SP~ s-ORGAN

Nr. 4. 1. April 1930. II 5. Aarg.

Pa.rti fra StorQQgn. (Holstebro.)

42 SPORTS-FISKEREN 1930

Lidt om de optiske Forhold" i Vandet. Dr. med. Chr. Lottrup Andersen.

(Sluttet) Synsfeltet.

Fiskenes øjne er jo anbragt saaledes, at der ikke kan blive Samsyn, hvert øje opfalter sin Del af Om­verdenen. Hos Ørreden, som jeg her særlig inler­esserer mig for, skraaner den Del af Hovedets to Sideflader, hvorpaa ø jnene el' anbragt, lidt opad, vel en 10 Grader, ligesom de ogsaa convergerer en: halv Snes Grader forlil (J: indbyrdes ca. 20 Gr.). øjnene, der sidder ved den øverste Rand af disse Flader, og ikke omgives af Øjenlaag eller andre Synsfeltet indsnævrende Fremspring, vil da, naar de rettes lige ud til hver sin Side, pmklisk set over­slme alle Omgivelser. Hvert øjes Synsfelt bliver i alle Retninger ca. 180 Grader, eller en Halvkugle. Kun mellem disse to Synsfelter bliver der et smalt pladeformet, lodret stillet Rum, hvori Fisken, ved denne Blikretning, intet ser. (Strengt taget, bliver det snævrere opad.) Den vil dog sikkert stadig be­væge øjnene noget og derved ogsaa nogenlunde be-

. herske Rummet over sig. Der bliver saaledes kun bagtil og nedad under Fisken et mindre Rum tilbage, hvor .den intet ser. Selvom den saaledes, ved denne Blikretning (med øjnene rettede lige ud til Siderne) behersker et stort Omraade, s& den dog sikkert kun godt i ' Synsfelternes centrale Partier og næppe s~r·. lig godt opad mod Vinduet. Saaledes vil jeg: antage, Forholdet er, naar den ikke er int&esseret i Flue­føde, men mere i J agt paa Smaafisk, der kan pas­sere den ligesaa vel med og mod som paa tværs af Strømmen. Den ser nok samtidig Overfladen, men utydeligere. Man vil se, at der under disse Forhold ikke .bLliver nogen Forskel paa, om Fiskeretn nær­mer sig med eller mod Strømmen med sine Spinne­grejer, han vil opdages lige sent eller lige tidligt. Er Ørreden derimod interesseret i Fluerne, bliver Forholdet et andet. Jeg vil, som tidligere sagt, an­tage, aL den først springer op efter Fluen! i det øje­blik, denne naar ind over Vinduet og derved bliver særlig synlig. Dette forekommer mig i hvert Fald/ sandsynlig, selvom jeg ikke kan bevise det. Er det rigtigt, maa man da antage, at den fra sit Stade opmærkosmt retter Blikket (eller den centrale Del af Synsfelterne, med den bedste Formsans) mod den forreste Del af Vinduet, parat til at springe skraat opad fremad, idet Fluen kommer tilsyne. Betin­gelsen for Muligheden af dette er, at øjnene kan gøre et saa stort Bevægelsesudslag: opad (m&e end 41 112 Gr.). Ellers vilde Vinduet kun observeres med den perifere Del af Synsfeltet, hvor der næppe fin­des mere end Bevægelsessans, ihvert Fald kun gan-

ske ringe Formsans. I saa Fald vilde den ogsaa nar­res af enhver Partikel af Fluestørrelse, der flød forbi i Overfladen, og maatte gøre mange Spring til in­gen NytLe. Vi ved jo imidlertid, at der skal gode Fluer til at rejse den, og at den ofte vrager alle mulige Fluer paa en enkelt nær. Man har dog tid­ligere ment, at Fiskeøjets Bevægelsesudslag i . all~ Relninger var meget smaa. ~kal mit ovenfor anførte være rigtigt, maa de imidlertid være ret store. Det er ikke lel med primitive Midler at kon1111e til Klar­hed over detle Spørgsmaal, som jeg har forsøgt at udrede hos Skaller og Ørreder. Har man, SOllI jeg har haH, disse Dyr for en kortere Tid gaaende i en Glasbeholder, faar man nærmest det Indtryk, at øj­nene er ubevægelige, og navnlig ser man dem da ikke dreje ø.inene opad mod Overfladen, selvom man an­bringer forskellig Slags Føde her. De & vel æng­stede af del beskuende Ansigt udenfor, ligesom og­saa paavirkede af de unaturlige Forhold og aet for lidl iltholdige Vand .

Skulde man faa noget ud af det paa denne Maa­de, maalte man have dem gaaende i lang T~d i et godl Aquarium, saa de blev helt fortrolige med Be­skueren og de nye Forhold. Jeg fandt dog en ,anden Maade, der førte hurtigere til Maalet, en Maade~

hyorpaa Ueg mener i hvert Fald at kunne se de mak­simale Bevægelsesudslag. Drejer man nemlig med Haanden Fisken under Vandet, saaledes at dens ene Sideflade vendes halvt nedad, den anden halvt opad\, vil øjnene foretage en, saa vidt jeg kan se, maksimal Bevægel~e i modsat Retning, idet nederste øje drejes opa.d og øverste nedad. (Denne Drejning af øjnene, antager jeg, er betinget af Fiskens Ligevægtssans.) Paa lignende Maade kan man se de maksimale Be­vægeisesudslag i Retningen fortil og bagtil, naar man krummer Fisken (der iøvrigt holdes i sin naturlige vandrette Stilling) snart over den ene, snart over den anden Sideflade. Det øje, der da ligger paa den kon­vekse Side, vil drejes bagtil, det andet fortil. Denne Øjenbevægelse havde jeg dog haft Lejlighed til at se i Arruariet, og var da straks ret overrasket over dette løjerlige Fænomen, at Fisken undertiden samtidig drejede det ene øje stærkt fortil, det andet bagtil, indtil del nu gik op for mig, at det kun skete, naar den foretog e1n Vending. Jeg havde valgt Skaller og Ørreder til disse Forsøg, fordi jeg paa Forhaand ventede mig Forholdene forskellige hos disse Dyr, og i denne Antagelse blev jeg heller skuffet. Inden jeg nærmere meddeler mine Resultater, maa jeg dog forudskikke, al de naturligvis kun hviler paa om-

1930 SPORTS-FISKEREN 43

trentlige Skøn og ikke kan gøre Krav paa mathema­tisk Nøjagtighed.

Hos Skallerne convergerer de Planer, hvorpaa øjnene er anbragt, let fortit"(ca. 15- 20 Gr. indbyrdes), og let nedad (ca. 20 Gr. indbyrdes). øjetS! Akse en altsaa i I Middelstilling rettet udad og samtidig 8- 10 Gr. nedad og fortil. De maxim al e Bevægelsesudslag skønnes at være ca. 25 Gr. i alle Retninger fra denne Hvilestilling. øjnene kan altsaa drejes opad til en Vinkel paa ca. 15 Gr. og nedad til ca. 35 Gr. med vandret Plan. Fortil kan de drejes ca. 33- 35 Gr. og bagtil ca. 15- 18 Gr. med lodret Tværplan; Det vil sige, at det samlede Bmrægelsesomraade bli­ver 50 Gr. i alle Retninger. øjnene er altsaa ikke særlig indrettede til Blik mod Vinduet. Tager de Fluen, ligger de vist altid lige under Vandfladen (og staar maaske her lidt skrjaat i Vandet). Denne man­gelfulde Evne til at dreje øjnene opad, forklarer maaske ogsaa for en Del, at de er mindre sky. De kan jo nemlig ganske simpelt ikke indstille Syns­feltets midterste Del paa Viinduet over dem (forud­sat de staar vandret), idet dertil jo kræves en Opad­drejning af øjet til 411/2 Gr. med vandret Plan (48 Gr. 36' med en lodret Linie). Da FiskeneS! kugle­formede Linse endnu er nogenlunde aplanatisk for SIraaler, der danner en Vinkel paa indtil 45 G'r. med Øjeaksen, vil jeg i Overensstemmelse hermed dele Synsfeltet i en bedre central Del med Radius 4fi Gr. , og en daarligere perifer Zone derom, lige­ledes med en radiær Bredde af 45 Gr. Naar Skal­len da drejer sit øje saa langt opad og fortil som muligt, hvad jeg altsaa antager kun er ca. 15 Gr. over vandret Plan og 55 Gr. med lodret Længde­plan, vil største Delen af Vinduet falde indenfor den perifere, daarlige Del af Synsfelterne. Kun for­til findes to smaa Afsnit, som beherskes af den centrale Del af Synsfelterne, medens paa den andeJnJ Side hagtil et større Udsnit falder helt udenfor disse. Se Fig. II.

Den sky Fisk Ørreden, der fra Bunden farer op efter Fluen, maa man tiltænke langt større Ekskur­sionsmuligheder for øjnenes Bevægelser, og navnlig opad, end hvad Tilfældet var hos Skallen. Skulde! den nemlig kun kunne beherske Vinduet med Syns­feltets perifere Del, vilde den, som tidligere sagt, næppe kunne skelne Fluen fra forbiflydende Par­tikler af anden Natur, endsige skelne de forsl':elliga Fluer fra hinanden. Endelig vilde den ikke være saa sky og vanskelig tilnærmelig. øjnene er som tidligere sagt anbragt opad ved øverste, bageste Rand af Ho­vedets Sideflader. Disse betinger, at Øjeakserne i Hvilestilling, saa vidt jeg kan skønne, foruden Hoved­retningen til Siden, samtidig har en Retning lidt opad og fortil, vel ca. 10 Gr. i begge Retninger'. Tvinger man nu, paa den tidligere for Skallen om-

talte Maade, Ørredens øjne til maksimale Bevægel­sesudslag, faar man en Drejning i alle Retninger paa ca. 35 Gr. fra Hvilestillingen. Nedad maaske dog lidt mere. Øjeal,sen skulde da kunne drejes opad

'~

I

I

Fig. II.

