forbindelse med dopingsagen tavs. Det er således ikke lykkedes at identificere udtalelser fra ham,

mens dopingsagen stod på, mens hans direkte konkurrent, Carl Lewis forsvarede ham, hvilket flere

politikere også gjorde. Ben Johnson benægtede dog at have haft et dopingmisbrug. Medierne var

relativt ”hårde” ved Ben Johnson og i behandlingen af ham, og skrev at han skulle skamme sig, og

Ekstrabladet kaldte det således eksempelvis : ”Skammens sejr”.

I Maradonas dopingsag var der mere sympati for Maradona, end egentlig foragt. Der var flere

fodboldspillere og trænere, som fandt det sørgeligt, at Maradona blev udelukket fra fodbolden, og at

fodbolden, samt VM var en stor fodboldspiller fattigere. Han blev forsvaret med, at han ville tabe

sig, og at det var lægens skyld. Han regnes idag fortsat for en af de bedste fodboldspillere i historien

på trods af hans gentagne dopingmisbrugssager. Maradona bedyrede i et ”tårevædet” interview hans

uskyld, og blev ikke, som Ben Johnson, fragtet hurtigt hjem efter hans positive dopingprøve, men

fik lov at blive til VM, og fortsætte som TV-kommentatorer og ekspert.

Ikke desto mindre, er der offentlige personer som udtrykker skuffelse over ham, samt at de har

mistet alt for ham, og at den status han har haft som superstjerne er nu slut, og at hans eftermæle er

ødelagt. Nogle mente dengang, at han aldrig ville kunne blive betragtet som en af de bedste i

historien, grundet dopingsagen.

Maradona udtaler sig om dopingprøven, og indrømmer, at han begik en fejl, men udtrykker i

medierne, at han er uskyldig, og at man har dømt ham, uden at få hans version af, hvad der er sket.

Flere medier skriver, at det er et farvel til en af de største stjerner nogensinde i sportshistorien.

Andre personer opfordrer folk til at se på de gode minder, han har givet folk gennem karrieren, og

ikke fokusere på hans dopingmisbrug. Der bliver i nogle artikler beskrevet, at det kun var grundet

dopingen, at han præsterede på et så højt niveau, som han gjorde i de indledende kampe under VM-

slutrunden, inden han udelukkedes. FIFA reagerede og gav ham dopingkarantæne ved at udelukke

ham fra at kunne dyrke sport nogle steder i hele verden.


-83-

I Lance Armstrong-sagen bliver dopingindrømmelserne i tv-udsendelsen med Oprah Winfrey

modtaget forskelligt fra avis til avis. Indrømmelsen kom efter at det amerikanske dopingagentur

havde dømt Armstrong for doping, og således var det nok mere indrømmelsen i sigt selv snarere

end at Armstrong havde benyttet sig af doping, der gav anledning til reaktioner.

BT skriver om kulminationen på, at han endelig har indrømmet dopingmisbruget, og beskriver det

økonomiske aspekt, om hvor meget det vil koste for Lance Armstrong, som er op mod, hvad der

svarer til 500 mio. danske kroner, og kommer ind på, at en tidligere holdkammerat kan kræve et

større erstatningsbeløb.

Berlingske Tidende skriver, at det hele var en stor løgn, og at der er vrede og mistet tillid fra andre

atleter omkring indrømmelserne af dopingmisbruget. Lance Armstrong selv udtaler, at det ikke var

ham, som opfandt dopingkulturen, men at han ikke forsøgte at stoppe dopingmisbruget. Udover at

være en behændig ansvarsfraskrivelse fra Armsoings side, bidrager denne udtalelse til den udbredte

opfattelse af, at cykelsporten på daværende tidspunkt led under en decideret dopingkultur.

Politiken skriver, at ”Historien var så perfekt i så lang tid”, men at der er opstået et tillidsbrud til

Lance Armstrong, og at man ikke kan stole på det, som han siger. Samtidig udtrykker den tidligere

cykelrytter Greg Lemond vrede over hans udtalelser om, at det ikke er muligt, at vinde Tour de

France uden doping.

Information skriver om, folk og sponsorer der føler sig forrådt, og om sagsanlæg. Derudover

sammenligner de sagen med andre store bekendelsessager, som endte ud i store skandaler som Bill

Clinton f.eks. men i modsætning til Bill Clinton, dømmer man Lance Armstrong ude, og tror ikke,

at han kan rejse sig igen.

