SPO s- KEREN ORGAN SPOR~S~ISKEREj

. '. " ~-.. -'0 •

"',- .

.. j'0:;~" --.;": - -~-:'::~;~;:.:fi~<;",,;-:~.:~~-:,,::-: .

Nr. 10. 1. Oktober 1929.

Fiskevejr.

98 SPORTS-FISKEREN 1929

••••••••••••••• II' " II •• 1,.1 ••••••• 1 •••• II •• 11.1.1 •• 111, ••• 1"1 ••• II' •• 1 •••••••••••••••••••••••••••••••• II ••• 1.1 •••••••••••• 111 •••••••••••• 11 .......................... .

8PI FOR BEGYNDERE

Sv. Lauesgaard . (Eftertryk ikke tilladt.) •••••••••••••• II' '" I"" "" I' I III" II .,1." t 1111,.1 ••••• I""" •••••••••• 1 ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• II' •••••••• ".11 ••••• II' •••••••••••••••••••••••••••••

Kunsten at kaste.

Sidesvingskastet bestaar af et Sving tilbage og et Sving frem . Du holder Hjulet bremset med Tommelfingeren og svinger Agnen tilbage l et roligt Pendulsving og med rolig Kropdrejning. r... aar Linen med Agnen er strakt helt bagud, begynder Kropdrej­ningen og Svinget fremad og lidt opad mea sttgenae Fart og Kraft i en jævn, blød Bevægelse uaen mina­ste Antydning af Ryk eller Rusk. Straks i Begyndel­sen af Fremsvinget slipper Tommelfingeren Hjul­kransen, og Agnen flyver fremad mod Maalet med Retning til Dels ledet af Stangspid'sen. Idet Agnen naar det tilsigtede Maal, bremses med Fingeren og

Figur II. Tilbagesving.

Figur III. fremsving.

Figur IV. Indrulning.

Indr-ulning begynder. Endeknoppen slemmes mod Un­derlivet. venstre Haand flyttes frem , saa Hjulet, som Billedet viser, hviler i venstre Haandflade, Tommel­fingeren sløtter Hjulkransen, V, IV og III Finger undel Stangcn, Pegefingeren fri til eventuelt at lede Snøren, medens højre Haand ruller ind. Med det samme være sagt, at faar man Bid, gaar højre Haand' straks i Udgangsstilling med Tommelfingeren som Bremse, og venstre Pegefinger skyder Tandhjulsbremsen i.

Øvelse lærcr en, naar TommeHingcren under Fremsvinget skal slippe Hjulet, slipper den for tid­ligt~ gaar Agnen skævt for Sigteretningen, slipper den for sent, bliver Kastet for kort. Begynderen er tilbøjelig til at slippe for sent. Det er klogt som Begynder at kaste højt - meget opad - man faar bedre Tid til at retlede Kastet og Tid til at sunde sig paa at brcmse saa smaat, naar Agnen svæver i Luftep. over Maalet.

Læg ikke for megen Kraft i Kastet, begynd med rolige dvælende Sving. Det er det bløde Svings Teknik og Sikkerhed i Bedømmelsen af Svingets Virkning, det først og fremmest kommer an paa. J o lettere Vægt, des mere skal Tilbagesvinget føres bagud og Kroppen drejes tilbage. Sættes Slæbebremsen haardere i, bliver Faren for Overløb mindre, men til Gengæld bliver Kastet hemmet og kort, løsnes Slæbebremsen maa man være beredt til under Kastet at bremse blødt med' Fingeren. I det Øjeblik, Agnen naar Vandet, maa man i alle Tilfælde lade Fingeren bremse saa fast, at Hjulet standser med det samme.

1929 SPORTS-FISKEREN 99

Bliv først fuldtud fortrolig med et Kast med stadig samme Vægt, samme Snørelængde fra Vægt til Stangspids, samme Sving og prøv derefter kun at forandre en af disse Dele ad Gangen; da vil du

Sidesvingskast man Bevægelsen være jævn og blød med stigende Fart. og har Alderen il,]{e gjort en for stiv i Hyggen, kan ma i1 give Svinget mere Kraft ved en let Kropbøjnil1g bagud og fremad

Figur V. Haandstilling ved Ind rulning. Billede Fig. I i forrige Nr. skulde vende som dette.

hurtigt lære, hvad hver enkelt Del betyder for Ka­stel, og med Tiden gaar det dig i Blodet, saa du næsten automatisk indretter dit Kast efter de giv­ne Forhold.

