Stads & Havneingeniøren August 2006

3

Forsiden:Luftfoto, Helsingør anno 2006. KTCs årsmøde 2006 er i Helsingør i dagene fra d. 7. til 9. sep-tember. Foto: Helsingør Kommune.

Når forandringens vind går over landet, kan man vælge at bygge læhegn ellervindmøller. Med andre ord giver den nye kommunale struktur og opgaveforde-ling anledning til, at KTC også træffer sit valg – vil vi krybe i læ, eller benytte lej-ligheden til at redefinere vores opgaver således, at de store potentialer i sekto-ren udnyttes på en ny måde.

Bestyrelsen har på et tidligt tidspunkt i processen signaleret, at det rigtige valger den offensive strategi. Vi skal sætte dagsordenen vel vidende, at det ogsåkræver en massiv indsats af os selv som medlemmer af foreningen.

Vi har nu haft et første forslag til nye vedtægter ude til høring i kredsene og sva-rene er blevet behandlet. Det har givet sig udtryk i dels et redigeret forslag ogikke mindst et bud på foreningens mission og vision. Om dette er der i bladeten mere udførlig artikel.

Resultatet er gennemsyret af en ambition på den tekniske sektors vegne. Det erden, vi brænder for og gerne vil skabe gode løsninger i. Og sektoren krævergode ambassadører i døgndrift, for der er ofte tale om ulige kamp i fordelingenaf ressourcer, når hensyn til infrastukturkapital sættes overfor de sociale opgaver.

Og her er det også vigtigt, at de tekniske chefer troværdigt kan gå ind i detværgående prioriteringsdrøftelser, som netop nu ruller i de nye kommuner. Herkan man ikke være enøjede og kun kæmpe for egne interesser. Det er jo netopambassadørens rolle, dels at repræsentere og fremme sit lands interesser menogså at gøre det i respekt for og ud fra en dyb forståelse af de omgivelser, somman er den del af.

Lige så vigtigt som vores interne forhold i kommunerne er sektorens relationertil vores nye samarbejdspartnere i Staten. Det er helt klart mit indtryk, at der eren meget høj grad af samarbejdsvilje i Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsenog Vejdirektoratet ligesom de øvrige områder i den statslige verden. Det er enåbenhed, som vi skal gengælde, og den bedste måde at gøre dette på er atkunne levere viden og information, når vi bliver bedt om det.

Tilsvarende gør sig gældende i forholdet til KL, som jo er vores forening, ogsom derfor er en helt naturlig og tæt partner. Også her vil vi skulle kunne leverevaren, lige så snart, der er behov for den.

Derfor sætter vi i bestyrelsen meget fokus på KTC Viden Center, for det er heri-gennem at den nødvendige vidensopbygning og –spredning skal foregå. Her-ved kan vi løfte sektorens interessevaretagelse op på det niveau som fremtidenvil kræve.

Vi ser i bestyrelsen frem til en generalforsamling, som vil være startskuddet til enny epoke i foreningens liv. Der er skabt en grundlag for valg af den strategi, viønsker at følge. Vi har fra bestyrelsen spillet ud med et markant forslag og vi serfrem til en spændende debat.

Vel mødt til årsmøde i Helsingør.

Direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn KommuneFormand for KTCs bestyrelse

Det ny KTC

UUddggiivveerr::KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

RReeddaakkttiioonn::Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødMobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

AAnnnnoonncceerr::Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

AAbboonnnneemmeenntt:: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

HHjjeemmmmeessiiddee::http://www.stadhavn.dk

SSaattss::Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

TTrryykk::KLS Grafisk Hus A/S

AAbboonnnneemmeennttsspprriiss::Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre

LLøøssssaallgg::Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

OOppllaagg:: KKoonnttrroolllleerreett aaff

Kontrolleret oplag: 33..338800 eekkssppll..I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

AUGUST 2006Nr. 8 • 97. årgang

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

KTCs årsmøde 2006 – Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Velkommen til HelsingørVed borgmester Per Tærsbøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Nye tider - Ny organiseringKTC Konference . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

KTC skruer op for ambitionerne!Af Michael Jentsch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Kvalitetsstyringsloven på KTC Viden CenterAf formand for KTC Mikael Jentsch og vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC . . . . . . . . . . . . . . 14

Den nordiske forbindelseAf redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Kronborg får nye naboerAf projektleder Tina Elkjær Christensen,Kulturhavn Kronborg, Helsingør Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

En smuk kommune!Af Byg- og Planchef Jan Kurt Rendboe, Helsingør Kommune . . . . . . . . 28

Digitale kort:Geokodning af bygninger i HelsingørAf Thomas Ebdrup Beck, Helsingør Kommune og Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Miljø og naturopgaver:Nye udfordringer og nye muligheder!Af miljøchef Steen Fogde, Helsingør Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Miljø og service – to sider af samme sagAf Lotte Rahbek Wammen, Helsingør Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Helsingør i ambitiøst europæisk energiinitiativAf Ole Christiansen, Helsingør Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Bevar fælleskloakkenAf Dines Thornberg, Helsingør kommune ogArne Bernt Hasling, COWI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Nu kører Mini BioTherm i HornbækAf Jørgen Frederiksen, Benny Höök og Dines Thornberg, Helsingør kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Nye opgaver og nye tider for samarbejde og videndelingAf direktør Hans Henrik Christensen, Skov og Naturstyrelsen og direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Øget betydning af vejreglerneAf vejdirektør Henning Christiansen, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . 60

OPS-gruppe kommer på kommunebesøgAf vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Byggestyrelsen . . . . . . 62

Planer der rykkerAf vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen . . . . . . . . . . . 66

Internationalt samarbejde: Grønt netværk efterlyser danske deltagere!Af Lene Holm, formand for Foreningen af Park- og Naturforvaltere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Side 28

Side 20

SIDE 12

SIDE 41

SIDE 6

SIDE 44

SIDE 60

SIDE 70

SIDE 66

SIDE 36

I N D H O L D

SIDE 32

SIDE 52

Træplantningsstrategi skaber synlige resultaterAf Klaus Hansen Petersen, Vej & Park, Københavns Kommune,samt Palle Kristoffersen og Oliver Bühler, Skov & Landskab, KVL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Frederiksværk-Hundested kommune:Klar med ny og tidssvarende organisationAf Henrik Bo-Larsen, Stig Jørgensen & Partners A/S . . . . . . . . . . . . . . . 80

Miljøforbedringer i virksomheder:Dansk-svensk samarbejdeAf miljøchef Carsten Sølyst, Gladsaxe Kommune og projektleder Peter Engel, PlanMiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Laboratorieanalyser – grundlaget for monitering af natur & miljø Af Torben Bloch Petersen, Formand, Laboratoriernes Brancheforening (LAB)og Stefan Hultberg, Næstformand, Laboratoriernes Brancheforening (LAB) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Rent drikkevand efter 2007 Af Karoline Marie Jensen og Marianne Marcher Juhl, Rambøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

Vandmiljøet på Fyn lider!Af Frode Thorhauge, Miljøcenter Fyn/Trekantområdet . . . . . . . . . . . . 90

Digital vejforvaltning:Entydige vej- og stinumreAf Flemming Pedersen, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

Hjerneskadede kan også bygge i partneringAf journalist Lisbeth Dolberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

Fremsynet byggemodning giver mangefold igenAf borgmester Aase Nyegaard, Augustenborg Kommune, Inger Ansbjerg og afdelingschef Christian Udby Olesen,Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .100

Luftrensere som alternativ til genhusningAf Jesper Steen Christensen, NIRAS,Niels C. Bergsøe, Statens Byggeforskningsinstitut og Brian T. Vestergaard, Storstrøms Amt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104

Kompostering og organisk affaldAf driftschef Finn Andersen, Odense Renovationsselskab A/S . . . . . . . .110

Driftsikkert biogas- og komposteringsanlæg til organisk affaldaf forretningsudviklingschef Henrik Mortensen, Solum A/S . . . . . . . . .114

Nyt værktøj til tilsyn med drikkevandskvalitetenAf Claus Kofoed Pedersen, Haderslev Forsyning, Marcus Tranbjerg, Orbicon og Ole Frimodt Pedersen, Orbicon . . . . . . .116

Forsvarlig håndtering af havnesediment!Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne . . . . . . . . . . . . . . . . .118

Energioptimerede renoveringer:Håbløst bagud?af Henning Güldenstein, Det Økologiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .120

Monitering af lossepladser:Kan den offentlige indsats forbedres?Af Hans-Henrik Clausen &Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .122

Set og sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .125

Leverandør til Teknisk Forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .127

Side 94

Side 90

SIDE 84

SIDE 104

SIDE 74

SIDE 114

SIDE 118

SIDE 122

SIDE 100

SIDE 120

6 6 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006

Vi minder lige om KTCs 2studieture til Barcelona tilefteråret, 1. til 5. novembersamt d. 15. til 19. november.

Vand som har en særligstatus i byen, er det gennem-gående tema for turen. Belig-genheden ud til Middelhavethar altid været styrende forbyens udvikling. Havnen erstadig en af de størsteerhvervshavne ved Middelha-vet og Barcelona var en af deførste byer i Europa, deranlagde en superbadestrand»midt i byen«. Hensynet tilhavet har også betydet, atBarcelona i årtier har arbejdetmed en stor grad af bære-dygtighed i sin spildevands-

rensning. Et stort hypermo-derne rensningsanlæg er vedat være kørt ind på byensnordlige kyst, og en storstiletmodernisering af hele byensspildevandsstruktur er undergennemførelse. Turen inde-holder selvfølgelig også engod dosis af Gaudi og byrumsom også er en del af detsærlige ved Barcelona. En delaf programmet afvikles i sam-arbejde med Krüger AS Gui-de på turen er chefkonsulentPaul Børling, SBS. Sewww.ktc.dk for nærmereoplysninger, ledige pladserog praktiske oplysninger omtilmelding m.m.

KTC studieture til Barcelona

FDM advarer mod kæmpe-lastbiler

Skærpede miljøkrav, udvik-ling af ny teknologi, færrelugtgener, bedre kontrolog færre administrativebyrder. Det er hovedlinier-ne i den aftale om fremti-dens miljøregulering aflandbruget som miljømini-ster Connie Hedegaard ijuni har indgået med Ven-stre, det Konservative Fol-keparti, Dansk Folkepartiog det Radikale Venstre.

»Det er en rigtig godaftale, som gavner bådenaturen, landmanden ognaboen. Naturen vil førstog fremmest nyde godt afmindre ammoniak. Det vilsærligt gavne vores sårbarenatur. Landmanden får kla-re miljøkrav og en betyde-lig enklere sagsbehandling.Og så vil naboen få færrelugtgener«, siger miljømi-nister Connie Hedegaard.

»Vi skal passe godt påvores enge, åer, moser,vandløb og skove. Og herspiller landbruget en cen-tral rolle. Landbruget erblevet en industri - og der-for er det også naturligt, at

landbruget i højere gradreguleres som industri. I dekommende år vil de nu-værende ca. 30.000 hus-dyrbrug blive kraftigt redu-ceret til ca. 3500 svinebrugog ca. 3500 kvægbrug,som til gengæld vil væremarkant større. Det er vig-tigt, at vi i den forbindelsefastsætter krav om anven-delse af teknologi, der kanreducere miljøbelastnin-gen. Og derfor vil partier-ne bag aftalen sætte indder, hvor det batter nogetfor miljøet, nemlig ved dehusdyrbrug, som udvidereller nyetablerer sig«, sigermiljøminister ConnieHedegaard.

Målet er, at den nyeregulering kan træde i kraftfra 1. januar 2007, nårkommunerne som følge afkommunalreformen over-tager ansvaret for miljøre-guleringen af landbrug.Lovforslaget fremsættes tilefteråret.

Kilde: pressemeddelelsefra www.mim.dk

Skærpet miljøregulering af landbruget

Regeringen er på vej til atgive tilladelse til kæmpelast-biler, der må være op til 25meter og have en totalvægtpå 60 tons, hvilket er 12 tonsmere end idag. Konceptet er,at disse skal transporteregods fra industriområde tilindustriområde, og angiveligtspare transportomkostningerog mindske trafikken. FDMadvarer nu mod disse biler,

bl.a. p.g.a. trafikafviklingenpå motorvejene som forven-tes at blive langsommere,med mindre disse biler får etpermanent overhalingsfor-bud. Ligeledes påpeger FDMrisikoen for, at megalastbiler-ne vil sive ind i de lokaleerhvervsområde til fare forbl.a. cyklisterne.

Kilde: Motor

7 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2006 7

Velkommen til Stads- og havneingeniøren, august 2006!Bladet sætter fokus på KTCs årsmøde og Helsingør, somer vært for årsmødet. Årsmødet afholdes i dagene fra d.7. til 9. september.

Konferenceprogrammet for d. 8 september som dukan læse i bladet sætter fokus på ledelse og samarbejdeog som noget nyt integreres konference og virksom-hedsudstilling, der begge fokusere på de samme temaerog dermed kan give endnu mere debat og dialog mel-lem årsmødedeltagerne og virksomhedsudstillerne. Kon-ferencen d. 8. september er åben for alle, se nærmereom tilmelding i bladet.

I forbindelse med årsmødet afholdes KTCs generalfor-samling, hvor medlemmerne skal tage stilling til detfremtidige medlemsgrundlag. Læs artiklen »KTC skruerop for ambitionerne« i bladet på side 12-13, hvor KTCsbestyrelse skriver om visionerne for foreningens arbejde ide kommende år.

God læselyst !

KTC årsmøde 2006

Dispensation til forskelligeaffaldsordningerDen 27. juni 2006 har Inden-rigs- og Sundhedsministerenmeddelt dispensation, såledesat sammenlagte kommunerindtil den 1. januar 2009 kanopretholde forskellige anvis-nings- og indsamlingsordnin-ger i forskellige geografiskedele inden for de nye kommu-ner, herunder opretholde deaffaldsplaner og -regulativersamt beslutninger m.v. herom,der er truffet af de hidtidige

kommunalbestyrelser. Dispen-sationen omfatter ikke ind-samlingsordninger, der erbringeordninger. Dispensatio-nen forudsætter, at gebyrernefor de omhandlede ordningerfastsættes i overensstemmelsemed miljøbeskyttelseslovens §48.

Kilde:www.kl.dk

Har du tænkt miljørigtigt i ditvejbyggeri eller vedligeholdel-sesarbejde? Så har du mulig-heden for at deltage i konkur-rencen om Vejmiljøprisen2006.

Nordisk Vejteknisk Forbundudbyder igen i år en pris forDanmarks mest miljøvenligevejbyggeri eller vejvedligehol-delsesarbejde, for at fokuserepå de projekter hvor der bli-ver tænkt miljøvenligt, og attrække nogle gode eksemplerfrem som vi alle kan inspireresaf.

Prisen kan gives til ethvertvejbyggeri eller vejvedligehol-delsesarbejde der er med tilat mindske forbruget af

råstoffer eller mindske forure-ningen enten gennem valg afmaterialer, i udførelsesmeto-den eller under selve driftssi-tuationen. Prisen dækker ogsåfølgearbejder samt arbejdermed pladser og torve.

Forslag skal være modtagetsenest 1. oktober 2006.Dommerkomiteen består afNVF udvalg 34's danske med-lemmer, der tæller repræsen-tanter for stat, amter, kom-muner, rådgivende ingeniørerog Asfaltindustrien. Prisenoverrækkes ved åbningen afVejforum 2006. Yderligereoplysninger påhttp://www.vegagerdin.is/nvf34.nsf/ .

Regeringen har besluttet,at tillade de store byer atindføre miljøzoner, hvorkun tunge køretøjer medpartikelfilter må køre ind.»Det er en glædens dag,for miljøet og folkesund-heden«, skriver Det Øko-logiske Råd i en presse-meddelelse. Rådet bekla-ger dog, at regeringenhar besluttet, at kravet i2008 kun skal gælde forlastbiler, der er mere end7 år gamle, og først fra2010 skal det gælde alle.Hvert års udsættelsekoster flere hundrede for

tidlige dødsfald i Køben-havn og at stille kravetkun til de gamle lastbilervil spare langt færre liv,end hvis man stiller krav tilalle. Det Økologiske Rådhar beregnet, at krav ompartikelfilter vil øge de årli-ge driftsomkostninger veden lastbil, incl. chauf-førløn, med ca. 1%. Derer således ingen grund tilikke allerede nu at give destore byer tilladelse til atindføre miljøzoner konklu-derer rådet.

Kidle: Pressemeddelsefra DØR

Miljøzoner fra 2010

Vejmiljøprisen 2006


KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENINGS ÅRSMØDE

7. - 9. SEPTEMBER 2006 PÅ MARIENLYST, HELSINGØR

PROGRAMTORSDAG DEN 7. SEPTEMBER 2006

Fra kl. 15:00 Ankomst, indskrivning og værelsesanvisning på Hotel Marienlyst

Kl. 18:15 - 18:45 Velkomstreception på Marienlyst Slot ved borgmester Per Tærsbøl

Kl. 19:00 - 23:00 Middag med:• Præsentation af værtskommunen

• Underholdning

• Kollegialt samvær

FREDAG DEN 8. SEPTEMBER 2006Konference og generalforsamling. Se program side 10-11.

LEDSAGERTURENLedsagerturen er for ledsagere og øvrige gæster, der ønsker at deltage.

Kl. 10:00 Busafgang fra Hotel Marienlyst med besøg på• Sct Mariæ Kirke & Kloster

• Hammermøllen

• Havreholm slot med introduktion af Inge Corell og frokost

• Efter frokost bytur på egen hånd

Kl. 18:30 Velkomstdrink og årsmødemiddag• Tale ved formanden og borgmester Per Tærsbøl

• Underholdning, ca. 30 min.

• Dans og natmad

Kulturværftet Hotel MarienlystDen gamle bydelBymuseum

LØRDAG DEN 9. SEPTEMBER 2006 – STUDIETUREStudieturene gennemføres kun, hvis der min. er 12 tilmeldte.

Studieturene starter kl. 10:00Tur 1. Bytur i den gamle bydel,

Tur 2. Udvikling af værftsarealet - Kronborg

Kl. 12:30 Frokost og afslutning på Hotel Marienlyst

Som borgmester i Helsingør glæder jeg mig til at bydeKommunalteknisk Chefforenings medlemmer, ledsagereog gæster velkommen til foreningens årsmøde her iHelsingør den 7., 8. og 9. september 2006, så I kan seog opleve vores dejlige by og kommune.

Jeg synes det er godt, at KTC og andre chefforeningervil påtage sig arbejdet med at være med til at udviklederes fagområder til gavn for de danske kommuner.Specielt i denne tid hvor udviklingen på alle områdergår meget stærkt, og hvor kommunalreformens konse-kvenser skal gennemføres i alle detaljer.

Det er 16 år siden KTC sidst holdt årsmøde her i Helsin-gør, som det fremgår af den viste forside af Stads- &havneingeniøren fra august 1990.

Hvis man kigger på forsiden af nærværende blad ogforsiden fra dengang, er det mest iøjefaldende, atstørstedelen af Helsingør Værfts kraner, haller og bed-dinger er væk.

Denne markante ændring er også symbol for denændring, som Helsingør har gennemgået fra at være enarbejderby med store industriarbejdspladser til at væreet bosætningssted for borgere, der arbejder i hele Øre-sundsregionen.

Kommunens erhvervsliv har udviklet sig til at bestå afsmå og mellemstore virksomheder med hovedvægten ihåndværks- og servicefagene med turisme som etmeget vigtigt element på grund af vores unikke turistat-traktioner, vores smukke natur og beliggenhed ved Øre-sund.

Men værftsarealet skal ikke bare ligge øde hen. Her skalder, som det kan ses i artiklen længere inde i bladet,skabes et nyt og levende kulturområde, der indeholderfølgende elementer:

• Kulturværftet - et kommunalt kulturcenter i de gamleværftsbygninger

• Kulturhavn Kronborg, der ændrer Helsingør Havn ogområdet omkring Kronborg, så Kronborg fremhævesi mere oprindelige omgivelser

• Renovering og udvikling af selve Kronborg slot.• Etablering af et nyt og underjordisk Handels- og

Søfartsmuseum imellem Kulturværftet og Kronborg ien af værftets gamle dokker.

Dette kulturprojekt er vores største udviklingsprojekt ide kommende år, men siden KTC var her sidst, er voresbefolkningstal vokset med 10%. Denne kraftige udvik-ling har krævet, at vi på alle områder har fortaget ogforetager store udbygninger og kapacitetsforøgelser, såden kommunale service kan følge med. Så vi har ikkeligget på den lade side og det vil vi heller ikke gøre tilKTC kommer igen næste gang.

Men alt dette kan I se og høre mere om, når I kommertil Helsingør til september- på gensyn.

Per TærsbølBorgmester

KTC KONFERENCE DEN 8. SEPTEMBER 2006HOTEL MARIENLYST, HELSINGØR

NYE TIDER – NY ORGANISERING

UDSTILLEREKrüger A/S Vianova System Danmark A/S BlomInfo A/S

DANSK JORDRENS A/S Kort & Matrikelstyrelsen ISS Kloak- og Industriservice

SSTT Orbicon A/S Per Aarsleff A/S

VEJ-EU NIRAS A/S Wavin A/S

Olsen Engineering Aps Vejdirektoratet COWI A/S

Pankas A/S Carl Bro as Rambøll Danmark A/S

EnviDan A/S Uponor A/S Eltel Networks A/S

Sylvester Hvid & CO Kuben Bygherrerådgivning HedeDanmark a/s

Berotech A/S Tankegang as DGE Dansk Geo-ServEx A/S

KMD A/S Elbek & Vejrup A/S Guldager A/S

TILMELDING TIL KONFERENCEN:Deltagerpris for konferencen er for medarbejdere i den kommunaltekniske sektor og studerendekr. 400,- plus moms. Ønskes der også frokost er prisen 625,- plus moms.

For alle andre er deltagerprisen kr. 1675,- plus moms. Frokost er inkluderet.Tilmelding sendes på mail til [email protected] og skal indeholde følgende oplysninger:

Navn og stilling • Faktureringsadresse med EAN nr. hvis offentlig virksomhed.Angivelse af om der ønskes frokost.

Nye tider, nye opgaver – ny organisering! Særligt på teknik- og miljøområdet vil kommunerne fåmange nye opgaver og ansvarsområder, hvilket sætter ledelse, organisation og samarbejde mel-lem offentlige og private på dagsordenen med fornyet styrke. Det er krydsfeltet mellem disseemner som er konferencens tema.

Konferencen er integreret med årets virksomhedsudstilling, hvor 30 centrale private aktører påteknik- og miljøområdet deltager. Udstillerne deltager i konferencen og er klar til debat og dia-log om konferencens emner, som også er omdrejningspunkt for udstillingen. Denne form håbervi kan give en god dialog mellem de offentlige og private deltagere i konferencen.Der er yderligere skabt plads og tid til deltagernes erfaringer og synspunkter, for at skabe endynamisk og levende konference.Konferencens temaer er

• Offentligt-privat samarbejde – hvad er udfordringer og muligheder?

• At være leder i kaos! – hvad kan man bruge det til?

• Den ledelsesmæssige udvikling i kommunerne – er vi på sporet?

Konferencen er en del af KTCs årsmøde, men alle kan deltage.

PROGRAMFREDAG DEN 8. SEPTEMBER 2006

Kl. 8:30 Årsmødets åbningVed Mikael Jentsch, formand for KTC

Introduktion til konferencedagens temaer • Den ledelsesmæssige udvikling i kommunerne • Offentlige-private samarbejder• At være leder i kaos!

Kl. 8:40 - 9:15 Strukturreformen – er vi på rette spor?Faglig bæredygtighed, rolleadskillelse og mere offentligt-privat samarbejde. For blot tre år siden blev disse nøgletemaer introduceret.

Er vi på rette vej – her få måneder før reformen træder i kraft ?Aktuel oplægsholder – annonceres senere

Kl. 9:15 - 9:35 Ledelse i kaos!Strukturreformen har betydet kollossale omvæltninger i mange organisationer - og på det per-sonlige plan for mange ledere. Hvordan opleves det, og hvordan kan det håndteres? – hvordanpåvirker de komplicerede forhold den enkelte leder, hvad er normalt og hvad er mærkeligt, oghvilke ressourcer kan man mobilisere hos sig selv og andre for at kunne gøre det godt?Udviklingschef Henrik Kærgaard, NIRAS

Kl. 9:35 - 10:00 Fusioner – hvad kan vi lære?De fleste offentlige ledere har været med til at gennemføre strukturændringer. Men de har selvhaft initiativet og deres positioner har været sikre. Kommunesammenlægninger og ny strukturhar ændret situationen og betydet usikkerhed og mangel på kontrol over situationen for man-ge ledere. Hvad kan vi lære og hvordan kan erfaringerne blive til et aktiv for både organisatio-ner og den enkelte.Teknisk direktør Ole Møller, Ny Roskilde Kommune

Kl. 10:00 - 10:30 Teknik og miljøopgaver i ny strukturDen ledelsesmæssige situation i kommunerne udvikler sig hastigt og direktøren vil mange ste-der fremover være direktionsmedlem frem for traditionel forvaltningschef. Hvilken betydningfår dette for teknik- og miljøopgaverne og hvordan sikrer vi at tingene udvikler sig dynamisk ogfremadrettet. Direktør Lars Lundgaard, Lundgaard Konsulenterne

Kl. 10:30 - 11:00 Offentligt – privat samarbejde – hvad er udfordringerne? Offentlige-private samarbejder i bred forstand bliver centrale i den fremtidge løsning af sam-fundets opgaverr – hvad er mulighederne og udfordringerne her, hvordan håndterer vi fordom-me og kulturforskelle, og hvordan arbejder vi sammen om at få noget virkeligt godt ud af det?Administrerende direktør Lars Goldschmidt, F.R.I.

Kl. 11:00 - 12:30 Virksomhedsudstilling Åbning ved KTC-formand Mikael Jentsch

Kl. 12:30 - 13:30 Frokost – med mulighed for besøg på virksomhedsudstillingen

Kl. 13:30 - 15:30 Temaer – debat og dialogDeltagerne samles igen ved en række debatborde. Man skal her diskutere og bearbejde ét af årsmødets temaer på baggrund af deltagernes oplevelser og erfaringer, formiddagens oplæg og inspirationen fra udstillingen.

Grupperne skal enes om nogle få, centrale udfordringer og muligheder i relation til bordets tema, og skal herefter vælge en eller to af disse udfordringer/muligheder og finde frem til nogle praktiske forslag til at håndtere disse. Den enkelte gruppe konkluderer i nogle få hoved-punkterUdviklingschef Henrik Kærgaard, NIRAS

KTC ÅRSMØDE 2006


KTCs mission i fremtiden er klar: Fore-ningen skal være talerør og udviklingsfo-rum for den kommunaltekniske sektor.Kommunerne skal gennem medlem-merne opnå indflydelse og lære nytgennem de netværk og aktiviteter, KTCetablerer, driver og deltager i. Vi ønsker,at KTC skal være med til at sætte dags-ordnen og ikke blot reagere på en dags-orden andre har sat. Derfor er udviklingog indflydelse nøgleord for KTCs aktivi-teter.

Vision 2010

Og vores ambitioner er høje: Visionenfrem mod år 2010 er, at KTC skal væreden ledende kraft for den kommunaltek-niske sektor i Danmark og sætte ram-merne for debat og læring, der skaberudvikling. På det tekniske område vilKTC være en central sparringspartnerfor chefer. KTC udfordrer chefer, skabernetværk og formidler viden. Målet ergod ledelse og visionære løsninger.

FokusHvad betyder de flotte ord så konkret?Vi skal fokusere på de aktiviteter, der ercentrale for at udføre missionen og reali-sere visionen. Vores udgangspunkt er, atfaggrupperne, KTC Viden Center ogStads- og havneingeniøren er KTCs vig-tigste aktiviteter i forhold til medarbej-dere, mellemledere og politikere.

Faggrupperne Som en del af vores forslag til nytgrundlag for KTC er antal og indhold i

KTCs bestyrelse har besluttet at søge maksimal indflydelse påden kommunaltekniske sektor og at stille nye krav til faglighedog ledelse. I bestyrelsens vision for fremtiden er netværk,debat, udfordring, vidensdeling og synlighed nogle af midler-ne til at opnå indflydelse!

KTC skruer op for ambitionerne!KTC skruer op for ambitionerne!

Af KTCs bestyrelse - direktør Mikael Jentsch,(formand), teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø,(næstformand), direktør Jørgen Jensen, teknisk chef Søren Peter Sørensenog teknisk direktør Anders Thanning

Chefkonsulent Pia Stevn, Ankerhus, styrer KTCsbestyrelse igennem visionsdagen i Frederikshavn.

KTCs missionKTC er organisation for topchefer iden kommunaltekniske sektor iDanmark og er talerør og udvik-lingsforum for denne sektor.Kommunerne opnår indflydelsegennem medlemmerne og lærernyt gennem de netværk og aktivite-ter, KTC etablerer, driver og delta-ger i.


faggrupper revurderet. Fag-grupperne skal bemandesmed de mest kompetentefagpersoner på området ogudpeges af kredsene, associe-rede foreninger og bestyrel-sen. For at sikre forankring,høj prioritering og synlighedomkring faggruppearbejdet,så bliver den enkelte faggrup-pe i forslaget knyttet til etbestyrelsesmedlem, der skalsikre koordinering mellemfaggruppens arbejde, besty-relsen, Stads- og havneingen-iøren og KTC Viden Center.Den årlige konference medalle faggruppemedlemmerbliver også fremover en cen-tral aktivitet.

Ny webportalKTC Viden Center er i dag KTCs vigtig-ste webfunktion og bliver i fremtidenogså kernen i den webportal vi harbesluttet at skabe. De nuværende 3hjemmesider – www.ktc.dk, www.stadhavn.dk og www.ktcviden.dkbliver lagt under en fælles portal, hvorbrugerflade, indhold og faciliteter bådevil signalere tilhørsforholdet til KTC,men også fastholde egenidentiteten påde 3 funktioner med de forskellige mål-grupper og profiler disse har.

Vi har beslutte at foretage en storsatsning på udvikling af webportalen,der skal gøre KTC Videncenter til dencentrale vidensdatabase på teknik- ogmiljøområdet og den samlede portal tilen attraktiv og dynamisk hjemmeside.

Stads- og havneingeniørenSideløbende har vi en proces i gang, derskal modernisere Stads- og havneingeni-øren.

En interviewundersøgelse skal fokuse-re dette arbejde og bladet skal afspejleden profil som vi er i gang med atudvikle for foreningen, og det betyderbl.a. mere fokus på krydsfeltet mellemledelse, politik og faglighed, og at denredaktionelle linie skal lægge vægt pådette felt. Og så får bladet et grafisk løft,ligesom navnet er til overvejelse.

Nødvendig modernisering

Afsættet for KTCs udviklingsprojekt er, atvi som bestyrelse har erkendt, at fore-ningen KTC trænger til en modernise-ring. Med afsæt i denne erkendelse harvi siden efteråret 2005 været i gangmed en proces, der skal ende med enmodernisering.

Som en del af forløbet, har vi fåetudført en interviewundersøgelse blandtudvalgte samarbejdspartnere, medlem-mer og interessenter. Og karakteristik-ken og vurderingen er klar fra inter-viewpersonerne: Var KTC en bil, så villedet være en driftsikker, men kedelig oglangsom model. Og man kunne godttænke sig en model, der er hurtigere,smartere og mere dynamisk!

Støv, ældre mænd, sammenspist flok,er andre ord, der er givet i vurderingenaf foreningen. Men der er samtidig stortilfredshed med mange af foreningensaktiviteter blandt de adspurgte inter-viewpersoner. Vi anerkender karakteri-stikken som en del af udgangspunktetfor at modernisere foreningen.

Navnet er KTC!»Kedelige Træmænds Club«, »KonerTure Charme« - leg selv med hvad KTCegentligt betyder! Fremover vil Kommu-nalteknisk Chefforening, som KTC rette-lig står for, hedde KTC og aktiviteterneblive markedsført under disse tre bog-staver. Og ambitionen er selvfølgelig, atalle på teknik- og miljøområdet efter-hånden får klare og positive opfattelseraf hvad foreningen og navnet står for –og at disse er i overensstemmelse medforeningens formål og selvopfattelse.

Også på designsiden er vi på vej medudarbejdelse af en ny designlinie, såmoderniseringen af forening, webportalog blad også understøttes på det visuel-le plan.

Chefforening

KTCs medlemmer har haftbestyrelsens oplæg til ny for-eningsstruktur og medlems-grundlag i høring.

KTC skal også i fremtidenvære en chefforening! Dehøringssvar vi har fået frakredsene bakker bredt op omen model, hvor direktører ogchefer med et overordnetledelsesansvar kan væremedlemmer af KTC. Medudgangspunkt i høringssva-rene og i lyset af den storevariation af organisationsfor-mer og fordeling af ansvarsom reelt er i kommunerne

på det kommunaltekniske område, harvi valgt at tilrette forslaget, så antallet afmulige medlemmer fra en kommunehænger sammen med kommunestørrel-sen, således at de største kommuner kanhave op til 4 medlemmer.

Dette oplæg er i skrivende stundsendt til behandling i KTCs vedtægtsud-valg for en nærmere juridisk finpuds-ning. Den endelige forslag sendes tilmedlemmerne inden generalforsamlin-gen, og kan også, når dette blad erudsendt, ses på www.ktc.dk sammenmed høringssvar og andet relevantmateriale til generalforsamlingen.

Vi ser frem til årsmødet, generalfor-samlingen og debatten om foreningensfremtid.

■

KTCs moderniseringsprocesKTCs bestyrelse har på 2 seminarer iefteråret 2005 og sommeren 2006sat udvikling af foreningen på dags-ordnen. Ved sommerseminaret2006 har konsulentfirmaet Ankerhusog kommunikationsbureauet Tanke-gang drevet processen.

Vision 2010Den ledende kraftKTC vil være den ledende kraft forden kommunaltekniske sektor i Dan-mark og sætte rammerne for debatog læring, der skaber udvikling.

Fremtidens dagsordenFor KTC er det en hjertesag at sikresamfundet en høj standard inden forByg og Bolig, Plan, Natur og Vand,Miljø, Veje og Trafik og Forsyning. Med en stærk faglig ballast fra hver-dagen i kommunerne sætter KTCdagsordenen på disse områder.Målet er resultater, som inspirerer iind- og udland.

Ledelse og løsningerPå det tekniske område vil KTC væreen central sparringspartner for che-fer. KTC udfordrer chefer, skabernetværk og formidler viden. Målet ergod ledelse og visionære løsninger

KTC-formand Mikael Jentsch viser vejen for den øvrige bestyrelse, sekretari-atschef og konsulenter.


Som en naturlig del af KTCs målsætningom at være en attraktiv samarbejdspart-ner for aktører på teknik- og miljøområ-det, går KTC ind i samarbejdet med Mil-jøministeriet om at bistå kommunerne iarbejdet med at implementere kvalitets-styringsordningen. Dette vil ske bådegennem foreningens faggrupper, kom-munale samarbejder og i direkte dialogmed Miljøministeriet og projektets styre-gruppe.

De nye myndighedsområder som pånatur- og miljøområdet overdrages fraamterne er i sig selv en stor mundfuld atoverskue for kommunerne, og at dersamtidigt skal implementeres en kvali-tetsstyringsordning på området gør ikkekompleksiteten mindre.

Denne store opgave giver fornyetnæring til ideer om videns- og arbejds-deling og samarbejde mellem kommu-ner og myndigheder på tværs af landet.

Hvad er mere naturligt end at benytteKTC Viden Center, som allerede har4500 brugere i kommunerne og en sti-gende andel af de nuværende amtsligemedarbejdere?

Vigtig viden i amterneEfter alt at dømme, vil de amtslige med-arbejdere, som traditionelt har godeerfaringer med vidensdeling, blive envæsentlig og efterspurgt ressource påkompetencenettet. Det er derfor af storbetydning, at amtslige medarbejdere

Kvalitetsstyringsloven på KTC Viden Center

Af formand for KTC Mikael Jentsch og vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC

Loven om certificering af sagsbehandlingen på natur- og mil-jøområdet - Kvalitetsstyringsloven, får stor betydning i denkommende tid, når kommunerne overtager en lang rækkemyndighedsopgaver fra amterne. KTC er klar til at understøtteudvikling og implementering af ordningen i kommunerne.

Kvalitetsstyringsloven på KTC Viden Center

➜


opretter en brugerprofil på KTC VidenCenter og påbegynder vidensdelingenmed deres kommende kollegaer. Det ermåske i særlig grad op til de nuværendeamtslige medarbejdere at sikre, at rele-vant materiale bliver videregivet til denye myndigheder via KTC Viden Center,for når året er omme er denne chancedefinitivt forspildt!

KTC Viden Center er hen over som-meren blevet udvidet med en serie nyemenuer og kompetencekategorier, såden vigtige viden fra amterne ubesværetkan overleveres til systemet.

Miljøministeriets StartpakkeMiljøministeriets Startpakke er blevet til iet samarbejde mellem Miljøstyrelsen,Skov- og Naturstyrelsen, KL og Amts-rådsforeningen.

Projektets kvalitetskonsulenter harsammen med amtslige og kommunalenatur- og miljøsagsbehandlere, udvirketworkflowdiagrammer og procedurer,samt udvalgt det eksempelmaterialesom Startpakken består af.

Miljøministeriet garanterer at 70% afdisse procedurer kan implementeresdirekte og efterleve lovens bogstav,mens de resterende 30% skal defineresog udvikles lokalt i kommunerne.

Redskaber til vidensdelingDer er på KTC Viden Center i øjeblikketgod mulighed for at gøre det lettere forkommunerne at udvikle og forfine disseprocedurer og kommuner som samar-bejder om kvalitetsstyringsloven, kanbruge KTC Viden Center til at dele filer,planlægge møder og diskutere løsnings-forslag online omkring den- eller de pro-cedurer som de i fællesskab har aftalt atudvikle.

Med tiden vil Miljøministeriets Start-pakke erstattes af de mange bilag ogdokumenter, som til stadighed vil udvik-le sig dynamisk på KTC Portalen, lige-som lovændringer nemt kan annonceresog implementeres i de samarbejdendekommuner.

Eftersom Miljøministeriet slipper arbej-det med kvalitetsstyringsloven ved udgi-velsen af startpakken i august, er detaltså kommunernes ansvar at videreføre,tilpasse og udvikle ordningen lokalt,regionalt og på tværs af landets kom-muner.

I denne sammenhæng vil KTC gernetage en aktiv rolle og vi tror på, at tidbrugt til samarbejde og vidensdeling påKTC Viden Center og den kommendeKTC Portal, er tid sparet for den enkeltekommune.

■

Læs kvalitetsstyringsloven her: www.retsinfo.dk

Læs mere om startpakken på: www.mim.dk

Besøg KTC Viden Center: www.ktcviden.dk

Tilmelding af amtslige medarbejdere: http://www.ktcviden.dk/Default.asp?ID=1326

Tilmelding af kommunale medarbejdere:http://www.ktcviden.dk/Default.asp?ID=376

Denne interaktionsmodel illustrerer,hvordan samspillet mellem startpakkenfra Miljøministeriet bliver suppleret medbilag og netværksdannelse på KTCViden Center, til samlet gevinst for deinvolverede parter.



KTC står over for at skulle beslutte hvor-dan foreningens fremtidige medlems-grundlag og struktur skal være. I denneartikel fokuseres på, hvordan KTCssøsterorganisationer i de nordiske lande- Island, Finland, Sverige og Norge - erorganiseret og hvilke aktiviteter forenin-gerne har, samt hvilken indflydelse ogposition det giver set i forhold til KTC.

MedlemsgrundlagOverordnet set er der stor forskel påbetingelserne for at være medlem afinteresseforeninger på teknik- og mil-jøområdet i de øvrige nordiske lande ogKTC i Danmark. Samlet kan man sige, atmotivation og interesse for de respektiveforeningers aktiviteter i stor udstrækninger drivkraften for et medlemskab end enegentlig formel position i den kommu-nale organisation. I Norge har forenin-gen »Norsk Kommunalteknisk Forening«- NKF - således ingen krav til medlem-mernes uddannelse eller position – alleder ønsker det kan blive medlemmer. Til-svarende i Sverige, hvor foreningen»Svenska Kommunal-Tekniska Förenin-gen« - SKT - heller ikke har egentlige for-

melle krav som skal opfyldes for at mankan være medlem. I Finland og Island erder visse uddannelsesmæssige krav, menikke krav om en egentlig chefposition.

I Finland, Sverige og Norge er fore-ningerne også åbne for medlemmer fraprivate virksomheder. Dette giver umid-delbart vurderet en mere kompleks sam-mensætning af de interesser, som errepræsenteret i foreningerne, menbidrager sammen med det brederemedlemsgrundlag også til et væsentligtstørre medlemsantal i disse foreninger.Norge har således den absolut størsteforening med omkring 2.500 medlem-mer, mens den svenske forening har ca.1.600 medlemmer. KTC har inden kom-munesammenlægningen ca. 330 med-lemmer.

AktiviteterDe nordiske foreninger har et megetvarieret aktivitetsniveau, der dækker altfra kurser og konferencer til udgivelse affagblade. Den norske forening NKS,som også er den største rent medlems-mæssigt, afholder sammen med detnorske KS (modsvarer KL) messen »Miljø

og Teknikk«, der har næsten 5.000 del-tagere og 220 udstillere, hvilket ogsåbidrager til at gøre den norske foreningtil den absolut stærkeste efter en økono-misk målestok. Den svenske foreningafholder årligt ca. 15 konferencer ogdette område er et vigtigt aktivitetsom-råde for foreningen. Også den finske ogden islandske forening afholder konfe-rencer, studieture og lignende aktivite-ter.

Også forskellige former for faggrup-per eller netværksgrupper indgår som etelement i foreningernes virke. Disse harprimært til formål at understøtte erfa-ringsudveksling mellem medlemmerne,bl.a. i form af konferencer. Ligeledes harde nordiske foreninger forskellige formerfor regionale understrukturer af forenin-gen.

NKS har opstartet et webbaseretvidencenter efter samme idegrundlagsom KTC Viden Center – og i øvrigtogså inspireret heraf.

Økonomisk er der ingen tvivl om, atden norske forening er den stærkeste.Generalsekretær i NKS Per Næss konsta-terer da også: »NKS er nok mere en for-retning med et idegrundlag end en for-ening.«

Alle organisationer har, som danskeKTC, bestyrelser valgt blandt forenin-gens medlemmer, men kun den norskeforening har som KTC en egentlig admi-nistration med fuldtidsansatte.

Af sekretariatschef Hans Ejnar Krag-Petersen ogredaktør Michael Nørgaard

KTC har et løbende samarbejde med søsterorganisationer i denordiske lande. Organisationerne er meget forskellige og KTCsrolle som høringspart er unik.

Den nordiske forbindelseDen nordiske forbindelse

Den svenske rigsdag sender færre høringssagerud end tidligere.


FagbladeForeningerne i Norge, Sverige og Fin-land udgiver også fagblade svarende til»Stads- og havneingeniøren«. Det er detnorske blad som har det største oplagmed udsendelse af næsten 7000 eksem-plarer 11 gange om året.

Indflydelse»KTC i Danmark er en stær-kere forening, når vi taler omindflydelse på lovgivningen«konstaterer generalsekrætær iNKS Per Næss. »Vi har arbej-det på at opnå den sammeposition i Norge som KTC hari Danmark, men høringssy-stemet i Norge betyder, atalle kan indgive høringssvarog det er derfor vanskeligt atopnå den samme rolle.«

»Vi oplever dog, at vi haren god position, når dethandler om bidrag til udred-ninger og tekniske rapportersom skal være grundlag forny lovgivning. I denne sam-menhæng bliver vi ofte ind-draget,« fortæller Per Næss.

Også i Sverige konstateresdet, at man kunne ønske sigmere indflydelse på lovfor-slag: »Vi oplever, at regerin-gen i mindre og mindre gradsender love og lignende ihøring i forhold til tidligere,”fortæller foreningssekretærArne Ransgård, fra SKT. ”Meni samme skynding må vi nokogså erkende, at vi ikke harprioriteret det at sikre os ind-flydelse på lovforslag godt

nok,« konstaterer Arne Ransgård. Fore-ningen har en samarbejdsaftale med»Sveriges Kommuner og Landsting«,som er interesseorganisation for kom-muner, regioner og landsting i Sverige,men det konkrete udbytte kunne for-bedres.

»Vores foreningsgrundlag er jo nogetbredere end det danske og omfatter

også en lille andel af private entrepre-nører og rådgivere, men det er en lilleandel som er private og jeg tillæggerikke dette blandede medlemsgrundlagnogen betydning i forhold til vores for-melle position over for lovgiverne« sigerArne Ransgård.

SammenfatningSamlet set må man konstate-rer, at foreningerne i de nor-diske lande er meget forskelli-ge. I Norge, som har denaktivitetsmæssige og økono-misk stærkeste forening, erder – ifølge foreningens egenudlægning - i storudstrækning tale om en for-retning med et idegrundlag. Ide øvrige lande er organisati-onerne nok markante på tek-nikområdet, men har kunbeskedne administrationer,hvilket begrænser aktivitetsni-veauet.

Der synes ikke umiddelbartvurderet at være sammen-hæng mellem den indflydelse- eller mangel på samme - pålovgivningen m.m. som fore-ningerne selv opfatter, at dehar og så økonomi, med-lemsgrundlag m.m. Der ernærmere tale om en kombi-nation af de respektive landestraditioner for høringsproce-durer kombineret med denprioritet som foreningernegiver indsatsen.

