Stads & Havneingeniøren November 2004

stads&havneingeniørenfagblad

for teknik og miljø NOVEMBER 11 ◆ 2004

Parallelvej 22800 Kongens LyngbyTlf. 45 97 22 11www.cowi.dk F.R.I.

• Effekter af klimaændringer

• Vandværker, kildepladser og renseanlæg

• Geologisk, geofysisk og grundvandskemisk kortlægning

• Renovering og fornyelse af afløbsnet, bassiner og vandledninger

• Nyttiggørelse af data fra SRO-anlæg og måleprogrammer

• Risikovurdering og sikring af vand- og afløbsanlæg

• 3D visualisering af oversvømmelser

COWI Svendborg62 21 43 11

COWI Odense63 11 49 00

COWI Aalborg99 36 77 00

COWI Viborg98 79 69 00

COWI Århus87 39 66 00

COWI Holstebro96 12 72 30

COWI Vejle76 42 64 00

COWI Kolding76 33 86 00

COWI Esbjerg79 18 17 77

COWI Aabenraa74 61 45 51

COWI Silkeborg87 22 57 00

COWI er en førende nord europæisk rådgivningsvirk somhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og sam-fundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3400 medarbejdere hver især er det på deres.

Fremtidenshåndtering af vand

FremtidHaandtVand_2004.indd 1 28-10-2004 14:52:17

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Stads- ogKommunegartnerforeningensamt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødTlf. 45 81 91 03 - Mobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats, reproduktion og tryk:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Abonnementspris:Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl.I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947 3

Forsidebillede: Minetårn fra minemuseet Zeche Zollern i Ruhr.

stads&havneingeniørenfagblad

for teknik og miljø

NOVEMBER 2004Nr. 11 • 95. årgang

En lykkelig skilsmisseI denne tid, hvor strukturreformen debatteres indgående, kommunerneindgår nye ægteskaber, mange kommuner bliver til færre og større kom-muner, gættes der på omfanget af opgaverne fra amterne til kommu-nerne.

Inden for det tekniske område vil hovedparten af vejområdet sandsynlig-vis overgå.

Omfanget af opgaver til kommunerne på natur- og miljøområdet stårmere uklart. På planområdet overføres amternes administrative opgavertil henholdsvis kommuner og stat.

Kommunalteknisk Chefforening har igennem årene haft et godt samar-bejde med amternes tekniske forvaltninger lokalt.

Jeg vil opfordre til, at man lokalt i KTC’s kredse fortsætter dette godesamarbejde i forbindelse med den kommende bodeling.

Amterne løser i dag tværgående opgaver, som ikke nødvendigvis mate-matisk kan tildeles de nye kommuner. Alene af den grund vil der fortsatvære behov for koordinering, som skal indpasses i en ny geografi.

Amterne har i dag medarbejdere med stor viden og tekniske systemer,som er vigtige i lokalområdernes drift og udvikling af de tekniske områ-der. Af hensyn til borgere og til virksomheder er det vigtigt, at viden ogteknik fastholdes og videreføres efter kommunalreformen.

Tag kontakt til jeres kolleger i amterne og få sat en proces i gang snarest.

Borgerne, som betaler vores løn, bliver taberne, hvis vi ikke på professio-nel vis i god tid pejler os ind på opgavefordelingen.

Jørgen Steen KnudsenKTC`s bestyrelse

Teknisk Direktør, Gentofte Kommune

Lederaf teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Udvikling af den tekniske forvaltningAf teknisk direktør Torben Juul-Olsen, Thisted Kommune, ogafdelingsleder Thorkil Neergaard, Niras . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Tekniske chefer på Fyn på døgnseminarAf teknisk direktør Birthe Papsø, Middelfart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Kan kommuner ekspropriere til golfbaner?Af Jens Flensborg, advokat, Århus,og Hanne Mølbeck, advokat, København, begge Bech-Bruun Dragsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Kommunesammenlægning – kulturmøder og arbejdsmiljøAf projektleder Thomas Fløe, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Vejforum 2004Af Per Clausen, Vejdirektoratet, formand for Vejforum . . . . . . . . . . . . 19Tværgående vejforvaltning på et samlet vejnetAf Jette Bork og Marianne Koch, Bornholms Regions Kommune og Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Sæby Kommune værdisætter sine vejeAf kommuneingeniør Karsten Thorn, Sæby Kommune ogmarkedschef Jørn R. Kristiansen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . 23Visioner for cykeltrafikAf civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . 28Udbud af asfaltarbejder efter partneringprincippetAf chefrådgiver Erling Kristiansen, Carl Bro A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Vejsektoren på New ZealandAf afdelingsingeniør Gunnar Dinesen, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . 33En samlet plan for vejbelysningenAf teknisk chef Mogens Norup Thomsen, Græsted-GillelejeKommune ogkommunikationskonsulent Morten Kidal, NESA . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Bro- og Belægningsindeks for kommunerAf Mette Dam Mikkelsen ogAnette Jensen, SAMKOM-sekretariatet i Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . 38Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelseAf entrepriseleder Carsten Berg Nielsen, NCC Roads A/S . . . . . . . . . . . 41Kommunalteknisk Vejforening sætter fokus på kommunalreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45Værktøjer til bæredygtig byudviklingAf Jesper Ole Jensen og Morten Elle, BYG-DTU,Sektionen for Planlægning og Ledelse af Byggeprocesser, . . . . . . . . . 46Nyt fra Klagenævnet for udbudAf advokat (H) Torben Korsager, Delacour, Advokatfirma . . . . . . . . . . 52Byplanlægning:At vove et øjeAf Hanne Moe, Ringsted Kommune og Egon Fruelund, Kalundborg Kommune, medlemmer af Danske Planchefer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53Miljøvurdering af planer og programmerAf Lone Kørnøv, Kørnøv Consulting ApSog Joy Alrøe Andersen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S . . . . . . . . . 55Perspektiver på partnerskab i parkforvaltningenAf Christian Lindholst, Skov & Landskab, KVL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57Sniffermetoden afslører luften fra renserietAf Karsten Fuglsang, Force Technology . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61Samarbejde skaber bedre miljøAf Jane Birch Andersen, Rambøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64Miljørigtige kloakker – et godt emne for benchmarkingAf forsyningschef Torben Sønnichsen, Rødovre Kommune . . . . . . . . . 67Kommuner køber hjælp til brandsynAf beredskabschef Lone Henriksen, Hillerød Kommune og informationschef Ole B. Kristensen,Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69Fotos fra Ruhr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

INDHOLD

Side 23

Side 20

Side 17

SIDE 7

SIDE 69

SIDE 70

SIDE 30

Niveau 4

Niveau 3

Niveau 2

Niveau 1

Niveau 0

Belægningsniveauer

Snogebæk

NEXØ

SVANEKE

Bølshavn

Listed

Årsdale

GUDHJEM

Melsted

Østerlars

Østermarie

Pedersker

AAKIRKEBY

Rø

Klemensker

Vestermarie

Nylars

Lobbæk

Nyker

Årsballe

SANDVIG

ALLINGE

Tejn

Olsker

HASLE

Rutsker

Vang

RØNNE

SIDE 6

SIDE 64

SIDE 55

SIDE 33

SIDE 46

SIDE 27

SIDE 28

SIDE 41

Tarco har en målsætning om at være Danmarksgrønneste asfaltvirksomhed. Det bliver vi kun, hvismålet er kendt af alle. Også af dem, der gør detgrove arbejde.Derfor har vi indstiftet Månedens Miljø Idé sombelønning for det bedste forslag til, hvordan Tarcobliver endnu bedre til at passe på miljøet. At væregod til at lægge asfalt betyder nemlig ikke, at maner ligeglad med alt andet.

Hvad ved

asfaltbisser om miljø?

TARCO, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg, tlf. 63 31 35 35, www.tarco.dk

RUBI

CO

N

Dansk Byggeri og Kommunal-teknisk Chefforening harudsendt en fælles pjece omudbud og udlicitering. Pjecenkan hentes på KTC`s hjemme-side www.ktc.dk.

Dansk Byggeri og KommunaltekniskChefforening startede i marts måned endialog om udbud og udlicitering ogafholdt et seminar med deltagelse af 30kommunaltekniske chefer og ledere fraentreprenørvirksomheder.

Klart og entydigt udbudsmateriale,fælles retningslinier for omkostningsbe-regning, mere åbenhed i udbudsproces-sen og grundig information ved virk-somhedsoverdragelse af medarbejdere.Det var nogle af konklusionerne fraseminaret, der i øvrigt blev omsat i 15

overordnede anbefalinger. Seminaret ogdialogen mellem de 2 foreninger er numundet ud i udgivelsen af en fælles pje-ce om »Fælles spilleregler ved udbud ogudlicitering af kommunaltekniske drifts-opgaver«.

Pjecen er udsendt til KTC`s medlem-mer og formændene for de tekniskeudvalg i kommunerne. Pjecen kan hen-tes på KTC`s hjemmeside www.ktc.dkunder menupunktet »Beretninger, rap-porter, m.v«.

■

6 6 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004

Ny pjece om udbud og udlicitering

Thisted Kommunes tekniske forvaltninghavde i foråret 2003 en drøftelse af for-valtningens forskellige arbejdsområder,herunder en drøftelse af, hvilke opgaverder kan betragtes som forvaltningenskerneopgaver, og hvilke opgaver derkan betragtes som periferiydelser.

Formålet med denne drøftelse var atfå en afklaring for såvel medarbejderesom ledelse af, hvilke mangeartedeopgaver der løses på en teknisk forvalt-ning, og hvilket ressourceforbrug derafsættes til løsningen. Hvilke opgaver erdet væsentligt fortsat at have på tæthold? Hvilke opgaver kan med fordellægges andre steder hen? Og hvordanskrues samarbejdet med de eksterneparter sammen?

Opgaven blev taget op i erkendelse af,at forvaltningen står over for følgendeudfordringer:

• begrænsede ressourcer• krav om effektivitet• udliciteringer• strukturændringer

I kølvandet på denne drøftelse arbejde-de forvaltningen med en revision af dengældende målsætning, som havde fun-geret uændret siden 1995.

Nye mål lagt fastI efteråret 2003 gennemførte forvaltnin-gen en temadag om emnerne medfokus på struktur, kerneopgaver, mål-sætning og værdigrundlag. Dennetemadag mundede ud i en vedtagelse afen ny målsætning for forvaltningen, derfastsatte en række konkrete initiativer,som forvaltningen ville arbejde med iløbet af det kommende år.

Disse konkrete initiativer er bl.a. effek-tivisering af IT-anvendelsen i opgave-løsningen, herunder modernisering afkommunens hjemmeside. Der skalarbejdes med fælles løsninger på fælles-opgaver, ligesom der skal arbejdesudviklingsorienteret i tværgående pro-jektgrupper. Der skal også afvikles enteambuildingsdag for forvaltningensmedarbejdere.

Ovennævnte tiltag evalueres på entemadag i efteråret 2004, hvorefter dersættes nye mål for det kommende år.

7 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004 7

Udvikling af den tekniske forvaltning

Af teknisk direktør Torben Juul-Olsen, Thisted Kommune, ogafdelingsleder Thorkil Neergaard, Niras

Et fælles blik ind i fremtiden har givet kommune og rådgivernye vitaminer til arbejdet med at udvikle og drive fremtidenstekniske forvaltning. Mange andre udfordringer end den nokså omtalte kommunalreform trænger sig nemlig på. Et fælles udviklingsforum mellem tre kommuners tekniske for-valtninger og Niras har bearbejdet nogle af de udfordringer,der trænger sig på. I det tema indgår også spørgsmålet om,hvorledes relationen mellem kommune og rådgiver forventesat udvikle sig fremover.

Thisted Kirke.

➜

Et offentlig-privatudviklingsforum

I fortsættelse af temadagen i november2003 havde forvaltningen en drøftelsemed Niras om mulighederne for etable-ring af et såkaldt fælles udviklingsforum.Det blev hurtigt klart, at denne idé skul-le afprøves.

Formålet med dette udviklingsforumhar primært været at bytte verdensbille-der mellem rådgiververdenen og denoffentlige sektor, at bibringe begge par-ter en større forståelse for de mulighe-der, der er i udviklingen af fremtidenstekniske forvaltning og den rolleforde-ling, der - også i forhold til rådgiveren - ifremtiden helt sikkert bliver udfordret.

Projektet blev afviklet i foråret 2004som tre sammenhængende workshopsmed deltagelse af ledere og faglige nøg-lepersoner fra teknisk forvaltning samtmedarbejdere fra Niras.

I processen skulle deltagerne afdækkede mest påtrængende strukturelle ogfaglige temaer, som vil præge tekniskforvaltnings udvikling i de kommende år

med henblik på at kunne udarbejde pro-aktive handlings- og projektforslag tilvidere bearbejdning.

Intentionen var, at projektet skulleresultere i et idékatalog for relevanteudviklingsprojekter og nye samarbejds-former og afprøve og udvikle nye værk-tøjer i praksis. Det var måske lige ambi-tiøst nok den tidsmæssige ressourcetaget i betragtning, men i fællesskabnåede vi faktisk et godt stykke vej.

Flere kommuner med i detfælles udviklingsforumDet var oprindelig tanken at søge udvik-lingsforummet gennemført i såvel enjysk som en sjællandsk kommune og iden forbindelse skabe mulighed for nyenetværker.

Den del af projektet måtte dog opgi-ves, da det øjensynligt ikke var muligt atfå en sjællandsk kommune med på ide-en.

Inden selve opstarten forelå imidlertidstrukturkommissionens betænkning, og

set i lyset af denne besluttede ThistedKommune at invitere deres to nabo-kommuner, Hanstholm og Sydthy, til atdeltage i gennemførelsen.

En række politiske signaler pegede iretning af, at det kunne vise sig at væreen god måde at udvikle et i forvejengodt samarbejde mellem de tre forvalt-ninger på.

Resultatet blev, at alle tre kommunerstillede med repræsentanter til det fællesudviklingsforum.

Workshop 1: De vigtigsteudfordringerPå den første workshop gennemførteforvaltningerne en præsentation af defagområder, der er i en teknisk forvalt-ning, med efterfølgende gruppearbejde.Målet var konkret at få identificeret ogdrøftet en række af de vigtigste udfor-dringer for kommunerne samt at fåidentificeret muligheder og barrierer forden tekniske forvaltning i fremtiden. Frakonsulenternes side blev der samtidigsat fokus på nogle af de mere generelletrends, som formodes at præge de kom-mende års udvikling.

Der blev nedsat fire tværgåendearbejdsgrupper, og i løbet af dagen komen række spændende problemstillingerfrem, omhandlende bl.a. følgendeemner:

• marginalisering af teknisk forvalt-nings sagsområder i forbindelse medet øget fokus på de bløde værdier ilokaldebatten og ikke mindst denkommende strukturændring

• bearbejdning af kulturforskelle / vær-dier / indre barrierer - og ikke blotarbejdsgange, organisationsstruktu-rer osv. i forbindelse med sammen-lægninger

• optimering af interne arbejdsgangeog processer, så den enkelte borgerfår mere valuta for hver skattekrone,herunder mulighederne for øgetdelegering samt større fokus påanvendelse af udlicitering / udfor-dringsret / partnerskaber og nyesamarbejdsmodeller med teknisk for-valtnings eksterne samarbejdspartne-re

• bedre kvalitet i de leverede ydelser,bedre dokumentation og deklarationaf ydelserne med henblik på at brin-ge borgere og kunder endnu mere icentrum. Øget anvendelse af inte-grerede IT-systemer skal være med tilat understøtte denne proces

• øget behov for personaleledelse fremfor faglige chefer, øget anvendelse afværdibaseret ledelse frem for tykke


Figur: Problemtræ

KONSEKVENSER:

Dårligere service HOVSA-løsninger Manglende overblik

Manglende beredskabStresset hverdag i forhold til organisa- Ressourcespild /

torisk forandring oplevet knaphed

Mindre effektiv Manglendearbejdstilrette- sidemandsop-læggelse læring

Foranderlig verden:FOKUSOMRÅDE: Nye uforudsete

opgaver og hurtige sceneskift

ÅRSAGER:

For lidt kompe-Hyppige skift Individualisering af tenceudviklingi politisk fokus produktionen og videndeling

Manglende traditionXX for ressource-

styring

Nye opgaver og kravfra kunder

Metode:Figuren viser, hvordan fokusområdet (problemet) kædes sammen med årsager (nederst) og konsekvenser (øverst).

Der er her tale om en arbejdskopi et sted midtvejs i processen. Når problemtræet er gennembearbejdet vendes problemet

i en positiv reformulering til en målsætning, mens årsager / konsekvenser omformes til projektaktiviteter / resultater.

Hermed er grovskitsen til et nyt projekt ved at være klar.

personalehåndbøger med regler omalt

• fokus på behovet for personaleudvik-ling såvel fagligt som personligt, her-under behovet for integrering af detpersonale, der ikke sidder i nøglepo-sitioner.

• øget anvendelse af projektorientere-de arbejdsgange og øget fokus påintern videndeling, således at forvalt-ningens kernekompetencer og -videnikke tabes på gulvet ved f.eks. etkommende generationsskifte i for-valtningen

Workshop 2: PrioriteringPå den anden workshop blev resultater-ne af den første workshop diskuteret ogtematiseret.

Herefter blev nye arbejdsgruppernedsat, som arbejdede videre med føl-gende prioriterede temaer:1. teknisk forvaltnings rolle i fremti-

den/opbrud i kerneopgaver2. værdier og produktionsapparat3. modernisering af teknisk forvaltnings

ansigt udadtil4. servicedeklarationer, beskrivelse af

kvalitet og arbejdsgange m.v.

ProblemtræerProblemstillingerne blev konkretiseretved anvendelse af »problemtræ-meto-den« med grundig analyse af årsager ogvirkninger og med udarbejdelse af for-slag til projektmålsætninger.

Som illustration af metoden vises ifigur 1 et af de udarbejdede problem-træer.

Workshop 3:Helhedsorienteretkvalitetsudvikling vejen fremI den tredje og afsluttende workshopblev de udarbejdede problemtræer lagtfrem til diskussion for samtlige deltagerei processen, og der udspandt sig en godog inspirerende debat om en række afde problemstillinger og årsagssammen-hænge, der blev afdækket ved anven-delsen af metoden.

Særligt fokus satte deltagerne påspørgsmålet om, under hvilken overord-net ramme eller ledelsesmodel de fore-stående forandringsprocesser kan ogbør gennemføres.

I den forbindelse var der enighed omfremover at søge at anvende et værktøjkaldet kvalitetsudviklingsmodellen i såstort et omfang som muligt i forbindelsemed udarbejdelse af en strategisk udvik-lingsplan for teknisk forvaltning. Model-len udgør tillige skelettet i den mereavancerede Business Excellence-model,som også andre kommuner har benyttetsig af.

Princippet i kvalitetsudviklingsmodel-len er løbende at søge at tilpasse mål-sætninger med indsats (i form af f.eks.

proces, arbejdsgange eller procedurer)og se, om resultatet er i overensstem-melse med det, borgerne og politikerneefterspørger. Er der ikke et fornuftigteller politisk fastlagt forhold mellem detre størrelser, er der behov for at vurderepå behovet for justeringer, enten i formaf ændret målsætning eller indsats.

Hvad lærte vi så?Forvaltningen: Det er forvaltningensopfattelse, at vi i forløbet fik afdækket enrække vigtige problemstillinger og fik til-egnet os nogle metoder, som vi efterføl-gende kan bearbejde nærmere, såledesat vi i dag står bedre rustet til at mødede udfordringer, vi står over for i Fremti-dens Tekniske Forvaltning.

Undervejs i forløbet var der nogenusikkerhed om, hvor vi var på vej hen,men netop det, at vi positivt gav pladstil usikkerheden og tvivlen om, hvad dersker, åbnede nye muligheder for at se,hvordan vi i fremtiden skaber nyeløsninger.


Figur: Helhedsorienteret kvalitetsudvikling.

Helhedsorienteret kvalitetsudvikling

Organisation,

Værdier, mål indsats og Resultater og

og strategier processer nøgletal

➜

Teknisk forvaltning har i dag et godtgrundlag for at arbejde videre med sinemålsætninger og udviklingsplaner.

Rådgiveren: Fra rådgiverens synsvin-kel lå et af de mest interessante aspekterfra det fælles udviklingsforum i denudfordring, det er at sætte sig ud overde sædvanlige rådgiverattituder, herun-der trangen til at styre og »processe«.Også det at være med til at »læseindenad« i dialogen med en organisati-on uden på forhånd at skulle have svare-ne på dette og hint parat udgjorde en

interessant øvelse, da vi samtidig ogsåvar medansvarlige for, at den samledegruppe kom frem med nogle kvalificere-de svar.

Ligeledes var det naturligvis inspire-rende at »være med på en lytter«, nårrepræsentanter fra tre kommuner drøf-tede fælles praktiske udfordringer ogproblemer i den kommende sammen-lægningsproces.

Det helt konkrete læringsrum, somdet fælles udviklingsforum udgjorde, harogså givet anledning til nye overvejelser

om, hvorledes partnerskabet mellemrådgiver og kommune kan udvikles ifremtiden. Vi valgte selv at sætte voresegen rolle til beskuelse - og det varlærende. Deltagerne efterlyste blandtandet en mere forpligtende samar-bejdsmodel, hvor rådgiveren sætter sigselv mere på spil i processen - f.eks. i for-bindelse med at indgå mere aktivt iopfølgningen og tage medansvar for, atde mange fine anbefalinger, som rådgi-vernes rapporter ofte flyder over med,både kan og vil blive realiseret - også iden virkelige virkelighed i kommunerne.

KonklusionProcessen med det fælles udviklingsfo-rum skabte en anderledes og inspireren-de grobund for en god diskussion og enkvalificeret bearbejdning af nogle væs-entlige fremtidstemaer, som både for-valtning og rådgiver har mange interes-ser i.

Samtidig blev der sat et frugtbartfokus på nogle væsentlige årsagssam-menhænge, således at kommende for-andringsprojekter i højere grad sætterind mod årsagerne frem for virkninger-ne af et givet problem. Har kommunenf.eks. et vedvarende problem med kla-gesager, er det ikke nok at forbedre bor-gernes adgang til at klage (selv om det-te kan være nok så relevant). Der måogså sættes ind på at finde årsagerne tilklagerne: Har informationsniveauetværet for dårligt, er datagrundlag ogkort ajourført, har sagen været for ukyn-digt behandlet osv.?

Et vigtigt resultat er tillige påpegnin-gen af, at der bør etableres en overord-net ramme for den organisatoriske ogfaglige forandring, der skal finde sted,hvor mål, opgaver, ressourcer, kvalitets-parametre og konkrete resultater osv.ses i en samlet ledelses- og udviklings-mæssig helhed.

Tilbage står arbejdet med at skabeforandringerne i praksis og herunder fåafklaret spørgsmålene omkring tekniskforvaltnings kerne-/periferiydelser ogspørgsmålet om intern/ekstern produkti-on mv., som blev rejst indledningsvis.Kvalitetsudviklingsmodellen vil her blivesat på prøve som den ledelsesmæssigeramme, der skal kunne håndtere blan-dingen af intern produktion, udlicite-ring, partnerskaber og andre driftsmå-der, hvor forvaltningen på den ene elleranden måde slipper kontrollen medopgaverne, i hvert fald for en stund. Sel-ve ansvaret for et kvalitetsmæssigt godtslutresultat slipper man jo aldrig fra.

■



Perfektionist?

Uanset hvilken opgave du skal have udført på forsyningsnettet, kan KE Partner hjælpe dig. Vi tager os af entreprenøropgaver, der spænder lige så vidt, som de anlæg vi udfører. Fra etablering af nye anlæg til drift og vedligehold af eksisterende.

Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.

Så er KE Partner den rette.

ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb

el-tavler

gadebelysning

trafikregulering

tele- og kabelanlæg

højspændingsanlæg

brøndboring

brandhaner

springvand

overvågning

målere

KE Partner A/S

Grøndalsvænge Allé 13

2400 København NV

Tel. : +45 33 95 29 29

Fax.: +45 33 95 29 20

E-mail: [email protected]

www.kepartner.dk

13909-KEP/3 ann 185x265L.indd 1 20/10/04 13:43:59

Formålet med at afholde et døgnsemi-nar var at give tid til at drøfte de nyeudfordringer som kommunalreformengiver. Af samme grund deltog også tolederrepræsentanter fra Fyn Amt. Detvar berigende for alle på denne måde atkunne mødes og have mulighed forsammen at drøfte hvordan der kantages fat på de kommende udfordrin-ger.

Kredsen havde sammen med KMDsammensat et spændende program, derdækkede bredden med både generellebetragtninger om de kommende struk-turforandringer og de mere konkreteudfordringer på it-området, med specielfokus på opgaver i relationtil KMD.

Det var et spændendedøgn, hvor der både var lej-lighed til at få det nyesteinput om, hvor langt kom-munalreformen er, at få fag-lige input til hvordan it kanvære et godt hjælpemiddelsamt et rum til at mødes ogdiskutere i.

100 lovforslag omteknik- og miljøKontorchef Eske Groes fra KLgav status for, hvor langt

arbejdet med strukturreformen var kom-met. I løbet af et par timer formåedeEske Groes at give det meget sigendebudskab, at der kan stilles mange flerespørgsmål end der kan besvares. Opga-vefordelingen indenfor teknik og miljøer langt fra klarlagt.

Eske Groes nævnte bl.a. at af de ca.200 lovforslag som fagministerierne sid-der og arbejder med, så er, ca. halvde-len indenfor teknik og miljøområdet.

Eske Groes havde også fokus på detskisma der ligger i at mange kommuna-le fællesskaber får deres eget liv uafhæn-gigt af de enkelte byråd, hvorfor en pri-oritering af disse områder sjældent får

den samme politiske styring ogbevågenhed som de øvrige kommunaleområder. Mange steder er det ikke læn-gere byrådene som er bestiller den kom-munale service. En måde at løse dettepå er, at fællesskabet i sine vedtægterhar stående, at kommunerne hvert år iforbindelse med budgettet bestilleropgaverne for det kommende år i mil-jøcenteret.

At strukturreformen er meget mereend sammenlægning af kommuner, gavEske Groes følgende tanke på: alm.matematik siger, at for en ny kommunemed f.eks. 50.000 indbyggere, så vil dervære ca. 12 medarbejder fra amtet til

vejområdet og ca. 20 til mil-jøområdet.

Eske Groes henviste i øvrigttil den meget udmærkedeprocesguide som kan findespå KL’s hjemmesidewww.kl.dk/kommunalreform.Det er en god ide at abonnerepå nyheder herfra.

Byens fysiske rammerKMD havde lejlighed til atberette om, hvordan de havdeforestillet sig at gribe nogle afit-udfordringerne an. KMD såroligt fremtiden i møde, men


Af teknisk direktør Birthe Papsø, Middelfart Kommune

Strukturreform:

Tekniske chefer på Fyn på døgnseminar

KTC-kredsen på Fyn har for alvor taget hul på udfordringerne istrukturreformen og har afholdt et døgnseminar med deltage-re fra Fyns Amt og med indlæg fra KL og KMD. En del af denorganisatoriske udfordring illustreres ved, at en »ny gennem-snitskommune« på 50.000 indbyggere skal modtage 12 amtsli-ge medarbejdere på vejområdet og ca. 20 på miljøområdet !

Claes Nue fra KMD holder oplæg på KTC-kreds Fyns døgnseminar.

Byens udvikling

Byens drift

Byens grund-

økonomi

havde nogle foretrukne bud på hvordanreformen kan gennemføres, så også detIT-mæssige går lettest muligt, fortalteClaes Nue fra KMD. F.eks. vil der intetvære i vejen for, at der i de nye kommu-ner kan være veje med samme navne,det skal it-systemerne nok komme til atkunne klare.

KMD berettede endvidere om et nytkoncept, der skal give kommunernemulighed for • Bedre service for borgere og virksom-

heder (gennem hurtigere sagsbe-handling)

• Besparelser i myndighederne (vedmere effektiv sagsbehandling)

• Bedre styring• Mere cost effektive løsninger

samt at kunne håndtere strukturrefor-men.

KMD kalder konceptet for byens fysiskerammer, der indeholder 3 delkoncepter,• Byens udvikling, som tager hånd om

de arbejdsgange der er involveret i atændre på kommunens fysiske udse-ende eller det administrative grund-lag herfor.

• Byens drift, som omhandler arbejds-opgaverne for driften og vedligehol-delsen af byens fysiske infrastruktur.

• Byens grundøkonomi, som vedrørerkommunens opgaver med beregningog opkrævning af skatter, bidrag ogbrugerbetaling fra kommunens ejereog brugere af fast ejendom.

Rundt om disse 3 delkoncepter liggerendvidere et samlet opgaveområde i formaf de borger- og erhvervsservices, somgiver brugere af ejendomme og infra-strukturer adgang til at betjene sig selv.

Samlet tager konceptet altsåudgangspunkt i »digital forvaltning«,både i forståelsen effektiv, elektronisksagsbehandling og i forståelsen selvbe-tjening.

De enkelte delkoncepter består af enrække løsninger og ydelser, som tilsam-men giver kommunen mulighed for atvælge at sammensætte en model, derpasser til egne arbejdsprocesser.

KMD har endvidere i dag stor fokuspå rollerne både som leverandør afenkelte ydelser, som totalleverandør ogsom koordinator.

Alt i alt havde vi i KTC-Fyn et godt,

spændende og berigende døgn, somogså blev muligt ved, at Fyns Amt gavos mulighed for at se de nuværendeamtsopgaver på tæt hold.

■


HAR DU VANDVEJE?Lad os vedligeholde rabatter, grøfter, brønde og ledninger, så du sikrer vejbelægningen enlængere levetid. Effektiv afledning af overfladevand mindsker risikoen for akvaplaning og glatte kørebaner.

Se mere på vores hjemmeside

www.ncc-roads.dk

Mange veje fører til Fyn.

I dagspressen er det fra flere sider blevetanført, at offentlige myndigheder gen-nem de seneste årtier har udvidet områ-det for, hvad der kan eksproprieres til.Spørgsmålet er, om man har bevægetsig for langt væk fra grundlovens oprin-delige intention. Grundloven ser eks-propriation som et ekstraordinært ind-greb, som sker i strid med én af et libe-ralt samfunds frihedsrettigheder, ejen-domsrettens ukrænkelighed. Særligtekspropriation til golfbaner har givetanledning til omtale. Her kan mandiskutere, om ekspropriation er »nød-vendig for almenvellet«.

Som advokater har vi en god erfaringmed ekspropriationsområdet, og vi vilderfor gerne bidrage med vores input idebatten. Virkeligheden og problemstil-lingerne er nemlig efter vores opfattelseoftest noget mere nuancerede, end detil tider fremstilles.

EjendomsrettensukrænkelighedEjendomsretten er ukrænkelig. En bor-ger er kun forpligtet til at afstå sin ejen-dom, hvis dette sker 1) ved lov, 2) hvor

almenvellet kræver det og 3) mod beta-ling af fuldstændig erstatning. Program-erklæringen om ejendomsrettensukrænkelighed kan give nogle det fejl-agtige indtryk, at der ikke kan foretagesindgreb i ejendomsretten overhovedet.Men det er langt fra tilfældet. Hvisbetingelserne er opfyldt, kan der eks-proprieres. Lidt provokerende kan mansige, at ejendomsretten ikke er ukrænke-lig, og at den reelle grundlovsbeskyttel-se alene består i, at man er sikret fuld-stændig erstatning.

Men princippet om ejendomsrettensukrænkelighed skal stadigvæk tagesmeget alvorligt. Det er vores indtryk, atkommunerne og ikke mindst kommunal-politikerne generelt er tilbageholdende,når det drejer sig om ekspropriation.Samtidig bliver ekspropriationsbeslutnin-ger både efterprøvet af klageinstanser ogdomstole.

Hvornår kan eksproprieres?Der findes en lang række lovbestemmel-ser, der giver myndigheder adgang til atekspropriere.

Den mest vidtrækkende findes utvivl-somt i planlovens § 47. Ifølge planlovenkan en kommune ekspropriere fast ejen-dom, hvis ekspropriationen vil være afvæsentlig betydning for virkeliggørelsenaf en lokalplan.

Det er denne regel, som kan brugesved ekspropriation til golfbaner. Dermeder der imidlertid ikke skabt et tag-selvbord for danske kommuner.

Fra det tidspunkt, hvor ideen om enny golfbane formes, og frem til det tids-punkt, hvor en ekspropriation kan kom-me på tale, er der et langt forløb, hvorsåvel borgere og andre myndighederhar været inddraget.

• Byrådet skal vedtage at offentliggøreet forslag til lokalplan.

• Forslaget skal derefter sendes i


Af Jens Flensborg, advokat, Århus, og Hanne Mølbeck, advokat, København, begge Bech-Bruun Dragsted

Kan kommuner ekspropriere til golfbaner?

Kan kommunerne ekspropriere til golfbaner?

Ejendomsretten er ukrænkelig, men hensyn til almenvellet kangøre ekspropriation til et nødvendigt redskab i planlægnin-gen. I artiklen vurderes den kommunale praksis med udgangs-punkt i konkrete sager og to afgørelser fra Naturklagenævnet iekspropriationssager.

til fordel for golfbaner er på tale. I kravetom almenvellet ligger først og fremmest,at ekspropriationen skal tjene »almene,saglige, samfundsmæssige interesser«.Der kan være forskellige politiske opfat-telser af, hvad der nærmere ligger i denelastiske formulering, og den politiskevurdering bliver i praksis - og med rette -sjældent efterprøvet. Hvis man er util-freds med, at de folkevalgte politikereeksproprierer til fordel for golfbaner, skalman ikke gå til domstolene, men deri-mod vælge nogle andre politikere.

