Stads & Havneingeniøren November 2005

stads&havneingeniøren

November 11 � 2005

fagblad

for teknik

og miljø

Veje og trafik – Vejforum 2005

Nye kommunestørrelser –Nye kompetencebehov

Fra kommunal virksomhedtil privat entreprenør

Ledernetværk

I Hedeselskabet Miljø og Energi rådgiver vi

om hele vandets kredsløb. Vi tager udgangs-

punkt i den enkelte kundes særlige situation

og behov, hvad enten det drejer sig om grund-

vand, vandbehandling, forsyning, afl øb, rens-

ning eller recipienten.

HedeselskabetMiljø og Energi A/S

Aalborg99 30 12 00

Viborg87 28 10 00

Århus87 38 61 66

Esbjerg36 97 36 36

Odense66 15 46 40

Roskilde46 30 03 10

[email protected]

det nye DanmarkDrikkevand og spildevand i

Mød os

på DANVAs

årsmøde

1. og 2. dec.

Strukturreformen giver mange udfordringer !Der skal bl. a. skabes en ensartet og sammenhængende datastruktur. Vi har Danmarks største ekspertise på det miljøtekniske område og er din bedste sparrings partner, når det handler om rådgivning, sammenkøring og optimal databehandling.

3

Forsiden:Vej med gule linier.Polfoto.

Som formanden for KTCs bestyrelse, Mikael Jentsch, skrev i den seneste leder iStads- og Havneingeniøren, står vore traditionelle ledelsesmetoder på de kommunaleteknik- og miljøområder for skud og sandsynligvis for fald i denne turbulente tid.Det er dette emne, som jeg gerne vil tage op og behandle lidt mere indgående idenne leder.

Vi bør som ledere overveje, hvordan vi gør vores organisationer klar til disse foran-dringer, som Kommunalreformen medfører. Hvordan finder vi modet til at turdebegive os ud på denne rejse mod det ukendte, som denne turbulente tid kan synesat udgøre?

For det første mener jeg, at én af ledelsens fornemmeste roller er at tage bestik afsituationen, tænke strategisk og fremsynet og herefter klart give udtryk for den ret-ning, organisationen skal bevæge sig i – kort og godt lægge kursen for vores viderefærd og sikre ledelse af ledelsesprocessen.

For det andet må vi hele tiden holde os orienteret og opdateret om vores medar-bejderes kompetencer. Hvordan kan vi skabe de bedste betingelser for vores medar-bejdere, således at de oplever arbejdsglæde og påskønnelse og dermed yder deresbedste i løsningen af deres arbejdsopgaver?

Et grundigt kendskab til medarbejdernes styrker og svagheder og en kontinuerligindsats med at kompetenceudvikle personalet samt at rekruttere målrettet, menerjeg, er det væsentligste redskab til at gøre vores organisationer så forandringsparatesom muligt.

For det tredje skal ledelsen have en åben kommunikationsform. Vi skal informereog medinddrage medarbejderne så godt som muligt ved at kommunikere åbent ogimødekommende om det, der skal ske, det der sker og ikke mindst om det, der ersket. Det er min erfaring, at fortællinger om, hvad der er gået godt og hvorfor deter gået godt, har en stor positiv effekt og at de gode historier om organisationentåler at blive fortalt gang på gang! Men kommunikation går begge veje. Min pointeer, at hvis vi som ledere bruger aktiv lytning, hvilket blandt andet indebærer, at viskærper vores sanser i en dialog og lytter til, registrerer og iagttager, hvad der skermed vores medarbejdere og kollegaer og benytter denne erfaring i vores viderekommunikation, så bliver resultatet derefter – det vil sige, at vi opnår en langt bedrekommunikation med færre misforståelser!

Det er altså ledelsens væsentligste rolle at formulere visioner for organisationen ogarbejdet, anvende og udvikle medarbejdernes kompetencer optimalt samt at holdefast i og insistere på at forandre til det bedre – alt sammen via tæt medindragelse afmedarbejderne. Disse elementer bidrager til, at vi aktiverer alt den vidunderligeviden, der allerede eksisterer i vores organisationer og medvirker til, at vi – ved fælleshjælp – finder modet til at begive os ud på rejsen.

KTC vil gennem aktiviteter, tiltag og udmeldinger af synspunkter understøtte enmoderne og fremadrettet ledelsesstil i den kommunaltekniske sektor.Jeg er af den overbevisning, at det forestående forandringsarbejde bliver spænden-de. Det er altid sundt at udvide sin horisont og derigennem opdage nye og hidtilukendte sider af sig selv og sin organisation. H.C. Andersens vise ord »At rejser er atleve« udtrykker det meget fint – jeg ønsker jer alle en god rejse!

Anders Thanningteknisk direktør i Hvidovre Kommune

og medlem af KTCs bestyrelse

Kommunalreformenog ledelse – om at finde modet til rejsen mod det ukendte

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Stads- ogKommunegartnerforeningensamt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødMobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl.I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

NOVEMBER 2005Nr. 11 • 96. årgang

Nye kommunestørrelser – nye kompetencebehovAf Birthe Rytter Hansen, KL – Teknik- og Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Mange ledere bruger netværk til sparringAf Sanni Grych, Netværksudvikler for Ingeniørforeningen i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Status for OPP i DanmarkAf Maria L. Kjær, Rambøll Management . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Aktive besparelser – passive huseAf Henning Güldenstein, Det Økologiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Videndeling, dialog og samarbejde!Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Ringvej ved Odense– uden utilfredse lodsejere.Af Søren Mose, Fyns Amt og Vibe Gro, Pilebyg . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Ny Haderslev klar til budget-2007Af Niels Kristian Kvistgård, Haderslev Kommuneog Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Reduktion af indendørs støjAf Hugo Lyse Nielsen, Acoustica – Carl Bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Vejen som arbejdspladsAf pressechef Brian Christensen, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Tilgængelighedsplan for HaslevAf Tove Pedersen, Haslev Kommune og Jacob Deichmann,Rambøll Nyvig og Annette Bredmose, Rambøll Nyvig . . . . . . . . . . . . 34

Erfaringer med funktionsudbud i SlagelseAf Flemming Kisbye, Slagelse Kommune og Susanne Baltzer, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Knallerter spreder utryghed på cykelstierAf Michael Levisen Nielsen og Ole Vad Nielsen, Dansk Cyklist Forbund og Grethe Andreasen, Kvarterløft Aalborg Øst . . . . . . . . . . . 40

Overdragelse af vintervedligeholdelse –Af Ib Doktor, Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune . . . . . . . . . . 42

Lokale vejrvarslinger giver større sikkerhed på vejnettet Af Kim Radmer, Tølløse Kommune og Jesper Thiesen, Vejr2 A/S . . . . . 46

Mobilt helleanlæg i RoskildeAf Jørn Pedersen, Roskilde Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Afløbsledninger og acceptkriterierAf Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Hvornår skal man restaurere en sø?Af Hans Henning Riber, COWI A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Fortætning af Taastrup Bymidte- grundejere part i planlægningenAf Jens Clemmensen, Kuben Byfornyelse Danmark A/S . . . . . . . . . . . 55

Intern kommunikationsstrategi i AllerødAf Lone Olsen, Teknik & Miljø og Mille Wilken, Kommunikation,NIRAS 58

Kompetencenettet – en hurtig genvej til videnAf Jesper Hedegaard, KTC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Udkantskommune med optimisme!Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

ELTEL Networks A/S:Fra kommunal virksomhed til privat entreprenørAf redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Elektronisk interaktiv konkurrencemodelAf Andreas Janson, Kuben A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Samarbejde kan sikre vandværkernes fremtidAf Kaj Lykke Christensen, Foreningen af Vandværker i Danmark . . . . . 66

Naturlig nedbrydning af olie og benzinAf Steffen Damgaard Nielsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Set og sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

I N D H O L D

Side 24

Side 18SIDE 14

SIDE 55

SIDE 62

SIDE 28

SIDE 6

SIDE 58

SIDE 66

SIDE 40

SIDE 34

NCC_udlicitering_210x297.indd 1 26/10/05 15:29:06

WWW.NCC.DK/ROADS

ER UDLICITERINGEN BY I RUSLAND?

Danmarks kommunale landkort er under voldsom forandring. Kommunerne bliver større med deraf følgende større og mere komplekse opgaver. Vi har stor erfaring med håndtering af anlægning, drift og vedligeholdelse af veje i alle størrelses-forhold og vi arbejder efter samtale-metoden. Det betyder bl.a., at vi sammen med vore kunder udnytter den samlede mængde viden og kompetencer, så opgaverne udføres mest effektivt.

Kan du gætte hvem vi er?

NCC_udlicitering_210x297.indd 1 26/10/05 15:29:06

6 6 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Ideoplæg om vandsektorenMiljøstyrelsen har offentliggjort regeringens ideoplægtil, hvordan vandsektoren i Danmark kan moderniseres,så den fremover drives mere effektivt og gennemskue-ligt.

Det skal være nemmere for forbrugerne at gennem-skue, hvad de betaler for deres vand, ligesom de skalvære sikre på at få så meget for pengene som muligt.Sådan lyder en af målsætningerne i det ideoplæg tilmodernisering af vandsektoren, som Miljøstyrelsen harsendt i høring.

»Vi har i Danmark en høj standard indenfor vandsek-toren. Vi har godt drikkevand og en vidtgående spilde-vandsrensning, men der er i dag ikke nok »gulerod« forvandværkerne og renseanlæggene til at effektivisere drif-ten. Og der er givetvis vandværker og renseanlæg, der idag ikke er drevet effektivt nok. Derfor er der behov fornytænkning, så sektoren også kan leve op til de mil-jømæssige og økonomiske udfordringer i de kommendeår« siger Ole Christiansen, direktør i Miljøstyrelsen.

Ideoplægget, som også tager udgangspunkt i en alle-rede igangværende udvikling i vandsektoren, opstillerotte klare sigteliner for, hvordan sektoren kan drivesmere effektivt i fremtiden. Blandt andet foreslås det, atden nuværende økonomiske regulering - det såkaldte»hvile-i-sig-selv princip« - afskaffes og erstattes af etprisloft, der både sikrer, at priserne på vand ikke løberløbsk for forbrugerne, og tilskynder værkerne til heletiden at have fokus på den mest effektive drift.

Europas mest effektiveaffaldsbehandling – det erRenoSams karakteristik af detdanske affaldsbehandlingssy-stem og titlen på en ny hvi-dbog som foreningenudsendte i slutningen afoktober. Hvidbogen er etoplæg til den debat omaffaldssektorens organisering,som regeringen har varslet.

Og budskabet fraRenoSam er klart: Prisen forat få bortskaffet affald vedaffaldsforbrænding, er denlaveste i Europa - samtidigtmed at forsyningssikkerhedog miljø er i top. Ud over atborgere og virksomhederaltid har sikkerhed for at dekan komme af med deresaffald, producerer affaldsfor-brændingen samtidig varmetil ca. 400.000 husstande iDanmark. RenoSam advarerderfor mod liberalisering

.”Det er RenoSam opfattelse,at mulighederne for at høstebegrænsede effektiviserings-gevinster nøje skal afvejesmod de risici, en ændretorganisering af affaldsfor-brændingen kan indebærer”skriver RenoSam i en presse-meddelelse i forbindelse medoffentliggørelse af hvidbo-gen. Foreningen ønsker enkonstruktiv debat om, hvor-dan man kan gøre den godeaffaldshåndtering endnubedre, og er naturligvis ind-stillet på at indgå i en kon-struktiv, fremadrettet politiskdialog om affaldssektorensfremtidige organisering.RenoSam ønsker med offent-liggørelsen af publikationenom Europas mest effektiveaffaldsbehandling at skydedebatten i gang.

mna

Kolding medlem afDOGME 2000Dogme 2000 samarbejdetAlbertslund, Ballerup, Frederi-cia, Herning og Københavnhar holdt konference, hvorde fem kommuner sagde vel-kommen til et nyt medlem.Kolding kommune har nem-lig meldt sig ind i det forplig-tende miljø-samarbejde. Deter første gang siden Dogmeopstod i 2000, at en ny kom-mune har tilsluttet sigDogme familien. Kolding bli-ver fuldgyldigt medlem fra 1.januar 2005. Det betyderbl.a., at Kolding forpligter sig

til at arbejde for, at 75% afkommunens fødevareforbrugskal være økologisk, og atKolding i løbet af nogle årskal miljøcertificeres.

Dogme-samarbejdet erudvidet med et Life-projektunder EU – i tæt samarbejdemed Neümünster i Tysklandog Siualai i Lithauen.

Hvidbog om affaldsområdet

Vejforum 2005Vejforum, der afholdes idagene 29.-30. november, erigen på vej mod en succes.Allerede i september månedvar konferencen udsolgt ogder meldes igen om et stigen-de antal deltagere fra kom-

munerne. Fik du ikke plads påvejforum, så kan du læsemere om indlæg på konferen-cen på www.vejforum.dk –eller i dette blad! Bag Vejfo-rum står bl.a. andre VEJ EU,Vejdirektoratet og KTC.

hed overfor andre faggrup-per. Og dermed indbydeinteresserede nye kollegaerbl.a. fra amterne ind i fore-ningen” siger formand LeneHolm, Kommunale Park- ogNaturforvaltere.

Foreningen har samtidigtudsendt jubilæumsbogen»Historien om Stads- ogkommunegartnerforeningengennem 50 år«. Bogen kankøbes via mail til [email protected]

7 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005 7

Siden 1910 har Stads- og havneingeni-øren skrevet om teknik og miljø, så vihar historien med os.

I det kommende år er målet atudvikle, modernisere og skærpe bla-dets profil og identitet – i respekt forhistorien og i sammenhæng medKTCs udvikling.

Og målsætningen for KTC er klar -som annonceret af KTCs formand ibladets oktobernummer: Foreningenskal være en helt uundværlig part forde, der er med til at sætte rammernefor teknik- og miljøområdet og fore-ningen skal bidrage med aktiviteterog information – vidensdeling – der

kan styrke området fagligt og politisk.Et vigtigt element i denne strategi

bliver at styrke arbejdet i KTCs fag-grupper og sikre at disse afspejlerudviklingen i kommunernes opgaver,fx på vejområdet og miljøområdet.Og samtidigt styrke synliggørelsen afden unikke viden om planlægning,strategier, love, og faglighed som ska-bes i faggrupperne. Der skal derforskabes tættere sammenhæng mellemfaggrupperne og KTCs vidensdelings-redskaber – KTC Viden og Stads- oghavneingeniøren. Det er i bladets spal-ter og på KTCs hjemmeside, at manfinder den nyeste viden og indspil til

beslutningstagerne om teknik- og mil-jøområdet.

Samtidigt skal KTC og Stads- oghavneingeniøren gennem samarbejdeog alliancer med andre organisatio-ner, netværk og private virksomhedersikre og understøtte faglighed, kvalitetog debat på teknik- og miljøområdet.Dette indebærer også at vi er åbneover for samarbejde med andre fag-blade.

Regn med os i fremtiden!

Redaktør Michael Nørgaard

Regn med os i fremtiden!

Jubilæumsbog fra Kommunale Park og Naturforvaltere Stads- og kommunegartner-foreningen har i år haft 50års jubilæum som man tidli-gere har kunnet læse i bla-det. Foreningen har også fåetnyt navn og hedder nu»Kommunale Park- og Natur-forvaltere«

»Foreningens navn varforældet og naturopgaver vilfå en stadig større plads i dekommunale grønne forvalt-ninger. Vi ønsker med detnye navn at signalere åben-

KTC på uddannelsesmesse i Aalborg

KTC viser flaget for de tekniske forvaltninger ogsåledes også på DSE Messe Jobtræf som blevafholdt i Aalborg i oktober måned. Messen bødpå 42 deltagende virksomheder, som ved deresstande indbød til en snak om fremtidige jobmulig-heder.

»KTCs deltagelse på uddannelsesmessen gikover al forventning« fortæller teknisk direktørCarsten Torrild fra KTCs faggruppe for Rekrutte-ring og Kompetenceudvikling. ”Vi vurderer, at de3 deltagere fra KTC var I personlig kontakt med300 af de fremmødte og der blev gennemført enrække personlige samtaler med studerende, derønskede at høre om projekt- og jobmuligheder Ide tekniske forvaltninger.«

Hvis vi skal gøre os håb om at tiltrække de ungeingeniører I fremtiden, skal vi gøre de tekniskeforvaltninger mere synlige I de studerendesbevidsthed. Deltagelse på messer, tydeliggørelseaf projekt- og opgavemuligheder er vejen frem. Viskal ind på universiteter og uddannelsessteder ogvære synlige«, siger Carsten Torrild.

Rambøll har i oktober spurgtde tekniske chefer i kommu-nerne, hvor langt de er i for-beredelserne og planlægnin-gen af sammenlægningspro-cesserne på teknik- og mil-jøområdet.

Det generelle billede fraundersøgelsen er, at et stortflertal af kommunerne (89%)i mere end et halvt år harværet i gang med at forbere-de sammenlægninger på tek-nik- og miljøområdet. Denmere præcise fordeling afarbejdsopgaver og -funktio-ner er imidlertid ikke på pladsendnu.

Lederkabalen er ikke gåetop i kommunerne endnu. 8ud af 10 kommuner svarer, atde endnu ikke har udnævntde nye ledere på teknik- ogmiljøområdet.

Forvaltningerne står over-for en udfordring med atintegrere amtslige medarbej-dere indenfor teknik- og mil-jøområdet. 24% af de tekni-ske chefer forventer, at de fåroverført op til ti nye medar-bejdere. Knap 40% får mel-lem 10 og 20 nye kolleger,mens 27% forudser, at de fårmere end 20 nye medarbej-dere overført fra amterne.Det er de jyske og fynske tek-nik- og miljøforvaltninger,

der vokser mest - en tredjedelaf de tekniske chefer i Jyllandog på Fyn forventer at fåmere end 20 nye medarbej-dere, mens det kun gælderen femtedel af de sjællandskekommuner.

Resultatet af sammenlæg-ningsprocesserne er storeteknik- og miljøforvaltninger.En betragtelig andel af detekniske chefer (41%) forven-ter, at forvaltningen kommertil at tælle mere end 80 med-arbejdere, mens 1 ud af 10forudser, at forvaltningenkommer til at tælle mindreend 30 medarbejdere.

Mange kommuner vedendnu ikke, om forvaltningenbliver samlet på én eller flerelokaliteter (44%). Lidt mindreend halvdelen af kommuner-ne kalkulerer med, at medar-bejderne på teknik- og mil-jøområdet kommer til at sid-de samlet ét sted (47%),mens 9% af de tekniske che-fer forventer at samle medar-bejderne på flere lokaliteter.

Kilde: Rambøll

En sikker og flot anlagt vej forcyklister og gående. Det varen del af begrundelsen, daRoskilde Kommune modtogVejprisen 2005 for stisystemetmellem bydelene Himmelevog Trekroner.

Det er Vejdirektoratet, derhvert år uddeler prisen, ogformand for Vejprisjuryen erVejdirektoratets direktør, Hen-ning Christiansen.

»Stisystemet er både godtplanlagt og godt anlagt. Detgiver børn og voksne en godog trafiksikker vej at cykle oggå på, hvad enten de er påvej til skole, arbejde eller fri-tidsaktiviteter. Samtidig er sti-systemet anlagt, så den bin-der to bydele sammen ogudnytter områdets naturligeomgivelser med det bakkedeterræn, den nyanlagte univer-sitetssø og de rekreativeområder,« siger HenningChristiansen om baggrundenfor at give prisen til RoskildeKommune.

Stisystemet er anlagt gradvistover en længere årrække.Anlægsarbejdet begyndte til-bage i 1960'erne, hvor kom-munen udbyggede Himme-lev fra at være en lille landsbytil at være en fuld udbyggetbydel i Roskilde Kommunemed 5000 beboere. Stisyste-met er blevet lavet færdigtmed udbygningen af det nyebysamfund Trekroner vedRoskilde Universitetscenter.

»Gennem den periode harkommunens planlæggere medet stramt design både af stiensforløb og dens udstyr fået helestisystemet til at hænge sam-men som en helhed. Et godteksempel er forløbet fra dengamle bydel og over stibroen,der fint fanger den nyanlagteTrekroner Skole,« siger Hen-ning Christiansen.

Borgmester Bjørn Dahl (V)i Roskilde er glad for anerken-delsen af stisystemet mellemHimmelev og Trekroner.

www.vd.dk


Miljøsagsbehandler Kolding Kommune 18. november 2005

Elektriker - vandforsyningen Kolding Kommune 14. november 2005

Bygningssnedker/tømrer Kolding Kommune 14. november 2005

Byplanlægger tinglev Kommune 15. november 2005

Fagansvarlig - vedligeh - stationsområder Banedanmark 28. november 2005

Byggesagsbehandler Fanø Kommune 14. november 2005

Ledige stillinger på Teknik- og miljøområdetFind dit næste job på jobdatabasen på www.stadhavn.dk. Stillingerne kan også ses via Kommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk

Stillingsbetegnelse Udbyder Ansøgningsfrist

Teknik- og miljøområdet – status for sammenlægninger

Vejpris til (flot anlagt)stisystem



munaltekniske område i stigende gradblive løst gennem eksterne udbud ogintern kontraktstyring. Disse former foropgaveløsning vil kræve særlige kompe-tenceprofiler hos medarbejderne. Nårde fremtidige kompetencebehov skalbeskrives, kan forvaltningen derfor med

fordel overveje, ikke kun hvilke nyeopgaver der skal løses, men også hvor-dan de skal løses.

Intern kontraktstyring ogudliciteringerEn spørgeskemaundersøgelse blandtlandets tekniske chefer viser en markantstigning i indførelsen af intern kontrakt-styring på det kommunaltekniske områ-de i perioden 1999-2004. I 2004 havdeknap 40 procent af de kommuner, derdeltog i undersøgelsen, indført internkontraktstyring på ét eller flere kommu-naltekniske områder. Det tyder på mereintern kontraktstyring fremover i de tek-niske forvaltninger.

Undersøgelsen viser desuden en klarsammenhæng mellem indførelsen afintern kontaktstyring og kommunensstørrelse. Af de adspurgte kommunerhavde godt 70 procent af kommunermed over 20.000 indbyggere indførtintern kontraktstyring på mindst étområde. Tendensen er, at det er kom-muner med under 10.000 indbyggere,der ikke arbejder med intern kontrakt-styring.

Et lignende billede tegner sig, når vivender blikket mod udbud. Her er deren klar tendens til, at de større kommu-ner på over 30.000 indbyggere i højeregrad udliciterer kommunaltekniskeopgaver end mindre og mellemstorekommuner. Det er ligesom med internkontraktstyring kommunerne over30.000 indbyggere, der først og frem-mest vælger at arbejde med udbud ogudliciteringer.

Denne tendens er særlig interessant,når man sammenligner de nuværendekommunestørrelser med det nye dan-markskort. Efter 1. januar 2007 ændresbilledet sådan, at langt de fleste kom-muner har over 30.000 indbyggere.

I dag har 128 (47,2 procent) af dedanske kommuner under 10.000 ind-

Nye kommunestørrelser – nye kompetencebehov

Af fuldmægtig Birthe Rytter Hansen, KL – Teknik- og Miljø

I Danmark har tekniske forvaltninger tradition for omstillinger.Med implementeringen af opgave- og strukturreformen skallangt de fleste gennemgå endnu en. En omstillingsproces eren kærkommen chance for at tilpasse medarbejdernes kompe-tencer til forvaltningens aktuelle behov. Det er dog ikke altiduden omkostninger, viser erfaringer fra Køge Kommune.

Et fællesprojekt mellem IDA og KL omomstillingsprocesser i tekniske forvalt-ninger peger på en bredere kompeten-ceefterspørgsel i kommunernes tekniskeforvaltninger efter opgave- og struktur-reformen. Når kommunerne bliverstørre, vil arbejdsopgaverne på det kom-

Grafisk model 1: Modellen viser indførelsen af intern kontraktstyring over tre 5-årige perioder.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

1990-1994 1995-1999 2000-2004

Ant

al k

omm

un

er

Indførelse af intern kontraktstyring


byggere, mens kun 40 kommuner (14,8procent) har over 30.000 indbyggere.Når opgave- og strukturreformen træ-der i kraft, vil det være et helt andet bil-lede, der tegner sig. Her vil kun 4 kom-muner (4,1 procent) ud af de 98 nyekommuner være på under 10.000 ind-byggere, mens 73 kommuner (47,2procent) vil have over 30.000 indbygge-re.

På baggrund af en sammenligning afde nye kommunestørrelser med ten-densen til højere grad af intern kontrakt-styring og udlicitering i de store kom-muner, kan vi i efter implementeringenaf opgave- og strukturreformen forventeen stigning i disse former for opgave-løsning.

Efter 1. januar 2007 skal de forskelligeforvaltninger selvfølgelig have besluttetden fremtidige organisering - og nogettyder på, at forvaltningerne fremoverblandt andre former vil vælge internkontraktstyring og udlicitering i deresfremtidige modeller for opgaveløsning.

Selvom kommunernes forståelse afintern kontraktstyring spænder lige fraen juridisk bindende kontrakt til delege-ring af ansvar fra chef til medarbejder,fortæller undersøgelsen også noget omde kommende kompetencebehov.Intern kontraktstyring vil nemlig til

enhver tid betyde mere ansvar for denenkelte medarbejder og dermed kravom større selvstændighed i opgave-løsningen.

Flere kommuner som projektgruppenhar været i kontakt med fremhæver, atvi fremover kommer til at se flere nyestyreformer, herunder intern partneringog forskellige empowermentstrategier.

Når de fremtidige kompetencebehovskal beskrives, kan det derfor være enfordel at overveje, ikke kun hvilke nyeopgaver der skal løses, men også hvor-dan de kommunaltekniske opgaver skalløses. Det har de blandt andet gjort sigovervejelser om i et nyligt afsluttetomstillingsprojekt i Køge Kommune.

OverskudsjordHedeselskabet

Miljø og Energi A/S

Aalborg99 30 12 00

Viborg87 28 10 00

Århus87 38 61 66

Esbjerg36 97 36 36

Odense66 15 46 40

Roskilde46 30 03 10

[email protected]

Vi hjælper store og små. . . så din hverdag ej går i stå.

Vi tilbyder bl. a. :

• Jordklassifi kation

• Bortskaffelse

• Genanvendelse

• Myndighedsbehandling

. . . hvad gør jeg nu ?

Grafisk model 2: Modellen viser fordelingen af de enkelte udliciteringer i forhold til kommunens størrelse.

Sammenhæng mellem udlicitering og kommunestørrelse

�


Arbejdsform og kompetenceri Køge Kommune

I årene 2002-2004 gennemgik tekniskforvaltning i Køge Kommune en størreomstillingsproces. Køge Kommune har idag knap 40.000 indbyggere. Ideen varat kopiere organisationsstrukturen fra enproduktionsvirksomhed med en enkeltproduktionsenhed. Dvs. en ændring afarbejdsdelingen efter objektprincippet(sektorafdelinger) til funktionsprincippet(de 3 hovedfunktioner: udvikling, myn-dighed og service). Derfor blev deroprettet tre afdelinger, som hver isærarbejder med de tre grundlæggendehovedopgaver på det kommunaltekni-ske område, nemlig udvikling, myndig-hedsudøvelse og service.

Når vi spørger teknisk direktør UweJacobs ser han behovet for en ny typemedarbejderkompetencer i den nye,mere virksomhedslignende forvaltning,hvor intern kontraktstyring, projektorga-nisering og udlicitering i stigende gradbliver en del af dagligdagen. Behovet er

ikke længere kun på de traditionelle fag-lige færdigheder (naturvidenskabeligekompetencer), men også på de meretværfaglige evner (de samfundsviden-skabelige kompetencer). Der er tale omet behov for nye former for faglighed,herunder kompetencer som:

• Gode kommunikations- og dialogev-ner

• Kendskab til projektarbejde/ ledelse• Gode samarbejdeevner• Kendskab til hvordan dialoger indgår

i processer og relationerNår vi spørger ind til arbejdsopgaverne ide enkelte afdelinger, fremhæver UweJacobs, at medarbejderne på sigt skalhave yderligere kompetencer. I afdelin-gen Drift og Anlæg skal medarbejdernehave stort fokus på bestilling af anlægs-og driftsopgaver. Gode kommunikati-ons- og dialogkompetencer er desudenen forudsætning for at inddrage medar-bejderne og brugerne i fx nybyggerier.God økonomisk forståelse til at optimeredriften, er en anden nødvendig kompe-

tence. Drift og Anlæg bevæger sig vækfra udliciteringer til partneringsprocessersamt strategisk outsourcing for at skabevidensdeling med de private aktører ogdermed yderligere økonomisk og kvali-tetsmæssig optimering. I afdelingenPlan og Udvikling skal medarbejdernekunne tænke kreativitet samt være godetil borgerinddragelse og til planlæg-ningsdisciplinen. Projektledelses- ogprojektstyringskompetencer er engrundforudsætning for alt godt plan-lægningsarbejde. Mens de i afdelingenByg og Miljø blandt andet skal have etgodt kendskab til forvaltningsretten.God og korrekt myndighedsudøvelse ernøgleordene, forklarer teknisk direktør.

Den måde at forholde sig til kompe-tencebehovet i en omstillingsproces erdog ikke en nem sag. Dialogen mellemledelsen og medarbejderne omkringkompetencebehov og faglighed påvirke-de nemlig i høj grad medarbejdernesoplevelse af omstillingsprocessen.

Forskellen mellem den gamle opde-ling og den nye opdeling kan forklaressom forskellen mellem fagligt defineredeafdelinger og funktionsopdelte afdelin-ger. Denne forskel udmønter sig formedarbejderne i en forskel mellem fag-lighed og tværfaglighed. Dette storefokus på tværfagligheden oplevede flereaf medarbejderne i forvaltningen gik udover deres faglige identitet.

Erfaringerne fra Køge Kommunesomstillingsprojekt peger på, at kompe-tencer og faglighed bliver et omdrej-ningspunk for mange diskussioner ogovervejelser i de mange nye, store kom-muner, når de skal til at vælge styrefor-mer.

I næste nummer bidrager KL/IDA medartiklen »Organiseringsform og kompeten-ceprofiler«. Her præsenterer projektgrup-pen en model, der kan bruges som et kon-kret redskab til at afdække forholdet mel-lem kompetencebehov og valg af form påopgaveløsning. Læs desuden mere omprojektets resultater på www.personaleweb.dk/arbejdsmiljø

�

Grafisk model 3: Modeller der viser procentvis forskel mellem de nuværende og de fremtidige kommune-størrelser.

F ør sammenlæ gninger

E fter sammenlæ gninger

Kommunestørrelse før og efter 1. januar 2007

www.stadhavn.dk

Untitled-2 07-11-2005 13:17:20

Munck Asfalt a/s er et landsdækkende privatejet entreprenør-

firma. Munck Asfalt a/s kan tilbyde stor erfaring og et bredt

produktsortiment inden for alle former for asfaltarbejde. Vi

udfører alle typer opgaver - fra stier og pladser til motorveje

og lufthavne. Kontakt Munck Asfalt og få en professionel

samarbejdspartner.

Prod

ucer

et a

f Kri

ng

Tarco Entreprise a/s beskæftiger sig primært med opgaver

inden for kabel, kloak, vand og fjernvarme samt miljøoprens-

ning. Vi tilbyder endvidere kompetent udførelse af nyanlæg

og renovering af belægninger samt vedligeholdelse af parker

og pladser. Kontakt os og få en ydelse af høj kvalitet.