■

Foreningens navn og Finlands Kommuntekniska Svenska Kommunal-Tekniska Samtök tæknimanna Norsk Kommunaltekniskhjemland: Förening, FKTF Föreningen sveitarfélaga Kommunal- Forening

Teknisk Foreningen (Island)Antal medlemmer ca 850 medlemmer, heraf 1559 medlemmer 84 medlemmer 2500 medlemmer.

ca. 10 virksomhederBetingelser for at Universitetsuddannelse, ledende Ingen formelle krav. Teknisk uddannede Alle kan være medlem.være medlem: position eller at man har på ett medarbejdere i kommuner.(fx formel position, positivt sæt fremmer foreningendirektør o.a.) og dens virksomhedVæsentligste Fagtidsskrift ”Kuntateknikka” Fagtidsskriftet ”Stadsbyggnad” Der afholdes to konferencer Tidsskriftet Kommunalteknikk,aktiviteter: udkommer 6 x / år, medlemsbrev, 6 nr/år om året hvor de mest aktuelle temahæfter og vejledninger

udvikler og driver projektet 10-15 kurser og konferenser/år sager drøftes. Messen Miljø & Teknik”Kommuntekniskt Forum”. Mentorverksamhet NetværksgrupperArrangerer studierejser 2 x / år, 8 kommittér for forskellige seminarer og kurserårsmøde, udgiver publikationer, kommunal-tekniske Kommunaltekniskmed i IFME´s(1) virksomhed og interesseområder Kompetencenetværktæt samarbejde med EKÜ (den Medlem av IFME (1) Medlem af IFME (1)Estiske søsterorganisation)

Høringspart Nej Samarbejdsaftale med ”Sveriges Nej Ingen formaliseret indflydelse.Kommuner och Landsting”.Svarer på høringsudkast.

Antal 9 7 5 5 .bestyrelsesmedlemmer

Oplysninger om nordiske søsterforeninger til KTC. (1) IFME er »International Fedration of Municipal Engeenering«, se www.ifme.info

Karl Johan, Oslo. Økonomisk og aktivitetsmæssigt er den norske kommunal-tekniske forening den stærkeste i Norden.

Kronborg får nye naboer

Af projektleder Tina Elkjær Christensen, Kulturhavn Kronborg, Helsingør Kommune

I de kommende år skal tre projekter til sammenlagt et godtstykke over en halv milliard kr. forvandle Helsingør Havn til etnyt kulturområde og fremhæve Kronborg. Alt arbejdet kom-mer til at foregå samtidigt. Aktive brugergrupper har spilleten stor rolle i planlægningen.

Kulturhavn Kronborg handler blandt andet om atfremhæve Kronborg og frilægge nogle af Kron-borgs forsvarsværker.Foto: Arne Oslev

Kronborg angrebet afsvenskerne

Forhistorien er adskillige hundrede årgammel. Kronborg blev født for at her-ske over Øresund og sikre, at skibe, derville forbi for at handle med landeneomkring Østersøen, betalte Øresunds-told til den danske Krone. Fordi Kron-borg ligger på et hjørne, er slottet på tosider beskyttet af vand. Den tredje side,ind mod land, lå forholdsvist åbent, ind-til svenskerne stormede fæstningen i1658. Da svenskerne trak sig tilbage,begyndte arbejdet med at bygge et for-svarsanlæg mod landsiden.

Forsvarsanlægget mod land blev byg-get i tre lag, formet som halve cirklerlagt omkring slottet. Det første lag indmod Kronborg er Kronværket. Her gen-danner Projekt Kulturhavn Kronborg deoprindelige voldgravsanlæg og deimponerende mure bliver fritlagt.

Det andet lag af ydre fæstningsvær-ker ligger foran Kronværket. Der er taleom voldgrave og to raveliner - hver påstørrelse med en fodboldbane - der somto tænder stikker frem foran Kronborg.Den ene ravelin, Würtembergs Ravelin,ligger stadig til venstre for Kronborg,

når det gælder etableringen af det frem-tidige kulturcenter, Kulturværftet, i degamle værftsbygninger, som tilhørteHelsingør Værft, og arbejdet med pla-nerne om at bygge et ny Søfartsmuse-um i en gammel tørdok.

Samtidig bliver Kronborg, som Dan-marks eneste slot på UNESCOs liste overbevaringsværdig kulturarv, udviklet somet nationalt og internationalt ikon medfokus på, at slottet skal være levende,lærende og tilgængeligt.

I alt skal der bygges og forandres forover en halv milliard frem mod 2010.

Kronborg og området omkring Helsin-gør Havn får et markant løft i de kom-mende år. Det sker med gennemførel-sen af tre omfattende projekter, som til-sammen betyder den mest omfattendefornyelsen af Helsingør by i modernetid.

Det største og mest udfordrende pro-jekt set med anlægstekniske øjne er Pro-jekt Kulturhavn Kronborg, der er etlandskabsprojekt, som skal genskabeKronborgs forsvarsværker og forny hav-nefronten omkring Helsingør. Menudfordringerne er næsten lige så store,


mens den anden ravelin, von ScholtensRavelin, forsvandt, da Helsingør Værft fikvokseværk. Ravelinen har en gang liggeti det, der i dag er Helsingør Havn. Nugenetableres en moderne fortolkning afvon Scholtens Ravelin. Ravelinensvægge mod vandet beklædes med gra-nit, mens den vandrette overflade bliveranlagt med græsplæne.

Kronborg fremhævesDet tredje lag af fæstningsværket, detyderste lag, længst væk fra Kronborg,kaldes glaciset og ligger som beskyttelseforan og omkring Würtembergs Ravelin.

Glaciset gendannes som en græsbek-lædt skråning. Foran glaciset indrettesen ny stor skovparkering og et rekreativtområde med plads til familier med fro-kostkurven.

Alle forandringerne omkring Kron-borg skal være med til at fremhæve slot-tets enestående placering og styrkeKronborg som internationalt monu-ment.

Som nabo til Kronborg ligger degamle værftsbygninger. Bygningerneligger ud til den gamle værftshalvø ogkommer til at rumme det nye kulturcen-ter, Kulturværftet. Foran Kulturværftetetableres en meget stor chaussestensbe-lagt plads, Værftspladsen, der fylder

mere end en fodboldbane, og som af-grænses mod Helsingør by af en ny kaj-strækning med en vanddybde på 4meter, som fremkommer ved at denstore værftshalvø fjernes. Når værfts-halvøen er gravet væk, vil den modernefortolkning af Von Scholtens Ravelinkunne opleves i sin helhed fra alle sideraf havnen.

På den sidste del af havnen, stræknin-gen ind mod Helsingør by, opføres enny lav træpromenade, hvor der bliverplads til i tæt kontakt med vandet atsætte sig ned og nyde havnen og denflotte udsigt direkte til Kronborg. Deneksisterende Kongekaj rykkes ca. 25 m


3) Kulturværftet kommer til atligge i de gamle værftsbygnin-ger. Kulturværftet finansieres afHelsingør Kommune.4) Kronborg renoveres ogudvikles over en årrække. Det erSlots- og Ejendomsstyrelsen, derstår for Kronborgs drift ogudvikling.

På kortet over Kronborg framidten af 1800-tallet ses de toraveliner, som de den gang varplaceret for at beskytte Kron-borg mod angreb fra landsiden.

➜

Området omkring Helsingør Havn og Kronborgforandres i de kommende år med flere store byg-geprojekter, som tilsammen skal skabe et nyt oglevende kulturområde.1) Kulturhavn Kronborg forandrer det meste afHelsingør Havn og området omkring Kronborg. Etaf formålene er at fremhæve Kronborg. Projektetgennemføres i et partnerskab mellem HelsingørKommune, Fonden Realdania og Slots- og Ejen-domsstyrelsen.2) Handels- og Søfartsmuseet planlægger at flyttened i en dok, der ligger som nabo til Kulturværf-tet. Søfartsmuseet søger forskellige fonde for at fåfinansieringen på plads.Fotografik: Landskabsarkitekt Jeppe AagaardAndersen

ud i havnen for at skabe en ny brostens-belagt modtagelsesplads til Kongeskibetog andre større skibe - en rekreativplads, som skal være med til at bindelivet i Helsingør by sammen med nyt livpå havnefronten.

Partnerskabet bag KulturhavnKronborgBag projektet står Helsingør Kommune,Fonden Realdania og Slots- og Ejen-domsstyrelsen, som har dannet et byg-herrepartnerskab, der i fællesskab skalgennemføre projektet.

Budgettet for projektet er aftalt til171 mio. kr. (prisniveau 2006) hvorafHelsingør Kommune bidrager med 29mio. kr., Fonden Realdania med 119mio. kr. og Slots- og Ejendomsstyrelsenmed 23 mio. kr.

At gennemføre Projekt KulturhavnKronborg i et fælles bygherrepartner-skab har krævet, at man på forhånd harskullet gøre sig meget klart, hvilke fællessucceskriterier og spilleregler, der skalgælde for projektet igennem hele for-

løbet - ogsåhvis derskulle opståkonflikter.Partnernehar givethinanden hånden på at gennemførearbejdet i et tæt samarbejde. Aftalen erblevet nedfældet i en Partnerskabsaftale,som indeholder både de formelle juridi-ske og økonomiske aftaler mellem part-nerne, men aftalen rummer også demere praktiske spilleregler for organise-ring af projektet, parternes ressourcefor-brug til styringen af projektet, fælleskommunikation mv.

Som led i Partnerskabsaftalen harman dannet en styregruppe medrepræsentanter fra alle tre parters øver-ste ledelser. Styregruppen mødes ca. éngang om måneden. Hver part har der-udover udpeget én person til den fællesprojektledelse og aftalt, at Slots- ogEjendomsstyrelsen har projektansvaretog dermed det økonomiske og juridiskeansvar i projektledelsen. Projektledelsenmødes ca. en gang om ugen og tagersig af den daglige bygherre-projektsty-ring af projektet samt fremlægger pro-blemstillinger til beslutning i styregrup-pen, hvorefter partnerne selv sørger forde nødvendige godkendelser i baglan-det.

Forundersøgelser forKulturhavn KronborgEt af de meget vigtige succeskriterier forpartnerskabet er, at både økonomien ogrisikoelementerne ved at gennemføreprojektet skal være klart belyst, indenden endelige partnerskabsaftale under-

skrives. Parterne besluttede derfor iforåret 2005 at sætte en grundig forun-dersøgelses- og programfase i gang.

Som optakt til arbejdet blev bygher-rerådgiverydelsen udbudt i EU-udbud,og Cowi a/s blev udpeget som bygher-rerådgiver og fik sammen med land-skabsarkitekttegnestuen Jeppe AagaardAndersen, Helsingør, til opgave at stå forforundersøgelserne og udarbejde etbyggeprogram for projektet. Alt arbej-det skete naturligvis i samarbejde medprojektledelsen.

Sideløbende med udvælgelsen afbygherrerådgiver blev Kystdirektoratetanmodet om en afklaring af, hvorvidtder skulle gennemføres en VVM (Vurde-ring af Virkninger på Miljøet) for projek-tet. Kystdirektoratet afgjorde, at der ikkestilles krav om gennemførelse af VVM.Der kom ingen indsigelser mod afgørel-sen.

Fælles start og brugergrupperSom optakt til forundersøgelses- ogbyggeprogramfasen indledtes arbejdetmed et kick-off seminar i august 2005,hvor projektets styregruppe, projektle-delse, bygherrerådgivere, kommunikati-onsmedarbejdere og myndigheder del-tog. Formålet med seminaret var dels atgive alle deltagerne en orientering omprojektet og dermed skabe en fælles for-

Få mere at vide:Få mere at vide om KulturhavnKronborg på www.kulturhavnkronborg.dkFå mere at vide om Kulturværftet påwww.kulturvaerftet.dkFå mere at vide om Kronborg påwww.kronborg.dkFå at mere at vide om Handels- ogSøfartsmuseet på www.maritime-museum.dk

I mange år dominerede værftet dominerede heltog holdent havnen i Helsingør. Værftet lukkede i1983, og det satte gang i debatten om værftsom-rådets fremtid

De store skibe blev i bogstaveligste forstand søsatmidt i byen.

➜


ståelse og dels at få lejlighed til at lærehinanden at kende. Det blev en rigtiggod og konstruktiv start på processen.

For at skabe overblik og sikre sig, atalle forhold blev undersøgt ordentligt,nedsatte projektet en række brugergrup-per og myndighedsgrupper, og det vistesig at være en succes. Grupperne skullehver især bidrage med anbefalinger ogønsker til kommende anlæg, dele ud afderes praktiske erfaringer samt væremed til at vurdere hvilke forundersøgel-ser, der skulle igangsættes. Hvor stor envanddybde er for eksempel nødvendig ien havn som Helsingør Havn? Hvor tun-ge er de skibe, der ligger til og dermedskal fortøjes? Alle den slags spørgsmålbetyder i sidste ende noget for økonomi-en og vurderingen af risici.

I alle grupperne har projektledelsenog bygherrerådgivere været med iarbejdet. Grupperne arbejdede med:• Miljøforhold (miljømyndighederne

fra Helsingør Kommune og Frederiks-borg Amt)

• Fortidsminder og restaurering (Kul-turarvsstyrelsen, Nationalmuseet)

• Ledningsregistrering og koordinering(ledningsejere)

• Trafik og tilgængelighed (vejmyndig-hed, politi)

• Havnefunktionalitet (repræsentanterfor havnens brugere og havneche-fen)

• Udeliv (Helsingør Kommunes kultur-forvaltning og Slots- og Ejendomssty-relsen)

• Drift og vedligehold (driftsansvarligefra Helsingør kommune, HelsingørHavn og Kronborg Slot)

Et af de store økonomiske risikoelemen-ter er helt klart håndteringen af jorden,der skal graves væk fra værftshalvøen,hvor der er foregået værftsaktiviteter iover 100 år. Der er derfor udført omfat-tende miljøundersøgelser af både denjord, som skal fjernes fra værftshalvøentil fire meters vanddybde, og af jorden

under Kronborgvej, som skal graves vækfor at gøre plads til den oprindeligevoldgrav ved det indre fæstningsanlæg,Kronværket.

I alt skal der fjernes ca. 130.000 m3

jord, og der kan genanvendes et stedmellem 90.000-120.000 m3 - afhængigaf om der kommer et nyt Søfartsmuseumi den store tørdok eller ej (se senere afsnitom Søfartsmuseet). Dele af jorden er somforventet forurenet, men forureningen erikke værre end forventet. I tæt samarbej-de med Frederiksborg Amt, har projektetudarbejdet en kap. 5 miljøansøgning(Miljøbeskyttelsesloven) med vilkår for atkunne genanvende hovedparten af denforurenede jord inden for projektområ-det. Alt klasse 3 og 4 jord, som er forure-net med mobile oliekomponenter, plan-lægges at skulle køres væk for at bliverenset i et behandlingsanlæg.

Vandstand og undergrundPå det eksisterende glacis, det yderstelag af fæstningsanlæg foran Würtem-bergs Ravelin, er der i samarbejde medNationalmuseet og Kulturarvsstyrelsenblevet foretaget en række arkæologiskeprøvegravninger for at fastlægge for-svarsværkets profil i forhold til tegnin-gerne fra 1818, der er Kulturhavn Kron-borgs historiske udgangspunkt. Ogsåvandstanden, vandudskiftningen, salt-holdigheden og den biologiske tilstandaf vandet i den eksisterende voldgrav erundersøgt for at kunne opstille kravenetil den nye voldgrav.

For at belyse typen og omfanget afgamle brokker, beddinger, kajkonstrukti-oner mv. er der udført georadarunder-søgelser på værftshalvøen og Kronborg-vej. Resultaterne af undersøgelserne harsammen med de historiske oplysningerom arealernes anvendelse, givet et godtoverblik over omfanget af forhindringeri jorden, som der skal tages højde for igraveprocessen.

De trafikale forhold er blevet analyse-ret og drøftet med vejmyndigheden,politiet samt med Hovedstadens Lokal-baner - sidstnævnte fordi Helsingør-Hornbæk-Gillelejebanen kører langs pro-jektområdet, og i et vidst omfang bliverberørt af vejændringerne. Parkeringssi-tuationen nu og i fremtiden er under-søgt for at vurdere behovet for parke-ringspladser i området.

Debat om terrorsikring ogkajerDe fremtidige ønsker til havnen er ble-vet afklaret i dialog med Helsingør Havnog repræsentanter for havnens mangebrugere. Eksempler på emner, som erblevet diskuteret i gruppen er: vanddyb-der, fortøjningsløsninger, kajudform-ning, affaldsindsamling, oplagringsmu-ligheder, tilkørsel og parkering, terrorsik-ring og fremtidig placering af skibene ihavnen. Som udgangspunkt for grup-pens arbejde var der indledningsvisudarbejdet en tilstandsrapport for helehavnen samt en analyse af bølgeuro ihavnen.

At sikre og skabe liv i området er endel af visionerne for Kulturhavn Kron-borg, og derfor har udelivsgruppen hafttil opgave at diskutere organiserede oguorganiserede aktiviteter, som projektetskal kunne leve op til og forberedes på.Gruppen har som grundlag for arbejdetfået foretaget en uderumsanalyse samtfået indspark fra formidlingsrådgivere,kulturmedarbejdere mv.

Sidst men ikke mindst er der ogsåallerede i den indledende fase dannet engruppe, som har haft til formål at drøftedrifts- og vedligeholdelsesmæssige

➜

De gamle værftsbygninger på Helsingør Havnkommer til at rumme Kulturværftet.Foto: Torben Sørensen


E M N E | A R B E J D S M I L J Ø

Læs mere på www.orbicon.dk

OrbiconITRoskilde 46 30 03 10Viby J. 87 38 61 66

anbefalinger til projektet. Resultatet afgruppens arbejde har bl.a. betydet, atder sideløbende med anlægsøkonomi-overslaget også er udarbejdet overslagfor den fremtidige driftog vedligehol-delsesøkonomi for projektet.

Gruppernes arbejde er løbende blevetfremlagt for projektets styregruppe, somhar taget stilling til hvilke af gruppernesanbefalinger, der har skullet indarbejdesi byggeprogrammet. De endelige kraver indarbejdet i byggeprogrammet, somblev afleveret til bygherrepartnerskabet ijuni 2006.

Realiseringen af KulturhavnKronborgMed udgangspunkt i byggeprogram-met ligger grundlaget for at indgå denendelige partnerskabsaftale nu klar, og

forberedelserne til udbud af opgaven erså småt ved at blive sat i gang. Bygher-repartnerskabet har besluttet at udbydeprojektet som en partnering i totalentre-prise. Totalentreprenør forventes udpe-get i starten af 2007, og byggearbejdetforventes at begynde i august 2007 oger afsluttet i 2009.

Kulturværftet - nytkulturcenter i HelsingørSom tidligere nævnt arbejdes der på fle-re projekter på Helsingør Havn og på

Kronborgområdet. Et af de andre mar-kante projekter er Kulturværftet, der erden moderne arvtager til den tidligereværftsproduktion, som lukkede i begyn-delsen af 1980'erne. Kulturværftet skalligge i de gamle værftsbygninger ogetableres over to etaper. Første etapeskal rumme et moderne hovedbibliotek,to multifunktionelle sale, udstillingsrum,mødelokaler, café, et værftsmuseumsamt åbne kontorer, foreningsrum og etit-medie- og udviklingsværksted.

I forsommeren 2006 vandt arkitektfir-maet AART a/s i samarbejde med SørenJensen, Rådgivende Ingenigører a/s, enarkitektkonkurrence om Kulturværftet.En af de store udfordringer i viderebear-bejdelsen af vinderprojektet bliver, at degamle værftsbygninger skal bevarederes genkendelighed - og samtidig måKulturværftet ikke trække opmærksom-

heden væk fra Kronborg.Kulturværftet forventes at blive byg-

get sideløbende med Kulturhavn Kron-borg og forventes dermed at stå færdigtsommeren 2009. Kulturværftet er ude-lukkende et kommunalt projekt.

SøfartsmuseumHandels- og Søfartsmuseet, som i daghar sin udstilling på Kronborg Slot, harlænge arbejdet på mulighederne for atflytte museet. I efteråret 2005 meddeltemuseet, at man var interesseret i at flyt-

te museet ind i den store tørdok, somligger på kanten af værftshalvøen, vedsiden af Kulturværftet - en placering, derforventes at vække international opsigt.Museet arbejdet videre med planerne.

■

ØresundstoldenI år 1423 indførte Erik af Pommernden særlige sundtold for hvert skib,der sejlede igennem Øresund ogden eksisterende middelalderborg»Krogen« i Helsingør blev hurtigtvartegnet for øresundstolden. »Kro-gen« blev i årene efter forvandlet fraden gamle middelalderborg til etprægtigt renæssanceslot. NavnetKronborg fik det af Frederik denAnden i 1577. Øresundstolden blevophævet i 1857 .

Helsingør VærftAnlæggelsen af Helsingør Værft i1882 blev starten på et industrieltgennembrud i Helsingør. Op- ognedgangstider for jernskibsværftetblev op- og nedgangstider for byen.Storhedstiden var i 1957, da værftethavde godt og vel 3600 ansatte. Islutningen af 1960'erne begyndtenedturen så småt for de danskeværfter, og i 1983 var ordrebogentom og beslutningen om lukning afværftet truffet af ejeren Lauritzen-koncernen.

Debatten om fremtidenEfter lukningen af Helsingør Værft i1983 begyndte en langvarig debatom hele værtsområdet - områdetsom omfatter Helsingør havn ogværft og Kronborgs forsvarsværker. Istarten havde Helsingør kommuneønske om at bygge boliger ogerhverv på havneområdet, mensstaten ønskede at fremhæve Kron-borgs enestående beliggenhed.Debatten endte med, at Kronborgskal fremhæves som internationaltmonument, og at værftsområdetskal omdannes med respekt for slot-tet. Der må derfor udelukkendebygges til offentlige og kulturelleformål på værftsområdet.

Et nyt Søfartsmuseum bliver måske etableret i en dok på værftsområdet i Helsingør. Cowi har undersøgtdokken, og rent teknisk kan planerne gennemføres.Foto: Arne Oslev


www.niras.dk

-råd du kan regne medAllerød 4810 4200 • Århus 8732 3232 • Aalborg 9630 6400 • Odense 6312 1581

Nye veje til udvikling

En smuk kommune!


Der er i Helsingør en lang tradition forat værdsætte og varetage arkitektoniskekvaliteter. Og det er ikke en traditionsom vil forsvinde, men som fordrerændring i takt med dagens krav ogmuligheder. I denne hastigt foranderligeverden kan det være vanskeligt at holdekadencen, specielt indenfor et områdeder omhandler arbejder der står udebåde dag og nat, hvor alle kan se dem.Og de står der i mange år - nogle i rig-tig mange år. Det er bl.a. derfor byden-

de nødvendigt at skabe grundlag for ensondring mellem hvad der er god ogdårlig kvalitet. Hvad der står længere oghvad er værd at kigge på også om man-ge år.

ArkitekturpolitikSom et skridt på vejen vedtog HelsingørByråd i december 2003 arkitekturpoliti-ske mål for Helsingør Kommune. Med

arkitekturpolitikken ønsker HelsingørByråd at skabe en frugtbar dialog medborgere og erhvervsliv om, hvad der ergod kvalitet i vore fysiske omgivelser.

Helsingør Kommunes Arkitekturpolitiker beskrevet i et 24 siders hæfte - »Ensmuk kommune« med mange smukkebilleder fra de forskellige bebyggelsesty-per i Helsingør Kommune.

Men arkitekturpolitiske mål kan joikke stå alene. Der skal i virkelighedenen bred vifte af indsatsområder til for atfå den udmøntet. Derfor bliver der ogsåarbejdet på løbende at udvikle de nød-vendige værktøjer og tiltag, og fasthol-de og forbedre de der allerede er igang.

I hverdagen vinder målene bl.a. ind-pas ved, at der både i lokalplanlægnin-gen og i byggesagsbehandlingen tilligevægtes arkitektoniske værdier, i detomfang det er muligt. Det sker bl.a. vedindledende drøftelser, hvor kommunen idialog med bygherre og rådgiver finderfrem til de hensyn der skal varetages vedopførsel af netop dette byggeri på dettested. Det er selvfølgelig et tidskrævende

En smuk kommune!

Af Byg- og Planchef Jan Kurt Rendboe, Helsingør Kommune

En bevidst arkitekturpolitik er nøglen til at udvikle Helsingørmed respekt for kulturarven og historien og skabe nye ram-mer og muligheder for borgere og besøgende i byen.


stykke arbejde, men også en nødvendigindsats, hvis man mener det alvorligtmed en arkitekturpolitik.

Bevarende lokalplanerMed det pres vi her i kommunen ople-ver på byggeområdet - det gælder bådeinfill-opgaver i villakvarterer, landsbyerog tæt by, og større eller mindre heltnye bebyggelser i udkantsområder - hardet vist sig nødvendigt at sætte merefart i det bevarende lokalplanarbejde. Såkommunen er nu i gang med at udpegeog prioritere de områder der kræverspecielle hensyn, så vi kan få fastlagt dis-se i lokalplanen før udviklingen skrideros af hænde.

På vejledningsområdet er vi også vedat komme op i omdrejninger. I direkteforlængelse af arkitekturpolitikken, erder i første omgang blevet udarbejdetarkitekturpolitiske retningslinier for skilt-ning. Det er under overvejelse at finde

nye vejledninger som ud over at væreen håndsrækning til borgerne og byg-herrerne måske kan integreres i de beva-rende lokalplaner og i sagsbehandlin-gen.

KortlægningI lighed med en stor del af landets øvri-ge kommuner, har Helsingør Kommunei samarbejde med daværende Skov- ogNaturstyrelsen foretaget en SAVE-regi-strering omfattende de ældste bygnin-ger op til år 1940, der udmøntede sig iet kommuneatlas. Kommuneatlasset harvist sig særdeles brugbart, bl.a. somvidensformidling og dialogværktøj, menogså som støtte for den del af sagsbe-handlingen, som omhandler tolkningog fastlæggelse af en byggesags arkitek-toniske kvalitetsniveau.

Det er vigtigt for kommunens arkitek-turpolitiske målsætninger at kortlæggeog sikre bevaringsværdier. Så i forlæn-

gelse af det vedholdende arbejde medat værne om bevaringsværdige kvalite-ter, som det kommer til udtryk i bymid-ten og i bygninger frem til 1940, er derblevet igangsat et registreringsarbejde afejendomme fra perioden 1940-1970.Netop disse bygninger er i dag blevetmål for større renoveringer, og de erofte utidssvarende og nedslidte, ogefterlader et stadigt stigende behov formodernisering. Registreringen vil i øvrigtblive lagt på kommunens hjemmesideså også borgerne kan få direkte nytte-værdi af oplysningerne.

Støtte og hæder!Der pågår stadig med jævne mellem-rum byfornyelsesarbejder i kommunen,hvor hele ejendomme tages under til-trængt kærlig behandling. Men ud overdet bliver der også sat penge af til min-

Vejforløb, Gurre. Foto: Jens V. Nielsen.

➜


dre bygningsforbedringsarbejder i debevaringsværdige bygninger.

Helsingør Kommunes bygningsfor-bedringsudvalg, behandler ansøgningerog yder støtte til istandsættelse af ejer-boliger og andelsboliger opført før1950, efter de regler der gælder påområdet. Ud over at det således lykkesmed økonomisk indsats at få rettet oppå nogle ind imellem ganske sværetilfælde, har det også en god protionsignalværdi. Kommunen mener detalvorligt, når vi siger, at vi ønsker atbevare værdier. Så alvorligt, at der sæt-tes penge af til det.

En anden brik i Helsingør kommunesarkitekturpolitik er »Hæderspris forByforbedring«, der har været uddeltsiden 1992. Prisen tildeles såvel nyt somrenoveret byggeri, pladser anlæg, mv.,som efter dommerkomiteens opfattelsenetop er med til at fastholde eller for-bedre kvaliteten i byrummet. Prisen hargivet mange gode og mangfoldige budpå, hvad der er god arkitektur ogbybygning, men der er også mulighedfor at fokusere på byggeri mv. i detåbne land eller uden for mere bymæssigbebyggelse.

KuturarvOgså i den større skala tages der arkitek-toniske tiltag, som det selvfølgelig kom-mer til udtryk omkring lokalplanarbej-det, vedrørende regulering og fast-læggelse af en større bebyggelses place-ring, højde, materialevalg mv. Men Hel-singør har jo som bekendt også Kron-borg, som måske den vigtigste bygningi vores fælles kulturarv. Netop områdetomkring Kronborg er i forandring underbredt samarbejde med forskelligeinstanser og eksperter.

Der er igangsat en udvikling af Kron-borgs nære omgivelser og de bynærehavneområder på Helsingør Havn.Udviklingen af området vil ske gennemProjekt Kulturhavn Kronborg, der er etlandskabsprojekt, som skal forny havne-området, fremhæve Kronborgs enestå-ende beliggenhed og skabe en levendeforbindelse mellem byen, havnen ogborgen. Samtidig er der planer om atetablere et nyt Handels- og Søfartsmuse-um i en tidligere dok på det gamleværftsområde.

Og netop på det gamle værftsområ-de er der igangsat et Projekt Kulturværf-tet. En del af dette projekt bestod iudskrivningen af en netop overståetåben arkitektkonkurrence, som blevvundet af arkitektfirmaet AART i samar-bejde med ingeniørfirmaet Søren JensenA/S foran 86 andre arkitektfirmaer fra

ind- og udland. AART er et arkitektfirma,der trods sin unge alder har vundet enrække danske og internationale arkitekt-konkurrencer. Firmaet, der er kendt forsin indlevede og visionære arkitektur,har ambitioner om at forny den nordi-ske arkitekturtradition.

Og der var vel udfordringer nok. Etskibsværft bliver til kulturområde.Moderne arkitektur skal spille sammenmed historiske bygninger, og her tæn-kes specielt på Kronborg, selv om der inærheden er flere historiske bygninger.De tidligere værftsbygninger i Helsingørskal forvandles til et nyt kulturcenter, ogværftsbygningerne ligger mellem Kron-borg og Helsingør by, på første parketud mod Helsingør Havn. Kulturværftetfår dermed en af Danmarks mest attrak-tive beliggenheder.

»Kulturværftet skal være et kultureltcenter for kundskab og kreativitet/udfol-delse, oplevelse, uddannelse og identitetfyldt med liv i alle døgnets vågne timer -7 dage om ugen. Det skal være stedet,hvor mennesker mødes: børn, unge,voksne, såvel borgerne i Helsingør somturisterne - med andre ord: mødestedetfor det lokale og det globale.«

Sådan lyder det i den vision for Kul-turværftet, som Helsingør Byråd vedtog

som en del af lokalplan 1.102 i foråret2004. Med vedtagelsen af lokalplanenblev grunden lagt til det mest betyd-ningsfulde byprojekt i Helsingørs nyerehistorie.

Med Kulturværftet samles og udbyg-ges kommunens kulturinstitutioner ogandre kulturrelaterede aktiviteteromkring byens historiske omdrejnings-punkt: havnen. Som et kulturelt kraft-center skabes Kulturværftet som enmoderne arvtager til den tidligereværftsproduktion. Kulturværftet spillersom sådan en afgørende rolle i Helsing-ør Byråds ønske om at gøre kultur, krea-tivitet og kundskab til en drivkraft forkommunens og regionens udvikling.

Hvis du vil vide mere om de to pro-jekter, Projekt Kulturværftet og ProjektKulturhavn Kronborg kan du kigge påhjemmesiderne, www.kulturvaerftet.dkog www.kulturhavnkronborg.dk.

Helsingør kommunen ser frem til resul-tatet af alle disse tiltag og forventer at viogså fremover vil være at finde i diversefagtidsskrifter og -bøger, for og med detarbejde der bliver gjort på det arkitekto-niske og bygningsbevarende område.

■

Byrum, Simon Spies Plads. Foto: Jens V. Nielsen.

Vores systemløsninger er stadigde rigtige – også i fremtiden

Hvordan skal vi opvarme vores arbejdspladser og boliger? Hvordan skal vi håndtere vores forurenede spildevand og brugsvand? Hvordan skal vores vand transporteres fra kilden til drikkevandet? Beslutninger, som træffes i dag, former morgendagens samfund i både stort og småt. Så når du står over for valget mellem forskellige teknikker og materialer, er der endnu større grund til at kigge nærmere på Uponors fremtidssikrede helhedsløsninger. Læs om vores systemløsninger og produkter om komfort, sikkerhed og et sundere miljø på www.uponor.dk

KTC årsmøde_DK_185x265.indd 1 2006-06-21 10:11:29


Ved geokodning af bygninger skabesder en entydig reference mellem denenkelte bygning registreret i BBR (Byg-nings- & Boligregisteret) og den til-hørende grafiske repræsentation i detdigitale kort.

Der er en lang række fordele ved at fågeokodet bygningerne, fx at have enregistrering af samtlige bygninger ikommunen. I den forbindelse kan ensystematisk gennemgang af bygninger-ne også forbedre kvaliteten af eksiste-

rende data og dermed styrke BBR’s tro-værdighed. En oplagt fordel opnås i demange administrative sammenhænge,hvor bygningsinformationer indgår,eksempelvis ved beregning af ejen-domsværdi, byggestatistikker, bereg-ning af boligstøtte etc. Det kan ogsånævnes, at BBR informationer benyttes iejendomshandler og ved belåning afejendomme.

Geokodning i HelsingørGeokodningsprojektet er gennemført ifebruar-marts 2006 på grundlag af regi-sterudtræk fra OIS/E&M , digitale tekni-ske kort med bygningsflader, matrikel-kort med matrikelflader samt ortofotos. Ijuni 2006 blev ejendoms- og miljø-udvalget i Helsingør orienteret om pro-jektet.

I alt er der 36.000 BBR-bygninger og11.000 såkaldte BBR-løse bygninger iHelsingør kommune.

4-5 meget rutinerede kortmedarbej-dere i BlomInfo A/S har været involvereti projektet, hvilket er en meget væsent-lig forklaring på den korte gennemløbs-tid.

Geokodningsprocessen består af enautomatisk del, hvor bygningspunkterneforsøges placeret i korresponderedebygningsflader efterfulgt af en manueldel, hvor samtlige bygningspunktersplacering vurderes, korrigeres og marke-res som godkendt hvis placering afpunktet i en bygningsflade har væretmulig.

De konkrete resultater af geokodningeni Helsingør viser at:• Mere end 80 % af BBR bygnings-

punkterne til boliger i lav bebyggelsekan placeres automatisk og restenkan placeres manuelt.

• 3/4 af BBR bygningspunkterne tilboliger i høj bebyggelse kan placeresautomatisk. Langt den overvejende

Det færdige resultat af geokodningen omfatter bygningspunkter, bygningsflader og bygningsskillelinier.De enkelte punkter er tematiseret på baggrund af BBR-anvendelseskoden. De røde prikker viser bygnin-ger uden referencer i BBR.

Digitale kort:

Geokodning af bygningeri Helsingør

Af Thomas Ebdrup Beck, Helsingør Kommune og Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S

På kun to måneder er 96 % af bygningerne i Helsingør kom-mune blevet lagt ind på digitale kort – eller geokodet som dentekniske betegnelse er. De sidste få procent vil Kommunenssagsbehandlere geokode på grundlag af byggesagsgennem-gang og henvendelse til ejendomsejerne.


del af resten kan placeres manuelt.Kun 3 % kræver gennemgang afbyggesag.

• Kun i hver 5. landbrugs- eller indu-stribygning kan punktet placeresautomatisk. 3/4 kan efterfølgendeplaceres manuelt. De resterendekræver gennemgang af byggesag.

• Knap 40 % af BBR bygningspunkter-ne i kontor/handel/service bygningerkan placeres automatisk. Halvdelenkan efterfølgende placeres manueltog resten er ikke placérbare.

• For fritidshuse gælder det, at 3/4 kanplaceres automatisk og at stort setalle resterende efterfølgende kan pla-ceres manuelt.

• Ca. 30 % af BBR bygningspunkternei garager/udhuse kan placeres auto-matisk. Efter manuel behandling bli-ver der en rest på godt 5 % somkræver gennemgang af byggesag.

Det er ikke overraskende, at de »ikke-placérbare« bygningspunkter (relativtset) primært gælder for bygninger derbenyttes til kontor/handel/service ellertil landbrugs- og industriformål. Lidtmere overraskende er det, at stort setalle punkter i fritidshuse kan placeres.

Antalsmæssigt er det dog langt over-vejende garager og udhuse, som ikkekan placeres endeligt uden byggesags-gennemgang eller evt. markkontrol, hvisKommunen beslutter sig for også atbenytte denne fremgangsmåde. Dissebygningstyper tegner sig for ca. 80 % afsamtlige »ikke-placérbare« bygnings-punkter. Ud fra en værdimæssig vurde-ring kan det siges, at det ikke er de mestbetydningsfulde bygninger som er»ikke-placérbare« og dermed kan detkonkluderes, at det er et meget vellykketresultat som er opnået i geokodingspro-jektets mest ressourcekrævende fase.

Her skal det anføres, at HelsingørKommune har gode kort og registerdataog at kvaliteten naturligvis har betyd-ning for resultatet. På den anden sideviser BlomInfos statistikker for samtligegennemførte geokodningsprojekter, atfirmaet er i stand til at geokode over 90% af bygningerne med de metoder derer udviklet til formålet og ved at brugede meget rutinerede kortmedarbejderetil opgaverne.

ArealafvigelserNår geokodningen er gennemført kander foretages arealanalyser for at fåudpeget hvor de største problemer er.Derved kan der dels skabes et overblikover hvordan ressourceindsatsen bedstprioriteres for at få færdiggørelsesgra-

den så tæt på 100 som mulig, dels ogsåfå grundlaget for at sætte en bagatel-grænse for hvad der skal gøres nogetved overhovedet.

Gennemføres en analyse af arealafvi-gelser på bygningsniveau er der fare for,at forskelle i de registrerede arealer i kor-tet sammenholdt med BBR-arealet givermeget store procentuelle udsving.Eksempelvis vil en lille bygning, der ikortet er på 12 m2 og i registeret kun erangivet med 4 m2, være dramatisk rela-tivt set, mens der i realiteten kun er taleom få kvadratmeter.

Derfor er der kørt arealanalyser påejendomsniveau for at finde de »værste«

afvigelser mellem kort og register. Herviser det sig, at antallet af ejendommemed mere end 200 % afvigelse kun erca. 100. Hvis der så dykkes yderligerened i baggrunden for forskellene bliverdet klart, at en del af disse er igang-værende byggerier på det tidspunkthvor flyvefotograferingen blev gennem-ført. Bygningerne (eller en del af disse)registreres i de digitale kort, men det erikke ensbetydende med at byggeriet erfærdigmeldt i registeret.

Helsingør Kommune har ikke endeligtbesluttet om ovenstående metode vilblive benyttet, eller om en kombination

For yderligere information kontakt den

danske repræsentant: Intermess ApS

Rådhusvej 2, 2920 Charlottenlund

Tfl. 45 50 56 55

Fax 45 50 50 27

[email protected]

Køln, 24.-27. oktober 2006

www.entsorga-enteco.com

Den internationale fagmesse for affaldshåndtering og miljøteknik

Entsorga-Enteco sætter fokus på det komplette internationale

spektrum indenfor affaldshåndtering og genanvendelse.

Entsorga-Enteco står for innovative produkter, teknik, systemer

og serviceydelser leveret af de førende indenfor miljøteknik.

Entsorga-Enteco er samlingsstedet for private og kommunale

beslutningstagere indenfor den voksende globale miljøindustri.

Entsorga-Enteco leveret af Koelnmesse.

Think global, act local.Nutidig teknik til et fremtidigt miljø

Spar tid, spar penge!

Registrer dig online og køb din billet

på www.entsorga-enteco.com

➜


af bygnings- og matrikelniveau vil dan-ne grundlag i den kommunale indsatsfor at få geokodet de sidste bygninger.

En anden fejltype er kolonihaveområ-der. Registeringspraksis gør, at de enkel-te bygninger ikke findes i BBR, mennaturligvis kan ses i det digitale kort. Påden måde er der en del ejendomme ikommunen, som har et afvigelsesud-sving på mange tusinde procent.

Samlet set er misforholdet mellemkort og register med andre ord ikke nærså dramatisk, som det umiddelbart kun-ne se ud ved arealanalyserne.

Kommunens indsatsVed gennemførelse af geokodningspro-jektet vil der findes bygninger, som ikkeer registreret i BBR, altså uansøgt/ulov-

ligt byggeri. I henhold til byggelovens §16 A, stk. 3, gælder følgende: »Bliverkommunalbestyrelsen opmærksom pået ulovligt forhold, skal den søge forhol-det lovliggjort, medmindre det er afganske underordnet betydning«.

Kommunen skal altså sørge for at fålovliggjort de uansøgte bygninger, hvil-ket efter normal praksis indebærer, atder i første omgang rettes henvendelsetil ejeren af ejendommen, og beder ved-kommende om at sende en ansøgningom lovliggørelse. Hvis alt går vel bliverder ansøgt og Kommunen giver en tilla-delse til bibeholdelse af bygningen. Bli-ver der ikke søgt, eller kan byggerietikke godkendes, kan der blive tale om etforløb med påbud.

I forbindelse med geokodningsprojek-tet må der påregnes at blive en delsager, og da forvaltningen i forvejen har

lange svartider på byggesager, vil derblive fulgt en procedure, som samtidigvil kunne virke mindre påtrængendeoverfor de berørte ejendomsejere. Pro-ceduren består i, at forvaltningenannoncerer i dagspressen og på kom-munens hjemmeside, så borgerne kanforberedes på en henvendelse og måskeendda komme en henvendelse i for-købet ved uopfordret at sende enansøgning om lovliggørelse. Annonce-ringen sker efter at geokodningen eroverstået, og der vil blive givet rimeligelange frister til både at ansøge og fore-tage eventuel fysisk lovliggørelse,såfremt der ikke er alvorlige sikkerheds-mæssige problemer forbundet med atvente for længe.

Geokodning af bygninger kananbefalesMed Helsingør Kommunes erfaringer pågrundlag af det gennemførte projekthar det vist sig, at den betænkelighed,der var inden beslutningen om geokod-ning, ikke helt har holdt stik. Kommu-nen havde en forventning om, at derville blive meget efterarbejde for bygge-sagsbehandlerne og registermedarbej-derne, men det har vist sig, at de nær-mere analyser af arealafvigelserne kanhjælpe med at identificere og samtidigfinde gode forklaringer på problemsa-gerne, der med en begrænset indsatskan oprettes ved gennemgang af derelevante byggesager suppleret med ini-tiativer overfor ejendomsejerne.

Kommunen kan derfor anbefaleandre at gå i gang, både fordi det er afvæsentlig betydning i det daglige arbej-de internt, men også fordi det er særde-les relevant i udviklingen af den fællesoffentlige IT-infrastruktur.

■

Geokodningen identificerer også bygninger, som er registreret i BBR, men som ikke findes i kortet. Kom-munen kan vælge at gennemgå byggesagen eller besigtige ejendommen, for at få placeringen fastlagt.

BlomInfo A/S har gennemført enlang række geokodingsprojekter fordanske kommuner. En artikel iStads- & Havneingeniøren, december2005, beskriver metoderne og bag-grunden mere udførligt.


Miljø og naturopgaver:

Nye udfordringer ognye muligheder!

Miljø og naturopgaver:

Nye udfordringer ognye muligheder!


Kommunerne skal overtage en langrække miljøbeskyttelses- og naturbeskyt-telsesopgaver, når amterne som en delaf strukturreformen nedlægges om fåmåneder. Der har i pressen og denoffentlige debat været megen fokus på,at kommunerne ikke forventes at kunneeller ville løse de nye kommunale opga-ver med den kvalitet samfundet ønsker.Udfordringen for kommunerne bliverderfor dels at sikre, at såvel de nyeopgaver som de opgaver der hidtil harværet varetaget af de kommunale myn-digheder løses med mindst den sammekvalitet som de hidtil er blevet løst med,dels at løse opgaverne effektivt og medfokus på ressourceforbruget. Endelig

skal sikres en ensartet behandling af ens-artede sager fra landsdel til landsdel.

Kommunerne overtager forudenopgaver indenfor miljø-, natur- og jord-forureningsområderne også en langrække opgaver indenfor planloven(blandt andet hovedparten af den regio-nale planlægning, ny og langt meredetaljeret kommuneplanlægning, VVMscreeninger og VVM redegørelser),indenfor vandforsyningslovens område(indsatsplanlægning, grundvandsråd,indvindingstilladelser godkendelse afboringer, påbud om sløjfning af borin-ger, opkrævning af gebyrer), samtindenfor miljømålslovens, vandløbslovensog råstoflovens områder.

En del af de nye opgaver er velkendtei kommunerne, og en del kender vi ikkemeget til på forhånd.

Overblik – kompetencer ogressourcerDet væsentlige er derfor i god tid inden1. januar 2007 at sikre et godt kendskabtil både de nye og de velkendte opga-ver, at sikre både de nødvendige kom-petencer og tilstrækkelige ressourcer ogat sikre en organisatorisk indplacering afbåde opgaver og personale, så opgaver-ne bliver løst med den ønskede kvalitet,uden fare for at noget falder på gulvet

I Helsingør Kommune er vi privilege-rede, idet vi får en hel del nye opgaverog et antal tidligere amtsmedarbejderefra Frederiksborg Amt. Men vi er ikkesamtidig »ramt« af sammenlægningmed en eller flere nabokommuner. Detbetyder at vi kan sætte fokus på opgave-løsningen og den nødvendige organisa-toriske tilpasning, uden samtidig at skul-le fokusere på om vi skal flyttes fysisk tilet tidligere rådhus i en tidligere nabo-kommune.

