SPO s- KEREN ORGAN SPOR~SFISKERB

_::,,,,7.Æ-~~~:;; ·· .- ._~~~:.

Nr. 5. 1. Maj 1928. II 3. Aarg.

Sportsfiskerstævnet • 1 Varde.

~ lierede Paaskelørdag begyndte Sportsfiskere ~ fra alle Landets Egne at ankomme tIl Varde, hvor Stævnet og en Paaskelaks i Fællesskab fristede dem. Trods Meteorologernes Vejrmeldinger var Hu­møret godt, og Paaskemorgen paa Klokkeslet marsche­rede de sportsklædte Fiskere ned til Aaen lige uden­for By~n, hvor Stævnet skulde begynde.

Efter Ankomsten hertil blev Stængerne samlede og prøvede af de forskellige Ejere, . og Konkurrencens Regler blev læst op af Formanden, der ligeledes no­terede de forskellige Fiskeres Navne op, der nu skulde konkurrere.

Det var alle øvede og dygtige Fiskere, der deltog i Konkurrencen, og Tilskuerne havde den særlige For­nøjelse at se, at en af Præmietagerne var den snart lands­kendte Fru Dr. Lauesgaard, Aalborg, der med stor Sikkerhed manøvrerede sin lille 5 F ods Kastestang.

De til Konkurrencen benyttede Redskaber var af alle Prisklasser, og særlig skal nævnes to hjemmela­vede Splitcane Stænger, der viste, hvad hjemlige Vin­teraftener kan benyttes til. Stængerne var fabrikerede af Herr Fabriksinspektør Sigurd Hansen, Varde, og stod fuldt paa Højde med de dyreste og bedste Fa­briksstænger al samme Art.

Efter den afvekslende Konkurrence mødtes Delta­gerne paa Centralhotellet, . hvor et veldækket Frokost­bord ventede.

Herr Sagfører Grønholm, Varde, talte paa Varde Fiskeriforenings Vegne. og takkede for den gode Til­slutning og fordi, Stævnet var sat i Varde.

Efter Frokosten inviterede Herr Isenkræmmer Gra­versen, Varde, Deltagerne hen i Forretningen, hvor der i Dagens Anledning var arrangeret en smuk Udstilling af de bedste og mest benyttede Fiskeredskaber. Herr

Graversens Udstilling viste Smag og Kendskab til de Ting, den virkelige Sportsfisker kræver.

Fiskerne delte sig herefter i Hold og drog paa Fi­sketur', og om Aftenen samledes man igen paa Cen­tralhotellet, hvor Middagen blandt andet stod paa ægte Vardelaks.

KI. ca. 7 samledes man ved det pyntlige Bord, og et Par fornøjelige Timer med Taler og Præmieuddeling fandt Sted.

Kast med Lakse/lue:

I. Præmie: Herr Gross. Elimar Schmidt, Aalborg. 2. Præmie: Skomager Bache, Tarm.

I. Præmie: 2. Præmie:

Kast med Laksespinner:

H r. Dr. Lauesgaard, Aalborg. Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro.

Kast med Ørred/lue:

I. Præmie: Herr Fabriksinspektør S. Hansen, Varde. 2. Præmie: Købm. Berring, Varde.

Kast med Ørredspinner:

1. Præmie: Hr. Dr. Lauesgaard, Aalborg. 2. Præmie: Fru H. Lauesgaard, Aalborg.

Da Præmieuddelingen havde fundet Sted, blev der udbragt et Leve for Foreningen og dens Grundlægger, Herr Skomager Bache, Tarm, og Selskabet spredtes i Selskabslokalerne.

Først henad de smaa Nattetimer var de værste Fi­skehistorier fortalt, og Selskabet gik til Ro efter at have tilbragt en lærerig, fornøjelig og interessant Dag.

38 .sPOR TS- FISKEREN 1928 -------------------------------------------~

Formand: Oberstløjtnant C. Wegeller, Østerbrogade 74, København.

Næstformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg

Kasserer: Postmester Christensen, Varde .

. Kontingent og Indmeldelse sker til Postmester Chri sten sen, Varde. Postkonto 11140.

Kontingent er 5 Kr. aarlig.

Foreningens Medle11lsorgan »Sportsfiskeren« udkommer den 1. i hver

Maaned.

Artikler Hl Bladet bedes indsendt inden den 20. i Il\'er Maaned til

Bladets Redaktion.

Redaktion &> Trykkeri: Bogtrykker S. Sørensen, H olste bro, Tlf. 626.

En næsten "amerikansk" Historie.