Ekstra Bladet vælger at kigge på cykelrytteres reaktioner, og personer, som var involverede i hans

cykelkarriere, hvoraf der er nogle som er rasende på ham, mens andre er rolige, og udtrykker

lettelse over at han har valgt at stå frem, og indrømme sit dopingmisbrug.

Konklusionen er som nævnt tidligere, at aviserne ikke har den store forskel i måden, de behandler

de enkelte atleter på, men der er forskel på hvordan de enkelte dopingsager behandles. Derudover

har Information f.eks. ikke valgt at dække Maradonas dopingsag. De udvalgte avisers forskellige

tilgang kan skyldes, at dopingindrømmelsen ikke skabte en chokeffekt, således, at der blev rum for

forskellig behandling, og årsagen til, hvorfor dopingsagerne italesat forskelligt kan skyldes, at de

sættes anderledes op, da de afsløres i medierne.

Ben Johnson blev fragtet hurtigt ud af OL-byen og hjem, mens Maradona møder op til et


-84-

pressemøde under VM, og siger, at han er blevet taget for doping, og Lance Armstrong indrømmer

dopingmisbruget i et talkshow-program.

Atleterne fra de tre cases overtrådte de normer, der er inden for sportens verden, om at man ikke

doper sig (i hvert fald udadtil – ”omertaen” er et eksempel på at normerne kan være anderledes i

cykelsportens subkultur sammenlignet med den generelle sportsdiskurs). De misbrugte den tillid,

der var til dem som superstjerner, og dopede sig. Da det blev afsløret, mistede de anseelse i

offentligheden øjne og deres status som superstjerne. Mistet tillid er et begreb og tema som går igen

i alle tre dopingsager.

De forskellige reaktioner fra atleter, som har konkurrereret mod Ben Johnson, Diego Maradona og

Lance Armstrong kan skyldes forskellige tilhørsforhold, til de dopingdømte atleter såvel som

forskellige dopingdiskurser inden for de forskellige sportsgrene. Hvis man har et bestemt

tilhørsforhold, eller afhængighedsforhold til den pågældene atlet, vil man givetvis overveje

nærmere, hvad man siger, hvis man ønsker at være på god fod med vedkommende, som er blevet

taget for doping. Samtidig kan det være, at de ikke ønsker at skade deres sport, hvis der er tale om

konkurrenter og kollegaer, som ikke ønsker, at sponsorer og publikum skræmmes væk fra deres

sportsgren, hvilket vil ske, hvis sporten får for meget negativ omtale. Derfor kan det være, at nogle

af atleterne vælger at udtrykke sig i mindre negative vendninger, end hvis det er en, som ikke har et

tilhørsforhold til den dopingdømte atlet.

Min fremgangsmåde har haft både stærke og svage sider. Datamæssigt udvalgte jeg 2-4 forskellige

artikler pr. avis, pr. sag. Der har, både mens sagen har stået på, men også gennem årene blevet

skrevet mere om de forskellige dopingsager, som har været skelsættende for historien, men af

praktiske årsager har jeg fokuseret på et lille antal artikler begrænset i tid (i ummidelbar nærhed af

hændelsen) og på udvalgte medier. Dette giver ikke, et fuldstændigt overblik over de ytringer der

har været, omkring dopingsagerne, men jeg har analyseret nogle af de eksempler på, hvad der er

blevet skrevet og italesat under atleternes dopingsager. Artiklerne dækker det tidsrum, hvor selve

dopingsagen opstod, og nogle uger frem, hvor reaktionerne fra omverdenen har været stærkest.

Afslutningsvist kan der konkluderes, at overordnet set er der i medierne en del hykleri, og

inkonsistens i måden dopingsagerne fremstilles og italesættes på. Der er væsentlig forskel på

måden, som dopingsagerne italesættes på, alt afhængigt af, hvilken atlet det drejer sig om. Medierne


-85-

og involverede sportsfolk italesætter dopingsagerne forskelligt, alt afhængigt af, om

dopingsynderen hedder Ben Johnson, Diego Maradona, eller Lance Armstrong. Man behandlede

Ben Johnson i medierne som en forbryder, som var gået imod de gældene normer, mens Diego

Maradona-sagen blev behandles med med sorg, og ærgrelse over, at han var blevet taget for doping.

I Lance Armstrong-sagen var medierne lettede over, at han endelig indrømmede doping, så man

kunne begynde på en frisk i cykelsporten, og der kunne starte et nyt kapitel.