Vi har taget hul på fremtidens opga-veløsning efter 1. januar 2006 ved atsamle de nuværende medarbejdere imiljøafdelingen og de medarbejdere der

Af miljøchef Steen Fogde, Helsingør Kommune

Kommunerne overtager en række miljø og naturopgaver ogmedarbejdere fra amterne. Helsingør er i gang med integrati-onsprocessen og et delmål er opnåelse af en god og ligevær-dig atmosfære i medarbejdergruppen

➜



kommer til miljøafdelingen fra Frederiks-borg Amt, og har i fællesskab identifice-ret hvordan vi efter bedste evne finderat opgaverne bør indplaceres organisa-torisk i den kommunale myndigheds-struktur. I skema 1 findes en opgørelseaf hvordan vi forestiller os at de nyeopgaver bedst kan indplaceres, så allefacetter i sagsbehandlingen bliver dæk-ket og opgaverne løses med høj kvalitet.I skemaet er miljøloven, naturbeskyttel-sesloven og jordforureningslovenbeskrevet, idet der er lagt vægt påopgaver som kommunen ikke hidtil har

løst. Vi har beskrevet hvilken afdeling /kommunal myndighed der har ansvaretfor at løse den enkelte opgavetype, oghvilke kommunale eller andre myndig-heder der nødvendigvis enten skal ind-drages under sagsbehandlingen ellerunderrettes om afgørelser i sager. Der eri skemaet ikke henvist til Arbejdstilsynet,idet denne myndighed jf. anden lovgiv-ning skal holdes underrettet om afgørel-ser i visse sager.

Vi er undervejs med en tilsvarende ana-lyse i forhold til planloven, råstofloven,miljømålsloven og vandforsyningsloven.

Ligeværdig integrationAt modtage de nye opgaver er ikke deneneste udfordring. Det at skulle indpla-cere 4 til 5 tidligere amtsmedarbejderefrembyder endnu en udfordring. Hvorskal de sidde, hvordan skal vi fordeleopgaverne (både de »gamle« og de nyeopgaver), og ikke mindst, hvordan sikrervi en god og ligeværdig atmosfære imedarbejdergruppen?

Vi har for længst besluttet, at alle opga-verne i princippet lægges ind midt påbordet, hvorefter vi i fællesskab fordelerdem i naturligt sammenhørende grupper.

Ansvarlig for opgaven Deltager ved løsning af opgaven

Miljøloven

• Tilsyn med flere virksomheder Miljøafdelingen Bygnings- og planmyndigheden,kloakafdelingen

• Nye opgaver vedr. udledning af spildevand Miljøafdelingen Kloakafdelingen /det statslige miljøcenter

Naturbeskyttelsesloven

• Administration af beskyttede naturtyper Miljøafdelingen Udviklingsafdelingen /plansektionen i TF

• Administration af NATURA 2000 områder Miljøafdelingen Udviklingsafdelingen /plansektionen i TF

• Administration af sø-, skov- å-, Bygningsmyndigheden Miljøafdelingenkirke- og fortidsmindebyggelinier

• Offentlighedens adgang til naturen Miljøafdelingen Bygnings- og planmyndigheden

• Godkende placering af visse offentlige anlæg Miljøafdelingen Udviklingsafdelingen /plansektionen i TF

• Reklameskilte i det åbne land Miljøafdelingen Plansektionen i TF

• Naturpleje af fredede arealer Miljøafdelingen Park & Vej (som entreprenør)

• Tilsyn med / administration af fredede arealer Miljøafdelingen

Jordforureningsloven

• Beslutning om anvendelse og bortskaffelse Miljøafdelingen Affaldssektionen /af forurenet jord byggemyndigheden /regionen

• Beslutning om / påbud vedr. visse afværgetiltag Miljøafdelingen Byggemyndigheden / regionen

• § 8 tilladelser Miljøafdelingen Byggemyndigheden / regionen

• Påbud til forurenere Miljøafdelingen Byggemyndigheden / regionen

• Områdeklassificering for lettere forurenet jord Miljøafdelingen Bygge- og planmyndigheden /regionen

Skema 1: Oversigt over miljøopgaver med angivelse af ansvarlig afdeling og afdelinger, der medvirker ved løsning af den enkelte opgave.


JYLLANDVejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Skelagervej 1 C 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

SJÆLLANDFuglebækvej 1B 2770 KastrupTlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk • [email protected]

Storkommunerne er nu en realitet og mange nye planlæg-ningsopgaver forestår indenfor spildevandsområdet.

I EnviDan har vi forberedt os på det nye Danmarkskort. Vi har udviklet værktøjer og koncepter, som kan være medtil at lette og styrke gennemførelsen af disse opgaver ligefra den indledende planlægning til selve udførelsen.

• Strategi for fremtidig renseanlægsstruktur i storkommunen• Dynamisk spildevandsplanlægning med GIDAS• Projektbank til kloakfornyelse, skab overblik med

EDF-Projekt• Få styr på driften af afløbssystemer og borgerhenven-

delser med EnviDrift• EnviTronic - den elektronisk driftsjournal til renseanlæg• Sammenkøring af SRO-anlæg og vagtordninger• Plan for fremtidig slamhåndtering

Det er ikke bare "frække ord" og overskrifter! Det er løsnin-ger, der har tilført værdi til de danske kloakforsyninger. Vorereferencer dokumenterer dette.

Mød os på Kommunalteknisk Chefforenings årsmøde den 8. september til en demonstration af vore værktøjersamt en drøftelse af, hvad vi kan tilbyde i et samarbejde.

ww

w.k

omp

agni

et.c

om

Effektive spildevandsløsninger

Tid til eftertanke på spildevandsområdet...Tid til eftertanke på spildevandsområdet...


Når det er sket analyserer vi opgavernesomfang og antal, og sætter det forven-tede ressourcebehov på. Først derefterfordeler vi opgaverne ud på medarbej-derteams, som sammensættes dels efterønsker fra medarbejderne, dels efterkompetencer og dels på baggrund af detforventede ressourcebehov i det enkelteteam, som vi forventer at danne 3 til 5 af.

For at sikre en ligeværdig overgang tilden nye struktur, har vi først indledt det-te arbejde nu kort efter at have fået vis-hed for, hvilke af amtets medarbejdereder fremover skal arbejde i HelsingørKommune. Intet er på forhånd definereteller besluttet for så vidt angår fordelingaf opgaver på personer eller teams, lige-som det ikke er besluttet hvor mangeteams der bliver behov for, eller hvor

mange personer der skal være i hvertenkelt team. Disse beslutninger tages afafdelingen på baggrund af de gennem-førte analyser, og det er som nævnt heltafgørende at både de nuværende kom-munale og de tidligere amtslige medar-bejdere er med i beslutningsprocessen.

Viser det sig, at vi ikke råder over dekompetencer der er nødvendige for atkunne løse alle de kommende opgaver,vil første prioritet være at efteruddannemedarbejderne, at udvikle de eksisteren-de kompetencer.

Muligheder og samarbejdeDet at kommunen overtager de tidligereamtsopgaver giver også nogle mulighe-

der. En bedre sammenhæng og helhed iden kommunale sagsbehandling til glæ-de for borgerne, én indgang til myndig-hedsbehandling for virksomheder ogbygherrer, mulighed for både politisk,administrativ og offentlig fokusering pådet væsentlige i natur- og miljøbeskyt-telsen.

En mulighed, som samtidig er enspændende udfordring, er, at benyttelejligheden til at få også den almindeligeborger til at være med at tage et størreansvar i dagligdagen, at tage vare pådet værdifulde i naturen og miljøet i etstyrket samarbejde mellem politikere,forvaltning og offentligheden.

■

Offentlighedens adgang til naturen - også en kommunal opgave i fremtiden.

Vi ønsker vel alle mindst muligt besvær,når det gælder om at komme af medvores affald. Det er godt at være mil-jøbevidst - men desværre gider vi dan-skere ikke, hvis miljøindsatsen er forbun-det med en masse ekstra arbejde.

Derfor har vi i Helsingør Kommune iforbindelse med vores affaldsplan lagtvægt på, at service og miljø skal spillesammen. Vi vil vove den påstand, at vedat tilrettelægge affaldsordningerne end-nu mere efter borgernes behov ogønsker opnås en bedre sortering af affal-det til gavn for miljøet.

To igangværende forsøg med ind-samling af hhv. papir og batterier/el-skrot fra husstanden er de første i ræk-ken af initiativer, der skal gennemføres ihenhold til affaldsplanens overordnedemålsætning for husholdningsaffald:Affaldsordningerne skal have et service-niveau, der fremmer sortering af affaldunder hensyn til økonomien.

Forsøgene omfatter omkring 1000husstande i Snekkersten og forventesminimum at køre frem til efteråret 2006.Målet med forsøgene er at tilvejebringeet grundlag, der kan danne baggrundfor en politisk beslutning, om hvorvidtder skal indføres en husstandsindsam-ling af papir samt batterier og småt el-skrot i hele kommunen.

De enkelte husstande, der er omfattetaf forsøget, har til brug for papirindsam-

lingen fået stillet en 140 l plastbeholdertil rådighed. Der er tilbudt en størrebeholder, hvis borgerne har ytret ønsketom det. Beholderen tømmes hver 5.uge. I forsøgsperioden har vi opretholdtmuligheden for at aflevere papir i voresnet af kuber - ligesom man også kanaflevere papir på genbrugspladsen.

Borgerne i samme forsøgsområde harsideløbende med indsamlingen af papirfået mulighed for at aflevere batterier ogsmåt el-skrot. Indsamlingen af detteaffald sker dog parallelt med tømningenaf dagrenovationen. Det eneste krav er,at batterier og el-skrot skal lægges i engennemsigtig plastikpose og placeres pålåget af det almindelige affaldsstativ.

Det har været frivilligt, om manønskede at deltage i forsøget, men kun7% har på forhånd takket nej til at væremed i ordningen.

Baggrund Helsingør Kommune opnåede i 2004 enindsamlingsprocent på mere end 55 %af papir- og pappotentialet. Kommunenopfylder således allerede i dag detlovbundne krav. Men tager manudgangspunkt i Miljøstyrelsens potentia-leberegninger og ser på erfaringerne fratilsvarende forsøg, tyder det imidlertidpå, at en husstandsindsamling af papir

øger de indsamlede mængder medmere end 100%. Hvis serviceniveauethæves, forventes det således, at der kanindsamles fra de nuværende 94 kg til200 kg pr. husstand pr. år i HelsingørKommune.

Ser man på batterier og el-skrot visererfaringer fra bl.a. BOFA på Bornholm,at en husstandsindsamling af disseaffaldstyper ligeledes kan øge de ind-samlede mængder med op til 100%.Miljømæssigt er det noget, der batter,da dette affald udgør de vigtigste kildertil miljøbelastningen af husholdningsaf-fald. Der er derfor meget miljø at henteved at udsortere og specialbehandledette affald.

I forbindelse med planlægning og afvik-ling af forsøgene er følgende aktiviteterplanlagt gennemført: • Udarbejdelse af et estimat over

omkostninger forbundet med for-søgsordningerne.

• Udarbejdelse af informationsmateria-le om ordningerne til de enkelte hus-stande, der indgår i forsøget, samtudarbejdelse af generel kommunika-tion til borgere, politikere og pressen.

• Gennemførsel af selve indsamlings-forsøgene i et nærmere afgrænsetområdet af kommunen.

• Tilvejebringelse af et grundlag forberegning af omkostninger til ind-samlingsordninger omfattende samt-lige husstande i kommunen.

Forsøgene afvikles samtidigt og i sammedistrikt af hensyn til ressourceforbrug,kommunikationsindsats og økonomi.

Der er til brug for udvælgelsen af for-søgsområde opstillet følgende kriterier:Området skal passe ind i ruteindsamlingaf dagrenovation, området skal repræs-entere forskellige bebyggelsesformer, dearbejdsmiljømæssige forhold skal tilgo-deses og indsamlingsresultatet skal kun-ne sammenlignes med den nuværendeindsamling.

Miljø og service - to sider af samme sag

Af Lotte Rahbek Wammen, Helsingør Kommune

God evaluering af informationsindsats og høje indsamlings-procenter er nogle af resultaterne som Helsingør Kommunehar opnået ved husstandsindsamling af papir, batterier ogsmåt el-skrot.

➜



Økonomi

De økonomiske forhold ved husstands-indsamling af papir afhænger især af føl-gende faktorer: Etableringsomkostnin-ger (indkøb og udbringning af papirbe-holdere/containere), udgifter til drift(indsamling, transport og administrati-on) samt indtægter for salg af papir.Med i betragtningen over de økonomi-ske forhold tæller desuden, at forbrænd-ingsudgifter for dagrenovation vil blivemindre, når mere affald går til genan-vendelse.

De samlede udgifter til papirindsam-lingen i forsøgsperioden beløber sig til401 kr. pr. husstand. Heraf udgør ind-køb af beholder 346 kr. pr. husstandsvarende til ca. 86 %.

Omkostninger vedr. indsamling ogbehandling af batterier og el-skrot i for-søgsperioden er skønnet til 17 kr. pr.husstand. Heraf udgør udgifterne til ind-samlingen 38%, udgifterne til sortering11% og 51% til behandling af affaldet.

Resultat af forsøg

Der er i forbindelse med forsøget blevetsamlet papir og batterier ind - svarendetil en fordobling af de mængder, dertidligere er blevet indsamlet.

For at få det optimale beslutnings-grundlag for om ordningerne skal gørespermanent, har Helsingør Kommunebedt de berørte husstande om at besva-re et spørgeskema om deres erfaringermed det øgede serviceniveau. Interes-sen for at melde tilbage har væretmeget stor - hele 65% har returneretskemaet.

Papir De foreløbige resultater af spørgeskema-et for papir tyder på, at næsten 90% afde husstande, der har svaret, er tilfredsemed den øgede service med afhentningved husstanden og ønsker, at den skalblive permanent.

Forud for forsøgets start var der somnævnt få, der på forhånd takkede nej tilat deltage. Samlet set er det således etsærdeles positivt resultat, at så mangeønsker en husstandsindsamling.

Med hensyn til tømningsfrekvens sva-rede 15%, at de har behov for hyppige-re tømning end hver 5. uge. Det er dogfå, der har benyttet sig af mulighedenfor at få en større beholder. Måske kandette hænge sammen med, at en delfremhæver i forbindelse med besvarel-sen af spørgeskemaet, at der ikke erplads til en papirbeholder ved stand-pladsen for dagrenovation.

I nettet af kuber har vi tillige målt enfordobling af papirmængderne i selveforsøgsområdet.

En del af det papir, der er indsamlether kan komme fra de husstande, derhar manglet kapacitet. Men den øgedeopmærksomhed på papirindsamling måogså have haft en afsmittende effekt påde tilgrænsende områder - samt evt. desmå virksomheder, der også må benyttekuberne.

BatterierNår man ser på resultatet af undersøgel-sen vedr. batterier svarer et flertal, at deer tilfredse med serviceforbedringen -og ca. 80% ønsker, at ordningen skalblive permanent.

Af spørgeskemaerne fremgår det des-uden, at 21% smed alle eller nogle afbatterier og småt el-skrot i skraldespan-den før forsøget startede. Det viser, atder gennem ordningen er potentiale forat få fat i en endnu større andel af den-ne affaldsfraktion. Over halvdelen afleve-rede tidligere deres batterier og el-skrotpå genbrugspladsen, lidt færre aflevere-de i forretninger eller og andre aflevere-de alle eller nogle af deres batterier påderes arbejdsplads. Over 66% tilkende-giver, at det er blevet lettere at aflevere,siden forsøget er startet.

Hvis borgerne skal prioritere, hvilkeindsamlingsmuligheder de ønsker forbatterier, foretrækker de klart indsam-ling ved bopælen, fulgt af butikker ogderefter genbrugspladsen. Der er ikkespurgt til en evt. løsning, hvor batterier-ne opsamles ved kuberne til papir ogglas, men enkelte borgere har selv fore-slået denne løsning.

Betalingsvilje Vil borgerne så betale for mere service?

I undersøgelsen er der blevet stillet enrække spørgsmål i forhold til borgernesbetalingsvilje. Af svarerne fremgår det

En god informationsindsats og beholder på den enkelte husstand øger indsamlingsprocenten for papirvæsentligt.


bl.a., at 67% er villige til atbetale for papirordningen,hvis det fx koster op til 100kr./år. Vi vurderer, at det mestafgørende er, på hvilkenmåde betalingen for anskaffel-sen af selve beholderen i givetfald skal ske. Selve driftsudgif-terne ved ordningen er ikkeden afgørende faktor.

Kommunikation I forbindelse med forsøget erder blevet kommunikeretaktivt - dels til de berørte bor-gere - men også til resten afkommunen. Der er først ogfremmest i flere omgange ble-vet sendt informationsmateriale direkteud til forsøgsdeltagerne. Vi har desudenholdt pressemøder, der har været artik-ler i lokalaviserne, og der er blevet lavetTV-indslag. Og på vores hjemmesidewww.affald.helsingor.dk lægger viløbende nye oplysninger om forsøget.

Spørgeskemaundersøgelsen har såværet husstandenes måde at kommuni-kere tilbage til os. Denne indsats harbåret frugt - borgerne har følt sig rigtigt

godt informeret. Hele 93% har svaret, atde er tilfredse med kommunens infor-mation.

Politisk beslutning omordninger skal indføres i helekommunen Vurderet ud fra resultaterne af spørge-skemaundersøgelsen er borgerne gladefor den øgede service i indsamlingsord-

ningerne, så meget taler for, at manønsker at gå den vej. Målt på de ind-samlede mængder er ordningen ogsåen succes - resultatet er en fordobling afmængderne i forhold til før forsøgetsstart.

Når alle detaljer i forsøget er blevetevalueret, kan politikerne beslutte, omordningerne skal udbredes til hele kom-munen..

■

21 % af deltagerne i Helsingør kommunes spørgeskemaundersøgelse tilkendegav, at de før forsøget smed batterierog småt elskrot i skraldespanden.


Helsingør og Helsingborg er sammenmed kommuner fra Norge og Spaniendeltagere i et storstilet EU-projekt, hvoreuropæiske kommuner er ambassadørerfor energirigtig udvikling af lokalområ-der. Projektet, som har navnet »ECO-City«, skal danne skole for, hvordan manpå kommunalt plan kan agere mereenergirigtigt, både hvad angår energi-forsyning og energieffektivisering. Dervil således blive afprøvet mange forskelli-ge løsninger i projektet herunder solfan-gere, solceller, vindmøller, biomassean-læg og varmepumper, når en rækkelavenergiboliger skal forsynes med ener-gi i Helsingborg, Helsingør, Trondheimog Tudela i løbet af de næste fem år.

Alene i Helsingør og Helsingborg skalder bl.a. renoveres 453 lejligheder ogbygges mellem 282 og 350 nye lavener-giboliger heraf 100 nye lavenergiboliger iHelsingør, der forsynes med en stor andelaf vedvarende energi. Energidelen i ECO-City projektet udgør mere end 200 mio.kr., hvortil EU yder 85 mio. kr. i tilskud.

Pilotprojekt»ECO-City projektet skal danne skole for,hvordan kommuner fremover kan ageremere energirigtigt og fremme lavenergi-byggeri i forhold til de nye krav i byg-ningsreglementet.

Formålet er at forsøge at finde løsnin-ger, som både sænker energiforbruget,og gør det muligt at overgå til mere mil-jøvenlige energiformer.

I ECO-City-projektet indgår samlet2.400 kvadratmeter solfangere, 4.000kvadratmeter solceller, 5 MW-vindmøl-ler, 5 MW biomassefyret varmeanlæg iHelsingør, 1.050 lavenergiboliger ogrenovering af andre 477 boliger. Menogså kølelagring i jord, sæsonlagring afaffald og undersøgelse af biogasforsy-ning til offentlig transport, energimåle-udsyr og systematiske energibesparelseri offentlige bygninger, som i Helsingøromfatter skoler og administrationsbyg-geri, er en del af projektet.

De ca. 8 millioner tilskudskroner tilHelsingør skal anvendes til energibespa-rende tiltag som f.eks. det nye flisfyr, derkommer på H.P Christensen Vej, i denye boliger på Tretorn området samt etantal skoler og institutioner i kommu-nen. Flisfyret vil udover at produceremiljøvenlig varme også formindskeudgiften til varmeproduktion (i dagnaturgas) med mere end 50 %. Boliger-ne skal leve op til det nye bygningsreg-lements lavenergiklasse 2 bestemmelsersamtidig med at der forsynes med alter-native energikilder. Endelig vil skoler og

Helsingør i ambitiøsteuropæisk energiinitiativ Af koordinator Ole Christiansen,

Udviklingsafdelingen, Helsingør Kommune

EU-programmet CONCERTO er den største enkeltsatsning somEU-kommissionen har iværksat inden for energiområdetnogen sinde. Programmet skal finde løsninger, der sænkerenergiforbruget og fremmer overgang til miljøvenlige energi-former.


institutioner på baggrund af investerin-gerne i en række nye installationer kun-ne spare rigtig mange penge på denfremtidige energiregning«

Formidling Resultaterne skal formidles bedst muligtpå mange niveauer, bl.a. gennemtræning, foredrag, internet og et euro-pæisk netværkssamarbejde. Udover atudvikle teknologiske løsninger styrkerprojektet også det organisatoriske sam-arbejde mellem kommuner, forsynings-og boligselskaber, borgere og universite-ter. Desuden vil Helsingborg og Helsing-ør kommune komme til at udvide deressamarbejde på tværs af sundet.

Målet for Helsingør er at demonstre-

re, hvordan man ved at tænke mere hel-hedsorienteret kan få taget hul på denkæmpe udfordring der ligger foran os ikraft af Danmark og Europas klimafor-pligtelser. At arbejde sammen på tværsaf Europa giver inspiration og nye per-spektiver på arbejdet.

De mange strenge og instrumenter,der spilles på, og ønsket om at opnå enfælles harmoni, er baggrunden for, atEU-programmet har fået navnet CON-CERTO. Initiativet er igangsat underEU´s 6. rammeprogram for forskning ogteknologisk udvikling og er den størsteenkeltsatsning som EU-kommissionenhar iværksat inden for energiområdetnogen sinde. I første runde er der igang-sat 9 integrerede projekter med i alt 28lokalområder på tværs af i alt 12 lande.Men dette er kun starten og i løbet af

det næste halve år, er planen at igang-sætte næste runde CONCERTO projek-ter, her står endnu 20 lokalområder påspring for at deltage, herunder Hillerød,Stenløse og Valby.

Formålet med CONCERTO-program-met er bl.a. at få byer og lokalsamfundtil at leve op til EU's energipolitiske mål-sætninger om at øge energieffektivite-ten i bygninger. Desuden arbejder manpå, at vedvarende energi skal dække 22% af elproduktionen i 2010 og 12 % afEU's totale energiforbrug om fem år, såvi kan mindske vores afhængighed afforsyning med fossile brændsler somgas, olie og kul.

Se mere om ECO-City projektet påhttp://www.ecocity-project.eu/

■

Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

[email protected] · www.eurostar.as

Afdeling ØstTigervej 12-14, 4600 Køge

Telefon 58 36 00 99

Telefax 58 36 10 99

ww

w.c

olla

bor

atio

n.d

k

Afdeling NordIndkildevej 12G, 9210 Aalborg SØ

Telefon 98 98 00 29

Telefax 98 98 00 69

Afdeling SydNyvej 23B, 5762 Vester Skerninge

Telefon 62 24 44 04

Telefax 62 24 44 65

Produktion og salg af:

• Vejmarkering i alle former

• Råmaterialer

• Behovsspecifikke løsninger

Kvalitet, kommunikation og fleksibilitet er ikkebare ord – det er handlingEurostar Danmark leverer alle former for professionel vejmarkering – af højeste kvalitet – til offentlige og private virksomheder iDanmark. Løsningerne gennemføres med udgangspunkt i denenkelte virksomheds behov – med fokus på optimale resultater.

Eurostar Danmark – Vejen frem . . .


Helsingør har, som så mange andrestørre byer, en fælleskloakeret ældrebydel omkranset af nyere områder, derer kloakeret efter separatsystemet. Igrænsezonen ligger områder, der er for-beredt for separatkloakering, men hvorsepareringen ikke er gennemført på alleejendomme, eller hvor det har væretnødvendigt at tilslutte både regnvands-ledningen og spildevandsledningen tildet nedenfor liggende fællessystem.

I forbindelse med kloaksaneringenskal tilstanden af dele af afløbssystemetforbedres og afløbssystemets funktion

skal forbedres i overensstemmelse medkommunens målsætninger og myndig-hedernes krav til udledninger.

Dette medfører store indgreb i klo-aksystemet, og det var derfor oplagt,som en del af løsningen, at overveje atgennemføre separeringen fuldt ud i deområder, der er forberedt herfor. Der ernu gennemført en overordnet under-søgelse af forskellige løsninger til opfyl-delse af målsætningerne, lige fra atbevare systemet, som det er, til en fuld-stændig afslutning af den påbegyndteseparatkloakering.

For den ældre fælleskloakerede del afHelsingør fastholdes en ren fælleskloake-ring, idet det her vil være forbundetmed meget store økonomiske og infra-struktur omkostninger at etablere et nytsæt ledninger.

Fire forslagI undersøgelsen er de økonomiske ogmiljømæssige konsekvenser belyst delsved opfyldelse af kommunens målsæt-ninger om funktion af afløbssystemetefter det nuværende princip og dels vedat afslutte de manglende separeringer.Der skelnes mellem to typer manglendeseparering:

M, Miksede områder: Områder hvorder ikke er gennemført separering påalle grunde, men hvor der findes hoved-ledninger for både regnvand og spilde-vand.

U, Uafsluttede regnvandsledninger:Steder hvor der mangler forbindelsemellem en regnvandsledning fra et helteller delvist separatkloakeret område ogen regnvandsledning med direkteudledning til overfladevand.

Ud over en statussituation er derundersøgt fire forslag til opfyldelse afmålsætningen:1 E, Uændret kloakeringsprincip (hvor

målsætningen opfyldes udelukkendeved at anlægge større rør og bassi-ner).

2 U, Regnvandsledningerne i U-områ-derne frakobles fællessystemet ogforlænges til det eksisterende regn-vandssystem.

3 M, Fuld separering i de miksedeområder.Alle ejendommene i de områder, derer forberedt for separatkloakering,separeres, og regnvandet kobles påde eksisterende regnvandsledninger.

4 U+M, Fuld separering i de mikse-de områder samt omkobling af regn fra

Bevar fælleskloakken

Af Dines Thornberg, Helsingør kommune og Arne Bernt Hasling, COWI

Det kan betale sig, både økonomisk og miljømæssigt, at beva-re store dele af fællessystemet i de ældre bydele, også selvomder forestår en omfattende forbedring af tilstanden og funkti-onen af kloakanlæggene. Det viser en omfattende undersøgel-se i Helsingør.

Anlægsudgift Samlet udledning

Total Ekstra BI5 Tot-N Tot-P

pris pris

Mio kr Mio kr kg/år kg/år kg/år

S Status 0 0 7.150 3.460 982

E Eksisterende system, mål 72,8 0 3.280 3.317 792

U Uafsluttede regnledninger 78,6 5,8 3.185 3.240 767

M Miksede områder 107,7* 34,9* 3.045 3.096 728

U+M Uafsl. + miksede 114,3* 41,5* 2.985 3.017 706

*) heri er ikke indregnet 40-50 mio. kr. som skal afholdes af lodsejerne.

Tabel 1. Økonomi og udledning ved forskellige grader af separering af afløbssystemet.➜

www.wavin.dk

Nedsivningsløsninger til det åbne land

Nedsivningsanlæg til spildevand i åbent land er kommet i fokus. Flere og

fl ere ser nedsivning som et godt alternativ til traditionel kloakering – især

i mindre bysamfund, spredt bebyggelse og sommerhusområder. Mange

tusinde enkeltejendomme i spredt bebyggelse har direkte udledning til

recipient. Det belaster miljøet, og fremover skal belastningen mindskes

med bl.a. et nedsivningsanlæg.

Siden 1980 har Wavin udviklet og testet nedsivningsanlæg til 5 og 10

personenheder (P.E.). Erfaringen herfra og den løbende kontakt til kloak-

mestre, rådgivende ingeniører og forhandlere har gjort det muligt for Wavin

at lancere effektive nedsivningsanlæg til mindre landsbyer, industrivirksom-

heder, campingpladser osv.

Har du spørgsmål omkring nedsivningsanlæg, så kontakt Wavin på 86 96 20 00eller klik ind på vores hjemmeside.

- VA-godkendt system- Nyudviklet styring, der sikrer alternerende drift- Wavin dækker nedsivningsarealer fra 30-800 m2


U-områderne til det eksisterende led-ningssystem.Undersøgelsen omfatter således konse-kvenserne af at separere i områder, derallerede er forberedt for separering, idetder i alle de undersøgte områder i dagfindes regnvandsledninger, som hoved-sageligt modtager vejvand.

Pris og effektI Tabel 1 er angivet hovedresultaterne afde økonomiske beregninger og de mil-jømæssige konsekvensvurderinger, derbl.a. er bestemt ved gennemregning af

lange historiske regnserier ved hjælp afMOUSE.

Den samlede udledning omfatterudledninger fra overløbsbygværker,regnvandsudløb og den regnvands-mængde der passerer gennem rensean-lægget.

Der skal investeres ca. 73 mio. kr. tilfunktionsforbedringer af afløbssystemet iHelsingør by for at opfylde amtets kravtil aflastninger fra overløbsbygværkersamt opfylde kommunes målsætningom hyppighed af stuvning svarende tilminimumskravene i Skrift 27.

Denne investering går til forøgelse afkapaciteten af fælles- og regnvandsled-

ningerne og etablering af bassiner vedoverløbene i fællessystemet. Vælges atfortsætte den påbegyndte separering afnogle af de fælleskloakerede områder,vil omkostningerne til bassiner og vissekapacitetsforøgelser i fællessystemetkunne reduceres, men der skal tilgengæld investeres ekstra i regnvands-ledninger og separeringer på egengrund. Meromkostningen ved fuldafslutning af de påbegyndte separerin-ger er ca. 40 mio. kr. for at opfylde sam-me målsætning. Hertil kommer 40-50mio. kr. som skal afholdes af lodsejernetil separering på egen grund.

På årsbasis kan udledningen af BI5

under regn mere end halveres ved atopfylde målsætningen, hvilket udeluk-kende skyldes overløbsbygværkerne.Udledningerne fra renseanlægget stigerdog lidt på grund af at mere vand ledestil renseanlægget. Ved at øge graden afseparering opnås kun en beskedenekstra reduktion af udledningen af BI5.

For kvælstof, og delvis fosfor, gælderat udledningen fra overløb og regn-vandsudløb mere end halveres vedopfyldelse af målsætningen, men densamlede udledning reduceres ikke væs-entligt, på grund af at der sker en tilsva-rende stigning i udledningerne frarenseanlægget. Der antages her atudløbskoncentrationerne er de samme,men at vandmængden stiger. Øges gra-den af separering vil der for overløb ogregnvandsudløb ske en beskedenforøgelse af udledningen af kvælstof ogen beskeden reduktion i udledningen affosfor.

Den væsentligste effekt af at øge gra-den af separering er at udledningerneflyttes fra overløbene til regnvandsud-løbene, mens de udledte samlede årligemængder er stort set uændrede. Tilsva-rende ændres de lokale udledninger fraat være meget sjældne overløb til atvære hyppige udledninger hver enestegang det regner.

Reduktionen i overløb fra fælleskloakvil have en positiv effekt på hygiejnenomkring overløbene, men der er pt.ingen problemer med badevandskvalite-ten i Helsingør.

5 % mere koster det dobbelteVed opfyldelse af målsætningen meddet eksisterende system vil der ske mereend en halvering af de årlige udlednin-ger af BI5. En løsning med fuld separe-ring vil give en yderligere reduktion afBI5 udledningen på ca. 5 %, mod enmeromkostning på 80-90 mio. kr.

Separering har en større positiv effektoverfor næringssalte end overfor BI5,

Figur 1. Oversigt over Helsingør by med delvist separerede områder. Den røde udfyldning er miksedeområder mens de grønne er de uafsluttede..

214356_Ann_Stad_Havn.indd 1 05/07/06 13:07:27

Den kloge narrer den mindre kloge....Ved anlægs- og renoveringsarbejder har den moderne teknologi gjort så store fremskridt, at det er nødvendigt at både ledningsejere, ingeniører og entreprenører er helt up-to-date.

Specielt, når det gælder NO-DIG teknologi!

Det er de desværre ikke altid!Men du kan sørge for, at du selv er på forkant - måske endda et hestehoved foran.

SSTT er en tværfaglig forening, hvor ledningsejere, rådgivende fi rmaer, entreprenører og producenter samarbejder om at præge en positiv og bæredygtig samfundsudvikling, hvor samfundets meget store investeringer i infrastruktur bevares og vedligeholdes med en minimum af miljøbelastning, ressourceforbrug og gener for omgivelserne

SSTT, Scandinavian Society for Trenchless Technology, er en skandinavisk forening med et tæt netværk i 25 lande.

Hvis din kommune, din virksomhed eller du selv endnu ikke er medlem af SSTT, var det måske lige nu I skulle blive det.

Det får du ud af et medlemskab i SSTT:• Opdatering omkring de nyeste teknologiske fremskridt• Erfaringsudveksling og problemløsning• Orientering om nye projekter• Seminarer og uddannelse• Medlemsbladet NO-DIG Info

Kontingent: Juridisk medlem Kr. 2400,-Kontingent: Efterfølgende medlem Kr. 700,-

Holder du dig til løs snak fra en entreprenøreller vil du ha’ præcis viden fra SSTT?

Jeg indmelder mig hermed i SSTT

Navn:

Adresse:

Firma / Kommune:

Telefon:

Mobil.

E-mail:

Dato: Underskrift:

SSTT SkandinavienVandhusetDanmarksgade 26+++ 2506 +++DK- 8660 Skanderborg

ww

w.sstt-skandinavien.com

Sendesufrankeret

Modtagerenbetaler portoen

SSTT April 2005. Nr. 2 1

www.sstt-skandinavien.com

SSTT særnummer. Marts 2004

NO-DIG-infoSCANDINAVIAN SOCIETY FOR

TRENCHLESS TECHNOLOGY

NR. 2 APRIL 2005

- bliv medlem af SSTT

SSTT årsmøde 2005 SIDE 5

Fornyr rørledning på rekordtid

SIDE 8Giardia epidemien i Bergen

høsten 2004SIDE 12Upptäcktsfärd i urberget

SIDE 14Stockholm Vatten rör om

i organisationenSIDE 17

Kontrolordning for styret

boring og gennempresning

SIDE 23STVF årliga teknikträff

SIDE 28Varför ska elledningar

”grävas” ner?SIDE 31Sporskifte i SSTT

SIDE 33

- et forum for viden...

SSTT Årsmøde 2005 og konferencerSide 19

ÅRSMØDE 2005

ÅRSMØDE 2005

213395_SSTT_2_2005.indd 1

26/04/05 11:54

SSTT Maj 2004. Nr. 3 1

www.sstt-skandinavien.com

SSTT særnummer. Marts 2004

NO-DIG-infoSCANDINAVIAN SOCIETY FOR

TRENCHLESS TECHNOLOGY

NR. 3 MAJ 2004

- bliv medlem af SSTT

NO-DIG-demo i Trondheim

SIDE 5Trondheim bydrift VA oppnår

kvalitets- og miljøsertifikater

SIDE 9Resymé fra seminar om

private stikkledninger

SIDE 12Afløbsvandet ændrer sig

SIDE 15Under älven efter vand

SIDE 18Malå GeoScience lanserar ny

Markradar för lednings-sökning

SIDE 20Olieudskillere

SIDE 26Rötter och Fett

SIDE 28 Mere for pengene med færre

handlingerSIDE 31 CE-mærkning af

afløbsprodukterSIDE 35

- et forum for viden...

Konferanse i TrondheimProgram side 21

212719_SSTT_3_04_ok.indd 1

212719_SSTT_3_04_ok.indd 1

06/05/04 14:56:28

SSTT afholder netværksdage den 12.-13. oktober i Kolding. Tema: Forholdet mellem bygherre og entreprenør.

Big

om

214

356

214356_Ann_Stad_Havn.indd 1 05/07/06 13:07:27


men i alle tilfælde opnås kun en beske-den reduktion i den samlede udledningaf næringssalte. Kvælstofudledningenunder regn bringes ned fra 3,5 ton omåret til 3,3 ton ved opfyldelse af målsæt-ningen og kan for ekstra 41,5 + 40 mio.kr. bringes ned til 3,0 ton om året vedomkoblinger og afslutning af separerin-gen. Om dette får en mærkbar effekt påØresund og havene omkring, og omdenne reduktion på 300 kg på årsbasiskan opnås billigere ved hjælp af andreindgreb, kan diskuteres

Undersøgelsen omfatter alene afslut-ning af separering i områder med påbe-gyndt separering. Hvis der skal ske enfuldstændig omkloakering af et områdefra fælles- til separatsystem, vil de øko-nomiske konsekvenser blive væsentligtstørre end fundet ved denne under-søgelse, mens de fundne miljømæssigekonsekvenser vil være stort set uændre-de.

Klar konklusion, men-Opfyldelse af målsætningerne for servi-ceniveau og udledninger med detnuværende system giver et rimeligt for-hold mellem opnået gevinst og investe-ring, mens der ved øget separering eruforholdsmæssigt store gener ogomkostninger i forhold til den gevinstman opnår m.h.t. miljø- og service.Størst effekt af øget separering er at enmindre del af forureningsbelastningenflyttes fra overløbene til regnvandsud-løbene. Til gengæld sendes en mindredel af regnvandet gennem rensean-lægget, hvilket betyder øgede udlednin-ger af tungmetaller, miljøfremmedestoffer m.v. med regnvandet, med min-dre der investeres i anlæg til rensning afregnvand.

Nu er det hele ikke sort og hvidt.Detailundersøgelser har vist, at det vilvære hensigtsmæssigt at foretage for-længelse og omkobling af 5-6 af de uaf-sluttede regnvandsledninger til det eksi-sterende regnvandssystem. Endviderekan afslutning af separeringen af et parenkelte områder begrænse størrelsen afnogle bassin- og ledningsarbejder, så dekan presses ind på den plads, der er tilrådighed.

■

Helsingør renseanlæg i forgrunden og Kronborg i baggrunden.

Aarsleff er med på KTC’s årsmøde i Hel-singør

De nye samarbejdsformer som rammeaftaler, partnering sam-arbejde og offentlig private partnerskaber (OPP) giver mulighed for, at den enkelte kommune kan vælge netop den form for samarbejdsmodel, der passer til kommunens behov.

Det tætte partnerskab og samarbejde om projektering, prioritering og planlægning af op-gaverne giver større potentialer for optimering af kvalitets- og serviceniveau og økonomi samt opfyldelse af kommunens lang-sigtede behov.

Der vil være mulighed for en nærmere drøftelse af mulig-hederne på KTC s årsmøde i Helsingør fredag, den 8. septem-ber 2006.

Du kan fi nde os på stand 23.

Nye samarbejdsformer

www.aarsleff.com


Nu kører Mini BioTherm i Hornbæk

I 2003 indgik Helsingør kommune enkontrakt med Krüger om at levere etMini Biotherm anlæg til Hornbæk rense-anlæg. Der er ikke tidligere opført ensådan type anlæg på et mindre danskrenseanlæg, og vi har naturligvis prøvetat sikre os at fordele en risiko med en visvillighed fra kommunen samtidig meden passende garanti fra leverandøren.

KonceptetHovedformået med udrådningen er atopnå en reduktion af slammængden, og

for at gøre anlægget så enkelt sommuligt - både anlægs- og driftsmæssigt -er der i basisudgaven af Mini BioThermikke indbygget nogen varmegenvin-ding. For at reducere varmebehovet tilslamopvarmning er det derfor nødven-digt at koncentrere slammet til ca. 6-7% TS. Ved dette tørstofindhold vil denproducerede gas være tilstrækkelig tilbåde at opretholde den ønskede drift-stemperatur i rådnetanken og til at giveet mindre varmeoverskud til bygnings-opvarmning.

Udrådningen foregår i to rustfri stål-tanke ved ca. 55oC.

Med to tanke har de en størrelse, såde kan fremstilles på værksted og trans-porteres til renseanlægget i et stykke påblokvogn.

Transportmetoden gør at den maksi-male diameter for tankene er på knap 4meter. På værkstedet er tankenes top-og bundkonstruktion isoleret med speci-alskum, der indsprøjtes i konstruktio-nens hulrum.

ProcessenSom vist i figur 2 er første trin i behand-lingen en forafvanding. Det forafvande-de slam ledes til en buffertank, og herfrapumpes det kontinuerligt ind på rådne-tanken. Den jævne indpumpning er vig-tig af hensyn til at opnå en jævn gaspro-duktion og dermed en jævn drift afgaskedlen.

Rådnetanken holdes fuldt opblandetved hjælp af en specialdesignet omrører,der samtidig sørger for opvarmning afslammet. Omrørerens lodrette pumpe-rør, der er placeret inde midt i rådnetan-ken, er dobbeltvægget og herigennem

Nu kører Mini BioTherm i Hornbæk

Af Jørgen Frederiksen, Benny Höök og Dines Thornberg, Helsingør kommune

Mini BioTherm er et nyudviklet koncept til termofil udrådningaf biologisk overskudsslam på mindre renseanlæg. Der er iMini BioTherm ikke indbygget nogen varmegenvinding.Opvarmning sker på basis af den producerede gas.Efter 3 års indkøring og drift kan vi nu sige at de lovede effek-ter er opnået.

➜

Figur 1. Rådnetankene på Nordkysten's Rensean-læg i slutningen af montageperioden (oktober2003).


www.iss-kloakservice.dk

3400 Hillerød

Tlf.: 4822 0220

Tlf.: 4364 6939

2620 Albertslund

Tlf.: 5951 03814400 Kalundborg

4700 Næstved

Tlf.: 5570 0484

Tlf.: 5460 1645

4970 Rødby

Tlf.: 6223 1208

5700 Svendborg

6000 Kolding

Tlf.: 7552 4322

Tlf.: 7586 5842

7100 Vejle

Tlf.: 7567 8889

8700 Horsens

Tlf.: 9752 2822

7800 Skive

Hos ISS Kloak- og Industriservice har vi

en klar målsætning om at skabe endnuflere forbedringer for vores kunder.

Det kræver selvfølgelig mere end blot et smil.

Det begynder med tillid og god forståelse, ogdet er derfor, vi lytter til vores kundersbehov og sikrer os, at vi har enomfattende viden om kundensforretningsgang.

På denne måde kan vi udformeden rigtige serviceløsning,og gennemføre løsningen påden mest effektive måde.

Vores størrelse sikrer dennødvendige fleksibilitet ogarbejdskraft til at vi kanpåtage os enhver opgave,hvor som helst og nårsom helst.

Vores kunder kan stole på,at opgaven bliver løst efter aftaleog under nøje hensyn til miljø,sikkerhed, kultur og kutyme.


cirkuleres varmt vand fra kedelanlægget.Det udrådnede slam forlader tanken

via et overløb og løber ved gravitationtil et slamlager.

Erfaringerne fra lignende anlæg harvist, at det er en fordel at fortynde detudrådnede slam før slutafvanding, idetpolymeromkostningerne herved kanreduceres. I Mini Bio Therm er dermulighed for at fortynde slammet medrenset spildevand før slamlagertanken.Herved opnås desuden at slammetstemperatur sænkes og koncentrationenaf ammonium og flygtige syrer reduce-res.

Termofilt udrådnet slam kan erfa-ringsmæssigt afvandes til et højt tørsto-findhold. Men som følge af den storeomsætning ved udrådningen har slam-met et højt indhold af ammonium, dervil følge rejektet ved slutafvandingen.Der vil derfor normalt være behov for atopsamle rejektet i en separat rejekt-vandstank, således at tilbageførelsen tilrenseanlæggets tilløb kan styres uaf-hængigt af slamafvandingen.

I Mini BioTherm afbrændes biogasseni en modulerende brænder i takt med atden produceres. Biogas fra termofiludrådning er varm og har et højt vand-indhold og umiddelbart efter udtagetfra toppen af rådnetanken køles gassenmed renset spildevand i en specialdesig-net gaskøler. Herved reduceres vandind-holdet og den direkte køling med rensetspildevand medfører endvidere en sik-kerhed mod at evt. skum fra rådnetan-ken ledes videre til gassystemet. Detrensede spildevand benyttes efterfølgen-de til fortynding af det udrådnede slameller det ledes til afløb.

Umiddelbart inden biogassen nårfrem til brænderen ledes den gennem

en modstrømsvarmeveksler, i hvilkenden opvarmes ved hjælp af det varmekedelvand. Herved bringes biogassenvæk fra dugpunktet og kondens i gas-rampen minimeres.

Rådnetankens varmesystem er sam-menkoblet med renseanlæggets eksiste-rende varmesystem, således at det ermuligt at udveksle varme med dette.Herudover er kedelsystemet forsynetmed en nødkølerveksler for bortkølingaf evt. overskudsvarme.

Mini BioTherm påNordkysten's RenseanlægAnlægget er på Nordkysten's Rensean-læg dimensioneret til en gennemsnitligslammængde på ca. 900 kg TS/d, hvil-ket på årsbasis betyder, at der kan bort-skaffes ca. 1700 t afvandet slam med19-20 % TS.

