SPO s- SKEREN ORGAN S PO R~S ~ISKERE)

(J'

1. December 1928. II 3. Aarg.

Fra Pyrenæerne.

Fotog rafi al Opgangslaks Nive.

94 SPORTS-FISKEREN ~--------------------------------- - -----------------------------------

1928

Vor gamle Ven og all round Sportsmand Ol~ Strøn:' hvem vi har anmodet om et Saltvandsbidrag til

"Sportsfiskeren", har gjort os den Glæde at sende føl­gende med attisk Salt fint spegede Artikel.

Vi kan ikke nægte os den Fornøjelse at medtage det første af den for Ole Strøm karakteristiske ledsa-gende Skrivelse. Red.

Til Redaktionssekretæren!

Jeg har aldrig skrevet til saadant et Blad før og staar derfor noget famlende overfor Opgaven. Hvis det er Teknik, der ønskes, saa kan jeg godt give en detailleret Fremstilling af den Mursten, hvori Loddet støbes, om Faren ved ikke at skifte Linens Tilbinding, om Hampel inens Fortrin for Bomuld, om Styrepind af Træ, Messing eller galvaniseret Hegnstraad, om Svenskerm's ægformede Lodder o. s. v. , men det bli­ver vist for kedeligt ror Folk, der er vant til at kunne spytte over det Vand, so m de fisker i. Hvis de Aal­borg Lystfiskere har Mod paa Makrel, da kan de kø­bes røgede ved rlavnen, men vil de selv fange dem, da maa de vente til ca. August 1929. Saa kan De te­lefonere til Postfører Theofilus Nielsen (udtales Tscho­fel) i Frederikshavn, han har en god lille Kutter med Kahyt og Styrehus, som han sejler for Betal ing, naar han ikke (Mandag, Onsdag, Fredag og Lørdag) har PosHart til Hirsholmen . Jeg tænker 40-50 Kr. en hel Dag, 20-30 en halv. Grejer kan han s ikkert s kaffe; 3 Kr. i Anskaffelse for hvert "Dørre " - Snøre vil nok slaa til. Fem Mand vil sikkert kunne fi ske samtidig fra hans Kutter, men han skulde i Forvejen avertere Aalborg om, naar der er Makrel i Farvanclet og gaa ind paa, at Turen aflystes, hvis det blæste for meget. Han er en ærlig Mand og en prima Sømand. Hans

" Mandskab" Ellermand Larsen, Søn af afdøde "Gamle

Anton " er ogsaa Sømand, og han løber sine Hæle skæve for at gøre et Medmenneske en Tjeneste.

M an kan naturligvis godt bruge en Motorbaad, hvis man kan overtale den til at gaa langsomt frem , men

der er mere Sport i en Sejljolle. Ikke en Kapsejler, der hensynsløst skummer afsted gennem tykt og tyndt og er saa ,ulykkelig som en fin Dame, naar der kom­mer en alvorlig Byge, og Havet viser det hvide ud af øjnene, men en god, paalidelig Fiskerbaad, som man kan sige Du til, og sejle hjem i en halv Storm, naar der sidder en paalidelig Mand ved Roret og Besæt­ningen ikke triller ned til Læ for at brække sig.

Hver Sommer kommer Makrellen ind under Land for at yngle, og naar det er besørget, færdes den rundt i alle de danske Farvande for at æde sig fed, inden den sent paa Efteraaret atter staar Skagen ud for at overvintre ude i de store Have. Noget uberegnelig er den, sjældent gaar den langt ind i de lune Fjorde, og om Dagen holder den mest til paa dybt Vand, und­tagen naar Stimerne er i Leg, da gaar de helt ind i Stranden og vender først, naar Snuden støder mod Stenene, alle paa en Gang, som om der udgik en traad­løs Befaling, men da bider de ikke, lever udelukkende af Kærlighed og Havvand.

Der kan tages en Snes Makrel i Lillebælt, ud fol' Snoghøj, men der er liere i det nordlige Kattegat og i Skagerak, og det kan vist siges som en Regel, at der, hvor Silden har ynglet om Efteraaret, der holder Makrellen til næste Sommer. Grunden kan enhver tæ n­ke sig til, alle Havets fde Røvere, baade flyvende og svømmende, elsker den blanke Sildeyngel, selv Skrub­ben og Slethvarren maver sig op fra Sandbunden, og Aalen kommer frem ved højlys Dag og staar paa Ha­len som en Proptrækker i Funktion, naar Smaasilden trækker ind over det lave Vand.

