F .,,

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 7 1. Juli 1934. 9. Aarg.

En Ggstfiskg1: gaa1: Amok m_ m_ . Chr. Vemming.

En underlig Mand! Jeg traf ham ved en jydsk Aa i skarpt Trav langs Bredden. Midtstrøms vug­gede et Flod. Det var det, der pacede ham og optog ham i den Grad, at han knap fik Tid til at hilse, da vi. passerede hinanden.

Nogen Tid senere kom han tilbage. Havde skiftet Fiskemetode og arbejdede nu modstrøms Regelmæssig som Pendulet i et Uhr svang han i HoftehØjde en stor Blink - ud over Aaen, ind over Land - stadig med samme Længde paa Li­en. Han var ikke rar at være for tæt paa. Saa nær­mest ud til at være gaaet amok. Af og til sang han i vilden Sky.

Folk paa Egnen havde observeret ham · den sidste Uges Tid. Ivrigt fiskende fra Sol stod op, til Sol gik ned. Nætterne tilbragte han i Høstakke ved Aabredden.

Han havde haft sit Liv.;; store Chance so:-:.1 Lystfisker -- og vundet. En Havørred af Sværvægts­klasrnn havde han landet for faa Dage tilbage. Nu skulde Heldet forfølges - ved Flid. Han fiskede bogstavelig talt Aaen Tomme for Tomme, men han manglede Alladinslampen, - kun en stor rød Næ.3e havde han at gnide paa. -

Han generede mig en hel Del, det skal indrøm­mes. Først og fremmest paa Grund af hans Ak­tionsradius, ca. 20 m i Længde og i Periferien en stor tregrenet Krog parat til at hugge baade paa Land og Vand. Men der var ogsaa en anden Grund. - · Han kom med den meget nedsættende Udtalelse om mit Hjemsted.

Tvunget af Naturens Kalden blev han nødt til at afbryde sin gigantiske Fiskefærd. Det afledede ham et Øjeblik fra Passionen og gav mig en Chan­ce for farefri Passage, men i samme Øjeblik vaag­nede der i Manden, en der pasi Egnen ikke ukendt Trang til at erfare, hvor:. jeg var -fra, Svaret paa min Oplysning var ret ejendommeligt. Manden sag­de kort og godt: Føj for S .... og ikke en Stavelse derudover.

D::, Mandens Hjernevirksomhed efter alt at døm­me udelukkende var indtillet paa Fangst af Fisk, specielt Havørred, har man Lov at formode, at q.et var mine Chancer som Lystfisker paa Hjemstedet, han bedømte med sin noget skrappe Udtalelse. Men ogsaa paa dette Punkt var han galt afmarche­ret.

Havørreden er en velkendt Fisk paa Falster. Langs Østkysten fra Hesnæs til Badestedet »Ma­rielyst«, fanges der i Løbet af Foraaret ikke saa fa2, Havørred. Ofte drejer det sig om Storfisk. Re­korden for i Aar er hidtil 111/2 kg. Naar Gedser Fyr sender sin Lysk2gle ud i det begyndende Mørke, fa'..tr Stran~tfiskeren travlt. Jollen sættes i Vandet. G2rnet bringe3 om Eord, Aarerne i Vandet, og Baa­den gaar vinkelret ud fra Kysten i en Udstræk~ ning· af fra 150-200 m. Saa er baade Garn og Ind­halerliner løbet ud. I en passende Bue tilb9_ge til Strandbredden, og· Nettet hales ind. Byttet sorte­res, og atter føres Garnet ud til fornyet Dræt. Paa denne Maade har Fiskeriet foregaaet i mange Aar. Der har ikke fu.1.'"ldet nogen Udvikling Sted. Det

70 SPORTS-FISKEREN 1934

er Bierhverv. Den sandede og karrige Jord tvinger Banden ud paa Havet. Det er først og fremmest et Supplement til Kosten, Kartoflerne og Rugbrø­det, han søger. Torsken, Rødspætten og Flynderen er det sædvanlige Bytte, men af og til er der ekstrn Liv i Garnet. En sølvglinsende Ørred kæmper for Friheden, en deepwater-sailor har forvildet sig ihd mellem Fladvandskrapylet. Men velkommen her, som Jyderne siger. Du betyder rigtige Menneske-

Vi lægger ud fra Hessenes Havn.

-1 l i

l '

penge i en fattig Fiskers Lomme og undgaar i alle Tilfælde at blive taget som Nedfaldsørred i en eller anden jydsk Aa.

Det kan gøre een saa nedtrykt, naar man gaar og tænker paa, at en saa fin Fisk kan risikere at ende sit Liv paa saa sørgelig en Maade. Og maaske oven i. Købet blive fotograferet i al sin Elendighed.

Det er lokale Lystfiskere, der efterligner oven­nævnte Fiskemetode, men der findes jo ogsaa Med­lemmer af Lystfiskerforeninger som synes, at Sæ­sonens Klimaks er naaet, naar de faar fremtvunget

Otteren tages inden Bords .

en Udflugt med Madkurv, Flaskefoder og Vaad. Havørreden maa imidlertid ogsaa hernede kun­

ne tages paa en mere sportsmæssig Maade. Jeg har forsøgt »Surf-casting«, men uden

Held. Man mister efterhaanden »Fidusen« til, at der kan opnaas noget ad den Vej. Her udmunder ingen Aaløb af Betydning. Der er i det hele for faa Holdepunkter for, hvor man skal søge Fisken ved en Metode af den Art.

Nu har jeg anskaffet en Odder. Til Havfiske­ri maa det kunne forsvares at anvende et saadant Redskab. Det stiller ganske vist ikke store Krav til den personlige Indsats, men der er alligevel no­get ved den fikse Tingest, det morer een. Let og ele­gant som en Lystsejler fejer den hen over Vandfla­den. Der fordres lidt Tekhik ved Manøvreringen. Man skal kunne trawle Styrbord eller Bagbord ef­ter Behag. Lidt Slæk paa Linen, et lille Ryk, og Trækpunktet skifter fra For til Agter, og Odderen gaar i en elegant Bue agter om Baaden og bruser frem paa den anden Side. 6-7 ret tunge Spinne­re kan den trække paa een Gang, og saa arbejder den langt til Siden for Baa.den, hvor hverken Aa­replask eller Skrue kan forstyrre Fisken.

Jeg har set den nappe Ørred i de svenske Fjeldsøer, og det var store Mængder, det drejede sig om.

Det er ikke for meget sagt at det er et stærkt fi­skende Redskab, som under ingen Omstændighe­der maa slippes løs uden paa Havet og paa meget store Indsøer, hvor Fiskeriet drives erhvervsmæs­sigt.

Den fik sin Debut for faa Dage siden ude ved Hesnæs. Chancen for at fange Havørred var yderst ringe, idet de lokale Fiskere ikke i den senere Tid havde taget saadanne i Bundgarnene. Der findes som bekendt mange Slags Dyr i Havet, der mulig­vis kunde blive alvorligt interesserede.