Munck Gruppen a/s beskæftiger ca. 600 medarbejdere.

Munck Asfalt a/s er altid klartil nye opgaver og udfordringer.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12 - 5800 NyborgTelefon: 63 31 35 35www.munck-gruppen.dk

Untitled-2 07-11-2005 13:17:20


Netværk er ved at blive et mantra. Viskal alle netværke for at vedligeholdevores markedsværdi og for at sikre voreskarriere.Men netværk er ikke kun et redskab fordet fremtidige liv. Netværk kan ogsåbruges her-og-nu.

En særlig værdsat type af netværk erdet som oftest kaldes netværksgruppereller erfa-grupper.

Det er organiserede grupper – for detmeste med højest 15 deltagere - sommødes regelmæssigt. I denne type net-værk er det muligt at lære hinandengodt at kende og opbygge en fortrolig-hed, der gør det muligt at bruge hinan-

den til at finde løsninger på hverdagensudfordringer.

Min oplevelse er, at rigtig mangeledere har glæde af den sparring, somman kan få i netværksgrupper. Kommu-nale chefer står de fleste steder overforstørre forandringer, og her er netværk etforum, som kan støtte op om den enkel-te chef. Men man skal også være kritisk isit valg af netværk.

Netværk for kommunalecheferBo Runge-Dalager, direktør i TølløseKommune, er idémand bag et nyt net-

værk for kommunale chefer i Ingeniør-foreningen i Danmark, som gennem detsidste år har opbygget gode erfaringermed et velgennemprøvet koncept fornetværksgrupper, som er døbt IDA Busi-nessNetværk.

Bo Runge-Dalager forklarer sit forslagom et netværk specielt for kommunalechefer med, at »I forbindelse med denforestående strukturreform synes jeg, deter meget relevant for de kommunale che-fer, at vi kan mødes og drøfte de fællesudfordringer og opgaver, vi står overfor.Personligt vil jeg f.eks. bruge netværket tilat udbygge min kontaktflade til andrekommunale chefer, og drøfte/sparre medandre »ligestillede« om det at væreleder/chef. Herudover håber jeg også, atdeltagelse i et netværk kan give mig inspi-ration til mine lederjob »hjemme« i minkommune.«

Efter det første år er der alleredeigangsat 29 IDA BusinessNetværk.Ingeniørforeningen har oplevet, at derer speciel stor interesse for IDA Busines-sNetværk blandt ledere. Langt overhalvdelen af de nye netværk er for lede-re og projektledere. Det tyder på, atnetop ledere har særlig stor glæde afdenne netværksform.

Af Sanni Grych, cand. merc, netværksudvikler for Ingeniørforeningen i Danmark

Organiserede netværk er et forum, hvor ledere kan få sparringog inspiration. Et sted, hvor der kan opbygges fortrolighed,og hvor man bakker op om hinanden – ikke mindst i foran-dringsprocesser, som mange kommunale chefer oplever.

Mange ledere bruger netværk til sparring


Deltagere fra forskelligeorganisationer

I IDA BusinessNetværk mødes ca. 12deltagere fra forskellige organisationer.De fleste vælger at mødes ca. hveranden måned. Det optimale er nok atmødes lidt oftere, når man skal lære hin-anden at kende, men det er lige så vig-tigt at have et realistisk ambitionsniveau.Det er bedre med engagerede deltagereog færre møder end mange møder medmange afbud.

Bo Runge-Dalager fortæller, at »IDA's idémed at understøtte igangsætningen af net-værk finder jeg god. Jeg har selv tænkt påat gå i gang med at oprette et netværk,men det er strandet på »det at komme igang«. IDA's BusinessNetværk - håber jeg -kan være det skub der skal til...«.

Startstøtte fra IDAIngeniørforeningen har valgt at give alleIDA BusinessNetværk startstøtte for athjælpe med at skabe et godt klima frastart og dermed grobund for at delta-gerne hurtigere kommer på ind på livetaf hinanden.

Startstøtten i IDA BusinessNetværkomfatter, at netværkskonsulenten fraIngeniørforeningen leder det førstemøde og blandt andet gennemfører enøvelse om netværksgruppens leveregler.Netværkskonsulenten deltager normaltogså på det tredje netværksmøde medet indlæg om nye mødeformer, somdeltagerne kan bruge fremover.

Det er konkrete måder at variere dia-logen på og inspiration til tidsstyretsparring.

Det hjælper til at styrke fortrolighe-den i netværk, selvom fortroligheden jostadig vokser med tiden. Målet er ikke,at det skal være noget der ligner tera-peutisk samtaler.

Men konstruktive dialoger om, hvor-dan man tackler aktuelle ledelsesudfor-dringer.

Det er en lejlighed til at alle kanbidrage med egne erfaringer og samti-dig en anledning til, at alle træner deresegne coaching- evner.

Som netværkskonsulent har jeg i andrenetværk oplevet, at der selv efter 6-8møder er meget begrænset åbenhed ogen usikkerhed over for at bruge hinan-dens kompetencer konstruktivt. Her erdet tydeligt, at støtten til netværksgrup-per i starten kan accelerere netværkspro-cessen, så der hurtigere kommer værdiud af den tid, man som deltager inve-sterer i starten.

Planen er, at netværket for de kom-munale chefer starter i efteråret. Forud-sætningen er, at der er ca. 12 kommu-nale chefer i København, som også kanse ideen med det.

Hvis der er interesse for det, starterder et tilsvarende netværk med base iJylland.

Vælg dine netværk med omhu!Et råd, jeg ofte giver netværksdeltagere,er, at fokusere deltagelsen i et ellermeget få netværk frem for at sprede sigover mange netværk. Det kræver eninvestering i tid og energi for at læreandre at kende og dermed få mulighedfor at få et udbytte på sigt, som står målmed den tidsmæssige investering, detgiver.

Der findes rigtig mange netværkrundt omkring. Overvej derfor hvaddine netværksønsker er, inden du mel-der dig ind. Nogle at de grundlæggen-de overvejelser bør i sær være:

1. Graden af nærhed og gensidighed:Små netværksgrupper giver mulighedfor at opbygge fortrolighed og få spar-ring. Man knytter stærkere bånd til deandre og kan bruge hinanden mellemnetværksmøder. Større netværk er typiskmere uforpligtende og åbne. De er isærvelegnede til at få inspiration og mødenye mennesker.

2. Deltagerantal- og sammensætning: Deltagerantallet påvirker som nævntnærheden og gensidigheden. Netværks-grupper har sværere ved at opnå fortro-lighed, hvis der er over 15 deltagere.Derudover er det vigtigt at overveje omdet har betydning hvilke jobfunktionereller organisationer de andre deltagerekommer fra. Hvis der opstår konkurrent-forhold, eller hvis der er flere deltagerefra samme organisation, kan de megetlet hæmme den åbne dialog.

3. Mødeformen:Netværksmøder bliver hurtigt ensformi-ge. Der er samme dagsorden hver gangog lange oplæg med risiko for, at net-værket udvikler sig for meget til en kaf-feklub eller arrangementsklub medenvejstaler. Varierende øvelser og dia-logformer gør netværksmøderne mereinvolverende og mere lærerigt. Spørgderfor til, hvor meget netværket priori-terer variationen af mødeformen.

4. Hvordan ledes netværksmøderne:Mange netværk har glæde af at have entil at facilitere netværksmøderne. Det

skaber mere sikkerhed for, at mødefor-men varieres, og at der samtidig er énsom tør provokere netværksgruppen, såden fagligt eller mentalt udvikler sig.Men netværk kan også fungere godt,hvis ansvaret for mødeledelsen går påskift, og alle forholder sig kritisk tilmødeforløbet.

Derudover er selvfølgelig den væsent-lige faktor: KEMI. Men det kan næstenaldrig afklares på forhånd. Man er nødttil at give alle deltagere en chance. Detkan også være en lærerig oplevelse atmøde andre, som tænker og agerermeget anderledes end én selv. Hvis mantør!

Web-link: Ingeniørforeningen i Dan-mark: ida,dk/netvaerk og www.laerings-center.dk.

�

IDA BusinessNetværk for kommunale chefer

Netværket er for kommunale chefer,der har personaleansvar og budget-ansvar, og som vil gerne dele erfa-ringerne om ledelsesudfordringernepå det kommunale område. Måleter at opbygge et fortroligt forummed gensidig sparring og inspirati-on.

Fakta• Et vidensrum med 12 deltagere.

• Netværket mødes hver andenmåned i typisk tre timer påarbejdspladserne.

• Deltagerne skiftes til at værevært.

• Hvert netværk har en net-værkspilot, der er gruppenstovholder.

• IDAs netværkskonsulent deltagerpå halvdelen af møderne detførste år, og hjælper netværketgodt i gang.

• Der betales et årligt gebyr på850 kr. for medlemmer af IDA,og 2.850 kr. for øvrige.

Tilmelding på ida.dk under net-værk/IDA BusinessNetværk

I de næste fem år vil projekter som f.eks.opførelse og drift af nye veje og bygnin-ger udgøre et potentiale på 27 mia. kr.1

Men hvilke fordele er der ved OPP, oghvordan kommer regeringen frem til etså stort potentiale?

Grundtanken bag OPPGrundtanken bag OPP, er at design,finansiering, byggeri, drift, vedligehol-

delse og serviceydelser i op til 30 årudbydes som én samlet opgave. Der erderfor en sammenhæng mellem projek-tering, opførelse og drift.

Samtidig fordeles de risici til den pri-vate og den offentlige part, der er istand til bedst og billigst at håndteredem. Formålet er med denne metode atskabe innovation og effektivitet i hånd-teringen af offentlige opgaver.

Potentialet opstår desuden, når manbundter forskellige projekter. Bundtning

betyder, at man for at skabe tilstrække-ligt volumen samler en række projekter ién kontrakt. Regeringen opererer i sinredegørelse både med driftsbundtningog anlægsbundtning.

Ved eksempelvis at samle vedligehol-delsen af en kommunes skoler i en kon-trakt, kan kommunen får en bedre aftaleend ved flere små aftaler. På sammemåde i anlægsprojekterne, kan kommu-nen ved at samle mindre projekter sam-let overskride en kritisk masse, som gørprojektet mere økonomisk.

Der er endnu ingen danske projekter idrift, og man mangler derfor nationalerfaring at bygge videre på. En rækkeprojekter ligger dog på tegnebrættet.Artiklen vil forsøge at give et billede afnogle af disse OPP-projekter.

565 mio. kr. til RigsarkivetPå den statslige side er det størsteigangværende OPP-projekt opførelsen afnye magasiner til Rigsarkivet på godsba-negrunden ved Kalvebod Brygge iKøbenhavn. Regeringen har afsat 565mio. kr. til anlæg og drift i forbindelsemed det samlede projekt.

En udvalgt bestillerrådgiver skal hjæl-pe staten med at finde en privat leve-randør, som skal være ansvarlig for


Status for OPP i Danmark

Af konsulent, cand.scient.pol. Maria L. Kjær, Rambøll Management

Regeringen offentliggjorde i foråret 2005 en større udredningaf potentialet for OPP i Danmark. Konklusionen er, at selv omDanmark er et lille land, er der et milliard-marked for OPP-pro-jekter inden for en relativ kort tidshorisont.Men der er endnu ingen danske projekter i drift, og manmangler derfor national erfaring at bygge videre på, men enrække projekter ligger dog på tegnebrættet. Artiklen vil for-søge at give et billede af nogle af disse projekter.

finansiering, etablering, drift og byg-ningsvedligeholdelse i forbindelse medde nye magasiner. Byggeriet forventesat starte op i 2006 og klar til indflytningi 2008-2009.2

Kernen i projektet er, at det offentligebestiller en privat leverandør til ikke blotat gennemføre byggeprojektet menogså efterfølgende at drive og vedlige-holde byggeriet. Det indebærer, at denprivate part bliver ejer af byggeriet i helepartnerskabsperioden på ca. 30 år.

Vejanlæg som OPP-projekterBlandt amterne har Sønderjyllands Amtfået undersøgt, om det er økonomiskfordelagtigt at gennemføre en nymotorvej ved Sønderborg som et OPP-projekt. Undersøgelsen tager afsæt iErhvervs- og Byggestyrelsens evalue-ringsværktøj Komparator.

Komparator er et værktøj til at lave ensystematisk forundersøgelse i projektetsindledende fase, om det er økonomiskfordelagtigt for den offentlige part atgennemføre sit projekt som et OPP-pro-

jekt. I Sønderjyllands Amt er der foreta-get en økonomisk analyse til belysningaf, om anvendelsen af en OPP-modelsammenlignet med en traditionelanlægsproces kan forventes at medføreøkonomiske fordele for SønderjyllandsAmt.3

Ifølge undersøgelsen er den estimere-de økonomiske fordel ved at gennem-føre motorvejen som OPP frem for entraditionel model 28 mio. kr. i nutids-værdi, hvoraf de 14 mio. kr. er relaterettil en forventet hurtigere realisering afprojektet. Den samlede anlægssum er900 mio. kr.

For at teste robustheden af konklusio-nerne er der foretaget en række følsom-hedsanalyser på de væsentligste para-metre.

Analysen viser, at konklusionen erfølsom overfor ændringer i forudsætnin-gerne vedrørende anlægsbesparelser og–risici samt finansieringsforudsætninger.På trods her af, vurderes konklusionendog som relativ robust.

Storstrøms Amt har ligeledes lavet enevaluering af, om det kan betale sig atbygge en række veje omkring Næstvedsom et OPP-projekt. Undersøgelsen

viser, at den gennemsnitlige forventedeøkonomiske gevinst ved et OPP-projektunder en række forudsætninger vil væreca. 5 %, mens sandsynligheden for enpositiv effekt af OPP er knap 90 %.4

Resultaterne fra disse undersøgelserbygger bl.a. på internationale erfaringerog markedsundersøgelser.

Tal fra den engelske rigsrevision viser,at 70 % af de almindelige byggeprojek-ter overskrider tidsplanen og budgettet.Samtidig leveres 80 % OPP-projekter tiltiden. Vel at mærke uden overskridelser ibudgettet.

Kommunale projekterPå det kommunale område er Trehøjeblandt de kommuner, der er længstfremme. Projektet i Trehøje går ud påopførelsen og driften af en skole somOPP. I skrivende stund afventer projekteten række afklaringer vedrørende denprivate parts momsmæssige stilling.

Såfremt en momsmæssig ligestillingmellem projekter, hvor bygningerne erejet af private med projekter, hvor byg-ningerne er ejet af det offentlige, ikkeopnås, kan dette få afgørende betyd-ning for fremtiden for OPP i Danmark.

Hele 12 konsortier har budt på opgaveni Trehøje. Det tyder på, at interessenblandt entreprenører og finansielleinvestorer er stor.

Danskere positive overfor OPPEn undersøgelse fra Dansk Industri viser,at et klart flertal af danskerne er positiveoverfor øget samarbejde mellem detoffentlige og det private, og at denneholdning går på tværs af politisk tilhørs-forhold.5 Undersøgelsen dokumenter, atinteressen ikke er et spørgsmål om ideo-logi, men at interessen er drevet af etønske om at få bedre og billigere projek-ter.

På trods af den store opbakningblandt befolkningen og virksomheder tilmere samarbejde mellem den offentligeog private sektor har man i Danmarkendnu ikke set et partnerskab i drift. Énaf grundene er, at det tager tid at forbe-rede et partnerskab. Det er vigtigt, atder bliver lavet en grundig forunder-søgelse af, om det overordnet kan beta-le sig at lave det pågældende projektsom et partnerskab, og hvilke partnereder er relevante.

UdfordringerSamtidig er der en række juridiskeudfordringer i de ofte langvarige kon-trakter og en række uafklarede spørgs-mål i forbindelsen med lovgivningen,

som gør, at den offentlige sektor ertøvende over for OPP-projekter.

OPP’er er ikke omtalt i EU's nyeudbudsdirektiver, og EU-kommissionenvil derfor i løbet af efteråret 2005 igang-sætte en undersøgelse af, om der erbehov for yderligere regler, og hvilkekonsekvenser eventuelle regler rettetmod udbud af OPP-aftaler vil have.

27 mia. kr. er et stort potentiale forOPP i Danmark. Uanset om et potentialeaf denne størrelsesorden helt kan realise-res, er der næppe tvivl om, at der liggerganske store gevinster for det offentlige.

Udfordringen nu er for de offentligemyndigheder at springe ud i det, at spo-re sig ind på den tankemåde, der liggeri partnerskaberne og forsøge at over-komme nogle af de barrierer, der liggerpå vejen til at hjemtage gevinsterne.

1 OPP-Markedet i Danmark 2005-2010.Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2005.

2 Se Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmesi-de: www.ses.dk

3 Ny motorvej mellem Sønderborg og E45.Sønderjyllands Amt og Grant Thornton,2004.

4 Omfartsvej ved Næstved – OPP-vurdering.Transport- og Energiministeriet og COWI,2005.

5 http://w3.di.dk/oekonomiogsamfund/ind-sigt/artikel.asp?page=DOC&objno=770751

�


Udfordringerne fordet offentlige ligger i

at overkomme nogle af debarrierer, der ligger i vejenfor at hjemtage gevinster-ne,,,,

Engelske erfaringerviser, at 80% af OPP-

projekterne afleveres tiltiden og uden overskridel-ser af budgettet,,,,

En undersøgelseviser, at et klart flertal

af danskerne er positiveoverfor øget offentligt/pri-vat samarbejde,,,,


Det lyder alt for godt til at være sandt.Men det er en realitet i flere europæiskelande. I Sverige, Belgien, Luxemburg,Schweiz og især i Tyskland og Østrig erder allerede opført omkring 5.000sådanne huse, der betegnes som passiv-huse. Disse huse udmærker sig ved pas-sivt at bruge solvarmen, varmen frabeboere eller ansatte samt fra de elektri-ske apparater i kombination med særde-les effektiv isolering og mekanisk ventila-tion med en varmegenvindingsgrad på

85-90 procent. Danmark er først så småtved at komme på banen med de førstestørre passivhusbyggerier.

I Lystrup ved Århus og i Stenløse Syd(som omtalt i Stads og Havneingeniøren8 2005) påbegyndes der det kommen-de forår henholdsvis 40 og 72 boligerbygget efter passivhus-standard. Dennesvarer omtrent til kravene til Lavenergik-lasse 1 bygninger, således som det erdefineret i de nye tillæg til bygningsreg-lementet, som træder i kraft næste år.

10.000 kr. mere i pungenTalrige eksempler fra parcelhuse overskoler, plejehjem og renoverede konto-rer til fabrikker og fredede gamle byg-ninger viser, at standarden også er øko-nomisk overkommelig. Det gælder isærnu med de markant stigende energipri-ser. Går man ud fra et gennemsnitligteksisterende parcelhus på 136m2 med etenergiforbrug på 155 kWh/m2/år, så kanet tilsvarende hus opført efter lavener-giklasse 1 spare mere end 1.500 literolie og ca. 4 ton CO2 årligt. Det betyderikke bare mindre miljøbelastninger, menogså færre udgifter til opvarmning.Omkring 800 kr. om måneden, dvs.10.000 kr. om året, sparer man fx sombeboer i et af de kendte lavenergihusefra Seesthuse eller Trelleborg i forhold tilet almindeligt nybygget parcelhus påsamme størrelse. Og med et passivhusville man komme endnu lavere. Statenhar oveni fritaget lavenergi- og passiv-huse for tilslutningspligten til fjernvar-menettet, således at der kan spares

Af cand.scient.pol, energimedarbejder Henning Güldenstein,Det Økologiske Råd

Kommunerne har gode muligheder for at fremme lavenergi-huse. Huse uden behov for et egentligt varmeanlæg, som alli-gevel holder indetemperaturen jævnt på 22 grader både som-mer og vinter. Et godt indeklima med frisk luftforsyning –uden pollen- og støvbelastninger. Stærkt reduceret støjniveauopnået gennem superisolerende vinduer. En meget lav energi-regning trods de høje energipriser.

�

Aktive besparelser - passive huse

»Lavenergihuset 2005« i Seest, kilde: Arne Dams-gaard Olsen/Rockwool



yderligere. Med andre ord: Der er ogsåpenge at spare for hele samfundet.

Passivhusene behøver ikke at væredyrere at opføre end almindelige huse.Erfaringerne viser dog, at byggeomkost-ninger generelt er meget individuelle.Der findes passivhuse, der koster op til15 procent mere, og der findes passiv-huse, som faktisk er lidt billigere end et

tilsvarende hus uden passivhus-teknik. IDanmark, hvor markedet for denne tek-nik er helt nyt, kan det dog endnu værekompliceret at skaffe de rigtige bygge-materialer.

Men hvis flere kommuner går indsom foregangsbygherrer, vil disse pro-blemer kunne løses i løbet af en kortperiode.

Hvorfor går det langsomt iDanmark?

Ligesom i Tyskland og Østrig for 15 årsiden er der selvfølgelig også hindringerfor den slags bæredygtigt byggeri. Deter der altid, når nye teknologier introdu-ceres. Jonas Møller, Dansk Byggeri haren god forklaring på, at det går så lang-somt herhjemme:

»Den vigtigste barriere har været, atbåde de kommende boligejere, arkitek-terne og entreprenørerne har tænkt tra-ditionelt. Ingen har vidst særlig megetom at bygge lavenergihuse, og defærreste har haft lyst til at bo i dem, for-

di de har sat en række begrænsningerpå, hvordan man kunne bo. Det er ikketilfældet længere« (metroXpress, 23.august 2005).

Hvis der ikke også kommer gang iudviklingen i Danmark, kan det forringeden danske konkurrenceevne, til skadefor både industrien og samfundet. Detkan allerede ses på de danske vindues-producenter, som har sovet lidt i timen.De bedste danske vinduer har en U-vær-di på ca. 1,1 – tyske og østrigske produ-center kan levere vinduer med en sam-let U-værdi på 0,6.

Det vil derfor ramme industrien dob-belt, hvis ikke der satses mere på atfremme lavenergibygninger: Der ligger

Thermografi af et passivhus (almindelig bygning i baggrunden). Den røde farve er udtryk for varmetab,kilde: Johannes Werner

Sådan fungerer et passivhus, kilde: Passivhaus-Institut, Darmstadt

Et fredet hus fra 1730, som blevet renoveret efterpassivhus-standarden, kilde: Martin Endhardt


for det første heri et stort potentiale, fxfor de danske vinduesproducenter ogisoleringsbranchen.

For det andet ville erhvervslivet kunneholde energiomkostningerne i deresegne fabrikker og kontorbygningernede. Det sidste gælder også det offent-lige.

Danmark har brug for en kickstart påområdet – det ville give mange nyttigesynergieffekter.

Danmarks kommuner haransvar og kan fremme dennye standardDanske kommunalbestyrelser kan frem-me udviklingen mod den nye standard.Kommunerne skal udnytte deres centra-le rolle på bygningsområdet til at opnåøkonomiske såvel som miljømæssigefordele. Dette kan de gøre ved at stillekrav om lavenergiklasse 1 eller 2 vedegne byggerier og renoveringer, vedstøttet byggeri og som krav ved salg afkommunalt ejet jord. Mere end 1/4 afhele Danmarks energiforbrug bruges tilopvarmning og nedkøling af bygninger.

Passivhuse indebærer store mulighe-der for nye bæredygtige jobs, fx i dendanske isoleringsbranche. Dertil kom-mer en betydelig reduktion af CO2-udslip og andre udledninger. Her børkommunerne gøre en aktiv indsats. Pas-sivhuse i Danmark befinder sig stadig istarthullerne. Kommunerne kan fremmedenne fremtidssikrede teknologi. Enhverny lavenergibygning kan i dag væremed til at sætte en kommune på land-kortet.

Flere informationer om emnet under:www.ecocouncil.dk �

Fordele- behageligt indeklima for alle,

uden fugtproblemer- mindre støj, støv og pollen ude-

fra- 80-95% lavere driftsomkostnin-

ger til el og varme, det betyderen billig måde at reducere CO2

og andre udledninger på- økonomisk bæredygtig for både

private, erhvervslivet og detoffentlige

- nye arbejdspladser (en østrigskundersøgelse viser en 8%-stig-ning i antal arbejdspladser i for-hold til gængs byggeri)

- mere sikker energiforsyning pga.formindsket olie-, naturgas- ogkulafhængighed

Banedanmark søger en medarbejder til

at varetage teknisk sikkerhedsansvar,

eftersyn og tilsyn med arealer under

forstområdet i Banedanmark. Du vil få

ansvar for områderne inden for

stationsentrepriserne på hele Sjælland.

Du skal deltage i og bidrage til den

løbende sagsbehandling og udøve

faglig styring og tilsyn med eksterne

entreprenører.

Du bliver en del af Forstteamet, som

organisatorisk er placeret i området

Jernbane & Areal, der varetager for-

valtningsansvaret for jernbanetekniske

installationer, arealer, konstruktioner

og bygninger. Jernbane & Areal er

placeret i forretningsområdet Net, der

har ansvaret for hele jernbanenettets

vedligeholdelse og udvikling.

Tjenestestedet er Vasbygade 10, 2450

København SV, og du kommer til at

referere til teamlederen for Forst.

KvalifikationerVi forestiller os, at den rette

medarbejder

- har en uddannelse som ingeniør,

anlægsgartnertekniker, skov- og

landskabsingeniør, landskabsarkitekt,

forstkandidat eller lign.

- har erfaring med styring af eksterne

entreprenører

- har gode kvalifikationer inden for

brug af alle almindelige software-

programmer fra Microsoft og gerne

kendskab til GIS

- har erfaring og kvalifikationer inden

for renhold, vintertjeneste, hegn,

ukrudtsbekæmpelse og beplant-

ningspleje

- er velformuleret i skrift og tale

- er samarbejdsvillig

- har humor og et godt humør.

Vi tilbyderEt spændende og afvekslende job i

Banedanmark, der giver gode mulig-

heder for personlig, faglig og karriere-

mæssig udvikling.

Banedanmark leverer grundlaget for,

at der kan køre tog i Danmark, døgnet

/året rundt. En af hovedopgaverne er,

at der kan køre så mange tog som

muligt for derved at sikre grundlaget

for en af de mest sikre og miljøvenlige

måder at transportere mennesker og

gods over land.

Ansøgningsfrist28. november 2005.

Vi forventer at holde samtaler i uge

49.

TiltrædelseSnarest.

LønLøn- og ansættelsesforhold efter

gældende overenskomst.

Der vil være mulighed for at forhandle

tillæg.

Hvis du allerede er tjenestemand, vil

du kunne bevare din tjenestemands-

ansættelse i lønramme 32, med titel

som ingeniør.

Der kan blive tale om tre måneders

gensidig prøvetid.

KontaktpersonAllan Bach Laursen

Telefon: 8227 2187

Mobil: 2689 8857

E-mail: [email protected]

Ansøgning mærkes»Fagansvarlig, Forst«

Ansøgningen sendes tilBanedanmark

Økonomi & HR

Personale

Amerika Plads 15

2100 København Ø

eller [email protected]

Læs mere på www.banedanmark.dk

Fagansvarlig til vedligehold af stationsområder

1214 CB RoSy ann. A4.indd 1 13/10/05 12:54:18

Videndeling og dialog bliver vigtigeelementer i samarbejdet mellemkommunerne og vejdirektoratet – deter budskaberne fra vejdirektør Hen-ning Christiansen i denne samtalemed »Stads- og havneingeniøren«.

Vejsektorsamarbejdet er en forudsæt-ning for en velfungerende og effektivsektor og der er bred anerkendelse af,at vejforvaltningerne yder et stort ogvæsentligt bidrag til samarbejdet omvejregler, videndeling og -formidlingm.m., men også at det kan betale sig athave dette samarbejde.

»Videndeling er en altafgørende for-udsætning for at vi i dag og i fremtidenkan sikre at vejsektoren bidrager til envelfungerende, moderne infrastrukturog fremkommelighed i samfundet. Bor-gere og virksomheder har klare forvent-ninger om, at disse ting tilvejebringeseffektivt og interesserer sig ikke forhvem, der har ansvaret for vejene,«konstaterer vejdirektør Henning Christi-ansen.

»I fremtiden skal kommunerne ogVejdirektoratet i fællesskab varetagevejopgaverne – og ingen kan løfteopgaverne alene. Vi skal tænke vejene isammenhæng med nabokommuner ogregioner – det er vigtigt, at man ikke ersig selv nok. Trafikbeslutninger i deenkelte kommuner får betydning inabokommuner og regioner og det eret fælles ansvar at sikre sammenhæn-gen i vejnettet« siger vejdirektør Hen-

ning Christiansen og understreger, atdet også er nødvendigt at fastholde ogudbygge indsatsen og samarbejdetomkring vejregler og videnformidlingog afsætte ressourcer til dette arbejde ikommunerne.

»En vigtig del af vejsektorsamarbej-det er også de udviklingsmulighederdette giver for medarbejderne. Viden-deling øger engagementet, giver moti-verede medarbejdere og kan bidrage tilat fastholde og udvikle vejsektoren somen attraktiv sektor for den enkelte. Ognok så væsentligt sikres, at den enkeltevejforvaltning er opdateret med videnom regler m.m.«

Kommuner og vejcentre skal i dialogMed kommunalreformen skabes enrække nye og stærke kommunale vejfor-valtninger som sammen med Vejdirek-toratet skal løfte vejopgaverne. Vejdi-rektoratet ændrer sin nuværende orga-nisation og opretter seks nye regionalevejcentre som kommer til at ligge vedAalborg, Herning, Skanderborg, Mid-delfart, Næstved og Fløng.

»Det er altafgørende for vejsektoren,at de regionale vejcentre og kommu-nerne får et godt samarbejde som kansikre og understøtte en god borgerser-vice og skabe grundlag for et sammen-hængende vejnet i Danmark. Vi skalhave fokus på, hvordan vi mest hen-sigtsmæssigt kan bruge hinanden oghvordan vi får skabt nogle gode proces-

ser, fx omkring planlægning,« sigerHenning Christiansen.

Vejdirektoratet og KTCs bestyrelse erenige om, at der i den kommende tidskal startes en dialog om samarbejdetmellem centrene og kommunerne.

Vejsektoren – ny arbejdsdeling:

Videndeling, dialog ogsamarbejde!Af redaktør Michael Nørgaard

Vejdirektør Henning Christiansen

Vejforum 2005 • Vejforum 2005 • Vejforum 2005


NOGLE SER ET FLOT DANSK LANDSKAB...

Granskoven 82600 Glostrup Tlf. 4348 6060

Sofiendalsvej 949200 Aalborg SV Tlf. 9879 9800

Nordlandsvej 608240 RisskovTlf. 8210 5100

Kokbjerg 56000 KoldingTlf. 8228 1400

Skibhusvej 52A5000 OdenseTlf. 8220 3500

...vi ser vejen frem efter strukturreformen

Carl Bro Gruppen · www.carlbro.com · www.pavement-consultants.com

RoSy® er oversat til ni sprog. Det anvendes i 19 lande. Bag RoSy® står en af Danmarks største rådgiverorganisationer. RoSy® er det fremtidssikrede valg.

Sikker, seriøs og sammenhængende

vejforvaltning er en af tidens store

udfordringer. Med kommunalreformen

lige om hjørnet er det vigtigt at tænke

langsigtet, så man ikke alene lever op

til kravene, men også kan binde alting

sammen, når det ny danmarkskort er

en realitet. RoSy® er valgt af 114 danske

kommuner og amter og bliver brugt i

19 andre lande. Det er der mange gode

grunde til.

