1. December 1929. 114. Aarg.

Om Stalling og StallingfiskgrL Ved cand. polyt. Sigurd Hansen.

Slallingslægten hører som bekendt til Laksefa­milien, o g den er stærkt udbredt baade i den gam1e og den ny Verdens tempererede og koldere Egne. Slægten omfatter 4- 5 Arter, der alle er Ferskvands­fisk. Her i Landet lever kl.lll een Art: Stalling (Thymallus vulgaris), er en slank, smuktbygget Fisl<l Fisk, le tLest kendelig paa den meget lille Mund og den mægtige Rygfinne, Halestil ken er slank og Fedt­finnen temmelig lille.

Farven er øverst paa Ryggen brunlig og lidt længere nede blaagraa, medens Siderne er sølvgraa og Bugen hvidlig.

Rygfinnens Farve er blaagraa med flere Rækker purpurfarvede Pletter. .

J o æ ldre Stallingen bliver, jo mere gaar dens Farver o ver i det blaalige, ja, store Stallinger kan blive næsten sorteblaa endog helt ned unoder Bugen, hvorfor de blandt Sportsfiskere har faaet det po­pulære Navn "Blaamænd".

Her i Landet maa Stallinger paa over 1 kg. ef­terhaanden betragles som meget sjældne; men i

Lapland og Finland skal de kunne opnaa en Slør­relse paa 3-·1 kg. Herhjemme fra hører man af og til Berelninger om Stallinger paa indtil 4 Pd.; men j('g (' r bange for, at de fleste af disse Beretninger er overdrevne, maaske grundet paa, at V ægten er' "nnsl anel " .

Folk. som er vant til at bedømme Væglen af Ørreder men kun sjældent ser Stallinger, vil nem­lig uvægerligt anslaa Stallingens Vægt alt for højt.

Som Eksempel paa hvor sjældne store 'Stal­linger j Virl<eligheden er, skal jeg anføre, al to saa kendte Sportsfiskere som nu afdøde Kæmner Wimr. o g hans Broder Overrelssagfører C. Wium, Holstebro, der gennem en Mennesl,ealder har været dygtige og ihærdige Stallingfiskere, og har besøgt samtlige danske StaUingvande og vel at mærke i de Tider, da disse var vrimlende fulde af Stalling, aldrig har set en Stalling paa over 2 Pd. (fan­get af C. w. i Sdr. Omme Aa for vistnOl{ en Snes Aar siden).

Personligt har jeg aldrig set en Stalling paa

114 SPORTS-FISKEREN 1929

fulde 2 Pd., skønt jeg i Aarenes Løb vel Hm' Slet omkring ved 2000 Stallinger

At Stallingen slor en V ægt er

Alder i Aar. ........... . ........................... ..

de nordlige Lande opnaar saa' og for sig mærkeligt, da deres

2 3 4 5

G

G

A

ennemsnitslængde i cm . 22,5 27,5 0.0 ••• __ •••• ............ ... .... ... -.-...

ennemsnitsvægt i gr. 82 180 . ...............

····1 ... - ..

ntal Fisk undersøgt. O O O I 22

Til Sammenligning vedføjer jeg en Tabel over danske Stallingers Vækst ifølge en Undersøgelse, jeg har foretaget indeværende Sommer:

Alder i Aar. -r-2 --3~1-4-1-... 5-

tiennemsnnsvægi l gr. 40 200 300 545 900

Mindstevægt i gr. 36 135 250 400 700 .. ........... ........ ... .

Størstevægt i gr. 45 250 355 745 1200

X~lt~iFi~l~~~d~~~~gt. ·· ··11 ····3······ · 5 ' 1 l2 Il 3

De sidstnævnte Stallinger har jeg i ~ommerens Løb fanget i følgende Vandløb:

Storaa, Bjerregaard Bæk, Rind Aa, Seir. Omme Aa, Varde Aa og Ansager Aa. (De 2 sLørste af de undersøgte Stallinger har jeg dog ikke selv t'lnget eller haft Lejlighed til at kontrollere Vægten af, nem­lig e en paa 800 gr. og een paa 1200 gr. fanget og vejet henholdsvis af HIT. Postmester Christensen, Varde .0 g Hrr. Førstelærer Bork-Andersen, Møen. )

Forsaavidt man kan skønne efter de forholdsvis faa Undersøgelser, synes Væksten at være nogenlunde ens f0r de forskellige danske Vandløbs Stallinger og navnlig kolossal sammenlignet med de fra Fm­marl,en undersøgte Stallingers Vækst.

Stallingens Forekomstomraade her i Landet er stærkt b egrænset, idet den kun findes i Oplandene til Storaa, Skjernaa, VaJrd'eaa og Kongeaa. Ogsaa indenfor de enkelte Vandløb er ForekomslOmraadel . skarpt afgrænset, idet Stallingen aldrig findes i Vand­løbenes øverste (køligere) Del og ligeledes mangler fuldstændigt i flere (formentlig kolde) Sideløb.

Den nedre Grænse for Stallingens Forekomst l

eL Vandløb synes at afhænge af, om Vandet ved ind­trædende Flod kan blive brakt.

Eksempelvis kan nævnes, at før Kammerslusen ved Kongeaaen blev bygget, fandtes ingen Stallingen nedenfor Stemmeværket ved Jested Mølle, medenS! de TI u findes helt ude ved Kammerslusen.