/' ./

/'

Cirklen = Vinduets Periferi, f. I. = De Punkter i Vandlladen, Øj 'lene fikserer. De lodret skraverede Afsnit fortil = den Del af Vinduet, der falder inden­for Synsfeltets centrale Del. Det vandret skraverede Parti = den Del af Vinduet, som falder i den peri­fere daarligere Zone af Synsfelterne. Det bageste, ikke skraverede Udsnit falder udenfor Synsfelterne.

a-b = lodret Længdeplan.

f /'

til 45 Gr., nedad til ca. 40 Gr. med vandret Plan, for­til til ca. 45 Gr. og bagtil til ca. 25 Gr. med lodret. Tværplan. Altsaa ret store Udslag, Antager man endvidere, paa samme Maade som for Skallen om­talt, Synsfeltet delt i en central bedre Del med en Radius paa 45 Gr., om~vet af en perifer, daarligere Zone med en radiær Bredde paa 45 Gr., viI Ørreden, naar den retter sit Blik saa meget opad og fortil som muligt, beherske Vinduet paa følgende i 'Fi­guren viste l\ifaade.

Som man ser, falder 3/4 af Vinduet indenfor de to Synsfelters bedste centrale Del (lodret skraveret) og kun et Udsnit bagtil paa 45 Gr. vil falde i den daarligere, perifere Zone. Intet Parti af Vinduet vil ligge udenfor de forenede Synsfelter. Ørreden vil altsaa ved denne Blikretning kunne overskue hele Vinduet og dermed alle Omgivelserne over Vandet. Da imidlertid Synsfeltets centrale Del sikkert er den bedste, navnlig som Bærer af Formsansen, og Fiskens Opmærksomhed desuden er rettet mod Vin­duets forreste Del, vil Fiskeren ' stkkert , opdages og! skræmme tidligere, naar han fisker med Strøm­men, end naar han fisker opstrøms. Paa den anden Side maa man dog indrømme, åt Ørreden ogsaa ved

44 SPORTS-FISKEREN 1930

sidste Fiskem~ade har en omend ringere Mulighed for lige saa tidligt . at se Fluekasteren. Navnlig] vil dette være iøjnefaldende, hvis bageste Del af Vin­duet er stærkest belyst, som naar man om Aftenen

\ /

'". ~

I,

\

CL I I I ~

l"

T

Fig. III.

i"- ~

1/

'J

Cirklen = Vinduets Periferi, f. f. = De Punkter i Vandlladen, som Ørredens øjne fikserer. Lodret skraveret = Den Del af Vinduet, som beherskes af Synsfeltets centrale Del. Vandret skraveret = Den Del af Vinduet, som beherskes af Synsfeltets peri-

fere Zone. a-b = Lodret Længdeplan.

(eller tidlig Morgen) fisker opstrøms med en mørk Himmel foran og en lys bag sig.

OnI man end nu, i Følge ovennævnte Betragt­ninger alene, virkelig har mest Chance for at komJlle Ørreden nær ved Fisket opad Aaen, saa spiller dog sikkert Fluens Føring en lige saa stor og maaske større Rolle for en god Kurv. En Flue, der føres paa tværs (endsige mod Strømmen), vækker sik­kert ikke den Interesse hos Fisken, som en Flue, der bevæger sig i den naturlige Retning, med Strøm­men. Denne Bevægelsesl'etning, tænker jeg, hører for Fisken, i Følge dens medfødte Instinkt og er­hvervede Erfaring, med til de Ting, der, i lige saa høj Grad som Ben, Vinger o. L kendetegner den vir­kelige Flue. Men hertil kommer desuden noget maa­ske endnu mere afgørende. Den Flue,der føres paa tværs af · Strømmen, vil nemlig i henved Halvdelen af alle de Tilfælde, hvor den er saa heldig at pas­sere et Vindue, bringes ind over dettes bageste Del, det kun beherskes af Fiskens formsansmanglende (eller forms~nssvage) perifere Synsfelt. Fisken vil · kun kUl~ne opfatte Fluen ved Hjælp af sin Bevægel­sessans, ·og ikke være i Stand til at skelne den fra enhver anden Partikel, der flyder forbi. En Flue der­imod, som føres med Strømmen, vil komme tilsyne

i forreste Halvdel af a Il e de "Fiskevinduer", den tilfældigt passerer ove1', og vil saaledes vanskeligt kunne undgaa den nedenunder staaende Fisks Op­mærksomhed.

Idet jeg hermed slutter denne Artikel, der efter­ha::ll1den er blevet længere end. oprindelig tilsigtet, maa jeg atter gentage, at de Dele af den, der skyldes mine egne Iagtagelser, kun maa ])etragtes som om­treni:ligc Skøn, og maaske unøjagtige Skøn. Skulde eventuelle Læsere sidde inde med en sikrere Viden om disse Forhold, vil en Belæring være mig kærkom­men . i\1aaske kan der ogsaa i den Literatur, jeg ikke kender, være skrevet Ting, som yderligere kan belyse dette Emne.

Chr. Lottrup Andersen, Dr. med .

Stalling. (Slutte!.)

Et Snit og Indvoldene ud, det er nødvendigt i denne Varme, en Afskylning i Aaens friske Vand og saa gemmes Stallingen under en Bunke kølige Kabbelejeblade.

Saa er jeg klar til den næste. Og den næste snapper Universalfluen, hvis temmelig store Krog gaar gennem Overkæbens Brusk, snart ligger den under Bladene hos den første.

Solen skinner og Vandet bruser. Humøret truer at sprænge Thermometret, og Blodet syder stær­kere end Aaens Vand. - Herlige Dag, skulde det virkeligt være - - - .

Paany staar jeg paa min gamle Standplads. -J eg prøver endnu et Skridt længere ud. Vandet stiger til foruroligende Nærhed af Gummistøvler­nes Kant. Kan du give Linen en Meter endnu, ' saa l<an du naa helt over i Hvirvlen der bag Sivbusken. - J eg prøver, men Fluerne lander nH~lIem Sivene. Om igen. - Nu gik det. - Fluen fisker Strømmen af .uden Resultat. - N ok et Kast, og det var fint, da naaede jeg helt over til den anden Side. ~ Blup. - J eg kender den Lyd - det er en af de gamle, ikke en sølvglinsende Springfyr, der bare svupper, men en af de rigtige, glinsende blaa med mørkfarvet Bug - jeg kender den Lyd. - Aah, den fik ikke faL. - Greb den mon for en Gang1S Skyld forkert.

J eg svinger Fluen 'i Luften, frem og tilbage for al tørre den, saa prøver jeg igen, og Fluen tager Vandet :som før. - J eg hørte intet og saa intet, men øjeblikkeligt, Fluen rører Vandspejlet, er den væk, og ,~nøren strammes mea· et · Ryk - 'Og Aarets He-

1930 SPORTS-FISKEREN 45

kord stalling gaar en halv Meter ovenud af Aaen og ryster sig, saa Vandet 'pisker om den. - Den sidder paa ,den lille Flue, og den røde slæber bagefter, rede til lal hænge fast i hvad som helst.

Med Stangspidsen i Vejret og et Haandled saa blødt, :glemmende Tid og Sted, gaar det nedad Aaen.

En Stalling paa op imod et Kilo paa det mindste Krognummer, der gives, gi'r en Sport saa fin og for­nøjelig, som det kan ønskes.

Den mindste Uforsiglighed, og Stallingen er væk; den mindste Smule Uaglsomheu, og Fluen oriver fri i Overfladen.

J eg har ingen Ketcher med, det kan man ikke, siger Sagføreren, det ta'r Glansen og Sporten af det hele. En Stalling ' skal køres saa træt, saa den kan tages med Haanden.

En Ørred, der har taget Fluen, er man egentlig - hvis da ikke særligt ' katastrofale Forhold spiller ind - saa nogenlunde sikker paa. For det første er Ørredfluen i Reglen temmelig stor og stærk, og den graadige Fisk med det store Gab og de stærke Kæber har gerne Krogen siddende fæstnet godt og sikkert, saa selvom den er i Besiddelse af hurtigl Styrke og brutal Kraft og forstaar at udnytte begge Egensl{aber, bliver den oftest den lille.

Anderledes med Stallingen. Dens meget lille Gab og ,de yderst bløde Munddele, hvor Krogen tit sidder fæstnet helt ude, afgiver et meget usikkert Holde­punkt paa den sprælske Fisk - En Stalling skal man aldrig være sikker paa, før den ligger paa Bred­den.

Og mens Ørreden gaar støt paa Bunden og ved sin Kraft søger at 'frigøre sig, for saa, naar dette glipper, ,at gøre nogle Krumspring, gaar Stallingen straks i VejreE og prøver ved 'Aut"l:etheu og Spræl aL ryste sig fri.

Hvor jeg rasede over Sagførerens Teori og min egen Forrængellghed, der fik mig til at følge den ..

J eg ilavGe 'Stallingen saa sløj , saa den flød med B;ttgen i Vejret - forsigtigt bugserede jeg den indad, Krogen sad kun lige fast i Nederkæbens løse, yderste Skind. - J eg turde daarligt nok trække den gennem Vandet. - Et uheldigt Vrik, og den var fri, og jeg ved det - af sørgelig Erfaring - hvor død Fisken end ligger, i det Øjeblik, den føler sig frigjort, gaar den. i :Strømmen som en Pil.

Nu er den indenfor min Rækkevidde. - Jeg løf­ter :Stangen højt i højre; søger at faa venstre Haand under Fisken, da vaagner den op og gaar paa Hove­del i en stor Grødebunke.

Der stod jeg og tænkte paa min gode Ketcher, der hængte hjemme i Entreen. - Spillet var halvvejs taht. - Saa stor ' en Fisk, saa løst fæstnet og midiL

en Grødebusk J eg strammede Linen, kun lige netop strammede

den, mere turde jeg ikke. - Og det gik Efter en "Tids Forløb kom Stallingen glidende

op m'ed Strømmen, og snart slængte jeg den op mellem Kabbelejer og Stargræs.

Jeg tørrede Sveden af Panden og pustede. Og jeg sendte Sagføreren en venlig Tanl,e ihukommende det lumre Kontor.

Jer blev hverken Tid til Frokost eller Middags­hvil. Men da Solen gled over mod . Vest og begyndte sin nedadskridende Bane, laa jeg træt og lykkelig i Grøften ved Motorcyklen og ventede paa min Mak­ker. 1G fine Stallinger, blaa og blanke,smukt ordnede

Række efter Størrelse laa paa Grøftekanten . For en herlig Dag. - -Saa {blev de stuvet i Randslen med Rabarberblade

imellem: ,de blaa laa foroven; og da vi kom hjem, fik Sagføreren Lov at kigge i Sækken.

Og næste Gang, jeg skikkede ham Bud, at jeg var paa Stalling~ur, var det rent mærkværdigt -har Kontordamen fortalt mig - hvormeget Kludder, der var med Kassen, der ikke stemte, Dokumenter, del" var forvekslede eller fuldstændig forsvundne llg megel, meget andet.