Et Efteraar for nogle Aar siden havde de voksne, giftefærdige Sild sat hinanden Stævne 'ud for Frede­rikshavn, og et Par tusinde svenske Fiskere eller tre havde travlt med at øse op af Rigdommen, som Dan­skerne selv endnu ikke rigtig forstaar at udnytte. Lille Juledag holdt hele Flaaden ind til Frederikshavn og Besætn ingen erobrede den ganske By med højt Humør og svenske Penge paa Lommen. Det blev en stor Dag ' i uldent Undertøj, helt nede fra Horsens tilkald­tes der telegrafisk Forstærkninger, og enhver Form og Afart af Legetøj blev totalt udryddet, saa de danske Børn maatte nøjes med Løfter ved Juletræet. Svensker­ne var som store, glade Børn, ingen · Uorden og Spek­takler, de holdt selv J ustits. Politimesteren suspenderede Lukkeloven, Butikkerne holdt aabent hele Natten, og først Morgenen til J uleaften i den første svage, graa

_ Dagning, stak hele Flaaden til Søs og stævnede øst

1928 SPORTS-FISKEERN 95 ---------------- - - ------- . __ .~._ .. - - .

paa til Hjem og Jul i den Gøteborgske Skærgaard. Men næste Aar var der en Velsignel se af Makrel

mellem Skagen og Læsø, og der var høj Pris paa Ansjostønder og andre hule Trægenstande, som nogen­lunde kunde holde Saltlage.

Makrellen bider daarligst midt paa Da gen, derlor gik vi ud KI. 3 (eUer 15, som det nu hedder), to Mand og en Dreng, som selv troede, at han var voksen. Vinden stod syd-sydvest, fuld Sejls Kuling, lidt blak­ket i Vindhjørnet, derfor holdt vi bidevind i sydøst, saa vi kunde regne med god Vind hjem. En styrede og to fiskede, og begge Dele kræver en vis Øvelse. Rorgængeren skal holde en passende Fart, hale eller s lække lidt paa Storskødet, og samtidig skal han holde øje med de Bølger, der foretrækker at gaa i Skjorte­ærmer, falde e ller luHe efter Omstændighederne, saa de hvide Toppe ikke for ofte gaar paa Besøg i Jollen og gennembløder Fiskerne trods Oli etøj og det hele. Lidt Væde om Knæ og Fødder finder man sig i, men det er ubehageligt at faa en kølig Sø ind ved Hals­linningen og ud gennem Buksebenene. Fiskeriet fore­gaar med en eller flere Liner, 10 til 15 Favne lange, som slæber eiter Baaden. Yderst i Linen er der et Blylod paa indtil l kg., og i dette er atter bundet et Forfang, .en klejn Line paa to til tre Favne. Staar Ma­krellen højt i Vandet, hvad der ofte hænder, naar man træHer en tættere Stime, da kan man bruge halvpLlIlds Lodder og 3-4 Favne Line, og da bider den stundom i Vandskorpen. Krogen er enkelt, stor og fortinnet el­ler galvaniseret, og den bedste Agn er en 5-7 cm, lang Lap af Makrellens eget Skind, skaaret ud af Si­den lige bag Gattet. Kroge n sættes ind i "Biddets " tykkeste Ende, ind gennem Skindsiden og atter ud gennem Køds iden, og Biddet slæber gen nem Vandet, rokkende og !lagrende, saa Tænderne løber i Vand paa enhver Makrel, der færdes i Nabolaget, og fo r den Sags Skyld ogsaa paa tilfæ ldige Hornfisk, Graasej eI­ler Knurhaner, som har Æ rinde paa de Kanter. Men er man først iMakrelstimen, faar ingen andre Røvere Lov at komme til, Makrellen vil væ re ene om "Biddet", og en halv Snes eller flere kan lilan hale op uden at sætte nyt paa. Men det er ikke hvert Aar, at Ma­krellen er talrig paa samme Fiskeplads, og saa gæl­der det at kæle for Maddingen, prøve sig frem med Baadens Fart, Linen s Længde, Blyets Tyngde, sej le ad Sverrig til, saa Jylland dukker sig i Synskredsen - og naar man vender hjem med tom Baad, faar man maa­ske Nap tæt udenfor Havnen og fanger et Par Styk­ker lige i Solnedgangen, før Vandet bliver for mørkt.

Men vi stod altsaa sydøster ud for Fuldsejlskuling, fangede en halv Snes Fisk, nok til Føden, men ikke til Saltebøtten, og før st en Mils Vej ude saa vi det Syn, som glæder en Makrelfiskers Hjerte, en Sky af Terner over en en kel t Plet i Havet, skrigende og flag-

rende, og fra Skyen et hvidt Hag lvej r Iled i Skum og Frande, styrtedykkende Fugle med sammenklemte Vin­ger og de spidse Næ b nedad i den salte Sø. Under dem Sildeyngel, klemt sammen i ell mudrende, fli:nrende Klump, skræmt af Makrell ernes Hæ rskarer, der aogreb fra ned en, fra højre, fra venstre, til de øverste Sildinger laa tørt og s præ llede paa Kammeratemes Rygge . En stor, dum Torsk laa ovenpaa Dyngen og baskede for at komme ned igen, fæ rclig at kvæles i den megen, dej­lige Mad.