Samtidigt håndterede/reagerede de tre cases udvalgte udøvere sagerne på vidt forskellike måder.

Doping er i bestemte sportsgrene så almindeligt på grund af de identiteter, som de dopede har som

sportsstjerner. Hvis først man har nået toppen, med den hæder og ære som følger med, kan det være

svært, at slippe det igen, hvorfor at man kan presses til at tage doping

En subkultur i sportens verden er dopede alteter, som nærmest, ifølge mine konklusioner, har

dopingprogrammer, hvormed, at de kan optimere deres præstationer, hvis deres dopingmisbrug

tilrettelægges korrekt.

Dette er min konklusion på, hvorfor doping er så almindeligt i bestemte sportsgrene.


-86-

8 Abstract

This thesis examines the doping phenomenon by analyzing how doping issues/cases are articulated

– or discursively constructed – in the press, by the affected athletes themselves; as well as studies

why doping are more widespread in some sports.

The applied theoretical and analytical approach considers media and the athletes active agents who

shape and construct the “reality” or the perception of reality as well as doping as part of an identity

creating process of the athletes. I used Judith Butlers Gender-relations theory and Anthony Giddens

self-identity’s theory as theoretical basis. Butler considers individuals and the population being

regulated and controlled through laws, rules, politics and norms of a society. The gender is

determined by the cultural identity and the performing construction which could be one of the

explanatory factors of athletes to use doping in order to become the best in the discipline. The

theoretical approach also draws on Anthony Giddens’ notion of ‘self-identity’ drawing on the

theory of the modernity and its institutions. In this respect, the media play an important role, to try

to change the people’s self-identity, and the organization of the social relation.

To respond to my research problem, I selected three different cases: the Canadian Ben Johnson’s

positive doping-test during the Olympic games in 1988; Argentinean Diego Maradona's positive

doping-test under the world championships in football in 1994; and finally the American rider

Lance Armstrong, who won Tour de France seven times and never was tested positive, but in 2013

admitted use of doping.

Datawise, I selected 5 different Danish newspapers - Politiken, Berlingske, Information, BT and

Ekstra Bladet - to analyze how the different doping cases were articulated by the media and how the

individual athlete/doping abuser re-acted or even orchestrated their public appearance ultimately to

maintain their star identity and fame. The time dimension, the range of sports and the different data

sources give the analysis a comparative angle.

My final conclusion is that the three doping cases occurred because of the pressure from the fans,

the public and from the media. The three athletes all strived to become the best – but used doping

which contradicted central norms (some would say spirit) of sport.There are a lot of double

standards by the involved athletes, and the media, because of the different way to handle the doping


-87-

sinners. One of the doping sinners were treated with great respect from the whole world, and could

be included in the sport still, while the two others were banned and lost their credibility in the

public and the media.

Drug is generally in some sports by the athletes, because of the norms and the pressure from the

outside world.


-88-

9 Litteraturliste

Behrens, Thorkild: ”Pressens blå bog”, Leif Frederiksen, Danmarks Journalisthøjskole, Århus N,

1990 (4 sider)

Butler, Judith: “Gender Regulations”. Undoing Gender. N.Y.& London: Routhledge, 2004: s. 40-

56 ( 16 sider)

Connolly, Sean: ”Hvad du bør vide om steroider”, Forlaget Flachs, South China Printers, Hong

Kong, 2001, s. 4-56 (52 sider)

Døygaard, Heino: ”Sport, penge og politik”, Konrad Jørgensens Bogtrykkeri A/S, Kolding, 1984,

1 udgave, 2. oplag (43 sider)

E. Jensen, Søren: “Rumsas’ syge svigermor”, Forlaget Vandkunsten 2011, 1. Udgave, 1. oplag, (16

sider)

Fischer, Søren: ”Det olympiske Drama”, 1 udgave, 1. oplag, © Søren Fischer og Høst & Søn,

København, 2000 (5 sider)

Giddens, Anthony: “Modernitet og selvidentitet”, Hans Reitzels Forlag, 1 udgave. 13. oplag,

København 1996, s. 1-280. (280 sider)

Jørgensen, Schultz Søren, “Verdens bedste pr-bureau: Sportspressen”, 31.oktober 2005, Mandag

Morgen. (10 sider)

Mottram, D.R: ”Drugs in Sport”, St. Edmundsbury Press LTD, Bury, 1988 (172 sider)

