Stads & Havneingeniøren September 2005

stads&havneingeniøren

September 9 � 2005

fagblad

for teknik

og miljø

Kunne du tænke dig at høre hvordan kommunernes Vej & Park afdeling i Svendborg, Frederiksværk, Ribe og Skjern har indført en mobil løsning, der betyder,at de på under 2 minutter kan udfylde en timeseddel uden at skrive ét ord?

Alle medarbejdernes registreringer bliver sendt trådløst til driftslederne på materielgården. Læs mere på www.handstep.com/taskmanager

Udfyld din timeseddel på under 2 minutter

”Den bedste ved HandSteps løsning er atden er let for mine medarbejdere at bruge”

Ole Martin PedersenEntreprenørchef,Svendborg Kommune

HandStep er førende indenfor mobile løsninger baseret på håndholdte computere og Smartphones. Vi har specialiseret os i at identifi cere forretnings-områder der med fordel kan gøres mobile, og har stor erfaring i at implementere løsningerne hurtigt og effektivt. Vores kunder er virksomheder med mange mobile medarbejdere der ønsker at effek-tivisere samt øge deres konkurrenceevne.

Kontakt HandStep på 3038 9000, eller læs mere på www.handstep.com

3

Forside:Kastrup Søbad. Læs artiklen på side 14. Foto: ERCO.

Kommunalreformen stiller foreningen KTC overfor en række udfordringer. I taktmed at det nye kommunale landskab toner frem, kan vi nu pege mere konkretpå disse udfordringer.

Det nuværende antal kommuner falder fra 271 til 98, hvorfor antallet af »fødte«medlemmer i henhold til vedtægterne falder fra knap 300 til 100 medlemmer.De nuværende 23 KTC-medlemmer fra fælleskommunale selskaber vil også blivetil færre fremover, lad os sige til 10.

Så de gældende vedtægter vil give foreningen ca. 110 tekniske chefer fremover.

I de seneste fem år har 25-30 % deltaget i KTC’s årsmøder og i kurset »Den tek-niske chef2 i Grenå. Fortsætter denne tendens vil disse begivenheder fremover fåbesøg af 28–33 tekniske chefer, hvoraf en relativ stor del vil være bestyrelsesmed-lemmer, kredsformænd og lign. Det bliver nok lidt indeklemt , så her er bestemten udfordring at skal løse.

Medlemstallet har også økonomisk betydning. Ved et medlemstal på ca. 110 skaldet netop vedtagne kontingent på 2500 kr./år stige til 7500 kr./år for at fasthol-de foreningens kontingentindtægt. Abonnementet KTC Viden Center skal stigetil 6500 kr./kommune for at denne aktivitet fortsat kan hvile i sig selv. Dermed vilet »helt« medlemskab for en kommune udgøre mindst 14.000 kr./år. Dette tal erogså et argument for en bredere medlemskreds.

Endelig vil kommunalreformen formentlig betyde, at de aktive medlemmer vil fåen lavere gennemsnitsalder end den nuværende gennemsnitsalder i KTC. Denneforyngelse vil betyde at de traditionelle årsmøders form og indhold skal revurde-res, hvilket også en spændende udfordring, som bestemt kan løses.

Kommunalteknisk Chefforening er som vi vedtog i Nyborg i 2004 en cheffore-ning. Ingen tvivl om det. Men hvad forstår vi ved en teknisk chef fra 2007, hvorflere kommuner organiserer sig med direktion besat med tværfaglige direktører?

Foreløbig står der i vore vedtægter, at som medlemmer kan optages følgende:

Kommuner med indtil 100.000 indbyggere.Forvaltningschefer, placeret umiddelbart under kommunaldirektøren, med ansvar for et kom-munalteknisk område og med direkte reference til et politisk udvalg. Forvaltningschefen kanmidlertidigt udpege en anden med ledelsesfunktion indenfor det kommunaltekniske område tili sit sted at være medlem af foreningen.

Kommuner med 100.000 indbyggere eller derover.Direktører med ansvar for et kommunalteknisk område. Chefer, der har direkte reference til endirektør for et kommunaltekniske område.

Fælleskommunale selskaber.Direktører / chefer for primærkommunale og fælleskommunale selskaber inden for et kommu-nalteknisk område og kun såfremt disse er 100 % offentlig ejet og har selvstændigt status somselskab.

Hvor stor skal KTC være fremover og hvem skal være medlemmer, så vi kan fast-holde indflydelsen overfor ministerier og KL? Det må nu drøftes blandt medlem-merne, i kredsene og i bestyrelsen, så bestyrelsen på generalforsamlingen i 2006i Helsingør kan fremlægges et fornuftigt forslag, som alle kan tilslutte sig efter enkonstruktiv debat. KTC skal fastholdes som en faglig og livlig chefforening, hvorogså de 5-6 største kommuner får udbytte og bidrager til foreningens fortsatteudvikling og indflydelse.

teknisk chefSøren Peter Sørensen

Silkeborg Kommune, medlem af KTCs bestyrelse

Foreningen KTC og reformen

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Stads- ogKommunegartnerforeningensamt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødMobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl.I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

SEPTEMBER 2005Nr. 9 • 96. årgang

LederAf teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg . . . . . . . . . . . . . . 3

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Byudvikling - et fælles projektAf chefkonsulent Maj Green, KL, regionschef Jens Holck-Christiansen,Kuben Byfornyelse Danmark ogdirektør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium . . . . . . 10

Kastrup Søbad- en fryd for øjet og de badelystneAf skovog landskabsingeniør Rasmus Bartholdy Jensen, TårnbyKommune, arkitekt Frederik Pettersson, White Arkitekter AS ogcivilingeniør Jørn Jensen , NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Image i et narrativt perspektiv!Af teknisk direktør Ole Jørgen Jensen, Skive Kommune ogkonsulent Hans Jørgen Filges, PHR ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Fra bagside til forside- en ny bydel i RoskildeAf chefplanlægger Martin E. Holgaard, Roskilde Kommune,afdelingleder Erling Fischer, NIRAS ogchefkonsulent Johan Bramsen, NIRAS konsulenterne . . . . . . . . . . 22

Miljøvurderinger styrker planarbejdetAf civilingeniør Joy Alrøe Andersen, Hedeselskabet Miljø & Energi A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Planlov og butikker!Af advokat, lic. jur. Mogens Moe, DLA Nordic . . . . . . . . . . . . . . . 28

Afløbssystemet år 2030Af Mogens Henze, Institut for Miljø & Ressourcer, DTU . . . . . . . . 31

KTC Viden Center - mulighedernes netværkAf vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC . . . . . . . . . 36

Spildevand:Det stærkeste holdAf journalist Mette Vaabengaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

GIS for gartnereAf stadsgartner Flemming Kruse, Vodingborg Kommuneog direktør Henrik Rask, ARTOGIS a/s . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

En utraditionel brorenoveringAf Andreas Jacobsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Kommunernes tekniske kort -undersøgelse af betalingsstrømmeAf Inge Flensted, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Cykellisterens talerør fylder 100 årAf projektleder Trine Juncher Jensen, Dansk Cyklist Forbund . . . . . 48

Affaldsafgiften blokerer for genavendelseAf cand. scient. Rene Møller Rosendal, RenoSam . . . . . . . . . . . . . 51

Dynamik i affadsplanlægningenAf konsulent Birgitte Fjeldberg og produktchef Kim L. Røgen,Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Grøn dagsorden!Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Eventyrlige blomsterAf Rikke Kroier, Foreningen af Kommunale Park ogNaturforvaltere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

KTC Årsmøde 2005 i Herning:Fra Pinocchio til PippiAf redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Stille områder i byer- en ny udfordringAf konsulent Hugo Lyse Nielsen, Acoustica - Carl Bro . . . . . . . . . . 62

Set & sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

INDHOLD

Side 26

Side 14

SIDE 10

SIDE 56

SIDE 62

SIDE 31

SIDE 6

SIDE 45

SIDE 59

SIDE 42

SIDE 38

KTCs bestyrelse får ny for-mand og et par nye medlem-mer fra 1.oktober. Det blevresultatet af KTCs generalfor-samling i Herning i dagenefra 1. til 3. september. Dennye bestyrelse er herefter (fravenstre) teknisk direktørHans-Jørgen Bøgesø, Kol-

ding, teknisk direktør AndersThanning, Hvidovre, direktørMikael Jentsch, Frederiks-havn, (formand for bestyrel-sen), teknisk chef Søren PeterSørensen, Silkeborg samt tek-nisk direktør Jørgen Jensen,Struer. Se artikel fra KTCs års-møde på side 59.

6 6 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

Ny KTC-bestyrelse

StøjpartnerskaberMiljøministeriet har afsat 4mio. kr. til forsøg med»støjpartnerskaber«, som skaldæmpe støjen i boligområ-der. Pengene kan søges afborgere og kommuner, derønsker at gå sammen om atdæmpe støjen langs vejeneog i fællesskab betaler fordet.

Formålet med ordningener at afprøve muligheden forat etablere finansiellestøjpartnerskaber, det vil sige

projekter, hvor støjreduktio-nen finansieres i fællesskab afkommune og private bolig-ejere, boligforeninger ellerlignende.

Der er afsat 4 mio. kr. til atstøtte 4 - 8 forsøgsprojekter ikommuner, der skal væregennemført inden den1.9.2007. Ansøgningsfristener den 1. december 2005.

Ny forening for udviklingskonsulenter

En ny aktør er dukket på den kommunale scene. Dekommunale udviklingskonsulenter har nu valgt at orga-nisere sig. Det er sket i den nye Forening for Udviklings-Konsulenter (FFUK).

Udviklingskonsulenterne har i maj måned holdt årsmø-de og generalforsamling på COK – Den KommunaleHøjskole - hvor foreningen blev dannet.

»Vi er i dag op mod 500 udviklingskonsulenter i kommu-nerne. Jeg tror ikke, der starter et strategisk projekt i kom-munerne i dag uden at en udviklingskonsulent er involve-ret. Men vi sidder meget spredt, og har brug for vidende-ling på tværs af kommunegrænsen. Derfor er det selvfølge-lig fantastisk inspirerende at mødes i dette forum og sættekommuner og udvikling i fokus« fortæller initiativtager ogformand Lise Uhre Pless fra Horsens Kommune

Det er foreningens målsætning, at alle 98 kommuner og5 regioner er repræsenteret i foreningen, når nye oggamle kommuner slår dørene op 1. januar 2007.

Udviklingskonsulenterne er en forholdsvis ny betegnelseog funktion i kommunerne. De første udviklingskonsu-lenter kom til i midten af 1990’erne, og gruppen er vok-set støt siden.. Udviklingskonsulent er en blandt flerebetegnelser til personer med lignende jobfunktion.Andre er: stabsmedarbejder, konsulent, planlægger mv.

KTC Viden Center – påengelskErfaringerne fra KTCs videns-delingsnetværk KTC VidenCenter er nu tilgængelige påengelsk i en artikel som tek-nisk direktør Jørgen SteenKnudsen, Gentofte, har skre-vet i det anerkendte tidsskriftICE (Proceedings of the Insti-

tution og Civil Engineers -Municipal Engineer). Artiklen kan læses på KTCshjemmeside www.ktc.dk.

KTC Viden Center har i dagca. 4000 brugere.

www. gronindkobsportal.dker en helt ny portal for profes-sionelle indkøbere.

Der er igennem de sidste10 år udviklet en række hjæl-

peværktøjer for fortrinsvisoffentlige indkøbere omgrønne indkøb. Med gro-nindkobsportal.dk samlesdenne viden for at give et

7 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005 7

KL har udviklet en tema-guide der behandler desærlige problemstillinger,der knytter sig til kommu-nernes overtagelse afamternes kontrakter i for-bindelse med opgave- ogstrukturreformen.

Temaguiden kan findespå http://www.udbuds-

portalen.dk/515871. Densamlede indgang til værk-tøjer om udbud i lyset afreformen kan findes påwww.udbudsportalen.dkeller i samlingen af værk-tøjer om juridiske pro-blemstillinger på KL'shjemmeside, www.kl.dk.

Grøn indkøbsportal

bedre overblik over indkøber-nes muligheder for at priorite-re grønne indkøb.

Portalen indeholder fx etudbudsværktøj med forslag tiludbudstekst og miljøkrav foren række produkter, et selve-valueringsværktøj, hvor ind-køberen kan se, hvor langthun er kommet med miljøbe-vidst indkøb, samt gode rådtil organisering af grønne ind-køb.

For at illustrere hvorfor deter en god idé at prioritere

Dansk livreddertårn påMoMa

Temaguide om amterneskontrakter

I år bliver TrygFondens karak-teristiske rød-hvide livredder-tårn også rejst på det mestusandsynlige sted – 11 West53rd Street, New York. Det eradressen på Museum ofModen Art (MoMA). Livred-dertårnet skal være varetegnfor udstillingen SAFE: DesignTakes on Risk.

Udstillingen SAFE: DesignTakes on Risk er den førstestore udstilling siden

genåbningen af MoMA efteren omfattende udvidelse ogrenovering. På museet bliverder udstillet 300 design-gen-stande, der på forskelligemåder skaber tryghed og sik-kerhed.

Livreddertårnet er tegnetaf BBP Arkitekter A/S, somvandt en stor arkitektkonkur-rence i sommeren 1999.

grønne produkter indeholderportalen ligeledes småudvalgte eksempler på nogleaf de miljøeffekter, der opnåsved grønt indkøb.

Portalen er etableret afPlanMiljø for »Panel for pro-fessionelle miljøbevidste ind-køb«. Panelet blev nedsat idecember 2003 på initiativ afMiljøstyrelsen og har til opga-ve at fremme miljøbevidsteindkøb i såvel den offentligesom den private sektor. Sewww.gronindkobsportal.dk

Danske havne og havnevirk-somheder er blevet set grun-dig efter af Transportministe-riet, Erhvervsministeriet ogKonkurrencestyrelsen. Rap-porten »Vækst i danske hav-ne« er sendt til havnene forkommentering.

»Vi synes rapportens kon-klusioner er interessante, ogvi har fået meget at arbejdevidere med«, udtaler forman-den for Danske Havne, borg-mester Uffe Steiner Jensen,Fredericia. Danske Havnerepræsenterer de 60 størsteerhvervs- og fiskerihavne.

Uffe Steiner Jensen hæftersig især ved rapportens kon-

statering af, at de undersøg-te erhvervshavne er økono-misk sunde og velfungerendeforretninger.

Men rapporten siger også,at de danske havne taber ter-ræn til de nærmeste uden-landske havne, som er hurti-gere til at flytte gods mellemskib, bil eller tog, og til at fådet videre i en fart.

Effektiv omladning, tid ogsikker transport er de vigtig-ste elementer i konkurrencenom internationale transpor-ter.

Kilde:www.danskehavne.dk

Partiet Venstre er klar til atlade flere hundredtusindeton affald komme ind overden danske grænse til for-brænding på kraftvarmevær-kerne. Partiet vil gøre op medmange års miljøpolitik ogåbne for import af uden-landsk industriaffald og hus-holdningsskrald til danskeforbrændingsanlæg. Det skalske for at understøtte en libe-ralisering af affaldssektoren.Det skriver Børsen d. 6. sep-tember.

Miljøminister ConnieHedegaard (K) afviser ifølgeBørsen at kommentere sagenfør et embedsmandsudvalghar afleveret anbefalinger påområdet sidst på efteråret.

Affaldsselskabernes organi-sation RenoSam synes det eren dårlig ide, at importereaffald. Der er i dag en be-grænset, overskydende for-brændingskapacitet i Dan-mark. Frem til år 2020 for-venter Miljøstyrelsen at

mængden af affald til for-brænding vil stige med mereend 1 mio. tons.

Den overskydende kapaci-tet er borte allerede i år2010. Det tager cirka 5 år atetablere nye anlæg. Derforstår vi allerede i en situation,hvor vi nu skal beslutteudbygning af vor forbrænd-ings kapacitet, hvis vi skal sik-re, at borgere og virksomhe-der i fremtiden let skal kunnekomme af med deres brænd-bare affald, skriver RenoSam ien pressemeddelelse.

Når der er en lille restkapa-citet, kan det være fornuftigtnok midlertidigt at importe-re. Men RenoSam står ufor-stående overfor at størreimport af affald skulle kunnegavne det danske samfund.»Hvorfor vil man ved organi-seringen af Europas billigsteog allerbedst fungerendeaffaldsforbrændingssektor?«spørger RenoSams formandVagn Larsen.


RenoSam:Liberalisering af affaldssek-toren – dårlig idé

Havne får sundhedscheck

Næstved, Ringe og Tønder kommunerhar i tre år arbejdet sammen i netværket»Tre veje til bypolitik«. I netværket harkommunerne understøttet hinanden i atafprøve nye former for samarbejde ombyudvikling.

Byens udvikling drives af både offent-lige og private initiativer. I netværket erder bevidst arbejdet med idéen om, atkommune og private aktører i byen skalmødes i et fælles engagement og arbej-de sammen om at sætte initiativer igang.

Arbejdet er i alle tre kommunerudsprunget af, hvad der var interesse forog vilje til at arbejde med lokalt. Samti-

dig har det været et fælles udgangs-punkt, at man ikke skulle starte forfra –men bygge videre på eksisterende målog planer for byens udvikling og på delokale traditioner for samarbejde. Net-værket kan nu præsentere eksempler pågevinster, der er høstet ved at arbejdemed Bypolitik som metode.

Velkommen til Tønder!I Tønder blev et startseminar afsæt tilflere arbejdsgrupper og projekter. Et afprojekterne handler om at tilbyde tilflyt-tere den bedst mulige introduktion til

Tønder Kommune. Resultatet er i førsteomgang blevet folderen »Velkommen tilTønder Kommune – her er vi flere, derhjælper…«, hvor arbejdsgruppens med-lemmer præsenteres og tilbyder at stå tilrådighed, når der er behov for oplysnin-ger om byens tilbud og attraktioner. Påden måde tilbyder repræsentanter frabl.a. byens erhvervs–, uddannelses– ogkulturliv sammen med forvaltningen enflot og personlig velkomst til potentielletilflyttere og nye borgere i kommunen.Arbejdsgruppen har efterfølgende bl.a.arbejdet sammen om at gennemføre enundersøgelse af, hvorfor tilflyttere valgteat bosætte sig i Tønder.

Siddekultur i RingeÅrets Ringebænk blev et af de førstekonkrete, synlige tegn på, at Ringe hartaget fat på et bypolitisk samarbejde.Foreningen »Ældre på tværs« er initiativ-tagere til kåringen af året bænk – ud fraen idé om, at bænke bør være både hvi-lesteder og kunstværker i byen. Vinder-bænken er efterfølgende fremstillet afområdets tekniske skole – og skal opsæt-tes i foreløbig tre eksemplarer. I gården


Byudvikling – et fælles projekt!

Af chefkonsulent Maj Green, KL, regionschef Jens Holck-Christiansen, Kuben Byfornyelse Danmark ogdirektør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium

Byudvikling kræver andet og mere end en politisk vedtagetplan. Det handler om at skabe bred forståelse og ejerskab hosbyens aktører.

Den fælles erfaring er, at borgere, erhvervsliv og foreninger meget gerne vil i dialog.

ved byens nye kulturhus i bymidten ogpå indfaldsvejene til byen, hvor deældre kan hvile sig og nyde bylivet.

Projektet udspringer af Ringe Kom-munes Byforum med bred repræsentati-on fra byens offentlige og privateaktører. Her samarbejdes løbende om atudvikle og gennemføre projekter, derkan bidrage til udvikling af Ringe by.Arbejdet med Bypolitik kommer til atsætte sig mange andre og nok så synli-ge spor. F. eks. vil samarbejde om engrøn helhedsplan for Ringe by med støt-te fra erhvervsliv, golfklub og en lokalkostskole snart udmønte sig i et stortlandskabsprojekt vest for Bymidten.

Næstved Byforum har tagetførertrøjen påI Næstved Kommune har arbejdet medbypolitik bidraget til at øge bevidsthe-den om, at en fælles indsats for byensudvikling er en betingelse for erhvervs-udvikling og bosætning. Resultatet erbl.a. blevet en attraktionsanalyse – ognye traditioner for at tænke planlæg-ning på tværs af kommunens udvalgs-struktur.

Sideløbende med at Byrådet beslutte-de at sætte udarbejdelsen af en Bypolitiki gang traf Erhvervsrådet og Byrådet enbeslutning om at nedsætte et uafhæn-gigt byforum med det formål at sættefokus på og skabe dialog om Næstvedsudvikling med borgere, foreninger,organisationer samt kommunen ogandre parter.

Byforum er blevet en vigtig samar-bejdspartner for kommunen – og harunderstøttet en bred og engageret

debat om byens udvikling. Byforumgreb som nogle af de første bolden, dakommunen satte bymidten på dagsor-denen.

Resultatet af kommunens dialogfaseomkring bymidtens lokalplanlægningblev et direkte afsæt til, at Byforum togfat på et projekt for renovering af byenscentrale torv, Axeltorv.

Bypolitik flytter fokus til det,der er vigtigt Eksemplerne fra de tre byer viser spænd-vidden fra småt til stort, og ikke alleeksempler synes måske lige epokegøren-de. Men de konkrete eksempler er sletikke det vigtigste udbytte af netværks-samarbejdet. Langt vigtigere er det, atder er sat gang i en udviklingsproces,der fortsætter næsten af sig selv. Hvisscenen sættes rigtigt er der stor interes-se blandt byens aktører for at bidrage tilbyens udvikling og profilering. Det haroverrasket, hvor lidt det har krævet atrejse interessen for at sætte kommunenpå landkortet.

Bypolitikken kan altså bidrage væs-entligt til at mobilisere eksisterendekræfter i en fælles indsats for at synlig-gøre byens og lokalområdets styrker ogkendetegn.

Når bypolitik sættes på dagsordenen,begynder man at betragte byen medandre øjne. Fokus flyttes fra det, der ikkeer godt nok, til styrkerne og mulighe-derne og det, der skal til for at byen bli-ver endnu bedre at være i. På sigt lederdet til større selvforståelse og størrebevidsthed om lokalområdets konkur-renceevne.


Borgere og erhvervsliv vilgerne i dialog!

Bypolitik udvikles i åben dialog. Det ervæsentligt, at de lokale borgere, institu-tioner, foreninger og erhvervslivet ermed til at diskutere byens muligheder.Det kan sikre en positiv udvikling og ensikker kurs. Men det kræver nøje iscene-sættelse fra initiativtagerne, hvis proces-sen skal lykkes.

Bypolitikken er en styret proces, hvorman bevidst indkalder de parter, der kangøre en forskel. Derfor er det ikke et suc-ceskriterium, at få mange med, menderimod at få et samspil med de rigtige.

Den fælles erfaring er, at det harværet en givende proces at inddrage deinvolverede parter. Borgerne, erhvervsli-vet og foreningerne vil meget gerne del-tage i dialogen – og deres forslag kvalifi-cerer kommunens planlægning. Samti-dig skaber bypolitikken en god basis forfremtidige samarbejder. Og selv omkommuneplanen kan mange ting, erder også ting den ikke kan. Her kan by-politik være et nyttigt redskab.

• I Tønder har bypolitikken været rettetimod at omsætte kommuneplanensoverordnede mål for byen fra ord tilhandling – i nye samarbejdskonstella-tioner med repræsentanter fra bl.a.byens kultur- og erhvervsliv. Her harbypolitikken omsat kommunepla-nens visioner til konkrete projekter.

• I Ringe har bypolitikken været en vejtil, at samarbejdspartnere har formu-leret idéer, som kommunalbestyrel-sen løbende kan indarbejde i kom-muneplanstrategien. Her er bypolitik-

�

ken blevet en integreret del af kom-muneplanprocessen – understøttet afet ad hoc udvalg, der tog tværfagligtafsæt til arbejdet med kommune-planstrategien.

• I Næstved har bypolitikkenværet omdrejningspunkt foret møde mellem kommu-nen og Erhvervsrådets i detuafhængige Byforum. Herhar bypolitikken været etmiddel til at skabe dialog ogfælles initiativer på tværs afkonfliktende interesser.

Partnerskaber kanskabe nye mulighederBypolitik er helhedsorienteretog forudsætter involvering afmange forskellige aktører.Samarbejdet manifesteresbedst i formaliserede partner-skaber. Partnerskaber mellemprivate og offentlige aktørerkan organiseres på fleremåder. I projektet »3 veje tilbypolitik« har man arbejdetmed 2 niveauer:• Det strategiske partnerskab,

hvor partnerne – medrespekt for divergerendeopfattelser af endog helt

centrale problemstillinger – formule-rer fælles politik for et område,

• Det projektorienterede partnerskab,hvor det handler om at gennemføre

konkrete projekter, som er i partner-nes fælles interesse – igen på trods afeventuelle divergenser i holdninger.

I Næstved har man etableretet Byforum. Det er eksem-pler på strategiske partner-skaber, der har formuleretfælles visioner.

I Ringe har man både etByforum og en række pro-jektpartnerskaber, mens mani Tønder har koncentreret sigom projektpartnerskaberuden en organisatorisk over-bygning i form af et strate-gisk partnerskab.

Der er altså mange måderat organisere partnerskaberpå. Du kan læse mere omforskellige partnerskaber påSocialministeriet hjemmesidewww.social.dk (se underboliger), på KL´s hjemmesidewww.kl.dk/bypolitik eller påDansk Byplanlaboratoriumshjemmeside www.byplan-lab.dk (se under netværk).

Lokaldemokratiet fårnye vilkårProjektet startede inden kon-


Renoveringen af Axeltorv i Næstved er et af de projekter, som Næstved Byforum har sat præg på.

Bypolitikken kan være med til at binde fremtidens Danmark sammen.

ger, eksempler og idéer, som de trekommuner nu kan præsentere.

Projektet »Tre veje til Bypolitik« ergennemført med støtte fra Bypuljen. KLhar sammen med konsulenter fra Byfor-nyelse Danmark været tovholder på pro-

13 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

13

turerne af kommunalreformen blev klare– men set i lyset af den virkelighed, derkommer til at præge de danske kommu-ner i de kommende år, er projektet ble-vet mere aktuelt end nogen af de invol-verede havde drømt om.

Reformen vil medføre, at der er langtfærre folkevalgte end i dag. Det vil bety-de, at den tætte kontakt og detailkend-skabet til konkrete problemstillinger ilokalsamfundene alt andet lige må blivemindre hos de kommende kommunal-bestyrelser. Det giver rum for nye samar-bejdsformer og alliancer mellem aktører-ne i lokalsamfundene.

De mange nye kommuner er i gangmed at formulere og konkretisere visio-ner. Både politikere og byens øvrigeaktører skal finde sammen om at udvikleen fælles identitet. Her er de tre kom-muners erfaringer med forskellige sam-arbejdsformer og partnerskaber relevan-te, når en god visions- og planlægnings-proces skal tilrettelægges og gennem-føres.

Mange steder er politikere allerede igang med at overveje, hvordan et godtog åbent samarbejde med lokalsamfun-dene kan etableres i de nye kommuner.Overvejelserne handler bl.a. om nedsæt-telsen af ad hoc udvalg for at sikre etstærkt fokus på dialog og åbenhed fradag et i den nye kommune. Også herkan der hentes inspiration i de erfarin-

I Tønder satte man fokus på forbedring af gader og pladser og etablering af et medborgerhus.

jektet. Der er udgivet en pjece, som kanfås gratis ved henvendelse til KL. Bestilpjecen og læs mere om de tre kommu-ners projekter og erfaring påwww.kl.dk/bypolitik

�

Gaudis bænk fra Park Güell i Barcelona inspirerede til konkurrencen om »Årets Bænk« i Ringe.