Der vilde være rart at slutte dette Stykke om Stalling uden at omtale denne næste Tur.

J eg skal gøre det kort. Tre Mand høj drog vi afs ted en henrivende Mor­

gen. Ved Hjælp a"f en Kammerats Ryg naaede jeg op til Sagførerens aabne Sovekammel"VmGUe, hvor igennem Jeg svang mm Ketcher unGer 11øje Brøl. - To søvn­Qrulmc AnSigter og en rasende Hund kom øjeblikke­lig til Syne - men vi var væk om Hjørnet.

Straks vi var kommen til Aaen, styrtede vi til Stallingstederne, og mens jeg gjorde Stangen klar, slog en Fisk flere Gange. en Hvirvel under den an­den Bred.

Men den Hvirvel kunde jeg ikke naa. Vinden var ugunstig for Kastet. - Til sidst fandt jeg pa~ en Maade, saa Fluen 'kunde drive derud. Men saa Val" -Snøren slak, og jeg kunde ikke fæstne Fisken,

Den slog paa Fluen Gang efter Gang og slap hver Gang uskadt. Blev den, efter at ha' slaaet for· ·gæves, ked af en Flue, slog den øjeblikkeligt, naar leg satte en ny paa ; jeg svor, af den skulde fanges. - Og den blev det. -

Da jeg havde prøvet omtrent alle mine Fluen, bjergede jeg endelig -, en Skalle.

At skyde en Krage som Begyndelse paal en Jagt­dag - betyder Uheld. Det er intet at regne moa del al fange en Skalle som Begyndelse paa en Stal­lingdag.

Vi vendte hjem med 13 store Skaller og det sæd­vanlige Par Gedder.

- "Ja' - sa' jeg, da Bilen rullede ind i Byen "det har jo egentlig været en dejlig Dag - r ent bortset

46 SPORTS~FISKEREN 1930

fra Fangsten. Men vi har det værste tilbage. Vi kan være sikre paa, at baade Sørensens Eftf. og Sagfø­reren er paa Torvet for at ta' imod ()s, saa bliver der jo Skandale.

Oh, Mirakel! Ikke et eneste fiskeinteresseret Men­neske var der paa Bilpladsen.

- "Den er fin, nu undgaar vi da i hvert Fald Efterfølgeren. Og skal vi saa ikke være ' flinke og forbarme os over SagføreTen, gyde lidt Bal­sam i Saaret ved at præsentere ham Fangsten.

Oh Himmel! Hvor kan du være barmhjertig til Tider!

Da vi ringede paa, aabnedes Døren af en ung Dame. Det var en nys adkommen Svigerinde fra København.

_. "Min Svoger er desværre til Tennis.' J eg greb Lejligheden. - "Aah, det var da nederdrægtigt. Vi havde

netop saadan glædet os til at vise ham vor fine Fangst. Her skal De se, Frøken, 2 store, eU«r i hvert Fald pæne Gedder - og 13 knippelfine Stallinger.

-. J a Frøkenen har selvfølgelig aldrig set Stal­ling før? Nej, det kan jeg tænke. - Havde De d~t,

vilde De kunne konstatere, at dette her endog er sær­lig fine Ting. - - J a, de ser godt ud. - De er rigtige, det kan De stole paa. - Farvel, Frøken, hils nu. Sagføreren mange Gange; og husk det endelig: 2 Gedder, 13 Stalling - extra fine".

Farvel - Farvel. N aar Enden er god, er alting godt. Næste Dag kunde Sagføreren ikke træffes paa

Kontoret, og i Sørensens Eftf.s Forretning var Che­fen ikke hjemme.

"Fesser."

Torsk! De fleste tror, at man ikke kan spise Torsk om

Sommeren, men det er en Misforstaaelse, som saa meget andet her i Verden. Sommertorsk kan være fortræffelige, baade de smaa Stegetorsk og de store Kogetorsk, men de skal slagtes straks, naar de kom­mer op af Vandet, og de skal spises inden 24 Timer. Om Vinteren er der Torsk i næsten alle vore Far­vande, men om Sommeren gaar de fleste aeres Vej, og kun li dybt, koldt Vand, som i Lillebælt, eller ved tangklædte Stenrev, som nord for Fredetrikshavn, bliver der en Del tilbage. De fleste Lystfiskere tager Torsken med Huggepilk, men man kan aldrig pau Forhaand vide, hvor de staar, Baaden maa drive heil langs Revene, mens man hugger med Pilken, og blæser det blot lidt, driver man for hurtigt og

kali iklw h~)lde Pilken ved Bunden. I stille, fint Vejr kap det være en fornøjelig Sport, men Torskens slcre dumme øjne taaler ikke meget Lys, og før hen ad Solnedgang er der sjældent meget at udrette. Er Solen først nede, kan man tænke paa at ro hjem igen, men inden man gaar i Land, gør man Fangsten ren og skyller den godt af, saa Kvinderne ikke har anden Ulejlighed, end at putte den i Gryden. Er du {æ'kkersulten, saa gem Leverne og faa dem kogt til Aftensmaden, men gem dem ikke for længe, for saa faar de let en trannet Bismag a la Eskimo.

Karl efter Krigen havde jeg -Besøg af enM'and fra Wien. Han var vant til lidt af hvert, først i Felten og siden i den udsultede By, men Søen med dens specielle Farer og Kvaler havde han aldrig prøvet, og jeg vovede ikke at tage ham med ud paa en egentlig Sejltur. Vi gik i den lille J olle, og jeg roede ham over under en lille øde Holm, hvor Tu­sinder af Maager og Terner fører et noget støjende Privatliv, mens Torskene gaar og æder Krabber langs de tangklædte Stenrev. Personlig vilde jeg nødig sluge en levende, pansret og energisk KraIJbe saa stor som en Barnehaand, men, som Mavesæk­ken udviser, er Torskene ikke saa sensible, som ba­dende Damer, overfor disse Havets Røverriddere.

Vi arbejdede med 2 Huggepilke, mens Vind og Slrøm sagtelig vuggede os hjemad. Der stod lidt gammel Dønning i Havet, køligt var det i Vejret, og det begyndte saa smaat at stænke fra oven ; min Østriger saa lidt mellemfornøjet ud, men saa kom vi over en mindre Torskestime paa 5 Favne Vand, og i en Haandevending havde vi en 6- 7 Kamme­rater paa en to, tre Pund Stykket i Jollen, meget pæne Torsk efter Omstændighederne og nok til at gøre Manden vildt begejstret.

Han var meget forundret over, at vi ikke skulde betale Afgift af Fangsten, og han tog forsigtigt og heskedent for sig af Retterne, da vi lidt senere paa Aftenen gensaa de største paa et Fad, med Smør og Peberrod og et Par varme Kartofler. Først da han for~tod, at gamle Julius's Høns skulde have alt, hvad vi levnede, fik han fuld personlig interesse i

denne Del af Foretagendeit, og Resultatet blev ikke til Hønsenes Fordel. 1)u Itlade, hvor han spiste.

Men der var et Aar, da Makrellen først kom ef­ter Sommerferien, og da det var usædvanlig smaat med Fladfisk paa Sandene og med Aai i Grøn­tangen.

Da købte en af Kammeraterne et Par Gedde­blink og startede et helt nyt Fiskeri. Vi navde jo ofte før faaet en 'forsk paa Makreldørgen, naar vi kom Landet nær, men var Fisken for stor, saa røg Forfanget. Nu bruger vi svære Forfang og holdet ringe Fart over Baadene, gør alle mulige Hunde­kunster med Sejl og Skøder for at faa nogenlunde

1930 SPORTS-FISKEREN 47

konstant Hastighed ud og ind over Revene. Blæser det. har Rorgængeren ' nok at passe, for Blyet, 1-1 1/2 Pd., skal slæbe Bunden nær, men Blinken maa ikke pl'l.iKke BlOmster der nede, Torskene er ikke Vege­tarianere. Jeg nar opfundet en Forbedring, Forfan­get gøres lidt længere, mindst en Favn, og bindes saa paa selve Linen, en Alen ovenfor Blyet. Mær­ker map. saa, at Tangen eller Bunden napper, kan m all. undgaa at faa Blinken fyldt med Skidt ved rask al korte Linen. Vi er gerne to eller tre i Baaden, og naar en varskoer "Fisk", maa de andrei sørge for at holde deres Blink klar af Buncten, me­dens Fangsten kommer om Bord.

Det mærkes næsten øjeblikkelig, hvor stor Ka­lorius er. Vejer den over 3- 4 Pd., hedder det " luf!", Baader.: drejer op i Vinden, og den hjemmelavede Hllggekrog langes hen til Fiskeren, Torsken kastes ind paa Bundtiljerne og faar omgaaende en Kniv j

l' rd,ken saa falder Baaden af igen, og Fangsten fort­sættes, til vi har nok. "Nok" er jo et noget ela­stisk Begreb, der kan strækkes en Del ved Hjælp af Kartofler, o~ i. uroligt Vejr kan det paa den an­den Side være godt at have lidt i Reserve til Pluk­fisk Dagen efter, men at undlive Fisk tiL ingen Gavn , regner vi ikke for hæderlig Sport.

Kunsten ved dette Fiskeri bestaar dels i at at find€' Fiskestederne, der kan skifte en Del efte~

Vejr og Vind, Klokkeslet og forskellige andre Om­stændigheder. Saa er der Baadens Fart,' der regu­leres ved Sejlføring og Styring, ved at hale eller slække Skøderne. Og endelig gælder det som sagt for Fiskerne at holae Blinken nær, men ikke for nær. ved Bunden. Der er ikke stor Kunst ved at hale en mindre Torsk om Bord, men en stor Kava­ler kan nok 'Volde Besvær, især naar Krogen sidder i Mundvigen. Den første Dag, jeg var ude i Fjor, tog jeg en Fyr paa 15 Pund, og den maatte der le­ges en Tid med, før den overgav sig.

Slet ingen Fangst betyder ikke nødvendigvis Hun­gersnød. Det kan jo hænde, at der gaar en Aal eller et Par fede Skrubber i Hyttefadet. Men naar det stormer flere Dage i Træk, og det indenskærs Smaa­fiskeri ogsaa slaar fejl, saa staar den paa Grød til Middag og en Eftermiddags-L'hombre til Des-sert.

Ole Strøm.