Men kravet om almenvellet inde-bærer også, at det enkelte indgreb ikkemå gå videre end påkrævet. En ekspro-priation må ikke omfatte et større arealend nødvendigt. Myndigheden skalaltid begrænse sig mest muligt. Her erder ikke tale om en politisk, men en juri-disk vurdering. Ejeren af arealet har der-for mulighed for at klage over ekspropri-ationen til Naturklagenævnet eller rejsesag ved domstolene. I sådanne sagerbliver der foretaget en tilbundsgåendeprøvelse af, om den enkelte ekspropria-tion har været nødvendig.

To sager om golfbanerNetop vedrørende ekspropriation til for-del for golfbaner kan nævnes to afgørel-

ser fra Naturklagenævnet, som illustrererprøvelsen.

I den ene sag havde en kommuneeksproprieret ca. 1,7 ha til brug for enprivat golfbane. Naturklagenævnet god-kendte ekspropriationen med henvis-ning til, at det var nødvendigt at eks-propriere arealet for at anlægge 2 afbanens 18 huller (det øvrige areal varkøbt i fri handel). I den anden sag varder udarbejdet en lokalplan for en 18-huls golfbane med en tilhørende 9-hulsøvebane. Arealet, der skulle bruges til18-huls banen, var købt i frivillig handel,men det var ikke muligt at købe det are-al, som skulle bruges til øvebanen.

Kommunen eksproprierede derfordette areal på ca. 20 ha. Naturklage-nævnet tilsidesatte imidlertid ekspropria-tionen bl.a. med henvisning til, at detvar muligt at etablere en golfbane pådet eksisterende areal. Kravet om nød-vendighed var ikke opfyldt.

Vurdering af nødvendighedSom et tredje eksempel kan nævnes ensag fra Viborg, hvor et areal på ca. 4,5ha blev eksproprieret til brug for forlæn-gelse af en almen flyveplads. Forlængel-


høring, hvor offentligheden harmulighed for at komme med indsi-gelser, som efterfølgende vil indgå iden politiske behandling.

• Amtet kan desuden nedlægge vetomod lokalplanforslaget.

• Til sidst skal et flertal i byrådet ende-ligt vedtage lokalplanen. Er der mas-sive borgerindsigelser i offentligheds-fasen, vil det ofte føre til, at et lokal-planforslag falder til jorden.

Vedtagelse af en lokalplan er derfor enlang proces, hvor kommunens politikereskal afveje ønskerne om den fremtidigeudvikling for kommunen i forhold til deøvrige hensyn, som måtte gøre sig gæl-dende.

Når en lokalplan er vedtaget, vil detnormalt være muligt at realisere projek-tet. Hvis ejeren af en ejendom inden forlokalplanens område ikke ønsker atmedvirke til realiseringen og ikke ønskerat sælge arealet, kan byrådet vælge atekspropriere.

Almenvellet…Men ekspropriation kan kun ske »hvoralmenvellet kræver det«. Det er især det-te krav, der er i spil, når ekspropriationer ➜

sen var nødvendig for at få støjen frasvæveflyvning reduceret, da man heref-ter ville kunne installere spiloptræk i ste-det for optræk med motorfly. Naturkla-genævnet tilsidesatte ekspropriationen.Hensynet til landmanden, som fik gen-nemskåret sin største og mest regulæremark, var større end det almene hensyntil brugerne af flyvepladsen. Nævnetlagde især vægt på, at forlængelsen ikkevar nødvendig for driften af flyveplad-sen, samt at der fandtes en alternativ fly-veplads inden for kortere afstand.

Den enkelte kommune kan ikke ende-ligt beslutte, hvad der er nødvendigt igrundlovens forstand. Praksis viser, atNaturklagenævnet ikke viger tilbage forat tilsidesætte ekspropriationer i detilfælde, hvor en kommune har lavet enoverfortolkning.

Det er ikke alene Naturklagenævnet,men også domstolene, der vurderer, omden enkelte ekspropriation nu også ernødvendig. I en sag fra Als Sund, beslut-tede Sønderborg Kommune at eksprop-riere 660 m2 fra en frugtplantage belig-gende ud til Als Sund for at anlægge enoffentlig sti. Formålet med stien var atgive borgerne mulighed for at gå en turi området og danne sig et indtryk af dekampe, der fandt sted langs kystenunder krigen i 1864. Vestre Landsretfandt, at ekspropriationen var nødven-dig for at realisere det »kulturhistoriskeformål«. Landsretten fremhævede desu-den, at det, der var opnået ved eksprop-riationen, var rimeligt i forhold til de

gener, som ekspropriationen havdemedført for ejeren af frugtplantagen.Heller ikke i Højesteret fik ejeren med-hold, men sagen kunne meget vel havefået et andet udfald, hvis det var 660 m2

beboelsesejendom eller driftsbygningerog ikke var 660 m2 frugtplantage, dervar blevet eksproprieret.

Politisk vurdering af»almenvellet«Sagerne viser, at der kan være stor for-skel på vurderingen af begrebet »almen-vellet«. Nogle vil mene, at etableringenaf en golfbane eller en flyveplads tjeneralmene interesser, mens andre foretræk-ker offentlige stier med kulturhistoriskeformål.

Det er helt umuligt at blive enige omhvilke hensyn og interesser, der kanhenføres til almenvellet. Det er netopderfor, at hensynet til almenvellet somdet helt klare udgangspunkt er en poli-tisk og ikke en juridisk vurdering.

I nogle tilfælde gennemfører kommu-nerne ekspropriationer, når investorerikke kan købe den nødvendige jord i frihandel. Enten fordi lodsejerne ikke vilsælge, eller fordi der ikke kan opnåsenighed om prisen. Denne fremgangs-måde kritiseres til tider med henvisningtil, at kommunerne ikke på denne mådevia ekspropriation skal hjælpe investorer-ne med at gennemføre projekter, sominvestorerne ikke har kunnet gennem-

føre via frivillige aftaler. Denne kritik er viikke enige i. Det er tværtimod vores ind-tryk, at myndighederne generelt ermeget tilbageholdende, når det drejersig om ekspropriationer.

Hvis en kommune har besluttet atanlægge en golfbane, vil kommunenformentlig i første instans forsøge atkøbe den nødvendige jord i fri handel.Hvis det lykkes, og alle er enige, er dengode stemning i kommunen sikret. Mendet er vigtigt at understrege, at kommu-nerne på ingen måde er forpligtet til atforhandle med lodsejerne. Tværtimodkan der være mange gode grunde til atskride direkte til en ekspropriation. Hvisman eksproprierer, følger man et fastregelsæt, der nøje regulerer parternesrettigheder og forpligtelser. Man undgårpressede forhandlingssituationer, hvorenkelte lodsejere kan få skyhøje og urea-listiske priser for deres ejendomme. Hvisman eksproprierer, er lodsejeren sikret»fuldstændig erstatning«. En erstatning,der bliver fastsat af en uafhængiginstans (ekspropriations- eller taksations-kommission), der har stor erfaring medvurdering af ejendomme. Dermed fårejeren dækket det tab, han har lidt -hverken mere eller mindre.

Det er politikerne, der vurderer hvilkeinteresser, der tjener almenvellet. Erman som borger utilfreds med vurderin-gen, må man vælge nogle andre politi-kere ved førstkommende lejlighed. Eks-propriation er alene et teknisk hjælpe-middel til at gennemføre såvel anlæg afgolfbaner og flyvebaner som stier. Detklare udgangspunkt er fortsat, at ejen-domsretten er ukrænkelig. Som myn-dighed skal man grundigt overveje, omden enkelte ekspropriation er nødven-dig, og man skal være parat til at doku-mentere det over for såvel klageinstan-ser som domstole.

Desuden skal man altid vise storrespekt og hensyn over for de borgere,der bliver berørt af ekspropriationen.Ejendomsretten er en menneskeret, ogen ekspropriation er et meget voldsomtindgreb for den enkelte. Det er voreserfaring, at myndighederne generelt eropmærksomme på dette og tager denødvendige, individuelle hensyn. ■


Etableres golfbaner af hensyn til almenvellet?

BANEBRYDENDE VEJTÆNKNING – NCC ROADS!Åbenhed, fælles udbytte af høstede besparelser, øget sikkerhed, samarbejde i stedet for kontrol, bedre arbejdsmiljø. Partnering indenfor vejdrift er et ganske nyt begreb. Vi har allerede gode erfaringer på det spændende område og ser det som vejen frem.


www.ncc-roads.dk

Hver gang kulturer, der ikke tidligere harværet i kontakt med hinanden, mødes,er der risiko for, at kulturelt betingedekonflikter, og modsætninger bliverhovedfokus. Det kan skyldes, at man iforsøget på at forstå kulturer er tilbøjeligtil at tage udgangspunkt i forskellene,da det er i grænsefladen mellem to lig-heder, at kulturel forskel kan erkendesog finder sine udtryk. Hvis der i mødetmellem forskellige kulturer fokuseres påforskellene, er der risiko for, at den godeproces blokeres og bliver konfliktfyldt. Istedet bør man fra starten fastholdefokus på lighederne mellem kulturerne,da det gør processen mindre vanskeligog potentialet for synergi mellem for-skellige kompetencer forøges væsent-ligt.

Arbejdsmiljøet er et godt eksempel pået område, hvor der kan opnås synergiog en styrkelse af den samlede indsats.

ArbejdsmiljøArbejdsmiljøet handler ud over de fysi-ske rammer også om kulturen påarbejdspladsen. Hvilke normer og ufor-melle adfærdsregler findes der? Hvordankommunikeres der? Hvordan trives denenkelte medarbejder socialt?

Hvis arbejdspladsen er god, vil med-arbejderne også yde en bedre serviceoverfor brugere og borgere.

En høj kvalitet i det produkt eller denservice, som arbejdspladsen og medar-bejderen leverer, giver den enkelte med-arbejder et højt selvværd og gørarbejdspladsen attraktiv og til et sted,

hvor vedkommende gerne vil blive vedmed at være ansat. Det er en positiv spi-ral!

Derfor oplever mange kommuner idisse år, at arbejdsmiljøet er et af de vig-tigste elementer i personalepolitikken,og nogle af de vigtigste omdrejnings-punkter er:• psykisk arbejdsmiljø• personhåndtering• arbejdsmiljøledelse• forebyggelse af arbejdsulykker• en samlet indsats i sikkerheds- og

medindflydelsesorganisationerne

En fælles arbejdsmiljøstandard bør bådeomfatte arbejdsmiljøforholdene i kom-munens institutioner og afdelinger samtsystematiske fremgangsmåder til at fore-bygge arbejdsmiljøproblemer.

Systematik iarbejdsmiljøindsatsenMed systematiske fremgangsmåder kandet nye kommunefællesskab sikre, atder gennem en fastholdelse af det bed-ste fra de oprindelige kommunersarbejdsmiljøindsats skabes et fællesgrundlag for den fremtidige indsats.

Kommunerne har mulighed for atvære på forkant med denne udviklingved allerede nu at øge systematikken iarbejdsmiljøindsatsen. Det betyder, ateventuelle beslutninger om indførelse afet arbejdsmiljøledelsessystem, der kan


Af projektleder Thomas Fløe, Carl Bro Gruppen

Kommunesammen-lægning - kulturmøder ogarbejdsmiljø

I en situation, hvor sammenlægninger mellem forskellige kom-muner er sat på dagsordenen skal meget store personaleorga-nisationer med forskellige kulturer samkøres.

Arbejdsmiljø handler også om kultur, normer og uformelle adfærdsregler, og hvis arbejdsmiljøet er godt,opnås synergi og en styrkelse af den samlede indsats.

➜

dokumentere indsatsen, vil få bedre tid tilat blive indarbejdet i organisationen.

Hermed sikres en god mulighed for, atalle niveauer i kommunen kan inddrages.Inddragelsen, der betyder at flest muligehøres, vil øge muligheden for at alle par-ter føler et medejerskab der giver demlyst til at skabe et kulturmøde der berigervirksomheden. Achilleshælen i et ellersvelopbygget arbejdsmiljøledelsessystemer at få folk til at føle medejerskab.Forudsætningerne for at et arbejdsmiljø-

ledelsessystem er egnet og effektivt, er,at: • Systemet er tilpasset kommunens

organisation og arbejdsopgaver.• Systemet er indarbejdet i organisatio-

nen som en hjælp i arbejdsdagen.• Systemet sikrer en løbende forbed-

ring i arbejdsmiljøet og kan doku-mentere dette.

En systematisk tilgang til arbejdsmiljøetkan sikre gennemførelse af de lovmæssige

forpligtelser og samtidig medvirke til atprofilere kommunen som en foregangs-virksomhed på arbejdsmiljøområdet. Ideen har flere fordele, bl.a.:Den er rationel, da opgaver kan fordeles. Det må forventes, at en ressource-krævende del af opgaven med atopbygge og indføre arbejdsmiljøledelsevil dreje sig om at få overblik over kom-munens niveau, få hævet den arbejds-miljømæssige standard og få indarbej-det arbejdsmiljøledelsessystemet påkommunens institutioner og afdelinger.Et samarbejde vil give mulighed for atuddelegere opgaver med at udvikleenkeltelementer i et arbejdsmiljøledel-sessystem.

Den vil skabe netværk og synergieffekt.Den primære dialog ved indførelse afarbejdsmiljøledelse vil naturligt forekom-me inden for kommunens organisation.Der vil dog være behov for, at de primærtinvolverede personer, kan få en snak medligestillede om muligheder, fremmendeog hæmmende faktorer, faldgruber oggode virkemidler i projektet.

KonkurrenceelementetArbejdsmiljøcertificering er en klar profi-leringsmulighed for en kommune. Denkan anvendes i bestræbelserne for at til-trække og fastholde medarbejdere og iforhold til borgerne, som kan se, at detoffentlige går i spidsen for at højne kvali-teten i arbejdsmiljøet og skabe godearbejdspladser.

Der bygges bro overkulturforskelleCarl Bro Gruppen har som arbejdsmil-jørådgiver erfaring i at assistere kommu-nen/kommunerne sikkert igennem enproces, der vil resultere i, at der er etab-leret et driftsklart arbejdsmiljøledelsessy-stem. Processen kan understøtte, at derbygges bro over kulturforskelle, og at enforståelse af kulturforskellene kan udviklesig til en forståelse for potentialet i atudnytte synergierne i forskellighederne.

■


Bygherrerådgiver i Roskilde Kommune? Ansøgningsfrist d. 24. november

Søger du en ny medarbejder eller et nyt job?Så brug jobdatabasen på www.stadhavn.dk

Planchefen 2004Danske Planchefers årsmødefor planchefer, ledende medarbejdere i planafdelinger samt ledende stabs-medarbejdere, der arbejder med planlægning/kommuneplanlægningKursusperiode: 18.11. – 19.11.2004

Chefer i Norden - udvekslingsprogramfor chefer i amtskommunale og kommunale forvaltninger samt ved syge-huseKursusperiode: 4 dele i foråret 2005. Ring for yderligere oplysningereller se på www.cok.dk

Partnerskab, udbud og udlicitering fra a-zfor chefer, stabsmedarbejdere og andre, der arbejder med konkurrence-udsætning af driftsopgaverKursusperiode: 04.01. – 07.01.2005

Planlægning i praksis (modul 2)for planlæggere i kommuner og amter, der er beskæftiget med kommune-og lokalplanlægning samt større tværfaglige planlægningsopgaverKursusperiode: 26.01. – 28.01.2005

Kreative proces- og dialogværktøjerfor ledere og medarbejdere, der ønsker at opgradere egen værktøjskasseaf kommunikations-, præsentations- og dialogredskaber til atlede engage-rede og kreative møder, projekter og processerKursusperiode: 30.01. – 01.02.2005

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside.Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

Den Kommunale HøjskolePostboks 160Kystvej8500 GrenaaT: 8959 5959F: 8959 [email protected]

I en tid med forandring forude har vi velalle et behov for videndeling, for fagligopladning og for god kontakt til »net-værket«. Om det er derfor, at Vejfo-rumdagene tiltrækker en deltagelse afhidtil uset omfang, ved jeg ikke; mendet er nok ikke uden betydning, at vip.t. står i startblokkene til en ny vejfor-valtning i Danmark.

Tilmeldingen til det 4. Vejforum idagene 1.-2. december på NyborgStrand har været flot – vi bliver flere endnogensinde før – og det er også glæde-ligt, at tilmeldingen er så bred. Bred iden offentlige sektor fra stat, amter ogkommuner, og bred i den private sektorfra rådgivere, entreprenører og leve-randører. Jeg har særligt bemærket denvoksende deltagelse fra kommunerne. Vihar gjort meget for at udnytte den sam-lede konferencekapacitet i Nyborg, menmå nok se i øjnene, at sene tilmeldingerikke kan imødekommes.

Som årets formand for Vejforum trorjeg på, at opbakningen også er et resul-tat af valg af det rigtige program medrelevans for mange. 64 faglige indlægunder fem hovedoverskrifter og 7workshops. Mange faglige nyheder vilblive præsenteret, og det faglige pro-gram er vel et udtryk for, at vi arbejder ien sektor, der er nytænkende og i udvik-ling. Men det stiller netop krav til os alleom at følge med.

I disse år formes vore fremtidige rollerfor alvor. Den offentlige part som deneffektive bestiller og den private partsom den effektive udfører. Hvem sikrerså en fortsat innovation på vejområdet?Ja, begge parter har vel en rolle, menhvilken? Måske giver Vejforum svaret?

I vores dagligdag er også en rækkeandre forandringstendenser:

Vejvæsenets operatørrolle: Traditionelthar vi arbejdet med vejenes anlæg, driftog vedligehold. Hertil kommer i stigen-de grad et behov for overblik over trafik-situationen, især ved vejarbejder, kom-munikation med trafikanterne, samspilmed politi og udrykningstjenester, dethele støttet af digitale værktøjer. Vi skalskabe bedst mulig udnyttelse af deneksisterende vejkapacitet. Alle aktiviteterpå vejene skal tilrettelægges ud fra envinkel om bedst mulig afvikling af trafik-ken. De samfundsøkonomiske omkost-ninger ved mangelfuld trafikafvikling ernu så store, at de bliver afgørende forvore beslutninger i en række situationer.

Vejenes instrumentering: Luftfart og jern-banetrafik udnytter i dag de digitalemuligheder i langt større grad end vej-trafikken. Med bilernes øgede instru-mentering øges presset på også atudnytte informatikkens muligheder i vej-

trafikken. I det kommende tiår skal vifinde det rette omfang af »den instru-menterede vej«. Hverken for lidt eller formeget.

Nye samarbejdsformer: Som i byggerietskal vi i anlægssektoren arbejde medudbudsformer og samarbejdsmodeller.De to sektorer har helt forskellige pro-blemstillinger; men vi kan sikkert allige-vel lære af hinanden. Totalentreprise,OPP og partnering skal være bolde, somvi kan jonglere sikkert med.

Elektroniske arbejdsprocesser: Fremti-dens arbejdsmarked – også vejsektoren– vil virke på baggrund af en elektroniskplatform. ESDH (elektronisk sags- ogdokumenthåndtering) er med storm-skridt på vej ind i den offentlige forvalt-ning, og alle arbejdsprocesser mellembestiller og udfører vil fremover bliveunderstøttet digitalt. De digitale værk-tøjer skal udvikles, drives og forbedres.Og vi skal alle kende dem og kunne bru-ge dem. Ikke mindst i kontakten mellemoffentlig forvaltning, private samarbejds-parter og borgere vil mediet være digi-talt i stigende omfang. Og vi ved, at dia-logen med borgerne vil vokse.

Hertil kommer så en udvikling af de tra-ditionelle vejingeniørfag og en opfyldel-se af de trafiksikkerhedsmæssige mål, enmindskelse af støj og emission og etnødvendigt miljøhensyn. Hvordanopnår vi det?

Vejforvaltning, vejdrift, trafikafvikling,trafikplanlægning og trafiksikkerhed erhovedoverskrifterne for Vejforums fagli-ge indhold i 2004. De enkelte indlægrammer forhåbentlig noget relevant itiden, således at vi alle kommer hjemmed en ny faglig ballast og med nyesvar.

Og så er det herligt at netværke medgamle og nye bekendte. Vi ses i Nyborg.

■


Vejforum 2004

Af Per Clausen, Vejdirektoratet, formand for Vejforum.

Vejvirksomheden på Bornholm er i øje-blikket i gang med en større harmonise-ring af data. Det sker ud fra ønsket omat kunne foretage en samlet prioriteringog budgettering for hele det vejnet,som BRK nu administrerer.

Værktøjet hertil er det nye fælles vej-forvaltningssystem som Vejdirektorateter i gang med at etablere.

Systemet og data skalbl.a. kunne håndtere, atkvalitetskravene på detoverordnede vejnet erstørre (anderledes) endpå det lokale vejnet.

Intern strukturDen 1. januar 2003 blevamtet og de 5 kommunerpå Bornholm slået sam-men til Bornholms Regi-onskommune. Dettemedfører ændringer iarbejdsgangene for vej-forvaltningen.

Vejvirksomheden vare-tager drift, anlæg ogmyndighedsopgaverindenfor vejområdet. Detdrejer sig om 1.099 kmveje, heraf 270 km tidli-gere landeveje. Dertilkommer det regionalecykelvejnet. De fem tekni-ske virksomheder er ikke

samlet ét sted, en del af de tidligere kol-leger er flyttet til Tejn Rådhus, mensVejvirksomheden er i Nexø - i alt 18 per-soner, med en god blanding af tidligereansatte fra kommunerne og amtet. Allefolk med erfaring indenfor området.

Udgangspunktet - 1. januar2003Alle kommunerne på Bornholm anvend-te VEJMAN. Der var stor spredning påhvilke fagmoduler hver vejmyndighedhavde i brug. Nexø, Åkirkeby og Rønnehavde stor fokus på belægningsvedlige-hold, og de data som understøttededenne opgave, var mere eller mindre til-stede. Hasle havde indstillet arbejdetmed VEJMAN i 1998, og Allinge-Gud-hjem havde kun vejdata på papir. Amtetanvendte VIS, hvor alle uheldsdata forhele øen i øvrigt også var registreret.

Indsamling og harmoniseringaf data:Vejvirksomheden har brugt en del res-

sourcer på harmoniseringaf alle eksisterende data.

Registre fra Allinge-Gudhjem Kommune ogHasle Kommune blevbragt op på sammeniveau som Nexø og Åkir-keby Kommune.- Allinge-GudhjemKommune: papirregistretblev lagt ind i VEJMAN afen systemkyndig medar-bejder med lokalkend-skab, hvorefter samtligedata blev kontrolleret- Hasle Kommune: eksi-sterende data i VEJMANog VEJOPS blev kontrolle-ret af en systemkyndigmedarbejder med lokal-kendskab.

Inden sammenlægning afde 5 kommunale syste-mer, blev der lagt et stortarbejde i at etablere et»sammenhængende« vej-net.


Tværgående vejforvaltning

Af Jette Bork og Marianne Koch, Bornholms Regionskommuneog Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet

Vejvirksomheden - Bornholms Regionskommune (BRK) kan nui praksis håndtere hele det bornholmske vejnet på tværs afden gamle amts- og kommunestruktur.

Oversigt over belægningsniveauer på Bornholm.

Niveau 4

Niveau 3

Niveau 2

Niveau 1

Niveau 0

Belægningsniveauer

Snogebæk

NEXØ

SVANEKE

Bølshavn

Listed

Årsdale

GUDHJEM

Melsted

Østerlars

Østermarie

Pedersker

AAKIRKEBY

Rø

Klemensker

Vestermarie

Nylars

Lobbæk

Nyker

Årsballe

SANDVIG

ALLINGE

Tejn

Olsker

HASLE

Rutsker

Vang

RØNNE

➜


Afløbs-systemer

Unikke produkter til

SøborgTlf: 3969 0222Fax: 3969 [email protected]

ÅbyhøjTlf: 8746 3300Fax: 8746 [email protected]

AalborgTlf: 9818 9300Fax: 9818 [email protected]

> Helhedsløsninger, der ser afløbssystemer

i sammenhæng med renseanlæg og recipienter

> UV behandling

> Bøjeklap

> Vakuum-

skyllesystem

> Sier og riste

> Actiflo ®

> Hydrotech filtre

> Kaskadespjæld

Vejnumre: - Adresser blev justeret og CPR-konto-

ret tildelte alle veje nye CPR-koder,herunder nyt administrationsnum-mer (nu 400. Før: Amt: 40 Kommu-nerne: 401, 403, 404, 405 og 409.

- Hver af de 5 kommuners registregennemgik en konvertering af vej-numre. Nogle steder fra løbenum-mer til vejkoder fra før 1. januar 2003og derefter til de nye CPR-koder.

- Bynavn blev tilføjet efter vejnavnhvor vejnavnet havde mere end énCPR-kode. Eks: Kirkevej som ligger ibåde Listed, Rønne, Gudhjem ogRutsker.

- Der blev etableret et sammenhæn-gende vejnet, hvor stationeringen fxpå nogle strækninger måtte vendes.

Med udgangspunkt i ét samlet vejnet,kunne arbejdet med de øvrige fagmo-duler påbegyndes. BRK har først ogfremmest fokus på belægningsvedlige-hold og dermed de data, der dannergrundlag for en tværgående prioritering– hovedeftersyn til VEJOPS.

Klassificering af vejeForvaltning og administration af vejekræver en klassificering. Veje har forskel-lige funktioner, samme vej har måskeendda forskellige »niveauer« Vejlovenhar sine klassificeringer, for Bornholmsvedkommende havnede alle veje i status1 og 2, privat fællesvej og kommunevej.

Opgaver i forbindelse med trafiksik-kerhedsarbejde og belægningsvedlige-hold kræver en yderligere klassificering isåkaldte vejklasser, hvor klassificeringensker ud fra den faktiske trafikmængde:Vejklasser:

1. Trafikvej i by2. Lokalvej i by øvrige3. Trafikvej på land4. Lokalvej på land øvrige

Herefter foregik der en udpegning aftrafikknudepunkter, som det overordne-de vejnet skulle forbinde. Endelig kunneder foretages en klassificering efter vedli-geholdelsesniveau:

a. Overordnet vejnet b. Trafikveje med busrutec. Lokalveje med bus/industri

d. Lokalveje uden bus/boligveje/cykelveje

e. Adgangsveje/stier i eg, tracé

Alle veje blev gennemgået og set mednye og ens øjne for at sikre konsekvens.Eksempler:- Skolebusruter på landet blev placeret

på niveau 2 veje alene fordi der kørerskolebus.

- Fredenlundsvej - lille vej på landet -ikke blind men kun med få nedlagtelandbrug - blev placeret på niveau 4.

- Visse tidligere landeveje blev nedpri-oriteret til en mere passende plads iden store sammenhæng.

- Små veje på landet som er en del afdet regionale cykelvejnet placeres påniveau 3 alene af den grund.

Samkøring af de 5 VEJMAN-registreInden sammenkøringen af de 5 tidligerekommuners vejforvaltningssystemer, til-delte man hver vejstrækning enbydelskode, så alle veje fik en »geogra-fisk identifikation«- fx kan man fåudskrift med samtlige veje i de enkeltebyer. Bornholm blev opdelt i 3 distriktermed hver sin kode, målrettet efter depraktiske opgaver for tilsynsfolk.

Endelig var hver database klar til sam-menkøring - eet samlet vejnet - med nytadministrationsnummer 400. BRK ven-tede bevidst længst muligt med at ænd-re det administrative vejnummer tilovennævnte var på plads.

Kommende aktiviteter Landevejene ligger forsat i VIS-databa-sen. De hidtidige vejnumre er bibeholdtfor at holde samling på strækningerne –men alle strækninger er suppleret medde nye CPR-koder.

Alle uheld ligger fortsat stedfæstetmed de gamle vejkoder, men i forbin-delse med afslutning på 2004 – konver-teres alle uheld til det nye samlede vej-net.

På VEJFORUMVejvirksomheden deltager i workshop-pen »Sammenlægning af Vejforvalt-ningssystemer« på VEJFORUM, hvorovenstående uddybes og hvor der ermulighed for at spørge ind til de mangepraktiske problemstillinger, Vejvirksom-heden har taget stilling til.

■


Til dato har der i kommunernes regn-skab ikke kunnet påvises nogen økono-misk gevinst ved at vedligeholde detkommunale vejnet. Dette skyldes, at vej-nettet ikke har og ikke har haft nogenbogføringsmæssig værdi.

Med OBR vil en værdiforringelse afvejnettet på grund af manglende vedli-geholdelse løbende blive afspejlet iåbningsbalancen og - som noget heltnyt - udgøre en omkostning.

Med OBR skabes der mulighed forikke blot at bogføre værdien af de kom-munale aktiver, herunder infrastrukturenog vejkapitalen, men løbende at eftervi-se den økonomiske effekt af den dagligeindsats på drifts- og vedligeholdelses-området.

Med Asset Management (AM), somer et langsigtet planlægnings- og simu-leringsværktøj, bliver det muligt medudgangspunkt i OBR (åbningsbalancen)at konsekvensberegne, prognosticere ogplanlægge en optimal fremtidig indsatspå området allerede i målsætnings-,strategi- og budgetfasen.

Systematiskvejvedligeholdelse i mange årSæby Kommune har arbejdet med ensystematisk vedligeholdelse af vejnettet imange år, hvilket afspejles af blandtandet SAMKOM´s Belægningsindeks. Ibetragtning af, at kommunen i startenaf 90erne var på katastrofekurs med

hensyn til tilstanden på vejnettet, er deti dag tydeligt, at en strategisk, systema-tisk og vedholdende indsats for at opret-holde værdien af aktiverne (vejkapitalen)har medført synlige resultater.

Samtlige større og belastede veje ersikret lang holdbarhed, og turen er nuved at være kommet til boligvejene.Politisk set er det gennem årene selvføl-gelig blevet drøftet, hvorfor pengenehvert år skulle gå til forudbestemte veje,og ikke til subjektivt set dårligere vejeher og nu. Til trods for de forskelligesynspunkter, er man hver gang endtmed at fastholde den økonomiske opti-mering frem for en prioritering af ind-satsen.

I dag kan Sæby Kommune derfordokumentere, at en systematisk hensyn-tagen til opretholdelsen af aktivernesværdi på langt sigt har resulteret i etbedre vejnet og en bedre økonomi.

Fordele og ulemper vednøgletalI forbindelse med de igangværendeaftaler om sammenlægning af kommu-nerne taler man ofte om kommunernesindbyrdes gode og/eller dårlige økono-mi. Nogle kommuner menes at have engod økonomi, mens andre menes athave en dårlig økonomi.


Af kommuneingeniør Karsten Thorn, Sæby Kommune ogmarkedschef Jørn R. Kristiansen, Carl Bro Gruppen

Med indførelsen af omkostningsbaseret regnskab (OBR) - her-under registrering af de fysiske aktiver og deres værdier - erkommunerne på vej ind i en ny æra. Sæby Kommune går foran på området og kombinerer de nyeregnskabsprincipper med indførelsen af Asset Managementmed henblik på en fremtidig optimal drift og vedligeholdelseaf kommunens infrastrukturelle aktiver.

Sæby Kommune værdisætter sine veje

➜

Dette rejser spørgsmålet om, hvadbegrebet »økonomi« reelt er udtryk for ien kommune. De fleste vil nok mene, aten god økonomi er det samme som athave en god likviditet. Så kan man jospørge sig selv, om en kommune, derhar en dårlig likviditet, men til gengældhar aktiver af høj værdi (eksempelvis etgodt vedligeholdt vejnet) ikke er lige sågodt stillet som en kommune med engod likviditet, men med alle sine aktiver(hele vejnettet) totalt nedslidt? Mon ikkesådanne spørgsmål kunne blive aktuelle,når OBR er endeligt indkørt og begyn-der at finde anvendelse i kommunerne?

Samme problematik findes med hen-syn til nøgletallene. Disse afspejler hver-ken det værditab eller den værditil-vækst, man opnår ved at undlade atvedligeholde henholdsvis vedligeholdesine aktiver. Oftest afspejler nøgletallenekun udgifterne.

Sæby Kommune har længe interesse-ret sig for nøgletal, f. eks. Ecco-nøgletal.Nøgletallene for kommunen ser imidlertiddårlige ud, når der ikke tages højde forkommunens vejlængde for ikke at nævneden værdiforøgelse, som man har tilførtde infrastrukturelle aktiver. Det er derformeget vigtigt at gøre sig klart, hvad nøg-letal er, og hvad de anvendes til.- Nøgletal knytter sig til forhold, der er

resultatet af politiske beslutninger- Udviklingen i nøgletal set over nogle

år kan afspejle, hvordan der er priori-teret for ikke at nævne optimeret

- En ekstraordinær indsats – indhent-ning af efterslæb – medfører stigningi nøgletal

- Nøgletal er således ikke udtryk foremnets kvalitet

- Broer, vejbelægningers og fortovesnedbrydning fremgår ikke direkte afnøgletal

- Ofte siger nøgletal intet om vejkapi-talens værditab- eller forøgelse

Sæby Kommune udarbejder investe-ringsplaner med udgangspunkt i vejved-ligeholdelsessystemet RoSy. Investe-ringsbehovet her og nu er DKK 27,5mio., hvis det resterende økonomiskeefterslæb ønskes fjernet på én gang. Detøkonomiske efterslæb har været støt fal-dende gennem flere år, ligesom antalletaf vejstrækninger under det serviceni-veau, som kommunen i sin målsætninghar valgt at tilbyde sine borgere, er støtfaldende.