Saa bl(>v der Fiske ri, frem og tilbage og rundt om "Silclerevet", Te rn ern e vingede ad Hjemmet til med Kro og Næb fulde af l,.skre Smaasild, men nye Ska­rer kom til langt inde Ira Rugepladserne, Ungerne i Reden blev saa mætte, at de ikke gad æde op, og der blev en lifli g Duft derind e af raadnende Fisk og rige­ligt Skarn . Vi Mennesker brød os ikke om Smaasild, vi hev Makrel ind paa kort Line, saa hurtigt, vi kun­de kaste ud, og vi havde travlt, for nede bag det hø­je Land bag Sæby kom en tun g To rden sky rullende ud over Vandet, de Landkrabber der inde kan aldrig holde deres Ondskab for s ig selv. Det g limted e der inc!e i Skyen, den havcle vistnok først i Sinde at g æ­ste Læsø og kigge lidt paa de gam le Tang-Tage derovre, men saa fik den øje paa os og ændrede Kursen. Vi tog et Reb i Fok og Storsejl, vi tog to Reb, Drengen var hve rken Dreng eller Voksen mere, han var Fisker, hængte over luv Ræ ling og trak blanke Makrel inden­bords, men s vi andre baksede med Sejl og Ror. Saa, ritsj - ratsj, gi k d er en Flænge i den Stu m p Storsejl, vi endnu havd e oppe, det var ikke noget nyt Sejl og noget s kørt imellem Lapperne. Nu var det paa Tiele at vende om, hvis vi satte Pris paa vor Aftensmad­nu og i Fremtiden.

Aa - sagde Drengen - vi kunde have fan get man­ge enelnui

Ole S trøm.

Reorganisation. "Sportsfiskeren " for August Maaned slaar Hr.

Direktør O. Thieisen til Lyd lor, at " Dansk Sportsfi­skerforen in g" tager Tanken om en Deling al Forenin­gen op til Drøftelse.

Denne Tanke finder S1øtte i en Artikel af ,, 202 ", der ogsaa mener, at Tidspunktet lor en Deling af For­eningen nu e r inde.

Grundlaget for D'herrers Opfattelse synes i det væ­sentligs te at være dette, at Øboerne ikke er repræsen-

96 -"POR T S- fI SK ER E\" 1928

teret Bestyrelsen i det Omfang, som lindes ønskeligt. Til de her omtalte Tanker skal Forretningsudvalget

udtale følgende: Paa Generallorsamlingen i Fredericia i 1927 blev

det vedtaget, at Formanden for Sportsliskerioreningen i København - der paa dette Tidspunkt var under Dan­nelse - fremtidig skulde være "født " Medlem al Be­styrelsen.

Paa Forretningsudvalgets Møde i Varde 1928 blev det oplyst, at man endnu ikke havde modtaget Med­delelse om, at den omtalte SportsfiskerfoJ ening for København var dannet, og at man so m Følge heraf ikke har kunnet lade den s Formand tiltræde Bestyrel­sen, saaledes som vedtaget.

Paa Generalforsamlingen i Aarhu s 1928 blev det oplyst, at Bestyrel sen vilde fremsætte Fors lag til Lov­æ ndringer, der blandt andet vilde in dehold e Forslag om en ændret Valgmetode for Valg af Bestyrelses med­lemmer.

Dette Fors lag er endnu ikke udarbejdet, men dets Hensigt vil være, fr emtidi g at vælge Bestyrelsen elter en nærmere fastsat geografisk Inddelin g af Landet saaledes, at Øboe re og Jyder fremtidig faar en nogen­lunde ligelig Repræsentation i Henhold til deres Med­lemsantal, li gesom Jylland for s ig laar en Art Inddelin g.

Naar dette og de andre Ændrin gsfo rslag er ende­lig udarbejdede vil de fremk omme i Medlemsblad et nogen Tid før Ge neralforsamlingen .

En Lovæ ndring i den her antyd ede Retnin g vil formentlig i nogen Grad dække det. so m D'herre r Thieisen og ,, 202 " ønsker.

Angaaende Øboernes Interesser har disse i Besty­relsen været varetaget paa en efter vor Formenin g ganske udmærket Maade gennem Hr. Pos tmeste r Marckmann, Odeme, der meget energ isk har krævet, at der ved en Revis ion af Ferskvandsfi skeril oven ogsaa toges Hensyn til , andre Fiskearte r end neto p Laks og Ørred.

Landsforeningens Møder har hidtil væ ret afholdt i Vejle, Kolding, Fredericia og Aarhus, og disse Byer kan vel ikke siges at være " meget lidt centrale for en Landsforening", saaledes so m ,, 202" synes at mene.

Forøvrigt bestemmer jo den aarlige Generallorsam­Jing. hvor næste Sammenkomst skal afholdes, og hvis D'herrer Øboere vilde være lidt flinkere til at møde frem, naar Bestyrelsen kalder, end Tillældet hidtil har været, vilde Resultatet sikkert ogsaa i det væsentligste blive efter Ønske.

F orreiningsudvalgei.

Fiskekunstens A. B. C. (Frit efter H. T. Sheringh:lm "Elements of Angling").