Nepper Larsen, Søren & Kryger Pedersen, Inge: ”Sociologisk Leksikon”, 1.udgave, 2. oplag, ©

forfatterne og Hans Reitzels Forlag, Malmø, 2011 (1 side)

Poulsen, Birte & Poul Pedersen: ”Den græske olympiade”, Tidsskriftet Sfinx 2004, (197 sider)

Riis, Bjarne: ”Riis”, 1. udgave, 2.oplag, People’sPress, København, 2010 (507 sider)

Sørensen, Anne Scott m. fl.: ”Nye kulturstudier Teorier og Temaer”, 1. udgave, Specialtrykkeriet,

Viborg, 2010

Internetkilder

Kulturministeriet.dk, dopingkontrol, motions- og fitnesscentre, antidoping-danmark. Available:

http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Rapport%20om%20dopingkontrol%20i%20motions%20og%

20fitnesscentre.PDF

[2012, 20-05-2015]




-89-

Antodoping.dk- doping, dopingens historie. Available:


[2015, 20-05-2015]

Antidoping.dk – doping, anabole stoffer. Available:


[2015, 20-05-2015]

Antidoping.dk – doping. Available:

www.antidoping.dk

[2015, 20-05-2015]

Antidoping.dk – dopinglisten, stimulerende stoffer. Available:

www.antidoping.dk/medicin/medicin/dopinglisten/s6-stimulerende-stoffer

[2015, 20-05-2015]

Antidoping.dk – anti-doping-danmark. Available:


[2015, 20-05-2015]

Dgi.dk – dopingmisbrugere. Available:


[2014, 20-05-2015]

Netdoktor.dk- anabole steroider. Available:


[2014, 20-05-2015]

Videnskab.dk – doping i antikken. Available:


[2012, 20-05-2015]



http://www.antidoping.dk/

http://www.antidoping.dk/medicin/medicin/dopinglisten/s6-stimulerende-stoffer






-90-

Antidoping.dk – anti-doping-danmark. Available:

http://www.antidoping.dk/sitecore/content/steroids_dk/frontpage/om_steroider/mest_benyttede_stof

fer

[2015, 20-05-2015]

Denstoredanske.dk - fifa. Available:

http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Sport/Fodbold_-

_Regler,_organisationer_og_internationale_turneringer/FIFA

[2015, 20-05-2015]

Bt.dk – doping i atletik. Available:


[2013, 20-05-2015]

Jppol.dk – politiken. Available:


[2015, 20-05-2015]

Wada-ama.org – wada. Available:


[2015, 20-05-2015]

Antidoping.dk – bloddoping. Available:

http://www.antidoping.dk/medicin/medicin/dopinglisten/m1-manipulation-af-blod-og-

blodkompenenter/bloddoping

[2015, 20-05-2015]

Dansksportsmedicin.dk - anti-doping-danmark. Available:


[2003, 20-05-2015]












-91-

Infomedia.dk (søgte via sdu.dk) – infomedia. Available:

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/PdfViewer.aspx#

[2015, 20-05-2015]

Letour.fr- Tour de France. Available:

http://www.letour.fr/le-tour/2015/us/overall-route.html

[2015, 20-05-2015]

Faktalink.dk- Knud Enemark. Available:

http://www.faktalink.dk/titelliste/doping/baggrund-og-historie

[2012, 20-05-2015]

Faktalink.dk- VM fodbold. Available:


[2014, 20-05-2015]

Letour.yorkshire.com- Tour de France. Available:


[2009, 20-05-2015]

Ol-studiet.dk – Knud Enemark. Available:

http://ol-studiet.dk/wm142374

[2008, 20-05-2015]

Antidoping.dk – væksthormon. Available:

http://www.antidoping.dk/medicin/medicin/dopinglisten/s2-peptidhormoner-vaekstfaktorer-

relaterede-stoffer-og-mimetics/vaeksthormon-gh

[2015, 20-05-2015]

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/PdfViewer.aspx

http://www.letour.fr/le-tour/2015/us/overall-route.html

http://www.faktalink.dk/titelliste/doping/baggrund-og-historie



http://ol-studiet.dk/wm142374




-92-

Forsidebilleder:

Google.dk – doping. Available:

https://www.google.dk/search?q=doping&biw=1366&bih=667&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei

=nL6HVbrwJ8S9UcfQg_gI&ved=0CAYQ_AUoAQ#imgrc=rlb1QJqKXyGfvM%253A%3BMMHf

UmwrtuE0WM%3Bhttp%253A%252F%252Fradiomaxxonline.com%252Fwp-

content%252Fuploads%252F2014%252F11%252FDrug-

cheats.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fradiomaxxonline.com%252Fgermany-to-jail-drug-

cheats%252F%3B617%3B416

[2015, 22-06-2015]