Forestil dig et let tilgængeligt system,

hvor alle medarbejdere nemt får over-

blik over dagens opgaver, og hvor det

er nemt at ”lukke hullet” efter en syge-

meldt kollega. Med nem adgang til data

og høj datasikkerhed. Med mulighed

for, at borgerne kan hente de ønskede

informationer via internettet. Og hvor

politikere selv kan skaffe sig opdateret

information.

RoSy® er det sikre valg, der allerede

bliver foretrukket af de fl este offent-

lige forvaltninger herhjemme. Det har

vist sit værd, når det drejer sig om op-

timering af vejvedligeholdelsen, og så

står der en solid og teknisk kompetent

organisation bag, nu og i fremtiden.

Med RoSy® er du godt på vej.

Konceptet RoSy® – valgt af 114 danske kommuner og amter

1214 CB RoSy ann. A4.indd 1 13/10/05 12:54:18


Totalbudgettet udgør 80 mio. kr. ogvejen forventes åbnet i vinteren 2007.Det aktuelle vejprojekt er sat i gang imarken i efteråret 2004 og omfatteranlæg af 1,5 km tosporet vej fra Bogen-sevej til Otterupvej. Næste skridt bliverkanalforbindelsen fra Otterupvej overOdense Kanal til Havnegade.

Vejprojektet har været planlagt læn-ge, og er sikret ved byggelinier i 1971.Vejen vil på den vestlige del komme tilat løbe tæt forbi boliger, og berører påden østlige del et naturområde, der iregionplanen er udpeget som særligbeskyttelsesområde. Nærmest Otterup-

vej er der desuden betydelige terrænfor-skelle, der skal overvindes, hvilket stillerstore krav til indpasningen af anlægget ilandskabet.

Fyns Amt, Vejvæsenet har projekteretvejanlægget, mens Cowi A/S er rådgiverpå broanlæg, geoteknik og støjbereg-ninger. Landskabsarkitektfirmaet Land-plus, Søndersø er rådgivere vedrørendeæstetik og beplantning.

Projektet er VVM-pligtigt, og Amtsrå-det har i maj 2003 vedtaget regionplan-tillæg med tilhørende VVM-redegørelse.I henhold til Regionplanen skal en ny vejsom denne ringvejs forlængelse

anlægges sådan at vejen ikke belasterboliger langs med vejen med mere end55 dB og erhverv med 65 dB. Der erderfor i forbindelse med udarbejdelse afVVM-rapporten lavet beregninger af denny vejsstøjpåvirkning af omgivelserne.

Arealerhvervelse ogborgerinddragelseFor lodsejere og beboere i området harspørgsmålet om vejens placering i for-hold til deres ejendom - samt støjgenerog valg af støjskærm - stået centralt. Derhar derfor igennem en løbende borger-inddragelse været lyttet til deres ønsker iforbindelse med vejanlægget. Generelthar der samtidig været en accept af, atvejplanerne har været kendt i lang tid.Åstedsforretning med køb af arealer blevafholdt i sommeren 2004. Til forretnin-gen var indvarslet ca. 70 lodsejere. Are-alreservationen har ligget som en grønkile gennem boligområdet, hvor arealetblev brugt til rekreativt område og tilbl.a. køkkenhaver af lodsejerne.

Under VVM-proceduren blev derafholdt et borgermøde, hvor alle inter-esserede var inviteret til at give deres

Detalje ved gangbro, hegnselementer er lavet i pil; samme design som støj-skærmen (der ses vinkelret på hegnet, bagerst).

Kig ud over Ring 2 fra Bogensevej til Otterupvej, støjskærmen er nu anlagt.

Af ingeniør Søren Mose, Fyns Amt og informationsmedarbejder Vibe Gro, Pilebyg

Anlæg af Ring 2 ved Odense byder på store udfordringer.Blandt andet 70 lodsejere, armerede stejle skråninger, forbe-lastning af blødbundsområder og pælefundering af rundkør-sel. En utraditionel støjskærmsløsning - accepteret af beboer-ne - har imidlertid været med til at sikre en positiv stemning.

Ringvej ved Odense– uden utilfredse lodsejere


mening til kende. På borgermødet varforprojektet fremlagt og blev forklaret afpolitikere og teknikere fra Fyns Amt.Allerede på dette tidspunkt blev borger-ne oplyst om, at der ville blive lavet for-anstaltninger for at holde støjen underdet krævede niveau. Det var selvfølgeligogså et emne, der blev frembragt afborgerne på mødet.

Senere i projekteringsprocessen blevdet besluttet, hvilken type skærm, derville blive sat op.Valget var en afvejningaf forskellige ønsker til æstetik, vedlige-holdelseshensyn, teknik og pris. Davejen løber gennem et villakvarter villeAmtet gerne tilpasse vejens udseende tilomgivelsernes karakter. Derfor ville enbeton-, glas- eller stålkonstruktion skillesig for meget ud. En bræddekonstrukti-on kunne passe ind i kvarteret, men deter også en bastant facade i den storeudstrækning skærmen har langs vejen.Træet bør desuden have en vis form forvedligeholdelse for at bevare holdbarhe-den, og skærmen ville også indbyde tilgrafittimalerier.

En utraditionel støjskærm.Derfor faldt valget på en pilefletskærm.Flere producenter har fået øjnene op forpilens æstetiske kvaliteter. Den organiskeog levende overflade falder naturligt indi kvarterets karakter, og da den er place-ret klos op ad skel (men på vejarealet),danner skærmens side mod grundeneskel og vil blive en pæn facade modvejen, set inde fra haverne. Ved at stilleskærmen op i skel undgår man samtidigvedligeholdelse af et besværligt smaltbælte mod haverne, bag skærmen.Skærmen er desuden vedligeholdelsesfri

og har hidtil ikke fristet til graffiti. Alle lodsejere langs den nye vej blev

indkaldt til ekspropriationsforretningen,også dem der ikke ville blive direkteberørt. Inden åstedsforretningen havdeFyns Amt inviteret alle indkaldte lodseje-re til et orienteringsmøde om projektetog om, hvad der skulle ske ved eksprop-riationsforretningen. Der blev uddelt enfolder om støjskærmen, hvor den varbeskrevet og vist i billeder. Den inde-

holdt også forslag til planter, der kunneplantes langs skærmen og som kunneklatre op af den. Projektet blev gennem-gået af Amtets teknikere og uddybendespørgsmål blev besvaret.

På orienteringsmødet kunne mærkesen positiv modtagelse af den valgteskærm, og efter opsættelse af skærmenhar vi løbende fået ros fra beboerne forudseendet. Dette har været og er fortsat

��

��

��

��

De tekniske udfordringer• I forbindelse med udgravningsarbejdet for vejen fra Bogensevej og forbi

bebyggelsen er det på grund af de snævre pladsforhold nødvendigt atanlægge meget stejle skråninger (anlæg 0,5). Skråningerne sikres med langejordankre, som bores ind under haverne og et stål- eller geonet monteres nupå ankrene. Nogle steder sikres yderligere med sprøjtebeton. Facaden opbyg-ges af jordfyldte og græsklædte gabioner, der også fastgøres til ankrene

• Ved Bogensevej ændres det nuværende 3-benede kryds til et 4-benet kryds.Signalanlægget udbygges til et konfliktfrit anlæg, dvs. at der ikke afvikles»fjendtlige« trafikstrømme samtidig.

• En dalbro etableres på den eksisterende del af Ring 2, sydvest for Bogensevejudvides af hensyn til krydsudformningen ved Bogensevej.

• I den østlige del over engarealet placeres vejen på dæmning. Der etableres enstibro på den vestlige del og 2 stitunneler på den østlige del. KommunevejenEgestubben med et erhvervsområde tilsluttes den nye ringvej. KommunevejenHøjvang føres på en bro over den nye vej. Ringvejen tilsluttes Otterupvej i en 2sporet rundkørsel. Der etableres en vandløbsunderføring med faunapassageved et forlagt kommunalt vandløb.

• Dæmningen på den østlige del over engarealerne, hvor der er op til 7-8 meterblød bund, konsolideres ved forbelastning og lodrette dræn. Der udføres40.000 m dræn og tilføres 60.000 m2 grus. Forbelastningen strækker sig over21/2 år.

• En del af rundkørslen ved Otterupvej pælefunderes, og der støbes pælehatteoven på pælene til at bære et geonet-armeret sandlag.

• En stitunnel, der etableres på forbelastningsområdet, skal pælefunderes ogudføres som vandtæt betonkonstruktion med elementer fra Perstrup (stibun-den ligger under højeste grundvandsstand).

• Ved kommunalreformens indtrædelse vil forbindelsen blive kommunal.

�


af stor betydning, da de lodsejere, derhar fået en skærm foran ejendommen,får den eksisterende hæk/hegn fjernet.

Støjskærme i pilDenne type støjskærme i pil er udvikletaf virksomheden PileByg ApS i samarbej-de med stenuldsproducenten RockDeltaA/S. Princippet for den flettede støj-skærm er en sandwichkonstruktion,hvor en kerne af støjabsorberende sten-uld omgives af pileelementer udført iakacia, stål og 3 årige pilestammer. Pilen

sommeren og løvfarver i efteråret. Prin-cippet er præmieret med den danskedesignpris, produktdesign det offentligerum. I modsætning til den flettedeskærm er en levende pileskærm dogplejekrævende som anden beplantning.

Støjafskærmning:• Gennem boligområdet ligger

vejen i ned til 6 meters afgrav-ning. På toppen af skråningerneplaceres støjskærmen i pil, hvordet er beregnet, at der er behovfor støjdæmpning.

• Visse steder er det ud fra støjbe-regninger tilstrækkeligt med enstøjskærm på 1,5 m. Hvor skær-men erstatter eksisterende hegnaccepterer amtet et genereltønske om en minimumshøjde på1,8 m svarende til normalhegnshøjde. Højeste skærm er2,1 m. Den samlede strækningmed støjskærm udgør 950 lbd.m.

• Der tinglyses en deklaration omadgang til »vedligeholdelse afden støjdæmpende funktion afstøjskærmen«, som det erudtrykt.

• Støjskærmen er absorberendeog godkendt i højeste dæmp-nings- og absorptionsklasse.

Projektet er vist på figur 1Tværsnitseksempel af den færdige vej – visualisering.

har ikke en konstruktionsbærende funk-tion, men er en smuk æstetisk beklæd-ning, der ældes naturligt og i et flotsamspil med den klatrende vedbend.Skærmen er således vedligeholdelsesfriidet akacia og stål ikke kræver behand-ling. Der er en garanteret levetid på 10år for pilen og det forventes at pilen bli-ver siddende mindst 25-30 år, og sten-ulden har en garanteret levetid på 50 år.

Støjskærme i pil findes også medfacader i levende pil. Den levendeskærm fremstår som almindelig grønhæk eller læbeplantning, og skifter farvemed det omgivende landskab; grøn om

Fig. 1. Ring 2 nordvest – projektets tekniske elementer.


Ny Haderslev Kommune får de bedstmulige opstartsbetingelser for en velfun-gerende vejforvaltning efter 2007, fordiman har sikret sig mulighed for målret-tet prioritering på tværs af det samledevejnet

Grundlaget er vejforvaltningssystemetvejman.dk med et nyudviklet belæg-ningsprioriteringssystem, der tager høj-de for de eksisterende kommuneveje ogde nuværende amtsveje. Systemet er envidereudvikling af systemet VEJMAN.

I Ny Haderslevs nye vejforvaltningssy-stem er data og forskellige procedurerfor belægningsvedligehold harmonise-ret. Det betyder fx at Ny Haderslev kanfastlægge de nye ’servicemål’ (vedlige-holdelsesniveauer) for det samlede vej-net. Herefter kan kommunen fra startprioritere de dele af vejnettet, der ermest trængende.

Men Ny Haderslevs nye samlede vej-forvaltningssystem indeholder ikke baredata om belægningen. Det indeholderdata for hele »vejrummet«. Det giverkommunen et godt grundlag for at lavetværgående prioriteringer på vejog tra-fikområdet (trafiksikkerhed – vedlige-hold af cykelstier og fortov).

Valg af IT-systemer

De fleste kommuner har som en del afkommunalreformsopgaven kortlagt deIT-systemer, som anvendes i denuværende kommuner. Efter denne pro-ces skal der tages en række til - og fra-valg på hele IT-siden.

På vej og trafikområdet er udgangs-punktet ét fælles vejforvaltningssystem iVEJMAN, men med udgangen af 2005vil kommunerne også kunne begynde atanvende vejman.dk. Det er denneløsning, som Ny Haderslev har valgt.

vejman.dk – étvejforvaltningssystem forbåde stats, amts- ogkommunevejevejman.dk er ét, fælles vejforvaltningssy-stem, som kan bruges på alle veje i Dan-mark. Det er en Internetbaseret løsning,hvor viden, erfaring og data fra VEJMANog VIS (Vejsektorens Informationssy-stem) samles i ét forbedret system. Hid-til har amterne og staten været fællesom at benytte VIS, mens kommunerne

har benyttet andre løsninger, herunderVEJMAN.

For mange kommuner er udgangs-punktet et fælles vejforvaltningssystem iVEJMAN, det vil sige at sammenlæggeforvaltningsdata i det eksisterendeVEJMAN.

Med vejman.dk kan kommunerne fåen meget sikker overdragelse af amtsve-je, idet data ikke skal flyttes eller konver-teres, fra et system til et andet.

Hver enkelt kommune vil altså få val-get mellem at samle amts - og kommu-nedata i vejman.dk eller at importereamts data til VEJMAN. Et valg derafhænger af, hvor mange data der er ispil.

Vejforvaltningssystemer ikkedyrere i fremtidenPå en række IT-områder er meldingen,at der er store omkostninger forbundetmed struktur reformen. Men sammen-lægningen på vejområdet, behøver ikkeat være en stor udgift for kommunen. IVEJMAN sker sammenlægning og kon-vertering af data automatiseret, såledesat kommunen ikke har væsentlige udgif-ter.

Fx har Haderslev, Gram og Vojenshver især vedligeholdelseskontrakter forhver af deres vejforvaltningssystemer.Men at skifte dele af disse systemer ud,koster ikke kommunen yderligere. Kom-

Vejvedligehold:

Ny Haderslev klartil budget-2007

Af Niels Kristian Kvistgård, Haderslev Kommune, og Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet

Ny Haderslev er kommet sikkert fra start med hensyn til frem-tidens vejforvaltning. I en tid med megen snak om dyre IT-sammenlægningsopgaver er Haderslev – med Vejdirektoratetsom partner – netop nu i gang med at etablere et nyt, fællesvejforvaltningssystem for sammenlægningskommunerneGram, Haderslev og Vojens. Etableringen af det nye vejforvalt-ningssystem sker uden væsentlige investeringer/omkostnin-ger.

Vejdirektoratet har sammen med NyHaderslev konverteret data og er igang med at etablere den nye kom-munes fremtidige vejforvaltningssy-stem. Udgangspunktet var et fællestemamøde med de nuværendekommuner.

�


kunne sammenlægges, og hvilke derkrævede en harmonisering.

Den nedsatte arbejdsgruppe for »vejog park«, bestående af repræsentanterfor de 3 kommuner og SønderjyllandsAmt, fandt ret hurtigt ud af at samtligedata skal køres sammen i én database,hvis politikerne skal have et retningsgi-vende billede af det fremtidige vejnet iNy Haderslev.

Efterfølgende overføres data fra de afamtsvejene, der overgår til Ny Hader-slev.

Valg af systemSideløbende med udarbejdelse af status-rapporten, begyndte udvælgelse af detfremtidige vejforvaltningssystem. Pro-cessen var overraskende kort og effektiv.

Hovedkriterierne for udvælgelse afsystemet blev ret hurtigt kogt ned til totemaer: »sikker drift« og »bevarelse afsåvel amtslige som kommunale vejda-ta«. Valget faldt efterfølgende påVEJMAN. Jørn Christensen fra VojensKommune forklarer valget på dennemåde:

»Vi gik efter det system, der bedstkan bevare såvel amtslige som kommu-nale vejdata.

Det er da dumt at smide værdifuldevejdata væk, fordi man ønskede etbestemt system.«

Tilbud om pilotprojektDa det fremtidige vejforvaltningssystemvar fastlagt kom VD med et glædelig til-bud. Eftersom Ny Haderslev var blandtde første, der havde valgt system, villeVD kunne tilbyde at indgå i et pilotpro-jekt.

Pilotprojektet blev godkendt af koor-dinationsgruppen bestående at de 3tekniske direktører, og projektet blevstartet.

»Det var meget glædelig og gavnligfor hele harmoniseringsprocessen at vi ide tre kommuner og amtet hurtigtfandt fælles fodslag i valg af fremtidigtIT system på vejområdet. Og fint at Vej-direktoratet tilbød os pilotprojektet«,siger Niels Kristian.

Brug ventetiden optimaltI Ny Haderslev har arbejdsgruppen denerfaring, at når statusrapporter er skre-vet, forslag til harmonisering af fremti-dig V&P ligger i faste rammer – og alt idet hele taget er gået godt, så er detvigtigt at udnytte den efterfølgende tidkonstruktivt. Det er vigtigt at man harfølelsen af, at der sker noget:

’Nu er der et tomrum, indtil der kom-mer en politisk beslutning om at sådanskal organisationen være. Så er det, atfagfolkene kan gå ind og arbejde medde detailemner, der skal harmoniseresalligevel. På den måde kommer vi lang-somt – men sikkert – igennem alle rele-vante emner. Lad jer ikke bremse af over-ordnede emner, der ikke har nogendirekte konsekvens på det faglige plan.Det er jo ikke sådan at der i dagligdagener afsat ekstra ressourcer til at »kommu-ne sammen lægningen« eller til at kunnevaretage opgaver for hinanden. Alligevelsker der her i ventetiden løbende afkla-ringer og små justeringer, som nok ikkeville være sket, hvis der ikke var en fællesarbejdsopgave., siger Niels Kristian fraNy Haderslev Kommune. �

Procesguide for sammenlæg-ning af vejforvaltningssystemerVejdirektoratet har siden 1. maj2003 deltaget i et udviklingsprojektmed Bornholms Regionskommune.Dels med henblik på at regionskom-munen får etableret et fælles vejfor-valtningssystem for tidligere amts-veje og sammenbragte kommune-veje og dels med henblik på atbeskrive de opgaver, der er for envejmyndighed, når flere vejforvalt-ningssystemer skal lægges sammen.Arbejdet er dokumenteret i en »pro-cesguide for sammenlægning af vej-forvaltningssystemer« som er til-gængelig på Internettet www.vej-sektoren.dk/samarbejde). Procesgui-den kan benyttes i opstartsperio-den, og man kan med baggrund iemneopdelingen foretage den nød-vendige opgavenedbrydning, såle-des at man løbende kan udarbejdeen opgave- og konverteringsplan.

munegruppen betragtes allerede nusom én enhed, og har derfor adgang tilen fælles VEJMAN - licens.

I overgangsperioden er der enddavedligeholdsafgifter at spare, hvis manallerede nu indgår en vedligeholdelses-aftale om én ny bruger.

Harmonisering ogkonvertering af dataI Ny Haderslev har processen været enpositiv oplevelse, om end også en stormundfuld.

Det tog ikke ret langt tid før vi iarbejdsgruppen fik øjnene op for hvorstor en opgave det i grunden er at sam-menkøre tre kommuners forskellige vur-deringer af vejens standard. Sammen-køringen er jo ikke bare en opgave omdata, men en harmonisering af forskelli-ge »vejforvaltninger.«

Haderslev og Gram kommuner havdeinden sammenlægningen VEJMAN somvejforvaltningssystem, mens Vojens hav-de RoSy.

Processen med harmonisering ogkonvertering af data forløb på følgendemåde:

Inden sammenlægning af systemerneblev samtlige fagemner kortlagt. Derblev udarbejdet en plan for organiseringaf datagrupper samt en handlingsplanfor, hvilke datagrupper der umiddelbart

Faktabox• Beslutning om Vejman• Sammenføring af data for Gram

og Haderslev• Temadag for alle• Modtagelse af data fra Vojens

(RoSy-data)• Oversættelse (RoSy-data)• Sammenføring af data fra Vojens

til Gram / Haderslev.


Trafikstøj er et væsentligt miljøproblem,som i de værst ramte områder kan tvin-ge mennesker indendørs bag lukkedevinduer for at opnå rimelige opholdsvil-kår. Ca. 700.000 boliger i Danmark erbelastet med vejstøj over grænseværdi-en for nye boliger på 55 dB. Heraf er ca.150.000 boliger stærkt støjbelastedemed over 65 dB. De stærkt støjbelastedeboliger findes i de større byer med mereend halvdelen i Storkøbenhavn.

Mange af disse boliger kan have godelydforhold indendørs, dvs. 30 dB svaren-de til Bygningsreglementets krav til nyeboliger, når boligens lydisolering er iorden. Men desværre er lydisoleringenofte mangelfuld. Når myndighedernegennem støjkortlægning får kendskab tilhøje støjniveauer ved boliger, bør deinformere og vejlede de stærkt støjbela-stede borgere, da disse ofte selv harvanskeligt ved at erkende deres situation

og svært ved at vurdere, hvad der kangøres ved problemet. De offentlige mid-ler til støjdæmpning er langt fra tilstræk-kelige til at hjælpe alle, der har stortbehov for støjdæmpning.

I marts og septembernumrene afStads & havneingeniøren blev emnerne»stille facader« og »stille områder i byer«omtalt. Denne artikel behandler mulig-heder for reduktion af indendørs støjved lydisolering af facader. Indtil videremå beboerne de fleste steder selv betalealle omkostninger til lydisolering af faca-der, men offentlig støtte i form af medfi-nansiering ved statsvejene har væretmulig siden år 2000 og øget medfinan-siering i form af støjpartnerskaber mel-lem kommuner og private boligejere erpå vej.

Ro krævesI byer varierer støjbelastningen vold-somt. Nogle steder, som f.eks. tæt vedveje, kan støjen nå ganske høje niveau-er, medens den andre steder, som f.eks.i parker, kan have relativt lave niveauer.Støjpåvirkningen af en person hængernøje sammen med personens opholds-sted.

Reduktion af indendørs støj

Af konsulent Hugo Lyse Nielsen, Acoustica – Carl Bro

Støj – og særligt trafikstøj - er alvorligt problem for mangeborgere. Omkring 150.000 danske boliger er stærkt støjbela-stede med over 65 dB.

Viden om støjbelastning bør videregives til borgerne for idet mindste at give dem mulighed for selv at tage initiativ tilforbedring ved facadeisolering .

�


Bymennesker bør derfor gives mulig-hed for at »hvile ørerne«, når støjplagenbliver for stærk. Det kan blive nødven-digt at gå indendørs, hvor støjbelastnin-gen i reglen er acceptabel.

Nogle af de stærkt støjbelastede boli-ger har imidlertid dårlig facadeisolering,hvilket kan betyde utilfredsstillende lyd-forhold også indendørs.

Den voksende fokus på de eksternestøjproblemer, bl.a. på baggrund af EU’sstøjdirektiv og øget støjkortlægning, børresultere i information til de stærktstøjbelastede borgere om problemet ogmulighederne for at løse det.

Facaden på en bolig med mangelfuldlydisolering dæmper støjen med 20 –25 dB. Lydisoleringen kan i reglen for-bedres til en dæmpning på 35 – 40 dB.

som f.eks. utætte vinduer med et enkeltlag glas, kan ændres til det bedre bådeved tætning og med en bedre vindues-konstruktion.

Vinduerne er normalt det svage led iejendommen, men taget kan også væreet problem.

Indtrængen af støjVinduers lydisolation afhænger hovedsa-geligt af glaslagenes tykkelse og vindu-ets karm- og rammekonstruktion. Stan-dardruder, opbygget som 2- eller 3-lagstermorude med ens glastykkelse, har enrelativ dårlig lydisoleringsevne. Ændresrudens glastykkelser asymmetrisk, opnåsen væsentligt forbedret lydisolation.

Dette kan gøres ved udskiftning afvinduet med et nyt, hvor tykkelserne afde to glaslag er forskellige. Endnu bedrelydisolation opnås f.eks. ved kombinati-on af laminerede glaslag.

Ved valg af lydisolerende ruder er detvigtigt at gøre sig klart, at udvalget ermeget bredt, og at den lydisolerendeevne hænger nøje sammen med, hvormeget ruden fylder, og hvor meget denkoster.

De simpleste lydisolerende ruder eropbygget som 6 mm glas – 12 mm hul-rum – 4 mm glas, dvs. en 22 mm tykrude, som kan være i de fleste standard-vinduer. En sådan rude isolerer 5-7 dBbedre mod vejtrafikstøj end en alminde-lig termorude med to ens glas.

Skal man have bedre lydisolation,kræver det en mere kompliceret og der-med dyrere rude, f.eks. 9 mm lamineretglas – 20 mm hulrum – 8 mm glas, dvs.en 37 mm tyk rude.

En sådan rude kræver et kraftigtdimensioneret vindue, men til gengælder forbedringen så 10-12 dB i forhold tilen almindelig termorude.

Vinduer med forsatsrammer isolererogså godt mod vejtrafikstøj, idet dernormalt er stor indbyrdes afstand mel-lem glaslagene. Glaslagene kan vælges,så de har forskellig glastykkelse for atforbedre lydisoleringen. Montering afforsatsrammer på ældre vinduer er enforholdsvis enkel og billig løsning medgod lydisoleringsevne, der samtidig kanfastholde ejendommens udseendeudadtil.

En forbedring af lydisolationen børomfatte samtlige vinduer i et rum. Selvet mindre vinduesareal, f.eks. en trækru-de, der ikke isoleres, og utætheder, derikke tætnes, vil begrænse forbedringen.

Der er næsten altid mulighed for atopnå en varmebesparelse samtidig mednedsættelsen af støjen. Denne mulighedudnyttes f.eks. ved at bruge energiglas,

Isolering mod trafikstøj

Trafikstøjen bør så vidt muligt dæmpesved kilden eller ved tilstrækkelig afstandog afskærmning mellem støjkilder ogboliger. Når støjen ikke kan dæmpes til-strækkeligt på denne måde, kan densom en nødløsning dæmpes inde i boli-gen ved at forbedre boligens lydisolati-on.

Vejtrafikstøj kan trænge ind i ejen-dommen via vinduer, døre, ydervægge,tag og ventilationsåbninger. Bygnings-delenes lydisolation er bestemmende fordet samlede indendørs støjniveau. Harbygningsdelen en høj lydisolation, f.eks.som tunge ydervægge af mursten, skalder normalt ikke foretages yderligerestøjisolation af væggen. Lav lydisolation,

Omkring 150.000 danske boliger er stærkt støjbelastede.

Støjpartnerskaber kan være en del af løsningen af støjproblemerne.


hvor glasset har en belægning, der ned-sætter varmetransporten ud gennemruden. Belægningen på glasset haringen indflydelse på lydisolationen.Energiglas kan fås både til brug somenkeltruder, f.eks. i forsatsvinduer, ogsom en del af en termolydrude – enenergirude.

Erfaringsmæssigt har det vist sig, atlydisolerende foranstaltninger i beboel-sesrum i mange tilfælde gør rummenemeget tætte. Hvis der ikke sørges forden nødvendige ventilation, kan dettegive anledning til alvorlige fugtproble-mer.

Der kan installeres lyddæmpede frisk-luftsventiler, og ved mere omfattendestøjisoleringsarbejder kan mekanisk ven-tilation installeres om nødvendigt.

Vælges placeringen af friskluftsventilerhensigtsmæssigt i forhold til vejen, kandette medvirke til yderligere at reducerestøjbelastningen.

Hvor det er muligt at montere frisk-luftsventilen på siden eller bagsiden afejendommen i forhold til vejen, kanbygningen skærme for en del af vejtra-fikstøjen.

Tilskud til støjisoleringMed vedtagelse af lov nr. 946 af20.12.1999 blev ligningsloven ændret,således at der er åbnet for mulighed forat yde skattefrit tilskud til boligejere tilstøjisolering mod vejtrafikstøj.

Mulighederne er hidtil kun blevetudnyttet i meget beskedent omfang.Vejdirektoratet administrerer en pulje på

ca. 5 mio. kr. årligt til brug for tilskud tilstøjisolering af boligers facader langsstatsvejene.

Medfinansiering i form af støjpartner-skaber mellem kommuner og privateboligejere ved kommuneveje er under-vejs. Der er foreløbig afsat 5 mio. kr. tiligangsætning.

Støjgener og støjbetingedesygdommeTrafikstøj giver ligesom anden eksternstøj anledning til gener for befolknin-gen, og trafikstøj kan give stressbetinge-de fysiske og psykiske reaktioner. Dengene, som opleves af det enkelte individved et givet støjniveau, er individuel ogkan variere væsentligt. Ifølge Miljøstyrel-sen og WHO kan trafikstøj medførealvorlige gener og helbredseffekter somkommunikationsbesvær, hovedpine,forøget blodtryk, forøget risiko for hjerte/ karsygdomme, hormonelle påvirknin-ger, stress og søvnproblemer. Børn, derudsættes for vedvarende støj, harforøget risiko for indlæringsproblemer,og støj påvirker ydeevnen, herunderproblemer med at forstå tale.

Ved at reducere vejtrafikstøjen må detforventes, at disse gener kan afhjælpes,hvilket udover forøget velfærd vil givesamfundsmæssige gevinster i form aff.eks. øget produktivitet, færre lægebe-søg og sygehusindlæggelser, bedre ind-læring hos børn og nedsat forbrug afmedicin.

Med udgangspunkt i den foreliggen-de viden anslår Miljøstyrelsen forsigtigt,

Tirsdag den 6. december 2005, kl. 09.30-16.00 iIngeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Kommunesammenlægningerne i forlængelse afstrukturreformen rejser en række problemstillingerpå affaldsområdet af både juridisk og praktiskkarakter.

F.eks. skal alle kommunale affaldsordninger i denye storkommuner være total-harmoniserede pr. 1.januar 2007, og betalingen skal være ens for alleborgere.

Konferencen oplister de problemstillinger, der påaffaldsområdet skal løses i sammenlægningsudval-gene, og der gives eksempler på fremgangsmåderog løsninger, herunder casestudy af arbejdet i sam-menlægningskommuner og konkrete løsninger påkontraktlige forpligtelser i f.t. samarbejdspartnerehen over skæringsdatoen.

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.050,-

Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.550,-

Til/frameldingsfrist 29. november 2005

DAKOFA-konferenceom

Affaldet og kommunesammenlægningerne

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

at i størrelsesordenen 800-2.200 perso-ner årligt rammes af hjertesygdom ellerforhøjet blodtryk som følge af trafikstøj.Overføres samme risiko på antallet afdødsfald, hvilket er væsentligt mereusikkert, anslås at i størrelsesordenen200-500 personer årligt dør tidligereend ellers som følge af vejstøjrelaterethjertesygdom eller forhøjet blodtryk.

Borgerne bør informeresOmkring 150.000 danske boliger erstærkt støjbelastede med over 65 dB. Destærkt støjbelastede boliger findes i destørre byer, hvoraf mere end halvdelenbefinder sig i Storkøbenhavn.

I mange af disse boliger kan lydfor-holdene indendørs forbedres væsentligttil gavn for beboerne.