Jeg hyrede derfor en lille Motorbaad med kendt Mand i Farvandet, og glade og forventnings-

1934 SPORTS-FISKEREN 71

fulde for vi ud paa Havet. Vinden var stik Vest, haard Kuling, men Bugten laa i Læ, saa der stod ingen videre sø, før vi passerede Fyret og stod ind i Grønsund; men selv i skrap sø klarede Odderen sig udmærket og formaaede at holde Hovedlinen nogenlunde tot. Vi fiskede i Begyndelsen paa 2-3 m Vand. Farten var 1-2 Sømil. Der var Bid om­trent med det samme. 2 Torsk røg paa Spinnerne omtrent samtidig og havnede omgaaende inden Bords. Det var Smaafisk, men da vi havde passeret Fyret og kom ud paa 5-6 m Vand blev Fiskene større, op til l 1/ 2 og 2 kg. Det var stadig Torsk, det drejede sig om. Vi havde ventet at træffe Gedder i Grønsund, men blev skuffede.

17 kg og lige saa mange Torsk blev Reultatet af 1112 Times Fiskeri.

Rigeligt Udbytte for en Lystfisker, saa rige­ligt, at den professionelle Fisker i Baaden efter­haanden var blevet stærkt interesseret og mente, det var et Redskab for ham; men saa skulde der­selvfølgelig traule en Odder paa hver Side af Baa­den. Nu har jeg aftalt med Manden, at han med­deler mig, naar der igen fiskes Ørred ved Kysten. Saa lægger vi ud igen; vi tror begge fuldt og fast paa at Odderen er helt rigtig. Er Ørreden der, saa er den ogsaa leveret.

Odder anvendes kun i Saltvand.

Betragtninger ude fra. Ved Betragtning af Forhold og Begivenheder

fra større Afstande, baade i Tid og Rum, opnaar man ofte en rigtigere og sundere Opfattelse at disse og navnlig et bedre Overblik, men paa den anden Side glemmer man meget ofte eller kender man ikke længere de herskende Lokalforhold, der ofte er af en saadan Betydning, at det fuldstændi.g ændrer Billedet, som det virkelig viser sig ved nær­mere Betragtning, og vel at mærke ændrer det i fejlagtig Retning. Naar saaledes Ingeniør Th. Theisen anbefaler os at blæse i Trompet for at ændre Forholdene ved vore forsømte vestjydske Aaer, saa maa han siden sin Opvækst i disse Egne h ave glemt, at man her kun har at gøre med Men­nesker af den vestjydske Bondestands særegne, selvfølende og ikke alt for letbevægelige Karakter. Den.Fæstning af gamle Traditioner og vanemæssig Opfattelse, som disse Mennesker forsvarer , falder ikke for selv kraftige Basunstød, tværtimod sna­rest, og det samme kan vist og i ikke r ingere Grad siges om de vestjydske Fjordfiskere, der i den-

ne Forbindelse spiller en mindst lige saa vigtig Rolle. Her maa man langsomt og taalmodigt ar­bejde sig frem, Skridt for Skridt.

Endelig ved Ingeniøren vel ikke, at et saadant maalbevidst Pionerarbejde alt længe har været ud­ført og stadig gøres, og at det a1lerede har ført til et godt Regulativ for Storaaen, at vi forhaabent­lig inden alt for længe faar gennemført et lignen­de til Forbedring af Laksebestanden i Skjern Aa, at der stadig arbejdes for Forbedring af Frednings­bælterne ved Aamundingerne , at vi ogsaa har Blik­ket henvendt paa det alt for rigelige, ødelæggende og selvmorderiske Laksefiskeri i Fjordene, selv om det i Øjeblikket næppe er muligt at faa det for­mindsket, at vi arbejder for , og vist meget snart faar gennemført en mere hensigtsmæssig statsstøt­tet Lakseyngeludsætning i Aaerne , end den nu­værende mildest talt planløse Udhælding af en Tønde dyr Yngel i Brakvand, at der allerede nu, takket være Sportsfiskerforeninger, foregaar en planmæssig Udsætning af Havørredyngel i flere jydske Aaer, selv om vi kunde ønske den forøget, a t vi har købt i hvert Fald een Laksegaard til Ned­lægning og afkøbt Garnfiskere deres Fiskeret ved i hvert Fald een jydsk Aas Udløb; at vi arbejder for at formindske Faren for Fiskebestanden ved Ynglens Tilgrundegaaen i Vandingskanaler, at vi (forøvrigt ogsaa her ved forsigtige Trompetstød) søger at modarbejde Fiskevandenes Forurening 0 . S. V. 0. S. V.

Men til effektiv Gennemførelse af dette og n1_eget andet kræves stadig langt større Midler, end vi i Øjeblikket raader over, og da det private Initia­tiy hos os er ret svagt, vilde til dette Formaal blandt andet GennemfØrilsen af Fisketegn sikkert betyde en god Hjælp. I hvert Fald efter min ringe Mening.

Endelig glemmer Ingeniøren, at Forholdene her og i England er vidt forskellige. I England er Interessen for Sportsfiskeri af ældgammel Dato, hos os nærmest kun i sin Vorden. I England er, saa vidt jeg ved, største Delen af Jorden i en vist gennemgaaende, fiskeriinteresseret Godsejerstands Besiddelse ( og den resterende Del maaske ogsaa kontrolleret af denne). Jeg formoder derfor, a t store Flodstrækninger paa Forhaand beherskes af denne velhavende, interesserede og forstaaende Klasse, der har Interesse og Midler nok til at levere et kraftigt privat Initiativ. Hos os ejes Aabred­derne af talrige smaa, ikke bemidlede Lodsejere, som det er vanskeligt at bringe til Samarbejde, som ikke har Interesse for Fiskeri ud over noget Garn og Rusefiskeri , og hidtil har savnet Forstaael-

72 SPORTS-FISKEREN 1934

sen af Fiskeriets Tarv og navnlig manglet baade Midler og Interesse til at tage Initiativ til Forhol­denes Forbedring. Hos os maa det private Initiativ komme udefra, fra Sportsfiskernes Kreds, der ikke selv ejer Vandene, og kun tæller faa rige Menne­sker blandt sine Medlemmer. Det private Initiativ bliver derfor hos os ret kapitalsvagt, og man kan vist næsten sige heldigvis, for jeg tror, at selv om det modsatte vilde være til Gavn for Fiskeriet, saa medfører det vist ogsaa den Fare, at i hvert Fald Laksefiskeriet og tildels ogsaa Ørredfiskeriet bliver en eksklusiv og dyr Sport, som den vist er det de fleste Steder i England.

Jeg er naturligvis fuldstændig enig med In­geniøren i, at Utopien med Fangst af Blanklaks paa Silkeborgsøerne er langt mere tiltalende end den tilsvarende med Indsølaks, men kan man ikke opnaa Nr. 1, maa man ofte nøjes med Nr. 2. For­øvrigt bliver vist Laksetrappen ved Tange inden alt for længe bygget om, saa der atter er Mulighed for, at Gudenaalaksen kan naa op til Gydeplad­serne. Saa mangler der endnu et kraftigt Regula­tiv for Aaen. Men Interessen for et saadant vil først kunne vækkes, naar Laksetrappen fungerer.

Med Hensyn til Indplantning af Lakseyngel ved jeg ikke, hvilke Fordele skotsk Yngel frem­byder.