Med udgangen af 2004 vil samtligetrafik- og forbindelsesveje have nået denønskede standard. Adgangsvejene vil nåmålet i løbet af de næste 5-6 år, mensboligvejene forsat (jf. efterslæbet) måvente endnu en årrække.

Pilotkommune for AssetManagementSiden 1991 har den systematiske indsatspå vejnettet været baseret på det nævn-te vejvedligeholdelsessystem. Allerede i1992 fik systemet tilført de nødvendigeegenskaber til beregning af ændring ogudvikling i »værdien af vejkapitalen«.Egenskaber, der i sine grundfunktionerlægger op til at sikre værdien af aktiver-ne (vejkapitalen) med de lavest muligeomkostninger. Noget som samtidig eren af grundpillerne i et egentligt AssetManagement System.

Systemet er siden blevet forbedretvæsentligt - også på dette område. Det-te skyldes ikke mindst, at systemetanvendes i et større udviklingsprojekt iTyskland, hvor det er godkendt til atskulle bruges i forbindelse med de nyeoffentlige regnskabssystemer.

I Tyskland hedder de nye regnskabs-systemer ikke OBR, men NKF (NeuesKommunales Finansmanagement) hen-holdsvis NKR (Neues KommunalesRechnungswesen) - alt afhængigt af, ihvilket Bundesland man befinder sig.

Det kan derfor virke lidt omvendt, atselv om de nævnte funktioner førstfandt udbredelse og anvendelse i Dan-mark, så er det i Tyskland, at man nuofficielt adopterer disse egenskaber tilfuld og hel anvendelse i de offentligeregnskabssystemer.

Årsagen er uden tvivl, at Tyskland erforan Danmark, når det drejer sig omden praktiske indførelse af de nyeomkostningsbaserede regnskabssyste-mer. Desuden har det været befordrendefor processen, at de metoder, som RoSyanvender til værdiansættelse af aktiver-ne, er i grundlæggende overensstem-melse med den tyske lovgivnings krav.

Metoder, erfaringer og knowhow børnaturligvis også komme Danmark tilgode. Sæby Kommune og Carl Bro harderfor startet et samarbejde om videre-udvikling af det bestående vejforvalt-ningssystem, således at det kan anven-des til ikke blot generering af enåbningsbalance, men også som etegentlig Asset Management System,som omfatter den samlede infrastruktur.

I Sæby Kommune inddrages i førsteomfang kun belægninger, sideanlæg,


Figur 1. Eksempel på beregnet udvikling af den samlede værdi af aktiverne(blå linie) på vej nr. 1930 som funktion af fremover kun at nødreparerevejen (rød linie). Den gule linie viser en evt. retlinet bogføringsmæssigafskrivning. Det ses, at faktiske værditab udvikler sig væsentligt hurtigereend det bogførte.

Figur 2. Eksempel på beregnet udvikling af den samlede værdi af aktiverne (blålinie) på vej nr. 1930 som funktion af løbende at vedligeholdelse vejen (rødlinie). Den gule linie viser en retlinet bogføringsmæssig afskrivning af vejenuden hensyntagen til den faktiske værdiforøgelse, der opnås ved at vedligehol-de vejen. Figuren viser derfor også, at åbningsbalancen (egenkapitalen) løben-de bør opskrives, når der er gennemført væsentlige vedligeholdelsesopgaver

rabatter, grøfter, fortove, skilte, lysan-læg, gadelys, autoværn og broer, mensystemet forberedes til også at kunnehåndtere en lang række af de øvrigeobjekter til fremtidig glæde for alle bru-gere af systemet.

Adskillelse af drift ogvedligeholdelseBegreber som omkostningsbaseret regn-skab, Asset Management osv. er alle nyebegreber, som vi kommer til at omgås ifremtiden.

Sammenlignet med situationen i dagvil man opleve at komme væsentligttættere på begreberne i forbindelse medplanlagte anlægsinvesteringer, da manogså skal forholde sig til den efterfølgen-de vedligeholdelse og drift.

Dette vil føre til nye spændendebetragtninger, som i øvrigt allerede ind-går som et naturligt element i de kom-mende OPP-projekter (Offentlig PrivatPartnerskab), hvor man sandsynligvisikke vil komme ud for, at nogen vil byg-ge en ny vej uden også i konstruktions-fasen at have taget hensyn til de efter-følgende omkostninger til vedligeholdel-se og drift?

Et aspekt i den forbindelse er, at mansikkert kan forvente væsentlig størrefokus på effekten af eksempelvis enbesparelse på de løbende drifts- og ved-ligeholdelsesarbejder.

Når der i dag gennemføres besparel-ser i kommunerne, sker det ofte samti-dig på vedligeholdelses- og driftskonto-erne. I fremtiden vil det være oplagt atskille disse konti ad og holde dem adskil-te. Dels fordi en manglende vedligehol-delse af et aktiv (f. eks. en bro) kan fåstor indflydelse på dets værditab og der-med de omkostninger, man må bogførei sit regnskab, og dels fordi driften harmindre indflydelse på et sådant værdi-tab, men oftest opleves af borgerne somen serviceforringelse.

Manglende lovgivningDesværre mangler der i Danmark i mod-sætning til i eksempelvis Tyskland lov-givning på området. Der synes at mang-le en bevillingslov i relation til opgørelseaf aktiverne (omkostningerne).

Hvad skal der eksempelvis ske, hvisdet viser sig, at en kommune grundeten god vedligeholdelse af aktiverneopnår større værdier efter 5 år end dem,som er bogført (afskrevet) i regnskabet,og hvad skal der ske, hvis værdien erlavere? Til sammenligning kan man i

den private sektor i værste fald gå kon-kurs, hvis man taber værdien af alle sineaktiver.

Et andet problem er beslutningenom, at det for det infrastrukturelle områ-des vedkommende (som det enesteområde) indtil videre er frivilligt atopgøre og bogføre værdierne af aktiver-ne i åbningsbalancen.

Dette kan i værste fald føre til, atmens den øvrige offentlige sektor vilkunne fremvise dokumentation for, atdet er optimalt at tilføre penge til et

givet område, så vil dette ikke kunnelade sig gøre for det infrastrukturelleområde. En situation, som næppe erholdbar i længden, hvorfor det må for-ventes, at flere kommuner vælger at føl-ge Sæby Kommunes eksempel og »gåforan for ikke at blive bagefter«.

I de senere år er der på lovgivnings-området endvidere kommet nye love til,hvilke taler for relevansen af at forholdesig optimalt til de infrastrukturelle aktiver.

Eksempelvis kan nævnes ændringen


Lille Nytorv i Sæby.

Figur 3. Figuren viser sammenhæng mellem det nye omkostningsbaserede regnskab (OBR) og AssetManagement systemet (AMS). Systemet leverer såvel den årlige åbningsbalance til regnskabet menberegner også hvilke vedligeholdelsestiltag, der under hensyntagen til andre forvaltningsområder lang-sigtet er optimale. Systemet er derfor også helt ideel til besvarelse af »hvad nu hvis?« spørgsmål.

➜

af styrelsesloven med Lov nr. 373 af 6.juni 2002, »Ret for private til at udfordrekommuner, amtskommuner og kommuna-le fællesskaber ved at afgive bud påudførelse af kommunale opgaver«.

En kommune kunne i denne forbin-delse komme ud for at få et eksternt til-bud på at overtage hele den kommuna-le infrastruktur. Hvordan beviser kom-munen i det tilfælde sin egen indsats ogkonkurrencedygtighed ved kun at se påudgifterne og ikke samtidig også at sepå værdien af aktiverne?

I forhold til ændringen i styrelseslo-vens § 62 af 6. juni 2002, der omhand-ler krav til udarbejdelse af en Servicestra-tegi, har aktivernes værdi naturligvisogså en betydning. Om end af en mereindirekte karakter.

Endelig er der jo så grundlaget for dethele, nemlig Betænkning 1369 »Detfremtidige budget- og regnskabssystem«,som jo har til formål at• etablere en fortegnelse over kommu-

nens aktiver,• de reelle omkostninger forbundet

med at producere kommunale ydel-ser,

• forbedre grundlaget for økonomiskstyring,

• muliggøre økonomiske sammenlig-ninger med private såvel som andrekommunale udbydere,

• kunne foretage en mere retvisendeopgørelse af kommunens egenkapital.

Her angives det, at aktiverne skal indde-les i følgende kategorier:

Obligatoriske• Grunde og bygninger• Tekniske anlæg, maskiner, større spe-

cialudstyr og transportmidler• Inventar – herunder computere og

andet IT-udstyr• Anlægsarbejder under udførelse

Frivillige• Udgifter til udviklingsprojekter og

andre erhvervede immaterielle akti-ver

• Varebeholdning og lager• Grunde og bygninger bestemt til

videresalg• Infrastrukturelle aktiver kan registre-

res, men indgår ikke i åbningsbalan-cen pr. 1. januar 2004, herunderveje, broer, fortove mv.

Det nuværende udgiftsbaserede bud-get- og regnskabssystem vil fortsat værefundamentet for kommunernes regnska-ber, men elementer fra det omkost-ningsbaserede system vil komme til.Etableringen af åbningsbalancen erførste skridt i omkostningsregistrerin-gen.

Foreløbige resultater ogforventninger Der er i forbindelse med pilotprojektetudarbejdet en drejebog, hvis første akti-vitet blev igangsat i marts måned 2004.Planen er, at resultat og system tilpassetSæby Kommunes behov skal ligge klarmed udgangen af 2004.

Da der er tale om en overbygning ogen delvis udbygning af det vejforvalt-ningssystem, som kommunen alleredeer i besiddelse af, forventes det, at det ipraksis vil være muligt at udbygge,udvikle, opsætte samt gennemføre denødvendige beregningstiltag inden fordet relativt korte tidsrum, der er tilrådighed.

Projektet indebærer, at både kommu-nens medarbejdere og Carl Bro må»spæde« til projektet.

Det har derfor været nødvendigt for-ud for beslutningen om at indlede sam-arbejdet at inddrage både kommunensmedarbejdere og kommunens politikerei beslutningsprocessen - herunder gen-nemførelse af en afgrænsning af projek-tets omfang.

I den forbindelse har det været enstor hjælp, at Sæby kommunes eksiste-rende data sammen med det tyske »set-up« har kunnet anvendes til at vise fak-tuelle delresultater. På denne måde hardet været muligt på forhånd at anskue-liggøre, hvordan slutresultatet kan kom-me til at se ud.

Det skal dog på forhånd siges, at en100-procents opsætning til tyske for-hold - den store detaljeringsgrad og tyskgrundighed taget i betragtning - næppe

vil blive det grundlag, som hovedpartenaf de danske kommuner ender med atvælge.

Uanset hvad der måtte blive valgt,skal man dog være opmærksom på, atnår man først har låst sig fast på givneforudsætninger for sine værdiopgørel-ser, så bør disse fremover ikke udenvidere ændres uden samtidig også athave foretaget en konsekvensberegning– ganske som man gør i forbindelsemed al anden god regnskabsskik.

I øjeblikket er de nødvendige »ekstra«dataregistreringer ved at blive gennem-ført, ligesom de første beregninger ogoptimeringer på enkelte delstrækningerer foretaget med henblik på en verifice-ring af de såkaldte livscyklusberegninger.

Når disse er afstemt, og alle data forde ønskede elementer er registreret, ogmetoderne for værdiregistreringer af dis-se er indbyrdes fastlagt, vil de første rea-listiske vejnetberegninger kunne gen-nemføres, således at det samlede resul-tat kan foreligge inden årets udgang.

Afsluttende bemærkningerØvrige områder i den kommunale for-valtning skal også igennem denne øvel-se. Hvis infrastrukturen ikke er med,lades vejene mv. i stikken, og hvadværre er, ingen kan se sammenhængeni budget/regnskab mellem vedligehol-delsesindsats og vejkapitalens bevarel-se/nedskrivning, hvis den årlige afskriv-ning ikke kan beregnes via omkostnings-regnskabet.

Sæby Kommune ønsker ikke at kom-me til at stå i sådan en situation og harderfor taget action på dette område.Sæby kommune og Carl Bro er enigeom at søge at udbrede erfaringer fraprojektet mest muligt. Dels gennemSAMKOM-arbejdet, dels gennem Vejfo-rum, men også gennem andre kanaler.

Samtidig opfordres til, at flere kom-muner slutter op omkring aktiviteternefor på den måde være med til at sikre,at infrastrukturområdet ikke bliver over-set i de processer og udfordringer, somvi alle kommer til at stå overfor i fremti-den. ■


ONDT I VEJNET OG ØKONOMI?Glem de ubehagelige overraskelser og få styr på økonomien. En funktionskontrakt med os lægger faste rammer for vejnettets vedligeholdelse og økonomien bag.


www.ncc-roads.dk

Vejprisen 2004 gik til Grenaa KommuneAf Birgit Kaarøe, Grenaa Kommune,

Ole Sørensen, Carl Bro as og Per Christensen, Arkitema

Grenaa Kommune har modtaget Vejprisen 2004 for Kommu-nens samlede strategi for bymidten og ombygning af stations-området.

Fra slutningen af halvfjerdserne har Grenaa Kommune gennemført enmålbevidst planlægning for at sikre etbedre bymiljø. Der blev i 1979 afholdten arkitektkonkurrence om en center-plan, og der blev udarbejdet en over-ordnet trafikstruktur for Grenaa by. Detblev et mål at bevare bykernen og fre-deliggøre denne for trafik, at sikre byenssærpræg og at skabe et godt grundlagfor Grenaa som egnscenter og turistby.

ByomdannelsensgennemførelseI overensstemmelse med Kommunensmål for trafikfredeliggørelse af bymidtenog styrkelse af by-miljøet er der i perio-den 1988-2004 gennemført en rækkeforskellige tiltag bl.a. omfattende etable-ring af et sammenhængende fodgæn-gerområde i hele bymidten, ny udform-ning af 5 torve, omlægning af Center-ringaden og Havnevejen, anlæg af

cykelstier og rundkørsler samt etableringaf en ny trafikterminal og ombygning afstationspladsen.

Den samlede kommunale anlægsud-gift for de nævnte projekter udgør ca.45 mio. kr. ekskl. moms og ekskl. stats-støtte fra diverse puljer på ca. 11 mio.kr. Hertil kommer bidrag fra de handlen-de til etablering af gågaderne og Torvetpå 1,6 mio. kr. samt bidrag fra Færdsels-styrelsen og DSB på 2,5 mio. kr. til etab-lering af trafikterminal og stationsplads.For en kommune af Grenaas størrelse(19.000 indb.) er der tale om en bety-delig indsats. Trods økonomiske stram-ninger har byrådet fastholdt, at projek-terne skulle gennemføres, så der blevopnået en helhedsløsning. Det er endvi-dere fastholdt, at den arkitektoniske ogmaterialemæssige kvalitet skulle være afhøj standard.

Udformningen af gader og byrum erblevet gennemført i en proces, hvoroffentligheden har været inddraget i alleplanlægningens faser, idet der har været

nedsat en følgegruppe med repræsen-tanter for forskellige foreninger og inte-ressegrupper. Der har således væretbred opbakning til de gennemgribendeforandringer, der over en kort årrækkeer sket i byen, og der er blandt byensborgere og de mange besøgendeudbredt tilfredshed med resultatet.

Grenaa Kommune modtog i 1998Byplanprisen for planlægningsprocesseni forbindelse med omlægning af torveog pladser i bymidten og de godebyrum, der er opnået derigennem.

Resultatet af Grenaa Kommunesarbejde har nu medført, at Vejprisen2004 er tildelt Grenaa Kommune, idetjuryen bl.a. har udtalt:

»Grenaa Kommune har forstået atfastholde en kvalitetspræget strategi forat skabe et helstøbt bymiljø«, og at detindtryk, besøgende i Grenaa får, er en»historisk by med moderne undertoner.Herigennem tegnes et billede af en by,der ønsker at træde i karakter og blivehusket af den rejsende«.

Projektet for trafikterminalen og stati-onspladsen var udarbejdet af Arkitema iÅrhus og Carl Bro as i tæt samarbejdemed Grenaa Kommunes Plan- og Vejaf-deling, DSB og Århus Amt.

■


Typisk vil man efter en så massiv indsatssom Odense har haft i forhold til cykel-trafik, se en afmatning i aktiviteterne ogdermed et fald i cykeltrafikken. Det erimidlertid ambitionen, at Odense meden ny formuleret cykelpolitik fortsat viludbygge cykeltrafikken. For tiden gen-nemføres en række nye aktiviteter:

InformationStivejvisningstavlerne i Odense er neds-lidte og overholder ikke de nye vejregler.Derfor er der udviklet et nyt standerde-sign, som både er pænt og robust.Designet er anvendt i bymidten og i

Vollsmose, mens der i resten af byenanvendes et billigere tilsvarende kon-cept. Der er udpeget 10 nye lokale stiru-ter, som navngives og nummereres. Pt.er der opsat 150 nye standere.

Hjemmesiden www.cykelby.dk hareksisteret i 6 år og er netop omlagt til etnyt design. Siden har bl.a. en funktion,der kan beregne din forventede leveal-der afhængig af kost og motion mv.Den interaktive cykelruteplanlægger eren meget benyttet funktion.

På rådhuspladsen har der været enworkshop, hvor man kunne dekorerecykler. Samtidig gav det mange enanledning til at få en snak om cykeltrafik,og der var kontakt med 150 personer.

Med titlen ’Verdens værste tour’ blevder afholdt et cykelforedrag om en rejsei Rusland. Arrangementet havde 150 til-hørere og skulle opmuntre til cykelferiemv.

HandlingsorienteredekampagnerMed henblik på at opmuntre børn til atcykle blev der gennemført cykelarrange-menter på 11 skoler i samarbejde medskolefritidsordningerne. De gode vanerer vigtige, da de kan påvirke langt ind idet voksne liv. Arrangementet blevannonceret bredt til 19.000 børn, ogdet fik sin egen hjemmeside www.cykel-byt.dk. Der blev arrangeret:

• Gratis check og justering af børne-cykler

• Salg og køb af brugte børnecykler påstedet eller på nettet.

• Cykelcirkus• BMX show• Besøg af CykelAnton


Visioner for cykeltrafik

Af civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune, Park- og Vejafdelingen

Odense er kendt som en aktiv cykelby. Det netop afsluttedeCykelbyprojekt medførte en fremgang i cykeltrafikken på 20 %,således at hver 4. tur i kommunen nu foregår på cykel.

15.000 cyklister tilmeldte sig projektet med kørelys for cyklister. Ved Cykelbyt-arrangementerne kunne man bl.a. få gratis cykelservice – detvar der mange der havde brug for.

➜

På baggrund af succes med et tidligereinitiativ, blev der indgået aftaler med 50indpendlende bilister. De modtog enfoldecykel, og prisen reduceres med 2kr. for hver kilometer, de cykler over 1år. Hensigten er, at de parkerer bilen ibyens udkant og cykler videre derfra.Rekrutteringen skete igennem 150 radi-ospots målrettet indpendlende bilistersamt annoncering i de fynske kystbyer.

På baggrund af den stigende gruppeaf aktive ældre, blev der arrangeret 11guidede cykelture for seniorer på 60-70år, med henblik på at kombinere natur-oplevelser, historie og miljø med cyklingog sundhed. 250 deltog i arrangemen-terne, og der blev uddelt 10.000 turbe-skrivelser til de, der selv kan køre tureneigennem.

Sikkerhed og sundhedProblemer med overvægt og de derafafledte følgesygdomme har gjort, at vivalgte at gennemføre en cykel- og sund-hedskampagne medio 2003 målrettetmidaldrende mænd. Med begrebet ’smidsækken’ blev cyklen markedsført som ensund løsning i avisannoncer, busreklamer,husstandsomdelte kort og som reklamerpå TV2. Derudover kunne man mødekartoffelsækken på byens gader. 75% afde adspurgte kunne huske kampagnenog 11% sagde, at de ville cykle oftere.

I forlængelse af den årlige Vi Cykler tilarbejde 2004 blev der afholdt en kon-kurrence om Body Mass Indekset. Ved atindtaste højde og vægt før og efterkampagnen kunne deltagerne medvirkei en sundhedskonkurrence. 700 deltog,og for mændenes vedkommende kunneder ses en forbedring.

I samarbejde med en producent blevder startet en cykelhjelmskampagne forvoksne medio 2004. I erkendelse af, at

cykelhjelme er svære at få almindeligevoksne til at benytte, blev målgruppenudvalgt til de cyklister, der kommer ikontakt med skadestuen. Målgruppenhar ofte ikke fået en hovedskade, menhar været tæt på. De tilbydes en cykel-hjelm til 1/2 pris efter eget valg. Omkring100 cyklister får tilbudet hver måned.

Firmaet Reelight har taget patent pånogle nye cykellygter, der ikke brugerbatteri. Det løser mange praktiske pro-blemer for cyklisten, og samtidig opnåsder kørelys døgnet rundt. 2000 odense-anske cyklister udstyres med lygterne ogved hjælp af en kontrolgruppe ogselvrapportering over internettet belysesden sikkerhedsmæssige effekt.

Konkurrencer og informationI 2004 blev der gennemført et storstiletsamkørselsprojekt på Odense Universi-tetshospital. I forlængelse af dette blevder også lavet en cykelkonkurrence forde medarbejdere, der bor tæt på. Knap1000 cyklister har deltaget om en rækkepræmier, der var betinget af deres brugaf cyklen. I kraft af at alle deltagere fikmonteret cykelcomputere, kan densamlede effekt opgøres.

Et vigtigt led i cykelstrategien er atfastholde de eksisterende cyklister. Detkan bl.a. ske igennem en præmiering afdagligdagens cyklister. Der er uddeltæbler og chokolade til 5000 cyklister,der også modtog informationsmaterialeom Cykelbyen.

Der er oprettet et cykelambassadør-korps bestående af 86 almindelige akti-ve cyklister. De har fået månedligenyhedsbreve, små gaver og opfordrin-ger til cykelvenlige aktiviteter. Hensigtener, at disse nøglepersoner i høj grad kansælge cykling til en stor kreds af vennerog bekendte.

TransportI samarbejde med Kildemoes er derudviklet og designet en ny type cykel-kurv, der er fastmonteret på siden ogkan foldes ud efter behov. Der vil bliveuddelt foldekurve til 1000 cyklister medhenblik på at understrege cyklensanvendelighed som et godt transport-middel til indkøbsvarer mv. Brugernesholdninger evalueres.

CykelpolitikOdense cykelpolitik bliver beskrevet i enny cyklistplan, der samtidig skal sikre enfremdrift. Endvidere beskrives cykeltra-fikkens udvikling ud fra nogle centralenøgletal med henblik på at sikre, atudviklingen til stadighed går den rigtigevej:• 21 faste cykeltællestationer• TU-undersøgelser• Opgørelser af børns transportvaner

hvert 4. år

Økonomisk er der ikke muligheder fortilskud fra staten. Odense har derfor fåetstøtte til 2 EU projekter, der på hver sinmåde er med til at fremme cykeltrafik-ken:

• TARGET2, der støtter stivejvisning ogcykelkampagner.

• MOBILIS, der vil implementere direk-te markedsføring, interaktiv cykel-træning for børn og en trafikmodelfor cykeltrafik.

Der er således lagt flere grundsten, derskal sikre, at Odense også bliver en aktivcykelby i fremtiden.

■


De guidede ture for seniorer opfyldte et behov hos en hidtil overset gruppe. Resultatet af BMI konkurrencen blev vist på hjemmesiden.

»Vore veje er under nedslidning og deninvesterede vejkapital falder konstant.Dette skal bremses, og der skal tilføresflere penge til nye slidlag. Dette er dogikke let, og derfor ønskede vi at gen-nemføre et alternativt udbud i forhold tiltraditionelle udbud af vore asfaltarbej-der.

Vi var sikre på, at et udbud over flereår med mulighed for, at entreprenørenfik større frihed til selv at planlægge ogoptimere de planlagte arbejder ville give

flere kilometer slidlag for de sammepenge. Valget faldt på et partneringud-bud over 3 år med mulighed for forlæn-gelse i 1 år«, fortæller afdelingsleder ivejafdelingen Arne Mølgaard fra VejleKommune.

Hensigten var bl.a. at indgå en entre-priseaftale, hvor der i et forpligtendesamarbejde med den valgte entreprenørblev mulighed for at optimere arbejdetløbende f.eks. gennem udvikling af nyemetoder og produkter end de udbudte.

En måned efter starten af udbudspro-cessen i Vejle Kommune påbegyndteGladsaxe Kommune et tilsvarendeudbud med samme målsætning og eftersamme skabelon. Gladsaxe Kommunehavde dog et yderligere ønske, nemligat følge intentionerne i kommunensstøjhandlingsplan, og udbudsmaterialetblev derfor udformet således, at der påstrækninger med generende støjbelast-ning blev foreskrevet støjreducerendeasfaltbelægninger.

Begge udbud blev gennemført iforåret 2004 i samarbejde med Carl Broas, som løbende har forestået tilstands-registreringer og optimeringer af asfalt-vedligeholdelsen. Carl Bro as arbejder idenne forbindelse som bygherrensrådgiver, og rådgivningsarbejdetfortsætter efter indgåelse af entrepriseaf-talerne. Resultatet af tilstandsregistrerin-gerne og den efterfølgende økonomiskeoptimering af asfaltarbejderne indgårsom en helt naturlig del af partne-ringsamarbejdet mellem bygherre ogentreprenør.

Hvad er asfaltpartnering?Asfaltpartnering er en samarbejdsform,hvor parterne forpligter sig til et samar-bejde om planlægning, optimering ogudvikling af metoder og produkter forvedligeholdelsen af kørebanebelægnin-ger, cykelstier og beslægtede arbejds-områder.


Udbud af asfaltarbejderefter partneringprincippet

Af chefrådgiver Erling Kristiansen, Carl Bro as

Med målsætningen »Mere for pengene i et godt samarbejde«udbød Vejle Kommune og Gladsaxe Kommune i foråret 2004de kommende 3-4 års asfaltarbejder på partneringlignende vil-kår, kaldet asfaltpartnering. I artiklen beskrives princippernefor udbudene, der kommenteres af afdelingsleder Arne Møl-gaard, Vejle Kommune og Vej & parkchef Ivan Christensen,Gladsaxe Kommune.

Figur 1. Aftaleperiode og garantiperiode ved asfaltpartnering

Periode – år 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

Aftaleperiode

Garantiperiode

Arbejdet udbydes over en to-delt perio-de:1. En aftaleperiode på 3-4 år med

mulighed for forlængelse i 1-2 opti-onsår, såfremt bygherren og entre-prenøren bliver enige herom.

2. En garantiperiode, hvor slidlagene påhver enkelt strækning skal vedlige-holdes i op til 15 år.

Konkurrenceparametrene er:• Tilbudssum (vægt 30 %)• De gennemsnitlige årlige tilbagedis-

konterede omkostninger for slidlags-arbejder og reparationsarbejder(vægt 50 %)

• Samarbejde (vægt 20 %)

Arbejdet udbydes til tilstandskrav, som skalvære overholdt i hele garantiperioden.

Grænseværdierne for den krævede til-stand fastlægges ud fra kommunens ser-vicestrategi for vejnettet. Grænseværdi-erne opdeles i servicekategorierne 1(høj), 2 (mellem) og 3 (lav).

UdbudsgrundlagetGrundlaget er den løbende tilstandsre-gistrering og beregningen af de økono-misk optimale vedligeholdelsesarbejder.For Vejle og Gladsaxe kommuner blevder udbudt slidlagsarbejder på følgendevejlængder: Vejle Kommune: 58 km af kommunenssamlede vejnet på ca. 375 km, fordeltpå 116 delstrækninger.

Gladsaxe Kommune: 37 km af kommu-nens samlede vejnet på ca. 145 km, for-delt på 154 delstrækninger.

Udover selve optimeringsberegningenblev der i forbindelse med udbudeneforetaget en besigtigelse af de enkeltestrækninger, før det endelige valg afmetode og produkter. På baggrund her-af blev der udarbejdet tilbudslister, hvortilbudsgiverne skulle afgive tilbud bådepå udførelse af slidlag på de enkeltestrækninger og på udførelse af vedlige-holdelsesarbejder i den tilbudte garanti-periode. For at holde styr på de mangedata fik alle tilbudsgiverne udleveret enCD-ROM med en elektronisk udgave aftilbudslisten, hvor alle beregningsform-ler var klar til brug. Tilbudsgiverne skulleherefter »blot« udfylde enhedspriser forde enkelte poster i tilbudslisten.

UdbudsprocessenAllerede i udbudsprocessen blev detbesluttet at lægge vægt på samarbejdet

31 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004

➜

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Her er Tankegangs nye team i København. Vi har udvidet sta-ben fra 1 til 3 kommunikations-rådgivere for bedre at kunne dække behovet hos kommuner i Østdanmark.

Velkommen til Lones to nye makkere, Bente og Christian. Dem skal I nok høre nærmere fra. I kan også besøge dem på Gasværksvej 16 på Vesterbro.

Bureau for offentlig kommunikation

Bente Tolstrup

Lone MisfeldtChristian Egesholm

Tankegang udvider i København

mellem kommunen og den kommen-de entreprenør. Som en del af udbuds-materialet blev der derfor udarbejdeten målsætning, som tilbudsgiverneskulle kommentere på. Endvidere skul-le tilbudsgiverne redegøre for deresforslag til den praktiske gennemførelseaf samarbejdet.

Udbudsmaterialets tilbudslisterbestod af to sæt tilbudslister, nemlig étmed bygherrens forslag til slidlag påde enkelte vejstrækninger og ét, hvor til-budsgiveren kunne give sit forslag tilbelægninger på de samme veje. På den-ne måde kunne man allerede i tilbudsfa-sen opfordre entreprenørerne til atbidrage med erfaringer og forslag tilnytænkning.

Efter licitationen blev der gennemførten afklaringsrunde, hvor tilbudsgiverneenkeltvis kunne redegøre for deres til-bud, og hvor bygherren kunne stilleuddybende og afklarende spørgsmål,forud for det endelige valg af entrepre-nør.

Herefter blev det endelige resultat fralicitationen opgjort ud fra de opstilledekonkurrenceparametre.

Efter licitationen blev der afholdt etafklaringsmøde, hvor tilbudsgiverneenkeltvis kunne redegøre for deres til-bud, og hvor bygherren kunne stilleuddybende og afklarende spørgsmål,forud for det endelige valg af entrepre-nør.

Endvidere blev der gennemført tosamarbejdsworkshops med den vinden-de entreprenør, én før kontrahering ogén efter kontrahering – begge medfokus på samarbejdet. Partnering-åndenblev således implementeret i bådeudbudsprocessen og entrepriseperio-den.

Udbudsperioden og aftaleperioden vedasfaltpartnering:ResultaterResultatet af de afholdte licitationerblev:Vejle Kommune:Entreprenør: LMK Vej A/S. Entreprise-sum: 17,6 mio kr. ekskl. moms.

Gladsaxe Kommune:Entreprenør: NCC Roads A/S. Entreprise-sum: 20,1 mio kr. moms.

Hvad er der så opnået?Fordelene for bygherrerne har først ogfremmest været:• Lavere entreprisesummer• Længere garantiperioder og lavere

reparationsomkostninger i garantipe-rioderne

• Aftale om samarbejde i hele entrepri-seforløbet

• Mulighed for udvikling og uddannel-se af bygherrens personale

• Størstedelen af årets arbejder kanudføres i foråret og sommermåne-derne

Fordelene for entreprenøren er først ogfremmest:• Fast aftale i flere år• Aftale om samarbejde og medindfly-

delse på valg af metoder og produk-ter

• Mulighed for planlægning og opti-mering sammen med bygherrensåvel i det enkelte år som over heleperioden.

• Omfanget af årets arbejder kan plan-lægges i samarbejde, og delarbejderkan fremrykkes eller udskydes til fæl-les bedste.

Hvad er forventningerne tildet fremtidige arbejde ?Workshops og kontraktforhandlinger erfor begge entrepriser forløbet i enmeget positiv ånd, og entrepriserne erkommet godt fra start.

Både kommuner og entreprenørerhar forpligtet sig til aktivt at bidrage tilsamarbejde og udvikling gennem heleentrepriseperioden, og de bliver målt pådet ved regelmæssige »temperatur-målinger«, hvor parterne skal vurdereog bedømme hinandens evne til at leveop til samarbejdsaftalen.

»Vi konstaterede ved drøftelserne ompartneringaftalen, at NCC ligesom vi,prioriterede vort fælles partnering-pro-jekt meget højt« siger Ivan Christensen.

»Nu ser vi frem til, at det gode samar-bejde fortsætter, og at partnering-åndenkan holdes ved lige, også hvis der opstårvanskelige situationer. Der vil givet væreet behov for, at vi alle engang imellemstopper op i de kommende år og huskerhinanden på, at det ikke er en traditio-nel aftale der er indgået men en partne-ringaftale, med alt hvad dette inde-bærer«, slutter Arne Mølgaard.

Kun fremtiden kan vise, om forvent-ninger bliver indfriet i hele entreprisepe-rioden, men med den gode start og deforpligtende samarbejdsaftaler er derskabt et godt grundlag for et godtentrepriseforløb.