Da Stallingen i de senere Aar er trængt høj ere og højere op i Vandløbene, er det vanskeligt ganske nø,iagtigl at opgive deres Forekomstomraade; .'11en følgende Angivelser vil i alt væsentligt passe.

67

Vækst her synes meget ringe sammenlignet med danske. Forhold.

Efter C. V. Otterstrøms "Fisk II" gengiver jeg her en Tabel over Stallingens Vækst i Finmarken efter en i 1909 foretaget Undersøgelse:

6 7 8 9 .............. -- ..... .. -...... IO i II I 12 I 13 I 14

32,0 40,0 46'0 I 45'0 I 46,5 I 49'0

297 611 I 800 900 963 1000 . -..... .. ,.

····1··· . ... .... .. ..........

I 9 O 9 I O I 1 O 1 4 1

SIGraa . Fn Cl r rE. til ca. 2 km. vest for Vemb. Talundaa: Nederste ca. 2 km. Lavstrupaa (Bjerregaard Bæk): Nederste ca. 3 km. Raastedaa (Lilleaa): Fra Fuglsang i Vind lil Mun-

ili~m. \ Sl<e~naa: Fra Arvad Mølle til ca. 2 km. vest

for Skern By. Holtumaa: Fra Over Harrild til Mundingen . Rindaa: Fra Rind Kirke til Mundingen. Sdr. Ommeaa: Fra Ringgive til Mundingen . Vorgodaa: Fra Barde til Skernaa. Vardeaa: Fra Eg til ca. 3 km. nedenfor Varde. Ansageraa: Fra ca. 3 km. ovenfor Stenderup! og

til M llndingen. Kongeaa: Fra Sammenløbet med Vejen Aa og

til Mundingen. Vejenaa: Nederste' Del (nærmere Oplysning mang­

ler. I Hrr. Magister C. V. Otterstrøms : "Fisk II"

S. 165 angives, at Stallingen kendes fra Oplandene til Sneum Aa og Nipsaa (Ribeaa); men selv har jeg aldrig mærket noget til Stallinger i disse Vandløb, og ved Henvendelse til en Række dygtige og erfarne Stallingfiskere, der i en Menneskealder har drevet riskeri i de nævnte Vandløb, har de alle som cen erklæret, at der ikke findes Stallinger her.

Ligeledes har Henvendelse til en Række Lods­ejere og Erhvervsfiskere fra de paagældende Egne givet samme Resultat.

J eg har korresponderet med Hrr. Otterstrøm 0 111

Sagen, ,o g han har anført Arthur FedaerseJl og A. J. Schmidt som Kilde, ligesom han mener sclv i 1927 at have set ca. 10 Stallinger (af ca., 20 cm. Længde) ' staa i Strømmen i Sneum Aa, og han mener ikke, at han kan have forvekslet dem med Strømskaller.

Hvorom alting er: naar en Række dygtige Sta"l­lingfiskere i kke i Løbet af en Menneskealder har kunnet fange blot een Stalling i disse Vandløb, kan jeg ikke tilraade nogen at gaa paa Stallingfiskeri her. __ o --

Stallingens vigtigste Føde er Vaarfluelarver, Sneg­le, Tanglopper og Insekter. Undtagelsesvis tager den

1929 SPORTS-FISKEREN 115

ogsaa Smaafisk som Elritser og Grundlinger. Den anses ' af mange for at være en særlig ondartet Rogn­æder, udell al flet vist egentlig er bevist, al dnn

i sa:;o Henseende er værre end f. Eks. Ørreden. Stallingens Leg falder i Foraarsmaanederne (ho­

vedsageligt i Marts- April). Legen foregaar pan: ca. 50 cm. Vanddybde med Grusbund, hvori Hunnen graver en Legegrube, der jævnes efter {jydningen. De ravgule Æg er ca. 2,5 mm. i Diameær, og en Hun kan indeholde indtil 6000 Stk.

Da Klækningen kun varer ca. 14 Dage, gaar

sikkert kun en forholdsvis ringe Del af Rognen til Spilde, og det vil derfor sandsynligvis være liclet lønnende al forsøge at forbedre et Stallingvand ved Udsætning af kunstig klækket YngeL

Efter Gydningen er Stallingens Kød næsten llspi­sel igl, o g opnaar først sin fulde Velsmag i tlegyndel­sen af August Maaned, hvorfor den vist egentlig DllI'ae være fredet fra November til Juli.

De mindre Stallinger holder sig ofte l Stimer, og seJ" Stailinger paa omkring 1/2 kg. kan man ofte se i Flokke paa 4-5 Stykker.

••••••••••• II' ••••••••• 1.1.1.11111 ••••••• 111.1 I'" III'" 11.1. I •••••••••• IIII t ••• , ••••••••••••••••••••• 1.1. 1'1 II ••••••• 1 •••••••••••• I"" ""1 1.1 =t •• I •••••••• 1.1. 1.1. II.

K~RI FOR BEGYNDERE

Sv. Lauesgaard. (Eftertryk ikke tilladL) ••••• I'" I ••••••••••• I ., ••••••• I •••••••••••• I I ••• I • I •• I ••••• I I •• I ••• I •••••• I I •••••••••• " ••••••••••• I I I •••••••••••••• I I •• I •• l •• I • I • ~ r I ••• I ••••• I I ••••••••••••••••••••••••

Agnen.

