Stads & Havneingeniøren December 2005

stads&havneingeniøren

December 12 � 2005

fagblad

for teknik

og miljø

Digital Forvaltning

Rene søer i byen

Europamestre i forbrænding af affald

Kommunale fællesskaber og strukturrefor-men

Lissabon

3

Forside:Brobyggeri i Vasco da Gama Shopping Center, Lissabon.

Tillykke med valget til medlemmerne af de 98 nye kommunalbestyrelser, hvoraf 33(hovedsageligt i hovedstadsområdet) straks tiltræder som fungerende kommunalbe-styrelser, nemlig i de ikke-sammenlagte kommuner, mens de 65 øvrige begynder irollen som sammenlægningsudvalg.

Især sammenlægningsudvalgene får nok at se til, selv om også dagsordenen for deikke-sammenlagte kommuner jo ændres på mange områder, idet opgavereformenberører alle. På det tekniske område er det især planområdet, natur- og miljøområ-det samt vej- og trafikområdet, der byder på mange nye udfordringer.

Til brug for arbejdet i sammenlægningsudvalgene har KL udsendt en »politiskbeslutningskalender for 2006«. Denne indeholder – i månedsrækkefølge – 95 dags-ordenspunkter/emner, som udvalgene skal forholde sig til. Blandt disse emner ernogle, der kan tage ganske lang tid at drøfte/nå til enighed om, f.eks. »drøftelse afen vision for den nye kommune«, »drøftelse af overordnet politisk og administrativorganisation for den nye kommune« og »drøftelse af boligpolitik, herunder udbyg-ningsbehov m.v.«.

Hertil kommer forslag om temadrøftelser i februar måned om »Beskæftigelse ogintegration«, »Borgerbetjening«, »Børn, unge og kultur«, »Natur, miljø og forsy-ning« samt »Social- og sundhed«. Endvidere anbefales 1. budgetseminar (for 2007– 2010) i april måned.

I maj måned optræder på KL´s dagsordensforslag et emne, der kan se helt uskyldigtud, men som i sagens natur indeholder meget sprængstof, nemlig det emne, somvalgkampen primært har drejet sig om – »Fastlæggelse af serviceniveauer inden foralle fagområder«. Tak spids!

Her er vi inde ved den absolutte kerne i sammenlægningsudvalgenes opgaver i2006, nemlig prioriteringsopgaven.

Hvordan skal prioriteres mellem skattepolitik (personskat, ejendomsskat m.m.),ældrepolitik, børnepolitik, kultur- og fritidspolitik, sundhedspolitik og trafikpolitik, fornu at nævne de tungeste områder.

I denne prioritering er det bestyrelsens bøn og håb, at det ikke, som sædvanlig kun-ne jeg fristes til at sige, bliver vej-, bygnings-(vedligeholdelses-) og administrations-området, der kommer i klemme, og bliver nedprioriteret. På vej- og bygningsvedligeholdelsesområdet er det seneste tal, der er nævnt, etefterslæb på ca. 50 mia. kr., hvis kapitalværdierne skal bevares. Fordeles dette over 10 år vil det f.eks. for den nuværende Kolding Kommune betydeet budgetløft på ca. 50 mio. kr. om året til disse formål.Det svarer til, hvad det vil koste at fastholde det nuværende serviceniveau i KoldingKommune, også i Ny Kolding Kommune!

Jo, der er nok at tage fat på!

Endnu engang tillykke med valget og velkommen til arbejdet.

Hans-Jørgen BøgesøTeknisk direktør, Kolding Kommune

Næstformand i KTC´s bestyrelse

Tillykke med valget – og så til arbejdet!

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødMobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl.I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

DECEMBER 2005Nr. 12 • 96. årgang

LederAf teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Deadline. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

PlansystemDK- nyt plansystem for digitale plandataaf Kirsten Elbo, Erhvervs- og byggestyrelsen ogHenrik Larsen,Skov- og Naturstyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Enkelt svar på kommunernes GIS-debatAf afdelingschef Ole Urup Mogensen,COWI . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Digital planlægning og borgerhøring – erfaringer fra HalsAf cand.IT Henrik Bojsen ogBy- og trafikplanlægger Torben Kjeldgaard Larsen, Sven Allan Jensen as . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Cheminovas digitale miljøgodkendelseAf Kirsten Kjær, Cheminova, og Monica Køhrsen, Ringkjøbing Amt 24

Geokodning af bygninger – få fundamentet i ordenAf Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Fuld gang i Projekt FOTdanmark – en statusaf projektchef Søren Rude, Landkortområdet, Kort & Matrikelstyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Parkeringsregistrering og analyse med PDAAf Civilingeniør Christina Smith Hansen, Esbjerg Kommune og Civilingeniør Lars Nøhr Pedersen, COWI A/S. . . . . . . . . . . . . . . 34

Standard for udveksling af vejprojektdataLandinspektør Svend Elgaard, Vejdirektoratet, . . . . . . . . . . . . . . . 36

KORTDAGE 2005:I muligheder til op over halsen!Af redaktør Michael Nøgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Rene søer i byen – til gode for både borgere og naturAf teknisk direktør Bjarne Holm Markussen og civilingeniør N.J. Drisdal Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune, Jens Peter Müller, Fiskeøkologisk Laboratorium samt Erik Jørgensen og Søren Gabriel, Hedeselskabet . . . . . . . . . . . . . . . 39

Europamestre i forbrænding af affaldAt Vagn Larsen, formand for RenoSam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Organiseringsform og kompetenceprofilerAf Birthe Rytter Hansen, KL – Teknik- og Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Billeder på vejnettetAf Synnøve Klitgaard, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Containerkompostering af spildevandsslamAf Per Haugsted Petersen, Rambøll Danmark A/S, og Per Vestergaard, CompSoil Danmark ApS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Best Practice – et udviklingsprojekt for kommunale entreprenørerAf formand for Kommunalt EntreprenørForum Bjarne Freund-Poulsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Kommunale fællesskaber og strukturreformen –konsekvenser af ændret ejerkredsAf statsaut. revisor Henrik Holst og statsaut. revisor Per Timmermann,PricewaterhouseCoopers . . . . . 52

Lissabon – KTCs studietur 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Set og sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

I N D H O L D

Side 24

Side 18SIDE 14

SIDE 49

SIDE 56

SIDE 28

SIDE 6

SIDE 47

SIDE 54

SIDE 40

SIDE 34

11132_Anlaeg_210x297.indd 1 13/05/05 14:08:43

ANLÆGSPROJEKTER FRA S TIL XXXL

UDFØRES MED OMHUVi går ikke så meget op i størrelsen af en opgave, men i løsningen af den. Det holder humøret og kvaliteten i top. For det handler jo om at levere et ordentligt stykke arbejde hver gang. Gennem årene har vi udført et væld af forskellige anlægsprojekter i lige så mange forskellige størrelser. Det gør at vi idag er forberedt på det meste og hvis vi mod forventning ikke skulle være det, kan vi hurtigt mobilisere de nødvendige ressourcer.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

11132_Anlaeg_210x297.indd 1 13/05/05 14:08:43

6 6 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

Fokus på kommunale ledereIDA sætter et lederudviklingsforløb i gang, der skal sæt-te fokus på lederens rolle og person i den store foran-dringsproces som strukturreformen er. Målgruppen erchefer i kommuner og amter og forløbet strækker sigover 3 dage i 2005 og holdes som fire forløb i Køben-havn, Odense, Århus og Aalborg. Ved tilmelding får kur-susdeltagerne tilknyttet en coach som er fast tilknyttetigennem forløbet. www.ida.dk

Rødovre er udnævnt til»Årets udelysby 2005«. Kom-munen får prisen for »etenkelt, uhyre konsekvent ogletforståeligt belysningsan-læg, som med sin funktiona-litet og rene linier passergodt til vejene i kommunen«.Årets udelyspris er stiftet afde danske elselskaber ogLysteknisk Selskab.

»Rødovre kommune er etgodt eksempel på, hvordanman kan udnytte elselskaber-nes kabellægning af elforsy-ningen til samtidig at givebelysningen et flot og til-trængt løft. Et løft der under-streger byens særpræg ogidentitet. Hele processen ogidéoplægget er absolut værdat lade sig inspirere af,« sag-de ELFOR´s formand Arne BoLarsen ved prisoverrækkelsen.»En af årsagerne til, at el-sel-skaberne står for denne priser for at sætte fokus på ener-gibesparelser.

Kommunen har med sitnye flotte anlæg formået atreducere energiforbrugetmed omkring 40 % uden atgive afkald på lyskvaliteten.Dette må siges at være i top.Guldet ligger så at sige ogglimter – lige ret foran«,sag-de Arne Bo Larsen.

Kilde: Lysteknisk Selskab.

Gentofte går foran meddigitalt byggeri Gentofte Kommune har star-tet pilotprojekt for Det digita-le Byggeri, som bliver obliga-torisk for alt statsligt byggerifra 2007

Kommunen går dermedaktivt ind i afprøvningen afnye digitale metoder i detførste samlede pilotprojektunder regeringens projekt,Det Digitale Byggeri. Fra2007 bliver det obligatoriskfor alt statsligt byggeri. Gen-tofte Kommune tester, hvor-dan modernisering af kom-munens ejendomme kangennemføres med digitaleprojektværktøjer. I alt drejerdet sig om ca. 450.000 eta-gemeter.

»Gentofte Kommune harlagt en samlet plan formodernisering af hele denkommunale bygningsmasse,som i alt vil beløbe sig til ca.450 mio. kr. Vi er i den unikkesituation, at vi kan planlæggeen kontinuerlig modernise-ringsindsats seks år frem. Detgiver os en eneståendemulighed for at afprøve denye digitale løsninger, og deerfaringer vil vi gerne delemed Det Digitale Byggeri«,siger borgmester Hans Toft,Gentofte Kommune:

Gentofte har indledt etsamarbejde med sbs rådgiv-ning A/S som projektleder påforsøget. www.sbsbg.dk

Rødovre »Årets udelysby 2005«

Miljøministeriets ene projektgruppe omkommunalreform og Digital forvaltning ergodt i gang med at sikre forvaltnings-grundlaget på miljøområdet efter 1. janu-ar 2007 ved at implementere de vedtagnehandlingsplaner gennem fire målrettedeprojekter.

Samtidig gennemføres markstudierhvor der ses på, hvordan situationen bliver

i myndighederne efter reformen. Fx hvilkesystemer man skal benytte, og hvilke dataman får brug for i sagsbehandlingen.

Projektet arbejder videre med entværgående indsats og handlingsplanernebliver organiseret i fire målrettede delpro-jekter. De fire delprojekter går på tværs afde fremtidige myndigheder og handlerom 1) Arealdata, 2) Miljøportalen, 3)Sager og 4) Naturdata.

Kilde og yderligere oplysninger: www.miljøforvaltning2007.dk

Miljøforvaltning2007

hverdage i tidsrummet fra6:30 til 18:30 og afgiften kanmaksimalt udgøre 60 svenskekroner pr køretøj uansetantallet af passagerer.

Forsøget er besluttet veden lov og evalueres i form afen folkeafstemning i forbin-delse med det svenske valg iseptember 2006 med henblikpå at få afgjort om elemen-terne i forsøget skal blive per-manente. Udgifterne til for-søget udgør 2,5 mia. sombetales af den svenske stat,mens de direkte indtægterforventes at være omkring 75mill. om måneden.

Flere oplysninger påwww.stockholmsforsoket.se/

7 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005 7

Stockholmsforsøget – vejafgifter fra 3. januar Lange bilkøer og trængsel –Stockholm har som mangeandre storbyer fået nok af bil-trafikken og satte derfor iaugust gang i et stort trafik-forsøg, der skal mindsketrængsel og forbedre miljøeti den svenske hovedstad.Målet er at mindske trafikkenpå de mest belastede vejemed 15%. Midlerne er bl.a.opstart af nye buslinier ogindkøb af 200 nye busser.Ligeledes øges antallet afafgange på eksisterende bus-linier og tunnelbanen og derbygges flere parkeringsplad-ser i Stockholmsregionen vedstationer.

Den 3. januar 2006 starterså det mest kontroversielleelement i forsøget, nemligindførelsen af en vejafgift.Vejafgiften opkræves alle

Vækst i danske havne»Intermodale godstransport-løsninger har vundet frem ide seneste mange år, og deer i dag væsentlige omdrej-ningspunkter for bidrag til enløsning af trængselsproble-merne. Havnen er en del afsvaret på de transportpolitiskeudfordringer«. Derfor opfor-drede transport- og energimi-nister Flemming Hansen de150 deltagere på havne- ogtransportkonferencen i Oden-se i dag den 28. november2005 til at arbejde sammenog opretholde og skabe effek-tive transportløsninger blandtandet ved tilpasning til mar-kedsudviklingen gennemøget specialisering.

Ministeren glædede sigover havnenes økonomiskesucces, som også kom frem i

analysen »Vækst i danskehavne«, som blev præsente-

ret på konferencen. Det gårgodt for havnene og havne-virksomhederne, og havneneer velfungerende. Ministerentilkendegav, at analysen i sig

selv ikke gav anledning til atændre havneloven, men ana-lysen vil være et grundlagogså for den kommende tidsdiskussion af havnenes frem-tid og udviklingsmuligheder.

Konferencen var arrange-ret i samarbejde mellemTransportøkonomisk Fore-ning og Danske Havne.

www.danske-havne.dk

Uffe Steiner Jensen, Danske Havne,transport- og energiminister Flem-ming Hansen, formand Jens Hen-nild, TØF og konferenceleder HenrikDenta, Danmarks Radio. (fotograf:Hung Tien Vu)

Flere kommuner har efter-spurgt en modernisering afplanloven, så den kan anven-des mere fremadrettet. Bådei forbindelse med udbygningaf nye bolig- og erhvervsom-råder, men også i denomdannelse af havne- ogerhvervsområderne, som skeri stort omfang i disse år.

Derfor har miljøministerConnie Hedegaard og Fon-

den Realdania i fællesskabbesluttet at igangsætte etprojekt, der i højere grad skalsikre kvalitet i byudviklingen.Formålet med projektet, "For-nyelse af planlægningen -kvalitet i bydels- og lokalplan-lægningen", er at vurdere,om der er behov for at ænd-re i planloven. Projektet skalsamtidig pege på, hvordanplanlægningen kan bruges af

Vel er dette en ældre nyhed,men alligevel skal det næv-nes, at Horsens har fåetByplanPrisen 2005 ”for på enoverbevisende måde at havevendt billedet af byen fra’fængselsby’ til en by, derfremstår som dynamisk, ople-velsesrig og kvalitetsbevidst –også med hensyn til det fysi-ske område”. Sådan hedderdet bl.a. i begrundelsen forprisen, som Akademisk Arki-

tektforening og DanskByplanlaboratorium står bag.Juryen bag prisen fremhæve-de bl.a., at Horsens har enarkitekturpolitik med vægt påkvalitet og en god balancemellem bevaringshensyn ogdet nyskabende. Endelig bleven bevidst styrkelse af bymid-ten trukket frem og en sam-let grøn plan.

Kilde: Pressemeddelelse.


Ledige stillinger på Teknik- og miljøområdetFind dit næste job på jobdatabasen på www.stadhavn.dk. Stillingerne kan også ses via Kommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk

- sådan sammenfatter KL’sformand, borgmester EjgilW. Rasmussen, konsekven-sen af de forslag, der liggeri oplægget ”Serviceefter-syn af vandsektoren”, somet statsligt embedsmands-udvalg har lagt frem.

De kommende års storeudfordring på miljø- ognaturområdet, som kom-munerne står over for, bli-ver at nå målene for godvandkvalitet, der følger afen række direktiver fra EU,herunder vandrammedi-rektivet.

Som led i en samletstrategi skal vi dels løftekvaliteten af vandet i voressøer, vandløb og fjorde,dels sikre beskyttelsen afgrundvandet og voresværdifulde naturområder.Der er tale en historiskudfordring, som en samletnaturforvaltning i Dan-mark lige nu arbejder på atfinde veje til at gennem-føre i praksis.

Denne nye indsats forvores vand og natur byg-

ger på et helhedssyn, hvorbåde grundvand, spilde-vand, overfladevand ognatur er inddraget. Det eren udfordring, hvor manaltså betragter alle typervand som et hele frem for,som tidligere, i adskiltesektorer.

- Jeg ser det nye oplægfra de statslige embeds-mænd som en klar svæk-kelse af kommunernes ind-flydelse på miljøområdet.Hvis vi følger oplægget ogskiller drikkevand og spil-devand ud i særlige kon-struktioner, så sætter viogså den tiltænkte hel-hedsregulering af vandmil-jøet ud af spil. Det vil gøredet meget vanskeligere foros at løse den historiskeopgave, og dermed får vibåde ringere vand og rin-gere natur, udtaler Ejgil W.Rasmussen.

Kilde: pressemeddelelsefra KL

Dyrere vand og ringerenatur

Horsens får Byplanprisen2005

kommunerne som et aktivtredskab i omdannelsen aferhvervs- og havneområder.

Idéen med projektet er atvise gode eksempler på kom-munernes mange mulighe-der for at planlægge kvali-tetsbevidst i forbindelse medbyudvikling og byomdannel-se og samtidig lægge op tilen debat om behovet for atudvikle plankulturen.

Projektet bliver præsente-ret på det årlige debatmøde iRealdania MedlemsdebatsByudviklingsforum i foråret2006 og afsluttes endeligt ijuni 2006. Projektet foregårsideløbende med arbejdet idet detailhandelsudvalg, sommiljøministeren har nedsat,og som i samme tidsrum skalvurdere behovet for ændrin-ger i planloven.

Kilde:www.mim.dk

Kvalitet og fornyelse i byplanlægningen


Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

Aalborg99 30 12 00

Viborg87 28 10 00

Se mere på www.ddh-data.dk eller kontakt DDH-data på tlf. 87 38 61 11

Århus87 38 61 66

Esbjerg36 97 36 36

Odense66 15 46 40

Roskilde46 30 03 10

[email protected]

Vi

ønsker alle en

glædelig jul og

et godt nytår

DasGrafDanmarks mest brugte GIS-system til afl øb

+DAN-DAS

Branchens nye datamodel for afl øbssystemer

=DanDasGraf

Din GIS-løsning til afl øbsområdet !

Med det nye Plansystem skal planer kunmeldes ind til staten én gang og ét sted.Alle institutioner som i følge lovgivningenskal have planerne - samt andre somkommunerne ønsker skal have planerne -vil automatisk modtage besked om nyeplaner fra systemet. Der vil således blivemulighed for den enkelte kommune atlægge e-mailadresser til forskellige samar-bejdspartnere ind i systemet.

På sigt vil der blive arbejdet på atogså krav om indsendelse af planer – iform af pdf- filer eller lignende - til arkiv-myndighederne vil være opfyldt, nårplanerne er meldt ind i systemet.

Endvidere arbejdes der på at sikre ensammenhæng med matriklen og ting-lysningen, således at også fremtidens»tinglysning« vil være på plads, nårlokalplanerne er registreret i systemet.Til dette formål samarbejdes med SFG’sNytænkningsudvalg for Ejendomsdan-nelsen og derigennem med det igang-værende tinglysningsudvalg.

Som alle andre vil kommunerne iPlansystemDK kunne se planerne påbaggrund af forskellige grundkort, hen-te planerne ned til egen PC eller koblesig på forskellige tjenester (WMS / WFS).

Kommunen vil kunne se egne planer isammenhæng med andre kommunersplanlægning. Herved bliver det blandtandet muligt at lægge planer sammenpå tværs af kommunegrænserne - fx iforbindelse med den kommende kom-munalreform.

Afløsning af det eksisterendeplanregisterSystemet vil når det er færdigudvikletafløse det eksisterende planregister. Vedindmelding af planerne i PlansystemDKer kravet om indmelding af plandata tilet fælles register dermed også opfyldt.Herefter vil det således ikke længerevære nødvendigt at opdatere det eksi-sterende planregister.

Fremtidigt krav om at benyttePlansystemDKI foråret 2006 vil systemet blive sat idrift. Det vil blive et krav, at kommuner-ne skal melde planer ind til staten viadet nye plansystem.

Dette vil fx ske via en bekendtgørelsemed ophæng i planloven, som forplig-ter kommunerne til at melde planer indtil staten via PlansystemDK.

Fælles datamodel PlanDK2PlansystemDK vil i første omgang inde-holde kommunernes lokalplaner(byplanvedtægter mm.), kommune-planrammer og zonekort. Både planer-nes egenskabsdata og den geografiskeudstrækning vil være tilgængelig. Endvi-dere skal de juridiske plandokumentervedlægges i form af pdf –filer (på sigtevt. i XML- format).

Eneste krav er, at data er bygget opefter den fælles datamodel PlanDK2!Denne datamodel er udarbejdet via etsamarbejde mellem Landsplanafdelin-gen, KL, KMS, Erhvervs- og Byggestyrel-sen, Told&Skat samt repræsentanter forkommunerne. Datamodellen har væretsendt til høring i 2004. Der er sidenfremsendt forskellige kommentarer ogønsker til ændringer og udvidelsePlanDK2.

Det igangværende arbejde med frem-tidens kommuneplanlægning vil i øvrigtogså nødvendiggøre en revision i formaf tilføjelser om fx anvendelsesbestem-melser for kommuneplanrammer i detåbne land mv.

På Plansystemets hjemmeside vil dervære mulighed for at fremsende sådan-ne ønsker til hvordan modellen børudvikle sig.

En arbejdsgruppe omkring Plansy-stemDK vil løbende vurdere en fremti-dig revision af modellen. En sådan revisi-on vil ske på baggrund af en høringblandt kommunerne m.fl.

Der er udarbejdet en XML / GML-profil for PlanDK2, som vil blive god-kendt som OIO/XML standard i samar-bejde med Sektorstandardiseringsudval-get for Miljødata og Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling.


