I NDHO L D:Bestyrelsens beretning for 1957.................. 3Chicago - New York – Frederiksværk....... 6Der bo'de en mand ved vejen .................... 11Laboratoriebygning.................................... 12Fra sikkerhedsfronten ................................ 14Fra laboratoriets aarsrapport 1957............. 17Fra afdelingerne ......................................... 20Bedriftslægens beretning ........................... 21Pladesaksene............................................... 24Langs Roskilde Fjord................................. 28Personalenyt ............................................... 31Til lykke...................................................... 32

F O R S I D E : V I C T O R B R O C K D O R F F

F OR SID E BIL L ED ETer en gengivelse af et stort maleri hæn-gende paa værkets bestyrelsesværelse. Defleste af Stålbåndets læsere vil sikkert trodsden manglende signatur, som desværremaatte undlades ved reproduktionen, i stre-gen genkende den fortræffelige kunstmalerVICTOR BROCKDORFF , som saa ofte harleveret værdifulde kunstneriske bidrag tilStålbåndet.Motivet er fra pladevalseværket.

D D S H JÆL PEF ON D SDirektør Østergaard har efter værkets

generalforsamling paa bestyrelsens vegneoverdraget arbejdernes hjælpefond og funk-tionærernes hjælpefond henholdsvis kr.65.000,00 og kr. 13.000,00. Ambus ogK. Nielsen takkede paa de 2 hjælpefondsvegne.

Redaktionel medarbejder: K. MelchiorsFoto: Poul Hansen

Tryk:Kay Hansens bogtrykkeri

2

dukter har imidlertid ogsaa været højere oghar i forbindelse med den større solgtetonnage resulteret i en omsætningsforøgelsepaa ca. 30 mill. kr., uden at denne forøgel-se dog har givet større fortjeneste.

Dette skyldes bl. a., at der for at forsynevalseværkerne med det størst mulige kvan-tur staalblokke er anvendt forholdsvis mereaf de relativt dyre raajern end atidligere meddet formaal at forøge værkets produktionaf plader og profiler og afhjælpe de van-skeligheder ved fremskaffelsen af materia-ler udefra, der gjorde sig gældende i denførste del af aaret.

I de sidste 10 aar er verdensproduktionenaf staal steget fra ca. 155 mill. tons til ca.283 mill. tons, d.v.s. ca. 80 % stigning.Denne udvikling for staalindustrien kulmi-nerede i 1956 og første halvdel af 1957 ien udpræget højkonjunktur, men den er ide sidste maaneder slaaet over i en lige saaudpræget nedgangsperiode med svigtendeafsætning og store prisreduktioner, der end-og i visse tilfælde har karakter af dumping.

For vort vedkommende har udviklingenmedført, at vi har maattet foretage nedsæt-telse af salgspriserne fra nytaar 1958 sær-ligt for handelsjern, og at vi som følgederaf maa regne med et formindsket over-skud i det kommende aar.

I foraaret ramtes pladeværket af et megetalvorligt uheld, der truede med at standsepladeproduktionen i 4—5 maaneder, hvilketville have ført til en delvis standsning afskibsværfternes ny bygningsarbejder. Derskete brud paa den ene af pladeværketssvære valsestandere, men det lykkedes veden meget omfattende anvendelse af elek-trisk svejsning at faa standeren repareret.Produktionen blev derved genoptaget efter3 ugers forløb og fortsattes med den repa-rerede stander aaret ud. Produktionstabetved havariet blev saaledes ret begrænset.Der bestiltes straks efter uheldet en reserve-

BEST YREL SENS BERET NING F OR AARET 195 7

Ved Det Danske Staahalseværksaarlige generalforsamling d. 23. aprilaflagde formanden for værkets be-styrelsen, direktør H. P. Christensen,Helsingør Skibsværft nedenstaaendeberetning :

ED EN PRODUKTION paa ca. 224.000tons staalblokke i 1957 - en for-

øgelse paa ca. 10 % i forhold til 1956 -har værkets anlæg været udnyttet til sinmaksimale kapacitet for at imødekommeden stærke efterspørgsel efter staal, somgjorde sig gældende til henimod aarets ud-gang. Afsætningen er sket til fordelagtigesalgspriser, og aarets resultater maa beteg-nes som tilfredsstillende.

Paa side 5 findes sammenlignendeopstillinger for de sidste 7 aar over pro-duktion, omsætning, beskæftigelse og ud-betalte lønninger.

Som supplement til værkets egen pro-duktion er der udefra købt ca. 6900 t staal-blokke.

Fremskaffelsen af skrot og andre raa-varer samt ildfaste materialer og kokillerm. v. har ikke voldt større vanskeligheder,men indkøbspriserne har overvejende væreten del højere end tidligere, saaledes at pro-duktionsprisen for staalet er blevet nogetforøget. - Salgspriserne for værkets pro-

3

stander, og denne blev indsat i værket, efter at et nyt tilsvarende uheld var indtruffet i februar 1958. Herefter skulle vi igen kun- ne regne med en stabil produktion i plade- værket.

I aarets løb er fuldført enkelte udvidel- sesarbejder. Det drejer sig særligt om de 3 store pladesakse med tilhørende rulle- baner, som blev omtalt i sidste aars beret- ning. Værket raader nu over et fuldt mo- derne udstyr til klipning af plader i svære dimensioner. Investeringen i disse sakse har andraget ca. 4 mill. kr.

Om de store igangværende byggearbej- der, der ligeledes omtaltes i sidste aars be- retning, kan det oplyses, at de forløber nogenlunde efter programmet, men at vin- teren har forsinket arbejderne en hel del. Havneudvidelsen er praktisk taget afsluttet, dog vil det nye krananlæg ved kajen først kunne tages i brug i sommeren 1958. Labo- ratorier, tegnestuer og elværksted er flyttet ind i den nye laboratoriebygning. Mellem- pladeværket er under montage og ventes klar til drift i juli maaned. Bygningerne til det nye blokværk er under tag. Planlægnin- gen og konstruktionsarbejdet til det nye pladeværk er i det væsentlige tilendebragt, og ordrer paa maskinerne og den elektriske udrustning er placeret.

Disse mange udvidelsesarbejder virker ret generende for den daglige drift, men ved en dygtig og energisk indsats af vore funktionærer og arbejdere er det trods van- skelighederne lykkedes at naa den stigning i produktionen, som vi havde sat som maal.

Til nyanlæg er der brugt ca. 25 mill. kr., heraf de ca. 15,6 mill. kr. som kontraktlige forudbetalinger. Der er saaledes stillet store krav til værkets likviditet, men det blev dog ikke nødvendigt at realisere fondsbehold- ningen. Vi vil derved kunne drage fordel af den stedfundne temmelig kraftige op- gang i obligationskurserne.

Regnskab. Aarets omsætning har andraget ca. 154

mill. kr. mod ca. 123 mill. kr. i 1956.Afskrivninger paa anlæg er i aar betyde-

ligt større end forrige aar, idet de nye af-skrivningsregler ifølge loven af 6. juli 1957har givet muligheder for større ordinæreafskrivninger, og disse muligheder er fuldtudnyttet, hvilket ogsaa er nødvendigt for atreservere fornødne finansielle ressourcer tilden planlagte og igangværende udbygningaf dette for dansk produktion saa vigtigeværk.

Efter afholdelse af skatter for 1956 paakr. 7.246.801,96 og afskrivninger paa an-læg med ialt kr. 12.679.117,68 samthenlæggelse i investeringsfond af kr.1.690.000,00 fremkommer et overskud paakr. 3.215.378,55, der i forbindelse medoverførsel fra forrige aar, kr. 385.175,93,giver til disposition kr. 3.600.554,48.

Heraf foreslaas henlagt til ekstra reserve-fond kr. 1.500.000,00 og udbetalt 7½ %udbytte af aktiekapitalen samt 7½ % renteaf statens indskudskapital i henhold tilvedtægternes § 18, hvortil medgaar ialt kr.1.652.366,67. Restbeløbet, kr. 448.187,81,foreslaas overført til næste aar.

Der er ligesom i de foregaaende aar ikkeforetaget hensættelser til skatter. Forudsatuændrede skattelove vil de andrage ca. 3,1mill. kr., der belastes driftsregnskabet i1958.

Varebeholdninger og i ordre værendevarer er nedskrevet med fuld udnyttelse afreglerne i skattedepartementets cirkulæreaf 12. april 1957.