Den 20. Juni i Fjor var en Ven og jeg tidligt oppe, vi

skulde ud paa en Fisketur i en Mose, hvor der tit er fanget store Gedder; f. Eks. for to Aar siden, en paa 25 Pund paa

en LiggesnØre. Klokken 3 om Morgenen arriverede vi paa

Stedet, fik sat Stængerne sammen og kastet ud. Pludselig

hørte vi en Plasken og saa en And med en Flok næsten

fuldfjedrede Ællinger komme farende over Mosen; me·

dens vi grundede paa, hvad Aarsagen til denne Forstyrrelse

var, kommer jeg til at se hen efter min Vens Prop, den er

væk' og SnØren strammes lidt efter lidt. »Du har Bid!« raa·

ber jeg. Ja, sandelig var der Bid, Jeg slap min Stang, hvad

man aldrig skal gøre, og løb derhen men Gaffkrogen. Han

havde faaet Gedden ind til Bredden og der tog jeg den med

Krogen. Det var en god Begyndelse, den vejede 7 Pd. Jeg gik

saa hen og tog min egen Stang og kastede ud i Nærheden

af det Sted, hvorfra Ænderne var kommet. I det samme

Øjeblik Karudsen naaede Vandfladen saa jeg en Hvirvel og

et Glimt i Vandet; men Gedden havde listet Karudsen af

Krogen, hvad de forresten i denne Mose er Mestre i. Hul"

tigt satte jeg en ny Karudse paa efter at have spyttet tre

Gange paa den, det giver Lykke, kastede jeg ud samme

Sted. Denne Gang var det Alvor; Proppen røg under med

et helt Smask og kom ikke tilsyne lige med det samme. Hju­let skrattede rundt med Lynets Hastighed, og den var alle­

rede løbet ca. 60 m ud, inden jeg fik Hold paa den. Jeg

rullede ind, og den fulgte villigt med, men da den saa fik

mig at se, vendte den Næsen ind mod en Rørbræmme og

vilde have knækket SnØren; men jeg fik den drejet af, og i

Stedet løb den lige ind mod mig med Hovedet næsten oppe

paa Land. Saa var det en let Sag at tage den med Fangst­

krogen, den vejede 13! Pund og er den største, jeg hidtil

har fanget. Da vi skulde hjemad, tog jeg Gedden ved Halen

og rystede den lidt - - ; ud af Munden kom en af Ællin ·

gerne fra i Morges! Tableau! Der var Forklaringen paa,

hvorfor Ænderne var saa skræmte. Uden Tvivl kunde den

have gjort det af med Kuldet i en Maaneds Tid, hvis ikke

»Lykkens Karudse« havde krydset dens Vej.

Hakon fpsen (603).

Sorø·

Paa Laksefiskeri i Skjernaa.

Den 13. Maj i Fjor gik Turen til Skjernaaen for at faa

en Laks. Vi ankom til Distriktet KI. 9!. KI. 10 var vi ved

Aaen. »E« gik op· og jeg nedad, nøje gennemfiskende HøBer· ne. Vi fiskede med Spinner med Elrits.

Vejret køligt, byget fra N.V., Vindstyrke 2, Vandstand normal.

En bidende Hagelbyge tvinger mig i Læ under nogl e

Graner, og en Mængde »smaa hvide Æg« lægges i Grøn­sværet.

Der er vel F oraar i Luften!

Uvejret er ikke forbi , før Solen bryder frem, dannende

den skønneste Regnbue; det samme gør jeg med min tro­faste Spinnestang.

Et Kast ud i Strømmen bag nogen Grøde bringer en ør. red (godt t kg) i Land. -

Lidt neden herfor sætter Vandet ind i et Sving med god

Dybde ved min Bred.

Dejligt Høl!

Jeg kaster og fører Spinneren ind over øverste Del af

Høllet, idet Line langsomt tages ind.

Da ser jeg en Fisk, jeg takserer til Ørred - 2 a 3 kg -.

iølgende min Spin nel' ; dog Slutningsnummeret udebliver.

Vandet for klart, Solen har i Øjeblikket Herredømmet.

Som Optimist, det er Sportsfisker altid bør være, farer

den Tanke gennem min Hjerne, at det var lige en Fisk at

swde hjem.

J eg forsøger endn u nogle Kast, men »Borte« har taget Fisken. -

Dog gemt er ikke glemt! -

Jeg fortsætter nedad Aaen uden at mærke noget, og efter

"n Times Forløb vender jeg tilbage og anbringer mig for· sigtig i passende Afstand oven for Høllet.

En anden Spinner (»Krokodille«) med frisk Elrits og

lidt Synk for at gøre Trækket noget dyberegaaende er nu

anbragt paa et enkel, stærkt Spinner-Forfang (Gut).

Kast foretages og langsomt føres Spinneren ind mod

Ydersiden - og ind over øverste Del - af Høllet.

Atter ser jeg Fisken følge efter, men atter udebliver Slut·

ningsnummeret. - -

Jeg venter nu nogle Minutter, før næste Kast finder Sted.

og denne Gang med ganske smaa lækre Bevægelser. -

Da mærker jeg Nap, hvorved Linen strammes, og i sam­

me Nu staar Fisken som en Pil ud i Strømmen midt i Aaen. En blank Stribe ... Laks! '

Op med Stangen og mit Aerial-Spinnerhjul faar Sig en

Løbetur som aldrig før. Ned ad Aaen gaar det - som en Motorracer.

Saa da - ... er den rømt!

Nej - nu er den der igen - - opad gaar det.