(INDLEDNING).

Adskillige Gange i den sidste Tid har uindviede i Fis,kekunsten henvendt s ig til mig og forespurgt, om de efter min Mening kunde have nogen Fordel af at bli­ve optaget i Fiskernes Broderskab og hvilken Maade, der va r den bedste til at blive indlemmet,

Som Walton har lært Verden, e r Fiskeren " født " -det vil s ige, han har en naturlig Forkærlighed for Lan­dets s tillærdige Glæder, for det g rønne Græs, det kla­re Vand, de skyggefuld e Træer . og for Naturen i alle dens Stemninger; han har desuden en afgjort Smag for at prøve sin e Kræfte r paa Vanskeligheder og er fuld af levende Selvfø lelse, naar han har gj ort det med Held. Men selvfølgelig findes disse Egenskaber ikke alene hos Fiskeren so m saadan , de ejes af mangen en, der aldri g har vædet en Line og so m ikke kan se Fo rskel paa en Aborre og en SkalIe.

Walton vilde nok have kaldt dem " Fiskerem ner " og s ikk ert vilde han forsøgt at gø re dem deres Fejltagelse indlysende, naar de prøvede deres Evner paa Gollbolde og ande t SmaaUeri i Stedet lor at dyp­pe efter Gedder - det være langt fra mig at sige no­get uærbødig t om hin t kongelige og ældgamle Spil , mangen en hæderli g Fisker af mit Bekendtskab for­tælIer, at det gaar ud mærket Haand i Haand med at fiske og er ikke værst til at opøve Taalmodighed. Der er ogsaa nog le med Mulighed for at blive Fi skere, der ikke spill er Go lf og so m af en elle r anden Grund ikke gør noget, der kund e g ive deres naturlige Tilbøjelig­hed frit Løb. Jeg m ener dem, der ser paa ens Fiske­ri med stor Sympati men lille Forstaaelse, og sonrun­dertiden udtrykker et Ønske om, at de havde haft Lej­lighed til at blive Fiskere, da de var unge og bekla­ger, at de nu er for gamle til at læ re det.

J eg tro r, de tager lejlog at de maaske bliver vild­ledt af den gængse Forestilling, at Fiskeri er et My­sterium, hvad der paa sin Side er en Vildfarelse til Dels opstaaet af Waltons ofte nævnte autoritetmæssige Udsagn. Fiskeri er ikke noget Mysterium, selvom noget af det er gaadeluldt. Det er i og for sig det simple, at en, der har den særlige Natur, prøver paa at fange Fisk med Stang, Line og Krog, og hvor daar­ligt han end gør det, saa er han Fisker. Det staar derfor ethvert "Fiskeremne " frit for at rette Skæbnens Fejltagelse og hengive sig med Udbytte og Fornøjel­se til den Tidsfordriv, hvortil han er udrustet med alt undtagen Kendskab. Jeg tror heller ikke, hvad ham angaar, at Manglen paa Erfaring i Ungdommen er et uopretteligt Tab, det behøver i al Fald ikke at for­mindske hans Fornøjelse, og det er Hovedsagen. Og

1928 SPORTS-F1SKEREN 97

det behøver ikke nødvendigvis at berøre hans eventu­elle Dygtighed, vil jeg mene, at dømme efter Tilfælde, jeg har kendt, hvor Mænd havde begyndt at fiske læn­ge efter at være voksne. Forudsat naturlige Evner, er Dygtighed, naar alt kommer til alt, snarere Resultatet af ihærdigt Arbejde og Øvelse end af nogetsomhelst an­det, og Dygtighed kan opnaas af de fleste, hvis de vil og kan fiske' nok.

Derfor vilde mit Svar til den uindviede paa hans Spørgsmaal om, hvad han vilde vinde ved at blive Fi­sker, afhænge af, hvad jeg forestillede mig om hans aandelige Indstilling i den Sag. Hvis jeg havde Mis­tanke om, at han slet og ret var paa Udkig efter ny Pirring afvekslende fra forskellige andre mer eller min­dre upaaskønnede, saa vilde jeg indstændig tilraa­de ham det kongelige og ældgam le Spil eller Bjerg­bestigning, eller hvilken som helst anden Interesse, jeg ikke personlig var interesseret i, som givende større Udsigt til Pirring end Fiskeri gør. Men hvor det drej­ede sig om et " Fiskeremne" vilde det i Virkeligheden være unødvendigt at give Forklaring om Gevinst og Tab; det at han havde forespurgt, vilde bevise, at han vidste, hvad der kunde vindes for hans Vedkommen­de. Han sukkede efter en Interesse, der kunde føre ham bort fra Verdens Besværligheder, efter Oplivelse for sit trætte Sind, efter en Opstrammer for Sjæl og Legeme, og han spurgte, om Fiskeri kunde give ham alt det, ikke fordi han ikke troede det, men fordi han ikke troede paa sig selv. Jeg vilde sige til ham, tvivl ikke, men begynd med det samme. En Begynder af mit Bekendtskab, der var udover sin første Ungdo m, købte sin første Stang (ikke en Fluestang) for to Aar siden . Nu binder han selv sine Fluer, strutter med Teorier som et Pindsvin med Pigge og giver mig go­de Raad om Agn til Gedder.