Videnskab.dk – doping. Available:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/doping-var-et-resultat-af-den-moderne-tidsand

[2009, 22-06-2015]

Collider.com – Lance Armstrong. Available:

http://collider.com/bradley-cooper-lance-armstrong-red-blooded-american/

[2013, 22-06-2015]

Google.dk – Ben Johnson. Available:

https://www.google.dk/search?hl=da&site=imghp&tbm=isch&source=hp&biw=1366&bih=667&q

=ben+johnson&oq=ben+johnson&gs_l=img.3..0j0i30l9.851.2116.0.2401.11.11.0.0.0.0.101.942.10j

1.11.0..2..0...1.1.64.img..0.11.938.61-nkHO0yyg#imgrc=2gVhhD2VyVROQM%3A

[2012, 22-06-2015]

Canchallena.lanacion.com – Maradona, doping. Available:

http://canchallena.lanacion.com.ar/1704013-a-20-anos-del-doping-de-maradona-el-hombre-que-

pudo-cambiar-el-principio-y-el-final-de-la-historia

[2014, 22-06-2015]

Google.dk – aviser. Available:

https://www.google.dk/search?hl=da&site=imghp&tbm=isch&source=hp&biw=1366&bih=623&q

https://www.google.dk/search?q=doping&biw=1366&bih=667&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=nL6HVbrwJ8S9UcfQg_gI&ved=0CAYQ_AUoAQ#imgrc=rlb1QJqKXyGfvM%253A%3BMMHfUmwrtuE0WM%3Bhttp%253A%252F%252Fradiomaxxonline.com%252Fwp-content%252Fuploads%252F2014%252F11%252FDrug-cheats.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fradiomaxxonline.com%252Fgermany-to-jail-drug-cheats%252F%3B617%3B416






http://videnskab.dk/kultur-samfund/doping-var-et-resultat-af-den-moderne-tidsand

http://collider.com/bradley-cooper-lance-armstrong-red-blooded-american/

https://www.google.dk/search?hl=da&site=imghp&tbm=isch&source=hp&biw=1366&bih=667&q=ben+johnson&oq=ben+johnson&gs_l=img.3..0j0i30l9.851.2116.0.2401.11.11.0.0.0.0.101.942.10j1.11.0..2..0...1.1.64.img..0.11.938.61-nkHO0yyg#imgrc=2gVhhD2VyVROQM%3A



http://canchallena.lanacion.com.ar/1704013-a-20-anos-del-doping-de-maradona-el-hombre-que-pudo-cambiar-el-principio-y-el-final-de-la-historia

http://canchallena.lanacion.com.ar/1704013-a-20-anos-del-doping-de-maradona-el-hombre-que-pudo-cambiar-el-principio-y-el-final-de-la-historia

https://www.google.dk/search?hl=da&site=imghp&tbm=isch&source=hp&biw=1366&bih=623&q=aviser&oq=aviser&gs_l=img.3..0l10.850.1464.0.1529.6.6.0.0.0.0.136.453.1j3.4.0....0...1ac.1.64.img..2.4.451.ToljBtRXvEI#imgrc=wBj778vZ2xgqNM%253A%3BrQIMMjIdrug8xM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.dr.dk%252Fimages%252Fother%252F2014%252F12%252F03%252F387e4c14-7bd1-4fd2-b1b4-091e9079bf97_aviser.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.dr.dk%252Fnyheder%252Fkultur%252Fanalyse-her-er-kulturminist


-93-

=aviser&oq=aviser&gs_l=img.3..0l10.850.1464.0.1529.6.6.0.0.0.0.136.453.1j3.4.0....0...1ac.1.64.i

mg..2.4.451.ToljBtRXvEI#imgrc=wBj778vZ2xgqNM%253A%3BrQIMMjIdrug8xM%3Bhttp%25

3A%252F%252Fwww.dr.dk%252Fimages%252Fother%252F2014%252F12%252F03%252F387e

4c14-7bd1-4fd2-b1b4-

091e9079bf97_aviser.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.dr.dk%252Fnyheder%252Fkultur%2

52Fanalyse-her-er-kulturministerens-kattepine%3B620%3B349

[2012, 22-06-2015]