I områder, hvor myndighederne gen-nem støjkortlægning får kendskab tilstærk støjbelastning af borgere, børdenne viden viderebringes til borgernefor i det mindste at give dem mulighedfor selv at tage initiativ til forbedring vedfacadeisolering.

Men i dag er situationen, at de flesteborgere pænt finder sig i at blive støjbe-lastet, og de har kun begrænset videnom støjens skadevirkninger.

Da støjen er kommet stærkt på denpolitiske dagsorden, bør der fra myndig-hedernes side ske en grundig pædago-gisk informationsindsats over for befolk-ningen, så den nødvendige viden kankomme ud i alle kroge.

�


Fra 1. januar 2004 har det været et kravfor alle, der arbejder på statsvejene, atgennemføre kurset »Vejen som arbejds-plads«. Indtil videre har der været ca.15.000 gennem kurset siden begyndel-sen af 2002, og tilstrømningen fortsæt-ter.

Distriktschef Jørgen Naldal, der er Vej-direktoratets koordinator af kurserne,bekræfter, at kravet har haft sin effekt.

»Vi mærker tydeligt en forskel i for-hold til før. Der er mere opmærksomhedover hele linjen,« siger Jørgen Naldal.

I Aalborg Kommunes Trafik- og vejaf-deling ser projektleder Kaj John Johan-sen også en klar ændring. Kurserne harhaft en regulær betydning for, hvordan

der afmærkes i forbindelse med vejar-bejder.

»Vi har gode erfaringer med samar-bejdet, og forholdene er helt klart blevetbedre. Min vurdering er, at det kan blivebedre endnu. Der er stadig nogle, derlaver noget forkert, men nu kan vi bedrekoncentrere os om dem, fordi der erlangt færre af dem,« siger Kaj JohnJohansen.

Han peger blandt andet på vigtighe-den af at følge op. Især omkringafmærkningsplaner. Trafik- og vejafdelin-gen i Aalborg Kommune gør meget udaf at fortælle, at planerne skal justereshver gang, der sker ændringer i arbej-det.

Aalborg Kommune har efterhåndenhaft omkring 100 igennem kurset, ogder er stadig nogle, der henvender sig.Hver gang der står tyve på ventelisten,så bestiller kommunen et pakkekursus.

»Ud over en række private entrepre-nører tror jeg, vi har haft næsten samtli-ge ledningsejere, en række rådgivendeingeniørfirmaer og kommunale forsy-ningsvirksomheder i Aalborg Kommuneind over kurset. Det er mit indtryk, atkursisterne har taget positivt imod kur-set. En række større ledningsejere menteførst, de selv kunne klare det, men harsiden banket på for at komme med.«

Af pressechef Brian Christensen, Vejdirektoratet

Folk, der arbejder på vejen, er blevet mere opmærksomme på,hvordan afspærringen af et vejarbejde stilles op og det berorbl.a. på kurset »Vejen som arbejdsplads«.

Vejen som arbejdsplads

Kurset »Vejen som arbejds-plads« består af følgendehovedelementer:

• Regler for afmærkning af vejar-bejder

• Trafiksikkerhed og fremkomme-lighed

• Arbejdsmiljø og beredskab


»Jeg siger hele tiden til kursisterne:Hvis vi med kurset kan undgå ét tra-fikdrab i forbindelse med vejarbejde, såhar vi opnået det, vi ville. Samtidig harkurset skabt meget stor forståelse for,hvordan vi afmærker og for nødvendig-heden af det,« siger Kaj John Johansen.

Projektleder Esben Olesen fra HeinrichThomsen A/S bekræfter, at der er etstort udbytte at hente i kurset. Hans fir-ma står for ledningsarbejde omkringfjernvarme, vand og gas i Aalborg Kom-mune.

»Vores folk har helt sikkert haft udbyt-te af det. De er klart blevet mere

opmærksomme på, hvordan man laverafspærringer. De har også fået en godforståelse for, hvorfor man skal skilte,som man gør. Ikke mindst for deresegen sikkerheds skyld,« siger Esben Ole-sen.

Baggrunden for at gøre kurset obliga-torisk var, at der hvert år sker adskilligeuheld i forbindelse med vejarbejder.Men selv om antallet af ulykker er fornedadgående, er Jørgen Naldal megetforsigtig med at give kurserne den fuldeære.

»Der er givetvis mange faktorer derspiller ind, når vi ser færre ulykker vedvejarbejder i dag end for år tilbage. Vihar jo blandt andet også kørt kampag-ner, politiet gennemfører automatisktrafikkontrol og bilisterne er genereltmere opmærksomme på problematik-ken end de var tidligere,« siger JørgenNaldal.

�

Inreco er den moderne og effektive samarbejdspartner, der fokuserer på kvalitet baseretpå højtudviklet specialistviden - kombineret med innovation, menneskelig

kompetence og omhu. Med Remix - der er avanceret genbrug af vejmaterialer - opnår vihøj vejstabilitet, lang holdbarhed og minimale følgeomkostninger.

Ring og hør mere om Inreco’s bud på mere vejstrækning - og glæd dig til vores priser.

7000 Fredericia . Telefon 7556 2588 . www.inreco.dk

Pi

nd

Pr

om

ot

or

14

508

Vejen kan være en farlig arbejdsplads – afmærk-ningen skal være i orden.


Haslev Kommune igangsatte i juni 2004arbejdet med udarbejdelse af en tilgæn-gelighedsplan for Haslev By samt lands-byerne Teestrup og Terslev. Desudenvedtoges, at tilgængelighed skulle væreet særskilt tema i den kommende kom-muneplan. Derfor skulle der sættesfokus på tilgængelighed i forbindelsemed kommende vejanlæg, og der skulleafsættes midler til at udbedre de mang-ler, der kan konstateres på de eksisteren-de veje. Dette forudsatte igen øgetkendskab til tilgængelighed hos bådeforvaltning og driftsafdeling.

ArbejdsgruppeTilgængelighedsplanen er udarbejdet itæt samarbejde mellem Rambøll Nyvigog en arbejdsgruppe bestående af folkfra Haslev Kommunes Park og Vej (bådeforvaltning og driftsafdeling) og Visitati-onsmyndighed samt folk fra handicap-organisationerne, herunder Sclerosehos-pitalet. Denne sammensætning blevvalgt ud fra et ønske om en tæt forank-

handicap bor, ligger her. Driftsafdelin-gens medvirken har ligeledes været afafgørende betydning, idet det er »man-den med skovlen«, som i sidste endeafgør, om de udførte arbejder bliver til-gængelige.

Måludpegning ogtilgængelighedsnetArbejdsgruppen, især visitationsmyndig-hed og handicaprepræsentanter, fore-tog en måludpegning af de steder, hvorder kommer mange handicappede.

De udpegede mål blev efterfølgendeforbundet med hinanden via et tilgæn-gelighedsnet bestående af fortove ogstier. Det var tydeligt, at langt de fleste,og mest benyttede, mål var placeretlangs en enkelt rute gennem byen. Den-ne rute blev derfor udpeget som»hovedrute« (fra Sclerosehospitalet adRingstedvej, Slagterivej og Jernbanega-de til Gamle By). Hovedruten blev lagtad Slagterivej og ført over jernbanenved stationen, fordi det ikke var muligtat øge fortovsbredden (på under 1 m)ved jernbaneoverskæringen på Ring-stedvej/Tingvej pga. et fundament tilbommene. Denne ruteføring viste sigoven i købet at være fordelagtig, idetder blev skabt en genvej.

Registrering i GISRambøll Nyvig foretog registreringen afdet udpegede tilgængelighedsnet vedhjælp af en bærbar tablet-PC, hvor deenkelte problemer blev indtastet direktei GIS-kort. Denne metode har sparetmeget tid ved den efterfølgende data-behandling.

Endvidere er det let for kommunenfremover at »slå op« på en bestemtstrækning, hvor der f.eks. skal udføresgravearbejde, for at se, om der er regi-streret nogle mangler iht. Tilgængelighed

Tilgængelighedsplan for Haslev

Af ingeniør Tove Pedersen, Haslev Kommune, arkitekt MAA og tilgængelighedsrevisor Jacob Deichmann,Rambøll Nyvig, og ingeniør og tilgængelighedskonsulent, Annette Bredmose,Rambøll Nyvig

Haslev Kommune har fået udarbejdet en tilgængelighedsplan,samt fået skærpet opmærksomheden på de mange proble-mer, som ikke-handicappede ikke lægger mærke til i dagligda-gen, men som for handicappede skaber unødvendige barrie-rer for deltagelse i samfundslivet - tilgængelighed mærkesførst, når den mangler.

ring mellem de projekterende og bru-gerne.

Det har været af stor betydning atinddrage visitationsmyndigheden, idetkendskabet til, hvor mennesker med

En af driftsafdelingens brolæggere prøver, hvorsvært det er for en kørestolsbruger – selv med allearmkræfter i behold - at komme op over en forstejl og ujævn rampe.


således, at disse kan udføres i sammeomgang og dermed uden ekstra udgifter.

Registreringen er baseret på en rækkealmindeligt forekommende standard-problemer, hvor der for hvert problemkan indtastes en eller flere talværdier,f.eks. rampehældning målt i promille,længde af ujævnt fortov eller antalmanglende kantstensopspring.

HandlingsplanArbejdsgruppen og Rambøll Nyvigudarbejdede på baggrund af registrerin-gerne en handlingsplan ud fra følgendeprincipper:

• Hovedruten er prioriteret først.• I planen er inddraget kendte fortovs-

renoveringer, som afholdes af driftenog derfor ikke belaster tilgængelig-hedsplanens økonomi (Strækning afRingstedvej og Troelstrupvej).

• Problemer som er direkte trafikfarligeer prioriteret først, således stations-pladsen, rundkørslen Jernbanegade –Gamle By, og krydset Nygade – Bre-gentvedvej – Gamle By frem for selveJernbanegade.

Haslev Kommune har i første omgangafsat 150.000 kr. i 2005 på et tilgængelig-hedsbudget med intention om at afsættetilsvarende beløb de kommende år.

Typiske problemer

Nogle problemer går igen i hele kom-munen. Disse beskrives kort nedenfor,idet de sandsynligvis også optræder iresten af landet:• I store dele af byen er anlagt såkaldte

»Københavner-fortove«, hvor isærden midterste række chaussésten harsat sig i forhold til de øvrige fliser.Fortovene har ofte også for stor side-hældning (mere end 25‰), hvilketer meget generende for kørestolsbru-gere.

• Ved næsten samtlige overgange vedkryds eller passage af sideveje er der

�


problemer med kantstensramperne:Enten mangler de helt eller de er forstejle. Desuden er der ingen stederudført kantstensopspring på 2,5 – 3cm, som ellers er det accepteredekompromis mellem kørestolsbrugereog synshandicappedes for-skellige behov.

• Mange af hellerne i fod-gængerfelterne er hverkenmarkerede med kant-stensopspring eller taktilbelægning. Det er afafgørende betydning atmidterheller markeres medkantstensopspring og evt.taktil belægning således, atblinde ved, når de er påhellen. Udeladelse heraf kanselvsagt skabe farlige trafi-kale situationer.

• Taktile opmærksomhedsfel-ter findes stort set ikke,hverken ved fodgængerfel-ter eller ved busstoppeste-der. Ej heller findes de vedramper eller trapper. Enkel-te steder er der anlagt forsmalle opmærksomhedsfel-ter på kun 25 cm dybde.Dette bevirker, at man letkan tage et skridt hen overfeltet uden at opdage dette.Netop skridtlængden er

bestemmende for, at opmærksom-hedsfelter bør have en dybde på 90cm.

• På flere fortovsstrækninger findeselmaster, elskabe og vejskilte ståendepå eller ragende ind over fortovet.

• Byens hovedstrøg, Jernbanegade, eranlagt som sivegade med meget bre-de fortove, som helt mangler entenmarkerede gangbaner eller ledelinier.

• Flere stier er ikke delt for hhv. cyklerog gående. På nogle stier er delingenmarkeret med en hvid stribe, somikke taktilt kan erkendes.

• Stibomme mangler generelt dennederste tværbom 0,15 - 0,20 mover vej, som er vigtig for synshandi-cappede, idet den kan »fanges« medden hvide stok, inden man går ind ibommen.

Litteraturen foreskriver, underligt nok,ikke anlæg af opmærksomhedsfelter førf.eks. jernbaneoverskæringer og opklap-pelige broer. Ved jernbaneoverskærin-gen Ringstedvej / Tingvej bør der etab-leres opmærksomhedsfelter på hverside, således, at blinde med sikkerhedstopper i god afstand før bommene.

Inddragelse afDriftsafdelingenSom nævnt i indledningen er det envigtig del af arbejdet at sikre, at tilgæn-gelighedshensynet indarbejdes i alleprojekter, også mere rutineprægedearbejder som f.eks. lednings- og asfaltar-bejder. Hvis f.eks. kantsten skal retable-res, er der mulighed for at etablere ned-sænkede kantsten ved kryds stort setuden ekstraudgifter.

For at øge kendskabet til tilgængelig-hed, også hos de udføren-de, blev der gennemført et1/2 dags seminar for Driftsaf-delingens personale, hvorder bl.a. var mulighed for atafprøve handicappedeshjælpemidler.

Det var tydeligt, at derefter »prøv-selv-turen«, hvorafdelingen havde prøvetbl.a. at forcere stejle kant-stensramper i kørestol ogujævne fortove iført simula-tionsbriller og hvid stok, varstor interesse og spørgelystfor at forbedre byens til-gængelighed.

Udførte forbedringerTakket være det snævresamarbejde med kommu-nens driftsafdeling var detmuligt allerede i løbet afprojektarbejdet at fåafprøvet nogle af de prin-cipper, der ønskedes

Kort over det foreslåede tilgængelighedsnet i Haslev By.Hovedruten fremhævet med fed streg.

Registrering foretages v.hj.a. tablet-PC.


anvendt i fremtidige anlægsarbejder.Kommunen skulle således i løbet af

efteråret 2004 foretage en renovering affortov og krydsning af sideveje på enstrækning af Ringstedvej samt anlæggeen hævet flade i krydset Nygade/Torve-gade. Begge projekter blev finansieretover driften, dvs. at udgiften ikke bela-stede tilgængelighedsbudgettet.

Ny belægningKøbenhavnerfortovet på Ringstedvejblev udskiftet, med den lille, men betyd-ningsfulde, forskel, at chausséstensræk-ken i midten blev erstattet af Holme-gårdssten 14 x 21 cm. Dette fordi dissesten har samme højde som fortovsfliser-ne og derfor kan lægges på det stampe-de stabilgrus samtidig med de øvrige fli-ser. Sidehældning blev udført med kun15 ‰, som er minimumskrav for afvan-ding.

Nedsænkede fortove ved krydsDa der hverken var plads på kørebaneeller fortov til hhv. asfaltramper eller ind-vendige ramper, valgte man i stedet atsænke hele fortovet inklusiv kantstenved sidevejene til 2,5 - 3,0 cm over vej-kote. Niveauforskellen til det nye ned-sænkede fortov udlignes så over en læn-gere strækning af fortovet.

Hævet flade i T-krydsI krydset Nygade / Torvegade blev deretableret en hævet flade for fartdæmp-ning. Den hævede flade ligger 2,5 cmunder fortovskote og er afgrænset afbrosten mod resten af kørebanen. For atlede synshandicappede lige over Torve-gade, hvor der er fortovsrundinger frabegge sider, blev der anlagt en ledelinie

af 2 rækker brosten tværs over sidevejeni kantstenens forlængelse.

KonklusionHaslev Kommune har med tilgængelig-hedsplanen, som består af en rapportsamt et GIS kort indeholdende samtligeregistreringer, fået et godt værktøj til atplanlægge de kommende års tilgænge-lighedsarbejder, men også i kraft af selveplanlægningsprocessen fået skærpetopmærksomheden om tilgængelighed iforvaltning og driftsafdeling, således at

tilgængelighed også vil blive indarbejdeti alle andre projekter og arbejder i kom-munen.

Succesen kan for en stor del tilskrivesarbejdsgruppens sammensætning samtde enkelte deltageres respekt oglydhørhed for hinandens synspunkter ogviden. I denne forbindelse kan nævnes,at interessen for at etablere tilgængelig-hed tydeligt blev skærpet, når der blevargumenteret for løsningerne. Vejreglen»Færdselsarealer for alle« har sparetmange diskussioner i arbejdsgruppen.

�

Omlægning af fortov og kantsten ved krydset Ringstedvej – Nordskovvej. Før og efter. I stedet for den lille asfaltrampe er hele fortovet sænket til en højde 2,5– 3 cm over kørebanen. Der er desuden etableret opmærksomhedsfelt.

Ombygning af krydset Nygade – Torvegade. I stedet for den traditionelle chausséstensoverkørsel, somer meget generende for kørestolsbrugere, er »overkørslen« udført af asfalt indrammet af brostensbånd.På billedet mangler afmærkningen.


Slagelse Kommune har i alt ca. 315 kmvej. Disse er i funktionskontrakten deltop i to forskellige entrepriser; 126 kmbyentreprise og 188 km landentreprise.Derudover er der 48 km stier, der pri-mært hører under by-entreprisen.

Udbuddet kunne have endt med toforskellige entreprenører, men endtemed at LMK Vej overtog vejvedligehol-delsen i både by og land. Udover vejeindgår vedligeholdelse af rabatter, grøf-ter og vejmarkering i kontrakterne.

By kontra landDer er andre kommuner der har funkti-onskontrakter i byområder (eks. Her-ning), og så vidt vides er der gode erfa-

ringer med det. Byområder er dog titudsat for flere ændringer og omlægnin-ger, der kræver samspil mellem flereentreprenører (f.eks. ved ledningsarbej-der) eller evt. kontraktforhandlinger. Forat tage højde for detaljerne i byområ-det, var det allerede i udbudsmaterialetspecificeret at byentreprisen skulle star-tes op med en workshop, hvor samar-bejdet blev lagt tilrette.

I Slagelse blev dette oplevet som ensucces, da de mange samarbejdssituati-oner mellem kommunens og entrepre-nørens medarbejdere i denne forbindel-se blev drøftet. Der blev der aftalt noglesamarbejdsprocedurer, som har været tilstor hjælp i de første år.

Erfaringen har imidlertid også vist, atdisse procedurer skal synliggøres med

jævne mellemrum, idet der har været entendens til at falde tilbage til tidligeretiders handlemåder.

Slagelse Kommune havde mangeovervejelser om hvorvidt både landom-rådet og byområdet kunne udbydesmed nogenlunde ensartede vilkår. Selv-om der i byen er ca. 200 km asfaltforto-ve – som nok havde behov for et løft –indgik vedligeholdelsen af disse ikke ifunktionsudbuddet, da der var en for-modning om at tilbudspriserne ville bli-ve for høje i forhold til den forventedebudgetramme. Dette har bl.a. efterføl-gende medført problemer for entrepre-nøren med at opfylde kravene til kant-stenslysninger, men også forholdeneomkring koordinering af ledningsarbej-der, vejprojekter og benyttelse af vejare-aler er mere krævende i byområdet.

Slagelse kommune valgte sideløben-de med funktionskontrakten at iværk-sætte en omfattende renovering af detsamlede kloaknet i Slagelse by, herunderbl.a indgåelse af en partneringaftalemed et konsortium bestående af Arkilog Cowi. Dette har stillet meget store

Vejområdet og kommunesammlægning:

Erfaringer med funktions-udbud i Slagelse

Navnet på den nye kommuneer SLAGELSE KOMMUNE

Der vil være et indbyggerantal påca. 76.000, et areal på ca. 567km2, samt vejvedligeholdelse afca. 1.015 km offentlige veje.

Af Flemming Kisbye, Slagelse Kommune ogSusanne Baltzer, Vejdirektoratet

Slagelse Kommune tog i år 2004 hul på første år af en 15-årigfunktionskontrakt med entreprenøren LMK Vej A/S. Artiklennævner erfaringerne med samarbejdet, og overvejelserne dernu melder sig ved kommunesammenlægningerne. SlagelseKommune skal lægges sammen med Skælskør, Hashøj og Kor-sør kommuner. Hashøj har også en funktionskontrakt, Korsører på vej med én, og Skælskør Kommune benytter traditionel-le asfaltudbud.


krav til koordinering i forhold til gen-nemførelse af vedligeholdelsesarbejder-ne på kørebanebelægningerne.

Håndtering af funktionskontrakten ibyområdet har vist sig at være en merekompleks opgave end forventet.

Driftsmedarbejdere skiftedevirksomhed Udbuddet i Slagelse var også lidt specieltpå en anden måde. Slagelse Kommunehavde tre personer tilknyttet de arbejds-områder under vejvedligeholdelsen, dernu overgik til LMK VEJ. Disse skulle virk-somhedsoverdrages med hhv. to perso-ner til landentreprisen og én til byen.Dette var dog på overdragelsestidspunk-tet reduceret til én medarbejder, idet deto øvrige havde fundet andre placeringer.

Indfrielse af forventningerOverordnet har funktionskontrakterneindfriet forventningerne. Vejvedligehol-delsen varetages til en bedre pris endtidligere, hvilket har medført, at der harværet lidt mere luft i budgettet til udvi-delse af renoveringsarbejder på fortove-ne i byen. Der er desuden sket en hurti-gere opretning af vejnettets tilstand.

Der er naturlige forventninger om atkommunen sparer tid når entreprenørenovertager planlægning af vedligeholdel-sen. Dette er dog endnu ikke sket. I kon-traktens første år har Slagelse brugtmeget tid på at få samarbejdet startetop, og på at holde øje med at kraveneer opfyldt, også på de elementer derikke automatisk kontrolleres via de peri-odiske hovedeftersyn.

Det kræver tilvænning både fra entre-prenørens og ikke mindst kommunensegne medarbejdere at tænke i andrebaner end tidligere, både driftmæssigtog administrativt. Men der arbejdes påat få reduceret kommunens tidsforbrug.Blandt andet arbejdes der på i højregrad at få borgerhenvendelserne ved-rørende belægningstilstanden kanalise-ret direkte til entreprenøren. Det er des-uden vigtigt, at der i forbindelse medkontraktens gennemførelse er kompe-tente bestillere i kommunens organisati-on, hvilket medfører at disse ikke nød-vendigvis skal have samme kvalifikatio-ner som der var i brug i den traditionelleudbudsform på området.

KommunesammenlægningenVed kommunalreformen slås SlagelseKommune sammen med Skælskør, Has-

høj og Korsør kommuner. Hashøj Kom-mune har i dag funktionskontrakt påvejvedligeholdelse, Korsør Kommune erpå vej med én, hvorimod Skælskør kom-mune har årlige asfaltudbud.

Det vil sandsynligvis blive foreslået atSkælskør Kommune også får en funkti-onskontrakt. Men selv da, vil der væremange overvejelser at tage. Det bliveren kommune med flere områderudbudt i hver sin funktionskontrakt. Skalman fortsætte med hver sin kontrakt,eller skal man forsøge at ensrette kon-trakterne? Kan man f.eks. forsvare atvejene vedligeholdes til forskellig stan-dard, afhængig af de gamle kommune-inddelinger?

Slagelse Kommune har dannet sig etoverblik over forskellene i kontrakterne iHashøj, Korsør og Slagelse, se tabel 1.

ForskelligekontraktbetingelserKontrakten i Slagelse og Hashøj blevudbudt samtidig, så kontraktperioden erheldigvis ens. Udbuddet i Korsør blevlavet efter at kommunesammenlægnin-gen var aftalt, så kontrakten vil sluttesamtidig som kontrakterne i Slagelse ogHashøj.

Til gengæld er der stor forskel påhvad kontrakterne omfatter. Hashøjkommune har også tegnet kontrakt påvedligeholdelse af fortove og kantsten.Hvorimod Korsør, modsat de to andrekommuner, ikke har vedligeholdelse afrabatter, grøfter og vejafmærkning. Derer også forskel på de vejvedligeholdel-sessystemer (PM-systemer) der dannergrundlag for kontrakternes tilstandskrav.Slagelse og Hashøj Kommuner benytterVejdirektoratets VEJMAN-system, og harderfor krav baseret på skadespoint. Kor-sør har RoSy-systemet, der benytter en

maksimalværdi på enkeltskader somkrav. Da det er tre forskellige entrepre-nører der har funktionskontrakterne, vildet alligevel ikke være aktuelt at samlevejnettet i en database. Så i forhold tilkontrakterne er det ikke noget problemat fortsætte med forskellige databaser /PM-systemer. En fælles vejadministrati-on vil dog sandsynligvis kræve en fællesdatabase over vejnettet.

Kravene til vejstandarden er forskelligde tre kommuner imellem. Hashøj ogSlagelse er udbudt efter samme principog kan umiddelbart sammenlignes.Vejstandarden holdes på et pænereniveau i Slagelse end i Hashøj. Kravene iKorsørs udbud kan ikke umiddelbartsammenlignes med Hashøj og Slagelseog der må påregnes en tilnærmelse afde fastsatte funktionskrav i den nyekommune, f.eks. ved at anvende Slagel-ses model med opdeling i by- og land-områder.

Vejvedligeholdelsen i den nyekommuneDe fire kommuner der skal lægges sam-men er begyndt at forme den fremtidi-ge struktur og fastlægge rammerne forvejvedligeholdelsen. En sammenligningaf ressourceforbruget til vejvedligehol-delse i de fire kommuner viser tydeligt,at der er en væsentlig forskel på enlandkommune som Hashøj og de trekøbstadskommuner Korsør, Skælskør ogSlagelse. Der vil desuden ske overdragel-se af ca. 134 km landeveje fra Vestsjæl-lands Amt, der sandsynligvis vil indgåmed et særligt vedligeholdelsesniveau.

Det vil derfor være en opgave for detnye byråd at fastsætte standarder forden fremtidige vejvedligeholdelse i dennye store kommune.

�

Kontraktbetingelser Hashøj Kommune Korsør Kommune Slagelse Kommune

Kontraktperiode 1.1.2004 – 1.10.2005 – 1.1.2004 –31.12.2018 31.12.2018 31.12.2018

Pris pr. km vej/ år 14.500 kr. Endnu ikke afgjort 20.200 kr.Kontrakten omfatter Kørebaner (173 km) Kørebaner (145 km) Kørebaner (314 km)

Kørebaneafmærkning Kørebaneafmærkning KørebaneafmærkningRabatter og grøfter (alene genmarkering) Stier (48 km)Fortove og kantsten Regulering af riste Rabatter og grøfterDæksler og karme Levering ogLevering og regulering af risteregulering af risteÅrlig dokumentation Bygherrekontrol Årlig dokumentationaf tilstand (egen) af tilstand

Entreprenør PANKAS Endnu ikke afgjort LMK VEJ A/SPM-system Vejman RoSy VejmanNiveauopdeling 4 niveauer 4 niveauer 4 niveauer + stier iaf vejene hhv. by og land


Næsten 90 km stier til cyklister og fod-gængere præger infrastrukturen i Aal-borg Øst. Bydelen har et af Aalborgsmest udbyggede og bedst vedligehold-te stisystemer. Men paradoksalt nok ska-ber stiernes kvalitet problemer: De langelige strækninger med god, plan asfaltinspirerer mange knallertkørere til atdreje gashåndtaget i bund, og den hur-tige knallerttrafik gør bydelens beboereutrygge ved at færdes på stierne.

En fælles opgaveDet anspændte forhold mellem knallert-kørerne og de øvrige trafikanter på stier-ne var udgangspunktet, daDansk Cyklist Forbunds lokal-afdeling i Aalborg (DCF Aal-borg) i 2004 tog initiativ til etstort etårigt trafiksikkerheds-projekt med titlen »Tryg stitra-fik i Aalborg Øst«. Projektetskulle skabe gensidig respektmellem de forskellige trafikan-ter på stierne og dermed gørestitrafikken tryggere for alleparter. DCF Aalborg samledekommunen, politiet, skolerne,Kvarterløft, Borgerforum m.fl.

om at føre projektet ud i livet, og Try-gFonden trådte til med økonomisk støt-te.

En lokal livsnerve Aalborg Øst har ca. 15.000 indbyggere.Trafikken i området går ad store ind-falds- og omfartsveje, ad mindre villave-je – og ad systemet af gangog cykelsti-er, som typisk føres uden om eller underde befærdede veje.

I bydelen ligger lejligheder, rækkehu-se og parcelhuse, og der er etableretbørneinstitutioner, skoler, butikker, kul-turhus m.v. Det forgrenede stisystem eren lokal livsnerve, som i høj grad er med

til at sammentømre bydelen. Når bebo-erne skal rundt til forskellige ærinder ideres nærområde, er stisystemet blandtde vigtigste færdselsårer. Men stiernespotentiale som sikre transportveje forbløde trafikanter udnyttes ikke fuldt ud,da en del cyklister og fodgængere fra-vælger stierne, fordi de er utrygge vedknallerttrafikken. Især er forældre ner-vøse for at lade deres børn færdes påegen hånd på stierne.

Utrygheden er uomtvistelig, menuheldsstatistikken afslører ikke massivesikkerhedsproblemer på stierne. Der erkun registreret et begrænset antal ulyk-ker på stisystemet. Så projektet har bådefokuseret på at forebygge ulykker – ogpå at få ændret den truende adfærd,som beboerne oplever hos knallertkøre-re, der drøner tæt forbi i høj fart.

Trafikkage ogkraniekastAktørerne i stiprojektet harfra starten set knallertproble-met primært som etadfærdsproblem. Projektetshjørnesten har derfor væreten lang række kampagneak-tiviteter i lokalområdet.

Tryg Trafikdag i foråret varprojektets store event. 1.000mennesker tog del i dagensmange aktiviteter. Der blevsnakket trafiksikkerhed over

Knallerter spreder utryghed på cykelstier

Af Flemming Kisbye, Slagelse Kommune ogSusanne Baltzer, Vejdirektoratet

Slagelse Kommune tog i år 2004 hul på første år af en 15-årigfunktionskontrakt med entreprenøren LMK Vej A/S. Artiklennævner erfaringerne med samarbejdet, og overvejelserne dernu melder sig ved kommunesammenlægningerne. SlagelseKommune skal lægges sammen med Skælskør, Hashøj og Kor-sør kommuner. Hashøj har også en funktionskontrakt, Korsører på vej med én, og Skælskør Kommune benytter traditionel-le asfaltudbud.

Mere om projektetProjektets repræsentanter frem-lægger på Vejforums konference d.30. november bl.a. statistisk materi-ale om politiets kontroller før ogunder projektet. Vil du vide mereom indsatsen for tryggere stitrafik iAalborg, kan du besøge projektetshjemmeside www.trygstitrafik.dk.


kaffe, kage og saftevand. Og så var derbl.a. kraniekast, cykelshow og kurser ifaldteknik for trafikanter. De lokale skolerhavde besøg af en invalideret trafikinfor-matør og af en stand-up komiker, og derblev lyttet intensivt til deres meget forskel-lige versioner af emnet knallerter og fart.

Projektet har fokuseret meget på atlave medieegnede aktiviteter og har fåeten god løbende pressedækning. Hjem-mesiden www.trygstitrafik.dk har desu-den fungeret som samlende element,hvor interesserede borgere, aktører ogpresse kunne følge med i aktiviteterne.

Rumlestriber og fartkontrolDer er gjort en stor indsats for at bakkekampagnerne op med øget politikontrolpå stierne og med tekniske anlæg medfartdæmpende funktion.