PlansystemDK- nyt plansystem for digitale plandata

Af Kirsten Elbo, Erhvervs- og byggestyrelsen og Henrik Larsen, Planområdet, Skov- og Naturstyrelsen

I regi af Servicefællesskabet for Geodata lægges der for tidensidste hånd på udviklingen af et nyt plansystem, »Plansystem-DK«, til håndtering af kommunale plandata. Systemet skal sik-re en simpel måde for kommunerne til at indmelde planer tilstaten på. Samtidig bliver der let adgang til planerne for alle.Arbejdet med PlansystemDK kan følges på hjemmesiden:www.plansystemdk.dk


Flere muligheder for atindmelde planer

Der vil blive flere muligheder for at ind-melde planer i systemet. Planer kan regi-streres og digitaliseres online via almin-delige internetbrowsere, almindeligeGIS- formater kan uploades og endeligkan der fremsendes en XML / GML –fil.Der bliver også mulighed for masseuplo-ad af planer, således at fx et samlet GIS-tema, som indeholder alle kommunenslokalplaner, kan uploades i »ét hug«.

Når en plan er meldt ind i plansyste-met vil kommunen modtage en kvitte-ring med oplysning om hvilke data der erindmeldt, hvem der har modtaget pla-nen og en liste over hvilke matrikler somer (helt eller delvist) omfattet af planen.

Ved indmeldelse vil der ske en valide-ring af planen. For at planen kan accep-teres af systemet skal egenskabsdatavære etableret i overensstemmelse medPlanDK2. Hvis fx obligatoriske felter ikkeer udfyldt vil kommunen blive gjort spe-cifikt opmærksom på hvilke oplysningerder mangler. Efter ny indtastning af dis-se vil planen blive lagt i systemet.

Der vil også ske en simpel topologiskrensning af planernes geografi. Er pla-nerne ikke samlet til polygoner, er der»sløjfer« (krydsende linier) i polygonenmm. vil dette blive rettet. Også her vilder blive gjort opmærksom på hvilkerettelse der er foretaget og kommunenskal godkende disse. Da det som nævnter muligt at trække planerne ud af syste-met »i den anden ende« (downloade)kan plansystemet benyttes til at rensedata for topologiske fejl.

På sigt kan det tænkes, at der kanudvikles anden typer af geografiske valide-ringer, fx forskellige services hvor planer-nes geografi sammenlignes. Er der fx enkommuneplanramme på det sted hvorder findes en lokalplan (jf. planlovenskrav)? Ligger lokalplaner inde for strandbe-skyttelseslinien? Behovet for sådanne servi-ces vil blive undersøgt i det videre arbejde.

Vi opfordre til at interesserede indsen-der forslag og ideer til udvikling af Plan-systemDK på projektets hjemmeside.

De nye kommuneplaner ogPlanDK3Systemet er udviklet som et projektunder Servicefællesskabet for Geodata.En følgegruppe bestående af Miljømini-steriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen og KLhar sammen med en række kommunerkommet med forslag til udarbejdelsen afkravspecifikationen. Den Digitale Taskfor-ce har støttet udviklingen økonomisk.

Endvidere koordineres med initiativer-ne i Projekt Kommunalreform og DigitalForvaltning (KDF) således at Plansystem-DK vil kunne indgå i den planlagte»Danmarks Miljøportal« (se www.miljoeforvaltning2007.dk ).

KDF har blandt andet igangsat initiati-ver som vil standardisere data vedrøren-de de nuværende regionplantemaer. Dedatamodeller som bliver resultatet af det-te arbejde kaldes ’PlanDK3’. Også dissedatamodeller vil blive til på baggrund afen høring blandt kommuner og andre.De standardiserede regionplandata vil bli-ve centrale i fremtidens kommuneplanerog vil blive indarbejdet i PlansystemDK.

Landsplanområdet i Miljøministerietvil i løbet af 2006 fremlægge diskussi-onsoplæg om udformningen af fremti-dens kommuneplaner, herunder hvilkedata der skal ligge til grund. Plansystem-DK vil løbende blive revideret i takt medresultaterne af de aftaler der i denne for-bindelse laves med kommunerne m.fl..

Det vil inden 1. januar 2007 blivemuligt for kommunerne at se de eksiste-rende regionplantemaer i PlansystemDKog på sigt vil det blive muligt at vedlige-holde disse via PlansystemDK.

Fremtidens digitale planerDet er i datamodellen sikret, at der findes

links til dels de juridiske plandokumenter,dels til fx de fulde kommuneplandoku-menter på kommunernes hjemmesider.Der findes således muligheder for atudvikle sammenhængen mellem Plansy-stemDK og kommunernes »dynamiske«planer på hjemmesider. En speciel udfor-dring ligger i hvordan fremtidens juridiskgældende plan kan fremstå i digital form– en problematik som kræver samarbejdemed justitsministeriet o.a.

I det igangværende arbejde omudformningen af fremtidens kommune-planlægning vil problematikken omfremtidens digitale planer blive rejst.

Bidrag til fremtidens digitaleforvaltningOpbygningen af systemet sker efter prin-cipperne i den såkaldte Serviceorientere-de IT-arkitektur (SOA), som anbefales afMinisteriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling. Dette betyder, at Plansystem-DK vil kunne spille sammen med andresystemer i fremtidens digitale forvaltning.

Eksternt vil systemet kunne levere dataonline vha. af WMS / WFS. Fra starten vilPlansystemDK endvidere levere plandatatil OIS (den Offentlige Informations Ser-ver). Det er således de samme planoplys-ninger, der ses i de to systemer.

Det vil være muligt for den enkeltekommune at koble sagsbehandlersyste-mer direkte sammen med Plansystem-DK, således at de data som anvendes isagsbehandlingen trækkes online fra detfælles plansystem.

Kom hurtigt i gangIkke kun kommunerne vil få adgang tilplanerne. Det vil blive muligt for alle -borgere, virksomheder og offentligemyndigheder - at se planerne på kort,koble sig på systemet eller overføre pla-nerne til egen PC (downloade planer-ne). Testkommuner melder p.t. data indi systemet. Data for disse kommuner fin-des allerede i systemet, og der vil snartblive muligt for andre kommuner atlægge data ind i systemet.

Det vil på hjemmesiden fremgå hvor-når der lukkes op for indmelding af pla-ner til systemet. Der er flere fordele vedat komme hurtigt i gang. Ud over denlette måde at indmelde planer til statenpå er det muligt via systemet at sam-menlægge data på tværs af kommuneg-rænser, validere attributdata og planersgeografi samt sikre at kommunens plan-data også vises sammen med andreejendomsdata ved opslag i OIS.

�


Mange af landets kommuner anvender i dag Navision til ressourcestyring. Navi-sion er en fremtidssikret og brugervenlig løsning, der er let at videreudvikle og tilpasse.

Elbek & Vejrup A/S' Navision-løsning EV Ressourcestyring anvendes i dag af mere end 40 kommuner og syv amter. Løsnin-gen består af en lang række moduler, som blandt andet kan integreres med mobile løsninger til tidsregistrering og hånd-

terminaler til værkstedet. Mulighederne for at optimere ressourcerne er uendelige.

Hos Elbek & Vejrup A/S er vi tæt på vores kunder og kender deres forretning i detaljer. Vi ved, hvad vi taler om, når vi taler teknisk forvaltning - og vi glæder os til at tage udfordringerne i strukturreformen op sammen med jer.

Kontakt os for en uforpligtende demon-stration af EV Ressourcestyring. Læs mere om os på www.elbek-vejrup.dk.

Har I fod på ressourcestyringen i den nye kommune?

Elbek & Vejrup A/SOlof Palmes Allé 25, 8200 Århus N.Tlf.: 70 20 20 86 • www.elbek-vejrup.dk

Vi hjælper jer med at blive klar til den 1.1.2007

”Fordelen er, at Navision er tilpasset vores virksomhed - ikke omvendt. Løs-ningen tilgodeser vores krav om nem og effektiv lagerstyring og registre-ring. Dermed sparer vi tid på det admi-nistrative arbejde og kan bruge vores ressourcer så effektivt som muligt”.

Erik Hansen, AdministrationschefNyborg Forsyning & Service A/S

I stedet for en ophedet og ofte subjektivdebat om, hvad der er den rigtige mådeat arbejde med GIS-data på, hvilketsystem der har de fleste fordele, og hvil-ke leverandører der kan tilbyde de bed-ste priser, skal kommunerne blot vænnesig til tanken om en lille ny applikationmed et meget stort potentiale. COWIhar nemlig valgt at introducere en bane-brydende løsning, der med ét gør detmuligt for landets kommuner at læggelåg på platformsbeslutningen og i stedetfokusere 100 pct. på driften og de man-ge andre dele af kommunalreformen.

Behold de dyre GIS-systemerLøsningen hedder Independent SpatialManagement – ISM – og bag den stården svenske udviklervirksomhed SpatialTechnology. Hjørnestenen i løsningener, at det slet ikke er nødvendigt atudskifte dyrt indkøbte GIS-systemer ogdermed tvinge en lang række medarbej-dere over på en anden platform. ISMgår nemlig på tværs af kommunernesGIS-systemer og gør det samtidigmuligt at læse og skrive i GIS-data fraforskellige platforme. Det er helt nyt,

fordi det hidtil udelukkende har væretmuligt at læse data fra et andet GIS-system. I bedste fald. Problemet harnemlig været, at alle regler og attribut-ter typisk forsvinder ved en sådanmanøvre, hvilket gør dataene værdiløsei praksis.

ISM er nært integreret med OraclesSpatial-database, der er udviklet specielttil håndtering af store mængder GIS-data og tilmed opfylder OpenGIS-stan-darderne. ISM »neutraliserer« så at sigede data, der lagres i Oracle-databasenfra forskellige systemer, så man uansetvalget af GIS-system kan arbejde medalle data og således optimere de enkel-te, proprietære GIS-systemer.

Independent Spatial Managementrammer lige ned i en meget vigtig ogaktuel diskussion i kommunerne. Det erikke ligegyldigt, hvilket GIS-system mananvender, og der kan være mange godegrunde til, at den enkelte kommune hartruffet et bestemt leverandørvalg. Mendet er efter vores opfattelse ikke hen-sigtsmæssigt at fravælge en hel masseGIS-systemer og indarbejdede arbejds-gange, blot for standardiseringens skyld.Med ISM kan vi skabe ro omkring GIS-og IT-afdelingerne og endda opnå langt

flere fordele for brugerne, end hvis manlægger sig fast på én platform.

Væk med hovedpinenI dag har de store GIS-leverandørerudviklet såkaldte middleware-løsninger,der sætter de proprietære GIS-systemer istand til at håndtere de mange lagredeGIS-data. Det er der i sig selv ikke nogetproblem i, men det låser stadigvæk bru-geren på eksempelvis MapInfo, ESRIeller Autodesk uden mulighed for atkunne arbejde aktivt med data fra andreplatforme. COWI har med ISM valgt enlangt mere data-centreret tilgangsvinkel,hvor potentialet i og fordelene ved detenkelte GIS-system får lov at bestå. ISMfår kommunernes individuelle systemertil at smelte sammen, og brugeren ople-ver kun ganske få ændringer i det pro-gram, han eller hun er vant til at bruge.

I stedet for at arbejde horisontalt,som det er tilfældet med de nuværendesystemer, arbejder ISM vertikalt på tværsaf alle markedets systemer. Det er geni-alt, fordi udviklingen på GIS-områdetgår så stærkt, at ingen formentlig kanvurdere, om det overhovedet er klogt atlægge sig fast på én platform. Det vilkræve store ressourcer at lære ét systemat overtage flere andre systemers reglerog attributter, men den hovedpine erman helt ude over ved at vælge ISM.Der findes på nuværende tidspunkt tids-punkt ikke en bedre løsning for kommu-nerne.

Lukker krævende diskussionI praksis er der hver dag rigtig mangekommunale medarbejdere, der harbehov for at kunne læse data fra forskel-lige systemer. Fx vil byggekontoret ogteknisk forvaltning ofte have brug for atkunne læse hinandens GIS- og Auto-CAD-filer, og her kan ISM altså sammen


Enkelt svar på kommunernes GIS-debat

Af afdelingschef Ole Urup Mogensen, Geografisk Information & IT, Cowi

De nye storkommuner er lige nu midt i en hed diskussion om,hvilket GIS-system det er klogest at lægge sig fast på, og detfindes der næsten lige så mange gode svar på, som der findeskommuner. COWI opfordrer dog landets kommuner til at ind-stille debatten, for det er slet ikke nødvendigt at vælge étsystem frem for et andet.

med Oracle Spatial-databasen agereplatformsneutralt bindeled. Viden om,hvordan man bruger de forskellige dataer dermed det centrale, og det flytterhele diskussionen om valg af GIS-værk-tøj.

Kommunerne ville med stor fordelkunne placere samtlige GIS-medarbejde-

re i det samme lokale, og så lade demsnakke sammen om, hvordan de hverisær anvender dataene. Fordi alle i kraft afISM har adgang til alles data og øjeblik-keligt får at vide, hvis der er flere på éngang, der har fat i de samme data, kanman lære af hinanden og over tid blivekloge på, hvilken platform der passer

bedst til kommunens opgaver. Hvis manaltså overhovedet ønsker at lægge sig fastpå en bestemt platform. Det sikrer konti-nuiteten og lukker en krævende diskussi-on lige nu, hvor alle de andre dele afreformen koster så mange kræfter.

�


Lad kommunerne tage skraldet!Politisk temadag om affald 8. februar 2006

Politisk debat om:• Affaldsforbrænding i en ny tid• Organisering af borgernære affaldsopgaver

Hotel Nyborg StrandFor program og tilmelding Tlf. 4675 6661 eller www.renosam.dk

16 16 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005KMD miljøannonce 16.11.indd 1 24/11/05 9:55:32


Har du en miljøløsning,

der kan løfte hele den nye miljøopgave

efter 1. januar 2007?

KMD miljøannonce 16.11.indd 1 24/11/05 9:55:32


Inden længe har din kommune en ny og meget

omfattende opgave på miljø- og naturområdet.

Så omfattende, at ingen eksisterende it-løsning kan

løfte hele opgaven. Heller ikke vores. Der skal en

helt ny løsning til. Så den udvikler vi nu.

En af udfordringerne bliver forgreningen til alle

parter i miljøopgaven – internt, eksternt, i regionerne

og i det statslige miljøcenter. Løsningen skal være

uafhængig af kommunegrænser, og al viden skal

være tilgængelig for alle relevante parter. Altid.

Det er den eneste sikre vej til videndeling og

dermed en korrekt og effektiv behandling i det

store forvaltningsområde.



Der er nogle ting,

der er værd at vente på…

Derfor udspringer vores nye miljøløsning af, at den skal

vokse i samspillet med en fælleskommunal database.

Den tager sit udgangspunkt i den kommunale opgave

og får forgreninger i alle fagspecifi kke retninger efter-

hånden. Fra 1. januar 2007 står den klar til at løfte

opgaven. Det garanterer vi for. Og den vokser sig stærk

i årene, der kommer. Du hører fra os. Og vi hører gerne

fra dig, hvis du har spørgsmål forinden.Vil du vide mere: www.kundenet.kmd.dk/miljoe

Miljø-hotline: 4460 5780.


Digital kommuneplan sombegrebSiden begrebet digital blev koblet påplanlægning, har der været en lang ræk-ke forslag til, hvad digital planlægningog herunder hvad en digital kommune-plan egentlig er. Forslagene spænder fraet GIS med de digitaliserede kommune-

planrammer, over scannede versioner afden »gamle« kommuneplan i PDF til»indfødte« digitale planer, der er skabt iog til internettet.

De forskellige digitale planer under-støtter på forskellig vis en digital plan-lægningsproces. En undersøgelse afkommunernes hjemmesider gennemført

i september 2004 viser, at 171 ud af270 kommuner har en eller anden formfor planlægningsmæssigt indhold påinternettet. [Future tools for area admi-nistration and public participation, Met-te Arleth, 2005].

På figur 1 ses en traditionel kommu-neplanproces, hvor processen er delt opi fire faser. Langt den overvejende del afde digitale kommuneplaner, der findesoffentliggjort i dag, beskæftiger sig kunmed fase 4, idet det kun er formidlin-gen, brugen af den endelige plan ogevt. høringsdebatten, der er digital. Idenne artikel vil vi bl.a. sætte fokus påHals Kommunes digitale kommuneplan,der, som en af de få, understøtter endigital proces i alle fire faser af kommu-neplanprocessen.

Figuren viser det typiske procesforløbfor en kommuneplan. De digitale planerder findes på internettet i dag fokusererovervejende på 4. fase, hvor den færdi-ge plan formidles og bruges.

Digital succes i planlægningog administrationNøgleordet, i beskrivelsen af hvorfor vioverhovedet skal beskæftige os med


Af cand.IT Henrik Bojsen og civilingeniør, by- og trafikplan-lægger Torben Kjeldgaard Larsen, Sven Allan Jensen as

Digital planlægning giver klare gevinster for kommunen ogborgerne. Men når der fokuseres på borgerhøring, er billedetmere nuanceret. Selvom Internettet og det digitale formatgiver mange muligheder, skal det bl.a. overvejes hvilken infor-mation, der gøres tilgængelig, hvornår høringen skal starte,og hvilke aktuelle begrænsninger der er i anvendelsen. I denne artikel belyses de aktuelle erfaringer fra Hals Kommu-ne, og de udmøntes i konkrete anbefalinger til, hvordan derkan arbejdes med borgerhøring i en digital sammenhæng.

Digital planlægningog borgerhøring– erfaringer fra Hals

digital planlægning, er Tilgængelighed.Tilgængelighed i den forstand at deinformationer der ligger i kommunepla-ner, lokalplaner, temaplaner, planstrate-gier, baggrundsrapporter, detailhandels-analyser, trafiksikkerhedsplaner, tilgæn-gelighedskortlægning osv. bliver tilgæn-gelige uafhængigt af tid og sted. I Halshar det vist sig som en klar fordel forkommunen i produktions- og admini-strationsfasen. Det har også vist sig, attilgængeligheden i højere grad ligestillerborgerne med kommunen, når dethandler om eksempelvis ansøgningerom byggetilladelse, og der er såledestale om en styrkelse af borgerne i servi-cedemokratisk forstand. Ydermere stillesder flere kanaler til rådighed for denoffentlige debat, hvilket potentielt giverborgerne en bedre chance for at påvirkeden politiske behandling.

Internettet har været den teknologi-ske forudsætning for at kunne tilbydedenne tilgængelighed. Før internettetog de digitale planer, i de analoge pla-ners storhedstid, var papiret både lager-medie men også proces og formidlings-medie. I dag er planerne digitaliseredede fleste steder,1 og mange stederbenyttes internettet i en eller andenform til at formidle planerne, og dennefrigørelse fra papiret, som lager og ene-ste formidlingsmedie, har givet netopfordelene i forhold til tilgængelighed.Erfaringerne fra Hals viser imidlertidogså, at øget tilgængelighed ikke er noktil at stimulere borgernes deltagelse ihøringen om kommuneplanen.

Digital borgerhøring – enbegrænset succesHals Kommune har siden slutningen af80erne involveret borgerne i kommune-planrevisionerne gennem de såkaldteBorgergrupper. Her har borgere ogkommunens planlæggere i fællesskablavet et udkast til kommuneplan, somefter byrådets behandling er blevetsendt i den lovbundne høring. Gennemdisse grupper har borgerne fået en væs-entlig og dagsordensættende indflydel-se på dette forholdsvis tidlige tidspunkt iprocessen. Kommuneplanen er blevetrevideret i bymodeller og temaplanerfor at gøre stoffet mere vedkommendeog forståeligt, og der har været stor bor-gerinteresse for at deltage i grupperne.

Hals Kommune har i et forsøgsprojektsammen med Sven Allan Jensen as ogmed støtte fra Det Digitale Nordjyllandudviklet en digital kommuneplan medudgangspunkt i demokrati og borger-inddragelse. Den består af en digital vis-ning af de kommunale planer, her kal-

det Planvisningen, samt af et digitaltdebatforum, som skal rumme noget afdebatten i forbindelse med borgerhørin-gen, her kaldet Plandebatten.

Disse digitale tiltag formår dog ikke atinvolvere væsentligt flere borgere i kom-muneplanhøringen. Denne overrasken-de konklusion kan læses i en specialeaf-handling fra Aarhus Universitet, hvoranalysen bl.a. er baseret på interviewsmed debataktive borgere, politikere ogembedsmænd. Analysen påpeger, atborgernes deltagelse i høringen basaltmotiveres af muligheden for at få indfly-delse. Når Plandebatten så først startes,efter at Borgergrupperne har udarbejdetderes forslag til høring, så vil det væresvært at præge dagsordenen for de øvri-ge borgere. Borgergrupperne får ogsået andet forspring i forhold til at få ind-flydelse. I arbejdet med planforslaget fårde et bedre kendskab til det planlæg-ningsfaglige område.

Analysen konkluderer, at de godeerfaringer med borgerinddragelse i HalsKommune er skabt via Borgergrupper-ne. Grupperne sørger for, at borgernefår en vægtig og dagsordensættendeindflydelse på Kommuneplanen, både afde traditionelle og de digitale kanaler.Planvisningen har også en betydning forplandemokratiet i Hals, men det viser sigsom sagt først i det øjeblik, hvor Kom-muneplanen er endeligt vedtaget ogudmøntet i lokalplaner. Den digitaledebat på sitet Hals.dk har været usæd-vanlig livlig, men ikke med revisionen afKommuneplanen som emne. Her harafstemningen blandt kommunens bor-gere op til kommunesammenlægningenbl.a. været i fokus.

Planvisningen og Plandebatten spillersåledes en vigtig rolle i det lokale demo-krati, men de har ikke levet op til de for-mulerede forventninger i forhold tilkommuneplanen og borgerhøringen.


FIGUR 1: Det typiske procesforløb for en kommuneplan. De digitale planer der findes på internettet idag fokuserer overvejende på 4. fase, hvor den færdige plan formidles og bruges.

Derfor kalder vi her i artiklen planen iHals Kommune for første generation afdigitale planer. Men hvordan kan erfa-ringerne herfra indarbejdes i en andengeneration, som bl.a. skal fremme bor-gernes involvering i høringsfasen?