Lader man Agn~n hænge i den korte Afstand af fra 15 Ctm. til højst 50 Ctm. fra Stangspidsen, kan man udføre sIt Kast uden Tilbagesving. Stangen holdes i Ro bagud og fra Hvilestillingen .slynges Agnen · frem med det sædvanlige Fremsving. Dette Sving kan udføres i forskellige Planer med mere eller mindre Drejning eller Bøjning af Kroppen og udført i næsten verticalt Plan kommer det til al ligne det typiske Kast over Hovedet.

Ved Kast over Hovedet kan man kun bruge en karl Længde - 15 til 30 Ctm .. - mellem Agn og Stangspids, Fodstilling omtrent som ved Sidesving fra venstre til højre. ·Haandstilling som i det tid­ligere besl{revne Universal greb. Højre Albu :: løftes og højes saa meget som muligt, og Slangen lægges roligt bagud over højre Skulder enlen til horisontalt eller endnu lavere,. saa Agnen næslen rører Jorden.

Kastet udføres ved at Stangen svinges fremad til lodret Stilling idet Armen strækkes og den brem­sende Tommelfinger slipper, idet man naar den lod­rette Stilling. Man maa ikke · svinge udover den lodrette Stilling, men herfra føres Slangen langsom\. og roligt videre i Retning af Man.leL Ligesom ved

Tegningen af en Urskive. der tænkes staaende lodret og sagittalt Pla ~l m ed Spindefiskeren i Mid­

ten er meget brugt til al anskueliggøre Bevægelsen . Svinge l. begynder ved III eHer lavere og over Il og I til XII hvor Svingel standser for saa lang~omt at følge efter til X.

Vanskelig~l eden ved Kast over Hovedet lig3er navn­lig i at finde det rigtige Tidspunkt, da man skal standse Fremsvinget - hellere lidt før end efter clen lo(!retle Stilling - og i at lade den bremsende Fi~­

ger slippe i rette Øjeblik.

100 SPORTS-FISKEREN 1929

"Lystfiskeritidende"s Redaklør, Hr. O. Thielsen, har i Lystfiskeri t. og Ferskvandsfiskerit. ledsaget l'\'fagisler Otterslrøms Artikel med følgende Betragt­ninger:

Del e r ny og i Sportsfiskernes Øren ret liflige Toner, der her lyder. Vi konstaterer men Glæde, at Magisle1'en nu indrømmer, al ogsaa Sportsfiskere kan gørf' e n Indsats for Fiskeriet og at de ikke, saa­ledes som Magisleren ved en tidli gere Le.ilighed har skrevel. udelukkende figurerer paa Fiskenregnslw­bels Debetside ("Adgang til sund Sport vil vi megeT gern(~ være med til at skaffe. mea vi vil ikke d2r­fol' afløse Erhvervsfiskeriels Posl paa Regnskabets Indtæglsside med Lystfiskeriels Post paa Udgifts­siden I Der skal nu engang nogle li l at tjene 'Pen­gene - del er ikke nok med, al der el- i1U 6 1 ~ lil al give dem ud. ") Men samtidig maa Sportsfiskerne beklage. al. denne Erkendelse først kommer for u a­gen paa el Tidspunkl, da den af dem for længst pro­feterede 0delæggelse af Aafiskeriet er en sørgelIg Kendsgerning, og al man ikke i Tide har JytleL til drres Advarsler, saaledes al Sportsfiskerneku ade have værel med til al b e v a r e Fiskebestanden j

Aaern e i Stedet for som nu kun at blive CJph,iælpere af det i Blmd og Grund af forskellige Aarsager øde­lagte .'\ afiskeri.