Jeg tager med Glæde og Tak mod Ingeniørens Tilbud om en Artikel om Laksefiskeriets Udvikling ved Wye-Floden. Den vil have baade min og vist alle Læsernes mest levende Interesse. Jeg har selv søgt at skaffe mig "Oplysninger om Forholde­ne vedrørende Laksefiskeriet ved en engelsk Flod (river Dee), men fik intet Svar fra Formanden for det fishery-baard, hvor jeg høfligt søgte Oplysnin­ger. Det er sandsynligt, vi kunde lære meget af Forholdene ved de engelske Laksestrømme, selv om de som sagt er vidt forskellige fra vore. Vi glæ­der os derfor til inden længe at se en saadan Arti­kel fra Ingeniørens Haand, navnlig hvis vi fik Tilla­delse til at anvende Stoffet til en populær Artikel i vestjydske Blade, et lille Trompetstød, der kunde vække Folk til nogen Eftertanke, selv om ikke Murene faldt med det samme. Eller maaske Inge­niøren selv paa Forhaand vilde give sin Artikel en saadan Form, at den straks kunde bruges til dette Formaal. I Haab om snart at se en saadan Arti­kel og med Tak for den interessante, vi allerede har modtaget, er jeg, Hr. Ingeniør, Deres ærbødige

Chr. Lottrup Andersen, Dr. med.

Lattermaager og grinende Ørreder

Hættemaagen - ogsaa kaldet Lattermaagen (Larus ridibundus) - har siden de danske Rovfugles delvise Udryddelse, formeret sig saa stærkt, at der fra flere Sider klages over dem, Jægerne mener, at de fortrænger Vildænderne, Landmændene taler om, at de udrydder de nyttige Regnorme, naar de gaar efter Ploven, og de er hadede af Erhvervsfiske­re, som bor i Nærheden af Holme, hvor der er Hæt­temaagekoloni. Klagerne har omsider fundet Ve.i til Landbrugsministeriet, der har besluttet at »Gø­re noget«. Dette vil foreløbig sige, at Danmarks Hættemaager skal tælles. Radioen og Dagspressen ler omkap med Hættemaagerne.

Danmark er imidlertid ikke det enes~e Land, hvor et centraliseret Hovedstadstyre tager kontor­mæssigt paa Naturens Foreteelser. Følgende lille Stykke stammer fra Pariserbladet »Le jour« af 21. Maj 34.

Ørrederne griner endnu! Nu da Fiskesæsonen er forbi, har Lystfiskerne

rigelig Tid til at interessere sig for en Forøgelse af Fiskebestanden i de Vandløb, hvor de efter 17. Juni atter kan kaste Snøren. De beklager sig imidlertid ikke uden Grund over alle de Vanskeligheder, de møder i denne Sag. En Indsender meddeler os føl­gende:

I 1923 blev der i de forskellige Departementer oprettet Komiteer for Fiskeavl og Fiskeri i Floder­ne. Disse Komiteer skal fungere som Raadgi­vere for Fiskeriforeningerne i Spørgsmaal angaa­ende Forøgelse af de rindende Vandes Fiskebestand. Men hvem sidder i disse Komiteer? Formanden skal være en Repræsentant for Præfekten - i det foreliggende Tilfælde hans Sekretær - der som oftest kender lige saa meget til Spørgsmaalet som en Fisk til Luftskibe. I de fleste Departementer er disse Komiteer derfor rent ud sagt sygnede hen. Saa meget mere, som man forlangte f. Eks. følgen­de af dem:

Vær saa venlig at udfylde Skemaet angaaen­de Fiskeavl i Deres Distrikt ved at angive Vægten af de Fisk, der findes i hver Kilometer Flodløb.

Man kan sikkert forestille sig, hvilken Succes dette forbavsende Spørgsmaal opnaaede. Desvær­re blev det en negativ Succes, og hver Kilometer Flod venter stadig paa sin Fiskeyngel.

Saa vidt det franske Blad. For os danske Lyst­fiskere er det imidlertid et Memento om, hvilke

1934 SPORTS-FISKEREN 73

ministerielle Uhyrligheder, vi kan vente os, hvis de af Flertallet indenfor Sportsfiskerforeningen øn­skede Fiskekort skulde blive Virkelighed, forinden der fra vor Side er gjort et omhyggeligt forbereden­de Arbejde. ·

Dansk Sportsfiskeriforenings Generalforsamling.

Kolding, 3. Juni 1934.

Driftsbestyrer E r i k s e n bød de tilstedevæ­rende Sportsfiskere et Velkommen til Kolding og gav forskellige Oplysninger med Hensyen til Dagen og Planen for denne. .

1). Dernæst aabnede Formanden, Dr. med. L o t t r u p A n d e r s e n, Generalforsamlingen. Landsretssagfører Nørager, Aarhus, valgtes som Ordstyrer og gav Ordet til Formanden, som aflagde følgende

Aars beretning for 1933-34.

Aaret der svandt, siden vi sidst mødtes i Holste­bro, har været fredeligt uden større Begivenheder.

Der har været afholdt 2 Bestyrelsesmøder og et Forretningsudvalgsmøde.

Efter sidste Generalforsamlings Paalæg har vi ladet fremstille et Emblem, som forekommer os me­get smukt, og som vi kun kan opfordre Dem til i Foreningens Interesse at købe.

Ligeledes har vi efter Generalforsamlingens Direktiver skaffet Bladet et nyt Hoved. Om det er smukkere end det gamle (som det i Grunden gjor­de mig ondt at sige Farvel), er vel en Smagssag. Det har i hvert Fald ikke længere den urimelige samtidigt buede ·stang og slappe Line.

Det var vor Agt at søge det nye Bladhoved be­skyttet, hvad Varemærkeregistret sagde, de kunde gøre for os. Da jeg imidlertid havde indsendt An­søgningen, ringede de mig op og meddelte mig, at jeg som Læge ikke kunde faa et Varemærke indre­gistreret, Ansøgningen maatte indsendes af en For­retningsmand, der saa overfor Foreningen maatte forpligtige sig til ikke selv at gøre Brug deraf. Jeg foretrak da at trække Ansøgningen tilbage og nøjes med at indmelde Foreningen i Foreningsregistret, der da beskytter Emblemet, hvorved vi i Virkelig­heden faar næsten ganske den samme Beskyttelse af Bladhovedet, af hvilket Emblemet udgør en Del. Varemærkeregistret kunde jo dog ikke beskytte selve Navnet »Sportsfiskeren« for os.

Nogle Odensekolleger, der fisker i Ribe Aa, havde længe haft et godt Øje til en stedlig Fisker, som de vidste ofte spærrede hele Løbet med sine Garn, uden at de kunde faa Ram paa ham. Ende­lig lykkedes det dem at fange ham paa fersk Ger­ning og faa hans Garnsætning vidnefast konstate­ret, hvorefter vi anmeldte ham til Politimesteren i Ribe. Desværre viste det sig, at han ved Skøde havde erhvervet sig et gammelt Priviiegium, der oprindeligt fra Arilds Tid ejedes af 1Kongen, der da boede paa Riberhus Slot. Dette Privilegium var yderligere fornylig blevet anerkendt af Ministeriet under en lignende Retssag mod samme Erhvervs­fisker, saa der var desværre ikke mere at gøre, hvis man da ikke vilde afkøbe ham det.

Der har været ført en Række Forhandlinger med Ferskvandsfiskeriforeningen om en Sammen­slutning af de to Blade. Begge Foreninger har vist stor Forhandlingsvenlighed og Interesse for Sagen, der dog maatte strande paa Økonomiske Skær. Vi er da enedes om som Surrogat at nøjes med en Udveksling af et Antal af 11 Numre.

Under Dagsordenens Punkt 7 skal jeg ogsaa omtale et interessant svensk Tilbud om et lignen­de Sammenslutningsfællesblad for svenske, norske, finske og dans~e Sportsfiskere. At Bladet skifter Redaktør, skal jeg ogsaa der komme nærmere ind paa.