Skab plads til alternativeplanforslag fra borgerneI anden generation kunne digitale pla-ner åbnes, så de rummede borgernesalternative delforslag til planerne inkl.kort og skitser. I Hals findes de alternati-ve forslag i Plandebatten, men herrepræsenteres de udelukkende somtekst, og borgerne er henvist til selv atsørge for tegninger og skitser samtoffentliggørelsen af dem. En reguleretadgang for borgerne til de kommunaleservere og evt. også software via etCMS-system ville signalere øget mulig-hed for indflydelse, og dermed motiveredem til at involvere sig. I Hals får delta-gerne i Borgergrupperne en adgang,der ligner, via det planforslag gruppenudarbejder, sammen med det nævnteindblik i planlægning, som faglig disci-plin. Endelig kunne man forestille sig, atborgernes deltagelse i høringen kunnekvalificeres af en adgang til den bag-grundsinformation, som kommunerneer i besiddelse af i form af interne nota-ter og arbejdsrapporter.

Disse forslag til en anden generationaf digitale planer peger på, at informati-onen i forbindelse med borgerhøringerkan opdeles i fire lag:

1. Information om vedtagne planer2. Informationer om planforslag og

alternative planforslag3. Baggrundsinformation, interne nota-

ter og arbejdsrapporter�

4. Information om planlægning somfaglig disciplin

Planvisningen gør information i detførste lag tilgængeligt sammen medplanforslagene fra andet lag, mens alter-native planforslag og det tredje og fjer-de lag er potentielle udviklingsmulighe-der i 2. generation. Teknologien bagved denne 2. generation er på plads, ogspørgsmålet er så blot, om beslutnings-tagere og planlæggere er parate til atåbne for disse muligheder. Det vil givemulighed for en mere kvalificeret debatom planerne, og måske trække flereborgere til.

Der kan således arbejdes med infor-mationsindholdet af de digitale planer,men erfaringer fra Hals tyder på, at detdigitale format ikke skal stå alene.

Papirplanen er død –papirplanen længe leveSammenligner man digitale planer ogkonkret Planvisningen med det traditio-nelle præsentationsmedie for planfor-slag, så rummer papiret stadig fordele.Som hardware og software ser ud nu, såkan digitale planer generelt ikke tilgode-se ønskerne om hurtig navigation foralle brugere. Der kan være nok så man-ge hyperlinks, men tilbage står, at defleste brugere orienterer sig og bladrervæsentligt hurtigere igennem en papir-plan, end man klikker rundt i en digital.Ligeledes gør digitale planer ofte infor-mation fra flere forskellige planlag til-gængelige for brugeren. Her er en hage,at det kan blive svært for en borger atafgrænse det konkrete planforslag i enhøringsfase.

Dertil kommer, at papirplanen kanrumme notater, kommentarer og under-stregninger og dermed honorere nogleaf de brugsønsker, som deltagere i bor-gerhøringer har. Papirets rolle er såledesgået fra at være det primære lagerme-die, til at være et procesmedie. Frem-komsten af en digital planvisning giverbedre tilgængelighed og nye dynamiskepræsentationsmuligheder men afløserindtil videre ikke papirformatet. Udvik-ling af hard- og software kan muligvissenere ændre på denne situation.

Det er således svært at argumenterefor, at man fuldstændigt lader den digi-tale plan afløse papirplanen. Et blikrundt på kontorer og i danske hjembekræfter, at digitaliseringen ikke afskaf-fer papiret, nærmest tværtimod. Megettaler dermed for at indarbejde papirpla-nens fordele i en digital planvisning.Faldgruben i denne sammenhæng er, atder opereres med to sideordnede syste-

mer (fx papirplan opsat i desktop-pro-gram og digital plan i CMS), uden atder er en klar rollefordeling imellemsystemerne. Et sådant dobbelt system vilvære i direkte modstrid med de effektivi-seringskrav, der jo også er forbundetmed det offentliges udvikling af digitalforvaltning. Papirplanen må såledesoverlades rollen som lagermedie, men iborgerhøringen har papiret fortsat enrolle at spille.

Design – nu med borgere ogpolitikereSelve designprocessen af Planvisningen iHals har hovedsageligt været et anlig-gende mellem softwareleverandøren ogplanlæggerne i kommunen. Dette synesat være en naturlig konsekvens af, at defleste tidsressourcer ligger her. Menresultatet er, at softwaren får fokus påfase 2 og 4 i kommuneplanprocessen,hvor planlæggerne bruger softwaren,og deres interesser dermed er størst. Forat få borgerne til at bruge Planvisningenog Plandebatten i fase 3, offentligheds-fasen, er det nærliggende at involverenetop borgerne i designet af softwaren.Test af brugervenligheden er ikke nokher. Mere vigtigt er det, at få borgernesvinkel ind i de tidlige designfaser, hvorbl.a. informationsstruktur og overordne-de faciliteter lægges fast. Det kan nokvære svært, at få borgerne til at siddemed om bordet i mange timer, men såmå man opsøge dem på hjemmebanegennem undersøgelser, interviews ellerworkshops for at få deres bidrag med,som primære brugere.

Politikerne har, som beslutningstage-re, også en stor rolle at spille i borger-høringen, som en part i dialog ogdebat. Ideelt set er de brugere af soft-waren i fase 3 og bør involveres idesignprocessen. Med deres erfaring idebat og forhandling fra byrådssalen ogudvalg, har de desuden et fortrin fremfor embedsmænd og planlæggere, nårborgernes behov for information og dia-log skal indarbejdes.

Internettet er af mange blevet ansetfor at være det store dyr i åbenbaringeni forhold til at udvikle demokratiet, ogsådet nære i kommunerne. Undersøgelser-ne af forsøgene med digital borger-høring i Hals Kommune viser imidlertid,at det er vigtigt at designe softwaren tilnetop den konkrete kontekst, for at detkommer til at virke efter hensigten. Digi-tal borgerhøring kan således ikke tilsæt-tes som en hyldevare men må tilpasseslokalt, og det gerne med aktiv medvir-ken af borgere og politikere.

Digitale planer skal bruges ogudvikles

Opsamlende kan det siges, at den digi-tale kommuneplan i Hals har vist sigmeget velegnet i forhold til produktionog administration indenfor den fysiskplanlægning med tilgængelighed, somen vigtig parameter.

Med digital borgerhøring er sagenmere sammensat. Borgerhøring inden-for fysisk planlægning i kommunerne eren kompleks og vanskelig disciplin, digi-tal eller ej. Men erfaringerne fra Halsviser, at digitale planer skal videreudvik-les for at komme til at spille en merebetydende rolle.

Informationen i den digitale plan kanbygges op af flere lag end kommunensplanforslag for at blive anvendelig forborgerne i høringsfasen. Alternativeplanforslag fra borgerne kan hjælpes påvej med grafiske elementer, der kangøres plads til mere baggrundsinforma-tion, og den kan rumme informationom det planlægningsfaglige område.

Designprocessen hen imod det færdi-ge software kan foruden kommunensplanlæggere inddrage borgere og politi-kere. Dermed repræsenteres det politi-ske og høringsmæssige sammen medproduktionen og administrationen, ogsoftwaren kommer til at spille bedresammen med den konkrete kontekst.

Hvis man kigger på rammerne forbrugen af digitale planer, så er situatio-nen den, at papirplanen stadig har enprocesrolle at spille for de fleste brugere,specielt i høringsfasen. Den hurtigerenavigation og muligheden for at skrivenotater betyder noget her.

Set fra borgerne handler borger-høring om at få indflydelse på de kom-munale planer. Derfor er det vigtigt atstarte høringen inden hele dagsordenener sat. Ellers deltager borgerne ikke, uan-set om kommunen bruger en digitalplan eller ej.

Referencer:Demokrati på nettet, Offentlighed, deltagelse ogdigital kommunikation, Lars Torpe et al, 2005

Informationsteknologi i den fysiske planlæg-ning, Torben Kjeldgaard Larsen, under publice-ring

Digital borgerhøring i en dansk kommune,Henrik Bojsen. Kan rekvireres på [email protected]

Future tools for area administration and publicparticipation, Mette Arleth, 2005.

Note1) Hvis produktionsfasen regnes med, er voresskøn at 99,9 % af planerne der udarbejdes iDanmark på et eller andet tidspunkt er digitale.

�



Arbejdet med strukturreformen er i fuld gang. Som chefskal du træffe beslutning om din fremtidige karriere i etmulighedsfelt, der reduceres, hvis du fortsat ønsker atvære leder. Samtidig skal du tackle de daglige udfordrin-ger, sikre en fortsat stabil drift og tage hånd om medarbej-derne.

I kampens hede kan det være afgørende vigtigt for resulta-tet, at du tager en Time Out. Stopper op, skaber overblik,finder din plads, lægger taktik og får ny energi.

I samarbejde med konsulentvirksomheden Right Kjaer &Kjerulf tilbyder IDA Lederforum og IDA-Kommunal/Chefen Time Out målrettet kommunale og amtskommunalechefer. Her får du mulighed for at arbejde med en udvalgtudfordring i et coachende forløb.

Giv dig selv en Time Out – det pusterum, der skal til,for at du kan vinde!

Du bringer din udfordring med hjemmefra – den kan typiskvære af organisatorisk eller ledelsesmæssig karakter:- Noget du er gået i stå med i din jobsituation- Uhensigtsmæssige mønstre, du ønsker at ændre på i dit

forhold til medarbejdere, kolleger eller overordnede- Hvordan kommunikerer du til dine medarbejdere om

relativt ukendte forhold? - Hvordan får du to eller flere sammenlagte kulturer til

at arbejde godt sammen – så alt går op i en højereenhed

Udfordringerne kan se vidt forskellige ud, det væsentligsteer dog, at du er villig til at arbejde med den.

På den første workshop (1 dag) lærer du, at tæmme ogovervinde din udfordring. Det vil du formentlig have gavnaf i mange andre situationer. På de opfølgende workshops(2 gange 1/2 dag) følger du op på din udfordring og lærer afdine erfaringer, så du med større bevidsthed og klarhedkan gå hjem og anvende det i mange andre situationer. Duvil også lytte til spændende indlæg om ledelse af foran-dring og de typiske problemstillinger, udfordringer ogreaktionsmønstre, som ledere møder. Alt sammen med etfremadrettet sigte for at hjælpe dig konstruktivt videre idin lederkarriere.

Ved tilmeldingen får du tilknyttet en professionel coach fraIDA, som vil følge dig igennem forløbet.

Når du stopper op og giver dig selv tid til at overveje, hvor-dan du kan få bedre styr på dine udfordringer, er der engod chance for, • at du får fat i ressourcer hos dig selv, der ikke normalt

tages i anvendelse i din hverdag• at du bliver bevidst om, hvad der skal til, og hvad du

har at trække på for at kunne vende tilbage til kampen• at du får mere energi og dermed større mulighed for

selv at påvirke din situation.

Alt dette betyder større klarhed og vilje til at skabe derammer og betingelser, der skal til for at du kan lykkes.

Time Out afholdes fire steder i landet i løbet af 2006:

København: 10. februar, 7. april, 25. augustArr. nr. 60144

Odense: 3. februar, 31. marts, 8. septemberArr. nr. 60153

Århus: 20. januar, 28. april, 18. augustArr. nr. 60147

Aalborg: 27. januar, 21. april, 1. septemberArr. nr. 60150

Tilmeld dig på www.ida.dk ved at indtaste arr. nr. ogsenest 30 dage før mødets afholdelse. Pris for hele forløbet:IDA-medlemmer 5.000 kr. og ikke IDA-medlemmer 6.000kr.

For yderligere oplysninger kontakt venligst projektlederSusan Heilemann, tlf.: 22 22 65 20 eller proceskonsulentHenrik Pohl, tlf.: 33 18 47 71.

Berlingske Nyhedsmagasin har siden 1995 kåret RightKjaer & Kjerulf som det bedste konsulenthus inden forledelsesudvikling og sidste år som det bedste konsulenthusinden for organisationsudvikling.

Time Out for chefer i kommuner og amter- læg taktik for din plads i det videre spil

Ringkjøbing Amt har fra juni 2005håndteret Cheminovas miljøgodkendel-ser ud fra et internetbaseret elektroniskdokumentsystem, som hele tiden føresajour med aktuelle tillægsgodkendelserog vilkår. En sådan dynamisk miljøgod-kendelse er ny i Danmark - nyt er detogså, at enhver med adgang til Internet-tet nu via amtets hjemmeside kan klikkesig ind på godkendelsen og følge med iændringer og nye vilkår.

Papirgodkendelser i metervisMiljøgodkendelser udformes normaltsom statiske dokumenter, hvor enkelt-elementer kan ændres, når det erpåkrævet. Denne form har gennem åre-ne vist sig meget upraktisk i forhold tilen kompleks virksomhed som Chemino-va, hvor der sker mange ændringer.

Hidtil har virksomhedens godkendel-se bestået af en totalgodkendelse, hvordelelementer er ændret og dertil supple-

ret med en række store og mindre til-lægsgodkendelser.

Cheminova har haft op mod 1.000miljøvilkår at forholde sig til. Det harbetydet, at gældende vilkår for virksom-heden og de tilhørende forudsætningerhar været meget lidt gennemsigtige. Etsynligt resultat heraf er RingkjøbingAmts omfattende arkiv af metervis afmapper med nye og gamle papirgod-kendelser af Cheminova.

Vilkårene tydelige for enhverDen elektroniske miljøgodkendelse er etmeget synligt element i revisionsarbej-det frem mod en gennemgribendetotalrevision af virksomhedens miljøgod-kendelse. Ved revisionen gøres godken-delsen mere overskuelig i sin struktur ogde mange vilkår reduceres væsentligt,idet generelt gældende vilkår placeres iafsnittet »basisvilkår«. Andre centraleafsnit i den nye godkendelse er »spilde-vand« og »luft«. De enkelte produkti-


Af Kirsten Kjær, Cheminova, og Monica Køhrsen, Ringkjøbing Amt

Et nyt elektronisk dokumentsystem vil fremover være rammenom amtets godkendelser af Cheminova - med mulighed forborgerne til via nettet at følge den aktuelle situation.

Cheminovas digitale miljøgodkendelse

onsanlæg vil kun få tilknyttet enkeltespecifikke vilkår, som ikke er dækket afde øvrige områder.

Med den elektroniske godkendelse erdet tydeligt, hvilke vilkår der gælder forvirksomheden - også for en udenfor-stående tredjepart. Samtidig er godken-delsen overskuelig i sin struktur. Det er enekstra hjælp til at sikre ensartede princip-per i sagsbehandlingen. Enkelte vilkår ersuppleret med aftaler, som også er indar-bejdet i godkendelsen. Aftalerne er megetkonkrete beskrivelser af handlemønstre.

Betydningen for CheminovaDen nye styring af godkendelserne viadet elektroniske dokumentsystem vil altandet lige betyde en lettelse af detadministrative arbejde - også på Che-minova. Det er en ny situation, hvor vipå Cheminova måske i første omgangføler os lidt for blottede. Desuden kandet virke underligt, at vi ikke kan tageden gældende godkendelse af enbestemt dato fysisk i hånden. Den tilenhver tid gældende godkendelse fin-des kun på nettet.

Der er imidlertid blevet arbejdet fremmod denne situation gennem de sidste6-7 år. Således er der stor bevidsthedom, hvilke oplysninger der ønskes holdtfortrolige, og hvilke oplysninger der skalfremgå af amtets godkendelser. I denne


sammenhæng har Cheminova oplevetat være blevet hjulpet godt af lovgivnin-gen, idet den nye reviderede godken-delsesbekendtgørelse ikke længereanvender begrebet »miljøtekniskebeskrivelser«. Set med Cheminovas øjnevar det her, de følsomme oplysninger lå.Detaljeringsgraden i anlægs- og proces-

Tilsyn hos Cheminova.

beskrivelser har ofte været kilde tiluenighed mellem miljømyndighed ogCheminova. Nu er begrebet »miljøtek-nisk beskrivelse« simpelthen taget ud afen miljøgodkendelse. Denne indeholdernu blot et kort resumé, der beskriver detansøgte.

�

Sikker håndtering

Den elektroniske godkendelse givertredjepart mulighed for hurtigt at danne

sig et indtryk af det opdaterede billedeaf godkendelsessituationen omkringCheminova. Det har Cheminova i prin-cippet ikke noget imod, men er dog


bevidste om, at også konkurrenterneher vil kunne forsøge at opnå en kon-kurrencemæssig fordel på det globalemarked.

Det skal dog slås fast, at kun godken-delsen kommer ud på Internettet.Ansøgningen, som også er et elektroniskdokument, sendes direkte til amtetssagsbehandlere via Cheminovaswebmail. Amtet og Cheminova har ind-gået en aftale, så relevante sagsbehand-lere ved hjælp af en token og en pinko-de kan få adgang til Cheminovaswebmail. Herved er al kommunikation iprincippet beskyttet af Cheminovas IT-sikkerhedssystem. Det anses således ikkefor sandsynligt, at konkurrenter får lette-re adgang til Cheminovas forretnings-hemmeligheder. Alle følsomme navnepå såvel aktivstoffer som råvarer ellermellemprodukter kodes nemlig. Og alleprocesbeskrivelser, anlægsoplysningersamt kapaciteter placeres i fortroligebilag.

Miljøgodkendelsen kan ses påhttp://tm.ringamt.dk/miljogodkendelse

�

Fordele for Cheminova1. Overskuelighed.

Langt færre vilkår.Aftaler.Søgemuligheder.

2. Tilgængelighed.For os, der administrerer miljøgod-kendelsen, er det et godt redskab tilhurtigt og let at finde aktuelle vilkårog aftaler.Større åbenhed over for offentlighe-den.

3. Dynamisk dokument.Overskuelighed bevares.Nye godkendelser indarbejdes, hvorde naturligt hører til.Aftalerne ændres, så helhedenbevares.

Fordele for Amtet1. Gennemsigtelighed.

Det er tydeligt, hvilke vilkår dergælder.Alle vilkår har et direkte link tilbegrundelsen for vilkåret.Aftaler med virksomheden er for-maliseret.

2. Dagligt arbejdsværktøj.I den løbende dialog med virksom-heden er miljøgodkendelsen ergodt redskab.Overskueligheden sikrer en ensartetsagsbehandling.Planlægning og opfølgning på til-synsarbejde lettes.

3. Synlighed.Alle får umiddelbart mulighed for atse gældende afgørelser - ikke kunde klageberettigede.

NIR

AS

Kom

mun

ikat

ion

5/5

•05

Skærmbilleder fra Cheminovas hjemmeside som kan ses på Ringkøbing Amts hjemmeside.


www.niras.dk

-råd du kan regne medAllerød 4810 4200 • Århus 8732 3232 • Aalborg 9630 6400 • Odense 6312 1581

NIR

AS

Kom

mun

ikat

ion

5/5

• 05

Interessen for spil-devand er der stadig

I Stads- og Havneingeniøren nr. 8 2005gennemgår direktør Jesper Jarmbæk,KMS og teknisk direktør PeterClausen, Helsingør nogle af ini-tiativerne for at få gennemførten standardiseret kortlægning iDanmark. Målet er at bidragevæsentligt til at få etableret etfælles administrativt grundlag,som kan bruges på tværs af deadministrative niveauer (kom-muner, regioner og stat).

Jesper Jarmbæk og PeterClausen peger på, at de tekni-ske kort i kommunerne i dagikke er standardiserede og atdet fortsat vil skabe problemerfor deling af data, hvis der ikkesker en homogenisering af kor-tene. Samtidig defineres der enfællesmængde mellem kom-munernes kort og Kort- &Matrikelstyrelsens topografiskekort. De fælles objekter kaldesfælles objekttyper – FOT. Med

standardiseringen er det forventningen,at der skabes et sammenhængende

kortgrundlag, som kan benyttes på alleadministrative niveauer.

Tiden er indeEt af de meget væsentlige FOT objekterer bygninger, bl.a. fordi de er informati-onsbærende for mange registeroplys-ninger, herunder oplysningerne i Byg-nings- og Boligregisteret (BBR). Ved atskabe en relation mellem bygningerne ikortet og de tilhørende informationer iregisteret kan der opnås fordele inden-for en lang række administrationsområ-der.

BBR oplysningerne indgår i mangeadministrative sammenhænge: Bereg-ning af ejendomsværdi, mellemkommu-nal udligning, byggestatistikker, kon-junkturvurderinger, beregning af bolig-støtte – blot for at nævne nogle. Derud-over benytter den private sektor BBR-data i fx ejendomshandler og belåningaf ejendomme. Derfor kan der i kom-munerne være et behov for forbedret

datakvalitet, der delsindgår i det digitale for-valtningsgrundlag gene-relt, dels kan bruges tilanalyse- og visualise-ringsformål i GIS.

Enkelte kommunerhar gennemført dennegeokodning, eller i detmindste gjort forsøgmed det. En af erfarin-gerne er, at processen eruhyre ressourcekræven-de. Det er en væsentligforklaring på hvorfor derindtil nu kun er realise-ret få bygningsgeokod-ningsprojekter, selvomdet har været diskutereti mange år. Vedtagelsenaf den seneste FOT-stan-dard og de aktuelle initi-ativer for at få skabt et


Geokodning af bygninger– få fundamentet i orden

Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S

Bygningstemaet i de digitale kort har et meget stort anvendel-sespotentiale når det kombineres med oplysningerne i f.eks.Bygnings- og Boligregisteret BBR. Derfor bør der fokuseres påat få gennemført en geokodning af samtlige bygninger i Dan-mark. Det er et projekt som kræver en del ressourcer, men –som sammenholdt med den efterfølgende nytteværdi – vilvære indsatsen værd, fordi bygningstemaet bliver en del afdet fælles administrationsgrundlag.

Ved geokodningen skabes en entydig relation mellem det tekniske korts byg-ningsobjekter (stedfæstet punkt i form af x- y-koordinater) og BBR’s bygningsob-jekter via en bygningsident – »bygningsgeonøglen« – der f.eks. er sammensat afbygningsnummer, ejendomsnummer og kommunenummer.

fælles administrativt grundlag i forbin-delse med kommunalreformen, harskabt nyt fokus på geokodning af byg-ninger.

Det kan her også nævnes, atErhvervs- og Byggestyrelsen har planerom en gennemgribende renovering afBBR. Derfor forventes datakvaliteten iregisteret at blive et område, hvor derstilles større krav til kommunerne.