Fondsbeholdningen bestaar af 5 % stats-obligationer S 1977, der er optaget til kurs84⅔.

Ifølge den bestaaende ordning er der somtilskud til arbejdernes hjælpefond ydet kr.65.000,00 og til funktionærernes hjælpe-fond kr. 13.000,00.

4

P ROD UKT IO N AF ST AAL BLOK KE

P ROD UKT IO N AF

FÆRD IGJ E R N

OMSÆT NING BESKÆFT IGELSE OG LØN

TONS BELØB ANTAL ARBEJDEREOG FUNKTIONÆRER

UDBETALTELØNNINGER

1951 103.900 72.000.000 KR. 960 9.300.000 KR.1952 108.700 93.400.000 » 1100 11.400.000 »1953 99.600 78.500.000 » 1150 12.400.000 »1954 127.700 86.300.000 » 1190 13.700.000 »1955 146.100 100.300.000 » 1280 15.300.000 »1956 160.200 122.600.000 » 1315 17.100.000 »1957 172.200 153.600.000 » 1368 19.300.000 »

5

ÆKKEFØLGEN maa enhver vælge efter eget skøn; om det er muligt ved disse

tre byer at opstille en rækkefølge tilfreds- stillende for alle. At New York som hyg- gelig og fornøjelig by er at foretrække for Chicago er formodentlig hævet over enhver diskussion, men hvor i rækkefølgen skal Frederiksværk anbringes: Først i midten eller sidst — for man vil da ikke være saa kontrær at hævde, at sammenligning er umulig.

Ganske vist skydes der ikke gangstere i barbersalonerne i Frederiksværk — forhaa- bentlig har man slet ikke gangstere her i Frederiksværk - men selv i New York hører den slags begivenheder ikke til da- gens orden, og naar det hænder, at en tid- ligere gangsterkonge skydes ned i hotellet ved siden af, lægger man saamænd knap mærke til det. For der er saa mange andre ting at lægge mærke til. Man kan jo for eksempel gaa i biografen og se „Jorden rundt i 80 dage" paa et kæmpelærred strækkende sig næsten fra den ene ende af salen til den anden. At man saa af bare fedtethed har taget de billigste pladser helt forrest, hvor man maa vride halsen af led

Chefen for laboratoriet, civiling. Caprani Winkel,har, som det ogsaa fremgaar af laboratoriets aarsrap-port (se side 19), været i USA for paa DDS vegneat deltage i en kongres m. m.

Nedenstaaende muntre redegørelse fra rejsen skaldog ikke opfattes som den officielle rapport (en saadanforeligger ogsaa) men som dækkende »m. m.«.

for at kunne følge med i handlingen, ad-skiller selvfølgelig forestillingen fra voregen biograf, men det er ikke det enestepunkt, hvor livet leves mindre farligt iFrederiksværk. Tænk bare paa en storm-vej rsdag i New York eller Chicago. Det erslet ikke morsomt at tænke paa løse tagstensaadan en dag - dertil sidder de for for-bandet højt oppe.

At opremse fordele og mangler ved detre byer vil blive en omfattende sag, saakunne man for eksempel heller ikke kom-me udenom bilerne med de fire forlygter.I to af de tre nævnte byer har nemlig en-hver bil med respekt for sig selv fire for-lygter, foruden at enhver person med re-spekt for sig selv selvfølgelig har en lidtældre bil til at køre paa arbejde i, medensden nye kun bruges om aftenen og om søn-dagen. At den gamle bil saa er noget i ret-ning af en Buick 56 skal kun lige nævnestil orientering.

Næh, der er mange forskelle mellem detre byer. Tag saaledes beværtningerne.Udenfor reklamerer i Chicago en særligklasse med ordene „no cover" - om dethentyder til de optrædende piger eller til

desværre kun paa det hvide lærred, og det var hverken wide screen eller 3-D . . .

Se den slags ting kan ikke ske i Frede- riksværk, d.v.s. der skete altsaa heller ikke noget i New York lige saa lidt som i Chi- cago, hvor et par smaa danskere havnede i en drugstore med et stort stykke valnødde- pie og en orangejuice efter en bevæget men forgæves jagt paa byens natteliv.

Og efter dette moralske afsnit om umo- ral videre til en saa vigtig ting som det amerikanske „nærings"-liv, hvor en sam- menligning desværre for New York og Chi- cago maa falde ud til fordel for Frederiks- værk. Det er med national stolthed det maa frem, men for os verdensmænd, der har væ- ret til festbanket paa Waldorf Astoria, kan der ikke være tvivl. Maden er bedre paa hotel Frederiksværk, selvom gæsterne ikke kan staa maal med standarden fra Waldorf. Ikke enhver kan jo prale af at have været til frokost med Liz (den sidstnævnte hører ikke til den førstnævnte kategori af damer, men er identisk med en kendt turist fra England), men da jeg sad pokkers langt fra damen, der sammen med borgmester Wagner opholdt sig et par borde og et par sale og et par rækker FBI og Scotland Yard betjente borte fra vor triste tørre kal- kun med is, var det trods stedet ikke nogen opbyggelig fest. Eneste trøst var indgangen til Waldorf, hvor lidt af den elizabethian- ske straaleglans blev os dødelige til del, fordi kun FBI og ikke det gemene New York samlet langs Fifth Avenue kunne se forskel paa millionærer, sirs og metallurger.

Uærligt vundne fjer pynter ogsaa, men medens jeg altsaa næsten har været til fro- kost med Liz og Phil, lykkedes det ikke for mig at blive fotograferet bag rattet af Ge- neral Motors Firebird i Detroit. Firebird er en af disse drømmevogne, de store fir- maer bygger for at lodde publikums reak- tion. Altsaa ikke nogen folkevogn - tvært- imod - Frederiksværk-Hillerød radarstyret

niere jordbundne økonomiske forpligtelseri forbindelse med bordafgift blev vi aldrigklare over - vi turde nemlig ikke gaa ind,dels af hensyn til tegnebogen (der er ud-gifter, det altid er svært at finde plads tilpaa en rejseafregning) og dels selvfølgeligogsaa af den grund, at vor mest optimisti-ske udtydning af ordene „no cover" kunnevære forkert - pigerne kunne jo være tæk-keligt paaklædt, og saa havde vi klattetvore penge væk forgæves. At man skalvære meget forsigtig med fremmede sprogspecielt paa dette punkt fremgaar i hvertfald paa det tydeligste af følgende megetmoralske historie, hvor den ene af hoved-personerne desværre ikke er læserne ube-kendt:

Den første aften i New York kom vi paaBroadway (den lokale Nørregade) forbi etBurlesque. Ifølge billederne optraadte heren række særdeles nydelige unge damer, ogda et burlesque teater er et sted, hvor ko-stumerne i hvert fald under en del af fore-stillingen indskrænker sig til et absolut ogaf den lokale regering afhængigt minimum- ja, saa gik vi altsaa derind. Vi regnedejo med, at alle hjemme ville tro, at vi gikslige steder, og saa kunne vi jo lige saagodt gøre det. Og hvor blev vi saa bitter-ligt snydt!!! Trætte var vi selvfølgelig efterrejsen, saa det kan maaske forklare, at vihavde overset de tre smaa ord: „on thescreen" - alle disse gorgeous girls optraadte

7

paa fem minutter. Som en teknisk detaillefor motorinteresserede skal nævnes, at gas-turbinens omdrejningstæller kunne vise optil 40.000 omdrejninger pr. min. - og davi prøvede en anden gasturbinebil, lød detsom mindst 80.000.

Tilbage til den triste mad paa Waldorf,d.v.s. kun tilbage for at forlade den - denvar ikke bedre værd og desværre indledningtil en række af lige saa triste maaltiderkulminerende med en afskedsmiddag i Chi-cago, hvor vi fik tre sildelignende fisk +is, til trods for at vi havde bestik til etmindre taffel. Altsaa nok om mad, for deamerikanske officielle spisninger har denfordel, at alle talerne er henlagt til efterisen, saa man med en passende undskyld-ning altid kan liste ud af festsalen og gaapaa opdagelse paa egen haand, uden at gaaglip af gratis maaltider.