Min første Laks. Her fra mit Vindu ser jeg ned i Aadalen, ser

hvorledes min kære Storaa som et blinkende Sølv­baand snor sig hen mellem mørke Bakker; og jeg mærker i mig denne sære Dragen mod de boblende HøBer, ja, jeg faar ligefrem Koldfeber, naar jeg tæn-

ker paa Svinget, hvor det, jeg nu skal fortælle, fore­gik. Men før jeg begynder, maa jeg sige et Par Ord om min Fangstkrog. - Da jeg for 3- 4 Aar siden hos en "helbefaren" saa en saadan Brandhage, tænkte

jeg naturligt ved mig selv, at saadan en Tingest maatte jeg ogsaa ha' - for - man kunde jo aldrig vide - bare saadan et lille Mirakel paa en 3-4-5 Pd. Og at det havde sin Vanskelighed at lande selv en 2 Pd.s Stalling, saa jeg en Dag, da jeg pud­sede min Svoger til at springe i Aaen for at lande en kroget Stalling med det Resultat, at Stallingen rev sig løs, og Svogeren blev siddende paa Krogen. Alt­saa, De forstaar, jeg maatte have en P·angstkrog.

Jeg stilledesaa en Dag hos min gamle Ven, Smed Nielsen og sagde paa min jævne og tilforlade­lige Maade : "Smed - kan du lave mig en FanglSt­krog?" Han saa desorienteret ud, men fattede sig hurtigt og svarede: "S 'gerne, Deres Højmærkvær­dighed, Firmaet her leverer alt - lige fra Fangst­kroge og Kakkelovnskroge til smilende Øjenkroge". - N aa, kort at fortælle - en halv Time efter forlod jeg Smedien med en prima Fangstkrog, erhvervet ganske gratis.

Jeg undlader at nævne min Vens Bemærkninger, da han overrakte mig den; de var nemlig af saa gif­tig Art at Papiret vilde tage Skade ved Trykningen. - - Fra den Tid har nævnte Fangstkrog til Stadig­hed 'hængt og dinglet i mi ! Fiskekurv, og tre lange Aar har jeg 'regelmæssigt, naar jeg drog paa Fiske­tur, maattet høre min Kones spydige: "Har du hu­sket din Fangstkrog?" - kønt suppleret af Famili-

48 SPORTS-FISKEREN 1930

ens Haab's: "Fa- ar, har du di Famskrog mæ?" Nan. vi bliver jo hærd ede mod den Slags !-

Mea dette spydige Spørgsmaal endnu tonende i 0re~ gi k jeg saa hin berømmelige Dag, som nu skal omtales, til Aaen og "tog" Laksestederne med Flue - intet Nap. Troligt gik jeg de tre førs te Steder efter. - Da fik jeg endelig mægtigt Nap i ... selve Ka­stel - en Hegnspæl var sprunget op og havde bidt sig saa fast , at Fluen var ødelagt. Lad mig prøve Spinder en, tænkte jeg, åg satte denne paa. ­Og ved første Kast over næste Sving - - - (len er der! ! j a, j eg tror næsten, j eg skreg det ud - -svir-r -r - Linen hvin~de og skar sig dyN ned j min Finger. Mit Hjerte sank ned - jeg ved il<t{e hvor - og slog , saa Benene rystede.

Men' Frygten forsv andt da jeg begynch e at rulle ind paR. Linen. Den var ganske slap.

Selvfølgelig - sagde j eg lil mig selv - ou kan da nok · forstaa, at du ikke kan fange en Laks. Og jeg rullede videre - grædefærdig, forsagend e. Da -- et Ryk - svir-r-r - Plask ! Der sprang oen .­med Krogsættet i Kæben. Ho- hooo!

Dc næste Minutters Kamp lwn ikke oeskrives. Laksen hoppede og sprang i Vandet - ug Jeg paa Land. Endelig blev d en roliger e og begynme at gaa op mod Strømmen ca. 200 Meter. Og her afsluttede Fangstlo'ogen Begivenheden.

J eg er nu selv en "helbefaren"; jeg har det som Klods--Hans' anden Broder - jeg kan; "tale med om Staten ". - Men mest glæder mig min Kones sukker­venligf~ absolutpaamindende: "Husk nu at faa din Fangstkrog medP og Suppleantens: "Fa- ar, sIm' du u aa fang en Laps?" Ja, og saa det, at det var en æ g t e Laks.

Æt - hvor stor var den? spørger ve, kære Læser. J a, nu da vi sid _':~~- ;ler ved r<rol\:0sten, skal jeg fortælle Dem det. Ser De - jeg selv, S ,' ll1 saa den. ved det bedst - den var saa stor som n 1gen Hest . Er det Løgn? - J aj a da - det være len, min Tro, den ej var større end en Ko. Er det heller ikke ~andt? Naa - men saa hør da for ~anden. -Den var, saa sandt jeg ikke hedder Hans --= omtrent som Lakse her til Vands - 15 Pund foruden Spin­der.

Med venlig Fiskerhilsen

M ø 11 e r , Me.irup . .

~)

Id 1]1. sa:1 slod de lo da sammen der ved Skovsøens Bred,

der.. dybe Sø, den drømmende, «;len stille, kun Myggesværmens Summen forstyrred ' Aft'nens

Pred, paa Sivel Solens sidste Straaler spille.

Skærsommernatten, ægte dansk nu sænker sig ned, i Aftenskæret trylles Skovens Kroner, og Aal,anden lukker sig og drømmer i Fred 0111 Lotlls-Søstren hist i varme Zoner.

:-.rcn hun den unge Kvinde· saa rank, saa fin , saa skøn,

sem stanr der ved Ungersvendens Side, df'11 Ungersvend hun længe alt har elsket i Løn, hun ser paa ham med øjne saa blide.

Vil han i Dag faa sagt det forløsende Ord? Ved den Tanke hendes lille Hjerte skælvel·, paa Stien hjemad kommer det, forvist jeg det tror, der hvor Bøgeskoven tæt om os sig hvælver.

Han synes sært betaget af den mørke Skovsøs yand, hvad søger dog hans Blik fra den at hente '! I-l an lænker vel , han der vor Fremtids Runer læse

kan , om hvad Lykke eller Sorg, vi har i Vente.

Ak nej. du kære Jomfru, for naiv du er min Tro, hans Tanker ere ikke just saa smukke : ,.Del var dog skammeligt, jeg glemte mm Dyppe

slang, et. Par Gedder ku' jeg lide her at hugge" .

Saa gik de alter hjemad, hun med Blikket vendt mod Jord,

Forventningen nu hendes Kinder heder, og endelig kom da det forløsende Ord : " I Morgen tidlig skal jeg ud og dyppe Gedder".

Salg af Sportsfiskerens Fangst.

J eg skal ikke forsøge at lave Opkog paa Dr. Lauesgaards Svar, det kan ikke være bedre, men da delte Spørgsmaal har været fremme her i Bla­del adskillige Gange, 1mnde det maaske være paa sin Plads en Gang for Alvor at slaa fast, hvad en Sportsfisker kan, maa og skal gøre for at kunne (aa Lo\" til at kalde sig en " brav Fisker" og hvad han absolut ikke maa gøre.

Kan en Sportsfisker sælge sin Fangst uden at sætte noget af sin· Fisker Ære paa Spil ? Naturlig­vis kan han det. Jeg skal nævne et Par Eksempler. N aar en af de engelske Fiskere lejer ell Del af en horsk eller islandsk Lakseelv, saa sælger han sin J:nngsL til den højst bydende. Han regner simpelt

1930 SPORTS-FISKEREN 49

hen med det, om ikke direkte, saa indirekte. At jeg netop nævner de engelske Fiskere er fordi, man er vant til at give dem første Pladsen mellem Nationernes Sporlsfiskere, og jeg undlader ikke sam­tidig al sige, at den danske " brave Fisker", og d.em har vi mange af heldigvis, aldeles ikke staar tilbage for Engelskmanden. Gaar vi til Tunfiskeren er Sa­gen gans],e anderledes oplagt, hvad simIde en stakkels Tunfisl<er gøre ved f. Eks. en Fisk' paa 3- 400 Pund, han kan ganske simpelt ikke gøre andet end at sælge den, de\. er ganske simpelt hans Pligt. Naar en Sports­fiskel' har sil,ret sig et Fiskeri, enten ved. selv at leje det eller ved at løse Kort hos Ejerne, maa han førsL og fremmest respektere Lodsejernes Rettighe­der og overholde de Bestemmelser med Hensyn til hans Fiskeri, som vedkommende E jer sætter. Han maa passe paa ikke at beskadige hverke'n Ejerens Fangslreds],aber e ller hans Indhegninger, og gør han det a r Vanvare, da er det hans Pligt omgaaende at underrette Ejeren, fordi ellers mange andre vil kom­me til aL lide under denne ene Mands Uheld eller Uforsigtighed og Tankeløshed. Fiskeren maa altid vide, o m han er paa lovlig Grund, og er han maaske af FejllageIse kommen paa ulovligt Fiskeri, saa har han efter Loven forbI-udL Retten til hele Fangsten og Redskaberne, naa saa galt gaar det sjældent Sports­fis],eren, fordi Folk i al Almindelighed regner ham for ikke saadan særlig farlig. Han maa imidlertid altid være høflig under saadanne Forhold, om ikke for sin egen Skyld saa for den der kommer efter. Han skal ,a. Hid hjælpe andre Fiskere, naar de anmoder om. ha.ns Hjæ1p, hvad enten det kun gælder et godt Raad eller en Haandsrækning. Han skal nøje over­holde: ja, det følger af sig selv og) behøver2gentlig ikke :at omtales her, men Skade gør det jo ikke og­san a l slaa dette fast , nemlig at Fiskerilovens -Fred­ningslider og navn iig Mindstemaal for Fisk, respek­teres baade af han~ selv og andre. Som Sportsfisl,err man. del være ham en Ære!'Ysag kun at fange Fisk, som giver fnld Valuta som god Sport, og del vil sige det samme som god Salgsvare, kunde vi blot blive enige om kun at fange de Fisk, der virkeli@ har Værdi', og smide aUe de mindre ud igen, maatte vi indbyrdes sætte en Minimumsgrænse, der ligger betydelig højere, end den Loven tillader, saa vilde vore Aaerl inden længe være (et bob~ende Kog af SmaafisK, der vilde love godt for kommende Storfangster. Paa dette Punkt maa vi alle sætte Arbejde ind. Fiskeren. bør desuden altid bruge de fin '::ste mest sportsmæssige Metoder. Hans Kram behøver ikke at koste mel'e, end ban kan overkomme. Dernæst ma~ han altid behandle sin Fangsl ordentligt. Den skal øj eblikkelig dræhes, naar den er landel, inden han gør Forsøg paa al fjerne Krogene, og el' dJt Smaafisk, d2r skal slippes levende ud igen, ruaa han saa hurLigt og saa