Som De ved, har vi gennem en Afstemning søgt at faa en Meningstilkendegivelse fra Medlem­mer om Deres Stilling til Fisketegnsspørgsmaalet. Fra Sport sfiskeren kender De Udfaldet. Mere end to Trediedele af de afgivne Stemmer og to Tredie­dele af Foreningens samtlige Medlemmer stemte for Gennemførelsen af denne vigtige Sag. Vi har ud­arbejdet et Lovudkast, som har været gennemarbej­det af Bestyrelsen og nu vil komme til Diskussion i Bladet og, som jeg haaber, ogsaa i Ferskvands­fiskeribladet.

En af de Sager, der i det forløbne Aar har vakt mest Uro og Ængstelse, er de projekterede Kartof­felmelsfabrikker, der vist alle er komne i Gang om end med Forsinkelse, en Forsinkelse der kan være uheldig, naar Kampagnen derved kommer til at strække sig ind i den varmere Tid af Aaret.

Følgende Kartoffelmelsfabrikker var projek­terede og er vist alle komne i Gang: Toftlund i S Ø n d e r j y 11 a n d. Efter ll(ortet skulde den kunne interessere Gjelsaa og derigennem Ribeaa. I Nørre j y 11 and: Videbæk, Karup, Dybvad og Auning. Paa S j æ 11 and: Grimstrup. Endelig fandtes der i Forvejen Fabrik i Brande. Om der er flere gamle ved jeg ikke. Af disse har Dybvad, Auning og Grimstrup tidligere haft Fabrikker.

74 SPORTS-FISKEREN 19~4

Grimstrup og Auning traadte i Kraft ca. 1. Novem­ber, Karup i Slutningen af December, Videbæk og Dybvad ca. 1. Februar, Toftlund 1. Marts.

Den normale Kampagne skulde strække sig fra 5. September til 15. Januar eller 1. Februar, men i Aar har flere maattet fortsætte til langt ind i Maj og vist senere, hvilket jo er meget uheldigt paa Grund af Forraadnelse i det varmere Vand.

Det var med Spænding, man imødesaa Virk­ningen af de nye Fabrikkers Spildevandsafledning, som Ingeniøren, der havde Entreprisen, sagde mig vilde ske efter et System, der sikrede Vandløbene mod Forurening. Det er jo store Mængder Skylle­vand der bruges, 30-40 1Kubikmeter, maaske 50 i Timen. Efter det gamle System ledtes det kun gennem nogle Cisterner til Bundfældning, og da Passagen foregik hurtigt, blev ikke en Gang Bund­fældningen fuldstændig, medens paa den anden Side hele det organiske Indhold ledtes ud i Vand­løbet. Fra Dybvad f. Eks. førtes det gennem en Bæk til Voer Aa med det Resultat, at alle Fisk i den 4 km lange Strækning nedenfor til U dlØbet i Havet dræbtes. De blev opsamlede i læssevis ved Udløbet. Det var navnlig Gedder men ogsaa Skal­ler og Aborrer og enkelte Ørreder. Det gjorde her for saa vidt nogen Gavn, idet det, da Fabrikken omsider standsede, lykkedes efterhaanden at frem­elske en ret god Ørredbestand i Aaen, hvad der ikke tidligere har været, og hertil bidrog vel nok det, at Gedder, Skaller og Aborrer nu var udryd­dede. Man var heroppe nu meget ængstelig for Virkningen af den paany igangsatte Fabrik. Jeg har forsøgt at indhente Oplysninger fra de · for­skellige truede Vandløb.

Fabrikken i Grimstrup gør i hvert Fald ingen Skade, idet Skyllevandet her ledes ned over nogle Mosestrækninger og ikke faar Afløb til nogen Aa (i hvert Fald ikke af Betydning).

Fabrikken i Auning har ikke været til at for­maa til at ændre sine Afløbsforhold efter det nye System, man vilde her hellere med Sindsro tage en Proces. Allingaa skal da allerede i flere Maa­neder have været en stinkende, slamførende Ren­de, i hvilken Randers Fiskeriforening ikke har kunnet fange en eneste Opgangsfisk til Afstryg­ning (til deres private Klækkeri i Klausholm). De maatte derfor købe befrugtede Æg andet Sted, og da disse ikke var gode, naaede man ikke op paa det Minimum af 400,000 Stykker Yngel, der var Be­tingelsen for deres sædvanlige Statstilskud. En­delig vovede de ikke, som ellers, at udsætte Yngel

· i Mygind, Skader og Allingaa, da de betragtede det som Massedrab under de nuværende Forhold. De sælger derfor deres Yngel for 6 Kr. pr. 1000 t!l

andre Vandløb. Lodsejerne er kun interesserede i Fabrikken og klager ikke. Forureningen strakte sig helt ud i Grund Fjord, hvor Garnene raadnede. Virkningen paa Garnene kunde mærkes helt ned til Floes pr. Uggelhuse. Jeg raadede dem til at søge Bistand hos Biologisk Station, og dette Raad har de vist fulgt.

Om Dyb vad fabrikken har jeg faaet føl­gende nedslaaende Beretning. Spildevandet føres ud i en stor lavvandet Dam, hvorfra det løber i Bækken. Ved Udløbet her er det en fuldstændig plumret, graasort Vælling. Bækken løber nogle Hundrede Meter længere nede i Voer Aa, og ,Aaens Vand er i høj Grad præget af Tilløbet. Det er plumret, og al Vegetation er dækket af slimede Be­lægninger. Magister Otterstrøm har undersøgt Forholdene og siger, at Fiskene i Aaen sikkert vil dræbes, naar Sommeren kommer. Den stedlige Fiskeriforening har klaget, og ligeledes har alle Lodsejere indsendt en Klage (jeg ved ikke hvortil) Fiskerikon trallen?

Hvad 1K ar up angaar, har her desværre det nye Afledningssystem fuldstændig svigtet, og Aaen er i Virkeligheden forurenet helt ned til Udløbet, saa der paa hele denne Strækning ikke kan ud­sættes Yngel. Først ovenfor Karup er dette mu­ligt og under normale Forhold, hvor Kampagnen skulde slutte i Februar, vil de unge havsøgenae Fisk i April, Maj og Juni vel ogsaa kunne naa uskadt ud, medens det i Aar, hvor Kampagnen først slutter sidst i Maj (tror jeg), vist vil være dubiøst om de slipper levende gennem Aaen. Straks, hvor Spildevandet faar Tilløb til Aaen, er der Svampevækst (Lammehalevækst), der fortsætter nogle Kilometer nedad. I de første 11/2 km er Van­det trods dette endnu klart, og Dyreiivet upaa­virket. Derefter bliver Vandet mere og mere grumset med drivende løsrevne, raadnende Lam­mehalestykker og dette tiltager nedad Aaen mere og mere. Da Magister Otterstrøm foretog en Un­dersøgelse, hvorpaa disse Oplysninger hviler, var Vandets Temperatur endnu kun 5 Grader og dog var et Stykke længere nede allerede Ørredernes vigtigste Føde, Tanglopperne, fuldstændig for­svundne. Enkelte drivende døde Fisk skyldtes dog maaske ikke Forureningen. Hvor hurtigt den stærkt strømmende Aa kan rense sig, saa den atter kan byde Opgangsfisk Levevilkaar, vil Sommeren vise. Grunden til !Kalamiteten her er forskellige samvirkende Fejl, som maaske kan rettes. Engen, der skulde overrisles, har været for lille, og den Mængde Spildevand, man har budt den, for stor. Det sidste skyldes atter, at man for det første har blandet Spildevandet med Vand i en Vandings-