Indrømmes skal del dog lrods alt, at det er en overordentlig smuk Opgave, Magislere:1l har st illeL Sportsfisk erne, nemlig Ophjæ lpning af hskeriel i de ødelagle Vandløb, en Opgave, som, der mdl;øm­mel' Magisteren aabent, kun vanskeligt kan løses ar Erhvervsfiskeriet, men bedre af Sportsfiskerne. Sclv om Erkemlelsen af Sportsfiskernes Værd JOr Pisl,e­riet som allerede bemærket er kommet IlUge t sent, se1\' om Ophjælpningen af Aaernes Fiskebtostand skal ske hovedsagelig ved Sportsfiskernes lidiigere saa fm­agtede "Given Penge ud", og selvom Sportsfiskerne maa hævde, at Ødelæggelsen ikke skyldes dem, men at den tværtimod vilde have været undgaaet, hVIS

man havde ladet dem komme noget før Hl, er dm' næppe nogen Tvivl om, at en stor Del Sportsfiskere vil modtage den fra Erhvervsfiskerieis Side nu frem­strakte Haand og give sig i Kast med! nævnte up­gave. DeL er jo iøvrigt allerede gjort ved flere jydske Vandløb, hvor Lodsejerne har haft den rette For­staaelse af Sportsfiskernes Værdi for Fiskenet og tor Bevaringen af Aaerne som renLegivende Kapital.

Magister Otterstrøm erkender som sagt, at Sports­fiskerne , bortset fra Staten, hvis Medvirken det dog vist er for optimistisk at regne med, er dew, der har størsL Chance for at gøre noget af del1 skete Skade god: igen. Men saa maa de Sportsfiskere, der. v11

ofre Arbejde og Penge paa denne Opgave, ganske naturligt ogsaa have Ret til at stille visse Hetingel­ser for deres Medvirken, bl. a. følgende: l ) at Lods­ejerne og de fiskeribereLtigede viser sig saa forstaa­ende overfor Sagen, at de stillel- tilstrækkeligt lange og passende Aastræknil1ger, lie1st fra Mundingen og længs l muligt op ad Aaløbet, til Sportsfiskernes Raa­dighecl, 2) al alt erhvervsmæssigt Fisken i den lejede Aastrækning ophører, saalænge SIJorrsfisker­nes Lejemaal løber, nalurligvis kun mod Sikkerhed: for, al Sportsfiskernes Forpligtelser m. H, t. Yngelud­sætningen. der bør fastsættes ved Kontrakten, opfYl­des, 3) at det, navnlig saafremt der af Sportsfiskerne udsættes Yngel af emigrerende Laksefisk, ved Lovbe- • ste111melser drages Omsorg for, at Aaløbene ikke spær­res (vecl Fangslindretninger og andre Hindringer ) for de opgaaende Storfisk , men at disses Opgang l værl i1110d befordres, og at der er et passende Fred­ningsbælle ved Aaernes Udløh i Havet eller Fjorden, 4) al Lodsejerne gør sig det klart, at de ikke kan hø­sLe Guld og grønne Skove af Aaer, som er tøml for Fisk. men at de ialfald de første Aar, hvor Aa\el'.1 som Fiskevalid betragtet er værdiløs og nærmest Cl'

el Forsøgsobjekt, maa nøjes med en beskeden Le.ie, 5) al der gives de lej ende og som Redningsmænd op­lrædende Sportsfiskere Sikkerhed, f. Eks. ved 1'01'­

lej er eL for, at Fisl,eriet og dermed Lønnen IOr del-es Arbejde og Pengeudlæg ikke bliver fralager dem, naar der ~t t-~r er skabt en Fiskebesland i 1\aen, og Gi al Lodsejerne yder deres Bistand til at hOlde ulov­ligt Fiskeri ned e. Iøvrigt maa Sportsfiskerne gaa uå fra . al "Ferskvan'dsfiskeriforeningen" og nens Blad' af al Krafl vil yde Sagen fornøden Støtte, tJli Sam­arbejde maa der til.