"il man bruge Agnfisk, frisk eiLer præserveret, sl,al man ikke bruge altfor indviklede Krogsæt. De nemmeste og om end ikke de bedste saa dog gode er vel Hardy's crocodile spinuers i et Par forsl<ellige Størrelser, jeg foretrækker her som altid, at Synket sidder paa Krogsæltet og gemmes i Agnfisken. Og­san \Vobblerkrogsættet er nemt og godt. Medens Agnen ved crocodile spinuer bliver roteret ved Hjælp af et Par skraa Metalfinner, opnaar man en drejende Bevægelse af Wobbleren, idet et blødt Me­lalspyd paa KrogsæLtel slil,kes ned i Munden paa Agnl'isken midt i Kroppen og bøjes, mel' eller min­dre. eftersom man ønsker en hurtig eller langson~ Drejning.

Af kunstig Agn findes der utallige Former og Modeller - for Begynderen virkelig "embarras de richesse", men som man i Venskab forelrækker cen prøveL Ven for Dusinet af Omgangsvenner, saa er der bland'l: alle de glimrende Kunstagn cen, af uLaJligr Fiskere prøvet - og se, den var god -nem lig devon spinnel'.

Køb dem, Lag dem saa tunge som muligt, samme Slørrelse 2 inches, men i forskellig Farve - silvel', bIne and silvel', gudgeoll elc. Det Cl' økonomisk al kunne bruge samme Krogsæt, og det er slyrkende for Optimismen at skifte Farve, naar Fisken ikke vil nappe paa den først tilbudte. Og forresten, selv spiser jeg ganske visl altid Vandgrød til Frokost, men sine Gæster og sine Fisk bør man dog kunne byde nogen Forandring, - Høflighed! kræver aet. Dog ogsaa Høflighed kan ovel'drives. En af mine Fi­skerhel\c'ndLe tager allid Hatlen dybt ar og 1lI11m\' r

en ærbødig Hilsen, før han begynder: al fiske, men den Geslus er rnaaske dog mere i Slægt med Signen og Manen, ligesom naar Ormefiskeren signer sin Orm og sin Krog m ed ell højlidelig Spytklat.

Devon spinnel' kan faas med enkelt eller dobbelt Haletrekrog og med eller uden Sidekroge. Fange­evnen kan vel være nogenlunde den samme, slørre Chance for at en af de mange Kroge faar fat, men til Gengæld mere Udsigt til at Fisken, sky for åe mange Kroge, slet ikke napper. Men hvorom alting er, lad ikke Krogene være for svære, de mindre Kroge syner ikke saa meget og fa ar lettere Hold.

Brug engelske Kroge, de bedste er ikke for gode. J eg har set en Fisker med tysk Spinder fan Nap paa Nap, og Gang paa Gang gik Fisken med en Krog eller to , og med sidste Krog gil, Spinderen. Som Modsælning en Solstraaleforlælling. Marensline var yngre og troskyldig, havde fangel en Kilos 01'­red paa en af Albert Smith's devons og vilde tage den med Haanden. Resultatet det naturlige, at Spin­deren smældwde en Krog gennem Tommelfingeren, hvorpaa 0rreden let lod sig løfte op aI Vandel. Uden et Ord - uden at forstyrre sin Mages Fisker­lykke, skille Marenstine Ørreden fra Tommelfin­geren, gil, Lil Bilen, og opsøgte nærmeste Læge. Efter at have ødelagt en Afbider ved Forsøg paa al nappe Krogen over, og da Mareusline blidt pro­lesterede mod al faa Krogen med IV[odhage trukkrt baglæns, lykkedes del omsider at faa Modhagen klemt saa vidt til, at Krogen kuude gaa samme Yrj, som den var kommel ind, uden at tage altfor mange Trevler med sig. Hvorpaa Marenstine glad og lllUllLer vendle tilbage og genoplag Fiskeriet m ed Tul paa Fingerell . Hvill,el a!ls:Il11IllCll viser, hvad del (' r for

116 SPORTS-FISKEREN 1929

Stol', der findes i gode, engelske Fiskekroge ~ og i Marenstille.

Det el' vigtigt, at Krogsættet glider let, saa Agnen skiUer ad, saa snart Fisken er kroget, i modsat Fald kommer Metalhylsteret let til at virke som Løft,c­stang, der med betydelig Kraft brækker Krogen løs.

En af de ældste Former for Kunstagn er Ske-

bladet, en roterende Ske, bred med langsom RoLa­tion til stærkt strømmende Vand, smal med hurtigere Rotation til stille Vand, som Regel forsynet med en enkelt Haletrekrog. Skeen maa helst vær e flyvende, saa lwn Skeen drejer, medens Krogen staar stille, ellers kan det hænde, at Skeen brækker Krogen ud al' Fisl,ens Mund. Begynd med en 2 Tommers "Hm'dy spoon", den har en passende Vægt til Kast­ning og er forsynet med et ekscen lrisk Blyhovede, der forhindrer Tvist i Snøren. Tvist kan man ogsaa undgaa ved al bruge en Blinker, en flad langslt'al<l Metalplade, helst saa svær, at man kan Imste med den uden a t bruge Synk. Blinkeren skal ikke rolere, men gan paa Højkant gennem Vandet, i hverl Fald ved langsomt Træk Mest kendt er Heintz's Silbcr­blinl,eL den har foruden Halelrekrog en Skuld'cr­trekrog. I-Tvis man borer et lille Hul i Nærheden at den ene Kant og med en fin Traad binder Skul­dertrekrogen fast, saa to af Hagerne naar uuenfor Kanten, opnaar man, at Skulderkrogen lettere fa ar Hold i Fisl,en o g desuden, at Blinkeren fa ar Tyngde­punktet nyttet til denne Kant og derved gaar g'cnnem Vandet med den rigtige, skæl vende Bevægelse, der giver den mest forføreriske Blinken.