■


Figur 3. Udbudsprocessen ved asfaltpartnering

Fase Ca. 6 måneder 3-4 år

Udvælgelse af vejstrækninger

Udarbejdelse af udbudsmateriale

Tilbudsberegning

Licitation

Afklaringsrunde

1. workshop – partneringworkshop

Kontrahering

Aftaleperiode

2. workshop – samarbejdsworkshop

Nyudlagt asfaltslidlag på Skolesvinget i Gladsaxe Kommune

Ved Vejforum 2003 beærede Asfaltindu-strien mig med sit rejselegat for min del-tagelse i udviklingen af nye udbudsfor-mer. I begrundelsen henviste direktør IbFrandsen specielt til arbejdet med funk-tionsudbud og med partnering til kom-munale veje.

Begge emner finder jeg meget inte-ressante, ikke mindst, hvis udbuddenekan laves enkle, effektive og skabe »win– win« situationer for alle parter, ogreducerer nogle af de mindre gode siderved udbud og konkurrence. Med deudbud, som jeg kender ved, at Vejdirek-toratet har været rådgiver er dette vistlykkedes rimeligt.

Et af de emner jeg mener, der bliveroverset i disse år, er emnet »kontinui-tet«.

Det lyder måske lidt gammeldags,men fundamentet i både forvaltning ogproduktion er en passende blanding af1. kontinuitet, erfaring, kompetence- ogvidenopbygning, og af 2. udvikling imetoder og udførelse.

New Zealand er et af de lande, hvorman har ændret mest på jobfordelingenmellem byggeriets parter, forlød det, ogsom har eksperimenteret meget medudbud. Det ville jeg gerne studere lidtselv.

New Zealand Da England trådte ind i EU i 1970érnefik New Zealand en overgangsordning,så landets produktion fortsat kunne sæl-ges frit til England. Ved udløbet af den-

ne overgangsordning blev New Zealandkastet ud i en økonomisk krise af dimen-sioner. Denne blev imødegået på man-ge måder fra fjernelse af produktionstil-skud i landbruget og industrien mm, tilradikale omlægninger af den offentligeadministration, herunder ikke mindstved hjælp af udbud, frasalg og udlæg-ning af opgaver Også på vejområdetskete der omfattende omlægninger afadministrationen og der er siden ekspe-rimenteret meget med udvikling af for-skellige udbudsformer.

New Zealand her 3.8 mio indbyggereog den gennemsnitlige befolknings-tæthed svarer til Norges. Ikke mindst påSydøen er der mange små og isoleredesamfund. Den samlede vejlængde ersom den danske.


Vejsektoren på New Zealand

På Vejforum 2003 modtog Gunnar Dinesen, Vejdirektoratet,Asfaltindustriens rejselegat bl.a. for en »særlig indsats fordansk vejbygning og en særlig indsats for udvikling af funkti-onsudbud og vejpartnering.« Rejselegatet bragte GunnarDinesen til New Zealand, og han skriver her om indtryk frastudieturen.

Af afdelingsingeniør Gunnar Dinesen, Vejdirektoratet

Asfaltindustrien uddeler hvert 2. året rejselegat til en person der hargjort en særlig indsats for branchenog vejområdet. Næste uddeling er iforbindelse med Vejforum 2005.Ideer og forslag til modtagere kansendes til Asfaltindustrien. Kontakt-oplysninger m.m. kan findes påwww.asfaltindustrien.dk

Overfladebehandling. Highway syd for Christchurch: Vej mod Queenstown, Sydøen. Overfladebehandlet.

➜

Vurderingindtryk. Disse stammer frasamtaler i organisationerne TRANSIT ogOPUS, besøg og besigtigelser på lokalevejanlæg og læsning af materialer.

Offentlig og privatopgavefordeling I forbindelse med ovennævnte omlæg-ning af den offentlige administration,skete der i 1988 en opdeling af detdaværende »Ministry of Works« i: - management /administration (TRAN-

SIT)- consultans, dvs. ingeniør aktiviteter

(OPUS)- contractors, dvs. entreprenør aktivi-

teterne.

De to sidstnævnte blev privatiseret ogfrasolgt til flere sider i 1996 til bådelokale og udenlandske firmaer. Rådgiv-ningsvirksomheden OPUS, som fortsater en stor rådgiver for TRANSIT, er migbekendt nu ejet af et firma i Malaysia.

Samtidig med denne udskillelse villeman fastholde de centrale funktionersforpligtigelse til at yde rådgivning og tilvidendeling med lokale myndighederog virksomheder i det tyndt befolkedeland med store transport behov.

Siden er etableret TRANS-FUND, New Zealand, sommodtager de statslige bevil-linger og fordeler disse tilsåvel statsveje via TRANSIT-projekter, som til lokale pro-jekter, samt til baner, stipro-jekter til turistmål m.m.

Udbudsformer Med henblik på at udvikleområdet indhentes erfaringved at eksperimentere medforskellige metoder.

I de kommende år til-

stræbes udbudene fordelt på 3 hovedty-per.- traditionelle kontrakter- hybride kontrakter- funktionsbaserede kontrakter

De traditionelle kontrakter har ofte haften tidshorisont på fra 1 til 3 år. Byg-/driftsherren har en kontrakt med rådgi-ver. Denne styrer via kontrakt(-er) entre-prenøren i perioden med mulighed forkontraktforlængelse i 1 år i op til 3 gan-ge afhængig af tilfredshed med arbej-derne.

Hybridmodellen betragtes som et trinhen imod de rene funktionsbaseredekontrakter. Modellen er indført for atskabe viden og erfaring hos leve-randørerne og for at udvikle udbuds-grundlaget.

Der indgås partnerskab mellem entre-prenører og rådgiver i flere år. Deresevne til at leve op til udbudskravene ogmålene vurderes løbende af en eksternauditør, via partners egne måleprogram-mer. Erfaringerne har været svingende,hvorfor det har taget nogen tid at kom-me til de funktionsbaserede kontrakter.

De funktionelle kontrakter, der endnu ernye, er organisatorisk baseret på inte-

gration mellem rådgiver og entreprenørog en fælles indsats for om at optimereindenfor de opstillede funktionskrav ogindenfor en fx 10 årig budgetramme.Den faste budgetramme er god for alleparter, men det kræver løbende indbe-retning om opfyldelse af krav.

Disse kan være ret omfattende –dokumentation i omfang, i alvor ogkompleksitet i sammenvægtning i for-skellige indeks om både overflade ogbæreevne – ting der måles jævnligt.

Dertil kommer der mere sæsonbetone-de driftsmæssige opgaver som fx ren-holdelse, afvanding, snerydning m.m.,hvor om skal indberettes månedligt.

Ved det første større udbud efter den-ne model, i Western Bay distriktet, villeen større entreprenør etablere sig medegen »entreprenør afd.«. Denne mulig-hed fik OPUS´s rådgiver til selv at bydepå projektet (og vandt) og så kontrahe-re entreprenører. Det var ikke ligemeningen.

Det var mit indtryk, at hos partnerebliver de driftsmæssige kontrolindberet-ninger alt for omfattende. Der var storlydhørhed, grænsende til forundring omomfanget af krav i danske kommunalefunktionskontrakter.

Partnering Jeg vil her kort nævne nogle eksemplerpå projekter hvor partnering blev benyt-tet.

I visse projekter er indbygget dannel-se af partnerskab med elementer afpartnering. Ved et stort anlægsprojekt iTaunaugo blev der etableret en partne-ring aftale med TRANSIT, distriktsområ-det osv., men også med borgergrupper,kulturelle interessenter i lokale fænome-ner. De direkte ansvarlige etableredekontorfællesskab medens man til grup-per m.m. etablerede kontaktmøde og -personer, idé kasser, hjemmesider med

dialogmuligheder osv. Endelig evaluering ikke afslut-tet helt endnu, men stor til-fredshed udtrykkes i artikler.Men eksemplet viste også atdet ikke er »tornefrit«, såledeser en central deltager fundetuegnet og måtte udskiftes.

I turistområdet Queens-town på Sydøen skulle ensmukt beliggende indfaldsvejsideudvides. Projektet vargeoteknisk kompliceret ogder skulle anlægges stier forcykler og gående samtidigt.Udsigten til søer og sneklæd-te bjerge netop på denne vej


TRANSIT TRANSIT´s organisation skal ikke beskrives detaljeret her. Den indeholder 5områder dækkende Highway management, standarder, interessent relationerog info, strategi og kommunikation, finans og myndighed samt IT, og endeligadministration af ejendomme samt kommercielle aktiviteter.Under Highway management er der 7 regionale kontorer.

Mit indtryk:Vel en rimelig veltrimmet organisation selv om der blev sukket over:- omkostningerne til udbud og kontrol,- de administrative byrder ved hyppige målinger af effekt og udbytte - mangel på egen erfaring i udførelse og i kontinuitet ved skiftende rådgivere og

entreprenører.

var velkendte »turistviews« og ønskedesopretholdt i byggeperioden. Arbejdetblev udført efter partneringmodellen ogomfattede også turistorganisationerneog erhvervslivet. Der blev udtrykt stortilfredshed med modellen. En lære herer dog at det er vigtigt, at alle interes-senter har egne midler og/eller kalkuler-bare interesser med inden i projektet.

Partnering blev også benyttet ved etprojekt nær Christshurch, FendaltonRoad Reconstruction. Projektet omfattervejen, stier og fortove, belysning, færd-selsreguleringer og meget mere. Jeg harfået lov at bringe en opsummeret udga-ve af deres partnering hensigtserklæringog målen/fukuspunkterne. Disse er gen-givet i box herover. ■

Kilder:TRANSIT: Statement of intent 2004TRANSIT: Long term procurement strategy Dec2000.TRANSIT and Taurango city: Route J & P ope-ningOPUS, Evan Hunter m. fl.: A Review of efficienci-es and associated issues under output and per-formance based contracts.

OPUS, Opus overhead samling.TRANSIT and Western Bay of plenty: Performan-ce based contract, tender documents (ca. 10cm. tyk).UPSR New Zealand: State Highway 20mt RiskillExtension, Auckland.Queenstown Counsel and MWH: Frankton Hig-hway 2001 MWH works news re. ChristchurchFendalton road reconstruction,


Statsvejnettet:- 10.700 km (~ 12 % af vejnettet)

- værdi ca. 10.6 mio. NZ$ (~ 4 kr.)

- 46 % af trafikarbejdet på statsve-jene

- slidtage mest overfladebehand-ling (design levetid 7 år).

- Totalbudget 2004: 885 mio.NZ$.

Ferdalton Road reconstruction project:Partnering hensigtserklæring (Charter):Partnere er forpligtet på succes for projektetVærdier:- ærlighed, tillid og fairness- samarbejde, åbenhed og gensidighed- forpligtelse, respekt og troværdighed

Fælles fokus

o Etablere positivt samarbejdsrelationer. Herunder nævnes fx gensidigrespekt for forretningsmæssige mål, sikring et godt image for alle parter,fornuftig gensidige løsninger og minimere overraskelser.

o Interessent-tilfredshed, herunder måling/hurtig reaktion på opståede pro-blemer, god information og høj jobtilfredshed

o Sikkerhed under arbejdsudførelse, for miljø og trafikanter.o Omkostninger, herunder kommercielle og finansielle mål, etablering af win

– win team ånd.o Høj kvalitet og ingen fejl.samt at leve op til projektplanenDer laves action planer dækkende alle punkterne.

Som konsekvens af en voldsom stormomkring juletid i 1999, hvor mange luft-ledninger blev revet ned, og hvor man-ge husstande var uden strøm i fleredage eller uger, besluttede NESA et stortprojekt, der over 10 år skal erstatte luft-ledningerne med kabler i jorden.

Luftledningerne forsyner primært deenkelte ejendomme med el, men ersamtidig også forsyningsnet for vejbelys-ningen.

Da Græsted-Gilleleje Kommune valg-te at gå ind i dette projekt med fornød-

ne bevillinger til en samtidig udskiftningog renovering af vejbelysningen, beslut-tede kommunen ved samme lejlighed,at der skulle udarbejdes en egentligVejbelysningsplan – eller Vejbelysnings-manual som kommunen benævner det - således at der kunne foretages enmålrettet indsats.

Kabellægningen udføres i nært samar-bejde mellem den enkelte kommune ogNESA, og lokale ønsker kan indpasses iden samlede planlægning. Vejbelysningenskal ændres i forbindelse med kabellæg-

ningen, da armaturerne i de fleste tilfældesidder på de gamle elmaster, der demon-teres, når ledningerne er lagt i jorden.


På de større veje er »Københavner-armaturet« meget anvendt. Her et eksem-pel på anvendelsen i en større rundkørsel.

De meget lidt charmerende gittermaster med lysstofrør forsynet fra luftled-ninger vil i fremtiden blive udfaset og erstattet af mere tidssvarende modellerog samtidigt vil forsyningen ske fra kabler i jorden.

En samlet plan for vejbelysningen

Af teknisk chef Mogens Norup Thomsen, Græsted-Gilleleje Kommune og kommunikationskonsulent Morten Kidal, NESA

Græsted-Gilleleje Kommune har udarbejdet en samlet Vejbe-lysningsplan for arbejdet med vejbelysningen i kommunen. Dette er sket i tæt samarbejde med NESA som en udløber afNESA´s store projekt for kabellægningen af lavspændingsnet-tet. Kabellægningen giver nemlig samtidig kommunerne enenestående mulighed for at renovere og opdatere kommu-nens vejbelysning.

Vejbelysningsplanens formål:• at sikre sammenhæng i brugen

af vejbelysning• at sikre høj kvalitet• at sikre at der både tænkes

funktionelt og æstetisk/skulp-turelt, så det bidrager positivttil det visuelle miljø

• at sikre, at vejbelysningen ermed til at skabe oplevelsesrigerum i byen og ved trafikanlæg

• at sikre anlægs- og driftsmæs-sige forbedringer, bl.a. vedbegrænsning af typer af arma-turer og master

• at sikre overholdelse af vejreg-ler omkring belysning af trafik-anlæg

• at sikre en hensigtsmæssigudfasning af eksisterende lam-per

Formålet med planen

Vejbelysningsplanen skal sikre hurtigeog effektive beslutningsprocesser samtkvalitet og nytænkning i moderniserin-gen og renoveringen af udendørsbelys-ningen.

Kommunerne har traditionelt en ræk-ke planlægningsværktøjer som f.eks.lokalplaner, affaldsplaner og spilde-vandsplaner, medens de færreste har ensamlet plan for udendørsbelysningen.Hvorfor egentlig ikke?

Det spørgsmål stillede Græsted-Gille-leje Kommune sig selv og NESA, da detstod klart, at el-ledningerne skullelægges i jorden. Kommunen foreslogderfor, at parterne sammen udviklede etpilotprojekt, og den ide var NESA straksmed på. I løbet af et halvt års tid blev deforskellige tråde samlet, og Europlan-arkitekterne blev tilknyttet projektet. Det er afgørende for begge parter at fået planredskab, der ikke ligger og samlerstøv. Den skal være handlingsorienteret,og så må den ikke være dyr at udarbej-de.

Moderniseringen af udendørsbelys-ningen blev integreret i arbejdet med atpille luftledningerne ned. Her forsvinderde master, som mange belysningsanlægsidder på, og NESA anbefaler generelt,at man bruger lejligheden tilat undersøge, om det er påtide at modernisereudendørsbelysningen og vedsamme lejlighed at få mulig-hed for at opnå en driftsbe-sparelse ved at renoverevejbelysningen samtidig medkabellægningen.

FormåletFormålet for Græsted-GillelejeKommune er, at udendørsbe-lysningen skal styrke trafiksik-kerheden og skabe trygge»rum«, når vi færdes uden forhjemmets fire vægge. Og sålægges der selvfølgelig vægtpå æstetikken. De enkelte ele-menter – armaturer, master

og omgivelser – skal sikre en helhed iudtrykket for kommunens byrum, ogmanualen bidrager positivt til at skabeet godt visuelt miljø.

Den nye Vejbelysningsplan har forslagom holdninger og krav til belysning påtrafikveje, lokalveje, trafikanlæg, pladserog stier. En række datablade præsente-rer forskellige armaturer, deres anven-delsesområder, drift og vedligehold. Devalgte armaturer og master er prioriteretud fra driftshensyn, herunder driftsøko-nomi og muligheden for individuel sty-ring af de årlige antal brændetimer. Det-te opnår Græsted-Gilleleje Kommuneved at benytte NESA´s Smart Lightsystem.

Smart Light giver mulighed for enmeget fleksibel vejbelysning. Belysnin-gen kan tidsstyres og slukke, dæmpeeller forstærke lysstyrken via elektroniskekommandoer, der så gennemføres cen-tralt hos NESA. Det er en oplagt mådeat få besparelser på.

I planens datablade med armaturty-per introduceres ydermere et redskab tilat bestemme armaturernes status ilyspolitikken. Et rødt felt indikerereksempelvis, at lygten skal udfases. Detgiver overskuelighed i forhold til debeslutninger, der er taget om armaturty-per.

LyspolitikVejbelysningsplanen giver alle relevanteparter i kommunen og NESA indblik i depolitiske ønsker.

Der skal være sammenhæng i brugenaf vejbelysningen, der skal være ople-velsesrige rum i byen og ved trafikan-læg, og så skal der sikres anlægs- ogdriftsmæssige forbedringer bl.a. ved

begrænsninger af typer afarmaturer og master. Endeligskal vejreglerne naturligvisoverholdes, og de eksisteren-de lygter skal udfases på enhensigtsmæssig måde.

Den politik er nu formule-ret samlet, så alle involveredekan danne sig et hurtigtoverblik og få de relevanterettesnore.

Vejbelysningsplanen blevendelig godkendt af Byrådetden 30.08.2004 og kan sespå kommunens hjemmeside:www. ggk.dk – Veje og Tra-fik.Under rubrikken »Set ogsket« i bladet kan læses nær-mere om NESA´s kabellæg-ning af luftledninger.

■


Vejbelysningsplanen harafsnit om:• Vision• Lyspolitik• Bycentre• Bysamfund• Det åbne land

Og datablade om:• Trafikveje• Lokalveje• Særlige trafikanlæg• Pladser• Stier• Effektbelysning• Anlægsoversigt

HVAD ER DER I VEJEN MED VEJEN?Selvfølgelig skal vi tænke grønt, men derfor behøver vejbelægningen ikke ligne en græsplæne. Lad os fjerne den uønskede vegetation. Vi har de alternative løsninger, der tager størst mulig hensyn til miljøet


www.ncc-roads.dk

På mange af kommunens stier anvendes fortsat den meget gængse ogsmukke »Albertslund-parklampe«.

Dette års Broindekset bygger på videnom broer i 66 af landets kommuner, sva-rende til 29 % af alle kommunebroer iDanmark. Kravet for deltagelse i Broin-dekset er, at kommunens dataindsamlingbygger på den systematik, der er beskre-vet i vejreglen »Eftersyn af bygværker«.

Broindekset indeholder tekniske nøg-letal (oplysninger om antal broer ogstørrelse samt hovedtilstandskarakter)og økonomiske indekstal (oplysningerom udgifter til vedligeholdelse og repa-ration).

Resultater fra Broindekset2004Hovedtilstandskarakteren gives på enskala fra 0-5, hvor 0 er den perfekte til-

stand og 5 en fuldstændig nedbrudtbro. Broer med en hovedtilstandskarak-ter på ≥ 2 kræver udbedring.

I Broindekset 2004 er den gennem-snitlige hovedtilstandskarakter, vægtetefter de enkelte broers areal, beregnet til1,64. Af de 1813 deltagende broerkræver 609 (svarende til 34 %) udbed-ring. Dette svarer til, at ca. 43 % afbygværksmassen, vægtet på areal, børrepareres.

Udvikling af Broindekset fra2001 til 2004De kommunale broers tilstand er for-bedret en anelse de seneste to år. Broer-nes gennemsnitlige tilstand er dog sta-

dig dårlig, og det vurderes, at broerneikke vedligeholdes økonomisk optimalt.Bevillingerne følger kun trit med ned-brydningen, men der er ikke midler til atforbedre broernes tilstand, hvilket pålængere sigt kunne mindske reparati-onsbehovet.

Figur 1 viser den akkumulerede frekvens-kurve for hovedtilstandskarakteren. Herafses procentdelen af broarealet på landsplan,der er i en ringere forfatning end en givenhovedtilstandskarakter. Af figuren ses detf.eks. at 43 % af bygværksmassens areal i2004 havde en hovedtilstandskarakterstørre end eller lig med 2. Kurven kan såle-des bruges til at vurdere udviklingen ibromassens tilstand: Jo mindre arealetunder kurven er, jo bedre er tilstanden.

Trods det øgede kommuneantal (fra49 til 66) har resultaterne på landsplanikke ændret sig væsentligt fra 2001 til2004. Arealet under den akkumuleredefrekvenskurve, er faldet fra 2,16 til 2,13.Dette svarer til en minimal forbedring afbromassens tilstand, hvilket må skyldesat der i mange kommuner foregår enindsats for reparation af broerne, der nuca. svarer til nedbrydningstakten.

Fra 1998 til 2001 er arealet underden akkumulerede frekvenskurve faldetfra 2,41 til 2,16. Dette store spring skyl-des primært en ændring af, hvilke broerder blev medtaget i Broindekset. Fra2001 blev der kun medtaget broer meden spændvidde større end 2 m (i mod-sætning til tidligere, hvor broer medspændvidder helt ned til 1,5 m blevmedtaget). Mange små og skadedebygværker med spændvidde mellem1,50 m og 2,00 m blev således udtagetaf Broindekset fra 2001.

Belægningsindeks 2003I modsætning til Broindekset, somberegnes hvert 3. år, beregnes Belæg-ningsindekset årligt. Dette års Belæg-ningsindeks bygger i år på data fra 124


Bro- og Belægningsindeksfor kommuner

Af Mette Dam Mikkelsen og Anette Jensen, SAMKOM-sekretariatet i Vejdirektoratet

SAMKOMs rapporter med nye opdaterede nøgletal om tilstan-den af de kommunale broer og belægninger er nu udkommet.

Fig. 1. Akkumuleret frekvenskurve for hovedtilstandskarakteren]

TK 5 4 3 2 1 0procent 2004 0 11 17 43 92 100procent 2001 0 13 19 42 92 100procent 1998 0 16 28 51 96 100

Akkumuleret frekvenskurve, hovedtilstandskarakter for 66 kommuners broer

0

20

40

60

80

100

012345

Hovedtilstandskarakterer

Akk

umul

eret

frek

vens

i %

1998

2004

2001

kommuner, svarende til skadesregistre-ringsdata fra 25.600 km kommuneveje(43 % af det kommunale vejnet).

Belægningsindekset består af treindeks, der tilsammen giver et samletoverblik over belægningernes tilstand.Det strukturelle Indeks (SI) er at samletudtryk for vejkonstruktionens strukturelletilstand, mens det Funktionelle Indeksbeskriver det serviceniveau, som vejbe-lægningen tilbyder trafikanterne ogvejens naboer. Begge indeks angives påen skala fra 0 (kritisk) til 10 (perfekt).Endeligt angiver Fornyelsesindekset (AI)indsatsen på slidlagsområdet i de sidste10 år, idet AI angives som et vægtet gen-nemsnit af de arealer, der har fået nytslidlag, som procent af det samlede areal.

Resultater fraBelægningsindekset 2003Figur 2 og 3 viser et »groft« overblikover nogle af resultaterne fra 2003 fordet samlede vejnet i kommunerne.

Det tilstræbte niveau for de tre nøgle-tal bygger på en konkret vurdering i denenkelte kommune. Da der ligeledes ikkeer sat grænseværdier (f.eks. ved angivel-se af om en given værdi svarer til atvejene er gode, acceptable eller util-fredsstillende), kan indeksene ikke umid-delbart anvendes til en absolut kvalitets-vurdering af vejnettet.

Brugen af resultater fraBelægningsindeksetDet er svært at give en eksakt beskrivel-se af tilstanden af et vejnet med f.eks. enFI-værdi på 8, da ensartede værdier forFI og SI kan fremkomme fra mange for-skellige kombinationer af skadesbilleder ikommunerne. I tabel 1 (side 40) er deralligevel forsøgt at give en beskrivelse afet typisk vejnet med en FI- eller SI-værdipå henholdsvis 10, 8 og 6. I tabellen erder anvendt følgende betegnelser foralvoren af skaderne: »Skadesfrit«: ingenskader, »Lidt skadet«: skader på 0-10 %af vejnettet, »Jævnt skadet«: skader på10-50 % af vejnettet og »Meget skadet«:skader på 50 – 100 % af vejnettet. Vedbrugen af beskrivelserne i tabellen skalman huske på, at der blot er tale omeksempler og ikke fyldestgørende beskri-velser af vejnettets tilstand i den enkeltekommune.

Til en sådan beskrivelse må de enkeltekommuner ty til de supplerende over-sigter over skadesbilledet, som hver del-tagende kommune i Belægningsindek-set modtager.


Fig. 2. Strukturelt Indeks 2003.

Fig. 3. Funktionelt Indeks 2003.➜

AI er et mål for slidlagsfornyelsen i desidste 10 år, hvor indekset angives som etvægtet gennemsnit af de arealer, der harfået slidlagsfornyelse indenfor den seneste10 års periode, som procent af det samle-de areal. Under forudsætning af, at derhar været en jævn udskiftning af slidlage-ne over de sidste 10 år, kan en AI-værdipå 4 opfattes som en fornyelse af slidlage-ne på ca. 4 % af vejnettet hvert år.

Udvikling afBelægningsindekset fra 2001til 2004Figur 4 viser udviklingen i Belægningsin-dekset på landsplan over perioden 1998-2003. Udviklingen i de tre indeks er vistfor hver af de fire vejklasser samt for dedeltagende kommuners samlede vejnet.

Tendenserne for udviklingen pålandsplan indikerer i store træk en svagstigning for SI og FI for alle vejklasserne(eller en uændret ringe/rimelig tilstandalt efter temperament). Der kan natur-ligvis være andre udviklingsbilleder i deenkelte kommuner. Ved tolkning måman huske på, at især i de første år varberegningerne baseret på et megetspinkelt datagrundlag (ca. 1/12 af detkommunale vejnet i 1998 og ca. 1/5 i1999). Herudover vil en eventuel vej-nedbrydning ikke ske spontant, menigennem en længere årrække.

Yderligere oplysningerFor yderligere og mere detaljeredeoplysninger om Bro- og Belægningsin-

dekset henvises til rapporterne »Broin-deks april 2004 - et overblik over broer,brotilstand og broreparationsbehov påkommunale veje i Danmark« og »Belæg-ningsindekset 2003 – et overblik overbelægningstilstanden på det kommunalevejnet ved udgangen af 2003«. Beggerapporter kan bestilles hos Schultz Infor-mation, tlf. 43 22 73 00, [email protected] eller ses på vejsektoren.dk underSpecielt for kommuner \ Bro- og Belæg-ningsindeks.

Flere oplysninger om SAMKOM findespå www.SAMKOM.dk, mens eventuellespørgsmål kan rettes til SAMKOM-sekre-tariatet ved Anette Jensen, [email protected],tlf. 33 41 34 59 eller Mette Dam Mikkel-sen, [email protected], tlf. 33 41 31 98.

■


Total

0

2

4

6

8

10

FI SI AI

1998 (21 kommuner)

1999 (53 kommuner)

2000 (76 kommuner)

2001 (102 kommuner)

2002 (118 kommuner)

2003 (124 kommuner)

Figur 4: Udviklingen i Belægningsin-dekset på landsplan over perioden1998-2003.

Tabel 1: Eksempel på skadesbilleder

SI- eller FI-værdi

Eksempel på skadesbillede

10 Et perfekt vejnet uden nogen form for revner, krakeleringer, slaghuller, sætninger og lapper.

8

Et vejnet, hvor en stor del (ca. 40-50 %) af vejnettet er skades-frit, mens en tilsvarende del (40-50 %) er lidt skadet. Den reste-rende del af vejnettet (ca. 10 %) er jævnt eller meget skadet.

6

Et vejnet, hvor en del (ca. 20-30 %) af vejnettet er skadesfrit, mens en lidt større del (40-50 %) er lidt skadet og (20-30 %) er jævnt skadet. Den resterende del af vejnettet (ca. 5 %) er meget skadet.

Hvad koster det at forbedreBelægningsindekset?

Det har vist sig, at der tilnærmelses-vis er lineær sammenhæng mellemforøgelsen i budgettet og forbed-ringen af Belægningsindekset, og atstørrelsen af den beregnede forbed-ring er omvendt proportional medudgangstilstanden (dvs. at forbed-ringer i Belægningsindekset bliverdyrere at opnå, desto bedre vejnet-tet er).

Med udgangspunkt i et årligt »refe-rencebudget« på 2,25 kr./m2, hardet vist sig, at der skal investeresmellem 0,20 kr./m2 og 0,45 kr./m2

ekstra for at forbedre Belægningsin-dekset med 0,1 over en 5-årig

Termisk ukrudtsbekæmpelse med varmtskum er som metode kendt i store deleaf verden bl.a. i Australien, på New Zeal-and, i USA, i England, Frankrig, Portugalog Tyskland.

I Danmark er metoden ny, og blevførste gang blev demonstreret i Faaborgi april 2002. Metoden kom herefter tilalmindeligt kendskab i forbindelse med»Have & Land«-messen i Slagelse i maj2003.

Udlægningsprincippet består i udlæg-ning af varmt vand kombineret medudlægning af et biologisk nedbrydeligtorganisk skum, som forsvinder efter fåminutter uden, at efterlades nogen formfor forurening eller miljøbelastning.Skummet består af en blanding af varmtvand og plantesukker udvundet af majsog kokos.

Forureningsfri metodeSystemet er udviklet til bekæmpelse afuønsket vegetation på og omkring for-tove, kørebanekanter, helleanlæg, par-keringspladser og plantearealer m.v. Forat opnå den optimale effekt, pumpes

det opvarmede skum ud på den uønske-de vegetation under præcis styring aftemperatur, tryk og mængde. Deropnås et hurtigt resultat ved brug afmetoden, idet varmen nedbryder celle-strukturen i planterne. Varmebehandlin-

gen går således dybere ned i planterne,og svækker dermed deres vækst. Dader ikke er nogen forurening af detbehandlede område, er det samtidigmuligt at tilplante arealet umiddelbartefter behandlingen.

Udlægningen af vand og skum fore-går med et udlægningshoved, der erforbundet til anlægget med isoleredeslanger. Udlægningen kan ske bådemed håndkraft og på velegnedestrækninger maskinelt.

Erfaringer fra udlandet viser, at mandet første år normalt skal foretage tre tilfire udlægninger og de efterfølgende årto til tre udlægninger, hvilket er væsent-lig færre behandlinger end ved de øvri-ge pesticidfri metoder.

Systemet er effektivt overfor alle for-mer for ukrudt. Det påvirker ligeledesogså forskellige typer frø, idet disse pågrund af varmepåvirkningen mister spi-reevnen.

Der findes flere former for ekstraud-styr, f.eks. en speciel lanse til bekæmpel-


Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Af entrepriseleder Carsten Berg Nielsen, NCC Roads A/S

Da Miljø- og Energiministeren i 1998 indgik aftale med Kom-munernes Landsforening og Amtsrådsforeningen om udfas-ning af pesticider på offentlige arealer inden 1. januar 2003,var der en forventning om stor interesse for udvikling af ikke-kemiske metoder til ukrudtsbekæmpelse på offentlige arealer. Den altafgørende og billige metode er dog næppe fundetendnu, men ved afprøvning af et nyt system ser det ud til, atman er kommet et stykke ad vejen. I artiklen beskrives deførste erfaringer med systemet i Danmark.

Behandling på knoldebro og brostensbelægning, Amager. Foto: NCC Roads A/S

➜

se af bjørneklo, samt et specielt mund-stykke til fjernelse af tyggegummi pågranitfliser i gågader.

Systemet kan anvendes stort set allesteder, idet der ikke er fare for ildspåsæt-telse, ligesom planter og træer ikkebeskadiges.

Niveau ogbehandlingsstrategiSkov & Landskab og Miljøstyrelsenudgav i november 2002 hæftet Ukrudts-bekæmpelse på belægninger. Heri beskri-ves niveauer og strategier for ukrudtsbe-kæmpelse på baggrund af et treårigtforsøg med ukrudtsbekæmpelse på for-tove.

Systemet blev - som tidligere beskre-vet - først introduceret i Danmark iforåret 2002, og var derfor ikke en af demetoder, der blev sammenlignet i for-søget. Vejledningen til valg af niveau ogbehandlingsstrategi er dog et godtudgangspunkt.

For et givent såkaldt maksimalniveaubeskriver Vejledningen 12 termiskebehandlinger fra midten af april tiludgangen af oktober.

Maksimalniveauet kan fastholdes med3-4 behandlinger pr. år. Første behand-ling sker ultimo april/primo maj, andenbehandling medio juni, tredje behand-ling medio august og fjerde og sidstebehandling ultimo september. Efter 1-2års ukrudtsbekæmpelse med systemetkan der reduceres til 2-3 årlige behand-linger.

På tilsvarende vis kan et såkaldt nor-malniveau fastholdes med 2-3 behand-linger pr. år og et minimalniveau med 2behandlinger pr. år.