Tårnby Kommune har haft fire badean-stalter gennem tiderne. Ingen af demeksisterer mere, og har bl.a. måttet vigefor Øresundsbroen. Herved opstodbehovet for en ny badeanstalt. WhiteArkitekter A/S fik derfor til opgave at»genopfinde« en søbadeanstalt nord forKastrup Lystbådehavn. I forsommeren2003 blev NIRAS kontaktet af WhiteArkitekter. Blandt andet fordi NIRAS i sintid projekterede lystbådehavnen forTårnby Kommune. Og selv om denkommende søbadeanstalt skulle udføressom et separat projekt, var det nok sårelevant, at NIRAS også var ved at udar-bejde projektforslag for Amager Strand-park. Stedet blev besøgt og ivrigt foto-graferet, men udover mulige søværtsløsninger – gerne med en badestrandblev der ikke drøftet konkret udform-ning.

NIRAS betragtede sagen som et luf-tigt forslag og troede ikke rigtigt på en


Kastrup Søbad – en fryd for øjet og de badelystne

Af skovog landskabsingeniør Rasmus Bartholdy Jensen,Tårnby Kommune, arkitekt m.a.a. Frederik Pettersson,White Arkitekter AS og civilingeniør Jørn Jensen, NIRAS.

Ved hjælp af tværfagligt samarbejde, effektiv sagsbehandlingog god vilje lykkedes det Kastrup Søbad at nå fra vision tilåbning på kun 2 år.

Forud var gået en proces, hvor arkitekten i tæt dialog medbygherren fik lov til at bevare indflydelsen også i selve bygge-fasen, hvor ingeniøren primært skulle sikre, at projektet kunnerealiseres og entreprenøren fik mulighed for at vise hele sinhåndværksmæssige kunnen.

Resultatet er en utraditionel badeanstalt, der, bliver et var-tegn, der nok skal blive lagt mærke til – og blive brugt efterhensigten.

brugbar løsning i starten. Men virkelig-heden blev anderledes. Allerede i juli2003 havde White Arkitekter forslag tilet byggeprogram. I september 2003blev det alvor og de første møder om atgennemføre et projektforslag blevafholdt.

Lydhøre myndigheder Projektforslaget blev gjort klar og sendttil myndighedsbehandling allerede ioktober 2003 - stort set i den udform-ning, som projektet også endte med.

Udgangspunktet var helt og aldelesarkitektens ide med en cirkulær kon-struktion og et snegleformet forløb optil 5 m fast udspring. En udformningnæsten enhver ingeniør ville have valgtfra på grund af de indbyggede kon-struktionsmæssige problemer. Men hel-digvis valgte de tilknyttede ingeniører –både hos rådgiver og entreprenør, attage udfordringen op. Og som proces-sen skred frem blev det mere og mereinteressant, hvordan opgaven skulleløses – og hvordan et konkret udbuds-projekt skulle udformes. Forundersøgel-ser sat i gang samtidig med projekterin-gen. Ikke mindst i lyset af en stram tids-plan, styret af ønsket om at tageanlægget i brug i sommeren 2004.

Forundersøgelserne bestod af:- Notat om etablering af en bade-

strand (DHI)- Geotekniske bundundersøgelser for

den søværts pælekonstruktion- Vandprøver og sedimentprøver for

badning i søområdet

Selve projekteringen blev efter forslagfra NIRAS delt op i en underbygning(havne- og broarbejder) og en efterføl-gende overbygning med bygningsan-læggene på søbadeanstalten og separattoiletbygning på land.

Kort vej til hovedprojektArkitekten havde allerede udarbejdet etmeget detaljeret og omfattende materi-ale til projektforslaget, så hovedprojektetbehøvede kun få ekstra konstruktions-tegninger. Det betød, at projektforslagetforholdsvis let kunne bearbejdes til ethovedprojekt for ingeniørens vedkom-mende.

Projektet blev dog bl.a. suppleretmed en undersøisk dækmole under denøstligste del af badeanstalten. Molenskal danne størst mulig sikkerhed modispåvirkninger og drivende isflager fraøstlige retninger.

Ud på det dybe vandEfter to selvstændige licitationer blevhovedprojekt og aftale om udførelse afbåde underbygning og overbygningoverdraget til Københavns Dykkerentre-prise A/S i marts 2004.

Men projektprocessen blev nogetanderledes end sædvanligt for den slagsopgaver.

Forinden var der bestilt 200 m3 af detspecielle Azobé tømmer - herunderpæle.

Da ramningen af pælene til adgangs-broen begyndte, viste det sig, at deleverede pæle var for korte. Det nyeanlæg var placeret lige netop der, hvoren gammel udskibningsbro med til-


Overalt er der kælet for detaljen. Her styrker lyset oplevelsen af det perfekt rundede design.Foto: ERCO.

hørende uddybet havnebassin havdeligget, men konstruktionen var blevetfjernet i 1975. En særdeles ubehageligoverraskelse for de involverede på et såsent tidspunkt i projektet.

Nye – og længere – pæle blev ordret,og arbejdet blev standset i ca. 2 uger.Heldigvis var der ikke udsigt til en isvin-ter selv om der ofte var østlig vind tilgene for pæleramningen, der naturligvisblev noget forsinket.

Undervejs var der drøftelser med Kul-turarvstyrelsen, som endte med en ord-ning, hvor området blev frigivet d. 15.april 2004. Blandt andet fordi marinar-kæologiske forundersøgelser viste, at der

�

ikke var noget af interesse i havbunden,som tidligere var blevet uddybet vedden gamle bro.

En visionær konstruktionArkitekten var meget dybt nede i dedetaljerede udformninger - og kompro-misløs. Derfor blev han mere inddragetend havne- og broingeniøren. Ingeni-ørens opgave blev i vid udstrækningændret til at oplyse dimensioner m.v. tilde detaljerede arkitekttegninger, somentreprenøren direkte kunne bearbejdesom arbejdstegninger.

Det var et absolut krav fra arkitekten,at den runde form i planen skulle opret-holdes og rette linier mellem modullini-erne, kunne derfor ikke accepteres. Alleprimære snit i konstruktionen fulgte i10º moduler ud fra centrum, så entre-prenøren på pladsen måtte udarbejdemålsatte arbejdstegninger for stort setalle konstruktioner.

Det betød stor kreativitet for havne-entreprenøren, der efter nogle seriøsedrøftelser løste sin opgave i en godatmosfære. I dag er de involverede pro-jektfolk enige om, at det færdige resul-tat retfærdiggør arkitektens design.

Klar til badesæsonen i 2005Underbygningen blev færdig i oktober2004, men på trods af det lune efterårblev sommerbadning ikke mulig i 2004.Overbygningen fulgte nogle månederefter.

I løbet af foråret 2005 blev denønskede badestrand udlagt efter et godtsamarbejde med Amager StrandparkI/S, og det færdige anlæg blev indviet30. maj i år.

Efter en noget usædvanlig bygge- oganlægsproces, hvor et stramt budgetblev løsnet noget op undervejs, endtede samlede anlægsudgifter på ca. 9,0mio. kr. - og borgerne har i KastrupSøbad fået en utraditionel, funktionel ogmarkant badeanstalt.

Øverst: Der er brugt 200 m3 Azobé træ til den spænden-de konstruktion.Foto: Ole Haupt.

Nederst:Da Kastrup Søbad åbnede 30. maj 2005 fik bor-gerne i Tårnby igen en offentlig badeanstalt.Foto: ERCO.


Seminar om lys og belysning i byen. Belysning af byrum, parker, gaderog bygninger spiller en særlig rolle – ikke mindst i en tid, hvor byensrum og indretning er under forvandling både gennem byfornyelse ogbyudvikling.

På seminaret kan du bl.a. høre om relationen mellem lys og arkitekturved Mark Major, arkitekt og lysdesigner fra Speirs and Major i Londonog den tidligere redaktør på Topos, Lisa Diedrichs syn på udvalgteeuropæiske storbyers belysningskoncepter.

Arrangementet er rettet mod landskabsarkitekter, arkitekter og andreplanlæggere, der arbejder med at lyssætte og disponere byens uderum.

Seminaret arrangeres af Center for Skov, Landskab og Planlægning –KVL og afholdes på Dansk Arkitektur Center. Der er begrænset delta-gerantal.

Skov & Landskab

Se hele programmet på www.SL.kvl.dk/Kurser og efteruddannelse

Byens lys– om lys og belysning i byen

Fredag den 18. november 2005, København

På en byrådskonference i Skive udtalteet af byrådsmedlemmerne i 2004: »Tek-nisk Forvaltning i Skive har et dårligtimage«. En hurtig udtalelse, baseret påen fornemmelse, eller var det påvirknin-gen af henvendelser fra borgere ellervirksomheder i Skive til det pågældendebyrådsmedlem?

Hvem ved? Men udtalelsen blevhængende. Og var nu en af de historier,som var med til at påvirke det billede,som »man« havde af Teknisk Forvaltningi Skive Kommune i foråret 2004.

Udtalelsen blev drøftet internt i for-valtningen. Forvaltningens medarbejde-re var enige om, at der ikke fagligt i for-

bindelse med sagsbehandlingen varbaggrund for et dårligt image og ej hel-ler fra det daglige samarbejde med demange samarbejdsparter.

Hvad var det så for en påvirkning,som skyldtes tilstedeværelsen af etdårligt image? Hvis det i øvrigt var sandt– for det var jo ikke sikkert. Og hvis dervar mulighed for at rette op på påvirk-ningen, ville man gerne det.

Undersøgelse af imageTeknisk Forvaltning ønskede derfor en»Imageundersøgelse«, ved hjælp af enekstern konsulent. Undersøgelsen bleviværksat i foråret 2004.

Konsulenten havde nogle metode-mæssige overvejelser. En kvantitativ,spørgeskemabaseret undersøgelse medmange spørgsmål og 5 svarkategorier?Sendt ud til mange borgere og virksom-heder, hvoraf nogle havde haft forbin-delse med Teknisk Forvaltning og flereikke havde haft nogen kontakt? - Nej.

Risikoen for en lav svarprocent varikke det afgørende.

Det afgørende argument var, at spør-geskemaets besvarelser overvejende villegengive de historier man kunne formo-de cirkulerede i byen, og dermed ikkenødvendigvis var udtryk for de oplevel-ser, de faktiske kunder havde haft medTeknisk Forvaltning.

En kvalitativ undersøgelse, baseret påtelefoninterviews og/eller (fokus)grup-peinterviews? For usikkert, mente kon-sulenten. Og gruppeinterviewene risike-rede alene at give udtryk for en stem-ning, baseret på »hvad man havdehørt«.

Derfor blev undersøgelsen planlagtsom en ren kvalitativ undersøgelse,baseret på personlige interviews. Der blev interview´et i to niveauer: Dels

»historien«, som kunden rent faktiskhavde oplevet den, og dels en reflek-siv »historie« som svar på: »Hvorfortror du, det blev den historie, du for-talte mig«?


Image i et narrativt perspektiv

Af teknisk direktør Ole Jørgen Jensen, Skive Kommune ogkonsulent cand. oecon. Hans Jørn Filges, PHR Ledelse Aps.

Teknisk Forvaltning i Skive Kommune har sat fokus på sit ima-ge.Image er det billede, som offentligheden bliver påvirket til atforbinde med en organisation, siger Nudansk Ordbog.Påvirkning sker over tid. Men image består på et givet tids-punkt som opsummering af påvirkningen over tid. Image erikke noget uforanderligt. Image kan ændres over tid.

En del af handlingsplanen for teknisk forvaltning er bl.a. at sikre god kontakt til de forskellige grene aferhvervslivet. På billedet har teknisk direktør Ole Jørgen Jensen (nr. 2 fra venstre) samlet en vifte af sam-arbejdspartnere fra byen til drøftelse af, hvordan en arkitekturpolitik kunne udformes for den centraledel af bykernen.

»Kunden«

»Kunden« blev defineret bredt. TekniskForvaltning har både eksterne kunderog interne kunder. Og Teknisk Forvalt-nings afdelinger er kunder hos hinan-den.

Derfor blev der som de eksterne kun-der interviewet:• Landmænd• Håndværkere• Entreprenører• »Developere«• Handlende og ejendomsmæglere• Rådgivere• Politiet• Erhvervsorganisationer

Og som de interne kunder:• Byrådets medlemmer• Direktionen• Teknisk Forvaltnings ledelse• Teknisk Forvaltnings fagkoordinatorer • Repræsentanter for MED-udvalg

Interviewene blev gennemført som sam-taler. Inden interviewene blev gennem-ført, blev der udarbejdet en inter-viewguide på basis af nogle få inter-views med nøglepersoner. Hensigtenhermed var at få sikkerhed for, at deemner, der blev taget op, var relevante.

Interviewguiden var ikke tænkt som et»spørgeskema«, men blev efterfølgendebrugt som en checkliste : »Var vi kom-met omkring de væsentlige emner«?

En række historierResultaterne af samtalerne med de eks-terne kunder var en række historier, somvar meget forskellige. Men med et gen-nemgående træk: Der var langt flerepositive historier end negative historier.

Landmændene var gennemgåendemeget tilfredse. Få var utilfredse, og kunfor ganske enkelte landmænd var for-løbet klart utilfredsstillende. Mulighedenfor refleksion, »hvorfor tror du det erden historie du fortæller mig«, betød, atsamtalen kom bagom problemstillinger-ne.

Ud over sagsbehandlerne kom deandre interessenter på banen: Rådgiver-ne, amtet, politikerne og teknisk forvalt-nings ledelse, lovgivningen, naboerne.For mange sager med afslag endtehistorien med udtalelser som: »Sagengik mig imod, men jeg fik en godbehandling«. Landmændene var ganskebevidste om, at forvaltningen var i etkrydsfelt, erhvervsvenlighed over for

landmændene, miljøhensyn og æstetikover for naboerne, de politiske holdnin-ger og lovgivningen.

For konsulenten var det slående, hvorskarp en knivsæg teknisk forvaltningbalancerer på: Hvis det er de negativehistorier der dominerer på forhånd, bli-ver en given historie fortalt negativt. Erde dominerende historier positive, bliverden samme historie fortalt positivt.

Dette synspunkt var især domineren-de for de oplevelser, som håndværkere,entreprenører og developere fortalte.Hvor samarbejdet i det daglige er posi-tivt, blev selv sager, der har et negativtislæt, forklaret med nogle for forvaltnin-gen positive begrundelser.

I andre sager, især sager med entre-prenører og developere, blev tekniskforvaltnings forudseenhed omkring ind-hold i sagen som senere kunne vise sigat give problemer, ikke desto mindre iførste udgave af historien til konsulentenfortalt som »langsommelig, bureaukra-tisk sagsbehandling, hvor ingen tør tageet ansvar«, og først i refleksionens histo-rie fortalt som: »Nå ja, denne gang hav-de de jo ret i forvaltningen, for der varjo problemer vi selv havde overset«.

Rådgivernes historier var genereltpositive. Selv i refleksionen, hvor konsu-lenten spurgte ind til tanker om at


�

I Hedeselskabet rådgiver vi om hele vandets kredsløb. Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes særlige situation og behov, hvad enten det drejer sig om grundvand, vandbehandling, forsyning, afl øb, rensning eller recipienten.

Drikkevand og spildevand i

det nye DanmarkHedeselskabet

Miljø og Energi A/S

Aalborg99 30 12 00

Viborg87 28 10 00

Århus87 38 61 66

Esbjerg36 97 36 36

Odense66 15 46 40

Roskilde46 30 03 10

[email protected]

lægge flere opgaver uden for forvaltnin-gen (og ud til rådgiverne), var billedet afforvaltningen gennemgående positivt.

Det, der slog igennem i historierne,var forvaltningens ubetingede fokuse-ring på det høje faglige niveau. Set ilyset af de få negative historier, er deringen tvivl om, at disse historier kanvendes til det positive, hvis »partne-ring«-tankegangen slår igennem. Højfaglighed er god klangbund for indførel-se af partnering.

Hvad gemte historierne?Da konsulenten var til vejs ende med deeksterne interview, var det blevet til enimponerende »bog« med historier. Tek-nisk Forvaltnings medarbejdere og ledel-se var selvsagt meget interesserede i,hvad historierne gemte. Men endnumanglede interview med en vigtigaktør, nemlig byrådets medlemmer.

Byrådets medlemmer i Skive Kommu-ne er karakteriseret ved, som i de flesteandre kommuner, at det er de færrestesom på baggrund af deres dagligeerhverv har en direkte kontakt til tekniskforvaltning. Det er derfor, »det manhører« eller henvendelser fra en borgereller virksomhed, som føler, de er kom-met i klemme, som dominerer fortællin-gerne fra byrådets medlemmer. Altså ihøj grad indirekte oplevelser. Næstendet »sande« narrative landskab.

Det var et imponerende antal negati-ve historier, byrådets medlemmer diske-de op med. Det var ubetinget den inter-viewgruppe, der havde flest af disseoplevelser.

Men den reflektive metode viste sinberettigelse. Og politikerne er fornuftigemennesker. Ved nærmere eftertanke var

der altid en historie bag historien, og somvar den, der blev fortalt i anden omgang.Den anden historie var meget mere nuan-ceret end den første historie og kunneunder andre omstændigheder lige sågodt have været den første historie.

Resultaterne»Historiesamlingen« blev nu lagt -uåbnet- foran Teknisk Forvaltnings ledel-se og fagkoordinatorerne, som eransvarlige for sagernes fordeling, detfaglige indhold og samarbejdet på tværsi forvaltningen. Spørgsmålet til dennekreds lød: »Hvordan tror I historiernelyder, og hvorfor tror I det«?

På baggrund af drøftelsen internt iforvaltningen, valgte Teknisk Forvaltningikke at gå i forsvarsposition.

Uanset om historierne set fra forvalt-ningens synspunkt var »sande« eller»falske« eller med mangel på et nødven-digt fagligt indhold, repræsenteredehistorierne jo »det billede som omverde-nen har af teknisk forvaltning«.

Så det bedste svar er at gå i offensi-ven og ændre på tingene:

Der var kritik af vore sagsbehandlingsti-der: • Vi vil stadig behandle kunder ens.

Det vil i nogle tilfælde betyde, atsager bliver fremmet på andresbekostning, når der er en sagliggrund herfor. Den saglige grund kanvære politisk begrundet, men så vildet ske i fuld åbenhed.

Der var kritik af vores beslutningsevne:• Vi vil tydeligt begrunde, hvis vi ikke

kan træffe en beslutning inden for engiven frist.

Der var et udbredt ønske om at kommei tættere dialog med os:• Vi vil udarbejde og offentliggøre en

plan for udbygning af en mereomfattende formel og uformel dialogmed vore samarbejdsparter og dem,som ønsker at blive samarbejdspart-nere.

Der var mange positive tilkendegivel-ser om vores faglighed:• Det er vi tilfredse med, og vi vil til

stadighed prioritere faglighed højt.

Der var tilkendegivelser om, at »numå ledelsen skære igennem og markeresig«:• Vi arbejder i en flad struktur, og det

er både ledelse og medarbejdere til-fredse med. Efter vores mening giverdet den mest effektive organisation.Ledelsen vil tage til efterretning, atdette kan opfattes som mangel påsynlighed og vil prioritere sin tid–ikke nødvendigvis på »at skæreigennem«- men på mere dialog medomverdenen.

Endelig - og som et meget vigtigtpunkt:• Det er nødvendigt at vi i vores arbej-

de præsterer opgaver med højt fag-ligt indhold. At vore projekter tekno-logisk er på forkant. At vore projekterer æstetisk smukke. At vi har ry for atvære gode at samarbejde med. At vihar et godt internt samarbejde, somvore kunder mærker. At vi overholderde sagsbehandlingstider, vi lovervore kunder.

• Det er bare alt sammen ikke tilstræk-keligt, hvis vi ikke formår at kommu-nikere vore budskaber, så det forstås.Derfor er »kommunikation« sat påforvaltningens interne dagsorden -på linie med det faglige.

• Det ville være en god idé at holde etto-dages intensivt seminar for byrå-dets medlemmer, som viste sig atvære udprægede »smittebærere« afnegative historier, hvor emnerneskulle være ansvarsfordeling mellemdet administrative og det politiskeniveau, ambassadørroller, og hvor-dan håndterer man som politikerhenvendelser fra borgere og virksom-heder.

Virkeligheden er den, som historierne iomverdenen fortæller. Vi ønsker, at deeksterne historier er de samme som voreinterne historier.

�


Med hensyn til de interne linier har det været ønskeligt. kontakten mellem de udførende led og forvalt-ningens administrative personale er så præcis som muligt. På billedet ses teknisk direktør i samtale meden af maskinførerne ved Park og Vej.



»Vi skriver juni 2017. Når vi går en turgennem bydelen, oplever vi en levende bymed mange og meget forskellige menne-sker. Nogle bor her, andre er på udflugt –nogle tydeligvis langvejs fra. Bydelen bob-ler af livsglæde, aktivitet, bevægelse, spon-tanitet og dynamik – visse ste-der hele døgnet.

Her er mange unge menne-sker.

Bydelen har en selvgroetkarakter – der er gamle industri-bygninger og moderne etage-byggeri. Visse steder minderbydelen ligefrem om et koloni-haveområde, men det er stadigurbant og storbyagtigt. Her servisse steder ufærdigt, upoleretog midlertidigt ud, men detlader til at være meningen – ogen permanent tilstand.

Her er højt og tæt, liv ogmangfoldighed. Husene er seksetager, men det generer ikkeRoskilde Domkirkes profil. Etage-boligerne i naboområdet er femetager, og beliggenheden bety-der, at bebyggelsens højde hel-ler ikke her anfægter Domkirke-profilen. Højden og tætheden eren nødvendig forudsætning for,at livet i bydelen kan få den

ønskede intensitet og mangfoldighed. Rabalderstræde hedder hovedgaden,

der løber hele vejen gennem bydelen ogpå en fin måde forbinder området medbåde Roskilde bymidte og de nye områdersyd for motorvejen.

Bygningerne ligger tæt og rummer igadeplan et bredt udvalg af de butikker ogdet liv, som findes i større byer.

Der findes butikker, hvor unge designe-re selv sidder og arbejder. Et eller andetsted findes der også en avanceret frisør, enbutik med design og brugskunst, og der erogså en boghandel med gamle bøger.Mange med ideer og gåpåmod fra heleØresundsregionen er tiltrukket af miljøetog mulighederne.

Der er boligområder, hvor punkthuseneer høje. De ligger tæt, og imellem dem erder grønt, ofte lodret for at spare plads.Folk hænger ud på altanerne eller på desmå torve. Det er tydeligt, at mange nys-gerrige er trukket til.

Helt specielt er de nye containerboliger,som de unge kalder dem, fordi de harsamme størrelse. Det ligner mest en skulp-tur, men er selvgroede boliger, hvor mankan bygge sit eget forsøg i 1-2 år, hvis for-søget peger på nye veje. Teknisk Skole har

været entreprenør for de flesteaf boligerne – de er en slagssvendestykker. Den nye skolemed musik-SFO, skulptursløjd,billedlæsning og etnisk dansstartede i en af de gamlebetonhaller.

I aften er der koncert i enanden af de gamle haller, oginden da kan man nå at spisepå en af de små restauranter– måske den Kokkelinjen harstartet. Bagefter kan man gåhen over den bro, der fik enarkitekturpris sidste år. På denanden side af motorvejen erder sammen med festivalenskabt en række nye områderog aktiviteter til byens borge-re.

Der er godt gang i den dérogså. Festivalen starter førstom 14 dage, men der er flere,der bruger tiden på at varmeop og nå at høre noget af den

Fra bagside til forside- en ny bydel i Roskilde

Af chefplanlægger Martin E. Holgaard, Roskilde Kommune,afdelingsleder Erling Fischer, NIRAS og chefkonsulent Johan Bramsen, NIRAS Konsulenterne

En forladt betonvarefabrik i Roskilde undergår i øjeblikket enforvandling til en ny musisk bydel – et dynamisk og mangfol-digt kraftcenter. I det følgende beskriver vi livet i den nyebydel, som det muligvis kommer til at se ud og opleves.

Roskildes overordnede bystruktur med indplacering af udviklingsområdet,den gamle betonvarefabrik UNICON.


helt nye musik her i bydelen. Der er fleremusikere, som holder lidt ferie først, og derbliver da også markedsført rundt omkring.Fx udstiller Roskilde Festivalen i en af degamle industrihaller, og flere af virksomhe-derne i nabolaget holder åbent hus.

Rockmuseet er en aktiv del af festivalen– og omvendt. Med dets beliggenhed påbroen over motorvejen udgør museet etvartegn for byen – provokerende, spænd-ende, synligt!

Små iværksættervirksomheder er skudtop rundt i bydelen. De udspringer bl.a. afnogle af de nye miljøer omkring RUC.Oplevelsesindustrien er blevet en realitet.Små enkeltmandsforetagender vokser fremog bliver større, flytter for sig selv og vækfra iværksætterhallen; andre virksomhederdanner netværk med hinanden, med part-nere i ind- og udland. Produkterne erviden, kultur, teknologi.

Uddannelsesmiljøerne er ligeledesmeget synlige. Skolerne har lavet fusions-uddannelser og er blevet det førende CVUi Øresundsregionen. RUC har etableret sigi området med erhvervs-/forskningsmøde-sted.

I den østlige del er området en storlandskabsskulptur, der udfordrer til fysiskaktivitet. Om aftenen og natten tjener denogså som parkeringsplads.

Bydelen fungerer fint i samklang medden historiske bymidtes forretningskulturog turistliv. Musicon Valley er blevet til de»skæve« sidegader, som er afhængige af –og supplement til – centrum i den store ogstadig større by.«

PlanlægningInden udbygningen af Unicon-arealetblev påbegyndt, foregik der en utraditi-onel tværfaglig planlægningsindsats.Elementer fra dette arbejde beskrives idet følgende.

Unicon-arealetMellem festivalpladsen og den gamleRoskilde Ring – ud til motorvejen – lig-ger Unicon-arealet. Beliggenheden ken-detegnes af direkte forbindelse til midt-byen, stor trafikal tilgængelighed, nærsammenhæng med grønne områder ogdet åbne land.

Unicon er en cementvarefabrik, derikke længere har brug for produktioneni Roskilde. Roskilde Kommune har derforkøbt området for at udvikle det til byud-vikling i takt med, at Unicon forladerområdet.

HistorienUnicon-arealet åbner sig ud mod motor-vejen, men ligger ellers gemt inde bagrandbebyggelse. Hvis man ikke kendertil fabrikken, kender man næppe områ-dets eksistens.

De ca. 25 ha er en gammel grusgrav,som efter grusgravningens ophør blevanvendt til losseplads for herefter atovergå til cementvareproduktion.

Arealet ligger gemt bag en randbe-byggelse bestående af teknisk skole,handelsskole, virksomheder fra forskelli-ge brancher, spredte villaer og et størreetageboligområde. Området henligger istigende omfang øde og har visse mil-jøproblemer fra den tidligere lossepladssamt fra den tidligere produktion afcementvarer. Herudover er områdetbelastet af støj fra motorvejen.

Unicon-arealet er bagside, og blandtandet derfor har Roskilde Kommuneiværksat en utraditionel planlægnings-proces.

�

Fremtidsvision for det ca. 25 ha.store areal som tidligere har væretgrusgrav og betonvarefabrik.


Opgaven

Roskilde Kommune ønskede at skabe enny bydel med en særlig profil, sin egenhistorie, sit særlige liv og kvaliteter. Byrå-det ville gerne undgå, at den fysiskeregulering og arkitekturen blev målet isig selv, fordi det let fører til stereotypeog oplevelsesfattige områder. Byrådetville derimod tage udgangspunkt imuligheder, liv, funktioner, interessenterog interesserede for at definere de kvali-teter, der skal findes i den nye bydel.

Samtidig ønskede byrådeten grundig analyse af de mil-jømæssige problemer somforudsætning for at indbyggeløsninger tidligt i planlæg-ningsprocessen.

Ansvaret for at løse opga-ven er placeret i RoskildeKommunes udviklingsafde-ling i Centralforvaltningen.Som proceskonsulenter til-knyttedes NIRAS Konsulen-terne, som miljørådgivereNIRAS og som trafikrådgive-re Via Trafik. Roskilde Kom-mune sammensatte til opga-ven en tværfaglig arbejds-gruppe, og kommunensdirektion er styregruppe forprocessen.