Ja, for jeg ser jo til min forfærdelse, atjeg hidtil kun har skrevet om mad, pigerog biler, og det kan da ikke gaa an. Hvadvil man ikke tro, at vi pæne danskere harforetaget os i Amerika, naar man gangerdisse reelle, ubeskaarne facts med to, femeller ti? Altsaa vi tog selvfølgelig ogsaahensyn til kulturen og de aandelige vær-dier, og i denne forbindelse kan jeg nævnefor eventuelle amatørzoologer, at egerne iCentral Park er sølvgraa og ikke brune,som de er det paa Frydsvej.

Og fra dyrene i Central Park videre tildet fantastiske zoologiske museum „Ameri-can Museum of Natural History", hvor derer samlet det mest storslaaede udvalg afskeletter af forhistoriske uddøde dyr. Dino-saurer og Tyranosaurer i uhyggelig vældeforuden alle de berømte skeletdele af næreog fjerne forfædre sammen med de fan-tastiske næsten levende opstillinger af baa-de nulevende og uddøde dyr. Efter et saa-dant besøg fortryder man, at man ikke harfulgt bedre med i skolen, og for at raadebod herpaa studeredes saa kæmpeøgler og

pekingmænd paa vejen hjem over atlanten.Men det er ikke det eneste ved Central

Park. I den modsatte ende af anlægget lig-ger det store Metropolitan Museum . . . og-saa storslaaet, men dødsens trættende atløbe rundt i. En sammenligning med vorteget museum falder i hvert fald paa etpunkt ud til fordel for Frederiksværk -her er lidt mere overskueligt - trætte fød-der og kultur staar ikke godt sammen. Spøgtil side, aldrig har jeg set saa storslaaedeetruskiske samlinger, medens vort egetGlyptotek i hvert fald hvad angaar deægyptiske samlinger kan staa maal medNew York. Dog bortset fra et enkelt punkt,jeg havde altid troet, at ægypterne ikke inævneværdig grad brugte guldsmykker.Formodentlig er de alle havnede i Amerika,ligesom bankernes guldreserver, for hvadvar her ikke af guld — og kustoder medrevolvere i bælterne.

De assyriske samlinger var lukkede, ogda de skulle være særdeles spændende fyldtmed helt utrolige skatte ligesom de etruski-ske, har jeg altsaa her en undskyldning foret senere besøg.

Bortset herfra var det alle tiders rari-tetskammer og egentligt skuffende ligesomdet museum i Chicago, hvor man havdegemt Danmark hen i en støvet krog med enafdanket lur hængende ned fra en søjle.

Som bekendt er alt stort i Amerika. Paa

8

Museum of Science and Industry i Chicagokan man finde en rigtig, udstoppet tyskundervandsbaad, U 505 erobret i Sydatlan-ten i slutningen af krigen med alle hemme-lige tyske koder intakte og paa den maadeaf uvurderlig betydning for amerikanerneskrigsførelse. Eller tag i det samme museumden gamle gade, "The main street of yester-day", hvor bybilledet fra for 50 aar sidener genskabt med biler og forretninger, oghvor man for et par cent kan komme i enrigtig biograf og se Edisons sidste sensa-tion: „Det store togrøveri".

Hamburgers i en maaned er lidt ensfor-migt og trivielt, men lyspunkter kan ogsaafindes paa andre maader. I Chicago var jegsaaledes i The Lyric Opera, hvor alt dogvar efter den gamle recept med den und-tagelse, at operaen laa i en skyskraber. IChicago ligger nu alt i en skyskraber —selv kirkerne. Kirke forneden - saa kon-torer og øverst et reglementeret taarn. Bort-set herfra var alt dog herligt gammeldagsmed støvede kulisser og Napolis skønnestekvinde vejende over 300 pund. Saa var Me-tropolitan operaen helt anderledes. At detkostede 8 $ at se Barberen i Sevilla, lad osforbigaa det i tavshed. Det var pengeneværd, selvom mit haab om at faa MariaCallas at høre blev beskæmmet. Faktiskhavde det været et af hovedformaalene medmin rejse, men for en rigtig HiFiFan er detjo ogsaa muligt i Frederiksværk, hvor mansaa maa trøste sig med, at man ikke løberden risiko, at hovedpersonen bliver sur iførste akt.

Det var igen lidt om kulturen, og efterat have været to gange i Metropolitan ope-raen, kan man med sindsro gaa i biografen- det er trods alt billigere. Egentlig er bio-grafen ogsaa en storslaaet opfindelse tilmegen trøst for udenlandsrejsende. Naardet nu er koldt med taage, sne og slududenfor, og ens bedre jeg har faaet en tilat foretrække US Steel for Niagara, saa er

det meget lettere og bekvemmere at se al-verdens vidundere i en Cinerama biograf.Her kommer via tre forevisningsapparater,sterofonisk lyd og superkæmpelærred: "TheSeven Wonders of The World" eller "Se-arch for Paradise" som den helt rigtige er-statning for hverdagen og Niagara. Ellerhvad med i fire timer uafbrudt at se Mosestæve ægyptere i filmen om de ti bud. I til-gift var der saa prædikener og lovens tavlerskaaret ud med skærebrænder af Sinaibjer-get smukt garneret med dejlige døtre af enørkensheik - det hele er nemlig saa prak-tisk arrangeret, at de ti bud først optrædertil sidst i filmen, saa hovedpersonerne ikkegeneredes af skrupler i forbindelse medeventuelle overtrædelser i den første oglængste del. Forøvrigt var det en storslaaetfilm, hvor man saa obelisker blive rejstmed bistand af tusinder af statister, medenshele det gamle ægyptens pragt foldede sigud for en.

Og huer biografen ikke en, kan man jotrøste sig med den hjemlige paa hotelvæ-relset. For selv om jeg ikke boede paa saafine værelser, at der var farvefjernsyn, saahavde jeg dog de fleste steder almindeligt21" fjernsyn, og er man ikke en megetstærk karakter, er amerikansk fjernsyn alletiders plage. Naar jeg kunne fortælle, atherhjemme havde vi kun 1 times biografhver aften, ja saa maabede man og var maa-ske ogsaa en smule misundelig. Her kørte

9

4-5 kanaler uafbrudt fra tidlig morgen tilaftenprædiken over midnat. Og sikke nogetmøg de sendte, og sikke en idiot, man var,at man ikke kunne lukke. Gamle film ogdisse frygtelige reklamer for de mærkelig-ste ting, men selvfølgelig ogsaa lyspunkter:bokse- og brydekampe, hvor man anededødsklokkerne efter hver kamp og saa64000 $ konkurrencerne. Hvor man føltemed den negerstudent, der ville tjene tilstudierne og løb af med 16000 $ paa bibel-spørgsmaal. Selvfølgelig kan en amerikanskneger ikke optræde i denne serie, og detblev da ogsaa pointeret, at han var søn afen afrikansk negerhøvding, der ikke havderaad til at understøtte alle sine sønner.Naar man nu har hundrede koner . . .

Forøvrigt, enhver der har været i Ame-rika mindst to dage har sin bestemte me-ning om negerproblemet. Men lad osspringe det over. Naar man i Chicago kanprale af at have verdens værste slumkvar-ter, bliver det en helt anden side af Ame-rika, som man ikke mindes med glæde.De kvarterer i Chicago og Detroit, jegmere eller mindre tilfældigt er kommetigennem, svarer i hvert fald ikke til det„Catfish Row" jeg har haft med hjem paaplade. Blot et enkelt træk. I Chicago varvi et sted, hvor man paa vej til højbanenfra natarbejde maatte have en maskinpistol-bevæbnet vagtmand med . . .

Tilbage til det saglige. Som bekendt erder rejst nogen kritik af vor nye labora-toriebygning. Jeg maa med skam melde, atjeg paa Illinois Institute of Technology blevstillet overfor nogle stærkt kritiserede byg-ninger med ordene: „Dansk byggestil". Jegsynes nu ikke, at de lignede vor bygningsaa meget, og vil langt hellere holde migtil den arkitekt, der i United Nations sky-skraber har kaldt et loft fyldt med rør oginstallationer for „functional architecture".

Og endnu mere over til det saglige. Detskulle jo gerne være lidt af en teknisk be-

retning, om hvad jeg har set og oplevet,saa lad os begynde fra en ende af. I Pitts-burgh har jeg saaledes set verdens meststorstilede korrosionsforsøg, hvor US Steelhar bygget en kæmpeskyskraber beklædtmed rustfast staal lige overfor ALCOA'slige saa store skyskraber beklædt med alu-minium. Hvilken af disse bygninger hol-der længst?