Det endelige antal behandlinger vedmaksimal-, normal- og minimalniveauafhænger dog bl.a. af spredningen afukrudt fra naboarealer. Det gælder såvelved indgroning, som det gælderfrøspredning.

Er der i en længere periode ikkeudført ukrudtsbekæmpelse, bør der skeen oprydning, inden behandlingerne iforhold til det valgte niveau sættes iværk. Det kan være i form af et ekstraantal behandlinger med systemet, vedukrudtsbørstning eller ved en kombina-tion af de to metoder.

Forekomst af meget dødt organiskmateriale og/eller snavs omkring ukrudts-planterne giver en dårligere effekt af denenkelte termiske behandling uanset hvil-ken termisk metode, der anvendes. Enukrudtsbørstning er derfor ofte at fore-trække, hvor der forekommer megetdødt organisk materiale og/eller snavs.

Økonomi på kort og langt sigtEn enkelt ukrudtsbekæmpelse medsystemet er i forhold til andre termiskemetoder dyr. Men sammenlignes varig-heden af den enkelte ukrudtsbekæmpel-se, er varigheden for systemet væsentliglængere end andre termiske metoder.Tilsvarende - som for andre termiskemetoder - varierer varigheden dog henover vækstsæsonen (kortest varighed i

april – juni, længst varighed i juli – sep-tember).

Ved starten af vækstsæsonen 2004 varder tydelig reduktion i ukrudtsmængdenpå arealer, hvor der var foretaget ukrudts-bekæmpelse med systemet i 2003.

Efter at have anvendt systemet i knapto vækstsæsoner på egne og eksterneopgaver er det tydeligt, at omkostnin-gerne set over én vækstsæson med ter-misk ukrudtsbekæmpelse er ens, uansethvilken termisk metode, der anvendes.

På arealer, hvor der i 2004 arbejdes ianden vækstsæson, ses for det meste enreduktion i omkostningerne i forhold tilandre termiske metoder.

Det svarer til de erfaringer, man hargjort sig i andre lande, hvor systemetanvendes: At besparelsen på ukrudtsbe-kæmpelsen skal ses over et antalvækstsæsoner, således at der med aftaleri 3-4 vækstsæsoner kan være besparelserpå 10-25 % set i forhold til andre termi-ske metoder.

Der er i 2003 og 2004 udført størresammenhængende ukrudtsbekæmpelsemed systemet i bl.a. Horsens Kommune,Nordborg Kommune, Ribe Kommune,Vejle Kommune, på opgaver for Slots-og Ejendomsstyrelsen og Nationalmuse-et samt en række mindre opgaver forforskellige andre kommuner og amter.

Prøvebehandling af bjørnekloSystemet kan også benyttes til bekæm-pelse af Kæmpe Bjørneklo. I dag skerbekæmpelsen typisk ved opgravning afplanten, planter slås med le, bestandeslås ned med slagleklipper, eller der skerafgræsning med får. Enkelte stederanvendes sprøjtemidler. Bekæmpelse,der typisk skal gentages flere gange omåret og i mange år, inden bestanden afKæmpe Bjørneklo forsvinder.

Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo skermed en speciel lanse, hvormed denenkelte plante stikkes i ca. 10 sekunder.Planten stikkes, så der sker varmepåvirk-ning af stængel og rod, hvorved plantengår ud.

Forsøg i Tyskland på Biologische Bun-desanstalt für Land- und Forstwirtshaft iBraunschweig i 2003 viser 100 % dødeplanter ved behandling 19. juni, mensbehandling senere på året giver et rin-gere resultat med kun 68 og 25 % dødeplanter. Forsøget er fortsat i 2004.

Indtil nu er der i Danmark kun udførtto prøvebehandlinger af Kæmpe Bjørne-klo. Begge på et begrænset areal iEsbjerg. Behandlingen blev udført iaugust og september 2003 på et areal,hvor Kæmpe Bjørneklo igennem flere år


Behandling på brostensbelægning, Fredensborg. Foto: NCC Roads A/S

➜

er slået ned med slagleklipper.Ved behandlingen i august havde

planterne en højde på ca. 30 cm. Detvar nemt at stikke ned i planten, og der-med ramme korrekt. Her er registrereten behandlingseffekt på 100 % i detbegrænsede felt i september og oktober2003 samt i maj 2004.

Behandlingen i september blev udførtca. 3 uger efter sidste slåning på arealetmed slagleklipper. Planterne var såledesmellem 3 og 8 cm. høje med tæt græsomkring de enkelte planter. Det varsvært at stikke planterne korrekt. Her erregistreret en behandlingseffekt i felter-ne på mellem 25 og 75 % i oktober2003 og maj 2004.

Indtil videre er konklusionen, at Kæm-pe Bjørneklo skal bekæmpes i maj-juni

måned, og de bør ikke slås ned indenbehandlingen med Waipuna, som ersystemets produktnavn.

I 2005 forventes udført et antal opga-ver med bekæmpelse af Kæmpe Bjørne-klo på udvalgte arealer for at få endnuflere erfaringer.

Tyggegummi, alger og graffiti

Systemet kan ud over ukrudtsbekæm-pelse anvendes til at fjerne tyggegum-mi, bekæmpelse af algebelægninger,almindelig renhold med højtryksspulingog til at fjerne graffiti.

Tyggegummi fjernes med en speciellanse, der behandler hver enkelt tygge-gummiklat, således at der sker en ned-deling og krystallisering af tyggegummi-et, der herefter kan skylles i kloakkeneller opsamles med feje-sugebil.

Selv om der sker behandling af hverenkelt tyggegummiklat, kan der hurtigtog effektivt behandles store arealer if.eks. gågader og ved indgange tiloffentlige bygninger eller forretninger.Arbejdet udføres typisk som aftenog/eller natarbejde for at undgå generfor brugere og forretningsdrivende.

Der er i foråret 2004 fjernet tygge-gummi for Vejle Kommune i gågaden iVejle og hen over sommeren løbendefjernet tyggegummi og snavs ved ind-gange til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

Fremtid og udviklingSystemet er nyt i Danmark og vil givetudvikle sig i løbet af de kommende år. Ikkekun i form af, at NCC Roads A/S kommer ibesiddelse af flere anlæg, men også udvik-ling af anlæggene til større kapacitet oglettere og hurtigere udlægning

I august 2004 er NCC Roads A/S igang med at teste en lastbil monteretmed udstyr til at ukrudtsbekæmpe bl.a.langs kantsten og på helleanlæg. Medstore vandtanke reduceres tidsforbrugettil tankninger og dermed en øget effek-tivitet på opgaven.

Systemet indgår i forsøg, der afviklesaf Skov og Landskab med ukrudtsbe-kæmpelse på vejarealer.

Der pågår interne forsøg medbekæmpelse af ukrudt, som er registre-ret, som særlig besværlig at bekæmpemed både termisk og mekanisk ukrudts-bekæmpelse. Det gælder f.eks. Strand-vejbred, der ses som et tiltagendeukrudt på helleanlæg. I de kommendeår vil der ske en fortsat udvikling af Wai-puna systemet. ■


Behandling omkring gadetræ. Foto: NCC Roads A/S

Effekt 1 uge efter behandlingen. Foto: NCC Roads A/S

Maximal Antal planterDækningsgrad højde/brede på med max.

ukrudtsplante størrelse

Maksimalniveau 1 promille 1 cm 10

Normalniveau 1 procent 3 cm 10

Minimalniveau 5 procent 5 cm 20

Oversigt over niveauer

»Kommunalreformen vil ændre jobbetfor de fleste kommunale medarbejdere.Mange vil skifte arbejdsplads og få nyekollegaer. Med nye forvaltninger ogopgaver skal vi finde os tilrette i justere-de, måske mere specialiserede profiler,ligesom vi i fremtiden må bære en størredel af vejsektorsamarbejdet.« Med detteudgangspunkt afholdt KVF 2 seminarer ihenholdsvis Vejle og Roskilde. Det over-ordnede mål var at ruste medarbejdernetil de kommende forandringer.

Inden seminarerne havde KVF lagtnotater på foreningens hjemmeside påVejsektoren.dk/kvf med nøgletal ogscenarier som oplæg til drøftelserne.

Et oplæg på seminaret havde anskue-liggjort udfordringen ved et regnestyk-ke, der sagde, at en fremtidig kommu-nal vejforvaltning vil bestå af 12 medar-bejdere mod i dag 3 medarbejdere.Dette siger noget om den organisatori-ske udfordring som medarbejderne påvejområdet i kommuner ogamter står over for.

God debat og dialogNotater fra seminarerne erlagt på KVF´s hjemmesideOplæg og dialog på semina-rerne pegede bl.a. på• at det var godt at se nogle

konkrete tal som man kanforholde sig til og deltager-ne ønskede flere opfølgen-de arrangementer i 2005.

• inspirerende at være sam-men med kollegaer, også

fra andre landsdele, for forskellene ertil tider store.

• mange divergerende synspunkter påeffektiviteten af forskellige organise-ringsformer v. vejdrift - fra de traditi-onelle over BUM til virksomhedsover-dragelse.

• hele vejdriftsorganiseringen bør værepå plads 1.1.2007 af hensyn til betje-ning af borgerne og trafikafviklingen,ikke kun vintertjenesten.

• kommune- og amtsfolk må i gensidigdialog og læring samt overvinde for-dommene om hinanden.

• ønske om fælles tilstandskrav til denye og overordnede veje, ikkemindst hen over kommunegrænser-ne, og deltagerne bad KVF tageemnet op.

• der vil ske en større jobmæssig speci-alisering, som mange, men ikke alle,glædede sig til. Ikke alle ønskede ligestærk jobmæssig specialisering; der

pegedes på moderne teamsamvirke, • større kommuner og mere kontrakt-

styring kræver mere IT og tidssvaren-de data, midler til kompetenceudvik-ling (kurser, netværk, osv.) samt øgetuddelegering.

Ikke mindst ved seminaret i Roskildeblev vigtigheden i at være motiveret ogi front understreget for at vejområdet,som er et lille område i kommunen, kanfå indflydelse. I tværgående kontakterkan man med fordel se på fælles ønsker,forventninger, visioner og mål.

En af dialoggrupperne udtrykt detogså optimistisk: »Det bliver skægt«.

Tilfreds formandDe 2 seminarer med tilsammen mereend 90 deltagere blev i øvrigt afholdtsom led i foreningens arbejde med atudarbejde et papir med anbefalinger som

medarbejderne kan bruge iovergangsfasen. Papiret skalkunne bruges som idegrund-lag og tjekliste for medarbej-deren i hele overgangsfasen.

»Vi er meget tilfredse meddet flotte fremmøde til semi-narerne, debatten og dialo-gen. Vi oplevede, at deltager-ne havde stor glæde af arran-gementet og samtidigt harKVFs arbejdsgruppe fået etmeget vigtigt input til detvidere arbejde«, siger KVFsformand Jane Olesen, Frede-rikshavn Kommune.

mna


Kommunalteknisk Vejforening sætter fokuspå kommunalreformen

Find mere om KommunaltekniskVejforening og arbejdet med kom-munalreformen på www.vejsekto-ren.dk/KVF

Kommunalteknisk Vejforening – KVF – har ved 2 velbesøgtemedlemsmøder i oktober for alvor taget hul på diskussionerneom, hvordan strukturforandringerne skal håndteres på vejom-rådet. Formålet med seminarerne var at give input til forenin-gens medlemmer og foreningens arbejde med anbefalingerom kommunalreformen.

Workshop i forbindelse med møde i KVF.

Brugen af værktøjer og metoder er ble-vet et helt centralt emne i bæredygtigbyudvikling. Der stilles i stigende gradkrav om, at bæredygtighed skal kunnemåles og dokumenteres, hvilket igen stil-ler krav om brug af indikatorer og ben-chmarking, og af vurderings- og plan-lægningsmetoder, både før, under ogefter projekter er gennemført. I de euro-pæiske lande er der mange forskelligeværktøjer og metoder i brug lokalt, derskal sikre bæredygtige beslutninger byg-geri, byudvikling og infrastruktur.

I EU-forskningsprojektet PETUS (Prac-tical Evaluation Tools for Urban Sustaina-bility) er en gruppe europæiske forskere

og praktikere ved at undersøge, hvilkeværktøjer der bruges i praksis, og hvorfornogle værktøjer fungerer bedre endandre. Målet er at opbygge en databaseover brugbare værktøjer, som kan benyt-tes af praktikere til at gøre lokale projek-ter og politikker mere bæredygtige, oglade sig inspirere af bæredygtig byudvik-ling i andre europæiske lande og byer.Udgangspunktet for PETUS har været enkonstatering af, at en række af de værk-tøjer, der er udviklet på et mere teoretiskniveau ikke er anvendt i praksis til at vur-dere projekter, der bliver betegnet sombæredygtige. I en tidlig fase af projektethar vi kunnet konstatere, at det bestemt

ikke er fordi, at der mangler værktøj, atbeslutninger ofte tages uden brug afværktøj til at støtte dem. Der er udvikletmange hundreder af værktøjer. Mangehar tilsyneladende tilstræbt at udvikleden helt perfekte måde at vurdere bære-dygtighed på, men uden at tænke over,hvad der fx kræves af data-input oghvordan metoden rent praktisk imple-menteres. Samtidigt kan vi dog konsta-tere, at der er mange værktøjer ogmetoder, der faktisk bliver brugt i praksis.

Hvilke værktøjer og metoderer i spil?I praksis er det mange forskellige værk-tøjer, der benyttes af kommuner, rådgi-vere, bygherrer, forsyningsselskaber ogandre, for at gøre projekter og indsatsermere bæredygtige. Nogle af de typerværktøjer, der bruges, er: • Beregningsværktøjer, fx LCA-

beregningsværktøjer • Procesværktøjer, fx metoder til invol-

vering af aktører• Vurderingsmetoder til at vægte

»æbler mod bananer«, fx Multi-Crite-rie-Analyser

• Generelle metoder, fx VVM-vurderin-ger og SMV-procedurer

• System-simuleringsværktøjer til


Værktøjer til bæredygtigbyudviklingAf Jesper Ole Jensen og Morten Elle, BYG-DTU, Sektionen for

Planlægning og Ledelse af Byggeprocesser

»Livscyklusvurdering«, »Bymiljøindikatorer« m.m. – der ermange forskellige værktøjer og principper at vurdere bære-dygtighed på i forskellige sektorer. Men hvor meget benyttesværktøjerne egentlig i praksis, og hvad bidrager de med nårde bruges? Et igangværende EU -forskningsprojekt PETUS er igang med at undersøge dette. Målet er at etablere en databa-se, som praktikere kan benytte når det rette værktøj skal fin-des.

beregning af forskellige scenarier (fxfor et regnvandssystem eller et var-mesystem) under forskellige forud-sætninger

• Guidelines, fx kommunale retningsli-nier for bæredygtigt byggeri

• »Framework tools«, eller ramme-værktøjer, der inkluderer og kombi-nerer flere forskellige typer værktøjer,der ofte er brug for i et projekt

• Handlingsplaner (nationale og lokale)• Indikatorer og målsætninger• Tjeklister• - og en lang række meget sektor-spe-

cifikke værktøjer

Værktøjerne er knytte til forskellige typerindsatser for bæredygtighed i byerne.Der er indsatser, som foregår indenforén bestemt sektor, og indsatser der gårpå tværs af sektorerne – ligesom der erindsatser for bæredygtighed der beståraf projekter, og contra kontinuerlige ind-satser (politikker, handlingsplaner mm.).Dette er illustreret i tabel 1 , som viseren typologi over indsatser for bæredyg-tig byudvikling, med eksempler fra deomkring 60 case studier, der er gen-nemført under PETUS.

Brugen af et bestemt værktøj ellermetode er ingen garanti for, at projektetbliver mere bæredygtigt, eller bedre påandre punkter. Der er mange godeeksempler på, at brugen af et værktøj harbidraget væsentligt til at fremme bære-dygtigheden af et projekt eller en politik.

Nogle gode eksempler påbrug af værktøjerBæredygtig planlægning nyt byområde(UK)

I Wales har BRE Sustainability Checklist forDevelopments værktøjet været anvendt iudviklingen af Llandarcy Urban Village,ca. 1300 acres tidligere industriområde.Værktøjerne har givet beslutningstager-ne et overblik over de mest miljøvenligealternativer, og gjort dem opmærksompå elementer de havde overset, herun-der planlægning af busruterne, denoverordnede energi-strategi for områ-det, og spørgsmålet om tæthed. TheBRE Sustainability Checklist for Develop-ments blev i konkurrence med andreværktøjer valgt som værktøj til at sikreden overordnede bæredygtighed bl.a.på grund af at det giver en samlet scorefor en række bæredygtighedstemaer, og

fordi det er blevet peer-reviewet afledende eksperter på området.

Miljøstyring i små virksomheder (Belgien)I Belgien er værktøjet »Environmentalmanagement control Panel« udviklet somet miljøstyringsredskab til mindre virksom-heder og institutioner (private som offentli-ge), hvor de traditionelle værktøjer somEMAS and ISO 14001 er for omfattende.Værktøjet er med succes blevet brugt af detkongelige teater i Bruxelles i en periode,som et første skridt til at etablere en bære-dygtig forvaltning. Værktøjet opstiller på enoverskuelig måde indikatorer på en bære-dygtig drift på forskellige områder (luft,


Inreco er den moderne og effektive samarbejdspartner, der fokuserer på kvalitet baseretpå højtudviklet specialistviden - kombineret med innovation, menneskelig

kompetence og omhu. Med Remix - der er avanceret genbrug af vejmaterialer - opnår vihøj vejstabilitet, lang holdbarhed og minimale følgeomkostninger.

Ring og hør mere om Inreco’s bud på mere vejstrækning - og glæd dig til vores priser.

7000 Fredericia . Telefon 7556 2588 . www.inreco.dk

Pi

nd

Pr

om

ot

or

14

508

Tabel 1.

Sektor-specifikt Tvær-sektorielt

Pro

jekt

(afg

ræns

et I

tid o

g sk

ala)

Sektor-specifikke projekter. Eksempler:

Projekt Værktøj Gowerton outfall (UK) Ecological Toolbox; Salt

Marsh Restoration Method; AMP 3 Process Map; m.fl.

Porte des Alpes, regnvands-håndtering (Fr)

Indicators, agreements, Charters

Cost-benefit analyse af trafikprojekter (FIN)

Cost/benefit analyse

Vindmøllerpark i Wallonien (Bel)

Strategic map (EIE-olienne); Framework for Wind-farms implementation

Biogas-system i Bourgas (BG) Multicriteria Analysis

North Hoyle Offshore Wind Farm (UK)

EIA; Socio-economic Impact Assessment; CCW National Seascape Strategy m.fl.

Bro over Donau i Vidin (BG) EIA report

Tvær-sektorielle projekter. Eksempler:

Projekt Værktøj

Vurdering af Emporium bygge-koncept (NL)

Energy system simulation (TNO, CORE, ECN), energy system analysis (PARAP, VHK) m.fl.

Bæredygtigt byggeri i DR-Byen (DK)

Miljørigtig Projektering

Byg

geri

ECUB-området i Bruxelles (Belg)

T-RNSYS, H.Q.E, B.R.E.E.A.M., Socio-town-planning analysis, P.R.A.S., Raw materials list

Byudvikling i Lyon (Fr) Procedures, Diagnosis, Specifications, charters m.fl.

Genopretning af Dobrich City Park (Bul)

Two-level target criteria

Teglmosegrunden (DK) Stedsanalyse

Byu

dvik

ling

Llandarcy Urban Village (UK)

BRE Sustainability checklist m.fl.

Po

liti

k

(kon

tinue

rlig,

dæ

kken

de h

ele

sekt

oren

)

Sektor-specifikke politikker. Eksempler:

Politik Værktøj

Open Space Policy i Graz (AU)

catalogue of measures

Kommunal energi-strategi i Graz (AU)

indicators and benchmarks for performance evaluation

Vandspareindsats i København (DK)

Performance indicators

Grønne områder i Renne (FR) GIS, indicators, charters and agreements

Pedestrian Master Plan for the city of Liege (Bel)

Pedestrian Master Plan

Energi effektivisering, Gabrovo (BG)

Ranking Criteria for Priority Assessment

Transport strategi, Helsinki (FIN)

Impact Assessment, weighted multi-criteria-analyses

Tvær-sektorielle politikker. Eksempler:

Politik Værktøj

Bæredygtig bygningsdrift (DK)

Grønt Diplom

DPL2-indicator (Leeuwarden, NL)

DPL2 indicator

loka

lom

råde

Miljøstyring i det kongelige Teater (Bel)

Environmental Management Control Panel

Helhedsorienteret fysisk planlægning (AU)

Checklist

Miljøovervågning i Breda (NL)

Environmental monitoring

by-n

ivea

u

Dogme 2000 (DK) Indikatorer, monitorering, certificering

➜

affald, energi, støj, transport ogandre). Desuden står værktøjetikke alene; dels er det tilpassetandre politikker, dels ydes derrådgivning til brugerne af værk-tøjet. Brugen af værktøjet kræverikke en radikal omlægning afsagsgange, men motiverer gen-nem synligheden ændringer afde daglige rutiner. Hertil kom-mer at Control Panel anses for etgodt redskab til kommunikation.

Bæredygtig byudvikling i GrazMed sit miljøprogram »Ökoci-ty 2000 – på vej til Bæredyg-tig byudvikling i Graz« harkommunen udviklet et inte-greret concept til at inddrageså mange aspekter af bære-dygtighed som muligt. Detindebærer, at der hvert 3. år gennem-føres evalueringer af indsatsen og kon-ceptet. Der bruges et katalog over indi-katorer, målsætninger benchmarks forvurdering af indsatsen i forskellige sekto-rer. Der fokuseres på 8 elementer afbæredygtighed, og 9 handlingsplanersom kommunen har formuleret påområdet. Med programmet bliver kom-munens politik transparent og målbar,

og motiverer politikerne til at omformu-lere en politik, der bringer dem tætterepå målsætningerne.

Omdannelse af Dobrich Bypark (Bulgarien) Target Criteria Procedure (TCP) er et værk-tøj i to niveauer– det kombinerer natio-nale kriterier (NLPC) med lokale kriterier(LTCP) indenfor urban infrastruktur. Det

er udviklet og benyttes i for-bindelse af det nationale pro-gram (Beautiful Bulgaria Pro-ject (BBP)) for byfornyelse iområder med arbejdsløshedog infrastruktur med behovfor udbedring. Ud fra NLPC’s12 nationale kriterier vurderesdet hvor succesfulde man harværet til at kombinere desociale aspekter med fornyel-se af infrastrukturen. BBPgiver finansiel støtte på 50 %af budgettet til kommuner,der har opfyldt disse kriterier,og dette motiverer kommu-nerne til at definere relevantemålsætninger i deres lokalekriterier LTCP. Genopretningaf Dobrich Bypark sigter moden grøn struktur, der forbin-

der bycenteret med byens randområder.Parken blev erklæret nationalt monumentI 1999, og der var behov for at genopret-te driften af parken og brugen af den i etsocialt perspektiv. De lokale kriterier LTCP,udviklet af kommunen med henblik pådeltagelse i »Beautiful Bulgaria«, viste sigat være et godt værktøj til dette. Kultur-værdier, forventet sociale konsekvenser,og popularitet af events i parken var nog-

Oversigt fra udviklingsplanen af Dobrich park

le af de kriterier, der blev formuleret imålsætningerne. De konkrete forbedrin-ger omfattede fornyelse af belysning, enstor variation af beplantningen, genop-bygning af fodgængersti mm. Værktøjeter i øvrigt blevet overført til andre sekto-rer og er blevet taget op af andre kom-muner.

Kommunale retningslinier forbæredygtigt byggeri, TilburgVærktøjet GPR2 (Gemeentelijke PraktijkRichtlijn) er udviklet af Tilburg kommu-ne i Holland, og er blevet brugt over enårrække med stor succes. Det er en frivil-lig ordning, hvor rådgiver og bygherreved nybyggeri kan vælge selv at gen-nemføre en miljøevaluering af bygnin-gen med GPR2, og måske opnå et mil-jøcertifikat. Ved at udfylde data i etExcel-regneark vil værktøjet udregne entotal score i 6 forskellige områder: ener-gi, materialer, affald, vand, indeklima ogpraktisk bokvalitet.

Scoren går fra 5 til 10, hvor 5 repræs-enterer en traditionel bygning der over-holder bygningsreglementet. Hvis deropnås en score på over 7 i alle modulerfår bygningen et GPR-certifikat. 75% af

de evaluerede bygninger får en score påmere end 7 på disse moduler.

Enhver ændring i bygningen kan øje-blikkeligt aflæses på miljø-scoren, hvilketgør værktøjet let at bruge og megetpopulært blandt arkitekter, developereog andre. Eksempelvis bruger ejen-domsmæglere i nogle tilfælde bygnin-gens GPR-score som salgsparameter når

den skal sælges. Flere hollandske kom-muner har kopieret konceptet, og det ersiden 1995 blevet brugt på over 5.000bygninger i og udenfor Tilburg. Kom-munen har for nylig udarbejdet en nyversion, GPR3, der er ved at blive taget ibrug. Den er baseret på LCA-analyser imodulerne for materialer, energi og

GPR er udformet som et Excel-ark, hvor man udfylder oplysninger indenfor 6 kategorier, og der indenforhver udregnes en samlet score. Der udregnes også scorer i forhold til »Groene Financiering« (en natio-nal finansieringsordning, hvor der gives lavere renter til bæredygtigt byggeri) og »Nationaal Pakket«(denationale retningslinier for bæredygtigt byggeri).

Ontwerp EXAMPLE Resultaten cijfer

Plaats energie 7,6

materialen 7,3

Aantal woningen afval 8,1

Type woning water 7,5

Gebruiksoppervlak binnenmilieu 7,7

Netto-inhoud integrale woonkwaliteit 9,0

Terreinoppervlak

score maat

Opdrachtgever Groene Financiering verplicht 10 40 voldoet niet

Architectenbureau keuzepunten 88 150 voldoet niet

Ingevoerd door Nationaal Pakket vast 10 v/d 39

Datum invoer variabel 24 v/d 118

Laatste wijziging

Afgedrukt 28 oktober 2004

GPR2 DuBo Tilburg

Kopieer OVERZICHT

➜

vand, ligesom der er udvikletmodeller for kontorbyggeri, sko-ler og eksisterende byggeri.

Hvordan anvendesværktøjerne?I projekterne (både de sektorspe-cifikke og de tværsektorielle) bru-ges værktøjerne i høj grad til pro-jektering af løsninger, og til atvurdere og vælge mellem muligealternativer. Det omfatter LCA-analyser, VVM-vurderinger, Multi-kriterium-analyser og en rækkeandre, herunder meget sektor-specifikke værktøjer. Metoder tilat inddrage og samarbejde medandre aktører i projekter efter-spørges ofte, og benyttes i praksissærligt i de tværsektorielle projek-ter indenfor byfornyelse og kvar-terløft, hvor de sociale og økono-miske aspekter af bæredygtighedstår højt på dagsordenen. Et ken-detegn ved mange bæredygtig-heds-projekter er, at der indgårmange værktøjer på samme tid tilat løse forskellige opgaver. Det erderfor sjældent at man kan nøjesmed ét værktøj til at gennemførebæredygtige projekter.

Politikker for bæredygtighed er stortset altid baseret på indikatorer, sammenmed monitorering og årlige evalueringereller opgørelser. Vilkårene for dentværgående indsats er anderledes end isektor-politikkerne. I de tværgående ind-satser på by-niveau (fx Agenda-21 indsat-ser) må man prøve at påvirker forskelligesektorer til at vedtage politikker ellerhandlingsplaner for bæredygtig udvik-ling. Udfordringen er typisk at forandremiljøindsatsen i de forskellige forvaltnin-ger, og få dem til at føle ejerskab til ind-satsen. Indikatorer og grønne regnskabermed efterfølgende evalueringer kan ska-be opmærksomhed omkring indsatsen,særligt hvis de enkelte forvaltninger –eller andre aktører udenfor kommunen –har været med til udvælge indikatorer ogmålsætninger.

Hvorfor anvendesværktøjerne?De foreløbige undersøgelser i PETUSviser, at aktørerne (konsulenter, bygher-rer, kommuner, amter m.fl.) har megetforskellige motivationer for at benytte –eller ikke benytte – værktøjer. Det kanvære krav der kommer udefra (fra lov-givning, fra den der finansierer projektetetc.) eller det kan være frivilligt, til at

skabe overblik over status, problemer ogmuligheder. Brug af bestemte værktøjereller vurderingsmetoder kan ofte væremed til at legitimere bæredygtigheden iet projekt, og at give virksomheden ellerinstitutionen en grøn profil.

Et andet motiv til at bruge et værktøjkan være at deltage i et udviklingspro-jekt, hvor det i praksis ofte viser sig, at»værktøjsmagerne« selv er kraftigt invol-veret i projektet. Brugen af værktøjer ersåledes ikke noget, der »bare« fungerer.De aktører, der bruger værktøjerne for-tolker dem ofte på deres egen måde såde passer til den særlige sammenhængværktøjerne skal bruges i. Det er der ikkenoget forkert i, tværtimod, men detbetyder, at det samme værktøj kan bru-ges meget forskelligt. I Ørestad er detfx en meget tillempet udgave af Mil-jørigtig Projektering, hvor rådgiver isamarbejde med bygherre har valgtdele af MRP fra.

Hvad er effekten af atanvende værktøjerne?Hvilke resultater opnås der så med atbruge værktøjerne? Det er ikke altid atbrugen af et værktøjer eller en metode isig selv gør et projekt eller en politikmere bæredygtig (selvom der fx ofte

gøres et nummer ud af, at etbyggeri er opført med brug afMiljørigtig Projektering, hvilketdog i sig selv ikke er nogengaranti for at byggeriet erbæredygtigt). Der er imidler-tid mange eksempler på, atder opnås resultater med bru-gen af værktøjerne, på forskel-lige måder, herunder: • Værktøjerne demonstrereren større vifte af mere bære-dygtige løsninger, somaktørerne i udgangspunktetikke havde øjne for• Værktøjet indebærer nyebeslutningsprocedurer, derinvolverer relevante aktører ogbrugere, der er med til at kva-lificere beslutningen• En vurdering eller evalueringaf bæredygtigheden af et pro-jekt eller en politik kan motive-re aktørerne til at forbedreresultatet. Det er et af hoved-principperne i brugen af indi-katorer og grønne regnskaber:at kortlægning, synlighed afmiljøbelastningen og sam-menligningen med andre i sigselv er motiverende for en ind-sats. Det gælder også i praksismange steder. Hertil har evalu-

eringer en tilsvarende virkning. Fxhar evalueringen af Folehavensvaskeri virket motiverende til at for-bedre anlægget, og det samme ertilfældet for i andre evalueringer –det er så tilsvarende paradoksalt, atgrønne projekter rent faktisk sjældentevalueres systematisk.

• Værktøjet synliggør og legitimerernogle løsninger mere end andre

• Der følger spin-off’s med brugen afværktøjet. I Graz har KEK-program-met fx etableret en win-win situationfor administratorer og politikere, dernu bruger KEK som markedsføring afderes politik. Et andet eksempel erDogme-2000, hvor der har væretmange sidegevinster. Fx har kortlæg-ningen af kommunernes institutionerværet med til at forbedre sundhedeni madplanerne, ligesom miljøstyrin-gen har vist sig at være et effektivtstyringsredskab på andre niveauer ien forvaltning.

Barrierer og problemerDer kan være forskellige problemer for-bundet med at bruge værktøjerne, ellerfaktorer, der virker demotiverende for atgå i gang. Nogle af de faktorer, vi harfundet i forbindelse med projektet er:


Llandarcy Urban Village er planlagt til at omfatte 2.500 boliger,65.000 m2 til butikker/industri, en folkeskole, legepladser, parker ogfællesfaciliteter.

• Der er ikke kendskab tilværktøjet. Der er lang vejmellem teori og praksis(og omvendt). Kendska-bet til værktøj, udviklet iandre lande er megetbegrænset.

• Værktøjet er for komplice-ret og kræver for mangeressourcer – eller ogsåopfattes værktøjet baresom værende for kompli-ceret og ressourcekræven-de. Det tager tid at lære,implementere og anvendeet givet værktøj – derforvælger mange ’ad hoc’løsninger igen og igen.

• Værktøjet kan være forabstrakt eller for case-spe-cifikt til at anvende i denkonkrete situation. Ofte erdet vanskeligt at overskue alle rele-vante parametre i den konkretebeslutningssituation.

• Værktøjet mangler legitimitet, pålide-lighed eller gennemskuelighed. Legi-timitet er særligt et problem med demange værktøjer der efterhånden erpå markedet. Problemet er, at de»autoriserede« værktøjer ofte ermeget tunge at danse med, mensværktøjer der er lettere at bruge ofteer udviklet af brugerne selv, og ofte(men ikke altid) mangler legitimitet,hvis det skal bruges i andre sammen-hænge

• De data, der er behov for, findes ikke,eller er ikke (let) tilgængelige. Værk-

tøjet kan godt være ressource-krævende, selv om det fremstår somsimpelt, netop fordi det ikke kunkræver let tilgængelige data.

AfslutningDet paradoksale er, at der er mangeværktøjer som ikke bruges i praksis, sam-tidig med at mange praktikere efterspør-ger værktøjer som kan hjælpe dem mednogle meget konkrete og forståelige pro-blemer relateret til bæredygtighed.