Processen

Arbejdet startede med alle de traditio-nelle registreringer og analyser. For tra-fik- og miljøforhold med henblik på atkortlægge bindinger. For processen forat identificere interessenter og interes-ser.

Herefter blev der i området arrange-ret en række workshops/caféarrange-menter. Programmet var enkelt – 1) Seområdet, dets anlæg og bygninger med

Luftfoto med skitsering af mulige funktioner og anvendelser for Unicon-arealet.

nye øjne, 2) Få en historie, en fantasiom, hvordan her ser ud om 20 år, 3)Brug hinanden til at skabe nye fantasierog undersøg, hvordan det kan befolkesog befrugtes.

Sådanne workshops blev afviklet medbyråd, administrativ ledelse, entrepre-nører, developere, uddannelsesinstituti-oner, universitet, boligselskaber, virk-somheder, kunstnere og kulturfolk, Ros-kilde-festivalen, Rockmuseet, MusiconValley, Gimle osv.

Parallelt hermed blev der afvikletrundbordssamtaler og dybde-interviews for at afprøve syns-punkter og ideer og for atundersøge ejerskab.

Diskussionerne i forløbetvar bl.a.:• I hvilken skala skal områdetses – verden, Ørestaden, Ros-kilde, bydelen?• Hvilket liv skal her leves? – afhvem?• Hvordan bevares spor af for-tiden, hvordan skabes denbærende fortælling?• Hvordan kan eksisterendebygninger og anlæg genan-vendes?• Hvordan kan der eksperi-menteres, arbejdes med for-søg og midlertidighed og iKernen – tema, idegrundlag.


hvilket omfang?•Hvad med miljømæssig, social og

økonomisk bæredygtighed?

ResultaterI takt med at processen er skredetfrem, er der skabt en række resulta-ter.

Visionen fortæller om en musiskbydel, hvor der bygges videre pånaboernes kompetencer – uddannel-se, festival, museum, bolig, midtby,ungdom og mangfoldighed.

Skydeskiven. Yderst randen af detbestående – inderst visionen. Imellemzonen kan der udvikles, hvisdet, yderzonen vil, fremmer visionen– eller hvis det, visionen vil, invitererog udfordrer yderzonen.

Spillepladen har sin baggrund idiskussioner af mulig sammenhængmellem det eksisterende og den nyebydel – ligger det eksisterende der tilfæl-digvis, uheldigvis eller heldigvis – herarbejdes ud fra det sidste.

Spillepladen – som søger at fortælle,hvordan de fysiske bindinger kan mødeog spille sammen med de ønskede funk-tioner.

De mange bindinger i form af area-lets udstrækning, nabo-, trafik-, miljø-

og ejerforhold kobles med sporene frabebyggelse, den gamle kirkesti, beplant-ning og fremtidige anvendelser, beskre-vet som funktioner.

Strategien beskriver, hvordan bydelensuccessivt kan udbygges, og hvilke spil-leregler der skal gælde i processen. Stra-tegien beskrives på tre niveauer:• Visionen som ambitionen og sigte-

punktet• Indsatsområderne som grundlag for

at beskrive rammer for udvikling,samarbejde og arbejdsdeling

• Projekter som de første konkreteideer til at realisere visionen

Strategien omfatter såvel en dia-grammatisk beskrivelse som en teg-neserie, der illustrerer, hvad der kanske, og hvordan det måske ser ud.

Organisation er en central del afopgaven og det, der i øjeblikketarbejdes med i Roskilde. Ideen er atvidereudvikle erfaringer fra offent-ligt/private samarbejder og fra part-nering. Dette kan ske ved, at byrå-det fastlægger rammer og retningog overdrager dette til en bestyrelseaf særligt udvalgte med kvalifikatio-ner i forhold til opgavens aktuelleindhold. Bestyrelsen udpeges i for-bindelse med en årlig konference,hvor arbejdet med Unicon-bydelen

diskuteres, kritiseres og kvalificeres.Dialog – som et led i den løbende

dialogproces arbejder Roskilde Kommu-ne med at lave den første konferencesom en fest, en udstilling, et forsøg, etlaboratorium, en konference, et værk-sted, en begivenhed og fest i forbindelsemed Roskilde-festival 2006.

Her kommer knap 100.000 menne-sker fra verdenen – hvem ved, måskebliver nogen af dem hængende for atstarte en butik på Rabalderstræde ligemidt i den nye bydel.

�

Den musiske bydel – skematisk fremstilling af anvendelser.

Efter et første års intensivt arbejde medmiljøvurdering af planer peger vorepraktiske erfaringer på, at arbejdet medmiljøvurderingerne fremmer tværfaglig-heden og styrker kvaliteten i kommu-nernes planarbejde. Ud over de konkre-te miljøvurderinger, vi har gennemførtfor kommunerne, omfatter vore erfarin-ger også vejledningsarbejdet samt drøf-telser med kommunerne og vore internedebatter.

Hvad opnår vi med enmiljøvurdering?

Som intentionerne med lovgivningenlægger op til, skal en miljøvurderingførst og fremmest medvirke til, at enplans miljøkonsekvenser dokumenteresog synliggøres. I forlængelse heraf skaldisse konsekvenser indgå i debattenmed borgere og politikere. Og gennemden systematiske tilgang til en miljøvur-

dering vil det blive sikret, at der vurde-res på de miljøkonsekvenser, som måskeellers ville blive »overset« i kampenshede.

Ud over disse »obligatoriske« effekter,har vi også oplevet, at miljøvurderinger-ne kan have en interessant sideeffektomkring videndeling i processen.

Fremmer videndelingVi har oplevet, at arbejdet med at mil-jøvurdere en plan kan skabe en ny ogdynamisk tværfaglig dialog på tværs affaggrupper.

En miljøvurdering fordrer jvf. lovensformålsparagraf, at der tages stilling tilmiljøkonsekvenser for en række forskelli-ge forhold: Landskab, flora, fauna ogbiologisk mangfoldighed, jord, grund-vand samt overfladevand, kulturarv ogarkitektonisk arv - og ikke at forglemmemenneskers sundhed og sikkerhed.

De tværfaglige vurderinger lægger optil, at forskellige faggrupper bruger hin-andens viden og faglighed. Vi har detseneste år holdt temadage med work-shops i ca. 15 kommuner, og vores erfa-ringer herfra er, at interessen for at bru-


Miljøvurderinger styrker planarbejdet

Af civilingeniør Joy Alrøe Andersen, Hedeselskabet Miljø & Energi A/S

Lov om miljøvurdering af planer og programmer trådte i kraftfor et år siden. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S har sammenmed Kørnøv Consulting ApS haft opgaven med at udvikle denmetode til miljøvurdering, som præsenteres i Skov- ogNaturstyrelsens udkast til vejledning om miljøvurdering af pla-ner og programmer. Vejledningen er for tiden i høring.

ge hinandens forskellige fagkompeten-cer i en miljøvurdering har høj prioritet.Tværfagligheden giver nye muligheder iplanarbejdet og for samarbejdet – ogdet vil med sikkerhed give dybere ind-sigt og bedre planer.

Hvor mange planer blivermiljøvurderet?Da Kommunernes Landsforening ogAmtsrådsforeningen forhandlede medstaten om, hvor mange midler der skulletildeles for at løse den nye miljøvurde-ringsopgave, var grundlaget en forvent-ning om, at ca. 10% af landets lokalpla-ner skulle miljøvurderes.

Samtidig blev det forudsat, at stortset alle lokalplaner, bevarende lokalpla-ner dog ofte undtaget, skulle screenesfor, om de skulle miljøvurderes eller ej.

I disse år udarbejder kommunerne ca.1.200 lokalplaner om året. Så der eraltså tale om ca. 120 lokalplaner, derårligt forventes at skulle miljøvurderes. Idet første år efter loven trådte i kraft,har overgangsbestemmelserne udentvivl være årsag til, at en del planer er»sluppet udenom« at blive miljøvurde-ret.

Procedurer for miljøvurderingInden sommerferien havde kommuner-ne ikke Miljøministeriets vejledning atstøtte sig til. Men på trods heraf er enrække screeninger for miljøvurdering afplaner blevet gennemført, ligesom deførste miljøvurderinger har set dagenslys. Blandt screeningerne tegner der sigen klar tendens til, at kommunerneanvender tjekskemaer, hvor screenings-konklusionen hænges op på et afkryds-ningsskema.

Skemaerne har som oftest tre kolon-ner, hvori der krydses af for, om en planhar »væsentlige«, »ikke væsentlige« eller»ingen« miljøkonsekvenser for de for-skellige miljøforhold, der er listet i lovensformålsparagraf.

De første screeninger De screeninger, der er udarbejdet indtilnu, er naturligvis kun udtryk for deførste skridt.

Hovedparten af de ca. 40 screenings-skemaer, som vi har set for lokalplaner,har ingen krydser i »væsentlige« mil-jøkonsekvenser. Dette medfører, at pla-nen ikke skal miljøvurderes. Og det vilda også ofte være tilfældet, jævnfør defør omtalte 10%.

Vores første miljøvurderinger

Med udgangspunkt i den metode, vihar beskrevet i Skov- og Naturstyrelsensvejledningsudkast, har Hedeselskabet i2004 og 2005 gennemført miljøvurde-ringer af forskellige plantyper. I denneartikel rettes fokus på miljøvurderinger-ne af lokalplaner.

Den første miljøvurdering, vi gen-nemførte i henhold til lovgivningen,blev opstartet i efteråret 2004, og detvar af to lokalplaner i Dragør Kommune:En rammelokalplan og en boliglokal-plan. Miljøvurderingen af planerne blevgennemført på baggrund af et eksiste-rende skitseprojekt. Den mest interes-sante erfaring, vi gjorde os i denne sag,var knyttet til dialogen med de berørtemyndigheder.

Høring af berørtemyndighederPå diverse kurser og seminarer om mil-jøvurdering har jeg ofte fået spørgsmåltil den praktiske håndtering af denlovpligtige høring af berørte myndighe-der. I Dragør hørte vi på vegne af kom-munen en række myndigheder, heri-blandt Kystdirektoratet, HovedstadensUdviklings Råd, Københavns Amt, Kul-turarvstyrelsen og 2 lokale museer. Dissemyndigheder gav alle – til vores store til-fredshed og måske også overraskelse -

svar en uge efter, de havde modtagethøringsmaterialet. Denne korte svarperi-ode var stik i mod de forudsigelser, derhar været, om at høringerne ville kom-me til at trække miljøvurderingerne ilangdrag.

VVM-screening af projekt ogmiljøvurdering af planDen næste miljøvurdering, vi lavede foren kommune, var af ret speciel karakter,idet der skulle screenes for to typer afmiljøvurdering, dvs. både på projektni-veau (VVM) og på planniveau. Voreserfaring fra denne sag, som omhandlerJysk’s kommende centrallager i Tørring-Uldum Kommune, var at opdage i prak-sis, hvor logisk og tydelig sammenhæn-gen og koordineringen er mellem enmiljøvurdering af en plan og VVM-scree-ningen for et projekt.

Først gennemførte vi VVM-screenin-gen af Jysk’s centrallager. Med udgangs-punkt i vores arbejde med VVM-screnin-gen, som vi sammenholdt med VejleAmts VVM-afgørelse, udarbejdede vimiljøvurderingen af selve erhvervslokal-planen.

Vores erfaring fra denne sag er klar:VVM-screeningen og miljøvurderingenaf planen gik meget fint i tråd med hin-anden i denne sag, og de dækkede for-skellige aspekter:

VVM-screeningen af centrallagerethavde primært fokus på selve projektetsdimensioner, skyggevirkninger, trans-portmængder, støj mv.

Miljøvurderingen af erhvervslokalpla-nen havde primært fokus på lokalpla-nområdets miljøstatus, herunder et fre-det dige, landskabet mv.

Hvad kan vi vente os?Det billede, som vi kan se, der tegnersig for lokalplanerne, er, at mange kom-muner har taget miljøvurderingerne tilsig, og de screener deres lokalplanerefter et standard-tjekskema. For hoved-parten af lokalplanerne bliver screenin-gens konklusion, at lokalplanen har kon-sekvenser, men da de ikke er væsentlige(og da lokalplanen vedrører et mindreområde på lokalt plan), skal planen ikkemiljøvurderes. De lokalplaner, som deri-mod »boner ud« med miljøvurdering,kan som oftest forventes at være enten:• planer for områder med store mil-

jøkvaliteter.• planer, der åbner op for projekter,

der har væsentlige miljøkonsekven-ser.

�


I 1997 indførte den daværende regeringv/ miljø- og energiminister Svend Aukenmed støtte fra Folketingets flertal etdetaljeret regelsæt i planloven (PL) forbutikshandlens videre udviklingsmulig-heder. Reglerne blev lempet på enkeltepunkter under den nuværende regeringi 2002, men grundstrukturen er fortsaten stram styring. Planloven giver ellersamter og kommuner stor frihed i plan-lægningen, når offentligheden tagesmed på råd. Men på dette område erder markante bånd på, hvad amter ogkommuner kan gøre.

I det følgende vil jeg give en oversigt

over de restriktioner, som giver anled-ning til flest sager – nemlig dels 3.000m2-grænsen for dagligvarebutikker, delskravet om, at nye butiksarealerudlægges i den centrale del af en by.Som det vil blive fremhævet, er en del afsagerne fortsat genstand for tvist, såman kan kun betragte denne oversigtsom en foreløbig status.

Det er karakteristisk for sagerne pådette område, at de så godt som altidrejses af De Samvirkende Købmænd(DSK) mod en planlæggende myndig-hed eller mod den bygherre, som harfået accept af planmyndighederne. Man

kan forvente, at DSK også i de kommen-de år vil sætte store ressourcer ind i den-ne kamp.

Er nye dagligvarebutikkerover 3.000 m2 forbudt?Ifølge PL’s § 6, stk. 8 kan amtet godtplanlægge dagligvarebutikker over3.000 m2 og udvalgsvarebutikker over1.500 m2, hvis der oplyses om »de særli-ge planlægningsmæssige begrundel-ser«. Begrebet »planlægningsmæssigtbegrundet« er et nøglebegreb, men ikkenærmere afklaret i bemærkningerne til1997- og 2002-loven. Begrebet bliverderfor meget skønsbetonet.

Amter, der overvejer dagligvarebutik-ker over 3.000 m2, vil lade foretageberegninger af den store butiks effekt påbutikshandlen i området, det vil sigebåde i selve byen og i oplandet. Enberegning af den type findes f.eks. i Vej-le Amts regionstillæg nr. 36, der accep-terer retlig lovliggørelse af Bilka i Hor-sens.

DSK har dog ikke accepteret, at derforeligger »særlige planlægningsmæssi-ge begrundelser« og vil søge dettespørgsmål prøvet.


Planlov og butikker

Af advokat, lic. jur. Mogens Moe, DLA Nordic

Planloven giver en række restriktioner på bygning af butikker.Særligt 3.000m2-grænsen og kravet om at nye butiksarealerskal lægges i den centrale del af en by giver en række konflik-ter.

Bilka-sagen i Horsens opstod, fordi enlokalplan, vedtaget før 1997 blev udnyt-tet til at opføre en dagligvarebutik på14.000 m2. Noget tilsvarende er set fleresteder : 1997-lovgivningen kunne ikkeforhindre, at rettigheder, opnået gen-nem vedtagne lokalplaner, kunneudnyttes. Lokalplanen i Horsens var ikkeskræddersyet til Bilka-projektet. Det varimidlertid vurderingen i Horsens Kom-mune og siden i Naturklagenævnet(NKN), at afvigelserne ikke var større,end at der kunne meddeles de nødven-dige dispensationer. NKN’s afgørelsefaldt i 1999, og byggeriet blev på dettegrundlag sat i værk.

DSK anlagde imidlertid sag mod NKNog krævede NKN’s afgørelse kendt ugyl-dig. DSK fik medhold i landsretten i juni2002 og i Højesteret i 2004 (Ugeskriftfor Retsvæsen 2004.1849). Herefteropstod spørgsmålet om, hvorvidt lovlig-gørelse kunne ske retligt, altså ved efter-følgende vedtagelse af de nødvendigeplaner, eller om der skulle ske fysisk lov-liggørelse.

Sagen blev kompliceret ved, at mil-jøminister Connie Hedegaard megetklart meldte ud på det konservativelandsråd i oktober 2004, at retlig lovlig-gørelse ikke kom på tale. Udtalelsernefaldt længe før sagen lå på ministerensbord i form af et forslag til regionplantil-læg fra Vejle Amt.

Vejle Amt vedtog i foråret 2005 etforslag til lovliggørende regionplantil-læg, idet amtet vurderede, at der forelåden særlige nødvendige planlægnings-mæssige begrundelse. I overensstem-melse med regeringens syn på inhabili-tetsspørgsmål blev Connie Hedegaardsat af sagen og erstattet af Lene Esper-sen. Denne traf herefter afgørelse om, atder ikke skulle nedlægges veto mod Vej-le Amts regionplantillæg.

Begrundelsen i ministeriets skrivelse af30. maj 2005 er, at Dansk SupermarkedA/S på opførelses- og ibrugtagningstids-punktet var i god tro med hensyn tilbyggeriets og anvendelsens lovlighed.Der blev endvidere lagt betydelig vægtpå det forhold, at gennemførelse af etkrav om fysisk lovliggørelse må antagesat ville medføre et eksorbitant vær-dispild.

DSK har ikke opgivet kampen i dennesag. Der er foreløbig klaget over amtetsregionplantillæg, idet DSK gør gælden-de, at det ikke er planlægningsmæssigtbegrundet.

Sagen illustrerer den centrale meka-nisme i denne regulering: Ministerensveto.

Et amt kan være nok så overbevistom, at der er særlig planlægningsmæs-sig begrundelse for en dagligvarebutik

på over 3.000 m2, men ministerens vetokan stoppe planerne. Hvis ministerenaltid nedlægger veto, betyder det, atder reelt er forbud mod nye dagligvare-butikker over 3.000 m2. Miljøministerietsbrev af 30. maj 2005 i Bilka-sagen inde-holder en bemærkning om, at det ellerser ministeriets »almindelige praksis« atnedlægge veto mod sådanne dagligva-rebutikker.

Bemærkningen er ikke velvalgt. Detpåhviler ministeriet at foretage en seriøsvurdering af den planmæssige begrun-delse i det enkelte regionsplantillæg, førman udnytter vetobeføjelsen. Bemærk-ningen kan imidlertid meget vel afspejleen forholdsordre fra den foregåenderegerings tid.

Der findes dog i hvert fald et eksem-pel på, at den foregående regering v/miljø- og energiminister Svend Auken til-lod et stort butiksbyggeri. Det er Field’s iØrestaden.

Den særlige begrundelse var, at manher ville udvikle en ny bydel i Køben-havn. Oprindeligt ville Svend Auken kuntillade 40.000 m2 butiksareal, men detblev siden forøget til 65.000 m2. Begrun-delsen var, at Daells Varehus (17.000 m2

med udvidelsesmulighed 50 %, i alt25.000 m2) var lukket, og at man derforkunne flytte dette stormagasin ud i Øre-staden.

Med denne accept fra regeringenblev der udformet et kommuneplantil-læg (som i København svarede til etregionplantillæg) og en lokalplan. DSKankede til NKN, men planerne blevopretholdt. DSK anlagde derefter sagmod NKN, men NKN blev frifundet vedØstre Landsrets dom af 25. april 2003(Miljøretlige Afgørelser og Domme2003.602).

I stormagasinet i Field’s kom til at ind-gå en række butikker, herunder en storbutik One Stop med bl.a. dagligvarer på13.000 m2.

DSK klagede til NKN og gjorde gæl-dende, at stormagasinet Field’s ikke varet stormagasin, og at den dagligvarean-del, som lokalplanen tillod – 25 % - varoverskredet. NKN’s flertal – 6 medlem-mer – fandt i afgørelsen af 15. decem-ber 2003, at stormagasinet i Field’sopfyldte de krav, som NKN i forbindelsemed sagen om lokalplanen havde stillettil et stormagasin, navnlig at det frem-træder som en identificerbar enhed.Nævnets flertal tiltrådte, at en dagligva-reandel på indtil 25 % kunne accepteresi et stormagasin. NKN’s mindretal – 4medlemmer – fandt derimod, at projek-tet fremtrådte som et antal selvstændigebutikker, der ikke kunne betegnes somet stormagasin. Field’s åbnede herefter imarts 2004.

29 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2005

DSK har anlagt sag mod NKN ogkrævet afgørelsen af 15. december 2003kendt ugyldig.

Grænsen på 3.000 m2 illustreres ogsåaf NKN’s afgørelse af 21. marts 2005om Føtex i Ribe. Her havde bygherrenment at have opført et butikscentermed en dagligvarebutik på 3.000 m2 og2 specialbutikker – bager og kiosk. NKN,der modtog klage fra DSK, mente imid-lertid – efter at have set på byggesagenstegninger – at de 2 specialbutikker ikkevar selvstændige butikker. Dermed kom-mer dagligvarebutikken op over 3.000m2. Hvordan denne sag fortsætter, erendnu ikke afklaret. Gennem amtetsøges retlig lovliggørelse, men andremuligheder står også åbne.

Spørgsmålet, om hvornår butikker erselvstændige, er ikke afklaret ved PL’sforarbejder. NKN’s afgørelse af 21. marts2005 giver heller ikke megen vejled-ning. Henvisningen til projekttegninger-ne er uklar, fordi de blev læst forskelligtaf henholdsvis DSK og Ribe Kommune.Måske – men det er kun en formodning,baseret på, at NKN ofte følger Lands-planafdelingens rådgivning – kan derfindes mere vejledning i en brevvekslingmellem Miljøministeriet, Landsplanafde-lingen og Frederikssund Kommune. Herstiller Landsplanafdelingen krav om, atselvstændige butikker afgrænses medfaste vægge, eventuelt et rullegitter,som også i åbningstiden giver en klarafgrænsning af de enkelte butikker (bre-ve fra Landsplanafdelingen til Frederiks-sund Kommune af 13. oktober 2000 og20. december 2000 samt 21. august2003).

Den centrale del af en byHvis nyt butiksareal ikke falder ind underen af de 4 undtagelser, er det et ufravi-geligt krav, at udlægget sker i den cen-trale del af en by. I store byer og i »sam-menhængende byområder i hoved-stadsområdet« kan der også ske udlæg ide centrale områder af en bydel.

De 4 undtagelser er ifølge PL § 5d, stk. 2:• mindre arealer til butikker, der skal

betjene en begrænset del af en by o.lign.

• arealer til butikker med særligt plads-krævende varer

• mindre butikker til salg af en virk-somheds egne produkter

• hensynet til et bevaringsværdigtbymiljø udelukker placering af til-strækkelige butiksarealer i den cen-trale del af byen.

Hvad der er den centrale del af en by

var tidligere – senest i regionplanernefor 2001 – fastlagt på regionplanniveau.Efter 2002 kan kommunerne selv fast-lægge det på kommuneplanniveau.

De to første afgørelser nedenfor refe-rer til den ældre ordning.

Vigtigst er NKN’s afgørelse af 1. juli2002 om Føtex i Haderslev. Her havde etregionplantillæg udvidet Haderslevscentrale byområde mod nord, og på detgrundlag udarbejdede kommunen kom-muneplantillæg og lokalplan. DSK’s ind-bragte sagen for NKN, som imidlertidhenholdt sig til regionplantillæggets ogkommuneplanens afgrænsning af detcentrale byområde.

Derimod fik Tønder Kommune ved NKN’safgørelse af 21. december 1999 under-kendt en udvidelse af sit centrale byom-råde. Udvidelsen lå separat i et område,der overvejende var boligkvarter.

I forbindelse med 2002-ændringenmodtog Folketinget et notat fra Lands-planafdelingen om »Ideer til vejledningom afgrænsning af bymidten«. Meddette notat lægges der en række båndpå kommunernes idérigdom. F. eks. harNKN (NKNO 349) underkendt et kom-muneplantillæg for detailhandel i Odderby. Kommunens idé mindede om eteksempel, som Landsplanafdelingenhavde givet i sit notat med en bemærk-ning om, at så vidt kunne man ikkestrække det centrale byområde.

Et af kravene om at placere nyebutiksarealer i de centrale byområder erPL’s § 5 d om, at de kan placeres i desammenhængende byområder i hoved-stadsområdet. Herom traf NKN den 6.oktober 2004 en principiel afgørelse.Græsted-Gilleleje Kommune havde ioverensstemmelse med regionplanenudarbejdet en lokalplan for udlæg afyderligere 1.000 m2 til butiksformål i enbydel i Gilleleje, hvor der i forvejen lå enBrugs på 3.000 m2. HUR’s regionplanvar baseret på det synspunkt, at helehovedstadsområdet udgør et sammen-hængende byområde.

DSK indbragte sagen for NKN medforskellige argumenter. NKN anførteførst, at Gilleleje ikke er nogen stor by.Dertil kræves i relation til PL’s § 5 d ca.25.000 indbyggere. Det var nu hellerikke gjort gældende af kommunen. Menså underkendte NKN HUR med ordene :»Et kort over Hovedstadsregionen viser, atde sammenhængende byområder i hoved-stadsområdet primært udgøres af Køben-havns og Frederiksberg Kommuner samtdele af Københavns Amt og dele af finger-byens centerstruktur ud mod købstadsrin-gen, bestående af Køge, Roskilde, Frede-rikssund, Hillerød og Helsingør.« Lokalpla-nen var derfor ugyldig. Alt nyt butiksare-

al – bortset fra de i § 5d, stk. 2 nævnte –skal placeres i den centrale del af en by.Kun store byer og det fingerbyområde,som NKN nu har afgrænset, har særsta-tus.

Efter 1. januar 2007Planloven er tilpasset kommunalrefor-men, jf. L571/2005. Men det betyderikke, at kommunerne får flere friheds-grader – snarere tværtimod.

For så vidt angår dagligvarebutikkerover 3.000 m2 er situationen uændret.Miljøministeriet vil fortsat vogte over,hvad kommunerne måtte give af plan-mæssige begrundelser i deres kommu-neplaner. Der vil blive nedlagt veto i detomfang, som ministeren måtte beslutte.

For så vidt angår afgrænsningen af decentrale byområder mister kommunernei hovedstadsområdet den nyvundne fri-hed – som dog næppe var stor. IfølgePL’s § 5e bliver det fremtidig miljømini-steren, som afgrænser de centralebyområder i hovedstadsområdet. Detfremgår dog ikke, hvor konkret det vilske. Måske tegner ministeriet streger pået kort, måske nøjes man med at ophøje»Ideer til vejledning« til en bekendt-gørelse.

�


Find din

leverandør

på de

gule sider

bag i bladet!

Mange udredninger og undersøgelserviser, at der fremover skal bruges storebeløb på afløbssystemerne i Danmark –både til renovering og nyetablering. Detkoster at vedligeholde en investering på250 milliarder. Der opbygges år for året efterslæb som vi selv eller vores børnkommer til at betale.

Akademiet for de Tekniske Videnska-ber nedsatte derfor i slutningen af 2003et udvalg ATV-udvalget for Håndtering afregn og spildevand i byer, hvis opgave varat vurdere fremtidens afløbssystemer.

Arbejdet var støttet af en donation fraCOWIfonden.

Udvalget præsenterede sin rapport iefteråret 2004 /1/

ATV-Udvalget har taget udgangs-punkt i afløbssystemets 4 hovedproces-ser:• Spildevandskonstruktion• Transport• Behandling• Udledning og slutdisponering

Ordet spildevandskonstruktion kræver

en nærmere forklaring, mens de 3 øvri-ge elementer i byernes afløbssystemerer velkendte.