Det forventedes at termofil udrådningkunne reducere slammængden til ca.650 kg TS/d, og at tørstofindholdet idet afvandede slam blev hævet til ca. 24% TS. Mængden af afvandet slam for-ventedes således reduceret til ca. 1000t/år, hvilket svarer til en reduktion på ca.40 %.

I tabel 1 opsummeres dimensione-ringsdata sammen med de faktiskebelastningstal.

Anlægget er designet med en gaspro-duktion på ca. 190 m3 biogas/d, menhar i gennemsnit produceret 151 m3/d i2006. Belastningen har i vinterperioden2006 været lavere end dimensioneringskriteriet, som det fremgår af tabellen.

Hovedparten af gassen anvendes til atopretholde en driftstemperatur på 55oCi rådnetankene, men afhængig af årsti-

den og temperaturen af slammet førudrådning er der et vist varmeoverskud,der kan anvendes til renseanlæggetsinterne varmeforsyning, således at fjern-varmeforbruget kan mindskes.

Den eksisterende tromle-forafvanderanvendes til koncentrering af slammetog en eksisterende slamlagertank imaskinhuset anvendes som buffertankfor det forafvandede slam før udrådnin-gen.

De 2 nye rådnetanke er placeret i enaf slamluftningstankene i den gamletankblok, og tankenes udformning erbestemt af de givne forhold. Diamete-ren er ca. 3,8 m, således at de kan værei den eksisterende slamluftningstank.Højden er bestemt af den gældendelokalplans krav om en maksimal bygge-højde på 6 meter i forhold til detomkringliggende terræn. Da bundenstår under terræn er det muligt med ensamlet tankhøjde på 10 meter.

Rådnetankene er udført i syrefast rust-frit stål. Tankene er færdiggjort på værk-stedet og er transporteret til anlæggetpå blokvogn. Efter at være sat på pladser tankene isoleret og forsynet medyderbeklædning af brunmalede tra-pezplader. Desuden er varmeveksler ogomrører monteret og de nødvendige til-slutninger for vand og slam er udført. I slutningen af montageperioden såanlægget ud som vist i figur 1.

En anden af de gamle slamluftnings-tanke er anvendt til slamlager for udråd-net slam. Når det udrådnede slam forla-der rådnetankene, løber det ved gravita-tion til denne slamlagertank.

Biogassen køles med renset spilde-vand i gaskølere, der er monteret pågasudtagene på toppen af rådnetanke-ne. Det anvendte spildevand ledes istørstedelen af tiden til afløb uden omslamlagertanken. Afpasset efter denudrådnede slammængde ledes spilde-vandet i passende mængder til slamla-gertanken for at fortynde det udrådne-de slam før afvanding.

Det udrådnede slam pumpes tilafvanding i den eksisterende centrifugeved hjælp af en pumpe i installations-brønden, der er etableret i én af degamle slamkoncentreringstanke. I instal-lationsbrønden er også gaskedelanlægget og størstedelen af de øvrigemaskininstallationer samt el-tavlen pla-ceret.

Rejektvandet fra slutafvanding afslammet pumpes fra en opsamlingstankunder centrifugen til en rejekt udlig-ningstank, der er etableret i den andenaf de gamle koncentreringstanke. Herfrapumpes det til en nærliggende afløbs-brønd for at blive ledt til renseanlæggetstilløb.

Enhed Dimensionering 2003 Driftstal 2006

Rådnetank volumen m3 2 x 90

Slammængde Kg SS/d 900 717

Tørstof i fødestrøm % TS 6 6

Opholdstid dage 12 15,9

Biogas produktion Nm3/d 190 151

Forventet slamreduktion % 40 -

Overskudsvarme KWh/måned - 5.000

Tabel 1. Dimensionsdata og faktiske driftstal

Uden BioTherm Med BioTherm ForholdstalEnhed 2001-02 og 2002-03 2005-06

oktober-februar oktober-februar

Afvandet slammængde tons 495 310 0,63

Tørstof i det afvandede slam % 20,8 23,6 1,13

Overskudsslam t TS 103 73 0,71Tabel 2: Sammenligning af nøgletal for slam før og efter Mini BioTherm.


Opstart af anlæggetFor at kunne foretage en våd afprøvningaf anlægget blev rådnetankene fyldt opmed renset spildevand. Dette spilde-vand blev efterfølgende varmet op tilca. 55

oC. Næste fase var, at tilføre pode-

slam fra de termofile rådnetanke på Hil-lerød Central-renseanlæg. Og for atafkorte indkøringsperioden blev detbesluttet at pode med en forholdsvisstor slammængde, således at rådnetan-kene i princippet fyldes halvt op medpodeslam. Podningen foregik ultimo2003.

Podningen betød at gaskedel anlæg-get kunne tages i brug forholdsvis hur-tigt. Når gassen afbrændes i den takt,den produceres, skal der være en visgasproduktion for at kedlen kan sættes istabil drift.

Driftsresultater fra anlægget Mini BioTherm har været under ind-køring siden 2003. De fleste funktionerhar fungeret fra starten men som medmange nye koncepter har der ogsåværet nogle børnesygdomme som skul-le udryddes.

Omrørerne der skaber flow i tankensmidterrør havde i starten for dårligeaksel-tætninger og der har således væretlæk mellem opvarmningen og slammet.

Der er blevet lagt megen tid og ener-gi fra Krügers side i at finde en holdbar

løsning, og den tror vi på at vi har nu.Den noget ustabile drift med om-

rører-problemer resulterede i at vi harbrugt betydelige mængder fjernvarmetil opvarmning under indkøringen.

På gasbrænderen var der fra starteninstalleret en føler af titan. Denne svigte-de tit pga tilsæting og renseanlæggethar selv fundet ud af at skifte til en foto-celle, der fungerer lang mere driftsikkert.

Renseanlæggets personale har måttebruge en hel del timer på at køre alter-native driftsrutiner og holde øje medinterimistiske løsninger.

Det er noget der følger med når mangår med på at installere en prototype ogvi har fra kommunens side haft et godt

samarbejde med Krüger om at få løstproblemerne.

I tabel 2 sammenlignes nøgletal forslam før og efter Mini BioTherm.

Slammængden der køres bort er iden opgjorte periode reduceret til 2/3 iforhold til driften uden Mini BioTherm.

Dette skyldes både selve nedbrydnin-gen i rådnetanken og at slammet afvan-des bedre.

Helsingør kommune blev stillet enafskrivningtid på anlægget på omkring12 år i udsigt, og det kommer til at hol-de med de nuværende priser påafhænding af slam. Slammet køres tilforbrænding og genanvendelse hosRGS90 i Stigsnæs.

■

Figur 1Princip i Mini Bio Therm

� � � � � � � � �

� � � � � � � � � �

� � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � �

� � � � � � �

� � � � � � � �

� � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � �

� � � �

� � � � � � � �

� � � � � � � � � � �

� � � � �

� � � �

� � � � �

� � � � � �

� � � �

� � � � � �

� � � � �

� � � � �

� � � �

� ! � �

� � � � � � �

� � � � � � � �


Kommunerne overtager en lang rækkespændende opgaver på natur-, miljø-og planområdet fra amterne. Bl.a. får desammen med staten ansvaret for denfremtidige natur og vandplanlægning.Det er en bindende planlægning formyndighederne, som vil give natur- ogmiljøvaretagelsen et løft.

Miljøministeriet har ansvaret for udar-bejdelsen af de overordnede natur- ogvandplaner. Men det er kommunerne,der gennem handleplaner skal sikre rea-liseringen af natur- og vandplanlægnin-gen. Den statslige og kommunale plan-lægning går således hånd i hånd, hvilketbliver en stor arbejdsmæssig udfordringfor både kommunerne og Miljøministe-riet. I det følgende beskriver vi selveopgaven og det nødvendige samarbej-de.

Det er selvfølgelig blot et eksempelpå et meget vigtigt samarbejde i denfremtidige miljøadministration. Densammenfattende fysiske planlægning,VVM og statslige miljøgodkendelser erandre eksempler på områder, hvor sam-arbejde er væsentligt. Men pladsen tilla-der ikke, at vi kommer ind på det hele.

Samtidig skriver vi lidt om den fremti-dige kompetence- og vidensdeling. Vived, at KTC planlægger et kraftigt løft afdenne opgave. Og det vil vi meget ger-ne udtrykke vores fulde opbakning til.Kompetence- og vidensdeling bliver etnøgleord for den fremtidige varetagelseaf natur-, miljø- og planopgaverne. Ogde større og stærkere kommuner giver

langt bedre muligheder for at gennem-føre et sådant.

Fremtidens vand- og Natura2000-planlægningVand- og Natura 2000-planlægningenefter miljømålsloven er som nævnt enny opgave for såvel stat som kommuner.Formålet med planlægningen er at sikrevandmiljøet og naturen på et niveau,der kan leve op til Danmarks forpligtel-ser efter Vandrammedirektivet og Habi-tat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne(Natura 2000-direktiverne). EU-forpligtelserne betyder, at der erstramme rammer for selve planlægnin-gen, men også at planerne - i modsæt-ning til hidtidig vand- og naturplanlæg-ning - vil være bindende for alle myn-digheder.

De statslige vand- og Natura 2000-planer skal bestå af:• En basisanalyse, der lidt forenklet

samler den viden, der er om områ-derne, og giver en vurdering af, omde forventes at kunne leve op tildirektivkravene. Amterne har udar-bejdet denne basisanalyse.

• Fastsættelse af mål for det enkeltevandområde henholdsvis Natura2000-område.

• Et indsatsprogram, hvor statenlægger retningslinjer for den efterføl-gende kommunale handleplan.

Det er de 7 statslige miljøcentre, der lig-ger spredt rundt i landet, der vil vareta-ge disse opgaver, som vil blive pro-jektorganiseret med ophæng i centrene.

Den statslige planlægning drejer sigaltså ikke alene om at fastsætte mål forde enkelte områder. Den drejer sig ogsåom, at der for disse områder fastsættesretningslinier for den nødvendige ind-sats. Her drejer det sig ikke alene om atopfylde kvalitetsmålene, men også i højgrad at sikre en omkostningseffektiv ind-sats.

Oven på disse planer skal kommuner-ne udarbejde en kommunal handleplan,som gennemfører indsatsprogrammet.Kommunerne står altså både for udar-bejdelse og for gennemførsel af handle-planen, og har kontakten til og dialogenmed den enkelte lodsejer og borger. Ensærlig udfordring for kommunerne bli-ver det gensidige kommunale samarbej-de på tværs af kommunegrænserne -hverken vand eller natur har indrettetsig efter det kommunale landkort.

Vand- og Natura 2000planlægningener en opgave, hvor det statslige og dekommunale bidrag skal gå hånd i håndog understøtte hinanden. Derfor er derogså med miljømålsloven sikret enomfattende proces for denne planlæg-

Nye opgaver og nye tider for samarbejde ogvidendeling

Af direktør Hans Henrik Christensen, Skov og Naturstyrelsenog direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen

Kommunalreformen giver nye behov og perspektiver forvidensdeling og samarbejde mellem myndighederne.

Direktør Hans Henrik Christensen, Skov- ogNaturstyrelsen og direktør Ole Christiansen, Mil-jøstyrelsen.

Autodesk og Civil 3D er registrerede varemærker eller varemærker, der tilhører Autodesk, Inc., i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker, produktnavne eller registrerede varemærker tilhører de respektive ejere. © 2006 Autodesk, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Faktum: Bygningsingeniører har brug for én enkeltløsning til konstruktion og skitsering, så dekan håndtere projekter effektivt lige fra deførste opmålinger på grunden til defærdige planer. I Autodesk® Civil 3D® kanprojekt-komponenter som veje, overflader,grunde, rør og ledninger kombineresintelligent, så en ændring ét sted auto-matisk gennemføres og afspejles overalt iprojektet. Desuden giver Civil 3D størrearbejdsgrupper adgang til opdateredeprojektdata, så alle altid er helt ajour medden seneste udvikling i alle projektetsfaser. Du kan hente white papers, læsekundehistorier og få en gratis demoversionpå cd på www.autodesk.dk/civil3D.

Ønske:At give et område nyt liv ved atbruge én konstruktionsløsninggennem hele projektet.

Autodesk Civil 3D


ning. En proces, som giver rige mulig-heder for dialog og samarbejde mellemstat og kommune og kommunerneimellem fra de første spæde tanker omden statslige planlægning, over planfor-slag, til vedtagelsen af de kommunalehandleplaner og derefter i gennemførel-sen af disse planer. Kommunerne vil der-for fra starten blive inviteret med vedbordet.

Vi kan ikke opfordre nok til, at kom-munerne tager denne udfordring op ogfra første færd går ind i dialogen og pla-nprocessen. Den første lejlighed til atsætte gang i dette tværgående samar-bejde kommer allerede med vand- ogNatura 2000-planlægningens idefase,som starter i sommeren 2007.

På grundlag af basisanalyserne og ennational vurdering af de væsentligsteopgaver i den første planperiode vil Mil-jøministeriet bede om indspil og ideer tilden videre planlægning. Denne fase bli-ver helt afgørende for det videre plan-forløb. Det er her, at kommunerne isamarbejde vandområde for vandområ-de og Natura 2000-område for Natura2000-område kan spille ind og kommemed bud på, hvordan direktivforpligtel-serne kan løftes, og hvad man i det kon-krete område kan bidrage med.

Det bliver en stor opgave at løfte, ogder er derfor mange gode grunde til, atkommunerne samarbejder om opgaven.Geografien giver i sig selv en del af sva-ret: Mange indsatser for at opnå målenevil skulle ske på tværs af kommune-grænsen. Der vil endog være tilfælde,hvor manglende koordinering ogafstemning kommunerne imellem kanmedføre, at kommuner kommer til ativærksætte indsatser, som modarbejderfrem for at understøtte hinanden.

Endelig peger udnyttelsen af ressour-cerne også i samme retning. Kommu-nerne bliver ganske vist større, men derer også mange og tunge opgaver, såder er ingen grund til, at hver især skalopbygge al viden og have alle erfaringer- gode som mindre gode - fra bunden.

Nye samarbejdsmulighederSom vi nævnte indledningsvis bliverkompetence- og videndeling et nøgle-ord for fremtidens natur-, miljø- og pla-nadministration.

Det er en helt anden situation at skul-le formidle viden og udveksle kompe-tencer, når man er 98 kommuner fremfor 271.

Det er det både for Miljøministerietog for kommunerne selv. I ministerietforestiller vi os en mere direkte inddra-gelse af praksis i kommunerne i f.eks.

vejledningsarbejde - deltagelse i projekt-grupper kunne være én måde. Og detbliver også nogen gange lettere at nåud til kommunerne med ministerietsbudskaber, f.eks. i forbindelse med for-midling af kommende vejledninger. Detskal udnyttes.

Samtidig ved vi, at KTC planlægger atopprioritere kompetence- og vidensde-lingen mellem kommunerne. Det menervi, at der både er behov og mulighedfor, så det støtter vi helhjertet op om.

Faktisk ser vi det som en helt naturligforlængelse af kommunalreformen. Fordet første giver de større, stærkere ogmere ensartede kommuner langt bedremuligheder for et sådant samarbejde.Og for det andet er der behov for at gåpå tværs af kommunegrænser og henteviden og kompetence hos hinanden,når kommunerne skal varetage amter-nes opgaver.

Et sådant initiativ blev da også i kom-munalreformdebatten nævnt som ét afde initiativer, der kan være med til at sik-re den faglige kvalitet, effektiviteten ogensartetheden i administrationen - nem-lig oprettelsen af kommunale videnscen-tre. Så KTC's bestræbelser er sat ind pårette tid og sted.

Debatten i forbindelse med kommu-nalreformen var bl.a. inspireret af deteksisterende Videncenter for jordforure-ning. Det er amternes eget videncenter,hvor netop de gode eksempler og videnoverføres fra amt til amt. Det har væreten fantastisk gevinst for området - end-da ved brug af relativt få ressourcer.Hvad der har været brugt af ressourcer iVidencentret, er sparet ind i de enkelteamter. Det har været en rigtig godhistorie, som vi tror, kommunerne kanlære af.

I det hele taget synes der at være enalmindelig accept mellem myndighe-derne af, at vi ikke alle skal opfinde denberømte dybe tallerken. Tværtimod,hvad der kan spares af arbejdsindsats påat gennemtænke procedurer ogarbejdsgange kan bruges på det, somdet jo drejer sig om, nemlig det fagligearbejde.

Selvfølgelig skal vi stjæle hos hinan-den med arme og ben - det vil være tilglæde for både naturen, planerne ogmiljøet.

Et rigtigt godt eksempel på det sidsteer den nye kvalitetsstyringsordning.Således vedtog Folketinget lige før som-mer den såkaldte kvalitetsstyringslov,som netop drejer sig om at holde styrpå procedurer og forretningsgange. Derskal opstilles en kvalitetspolitik og -mål,og der skal laves de nødvendige proce-durer for opgavevaretagelsen. Det enderop med, at kommunerne bliver certifice-

rede. Og så skal det hele være synligt foroffentligheden. Også det initiativ vilbidrage til en faglig bæredygtig, effektivog ensartet natur og miljøadministrati-on.

KL, Amtsrådforeningen og Miljømini-steriet er enige om, at et sådant systemvil kunne øge kvaliteten af arbejdet.Men vi er også enige om, at vi for alt iverden skal undgå unødigt bureaukrati.Selve systemet kendes med gode erfa-ringer fra mange både danske og uden-landske virksomheder, men det erskræddersyet til kommunernes natur-og miljøadministrationer.

Samtidig har KL, Amtsrådsforeningenog Miljøministeriet været enige om atgøre alt for at bygge videre på erfarin-ger fra de eksisterende amter og kom-muner. Vi har således i fællesskab lavetdet, vi kalder en startpakke, som tilbydeskommunerne, og som bl.a. indeholderstandardprocedurer til de centrale opga-ver på natur- og miljøområdet. Her harvi virkelig stjålet med arme og ben, ogdet har været et godt initiativ, så amter-nes viden ikke går tabt med den nyekommunalreform.

I den forbindelse har vi i øvrigt hafttæt kontakt med KTC. I forbindelse medpræsentationen af startpakken på Mil-jøministeriets hjemmeside, hvor ministe-riet har fundet det helt naturligt at hen-vise til KTC, ligesom vi ved, at KTC over-vejer, hvordan de kan følge kvalitetssty-ringssystemet op gennem sin fremtidigeindsats for videns og kompetencedeling.Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrel-sen finder det meget vigtigt, at Miljømi-nisteriet og kommunerne på den mådetrækker på samme hammel.

En slutbemærkningVi oplever i ministeriet, at hvor nogen istarten var skeptiske over for den nyefordeling af natur- og miljøopgaverne,så er dette vendt til et stort engagementfor at få det hele klar til 1. januar 2007.Problemer er vendt til muligheder. Eftervores opfattelse har vi med den nyekommunalreform skabt rammerne foren spændende nyudvikling af voresadministration. Med fælles hjælp kan viskabe et hop fremad i udviklingen afvores i forvejen velfungerende måde attakle plan-, natur- og miljøproblemernepå i Danmark. Det er godt for miljøet,og det er sjovt at være med til at foreta-ge dette hop.

Kommunalreformen bliver også start-skuddet for helt nye samarbejdsformermellem myndighederne. Det gør detikke mindre sjovt.

■



Øget betydning af vejreglerneØget betydning af vejreglerne

Som bekendt ophører amterne somvejbestyrelse ved årsskiftet til 2007. Denuværende amtsveje bliver delt mellemkommunerne (ca. 8000 kilometer vej)og Vejdirektoratet (ca. 2000 kilometervej), og det kommer naturligt til at bety-de et tættere samarbejde mellem kom-muner og Vejdirektoratet. Begge parterfår nyt ansvar og nye udfordringer i for-hold til deres nuværende vejnet.

I den sammenhæng og i det forstær-kede samarbejde kommer vejreglerneog det faglige grundlag bag dem til atspille en betydelig rolle. Vejreglerne ergrundlæggende en samling af den bed-ste tilgængelige viden og erfaring om

planlægning, projektering, anlæg, driftog vedligehold m.v. af veje og vejtrafik.De opfylder mange behov og formål,men de udarbejdes primært med sigtepå at

• forsyne vejforvaltningerne med envidenbase og et værktøj til anvendel-se i det daglige arbejde

• medvirke til harmonisering / standar-disering på tværs af vejbestyrelsesskelfor herigennem at bidrage til effekti-viseringer af såvel økonomisk somteknisk, trafiksikkerhedsmæssig ogfremkommelighedsmæssig art

• forsyne det politiske niveau med etværktøj, der kan omsætte den politi-ske dagsorden i praksis

Vejreglerne baseres på den samledebedste viden og erfaring i sektoren. Det-te sikres gennem de arbejdsgrupper, derudarbejder forslag til nye og revision afeksisterende vejregler, herunder forslagtil eventuelle bindende bestemmelser(normer) i vejreglerne.

Bred forankring af vejreglerneArbejdsgrupperne er sammensat af enbred kreds af parter i vejsektoren. Dethandler om så vidt forskellige partersom blandt andet vejbestyrelser, politi,miljømyndigheder, entreprenører, rådgi-vere, industri og erhverv samt interesse-organisationer som Ældre Sagen og DeSamvirkende Invalideorganisationer m.v.

Udarbejdelsen af konkrete vejreglerforegår under konsencus-princippet,hvilket dels indebærer, at kun bredtanerkendte løsninger bringes videre tilden samlede vejsektor, dels medfører enbred forankring af og opbakning bagvejreglerne og vejregelarbejdet.

Af vejdirektør Henning Christiansen, Vejdirektoratet

Vejreglerne og samarbejdet om dem vil være vigtig for at hol-de fast på viden, erfaring og kompetence i vejsektoren.


Samtlige vejregelforslag behandles oggodkendes af Vejregelrådet, der er sam-mensat af en bred vifte af parter fra sek-toren. Vejregler, der indeholder binden-de bestemmelser skal godkendes ende-ligt af Transport- og Energiministeren.

Direkte og afledt nytteværdiVejreglerne tager primært sigte påvejbestyrelserne, men har herudover enlang række brugere og interessentersom det fremgår af figur 1.

Vejreglerne indebærer for alle de oven-nævnte en umiddelbar, direkte nytte-værdi, men også en afledt nytteværdi.

• For trafikanten er vejreglerne med tilat sikre en oplevelse af ensartet servi-ce – og komfortniveau uanset hvilkenvejtype man kører på. Andre afledtegevinster er forøget trafiksikkerhedog forbedret fremkommelighed,samt mindskede tids- og transport-omkostninger som følge af vejregel-samarbejdet

• For vejbestyrelserne giver vejreglerneførst og fremmest en adgang til aktu-el opdateret viden og en af de afled-te nytteværdier kan være et mindsketressourceforbrug

• Både for entreprenører og rådgivereer vejreglerne med til at optimereressourcer ved planlægning ogudførelse af opgaver på ensartetgrundlag, samt ved harmonisering afudbud og udbudsprocesser

• Fælles for vejbestyrelser, rådgivere,entreprenører, producenter, leve-randører, forsknings- og uddannel-sesinstitutioner, politi og andre myn-digheder er muligheden for gennemvejregelarbejdet at fastholde en fag-lig kompetenceudvikling og en faglignetværksdannelse.

Fastholde faglighedMed to vejbestyrelser i stedet for tre fårvejreglerne en direkte øget betydningfor samarbejdet. Den viden og erfaringsom medarbejderne ved amternes vejaf-delinger repræsenterer i dag bliver nufordelt mellem kommunerne, Vejdirek-toratet, entreprenører og rådgivere. Vej-reglerne og samarbejdet om dem vilvære et vigtigt holdepunkt i at holdefast på denne viden, erfaring og kompe-tence på trods af, at den bliver spredtud.

Samarbejdet i vejsektoren fungerer idag på mange niveauer og med et stortudbytte for alle parter. Lad os fortsættepå denne vis og sikre, at det danske vej-net også fremover kan tjene som eksem-pel som en effektiv, sikker og kvalitetsbe-tonet del af infrastrukturen i Danmark.

■

Figur 1: Brugere og interessenter i forhold til vej-reglerne.


Da kommunerne er hovedleverandør afservice- og velfærdsydelser til borgerne,har de også ansvaret for mange af debygninger, som danner ramme om dis-se ydelser. Her på tærsklen til det nyekommunale landskab ses et stigendebehov for renovering af den kommunalebygningsmasse – bl.a. inden for skolerog plejehjem. En af de kommunaleudfordringer består således i, at tilpassede forestående ændringer som følge afstrukturreformen sammen med effektivi-seringskrav og håndtering af det eksiste-rende investeringsbehov.

Offentlig-privat samarbejde (OPS)kan være et effektivt middel til at sikretidssvarende og effektive løsninger af deoffentlige opgaver. Dette viser såvel enrække analyser som de opnåede erfarin-ger, der efterhånden er høstet. Et godteksempel er Københavns Kommuneserfaringer med et driftspartnerskab påbygningsvedligehold af fem skoler oginstitutioner på indre Østerbro. Her kander dokumenteres besparelser på 19pct. i forhold til traditionelle udbudsfor-mer.

OPS udgør en palet af samarbejdsfor-mer mellem offentlige og private parter.Paletten dækker bl.a. over traditioneludlicitering og forskellige partnerskabs-

former, såsom driftspartnerskaber, sam-let udbud og offentlig-private partner-skaber (OPP).

Regeringen har OPS i fokus. Erhvervs-og Byggestyrelsen, som er OPS-kompe-tenceenhed inden for byggeområdet,har udviklet en række redskaber og stil-ler nyttig viden til rådighed om en ræk-ke forskellige samarbejdsformer. Dissetiltag gør det lettere for kommuner ogandre at komme i gang med OPS.

Erfaringerne med den hidtidige ind-sats viser, at der er en stigende interessefor OPS blandt kommuner. Udfordrin-gen for mange kommuner er at identifi-cere egnede OPS-projekter rettidigt.Ofte er et projekt så fremskredent, atbrugen af OPS ikke er en realistiskmulighed. Dette er selvfølgelig ærger-ligt, når det forholder sig sådan, at pro-jekterne med fordel kunne have væretopført som OPS, hvis bare de var identi-ficeret i tide. Det kunne fx være en kom-mune, som skal etablere en ny idrætshalpå en eksisterende kommunal bygge-grund, men at planlægningen er såfremskredent og behovet så stort, at derikke er tid til at igangsætte forudgåendeanalyser af markedspotentiale for privateaktører og optimale samarbejdsformer.

Det betyder, at der er behov for at

udbrede kendskabet om de forskelligeOPS-former på et tidligt tidspunkt,inden kommunerne træffer beslutningom, hvordan et projekt skal organiseres.

Mange af de kommuner, som hidtilhar udvist interesse for OPS, er oftekommuner, der i forvejen inddrager pri-vate i større omfang. Der er således ogsåbehov for at udvide kredsen af interesse-rede kommuner til at omfatte flere kom-muner, som ikke tidligere har gjort brugaf OPS.

Af regeringsgrundlaget Nye Mål fra2005 fremgår, at det offentlige skal blivebedre til at bruge markedet, og at denye organisations- og samarbejdsformerskal fremmes.

Denne linie er videreført i den netopindgåede aftale for kommunernes øko-nomi. Her er KL og regeringen enigeom, at en større del af de kommunale

OPS-gruppe kommer påkommunebesøg

Af vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Byggestyrelsen

Kravene til en mere effektiv offentlig sektor vokser, og der erstigende fokus på offentlig-privat samarbejde – både i statsligtog kommunalt regi. Det bliver til efteråret fulgt op af et nyttilbud til landets kommuner. Erhvervs- og Byggestyrelsen haroprettet en OPS-gruppe, som tilbyder kommunerne at kommepå besøg og yde sparring om forskellige OPS-samarbejdsfor-mer.

Vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Byg-gestyrelsen.

➜

(Overblik over byggeriog byomdannelse i de

nye kommuner?)

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Bygherrerådgivning er en del af Kuben, der er den eneste virksomhed i Danmark, som dækker heledet byggede miljø med sine fire kompetenceområder: Kuben Bygherrerådgivning A/S, Kuben Byg A/S,Kuben Ejendomsadministration A/S og Kuben Drift & Vedligehold.

WWW.KUBEN.DK/BYGHERRERAADGIVNING

Lige nu står landets tekniske forvaltninger over for en række nye

udfordringer og byggerier, som skal tilgodese alle de nye behov efter

strukturreformen. Så hvorfor ikke lade os guide jer sikkert igennem?

Kuben Bygherrerådgivning har i årevis arbejdet tæt sammen med

kommunerne og rådgivet inden for nybyggeri, renovering, ombyg-

ning, helhedsorienteret byomdannelse – og ikke mindst alle niveauer

af en kommunesammenlægning. Vi har samtidig en unik viden om

OPP-projekter.

Kuben Bygherrerådgivning varetager også udbud og konkurrenceaf-

vikling inden for byggeri – og har gennem tiden fungeret som byg-

herrerådgiver på alt fra kommuners bolig- og institutionsplanlægning

til kommuneplaner, parkeringsanlæg, rådhuse, kunstmuseer, uni-

versiteter, skoler og plejehjem.

Kuben Bygherrerådgivning udfører sine projekt- og rådgivningsakti-

viteter i de tre datterselskaber Kuben Byggeplandata, Kuben

Boplan og Kuben Byfornyelse Danmark, der hver især har særlige

spidskompetencer.

BESØG VORES STAND

Besøg os på stand 28 til KTC Årsmøde og hør mere om, hvad vi kan

gøre for dig og din kommune.


opgaver skal konkurrenceudsættes, ogat andelen af konkurrenceudsatte opga-ver skal øges fra 20 pct. i dag til 25 pct.i 2010. Erhvervs- og Byggestyrelsenetablerer nu – som udløber af aftalenom kommunernes økonomi for 2006 –en OPS-gruppe knyttet til udbudsporta-len.dk. Gruppen vil primært stille erfa-ringer, viden og sparring om nye offent-lig-private samarbejdsformer til rådig-hed for kommunerne.

OPS-gruppen er oprettet efter inspira-tion fra lignende enheder i Holland ogikke mindst England, som på mangemåder er den europæiske spydspidsinden for OPS. I England blev der i 1996oprettet en statslig enhed kaldet 4ps(Public Private Partnerships Programme),som blandt andet igennem en opsøgen-de indsats yder praktisk støtte og vejled-ning til regionale og lokale parter medhenblik på at fremme brugen af OPS.Tilsvarende har man i Holland etableretorganisationen Kenniscentrum PPS, derligeledes igennem en opsøgende indsatsstøtter udviklingen af lokale/regionaleOPS-projekter. Erfaringerne fra beggedisse enheder har været gode, og det ernoget, som vi med fordel kan følge iDanmark.

OPS-gruppen vil give kommunerne etgratis og uforpligtende tilbud om atdiskutere OPS og de forskellige mulighe-

der for brugen heraf. Fokus vil være påde helt indledende stadier af kommu-nernes beslutningsproces. Hvis en kom-mune har truffet beslutning om at reno-vere fx en daginstitution, men ikke hartaget stilling til, hvordan byggeriet skalorganiseres, kan OPS-gruppen værebehjælpelig med at identificere fordeleog ulemper ved forskellige offentlig-pri-vate samarbejdsformer eller om opga-ven med fordel bør bundtes sammenmed tilsvarende andre opgaver.

OPS-gruppens rolle er altså at støtteop om nye tanker og ideer i kommu-nen. Gruppen involverer sig ikke i detegentlige udbud eller de økonomiskeforundersøgelser. Her kan kommunenkomme langt ved at lade sig inspirere afde vejledninger og initiativer, der stillestil rådighed på udbudsportalen.dk. Iløbet af foråret har Erhvervs- og Bygge-styrelsen udviklet flere vejledninger ogværktøjer således, at disse tiltag nu kantilbydes inden for en bred vifte af OPS-former.

Styrelsen har endvidere en mindrepulje, som giver mulighed for at ydemedfinansiering af op til 50 pct. af deomkostninger, der er særligt forbundetmed, at opgaven søges løst i en ny sam-arbejdsmodel.

OPS-gruppen vil, som nævnt, gernebidrage på et tidligt tidspunkt i kommu-

nernes planlægningsfase. Det er netopved kommunens første strategiske valgaf håndteringen af en konkret opgave,før der er et beslutningsgrundlag for athyre eksperter ind, hvor sparring ogidéudvikling er vigtig. Hvis de rigtigebeslutninger ikke træffes på tidligt tids-punkt, kan det blive vanskeligt ogmåske umuligt at forsøge sig med nyesamarbejdsformer, når projektet først erafgrænset.

Vi forventer os meget af OPS-grup-pen, og jeg er overbevidst om, at grup-pen kan imødekomme et behov forvidendeling og sparring om brugen afOPS på et tidligt tidspunkt i kommuner-nes planlægning af deres byggeindsats.Dette understreges både af det storepotentiale for OPS i Danmark og af depositive udenlandske erfaringer.

Det er nu op til kommunerne at bru-ge OPS-gruppens tilbud om besøg ogsparring omkring muligheder inden forOPS. Gruppen står til rådighed for bådede berørte kommunale forvaltninger ogde nye kommunalbestyrelser inden deskal i gang med at træffe beslutningerfor de nye sammenlagte kommuner.Strukturreformen er jo en unik mulighedfor at sætte fokus på OPS og udbredekendskabet til en større kreds af kom-muner.

■

Animation fra Vildbjerg Skole, Trehøje Kommune, der er opført som et OPP-projekt.



Projekt Plan 09 er en opfølgning på detnetop afsluttede projekt »Fornyelse af plan-lægningen – kvalitet i bydels- og lokalplan-lægningen«, der afslørede et stort behovfor at udvikle kommunernes plankultur.

Der kan ydes op til 1. mill. kr. i støttepr. projekt, hvis kommunen stiller medressourcer for et tilsvarende beløb. Støt-ten ydes kun til projektvirksomhed, derligger ud over den indsats, som kom-munerne under alle omstændighederskal gennemføre.

I Plan 09 udvikles desuden en viden-database og et kommunalt netværkmed tilbud om deltagelse til alle 98 dan-ske kommuner.

Visioner med gods i - menhvordan?Til efteråret går de fleste kommuner igang med at forberede planstrategi2007. Der skal formuleres sammenhæn-

Planer der rykker- et godt tilbud til 98 danske kommuner

Planer der rykker- et godt tilbud til 98 danske kommuner

Af vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen ogadj. professor og formand for styregruppen for Plan 09.

Plan 09 er et nyt initiativ fra Realdania og Miljøministeriet,Skov- og Naturstyrelsen. Det er et partnerskabsprojekt, somsætter fokus på planprocesser og planresultater i de danskekommuner efter gennemførelsen af kommunalreformen. Pro-jektets fyrtårne er ca. 12 støttede eksempelprojekter i udvalg-te kommuner, samt opbygning af videnbase og netværk meddeltagelse af alle 98 kommuner.

Bedre planer – sådan!Plan 09 løber frem til de første kom-muneplaner foreligger i 2009. Suc-ceskriterierne for det samlede pro-jekt er bl.a.:• Opbygning af ny viden til fælles

afbenyttelse, herunder en data-base med erfaringer

• Større politisk engagement ikommunerne

• Nye netværk omfattende alle 98kommuner

• En større værktøjskasse med nyeredskaber til kommuneplanlæg-ningen

• En videnoverførsel til fagmiljøer-ne, herunder forskningsmiljøerne

• Øget bevågenhed fra pressen iforhold til den konkrete planlæg-ning

Byvision Store Rørbæk. Udført af Nils-Ole Lund.Med tilladelse fra Frederikssund Kommune.

Deltag i Det store KommunikationsvalgVær med i valget af den ansvarlige kommunikatør

i Teknisk Forvaltning. Du får en stemmeseddel på

vores stand.

Hvad får jeg ud af at stemme?Efter årsmødet udarbejder SHCOK, med udgangs-

punkt i deltagernes valg, en rapport om kommuni-

kation og ansvar i Teknisk Forvaltning. Alle, der har

stemt, får rapporten tilsendt.

SHCOK – Sylvester Hvid & Co. Offentlig Kommunikation er et subbrand i SHC-selskabet med fokus på Offentlig Kommunikation. Sylvester Hvid er Danmarks ældste kommunika-tionsbureau. Vi fi k vores første offentlige kunde i 1901 og har siden dengang været med til at sætte standarden for god offentlig kommunikation. Interesseret i offentlig kommunika-tion? Du er altid velkommen til at kontakte afdelingsleder, coach og proceskonsulent Jens Kristian Pedersen på telefon 3832 2231. www.shc.dk

Hvem har ansvaret?Kommunikation er en naturlig del af opgaveløsningen og ledelsen i kommunerne – og dermed også i de Tekniske Forvaltninger. Men hvem har ansvaret for, at kommunikation bruges bevidst som et aktiv for forvaltningen?

Kom og mød konsulenterne i SHCOK på KTCs årsmøde i Helsingør. Hør om vores erfaringer med forandrings-kommunikation samt miljøinformation, der gør en forskel. Få input til din egen personlig kommunikationsplan. Deltag i Det store Kommunikationsvalg. Vi ses!


gende visioner, og der skalopstilles indsatsområder ogstrategier. Hvad vil vi medvores kommune, og hvad kanvi gøre for at realisere visioner-ne?

Men hvordan får vi opstilletvisioner, som ikke ligner allede andre kommuners visioner– visioner der handler om ligenetop vores kommune? Hvor-dan inddrager vi borgere oginteressenter? Og hvad skalvisionerne handle om?

Bedre byer – menhvordan?Et af planlægningens vigtigstemål er at skabe højere kvalitet i de fysi-ske omgivelser, ikke mindst i byerne.Det er indtil videre kun lykkedes delvist.Langt fra alle kommuneplaner og lokal-planer bidrager til en højnelse af byer-nes kvalitet. Det skal der laves om på.Målet må være planer, der både fasthol-der de eksisterende kvaliteter og tilførerbyerne nye kvaliteter.

De stigende trafikmængder betyderstigende udfordringer. Det samme gøret stigende behov for kulturelle ogsportslige udfoldelsesmuligheder, ønsketom øget tæthed i byerne, herunderønsker om højhuse. Og hvad med arki-tekturen? Vi mangler stadig tilfredsstil-lende løsninger på, hvordan vi giverplads for den nye arkitektur i samspilmed den eksisterende, historiske by. Detkræver indgående viden om byerneskvaliteter og potentialer, men detkræver også nytænkning, eksperimen-ter, talent og utraditionelle borgerind-dragelsesmetoder.

Bykvalitet er ikke det samme i forskelli-ge byer, og vi skal ikke bare efterlignehinandens mere eller mindre vellykkedeplanlægning og interessante bebyggel-ser. Der er ingen færdig opskrift. Vi måindsamle og viderebringe forskellige erfa-ringer fra forskellige byer, og vi må disku-tere resultaterne i forhold til de lokalemuligheder. Vi må også sætte målrettede

forsøgsprojekter i gang, hvor nye meto-der, nye samarbejdsformer med borgereog interessenter og nye ideer prøves afog gennemføres i fuld skala.

Helhedsplanlægning i detåbne land – men hvordan?Overgangszonen mellem by og land -de bynære landskaber – bliver en særligudfordring i de nye planstrategier ogkommuneplaner. Trods restriktioner ombyggeri i det åbne land, sker deromkring mange byer en uhensigtsmæs-sig udvikling, hvor byfunktionerne lang-som maser sig ud i landskaberne. Detskyldes et betydeligt økonomisk pres ogbyboers interesser i at lægge beslag påarealerne til byformål.

I fremtiden får kommunerne heleplanlægningskompetencen også udenfor byerne. Det giver gode mulighederfor sammenhængende planlægning,herunder at varetage det åbne landsinteresser vedrørende landbrugserhverv,naturinteresser og landskabsforvaltning,sammenholdt med byens interesser i atbruge landskaberne til boliger, hobby-landbrug, fritidsaktiviteter, vejanlæg osv.

Men hvordan håndterer vi det i plan-lægningen? Hvad er mulighederne, oghvad er faldgruberne?

Fornyelse kræverplanlægning – menhvordan?

Planlægningsværktøjet erbedst egnet, når det gælderudvikling af nye arealer ogfastholdelse af eksisterendeforhold.

Når eksisterende, bebyg-gede områder skal fornyesog evt. omdannes til andreanvendelser, er planlægnin-gen mere kompliceret og fle-re forskellige interessenterskal involveres. Derfor kandet være svært at opstille ogfastholde konkrete kvalitets-krav. Det kan også væresvært at gennemføre fornyel-

sesprocessen inden for en overskueligtid.

I sådanne situationer er gode planersærlig nødvendig - og særlig komplice-ret. Derfor har vi brug for nogle godeeksempler på plankulturer og planlæg-ningsværktøjer, på partnerskaber ogborgerinddragelsesprocesser, og vi harbrug for størst mulig erfaringsudvek-sling.

Planen i baglommen – menhvordan?Planer skal bruges! En kommuneplan erkun noget værd, hvis den sætter sig etspor i udviklingen. Derfor er det politi-ske engagement i planlægningen ogdens resultater helt afgørende.

Ikke alle eksisterende kommuneplanerer præget af voldsom politisk opbak-ning, og ikke alle politikere kender dereskommuneplan og bruger den aktivt.Det skal der laves om på. Også borger-nes kendskab til planlægningen skalvære bedre.

Politikerne skal med i planlægnings-processen, og alle politikere skal - billed-lig talt - gå rundt med kommuneplaneni baglommen.

Det stiller særlige krav til planlæg-ningsprocessen og til måden den enkel-te plan fremtræder på. Planer skal væreenkle og overskuelige. De skal måskefindes i flere udgaver med forskelligdetaljeringsgrad? Måske skal den samle-de plan kun findes på Nettet, suppleretaf forskellige »lommeudgaver« medsærlige temaer, udvalgte bydele osv.?Måske skal man kunne slå op i planenfra sin mobiltelefon?

■

Opstartseminar den 5. september 2006Kommuner, konsulenter, forskere og andre interessenter inviteres til et opstartse-minar for Plan09 den 5. september 2006 i Odense.På seminaret lægges der op til debat om, hvad vi kan bruge planstrategierne til.Seminaret henvender sig til politikere, beslutningstagere, planlæggere i kommu-nerne, regionerne og staten, men også til rådgivningsfirmaer og forskere m.fl.Nærmere oplysninger om projektet, seminaret den 5. september og en førstebudrunde til kommunerne om eksempelprojekter om planstrategier kan ses påpartnerskabsprojektets hjemmeside: www.plan09.dk

Bynær natur, Hvidovre. Foto: Hvidovre Kommune.



Lene Holm: Hvad har været det gennem-gående tema i dit arbejde hidtil?

Torgeir Sørensen: Ifpra har i de senere årgennemgået en omfattende modernise-ring, som var hårdt tiltrængt. Vedtæg-terne er fornyet og demokratiseret ogkan nu klares med 7 siders tekst modtidligere 32. Foreningens hjemmesideudgør det centrale kommunikationsmid-del og målet er, at den skal blive ver-dens bedste park-portal. Husk på, atIfpra er den eneste verdensomspænden-de organisation indenfor dette område.

Lene Holm: Ser du nogle fællesnævnere ide udfordringer, som vore kollegaer inden-for park- og naturforvaltningen er optagetaf?

Torgeir Sørensen: Der er forbavsendemange ligheder og vi kan lære så megetaf hinanden. Næsten alle steder arbejderman med beskrivelser og udbud af degrønne driftsopgaver for at tilpasse sigden politiske situation. Der bliver udvik-let en mangfoldighed af modeller tilpas-set de lokale forhold og prioriteringer. Viskal skaffe os viden om, hvordan man

gør mange andre steder, så vi kan læreaf hinanden.

Det er også et gennemgående træk,at der bliver mere og mere fokus på livs-kvalitet og folkesundhed. Overalt ople-ver jeg en stærk øget bevidsthed om detgrønnes betydning i urbane områder.Opfattelsen af parker ændrer sig fra fine»skueanlæg« til aktivitetsområder, deropfylder moderne menneskers behovfor natur, kultur, sociale mødesteder ogfysisk aktivitet eller refleksion.

Lene Holm: Hvad drømmer du om?

Torgeir Sørensen: I Ifpra vil vi gerne moti-vere til at udvikle og højne standardenaf de grønne områder. Vi er derfor vedat udvikle et nyt initiativ »Grønt Flag«,som en slags certificering af miljø- ogfunktionsforhold. Der er også brug foren inspirerende bog om f.eks. de 50bedste parker i Europa, som både fag-folk og lægmand, vil kunne have glædeaf.

Jeg drømmer også om, at de grønneområder i byerne kan opnå en lovgiv-ningsmæssig beskyttelse. Her og nu erdet mig en stor glæde, at man i Norgeforbereder forslag herom.

Torgeir Sørensen, formand for Ifpra.

Internationalt samarbejde:

Grønt netværk efterlyserdanske deltagere!

Af Lene Holm, formand for Foreningen af Park- og Naturforvaltere

Ifpra - Efter snart 3 år som præsident for Ifpra-Europa, deninternationale park-sammenslutning, gør foreningens norskeformand Torgeir Sørensen status i en samtale med Lene Holm(DK), som er dansk kontaktperson for Ifpra.

Kensington Park, London.


Med én enkelt løsning har I værktøjet til at håndtere stort set alle opgaver inden for tekniske forvaltninger og forsyningsvirksom-heder.

EV Ressourcestyring er markedets stærkeste og mest anvendte økonomi- og ressourcesty-ringsløsning. Mere end 40 kommuner, herun-der 7 af landets største, skaber i dag værdi i deres forretninger med vores Navision-baserede løsning.