Hvilket flot Spring - - Bravo!

Og saa fremdeles . . . !

1.928 SPORTS-FISKEREN 39

Uden at mindes hvorledes, befinder jeg mig oppe ad den

ca. 2 m høje Skrænt, og heroppe fra dirigeres Fisken.

Dog, . det er saa som saa med den Dirigeren.

Fisken bestemmer nemlig i Øjeblikket Farten.

Dog, det varer ikke længe, såa har jeg ogsaa et Ord at

skulle have sagt. -

Hvor giver den dejlig Sport!

Det fine, flotte Laksespring faar jeg med i Tilgift.

»Boring« udebliver, thi fra mit høje Stade sørger jeg for

at holde Fiskens Mund saa nær ved og undertiden lige over

Vand·Overfladen.

Der følger nu en »venden Bøtte« og mange andre mærke­

lige Ting, men jeg mærker dog, at den trættes og begynder

at lade sig føre. Jeg ser mig nu om efter et passende Landingssted. -

Det bliver ikke let.

Træerne oven for mig rækker ud over Aaen, og neden for

mig er Skrænten efter de stærke Regnskyl i Foraaret styrtet

i Aaen. Midt imellem disse to Yderpunkter findes en ganske

lille Vig, vel l m i Længde og Bredde. Her er Fladvand med Sand, foranlediget af Overfladevan­

det fra Omløbsaaen. -

Der er nu gaa_e~<::.~ . .J 5 Minutter, og jeg fører Fisken ind. Første Gang mudrer den foruroligende, anden Gang lige-

ledes, tredie Gang ligger den stille paa det lave Vand. -

»E« ses ingen Steder, og han har Fangstkrogen.

Landing maå alligevel forsøges. -Jeg tager Line ind, gaar med hævet Stang ned ad Skræn­

ten og anbringer mig saaledes, at inine Gummistøvler dan­

ner et Lukke mod Fiskens Bagkrop, højre Haand i Gæller­

ne og et Øfeblik efter befinder jeg mig oppe ad Skrænten

og Fisken i behørig Afstand fra denne. Hvor er den dog flot , som den ligger der - solbeskinnet

- sølvblank i det grønne Græs. -

Kraftig Krop - raceren - lille Hoved!

Nu kom »E«, »thi Kunsten ligger netop i at komme, naar

det hele er forbi.« Dog jeg var glad for hans sene Ankomst

thi jeg var nu stolt over ogsaa selv at have landet Laksen.

Det var en ung Han, den vejede godt 7 kg. C. 1927.

Vore Fiskevande - i Fremtiden.

Landet over drøftes til Stadighed Spørgsmaalet om Fisketerrænernes Ødelæggelse enten paa den ene eller anden Maade eller ved, at enkelte Fiskere lejer sig et Stykke og selvfølgelig aflyser det.

Der er i den senere Tid til Redaktionen kommen flere Spørgsmaal om, hvorvidt Landsforeningens Med­lemmer kunde leje Fiskeri ved Karup Aa og lukke af for Skivefiskere og andre Tilrejsende?

Det kan de udmærket godt, og Spørgmaalet , ved­rører ikke Landsforeningen, og det kan kun bebrejdes Skive Fiskeriforening, at den har sovet Tornerosesøvn og troet paa, at alt vilde blive ved at gaa som i gamle Dage.

Forholdene i Skive-Karup Aa er i Øjeblikket et Kaos uden Lige - set i alle Forhold, og selvom Skive Fi­skeriforening saa smaat er ved at vaagne op og nu indser Nødvendigheden af at have Orden i Sagerne med Lodsejerne, har den dog spildt uhyre meget ved ikke straks at leje, da Foreningen startedes.

Nej, den Gang saa man paa det paa den Maade, at det vilde være meningsløst at betale for noget, der var lige ved at være en Ret, og Sagen blev hysset ned.

Sagen er den samme som den Gang, at Skive Fiskeriforening med Kromanden i Hagebro i Spidsen skulde have klaret hele denne Sag til Fordel for alle Danmarks Fiskere og stræbt efter, at Karup Aa kunde blive et fredlyst Sted for Erhvervsfiskeri og et natio­nalt Sted for Danmarks Sportsfiskere.

Der fanges vel aarlig ca. 25000 Pd. blanke Op­gangsfisk (Ørreder) i Karup Aa, og hvis disse blev fordelt i Aaen paa Strækningen fra Skive til Karup, vilde der blive Fiskeri, der stod Maal med de bedste og dyreste Elve i Norge og Sverrig.

Efter min Mening er der her en fælles Sag for alle Danmarks Sportsfiskere, som er værd at løse, selvom den har sine Vanskeligheder.

At der nu ved Karup Aa er lejet pletvis er ube­hagelig for mange, der i en Aarrække har kunnet gaa fra den ene Ende af Aaen til den anden, og for Kroen har det ogsaa sin Betydning, thi 'hertil kom hvert Aar mange Gæster alene for Fiskeriets Skyld.