Magister Otterstrøm er klar over, at Sportsfi­skerne maa nære Frygt for at se Belønnmgen for dere~ Redningsarbejde glide sig ud af Hænnerne, og argumenterer paa Forhaand imod eventuelle Ind­vendinger paa dette Punld ved at sige, at Sports­fiskeriet for at kunne bestaa maa betale og økono­misk være i Stand til at konkurr'ere med Erhvervs­fiskeriet. Bortset fra, al 'denne Betragtning ikke reg­ner med den Betydning, det friske og wrnøjelige Sportsfiskerliv har paa andre Omraader, et H en­syn man maaske heller! ikke kan forlange taget af ikke sportsfiskeriinteresserede Lodsejere, maa man sige , al Argumentet vilde være absolut rigtigt, hvi.s del drejede sig om fiskerige og derfor værdifulde Vandløb, men ogsaa kun under den Forudsætning. Men naar Forholdet tværtimod er det, at Aaerne er ødelagte. og vel at mæI1ke ikke af Sportsfiskerne, og at man ser sig nødsaget til at paakalde disses Hjælp til Genoprettelse af Fiskebestanden, maa man (Lodsejere og Erhvervsfiskere) anstændigvis indrøm-

1929 SPORTS-FISKEREN 101

me, al. man maa give noget for noget, og di~~ en, at man ikke stiller for ublu Fordringer til de Sports­fiskere, 'der har forvandlet en værdiløs Aa til et Ak~ tiv.

Magister Otterstrøm mener, at den Sportsfiskerne liltænkte Opgave bedst løses ved, at de ofrer lidt Penge paa Udsætningen og navnlig lejer Fiskeriret­ten af Lodsejerne for ikke for knebne Beløb. Denne Fordeling af Sportsfis.kernes Udgifter er dog næppe helL (rigtig. I tørste Omgang turde det formentlig være del gavnligste for Ophjælpningen af Fiskebe­standen at der ofres de flest mulige Penge paa Ud­sH~lning af Yngel og fæn-e til Leje; senere lmn s,au Lt,ien stige, naar Omkostningerne ved Yngeluds-:et­nir!gen daler eller - tør man være saa optimistisk

helt forsvinder. løvrigt maa det blive Sportsfiskernes Opgave

at bibringe Lodsejerne den Opfattels.e, at de i det lange Løb vil staa sig ved at udleje deres Fiskeret til Sportsfiskere, i hvis Interesse det selvsagt lig­

ger at bevare Fiskebestanden, for en fast aarlig Sum og med den bedst mulige Udsigt til at bevare Fisl~e­vandel som en stadig udbyttegivende KapItal frem­for sel" eller ved andre at UJdnytte det ernvervs­mæssigt med Udsigt til Gentagelse af den nu ino­trufne Katastrofe. Det en paa en anden Maa:de Sp0rgsmaalet, om man vil foretrække den mindre men mere sikre Obligationsrente fremfor aet 11'11-

derl.iden større men usikre Aktieudbytte. O. T h i e l ~ e 11.

Vi kunde ønske at sige et Par Ord herti\. Det er naturligt, at der er mere Glæde over een

Synder, der omvender sig, end over ti, der ikke har Omvendelse behov, men hvorfor hovere.

Del har altid forekommet os forstaaeligt, al Magister Otlerstrøm har betænkt sig paa at tage H allen af, før han saa Manden, og gaar man nogLe Aar tilbage, maa man dOgl vist sige, at Sportsfisker­n es Indsats med Hensyn til at værne og bevare Fl­skeriet var ret beskeden.

Nu viser vi os villige til at gøre et ArJJejdle og ofre n oget, og det er glædeligt, at det synes at ))lUve paaskønnet. Men vi finder det i nogen Graer ubetime­ligt, naar Hr. O. Thieisen taler om vor Ret til at stille Betingelser for vort Arbejde, det er dog først og fremmest for vore egne Interesser, vi arbejder, og at dette Arbejde efter vor Formening i det lange Løb ogsaa vil blive til Gavn for Lods,ejere og .b·­hvervsfiskere er jo en Sag for sig og giver dog ingen Bet til at stille Betingelser. Hvorledes V1 ordn ::! r os med de eventuelle Lodsejer:e, hvilke Overens­komster vi kan opnaa, bliver en Sag imellem dem . og os, men vi Iror at kunne forsikre Hr. '0 . . 1'. at nnn l

all Fald hos jydske Lodsejere ikke kommer nogen

Vegne vea først og fremmest at stille Betingelser, men kun ved al behandle Sagen med Diplomati og Takt unaer klog Hensyntagiel! til den primære Tanke hos Lodsejeren - ka' de' betaal' sæ.