Både den lokale nærpolitistation i Aal-borg Øst og Aalborg Politis hovedkontorhar været aktive samarbejdspartnere iprojektet. De har lavet adskillige kontrol-aktioner på stierne – og er absolut ikkegået forgæves. På grund af travlhed hospolitiet har det dog været svært at koor-dinere kampagner og kontroller helt såtæt, som det ville være optimalt. Derudarbejdes nu statistisk materiale påpolitiets kontroller før og under projek-

tet for at se, om der kan aflæses eneffekt.

Mht. fartdæmpende anlæg er detdesværre ikke lykkedes at finde frem tilet teknisk guldæg, der løser fartproble-merne. Det har været svært at nå fremtil løsninger, som både er funktionelle

og sikre. Men som led i projektet etable-rede kommunen i juli 2005 rumlestriberpå en af de utrygge strækninger på sti-systemet. Rumlestriberne sænker ikkefarten markant, men man håber, at devil øge trafikanternes opmærksomhed.

Dansk Cyklist Forbund udarbejder nuet idékatalog over de tekniske anlæg,der anvendes på andre stisystemer. Nårdet ligger klar, vil kataloget blive over-draget til Aalborg Kommune, som viloverveje, om nogle af anlæggene kanbruges i Aalborg Øst.

FremtidenStiprojektet blev indledt i november2004 og slutter i november 2005. Demange aktiviteter har skabt stor synlig-hed i bydelen omkring problemernemed de hurtige knallerter. Der er etable-ret et netværk af lokale aktører og kon-takt til nogle af knallertkørerne og derespårørende. Men fartproblemerne er ikkeløst – der er brug for en fortsat indsatsover for problemet, hvis der skal rykkesved knallertkørernes adfærd. Aktørerne iprojektet håber derfor inden projektetsafslutning at finde en ny tovholder, somkan være primus motor i et fortsat arbej-de for tryggere stitrafik i Aalborg Øst. �

Stigende problemer medknallerterDe hurtige knallerter er langt fra etlokalt aalborgensisk fænomen. Gen-nem de senere år er ulovlige knaller-ter blevet meget synlige i det dan-ske trafikbillede. Mange knallertejereudfører, hvad politiet kalder »kon-struktive ændringer« på køretøjerne,så maximumhastigheden øges.Hvor den klassiske Puch Maxi for 15år siden blev tunet til at køre 50-60km/t, måler politiet i dag knallertermed op til 100 km/t. Og da knaller-ter er forholdsvis billige, og unge iDanmark har flere penge mellemfingrene end nogensinde før, er detmuligt for mange – helt ned i 12-13års alderen – at anskaffe en ny ellerbrugt knallert. Erfaringerne fra Aal-borg vil derfor også være relevantemange andre steder i landet.

Tjenester til medlemmer:Hvem er vejmyndighede-tjenester for Lejlighedsskiltningog Særlig service skiltningHjælp til sagsbehandlingProcesguide til myndighedsbe-handling Vejen i billeder for kommuneveje

Er din kommune med?

Datastandardisering m.h.p. nem udveksling af data ogdigital forvaltning er en central del af samarbejdet ogforberedelse til kommunalreformen.

Det er nemmere og billigere sammen at udvikle digitaleløsninger og tjenester - det sker gennem vejportalsam-arbejdet mellem kommuner, amter og Vejdirektoratet.

Bliv medlem nu til favørpris og få adgang til alle tjenester og forøg kommunens borgerservice med detsamme. Tilmelding på vejportal.dk eller ring til sekreta-riatet: 3341.3336


I forbindelse med udmøntningen afkommunalreformen på vejområdet harder i lovgivningsarbejdet været betyde-ligt fokus på udførelsen af vintertjene-sten og specielt i relation til overgangs-vinteren 2006 / 2007.

Vinterudvalget har anbefalet enmodel for overgangsvinteren, sådan, atVejdirektoratet midlertidigt overtagerden administrative og praktiske styring

af vintertjenesten på det nuværendeamts- og statsvejnet.

I denne artikel vil vinterudvalgets trescenarier for overgangsvinteren 2006 /2007 blive gennemgået ligesom denfremtidige vintervedligeholdelse i kom-munerne efter foråret 2007. Afslutnings-vis vil jeg kort komme ind på det fremti-dige vejsektorsamarbejde for vintertje-neste.

Overgangsvinteren

Amtsrådsforeningen og Vejdirektoratetlavede i januar 2005 et kommissoriumfor Vinterudvalget, der fik til opgave atudarbejde forslag til mulige organiserin-ger af vintervarsling og vintertjeneste iforbindelse med implementering afkommunalreformen. Særligt skulleudvalget udarbejde en konkret modelfor tilrettelæggelsen af vintertjenesten iovergangsvinteren 2006 / 07, således atden formelle overdragelse ved årskiftetkan forløbe uproblematisk.

Vinterudvalget, der består af repræs-entanter for vejdirektoratet, amterne ogkommunerne blev suppleret med enrepræsentant fra KTC ( kommunaltek-nisk chefforening ).

Af hensyn til de tidsmæssige aspekterfor en afklaring omkring overgangsvin-teren valgte Vinterudvalget, at målretteindsatsen dette problem. Overordnetpegede udvalget på tre muligheder:• Hele overgangsvinteren gennemføres

på nyt grundlag per 1. oktober2006.

• Overgangsvinteren gennemføres pånyt grundlag per 1. januar 2007.

Af afdelingsleder Ib Doktor, Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune

Vinterudvalget har givet en række anbefalinger til organiserin-gen af vintervedligeholdelsen i overgangsvinteren 2006-2007.Modellen indebærer, at Vejdirektoratet tilbyder at overtageden administrative og praktiske styring af vintervedligeholdel-sen i overgangsvinteren.

Overdragelse af vintervedligeholdelse – et kommunalt synspunkt


• Hele overgangvinteren gennemførespå amternes nuværende grundlag.

Den første model forudsætter, at Vejdi-rektoratet samt kommunerne overtageransvaret for vintertjeneste på egne vejeper 1. oktober 2006 og derefter gen-nemfører overgangsvinteren efter denmodel, som bliver valgt for tiden efter2007. Modellen forudsætter en omfat-tende planlægningsopgave for kommu-nerne inden 1. oktober 2006.

Ydermere forudsættes det, at der kanopnås frivillige aftaler Vejdirektoratet ogkommunerne i mellem, om fremrykketoverdragelse af vintertjenesten.

Fordelen ved denne model er, at derikke skal bruges ressourcer for planlæg-ning af én enkelt sæson. Samtidig isole-res den kommunale økonomi fra denstatslige.

Ulempen vil primært være af ressour-ce- og tidsmæssig karakter. Som ovenfornævnt kræver modellen fælles beslut-ning inden for det enkelte amt. Konse-kvenserne vil være helt uoverskuelige,hvis ikke alle vejbestyrelser inden for etamt kan tilslutte sig modellen.

Tilsvarende har modellen der gen-nemfører overgangsvinteren på et nytgrundlag per 1. januar 2007 en rækkepraktiske overdragelsesproblemer -materiel, der midt i en vintersæson skalafmonteres, såfremt de pågældendeentreprenører ikke tilfældigvis skalfortsætte med samme materiel, ligesomnye chauffører skal instrueres bl.a. i for-hold på de enkelte ruter - der giver forstor usikkerhed på forsyningssikkerhe-den ved sne og isglatte veje omkringårsskiftet.

Den sidste model, hvor overgangsvin-teren gennemføres på amternesnuværende grundlag, indebærer, at Vej-direktoratet midlertidigt overtageransvaret for tilrettelæggelse og udførelseaf vintertjenesten, på alle de nuværendeamtsveje for hele vinteren 2006 / 2007.

Vejdirektoratet opretter således egenvinterorganisation, der forestår udførel-sen for vinteren 2006 / 2007 på amter-nes nuværende grundlag med hensyn tilruter, entreprenører, pladser og salthal-ler m.v.

Det fordrer samarbejde med amterneindtil januar 2007, og derefter medkommunerne for at opretholde det nød-vendige beredskab.

Vinterudvalget har, på baggrund afde tre scenarier, i fuld enighed anbefa-let, at amternes entreprenørkontrakterforlænges til og med april 2007 og athele overgangsvinteren dermed gen-nemføres på amternes nuværende plan-lægningsgrundlag med vejdirektoratetsom det styrende led.

Denne løsning sikrer, at der opnås ensmidig og afbalanceret overgang fra vin-ter- organisation i amtslig regi til kom-munerne, uden unødvendige risikobeto-nede løsninger for trafikanterne.

Ude i kommunerne vil der være bed-re tid til gennemførelse af den fremtidi-ge vintertjeneste samt, ikke mindst, tidtil at etablere de nødvendige samarbej-der vejbestyrelserne imellem. Alle kom-mende nye vejbestyrelser vil til den tidvære fuldt etablerede og kan kommeigang, ordentligt og fornuftigt medopgaverne på vinterområdet.

Det er afgørende, at de personer derp.t indgår i amternes vinterorganisation

fortsat kan indgå i vagtordning for helesæsonen via en fleksibel udlånsordning,uanset fremtidige ansættelsesforhold.

Udgifterne til vintertjenesten for peri-oden efter nytår 2007 til foråret, må for-deles efter en fordelingsnøgle kommu-nerne i mellem, eventuel baseret påsporlængdeprincippet. Det burde ikkevære noget problem i denne sammen-hæng.

Fremtidens vintertjenesteBetragter man det fremtidige kommu-nale landskab, så vil groft regnet ca. 30

�


% af kommunerne ikke have problemermed at opsuge de nye amtsveje i denkommende vinterberedskabsplanlæg-ning, andre ca. 30 % af kommunerne vili et større eller mindre omfang skullegennemføre en organisatorisk tilpasningaf vinterberedskabsplanlægningen for atløse opgaven.

For den sidste del af kommunerne, vilder være tale om en væsentlig nyarbejdsopgave, at gennemføre enegentlig vinterberedskabsplanlægningmed alt hvad dette indebærer af opga-ver lige fra ruteplanlægning / optime-ring, til overvågning/vagt- ordninger, tilmaterielovervågning / tilsyn, alt dette iet noget andet perspektiv end de tidli-gere har udført vintertjeneste under.

Kommunerne skal tage stilling til enlang række faktorer, der forholder sig tilserviceniveau, hvor skal den ligge i frem-tiden?, ligesom en række vintertekniskeog økonomiske faktorer skal endeven-des.

I arbejdet med den fremtidige vinter-beredskabsplan skal der træffes beslut-ninger inden for parametre som:

• Serviceniveau• Ruteplaner• Overvågning og varsling• Glatføremålestationer• Meldinger• Personale• Materiel• Salthaller og pladser

Ved amternes nuværende serviceniveauskal der præventiv saltes inden der bliverglat. Det kræver, at vej og vejr over-våges døgnet rundt i vintersæsonen. Ogat der er adgang til informationer fra etglatførevarslingssystem.

Mange nuværende kommuner harikke dette serviceniveau og overvåg-ningsberedskab i deres vintertjeneste,idet valg af niveau har afgørende betyd-ning for dimensionering af vagtordnin-ger og dermed udgiftsniveauet.

Kommunalreformen stiller ikke kravom, at det nuværende serviceniveauopretholdes.

Det betyder, at de enkelte kommunerbestemmer eget serviceniveau og kanvælge et lavere niveau. Omvendt kandet heller ikke udelukkes, at kommunervælger at løfte niveauet for kommune-strækninger for at vintertjenesten bliverensartet og på et højt niveau.

For fastlæggelse af serviceniveau vildet være oplagt for kommunerne attage udgangspunkt i vinterudvalgets »Strategi for vintertjeneste på stats- ogkommunevej«, der kan bidrage til at sik-re et fælles grundlag for inddeling af vej-nettet i vejog stiklasser med tilhørende

servicemål. Ved at kommunerne benyt-ter samme struktur ved inddeling af vej-nettet i klasser opnås, at samme klasseaf veje, så vidt muligt behandles ensar-tet i vintertjenesten, hvorved risikoen forbratte niveauskift minimeres.

Mon ikke langt, langt hovedparten afde nye storkommuner satser på et kvali-tativt højt niveau for vintertjenesten somen parameter for borgere til at vælgederes bosætningskommune? Det trorjeg vi vil se en mere bevidst holdning tilude i kommunerne.

Når kommunerne overtager amtsve-jene og skal udføre vintertjeneste på ca.7.600 km. veje, der omfattes af 234ruter, hvoraf kun 39 vil overgå til enenkelt vejbestyrelse, mens resten afruterne skal deles mellem to eller flerevejbestyrelser, så siger det sig selv, at dervil være behov for samarbejde om enrække praktiske ting og, at der er fællesstillingtagen til strategi -og serviceni-veau på disse gennemgående veje.

SamarbejdeUdgangspunktet for et mere formalise-ret samarbejde er naturligvis, at hvervejbestyrelse for sig varetager egen vin-tertjeneste og indgår i de samarbejdsfo-ra, som hver enkelt vejbestyrelse finderhensigtsmæssigt.

Hver kommune varetager således allevinteropgaver på egne veje, planlæggerog udfører vintertjeneste efter egne ret-ningslinier og servicemål.

Lovgivningen stiller ikke krav til sam-arbejde vedrørende vintertjeneste somsådan, men det forekommer alligevelrimeligt og fornuftigt, at kommunerneinden for en række delopgaver eropmærksomme på, at samarbejde påtværs bør prioriteres højt.

Det gælder inden for definition af vej-klasser, ruteplanlægning, overvågning /varsling, glatføremålestationer, meldin-ger, materiel og salthaller m.v.

Der bør bl.a. samarbejdes om:• at kommunerne minimum oprethol-

der en døgnvagt, således at vintertje-neste kan iværksættes døgnet rundtog i alle ugens dage

• at kommunerne har adgang til etglatførevarslingssystem til brug vedbeslutning om udkald

For egentlig døgnovervågning kan dersamarbejdes med et af vejdirektoratetsvejcentre. Vagtcentralerne på dissevejcentre vil kunne overvåge kommune-vejene på tre niveauer:• melding til kommunerne når der kal-

des ud til saltning på statsvejene• melding til de relevante kommuner

når en kritisk situation nærmer sig• egentlig udkald på nærmere define-

rede ruter

Det kan anbefales kommunerne, at detræffer aftale med det nærmeste vejcen-ter om serviceaftaler på et passendeniveau.

Glatføremålestationerne giver data-grundlaget for glatførevarslingen og ervitale for systemet der kræver en fortsatog kontinuerlig vedligeholdelse.

Målestationerne er spredt ud over detganske land som perler på en snor; detvil ikke være hensigtsmæssigt for syste-met, at det udsættes for manglendevedligeholdelse eller i værste fald bliverubrugelige på grund af nedprioriteringude i kommunerne.

Vedligehold og servicering af glatføre-målestationer bør være en vejsektorop-gave, idet det er af vital betydning forden landsdækkende glatførevarsling, atstationerne virker, og at de virker ens.

Udvikling af vejsektorarbejdetInden for vintertjeneste er udviklingsar-bejder til gavn for hele sektoren hidtilvaretaget af Vinterudvalget, der formeltnedlægges per 1. januar 2007.

Vinterudvalget har, kort fortalt, til for-mål at koordinere og inspirere til et fæl-les grundlag for udførelse af vintertjene-sten for vejbestyrelserne i Danmark.

Alle vejbestyrelser, vejdirektoratet,amterne og kommunerne, er repræsen-teret i udvalget. Som sagt, udvalgetnedlægges og hvad så? Skal al arbejdemed udvikling af området nu overladestil vejdirektoratet alene, eller skal mantro, at kommunerne kan klare sig selv,nu hvor de »bliver så store«?

Eller skal samarbejdet fortsætte i dekendte rammer, nu blot med to aktørerpå banen, vejdirektoratet og kommu-nerne. Hvad med økonomien der driverudvalgsarbejdet, hvem skal betale forden? Hvis ikke nogen vil være med,hvad så med al den videnserfaring - ogindsigt der gennem de sidste mange årer bygget op til gavn for vejsektoren, tilgavn for vintertjenesten, skal den smidesud?

Staten/vejdirektoratet og KL / kom-munerne må sammen finde den økono-miske løsning, så udviklingsarbejdetmed vintertjeneste kan fortsætte.

�



Rim, frost, isslag, sne eller andre farligevintervejrs-fænomener er hvert år hårdkost for kommunerne og amternesdriftsafdelinger. Men udviklingen indenfor meteorologi, giver i dag driftsafdelin-gerne optimale forhold, når det gældervinterens farlige vejr-fænomener.

Det er i dag muligt for meteorologerat forudsige alle former for vejrforholdmeget præcist og helt ned på postnum-mer-niveau, samtidig med, at der erudarbejdet meget brugervenlige værk-tøjer, som almindelige mennesker kananvende i det daglige arbejde.

SikkerhedTølløse Kommune har siden 2001 mod-taget lokale vejrvarslinger både via en

sms-tjeneste og via internettet. Dermedfår driftsafdelingerne deres egne speci-fikke varslinger om alt lige fradugpunktstemperatur til nedbørsmæng-der.

Det handler først og fremmest omsikkerhed. Driftsafdelingerne i kommu-nerne står hver vinter med et megetstort ansvar, når de skal holde veje såsorte og tørre som mulige. Det kan kungøres i et samarbejde mellem driftsafde-lingernes lokale kendskab og sparringenmed lokale vejrvarslinger fra meteorolo-ger.

Vejrvarslinger og prognoser helt nedpå lokalt niveau er i dag så præcise, atde er et uundværligt parameter, nårbeslutningerne om eksempelvis saltningi forbindelse med rim skal træffes.

Også eksempelvis meldinger omisslag, som giver ekstremt farlige veje,tikker ind på telefoner og computer isamme øjeblik, meteorologerne harkonstateret det i lokalområdet for Tøl-løse. Det betyder, at mandskabet rykkerud langt hurtigere end tidligere, hvilket isidste ende gerne skulle forhindre end-nu flere ulykker.

Sms-varslingerInden Tølløse Kommune begyndte atmodtage lokale vejrdata , kørte driftsaf-delingens vagthavende konsekvent udhver nat og undersøgte de steder i kom-munen, hvor man vidste, at der varstørst sandsynlighed for rimdannelse.Hvis vagthavende var i tvivl, sørgedehan for en præventiv saltning, hvilketsiger sig selv, er en meget dyr løsningfor kommunen. Der blev simpelthen sal-tet på tidspunkter, hvor det ikke varnødvendigt.

I dag modtager vagthavende en sms-besked kl. 0400 om morgenen på vagt-telefonen, hvis der er mere end 65 pro-cent rim-risiko. Hvis risikoen er under 65procent, så sover vagthavende typiskvidere til kl. syv om morgenen, som ernormal mødetid. Vagtfolkene får altså idag langt mere søvn, end de gjorde tid-ligere, og er derfor mere friske til senerepå dagen og til andre opgaver.

Lokale vejrvarslinger giver størresikkerhed på vejnettet

Af park- og vejchef Kim Radmer, Tølløse Kommune og chefmeteorolog Jesper Thiesen, Vejr2 A/S

Lokale vejrvarslinger er nyttige for enhver driftsafdeling, der vilsikre det offentlige vejnet på en sikkerheds- og miljømæssig for-svarlig måde. Lokale vejrvarslinger via både computer og smsoptimerer sikkerheden, og med 36-timers prognosegrafer forbed-res planlægningsmuligheder, så mandskabs-ressourcer udnyttesoptimalt. Her beskrives erfaringerne fra Tølløse Kommune.


Når der meldes om en højere rimrisi-ko end 65 procent, kører vagthavendeud til kommunens kritiske veje, hvor derer størst sandsynlighed for rimdannelseog tager derefter stilling til, om der skalforetages en stor eller lille saltning. Depræcise prognoser betyder, at der kunrykkes ud på det helt rigtige tidspunkt,og at driftsafdelingen derved også er tilmindst mulig gene for kommunens bor-gere. Ud over risikoen for rimdannelse,modtager vagthavende også meldingerom isslag og sne via sms.

De otte ansatte i Tølløse Kommunesdriftsafdeling modtager alle de sammemeldinger på deres egne mobiltelefo-ner, hvilket betyder, at de eksempelvisbedre kan planlægge aktiviteter medfamilien, når de har fri.

PlanlægningOptimering af mandskabs-ressourcerneer også et vigtigt parameter at tænkepå, når man bruger lokale vejrvarslinger.Ud over sms-tjenesten gør Tølløse Kom-mune driftsafdelingens helt unikkehjemmeside, der er sammensat af ligepræcis de vejrparametre, som TølløseKommune har brug for. Alle data er ana-lyseret af meteorologer inden de tikkerind på skærmen hos Tølløse Kommune.

Hjemmesiden er et værktøj, som allede ansatte i afdelingen flittigt bruger, ogsom er et vigtigt redskab, når det gæl-der planlægningen af arbejdet og opti-mering af ressourcerne. 36-timers prog-nosegraferne for sne, nedbør, luftfugtig-hed, dugpunktstemperatur, vindhastig-hed mm. printes dagligt ud, så mand-skab og vagtleder har et godt overblikover det næste halvandet døgn.

Bl.a. betyder de præcise snemeldin-ger, at mandskabet i god tid kan forbe-rede køretøjerne til snerydning og evt.alarmere eksternt mandskab på sneryd-ning til et bestemt tidspunkt.

Er der meldinger som driftsafdelingenvil have uddybet, så er der direkte kon-takt til meteorologer 24 timer i døgnet.De relevante vejr- og alarmkriterier ernøje udvalgt i et tæt samspil mellemdriftsafdelingens lokalkendskab ogmeteorologernes præcise vejrdata.

PrognoserI dag er computernes regnekræfter såstore, at de matematiske atmosfæremo-deller er i stand til at beregne vejret nedtil mindste detalje. Det vil nærmerebestemt sige fra time til time og fravejstrækning til vejstrækning. Det er dis-se informationer, som en meget stor del

af de danske kommuner gør brug afbåde sommer og vinter.

Atmosfæremodellerne kan dog ikkegøre det alene. En vigtig del af arbejdeter derfor den meteorologiske overvåg-ning. Døgnet rundt sidder meteorologerog analyserer den enorme mængdedata grundigt, inden de sendes videre tilde respektive kommuner eller andre vej-rafhængige virksomheder, der via bru-gervenlige værktøjer hurtigt kan dannesig et overblik over den lokale vejrsituati-on.

Også de 300 vejstationer, som er for-delt over hele landet, spiller en afgøren-de rolle, når meteorologerne skal forud-sige de nøjagtige vejrdata for lokalområ-derne. Med et interval på 10 minutterhentes der her data om lufttemperatur,dugpunktstemperatur samt vejtempera-tur. Alle disse data danner grundlag formeteorologernes beregninger af præciseprognoser for lokalområderne i Dan-mark.

�

Nyt fra COK Planchefenfor planchefer, ledende medarbejdere i planafdelinger samt ledende stabs-medarbejdere, der arbejder med planlægning/kommuneplanlægningKursusperiode: 24.11. – 25.11.2005

Fusionsledelsefor chefer og ledere med direkte personaleansvarKursusperiode: 07.12. – 09.12.2005

Professionelt lederskabfor chefer og ledere som ønsker at fortsætte egen ledelsesudvikling, harmindst 4-5 års erfaring, måske har anden lederuddannelse bag sig og harselvstændigt personale- og budgetansvarKursusperiode: Der afvikles 2 hold med start i 2006, sewww.cok.dk/dkh

Skriftlig kommunikation og præsentationsteknik - affaldssektorenFor sagsbehandlere, projektledere og administrative medarbejdereKursusperiode: 14.12 - 16.12.2005

Køb og salg af fast ejendom - videregåendefor ledere og medarbejdere der arbejder med køb og salg af kommunaleejendomme og grundeKursusperiode: 18.12. - 20.12.2005

Formidlingsteknikfor politikere, ledere og medarbejdere der skal formidle mundtligt over forstørre forsamlingerKursusperiode: 18.01. - 20.01.2006

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


Vi har bygget et flytbart helleanlæg iRoskilde. Under planlægningen af cykel-løbet, Post Danmark Rundt 2004 blev vikontaktet af lokale initiativtagere, der

spurgte om vi ville tillade, at man mid-lertidigt fjernede et eksisterende hellean-læg på Møllehusvej i Roskilde, således atman kunne komme til at afvikle opløbet

for en af deletaperne her med mål udforRoskilde Kongrescenter.

Umiddelbart så vi ikke de store pro-blemer i at give den ønskede tilladelse,naturligvis på betingelse af, at hellean-lægget blev retableret hurtigst muligtefter arrangementet m.m.

I dialogen fandt vi dog ud af, at vi sna-rere skulle gå efter et helleanlæg, som letkunne fjernes, når der var behov for detog vi fandt entreprenører, som var villigtil at sponsere det nye helleanlæg.

Mobilt helleanlæg i Roskilde

Af gruppeleder Jørn Pedersen, Park- og vejafdelingen, Roskilde Kommune

Vejindretninger er ikke altid hensigtsmæssige og foreneligemed afviklingen af større arrangementer. I Roskilde gav cykel-løbet Post Danmark Rundt inspiration til at konstruere etmobilt helleanlæg.

Helleanlægget er en del af et traditionelt »Torontoanlæg«. Brug af reflekterende pilskilte letter opgaven, idet det ikke er nødvendigt at føre strøm frem til helle-anlægget.

Cykelglade folk – fra venstre: entreprenør PrebenNielsen, Jørn Pedersen, Park og vejafdelingen,direktør Dan Hacke, Roskildehallen samt bro-læggermester Peter Thomsen.


På baggrund af en skitse til et flytbarthelleanlæg blev det aftalt, at kommu-nens bidrag skulle være at levere kon-struktionstegninger til projektet.

På den baggrund kunne afviklingenaf Post Danmark Rundt-cykelløbet findested.

Fra arrangørerne bag Post DanmarkRundt 2004 og Roskilde Kongrescenterhar vi fået meget positive tilbagemeldin-

ger på det konstruktive samarbejde,som vi forventer at få glæde af til man-ge lignende arrangementer fremover.

Allerede i 2005 har vi fået glæde afanlægget, idet arrangørerne af PostDanmark Rundt havde lagt en spurt påen af etaperne ind på den sammestrækning.

Dansk Cykel Union har besluttet, atder i 2007 skal afholdes DM i landevejs-

cykling i Roskilde. Opløbet vil også herforegå på Møllehusvej.

Vi skønner at den samlede udgift tilklargøring af helleanlægget til cykelløbudgør ca. 1000 kr. pr. gang. Udgiften tilen sædvanlig ombygning hver gang vil-le være mange gange større. Det er ikkeutænkeligt, at der med tiden vil vise sigandre anvendelsesmuligheder for tilsva-rende mobile helleanlæg. �

Helleanlæggets to betondele vejer hver især ca. 2500 kg og kan løftes bort med en alm. mobilkran ved at forankre løftegrej i fire beslag, som er placeret underhver sin chaussesten.


I forbindelse med etablering af nye ellerfornyede afløbsanlæg er der i Danmarktradition for, at bygherren får foretageten TV-inspektion som dokumentation,når anlægget modtages.

Vurderingen af, om en ny eller forny-et ledning har en acceptabel standard,foretages af bygherren og dennes rådgi-vere.

Rørcentret har netop udgivet en nyanvisning der skal hjælpekommuner/rådgivere ved opstilling afde acceptkriterier, der skal opfyldes, nåranlægget TV-inspiceres ved afleverering.

Anvisningen er finansieret af:• Roskilde Kommune• Kolding Kommune• Svendborg Kommune• Københavns Energi• Rambøll A/S• Silkeborg Kommune• Wavin• Uponor• Dansk Beton Industriforening, DBI• Rørcentret, Teknologisk Institut

Ved en TV-inspektion foretages enobjektiv registrering af de observationer,der ses på TV-skærmen. I 2004 udkomder en ny fotomanual i Danmark »Foto-manualen«, Vejledning nr. 57, novem-ber 2004, DANVA«. Definitioner mv.afviger en del fra de gamle fotomanua-ler, og Rørcentrets nye anvisning tagerudgangspunkt i den nye fotomanual.

AcceptkriterierNår en bygherre modtager et nyanlæg,hvad enten det er et nyt afløbssystemeller en renoveret ledning, så er ønsketselvfølgelig at modtage et anlæg udenfejl og mangler.

I udbudsmaterialet står normalt hvilkekrav, der stilles til det færdige anlæg,men kravene er ofte skjult i henvisningertil diverse standarder, hvor kravene erbeskrevet.

Formålet med Rørcentrets anvisninger at motivere bygherrer til, at stille kon-tante og målbare krav til den ønskedekvalitet forud for et arbejdes udførelse.Det er disse krav der benævnes »Accept-kriterier«, og refererer til TV-inspektio-nen

Acceptkriterier skal altid tageudgangspunkt i de faktiske forhold. Hviset ledningsarbejde er ukompliceret kankravene være strenge. Hvis arbejdsfor-holdene er vanskelige, må der tageshensyn til dette, når acceptkriteriernefastlægges.

Det er altid en god ide at diskutereacceptkriterierne med entreprenørenbåde forud og under arbejdets udførel-se. Hvis vanskelige arbejdsforhold gør, atdet er svært at overholde kravene, giverdet et langt mere frugtbart samarbejde,hvis dette kan diskuteres før og underarbejdets udførelse.

Hvis det viser sig at acceptkriterierneikke er opfyldt fuldt ud, må bygherrenoverveje:

• Ved renoverede ledninger - hvordaner kvaliteten af den eksisterende led-ning?Det er svært at lave perfekte renove-ringer i meget dårlige ledninger.

• Er kvaliteten af det udførte arbejde iorden eller er der sjusket?

• Hvilke konsekvenser har fejlene påledningens fremtidige funktion?

På baggrund af disse vurderinger måbygherren beslutte om de opståede fejlaccepteres eller ej.

NyanlægEn bygherre bør altid i forbindelse medet udbud opstille de acceptkriterier, detfærdige anlæg skal opfylde. I forbindelsemed udførelse af et nyanlæg, kan deropstå situationer, hvor entreprenørenopdager, at anlægget ikke kan udføressom planlagt, og her er det vigtigt, athan så hurtigt som muligt melder tilba-ge til bygherren, hvis acceptkriterierneikke kan overholdes.

Ligeledes er det vigtigt, når TV-inspektionen er udført, at der foregår endialog mellem bygherre og entreprenørom årsag til at acceptkriterier ikke harkunnet opfyldes, hvilken virkning mang-lerne har for anlæggets fremtidige funk-tion, samt hvordan eventuelle manglerkan udbedres.

Principielt skal der ikke være nogleobservationer, bortset fra registrering aftilslutninger, når et nyanlæg TV-inspice-res. Imidlertid findes der observationsty-per, hvor det ikke er muligt umiddelbartat vurdere om observationen betyder, atder er fejl på ledningssystemet, omobservationen kun har kosmetisk betyd-ning eller om observationen skyldes enspeciel udformning af fx samlinger.

Fx er det meget vanskeligt at vurdereom forskudte samlinger (åben samling) iet nyanlæg skyldes en lovlig bagspalte,forkert afkortning af rør, eller decideret

Afløbsledninger og acceptkriterier

Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut

Ny anvisning fra Rørcentret hjælper bygherrer med at opstilleog vurdere acceptkriterier for nye og fornyede afløbsledningerpå basis af en TV-inspektion.


fejl ved udførelsen. En TV-operatør kanheller ikke se forskel på om en forskudtsamling skyldes en tværforskydning elleren vinkeldrejning.