Ligeledes har jeg i Chicago set en træk-prøve af 8½" rundjern trukket over ved1600 t last, ligesom jeg selvfølgelig ogsaahar besøgt store staalværker og højovnsan-læg. Her maa specielt nævnes det impone-rende anlæg i Honey Creek ved HopewellVil lage, hvor man, da produktionen var paasit højeste for godt 100 aar siden, kunneproducere 3 tons trækulsraajern pr. dag, oghvor vandhjulet endnu trak de gode gamlepumper fra 1770. Altsaa et hyggeligt lillejernværksmuseum.

Og fra den videnskabelige front kan næv-nes, at jeg har mødt en rigtig videnskabs-mand, der var saa videnskabelig, at hanikke havde bil.

Forøvrigt - hvorfor har jeg været i NewYork og Chicago og de mange andre ste-der. Simpelthen: jeg har deltaget i den an-den verdensmetallurgkongres i Chicago.

P.S.: Maa jeg for en ordens skyld gøre

10

opmærksom paa, at jeg i modsætning tilalle andre rejseberetninger fra Amerika fraefteraaret 1957 hverken har nævnt SputnikI eller Sputnik II eller „the little doggie inthe Sputnik". Der er dog grænser.

CIV

— hjemme igen.

. . . og solgte „Hot-dogs" (varme pølser ogbrød).

Han . . . . havde ingen radio.Han havde daarlige øjne, saa han holdt

ingen aviser.Men han solgte gode Hot-dogs.Han rejste et skilt paa hovedvejen, der

fortalte, hvor gode de var.

Han stod i sit skur ved vejsiden ograabte: „Køb en pølse, herr!"

Og folk købte.Han fordoblede sine ordrer paa kød og

brød, og han købte en virksomhed, derkunne fremstille varerne.

Han fik sin søn hjem fra universitetetfor at hjælpe sig med forretningen. - Mensaa skete der noget.

Sønnen sagde: „Far, har du ikke hørtradio? Der er en stor depression paa vej.Den internationale situation er forfærdelig,og de lokale forhold er meget værre."

Dette fik faderen til at tænke: „Well,min søn er uddannet paa universitetet. Hanfølger radioen og læser aviserne, saa hanmaa da vide besked."

Hvorefter faderen indskrænkede sine va-reindkøb, strøg annonceringen og tog sineskilte ned, og han mente ikke, det varulejligheden værd stadig at staa ved vejenog sælge sine Hot-dogs.

I løbet af faa dage gik omsætningen mæg-tig ned.

„Du havde ret, min søn," sagde faderentil drengen. „Vi er virkelig midt i en stordepression."

(Oversat fra en amerikansk annoncefra Quaker State Metals Col.)

2. SAL 1 Driftsingeniør 2-3 Driftstegnestuer 4 Disponibel

5-6-7-8-9 Tegningsarkiv. Lyskopiering. Fotogra-fisk afd.

10 Toilet11 Garderobe1. SAL12 Laboratoriechef13 Kvælstof laboratorium14 Opholdsrum for laboranter15 Speciallaboratorium16 Kontor17 Fotometerrum18 Kemisk laboratorium19 Vægtrum20 Prøvetilberedning21 Inspektørkontor22 Sliberum23 Mørkekammer24 Lager25 Valseværksingeniør, profilværk26 Assisterende ingeniør, profilværk27 Værkstedstegnestue, profilværk28-29 Disponibel30 Planeringskontor, profilværk31 Toiletter, garderobe32-33 Reservedelslager og magasin, el-afd.

STUEN34 Elektrikermester35 Tegnestue, el- afd.36 Mesterkontor37 Magasin, el-afd.38-39 El-værksted og kranreparation40 Stationsrum for transformatorer41 Plads- og havnemester42 Havneformand43 Disponibel44 Tolder45 Instrumentmester46 Justeringsrum for instrumenter47 Instrumentværksted48 Toiletter49 Prøvemester og kontor for mek. laboratorium50 Mekanisk laboratorium51 Værksted for mek. laboratorium

Endelig er den nye laboratoriebygningfærdig og taget i brug fuldt ud. Ganskevist rummer bygningen en del mere endlaboratorier i almindelig forstand, men ta-ger man den latinske glose laboratorium isin oprindelige betydning, passer navnetmeget godt - den betyder nemlig slet ogret arbejdsplads.

Umiddelbart kan bygningen synes lidtindviklet, men af vedstaaende planer vilman se, at stueetagen rummer kontor forhavnemester, mekanisk laboratorium medværksted for bearbejdning af materialernefør prøverne, instrumentafdelingen, hvorværkets talrige maalere og andre instrumen-ter bliver efterset og repareret. Tillige fin-des i stueetagen el- og kranafdelingen medkontorer, tegnestuer, værksted og reserve-delslager.

Paa 1. sal har vi kemisk laboratorium ogkontor for afdelingslederen i profilværketsamt værkstedstegnestue for samme afde-ling.

2. sal er forbeholdt værkets driftstegne-stue med arkiv og fotoafdeling.

KN

12

2. sal

1. sal

Indgang

Stue

AF SIKKEEHEDSINGENIØR C. E. L A N G

totale antal arbejdstimer, idet en aarsarbej-der regnes at præstere 300 dage å 8 timer= 2400 timer.

I forhold til de foregaaende aar maa denkonstaterede nedgang i ulykkesantallet be-tragtes som særdeles tilfredsstillende.

Tabte arbejdsdage i 1957 som følge afde her angivne 93 ulykkestilfælde andrager2.367 dage, hvortil kommer 713 dage fraulykker før 1. 1. 1957, hvor raskmeldingerførst har fundet sted engang i 1957.

Ialt 3.080 dage, hvilket svarer til, at10,3 af de 1.076,1 aarsbejdere har væretfraværende hele aaret, eller at hver aars-arbejder har været fraværende 2,8 dage paagrund af ulykkestilfælde.

Hvilken legemsdel, der er mest udsat,fremgaar af tabel 2, idet der samtidig eranført, hvor mange sygedage disse ulykkes-tilfælde har medført samt middeltal af sy-gedage, og endelig hvorledes den procent-vise fordeling af de 93 ulykker forekom-mer.

Oversigt over personskader

i 1957

ER ER FOREKOMMET 93 ulykkestilfælde,som kan henføres under de forudsæt-

ninger, der danner grundlag for udregningaf ulykkesfrekvensen:

a. Ulykker, der har medført mere end 3sygedage.

b. Ulykker, der ikke har kunnet godken-des af ulykkesforsikringen er ikke med-taget.

Til sammenligning med tidligere aar eri tabel 1 anført antallet af ulykkestilfældeudregnet paa ovenanførte grundlag, og end-videre ulykkesfrekvensen, der angiver detantal ulykkestilfælde, der er forekommetfor hver 100 aarsarbejdere.

Antallet af aarsarbejdere findes af aarets

Tabel 1 . 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957

Ulykkestilfælde ...................... 143 175 173 179 169 150 140 93Ulykkesfrekvens ....................... 21,4 23,4 19,4 20,2 18,0 14,7 13,7 8,6

14

Tabel 2. Antal

u. Syge-dage

Middel- tal af

syged. % a f

ulykker 1) Hoved..................... 6 55 9,2 6,4 2) Øjne ....................... 2 23 11,5 2,1 3) Krop .................... 9 99 11,0 9,7 4) Arme ...................... 7 176 25,1 7,5 5) Hænder ................ 5 207 41,5 5,4 6) Fingre .................... 23 617 26,8 24,7 7) Ben ........................ 15 516 34,4 16,2 8) Fødder ................... 16 302 18,9 17,2 9) Tæer ..................... 10 372 37,2 10,8

93 2.367 100,0

Hvorledes ulykkestilfældene fordeler sigover de respektive afdelinger fremgaar aftabel 3.

Samtidig er anført, hvor mange ulykkes-tilfælde der er forekommet pr. 100 aars-arbejdere (d.v.s. ulykkesfrekvensen) i disse

afdelinger, idet det vil være fejlagtigt atforetage en bedømmelse uden at tage hen-syn til aarspræstationen i timer og dermedantallet af beskæftigede arbejdere, som va-rierer stærkt fra afdeling til afdeling.