En del af forklaringen er, at mangeværktøjer laves af forskere, med en ind-

bygget forskningslogik – menhvor der ikke gøres meget udaf brugervenligheden, hvorkravet til input af data eruoverstigeligt, hvor sammen-hængen mellem input ogoutput er uigennemskuelig.En anden del af forklaringener manglende kommunikati-on mellem teoretikere ogpraktikere, og praktikere imel-lem. Mange gode værktøjerbliver ikke brugt i praksis fordider gøres for lidt ud af atmarkedsføre dem, ligesomkendskabet til mange af deværktøjer, der benyttes medsucces i praksis, er for beg-rænset. Det er disse gab viønsker at mindske medPETUS-projektet. Målet er atetablere en database over

bæredygtigheds-værktøjer fra alle sekto-rer og erfaringer med brug af dem, somkan være en hjælp og inspiration forpraktikere, der arbejder med bæredyg-tig byudvikling. Hvis nogle af læsernehar gode eller dårlige erfaringer medværktøj i forbindelse med bæredygtigudvikling, er de meget velkomne til atsende os erfaringerne på en e-mail:[email protected].

Der kan læses mere om PETUS-projektetpå: http://www.petus.eu.com/

http://www2.byg.dtu.dk/proj_webs/petus/index_petus.htm

■


GG Construction ApSSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV • Tlf.: 98-189500 • Fax: 98-189096

[email protected] • www.ggconstruction.dk

Super•Cor ®

- er navnet på store tunnelrør i korrugeret stål. Spændvidde op til 25 meter.

Programmet »Ökocity 2000 – på vej til Bæredygtig byudvikling i Graz« ogdets implementering var grunden til at Graz som den første Europæiske kom-mune blev tildelt «he European Sustainable City Award« i 1996


• I en kendelse fra 9. juli 2004 tog Klagenævnet stilling tilbetingelserne for at anvende kriteriet »det mest fordelagti-ge bud«, jf. Tilbudslovens § 8, stk. 1, nr. 2. og Tilbudsbe-kendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 2. Klagenævnet udtalte, atder ud over underkriteriet »pris« skal fastsættes andre krite-rier, der er anvendelige for at udbyder kan fastlægge hvil-ket bud, der er mest fordelagtigt. Derfor kan tildelingskrite-riet »mest fordelagtige bud« ikke anvendes, såfremt deteneste underkriterium er »pris«. Klagenævnet slog fast, atudbyderen havde handlet i strid med Tilbudsloven ved ikkeat fastsætte andre egnede tildelingskriterier end »pris«.Udbyderen havde endvidere handlet i strid med Tilbudslo-ven ved at indlede forhandlinger med andre tilbudsgivereend lavestbydende, idet det reelle kriterium var »det lave-ste bud«, da ikke andre underkriterier var fastsat.Klagenævnet udtalte yderligere, at kriteriet »kvalitet« somudgangspunkt er anvendeligt i forbindelse med anvendel-se af tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtigetilbud«.Endvidere slog Klagenævnet fast, at udbyder ikke kan for-beholde sig retten til at vælge frit mellem de indkomnebud, samt evt. at forkaste alle. Dette er i øvrigt i overens-stemmelse med en kendelse afsagt den 13. september2004.Den forbigåede tilbudsgiver havde under sagen nedlagtpåstand om, at beslutningen om at indgå kontrakt med entilbyder skulle annulleres. Uanset at klagenævnet konstate-rede, at udbyder på væsentlige punkter groft havde over-trådt Tilbudsloven, tog Klagenævnet ikke annullations-påstanden til følge, da klager først havde indbragt sagenfor nævnet 13 måneder efter at være blevet gjort bekendtmed kontraktstildelingen.Klagenævnet udsatte behandlingen af klagers erstatnings-krav på kr. 321.000,00.

• I Klagenævnets kendelse fra 26. august var der tvist omnogle forhold vedrørende vinterforanstaltninger. Udbuds-materialet indeholdte her et klart krav om, at alle vejrligs-foranstaltninger skulle være inkluderet i det afgivne tilbud.Alligevel valgte udbyder at acceptere et tilbud, der henvi-ste til Danske Entreprenørers Standardforbehold hvoraf detfremgik, at vejrligsforanstaltninger skulle betales somekstraudgift eller gav ret til fristforlængelse. Klagenævnetudtalte, at forbehold om vejrligsforanstaltninger angik etgrundlæggende element, og at udbyder på den baggrundhavde været forpligtet til at se bort fra det ellers antagnetilbud som ukonditionsmæssigt. Klagenævnet annulleredeudbyders tildeling af kontrakten.

• Klagenævnet behandlede i en kendelse afsagt den 30.august 2004 spørgsmålet, om et privat byggefirma varomfattet af tilbudsloven. Byggefirmaet havde indgået afta-le med et alment boligselskab om opførelse af nogle boli-ger. Byggefirmaet skulle stå som bygherre og efterfølgen-de overdrage grund med boliger til boligselskabet. Klage-nævnet udtalte, at konstruktionen havde til formål at skaffeboligselskabet boligerne, uden at boligselskabet skulle ståsom bygherre. Boligselskabet var på denne baggrundomfattet af tilbudsloven og havde tilsidesat denne ved ikkeat følge reglerne om licitation.

• Klagenævnet udtalte i øvrigt vedrørende et andet spørgs-mål i sagen, at et forbehold om bygherrens sikkerhedsstil-lelse var et grundlæggende element. Udbyderen havdederefter været berettiget til at afslå et bud, der stillede for-behold om, at bygherren skulle stille sikkerhed.

• I en kendelse fra 29. september 2004 tog Klagenævnetatter stilling til valg af underkriterier til »det økonomiskmest fordelagtige bud«. Udbyder havde ud over underkri-teriet »pris« fastsat kriteriet »håndværksmæssige kvalifikati-oner«. Klagenævnet udtalte: »Et kriterium kan ikke anven-des som underkriterium til tildelingskriteriet ’det økono-misk mest fordelagtige bud’, hvis der ved kriteriet reelt stil-les krav til tilbudsgiverne og deres egnethed til at udførepågældende bygge- og anlægsarbejde.« Sådanne kriterierer kun anvendelige til en evt. prækvalifikation. Udbyderhavde herved overtrådt tilbudsloven ved ikke at fastsætteandre underkriterier end »pris«.Klagenævnet har i to kendelser behandlet spørgsmål ved-rørende erstatningsudmålingen. Begge kendelser vedrørererstatningsudmålingen på tidligere afsagte kendelser.

• Indklagede kommune havde i kendelsen af 20. august2004 i strid med Indkøbsdirektivet taget et ukonditi-onsmæssigt tilbud i betragtning. Klager fremførte, at den-nes tilbud var det eneste konditionsmæssige, og indklage-de derfor havde været forpligtet til at antage dette tilbud.Klager ville altså have fået ordren, såfremt indklagede ikkehavde handlet i strid med Indkøbsdirektivet. Klager kræve-de erstatning i form af den positive opfyldelsesinteresseopgjort som klagerens bruttoavance på ca. 33 % eller kr.1.667.664. Klagenævnet gav klageren medhold. Klage-nævnet gav dog ikke klageren medhold i udmålingen,men udtalte: »I overensstemmelse med sædvanligtanvendte principper for udmåling af erstatning til positivopfyldelsesinteresse fastsættes erstatningen som svarendetil den sædvanlige nettoavance vedrørende den leverance,som klageren ville have fået ved at få tildelt kontrakten.«Nettoavancen blev herefter af klagenævnet fastsat til kr.150.000.

• I en kendelse fra den 13. september, havde indklagedehandlet i strid med Tilbudsloven ved blandt andet ikke athave fastsat underkriterier til kriteritet »det økonomiskmest fordelagtige bud«. Klagenævnet fastslog, at en forbi-gået tilbudsgiver (klager) havde ret til erstatning i form afden positive opfyldelsesinteresse. Under processen havdeforhandlinger ført til et nyt tilbud fra klager med en nedsatpris. Klager havde opgjort sit erstatningskrav på baggrundaf priser fra første tilbud fratrukket omkostninger til unde-rentreprenører. Omkostningerne var delvist dokumentere-de. Erstatningskravet var opgjort til kr. 1.796.563Klagenævnet udtalte, at da klager havde indladt sig på for-handlinger med tilbudsgiver, skulle priserne ved andet til-bud lægges til grund. Klagenævnet udtalte endvidere, atder ved erstatningsberegningen skulle tages hensyn til kla-gerens generelle omkostninger og projektrisiko samt at kla-geren i et vist omfang må antages at have haft mulighedfor i stedet at påtage sig andre opgaver. Klagenævnet fast-satte erstatningen til kr. 650.000.

Nyt fra Klagenævnet for Udbud(perioden 1. juli til 30. september 2004)Af Torben Korsager, advokat (H), [email protected], DELACOUR Advokatfirma


»I må turde tale Roma midt imod!«Sådan lød den overraskende melding fraen garvet politiker til de rundt regnet 50danske planchefer, der havde sat hinan-den stævne i Odense en dag i maj. Ogforsamlingen labbede budskabet i sigmed stort velbehag. For er vi efterhånd-en som embedsfolk blevet så vant til ataflæse det politiske spil, at vi siger det,politikerne gerne vil høre, i stedet for atstå fast på vores faglighed?

Nu er Villy Larsen, SF'er og mangeårigrådmand i Odense, nok ikke repræsen-tativ for alle byrødderne rundt om i dedanske kommuner. Men det er nu alli-gevel tankevækkende, at en politikermed mange års erfaring efterlyser fag-ligt modspil fra os planlæggere og plan-chefer. I optakten til seminaret havde vifaktisk stillet os selv og hinanden det

modsatte spørgsmål: Er vi gode nok tilat kommunikere med politikere, borgereog bygherrer på deres præmisser? Elleroplever de os mest som verdensfjerne,halvgamle idealister med hængerøv ifløjlsbukserne og urealistiske forestillin-ger om planøkonomi og social retfær-dighed?

Nej, så slemt stod det nu ikke til,mente Bent Skovsen, direktør for NCCEjendomsudvikling. Hans erfaring er, atplancheferne er blevet mere modne ogtolerante gennem årene, men at manstadig kan møde en rigoristisk holdninghos sagsbehandlerne. Bent Skovsenkonstaterede, at den gamle »vi alenevide«-rolle er ude, og at det i dag gæl-der om at skabe respekt via sin faglig-hed. Han synes, at der generelt er enimødekommende holdning i kommu-

nerne. Det er, når de overordnede myn-digheder kommer ind i billedet, at detbliver svært! (Ja, den kan man jo så filo-sofere lidt over i disse strukturændrings-tider... hvem gider mon påtage sig rol-len som bussemand og varetage deoverordnede hensyn i den nye struktur?)Der er simpelthen for mange myndighe-der involveret i et planforløb, menteBent Skovsen – og her var han helt pålinje med borgerne, hvis man kan tageen aktiv borger fra Odense, Karen Mai-gaard, til indtægt for, hvad borgernesådan i almindelighed mener.

Det var Karen Maigaard, der opfor-drede plancheferne til, at vi må »turdevove et øje«. For hende som borger erdet vigtigste, at kommunen har en visi-on. Karen Maigaard citerede fra OdenseKommunes vision om, hvordan Glas-vejskvarteret skulle udvikle sig, og kon-staterede med tilfredshed, at situationeni dag til forveksling ligner den poetiskeog i nogles ører måske lidt flyvske drøm,som kommunen nedfældede på et styk-ke papir mange år tidligere. Samtidigmindede Karen Maigaard dog om, atdet er vigtigt, at forandringer sker i etstille og roligt tempo, så folk kan nå atvænne sig til dem i stedet for bare atstritte imod og gøre modstand. Hvadder til gengæld er fløjtende uinteressant

Af Hanne Moe, Ringsted Kommune, og Egon Fruelund, Kalundborg Kommune, Medlemmer afDanske Planchefer

Byplanlægning er indviklet. Debat i planchefernes foreningom, hvordan man formidler faglighed i et krydsfelt mellemparagraffer, penge og politik

At vove et øje

➜


for borgeren, er at høre om alle de reg-ler, en planlægger er nødt til at overhol-de. Som borger er man også ligegladmed, hvem myndigheden er, menteKaren Maigaard, bare den ikke forhin-drer en i at gøre det, man gerne vil.

Det sidste vakte dog nogen diskussionunder den efterfølgende cafédebat, forhvis man skal forklare borgeren, hvorforet planforløb tager så lang tid og er såkompliceret, er man vel nødt til at fortæl-le om de mange regler og procedurer?

Drømmen om den brede, demokrati-ske deltagelse er et af de fundamenter,planlovgivningen hviler på. Meget ener-gi er i årenes løb gået med at forsøge atnå ud til Maren i Kæret med det gladebudskab om den gode plan. MenMaren i Kæret findes slet ikke mere,mente Karen Maigaard, som pegede på,at alle borgere i dag har rigelig adgangtil informationer, og at et mere påtræn-gende behov er hurtig og effektiv kom-

munikation med kommunen. Altså, nårman som borger sender en email, for-venter man at få en hurtig respons! Ikkenødvendigvis straks et fuldt og dækken-de svar, men i hvert fald en tilkendegi-velse om, at ens spørgsmål er blevethørt, og at der arbejdes på sagen.

Jo, Maren i Kæret lever endnu, repli-cerede Villy Larsen – og både af hensyntil hende og til politikerne er det tvin-gende nødvendigt, at planlæggere ogplanchefer gør sig umage for at talealmindeligt dansk. Vi er verdensmestre iat bruge svære ord som »visualisering«og andre fremmedord, som ingen andreforstår, og det må vi se at vænne os afmed, lød rådet fra politikeren.

Om demokratihensynet i planlovgiv-ningen mente både politikeren og de todevelopere, at det på nogle måder hartaget overhånd. Især er det et problem,når politikere lader sig styre af stærkeenkeltborgere med gode kontakter. Og

lokalplaner er efterhånden blevet et juri-disk skoleridt, fordi kommunerne affrygt for senere klager låser sig fast påen masse detaljer. Selvfølgelig er derindsigelser, som er relevante og skaltages alvorligt, men der er sandelig ogsåmange brokkehoveder, som kun tænkerud fra devisen »ikke i min baghave«.Politikere og planlæggere bør tage hin-anden i hånden og sige fra over forbrokkehovederne, lød budskabet tilplancheferne.

Til gengæld bør bygherrer og develo-pere selv gøre en indsats for at få engod dialog med naboerne. Udviklings-chef Jan Poulsen fra dagligvarekædenRema 1000 havde gennem ti års arbej-de med projektudvikling lært, at nabo-dialog er vejen frem til et vellykket pro-jekt. Bygherren må selv sørge for at stik-ke fingeren i jorden ved at undersøgeholdningen i lokalområdet og må værevillig til at levere trafikanalyser og andet,som kan kvalificere debatten med bor-gerne.

Et andet hot emne i forbindelse meddialogen mellem borgere og bygherrevar 3D-illustrationer. Bent Skovsen fraNCC havde erfaret, at forventningernetil de nye teknikker er høje, og at det ervigtigt at være præcis med, hvad illu-strationer skal kunne bruges til. Hvor vir-kelighedstro skal de være, og hvormeget skal de binde projektet? I caféde-batten optog dette emne mange af del-tagerne, som pegede på, at et godt pro-jektmateriale og gode illustrationer frabygherren er en af de vigtige ingredien-ser i et vellykket planforløb.

Et godt samspil mellem planlæggerog politiker er, set fra bygherrens syns-punkt, en forudsætning for en god pro-ces. Svage politikere, der eksempelvistøver med at stå ved det planforslag, dehar sendt ud, og i stedet bruger lokal-planen som et afstemningsværktøj,fremmer ikke processen. Så opfordrin-gen til planchefen var: skab respekt omdin faglighed og vær dygtig til at sælgedit budskab til politikerne. Og så kan vijo lade Villy Larsen få det sidste ord: Vihar brug for, at nogen gider skabe hel-hed i tingene – og så må planchefenvære parat til at tage slagsmålet! ■

Foreningen Danske Planchefer blev stiftet i september sidste år og har mere end100 medlemmer fra kommuner i hele landet. Ud over at diskutere faglige spørgs-mål er ideen med netværket også at give hinanden sparring omkring rollen somleder, som politisk rådgiver og som kommunens ansigt over for bygherrer og bor-gere.

Under overskriften »Kommunikation for viderekomne« mødtes foreningen i majmåned for at diskutere planchefens image og evne til at kommunikere med dedaglige samarbejdspartnere. At det er en disciplin for viderekomne, er man ikke itvivl om, når man tænker på det tætte spind af jura, komplicerede planprocesser,økonomiske interesser og politik, som faget er spundet ind i. Derfor er det hellerikke nok at kunne betjene en overheadprojektor - at skabe respekt om faglighedenkræver mere end det.

For at få nogle bud på, hvad samarbejdspartnerne oplever som god kommunikati-on, havde foreningen inviteret fire oplægsholdere: Direktør for NCC Ejendomsud-vikling Bent Skovsen, udviklingschef i Rema 1000 Jan Poulsen, rådmand i OdenseVilly Larsen og borger i Odense Karen Maigaard.

Foreningens formand Henrik G. Berthelsen bød velkommen, og bestyrelsesmedlemHanne Moe kridtede banen op til de to cafédebatter mellem oplæggene.

Næste begivenhed bliver årsmødet i Grenaa 18.-19. november, hvor blandt andetden nye kommunestruktur er på dagsordenen.

Mere information om foreningen kan fås på www.ktcviden.dk eller ved henvendel-se til sekretær Peter Hee, [email protected].

SKAL DET VÆRE OS TO?Åbenhed, fælles udbytte af høstede besparelser, øget sikkerhed, samarbejde i stedet for kontrol,bedre arbejdsmiljø. Vejpartnering er et ganske nyt begreb. Vi har allerede gode erfaringer på det spændende område og ser det som en af vejene frem.


www.ncc-roads.dk


Kommunerne har siden 21. juli 2004haft til opgave at miljøvurdere planer ogprogrammer, som kan få en væsentligindvirkning på miljøet. Lovkrav om atinddrage miljø i planlægningen er ikkenyt i planlægningen. Men med lovkra-vet om miljøvurdering af planer og pro-grammer vil der i også praksis blive etøget fokus på miljøforhold i planlægnin-gen.

Hvad gør en miljøvurderingeffektiv?En miljøvurdering bliver først og frem-mest effektiv af, at politikerne er lydhørefor miljøvurderingens konklusioner oganbefalinger. En meget ressource- og tidskrævendemiljøvurderingsproces uden efterfølgen-de politisk forståelse og hensyntagengavner ikke miljøet.

En miljøvurdering med effekttil fordel for miljøetEn miljøvurdering får effekt, når pla-nens/programmets miljømæssige konse-kvenser minimeres som følge af mil-jøvurderingen. Det kan ske ved at mil-jøvurderingen har ført til:- at der er foreslået og indarbejdet

ændringer i planen/programmet,som er til miljøets fordel

- at planen/programmet er blevetmere klar i formuleringerne i forholdtil miljøet, men også på andre områ-der

- at der er konsensus mellem pla-nens/programmets mål, retningslini-er og handlinger

- at der er valgt en helt ny strategi foret tema eller et fysisk område, som ertil fordel for miljøet

Faktorer, som påvirkertidsforbrugetDer har siden fremlæggelse af lovforsla-get været diskussioner omkring imple-

Miljøvurderingaf planer ogprogrammer

Af Lone Kørnøv, Kørnøv Consulting ApS og Joy Alrøe Andersen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

Hvad gør en miljøvurderingsproces effektiv? Hvordan kan visikre kvalitet i miljøvurderingen af planer og programmer? I artiklen diskuteres det, hvordan en miljøvurdering kan gen-nemføres effektivt, og hvad kvalitet er i forhold til miljøvurde-ringer.

➜


menteringen af de nye krav og behovetfor ressourcer til at løfte opgaven. Vi vilikke gå ind i diskussionen om, hvorvidtdenne opgave er ressourcefastsat til-strækkeligt, men i stedet fokusere på defaktorer, som påvirker tidsforbruget til atudarbejde en miljøvurdering af en planeller et program.

Lovkravene til miljøvurderinger af pla-ner og programmer er knyttet til mil-jøstatus, overvejelse af alternativer, mil-jøvurdering, dokumentation, overvåg-ning m.v. Alle disse krav påvirker mini-mumstidsforbruget for udførelsen afmiljøvurdering. Opfyldelse af lovkravenevil dog kræve meget forskellige ressour-

ce- og tidsforbrug, afhængig af denkonkrete plan/program, og det faktum,at kommunerne ikke har sammeudgangspunkt for at løfte opgaven.Nogle kommuner vil være godt klædtpå, fordi de har erfaring med at inddra-ge miljøforhold i planlægningen ogeksempelvis har de nødvendige dataover miljøstatus.

I de første forsøg med at foretagescreening og udarbejde miljøvurderingmå der påregnes et ekstra ressourcefor-brug for at opbygge kompetencen ikommunen.

Miljøvurderingens kvalitetAfslutningsvis skal det pointeres, at selv-om en plan eller et program ikke ænd-res som følge af en miljøvurdering, kanmiljøvurderingen alligevel have været afgod kvalitet og haft positive effekter.Miljøvurderingen kan eksempelvis haveført til: 1. at der er opnået en bedre forståelse

for miljø – også på tværs af afdelin-ger og forvaltninger

2. at beslutningsprocessen er blevetmere gennemsigtig for politikere,embedsmænd og offentlighed

3. at miljøvurderingen har givet inspira-tion til at forbedre planen, når denskal revideres (Kørnøv, 2004).

Forfatterne er netop nu i gang medmetodeudviklingen til miljøvurdering afplaner og programmer. Metoden vil bli-ve præsenteret i Miljøministeriets vejled-ning, som forventes at udkomme vedårsskiftet 2004/05.

■

Effektivitet i miljøvurderingsprocessen Der er flere erfaringer – såvel danske som internationale – som peger på forskelligeforhold, der er vigtige at have for øje for at sikre en effektiv miljøvurderingsprocesfor planer. Erfaringerne er:

- At starte tidligtHvis miljøvurderingen påbegyndes for sent i planprocessen, eksempelvis efter planudkast er formuleret, vil resultatet sandsynligvis være at miljøvurderingen har lidt eller ingen indflydelse på planen.

- At involvere politikereFor at tilpasse omfang, niveau og præsentation til politikerne er det vigtigt at involvere dem allerede inden miljøvurderingen påbegyndes og metoder vælges.

- At miljøvurderingen holdes simpelFor at være gennemsigtig og ressourcemæssig fornuftig bør miljøvurderingen og metoden hertil holdes simpel.

- At fokusere på de vigtigste miljøforholdEn god afgrænsning er vigtig dels af ressourcemæssige årsager men i høj gradogså for at sikre, at det netop er det væsentligste beslutningsgrundlag, der bliver lagt frem for såvel politikere som offentligheden.

- At bygge på eksisterende planarbejde- Af ressourcemæssige hensyn og for at sikre at miljøvurderingen ikke bliver en

proces og et dokument for sig bør opfyldelse af kravene om miljøvurderingbygge på det arbejde, som allerede finder sted i kommunerne i dag. Der erbl.a. tale om kortlægning af miljøforhold og overvågning.

- At inddrage kompetencer på tværs af afdelinger/forvaltningerFor at dække det brede miljøbegreb i miljøvurderingen er det vigtigt, at trække

på kompetencer fra forskellige afdelinger/forvaltninger.

Disse erfaringer er uddybet i Europa-Kommissionen, 2004; Hvidtfeldt og Møller-Jensen, 2001; Hvidtfeldt og Kørnøv, 2002; Kørnøv og Hvidtfeldt, 2003 og påwww.dcue.dk.

Forfatterne vil gerne idialog med flere kommuner, som net-op nu er i gang med miljøvurde-ring af planer og programmer.

Lone Kørnøv er ejer af KørnøvConsulting ApS og lektor på Aal-borg Universitet, Institut forSamfundsudvikling og Planlæg-ning. Lone kan kontaktes påmail [email protected] eller påtelefon 98 23 0030.

Joy Alrøe Andersen er plan-lægger hos Hedeselskabet Miljøog Energi A/S, www.hedeselska-bet.dk. Joy kan kontaktes på[email protected] eller påtelefon 87 386184.

Hvad kan påvirke tidsforbruget?Forhold, som påvirker, hvor lang tid det vil tage at udføre en miljøvurdering, ogsom kommunerne selv kan være med til at påvirke, er eksempelvis:

1. Mængden og kvaliteten af eksisterende data over miljøstatus

- kortlagt gennem miljøhandlingsplan, grønne regnskaber, Agenda 21 plan osv.

2. Villigheden til at dele data og til at samarbejde i forhold til at indsamle nødven-dige data

- såvel internt mellem afdelinger/forvaltninger i kommunen samt mellem kom-munen og andre parter som eksempelvis interesseorganisationer.

3. Hvorvidt der er enighed om hvad de væsentligste miljøforhold er.

4. Hvorvidt miljøvurderingen er godt afgrænset

- Fokusering på de væsentlige miljøforhold og udelukkelse af mindre betydendemiljøforhold i vurdering og præsentation.


Udlicitering har op gennem 90’ernekonsolideret sig som alternativet tiloffentlig egenproduktion, når privateentreprenører har skulle deltage i løsnin-gen af offentlige driftsopgaver inden forparkforvaltning.

I forhold til denne traditionelle udlici-tering er udlicitering efter en partner-skabsmodel på flere punkter en afgøren-de anderledes måde at varetage drifts-opgaver på.

Blandt andet kræves der en rækkenye faglige og organisatoriske kompe-tencer og perspektivet i partnerskab vil

på længere sigt være forskelligt i forholdtil den traditionelle udlicitering.

Selvom et partnerskab fordrer en fæl-les ramme og et tæt samarbejde ommål og midler, vil perspektiverne i part-nerskab også være forskellige for hen-holdsvis den offentlige myndighed ogden private entreprenør. For den privateentreprenør vil partnerskab eksempelvisvære et alternativ til traditionel udlicite-ring, hvorimod partnerskab for denoffentlige myndighed udgør et alterna-tiv til både den traditionelle udliciteringog egenproduktion.

Effektivitet og fleksibilitetIdeen med traditionel udlicitering er atvaretagelsen af de offentlige opgaverkan effektiviseres gennem etablering afmarkedsbaseret konkurrence om klartformulerede opgaver. Ideen i partner-skab er at effektivisering af de offentligeydelser gennem en markedsbaseret kon-kurrence kombineres med et tætteresamarbejde om udvikling og løbende til-pasning af både mål og midler. Hvortraditionel udlicitering hovedsageligtbetoner effektivitet, kombinerer et part-nerskab effektivitet med fleksibilitet. Pågrund af den politiske kontekst fordrermange offentlige ydelser en højere gradaf fleksibilitet og løbende tilpasning, enddet der kan opnås ved traditionel udlici-tering. Partnerskab er derfor umiddel-bart en interessant måde at anvendeprivate entreprenører på i den offentligeopgavevaretagelse.

De enkelte dele og helhedenTraditionel udlicitering er velegnet, derhvor opgaverne kan formuleres præcistog hvor de ikke forventes at ændre signævneværdigt i kontraktperioden. Part-

Af ph.d.-studerende Christian Lindholst, Skov & Landskab, KVL

Inden for det grønne område er partnerskabsmodellen rele-vant i forhold til en række af de driftsopgaver man varetager.Til gengæld er vores viden om partnerskaber og kendskabet tilpartnerskaber forholdsvist begrænset. Et nyt forskningsprojektmed udgangspunkt i dansk parkforvaltning vil i de kommendeår sætte fokus på partnerskab i den grønne sektor. Denne arti-kel belyser nogle centrale forhold vedrørende partnerskabsom ny samarbejdsmodel.

Perspektiver på partnerskab i parkforvaltningen

➜


nerskab er derimod velegnet, hvoropgaverne ikke kan formuleres præcistog hvor de forventes at forandre sig ikontraktperioden. I praksis er det dogikke altid så enkelt, at skelne mellemtyper af opgaver og hvilken samarbejds-model, der er den optimale. Dette skyl-des, at de mere rutinemæssige opgaverofte indgår i en række foranderlige ogoverordnede sammenhænge. Opgaver-ne inden for det grønne driftsområdeillustrerer dette ganske godt.

I de senere år har man løftet en storopgave med at definere og standardiserede enkelte del-elementer, samt plejen ogvedligeholdelsen heraf, inden for detgrønne driftsområde. Herigennem harman blandt andet gjort en række af deopgaver man løser mere synlige. Dettekan anvendes internt i den offentligeorganisation, fx når man beskriver grøn-ne driftsopgaver i plejeplaner, eller eks-ternt, fx når man skal dokumentere, hvil-ke aktiviteter man udfører over for politi-kere og borgere. Med et sådantudgangspunkt i de enkelte del-elementeri en park kan helheden og de overordne-de formål med parken dog let træde ibaggrunden. Den form for udlicitering vihar været vidne til op gennem 90’ernehar forstærket denne tendens, da en klarformulering af opgaverne på elementni-veau har været anset som en afgørendeforudsætning for at kunne anvende pri-vate entreprenører. Udover driftsbespa-relser kan et andet synligt resultat af vel-lykket udlicitering derfor let blive statiskeog kedelige grønne områder, der harmistet deres funktioner i forhold til men-neskelige og samfundsmæssige behov.

De grønne driftsopgaver er såledesikke kun rutinemæssige opgaver, derkan formuleres en gang for alle. Grønneområder er dynamiske helheder og denmåde man organiserer driften heraf,herunder anvendelsen af private entre-prenører, må tage behørigt hensyn her-til. Partnerskab synes at være et godtbud herpå.

Ændrede og nye roller For den private entreprenør betyder etpartnerskab, at man skal forholde siganderledes til de offentlige opgaver,man byder på og eventuelt vinder, endved traditionel udlicitering. Ved traditio-nel udlicitering har det været afgørendei et godt udbudsmateriale at specificereen given mængde af en given opgave/ydelse. Således har den private entrepre-nør på baggrund af et klart specificeretudbudsmateriale, kunne udregne rele-vante priser og tilrettelægge hvordanopgaverne løses mest økonomisk.

I en vundet licitering har den privateentreprenør ideelt set kun skulle forhol-de sig til de opgaver, der angives iudbudsmaterialet. Det har været detoffentliges opgave at definere og kon-trollere opgaverne i sin rolle som bestil-ler og den private entreprenørs at løseopgaverne gennem sin rolle somudfører. Herigennem har der væretopstillet en klar arbejdsdeling mellemden offentlige myndighed og den priva-te entreprenør, hvor der principielt ikkehar været nogen fordring om et egent-ligt samarbejde. I en traditionel udlicite-

ring er forholdet mellem bestiller ogudfører hovedsageligt styret af denskrevne kontrakt. Når et samarbejdeindledes som et partnerskab gøres rol-lerne som bestiller og udfører mere fly-dende og dette kræver andre faglige ogorganisatoriske kompetencer hos denprivate entreprenør og den offentligemyndighed.

To alternativer for den privateentreprenørFor den private entreprenør betyderpartnerskab, at der nu er to måder atskulle løse udbudte offentlige opgaverpå. Hvad et partnerskab kræver af fagli-ge og organisatoriske kompetencer hosden private entreprenør, er stadig ikkefuldt ud afklaret, men nogle erfaringerviser, at et partnerskab kræver personer,der er parate til at tale med og lytte tilmodparten. Herigennem kan partnernei fællesskab tilpasse mål og midler, påbaggrund af den viden begge parterbesidder. Ved traditionel udlicitering ersådanne kompetencer principielt irrele-vante, da opgaverne skal løses på bag-grund af det på forhånd specificeredeudbudsmateriale.

Partnerskab kan også betyde at de afentreprenørens medarbejdere, der ind-går i et konkret partnerskab vil blive sat ien række dilemmaer, mellem de forplig-tigelser et samarbejdet fordrer og demere overordnede mål i den organisati-on de tilhører. Eksempelvis betyder etpartnerskab, at den private entreprenørsmedarbejdere får et større ansvar for atopgaverne løses i forhold til helhedenog de overordnede målsætninger medde grønne områder. Dette betyder, atman eventuelt må være parat til at ænd-re i driften og tage initiativer efter andrehensyn end rent driftsøkonomiske. De

Et forskningsprojekt vil i de kom-mende tre år sætte fokus på hvor-dan partnerskaber kan anvendes iden grønne sektor. Formålet medprojektet er at undersøge mulighe-derne for og konsekvenserne af atanvende partnerskab inden for detgrønne område. Herigennem vilogså den almindelige forståelse afdet offentlig-private samspil bliveøget. Forskningsprojektet foregår iet samarbejde mellem Hedeselska-bet, Vejdirektoratet og Center forSkov, Landskab og Planlægning,KVL. Parterne finansierer projektetmed hver en tredjedel.


medarbejdere og deres respektive orga-nisationer, der indgår i et partnerskab,skal derfor også besidde andre og nyekompetencer end medarbejdere ogorganisationer, der løser opgaver i entraditionel udlicitering.

...men tre alternativer for denoffentlige myndighedIntroduktionen af partnerskab betyder,at den offentlige myndighed nu har trealternativer at vælge imellem, når manovervejer hvordan opgaverne skal vare-tages. Alternativerne er offentlig egen-produktion, anvendelsen af privateentreprenører på basis af klart formule-rede opgaver (traditionel udlicitering),og anvendelsen af private entreprenørerpå basis af fælles udvikling og tilpasningaf opgaver (partnerskab). Hvert alterna-tiv indeholder selvfølgelig en række for-skellige muligheder for hvordan opga-verne løses. Forskelligheden i den mådeforvaltningerne i dag er organiseret på,er et umiddelbart eksempel på mangfol-digheden heri. Ligeledes kan der tænkesmange måder at udlicitere og indgåpartnerskaber på. Hvordan partnerska-ber fremover skal forme sig er i høj gradop til forvaltningerne og entreprenører-ne selv af afgøre.