Der er en Spinder, der bestaar af tilspids '2de kulørte Gummiplader med Metalfinner paa Hovedet for Rotationens Skyld. Englænderne har givet den det poetiske Navn "swallow tail" ~ Svalehalen ~ Del er ikke nogen daarlig Ide at have saadan en 4~5 Tommers Lækkerbidsken i Lommen f. E ks. bille and silver. Gedder interesserer sig meget for den, men den kan udmærket pirre en stor Laksørreds Nysgerrighed, og hvad Laksen angaar, saa ved vi jo, at dens Appetit er udenfor alle Regler og ofte kræver del usædvanlige. Har vi ikke i "Sports­fiskeren" hørt om, hvorlunde en Laksefisker i Skern Aa præsenterede en Laks en righoldig Menu af alle mulige Spindere, men den skønne var kræsen . Først da han kom med Desserten i Form af en frisk fanget Kaalsommerfugl, behagede det den naadige at give sil Bid og Samtykke. Læste jeg ikke for nylig i "fishing gazelte" om en Laksefisker, der sad i sin Baad og grundede over svigtende Fiskerlykke, me­dens han spiste sin Frokost og skrællede sine Toma­ter. Det røde Tomalskind drev med Strømmen og blev snappet af en Fisk, næste Stump forsvandt paa saUl1ne 'Sted i en mægtig Hvirvel. By ,Iowe er

del det, de vil ha'. Stangen frem , et fint Stykke Tomatskind paa en Krog og ~i næste Ø.ieblik fuld Kamp med en Blanklaks. ~ Ja Laksens Appetit er lunefuld som en blegsottig ung Piges.

Amel'ikanerne bruger smaa Flæskestrimler' til Appetitvækker, stikker dem paa Spinderens Kroge, saa de flagrer lystigt i Vandet efter Spinderen. QUH'l novl ex Amerlca! De laver Spindere af Træ med skævt Hovede og Underbid, saa de skærer sig ned i Vandet, dykker og wobbler, med leddelt Krop, saa de bugter som Slanger, i et Utal at Former og Farver, naturligvis ducolakerede. Jeg 11ar ingen personlig Erfaring om cl.em, men mange af dem er sikkert udmærkel fangende, og naar jeg en Gang overvinder min Fordom mod amerikanske Fiskeme­loder, kommer jeg imwske tilBage til dem.

Aarets første Fiskedag.

Saa kommer vi til de unge Springfyre. :'Iaglørercu rørst. Han er Fruens Mand . .f a , misforstaa mig ikke. Han el' gift med ·Fruen. At Ordstillingen ovenfor scr noget mystisk ud kommer bare af, at jeg af HøJ­lighedshensynnævner Damerne først. ~ Sagrøreren Cl' Friluflsmand om en Hals. Sportsmand, Sports­fisker; Jæger, Ornitholog og meget mere. ~ Al han de G Dage af Ugen kan finde sig i at sidde indemuret i et Kontor, s ynes forunderligt. ~ Han er en sikker Makker til alle Slags Ture. Er en Tur besteml, saa kommer Sagføreren, om ogsaa det "ser ud til Regn. " - Jeg mindes Ture med Modvind, drivende Regn og tonl111e Rygsække ~ Vandgange ret og slet ~ men Sagføreren er altid parat, naar man Dagen derpaa begynder at tale om nye, oftest tvivlsomme Ture.

Og saa kommer. som Rosinen i Pølseenden, min egen Ringhed. ~ Det er ubeskedent at tale for meget om sig selv ~ lidt maa jeg ha' Lov at fremføre. ~ J eg er umulig, siger Fruen, dermed er alt sagt Ollt

mig. Det er maaske sandt, og det bliver ikke anderle­

des, for naar jeg prøver at forbedre mig, f . Eks. ved al vise mig lidt galant overfor nævnte Dame, bliver jeg pillet ned med følgende: ~ },Aah, nej , lad vær' l11ed det, 'det virker skarn altfor overvældende!" ~ Som Sportsfisker er jeg temmelig grøn og uer­faren, men Sagføreren, ja, selv Sørensens Eftf., me­ner, at jeg med Tiden kan blive antagelig.

1929 SPORTS-FISKEREN 117

Men nok om dette. -Vi er paa Fiskepladsen. - Nede paa Hotellet

har vi faaet vore Kort. - De andre Fiskere snuer endnu. - Vi er Førstemænd paa Pladsen.

' Saa ligger den for os, lien jyske Lakseaa, i Bugt Qg i Slyng med sit stærke, rindende Vand, der snarl. suser afsted over bar, gruset Bund, snart hvirvlen rundl i dybe Røller.