Tabel 3.Hov. Øjn. Krp. Arm. Hæn. Fin. Ben. Fød. Tæer Summa

u.

U. pr.100

aarsarb.1. Staalværk ................ 2 - 1 3 1 1 9 9 1 27 8,0

2. Profil værk................ 2 - 2 2 1 6 1 4 4 22 11,13. Pladeværk ................ - 1 1 - - 3 2 1 1 9 6,64. Plads og havn

+ reservehold*) - - 1 1 1 4 1 2 2 12 12,15. Bygningsafd. . . . 1 - 3 - 1 - 1 - - 6 16,76. Rep.afd. +

rep.afd. pl.værk. . 1 - 1 1 1 6 - - 1 11 5,67. El-afd ........................ - 1 - - - 1 - - 1 3 5,58. Prøveanst. +

instrumentværkst. - - - - - 2 1 - 3 17,6

93

*) omfatter kun den del af reserveholdet, der har været beskæftiget under plads og havn,medens reserveholdsarbejdere i afdelingerne er medtaget med deres aarspræstation itimer i de respektive afdelinger.

En sammenligning med statistikken for1956 giver følgende resultat:

Ulykkestilfældene er dalet fra 140 til93, en nedgang paa 33,5 %.Ulykkesfrekvensen er ændret fra 13,7 til

8,6, hvilket klart angiver, at vi er paarette vej.

Tabte arbejdsdage er formindsket fra3.195 til 2.367 = 828 dage eller en ned-gang paa 26 %.

15

Der er anledning til at være tilfreds med aarets resultat, naar det ses under den syns- vinkel, at det kun er et skridt paa rette vej mod maalet - et endnu lavere ulykkes- tal og en endnu lavere ulykkesfrekvens.

Intet er saa farligt som at slaa sig til ro med, at nu er det gaaet meget godt, og saa kommer resten nok af sig selv.

Vi maa gøre os klart, at det vil være svært at holde det nu opnaaede resultat, og at det vil blive endnu vanskeligere at følge denne vej mod stadig lavere ulykkestal.

Dette maal kræver, at alle hver paa sin plads, ansvarsbevidst og med omtanke fort- sat yder en indsats i kampen mod ulyk- kerne.

Ved alle faste slibestene forefindes opslagog holdere med briller.

Bortset fra ganske enkelte har alle vistforstaaelse og anvender brillerne.

Desværre fjernes brillerne fra en del hol-dere og anvendes til andet formaal. Som eteksempel kan nævnes slibestenen paa ovnplat-formen !

Hvorfor ikke lade brillerne blive i hol-deren og i stedet faa et par udleveret vedhenvendelse til formanden?

16

AARETS LØB har der ikke været væsent- lige ændringer blandt laboratoriets per-

sonale, og det samlede antal ansatte er ikke forandret. Udført arbejde.

Ulykker

forekommet i januar kvartal

1958 Oversigten omfatter alle indgaaede rap-

porter med undtagelse af tilfælde, der om- handler ituslaaede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigt ingen personskade er sket.

Procentvis fordeler ulykkerne sig saaledes

mellem faste arbejdere og reserveholds- arbejdere:

F = 75,6 %, R = 24,4 %. Ulykkeshyppigheden fordeler sig saaledes

mellem F. og R.: 1 pr. 33 ansatte og 1 pr. 18 ansatte. Disse tal er baseret paa det gennemsnit-

lige arbejderantal i kvartalet, hvor R. udgør 16 % af den samlede styrke.

Større omtanke og hensyn til sikkerheden giver færre tilskadekomster!

F. R. F. R. F. R. F. R.Let.......................... 5 1 9 2 4 3 18 6Middel ................. 4 - 2 1 2 2 8 3Svær ..................... 1 - 1 - - - 2 - Død ...................... - - - - - - - -

10 1 12 3 6 5 28 9

Januar Februar Marts Total

11 15 11

F = faste medarbejdere. R — reserveholdsarbejdere. CEL

Civilingeniør Caprani Winkel13.437 bestemmelser vedr. kulstof5.166 » silicium

10.713 » mangan5.897 » fosfor

10.734 » svovl81 » nikkel32 » molybdæn

645 » aluminium4.930 » jernilte

173 » crom60 » kobber

227 » kvælstof4.917 » bacitet

138 » div. oxyder

Kemisk laboratorium:

57.150 bestemmelser ialt

Prøveanstalten:10.367 trækprøver paa plader 4.178 » profiler1.876 » armeringsjern4.885 slagprøver

104.304 bøjeprøverDer er udstedt 18.681 certifikater med

107.176 tons.

17

Anskaffelser.Prøveanstalten har faaet en mindre truck

til transport af prøver og skrot mellempladeværk og prøveanstalt. Vognen har ar-bejdet tilfredsstillende ogsaa ved vintertid.Tillige har prøveanstaltens værksted faaeten FIOMA koldsav og endnu en fræsema-skine af den sædvanlige DISA type.

I forbindelse med den lille Losenhausenprøvemaskine har vi faaet en Amsler Mini-trac anordning. Derved er det muligt attrække selv de mindste trækprøver, og vibehøver ikke længere at laane læreanstal-tens Hounsfield tensometer. Apparatet erendnu ikke kommet til at virke helt til-fredsstillende.

Kemisk laboratorium har faaet en nyMettler vægt, som er meget hurtig at ar-bejde med. Ligeledes har kemisk laborato-rium faaet et komplet Strohlein apperaturtil nitrogenbestemmelse. Efter forskelligeforbedringer virker ogsaa dette apparaturtilfredsstillende.

Til den metallografiske afdeling er derindkøbt et brugt Struers vaadslibeapperatur,og vi har selv bygget en diamantpoler-maskine. Begge dele har vi haft megenglæde af, ligesom vi ogsaa har været me-get tilfredse med et Reichert binokulart mi-kroskop beregnet til makroskopiske under-søgelser.

Vi har ogsaa faaet et specielt Jonbyt-ningsdestillationsanlæg og en gasfyret He-raeus smelteovn. Disse to ting er imidlertidendnu ikke kommet i drift, og det er derforfor tidligt at sige noget om deres egnethedfor vore forhold.

Derimod egnede det engelske ultralyd-prøveapparat sig ikke til vore forhold. Detvar ikke robust nok, og vi har derfor solgtdet.

Forsøgsvirksomhed.I forbindelse med IIW's underkommis-

sion Barr har vi fremstillet og prøvet fire

plader beregnet paa sammenligning mellemslagprøver, van der Veen-prøver, Robertson-prøver og Pellini-prøver. Pladerne var aftypen højt Mn/lavt C, og de blev delsvalset henholdsvis meget varmt og megetkoldt. Pladerne er ogsaa prøvet i normalise-ret tilstand.

Sammen med Laboratoriet for Metallærehar vi deltaget i et eksamensarbejde. Ud-skillelseshærdning af epsilon-karbid er un-dersøgt. (Vandafkøling fra 640° C og hen-lægning eller kunstig ældning ved 250° C).Prøvning med Charpy V-notch prøve ogelektronmikroskop. Efter at forsøgene erafsluttet paa læreanstalten, gaar vi nu vi-dere med dem.

Sammen med Laboratoriet for Bygnings-statik har vi maalt spændingerne i pla-deværket under valsning.

Ligeledes sammen med Laboratoriet forBygningsstatik har vi foretaget undersøgel-se af vor normale kamstaalskvalitets ud-svingsstyrke, som ønsket af Dansk Stan-dard. Forsøgene gav tilfredsstillende resul-tat.

I forbindelse med sikkerhedsafdelingenhar vi haft meget arbejde med udviklingenaf de nye sikkerhedstræsko. For at prøvedem har vi maattet bygge et specielt fald-værk.

Kemisk laboratorium har arbejdet mednye analysemetoder til bestemmelse af oxy-gen og AIN i staal. For den sidste bestem-

18

Kemisk laboratorium flyttede i midten af september, efter at det var blevet umuligt at blive i de gamle lokaler. Rystelserne og besværlighederne havde været meget ge- nerende, og mange af vore instrumenter havde lidt betydelig skade.

Kemisk laboratorium flyttede over i et kun halvt færdigt laboratorium, idet nitro- genrum og speciallaboratorium først blev færdige i november.

De gamle lokaler er nu helt rømmet bort- set fra den gamle prøveanstalt, hvor vi end- nu har ovnrummet til opmagasinering af ultralydprøveudstyr.