lempeligt som muligt befri Fangen, husk paa, Kr.ogen gør ondt, og Opholdet i Luften virker paa Fisk€\u SOn1 et Kvælningsanfald paa Mennesker. Er Fisken dræht og skal transporteres videre i en Kurv, saa læg fugtigt Græs i Bunden og ligeledes mellem hvert Lag, skal den derimod i Rygsæk, saa ,svøb den ind i fugtigt Gage eller Lærred. Det er en Fornøjeise, naar man kommer hjem med en fin Fangst at kunne præsentere den lige saa flot, som den lige var halet op ar Aaen. Fiskeren maa, hvis han bruger Orm; aldrig lade dem ligge og raadne i en Æske. Det er levende Væsener, og de skal behandles ordentligt, eller~ bliver det Dyrplageri , og at anvende levende Fisl, og Frøer er et saa modbydeligt Dyrplageri, al jf'g betragter det som udelukket, at nOg]en Fisker med Ære for sig selv bruger saadan noget for .at skaffe sig Fangst. Vi har navnlig langs Jyllands Vestkyst nogle af vore "braveste Sportsfiskere" for hvem Laksefiskeriet er et lille Tillæg til en lille Gage, altsaa noget de regner med, og det er for disse Fiskeres Skyld, jeg nu griber Pennen. Da vi i sin Tid startede Sportsfisker-Foreningen her paa Hotel Kolding, var Vesteregnen bedst repræsenteret, og jeg bavde den Glæde at se mange gamle Kendinge fra Skjern Aa, og det var vel qgsaa fra! den Kant, Op­raabel kom. Ser De 202, alle disse Fiskere er netop, hvad jeg forslaar ved brave Fiskere, og derfor mener jeg, al vi frem for ,nogen anden bør sætte dem til Højbords i vor kære lille Foreni~g, og jeg slutter med af: sige: Lad enhver gøre med sin Fal1:gst, hvad han vil. naar han ellers er en "brav 1~isker", det er dog uet til syvende og sidst, at det kommer an pan.

Kolding, den 14. Marts 1930 V. Jil\1I1e

Fiskerilovene .

Som meddelt i "Sportsfiskeren" for Marts Md. d. A. har Fiskerilovene nu været lilL Behandling i Folketinget.

De forelagte Forslag henvistes til videre Behand­ling i el 15 Mands Udvalg, men. der er vist ikke slor Sandsynlighed for, at Lovene gennemføres i denne Samling.

Efter Forhandlinger mellem Dansk Ferskvands­fiskeriforening, Lystfiskeriforeningen og Dansk Sporlsfiskerforening udarbejdedes en længere og vel motiveret Indstilling ang. de Ændringer, de nævnte Organisationer ønskede indført i de nye Love, og efter al Indstillingen var underskrevet af de 3 For­eninger, fik en Deputation, bestaaende af en Repræ­sentanl for hver af Foreningerne, Foretræde først for Statsminister Stauning, der jo er Minisler fOl' Søfart og Fiskeri, og derefter for Folketingsudvalget, til hvem man overgav Indstillingen.

De tre Repræsentanter fremsatte, saavel overfor

50 SPORTS~FISKEREN 1930

Statsministeren som for det samlede Udvalg, de re­spektive Foreningers Ønsker, der falder sammen med de af Formanden i "Sportsfiskeq"(mJ" for Marts, Side 36, nævnte ·Punkter.

Udvalgets Formand takkede for Henvendelsen og lovede, at Indstillingens Punkter skulde blive nøje og velvilligt overvejet af Udva~g;et.

Der er nu gj'ort, hvad der kan gøres for at faa ~n Lov af bedre Indhold end Forslaget, og man maa ha abe, at denne Fællesoptræden af de betydeIi:gste Organisationer indenfor dansk Ferskvandsfiskeri, maa have et saadant Resultat til Følge. , , . Særtryk af ovennævnte Indstilling til Folketings­udvalget vil kunne faas tilsendt ved at indsende 50

Øre i :Frimærker til Hl', Magister Otterslrøm, Fre­deriksdal, Lyngby,

IJ. R.

Sportsstævne.

Som meddelt i Bladets Nr, 3 besluttede Forret­nIngsudvalget ,d, 19, Januar d, A, at lade afholde Sportsstævne i 1930 under Forudsætning af fornø­den Tilslutning.

Det nedsatte Udvalg har nu berammet Stævnet til Fredag den 16. Maj (St. Bededag;) i Skjern, Tiden og Stedet er valgt under Hensyn til, at der kunde gives Deltagere og Tilskuere, Lejlighed til at kombi­nere Stævnet med en Fisketur,

Som Dommere ved Stævnet er valgt: Hl', Før­stelærer Bork-Andersen, Møen, Hr. Kontorbestyrer J, Rysgaard, Aalborg og Hl', Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

Der vil J:>live afholdt følgende Konkurrencer:

A. Spinnekast. I) Præcision (28,4 gT, Kastevægt). 2) Længde (1-Haandsstang, 28,4 gI', Kastevægt). 3) Længde (2-Haandsstang, 28,4 gr. Kastevægt). 4) Længde (Fri Udrustning, højst 49,7 gr. do,)

B. Fluekast. 5) Præcision. 6) Længde (1-Haandsstang). 7) Længde (2-Haandsstang).

Konkurrencen vil i Hovedtrækkene blive tilrette­lagt efter "Svensk a Sportsfiskareførbundet"s Regler, af hvilke et begrænset Antal kan fa as ved Henven­delse til Kassereren, Hr, Postm. Christensen, Varde, løvrigt vil Reglerne blive bekendtgjort i Sportsfi­skerens Maj-Nr" saafremt der har vist sig fornø-den Tilslutning. '

Prisen for Deltagelse i Spinnekast er 10 Kr" fOl ' Deltagelse i Fluekast 10 Kr, og for Deltagelse i begge Dele 15 Kr,

Der udsættes lllindst een Præmie i hver af de 7 Klasser.

Anmeldelse om Deltagelse med Oplysning om hvilke af de 7 Klasser, man ønsker at deltage i, skal være" Kassereren l Hænde senest d, 15. April.

Skulde nogen nave Lyst til at udsætte Præmier eller Pokaler, bedes dette meddelt Kassereren inden samme Dato.

·U dvalgt1.l Er Stallingens Mund skør?

J a, eller nej. Derom drejer Diskussionen sig, og Meningerne er delte, nogle mener ja, andre mener nej: mens min Erfaring viser mig, at Stallingens Mund er baade sejg og skør.

Den forreste Del af Munden, haade Over- og Undermunden, er nemlig sejg og stærk, saa stærk, at del ofte er vanskeligt at vriste Krogen ud, naar den sidder i den nævnte forreste Del af Munden, hvil­kel som Regel vil ske, naar Tilslaget er sket i Fi­skens Længderetning.

I Mundvigene, ved Kæbernes "Hængsler", er Mun­den meget skør, saa skør, al selvet let Tilslag vin­kelret: paa Fiskens Længderetning undertiden resul­terer i, al kun "Hængslet" eller en lille Hudlap følgep med Krogen til Beskuelse for den uheldige Fisker,

Derfor bør Stallingfiskeren, da han ikke altid paa Forhaand ved, hvorledes Stallingen er ·Kroget, altid give forsigtigt Tilslag, og Trætningen og Bjerg­ningen af Fisken maa ske med yderste Varsomhed.

"Red Tag,", Sportsfiskeri eller hvad?

Maa jeg som tidligere Stang- 'og Hjul- - men nu­værende "Dunkefisker" have Lov til at fremkomme med ,nogle faa Bemærkninger i Anledning af L. Sv.s Artikkel, og samtidig vil jeg takke for de i Indlæ­get fremkomne Betragtninger, da disse absolut er paa Plads.

H vad er "Sportsfisker"? En for Fiskeri interesseret Person, der ved sit

Fiskeri ikke er ude for at opnaa personlig Vinding, men for :1; t fornøje sig selv og eventuelt sine Kame­rater - for at dyrke sin Passion eller Interesse,

Del er 'højst sandsynligt, at dette kunde siges lda­rere og mere tydeligt, dog kan vi vel alle være enige med L. Sv. i, at de forskellige Fangstmetoder og Maader kan diskuteres, men ikke direkte eller indi­rekte fordømmes eller ses ned paa, som Tilfældet har været i flere Referater fra Tunfiskeri.

Hvad vilde f, Eks, vore Kammerater, som an­vender "løse' Liner til Gedde- og Aborrefiskeri paa Furesøen, sige, hvis de, naar de ikke fiskede med Stang og Hjul, blev omtalt ringeagtende?

J eg skal ikke fordybe IIl!ig i vore hjemlige Stang­og Hjultunfiskel:es opnaaede Resultater, men ~fter det, man har erfaret fra Odden, er 'disse i 'Forhold

1930 SPORTS:FISKEREN

til anvendt Tid og Penge næppe til at raabe Hurm for, og synes jeg, den Omtale, vi "Dunkefiskere" har faaet, burde have været usagt, da det jo blot giver Anledning til Splittelse i Sportsfiskernes Ræk­kør i 1Stedet for Samling, som burde være Løsenet ..

Da der er et Par . Spørgsmaal, som maaske kunde interessere andre Tunfiskere, vil jeg her forhøre L, Sv., o m han har tæ~kt sig den l Ar"tiklen omtalte mnge Haanaline uden BremjSe i Form af 'l< odbold, Dunl, eller lignende, og om der er tænkt en Anord­ning til al holde den lange Line klar, da jeg ar Er­f;lring ved, at dette ikke altid er lige let, selv med el. kortere noget sværere, og ligeledes er det ret far­ligt , naar en Fisk hugger og rutcher ud med Line~ al søge al bremse Fisken af med Hænderne, '>elv ef­ter , al den har taget det første run.