Selvom en parkforvaltning alleredehar anvendt private entreprenører tilløsning af driftsopgaver, kræver et part-nerskab noget andet af parkforvaltnin-gen og dennes medarbejdere end vedden traditionelle udlicitering. For at fådet fulde udbytte af et partnerskab erdet eksempelvis nødvendigt at formule-re de overordnede målsætninger forkommunens grønne områder og ikkekun specificere de mere rutinemæssigeopgaver. Dette kan være en længereproces, hvor man må undersøge hvor-dan forskellige typer af brugere anven-der eller oplever et grønt område ellerhvordan det grønne område kan under-støtte langsigtede sundhedsmæssige,økonomiske eller sociale behov i lokalområdet.

På kort og lang sigtAllerede i dag er det en udfordring forde offentlige udbydere at skabe og ved-ligeholde et konkurrencedygtigt mar-ked. Et konkurrencedygtigt marked eralmindeligvis forudsætningen for atanvendelsen af private entreprenørerkan føre til besparelser. Når en offentligmyndighed og en privat entreprenørindgår i et partnerskab bliver denneudfordring endnu større. Et vellykket

partnerskab indebærer, at den privateentreprenør opnår en særlig viden omde specifikke opgaver, som partnerska-bet har løst og den partner man harhaft. Det vil være forholdsvist ressource-krævende for andre entreprenører atopnå denne viden. Den private entre-prenør, der indgår i et partnerskab, harderfor en umiddelbar konkurrencefordeli forhold til andre entreprenører, når enopgave bliver udbudt på ny. En hen-sigtsmæssig overdragelse af medarbej-dere kan minimere konkurrenceforde-len, fordi medarbejderne besidder enstor del af den særlige viden. Omvendtkan virksomhedsoverdragede være tids-

og ressourcekrævende for en privatentreprenør.

Alt i alt må det forventes, at anven-delsen af partnerskab indebærer en ten-dens til, at der vil være færre om bud-det, når driftsopgaverne udbydes på ny.Det vil igen sige, at konkurrencen for-mindskes og at den enkelte offentligemyndigheds incitament til at anvendeprivate entreprenører mindskes på sigt.Endvidere kan det også blive sværere fornye entreprenører at komme ind påmarkedet.

I dag er det sådan, at en offentligudbyder skal vælge det bud i enudbudsrunde, der er ’økonomisk mest

Jordens bedste valg

i bund og grund

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

• Kartering og jordbehandling

• Vi renser jorden i hele Danmark

• 6 pladser til jordrens over hele landet

• Rensning af jorden on-site

Grav dybere på www.soilrem.com

➜


fordelagtigt’. Dette er rimeligt, når mananvender traditionel udlicitering, bådepå kort og lang sigt. Når opgaverneskarakter tilsiger, at et partnerskab er denbedste samarbejdsmodel, bliver det tilli-ge en udfordring, at der også på længe-re sigt stadigt vil være et konkurrence-dygtigt marked. Partnerskab indebærerderfor, at de offentlige udbydere i fæl-lesskab ikke kun tænker økonomisk påkort sigt, men også tænker på hvordanfremtidens marked vil blive. Både priva-te entreprenører og offentlige myndig-heder har en fælles strategisk interesse iat skabe og vedligeholde et både kon-kurrencedygtigt og kompetent marked.Partnerskab mellem private entrepre-nører og offentlige myndigheder måderfor ikke kun være partnerskab omkonkrete opgaver, men bør også væreet fælles anliggende om til stadighed, atkunne sikre gode grønne ydelser idagens samfund. Dette udgør en af destore udfordringer ved introduktionen afpartnerskab som samarbejdsmodel.

Er partnerskabomkostningseffektivt?Nogle hævder at et partnerskab ikke vilvære ligeså omkostningseffektivt somtraditionel udlicitering og at et partner-skab vil indebære højere omkostningerfor den offentlige myndighed. Blandtandet kan det være svært for en offent-lig myndighed at gennemskue hvilkenprivat entreprenør, der vil være den øko-nomisk mest fordelagtige, fordi prisernei en udbudsrunde ikke kan sammenlig-nes direkte når opgaverne ikke formule-

res på forhånd i udbudsmaterialet. Detnyudviklede HelPark-koncept indeholderet udmærket forslag til løsning af detteproblem. I HelPark-konceptet skelnesder mellem opgaver, der kan formulerespå forhånd (basis- og tillægsopgaver)og opgaver der formuleres undervejs(udviklingsopgaver). Herigennem skabesder både mulighed for en fair konkur-rence gennem enhedspriser på basis- ogtillægsopgaver og en større grad af flek-sibilitet gennem tillægs- og udviklings-opgaver.

En anden indvending er, at det er res-sourcekrævende at skulle indgå i et tæt-tere samarbejde, der fx kræverregelmæssige møder og dialog. Hertilkan det siges at den løbende udviklingaf mål og midler et partnerskab sigterimod, bør indebære at man bedre kantilpasse ydelserne til de aktuelle menne-skelige og samfundsmæssige ønsker ogbehov således, at de opgaver manudfører, i størst mulig udstrækning sva-rer til de aktuelle ønsker og behov. Ud-over muligheden for driftsoptimeringersikrer man dermed at ressourcerne ogsåbliver brugt på de rigtige opgaver.

Den forholdsvis lange kontraktperio-de et partnerskab almindeligvis fordrer,mindsker også omkostningerne med atskulle forny kontrakter. Herigennem kanbåde den offentlige myndighed og denprivate entreprenør spare tid og ressour-cer, der således kan anvendes til vareta-gelsen af de egentlige opgaver, driftsop-timeringer etc.

De samlede erfaringer fra vejsektorenherhjemme viser, at der er besparelser athente gennem udlicitering af driftsopga-verne i forhold til egenproduktion. Hertil

viser vejdirektoratets foreløbige erfarin-ger med partnerskab, at man kan opnåyderligere besparelser på driften gen-nem udlicitering i en partnerskabsmo-del. Principielt er der ikke noget, dertaler imod, at dette ikke kan opnås påandre offentlige driftsområder.

Forskning i partnerskab ogparkforvaltningInden for parkforvaltningen er de kon-krete erfaringer med partnerskab spred-te og få og der er mange uafklaredespørgsmål i forbindelse hermed. Etforskningsprojekt på Skov & Landskab,KVL i samarbejde med HedeselskabetA/S og Vejdirektoratet vedrørendemulighederne i partnerskab inden fordriftsområdet i parkforvaltningen ogden grønne sektor vil i de kommende årsøge ny viden, der kan omsættes i prak-sis. Partnerne finansierer projektet meden tredjedel hver. Projektet vil blandtandet belyse muligheder og forudsæt-ninger for partnerskab fra både den pri-vate entreprenørs og den offentligemyndigheds synsvinkel. Herunder vilprojektet belyse hvordan man vælgermellem traditionel udlicitering og part-nerskab, samt hvilke organisatoriske ogfaglige forudsætninger de forskelligeudliciteringsformer kræver. Resultaternevil være tilgængelige for alle og værerelevante for både parkforvaltere ogentreprenører, samt andre aktører indenfor de forskellige driftsområder i denoffentlige forvaltning. Resultaterne vilsåledes bidrage til den almindelige for-ståelse af offentlig-privat samspil. ■

Tirsdag den 14. december 2004, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Affald i naturen og på offentlige steder er etstigende problem, og på konferencen frem-lægges erfaringer fra Vejdirektoratet, ÅrhusAmt, Københavns Kommune og en strandren-serpatrulje vedrørende affald, der smides langsvejene, ved stranden og andre offentlige area-ler. Hvad koster det samfundet, og hvad kander gøres for at mindske mængden? Hvilkenbetydning har serviceniveau og f.eks. vægtaf-hængigt renovationsgebyrer?

Også statslige initiativer, der påvirker affalds-mængden, inddrages sammen med overvejel-ser om indførelse af bøder for at smide affaldpå offentlige steder. Endelig præsenteres blø-de redskaber som informations- og undervis-ningskampagner.

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . 2.000,-Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 3.500,-

Tilmeldingsfrist 7. december 2004

DAKOFA-konferenceom affald i naturen

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

Perchlorethylen (PCE) kan trænge ind iboliger via betongulve og etageadskillel-ser fra forurenet jord og fra renserier.Det er meget vanskeligt at bestemmehvordan indtrængningen fordeler sigover gulvet. Der kan være områder medsærlig stor indtrængning, hvor manmed fordel kan sætte ind for at mindskeindtrængningen. Med en ny metodebetegnet »sniffermetoden« er detmuligt hurtigt og billigt at kortlæggefordelingen af indtrængningen over etgulv. Metoden kan med fordel bruges tilkontrol af afværgeforanstaltninger og iforbindelse med en egentlig måling afindtrængningens størrelse. Metoden erudviklet og testet af Force Technologysom et projekt under MiljøstyrelsensTeknologiprogram for Jord- og Grund-vandsforurening.

Baggrund Miljøstyrelsen iværksatte i 2003 udvik-ling og test af »sniffermetoden« tiludpegning af områder på gulve, hvorder sker en særlig kraftig indtrængningaf perchlorethylen (PCE) til indeluften iboliger /1/. Idéen var at udvikle og vali-dere en hurtig og billig målemetode,som kan bruges til en orienterende kort-lægning af indtrængningen af PCE fraen overflade med f.eks. revner ogsprækker. Ud fra den orienterende kort-

lægning med sniffermetoden kan kvan-titative metoder benyttes på udvalgtedelområder til at bestemme indtræng-ningen. Herved vil den samlede ind-trængning kunne bestemmes merepræcist.

Forurening med perchlorethylen fore-kommer typisk under ejendomme mednuværende renserier, eller hvor tidligererenserier har været beliggende.

Indtrængning til boliger påforurenede grundeMan vil typisk ved hjælp af en bereg-ningsmodel forsøge af bedømme, omder er risiko for uacceptabel indtræng-ningen fra jordforurening under tidlige-re renserier. Beregningsmodellen erangivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6af 1998, som bl.a. beskriver de såkaldteafdampningskriterier /2/. Afdampnings-kriterierne sætter grænser for indtræng-ningen af dampe fra jordforurening tilindeluften, og for at kontrollere ind-trængningen, må dens størrelse bestem-mes, eller der må foretages målinger afindeluften. Nyere undersøgelser har vist,at beregningsmodellen ikke altid kanbruges til at forudsige kraftige indtræng-ninger.

Dette gælder, hvis indtrængningensker fra områder på gulvet, hvor det ikkeer muligt at udføre måling af poreluft-koncentrationer. En sådan situation kan


Sniffermetoden afslørerluften fra renseriet

Af Karsten Fuglsang, Force Technology

Ny metode udviklet under Miljøstyrelsens Teknologiprogramfor Jord- og grundvandsforurenening, kan billigt og hurtigtlokalisere, hvor der sker en kraftig indtrængning af perchlor-ethylen til boliger fra renserier og på forurenede grunde

Indtrængningen af perchlorethylen fra forurenet jord under gulvet i en krybekælder måles ved hjælp affoliemetoden. Målestedet er udpeget ved hjælp af sniffermetoden.

➜

typisk opstå omkring rørgen-nemføringer, faldstammer o.l.,hvor der er synlige revner igulvet og samtidig forekom-mer en forurenet zone undergulvet. Indtrængningen frasådanne områder kan værehelt dominerende i forhold tilden samlede indtrængning fragulvet. Indtrængningen frasådanne »hot spots« kan kvan-tificeres ved hjælp af folieme-toden, som er udviklet for Mil-jøstyrelsen af FORCE Technolo-gy /3/, /4/.

Indtrængning tilboliger over eksisterenderenserierMed renseribekendtgørelsen fra 2003 erder fastsat grænser for, hvor stor ind-trængningen af PCE fra eksisterenderenserier til lejligheder må være. Hvisbidraget fra renseriet er over de fastsattegrænser, skal der foretages afværgefor-anstaltninger. Det vil i denne forbindelsevære relevant at benytte sniffermetodentil hurtigt og billigt at udpege områder,hvor særlig høj indtrængning forekom-mer fra renserier til lejligheder, for der-med at kunne udpege områder, hvoretageadskillelsen mellem renseri og lej-lighed bør tætnes.

I det følgende gives en kort beskrivel-se af sniffermetoden og resultatet af dentest af metoden, der er gennemført. Foren nærmere beskrivelse henvises til /1/.

Princippet i sniffermetodenDen nye metode kaldes »sniffermeto-den«, og den består af et prøvetag-ningsmundstykke, der lægges ned over

den overflade, man ønsker at under-søge. Luften under prøvetagnings-mundstykket måles med en »sniffer«,som er en gasdetektor, der kan måleden pågældende gas – i dette tilfælde ergassen PCE. Prøvetagningsmundstykketlægges ned over området, sådan at deter mest muligt aflukket. Efter at mund-stykket har ligget i få minutter, kan af-dampningen til det aflukkede luftvolu-men i mundstykket kontrolleres for ind-hold af gasser ved hjælp af snifferen.

Der blev indledningsvis udført en testaf sniffermetoden i laboratoriet, hvorun-der metoden blev optimeret. Der blevherefter udført en felttest på fire forskel-lige steder, som repræsenterede forskel-lige anvendelsesmuligheder for meto-den.

»VaporCover« mundstykke tilprøvetagningDet var fra projektets start hensigten affinde den mest effektive tætning på etmundstykke, som samtidig er flexibel oghurtig at flytte fra sted. For at opnå et

passende »aflukke« overområdet, hvorfra indtræng-ningen skal lokaliseres, blevet mundstykke, som vist ifigur 1, konstrueret. Mund-stykket består af en folie afen lamineret alu/plast-folie.Alufolien er gastæt, og påydersiden er lamineret meden plastfolie, som bl.a.anvendes til udtagning aflugtprøver, anses den for athave minimal adsorption aforganiske gasser.

Gasdetektor tilhurtig, orienterende

måling af PCESom gasdetektor til måling af PCE bleven fotoionisationsdetektor af typen»ppb-RAE« fundet velegnet. Dennedetektor blev fundet egnet til måling ikoncentrationsområder ned til 0,5 mgPCE/m3. Gasdetektoren ses på figur 2 til»sniffermåling« med den første prototy-pe af VaporCover.

Undersøgelsen - FelttestSniffermetoden blev afprøvet på 4 for-skellige lokaliteter:Case A Indtrængning af PCE fra for-

urenet jord under et nedlagtrenseri

Case B Indtrængning af PCE fra for-urenet jord under et eksiste-rende renseri

Case C Indtrængning af PCE fra for-urenet jord under en privat bolig nær et tidligere pels-renseri

Case D Indtrængning af PCE til lej-ligheder over et eksisterenderenseri

Resultaterne af PCE målingerne medfotoionisationsdetektoren blev underfelttesten valideret ved hjælp af en kali-breret PAS detektor mrk. Brüel & Kjær1302 (PAS: Fotoakustisk spektrometri).

HovedkonklusionerIndtrængning af PCE fra forurenet jordSniffermålingerne kunne under felttes-ten på alle de valgte lokaliteter udførespå relativt kort tid og udgjorde et effek-tivt værktøj til udpegning af områdermed kraftig indtrængning. Indtrængnin-gen kunne efterfølgende bestemmeskvantitativt på de udpegede områderved hjælp af foliemetoden.


Figur 1. Opbygning af mundstykke »VaporCover«: (a) set fra oven, (b) set fra siden med gasdetektor til-sluttet. (1): Gastæt alu/plast-folie indeholdende finkornet fyldningsmateriale, der tynger folien ned modoverfladen og dermed sørger for en højere grad af tætning; (2) gastæt folie, område uden fyldning; (3)teflonslange; (4) gasdetektor.

Figur 2. »VaporCover«, benyttet sammen med ppb-RAE PI-detektor.

Ved at opstille en korrelation mellemresultater af målinger med sniffermeto-den og kvantitative målinger af fluxenpå udvalgte punkter var det muligt atberegne den samlede indtrængning frahele gulvet. Korrelationen blev brugt tilen omregning fra resultatet af sniffer-målingerne i de enkelte punkter til enflux i enheden mikrogram/m3/time. Udfra rummets volumen og luftskiftet irummet kan bidraget til koncentratio-nen af PCE i indeluften herefter bereg-nes. Afdampningskriteriet kontrollerespå denne måde mere præcist end efterde hidtil benyttede metoder, hvor dertypisk anvendes måleresultater fra gan-ske få punkter, ofte ud fra 1-2 poreluft-målinger udført under gulvet i rummet,og en efterfølgende beregning af detteoretiske diffusive/konvektive bidrag.

Det konkluderes sammenfattende, atsniffermetoden blev fundet meget vel-egnet til brug ved en indledende kort-lægning af indtrængningen af PCE tilindeluften i boliger, der er beliggendepå lokaliteter med forurenet jord. Snif-fermetoden kan f.eks. bruges til udpeg-ning af »hot spots« med særlig storindtrængning, når en traditionel inde-luftmåling har vist forhøjede koncentra-tioner af PCE. Ud fra en efterfølgendemåling med foliemetoden kan det sam-

lede bidrag til indeluften fra jordforure-ningen herefter beregnes.

Indtrængning af PCE fraeksisterende renserierEndvidere blev det ved feltforsøg vist, atsniffermetoden også kan bruges til atlokalisere områder med særlig storeutætheder i etageadskillelser mellemrenserier og lejligheder. Dette kanbenyttes med stor fordel i forbindelsemed etablering og kontrol af foranstalt-ninger, der skal tætne etageadskillelsermellem renseri og lejligheder i henholdtil renseribekendtgørelsen /6/. Testen ilejligheden over renseriet afsløredeblandt andet en kraftig utæthed i etage-adskillelse under et dørtrin i lejligheden,og denne information vil være særdelesnyttig i forbindelse med afværgeforan-staltninger, der skal reducere indtræng-ningen.

Indtrængning af andre gasserAfprøvningen af sniffermetoden fokuse-rede i projektet på brug i forbindelsemed kortlægning af indtrængning afPCE. Afhængig af den valgte gasdetek-

tors følsomhed og selektivitet vil meto-den kunne bruges til bestemmelse afmange andre gasformige forbindelser,herunder andre flygtige organiske for-bindelser.

Prøvetagningsmundstykket VaporCo-ver, som udvikledes i forbindelse medprojektet, produceres nu kommercielt affa. Instrumatic AS.

Litteratur 1. Udpegning af områder med indtrængning

af perchlorethylen til indeluften: »Snifferme-toden«. Miljøprojekt for Miljøstyrelsen 2004(under publikation).

2. Miljøstyrelsen (1998). Oprydning på forure-nede lokaliteter. Vejledning Nr. 6, 1998.

3. Måling af indtrængningen af gasformigeforbindelser fra forurenet jord til indeluften:Foliemetoden - Del 1. Laboratorieunder-søgelse. Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen. Kandownloades fra:http://www.mst.dk/udgiv/Publikatio-ner/2001/87-7944-793-7/pdf/87-7944-794-5.PDF

4. Måling af indtrængningen af gasformigeforbindelser fra forurenet jord til indeluften:Foliemetoden. Del 2. Felttest. Miljøprojektfra Miljøstyrelsen. Kan downloades fra:http://www.mst.dk/udgiv/Publikatio-ner/2001/87-7944-795-3/pdf/87-7944-796-1.PDF

5. Miljøministeriets bekendtgørelse om etable-ring og drift af renserier nr. 532 af 18/62003.

■


Berotech A/S . Hoptrupvej 6 . DK-6500 Vojens . Tlf.: +45 70 21 42 24 . www.berotech.dk . Mail: [email protected]

BEROTECH

Berotech har specialiseret sig i lednings-renovering med NoDig-metoden

PRODUKTER

BEROLINA-LINER

BEROTECH-LINER

PUNKTREPARATION

OVERGANGSLØSNING/HATPROFIL

BRØNDRENOVERING

HÅNDRENOVERING

FRÆSNING MED ROBOT

GLASFIBERTANKE

KONTROLORDNINGER

Medlem af Kontrolordning for ledningsrenovering

Medlem af Güteschutz Kanalbau

Vi installerer Berolina-liner overalt i Europa

Det er torsdag den 2. september omformiddagen. En gruppe mennesker hil-ser glade på hinanden i et lokale påThem Rådhus. Det er et år siden, desidst har været samlet. Snakken går, oggensynsglæden er stor. Gruppen beståraf medarbejdere fra Them kommune,Winther Cykler, Them Andelsmejeri ogThem kommunale renseanlæg – de dan-ner tilsammen et miljønetværk, der blevstartet for godt 2 år siden.

Det var Them Kommune, der tog ini-tiativet til samarbejdet. De virksomhe-der, der blev inviteret til at deltage i net-værket, var de virksomheder i kommu-nen, der producerede mest spildevand,

og det kommunale renseanlæg, sommodtager spildevandet. Formålet mednetværket var først og fremmest atreducere den samlede miljøbelastningfra de enkelte virksomheder – både spil-devand og andre væsentlige mil-jøpåvirkninger. Dernæst ønskede ThemKommune at skabe en større forståelseog et bedre samarbejde mellem de virk-somheder, der producerer spildevandet,og renseanlægget, der skal rense van-det. Et samarbejde, der går på tværs afprivate og kommunale interesser.

Det første år fulgte gruppen et pro-jektforløb med en række seminarer, hvorelementerne i et miljøledelsessystem

blev gennemgået. Sideløbende arbejde-de man i virksomhederne med atopbygge en miljøhåndbog, og med idet hele taget at få miljøforbedringerneført ud i livet. Susanne Kornvig fra Ram-bøll har fungeret som konsulent og pro-jektleder i netværket, og hun er ogsåmed denne torsdag formiddag.

Medarbejderne skal inddragesAnledningen til at gruppen mødes igener, at Bente Refslund, der er Agenda 21-medarbejder i Silkeborg Kommune, harskrevet et masterspeciale i læringspro-cesser, der handler om miljøledelse tilhverdag. Bente Refslund har tagetudgangspunkt i de tre virksomheder inetværket og har fokuseret på, hvordandet er gået med at få implementeret demange idéer i hverdagen. Hun harbrugt lang tid på at interviewe ledere ogmedarbejdere om arbejdet med mil-jøforbedringerne, og nu vil hun præsen-tere sine pointer for gruppen.

- Når en virksomhed skal indføre etmiljøledelsessystem, er det altafgørende,at medarbejderne er med på idéen - atså mange som muligt »ejer« projektet.Det er derfor vigtigt, at ledelsen fortæl-


Samarbejde skaber bedre miljø

Af Jane Birch Andersen, Rambøll

Hvordan får man alle de gode idéer ført ud i livet, når dethandler om miljøledelse? Et miljønetværk i Them Kommunehar haft succes med at overføre teori til praksis. Samtidig harnetværket skabt en bedre forståelse imellem to spildevands-producerende virksomheder og det kommunale renseanlæg.

ler medarbejderne, hvorfor de fremoverskal gøre tingene anderledes, fortællerBente Refslund i sit oplæg for netværks-gruppen.

- Det nytter ikke noget at lave hånd-bøger og procedurer for arbejdet, hvismedarbejderne ikke kan gøre, det deskal, og hvis der ikke er sat ressourcer aftil, at de kan lære det, forklarer BenteRefslund. Og så er det i øvrigt ikke kunvirksomheden, der skal tilpasses det for-melle, men også det formelle, som skaltilpasses virkeligheden, så det kan ladesig gøre rent praktisk, fortsætter hun.

Oplæg fra de tre virksomheder viser,at de netop har formået at inddragemedarbejderne. De har alle haft succesmed at få tingene til at fungere i praksis.Virksomhederne har ikke blot fået styrpå det formelle - lavet miljøhåndbøgermed miljøpolitik, miljømålsætninger,procedurer, registre og skemaer, menogså fået helt konkrete resultater, somkun kan opnås, hvis medarbejderne ermed på idéen.

Man kan nå langt ved hjælp afsnusfornuftProduktionschef Leif Thomsen og kvali-tets- og miljøkoordinator Johan Valentinfra Winter Cykler har netop erfaret, atman kan nå langt, når medarbejderne erpositivt indstillet og ved hjælp af simpelsnusfornuft. I løbet af de to år har deblandt andet reduceret deres vandfor-brug – og dermed mængden af spilde-vand - med 44%.

- Bare ved at sige til medarbejderne,at nu skal vi spare på vandet, opnåedevi allerede en stor besparelse, forklarerJohan Valentin.

De nye vandbesparende toiletter harogså gjort deres, og virksomheden hardesuden sørget for at minimere denportion vand, de bruger til fremstillin-gen af cykler.

Virksomheden har også reduceretantallet af kemikalier fra 180 til 103, ogelforbruget er faldet. I løbet af aften- ognattetimerne er det blevet muligt atbegrænse lyset til de områder, hvormedarbejderne arbejder. Tidligere varhele hallen oplyst. Virksomheden er des-uden begyndt at registrere elforbrugetved de forskellige maskiner. Det ermuligt at se, hvis en process brugeruforholdsvis meget el. Det kan være, atmaskinen er i stykker og skal udskiftes.

Og så er der det nye affaldssystem,hvor medarbejderne sorterer pap ogplast for sig. Pappet bliver presset i dennye pappresse og solgt, mens plastenbliver afleveret til genbrug. Før kostededet 140.000 kr. at komme af med pap-

pet – nu dækker indtægten transportenaf pappet.

Affald til genbrugPå Them Andelsmejeri A/S har de ogsågjort noget ved den store mængdeaffald.

- I dag har vi én container affald omugen, før havde vi, jeg ved ikke hvormange containere, siger driftsleder Bjar-ne Andersen.

Medarbejderne er begyndt at sortereaffaldet i større grad end de gjorde før.Alt pap bliver sorteret fra, presset ogforæret væk mod gratis afhentning.Andelsmejeriet er også begyndt at sæl-ge de skorper, der bliver skåret af ostenundervejs i produktionen i stedet for atbrænde dem. Skorperne bliver brugt tilsmelteost, som igen bruges til så forskel-lige ting som dyrefoder, skosåler og bril-ler.

Medarbejderne var i starten lidtvrangvillige, fortæller Bjarne Andersen,men virksomheden har gjort meget forat inddrage dem, og stemningen harændret sig siden. Medarbejderudvik-lingssamtaler er i gang, og der er lavetuddannelsesplaner for mange af medar-bejderne.

Selvtilliden er blevet bedreThem kommunale renseanlæg bestårkun af fire medarbejdere, og miljøarbej-det har i høj grad hvilet på driftslederBent Hollegaards skuldre. Han er derforutrolig glad for at have deltaget i mil-jønetværket – samarbejdet har givetham en større selvtillid til at gå i gangmed miljøarbejdet.

Bent Hollegaard har lavet en miljøle-delseshåndbog, der blandt andet inde-holder faste procedurer for, hvad mangør i forskellige situationer. Han er også i større grad begyndt at tænke på detdaglige ressourceforbrug. Der er planerom at koble digitale elmålere på styrin-gen, så en alarm går i gang, hvis energi-forbruget enten stiger eller falder. For-bruget af vandværksvand er også faldetdramatisk med cirka 90-95 %, fordirenseanlægget er begyndt at bruge detrensede spildevand i stedet for vand-værksvand, hvor det kan lade sig gøre.

I det hele taget har miljøarbejdetmedført en større systematisering påmange områder, fortæller Bent Holle-gaard. Ud over at registrere forbruget afvarme, el og vand, er renseanlæggetogså begyndt at registrere forbrug afarbejdstimer og materialer.


➜

Bråbyvej 74 -76 . 4690 HaslevTlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 [email protected] . www.mortalin.dk

– d e r e r v i d e n t i l f o r s k e l

Tryk 70 15 10 69og aftal tid for et uforpligtende møde.

Implementering og undervisningi egenkontrol.

Mus .Rotter . TræskadedyrMosegrise .Muldvarpe

Fugle, insekter og gnavere er skadedyr,når de forurener,

ødelægger og bærer smitte.

MORTALIN servicerer med forebyggelseog bekæmpelse af skadedyr.

DUER

HVEPSE

MYRER

FLUER

EGENKONTROL

UDDANNELSE

MORTALIN tilbyder rådgivning oguddannelse i skadedyrsbekæmpelse.

Større forståelse

Bent Hollegaard mener også, at mil-jønetværket i høj grad har skabt enstørre forståelse mellem virksomhederneog renseanlægget.

- Virksomhederne har fået øjnene opfor, hvad et renseanlæg er for en størrel-se. De har fået en forståelse for, at rense-anlægget ikke er nogen kloak, og at

man ikke bare kan trække bundproppenud, siger Bent Hollegaard.

Modsat mener han også, at han selvhar fået en større forståelse for virksom-hedernes situation.

Og så er det blevet lettere at løfterøret og ringe til virksomhederne, hvisder er problemer med det spildevand,som de udleder. For nu kender han deansvarlige fra netværket.

Them og miljøet

Them kommune har altså deltaget i net-værket på to måder – både som kom-mune og med en repræsentant fra detkommunale renseanlæg. Them Kommu-nen har i løbet af de to år kortlagt ogvurderet miljøtilstanden i kommunen forbedre at kunne planlægge og arbejdemed bæredygtighed. Det har blandtandet resulteret i en letlæselig pjecetænkt til skoleelever, men andre kanogså få meget ud af den.

Pjecen tager udgangspunkt i ThemKommune som et geografisk afgrænsetområde og forklarer, hvor forskelligetyper forurening kommer fra samtidigmed, at den giver en indsigt i, hvad derer de primære kilder til belastning afmiljøet i lige netop Them. Udover at sepå, hvordan Them bidrager til drivhusef-fekten, og hvor de fleste tungmetallerog kemikalier kommer fra, beskæftigerpjecen sig også med, hvor meget enmobiltelefon rent faktisk kan forurene,fra den bliver produceret, til den bliversmidt væk. Pjecen er lagt ud på kommu-nens hjemmeside.

Holder hinanden til ildenAlle i netværket er enige om, at samar-bejdet i høj grad har været med til atholde dem til ilden. De har fået input oginspiration til miljøarbejdet fra konsulen-ten samtidig med, at de enkelte virk-somheder har fået indblik i andre virk-somheders arbejdsbetingelser og tilgangtil arbejdet. Der er kommet en bedreforståelse mellem tilsynsmyndigheden(Them kommune), virksomhederne ogrenseanlægget, og samarbejdet harsamtidig været med til at lette virksom-hederne for en hel del arbejde. De harblandt andet lånt beredskabsplaner ogmedarbejderhåndbøger hos hinandensom inspiration til at lave deres egne.

Det første år – selve opbygningsfasen- blev betalt af Miljøstyrelsen og ThemKommune. Pengene er brugt til konsu-lentbistand fra Rambøll, men nu er kas-sen tom.

Kommunen og virksomhederne hardog alligevel valgt at fortsætte bådemed samarbejdet og med den individu-elle rådgivning fra Rambøll - for egenregning.

De håber på at få flere virksomhedermed i netværket, og de vil fremovermødes en gang om året for at få inspira-tion til det forsatte arbejde med miljøetog for at holde hinanden oppe på mil-jøarbejdet.

■


Netværksgruppen foran rådhuset i Them.

Produktionen af cykler er i gang.

Hele ideen med at anlægge og drivekloakanlæg udspringer fra en tid, hvordårlig hygiejne forårsagede betydeligesundhedsproblemer. Kloakforsyning blevsenere en betydelig del af miljøpolitik-ken og blev omfattet af miljølovgivning.

Spildevandet skulle ikke blot væk frade steder hvor folk boede og havdedrikkevandsledninger men også rensesfor senere udledning til naturen.

Kloakarbejderne der foretager vedli-geholdelse af kloakkerne har gennemjobbet påtaget sig en sikkerhedsrisikosom omfattes af kloakforsyningernesarbejdsmiljøpolitik.

Men også anlægsarbejder kan givearbejdsmiljøproblemer. Tunge løft somkan give rygskader, dårlige arbejdsstillin-ger ved slåning af grøftekanter, indsnus-ning af smittekim ved arbejder i pum-pestationer, arbejde med rottegift ogrotter, ved skæring i PVC holdige plast-ledninger og inhalering af styrendampeved strømpeforinger.

ArbejdsmiljøI denne artikel behandler jeg strømpefo-rínger ud fra et arbejdsmiljø og mil-jømæssigt aspekt.

De såkaldte No-dig (opgravningsfri)metoder som især Geert Fischer tidl.

Københavns VandForsyning/KE var såaktiv til at få indført og som jo er eks-tremt besparende i forhold til tidligeretiders opgravninger ved ledningsrenove-ringer.

I Rødovre Kommune har vi som såmange andre kommuner fået erfaringmed de mange typer af strømpeforinger

der tilbydes af entreprenører i Danmark.Udbudene bliver som regel udarbej-

det af rådgivere der ikke altid kenderfordele og ulemper ved de forskelligetyper strømpeforinger. I hverdagenstravlhed stoler vi som regel på rådgiver-ne og lader dem udbyde til firmaer, derer opført i kontrolordningen for strøm-peforinger.