Renoverede ledningerVed renovering af ledninger fx medstrømpeforing eller med en stram foringvil der i TV-rapporten være observatio-ner fordi foringen og kvaliteten af denneafhænger af den gamle lednings kvali-tet. Hvis den gamle ledning er deforme-ret, vil observationen DE forekomme,også i den renoverede ledning. Hvis led-ningen drejer kan det ikke undgås, atder opstår folder i strømpeforinger osv.

Ved opstilling af acceptkriterier i for-bindelse med renoverede ledninger, erdet vigtigt at bygherren har kvaliteten afden gamle ledning for øje, når accept-kriterierne opstilles.

For at undgå diskussioner, kan byg-herren lade entreprenøren angive, hvorhan forventer, at der vil forekommeobservationer i den renoverede ledning,og hvor store de vil blive. På baggrundaf dette, samt bygherrens egne vurde-ringer, kan bygherren derefter opstillede acceptkriterier han mener, den reno-verede ledning skal opfylde.

I forbindelse med udførelse af enrenovering, kan der opstå situationer,hvor entreprenøren opdager atanlægget ikke kan udføres som planlagt.Her er det vigtigt, at entreprenøren såhurtigt som muligt melder tilbage tilbygherren, hvis acceptkriterierne ikkekan overholdes.

Rørcenteranvisning

Rørcenteranvisningen er delt op i tre dele.Del 1 er en generel del, der kort for-

tæller om lægning af rør, om godken-delse af materialer, og om forskelligerørmaterialers egenskaber. Det angives,hvilke andre kontrolmetoder, der kananvendes ved modtagekontrol af nyan-læg. TV-inspektion omtales mere ind-gående og forskellige renoveringsmeto-der beskrives.

Del 2 behandler vurdering af nye elleromlagte afløbsledninger ved hjælp afTV-inspektion og giver anbefalinger påacceptkriterier.

Del 3 behandler vurdering af renovere-de/rørsprængte afløbsledninger vedhjælp af TV-inspektion og giver anbefa-linger på acceptkriterier.

Anvisningerne er tænkt som en hjælp tilbygherrer og rådgivere, der ønsker atarbejde med acceptkriterier. Formåletmed anvisningen er at skabe et overblikover området, at afklare tvivlsspørgsmål,samt at give anbefalinger. Anvisningener ikke en facitliste og giver ikke svar påalle spørgsmål. Det er vigtigt, at bygher-ren altid tager udgangspunkt i det kon-krete arbejde og foretager konkrete vur-deringer.

Anvisninger hedder:Acceptkriterier - Retningslinier for vurde-ring af nye og fornyede afløbsledningerved hjælp af TV-inspektion. Rørcenteran-visning 008, maj 2005. �

Hvide mærker i PP-rør. Rørene er fotograferet på fabrikken, så i nyanlæg kan det være vanskeligt at vur-dere om mærkerne stammer fra før eller efter lægning af rør.

Bråbyvej 74 -76 . 4690 HaslevTlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 [email protected] . www.mortalin.dk

– d e r e r v i d e n t i l f o r s k e l

Tryk 70 15 10 69og aftal tid for et uforpligtende møde.

Implementering og undervisningi egenkontrol.

Mus .Rotter . TræskadedyrMosegrise .Muldvarpe

Fugle, insekter og gnavere er skadedyr,når de forurener,

ødelægger og bærer smitte.

MORTALIN servicerer med forebyggelseog bekæmpelse af skadedyr.

DUER

HVEPSE

MYRER

FLUER

EGENKONTROL

UDDANNELSE

MORTALIN tilbyder rådgivning oguddannelse i skadedyrsbekæmpelse.


Med Miljømålsloven, der blev vedtaget idecember 2003, har vi fået et nytgrundlag for at tage beslutninger omsørestaurering. Miljømålsætningen foren sø bliver mere specifik og detaljeret(retningslinierne er ikke på plads i skri-vende stund), og ikke mindst bliver kra-vene til opfyldelse skærpet. Dette skalsikres gennem vandplanerne, som skalindeholde et indsatsprogram, der er til-strækkeligt til at opfylde målsætninger-ne. Restaurering er direkte udpeget iloven som et af midlerne til at opfyldemålsætningen.

Efter strukturreformen vil der værevandplaner på to niveauer: de statsligevandplaner, for hvert vanddistrikt, somfastlægger målsætningerne og denoverordnede indsats, og de kommunalehandleplaner, der udmønter indsatsen iden enkelte kommune ud fra vandpla-

nen. Planlægning af restaureringstiltagkommer derved i langt de fleste tilfældetil at ligge hos kommunen.

For restaureringsprojekter er detteikke nogen helt ny situation. I langt defleste tilfælde, hvor et restaureringspro-jekt er blevet realiseret, har det væretudslaggivende, at kommunen er gåetind i sagen.

God tilstandHvis man ser på detaljerne, så gælderden hovedregel i miljømålsloven, at allevandområder skal nå et niveau, der defi-neres som »god tilstand« ved udgangenaf 2015. Der er dog nogle undtagelses-bestemmelser, både med hensyn til for-længet tidsfrist og mindre ambitionsni-

veau, men de skal begrundes efterbestemte retningslinier. En gyldigbegrundelse for at lempe målsætningeller tidsfrist er, at omkostningen eruforholdsmæssig høj.

Hvordan skal man så prioritere restau-rering i forhold til andre tiltag som kloa-kering, spildevandsrensning og indsatsmod diffuse kilder? Ja, restaureringstiltaghar det til fælles, at de ikke ændrerbelastningen til søen, men griber ind»på stedet«. Derfor kan man ikke direktesammenligne restaurering med andretiltag. Man kan heller ikke bruge restau-rering som en erstatning for indgrebmod belastningen. Både erfaringer ogmodelberegninger viser, at uden en til-strækkelig indsats mod belastningen -for søer især mod fosforbelastningen, fårman ikke en holdbar forbedring.

Restaurering kommer så at sige ind ibilledet, når alle rimelige tiltag mod denydre belastning er sat i værk, men ikkeer nok til at opfylde målsætningen.

Arresø – dyr restaurering Vi kan illustrere problemstillingen medet eksempel, Arresø, der er stærktpræget af ophobet fosfor i sedimentet.Det ses desværre ofte, at denne internefosforpulje forsinker udviklingen, så detvarer 15-30 år, før man ser den fuldeeffekt af f.eks. forbedret spildevands-

Hvornår skal man restaurere en sø?

Af Hans Henning Riber, COWI A/S

Miljømålsloven og strukturreformen sætter en ny dagsordenfor sørestaurering. Det bliver kommunernes opgave at plan-lægge og gennemføre indsatsen.


rensning. Der er flere muligheder for atgribe ind over for denne fosforpulje vedrestaurering, f.eks. ved at oprense detøverste lag, eller ved fosforfældning isøen. For Arresøs vedkommende var deret stærkt lokalt ønske om restaurering,som førte til en grundig gennemgang afsøens belastning og udvikling.

Konklusionen var imidlertid, at restau-rering ville være uforholdsmæssigt dyrpå grund af søens størrelse (Danmarksstørste).

Undersøgelsen viste også, at for at nåden målsætning, der var vedtaget, skul-le der gennemføres et ret ambitiøst pro-gram med yderligere reduktion af fos-forbelastningen, bl.a. ved anlæg afvådområder. Dette program lå tilgengæld inden for en omkostning, mankunne nå til enighed om, og det er i sto-re træk gennemført i perioden siden1991. Resultatet er, at Arresø langsomtudvikler sig i retning mod at overholdesin målsætning, og forbedringerne erblevet mærkbare, især i de senere år,men der må fortsat regnes med mangeårs udvikling, før målsætningen er fuldtopfyldt.

Arresøs udvikling er illustreret vedden gennemsnitlige fosforkoncentration(total-P) år for år siden 1985 som vist ifiguren. Der sker et betydeligt fald i peri-oden 1985-1990 efter udbygning af Hil-lerød renseanlæg. Derefter sker en lang-sommere udvikling, som stadig er igang. Den er dels præget af de yderlige-re miljøtiltag, der er gennemført, dels afden træghed, som den interne fosfor-pulje giver. Målsætningen for fosfor på0,06-0,07 mg P/l kan først ventes fuldtopfyldt efter endnu en årrække. Somfiguren også viser, har udviklingen i sto-re træk fulgt den prognose, der blevlavet for søen i 1989. Generelt kan»trægheden« i en sø vurderes med godsikkerhed, hvis man har et skøn over fos-forpuljen og søens karakteristik i øvrigt.

BiomanipulationFor mindre søer kan man ofte gennem-føre restaurering til en pris, som står irimeligt forhold til andre miljøtiltag.Sedimentfjernelse er det sikre indgrebmod den interne fosforpulje, men somregel også det dyreste, og disponerin-gen af sedimentet kan være vanskelig.Fosforfældning ved dosering af fæld-ningsmiddel er udbredt i bl.a. USA, ogder har for nylig været lovende resulta-ter med metoden i Danmark.

Den mest brugte metode til sørestau-rering i Danmark er biomanipulation.Det er et indgreb, hvor man fiskermeget intenst efter fredfisk (skaller, bra-

sen m.fl.) og fjerner op til 80 % afbestanden. Baggrunden er, at dernæsten altid kommer en overbefolkningaf fredfisk i eutrofierede søer. Den skaberen ond cirkel, hvor fiskene æder detdyreplankton, der burde holde mæng-den af planteplankton nede. Det holdersøen fast i en dårlig miljøtilstand meduklart vand, hvor rovfisk ikke kan jageog hvor fiskebestanden derfor fortsat erude af kontrol, selv om belastningen erafskåret.

Her har vi at gøre med en anden situ-ation end den, der fører til sedimentfjer-nelse eller fosforfældning. Metodernekan altså ikke erstatte hinanden. I nogletilfælde kan de nærmere supplere hinan-den.

Biomanipulation er et relativt over-

kommeligt indgreb, hvis søen ikke er forstor, og effekten er i de fleste tilfældemarkant allerede det første år. Tilgengæld er det behæftet med en visusikkerhed. Det kan være svært at fast-slå, hvad der er en tilstrækkelig indsats,og den naturlige variation kan føre til til-bagefald.

Fokus på handleplanerHvad angår prisen på restaurering, erden meget afhængig af forholdene iden enkelte sø. Hvis man, uden at pegepå nogen konkrete metoder, skal give etfingerpeg om prisen, så kan man regnemed 50-100.000 kr/ha sø for et inten-

Mange søer er vigtige nær-rekreative områder. Det er meget ofte den rekreative værdi der har satrestaureringsprojekter i gang(Furesø)

�


sivt restaureringsindgreb, mens et lette-re restaureringsindgreb kan udføres formåske 10-20.000 kr/ha. Det lettererestaureringsindgreb kan være tilstræk-keligt til at opfylde målsætningen, hvismiljøproblemet ikke er for stort, eller detkan være den realistiske løsning, hvis etintensivt indgreb bliver uforholdsmæs-sigt dyrt.

Hvis man skal tale om en »typisk«dansk sø, er den omkring 20-30 ha. Vihar mange søer, der er mindre og rela-tivt få, der er større. En sø af dennestørrelse kan altså restaureres for etbeløb mellem 0,3 og 10 mio kr. Beløb afdenne størrelsesorden kan godt tålesammenligning med andre miljøinveste-ringer i en kommunal sammenhæng,og mange af de restaureringer, der hidtiler gennemført, har netop været for søeraf denne størrelse.

Det er også klart, at når man har enstor sø som Arresø på 4100 ha, og et lil-

le opland fordelt på 4 kommuner, så bli-ver selv et lettere restaureringsindgrebtil en uforholdsmæssig udgift.

Et andet eksempel, Furesø, er en stor

sø (940 ha) med et lille opland. Her eriværksat en restaurering med biomani-pulation og iltning af bundvand, til etbudget på 22 mio kr, svarende til ca.23.000 kr/ha. Her har vi altså et af de»lettere« tiltag, blot i stor skala. Søen vari forvejen i bedring, men tilstanden vistesig ustabil med tendens til tilbagefald.På grund af søens naturværdi blev dergivet tilskud fra EU's Life-midler.

Alt i alt er udgifterne til sørestaure-ring, set på arealbasis, af en størrelsesor-den der ligner andre plejeforanstaltnin-ger på offentlige arealer, og i mangetilfælde vil en restaurering være et løftfor nærmiljøet, lige som andre plejefor-anstaltninger.

Når de statslige vandplaner og der-næst de kommunale handleplaner skaludarbejdes og revideres, må mulighe-den for restaurering gennemgås for etstort antal søer, enten som et tiltag, derpå kort eller lidt længere sigt er nødven-digt for at nå målsætningen, eller for atkunne afgøre om det er praktisk og øko-nomisk muligt at overholde målsætnin-gen.

�

Fotos af biomanipulation u. udførelse.

»MudCat« er en velegnet maskine til at fjerne et afgrænset sedimentlag.

Udviklingen i Total-P i Arresø siden 1986.


Høje Taastrup Kommune har sidenforåret 2003 arbejdet med helhedsori-enteret byfornyelse i Taastrup Bymidte.Projektet med det meget lange navn»Inddragelse af eksterne parter i hel-hedsorienteret byfornyelse på baggrundaf udbud« har som baggrund haft etoverordnet mål, at udvikle bymidtenskvaliteter med vægt på arkitektur ogbyrum og gøre området attraktivt forbeboere og erhverv ved at bygge på delokale kvaliteter, så det kan stå sig i kon-kurrencen fra City 2.

Helhedsorienteret byfornyelse er enrelativ ny form for byfornyelsesindsats.

Den er områdeorienteret, fleksibel medhensyn til hvor der skal sættes ind og ihvilket omfang. Den kan være et funda-ment for andre både offentlige og priva-te initiativer, og den er procesorienteretmed udgangspunkt i konkrete proble-mer og handle- og finansieringsmulig-heder. Gennem en planlægning afbymidtens delområder med forpligten-de og tillidsfuldt samarbejde mellemkommunen, private grundejere, borgereog erhvervsdrivende, har man villet ska-be et bredt engagement i lokalsamfun-det.

Fortætning af Taastrup Bymidte- grundejere part i planlægningen

Af projektleder Jens Clemmensen, Kuben Byfornyelse Danmark A/S

Helhedsorieteret byfornyelse og samarbejde i partnerskabergiver markante resutater i Taastrup. Hovedgaden Køgevej harfået en hårdt tiltrængt ’ansigtløftning’ og private og kommu-nale ejendomme er solgt i fælles udbud for at realisere førsteetape af en planlagt fortætning af Taastrup Bymidte.

Køgevej er rygraden

Rygraden i Taastrup Bymidte er handels-gaden Køgevej, som oprindeligt varpræget af en blanding af belastendegennemfartstrafik og lokaltrafik. Efterudbygningen af Høje Taastrup By medopførelse af nyt rådhus, City 2, ny bane-gård osv. er kommunens tyngdepunktflyttet, men med en ihærdig renove-ringsindsats er Køgevej igen blevetbyens lokale handelsgade.

Byrådet har satset og gennemført enradikal omlægning af Køgevejs profil,belægninger, beplantning, belysning ogudsmykning. Køgevej har fået en hårdttiltrængt ’ansigtsløftning’, og dæmpettrafikkens intensitet og hastighed, sågaden igen kan klare den meget sam-mensatte funktion en handelsgade har.Hovedgaden opleves nu som et sam-menhængende butiksstrøg, der nok sta-dig er mest levende i den nordlige endeop mod stationen, men som absolutikke har glemt sin sydlige ende, derogså tydeligt er med på vognen.

Et markant nutidig design i form afstramt belægningsmønster og rambla-lignende rækker af platantræer, binderden noget brogede bebyggelse langsgaden sammen til en helhed.

Bygningernes forskellige alder, frem-og tilbagerykning, udformning og farve-sætning virker nu knap så ’vild’, og

�


skridt for skridt søges bebyg-gelsen reguleret via lokalplan-lægning. Facadernes fremto-ning – bygningernes ansigt -forbedres via facade- og skil-teregulativ og konsulentbi-stand til grundejere, der ger-ne vil ’gøre en forskel’.

Kun ved samarbejdeKommunen har sat gang iden fortætning af TaastrupBymidte, som i kommunepla-nen er skildret som en vigtigforudsætning for nyt liv iområdet. Flere boliger, flerekunder, mere liv på gaden,større omsætning.

Kommuneplan, arkitektkonkurrence,dispositionsplan for Køgevejs fremtidigeudformning og senere en overordnetlokalplan for Taastrup Bymidte, har lagtretningslinierne for bymidtens gradviseomdannelse. Men, kan den enkeltegrundejer realisere sine byggedrømme,hvis hans grund kun udgør en lille brik iden store sammenhæng?

En grundejer i det såkaldte ’delområ-de 3’ på Køgevejs vestside, mellem Gas-værksvej, Pile Allé og Vesterparken, hen-vendte sig i 2002 til kommunen medbyggeplaner og et ønskeom dispensation fra lokal-planens bebyggelsesregu-lerende bestemmelser.Kommunen var positivover for, at han udarbej-dede en planskitse for ensamlet bebyggelse, derogså omfattede naboejen-dommene i karreen. Hanudarbejdede skitsen og fikdispensationen, men for-løbet var samtidig startenpå yderligere kommunalegrundkøb og et tæt plan-samarbejde – et partner-skabsprojekt, hvor bådekommune og grundejerehar spillet en meget aktivrolle.

Projektet for ’delområ-de 3’ er gennemført medprocesstøtte via kommu-nens helhedsorienteredebyfornyelse og er kaldt et’udbudsprojekt’. Set frakommunens side har detindtil videre været en suc-ces. Et resultat som ikkeville kunne være opnåetuden det tætte, forplig-tende og tillidsfulde sam-arbejde.

Gennem en række arbejdsgruppemø-der mellem de involverede grundejere –kommunen, herunder kommunensdistriktspsykiatri og 3 private grundejere– fastlagde man karreens fremtidigestruktur med boligbebyggelse modVesterparken, erhvervsbebyggelse modKøgevej, fælles adgangsvej, fælles friare-aler og fleksibel parkering. Gruppenenedes om at udbyde de ubebyggededele af deres grunde under ét til en fastpris, men med tilknyttede betingelser,der skulle sikre, at bebyggelsen kom opat stå, at området udformedes efter den

fastlagte struktur og, at enfornuftig drift af fællesarealer-ne kunne etableres.

I foråret 2004 gennemfør-tes de afsluttende drøftelsermellem grundejerne og kom-munen om aftaler og ud-budsvilkårenes endelige ind-hold. Udbuds- og salgsvilkårblev godkendt politisk oggrundene blev sendt i udbud.50-100 rekvirerede udbuds-materialet, 13 bød, hvoraf 10opfyldte udbudskravene.Efter drøftelser af de anony-miserede meget forskelligeprojekter i et nedsat vurde-ringsudvalg bestående af 7byrådsmedlemmer, indstille-

des Boplan A/S som køber, hvilket blevpolitisk godkendt i december 2004.Grunden er overtaget d. 15. maj 2005.

Hvorfor kunne man enes om et sådan’udbudsprojekt’ - hvad fik de enkelteparter ud af aftalen?

Den ene grundejer – initiativtageren –havde forud for projektet fået sin øgedebyggeret, men kunne se det rigtige ikommunens overordnede mål med for-tætning af området. En anden var posi-tiv, da han i processen havde forhandletsig til et mindre tillæg til sit grundarealog, ligesom de øvrige, fik en øget byg-

geret og en mere hen-sigtsmæssig tilkørsel til p-arealerne, fastlagt i ensupplerende lokalplan.Distriktspsykiatrien varinteresseret i ’ordnede’omgivelser, og endelig fikkommunen realiseret endel af sin plan om bolig-fortætning af bymidten.

Erfaringer ogperspektiverSelvom rygraden i bymid-tens fornyelse - Køgevej-projektet - ikke var politiskgodkendt, da ’udbuds-projektet’ startede, var deinvolverede parter tidligt istand til at se strategisk oghelhedsorienteret på visio-nerne for bymidten. Sam-arbejdet har betydetpræcise og entydige afta-ler og udbudsvilkår, ogden løbende afstemningaf holdninger til projektetparterne imellem skullesikre gode relationer tilnaboerne fremover.Processen har medvirket

Køgevej er indenfor de seneste år omdannet til byens ’nye’ hovedgade. Etmarkant nutidigt design i form af stramt belægningsmønster og rambla-lig-nende rækker af platantræer, binder gaden sammen til en helhed.

Lokalplan 1.63 med markering af ejerforhold forud for partnerskabsprojektet. De 4af grundejerne er gået sammen i et fælles udbud og salg af af arealer til ny boligbyg-geri.


til at kvalificere kommunens valg af’køber’ – og dermed samarbejdspartner– idet rammerne for og kravene tilbyfortætningen har været præciseret iudbudsmaterialet: de arkitektoniskeintentioner, partnerskabsaftalens vægt-ning af de forskellige vurderingsparame-tre og den faste pris, der skabte tillidparterne imellem og sikrede fokus påkvaliteten af ’køberens’ projekt.

Udbud af denne art har muliggjortsalg af en centralt placeret attraktivgrund, som ingen ellers ville have kun-net få fat i. Interessen hos investorer ogcentrale aktører i byggebranchen har daogså været stor.

Det nytter at samarbejde, og ved attydeliggøre, hvad de forskellige parterhar »at vinde« fremmes viljen til at givekøb på noget andet. Projektet er kunblevet muligt, fordi der igennem for-løbet er skabt fælles idéer og har væretfælles vilje til at bearbejde dem og semulighederne.

Man må krydse fingreForventningerne til det fremtidige sam-arbejde mellem grundejerne er skærpet


og sat på prøve. Enhver handling fraenkelt-grundejere i området bliver nunøje fulgt og vurderet, og efter et forløbmed tæt samarbejde røres der ved fæl-lesskabsfølelsen, når de enkelte pludselighandler på egen hånd.

Solidariteten vil også blive sat påprøve, når grundejerforeningen skaletableres. Et udkast til vedtægter for engrundejerforening blev udarbejdet somen del af projektet og var vedlagtudbudsmaterialet. Men, udkastet inde-holder ’kun’ hensigtserklæringer, hvori-mod mere konkrete forhold skal aftalessenere. Selvom man undervejs har for-søgt at tage højde for mange forhold,viser det sig, når man kommer ned idetaljerne, at man naturligvis ikke harværet opmærksom på alt.

Udkastet til vedtægter skal tydelig-vis justeres og suppleres med meredetaljerede retningslinier for drift ogvedligeholdelse, og man må krydse fing-re for, at det fælles fodslag, som på for-billedlig vis er udviklet under udbuds-projektet, kan holde videre frem, hvoren ny, stor og altdominerende grund-ejer – den nye køber – sidder for bord-enden.

�

Situationsplan fra den udvalgte købers konkurrenceprojekt udarbejdet af PLH arkitekter as. De 5 punkt-huse rummer i alt 35 boliger. Den fælles adgangsvej er tillige tilkørselsvej til p-arealerne bag butikkernelangs Køgevej.

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Bureau for offentlig kommunikation

Tjele har det hele!

Bosætningskampagne i TjeleTankegang gennemfører for tiden en stor bosætningskampagne sammen med Tjele Kommune. Her markeds-fører vi det gode liv i Tjeles 6 aktive landsbyer. Det sker i tæt dialog med borgerne i landsbyerne og med de lokale ejendomsmæglere.

Kampagnen omfatter workshops, 6 landsbyguides, annoncering, nyheds-breve, informationskort, hjemmesiden bo-i-tjele.dk og en række aktiviteter ude i hver enkelt landsby.

november.indd 1 17-10-2005 12:04:40


Parallelt med en egentlig strategiprocesbegyndte Byggeri & Miljø at arbejdemere målrettet med deres kommunikati-on. Strukturreform og mulighed for fusi-on med andre kommuner medførte et

behov for at synliggøre virksomheden. Arbejdet har foreløbigt resulteret i en

intern kommunikationsstrategi, og alle ivirksomheden er samtidig blevet langtmere bevidste om deres kommunikati-

onsindsats og dens virkning. Virksomhe-den har ikke haft en kommunikations-stab til rådighed, men har ganske enkeltfundet sine ildsjæle blandt medarbejder-ne og haft NIRAS med på sidelinien sominspirator og rådgiver.

Hvorfor enkommunikationsstrategi?Virksomheden havde behov for en kom-munikationsstrategi, der kunne fungere idet daglige, og som kunne understøtteByggeri & Miljø i at kommunikere virk-somhedens mission, vision, værdier ogmål ud til forskellige målgrupper –internt som eksternt. Der var enighedom, at det skulle være en realistisk,fremadrettet og ambitiøst plan, så allefik et overblik over kommunikationsind-satsen og kunne målrette den.

En projektgruppe begyndte med atspørge sig selv: Hvordan gør vi voreskompetencer synlige og attraktiveinternt i kommunen og eksternt overforandre kommuner? Gruppen inviteredeén af NIRAS’ kommunikationsrådgiveretil at medvirke og give idéer til, hvordangruppen bedst kunne komme videre.

Tillid mellem kommune ogrådgiverMødet med kommunikationsrådgiverenvar præget af livlige diskussioner og storåbenhed. Forholdet mellem den interneog den eksterne kommunikation blevdiskuteret grundigt. Det var tydeligt, atden interne kommunikation bød pånogle udfordringer, og de blev diskute-ret meget frimodigt.

Alle var klar over, at denne diskussionvar nødvendig for at kunne håndtereden fremtidige kommunikation. Ensådan åbenhed kræver imidlertid engod portion tillid, specielt når der er eks-terne parter til stede.

Klædt på til al slags vejr- intern kommunikationsstrategi i Allerød

Af ingeniør Lone Olsen, Teknik & Miljø, Allerød Kommune ogmag.art. Mille Wilken, Kommunikation, NIRAS

I det tidlige forår 2004 indgik ledelsen i Allerød Kommune enpartneringaftale med NIRAS, der stillede en leder til rådighedfor Byggeri & Miljø. I samarbejde med medarbejderne skullehan føre dem gennem en proces, der både skulle forandrevirksomheden, danne baggrund for en virksomhedsplan oggøre virksomheden klar til en eventuel fusion med en eller fle-re andre kommuner og de nye opgaver, kommunerne vil få,når amterne nedlægges.

Allerød Kommunes nye domicil – Chrimphuset.


Projektgruppen lagdevægt på, at virksomhedensarbejde og kompetencer iførste omgang skulle profile-res internt i kommunen ogdernæst eksternt. Den førsteopgave var derfor at finde udaf, hvordan virksomhedenkunne opnå en mere kon-struktiv dialog med de inter-ne målgrupper og ændre demyter, der eventuelt måttevære i omløb. Med andreord: Hvordan kunne virksom-heden være mønsterbryderog skabe et nyt billede afvirksomheden i vigtige mål-gruppers øjne?

Kommunikationsrådgiverenforeslog dels metoder til kom-munikationsarbejdet, delsstruktur til en strategi og delsideer til konkrete tiltag for atfå de interne målgrupper itale. Som det første blev Byggeri & Miljøsmålgrupper analyseret grundigt: Hvadvar deres interesser, mål, bekymringereller ønsker? Dernæst diskuterede delta-gerne konkrete tiltag, der kunne gørevirksomheden til mønsterbryder overforudvalgte målgrupper og hvilke mål, derburde indgå i kommunikationsstrategien.

Ejerskab fører til handlingByggeri & Miljø holdt senere et interntstrategiseminar i august 2004. Måletmed seminaret var at afslutte strategiar-bejdet og iværksætte en rækketværgående projekter, der skulle realise-re den strategiske udviklingsplan.

Alle i virksomheden skulle være medtil at synliggøre virksomhedens værdier,arbejde og kompetencer både interntog eksternt, så det var vigtigt, at de følteejerskab overfor den samlede strategi oghavde forståelse for, at virksomhedenskommunikation skal målrettes. Kommu-nikationsrådgiveren var inviteret med tilseminaret for at beskrive, hvordan enkommunikationsstrategi kan tage form,være handlingsorienteret og samtidigmålrettet og ressourcebesparende.

Kommunikationsrådgiveren sattefokus på hvilke enkle værktøjer, der kun-ne bruges for at komme videre medarbejdet. Projektgruppen og resten afkollegaerne i virksomheden havde enmasse viden, ideer og initiativer, der blotskulle tilføres en metode og målrettes.De var klar over, at de allerede gjorde endel, der virkede, men de var måske bareikke helt klar over hvorfor, det virkede,og hvordan det måske kunne virke bed-re eller gøres mere effektivt.

De rigtige spørgsmål og såderudaf Efter seminaret stod projektgruppenmed en råskitse til en strategi og hand-lingsplan.

Målene var klare, både når det gjaldtat gøre virksomheden synlig indadtil ogudadtil, og når det gjaldt deres egetinterne samarbejde.

En sidste gang blev kommunikations-rådgiveren bedt om at se forbi til etmøde.

Gruppen havde udarbejdet et udkasttil en strategi, men manglede at få sam-menføjet strategi og handlinger.

Det pudsige var, at ganske få spørgs-mål løste op for, at gruppen kom videre.Ved at spørge hvorfor hvert enkelt mål istrategien var vigtigt for virksomheden –altså begrunde målet – førte svarenevidere til, hvad virksomheden så skullegøre for at nå dem.

Og samtidigt blev sammenhængenmellem de interne og eksterne mål syn-lige.

Det gav det sidste lille skub til at blivehelt selvkørende. I første omgang er detblevet til en intern kommunikationsstra-tegi.

Samtidig med at den eksterne kom-munikationsstrategi skal skrives færdig,har arbejdet med bevidst og målrettetkommunikation smittet af på virksomhe-dens eksterne kommunikation. Der eren øget bevidsthed i hele medarbejder-staben.

Det kommer blandt andet til udtrykgennem, at medarbejderne i langt høje-re grad tænker over de virkemidler, deanvender for at fange målgruppernesopmærksomhed og komme igennemmed virksomhedens budskaber.

Det er ikke svært –snarere sjovt

Forløbet i Byggeri & Miljø harværet kendetegnet ved, atvirksomhedens medarbejdereselvstændigt har formuleretderes kommunikationsstrate-gi. Rådgiveren har bidragetmed sin faglighed, metode,nogle teknikker og en delspørgsmål, der har hjulpetprojektgruppen på vej. Dethar været vigtigt for medar-bejderne og ledelsen, at alleføler ejerskab til de strategierder udarbejdes, og det harværet en god oplevelse atkunne hente rådgiveren ind,når behovet var der – bådefor rådgiver og for projekt-gruppe. Resultatet blev enkommunikationsstrategi udende store armbevægelser. Det-

te har gjort den tilpas operationel ogmålrettet for medarbejderne i Byggeri &Miljø.

Samtidigt har specielt projektgruppenoplevet, at arbejdet med kommunikati-on er udfordrende, underholdende ogkræver en kreativ indsats. Det bliversjældent rutine og appellerer til logik-ken!

Klædt på til fusion ogstrukturreformI Byggeri & Miljø var formålet at synlig-gøre virksomhedens arbejde og kompe-tencer samtidig med, at den skulle klæ-de sig på til en eventuel fusion. Fusionenkom, men det blev til en intern fusionpr. 1. januar 2005 med Teknisk Drift &Anlæg og ikke med en anden kommu-ne. Byggeri & Miljø var klædt på til fusio-nen og dermed parat til at møde de nyekolleger. Alle medarbejdere gik helt ogfuldt ind i arbejdet med at finde frem tilet fælles fodfæste og værdisæt.