SpildevandskonstruktionSpildevandets sammensætning er i daghovedsageligt betinget af en rækkehistoriske og teknologiske tilfældighe-der, bl.a. forbundet med husholdninger-nes anvendelse af stadig flere nye stoffersamt industrielle processer, der resulte-rer i tilførsel af affaldsstoffer til spilde-vandssystemet. Den aktive konstruktionaf spildevandet er i dag i praksis megetbegrænset. Spildevandskonstruktion hartilsvarende heller ikke hidtil været i fokusinden for spildevandsforskning og–udvikling.

Efter Udvalgets vurdering vil aktivspildevandskonstruktion kunne findeanvendelse i alle sammenhænge, uansethvor i systemet, der fokuseres, og uan-set hvilke miljømål, der ønskes tilgode-set. Spildevandskonstruktion skal i øvrigtses i en helhed, der omfatter alle andreaspekter af byers affaldshåndtering, isærdet faste affald.


Af Mogens Henze, Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

ATV nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe, der skulle kigge påfremtidens håndtering af regn- og spildevand i byer. Udvalgethar nu givet en række konklusioner og anbefaler bl.a. at deretableres et udviklingsprogram til udvikling af byers afløbssy-stemer.

Afløbssystemet år 2030

�

Det nuværende afløbssystem er i højgrad indrettet til at kunne håndtere despildevandsstrømme, der afledes til klo-aknettet uden større overvejelser omsammensætning og efterfølgende valgaf renseteknikker. Renseteknikkerne harudviklet sig i takt med ændrede spilde-vandssammensætninger og ændredemiljøkrav. Kun i få tilfælde har spilde-vandsrensningen stillet krav til spilde-vandssammensætningen.

Hvis spildevandsudledningen skalopfylde såvel nutidige som fremtidigekrav, er det nødvendigt at indrette syste-met med udgangspunkt i, at spilde-vandsbehandlingen bør stille krav tilspildevandets sammensætning og ikkeomvendt. Spildevandet skal ganskeenkelt »konstrueres« i langt højere gradend i dag til at opfylde miljømæssigekrav og øvrige ønsker fra samfundet.Samtidig skal det konstrueres til at passetil de ressourcer, der besluttes anvendtpå spildevandshåndtering, og skal i denforbindelse optimeres i forhold til alleprocesser i spildevandshåndteringen,der samtidig bidrager til den mest cost-effektive og mest bæredygtige håndte-ring af spildevandet. Specielt skal dersikres en erfarings- og udviklingsmæssigfeed back fra spildevandsrensning tilspildevandsdannelse og -transport.

Ved aktiv konstruktion af spildevands-sammensætningen kan rensebehovetændres, ligesom udledningen af bl.a.miljøfremmede stoffer kan ændres ogmulighederne for genanvendelseforøges. Det er klart, at ethvert valg afsammensætning af spildevandet med-fører forskellige besparelser og fordelepå den ene side og visse ulemper oggener på den anden. Valg kan f.eks.afhænge af, hvilke investeringer og hvil-ket energiforbrug, samt hvilken grad afborgerinddragelse, der vælges.

Revolution eller den tredje vejDet er ikke, selv over meget lang tid –realistisk at forestille sig udvikling af enhelt ny infrastruktur, hvor man opbyg-ger et radikalt anderledes afløbssystem

end det eksisterende, og hvor dette ikkeindgår på nogen måde. I 2030 vil storedele af afløbssystemet stadig eksistere.

Det forekommer derfor heller ikkerealistisk at pege på én ny, ideel løsningtil forureningsfri bortskaffelse af affalds-produkter, hverken fra husholdningereller industri, som er både økonomiskog fysisk/teknisk overkommelig atimplementere i eksisterende bymæssigbebyggelse.

De meget radikale løsningsforslag itidligere forsknings- og udviklingsprojek-ter - typisk baseret på separerende, loka-le systemløsninger med stor brugerind-flydelse - vil efter Udvalgets vurderingikke kunne indpasses i større omfang idanske bysamfund. Både på grund afden store økonomiske investering, somvil være nødvendig, og fordi disseløsninger vil have meget svært ved atvinde indpas i den moderne samfunds-struktur, både teknisk og socialt. Sådan-ne radikale løsninger kan benyttes i spe-cielle bebyggelser, hvor beboersam-mensætningen og de lokale spilde-vandsforhold er tilpas homogene. Dekan virke som inspiration for systemud-viklingen; men kan ikke opfattes somrealistiske bud på byernes samledeafløbssystems fremtidige struktur ogfunktion.

Det vil under alle omstændighederfremover blive nødvendigt at arbejdemed flere forskellige afløbsløsninger oget bredt spektrum af rensemetoder og -teknikker for at sikre, at den nødvendigebredde i kompetencer og erfaringer ertil rådighed, når de – i dag ukendte –problemer, der måtte opstå i fremtidensbysamfund på afløbsområdet, skal løses.

Udvalgets konklusionerUdvalget nåede følgende konklusioneraf på arbejdet:• Det nuværende afløbssystem samler

byens spildevandstrømme i en enkelog overskuelig struktur, der sikrer eneffektiv afledning af vand og humaneaffaldsstoffer fra byerne. Ændringer isammensætning af spildevandet og

øgede krav og ønsker om rensningog udnyttelse af ressourcerne i spil-devandet har gjort, at ulemperneved systemet er voksende. Afløbssy-stemet er baseret på fælles transportaf forskellige typer spildevand, evt.blandet med regnvand. Denne sam-menblanding begrænser mulighe-derne for effektivt at fjerne visse uøn-skede stoffer eller at udnytte stoffer ispecifikke afløbsstrømme.

• Endvidere er bortledning af regn-vand og spildevand (oppumpetgrundvand og indsivningsvand) ikkemed til at sikre de lokale vandbalan-cer, hvilket kan være problematiskomkring store bysamfund. Slutdispo-nering af spildevand, herunder regn-vand og indsivningsvand, skal tagehensyn til lokale og regionale vand-balancer for bl.a. at sikre fremtidensvandforsyning.

• Der har generelt manglet en integre-ret systembetragtning på afløbsom-rådet. Der har været fokuseret ogsuboptimeret indenfor enkelt-emnersom samlet rensning, spildevands-transport, lokal afledning af regn-vand, slambehandling mv., men derer sjældent sket en viden- og udvik-lingsmæssig feed-back/koordineringmellem de enkelte emneområder.Resultatet er et suboptimeret, velfun-gerende afløbssystem, der ikke ersærligt fleksibelt overfor ændredebelastninger eller ønsker som f.eks. etmoderne samfunds store brug afkemikalier og medicinske stoffer ellerønsker om en totalt set mere bære-dygtig og økonomisk løsning.

• For at begrænse smittefaren, skalmenneskers mulighed for kontaktmed fækalier og toiletspildevandafskæres allerede ved produktionenog vare ved indtil slutdisponering.Smittefaren, og en vurdering af dekonsekvenser denne kan få forbefolkningens sygelighed og døde-lighed, bør altid inddrages ved over-vejelser om at indføre ændringer iafløbssystemers opbygning og funk-tion eller indførelse af helt nye kon-cepter for spildevandshåndtering.

• Der bør i fremtiden satses på et sam-let set mere bæredygtigt afløbssy-stem, hvor der bl.a. fokuseres merepå miljøfarlige stoffer, smitstoffer,energi, ressourcer og nyttiggørelse afspildevandet og dets indhold af stof-fer.

• Man må afveje fordele og ulemper


www.stadhavn.dk

ved at udlede spildevand til jord elleroverfladevand. Fremtiden vil rummevalget mellem grundvand, der istørre omfang skal renses, eller enmindsket grundvandsdannelse, hvil-ket betyder nedsættelse af vandfor-brug i landbrug, industri og hushold-ning.

• Et grundlæggende element i etbæredygtigt afløbskoncept er, atman konstruerer spildevandets sam-mensætning, dvs. aktivt bestemmerdets sammensætning fra produktion,gennem den videre bearbejdning ogtransport frem til endelig slutdispo-nering. Aktiv spildevandskonstruktionkan ske ud fra mange ønsker, bl.a.genbrug af vandet, genbrug af vissestoffer, slutanbringelse af slam, isole-ring af særligt farlige stoffer, be-grænsning af konsekvenser af over-løb mv. Dette koncept bør indtænkesi indretningen af alle dele af afløbssy-stemet. Aktiv spildevandskonstrukti-on kan bl.a. foretages ved at undladeat tilføre forskellige stoffer til spilde-vandet, ved at adskille forskellige spil-devandsstrømme, ved lokal forbe-handling og ved hensigtsmæssigblanding af forskellige spildevandsty-per. Regnvand og indsivningsvandudgør et særligt problem.

• En gennemgang af litteratur har vistat der på nogle områder er storemangler inden for forskning, udvik-ling og afprøvning af nye bæredygti-ge teknologier og koncepter påafløbsområdet samt tilgrænsendeområder som sundhed og smitterisi-ko.

• Det er vigtigt, at den forskningsmæs-sige indsats på afløbsområdet styr-


kes, gøres bredere og udbredes fag-ligt for at opretholde og øge et bredtvidenberedskab, der skal være i standtil at løse fremtidige udfordringerindenfor spildevandshåndtering.

• Der bør afprøves og arbejdes medforskellige afløbsløsninger og etbredt spektrum af rensemetoder/tek-nikker. Dette sikrer at den nødvendi-ge bredde i kompetencer og erfarin-ger er til rådighed, ved løsning af deafløbsproblemer, der løbende opståri fremtidens bysamfund, som følge afnye ønsker, krav, teknikker, sam-fundsstruktur eller lignede.

• En effektiv udvikling af aktiv spilde-vandskonstruktion kræver ændringeri lovgivning, forskning og udviklingmen også en ændret holdning hosmange af de medarbejdere i amterog kommuner der arbejder medafløbssystemer. Traditionelle løsnin-ger har mindre risiko for kritik endnye.

• Det vil tage meget lang tid , 10-20år, før aktiv spildevandskonstruktionvil få en væsentlig indflydelse påmulighederne for ændret håndteringaf spildevand. Det betyder også at de økonomiskegevinster for alvor først vil vise sig pådet tidspunkt.

• Det er ATV-Udvalgets opfattelse, at

Udvalgets medlemmer

Professor, civilingeniør Mogens Henze (formand)Danmarks Tekniske Universitet, Mil-jø & Ressourcer DTU

Civilingeniør Søren GabrielHedeselskabet, Miljø og Energi

Akademiingeniør Arne Bernt Hasling COWI A/S, Wastewater Treatment

Ingeniør Hans-Henrik HøgAlbertslund Kommune

Professor, lic.techn. Jes la Cour JansenLunds Tekniska Högskola, LundsUniversitet, Sverige

Embedslæge Per Vagn-HansenEmbedslægeinstitutionen for Stor-strøms Amt

det på kort sigt ikke er realistisk i eksi-sterende bymæssig bebyggelse atindføre et nyt afløbssystem, udenfortsat at nyttiggøre en væsentlig delaf det eksisterende afløbssystem, ogdermed bevare en del af de gamleprincipper.- For eksisterende byer ses udvikling

af bæredygtige koncepter/kompo-nenter derfor som tilpasninger af og supplement til nutidens system, uden at der foretages radi-kale ændringer af de grundlæg-gende funktioner.

- For nye bebyggelser bør indføres mere fremtidssikrede afløbssyste-mer tilpasset lokale forhold og behov.

Forsknings- ogudviklingsprogramATV-Udvalget har anbefalet at etablereet program til udvikling af byers afløbs-systemer.

De problemer som programmet skalfokusere på, er især at samfundet skalkunne styre sammensætningen af spil-devandet gennem spildevandskonstruk-tion (hvilket samfundet historisk hargjort, med det nuværende noget pro-

blematiske resultat). Spildevandskon-struktion vil give mulighed for at opti-mere afløbssystemet i forhold til de res-sourcer, der er til rådighed, og de mil-jømæssige og hygiejnemæssige krav,som samfundet stiller.

Et af hovedformålene med program-met vil være at styrke danske virksomhe-ders og forskningsinstitutioners konkur-renceevne internationalt. Dette kan kunopnås gennem et bredt, tværgåendesamarbejde mellem erhvervsliv og forsk-ning.

Programmets deltagere skal sikre enlangsigtet forankring af en forsknings-og udviklingsproces i forbindelse medudvikling af salgbare produkter, både iform af rådgivning og komponenter.Det betyder at deltagerne skal væreOffentlige myndigheder(kommuner/amter), Virksomheder(rådgivere, entreprenører og fremstil-lingsvirksomheder - såvel små og mel-lemstore som store virksomheder, Forsk-ningsinstitutioner (GTS-institutter, uni-versiteter, sektorforskning)

Projekterne bør omfatte både tekno-logisk udvikling, forskning og udrednin-ger. For at programmet skal få et fornuf-tigt udviklingsforløb, bør varighedenvære mindst 5 år. Programmet skønnesat kræve mindst 40 mio.kr i alt.

Litteratur/1/ Regn og spildevand i byer – På vej modfremtidens afløbssystemer, ATV 2004, Akademi-et for de Tekniske Videnskaber, Lyngby 2004HYPERLINK »http://www.atv.dk/c/C1-ATV-publi-kationer-omtaler-pdf-filer/C125-Afløbsrappor-ten.pdf« http://www.atv.dk/c/C1-ATV-publikati-oner-omtaler-pdf-filer/C125-Afløbsrapporten.pdf

�


Workshop om udviklingsprogrammetDer er etableret en større initiativ-gruppe der under Akademiet for deTekniske Videnskabers vinger arbej-der med at etablere det fremtidigeprogram. En række offentlige ogprivate virksomheder er gået sam-men for at få programmet etableret.Der afholdes en workshop 29. sep-tember på DTU, hvor en række kon-krete projektideer skal drøftes ogmuligheder for finansiering fra fir-maer, kommuner, offentlige myn-digheder, forskningsfonde og uni-versiteter undersøges. Alle interesse-rede er velkomne. Information ogtilmelding: Susanne Rosenørn, [email protected], tlf. 45 96 08 15.

Er der behov for tømning af kommunens slammineraliseringsanlæg?Så lad Hedeselskabet forestå drift og/eller tømningsamt slutdisponering.

Hedeselskabet Skov og

Landskab A/S

Salgschef Sune AagotTlf.: 87 38 61 64

Mobil: 23 72 12 [email protected]

Hedeselskabet kan være den forskel der skal til forat sikre anlæggets funktion før og efter tømning.Vi har 17 års erfaring og er Danmarks største leve-randør af slammineraliseringsanlæg.

Vi har erfaring med drift og tømning af anlæg iblandt andet Kolding, Helsinge, Rudkøbing,Høje-Taastrup m.m.

Drifts- og tømningsaftaleSom noget nyt kan vi tilbyde en samlet drifts-og/eller tømning- og slutdisponeringsaftale, hvorkommunen betaler en fast pris pr. m3 tyndslam, dertilledes anlægget. Herefter sikrer Hedeselskabetanlæggets drift i aftaleperioden.

Som kommune giver det jer:• Stabil drift, også under tømning• Afsætningsgaranti• Sikring af prisudvikling• Optimal planlægning af belastning

Hedeselskabet sikrer optimal genvækst

Hedeselskabet Skov og

Landskab A/S

Salgschef Sune AagotTlf.: 87 38 61 64

Mobil: 23 72 12 [email protected]


JH:Tillykke med de mange afsnit på KTCViden Center. Din afdeling har jo væretden helt store topscorer her i foråret –hvordan har I gjort det?

SPS: Tja, der ligger såmænd ikke denstore videnskab bag det resultat, blot enbeslutning om at sætte nogle realisablemål, og træffe nogle faste aftaler medkollegaerne i afdelingen. Jeg måindrømme, at vi har gået og grinet lidt idet skjulte over, at der ikke har været fle-re der har haft lyst til at udfordre os.Hvis målet er minimum 10 afsnit for atvære med i konkurrencen, kan ALLEvære med – stor som lille.

JH:Hvordan har I udvalgt de forskelligedokumenter til KTC Viden Center?

SPS: Jamen, det har egentlig hellerikke været så svært. Vi ved jo alle, at derbliver produceret en mængde doku-menter fra de mange arbejdsgrupperder har arbejdet med 1. fase af kommu-nesammenlægningerne og det har formig egentlig bare været et spørgsmålom, at få fat i kontaktpersonerne ogbede dem sende dokumenterne til denLokale Webmaster, Jakob Kirkegaard.Mange af disse dokumenter ligger joallerede på kommunernes officiellehjemmesider, men det kommer jo ikke

rigtig kollegaerne i andre kommuner tilgode, for hvem sidder og surfer rundtpå alle mulige ny-kommunale hjemme-sider efter dokumenter? På KTC VidenCenter er det hele samlet, og der harman chancen for at foretage helt speci-fikke søgninger - og få et ret stort antalhits.

JH:Synes du det koster meget tid og energiat bruge KTC Viden Center?

SPS: Nej tværtimod, jeg tror der errigtigt mange der snyder sig selv formuligheden for hurtige søgninger ogresultater, fordi de tror at det er besvær-ligt at bruge systemet. Der har da væretnogle børnesygdomme, som kan haveværet til gene for enkelte, men jeg synesegentlig systemet er ret let at have medat gøre i den nye version. Jeg er selv ofteinde for lige at tjekke, hvordan det går ide andre kommuner - og om der skullevære nogle gode ideer til gennemførelseaf de opgaver, som vi skal til at sætte igang i vores forvaltning. Det er ikkesjældent at jeg lader mig inspirere, menvi kunne godt bruge noget mere stofom sammenlægningerne synes jeg.

JH:Hvad synes du om konceptet vidensde-ling, som KTC Viden Center baserer sig på?

SPS: Jeg synes, at evnen til dele sinviden er en meget vigtig kompetence atbesidde, især med de store omvæltnin-ger, som de tekniske afdelinger gen-nemgår – og skal gennemgå i den kom-mende tid. Jeg tror desværre mangemedarbejdere glemmer, at det somman som chef kigger efter, når man skalbetragte og planlægge sin fremtidigeafdeling, hvis man skal sige det sådanlidt management-agtigt, er især omstil-lingsparathed, evnen til at indgå i team-work og til at vise åbenhed omkring ensegen personlige udvikling. Jeg synesKTC Viden Center giver medarbejderneen mulighed for at udvikle deres egnekompetencer gennem at dele deresviden og svare på spørgsmål.

Man kan også oprette forskellige dia-logfora, hvor man kan bringe emner påbanen, som man normalt ikke får vendtmed kollegaerne eller chefen i afdelin-gen. Det skulle folk da tage og benyttesig lidt af – det kunne jo være man kun-ne foregribe en del af de problemer,eller skal jeg sige udfordringer, somsådan en stor omvæltning vil have for –ja både den enkelte, men også for heleden enhed som en teknisk forvaltningudgør. Der vil også ske store ændringer ivirksomhedskulturen i de enkelte afde-

KTC Viden Center –mulighedernes netværk

Af vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC

I foråret 2005 har Teknisk Forvaltning ved Silkeborg Kommunegjort sig bemærket ved 3 gange i træk at være den kommune,der har lagt flest afsnit på KTC Viden Center. Vi har derfor kontaktet teknisk chef Søren Peter Sørensen(SPS), for at få ham til at afsløre, hvordan man når så fineresultater. Vi strejfede under interviewet også andre meregenerelle emner som videndeling, kommunesammenlægnin-ger og personaleudvikling.

Teknisk chef Søren Peter Sørensen


linger, når vi pludselig skal arbejde sam-men med en masse nye kollegaer fra fle-re forskellige andre kommuner. Vi har joallerede nu, en god fornemmelse for, påhvilke områder vi er forskellige og måskeen anelse om, hvor der kan kommegnidninger. Man burde allerede nu,begynde at »file kanter« og hvorfor ikkebruge KTC Viden Center til det?

JH:Hvordan er det lykkes dig at motiveremedarbejderne i din afdeling til at leveredokumenter til KTC Viden Center

SPS: Jamen ofte er de jo i forvejenmotiverede, det handler bare om formig som chef, at »give dem lov« – ellermåske rettere forvente af dem, at debruger de forhåndenværende redskabertil at løse de daglige opgaver og sørgefor at udvide deres horisont og tilegnesig nye kompetencer. Der har KTC VidenCenter noget potentiale. Kompetence-nettet er det ideelle redskab til at få hur-tigt svar, på både små og store spørgs-mål, som rejser sig i det daglige. Ofte fårman jo svar på sit spørgsmål indenforganske kort tid og kan spare sig selv foret større søgearbejde i diverse lovtekster,databaser og internetsider. Pointen er jonetop, at der næsten med sikkerhed sid-der en derude i en forvaltning der harværet igennem den samme proces –hvorfor så ikke spare sig selv for besvæ-ret?

JH:Hvad kan de amtslige medarbejderebruge KTC Viden Center til?

SPS: Ja, de kan jo bruge det til detsamme som vi gør - vidensdeling? Derer ingen tvivl om, at der er mange spe-kulationer vedrørende de amtslige med-arbejdere, for hvor havner de henne i altdet her? – og hvilke af deres tidligereopgaver skal løses i kommunerne, regio-nerne og staten og vigtigst, - hvordankan og skal al den viden de besidderdeles imellem os? Jeg tror kun det kangå for langsomt med at få indlemmetde amtslige medarbejdere på KTC VidenCenter og få startet dialogen og udvek-slingen af viden med dem. De vil joogså kunne lære en masse om procedu-rer og arbejdsgange i de kommunaleforvaltninger, til gavn for det fremtidigesamarbejde - hvad enten det kommer tilat foregå i forvaltningerne eller i andrefora. Også her vil man givetvis opleveforskellige virksomhedskulturer og for-skellige typer af faglig fundering somdet kan blive en udfordring, at dragefuld udnyttelse af. Det er nok ret vigtigt,at vi får startet denne dialog snarest,både som faggrupper, men i særdeles-hed også som enkeltpersoner. Den tid,hvor man kunne sidde og putte sig i ethjørne uden at deltage i debat og udvik-

ling på tværs af faggrænser - og skel, erefter min overbevisning passé og nugælder det om, i fællesskab at ruste sigtil fremtiden.

JH:Hvor langt er man kommet med sam-menlægningerne i din afdeling?

SPS: På nogle punkter er vi langt ogpå andre er vi ikke så langt. Det tror jeggør sig gældende for alle kommuner.Men der synes jeg jo, at KTC Viden Cen-ter rigtig kommer til sin ret, for dethandler jo om at stille sine egne proces-ser, frem - og tilbageskridt til skue forandre, så de kan drage nytte af ens erfa-ringer. Hvis alle deler, kan man for alvorspare tid og skære nogle hjørner under-vejs. Men det er jo ligesom en grundfor-udsætning, at folk har modet til atlægge afsnit på KTC Viden Center – etmod ikke alle desværre besidder. Jeg trordog, at der vil komme skred i tingene,når folk finder ud af, at der er noget athente på KTC Viden Center - og opda-ger, at det overhovedet ikke er farligt atstille sin viden til rådighed for andre.Men at det derimod beviser, at man for-holder sig åbent afsøgende til fremtidenog tager kommunesammenlægninger-ne som en udfordring, der kan bibringeudvikling til en afdeling - både hvadangår strukturerne, arbejdsrutinerne,men også for den enkelte medarbejdersfaglighed.

JH:Hvordan vil du beskrive din afdelingsengagement på KTC Viden Center?

SPS: Der er jo utroligt mange opgaverder skal løses, ikke bare i forhold til sam-menlægningerne, men den almindeligesagsbehandling skal jo også udføresmed den sædvanlige effektivitet. Detkan godt halte lidt en gang imellem,men jeg tror, at jo oftere vi har emnetKTC Viden Center på dagsordenen og joflere succesoplevelser vi kan fremvise idet daglige, des mere vil den enkeltebruge systemet. Det gælder jo nok ogsåom, ikke at tro at man kan komme let tilnoget, og indstille sig på at tingene vilske i små hak eller etaper, både når dethandler om KTC Viden Center men ogsånår det handler om kommunesammen-lægningerne. Der er lang vej endnu,men hver dag bringer os et lille skridtnærmere målet.

Hvilke forventninger har du til KTC VidenCenter i fremtiden?

Jeg synes jeg gennem mine svar hargivet nogle rimelige bud på det, og jegkan da sige at jeg for min del vil arbejdefor, at vi i min egen forvaltning, bliverendnu bedre til at benytte KTC VidenCenter i fremtiden. Jeg går ind for tan-ken om, at man skal dele sin viden og

det tror jeg faktisk også, at de flesteandre gør. Jeg kender ikke mange, derikke kan tilslutte sig ideen på et mereabstrakt plan, så det handler bare om atimplementere en praksis, som kanbidrage til, at der hele tiden kommernye og aktuelle afsnit - spørgsmål ogsvar på KTC Viden Center.

�

KTC Viden Center er et internetba-seret vidensdelingsnetværk for detekniske fagområder i alle landetskommuner.

KTC Viden Center er oprettet inovember 2002 som et samarbejdemellem Kommunalteknisk Cheffore-ning og KMD a/s med det formål atstyrke fagligheden og mulighedenfor udveksling af viden i kommuner-nes tekniske afdelinger, megetsnart også med indlemmelse afamtsligt ansatte.

Netværket er lukket for offentlighe-den, så udvekslingen af viden,dokumenter og erfaringer kan skefordomsfrit uden mulig indblandingfra journalister, borgere og andreudenforstående.Optagelseskriterierne er derfor, atman er ansat i en teknisk forvaltningi en af landets kommuner, eller i enassocieret forsyningsvirksomhed.

Netværket har som sine to primærefunktioner: en fildelingsservice,hvor medarbejderne kan udveksledokumenter fra forvaltningerne oget Kompetencenet, hvor brugerekan stille spørgsmål og få dembesvaret af kollegaer i andre kom-muner.

Af øvrige tjenester der tilbydes påKTC Viden Center, kan nævnes:nyhedsbrevsudsendelse, debatfora,kalendere for aktiviteter i amterne,samt en omfattende linksamling ogdigitale udgaver af foreningensmedlemsblad »Stads & Havneingen-iøren«

KTC har en fuldtidsansat Vidensfor-midlingskonsulent, der har ansvaretfor at markedsføre, udvikle og vedli-geholde systemet i det daglige.

For yderligere oplysninger omløsningen, abonnement, supportmm., kontakt Jesper Hedegaard 8921 2116 –4057 4515

Søllerød Kommune nord for Københavner ofte omtalt som en af Danmarks mesttiltrækkende kommuner for velhavendeborgere. Som mange andre steder iDanmark har kommunen mange attrak-tioner i form af skov, strand, søer og sto-re parceller, men - som en af de få - harkommunen samtidig en meget central

kroner. Og det skal vel at mærke væreen service præget af kvalitet og »rettidigomhu«.

ForskelligesamarbejdsmodellerMest kvalitet for pengene har derforaltid været et mål for Søllerød Kommu-ne, og det var en af årsagerne til, at de -som den første danske kommune - ind-gik en 10-årig kontrakt om modernise-ring og drift af renseanlæggene meddet private erhvervsliv, i dette tilfældeKrüger A/S.

En kontrakt, der i dag kunne fåbetegnelsen OPP – Offentlig-Privat-Partnerskab, som den er defineret afErhvervs- og Byggestyrelsen**, dvs. denform for udlicitering, hvor finansiering,design, etablering og drift sammentæn-kes i udbuddet. Senere, da kontraktenblev fornyet i 2000, overgik det til atvære et rent driftspartnerskab, hvordriften fortsat blev varetaget af Krüger. I2003 da Søllerøds spildevandsbehand-ling og afløbssystemer skulle gennemgåen større renovering, blev et partne-ring-samarbejde etableret mellem Søl-lerød Kommune som bygherre og Skan-ska som entreprenør og Krüger sområdgiver/leverandør.

Søllerød har således prøvet flere for-skellige samarbejdsmodeller på spilde-vandsområdet sammen med KrügerA/S. Afhængig af indholdet – og tids-ånden – har de flere forskellige beteg-nelser (se figur), men substansen er densamme: Et samarbejde mellem detoffentlige og det private, hvor formåleter at opnå det bedst mulige resultat.