Der er Forskel paa Menneskekaraklerer, det ved vi alle. Men nogle tror, en Aa er en Aa, det er en stor Fejltagelse. - Karakterprægede er vore Vand· Jøb. -

Der er den dybe, glidende Aa med det mørke Vand og dell rolige Overflade, med høje, grønne Siv langs Bredden - Dystert næsten uhyggeligt virker ·den med sin mørke Mystik. - Man gyser uvilkaarligt, naar man slaar og stirrer i dens l.1ransagelige Dyb, naal' man en Aften silde aner Tonen i dens sagte Tale. denne Tone, der klinger af Spøgelseshistorierne fra \ ' 01' Barndom. - Naar Taagen stiger kold langs ·dens Bredder. og Slilheden brydes af et Suk fra den mørke Sivbræmme, da er vort Sind lydhørt for det i Verden, vi ikke forstaar. H vad var det for el

. skærende Skrig, der lød gennem Aftenen 'I - VI skulI er os, og der gaar et Kuldegys gennem vor Krop - - Der snor sig en Sti gennem Engen. Fra Engvejen oppe ved de dyrkede Marker komm er den. Den gaar tværs over en bred Eng, over en (;røf1. løber langs Grøftekanten og ender ved Aaen just el Sted, hvor denne svinger og selve Aaens dyhe Vand gaar helt ind mod Brinken. - ~Ilen

ingen færdes paa denne Sti.

Er del. Aalene, der sukker i Sivenes Skjul? -E r del. Engsnarrens Skrig, der lyder gennem Attc· IleIl ? - Er det Ræven, der har en Veksel over Engen ned lil Aakanten.

Eller kom her engang en Pige fra en af de nær · . liggende Gaarde med sin nyfødle lille? - Og gaar hun her endnu? - Vandrer hun her. naar Sommer · aftenen begynder at mørknes, uden Ro, uden Fre<J" for al se efter det, hun forstødte, i sin Fortvivleise lod Aaen ta' i sin kolde Favn? -

Dystre, mørke Aa - og uransagelige. H vad er det for et Liv, der rører sig l og om

dig ? - Mosgroede Gedder slaar lurende langs ulJ1e Kanter. Armtykke Aril snor sig slangelIgnende i din mudrede Bund og Kvabber luffer tykmavecle rundlog ser ondskabsfulde ud.

I Sivenes Gem smulter Rørhøne og Vandrixc. I Engens Græs holder Engsnarren til. - R vem l1ar set disse Fugle? - Underligt skjult er den Tilvæ· relse, de fører. Man aner ikke deres Eksistens , kun naar de er i Fare for al blive traam n 2o. gaar de paa . Vingerne og flyver til nærmeste Sivhusl,

for slraks at fjæle sig der. - Det sker, man i Engen ser noget brunt smutte pilsnart foran sig i Græsset. - Hvad var det, var det en Rotte? - Det var Engsnarren - noget af Aaens Mystik

Vi har en anden Aa af samme Støbning, men med meget blidere Stemning. - Ogsaa den glider stille, men dens Vand er renere, og dens Løb ra­skere. - Gennem smilende, grønne Enge 'glider doo. frem ; i dens Slyng hvor Strømmen ikke gaar, gror Aakander, og Sværdliljen lyser langs dens Si­der. I dens Slrøm myldrer det med muntre Skaller og vellilfredse Aborrer, Beboerne omkring den er der heller intel mystisk ved. Tillidsfuld nikker Blis­høner. om mellem Aakandebladene, og Graaande-Mor ror fredeligt med en Sværm af dunede Unger i Kølvandet. - Det er min Barndoms Aa, den hygge­lige, l,ernedanske. Her tog jeg mine første Fisk -de var Smaa - men de vakte Lysten i mig til at vandre med Slangen langs de klukkende, glidende, strømmende Løb. Og her vaktes min Kærlighed til all, hvad der rører sig i Naturen.

Du blide, danske Aa! Du som fylder vort Sind med' Fred og stille Velvære, naar vort øje ser dig, naar vor Tanke strej fer dig, dig skylder jeg Tusinde Gange Tak.

Vi har den sprælske Ørredbæk - Klukkende og leende haster den afsted over Stok over Sten. -Der er Humør, der er Livsmod. - Den stemmer vorl Sind til Sang og til Lystighed.

Mørke Høje og brune Heder truer omkring den. Den ler af det hele. Den drager en grøn Stribe eHer sig. Og Bækken vokser, og Striben bliver bre­dere.

K unde vi le som Bækken, kunde vi boltre os muntert gennem det mørke, kunde vi slaa et lystigt Sving lIflen om det, der truer og synes a[ staa os i Vejen - -

J a, kunde vi del, da vilde vi som Bækken stadigt vol'Sf:. og da vilde vi drage en grøn og lysende Stribe efter os.

Danmark, hvad ejer du ikke af Rigdom, af Sk0nhed, i dine rislende Løb!

Dg hvordan røgter du denne Skat? -Du trækker en Snor gennem Bækkens Snirkler,

og du graver el'ler Snoren. Svingene fyldes op, Hul­lerne jævnes. 4 m. bred, 1 m. dyb, saa langt øjet ræld<er.