Det var en stor fordel, at medarbej-derne i Byggeri & Miljø havde væretigennem en proces, hvor kommunikati-on, strategi- og udviklingsplan stod højtpå listen. Det kom blandt andet tiludtryk ved, at vejen frem til enighed omden nye virksomheds navn, visioner ogmål blev kort. Det videre arbejde med atudmønte de forskellige strategier ihandlinger kunne fortsætte.

Fusionen blev en succes, og Teknik &Miljø er nu en virksomhed med de bed-ste forudsætninger for at tage imodstrukturreformens nye udfordringer i etfælles miljø.

�

Forholdet mellem den interne og den eksterne kommunikation blev diskuteretgrundigt.


KTC Viden Center har 2 primære funkti-oner, som ud over den generelle infor-mation, som nyhedsbreve, artikler, kur-susoplysninger og lukkede Workspaces,tilbyder medarbejderne i de tekniskeafdelinger genveje til hurtig, nem ogeffektiv sagsbehandling i det daglige.

Den ene funktion – Fildeling, er base-ret på, at de forskellige tekniske afdelin-ger stiller et stort antal filer og links tilrådighed for kollegaerne i de andrekommuner. Diversiteten i dokumenterneer stor og dækker alt lige fra pjecer tilborgeroplysning, sagsbehandlingspro-cedurer, projektbeskrivelser til hand-lings- og lokalplaner.

Alle de tekniske fagområder har enplads i Fildelingen der er let tilgængeligevia menuerne på KTC Viden Center. Iløbet af de sidste 4-5 måneder, har filerog links vedrørende kommunalreformenoplevet stor søgning. Det er et nær-værende tema i kommunerne, somoptager mange i disse dage og antalletaf filer og links om emnet, er konstantstigende.

En anden, meget praktisk funktion,som man finder på KTC Viden Center erKompetencenettet.

Kompetencenettet er et spørgsmål- ogsvar-netværk, hvor man med få klik ogtastetryk, kan spørge et stort antal kolle-gaer i andre forvaltninger om deres erfa-ringer i en given sag.

På Kompetencenettet kan man stillespørgsmål i mange forskellige kategori-er, som følger opdelingen i tekniske fag-områder. Spørgsmålene distribueres viaet automatisk postsystem, og kommerud til et stort antal andre brugere, derformodes at kunne svare på dem.

Denne funktion overstiger langt effek-tiviteten af et telefonopkald eller en hen-vendelse pr. e-mail. Alene antallet afpotentielle svarpersoner, øger sandsyn-ligheden for en hurtigere sagsbehand-ling med adskillige gange.

De spørgsmål der stilles på Kompeten-cenettet er tit meget specifikke og drejersig ofte om, hvorledes forskellige loveog regler kan/ skal fortolkes. På denmåde, kan en spørger meget hurtigtdanne sig et overblik over hvorledes ensag kan behandles og drage nytte afandres erfaringer.

Alternativet er ofte at lave besværligeopslag i de omfattende lovtekster ellertage kontakt til ministerier og styrelser,

hvor behandlingstiden som bekendtofte kan være lang.

En dialog på Kompetencenettet, vilmeget ofte finde sted indenfor meget fåtimer, og typisk indeholde 3-6 svar på etgivent spørgsmål. Således kan en personder stiller et spørgsmål på Kompetence-nettet, komme videre med sin sagindenfor ganske kort tid.

Når man melder sig som bruger påKompetencenettet, afkrydser man enrække kompetencer, indenfor hvilkeman ønsker at modtage spørgsmål.

De valgte kompetencer kan væreudtryk for de fagområder man hararbejdet med, men kan også dækkeover kategorier inden for hvilke manønsker at holde sig orienteret. Den auto-matiske udsendelse af e-mails gør detmuligt for en bruger, at holde sig ajourmed et emne og følge med i hvilkespørgsmål og svar der gives.

Deltagelse i dialoger på Kompetence-nettet er frivillig og der er ingen svar-tvang når man modtager links tilspørgsmål i sin mailboks.

Men da man ved tilmelding til Kom-petencenettet har angivet personligeinteresseområder, er det sandsynligt atman vil kunne svare på de udsendtespørgsmål og komme kollegaer i andrekommuner til undsætning.

Brugernes aktive deltagelse på KTCViden Center, øger den samledevidensmængde og opkvalificerer samar-bejdet på tværs af kommunegrænserne,så derfor -

del din viden – og få glæde af andres…

Du kan tilmelde dig Kompetencenettetvia adressen www.ktcviden.dk.

Kompetencenettet - en hurtig genvej til viden

Af vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC

KTC Viden Center åbnede i slutningen af 2002 dørene for onli-ne vidensdeling mellem ansatte i tekniske afdelinger i landetskommuner.

For yderligere oplysninger kontaktCentral Webmaster – Jesper Hedegaard på [email protected] ellertelefon 8921 2116 / 4057 4515


Thisted Kommune bliver navnet på dennye kommune i Thy. Kommunen er ensammenlægning af Hanstholm, Sydthyog Thisted kommuner. Med 47.000 ind-byggere bliver det en af landets mindrekommuner. Beliggende i et udkantsom-råde giver det en række udfordringer –også på teknik- og miljøområdet.

Oplagt samarbejde»Vores nye kommune bygger videre pået eksisterende og godt samarbejdeimellem de 3 kommuner og sammen-lægningen har været naturlig for os«fortæller formand for Teknik- og mil-jøudvalget i Thisted Kommune, OveHegnhøj. Kommunerne løser allerede idag en række opgaver for hinanden, påteknik- og miljøområdet laver Thistedbl.a. en række byggesags- og miljøop-gaver for Hanstholm.

»Processen har været i gang i 11/2 årog vi har afholdt 4 møder med deltagel-se af alle byrådsmedlemmer fra de 3kommuner. Vi har haft en konsulent tilat drive samarbejdet med gruppearbej-de og eksterne oplæg, bl.a. fra amtet ogjeg synes det har været en rigtig godproces,« siger Ove Hegnhøj.

Kommunerne har besluttet, at Thi-

sted skal være center i den nye kommu-ne, men at der også skal være decentra-le funktioner i de øvrige hovedbyer ikommunen.

MedarbejderinddragelseI januar 2005 afholdt de 3 kommuner etfællesmøde for alle medarbejdere fra detekniske forvaltninger. »Min vurderinger, at vores medarbejdere har væretklædt godt på til forløbet og de ansatte iforvaltningerne kender hinanden« for-tæller teknisk direktør Torben Juul Olsen,Thisted Kommune. »Forløbet med med-arbejderne har både været fagligt ogmed en social rundtur bl.a. med besøgog orientering om Hanstholm Havn, eneventuel kommende nationalpark i Thy,samt vore sommerhusområder langsVestkysten bl.a. Lyngby Strand.«

»Vi har også inviteret medarbejderne iViborg Amt til møde og introduktion tilvores område – men der kom 1 tilmel-ding!« fortæller Torben Juul Olsen. »Det-te illustrerer godt den udfordring vi harmed at tiltrække amtsmedarbejderne. Vier et udkantsområde og de 90 kilometerfra Viborg er en barriere.«

»I det hele taget kan vi få svært ved attiltrække den nødvendige ekspertise til

kommunen, men vi har i dag en godbeskæftigelse i området og tror på vikan skabe den nødvendige dynamik,der kan gøre kommunen til en attraktivarbejdsplads,« supplerer udvalgsfor-mand Ove Hegnhøj.

Miljøopgaver og regionI dag får de 3 kommuner løst en rækkemiljøopgaver i Miljøcenter Vestjylland. IThy så man gerne at miljøcenteret over-levede, men har også indset, at centretikke har den nødvendige politiskeopbakning i området og reelt hænger ien tynd tråd.

»Vi vil undersøge mulighederne for atfå etableret et samarbejde eller et net-værk mellem de nye kommuner i regio-nerne for at kunne løse natur- og mil-jøopgaverne bedst muligt« fortællerOve Hegnhøj. »I det hele taget er vi ind-stillet på at have et regionalt fokus ogser frem til arbejdet med vækstforum ogregional udvikling. Vi føler, at der ergode signaler fra kommunerne i Nord-jyllands regionen og tror på samarbej-det. Vi er godt nok et udkantsområde –også i Nordjylland, men vi er optimisti-ske og ser lyst på fremtiden« fortællerudvalgsformad Ove Hegnhøj �

Af redaktør Michael Nørgaard

Kommunerne i Thy er godt i gang med en sammenlægnings-proces. En væsentlig udfordring for den nye kommune bliverat tiltrække kvalificerede medarbejdere.

Se mere om den nye kommune i Thy på www.thykommune.dk

Ny kommune i Thy:

Udkantskommunemed optimisme!


Tilbage i 2002 blev Københavns Energi’sentreprenøropgaver på forsyningsområ-derne samlet i entreprenørselskabet KEPartner. Dannelsen af selskabet blevinspireret og sat i gang af liberaliserin-gen på elområdet, krav om benchmar-king på elområdet og en forventningom, at liberaliseringen også ville følgepå øvrige forsyningsområder. Processenblev således sat i gang af KøbenhavnsKommunes Borgerrepræsentation udenat der var et lovkrav, men med et ønskeom at optimere de kommunale virksom-heder og sikre fokus på kvalitet og effek-tivitet.

På vej mod markedsvilkårEn del af selskabsdannelsen indebargradvis konkurrenceudsættelse af opga-

verne i perioden fra 2002 og frem til2006, hvor alle opgaver skal udbydes ogløses på markedsvilkår. Denne tidsplanog arbejdsbetingelse gælder stadigefter, at aktieselskabet KE Partner den 1.februar i år blev til Eltel Networks A/S, etdatterselskab til det finskejede EltelNetworks.

»Vi er i gang med en god proces fremmod at tilpasse virksomheden til fuldtud at arbejde på markedsvilkår, og vivinder i dag 50 % af de udbudte opga-ver. Samtidigt har vi en stigende omsæt-ning fra nye kunder. Jeg mener, at vimed konstruktionen har vist – også førvi blev til Eltel Networks – at vi kan løsesopgaverne effektivt .Det er muligt at for-retningsgøre et kommunalt selskab,«fortæller forretningsdirektør Claes Dalbyfra Eltel.

»Det er vores mål, at være tre gangeså store i løbet af de næste 3 år og løseopgaver på forsyningsområdet i heleDanmark. Potentialet for løsning afentreprenøropgaver på forsyningsområ-derne er stort, men kommunalreformenbetyder, at det kommunale fokus påområdet først vil komme senere. Forsy-ningsområderne fungerer i dag og detvil de også gøre om 2 år, så indsatsenpå dette område vil ikke have den høje-ste prioritet i kommunerne. Det kanman måske godt forstå, men det erærgerligt for potentialet er enormt ogkommunerne kan spare penge ved atgøre brug af udlicitering af deres entre-prenørydelser og bruge pengene påandre forbedringer såsom skoler ellerældreområdet«, siger Claes Dalby.

Ny identitetGrundlæggende har overgangen til pri-vat virksomhed handlet om basale tingsom at sætte fokus på om tingene gøresrigtigt. Det har ikke været et spørgsmålom at elektrikeren skulle skrue hurtigereeller gravemanden skovle hurtigere. Dethar været et spørgsmål om at tingeneskal gøres rigtigt – første gang og atopgaverne planlægges ud fra hvad kun-den ønsker og betaler for.

Af redaktør Michael Nørgaard

Den 1. februar 2005 blev KE Partner til Eltel Networks A/S.Overgangen til privat entreprenør var et resultat af en proces,der blev sat i gang i 2002 i Københavns Kommune. Målet vareffektivisering og gradvis konkurrenceudsættelse af opgaver,der tidligere blev løst i kommunalt regi.

ELTEL Networks A/S:

Fra kommunal virksomhed til privatentreprenør


»Effektivisering handler også om, atde, der bestiller opgaverne får merefokus på hvordan de vil have opgavenløst og kvaliteten i opgaveløsningen – erdet f.eks. nødvendigt at græsset slås togange om ugen eller er én nok? Hvorhurtigt skal der reageres på et nedbrud,hvilket har betydning for om vores med-arbejde kan sidde hjemme på vagt ellerom de skal være til stede døgnet rundt.Det koster selvfølgeligt forskelligt.. Detteer eksempler på valg som man sombestiller og entreprenør skal foretage«siger forretningsudviklingschef BenteDahlgaard Mortensen, Eltel.

Men også sikring af, at hver opgaveløses af de rigtige folk med de rigtigekompetencer er et vigtigt mål og derforer involvering af medarbejderne også etvigtigt element i overgangen fra kom-munalt selskab til privat entreprenør ogkompetencedatabase.

»Vi har fra start haft fokus på at invol-vere medarbejderne i omstillingsproces-sen, bl.a. ved at lave workshops, inter-view og køre med folkene ud på projek-ter. Grundlæggende handler det om, atfå skabt en ny identitet og indstilling ivirksomheden« fortæller Claes Dalby. »Viskal inspirere, motivere og engageremedarbejderne til at arbejde i en kom-merciel baseret virksomhed, bl.a. ved atledelsen går foran med et godt eksem-pel. Midlerne har været – og er – kom-munikation og uddannelse, men ogsåde mere symbolske ting som arbejdstøjog firmalogo er en del af arbejdet medat skabe en ny identitet i Eltel Networks.Og vi oplever stor motivation og enga-gement hos medarbejderne.«

Overgangen til privat entreprenørsel-skab er bl.a. sket efter reglerne i »Lovom virksomhedsoverdragelse« og dettehar betydet, at en række tjenestemands-ansatte medarbejdere har valgt at

fremskynde pensionering eller overgå tilandet arbejde i Københavns Kommune.Afgangen af tjenestemænd har betydet,at man har rekrutteret hvad, der svarertil 100 nye medarbejdere i virksomhe-den, hvilket har bidraget til at give virk-somheden en ny start og inspiration tilhvordan man kan gribe tingene anderle-des an.

Samlet set har processen fra dannel-sen af KE Partner givet øget omsætningog færre medarbejdere, hvilket harværet muligt som følge af ændret orga-nisering af arbejdet. Overgangen fra KEPartner til Eltel Networks har betydetovergang fra offentlige overenskomstertil private overenskomster – og forhand-ling af denne overgang er en langvarigog krævende proces og denne er stadigi gang har man erfaret.

Fokus påmedarbejderudviklingMange virksomheder forventer rekrutte-ringsproblemer i fremtiden og arbejderpå, at gøre arbejdspladsen så attraktivsom muligt for ansøgere. Således ogsåEltel Networks.

»Vi kan jo se, at uddannelsen af nyeingeniører ikke modsvarer efterspørg-slen og tendensen bliver forstærket i dekommende år. En højere effektivitet vedat fokusere på kompetencer og »rettemand på rette sted til rette tid« kan løsenogle af flaskehalseproblemerne, hvilketprivate virksomheder har større mulig-hed for end kommunale, da de ikke harde samme hensyn at tage. Men der ernok også andre modeller som måbenyttes« siger Claes Dalby.

»Vi har en turnusordning for voresingeniører som betyder, at de skal igen-nem et turnusforløb, hvor de kommer til

at arbejde med forskellige fagområder iet 2-års forløb. Forløbet skabes i samar-bejde med medarbejderne og tilrette-lægges så interesser og kompetencer til-godeses. For Eltel betyder dette, at vi fåren medarbejder, der har et godt kend-skab til hele virksomheden og hele tidenudvikles til at matche behovene. Formedarbejderne kan skabes et varieret ogafvekslende udviklingsforløb, fx medfokus på projektledelse«, fortæller forret-ningsudviklingschef Bente DahlgaardMortensen. �

Bag om EltelEltel Networks er et finsk entrepre-nørselskab, der bygger og vedlige-holder forsyningsinfrastrukturer.Hidtil har selskabet koncentreret sigom netværk til elektricitet og tele-kommunikation (fastnet og mobil)samt gadebelysning, men med EltelNetworks A/S har koncernen ogsåtilført ekspertise inden for vand, var-me, gas og afløb. Eltel er på 2-3 årvokset fra at være en finsk virksom-hed til at være etableret i 9 lande.

Hovedparten af Eltel Networks’kunder er forsyningsvirksomheder,men Eltel Networks servicerer også– og i stigende grad – private virk-somheders forsyningsanlæg.

Eltel Networks omsatte i regn-skabsåret 2004 for 612 mio. euro(excl. DK) og beskæftiger i dag i altca. 6.000 medarbejdere i DanmarkFinland, Sverige, Norge, Estland,Letland, Polen og Rusland.

KE Partner omsatte i 2004 for ca.45o mill. kr.

Eltel Networks A/S vil i Danmarkfortsat levere forsyningsrelateredeinstallationer og entreprenørarbejdeinden for forsyningsområdernevand, el, gas, varme og afløb.Blandt ydelserne er projektering ogvedligeholdelse på en lang rækkeområder.

Per 1. november fusionerede EltelNetworks A/S med SwediaNetworks A/S under Eltel Networks-navnet og skaber en ny stor leve-randør af forsyningsinfrastruktur. Deto virksomheder har som mål attredoble omsætningen inden 2008.Eltel Networks leverer infrastrukturtil bl.a. elforsyning, vand, vedlige-holdelse af trafiklys, gadebelysningog elmålere. Swedia Networks laverløsninger til tele- og datakommuni-kation og designer, implementererog vedligeholder private og offentli-ge tele- og datanetværk.

Ny identitet handler også om symbolske ting som logoer og arbejdstøj.


I snart 21/2 år har der været stillet krav tilkommunerne om, at der kun kan opnåsstøttetilsagn til alment nybyggeri i Dan-mark, hvis bygherren er fundet i konkur-rence. Loven trådte i kraft pr. 1. januar2003, og den har siden da omfattet allenybyggerier over 8 enheder af almeneboliger i kommunerne. Det er dog ienkelte tilfælde muligt at undgå konkur-

rencekravet, såsom hvis nybyggeriet eret fortsættelsesbyggeri (ny etape).

For mange af landets kommuner blevgennemførelsen af almene bygherreop-gaver betydeligt besværliggjort, da detsom udgangspunkt var svært admini-strativt at håndtere lovgivningen.

Som konsekvens heraf valgte bygher-rerådgivningsfirmaet Kuben Boplan A/S

tilbage i sommeren 2003 at tage initia-tiv til udvikling af en konkurrencemodel,som kunne gøre det lettere for kommu-nerne at gennemføre disse bygherre-konkurrencer. Hovedformålet var at laveen konkurrencemodel, der kunne sparekommunerne tid og penge.

Kuben Boplan valgte på et tidligt tids-punkt at indgå i et partnerskab med IT-selskabet Swwwing A/S, som efterføl-gende forestod udviklingen af en kon-kurrenceportal på Internettet, hvorpåbygherrekonkurrencerne kunne gen-nemføres.

Et målrettet udviklingsforløb Et afgørende formål med udviklingen ogopbygningen af konkurrencemodellenvar at anvende tildelingskriterier, der vari overensstemmelse med lovens hensigt– nemlig at bygherreopgaven skal tilde-les den bedst egnede bygherre – sagtmed andre ord den bygherre, der harde bedste kvalifikationer til at løse opga-ven, og som vil gøre dette for en accep-tabel pris. Med dette udgangspunkt for

Af Andreas Janson, Kuben A/S

Bygherreforeningen i Danmark står i samarbejde med KL bagkonkurrenceportalen www.bygherrekonkurrence.dk, hvor deter muligt for landets kommuner i overensstemmelse med lov-givningen at gennemføre bygherrekonkurrencer i forbindelsemed valg af bygherre til alment nybyggeri i Danmark.

Bygherrekonkurrencer for alment nybyggeri:

Elektronisk interaktiv konkurrencemodel


øje opstartede Boplan og Swwwing eteffektivt og konstruktivt udviklingsforløbhen over sommeren i 2003.

Under udviklingsforløbet blev deropstartet en tæt dialog med Bygherre-foreningen i Danmark og KL med detklare formål at målrette konkurrencemo-dellens opbygning imod kommendepotentielle brugere.

Dette samarbejde udmøntede sig i, atBygherreforeningen i september 2003overtog rettighederne til såvel konkur-rencemodellen som konkurrenceporta-len, og siden da har Boplan ogSwwwing udelukkende været tilknyttetsom faglig og teknisk support overforbrugerne. Konkurrenceportalen har nuværet offentlig tilgængelig siden okto-ber 2003.

Bruger kommunerne såmodellen?De foreløbige opgørelser fra 2004 for-tæller om en markedsandel på ca.15%,og der ses et fortsat stort potentiale imodellen. Ambitionen og dermed mål-sætningen har fra »fødslen« været, atkonkurrencemodellen og konkurrence-portalen på sigt skulle danne grundlagfor op imod 25% af det samlede antal afbygherrekonkurrencer, som årligt blevgennemført ude i kommunerne.

En opgørelse fra 2004 viser, at dennemålsætning endnu ikke helt er blevetopfyldt, og konkurrenceportaludvalgetunder Bygherreforeningen har derformåtte konstatere, at der stadig vil gå etstykke tid, før kendskabet til modellenhar forankret sig tilstrækkeligt på marke-det.

Hvad angår support af faglig og tek-nisk karakter i forbindelse med gennem-førelse af bygherrekonkurrencer på kon-kurrenceportalen www.bygherrekonkur-rence.dk er denne over de sidste 12måneder faldet til et ubetydeligt lavtniveau, hvilket igen må være en bekræf-telse på, at brugerne forstår at brugemodellen og portalen uden videre ind-blanding fra supportsiden.

Hvorfor bruger kommunernemodellen – og hvorfor brugerde den ikke?Da modellen nu har været tilgængelig isnart to år, kunne det være interessantat gøre sig nogle overvejelser om, hvor-for modellen bliver brugt – og eventuelthvorfor den ikke bliver brugt. Af de 39konkurrencer, der har været gennemførtved hjælp af modellen har der i langt defleste tilfælde været tale om projekter,

hvor driftsherren var udpeget på for-hånd, og hvor driftsherren vel at mærkeogså kunne byde på bygherreopgaven.Når dette er tilfældet viser praksis, at derkun i sjældne tilfælde kommer mere endét bud – nemlig fra driftsherren. Marke-det betragter den omstændighed, atder på forhånd er valgt driftsherre ogmulig bygherre, som en tilkendegivelsefra kommunen om, at man gerne serdriftsherren som bygherre – og så vilandre potentielle bygherrer ikke brugetid på at udarbejde et tilbud. Kommu-nerne lader til at være ganske tilfredsmed denne situation. Modellen kan –for en meget billig penge og megethurtigt – anvendes til at komme overkonkurrencekravet med et på forhåndacceptabelt resultat og uden det storebesvær med tildelingen af opgaven.

Er det så kun konkurrencer afholdtover portalen, der kan karakteriseressåledes?

En uvidenskabelig rundspørge til fag-personer på området giver følgendesvar: Modellen er ganske anvendelig tilkonkurrencer, hvor tildelingskriteriet erde bedste bygherrekvalifikationer og pri-sen for bygherreopgaven afvejet i et for-hold bestemt af kommunerne, dvs. helti lovens ånd. Modellen er imidlertid ikke

særlig anvendelig, hvis kommunerneønsker at anvende arkitektoniske kriteri-er, grundpristilbud eller andre forholdsom tildelingskriterium – og det er dermange kommuner, der gerne vil – uan-set konsekvensen kan blive, at man væl-ger den dårligste og dyreste bygherreblot fordi bygherren har tilbudt en højgrundpris eller fået udarbejdet et flot»farveladeprojekt«. Et tilbud på bygher-reopgaven giver jo ikke kommunennogen som helst sikkerhed for, at pro-jektet faktisk lever op til de forventnin-ger, der er skabt ved tilbudsafgivningen.

Det kunne så overvejes at udbyggekonkurrenceportalen, således at disseelementer kunne inddrages i vurderin-gen på et objektivt grundlag. Det erdog vores opfattelse, at konkurrencemo-dellen kan tages op til revision, når Soci-alministeriet finder grundlag for en eva-luering af ordningen, formodentlig iløbet af et par år.

I denne forbindelse må det forventesat der tages stilling til, om konkurrence-kravet skal afskaffes, eller om kriteriernefor tildeling af bygherreopgaven skalformuleres mere præcist.

Læs og se mere på www.bygherre-konkurrence.dk

�

Bygherrekonkurrencer og aktuelle byggerierPr. 1. september 2005 har der været gennemført i alt 39 bygherrekonkurrencer påkonkurrenceportalen med konkurrencemodellen som gennemførelsesgrundlag.

Midtdjurs Kommune var en af de første kommuner, som tog udfordringen op oggennemførte en bygherrekonkurrence ved brug af den interaktive model. Bygher-reopgaven blev vundet af Randersegnens Boligforening, som også på forhånd varudvalgt som driftsherre på byggeriet. Opførelsen af de 16 nye familieboliger erafsluttet, og de nye beboere har pr. 1. juni 2005 taget deres nye almene bolig ibrug.

Ringsted Kommune gennemførte også en bygherrekonkurrence i 2004, hvor dethandlede om at varetage bygherreopgaven i forbindelse med nyopførelsen af 20ældreboliger på det gamle kaserneareal. Bygherreopgaven blev vundet af Andels-boligforeningen af 1941, Ringsted, som også på forhånd var udvalgt som kom-mende driftsherre på byggeriet. Boligerne står færdig til ibrugtagning i foråret2006.

www.stadhavn.dk


Vandforsyningen i Danmark forestås afomkring 2700 almene vandforsyningerog 70.000 enkeltanlæg. Af de almenevandforsyninger er mere end 2500 pri-vate vandværker, og resten er kommu-nale vandværker. Antallet af vandværker– især private - har været faldende gen-nem 20-30 år. Mange af de privatevandværker er meget små med få hun-drede forbrugere, men samlet leverer devand til næsten halvdelen af samtligehusstande i Danmark.

Der er bred polisk enighed om atbevare den decentrale vandforsynings-struktur i Danmark. Det faldende antalvandværker har derfor vakt bekymring -ikke mindst i FVD - som er en interesse-organisation for de private vandværker iDanmark. Det er FVD´s udgangspunkt,at mange af vandværkernes problemerkan løses ved samarbejde mellem vand-værkerne.

Dette blev bekræftet i et pilotprojektom vandværkssamarbejde i 2002 og på

denne baggrund blev »Vandværkspro-jekt 2002-2005« iværksat med støtte fraudviklingspuljen til sikring af Danmarksfremtidige vandforsyning.

Vandværksprojektet fik til opgave atetablere vandværkssamarbejde i et kon-taktudvalg i hver af landets 271 kom-muner og et amtskontaktudvalg i hvertde 14 amter med henblik på optimeringaf samarbejdet med myndighederne.Endvidere har projektet til formål atetablere og optimere samarbejdet mel-lem vandværkerne indbyrdes. I den for-bindelse er der særlig fokus på etable-ring af samarbejde om fælles admini-stration og drift samt udarbejdelse af til-standsrapport og handlingsplan for detenkelte vandværk.

Som følge af kommunalreformen erprojektet blevet justeret i år, så der erkommet stor fokus på etablering afvandværkssamarbejde i de nye storkom-muner med etablering af Vandråd.

FVD har udført projektet på deltid isamarbejde med lokale repræsentanter

Af projektmedarbejder Kaj Lykke Christensen, Foreningen af Vandværker i Danmark

Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) er opmærksom pånødvendigheden af vandværkssamarbejder for sikre vandvær-kernes fremtid og den decentrale vandforsyning i Danmark. Samarbejdet kan fremtidssikres ved, at der oprettes Vandrådfor vandværkerne i hver af de nye storkommuner.

Samarbejde kan sikre vandværkernes fremtid

Her demonstreres, hvorledes styret underboringforetages.


fra vandværkerne. De fleste repræsen-tanter fra de private vandværker harvandværksarbejdet som en fritidsinteres-se ved siden af et fuldtidsarbejde, så dekan kun træffes udenfor almindeligearbejdstider.

Kontaktudvalg i kommunerneI langt de fleste kommuner var deringen kontakt mellem vandværkerneeller ganske lidt og uformel kontakt,som byggede på personlige kontakter. Imange kommuner havde der ikke væretafholdt møde mellem vandværkerneindbyrdes eller mellem vandværkerneog kommunen indenfor de seneste år -og i enkelte tilfælde aldrig.

For at få indblik i det lokale vand-værksarbejde har vi taget kontakt til allevandværker. Herefter blev der indkaldttil møde for vandværkerne i de kommu-ner, hvor der ikke var etableret vand-værkssamarbejde, i nogle tilfælde i sam-arbejde med kommunens tekniske for-valtning. På møderne holder vi oplægom fordele ved at løse opgaver i fælles-skab og om etablering af vandværks-samarbejde.

Der har været stor interesse for etab-lering af samarbejdet, og vandværkernehar stor forståelse for nødvendighedenaf samarbejdet for at sikre professioneldrift af deres vandværk i fremtiden.

Samarbejdet er ofte indledt medgenerel erfaringsudveksling og konkretsamarbejde om enkeltområder som fxfælles tilbud på vandanalyser, udarbej-delse af beredskabsplaner, ringforbindel-ser og lign. På enkeltområderne har dethurtigt vist sig, at der er store fordele fordet enkelte vandværk, idet der kanopnås såvel økonomiske fordele somarbejdsmæssige besparelser ved at løseopgaverne i fællesskab.

Kontaktudvalg i amterne I amter, hvor der ikke var etableret amts-kontaktudvalg, har vi taget initiativ tildette og arrangeret stiftende møde isamarbejde med den lokale FVD-repræs-entant. For at styrke arbejdet har vi i for-skellig grad også påtaget os hvervenesom sekretærer for amtskontaktudvalge-ne. Gennem mødeaktiviteten i amtskon-taktudvalget var det muligt at følgeudviklingen og omfanget af samarbej-det i kontaktudvalgene og derigennemmedvirke til konsolidering af kontaktud-valgene.

FVD´s repræsentant i amtets koordi-nationsforum kan orientere repræsen-tanterne fra kontaktudvalgene om arbej-

det med indsatsplaner og kortlægningaf grundvand, og vandværkerne kan fåindflydelse på tilrettelæggelsen og prio-ritering af indsatsen.

Amtskontaktudvalgene er således vig-tige fora for udveksling af erfaringer påtværs af kommunegrænserne og til atformidle informationer om ny lovgiv-ning og bestemmelser af betydning forvandværkerne, som de enkelte repræs-entanter kan bringe tilbage til kontakt-udvalget i den enkelte kommune.

Vandråd i de nyestorkommunerEfter vedtagelsen af kommunalreformeni 2004 stod det klart, at det var nødven-digt at justere projektet i forhold til disseændringer. Etablering af 99 storkommu-ner i stedet for de nuværende 273 kom-muner og nedlæggelse af amterne villefå afgørende betydning for organiserin-gen af det fremtidige vandværkssamar-bejde.

Det fik høj prioritet at få etableretvandværkssamarbejde i de nye storkom-muner, så vandværkerne kan være medtil at tilrettelægge arbejdet med vand-forsyningen i storkommunen fra starten,og vandværkerne kan deltage aktivt i de»koordinationsfora«, der skal oprettes ihver af de nye kommuner.

I mange tilfælde vil det enkelte vand-værk få større afstand til de nye stor-kommuner, hvor der vil være mange fle-re vandværker - i nogle tilfælde mellem50 og 100 vandværker. Til gengæld bli-ver der »kortere« vej til den store del afopgaverne, som tidligere er løst i amter-

De 3 medarbejdere, der har udført projektet. Fra venstre Kaj Lykke Christensen, Dorthe S. Toft og JeppeK. Hansen

ne, når dette bliver en del af kommuner-nes opgaver.