Interviews

Jonas Mengel-From, 6/2 2015, kl. 13, Institut for Sundhedstjeneste Forskning, SDU

Aviser/artikler

Ben Johnson

Politiken

Mikrofilm: 16-30/9 1988

27/9 1988 s. 1

28/9 1988, s. 1+5, 2 sektion

29/9 1988, s. 1

30/9 1988, s. 3

Berlingske

Mikrofilm: 16-30/9 1988

27/9 1988, s. 1, s. 3

28/9 1988, s. 1

29/9 1988

Dagbladet Information

Mikrofilm: 16-30/9 1988

27/9 1988, s. 1+ bagsiden

28/9 1988, s. 1, s. 4








-94-

29/9 1988

BT

Mikrofilm: 16-30/9 1988

27/9 1988, s. 1,s. 2,s. 21,s. 22

28/9 1988, s. 1, s. 20, s. 21, s. 26-35

29/9 1988, s. 30, s. 28

Ekstrabladet

Mikrofilm: 16-30/9 1988

Maradona

http://apps.infomedia.dk.proxy3-bib.sdu.dk:2048/Ms3E/Search2.aspx

[24/6 2015]

BT

http://apps.infomedia.dk.proxy3-

bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=AZ500267

[24/6 2015]



[24/6 2015]



[24/6 2015]



[24/6 2015]



[24/6 2015]

Berlingske Tidende

















-95-

[13/7 2015]



[13/7 2015]



[13/7 2015]

Politiken


bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=D0236655

[13/7 2015]



[13/7 2015]



[13/7 2015]



[13/7 2015]

Ekstrabladet


bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=A0205742

[13/7 2015]



[13/7 2015]



[13/7 2015]






















-96-


[13/7 2015]



[13/7 2015]



[13/7 2015]



[14/7 2015]



[14/7 2015]



[14/7 2015]



[14/7 2015]

Lance Armstrong


[24/6 2015]

BT


bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39cc5c2

[13/7 2015]


bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d3423

[13/7 2015]






















-97-

bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d665c

[13/7 2015]


bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d665c

[13/7 2015]


bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e3ab707b

[13/7 2015]

Berlingske Tidende



[13/7 2015]



[13/7 2015]

Politiken


bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d32ed

[13/7 2015]


bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d32f0

[13/7 2015]

Ekstrabladet



[14/7 2015]



[14/7 2015]





















-98-


[14/7 2015]



[14/7 2015]


bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39eb175

[14/7 2015]

Dagbladet Information



[13/7 2015]


bib.sdu.dk:2048/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e39d37ab

[13/7 2015]











-99-

10 Bilag

Transskribering af interview med Jonas Mengel-From, Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi.

Human Genetik.

D. 6-2 2015, (00:32:03)

F:Frederik Hyttel Spliid

J:Jonas Mengel-From

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

F:Mit første spørgsmål lyder, vi tager dem bare derfra.

J: Hmm

F:hvor mange misbrugere kunne man forestille sig der i Danmark inden for doping-kulturen?

J:Det er meget konkret spørgsmål, det ved jeg ikke hvor mange der er.

Det må du ligesom prøve, at finde nogle facts på et andet sted

F:Ja, f.eks. hos Anti-Doping Danmark.

J:Det der er i det, kan man sige, hvis man ser det fra den genelogiske synsvinkel. Det du skal være

opmærksom på er, der er et generelt antal registrerede dopingsyndere hos anti-doping Danmark.

Hvis man nu tager i cykelsporten i 90’erne, der var ikke så mange registrerede.

Man skal tage factsene, og så tage den videre derfra.

Det kan være svært at se på i dag, da tallet dengang egentlig kunne have været meget højere i dag.

F: Det næste spørgsmål er meget åbent…

J: ja…

F: Hvad kunne dopingmidler bestå af?

J: Jeg tror lige, at man skal kategorisere det lidt. Hvad er det for nogle typer for doping, som findes?

Meget af er noget med, kan være kokain. Inden for cykelsporten snakkes der meget om EPO. Det er

et stof, som øger antallet af røde blodlegemer, og du får en bedre optagelse af ilt gennem kroppen.

Hvis man tager det fra et historisk synspunkt, amfetamin er blevet taget en del inden for

cykelsporten: det er noget med noget ekstra energi, det er ikke noget jeg ved så meget om.

Jamen, hvad er der ellers?

Det er primært de to stoffer, som man ser i dag.

F:Man hører tit om, at det er noget, som de selv har fremskaffet hos private. Sportsudøvere osv.