Det næste Spørgsmaal, hvorledes en Fiskerbe­gynder skal gribe det an, er mere indviklet. Da Spørgs­maalet imidlertid er hyppigt, tror jeg, at et Svar kan være til lidt Nytte, og som en, der møjsommeligt har gennemgaaet Læretidens Trædemølle, har jeg frem­sat nogle faa Vink til den unge Fisker, (ung hvad Fi­skeri angaar er ikke et Spørgsmaal om Aar, men om Sind) som ønsker at begynde fra første Begyndelse, og som jeg forudsætter begynder uden nogen lorud fattet Mening i det hele taget. Jeg kan naturligvis ikke kappes med de mange udmærkede Bøger, der giver Vejledning i Fiskeri, hvad jeg har at sige, kan kun tjene som Indledning for dem. Jeg gør selvfølgelig heller ikke Krav paa at belære den erfarne Fisker, han belærer sig selv ved Aaens Bred, den bedste Skole af alle, men den, der er ren og skær Begynder, trænger til nogle Vink, før han tager fat, og det er dem, jeg vil prøve at give. .

Naar en Begyn~er føler sig Stand til at gaa si ne

egne Veje, kan han roligt gaa ud fra, at han ikke læn­gere er Begynder. Hvad jeg hovedsagelig vil prøve at grundfæste er Enkelhed og Udvikling paa de lettere Trin, dvælende mere ved Begyndelsesgrundene end ved de højeste Grader. Den store Laks maa komme i sid­ste Række, det er Fremtidsperspektiv for en Begynder og absolut ikke saa betydningsfuldt som den første Aborre.

(Forts.)

Fra Pyrenæerne.

Floden Nive er fra sin Forening med Adour ved Bayonne til Kilderne paa Grænsen af Spanien fuld af Ørred - ogsaa af Laks saa langt som til Saint-Jean­Pied-de-Port. Ørred Sæsonen gaar fra l. Februar til 30. September; Laksefiskeriet fra II. Januar til 30. Septr. Hvad det sidste angaar haaber Nive Fiskerselskab at faa dets Begyndelse udsat til l. Februar. Floden har Tidevand fra sin Munding saa langt op som til første

. Stemmeværk nedenfor Ustaritz og Garnfiskeri i denne Del af Floden er forbeholdt Sømænd i Reserven. Fra Ustaritz til Nives Kilder i Navarra Pyreftæerne er Stang­fiskeri næsten overalt fuldstændig fri (dette omfatter 5pinde-, Flue- og sædvanligt Bundfiskeri) imod Beta­ling af 50 Francs for en Licens, der er bekræftet af Departementet for Skove og Floder. Denne Licens kan faas i Musee Basque i Bayonne, hvor alle yderligere Oplysninger kan indhentes i Nive Fiskerselskabs elsk­værdige Sekretariat. Dette rosværdige Fiskeselskab ud­sætter fra Tid til anden Yngel i Floden og i 1925 er oprettet fire Ørredudklækningsanstalter: ved Saint-Jean­Pied-de-Port, ved la Madeleine, ved Osses og ved Eyheralde. I 1926 blev oprettet endnu tre.

Fra Ustaritz til en Aa ved Navn Araga lige neden­for Rostands Villa ved Halsou er Fiskeriet ikke særlig tillokkende, da Floden her er fuld af simpel Fisk. ;',1en Ira Araga til Saint-Jean-Pied-de-Port, en Strækning paa 36 Kilometer er der Mæflgder af baade Ørred og Laks. Paa disse 36 Kilometer er der fire e "Reserves" (fredede Omraader). Disse fredede Omraader er fra ca. 500 Meter til ca. 2 Kilometer lange Strækninger. Hver Ende af Fredningsomraadet er afmærket med en hvid Tavle mærket foroven" S. P. N." og forneden e Reserve No .. Delense de Pecher". Paa disse Reservater, hvortil der er valgt Yndlingsynglepladser, er alt Fiskeri forbudt, for at Bestanden kan holdes ved lige. Nive Fiskerfor­eIlIng fortæller i en meget nyttig lille Brochure, at de fleste Laks i Floden vejer ca. IO Kilo. Jeg har imid­lertid set Fisk, der vejede meget mere, blive taget i

98 SI'Olns-FISKER EN 1928 ------------------------------------------------------------------------------------

Nærheden af Bidarray. Skønt Sæsonen ofiicielt ikke slutter før I . Oktober, maa den dog praktisk talt an­ses for sluttet før August. Fra Begyndelsen af Februar til Slutningen af juni er Sporten særdeles god og som Regel bliver de største Fangster taget i den sidste Maaned (Juni). Skeblad og Devon er de hyppigst an­vendte Agn, men Flue bruges ogsaa med Held. Den største Laks, jeg har set fanget i Nive, blev tag et paa en farvet Devon. "Waders " (vandtætte Vadebukser) er nødvendige.