1934 SPORTS-FISKEREN 75

kanal, dernæst at man ikke har skilt Skyllevand og Frugtvand. Skyllevandet, der kun har været an­vendt til Kartoflernes Rensning, kunde nemlig uden Skade ledes direkte i Aaen, medens Frugt­vandet, der indeholder de organiske Stoffer fra Cellesaften, er den egentlige skadelige Del af. Spil­devandet, den Del der a 1 en e skulde have været ledt til Overrislingsarealet. Ejerne af Engene havde dog ønsket Frugtvandet blandet med rigeligt Vand, for at Engene ikke skulde mættes og beskadi­ges, et Hensyn, som maatte komme i anden Række. Der er maaske ogsaa sivet Vand ud direkte fra Cisternen. Fiskeriforeningen i Skive og Omegn vil nu gaa til en Landvæsenskammission med de­res Klage. Maaske ogsaa Svovlsyrlingen, der an­vendes til Blegning, spiller en Rolle, men saa vilde vel Dyrelivet allerede i den første Del af Aaen efter Tilledningen være beskadiget.

Disse Oplysninger om Skive Aa kan jeg nu supplere me.d nogle friske, som jeg ligesom de med­cl.elte har modtaget fra Skive Lystfiskeriforenings elskværdige Sekretær, Hr. Trafikassistent H. C. V. K. Olesen, som jeg benytter Lejligheden til at takke for flere interessante Meddelelser.

Aaens Forurening er nu tiltaget stærkt, og det synes som Fiskebestanden drives ned ad Aaen, i hvert Fald skal Smaaørreder paa 3-4 cm hobe sig op ved Faarbæk ( ca. 10 km nedenfor Karup). Der

ses nu ogsaa enkelte døde Fisk, og det skønt den senere Tids Regnvejr har gjort noget til at holde

Forureningen stangen. Overrislingen af Engene er nu ophørt, idet Be­

boerne ikke kunde udholde Stanken, ligesom og­saa Græsset dræbtes. Spildevandet gaar saaledes direkte i Aaen, og Redningssystemet har altsaa spillet fuldstændig fallit . Trafikassistent Olesen kunde for 1 Uge siden ikke paavise en eneste Vandranunkel flere ,Kilometer nedenfor Tilløbet. Vandet har antaget en svag kaffebrun Farve meu smaa olieagtige Pletter.

Hvad V ide bæk Fabrikken angaar, har der 2 Gange været Brud paa den store Aflejringsdams Dæmning, saa at hele Herborg Bæk blev forurenet. Ørreder og Aal kom drivende i store Mængder i Vandoverfladen ned til Egeris Mølle ved Udløbet i Voergod Aa. Næstformanden, Bødkermester Chri­stensen, fra hvem jeg har min Viden, og som besaa Forholdene anden Paaskedag, siger, at Herborg Bæk, der tidligere havde klart Vand og var godt besat med Ørred, nu saa værre ud end en gammel Kloakledning. Selv et Stykke ned i Voergod Aa er alle Sten og Grøden overtrukket med et graat Lag, og i Bækken var Svampevæksten stærkt fremskre­den. Dæmningen er atter gjort i Stand, men Be-

standen i Bækken er i hvert Fald gaaet til Grunde. Der er fra Voer Aa, Allingaa og Karup Aa kla­

get ad forskellige Veje. Fiskerikontrollen, Fersk­vandsfiskeriforeningen, Fiskeridirektoratet o. s. v. Alle Klagerne er løbet sammen i Handelsministe­riet, der har foranstaltet en sagkyndig Undersøgel­se af Udløbs- og Rensningsforholdene ved Fabrik­kerne. Hvem denne sagkyndige (Kommission be­staar af, ved jeg ikke, i hvert Fald sidder vist Inge­niør Damgaard i den. Det er ham, der har sagt god for Rensningssystemet, men han er dog vist ret sagesløs, da han paa Grund af langvarig og al­vorlig Sygdom ikke har kunnet overvaage dets Udførelse.

Foruden Faren fra Kartoffelmelsfabrikkerne truer ogsaa en anden Fare vore vestjydske Aaer. Jeg sigter her til de projekterede Turbineanlæg ved Holstebro, Borris, Vestbirk og Ribe. Selv om jeg ønsker Landboerne alt godt, kunde jeg næsten ønske, de ikke havde Raad til at investere Penge i disse Foretagender, for saa er de vist uafvendelige. Kun maa vi da i hvert Fald være paa Post og sik­re os virkelige effektive Fisketrapper eller . Eleva­torer.

Endelig skal jeg kort omtale, at vi gennem en Henvendelse til den af Landbrugsministeriet ned­satte Kommission til en Forberedelse af en Revision af Vandløbslovgivningen har ment det rigtigt at støtte Ferskvandsfiskeriforeningen i dens Bestræ­belser for ad denne Vej at afhjælpe Mangler ved Ferskvandsfiskeriloven. Henvendelsen er meddelt i Sportsfiskerens Majnummer.

Dermed er min maaske alt for lange Beretning til Ende, og hvis Generalforsamlingen kan holde ud til mere, vil Næstformanden, Bødkermester Carl Christensen, give Dem nogle Meddelelser om Skern Aa's Fredningsbælte, Regulativ, Vandingskanaler og Gitre.

Derefter aflagde Næstformanden, Bødker­mester C h r i s t e n s e n , Skern, Beretning over det Arbejde, han havde med at gøre.

Møde i Hesselvig d. 9. August. Som Følge af de til Engvandings-Interessent­

skaberne indgaaede Skrivelser ang. Tørlægning af Kanalerne (Skrivelserne til Hesselvig iKanalen er indgaaet til Hedeselskabet) afholdtes et Møde ved Hesselvig Enggaard den 9. August. Fra Hedesel­skabet var mødt Afdelingschef Hr. Basse, desuden Fvf. Formand Hr. Sagfører Handberg, Viborg, og Bestyrer Rasmussen, Hesselvig Enggaard. Forhol­dene blev beset, Kanalen var dennE: Dag tømt for 3. Gang i Løbet af Sommeren, men da Kanalen

76 SPORTS-FISKEREN 1934

paa flere Steder var saa tilgroet med Vandpest, at denne umuligt kunne oprenses uden Tørlægning, vedtoges saafremt de nødvendige Penge kan frem­skaffes, som Forsøg at anbringe et Gitter foran JKanalen. Efter en Del Korrespondance med Fvf., Hedeselskabet og Engvandingsselskabet angaaende Anskaffelsen af en Lekæde til Grødeskæring, af­holdtes et nyt Møde i Hesselvig den 9. September. Senere er fremskaffet en Model af det ved Ville­strup Aa i 1906 anbragte Gitter. (Koster i Anskaf­felse ca. 2500 Kr. foruden Tilsyn og Vedligeholdelse og skal endelig fornyes hvert 2-3 Aar). Der skal i nær Fremtid afholdes et nyt Møde.

Efter Mødet i Hesselvig den 9. August blev Forholdene ved Brande Kartoffelmelsfabrik efter­set, alt andet end lyse, men ikke noget at gøre forelØ}Jig.