Hvor kunne man f.eks. få de stoffer fra? F.eks. hos læger, eller hospitaler?


-100-

J: Meget af det er medicin, og noget som man brugere til dyr. Man kan sige, hvordan skaffer man

sine stoffer, læger som har givet dem til dem. Der er en bestemt læge, som står får at skaffe

dopingen til en bestemt diagnose.

Der er noget, som man finder meget.

F: er det doping noget, man kan tage alene, eller er det noget, som man skal have hjælp til?

F.eks. Bjarne Riis, da han indrømmede at have taget doping, der sagde han, at han selv havde

skaffet. Men der var nogen som sagde, at det kunne ikke passe. Det kunne man ikke klare alene

sådan noget der!.

J:Det ved jeg ikke så meget om, men det er noget med, at i det hele taget, hvis det er noget med

pilleform.

Det kan stofmisbrugere selv finde ud af. Man vil gerne vide noget om det, hvis man skal i gang med

det, og have noget hjælp.

Der har været nogle læger, som kan have givet dem noget doping.

F: Ja… Hvordan fungerer bloddoping, og hvad gør det ved kroppen som sådan?

J: Jamen bloddoping, det er sådan noget med, at man tager noget blod ud af kroppen. Og så gemmer

du de røde blodlegemer, du hiver væsken ud af blodet.

Hvis du nu er bloddoner ik`?

F: Ja?

J: Så tager du blod ud, og så producerer du flere røde blodlegemer. Og så kommer du op på niveau

igen med røde blodlegemer.

Så får du endnu flere røde blodlegemer, og kan nå en højere intensitet.

F: Det minder om spørgsmål 2. Hvad hedder de mest almindelige dopingmidler som sådan? Hvad er

de mest udbredte som sådan?

J: Det ved jeg ikke rigtig, hvad der er mest? Jeg tænker det er noget med, det er sådan noget som

vækstfremmende stoffer, som testosteron, og sådan noget.

Hvad de hedder i specifikke termer, og sådan noget, det ved jeg ikke.

F:Hvordan kan kroppen blive påvirket af dopingmidlerne på godt og ondt?

J: Jamen det gode, er lægemidler, testosteron. Det er godt nok, ved bloddoping og sådan noget. Folk

med dårlig iltoptagelse får bedre mulighed for at trække vejret.

Det er lidt langt ude, må jeg indrømme.

Nogle af de der bodybuildertyper: reducering af testosteron af den naturlige del af det. Iltoptag.


-101-

Som en af de bivirkninger der er, det er jo en hård belastning for kroppen. Det er noget med

hjertestop, og sådan noget.

F: Det her minder lidt om det med stofferne, hvad sker der med en, mentalt når man tager doping?

Jeg har hørt, når man tager en form for stoffer eller doping, så kan man blive meget aggressiv når

man tager stoffer?

J: Jamen det er jo blandt andet det der testosteron. Det er sådan noget som

Hvis man gerne vil være bodybuilder, f.eks. som kvinde, begynder man at udvikle mandlige træk.

F: Hvilke farer er der ved at tage doping?

J: Det har jeg været inde på, rent fysiologisk.

Det er ikke nødvendigvis på samme måde som stofmisbrugere, som bliver afhængige.

det kan være, at man gerne vil præsterer meget bedre, så bliver man ved med at bruge det., Men det

er ikke noget, man rent fysiologisk bliver afhængig af.

F: Hvor meget doping skal man tage? Er det nok at tage en enkelt sprøjte, og så kan man løber 100

km/t.

J: det er noget, som skal opbygges over en længere periode. Hvis vi nu tager cykelrytterne, det er et

af de største problemer, det er noget med, det er de intervaller, hvornår bliver de testet? Hvornår

kommer anti-doping dk, og tester, så man kan nå at tage noget. Når de nærmer sig den tid de bliver

testet, stopper de med at tage doping, så det kommer ud af kroppen.

Hvor meget man skal tage, ved jeg ikke, men det er noget med gentagne gange.

Hvor meget man skal tage… Det er afhængigt af, hvilken type doping det er…

F: Det minder igen, om noget jeg har spurgt om. Hvor lang tid, skal man tage doping, for at få et

udbytte af det?

J: Jamen det er jo lidt af det samme!...

Hvad er det der skal til. Du skal næsten selv være misbruger for at vide det. Nu er jeg ikke selv

læge, man skal finde nogle præstationsfremmende midler.