De mest yndede Steder for Laksefiskeri er Itxassou, Bidarray, Osses og Saint-jean-Pied-de-Port. Personlig foretrækker jeg Bidarray, som kun bliver lidt besøgt af Udlæ ndinge, og mine Yndlingshøller der er et ved Navn "Mimosa-Pool" tæt ved den lille jernbanestation og et andet omtrent to Kilometer ovenfor Byen tæt ved hvor Banen gaar ove r til St. jean-Pied-de-Port. Men gode Fisk bliver otte taget fra de n s mukke, g amle romerske Bro lige udenfo r Vinduerne af H otel du Pont d'Enfer i selve Byen.

Der er man ge og store Ørreder i Nive. Sids te Paaske blev der bragt to to pfyldte Bakker lin Fisk ind til Beskuelse i Spisesalen paa det lille Hotel i Bi­darray. De var alle af god Størrelse og Ilere ove r 2 Pund. De var fanget den Eftermiddag af en Sports­mand fra Bordeaux, men hvad Madding, han brugte, e r jeg ikke i Stand til at o plyse - alt hvad jeg ved

Floden Nive ved St. Jean-Piecl-de-Port.

er, at han se ne re blandt Udlæ ndingene altid g ik un­der Navnet ,,rho mme aux as ticots" . Hvoro m alling e r tiltrods fo r den noget overdrevne Brug af Maddiker kan Fluefiskeren være sikker paa go c! Sport i Nive og dens Tilløb. Et af disse Till øb - Baztan - der udsprin­ger i Span ien o:; løber til Nive ved Bida rray er sær­lig iis ke rig·. Ve d Osses del er N ive s ig i to Grene, Nive de St. Jean og Nive de Ba"igorry. For den før­stes Ved kom me nde er den meget maleris~ beliggende lill e By St. Jean -Pied-cle-Port et ud m æ rk et Centrum. I Hovec!i! oden, cle r løbe r !~ennem Byen, er der baade Laks og Ørred og i Nabolaget vil 0rrccllis ;ceren kun­ne faa go d S port i Nive cl'AJ"llegny so m udspringer i

Spanien i Nive d'Esteranyuby, i Laurhibar og i Cabalce Floden.

For Nive de Ba"igorrys Vedkommende er det bedste Centrum den henrivende lille By St. Etienne de Ba'igorry (som har en ganske udmærket Kro, Hotel du Trinquet) hvorfra man kan fiske ned ad Floden tilOsses og opad til Les Aldudes - udmæ rket Ørredvand i begge Retnin­ger. Laks gaar ikke op i Nive de Ba'igorry længere end til Stemmeværket ved Eyheralde omtrent halvvejs mellem Set. Etienne og Osses.

~~

Efterretninger fra Søer o. s. v.

(The Fieid )

Aaer,

Sportsfiskeriet i Varde Aa 1928.

Opgangen af Laks i Varde Aa var i 1928 usæd­vanlig god, og navnlig blev der fanget mange store Laks paa 25 Pd. og derover (den s tø rs te var paa 39 Pd. og blev fanget af Hr. Skomagermester Møller, Varde.

Saavidt det har kun net oplyses, blev der paa Sports­fiskerforeningens Terrain fanget ca. 40 Laks fra 14-39 Pd. og med en samlet Væg t af ca. 800 Pd.

Til Fordeling blandt Lodsej e rne indkom der ved Salg af Aars- og Dagkort ca. 1300 Kr.

Foruden de nævnte Laks blev der uden for Fore­ninge ns Terræn af Sportsliskere fanget ca. 20 Laks, hv oriblandt adskillige over 30 Pd . Stykket.

Hvad der er fanget i Ruserne ved Mundin gen, af Garntrækkere i Aaen, samt i Laksegaarden ved Nørholm, haves der desværre in ge n Oplysninger 0 111 ; men det er sikkert lavt reg net at sætte det til det 3 -dobbelte af, h vad de r er fanget af Sportsfiskerne.

Desværre drives der utvivlsomt ik ke s aalidt ulov­ligt Ga rnfiskeri i Aaen til Troels fo r, at Foreningen flere Gange har faaet Lovovertræderne idømt Bøder.

S Lindenborg Aa.

Naar man ved Slutningen af Saisonen 1928 vi l s e tilbage paa, hvorledes Forholdene for de no rdjyd s ke Sports fi s kere ved ' Lindenborg Aa har væ ret, tror jeg, at vi alle vi! være enige om at . ige som Landmanden " at Høsten har været betydelig ove r middel ".

Allerede i Midten al Juni begyndte Opga ngen al Havørred, og Opgangen har siden juni Maaned været god lige til de n 31. O ktober. Opgarlgen fortsæt­tes jo i Almindelig hed endnu noge n Tid, men paa Grund af Fredningstiden s [ndtræden den I. November, har man ikke saa go d Følin .::; med Opgangen efter den I. November, som før denn e Da g.