29. August. Møde i Ringkøbing. Fredningsbæltet og Gennemgangsarealet til

samme ved Skern Aa. Til Stede var Fuldmægtig Struberg, Fiskeridirektoratet, Fiskerikontrollør Tralle Thomsen, Nyborg, Jørgensen, Aalborg, Fol­ketingsmand Ludvigsen, Sekretær Henriksen, Dansk Fiskeriforening, de stedlige Fiskeribetjente samt 4 Fjordfiskere, J. Th. Jensen, Ahler Øster­gaard, og undertegnede, som Repræsentant for Fvf. Før dette Møde havde der i Skern været et Møde den 11. April med den lokale Kommission fra Ringkøbing Fjord, efter et Par Timers Møde i Skern vedtoges at bese Forholdene ved Aamundingen og efter flere Timers Diskussion fortsattes igen i Skern. Resultatet blev: At Udvalget gik med til en Udvidelse af Gennemgangsarealet til det dob­belte i Tiden 1. Marts til 1. September mod at Lods­ejerne udvider Fredningstiden for Laks og Ørred til det dobbelte. Mødet havde da varet fra 1Kl. 10 Formiddag til Kl. 101/2 Aften.

Ved Mødet i Ringkøbing vilde Udvalget ikke kendes ved deres egen Vedtagelse fra den 11. April, Møde i Ringkøbing hele Formiddagen, et meget bevæget Møde ved Aamundingen hele Eftermid­dagen uden Resultat, idet Sagen eventuelt skulde afgøres i Ministeriet.

December: Videbæk Kartoffelmelsfabrik : Til­syneladende var alt her lavet saa godt , som det kunde gøres for ikke at skade Fiskeriet, senere er Dæmningen ved en stor Aflejringsdam brudt igen­nem og alt Affald gik direkte i Bækken. I Marts

/

fik jeg Meddelelse om at Ørreder og Aal m.m. døde i massevis, nyt Eftersyn den 1. April, Skaden igen udbedret, om det er tilstrækkeligt kan først afgø­res til næste Aar.

Deltog den 8. Marts i I-S. Skern Aa nordre Kanals Generalforsamling i Skarrild. Resultatet

blev at Kanalen fyldes en Maaned tidligere, nu 1. April, før 1. Maj, og i Stedet for 3 Tømninger kun 1, fra 1. til 2. Søndag i Juli (næste Aar naaes maa"

)

ske Ophævelse af sidste Tømning).

2. Regnskabet fremlægges til Godkendelse. Kassereren, Postassistent Laurids en, Skern, op­læste det reviderede Regnskab, der godkendtes. Udgifterne har ialt været 5290,63 Kr. Indtægten 4867,61. Der overføres til næste Aars Regnskab en Kassebeholdning paa 1967,28 Kr.

3. Valg af Bestyrelse og Revisorer. Til Valg var d'Hrr. Bork Andersen, Møen, Bødkermester Christensen, Skern, og Postassistent C hr. L a u r i d s e n, Skern, der alle genvalgtes. Til Re­visor genvalgtes Apoteker Ingers 1 e v.

4. Lovændring (Indførelse af Urafstemning om vigtige Spørgsmaal).

Formanden, Dr. Lottrup Andersen, mente, at Loven havde en væsentlig Mangel, idet han fandt det uheldigt, at en tilfældig lille lokal præget For­samling skulde kunne tage Bestemmelse om Ting og Spørgsmaal, der var af stor Vigtighed for hele I<.,oreningen Ve og Vel. Foreslog derfor indført i Loven som § 8 (hvorefter nuværende § 8 og 9 ændres til§ 9 og 10) følgende Lovændring:

Spørgsmaal, som Bestyrelsen skønner er for vigtige til at afgøre paa en Generalforsamling, kan den lade afgøre ved en Urafstemning blandt Med­lemmerne. En Urafstemnings Afgørelse kan ikke ændres af en Generalforsamling, kun af en ny Ur­afstemning, der dog er betinget af ganske ændrede Forudsætninger. - Samtidig tilføjes i § 6 første Stykke efter »højeste Myndighed« følgende Ind­skud: Jævnfør dog § 8.

Formanden vilde gerne have Sagen drøftet indgaaende.

Landsretssagfører Nørager anbefalede Æn­dringerne og udtalte, at vi her stod overfor en saa­re vigtig og betydningsfuld Sag.

Fabriksinspektør Sigurd Hansen, Varde, var ganske enig med Formanden, men mente, der skulde indskydes, at Urafstemning kunde afholdes, naar et vist Antal Medlemmer, f. Eks. 100, eller Bestyrelsen ønskede det.

J i.ih n e, Kolding, mente 100 var et forkert Tal, 50 er mere passende. Det bliver overordentlig vanskeligt at t roppe 100 sammen.

Nørager: Antallet er mindre væsentlig, der er sikkert ingen Bestyrelse, der vil sidde en rimelig Opfordring paa 50 Medlemmer overhørig.

Forslaget vedtoges med de af Fabriksinspektør Sigurd Hansen foreslaaede Ændringer.

..

1934 SPORTS-FISKEREN 77

5. Andragende fra Holstebro og_ Omegns Fiske­riforening om Tilskud til Yngeludsætning.

Bogtrykker S. S ø r e n s e n, Holstebro, rede­gjorde for Andragendet.

Formanden anbefalede 100 1Kr., hvilket vedtoges med en Tilføjelse fra Nørager om, at For­eningen mindst ydede et tilsvarende Beløb.

6. Andragende fra Skern Fiskeriforening om Tilskud til Regulativ.

Formand en oplæste Andragendet og an­befalede et Tilskud, da Sagen jo i høj Grad laa i alle Sportfiskeres Interesse. Selv om vi i Aar har haft Underskud, har vi dog næppe Raad til ikke .at investere en Del af vor Formue i dette Foret-­tagende, der nok vil give os Renter paa anden Maade.

Fabriksinspektør Hansen: Hvor meget skal der bruges?

Bødkermester Christensen: Der skal bruges 1400 Kr. ialt.

Sigurd Hansen anbefalede derefter, at Bestyrelsen bemyndigedes til at bevilge op til 500 Kroner.

Formanden mente, at danske Sportsfiske­re burde støtte Sagen - ogsaa som en Anerkendel­se for det utrættelige Arbejde, der fra Bødkermester Christensens Side blev gjort. (Haandklap).

Fabriksinspektør Hansens Forslag vedtoges. 7. Bladets Forhold. a. Redaktionen. F o r m an den oplyste, at Redaktøren paa

Grund af andet Arbejde saa sig nødsaget til at frasige sig Hvervet, og takkede ham for hans ud­mærkede Arbejde i en vanskelig Tid. Samtidig kunde han meddele, at Apoteker Axel Holm, Oden­se, forhen Egtved, havde lovet at overtage Bladet -tilmed uden noget Vederlag - og haabede, han havde Forsamlingens Tilslutning til at tage imod det gode Tilbud med Tak.

s i g u r d H a n s e n s Forslag at sende Apote­ke:· Holm et Telegram med Tak for det opofrende Tilbud vandt · almindelig Tilslutning.

b. Sammenslutning af Bladet med Ferskvands-fiskeribladet.