Og endelig kunde der røres en Betydelighed ved de forældede og hjemmelavede Regulativer ved Karup Aa, der her giver Lov og Ret til det, Folk ved andre Aaer straffes for.

Skulde det gaa saaledes, at der ikke dannes For­eninger, der kan varetage de forskellige Fiskevandes Interesser, er der jo ikke noget at sige til, at Private slutter sig sammen og lejer, men Maaden er jo altid ubehagelig for de lokale Fiskere, der bliver lukket ude, og Slutresultatet vil blive en Udstykning til forhøjede Priser og smaa Arealer, der knap kan bycte paa en ordentlig Fisketur.

S. Sørensen.

40 SPORTS-F1SKEREN 1928 ------ ------ -----~-----------

"Storfangermærket".

A. Til Hr. H. Grønholm. Varde.

Mit Forslag i Marts-Numeret har aabenbart vakt Deres dybeste Foragt.

Ikke alene betegner De det som værende "ud i det Blaa"; men De gaar uden videre ud fra, at det er op­staaet af en sygelig, personlig Trang til at blive præ­mieret.

Lad gaa med det første, men det sidste synes jeg ikke, at De er berettiget til at slutte af mit Forslag.

Helt rense mig 1.0 r Deres Mistanke kan jeg des­værre ikke; thi uheldigvis maa jeg tilstaa, at saafremt mit Forslag blev vedtaget, vilde mine Fangstresultater kun­ne hjembringe mig Præmie i de Heste af de nævnte Klasser, og jeg er saa ubeskeden at tro, at ingen, der gennem Aarene har kendt min Kærlighed til Fiske­sporten og den Energi, jeg har anvendt derpaa, vilde finde nogen særlig meningsløs "Tilfældighed " deri .

Men, jeg er endnu en ung Nland, og hvis Lykken vil staa mig bi, haaber jeg endnu at fange adskillige "Præmielisk".

Derimod findes der i vor Forening gamle, hæder­kronede Fiskere, der er "Storfangere " i Ordets egent­lige Betydning, men som maaske ikke mere faar Chan­ehen, og det er disse Veteraner, jeg har tænkt paa, naar jeg har foreslaaet ogsaa at præmiere " F ortids­bedrifterne" .

Selvom jeg gennem ovenstaaende har røbet en noget upassende Glæde over egne Resultater, er jeg dog ikke højere oppe, end at jeg vilde føle mig meget beskæmmet over - med "Storfangermærket" paa Brystet - at møde en af disse Veteraner, om hvem jeg vidste, at han var IO Gange mere Storfanger end jeg, uden at han dog var fundet værdig til bære "Stor­fangermærket" .

Jeg maa tilstaa, at Deres haardnakkede Modstand mod Præmieringen med et mildt Udtryk forekommer mig at være "søgt", thi hvorfor skulde dog Fiskespor­ten være den eneste, der ikke egnede sig for Præmi­ering.

Jeg har da heller ikke i Deres Artikler fundet et eneste Punkt, der kunde tale for helt at lade Præmie­ringen bortfalde.

Deres Andenhaandserfaringer for, at "Laks paa 15 til 20 Pd. er langt mere sky, hurtige og kraftige i de­res Bevægelser og vanskeligere at ilandbringe end de meget store Laks paa 30 Pd. og derover", har ikke overbevist mig - tværtimod.

Jeg tror nemlig ikke, de er rigtige.

Naar man undertiden hører den Anskuelse fremsat, tror jeg, at det mere ligger i Menneskenes Tilbøjelig-

hed til at fæstne sig ved det mærkværdige - altsaa ved Undtagelserne - e~d i de virkelige Forhold.

Min Fangst journal, som jeg har ført omhyggelig i de sidste 14 Aar, viser da ogsaa noget ganske andet; men det vil føre for vidt at komme nærmere ind her­paa. . Dog kan jeg ikke undlade at anføre det grelleste

Eksempel til Støtte for den mod'satte Anskuelse: Den l. Oktober 1920 fik jeg i Storaaen ved Hol­

stebro "Slag" paa Fluen af en meget stor Laks, som af liere kyndige Øjenvidnet: blev taksei'et til at veje omkring ved de halvthundrede Pund.

Efter Deres Teori skulde en saadan Laks jo om­trent kunne "vippes" op; men Kendsgerningerne viste noget andet.

Til Trods for, at vi var to Mand til at skiftes med Udtrætningen (nu afdøde Kæmner Wium, Holstebro og undertegnede) og til Troels for, at vi hele Tiden bød Laksen alt det Pres, Grejerne kunde taale, holdt den os alligevel Stangen i 31/+ Time og var da ikke mere sløj, end at den ved et Landingsforsøg (i Bælgmørke), da Snøren kom i Konllikt med en Sivbusk, smækkede GuHorfanget, som havde det været en Sytraad.

Fisken var i de 3 1, -I Time i u3tandselig Bevægelse, og navnlig i de første to Timer fremviste den en saa­dan Serie af Højde- og Længdespring, lynsnare "Ture " op og nedad Aaen, mod eget Land og mod fremmed Land, at vi fik rigeligt nok deraf.