1928 SPORTS-FISKEREN 99

Her ved Lindenborg Aa fiskes "eHer alle Kunstens Regler", her bruges Orm, med eller uden Prop, El­rits, Spinner, Devon og Hardy Pioner- og Flue. (Ræk­kefølgen er vist rigtig). Det saa ud som om Fiskeriet i den farste Tid efter Opgangens Begyndelse gav de bedste Resultater til dem, der benyttede Orm, men senere synes Fisken dog at ville spise ved det Bord, hvor der serveres Spinner og Flue.

Det synes somom Fisken i Aar har været betyde­lig tidligere farvet end i de foregaaende Aar. Maaske har vi her Grunden til, at Bidelysten i de sidste Uger af Saisanen var minimal.

Foruden Udgiften til 'Udsætning af den omtalte Yn­gel betaler nordjydske Sportsfiskere til Lodsejerne ved Lindenborg Aa en aarlig Leje paa ca. 1500 Kroner.

Vi har haft en herlig Saisa n, og Resultatet har som sagt været udmærket. I alt har vi fanget ca. 2500 Pd. Havørred i Fisk fra 3 Pd. iii 16 Pd., navnlig er der fanget mange Fisk fra 7-12 Pd. En enkelt Sports­

. fælle heroppe har været saa ubeskeden at tage ca. 300 Pd. Fisk, men ham er der ogsaa til i en god Mening.

I de sidste IO Aar h~r der, med U ndtagelse af et ,enkelt Aar, været udsat fra 40-100000 Stk. Yngel af Havørred i Lindenborg Aa, og vi mener, at dette er GrunJen til, at Opgangen er saa god, hvorfor vi ogsaa bliver ved med at udsætte Yngel.

Den Yngel, som vi hidtil har udsat, har været spæd Yngel med Blommesæk, der er sat ud i smaa Vand­løb, der fører til Lindenborg Aa, men jeg antager, at vi maaske allerede i Aar vil Ildsætte Fisk paa 8 a IO 'cm. Den udsatte Yngel har vi i de senere Aar faaet fra Vraa Mølle pr. Arden St., og vi 'har været udmær­ket tilfreds med Samarbejdet med denne Udklæknings­anstalt.

Lindenborg Aa skæres og renses for Grøde 3 Gange aarlig, naturligvis til stor Ærgrelse for de Sportsfiskere, der Gang paa Gang kommer ud . og finder Aaens Ud­seende noget nær som et Fad Kørvelsuppe. Det er jo ikke lutter Lovprisninger, man hører af Sportsfiske­re, der er ude naar Aåen er fuld af flydende Græs og Siv og navnlig Spinneliskerne er det ved at gaa paa Nerverne, men efter nogen Tids Forløb opdager man, at Dagen dog ikke behøver at være spildt. Kan man iaa Tiden til at gaa indtil Aaskærerne holder Fyraften, ,enten ved en "Ligeud" eller en lang Middagssøvn, kan man godt i Løbet af Aftenen være saa heldig at "red­de Dagen".

Aaskæringen har maaske en god Side; nemlig den, at den i nogen Grad hindrer Brug af Garn og Ruser, der jo i Løbet af kort Tid fyldes af det flydencle Græs og Siv. J. R.

Fra Karup.

Angaaende Fiskeriet i Karup Aa ovenfor Karup kan jeg kun give sparsomme Oplysninger. Grosserer Lund-

kvist, Silkeborg og jeg har været der nogle enkelte Gange i Aar, og vort Indtryk har været, at Fiskeriet er i stærk Tilbagegang, baade i Kvantitet og Kvalitet. Forrige Aar havde vi flere Gange 12-14 Ørreder paa en enkelt Tur (de fleste taget paa Flue). I Aar har VI

højest haft 3 a 4 Stk. og meget smaa. C. L. Alb recktsen.

. .. ~ ... ......

Støren i danske Farvande. Der er en Gang for mange Aar siden fortalt mig,

at der skulde være fanget en Stør paa Stang og Line i Bygholm Aa. Det kunde interessere mig og sikkert flere at erfare, om der er nogen af "Sportsfiskeren"s Læsere, der kender Eksempler paa Fangst af Stør danske Aaer eller Farvande.

Dyrlæge Andersen, Skanderborg.

Hælten . Det er snart Tiden, at Hælten (ved Lindenborg Aa

kaldet . Grønlandslaks) sine Steder gaar , op i nederste Del af· Aaløbene for at yngle ' og herved giver Sports­fiskeren · Lejlighed til at tage en beskeden Told. Den er livlig og stærk og staar ikke tilbage for Ørreden i sin "fight " og den er særdeles velsmagende. Den bi­der villig paa Orm, men er der ingen af vore Læsere, der har Erfaring om anden sportsrnæssig Maade at tåge den paa? Red.

Djævlespil.