EV Ressourcestyring er en fordel for alle led i organisationen - fra ledelsen til medarbejde-

og behandle, og arbejdsgangene bliver optimeret. I betaler kun for det, I har brug for. Vi tilpasser løsningen, så den dækker lige præcis jeres behov – hverken mere eller mindre. Gevinsten er en sund og bæredygtig forretning langt ud i fremtiden.

Elbek & Vejrup A/SOlof Palmes Allé 25, 8200 Århus N.Tlf.: 70 20 20 86 • www.elbek-vejrup.dk

Ét værktøj

Mød os på KTC's årsmøde! Oplev de nyeste løsninger og

præmier.

"Med kundens behov og forretning i fokus står Elbek & Vejrup A/S bag et effektivt og anerkendt fagsystem til tekniske forvaltninger. Den professionelle tilgang til leverandørrollen har dannet grundlaget for en sund og stabil forretning, som gavner både Elbek & Vejrup A/S og Microsoft. Elbek & Vejrup A/S er en stærk partner, som vi ser frem til at samarbejde med mange år endnu".

John Frederiksen, DivisionschefMicrosoft Danmark

Er alt, hvad der skal til for at styre jeres offentlige virksomhed


Endelig skal netværket mellem grøn-ne folk være levende og meget gernetilføres flere danske medlemmer. Vihåber senere på dette år at få justeretforeningens regler, således at man for ettillægsbeløb til sit medlemsskab af f.eks.Kommunale Park- og Naturforvaltere,kan opnå medlemskab af Ifpra.

Lene Holm: Hvad er Ifpras hovedaktivite-ter?

Torgeir Sørensen: Der afholdes en Ver-denskongres hvert 3. år. En »afdeling«af Ifpra, nemlig Ifpra-Europa holder sinegen kongres hvert 3. år og ligeså gørIfpra-Asia/Pacific. Disse kongresser erforskudt, således at der er 1 om året. I2003 var der 300 deltagere i Stavangerfra hele verden.

Lene Holm: Hvad er på programmet forde næste år?

Torgeir Sørensen: I sept. i 2006 afholderIfpra-Europa en kongres i Annecy iFrankrig med fokus på bytræer. Ellers erplanen:

2007 Ifpra-Verdenskongres i Glasgow

2008 Ifpra-Asia/Pacific kongres i New Zeeland

2009 Ifpra-Europa kongres i Dublin

Lene Holm: Hvordan tror du, at Ifpra kanfå flere medlemmer i Danmark?

Torgeir Sørensen: Der skal sendes et klartsignal om, at Ifpra er for alle, der arbej-

der med og er optaget af drift, admi-nistration og udvikling af byernesgrønne områder. Foreningen er nufuldt ud moderniseret og de lidtstøvede regler er afløst af et enkelt ogdemokratisk grundlag.

Jeg håber, at kommunalreformen iDanmark vil betyde, at de ansvarligepersoner for parkforvaltningerne i denu noget større kommuner vil se beho-vet for at være åbne - også internatio-nalt - og parate til at udveksle ideer ogerfaringer med hinanden. Danmark erforan på mange områder - menbestemt ikke alle. Jeg tror også, at politi-

kerne i fremtiden i højere grad forven-ter, at parkforvalterne har et minimumaf fagligt netværk, både nationalt oginternationalt. Jeg glæder mig til at hilsepå nye medlemmer fra Danmark!

■

Hvad er Ifpra?

Forkortelse for: International Federation of Parks and Recreation Administration

Formål: Udvikling af parker, rekreation, kultur m.v.Fremme brug af internationale standarderPromovere relevant forskningFremme bæredygtig brug af ressourcerneAfholde internationale kongresser og møder

Læs mere på foreningens hjemmeside (www.ifpra.org)

Medlemmer: Ifpra har medlemmer i over 50 nationer.

Medlemsblad: Udgiver »Ifpra-World« 4 gange årligt.

Kontaktperson: Lene Holm ([email protected]) for Danmark

Generalsekretær: Alan Smith (adresse som sekretariat)

Sekretariat: E-mail [email protected], fax +44(0)1189461680 Globe House, Crispin Close, Reading, Berkshire,RG4 7JS, United Kingdom

Hjemmeside: www.ifpra.org

Der er kommet øget bevidsthed omdet grønnes betydning i og inærheden af byområder.


På stærkt trafikerede vejstrækninger i det urbanemiljø er det altafgørende at skabe optimalevækstvilkår for byens træer. På denne strækninger plantet kejserlind, Tilia x europaea »Palli-da«(2001) i superplantekumme. På H.C.Ander-sens Boulevard kører der mere end 60.000 biler(ÅDT) og ca. 30.000 cyklister.

Københavns Kommune:

Træplantningsstrategiskaber synlige resultater

I Danmark døde mange elmetræer afelmesygens hærgen op gennem 1980-erne og frem til i dag. København var énaf de første byer i Danmark der for alvoroplevede konsekvensen af ensidigt plan-tevalg. Alene langs gader og veje miste-de man over 4.000 træer. I antal svarededet til ca. 1/4 af den samlede træbe-

stand. Men da elmetræerne typisk til-hørte både de ældste og største udgjor-de de i mængde og betydning langtover halvdelen.

Der forestod derfor en gigantiskindsats for at projektere, plante og plejenye plantninger. Denne opgave har isærværet krævende, idet man efterfølgende

manglede træer med elmens godeegenskaber, specielt over for vejsalt ogover for de barske vækstbetingelser sombyen og dens undergrund stiller træerneover for. Desuden har vejudvidelser oganlæggelse af cykelstier bevirket at plad-sen til træer langs med vejene er blevetmere trang.

Strategiske overvejelserVej & Park i Københavns Kommune, detdaværende Stadsgartnerens Kontor,startede helt tilbage i slutningen af80èrne indsatser på en række forskelligefronter. Disse tidlige indsatser har senerekonkretiseret sig til en egentlig strategi,der fortsat er under udvikling.

Af parkplanlægger Klaus Hansen Petersen, Vej & Park, Køben-havns Kommuneseniorrådgiver Palle Kristoffersen, Skov & Landskab, KVL ogph.d. Studerende Oliver Bühler, Skov & Landskab, KVL

Københavns Kommune har i samarbejde med Skov & Land-skab, KVL foretaget en evaluering af hvordan træplantninger-ne har klaret sig i forhold til anvendelse af forskellige plant-ningsmetoder. Evalueringen skal ses som et målrettet forsøgpå, at synliggøre værdien af 15 års ihærdig indsats på atafprøve nye plantemetoder, nye træarter og forbedre vækst-betingelserne for træer, der plantes langs veje, på torve ogpladser i det urbane miljø.

Københavns Kommune:

Træplantningsstrategiskaber synlige resultater


Denne strategi indeholder følgende ele-menter:• Politisk og organisatorisk synliggørel-

se og bevidstgørelse• Trafikplanlægning • Afprøvning af nye etableringsmeto-

der• Teknikker til forbedring af vækstfor-

hold• Varieret plantevalg og anvendelsen af

robuste arter• Forskning og dokumentation af ind-

satsen• Uddannelse af medarbejdere• Udarbejdelse af driftsmanual og

driftsplaner for gadetræer

Det politiske element har haft til formålat skabe en forståelse af vigtigheden aftræer i byen og af de forbedrede forholdde kræver. Desuden har der været arbej-det på at sikre træerne en plads i forholdtil byudvikling og overordnet planlæg-ning. Indsatsen har båret frugt idet

træerne har fået en mere fremtrædendeplads i det københavnske bybillede ogder er blevet afsat flere ressourcer til atsikre bedre forhold for nyplantede træer.Samtidig med den politiske forståelse eretableringsmetoderne blevet acceptereti organisationen. I organisationen er deretableret et forum, »Trægruppen«, hvormedarbejdere på tværs af den mere tra-ditionelle linieorganisation, som i højgrad er præget af at løse projektorgani-serede opgaver, er repræsenteret.Trægruppen skal fastholde og udbyggeet højt vidensniveau i organisationen påtræområdet og har ansvaret for at prio-ritere træplantningsprojekter efter elme-sygen.

Som resultat af at arbejde målrettetmed at give træerne plads i den politi-ske agenda og i trafikplanlægningen erf.eks. H.C.Andersens Boulevard. Grund-læggende var det ønsket om at skabebedre vækstvilkår og reducere antallet afparkeringspladser på den stærkt trafike-rede strækning og muligheden for ogdermed give plads til superplantekum-mer med lind. Andre eksempler påomdannelse af trafikbelastede veje, tor-ve og pladser til mere fredelige byrum,hvor træer har fået en mere fremtræ-dende rolle er Østerbrogade, Gl. KøgeLandevej, Højbro Plads, Axeltorv ogHalmtorvet.

Københavns Kommune har de sene-ste 10 år været førende i udviklingen og

brugen af metoder til forbedring afbytræers vækstbetingelser. Man har frabegyndelsen været klar over, at træerstilvækst, vitalitet og stabilitet hængersammen med det jordareal, deres rød-der har tilgang til og den primære årsagtil bytræers ringe overlevelsesmulighe-der er konkurrencen om plads. Arbejdetmed rodvenlige befæstelser, som kanudvide rodzonen under belægninger ogsamtidig fungere som et bærelag findesi to varianter: • Gartnermacadam, en stenmatrix

med muld i hulrummene • Rodgrus, et grusbaseret materiale

med tilsætning afkompost/spagnum.

Derudover anvendes et princip medSuperplantekummer, som forsyner træetmed et stort åbent plantebed på mini-mum 12-15 m2 og stort jordvolumen på18-22 m3. Anvendelse af dette principer nært knyttet til arbejdet med at invol-vere træplantning i trafikplanlægningenidet princippet kræver at der skabes denfornødne plads såvel over, som underjorden. Én superplantekumme svarerprincipelt til én bilparkering. Pladsenskabes typisk gennem en omfattendeparkeringsanalyse, der skaber det for-nødne overblik over den aktuelle parke-ringssituation i området.

Med hensyn til plantedelen har derværet arbejdet målrettet med at undgå,

Beplantningen Vester Farimagsgade/StauningsPlads, hvor der vokser storbladet lindTilia platyphyllos 'Örebro' har den største tilvækst,der er målt for lind. Etableringen er dels sket igartnermakadam under belægningen og i storeåbne plantehuller. Træerne er plantet i 1999.Strækningen ligger i umiddelbar nærhed tilVesterport Station. Anvendelsen af forskelligeetableringsmetoder bevirker at træerne ogsåudvikler sig forskelligt. På billedet ses alene træerplantet i gartnermacadam. Bemærk belægningener hævet omkring det enkelte plantehul for atundgå at smeltevand og salt trænger ned i plan-tehullet.


at den fremtidige trægeneration bliverbegrænset til for få slægter og arter. Derudover har man afprøvet en strategimed at plante robuste arter, herunderpopler og delvist også plataner og lind ide eksisterende huller, hvor der er fjer-net elmesyge træer. Poplerne voksedenærmest ind i himlen med store konse-kvenser for belægninger, hvilket så giveranledning til endnu engang at genover-veje og indtænke nye teknikker.

En væsentlig del af de understøttendeaktiviteter udført som forskning ogdokumentation er lavet i samarbejdemed Skov & Landskab, KVL. Der er lavetforsøg med opbygning af rodvenligebefæstelser, et område hvor Vej & Parkpå nationalt plan er absolut førende ogder er gennemført moniteringer af ska-der på jord og træer forårsaget af vejsaltog effekten af saltskærme, bidrag tiltestning af nye saltskærme, ligesom derplanlægges forsøg med alternativetømidler i den kommende vintersæson.I dette samarbejde er der ligeledes ble-vet udviklet et system til opbygning afen GIS-baseret træregistrant.

Senest har Vej & Park i samarbejdemed Skov & Landskab, KVL iværksat enuvildig evaluering af hvordan træerplantet i perioden 1990 - 2001 har kla-ret sig i forhold til anvendelse af forskel-lige strategier til forbedring af vækstbe-tingelserne. Undervejs i processen erudarbejdet vejledninger i plantning ogbeskæring, specielt rettet mod de speci-elle situationer der gør sig gældende iKøbenhavn. Begge vejledninger blev til iet nært samarbejde mellem medarbej-dere på alle niveauer i organisationenog fulgt op af intensiv medarbejderud-dannelse i form af kurser på arbejdsste-det. Beskæringsvejledningen er for 2 årsiden blevet opdateret og i år skal detsamme ske for plantningsvejledningen.

Vejledninger skal kunne fungere somkommunikationsmiddel over for de eks-terne rådgivere, anlægs- og driftsentre-prenører som Vej & Park i stigendeomfang anvender. Sideløbende hermedhar Vej & Park med udgangspunkt ibeskæringsvejledningen udarbejdet enmere tidssvarende driftsmanual, sombåde tager hånd om træerne underetablering samt den efterfølgende pleje.Driftsmanualen skal sammen med enomfattende GIS-baseret træregistrant,hvori samtlige 16.814 gadetræer iKøbenhavns Kommune er registreret,danne grundlag for at gennemføre100% driftstilbud af træplejen indenudgangen af 2008 og herved systemati-kere såvel vanding, beskæring mv. Des-uden skal registranten synliggøre gade-træerne ved den løbende sagsbehand-ling f.eks. ved udstedelse af gravetilla-delser, opstilling af skurpladser mm.

Alle disse gennemførte aktiviteter vur-deres at have fået så stor gennemslag-skraft på grund af, at de er gennemført inært samarbejde med Vej & Parks med-arbejdere på alle niveauer. Desuden villebeskæringsvejledningen ikke her havehaft den gennemslagskraft den har fåethvis ikke den var udviklet og implemen-teret i et tæt forløb med Vej & Park mestbenyttede driftsentreprenør, Kommune-teknik.

Undersøgelse af bytræersvækst

I 2005 besluttede Vej & Park at fåundersøgt effekten af det strategiskearbejde med plantning af træer og badSkov & Landskab om at gennemføre enuvildig undersøgelse. Evalueringen afbytæsplantninger har primært haft tilformål, at undersøge plantemetodernessuccesrate ved en analyse af tilvækstra-ter og vitalitet for udvalgte plantninger.

Ud over selve plantemetoden indgåren række andre parametre i undersøgel-sen. På denne måde søges at skabe etnuanceret billede af faktorer, som måttehave indflydelse på de enkelte træplant-ningers succesrate. Undersøgelsenomfatter beplantninger anlagt mellem1990 og 2001 og med mindst 10 træeri hver beplantning. I alt 2.197 træerendte med at indgå i undersøgelsensresultater. Evalueringen baseres på enkobling af målinger af stammeomfangudført i 2005 med projektdata og trære-gistranten med angivelse af træstørrelserfra plantningernes etablering. Derved erden årlige gennemsnitlige tilvækstberegnet.

Vitaliteten er samtidig bedømt på enskala fra 0-5 og udtrykker en samlet vur-dering af træets skudvækst, løvfarve ogløvtæthed. Dvs. at også et træ med ska-der fra trafik, skadevoldere m.m. kanopnå en god bedømmelse, hvis ikkevitaliteten påvirkes af skaderne. Det erheller ikke en bedømmelse af træetsæstetiske/arkitektoniske funktion ellertræets stabilitet. Der er i vurderingen afvitalitet taget hensyn til de forskelligearters vækstrater.

Derudover er der foretaget registre-ring af en række andre faktorer der erbrugt til at analysere effekterne af deforskellige metoder. F.eks. er arealet afden permeable jordoverflade rundt omtræerne opmålt.

Superplantekumme giveroptimale vækstbetingelserAnalysen af de enkelte plantemetoderviser, at tilvæksten ved anvendelse af

Plantemetode Årlig Årlig tilvækst i Antaldiametertilvækst [cm] stammeomfang [cm] observationer

Muld 0,90 2,82 1506

Gartnermacadam 0,95 2,98 541

Rodgrus 0,94 2,96 94

Superplantekumme 1,11 3,49 73

Tabel 1: Tilvækst efter etablering med de forskellige plantemetoder. Tabellen viser gennemsnitsværdierfor alle slægter, uden popler.

Sammenhæng mellem diametertilvækst og etableringsmetode.

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

Muld Gartnermacadam Rodgrus Superplantekummer

Etableringsmetode

Årli

g

dia

me

terti

lvæ

ks

t [c

m]

➜



rodvenlig befæstelse ligger lige over til-væksten i muld (se tabel 1). Dette resul-tat bekræfter derfor, at rodvenligebefæstelser kan anvendes som metodetil etablering af underjordiske rodvolu-mener på lokaliteter, som på grund afeksempelvis trafikbelastning er uegnedefor store åbne plantehuller. Samtidigfremgår det dog, at træer i superplante-kummer har den højeste gennemsnitstil-vækst samtidig med at disse plantningerer langt mere ensartede end ved anven-delse af de øvrige metoder. Muldplant-ningerne spænder over plantninger ieksisterende eller nyt plantehul i eksiste-rende tværprofil uden yderligereændringer af vækstforholdene. Ved derodvenlige befæstelser er der anvendtlangt flere ressourcer på selve anlægsar-bejdet og den efterfølgende etablerings-pleje, herunder indbygning af dræn,løsning og udskiftning af råjord, indbyg-ning af kantsten og opsætning af salt-værn. Resultaterne indikerer, at en etab-leringsmetode som forsyner træernemed åben overflade og en stor rodzonebåde arealmæssigt og i dybden giver etbåde bedre og mere ensartet resultat.

De i tabel 1 viste gennemsnitsværdierer statistisk set forskellige fra hinandenmed undtagelse af forskellen mellemmetoderne muld og rodgrus.

En central og overordnet konklusionpå basis af både tilvækstmålingerne ogvitalitetsvurderingerne er, at bytræerplantet i den givne periode i Køben-havns Kommune generelt trives godt.Resultatet afviser ikke at f.eks. ældretræer kan være nødlidende som følge afutilstrækkelige vækstbetingelser eller uri-melige forhold i øvrigt. Men under-søgelsen dokumenterer at man ibestræbelserne for at genplante iKøbenhavn er på rette vej. De opnåedetilvækstværdierne ligger mellem tilvæks-ten målt i en tidligere undersøgelse afrodvenlige befæstelser omfattende ca.1000 træer på landsplan og tilvækstenmålt på bytræsarboretet og giver såle-des udtryk for en overordnet velfunge-rende praksis i forhold til etablering ogdrift af bytræer.

Ud fra undersøgelsens resultater kandet konstateres, at superplantekummeer langt den mest sikker plantemetode.

Det kan formentligt skyldes det storevækstpotentiale for rødderne og træer-ne i højere grad får gavn af den naturli-ge nedbør, som i de lukkede plantekum-mer afvandes til kloaksystemet. Særligtmarkant er beplantningen Vester Fari-magsgade/Staunings Plads hvor etable-ringen er dels sket i gartnermakadamunder belægningen og i store åbneplantehuller (Se billede). Denne under-søgelse dokumenterer, at det er muligtat anvende rodvenlige befæstelser til atsikre vækst af træer på lokaliteter, hvordet ikke er muligt at operere med åbnejordoverflader.

Undersøgelsen viste en stor variationmellem plantninger etableret på sammemåde og under sammen vilkår. Forskel-lene i træernes vækst formodes her atstamme fra forskelle i udførelsen af jord-arbejde og plantearbejde. Succesratenkan derfor sandsynligvis øges, hvis fag-tilsynet under udførelsen øges og syste-matiseres med angivelse af en rækkenøglepunkter, der skal kontrolleresunder udførelsen.

Inddragelsen af tilvækstreferencerf.eks. fra bytræsarboretet åbner op foren kvalificeret beskrivelse af forventnin-ger til plantninger under forskellige for-hold. Det kunne således tænkes at bru-ge bytræsarboretets træer som referen-ce i forhold til målsætninger angåendebytræers vækst. Der kunne såledeskræves tilvækster på en given %-sats afreferencen.

Dokumentation og forankringaf viden er én af de storeudfordringer

Èn af de helt store udfordringer for ikkemindst kommunale virksomheder er atfastholde erfaring og viden i organisatio-nen. Det skyldes at medarbejderne i sti-gende grad er mobile og dynamiske,samt det faktum at en stigende andel afmedarbejderressourcen i de kommendeår når pensionsalderen. Der er medandre ord et større medarbejderflow iparkforvaltningen i dag end for blot 15år siden. Desuden er der et stigendebehov for at dokumentere virkningen afanlægsprincipper især hvis forvaltningenønsker at stille krav overfor eksternebygherrer.

Undersøgelsen skal i høj grad bidragetil at dokumentere og fastholde denviden Vej & Park allerede har på træom-rådet. Vej & Park anvender i stigendegrad Skov & Landskab, KVL til at doku-mentere og opsamle viden på det grøn-ne område. Undersøgelsen giver mulig-hed for at optimere de afprøvede plan-temetoder. Resultaterne kan også bru-ges i forbindelse med myndighedsbe-handling af eksterne projekter, hvorKøbenhavns Kommune tidligere harhaft svært ved at argumentere for ogstille krav om anvendelsen af rodvenligbefæstelse og superplantekumme.Undersøgelsen danner et godt grundlagfor at opdatere plantningsvejledning ogjustere træplantningsstrategien forKøbenhavns Kommune.

Én af de helt store udfordringer medat plante gadetræer er fortsat de trangepladsforhold. Hovedbudskabet må væreat satse på kvalitet frem for kvantitet ogkun anvende de mest robuste arter nårvækstvilkårene er trange. Herved er derfortsat mulighed for at indpasse træer ibymiljøet og tilføre frodighed og variati-on. Elmesygen blev betragtet, som entragedie for byen. Men faktisk medførteelmesygen, at der blev sat fokus påbyens træer samt udviklet og afprøvetnye plantemetoder og træarter. Det erdet arbejde vi kan glæde os over i dagog i mange år fremover.

Rapporten kan frit hentes på nettet. Sewww.vejpark.kk.dk eller www.sl.kvl.dk.

■

Kilde: Evaluering af træplantningsmetoder i Køben-havns Kommune. Arbejdsrapport Skov & Land-skab nr. 27-2006. Oliver Bühler, Palle Kristoffer-sen og Søren Ugilt Larsen.

På Konferencen »Byens Træer2006«, den 28-29. september, derer den Nordiske 25 års jubilæumskonference, præsenteres under-søgelsen og der vil være to ekskursi-oner til plantninger i KøbenhavnsKommune.

Kejserlind på H. C. Andersens Boulevard.

Viden der bringer mennesker videre

En hverdag i en moderne kommune kan sammenlignes med en jonglørs - du skal forstå at holde mange bolde i luften på en gang. Og i det spil vil Rambøll være en super medspiller, fordi vi med vores meget forskelligartede ydelser kan være med til, at kommunen ikke taber nogle af boldene på jorden. Vi kan blandt andet tilbyde ydelser inden for kvalitetsstyring i natur- og miljøforvaltningerne, på vandforsyningsområdet, OPP-samarbejde og bygningsvedligeholdsprogrammet Rambyg, som sørger for, at I ikke mister overblikket. www.ramboll.dk

Tab ikkebolden---


Kort tid efter at fusionen mellem kom-munerne Frederiksværk og Hundestedvar besluttet, begyndte miljø- og teknik-områderne at spille de organisatoriskekort. Efter devisen at jo hurtigere organi-sationen er på plads, jo hurtigere kanman påbegynde det brugerorienteredearbejde. Samtidig benyttede man enopstået mulighed for at vende kortenemed bagsiden opad og påbegynde ethelt nyt spil. Midlet var en buttom upproces med fuld inddragelse af samtligemedarbejdere i området. Målet var enbesluttet organisering, som alle i miljø-og teknikområdet havde haft mulighedfor at påvirke. Og resultatet er en orga-nisation, som alle medarbejdere på alleniveauer nu har et stort ejerskab til.

»Det er naturligvis en satsning atarbejde mod en så stor nytænkning aforganiseringen på et fagområde midt ien fusionstid. Men resultatet af voresproces er heldigvis blevet, at vi nu tageret syvmileskridt, og at jeg ikke har som-merfugle i maven på trods af det. Hvisjeg i mit lønkammer alene skulle haveskabt den nye organisation, så ville jeghave været mere forsigtig. Så læren er,at synergieffekter også godt kan skabes i

større grupper«, siger teknisk chef forteknik- og miljøområdet i Hundestedkommune, Marianne Christensen.

Reformen som trampolinDen nye kommunalreform og den afled-te fusion mellem de to nordsjællandskekommuner blev startskuddet til at tænkeen række nye organisatoriske tanker imiljø- og teknik området.

»Kommunalreformen har jo i virkelig-heden været en kærkommen lejlighed tilat se lidt nærmere på den måde, vi dri-ver ledelse i kommunen. Og det har frastarten været den tilgang, vi har haft tilde udfordringer, der ligger i reform- ogfusionskravene. Derfor har vi også væretmeget hurtige ud af startklodserne, forder var ingen grund til at sætte sig nedog vente. Vi tog fat med det samme.Både på de sjove og de mindre behage-lige emner. Det har betydet, at vi allere-de nu er klar med den organisation imiljø og teknikområdet, som både lede-re og medarbejdere gerne vil arbejde i«,siger Marianne Christensen og fortsæt-ter.

»Vores indstilling har fra starten væretden, at vi ikke bare ville sætte autopilo-ten til og lade de to organisationersmelte sammen. Når vi nu alligevel skul-le i gang med at omorganisere, kunne vilige så godt udnytte muligheden for atudfordre den måde, vi hidtil har arbej-det på. Prøve at tænke lidt anderledes«,siger Marianne Christensen.

Proces med høj involveringDenne indstilling blev startskuddet til enproces, hvor samtlige ledere og medar-bejdere fik indflydelse på den fremtidigeorganisering.

En væsentlig del af processen var enfælles dag, hvor alle medarbejdere frade to rådhuse, samt ledere og nøgle-medarbejdere fra de eksterne virksom-heder, var samlet. Her fik samtlige med-arbejdere mulighed for at udarbejdesine ønsker til, hvad den nye organisati-on skulle, og hvordan den bedst kunnekomme til at virke.

De mest gennemgående udsagn var:• Frihed under ansvar• Udvikling• Høj faglighed• Synlig ledelse• Klare mål

Alle udsagn blev samlet op, og ud af de16 mest ønskede egenskaber blev derudarbejdet en samlet model. Dennemodel blev sendt i høring via mail i 100timer, før den i lidt tilrettet form blevsendt til endelig godkendelse i direktio-nen.

»Forskellen på denne proces og andretilsvarende er, at der her har været taleom på en ægte måde at inddrage med-arbejderne. Teknik- og miljøområdet iFrederiksværk-Hundested kommuneadskiller sig således ved reelt at turdelytte til organisationen og agere med

Frederiksværk-Hundested kommune:

Klar med ny og tidssvarende organisation

Af kommunikationschef Henrik Bo-Larsen, Stig Jørgensen & Partners A/S

Modig ledelse. Højt engagement fra medarbejderne. Lyst tilforbedringer og mod på forandringer. Alt sammen væsentligeelementer i den proces, som har skabt en ny organisation forMiljø- og teknikområdet i Frederiksværk-Hundested kommu-ne. Klar til de kommende års udfordringer med at få to kultu-rer til at smelte sammen

➜

danskVAND nr. 1 · Februar 20062

Éndagsarrangementer i DANVA i andet halvår af 2006Nærmere oplysninger om arrangementerne findes på DANVA’s hjemmeside www.danva.dk/temadage

eller ved at tilmelde sig DANVA’s elektroniske nyhedsbrev på www.danva.dk/nyhedsbrev

DANVADANSK VAND- OGSPILDEVANDSFORENING

September/oktober 2006, oplyses senere

Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS)På denne temadag vil DANVA præsen-tere sin vejledning i Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS). DDS er inspireret af HACCP, og det betegner metoden, der sikrer, at vandkvaliteten er i orden, og at vandforsyningen kan styre sin drikkevandsproduktion på en sikker måde i forhold til at overholde de fastsatte kvalitetsmål. Temadagen hen-vender sig til alle, der arbejder med kva-litetsstyring i drikkevandsproduk tionen.

3. oktober 2006

Temadag om proces-benchmarkingTemadagen om procesbenchmarking skal dels være en introduktion til arbej-det, dels en afrapportering af de allerede gennemførte procesbenchmarking-pro-jekter fra 2005/2006. Herudover introdu-ceres deltagerne til, hvordan DANVA føl-ger op på de resultater, der er opnået. Temadagen henvender sig til alle forsy-ningsfolk med interesse i at arbejde med procesbenchmarking som et værk-tøj til effektivisering og forbedringer.

2. november 2006

Temadag om klimaændringer og kloakker – fremtidens udfordringer med større regnskylIDA’s Spildevandskomité og DANVA har netop udgivet en ny funktionspraksis for afløbssystemer under regn, som er udmøntet i Skrift 27. Disse indeholder bl.a. forskrifter for, hvordan kloakkerne

skal dimensioneres for at kunne klare fremtidens forventede ekstremregn. Samtidig er der udgivet nye regnmåler-serier, der gør det muligt at dimensio-nere mere lokalt, og nye teknikker som vejrradar er ved at vinde frem. Denne temadag vil derfor omhandle, hvad fremtidens vejr får af konsekvenser for kloakforsyningerne. Og hvad gør vi så ved dem? Den henvender sig til alle der har et fremtidsorienteret perspektiv på drift og udvikling af afløbs systemer.

22. november 2006

TV-inspektion af afløbsledningerDenne temadag vil gennemgå de fire hoveddele af en TV-inspektion: Udbud, udførelse af TV-inspektion, levering af data og fortolkning af data. Spørgsmål der besvares, kan lyde: Hvordan foregår en TV-inspektion, og hvordan opsamler TV-operatøren data? Hvad sker der, når bygherren modtager TV-inspektionen? Hav selv flere klar til dagen.

23. november 2006

Temadag om spildevand og hygiejneÅrets temadag arrangeret af DANVA's MSoSM arbejdsgruppe sætter fokus på de hygiejnemæssige aspekter og risici omkring transport, rensning og udled-ning af spildevand. Hvad indeholder EU's nye Badevandsdirektiv, og hvilke konsekvenser har det for de danske badestrande? Hvad betyder de regn-betingede udledninger i denne forbin-delse, hvilke tiltag skal der til for at opnå badevandskvalitet i bynære områder, og hvad kan man opnå gen-

nem modellering og varslingssystemer? Dagen vil endvidere præsentere indlæg om, hvordan hygiejnemæssige risici kan forebygges eller begrænses ved lokale tiltag eller ved rensning enten i systemet eller på renseanlægget.

7. december 2006

Konference – Resultatet af Regeringens ServiceeftersynRegeringens Serviceeftersyn forventes at resultere i et regelsæt i efteråret 2006. DANVA vil med afsæt i dette sam-mensætte et program, hvor centrale aktører og rådgivere giver deltagerne indblik i den konkrete og praktiske betydning for vandsektoren og per-spektiverer de politiske beslutninger.

12. december 2006

Temadag om indsatsplaner Som følge af Kommunalreformen flyt-tes ansvaret for indsatsplanlægningen fra amt til stat og kommune. Tema-dagen om indsatsplaner vil dels søge at give et bud på status for den hidtidige indsatsplanlægning, dels søge at give et bud på den fremtidige opgaveløs-ning. Endvidere vil der blive sat fokus på erfaringerne med valg af redskaber og implementeringen af indsatsplaner-ne set fra et vandforsyningsperspektiv.

Husk også DANVA's Høstmøde for afløb og spildevand 4.-5. september, Lederforum 12.-13. oktober, Årsmøde16.-17. november.


udgangspunkt i de input, man har fået.Det har givet alle ledere og medarbejde-re en kultur, hvor det ikke er farligt atændre ved organisationen, når det bli-ver nødvendigt«, siger seniorkonsulent ikonsulentfirmaet Stig Jørgensen & Part-ners, Lene Torrild.

Resultatet er en organisation, derbåde er tidssvarende og klar til at imø-dekomme de mange udfordringer, somde kommende års fusions-implemente-ring vil afføde.

»Organisationsdesignet er en nyska-belse i den kommunale verden, og detlever op til ønsket om at kunne værefleksibel og kunne tilpasse sig i en sek-

tor, der til stadighed udvikler sig, oghvor kravene flytter sig konstant«, sigerLene Torrild og fortsætter

»Vi har her et rigtigt godt eksempelpå, at man kan lykkes med at skabe enhelt anderledes og tidssvarende organi-sation, hvis man inddrager medarbej-derne i tilblivelsesprocessen. Det krævermod fra chefens side og positiv medvir-ken fra medarbejderne«.

Konsulenter på sidelinjenSelvom kommunen har stor erfaringmed at designe og udvikle organisatio-

ner, valgte man alligevel at alliere sigmed et eksternt konsulentfirma. Detgjorde man primært af to årsager. Delsfor at være sikre på det teoretiske funda-ment og dels for at få en tredje part tilat køre selve processen uden støj på led-ningen.

»Det var vigtigt for mig, på dette tid-lige tidspunkt i min rolle som leder fordet nye område at være sikker på, atkonsulenten kunne sit kram. Jeg havdenemlig brug for selv at være en del afprocessen, løsrevet fra opgaven med atsikre styringen af selve sagen. Derfor vardet vigtigt at finde en konsulent, somjeg var tryg ved«, siger Marianne Chri-stensen.

Initiativet bar frugtSet i bakspejlet er de involverede parterenige om, at processen har været ensærdeles stor succes. Den har givetpræcis de ønskede resultater man kunnehåbe på, og har betydet at teknik- ogmiljøområdet i kommunen nu står somen stærk samlet enhed. Klar med orga-nisation og organisatoriske roller. Ogklar til at fortsætte enhedens egentligemission. At servicere borgerne.

»Vi har været vidner til en fusion foret fagområde i en kommune, hvor deter lykkedes at skabe en god proces. Allei organisationen er med, og chefen harfået et solidt grundlag at arbejde viderepå. I virkeligheden betragter jeg detsom et lille succesrigt »eksperiment«,som mange kommuner godt kan ladesige inspirere af«, siger Lene Torrild. Oghun suppleres af Marianne Christensen.

»Resultatet er endvidere en organisa-tion der har fået en høj grad af fokus påfaglighed i faggrupperne, og har fåetledelse skilt ud som et selvstændigt,væsentligt fokusområde. Det har vi sav-net længe«.

Løft din videnpå

årets konference om geografi ske informationer

• Få sidste nyt om den øgede fokus på værdien af fælles geografi ske informationer i fremtiden indenfor den offentlige sektor

• Få sidste nyt om udfordringerne og effekten af kommunalreformen

• Få sidste nyt om den meget markante udvikling indenfor anvendelse, metoder og data i såvel Danmark som internationalt

• Styrk dit netværk - og høst andres erfaringer

Geoforum Danmark holder KORTDAGE 2006

den 6. til 8. november i Herning

Læs mere på: www.geoforum.dk

Sæt kryds i din kalender nu!

Annonce Stads & Havneingeniøren 190 x122.indd 5 06-07-2006 11:49:47



Danske virksomheder er generelt kommetlangt på miljøområdet gennem de senereår. Alligevel kan der stadig gøres en ind-sats, og måske især i de små- og mellem-store virksomheder er der mulighed formiljøforbedringer, der samtidigt er økono-misk interessante for virksomhederne.

Ofte handler det om, at virksomhe-derne mangler den nødvendige supportog inspiration til, hvordan de kommervidere med deres miljøindsats. Det kanvære gennem formidling af viden, og iform af simple værktøjer.

Dette var baggrunden for at etablereMiljøVis projektet, der startede i januar2004, og som afsluttes med udgangenaf 2006.

Projektets formålDer er tale om et dobbelt formål, hvorder dels er fokus på miljøforbedringer ismå- og mellemstore virksomheder, delsom kompetenceudvikling for kommu-nernes miljømedarbejdere.

Projektets formål opnås gennem følgendehovedaktiviteter:• Praktisk orienteret konsulentordning

for virksomheder• Etablering af særlig Website med

værktøjer og casehistorier• Afholdelse af seminarer, kurser, tema-

dage mv.

• Netværk og støtte til miljøforvaltnin-gerne

De konkrete aktiviteter og resultater erbeskrevet nærmere i det følgende.

ProjektaktiviteterneProjektets mange aktiviteter er primærtbygget op omkring temaer og emner,der bliver identificeret i et samarbejdemellem kommunerne og konsulenterne.Afsættet tages dels i virksomhedernesbehov for support, dels i kommunernesønske om at forbedre samspillet medvirksomhederne.

Projektet har fokus på såvel brancheind-satser som på tværgående indsatser.Indtil videre er der arbejdet med følgen-de brancher:• Jern- og metalbranchen• Detailhandel• Kontorvirksomheder• Gartnerier• Autoværksteder og

autolakererier• Transportsektoren

Den tværgående indsats har indtil videreværet:• Miljøledelse light• Affaldsminimering• Energi

• Egenkontrol• Differentieret tilsyn• Miljøtjek• Kemikalier

For hver af de nævnte brancher og emner-ne i den tværgående indsats etableres enarbejdsgruppe med repræsentanter for dekommuner, for hvem emnet er af særliginteresse. I samarbejde med konsulenternetilrettelægges et forløb og det aftales, hvil-ke materialer og resultater der skal leveresaf arbejdsgruppen. Der er stor fokus på atalle produkter er en hjælp til virksomheder-nes miljøarbejde, men oftest vil både kom-muner og virksomheder have gavn afdem.

For hver arbejdsgruppe udvikles eteller flere såkaldte »faktaark« der på ennem og overskuelig måde beskriver pro-blemstillinger og løsningsmulighederinden for det konkrete emne. Det kanf.eks. være en oversigt over de væsentlig-ste miljøforhold ved affedtning i jern- ogmetalbranchen, samt en oversigt overalternative løsninger. Et faktaark er typiskpå mellem en og fire side, idet hele

Miljøforbedringer i virksomheder:

Dansk-svensk samarbejde

Af miljøchef Carsten Sølyst, Gladsaxe Kommune og projektleder Peter Engel, PlanMiljø

Gennem projektet MiljøVis hjælper 13 danske og 4 svenskekommuner små- og mellemstore virksomheder med miljøfor-bedringer. Projektet er delfinansieret af EU’s InterReg pro-gram, og er et samarbejde mellem kommuner på begge sideraf Øresund.

Kommunerne i projektet:• Albertslund• Brøndby• Gladsaxe• Glostrup• Helsingborg• Hvidovre• Høje Taastrup• Kalundborg• Landskrona• Lyngby-Taarbæk• Nykøbing-Rørvig• Ringsted• Roskilde• Rødovre• Svedala• Trelleborg• Ølstykke


grundideen er, at det skal være nemt ogoverskueligt for virksomhederne at findede oplysninger, de har behov for.

For autoværksteder og jern- og metal-branchen er der lavet en miljømappe, somkommunerne kan tage med ud til virk-somhederne. Med henblik på at bistå virk-somheder med et simpelt miljøledelsessy-stem er en database under afprøvning.

Der lægges stor vægt på, at gøre brugaf det arbejde som andre allerede harlavet. Derfor indgår henvisning til f.eks.WEB-sites og publikationer, herundermateriale udarbejdet af f.eks. branche-foreninger, KL, Miljøstyrelsen, Videncen-ter for Affald, etc. som en væsentlig del afde løsningsmuligheder, der præsenteres.

Temaindsatsen 2006:KemikalierI 2006 er den fælles dansk-svenske ind-sats koncentreret omkring virksomhe-ders håndtering af kemikalier. Der arbej-des med fire områder: kemikaliestyringog egenkontrol, farligt affald, substituti-on og WEEE direktivet. Faktaark ogandre værktøjer er under udarbejdelseog bliver afprøvet på virksomheder hen-over de næste måneder.

Andre tilbudMiljøtjekMiljøtjek er et direkte og gratis tilbud tilvirksomheder i de kommuner, der delta-ger i projektet.

Et miljøtjek udføres af PlanMiljø iDanmark og TEM i Sverige. I Danmarkgennemføres miljøtjekket ofte i samar-bejde med den tilsynsførende fra kom-munen, men det bliver gjort klart over-for virksomheden, at der ikke er tale ommiljøtilsyn.

Miljøtjekket foregår ved, at miljøkon-sulenten gennemgår alle aktiviteter ivirksomheden og identificerer, hvilke

muligheder der er for miljø- og ressour-ceforbedringer. Efter besøget laver Plan-Miljø/TEM et kort notat, som fremsen-des til virksomheden, med de mulighe-der, der er fundet frem til. Hvis virksom-heden finder det hensigtsmæssigt følgermiljøkonsulenten op med supplerenderådgivning.

Netværk, seminarer og workshopsEtablering af netværk er en anden væs-entligt del af MiljøVis projektet. Deretableres både netværk for kommunerog for virksomheder. Kommunerne fårgennem arbejdsgrupper og andre aktivi-teter samarbejdet med andre end dekommuner, de normalt indgår i netværkmed. Virksomhedsnetværk er typisketableret i de enkelte kommuneromkring specifikke emner - især miljøle-delse har været af interesse. Desuden erMiljøVis projektet blevet præsenteret iflere eksisterende netværk.

Gennem projektet er også arrangeretadskillige seminarer og workshops, hvorogså kommuner uden for projektet hardeltaget. Bl.a. har der været seminarerom jern- og metalbranchen og om VOCdirektivet.

Foreløbigt udbytte afprojektetIndtil videre har omkring 250 danske ogsvenske virksomheder været direkteinvolveret i projektet, bl.a. gennem mil-jøtjek og netværksmøder. Hertil kommerde mange virksomheder, som i forbin-delse med kommunernes miljøtilsyn fårpræsenteret branche- eller emnespeci-fikke værktøjer, og virksomheder derselv har søgt oplysninger på projektetsWEB-site. Endelig har kommunerneinformeret bredt omkring projektet bl.a.gennem kommunale miljøaviser, dersendes ud til virksomheder.

For de danske og svenske kommunerhar projektet givet indsigt i og gensidiginspiration til, hvordan virksomhedersmiljøforhold håndteres på hver side afØresund. Kompetenceudvikling påudvalgte områder har været et andetvæsentligt udbytte for kommunerne.Endelig står kommunerne med en bredvifte af værktøjer, der kan tilbydes virk-somhederne, og som kan medvirke tilen mere kvalificeret dialog om miljøfor-bedringer.

Efter MiljøVisDer er både hos virksomheder og kom-muner en stor interesse for at sikre, atMiljøVis projektets resultater fortsat vilvære tilgængelige, når projektet afslut-tes med udgangen af 2006. Der arbej-des derfor i øjeblikket på at finde enløsning, så de mange værktøjer ogsåfremover kan være til nytte for virksom-heder og kommuner.. ■

Skærmbillede fra hjemmesiden www.miljovis.dk Container med opsamling af metalspåner med rester af køle-smøremidleropsamlet på miljørigtig måde .

WWW.MILJOVIS.DKOmdrejningspunktet for projekteter projektets WEB-site: www.miljo-vis.dk. Her placeres alle projektetsresultater under Værktøjer.

På hjemmesiden er der desu-den bl.a. information om aktuelleog afsluttede aktiviteter, nyheds-breve og eksempler på »bestpraxis« fra miljøtjek.

www.miljovis.dk er åben for alleog de mange værktøjer kan medfordel anvendes af både virksom-heder og miljømyndigheder. Nog-le af værktøjerne er indrettet, såkommunerne kan tilføje dereseget logo.


Laboratorieanalyser, kemiske og mikro-biologiske, ligger til grund for vores for-valtning af natur og miljø. Analysernefortæller os om udviklingen i miljøet ogfungerer som borgernes vagthund, nårdet gælder risikoen for akutte forurenin-ger. Der er mange farer, og alle dissefarer moniteres igennem de danske kon-traktlaboratoriers arbejde. Pesticider,cyanid, legionella, colibakterier, fuglein-fluenza, der passes på i alle retninger ogsikres at den miljø- og fødevarelovgiv-ning vi har, bliver overholdt. De danskekontraktlaboratorier håndterer hver dagtusindvis af prøver - af havvand, grund-vand, ferskvand, bassinvand, spilde-vand, vandværksvand, jord, spilde-vandsslam, slagger, skorstensudslip, ogfor den sags skyld måles der også støjni-veauer, og energiforbrug i produktions-virksomheder. Masser af prøver og mas-ser af ting der analyseres for, alt for atsikre et godt miljø og en tryg tilværelsefor borgerne.

Driften af et professionelt laboratori-um involverer en lang række både storeog mere eller mindre faste udgifter.Instrumenter kan koste flere millioner,og der er interkalibrering, kvalitetssty-rings-, godkendelses- og akkrediterings-systemer, der løbende skal vedligehol-des og betales for, samtidigt som derskal være et beredskab for spidsbelast-ninger og et logistiksystem, der sikrer, atprøverne udtages kvalificeret samt trans-

porteres (i kølebiler) til det rigtige labo-ratorium, således at analysen kan sættesi gang indenfor de frister, der er fastsatmellem prøvetagning og analyse.

UdviklingsarbejdeDer er derudover altid behov for videre-udvikling, idet der er nye stoffer, der skalanalyseres for eller noget skal analyseresmed en lavere detektionsgrænse, samti-digt med at kunderne ofte efterspørgerkorte svartider, altså hurtige resultater -for at fange en forurening så tidligt sommuligt, eller for at resultaterne skal bru-ges f.eks. for at styre processen i en pro-duktionsvirksomhed.

Det koster, men så får man vel ogsåen fornuftig pris for varen. Desværre,nej. Kunderne og markederne har efter-hånden presset priserne så meget ibund, at analyser typisk sælges til enpris, der ligger langt under produktions-prisen, hvilket også medfører kvalitets-problemer, herunder desværre ogsåsvingende analyseresultater i branchen.Dette er uacceptabelt - man skal kunnestole på Danmarks miljømoniteringssy-stem, alternativet er at der bliver truffetbeslutninger og lavet afgørelser baseretpå et forkert grundlag.