………….

F: Det minder mig om tour de france-løb, hvor cykelrytteren Vinokurov, som den ene dag lå langt

langt bag de andre, næste 8’ minutter, og var lige ved at ryge uden for tidsgrænsen, og sådan noget.

Men dagen efter, så vandt han, men dagen efter igen, så blev han smidt ud, da han blev taget for

doping. Det var helt tydeligt, at han havde taget doping

Da han viste ekseptionelt høj niveau.


-102-

J: ja, men som han snakkede. Om de to typer der. Det kan bygge på mange forskellige typer stoffer.

Noget man også kan, hvor meget vand man har i blodet, det er også noget som gør noget. Hvis man

kører på nogle stoffer.

Sådan noget, der har været flere konkrete eksempler, hvor de præsterer på et lige et højere niveau.

Det er noget som gør, at man kan presse sig selv, lige lidt mere.

Hovedpinepiller, er præstationsfremmende, men det er noget jeg ikke ved så meget om.

Det er interessant. Er det det, med at man kan presse sig selv lidt mere. (…….)

F: Man har også hørt om, at selv golfspillere tager doping. For at være afslappede og sådan noget.

J: ja, det er typisk sådan noget som beta-blokker og sådan noget…

F: Yes.. Der er noget til det tidligere… hvilke skader sker der ved kroppen og organerne ved at tage

doping?

J:Ja, det har vi været lidt inde på, det er noget af det. Hvis man tager mange stoffer, så skal det

typisk nedbrydes. Så det går ned i leveren. Så man kan typisk få leverskader, hvis man tager for

meget medicin.

Medicin har hver deres måde, at blive omsat på. Hver medicin har hver deres måde, at blive omsat

på.

Men det er typisk sådan noget med leverskader.

F: Så har jeg læst sådan noget med, at når man tager doping, så øh, så holder man op med at vokse.

Man har hørt at teenagere tager doping, og så holder knoglemassen op med at vokse. Så

spørgsmålet lyder, hvordan kan det være, at man holder op med at vokse?

J:Jo, det er vigtigt, at man ikke bliver hæmmet, ens krop er jo den, man skal leve i resten af sit liv,

så det er vigtigt, at man udvikles rigtigt. Øhm, lige præcist hvordan det er, det ved jeg faktisk ikke.

Jeg tænker det er lidt med at… jeg ved det faktisk ikke. Selve udviklingen og opbygningen af

knoglerne. Det kan godt være, at der er nogle stoffer, som går ind og hæmmer knoglernes

udviklingsproces, men lige præcist hvordan de gør det, det ved jeg faktisk ikke..

F: ja, ok…

Jeg har et spørgsmål tilbage. Det er noget, som vi har snakket om. Hvilke sportsfolk er det typisk

som tager doping?

J: ja, det har vi snakket lidt om, men det er typisk inde for roning, styrke og vægtløftning. De

sportsgrene, er typisk ramt.


-103-

Fodbold, det er så teknisk betonet, så det hører vi ikke så meget om. Så er der de amerikanske

sportsgrene som basket, amerikansk fodbold. De har altid haft en lempelig politik ift. doping. I

atletik er der tit doping.

Var det Carl Lewis???

F: Ja, det var Ben Johnson, som blev taget for doping

J: Han vandt et løb, og så blev han taget kort tid efter.

I svømmesporten har der også været meget…

Under DDR-tiden, og kineserne har også haft noget med doping.

Det har jo været vægtløftning, svømning og sådan noget..

F: Jeg så for ikke ret lang tid siden et dokumentarprogram, om dopingmisbrugere i det gamle DDR.

Der var en kvindelig udøver, som var en supersportsstjerne. Som blev pumpet op med doping. Det

var en kvinde, som blev dopet.

Ti år efter, havde man fundet hende, og hun var blevet til en mand, og havde fået skæg osv. Og

havde derfor foretaget navneforandring.

J:Ja, det så man tit i det gamle DDR. Hvor kvinderne var meget bredskuldrede. Der var blevet taget

noget der.

Atletik er der ihvertfald meget, og i cykling.

Ja, jeg tror det er noget af det, som jeg kan komme på.

F: Ja, det var vidst det, jeg havde af spørgsmål.

J:ja, du skal prøve at være lidt mere specifik inden for de sportsgrene, så tror jeg, at det ville hjælpe.

Hvordan det er udtalt osv.

Documents

Speciale 1-8 2015. ENDELIG VERSION