C. A. To. Udsætning af Yngel.

Maaske kan det interessere at høre lidt om Ud­sætning af spæd \'Ingel andet Steds fra. I Miraa­kejr i Norge har man nu i25 Aar hvert Aar fanget Laks til Afstrygning og udsat Yngel med det Resul­tat, al. man i de 25 Aar hvert Aar har haft jævn og god Opgang, selV i de Aar, hvor andre Elve har meldt . om meget ringe Opgang. Man udsætter her den '>prede Yngel paa den Maade, at man nogen Tid før Yngelen skal sættes ud; fylder nogle Høller med Grangrene og Kvas, og for at Strømmen ikke skal føre BunkellJ med sig, holdes den paa Plads af udspændt Hegns­traad. Heri udsættes Yngelen, og det siger sig selv, at man il,ke kan give den en bedre Plads, fordi der her baade er Fred for større Fisk og for stærk Strøm, samtidig 'med at der mellem Grenene hul" tigl vil samle sig netop den Føde, Yn.gelen lIar Brug for, saa snart den har fortæret sin meabiragte Mad. J eg tror, denne Metode var værd al forsøge ogsaa her> i Landet, og det sk'al nok vise sig at være den bedste af dem alle. Men man maa selvfølgelig ikke gøre Bunken for . tæt, der skal Strøm igennem.

Kolding, den 14. Marts 1930. V. Jlihne.

Forel - Kvintet.

Da den berømte Komponist og Pianist Max Beger en Gang optraadte i Hamburg, spillede han bl. a. Schuberts Forelkvintet. Næste Dag bragte Portieren ham en Billet fra en ung Hamburgerinde, hvori Ilun' med overstrømmende Ord bevidnede Mesteren sin Henrykkelse over Gaardsdagens musikalske Nydelse og tillige Meddelelse, at hun som en ringe Tak for Forel-Kvintettens vidunderlige Udførelse tillod sig al sende Mesteren et Par levende, fede Foreller.

Reger takkede Qmgaaende Brevskriversken for Fo­rellerne og skrev, at han ved sin næste Koncert vilde tillade sig at spille Hayden's Okse - Menuet.

. 1 -' '

Fra Aaer og Søer.

Lindenborg Aa 1929. Aaret 1929 ' har for Lindenborg Aas vedkom­

mende ' ikke været saa godt som de to foregaaende Aar. . I Aaens nederste Løb blev der i VinterelIl til omkring Maj Maaned taget en ret stor Mængde blanke Laksørred fra ca. 1 Pd. til 5 Pd., og der blev ogsaa fanget en Del Nedfaldsørred, dog ikke mange, m~ den haarde Vinter var jo ogsaa en Hindring! for, at der kunde fiskes ret meget.

Opgangen begyndte i . Juni Maaned og gav et godt Resultat i ca. 6 U ger. Fra Midten af Juni tii første Uge i August blev der taget ca. 150 store FisJ(­fra 4- 14 Pd., men fra den Tid til S.æsonens. Slut7

'. ning, gav Fiskeriet ikke stort Udbytte. Grunden hertil kan formentlig ikke paavises, men

en medvirkende Aarsag var antagelig den lanwarige Periode uden ReJgn. Ringe Nedbør bevirker jo lav Vandstand i Aaen og ved dens . Udløb, og Vandet i Aaen var i lang Tid saa lavt og saa klart, at et godt R~sultat med Stang og Snøre ikke kunde fo'r~ ventes.

N aa l vi har ingen Grund til Klage, men er dog ubeskedne nok til at vente bedre ReslIltal~ i 1930.

J . R.

Foreningsmeddelelser. I Er der en Læser,

der vil gøre Redaktøren en Tjeneste og sende ham "Sportsfiskeren", SIdste Numer af Aargang 1926 og første Nummer af Aargang 1927.

Hadsten Lystfiskeriforening

afholdt ordinær Generalforsamling d. 16. Febr. paa Centralhotellet i Hadsten.

Formanden, Gartner Sørensen, aflagde Beretning. Der er i den Tid, Foreningen har eksisteret, ud­sal 250,000 Stk 0rredyngel samt 100 kg. større Sætte­fisk, hvilket iaH har kostet Foreningen 1215.00 Krt

Kassereren,H. A. -Hansen, oplæste Regnskabet, der udviste en Kassebeholdning paa 260,00 Kr.

Til Bestyrelsen genvalgtes Postmester Terkelsen og nyvalgtes Sadelmager H. C. Jensen. Til Revisor ge-nvalgtes Lærer Rasmussen, Selling og nyvalgtes I\lalermester Andersen.

Det vedtoges at udsætte 0rredyngel for 150,00 Kr. Prisen for Dagkort blev fastsat til 2,00 Kr.

Efler Generalforsamlingen afholdt Hr. Skomager Bache, Skjern, et interessant Foredrag om Sports­fiskerl, og besvarede adskillige til ham rettede Spørgs- . maal paa en klar og fyldestgørende Maade. 266.

52 sponts-FISKEREN 1930

Dansk Sportsfiskerforening's Medlemsfortegnelse for 1929 .

Kolding. Kabelmester Olav Olesen. Stationsforst Petersen. Konsul H . C. Petersen.

. Kaptajn Juul A. Petersen.

. .

Inspektør Johannes Rasmussen. Arkitekt Rolver. Kontorchef Rolver. Læge Rossen. Ekspedient Rude. Isenkræm. Schackner. Bogtrykker Schæfer. Direkt. N. Juul Schmidt. Søgaard, Stejlbjerg. Modelsneclker Thorolf Sørensen. Driftsbest. Tarp. (Afg. ved Dilden). Direktør Folmer Lal·sen. Ing. cand. polyt M. Thomsen. Købmand Thøgersen. cand. pharm Winkel-Hansen. Adjunkt Vyff. Kabelmester Wollmann. Tandla'ge Zachariasen. Postbud H. Mortensen. Overportør J. N . Laursen. C. Wolff, Vennegade. C. Nielsen , c/o Gravør Nielsen. Gravør Nielsen, Vestergade. Entreprenør Carl Jensen. Isen]<ræm. J. E. Jensen. Driftsbestyrer Eriksen. Eleklrikel' Hammann, Bramdrupd. Mogens Brems,

(Sluttet).

453 Juveler Holger Jacobsen. 454 Fabrik. J . H. Johansen. 455 Urmager S. Justesen. 456 Tobakshandler Nielsen. 457 Grosserer H. Palsbøll. 458 459 460 461 462 46:'. 464 465 466

467 468 4fl9 470 471 472 473 474 475 476

477 478

Hospitalskass. Carl Petersen. Juvelerer Conrad Petersen. Professor Julius Petersen. Gros. V Skovgaard Petersen. Ingeniør Otto Wolff. 01I1cl1schHi'f-(e r , Bankbogholder. Grossel'el' M. Th. Martens. Fuldmægtig V. Petersen. Grosserer Geist Petersen.

København V. Grosserer Carl Bang. S. V. Bunch. Ingeniør Odin Clorius. Professor Drachmann . Fuldmægtig Vilh. Eickhoff. Ovel'formynder M. P . Friis. Grossm'er E. Henius. Juvelerer Kaj Jacobsen. Fuldmægtig Sigfred Jensen. Tom Jensen , Set. Jørgensalle. Th . Juul, S. Boulev. Gross. Carl Krebs.

47D h-hs. LU'sen, Ingerslevg. 480 Skræderm. A. Lenert. 481 Gross. Charles Løhr. 482 Prokurist Alfr. S. Madsen. 483 Direktøl' Henrik Menck. 484 Gross. Oscar Meyer.

402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 41'3 414 415 416 417 4i8 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429

430 431 432 433 434 435

Grdejr. Jahris, Ejstrup. Fiskeeksp. P.oul Hansen,

4Q·'j L undersk. 4'~6

Inspektør H. Møllel-. Svend Møller, Hejlsgade. Sagfører Anth, Nielsen. Købmand Chr. Nørgaard . Alfred elsen, Vordrofvej. Pl'lOkur. Søndergaard Petersen. Ingeniør Chr. RichIer Guldsm ndrm. E. A. Sundstrøm. Grossere r Ludv. Svendsen. Svend Aage Tyrholm. Bankfuldm. C. A. Tønning. Inspektør Kaj Uldahl.

43fl 437

Udenfor Lok n If, r e:lingen. :\, Christensen, Bramdrupd. Kro . Fabrikant Jacob Brems.

København K. 438 Dr. med. Lo tlrup-Andersen . 439 Grosserel' Arensborg. 440 Grosserer Olaf Barloed. 441 Vagn Biilm:mn. 442 Direktør K. E. Brincker. 443 Direkt. V. Sten Christensen. 444 Hof juveler A. Dragsted. 445 Forretningsf. Alfred Dreyer. 446 , Overretss. Vilh. v. Essen. 447 Overlæge Arne Faber. 448 Grossel'et' S. Forrest. 449 Rigsadvokat A. Gal!. 450 · Direktør Vald. Hansen.

. 451 Musikforl. Sv. Vilh. Hansen 452 A. H vass, Grønningen.

487 488 489 490 491 492 493 49i 495 496 497 4f]g

4S9 500 501 502 503 5f,j4 505 50S 507

DirEktør Holger Dahl. Fuldm. ca'ild. jur. ' P. Harder. Forretningsbest. Joh. Neidhardt Repr. D. Dinesen. Kontorchef Christensen. Dr. med Jarløv. Konrad Krebs, Hollændervej. lViloilinist Max SchHitter. Dr. Poul Henius. Hovedkassere!' K. J. Kl'aft, Norsvej.

Kj ellerup

København ø. 508 Frihavnsdirektør J. F. Bergsøe. 509 Ingeniør Allan Boch. 510 Grosserer Arno Christensen. 511 Skibsinsp. J . Christiansen . 512 Dr. med. Professor Faber. 513 Ingeniør Færch. 514 Direktør Gerløff. 515 Bogholder Viggo Henius. 516 Repr. Victor E. Jensen. 517 Jan Køpke, Kirsteinsgade. 518 Ritm . Hegermann Lindenkrone. 519 " Pni kurist Lohmann. 520 Grosserer V. Lund. 521 Grosserer P. Lykkeberg. 522 G\l1Ossel'er Ernst Meyer. 523 A s~ur~ndøl' Johs. Sødring. 524 Jngrniøl' J . Thastum. 525 Direktør O. ThieIsen. 526 Sk~m"gorm . Bernh. ThfJ msen.