Drivkræfter for samarbejdeRapporten fra Erhvervs- og Byggestyrel-sen: OPP-markedet i Danmark 2005-2010** konkluderer, at der i teorien ikkeer et OPP-potentiale på kloakområdet –


Det stærkeste hold

Af Mette Vaabengaard, freelance journalist

Sommeren 2005 bød på flere nye rapporter om samarbejdemellem det offentlige og det private erhvervsliv. Bl.a. udgavUdliciteringsrådet rapporten: Drivkræfter og barrierer for udlici-tering i kommunerne*. Med dette udgangspunkt sammenlignerSøllerød Kommune og Krüger A/S erfaringer med offentlig/privat samarbejde på spildevandsområdet

placering tæt på hovedstaden. Detfandt københavnerne ud af allerede i1890’erne, hvor de opkøbte naturgrun-de og byggede sommerhuse i området,og siden har kommunen tiltrukket vel-havere fra ind- og udland. Men det ersamtidig en kommune, hvor borgerneforventer service for de mange skatte-

Mulige modeller for offentlig/privat samarbejde Kilde: OPP-Markedet i Danmark 2005-2010. Erhvervs- og byggestyrelsen, juni 2005.

herunder spildevandsanlæg og afløbssy-stemer. Årsagen er primært, at ingen afde planlagte projekter på området haren størrelse eller beliggenhed, der gørdet muligt at bundte dem, så finansie-ringssummen bliver attraktiv.

OPP anses ofte for at være en relance-ring af udlicitering, men Erhvervs- ogByggestyrelsen sætter bl.a. som betin-gelse for et OPP-projekt, at »Den privatedel af investeringen er substantiel,« ogat finansiering, design, udførelse og drifter samlet i et og samme udbud. Mensom rapporten også nævner, så opfattesOPP fleksibelt, og OPP-projekter kan –som det også har været tilfældet i Sølle-rød - i praksis afvige fra de betingelser. Idag kan forsyningsvirksomheder låneubegrænset og ofte billigere end et pri-vat firma, så typisk er der ikke nogetincitament til at lade den private part ståfor låntagningen.

Udliciteringsrådets rapport konklude-rer også, at der i praksis er en størreudliciteringsgrad på de hårde områder,herunder de tekniske, og har udpegetfem hovedområder som de primæredrivkræfter: Forventning om bedreopgavevaretagelse, politiske prioriterin-ger, økonomiske forhold, styring ogorganisering af kommunen samt mar-kedskontakt. »Overordnet set kan vi iSøllerød nikke genkendende til flere afdisse drivkræfter, og de har i flere tilfæl-de også været bestemmende for voresvalg af driftsformer i kommunen«, sigerC.S. Berggreen, der er direktør i SøllerødKommune.

Bedre opgavevaretagelse »Årsagen til at vi for 15 år siden gik ind iet samarbejde med det private erhvervs-liv, var en forventning om en bedreopgavevaretagelse ved at samle udbyg-ningen af vore renseanlæg og en efter-følgende privatiseret drift i én kontraktog dermed ét samarbejde. Men motiva-tionen var også båret frem af, at vi fikløst vores renoveringsopgave uden her-og-nu investeringer. Samtidig fik vi bud-getsikkerhed i hele kontraktperiodenmed en fast pris per kubikmeter, derdækkede alle omkostninger,« fortællerC.S. Berggreen. »Vi har opnået enbesparelse på ca. 10%, men set i bak-spejlet så har den primære succes været,at vi har fået en bedre kvalitet for pen-gene, og samarbejdet har forbedret oggavnet miljøet.«

»Vi mener naturligvis selv, at vi som etprivat firma specialiseret i vand og spil-devand har en masse at byde på, nårdet gælder drift af anlæg og systemer,«fortsætter Klaus Landeværn Andersen,

administrerende direktør i Krüger A/S.»Udover Søllerød, har vi også driftsop-gaver for Farum og Lyngby-Taarbækkommuner, og erfaringerne viser, at vikan levere professionelle gennemprøve-de arbejdsmetoder i forbindelse meddrift. Farum Kommune har f.eks. fåetløst en række renoveringsopgaver, ogsamtidig løser vi også eventuelle proble-mer med slutdisponering af slam,rekrutteringsproblemer, osv. Vi harmulighed for at tilbyde et langsigtetdriftsperspektiv, hvor vi tager det fuldeansvar for driften, og som tallene frabåde Søllerød og Farum viser, så opere-rer vi altid med en god sikkerhedsmar-gin i forhold til udledningskravene.Samtidig giver vi en økonomisk garantifor, at det rensede spildevand overhol-der alle udledningskrav. Det, mener vi,giver kommunen en større frihed, i ogmed at økonomien på dette område erlagt i faste rammer flere år frem.«

De økonomiske forhold»I 1990 da vi vurderede de tekniskeområder, nåede vi frem til, at det over-ordnet var meget dyrt at afholde licitati-oner, hvor man ene og alene konkurre-rer på prisen. Som i alle andre sammen-hænge gælder det jo også for en kom-mune, at man får den kvalitet, manbetaler for. Vælger man den billigstepris, så får man også en kvalitet deref-ter,« siger Berggreen. »Vores prioriteringer klar: Hvordan får vi mest kvalitet forpengene? Det har været grundlaget forde forskellige samarbejdsmodeller, vi hararbejdet efter – med Krüger og med allevore andre samarbejdspartnere. Menden første store kontrakt var med

Krüger, og dengang prioriterede vi øko-nomien højt, så vi er glade for, at vi idag kan sige, at det har været en fanta-stisk succes – især for miljøet – menogså fordi det har givet os ca. 10%besparelse på driften.«

»Prisen spiller naturligvis altid en rolle,og ingen kommuner vil være interesse-rede i at indgå aftaler med de private,hvis transaktionsomkostningerne over-stiger den forventede gevinst,« fortsæt-ter Klaus Landeværn Andersen fraKrüger. »Men hvis en kommune ikke harde nødvendige udbudskompetencer, såkan en af metoderne være at indgå entidlig partneringaftale, hvor renoveringog drift indgår. Vores partnering-projekt


Spildevandsbehandling i Søllerød Kommune• 1990-2000: Samarbejds- og

udviklingsaftale med KrügerA/S om drift og vedligeholdel-se – inklusiv modernisering – af4 renseanlæg

• 2000-2007: Samarbejdsaftalemed Krüger A/S om drift afSøllerød Kommunes rensean-læg

• 2003-2005: Projekt Pipeline -et partneringsamarbejde mel-lem Søllerød Kommune, Skan-ska som entreprenør og KrügerA/S som rådgiver/leverandørom nedlæggelse af 2 rensean-læg og etablering af 2 nyeunderjordiske pumpestationerog 4 forsinkelsesbassiner samt13 km trykledninger

�

Til venstre adm. direktør Klaus Landeværn Andersen, Krüger A/S og(til højre) direktør C.S. Berggren, Søllerød Kommune.

i Søllerød viser, at åbenhed, tillid ogansvarsfølelse over for opgaven er medtil at gøre det til en gevinst for alle par-ter.«

»Jeg er en stor fortaler for partne-ring«, udtaler Berggreen. »Med partne-ring opstår et rationale, som man ellersikke kan få fingrene i: Man får medspille-re i stedet for modspillere, og man spa-rer dermed alle de ressourcer, som manellers bruger på at dække sig af modhinanden. Det skal selvfølgelig fungereefter hensigten, og vores erfaring er, atåbenhed, tillid og god kemi giver suc-ces. Det handler om noget-for-nogetprincippet, alle skal give mere end nor-malt, men så får man også mere tilbage.Og de kompetencer, som vi har opbyg-get internt i kommunen gennem1990’erne i samarbejde med Krüger,dem bruger vi nu også aktivt i partne-ringsamarbejdet.«

Styring og organisering»I Søllerød arbejder vi alle efter engrundregel om, at vi - mindst hvert fem-te år – afprøver, om kvaliteten og prisenpå vore ydelser er konkurrencedygtig.Det har medført, at kommunen i dag erveltrimmet, vi er konkurrencedygtige,og vi har mange in-house udbudskom-petencer,« fortæller Berggreen. »Allere-de i 1990 var vi meget opmærksommepå at få nye kompetencer ind i det kom-munale regi. Derfor stillede vi sombetingelse, at Krüger skulle være med tilat vedligeholde kommunens tekniskekompetencer, og historien har vist, at vihar forstået og formået at udnytte hin-andens stærkeste sider. Krüger forpligte-

de sig til at vedligeholde kompetencer-ne på teknikerniveau såvel som på direk-tørniveau, således at vi ikke senere stod ien situation med kompetencemangel,«fortsætter Berggreen. »Tværtimod haraftalen tilbage fra 1990 dannet paradig-me for aftaler på andre områder, og vihar således fået udvidet vore kompeten-cer til at være en bedre bestiller af opga-ver. Vi har alle været opmærksomme på,at samarbejdet går begge veje – det pri-vate erhvervsliv har jo også krav på at

have en kompetent partner i kommu-nen.«

»Når de kommunale driftsmedarbej-dere overføres til de private, som dethar været tilfældet i Søllerød og i Farum,så lægger vi meget vægt på at integreredem i vor egen organisation. Vi har etomfattende netværk af tekniske eksper-ter i ind- og udland, som har et ind-gående kendskab til behandlingsproces-serne, og de tidligere kommunaledriftsmedarbejdere bliver en aktiv del afdette netværk,« siger Klaus LandeværnAndersen. »Typisk får de kommunaleadministrative medarbejdere en andenrolle, de bliver bestillere af en funktions-ydelse, og det er jo også i vores interes-se at have en kunde med kompetencer-ne i orden. Det er jo ofte et langvarigtog tæt samarbejde, man indgår, og suc-ceskriterierne opfyldes kun, hvis beggeparter opnår en gevinst – økonomisksåvel som organisatorisk. Som partnereskal vi vokse op sammen, være gode tilat give hinanden teknisk sparring ogmotivere hinanden til glæde for mil-jøet.«

Kontakten mellemkommunerne og erhvervslivet»Uanset hvilken samarbejdsmodel manvælger, så er det vigtigt, at man vælgersine partnere med omhu. Det skal værepartnere af en vis kvalitet, og vi harværet så heldige, at hver gang Søllerødhar udbudt, så har alle de tunge drengevillet lege med,« fortæller Berggreen.»Når man skal finde den mest fordelag-tige partner, så skal det være én manhar tillid til, men det påhviler også byg-


Spildevandsbehandling i Farum Kommune

• 1991-1998: Aftale om drift,vedligeholdelse, renovering ogudbygning af StavnsholtRenseanlæg og Farum hoved-pumpe- og afløbssystem medHoffmann/Krüger-Farum A/S

• 1998: EU-licitation om køb ogdrift samt fornyelse og nyan-læg af Farums renseanlægStavnsholt og Farums afløbssy-stem vundet af FIH (ejerskabog finansiering) og Hof-fmann/Krüger-Farum A/S(anlæg og drift) i 3-enighed.

Udgravning til renseanlæg i Søllerød.

Drift indgår i samarbejdet mellem Krüger og Fa-rum Kommune.

herren at være fair over for alle. Selv omvi tidligere havde arbejdet sammen medKrüger og Skanska, så var der benhårdkonkurrence med de andre konsortierifm. partneringprojektet: Projekt Pipeli-ne. Vore samarbejdspartnere kom ikkesovende til det, og man kan nærmestsige, at vi måtte have et målfoto til sidstfor at træffe afgørelsen. Vi gjorde voresyderste for at være fair over for alle, forhvis vi ikke var det, så risikerer vi jo at ståi en situation om 2 eller 5 år, hvor viudbyder et projekt, og så vil nogle af deandre firmaer måske ikke længere væremed.«

Politiske prioriteringer»Som rapporten fra Udliciteringsrådetnævner, så er den politiske motivation idag oftest pragmatisk, og det gør sigogså gældende hos os. Vore borgereønsker kvalitet til den rigtige pris, og dethar givet os mulighed for at eksperi-mentere med offentlig/privat samarbej-de,« siger Berggreen. »Men vi indrøm-mer også, at det politiske grundlag foret samarbejde med det private erhvervs-liv næsten ikke kan være bedre end iSøllerød. Vi er en borgerlig kommunemed borgere – eller rettere aktionærer-ne i det firma vi kalder Søllerød Kommu-ne – der alle er bundliniefikserede ogsamtidig værdsætter kvalitet og miljø.

KommunalreformenI forbindelse med kommunalreformenbefinder mange kommuner sig i en fase,hvor der gøres status over nuværendeaktiviteter, og hvor man ser på eventuel-le harmoniseringsbehov, og hvordan dekan løses. »Som et privat firma, der bl.a.tilbyder drift og vedligeholdelse af dekommunale renseanlæg og vandværker,er vi naturligvis meget opmærksommepå, om vi kan få lov til at være med i eneller anden samarbejdsform, hvis enkommune for eksempel vælger at sam-menlægge flere anlæg til en fællesdriftsorganisation. Det er et af de områ-der, hvor vi som privat driftsansvarligstår stærkt,« siger Klaus LandeværnAndersen.

Søllerød Kommune bliver i 2007 lagtsammen med Birkerød, og tilsammendanner de Rudersdal Kommune. C.S.Berggreen er allerede på nuværendetidspunkt meget afklaret med, hvilkensamarbejdsmodel han foretrækker, atden nye kommune skal køre videremed.

»Jeg håber, at Rudersdal Kommunevælger hverken at kommunalisere eller

privatisere, men fortsætter efter Både-Og modellen, hvor vi pragmatisk løseropgaven ved at stille med det stærkestehold uden at skele til om partneren eroffentlig eller privat. OPP paraplyen kananskues fleksibelt, og i praksis findes dermange forskellige varianter af samarbej-de, f.eks. bygge- og anlægsopgaver i etpartneringsamarbejde, rene driftsopga-ver eller en samlet anlægs- og driftsop-gave. Kommunesammenlægningen gøros mere attraktiv som partner, idet vi –når vi bliver dobbelt så store – kan slåekspertiserne sammen og dermed delsfå en opkvalificering af egne medarbej-dere, dels opnå et rationale gennemsamarbejde med vore private partnere.

Afhængig af opgaven, så ønsker vi atstille det stærkeste hold inden for ram-merne af den mest optimale samar-bejdsmodel. Og på det hold er det lige-gyldigt, om man kommer fra Krügereller Skanska, eller om man er danskeller international – det eneste, der tæl-ler, er, at man får »bolden i mål«, dvs. atmålopfyldelsen er til stede,« slutter C.S.Berggreen.

�

Kilder:* Drivkræfter og barrierer for udlicitering i

kommunerne. Udliciteringsrådet, juni 2005** OPP-Markedet i Danmark 2005-2010.

Erhvervs- og byggestyrelsen, juni 2005.



Vordingborg Kommunes ledelsesfilosofihar rødder i den værdibaserede ledelses-stil og principperne om coaching. Måleter effektivisering, midlet er selvledelseved hjælp af opdaterede informationerog nyttige værktøjer.

Parkafdelingen forvalter ca. 300 hek-tar grønne områder, og med et gartne-risk markpersonale på 15-20 medarbej-dere. Arbejdsgrundlaget er Gartnerpla-nen, der i en årrække har eksisteret idigital form, med arealerne registreret i

GIS. Gartnerplanen er et middel til atformidle kommunens strategiske, takti-ske og operationelle planer på det grøn-ne område ud til alle medarbejderne.

I foråret gik startskuddet for et pilot-projekt, der skulle • Bringe Gartnerplanen med i felten,

og dermed gøre planen til et redskabfor både parkadministrationen ogmarkpersonalet. Kommunens grønneregistreringer udnyttes dermed bre-dere end blot arealopgørelser, og

indgår langt mere aktivt i dagligda-gen.

• Afløse papirudgaven af Gartnerpla-nen, og således at planen altid frem-står i en aktuel version.

• Effektivisere processen omkring med-arbejdernes tidsregistrering.

OpstartenDet lå fra første færd klart, at der skulleetableres en systemløsning, der kunneleve op til følgende overordnede krav:• Funktioner til kortvisning, opslag i

plejeplaner samt tidsregistrering(komme/gå, personlig tid samt tids-forbrug pr. jobnummer).

• Tilgodese høj medarbejdermobilitet,både med og uden køretøj.

• Samme software og datagrundlag påsåvel bærbare pc'ere som små hånd-holdte computere.

• Konsolideringsrutine, der overførerdata fra de bærbare enheder til decentrale systemer.

Nøgleordene i brugeroplevelsen afsystemet var overskuelighed, aktuel

Af stadsgartner Flemming Kruse, Vordingborg Kommune ogadm. direktør Henrik Rask, ARTOGIS a/s.

Når informationsteknologien bringes med i marken giver det-te mange nye muligheder for fleksibel løsning af opgaver,løbende registrering af udførte opgaver og tidsforbrug. Vor-dingborg Kommune har gjort de første erfaringer på detgrønne område.

GIS for gartnere


information, brugervenlig og driftsikker!Med udgangspunkt i disse krav, og

en enkel standardapplikation til kortkig-ning, blev der udviklet et simpelt tidsre-gistreringsmodul med et tilhørendedataoverførelsesprogram. Sidstnævnteoverfører tidsregistreringerne til økono-mi- og lønsystemerne.

Vi valgte at basere projektet på en nytype håndholdte computere, der isærudmærker sig på to områder: • Selve enheden virker mere robust

end en PDA (Personal Digital Assi-stant, en lille håndholdt computer),og har en større og bedre skærm endPDA'erne, hvilket er et stort aktiv vedvisning af kortværker og geografiskinformation. Det integrerede »ægte«tastatur er også et stort plus!

• Men det bedste er, at den baseres påWindows XP, og dermed opererermed samme styresystem som almin-delige pc'ere (både stationære ogbærbare i mange forskellige afskyg-ninger). Det reducerer softwareinve-steringerne ganske betydeligt, ogmuliggør anvendelse af samme soft-ware på kontorets stationære pc'ere,de bærbare pc'ere og de små hånd-holdte.

Et prøveeksemplar blev bestilt hjem, ogden fornødne software installeret og

testet med tilfredsstillende resultat. Såvar vi klar til ilddåben; kick-off med pilo-terne – en gruppe af udvalgte medar-bejdere, der skulle teste løsningen ipraksis!

Det var en fornøjelse at blive mødtmed en sådan entusiasme og foran-dringsvilje. Piloterne gik på med krumhals, og tog de små startvanskelighedermed godt humør. Tidsregistreringsmo-dulet blev rettet til, så det passede bedretil ønsker og behov, og dataoverførsels-programmet blev justeret, så det spille-de bedre sammen med det centralesystem.

Piloterne var desuden blevet bedt omat føre logbog over erfaringerne, bådeproblemer, erkendelser og nye ideer.Logbøgerne blev gennemgået ved pilot-projektets evaluering medio juni.

Erfaringerne og de førstegevinster

• Erfaringerne fra pilotprojektet kansammenfattes i fire hovedpunkter:

• Konceptet er levedygtigt, og rum-mer mange udvidelsesmuligheder i

�


form af nye informationer og funktioner,der gør medarbejderne (endnu) mereselvledende. Basisversionen af systemetudgør et godt og robust grundlag forfremtidig udbygning.• Fuldt udbredt kan systemet med for-

del anvendes på både de billigerebærbare pc'ere (til medarbejderemed køretøjer) og de små håndhold-te (til medarbejdere til fods). Vurde-ringen er, at 2-3 personer kan delesom en bærbar enhed.

• Den håndholdte pc får driftsforstyr-relser ved brug i eller tæt ved denhøjteknologiske græsslåmaskine (!) –de almindelige bærbare har ikkesamme problem. Med udvisning afen vis sparsommelighed med strøm-forbruget, kan den håndholdte fun-gere problemfrit dagen igennem.

• Det opdaterede datagrundlag, inkl.brug af lister med gyldige dataværdi-er, er en vigtig forudsætning for kor-rekt registrering. Det koster lidt påinddateringssiden, men vindes man-gefold igen på den markant højeredatakvalitet.

• De første gevinster har allerede vistsig:

• Der fås mere præcise registreringerpå elementniveau, og med mulighedfor at vælge den aktuelle aktivitet påbaggrund af Gartnerplanens kvali-tetsbeskrivelser.

• For medarbejderne i marken er deten fordel at have let adgang til opda-terede plejeplaner, og med sammeredskab være i stand til at indrappor-tere arbejdstid, personlig tid (ferie,

Der er ikke truffet beslutning omudbygning med flere funktioner oginformationer. Men det ligger i kortene(!), at medarbejdernes idérigdom ogforandringsevne vil kunne gøre systemettil en solid platform for en langt højeregrad af selvledelse i fremtiden.

På det konkrete plan kan dataoverfør-slen automatiseres yderligere – medsparet arbejdstid til følge. Der er desu-den mange muligheder i etableringen afsynkroniseringsmekanismer, der over-fører flere informationer til de bærbareenheder.

Kommunesammenlægningerne ersnart en realitet, og byder på ganskemange udfordringer af praktisk og jord-nær karakter. Medarbejderne er ikkelængere stedkendte i samme omfang,og kender ikke længere alle jobnumreog plejeforskrifter, ligesom afstande fåren større betydning. Relevant og aktuelinformation til medarbejderne bliverderfor også – sammen med optimerin-gen af jobplanlægning og transporttid -i højere grad et tema.

Fællestrækket i de nye udfordringerer, at informationsteknologien rigtiganvendt vil kunne bidrage til ganskebetydelige effektiviseringer. Geografi oggeografisk relateret information er sam-tidig et fremherskende aspekt, ogudbredt brug af GIS - integreret medandre administrative IT-løsninger - erderfor en kvalificeret angrebsvinkel påudfordringerne. �

overtid etc.) samt tidsforbrugpå jobnumre.

• For driftsplanlæggeren er det en storfordel med adgang til et kortpro-gram, der på enkel vis tillader at rettei kortet - enten på baggrund af med-arbejdernes tilbagemeldinger ellerefter en egentlig revision af dengrønne registrering.

• For administrationen indebærerløsningen en betydelig tidsmæssigbesparelse, idet manuel inddateringaf ugesedler nu er elimineret. Data-basen kopieres blot over på serveren,hvorefter data ved aktivering af etprogram skrives over i det centralesystem.

• For ledelsen er fundamentet forfremtidig effektivisering nu lagt.Medarbejderne er selv direkte invol-veret i effektiviseringsprocessen, ogfortsat anvendelse i dagligdagen vilsammen med løbende udbygningkunne skabe kontinuerlige forbedrin-ger.

Næste skridt og perspektiverfor fremtidenHen over sensommeren og det tidligeefterår udbredes systemet til resten afParkforvaltningen, således at alle medar-bejdere inden årets udgang vil haveadgang hertil. Medarbejdere, der selvønsker det, tilbydes mulighed for aterhverve pc-kørekort, og derigennemadgang til at styrke forudsætningernefor betjening af systemet.

Registrering med håndholdt computer i marken.

Artiklen omhandler renoveringen afKøbenhavns Amts bro i Rødovre, deroverfører Slotsherrensvej over Fæst-ningskanalen som en del af Vestvolden.

Broen er udformet som en pladebro ijernbeton, der er understøttet på massi-ve, uarmerede endevægge.

Ved særeftersyn blev det konstateret,at dækpladen ikke havde nogen fugtiso-lering, at betonen i oversiden af dækpla-den var kloridbelastet og nedbrudt,samt at broen havde for lille bæreevne.

I 2003 udbød Københavns Amt pro-jektet for broens renovering i rådgiverli-citation. Københavns Amt tildelte pro-jektet til Carl Bro Gruppen, idet firmaet isit tilbud havde præsenteret et alterna-tivt forslag til renovering. Forslagetomfattede udstøbning af en ny dækpla-de med vibreringsfri beton under deneksisterende dækplade, der blev beva-ret. Bag forslaget lå naturligvis ønsketom at minimere trafikantgenerne, atundgå opbrydning af vejbelægning ognedrivning af den eksisterende dækpla-de.

Efter udbud i begrænset licitation,blev renoveringen af broen i maj 2004overdraget til entreprenørfirmaet Norvin& Larsen.

I udbudsprojektet var der foreskrevet,at vandstanden i kanalen højst måttesænkes 0,5 m for at bevare fundamen-ternes bæreevne og undgå risikoen forbundbrud ved en eventuel tørlægning.

Efter mange overvejelser valgte entre-prenøren at etablere en flydendearbejdsplatform. Entreprenørens mand-skab var erfarne betonarbejdere, der sid-dende, liggende eller kravlende udførteal form- og armeringsarbejde fraarbejdsplatformen.

Forud for udstøbningen af den nyedækplade med vibreringsfri beton gen-nem borede huller i vejbelægningen ogi den eksisterende dækplade, var detvigtigt at kende betonens flydeegenska-ber og andre brugsegenskaber. Egenska-berne skulle tilvejebringes dels ved for-prøvning af betonen, dels ved en prøve-støbning af en lukket kasse, som repræs-enterede et udsnit af den nye dækplade.

Ud over hullet for tilførsel af beton iden ene ende af kassen, var kassen i denanden ende forsynet med 2 huller forudslip af luft. Under og efter prøvestøb-ningen blev det konstateret, at »støbe-fronten« var skumagtig og mørtelrig iforhold til den underliggende, homoge-ne beton, der ikke udviste nogen tegnpå separation af sten.

Udstøbningen af den nye dækpladeforegik i 4 sektioner med en uges mel-lemrum. De indhøstede erfaringer fraprøvestøbningen blev udnyttet i ensådan grad, at udstøbningen næstenforegik af sig selv. Bygherren, Tilsynet ogEntreprenøren kunne nøjes med at se til,at betonen fra betonbilen gled ned itilførselsrøret i en jævn, lind strøm - og

vente på, at betonen kom op gennemlufthullerne i den anden ende af støbe-sektionen.

Kvalitetskontrollen af vibreringsfribeton er et kapitel for sig. Flere af prøv-ningsmetoderne for ordinær beton efterDS 423 er ikke længere hensigtsmæssi-ge. Prøvningsmetoderne for betonenskonsistens, luftindhold, rumvægt ogtrykstyrke omfatter således en vibreringaf betonen. Det ville være misvisende atvibrere betonen i forbindelse med kvali-tetskontrollen, når betonen i praksis ud-støbes uden vibrering. Dansk Fabriksbe-tonforening udarbejdede for et par årsiden forslag til modificerede prøvnings-metoder, som primært adskiller sig frade gældende prøvningsmetoder ved, atvibreringen undlades ved prøvningen. Imellemtiden er de foreslåede, modifice-rede prøvningsmetoder blevet indarbej-det i DS 2426, det nationale tillægsdo-kument til DS/EN 206, der trådte i kraft i2004.

Arbejdet er blevet gennemført medmindre udgifter til entreprenør og rådgi-ver end ved den forudsatte udskiftningaf dækpladen.

Arbejdet med vibreringsfri beton er isig selv arbejdsmiljøvenligt og attraktivt,men stiller større krav til formens styrkeog tæthed.

Renoveringen af kanalbroen i Rødov-re er et eksempel på et anlægsarbejde,hvor nytænkning, ny betonteknologi ogsolidt entreprenørarbejde er gået godtop i en højere enhed.

�


En utraditionel brorenovering

Af Andreas Jacobsen, Carl Bro Gruppen

Som et led i det arbejde, der for tidenforegår omkring fælles kortlægning mel-lem stat og kommuner - også kaldetudvikling af »Administrationsgrundlagetfor det nye Danmark« - har der væretforetaget en undersøgelse af, hvordankommunerne i dag finansierer den kom-munale kortlægning.

Forinden hele området reorganiseresskal nye økonomiske modeller og sam-arbejdsformer vurderes. Derfor er detvigtigt at få skabt et overblik over dennuværende finansiering.

Baggrund

Vi ved, at området i dag er karakteriseretved at den organisatoriske placeringvarierer og at finansieringen sker på for-skellige vis (brugerbetaling, via skatm.v.), men der findes ikke et opdateretog samlet overblik over området.