Forsknings- og udviklingsmidler påområdet har der slet ikke været de sene-ste 10 år, og der er ingen laboratorier,

der har nok overskud på driften til atafsætte midler til disse formål. Dette erogså uacceptabelt, og repræsenterer enudsultning af branchen, som er skræm-mende i betragtning af, hvor vigtigvores miljømonitering er, både for mil-jøet på længere sigt og for borgernessikkerhed her og nu.

HelhedsløsningerDen nye offentlige sektor har vigtigeopgaver i at sikre, at miljø- og fødevare-kontrollen fungerer og er troværdig.Denne kontrol er i meget høj grad base-ret på laboratorievirksomhed, hvilketkræver en professionel og dynamisklaboratoriebranche, hvor der kan fås sik-re og hurtige resultater til en god prissammen med den rådgivning, der sik-rer, at resultaterne udnyttes bedstmuligt for borgernes sikkerhed og Dan-marks miljø. Især rådgivningen er vigtigda den ofte udgør grundlaget for atanalyseresultater skal kunne bruges forat reducere miljøbelastningen. Rådgiv-ningen sikrer at kunder og myndighederikke bare får intetsigende resultater,men en helhedsløsning som også inklu-derer rådgivning om hvordan miljøbe-lastningen reduceres baseret på denhistorie resultaterne fortæller.

Branchen effektiviserer produktionenhele tiden, hvilket på sigt vil kunnemotivere det nuværende prisniveau,men dette vil ikke være tilfældet de nær-meste par år. For at kunne støtte dennye offentlige sektor på miljøområdet,skal der sikres en kvalitet som er konse-kvent høj til en fornuftig pris, en fornuf-tig pris er højere end markedsprisen idag. Derfor opfordrer de danske kon-traktlaboratorier den nye offentlige sek-tor - stat, regioner og kommuner til atvægte kvaliteten i deres køb af analyserog sikre, at der er en laboratoriebran-che, der er fagligt og økonomisk bære-dygtig, baseret på private og offentligekontraktlaboratorier i et konstruktivtsamarbejde. ■

Laboratorieanalyser - grundlaget for monitering af natur & miljø

Af Torben Bloch Petersen,Formand, Laboratoriernes Branche-forening (LAB) direktør, Steins laboratorier og Stefan Hultberg, Næstformand, Laboratoriernes Branchefor-ening (LAB) og direktør, ROVESTA Miljø

Den nye offentlige sektor - stat, regioner og kommuner opfor-dres i dette indlæg til at vægte kvaliteten i deres køb af analy-ser og sikre, at der er en laboratoriebranche, der er fagligt ogøkonomisk bæredygtig.

Det kræver erfaring, samarbejde og professionalisme at besejre det aggressive vand. Hos Guldager kalder vi det Wise Water Treatment. Og vi kommer på banen, når rusten angriber vandrør og varmtvandsanlæg.Når kalk sætter en stopper for det varme vand i hanerne. Sætter sig på varme-legemer i beholderen eller beskadiger cafeens kostbare kaffemaskiner. Når der er sundhedsfarlige bakterier i beholder og rør. Eller alger i industri og off-shore installationer.

Det kræver viden og respekt for naturen at beskæftige sig med vandbe-handling. Hos Guldager kan vi hjælpe dig med en professionel og miljørigtigløsning. Vore ingeniører og teknikere har gennem generationer udviklet et program, som har bevist sin værdi i Danmark og store dele af verden.

Wise Water Treatment er fundamentet for vore medarbejdere.Det hele starter med en dialog, med dem der har problemerne, en analyseog forslag til en individuel løsning.

Oplev hvordan professionel vandbehandling fungerer i praksis. Kontakt en af vore rådgivere på tlf. 48134400 eller klik ind påwww.guldager.com og få mere at vide.

Vandbehandling er ikke for amatører.


Det er et kommunalt ansvar, at borger-ne får godt drikkevand i tilstrækkeligemængder og til en rimelig pris. Menvandforsyning er traditionelt et lilleområde i de tekniske forvaltninger.Kommunale og private vandværker pro-ducerer og leverer drikkevandet, ogmyndighedsopgaverne løses ofte i sam-arbejde med vandværkerne eller er del-vist lagt ud til et fællekommunalt sel-skab. Dette ændres 1. januar 2007, hvorkommunerne får en hovedrolle i gen-nemførelsen af de statslige vandplanerog samtidig overtager en række grund-læggende opgaver om grundvand ogvandforsyning fra amterne.

For borgerne er rent drikkevand et afde vigtigste områder, når det gælderbeskyttelse af miljøet, og der vil derforvære store forventninger til, at kommu-nerne løser de nye opgaver på et højtfagligt niveau. Der skal startes en pro-ces, hvor der indsamles faglig vidensamtidig med, at der skabes et overblikover vandforsyningen i de nye kommu-ner, og der opstilles målsætninger ogkonkrete initiativer for vandområdet.Hermed skabes et grundlag for både atkunne påvirke den statslige og kommu-nale planlægning samt varetage de nyemyndighedsopgaver i kommunerne.

Statslige vandplaner

Med de statslige vandplaner bliver dersat fokus på hele vandkredsløbet. Vand-forsyningen skal indgå i en bredere sam-menhæng som en del af kommunensforvaltning af vand- og naturområdet,og der vil være krav om at se helhedsori-enteret på området.

Ingen ved endnu, hvad vandplanernekonkret kommer til at indeholde, ellerhvor detaljerede planerne bliver medhensyn til de indsatser, kommunerneskal sætte i værk i handleplanerne.

Et er dog sikkert: Vandplanerne fastlægger en lang rækkemeget politisk betydningsfulde priorite-ringer på vandområdet. Konflikternemellem modstridende interesser blivermed stor sandsynlighed større, idetopfyldelse af målene i vandplanen ogsåvil påvirke både benyttelsen og beskyt-telsen af kommunens arealer. Vandpla-nerne vil derfor få stor betydning forkommunens handlefrihed og mulighe-der for f.eks. by- og erhvervsudvikling.

På vandforsyningsområdet blivervandplanerne bindende for indvindings-

tilladelser og vandforsyningsplaner. Mil-jømålet »God tilstand« for grundvandafhænger af overfladevandets målsæt-ning. Det vil sige, at kvaliteten og kvan-titeten af det grundvand, der strømmertil overfladevandet, ikke må forhindre, atmålene for overfladevandet kan opfyl-des. Dette kan give konflikter med vand-indvindingen til forsyning af borgernemed drikkevand og kan betyde storeomlægninger af vandforsyningsstruktu-ren i kommunen.

Der skal handles nu!Hvis kommunerne vil have indflydelsepå indholdet og konsekvenserne afvandplanerne, skal de i gang nu! Arbej-det med de statslige vandplaner begyn-der allerede i 2007 med en idefase, hvorinteresserede kan melde ind med pro-blemstillinger, som berører både overfla-devand og grundvand i deres område.Idefasen danner grundlag for vandpla-nerne, der kommer i høring i 2008 ogskal være endelig færdige i 2009.

For at få indflydelse i idefasen tilvandplanen skal kommunerne definerederes målsætninger på vandområdet ogkonkretisere de ofte overordnede mål-sætninger i realistiske initiativer, som kanimplementeres både lokalt i kommunenog som bidrag til vandplanen.

Kommunerne skal tage stilling til enlang række spørgsmål:• Hvordan sikrer kommunerne, at bor-

gerne fortsat får rent drikkevand?• Hvilke målsætninger skal forfølges i

kommunen?• Hvor højt bør kvalitetsmålene sættes?• Hvordan skal kommunens andre

interesser (erhverv, bolig m.v.) balan-ceres over for interesserne på vand-området?

• Hvad skal prioriteres?• Hvordan kan indsatserne finansieres?• Hvordan kan borgerne og vandforsy-

Rent drikkevand efter2007

Af Karoline Marie Jensen og Marianne Marcher Juhl, Rambøll

Viden og visioner er nøgleordene, for at kommunerne er godtrustet til de mange nye udfordringer på vandområdet. Arbej-det skal i gang nu, hvis kommunerne vil have indflydelse påvandplanerne og være klædt på til at servicere borgerne ogvandforsyningerne.


ningerne inddrages i processen?• Hvordan skal konflikter mellem ind-

satser til opfyldelse af målene foroverfladevand og indsatser til opfyl-delse af målene for grundvand ogvandforsyning håndteres og balance-res?

Skab overblik og viden omvandforsyningenDer er stadig uvished om, hvad vand-planer, strukturreform og serviceeftersynaf vandsektoren kommer til at betydefor kommunernes forvaltning af vand-området.

For at kunne forvalte borgernes inter-esse for rent drikkevand er overblik overvandforsyningen i de nye storkommu-ner og faglig viden om vandområdet tovigtige grundsten. Overblik og faglig-hed giver en fleksibilitet, der giver bedrebeslutninger og mulighed for øget ind-flydelse.

Udfordringen i de nye kommuner erat få udnyttet både nye og eksisterendekompetencer på et fagligt område sam-tidig med, at en ny organisation skal påplads.

Arbejdet med en konkret opgave eren god måde at lære hinanden at kendepå.

På den måde kombinerer man det atskabe sig det nødvendige beslutnings-grundlag med de nye udfordringer omat skabe en ny velfungerende organisati-on. Men det kan være svært at holdefokus og inddrage fagligheden i daglig-dagen.

En løsning kan være at inddrage enkonsulent – ikke til at løse opgaven,men som »procesholder« og som fagligsparring.

Rambøll har erfaring med at tilknytteen ekstern projektleder til projektet»Hvordan ønsker vi vandforsyningenskal se ud i vores nye kommune?«. Påden måde sikrer kommunen, at der eren, som holder den røde tråd – ogsåmellem møderne – og kommunensmedarbejdere kan koncentrere sig omat:• skabe en stærk platform for den

fremtidige myndighedsbehandling• implementere den nye lovgivning• koordinere de nye politiske målsæt-

ninger• opbygge nye samarbejdsrelationer

Ved at bruge en ekstern projektlederopnår kommunen:• en aflastning der betyder, at kommu-

nens medarbejdere når mere• får bearbejdet diskussionerne og

fremlagt tingene til beslutning

• uvildig person der kan bidrage i defaglige diskussioner

• trække på erfaringer/viden fra fag-folk, der har arbejdet med vandforsy-ning i mange år og har bred erfaringfra hele landet

Nye opgaver fra amternePå vandområdet overtager kommuner-ne en række opgaver fra amtet. Bl.a. skalkommunerne give indvindingstilladelserog tilladelser til vandbehandling. Detkræver, at kommunerne har et fagligtkendskab til indvinding og vandbehand-ling og et lokalt kendskab til vandforsy-ningernes behov og muligheder. Over-blik og viden om vandforsyningen erderfor et nødvendigt grundlag for atkunne sikre en ensartet sagsbehandlingmed en høj faglighed.

Mange vandværker skal søge om nyeindvindingstilladelser inden 2010, hvorde gamle kendelser fra landvæsenskom-misionen udløber. Kommunerne skalvære klædt på til at kunne give disse til-ladelser ud fra en helhedsvurdering afhele vandkredsløbet og naturen og udfra hensynet til en sikker og robust forsy-ning af rent drikkevand til borgerne.

Faglig viden og målsætningerer udgangspunktet

Kommunerne står over for en lang ræk-ke uforudsigelige opgaver/beslutningerpå vandområdet og har ikke mulighedfor at planlægge processen i alle enkelt-heder. Det er derfor vigtigt at skabe siget fleksibelt beslutningsgrundlag, som ermed til at sikre, at man når målet udenat blive fanget i uheldige »hovsaløsnin-ger«.

Et godt udgangspunkt for de nyeendnu ukendte udfordringer er at samleden teknisk/faglige viden om vandforsy-ningen i den nye storkommune ogopstille mål og initiativer for områdetsom input til planlægningen. Ved at ska-be et let tilgængeligt overblik sikres etfælles grundlag for administrationen iden nye kommune, og det er med til atsikre, at alle sager behandles på et ens-artet grundlag.

Det er endvidere grundlaget for, atkommunerne kan udarbejde en vand-forsyningsplan og bidrage med konkreteinput til den statslige vandplan både iidefasen, i høringsperioden og ved udar-bejdelse af handleplanerne for at opfyl-de miljømålene.

■

Personbeskytter fra GMI til sikring imod giftige og eksplosive gasser.

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118

Mail: [email protected] Homepage: www.cobalch.com

Sensor med ”plug & play” funktion, gør kalibrering og service enkelt og økonomisk. Instrumentet har indbygget pumpe og fin-des med op til 5 forskellige sensorer, som al le måler samtidigt.


Alle amter har udarbejdet en såkaldt risi-koanalyse for deres respektive vandom-råder. Det er sket som et led i indarbejd-ning af Vandrammedirektivet (EU lovgiv-ning). Andre amter er ikke så pessimisti-ske som Fyns Amt i deres vurderinger.10 – 20 % af vandløbene vil uden nyetiltag i 2015 være i en god tilstand.Hvordan kan Fyns Amt nå frem til kun 4% ? Mange med kendskab til fynskevandløb vil umiddelbart sige, at så slemtstår det altså ikke til. Vi har adskilligesærdeles fine vandløb.

Rapporten er udarbejdet efter regler-ne i en vejledning fra Miljøstyrelsen oghvis man følger de regler meget strikt såbliver det let at nå frem til et dårligtresultat. Amtet peger selv i sammenfat-ningen på en række faktorer der er med

til at tegne det dystre billede. En lidtmere lempelig vurdering og der villevære kommet et mere positivt resultatud af det. Amtet skriver selv til sidst: Detskal med dette som baggrund nævnes, atFyns Amts risikoanalyse sandsynligvis i etvist omfang overvurderer problemernesreelle omfang. Eller sagt på almindeligdansk, så slemt som amtet gør det til erdet nu heller ikke.

Heldigvis er der i rapporten et over-sigtskort, der angiver i hvilken grad deenkelte vandløb vil leve op til kravet omen god tilstand i 2015. Man kan gen-nemgå vandløb efter vandløb og blivermeget forbløffet over den hårde vurde-ring de fleste får. Tag f. eks. Stokkebæk-ken. Vandløbet vil ikke kunne leve op tilkravet om en god tilstand. Det drejer sig

om Fyns måske allerbedste ørredvand-løb med en kæmpeopgang af havørre-der og vandløbet har en særdeles flotsmådyrsfauna. Vandløbet er i næstenhele sit forløb vurderet til at være i denbedste faunaklasse.

Vandplaner i 2009 Efter at have læst amtets sammenfat-ning sidder man tilbage med en for-nemmelse af at amtets risikoanalyse ikkeer et brugbart værktøj med henblik påat forbedre de fynske vandløb. Rappor-ten slår dog fast at det primært er defysiske forhold i og ved vandløbene, derskal forbedres for at en god tilstand kanopnås. I mindre omfang skal der gen-nemføres forbedret spildevandsrensningog der skal gøres noget ved de regn-vandsbetingede spildevandsoverløb.

Næste skridt i gennemførelsen afVandrammedirektivet er at der skaludarbejdes vandplaner for vandområ-derne. Efter 2007, hvor amterne er ned-lagt, er det staten der skal stå for arbej-det med planerne. Planerne må nødven-digvis bygge på det analysearbejde, derallerede er gennemført herunder nævn-te risikoanalyse. Målsætningerne forvandområderne fremgår af amtets regi-onplan gældende fra 2005. Arbejdetmed vandplanerne skal være tilende-bragt i 2009.

Vandmiljøet på Fynlider!Vandmiljøet på Fynlider!

Af biolog Frode Thorhauge, Miljøcenter Fyn/Trekantområdet

Kun 4 procent af de fynske vandløb vil uden nye tiltag være ien god tilstand i 2015. Det er den alarmerende konklusionFyns Amt er nået frem til i en ny rapport, der er udarbejdet tilMiljøstyrelsen. Men er det nu så alvorligt og hvad skal de nyestorkommuner gøre.

➜


Er målsætningerne gode nok?

Nogle af målsætningerne for de enkeltevandløb er 20 – 30 år gamle og er ikkerevideret. For de små kommunevandløbkan målsætningerne være forkerte. I for-bindelse med vandløbsrestaurering iEjby og Årup Kommune er der gennem-ført en prioriteret restaurering af vand-løb, der kun har en lav målsætning somværende egnet som fiskevand. I virkelig-hedens verden burde de være målsatsom værende egnet som gyde- ogopvækstområde for laksefisk.

Amtets målestationer er ikke altidrepræsentative for de enkelte vandløb.En målestation kan være placeret ved envejoverkørsel, hvor vandløbet er lang-somtflydende og kedeligt. Vandløbetkan så 200 m længere op- eller ned-strøms være et klukkende hurtigtstrøm-mende vandløb med en stenet bund.

Risikoanalysen bygger på disse punkt-stationer og kan således ikke være en vur-dering af hele vandløbsstrækninger.

Kommunerne skal havearbejdstøjet påDet er de nye storkommuner der ( bi-stået af staten?) skal realisere vandpla-nerne inden 2015. Det er vigtigt atkommunerne hurtigt bliver medspillere iudarbejdelsen af vandplanerne. I idefa-sen i 2007 bør kommunerne kommemed deres bud på hvad der kan gøres.

Kommunerne må have sagkyndigtpersonale ud for at gennemgå eller sna-rere gennemtrave samtlige vandløbs-strækninger for at beskrive hvad der rea-listisk er muligt for at forbedre vandløbs-forholdene. Sammenholdt med oplys-

ningerne i regulativerne for de enkeltevandløb kan det resultere i en hand-lingsplan for det enkelte vandløb ellerfor et system af vandløb med fokus påat optimere forholdene ud fra vand-løbets naturgivne muligheder.

Det kan synes uoverskueligt, mendet er det slet ikke. Miljøcentret har foren kommune med 23 km kommune-vandløb gennemført en sådan under-søgelse og tilhørende rapportering påen måned (udarbejdet handlingsplan). –Som en sidegevinst medførte det enbesparelse på 100.000 kr. til vandløbs-vedligeholdelse, da der er mangestrækninger som fremover skal væreuden fast vedligeholdelse. De sparedepenge anvendes nu på vandløbsrestau-rering.

Det er vigtigt at kommunerne ermed i udarbejdelsen af vandplanerne såat det arbejde der senere skal gennem-føres er overskueligt og realistisk muligtat gennemføre.

Kommunernes indsats indtilnuIndtil nu har kommunernes indsats påvandløbsområdet med henblik pårestaureringer været minimale. Mil-jøcentret har for amtet udarbejdet enoversigt over gennemførte vandløbsre-staureringer i kommunevandløb i perio-den 2000 – 2005.

I 21 kommuner er der ikke foretagetvandløbsrestaurering og der er stort setheller ingen planer om at foretagerestaureringer. 8 kommuner har i perio-den gennemført enkelte projekter. Kun3 kommuner har også planer for perio-den fremover. Kun en kommune har

udarbejdet en decideret handlingsplan.En handlingsplan der også er blevetfulgt. I 3 kommuner har DanmarksSportsfiskerforbund været involveret iudarbejdelse af projekt og projektetsgennemførelse.

Der er i løbet af 5 år gennemførtvandløbsrestaurering af ca. 16 km kom-munevandløb, hvor miljøcentret harskønnet at der er behov for forbedringaf de fysiske forhold af 350 km åbnekommunale vandløbsstrækninger.

For 2006 er der 3 godkendte projek-ter i 3 kommuner på i alt ca. 6 km. Detdrejer sig om projekter der gennemføresi forlængelse af tiltag og beslutninger i2005. Miljøcentret er involveret i projek-terne. Amtet har oplyst at der i kommu-nalt regi yderligere fjernes en størrevandløbsspærring i en kommune. Hede-selskabet ( Orbicon) står for gennem-førelsen af projektet.

Magter de nye storkommuneropgaverne?Det er et dumt spørgsmål at stille fordet skal de. Senest i 2015 skal vandom-råderne være i en god tilstand. Det er etbindende krav i henhold til Vandramme-direktivet.

Indtil nu har kommunernes indsatspå området været minimalt. Fra 2007overtager kommunerne også amtsvand-løbene. Nok følger der med nedlæggel-sen af amterne også erfarne folk påvandløbsområdet med over til kommu-nerne. Men der er så få af dem, så deter kun nogle enkelte storkommuner, dervil nyde godt af disse folk .

Kommunerne står overfor at skulleopkvalificere egne folk eller ansætte nye.Der vil i vid udstrækning også værebehov for sagkundskab udefra. Hedesel-skabet (som nu har skiftet navn) ogandre entreprenører på vandløbsområ-det opruster for tiden. Der bliver brugfor dem.

Hvor kommer pengene fra? For en fynsk storkommune med mangevandløb kan det dreje sig om et tocifretmillionbeløb, der skal bruges på forbed-ring af vandløbene. Er det penge, der idisse tider med skattestop, skal tages fraandre budgetter til unge, gamle, vejem.v. eller kommer udgifterne til natur-områderne nederst på listen og får en lavprioritering? Man kan frygte det sidste.

For gennemførelsen af de meget sto-re projekter, som etablering af vådområ-der, gensnoning af store vandløb, måstaten gå ind med midler og ekspertise.

Idyllisk – men ikke alle steder foretages den nødvendige vandløbsrestaurering.


I det hele taget kommer staten til atbevilge flere penge til naturgenopret-ning.

Mange af de små vandløb kan kom-munerne med relativt små midler for-bedre og få meget miljø for pengene.

Når kommunerne det?Der er mange år til 2015, men set i lysetaf at amterne i årtier har været i gangmed vandløbsforbedringer i de storevandløb og der stadig er lang vej tilba-ge, så er det ikke mange år.

Kommunerne skal nu til at finde ud afhvordan de griber opgaverne an.Afventer man at vandplanerne er god-kendt i 2009 og kommunernes handle-planer er godkendt med udgangen af2010 inden der for alvor sættes ind meden indsats, så er det for sent. Alt forsent. Der skal også tænkes på at der kangå flere år, måske mange år efter en ind-sats, inden den fulde effekt biologisk seter indtrådt.

Kommunerne må uundgåeligt gå igang straks i 2007 med at forbedre defysiske forhold i udvalgte vandløb. Derer ingen grund til at afvente vandplanereller handleplaner. For mange vandløbs-strækninger eller vandløb kan det væreindlysende, hvad der skal gøres medeller uden vandplaner og handleplaner.Den basale viden for hvad der kan gøreser gammelkendt og ændres ikke medtiden. Der kan f.eks. være tale om fjer-nelse af spærringer, udlægning af stenog gydegrus.

Et eksempel. I den lille Aarup Kom-mune har man fra 2002 og med udgan-gen af 2006 iværksat og gennemført(inklusiv handleplan) restaurering af 10km kommunevandløb ud af 23 km åbnekommunevandløb. Grødeskæringen erændret. Der er plantet træer, fjernetspærringer, udlagt sten og gydegrus,etableret sandfang på de 10 km. Der erprioriteret og valgt større vandløb medgod sommervandføring og stort fald.De første resultater viser at gennem-førelsen har været en stor succes. Der erintet der viser, at restaureringen skullehave været gjort på en anden måde.Det har drejet sig om regulerede vand-løb i intensivt dyrkede arealer. - Alterna-tivt kunne man have forestillet sig vand-løbene gensnoet med indlagte vådom-råder. Så ville projekternes gennem-førelse have taget mange år og havekostet store erstatningsbeløb til berørtelodsejere, hvis det i det hele taget havdeværet muligt at få de fornødne tilladel-ser. Økonomisk set ville det have væretuigennemførligt indenfor de rammerkommunen har.

I Aarup Kommune har alt kørt påskinner. Det hele er gået op i en højereenhed. Der har været initiativrige ogengagerede medarbejdere, positivelodsejere, en forvaltning og tekniskudvalg der bakkede op bag projekterne,de fornødne bevillinger forelå og blevom nødvendigt øget.

Men Aarup Kommune er undtagel-sen. Der er intet der tyder på at de nyestorkommuner kan nå at opfylde vand-

rammedirektivets krav om at vandløbe-ne i 2015 skal være i en god tilstand. Såskulle det da være fordi vandplaner oghandleplaner var blevet modificeret ogbarberet ned til et minimum. Men detåbner EU lovgivningen nok ikke op for.

Umiddelbart synes der ikke at væregrundlag for den store optimisme medhensyn til om målene kan nås. Vi kankun håbe det bedste.

■

Nyt fra COK Grunduddannelse i ledelsefor ledere under forvaltningschefniveau i amters og kommuners administra-tion samt ledere i amters og kommuners decentrale enhederKursusperioder: 21.-24.11.2006 (modul1 1) og 16.01. – 19.01.2007 (modul 2)

Professionelt lederskabfor chefer og ledere som ønsker at fortsætte egen ledelsesudvikling, somhar mindst 4-5 års erfaring, måske har anden lederuddannelse bag sig oghar selvstændigt personale- og budgetansvarKursusperioder: 05.-08.09.2006 (modul 1). 24.-27.10.2006 (modul 2). 12.-15.12.2006 (modul 3) og 30.01. – 02.02.2007 (modul 4)

Fusionsledelsefor chefer og ledere med direkte personaleansvar Kursusperiode: 10.09. – 13.09.2006

Modstandens dynamikfor afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere i amter og kommu-nerKursusperiode: 10.-13.09.2006

Professionel borgerbetjening – med fokus på de svære samtalerfor medarbejdere og ledere i kommuner og amter med direkte borgerkon-taktKursusperioder: 27.09. – 29.09.2006

Køb og salg af fast ejendom - videregåendefor ledere og medarbejdere der arbejder med køb og salg af kommunaleejendomme og grundeKursusperiode: 01.10. – 03.10.2006

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


Den 16. december 2005 trådte et cirku-lære om nummerering af offentlige vejeog stier i kraft. Cirkulæret er en konse-kvens af udviklingen inden for digitalforvaltning, hvor der stilles krav om sta-bil og entydig sammenhæng. Lignendenummereringsprincipper kendes frabygnings- og ejendomsnumre, person-numre, bilnumre og telefonnumre. Dis-se numre som i de fleste eksempler ikkeer informationsbærende, er permanenteog kan normalt ikke ændres. Det er den-ne tankegang, der ligger bag det 7-cif-rede administrative vej- og stinummer,som nu indføres i Danmark.

Den digitale forvaltning sætter fokus

på adgange og sammenhænge mellemdata. I vejsektoren arbejdes der på tværsaf vejbestyrelser, og informationer omveje tilbage i tiden bliver mere og merecentrale. En forudsætning for at mankan anvende sine data under disse for-hold er, at man har en entydig nøgle tilveje og stier.

Omklassificering er enudfordringI mange sammenhænge ønsker man atanvende oplysninger om veje, f.eks. iforbindelse med økonomi, trafikale ana-

lyser og ikke mindst i forbindelse meduheldsregistreringer. Det har indtil nugivet udfordringer, hvis en vej omklassi-ficeres eller ændrer vejbestyrer. Dettesker f.eks., når der bygges en omfarts-vej, og den eksisterende vej omklassifi-ceres og får et nyt nummer.

Det nye nummersystem sikrer stabillandsdækkende entydighed, og der ska-bes mulighed for entydig sammenhængmellem fysisk vej, aktiviteter, hændelserog økonomi knyttet til vejen, således attilstande kan sammenlignes over tid.

Alle veje skal tildeles 7-cifredenumreHensigten med cirkulæret er, at alle nyeveje og stier tildeles et 7-cifret nummer,som normalt ikke kan ændres efterføl-gende. Vejdirektoratet tildeler og admi-nistrerer vejnumrene, og det vil i praksisbetyde, at Vejdirektoratet sikrer numme-rering med stabile og entydige numre.

Allerede eksisterende og nummerere-de veje og stier får et nyt 7-cifret num-mer, der dannes ved sammentrækningaf det nuværende 3-cifrede bestyrer-nummer og det nuværende 4-cifredevej- og stinummer. Såfremt der anven-des færre end henholdsvis 3 og 4 cifresuppleres med foranstillede nuller. Hvis

Digital vejforvaltning:

Entydige vej-og stinumre

Digital vejforvaltning:

Entydige vej-og stinumre

Af civilingeniør, projektleder Flemming Pedersen, Vejdirektoratet

I vejsektoren kræver det nye administrative landskab og beho-vet for digital forvaltning, at der er en entydig nøgle til vejeog stier. Det er baggrunden for det nye 7-cifrede vej- og sti-nummer, som nu indføres i Danmark.

➜



der er ’særlige forhold’ f. eks. ved sam-menlægning af veje i forbindelse medkommunesammenlægninger og fjernel-se af amtsgrænser, kan vejbestyrerenforeslå en anden nummerering. For nyeveje tildeles et automatisk dannet num-mer, eller alternativt kan vejbestyrelsenselv foreslå et nummer.

Det administrative nummer til veje ogstier må ikke forveksles med Indenrigs-ministeriets CPR-systems vejkoder, somopstår i forbindelse med kommunernestildeling af vejnavne og husnumre, ogsom er et adressesystem beregnet forvejens beboere.

Vejmidte og vejnumreI det nye paradigma for kortlægningen iDanmark (FOT) er der allerede tænkt påsammenhængen mellem det geografi-ske objekt ’vejmidten’ og det admini-strative vej- og stinummer. For en af deegenskabsoplysninger, der skal knyttespå alle vejmidter, er det administrativevej- og stinummer.

Brugere, der har vejmidter i GIS-syste-merne, vil kunne tilgå vejforvaltningsin-

formationerne via det administrative vej-og stinummer. GIS systemer, der eropsat til at anvende CPR systemets vej-nummerering, kan i de fleste tilfældefortsætte uden ændringer forårsaget afvejnummereringssystemet.

Omnummerering skerautomatiskFor langt de fleste veje og stier forventesdet, at omnummereringen vil ske auto-matisk efter cirkulærets anvisning vedsammenstilling i vejbestyrelsens vejfor-valtningssystem. Det forventes nemlig,at udbyderne af vejforvaltningssystemervil tilrette disse, så de kan anvende 7-cif-rede numre på det tidspunkt vejbesty-relsen ønsker det.

Det forventes også, at udbyderne afvejforvaltningssystemer vil udbyggederes systemer med en facilitet, derdanner en liste over de 7-cifrede numreog udveksler listen med en Central Vejog stiFortegnelse (CVF) i Vejdirektoratet.

Når dette er sagt, vil der i de flestekommuner være nogle 'specielle for-hold', som lokaliseres ved at kommunenefter vejledningens anvisninger vurderer

deres vejnet og fokuserer på, om der eruhensigtsmæssigheder i deres numme-rering.

Specielt hvor kommune- og amts-grænser forsvinder skal kommunenvære opmærksom. Er der sådanne spe-cielle forhold, hvor man f. eks. med for-del kan vælge at lægge veje sammen tilet fælles administrativt nummer, skalvejbestyrelsen bede Vejdirektoratet omet nyt nummer efter de anvisninger, derer angivet i vejledningen. Vejbestyrelsenkan dog selv foreslå et nummer, somVejdirektoratet skal godkende.

Til hjælp for den praktiske implemen-tering og udarbejdelse af vejledningentil processen er der nedsat en hørings-gruppe med repræsentanter fra kom-munerne, amterne og Vejdirektoratet.

Amtsveje omnummereresinden overdragelseEn tilsvarende procedure skal anvendesfor nye offentlige veje og stier samtoffentlige veje og stier, der ikke tidligerehar været nummererede.

Vejdirektoratet forventer, at amternevil have omnummereret amtsvejene,inden de overdrages til kommunerne.Vejdirektoratet forventer at omnumme-rere sine veje i anden halvdel af 2006.

Inden den 1. juli 2007 skal omnum-mereringen være afsluttet, og vejbesty-relserne skal have indsendt/overførtlister over deres veje til den Centrale Vejog stiFortegnelse (CVF). Selve overfør-slen af vejlisterne til CVF forventes at skeved en elektronisk overførsel fra vejfor-valtningssystemerne.

En central fortegnelseCVF er en central fortegnelse over alleanvendte 7-cifrede vejnumre til offentli-ge veje og stier. CVF er en forkortelse forden Centrale Vej og sti Fortegnelse.Systemet skal anvendes til administrati-on og tildeling af administrative vej- ogstinumre, og det vil som minimum inde-holde de oplysninger, der er nødvendi-ge for at varetage administrationsopga-ven med tildeling af disse numre. Detkonkrete indhold af systemet vil fremgåaf vejledningen fra Vejdirektoratet. CVF-systemet forventes at kunne gå i drift isommeren 2006.

Yderligere information om cirkulæret,den praktiske implementering, vejled-ningen m.m. kan findes på www.cvf.dkeller kontakt brugersupporten i Vejdirek-toratet på tlf. 3341 3300.

■

Hvidovre Kommune.


VejforumOnsdag den 6. og torsdag den 7. december 2006

Nyborg Strand

Tilmelding til Vejforum kan ske allerede fra den 29. august 2006Overnat til en fordelagtig pris! Del værelse med din kollega! Du sikrer dig dermed at bo på

Hotel Nyborg Strand (tilmeldingen skal være registreret inden den 15. oktober 2006).

Hold årsmøde eller erfamøde i forbindelse med VejforumEksisterende udvalg, erfagrupper m.v. tilbydes at holde møde i tilknytning til Vejforum.

Se nærmere i den udsendte invitation.

Velkomst:• Formanden for Vejforum, Albert Nielsen, Ribe Amt• Transport- og Energiminister Flemming Hansen• Jens Hennild, Dansk Industri• Overrækkelse af VEJ-EU’s Jubilæumslegat• Overrækkelse af NVF udvalg 34´s miljøpris

Indlæg inden for hovedemnerne:• Vejforvaltning• Fælles indlæg kommunalreformen• Drift – Anlæg• Organisering og finansiering• Data og systemer• Vejstøj• Trafikledelse• Planlægning• Trafiksikkerhed• Bytrafik gæster fra udlandet

Betaling for deltagelseAlle skal betale for at deltage i Vejforum - også udstil-lere og indlægsholdere. En indlægsholder pr. seancedeltager dog gratis den dag, indlægget holdes.

Tilmelding til og med 1. oktober 20061 dag 1.475,- kr.2 dage 2.600,- kr.

Tilmelding efter 1. oktober 20061 dag 1.700,- kr.2 dage 3.000,- kr.

Prisen inkluderer deltagelse i Vejforum, frokost og kaf-fe/te.

Festmiddag 400,- kr.

Overnatning i enkeltværelse 700,- kr.Overnatning i dobbeltværelse 250,- kr.

Workshops inden for hovedemnerne:• Vintertjeneste• Vejinfrastruktur i de nye kommuner • Fra forskning til praksis• Livscyklusvurdering i vejsektoren• Partnering i kommuner/SAMKOM• Parkering – byomdannelser og betalingsparkering

HesseletOvernatning i enkeltværelse 1.180,- kr.Overnatning i dobbeltværelse 880,- kr.

Når du bor i dobbeltværelse, vil du modtage en flaske god rødvin som tak.

Tilmeldingsfrist den 10. november 2006.

ÅRETS BEGIVEN-

HED

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Yderligere info og tilmelding på www.vejforum.dk


På fjernsynsskærmen kører tv-serien Ally,og på opslagstavlen hænger der afklæd-te idolplakater og autografer fra popdu-oen Nik og Jay. På mange måder min-der 25-årige Lisette Christensens lejlig-hed om så mange andres på hendesalder.

Der er dog en væsentlig forskel. Som17-årig blev Lisette Christensen hjerne-skadet efter en blodprop i lungerne. I deseneste fire år har hendes hjem heddetTaxhuset - et botilbud for senhjerneska-dede under Københavns Amt.

I januar i år rykkede Lisette Christen-sen og de øvrige 39 beboere fra detgamle Taxhus i Bagsværd til det nyop-førte Taxhus i Høje Taastrup. Lisettes lej-lighed er vokset fra ni til 36 kvadratme-ter, og i tilgift har hun fået en bolig, der

i langt højere grad lever op til de særligebehov, man har, når selv det at vendesig i sengen, kræver hjælp fra andre.

Alle vinderAt Lisette og de andre beboere har fåetet godt hjem, skyldes i høj grad samar-bejdsformen partnering. Her bliver byg-herre og brugere inddraget meget tid-ligt i byggeprocessen og er på denmåde med til at forme byggeriet efterderes egen ønskeseddel.

»Det er et af de tilfælde, hvor alle sid-der tilbage med en følelse af at havevundet. Vi har fået et byggeri, som vi erovenud tilfredse med. Der har været etutroligt godt samarbejde mellem alle

Hjerneskadede kanogså bygge i partneringHjerneskadede kanogså bygge i partnering

Af journalist Lisbeth Dolberg, foto Jørgen True

Samarbejdsformen partnering sikrer stor brugerinddragelseog høj brugertilfredshed. Det er det amtslige botilbud Taxhu-set i Høje Taastrup et af de seneste beviser på.

Taxhuset i Taastrup.Taxhuset er et botilbud for senhjer-neskadede under Københavns Amt.På grund af trange og utidssvarendeforhold samt nye politikker på han-dicap-området besluttede amtet i2004 at opføre et nyt Taxhus iTaastrup.

Taxhuset består af fire enkelte husemed ti lejligheder i hver samt encenterbygning og huser i alt 40 sen-hjerneskadede og 60 ansatte. Byg-geriet gik i gang i august 2004 ogstod færdigt i januar 2006.

Totalentreprenør var NCC Constru-ction Danmark A/S, Frederiksen ogKnudsen var arkitekt og Hamicon-sult var ingeniør. Entreprisesummenvar på 58,5 millioner kroner.

25-årige Lisette Christensen blev hjerneskadetefter en blodprop som 17-årig. De seneste fire århar hun boet på det amtslige botilbud Taxhusetførst i Bagsværd og nu i det nybyggede Taxhus iTaastrup. Med nybyggeriet har Lisette Christen-sen fået fire gange så meget plads og en lejlighed,der i højere grad passer til hendes behov.


parter og en stor lydhørhed overfor osbrugere. Vi har i hele processen væretmed til at forme byggeriet, og når jeggår rundt her i dag, er der meget fåting, jeg ville have ændret eller gjortanderledes,« siger Taxhusets forstander,Kurt Faber-Carlsen.

Det er entreprenøren NCC's projekt-leder, Erik Vibe Pedersen, fuldstændigenig i.

»Det største succeskriterium for os er,at brugerne får det hus, de gerne vilhave. Og det har partnering-samarbej-det været med til at sikre. I traditionelletotalentrepriser er der ofte tale om, at viud fra et udbudsmateriale og et bygge-program skal forsøge at »gætte« os fremtil, hvad brugerne gerne vil have, og imange tilfælde må vi fortolke de tilgæn-gelige oplysninger. I partneringsager erbygherren og brugerne med til at skabelige fra starten og finder sammen medos frem til fælles målsætninger, succes-kriterier og forventninger til det færdigebyggeri. Samtidig kan vi helt fra start fåen masse konkrete, supplerende oplys-ninger, og dermed rammer vi megettættere på det rigtige hus første gang.«

Fedt at prioritere Et andet særligt kendetegn ved partne-ring-modellen er åben økonomi. Entre-prenøren lægger alle tal og priser påbordet, og så kan bygherre og brugereselv være med til at bestemme, hvad devil bruge pengene på.

»Dét, at vi selv har været med til atbestemme, har givet os oplevelsen af, atvi har fået mere for pengene. Vi har selvbestemt, hvad der var vigtigt, og hvadvi godt kunne undvære, og det var rig-tig fedt på den måde at være med til atprioritere. Blandt andet opstillede vi enreserveringsliste, hvor vi skrev de tingpå, som vi ville have, hvis vi kunne findepenge i budgettet. På den måde fik viråd til et sæt skabe til beboernes sove-værelser, mens vi på den anden sidemåtte undvære en overdækket gangmellem bygningerne,« siger Kurt FaberCarlsen.

Projektleder Erik Vibe Pedersen supplerer:»Havde det for eksempel været en ho-vedentreprise, ville vi have prissat etudbudsprojekt, uden at have indblik iom prisen er i overensstemmelse medbygherrens budget og forventninger. Ihovedentrepriser sker det ofte, at billig-ste tilbudspris overstiger budgettet, også skal der skæres i projektet med ikkeindfriede forventninger til følge. I enpartnering-sag siger kunden: »Så mangepenge har vi, hvad kan vi få?« Det giver

bedre mulighed for at afstemme for-ventningerne og sikre, at bygherren fårdet, han ønsker.«

Tænker handicappetBlandt finesserne i Lisette og de øvrigebeboeres lejligheder er en lysdæmper,der sikrer lys nok til, at nattevagten kankigge ind og mørke nok til, at Lisettekan sove. En flytbar skillevæg så manved indflytning kan vælge mellem en eteller toværelses lejlighed. Er man multi-handicappet som Lisette, er det bedstmed en etværelses lejlighed, så natte-vagten kan kigge ind uden at gå heltind i soveværelset, mens andre meremobile beboere foretrækker at have stueog soveværelse for sig.

De detaljer har Lisettes far, Erik Junge,som projektgruppens pårørende-repræsentant været med til at bestem-me.

»Som pårørende tænker man på enanden måde end bygningshåndværkereog amtet gør. Man kan sige, at vi tæn-ker mere handicappet og bedre kan setingene fra beboerens synsvinkel. Jeghar været med til at bestemme alt fraudformningen af dørgreb til placeringenaf dørstopperen og valget af mursten.Hvis man er dårligt gående og svagtse-ende, duer det for eksempel ikke, at derstår en dørstopper midt på gulvet, hvorman nemt kan snuble over den. Denslags tænker man måske ikke på sombyggemand, men det gør jeg sompårørende,« vurderer Erik Junge.

Med i projektgruppen var ogsårepræsentanter fra entreprenøren, arki-tektfirmaet, amtet samt Taxhusetsledende terapeut, Karin Martens, somvar medarbejdernes talskvinde:

»Det har været en superspændendeproces at være med i, og jeg har ople-vet, at jeg havde en meget stor indfly-delse. Vi har været med til at formevores eget hus, og det har virkelig væretvores projekt«

■

Partnering. Partnering er en åben samarbejds-form indenfor byggebranchen, hvorbygherre, brugere, entreprenørerog arkitekter i fællesskab udformerdet bedst mulige projekt - og hvorde sidste detaljer ofte først falder påplads sent i forløbet. Bygherre ogbrugere bliver inddraget meget tid-ligt i forløbet, og workshops ogjævnlige møder støber fundamentetfor et godt samarbejde og en højbrugerinddragelse.

Partnering er desuden kendetegnetved at have en åben økonomi, hvorbrugere og bygherre selv er med tilat prioritere, hvad pengene skalbruges til. I Taxhusets tilfælde er altlige fra farven på gulvene og køk-kenlågerne således tilpasset senhjer-neskadedes særlige behov.

Forstander Kurt Faber Carlsen i Taxhusets træningskøkken. Her kan de mest funktionsdygtige beboereøve sig på at lave mad. Alt fra køkkenbordets hæve-sænke funktion over vinduernes højde til den særli-ge grå farve på køkkenlågerne er nøje udtænkt af husets ergoterapeuter og projektgruppen.


Fremsynet byggemodning givermangefold igen

Vores omgivelser er en vigtig del afvores kultur – vi skaber dem, og vi ska-bes og påvirkes af dem. Derfor er detvigtigt, at tendensen til hovedløs og for-jaget byggemodning uden sans for visi-onær udformning vendes. Og hvorfor,kunne man passende spørge i sammemoment, bliver det nære offentlige rumså ofte reduceret til identitetsløse trafik-korridorer uden nerve.

Det er afgørende, at myndighedernehar viljen til at se det offentlige rum ogde mange nye bydele, der vokser frem idisse år, som et offentligt ansvar. Tørkommunerne bevare overblikket, tænkei helheder og planlægge fremsynet, nårde i jagten på at tiltrække gode skattey-dere, byggemodner på livet løs i disseår? Forståelsen for øget livskvalitet for dekommende beboere og helhedstænk-ning i byggemodningen kommer sjæl-

dent fra entreprenører eller bygherrer –og heller ikke fra køberne, der befindersig på sælgers marked.

Kan man overleve udenrulletrapper?I Augustenborg Kommune har byrådetturdet holde fast i tanken om at skabegode rammer om nye beboeres hverdagog har grebet muligheden for at krævekvalitetsplanlægning, før der udstykkesog bygges. Byrådet inviterede i maj2004 til en arkitektkonkurrence omudformningen af et helt nyt boligkvarteri området Lykkegård med fokus påfremtidens boformer og bolig. Filosofienomkring opførelsen af den nye bydelmed boliger til 120 familier over cirka12 hektar, har været, at det kun er gen-

nem grundigt forarbejde, at det godeog sammenhængende resultat skabes.

Det er nødvendigt for AugustenborgKommune – og resten af kommunerne iSønderborg-området – at tænke i kvali-tet, for der er hårdt brug for at tiltrækkemere højtuddannet arbejdskraft. ForAugustenborg Kommune er problemetblandt andet, at byen, populært sagt,har for få rulletrapper! Byrådet ser boste-der og boliger af høj kvalitet som en for-udsætning for, at folk har lyst til at flyttetil Augustenborg Kommune. Livet ermere end rulletrapper og shoppingmu-ligheder i storcentre, er det budskab,byrådet sender.