Meget taler med andre ord for, at dernu skal sættes ressourcer ind på at fågennemført en landsdækkende geokod-ning af alle bygninger. Dels fordi der ermange administrative fordele ved det,dels at der rent faktisk kan være konkre-te økonomiske fordele ved at realisereprojektet.

GeokodningsprocessenGeokodningen kan gennemføres på fle-re forskellige måder, men BlomInfo A/Shar udført opgaven for en række kom-muner efter nedenstående koncept, derbaseres på kommunernes tekniske kort,flyfotos, matrikelkort, ejendomsdata fraBBR, ESR og KRR:

1. En automatisk proces hvor en rækkerutiner placerer punkter i bygnings-flader

2. Visuel kontrol på skærmen af allepunkter og korrektion af fejlplaceredepunkter

3. Digitalisering af delelinier i sammen-


Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Bureau for offentlig kommunikation

Glædelig jul & godt nytår

Har I købt jeres julegaver?

Vi har masser af gode løsninger på hylderne...

En pakke fra Tankegang indeholder mange gode kommunikationsløs-ninger, som er skræddersyet til jeres behov. Vi er fuld af gode ideer og vores lager bliver aldrig tømt!

Vi ønsker alle vores kunder en glædelig jul og et godt nytår.

Ledelse DIA

LOG

KREATIVITET

Offentligkommunikation

Gode historier

PLAN

LÆG

NIN

G

hjemmesider

Udvikling

kommunikation

Værdi

image

Bran

ding

Visualitet Bygningspunkter placeres i første omgang automatisk af de udviklede programmer. I den efterfølgendemanuelle proces gennemgås samtlige punkter for en vurdering af om de er korrekt placeret eller om deskal flyttes. BBR’s anvendelseskoder og flyfotos benyttes i den visuelle kontrol og editering af data.

hængende bygninger og dannelse afBBR-flader

4. Gennemgang af »ikke-placérbare«punkter sammen med kommunensregisterfører og/eller kontrol i bygge-sag

5. Evt. verifikation »i marken«6. Kommunen varetager den efterføl-

gende vedligeholdelse af data fx vedat benytte Kort- & MatrikelstyrelsensBGN-system.

Datakvaliteten har naturligvis indflydelsepå resultatet af geokodningen. I hoved-træk er det dog mulig at placere ca. 80-85 % af bygningspunkterne korrekt vedkonceptets første to trin (Den automati-ske placering og den efterfølgende kon-trol/korrektion på skærmen). Frem-gangsmåden for at få de sidste 15-20 %på plads er lidt forskellig i de enkeltekommuner – det mest almindelige er atkommunens medarbejdere eller midler-tidigt ansatte (fx personer i jobtræning)udfører arbejdet. En alternativ løsning erat lade en ekstern kortproducent færdig-gøre geokodningen.

Udover korrekt placering af punkter isamtlige bygninger omfatter konceptetdigitalisering af skillelinier i bygningerne.Det vil sige, at de steder hvor bygningerer sammenbyggede (og dem er der rig-tigt mange af), markerer en linie adskil-lelsen mellem de enkelte bygninger.Skillelinierne benyttes efterfølgende til atdanne bygningsflader (»BBR-bygnings-flader«). �

Fordelene ved at benytte et privatkortlægningsfirma til geokodningen erat opgaven kan gennemføres langt hur-tigere, fordi firmaet dels kan stille de for-nødne ressourcer til rådighed, dels harstor ekspertise på området. De opgaversom meget let kan tage flere år for enkommune, kan nu gennemføres på fåmåneder. Firmaet leverer data som over-holder specifikationerne på området ogdata kan fremover vedligeholdes afkommunen selv via en Internetservice,der stilles til rådighed af Kort- & Matri-kelstyrelsen. Hvis kommunen ikke har enaftale med KMS, kan data holdes ajour iegen organisation ved hjælp af de GIS-programmer kommunen i forvejen har.

Brug de geokodedebygningerBygningsfladerne kan bruges til at visua-lisere analyser på bygningsniveau. Detkan for eksempel være visning af byg-ninger med kælder, som blandt andet errelevant for at få et bedre overblik overområder hvor der er problemer medoversvømmelser. En anden mulighed ervisning af antallet af boligenheder i enbygning, som for eksempel kan værerelevant for at udpege ejendomme medto eller flere boliger i parcelhusområder.Et tredje eksempel kan være visualise-ring af bygningers tagmaterialer. Det eret miljøtema som bl.a. er relevant i for-bindelse med nedrivninger og bortskaf-

domme hvor der er store afvigelser mel-lem det registrerede areal i BBR og area-let, som er registreret i kortet. Afvigelser-ne kan tematiseres på et kort og dermedgive et bedre overblik.

Den offentlige IT-infrastrukturGeodata får stigende betydning i detfælles administrative grundlag og medden unikke geonøgle, vil der væremulighed for at koble bygningerne ikortet til en lang række andre registre,som benyttes i den offentlige IT-infra-struktur.

Hvis data skal have værdi i den tvær-sektorielle benyttelse er det vigtigt, atkvaliteten er i orden og der er tillid tilindholdet. BBR har lidt – og lider fortsat– under temmelig stor skepsis fra bru-gerne. Brugerne er såvel de interne ikommunerne og den offentlige sektorgenerelt, som borgere og andre ekster-ne brugere – eksempelvis finanssektorenog ejendomsmæglere.

Ved at sætte fart på geokodningen afbygninger nu, kan der altså opnås enrække fordele både for den enkeltekommune og for udviklingen af denoffentlige IT-infrastruktur generelt. Øko-nomisk er der tale om begrænsede inve-steringer set i lyset af de efterfølgendemange gevinster i form af et forbedretdatagrundlag, som har et bredt anven-delsespotentiale.

Konklusionen kan være nogenlundeden samme som i Jarmbæks og Clau-sens indlæg: Indsatsen vil lette arbejdet ihverdagen for ansatte i den offentligesektor – til gavn for borgere og virksom-heder. �


felse af gamle byggematerialer, herun-der asbestholdige fibercementplader.

I dag genererer Erhvervs- & Byggesty-relsen lister som omfatter forsinkelsermv. i de kommunale indberetninger afbyggesager i BBR. Listerne fremsendestil kommunerne. I relation til en mereoffensiv strategi for at få fulgt op på uaf-sluttede byggesager og dermed øgedatakvaliteten i BBR, vil arealanalyserneogså give et bedre grundlag for at plan-lægge kommunens indsats. En arealba-seret analyse kan vise omfanget af ejen-

Efter gennemførelsen af geokodningen kan der udføres analyser og visualiseringer på grundlag af BBRog de digitale kort. Ovenfor er vist et eksempel hvor oplysninger fra BBR om bygningers tagmaterialepræsenteres på kortet med forskellige farvekoder. Det giver et meget hurtigt overblik over hvilke bygnin-ger der fx har asbestholdige fibercementplader på taget.

Ved at sammenstille de registrerede arealer i BBR med arealerne i de digitale kort, kan der meget hurtigtskabes et overblik over ejendomme hvor afvigelserne er meget store. Ovenstående graf viser blandtandet de ejendomme, hvor der rent faktisk er mere end dobbelt så meget bygningsareal i kortet som derer registreret i BBR – markeret med rødt på grafen.

Det første projektstyregruppemøde blevholdt den 26. august. Formand for sty-regruppen og teknisk direktør i Helsin-gør kommune Peter Clausen, sagde i sinvelkomst: »Der er stort behov for at geo-grafien bliver bedre integreret i den offent-lige administration. Og med kommunalre-formen lige om hjørnet, er det nu der skalhandles. At standardisere og samle væs-entlige dele af de nuværende kort/data i

staten og kommunerne er derfor bådenødvendigt og rationelt. Fremtidens digita-le forvaltning kræver det simpelthen«.

Målsætning og hovedmålProjektets målsætning er, at der indenkommunalreformens ikrafttræden ud fraFOT-konceptet er etableret et fællesbasis FOT-system til håndteringen af defælles geografiske data/objekter.


Fuld gang i Projekt FOTdanmark – en status

Af projektchef Søren Rude, Landkortområdet, Kort & Matrikelstyrelsen

Der skal opbygges et fælles geografisk administrationsgrund-lag. Som led heri har Servicefællesskabet for Geodata etable-ret projekt FOTdanmark, der er et samarbejdsprojekt mellemstat og kommuner. FOT står for Fælles ObjektTyper. Ved objektforstås geografiske elementer som fx veje, bygninger, vandløbmv.

Det skal opbygges som en del af etfælles geografisk administrationsgrund-lag for den offentlige forvaltning i Dan-mark og skal efterfølgende drives ogvidereudvikles af hovedinteressenterne iet fællesskab.

Målsætningen er konkretiseret i firehovedmål:a) Udvikling af en FOT-specifikation, der

fastlægger dataindholdet i én fællesstandardiseret kortlægning udenunødig dobbeltregistreringer.

b) Udvikling og etablering af et fællesbasis FOT-system, der kan sikre enfunktionel og stabil opbygning afstrukturer og processer i forbindelsemed datahåndteringen, herunder enbrugerorienteret udtræksservice somaktørerne kan anvende på lige vilkår.

c) Udvikling og etablering af en grund-læggende snitflade mellem det fællesbasis FOT-system og kommendeapplikationer vedrørende LøbendeSagsorienteret Ajourføring.

d) Udvikling og etablering af en forret-ningsmodel og driftsorganisation, derkan stå for den fremtidige drift ogvidereudvikle af det forpligtigendeog landsdækkende FOT-samarbejde.

�

FOT-specifikation version 3Den 4-29. november 2005 gennemførteprojekt FOTdanmark en åben høring afet forslag til FOT-specifikation version 3.Specifikationen vil fremover blive grund-laget for én fælles kortlægning til brug iden samlede offentlige forvaltning og erdermed en særdeles betydningsfuldmilepæl.

Forslaget omfatter hovedparten af degeografiske objekter, der i dag indgår ikommunernes tekniske kort og i Kort &Matrikelstyrelsens topografiske kort.

Samtidig er der fokus på at specifikatio-nen også opfylder ledningsejernesbehov og administrative behov indenfor naturforvaltningen i stat og kommu-ner.

Forslaget er udarbejdet i regi af»Arbejdsgruppen til fastlæggelse af spe-cifikationerne for FOT«.

Resultatet af høringen er ved at blivebearbejdet med henblik på færdiggørel-se af den endelige FOT specifikation.

Det fælles basis FOT-systemUdviklingen af det fælles basis FOT-system er en central aktivitet, da det erher den grundlæggende funktionalitetfastlægges. Der er etableret er forbere-delsesgruppe, som udarbejder en samletaktivitetsplan til behandling på projekt-styregruppemødet i december.

På nuværende tidspunkt er identifice-ret to vigtige aktiviteter, som skal indgå idenne planlægning. De vedrører fast-læggelse af arkitekturen for »det fællesbasis FOT-system« og håndtering af denforventede overgangssituation, der kansikre en grundlæggende funktionalitetpr. 1. januar 2007.

Målet med arkitekturaktiviteten er atforetage en afgrænsning af det fællesbasis FOT-system forretningsmæssigt ogfastlægge en overordnet systemarkitek-tur, herunder snitflader til andre sekto-rer/systemer. Arbejdet med at specifice-rer den grundlæggende snitflade modden Løbende Sagsorienterede Ajour-føring indgår også heri.

Økonomi, forretningsmodelog driftsorganisation Som første del af arbejdet er der gen-nemført en overordnet systemanalysemed henblik på, at fastlægge og af-grænse de elementer som har økono-misk betydning, dvs. er omkostningsdri-vende og/eller indtægtsskabende.

På baggrund af systemanalysen ergennemført en økonomisk vurdering afimplementeringen af FOT-konceptet iDanmark, som viser at der er god sam-fundsøkonomi i FOT. Den grund-læggende driftsøkonomi vil blive for-bedret samtidig med at FOT skabergrundlaget for at høste en række yderli-gere nytteværdier, når geodata integre-res bedre i den digitale forvaltning ikommuner og stat (bl.a. i form afLøbende Sagsorienteret Ajourføring).

Det er pointeret, at alternativet til enudvikling baseret på et bredt fælles FOT-samarbejde ikke er status quo. Udviklin-gen mod digital forvaltning vil nemligfortsætte og så på anden vis kræve etab-lering af en geodata-infrastruktur. Aktu-elt er der konstaterede behov i forbin-delse med INSPIRE (det kommende EU-rammedirektiv vedrørende geografiskinformation) og de igangværendeomlægninger inden for forvaltningen afveje, natur, miljø og landbrug. Så hvis viikke etablere FOT, udskyder vi i realite-ten blot en række investeringer.

Styregruppen for projekt FOTdan-mark mener, at de konklusioner der erdraget i den økonomiske analyse under-streger vigtigheden af, at kommunernesammen med staten finder frem til enforpligtigende og landsdækkende sam-arbejdsform vedrørende FOT.

Der vil nu blive taget fat på at udar-bejde forslag til en fælles forretningsmo-del og en fælles driftsorganisation for etfremtidigt FOT-system. En model hvorstaten, repræsenteret ved Kort & Matri-kelstyrelsen, og kommunerne indgår i etligeværdigt samarbejde omkring imple-mentering, drift, vedligeholdelse ogudvikling af FOT-konceptet i Danmark.Dette arbejde vil i den kommende peri-ode blive koordineret tæt med arbejdetvedrørende »det fælles basis FOT-system«.


FOT-konceptets idegrundlagKort og geodata er digitale. Øget brug heraf vil bidrage til realiseringen af regerin-gens målsætning om en effektiv og moderne offentlig sektor. Et fælles administra-tionsgrundlag, der indeholder digitale kort og geodata, vil fremme og lette pro-cessen med at anvende it som redskab til effektiviseringer. Digitale kort og geoda-ta understøtter en sammenhængende offentlig digital forvaltning, hvor data er til-gængelige på tværs af administrative niveauer.

Etableringen af én sammenhængende teknisk og topografisk kortlægning ud fraFOT-konceptet er et væsentligt bidrag til opbygningen af et fælles geografiskadministrationsgrundlag. Det vil blive opbygget så det kan håndtere de opgaver,der skal løses for at kunne realisere den foreløbige principskitse som vist nedenfor.

Der er tale om et koncept for et samspil, hvor bestemte betingelser skal væreopfyldt for at data og systemer kan indgå heri. Konceptet vil have tilknyttet snitfla-der på tværs af stat, regioner og kommuner og danner rammer for blandt andet:• løbende sagsorienteret ajourføring LSA), hvor den enkelte myndighed indmel-

der opdateringer i forbindelse den aktuelle sagsbehandling• periodisk fotogrammetrisk ajourføring • validering af indmeldte data mhp. en høj troværdighed• dataleverancer ud af fra brugerdefinerede profiler

Det samfundsmæssige rationale bygger på de grundlæggende principper for digi-tale forvaltning, hvor data fødes og ajourføres ved kilden én gang for alle udenunødige dobbeltregistreringer og stilles til rådighed for forvaltningerne via en ser-viceorienteret it-arkitektur.

Abstrakt principskitse for FOT-konceptet som en del af et fælles geografisk administrations-grundlag

Arbejdet gennemføres i regi af»arbejdsgruppen vedr. udvikling af for-retningsmodel og driftsorganisation forimplementering af FOT-konceptet«.

Den overordnede projektplanRammerne for projektarbejdet er fastlagti den overordnede projektplan. Heraffremgår bl.a. hovedmål, milepæle og enforeløbige tidsplan (se side 31).

Ny hjemmeside –www.FOTdanmark.dkProjekt FOTdanmark har åbnet sin egenhjemmeside, www.FOTdanmark.dk, så

alle har mulighed for at følge arbejdet.Her kan du få indblik i projektets aktivi-teter, finde de seneste nyheder samt fåadgang til rapporter og andre doku-menter.

Nyhedsbreve fraprojektstyregruppenProjektstyregruppen udsender i forlæn-gelse af styregruppemøderne et nyheds-brev, der kort fortæller om de senesteaktiviteter, beslutninger, planer mm. iforbindelse med projekt FOTdanmark.Nyhedsbrevene offentliggøres påwww.FOTdanmark.dk, hvor det også ermuligt at »tegne« et abonnement påNyhedsbrevet.

Opgraderingen til FOT-standarden er i gangDet praktiske arbejde med at opgraderede tekniske og topografiske kort/data tilFOT-standarden er allerede påbegyndt inogle områder og i andre områder erder for tiden drøftelser mhp. at etablereFOT-samarbejder mellem KMS og kom-munerne jf. ovenstående kort. Opgrade-ringen sker gennem samarbejder mel-lem kommunerne og KMS.

Det er vigtigt at være opmærksom på,at FOT-konceptet først er fuldt imple-menteret i Danmark, når stat og kom-muner i praksis deltager i FOT-samarbej-det.

�


Bråbyvej 74 -76 . 4690 HaslevTlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 [email protected] . www.mortalin.dk

– d e r e r v i d e n t i l f o r s k e l

Tryk 70 15 10 69og aftal tid for et uforpligtende møde.

Implementering og undervisningi egenkontrol.

Mus .Rotter . TræskadedyrMosegrise .Muldvarpe

Fugle, insekter og gnavere er skadedyr,når de forurener,

ødelægger og bærer smitte.

MORTALIN servicerer med forebyggelseog bekæmpelse af skadedyr.

DUER

HVEPSE

MYRER

FLUER

EGENKONTROL

UDDANNELSE

MORTALIN tilbyder rådgivning oguddannelse i skadedyrsbekæmpelse.

Fig.: Samarbejde mellem kommuner og KMS om opgradering til FOT-standarden - status november 2005.

ww

w.s

tadh

avn.

dk


Parkeringsregulering som trafikpolitiskvirkemiddel debatteres jævnligt rundtomkring i de kommunale forvaltninger.Debatten trækker ofte i forskellige ret-ninger, idet parkeringsregulering omfat-ter mange interessentgrupper. Butikker,kunder og erhvervsliv er interesseret i etstort udbud af p-pladser, mens beboerei den indre by til gengæld ønsker bilfriemiljøer tæt på deres bolig.Beboerne vil dog fortsatgerne kunne parkere tæt påderes egen bopæl. Interes-sekonflikterne gør i sagensnatur parkeringsreguleringtil en krævende disciplin,som kræver opdateretviden om efterspørgslen påparkeringspladser.

I Esbjerg Kommune fore-tages løbende opgørelser afbrugen af parkeringspladseri den indre by. Dette fore-går ved nummerpladeskriv-ning, hvorved der delsopnås information ombelastningsgraden, hvorlang tid parkeringen varerog hvordan disse forholdvarierer over døgnet. Regi-

streringerne giver de kommunale plan-læggere et godt grundlag at tilrette-lægge parkeringspolitikken ud fra. Hidtilhar kommunen foretaget registreringer-ne dels på papir og dels på et ældreelektronisk system. Begge fremgangs-måder har krævet en del efterbehand-ling i form af efterfølgende tastning oganalyse.

Registrering og analyseMed det nye elektroniske værk-tøj kan kommunen hurtigt ogeffektivt generere resultater tilparkeringsplanlægningen og fådet vist på GIS-kort. Dette giveret godt samlet overblik forsåvel planlæggerne som politi-kerne.

Parkeringsværktøjet består afto dele, dels et registreringssy-stem der er udviklet til PDA, ogdels et analyseværktøj i Accessder indeholder en kobling tilkommunens GIS-kortgrundlag.

Registreringsdelen viser etoversigtskort over de pladser,der skal tælles, og den rute derskal følges. Registrering på par-keringspladserne foregår ved,

Parkeringsregistrering oganalyse med PDA

Af civilingeniør Christina Smith Hansen, Esbjerg Kommuneog civilingeniør Lars Nøhr Pedersen, COWI A/S

Esbjerg Kommune har prioriteret parametre som brugerven-lighed og fleksibilitet højt i systemdesignet af et nyt PDA-base-ret værktøj til kortlægning og analyse af brugen af parkerings-pladser. Resultatet er blevet et effektivt værktøj i planlægnin-gen af parkeringsudbudet i kommunen.

Tælling i markenTælleren udfører følgende:• Vælger sit navn fra listen• Tælleinterval vælger (eks. hver

1/2-time)• Periode for den aktuelle tælling

vælges (eks. 12.00 - 12.30)• Tælleren vælger første p-plads

på oversigtskort, hvorved derfremkommer en inddateringsfor-mular til registrering af nummer-plader

• Efter endt registrering på plad-sen vælges 'Næste plads' knapeller 'Afslut'. På kortet ændressignaturen for pladsen automa-tisk, så denne fremgår som regi-streret.

• Ved valg af næste tælleperiodenulstilles signaturen for pladser-ne, så de fremgår som »ikkeregistreret«

Parkeringsregistrering og analyse med PDA i Esbjerg Kommune.


eller områder. Analyseværktøjet giverogså mulighed for automatisk at visetabeller med resultater, der direkte kankobles på kommunens GIS-kort. Dettegiver et effektivt værktøj dels i planlæg-ningen, men også ved sagsbehandlin-gen over for politikere og i relation tilborgerhenvendelser o.l. information udaf huset.

Fremtidig anvendelseMed det nye værktøj forventer EsbjergKommune, at det fremover vil blive let-tere at vedligeholde det løbende over-blik over parkeringssituationen. Værk-tøjet reducerer fejlmulighederne og for-korter arbejdsgangen væsentligt ved

Strukturreformen* – ændringer – muligheder – udfordringer

© 2005 PricewaterhouseCoopers. M&C 0561-05

*connectedthinking

Kommunal forsyningsvirksomhed• Indtræden/udtræden af §60-selskaber• Fusion af forsyningsvirksomheder• Omdannelse til aktieselskab• Liberalisering af affald, vand og fjernvarme• Nye forretningsprocesser

KontaktRevision og RådgivningPer TimmermannTelefon 3945 [email protected]

indhentning og analyse af parkeringsda-ta. Desuden er det udviklet med henblikpå, at kommunen selv kan vedligeholdeog udbygge systemet, efterhånden sombehovet opstår.

Forberedelse af tælling påkontoret:Den tælleansvarlige forberederstamdata og indlæser:• Grundkort med veje og

bygninger• Kort med tællerute og p-pladser• Tabel med valg af tællere.

at tællere f.eks. hver halve time registre-rer cifrene på nummerpladen på de par-kerede biler.