Dens Bevægelser var saa lynsnare, at den liere Gange var i den Grad paa "slap Line", at vi ikke havde Anelse om, hvor den var henne, og om den i det Hele taget var paa Krogen endnu .

Efter 2 Timers Forløb var den saa frisk, at en saa erfaren Laksefisker som Kæmner Wium, begyndte at betvivle, at saa stor en Laks overhovedet lod sig iland­bringe paa de torhaandenværende Grejer.

Først elter den Tid begyndte dens Krælter næsten umærkeligt at tage af: Dens Bevægelser blev lang­sommere, "Turene" mindre voldsomme, og dens For­søg paa Spring resulterede som oftest i, at den kun fik ca. Halvdelen af Kroppen ud af Vandet.

I det store og hele gaar mine - og ligeledes af­døde Kæmner Wiums - Erfaringer ud paa, at Laksens Livlighed og Vildhed ikke afhænger af dens Størrelse, men udelukkende af dens øjeblikkelige Oplagthed­noget, der igen er afhængig af liere forskellige For­hold saasom Aarstiden, Luftens og Vandets Tempera­tur, Vandets Iltholdighed, Strømmens Styrke m. m.

Det har f. Eks. oHest vist sig, at Laks, der fanges

1928 SPORTS-FISKEREN 41

i August-September, er betydeligt stærkere, end de nyligt opkomne Foraarslaks; velsagtens fordi de er bedre akklimatiserede.

Nænner man sig derimod Slutningen af Oktober, af­tager Kræfterne igen, navnlig lor de rognfyldte Hun­ners Vedkommende.

Alt i alt kan De være lorvisset om, at en Storlaks, der er i Vigør, er betydelig vanskeligere at tumle end en mindre do.

Deres Paastand i Marts-Numeret om, at det ude­lukkende er Tilfældigheden, der er afgørende for, om der fanges store eller smaa Fisk, kan jeg heller ikke anerkende.

De store og de smaa Fisk staar nu eengang ikke paa de samme Pladser, og De vil vel ikke benægte, at den erfarne og dygtige Fisker har størst Chance lor at bedømme, hvor han kan vente at træffe Storlaks, og for derefter at altiske en saadan Plads med størst mulig Grundighed og Forsigtighed.

Hvorom alting er: Præmieringen kommer vi ikke udenom, dertil er Stemningen derfor altlor stærk, og jeg vil derfor paa det indstændigste henstille til Dem, i Stedet for stadig at rive ned paa det Arbejde, de forskellige udfører paa at finde en Løsning, da at anvende den Energi, som jeg gennem utallige Eksempler ved, at De er i Besiddelse af, til at være med til at finde den mest praktiske og mest retfærdige Løsning paa Spørgs­maalet.

B. Til Herr Elimar Schmidt, Aalborg.

I Deres Artikel i April-Numeret skriver De: "Stor­fangermærket" skal ikke kunde købes, men tilkæmpes.

jeg formoder, at dette kun skyldes en mindre vel­overvejet Udtryksmaade; thi De kan da umuligt have opfattet mit Forslag saaledes, at man skulde kunne købe et "Storfangermærke" uden forudgaaende Kamp.

Naar jeg har talt om Betaling, er det naturligvis udelukkende af Hensyn til Foreningens Kasse.

Deres Haab om, at Præmierne skal virke højnende paa Sporten, kan jeg desværre ikke dele, og ved nøj­ere Eftertanke vil De vist indrømme, at ingen, hvem vor Sport har virkeligt Greb i, ved Udsigten til Præ­mie vil fiske mere hyppigt, mere dygtigt eller mere energisk, end hvad selve Sporten frister ham til.

Derimod kan Udsigten til Præmie jo i nogen Grad forhøje Spændingen ved Udtrætningen al en stor Fisk, ligesom en vunden Præmie kan forsøde een mangen en kedelig Vinteraften · i Fredningstiden, og alene deri synes jeg, at Præmieringen har sin Berettigelse.

løvrigt kan jeg i det store Hele slutte mig til De­res Forslag, og navnlig er jeg enig med Dem i, at der bør gøres Forskel paa Fangstmaaden; thi det la­der sig ikke benægte, at det kræver betydeligt mere

af sin Mand at tumle en stor Fisk paa Flue end at tumle den paa Kunstfisk eller Dyp.

jeg selv bruger Kunstfisk og Flue omtrent lige me­get; nemlig det lørste i de kolde Foraarsmaaneder og det sidste Resten af Saisoneri, og jeg har fanget om­trent lige mange større Fisk paa begge Maader; men jeg kan ikke benægte, at det er mig langt større Glæde og giver mig betydelig bedre Sport at fange en 15 Pd.s Laks paa Flue end at fange en en 30 Pd.s paa Kunstfisk.

Imidlertid synes jeg, at Navnet ,,·Storfangermærke" er lidet anvendeligt for et Mærke, der kun betegner et Aars Mesterskab. Skal Aarsmesterskabet ikke belønnes med Vandrepræmier, men med Emblemer, maa vi finde paa et andet Navn til disse.