Lykkegård skal leve op til sitnavnMed Lykkegård-konkurrencen ønskedebyrådet at sikre arkitektonisk kvalitet ogsammenhæng i bydannelsen. Som detblandt andet hedder i invitationen tilkonkurrencen:

De nye kvarterer, boformer og boligerskal fra starten leve op til alle de kvalitets-krav, der skal være opfyldt for, at et byom-råde kan danne den perfekte fysiske ram-me for det gode liv, gennem hele livsfor-løbet

Af borgmester Aase Nyegaard, Augustenborg Kommune,arkitekt Inger Ansbjerg, og afdelingschef Christian Udby Olesen, Carl Bro Gruppen

Vores bolig og omgivelser er noget af det vigtigste for osmennesker. Men alt for sjældent tænker kommunerne på livs-kvaliteten for de fremtidige beboere, når nye områder inddra-ges i byen – helhedstænkning og fremsynet planlægning for-sømmes. Augustenborg Kommune forsøger at gå imod tren-den og i stedet skabe visionær byggemodning .

Fremsynet byggemodning givermangefold igen

Lykkegård har givet navn til området. Den blevimidlertid ikke vurderet som bevaringsværdig oger derfor revet ned for at give plads til det moder-ne boligområde.

➜

Det er ikke svært at vælge rigtigt!

- med sikkerhed for lave omkostninger nu og i fremtiden.Korsnäs Packagings sækkesystem baseres på en leasingmodel.

Den enkelte kommune betaler alene startomkostningerne til håndtering og levering af løsningen, og betaler herefter stativet igennem en lav ugentlig driftsydelse over 5 år.

Korsnäs Packagings sækkesystem erpopulært og passer ind i samtlige husstande, samtidig med at det er

arbejdsmiljøvenligt, hygiejnisk og økonomisk fordelagtigt.

Kontakt Lars Funder på tlf. 21243514 eller Henrik Christiansen på tlf. 20202618, for at høre nærmere om leasingmulighederne i din kommune.

Startgebyr pr. husstand: kr. 104,40 (håndtering og levering fra Korsnäs Packaging A/S)

Omkostning pr. uge:

Sækkestativ + sæk kr. 3,97

Samlet omkostning over 5 år:

Startgebyr pr. husstand kr. 104,40kr. 3,97 X 52 uger X 5 år kr. 1.032,20

I alt kr. 1.136,60

Priser er excl. moms Startgebyr 1-5 år fra 6 år år

kr.

+ =10

4,40

3,97

1,70

Ydelse pr. uge

Økonomisk model*(Eksempel på beregninger for en kommune)

Korsnäs Packaging A/S . Stigsborgvej 36 . 9400 Nørresundby . Tlf. 96 32 32 32 . Fax 98 17 02 74

3,97 kr.pr. uge*

NYHED


Hvor en kommunalbestyrelse traditio-nelt har ansvaret for at planlægge ogudstykke byggegrunde og arealer ogskabe rammerne for boligbyggeriet oginfrastrukturen i bred forstand, harAugustenborg Byråd ønsket at gå vide-re. Derfor har kommunen påtaget sigansvaret for, at der sikres en visionærhelhed, hvor boligkvarteret, boformerog boliger spiller sammen og går op ien højere enhed. Med til at skabe helhe-den er både den arkitektoniske kvalitet,æstetikken og i bred forstand de materi-aler, der indgår i byggeriet.

Målet har ikke været at ensrette detnye kvarter, men senere år har giveteksempler på en mangfoldighed i byg-geriet, der så at sige river et boligområ-de fra hinanden og etablerer en arkitek-tonisk disharmoni, der allerede i opbyg-ningsfasen etablerer dårlige forudsæt-ninger for, at der bliver tale om etattraktivt kvarter.

Landingsbane i forhaven

Listen over eksempler på uigennem-tænkte og halvgjorte udstykningsplane-rer lang. Ofte bliver et område bygge-modnet og udbygget i etaper – der kanvære tale om en lang årrække, hvorområdet henligger i byggerod som etåbent sår i landskabet. I AugustenborgKommune understregede byrådet i kon-kurrencebetingelserne, at der i hele pro-cessen skulle være blik for helheden, såområdet ikke i længere tid fremstodsom midlertidigt og ufærdigt, selv omder måske blev perioder med næsteningen byggeaktivitet.

Når et område bebygges, sker detofte med æstetikken som offer for tek-nikkens fremmarch i den nye bydel. Denteknologiske udvikling giver en rækkeløsninger, som hurtigt klistres på omgi-velserne uden hensyn til og overvejelserom, hvordan de passer sammen og ind idet samlede billede. Dermed bidragermaster, paraboler og bredbånd til denvisuelle forurening, som allerede er igang som følge af vores behov for elin-stallationer, affalds- og genbrugsindsam-ling, postomdeling etc. Ofte bidragerkommunen til den visuelle forurening iform af skilte, hastighedsdæmpende for-anstaltninger, belysning, gadeinventarmv. Med konkurrencen i Augustenborgønskede kommunen et klart bud frakonkurrencedeltagerne på, hvordan detuundgåelige kunne gemmes af vejen.Ved etableringen af Lykkegård er reglensåledes, at jo tættere på boliger, destostørre er spillerummet, men i det offent-lige rum er der klare restriktioner.

I takt med velstandsstigningen ogbyggemarkedernes gør-det-selv-løsnin-ger kan man nu også begynde at taleom lysforurening. Der sættes lamper op

over alt: Ved postkassen, ved havelågen,i haven, spots på særligt udvalgte partieraf huset og sparepærer sætter et grønligtlys på havegangen, som var den en lan-dingsbane. Lokalplanen for Lykkegårdforhindrer privat belysning andre stederend på og omkring bygningerne.

Større boliger på mindrepladsStigende antal nabostridigheder handlerom husene, grundene de ligger på ogskel og fællesarealer. Mange af uenighe-derne ender hos kommunen med storesagsbehandlingspukler til følge, og endel havner hos politiet og måske sågar ifjernsynet, hvor en hel byggebranchekan blive bragt i miskredit. Med simpleforholdsregler kan mange af stridighe-derne undgås. Det handler blandt andetom at sikre afstand mellem husene – deter en forudsætning for, at folk ikke kom-mer for tæt på hinanden. Som det er idag, hvor der p.t. er billig finansiering,går trenden mod større og større huse iét plan på grunde, der bliver mindre ogmindre med kun lidt plads til en terrasseeller flisegang inden for hækken – folkvil i dag hellere bruge penge på deresbolig end på grunden, den ligger på.

Hvis grundene bliver mindre, skalafstanden sikres ved flere friarealer, mende attraktive pletter er ikke en uendeligressource. Faren er, at kommuner gene-relt er tilbøjelige til at søge attraktiveområder til nye boliger; men hvis demest attraktive områder bruges til boli-ger, bliver områderne private. Derfor erdet en overvejelse værd at gøre de nyeudstykninger attraktive i stedet for atbruge af de landskabeligt attraktive loka-liteter til bebyggelse.

Konkurrencen og vinderenMed konkurrencen ønskede Augus-tenborg Byråd at gribe muligheden,før der udstykkes og bygges og vise,at det er forarbejdet, der skaberresultater. De nye kvarterer, bofor-mer og boliger skal fra begyndelsenleve op til alle de kvalitetskrav, derskal være opfyldt, for at et byområ-de kan danne den perfekte fysiskeramme for det gode liv, gennemhele livsforløbet.

Konkurrencen om Lykkegård blevvundet af CEBRA aps arkitekterne,Århus. Illustrationerne i artiklen erfra CEBRA arkitekternes besvarelse.

Eksempler på samling af fællesarealer, der indgåri indsatsen for at øge brugbarhed og fællesskab.


De offentlige rumOmgivelserne er en betydelig del afvores kultur, men noget kunne tyde på,at vi er blevet visuelt nøjsomme, når detgælder vores nære omgivelser. Rummettil det uformelle møde mellem menne-sker eksisterer næsten ikke i de områder,hvor folk bor. Når man kigger sigomkring i de danske villakvarterer, er detslående, hvor ofte de nære offentligerum blot henstår som uskønne, identi-tetsløse trafikkorridorer. Det virker somom, der ikke er politisk vilje til at se vejeog opholdsarealer i forstæderne som etoffentligt ansvar – som en del af byen,hvis udformning man bør stille krav til.Der er behov for vilje til at udfordre iso-lationen.

Samtidig bliver der flere og flereudstykninger, hvor veje og friarealergøres til fælles privatvej og private friare-aler. De overdrages til »fællesskabet«,når grundene er solgt, og derefterbehøver kommunen ikke komme ogrydde sne, luge ukrudt eller slå græsset.

Erfaringer fra blandt andet byfornyel-ser viser ellers, at investeringer i nyebyrum giver investeringerne tilbagemangefold – hele byområder løftes ikvalitet, og ejendommene stiger i værdi.Derfor er der god mening i fra politiskside at interessere sig mere for at gørede offentlige rum, allerede fra anlægs-tidspunktet, til en særlig æstetisk ople-velse – steder, hvor det er rart at ophol-de sig. Ansvaret for det offentlige rumomfatter mere end slidlag og fortov.

Lokalplaner viser sjældent ansvar for

skabelse af byrum til glæde og aktivitet.Offentlig planlægning reguleres til priva-

te og uden ansvar for det offentlige.Hvis lokalplanen er kommunens krav omsmuk arkitektur, skal det vises ved, atplanen er baseret på kreative tanker ogviljer til kvalitet i byrummet og smukkeboligområder.

I det nye område ved Lykkegård harman fået en løsning, hvor vejarealernenærmest kan siges at eksplodere. Det vilsige, at de bliver til egentlige opholdsa-realer mellem husene i stedet for blot atblive til intetsigende trafikkorridorer. Deter med andre ord lykkedes at gribe ind iboligområdernes ellers knæsatte strukturved at forvandle en færdselsåre til enfælles oplevelse, jf. artiklens to illustratio-ner.

Beslutningstagerne må visevejenHvis trenden mod stadig kedeligere bo-ligområder skal vendes, kræver det, atder sættes ind, allerede når udstyknings-planen bliver til. Beslutningstagerne måvise vejen, tage ansvar for helheden, nårder byggemodnes og ikke lade kvalite-ten af boligområderne være op til priva-te bygherrer. ■

Byggemodning og bæredygtighed

Bæredygtighed skal ses i en bred forståelsesramme:• Bæredygtigt landskabs- og arealforbrug. Vi er hele tiden tilbøjelige til at

udpege de mest attraktive områder til nye boliger; men hvis vi bruger de mestattraktive områder til boliger, bliver områderne private. Derfor er opgaven atgøre et helt almindeligt kulturlandskab til et attraktivt boligkvarter ved at tilføjede elementer til området og landskabet, som gør det attraktivt. Arbejdet medvand, terræn, udsigt og smuk arkitektur, skaber de attraktive byområder.

• Bæredygtighed i anlæg og forbrug. Alle vil betale ekstra for at få udsigt tilvand. Så brug overfladevandet i stedet for at lægge det i rør. Kombiner bespa-relse og ressourceforbrug og få bedre resultater.

• Social bæredygtighed. Skal understøttes ved at samle investeringerne i veje,grønne områder, fælles friarealer, hvor folk er og bor. Ikke i yderkanterne afboligområdet på »de våde pletter«, der ikke kan bebygges. Byggerier for helelivet er ikke nødvendigvis den sammen bolig livet igennem, men boligområdetmå ikke blive til en alders-ghetto.

• Bæredygtighed og energi. Med de nye krav til isolering i bygningsreglemen-tet kan vi forvente en halvering af energiforbruget til opvarmning. Hvis ikkedenne besparelse skal »flyttes« til faste omkostninger på varmeregningen ogikke en besparelse for familierne, skal der tænkes helt anderledes, når nye boli-gområder skal varmeforsynes. Vil den enkelte husstand i fremtiden være sinegen energiproducent?

• Bæredygtighed og skønheden. Mange kommuner har »sluppet arkitekturenløs«. Alle skal have lov til at bygge, som de vil. Byrådet har glemt at påtage sigansvaret for helheden – det hensyn varetager den enkelte ikke. Ved ikke atvaretage de samfundsmæssige interesser i kvalitet for øjet drukner kommuner-ne i dispensationssager og nabostridigheder. De nye boligområder skal ogsåvære attraktive om 30 år.

• Bæredygtighed og personaleressourcer. Lad personalet løse problemerne iplaner og projekter med vision i stedet for at behandle dispensationssager ognaboklager.

Den gamle grusvejGl. Møllevej forbin-der byen med Seb-belev Nor og brugesaf rigtig mange somgangsti. Derfor skul-le Gl. Møllevej beva-res og ikke væreadgangsvej til detnye boligområde.


Artiklen præsenterer praktiske erfaringeromkring brugen af luftrensere somafværgeforanstaltning og formidlerresultaterne af et miljøprojekt til belys-ning af luftrenseres effektivitet. Endvide-re sætter artiklen fokus på fremtidigbrug af luftrensere og illustrerer, hvor-dan effekten af luftrensere kan forudsi-ges.

Succesrige erfaringer medbrugen af luftrensereI samarbejde med Østergaard Filter Apsog Fyns Amt har NIRAS udviklet en luft-renser, som er i stand til at reducererumluftens indhold af organiske forure-ningskomponenter. Luftrenseren blevudviklet i forbindelse med udarbejdelsenaf et katalog over midlertidige afværge-tiltag til reduktion af indeklimapåvirknin-gen fra en jord- og/eller grundvandsfor-urening /ref. 1/.

De første succesrige erfaringer medbrugen af luftrensere som afværgeforan-staltning blev gjort som et led i oven-nævnte projekt i 2002-2003. Luftrensere

blev afprøvet under tre forskellige for-hold, og der blev opnået reduktioner afen indeklimapåvirkning med tetrachlor-ethylen (PCE) i opstillingslokalerne på64-93%.

Laboratorieundersøgelse tilvurdering af luftrensereseffektivitet

Som opfølgning på de høstede erfarin-ger med brug af luftrensere har StatensByggeforskningsinstitut og StorstrømsAmt i 2004-2005, under MiljøstyrelsensTeknologiprogram, gennemført en labo-ratorieundersøgelse af luftrenseres effek-tivitet over for tetrachlorethylen (PCE) irumluften /ref. 2/. PCE blev valgt sommodelstof, idet PCE er et af de forure-ningsstoffer, der hyppigt giver anled-ning til uacceptable indeklimapåvirknin-ger (se boks 3).

Undersøgelsen har haft til formål -under kontrollerede forhold - at under-søge luftrenserens evne til at reducerekoncentrationen af PCE i rumluften, ogherunder belyse hvilke primære parame-tre, der har indflydelse på effektiviteten.

Undersøgelserne har bl.a. omfattetsamhørende målinger af volumenstrøm-men gennem luftrenserens ventilator og

Jordforurening og indeklima:

Luftrensere som alternativtil genhusning

Af Jesper Steen Christensen, NIRAS, Niels C. Bergsøe, Statens Byggeforskningsinstitut og Brian T. Vestergaard, Storstrøms Amt

Luftrensere kan opstilles i boliger med henblik på akut at redu-cere en uacceptabel indeklimapåvirkning med forurenings-komponenter. Luftrensere er således et godt alternativ til atgenhuse beboerne. Dette kan være aktuelt, hvis myndigheder-ne med hjemmel i Byggeloven eller Jordforureningsloven harpåtalt, at indeklimaet skal forbedres, eller boligen skal røm-mes.

BOKS-1: Myndighedsudøvelse i forhold til indeklimapåvirkningKommunerne har med hjemmel i Byggeloven mulighed for at udstede påbud omgennemførelse af afværgeforanstaltninger (§17) eller genhusning af beboerne(§18), når afdampningen fra en forurening indebærer en indeklimapåvirkning, deraf embedslægen vurderes at udgøre en sundhedsmæssig risiko.

Samtidig har amterne med udgangspunkt i Jordforureningsloven mulighed for atgennemføre afværgeforanstaltninger rettet mod en uacceptabel indeklimapåvirk-ning, idet boligen kan opfattes som et indsatsområde (jf. Jordforureningslovens§6).

Med afsæt i ovenstående kan luftrensere anvendes, når kommuner i medfør afByggelovens §17 påbyder udbedring af mangler ved en bolig, så den kan anven-des uden fare for beboerne, eller når amter i medfør af Jordforureningslovens §6vælger at foretage en »prioriteret indsats« med henblik på at nedbringe indeklima-påvirkningen som følge af afdampning fra en underliggende jord- og/eller grund-vandsforurening.

Anvendelse af luftrensere til afhjælpning af indeklimapåvirkninger kan således væreinteressant for medarbejdere i såvel amtsligt som kommunalt regi.

➜


Belægnings-register

Tværprofil-register

Basis-register

Trafik-register

Vej-udstyrs-register

Grave-tilladelser

Rute-register

Vinterman

Grønt-vedligehold

VEJOPS/StiOPS

Mastra

VEJBUD

DRAINMAN

SIGLYS/VEJLYS

DANBRO

Job-manager

WebGT

Fællesuhelds-system

M

yndighed

Vejadministration

Kvi

kin

form

atio

nD

rift

Trafiksik

kerh

ed

Kryds-register

Rådenover

vejarealet

VIMS

- Fremtidens ledelsesværktøj

- Samarbejde på tværs af vejbestyrelser

- Effektiv udnyttelse af vejforvaltningens investeringer


koncentrationen af PCE i rumluften. Dis-se undersøgelser er gennemført vedbåde høje og lave startkoncentrationer iforsøgsrummet.

Ved en høj startkoncentration i for-søgsrummet på ca. 20 mg PCE/m3 vistelaboratorieundersøgelsen, at luftrense-ren var i stand til at nedbringe PCE-kon-centrationen i forsøgsrummet fra ca. 20mg/m3 til ca. 2 mg/m3.

Under forsøget blev der opretholdten konstant emissionsrate af PCE.

I afkastluften umiddelbart efter luft-renserens kulfilter blev der målt en væs-entlig lavere koncentration, ca. 0,2mg/m3 (før opblanding med den øvrigerumluft).

Ved en lav startkoncentration på ca.200 μg/m3 var luftrenseren i stand til atnedbringe PCE-koncentrationen i for-søgsrummet til ca. 60 μg/m3. I afkastluf-

ten umiddelbart efter luftrenserens kul-filter blev der målt koncentrationer på 1-2 μg/m3 (før opblanding med den øvri-ge rumluft).

Ved de udførte forsøg var luftrenserensåledes i stand til at reducere PCE-kon-centrationen i forsøgsrummet til mellem

10% og 30% af startkon-centrationen.

Ovennævnte under-søgelser blev gennemførtunder forhold, hvor ude-lufttilførslen til forsøgs-rummet var konstant, oghvor volumenstrømmengennem luftrenserensventilator blev varieretunder kontrollerede for-hold. For en nærmerebeskrivelse af de gennem-førte undersøgelser, her-under målemetoder og -udstyr, henvises til /ref.2/.

På baggrund af degennemførte laboratorie-undersøgelser kunne detkonkluderes, at volumen-strømmen gennem luft-renserens ventilator (qrenser)og udelufttilførslen til for-søgsrummet (qrum) er de

primære parametre, som har indflydelsepå luftrenserens effektivitet.

Undersøgelserne førte til opstilling afen sammenhæng mellem qrenser, qrum ogluftrenserens effektivitet. Luftrenserenseffektivitet kan udtrykkes som forholdetmellem PCE-koncentrationen i rumluf-ten med luftrenser (Crum, L) og PCE-kon-centrationen i rumluften uden luftrenser(Crum).

Idet forholdet mellem Crum, L og Crum eret udtryk for, hvad PCE-koncentrationenkan reduceres til, illustrerer figur 1 sam-menhængen mellem qrenser/qrum-forholdetog luftrenserens effektivitet.

Af figur 1 ses eksempelvis, at hvis luft-renseren opstilles i et rum og indstillesmed en volumenstrøm (qrenser) svarendetil det dobbelte af udelufttilførslen tildette rum (qrum), således at qrenser/qrum = 2,vil luftrenseren forventeligt være i standtil at reducere koncentrationen i rum-met til ca. 35% af den oprindelige kon-centration, svarende til en rensegrad på65%.

BOKS-2: Luftrenserensfunktion og bestand-deleLuftrenseren består af etstøvfilter, en ventilator oget aktiv kulfilter, som ermonteret i et lydisoleretkabinet. Luftrenserensfunktion er baseret på, atventilatoren kontinuerttrækker rumluft gennemkulfiltret, hvorved gasfor-mige organiske forure-ningskomponenter adsor-beres på filtret. Den rense-de rumluft recirkuleres tilopstillingslokalet, hvorvedden samlede koncentrati-on af forureningskompo-nenter reduceres (fortyn-dingsprincippet).

BOKS-3: Karakteristika ved tetrachlorethylenTetrachlorethylen (PCE), hører til gruppen af chlorerede opløsningsmidler, der erkendt for at give anledning til uacceptable indeklimapåvirkninger. PCE har en ræk-ke sundhedsrelaterede og uønskede egenskaber, idet stoffet mistænkes for at værekræftfremkaldende og i høje koncentrationer bl.a. kan give anledning til hovedpi-ne, opkastninger samt irritation af øjne og luftveje. Miljøstyrelsen har fastsat et af-dampningskriterium for PCE på 6 μg/m3. Kriteriet er et mål for det afdampningsbi-drag til indeklimaet, som en forurening må give anledning til. Afdampning af PCE,og dermed risiko for indeklimapåvirkning, forekommer typisk nær renseriejendom-me, hvor stoffet har været anvendt som rensemiddel. Afdampning af PCE kaneksempelvis ske som følge af spild eller uheld med håndteringen af rensemidlet,som utilsigtet er spredt til den underliggende jord og grundvand. PCE spredes ijord- og grundvandsmiljøet, og herfra kan det afdampe og trænge ind i ovenlig-gende beboelser.

BOKS-4: Ordforklaringqrenser: Volumenstrømmen gennem luftrenserens ventilator. Volumenstrømmen

angiver den luftmængde, som via ventilatoren passerer gennem luftrenseren. For laboratorieundersøgelsen varierede qrenser mellem 70 og 110 m3/h.

qrum: Udelufttilførslen til forsøgsrummet. Ved laboratorieundersøgelsen var qrum konstant 25 m3/h.

Crum, L: Koncentrationen i rumluften med luftrenser.Crum: Koncentrationen i rumluften uden luftrenser. Ved laboratorieunder

søgelsen var startkoncentrationen i forsøgsrummet hhv. 20 mg PCE/m3 og 200 µg PCE/m3.

Ventilator

Støvfilter Aktiv kulfilter



En forøgelse af qrenser/qrum-forholdet,som kunne være et mål med henblik påat opnå en større rensningsgrad, vil teo-retisk kunne opnås ved enten at øge qren-

ser eller at reducere qrum. I praksis vil enreduktion af qrum imidlertid ikke resulterei en større rensningsgrad, idet Crum sam-tidig vil blive forøget (udeluftlilførslen,qrum, er medvirkende til at reducere kon-centrationen i rummet). En forøgelse afqrenser/qrum-forholdet må derfor ske gen-nem en forøgelse af volumenstrømmengennem luftrenseren, evt. opnået vedopstilling af flere luftrensere.

Udelufttilførslen for en aktuel bolig ernormalt ikke kendt på forhånd. Udeluft-tilførslen kan måles med anvendelse afsporgasteknik, men som nødløsning kandet være nødvendigt at skønne densstørrelse ud fra kendskab til boligensindretning, anvendelse og øvrigebeskaffenhed.

Det kan være særdeles vanskeligt atskønne udelufttilførslen til en bolig. Medhenblik på at muliggøre et realistiskskøn for udelufttilførslen har StatensByggeforskningsinstitut, Storstrøms Amtog NIRAS indsendt en projektansøgningtil Miljøstyrelsens Teknologipulje. Ansøg-ningen vedrører udarbejdelse af etdimensioneringsværktøj til bestemmelseaf qrum ud fra oplysninger om boligen,beboerne og disses vaner /ref. 3/. Det erhensigten, at qrum således skal klassifice-res ud fra oplysninger, der kan indsam-les ved en besigtigelse på ejendommenog et interview med beboerne. Meddette værktøj vil det i endnu større gradvære muligt at forudsige effekten af enafværge med opstilling af luftrensere.

Kan opstilling af luftrenseregive det ønskede resultat?Når et amt, en kommune eller en rådgi-ver ønsker at opstille luftrensere i enbolig med henblik på at reducere enuacceptabel indeklimapåvirkning medeksempelvis PCE, er det muligt at anslåden forventede effekt, herunder vurderedet nødvendige antal luftrensere, ud frafigur 1.

Før opstilling af luftrensere vil dersom udgangspunktet være gennemførtindeklimamålinger i boligen. Dissemålinger dokumenterer den aktueltforekommende forureningskoncentrati-on i indeklimaet (Crum).

På baggrund af oplysninger om denaktuelle bolig (volumen af opstillings-rum), det antal luftrensere, der forventesopstillet, og disses volumenstrøm samten skønnet eller målt værdi for udeluft-tilførslen kan det med afsæt i figur 1anslås, hvor stor en koncentrationsre-duktion det er muligt at opnå.

Med forskellige valg af luftrensere(antal og volumenstrøm) samt forskelli-ge skøn af udelufttilførslen og den derafafledte koncentrationsreduktion er detvia en iterativ proces muligt at træffe enkvalificeret beslutning vedrørende opstil-ling af luftrensere.

Et eksempel er en bolig med et volu-men på 250 m3 (110 m2, lofthøjde 2,3m), hvori der er registreret en PCE-kon-centration i indeklimaet på 100 μg/m3.Boligen, som er et enfamiliehus, antagesat have en samlet udelufttilførsel på 0,4h-1, svarende til at boligen tilføres 100m3/h. Hvis der i denne bolig opstilles treluftrensere med en samlet volumen-

strøm på 255 m3/h, vil forholdet mellemvolumenstrømmen gennem luftrenserneog udelufttilførslen til boligen være ca.2,6.

Af figur 1 fremgår det, at luftrenserneforventeligt vil kunne reducere PCE-kon-centration til ca. 30% af den oprindeligekoncentration, svarende til en PCE-kon-centration i indeklimaet på 30 μg/m3.

Med afsæt i et regneeksempel som detovenstående vil amter, kommuner ellerrådgivere have en mulighed for på for-hånd skønsmæssigt at vurdere, om enmidlertidig afværge med anvendelse afluftrensere vil kunne give det ønskederesultat.

SammenfatningPå baggrund af de gennemførte afprøv-ninger med opstilling af luftrensere ogkonklusionerne fra den udførte laborato-rieundersøgelse vurderes det, at luftren-sere med fordel kan anvendes somafværgeforanstaltning hvad angårreduktion af en uacceptabel indeklima-påvirkning med organiske forurenings-komponenter.

Det skal pointeres, at luftrenserne harderes styrke som en akut afværgeforan-staltning, idet de kan opstilles på korttid.

Det skal samtidig bemærkes, at opstil-lingen af luftrensere ikke fører til en per-manent forureningsfjernelse, og derforkun bør betragtes som en midlertidigforanstaltning indtil en anden og merepermanent afværge etableres.

Figur 1: Luftrenserens effekti-vitet, udtrykt som forholdetmellem koncentrationen irummet med luftrenser (Crum,

L) og uden luftrenser (Crum),er en funktion af forholdetmellem volumenstrømmengennem luftrenseren (qrenser)og udelufttilførslen til rum-met (qrum).


Som det fremgår af denne artikelsoverskrift, vurderes luftrenserne i særde-leshed at kunne anvendes til at tagetoppen af en uacceptabel indeklima-påvirkning og derved kunne »afbøde«behovet for genhusning. ■

Referencer/ref. 1/Afværgekatalog - tidlig indsats overforindeklimapåvirkning. Miljøprojekt Nr. 750,2003. Miljøstyrelsen, 2003./ref. 2/Laboratorieundersøgelser af luftrenserenseffekt over for tetrachlorethylen. Miljøprojekt nr.xxx. Miljøstyrelsen, 2006. Endnu ikke udgivet.

/ref. 3/Forslag til Teknologiprojekt 2006: Anven-delse af luftrensere til reduktion af uacceptabelindeklimapåvirkning - et dimensioneringsværk-tøj. Ansøgning til Miljøstyrelsens Teknologipro-gram, 24. april 2006.

BOKS-5: IllustrationerBillederne her viser eksempler på opstilling af luftrensere i beboelser. Bille-derne er taget i forbindelse med de første erfaringer med brugen af luftren-sere /ref. 1/.


Udbringning af biomasse direkte pålandbrugsjord gav i midten af 90’erneen del problemer og bekymringer bl.a.grundet biomassens indhold af mil-jøfremmede stoffer. Deponering var pådaværende tidspunkt mange kommu-ners eneste alternativ til udbringningenpå landbrugsjord.

På baggrund af dette iværksatteOdense Renovationsselskab A/S (ORS)og Odense Vandselskab A/S i samarbej-de med RAMBØLL undersøgelser af,hvordan man gennem samarbejde ikommunen kunne håndtere biomassenpå en miljømæssig og samfundsmæssigoptimal måde.

Et forsøgsprojekt i perioden 1997-1998, hvor der blev komposteret 7.000tons biomasse, skulle dels vise, om demiljøfremmede stoffer blev nedbrudt i

Komposteringsprocessen

Selve processen foregår ved milekompo-stering, hvor biomassen sammenblan-des med have/parkaffald og halm. Hal-men udlægges først og blandes hereftermed have/parkaffald. Sidst tilsættes bio-massen og alle tre fraktioner sammen-blandes med en milevender til enhomogen masse.

Oven på den færdige mile lægges etlag sigterest (rest fra sorteringen af denfærdige kompost), der fungerer som etbiofilter til minimering af lugt i opstar-ten af komposteringfasen. Milen vendesherefter en gang om ugen. Selve kom-posteringsfasen er færdig efter otteuger. Herefter afkøles milen i to ugerefterfulgt af en eftermodningsfase påmellem ti til tolv uger.

Den færdige biokompost sorteres iforskellige fraktioner alt efter, hvad detskal anvendes til. Hvis komposten skalanvendes til eksempelvis golfbaner, sor-teres den traditionelt på et 5 mm sold,mens den typisk sorteres på et 20 mmsold, hvis den skal anvendes på land-brugsjord.

Udviklingen Driften og processen omkring kompo-stering har siden opstarten og indtil idag været i en konstant udvikling delspå grund af stramninger i lovkravene ogmyndighedernes tilsynskrav og dels pågrund af et ønske om hele tiden at forfi-ne produktet og forbedre komposte-ringsprocessen.

Ved procesoptimering kan der dogvære en sandsynlighed for at processenvil afgive mere lugt. Det er derfor vigtigtat overveje om konsekvenserne af endriftsoptimering vil resultere i en øgetlugtemission.

forbindelse med komposteringen ogdels give driftserfaringer, som kunneanvendes i forbindelse med etableringaf et anlæg i fuld skala til komposteringaf 38.000 tons biomasse årligt på Oden-se Nord Miljøcenter (ONM).

Resultaterne af forsøgene med ned-brydning af miljøfremmede stoffer varmeget positive.

De viste, at miljøfremmede stofferblev nedbrudt ved kompostering, samtat det var muligt at skabe en næringsrigkompost med en bred jordbrugsmæssiganvendelse uden betydelig indhold afpatogener, parasitter eller tungmetaller.

På baggrund af forsøgene etableredeORS et anlæg til kompostering af bio-masse fra Odense Vandselskab A/S’ trerenseanlæg. Anlægget blev placeret påOdense Nord Miljøcenter.

Kompostering og organisk affald

Af driftschef Finn Andersen, Odense Renovationsselskab A/S

De fleste anlæg, som i dag komposterer biomasse, har påmange områder optimeret driften og besidder en viden, somgør, at de er i stand til at producere et næringsrigt kompost-produkt. Men en synliggørelse af problemstillingerne omkring kompo-stering er vigtig, herunder at der skabes en konkret og åbendebat vedr. målemetoderne og kravene til lugtemission frakomposteringsanlæggene, hvis vi skal komme frem til lang-tidsholdbare løsninger.

➜

Vanebrydende kommunikation skaber nye vaner hos mod-tagerne – for eksempel når det gælder affald, vand, trafi k eller deres holdning til teknisk forvaltning.

Vanebrydende kommunikation bryder med den gængse forestilling om kommunikation. Det rager op i bunken, så modtageren får lyst til at fordybe sig.

Vanebrydende er et mix af vanedannende og banebrydende.

Tankegang handler ikke med hvem som helst. Vi går efter kommuner, der ønsker at skabe forandring og udvikling.

Det er forpligtende for begge parter.

I skal være ambitiøse – vi skal være vanebrydende.

Frederikshavn l Midtpunkt 40 l Postboks 39 l 9900 Frederikshavn l T 70 12 44 12 l F 70 12 44 13

København l Lundingsgade 10 l 2100 København Ø l T 70 12 44 12 l F 70 12 44 13

www.tankegang.dk

Vanebrydende kommunikation

Tankegang leverer: vanebrydende kommunikation, der fl ytter meninger og mennesker og øger virksomhedens konkurrencekraft


Lugtemission frakomposteringsanlæggetsprocesser/aktiviteter

For at forbedre komposteringsprocessenmed henblik på en minimering af lugtaf-givelsen kræves det, at de enkelte aktivi-teter følges og registreres meget detalje-ret.

Selv ved den bedste driftsoptimeringbør man have for øje, at man aldrig bli-ver helt fri for lugt ved kompostering,idet dette er en organisk proces, deraltid vil afgive lugt i større eller mindregrad. De processer/aktiviteter på etkomposteringsanlæg, der kan afgivelugt, er: • Oplag og håndtering af råmaterialer-

ne, spildevandsslam og have/parkaf-fald

• Oplægning og vending af miler• Komposteringsprocessen• Sortering af den modnede kompost• Oplag af den færdige kompost.

ORS har fra 2002 og indtil i dag fåetforetaget lugtmålinger fra de væsentlig-ste aktiviteter på komposteringsan-lægget. RAMBØLL har primært foreta-get disse målinger, men FORCE Techno-logy har ligeledes været anvendt. Ved athave et kendskab til de væsentligstelugtkilder, har man mulighed for aktivtat gå ind og lave en forbedring på disseområder.

Som nævnt er der mangeprocesser/aktiviteter der kan afgive lugt.Inden der på ONM blev udført lugt-målinger, havde vi mest fokus på lugtenfra selve komposteringsprocessen. Menefter vi har fået mere viden i form af de

udførte målinger, er det værd atbemærke at lugten fra processen kunudgør ca. 25 – 30 % af den samledelugtemission fra hele komposteringsan-lægget. Den resterende lugtemissionstammer fra lagrene af biomasse, efter-modningsfasen, det færdige produkt,sigteresten samt strukturmaterialet iform af neddelt og ikke neddelthave/park affald.

En ikke uvæsentlig kilde til lugt eroplagene af neddelt have/park affald.Lugtemissionen udgør her mellem 40 –45 % af den totale lugtafgivelse foranlægget. Det er derfor væsentligt athave fokus på oplagene af dette struktu-rmateriale. På ONM neddeles der derforkun efter, hvad der løbende anvendes iprocessen. Dette kræver dog et stortareal til det ikke neddelte have/parkaffald, da det volumenmæssigt fyldermeget.

De resterende aktiviteter som efter-modning, sigterest samt det færdigeprodukt udgør den resterende del aflugten fra processen. Umiddelbart er detikke den store lugtemission de nævnteaktiviteter udgør, men dog er de med tilsamlet set at udgøre en risiko for over-skridelse af, hvad myndighederne ogomgivelserne kan acceptere.

ForsøgSamtidig med lugtmålingerne har ONMudført en række forsøg, hvis hovedfor-mål har været at sammenligne forskelli-ge udvalgte komposteringskonceptermed henblik på minimering af lugt frakomposteringsanlægget.

I forbindelse med et af de mereomfattende forsøg blev der udtagetlugtprøver af både RAMBØLL (statiskflukskammer/hætte) og FORCE Techno-logy (vindtunnel).

Samlet set har de mange forsøg, derer foretaget på ONM vist, at det er utro-ligt vigtigt af have fokus på bl.a. blan-dingsforholdet, vendingsfrekvensen afmilerne, milestørrelsen samt ikke mindstet meget detaljeret kendskab til biomas-sen samt de anvendte strukturmateria-ler.

Tiltag for bedre kontrol medlugtemissionenMed de mange driftsoptimeringer,emissionsmålinger og forsøg der er ble-vet, foreligger der en masse data ogerfaringer, som er utroligt vigtige ibestræbelserne på at producere et godtprodukt og have en velfungerende drift.

For at kunne anvende og behandledisse mange data optimalt, har ONM etedb baseret Driftskontrolprogram udvik-let af RAMBØLL. Driftskontrolprogram-met samler alle driftsdata og kan ud fraoplysninger om de enkelte indgangsma-terialer bl.a. beregne den mest hensigts-mæssige sammensætning af de enkeltemiler. I programmet registreres alle fysi-ske og kemiske data for indgangsmateri-aler og det færdige produkt, milernestemperaturforløb gennem komposte-ringsprocessen overvåges samt ikkemindst udarbejdes rapporter til doku-mentering af komposteringsprocessentil internt brug samt til myndighederne.

Det sidste nye tiltag, som er foretagetpå ONM, er investering i lugtsimule-ringsprogrammet OdorSonic. Systemetanvender vejrdata opsamlet af en avan-ceret vejrstation opsat på anlægget, tilat foretage online beregning og visningaf lugtens spredning i omgivelserne fraanlægget.

OdorSonic systemet sammenkoblesmed Driftskontrolprogrammet. Ved den-ne sammenkobling vil Driftskontrolpro-grammet blive opsat, således at emissi-onsstyrkerne for pladsens aktiviteter vilblive omregnet til en emission per tonsmateriale, det være sig indgangsmateri-aler eller kompost.

Selv om OdorSonic ikke kan give denendegyldige sandhed, så får vi et ret-ningsgivende billede, idet programmetbygger på konkrete målinger. OdorSo-nic vil derfor udgøre et vigtigt proces-redskab i bestræbelserne på at optimeredriften.

Samtidig vil det være muligt ved eneventuel klage at gå direkte ind i syste-met og se, hvad den potentielle lugt-

Den færdige biokompost sorteres i forskellige fraktioner alt efter, hvad det skal anvendes til. Hvis kompo-sten skal anvendes til eksempelvis golfbaner, sorteres den traditionelt på et 5 mm sold, mens den typisksorteres på et 20 mm sold, hvis den skal anvendes på landbrugsjord.


emission var ved klageren på det pågæl-dende tidspunkt.

Lovgivning på områdetI Miljøgodkendelsen for ONM er punk-tet vedrørende lugt beskrevet således:»Der må ikke fremkomme lugtgener fraanlægget«. Men hvad er lugtgener, oghvem definerer, hvornår det er et pro-blem? Er det omgivelserne i form afnaboerne, eller er det myndigheden iform af den der fører tilsynet?

Da der som tidligere nævnt ikke fore-ligger nogen godkendt standard ved-rørende lugt fra arealkilder, er det utro-ligt svært at forholde sig til ovennævnte,når der snakkes om noget så diffust somlugt fra komposteringsanlæg.

Selv om ONM har brugt mange res-sourcer på forsøg og tests og har opti-meret på en lang række områder, står vistadig noget usikkert overfor fremtiden.Hverken virksomheder eller myndighe-der har nogle konkrete lovkrav at rettesig efter omkring lugt og man kan fryg-te, at det kan munde ud i, at der vilvære virksomheder, som ikke kan opnåen miljøgodkendelse til at etablere etkomposteringsanlæg og meget af detorganiske affald som set ud fra et mil-jøteknisk og økonomisk synspunkt villevære en god ide at kompostere, må der-for sendes til anden behandlingsmeto-de.

Emission af lugt er reguleret i henholdtil Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 af1985. Med henvisning til ovennævntefastsætter myndighederne oftest en

grænseværdi for lugtemission på 5LE/m3 i boligområder og 10 LE/m3 iindustriområder. Men når der snakkesom lugt fra arealkilder, hvorunder kom-postering i åbne miler henhører, er detstraks lidt mere abstrakt at udføre enmåling set i forhold til lugt fra punktkil-der.

Miljøstyrelsen er i gang med at revi-dere lugtvejledningen med henblik påat skabe mere klare regler på området.

Dette hilses meget velkomment. Hvor-dan det vil blive skruet sammen i forbin-delse med lugt fra arealkilder er spæn-dende at følge. Det er i hvert fald vig-tigt, at komposteringsanlæggene synlig-gør sig og fremfører de synspunkter, demåtte have til en fremtidig regulering,så der også i fremtiden er plads til kom-posteringsanlæg.

■

Tirsdag den 29. august 2006 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V

1. januar 2007 træder kommunalreformen i kraft. Detudløser en række ændringer af regelgrundlaget formiljøreguleringen, herunder godkendelse af affalds-behandlingsanlæg og en række nye opgaver for kom-munerne på jordforureningsområdet, ligesom allekommuner skal have indført kvalitetsstyringssyste-mer på skæringsdagen. Hertil kommer, at sammen-lægningskommuner skal have gennemført en rækkeharmoniseringer af ordninger og gebyrer.

Der redegøres for de nye regelsæt, der kommer til atvirke fra 1. januar 2007, og for de udfordringer, denye storkommuner står overfor på affalds- og jordfor-ureningsområdet samt med hensyn til kvalitetsstyring,idet også samspillet med de nye statslige miljøcentreopridses.

Endelig gives input til den nødvendige formidling tilsåvel borgere som myndighederne imellem.

Deltagerpriser (excl. moms):DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 2.150,-Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,-Til/frameldingsfrist 22. august 2006

DAKOFA-konference

Nedtælling til 2007

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

Biomassen sammenblandes med have/parkaffald og halm. Halmen udlægges først og blandes hereftermed have/parkaffald. Sidst tilsættes biomassen, og alle tre fraktioner sammenblandes med en mileven-der til en homogen masse. På billedet ses milevenderen i arbejde.


BioVækst A/S er et selskab i Solum Grup-pen, som ejer og driver et lavteknologiskbiogasanlæg udviklet af Solum Grup-pen. Systemet kaldes AIKAN. AIKAN eret biologisk anlæg, der kan behandlemange typer organisk affald – både hus-holdningsaffald, industrielle restproduk-ter og afvandet slam. De forskelligeaffaldstyper kan behandles samtidigt oguafhængigt af hinanden. Princippet iAIKAN-systemet er vist i Faktaboks 1.

Hvorfor AIKAN en så god idé?Svaret er ganske enkelt, at det er bedreat bioforgasse og kompostere end blot

at forbrænde æbler, flæskestege ogandet organisk affald. Ganske vist kom-mer der også energi ud af forbrænding– også af grønt affald; men der skal for-dampes meget vand, og forbrændingenefterlader også mange tons slagger oggiftige røggasser. Det er hverken mil-jømæssigt rigtigt eller i tråd med Euro-pas politiske intentioner. Der er i Europaen stigende erkendelse for behovet forbåde mere miljørigtig energi – og foregen produktion af energi – ikke mindstbiogas.

På BioVækst afbrændes gassen i engasmotor, og elektriciten leveres til detlokale net, mens varmen genbruges til

opvarmning i administrationsbygningog i processen. Når anlægget på Bio-Vækst er fuldt udbygget vil det kunnedække elektricitetsbehovet i 3000 hus-stande.

I Faktaboks 2 kan du se, hvad mankan få ud af de 100 kg madaffald, somdu producerer hvert år, hvis detbehandles på BioVækst.

Driftsikkert biogas- ogkomposteringsanlæg tilorganisk affald

af forretningsudviklingschef Henrik Mortensen, Solum A/S

På BioVækst ved Holbæk er 20.000 ton kildesorteret hushold-ningsaffald i 2004 og 2005 omdannet til biogas og kompost.Men der er plads til mere – faktisk til det dobbelte. BioVækstsøger derfor løbende efter organisk affald, så vi kan udbyggeanlægget til at kunne modtage dobbelt så meget -, nemlig25.000 ton om året.

Sådan fungerer systemet hosBioVækst1. Affaldet tilsættes strukturmateria-

le og indlægges i et 600 m3 stortprocesmodul

2. Affaldsmassen overvandes i pro-cesmodulet, og væsken føresover i reaktortanken

3. I reaktortanken sørger metan-dannende bakterier for biogas-produktion

4. Biogas afbrændes løbende i engasmotor for produktion af el ogvarme.

5. Affaldet ligger fortsat urørt imodulet og der trækkes luftigennem affaldet

6. Når affaldet er tilstrækkeligtomsat køres det ud til eftermod-ning i et lagermodul

7. Komposten sorteres


AIKAN - et robust ogdriftsikkert system

Anlægget er lavteknologisk, og eropbygget af standardelementer. Detmobile udstyr og de benyttede maskinerer ligeledes standardudstyr. Dermed sik-res, at den daglige drift er robust, stabilog gør det enkelt at håndtere.

Stor interesse fra udlandetDe fremtidsorienterede og bæredygtigeenergi- og miljøaspekter har sammenmed den lavteknologiske løsning og enlav anlægsinvestering betydet, at Bio-Vækst’s ry har spredt sig i det storeudland. Anlægget har haft besøg afdelegationer fra Grønland, Sverige, Nor-ge, Letland, Lithauen, England, Bulgari-en, Thailand, Sydkorea, Kina, Malaysia,Vietnam og New Zealand. Desuden harder været besøg af 40 topembedsmændfra hele EU inkl. ansøgerlande i forbin-delse med en dansk afholdt EU-konfe-rence om affald.

Besøgene har affødt, at anlæg num-mer 2 blev startet op i Elverum i Norge ijuni 2005. I Elverum behandles 30.000tons organisk dagrenovation årligt.