Heldigvis var der rigtig mange, dertog sig tid til at svare på spørgeskemaeti denne for os alle så travle periode.

Der kom svar fra 179 kommuner,som tilsammen dækker 65% af Dan-

marks areal. Ikke alle besvarelser er ligedetaljerede, men besvarelsesprocentener stor nok og godt nok spredt geogra-fisk i landet til, at resultatet giver et godtoverblik over den samlede situation ikommunerne. Det er også et godtgrundlag for at vurdere forskelle fralandsdel til landsdel.

Der er forsøgt med forskellige meto-der til beregning af et landsresultat meddet formål at finde den bedste og mestgennemskuelige.

Der er redegjort for den valgte meto-de i rapporten.

Sammenfattende anses undersøgel-sen altså for tilstrækkelig god til, at derkan drages troværdige konklusioner.

Undersøgelsen omfatter 3 hovedem-ner:• Udgifter til tekniske kort i kommuner-

ne• Indtægter ved tekniske kort i kom-

munerne• Organisering omkring kort og GIS i

kommunerne.

Udgifter til tekniske kort ikommunerneUdgifterne på landsplan udgør ca. 40mio. årligt. Udgifter fordeles til parternesom anført i figur 1.

Kortejer angiver her NGMN/TDC,som i en del kommuner i Jylland og påBornholm har ophavsret til tekniske kort

Skemaet viser, at kommunerne bru-ger 57% af udgifterne til betaling afkortproducenter for produktion og ved-ligeholdelse af sine egne kort. Ligeledesat kommunerne køber sine tekniske kortaf andre kortejere for 14% af udgifterne.

Den store andel af de samledeomkostninger, der anvendes til andretyper af konsulenter kan dække overandre former for vedligeholdelse af detekniske end den traditionelle fotogram-


Kommunernes tekniske kort- undersøgelse af betalingsstrømme

Af Inge Flensted, Kort- og byggesagsafdelingen, Herning Kommune

KTC besluttede i efteråret 2004 at gennemføre en spørgeske-maundersøgelse vedrørende betalinger og organisering i for-bindelse med kommunernes tekniske kort. Resultatet forelig-ger nu i form af en rapport, der kan findes på www.ktc.dk.

metriske, men der kan ikke drages sikrekonklusioner ud fra svarene, og derfor erdet tal, der kunne give anledning tilyderligere undersøgelser.

Indtægter fra tekniske kort ikommunerneIndtægterne på landsplan modsvarerselvfølgelig udgifterne på ca. 40 mio.årligt.

Indtægterne fordeles fra parternesom anført i figur 2.

Skemaet viser, at eksterne ledningsejere(dvs. ikke-kommunale ledningsejere) eren vigtig bidragsyder til den tekniskekortlægning med 29%. Kortejere (Kort-center.dk og TDC m.v.) bidrager med 7%. Da disse i denne sammenhæng ogsåer ledningsejere er bidraget fra eksterneledningsejere på i alt 36%,

Kommunale ledningsejere bidragermed næsten lige så meget - i alt 34 %,heraf kloak med over halvdelen. Sam-menlagt er bidraget fra ledningsejeresåledes 70%.

Af de resterende 30% kommer 18 %fra de øvrige kommunale budgetter,medens i alt 10 % kommer fra privateparter. Stat og amt bidrager kun medganske få procent.

Organisering omkring kort ogGIS i kommunerne.Spørgeskemaet indeholdt også spørgs-mål om organisatoriske forhold.

Det er et vanskeligt område at fåoverblik over da det er ret forskelligt frakommune til kommune.

Svarene viser dog, at Kort og GIS erplaceret i den tekniske forvaltning i 88% af kommunerne. Det er jo nok ogsåher området stadig har den bedste gro-bund.

Der anvendes i dag i gennemsnit ca.1 medarbejder pr. kommune til at løseopgaverne på området – dvs. til håndte-ring af kortområdet og til at holde denlokale GIS-infrastruktur kørende. Herafanvendes dobbelt så megen tid til GIS-infrastrukturen som til kortværket..

Der er også spurgt til hyppigheden afkommunernes opdatering af de tekniskekort. Besvarelserne viser her, at 60% kom-munerne foretager en total ajourføring afde tekniske kort hvert 3. år eller hyppigere.

Afslutning:Årsagen til at undersøgelsen blev sat iværk er de store ændringer, som ind-førelse af konceptet »Administrations-grundlaget for det nye Danmark« vilgive anledning til.

Det er vigtigt at vide hvor man stårfør man bevæger sig ud i nye samar-bejdsrelationer.

Svarene er meget brugbare for så vidtangår at skabe et overblik på landsplan.

Men samtidig viser svarene også, atder er markante forskelle i håndteringenaf området fra landsdel til landsdel ogfra nabokommune til nabokommune.

Med en langsigtet strategi og et tætsamarbejde burde der være gode mulig-heder for, at skiftet fra kortgrundlag tiladministrationsgrundlag vil betyde enbedre struktur og måske også en bedreøkonomi – især hvis skiftet tagerudgangspunkt i, at der skal optimeresved at »tage det bedste« fra de metoderog aftalegrundlag, der i dag anvendes.

�


Indtægter Kommunale interne indtægter Kommunale eksterne indtægter

-1.000 kr. - Generelle Kloak Fjern- Vand Lednings- Kortejer Amt Stat Kommerciel Private Andet I altvarme ejer anvendelse

Lands- 7.156 7.096 1.510 4.703 11.461 2.666 649 549 998 1.613 1.610 40.009resultat

Fordeling 18% 18% 4% 12% 29% 7% 2% 1% 2% 4% 4% 100%

Figur2: Fordeling af indtægter – tekniske kort.

Udgifter

- 1.000 kr. - Kortejer Kortproducent Konsulent Andet I alt

Landsresultat 5.455 22.303 5.783 5.506 39.047

Fordeling 14% 57% 15% 14% 100%

Figur 1: Fordeling af udgifter til tekniske kort

Årsværksforbrug

Adm. GIS ialt

- stk. -

Danmark 68 157 226Figur 3: Årsværk, der anvendes til kortområdet.

�

� � �

�

��

��

��

�

•� ��

•� ��

•� ��

•� ��

•� ��

�

��

�

•� !��

•� "��

•� #��

•� �$��

�

�$��%� ��

�

�� !!�� "��

#��$ �%% %�&�'��$ �%% (�)*�� +��"��


En 26-årig mandlig cyklist bliver ramt afen bil, der svinger ud fra kantstenen,netop som han passerer. Slaget får cykli-sten til at flyve hen over bilen og ud påkørebanen. Han bliver bragt til hospita-let i ambulance. Det er onsdag den 13. juli 2005, og etnyt tal kan føjes til listen over tilskade-komne cyklister i trafikken.

Alene i 2004 mistede 53 cyklister livet

i trafikken, mens 726 cyklister komalvorligt til skade. Det svarer til en dræbtcyklist om ugen og to alvorligt tilskade-komne cyklister hver eneste dag åretrundt.

Antallet af dræbte cyklister i trafikkenhar ligget stabilt siden 1998. Det er der-for på høje tid, at der bliver gjort enaktiv indsats for at redde flere cyklistersliv.

Sammenlagt har 369 menneskermistet livet i trafikken i 2004.

Det er ifølge Rådet for Større Færd-selssikkerhed et historisk lavt tal, men serman nærmere på statistikken, er det pri-mært bilisternes liv, der er blevet sparet.Biler i dag er stærkere og sikrere, og fle-re bilister kører med sele.

Det er positivt og glædeligt for bili-sterne. Men det hjælper ikke cyklisterne.

Cyklisternes talerør fylder 100 år

Af projektleder Trine Juncher Jensen, Dansk Cyklist Forbund.

I 100 år har Dansk Cyklist Forbund arbejdet for at forbedrefremkommelighed og sikkerhed for cyklister i trafikken. Ogmeget er sket, siden ridestierne dominerede Danmark. Des-værre er sikkerheden ikke fulgt med udviklingen. Alt for man-ge cyklister dræbes fortsat i trafikken.

Artiklens forfatter projektleder Trine JuncherJensen, Dansk Cyklist Forbund.

Risikoen for at blive alvorligt kvæstet eller dræbt på cykel er 6 gange større end i bil, hvis man måler pr. kørt kilometer.


Risikoen for at blive alvorligtkvæstet eller dræbt på cykeler 6 gange større end i bil,hvis man måler pr. kørt kilo-meter. Dét er skræmmende.

Vi skal ændreholdninger I dag er mange bilister ogsåcyklister og omvendt. Detburde betyde, at flere trafikan-ter generelt har en større for-ståelse og respekt for andresvalg af transportmiddel. Men desværre er det ikkealtid tilfældet. Langt største-delen af alle sammenstødmellem cyklister og bilistersker som følge af uvidenhed,sløseri, dovenskab eller irrita-tion.

En bilist får ikke kigget sigordentligt over skulderen,inden han drejer om hjørneteller ud fra kantstenen. Encyklist gider ikke køre enomvej og tager i stedet densmalle, ensrettede gade. Enanden cyklist kører op påsiden af en lastbil uden attænke over, at lastbilschauf-føren slet ikke kan se hende,når han drejer til højre.

Ca. 1/3 af alle ulykker skyl-des, at cyklisterne ikke over-holder færdselsloven. 2/3 skyldes andretrafikanters fejl. Men uanset hvem derbegår fejl, så er det cyklisten, der ender iasfalten.

Det er derfor blevet en af Cyklistfor-bundets fremmeste opgaver at gøre detsikkert at færdes som cyklist i Danmark.

Vi skal have antallet af dræbte cyklisterned på et absolut minimum.

Kampagner der virker I 2003 søsatte Cyklistforbundet kampag-nen »Hvad tænker du på?«, der primært

��

��

��

��

var henvendt til cyklister.Med store skilte langs vejen,talende vejbump, hajtænder iXXL-størrelse, Go-cards ogmeget mere forsøgte DanskCyklist Forbund at få cyklistertil at vågne op og koncentre-re sig om trafikken. Alt formange cyklister tænker nem-lig på alt muligt andet, nårde cykler, og ulykkesstatistik-ken viser, at det er livsfarligt -særligt i de stærkt trafikeredebyer. Kampagnen blev set af1,5 mio. mennesker.

Selvom en kampagne som»Hvad tænker ud på?« ikkemed ét slag ændrer verden,får den cyklisterne til at stop-pe op og tænke over deresadfærd, og har vi reddet blotét liv, er vi på rette vej. Infor-mation via kampagnerkræver en ihærdig og vedva-rende indsats.

Spejle på lastbiler I oktober 2004 blev det efterstærkt pres fra bl.a. Cyklistfor-bundet besluttet, at lastbilerskulle have monteret et ekstracykelspejl. Håbet var, at dettespejl ville forhindre sammen-stød mellem højresvingendelastbiler og ligeudkørendecyklister. Desværre betød lov-

kravet ikke umiddelbart den store ned-gang i antallet af ulykker, hvilket for-mentlig skyldes, at mange simpelthenikke ved, hvad de skal passe på, når destår ved siden af en lastbil.

�

I 2004 blev der gennemsnitligt dræbt en cyklist om ugen og to kom alvorligttil skade.


Sagen er et godt eksempel på, at detikke altid er nok at ændre ved politikken.Man skal også informere befolkningen.Derfor gik de involverede parter; Politiet,Rådet for Større Færdselssikkerhed,Dansk Transport og Logistik samt DanskCyklist Forbund sammen i sommeren2005 om at forberede en oplysnings-kampagne, der dels skal fortælle cykli-sterne, hvor de skal placere sig i forholdtil en lastbil, dels fortælle lastbilschauf-førerne, hvordan de skal indstille og bru-ge det nye cyklistspejl. Forhåbentlig kanvi derved få elimineret nogle af de mis-forståelser, der har så store menneskeli-ge konsekvenser i trafikken. Kampagnenforventes at køre i efteråret 2005.

Hjelmkampagne En oplagt måde at få nedsat antallet afcyklistulykker er at anbefale brug afcykelhjelm. Undersøgelser viser, at bru-ger man cykelhjelm, reduceres risikoenfor hovedskader med ca. 55 %. Det

betyder, at man her i Danmark villeundgå omkring 4.500 hovedskaderårligt.

Børn kopierer de voksnes adfærd itrafikken. Derfor smider de fleste børncykelhjelmen, når de bliver gamle nok tilat opfatte, at ingen voksne har cykel-hjelm på. I foråret 2006 vil Cyklistfor-bundet sammen med Rådet for StørreFærdselssikkerhed derfor gennemføre enhjelmkampagne, der er henvendt tilbåde børn, unge og deres forældre. Defleste børn dropper hjelmen i 10-12 årsalderen. Kun 3 % af alle voksne brugercykelhjelm.

Ved at sætte fokus på cyklisternesadfærd, kræve spejle på lastbiler oganbefale brug af cykelhjelme er det Cyk-listforbundets håb, at antallet af skadedeog dræbte cyklister vil falde. Meget ersket på de 100 år, Forbundet har eksiste-ret. Men trafikken ændrer sig, og demange nye udfordringer kræver, at cyk-lister såvel som andre trafikanter heletiden er forberedte på og klar over hvil-ke forholdsregler, de skal tage i denpågældende situation.

�

Dansk Cyklist Forbund i 100 år

Den 16. oktober 2005 er det 100 år siden, at Dansk Cyklist Forbund blev stif-tet af Kaptajn Fritz Hansen, toldkasserer P.J. Lund og kommunelærer GabrielJensen.

Dansk Cyklist Forbund har i dag ca. 22.000 medlemmer. Udover de forskelligesikkerhedskampagner står Forbundet også bag kampagner, der skal få flere isadlen som f.eks. Alle Børn Cykler, Vi cykler til arbejde og Store Cykeldag.Derudover arrangerer Cyklistforbundet også CykelTuristUgen, medlemsrejser,lygtetællinger og lokale cykelture. Sidst men ikke mindst sætter Dansk CyklistForbund cyklistforhold på dagsordenen i pressen og sidder med ved bordet,når politikerne diskuterer trafik i en række råd og kommissioner.

Læs mere om Dansk Cyklist Forbund på www.dcf.dk

369 mennesker mistede livet i trafikken i 2004. Heraf var de 53 cyklister – et tal, der har ligget på sammen niveau siden 1998. Det er derfor på høje tid, at derbliver gjort en aktiv indsats for at redde flere cyklisters liv.

Ca. 1/3 af alle ulykker skyldes, at cyklisterne ikkeoverholder færdselsloven. 2/3 skyldes andre trafi-kanters fejl.

Målet med affaldshierarkiet, den danskeaffaldspolitik og -lovgivning er megetklar »genanvend frem for at bruge jom-fruelige materialer«. Dette fremgår tyde-ligt af Affald 21 og af Regeringens nu-værende Affaldsstrategi 2005-08, somsætter klare mål for, hvad der ønskes atopnå de næste fire år på affaldsområdet.

»Vi genanvender allerede i dag storemængder affald. Og det er godt. Men derer stadig områder, hvor vi kan gøre detbedre. Især skal affaldet fra industrien ogservicesektoren under lup – for her er derstadig mere affald, som med fordel kangenanvendes«.

Kilde: Regeringens Affaldsstrategi2005-08. (Forordet)

Formålet med at genanvende affaldet erat spare på ressourcerne. Råstoffer ogren jord er udtømmelige ressourcer, ogdet er derfor vigtigt at spare på dem.Dette kan gøres ved at forbruge mindre,enten ved at der producere mindre eller

mere effektivt, så mængden af restpro-dukter nedsættes, eller ved f.eks at gen-anvende lettere forurenet jord og rest-produkter.

Genanvendelsesbekendtgørelsens §2,stk. 5 siger at ,»anvendelse af restproduk-ter og jord til bygge- og anlægsarbejder,som erstatning for primære råstoffer oguforurenet jord til opfyldning«.

Det er her et vigtigt kriterium, omrestproduktet eller den forurenede jordanvendes til et formål, hvor man tidlige-re ville have anvendt rene materialer.

Det har i den forbindelse betydning,om det materiale man vil anvende harsamme tekniske egenskaber som detmateriale, man ellers ville have anvendt.

Men her springer kæden af. Man skalnemlig betale afgift for at genanvendelettere forurenede materialer på etdeponi.

Deponierne køber i stedet dyre oguforurenede materialer som lægges pådeponiet - selvom målet i Danmark er atspare på de jomfruelige materialer og


Affaldsafgiften blokererfor genanvendelse

Af cand.scient. René Møller Rosendal, RenoSam

Affaldsafgiften er skruet forkert sammen. Den danskeaffaldspolitik er klar »genanvend frem for at bruge jomfrueligematerialer«. Et projekt hvor der bruges lettere forurenet jordog som overholder kravene i genanvendelsesbekendtgørel-sens bilag er som udgangspunkt afgiftsfritaget. Hvis de sam-me genanvendelige materialer indgår i et projekt på et depo-ni, så skal der betales afgift. Dette mener vi ikke hænger sam-men og er i klar modstrid med affaldslovgivningen ogaffaldspolitikkens gode hensigt.

på deponeringskapaciteten fremover.Dette er efter RenoSams mening ikkehensigtsmæssigt.

Uhensigtsmæssigskattelovgivning blokerer forgenanvendelseI bekendtgørelse af lov om afgift afaffald og råstoffer §9 står det anført, at»der skal betales afgift af affald, dertilføres en registreringspligtig virksomhed«.Det betyder, at når affaldet kører indover porten på et deponi, så skal derbetales afgift, også selvom f.eks lettereforurenede materialer sagtens kunneindgå i genanvendelsesprojekter på etdeponi, til f.eks etablering af interimvej,støjvolde eller i form af daglig- eller slut-afdækning. Hvis man vil bruge nøjagtigtde samme materialer udenfor et deponii et bygge- og anlægsarbejder som f.eksetablering af veje, stier, pladser, støjvol-de, ramper, diger, dæmninger, jernban-eunderbygning, ledningsgrave, terræn-regulering, anlæg på søterritoriet samtopfyldning i gulve og under fundamen-ter, så skal der ikke betales afgift af det-te.

Den afgørende problemstilling ersåledes, at miljølovgivningen gerne vilfremme én anvendelse af affaldet, nem-lig genanvendelse, men afgiftsreglerneer i dag ikke indrettet således, at de kantage højde for sådanne situationer, idetafgiftslovgivningen ikke skelner mellem,om der er tale om genanvendelse ellerbortskaffelse, når der er tale om tilførsleraf affald/lettere forurenet jord til etdeponi, der i afgiftsmæssig henseendeanses for at være registreringspligtig.

RenoSam mener ikke, at der er hen-sigtsmæssigt, da der på et miljøgod-kendt deponi, er langt større sikkerhedfor at materialerne ikke forurener jordenog grundvandet, idet der er udlagtmembran samt opsamling af perkolatog løbende kontrol med deponiet. Som

�

følge heraf bør det også kunne væreafgiftsfrit, at kunne bruge genanvendeli-ge materialer til afgrænsede og veldefi-nerede projekter på et deponi, uden atder skal svares afgiftsfrit. Lukning afmange deponier i 2009 gør dette til enyderst relevant problemstilling.

Som brancheforening har vi derforrejst spørgsmålet overfor Told- og Skat-testyrelsen og Miljøstyrelsen, som ikkekan se det fornuftige i at åbne op for ensådan løsning. Deres argumentation gårpå hensynet til miljøet men også, atafgiftssystemet skal være så enkelt sommuligt at administrere, derfor børafgiftsregelsættet være klart og så vidtmuligt uden skøn. De henviser til, at detmed EU’s seneste praksis kan argumen-teres for, at der på et behandlingsanlægalene kunne foretages en slags operati-on, og derfor kan et anlæg alenebetragtes som enten nyttiggørelse ellerbortskaffelse. I tilfældet med depone-ringsanlæg er de således i sin helhed atbetragte som bortskaffelsesanlæg uanset

om de også foretager andre ting. Atåbne op for at skelne mellem genanven-delse og deponering på et deponimener Miljøstyrelsen samt Told- ogSkattestyrelsen vil give anledning tilstørre skøn end i dag og derfor uhånd-terbart.

Vores interesse som brancheorganisa-tion for at åbne for at kunne genanven-de på et deponi skal netop ses af hensy-net til miljøet, idet det er bedre at liggematerialerne på et deponi, end udenforhvor der ikke er nogen form for opsam-ling af udsivende stoffer eller kontrol.Spredning af lettere forurenede materia-ler oven på grund- og drikkevandsområ-der under nogen form er en langt dårli-gere ide.

Sondringen mellemnyttiggørelse og bortskaffelseGenanvendelsesbegrebet bør fortolkes ioverensstemmelse med begreberne i

affaldsbekendtgørelsens bilag 6B, såle-des at der er overensstemmelse mellemnyttiggørelses- og genanvendelsesbe-grebet.

Kriterier, som bør indgå i vurderingenaf, om en aktivitet er genanvendelseeller bortskaffelse:• hvis det primære formål med aktivi-

teten er at skille sig af med affaldtaler dette for, at der er tale om endeponeringsaktivitet.

• hvis det primære formål med aktivi-teten er et anlægsprojekt, og affaldetblot benyttes som en erstatning forprimære råstoffer, taler dette for, atder er tale om nyttiggørelse af affal-det, og

• hvis tilførelsen af affaldet sker over enperiode, der er væsentlig længereend hvad der kan forventes, hvisarbejdet udføres med primæreråstoffer, taler dette for, at der er tale om en deponeringsaktivitet.

Genanvendelsesbekendtgørelsens over-ordnede formål, er at gøre det lettere atgenanvende – men der er i dag proble-mer med at skelne hvornår der er taledeponering frem for genanvendelse.Lovgivningen på området er kompleksog uigennemskuelig, pga. at der ermange forskellige lovgivninger involve-ret, som f.eks Planloven, Miljøbeskyttel-sesloven, Jordforureningsloven, Affalds-bekendtgørelsen samt Affaldsafgiftslo-ven m.m.

Desuden findes der en række dommesamt en række vejledende udtalelser frabl.a. Miljøstyrelsen som vanskelliggørersonderingen yderligere.

Eksemplet beskrevet i box viser atvirksomheder kan spare mange penge,som kommer forbrugerne til gode.Kommunens besparelse beløber sig til(60.000 ton x 250 (gns. besparelse prton)) svarende til 15 mio. kr over 9 år –dette kommer miljøet og borgerne tilgode der sparer udgifter til affaldsgeby-ret.

Behov for mere klare og enklereglerReglerne bør være mere klare og ensar-tet på området hvor affaldslovgivnin-gens hensigter også skal indarbejdes iskattelovgivningen.

»Det overordnede formål var at styreaffaldsbehandlingen fra deponering til for-brænding til genanvendelse…Hvis affaldetgenanvendes, skal der ikke betales affalds-afgift…Afgiften indeholder et stærkt incit-ament til at genanvende affald, fordi der


Nedlukning og efterbehandlingVed nedlukning af deponeringsanlæg forstås en fysisk behandling af anlægget, sådette kan overgå til nye formål, fx rekreative formål eller dyrkningsformål. Vedretablering forsøger man generelt at tilpasse det nedlukkede deponeringsanlægtil det omkringliggende landskab. Retningslinierne for nedlukning fremgår afbekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.

Det vigtigste element i nedlukningen er slutafdækning af det deponeredeaffald. Slutafdækningen (dyrkningslaget) kan bestå af et jordlag på 1,7 m, menhvis der etableres en rodspærre i form af et gruslag på 0,15 m, så kan dyrkningsla-get reduceres til 1 m.

Miljøstyrelsen anbefaler, at slutafdækningen generelt beplantes umiddelbartefter slutafdækningens etablering. Ideen med beplantning er at begrænse vand-gennemstrømningen i det underliggende deponerede affald og dermed også ud-sivningen af stoffer fra affaldet til grundvandet.

Slutafdækning af deponi med lettere forurenet jord

0,2 meter

0,5 meter

1,0 meter

Beplantning

Muld, øvre vækstlag

Råjord med silt ogler

Lettere forurenet jord

Afretningslag

Affald

kun skal betales afgift at det affald, derforbrændes og deponeres«.

Kilde: Miljø- og energiministerenssvar af 26. juni 1998 på spørgsmål A1,stillet af FMPU (bilag 14)

Affaldsafgiften blev i 1987 indført meddet formål at fremme genanvendelse,men der er behov for en justering pådette område, hvis vi skal forfølge måle-ne i affaldspolitikken.

Hvis anvendelsen af restproduktereller forurenet jord falder inden for ram-merne af genanvendelsesbekendtgørel-sen, er der ikke nogen tvivl - så børanvendelsen være genanvendelse (nyt-tiggørelse), uanset om dette er på etdeponi eller i et bygge- og anlægsarbej-de udenfor et deponi.

Hvis projektet falder udenfor, så erdet straks værre, og skal vurderes efteren konkret risikovurdering samt en god-kendelse eller tilladelse efter reglerne iPlanloven, Jordforureningsloven ellerMiljøbeskyttelsesloven m.m. Her erbehov for en klar definition af hvem derer overordnet myndighed på området.Når der anvendes affald, er det amtet,der afgør om der er tale om genanven-delse eller deponering, men den lokaleTold og Skatteregion har mulighed forat omstøde denne afgørelse. Dette gørikke reglerne lettere at administrere, hvisman allerede har tilført affaldet til etdeponi uden at opkræve afgift fraaffaldsproducenten.

Ligeledes er der blandt de lokale Toldog Skatteregioner ikke nogen entydigtolkning af reglerne, hvilket gør praksismere besværlig. Noget kan sagtens vur-deres som genanvendelse i den ene

Told- og Skatteregion, mens en andenregion er af en anden opfattelse.

Som brancheforening er vi sådan setfortalere for affaldsafgiften der på man-ge måder fremmer genanvendelse.

Men ved genanvendelse og nyttig-gørelse bør der ikke betales affaldsafgift–uanset om dette er inden for eller uden-

for porten på et deponi. Ved at genan-vende mere er det borgere og virksom-heder der i sidste ende vinder – ikkekommunerne og de fælleskommunaleaffaldsselskaber der ejer og driver depo-nierne.

�


StøbesandEn Kommune fik af amtet en miljøgodkendelse til at anvende kasseret støbe-sand fra et jernstøberi til etablering af vandstandsende topmembran i forbin-delse med slutafdækning på lossepladsen. Amtet mente, at det var fortrinligtat udnytte støbesandet til etablering af topmembraner på lossepladser – derhidtil var blevet deponeret på lossepladsen. Amtet anførte i miljøgodkendel-sen, at støbesandet var forureningsmæssigt helt uproblematisk, og at genan-vendelse ifølge amtet derfor skulle prioriteres højere end deponering.

Der blev i årene 1991 til 1999 indgået en aftale om levering af kasseretstøbesand til membranopbygning på lossepladsen. Materialerne leveredes fritpå lossepladsen i mængder og kvalitet, der opfyldte pladsens behov og mil-jøgodkendelsens specifikationer, indtil der er leveret 60.000 tons.

I 2002 endte sagen i retten og Kommunen tabte sagen. Der skal betalesafgift af alt der kommer ind på deponiet, også selvom der var tale om materi-aler der reelt kunne genanvendes.

I 1991 kostede et ton støbesand ca. 250 kr. Det kostede samtidig virksom-heden 200-300 kr. pr. ton at skille sig af med det brugte støbesand, idetaffaldsafgiften da udgjorde 130 kr. Resten af omkostningerne var håndterings-udgifter til lossepladsen. Det var også muligt at regenerere støbesandet, såle-des at 95 % heraf kunne genbruges. En regenerering kostede også 200-300kr. pr. ton. Aftalen med kommunen om levering af brugt støbesand til mem-branopbygning indebar for virksomheden, at man sparede håndteringsafgif-ten samt affaldsafgiften. For kommunen indebar aftalen, at kommunen spare-de de 200-300 kr. pr. ton, som kommunen skulle have betalt for andet sandtil membranopbygning. I dag koster det 575 kr. pr. ton at deponere brugtsand på lossepladsen, heraf 375 kr. i afgift og 200 kr. i håndteringsudgifter. Enregenerering koster i dag ca. 400 kr. pr. ton, medens sand til membranenkoster ca. 550 kr. pr. ton.