Vi har underhandlet med Ferskvandsfiskeri:-foreningen om en Sammenslutning af de to For­eningers Blade. Fordelen skulde dels være en Be­sparelse, dels at vi_ opnaaede, at begge Bla~es S~~~ kom alle to Forenmgers Medlemmer for ØJe, hvL ket atter skulde betyde en bedre Forstaaelse og Muligheden for godt Samarbejde om f~lles ~p­gaver, dels endelig at vi fik et 14 Dages Blad. Ud­gifterne vilde dog blive for store. Med vor nuvæ­rende Bogtrykkerkontrakt vilde de aarlig-e Blad-Uc!-

•

gifter blive 4600 Kr. eller 8 (Kr. 23 Øre pr. Medlem. (Ogsaa med et billigere Tilbud vilde det blive alt for dyrt). Ferskvandsfiskeriforeningen foreslaar, at vi lader Planen hvile og foreløbig nøjes med at udveksle 11 Eksemplarer, et Forslag, som jeg vil anbefale. - Vedtoges.

Fra svensk Side har vi modtaget et Forslag om Dannelse af et Skandinavisk Sportsfisker-Tids­skrift ved en lignende Sammenslutning som den, vi har forhandlet med Ferskvandsfiskeriforeningen om. Det skulde bestaa af fire selvstændige Af­snit, et for hvert af Landene. Forsamlingen gav sin Tilslutning til, at Bestyrelsen forhandlede vi­dere med' svenskerne om en mulig Gennemførelse af Forslaget.

c. Trykningen. Vort eget Blad er lovligt dyrt. Fra København har vi faaet Tilbud om en betyde­lig billigere Trykning, men Bogtrykker Sørensen er nu gaaet saa langt ned, at vi ikke ønsker at flytte, hvorfor jeg bringer ham vor Tak. Endelig gaar jo ogsaa Redaktionsudgifterne ned.

N ø r a g e r haabede, at det m~atte lykkes at be­vare Bladet som et selvstændigt Blad.

8. Kan tingen tspørgsmaalet. Formanden: Generalforsamlingen i Fjor

bemyndigede Bestyrelsen til at arbejde med Sagen, og vi har nu fremsat følgende Forslag til en Æn­dring af Lokalforeningsmedlemmer.

For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst fem Ottendedele af Medlemsantallet indmeldt i Landsforeningen er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Medlemmer af Lokalforeninger med over 40 Med­lemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvor Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen ·dispensere fra disse Bestemmelser.

Forman de n: Svendborg Sportsfiskerfor­ening har bedt om, at Indskudet fra lokale Fiske­riforeninger blev 5 1Kr. uden Bestemmelsen angaa­ende Medlemsantal. Bestyrelsen var dog bange for, at det vilde betyde en for stor Indtægtsned-gang.

Bogtrykker S ø r e n s e n anbefalede Bestyrel-sens Forslag, som derefter vedtoges.

9. Fastsættelse af Stedet for næste General­forsamling. . Der foresloges Stege.

Bogtrykker S ø r e n s e n anbefalede. Kunde vi lære lidt Saltvandsfiskeri til Aflastning af vore ferske Vande, var Rejsen ikke spildt. Hvis man er ængstelig for at paaføre }!'orep.ingen f~r store Udgifter, kunde Diæterne til Bestyrelsen JO ned­sættes til det halve i dette Tilfælde. - Vedtoges.

78 SPORTS-FISKEREN 1934

10. Eventuelt. F o r m a n d e n: De Lokalforeninger, der lig­

ger paa Egnene med Kartoffelmelsfabrikker, bliver i denne Tid økonomisk haardt belastede. Jeg fore­slaar, at Bestyrelsen bemyndiges til at bruge 2-300 Kr. som Tilskud til dem.

NØ r age r: Vi kan tilkendegive, at Besty­relsen har Generalforsamlingens Tilslutning til at følge Sagen med Bevaagenhed og forvente God­kendelse af eventuelle Tilskud paa næste Aars Generalforsamling.

Det vedtoges dernæst at tilsende Handelsmini­steriet følgende Resolution:

Medlemmer af Dansk Sportfiskerforening til Stede ved dennes ordinære Generalforsamling i Kolding 3. Juni d. A. udtaler overfor Handelsmini. steriet som sit enstemmige Ønske, at der snarest muligt maa blive truffet effektive Foranstaltnin­ger, dels til Afbødning af, og dels til fremtidig be-· tryggende Sikring mod den ødelæggende Skade paa Fiskebestanden i flere af vore bedste Aaer, som Kartoffelmelsfabrikkernes nuværende uhel­dige Rensnings- og Afløbsforhold foraarsager.

Formanden bad om Lov til at offentliggøre Resolutionen og give Bladene Meddelelse om Gene­ralforsamlingen.

Sagfører Ni e 1 sen, København, anbefalede, at der blev holdt et Radioforedrag af Formanden om Sportsfiskeriforhold.

Sagen anbefaledes af Bødkermester C h r i­s tens en og Postmester Christensen, Varde. Sidstnævnte bad ogsaa om Offentliggørelse af Fredningstiderne i · Dagspressen.

N ø r a g e r spurgte, om der ikke med Hen­blik paa Foreningen og vore Aaer kunde faas et Samarbejde i Gang med Naturfredningsnævnet.

Fabriksinspektør Sigurd Hansen: Det har været en Glæde at høre om det Arbejde, der i det forløbne Aar er gjort. Forhen hed det, at For­manden skulde være Jyde, jeg tror, vi har været heldige med den Kombination, vi har faaet nu. Et Leve for Dansk Sprotsfiskerforening adresseret til Formanden og Næstformanden (Hurra).

Formanden takkede, og takkede derefter Diri­genten. Generalforsamlingen hævedes.

Efter Generalforsamlingen forsøgtes Fiskeri i Kol­

ding Aa og i de opdæmmede søer ved Dons. Udbyttet var

pauvert. Fra Ministeriet har Formanden den 13. ds. faaet

Meddelelse om, at SpØrgsmaalet om Kartoffelmelsfa­

brikernes Ødelæggelser for Tiden er optaget til Under­

søgelse.

Boganmeldelser.

Chr. S. Ja c obs en: Kogebog for Ferskvandsfisk. Forlaget for Naturvenner, København.

Hvis der var et Professorat i Gastronomi, burde det tilfalde Hr. Chr. S. Jacobsen. Tænderne løber formelig i Vand, naar man gennemlæser hans Ko­gebog. Meget interessant er det historiske Forord, som faar Nutidens Sportsfisker til at gulne af Mi­undelse paa vore Forfædre, der havde nem Adgang til Fortidens herlige Fiskevande. At der kan laves velsmagende Retter af saa foragtede Fisk som Skaller, Løjer, Smelt og Horke, aner vist de færre­ste. Anmelderen, som nylig havde Lejlighed til at besøge Husmoderforeningens Udstilling i Odense, saa der mange tiltalende Fiskeretter, men maa give Kogebogsforfatteren Ret i, at Saltvandsfiske­ne dominerer alt for meget paa vore Spisesedler. Og dog kan ingen Saltvandsfisk staa ved Siden af en veltillavet Sandart, om hvilken Forfatteren iøv­rigt giver den Oplysning, at Forsøgene med Ud­sættelse i Fure- og Vejlesø ved Holte omsider er lykkedes.