Reel:.

• • •• e.

~.

Til Ministoriot for ~øfart og fiskori, (Fiskeridirektoratet.)

Indsendt 'den 31. August 1929.

Dansk Sportsfiskerforening, der for Tiden har ca. 1000 Medlemmer, og hvis Medlemmer efterhaan­den har lejet Fiskel'eUel1\ i en meget betydelig Del af danske Fiskevande, afholdt i Juni Maaned 1928

Generalforsamling i ,Aarhus og vedtog her at rette Henvendelse til Regeringen om ad LovgiV11ingens Vej at søge al ophjælpe Fiskebestanden i danske Fiske­vande.

I Henhold til denne Beslutning tillader Dansk Sportsfiskerforening sig herved at andrage om, at Ferskvandsfiskeriloven af 1917 maa blive taget op til Revision saavidt muligt i kommende Rigsdags­samling, og tiIlader vi os at foreslaa følgende Æn­dringer :

§ 2. Afstanden 121/ 2 Meler forøges til 35 Meter for­

saavidl angaar Redskaber, der er stillet for Opgangs­fisk

§ 3. Efter §'s sidste Ordf tilføjes: og paa en saadan

Maadc, at der er fri Gennemgang for Fisken.

§ 5. Efter §'s sidste Stykke tilføjes: H vis der paa de Ti­

der, hvor Fangstindretningen skal være ude af Funk­tion, aabnes for Frisluser - det være sig ved Brugs­vandet eller ved Frivandet - sl{al dette ske paa den for Fiskenes fri GennemgangJ mest hensigtsmæssige Maade, i hvilken Henseende Fiskeritilsynet lwn give nærn:tcre Anvisning i hvert enkelt Tilfælcfe.

§ 6. Efter §'s sidste SUr. tilføjes: Fisketrapper s K al

vært sal i Virksomhed fra Solnedgang Lørdag Aften til Solopgang Mandag Morgen, saafremt der paa disse Tider aabnes for Frivandet.

Hvor der ved Stemmeværker, Møller, Engvan­dings-, industrielle og lignende Anlæg, der findes ved de i § l , lste Stk. omhandlede Vande, iKke finoes FisketL'apper, men Fiskerililsynet skønner, at der ved

102 SPORTS-FISKEREN 1929

mindre Foranstaltninger og for en ringe Bekostning kan skaffes væsentligt bedre Vilkaar for Fiskenes Gennemgang, kan det paalægge Ejeren af Stemme­værket eller Anlæget at udføre og vedligeholde saa­danne Foranstaltninger.

Vedkommende Ejer kan dog inden 4 Uger for­lange Sagen forelagt de i § 11 nævnte Myndigheder til Afgørelse.

§ 14. Mindstemaal for Laks, Havørred og Søørred for­

højes med 30-40 Millimeter, for Bæl{ørrea og Stal­ling med 20 Millimeter og for Gedde med 50 Milli­meter. Mindstemaal for Regnbueørred sættes til 240 -270 Millimeter.

§ 15. Fredningstiden for Laks, Havørred, ~øørrea: og

Bækørred udvides til at omfatte Tiden fra 15. Oldo­bel' til 15. Januar, samt til at omfatte saavel blanke som farvede Fisk.

Regnbueørred fredes fra 1. Marts til 15. Maj, Stalling fra 1. April til 15. Maj, Gedde og Aborre ira 15. Marts til 1. Maj og KrebS fra 1. Apr'Fl l i [ ~l.

August. § 16.

Udgaar (jfr. § 17 1 e).

§ 17. 1 b . tilføjes: "eleklrisk Strøm, Tørlægning". 1 e . ændres til: Aalepryne, Aa[ekam, Piglyster,

Huggekrog paa Skaft og Skydevaaben til Fiskeri­brug. herfra undtages Fangekrog til Landing af Fisk fangel med lovligt Redsl,ab.