København P. 527 Told3ss Emil Brand ' 528 Fabrikant Armand Cohn. 52!} Sekretær V. Haugaard. 530 Cand. jur. G. V. K. Hjort 531 Redaktør A. Jensen. 532 Bogtrykkel' Fr. Jensen. 533 Ingeniør K. Kirchoff. 534 Fuldm. cand. jur. Arne Krog. 535 Kontorist B. Tulinius Petersen. 536 Grosserel' A. Tidemann. 537 V. Forne.

København L.

538 Tekniker G. Falck Jørgensen. 539 Pmk. Svend Aage Meyer.

København N. 540 Maskinmester H. Andersen 541 Direktør H. Lanthau. 542 KafJehdl. Jørgen Lundh. 5.13 Snedkerm. Rudolf Rasmussen. 544 Bogtrykker V. Christensen. 545 Grosserer Chr. Jacobsen.

København S. M(' C: . Dreyer, Islands Brygge.' 547 Trafikchef Graae. 548 Repr. L. E. Hansen. 549 Kapt. Carl Helleberg. 550 Overpostmester M. Hertz.

. 551 Postkontrollør I. C. Jensen. 552 Ernst Pepke. 553 Tjener Georg Pætges.

1930

København Str.

554 Gas- og Vandmester A. Haag. 555 Direktør Th. Hansen. 556 Repr. Axel Jensen. 557 Direktør Johan Jensen. 558 Grosserer Helge Wandal.

København Valby.

559 H. C. Andersen. 560 Tandlæge Pelsø. 561 Rudolf Petersen. 562 Mogens Fenger.

Køge.

563 Hotelejer Johansen. 564 Bagerm. A. Sjøgreen. 565 Dr. Viggo Møllet'.

Langaa.

566 Lokomotivf. N. S. Laursen. 567 Lokomotivf. Lysholm. 568 Trafikass. J. Sieck. 569 Fabrikant A. T. Sørensen. 570 Dyrlæge Thygesen. 571 Fyrbøder J. Lysholm.

Lem.

572 Slagterm. Chr. Brinck.

Løgstør.

573 Tandlæge Laurids Høeg.

Maribo.

574 Købmd. V. Knudsen. 575 Cmnmis Tage Olsen. 576 Urmager J. Errebo.

Mølby, Midtj.

SPORTS-FISKEREN

586 Direktør P. Andersen. 587 Repr. Anthony. 588 Restauratøt' 0_ . Assam. 589 Dommer Barfoed. 590 Dommerfuldm. Barfoed. !'i91 Direktør Beck. 592 Skomager Boisen. 593 G-rosserer RorC'hsenins. 594 Prokurist Christgau. 595 Guldsmed Christiansen. 596 Øjenlæge Ehnhuus. "97 Grosserer C. Eriksen. 598 Vaabenhdl. r:. Frederiksen. 599 Grqserer Frydendahl. COO Købmond Gradhanl. 601 Ass. C. M. Hansen. 602 Speditør Carl Hansen. f 03 Urmager Chr. Hansen. 604· Brygmester J. C. Hansen. f 05 Direktør I. C. Hansen. f 03 Trafikass. Juul ·Hansen. ro7 Bagermesf.?r Rs Hansen. 6°8 Repr. Henriksen. G09 Kantor Chr. Hæstmp. 610 Direktør Jacobsen. 611 Manufakturhdl. Carl .T r:cobsen. 612 Repr. William Jensen. 613 Tømmerhdl. Wel1dclbJe-J ensen. 614 Godsejer Jørgensen. 615 Grosserer Anthon Jørgensen. 61 ti Direktør Tage Klindt. 617 Tjener T. C. Knudsen. 6'8 Forretningsf. Kron1~nn. 619 Konditor Lage. 620 Kcnditor ·Larsen. G21 Overretssagf. G. Larsen. 1'22 Rest8uratør Madsen. 623 Ass M. P. Madsen.

577 Købmd. Johs. Nielsen, Skovlund. 624 625

Postmester Ma.rckm~nn.

Tjener A. Munck. Nexø. 626 Ingeniør P . Munter.

578 Sagfører H. H. Jensen.

Nordby, Fanø.

579 Bogbindet' Emil Sørensen.

Nordenskov.

580 Installatør Aage Sørensen

Nykøbing, Falster.

581 Postkontrolør Lorenzen. 582 Læge Chr. Wemming.

Næstved.

583 Sparekassedir. Strmn'ving.

Oddesund N.

58~ Stationsforst. Thomsen.

Odense.

585 Bankass. J. Andersen.

627 fl28 f21 630 631 632 633 634 635 636 637 638 639 640 641 642 643

Fabrikant H. Nedergaard EkviperingshdL Fischer Nielsen. Postchauffør Ge ' rg Nielsen. Direktør C. C. Mat'x Nielsen. Grosserer Harald Nyborg. Isenkræmme]' PobTt Petersen. Isenkræmmer Rendtorff. Øjenlæge Saunte. Drift~b?styrer Sehaumann. Grosset'e :' Schnakenborg. Dr. SchousbJe. Cigarhandler Schøsler. Steved::>r Simonsen. Postass. Stope. Løjtnant Strømvig. Direktør Marstrand Svendsen. BaJl1kkasserer Suhr.

644 Købmand Thygesen. 61;) rabrikanl Wendelboe. 646 Politifuldmægtig Winkel. 647 Bagermester With.

648 Snedkertn. Hans Voldsgaard. 649 Restauratør Voge. · 650 Commis Jensen, Læssøegade176. 651 Grosserer Christgau. 652 Lagerchef Grandhant. 653 Direktør Andersen.

53

654 Postbud Chr. Nielsen, Glamsbjerg. 655 Bager Petersen, Glamsbjerg. 656 Købm. Kornerup, Glamsbjerg. 657 Teglværksejer Nielsen, Skalbjerg. 658 Laurids Henriksen, Holmstrup. 659 Tandlæge Ahrensborg, Middelfart. 660 Godsforvalter Lange, N aarup. 661 Revisor Sandorff, Svendborg. 660 Boghandler Stenstrup, Ringe. 663 Forretningsf. Salomon Andersen. 664 Re.gner Niel(;en, Søndersø. 665 Grosserer A.' S. Andersen. 666 Trafikassist. C. Rasmussen. 667 Trafikassist. H. Buch.

Præstø.

668 Købmand Engelbrectt. 669 Postmester Koch.

Pjedsted.

·670 G'odsejer Castenskjold.

Randers.

671 Købmand Anton Andersen. 672 Bankkass. Arne Andersen. 673 Vaskeriejer H. Andersen. 674 Gommis Elkjær. 675 Otto Frank. 676 Bankass. Bjørn Hartz. 677 Holger Henriksen. 678 Charles Holm. 679 cand. pharm. Lindebod. 680 Johs. Petersen. 681 Th. Tamer. 682 Købm. Bertel Tøtttup. 683 Toldass. J. Christellsen. 684 Mekaniker Wahlgreen. 685 Bankassisl. Erik Lisberg. 686 Joh. Helbach. 687 Telefonmester L. Christensen. 688 Fabrikant P. Henriksen.

Ribe.

689 Postassist. C. A. Christensen. 690 Baltlkdirektør .Tepsen. 691 Bestyrer Charles Johansen. 692 Gasværksbestyrer M. Lindberg. 693 Værkmestet' N. Tarp. 694 Bagermester Karkow.

Ringkøbing.

695 Portør Harry Nielsen. 696 Bager Kr. Knudsen. 697 Incassator Chr. Lindholdl. 698 Isenkræm. A. Preisler. 699 Gross. Jens Dahl. 700 Læge Johs. Andersen

54

Roskilde.

701 E. W. Hildebrandt. 702 W. P. Jacobsen, Grosserer. 703 E. Vestenskov.

Ry.

704 Grosserer Skytte. 705 C. F . Christensen, Ry Mølle.

Rødding.

706 Sagfører W. Ohsten.

Salten.

707 Skovrider Wilh. Mack.

Silkeborg.

708 Tandlæge Aage Andersen. 709 Politibetjent Rode. 710 Snedkermester C. Busse. 711 Overportør Jens Christensen. 712 Tømrer Friis. 713 Lokomotivf. Hansen. 714 N. P . Pedersen, Frederiksberg. 715 Ostegl"Oss. P . Petersen. 716 Maler Kjær Rasmussen. 717 Tandlæge A. C. Iversen. 7i8 Tømrer Justesen. 719 Fabrika·nt A. C. Knudsen. 720 721 722 723 724 725 726 727 728 729 730 731 732 733 734 735 736 737 738

Gl"OSS. J . Lundqvist. Pmvemester J. Løffgreen. Tømrcrm. F . Madsen. J . N. Møller. Isenkræmmer Ol af Nors. Chr. Nørbeck. Forretningsfører Ravnkilde. Svend A. Ro ss, Torvet. Oluf Sisber g, Barber. Martin SkovbJ e. FabrikinspekLør p. Stennige. Tømrer A. C. Søndergaard. Fjelrad Søt~ensen. Politibetjent Thøgersen . Trafikassisl. A. K. Winther. Ingeniør Zeuthen. Rutebilejer 0 sterdahl. M. Truelsen. K. O. Kristiansen, Brohuset.

753 754 755 756 757 758 759 760 761 762 763 764 765 766 767 768 769' 770 771 772 773 774 775 776 777 778 779 780 781 782 783 784 785

SPORTS-FISKEREN

Skjern.

Henrik Andersen. Landsretssagføl"er Ab:ldgaard. Fru Skomager Bache. Telefontekn . Bendtsen . Byggemestel" Carl Chl"istensen. Installatøl" G. Chl"istiansen. Repræsentant L. Christensen. Kommis Dyrsøt Barbermester Graabeck. Gl'ossel"er Gl"eene. C. Gade Hansen. Agent. O. Hauch . Hal"ry Jen sen. Johansen, Alkærsig. p.ostassist. Lauritzen. Overportøl' A. Nielsen. Fritz Henry Nielsen. Bladsælger H. Nielsen . Jaeoby Nielsen. Ho telejer Ped: rsenn. Martin Ped ersen. Pakmestel' N. P. Pedersen. I. Sølund. Postbud Thomsen. Christian Thorup. Chr. Vejlegaard. Isenkræmmel" Ejnar p.ostmester Avnsted .-

Olesen.

Kommi s Harry Muldbj erg. Frk. U ll ~ FagorJund Skomager Spang. Chr. Hauch. Finderup Jensen.

Skive.