I vore Dage, da store Kapitaler er bundet i Ørreddamme, og det kniber med Afsætning til Ud­landet, maa man med Glæde hilse enhver Bestræ­belse for at give det danske Publikum Smag for vore mange udmærkede Ferskvandsfisk. Maaske er mange af Retterne lidt omstændelige med alle de Østers og Krebsehaler, Forfatteren anbefaler for at sætte Smag og Kulør paa Maden, men der er ogsaa Opskrifter, som lader den rene Fisk komme til sin Ret. Lidt Peber vil vi drysse i Forfatterens Sauce ved at gøre ham opmærksom paa, at Dild staves med Di Slutningen. Det ser ikke godt ud, naar han anbefaler at »skylle Dillen godt« - maaske er det derfor, at Bogen slutter med en Lovprisning af det danske Øl, og en Beklagelse over, at Skatten er saa stor paa Vin, at det ikke kan blive hver Mands Drik.

Det anbefales danske Lystfiskere at bruge Ko­gebogen til Foræring til deres Fruer, navnlig saa­danne Fruer, som kun kender to Maader at be­handle Udbyttet af Mandens Fisketur paa - kogt eller stegt.

Pau 1 G. H. W e 11 end o r f:Alt om Geddefiskeri; med Forord af Svend Methling. Samme Forlag.

Alt er saadan et stort Ord, og Geddefiskeri saa afvekslende en Sport, at Emnet ikke kan udtøm-

1934 SPORTS-FISKEREN 79

mes paa 60 smaa Sider. Alligevel maa man sige, at den Opgave, Forfatteren har sat sig, er løst ud­mærket. Emnet er behandlet klart og tydeligt, og man har fra først til sidst Følelsen af, at det er en gæv Sportsmand, der skriver. Noget nyt bringer den lille Bog ikke, og stærkt paakrævet er den ik­ke, saa længe Wegeners Haandbog i Sportsfiskeri endnu er i Handelen, men det er en god Bog at for­ære Sønnen til Sommerferien.

Niels Farnstri:im: Seks Kapitler om Spinn­fiske, Stockholm, Wahlstri:im & Widstrand 82 S., Illustreret.

En udmærket Haandbog for viderekomne med Tegnebogen i Orden. Den hjemlige Sportsfi­sker er maaske mere interesseret i at studere sit Fiskevand og blive klar over, hvor Fisken staar og til hvilken Tid, den bider, end at studere de nye­ste Fiskegrejer, der overstiger hans Købeevne. Til­med er der, som Forfatteren gentagne Gange har­cellerer over, faa Sportsmagasiner, hvor Ekspedi­enten har videre Kendskab til de Varer, de handler med. Men har man' Tid, Lyst og Raad til en Fiske­tur i de skandinaviske Elve og Fjeldsøer, gør man klogt i at studere denne lille Bog, før man forhand­ler alvorligt med Indehaveren af Sportsmagasinet.

Om Karup Aa. Det har hidtil været dejligt at gaa paa Fiskeri ved Karup Aa,

men det er det nu ikke mere,

thi nu er der ikke flere

Laks og Ørred i den Aa at faa begrundet paa,

at man i Karup en Kartoffelmelsfabrik har faaet.

Fiskene er simpelthen gaaet

deres Vej; det eneste, Lystfiskerne fanger, naar de langs Aaens Bredder ganger,

skal være en hel Del -

væmmeligt Kartoffelmel. Ja, det var der altsaa en Lystfisker, der sa', efter at han en hel Da'

havde vandret med sit Medetøj ved Aaen

uden at saa meget som at faa en

lille Fisk til at bide paa »Fluen«.

Man kan li'saa godt blive siddende i Krostuen. . .

Dette er dog altid rart at vide, naar Fiskene alligevel ikke vil bide,

og hvem gider vel komme hjem med Posen fuld af Kartoffelsmuld.

»Per Plex« Vejle Amts Folkeblad.

Indholdsfortegnelse: En Lystfisker gaar amok. - Betragtninger ude fra . -Lattermaager og grinende Ørreder . - Re°ferat fra Gene­ralforsamlingen. - Boganmeldelser. - Om Karup Aa.

fJ IIIIIIR IIIIIIR llllllcllllllD IIIIIIF 111111111 llllllc MIR 1111111 Paa meget smukt beliggende Gaard modtages Pensionærer. Glimrende Ørredfiskeri. Sø og Aa. Gode Værelser samt god og veltillavet Mad. Paa Gaarden forefindes Afholdsrestauration. Camping Gæster modtages i hel eller delvis Pension. Pen­sionspris 5-6 Kr. pr. Dag, Fiskeret indbefattet. Dagskort a 2 Kr.

K. M. Lund, Spjarupgaard, Egtved. Tlf. 13.

III I li Il li l lllll l li I lll li I I li I I I lll lll lll li I li l I III li III I li li I llllll li li I I I I li I I

Til Vejle Aa faas Dag kort a 2 Kr.

Hverdage: Theophil Petersen, Sønderbra­g age 1, Vejle. Søn- og Helligdage: Grand

Hotel, Vejle.

Vejle Lystfiskeriforening.

lll III li I I I llll l llll li I I llll llll I I III I li III lllllll li li li I lllllll li I Il I I I I I I I I I li

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19,

Odense. Telf. 3176. Kontingent er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med mindst 40

Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet indmeldt

i Landsforeningen er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme

gælder for Medlemmer af Lokalforeninger med over 40

Medlemmer og mindst 25 indmeldte i Landsforeningen.

Hvor Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dis­

pensere fra disse Bestemmelser. Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­

mer d. 1. i hver Maaned. Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Dalgas

Boulevard 62, København F. Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr . Lau­

ridsen, Skjern.

80 SPORTS-FISKEREN 1934

Il lllllll lllllll ( () ( lllllll er Navnet

Gæstgivergaarden

''Tro Id høj'' fiskekor~ til Vnrgod og Skjern Aa, Afstand til Aae 13/4 km, inl(en Steder over 3 k111 t I iørst,1ævn1e - Ved 3 Dages Ophold f> Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen. ·

Tlf. 1 - Troldhede. •••••••111111111111111111111I11111111I111111 li I 111111111111111111111 I li li I"-" 111

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udva'g i line engelske fluer,

Spinner, Liner, fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser.

··~

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO. TELEFON 211,

~~~~~~~~~:ti:::]~~~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser Ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~~~~~~:::'.tilll~~~~~~~~~

y N G E L llllllllllllllllllllll III III I IIIIII IIUI

FRØJK FTSKEPARK af Havørred, Bækørred Helt og Gedder faas i Ved Holstebro

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIITh. Thomasen. Tli. 148 . ........................................

~ og hvorsom helst det

nævnes eller

betyder det

vises,

KVALITET

···················~···················· Holstebro Turistforening

T Lystf.~,kere anvises fis,e;:,ladser for Laks, Ørre I og Stalling sa ,nt Gt!dder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages K()1 t 5,00, Aarsknrt a 15,00. Dagskon løses i Kiosken, frojk fiskepark og hos Martin Schmdt, Maaneds- og Aar3kort ku:i h 'l9 Marti, Schm :dt.

•••m•••••••••••••••••••••••maa••c•••••m• ,.••1111111111 .. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIJ:Jllllallll

Indmeld Dem i

Dansk Sportsfiskerforening og De faar nærværende Blad gralis tilsendt Iwer Maanecl .

Indmeldelse til Kasse­r c:ren, I-Ir Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Samliclig har De gratis Fiskeret paa F orenin­gens Terræn v. Skern3a.

V i r k f o r T i l g a n g.

lllllllllllllllllllllllllllllllll 1111111111111111 III I 11111111111111,IISII 1111111

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.