1 g: 1. November ændres til 15. Oktober og 3l. December til 15. Januar.

i) tilføjes: Savlyster o~ alle andre stangende eller huggende Redskaber i Tiden fra 15. Oklober til 30. April; herfra undtages Fangekrog til Landing af Fisk fanget med lovligt Redskab.

jI: Ved Fiskeri med Dragning af Vaad, Net, Fletværk eller l. Redslm]j maa dette ikke passere Midlslrømslillien. Benyttes Redskaber, som de her nævnte, samtidigt paa hver sin Side af Midtstrøms­linien, sI,al Afstanden imellem dem være fl1ludst 35 Meter.

§ 25. Tallene ,,10 til 400 Kr." i 7. Linie æn:dres til

,,50 til 500 Kr.", og mindste Bøde for ulovligt l"isl{en mellem Solnedgang og Solopgang forhøjes tI l lUU

Kroner.

Som Motivering for de her foreslaaede Ændrin­ger sI{al man tillade sig at anføre følgende alminde­lige Betragtninger:

Naar man har ment det formaalsljenligt at frem­komme med nærværende Anmodning om Ændringer

i den nugældende Ferskvandsfiskerilov, er Grunden den, at Bestanden af Laks og Ørred i de ~enere

Aar er aftaget i en betydelig Grad, saa stærkt endog­saa, al det maa befrygtes, at de nævnte Fiskearter omtrent vil uddø, saafremt der ikke skaffes bedre Betingelser for deres Vandringer til det ferske Vand for at forplante sig.

Det vil formentlig være af meget stor Betydning for Erhvervsfiskeriet her i Danmark, om Bestanden af de nævnte Fiskearter forøgedes, hvorved Fiskeriet af Laks og Ørred igen kunde blive en Indtægtskilde af Betydning for Erhvervsfiskerne, saaledes som For­holdet - efter flere erfarne Erhvervsfiskeres Uo.­taleiser - var forhen.

Dette kan formentlig kun ske ved, at Fiskenes Forplanlningsmuligheder forbedres og maaske ogsaa ved .. al Formeringen forøges ved Udplantning af kun­stig udklækket Yngel.

Aarsagen til, at de 'nævnte Fiskearters Mængde er i saa stærk Aftagen, kan formentlig kun søges l

'de forskellige Forhold, der gør sig gældende i de ferske Vandløb, hvor Formeringen sker.

Man skal saaledes nævne Anlæget af forskellige KraftstaLioner f. Eks. Tangeværket, Vestbirk og Karlsgaarde, der forhindrer Fiskene i at komme lil de for dem natnrlige Ynglepladser.

Endvidere kan nævnes, at de nævnte Fiskearter paa Grund af den høje Pris, de stod i under Kri­gen, har været meget stærkt efterstræbt baade paa lovlig og ulovlig Vis.

N aar hertil konOl.mer, at Fredningstiden fra 1. N ovem bel' til 31. December sikkert maa siges at være for kort og mindre effektiv derved, at den kun om­har(c]]er farvel Laks og Ørred, har man formentlig næYJl l de væsentligste Aarsager lil, at Bestanden er i megeL stærk Aftagen.

Dn man imidlertid er paa det rene med, at An­læge t af de nævnte Kraftstationer er en Kendsger­ning, som der ikke kan rokkes ved, ligesom man kan forvente, at flere kommer, hvor Forholdene gør det formaalstjenligt, er det man fremkommer med nær­værende Forslag, hvis Gennemførelse utvivlsomt vil bevirke, at Bestanden af Laksefisk forøges.

Sl,er dette, vil det sikkert i Løbet af faa Aar bet~rde en betydelig forøget Indtægtskilde for Er­hvervsfiskerne; det vil blive til Gavn for Lodsejerne og til Glæde for danske Sportsfiskere.

Som Motivering for Ændringsforslagene skal man anføre' følgende:

ad § 2. Den her fastsatte korteste Afstand paa 121/ 2 Me­

ter mellem de her nævnte Fangstindretninger er efter vor Mening for lille. Hvor Fangstindretningerne an­bringes med dette Mellemrum, vil Opgangen sikkert

1929 SPORTS-FISKEREN 103

blive meget vanskelig for Fiskene og kun faa vil slippe igennem de fra begge Sider af Aaen anbragte F a Il gs lindretninger.

ad § 3 og § 5. Den nuværende Lov siger intet om, paa hvilken

~fa3c1e der skål aabnes for Frivandet paa de Tider, da Fangstindretningen skal være sat ud af Virk­somhed.