Analyseværktøjet kan automatiskgenerere tabeller med belægningsgra-der og varigheder på de enkelte pladser

Behandling af registreringer på kontoret:Den tælleansvarlige udfører:• Registrerede data overføres fra PDA til PC• Access analyseprogrammet startes, hvor der fra hovedmenu er mulighed for

'import af data', 'præsentere resultater' eller 'eksportere data til Excel eller tilGIS'

• I Access analyseprogrammet specificeres, for hvilken periode opgørelserne skalforetages og hvilke pladser evt. områder, der ønskes analyse på

• Ønskede resultater vises i tabelform eller på kort via GIS.

Skærmbillede fra PDA med registrering.

Herning kommune har gjort opmærk-som på at der er et behov for at standar-disere udvekslingen af vejprojektdata ogVejdirektoratet er enig i dette synspunkt.Behovet opstår typisk når en bygherreeller en af dennes rådgivere har udarbej-det et vejprojekt og en kommune, amteller ledningsejer ønsker data lagt ind ideres GIS (Geografisk InformationsSystem). Her ønsker de, at det går såautomatisk som muligt, og at data erkorrekte og ensartede når de er blevetimporteret. For at dette kan lade siggøre uden en standardisering, er detnødvendigt at leverandøren og modta-geren forud, har aftalt hvilketformat/sprog der skal udveksles på,hvilke objekter der udveksles og hvor-dan de er defineret. Ved en forudgåen-de standardisering vil format og objekt-definitionen være »aftalt«, og eksport ogimport af data vil kunne foregå automa-tiseret med et ensartet resultat, og detvil effektivisere udvekslingen ganskevæsentligt. I figur 1 er vist et eksempelpå brug af vejprojektdata i GIS sammenmed grundkort og ortofoto.

Vejdirektoratet påtog sig derfor

ansvaret for at lave et udkast til en stan-dard for udveksling af vejprojektdata isamarbejde med Herning kommune, ogfor at få så bredt input til standardensom muligt blev Ringkøbing Amt ogsåinddraget i arbejdet. Arbejdet blevpåbegyndt i foråret 2004 med nedsæt-telse af arbejdsgruppen og det blevafsluttet i marts 2005 med en afrappor-tering.

AfgrænsningGruppens arbejde var fra begyndelsendefineret bredt, og første opgave var atkonkretisere arbejdet og definere hvilkeopgaver der skulle løses samt prioriteredisse. Udgangspunktet var at der skulledefineres en standard, der kunne brugesstraks, og som tog udgangspunkt i Vej-direktoratets, Herning kommunes ogRingkøbing Amts behov, men som sam-tidig skulle være så bred, at den på sigtkunne udbredes til en landsdækkendestandard for udveksling af vejprojektda-ta. Som en del af projektet skulle stan-darden testes i praksis, hvilket der var

gode muligheder for omkring Herning,hvor Vejdirektoratet havde og stadig harstore anlægsaktiviteter i gang.

I diskussionen om hvilke data standar-den skulle beskrive udveksling af, varvurderingen at indsatsen skulle koncen-treres om objektkodede data frem fortegningsdata i f.eks. PDF-format. Teg-ningsdata er statiske data der udvekslessom dokumentation, og de kan for-holdsvist let udveksles i et aftalt teg-ningsformat ledsaget af en række beskri-vende data.

I specifikationen af hvilke og hvorle-des objektkodede data skal udveksles, erder en stor og principiel forskel om data- hos modtageren - skal viderebearbej-des i et vejprojekteringssystem eller omde skal benyttes til GIS- og præsentati-onsformål. Afgrænsningen blev at speci-fikationen for udveksling, alene skullebeskrive data til GIS- og præsentations-formål, dels fordi det er denne datatype,der efterspørges og dels fordi det ikkeumiddelbart er muligt at udveksle data,der skal viderebearbejdes i et andet vej-projekteringssystem. Grunden til det erat data i forskellige vejprojekteringssy-stemer typisk er organiseret i forskelligedatamodeller, hvorimellem der ikkeumiddelbart kan gennemføres dataud-veksling uden væsentlige tab af informa-tion.

De objektkodede data som efterspør-ges er dels selve vejprojektet – Færdigvej og dels afvandingsprojektet. Specifi-kationen beskriver derfor disse to dataty-per.

Der blev gjort en vurdering af hvor-dan arbejdet med denne udvekslings-standard havde relationer til det øvrigestandardiseringsarbejde der foregår ivejsektoren – specielt med fokus påstandardiseringsarbejdet i forbindelsemed den fælles vejportal. I forbindelsemed den fælles Vejportal arbejdes dermed at udveksle Vejdata via XML-for-mat, og som en konsekvens af dette,blev det fravalgt at lægge kræfter i


Standard for udvekslingaf vejprojektdata

Af Landinspektør Svend Elgaard, Vejdirektoratet, Anlægsområdet Skanderborg.

Vejdirektoratet har i samarbejde med Herning kommune ogRingkøbing Amt udviklet en standard for udveksling af vejpro-jektdata fra projektering til GIS-anvendelse.Visionen er at standarden kan blive udbredt accepteret i helevejsektoren, således at udvekslingen af vejprojektdata til GIS-systemer kan blive en standardiseret leverance.


udveksling af data på XML-format. Detbetyder ikke at vurderingen var atudveksling på XML-format er irrelevant,men blot at det blev forudsat, at detteløses i et andet og mere generelt regi.Valget var således at lægge kræfterne iat definere hvilke objekter der skulleudveksles, og som en følge af dette blevdet besluttet at udveksle data på detkendte og accepterede DSFL-format,der har været standardformatet tiludveksling af geografiske data de sene-ste 20 år.

ResultatDet som karakteriserer vejprojektdata eri sagens natur at de beskriver vejprojek-tet så detaljeret at det kan danne grund-lag for anlægsarbejder. Det betydersamtidig, at det indeholder en megetomfangsrig og fagspecifik kodning afdata, som ikke er interessant i forbindel-se med GIS og præsentationsformål,idet man her er interesseret i at kunneimportere, tolke og præsentere vejpro-jektdata som almindelige kortdata. Forat dette er muligt er det nødvendigtdels at udtynde vejprojektdata ved atslette objekter som ikke er relevant forGIS-brugeren og dels samle en rækkebeslægtede objektkoder i vejprojektet-data til en objektkode i GIS-data ognavngive objektet, så det giver meningfor modtageren.

Hvert enkelt objekttype som findes iVejdirektoratets vejprojektdata er gen-nemgået og det er vurderet om det skalmedtages og hvis det skal er det vurde-ret hvilket objekt det skal leveres som ogmed hvilken DSFL-kode. Eksempler her-på er vist nedenfor i fig. 2.

den har betydet at eksport og import afvejprojektdata er blevet effektiviseretganske betragteligt, idet afsender ogmodtager via standarden er enige omhvad og hvordan der skal udveksles, ogsystemer og fortolkere er sat op til athåndtere netop disse data.

Det kunne være ønskeligt hvis helesektoren ville anvende denne standardevt. i en tilpasset form, således at vejpro-jektdata kunne udveksles problemfritmellem de forskellige aktører i sektoren.Standarden som foreligger, skal derforikke opfattes som en færdig og vedtagetstandard, men som det første bud på enstandard, som er meget åben overforændringsforslag.

I forbindelse med udarbejdelsen afstandarden er der blevet defineret enrække objekter som er interessante atudveksle fra vejprojektdata til GIS-mil-jøer.

Dette arbejde kan måske danne etgodt udgangspunkt for objektdefinitio-nen i XML-standardiseringsarbejdet iVejportalregi.

�

Figur 1. Eksempel på brug af Vejprojektdata (rød streg) i GIS-system sammen med grundkort og ortofoto.

Resultatet har været at de 125 objekt-koder der bliver benyttet i vejprojekte-ringen er blevet reduceret til 25 objekt-koder som udveksles, idet 37 objektko-der i ikke udveksles, og de resterende 88samles i de 25 udvekslingsobjekter.

En tilsvarende fremgangsmåde harværet anvendt for afvandingsdata, hvor26 projekteringsobjekter er blevet redu-ceret til 5 leverings objekter, idet 3objekter ikke udveksles, og de resteren-de 23 samles i de 5 udvekslingsobjekter.

Den her beskrevne standard forudveksling af vejprojektdata er beskreveti rapporten »Vejprojektdata – Standardfor udveksling« af marts 2005. Rappor-ten og en nærmere beskrivelse kan sespå følgende link på vejsektoren.dk.

Konklusion Der foreligger nu en standard for udvek-sling af vejprojektdata som er udviklet isamarbejde mellem Vejdirektoratet, Her-ning kommune og Ringkøbing Amt.Standarden har vist sig at fungere i prak-sis ved udveksling af vejprojektdata mel-lem Vejdirektoratet, Herning kommuneog Ringkøbing Amt. Brugen af standar-

Figur 2. Eksempler på sammenhæng mellem vejprojektobjekter og GIS objekter.


Geoforums konference »Kortdage2005« i Kolding viste med 425 deltage-re, at området har høj prioritet både ikommunerne og hos de private og detlover godt for fremtidens digitale for-valtning. Og deltagelsen i Geoforumsarbejde bør også i fremtiden have kom-munernes interesse, så grundlaget forforeningen kan bevares.

Konsekvenserne af kommunalrefor-men var et af flere temaer på konferen-cen. Og opgaven med at håndtere dataog sammenlægge systemer er stor. Såstor, at mange sætter spørgsmålstegnved om det kan nås til overgangen.Vicedirektør Niels Østergård, Skov- ognaturstyrelsen, prøvede at vende demange ressourcekrævendeudfordringer til muligheder:»Vi står i muligheder til opover halsen!«.

Og der er vel grund tiloptimisme, selvom der ermange uafklarede spørgsmål.Etableringen af FOT-danmarki regi af Servicefællesskabetfor Geodata giver et godtudgangspunkt for arbejdetog fremdriften og dialogen iprojektet er positiv. Se artikelom FOT andetsteds i bladet.

Formanden for FOTdan-mark, teknisk direktør PeterClausen, Helsingør, sagde atberegningerne viser, at enekstrainvestering på 80 mill.på kort- og geodataområdet

vil give en årlig besparelse på 40 mill. kr.samt de ikke kapitaliserede nyttevirknin-ger og muligheder som digital forvalt-ning giver. Peter Clausen understregedeogså, at projektets succes fortsat krævervilje, samarbejde og konstruktivt med-spil fra alle parter. Clausen sagde også,at amts- og kommunefolk er kommet igod forståelse og at mange fordommeer udryddet mellem parterne.

Lånepulje til GIS-investeringer?GIS-udvikling er nødvendig for sikkerdrift – det sagde Jens Ole Back, KL, på

konferencen og luftede dermed mulig-heden for, at kommunerne kan få enlånepulje til GIS-investeringer og sagde,at KL i løbet af december vil kommemed en udmelding om området.

Jens Ole Back opfordrede kommuner-ne til at benytte de samme GIS-metodersom man bruger i amterne, for disse hargivet en meget stor datasikkerhed iamterne og understregede, at kommu-nerne skal have effektive ESDH-systemer.

Offentlig-privat dialogDe private aktører efterlyste på konfe-rencens paneldebat svar på, hvordan deoffentlige instanser vil skabe de rigtigerammer for de private aktører på kort-og geodataområdet.

Det samstemmende offentlige svarvar, at det er en myndighedsopgave atsikre, at de offentlige data er i orden ogsikre kvalitet og ajourføring af data.

Direktør Jesper Jarmbæk forsikrede idebatten om, at indsatsen på områdeter så økonomisk fordelagtig, at deoffentlige aktører ikke kan tillade sig atlade området flyde.

Lars Green Lauridsen fraErhvervs- og byggestyrelsensagde, at et vigtigt mål er atskabe større tilgængelighedaf data og også bane veje fornye private forretningsområ-der.

På www.geoforum.dk findesmere om Kortdage, bl.a. kanpublikationen geoforum.dkmed reportage og artikler fraKortdage downloades her-fra.Kortdage 2006 er fastlagttil d. 6. til 8. november.

- mna

�

KORTDAGE 2005:

I muligheder til op over halsen!

Der var god dialog mellem de offentlige og private aktører påkort- og geodatområdet på konferencen Kortdage 2005 i Kol-ding. Men der er også enighed om at opgaven er stor og res-sourcekrævende.

Fra virksomhedsudstillingen på Kortdage 2005. Konferencen havde425 deltagere.

Kollelev Mose består af tre bassiner, dertilsammen udgør 5 ha. Bassinerne eropstået i forbindelse med råstofgrav-ning, der stod på indtil starten af sidsteårhundrede. Herefter blev områdetudstykket og bebygget, først med som-merhuse og siden med helårsboliger.

Mosen fik tidligere tilført mekaniskrenset spildevand fra områdets huse ogsommerhuse. Efter 1942 er der kunudledt spildevand via overløb fra kloak-

ken under kraftig regn. De mange årstilførsel af spildevand har ført til enophobning af fosfor i sedimentet, hvor-fra det frigives til vandet i den varmesommerperiode og virker som gødningfor algeplankton.

Belastningen med spildevand ogsærligt næringsstoffet fosfor ændredebiologien i mosen, så vandet blev grøntog uklart af algeplankton, mens under-vandslanter og rovfisk forsvandt. Den


Rene søer i byen – til gode for både borgere og natur

Af teknisk direktør Bjarne Holm Markussen ogciviling. N.J. Drisdal Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune,Jens Peter Müller, Fiskeøkologisk Laboratorium, Erik Jørgensen og Søren Gabriel, Hedeselskabet

Kollelev Mose i Lyngby-Taarbæk Kommune er i løbet af de sid-ste tre år skiftet fra at være plumret og ildelugtende til atvære en klar sø med mange rovfisk og et lavt indhold afnæringsstoffer. Dette skift er opnået ved at reducere spilde-vandsbelastningen til et minimum og restaurere mosen vedbehandling med aluminium og opfiskning af skidtfisk. Borger-ne i området omkring mosen har deltaget aktivt i dele af pro-jektet.

dårlige biologiske tilstand førte til, atLyngby-Taarbæk Kommune besluttedeat restaurere mosen. Også en stigendeinteresse fra lokalområdets beboere varmedvirkende.

Restaurering af Kollelev Mose Restaureringsprojektet startede i midtenaf 90’erne med ombygning af kloaksy-stemet og etablering af lokal opstuv-ningskapacitet. Dette arbejde blevafsluttet i 2003, og den eksterne belast-ning med næringssalte fra spildevand ernu reduceret til et minimum.

Sideløbende med reduktionen af deneksterne belastning har kommunengennemført en egentlig restaurering afmosen. Restaureringen har været enlang proces, da der ikke fandtes danskeerfaringer med de metoder, som varrelevante at anvende i Kollelev Mose.Restaureringen blev gennemført ved enkombination af opfiskning af skidtfisk ogaluminiumbehandling af mosens sedi-ment. Restaureringen er suppleret medbl.a. beluftning af vandet og bekæmpel-se af åkander. De mange forskellige initi-ativer, der er gennemført i KollelevMose, findes beskrevet kort i nedenstå-ende boks.

�

Formålet med at fjerne skidtfisk framosen har været at skabe en fiskebe-stand, som svarer til den, der findes inaturlige, klarvandede søer med mangerovfisk og få skidtfisk. I søer med fåskidtfisk er der bedre betingelser fordyreplankton (dafnier mm.), som æderplanteplankton og dermed er med til atfå vandet til at klare op. Opfiskning af

skidtfisk er et projekt, der typisk strækkersig over et par år. Effekten er betinget af,at fosforbelastningen af vandet samtidigreduceres.

Aluminiumbehandlingen af sedimen-tet har også til formål at begrænsemængden af planteplankton. Alumini-um, der bl.a. indgår naturligt i ler, bin-der fosfor i sedimentet, så der ikke læn-

gere frigives så store mængder fosforsommeren igennem. Ved behandlingmed aluminium kan koncentrationen afnæringsstoffer i en tidligere spildevands-forurenet sø altså reduceres til et natur-ligt niveau, uden at det er nødvendigt atgrave sedimentet op. Metoden medopgravning af sedimentet blev forkastet,fordi mosen indeholder omkring 80.000m3 sediment af en kvalitet, der gør, atdet skal bortskaffes som forurenet jord.

Restaureringens resultater Resultaterne af indsatsen i Kollelev Moseses på figur 1. Her illustreres udviklingeni koncentrationen af fosfor og vandetsgennemsigtighed fra før restaurerings-projektets start. Af figurens søjler ses, atindholdet af fosfor i søvandet er højt,omkring 450 µg total-fosfor pr. liter isommeren 1998, før restaureringen blevpåbegyndt. Orto-fosfat, der er fosfor påen direkte plantetilgængelig form,udgjorde 220 µg pr. liter. Koncentratio-nerne skal sammenlignes med, at detnaturlige niveau for total-fosfor om som-meren er mindre end 100 µg pr. liter ien naturlig sø som Kollelev Mose, menskoncentrationen af orto-fosfat naturligter nær ved nul.

Fra 1998 til 1999, hvor kommunenetablerede et beluftningssystem imosen, ses et fald i koncentrationen affosfor i vandmassen. Faldet skyldes, at


Siden Lyngby Taarbæk Kommune påbegyndte restaurerings-projektet i 1998 er der foretaget en række vurderinger og ind-greb, der tilsammen har forbedret tilstanden i mosen:

Sedimentfjernelse: På grund af mængden og forureningsgra-den af det sediment, der er aflejret i mosen gennem de sidste100 år, er en bortgravning af sedimentet ikke en reel mulig-hed i Kollelev Mose.

Aluminium- og jernbehandling: I 1999 blev der gennemført endelvis jernbehandling af sedimentet i mosens bassin 2 og 3.Dette gav anledning til en række problemer, der betød, at derblev anvendt aluminium ved den endelige restaurering. Bassin1 og 2 blev behandlet i foråret 2003. Det forventes, at bassin3 behandles i løbet af vinteren 2005/06.

Beluftning af vandet: I 1998-99 blev et enkelt beluftningssy-stem udlagt i Kollelev Mose. Beluftningen sker ved nedblæs-ning af luft i diffusorslanger, der er spændt ud i mosen ca. 10cm over den bløde bund. Boblerne fra slangerne skaber enomrøring af vandet, så der ikke opstår områder med iltfritbundvand. Beluftningen blev afbrudt i efteråret 2004, efter atfem års beluftning havde reduceret sedimentets iltforbrug.

Biomanipulation: I 1998 og 1999 blev der gennemført enførste biomanipulation af fiskebestanden i mosen. Der blevopfisket ca. 2,5 tons skidtfisk og udsat ca. 300 kg aborrer. Vedbiomanipulationen i 2004 og 2005 blev der fjernet yderligere2.200 kg skidtfisk.

Plejeplan for Kollelev Mose: Der er udarbejdet en plejeplan forvandmassen og bredzonen i Kollelev Mose for at fastholdeden gode tilstand, der er opnået ved restaureringen, og sikresammenhæng med plejen af de kommunale arealer, dergrænser op til mosen.

Åkandeskæring: Åkandeskæringen indgår som et element i ple-jeplanen og er blevet udført hvert år siden 1999 for at undgå,at hele vandfladen dækkes af åkander.

Begrænsning af andefodring: Ved projektets start blev mosentilført store mængder brød ved fodringen af ænder. Dettefører til en forurening med iltforbrugende organisk stof ogmed næringsstoffer, der kan sammenlignes med forureningfra tilførsel af spildevand. De lokale grundejerforeninger ogmosegruppen gennemførte en oplysningskampagne om pro-blemet, der i dag er fuldstændig løst.

Restaurering af Kollelev Mose – hvad er der sket undervejs?

Kollelev Mose i Lyngby-Taarbæk Kommune.

sedimentets evne til at binde fosfor for-bedres under iltede forhold, da jernunder disse forhold er en effektiv fosfor-binder. Tre år efter, at beluftningen blevpåbegyndt, er fosforkoncentrationenigen oppe på samme niveau som førrestaureringen. Det skyldes, at frigivel-sen af organisk bundet fosfor i sedimen-tet øges under de iltede forhold, og atder ikke er tilstrækkelig jern i sedimentettil at binde fosfor. Beluftningen havdealtså ikke en blivende effekt på sedimen-tets evne til at binde fosfor i KollelevMose.

I foråret 2003 blev mosens sedimentderfor behandlet med aluminium, ogsiden har koncentrationen af fosfor lig-get på et mere naturligt niveau.

Søvandets gennemsigtighed (sigt-dybden) er vist med den røde kurve ifigur 1. I 1998 var vandet så uklart pågrund af planteplankton, at sigtdybdenkun var ca. en halv meter. Til trods forfaldende fosforkoncentrationer havdehverken beluftning eller aluminiumbe-handling nogen synlig effekt på sigtdyb-den, der først er forbedret væsentligt i år2005. Forbedringen skyldes, at der i2004 og 2005 er blevet opfisket skidtfiski mosen, og fjernet i alt 2.200 kg fisk.Dette har skabt god grobund for storebestande af dyreplankton, der kan holdeplanteplanktonet nede. Effekten af fiske-riet er for alvor slået igennem i somme-ren 2005, hvor sigtdybden er forbedret,så der nu er lys ved bunden i helemosen, samtidig med at fosforkoncen-trationen er faldet yderligere.

PerspektiveringRestaureringsprojektet i Kollelev Mosehar været langvarigt, men også budt påspændende samarbejde med bl.a. lokalegrundejerforeninger og med DanmarksTekniske Universitet, der har haft adskilli-ge specialestuderende beskæftiget imosen. Løbende overvågning af mosensøkologiske tilstand har gjort det muligtat følge effekten af de forskellige restau-reringstiltag, så gode såvel som dårlige

erfaringer har kunnet dokumenteres. Envæsentlig gevinst af projektet er derfor,at erfaringerne fra restaureringen af Kol-lelev Mose umiddelbart kan bruges ikommunens øvrige søer.