Hæslige Kanal , hvad er det, du minder mig om. .- Dl! er r egelret og lige, som en Grav. - Lad os følge din lrøstesl øse Kant et Stykke. - Vandet fra eR næl"liggel1de Mergelgrav ledes her ned, plumret Pumpevand, Spildevand og Olie fra Maskinerne. Forpestende sine Omgivelser glider det i Renden. - En Ørred har længe frislet Livet i dette, nu

118 SPORTS-FISKEREN 1929

driver den som Aadsel med opsvulmet Bug i Over­fladen. - Vi har set nok.

Hvor er du henne, du sprudlende' Bæk med dit Livsmod, din jublende Glæde'! - En Grav - og et Lig - alt andet er væk l Her stemmes mit Sind til at græde.

Det kaldes at regulere, det er at skænde. - Det kalde& at vinde Land, at gøre Landet rigt, det er at ødelægge vort Land, at gøre det fattigt, fattigt. - -

Men Bonden kan gaa tørskoet i sine fladbundede TræskG helt ud lil "Bækkens" Rand, og man kan køre med Slaamaskinen paa hver eneste Strimmel.

Her er da for en Gangs Skyld et Stykke Arbejde, der " forrenter sæ."

Bonden gnider sig i Hænderne, og naar Søndagen kommer, ringer han efter Landsbyens Luxus-Chev­rolet og kører med Familien til "naturskønne" Ste­der, hvor vældige Stensætninger og Roser i Tu­sindvis i den magre Hedejord forkynder om en Mands kolossale Arbejde og Forretningssans. Eller til den gaml~ Herregaardspark med Talerstol og "hyggelige" Bænke, med Dansepavillon og kulørte Pærer i de ældgamle Egetræer.

Ma[l jeg ha' Lov at ta' min Stang og min Rygsæk. Jeg ved en Skrænt, hvor Lyngen blomstrer, hvor Tyttebærrene hænger i t unge Klunker. Ved Foden af Skrænten danner Birk og Bævreasp det herl igste Krat, der er vilde Brombær, og Kaprifolien staar med smukke, røde Bær. Paa Mosens mossede Bund ligger store, runde Tranebær paa de haarfine Udlø­bere. Og Aaens Sølvbaand snor sig lige neden for. -

Saa kommer vi t ilbage til den Aa, vi gik udfra, den jyske Lakseaa.

Stærk og ren er dens Karakter, og dens Skønhed er storslaael. Langt 'inde fra Landet kommer den . Gennem magre, smidede Egne, Heder og Plantager . -

Nu staar vi ved dens Løb en tidlig Foraarsmor­gen. - F'risk Søndenvind med Solskin og drivende Skyer. - Humøret er som Vejret.

Under Spøg og Laller gøres Grejerne klar. -Sagføreren sværger til Orm, Sørensens Eftf. bruger Kunstfisk, vi andre vil begynde med Dyp.

Vi lægger ud med Andagl, som det sønuner sig den første Dag.

Ormene er fra Efteraaret. Lunt og godt har de hafl del i en stor Kasse i en varm Stald hele den lange Vinter. Dypfiskene har vi med megen Møje faaet i Fjorden derhjemme, som endnu ligger fuld af Is.

Vi har fiskel en halv Times Tid, og den store Begivenhed, som vi hver især haaber paa skal ind­træfre netop ror os, lader venle paa sig. - "Er der nogen der har mærket noget," spørgen Sørensens FIlt - "Nej." - " Er der hell er ingen, der

har sel noget?" - 'Jo, Sagføreren har da set en Stalling slaa. - Har De set en Stalling! Det trækker op til Torden, Sørensens Eftf. har dybe Rynker i Panden - "Hvor var det henne?" - "Det var henne ved de Elletræ'r , omtrent hvor vi begyndte."

Sørensens ·Eftf. ser meget fortørnet ud. - "Nu nar J eg nok r.:t f det! Hvorfor F... .. Mand siger De dog ikke saadan noget. " Det komme~ med Tryk og, Salvelsf, og Sagføreren staar en værre Omgang for, da sker der noget, der fri'r Sagføreren for al videre Behandling.

Det forjættende Ord lyder, saa galt fra mine Læber. - "J eg har Slag!" - " Er det en Gedde -er del. en Gedde?" lyder det i Kor fra de andre, alle haaber de jo paa, at det er saa lidt .som muligt. - "Det er en Laks," svarer jeg med Over­bevisning, desværre ved jeg altfor godt, at det kun ej" ell lille almindelig Kilos Gedde. Jeg saa tydeligt hele Bredsiden, da den vendte og gik ned med

Skallen paa tværs i Gabet. Sørensens Eftf. overtager Ledelsen. Sagføreren

gør Fangstkrogen klar, og jeg føler den kolde Sved! perle paa min Pande. - J eg prøver at være vittig for om muligl at stemme Efterfølgeren lidt mildere. -" .T eg san en stor Stalling slaa lige lidt her henne", forsøger jeg. Men det preller fuldstændigt af. Strengt revsende er det Ansigt jeg ser. Tilfældet her er skam alvorligt. -. "Hvordan Pokker er det, De staar og fumler med det!"