Herved bliver Bestemmelser om Fangstindret­ningens Aabning fra Solopgang til Solnedgang eller fra Solnedgang Lørdag Aften til Solopgang Mandag Morgen i mange Tilfælde illusorisk,. idet Fangstind­retningens Ejer blot paa disse Tider holder Fiskene tilba.ge derved, at der aabnes for Frivandet paa en saaclan Maade, at ingen Opgangsfisk - bortset fra ganske ekstraordinært Højvande - kan passere.

Der er to ' Maader, hvorpaa dette praktiseres: a) Der aabnes en ' Række Bundskytter med saa

la\' Aahning, at ingen Fisk af nogenlunde Støt'relse ka Il gaa igennem.

h) Der aabnes en eller flere Overskyller, hvor­fra Yandet falder ned paa Slusebunden og breder sig ud som et tyndt Lag. Fisk, som springer op paa Slusebunden kan herved meget let arbejde sig op til selve Slusen, men kan ikke springe op gennem selve F a Idet, f()rdi den ikke har tilstrækkeligt Vand un­der sig.

En enkelt (eller om nødvendigt for Vandets At­ledning flere) tilstrækkeligt aabnet Bundskytte vi\

som Regel være heldigst for Fiskens fri Opgang, spe­cielt saafremt der for den nederste Ende af Sluse­bunden anbringes en mindre OpsLemning, der be­virker. at Vandstanden paa selve Slusebunden bli­ver højere. (se ad § 6).

. ad § 6. Bestemmelserne i :Ændringsforslagets 1. SLle fore ­

kommer os saa naturlige og saa nøje i Overslem­meise med Bestemmelserne i Lovens § § 3, 4 og 5, at de!. y ilde være unaturligt ikke at medtage dem veu en Revision af Loven.

Ved Ændringsforslagets 2. Stk. er f. Eks. tænkt paa det Forhold, at man som Regel paa selve S'lU­

sebunden - eller en Del af samme - med meget . smaa Midler kan fremskaffe et mindre Bassin, der kan "irke som Fisketrappe og i høj Graer lette Fl skem Opgang.

ad: § 14. De her nævnte Mindstemaal foreslaas forhøjede,

idet. man gaar ud fra , at Fisk af den Størrelse, uer er nævnte i Loven, kun er af ringe Næringsværdl , medens de, saafremt Maalene forhøjedes , lmn f'la

Betydning for Bestandens Forøgelse, derved al Cl ~

faar Lejlighed til at yngle, forinden de fangel',.

ad § 15. Den her nævnte Fredningstid for Laks og 0rn~d

forlænges 1 Maaned, idet man gaar ud: fra, at den nugældende Fredningstid er for kort. Det kan op­lyses, at der baade I Februar og i Begyn'delsen at Marts Maaned fanges Fisk, der endnu ikke er uffi. legede.

I Norge er Fredningstiden paa sine Steder ind­til 7 Maaneder.

Endvidere foreslaas Fredningstiden gjort effektiv derved, at Fredningen gælder alle Laks og Ørred saavel de farvede som de blanke.

r Ly af Bestemmelsen om, at det kun er farvet Laks og Ørred, der er fredet, forhandles der ofte Laksefisk i Yngledragt, og da det har vist sig at være vanskeligt for Autoriteterne at skelne mellem far­vede og blanke Laksefisk, vil det formentlig være af Betydning, om Fredningsbestemmelserne gælder alle Laksefisk, der saa ikke vil kunne forhandles i Fredningstiden.

Da stærkt rognfyldte Gedder og Aborrer er ret værdiløse. foreslaas Fredningstiden forlænget med 11 Dage.

Da Stallingen i Begyndelsen af Maj lige efter Gyrlningen er næsten uspiselig, men meget gt'aadig, foreslaas Fred.ningsliden forlænget til 15. Maj.

Da Regnbueørred nu forekommer il fri Tilstand hcrf i Landet, bør den ogsaa have en FredI1ingtid, og da dens Leg hovedsagelig falder i Marts og April, vil en Fredning fra 1. Marts til 15. Maj formentlig) være passende.