Som baggrund for kommunens vide-re arbejde med sørestaurering er derforetaget en screening af de kommunalesøer, så der er overblik over sediment-

mængder, sedimentkvalitet, vandkvalitetog de væsentligste belastningsforhold.På baggrund heraf er den næste sø, detkan komme på tale at restaurere,udvalgt. Den økologiske tilstand i dennesø er kortlagt mere detaljeret gennemmonitering over en hel vækstsæson.Desuden er sedimentet undersøgt grun-digt, belastningsforholdene er afklaret,og der er opstillet en række mulighederfor restaurering.

Det næste skridt er at se på økonomi-en for projektet. På baggrund af erfarin-gerne fra Kollelev Mose forventer kom-munen, at langt de største omkostnin-ger vil være forbundet med at afskæreden eksterne belastning ved ændringer ikloaksystemet. Kan restaureringen gen-nemføres som en kombination af bio-manipulation og aluminiumbehandling,forventer kommunen, at erfaringerne fraKollelev Mose kan være med til at redu-cere omkostningerne til dette. �


Figur 1: Fosforkoncentration og sigtdybde i Kollelev Mose i sommerperioden 1998 til 2005. Den samle-de fosforkoncentration (total-fosfor) består dels af orto-fosfat (lyseblå), der er plantetilgængelig og delsaf partikelbundet fosfor, f.eks. fosfor, der er bundet i planteplankton. Det kraftige fald i fosforkoncentra-tionen i 2003 er opnået ved en aluminiumbehandling af søen. Forbedringen af sigtdybden sker først foralvor i 2005, hvor der også er gennemført en biomanipulation i søen.

Vi har i dag et affaldssystem der sikrer, atalle borgere såvel som virksomheder tilenhver tid kan komme af med deresaffald. Der er fuld forsyningssikkerhed.

Fordi vi i Danmark i tide har tænktfremadrettet, får vi nyttiggjort energien iaffaldet, når det brændes. Det givergod, billig og miljørigtig energi.

Priserne for forbrænding af affald erde laveste i Europa.

Vi har som det eneste land i EU kapa-citet til at brænde det affald, der erbehov for i Danmark. Det betyder, at viikke skal deponere store mængder affaldpå lossepladser, hvor ressourcerne i affal-det ikke udnyttes.

Affaldet ligger ikke og flyder i gader-ne. De få klager som affaldsselskaber ogkommuner modtager over den kommu-nale affaldsbehandling handler hovedsa-geligt om, at affaldssækken en sjældengang ikke bliver hentet hos borgeren.

Der bliver stort set aldrig modtagetklager over sundhedsmæssige, mil-jømæssige-, pris- eller forsyningsmæssi-ge aspekter af affaldsforbrændingen.Med 2,7 mio. tilknyttede brugere (ca.2,5 mio. hustande og ca. 200.000 virk-somheder) er det da bemærkelsesvær-digt, at man, selv ikke med god vilje,kan pege på mere end en håndfuld kla-ger over affaldsforbrændingen i Dan-

mark. Kan det være udtryk for at bru-gerne er tilfredse? Kan det være udtrykfor at systemet fungerer?

Vi gør det godt, billigt og miljørigtigt.Når vi sammenligner os med andre lan-de i Europa ligger vi klart i front påsamtlige parametre. Når man er Europa-og måske – verdensmester, må det værefordi, vi gør noget rigtigt.

Hemmeligheden bag den vindendeformel ligger så afgjort i den tætte kob-ling mellem varmeforsyning og affalds-behandling.

Salg af varmen og el giver affaldssel-skaberne en indtægt. Energiindtægternetrækkes fra de øvrige udgifter tilbehandling af affaldet, før omkostnin-gerne fordeles på brugerne.

Affaldsforbrændingen fungerer efteret non-profit princip som betyder, atman ikke må tage mere for at brændeaffaldet end de omkostninger, der harværet ved at levere serviceydelsenaffaldsbortskaffelse. Ingen profit. Ingenmulighed for at tage en overpris for debrugere, der er tilknyttet den offentligeservice, det er at få fjernet sit affald. Detskal ikke koste mere end højst nødven-digt. Det skal være godt og billigt – ogdet er det.

Der er således tale om et velgennem-tænkt koncept af en lang række indbyr-

des afhængige faktorer, som udgør suc-cesen.

Hvis man uden blik for disse væsentli-ge sammenhænge forfølger en kortsig-tet politisk gevinst, kan de langsigtedeomkostninger for borgere, og særligt forvirksomheder, blive markante.

I Danmark kan alle borgere og virk-somheder altid komme af med deresaffald.

Det tager vi i Danmark for givet, mendet kan man bestemt ikke alle steder.

I mange europæiske lande skal virk-somheder bruge meget tid og mangeressourcer på at komme af med deresaffald. Her er kampen om adgang tilkapaciteten tidskrævende og dyr, særligtfor virksomhederne.

Europas mest effektive affaldsbehand-ling giver de danske virksomheder enkonkurrencefordel. Det er en klar fordel,når vi skal forfølge regeringens mål omat udvikle Danmark til det mest konkur-rencedygtige økonomi i verden.

Vi har her allerede gevinsterne i hånd-en. Der er ikke tale om de løse fugle påtaget.

I den forbindelse er det nok værd atbemærke, at øvrige lande i Europa, derhar en mere liberalt set-up omkring opga-veløsningen, de seneste 30 år ikke harkunnet finde eller udvikle en model, derpå nogen måde kan matche den danske.

Prisen for at få brændt affald er, udeomkring i Europa, væsentligt højere endi Danmark. I Tyskland betaler man fxtypisk ca. 1.500 kr. pr. ton. I Danmarkbetaler man ca. 200 kr. pr. ton.

I et frit liberaliseret marked skal derikke meget fantasi til at forestille sig,hvad der vil ske. Det er klart, at der vilblive dannet en markedspris for for-brænding.

De danske virksomheders adgang tilforbrændingsanlæg vil i et liberalt set-upblive bestemt af markedsprisen.

Selv med et forsigtigt skøn vil ensådan markedspris i Danmark kunne bli-ve på ca. 1.000 kr. pr. ton. I forhold til


Europamestre i forbrænding af affald

Af Vagn Larsen formand for RenoSam

Europas mest effektive affaldsbehandling – det er RenoSamskarakteristik af det danske affaldsbehandlingssystem og titlenpå en ny hvidbog som foreningen udsendte i slutningen afoktober. Hvidbogen er et oplæg til den debat om affaldssekto-rens organisering, som regeringen har varslet.

den danske pris, inkl. affaldsafgifter, vilder blive tale om en fordobling af virk-somhedernes nuværende pris.

Det synes vi i RenoSam, ikke er en for-del for de danske virksomheder.

Vi har beregnet, at det vil medføre enårlig meromkostning for erhvervslivet påca. 750 mio. - om året - hvert år.

Effektivisering fx gennembenchmarkingI RenoSam ønsker vi effektive affalds-løsninger. En lang række affaldsanlægorganiseret i RenoSam har gennem enårrække gennemført en systematiskbenchmarking af egne driftsaktiviteter.

Affaldsselskabernes seneste resultaterblev offentliggjort i midten af oktober.

Det ser rigtigt godt ud. Benchmarkin-gen dokumenterer klart og tydeligt, atforbrændingsanlæggene effektivisererdriften.

Det sker ved, at anlæggene udnytterforbrændingskapaciteten bedre og vedat driftsomkostningerne bringes ned.

I en kommende debat om den frem-tidige organisering af affaldssektoren, erde offentliggjorte benchmarking-resulta-ter meget interessante.

COWI beregnede i år 2002, at der varet effektiviseringspotentiale i affalds-sek-toren. COWI kom dog også frem til, atman ikke ved en liberalisering kunne for-vente at hente de eftertragtede gevinster.

Det blev konkluderet, at der til trodsfor et effektiviseringspotentiale ikke ersamfundsøkonomiske gevinster ved atliberalisere affaldssektoren. Hertil villeusikkerheden for den fremtidige affalds-behandling blive for stor.

Vi dokumenterer nu, fra RenoSamsside, at affaldssektoren selv kan og rentfaktisk leverer markante effektiviserings-gevinster.

Med gevinsterne leveret og kun usik-kerheden tilbage, synes det mere ogmere vanskeligt at få øje på, hvorforman egentligt skulle ønske at kasteaffaldssektoren ud i en omfattendeomorganisering.

Der er fuld damp på effektivisering afaffaldssektoren, og det arbejde vil vinaturligvis fortsætte.

Ændret organisering afforbrændingssektorenRegeringen har annonceret, at de iforåret vil komme med en redegørelseom affaldssektorens fremtidige organise-ring. RenoSam byder med offentlig-gørelsen af vores publikation om »Euro-pas mest effektive affaldsbehandling« op

til en saglig debat, på et ordentligt ogsobert fagligt grundlag.

Det skal ikke kunne hedde sig, at poli-tikerne på Christiansborg ikke vidstehvad de havde mellem hænderne, ogderfor ikke kunne gennemskue række-vidden af deres beslutninger.

Det bliver interessant at se, om man iregeringens redegørelse lægge op til enændret organisering af affaldsforbrænd-ingen. Vil der blive spillet ud med, at derskal indføres systemansvar, prislofter ogindførelse af prisreguleringsmyndighedmv.?

I så fald vil det ikke handle om enliberalisering, men en gennemgribendebureaukratisering af en effektiv funge-rende sektor. Nej tak. Det håber vi ikke.

RenoSam synes ikke umiddelbart, derer så gode erfaringer med en sådanforklædt liberalisering af fx el-sektoren.

I el-sektoren har liberaliseringen med-ført en markant virksomhedskoncentra-tion, der nu har fået EU kommissionentil at hæve øjenbrynene. De undersøger

sektoren for konkurrenceforvridning. Indtægtsrammereguleringen af el-

sektoren brød sidste år sammen undervægten af bureaukratisk nødløsninger.Og sidst, men ikke mindst, er borgerneved at betale for de samme el-forsy-ningsanlæg nu for 2. 3. eller 4. gang.Det behøver vi ikke at gentage.

Vi fastholder, at den nuværende orga-nisering, hvor kommunerne har ansva-ret for at etablere behandlingskapacitet,og sikre nyttiggørelse af energien i affal-det til fjernvarme og elektricitet, giverEuropas bedste affaldshåndtering.

RenoSam kan ikke få øje på de politi-kere, der står i kø for at hævde, at libera-lisering af el-sektoren var deres idé.Hvem vil stå fadder til en lignende fia-sko-bureakratisering forklædt som enliberalisering af affaldssektoren?

Publikationen om Europas mest effek-tive affaldsbehandling kan downloadesfra RenoSams hjemmeside (www.reno-sam.dk) eller rekvireres hos RenoSam.

�


Kompostering af slam i containerreaktorer

CompSoil DanmarkKikhanebakken 68, 2840 HolteTlf. 70 20 78 87 mobil. 20 14 01 99E-mail: [email protected]

En løsning der afgiver- minimal emission af ammoniak og lugt

Slutproduktet eret hygiejniseret jordforbedringsprodukt

størrelser og kompetencebehov. Herpræsenteres en model, der kan brugessom et konkret redskab til at afdækkeforholdet mellem kompetencebehov ogvalg af form på opgaveløsningen.

Opgavespænd ogproduktionsformDet kommunaltekniske område er karak-teriseret ved at være et meget sammen-sat område med et meget stort opga-vespænd. Med implementeringen afopgave- og strukturreformen per 1.januar 2007 får det kommunaltekniskeområde desuden overført en rækkeopgaver fra amterne. Som det ser ud nukan opgaverne på det kommunaltekni-ske område nedbrydes overordnet i fx:• Forsyning• Miljø- og naturbeskyttelse• Fysisk planlægning• Byggeri og ejendomme• Veje og parkEt andet karakteristika er, at det tekniskeområde er myndighedstungt. Tekniskeforvaltninger varetager en række myn-dighedsopgaver af både generel ogkonkret karakter – fra overordnet plan-lægning til sagsbehandling af enkeltsa-

ger. Dertil kommer borgerservice og detunge driftsopgaver på forsyningsområ-det – men også vej og park.

Hver enkelt opgaveområde rummeraltså en række forskellige »lag« af funkti-oner – fra politikformulering på området– over planlægningsopgaver - til sags-behandling, tilsyn og drift. Det kan illu-streres som på figur 1.Tættest på det politiske niveau er ledel-sen og sekretariatsfunktionerne placeret.

Næste lag udgør bestillerfunktionen.Her vil omfang, form og indhold afhæn-ge af, hvor mange opgaver den enkeltekommune har valgt at kontraktstyre ellertilkøbe i form af fælleskommunalt samar-bejde, udlicitering eller konsulentydelser.Med andre ord, så er bestillerfunktionensomfang og form tæt sammenhængendemed, hvilken produktionsform man væl-ger for de enkelte opgaver.

Dernæst følger et lag med planlæg-ningsopgaver. Planlægning dækker idenne sammenhæng over den overord-nede politikformulering og fastlæggelseaf serviceniveau. Der er tale om generel-le myndighedsopgaver.

Næste lag rummer konkrete myndig-hedsopgaver, dvs. fx. tilsyn og afgørelser,der typisk vil være knyttet til enkeltsager,og som varetages inden for de overord-nede rammer af den planlægning, derhar fundet sted.

Det yderste lag indeholder driftsopga-verne.

Det tekniske område er samtidigkarakteriseret ved, at mange forskelligeproduktionsformer tages i anvendelse,mest typisk er der tale om valg mellemtre overordnede scenarier • Intern opgaveløsning af alle funktio-

ner • Intern kontraktstyring• Udlicitering

Hvert scenarium dækker over forskelliggrad af vægtning mellem intern og eks-tern opgavevaretagelse. Med andre ordkan kommunerne for hver enkelt opga-


Organiseringsform ogkompetenceprofiler

Af Birthe Rytter Hansen, KL – Teknik- og Miljø

Når man omstiller i tekniske forvaltninger følger et skift i kom-petenceefterspørgslen. Dette skal kommunerne væreopmærksomme på i deres strategiske overvejelser om valg af»produktionsform«. Her præsenteres »cirkelslaget« – en modelfor hvordan kompetenceefterspørgsel samt krav til kompeten-ceudviklingen internt i organisationen hænger tæt og direktesammen med valg af produktionsform.

Når beslutningerne omkring organisati-onsform træffes er det vigtigt, at holdesig for øje hvilke konsekvenser valg aforganisationsform har for kompetence-behovet internt i kommunen. Der er fle-re overvejelser der er relevante at gøre –især i forhold til udbud og udliciteringer.

Som led i et fællesprojekt mellem KLog IDA er der blevet gennemført enspørgeskemaundersøgelse lavet blandtlandets tekniske chefer, som viser enmarkant stigning i indførelsen af internkontraktstyring og udbud på det kom-munaltekniske område i perioden 1999-2004. I sidste nummer af Stads- og Hav-neingeniøren handlede det om sammen-hængen mellem de nye kommune-

Notatet er et produkt af et samarbej-de mellem KL/ IDA projektgruppen ogKommunalteknisk Chefforenings fag-gruppe for Rekruttering og Kompeten-ceudvikling. Artiklen er nummer to ien miniserie om omstillingsprocesser itekniske forvaltninger. Læs desudenmere om projektets resultater påwww.personaleweb.dk/omstilling.

vefelt vælge at inddrage eksterne parteri hele eller dele af de mange funktioner,der er i spil.

På figur 2, eksempel 1 er markeret eteksempel på, at man har valgt at udlici-tere størstedelen af opgavevaretagelsen– dvs. det sagsforberedende arbejde forbåde de generelle og konkrete myndig-hedsopgaver. Det betyder, at der i for-valtningen alene er fokus på bestiller-funktionen og på politisk behandling afde oplæg til planer og afgørelser, derudformes i eksternt regi.

På figur 2, eksempel 2 varetager for-valtningen selv alle funktioner på næregentlige driftsopgaver.

De to eksempler illustrerer to megetvæsensforskellige organisationsformer.Typisk vil der inden for samme kommu-ne være tale om, at forskellige organisa-tionsformer anvendes for forskelligeopgaveområder. Det afhænger af denenkelte opgaves karakter – men også ihøj grad af den overordnede politiskelinie samt af konkrete overvejelser omøkonomi og faglig bæredygtighed iopgavevaretagelsen.

Linien over funktioner kan altså udar-bejdes for hvert enkelt opgavefelt – medstørre eller mindre detaljeringsgrad – ogi markeringen af vægtningen mellemintern og ekstern opgavevaretagelse vilskulle placeres forskelligt fra opgave tilopgave. Hvis linierne efterfølgende sam-les i én figur, vil den tekniske forvalt-nings valg af produktionsform kunneindtegnes som et mønster i et opga-vespind, jf. figur 3.

Jo tættere markeringen på linien forde enkelte opgaver er på centrum i spin-

det, jo større grad af ekstern opgave-løsning er der tale om.

Kompetencer på det tekniskeområdeOpgaveløsningen på det tekniske områ-de stiller typisk krav om en kompleks ogdynamisk kompetenceprofil. Politiskledelse og det store opgavespænd, derrummer mange facetter af både myn-digheds- og driftsopgaver, betyder, at etbredt spænd af kompetencer er en nød-vendig forudsætning.

Helt overordnet kan kompetencer pådet kommunaltekniske område inddelesi tre typer af kompetencefelter. Denneinddeling er valgt udfra overvejelser


Figur 2: I eksempel 1 er markeret et eksempel på, at man har valgt at udlicitere størstedelen af opgave-varetagelsen I eksempel 2 varetager forvaltningen selv alle funktioner på nær egentlige driftsopgaver.

omkring opgavernes karakter og kompe-tencebehov på det tekniske område.Indenfor de tre kompetencefelter kanendnu flere lag afdækkes. I dette papirhar vi dog valgt ikke at uddybe dennekompleksitet, da vores formål er at skabeen model, der forholdsvist simpelt kanbruges til at afdække sammenhængenmellem organisationsform og kompeten-cebehov. De tre kompetencefelter er:• Det faglige kompetencefelt.

Udspringer af uddannelsesmæssigbaggrund. På det tekniske område errigtig mange fagtekniske kvalifikatio-ner og specialistfunktioner, der ernødvendige for opgaveløsningen -fra f.eks. miljø- og vejteknisk viden tiljura og økonomi.

�

Figur 1:De forskellige opgavelag på et opgaveområde.

Tirsdag den 17. januar 2006, kl. 09.30-16.00 iIngeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, Køben-havn

I efteråret 2005 luftede Kommissionen en samletpakke, bestående af to tematiske strategier omhenholdsvis bæredygtig ressourceudnyttelse oggenanvendelse og affaldsforebyggelse, samt etudkast til nyt affaldsrammedirektiv.

Der lægges op til kriterier for hvornår bl.a.affaldsforbrænding er nyttiggørelse, og hvornår

affald igen kan betragtes som produkt og heref-ter kunne flyde friere over grænserne.

Pakken præsenteres og kommenteres af sekto-rens aktører.

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.150,-

Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,-

Til/frameldingsfrist 10. januar 2006

DAKOFA-konferenceVores (?) affald - og EU’s tematiske strategier

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

• Det kommunale kompetencefelt.Knytter sig til kommunen somarbejdsplads dækker samlet set overden krævede forståelse for at væreansat i en politisk ledet virksomhedog træffe myndighedsafgørelser.Omfatter f.eks. grundlæggende ind-sigt i beslutningsgange og forvalt-ningsret, men også elementer sompolitisk tæft og lokalkendskab. Kom-petencerne tilegnes og udvikles pri-mært gennem ansættelse i kommu-nalt regi og gennem coaching fraledere og kolleger.

• Det procesorienterede kompeten-cefelt. Knytter sig til den enkeltemedarbejders gennemslagskraft ogevner i relation til f.eks. samarbejdeog kommunikation/formidling. Dethandler i høj grad om at kunne bru-

Cirkelslaget over kompetencefelterkan kobles med spindet over opgaveva-retagelsen som vist i figur 5.

Stærkt forenklet kan man sige, at joflere konkrete opgaver (drift såvel somsagsforberedende myndighedsarbejde)kommunen varetager i internt regi, jostørre vil kravene være til et stærkt fag-ligt miljø, præget af et miks af forskelligefaglige kompetencer. Valg af organisati-onsform hænger altså tæt sammen medde krav, der stilles til kommunens kom-petenceprofil.

I praksis vil cirkelslagets kompetencervære forskelligt placeret fra opgave tilopgave – der er tale om komplekse sam-menhænge. Det er en ledelsesmæssigudfordring at afdække den kompetence-profil, som opgaveløsningen stiller kravom i hvert enkelt tilfælde. Denne kom-pleksitet indfanger modellerne ikke. �


Figur 3: Opgavespind: Jo tættere markeringen på linien for de enkelte opgaver er på centrum i spindet,jo større grad af ekstern opgaveløsning er der tale om.

Cirkelslaget over kompetencefelter koblet med spindet over opgavevaretagelsen.

Figur 4: Spændet over procesorienterede, kommu-nale og faglige kompetencetyper kan udtrykkesved en cirkel:

ge sine tværfagligt kompetencersamt et kendskab til hvordan dialo-ger indgår i processer og relationer.

Alle tre typer af kompetencer er nødven-dige for kvalitet i opgavevaretagelsen.Til de enkelte opgaver og funktioner erder dog knyttet et forskelligt miks af detre typer. Procesorienterede og kommu-nale kompetencer vil f.eks. spille endominerende rolle i lederfunktioner –mens den meget tekniske opgave-løsning til gengæld er tæt forbundetmed specifikke faglige kompetencer.

Model: CirkelslagetSpændet over procesorienterede, kom-munale og faglige kompetencetyper kanudtrykkes ved en cirkel som skitseret ifigur 4.

Gode råd vedr. kompetencer iomstillingsprocesserDisse gode råd er samlet efter sam-taler med medarbejdere, tillidsre-præsentanter og ledere på det kom-munaltekniske område.

• Åben snak fra ledelsessideomkring forventning til fremti-dens medarbejderkompetencer.

• Opmærksomhed på problema-tikken omkring outsourcing (kanskabe usikkerhed blandt medar-bejdere).

• Tal om behov for udvikling afkompetencer frem for mangel påkompetencer.

• Den fysiske placering af medar-bejderne i forhold til fagfæller harbetydning for oplevelsen af denenkeltes kompetenceudvikling.