.ft.~ ... ......

Sætternissen har desværre spillet Bold med nogle af vore Billeder. De to Billeder fra en Fisketur ved Skjern Aa i No. 9 og No. 11 skal ombyttes, saa Laksen kommer paa sin rette Plads. Med Hensyn til den store Ørred - Skeptikere mener, det er en farvet Hanlaks - saa er det, som Kipling siger, en anden Historie. Endnu mer drilsk har Nissen været ved at gi­ve Hr. Skomagermester Møller i Varde, med den smukke Laks i No. \O Navneforandring til Madsen .

Red.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forsidebillede . - Makrelliskeri. - Reorganisation? - Fiske­

kunstens A. B. C. - Fra Pyrenæerne. - Efterretninger fra Aaer, Søer o. s. v. - Støren i danske Farvande. - Hæ lten . - Djævlespil.

Formand: Landsretssagfører Nørager, Aarhus. Næstformand: Kontorche f Ryesgaard, Aalborg. Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

.A'J11tillg·ent og Lndmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140.

.AtJ11ting·ent er 5 Kr. aarlig.

Foreningens Medlemsorgan »5po1'tljiske1'en" udkommer den 1. i hver :\'Iaaned.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til

Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

.A.mIO?lCe1' indsendes til Bogtrykker , Søren~eJ1, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, H olstebro.

100 SPORTS-FIS KEREN 1928

:11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 llillllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII!.!

= = -=

-=

-= = -=

Engelske Spliteane Stænger med Agatringe og Laasebøsninger.

Silkeliner, amerikanske, engelske, franske og tyske for ethvert

Prima Hercules Gut, dobb. og enkelt.

Anti=Bach=Lash Hjul.

Brug.

Prima engelske Fluer med Staaløje: Laxefluer 40 Øre - Ørredfluer 30 - 35 øre.

Stallingfluer 25 øre.

Engelske Devon, \I/~, 13/4, 2, 21/ 4, 21/ 2, 23i4, 3.

Udvalg af enhver Art af Lystfiskeriartikler sendes omg. efter Ønske.

Aars- og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings Fiskepladser samt til Karlsgaardesøen udstedes.

Søren Graversen, Varde. Telt 425.

-= = =

=

= = =

=

= = = = = =

-:;11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 111111111111111111111111111 ~

F i s k e r i a r t i k I e r! Stænger - Hjul - Snører - Kunstfisk Woblere - Gut - Spinnere - Ormekroge.

Største Udvalg i Byen.

Telef. 68. Hans Foghs Eftf., Skjern. Tele!. 68.

Hotel Schaumburg. Telf. 42 .- 172. Holstebro Statstelefon . 16.

Byens bedste Hotel. Værelser fra::' Kr. - 1. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Missionshotellet, Holstebro. Telefon 125. M. Jespersen. Telefon 125.

24 Værelser m. Centralv. Prisen 2,00, 2,50, 3,00 Kr. første Nat og 1,50, 2,00, 2,50 Kr. følgende Nætter.

Middag: 2 Retter, Dessert og Kaffe. Billige, varme Retter hele Dagen. - Ingen Drikkepenge. 14 lukkede Bilgarager.

I E I at kan altid fa as i Vejle Vildt- og I ri se r Fiskeforretning, D. E. Didriksen,

~ Orla Lehmannsg. 2, TI!. 4108., 882.

Fiskegrejer til Lystfiskere! De bedste Kvaliteter til 'nye, nedsatte Priser.

Udvalg sendes l

Tlf. 225 . A. S U m b o r g, V i b o r g, Tlf. 225.

(Isenkram - Porcellæn - Glas)

Fiskeriartikler i stort Udvalg! (Specielt engelske.)

Nyt Lager nu til Saisanen.

v. Okholm, Tarm.

Lystfiskere. Se vort mægtige Udvalg af FISKERIARTIKLER.

Direkte Import fra England, Amerika og Tyskland. Amerikanske Gummistøvler til smaa Priser.

Telefon 256. P. J. STJERNHOLM. Telefon 256.

Adelgade - - - Skive.

Agnfisk (Elritser) leveres altid af Fiskeeksportør Holm, Nyland, Vejle. Tlf. 463.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 l 111111 l 111111 l

Behm-Fluen er atter paa Lager eftp.r i en Maa-. . ned at have været udsolgt, da

Fabnken Ikke har kunnet dække Forbruget. Martin Schmidt, Holstebro, Tlf. 137.

lili 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

~~ortsfi st elle køber bedst og billigst

hos

HaraIlI Børl8soD, Frederiksberggade 28,

KØBENHAVN K.

Største Udvalg ( Altid Nyheder (

Kun Kvalitets-Varer. Forlang illustr. Katalog.

Grundlagt 1871.

Lystfiskere køber deres

Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro.

SlInderlandsgade 3. - Telefon 211

Meget stort Udvalg i Fluer, Gutliner, Snører,

Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestænger til alle Priser.

..."",,,,,, ............................ .