Diverse. I aarets løb har CW deltaget dels i

IIWs julimøde i Essen og dels i ASM's verdensmetallurgkongres i Chicago i okto- ber/ november.

CW

melses vedkommende er problemerne løst, ligesom vi ogsaa har udviklet vore foto- metriske bestemmelser i det hele taget, og nu f. eks. kan bestemme Si i slagge og sten. Byggeriet.

Prøveanstalten var den første del af la- boratorierne, der flyttede, idet værksted og prøvemaskiner allerede i paasken i april flyttede over til den nye bygning, til trods for at denne i hvert fald ikke var mere end kvart færdig.

Juli flyttede prøveanstaltens kontor og- saa over til den nye bygning, idet de mid- lertidige lokaliteter i det gamle kemiske la- boratorium var blevet uudholdelige paa grund af rambukkenes rystelser. De egent- lige installationer var først klare i august, og først i december var prøveanstalten saa- dan, at man kunne være bekendt at vise den frem.

19

P R O F I L V Æ R K E TValseværksingeniør P. W. Mortensen.

Grovværket.Grovværket har gaaet godt i første kvar-

tal, saaledes at det planerede program erblevet overholdt. En stigning i produktio-nen har fundet sted i forhold til 1. kvar-tal 1957.

Bygningen af det nye blokværk gaarfremad til gene for grovværket, men endnugaar det uden at genere selve produktionen,og forhaabentlig sker det ikke.

Sommerferien i grovværket er fastlagttil 20. juli — 3. august, og de resterendedage holdes efter aftale med hver enkeltmand.

Finværket.Produktionen har været god trods mange

maskinstop, hvoraf det værste stop var af-brænding af eltankeromformeren i finværket.

S T A A L V Æ R K E TMartiningeniør Carlo Poulsen.

I januar kvartal har S. M. ovnene 2, 3og 4 skiftevis været afstillet for reparation.

Disse afstillinger fandt sted ca. 1 maanedtidligere end oprindeligt planlagt, hvorvedman fandt beskæftigelse ved ovnreparatio-ner til de folk, der blev ledige i pladevalse-værket, da et af valsestativerne knækkede.

Slaggekamrenes tømning blev for førstegang udført med en traxcavator, og for-søget maa siges at være faldet heldigt ud.Det er utroligt, hvad saadan en maskinekan udføre overfor vore temmelig uhaand-terlige slaggekager o. 1., for ikke at taleom tempoet, der medfører, at en ovn un-der reparation meget hurtigere bliver entaalelig arbejdsplads.

løvrigt har kvartalets produktion været58.673 tons, hvilket er ca. 3.300 tons mereend sidste aars januar-kvartal-resultat.

20

Den nye saks for af klipning af første og sidste ende i finværket har gaaet upaakla- geligt godt.

Sommerferien i finværket er planeret i tiden 20. juli — 3. aug., og de resterende dage holdes efter aftale med hver enkelt mand.

Bedriftslægens beretning

I januar kvartal er 205 personer under-søgt.

Ved TB-undersøgelsen paa D.D.S. den17. og 18. marts blev 1.286 personer rønt-genfotograferet. Desværre udeblev ca. 90personer fra undersøgelsen, men der vilblive foranstaltet en ekstra undersøgelsepaa Frederiksværk Sygehus først i maj, oghver enkelt af de udeblevne vil faa nærmerebesked herom.

Jeg henstiller indtrængende til hver en-kelt at møde op, saaledes at alle paa D.D.S.kan være tuberkuloseundersøgt.

E. Steenberger.

Produktionen: Knipler :1957: 1958:

Grovværk ....................... 17.565 18.219

Færdigjern:1957: 1958:

Grovværk .......................... 8.617 9.340Finværk ........................... 14.100 15.847

Ialt færdigjern ................. 22.717 25.187

P L A D E V Æ R K E TValseværksingeniør J. Skov.

Den 21. februar opdagedes en revne ivalsestolens sydstander igen. Revnen varbogstaveligt talt symmetrisk med den før-ste revne fra maj forrige aar, altsaa dennegang i standerens østben. Reservestanderen,der havde ligget udenfor siden september,transporteredes ind i V. 4, medens denhavarerede blev demonteret. Reservestan-deren var færdigmonteret og alting klartigen til valsning den 5. marts.

Da standeren i maj 1957 blev repareretved svejsning, satte man sig ikke størremaal, end at den i det mindste skulle holdetil reservestanderens ankomst. Det blevdrøftet at udskifte den gamle med den nyeved juletid, men man udsatte det til som-merferien, da der kun var faa dage at tjenederved, og muligheden for at den holdtyderligere ½ aar mentes at være stor. Menden var altsaa bare ikke stor nok.

Pladeproduktionen i aarets første kvartaler 20.750 tons mod 22.630 tons.

Pladeværkets ferie er fra 29. juni til13. juli. Desuden stod pladeværket paa-skelørdag og staar lørdag den 3. maj ogpinselørdag. Disse 3 dage er holdt som fe-riedage.

Honoraretskal De ikke tænke paa hr. Jensen —

det ordner Deres livsforsikring.

21

Ovnen til mellempladeværket ankommer.13. marts.

Valsehal 6

Valsestol under montage.12. april.

Framellempladeværket.

22

Jernkonstruktion monteres.4. februar.

Taget lægges.10. marts.

Hallen er snart færdigrejst.25. marts.

30 t kran ankommer.28. marts.

Frablokvalseværket.

Hvis over- og underknivene er parallelle, vil pladen blive gennemskaaret paa samme tid paa hele længden, men det siger sig selv, at der skal et mægtigt tryk til, saaledes paa een gang at udføre et 4 meter langt snit i en 40 mm tyk plade. For at for- mindske klippetrykket og dermed faa en lettere konstruktion af saksen, lader man overkniven danne en vis vinkel med under- kniven - jo større denne vinkel er, jo min- dre klippekraft -. Imidlertid medfører en forøgelse af skærevinklen, at overknivens slaglængde maa forøges tilsvarende, samt at den afklippede strimmel bliver mere eller mindre deformeret. Vore sakse har en rela- tiv lille skærevinkel, nemlig 3½°.

Saksenes opbygning. (Se fig. 1.). Hver saks har 2 sidestandere sammen-

svejst af svære staalplader. De er paa sak- sens frontside forbundet med saksbordet, som er boltet til stativerne med meget svæ- re bolte. Tillige er stativerne foroven for- bundet til hinanden ved to kasseformede traverser.

Endestanderne er forsynet med kulisse- styr for den bevægelige øverste knivbjælke og tjener iøvrigt tillige med traverserne til anbringelse af det nødvendige maskineri. Underkniven er boltet fast paa bagkanten af saksbordet. Mellem knivens sideflade og bordet er anbragt en lang slank kile, som giver mulighed for at indstille kniven saa- ledes, at der bliver et til pladetykkelsen passende spillerum mellem over- og under- skæret, hvilket iøvrigt har betydning for klippekraften.

For at holde pladen fast mod saksbordet under klipningen er der i den forreste tra- vers indbygget et vist antal hydrauliske cy- lindre, fra hvis stempler der er ført lange trykstænger ned mod saksbordet - de saa- kaldte tilholdere -. Enden af stængerne er normalt hævet saa højt over bordet, at en plade bekvemt kan føres ind under disse

I SAD EN DAG og talte om nye emnertil „Stålbåndet" og blev enige om, at

der nok tiltrængtes lidt mere underholden-de stof, maaske lidt i retning af kryds- ogtværsopgaver. Imidlertid findes der sombekendt i forvejen et utal af kryds- ogtværs'er i dag- og ugeblade, og det er joikke meningen, at „Stålbåndet" skal kon-kurrere med disse i underholdning. Menlidt hjernegymnastik er ikke af vejen, ogkan den saa samtidig befordre et dyberekendskab til virksomheden, ja, saa har mansamtidig forenet det nyttige med - om ikkedet behagelige - saa dog det interessante.

Som underholdende stof valgte vi en be-skrivelse af de nye sakse i pladeværket,hvilket umiddelbart kan synes en særdelesskør idé. Den forudsætter naturligvis envis interesse for tekniske problemer. Menfindes den, er netop saksenes opbygning ogvirkemaade særdeles interessant og dertilaktuel, idet den rummer noget i retning afautomatik.