Mange vejfolk skal fra 2006 begynde atforholde sig til et nyt vejnet. Mange skalbegynde at forholde sig til et forholdsvisstort vejnet. De kender ikke de områder,hvor særlige forhold gør sig gældende,og kan få problemer med forholdsvishurtigt at danne sig et indtryk af en givenproblemstilling – efter 1. jan. 2007.

Eksisterende kompetencer kan ikkeklones, og nogle myndigheder vil måskehave problemer med at løfte den borger-nære forvaltning. Med de store afstandeder bliver i de nye storkommuner, er detvigtigt at kunne sidde på kontoret og fåvejnettet frem på skrivebordet.

Omkring 50 danske kommuner har i

dag værktøjet VIMS, som et væsentligtsupplement til den daglige sagsbehand-ling. For dem vil det være et tilbage-skridt at skulle forholde sig til et vejnet –uden billeder, specielt på veje som de iforvejen ikke kender. Flere af disse kom-muner, overvejer, som det første, at fåsuppleret med billeder af det »manglen-de vejnet«. Billederne giver et hurtigtindtryk af en masse oplysninger sommange kommuner har liggende i regne-ark, databaser eller vejforvaltningssyste-mer.

Dertil kommer at VIMS, sammen medbilledet giver oplysninger om forskelligedrifts- og vedligeholdelsesmæssigeemner (data fra eksisterende VEJMAN), ien nem og tilgængelig form for nye kol-legaer. VIMS er på en ny og optimal


Af Synnøve Klitgaard, Vejdirektoratet

Mange nuværende vejfolk har vejnettet i hovedet. Hvordanudvides dette vejnet på en optimal måde ? VIMS er et godtredskab i overgangsperioden - og efter 1. jan 2007 – sætterbilleder på vejnettet.

��

��

��

��

Billeder på vejnettet!

måde koblet til VEJMAN data, præsente-ret i en fanebladsstruktur. Her kan derforetages strækningsopslag via et korteller via vejkoden/de enkelte billeder.

Anvendes også uden forteknisk forvaltningBillederne er en stor hjælp i forbindelsemed sagsbehandlingen. En borgerhen-vendelse kan hurtigt understøttes af etbillede fra den pågældende lokalitet, oggør sagsbehandlingen mere effek-tiv og smidig.

Allerede nu ser vi en bredanvendelse af VIMS, idet at bl.a.politi og el-værker har fået adgangtil billederne og anvender demdagligt. Billederne kan lægges påkommunens hjemmeside (eller via»Vejen i billeder påvejsektoren.dk), og man kan der-ved få en lang større anvendelse.

Allerede nu er der behov for atdriftsfolkene er »online på vejen«og det er muligt at opdatere bille-derne fra »marken«.

Ved anvendelse af mobiltelefonmed kamera, man sender billeder-ne til en VIMS postkasse (via MMS)– og derefter importerer dem i sin

skellige korttyper som en ny kommune.Alle data i VEJMAN registrene kan geo-kodes i VIMS så der kan laves udtræk tilkortet. Alt hvad der i dag bruges i deteksisterende kortværk af udtræk fraVEJMAN kan laves lige så effektivt i VIMSkortdelen, ligesom alle eksisterendekortlag kan importeres i VIMS.

VIMS anvendes i stigende grad somstedfæstelsesværktøj, ex. kan man se alleformer for udstyr (fra VEJMAN databa-sen) og så kan man via kortet – markeremed en koordinat – hvor udstyret er pla-

ceret.

VIMS et opslagsværktøj iVEJMAN.I dag anvendes VIMS af mangeVEJMAN brugere. Systemet liggerintegreret og man kan fra fleremoduler ved en »VIMS – opslagsk-nap« aktivere de billeder der liggerpå den pågældende strækningman arbejder med. Integrationenmed VEJMAN skabes via en ODBCdriver, således at VIMS databasenog VEJMAN databasen kan kobles.Anvendes MS SQL eller Oracledatabaser – kan koblingen ligele-des etableres via drivere. �


VIMS billede når man kommer hjem tilkontoret.

Supplement til GIS –håndtering af forskellige GISformaterI forbindelse med kommunesammen-lægningen, står flere kommuner og skalvælge og sammen lægge GIS værktøjer.VIMS som opslagsværktøj er i en ny ver-sion suppleret med en »kort« bruger-grænseflade, som kan importere de for-

I forbindelse med ansøgning fra Overga-ard Gods om tilladelse til komposteringaf spildevandsslam (biomasse fra rens-ningsanlæg) har Aarhus Amt ønsketdokumentation for emission af ammo-niak i omgivelserne. Da Overgaard Godser beliggende nært naturfølsomt områ-de, har amtet oplyst, at tilladelse kunkan gives, hvis der ikke vil forekommeyderligere bidrag til ammo-niakbelastningen i området.

Overgaard Gods har derfori samarbejde med CompSoilDanmark gennemført et fuld-skalaforsøg med måling afammoniakemission ved kom-postering i en prototype afcontainer udviklet af Comp-Soil, der samtidigt har ønsketen kortlægning af lugtbelast-ningen fra et komposterings-forløb på 4 uger til brug vedetablering af anlæg med con-tainere.

Forsøget er gennemført iapril og maj måned 2005med teknisk rådgivning ogbistand fra Rambøll DanmarkA/S.

Fuldskalaforsøget

Ved forsøget er en container fyldt meden blanding af neddelt haveaffald, bio-masse (fra Aaby Rensningsanlæg) ogsand. Oven på blandingen er etableretet biofilter bestående af sigterest frakompostering af haveaffald. Containe-ren har en perforeret hævet indvendig


Containerkomposteringaf spildevandsslam

Af chefkonsulent Per Haugsted Petersen, Rambøll DanmarkA/S, og adm. direktør Per Vestergaard, CompSoil Danmark ApS

Et fuldskalaforsøg på Overgaard Gods har vist, at komposte-ring af spildevandsslam i container kan foretages med enminimal emission af ammoniak og lugt. Forsøget har samtidigtkortlagt lugtbelastningen fra et komposteringsforløb.

Figur 1: Fyldning af container med opblandet slam, haveaffald og sand

dobbeltbund, der muliggør passiv be-luftning under komposteringsprocessen.

Efter to døgn var temperaturen somfølge af den mikrobielle aktivitet oppepå godt 70 grader i den indre zone afcontaineren. Denne temperaturudvik-ling medfører, at der opstår en skor-stenseffekt, der kan forsyne processenmed atmosfærisk luft fra bunden ogderved tilføre ilt til den aerobe nedbryd-ning i containeren.

Under forsøget var containeren luk-ket, og der var monteret et skorstensaf-kast. I dette afkast blev der gennemførtkontinuerte målinger en gang i timen afbl.a. ammoniakkoncentration og luft-strøm. Derudover blev der udtagetrepræsentative lugtprøver i afkastet engang om ugen. Prøverne blev analyseretfor lugtkoncentration på Eurofins akkre-diterede laboratorium i Galten.

Komposteringen blev gennemførtover 4 uger, hvorefter containeren blevtømt. Umiddelbart efter tømningen blevder fortaget målinger af ammoniak- oglugtemission. Efter konceptet skullekomposten i containeren efter de 4ugers kompostering have været kontrol-leret hygiejniseret ved opvarmning af

biomassen til 70 grader iover 1 time inden tømning.Denne hygiejniseringsprocesvar ikke med i forsøget.

Resultater fraforsøgetBeregninger foretaget afRambøll Danmark A/S pågrundlag af de gennemførtekontinuerte målinger afemission af ammoniak (NH3)ved fuldskalaforsøget viser, atder ved etablering af etanlæg efter konceptet vilvære en total emission indender foretages hygiejnisering

�

på 0,011 kg ammoniak per tons tørstofaf biomasse fra rensningsanlæg.

Tilsvarende beregninger foretaget pågrundlag af kompostering i åbne milerover 8 uger – heraf de 3 første ugermed pålagt biofilter - med efterfølgendeeftermodning i 8 uger vil være 0,185 kgammoniak per tons tørstof af biomassefra rensningsanlæg.

På grundlag af de gennemførte ana-lyser og beregninger af lugtemissionener lugtens spredning i omgi-velserne beregnet ved hjælp afspredningsprogrammet OML-MULTI. Ved kompostering af10.000 tons biomasse (TS 20%) fra rensningsanlæg årligtmed anvendelse af CompSoil-containere uden hygiejnise-ring, er lugtbelastningenberegnet til ikke at overskride10 LE/m3 i 99% af tiden i enafstand af 400 m fraanlægget.

Tilsvarende beregninger foret anlæg med kompostering iåbne miler viser ligeledes, atlugtbelastningen ikke vil over-skride de 10 LE/m3 i 99 % aftiden i en afstand af 400 m fraanlægget.

Ved kompostering i miler vilder dog forekomme lugtbe-lastning på op til 15 LE/m3 i enafstand på 400 m fraanlægget i forbindelse medfysisk vending af miler.

Miljøstyrelsens vejledningnr. 4, 1985 »Beregning af lugt-gener fra virksomheder« angi-ver en lugttærskel på 5-10

uden nævneværdig emission af ammo-niak og bidrager derfor kun minimalt tilammoniakkoncentrationen i omgivelser-ne.

Såfremt der ved etablering af etanlæg for kompostering af biomasse frarensningsanlæg tages fornødent hensyntil afstanden til nabobebyggelse, vil derkunne produceres gødnings- og jordfor-bedringsmidler i form af kompost udenvæsentlige gener for naboerne.

Generelt om koncept ogøkonomiOm det generelle koncept og de økono-miske forhold kan CompSoil i øvrigtoplyse følgende.

Konceptet bygger på en behandlings-løsning udført decentralt på kommu-nens rensningsanlæg eller på en centralbehandlingsplads placeret i kommunen.Dette indebærer besparelser i transport-omkostningerne. Samtidig medførerbehandlingsløsningen en miljøgevinstved, at kommunen undgår transporteraf ubehandlet slam oftest over langeafstande.

Behandlingsløsningen er komposte-ring i containerreaktorer. Slam, ristesandog kommunalt modtaget have- parkaf-fald sammenblandes, komposteres oghygiejniseres på ca. 4 uger til frembrin-gelse af et jordforbedringsprodukt, somkommunen frit kan anvende på grønne

arealer. Eventuelle oversky-dende mængder kan afsæt-tes til anden side som en delaf aftalen. Hygiejniseringudføres i et lukket system,og derfor uden afgivelse afemission af ammoniak oglugt.

Behandlingsanlægget eret mobilt og lukket anlægs-system, hvor CompSoil fore-står driften, således atbehandlingsprocessen ikkemedfører øget tidsforbrughos den enkelte kommune.

Priser beregnes ud fra de3 affaldsprodukters kvalitetog på basis af mængder,samt på basis af nuværendeomkostninger ved bortskaf-felse af ristesand og behand-ling af have- parkaffald, derpåvirker fastsættelsen af denrealistiske slampris, der kanvariere mellem 350 – 600 kr./ ton.

�


Figur 3: Årlig gennemsnitlig spredning af ammoniak fra containerkomposteringsanlæg på OvergaardGods ved kompostering af 10.000 tons slam/år

LE/m3 som værende acceptabel ved virk-somhedsdrift i boligområder, og at enlugttærskel, der er op til 3 gange højere,i visse tilfælde kan accepteres i indu-striområder og åbne landområder.

Vurdering af fuldskalaforsøgetKompostering i containere uden hygiej-nisering vurderes at kunne foretages

Figur 2: Monitering af bl.a. ammoniakemission og udtagning af lugtprøver

Kommunalt EntreprenørForum (KEF)gennemfører med deltagelse af syvkommuner et udviklingsprojekt, hvorelementer såsom procesbenchmarking,kompetenceudvikling og vidensdelingindgår i de næste 9-10 måneders pro-jektarbejde.

De deltagende kommuner er: • Bornholms Regionskommune -

Vej & Park Bornholm • Esbjerg Kommune -

Entreprenørafdelingen• Helsingør Kommune -

Virksomheden Park & Vej• Horsens Kommune - Driftsgården• Ringsted Kommune –

Entreprenørafdelingen• Roskilde Kommune –

Park- og Vejafdelingen• Aabenraa Kommune - Vej og Park

Projektet starter i november 2005 ogmed fokus på, at de deltagende entre-prenør-enheder i fællesskab får tilførtviden og udviklet deres organisationermed det formål:• At forbedre produktiviteten• At forbedre kvalitet og borgerservice• At forbedre forståelse for forskelle og

ligheder i opgaveløsning• At forbedre kompetencer og medar-

bejderforhold Målet er helt konkret at gennemføre

»her og nu tiltag« og at igangsætte oggennemføre langsigtede udviklingsakti-viteter.

De metoder, der vil blive brugt til at ska-be udvikling hos de deltagende entre-prenørenheder, er:• Diskussion af fælles problemstillinger,

generel videndeling og inspiration • Udvikling af ideer og metoder i fæl-

lesskab• Undersøgelse af baggrunde og årsa-

ger til gode resultater hos deltagerne• Besøg hos andre deltagere for i prak-

sis at se og undersøge, hvad der lig-ger til grund for succeshistorierne.

Projektet gennemføres i seks faser, hverstartende med en workshop og efter-fulgt af »hjemmearbejde«. På hverworkshop vil projekterfaringer og -resul-tater blive diskuteret, og deltagerne vilblive forberedt på de efterfølgende pro-jektaktiviteter. Derudover vil emner affælles interesse blive taget op. Mellemde seks workshops gennemfører delta-gerne bl.a. dataindsamling, besøg hoshinanden og igangsætter forbedringstil-tag.

Projektet er baseret på stor deltagerind-dragelse, idet der til nærmere behand-ling, udvælges et antal procesområder,som er bredt dækkende for deltager-

kredsens daglige opgavevaretagelse. De udvalgte procesområder vil blive

beskrevet og diskuteret for herigennemat få en fælles forståelse for forbedrings-ønsker, problemområder, kendskab tildeltagernes succeshistorier og de bedsteeksempler på udførelsen af arbejdsopga-verne (= Best Practice).

De udvalgte områder vil blive beskre-vet ved hjælp af nøgletal, procesbeskri-velser og vurderinger af kompetence-og medarbejderforhold.

Senere i projektet vil hver deltagendeentreprenørenhed få mulighed for at gåmere i dybden med afgrænsedearbejdsområder.

Efter en grundig forberedelse, herun-der udformning af relevante spørgsmålgennemføres virksomhedsbesøg blandtdeltagerne. De entreprenører, der skalbesøges, er nøje udvalgt efter, hvor mankan hente mest viden. Under besøgeneundersøges årsagerne til den pågælden-de entreprenørenheds gode resultaterog succeshistorier.

Når besøgene er gennemført, gen-nemgås alle observationer, den indsam-lede viden og gode ideer. Efter en grun-dig gennemgang, hvor fordele og ulem-per, forbedringsmuligheder og omkost-ninger afvejes, omsættes den indsamle-de viden og ideer til konkrete forbed-ringstiltag til efterfølgende implemente-ring. �


Best Practice– et udviklingsprojekt for kommunale entreprenører

Af entreprenørchef og formand for Kommunalt EntreprenørForum Bjarne Freund-Poulsen

Syv kommunale entreprenør-enheder indgår i et udviklings-projekt i regi af KommunaltEntreprenørForum. Fokuspunkterer bl.a. kompetenceudvikling og vidensdeling.

I mange fælleskommunale selskabersvedtægter er det reguleret, hvilke øko-nomiske konsekvenser det skal have,såfremt en kommune ønsker at udtrædeaf fællesskabet. Sådanne vilkår sigtermod at motivere deltagerne til at bakkeop om fællesskabet, og giver derfor ofteikke den udtrædende »utilfredse« kom-mune andel i en eventuel formue.

På disse betingelser kan strukturrefor-men indebære en tilfældig økonomiskbelastning af en udtrædende interessentog tilsvarende gevinst for de øvrigeinteressenter, og rimelighedshensyntaler således for, at der sker en mereligeværdig økonomisk udligning efterensartede principper både ved udtræ-den og indtræden. Det modsatte kanselvfølgelig også være tilfældet, hvis derer store uafdækkede forpligtelser iaffaldsselskabet.

Konsekvenser og eventuelafregning ved manglendemængder

»Hvile-i-sig-selv princippet« har som situdgangspunkt, at en forsyningsvirksom-heds udgifter fuldt ud finansieres overtaksterne, således at udgifter og indtæg-ter over en årrække balancerer. Dettesker i praksis ved, at der ved gebyrbe-regningen/takstfastsættelsen sker enopgørelse af de samlede omkostningerved en aktivitet og disse divideres medden omsatte mængde.

Investering i kapitaltunge affaldsfor-brændingsanlæg eller deponier er base-ret på en forventet mængde affald frainteressenterne. Hvis en eller flere afinteressenterne træder ud af interessent-skabet og dermed ikke længere leverermængderne til anlægget, vil dette have

negativ effekt for taksten for de tilbage-blevne. Der kan være vedtægtsbestem-melser, der tilsiger, at den udtrædendepart skal dække det tab, som vedkom-mendes udtræden forårsager for deandre.

Notatet til Reno-Sam dokumenterer,at taksten for de tilbageblevne kan stigevæsentligt – eller med andre ord at eninteressent påfører de øvrige et væsent-ligt tab.

Den væsentlige indvirkning på takst-størrelsen kan håndteres på en af føl-gende måder: • Afregning af et beløb til dækning af

fremtidige takststigninger• Fortsat levering af mængder i en

given periode• Fortsat deltagelse i interessentskabet

Afregning af et beløb til dækning affremtidige takststigninger kan i praksisblive et væsentligt beløb, især fordi derforventeligt også skal betales takst der,hvor affaldet faktisk behandles i stedetfor. Den erstatning, en udtrædendeinteressent skal betale, skal reduceresmed de mængder, som f.eks. et for-brændingsanlæg kan skaffe fra andenside. Manglende mobilitet på markedetindebærer imidlertid, at dette i praksisvil få begrænset betydning.

En aftale mellem fællesskabet og denudtrædende part om fortsat levering afmængder kan løse problemet, men kansamtidig skabe andre problemer i for-


Af statsaut. revisor Henrik Holst, Skive og statsaut. revisor Per Timmermann, København, PricewaterhouseCoopers

I oktober bragte Stads- og havneingeniøren en artikel, hvor enrække generelle forhold, som har betydning for de fælleskom-munale selskaber i forbindelse med strukturreformen blevbeskrevet. I denne artikel, der er baseret på et notat til Reno-Sam, vil vi komme ind på mere konkrete økonomiske forhold,når der sker ændring i et fælleskommunalt selskabs ejerkreds.

Kommunale fællesskaber og strukturreformen– konsekvenser af ændret ejerkreds

hold til det nye selskab, som interessen-ten eventuelt skal indtræde i. Enmængdeaftale kan f.eks. løbe over enperiode, der, dels dækker afskrivningenaf anlægget, dels tager hensyn til at sel-skabet kan få tid til at justere de fasteomkostninger.

Med henblik på en identifikation ogdokumentation af de mængder, der kanvære tale om, er det vor opfattelse, atfællesskabet kan hente inspiration i denbeskrivelse af affaldsstrømmene, der erangivet i »Råd & Vink« (Miljøstyrelsen,1999). Især de interne affaldsstrømmekan give vanskeligheder, hvorfor enaffaldsstrømsanalyse kan give sikkerhedfor, at alle væsentlige affaldsstrømme ermed.

Affaldsstrømsoversigten skal hereftersuppleres med de affaldsstrømme, somden udtrædende interesent står for, ogde afledte effekter for de interne affalds-strømme.

En tredje løsning på mængdeproble-met kan være, at den nye sammenlagtekommune fortsat deltager i interessent-skabet. Herved kommer den nye kom-mune til at deltage i to affaldsselskaber,hvilket giver ekstra administration – menprincipielt bør det kunne fungere.Modellen understøtter ikke samarbejds-tanken i de kommunale fællesskaber –og måske kan resultatet blive en øgetinteresse for sammenlægning af affalds-selskaber.

Værdiansættelse af etaffaldsselskabUd over mængdeproblemerne er derspørgsmålet om andelen i virksomhe-dens formue, hvilket kræver en værdi-ansættelse af selskabet.

For virksomheder, der har til formål atindtjene et overskud, anvendes oftestmetoder, der er baseret på, hvad virk-somheden kan indtjene af likviditet ifremtiden. Disse betalingsstrømme dis-konteres tilbage til nutidsværdi. »Hvile-i-sig-selv-princippet« indebærer imidler-tid, at en sådan opgørelse i teorien vilvise en værdi på 0 kr. fordi der ikke kantrækkes penge ud af selskabet. På denanden side har de aktiver, der er anskaf-fet, og den knowhow, der er oparbej-det, en nytteværdi for brugerne. F.eks.har en gummiged til brug på et deponien nytteværdi, også selv om den i regn-skabet er udgiftsført – og denne værdikan værdisættes. Herudover kan dervære ikke-bogførte forpligtelser, der skaltages hensyn til ved opgørelsen afaffaldsselskabets værdi.

Der er således behov for en korrigeretregnskabsmæssig opgørelse, der ikke

tager udgangspunkt i regnskabslovgiv-ningen, men i de reelle værdier og for-pligtelser. Denne opgørelse dannergrundlag for afregning ved udtrædenog indtræden. Såfremt der foreliggervæsentlig vurderingsmæssig usikkerhed,kan det eventuelt aftales, at afregningdelvist udskydes til et tidspunkt, hvorusikkerheden er afklaret.

Ved en ny interessents indtrædengælder »hvile-i-sig-selv-princippet« ogsåfremover ved takstberegningen. Forestil-ler man sig, at den ny indtrædende skalbetale en sum for at indtræde, er dettesom udgangspunkt en betaling til ejer-ne/de oprindelige brugere, der skalkompenseres for den »opsparing«, derer sket i affaldsselskabet. I princippet skalmerbeløbet komme de oprindelige bor-gere/affaldsbrugere til gode via nedsæt-telse af gebyret fra kommunen, men detvil komme an på de konkrete forhold –herunder om betaling etableres i form afindskud, der kan forrentes.