Den ene Meter efter den anden af Linen rul ler ml. - "Jeg giver Line," bemærker jeg spagfærdigt. -"Naa, saa De giver Line, det var mig sku el). underlig Maade al give Line paa. Hold dog lidt igen Mand , kan De da ikke se, at der er Pigtraad der? Nej nej. nej , ikke saa haardt." Her snurrer pludse lig en 2- 3 Meter ud. - Sørensens Eftf's Ansigtsudlryk glider over i det ironisk- medlidende. - ,,j a der ka' De sku se. Den er væk Nu ka ' De ,staa med deL" Jeg føler med mig selv, at jeg hellere vil miste det størsle Svin hjemme i Stalden. end denn e lille. usle Gedde, og slor er m in Glæde, da jeg mærker disse smaa Nøk gennem Stangen, der for­kynder, at Fisken er i Færd med at sluge. - Snart lodser jeg Gedden mod Land og Sagføreren kroger den efter alle Kunstens Regler med den livsfarlige,.

Formiddagen glider. - I en Strømhvirvel faar jeg atter Nap. Snøren vandrer ud i Midten af Strømmen, her staar den stille og lidt efter for­kynder de smaa Tag, al der bliver smagt paa Sa­gerne. - 'Denne Gang er jeg dødsens slille, der skal ingen Forestilling være nu. Inderligt hm' jeg bedL lil Sportsfiskeriets Gudinde, hvis hun vilde skænke mig en Stor-Fisk, da at mage det saa, at Sørensens EIU. var sa? langt væk, saa han intet kunde ohservere. Og Sørensens EnL er virkelig langt forude .

1929 SPORTS-FISKEREN 119

Jeg drister mig til at prøve. - Jo, den er der endnu, men megen Modstand! gør den ikke. Og frem fra Dybet t rækker jeg en lille Ørred. Den er næsten ikke større end Skallen, som den ikke har kunnet sluge, den gaar med den i Gabet og slipper førsi , da den er helt i Overfladen. - Der røg den Drøm.

Under alt dette har jeg slet ikke haft Tid til at se efter de andre:. Nu opdager jeg Bøgholt liggende pau Knæ i Engen ivrigt beskæftiget med noget paa Jorden foran sig. Han er oven i Købet i Skjorte­æ rmer. - Nu er det nok alvorligt. '

Jeg smider Stangen og styrter derhen. - .,Har De taget noget?" - "A haar taaen mæ sj el! !" -Sørensens Eftf. har lokket Bøgholt til at købe en Spinder, ja, jeg ,e r vis paa,' at han lumskelig har lokket ham til det. Den vilde Bøgholt prøve og. fangede ' sig selv mellem Skulderbladene. Det var derfor, han havde smidt Jakken, og nu sad han . og skal' KrogeIl e ud af sil gode Tøj , mens han muml ede noge t. jeg ikke f orstod, men det forekom mig, at jeg hørte Ordene "moderne Døvlskab."

Og beroligel forlod jeg Stedet. Yi havde spist Frokost. alt var Idyl , vi mangl ede

bare Fisken. - Sagføreren og jeg var paa Tæerne, m ens de andre skulde nyde Hvilen og CIgaren. -Vi slaar og t aler sammen ved Aaen. - Da lyder del' et Plask, som sprang en Mand i Vandet.

En slol' Laks gaar ovenud af Vandet og ned igen. saa del sprøjler , slore Ringe viser Stede~

den forsvandl. ;.,ru hlev der Liv i Selskabet. Men Laksen var en kræsen Herr'e. F./lrst serve­

r edes Flue. san Orm, dernæst den lækreste Skalle, saa en sldnnende Kunstfisk. inlet hj a lp. - Men i

næsle Omgang skete der nogel. - Sagføreren sprang mindst 4 Skridt tilbage i Engen. - "Den er der, -den er del'," hviskede han hæst og en askegraa Bleghed bredle sig helt om i Nakken paa ham.

Ned ad Strømmen gik det. Linen rullede, til sidsl var der næsten ikke mere tilbage. Situationen val' ved al blive kritisk for den gode Sagfører.

Han mnalte prøve. om han kunde faa nogel af Linen ind igen. Og det gik virkelig meget godt , hall rull ede ind, og snart var det meste af Linen paa Hjulet igen, vi var nu ved Udgangspunktet og der - - - sad Krogen fast i Bunden. Det var den stærke Slrøm, der trak Linen ud.

Yi salte os alle ned og pustede.

Der blev i kke sagt meget til Opbrud. Still e Li­:slede vi ud af Scenen. - Men Sørensens Eftf. log mig lil Side.

- Rul Deres Line ind, sa' han. - "Nej heIl ind, det er godt. Nu gam' vi tilbap;e,

og om en halv Time prøver VI Igen fra den anden Sid e, Er De med paa den?" Og saa saa han paa mig _ . faderligt - som vilde han sige - "De er skQ li 'godl den foruuftigste a~ hele Slænget, derfor hen­vender jeg mig til Dem."

Underligt nok for Resten - nu jeg rigtig tænker over del -- men saadan sa' Blikket mig. - Og det kan da vel ikke lænkes, at Rævep;elsen har tænkt som sna. - " Han er den yngste og den letteste at kommandere, ham skal det være."

En halv Time efter krøb Sørensens Eftf. piaa Knæene ned til Aaen, og Fluen dansede fristende og læ kl,ert over Vandspejlet. J eg havde Ordre til al Jorholde mig roligt paa Afstand. - Der skete intet.

DereIter kom jeg med Ormene. Samme Resultat. En halv Time senere prøvede v'i Igen. 'Resul­

talel del samme. San saa jeg mil Snit til at flygte . Fejgt og uden

Ord luskede jeg af og overlod Sørensens Eftf. til en roli g Eftermiddag.