Derfor er det nødvendigt, at samar-bejdet med kommunerne skal i nye ogmere strukturerede rammer, så projektethar arbejdet for etablering af Vandråd ide nye storkommuner. Det har entenværet ved at oprette et Vandråd medrepræsentanter fra hvert kontaktudvalgeller at sammenlægge eksisterende kon-taktudvalg til ét Vandråd. Der er alleredeoprettet vandråd i mange nye storkom-muner, og de fleste steder er der igang-sat initiativer til dette.

Vandrådets opgave er først og frem-mest at sikre vandværkes repræsentati-on og indflydelse i et koordinationsfo-rum. Det er også et overordnet koordi-nerende og politisk forum for vandvær-kerne i kommunen.

Fælles administration og drift Etablering af fælles administrations- ogdriftskontorer med professionel beman-ding skal medvirke til at aflaste bestyrel-serne for en række vanskelige ogarbejdskrævende opgaver. Det viste sigvanskeligt at få gang i dette samarbejde,da det også kræver mange ressourcerfor vandværkerne at etablere et fælleskontor lokalt, og fordi vandværkerne harmange forskellige løsninger.

Det viste sig også, at mange vand-værker selv har fundet en løsning, somde er tilfredse med. Løsningen af opga-verne bliver ofte udført af bestyrelses-medlemmer som bijob, så problemerneopstår først, når disse personer ophører

�


eller ikke ønsker at udføre opgavernemere.

I sidste del af projektet har vi udvikleten mere regional model, hvor der opret-tes et »vandværkskontor« for et størreområde, som vandværkerne kan tilmel-de sig enkeltvis efterhånden som beho-vet opstår. Dette kontor kan tilbyde pro-fessionelle administrative løsninger fordet enkelte vandværk.

Tilstandsrapport Tilstandsrapport og handlingsplan er etledelsesinstrument, der kan medvirke tilat optimere driften af det enkelte vand-værk og pege på områder, hvor det vilvære hensigtsmæssigt at samarbejdemed andre vandværker for at løse opga-verne professionelt.

Tilstandsrapporten skal ikke forvekslesmed kommunens tilsynsrapport, som eren mere overordnet vurdering af vand-forsyningen i hele kommunen. Forelig-gende tilstandsrapporter, håndbøger og

kurser havde hidtil kun beskæftiget sigmed den tekniske side af vandværksdrif-ten. Projektet udviklede derfor en modelfor tilstandsrapport og handlingsplansom også omfattede de »bløde værdier«som organisatoriske, administrative,økonomiske og driftsmæssige forhold.

Projektet har arbejdet for, at rådgi-vende virksomheder, som udarbejder til-standsrapporter for vandværker, benyt-ter dette koncept. I denne forbindelsehar projektet deltaget i et konkret sam-arbejde om udarbejdelse af tilstandsrap-port for et vandværk, sewww.kristrup.dk. Rapporten afdækkeren række behov for justeringer, som detvil være tilfældet ved de fleste vandvær-ker, ikke mindst i området »bløde værdi-er«.

Hjemmeside mederfaringsudveksling Det har været en vigtig del af projektetat gøre alle oplysninger tilgængelige.

Projektet har udviklet et afsnit på FVD´shjemmeside, hvor alle oplysninger omvandværkssamarbejde og arbejdet i pro-jektet kan findes. Her er der også mulig-hed for at kontaktudvalg, amtskontakt-udvalg og Vandråd kan have deres egetafsnit, så man kan bruge dette til interninformation, og samtidig kan dette bru-ges til erfaringsudveksling mellem deforskellige vandværkssamarbejder.

Dette kan findes på FVD´s hjemmesi-de under »Vandværkssamarbejde«, sewww.fvd.dk. Hjemmesiden er udformet,så den kan anvendes som grundlag foraflevering af projektet og til videreførel-se af opgaverne.

Projektets hovedkonklusioner • Vandværkernes erfaringer fra samar-

bejdet i kontaktudvalgene forventesat medvirke til et mere gnidningsfritog professionelt samarbejde i dekommende Vandråd, men det vilfortsat kræve en stor indsats fraFVD´s repræsentanter eller eksternekonsulenter med opfølgende arbejdeog kursusaktivitet med henblik på atfastholde aktiviteten i kontaktudvalgog Vandråd.

• Aktiviteten i amtskontaktudvalgeneskal fastholdes til udgangen af 2006for at holde kontakten til det lokalevandværkssamarbejde, og samtidigter det nødvendigt at etablere et nytforum, hvor bestyrelsesmedlemmer-ne i Vandrådene kan mødes regio-nalt.

• Vandværkerne har mange forskelligegode løsninger på drift og admini-stration, og problemerne opstårførst, når den person, som har udførtopgaverne, ophører. Derfor skal tilby-des løsninger lokalt/regionalt, somvandværkerne kan tilslutte sig, nårbehovet opstår. Det er vigtigt, atløsningerne er professionelle medpersoner, som har dette som dereserhverv, og at det er permanente til-bud, som ikke afhænger af enkeltper-soner.

• Tilstandsrapporten med tilhørendeoplæg til handlingsplan udgør etgodt ledelsesinstrument og givergrundlag for at vurdere fremtidsper-spektiver og behov ved det enkeltevandværk med henblik på at sikre enbæredygtig vandforsyning på kon-kurrencemæssige vilkår.

�

Naturlig nedbrydning omfatter masse-reducerende processer bestående afmikrobiologisk og abiotisk nedbrydning,der fjerner forureningskomponentersom olie og benzin herunder MTBE igrundvandet. Den mikrobiologiske ned-brydning sker ved hjælp af de naturligtforekommende bakterier og svampe igrundvandet, der nedbryder olie- ogbenzinstofferne for at udvinde energi ogkulstofatomer, som er nødvendige formikroorganismernes metabolisme ogvækst.

TeknologienPrincippet ved naturlig nedbrydning er,på baggrund af målinger og prøvetag-ning fra grundvandet, at vise, at forure-ningen ikke udgør nogen risiko for men-nesker eller miljø. Målet er at dokumen-tere, at de naturligt forekommendemikroorganismer er i stand til at nedbry-de den konstaterede forurening. Måleter ligeledes at dokumentere, at ned-brydningen er tilstrækkelig til at sikre, atder ikke sker en uacceptabel spredningaf forureningen. Ved naturlig nedbryd-ning efterlades hele eller dele af forure-

ningen i grundvandet, og ved jævnligemålinger og prøvetagning dokumente-res det, at forureningen bliver mindreog ikke større.

Fra forureningskilden vil forureningenspredes i en forureningsfane nedstrøms igrundvandets strømningsretning. Det eressentielt, at der foretages en fuldstæn-dig kortlægning af forureningsfanenover en tidsperiode herunder beskrivelseaf koncentrationer i forureningsfanensamt dennes form og udbredelse. Det ervigtigt at kunne vurdere, om forure-ningsfanen er under udvikling, stagne-rende eller vigende. Ligeledes er detessentielt, at grundvandets redox-para-metre moniteres opstrøms, under ognedstrøms hot-spot, da redox-parame-trene beskriver potentialet for naturlignedbrydning. Redox-parametrene ilt,nitrat, jern III/jern II, sulfat og kuldioxider elektronacceptorer, der efter en ter-modynamisk rangorden omsættes afmikroorganismerne ved naturlig ned-brydning.

De grundvandskemiske og hydrogeo-logiske forhold på lokaliteten skal væreegnede til at anvende naturlig nedbryd-ning og grundvandets strømningsret-ning og strømningshastighed samt

eventuelle variationer i denne skal ken-des. Naturlig nedbrydning kan ikkepåvises alle steder, og nedbrydnings-hastigheden kan variere væsentligt fralokalitet til lokalitet afhængig af bl.a.type og koncentration af forurening,redox-parametre og mikroorganismer.Forureningen skal være biologisk ned-brydelig, for at naturlig nedbrydningkan anvendes. Ofte kan der med fordeludføres felt- eller laboratorieforsøg medjord eller grundvand fra lokaliteten, såle-des at potentialet for biologisk nedbryd-ning på den konkrete lokalitet kan vur-deres. De fleste organiske forureningerkan i større eller mindre grad nedbrydesnaturligt.

Forurening på en tankstation– et eksempelPå en grund, der tidligere husede entankstation, blev der påvist en kraftig for-urening med olie og benzin i jorden oget underliggende sekundært grund-vandsmagasin. Den del af jordforurenin-gen, som det var muligt at grave væk,blev fjernet, således at yderligere forure-ningsnedsivning til grundvandet blevminimeret. Forureningen udgjorde ikkenogen risiko for de mennesker, somopholdt sig på lokaliteten og scenariet foret afværgeprojekt var derfor at afklare,hvorvidt den påviste forurening udgjordeen risiko for grundvandet. Et projekt mednaturlig nedbrydning kunne dokumente-re den miljømæssige risiko og blev derforvalgt som afværgestrategi.

På baggrund af miljøtekniske borin-ger til grundvandsmagasinet og gentag-ne prøvetagninger af grundvandet overflere år blev forureningen grundigt kort-lagt henholdsvis opstrøms, under ognedstrøms hot-spot med beskrivelse afforureningsfanens form og udbredelsesamt tilstedeværelse af forskellige red-oxzoner. MTBE blev kun påvist i éngrundvandsboring og kun i meget lille


Naturlig nedbrydning afolie og benzin

Af projektleder Steffen Damgaard Nielsen, Carl Bro Gruppen

Naturlig nedbrydning er en nyere afværgeteknologi i Dan-mark, som bruges til at rense forurenet grundvand ved hjælpaf de mikroorganismer, der naturligt forekommer i miljøet.Metoden kan bruges på stedet uden tekniske installationereller oppumpning af grundvand, hvilket gør metoden billig ogmiljøvenlig i forhold til andre mere energikrævende oprens-ningsteknologier.

koncentration, hvilket stemmer overensmed, at benzinstationen blev lukket imidten af 1980’erne, svarende til dettidspunkt, hvor salget af MTBE-holdigtbenzin begyndte.

Opstrøms hot-spot blev der påvist ethøjt indhold af ilt i grundvandet, sompå grund af den kraftige forurening ihot-spot blev forbrugt af de forurenings-nedbrydende mikroorganismer. I hot-spot udvikledes der et iltfrit miljø ogzoner domineret af forskellige typer red-ox-reaktioner og dermed også forskelli-ge typer af mikroorganismer. De påvisteredoxparametre, herunder det høje ind-hold af ilt, indikerede, at der i grundvan-det var et stort potentiale for mikrobielnedbrydning, som var mere end dob-belt så stort i forhold til den målte foru-rening. Dette var ensbetydende med, atredoxparametre ikke var den begræn-sende faktor i forbindelse med denmikrobielle forureningsnedbrydning.

Der blev udført en risikovurdering påbaggrund af henholdsvis JAGG (Mil-jøstyrelsens program til risikovurdering)og Bioscreen (program til risikovurde-ring udviklet for den amerikanske mil-jøstyrelse EPA). Modelberegninger base-ret på disse programmer samt de pålokaliteten konstaterede forureninger ogredoxparametre viste, at grundvands-

kvalitetskriteriet ville blive overholdt i ennedstrøms afstand fra forureningskildenpå ét års grundvandstransport ellermaks. 100 m. Dette svarer til de over-ordnede krav til risikovurdering, somMiljøstyrelsen stiller, såfremt det skalkunne konkluderes, at forureningen ikkeudgør nogen risiko for grundvandet. Påden baggrund blev det anbefalet, atprojektet kunne afsluttes.

Muligheder ogbegrænsningerNaturlig nedbrydning er en afværgetek-nologi, som kræver en stor grad af sik-kerhed for konsekvenserne af oprensnin-gen, fordi det i praksis ofte kan værevanskeligt at foretage en fuldstændigoprensning inden for en overskueligårrække. Typisk vil et afværgeprojektmed naturlig nedbrydning blive afsluttetpå baggrund af en risikovurdering og enikke fuldstændig fjernelse af forurenin-gen. En begrænsning ved metoden kanvære oprensningens tidsperspektiv ogden ikke fuldstændige forureningsfjer-nelse sammenlignet med mere aktiveafværgeteknologier.

Moniteringsprogrammet til doku-mentation og overvågning af naturlig


nedbrydning kan ofte blive stort, ogfokus bør derfor være på at optimeremoniteringen bl.a. ved implementeringaf nye moniteringssystemer. Den typiskedriftsperiode for et afværgeprojekt mednaturlig nedbrydning er 3-5 år afhæn-gig af det ønskede oprensningsniveau,samt forureningens type og udbredelse.

Naturlig nedbrydning kan brugesoveralt, men har især sin berettigelse pålokaliteter, hvor der er en restforureningi grundvandet, som ikke ligger tæt pådrikkevandsindvindinger, og hvor derikke eksisterer en akut risiko for grund-vandet. På baggrund af monitering overflere år dokumenteres det, at forurenin-gen bliver mikrobielt nedbrudt, og atden ikke udgør en risiko for drikkevands-interesser og grundvandsressourcer.

Ved naturlig nedbrydning kan deroprenses grundvand over et stort arealog i stor dybde, hvor konventionelleoprensningmetoder teknisk og økono-misk ikke er realistiske. Naturlig ned-brydning udnytter naturens eget poten-tiale til at nedbryde forurening og er enafværgeteknologi, der er mindre bela-stende for miljøet end mere aktive ogenergikrævende teknologier til oprens-ning.

�

Forureningsfane i grundvandet med olie og benzin fra en tankstation. Foru-reningens hot-spot med de højeste koncentrationer er med grundvandettransporteret fra tankstationen nordvest for vejen og ud under vejen. Natur-lig nedbrydning reducerer forureningskoncentrationerne med voksendeafstand til forureningskilden.

Redoxzoner i forureningsfane med olie og benzin. Redox-parametrene beskri-ver potentialet for naturlig nedbrydning. Det høje indhold af ilt opstrømshot-spot bliver forbrugt af de forureningsnedbrydende mikroorganismer, ogder udvikles zoner domineret af forskellige typer redox-reaktioner og dermedforskellige typer af mikroorganismer.


Storrammekontraktmellem Nesa ogEltel NetworksNesa har underskrevet enrammekontrakt med EltelNetworks, hvor EltelNetworks i løbet af de næste4 år skal udføre kabellæg-ning af lavspændingsluftnet-tet samt etablering af etkommunikationsnet (FTTH) iNesa forsyningsområde.

Nesa og Eltel Networkshar indgået en kontrakt,hvor Eltel Networks årligtskal kabellægge ca. 200 kmlavspændingsluftnet samtetablere FTTH. Kabellægnin-gen betyder en fremtidssik-ring af elforsyningen for Nes-

as kunder, og FTTH giverkunderne mulighed for bred-båndsløsninger.

»Det er et krævende pro-jekt, som vi skal udføre forNesa. Med den store eksper-tise som Eltel Networks haropbygget med kabellæg-ningsprojekter, ser vi detsom et skulderklap, at en såstor aktør som Nesa ønsker

at udnytte de kompetencer.Det glæder os yderligere, atNesa ønsker at udbygge detsamarbejde som de to virk-somheder har inden for El-forsyningsområdet«. udtalerPeter Nielsen (adm. Dir forEltel Networks).

Eltel Networks udfører idag arbejde for Nesa i for-bindelse med fejlsøgning og-retning af højspændings-kabler, mobile elværker,kabellægning og etableringaf FTTH.

»Valget af Eltel Networkstil udførelse af denne opgavebygger på det faktum, atNesa ser Eltel Networks somen troværdig og fleksibelpartner, med en klar forstå-else for det image som Nesaønsker at have overfor kun-derne. Et forhold EltelNetworks har bevist ved detigangværende kabellæg-ningsarbejde for Nesa. Altdette sammenholdt med detkonkurrencedygtige tilbudpå opgaven,« udtaler LarsLorensen,Nesa.

For begge parter er dennekontrakt endnu et trin i enfortsat udvidelse af de tovirksomheders samarbejde.

Iltsvind forværretIltsvindet i de danske farvan-de er forværret både iomfang og intensitet i løbetaf den sidste måneds tid. Detviser den seneste iltsvinds-rapport som DMU netop haroffentliggjort på hjemmesi-den. Årsagen er mangel påkraftig vind som kan pressenyt, iltrigt bundvand ind i deindre danske farvande ogdermed forbedre iltforholde-ne. Kraftig vind vil flytterundt på det iltfattige bund-vand. Hvis fisk bliver fanget i

dette bundvand kan resulta-tet blive fiskedød og efterføl-gende døde fisk på strande-ne.

Kilde:www.dmu.dk

Kvalitet oggennemsigtighedpå natur- ogmiljøområdet Ligesom mange virksomhe-der har kvalitetsstyring, skalkommunerne nu også ind-føre et kvalitetsstyringssy-stem. Det skal bidrage til kva-litet og gennemsigtighed pånatur- og miljøområdet.

- Systemet er et redskab tilkommunerne, som kan med-virke til, at kommunerne væl-ger og klargør deres måde atarbejde med sagerne. Det vilbåde hjælpe medarbejderneog give borgerne gennem-sigtighed i forhold til kom-munernes forvaltning afnatur- og miljøområdet, sigerformanden for KL’s Miljø- ogForsyningsudvalg, borgme-ster Kurt Hockerup, i forbin-delse med Miljøministerietsoffentliggørelse af rapportenfra kvalitetsstyringsudvalget.

Et enigt udvalg beståendeaf de kommunale parter,industrien, landbruget, Dan-marks Naturfrednings fore-ning og Miljøministeriet harudformet retningslinjerne foret kvalitetsstyringssystem,som kan anvendes i kommu-nerne.

- Det er klart, at der er for-skel på et kvalitetsstyringssy-stem til en tyggegummifabrikog til en kommunal forvalt-ning. Arbejdet i en kommu-nal forvaltning er selvsagtmere tværfagligt, og manskal også sikre en sagsbe-handling, der passer til denenkelte borger og virksom-hed, siger Kurt Hockerup.

Spildevandstilladelser - tilslutning til offentlig kloak....................21.-22. .....nov.Gadekær og branddamme...............................................................................24. .....nov.Mikrobiologi.................................................................................................28.-29. .....nov.Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ....................................................28. .....nov.Konflikthåndtering på genbrugsstationer ..........................................01.-02.......dec.Procesteknisk opdateringskursus (Proces 3) ......................................05.-06.......dec.Landzoneadministration...................................................................................07.......dec.Atex direktivet ....................................................................................................08.......dec.Slamhydrolyse .............................................................................................12.-13.......dec.Driftslederen 2006 .....................................................................................30.-31. ......jan.Udbud af kloakopgaver............................................................................06.-08. ......feb.Lokal Agenda 21 ................................................................................................09.. ......feb.Introduktion til grundkursus ..................................................................20.-21. ......feb.Skimmelsvampe ..................................................................................................21. ......feb.Grundkursus i spildevandsrensning......................................................22.-24. ......feb.Optimering af mekanisk rensning.........................................................27.-28. ......feb.Håndtering af jord .....................................................................................27.-28. ......feb.Administration af lokalplaner .......................................................................27.. ......feb.Administration af kloak............................................................................02.-03. .....mar.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

- Vi er glade for, at det nyesystem kan rumme den storevariation, der er kommuner-ne imellem. Nogle kommu-ner har for eksempel vand-løb, der krydser kommune-grænsen, og det sætter heltandre krav til samarbejdetmed nabokommunen endhos kommuner, hvor detteikke er tilfældet. Og det ernetop styrken ved det nyesystem, at det kan indeholdedenne variation.

- Vi ser positivt på det nyeredskab. Det kan bidrage tilat systematisere overdragel-sen af de nye opgaver fraamterne, og det vil være etrigtig godt redskab til at syn-liggøre det store arbejde, derallerede i dag gøres på natur-og miljøområdet i kommu-nerne, siger Kurt Hockerup.

Kilde:www.kl.dk

Affald på vægtenDe kan lige så godt vænnesig til det, borgerne i Aarupog Vissenbjerg. Når de skallægges sammen med fireandre kommuner til den nyeAssens Kommune, så skal detil at betale affald efter vægt.Det gør de andre nemlig.

-Sådan bliver det med storsandsynlighed, siger forman-den for teknisk udvalg i Haar-by Kommune Arno Terman-sen. Også selv om borgerneikke kan lide det.

- Folk var også utilfredse,da vi indførte det i Haarby,men det er mit indtryk, atfolk er glade for ordningennu. Og man behøver jo ikkesortere sit affald, siger ArnoTermansen.

Politikerne i de seks kom-muner har ikke truffet nogenendelig beslutning om skral-det endnu.

Kilde:www.dr.dk

Miljøministerensætter fokus påstyrkethåndhævelse Med forbillede fra det sven-ske Miljöbrottsråd opretter

miljøministeren et samar-bejdsforum mellem mil-jømyndigheder, politi oganklagemyndighed om mil-jøstraffesager både lokalt ogpå statsligt niveau.

»Danmark har en megetomfattende miljølovgivning,men regler er kun gode, hvisde overholdes i den virkeligeverden. Derfor sætter jegfokus på håndhævelse. Måletmed samarbejdsforummet eren mere effektiv håndteringaf miljøstraffesager. Det skalblandt andet sikre en bedreudveksling af erfaringer medmiljødomme og miljøkrimi-nalitet, vurdere bødestørrel-ser og give mulighed for, atde forskellige myndighederkan gennemføre kampagner ifællesskab«, siger miljømini-ster Connie Hedegaard.

Større bøder til miljøsynde-re og bedre vejledninger tilkommunerne om, hvordanmiljøreglerne skal bruges oghåndhæves, er andre af mil-jøminister Connie Hede-gaards initiativer inden forhåndhævelse af miljølovgiv-ningen. Kommunerne over-tager i forbindelse med kom-munalreformen en del af deopgaver, som nu ligger iamterne, herunder tilsynsop-gaver.

»Sanktioner overfor lovo-vertrædelser er et nødvendigtled i enhver lovgivning, ogdet må ikke kunne betale sigat overtræde miljøreglerne.Men den overordnedebestræbelse må naturligvisvære at undgå lovovertrædel-ser. Der skal derfor være kla-re, overskuelige retningslinjerfor, hvordan reglerne skalbruges og håndhæves«, sigerConnie Hedegaard.

Ministeren har foreslåetmarkant højere bøder til ski-be, der bevidst lukker olie udi danske farvande, og tagetskridt til at styrke håndhævel-sen på kemikalieområdetgennem stærkere kontrolmed produkter og bedrekommunikation med virk-somhederne.

Miljøministerens initiativerbliver præsenteret på en kon-ference, hvor ministeren harinviteret repræsentanter frapolitiet, domstolene, universi-

teterne, kommuner og amtertil debat om håndhævelse afmiljølovgivningen. Konferen-cen følger op på en rækkerundbordssamtaler ministe-ren havde med forskelligeeksperter i efteråret.

Kilde: www.mst.dk

Tilladelse til BalticGate Transport- og Energiministe-riet har udstedt principiel til-ladelse til Baltic Gate Termi-nal for etablering af en havnved Stigsnæs

Kystdirektoratet har påvegne af Transport- og Ener-giministeriet netop udstedtprincipiel havnetilladelse tilBaltic Gate Terminal, der påStigsnæs ønsker at opføreDanmarks største container-terminal.

Bestyrelsesformanden forBaltic Gate Terminal, borg-mesteren i Skælskør Ole Dro-st, siger om projektet: »Deter meget positivt, at vi nu ivores nye storkommune fårmulighed for at etablere eninternational containerhavn,der vil skabe 1.000-2.000arbejdspladser for fag- ogufaglærte i vores område.Projektet vil fremmeerhvervsudviklingen i Ny Sla-gelse Kommune og i øvrigt ihele Regionen. Det er megetglædeligt, at vi efter at havearbejdet intenst med projek-

tet i mere end 6 år omsiderhar modtaget den principiel-le tilladelse til etablering afcontainerhavnen.«

Baltic Gate Terminal etab-lerer en ca. 80 hektar storcontainerhavn med ca. 1.150m kaj med 18 m vanddybde.Havnen vil i løbet af 5 år kun-ne håndtere 1.000.000 TEU(1 TEU svarer til en 20 fodscontainer), hvoraf 85 % vilvære transitcontainere til ogfra Østersøområdet. Byggeri-et af containerterminalenindledes i en periode, hvorcontainertransport over alt iverden er stærkt stigende, oghvor mange europæiske con-tainerterhavne slås med fla-skehalsproblemer. Havnenbliver Danmarks største con-tainerhavn og vil særligt afla-ste containerhavnene i Ham-burg og Bremerhaven. Stig-ningen af containertranspor-ten i Østersøområdet, somcontainerterminalen vil betje-ne, er de seneste år forøgetmed 25% årligt.

Ny rapport omkomposttoiletterMiljøstyrelsen har udsendt enny rapport om kompostto-iletter. Rapporten viser at selvefter langs tid opbevaring afhuman fæces i kompostto-iletter kan bakterier fra men-neskers tarmsystem overleve.Fæces fra kompostbeholdere



bør ikke anvendes til jord-brugsformål uden viderebe-handling, da dette skønnes atvære behæftet med hygiejni-ske og sundhedsmæssige risi-ci. Et alternativ til lokal hånd-tering og behandling aftoiletaffald fra komposttoilet-ter kan være at indsamleaffaldet og kompostere detcentralt i et større komposte-ringsanlæg. I projektet bleven række komposttoiletterundersøgt for at vurdere denhygiejniske kvalitet af kompo-steret afføring. Undersøgel-serne viste høje antal afmavetarmbakterier selv i flereår gammelt materiale. Dettebetyder, at der er risiko for ateventuelle sygdomsfremkal-dende bakterier kan oveleve ikomposttoiletter samt at rest-produktet kan udgøre ensmitterisiko ved håndteringog anvendelse som gødning,f.eks. i egne haver. Desudenblev der i projektet udførtmodelforsøg, som skullesimulere centralkomposte-ring af fæces. Forsøgeneviste, en reduktion af antallet

af mikroorganismer på mereend fire log-enheder.

Killde:www.mst.dk

Selvlysendeskraldemænd iOdenseStørre sikkerhed på arbejds-pladsen. Det er resultatet forskraldemændene i Odense,efter at Odense Renovations-selskab som et af de førstedanske renovationsfirmaernetop har iklædt samtligemedarbejdere selvlysendearbejdstøj.

Kommunikationschef ClausSørensen fra Odense Renova-tionsselskab er en glad mand.Og det er han, fordi hans kol-leger i dag har fået en væs-entlig sikrere dagligdag på defynske gader og veje.

»Vores renovationsmedar-bejdere arbejder ofte i tættrafik, hvor bilerne kommertæt på. Derfor har vi valgt atinvestere i nyt selvlysendearbejdstøj, fordi det giver

medarbejderne en væsentligstørre synlighed. Forhåbent-lig betyder det nye tøj, at viundgår ulykker i fremtiden,«siger han.

En væsentlig sidegevinstved den nye beklædning er,at tøjet forventes at bidragetil færre sygedage i medar-bejderstaben. Det skyldesikke mindst, at Odense Reno-vationsselskab ifølge Kansashar valgt at investere i denbedste beklædning frainderst til yderst

BST Midtjyllandbliver en del afHedeselskabetMiljø og Energi På generalforsamlingen den26. oktober i Foreningen BSTMidtjylland blev det enstem-migt besluttet at overdragede 20 medarbejdere samtvæsentligste aktiver og aktivi-teter til Hedeselskabet Miljøog Energi A/S. Foreningenfortsætter og viderefører BST-aftalerne, så længe der er enBST-ordning, men alle ydel-ser købes nu af det nye sel-skab.

Hedeselskabet overtog i2004 BST Sjælland, og detnye initiativ er taget ud fra etønske om dels at gørearbejdsmiljøaktiviteterne iHedeselskabet landsdækken-de, dels at styrke den samle-de arbejdsmiljøkompetence ivirksomheden.

- Vi supplerer hinandenperfekt, siger adm. direktør iHedeselskabet Miljø og Ener-gi A/S Jesper Nybo Andersen.

- I Hedeselskabet har vihidtil taget os af det eksternemiljø og byggeri, mens BSThar haft det interne miljøsom arbejdsfelt. Vi har løsttekniske opgaver uden pro-blemer, mens vi har haftbehov for bistand, når vi skul-le kombinere mennesker ogproces. Det kan BST.

Kilde: Hedeselskabet

�

KTC bestyrelsePå det konstituerende mødeblev:

Mikale Jentsch , formand valgt direkte på generalfor-samlingenHans-Jørgen Bøgesø,næstformandJørgen Jensen, sekretærSøren Peter Sørensen,kassererAnders Thanning,bestyrelsens kontakt til Stads- og havneingeniøren

KTCs faggruppe for FysiskPlanlægningBestyrelsen har udpeget

Teknisk Chef Søren Quist Hansen,Søndersø Kommune tilposten som ny formand.

Runde dage.I december måned kan føl-gende fejre:60 år21-12 Teknisk chefBent FoldagerEgvad Kommune

HøringssagerI perioden 28. sep. Til 20.okt. 2005 har faggrupperneafgivet svar i følgende sager:

Udkast til bekendtgørelseog vejledning om kommuna-le parkeringsfonde

Oplæg om videncenterSkraldemænds arbejdsmil-

jøUdkast til bekendtgørelse

om energimærkning af byg-ninger

Aftale om el-skrotBehov for kommunale fæl-

lesskaber på VVM-området

KTC Viden CenterVed udgangen af okt. er der:Antal brugere: 4181Kompetencepersoner: 1050Antal afsnit: 1250

KTCnyt

www.ktc.dk

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingCarl Bro Gruppen,


M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskomprimato-rer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ArbejdsmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dk

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Salgskontoret INBYAGRO ApS.Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.L elementer/betontanke/vægelementer.

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerBroconsult

www.broconsult.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

ForsyningsteknikHedeselskabet Miljø og Energi A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

ForureningsundersøgelserBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


Leverandørtiltekniskforvaltning


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.rFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarELTEL NETWORKS,

Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, over-dækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg, affalds-neddelere.


Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger,også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning ogborgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-dataLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web- løsninger.Århus tlf. 87 38 61 11.Esbjerg tlf. 36 97 36 30.Roskilde tlf. 46 30 03 00.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Leverandørtiltekniskforvaltning


Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32.www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle former for hav-ne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde,kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbe-skyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsar-bejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samtalle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE technology, SøborgTlf. 39 55 59 99 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 5969.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og VandmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S


NedrivningGolder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N.

www.golder.comTlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl.Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med mil-jøsanering og nedrivningsarbejder.Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.



LeverandørtiltekniskforvaltningNedsivning

Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/SMarielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

OverdækningerSalgskontoret INBYAGRO ApS.

Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabs-faciliteter

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.com/dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsug-ning, kloakrensning.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringELTEL NETWORKS,

Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected] • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for led-ningsrenovering«.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 35 16 00Viborg tlf. 87 28 10 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 99 30 12 00Roskilde tlf. 46 30 03 10www.hedeselskabet-me.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingHedeselskabet Miljø og Energi A/S


Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hedeselskabet.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,


ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SpildevandsrensningCarl Bro Gruppen,


H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Trafiktællinger- og analyserEfterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

ToiletbygningerDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 11146

Documents

Stads & Havneingeniøren November 2005