Balancen og den beregnede egenka-pital er udelukkende til brug for afreg-ning ved ind-/udtræden, og derfor inde-bærer f.eks. en opskrivning af anlægikke, at taksten for de eksisterende inter-essenter bliver øget.

Den indtrædende kommune skalfinansiere betalingen via affaldsgebyrer-ne til borgerne. Såfremt der skal betalesfor at komme med i et affaldsselskab,skal den indtrædende kommunes bor-gere betale for dette, eventuelt kankommunekassen finansiere betalingenover en periode.

Opgørelsen af værdien af affaldsselska-bet og dermed interessentens andel kanderfor have tre konsekvenser:

• Der afregnes ikke noget beløb (akti-ver og forpligtelser går lige op)

• Der betales til de gamle interessenter• De gamle interessenter skal betale

Da et affaldsselskab består af flere for-skellige aktiviteter med dertil hørendetakstberegninger, kan der være aktivite-ter, der skal betales for og andre, derskal modtages penge fra.

Specifikt vedrørende affaldsforbrænd-ingsanlæg kan der være tilfælde, hvoropgørelse af anskaffelsessum og afskriv-ningsperiode kan være forbundet medmeget store vanskeligheder. I det tilfæl-de kan en metode med opgørelse af engenanskaffelsesværdi med efterfølgendetilbagediskontering og nedskrivning bli-ve aktuel. Vi har erfaring for, at der i for-bindelse med vurderingen af affaldsfor-brændingsanlæg inden for de senere årer sket en beregning af anlæggets

nyværdi - hvad ville det koste at opføreet tilsvarende - og herefter tilbagedis-kontere prisen og afskrive den over denforgangne tid. Vedrørende deponerings-anlæg ser vi særlige problemer med for-pligtelserne, og især dem der ikke nød-vendigvis er bogført, f.eks.:• Efterbehandling, herunder perkolat-

forpligtelse• Nedlukning, herunder slutafdækning

mv.

Målingen af perkolatforpligtelsen kanske på basis af de forventede mængderperkolat og den pris, det afregnes med.Forpligtelsen kan derefter tilbagediskon-teres til nutidsværdi og reducere depo-niets værdi. Dette gælder tillige de kon-trol- og driftsopgaver, der hører med tilefterbehandlingen.

Ligeledes skal der ske slutafdækningog udføres en række nedrivnings- ogoprydningsaktiviteter, og også denneomkostning kan beregnes til nutidsværdi.

En særlig problematik relaterer sig tilden latente miljørisiko, der eksisterer iform af en uforudsigelig miljøskade/ud-sivning af miljøfremmede stoffer, derkræver en akut afhjælpsforanstaltningog eventuel en egentlig oprensning.Denne risiko er vanskelig at kvantificere,hvorfor der eventuelt må indgås særskiltaftale herom.

Øvrige forpligtelserØvrige forpligtelser kan f.eks. vedrørefølgende: • Feriepenge og overarbejde• Tjenestemandsforpligtigelse• Leasing• Miljø• Retssager• Det kommunale tilsyn/offentlig plan-

lægning• ToldSkat, herunder affaldsafgift• Kontrakter i øvrigt

Metoderne til identifikation af disse for-pligtelser kan være forskellige. Gennem-gang af nævnte liste med selskabetsledelse kan være en god start . Det erdog vor opfattelse, at skulle der efter enaftales indgåelse komme væsentlige ikkeindregnede omkostninger, kunne dertages højde herfor i indtrædelsesaftalen.

Ved virksomhedsoverdragelser i detprivate erhvervsliv anvendes ofte begre-bet »Due Diligence« om den under-søgelse, som de to parters advokater ogrevisorer udfører. Dette omfatter ogsåen undersøgelse af de nævnte forpligtel-ser som nævnt ovenfor, og praksis herfrakan anvendes i større eller mindre måle-stok. �



Lyon og Ruhr har været rejsemål for KTCs studieturede sidste par år. I år gik turen til Lissabon.

Turen havde 45 deltagere – primært politikere ogembedsmænd. Og vi skal hilse og sige at deltagernefik gået mange kilometer og blev fyldt op med mangeindtryk – og forhåbentligt inspiration til arbejdet.Diskussioner og erfaringsudveks-ling med deltagere fra andrekommuner er et vigtigt element istudieturene. Som en tilfreds tur-deltager udtrykker det: »I en travlhverdag er det sjældent man fårtid til at møde og tale med kolle-gaer fra andre kommuner. Detgiver en tur som denne lejlighedtil samtidigt med at man fårmange gode indtryk med hjem.«

Selvfølgelig var der også pladstil at opleve Fadoen – en alvorlig musikgenre med etvemodigt anstrøg og det portugisiske køkken på godtog ondt.

KTCs studietur til Lissabon var planlagt og blev gui-det af Jens Michael Nielsen i samarbejde med PaulBørling,SBS.

»Docas« – en ny havnefrontHavnefronten »Docas« er et nyere eksempel på plan-lægning i Lissabon, hvor havnefronten mod flodenTejo er omdannet til et levende område med langepromenader og mange restauranter og forlystelser.

Frem til Nellikerevolutionen i 1974 var Lissabonmildt sagt forsømt og overgan-gen til demokratiet bød på man-ge byplanmæssige udfordringer –både i form af renoveringsbehov,men også behovet for at opførenye boliger til bl.a. de mangehundrede tusinder indvandrerefra de tidligere portugisiske kolo-nier. Mange af disse boede i førsteomgang i decideret slum opført afblik og pap som vi kender fra den3. verden i dag. De mange nye

etageboliger som blev opført i løbet af 70`erne og80`erne er ikke alle vellykkede – landet savnede godearkitekturtraditioner.

EXPO 98 – Parque de Nacoes Beslutningen om at holde verdensudstillingen i Lissabon

LISSABONLISSABON - mellem

KTCs studietur 2005:EXPO 98-området var hovedattraktionen på KTCs inspirationstur til Lissabon ioktober. Men også en levende havnefront og mange byområder med spændendehistorie og planlægningsmæssige udfordringer var en vigtig del af den spændendetur. Og så diskussionerne med kollegaer og pleje af netværket!


em fortid og fremtid

i 1998 blev en sand saltvandsindsprøjtning for byenmed udviklingen af det gigantiske udstillingsområde.

I 1994 blev dannet et udviklingsselskab med finansi-ering fra både den portugisiske stat og byen Lissabon.Udviklingsselskabet fik stillet de 330 ha til rådighed afstaten, som også har finansieret en række nye infra-strukturanlæg i området. Parque Expo-selskabet danne-

de interesse. Men området er med boliger til 25.000mennesker og 18.000 arbejdspladser og mange rekre-ative tilbud også en levende bydel for portugiserne.

Oriente Stationen er et spektakulært vartegn forexpo-området. Stationen er tegnet af den spanskekunstner og ingeniør Santiago Calatrava. De giganti-ske glasoverdækninger giver flotte indtryk. Stationen

de desuden en langrække underselskabermed specifikke ansvars-områder, hvor også pri-vate investorer deltog.

Og der var brug forudviklingskapital forområdet var i 1994 etplanlægningsmæssigtmareridt bestående afslum, industri, affalds-pladser og militærtskrotaffald fra Portu-gals mange kolonikri-ge.

Området strækkersig over en 5 kmstrækning langs Tejo-

floden og er opdelt i forskellige områder med boligerog erhverv.

I udstillingsåret 1998 havde EXPO-området i periodenfra maj til september i alt 10 mill. besøgende, og erefterfølgende også blevet en turistattraktion af bliven-

er bygget til at betjene 200.000 mennesker dagligt. Vasco da Gama broen, Den portugiske Pavillion

tegnet af den portugisiske arkitekt Alvaro Siza Viera tilexpo 98 samt det store akvarium i området er andrespændende kulturelle og planlægningsmæssige ople-velser i området.

Se mere om EXPO 98-området Parque Expo påwww.parqueexpo.pt

Michael Nørgaardredaktør, Stads & havneingeniøren

LISSABON-billederLISSABON-billederKTCs studietur til Lissabon bødpå mange flotte fotomotiver. Vibringer her et lille udvalg af demange billeder som vi har mod-taget fra turdeltagerne.Alle deltagere i turen modtageren CD med de indsendte fotos.

Oriente Stationen i Expo 98 områdetFotograf: Carsten Torrild, Ringsted Kommune

Overblik – én af turens guider Jens Michael NielsenFotograf: Svend Jacobsen, Hjørring

TrapperumFotograf: Uwe Jacobs, Køge

En af dekarakteristiskesporvogne iLissabonFotograf: Jens NørgaardNielsen, KMD


vejområdet i Rønnede Kom-mune i 1998.

Debat omlokalisering afgolfbanerDen 1. november 2005 holdtMiljøministeriet i samarbejdemed Dansk Golf Union enkonference om lokalisering afgolfbaner i Danmark. Derdeltog hen ved 100 personerfra kommuner, amter, orga-nisationer og golfklubberrundt om i landet.

Konferencen fokuseredepå de forskellige interesserog mulige konflikter, somkan opstå i forbindelse medlokalisering og planlægningaf golfbaner.

En række af indlæggene påkonferencen kan læses påSkov- og Naturstyrelsenshjemmeside www.sns.dk

Vejcentre skalstyrke den lokaletilstedeværelseDen helt centrale rolle for deseks nye vejcentre går ud påat styrke Vejdirektoratets til-stedeværelse i lokalsamfun-det. Dette rummer flereaspekter.

Et vigtigt aspekt er nærhe-den til borgerne: Medvejcentrene rykker Vejdirekto-ratet ud der, hvor borgere og

virksomheder er, og kanf.eks. effektivt besvare hen-vendelser og servicere lokal-området.

Et andet centralt aspekt ersamspillet med de lokalevejbestyrelser: Vejcentreneskal have »det lokale over-blik« på tværs af kommuneg-rænser i området. De skalmed udgangspunkt i detteoverblik facilitere et bredtsamarbejde mellem de lokalevejbestyrelser og styrke koor-dinering og planlægning påvejområdet. Et af målene erat sikre et sammenhængen-de og ensartet niveau forfremkommelighed på vejnet-tet.

Vejcentrene skal desudenstå for udførelsen af de kon-

krete opgaver på vejnettet,som f.eks. vintertjeneste, pri-oritering af belægningsarbej-der, mindre anlægsprojekterosv. Læs mere på www.vejsektoren.dk

Vejledning omvaretagelse aflandskabshensyn ikommuneplanlægningen

Skov- og Naturstyrelsen erved at udarbejde en vejled-ning om varetagelsen aflandskabshensyn i kommu-nalplanlægningen. Vejlednin-

Driftslederen 2006 .....................................................................................30.-31. ......jan.Udbud af kloakopgaver.................................................................................6.-8. ......feb.Lokal Agenda 21 ...................................................................................................9. ......feb.Skimmelsvampe ..................................................................................................21. ......feb.Grundkursus i spildevandsrensning......................................................22.-24. ......feb.Optimering af mekanisk rensning.........................................................27.-28. ......feb.Håndtering af jord .....................................................................................27.-28. ......feb.Administration af lokalplaner .......................................................................27.. ......feb.Administration af kloak ................................................................................2.-3. .....mar.Ledelse af teknik- og miljøforvaltninger.................................................2.-3. .....mar.Grønne regnskaber .........................................................................................6.-7. .....mar.Miljøgodkendelser...........................................................................................8.-9. .....mar.Pumpetræf 2006...................................................................................................9. .....mar.Pumpetræf 2006, Avedøre..............................................................................16. .....mar.Drift af genbrugsstationer - modul 2..................................................16.-17. .....mar.Funktionskrav for afløbssystemer .........................................................20.-21. .....mar.Vandløbstilsyn og -administration .......................................................20.-21. .....mar.Jordforurening fra villaolietanke ..................................................................22. .....mar.El på renseanlæg ................................................................................................23. .....mar.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Sætternissen påspilI vores novembernummerindsneg sig desværre enmenningforstyrrende fejl iartiken »Knallerter sprederutryghed på cykelstier«, idetforfattere og indledning varforkert. Artiklen er retteligskrevet af Michael LevisenNielsen og Ole Vad Nielsen,Dansk Cyklist Forbunds lokal-afdeling i Aalborg og GretheAndreasen, Kvarterløft Aal-borg Øst. Artiklen med denrigtige indledning kan læsespå www.stadhavn.dk.

Rejselegat til KTC-medlemTeknisk direktør Erik Jesper-sen, Slagelse Kommune, fikAsfaltindustriens rejselegat2005. Prisen er på 25.000 kr.Prisen blev uddelt i forbin-delse med Vejforum 2005,der blev afholdt i Nyborg islutningen af november. IbFrandsen, Asfaltindustrien,sagde i sin begrundelse, atErik Jespersen får prisen forsin indsats for at bryde vejenfor nye samarbejdsformerbl.a. det velkendte udbud på

Teknisk direktør Erik Jespersen, sla-gelse, fik Asfaltindustriens rejselegat2005.

�


gen ventes færdig i slutnin-gen af 2006.

Vejledningen vil bygge påen metode til at kortlæggeog vurdere landskabetskarakter og til at udarbejdestrategier for landskabsudvik-lingen. Metoden er udvikletpå regionalt niveau i et sam-arbejde mellem Århus ogFyns amter, Skov- ogNaturstyrelsen og Center forSkov, Landskab og Planlæg-ning. Der er nu udgivet enarbejdsrapport om metoden:»Landskabskaraktermetoden- et kompendium«.

Arbejdsrapporten er ennotesamling, der beskriverog illustrerer diverse trin imetoden.

Publikationen »Landskabs-karaktermetoden - et kom-pendium« kan hente påSkov- og naturstyrelsenshjemmeside www.sns.dk .

Hvidovre rådgiverom miljøHvidovre Kommune sigterefter hverdagen og hushold-ningskassen for at øge bor-gernes bevidsthed om ener-giforbruget.

I Hvidovre Kommune harTeknisk Forvaltning for længstputtet den løftede pegefingeri lommen i arbejdet for at øgebevidstheden om miljøs-pørgsmål og ressourcefor-brug. Borgerne bliver tilbudtat låne kompostbeholdere,cykelanhængere og ukrud-tbrændere, og nu får dehjælp til at spare på hushold-ningsbudgettet. Det sker i ethusstandsomdelt hæfte medtitlen »Spar på energien – sådet betaler sig«.

De gode råd, som Hvidov-res borgere har fået ind adbrevsprækken, drejer sig bl.a.om isolering af huset, udluft-ning, standby på elektriskeapparater, at drikke poste-vand i stedet for købevandpå flaske; om bilvask ogandre vaskevaner.

Det er Hvidovre Kommu-ne, de lokale fjernvarmesel-skaber, NESA og HNG, der ifællesskab har udarbejdethæftet. Hæftet er blevet fulgt

op af en »Energidag« forkommunens borgere oginstitutioner.

Kilde: Hvidovre Kommune

Styrket håndhævelseMed forbillede fra det sven-ske Miljöbrottsråd oprettermiljøministeren et samar-bejdsforum mellem mil-jømyndigheder, politi oganklagemyndighed om mil-jøstraffesager både lokalt ogpå statsligt niveau.

»Danmark har en megetomfattende miljølovgivning,men regler er kun gode, hvisde overholdes i den virkeligeverden. Derfor sætter jegfokus på håndhævelse. Måletmed samarbejdsforummet eren mere effektiv håndteringaf miljøstraffesager. Det skalblandt andet sikre en bedreudveksling af erfaringer medmiljødomme og miljøkrimi-nalitet, vurdere bødestørrel-ser og give mulighed for, atde forskellige myndighederkan gennemføre kampagner ifællesskab«, siger miljømini-ster Connie Hedegaard.

Større bøder til miljøsynde-re og bedre vejledninger tilkommunerne om, hvordanmiljøreglerne skal bruges oghåndhæves, er andre af mil-jøminister Connie Hedega-ards initiativer inden forhåndhævelse af miljølovgiv-ningen. Kommunerne over-tager i forbindelse med kom-munalreformen en del af deopgaver, som nu ligger iamterne, herunder tilsynsop-gaver.

»Sanktioner overfor lovo-vertrædelser er et nødvendigtled i enhver lovgivning, ogdet må ikke kunne betale sigat overtræde miljøreglerne.Men den overordnedebestræbelse må naturligvisvære at undgå lovovertrædel-ser. Der skal derfor være kla-re, overskuelige retningslinjerfor, hvordan reglerne skalbruges og håndhæves«, sigerConnie Hedegaard.

Ministeren har foreslåetmarkant højere bøder til ski-be, der bevidst lukker olie udi danske farvande, og tagetskridt til at styrke håndhævel-

sen på kemikalieområdetgennem stærkere kontrolmed produkter og bedrekommunikation med virk-somhederne.

Kilde:pressemeddelelse frawww.mst.dk

60.000mobiltelefoner ikloakken!Der skylles flere og fleremobiltelefoner ud i toilettet. IFinland klager rensningsan-læg over problemet, dergiver forstoppelser og højerevandpriser.

På rensningsanlæggetLynetten, der behandler spil-devand fra otte kommuner iStorkøbenhavn, kender manogså problemer, men der fin-des ingen tal på, hvor mangemobiltelefoner, der gemmersig i de 350 tons affald, derårligt sorteres fra spildevan-det.

Det anslås, at der skylles600.000 mobiltelefoner ud ide britiske toiletter. Omsat tildanske forhold svarer det til,at der herhjemme dumpescirka 60.000 telefoner i toilet-tet. Kilde:www.computerworld.dk

Høringssager

I perioden 21. oktober til30. november 2005 har fag-grupperne afgivet svar i føl-gende sager:

Udkast til bekendtgørelseom eftersyn af kedel- og var-meanlæg i bygninger

Implementering af lov omMiljøvurdering af planer ogprogrammer (lov nr. 316 af5. Maj 2004) i kommunen

Miljøministeriets udvalg forplanlægning og detailhandel

Udkast til vejledning i part-nering

Ændring af miljøbeskyttel-sesloven - overførsel af kom-petence til staten til at klassi-ficere skibe som affald

Udkast til cirkulære omindberetninger for 2005 omjordforurening

Serviceeftersyn af vandsek-toren

Forslag til lov om ændringaf færdselsloven

Forlængelse af betingelser-ne for undtagelse af glasem-ballage fra de grænseværdierfor tungmetaller, der er fast-sat i emballagedirektivet94/62/EF

Ændring af miljøbeskyttel-sesloven (producentansvarfor biler)

Lov om ændring af lov omalmene boliger mv. og andrelove (Den almene sektorsmidler og indsatsen modghettoisering)

Vejledning om god bygge-sagsbehandling

DANVA´s detaljeredestandkontoplan

Materiale til undergruppenfor punktkilder under sektor-standardiseringsgruppen formiljødata

Ny bekendtgørelse ombekæmpelse af bjørneklo

Vejledning vedr. kontrolmed krydsoverensstemmelse

KTC Viden CenterVed udgangen af nov. er der:Antal brugere: 4275Kompetencepersoner: 1069Antal afsnit: 1280

KTCnyt

www.ktc.dk

Runde dageI januar måned 2006 kanfølgende fejre:50 år09-01 Teknisk direktørBjarne Holm Markussen Lyng-by-Taarbæk Kommune

60 år31-01 Teknisk chefOle MatzenMunkebo Kommune

70 år08-01 Fhv. Teknisk chefErik EriksenTidl. Kerteminde Kommune

75 år22-01 Fhv. StadsingeniørHans Georg KjærTidl. Hjørring Kommune

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingCarl Bro Gruppen,


M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskomprimato-rer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ArbejdsmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dk

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Salgskontoret INBYAGRO ApS.Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.L elementer/betontanke/vægelementer.

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerBroconsult

www.broconsult.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: eltelnetworks.dk

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

ForsyningsteknikHedeselskabet Miljø og Energi A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

ForureningsundersøgelserBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


Leverandørtiltekniskforvaltning



COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.rFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarELTEL NETWORKS,

Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, over-dækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg, affalds-neddelere.


Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger,også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning ogborgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-dataLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web- løsninger.Århus tlf. 87 38 61 11.Esbjerg tlf. 36 97 36 30.Roskilde tlf. 46 30 03 00.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Leverandørtiltekniskforvaltning


Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32.www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle former for hav-ne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde,kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbe-skyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsar-bejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samtalle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE technology, SøborgTlf. 39 55 59 99 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 5969.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og VandmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S


NedrivningGolder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N.

www.golder.comTlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl.Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med mil-jøsanering og nedrivningsarbejder.Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.


LeverandørtiltekniskforvaltningNedsivning

Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/SMarielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

OverdækningerSalgskontoret INBYAGRO ApS.

Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabs-faciliteter

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.com/dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsug-ning, kloakrensning.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringELTEL NETWORKS,

Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected] • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for led-ningsrenovering«.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 35 16 00Viborg tlf. 87 28 10 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 99 30 12 00Roskilde tlf. 46 30 03 10www.hedeselskabet-me.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingHedeselskabet Miljø og Energi A/S


Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hedeselskabet.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,


ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: eltelnetworks.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SpildevandsrensningCarl Bro Gruppen,


H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Trafiktællinger- og analyserEfterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

ToiletbygningerDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 11146

Torsdag den 27. april Politisk debat om

fremtidens affaldssektor

• CONNIE HEDEGAARD

Miljøminister

• VAGN LARSEN

Formand for RenoSam

• PERNILLE BLACH HANSEN

Miljøordfører Socialdemokraterne

• FORMAND FOR KLMiljø- og forsyningsudvalg

• EYVIND VESSELBO

Formand for Det energipolitiske udvalg

• JØRGEN DOHRMANN

Miljøordfører Dansk Folkeparti

• JOHANNES POULSEN

Miljøordfører Det Radikale Venstre

• STEN GADE

Miljøordfører SF

Tre workshops:1) Hvem skal brænde affald i fremtiden? 2) Tiltag og miljømål i affaldssektoren3) Kommuner og affaldsselskaber

Hele programmet kan fås på:Tlf. 4675 6661 eller www.renosam.dk

Konferencen er en del af RenoSam’s årsmøde 26. - 28. april 2006

AFFALD 2006

Reform &Reorganisering

KonferenceFredericia

Documents

Stads & Havneingeniøren December 2005