Navnet "Storfangermærke" er saa højtideligt, at det kun bør tildeles lor en meget stor Ydelse.

jeg kunde godt tænke mig, at de af mig foreslaaede Minimumsvægte blev sat betydeligt op, eller endnu bedre, at der kræves fanget et vist Antal Fisk over en vis Størrelse, lorinden "Storfangermærket" tildeles, f. Eks. 5 Laks med en Gennemsnitsvægt af mindst 25 Pd.

Skal man ikke medtage tidligere fangede Fisk ved Tildeling af "Storfangermærket", synes jeg i alt Fald, at Bestyrelsen skal være berettiget til at skænke det til enkelte gamle Fiskere - f. Eks. Folk, som er fyldt 50 Aar - og om hvem det vides, at deres Indsats gennem Aarene har gjort dem lortjent til Udmærkelsen.

Forøvrigt tror jeg ikke, at der vilde være mere end ganske faa danske Sportsfiskere, der i Øjeblikket kunde gøre Krav paa "Storlangermærket", hvis ovenstaaende Forslag for dets Tildeling blev vedtaget med tilbage­virkende Kraft, men der vilde jo nok være en Del, der indenfor en overskuelig Fremtid kunde gøre sig For­haabning om at erhverve det.

Varde, den 16. April 1928.

Sigurd Hansen.

Fra alle Egne.

I gode Hænder. Herr Skomager Bache, Tarm, havde i Tirsdags For­

nøjelsen at slaa en næsten uhørt Rekord paa Lakse­fiskeomraadet.

Den kendte Fisker var med to Kammerater ved Skjern Aa og fik her sin lørste blanke Laks for i Aar.

Laksen vejede luldt ud sine 42 Pd. og maalte i Længden 47 Tommer og i Omkreds lige bag Ryg­finnen 26 Tommer.

Laksen blev langet paa en 21// blank Devon. At Bache her har sat en overlegen Rekord vil sik­

kert glæde alle de Sportsfiskere, der kender ham, og

42 SPORTS-FISKEREN 1928

han har da ogsaa allerede modtaget adskillige Lyk­ønskninger ~fra gamle Venner, der hvert Aar har gæ­stet Skjern Aa, til Trods for, at den har været meget fiskefattig.

Det er sikkert den største Laks, der er fanget paa Krog i Danmark, og Tilfældet førte her de to værdige Modstandere sammen.

Mon der ikke efter Kampens Hede er taget en ekstra Skraa? -

Hadsten Fiskeriforening udsteder Fiskekort å 4 Kr. pr. Dag. Foreningen

blev stiftet 1921 og har i de forløbne Aar udsat 230,000 Stk. Ørredyngel.

Foreningens Terræn strækker sig fra Hadsten Mølle til Grundfør Mølle ved Hinnerup samt et Tilløb til Aaen, Selling Bækken, fra Hadsten Aa til Selling Mølle. Foreningen har udsat ca. 150 Ørreder i 1922 og 25 mærkede.

Eventuelle fangede Ørreder med Mærke bedes an­meldt til Værten, Herr Reffstrup paa Afholdshotellet, for at Maal og Vægt kan blive noteret og Mærket af­leveret.

Dagskort udstedes paa Afholdshotellet og hos H r. Manufakturhandler H. A. Hansen, Hadsten.

Geddefiskeriet i Saltvand. Det tegner til i Aar at blive et usædvanlig stort

Geddefiskeri nede i Farvandet mellem Møen og Sjæl­land ved Stege og Kallehave. De professionelle Fiskere fanger allerede mange Gedder baade i Garn og paa Blink.

Til Underretning for vore Medlemmer tjener, at Benzin-Motorbaad med stedkendt Fisker kan lejes hos Fisker Permin, Kallehave, Telefon Kallehave 83, til en Pris af Kroner 20 pr. Dag. Det er en god rummelig Motorbaad.

Baade kan ogsaa faas ved Henvendelse til Hotel Færgegaarden iKallehave.

Fra Varde Fiskeriforening meddeles, at Fiskekort ikke fremtidig kan løses hos

Gaardejer Rahbæk, Karlsgaarde, men i Sig Kro, Sig St.

Holstebro Fiskeriforening. Kort til alle Foreningens Fiskepladser fa as hos

Martin Schmidt, Kiosken og i Frøjk Fiskepark. -I Tiden fanges der mange store Laks i Storaaen,

og i sidste Uge blev der alene af en Fisker fanget 4 Laks til omkring 20 Pd. Stykket, men den samlede Uges Fangst udgør 12-14 Stykker. Det ser saaledes ud til, at Storaaens Fiskere altid først fanger Laksene en Maanedstid senere, end Tilfældet er i de sydligere Aaer.

Meddelelse til Medlemmer af Lokalforeningen i Aarhus. Der er Adgang til Ørredfiskeri dels i Lyngbygaard

Aa, (ca. II km. fra Aarhus) paa den vestlige Side fra Silkeborg Landevej opad efter Labing Mølle (dog ikke fra Gaardejer C, Holms Jord) og dels i Gjern Aa (ca. 26 km. fra Aarhus ad Viborgvej) øst for Landevejen hos Bmd. Niels Olesen, Otto Emil Olesen og Jens P. Bertelsen.