Men det gælder her som saa mange andreomraader, at virkelig glæde af at læse ar-tiklen faar man kun ved personligt at gaavirkelig ind i sagen.

Vi begynder med det lettere, nemlig meden almindelig beskrivelse.

Der findes ialt 3 sakse, hvoraf de 2 haren klippelængde paa 4 meter, medens dentredie „kun" har 3,5 meter lange knive. Deer alle beregnet til at klippe staalplader itykkelser op til 40 mm og er iøvrigt ens iprincippet. Klipningen foregaar ved, atoverkniven føres ned og op, medens under-kniven ligger fast.

Trykket eller klippekraften, der skal tilfor at føre overkniven gennem en givenpladetykkelse er afhængig af knivens form.

24

og saksskæret for klipning, men inden klip- ningen paabegyndes, presses stængerne ved hydraulisk tryk med stor kraft mod pladen.

Saksens drivmaskineri er anskueliggjort skematisk i fig. 2. Det bestaar af en 135 HK motor løbende 720 omdrejninger pr. minut, som gennem en elastisk kobling er forbundet med svinghjulsakslen forsynet med et ca. 3.000 kg svinghjul. Gennem en manøvrebar friktionskobling og en tand- hjulsudveksling anbragt i den ene stander overføres kraften til den gennemgaaende forlagsaksel, som i hver ende udenfor sta- tiverne er forsynet med tandhjulsdrev, som er i indgreb med store tandhjul siddende paa hver sin krumtapaksel, hvoraf der fin- des 1 stk. i hvert stativ. Gennem plejlstæn- ger bevæger krumtappene den øverste kniv- bjælke ned og op. For at aflaste maskineriet

for egenvægten af denne bjælke er denne delvis afbalanceret ved 2 luftcylindre.

Det nævnte forholdsvis store svinghjul bevirker, at elmotoren kan vælges en del mindre end tilfældet ellers ville være, idet en del af den i hjulet opsummerede energi hjælper motoren med at presse kniven gen- nem pladen i den forholdsvis korte tid, snittet varer.

1 Motor 2 Leje 3 Svinghjul 4 Lamelkobling 5 Lamelbremse 6 Luftcylinder 7 Forlagsaksel 8 Krumtap 9 Plejlstang

10 Tandhjul 11 Tilholdercylinder 12 Tilholderstang 13 Knivbjælke

15 Overkniv 16 Underkniv 17 Kile 18 Fortravers 19 Bagtravers 20 Bord 21 Sidestander 22 Afbalanceringscylinder 23 Platform 24 Lejder 25 Gelænder 26 Bolte 27 Kulissestyr

A, hvorved den magnetstyrede skifteglider 2 tillader luften fra trykluftbeholderen I at strømme ind i toppen af centralbeholde- ren. Det i beholderen opstaaede tryk over- føres gennem olien til rummet over tilhol- derstemplerne, som herved fører trykstæn- gerne ned mod pladen, der skal klippes. Naar stængerne støder mod pladen, kan de ikke komme længere, og trykket i systemet vil vokse, saa det bliver lige saa stort som i trykluftbeholderen I.

Man siger, at tilholderne i denne til- stand staar under fortryk. Det opnaaede tryk (ca. 7 atm.) i systemet bevirker imid- lertid, at kontraventilen 10 lukker. Denne blev som nævnt holdt aaben ved lufttrykket over det mindre stempel 9 a, men nu staar der et tilsvarende tryk under det større stempel 9 b, som altsaa vil føre kontra- ventilen opefter. Samtidig har det øgede tryk i systemet bevirket, at det fjederbela- stede stempel i olietrykkontakten 11 føres opefter og slutter den elektriske strøm til magnetskifteventilen 12, hvis glider herved flyttes og giver adgang for trykluften til trykforøgercylinderen 16.

Automationen. Det vil forstaas, at der ved hvert klip

skal udøves et vist antal funktioner - til- holderne skal presses mod pladen, frik- tionskoblingen skal indkobles, tilholderne skal løftes, og koblingen skal igen udkob- les, saaledes at overkniven stopper i sin øverste stilling. Tillige er det indlysende, at disse funktioner automatisk skal komme i en bestemt rækkefølge. Hertil findes et ar- rangement, som vist skematisk i fig. 3. Be- tjeningen skal blot trykke paa en knap, naar der skal klippes, og resten sker „af sig selv" paa følgende maade:

I centralbeholderen 6 er indbygget en kontraventil 10, som i almindelighed holdes aaben ved lufttryk paa et mindre stempel 9 a. Beholderen staar gennem kontraventi- len i rørforbindelse med tilholdercylindrene 7. Tillige er rummet under kontraventilen forbundet med en saakaldt trykforøger 16. Beholderen er delvis fyldt med olie, som ogsaa fylder rørforbindelserne og rummene over stemplerne i tilholdercylindrene og trykforøgeren. I det øjeblik man ønsker at klippe, trykkes paa den elektriske kontakt

26

lerne, og da disse er 20 cm i diameter,hvilket svarer til et areal paa 314 cm2, vildet sige, at det samlede tryk paa hvert til-holderstempel er 314 X 48,5 = 15.200,altsaa ca. 15 tons.

Naar olietrykket i systemet er steget tilomkring de anførte 48,5 kg pr. cm2, træ-der olietrykkontakten 19 i virksomhed ogpaavirker elkontakten C, hvorved den elek-triske strøm sluttes til den magnetstyredeskifteglider 21, som herefter tillader tryk-luften fra trykluftbeholderen at strømmeind over stemplet i en trykluftcylinder 23,hvorved friktionskoblingen mellem motorog tandhjulsudvekslingerne indkobles, ogsaksen begynder at klippe.

Naar overknivbjælken har slaaet et slag,foranlediger 2 knastskiver Z og Y, somsidder paa krumtapakslerne og drejer meddisse, at den elektriske strøm til skiftegli-derne 2-12 og 21 afbrydes, hvorved glider-ne falder tilbage til deres udgangsstillinger.Herved skifter trykkene i de forskellige cy-lindre fra stemplernes ene side til den an-den - friktionskoblingen udkobler, hvorvedoverkniven standser sit slag, og tilholdernegaar op i topstillingen, hvorved pladen,som er klippet, bliver fri og kan føres bort.Saksen er klar til et nyt slag.

KN

Den øjeblikkelige tilstand i systemet ernu følgende:

Tilholderne staar med fortryk ned paapladen, rummene over stemplerne i tilhol-dercylindrene er fyldt med olie tillige medrørene op til kontraventilen, rummet overtrykomsætteren er fyldt med olie, og ende-lig er kontraventilen lukket. Det, der nuskal ske, er at faa presset tilholderne nedmod pladen med endnu større kraft, endfortrykket giver, og denne sag klarer tryk-forøgeren, idet som nævnt trykluften netopnu er paa vej ind under trykforøgerensstore stempel. Det samlede tryk paa detteoverføres gennem trykforøgerens lille stem-pel til den indespærrede olie, og derigen-nem til tilholdernes stempler. Lufttrykketunder det store stempel er ca. 3,5 atm. (luf-ten kommer ganske vist fra den tidligereomtalte trykluftbeholder I, men har passe-ret en reduktionsventil paa vejen til tryk-omsætteren), og da stemplet har en dia-meter paa 24 cm eller et areal paa 452cm2, vil det sige, at det samlede tryk paastemplet er 452 X 3 = 1.356 kg. Detsamme tryk staar over det lille stempel,som kun er 6 cm i diameter og har et arealpaa 28 cm2, hvilket giver et tryk pr. cm2

paa 1.356 : 28 = 48,5. Det er altsaa dettetryk, olien trykker med paa tilholderstemp-

27

OM DET VIL HUSKES, har egns- og per- sonalhistorikeren, redaktør Erland

Gribsø, Frederiksværk, fra 1953 til 1957 skrevet en række artikler („Af vor Egns Historie") her i „Stålbåndet". Med ud- gangspunkt i den forsvundne landsby Ku- lerup ved Bjørnehoved — hvor nu Det Dan- ske Staalvalseværk ligger — har vi i de for- løbne fem aar sammen med forfatteren væ- ret turen rundt om Arresø. Men Frederiks- værk er ikke alene byen ved søen, den er ogsaa fjordby, og „Stålbåndet" vil i den kommende tid bringe en serie artikler, der omhandler egnen omkring fjorden, saavel i fortid som i nutid. Der „lægges ud" i selve Roskilde, og derefter føres læserne lidt efter lidt mod nord til Halsnæs og Hundested, idet begge fjordens bredder vil blive omtalt.