Også med i forsøgsaktiviteterI 2004 blev der gennemført håndteringaf organisk affald i dagligvarehandlen.Projektet belyser logistiske, miljømæssi-ge og økonomiske aspekter ved ensærskilt indsamling af det organiskeaffald. Projektet foregik i Holbæk-områ-det og affaldet blev behandlet på Bio-

Vækst. Rapport om projektet kan hentespå www.biovaekst.dk

Der blev i 2005 gennemført forsøgmed modtagelse og behandling af usor-teret dagrenovation fra affaldsselskabetI/S nomi. Der blev modtaget ogbehandlet ca. 650 tons usorteret dagre-novation. Projektet viste bl.a., atanlægget også er i stand til at håndtereusorteret dagrenovation. Forsøget gen-tages i 2006 med særlig fokus på gaspo-tentialet og brændværdien i den frasor-terede uorganiske del.

I efteråret 2005 blev der tilført 760tons afvandet slam fra Odense Renovati-on Nord med fokus på dokumentationaf kompostkvalitet og lugtemission vedbehandling i et AIKAN-anlæg. Også det-te forsøg forløb tilfredsstillende, og visteat AIKAN-anlægget kan håndtere lugt-emitterende slam og producere kom-post af god kvalitet.

Solum Gruppen har desuden deltageti et LIFE-projekt, hvor der er leveret Kil-desorteret Organisk Dagrenovation tilBioVækst fra Københavns Kommune.Projektet omfattede desuden Årstiderne,KVL, og KTH i Sverige som partnere.Projektets fokus var indsamling, behand-ling og recirkulering af byernes organi-ske affald. Projektet er afsluttet medudgangen af februar 2006.

Hvem er Solum GruppenSolum Gruppen blev etableret i 1986. Deførste år var kerneforretning komposteringaf have- og parkoverskud. Det førte til ettæt samarbejde med universiteter og sek-torforskningsinstitutioner og til udvikling afbl.a. AIKAN-systemet.

I dag behandler og forædler SolumGruppen omkring 500.000 tons organiskerestprodukter om året. Vækstmedierneafsættes til golf- og fodboldbaner, anlægs-gartnere, landbruget samt amter og kom-muner. Solum Gruppen består af 14 selska-ber i Danmark, Norge og Sverige. Grup-pen driver desuden rådgivning indenforkompostering, organiske processer oggræspleje samt indenfor miljøledelse.

■

AFFALD 2007Konference og årsmøde

Total renovering5., 6. og 7. marts 2007 på Nyborg Strand

Hver dansker producerer hvert årmere end 100 kg madaffald. Detkan blive til energi og kompost:

Elektricitet100 kg madaffald kan omdannestil knap 30 kWh elektricitet. Detsvarer til et nyt køleskabs forbrug ien måned.

Varme100 kg madaffald kan omdannestil varme – 140 MJ svarende til énopvarmning af et 1.000 litersbadebasin til ca. 30o celsius.

Kompost100 kg madaffald kan omdannestil 40 kg kompost. Kompostenindeholder 400 gram kvælstof, 50gram fosfor, 140 gram kalium og25 kg organisk stof.

BiofuelEn Volvo S60 Bifuel kan kører 99km på metan fra 100 kilo madaf-fald.


Vandforsyningsloven forpligtiger kom-munerne til at føre tilsyn med vandkvali-teten på vandforsyningsanlæg. I»Bekendtgørelse om vandkvalitet og til-syn med vandforsyningsanlæg« har Mil-jøministeren sat rammerne for kommu-nernes tilsynsfunktion overfor vandforsy-ningsanlæggene.

Udviklingen af en ny database –Vanddatabasen – har bidraget til at

sagsbehandlingen i Haderslev Kommu-ne er blevet lettere og mere systematisk.I Haderslev Kommune er der 428 enkelt-vandforsyninger, 24 fælles vandforsynin-ger for 3-9 ejendomme og 23 almenevandværker. Som led i tilsynet medvandforsyningsanlæggene modtagerHaderslev Kommune ca. 375 prøvnings-rapporter fra laboratorier om året. Pådisse prøverapporter er der mere end

4.000 parametre, der skal vurderes i for-hold til kvalitetskravene til drikkevand.Ca. 45 % af prøverapporterne indehol-der overskridelser på én eller flere para-metre.

Derfor var der et stort behov for at fåanalysedata gjort let tilgængelige og fåsagsbehandlingen systematiseret ogdokumenteret i forbindelse med tilsyne-ne med vandforsyningerne.

Med dette udgangspunkt gik Hader-slev Forsyning, der fører tilsynet forkommunen, og Orbicon i 2003 sam-men om at udvikle en database – Vand-databasen - der håndterer indkomneanalyser og fungerer som hjælpeværktøji den kommunale sagsbehandling.

FunktionskravSom udgangspunkt havde HaderslevForsyning en række krav til databasensopbygning og funktionalitet:• Simpel brugerflade• Administration af analysedata med

automatisk indlæsning og kontrol afdigitale data.

• Sagsbehandlingsmodul til styring afsagsbehandlingen for den enkeltevandforsyning, som samtidig givermulighed for et overblik over helearbejdsområdet.

• Tilknyttet dokumenthåndtering tildatabasen.

• Tematisering af vandværker og analy-seresultater fra databasen på GIS-kort.

Ikke almene vandværkerVanddatabasen er inddelt i to hovedmo-duler. Et tilegnet de ikke-almene vand-værker og et tilegnet de almene vand-værker.

I hovedmodulet til de ikke-almenevandværker er indgangsnøglen til data-basen ejendommens adresse.

Nyt værktøj til tilsyn meddrikkevandskvaliteten

Af Claus Kofoed Pedersen, Haderslev Forsyning, Marcus Tranbjerg, Orbicon og Ole Frimodt Pedersen, Orbicon

Kommunernes tilsyn med vandværker og drikkevandskvalitetvil blive yderligere presset i de kommende år. Det skyldes denøgede bevidsthed i befolkningen omkring drikkevandskvalitetog sammenlægningen af kommunerne. Derfor er der brug forgode værktøjer til at dokumentere og planlægge

Figur 1: Opfølgningsskema


Brugerfladen er delt op i to dele.Øverste del omhandler en ejendom, ognederste del den vandforsyning, somejendommen får vand fra. Ejendomsop-lysningerne kommer hovedsageligt fraBBR-oplysninger, suppleret med dataom evt. boringer på ejendommen, fx tilmarkvanding.

Under vandforsyningen fremgår det,hvilke ejendomme der er tilknyttetvandforsyningen, og de tilhørende ana-lyseresultater er angivet med evt. over-skridelser markeret.

Analysedata indlæses automatisk viaSTANDAT-format fra laboratoriet og kankontrolleres af databasen for overskridel-ser af gældende grænseværdier. Kom-munens sagsbehandlere skal derfor ikkelængere foretage den minutiøse gen-nemgang af data, der tidligere var nød-vendig.

Overskridelserne af gældende græn-seværdi markeres i analyseskemaet ogopdateres i en aktionsliste. På opfølg-ningsskemaet fås overblik over sagsbe-handlingen, jf. figur 1.

Sagsbehandleren kan under »Sagsbe-handling« notere, hvilke initiativer deriværksættes for at imødegå de konstate-rede kvalitetsproblemer. Herfra er ogsåadgang til breve m.m., der er udsendtved sagsbehandlingen af ejendommen.

Almene vandværkerDatabasens andet hovedmodul håndte-rer de almene vandværker, jf. figur 2.

Et alment vandværk er mere kompli-ceret indrettet end en boring til en enkelejendom. Derfor er der også betydeligflere detaljer, som skal beskrives.

Udover indgangsbilledet med stam-data er der underskemaer med beskri-velse af boringer og analyseresultater.

I databasedesignet er der derudoverudtræksmuligheden, »stamdatablad«,hvor alle registreringer for et vandværk,med undtagelse af analyser, kan udskri-ves på 3 – 4 A4-ark. Et tryk på knappen»Udskriv stamdata« sender dem til prin-teren.

Haderslev KommuneserfaringerHaderslev Kommune gik ind i udviklin-gen af databasen, da man i efteråret2002 måtte konstatere, at der ikke var etprogram på markedet, der kunne mat-che kommunens behov.

Kommunen har brugt mangearbejdstimer på at få databasen op atstå – men allerede nu kan Haderslev For-syning høste frugterne af arbejdet. Ale-

ne indkøringen af databasen har med-ført et behov for systematisering af sags-behandlingen.

Alle relevante oplysninger om vand-værkerne er samlet, og der er nu letadgang til alle de analysedata, der tidli-gere lå i mapper og arkiver. Ingen oplys-ninger er mere end to sekunder væk.Adgangen til data giver en bedre servi-ce. Når borgere kontakter kommunenmed spørgsmål om vandkvalitet, får deumiddelbart svar på deres spørgsmål.

Vanddatabasen har givet en væsentligtidsbesparelse i sagsbehandlingen forkommunen. Det giver også sagsbe-handleren et psykologisk bedreudgangspunkt, at alle data nu er samleti én database med sikkerhed for, at dedata, man får fat i, er opdaterede.

Analysedata kan indlægges elektro-nisk og de kontrolleres automatisk foroverskridelser. Det gør det mere enkelt

at behandle de mange prøverapporter.Desværre har samarbejdet med labora-toriet ikke fungeret tilfredsstillende. Deelektroniske data fra laboratoriet frem-sendes med stor forsinkelse i forhold tilprøvningsrapporterne. Det betyder, atHaderslev Forsyning forsat må kontrolle-re papirrapporterne manuelt, men dettebetragtes som et overgangsfænomen.

Stamdatabladene for de almenevandværker har også vist sig at være etaktiv. Stamdatabladene er en stor hjælpved kommunens tilsyn og ved mødermed vandværker, fordi de på overskue-lig måde præsenterer vandværkets data.

I forhold til Haderslev Kommunesansvar for tilsyn med vandværker ogdrikkevandskvalitet er konklusionen, atdatabasen har skabt et bedre overblikover opgaverne samt at den har bidra-get til en bedre opgaveløsning og effek-tivitet. ■

Inspire lifeWestLine udvikler, designer og producererkvalitetsmøbler og inventar til

• gader, parker, • grønne områder og • golfbaner mv.

Tlf. 9737 3033 • www.westline.dk

Figur 2: Brugerflade for almene vandværker


En havn er ikke i sig selv en kilde til mil-jøbelastning. Men de aktiviteter, derforegår i og omkring havnen, kan med-føre en belastning, og den vil havnenegøre meget for at fjerne.

Et eksempel på dette er havnesedi-mentet - også kaldet havneslam. Sedi-mentet er egentlig bare sand, silt og fintmateriale, som vi kender fra badeture tilstrande og søer. Men noget indeholdermiljøfremmede stoffer, som kan stammefra lovlige udledninger. Det kan væreudledninger fra virksomhe-der eller regnvandsoverløb,hvilket som regel er aktivi-teter, der er givet mil-jøgodkendelse til. Det kanogså være lovligt påførtskibsmaling, der slides afog lejrer sig på bunden, ogsom faktisk er den væsent-ligste kilde til TBT-indhol-det (tin) i sedimentet. Deter altså lovlige aktiviteter,der har medført en tilførselaf miljøfremmede stoffer ihavnenes sediment.

KlapningDe fleste danske havne harfra tid til anden behov for

at vedligeholde deres sejlløb. Derved fårhavnen fat i sedimentet. Det meste sedi-ment har en sådan karakter, at en flyt-ning til søs kan foregå forholdsvis upro-blematisk. Det er det, man kalder atklappe. Her får havnen en tilladelse til atrense op og placere sedimentet andet-steds på havbunden. Miljøstyrelsen harmed klapvejledningen fra oktober 2005gjort op med en hidtil forskellig admini-stration i amterne. Det skyldes, at derikke tidligere har været en vejledning,

hvorfor megen sagsbehandling harværet baseret på skøn.

Dansk Komite for Affald (DAKOFA)har for nylig offentliggjort en under-søgelse af sediment sammenlignet medandre restprodukter, som tilladesanvendt på dyrkningsjord. Miljøstyrel-sens egne analyser indgår i undersøgel-sens baggrundsmateriale. Undersøgel-sen viser, at• havnesediment helt overvejende er

rent, og ville kunne anvendes på liniemed andre rene restprodukter

• havnesediment er meget velunder-søgt

• bruges de nye kriterier for anvendel-se af restprodukter, vil der være langtflere muligheder for at disponerehavnesediment

• indsatsen kan med fordel rettes modhot-spots, f.eks. værfter og skibsrepa-ration

• nedbrydningstiden for PAH og tinforbindelser i sediment er relativ kort

• kilderne til belastning af sediment ihavne er helt overvejende spildevandog overløbsbassiner.

Klapvejledningen var første skridt. Nuforestår et arbejde, hvor derskal fastsættes regler forhåndtering af sediment, derlægges på de kystnæredepoter/spulefelter. Her erdet altafgørende for havnenog for en hensigtsmæssig ogrimelig oprensning, at sedi-mentet betragtes selvstæn-digt og ikke skal presses ind ieksisterende regelsæt for los-sepladsaffald og farligtaffald.

De danske havne rensertilsammen mellem 3 og 4millioner m3 sediment opom året. Heraf forventes ca.750.000 m3 at skulle på land– enten fordi der er for langttil en klapplads, eller fordidet er mere belastet end det

Forsvarlig håndtering afhavnesediment!

Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne

Det ses mange steder i samfundet, at aktiviteter, der tidligerefuldt lovligt har fundet sted, senere bliver problematiske. Detkan også være rester af fortidens synder. Men derfor skal vi joikke lade regler styre, hvordan vi håndtere sediment uden ske-len til om det er reelt begrundet. Lad os behandle sediment,som det det er og på en hensigtsmæssig måde.

Kolding Havn – spulefelter.


materiale, der kan tillades klappet efterklapvejledningen.

Der er stor forskel på, hvor meget oghvor ofte havnene skal rense op. Menlangt de fleste danske havne skal gøredet fra tid til anden. Særlig fjordhavnehar større oprensninger og lang afstandtil klappladser. Der er også store forskellepå, hvor belastet materialet er i sejlløbog de forskellig bassiner. Men næstenalle havne har med de nuværende reg-ler for klapning brug for kystnær depo-nering.

SpulefelterHavnene har derfor spulefelter eller sedi-mentdepoter, der er ejet og betalt fuld-stændigt af havnene selv. Stederne ermiljøgodkendt netop til dette materiale,som er analyseret for tungmetaller etc.,inden det lægges ind. Derfor ved man,hvad der kommer ind, og der er intetder tyder på, at der slipper noget udigen gennem bunden eller siderne i spu-lefeltet.

Når det så alligevel går galt, er detfordi der med EU's affaldsrammedirektivog lossepladsdirektiv stilles krav om, atalle sedimentdepoter skal etableres med

membran og perkolatopsamling. Derskal være hegn om arealet, og persona-let skal uddannes.

Sediment er affaldAlt det skyldes, at embedsmænd i Kom-missionen overfor den danske Miljøsty-relse har slået fast, at sediment er affald.Det har de gjort, fordi de er blevetspurgt af Miljøstyrelsens Affaldskontor.Fortolkningen i regelsættet er væsentlig.Skal havnene følge affaldsreglerne, hardet alvorlige økonomiske konsekvenser.Det kan blive op til 10 gange dyrere forhavnene at etablere et depot efteraffaldsreglerne i forhold til måden, spu-lefelter anlægges og anvendes på i dag.For Odense Havn vil det eksempelvisbetyde en fordyrelse fra 9 mio. kr. til 70-90 mio. kr. Sådanne økonomiske krav villukke en velfungerende havn, ikkemindst fordi opgravning af sedimentskal ske hvert 3-4. år.

KonkurrencesituationDanske Havne konkurrerer med uden-landske havne. Derfor er det også nød-

vendigt, at man skeler til, hvordanandre lande fortolker reglerne, sådan atder er en lige behandling af havne. Herhar det selvsagt også betydning, at dedanske havne selv skal oprense, mensstaten eller regionale myndighederandre steder i Europa betaler helt ellerdelvist for oprensningen.

Det er uforståeligt, at havnene skaletablere en losseplads for at kunnelægge sediment ind. De felter, som hav-nene hidtil har benyttet og som ikkelængere kan accepteres i forhold til EU'saffaldsdirektiv, er kystnære depoter, somer etableret på steder, hvor der ikke ergrundvandsinteresser. Mange tager altsåså at sige havbunden op og lægger denved kysten.

For havnene er det afgørende, at detanerkendes, at der skal findes enløsning, der ikke skyder over målet,sådan at havnene påføres store investe-ringer, der ikke kan begrundes mil-jømæssigt. Vi skal selvfølgelig have enmiljømæssig forsvarlig håndtering, menden skal findes indenfor det rimeligesgrænser – også de økonomiske.

■


600 byggeeksperter fra 30 lande mød-tes i maj i den tyske by Hannover for atudveksle de nyeste udviklinger indenforenergioptimeret byggeri. Traditionen troblev også den 10. internationale Passiv-

huskonference afholdt i et tysksprogetland. Det er især i Østrig, Tyskland ogSchweiz, at innovative byggeprojekterhar blomstret de sidste 15 år, fra passiv-huse over nulenergihuse til nu plusener-

gihuse – huse der producerer mereenergi end der bruges i huset.

Hvad mangler i Danmark?Men hvad er succesopskriften til det, oghvorfor er der ikke sket noget tilsvaren-de i Danmark? Nogle år senere, menikke for sent, kommer nu langsomtsåkaldte BOLIG+ huse (klimaneutralehuse) på den byggefaglige dagsordenog om få år vil de også blive opført her-hjemme.

Bæredygtige energirigtige byggepro-jekter skyder op overalt syd for grænsen.Det skyldes først og fremmest støtteord-ninger i de enkelte delstater og på for-bundsplan. Den tyske regering og for-bundsdagen har fx her til foråret vedta-get en særlig renoveringsindsats på 10,5mia. kroner årligt, for at fremme CO2-reducerende byggeri. Forøget renove-ring – eller modernisering – af bygnings-massen er samfundsøkonomisk ønsk-værdig. Det sparer milliarder af årligedriftsomkostninger og øger beskæftigel-sen. Én modernisering efter passivhus-standard sparer lige så meget som trenybyggede lavenergihuse. Med andreord: Energirenoveringer giver både øko-logisk og økonomisk set mening. Sund-hedsmæssigt er der ligeledes sidegevin-ster: Indeklimaet i energioptimeredehuse med mekanisk ventilation medvarmegenvinding er betydeligt bedreend i ældre bygninger uden.

Fra 238 til 37En af oplægsholderne på konferencen,Burkhard Schulze Darup, har de sidsteår renoveret ejendomme fra 1950erne,og har opnået et totalenergiforbrug påkun 37 kWh/m2/år, mod 238 kWh/m2/årfør renoveringen. Resultatet er bedreend den nye danske lavenergiklasse 1kræver. Det samme gælder et andet

Energioptimerede renoveringer:

Håbløst bagud?

Af cand.scient.pol Henning Güldenstein, Det Økologiske Råd

Energioptimerede renoveringer af bygningsmassen giver sam-fundsøkonomisk stor effekt. Miljøet og sundheden profitererligeledes, men Danmark halter bagud i forhold til andre lande.Især mangler der offentlige incitamenter for energirigtigerenoveringer.

Skitse – energivenligt ventilationssystem fra konference om passivhuse i Hannover.


renoveringsprojekt fra 2001,et fredet hus fra 1730, hvisårlige energiforbrug tilopvarmning lå på 300kWh/m2. I dag ligger det påkun 15 kWh/m2/år. ArkitektSchulze Darup betoner i den-ne sammenhæng, at renove-ringer skal gøres ordentligt:»Der skal ikke lappes – derskal moderniseres«, hvis manvil få en bæredygtig langtids-løsning.

For at fremme denne formfor ambitiøst byggeri kunnedet udover offentlige støtte-ordninger være en ide at til-byde husejere tilskud til ter-mografier. Det kan være medtil at visualisere energitabet-og dermed pengetabet.

Danskepassivhusvinduer15 danskere var også med påkonferencen. Tonny Skjernøfra Vipo Vinduer A/S præsen-terede fx en prototype afDanmarks første passivhus-

vindue, som kan åbnes udad– med en U-værdi på 0,85W/m2K. På den paralleltafholdte passivhusteknik-mes-se kunne man ellers bl.a. sevinduer med en samlet U-værdi på kun 0,7 W/m2K,ruden på kun 0,5 W/m2K –mod den gængse U-værdi fornye vinduer på det danskemarked på 1,2 - 1,5 W/m2K.Også på ventilationsområdetkunne man betragte nyudvik-linger, fx et mekanisk ventila-tionsanlæg med en varme-genvindingsgrad på 95 %.

Konferencen afsluttedemed organiserede udflugtertil realiserede innovative pas-sivhusprojekter i Hannover-området. Det kan kun anbe-fales interesserede i lavenergi-byggeri at deltage på disseårlige konferencer.

■

FORCE Technology er en international teknologisk rådgivnings- og service-virksomhed.

Vi rådgiver og servicerer bl.a. energi- og miljøsek-toren, den offentlige sek-tor, olie- og gasindustrien, medicinal- og fødevarein-dustrien og den maritime industri.

Vi har virksomheder i Dan-mark, Sverige, Norge, Rus-land, Holland, USA og Brasilien.

FORCE TechnologyPark Allé 345

2605 Brøndby43 26 70 00

[email protected]

Velkommen til det nye kommunale Danmark..

..og til ENDNU FLERE MILJØOPGAVER!

FORCE Technology hjælper myndigheder i Danmark med miljørådgivning. Som erfaren samarbejdspartner tager vi hånd om:

• vurdering af genesager

• miljøgodkendelser

• vurdering af luftemissioner – f.eks. lugt

• fortolkning af Luftvejledningen

• anvendelse af BAT/BREF-noter

• GIS-kortlægning af luftforurening

• OML-beregninger.

Dansk procucerede vinduer blev præsenteret på konferencen.


En række amter har en igangværendemonitering på nedlagte fyld- og losse-pladser. Vores erfaring er, at undersøgel-serne på mange af disse pladser erudført for 10-20 år siden og ikke leverop til nutidens standard. Desuden er detvores opfattelse, at der ikke altid eropstillet kriterier for, hvilke koncentrati-onsniveauer i moniteringsboringerne,der skal initiere en yderligere indsats oghvilke kriterier der skal være opfyldt for,at moniteringen kan indstilles. Denneproblemstilling er bl.a.beskrevet i to rapporter udgi-vet af Amternes Videncenterfor Jordforurening /1/ og /2/.

Problemstillingen kan for-værres af, at der f.eks. er sketændringer i vandforsynings-planer og placering af OSDsiden undersøgelserne ogrisikovurderingerne blevudført.

Efter gennemførelse afstrukturreformen 1. januar2007 vil monitering af denedlagte lossepladser overgåfra amterne til regionerne.Dette betyder, at styringen afde enkelte sager sandsynlig-vis fremtidigt skal varetagesaf en anden sagsbehandler,der skal få overblik over dentypisk meget omfattendejournal på en lossepladssag.

Sammenholdes dette med, at der ofteer tale om forældede moniteringspro-grammer vurderes det, at der kan værerisiko for en utilstrækkelig fokus på denenkelte moniteringssag. Det vurderes ien sådan situation at være en hjælp isagsbehandlingen med en opdateretrisikovurdering af en lossepladssag og etopdateret og lettilgængeligt monite-ringsprogram med indbyggede alarm-og stopkriterier.

Eksempel på erfaringer fragennemgang af »gamle«lossepladssager

DMR har for Viborg Amt udført en gen-nemgang af den igangværende monite-ring af fem nedlagte lossepladser i amt-et. Formålet med gennemgangen harværet at kunne besvare følgendespørgsmål:

• Er de tidligere udførte risikovurderin-ger af lossepladserne baseret på ettilstrækkeligt geologisk og hydrogeo-logisk grundlag?

• Udgør lossepladserne en risiko forarealanvendelse eller almen vandfor-syning ved de nutidige forhold,såfremt der antages en worst caseforureningssituation fra lossepladsen?

• Er det økonomisk realistisk at fjerneforureningskilden eller den potentiel-le kilde?

• Hvordan kan den nuværende moni-tering optimeres?

• Hvilke alarm- og stopkriterier bør dervære for den fremtidige ind-sats?Proceduren for gennemgan-gen har været at gennemsedet eksisterende datagrund-lag bestående af tidligereundersøgelser og moniteringpå og omkring lossepladserneog vurdere dette grundlag iforhold til nutidens standard,herunder beskrivelserne i /1/,/2/ og /3/.

Der er for alle fem losse-pladser tale om, at den tidli-gere monitering af grundvan-det er en såkaldt Scenarie Amonitering (den tikkendebombe) /2/, dvs. at der ikkeer fundet tegn på et væsent-ligt perkolatindhold i deudførte moniteringsboringer,men der er oplysninger om,at der er eller kan være depo-

Monitering af lossepladser:

Kan den offentlige indsatsforbedres?

Af Hans-Henrik Clausen & Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S (DMR).

Monitering af lossepladser er utidssvarende og strukturrefor-men understreger behovet for at få revurderet indsatsen påområdet.

Kort der viser områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt privateindvindingsboringer og recpienter.


neret beholdere med kemikalieaffald påpladsen.

Ved gennemgangen af de fem sagerblev det vurderet, at det ikke var reali-stisk at forsøge at lokalisere og fjernepotentielle forureningskilder på de femlossepladser. Dette skyldes, at udbredel-sen af lossepladserne i areal og dybdegjorde, at det ville være praktisk og øko-nomisk urealistisk at foretage opgrav-ning og/eller undersøgelse således, atder var garanti for, at der ikke var flerepotentielle forureningskilder tilbage ilossepladsen.

Der blev derefter udført en ny risikovur-dering af lossepladserne dels fordi amtetønskede en risikovurdering i forhold tilen skønnet worstcase situation og delsfordi forholdene omkring lossepladsernekan have ændret sig. Der kan f.eks. itidens løb være etableret beboelsesom-råder nær lossepladsens afgrænsningereller der er udlagt OSD og vandforsy-ningsboringer i et risikoområde i forholdtil lossepladserne.

På baggrund af gennemgangen afdet eksisterende datagrundlag og denopdaterede risikovurdering blev derudarbejdet følgende anbefalinger til den

fremtidige indsats på de fem losseplad-ser:• På tre af lossepladserne er der anbe-

falet supplerende undersøgelser, dagrundlaget for risikovurderingen ikkeblev vurderet at være tilstrækkeligt.

• På fire af lossepladserne er der efter-følgende opstillet anbefalinger omændret monitering

• På to af lossepladserne var data-grundlaget tilstrækkeligt til, at derkunne opstilles alarm- og stopkriteri-er for den reviderede fremtidigemoniteringsindsats.

➜

Oversigt over indvindings- og potentialeforhold på en lokalitet (til venstre) samt luftfoto, der også anvendes i kortlægningen.

PRÆFABRIKEREDE BETONELEMENTERKLOAKRØR

SPAREBASSINER

REGNVANDSBASSINER

Mål standardenhed LxBxH - 3,0m x 4,05m x 2,85mIndividuelle byggemål og typerBelastning til tung trafikEnkel montageSamlinger med gummipakningSkyllesystem kan indbygges

Kontakt os venligst og få tilsendt vores produktkatalog, eller besøg vores hjemmesidewww.inja.dk

www.inja.dk - tlf. [email protected] - fax 62617672


• På en losseplads blev det anbefalet atindstille moniteringen på det forelig-gende grundlag.

Supplerende undersøgelserGasspredning og afdampning af forure-ningskomponenterGenerelt er der ikke udført tidssvarendegas- og poreluftmålinger i forbindelse medlossepladsundersøgelser fra 80´erne ogstarten af 90´erne. Der er således i mel-lemtiden opstillet nye retningslinier forgennemførelsen af risikovurderinger pågasproducerende lossepladser /3/, hvilketgiver anledning til en revideret vurderingog undersøgelse af lossepladserne i for-hold til potentialet for gasspredning ogrisiko for eksplosion eller forureningspåvirk-ning i bygninger På to af de fem losse-pladser blev det vurderet, at gaspotentia-let var utilstrækkeligt beskrevet i forhold tilden nuværende anvendelse af området ogdet blev derfor anbefalet at udføre gas-målinger og/eller poreluftmålinger for atkunne beskrive gaspotentialet og dermedrisikoen for nærliggende bygninger.

GrundvandPå to af de fem lossepladser blev detvurderet, at de eksisterende monite-ringsboringer ikke gav en tilstrækkeligsikkerhed i risikovurderingen i forhold tilvandindvindingsboringer og det blevderfor anbefalet at udføre supplerendemoniteringsboringer på disse to pladser.

Ændring afmoniteringsprogramDen opdaterede risikovurdering mulig-gjorde en optimering af programmet forgrundvandsmoniteringen.

På to af lossepladserne kunne pro-grammet reduceres til en meget beg-rænset monitering og på én af pladser-ne blev det anbefalet at indstille monite-ringen helt.

På de øvrige pladser blev analysepro-grammet suppleret med forurenings-komponenter, der ud fra oplysningerom mulige affaldstyper vurderes at værerelevante, f.eks. pesticider og nedbryd-ningsprodukter af chloreredeopløsningsmidler.

Der blev på to af lossepladserne opstilletalarmkriterier for aktion.

For at give amtet et overblik over monite-ringstidspunkter, analyseparametre ogalarmkriterier blev opgaven afsluttet medat samle disse data for de fem losseplad-ser i et oversigtsskema i excelformat.

KonklusionPå baggrund af gennemgangen af defem lossepladssager for Viborg Amt vur-deres det, at de »gamle« lossepladsun-dersøgelser og moniteringsprogrammeroverordnet kan opdeles i to typer afsager, jvf tabel 1.

Helt overordnet har gennemgangenaf lossepladserne således vist:

Det vurderes, at disse mangler kanvære et generelt problem og at der der-for er et behov for at gennemgå degamle lossepladsundersøgelser og bl.a.få vurderet, om undersøgelserne er fyl-destgørende i forhold til de nuværendeforhold og få opstillet alarm- og stopkri-terier, så moniteringen kan optimeres iforhold til den ønskede miljøsikkerhedog økonomi, herunder at moniteringenindstilles, hvis en risikovurdering kangodtgøre dette.

Referencer/1/ Amternes Videncenter for Jordforurening,

1998Grundvandsundersøgelser ved fyld- og los-sepladserTeknik og administration, nr. 3 1998.

/2/ Amternes Videncenter for Jordforurening,1999Grundvandsmonitering ved ukontrolleredefyld- og lossepladserTeknik og administration, nr. 8 1998.

/3/ Miljøstyrelsen, 2001Metoder til risikovurdering af gasproduce-rende lossepladserMiljøprojekt nr. 648, 2001Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.

■

I en række tilfælde er moniteringsprogrammer-ne fastlagt for 10-20 år siden og er videreførtuden, at der har været fokus på om moniterin-gen kan indstilles eller om der er behovfor en yderligere indsats

Der er behov for opstilling af alarm- og stopkri-terier for den fremtidige moniteringDer er tilsyneladende ikke noget samlet overblikover moniteringerne, herunder moniteringensomfang, den forventede tidsperiode eller enplan for hvad man gør, hvis moniteringsdatae-ne ændrer sig

På nogle lossepladser har de omkringliggendefysiske forhold ændret sig, uden at moniterin-gen eller undersøgelserne er indrettet herefter,f.eks. i forbindelse med etablering af nærliggen-de boligområder eller ændring på placeringenaf OSD eller vandindvindinger

Nogle af de tidligere gennemførte undersøgel-ser har rent teknisk ikke været tilstrækkelige tilat vurdere den risiko, som lossepladsen udgørog moniteringen har som følge deraf reelt ikkekunnet afdække, den risiko som lossepladsenudgør. Reelt kan den eksisterende moniteringsåledes ikke anvendes

Der er behov for opstilling afalarm- og stopkriterier for denfremtidige monitering

Der er behov for opstilling afen samlet oversigt over losse-pladserne indeholdende opda-teret moniteringsprogrammed alarm- og stopkriteriersamt en oversigt over deløbende moniteringsomkost-ninger på lossepladserne

Der har været behov for sup-plerende undersøgelser i formaf filtersatte boringer og/ellergasmålinger

Der har været behov for yder-ligere filtersatte boringer, sup-plerende kemiske analyser ellersupplerende gasmålinger

Konklusioner fra gennemgangen af lossepladserne.

Type 1På type 1 sagerne kan amtet meddet samme spare moniteringsom-kostninger da:

• risikoområdet for lossepladsenhar ændret sig, f.eks. er indvin-dingsboringer sløjfet eller OSDer ændret og moniteringspro-grammet derfor kan reducereseller indstilles.

Type 2På type 2 sagerne skal amtet i førsteomgang bruge flere ressourcer da:

• de tidligere undersøgelser ikkegiver et tilstrækkeligt datagrund-lag til at vurdere risikoområdetfor lossepladsen i forhold til denuværende omstændigheder ogder skal derfor udføres supple-rende undersøgelser,

• moniteringsprogrammet skaludvides med flere parametreog/eller hyppigere prøvetag-ning.

Det skal bemærkes, at der på læn-gere sigt kan blive tale om enbesparelse, da der nu er opstilletstopkriterier for moniteringen, derkan afslutte en ellers tidsubegrænsetmonitering.

Tabel 1: »Gamle« lossepladsundersøgelser ogmonitoreringsundersøgelser kan overordnet ind-deles i to typer sager.


Vejle Amt sælgerentreprenørvirk-somhedVejle Amt har solgt sine 49procent af aktierne til LMKVEJ og har dermed fuldførtprivatiseringen af sin entre-prenørvirksomhed

LMK VEJ vil ekspandere påvejservicemarkedet og harsom en naturlig konsekvensheraf overtaget samtlige akti-er i Vejle Amts Entreprenører,der i samme forbindelse skif-ter navn fra VAe til LMK VEJ-service.

- Vi har stor tiltro til, at viskaber vækst og nye arbejds-pladser i LMK VEJservice.Man kan sige, at sammen-smeltningen af den offentlige

virksomhed VAE og den pri-vate LMK VEJ er afsluttet oglykkedes. Nu skal LMK VEJser-vice i langt højere grad endhidtil udover amtsgrænsenog deltage i kampen ommarkedsandelene i de nyestorkommuner, i førsteomgang primært i Jylland ogpå Fyn, siger administrerende

direktør i LMK VEJ, Claus Ter-kildsen.

Vejle Amt besluttede forfem år siden at privatisereVAe på grund af de begræns-ninger, kommunalfuldmag-ten pålægger en offentligvirksomhed. Amtet solgte 51procent af aktierne, og nufølger så de sidste 49 pro-cent, så privatiseringen erendeligt på plads, før amtetbliver nedlagt fra årsskiftet.

- Formålet med privatise-ringen har været at bevarevirksomheden og arbejds-pladserne, og processen erlykkedes. Jeg er glad for, atvores tidligere virksomhed nubliver videreført som et 100procent ejet datterselskab afLMK VEJ, der med købet sig-nalerer, at man vil ekspande-re og udvikle virksomheden,siger konstitueret amtskom-munaldirektør i Vejle Amt ogmedlem af VAe´s bestyrelse,Kai Evan Jensen.

LMK VEJservice har specia-liseret sig i en lang rækkedrifts- og vedligeholdelsesar-bejder på og omkring veje,samt i grønne områder.

- Vi udfører vejmarkering,mindre anlægsarbejder, vin-tertjeneste, grøn drift, vejser-viceopgaver og værkstedsop-gaver. Kunderne er primærtVejdirektoratet, de nye stor-kommuner og større privatevirksomheder, siger direktør iLMK VEJservice, Ulla Milling.

kilde: pressemeddelse

Ny elektroniskudbudsavis KL og Økonomi- ogErhvervsministeriet (Erhvervs-og Byggestyrelsen og Kon-kurrencestyrelsen) har beslut-tet, i fællesskab, at udvikle enny webbaseret markedspladsfor udbud i Danmark - denelektroniske udbudsavis.

Grundkursus for åmænd ..............................................................................30.-31. aug.Nøgletal på renseanlæg........................................................................................31. aug.Vedligeholdelse af problemvandløb............................................................6.- ...7. sep.Ekspropriation i praksis ............................................................................................6. sep.Ekspropriation til byudvikling................................................................................7. sep.Håndtering af regnafstrømning.................................................................11.-.12. sep.Vandløbsplanter ..............................................................................................11.-.12. sep.Virksomhedstilsyn og administration .......................................................11.-.12. sep.VVM - landbrug .......................................................................................................14. sep.Spildevandsafledning i det åbne land ....................................................18.-.19. sep.Grundkursus i grødeskæring.......................................................................18.-.19. sep.Vejledning om miljøtilsyn med industrivirksomheder .................................18. sep.Genbrugsstationer - træf for pladspersonale ................................................19. sep.El på renseanlæg .....................................................................................................20. sep.Vedligeholdelse af problemvandløb .........................................................20.-.21. sep.Revision af spildevandsplanen ...................................................................21.-.22. sep.EU-udbud..........................................................................................................21.-.22. sep.Procesteknik 1 .................................................................................................25.-.27. sep.Naturbeskyttelse og administration.........................................................25.-.26. sep.Total Quality Costing.....................................................................................27.-.28. sep.Byggetilladelser på forurenede grunde...................................................28.-.29. sep.Dambrugssagsbehandling ..............................................................................2.- ...3. okt.Værktøjer til landbrugsadministration ......................................................4.- ...5. okt.Miljøfremmede stoffer på renseanlægget .........................................................5. okt.Renovering af afløbssystemer.......................................................................9.-.10. okt.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Den ny elektroniskeudbudsavis skal afløse dennuværende udbudsavis, derer udviklet på en ældre tek-nisk platform (www.udbuds-avisen.dk). Det vil værewww.udbudsportalen.dk dertil at starte med får ansvaretfor at drive den ny elektroni-ske udbudsavis.

Yderligere oplysninger påwww.udbudsportalen.dk

Ny snegleguide!De fleste haveejere kenderdem kun alt for godt. De for-hadte iberiske skovsnegle,også kendt som dræbersneg-le, der er med på Skov- ogNaturstyrelsens top-10-listeover ikke-ønskede arter i dendanske natur. Dræbersnegle-ne invaderer lige nu de dan-ske haver, og er en regulærpestilens for haveejerne, bl.a.fordi de spiser planterne. Afsamme grund går mangehaveejere ind på Skov- ogNaturstyrelsens hjemmesidefor at få gode råde om, hvor-dan man kan bekæmpe demmest effektivt.

I kampens hede kommernogle haveejere dog til at for-veksle dræbersneglene medandre snegle, som er frededeeller på anden vis er omfattetaf beskyttelse. For at kommeproblemet til livs har Skov-og Naturstyrelsen netopintroduceret en særlig sneg-lenøgle, så haveejerne nemtog hurtigt kan skelnedræbersnegle fra andre sneg-le. Sneglenøglen kan findespå styrelsens hjemmeside.

Nogle haveejere går tilsy-neladende til angreb på alt,hvad der bare minder om ensnegl for at være på den sikreside. Der er altså en lang ræk-ke andre sneglearter, somutilsigtet bliver ofre i kampenmod dræbersneglen. Det

hedsarbejde. Det ene værk-tøj, Kvadratnet, viser ulykkes-antallet indenfor kvadrater pået digitalt kort og kan dervedvisualisere, hvor der sker flestuheld. Det andet værktøj,Temakort, kan overordnetvise ulykkesproblemer i kom-munen i forskellige temaer.

Tilsammen kan værktøjer-ne medvirke til, at fornuftigeog økonomisk fordelagtigetiltag bliver gennemført påbaggrund af få planlæg-ningsressourcer.

Guiden er især interessantfor kommuner, der vil arbej-de med systematisk ulykkes-bekæmpelse på anden visend - eller som supplementtil - det avancerede og tids-krævende arbejde med sortepletter.

Værktøjerne er fremtidssik-rede, idet man også efterKommunalreformen vil kun-ne få vist ulykker på kortet isin nye kommune.

Visningen af ulykker erbaseret på koordinater, ikkede administrative stedoplys-ninger.

KMD pumper 300mio. i e-learningKMD vil pumpe mere end300 millioner kroner ind i atuddanne ansatte i de nyekommuner med det, der lig-ner danmarkshistoriensstørste e-learningprojekt.Mellem 10.000 og 12.000ansatte i landets 66 nye kom-muner er i gang med det,der ligner det største og mestforretningskritiske e-lear-ningsprojekt nogensinde.

De nye kommuner kom-mer nemlig kun godt frastart, hvis de ansatte ved,hvordan de løser de nyeopgaver, når sammenlægnin-gerne er en realitet næste år.

KMD, der skal bringe kom-munerne igennem allereformmodellerne på it-området, bruger over 300millioner kroner på konverte-ringsprogrammel til kommu-nalreformen og uddannelses-løsningen KIGO - Kom godt ireform.

Indtil videre har KMDbrugt 100 millioner kronerpå projektet og holdt 1.600møder med kommunerne.

KMD Kunderservice harmåttet hyre 70 nye medar-bejdere alene til KIGO-projek-tet, og beskæftiger i dag 600.

Kilde:www.computerworld.dk

Frygtermanglendeudlicitering Kommunerne går den forker-te vej, når det gælder udlici-tering. Det mener erhvervs-organisationen HTS-A, derforudser, at de nye storkom-muner vil insource i stedet forat outsource

Der bliver samlet mangedygtige kræfter i de nye stor-kommuner. Så mange, atkommunerne lige så godtkan klare de fleste opgaverselv, frem for at udliciteredem til private virksomheder.

Det er da også tendensen,i hvert fald hvis man skal troerhvervsorganisationen HTS-A. Mange af dens medlem-mer er kommunale leve-

randører, og de oplever, atkommunerne i stigende gradbeholder opgaver på egnehænder.

- Vi frygter et boom iopgaver, der bliver insourcet,fordi kommunerne får så storoverskudskapacitet og bliverså store, at mange vil sige, atdet klarer de selv. Der liggersom en urkraft hos mangelokalpolitikere, at man ønskerat stå for produktionen selv,siger HTS-A’s chefkonsulentHenrik Friis til Jyllands-Posten.

Ifølge regeringens målsæt-ning skal en fjerdedel af dekommunale opgaver væreudliciteret inden 2010. Detmål skal kommunerne holdesfast på, mener den konserva-tive erhvervsordfører PerØrum Jørgensen.

Kilde: www.danskekom-muner.dk


gælder bl.a. vinbjerg-, kilde-vældsvindel- og sumpvindel-snegle, som alle er frededeeller omfattet af andenbeskyttelse.

»Disse snegle har en vigtigrolle i naturens kredsløb. Despiser visne blade, og er sam-tidig føde for andre dyr. Sam-tidig arbejder vi jo netop forat sikre artsrigdommen i dendanske natur. Der skal væreplads til de hjemmehørendearter, derfor er det vigtigt, athavejerne ikke bekæmper deforkerte snegle«, siger HansErik Svart.

Kilde: www.skovognatur.dk

Nyt værktøj modsorte pletterVejdirektoratet lancerer tonye internetbaserede værk-tøjer - Kvadratnet og Tema-kort - i forbindelse medudsendelsen af en Guide tilsystematisk ulykkesbekæm-pelse. Værktøjerne kan bru-ges i det lokale trafiksikker-

KTCnytRunde dageI september måned kan føl-gende fejre:50 år01-09 Teknisk chefGitte HoegLunderskov Kommune

23-09 Teknisk direktørOle Jørgen JensenSkive Kommune

60 år12-09 DirektørC.E. Lund PetersenMiljøCenter Horsens I/S

13-09 DirektørIvar Green-PaulsenVestforbrænding I/S

Nye medlemmer20-06 Konst. Dir. Poul VeiseBornholms Regionskommune

Høringssager:I perioden 23. maj til 4. juli06 har faggrupperne afgivetsvar i følgende sager:

Udkast til bekendtgørelseom ændring af bekendtgørel-se om affald

■

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail:www.elbek-vejup.dkElbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer admini-strative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne lig-ger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektronisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregi-strering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalifice-ret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange ogforretningsprocesser

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

AdvokatbistandAdvokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18,

Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanordic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

AffaldsbehandlingCarl Bro Gruppen,


AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe-holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom-postbeholdere, underground-containere, renovationsbi-ler.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskomprimato-rer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ArbejdsmiljøOrbicon Arbejdsmiljø Vest

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22.www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.orbicon.dk

Badebroer og badeanl¾gNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dk

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broer og tunnellerBroconsult

www.broconsult.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/SStationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EjendomsmæglereKE Ejendomssalg,

Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

EnergibesparelserCarl Bro Gruppen,


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.


ForsyningsteknikOrbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.


ForureningsundersøgelserBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.rFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Leverandørtiltekniskforvaltning


Gade- og parkinventarELTEL NETWORKS A/S

Stationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dkIndretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv.

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, over-dækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg, affalds-neddelere.


Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsnin-ger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 11.Esbjerg tlf. 36 97 36 30.Roskilde tlf. 46 30 03 00.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedli-gehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering. telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DASog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk



Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32.www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle former for hav-ne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde,kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbe-skyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsar-bejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samtalle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

Kloakering, tryksatSkanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4,

5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringCarl Bro Gruppen,


KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KulturmiljøMeldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4,

2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] • www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LaboratorierROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj og vibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og MiljøKim Neider Skov- og vandløbsservice.

Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Natur- og VandmiljøCarl Bro Gruppen,



NedrivningLøkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,

8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.

NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabs-faciliteter

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk




PumperITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsug-ning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringELTEL NETWORKS A/S

Stationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 35 16 00Viborg tlf. 87 28 10 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 99 30 12 00Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dk

sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner,Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Pro-jektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salgaf ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingOrbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SpildevandsrensningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. RE

grundvandsbassiner og sparebassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Documents

Stads & Havneingeniøren August 2006