Førsl Timer efter naaede jeg det øvrige Selskab. Vi bestemte os til at ta' op til en nærliggende Aa for al fiske Gedder. - Her gik Eftermiddagen for os, og del var nogle trætte Fiskere, der "den Aften kom til Hotellet. - Her var Fiskere i Mængde, men alle med lomme Rygsække. - Sørensens Eftf. var ikke komme}1. - J eg blev sendt ud som Spejder, var langt nede ad Aaen. - H vor Pokker blev han dog af - mon han virkelig gik og ledte efter os~

Vi ventede og ventede, vi drøftede Situationen, og Fruen havde lige fuldført Sætningen - "I kan lro, han er sur i Masken nu." - Da gik Døren op. Paa Tærsklen stod Sørens.ens Eftf. og hans Hoved - - Himmel - hans Hoved.

.r eb blev rød, jeg blev bleg, jeg blev kold, jeg ble" varm, men Sørensens E ftf's Ansigt var ens og uforanderligt. -

Og det tør jeg roligt ta' Gift paa. Der var ikke eel Sted i det Ansigt, ikke den fjerneste Afkrog i hel e del Hoved, der ikke var genspejlet af det saligste, saligste Smil.

;<'ruen greb sig til Hjertet og satte sig tavs paa en Slol. Og Sagføreren, som aldrig bander, forbrød sig med el - "Nej, det er sku li'godt den stiveste." Men Bøghalt sa', som om intet var passeret - "La' wos saa se æ Røgsæk - Fesser.

(Sluttet.)

Udsætning af Lakseyngel i Vardeaa og Skjernaa. Efter Overenskomst mellem Sportsfiskere i Skern

og Varde er det besluttet i Vinterens Løb at indfange gydefærdige Laks for til næste Aar at kunne ud­sætte Lakseyngel i Skernaa og Vardeaa.

Blandl Sportsfiskere i Varde og Skern er der al­lerede tegne l ca. 500 Kr. til dette Formaal; men

120 SPORTS-FISKEREN 1929'

da man regner med, at et betydeligt Antal af "Dansk Sportsfiskerforening" 's Medlemmer er interesseret i Sagen, anmodes herved saadanne interesserede om snarest muligt at meddele undertegnede, hvor stort et Beløb man kan paaregne fra vedkommende.

Der vil senere her i Bladet fremkomme en For­tegnelse over Bidragsyderne. (Ønsker nogen ikke sit Navn nævnt, bedes dette udtrykkeligt bemærket).

Det er Meningen at søge Statstilskud til Foreta­'gendel samt 'Tilladelse til at fange Mod'erfisk i Fredningstiden. Efter Afslrygningen vil Moderfiskene naturligvis blive løsladt igen.

Sigurd Hansen.

Udsætning af Fiskeyngel.

Da der synes at være meget delle Meninger om, hvad der ved Udsælning af Yngel af Laks, Havørred og Bæl,ørred vil være mest økonomisk:

Udsætning af spæd Yngel eller Udsætning af ca. 1 Aar gamle Fisk (Sættefisk),

opfordres herved alle, der maalle sidde inde med. Erfaringer i saa ' Henseende til her i B I ad et al I'rem­komme med en Udtalelse.

Sigurd Hansen.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den IS. i hver Maaned til

Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Fabrikinspektør S, Hansen, Varde.

Næsiformattd: . Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde. . . '

I Paa Grund af Fo.rretningsophævelse gives

3313 pCt.

I paa hele mit store Lager af Fisketøj.

Slænger, Liner, Fluer, Gut, Aerial-H.iu1

Devon o. s. v.

Ordrer ekspederes omgaaende.

Aars- og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings Fiskepladser samt til KarIsgaardesøen udstedes.

Søren Graversen, Varde. - Telefon 425. - I

Kontingent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde. Hotel Schaumburg. Postkonto 11140.

Kontingent er 5 Kr. aarlig,

Forenin/[ens Medlemsorgan .Spo1·t.rjiskerm" udkommer den 1. i hver Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. Døgn.

Pension fra 6- 8 Kr, efter

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19,

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbelales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - I. Kl. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39. Ærbødig:rt S. R A V N. ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Vil De fange Fisk ~jern Aa, da bør De købe Fluet·, Gut, Liner og andet

Tilbehør, der er afpasset efter Aaen' hos

Tele!. 68 Hans Foghs Eftf., Skjern. Tele!. 68.

vi E. Olesen . .. ".~.--.-.~.".~.--.-.~.~.~.--.-.~.~.~.= ..................... .

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro,

Telf. ,42 .- 17Z: Holstebro Statstelefon 16. Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Lystfiskere køber sine Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro. Sønderlandsgade 3 Telefon 21 t

Meget stort Udvalg i fluer, Gutliner, Snører, Spinnere,

Dypkroge m. m. - Fiskestænger til alle Priser.

Holstebro Turistforening' Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Stalling samt Gedder. Dagskort il. 2,00. - Ugekort il. 5,00. - Aarskort il. 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Lystfiskere der dyrker Lakse-, 0rred- og Stallingfiskeri og vil forsøge

Storeaaen kan faa ' alle Oplysninger om Fisker!et og Fiskepladser hos mig

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Martin Schmidt & Søn, Cigarfabrik, Nørregade 10,

Telefon 137 - H O L S T E B RO. - Telefon 137 ..