Glasfiberstrømpe med UVlyshærdningDen økonomisk og miljømæssigt mestfordelagtige strømpeforing er glasfiber-strømpen med UV-lyshærdning. Det vier faldet for i Rødovre ved valget af glas-fiberstrømpen med UV-lyshærdning er,at den ligger så jævnt og glat igennemhele forløbet. Den er hurtig at installeremed minimale ulemper for den kørendetrafik og styrendampene bliver ikke fri-gjort i nær samme mængder som ved


Miljørigtige kloakker – et godt emne for benchmarkingAf forsyningschef Torben Sønnichsen, Rødovre Kommune:

Rødovre Kommune deltager i en landsdækkende benchmar-king aktivitet under Danva, som har til formål at skabe over-blik og sammenlignelighed over omkostningerne i de mangeforskellige kommunale og private forsyninger. Der er jævnligtoffentlig interesse for kloakkernes tilstand, naturligt nok, fordikloakforsyning er en betydelig miljøopgave, som kan løses påmange forskellige måder.

Kloakrenovering efter no-dig metoden.

➜

damphærdningen. Styrenen støder manjo af og til på når man passerer dissestømpeforingsbiler.

Styrenen er meget ubehagelig atindånde og den kan formentlig ogsåpåføre renseanlægget og senere recipi-enten betydelige skader.

Dertil kommer det sikkerhedsmæssigeog miljømæssige aspekt ved dampfrem-stillingen ved damphærdning. Dampge-neratorer i tætbebyggede områder erikke uden risiko for befolkningen og der-til den konstant kørende dieselmotorsom regel uden partikelfilter.

Miljørigtige anlægsopgaverKøbenhavns Kommune har indført visio-ner for miljørigtige bygge- anlægsopga-ver, hvor der blandt andet anbefales atundgå anvendelse af PVC-holdige mate-rialer, hvilket jo diskvalificerer de strøm-per, der er produceret af PVC. Dertil erder krav om partikelfiltre på lastbiler ogbusser i byen.

Anvendelse af dampgeneratoren veddamphærdning synes ikke at kunneopfylde de ønskede miljøvisioner idetforbrændingen fra dieselmotorerne ska-

ber partikelforurening samt forbrænderbetydelige mængder fossile brændstof-fer.

Af andre ulemper ved damphærd-ning er styringen af processen hvor selvmindre vandmængder i lunker i kloak-rørene nedsætter temperaturen og der-med hærdningseffektiviteten.

Ved lyshærdningen sker der en jævnfremadskridende lyspåvirkning fra UV-lamperne inde i strømpen nede i kloak-ken, hvilket sikrer en meget ensartethærdning. Dette sikrer at strømperne ergennemhærdnede i hele forløbet, samtat afgivelsen af styren er minimal fordistyrenen opbygges i strømpen underden effektive hærdningsproces.

Hvis der afgives mere styren til omgi-velserne er dette måske et tegn på athærdningen ikke er sket komplet.

Lyshærdningen er kontrollabel ogsynlig og sker i det tempo der er nød-vendig for den optimale hærdning.

UdbudDer findes i Danmark tre virksomhedersom kan tilbyde at udføre denne typestrømpeforing og i Tyskland er der 11

firmaer der kan udføre den type entre-prenøropgave. Så der er rigelig konkur-rence på dette område – selv i Dan-mark.

Anbefaling fra rådgiverRødovre Kommunes rådgiver har med-givet glasfiberstrømpen med lyshærd-ning følgende anbefalinger:• Der arbejdes med lave enhedspriser.• Strømpen anses som den bedste tek-

nologi på markedet. • Da den hærdnes med lys er den

meget fleksibel og kan således lagres,og installeres hurtigt. Dette reducererblandt andet mulighederne for over-svømmelsesgener for lodsejere ved fxpludselig regn. Ved svære skader påregnvandsledninger er strømpensfleksibilitet og styrke afgørende for etgodt resultat uden folder og uregel-mæssigheder.

• Hærdning med lys anses også forbedre end hærdning med damp ellervarmt vand ud fra miljø- , arbejdsmil-jø- og energimæssige forhold.

Styr på styrenenAlt i alt mener vi i Rødovre Forsyning, atden mest miljørigtige og økonomiskmest attraktive løsning på strømpeforin-ger er glasfiberstrømper med lyshærd-ning.

Det er dog en udfordring til kontrol-udvalget at klassificere de udbudte typeraf strømpeforinger og eventuelt verifice-re de miljømæssige perspektiver vedvalg af strømpetype og hærdningspro-ces.

Så kan der forhåbentlig komme mere»styr på styrenen«. Vi forventer os ihvert fald lidt mere af strømpeforings –entreprenørerne.

Alt i alt må det jo være en miljømæs-sig forankring der skal være med til atoptimere og benchmarke på de meto-der der vælges i kloakforsyningerne.

■


SKAL DU HAVE RUSKET OP I ASFALTEN…eller betonen eller… Vi er altid klar til hurtig udrykning, når du ønsker det.Vi har mere end 25 fræserhold, og både maskiner og mandskab er toptunet.


www.ncc-roads.dk

Arbejdsmiljøet ved kloakrenovering er et vigtigt hensyn.

Syv ud af ti danske kommuner gennem-førte ikke alle lovpligtige brandsyn i2003. Det fremgår af en opgørelse fraBeredskabsstyrelsen, som viser, at dersidste år manglede at blive udført 1.781ud af i alt 30.541 krævede brandsyn.

Statistisk set går det dog den rigtigevej. Efter et enkelt år med tilbagegang,fra 2001 til 2002, viser tallene for 2003,at det igen går fremad med antallet ogandelen af gennemførte brandsyn.

Alligevel er det beklageligt, at det idagens Danmark fortsat ikke er muligtfor alle kommuner at leve op til deresforpligtelse på området. Det betydernemlig, at mange mennesker risikerer atkomme til at leve livet farligere end deburde, fordi kontrolbesøgene har til for-

mål at sikre overholdelse af brandlovgiv-ningen i et stort antal butikker, forsam-lingslokaler, institutioner og virksomhe-der.

Det er manglen på kvalificeret mand-skab, der er en af de væsentlige årsagertil, at kommuner sakker bagud medbrandsynsarbejdet. Det skyldes entenutilstrækkelig personalenormering ellerpludselig personalemangel på grund afsygdom og fratrædelser. Da det kræversærlige kvalifikationer at kunne gåbrandsyn, vil der ofte gå et pænt stykketid med at få ansat, oplært og indkørten ny medarbejder. Derfor er noglekommuner begyndt at trække på eks-tern assistance. Det sker efter vikarprin-cippet og har vist sig at være en praktisk

måde at afhjælpe problemet på i enovergangsperiode.

Hillerød kommune udføreralle brandsynDen løsning har Hillerød Kommunevalgt. Tidligere var kommunen blandtdem, som ikke opfyldte sin brandsyns-forpligtelse på grund af manglende res-sourcer. Det blev der dog vendt op ogned på for tre år siden, da kommunensberedskabskommission, med borgmes-ter Nick Hækkerup i spidsen, ikke læn-gere ville acceptere denne tilstand. Udover, at loven skulle overholdes, mentekommissionen, at brandsynsarbejdet vil-le have så stor en præventiv effekt, atdet ville lønne sig i sidste ende, fordi derville være mindre at komme efter forhver brandsyn. Resultatet blev en ænd-ret prioritering af ressourcerne og en


Af beredskabschef Lone Henriksen, Hillerød Kommune oginformationschef Ole B. Kristensen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Manglende bemanding til brandsynsarbejde svækkerbrandsikkerheden. Vikarer kan hjælpe med at løse et akut pro-blem.

Kommuner køber hjælptil brandsyn

Frederiksborg Slot, som huser Det Nationalhistori-ske Museum, hører til landets største kulturhistori-ske skatte. Slottet er i tidens løb blevet ramt af fle-re alvorlige brande, senest i 1859, da det impone-rende renæssanceslot næsten blev totalskadet.Ikke mindst derfor er der god grund til, atbrandsikkerheden tjekkes ved årlige brandsyn.

beslutning om, at alle brandsyn skullegennemføres.

Da det mandskabsmæssige problemikke kunne løses på kort sigt, så kommu-nen sig om efter ekstern assistance tilbrandsynsarbejdet. Det resulterede i enkontakt til Dansk Brand- og sikringstek-nisk Institut (DBI), som blandt andetarbejder med brandteknisk rådgivning,undervisning og inspektion. DBI beskæf-

tiger en række inspektører med de for-nødne brandsynskvalifikationer og kun-ne derfor tilbyde at påtage sig arbejdet.

Brandsyn er imidlertid en myndig-hedsopgave, og derfor blev den plan-lagte ordning forelagt for Beredskabssty-relsen, som er overordnet myndighedpå området. På den baggrund er der til-rettelagt en procedure, som indebærer,

at kommunen udsteder et personligtansættelsesbevis til den DBI-medarbej-der, som skal gå de pågældende brand-syn. Derved arbejder inspektøren direkteunder kommunens arbejdsgiveransvar ibrandsynsperiodernePå det grundlag blev der indgået en

aftale, som indebærer, at Hillerød Kom-mune ansætter en DBI-inspektør midler-tidigt til at gå brandsyn i én uge hvermåned. Aftalen omfatter udførelse afdet praktiske brandsynsarbejde og dentilhørende rapportering. Det indgår, atbrandsynsrapporterne ved afslutningenaf hver ansættelsesperiode (arbejdsuge)gennemgås med beredskabschefen.Herunder kan det blandt andet drøftes,om der er forhold, der skal følges op påi forvaltningen.

Fleksibel ordningOrdningen er fleksibel og fungerer ipraksis som en vikaransættelse, der frakommunens side kan ændres med gan-ske kort varsel. Der afregnes et fast hon-orar til DBI, som afholder alle medarbej-derudgifter samt udgifter til kørsel ogmobiltelefon mv.

I Hillerød kommune har det vist sig athave en positiv effekt, at alle de krævedebrandsyn bliver gennemført. Det bety-der, at virksomheder og institutionerved, at de bliver kigget efter i sømmene,og derfor er de mere grundige.

I starten var der mange forhold atpåtale, men situationen blev hurtigtbedre, og i dag er den brandsikkerheds-mæssige standard de fleste steder virke-lig god. I forbindelse med brandsynenegiver brandsynsmedarbejderen sig ogsåtid til at informere om, hvorfor brandsik-ringen er nødvendig, og det har bidra-get til at give en bedre forståelse forarbejdet.Hillerød Kommune er godt tilfreds

med DBI’s brandsynsassistance, somogså er blevet benyttet af flere andrekommuner. Ordningen har således givetsit bidrag til, at den landsdækkendebrandsynsstatistik er blevet forbedret pådet seneste.En ulempe ved ordningen er, at det

naturligvis ikke er gratis for en kommu-ne at få opgaver udført på konsulentba-sis. Derfor er man i Hillerød nu i gangmed at få uddannet en medarbejder,der kan overtage de kommunale brand-syn inden for overskuelig tid.Hillerød har omkring 475 brandsyns-

steder, som medfører, at der på årsbasisskal udføres knap 300 brandsyn i kom-munen.

■


Fakta om brandsyn:

Reglerne om brandsyn fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 411 af26. maj 2003, som ændret ved Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 378 af 19.maj 2004.

Bekendtgørelserne pålægger kommunalbestyrelsen at foretage brandsyn af frede-de bygninger, hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslo-kaler, daginstitutioner, butikker mv. samt brandfarlige virksomheder, oplag ogbygninger mv.

For de fleste af de nævnte bygninger, lokaler og oplag mv. afhænger brandsyns-kravet af specifikke forhold som objekternes størrelse, indretning, indhold og brugmv. Gennemførelsen af brandsynene tager udgangspunkt i de såkaldte driftsmæs-sige og tekniske forskrifter, som er udstedt af Beredskabsstyrelsen.

Kravet til brandsynenes hyppighed varierer. For eksempel skal der gennemføresårlige brandsyn på hoteller og plejeinstitutioner med mere end 10 sovepladser,mens brandfarlige virksomheder mv. skal synes hver andet eller hvert femte år,afhængigt af virksomhedskategori, oplagsforhold mv.

Hvis der i forbindelse med brandsynene konstateres mangler, der medfører særligbrandfare og risiko for personer eller miljø, kan kommunalbestyrelsen udstede for-bud mod benyttelse. Er manglen af mindre betydning kan man nøjes med at givepåbud om afhjælpning.

Kommunalbestyrelsen skal hvert år indsende beretning over de gennemførtebrandsyn til Beredskabsstyrelsen.

Frederiksborg Slot er et af de mere markante brandsynsobjekter i Hillerød kommune. Dette og mangeandre brandsyn udføres af inspektør Henrik Nielsen, DBI, der arbejder for Hillerød Kommune i faste peri-oder. Ved det nylige brandsyn på Frederiksborg Slot blev Henrik Nielsen (i midten) ledsaget af slottetssikkerhedschef Bo Thustrup (til venstre). Det daglige brandsynsarbejde udføres i øvrigt i tæt samspilmed Hillerød Kommunes viceberedskabschef Morten Schou (til højre).

KTC`s studietur til Ruhr i september var en rund-tur i flotte og spektakulære fotomotiver. Vi bringer her et par udvalgte billeder indsendt afnogen af turens mange fotografer. Alle turdeltagere modtager en CD med billederfra turen.

Turens mål og udgangspunkt var Düsseldorfmed Rhinen som et væsentligt og centraltaktiv for byen. »Rheinturm« er et meget mar-kant vartegn for byen – ved indgangen tilMediehavnen og ved delstatsparlamentet forNordrhein-Westpfahlen. Tårnet er færdigbyg-get i 1982, er 234 m. højt med en roterenderestaurant i 172 m. højde.

Tak til fotograferne – vi iler med et par flasker.

Rheinturm fanget i glasfacaden på Stadttor,et kæmpe administrationskompleks. Fotograf: Lars Enevoldsen, FrederikshavnKommune

Mediehavnen og Frank Gehrys byggerier set fra Rheinturm.Fotograf: Peter Jørgensen, Roskilde Kommune

Rheinturm i horisonten med Stadttor til venstre.Fotograf: Jens Nørgaard Nielsen, KMD

Fotos fra Ruhr

Kommunalbyggesagsbehandling skal styrkesDer er behov for at styrkeden byggetekniske del afkommunernes byggesagsbe-handling. Erhvervs- og Byg-gestyrelsen igangsætter der-for en række initiativer i sam-spil med kommunerne

Erhvervs- og Byggestyrel-sen har offentliggjort rappor-ten: »Udfordringer i denkommunale byggesagsbe-handling – et debatoplæg«.Vicedirektør for Erhvervs- ogByggestyrelsen, JesperRasmussen udtaler: - Debat-oplægget peger på en rækkeområder i byggesagsbehand-lingen, hvor der er behov foren indsats, hvis kommuner-

nes byggesagsbehandlingskal opfylde kravene i bygge-lovgivningen. Det er voresforventning, at vi gennemtæt dialog med kommunerneog iværksættelse af konkreteinitiativer kan opnå reelle for-bedringer, så vi kan undgåmere detailregulering ogkontrol.

Se mere på www.ebst.dk

Elsparefondengiver forbrugernepengene ti gangeigenElsparefonden er en godinvestering – både for forbru-gerne, samfundet og miljøet.Det er en af konklusionerne ien netop afsluttet evaluering,som Rambøll Managementhar foretaget af Elsparefon-den. Evalueringen viser, atElsparefonden har opnået 28pct. større besparelser endventet og tilmed givet for-brugerne pengene ti gangeigen. Elsparefonden somnoget nyt har brugt marke-det til at sikre elbesparelser.Elsparefonden har skabtstørre udbud og lavere priserpå energieffektivt udstyr, fxhvidevarer og A-pærer. Læsmere på www.elsparefon-den.dk

Miljøministerenom Bilka i Horsens»Højesteret har klart tilkende-givet, at byggeriet af Bilka iHorsens er ulovligt. Min poli-tiske holdning er, at man ikkepå den baggrund uden vide-re kan lave planlægningenom med tilbagevirkende kraftog lovliggøre Bilka«, sagdemiljøminister Connie Hede-gaard den 24. oktober. Hunmener, at fortolkningen afplanloven må være uafhæn-gig af, hvem der bliverunderkendt. Ligegyldigt omdet er Christiania eller DanskSupermarked. Connie Hede-gaard understreger, at manlokalt og regionalt naturligvisskal arbejde på at finde enløsning, og hun regner medat modtage et bud på, hvor-dan problemstillingen kanløses inden for et par måne-der.

www.mim.dk

Kabellægning afNESA´sluftledningerMuligheden for at få renove-ret kommunernes belysnings-anlæg opstår bl.a. i kraft afNESA´s kabellægning af lav-spændingsnettet. Det er etmeget stort projekt, somforegår i en række faser.

Kabellægningen sker i tætsamarbejde med de 43 kom-muner på Sjælland, hvor kab-lerne lægges i jorden. Lokaleønsker indpasses i den samle-de planlægning, og hverkommune opdeles i et antalmindre kabellægningsområ-der, der som hovedregel ikkebliver kabellagt samtidig - detgiver færrest gener. Vejbelys-ningen skal ændres idet, lyg-terne i de fleste tilfælde sid-der på de gamle elmaster,der demonteres når lednin-gerne er lagt i jorden. Detsker også i tæt dialog medkommunen.

Lige før arbejdet starter,sender NESA et brev til bebo-erne i området og annonce-rer i den lokale presse. Brevetfortæller, hvornår arbejdetbegynder, og hvor lang tidman forventer, det vil tage.Hvor forholdene kræver det,bliver der undervejs givet tra-fikinformation til KøbenhavnsRadio.

NESA arbejder efter enrække deltaljerede service-mål, som entreprenørernekender, og de tager deres delaf ansvaret.

Kvalitetssikring sker vedhjælp af en præcis tidsplanfor hvert område og et indar-bejdet koncept for kabellæg-ningen.

NESA undersøger kundetil-fredsheden efter kabellæg-ningen er afsluttet i hvertenkelt område.

Se også artiklen »En samletplan for vejbelysningen« side37.


Psykisk arbejdsmiljø og konflikthåndtering - genbrugsst. ............01.-02.......dec.Praktisk drift af afløbssystemer.............................................................06.-08.......dec.Landzoneadministration ..................................................................................06.......dec.Ventilation på skoler, børneinstitutioner og kontorer ...........................06.......dec.Kommunal parkdrift i fremtiden...................................................................09.......dec.Slamhydrolyse .............................................................................................13.-14.......dec.Udbud af kloakopgaver ............................................................................07.-09. ......feb.Genbrugsstationer - træf for pladsmænd .................................................08. ......feb.Virksomhedstilsyn og administration ..................................................08.-09. ......feb.Driftslederen 2005 - Renseanlæg .........................................................21.-22. ......feb.Planloven i praksis .....................................................................................22.-23. ......feb.Skimmelsvampe i bygninger...........................................................................24. ......feb.Håndtering af jord - flytning, genanvendelse, deponering..........24.-25. ......feb.Driftslederen 2005 - Genbrugsstationer ....................................28. feb.-01. ....mar.Grundkursus i spildevandsrensning .............................................28. feb.-04. ....marMiljøgodkendelser......................................................................................03.-04. .....mar.Træf for park- og vejfolk .................................................................................07. .....mar.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

&Set Sket


HaderslevKommunemodtagerKlassikerprisen2004 Haderslev Kommune er ble-vet udvalgt til at modtageVejdirektoratets »Klassikerpri-sen 2004«.

Prisen uddeles for førstegang i år, og formålet medprisen er at sætte fokus påden fortsatte udvikling afsmukke veje i Danmark.

I år gives den til HaderslevKommune for et vejprojekt,der er kendetegnet ved enudformning, der på en gangværner om vejens nutidigefunktion i et boligområde -og vejens historie.

Vejprojektet er en renove-ring af »St. Klingbjerg«, derer en 750 år gammel vej.

Her har akademiingeniørog projektleder Hans OleHede fra Haderslev Kommu-ne i 2002 haft ansvaret foristandsættelsen af vejens klo-aknet, belægning og belys-ning.

Juryen begrunder tildelin-gen således: »St. Klingbjerg«er bevaret gennem den sene-ste gaderenovering, uden atder er sket ændringer, derhar kunnet forandre detoprindelige udtryk, somgaden og de omkringliggen-de gader har haft formentlig imange hundrede år. Samti-dig fremtræder det som etroligt og velfungerendegademiljø, hvor der både erplads til krukker med blom-ster og belysning.

Parkeringsarealer eranbragt i særlige p-områder ikvarteret, hvorved bebyggel-sen har kunnet bestå intakt –det historiske forenet mednutidens behov«.

KommunaleaffaldsselskabereffektivisererAffaldsselskaber og kommu-ner sætter fokus på effektivi-sering.

»Vi ønsker at levere de mil-jømæssigt bedst mulige

affaldsløsninger til den rigtigepris«, siger Vagn Larsen, for-mand for Reno-Sam.

Effektivisering i affaldssek-toren falder i tråd med denoffentlige og politiske interes-se, der generelt er for offent-lige forsyningsselskabersydelser.

»Generelt viser selskaber-nes nøgletal, at vi kan værestolte over vores danskeaffaldshåndtering«, sigerVagn Larsen. »Sammenlignetmed udlandet er affaldsbe-handlingen helt i top og pri-serne helt i bund«.

En række af landets fælles-kommunale affaldsselskaberog kommuner har gennem-ført et større benchmarking-projekt for at skabe et reeltog validt sammenlignings-grundlag.

Projektets resultater gørdet muligt at sammenlignede enkelte driftsaktiviteteromkring affaldshåndtering.Hensigten er at måle sig modhinanden for at lære.

Nu foreligger de førsteresultater, hvoraf de vigtigstepræsenteres i pjecen »Affalds-håndtering – effektivt og mil-jøbevidst«.

Se mere på www.renosam.dk

StøjmesseMiljøstyrelsens og Vejdirekto-ratets støjmesse er vel over-stået. Ca. 200 personer frastat, amter, kommuner, pri-vate firmaer og organisatio-ner deltog på messen, dervar en opfølgning på regerin-gens vejstøjsstrategi. Påwww.vejsektoren.dk liggerreferater fra de forskelligestande på støjmessen.. Ogsåen ny rapport om støjbe-kæmpelse i byer vil blive lagtpå siden.

www.vejsektoren.dk

www.ktc.dk

Kommuner og advokater- kan de bruge hinanden?Forestil dig: En offentlig sektor, der ser helt anderledes ud end i dag,og en lang række juridiske uklarheder. Kritiske og velorienteredeborgere, der stiller større krav til den kommunale forvaltning.Embedsmænd under pres i det spændingsfelt, hvor politiske mål oggældende ret brydes.

Blot tre områder, som betyder store udfordringer for kommunerne.

Advokatsamfundet holder en temadag i samarbejde med Kom-munernes Landsforening. Temadagen tager med indlæg og work-shops fat i en række situationer, hvor kommuner og advokater medfordel kan indgå samarbejder.

Deltagelse i arrangementet er gratis.

Programmet for tirsdag den 18. januar 2005:

Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 NyborgTilmeldingsfrist: Mandag den 3. januar 2005.Tilmelding: [email protected] eller telefax 33 93 17 55Oplys om du ønsker workshop 1 eller 2 (først til mølle-princippet)

Kontaktperson: Romana Gromnitza,[email protected], tlf. 33 96 97 73.

9.30-10.00 Morgenbrød

10.00-10.20 Velkomst Advokat Sys Rovsing Koch, formand for Advokatrådet

10.20-11.05 Det juridiske univers i den nye kommunale struk-turHvilke juridiske udfordringer følger af øgede krav til kommunernesopgaveløsning og kommunalreformen. Kontorchef Morten Eng-berg, Folketingets Ombudsmand.

11.05-11.20 Pause

11.20-12.00 Win Win situationer for både kommuner, borgereog advokaterPå hvilke områder kan fremtidens kommune med fordel inddrageadvokatbistand. Fuldmægtig i Århus Kommune, ph.d., tidligeremedlem af Århus Byråd Frederik Gammelgaard.

12.00-13.00 Frokost

13.00-14.15 Workshop 1: Damagecontrol - samspillet mellempolitisk og juridisk ansvarEn politisk valgt ledelse og et objektivt embedsværk – politiskemål og gældende ret brydes. Hvor kan politikerne trække påadvokater – og hvor skal et evt. ansvar placeres? Professor Jør-gen Grønnegård Christensen og kontorchef Morten Engberg,Folketingets Ombudsmand.

Workshop 2: Alternativ konfliktløsningDe traditionelle metoder til behandling af konflikter fører ikke altidtil den bedste løsning for parterne. Alternativ konfliktløsning(mediation) kan på en række områder indenfor den kommunaleforvaltning skabe mere tilfredshed hos parterne. Advokat MarlenePlas og forvaltningsdirektør Lars Møgeltoft Poulsen, SkanderborgKommune.

14.15-14.30 Kaffe

14.30-14.50 Kommentar Kontorchef Vibeke Vinten, Kommunernes Landsforening

14.50-15.00 Afrunding og afslutningDagens ordstyrer, generalsekretær Henrik Rothe, Advokatsam-fundet.


BestyrelsenskonstitueringFølgende bestyrelsesposterblev fordelt på det konstitue-rende bestyrelsesmøde:

Formand,teknisk direktør Peter Clausen, Helsingør Kommune, valgt direkte på generalfor-samlingen i 2003.

Næstformand,direktør Mikael Jentsch,Frederikshavn Kommune

Sekretær, teknisk direktørJørgen Marstrand, Herning Kommune

Kasserer,teknisk chefSøren Peter Sørensen,Silkeborg Kommune

Bestyrelsens kontakt til Stads& havneingeniøren tekniskdirektør Jørgen Steen Knud-sen.

Bestyrelsens repræsentation iParaplyen, »De 5 chefforenin-ger« er formand og næstfor-mand. Som det tredie med-lem blev Søren Peter Søren-sen valgt.

Valg til SAMKOM blev tekniskdirektør og formand for tra-fikfaggruppen Jacob Madsen,Næstved Kommune. Besty-relsen er repræsenteret vedJørgen Marstrand og endvi-dere har bestyrelsen udpegetkommuneingeniør KarstenThorn, Sæby Kommune.

Nye medlemmer07.10 ForvaltningsdirektørHans Jørn LaursenBrande Kommune

Rettelse:I september numeret af stads& havneingeniøren under KTCNyt havde vi angivet navnetpå det nye medlem i Ørbækmangelfuldt. Det beklager vi.KTC-medlemmet i ØrbækKommune er:afdelingsleder Lotta Dybdahl Sandsgaard.

Runde dage50 år26.12 Økonomi- og planchef

Jens-Henrik EbbesenVamdrup Kommune

70 år20.12 Fhv. miljøchefJørn AndersenTidl. Aarhus Kommune

JubilæumDen 1. december 2004 harteknisk direktør Torben Juul-Olsen,Thisted Kommune 25 årsjubilæum.

Der afholdes reception irådhusets kantine den 3.december 2004 kl. 13,00 forinviterede gæster, herunderKTC-medlemmer.

Udover at være medlem afKTC, så er Torben Juul-Olsenogså formand for KTCs kreds13 (Viborg Amt).

HøringssagerI perioden 2. oktober til 21.oktober 2004 har faggrup-perne afgivet svar i følgendesager:

Ny bekendtgørelse omsærtransporter

Dispensation for brug afsærlig sættevogn

Lovforslag om EE-affaldMiljøstyrelsens miljøvejled-

ningerMomsbekendtgørelsen

KTCnyt

VIL DU HAVE FLOTTE RABATTER…Korrekt vedligeholdelse af rabatter, grøfter, brønde og ledninger medfører en forlængelse af vejbelægningens levetid. Vi har de rigtige metoder og det mest effektive materiel.


www.ncc-roads.dk

KTC s bestyrelse

Peter Clausen Mikael Jentsch Jørgen Marstrand Søren Peter Sørensen Jørgen Steen Knudsen

Status på KTCViden Center 11/04På KTC Viden Center er der nu873 dokumenter.

100 kommuner har bidra-get med materiale til KTCViden Center, og der er pladstil meget mere! Kom meddine erfaringer og gode idéerog del dem med dine kollegeri andre kommuner.

Der er 4760 brugere påvidensdelingsnetværket.

905 personer har oprettetsig i Kompetencenettet, hvorde har stillet sig til rådighedfor spørgsmål fra deres kolle-ger indenfor deres fagområde.Det kan du også gøre og der-med være med til at øgevidensdelingen kommunerneimellem. Du bestemmer selvhvor mange spørgsmål duønsker at modtage, når du eroprettet som kompetenceper-son. Gå ind under Kompeten-cenettet på www.ktcviden.dkog læs mere.

Du kan også kontakte HelleHusum på mail:

[email protected] tlf. 8921 2116.

■

www.ktc.dk

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected] anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup.Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35.E-mail: [email protected] • www.gemidan.dkMobile anlæg til knusning og sortering samt rund-balle- og firkantpresser til emballering af affald.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask.

Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissen-bjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø.Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30.NTM renovationsaggregater - renovationsvogne - affaldscomprimatorer - affaldscontainere -DME vejesysteme

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAXTlf. 86 84 55 55 • [email protected] • www.trimax.dk Brobygningstømmer af glasfiberarmeret genbrugsplast

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected]

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAXTlf. 86 84 55 55 • [email protected] • www.trimax.dk Græsarmeringssten i plast

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerCarl Bro Gruppen,


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dkAnlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00.Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected]® betonelement firkant- og buetunneller.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkRenovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

ContainereAasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240

Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05.E-mail: [email protected]: www.aasumsmedie.dkDansk produktion af miljø- og affaldscontaineretil indsamling, transport og opbevaring af alleyper organisk og miljøfarligt affald.

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkModtagelse af jord til analysering, sortering ogrensning.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandørtiltekniskforvaltning



ForureningsundersøgelserAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkUndersøgelser og håndtering af forurenet jord

BasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland - (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90.Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAXTlf. 86 84 55 55 • [email protected] • www.trimax.dk Bænke, borde, affaldskurve, Pullerter

SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00.E-mail: [email protected] • www.soe.lund.dkCykelparkering, overdækninger, containerinddæknin-ger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jord-ankreingen retablering.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg.


TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkGenbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samtstålslagger til vejformål.

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland - (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01.Enghaven 4, 7500 Holstebro.Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - GISARTOGIS a/s

Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med specialei den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse.

Atkins Danmark A/S, KøbenhavnTlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15,2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60.www.svenningsens.comRedskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylinder-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Grønne tageZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J

Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.



Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dkAnlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00.Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 EspergærdeTlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både-broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: [email protected] www.peter-madsen.dkAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAXTlf. 86 84 55 55 • [email protected] • www.trimax.dk Havnetømmer af glasfiberarmeret genbrugsplast

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring - samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


Informationsdesign, Østerbrogade 135, 2100København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33.E-mail: [email protected]: www.informationsdesign.dkInformationsdesigns speciale er at organisere ogpræsentere teknisk information, så den bliver tilklar tale for borgere og forbrugere.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected]æg, neddelere m.m.


Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup.Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35.E-mail: [email protected] • www.gemidan.dkMobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald.Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning.

Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63.E-mail: [email protected] • www.kaersholm.dkMobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffaldog til sortering af kompost. Rådgivning om kom-postering.

Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

Kørende materielStenderup Maskiner A/S

Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dkGummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, mini-gravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LegepladserSkandinavisk Byggeplast - TRIMAX

Tlf. 86 84 55 55 • [email protected] • www.trimax.dk Faldunderlag af gummi (Godkendt & Certificeret)

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE technology, SøborgTlf. 39 55 59 99 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 5969.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner.

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

NedrivningGolder Associates, Jagtvej 113 H 2.sal

2200 København N. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57.www.golder.comRådgivning i forbindelse med planlægning, udbudog gennemførelse af nedrivningsarbejder.

Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev.Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07.E-mail: [email protected]ørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivningermed kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning afasfalt og beton, oprydning efter brand samt op-rensning af forurenet jord.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.



NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel.Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Pavilloner ogmandskabsfaciliteter

Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro.Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05.E-mail: [email protected] • www.flexator.dkSkoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.com/dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringTUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkOpgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde ogpumpestationer.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected] • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for led-ningsrenovering«.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.


Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vd.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning ApS

Scanning af tegnings- og dokumentarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slam og slamsugereJ. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80.E-mail: [email protected] • www.hvidtved.dkSlamsugere og slamafvandingsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,



LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05.E-mail: [email protected]. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvands- lukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af gen-brugsplast.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.d

SpildevandsrensningAEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C.

Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22.E-mail: [email protected] • www.aec.dkSpildevandsrensning for enkeltejendomme i »detåbne land« og for mindre decentrale rensesteder.

AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg.Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03.Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering.



H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 KoldingTlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dkPolymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected], PERSTRUP TANKEN.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ring-købing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail:[email protected] • www.stjernholm.dkSandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesiog afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygvær-ker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dkRådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelseSpecial i planlægning, måling og beregning af trafik-støj.


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk


Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.www.perstrup.dk • E-mail: [email protected], PESTRUP TANKEN.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Styret underboring. Renovering med gravning, rør-sprængning og relining.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk


Skandinavisk Byggeplast - TRIMAXTlf. 86 84 55 55 • [email protected] • www.trimax.dk Græsarmeringstyper i plast

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltmaterialer.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85.www.trafikprodukter.dkViatherm® og Premark® vejstriber i termoplast - reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærke-spray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelsta-tiver - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere -rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60.www.svenningsens.comSand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner,Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m


Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 11146

Documents

Stads & Havneingeniøren November 2004