Den foreslaaede Fredningstid for Krebs er, efter hvad man har faaet oplyst, nogenlunde sammenfal­dende med Fredningstiden i Sverige.

ad § 17. Anvendelse af elektrisk Strøm og Tørlægning

ansc~ for at være saa ødelæggende for Fiskebestan­den. at det helt bør forbydes .

Brugen af Piglyster ønskes helt forbudt, og An­vcndelsenaf Savlyster og lignende ønskes forbudt i Vandløbene fra 15. Oktober til 30. April.

Grunden herlil er dels , at de, der benytter sig af Piglyster, ofte undgaar Straf ved at erklære, at de har. anvendt Savlyster eller: lignende og dels, at Anvendelse af Savlysler og lignende i de tidlige For­'aarsm;aneder, hvor Vandløbene er omtrent fri for Grøde, kan være ganske ødelæggende for Bestanden ar Laks, Ørred, Stalling og Gedde.

Endvidere bibringes der ved Stangning og Hug­ning ofle Fisl,ene stygge Saar, som senere Kan med­føre Død eller svære Pinsler.

Uden Tvivl ødelægges ogsaa en stor Del af den allerede lagte Rogn derved, at stangende eller hug­gende Redskaber sætter dem i Drift.

H verken Lystfiskernes Fangstkrog eller Pilk øn­skes forbudt.

104 SPORTS-FISKEREN 1929

Da flere Vandløb (f. Eks. Skive-Karup Aa) i Nærheden al Mundingen hold'es konstant spærret for Fiskenes Opgang derved, at Vaad, spændende over hele Aaen, Døgnet rundt drages det ene efter det andet uden mindste Ophold, har man foreslaaet Bestemmelsen ,o m, at Redskabet ikke maa passere Midtstrømslinien.

ad § 25. Bødernes Størrelse foreslaas forhøjet, idet man

har set Eksempler paa, at der idømmes Bøder af saa ringe Størrelse, at de er ganske betydningsløse sammenlignet med Indtægten ved det ~lovlige Fi­skeri.

Varde, den 31. August 1929.

"Dansk Sportsjiskerforening« P. B. y~

SIGURD HANSEN,

FlIld.

Indholdsfortegnelse: Spindefiskeri . - Ødelagte Aaløb. - Til Ministeri­el for Søfart og Fiskeri.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til

Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Fabrikinspektør S. Hansen, Varde. Næsiformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg. Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og btdmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140.

Kontingent er 5 Kr. aarlig.

Foreningens Medlemsorgan .Sportsfiskeren" udkommer den 1. i hver Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr. efter Behag pr. DøgIL

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

S portsfi S ke re, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - l. KJ. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39. Ærbødigs! S. R A V N. ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Vil De fange Fisk /' i S~kjern Aa, da bør De købe Fluer; Gut, Liner og andet

Tilbehør, der er afpasset efter Aaen hos

Telef. 68 Hans Foghs Eftf., Skjern. Telef. 68. vi E. Olesen.·

........................................ Trykt i S. Sorensens Bogtrykkeri, Holstebro.

I Paa Grund af Fo.rretningsophævelse gIVes

3313 pCt.

I paa hele mit store Lager af Fisketøj ,

Stænger, Liner, Fluer, Gut, Aerial-Hjul

Devon o. s. v.

Ordrer ekspederes omgaaende.

Aars- og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings Fiskepladser samt til Karlsgaardesøen udstedes.

Søren Graversen, Varde. - Telefon 425. -

Hotel Schaumburg. 'Telf.42 - 172. Holstebro Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Lystfiskere køber sine Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro. Sønderlandsgade 3 ============ Telefon 211 Meget stort Udvalg i Fluer, Gutliner, Snører, Spinnere,

Dypkroge m. m. - Fiskestænger til alle Priser.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Stalling samt Gedder. Dagskort il 2,00. - Ugekort il 5,00. - Aarskort il 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Ma~neds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Lystfiskere der dyrker Lakse-, 0rred- og Stallingfiskeri og vil forsøge

Storeaaen kan faa alle Oplysninger om Fisker1et o'g Fiskepladser hos mig

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Martin Schmidt & Søn, Cigarfabrik, Nørregade to,

Telefon 137 - HOLSTEBRO. - Telefon 137.