ODDEREN.

Enhver Fisker kender og ved, hvordan en Odder ser ud, og ved ogsaa, at den findes ved vore ferske Vande, Aaløb og Søer, men desværre aner de færreste, hvad denne Røver bedriver og hvad den ødelægger.

Der findes i Øjeblikket næppe en Bæk i Danmark, hvor Odderen ikke findes, og dens Antal er i de se­nere Aar steget i en saa foruroligende Grad, at hvis der ikke gøres noget for at dæmpe Udbredelsen lidt, vil det gaa ødelæggende ud over vor allerede nu spar­somme Fiskebestand.

I tidligere Tider blev der gjort meget for at fange Oddere, og da var det baade mindre indbringende og Antallet var ringere, men alligevel kunde en Odder­jæger holde sig en stor aarlig Sum for sit Arbejde.

Som Sagen ligger nu Landet over, vil der her baade kunde skaffes en god Sport og indbringende Gechæft.

Odderens Pels ligger i en meget høj Pris, og den er god baade Vinter og Sommer.

Vil man jage Odder, maa man være uhyre forsigtig og udsøge sig alle de Oplysninger, en Odders Færd kan røbe.

Dens "Slag" er ikke vanskeligt at finde, og ofte fin­des dens Ekskrementer i Form af sammenpressede Skælklatter paa Tuer langs Aaen, og man er da sikker

1928 SPORTS-FISKEREN 43

paa, at her færdes Odderen meget ofte om Natten. Odderjægeren skal, hvis han vil have Udbytte af

Jagten , være 'uhyre nøjagtig i sine Beregninger, og har han først sikret sig de nødvendige Erfaringer, er Sagen ligetil.

Odderen er Grovæder og myrder løs længe efter, at den er mæt, og der ligger Beviser for, at den har ødelagt en hel Dams Besætning paa en Nat.

Oddere jager ofte flere i Fællesskab, og Skaden er da uberegnelig. - Ligeledes kan Odderen vandre mile­vidt for at jage og skjuler s ig paa slige Udflugter i g amle Rævegrave.

Om Dagen ligger den gemt i sin Hule, der tidligere laa fjernt fra Mennesker og Gaarde, men Tiden er bleven den gunstig, og den spores nu ofte hele Vejen langs Aaen helt op ad Gaardene, et Tegn paa, hvor trygt den befinder sig.

Dens Hule har flere Gange og Indgangen er altid dækket af Vand, hvilket vanskeliggør dens Fangst. Frisk Luft faar den gennem en Sidegang.

Odderen parrer sig i Februar Maaned, og Ungern e fødes blinde.

Odderen lader sig ofte tæmme og kan da være Iigesaa tam som en Kat.

I Udlandet betales der efter Vidende enkelte Steder helt op til 20 Kroner i Præmie for en dræbt Odder, og Staten forhøjede her Præmien yderligere for at naa en total Udryddelse al de skadelige Dyr, som pr. Hoved aarlig æder ca. 1000- 1100 Pund Fisk.

Sættes denne Mængde over i Ørred, vil det være en Sportsfisk~rforening en dyr Kostgænger at have, og Foreningerne burde hver især gøre sit til , at Ud­ryddelsen blev paabegyndt.

Odderjag·t.

Odderen kan skydes om Aftenen efter Solnedgang, naar man "sidder" efter den. Den kommer da op i dybe Grøfter og paa fremstaaellde Pynter ved Aaen, men den viser den største Forsigtighed, saa Jægeren maa sidde godt gemt og være musestille, og selvfølgelig være paa Plads inden Solen gaar ned.

Almindeligvis har man Hunde til Hjælp ved Odc\er­jagt, og her kan anvendes baade Grævlinger og Ter­rier. I England bruger man en specielOdderhund, en stikkelhaaret, der er meget modstandsdygtig overfor Odderens skarpe Tænder.

En Odderhund bør oplæres til denne Jagt fra Hvalp, og selv Hønsehunde finder Lyst til at deltage og kan tidt være til stor Nytte.

Da Odderen strejfer omkring om Natten kan man ogsaa drage ud meget tidlig om Morgenen mens Sporet end nu er friskt, og Hundene vil snart vise, hvor Od-

•• ,. , •••••••• , ••• 111 •••••• 1 •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Alt i Fiskeriartikler !

I Flue= og Spinnestænger, Anti Bach=Lash Hjul, Stalling=, Ørred og Laksefluer, Vob= lere, Devon, SpIOnere, Krogsæt, Ørred= kroge og Dyppekroge. - Gut, enkelt og dobbelt. - - - - - - - - -

Udvalg til Tjeneste efter Ønske.

Aars- og Dagkort til Varde Sportsfiskerforenings fiskepladser og Karlsgaardesøen udstedes.

Søren Graversen, Varde. Telefon 425. Isenkramforretning. Telefon 425.