Tirsdag den 25. oktober 2005, kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Den såkaldte ’kriteriegruppe’ med repræsentanterfra en række styrelser og interesseorganisationerfremlagde i december 2004 sin vurdering af, omgrundlaget for, hvornår jordforurening kortlæggeskan fastsættes mere hensigtsmæssigt med særligtfokus på bly og tjærestoffer (PAH). Gruppens anbefalinger har været til politiskbehandling i foråret 2005, og de lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser af denne behandling fremlæggesog kommenteres af sektorens aktører.

Samtidig diskuteres registrering af grunde, hvor derhar været genanvendt forbrændingsslagge.

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.050,-

Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.550,-

Til/frameldingsfrist 18. oktober 2005

DAKOFA-konferenceom

jordforurening

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

Det gælder om at have det forkromedeoverblik, når affaldshåndteringen i enstor kommune skal planlægges. I Næst-ved Kommune prioriteres et stadigtfokus på planlægningen af kommunensaffaldshåndtering, hvilket er nødvendigti en stor kommune med en ambitiøsmiljøpolitik. Derfor tager Næstved Kom-mune nu et nyt værktøj i brug.

Efter at have lavet digitale affaldspla-ner for 45 af landets kommuner, harCarl Bro Gruppen udviklet videre påkoncept og ideer. Resultatet er blevet etnyt web-baseret værktøj, som er med tilat skabe en dynamisk affaldsplanproces.

De første »børnesygdom-me« i forbindelse med digita-liseringen er overvundet ogden dynamiske affaldsplan eruafhængig af, hvilken softwa-re brugerens pc er forsynetmed.

Den DynamiskeAffaldsplanAnne Birgitte Jensen, der ersektionsleder i Næstved Kom-mune og formand for affalds-plangruppen i FASAN-affalds-selskabet, spidsede ører, dahun hørte om ideen til endynamisk affaldsplan.

- Næstved Kommune og

hvorefter der automatisk dannes en til-rettet mængdeopgørelse (som vises i entabel eller en figur) i den web-baseredeplan.

Filosofien bagMed den dynamiske affaldsplan, bliverdet langt lettere for kommunen at bru-ge affaldsplanen aktivt og ikke blot ladeden stå og samle støv på en hylde. Hvisikke man undervejs i planperioden fast-holder fokus på de initiativer og tiltag,som er planlagt, taber man momentumog står som kommune hvert fjerde årforan en ressourcekrævende opgavemed at evaluere den foregående plan-periode og begynde forfra med at laveaffaldsplan.

Filosofien har derfor været at udvikle etfleksibelt digitalt værktøj, der giver mulig-hed for en kontinuerlig opfølgning på deinitiativer, som kommunen lancerer i sinaffaldsplan. Resultatet er blevet DenDynamiske Affaldsplan, der desudengiver optimale muligheder for at få enklar sammenhæng mellem plan, progno-se og den faktiske kortlægning af affalds-

mængder i kommunen.

Overblik tilforvaltning ogpolitikereFor Næstved Kommune hardet været afgørende, at kom-munens digitale affaldsplanbliver dynamisk, så detblandt andet bliver muligt atfå en let tilgængelig årlig sta-tus for affaldsområdet. Sådanen er for eksempel en storfordel, når forvaltningen skalvise den løbende opfølgningpå initiativer for politikerne.

Den Dynamiske Affalds-plan bygges op, så der ved


Dynamik i affaldsplanlægningen

Af konsulent Birgitte Fjeldberg og produktchef Kim L. Røgen,Carl Bro Gruppen

Kommuner, der ønsker en digital og aktiv affaldsplanlægning,får nu et helt nyt værktøj til rådighed: Den Dynamiske Affalds-plan følger op på kommunens seneste affaldsplan og skabersammenhæng til den nye.

de øvrige Fasan-kommuner er blandt dekommuner, som har lavet digitaleaffaldsplaner i samarbejde med Carl BroGruppen. Videreudviklingen af koncep-tet til en mere dynamisk affaldsplan erbåde meget interessant og relevant. Vihavde desuden et par ideer selv, som vigodt kunne tænke os kom med. Derforgik vi ind i et pilotprojekt om at skabeen ny, dynamisk måde at tænke affalds-planlægning, siger Anne Birgitte Jensen.

En af de ideer, som er blevet integre-ret i den dynamiske affaldsplan, ermuligheden for, at kommunen kan tasteaffaldsdata direkte ind i en database,

Systematikken i planlægningsværktøjet.

2008

2007

2006

GRUNDIDEEN I VÆRKTØJET

Udnytte de digitale medier

Dynamisk værktøj til opfølgning

Sammenhæng til kortlægning og prognose

Platform for oversigtlig be-skrivelse af nye initiativer og tiltag

Løbende opfølgning

– årlig status

Sikre en metode, som kan anvendes i forbindelse med evt. kommune-sammenlægning

ManualHaveaffald

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

2005 2006 2007 2008

Haveaffald

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

2005 2006 2007 2008

2005

2005-2008

Genbrug

Plast

2005

årets udgang er udarbejdet et datablad(årsrapport) pr. initiativ i affaldsplanen.Hele set-uppet omkring kommunensaffaldsplan udformes, så det bliver etsammenhængende digitalt værk, hvorder er links fra databladene til affalds-plan, kortlægningsdatabase og progno-se. Det vil med andre ord sige, at nårkommunerne arbejder med opfølgnin-gen på affaldsplanen, er der skabt letadgang til en digitaliseret affaldsplan.

De enkelte datablade indeholderblandt andet oplysninger om:• Initiativer, der skal sættes i gang i

henhold til affaldsplanen• Iværksættelser, for eksempel indkøb

af beholdere, udsendelse af informa-tionsmateriale, udgifter mv.

• Evaluering af initiativer og mængder

- Vi lægger især vægt på at kunne hentepræsentationer af data i form af kurverog sammenligninger af mængder, dersamlet giver et godt overblik, frem-hæver Anne Birgitte Jensen.

Let samarbejdeNæstved Kommune og konsulentensamarbejder om at udfylde de enkeltedataark. Det arbejde kommer til at foregåpå et website, hvorfra kommunen, udsty-ret med et password, også vil kunnetrække alle nødvendige informationer ud.

Det er en klar fordel, at Den Dynami-ske Affaldsplan kører over en web. Detbetyder for det første, at Næstved Kom-mune ikke skal ud og investere i dyr soft-ware for at kunne bruge værktøjet, og fordet andet at kommunens medarbejdereudstyret med password kan få adgang tilplanen og alle informationerne over enalmindelig pc med netadgang.

Modellen skal fodresEn løbende opfølgning, som Den Dyna-miske Affaldsplan, fordrer at kommunenbruger ressourcer på at give det digitaleværktøj noget at arbejde med - affalds-planlægningen bliver først aktiv, nårkommunen følger op på affaldsplanenog lægger de data ind, som modellenskal fodres med. Den kontinuitet, somkommunen herved opnår, betyder, ataffaldsplanlægningen ikke længere er enuoverstigelig opgave hvert fjerde år.

Velegnet når kommuner gårsammenI mange af de kommuner, der skallægges sammen med en eller flere

naboer, foregår i øjeblikket et størrearbejde med at få enderne til at passesammen og få en effektiv affaldshåndte-ring op at stå i en ny storkommune.Den Dynamiske Affaldsplan leverer ensikker metode til at hægte kommunensinitiativer og affaldsordninger sammenog giver samtidig mulighed for på ennem måde, at integrere kommunernesaffaldskortlægning og forventninger tiludviklingen i affaldsmængderne. Værk-tøjet giver med sit særlige overblik etgodt udgangspunkt for en nogenlundesmertefri overgangsfase til ny storkom-mune.

Næstved Kommune arbejder p.t. påhøjtryk med kommunesammenlægningog Anne Birgitte Jensen siger i den for-bindelse:

- Vi håber, at de kommuner vi skalslås sammen med også vil benytte DenDynamiske Affaldsplan, så vi samlet setfår et større overblik over planinitiativer-ne, deres gennemførelse og affalds-mængderne, samtidigt med at vi kanforvente et mindre ressourceforbrugbåde i planperioden, ved udarbejdelseaf affaldskortlægningen og ved udarbej-delse af næste affaldsplan.

I Næstved Kommune er man sikkerpå, at Den Dynamiske Affaldsplan bliveren succes, og nabokommunerne iFASAN-affaldsfællesskabet er også blevetnysgerrige og vil nu nøje følge NæstvedKommunes erfaringer med det nyeværktøj.

�


Odense har sat en grøn dagsorden ogdet blev understreget med afholdelse afto grønne konferencer i byen, arrange-ret af Stads- og kommunegartnerfore-ningen, Center for Skov, Landskab ogPlanlægning, (KVL) Odense Kommunesamt Nordisk FriluftsNetværk, sidst-nævnte repræsenteret ved Friluftsrådet. Samtidigt med konferencerne afholdtStads- og kommunegartnerforeningengeneralforsamling og fejrede forenin-gens 50 års jubilæum. Som kongrestitlerog arrangørkreds antyder, så var dennordiske dimension også central og dervar mange nordiske deltagere blandt deca. 170 deltagere på konferencerne.

Grøn ministerMiljøminister – og minister for NordiskSamarbejde – Connie Hedegaard var en

af talerne på konferencen og med hen-des begejstrede understregning afbetydningen af naturen og de grønneområder, så blev hun ikke uenig medkonferencedeltagerne. Ministeren pointerede, at om få år vil 6ud af klodens 9 mia. mennesker værebymennesker og at behovet for bynærnatur vil være stigende.

Målet set fra ministerens stol, er atder i Danmark skal være mindre end 15min afstand fra boligområder til nærme-ste grønne område, og at de danskeskovarealer skal fordobles. Dette vil bådegive bedre rekreative muligheder ogbidrage til grundvandsbeskyttelsen, sag-de ministeren.

Connie Hedegaard hilste også OdenseDeklarationen (se box) velkommen ogimødeså, at deklarationen kunne væremed til at skabe grundlag for at politi-

kerne kunne gøre det rigtige på detgrønne område.

Grøn DeklarationKonferencerne i Odense var planlagt ogblev gennemført i et samarbejde mel-lem forvaltere, forskere og friluftsorgani-sationer. I forlængelse af konference-samarbejdet har parterne udarbejdet»Odense Deklarationen« som et fællesbudskab til politikerne i de nordiske lan-de og deklarationen blev vedtaget afarrangører og deltagere på kongresser-ne i Odense.

Deklarationen, hvis fulde ordlyd frem-går af box, giver en række opfordringerinden for planlægning, formidling, til-gængelighed og økonomi. Deklaratio-nen opfordrer bl.a. til at kommunernetilstræber, at der udlægges flere og bed-re grønne områder i byerne og at bru-gerinddragelsen øges. Deklarationengiver også opfordringer til, at grønneområder bør være let-tilgængelige forborgerne.

Grøn forskning om NordenOg så blev der på konferencen givet etforeløbigt overblik over resultaterne fra


Grøn dagsorden!

Fælles nordisk vedtagelse af Odense-deklarationen om grønneområder, nyt navn til Stads- og kommunegartnerforeningenog ny formand. Det var nogle af resultaterne af dobbeltkonfe-rencen – »Nordisk Parkkongres« og »Bynært friluftsliv i Nor-den« som blev afholdt i Odense i dagene fra d. 24. til d. 28.august.

en fællesnordisk undersøgelse af »For-valtningen af de urbane grønne ressour-cer i de 5 nordiske lande«. Undersøgel-sens resultater blev præsenteret af pro-fessor Thomas B. Randrup, KVL og pro-fessor Bengt Persson, SLU, Sverige.

Undersøgelsen peger også på en ræk-ke forskelle i organiseringen af områder-ne i de nordiske lande, bl.a. at BestillerUdfører Modellen (BUM) er megetudbredt i Danmark og synes at kræveflere kontrolressourcer end i de øvrigeNordiske lande, ligesom kommunalre-formen naturligt fylder en del i de dan-ske parkforvaltninger i disse år.

De skandinaviske lande har alle bor-gerinddragelse på dagsordnen, og harforskellige grader af udfordringer indenfor håndtering af nedskæringer, organi-sationsudvikling og udvikling af plan-lægningsområdet.

De to professorer pegede bl.a. på enrække fælles nordiske udfordringer pådet grønne område:• Organisations- og kompetenceudvik-

ling skal øges• Øget borgerinddragelse• Udvikling af redskaber til strategisk

forvaltning / ledelse af området• Forbedret videns- og erfaringsudvek-

sling mellem de nordiske lande• Mangel på fælles procedurer be-

grænser benchmarking mellem lan-dene

Den danske afrapportering af den fællesnordiske undersøgelse vil blive udgivet i»Stads- og havneingeniøren«.

Grøn ForeningDen nordiske parkkongres var somnævnt en fejring af »Stads- og kommune-gartnerforeningens« 50 års jubilæum.Ligeledes holdt foreningen den årligegeneralforsamling, som bl.a. bød på etnyt navn til foreningen, som herefterhedder »Kommunale Park- og Naturfor-valtere«. Foreningen ønsker hermed atafspejle den udvikling, der har været ifaget og medlemmernes opgaver og demange nye grønne opgaver som kom-munerne vil få på naturområdet i forbin-delse med den igangværende struktur-reform.

Foreningen fik også ny formand, idetleder af Parksektionen Lene Holm,Odense Kommune, er valgt som ny for-mand.

Omkring fremtidsperspektiverne forforeningen se august-nummeret af detteblad, hvor vi havde en samtale med denafgående formand Peter Bjørno Jensen,Birkerød.

Grøn by og Happening

Odense var en perfekt ramme om kon-ferencerne, idet byen afholdt blomster-festival samtidigt, billederne på dissesider er alle fra Odense centrum. Blom-sterfestivalen var i år dedikeret til fejringaf H.C. Andersens fødselsdag.

I forbindelse med Nordisk Parkkon-gres gennemførte Odense Kommuneligeledes en lille happening med opsæt-ning af 50 skilte i byens grønne områdermed teksten »Græsset skal betrædes«.Formålet var at markere og understrege

den holdningsændring der er sketindenfor de sidste årtier.

Dermed blev der givet en humoristiskopfordring til at bruge de grønne områ-der, også gerne på nye måder. F.eks. erældre fra et pleje- og træningscenter iOdense begyndt at spille rolator-fod-bold i parken ved Hollufgård.

Borgerne var så begejstrede for skilte-ne, at de som forventet hurtigt for-svandt..

�


Odense Deklarationen 26. august 2005

Parkforvaltere, friluftsorganisationer og forskere i Norden, har i dagene 24.-28.august 2005 holdt konferencer i Odense.Byens grønne ressourcer har været i fokus: til fryd for øjet, til rekreativ glæde ogsom resultat af planlægningen er de grønne områder i byen nogle af de værdier,som giver livslyst og glæde i hverdagen.Med Odense Deklarationen har arrangørerne samt deltagerne på konferencerneønsket at sende et fælles budskab til politikerne i de nordiske lande.

Planlægning:• Den kommunale planlægning bør tilstræbe at der kommer flere og bedre

grønne områder i byen, og at eksisterende områder forvaltes med omhu. • Lokale frilufts- og naturorganisationer bør aktivt inddrages i arbejdet med at

udvikle offentlige grønne områder. • Forskningen bør fokusere på hvordan den grønne forvaltning bedre kan inte-

greres i den kommunale planlægning, til gavn for en helhedsorienteret byplan-lægning.

Formidling – sundhed:• Skoler bør opmuntres til, og støttes i at skabe mulighed for udeundervisning. • Institutioner for såvel børn som ældre bør inddrage byens grønne områder,

herunder fokusere på friluftsliv og naturaktiviteter i deres hverdag, hvilket ogsåomfatter oplevelser både i nærmiljøet, i skove og i større naturområder.

• Forskningen bør fortsat dokumentere og videreudvikle viden om brugen afgrønne områders betydning for befolkningens mentale og fysiske sundhed.

Tilgængelighed:• Rekreative arealer i og uden for byen bør være let-tilgængelige, og åbne for

mange forskellige aktiviteter og målgrupper. Ingen bør have længere end 5minutters gang til et grønt område.

• Lokale frilufts- og naturorganisationer bør aktivt inddrages i arbejdet for, atgrønne områder nær boligområderne indbyder til bevægelse, leg, motion ogfriluftsliv samt har et rigt og varieret naturindhold.

• Forskningen bør fokusere på hvordan byens mange administrative og fysiskebarrierer kan brydes, for at skabe sammenhængende og let tilgængelige friare-aler.

Økonomi:• Det bør være en samfundsopgave at sikre midler til udvikling og forbedring af

eksisterende grønne områder og opholdsarealer i byerne. • Vi ønsker til enhver tid at gå i dialog med beslutningstagerne vedrørende visio-

ner, mål og midler til en sådan udvikling.

Se navne på underskriverne af Odense Deklarationen, samt deres respektive orga-nisationer på www.friluftraadet.dk.

Af Rikke Kroier, Foreningen af Kommunale Parkog Naturforvaltere

Kåringen af Årets Blomsterkumme 2006 stod i de tre F’ers navn, dader traditionen tro blev der afholdt »DM i sommerblomst« i forbin-delse med Danske Park- og Naturforvalteres Nordiske Kongres.

27 danske kommuner dystede om æren til at kunne kalde sig dedygtigste indenfor faget, og resultaterne blev præsenteret ved HCAndersens Hus i Hans Jensens Stræde.

Bidragene bar præg af stort engagement og lyst til at kreere i far-ver og form, og der var i år kamp til stregen blandt deltagerne.

Der blev kåret vindere indenfor kategorierne: Den Klassiske Komposition, Den Nyskabende Komposition og

Den Eventyrlige Komposition.

Vinderen af Den eventyrligekomposition blev Horsens Kommune.

Som Den Nyska-bende Kompositionløb FrederikshavnKommune med sej-ren, og Fredericiaog Vojens blevhædret medudmærkelser.

Ålborg Kommuneskumme blev kåretsom Den KlassiskeKomposition. Derud-over modtog Århusog Nordborg Kom-mune en udmærkelsei denne kategori.

I alt 599 borgere i Odense stemte omÅrets Publikumsfavorit. Alle kummer varanonymiseret, men pudsigt nok blevOdense Kommunes kumme valgt med ialt 185 stemmer. Det stod lysende klart:Odense Kommune véd, hvad Odensesborgere kan lide!

Milano, Paris, New York – og Herning!De sætter ikke deres lys under en skæp-pe på heden og det er der vel helleringen grund til med alle de visioner ogudviklingsprojekter, der er gang i. Detvar derfor også en stolt og selvbevidstborgmester, der kunne byde deltagernei KTCs årsmøde velkomne til Herning.Borgmester Lars Karup fortalte bl.a. omudbygningen af Fuglsang Sø området,etablering en række af søer og en kom-munal badestrand midt på heden,motorvejsbyggeriet som forbinder Her-ning til omverdenen samt ombygnin-gen af spillestedet »Fermaten«. Mangeaf projekterne kunne man læse om i års-mødenummeret fra august måned.

Kendetegnende for mange projekter iHerning er, at lokale erhvervsfolk »spyt-ter i kassen«, fordi de kan se perspekti-verne i at have en by som er aktiv indenfor kultur- og kunstområdet.

Årsmødet blev holdt i Herning Kon-grescenter. Teknisk direktør JørgenMarstrand stod sammen med BodilMarstrand og Lisbeth Krøjgaard fra tek-nisk forvaltning for planlægning ogafvikling af arrangementet i tæt samar-bejde med KTCs sekretariat.

KTC og fremtidenKTC-formand Peter Clausen sagde i sinberetning på årsmødet, at det er vigtigtat KTC står stærkt og taler entydigt i for-hold til den rolle foreningens medlem-mer har som forvaltningschefer inden fordet kommunaltekniske område. Målet erat sikre, at KTCs formål, om at manopretholder en samlet kommunaltekniskopgaveløsning i et kvalificeret fagligt mil-jø forfølges, sagde Peter Clausen.

Med hensyn til Paraplysamarbejdet –


KTC Årsmøde 2005 i Herning:

Fra Pinocchio til Pippi!

KTCs årsmøde 2005 i Herning viste, at foreningen har viljen tilogså i fremtiden at spille en central rolle på teknik- og mil-jøområdet. Og så fik KTCs bestyrelse ny formand og tre nyemedlemmer som skal være med til at bære foreningen gen-nem de næste udfordrende år. Årsmødets konferencer gavblandt andet bud på ledelsesudfordringen.

samarbejdet med de øvrige kommunalechefforeninger – så har KTC tilkendegi-vet, at man vil fortsætte som selvstændigforening, men at man kan se mulighederi, at paraplysamarbejdet kan blive endnutættere i fremtiden, sagde formanden.

På kredsformandsmødet, som blevafholdt i forbindelse med årsmødet blevdet tilkendegivet fra flere sider, at man fin-der, at det er vigtigt med en emnemæssigforankring af foreningen til teknik- og mil-jøområdet og at det er vigtigt at forenin-gen ikke kommer for langt fra fagligheden.

Kredsformændene bekræftede iøvrigt på kredsformandsmødet, at denkommende kredsopdeling bliver sam-menfaldende med de nye regioner.

Med hensyn til foreningens fremtidi-ge medlemsgrundlag, så blev der ikkepå årsmødet truffet beslutninger omvedtægtsændringer. På kredsformands-mødet i marts måned blev man enigeom, at afvente kommunernes organise-ring af teknik- og miljøområdet indender sættes gang i de nødvendige ved-tægtsændringer, og dette er stadiggrundlaget. Denne opgave står på dags-ordnen i den kommende periode.

Rekruttering og fastholdelseKTC har sat rekruttering og fastholdelseaf medarbejdere til de tekniske områder

KTC-formand Peter Clausen byder velkomme til virksomhedsudstillingen. Pang – Sylvester Hvid og Co. taler med årsmødedeltagere.

�

i kommunerne op som et indsatsområ-de i den kommende periode og manønsker at profilere det kommunaltekni-ske område over for skoler og læreran-stalter. I det forgangne år har »Faggrup-pen for rekruttering og kompetenceud-vikling« bl.a. deltaget i de såkaldte Karri-eredage og faggruppen vil også til okto-ber deltage i en uddannelsesmesse i Aal-borg, fortalte Peter Clausen.

I øvrigt er det fortsat prioriteret, at for-eningen via KTC Viden Center og Stads-og havneingeniøren skal formidle godeeksempler på kompetenceudviklinginden for det kommunaltekniske område.

Formandens beretning, bestyrelsensberetning og referat fra generalforsam-lingen kan læses på www.ktc.dk .

Ny formand og bestyrelsenKTCs nye bestyrelsesformand er direktørMikael Jentsch, Frederikshavn.

KTCs generalforsamling indebar ligele-des nyvalg af bestyrelsesrepræsentanterfra kredse med ulige numre. Dette gavnyvalg til teknisk direktør Anders Than-ning, Hvidovre (kreds 1) og teknisk direk-tør Jørgen Jensen, Struer (kreds 11). Lige-

ledes indtræder teknisk direktør Hans-Jør-gen Bøgesø, Kolding, i bestyrelsen som1. suppleant for lige kredse, idet dennuværende formand teknisk direktørPeter Clausen, Helsingør, ikke ønskede atfortsætte i bestyrelsen. Ligeledes udtræ-der Jørgen Steen Knudsen, Gentofte ogJørgen Marstrand, Herning af bestyrelsen.

Bestyrelsens medlemmer er herefterpr. 1. oktober 2005: Mikael Jentsch, Fre-derikshavn, (formand for bestyrelsen),Søren Peter Sørensen, Silkeborg, AndersThanning, Hvidovre og Jørgen Jensen,Struer samt teknisk direktør Hans-JørgenBøgesø, Kolding.


Årsmødet havde 36 virksomhedsudstillere, der alle er trofaste annoncører iStads- og havneingeniøren og samarbejdspartnere.

1. præmien i Rambølls konkurrence var en bærbar PC. Per Rix Rasmussen,Rambøll overrækker præmien til vinderen, teknik- og miljøchef Hans HoltPoulsen.

Albertslund Kloakservice ApS 4364 6939Aqua Nautica 4466 9909Blominfo A/S 7020 0226Carl Bro as 8228 1470COWI A/S 7642 6400Dansk Miljørådgivning A/S 8695 0655Elbek & Vejrup 7020 2086Eltel Networks A/S 3395 2929Envidan A/S 8680 6344Guldager A/S 4813 4400Hedeselskabet, Miljø og Energi A/S 8728 1000Hedeselskabet, Skov og Landskab A/S 8738 6164INJAmiljøteknik 6261 7615KMD A/S 4460 5274KOMTEK MILJØ AS 7020 5489Kort & Matrikelstyrelsen 3587 5240Krüger A/S 3969 0222Kuben Byggeplandata A/S 8613 1722

NBC Marine 4917 0072NCC 4030 0799NIRAS A/S 9630 6400Olsen Engineering ApS 4675 7227Per Aarsleff A/S, Rørteknik 3679 3333PN Støbegods 7676 6666Post Danmark 2177 1901Rambøll 4598 8809Soilrem A/S 4647 0400Solum A/S 4399 5020SSTT Danmark 4080 8411Sylvester Hvid & Co. A/S 3832 2222Tankegang as 7012 4412Uponor A/S 9952 1122Vejdirektoratet 3341 3077Vej-EU 4630 7168Vianova Systems Denmark A/S 8930 4760Wavin A/S 8963 6216

Virksomhed Telefon Virksomhed Telefon

Besøg udstillernes hjemmesider via www.ktc.dk

Kommunalteknisk Chefforening takker udstillerne ved årsmødet for et godt samarbejde.

Konference ogvirksomhedsudstilling

Antallet af deltagere i årsmødet holdtniveauet fra sidste år, både for så vidtangår KTC-medlemmer og virksom-hedsudstillere.

36 virksomhedsudstillere havde tagetimod tilbuddet om at udstille i forbin-delse med årsmødet og der var såledesfyldt op. De virksomhedsudstillere, derinviteres er alle annoncører i »Stads- oghavneingeniøren«.

Udstillerne repræsenterede et megetbredt udbud inden for teknik- og mil-jøområdet, og det var med til at skabeen spændende og varieret udstilling.

Det gode liv!Traditionen tro gav årsmødets førstekonferenceindlæg næring til et smil – iindlægget »Drømmen om det gode liv– Danmark år 2012« gav trendforskerPoul Erik Jacobsen, pej-gruppen, et budpå udviklingen i de kommende år ogkom rundt om kønsroller, magt i hjem-met og indkøbsvaner.

Velstandsudviklingen vil fortsættemed en lille pause i årene fra 2007 til2009 og den fortsatte øgede velstand vili stigende grad blive anvendt til selvfor-kælelse og selvudfoldelse, fortalte PoulErik Jacobsen. De kommende år vil såle-des byde på velværerum i hjemmene. I2012 regner man også med, at mellem5 og 10 % af danskerne vil have et 3.hjem - den normale bolig, et sommer-hus og en feriebolig i Spanien eller Tyrki-et. Butikker vil blive det vigtigste medie,søndagen den største indkøbsdag ogpriskonkurrencen vil øges. På boligsidenvil udsigt blive det altafgørende efter-spørgelsesparameter, og »naturmani-pualtion« (lav en sø!) vil blive udbredt.

Bagsiden vil blive parcelhusslum ogindustrislum.

Fra Pinocchio til Pippi!Hvad er kravene til lederne i de tekniskeforvaltninger i de kommende år – dettalte leder af MPA-uddannelsen DorthePedersen, CBS, om. Rammerne vil væreen styringsfilosofi med krav om struktur-rationalisering, økonomistyring, effekti-vitet og konkurrenceudsættelse af servi-ce.