E R L A N D G R I B S Ø

28

R O S K I L D EAdam af Bremen, den berømte tyske hi-

storieskriver, som døde ca. 1185, havdeher i Danmark en „korrespondent", hvisnavn blev mindst lige saa kendt som Adamseget. Det var nemlig Svend Estridsen, dendanske konge!

Fra 1066 var Adam kannik ved dom-kirken i Bremen og lærer ved byens dom-skole. Omkring aarene 1072-75 skrev hande hamburg-bremiske ærkebiskoppers hi-storie, den vigtigste kilde, man har til nor-dens historie før Adams dage, ja, altsaa førAdam af Bremens egen tid. Og her er det,Svend Estridsen træder ind i billedet som„medarbejder", idet han forsynede Adamaf Bremen med en række oplysninger omforholdene i Danmark i ældre tid. Blandtde meddelelser, der kom fra Svend Estrid-sen, er ogsaa en del om det gamle Roskilde.Men ogsaa annalerne fra klostrene i Ry ogi Esrum omtaler Roskilde - eller retterestedet, hvor byen kom til at ligge.

I oldtiden skal der paa et sted, der kald-tes Høgebjerg, havde ligget en by. Den hedHøgekøbing. Kong Ro fandt, at byen laa forlangt fra stranden, og lod den flytte ud tilIsefjorden ved en kilde - og den nybyg-gede stad fik navnet Roskilde. Hvor megetaf dette, der har rod i virkeligheden, oghvad der er sagn, lader sig ikke opklare,men det er værd at lægge mærke til, atHøgekøbing omtales som købstad saa sentsom i „Kong Valdemars Jordebog" (Val-demar Sejr, død 1241). Kong Ro synesvirkelig at have eksisteret - han omtales idet engelske Beovulf-kvad, skrevet i det 7.aarhundrede, som danekonge. Derimod erder næppe hold i beretningen om, at Ros-kildes navn skyldes en kilde, som kaldtesrosenkilden - skønt det kunne være fri-stende at sige, at „noget maa der være omdet", naar man ser Roskildes middelalder-lige byvaaben, der baade har en rovfugl(ørn eller høg), en kilde (muret brønd)

og tre roser, som flyder i vandoverfladen.Gammel, meget gammel, ogsaa som køb-

stad, er Roskilde i hvert fald. Hvor dom-kirken nu ligger, byggedes allerede paa Ha-rald Blaatands tid - han døde i aaret 985- byens første kirke. Den var af træ ogviet til den hellige trefoldighed. Tæt vedkirken laa kongsgaarden. Paa Knud denStores tid, omkring 1022, blev Roskilde bi-spesæde, og kirken ophøjedes til dom-kirke.

Harald Kesia, Erik Ejegods berygtedesøn, som myrdedes i 1135, byggede Ha-raldsborg paa en bakke nord for Roskildetæt ved fjordbredden. Borgen var udgangs-punkt for Harald Kesias røvertogter, indtilErik Emune, Haralds broder, lagde den igrus. Senere hen i middelalderen blev Ha-raldsborg dog genopbygget, men borgenforsvandt paany i det 16. aarhundrede -saa fuldstændigt, at saa at sige ethvert sporaf den er væk.

Omkring aar 1150 blev Roskilde befæ-stet. Det var Svend Grathe (Erik Emunessøn), som anlagde volde omkring byen, detsaakaldte „Borgedige", der forlængst erjævnet med jorden. Der var to byporte ifæstningsværket, Sct. Budolfi kirkeport modvest og røde port mod øst.

Vendernes sørøvertogter var paa den tiden plage for de danske kystegne, og tilmeddøjede landet under borgerkrigen mellemSvend og Knud. I Roskilde dannede bor-gerne under søkrigeren Vethemans ledelse

29

et kaperselskab, „Roskildebrødrene", som med held holdt sørøverne borte fra den hjemlige kyst. Det hændte ogsaa, at bor- gerne i byen selv udrustede kaperskibe. Hos Vetheman fik ejeren af skibet, der indrul- leredes i lavet, en ottendedel af kapertog- tets udbytte, hvorimod borgerne, som var med i deres eget kaperlav, fik halvdelen af byttet. I disse togter regnedes alle deltagere for ligestillede. Rorkarle og styrmænd fik samme belønning eller andel i byttet. Der gik meget ry af „Roskildebrødrene"s be- drifter. Ialt erobrede de med deres flaade paa 22 skibe 82 vendiske sørøverskuder, og eksemplet smittede, saa der ogsaa andre steder paa Sjælland, ikke mindst blandt bøn- derne, dannedes kaperselskaber, som holdt venderne i ave.

Næsten paa samme tid skete der en be- givenhed i Roskilde, som satte varige spor i Danmarkshistorien. Det var „blodgildet" i 1157, hvor Svend i kongsgaarden over- faldt sine medkonger Knud (Magnus Niel- sens søn) og Valdemar (Knud Lavards søn). Knud blev dræbt, og Valdemar, som und-

slap, slog kort efter Svend i slaget paaGrathe hede. Valdemar, der senere fik til-navnet „den Store", blev enekonge, og iRoskilde salvedes han af ærkebiskop Eskilfra Lund. Med Valdemar, som var den før-ste danske konge, der blev kronet, indled-tes en storhedstid for Danmark - og Ros-kilde fik ogsaa sin glansperiode.

(Fortsættes).

30

Bende Marcussen,udlært som kontorassistent31. marts 1958.

Hans Kais Hansen,udlært som kontorassistent

31. marts 1958.

Poul Erik Jørgensen,udlært som maskinarbejder31. oktober 1957.

Bent Jensen,udlært som maskinarbejder

31. marts 1958.

Ole Andersen,udlært som maskinarbejder31. marts 1958.

Per Christensen,udi. som elektromekaniker

31. maj 1958.

31

Lars Larsen, 70 aar,21. juni, reservehold.

Albert Jensen, 60 aar,10. juli, lager- og eksped.

Folmer Andersen,50 aar, 10. maj, staalv.

Anker Nielsen, 50 aar,27. juli, staalværk.

Harald Larsen, 60 aar,17. juni, reservehold. Richardt Andersen, 50 aar, Karlo Jensen, 50 aar,

5. maj, pladeværk. 17. maj, staalværk.Aksel Andersen, 50 aar,6. juni, lager- og eksped.

Arbejdet søger den dygtige mand som jern-spaaner magneten. Dette gælder ikke mindst endygtig praktiserende læge. Arbejdets omfang kan imidlertid blive saa stort, at det overmander sin mand, hvis han ikke redder sig i tide ved at springe fra.

Dr. Steenberger havde i Odense en af de heltstore praksis og valgte, da anstrengelserne blevtruende, at søge en anden livsform. Det skal derkarakter til, thi guld og æren drager ogsaa en læge.

Men heller ikke i sin tilbagetrukkenhed fikdr. Steenberger lov at være i fred, og han har nui snart 6 aar været knyttet til vor virksomhedsom bedriftslæge, et job hvor man i almindelighedselv kan bestemme farten.

Men ogsaa her han hans evner og virketrangpresset paa, og dr. Steenberger gaar med ildhuop i sin gerning, ikke alene med i almindelighedat overvaage sundhedstilstanden paa virksomheden,men ogsaa ved at søge dybt i problemerne. Haner da ogsaa i de forholdsvis faa aar, han har vir-ket som bedriftslæge, blevet anerkendt som enkapacitet paa omraadet saavel herhjemme somi andre lande.

Som den gudbenaadede skribent og fortællerhan er, har vi tidligere ofte haft glæde af dr.Steenberger som medarbejder ved „Stålbåndet", ogvi haaber snart igen at faa hans altid interessante bidrag.

Dr. Steenberger er ikke hjemme på sin fødsels-dag, men i Norge for at holde foredrag for kol-leger om arbejdsskiftenes indflydelse på helbre-det samt om støv i arbejdslokaler. — På dr.Steenberger selv vil der ikke foreløbigt blive lej-lighed til at samle sig støv !

Hjertelig til lykke !K. N.

Christian Andersen, 50 aar.17. juni, pladeværk.

Jacob Damgaard Olsen,50 aar, 18. juli, staalværk.