1111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskere køber deres

Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro.

Stlllderlandsgade 3. - Telefoll 211

]\[eget stort Udvalg i Fluer, Outliner, Snører,

Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestænger til alle Priser.

1111111111111111111111111111111111111111

111111111111111111111111111111111111

Den rigtige

Dyppekrog Efter mangeaarig Erfaring har det vist sig, at mine afbalan­

cerede Dyppekroge er de bedste.

JOHS. MADSEN, Skolegade 6. - Holstebro . .

111111111111 li 1111111111111111111111

deren bor, og nu gælder det om at drive den ud, eventuelt i et udspændt stormasket og stærkt Garn, thi er Va'ndstanden dyb, kan den let undslippe.

Har man først fundet Odderens Bo, støder man ned gennem Jorden med lange Spyd, og det varer sjældent længe, inden Hundene og Spydet har dreven den ud, og Jægeren maa være parat.

Skulde Odderen undsli ppe, lægger man nøje Mærke til den Række Luftperler, der stadig stiger op fra dens Næsebor, og som røber dens Flugt, og efter et Par Minutters Forløb vil den fors øge at stikke Næsen op i Overfladen, men her er det ikke anbefalelsesværdigt at skyde, thi rammes Odderen, gaar den til Bunds.

Jagten med Hunde er bedst om Vinteren i haard Frost, og den findes da altid i Nærheden af Vaager.

(F ortsættes.)

44 SPORTS-FISKEREN 1928

~IIII 1111111111111111111111111111111 11111111111111111111 111111 lIllIlIllIlIllI!.::

= = Vort store Udvalg i = -=

Fiskesager = --- -- ~ =

= anbefales til den = I ..

= .. " kommende Sæson: -= -= ... Nye, billige Anti-Back-Lash Hjul m. Line!. fra Kr. 24,00 =

Amerikanske Hjul med Linefører 14,00

= = Silkeliner. Spliteane Stænger. Spinnere. Devons. Kunstfisk. Bambusstænger.

-Import af alle Varer til Originalpriser fra Hardy Bros. æ_

Ordrer over Kr. 10,00 sendes portofrit, og Medlemmer = af Sportsfiskerforeningen erholder 10 pCt. Rabat. i = =

Forlang vort illustrerede Katalog for Sportsfiskere.

= = = = = Jagt= og Fiskerimagasinet =

_ AARHUS: Sønder Alle 5. Telefon 3600.

KØBENHAVN: = Studiestr. 48, Tlf. 12648 = Hj. af V. Boulevard. =

~IIIIIIIIIIIIIIII JIlIIII 11111111111 11111 111111111111111111111 11111111 JII III lir;

FISKERI ARTIKLER i stort Udvalg!

Forlang Katalog!

HarHI~ Ny~o·rg Odense

11111 JIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII JII JII JlJ

Holstebro Turistforening

LystfISkere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder

D .. gskort a 2,00 Ugekort a 5,00 Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, ' Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

1111 JlJ 1111 I JlJ 1111111111111111111111111

Mossø.' Min Jagt- og Fi­skehytte er til

Salg. Fiske- samt Jagtret kan faaes for en Aarrække.

Niels Christensen, Frederiksgade Ig. Aarhus.

Fiskegrejer til Lystfiskere! De bedste Kvaliteter til nye, nedsatte Priser.

Udvalg sendes I

Tlf. 225. A. S U m b o r g, V i b o r g, Tlf. 225.

(Isenkram - Porcellæn - Glas)

Den i Sportsfiskeren beskrevne

patenterede

Behm­Flue fa as hos:

Martin Schmidt, Holstebro. ••• 1111 •••••••••••• 11 ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 11 ••••••••••••

Geddeyngel. Prima Geddeyngel, parat til Udsættelse, er til ~alg

i større og mindre Partier.

Søborg Damkultur, Ejstrupholm.

Hotel Schaumburg. Tel!. 42 - 172. Holstebro Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Missionshotellet, Holstebro. Telefon 125. M. Jespersen. Telefon 125.

24 Værelser m. Centralv. Prisen 2,00, 2,50, 3,00 Kr. første Nat og 1,50, 2,00, 2,50 Kr. følgende Nætter.

Middag: 2 Retter, Dessert og Kaffe. Billige, varme Retter hele, Dagen. - Ingen Drikkepenge. 14 lukkede Bilgarager.

F i s k e r i a r t i k I e r! Stænger - Hjul - Snører - Kunstfisk Woblere - Gut - Spinnere - Ormekroge.

Største Udvalg i Byen.

Telefon 68. Hans Fogh, Skjern. Telefon 68.

Fiskeriartikler i stort Udvalg! (Specielt engelske.)

Nyt Lager nu til Saisonen.

V. Okholm, Tarm.

Lystfiskere. Se vort mægtige Udvalg af fISKERIARTIKLER.

Direkte Import fra England, Amerika og Tyskland. Amerikanske Gummistøvler til smaa Priser.

Telefon 256. P. j. STJERNHOLM. Telefon 256.

Adelgade - - - Skive.