Tendensen er, at ledelse går fra atvære hierarkisk baseret til at være net-værksbaseret. Og lederrollen vil gå – oggår – fra den traditionelle rolle som fag-lig ekspert til at lederen er organisations-ansvarlig. Styringsprincippet vil gå fra

regler til projektorganisering.Omkring ledelsespositionen, så sagde

Dorthe Pedersen, at der er tale om etselvskabt ledelsesrum – ledelsespositio-nen er ikke en man får – man skal selvtage den og skabe den.

På mange niveauer skal man gå fraPinocchio til Pippi – fra at være dukke-fører til at være kreativ og skabepræmisser for at andre kan træffebeslutninger, sagde Dorthe Pedersen.

På KTCs hjemmeside kan man findeen artikel af Dorthe Pedersen »Opgivtanken om det suveræne offentligelederskab«.

Gør negative forventninger tilskamme!Folketingsmedlem Johannes Poulsen, R,sagde i sit indlæg, at det er vigtigt, atman gør de negative forventninger tilkommunernes evne til at løse natur- ogmiljøopgaverne til skamme. Kommuner-ne skal have miljøpolitikker og sørge forat der ikke er noget for kritikerne atkomme efter.

Poulsen sagde, at han tror på detdecentrale princip som er indbygget istrukturreformen, og at bedretværgående og helhedsorienteredeløsninger bør kunne opnås. Den nyestruktur bør kunne give øget kvalitet iopgaveløsningen og grebet rigtigt anogså et økonomisk potentiale, sagdeJohannes Poulsen. Masser af dialog medborgerne bliver også vigtigt. Men at hanhellere havde set, at kommunestørrelsenvar fastlagt til minimum 50.000 indbyg-gere.

Poulsen sagde også, at kommunerneskal købe bistand på en række specialise-rede områder, hvor det ikke givermening at have eksperterne ansat.

StudietureOg så blev årsmødet på sidstedagenafsluttet med en række spændende stu-dieture arrangeret af værtskommunen. Iårsmødenummeret af »Stads- og havne-ingeniøren« kunne man læse en rækkeartikler om Herning, hvor også studie-tursemnerne var beskrevet. Studieturenegik bl.a. til Sinding-Ørre Naturpark ogen rundtur i Herning bymidte.

KTCs årsmøde 2006 er i Helsingør idagene fra d. 7. til d. 9. september

�


Årsmødet betød afsked med tre markante KTC-bestyrelsesmedlemmer, teknisk direktør Peter Clausen,teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen og teknisk direktør Jørgen Marstrand, der her hyldes for indsat-sen.

Årsmødedeltagere på besøg i Musikkens Hus iHerning.

Mennesker påvirkes af mange forskelligestøjkilder i det eksterne miljø i byerne.Det er trafikmidlerne, der dominerer ogvejtrafikken udgør omkring 90 % af pro-blemet, når der opgøres efter samletantal stærkt støjbelastede boliger i enstørre by.

I byer varierer støjbelastningen vold-somt. Nogle steder, som f.eks. tæt ved

veje, kan støjen nå ganske høje niveau-er, medens den andre steder, som f.eks.i parker, kan have relativt lave niveauer.Støjpåvirkningen af en person hængernøje sammen med personens opholds-sted. De fleste steder vil der være støjf.eks. fra en jernbane, en industrivirk-somhed, en lufthavn, nabostøjudendørs og indendørs, anden

indendørs støj, støj i arbejdsmiljøet, etc.Bymennesker bør gives mulighed for

at »hvile ørerne«, når støjplagen bliverfor stærk. Derfor bør byerne have oaser iform af relativt stille områder, hvor derer offentlig adgang.

Parker, som f.eks. Søndermarken iKøbenhavn, er allerede relativt stille,men der kan gøres mere. Området påbilledet belastes af trafikstøj, som kanbrede sig uhindret ind i parken. På dettested kan trafikstøjen i parken nedbringesmed forskellige midler: en støjskærm(evt. transparent), støjreducerendevejbelægning, nedgravning af vejen,reduktion af trafikken, reduktion afhastigheden, etc.

Kortlægning af støj fravejtrafikStøjkortlægning af et byområde er etførste skridt til afdækning af mulige stille


Stille områder i byer- en ny udfordring

Med vedtagelsen af EU’s direktiv om vurdering og styring afekstern støj er der sat fokus på en række emner, som der ikkehidtil har været stor opmærksomhed omkring i myndigheder-nes arbejde med begrænsning af ekstern støj. Blandt disseemner kan der bl.a. peges på stille områder i det åbne land ogi byer. Idéen med sådanne områder i byer er, at byboerne fårreduceret deres samlede, gennemsnitlige støjbelastning.

I marts nummeret 2005 af Stads & havneingeniøren blevemnet »stille facader« omtalt som den første af flere artikler. Idette nummer er »stille områder i byer« emnet.

Af konsulent Hugo Lyse Nielsen, Acoustica – Carl Bro Et kig ind i Søndermarken fra udsigtstårnet i Zoo-logisk Have. Dette er et eksempel på et parkområ-de i København, hvor trafikstøjen kan udbrede siguhindret ind i området. Her kunne overvejesanvendelse af støjreducerende foranstaltninger.

områder i en by. På nedenstående kortvil man gå efter de hvide områder, hvorstøjbelastningen er under 45 dB, nården beregnes som gennemsnit over 24timer.

Med vedtagelsen af EU’s direktiv omvurdering og styring af ekstern støj ernye kriterier for støjkortlægning på vej.Direktivet blev implementeret i dansklovgivning med lov nr. 314 af05.05.2004 og bekendtgørelse nr. 766af 07.07.2004, Støjbekendtgørelsen.Det fremgår af støjbekendtgørelsen, atkommunalbestyrelsen senest den 30.juni 2007 skal have udarbejdet støjkortfor vejtrafik og virksomheder i kommu-nen. I første omgang gælder reglernekun kommuner i Storkøbenhavn.

Støjkort for byområder skal ifølgebekendtgørelsen mindst indeholde:

1) En generel beskrivelse af de veje, jern-baner, lufthavne og virksomheder,der indgår i støjkortet.

2) En oversigt med oplysninger omantal støjbelastede boliger, både somstøjens døgngennemsnit og somnatgennemsnittet.

3) En grafisk præsentation af konturlini-erne for støjens døgngennemsnit ogfor natgennemsnittet.

Støjindeks egnet til vurdering af »stilleområder« er endnu ikke udviklet. EU harderfor overladt det til landene selv atudpege stille områder.

Stille områder Områder, der kan betegnes som stilleeller relativt stille, bliver færre og mindrepå grund af stigende trafik og andrestøjende aktiviteter. Menneskers mulig-heder for at opleve naturen med densegne lyde uden forstyrrelse af menne-skeskabt støj formindskes, og en plan-lægningsindsats er påkrævet for at beva-re områder, der i dag er relativt stille.Om nødvendigt må støjen reduceres inogle områder, hvis det er påkrævet.

Der eksisterer desværre ikke præcisviden om, hvordan et stille område skaldefineres.

Det engelske firma Symons har i2003 for EU Kommissionen gennemførtprojektet »Definition, Identification andPreservation of Urban & Rural QuietAreas«.

Det anbefales i rapporten, at manindtil videre anvender en vægtet gen-nemsnitsværdi over døgnet, Lden, hvoraften- og natperioderne tillægges særligvægt.

Som grænseværdi anbefales 50 deci-bel af hensyn til ubesværet kommunika-tion og undgåelse af gener. For at få etrigtig godt lydmiljø skal man dog nedpå 40 decibel (dB), hvor naturens egnelyde vil være dominerende, og uforstyr-ret afslapning bliver mulig. Se i øvrigtillustrationen nederst på siden.

I EU’s direktiv om vurdering og sty-ring af ekstern støj er anført, at direktivetbl.a. gælder for ekstern støj, som men-nesker udsættes for i bebyggede områ-der, i offentlige parker eller andre stilleområder i byområder. Miljøstyrelsen hari forbindelse med den danske imple-mentering af direktivet offentliggjortbekendtgørelse nr. 766 af 07.07.2004(støjbekendtgørelsen). Denne bekendt-gørelse har følgende definition på stille-område i et byområde: »Et område,som er afgrænset af den ansvarligemyndighed (kommunalbestyrelsen), ogsom f.eks. ikke fra nogen støjkildeudsættes for en Lden-værdi eller andenrelevant støjindikator, der ligger over enbestemt værdi, som fastlægges af Mil-jøstyrelsen«.

Det anbefales, at stille områder inte-greres i kommende støjhandlingsplaner,som skal udarbejdes i henhold til direkti-vet.

Når bymyndighederne begynder atarbejde med relativt stille områder ibyer, skal der tages mange hensyn somf.eks.: Hvordan påvirkes byplanlægnin-gen? Hvordan påvirkes trafikplanlægnin-gen? Hvordan påvirkes nærliggendeboliger? Hvilke myndigheder skal invol-veres i planlægningen? Hvilke interesse-organisationer skal involveres? etc.

En del af myndighedernes energi børbruges på stilleområder, når der arbej-


Kortlægning af støj fra vejtrafik i et område af Esbjerg by. Kortlægningen omfatter primærveje og forde-lingsveje, men de helt små veje indgår ikke. Alligevel viser de hvide områder steder, hvor muligheder forafgrænsning af stille områder kan undersøges.

des med nedbringelse af støjproblemer.Fokus må udvides fra alene at omfattegener og geneniveauer, til også atomfatte begreber som livskvalitet ogmuligheder for afslapning.

Hvis en planmyndighed ønsker atdefinere et område som stilleområde, såbør de aktuelle støjniveauer i områdetmåles og beregnes, og resultaterne sam-menholdes med aktiviteten fra nærlig-gende støjkilder. Hvis der konstateres forhøje niveauer, må støjreducerende tiltagovervejes, inkl. langsigtet trafik- ogbyplanlægning.

Meget tyder på, at byboers adgangtil stille områder vil mindske deres sam-lede, gennemsnitlige støjbelastning overlængere tid og alt i alt vil disse områderhave den positive effekt, at beboernesstøjproblem mindskes.

KonklusionDa områder i byer, der kan betegnessom stille eller relativt stille bliver færreog mindre på grund af stigende trafikog andre støjende aktiviteter, bør dergøres en snarlig indsats.De kommunale myndigheder kan af-grænse stille områder i byer, hvor der til-stræbes støjniveauer på højst 40 – 50decibel.

Da vi i Danmark skal i gang med atstøjkortlægge og udarbejde handlings-planer i henhold til EU-direktivet, og dader foreligger en strategi for begræns-ning af vejtrafikstøj, kan denne lejlighedbenyttes til at sætte fokus på stille områ-der i byer.

�


Kommuner skalstramme tilsynmed renserierMere end halvdelen af lan-dets renserier lever fortsatikke op til lovbestemte mil-jøkrav. Det får miljømyndig-hederne til at skærpe tonenover for kommunerne. HosKL er man enig i, at der erbrug for en opstramning.Kommunerne skal oppe sigog sørge for, at landets 150renserier lever op til kravene iden såkaldte renseribekendt-gørelse. Sådan lyder beske-den fra både Miljøstyrelsenog formanden for KL's Mil-jøudvalg, Kurt Hockerup (K),efter at en ny undersøgelse

har vist, at 55 procent af ren-serierne stadig ikke lever optil kravene. »Der er tale om etalvorligt sundhedsmæssigtog miljømæssigt problem.Derfor bør kommunerne sør-ge for, at renserierne overhol-

FSC CERTIFICERET TROPISK TRÆ

SW-CoC-931 Pullerter Broplanker Havnetømmer Spunsvægge Fortøjringspæle Sveller og pæle Rusavet tømmer Terrasseplanker

- Garanti for lovligt og bæredygtigt træ !

www.KoppWood.com Tlf. 76 82 50 11

der reglerne. Det er deringen undskyldning for ikkeat gøre,« siger Kurt Hocker-up. Miljøstyrelsen har i sam-arbejde med kommunerneudarbejdet undersøgelsen.Den viser desuden, at 32procent af renserierne over-træder de særlige regler, somskal hindre, at de megetsundhedsskadelige stoffer,der bliver brugt i branchen,siver til andre rum. To ud aftre renserier er beliggende ietageejendomme og for atundgå, at det giver indekli-maproblemer, skal renserier-ne ifølge bekendtgørelsentætne lofterne med forsegle-de membraner og sørge forventilation. Men det skeraltså kun i ringe grad, og der-for har Miljøstyrelsen sendt etbrev til samtlige kommuner,hvor reglerne bliver indskær-pet.

Kilde: www.arf.dk , hvorhele artiklen kan læses.

Vejmiljøprisen2005Har du tænkt miljørigtigt i ditvejbyggeri eller vedligehol-delsesarbejde? Så kan du del-tage i konkurrencen Vejmil-jøprisen 2005.

At synliggøre gode eksem-pler på miljøvenlige løsnin-ger, som vi alle kan lade osinspirere af.

Det er formålet medVejmiljøprisen, som NordiskVejteknisk Forbunds udvalg34 igen i år udbyder til etvejbyggeri eller vedligehol-delsesarbejde, hvor der ertænkt miljøvenligt.

Forslag til konkurrencenskal være dommerkomiteen(udvalg 34's medlemmerbestående af repræsentanterfor stat, amter, kommuner,rådgivende ingeniører og

asfaltindustrien) i hændesenest 1. oktober 2005. Pri-sen kan gives til et vejbyggerieller vedligeholdelsesarbejde,der er med til at mindske for-bruget af råstoffer eller mind-ske forureningen enten gen-nem valg af materialer, iudførelsesmetoden ellerunder selve driftssituationen.Vejmiljøprisen uddeles i for-bindelse med Vejforum 2005.

Kilde og yderligere oplys-ninger: www.vejsektoren.dk

NotatetKommunalVejforvaltning2007 er opdateretKommunal Vejteknisk Fore-nings notat om den fremtidi-ge vejforvaltning er blevetrevideret ud fra de kommen-tarer, der dukkede op på de2 forårsseminarer om kom-munalreformen og densbetydning for vejsektorenarrangeret af KVF i hhv. Skan-derborg og Roskilde. Notateter især blevet styrket indenforemnet trafiksikkerhed.

Find notatet på forenin-gens hjemmeside www.vejsektoren.dk

KL’s MiljøJura-uddannelseI december 2005 starter end-nu et hold på KL’s MiljøJura-uddannelse for kommunaleog amtkommunale mil-jømedarbejdere. Uddannel-sen består af 7 moduler af 2dage og forløber over 1 år.Sikker myndighedsdrift haraldrig været mere i fokus endnu, hvor Opgave- og struk-turreformen er over os. Refor-men har skabt ekstra fokus

på den kommunale mil-jømedarbejders kompeten-cer. Samtidig oplever flere ogflere kommuner en tendenstil, at borgere og virksomhe-der i stigende grad møder opmed deres advokat i hånden,når de er utilfredse medkommunens afgørelse. Det eren ny udfordring for en tek-nisk forvaltning, der ikke hartradition for at have juristeransat. Teknisk Forvaltning erselvsagt normalt bemandetaf teknisk personale, der fag-ligt ved, hvordan man skalforbygge og håndtere forure-ning og tage vare på naturenog vandmiljøet.

KL’s MiljøJurauddannelsetager afsæt i den kommunalemiljøregulering, men indehol-der i år et ekstra modul, derfokuserer på de nye opgaver.Uddannelsens deltagere fårmulighed for at dykke ned ikomplicerede problemstillin-ger og i samarbejde med kva-lificerede undervisere få nyeværktøjer til at løse komplek-se problemer, inden de udvik-ler sig til store sager.

Mads Kobberø, Jens Flens-borg og Henriette Soja fraBech-Bruun Dragsted sikrersammen med en rækkeandre dygtige undervisere ethøjt fagligt niveau på etudfordrende kursus.

Yderligere information fin-des på www.kl.dk/miljøjuraeller ved at kontakte Christi-na Føns tlf. 33703411 ellerMaria Cathrine Nielsen33703302

Kommunale træerskal stå i fred

- Det er en dom, vi kan væretilfreds med, for den under-streger, at man ikke kanbegynde at fælde træer påkommunale arealer uden atdet får alvorlige konsekven-ser.

Det siger formanden forMiljøudvalget, Lisbeth Chri-stensen i en kommentar tildommen, der er faldet vedretten i Fredericia. Her bleven kvinde idømt 20 dagesbetinget fængsel og en til-


lægsbøde på 25.000 kr. for athave ladet 8 større træer fæl-de på skrænten ned modØsterstrand ud for noglebyggegrunde, som kvindenvar ejer af.

Lisbeth Christensen finderdommen passende.

- Det skal kunne mærkes,når man på den måde forgri-ber sig på vore fælles natur-værdier. Det er ikke tilstræk-keligt at sige undskyld ellerlove at plante nye træer, fordet varer 50-80 år, før de nyetræer har nået den størrelse,som de 8 træer havde indende blev fældet. Det er altsåen langvarig skade, der erpåført områdets naturværdi-er, konstaterer udvalgsfor-manden.

Udvalgsformanden ærgrersig i øvrigt over, at retten ikkeønskede at behandle den delaf sagen, som handlede omen erstatning på 145.000 kr.Dommeren henviste sagen tilcivilt søgsmål, og det er kom-munen nu ved at forberede.

Kilde: Fredericia Kommune

Ny struktur i Skov-og Naturstyrelsen Den 1. september indførteSkov- og Naturstyrelsen nystruktur. Fremover er styrel-sen organiseret i en strukturmed fire områder, to stabs-kontorer samt en direktion.

Med områdestrukturen føl-ger en projekt- og teamor-ganisering, der sammen mednye samarbejdsformer, hvormedarbejdere selv i højeregrad planlægger, prioritererog følger op på opgaverneindenfor et projekt eller etteam, kunne bidrage til enmere systematisk styring ogskarpere prioritering af opga-veforløb og ressourcer.

Se mere på www.skovog-natur.dk

Prisforskelle pådeponering

Der er forskel på priserne forat få deponeret affald i Dan-mark. Forskellene bliver min-dre, fordi en omfattende

struktur ændring er i fuldgang. At der er prisforskellepå deponering er ingennyhed. Det fremlagde Reno-Sam allerede sidste år

»Vi ved, at der er prisfor-skelle. Det er et udtryk for, atvi er ved at kvæles i voresegen succes«, siger Vagn Lar-sen formand for RenoSam,der er sammenslutningen affælleskommunale affaldssel-skaber.

Den mængde affald, derdeponeres er faldet markantover de seneste år. Nyeste tal

fra Miljøstyrelsen viser, at kunca. 8% af affaldet i Danmarkdeponeres. Det kan ingenEuropæiske lande gøre bedre.

Prisforskellene afspejler, atnogle anlæg har ondt i øko-nomien, fordi der ikke er kun-der i butikken. »Vi er sådanset glade for, at der ikke kom-mer kunder i butikken, dadet betyder, at mest muligaffald genanvendes og for-brændes. Hermed udnyttesressourcerne i affaldet opti-malt«, siger Vagn Larsen.

�

Nyt fra COK Køb og salg af fast ejendomFor medarbejdere der arbejder med køb og salg afkommunale ejendomme og grundeKursusperiode: 18.09. – 20.09.2005

Kommunale selskaber – udtræden og indtrædenaf medlemmerfor chefer og ledere fra kommunerne og de fælles-kommunale selskaberKursusperiode: 02.10. – 04.10.2005

Opgave- og strukturreform – hvad skal der skemed kommunens kontrakter og selskaberfor ledere og stabsmedarbejdere fra direktions- ogsammenlægningssekretariater samt fagforvaltningerKursusperiode: 09.10. – 12.10.2005

God borgerbetjeningfor ledere og medarbejdere der er beskæftiget medborgerbetjening i det dagligeKursusperiode: 12.10. – 14.10.2005

Planlæggeren i den kommunale virkelighed(modul 2)for planlæggere i amter og kommuner der er beskæf-tiget med kommuneog lokalplanlægning samt størretværfaglige og tværsektorielle planlægningsopgaver iøvrigtKursusperiode: 06.11. – 09.11.2005

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


Færre graveskaderogmillionbesparelserFra 1. september skal entre-prenører spørge i ledningse-jerregistret LER, inden de stik-ker skovlen i jorden. Målet erfærre graveskader og bespa-relser på op mod 150 mio.kr. om året.

Ledningsejerregistret LERer gået i luften. LER skal sikremod overgravede ledningerog de medfølgende generhos borgerne som manglen-de vand, strøm og telefonfor-bindelse.

Siden 1. marts har landetsledningsejere registretomkring 11.000 interesseom-råder i LER. Interesseområ-derne er områder, hvor derligger kollektive net og led-ninger, som går under vej.Fra i dag er det lovpligtigt forentreprenører og andre, somgraver med et erhvervsmæs-sigt formål i offentligt ellerprivat vejareal, at spørge iLER, om der er ledninger ijorden, der hvor de skal gra-ve.

Vicedirektør i Erhvervs- ogByggestyrelsen, JesperRasmussen udtaler:

- Vi er glade for, at så man-ge ledningsejere har kunnese værdien af LER og har lagtderes interesseområder ind.Vi har store forventninger til,at det nye ledningsejerregi-ster vil betyde færre grave-skader til gavn for alle parter.Vores beregninger viser, atmed LER kan man undgågraveskader, der ellers villehave kostet 150 mio. kr. iudbetalte erstatninger forovergravede ledninger.

Kilde:www.ebst.dk

Mangeamtsmedarbejderetil Åbent husOp mod 400 amtsmedarbej-dere har deltaget i Vejdirekto-ratets Åbenthus-arrangemen-ter.

305 havde tilmeldt sig,men der dukkede flere op tilde eftermiddagsmøder, Vejdi-rektoratet havde tilrettelagtpå de fire tjenestesteder i

Skanderborg, Middelfart,Fløng og København.

Formålet var at giveamtsmedarbejderne mulig-hed for at lære den arbejds-plads bedre at kende, sommåske bliver deres fra 1/12007.

I programmet indgik engenerel præsentation at detnuværende Vejdirektorat ogdet, som indtil videre er fast-lagt om den nye organisation.Derpå blev deltagerne inddelti knap 10 mindre faggrupperfor at give mulighed for dia-log i en mindre kreds og for atstille spørgsmål om de fagligeopgaver. Som sidste program-punkt var der rundvisning forde interesserede.

Blandt de mange spørgs-mål, som blev stillet, var isærspørgsmål til den geografiskeplacering af vejcentre, mate-rielgårde og kompetencecen-tre og til medarbejdernes for-deling på disse.

»Der vil blive gennemførten interessetilkendegivelse,når vi kender alle de nyemedarbejdere, og vi vil tilgo-dese ønskerne, så langt vioverhovedet kan, sagde vej-direktør Henning Christian-sen. »Men vi skal have tinge-ne til at gå op,« tilføjede han.

Den nøjagtige geografiskeplacering af vejcentrene er end-nu ikke kendt, f.eks. vides detendnu ikke om Vejcenter Nord-jylland kommer til at ligge nordeller syd for Limfjorden.

Placeringen af kompeten-cecentrene kan først ske, nårdet er kendt, hvilke kompe-tencer der kommer til de for-skellige vejcentre. Det vil ske ien iterativ proces, fortalteHenning Christiansen.

Personalechef Jette Kastoftbenyttede lejligheden til atargumentere imod nogle afde negative forventninger,som nogle amtsmedarbejde-re har til Vejdirektoratet.F.eks. fortalte hun, at Vejdi-rektoratet ikke er en tung hie-rarkisk organisation, men atder er en høj grad af decen-tralisering. F.eks. ligger ansva-ret for de enkelte opgaverdecentralt og ofte hos denenkelte medarbejder.

Kilde: www.vd.dk �

Runde dage.I oktober måned kan følgen-de fejre:60 år14-10 KommuneingeniørAnton ChristensenHøjer Kommune

21-10 TeamlederDan RaahaugeRudbjerg Kommune

HøringssagerI perioden 19. juli til 20.august 2005 har faggrupper-ne afgivet svar i følgendehøringssager:

Ny håndhævelsesvejled-ning

Udkast til ny bekendtgørel-se om supplerende regler imedfør af lov om planlæg-ning (samlebekendtgørelsen)

Udkast til vejledning omklapning

Udkast til bekendtgørelseom betaling for udlevering afelektroniske miljøoplysninger

Bekendtgørelse om vurde-ring af vandforekomsters til-stand og vejledning

Udkast til bekendtgørelseog vejledning om prislofterfor ydelser fra affaldsfor-brændingsanlæg

Udkast til ændring afaffaldsbekendtgørelsen omgodkendelse af affaldsgrund-laget for

affaldsforbrændingsanlægFremtidens behov for kom-

munale fællesskaber på vand-området

Udkast til bekendtgørelseom registrering af ledningse-jere - forespørgselspligt m.v.

Ændring af olietankbe-kendtgørelsen

KTC Viden CenterVed udgangen af august erder:

Antal brugere: 4070Kompetencepersoner:1012Antal afsnit: 1186

KTCnyt

www.ktc.dk

Åmandstræf 2005..............................................................................................26. ......okt.Vandrammedirektivet - en kommunal udfordring nu?..........................27. ......okt.Grundlæggende hydraulik.......................................................................27.-28. ......okt.Landbrugstilsyn og -administration .............................................31. okt-01. ....nov.Temadag om erhvervsaffald ...........................................................................01. .....nov.Betalingsregler/vedtægter for spildevand..................................................03. .....nov.Formandskursus 2005 - park og vej.....................................................03.-04. .....nov.Drift af genbrugsstationer - grundkursus..........................................06.-08. .....nov.Procesteknik 2 .............................................................................................07.-09. .....nov.VOC-bekendtgørelsen.......................................................................................08. .....nov.Teknik-, natur- og miljøforvaltning i de nye kommuner ......................09. .....nov.Analyse og optimering af afløbssystemers kapacitet .....................14.-15. .....nov.Ekspropriation, taksation og naboret ..................................................16.-17. .....nov.Den administrative vandløbsmedarbejder 2005 ..............................17.-18. .....nov.Spildevandstilladelser ...............................................................................21.-22. .....nov.Prøvetagning af spildevand ....................................................................21.-23. .....nov.Gadekær og branddamme...............................................................................24. .....nov.Tilsyn og håndhævelse .....................................................................................28. .....nov.Mikrobiologi.................................................................................................28.-29. .....nov.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingCarl Bro Gruppen,


M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskomprimato-rer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ArbejdsmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dk

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Salgskontoret INBYAGRO ApS.Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.L elementer/betontanke/vægelementer.

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerBroconsult

www.broconsult.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

ForsyningsteknikHedeselskabet Miljø og Energi A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

ForureningsundersøgelserBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


Leverandørtiltekniskforvaltning


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.rFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarJELTEL NETWORKS,

Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, trækulsriste, over-dækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg, affalds-neddelere.


Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger,også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning ogborgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-dataLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web- løsninger.Århus tlf. 87 38 61 11.Esbjerg tlf. 36 97 36 30.Roskilde tlf. 46 30 03 00.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Leverandørtiltekniskforvaltning


Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32.www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle former for hav-ne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde,kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbe-skyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsar-bejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samtalle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE technology, SøborgTlf. 39 55 59 99 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 5969.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og VandmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S


NedrivningGolder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N.

www.golder.comTlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl.Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med mil-jøsanering og nedrivningsarbejder.Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.



LeverandørtiltekniskforvaltningNedsivning

Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/SMarielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

OverdækningerSalgskontoret INBYAGRO ApS.

Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabs-faciliteter

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.com/dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsug-ning, kloakrensning.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringELTEL NETWORKS,

Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected] • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for led-ningsrenovering«.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 35 16 00Viborg tlf. 87 28 10 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 99 30 12 00Roskilde tlf. 46 30 03 10www.hedeselskabet-me.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingHedeselskabet Miljø og Energi A/S


Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hedeselskabet.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,


ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SpildevandsrensningCarl Bro Gruppen,


H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 KoldingTlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dkPolymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Trafiktællinger- og analyserEfterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

ToiletbygningerDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 11146

Documents

Stads & Havneingeniøren September 2005