Snedker Christensen. Fabrikant N. J . IJensen. Folmcr 'Ned el'gaard . M. Mørch, Hagebl'o . C. Olesen, Hagebl'o . Oslegrosser er Hansen. Børge Hansen . Fru Grosserer Ebbe Hansen. Ingeniør P . T . Møller. Postass_ O. B. Hansen. Bogholder K. P. Nielsen. Politibetjent G. Janssen.

808 809

St. Hedinge.

Hoffmeyer, Bryggeriejer. H. Jensen , Kbm.

Struer.

810 V. Givskov, LokoinQtivf.

Støvring. 811 G. Hansen.

Sulsted. 812 Dyrlæge Pind.

Svebølle.

813 Hans Møller, Købm.

Svendstrup. 814 Emil Madsen .

815 816 817 818 819 820 821 822 823

Tarm.

Postmestel' Bistrup. Købm. H. Graversen. A. Ingerslev, Apoteker. Brinck Nieslen . L~r ,ge Heinholt-Nielsen _ Clemens Ol~s en.

OUo Simonsen. Chr. Sørensen. Hans Sørensen .

Thisted.

824 Tandlæge Dybeck. 825 826 827

Wm. Larsen_ KonditOl' Olesen. Fiskeeksportør P. Taabbel.

Tinglev.

828 Dr. Jacobsen.

Tistrup. 829 A. Dahl , Købm. 830 Arne Buck

Tornby. 831 N. A. Jensen.

Tønder. 832 Opsynsmand H arck.

Trustrup. 833 H. Fr. Ander sen.

739 740 741 742 743 744

Skanderborg. Overdyrlæge Andersen. Overretssagførel' Holtet. Direktør E. Høeberg.

786 787 788 789 790 791 792 79::1 794 795 796 797 798 799 800

Dir_ Johan Fa lkenbet'g, Kulkomp. P. J . Stj ernholm. Herreekviperingshandler Albæk.

834 Ulfborg.

Træhandler . J ens Jensen'.

Repl". Jacob Jacobsen. Hotelejer Ingerslev M3dsen. Alfred Nielsen.

745 Købm. Strandgaard Petersen. 746 ~ Læderh. Funch Ro senberg.

801

802

Skærbæk. Lauritzen Han.sen.

Sporup. L. Laursen.

747 Bal'onesse ,Rosenkranlz, Sophiendal. Stege. 748 Postassist. Theill. 803 K. R. Hærsteen . 749 Repr. Jensen Søe. 804 P . Kieler Jensen. 750 Direktør Skou Larsen. 805 P . R. Møller . 751 Barml Rosenkrantz, Sophiendal. 806 H. E. Olesen. 752 ElekLriker Eisig, Korsvej . 807 E. Wedele Petersen .

Vaarst. 835 Søren Knudsen, Fjellerad .

Vamdrup. 836 Gasværksbestyrer Jensen. 837 Blikkenslage, Alex. Olesen.

Vanløse.

838 Ingeniør Wiel and t.

Varde.

839 Cigarhandler Andersen .

193()

1930

840 Herbert E. Andersen. 841 Købm. Chr. Ben'ing. 842 Kommis E. Christensen. 843 Postmester P. Christensen. 844 Isenkrænuner Søren Graversen. 845 Sagfører Grønholm. 846 Bagermester August Hansen. 847 Snedkel' Ckr. Hansen. 848 Branddir, Falbe-Hansen, 849 Maler H. L. ·Hansen. 850 Guldsmed P. I. Hansen. 851 Fabl'ikinspektør S. Hansen. 852 Sadelmager Herring. 853 ~omagel' Hovedskou. 854 Maskinsætter Hovedskou . 855 Svend Erling Hovedskou. 85'3 Vilh. Hovedskcu . 857 Sadelmager I-lvi ,ltfeldt. 858 Dyrl::cge Høj . 859 Aage J acobsen 860 Lokcm~ tivrørcr ehr. Jacobsen. 861 Bestyrer Jms ': n, Fællesforeninge. 862 Bankrevisor H . Jensen. 863 Postpakmesle r J. Chr. Jensen. 864 Barbermester J epsen. 865 Sl~om~gcr Johansen . 866 Restauratør tamp. 867 . Ludvig Ludvigsen. 868 Postass. Maybom. 869 Skomager Møller. 870 Direktør Nielsen. 871 Støbemester Nielsen. 872 Balther Nielsen. 873 Richard Nielsen. 874 I. P. Nielsen , 0stel'gade. 875 Murermestel' Chr. Pedersen. 876 Maskinarbejdel' Rahbeck. 877 Snedkel' Schmidt. 878 Snedker Th. Schultz. 879 Maler Spaanheden. 880 Malel' Søl'ensen.

SPORTS-FISKEREN

Smed . Sørensen, Nygade. Postpakmestel' Janus Sørensen. Bager Johansen, Slotsgade. Elektriker P . Jensen, Rigkøbingv. Fyrbøder Møller. Motorsagkyndig Reinholdt, Esbjerg.

919 Grosserer Sønderdahl Nielsen. 920 Grosserer J. Winther Hansen. 921 Dr. Hobolth. 922 Repr. Ejnar Jensen.

Vejen.

55

881 882 883 884 885 886 887 888 889 890

Ostegrosserer Lund, Esbjerg. 923 Fred. E. Petersen. Waage Chrislensen, Skjern. Møller Nielsen, Gentofte. Vemb.

Rachbeck, Slalionsvej , Holstebro 924 Chr. Christensen.

Udenfor Lokalforeningen.

891 Hotelejer Pehrson , Dam kiel'. 892 SImmager Pallesen . 893 Grosserel' Svend Lange. 894 Postbud A. 1<.. Jø rgensen. 895 Hotelejer Søren Christens ~n.

896 Bankassistent H . Beck. 897 Amtsl'orvalter Stefansson. 898 Fru Fabrikillspeklør Hansen. 899 Fru l\øhm. Berr in g.

Vejle. 900 Dr. Hall 'l s 901 P,oslmesler i-Ia,ls · Jens ~n. 902 Valdemar Joost. 903 Hotelejer Jørgen sen. 904 Direktør I\rejbj erg. 905 Direktør Mortensen. 90l) N. F. MøhL 907 Tandlæge Har;vig' Møller. 908 Dil'ektør A. Olsen. 909 N. Fr. Petel'seD. '910 l\:obbersmed J-]. Poulsen. 911 Rasch Friis, l~ol'vega de. 912 Chr. Sim:::nsen, Vestergade. 913 Sagførerfm. Sør~ n Røns. 914 Fabl'ikant A. Brinckel'. 915 Tage Jørgen Chris ~ iens 2n. 916 Fiskehandler Did : I"iks :n. 917 Dyrlage Eg~høj .

918 Slagtermfstel' FleedeIius.

Verst.

925 Bøgh Sørensen.

Viborg.

926 Bager L. Christensen 927 Thøger Jensby. 928 Isenkræmmer Sumb: l'g.

Vildbjerg.

929 Aage Jensen, Kommis.

Vordingborg.

930 Chr. Engelbl'edt, Købm.

Vægger.

931 K. L0,'e 0sterbye, Station:Sf.

Ørum Sønderlyng.

932 Karetmagel' J. Hal'tvig.

933

934

935

936 937 938

østervang. Hakon Ibsen.

ø. Lindet.

Mej eribestyrer C. Holm.

Jægerspris.

Fuidmægtig A Rugh.

Udlandet.

Enrico E. Vorbeck, Consul, Ecuador. C. O. Jensen , Helsingfors. Dr. L. Roeder. Cairo.

56 SPORTS-FISKEREN 1930

.. ,.. .................................................................... , .-: ~~-' . . . ";...

I .. , . ,

·

Indmeld Dem

Danst ~po rtsli skerfo renin~ og De faar nærværende Blad

gratis tilsendt hver Maaned.

Kontingent Kr. 8,00 aarlig.

Samtidig har De gratis Fiskeret paa

Foreningens Terræn ved Skjernaa.

Indmeldelse sker til Kassereren,

Hr. Postmester Christensen, Varde.

~ I ~ , •• -:\, ,III:: •• ••• " •.......................................... 11............................. .1

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Stalling samt Gedder. Dagskort li 2,00. - Ugekort li 5,00. - Aarskort li 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

. ' . '

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuid Pension. - I. Kl. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39. Æ rbødigst S. R A V N.

Missionshotellet, Holstebro. 30 Gæsteværelser. - - 11 Bilgarager.

Hotelkarl ved Togene. Varmt og koldt Vand paa Værelserne.

Ingen Drikkepenge I Telefon 125 . Telefon 125.

•••••• II ••••• 1I1Il Hotel iii ............ ...

• II

æ "TROLD~HØJ" ~ • • • Telef. 1 - Troldhede - Tele!. 1 • • • II Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til • • • • Aaen 314 km, ingen Steder over 3 km til først- • : nævnte. - Værelser li 2,50 og 1,50. - Middag : • li 1,50 fra KJ. 12 til 13. - Bil til Udleje. • • • : C h r. C h r i s t e n s e n. : · : \ ••••••••••••••••••••••••••• 4 •••••••••••

· Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. ..:.... 1. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Vil De fange Fisk

Skjern .-\a, da bør De købe Fluer, Gut, Liner og andet

THbellor, der er afpasset efter Aaen hos

Tele!. 68 Hans Foghs Eftf., Skjern. Tele!. 68.

vi E . . \)Jesen . . ...• .-................................... . · A O n f ", s k "aves altid levende i alle Størrelse~ til saavel · Laks, Ørreder som Gedder, Forsendes overalt

til 15 Øre pr. Stk. + Porto.

Vagn Aage Madsen, Skolegarle 6, Holstebro.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. DØgIL

Pension fra 6-8 Kr. efter

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Lystfis kere, --der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskedet og Fiske­pladser hos mig .

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade IO,

TJi. 137. = H O L S T E B R O. <= Tlf. 137.

Indholdsfortegnelse:

Forsidebillede. - Lidt om de optiske Forhold i Van­det. - Stalling. - Torsk. - Min førRte Laks. - Idyl. - Salg af Sportsfiskerens Fangst. - Fiskerilovene. -Sportsstævne. - Er Stallingens Mund skør? - Sports­fiskeri eller hvad? - Udsætning af Yngel. - Forel­Kvintet. - Fra Aaer og Søer. - Foreningsmeddelelser. - Medlemsfortegnelse.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Fabrikinspektør S. Hansen, Varde .

Nast/ormand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140.

Kimtingent er 8 Kr. aarlig.

Forenin~ens Medlemsorgan .Sportsfiskeren« udkommer den 1. hver Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro