Stads & Havneingeniøren Januar 2005

stads&havneingeniøren

JANUAR 1 u 2005

fagblad for teknik og miljø

Plus »Orientering fra Foreningen For Energi & Miljø«

Parallelvej 22800 Kongens Lyngbywww.cowi.dk

Broer, tunneler og havne– en velfungerende infrastruktur

En velfungerende infrastruktur er en vigtig faktor i udviklingen af det danske samfund. Dette omfatter også broer, tunneler og havne.

COWI har mange års erfaring som sparringspartner, både i forbindelse med drift & vedligehold af eksisterende infrastruk tur og anlæg af nye broer, tunneler og havne. COWI yder rådgivning bl.a. indenfor:

• Registrering og kortlægning• Planlægning & gennemførelse af drift & vedligehold• Implementering af forvaltningssystemer, IT & GIS i organisationer• Forunderøgelse, handlingsplaner og beslutningsgrundlag

for fornyelse, udbygning og nyanlæg• Ressourcepersoner til tværgående projektteams• Udbud og styring af anlægs- og driftsentrepriser• Uddannelse og træning af ledere og medarbejdere

COWI Sjælland, Lolland Falster

Eksisterende broer:Jens Sandager [email protected]

Nye broer:Peter [email protected]

COWI Jylland, Fyn

Broer/havne:Teddy Pedersen [email protected]

Broer/havne:Frans [email protected]

Tunneler:Torsten Mø[email protected]

Havne:Ole Juul [email protected]

Stadshavne_jan05.indd Sec11 10-01-2005 13:57:58

3

Forsidebillede:Københavns Havn set fra Operaen. Foto:mna

Kommunernes byggesagsbehandling er igen til debat. Denne gang somfølge af rapporten fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, »Kommunernes Byg-gesagsbehandling, oktober 2004«. Rapporten sætter fokus på en langrække aspekter omkring tilrettelæggelsen og de lokale prioriteringer afbyggesagsbehandlingen i kommunerne.

Der er imidlertid grund til at understrege, at rapporten ikke kan dannegrundlag for en generel kritik af kommunernes sagsbehandling. Dertil errapporten alt for normativ og uden den nødvendige dokumentation.

Rapporten har fokus på de byggelovstekniske aspekter af byggesagsbe-handlingen, og udtrykker ikke i særlig høj grad forståelse for den nødven-dige prioritering af eksempelvis de lokalplanmæssige forhold. Det er ellerset område, som får stadig større betydning i kommunerne, da vi arbejderaktivt med kvaliteten af vores by- og boligmiljøer. Byggeriets udformning,materialer og placering er lige så væsentlige elementer i byggesagsbe-handlingen som sikkerhed, miljø, brandkrav mv.

Kommunerne må afveje og balancere disse mange krav og hensyn på etfornuftigt niveau. Vi kan føre kontrol og tilsyn ned til mindste detalje, hvisønsket. Men det er og bliver en politisk prioritering, hvor mange sam-fundsmæssige ressourcer man ønsker skal anvendes på myndighedskon-trol af byggeri. Hvor lovgivningen rummer mulighed for lokal prioriteringog fortolkning, er det naturligt, at denne mulighed udnyttes. Og det gæl-der både op- og nedprioriteringer af de forskellige aspekter ved bygge-sagsbehandlingen.

Rapporten rummer en lang række anbefalinger, som bestemt er værd atdrøfte både lokalt og med styrelsen og KL. Eksempelvis er spørgsmåletom, hvordan kvaliteten af ansøgningsmaterialet kan forbedres meget cen-tralt, ligesom spørgsmålet om inddragelse af teknisk bistand i sagsbe-handlingen. Centralt er også spørgsmålet om, der er behov for øget vej-ledningsmateriale – fx i form af standardiserede tjeklister.

Fra kommunernes side ser vi meget gerne Erhvervs- og Byggestyrelsen gåforan i et sådant arbejde. Vi ser også meget gerne styrelsen indtage enmere offensiv rolle i forhold til at få den almindelige borger til at forstå oganerkende byggelovgivningens kompleksitet og betydning.

teknisk direktør Peter ClausenHelsingør Kommune

formand for KTCs bestyrelse

Et fundament at bygge på!

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Stads- ogKommunegartnerforeningensamt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødTlf. 45 81 91 03 - Mobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats, reproduktion og tryk:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Abonnementspris:Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl.I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

JANUAR 2005Nr. 1 • 96. årgang

Lederaf teknisk direktør Peter Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Biogasanlæg – et aktiv for det lokale miljø og lokalbefolkningenAf Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug ogformand for Brancheforeningen for Biogas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Den tekniske chef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Fod på KunstenAf Vibeke Holmbo, Hostebro Kommune,Eva Møller Sørensen, C.F. Møllers Tegnestue og Jan Find, COWI . . . . 16

Fælles plangrundlag i TrekantområdetAf arkitekt Ulla Sandgaard, Vejle Kommune ogPlankoordinator Birger Lilja Kristoffersen,Trekantområdet Danmark . 20

Ny version af KTC Viden CenterAf Morten Leth Jacobsen, KTC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Den grønne vejAf landskabsarkitektstuderende Tine Sand Gybeck ogProfessor Thomas B. Randrup, KVL, Skov & Landskab . . . . . . . . . . . 24

Partnering på vejområdet – hvad ellers?Af direktør Lisbet Overvad, Allerød Kommuneog afdelingsleder Morten Larsen, Pankas A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

»Orientering fra Foreningen For Energi og Miljø« . . . . . . . . . . . 31

Stads- og havneingeniøren – indhold årgang 2004 . . . . . . . . . . 39

Kommune og entreprenør indgår 4-årig asfaltaftaleAf vejingeniør Brian Abildgaard, Roskilde Kommune . . . . . . . . . . . . 51

KommuneAtlas – nu med fokus på trafiksikkerhedAf Anette Jensen ogMette Dam Mikkelsen, SAMKOM-sekretariatet, Vejdirektoratet . . . . . 53

Kemiske analyser af drikkevand – hvad kan de bruges til?Af Lone Mossin, Hedeselskabet Miljø og Energi A/Sog Anne Mette Nielsen, Grundvandskontoret, Nordjyllands Amt . . . 55

Økonomi og miljø i sortering af dagrenovation!Af Direktør Christian Rindbøl, BioVækst A/S ogForretningsudviklingschef Henrik Mortensen, SOLUM Gruppen . . . 59

Den gode udbudsforretningAf civilingeniør Tina Braunstein, Greve Kommuneog rådgiver Ilonka Domela, Carl Bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Nye regler for alternative vejmaterialerAf specialkonsulent Knud A. Pihl, Vejteknisk Institut . . . . . . . . . . . . . 64

Fokus på bygninger i strukturomlægningenAf direktør Per Støvring ogseniorkonsulent civilingeniør Bent Michael Nielsen, Carl Bro Gruppen 66

Dynamisk Beredskabsplanlægning (II)i Hillerød KommuneAf viceberedskabschef Morten Schou, Hillerød Kommune ogEIS/EOC konsulent John Hædersdal, Dansk Essentech . . . . . . . . . . . 68

Vejforum 2004: Vejsektoren skal skabe sammenhæng . . . . . . . . 70

Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

INDHOLD

Side 20

Side 16

SIDE 10

SIDE 64

SIDE 66

SIDE 24

SIDE 6

SIDE 59

SIDE 70

SIDE 51

SIDE 29

5 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005 5

Perfektionist?

Uanset hvilken opgave du skal have udført på forsyningsnettet, kan KE Partner hjælpe dig.Vi tager os af entreprenøropgaver, der spænder lige så vidt, som de anlæg vi udfører.Fra etablering af nye anlæg til drift og vedligehold af eksisterende.

Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.

Så er KE Partner den rette. KE Partner A/S

Grøndalsvænge Allé 13

2400 København NV

Tel. : +45 33 95 29 29

Fax.: +45 33 95 29 20

E-mail: [email protected]

www.kepartner.dk

ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb

el-tavler

gadebelysning

trafikregulering

tele- og kabelanlæg

højspændingsanlæg

brøndboring

brandhaner

springvand

overvågning

målere

13909-KEP/3 ann 185x265L.indd 113909-KEP/3 ann 185x265L.indd 1 19/11/04 14:14:0719/11/04 14:14:07

Erhvervs- og Byggestyrelsenvurderer i nyt debatoplæg, atkommunerne ikke prioritererde byggetekniske aspekter afmyndighedsbehandlingenhøjt nok. På de store liniersynes der at være kommunaltilfredshed med oplæggetsom grundlag for debat. Allekommuner skal lave hand-lingsplaner for hvordan byg-gesagsbehandlingen skalstyrkes.

Byggesagsbehandlingen ifem større kommuner er detprimære grundlag forErhvervs- og Byggestyrelsensundersøgelse og debatoplægom »Udfordringer i den kom-munale byggesagsbehand-ling«, som styrelsen udsendte

i oktober. De fem kommunerer Helsingør, Høje-Taastrup,Lyngby-Taarbæk, Næstved ogRoskilde. Formålet medundersøgelsen har været atpege på udfordringer ogbehov i den kommunale byg-gesagsbehandling og skabeet grundlag for en dialogmed de kommunale parter.

Debatoplægget arbejdermed 2 hovedtemaer, »Priori-teringer i byggesagsbehand-lingen« og »Holdningen tilfunktionsbaserede kravm.m.«.

Styrelsen konkluderer påbaggrund af undersøgelsen,at kommunerne fokuserermere på de lokale og nærehensyn – såsom bebyggelses-

regulerende bestemmelserog hensyn til lokalplaner, endpå de mere byggetekniskebestemmelser som statiskeberegninger og kontrol afCE-mærkning. Hensyn somstyrelsen mener, skal priorite-res højere. Dette er en diskus-sion om, hvilke hensyn der erde vigtigste, men i høj gradogså en diskussion om sags-behandlingstider og fleksibili-tet i byggesagsbehandlingen.

Omkring funktionsbasere-de krav, som vil øge mæng-den af skøn og vurderinger ibyggesagsbehandlingen,konkluderer rapporten, at derblandt byggesagsbehandler-ne er skepsis omkring dette,fordi dette bl.a. vil give anled-ning til flere klager fra borge-re og virksomheder. Rappor-ten peger i øvrigt på en ræk-ke andre indsatsområder somkvalitetssikring, kompetence-udvikling og digitalisering,samt behov for ekstern tek-nisk assistance og udvikling afledelsesredskaber.

Kommunalteknisk Cheffor-enings faggruppe for bygnin-

ger og boliger, der har haftrapporten i høring, har givetbemærkninger til nogle afovenstående delområder. »Vivurderer, at rapporten mednogle undtagelser giver etgodt grundlag for videre drøf-telser om, hvordan man kanstyrke kommunernes bygge-sagsbehandling,« siger tekniskdirektør Iben Koch, GundsøKommune, som er formandfor faggruppen. »Men rappor-ten giver ikke grundlag for engenerel kritik af kommunernesbyggesagsbehandling. Rap-porten afspejler en række for-skelle i opfattelsen af, hvilkehensyn der skal prioriteres ibyggesagsbehandlingen, ogdette bør drøftes med styrel-sen og KL.«

Erhvervs- og Byggestyrel-sens mål er at starte en rækkekonkrete initiativer for at for-bedre den kommunale byg-gesagsbehandling og manønsker at undgå mere regel-baseret styring og kontrol.

KL, KommunaltekniskChefforening og Bygningsin-spektørforeningen er i dialog

6 6 · Stads- og havneingeniøren 1 · 2005

Byggesagsbehandling til debat

Den tekniske chef 2005 I dagene fra den 9. til 11.marts afholdes konferencen»Den Tekniske Chef« på COKi Grenå. Opgave og struktur-reform er bærende for detemaer som er på program-met, og der vil være aktuelleindlæg fra bl.a. de vigtigstestatslige styrelser og vejdirek-toratet. Ligeledes vil en rækkeindlæg omhandle udfordrin-

ger af ledelsesmæssig ogorganisatorisk art.

Konferencen ledes af KTCsformand teknisk direktørPeter Clausen og næstfor-mand direktør MikaelJentsch.

Se det fulde program påside 15 i dette blad og påwww.cok.dk, hvor man ogsåkan tilmelde sig.

»Stads & havneingeniøren« i nyt bladsamarbejdeKommunalteknisk Chefforening (KTC) og Foreningenfor energi & miljø (FFE&M) har indgået en aftale ombladsamarbejde. De to foreninger udgiver henholdsvisnærværende blad og bladet »Orientering fra ForeningenFor Energi og Miljø«, der udkommer 4 gange om året.Samarbejdet gennemføres i første omgang i en prøve-periode på 6 måneder, der afsluttes med en evaluering.

Samarbejdet indebærer, at bladene trykkes og distri-bueres sammen til alle modtagere af de to blade i perio-den. I de måneder, hvor FFE&M ikke udsender blad, vilalle foreningens medlemmer modtage Stads- og havne-ingeniøren og der vil være et redaktionelt samarbejdemed styrket dækning af energi- og miljøområdet. Denudgivelse du sidder med i hånden er den første i det nyesamarbejde. FFE&M bladet finder du på side 31.

»KTC ser frem til samarbejdet med FFE&M. Vi tror, atsamarbejdet kan styrke begge blade og bl.a. give enrække fordele ved trykning og distribution« siger KTCsformand, teknisk direktør Peter Clausen. »Vi læggervægt på, at de to foreninger i en udstrækning har sam-menfaldende formål, og tror at samarbejdet kan give ensynergieffekt og en styrkelse af miljø- og energiområdeti Stads- og havneingeniøren. Samtidig er vi opmærk-somme på Stads- og havneingeniørens målgrupper, ogvil sikre at bladet fortsat er det centrale og vedkommen-de fagblad på teknikog miljøområdet.« -mna

DeadlineVelkommen til »deadline« som skal skabe rum til ogopprioritere aktuelle småindlæg om teknikog miljøområ-det i »Stads & havneingeniøren«. Det kan f.eks. være omarbejdet i KTCs faggrupper og holdninger til nye love ogregler. God læselyst !

Ü

omkring de nævnte indsats-områder. Dansk Byggeri ogByggematerialeindustrien hardesuden udtrykt interesse forat bidrage til en vejledningom god byggesagsbehand-ling.

Ifølge rapporten skal allekommuner indsende hand-lingsplaner for, hvordan byg-

gesagsbehandlingen skalstyrkes. Styrelsen vil ifølgerapporten inden udgangenaf 2006 iværksætte en nyundersøgelse af området ogvurdere om der er sket deønskede fremskridt.

Læs hele rapporten påwww.ebst.dk .

-mna


Vi minder også i dette nummer om møde-rækken om implementering af kommunal-reformen og kort og geodataområdet.

Møder afholdes af KTC, KL og KMS sam-men de kommunale kortsamarbejder ogudmøntes i en række halvdagsmøder ometablering og vedligeholdelse at et nyt fæl-

les administrationsgrundlag baseret på enfælles standardiseret kortlægning. Der erstadig 2 møder tilbage, når dette bladudkommer.

Møderne varer fra 9:00 til 12:00. Nærme-re om program og tilmelding påwww.ktc.dk.

Møder om kort og geodataområdet

Ønsker godstransportmed skib ligestillet medvejtransportBrotaksterne er på vej ned og det kan forvride konkurrencenmellem landtransport og transport ad søvejen. Det menerDanske Havne.

»Skal transport af gods over Storebæltsbroen have laveretakster, må godstransport med skib kompenseres. Ellers forvri-des konkurrencen mellem godstransport på vej og godstrans-port med skib, og det er stik mod transportpolitikken i bådeEU og Danmark« siger sekretariatschef Tom Elmer Christen-sen, Danske Havne.

Danske Havne repræsenterer 60 erhvervshavne, og her vedman, at bare en lille kunstig forskydning af konkurrencen ram-mer godstransport til søs, og dermed den fremgang danskehavne oplever.

»Folketinget og trafikministeren har mere nærsøtransportsom målsætning« siger Tom Elmer Christensen. »Hvis Folketin-get skal fastholde søtransportens og havnenes fremgang, mågodstransport til søs støttes i lighed med den lovede kompen-sation til passagerfærger«.

KTC på Karrieredagene2005Én af teknikog miljøområ-dets store fremtidige udfor-dringer er rekruttering. Deleaf området mærker allerede idag, at det kan være vanske-ligt at tiltrække tilstrækkeligtmed kvalificerede medarbej-dere. KTC vil derfor bidragetil at profilere teknikog mil-jøområdet over for studeren-

de på de videregåendeuddannelser, og deltager i»Karrieredagene 2005« meden stand. Karrieredagene eren job- og informationsmes-se, der henvender sig til stu-derende fra de videregåendeuddannelser. KTC deltager påmesserne i Ålborg og Køben-havn, henholdsvis d. 1. og d.4. marts.

Ideen bag Karrieredageneer at mindske afstanden mel-lem dansk erhvervsliv og stu-derende fra de videregåendeuddannelser. Mange stude-rende bruger Karrieredagenetil at orientere sig om deresmuligheder, når de nærmersig uddannelsens afslutning.Det skaber et forum, somgiver potentielle ansættelses-steder muligheder for atmøde aktive og engageredestuderende.

Ny rapport starter dialog om byggesagsbehandling.

Kolding Kommune tager tilgenmæle imod Jyllands-Postens oplysninger om »sløvkommunal sagsbehandling«af byggesager i den brand-hærgede del af Seest.

I Jyllands-Postens artikel:»Eksplosion: Kolding-ofreramt af bureaukrati« optræ-der en række faktuelle fejl.Her følger kendsgerningerne,som de ser ud fra Byggesags-afdelingen i Kolding Kommu-ne:

Det er korrekt, at cirka 140familier er genhuset efter fyr-værkeribranden i Seest, fordideres huse for øjeblikket ikkekan bebos. Heraf skal cirka 80huse have udført reparatio-ner, som ikke kræver KoldingKommunes mellemkomst.

60 huse er så skadede, atde skal rives ned. I de tilfældeskal Byggesagsafdelingendels give tilladelse til nedriv-ning, dels til at opføre et nythus. For nedrivningstilladelseri Seest er sagsbehandlingsti-den én uge.

Byggesagsafdelingen i Kol-

ding Kommune har dagsdato modtaget i alt seksansøgninger om opførelse afnye huse i Seest, og alle harfået byggetilladelse.

De resterende 55 husejerehar Byggesagsafdelingenendnu ikke modtaget bygge-ansøgninger fra. En del Seest-borgere henvender sig medspørgsmål, som afdelingenløbende besvarer.

Rasmus J. Pedersen, der erleder af Byggesagsafdelin-gen, oplyser, at hvis sagerneoverholder gældende dekla-rationer, opfylder byggelo-vens krav, og hvis ansøgnin-gen er fyldestgørende, vilden blive behandlet i løbet af14 dage.

»Selv hvis man forestilledesig, at en stor del af de 55Seest-familier, som vi endnuikke har fået en ansøgningfra, sendte ansøgningerne påén gang, ville vi kunne over-holde en sagsbehandlingstidpå to uger,« siger Rasmus J.Pedersen.

Kilde: Kolding Kommune

Kommuneforeningen i Vest-sjællands Amt afholder den20.-21. januar 2005 en kon-ference i Sorø om kommu-nernes fremtidige rolle påteknik- og miljøområdet set ilyset af strukturreformen.

Konferencen har titlen:»Hvordan sætter kommuner-ne en ny dagsorden på tek-nik- og miljøområdet«. Delta-gerne er politikere og leden-de embedsmænd fra kom-munerne i amtet samt fra

Vestsjællands Amts tekniskeområde. KommunaltekniskChefforenings kreds 4'sbestyrelse har udformet pro-grammet, der altså samleralle de fremtidige aktører påområdet og viderefører dialo-gen om det fremtidige sam-arbejde. Programmet kom-mer rundt om en lang rækkecentrale temaer bl.a. omudfordringerne på trafik- ogvejområdet, natur- og mil-jøområdet og finansiering.


Ny dagsorden på teknik-og miljøområdet

Kolding øger kapacitet tilbyggesagsbehandling P-afgift: Forskelsbe-

handling ikke lovlig Kommunens egne borgere slipper for p-afgift, mensandre må betale. Denne praksis på et parkeringsanlægved en regional togstation er ikke tilladt ifølge en nyligafgørelse. Det skriver vejsektoren.dk.

En kommune kan ikke afkræve p-afgifter af alle andreend kommunens egne borgere på et parkeringsanlægpå offentligt vejareal ved en regional station. Det erresultatet af en afgørelse netop truffet af Indenrigs- ogSundhedsministeriet.

Sagen drejer sig om 250 indhegnede og overvågedep-pladser, som Høje Taastrup Kommune i 1999 udvide-de parkeringsarealet med ved Høje Taastrup Station.Kommunen tilbød kommunens borgere gratis parkeringud fra en vurdering af, at borgerne allerede havde betaltfor parkeringspladsen en gang over skatten. Ministerietanfører, at en differentiering, der indebærer særligbegunstigelse af kommunens egne borgere kan værelovlig, hvis den er begrundet i trafikale, herunder mil-jømæssige hensyn. Læs mere på www.vejsektoren.dk

Effektiv affaldssektor!Virksomhederne skal selv væl-ge, hvor deres affald skalgenanvendes, og der skalvære større konkurrence påmarkedet for genanvendelseaf affald. Virksomhederne skalhave adgang til genbrugs-pladserne, så affaldet bliversorteret bedre. Det er nogle

af de forslag, som vil gørelivet nemmere for virksomhe-derne.

Forslagene kan læses i deanbefalinger, som arbejds-gruppen om organisering afaffaldssektoren har givet mil-jøministeren.Kilde: www.mst.dk

Fyrværkeribranden i Kolding giver et stort antal byggesager. Foto: Kolding Kommune.

Ideer bliver til virkelighed på 25 sekunder*

Få styr på alle dine komplekse print jobs ved at fordoble din print kapacitet1 med den revolutionerende nye HP Designjet 4000 Printer.Med den unikke HP Double Swath teknologi halverer den produktionstiden ved store mængder print. Op til et hundrede A1 stregtegninger og detaljerede planer på bare en time.** Alt dette fra en ny HP Designjet, som er bygget til at være ligeså pålidelig, som alle andre HP Storformat printere i vores produktserie. Tilføj HP blæk, HP printhoveder og HP storformat papirer og du har den mest effektive måde at dele den mest krævende og detaljerede vision med resten af dit team. Sæt farten op i dag på www.hp.com/eur/dj4000/model

HP DESIGNJET 4000/PS

83.299 kr. ekskl. moms, ekskl. lev.

104.124 kr. inkl. moms, ekskl. lev.Order ref.: Q1273A

• 100 A1 pr. time** med HP Double Swath-technology

• 2400 x 1200 dpi maximum opløsning• Indbygget processor og web server • 256 MB (op til 512 MB), 40 GB HDD • Kontrolér printomkostningerne via

Job-Accounting• Understøtter HP-GL/2, HP RTL, TIFF, JPEG,

CALS G4 og Adobe® PostScript® 3™, PDF 1.5 på PS model

• Findes i 2 versioner: Q1273A uden PostScriptQ1274A med PostScript

HP TILBEHØR OG PAPIR

Få enestående flotte print med originalt HP tilbehør:

• Vælg fra en komplet serie af No. 90blækpatroner som matcher dit forbrug og få lavere løbende omkostninger

• Ingen spild i tilpasning eller skæretid med nye HP Europa standard formater på papirruller

• Ruller på op til 91 meter i længden og 1.06 m (42") i bredden

RING

KLIK

BESØG

70 12 00 10

www.hp.com/designjet

din lokale HP forhandler

Få penge for din gamle printer, klik ind på

www.hp.dk/byt-til-nyt

*A1 mekanisk printtid. **Multi-kopi print. */**Printet i kladdeudskrift på HP Bright White inkjet papir. Den angivne hastighed er maksimum printerhastighed. 1. Sammenlignet med HP Designjet 600/700/800/1000 printerserier. Alle priserer vejledende gadepriser og kan ændres uden varsel. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Adobe® PostScript® 3™ are trademarks of Adobe Systems Incorporated ©2004 Hewlett-Packard Development Company, L.P. All rights reserved.

15785 IngeniorA4.indd 1 04/01/05 9:40:23

Biogasanlæg er miljø- og energianlæg,som omdanner husdyrgødning og orga-nisk affald til vedvarende el og varme.Den afgassede biomasse er endvidere etlangt mere miljøvenligt gødningspro-dukt end rågylle. Biogasanlæg levererderfor en lang række miljø- og sam-fundsgoder – globalt i forhold til reduk-

tion af udslippet af drivhusgasser og ikkemindst lokalt i form af færre lugtgenerfra husdyrgødning, beskyttelse af grund-vandet, fjernvarme, mindre generendetrafik og øget beskæftigelse.

Det er imidlertid ikke de mange for-dele, der er i fokus, når der overvejesetablering af nye biogasanlæg. Fokus er

derimod på bekymringer over lugtgenerfra biogasanlægget, øget transport ogudvidelser af husdyrproduktionen meddertil hørende miljøbelastning. Jeg vil idenne artikel fremlægge de mange klarefordele, der er ved biogasanlæg, somogså fremgår af tabel 1.

Mange ser fordelene i biogasanlægog er positive over for teknologien, mende færreste ønsker at være nabo til etanlæg. Det giver problemer for de ild-sjæle, der ønsker at etablere et biogas-anlæg for at bidrage til en bæredygtigsamfundsudvikling – og ikke mindst forat reducere miljøpåvirkningen fra denaktuelle husdyrproduktion, og de generden giver lokalbefolkningen i form afisær lugt ved udspredning af gylle.

Biogas gavner lokalområdetSom det fremgår af tabel 1, giver bio-gasanlæg altså ikke kun fordele i forholdtil det globale miljø, men i høj gradogså for det lokale miljø.

Færre lugtgener ved gylleudbringningVed omsætningen af gyllen i biogasan-lægget nedbrydes en del af det organi-ske materiale. Derved bliver den afgas-sede gylle mere homogen og tyndtfly-dende. Derfor trænger afgasset gyllehurtigere ned i jorden efter udbringningog har samtidig langt mindre tendens tilat klæbe fast på afgrøderne. Det bety-der, at lugtgenerne ved udbringning afafgasset gylle er markant mindre end forrågylle.

I figur 1 er lugtfanerne fra henholds-vis rågylle og afgasset gylle illustreret.Det ses, at både umiddelbart efterudbringning og især efter 12 timer erder en markant reduceret lugt fra denafgassede gylle – både i intensitet og iudbredelse. Den gylle landmandenunder alle omstændigheder skal haveudbragt vil altså påvirke naboerne langtmindre.


Biogasanlæg – et aktiv fordet lokale miljø og lokalbefolkningenAf Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug og

formand for Brancheforeningen for Biogas

I kølvandet på, at Folketinget i foråret 2004 fastlagde de over-ordnede rammevilkår for biogas med henblik på at sikre enudbygning, er der nu fokus på en række problemer i forbin-delse med at få tilladelse til etablering af nye biogasanlæg.Der er stor modstand mod at blive nabo til et biogasanlæg, og muligheden for at få tilladelse til etablering er blevet enafgørende blokering for, om der kommer nye anlæg op at stå– på trods af, at biogasanlæg er et aktiv for lokalområdet.

Da Ribe Biogasanlæg var ude af drift i 2000 oplevedes markant større lugtgener da egnens gylle ikkekunne afgasses før udbringning.

Forbedret udnyttelse af kvælstof og min-dre udvaskningsrisikoNedbrydningen af det organiske materi-ale i biogasanlægget betyder, at detorganisk bundne kvælstof mineraliseres– det omdannes til ammonium, somafgrøderne umiddelbart kan udnytte. Udnyttelsesprocenten er derfor væsent-ligt højere for afgasset gylle end rågylle– og mest markant for kvæggylle. Denhøjere udnyttelse betyder selvfølgelig entilsvarende mindre risiko for udvaskningaf kvælstof. Biogasanlæg vil derforbidrage til at beskytte grundvand ogdermed drikkevandsmagasiner.

Effektiv omfordeling af husdyrgødningDe fleste husdyrproducenter har behovfor aftaler om udbringning af gylle påandre landmænds arealer for at opfyldeharmonikravene. Der er derfor en bety-delig trafik med gylle på kryds og tværsmellem husdyrproducenter og planteav-lere. Biogasfællesanlæg er særdeleseffektive til at optimere denne omforde-ling ved at afhente rågyllen hos husdyr-producenter og efter afgasning aflevereden afgassede biomasse i decentralelagertanke, der ligger spredt rundt ilandskabet ved de marker, som skaltilføres gylle.

Derved flyttes den ofte intensive trafikmed traktorer og gyllevogne i foråretover på store, lukkede og effektive tank-biler, der generer trafikken mindre, ogtransporten spredes ud over hele året.For at minimere generne i lokalområdettilrettelægges biogasanlæggets kørselendvidere, så man så vidt muligt undgårat køre gennem byer. Der er helleringen trafik i weekenderne, da man iugens løb sørger for at få indtransporte-ret den gyllemængde, der skal forarbej-des i weekenden.

Det er samtidig en udbredterfaring, at det er langt lettereat opnå en aftale med en plan-teavler om at aftage afgassetgylle end rågylle. Det skyldesprimært de reducerede lugtge-ner, men samtidig spiller det enrolle, at der er tale om et ensar-tet gødningsprodukt med etdeklareret indhold af nærings-stoffer samt en højere udnyttel-se af kvælstoffet.

Opretholdelse af en bæredygtighusdyrproduktionEtablering af et biogasanlæggiver ikke i sig selv anledning tilen øget husdyrproduktion. Bio-gasanlæg kan imidlertid bidragetil at opretholde en husdyrpro-duktion, da miljøbelastningenbliver mindre. Det er vigtigt, at

der fastholdes aktiviteter og produktion ilanddistrikterne og på trods af landbru-gets faldende nationaløkonomiskebetydning, så er det stadig et særdelesvigtigt erhverv i mange egne af landet.Biogasanlæg har således en beskæftigel-sesmæssig betydning i landbruget ogfødevareindustrien samt på driftsperso-nalet på biogasanlæggene.

Effektivt og billigt Kyoto-redskabBiogasanlæg er et af de mest effektiveredskaber til reduktion af udslippet afdrivhusgasser i form af CO2, metan oglattergas.

Med en pris på 40 kr. pr. tons CO2 erbiogas tilmed et af de billigste redskaber– lige så billigt som køb af kvoter i

udlandet og billigere end de fleste andreindenlandske instrumenter.

Genanvendelse af organisk affaldUdover gylle tilføres biogasanlæg op til20 pct. andet organisk materiale. Detkan være mavetarmindhold fra slagteri-er, fedt- og flotationsslam fra fødevare-virksomheder, affald fra fiskeindustrien,mejerier, bryggerier, pektinindustrien ogmedicinalindustrien samt husholdnings-affald. Det organiske affald øger biogas-udbyttet og sikrer samtidig, at affaldetsenergiindhold og næringsstoffer udnyt-tes. I 2002 blev der tilført 375.000 tonsorganisk affald til de 20 danske biogas-fællesanlæg. Det er en miljømæssigtsærdeles fordelagtig genanvendelse,

som samtidig samfundsøkono-misk er meget attraktiv.

Lugtreduktion fraanlægNår man nævner ordet biogas-anlæg, så tænker de flestemennesker, at det er et sted,der stinker af gylle, fisk og slag-teriaffald. Det ville der ogsågøre, hvis ikke der blev gjort enindsats for at minimere lugtge-nerne. På ældre anlæg har derogså været problemer og der-for berettigede klager fra nabo-er.

En målrettet indsats harimidlertid kunnet minimerelugtgenerne. Der findes i dag


• Markant reduktion af lugtgener ved gylleudbringning

• Øget udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen med deraf følgende mindre-risiko for udvaskning og dermed bedre beskyttelse af grundvandsressourcer

• En effektiv omfordeling af husdyrgødning fra husdyrproducenter til planteavle-re, som har behov for organisk materiale og næringsstoffer

• Den intensive kørsel med gylle i forårsmånederne minimeres, da gyllen gen-nem hele året hentes på gårdene med effektive lastbiler, og efter afgasningafleveres i decentrale gylletanke der, hvor den skal udnyttes som gødning iforåret

• Lokal beskæftigelse – på anlægget, på gårde og i følgeindustrien gennemopretholdelse af husdyrproduktionen i landdistrikterne

• Billig varme og samtidig en effektiv og billig opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen

• Næringsstoffer og energiindhold i organisk affald fra husholdninger og industrigenanvendes på en samfundsøkonomisk særdeles attraktiv måde.

Tabel 1. Biogasanlæg giver en lang række lokale fordele.

Figur 1. Efter afgasning af gyllen i biogasanlæg er lugtgenerne vedudbringning som gødning markant reduceret sammenlignet med ube-handlet gylle.

en række forskellige tekniske løsninger tilbekæmpelse af lugt fra biogasanlæg iform af for eksempel barkfiltre og kataly-tisk forbrænding. Det vigtige er imidler-tid, at driftpersonalet på anlægget harfokus på problemstillingen og sikrer, atporte, døre og ventiler er lukkede, og atluften fra modtagehal og ved fyldning aftankbiler ledes til rensning frem for ud idet fri. Det samme gælder tilrette-læggelsen af reparationer og størrerenoveringer, hvor det er vigtigt, at mankun åbner reaktoren på tidspunkter,hvor det generer mindst muligt og fær-rest muligt.

Hvor meget der kan opnås ved enmålrettet indsats mod lugt, kan ses aferfaringerne fra Linkogas ved Rødding.Her var der en del klager over lugt fraanlægget de første år efter etableringen.Efter installeringen af moderne udstyr tilkatalytisk forbrænding af luften fralagerhaller og ved fyldning af tankvognesamt intensiv fokus på problemstillingeni den daglige driftsledelse, er lugtgener-ne minimeret, og Linkogas har nu ingenklager over lugt fra den daglige drift.

Ikke bare Linkogas, men også en ræk-ke andre biogasanlæg, som tidligere harhaft naboklager, har således fået styr påtingene og lever i dag i fordragelighedmed naboerne.

Alternativet ingen biogas erværreOg så skal man jo altid huske, at alterna-tivet er værre. Det har man oplevet iRibe. Ribe Biogas blev indvidet i 1990.Det behandler gyllen fra ca. 70 land-

mænd, idet anlæggets tankvogneafhenter den rå gylle på gårdene ogafleverer den afgassede biomasse i deca. 100 decentrale lagertanke, der eretableret spredt på egnen. Lagertankeneligger der, hvor den afgassede gylle skalbruges som gødning – enten hos dehusdyrproducenter, som har leveret gyl-len eller hos planteavlere, som har brugfor næringsstoffer, og hvis jord har godtaf tilførsel af organisk gødning frem forhandelsgødning.

I december 1999 skete der et havari,idet den ene reaktor kollapsede, og gyl-len strømmede ud og ødelagde storedele af anlægget. Det tog næsten et årat reetablere biogasanlægget, og derforblev al gyllen fra egnens landmændudbragt i foråret 2000 uden at væreafgasset. Det gav en del lokal snak: Nulugtede der godt nok af gylle i Ribe igen– og mon ikke snart de er færdige medat genopbygge biogasanlægget?

Det er vigtigt at lægge mærke tilreaktionen i Ribe, hvor man oprindeligtvar uden et biogasanlæg, som største-delen af Danmark altid har været. Og såprøvede man at være uden biogasan-lægget, efter man i mange år havdevænnet sig til de markant reduceredelugtgener ved udspredningen af denafgassede gylle sammenlignet medrågyllen. Der er heller ingen tvivl om, atpå Ribe-egnen har de begrænsede lugt-gener fra biogasanlægget været så rige-ligt opvejet af de markant reduceredelugtgener ved gylleudbringningen.

Det er samtidig værd at bemærke, atselv om der ved havariet løb 1700 m3

gylle ud af reaktorerne, så kunne helegyllemængden i løbet af få timer suges

op af slamsugere og bringes ud i dedecentrale lagertanke, således at derikke var risiko for nedsivning til grund-vandet. For at eliminere risikoen for for-urening af grundvandet under biogas-anlæggene, er der er etableret afværge-volde, som hindrer gyllen i at løbe udpå naboarealer.

Der bør derfor ikke være grund tilbekymring for grundvandet selv vedbiogasanlæg i områder udlagt til drikke-vandsindvinding. Tværtimod skal denminimale risiko for nedsivning afnæringsstoffer på anlægget holdes opimod, at udvaskningen er væsentligtmindre for afgasset gylle end for rågylle.

Biogasbranchen har været fordårlig til at sælgebudskaberneDet er desværre ikke de gode historierog erfaringer, man hører og læser om,men derimod hver gang et biogasanlæglugter – eller har lugtet en gang.

Det er helt afgørende, at dette ænd-res, hvis branchen skal få et bedre rygte– og dermed skabe bedre mulighederfor at få tilladelse til at etablere nyeanlæg. Derfor har Brancheforeningenfor Biogas besluttet at iværksætte enkampagne for at få anlæggene til atfokusere på lugt. Og vi vil endviderebyde den danske befolkning inden forpå biogasanlæg, så den enkelte kandanne sig sit eget indtryk.

Miljø- og plangodkendelse afbiogasanlægBiogasanlæg skal alt efter deres place-ring og størrelse have enten landzone-eller lokalplanstilladelse. Gårdanlæg lig-ger i landzonen og skal have landzone-tilladelse. Et gårdanlæg placeres tæt påen eksisterende gård, og der krævesderfor ikke VVM-screening.

Fællesanlæg, der ligger i det åbneland, skal have udarbejdet en lokalplan,med dertilhørende kommuneplanstil-læg.

Lokalplaner skal VVM-screenes i hen-hold til regionplanen. Hvis en screeningtilsiger, at et projekt ikke er i modstridmed regionplanen, skal der kun laves enlokalplan, og der bør ikke laves en fuldVVM-redegørelse. Hvis projektet er pla-ceret i et af regionplanens hvide felter,dvs. områder uden arealbindinger/særli-ge interesser, bør VVM-redegørelsegenerelt heller ikke være nødvendig.Hvis regionplanens arealbindinger eralvorlige, f.eks. ved kystzone eller særli-ge vandindvindingsområder, skal der


Find dinleverandør i

LEVERANDØRREGISTRETpå side 75-79


derimod laves en fuld VVM-redegørelse.Derudover skal det enkelte anlæg natur-ligvis have en miljøgodkendelse, hvorider fastsættes krav til lugt, trafik og støjm.v.

Screening afudspredningsarealerEn afgørelse fra Naturklagenævnet vedr.et biogasprojekt i Århus Amt tolkes afmyndighederne således, at ikke alenebiogasanlægget, men også udspred-ningsarealerne, er omfattet af krav omVVM-screening. Vi er i landbruget ogbiogasbranchen enige i, at udspred-ningsarealer i visse tilfælde bør væreomfattet af screenings-krav, når enændring af udspredningsarealer kanhave væsentlig indflydelse på miljøet.

Det bør imidlertid være oplagt, at dearealer, der hidtil har modtaget rågyllepå en husdyrproducents egen jord ellervia gylleaftaler, ikke bør være omfattet afkrav om screening. Alt andet lige er detjo i miljøets klare interesse, at derudbringes afgasset gylle frem for rågylle,da udnyttelsen af næringsstofferne erhøjere samtidig med at lugtgenernereduceres.

Vi har været i dialog med myndighe-derne om denne problemstilling, og derer enighed om, at der skal findes ensmidig administration, således at biogas-anlægget får en afklaring med amtetom, hvornår der er tale om ændringer iudbringningsarealer, som kan være til

skade for miljøet og dermed skal scree-nes.

Det skal derfor være muligt at tageeksisterende udbringningsarealer medind i fællesskabet inden for biogasan-lægget. Der vil så alene være behov forat vurdere de nye arealer, der kommertil på grund af behovet for udspred-ningsarealer for de næringsstoffer, dertilføres med anden biomasse end gylle.

Myndigheder og borgere børhave fælles interesse i nyebiogasanlægDer er 20 biogasfællesanlæg i Danmark,og ca. 60 landmænd har deres eget gård-biogasanlæg. Derudover er der biogasan-læg på en række rensningsanlæg. I altproduceres ca. tre PJ energi på de danskebiogasanlæg. Folketinget har i foråret2004 med ændringen af lov om elforsy-ning fastlagt elafregningspriserne for enudbygning med biogasanlæg op til ensamlet produktion på otte PJ i 2008.

Der er stor interesse blandt land-mænd for at etablere biogasanlæg. Derbør, jævnfør de ovennævnte store forde-le ved etablering af biogasanlæg, ogsåvære en interesse både hos miljømyn-digheder og borgerne i, at en stigendeandel af gyllen afgasses.

Det er i øjeblikket kun ca. 11/2 mill.tons ud af den samlede danske gylle-mængde på 34 mill. tons, der afgasses.Der er derfor et betydeligt udbygnings-


potentiale. Og der vil være meget storegevinster herved. Det gælder somnævnt i forhold til beskyttelse af drikke-vand, reduktion af lugtgener, nyttig-gørelse af organisk affald og effektivise-ring af gylletransporten.

Hertil kommer, at biogasanlæg ersamfundsøkonomisk særdeles attraktive.I kraft af de multifunktionelle fordele ogdermed løsning af en lang række pro-blemstillinger på samme tid opnås bety-delige samfundsgevinster og en økono-misk billig løsning.

Mange af de initiativgrupper, der hararbejdet for etablering af biogasanlæg,har imidlertid opgivet efter i årevis athave afprøvet forskellige placeringsmu-ligheder, som efterfølgende er forkastetaf myndighederne efter indsigelse fraborgere. Det er en ulykkelig situation.

I biogasbranchen må vi selvfølgeliggribe i egen barm og arbejde for atkomme af med det dårlige image, vihar, og minimere lugtgenerne fra bio-gasanlæg. Vi vil også gerne invitere alleud at besøge et biogasanlæg. Men sam-tidig vil vi gerne appellere til, at myndig-hederne spiller aktivt med og bidragertil at finde egnede placeringer af biogas-anlæg, som både er hensigtsmæssig iforhold til de gylleressourcer, der er iområdet og i forhold til tilkørselsforhold,afstand til naboer m.v. Kun gennem etsamarbejde kan vi få nyttiggjort biogas-sens samfundsmæssige potentiale tilgavn for miljøet, landbruget og det øvri-ge samfund. n

Den rå gylle afhentes hele året hos landmændene i 32 m3 tankvogne og den afgassede gylle aflevees efterfølgende i decentrale lagertanke ved de marker,hvor gyllen skal anvendes.


Den tekniske chef 9. - 11. marts 2005

Opgave- og Strukturreform samt ledelse i forandringsprocesser er de absolutte hovedtemaer iårets konference. Hver dag er et skridt nærmere den 1. januar 2007, hvor de nye kommunerskal gå i drift med mange nye opgaver og med nye og sammenbragte medarbejdere. Forbere-delsen er i gang i mange fora, og denne konference vil med sine hovedtemaer yde sit bidrag tildet kommende arbejde.

ProgramOpgave- og strukturreformen – status og perspektiverProjektleder Kenneth Kristensen, KLDirektør Ole Christiansen, MiljøstyrelsenLandsplanchef Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen Direktør Henning Christiansen, Vejdirektoratet

Når amternes medarbejdere og opgaver overføres• hvordan løser vi den opgave?• hvorledes har man fra amtslig side tænkt opgaven løst• samarbejde med regionerne i fremtiden

Teknisk direktør Tommy Mostrup, Ringkøbing Amt

Den ledelsesmæssige udfordring i den kommendefusionsproces nye tider for både medarbejdere ogledere hvordan forbereder vi os bedst muligt?Professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus

Der kan vælges 2 af følgende minikonferencer.Minikonference 1: Miljøområdet

• kvalitetsstyring, tilsyn, retssikkerhed, betalingsord-ning, data, sikker drift, administrationsgrundlagMiljøstyrelsen

Minikonference 2: Personalejura• virksomhedsoverdragelse og passende jobs • hvad med tjenestemændene • hvad med amternes chefer og medarbejdere

Chefkonsulent Flemming Heilberg, KL

Minikonference 3: Vejområdet• Drift, vintervedligeholdelse, trafiksikkerhed, it

Vejdirektoratet

Minikonference 4: Naturområdet• en ny opgave for kommunerne

Kontorchef Hans Christian Karsten,Skov- og NaturstyrelsenKontorchef Anton Beck,Skov- og Naturstyrelsen

Ledelse på danskNår managementteorierne ikke helt slår til i praksis -hvad har Kirkegaard med ledelse at gøre?Chefkonsulent, cand.phil. Kirstine Andersen, Kompashuset

Scenarieudvikling som strategisk værktøj i for-andringsprocesserDirektør, Peter Plougmann, New Insight A/S

Projektorganisering og -ledelse i forandrings- og udviklingsprocesserAt skabe resultater og engagement i opgavenOmrådedirektør for produktion og udvikling Jørgen Ramskov, Det Danske Filminstitut

Spindoctor – hvorfor nu det?Om tendenser i tiden og tanker om vores samtid set medhumoristens øjneSkuespiller og forfatter Flemming Jensen

Sidste nyt fra:KTC Formand Peter Clausen

Erhvervs- og ByggestyrelsenVicedirektør Jesper Rasmussen

Kort- og Matrikelstyrelsen

Opgave- og strukturreformen – fremtidsperspektiverne på det tekniske områdeKontorchef Eske Groes, KL

Om konferencenKonferencen afholdes på COK – Den KommunaleHøjskole og ledes af teknisk direktør Peter Clausen,Helsingør Kommune og direktør Mikael Jentsch, Frederiks-havn Kommune. Konferencen arrangeres af Kommunal-teknisk Chefforening og COK Den Kommunale Højskole.

Tilmeldingwww.cok.dk - eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale HøjskoleKystvej Postboks 160 8500 GrenaaT: 8959 5959 F: 8959 5989

Et akut behov for renovering af fjernvar-meledningerne i Nørregade, som gjordedet nødvendigt at opgrave store dele afgågaden, har samtidigt muliggjortopfyldelsen af et længe næret ønske omen ny belægning i gågaderne somerstatning for den gamle belægning afbetonfliser fra 1963-1969.

Planlægning, projektering og tilsyn erudført af COWI og Arkitektfirmaet C.F.Møller, Aalborg i nært samarbejde mel-lem Holstebro Kommune, HolstebroHandelsstandsforening og VestforsyningA/S samt med kunstnerisk bistand fraprofessor Bjørn Nørgaard.

Renoveringen af gågader ibymidtenFørste etape af renoveringen fra medio2001 til medio 2002 omfattede Nørre-gade med tilhørende dele af sidegader-ne Bisgårdsgade, Sct. Jørgensgade, Dan-marksgade, Rådhusstræde og Horsstræ-de. I alt ca. 650 lbm gader og 6.000 m

2

belægning.Næste etape fra primo 2003 til medio

2004 omfattede Vestergade, Endeløs,Grønsgade, Østergade vestdel og StoreTorv. I alt ca. 300 lbm gader og 3.600m

2belægning.

Senere planlægges renovering afØstergade østdel, Brotorvet/Brostrædeog Sønderlandsgade. I alt ca. 360 lbmgader og 4.000 m

2belægning.

Idéudvikling og procesIdéudvikling og beslutning omkring prin-cipiel udformning af den ny belægningmed valg af materialer blev gennemført iet kort og koncentreret forløb. De over-ordnede tidsrammer for renoveringen affjernvarmen var på forhånd lagt, ogetablering af den ny belægning skulleske i umiddelbar forlængelse heraf.

For at fastlægge grundlaget for denny gågadebelægning blev der gennem-ført en studietur til Vejle, Kolding ogÅrhus for at besigtige nye gågade- ogpladsrenoveringer med henholdsvis gra-nitflise- og teglklinkebelægninger i varie-ret udformning.


Fod på kunsten

Projektet er gennemført som et fæl-lesprojekt mellem Holstebro Kommuneog Vestforsyning A/S og indeholderudover etablering af ny belægning ogindretning af gågaderne en renoveringaf ledningsnettet for fjernvarme, kloak,vand, el og telefon.

Billede fra Arkitekturpris diplom 2004. Fotograf Michael Wieth.

Af Vibeke Holm, Holstebro Kommune,Eva Møller Sørensen, C.F. Møllers Tegnestue & Jan Find, Cowi

I Holstebro er der fod på kunsten - i hvert fald når man går entur i gågaden. Holstebro Kommune har i fællesskab med forsy-ningsvirksomheden Vestforsyning A/S foreløbigt renoveret ca.9.600 m2 gågade i bymidten, og projektet med kunstneriskudsmykning integreret i ny granitbelægning er den 30. sep-tember blevet tildelt årets arkitekturpris for Holstebro.

Ü

Deltagerne var Økonomiudvalget ogde ansvarlige embedsmænd fra Holste-bro Kommune og Vestforsyning A/Ssamt repræsentanter fra kommunensvigtige samarbejdspartnere: Handels-standsforeningen, Ældre- og Handica-prådet, Erhvervsrådet, By og Landskabs-rådet, Trafikrådet, Turistrådet og Politiet.

På baggrund af studieturen blev detbesluttet, at udgangspunktet for dennye belægning i Nørregade skulle væreen belægning af granit eventuelt medtværgående bordurbånd. Herved skulleder skabes en idémæssig sammenhængmellem de nye belægninger i gågader-ne og klinkebelægningerne på hen-holdsvis den Røde Plads og pladsen vedNørreport med de grå bordurbånd.

GadebelægningProjektet er disponeret med udgangs-punkt i gadestrækningernes 3 principieltforskellige byrumstyper: gaderne, krydsved betydende sidegader og torverum.

I gaderne er den nye belægning udfor-met som et 4 m bredt flisetæppe af kine-sisk granit i 2 farver med en savet og jet-brændt overflade. Belægningen er bevidstudformet med neutrale og kendte flisefor-mater lagt i et roligt mønster, der giverfladekarakter og dermed oplevelsesmæs-sigt øger bredden af de smalle gaderum.

Flisetæppet består af granitfliser i enrosagrå nistret granit ilagt bordurbånd ien mørkere blågrå granit med en ensar-tet struktur. Bordurbåndenes rytmiskeplacering og varierede bredde under-streger oplevelsen af gadernes smallekurvede forløb. Flisetæppet er placeret igademidten afgrænset af grå chaus-sésten langs husfacader. Overgangenmellem chaussésten og fliser definererudstrækningen af butikkernes udstil-lingsareal mod flisetæppet, som erkøreareal for varelevering og brandvej.

Gaderne er udført med ensidigt faldmod henholdsvis vest og nord. 3 rækkerchaussésten med kløvet overflade igadernes langsgående retning angiverbelægningens dybdepunkt. Chaus-séstensrækken fungerer på grund af denkløvede overflade som ledelinie for blin-de. Den afbrydes i en fast takt af marke-ringssten i sort slebet granit med etsandblæst mønster. Afløbsriste i støbe-jern erstatter markeringsstenene, hvordet er nødvendigt af hensyn til afvan-dingen af gaden.

Det har haft stor betydning forudformningen, at løsningen af de funk-tionelle krav til brugen af gaderne erintegreret i selve belægningskonceptetog i belægningsdetaljerne. Her tænkespå præcis afgrænsning af butikkernes

udstillingsareal, definering af kørearealfor varelevering og brandvej, ledelinierfor blinde og kørestolsvenlige belægnin-ger.

De 100 mm tykke granitfliser ogchaussésten er lagt i 30 mm afretnings-lag af beton på 50 mm drænasfaltlag,der i anlægsperioden samtidigt har fun-geret som interimsbelægning for gåga-detrafikken samt som afvandingslag forregnvand. Flisetæppet er stabiliseret ilængderetningen ud for hver afløbsristmed 300 mm tykke tværgående bor-dursten sat i beton, og drænasfaltlageter her afvandet til afløbsbrønden meddrænrør. Belægningen er fuget medbeton.

Denne belægningsopbygning skalsørge for, at gågaden lejlighedsvist kanbefærdes med tunge køretøjer i form af

vare-lastbiler, renovationsvogne ogbrandbiler m.v. Den tætte belægningmed betonfuger muliggør desudenrengøring med feje-/sugemaskine.

Torvet ved VandkunstenFra Sct. Jørgens Gade til Bisgårdsgadeudvider gågaden sig og danner et tragt-formet byrum. Byrummets udformningindikerer dets historiske betydning, forpå dette sted lå byens oprindeligebyport mod nord, Nørrebom.

I forbindelse med renoveringen bleveksisterende træbeplantning på torvetfjernet for at genskabe rummets torve-karakter og give lys og luft omkring deneksisterende vandkunst. Vandkunstenblev udført af Helge Bertram i 1974 som


Projektets 1. etape fra Store Torv i syd til Nørreport i Nord.

Ü

en del af den udsmykning, der indgik iden oprindelige gågadeudformning.

Byrummets særlige karakter som tor-verum understreges med et belæg-ningsmønster af store granitfliser i ensærlig udformning, der har inspiration ide mosaikfliser, som var en del af denoprindelige gågadeudsmykning. Belæg-ningen er udført af de 2 typer kinesiskgranit, der også anvendes til gågadebe-lægningen.

Mosaikfliserne er genskabt som nyebetonfliser med mosaikstifter, der er pla-ceret i felter nedfældet i den nye granit-belægning på Torvet. Vandkunsten erblevet renoveret med nye mosaikfliser ibunden af bassinet og der er støbt ny

Øje er placeret ved Horsstræde.I de hvælvede cirklers toppunkt er der

placeret en vanddyse, der er udformet,så den symboliserer de 3 temaer forudsmykningerne Jesu Hånd, Livets Kildeog Odins Øje. Det rislende vand spredesfra vanddysen udover cirkelfeltet, somderved altid vil fremstå med en vådoverflade som på en regnvejrsdag. Van-det forsvinder i en afløbsspalte i cirklensperiferi, og om aftenen kommer der lysop af både toppunkt og periferi.

Hvælvingen med de sindrige mønstrekrævede en tredimensionel arbejdsteg-ning og nøje planlægning af udførelsen.De store og mandshøje teknikbrønde,som er nødvendig for det rislende vandog for belysning, er gemt væk undergranitbelægningen, så kun et dækselvidner om teknikken bag kunsten.

Store TorvByens ældste torv Store Torv er belig-gende som et knudepunkt midt i gåga-desystemet. Udgangspunktet for reno-veringen af torvet var, at den eksisteren-de cirkulære trærække og bassinet medvandskulpturen Sct. Jørgen og Dragenudført i 1986 (genopstillet i 1999) afSten Lykke Madsen skulle bevares.

Den nye belægning er udformet somen rolig og klassisk granitbelægning afchaussésten af kinesisk granit med savetog jetbrændt overflade ilagt bordur-bånd af svensk Bohus-granit. Den enklestenbelagte flade spændes ud og af-grænses af torvets facader.

Torvebelægningens ensartede karak-ter brydes af en cirkulær flade af chaus-sésten med kløvet overflade, hvorvedder sættes fokus på torvets midtpunkt.Den cirkulære flade samler og skaber roomkring skulpturen og den eksisterendekrins af klippede træer.

Bånd af kløvede chaussésten langstorvets sider afgrænser butikkernesudstillingsareal og fungerer som ledelini-er for blinde. Lysende chaussesten afglas placeret i de bevægede chaus-séstensbånd markerer forbindelsernemellem gaderne.

Belysning og inventarSom en del af projektet er gadebelysnin-gen renoveret og fornyet med nyearmaturer. I Nørregades sydlige del og ide smalle sidegader er der bardunop-hængt belysning med lamper af typenPhillips Metronomis Bordeaux. I de øvrige gader, som er bredere oghvor bebyggelsen ikke har sammehomogene højde, er de samme belys-


bassinkant. I bassinet er der etableret nybelysning i form af fiberlys, der er indfæl-det i bassinkanten under vandoverfladen.

Særlig udsmykning i krydsI Nørregade er de 3 kryds ved Horsstræ-de, Rådhusstræde og Sct. Jørgens Gadegivet en særlig kunstnerisk udsmykningudformet af Bjørn Nørgaard i form afstore cirkelformede og hvælvede fladerbelagt med granit fra flere verdensdele.De 3 udsmykninger har hver sin farveto-ne i granitbelægningerne. Den grønneJesu Hånd er placeret ved Sct. Jørgens-gade. Den blågrå Livets Kilde er placeretved Rådhusstræde og den røde Odins

Udgravet gadehalvdel med gangbroer til butikkerne.

Kunstgræstæppe udlagt i ugerne fra belægningsopbrydning til drænasfaltbelægning.

ningsarmaturer monteret på koniskemaster.

Torvet ved Vandkunsten oplyses afvægarmaturer af typen Kipp, LP ligh-ting, placeret på facaderne. Herved ska-bes en mere dæmpet belysning end igaderne, hvilket understreger torveka-rakteren og forstærker oplevelsen afVandkunstens lysende vandflade.

Alt gadeinventar er fornyet i forbin-delse med gågaderenoveringen. Der erplaceret bænke, hvor det er muligt, førstog fremmest under eksisterende og nyetræer i sidegaderne samt på torvet vedVandkunsten.

Affaldskurve er opstillet med passen-de afstand fortrinsvis i forbindelse medsidegader, smøger og passager. Og derer placeret så mange cykelstativer i side-vejstilslutningerne, som det har væretmuligt at finde plads til under hensyn tilbutikkernes indgange og færdslen igaden.

Anlægsarbejdet og forholdettil de forretningsdrivende ogde handlendeI forbindelse med anlægsarbejdet harHolstebro Kommune i udstrakt gradønsket at tage særligt hensyn til de for-retningsdrivende og de handlende iNørregade, som er den primære han-delsgade i Holstebro's bymidte.

Ud over en ledningsentreprise vareta-get af Vestforsyningen A/S samt enbelægningsentreprise varetaget af Hol-stebro Kommune er der endvidere forprojektet oprettet en Service-entreprisefor servicering af butikker, lodsejere ogforholdene for de handlende.

Ledningsentreprisen omfatter rydning afinventar/udstyr, opbrydning og bort-skaffelse af eksisterende belægning,udgravning for- og omlægning afled-ninger samt tilfyldning af ledningsgravemed bundsikringsgrus til projekteret sta-biltgruslag.

Belægningsentreprisen omfatter etab-lering af vejkasse med stabiltgrus ogdrænasfalt samt udførelse af brolægningpå betonafretningslag og med betonfu-ger. Drænasfalten henligger som inte-rimsbelægning for gågadetrafikken, ind-til brolægningen er udført.

Service-entreprisen omfatter sikring afadgangsveje til butikkerne, udlægningaf skoaftørringsmåtter til butikkerne ogkunstgræstæppe i gågaden samt assi-stance til varetransporter. En særlig ser-vice-medarbejder udpeget hos entrepre-nøren har varetaget en løbende kontakttil butikkerne og lodsejere, bl.a. ved endaglig morgenrunde og døgn-telefon-

vagt. Service-medarbejderen har væretunderlagt projektets byggeleder.

Byggemøder og sikkerhedsmøder harværet afholdt med alle tre entreprenørerpå samme dag - tidsforskudt med over-lap for hhv. ledningsentreprisen ogbelægningsentreprisen og med service-medarbejderens deltagelse i det samle-de møde for overordnet koordinering afaktiviteter.

Styring af anlægsaktiviteterAnlægsaktiviteterne har været overord-net styret af en tidsplan opdelt i hen-sigtsmæssige strækninger/etaper for led-ningsrenoveringen og ledningsomkob-linger efter oplæg fra Vestforsyningenog tilrettet Kommunens ønsker foribrugtagning af gågadestrækningerne.Hver strækning/etape er i ledningsentre-prisen afsluttet, før ny strækning erpåbegyndt.

Da de eksisterende ledninger fortrins-vist er placeret i den ene gadehalvdel ernye ledninger placeret i modsatte gade-halvdel for at reducere omfanget afnødvendige omkoblinger mellem gamleog nye ledninger under anlægsarbejdet- og derved mindske forsyningsafbrydel-ser. Indtil udgravning og fjernelse af degamle ledninger er den eksisterendebelægning over disse bibeholdt somtransportvej for materialer og materielsamt for gågadetrafik i øvrigt. Gangtra-fik til forretninger i den udgravedegadehalvdel er sikret ved anvendelse af

ca. 4 m lange og 1,5 m brede interims-gangbroer.

I de par uger inden udførelse afdrænasfalt, hvor nye ledningsarbejder erfærdige, og der udføres opbrydning ogopgravning af gamle ledninger i denanden gadehalvdel, har der væretudlagt kunstgræstæppe på grusafret-ningslaget. Det grønne tæppe medbund af fiberdug har muliggjort fortsattrafik gennem gågaden og har sørgetfor stabilt og drænende underlag for degående. Der er indkøbt tæppebaner ilængde svarende til ledningsetaper, ogdisse tæpper er renspulet og genan-vendt ved efterfølgende etaper.

Brolægningen er udført startendemed det 4 m brede flisetæppe (medgangtrafik i sidearealerne) og sluttendemed tilpasningsbelægningen af chaus-sésten mod husfacader (med gangtrafikpå flisetæppet).

I gågaden er der således i heleanlægsperioden opretholdt en min. 1,5m bred gangbane for fodgængere samtsom kørevej for ladvogn/minilæsser fortransport af varer til butikkerne, og han-dels-trafikken har syntes næsten uberørtaf anlægsarbejderne, idet der har væretstor forståelse for de nødvendige inte-rimsforanstaltninger.

I anlægsperioden er i øvrigt afholdtflere gågadearrangementer, som ermuliggjort af interimsforanstaltningernemed drænasfaltbelægning, kunstgræs-tæppe og flytbart telt for brolægnings-arbejderne.

n


Udsmykning i krydset Sct. Jørgensgade med torvet ved Vandkunsten i baggrunden

enige om det og arbejdes individuelt,hvor det er at foretrække. Alle overord-nede beslutninger tages i de otte byråd.Når man f.eks. laver en fælles planstrate-gi eller hovedstruktur, så drøftes den iforskellige samarbejdsfora, men vedta-ges i de enkelte byråd. Budgettet for

den del af samarbejdet der tagerudgangspunkt i det fælles sekretariatandrog ca. 8 mio. kr. i 2004, dertil kom-mer kommunal og privat medfinansie-ring af en række konkrete projekter.

Samarbejdet omfatter også andreområder end den fysiske planlægningsom denne artikel handler om. De andreområder, hvor samarbejdet er formalise-ret er erhvervsudvikling, kultur, uddan-nelse og affaldsplanlægning.

De otte kommuner har hver deressærpræg, hver deres styrker og hverderes problemer. Kommunerne spæn-der fra forholdsvis store bykommuner(mellem 40 og 65.000 indb.) til smålandkommuner (på 4-5.000 Indb.), mentilsammen udgør de et byområde påover 230.000 indbyggere og tilsammenhar de muligheder for at gennemføreprojekter som ville være umulige indivi-duelt.

Danmarks åbne grønne storbyAt lave en ny fælles kommuneplan er etaf de større projekter. De otte kommu-ner har samarbejdet siden 1992, mensamarbejdet om planlægningen togførst for alvor fart, da Trekantområdet iår 2000 blev udpeget som landsdelscen-ter af regeringen, og der blev igangsatet pilotprojekt, som bestod i, at manskulle udarbejde en fælles planstrategiog en fælles hovedstruktur.

Det var startskuddet til selve projek-tet, men ideen om »den åbne grønnestorby« er udformet og modnet længefør.

I mere uforpligtende planprocesserhar kommunerne sammen kortlagt ogformuleret visioner om områdets udvik-ling siden 1992. I 1995 blev der såledesudarbejdet et »Udviklingsperspektiv«,hvor »en åben grøn by« blev beskrevetog hvor der blev udarbejdet redegørel-ser for erhvervsudvikling, transport, kol-lektiv trafik mm.


Fælles plangrundlag iTrekantområdet- for at skabe den »åbne grønne storby«

Af Ulla Sandgaard, arkitekt i Vejle Kommune, tidl. formandfor projektgruppen og Birger Lilja Kristoffersen, plankoordinator i Trekantområdet Danmark

I Trekantområdet har otte kommuner siden år 2000 arbejdetsammen om at løse nogle af de udfordringer, størstedelen afde danske kommuner i dag står over for – at skulle få forskelli-ge kommuners planer til et spille sammen i en helhed – i en nyfælles plan. De otte kommuner har i samarbejde lavet en fæl-les strategi for områdets udvikling og udmøntet denne i enbindende fælles hovedstruktur.

Trekantområdet Danmark er et samar-bejde mellem kommunerne: Børkop,Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middel-fart, Vamdrup, Vejen og Vejle.

Trekantområdets samarbejde er net-op kun et samarbejde. Det betyder, atder samarbejdes, hvor man kan blive

Trekantområdets formand Borgmester Per Bødker Andersen, Kolding, »pudser« Byplanprisen 2004.

Det var først fra år 2000 at projektetblev til et samarbejde om en kommunalmyndighedsopgave – at udarbejde enhovedstruktur efter bestemmelserne iLov om planlægning. Som sådan vardet det første af sin art i Danmark.

En strategi som grundlagI udarbejdelsen af store planer, hvormange aktører, mange interesser ogmange forskellige holdninger er til ste-de, er det fantastisk vigtigt at være eni-ge om målet og vejen til målet. I densammenhæng har planlovens § 23 a. -om at der skal udarbejdes en strategi -været et særdeles værdifuldt instrument.

Instrumentet var nok ikke specieltudviklet til kommunesamarbejder – ellertil gennemførelsen af kommunesam-menlægninger, men det har vist sig sær-deles velegnet i det kommunesamarbej-de, vi har imellem de 8 kommuner i Tre-kantområdet og kan også vise sig megetværdifuldt, når planlægningen skal igang i de sammenlagte kommuner efterkommunalreformen.

Et andet meget væsentligt element istrategiarbejdet er dialogen. Strategiar-bejdet er en ideel ramme for kommu-ner, interessenter og borgere til at skyde

sig ind på såvel fællesskabet kommuner-ne imellem som målene for arbejdet ogdermed få motivation og ejerskab tilden efterfølgende planlægning.

Strategien indeholder visioner, mål,strategier og indsatsområder for hoved-

strukturen. Der er i strategien for Tre-kantområdet seks fokusemner: storbyliv,bosætning, erhverv, uddannelse, gods-transport, og persontransport. Strategi-en indeholder principperne for den


Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 til 2014.

I foråret og sommeren 2005 afholdes følgende kurser mv. inden for park- og landskabsområdet:

Plænegræs – etablering og renovering10. marts i Odense. Pris: Abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste 2.400 kr. Andre 3.000 kr.

Byens træer - plantning og pleje14. – 16. marts i Nødebo. Pris: Abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste: 5.400 kr. Andre 7.200 kr. Priserne er ekskl. overnatning.

Kirkegården i dag15. marts i Nyborg. Pris: 900 kr.

Med skoven som nabo – at planlægge og forvalte en bynær skov3. og 4. maj i Storkøbenhavn. Pris: Abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste 4.800 kr. Andre 6.000 kr. Priserne er ekskl. overnatning.

Verden i Danmark - landskabsarkitektur mellem problemløsning og dyrkningskunst13. maj i København. Pris: Abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste og medlemmer af Danske Landskabsarkitekter eller Akademiske Arkitekter 2.200 kr. Andre 3.000 kr.

2005Kurser og arrangementer

Læs mere på www.sl.kvl.dk eller ring på tlf. 3528 1500

Ü

videre planlægning og har været styren-de i arbejdet med hovedstrukturen.

Visionen er at skabe et storbyområdemed over 230.000 indbyggere, der erbundet sammen af det grønne og af enfælles interesse i at udvikle området.Den fælles strategi er med »Hovedstruk-tur for Trekantområdet 2003-2014« ble-vet udmøntet i en bindende plan, somnu skal være med til at realisere visio-nen.

Fra planstrategi tilhovedstruktur Trekantområdets planstrategi er udfor-met som en række principper for blandtandet bosætning, erhverv og detailhan-del. Principperne lægger op til en rolle-fordeling mellem kommunerne i samar-bejdet. Den principielle udformning afstrategierne har betydet, at det harværet muligt at omsætte og konkretise-re strategierne i hovedstrukturen. I detfølgende vil vi give nogle eksempler påhvordan.

BosætningI Trekantområdets fælles planstrategiopereres der med tre typer boliger:byboliger, haveboliger og landsbyboli-ger, og der arbejdes med et princip forfordelingen af de 3 boligtyper. Det for-ventes, at der skal bygges 10.000 boli-ger i Trekantområdet de næste 10 år, ogder lægges op til, at de forskellige bolig-typer skal fordeles forskelligt i de enkeltekommuner. Købstadskommunerne skalfor eksempel have flere byboliger endde mindre kommuner. Denne principiel-le fordeling af de forskellige boligtyper iplanstrategien er konkretiseret i arealud-læg i hovedstrukturen. Det er op til deenkelte kommuner, at udmønte bolig-fordelingen i lokalplanlægningen.

ErhvervI Trekantområdets planstrategi fordelesområdets erhverv efter ABC-princippet.Generelt kan man sige om ABC-princip-pet, at det er et bæredygtighedsprincip,der minimerer transportarbejdet og mil-jøgenerne – på godt dansk »rette virk-somhed på rette sted«! . Det vil sige, atA-virksomheder, som er karakteriseretved megen persontransport og ingeneller kun lidt varetransport placeres icentrum, B-virksomheder, som både haren del person- og en del varetransportplaceres ved indfaldsveje, og C-virk-somheder med meget varetransport oglidt persontransport placeres i yderom-råder ved de store motorvejsanlæg.Endelig et der en kategori af L-virksom-heder, der kan placeres i områdets land-

distrikter. I hovedstrukturen er detteprincip konkretiseret således, at der erudlagt A-områder i midtbyerne osv.

Detailhandel, godstransport og uddannelse På samme måde som med bosætningog erhverv er der udarbejdet noglegenerelle principper for detailhandels-fordelingen i området og en rolleforde-ling med hensyn til godstransporten.Det samme gælder på uddannelsesom-rådet. Kolding er udpeget som områ-dets universitetsby, mens de mellemhøjeuddannelser placeres i områdets fireandre større byer. Et vigtigt element i atudvikle uddannelsesbyerne er at under-støtte de funktioner, der er en forudsæt-ning for at de unge ønsker at studere iområdet – ungdomsboliger, kulturtil-bud, god offentlig transport og etspændende byliv.

Lærerig proces For at skabe ejerskab til det fælles plan-projekt har vi i Trekantområdet arbejdetmeget med at involvere alle parter. Derer lavet interviewrunder, workshops,dialogmøder, årskonferencer, en rækkeborgermøder og en større plan-konfe-rence. Endelig har der været afholdt stu-dieture for såvel de 157 byrådsmedlem-mer som for embedsmændene på tværsaf kommunetilhørsforhold.

Krumtappen i det daglige arbejdemed planen har været en projektgrup-pe, bestående af en planlægger fra hveraf kommunerne. Planlæggerne i projekt-gruppen har endvidere trukket på al denøvrige ekspertise der findes i de 8 kom-munale forvaltninger.

Men det har også været nødvendigtat have en sikker politisk og administra-tiv struktur bag.

Som nævnt tidligere er den øverstemyndighed i Trekantområdet de 8byråd. I det daglige tegnes Trekantom-rådet af et formandskab bestående af toborgmestre et år ad gangen. Endeligafholdes der udvidede borgmestermø-der hvor alle 8 byråd er repræsenteretved to politikere samt kommunaldirek-tøren. Det administrative ledes af endirektion bestående af de 8 kommunal-direktører. Den daglige basis for arbej-det har været et fælles sekretariat hvorder som ankermand for projektet eransat en plankoordinator. En samletorganisering som indtil videre har vistsig funktionsduelig og handlingsoriente-ret.

Samarbejdet har betydet, at plan-læggere, ledende embedsmænd ogpolitikere i de otte kommuner efter-


hånden kender hinanden og problem-stillingerne i de enkelte kommuner retgodt. Kommunerne startede medmeget forskellige plankulturer, men detfælles projekt har givet et fælles fagligtgrundlag og et godt samarbejdsklima.Og det har givet et løft til planlægnin-gen generelt. Dels har kommunerne løf-tet perspektivet fra det meget kommu-nespecifikke til mere regionale problem-stillinger og dels er der udviklet nyeværktøjer til planlægningen. Et af deværkstøjer, der er udviklet i forbindelsemed arbejdet med hovedstrukturen, eret fælles digitalt kortværk som indehol-der kommuneplanens hovedstruktur ogrammerne for kommuneplanlægningeni de 8 kommuner. Hvor nogle af kom-munerne ved projektets start stort setikke havde taget hul på det digitalemedie så er alle 8 kommuner nu i fuldgang med at arbejde digitalt med kom-muneplanlægningen. Og som vedenhver anden kommuneplanlægning såer projektet ikke færdigt med den ende-lige vedtagelse af planen. Nu skal den ide enkelte kommuner følges op med enrevision af rammerne og detailplanlæg-ning i form af temaplaner, bydelsplanerog mere detaljerede lokalplaner. Så deter i de kommende år det skal vise sig,om planerne lader sig realisere.

Planerne kan studeres nærmere påwww.trekantomraadet.dk

n

Faktaboks:

Trekantområdet består af kommu-nerne: Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup,Vejen og Vejle.

Den samlede befolkning udgør ca.230.000 indbyggere

Der er etableret et fælles sekretariatpå 7 personer med et budget på ca.8 mio. kr. i 2004

Trekantområdet modtog i 2004Den danske Byplanpris for arbejdetmed den fælles strategi og hoved-struktur

Yderligere oplysninger om samar-bejdet kan fås fra TrekantområdetsSekretariat, Fredericiagade 32, 6000Kolding, på tlf. 7550 8383 eller påwww.trekantomraadet.dk

KTC Viden Center, som er videndelings-netværket på det kommunaltekniskeområde, har et par år på bagen nu. Ligeinden årsskiftet lancerede vi derfor enrække forbedringer på systemet, somgør det lettere at bruge for både deansatte i de tekniske afdelinger og for-valtninger og for de lokale webmastere.

Den mest synlige forandring er nokdet rent grafiske. KTC Viden Center harfået et nyt design, som fremtræder mereroligt og mere brugervenligt. Men nårman begynder at bruge systemet, vilman også opdage en del forbedringer.

Mere struktur påkompetencenettetKompetencenettet i KTC Viden Centerer det sted, hvor brugerne kan stillespørgsmål til hinanden om det dagligearbejde i den tekniske forvaltning.Næsten 1000 brugere har indtil nuoprettet sig som kompetencepersoner,dvs. personer, der gerne vil stille deresfaglige viden til rådighed for andre.

Det har længe været et ønske hosbrugerne, at det skulle være enklere atfinde frem til indlæg og debat inden foret specifikt fagområde. Den funktion harvi nu fået etableret, så brugerne kansøge efter indlæg på netop det område,de ønsker.

En anden nyhed er, at når du skriveret spørgsmål i Kompetencenettet, får dumed det samme at vide, hvor mangekompetencepersoner, der har modtageten e-mail med dit spørgsmål.

Forbedret søgefunktionKTC Viden Centers søgefunktion er nublevet forbedret, så man får sine søgere-sultater umiddelbart i stedet for en listemed overskrifter. Dermed bliver det let-tere at gå direkte til det afsnit, der pas-ser med de ord, man har søgt på.

Det er nu også muligt at søge påafsnit ud fra kommunenavnet, så man

kan se, hvilke afsnit ens egen kommunehar liggende på netværket.

Lettere at oprette afsnitStort set hver teknisk afdeling i landethar en person, der er lokal webmasterpå KTC Viden Center. Det er den per-son, der skriver afsnit på kommunensvegne på videndelingsnetværket. De harindtil nu skullet arbejde inde bag syste-met for at oprette nye afsnit og læggedokumenter på netværket. I den nyeversion er dette arbejde blevet både let-tere og hurtigere.

Det skal være med til at øge antalletaf indlæg, dokumenter og artikler, derlægges på videndelingsnetværket, og påden måde også være med til at øge dennytteværdi, den enkelte medarbejder iden tekniske forvaltning får ved at brugenetværket.


KTC Viden Centers centrale webmaster, MortenLeth Jacobsen.

Ny version af KTC Viden CenterAf Morten Leth Jacobsen, videnformidlingskonsulent, KTC

KTC Viden Center – kort fortalt

KTC Viden Center er et webbaseret videndelingsnetværk, der er udviklet af Kom-munalteknisk Chefforening og KMD. Netværket er lukket og er udelukkendeberegnet for ansatte i kommunale, tekniske forvaltninger.

På KTC Viden Center kan ansatte i de tekniske forvaltninger udveksle viden medhinanden på tværs af kommunegrænser og faglige grupperinger.

Hele ideen med netværket er, at den dybe tallerken ikke behøver blive opfundet ihver eneste af landets kommuner. Der vil altid være en person i en anden kommu-ne, der arbejder med de samme problemstillinger som man selv gør, og som mankan sparre med.

På KTC Viden Center kan man dele den viden med hinanden, gå i dialog med kol-leger i andre tekniske forvaltninger om faglige emner og stille spørgsmål til hinan-den på kryds og tværs mellem forvaltningerne.

Netværket omfatter for tiden cirka 5.000 brugere, hvoraf de 1.000 har oprettet sigsom kompetencepersoner, dvs. personer, der har stillet sig til rådighed for fagligespørgsmål fra andre brugere af systemet.

I langt de fleste kommuner er en medarbejder udpeget som lokal webmaster medret til at lægge information ind på systemet for sine kolleger. Desuden er der 14kredswebmastere.

KTC Viden Centers centrale webmaster, Morten Leth Jacobsen, står for informati-on om systemet og for dagligt vedligehold. Han holder desuden oplæg og under-visning i kommunerne om brugen af systemet.

Morten Leth Jacobsen kan kontaktes på telefon 89 21 21 16.

En grøn strukturplan for Rødovre Kom-mune har til formål at trække de privatehavers natur ud i det offentlige rumgennem etablering af grønne veje. Menhvordan udvikler man grønne veje i et afDanmarks tættest befolkede byområ-der? Denne artikel giver et bud på enalternativ brug af SWOT-metoden(Strength – Weaknesses – Oppertunies –Threats), som redskab til evaluering afvejenes potentiale som grundlagsgiven-de for en grøn storby.

Et billede af en forstadI sin fremtræden er Rødovre en karakte-ristisk forstadskommune med boligom-

råder, der gennemskæres af markantetrafikårer. Kommunen er fuldt udbyggetog har landets største befolknings-tæthed efter København og Frederiks-berg. Sammen med en lav byggepro-cent betyder det, at kun ganske få area-ler er udlagt til offentlige rekreative for-mål.

Potentialet for udviklingen af en grønby ligger derfor primært indenforvejområdet. Trafik- og lokalveje er aleneprojekteret ud fra deres funktion somtrafikkorridorer. Men som det mest væs-entlige offentlige byrum har vejrummeten bredere betydning end at sikreadgangsforholdene.

Ideen med at etablere grønne veje er,at den stærke infrastruktur, der karakteri-

serer byen på det todimensionelle plan,skal tydeliggøres, så den opleves, nårman bevæger sig rundt i byen. Forstads-byen er et produkt af en tid, hvor storetekniske anlæg blev en integreret del afbybilledet. Som bytype er den endnu såung, at der ikke er udviklet en velfunde-ret tradition for anvendelsen af træer idet offentlige rum.

Designmanual for RødovreKommuneI 2003 har Rødovre Kommune medkonsulentbistand fra DOMUS Arkitekterog Peter Holst Landskabsarkitekter MDLudarbejdet en designmanual for byin-ventar, belægning og beplantning. Hen-sigten er, at manualen skal væreudgangspunkt for de beslutninger ogprioriteringer, som har indvirkning pådet fysiske miljø, således at der arbejdesmod et defineret mål, der styrker helhe-den i og kvaliteten af det fysiske miljø.

Det er et sjældent tiltag at inddragebeplantningen i en designmanual pålige fod med andet byudstyr. Når det ervalgt i Rødovre, er årsagen, at skiltning,belysning og inventar ikke er tilstrække-ligt til at samle byrummet. Det langsig-


Den grønne vej- udvikling af et forvaltningsredskab tilanalyse af trafikårernes grønne potentiale

Af Tine Sand Gybeck, Landskabsarkitektstuderende, ogProfessor Thomas B. Randrup, KVL, Skov & Landskab

Set fra oven er Rødovre Kommune en frodig haveby. Men detbillede, der tegner sig, når man færdes i byen, er en lang ræk-ke af dominerende veje, der giver byen et råt og urbantudtryk.

tede mål er at styrke byens identitetgennem design. Derfor er der behov forstærke rammer og en klar rumlig struk-tur som baggrund for byens detaljer.

Designmanualen peger på trafikåre-nes adskillende konsekvens og konklu-derer, at der i infrastrukturen er et uud-nyttet byrum. Et rum der har et stortpotentiale til at samle den fragmentere-de by og accentuere dens karakter.(Figur b - Koncept)

Designmanualens koncept forudbygning af en grøn strukturDesignmanualen fremhæver at RødovreKommune indrammes af de to unikkelandskaber, Vestvolden og Harrestrup Å-systemet. Tårnvej udgør den centraletrafikåre, der sammen med de offentligefunktioner, der er placeret langsvejstrækningen, gør vejen til byenshovedstrøg. Det er hensigten, at Tårnvejskal udgøre byens rygrad og indfangekommunens karakteristika, medens deretlinede, øst-vestorienterede tværvejevia Tårnvej skal forbinde de to storelandskabselementer.

Designmanualens omlægningsprincipfor tværvejene er at reducere vejprofilenfor således at frigive plads til etableringaf vejplantninger. Hermed vil vejrum-mets relation til bebyggelsesstrukturenstyrkes, ligesom vejen vil få en mereintim karakter. Yderligere virker smalleveje hastighedsdæmpende, hvilket over-flødiggør eller mindsker behovet for tra-fikforanstaltninger. En klar arkitekturgavner tillige trafiksikkerheden.

Designmanualens koncept for at ind-drage tværvejene i opfyldelsen af ideenom at gøre Rødovre til en grøn, sam-menhængende by kaldes i det efterføl-gende for Designkonceptet.

Konkretisering af en grønstregDesignkonceptet arbejder i en overord-net skala, men en realisering må nød-vendigvis foregå på vejens detaljeredepræmisser. Det er samspillet mellembelægning, inventar, belysning ogbeplantning, der skaber et vejrum, menvejrummet rækker længere ud end denegentlige vejprofil. Sidearealernesudformning har stor betydning for denenkelte vejs udtryk og muligheder.

Hvis der skal etableres træbeplantedeveje, er det nødvendigt at tage stilling tilhvor og hvordan, der kan plantes træerlangs vejene. Argumenterne må tageudgangspunkt i den enkelte vejs poten-tialer i forhold til den landskabelige sam-

menhæng. Dette gælder for bådeoffentlige og private træer.

En analyse inspireret af den økono-misk orienterede SWOT-analyse er etoperationelt værktøj. Analysen kan ska-be en ramme for at identificere og ana-lysere styrker, svagheder, muligheder ogtrusler. Ud fra denne ramme kan derudarbejdes en passende strategi, medmulighed for at optimere brugen af ogtilpasningen til de gældende ressourcer.Analysemetoden er udviklet til at gene-rere en virksomhedsstatus, som bag-grund for en strategi for en fremtidigdrift eller eventuel satsning. Analyseme-toden har to niveauer. Den skal giveoverblik over virksomhedens indre for-måen (styrker og svagheder), og denskal vise omgivelsernes indvirkning påvirksomheden (muligheder og trusler).

SWOT-metoden anvendtMetoden er her anvendt til at udpegede vejrum, der er egnede til at indgå ien grøn struktur, der omfatter alle degrønne områder i kommunen, hvorefter


Figur b: Designkoncept for den grønne struktur. (Kilde: Designmanual for Rødovre Kommune)

den skal være fundamentet for en stra-tegi for udviklingen af grønne veje gen-nem træplantning. Systematikken har tilhensigt at sikre et ensartet og objektivtvurderingsgrundlag.

For at følge Designkonceptets idé skaludvalgte tværveje i Rødovre Kommunehave en visuel opstramning gennemplantning af træer. Med dette scenariesom udgangspunkt er Designkonceptetsudpegede veje analyseret og vurderet iforhold til hhv. styrker og svaghedersamt muligheder og trusler. I praksis eranalysen gennemført som en analyse afførst vejens styrker og svagheder i for-hold til Designkonceptet, og dernæst iforhold til træplantning. Muligheder ogtrusler er omdefineret til at udgøre kon-sekvenserne. Omgivelsernes indvirkningpå vejen er derfor en analyse af konse-kvenserne af første analysedel. Vi haropfattet ’trusler’ som begrænsninger.

I projektet er der gjort brug af fleremetoder til at skabe overblik over denindsamlede datamængde. Hver vej ergennemgået som nedenstående.

Ü


FAKTA

VEJTYPE Lokalvej

HASTIGHEDSKLASSE Lav

TRAFIKBELASTNING 3000 køre-tøjer/døgn

VEJPROFILBREDDE 12,50m

Figur c: Faktabox

AnalyseStyrker - Kørebanebredde 7,50m - Eksisterende stillevej jf. Trafik-

handlingsplan- Udlagt til sti af lokalvej jf. Trafik-

handlingsplan- Lokalplan 93 stiller krav til

beplantning mod vejarealet - Få overkørsler på vejens nordside- Eksisterende beplantning på Tin-

derhøj Skole- Eksisterende beplantning på

erhvervsareal- Bevaringsværdige træer på pri-

vat areal- Brede græsrabatter mellem for-

tov og hegnsgrænser mod NV- God fysisk og visuel kontakt med

Vestvolden

SvaghederSvagheder- Ledninger under jorden i begge

vejsider- Middel trafikbelastning- Træer i trafikforanstaltninger- Ingen oplevet kontakt til Hare-

strup Å-systemet - Stort teknisk anlæg i form af

tunel- Vejen kræver hovedistandsættel-

se for at ændre på den visulle fremtræden

Figur d: Eksempel på en opstilling af styrker og svagheder

• Kort beskrivelse af vejen• Fakta om vejen i tal og tegning • Punktopstilling af vejens styrker og

svagheder, f.eks. muligheder forreduktion i vejbredden

• Foto af vejrummet på tværs af vej-profilen

Herefter er muligheder og trusleropsummeret for de enkelte veje sombasis for en sortering og efterfølgendeplanforslag.

Vurdering af styrker ogsvaghederKriterierne er grundlagt i de problemfel-ter, der opstår mellem træerne og deresomgivelser i urbane miljøer. At skabe etoverblik over vejens styrker og svaghe-der betyder, at vejens funktionelle, fysi-ske, planmæssige og rumlige forholdskal undersøges.

Udgangspunktet er at vejen skal væreet sikkert og effektivt fundament forfærdsel, hvorfor de trafiktekniske hensyner tungtvejende. Desuden dækker veje-ne over et omfattende forsyningsnet, ogvejenes naboer prioriterer en solrig pri-vathave. Alle disse forhold vanskeliggøren markant træplantning. Inden træernekan få plads i vejrummet, er der godgrund til at sikre de forskellige interesser.Det betyder, at der skal en velovervejet,koordineret planlægning til at udvikleforstadsbyens vejrum, så vejens funktio-nalitet forenes med en positiv visueloplevelse.

Målet for plantning af ethvert træ børvære, at det kan gro på den givne lokali-tet. De tekniske bindinger indenforvejområdet forringer imidlertid mulighe-derne for at tilbyde træerne de basalevækstmæssige vilkår. Mængden af urba-ne stressfaktorer bør søges reduceret tilet minimum, men plantning af træer i

et bymiljø kræver kompromisser. Brug aftekniske løsninger er en mulighed. Alter-nativt må man konkludere, at en lokali-tet er uegnet og søge mere hensigts-mæssige forhold.

En funktionel binding som dimensio-nering af vejprofilen i forhold til trafikin-tensitet vil oftest opfattes som en styrke iforhold til vejens stabilitet, men som ensvaghed i forhold til en evt. træplant-ning.

Under de fysiske forhold bør det førstog fremmest anskueliggøres, hvorvidtden enkelte vej i realiteten kan opfyldekonceptets målsætning og skabe deønskede forbindelser og sammenhæn-ge. Forekomst og placering af lednings-net både over og under jorden er enabsolut binding. Mens en faktor af min-dre skala, men af væsentlig betydningfor plantning af træer, er mængden afoverkørsler langs vejsiderne.

Planmæssige bindinger i form af poli-tiske planer kan være bestemmende forvejens udvikling både som eksisterendebindinger og i et fremtidsperspektiv.Ejerforhold på sidearealer har endviderevist sig at være central for de seneremuligheder for træplantning på privatejendom.

De rumlige forhold er overvejendeforbundet med bebyggelsesstrukturen.Højde, homogenitet og afstand fra vejener blandt de konkrete faktorer, der influ-erer på vejrummet. Men også karakte-ren af den private beplantning på for-arealerne samt karakteren og skalaen afafgrænsningen i vejskellet påvirker devisuelle forhold. Desuden har mængdenog anvendelsen af hastighedsdæmpen-de trafikforanstaltninger stor indflydelsepå vejens rumlige sammenhæng.


dens særpræg og dens værdi en grønsammenhæng.

Grønne sidearealer er ikke en værdi isig selv, men randbeplantninger langsparker, idrætsanlæg, skoler og institutio-ner kan i højere grad indarbejdes i vej-rummet. Der kan arbejdes langt merevarieret og målrettet med sidearealerneslineære beplantningselementer, som endel af vejenes arkitektur. Ligesom rest-arealer langs vejen bør interaktere medvejrummet.

Plantninger ved boligselskaber ogtræer i private haver kan bidrage positivttil de grønne vejrum i forstadsbyen.Erhvervs- og industriområder, der oftehar en høj bebyggelsesprocent, har etstort behov og uudnyttede mulighederfor træplantninger.

Udnyttelsen af sidearealerne er ikkekun en alternativ løsning til plantning afvejtræer. Vækstbetingelserne på sidea-realerne er typisk langt bedre en det,træerne kan tilbydes indenfor vejprofi-len. Samtidig undgås en del af de klassi-ske interessekonflikter, hvilket afsted-

Vurdering af muligheder ogtrusler

Når muligheder og trusler skal vurderes,er det bindinger som ovennævnteeksempler, der skal sammenholdes medden plads et træ har behov for bådeover og under jorden. Det gælder ikkekun det fysiske pladsbehov, sekundærtmå f.eks. også træets skyggevirkningbetragtes som et pladsbehov.

Relationen mellem muligheder ogtrusler er ikke entydig. En eksisterendevejplantning vil f.eks. oftest betragtessom en styrke. Men vejplantningens pla-cering, karakter, sundhedstilstand og deeventuelle muligheder for at forbedre deeksisterende vækstvilkår er faktorer, derpåvirker denne styrke positivt eller nega-tivt. Dermed kan en eksisterende vej-plantning betragtes som en mulighedeller en begrænsning for implemente-ring af Designkonceptet.

De økonomiske konsekvenser er lige-ledes forhold, der må vurderes, når denpraktiske etablering skal planlægges.Hvis en vej i de trafikpolitiske planer ståroverfor en hovedistandsættelse, er detprincipielt en mulighed, idet det vil givelejlighed til at arbejde med beplantnin-gen uden at øge omkostningerne bety-deligt.

Sidearealernes mulighederEt af analysens resultater er, at en stordel af de veje, der på papiret har godepotentialer for at indgå i planen for engrøn struktur, ikke har dimensioner, dergiver mulighed for at ændre på vejprofi-len. Derfor er det forslåede omlæg-ningsprincip ikke anvendeligt. Men derer mange af vejene, som klart har noglealternative muligheder i kraft af sideare-alernes karakter. Her er det arealanven-delsen på sidearealerne, der giver vejen

kommer en økonomisk fordel. Men ejer-forholdene bliver betydningsfulde, hviskonklusionen for en vej er, at udviklin-gen, styrker og svagheder taget ibetragtning, kun er mulig på sidearea-lerne.

Fremtidens grønne byIndsatsen vedrørende træplantninger ibyen skal koordineres i kommunalt regimed det formål at forbedre betingelser-ne for byens eksisterende og fremtidigetræer. Denne koordinering kræver ettværgående arbejde mellem forvaltnin-ger med indflydelse på det fysiske, visu-elle miljø. I Rødovre, som i andre for-stadskommuner, er amts- og statsvejemed til at tegne de store rammer. Der-for må også de overordnede vejmyndig-heder skele til vejenes sammenhængmed det bymiljø, de er en del af.

Men et er at udvikle et koncept forgrøn strukturplan og nå til en beslutning

Den lille boligvej Knudsbølvej har essentielle styrker og muligheder. Den har et åbenlyst visuelt og fysisksammenhæng med Vestvolden og er et vigtigt bindeled i et større stisystem. På sidearealerne er dergode muligheder for at styrke vejens rumlighed og identitet gennem træplantning.

Ü

om, hvor og hvordan konceptet skalrealiseres. Et andet er, at etablering aftræer i vejrummet betyder en efterføl-gende forøgelse af driftsomkostninger-ne. Dette skal vurderes i forhold til denbetydning et grønt image og en stærkidentitet har for en bydel på langt sigt.En grøn by med en letlæselig identitetbidrager til at forbedre kvaliteten af liveti byen.

Evaluering af SWOT-metodenAnvendelsen af SWOT metoden somalternativ til de mere traditionelle land-skabelige analysemetoder, herundersærligt de mere rumligt orienterede ogværdibaserede landskabsanalyser, erbegrundet ved, at vi i denne opgaveønskede at undersøge den direkte sam-menhæng mellem Designkonceptet forRødovre Kommune, og tværvejene ikommunen. I denne sammenhæng hardet været afgørende at danne sig etværdiladet overblik over tværvejenesmuligheder og potentialer herunder atforetage en prioritering baseret på for-skellige variabler. Som redskab til atforetage en sådan udvælgelse og priori-tering viste SWOT metoden sig veleg-net.

Første del af analysen gav en oversku-elig basis for vurderingen af den enkeltevej på trods af de mange informationer,der blev sammenholdt. Det viste sig dogsærligt vigtigt, at sætte de visuelle ogæstetiske forhold i system. SWOT meto-

ringen kan stilles op efter, hvilke veje, derer afsat penge til i form af vejomlægnin-ger, trafikforanstaltninger m.m. Dernæstbør planlæggerne se på hvilke veje, derhar størst gavn af at få tilført ressourcerset ud fra en helhedsbetragtning. Det vilvære oplagt at begynde med de mindstressourcekrævende vejstrækninger. Menogså de veje, der planmæssigt vil væremindst problematiske at gøre grønne,bør vurderes højt. Prioriteringen skal isidste ende indgå i en handleplan forudviklingen af den grønne bystruktur.

Lokalplanerne er en konkret del afhandlemulighederne. Oftest omfatter dedelområder og har fokus på de byg-ningsmæssige sammenhænge. Menlokalplaner kan også udarbejdes forstørre strukturer f.eks. grønne vejrum.Derved bliver der opmærksomhedomkring helheden. Dette gælder både,når eksisterende værdier skal sikres iform af bevarende lokalplaner og i plan-lægningen af fremtidige ændringer.

Hvad sker der nu i Rødovre?Rødovre Kommune har som første skridtmod at løse opgaven fået udført en digi-tal registrering af de kommunale vej-plantninger med henblik på, at dennetræregistrant kan udvides til at indehol-de andre grupper af træer. Næste skridtvil være, at udviklingen af den grønnebystruktur kommer på den kommunal-politiske dagsorden, så en egentlig stra-tegi kan formuleres. Uanset hvornår detsker, har projektet forhåbentligt væretmedvirkende til, at faggrupper, der idagligdagen ikke har hovedfokus påtæernes vilkår og betydning i bymiljøet,i højere grad tænker træer i fremtiden.

n

Kilder: Gybeck, T.S. (2004) Den grønne vej. Strategi foren grøn hovedstruktur i Rødovre Kommune.Bacheloropgave i faget Parkforvaltning. Udar-bejdet i Rødovre Kommune. Den Kgl. Veteri-nær- og Landbohøjskole, Skov & Landskab.

Stahlschmidt, P. (2001) Metoder til landskabsa-nalyse. Forlaget Grønt Miljø.

LitteraturlisteDOMUS Arkitekter a/s & Peter Holst Land-skabsarkitekter

Designmanuale for Rødovre Kommune Rødovre Kommune 2003Wandall, B & Randrup, T.B. Registrering af bytræer – mål, midler og

praktiske eksempler Park og landskabsserien Nr. 24, 1999Forskningscenteret for Skov og Landskab.


den rummer ingen umiddelbare redska-ber til at vægte f.eks. de æstetiske for-hold anderledes end de fysiske eller øko-nomiske. Men da udgangspunktet varen vurdering af Designkonceptets idésom et primært visuelt indgreb i Rødov-re Kommune, var der behov for at styrenetop de visuelle og æstetiske aspekter.

Når først forudsætningerne for analy-sen er klarlagt, er det vigtigt at identifi-cere hvilke emner, der skal behandlesinternt (styrker og svagheder) og eks-ternt (muligheder og trusler). En opti-mal SWOT analyse vil involvere fleremedarbejdere, der kan benytte de udar-bejdede konkrete lister som baggrundfor en dialog, inden prioriteringerneforetages. Med en række principielt lige-værdige lister er der dannet et godtgrundlag for en tværfaglig, og tværinsti-tutionel dialog om udviklingen af et fæl-les anliggende, som i dette tilfælde erimplementeringen af et designkoncpet.

Og hvor skal man såbegynde? Etablering af den mængde grønne veje,der kan realisere konceptet for den grøn-ne struktur i Rødovre Kommune rækkerlangt ud i fremtiden, hvorfor anvendel-sen af SWOT-metoden i første omgangfører til en sortering af vejene efter deresegnethed og derefter udarbejdelse afplanforslag for de valgte veje. Dette skaludmunde i en prioritering af, hvordankonceptet skal og kan realiseres. Priorite-

Lucernevej er et smukt eksempel på en træbeplantet boligvej. Den fungerer ikke uden problemer. Valg afen mindre træart kunne have minimeret konflikterne, men når træerne nu står der, må de betragtessom en stor styrke i forhold til Designkonceptet for en grøn struktur.

Gennem de sidste år har Allerød kom-mune taget samarbejdsformen med pri-vate leverandører op til revision. I mod-sætning til tidligere, hvor valget stodmellem at få arbejdet udført af kommu-nale eller private, drejer det sig i dag omat vælge den rigtige model til detpågældende område, og valgmulighe-derne er blevet forøgede.

Paletten går fra erfaringsudveksling/netværksdannelse over udlicitering tilpartnerskab/partnering og selskabsdan-nelse. For enkle opgaver, hvor kommu-nen ikke selv har mulighed for at løseopgaven, kan en traditionel udliciteringvære den rigtige løsning.

Ved komplicerede sager, hvor hver-ken den offentlige eller private part påforhånd er sikker på, hvilken løsning, derskal vælges, er partnerskab en fordelag-tig metode, fordi man får mulighed forat inddrage hinandens kompetencermeget tidligt i forløbet.

Kommunen bestemmer selvI et funktionsudbud, er det overladt tilentreprenøren at vælge produkt ogudførselstidspunkt indenfor aftaleperio-den. Det tiltalte ikke Allerød Kommunespolitikere. »I Allerød Kommune har vi fag-folk med meget stor kompetence, der harpasset kommunens veje de sidste mangeår, og gjort det godt«, siger tekniskudvalgs formand John Køhler. »Den viden

vil vi fortsat gerne benytte. Vi er sikker på,at sammen med et kompetent asfaltfirma,vil vi få et stærkt team, der for hver enkeltvejstrækning vil vælge den mest optimaleløsning«.

Ved den valgte model for opgave-løsningen bestemmer kommunen selv,hvilke veje, der skal have et nyt slidlag,hvilket produkt, der skal anvendes og


Partnering på vejområdet – hvad ellers ?

Af direktør Lisbet Overvad, Allerød Kommune og afdelingsleder Morten Larsen, Pankas A/S

I Allerød Kommune var politikerne ikke i tvivl, da der skullevælges udbudsform. Blandt valgmulighederne traditioneludlicitering, funktionsudbud og vejpartnering, valgte man densidste model. Her får du forklaringen på hvorfor.

Partneringaftalen blev underskrevet i Byrådssalen i Allerød Kommune. Fra venstre ses AfdelingslederMorten Larsen, Pankas A/S, Borgmester Eva Nejstgård, Allerød Kommune, Administrerende direktørJohn Larsen, Pankas A/S og Udvalgsformand John Køhler, Allerød Kommune.

hvornår arbejdet skal udføres. Men val-get sker i tæt samarbejde med den valg-te samarbejdspartner.

PartnerskabsmodellenEfter at kommunen havde besluttet atudbedring af kommunens vejnet skulleudføres efter en partnerskabsmodel skul-le udbudsmaterialet udformes. Her stodman overfor at skulle fastlægge kon-traktperiodens længde. Midt i struktur-debatten er det svært at spå om fremti-den. Det talte for en kort kontraktperio-de. Omvendt talte billigere enhedspri-ser, fordi entreprenøren kunne få dæk-ket omkostninger til bl.a. opstartsmøder,for en lang kontrakt.

Løsningen blev en 5 årig kontraktpe-riode med en samlet kontraktsum på i

Ü

alt 46,5 mio. kr. men med indbyggetekscapeklausul, så at kommunen harmulighed for at opsige aftalen om 2 år.Det betyder, at et nyt Byråd har mulig-hed for at trække sig ud af bindingen.

Efter afholdt udbud, faldt valget på Pan-kas. Det har kommunen bestemt ikkefortrudt. Der har allerede været afholdtworkshop, hvor styregruppe og arbejds-gruppe mødtes og udarbejdede fælleshensigtserklæring og succeskriterier. Ogkemien er god. »Det er vigtigt i et part-nerskab, at den gensidige tillid og respek-ten for hinandens kompetencer er tilstede,

og det føler jeg der er i dette samarbejde«,siger Lise Ipsen, der er Allerød Kommu-nes medarbejder på vejområdet.

Fælles succeskriterierDannelsen af de fælles succeskriterier fore-gik som nævnt på en fælles Workshop igensidig åbenhed og tillid, hvilket harværet medvirkende til, at begge parter idag føler stort ejerskab til samarbejdet.

En af de væsentlige årsager til dennegode start var i øvrigt, at Allerød kom-mune og Pankas på trods af deres for-

skelligheder havde stort set samme leve-regler.

For at opnå den maksimale udnyttel-se af såvel tid som de fælles ressourcer,planlægges næste års arbejder alleredenu. Dette betyder at følgearbejder såsom udskiftning af brønddæksler ogkantsten kan udføres i den mørke tid, ogdermed ikke give anledning til flaskehal-se, når solen står højt på himlen ogasfaltmaskinerne ruller. En god og tidligplanlægning giver også beboere ognavnlig ledningsejere mulighed for atoverveje og måske udføre reparationer,tilslutninger eller omlægninger.

Erfaring og specialviden – engod cocktailValg af belægninger på de enkeltestrækninger vælges i høj grad udfrakommunens erfaring og baggrundsvi-den om vejen kombineret med Pankas´sviden om belægningernes formåen ogegenskaber. Dette resulterer efter voresopfattelse i den laveste årlige omkost-ning for Allerød kommune. Altså somudgangspunktet og - et af tildelingskri-terierne for licitationen - oprindeligt varformuleret: »Mest mulig vej for pengene«.

At partnering er en samarbejdsform,som bygger på gensidig tillid og åben-hed mellem kommunen og den valgteentreprenør, hvori man opsatte fællessucceskriterier, samt en samarbejdsform,som bygges på en positiv indstillingfrem for mistro, er det, som gør partne-ring til en optimal samarbejdsform forAllerød Kommune. n


Affald og livscyklusvurderingerTirsdag den 8. februar 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

ElektronikskrotTirsdag den 1. marts 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København(udsat fra 25. januar 2005 grundet forsinket nybekendtgørelse!)

DAKOFA-konferencer om

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . 2.050,- Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.550,-

Til/frameldingsfrister, hhv. 2. og 22. februar 2005

I aftalen indgår, at kommunen selv bestemmer, hvilke veje, der skal have et nyt slidlag, hvilket produkt,der skal anvendes og hvornår arbejdet skal udføres. Men valget sker i tæt samarbejde leverandøren.

Roskilde kommune ønskede i slutningenaf 2003 at indlede et længerevarendesamarbejde med en asfaltentreprenørom vedligeholdelsen af kommunensslidlag m.m. I den forbindelse drøftedevi de forskellige muligheder med detpolitiske udvalg og her også de meremoderne udbudsmuligheder og samar-bejdsformer.

Funktionsudbud, som er megetpopulært i øjeblikket, er en vidtgåendeform for samarbejde. Den betyder oftenedlæggelse af egen materielgård ogvarer typisk i 10-15 år. Indenfor vejvedli-geholdelse er det endnu en megetuprøvet samarbejdsform i Danmark, idetden formentlig kun har været anvendt i

de sidste par år. Vi fravalgte den, fordi vimener, at erfaringsgrundlaget er megetsparsomt og samtidigt kræver en storomstrukturering af egen organisation.

Partnering er en spændende udbuds-form, men i vores situation fandt vi denikke oplagt og vi frygtede, at der kunneopstå usikkerhed om grundlaget hosbåde udbyder og leverandør.

I stedet valgte Park- og Vejafdelingenat se nærmere på, om vi ikke kunneudbygge og tilpasse den traditionelleudbudsform, begrænset licitation medmulighed for en flerårig rammeaftale.Målet var her at bevare den velkendteog klare rollefordeling imellem udbyderog leverandør i et udbud over 4 år og

samtidig indbygge den fleksibilitet, somByrådet værdsætter i en tid med stramkommunal økonomi. Den aftale, som viskulle ende op med, skulle understøttedet gode samarbejde entreprenør ogkommune imellem, men styringen skul-le bevares hos kommunen.

På den baggrund udbød RoskildeKommune i marts 2004 asfaltarbejder ien 4-årig rammeaftale for perioden2004 - 2007. Udbudet blev udarbejdetsåledes, at der er mulighed for at udsky-de eller undlade arbejder i et eller flereår. Vi kunne konstatere, at der blandt debydende var stor interesse for udbud-det, hvilket også viste sig ved det spør-gemøde, som vi afholdt forud for licitati-onen for at sikre, at alle bydende varindforstået med præmisserne.

FordeleneHvilke fordele ser vi så?

Ud fra en samlet vurdering forventervi, at få »mere vej for pengene« end hvisvi havde udbudt opgaverne i 4 - etårigeudbud.

Vi vurderer, at en længerevarendeentreprise rummer store fordele, fordide samlede belægningsarbejder iudbudsårene kan planlægges i tæt sam-


Kommune og entreprenør

indgår 4-årig asfaltaftale

Af vejingeniør Brian Abildgaard, Roskilde Kommune, Park- og Vejafdelingen

Roskilde Kommune har udbudt kommunens asfaltarbejder i en4-årig rammeaftale, og har fravalgt funktionsudbud og part-nering. Hvilke overvejelser ligger bag og hvilke fordel giverrammeaftalen?

arbejde med entreprenøren. I den for-bindelse opnår entreprenøren godemuligheder for at kende Kommunensønsker og behov og dermed optimaleforudsætninger for at efterleve disse.

Asfaltarbejderne vil kunne styres meden stor grad af hensyntagen til den

koordinering, som i forvejen sker vedforskellige ledningsarbejder.

Endelig er det resursebesparende ikkeat skulle udarbejde licitationsmaterialeog afholde licitation hvert år.

Hvis man sammenligner med andreudbudsformer, så som »Funktionsud-


bud«, hvor en entreprenør overtager aldrift, »Partnering«, hvor der indgås frivil-lige samarbejdsaftaler, »OPS« offentligtprivat samspil, hvor både samarbejde ogfinansiering er med, vurderer Park- ogVejafdelingen, at den valgte model harnogle særlige fordele.

Kommunen har selv fuld indflydelsepå styringen af arbejdets udførelse, valgaf materialer og valg af tidspunktet forarbejdernes udførelse. Det er muligt atjustere op og ned på mængden af deårlige arbejder. Sådanne justeringsmu-ligheder ser vi yderst vanskeligt kombi-neret med f.eks. funktionsudbuddet.Når vi gerne vil bevare sådanne juste-ringsmuligheder hænger det sammenmed, at vi gerne vil kunne tilpasse for-tovsrenoveringer, kantstensopretninger,ledningsarbejder og asfaltarbejder såmeget som muligt efter hinanden.

Sidst men ikke mindst bevarer kom-munen kendskab til det samlede kom-munale vejnets tilstand og dermed denødvendige forudsætninger for ogsåfremover at kunne styre processerne.Sidegevinsten for kommunen er, atPark- og Vejafdelingen bevares som enattraktiv arbejdsplads, der løser spænd-ende og udfordrende koordineringsop-gaver indenfor vejvedligeholdelse.

n

Vejanlæg i Roskilde Kommune.

www.ktcviden.dk

SAMKOM er et samarbejde om kommu-nale veje, mellem KommunaltekniskChefforening og Vejdirektoratet. Samar-bejdet, som nu er gået ind i sit syvendeår, har blandt andet til formål at skabeet overblik over udviklingen på vej- ogtrafikområdet i kommunerne.

I KommuneAtlasset samles relevanteoplysninger om veje og trafik på kom-muneniveau på ét sted.

Formålet med rapporten er at give etsamlet billede af tilstanden og udviklin-gen på det kommunale vejnet fremstillet

på en enkel og overskuelig måde. Gennem en række temaer beskrives

tilstanden og udviklingen og oplysnin-gerne illustreres blandt andet på tema-kort, der letter overblikket.

Det er hensigten, at oversigterne skalkunne bruges til sammenligninger ikommunerne og til hurtigt at få et over-blik på vej- og trafikområdet. Detteoverblik stykkes sammen af en lang ræk-ke nøgleinformationer om bl.a. veje,bygværker, trafik, trafiksikkerhed, øko-nomi og forvaltning.


Oplysningerne svarer hovedsageligttil tilstanden ved udgangen af 2004,men visse informationer er fra 2001-2003. Informationerne stammer fraDanmarks Statistik, Vejdirektoratetsegne fortegnelser samt oplysninger hen-tet direkte hos kommunerne vedudsendt spørgeskema.

SAMKOM er opmærksom på, at nøg-letal, som i KommuneAtlasset, har deresstyrker og begrænsninger.

I nogle tilfælde og sammenhængekan nøgletal vise sig at være for unuan-cerede til direkte anvendelse. Erfaringenviser dog, at selv i disse tilfælde kannøgletal give anledning til ny fokus ogudvikling.

Oplysninger om dræbte ogtilskadekomne I dette års udgave af KommuneAtlasset erder sat fokus på oplysninger om dræbte

Trafiksikkerhed er i focus i det nye Kommuneatlas.

KommuneAtlas – nu medfokus på trafiksikkerhed

Af Anette Jensen og Mette Dam Mikkelsen, SAMKOM-sekretariatet i Vejdirektoratet

SAMKOM har netop udgivet et nyt opdateret KommuneAtlas,hvor der blandt andet er fokus på oplysninger om dræbte ogtilskadekomne på det kommunale vejnet.

Ü

og tilskadekomne på det kommunale vej-net. I Færdselssikkerhedskommissionensmålsætning for 2001-2012 er der lagtfokus på fire centrale indsatsområder,hvilket er: for høj fart, sprit, cyklister ogkryds. Omkring 85 % af alle ulykker rum-mer et eller flere af disse elementer.

I rapporten kan man f.eks. finde oplys-ninger om andelen af dræbte og tilskade-komne på henholdsvis cykel, ved kryds, iforbindelse med spiritus og ved eneu-held.

Oplysningerne er gennemsnitstal base-ret på politiregistreringer over en treårigperiode fra 2001 til 2003.

NetversionKommuneAtlasset findes også i en elek-tronisk form på vejsektoren.dk (under


SAMKOM eller Specielt for kommuner).Her er der adgang til de oplysninger,der er med i denne rapport samt yderli-gere oplysninger.

I den nye netversion kan man selvsammenligne nøgletal for udvalgtekommuner.

Se figur 5 for et eksempel på sam-menligning af oplysninger om antal ind-byggere, samlet areal, antal km kommu-neveje og antal km private fællesveje iNæstved, Ringsted og Slagelse kommu-ner.

Netversionen vil blive opdateretløbende med nye nøgletal og oplysnin-ger, mens rapportversionen forventesudsendt med mellemrum.

n

FIGUR 1: Procentandel af dræbte og tilskadekomne på cykel. Over perioden 2001-2003 var der årligt i gennemsnit 4,5 dræbte og tilska-dekomne cyklister i hver kommune, svarende til 25 % af alle dræbte og til-skadekomne. I knap 16 % af landets kommuner udgør cyklister mellem 30og 67 % af de dræbte og tilskadekomne. Kilde:VIS uheldsdata, 2001-2003

Fig. 5. Sammenligningsmodul for kommuneveje på vejsektoren.dk

FIGUR 2: Procentandel af dræbte og tilskadekomne ved kryds. Over perioden 2001-2003 var der årligt i gennemsnit 6 dræbte og tilskade-komne i forbindelse med kryds i hver kommune, svarende til 34 % af alledræbte og tilskadekomne. I 15 % af landets kommuner sker mellem 50 og84 % af ulykkerne, med dræbte og tilskadekomne, i forbindelse med kryds. Kilde:VIS uheldsdata, 2001-2003

Sådan læses kortene i rapporten

Oplysningerne på de enkelte kort ergenerelt vist i fire dataintervaller.Første interval, som indeholder delaveste dataværdier, rummer ca.halvdelen af kommunerne. Andetinterval ca. 40 % af kommunerne,tredje interval ca. 8 % og fjerdeinterval ca. 2 % af kommunerne.

Ud for hvert interval angiver tallet iparentes antallet af kommuner medværdier i det pågældende interval.Den laveste værdi i første intervalangiver også den laveste værdi pålandsplan, mens den højeste værdi ifjerde interval angiver den højesteværdi på landsplan.

Mere information

Yderligere information kan fås ved henvendelse til SAM-KOM-sekretariatet ved Anette Jensen [email protected], tlf. 33 41 34 59 eller

Mette Dam Mikkelsen, [email protected], tlf. 33 41 31 98.

Rapporten kan bestilles hos Schultz Information.

Alle vandværker har pligt til at måle kva-liteten af det vand, de indvinder. Detsker ved, at der jævnligt udtages vand-prøver, som på godkendte analyselabo-

ratorier analyseres for en lang rækkestoffer. Der analyseres for mikrobiologi-ske parametre som f.eks. bakterier, ogfor stoffer som findes naturligt i vores

drikkevand, f.eks. jern, nitrat og sulfat.Baggrunden herfor er, at selv naturligtforekommende stoffer kan udgøre ensundhedsrisiko, hvis de forekommer i forstore mængder. Derudover analyseresder for miljøfremmede stoffer som f.eks.pesticider og olierelaterede stoffer.

I denne artikel gennemgås 3 eksem-pler, hvor forekomsten af naturlige stof-fer i grundvandsmagasinet enten udgøret problem for vandkvaliteten eller erindikator på, at der i fremtiden kan op-stå problemer med vandkvaliteten.

VandprøverDe vandkemiske analyser, der foretagesved vandværkerne, og de kvalitetskrav,som vandet skal overholde, fastlægges ibekendtgørelse nr. 871 af 21. septem-ber 2001 »Bekendtgørelse om vandkva-litet og tilsyn med vandforsyningsan-læg«. Analyseresultaterne beskriver van-dets kvalitet her og nu, og hvorvidt ind-


Kemiske analyser af drikkevand – hvad kan de bruges til?Af Lone Mossin, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S og

Anne Mette Nielsen, Grundvandskontoret, Nordjyllands Amt

De seneste år er der kommet meget fokus på kvaliteten ogmængden af vores drikkevand, blandt andet gennem amter-nes kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteres-ser og udarbejdelse af indsatsplaner til beskyttelse af grund-vandet. Dette arbejde skal sikre rent drikkevand til borgerne ifremtiden, og det er derfor vigtigt at følge udviklingen i vand-kvaliteten gennem vandkemiske analyser. Formålet med den-ne artikel er ved hjælp af 3 eksempler at illustrere, hvad vand-kemiske analyser kan anvendes til.

+HMUHYDQJ � Â �� $OOHU¡G Â 7HOHIRQ �� Â )D[ �� Â JHRJUDI#JHRJUDI�GN Â ZZZ�JHRJUDI�GN

:HE*,6,QWUD��RJ�LQWHUQHWO¡VQLQJHU

��QHPW�RJ�KXUWLJW

��EDVHUHW�Sn�DOOH�J QJVH�GDWDIRUPDWHU

Ü

holdet af forskellige stoffer overholderdrikkevandskravet. Derudover kan devandkemiske analyser vise hvorvidtvandbehandlingen på vandværkerne ertilstrækkelig samt forudsige fremtidensvandkvalitet.

Der udtages vandprøver til analyse 4steder fra grundvandsmagasin til forbru-ger: fra den enkelte indvindingsboring,på udledningsvandet fra vandværket, fraledningsnettet og hos forbrugerne.

En ubehandlet vandprøve, der erudtaget direkte fra en boring, afspejlerde kemiske forhold nede i grundvands-magasinet.

Figur 1 viser et eksempel på vand-prøvetagning i en grundvandsboring.Det er disse råvandsprøver, der kan viseom grundvandsmagasinet er beskyttetmod aktiviteter på overfladen, eller omressourcen overudnyttes.

Drikkevandsprøver viser, hvilkenvandkvalitet forbrugerne får leveret,ligesom de indikerer hvorvidt vandvær-kets vandbehandling er tilstrækkelig. IDanmark er det på størstedelen af vand-værkerne tilstrækkelig med iltning og fil-

trering af råvandet, førend det drikke-klart sendes ud til forbrugerne.

3 eksempler på anvendelse afvandkemiske analyser. De 3 udvalgte eksempler tager ud-gangspunkt i naturligt forekomne stof-fer. De 2 første eksempler vedrørervandbehandlingen på vandværket. For-skellen mellem den kemiske sam-mensætning af drikkevand og råvandfortæller noget om, hvorvidt den vand-behandling, der foregår på vandværker-ne, er tilstrækkelig. Dvs. om iltningen ogfiltreringen er tilstrækkelig til at fjerneeller reducere indholdet af uønskedestoffer i vandet. Dette illustreres med 2 eksempler fravandværker beliggende nord for Aal-borg ved Hammer Bakker.

Det tredje eksempel fra Ll. Binderupnord for Hobro, viser hvorledes vandke-miske analyser giver mulighed for at for-udsige fremtidens vandkvalitet. Denneviden giver muligheder for at påvirke en


uheldig udvikling i vandets kemiskesammensætning, førend det er uegnetsom drikkevand.

De nævnte eksempler er typiske pro-blemstillinger og værd at overveje.

Eksempel 1 – fjernelse af jern fra råvandJern (Fe) findes naturligt i jorden, ogunder reducerende forhold er det opløsti grundvandet. Dvs. at jern normalt ikkefindes sammen med ilt og nitrat. Jern eruønsket i drikkevand og et forhøjet jern-indhold vil gøre vandet uklart, give aflej-ringer i ledningsnet og armaturer samtpåvirke smagen. Jern i grundvand fjer-nes på vandværket ved simpel vandbe-handling, iltning og filtrering. Jernet fjer-nes ved at udnytte, at opløseligheden afjern afhænger af, hvorvidt der er ilt til-stede. Hvis ikke vandet indeholder ilt, erjernet på jern(II) form, og det er opløse-ligt ved de pH forhold, som normalt fin-des i grundvandet i Danmark. Når van-det bliver iltet omdannes jern(II) tiljern(III), som er uopløseligt, og jernetudfældes derfor som okker. Disseudfældninger vil fanges i vandværketsfiltre, inden vandet sendes ud til forbru-gerne.

Samtlige indvindingsboringer til-hørende Tylstrup Vandværk indvinderråvand med forhøjet jernindhold (0,7 –2,2 mg/l), figur 2. For at overholdevandkvalitetskravet skal jernindholdet

Udtagning af råvandsprøve med gennemstrømsmåler. Gennemstrømsmåleren, som ses til højre i bille-det, indeholder elektroder som måler indholdet af ilt, ledningsevne, pH og temperatur. Der udtages førsten vandprøve, når de 4 parametre er konstante, og det derfor er sandsynligt, at det er magasinvand,der pumpes op. Iltmålingen i felten er ligeledes mere præcis end den efterfølgende laboratoriemåling, daprøvens indhold af ilt let påvirkes under transport og opbevaring indtil analyse. Forløbet af vandprøveu-dtagningen dokumenteres på arbejdsblade. Efter udtagning af vandprøve opbevares prøverne i køleta-ske indtil analyse. Foto: Claus Haagensen/Chili.

ved forbrugers taphane sænkes til under0,2 mg/l. Som det fremgår af figur 2 vir-ker vandbehandlingen på Tylstrup vand-værk efter hensigten.

Eksempel 2 – fjernelse af ammonium fraråvandAmmonium (NH4) dannes naturligt i jor-den ved omsætning af biologisk materi-ale, ligesom det tilføres med gødning.Ammonium findes i både den faste fasei jorden og opløst i grundvand underreducerende forhold, dvs. i grundvanduden ilt og nitrat.

I vand, der sendes ud til forbrugerne,bør der ikke forekomme ammonium.Det er ikke direkte sundhedsskadeligt,men omsætning af ammonium kanmedfører dannelse af nitrit, som er uøn-sket i drikkevand. Ammonium kan lige-ledes give grundlag for vækst af bakteri-er og tæring af rør, hvorved rørene kanfrigive andre uønskede stoffer.

Hvis der er ilt tilstede, omdanner bak-terier ammonium til nitrat under almin-delig vandbehandling. Man skal dogvære opmærksom på, at hvis ikkeomdannelsen sker tilfredsstillende, kander sammen med nitrat også dannesnitrit, som er uønsket i drikkevand. Dvs.at når ammonium fjernes fra råvandet,må man leve med et lille indhold afnitrat i drikkevandet og løbende kontrol-lere, at der ikke dannes nitrit.

Sulsted Vandværk indvinder nitratfritråvand, men med et indhold af ammo-nium på cirka 0,7 mg/l, tabel 1. Detteskal sammenlignes med vandkvalitets-kravet på 0,05 mg/l ved forbrugernestaphane. Sammenligning af vandkemi-ske analyser af grundvandet, og detvand, der sendes ud til forbrugerne, af-slører, hvorvidt vandværket mindskerindholdet af ammonium tilstrækkeligt tilat overholde vandkvalitetskravet. Lige-som det kan konstateres, hvorvidt fjer-nelsen af ammonium foregår tilfredsstil-lende uden dannelse af den uønskedenitrit.

Tabel 1 viser indholdet af ammoniumog nitrat i råvand og drikkevand, som etgennemsnit beregnet ud fra analyser fra1990 til i dag. Hvis råvandets kemiskesammensætning sammenlignes meddrikkevandets ses, at drikkevandet inde-holder ca. 2 mg/l nitrat og ingenammonium. Dvs. der er sket en

ændring i vandets kemiske sammensæt-ning i forbindelse med vandbehandlin-gen på Sulsted Vandværk. De kemiskeanalyser fra Sulsted vandværk viser, atfjernelsen af ammonium foregår tilfreds-stillende, idet drikkevandets indhold afammonium er væsentlig under drikke-vandskriteriet på 0,05 mg/l. Der er lige-ledes kun målt nitrit (0,012 mg/l) i endrikkevandsprøve ud af 23 analyserede.Drikkevandskvalitetskravet for nitrit er0,01 mg/l, når det forlader vandværketog 0,1 mg/l hos forbrugeren.

Som nævnt betyder fjernelsen afammonium dog, at man må leve medet ringe indhold af nitrat, som dannesved fjernelse af ammonium. Det skalunderstreges, at kvalitetskravet for drik-kevand er 50 mg/l. Et indhold på 2-3mg/l nitrat er således uden betydning

Eksempel 3 – Forudsigelser om fremtidi-ge nitratproblemerDette eksempel vil illustrere, hvordanden tidslige udvikling i sulfat vil afsløre,at der i fremtiden kan forventes nitrat-problemer ved et vandværk.

Når det lovpligtige vandprøvetag-ningsprogram følges, vil der med tidenopbygges vigtig information om udvik-lingen i vandkvalitet – både i de enkelteboringer og i det vand, som sendes ud tilforbrugerne. Kendskab til udviklingen ivandkvaliteten er vigtig, når strategien for


drikkevandsindvinding skal planlægges. Hvis vandkvaliteten er stabil, tyder

det på, at indvindingen ikke påvirkervandkvaliteten væsentligt. Hvis vandkva-liteten derimod ændres over tid, er detet vigtigt signal om, at forskellige tiltagkan blive nødvendige for at sikre enordentlig vandkvalitet i fremtiden f.eks.forbedring af tilstanden af den enkelteråvandsboring, ændring i indvindingensstørrelse, indvindings/pumpe-strategienog arealbelastningen i det område, somder indvindes vand fra.

Nitrat er et naturligt stof som dannesved omsætning af organisk stof i jorden,ligesom det tilføres i væsentlige mæng-der i form af gødning. Nitrat kan ned-brydes naturligt i jorden, men hvis dennaturlige reduktionskapacitet ikke er til-strækkelig, vil grundvandet indeholdenitrat. Den naturlige nitratreduktionska-pacitet er ofte knyttet til jordens indholdaf mineralet pyrit, FeS2, der, når det iltes,omdannes til sulfat. Nitrat i grundvan-det er et tegn på, at grundvandsmagasi-net er påvirket af aktiviteter på overfla-den. I for høje koncentrationer er stoffetsundhedsskadeligt og vandkvalitetskra-vet er 50 mg/l.

Sulfat findes naturligt i grundvandet,men der sker en væsentlig tilførsel frabl.a. nedbøren, gødning, omdannelse afpyrit som følge af nitratomsætning ellersænkning af grundvandspejlet samt fralossepladser. I grundvandsmagasiner,der er upåvirkede fra overfladen, vil sul-fatindholdet typisk ligge under 50 mg/l.Et stigende sulfatindhold vil - selvomindholdet er langt fra drikkevandskvali-tetskravet - være tegn på at grund-vandsmagasinet påvirkes fra jordoverfla-den. Så længe der er tilstrækkelig medtilgængelig pyrit i jorden til at fjerne det

Figur 2: Indholdet af jern i råvand og drikkevand ved Tylstrup vandværk. Det ses, at vandbehandlingenpå vandværket er effektiv, da jernindholdet i råvandet er fjernet til under vandkvalitetskravet i alle drik-kevandsprøverne på nær en, førend vandet anvendes ude hos forbrugerne.

Tylstrup vandværk - jernindhold

0

0,5

1

1,5

2

2,5

januar 1990 januar 1994 januar 1998 januar 2002m

g/l

råvand drikkevand

Råvand (mg/l) Drikkevand (mg/l) Ammonium (NH4+) 0,66

0,015 Nitrat (NO3)0 2,04

Tabel 1. Det gennemsnitlige indhold af ammonium og nitrat i råvand og drikkevand fra Sulsted vand-værk siden 1990. Gennemsnittet er lavet på 9 analyser af råvand og 23 analyser af drikkevand. Detskal bemærkes, at der ikke er fundet nitrit i drikkevandet, som ellers kunne forekomme som et uønsketbiprodukt ved omdannelse af ammonium til nitrat.

nedsivende nitrat, der tilføres fra overfla-den, vil der ikke være nitrat i grundvan-det. Men at nitratbelastningen er tilste-de, og at der på et tidspunkt kan opståproblemer med nitrat i grundvandet af-sløres af sulfatindholdet. Indholdet afsulfat kan også blive så højt, at det øde-lægger vandkvaliteten. Vandkvalitetskra-vet for sulfat er 250 mg/l.

Eksemplet i figur 3 stammer fra Ll.Binderup vandværk. Vandværket indvin-der fra en boring, DGU nr. 40.1053.Boringen er filtersat i sand fra 42-48m.u.t., der er moræneler 13-29 m.u.t.,og indvindingen har ligget kontantomkring 10.000 m3 pr. år de seneste 10år. Figuren viser den tidslige udvikling initrat og sulfat fra midt i 1990´erne til idag.

Umiddelbart er der ikke nogen forrin-gelse af vandkvaliteten fra 1990 til2002, da indholdet af de 2 stoffer erlangt under drikkevandskriteriet. Det

Forlænges sulfatkurven i figur 3, vilder ske en overskridelse af drikkevands-kvalitetskravet for sulfat om knap 60 år,med mindre der sker ændringer i nogleaf de parametre, der har været gælden-de de seneste 10 år f.eks. nitratbelast-ningen, grundvandsdannelsen, tilgæn-geligheden af pyrit og oppumpningen.

Når den tilgængelige nitratredukti-onskapacitet (pyrit) i jordlagene er brugtop, vil nitraten ikke længere omdannes ijorden men den vil i stedet trænge nedog belaste grundvandet.

Øget nitratbelastning vil bevirke atstørre mængder nitrat skal omdannes,hvorved pyrit puljen i jorden opbrugeshurtigere, end hvis belastningenfortsætter som i dag. Ændret grund-vandsdannelse og ændret oppump-ningsstrategi vil give et andet strøm-ningsmønster i det hydrogeologiskesystem, hvorved vandets vej til boringenkan ændres. Det kan bevirke, at vandetstrømmer hurtigere mod boringen,hvorved vandets opholdstid i jordensænkes, således at der er kortere tid til atfjerne nitraten fra vandet. Endelig kan etandet strømningsmønster bevirke, atder trækkes vand til fra tilgrænsendeområder, hvor den tilgængelige pyrit-mængde ikke er lige så stor, og dervedbetyder de ændrede forhold at der hel-ler ikke fjernes tilsvarende mængdernitrat fra vandet.

Stigende sulfatindhold bør derforaltid medføre, at der fokuseres på sulfat-indholdet i fremtidige prøver samt giveanledning til overvejelser omkring areal-anvendelse og indvindingsstrategi.

KonklusionDe kemiske analyser er vigtige for detenkelte vandværk. Herved er det muligtat følge med i, hvordan vandkvalitetenudvikler sig, om drikkevandskvalitetskra-vene er overholdt og hvad der eventueltskal til for at beskytte grundvandet. Alledisse kemiske analyser indgår i amternesvurderinger af grundvandsressourcenskvalitet samt kommunernes og vand-værkernes vurdering af drikkevandskvali-teten.

Vandkvaliteten afspejler, hvorvidtgrundvandsmagasinet naturligt er godtbeskyttet eller påvirket fra overfladen ogdermed også, hvorvidt det er sårbartoverfor de aktiviteter, der foregår påoverfladen.

Dette giver mulighed for at udpegede områder, hvor det er nødvendigt ativærksætte grundvandsbeskyttelsestiltagfor at bevare en ordentlig grundvands-kvalitet.

n


nitratfrie vand tyder på, at der indvindesgodt vand uden påvirkning fra overfla-den ved vandværket.

Stigningen i sulfatindholdet er doginteressant, idet denne stigning kantages til udtryk for, at magasinet ved Ll.Binderup vandværk påvirkes fra overfla-den.

Stigningen i sulfatindholdet er sand-synligvis en følge af, at der trængernitratbelastet vand ned i området, menat nitratreduktionskapaciteten (pyrit) ijorden er i stand til at fjerne nitraten,førend det når så langt ned i magasinet,at det belaster det vand, der indvindes.Mængden af tilgængelig pyrit i jordla-gene, grundvandsdannelsen og belast-ningen med nitrat fra overfladenbestemmer, hvor længe der går, førendder opstår nitratproblemer på kildeplad-sen. Stigningen i sulfatindholdet kanligeledes ødelægge vandkvaliteten, hvisstigningen fortsætter.

Figur 3: Indholdet af nitrat og sulfat i en råvandsboring tilhørende Ll. Binderup vandværk. Umiddelbarter der ingen af de viste stoffer, der giver problemer med vandkvaliteten, men det stigende sulfatindholdindikerer, at der i fremtiden kan forventes problemer med nitrat.

Ll. Binderup - DGU nr. 40.1053

0102030405060708090

100

september 1991 september 1995 september 1999 september 2003

mg/

l

nitrat sulfat

Der findes en lavteknologisk kombineretbioforgasning- og komposteringsløsningtil behandling af organisk affald og rest-produkter, som er aktuel i Danmark ogsom kan håndtere kildesorteret organiskdagrenovation.

Vi vil gerne med denne artikel vise, atden organiske fraktion af dagrenovatio-nen kan behandles på lavteknologiske

anlæg, der er økonomi i at indsamleorganisk affald, det kombinerede bio-gas- og komposteringsanlæg er sårobust, at dårligt/ringe sorteret affaldogså kan håndteres.

Vores mål er at nuancere debattenom sortering og behandling af voresaffald. Det skylder vi samfundet og denfremtidige affaldsbehandling.

Anlæg til kildesorteret orga-nisk dagrenovation - der vir-ker!Det er jo ingen hemmelighed, at flere afde hidtidige projekter med sortering,bioforgasning og kompostering af kil-desorteret organisk dagrenovation her-hjemme er slået fejl. Det gælder biogas-anlægget i Helsingør og det nu stoppe-de sorterings- og biogasanlæg i Århus.

Der findes imidlertid gode forklarin-ger på de kedelige erfaringer. Først ogfremmest er der brugt teknisk komplice-rede og kostbare systemer til at løsenoget, som grundlæggende er retenkelt. Valget af teknologi har betydet,at anlæggene er blevet meget sårbareover for f.eks. plastikposer, øldåser ogandre uorganiske fremmedlegemer iaffaldet. Resultatet har været, at det ikkehar været muligt at udnytte en tilstræk-


Økonomi og miljø i sortering afdagrenovation! Af direktør Christian Rindbøl, BioVækst A/S og

forretningsudviklingschef Henrik Mortensen, Solum Gruppen

Miljøminister Connie Hedegaard siger: »Mere sortering« ogefterlyser flere forsøg. Nogle er imod! Århus Kommune melderligefrem ud, at man vil overveje »civil ulydighed« , fordi manhar dårlige erfaringer med sortering af affald. Men sorteringer sund fornuft.

Dagrenovation – der er miljø og penge i sortering.

Ü

kelig stor del af det organiske affald ogen efterfølgende tilpasning af anlægge-ne har kostet borgerne dyrt.

Investeringerne i Helsingør og Århushar ikke været spildte. De har tværtimodværet forudsætningen for, at der er ble-vet udviklet nye og mere effektiveløsninger. Løsninger, der tager udgangs-punkt i en forståelse for biologien og debiologiske processer i stedet for i teknikog teknologi.

Den mest effektive og billige løsning -der omfatter anlæg, drift og løbendeopfølgning af resultater - er udviklet afSolum Gruppen og gennemføres påanlægget BioVækst i Audebo ved Hol-bæk på Sjælland. Systemet kaldesAIKAN. BioVækst ejes af Solum Gruppeni samarbejde med I/S Vestforbrændingog I/S Noveren.

AIKAN-konceptet fokuserer på be-handling af fast organisk affald med pro-duktion af energi (biogas) og organiskgødning (kompost) som det centrale.Fordelen ved konceptet er, at drifts- oganlægsdesignet tager udgangspunkt ibehandling af faste biomasser. Dermeder behandlingsomkostningerne reduce-ret i forhold til de traditionelle biogasan-læg, der primært er projekteret medudgangspunkt i behandling af gylle.Affaldet skal IKKE længere gøres til enpumpbar masse.

En anden styrke ved konceptet er, atder ikke produceres en rådnerest med etlavt tørstofindhold som på traditionellebiogasfællesanlæg og gårdbiogasanlæg.Derimod produceres fast organisk gød-ning i form af jordforbedringsmiddel,der har et højt tørstofindhold, hvilketgiver større fleksibilitet mht. lagring ogafsætning.

Anlægget i Audebo påbegyndtemodtagelse af affald februar i 2003.Anlægget vil fuldt udbygget kunnebehandle 25.000 ton biologisk affald.Løsningerne, som AIKAN-teknologien erbaseret på, tager udgangspunkt i mikro-biologiske processer og der anvendesdriftssikre og velafprøvede elementer ihele behandlingsprocessen uden kon-struktion af specialteknik.

Anlægget består af en modtagehal,procesmoduler, gas- og perkolatlagersamt lagerhal. Ved at behandle affaldetbatchvis på fast form i stedet for kontinu-erligt og flydende, kan forskellige fasteaffaldsfraktioner behandles individuelt.

Det faste affald transporteres ikkerundt i modulet under processen, derforkan selv meget vanskeligt håndterbartaffald behandles uden væsentlige krav tilforbehandling.

Alle biologiske processer udføres i detsamme procesmodul, hvilket reducereromkostningerne i forhold til andre kend-


Parameter Solum Gruppens anlæg Forbrænding

Pris for kommunen Ca. kr. 500,- pr ton v. 25.000 t. Kr. 530,- til kr. 1.060,- pr. ton

Energiudbytte 4.200-6.500 MJ/ton bioaffald Ca. 3.600 MJ/ton bioaffald

Næringsstofudnyttelse Ja Ingen(kg næringsstof/ton 4,15 kg Nbioaffald input) 0,50 kg P

1,40 kg K

Produkter til recirkulering 40 % i kompost til jordbrug Ingen(vægt-% af bioaffald input)

Til deponering Ingen 15-25 % slagger til kontrolle-ret anvendelse. 3 % flyveaske til kontrolleret deponi

Hvad betaler sig bedst?

Fig. 1. Sammenligning af parametre - AIKAN-princippet contra forbrænding.

te biogasteknologier. Lugtemissionen fraanlægget er lav, da hele procesforløbeter lukket.

Desuden kan et AIKAN-anlæg udbyg-ges kontinuert i takt med øget behovfor behandlingskapacitet ved at tilføjeny procesmoduler.

Kan det betale sig? Forbrændingsanlæg er fremragende tilat minimere affaldsvolumenet og fåenergi ud af »tørt« affald, der brændergodt. Det gør det organiske affald ikke.Til gengæld er organisk affald glimrendetil fremstilling af biogas - og dermedmiljørigtig energi. Og i stedet for pro-blematiske affaldsprodukter er resultatetet slutprodukt i form af en god,næringsrig kompost, der kan bruges tiljordforbedring i landbrug, gartnerier oghaver.

Den enkle og miljørigtige løsning -når det gælder organisk affald - er der-for en kombination af bioforgasning ogkompostering.

Samlet set kan der produceres væs-entligt mere energi af det organiskeaffald ved en sådan »kombiløsning« endved forbrænding. For miljøet er mervær-dien, at næringsstoffer og organiskmateriale recirkuleres.

Hvis man stiller AIKAN-princippet opoverfor forbrænding ses resultatet i figur 1.

Gør debatten bredere … derer andre løsninger endforbrændingInternationalt har Danmark en førerstil-ling, når det gælder forbrænding. Vi erfremragende - formentlig de bedste iverden - til at designe, producere og dri-ve forbrændingsanlæg, og der liggerklare eksportmuligheder i den viden, vihar opbygget her.

Det samme kan vi opnå inden for bio-logisk affaldshåndtering, hvor vi alleredei dag er år foran de fleste andre lande.Det kræver imidlertid, at vi erkender atdet er både miljømæssigt og økonomiskuhensigtsmæssigt at afbrænde mio. aftons æbleskræller, bananer, flæskestegeom året i forbrændingsanlæg, vi skalanlægge en global tankegang, der dan-ner basis for en national strategi, dervidere er grundlaget for en lokal plan-lægning.

I dag starter vi oftest ved det nationale- og lader det blive derved, forbrænd-ingsanlæg - uagtet alle fordelene - gene-rere en række problematiske affalds-/biprodukter (slagge, røggasrensnings-produkt etc.), som vi får vanskeligere og


vanskeligere ved at deponere/skille os afmed, der er både miljø og penge i biolo-gisk affaldshåndtering.

I Danmark står vi p.t. i den situation, atet stort antal arbejdspladser forsvinder tillavtlønsområder. Jørgen Mads Clausen,Danfoss, har i tv-programmet »Profilen«anslået, at der alene i 2004 vil forsvindemellem 25.000 og 50.000 arbejdsplad-ser, fortrinsvis til Fjernøsten.

Den danske affaldssektor har haft enstor evne til at udnytte vores viden påforskellige områder, til at frembringenye produkter, ydelser og services. Et afdisse produkter har været forbrændings-anlæg. Det næste kan blive biologiskaffaldshåndtering - og måske kombinati-onen af forbrændingsanlæg og biolo-gisk affaldshåndtering - en kombination,som ser endog særdeles interessant ud -ud fra en energibetragtning.

I Solum Gruppen oplever vi genereltmeget stor interesse fra udlandet ved-rørende vort biogas- og komposterings-anlæg. Som eks. har lokale og regionalesvenske affaldsvirksomheder vist storinteresse og har besøgt BioVækst A/S ogMalaysias vice-miljøminister og miljøud-valget i det engelske Underhus harværet på anlægsbesøg. Og Solum rejserendnu engang til Vietnam inden jul forat arbejde på mulighederne for salg afvort bioforgasnings- og komposterings-anlæg Vi skal jo gerne have nye arbejds-pladser op at stå via eksportopgaver.

I øjeblikket arbejder vi hårdt på atskabe den samme interesse i Danmarkfor kombinationen af bioforgasning ogkompostering, som vi oplever fra udlan-dets side.

Løsningen er et biologisk robustsystem, hvor selv tilstedeværelsen afcykler, barnevogne eller flækøkser ikkeer i stand til at stoppe den biologiskeproces! Det kan lade sig gøre. Anlæggeti Audebo i Odsherred er dokumentatio-nen. Det er derfor både rigtigt og for-kert, når professor Thomas Christensen,DTU i rapporten »Statusredegørelse omorganisk dagrenovation« konkluderer, atsortering og bioforgasning ikke er øko-nomisk rentabelt. Det er korrekt i relati-on til det lukkede biogasanlæg i Århus,men det er ikke korrekt generelt betrag-tet. Biogasanlæg med tilhørende kom-postering fungerer perfekt, hvis detdesignes efter biologiske principper.

n

Kilde: Politiken.dk 23. novemberProfilen 21. januar 2004 (se www.dr.dk)Kilde: Miljøstyrelsen , 2003.

Den 2. januar 2005 gik bommen op, ogde første brugere kørte ind på GreveKommunes nye genbrugsstation i Ven-trupgård Nord. Men først når driften foralvor er i gang får kommune og rådgi-ver den endelige prøve på, om udbudetaf Greve genbrugsstation er en succes.

Allerede nu er Greve Kommune dogmange erfaringer rigere fra arbejdetmed udbudet af Greve genbrugsstation.Processen har budt på udfordringer,som andre, der sidder med udbudsfor-retninger, måske kan have glæde af athøre om.

Den tilbagevendendeudfordringSelv folk med mange års erfaring iudbudsforretninger vil sikkert være eni-ge i, at det aldrig blot bliver ren rutineat udarbejde udbud. De medarbejdere ikommunernes teknik- eller miljø forvalt-ninger, der påtager sig opgaven med atudbyde de kommunaltekniske driftsop-gaver skal først og fremmest gøre sigklart, hvor omfattende opgaven vilvære. Ud fra en vurdering af egne erfa-ringer og ressourcer skal de så beslutte,om de ønsker at udføre opgaven påegen hånd eller vælger at samarbejdemed en rådgiver.

Ekstra tid, ekstra gevinstOven på en række mindre gode erfarin-ger fra sidste udbud var Greve Kommu-ne fast besluttet på at samarbejde meden rådgiver om udbudet af drift ogtransport af Greve genbrugsstation.

Samarbejdet om udbudet af GreveKommunes genbrugsstation har væretfrugtbart og udviklet sig betydeligt gen-nem perioden. Hen ad vejen, da opga-ven udviklede sig fungerede rådgiverenogså som sparringspartner. Det kan kunlade sig gøre, fordi der er et tillidsfor-hold.

Fordelen for Greve Kommune ved atbruge ekstra tid på udbudet og involve-re rådgiveren så meget som tilfældetvar, er, at kommunen i dag, efter pro-cessen, har en større viden på områdetog dermed en større kompetence.

Guld-modellenDet tætte samarbejde blev meget tids-krævende for rådgiveren, hvilket var lidtaf et problem, eftersom det ikke varplanlagt fra begyndelsen.

Derfor skal det tilstræbes, at få allekommunens ønsker på bordet, nårkravspecifikationen skal formuleres. Hvisdet skal sikres, at det bliver et godt

udbud, så skal alle kommunens ønskerog krav med, og det kan selvfølgeliggodt være tidskrævende. Fra rådgiversi-de er det vigtigt nøje at få afstemtønsker, selv om det selvfølgelig kanvære svært på forhånd at forudsigeopgavens omfang og dermed sikre, atder afsættes de fornødne ressourcer.

Greve Kommune burde nok havemeldt klarere ud, hvad man ville have,men på den anden side burde rådgive-ren have vidst bedre. Kommunen villehave et detaljeret materiale – »guld«-udgaven, hvor det hele var med. Nårkommunen valgte en dyrere model, vardet på grund af tidligere dyrt købte erfa-ringer – den billige løsning er ikke altidnok.

Det er en spekulation værd, om manaltid bør lave tilbud på både en »jern«-og en »guld«-udgave til en kommune,når den står foran at skulle gennemføreet udbud.

Det er altid svært for rådgiveren atafgive tilbud på en »guld«-udgave, fordiman sjældent vinder, hvis man fra startanfører det timetal, der realistisk set erbehov for til at løse en »guld«-udgave«.Modsat er det vigtigste for kommunenimidlertid, at den rådgivning, der gives,er god.

Mange små kommuner uden de storeerfaringer med udbud ønsker blot enenkel løsning. De vil helst overlade alt tilrenovatøren, som de altid har væretvant til at gøre. Nogle kommuners filo-sofi er, at udbud laver man kun for at til-fredsstille EU – ’vi skal bare leve op til deformelle krav til et EU-udbud’.

Rimelighed somudgangspunktGreve Kommune lægger stor vægt på etgodt samarbejde med renovatøren. Der-for var udgangspunktet: hvad er rime-ligt for renovatøren? »Vi har minutiøstgennemgået for eksempel bods- ogbonussystemet. Vi ønsker naturligvis ikke


Den gode udbudsforretning

Af civilingeniør Tina Braunstein, Greve Kommune og rådgiver Ilonka Domela, Carl Bro

Hvordan sikrer kommunen, at en udbudsforretning bliver vel-lykket? Greve Kommune og Carl Bro satte samarbejde mellemudbyder, rådgiver og entreprenør på dagsordnen og spørge-møde og åbent tilbud var blandt de vigtige faktorer, da driftog transport af Greve genbrugsstation blev udbudt.

misligholdelse af kontrakten og har selv-følgelig haft fokus på alle detaljerne,men der er også behov for en vis rime-lighed over for renovatøren. En bod påti procent af kontraktsummen, sådansom det ses nogle steder, er meget.Under alle omstændigheder må man frabegyndelsen gøre sig klart, hvilke mang-ler man kan acceptere, og hvilke manikke kan.«

Ud over indledningsvis at gøre sigden slags overvejelser, nemlig gennem-førelse af et spørgemøde og åbent til-bud - som vi vurderer har været med tilat styrke det kommende samarbejde ogforebygge fremtidige problemer.

Spørgemøde – fordel forbegge parterOfte har tilbudsgiverne behov for at stil-le spørgsmål til udbudsmaterialet, ogudbyder vælger næsten altid at ladekommunikationen foregå skriftligt. Detvil sige, at tilbudsgiver fremsenderspørgsmålene skriftligt, udbyder besva-rer dem skriftligt og fremsender allespørgsmål og svar til alle tilbudsgivere.Men, som det for eksempel anbefales afKommunalteknisk Chefforening ogDansk Byggeri, kan udbyder også vælgeat supplere med et spørgemøde, og denmulighed benyttede Greve Kommune.

Først og fremmest må det siges, atdét at afholde et spørgemøde for til-budsgiverne kræver ekstra tid og res-sourcer. For at det får en effekt, kræverdet, at kommunen stiller med en kom-petent person - en medarbejder medbeføjelser, der umiddelbart kan tage stil-ling til de spørgsmål, der kommer op.Det er klart, at der ikke skal ændresgrundlæggende i kravspecifikationen,men hos os kom der for eksempel etspørgsmål op, om muligheden forafhentning på andre dage end angivet iudbudet. Den slags skal man så kunnetage stilling til med det samme.

Det er Greve Kommunes erfaring, atet spørgemøde er klart bedre end denskriftlige kommunikation, fordi det givermulighed for at tale frem og tilbage ogsvare uddybende. Mere ping-pong givermulighed for præcisering og nuance-ring. Udbyder bør dog kun tage et spør-gemøde, hvis man er åben over for for-slag og indstillet på at lytte til tilbudsgi-veren.

Det er en skam, at spørgemøder bru-ges så sjældent. Et møde giver mulighedfor, at begge sider hører hinanden ogtilbudsgiverne kan sikre sig, at deresspørgsmål ikke bliver misforstået.

I Greve Kommune vil vi i hvert faldkraftigt opfordre tilbudsgivere til at

komme til spørgemøder ved fremtidigeudbud. For kommunen er det desudenrart at få et ansigt på den person, mansiden skal forhandle kontrakt med. Vedkontraktforhandlingen var flere aspekterallerede på plads.

Tilfredshed med åbent tilbudGreve Kommune modtog i alt syv tilbud– seks på drift af genbrugsstationen ogfire på indsamling.

Vi valgte at sende evalueringsrappor-ten til samtlige tilbudsgivere. Filosofienvar, at når alle får oplysninger om hinan-den, så kan de afviste tilbudsgivere alli-gevel lære noget af at blive kasseret. Vimeldte klart ud på de bløde kriteriermed tydelig prioritering og procentfor-deling, og her kan de altså se, hvordanvi har valgt at vurdere deres tilbud. Des-uden er det vores opfattelse, at RenoflexGruppen, der leverede det bedste til-bud, var glad for den åbne vurdering.

I øvrigt var selve åbningen af tilbude-ne også åben og vi valgte altså at læsetilbudssummerne op på trods af, at pri-sen kun vægtede med 70 procent. Dethavde vi gjort os en del bekymringerom. Hvis prisen havde vægtet med 100procent, var der ingen problemer, menmed kun 70 procent kunne vi risikere atsende entreprenørerne hjem med enforkert forestilling om, hvem der villevinde entreprisen. Vi valgte at gøre detalligevel og oplyste om problematikkenpå selve mødet.


Det viste sig, at det rent faktisk blevtilfældet, idet det klart laveste bud ikkevandt entreprisen. Det var altså de sidste30 procent, som omhandlede kvalitets-sikring og serviceniveau, der gjordeudfaldet. Det var netop den situation,som vi havde været lidt nervøse for.Men det gav efterfølgende ingen pro-blemer overhovedet, så fremgangsmå-den kan anbefales – også selv om prisenikke er altafgørende.

Udmeldingen fra kommunens politi-kere var, at de fandt fremgangsmådenog forvaltningens valg af tilbudsgiversaglig og velfunderet. Den åbne evalue-ring betød ikke, at Carl Bro skulle brugeflere rådgivningstimer til evalueringenend ellers.

Godt i gang med samarbejdetGreve Kommune har nu taget fat påsamarbejdet med Renoflex Gruppen. Deto parter har sammen opdelt tømnings-distrikterne, og Greve Kommune harfået fordelt indsamlingen af dagrenova-tion på de dage, som kommunenønskede.

Endnu et eksempel på, at samarbej-det er godt i gang: Da Renoflex skulleansætte en formand i forbindelse medden nye opgave, spurgte firmaet, omGreve Kommune kunne anbefalenogen. Det kunne man, og den nye for-mand blev ansat til begge parters fordel.

n

Greve Genbrugsstation blev taget i brug efter nytår.

Netop nu er der fokus på nye euro-pæiske produktstandarder for sand, stenog grus. Disse standarder gælder somprincip alle materialer, der anvendes ivejbygning, altså også de genanvendeli-ge materialer som slagge, nedknustebygningsmaterialer og opbrudt asfalt.

Vejteknisk Institut har gennem tiderneformidlet viden om genanvendelse afvejmaterialer og ikke-vejmaterialer tilvejbygningsformål. Mulighederne erbeskrevet i rapporter og artikler i fag-pressen, og for nogle anvendelser erviden ført helt frem til niveauet før udgi-

velse som vejregler. Det gælder såledesogså for de materialer, der i Danmarkanvendes som ubundne bærelag (knustbeton, knust tegl og knust asfalt) samtforbrændingsslagge, der anvendes sombundsikring.

Der foreligger nu 4 nye rapporter.Teksten er tilpasset udbuds- og anlægs-forskrifter for Stabilt grus og bundsikringaf sand og grus. De gældende euro-pæiske standarder er ligeledes indbyg-get.

Alternativer til stabilt grusI dansk vejbygning er det almindeligt atopbygge en vej fra bunden af medbundsikring, dernæst ubundne bærelagaf stabilt grus, bærelag af asfalt, samtslidlag af asfalt på toppen. Bundsikringbestår normalt af et ret enskornet sand-og grusmateriale. Bærelag består almin-deligvis af stabilt grus, som er et velgra-deret sand- og grusmateriale.

Knust beton fra nedrivninger, knusttegl fra nedrivninger og opbrudte,knuste asfaltmaterialer kan være fuldgo-de alternativer til de traditionelle materi-aler som ubundne bærelag. Der stillesbetingelser (leveringsbetinger) til defremstillede genanvendelige materialer,som sendes på markedet, ligesom derstilles krav til de traditionelle sand- oggrusmaterialer.

Der er 3 klasser for knust beton: Klas-se A, som kan tillægges en højere bære-evne end stabilt grus, hvorved der kanspares på andre lag i vejopbygningen.Klasse B kan, hvad angår bæreevne,sættes lig med stabilt grus. Klasse C er


Nye regler for alternativevejmaterialer

Knud A. Pihl, specialkonsulent, civilingeniør, Vejteknisk Institut

Vejteknisk Institut, Vejdirektoratet har udgivet 4 nye udbuds-og anlægsforskrifter for genanvendelige materialer. Det gæl-der materialer, der kan anvendes som ubundne bærelag(knust beton, knust tegl og knust asfalt) samt forbrændings-slagge, der kan anvendes som bundsikring. De nye rapporterer ajour med de gældende europæiske standarder.

Vejdirektoratet har udgivet en række nye forskrif-ter for genanvendelige vejmaterialer.

en tand ringere end stabilt grus.Knust beton kan uden videre erstatte

stabilt grus ved alle typer veje. Knustbeton er et fremragende materiale, derkan være bedre end stabilt grus.

Knust asfalt er også et godt materiale,som kan ligestilles med stabilt grus tilanvendelser på alle niveauer af trafikbe-lastninger, fra hårdt belastede veje tilmindre veje og stier.

Knust tegl er et brugbart materialesom erstatning for stabilt grus for veje,stier og pladser med en beskeden trafik,op til 10 lastbiler per dag totalt i beggeretninger, såkaldt 0-trafik og let trafik.De tilgængelige mængder af knust tegler dog små.

Et alternativ til traditionelbundsikringForbrændingsslagge kan under vissebetingelser erstatte de sand- og grusma-terialer, der anvendes som bundsikring.

Da forbrændingsslagge har en lidtringere bæreevne og ikke dræner helt sågodt som en traditionel god bundsik-ring af sand- og grusmaterialer, er dervisse begrænsninger i anvendelsen afforbrændingsslagge. For det første børman undlade at bruge forbrændings-slagge til de hårdest belastede veje (herdefineret som veje med mere end 400

lastbiler per døgn i begge retninger).For det andet, hvis underbunden er rin-ge, tages der ligeledes forbehold. Manbør undgå »ringe underbund«, når »rin-ge« skyldes vandspejlsforhold og risikofor ekstra vandindtrægning til befæstel-sen og dermed unormalt meget vand ivejkonstruktionen.

MiljøreglerFor alle materialer gælder de almindeli-ge miljø- og arbejdsmiljøregler foranlægsarbejder. Det er navnlig for-brændingsslagge, der kan volde proble-mer med tilladelse til anvendelse pågrund af grundvandsinteresser i detområde, hvor vejen, stien eller pladsenskal anlægges. Der henvises primært tilEnergi- og Miljøstyrelsens bekendtgørel-se 655 af 27. juni 2000 og lov om miljø-beskyttelse, Lov 358 af 6. juni 1991.

Kommuner kan med fordelanvende de alternativematerialerStore vejarbejder kræver store materiale-mængder tilført. Det gælder for flere afde her nævnte alternative materialer(genanvendelige materialer), at de ikkefindes på lager i meget store mænger.

Derfor er leverancer af store mængderikke altid muligt. Så selvom flere af dealternative materialer kan bruges vedalle typer af veje, selv de hårdest bela-stede veje, kan det i praksis være sværtat fremtrylle materialer nok, når detgælder.

De alternative materialer matcherderfor bedre de mindre nyanlæg, og dakommuner er vejbestyrelser for en delmindre veje, er der oplagt gode mulig-heder for at anvende knust beton, knusttegl og knust asfalt som erstatning forstabilt grus ved mindre anlæg. Økono-mien styres af markedet, og de alternati-ve materialer er som hovedregel billige-re end de traditionelle materialer.

Flere kommuner er aktive og har alle-rede gennemført og planlagt nye veje,hvor alternative materialer indgår.

n

ReferencerKnud A. Pihl, Flemming Berg og Ole Milvang-Jensen:• Ubundne bærelag af knust beton - efter

europæiske standarder, Rapport 130;• Ubundne bærelag af knust tegl - efter euro-

pæiske standarder; Rapport 131;• Ubundne bærelag af knust asfalt - efter

europæiske standarder; Rapport 132;• Bundsikring af forbrændingsslagge – efter

europæiske standarder; Rapport 133;Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut; 2004. De kanalle hentes fra hjemmeside http://www.vejdirek-toratet.dk/vejdirektoratet.asp?page=compa-ny&objno=11


Processen stiller store krav til de ydelserog værktøjer, der kan være gavnligeeller næsten uundværlige i beslutnings-processerne. Vi vurderer desuden, at deri løbet af processen vil opstå nye behovfor modernisering af eksisterende byg-ninger, ud- og ombygning til nye for-mål, nybyggeri samt salg eller leje afbygninger til andet formål.

• For den enkelte kommune væreklogt at få kortlagt og beskrevet be-stående håndtering af bygningsfor-hold.

• Pr. 1. januar 2005 vil det værebestemt, hvilke kommuner der skalvære sammen i storkommuner. Detvil så blive nødvendigt at sammenfat-te alle erfaringer fra de enkelte kom-muner og få skabt en fælles platformfor fremtiden. I denne planlægningskal der både tages hensyn til demenneskelige som de tekniske for-hold.

• Den 3. fase er selve indkøringsfasen.Denne fase må formodes at foregåover en større tidsperiode, hvor fællesorganisering, holdninger, arbejdsme-toder og løsninger skal indarbejdes.

Det kan også lette beslutningsproces-sen, hvis der i tide er etableret et over-


Kommunerne skal under strukturæn-dringen igennem 3 faser, hvor der vilopstå behov for en række ydelser ogværktøjer inden for bygningsområdet,for at få tilvejebragt det nødvendigegrundlag for at kunne tage beslutningeri processen med opbygning af den nyestruktur:

Registrering af bygninger er et element i kommunesammenlægningerne.

Fokus på bygninger istrukturomlægningen

Af direktør Per Støvring samt seniorkonsulent civilingeniør Bent Michael Nielsen, Carl Bro Gruppen

De nye og store kommuner reorganiseres ud fra en lang ræk-ke forhold som f.eks. nye politiske forhold og visioner, plan-lægningsforhold, økonomisk formåen samt en ny geografiskhelhedsbetragtning.

blik over de sammenlagte kommunersbygningsmasse og bygningernes kapa-citet og herunder værdi. Bygningskapa-citeten omfatter overskuelig registreringog vurdering af eksempelvis:

• etagekvadratmeter• nuværende brug• tilgængelighed• funktionalitet• arkitektur• miljø• indeklima• teknisk standard• byggeteknik• VVS- og køleinstallationer • el installationer• EDB og IT installationer• telenet og –struktur• driftstandard • potentiale for ny-, om og tilbygning

samt modernisering• økonomiske forhold

Mange kommuner har de fleste af oven-nævnte informationer, men disse er ikkenødvendigvis kategoriseret ensartet ogtillagt forskellige værdier. Her liggeropgaver, som kan løses allerede før deegentlige sammenlægninger implemen-teres. I takt med kommunesammenlæg-ningen vil der være behov for udarbej-delse af forslag til anvendelse af densamlede bygningsmasse ud fra en hel-hedsbetragtning. Det vil derfor væregavnligt at benytte rådgivere, der kanhåndtere både bygherre-, investor- oglejerådgivning, køb og salg af ejendom-me, projektledelse, Facilities Manage-ment, miljø og arbejdsmiljø.

StrukturændringerDet kan forventes, at der i forbindelsemed etableringen af de nye storkommu-ner opstår behov for strukturændringer iden øvrige offentlige forvaltning, deresbyggeri samt privat finansieret byggeri.For en del af de nye kommuner vil denøgede koncentration af kommunal for-valtning og aktiviteter ændre behov ogplacering af en lang række instansermed efterfølgende behov for ud- ogombygning samt nybyggeri, f.eks. indenfor politi, brandvæsen, handel & servi-cesektoren, privatskoler, fagskoler,erhvervsbyggeri, boligbyggeri, byggerifor private fritids- og kulturorganisatio-ner.

Det anbefales, at kommunerne inddra-ger dette aspekt i planlægningen, delsmed henblik på at kunne udnytte even-tuel overkapacitet i den kommunalebygningsmasse bl.a. for at tiltrække eller

udvide aktiviteter til gavn for storkom-munens borgere.

StordriftsfordeleKommunerne er i besiddelse af et megetbredt spektrum af ejendomstyper, bl.a.administrationsbygninger, daginstitutio-ner, døgninstitutioner, udlejningsejen-domme, skoler, ældrecentre, materiel-gårde, brandstationer og sportshaller.For at holde disse meget forskelligeejendomstyper i en god vedligeholdel-sesstand og drift, kræves en bred eks-pertise og evnen til at holde sammen pået stort antal samarbejdsrelationer.

Nøgleordene for opnåelse af en opti-meret ejendomsdrift er:• hensigtsmæssig organisering• overblik• god planlægning• brug af ekspertbistand• anvendelse af moderne teknologi• gode relationer og samarbejdsfor-

hold mellem:• ejendomsejere• vedligeholdelsesorganisation• rådgivere• håndværkere• ejendomsbrugere

Hvad enten der drives og vedligeholdesfå ejendomme eller mange, skal deretableres en organisation med et pas-sende omfang af tekniske hjælpemidlerog lokaler til rådighed. Når det drejersig om få ejendomme, vil de faste gene-ralomkostninger ofte være forholdsvishøje, mens antallet af personaler ogvidengrundlaget vil være relativt beske-dent.

Det modsatte gør sig ofte gældendeved stordriftssituationen. Generalom-kostningerne vil falde relativt, antallet afpersoner vil kunne vokse og dermedmuligheden for bredere viden og fleretekniske hjælpemidler. I enhver organi-sation er der et balancepunkt for, hvormeget specialviden der kan væreinternt, og hvor meget der skal væreeksternt. Når det drejer sig om drift ogvedligehold af ejendomme, er det væs-entligt at få fastlagt dette omfang og fådokumenteret videngrundlaget af egneressourcer.

Optimering af ejendomsdriften giverbl.a. tilfredse brugere, ejendomme i godstand, optimeret forbrug af energi, vandog anvendelse af drifts- og vedligehol-delsesøkonomi.

n


Hvordan lukker du rundt om rør og kabler, som skal igennem beton vægge eller gulve?

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118

Mail: [email protected]: www.cobalch.com

Den originale LINK SEAL® murtætning installeres hurtigt og nemt.

- Tryktæt fra begge sider - indvendig og udvendig- Den er elektrisk isolerende- Absorberer støb, lyd og vibrationer - Tryktæt for 5.5 bar

Tætningen leveres med de ønskede antal segmenter. Tilpasning eller andre tidskrævende metoder er ikke længere nødvendige.

Da Hillerød Kommune besluttede atimplementere et nyt system til bered-skabsplanlægning, var det efter en grun-dig undersøgelse foretaget af dendaværende beredskabschef og kommu-nens IT afdeling.

Beredskabschefen havde i flere årønsket et mere dynamisk overblik overalle kommunens instrukser og mødepla-ner, samt personel- og materielressour-cer.

Han havde ved flere lejligheder setnærmere på systemet EIS InfoBook, dermed succes har været anvendt til dyna-misk beredskabsplanlægning for heledet storkøbenhavnske område siden1997.

Efter indstilling fra Beredskabs-chefenog kommunes IT afdeling blev detbesluttet at systemet EIS/EOC InfoBookskulle være fundamentet for kommu-nens nye dynamiske Beredskabsplan.

Det blev tillige besluttet, at imple-menteringen af det nye system skulleske i 3 faser og gennemføres i perioden2002 til 2004.

Fase 1 - Implementering hos kommu-nens Beredskabskontor

Fase 2 - Implementering i de firedirektørområder, og udpegning afBeredskabsrepræsentanter.

Fase 3 - Visualisering for alle kommu-nens medarbejdere via kommunensIntranet.

Grundprincippet i den nye Bered-skabsplan er, at man i hverdagen vedli-geholder alle beredskabsdata i EIS/EOC,og i en beredskabssituation brugersystemet operativt i et lukket bered-

skabsnet for kommunens nøglepersoner. Ved en beredskabssituation skal der

tillige straks kunne udskrives en kompletopdateret Beredskabsplan med ajourfør-te instrukser og alle kommunens bered-skabsinformationer til brug for bl.a.kommunens samarbejdspartnere – Poli-ti, Sygehus, Falck mv..

I slutningen af november 2002 blevforløbet af fase 1 præsenteret for kom-munens direktion og borgmester, derbesluttede, at fase 2 og fase 3 skullegennemføres i 2003 og 2004.

Fase 2 - Implementeringi direktørområderne.Implementeringen af systemet i kom-munens direktørområder startede medudpegning af to Beredskabsrepræsen-tanter for hvert af de fire direktørområ-der samt to yderligere for Teknikområ-det – til varetagelse af beredskabsdatavedr. de kommunale og private vand-værker i kommunen.

Beredskabsrepræsentanter (herefterBREP) er et nyt begreb der blev indførtsammen med det nye EIS/EOC system.BREP er en medarbejder, der kender sitdirektørområde og uddannes i brug afberedskabssystemet.

Der udpeges altid to BREP for hvertdirektørområde, af hensyn til »forsy-ningssikkerheden«.

BREP udgør - sammen med personelpå Beredskabskontoret - kernen i detplanlæggende og koordinerende bered-skab ved Hillerød Kommune.

Ved en beredskabssituation i kommu-nen indgår en eller flere BREP således ikoordinationen af det samlede bered-skab i Hillerød Kommune.

I februar 2003 var de 10 BREP udpe-get, og derefter blev der installeret femEIS/EOC-licenser i direktørområderne.

I marts startede de 10 BREP så engrunduddannelse i brug af EIS/EOCsystemet. Deres opgave er, at vedlige-holde beredskabsdata for deres direk-


Dynamisk Beredskabsplanlægning (II)i Hillerød KommuneAf viceberedskabschef Morten Schou, Hillerød Kommune og

EIS/EOC konsulent John Hædersdal, Dansk Essentech

I efteråret 2001 iværksatte Hillerød Kommune implementerin-gen af et nyt dynamisk beredskabsplanlægningssystem, og iaugust 2003 bragte vi her i bladet en artikel om fase 1 samtopstarten af fase 2.I denne artikel fortælles om hele forløbet af fase 2, der blevgennemført i år 2003 samt om opstarten af fase 3, der bl.a.omfatter information til alle kommunens ansatte og om detberedskab, der træder i funktion ved særlige beredskabssitua-tioner, og som kræver et udvidet samarbejde mellem kommu-nens medarbejdere.

Skærmbillede vedr. Beredskabssituationer, fra Hil-lerød kommunes dynamiske EIS/EOC beredskabs-plan.

tørområde samt at orientere deres kolle-gaer løbende om direktørområdetsberedskabsopgaver.

Uddannelsen var opdelt i fem under-visningsmoduler og skete hos Bered-skabsafdelingen ved Beredskab Stor-københavn, samt med brug af bered-skabsdata fra de enkelte direktørområder.

I foråret 2003 blev de første tremoduler gennemført, og ved sommer-ferien lå der en klar aftale mellem bered-skabskontoret og de 10 BREP vedr.opdatering og vedligeholdelse af Orga-nisationer, Personer og Materielressour-cer i beredskabs-systemet.

I efteråret 2003 blev de sidste touddannelsesmoduler gennemført, ogder blev specielt fokuseret på de Bered-skabssituationer hvor der skulle udarbej-des særlige Instrukser.

I starten af november blev den førsteberedskabsøvelse gennemført. Formåletvar at få samlet alle kommunens bered-skabsrepræsentanter, og give den førsteintroduktion til operativ stabsarbejde ien beredskabssituation. Samlingen hav-de tillige til formål at få et samlet over-blik over alle de beredskabsoplysninger,der var indlæst i beredskabssystemet.

Umiddelbart efter øvelsen blev for-løbet og status for fase 2 præsenteret forkommunens direktion og borgmester,der herefter besluttede at fase 3 skullegennemføres i 2004 som planlagt.

Fase 3 – Stabsøvelser ogvisualisering af beredskabFase 3 startede i januar 2004, og i løbetaf foråret blev der afholdt stabsøvelser,hvor de 10 beredskabsrepræsentanterøvede deres kvalifikationer i operativbrug af EIS/EOC beredskabssystemet.

I maj blev systemet for alvor brugtoperativt i forbindelse med en brand påFrederiksborg Byskole natten til onsdagden 5. maj. Viceberedskabschefen fikberedskabsrepræsentanten fra Børn ogKultur indkaldt, og i løbet af natten fik desammen iværksat de planlagte instrukser.

Det gode forarbejde i de planlagteinstrukser gjorde, at man om formidda-gen kunne gennemføre eksamener ogundervisning, trods den store brand.

I august blev første version af Inci-dentMaster, der er en intranet overbyg-ning til EIS/EOC systemet, implemente-ret. Målet med dette er, at alle medar-bejdere kan se, hvad der forventes afdem og deres direktørområde. Samtidigstartede den første dynamiske opdate-ring af kommunens nøgle- og kontakt-personer.

Fremover forventer Beredskabskonto-ret, at disse informationer opdateres

løbende i de enkelte direktørområder.Hver 6. måned udsendes der dog

breve til alle de involverede personer, såden enkelte altid er informeret om sinopgave i en beredskabssituation.

I efteråret startede beredskabs-repræsentanterne tillige en opdateringaf alle kommunens beredskabsressour-cer, hvilket forventes afsluttet indenudgangen af 2004.

Sideløbende med ovennævnte iværk-satte Beredskabskontoret en udarbejdel-se af den overordnede Beredskabsplanfor Hillerød Kommune.

Dette blev iværksat ved at sammen-køre alle dynamiske oplysninger fra

EIS/EOC med de generelle tekster omkommunen.

Ved udgangen af 2004 har HillerødKommune således en komplet »Papir-plan«, der kan udleveres til intern brug,samt relevante myndigheder.

For eftertiden vil kommunen såledeskunne udskrive en opdateret Bered-skabsplan, der altid indeholder de nye-ste data fra EIS/EOC systemet.

Hvorfor dynamiskBeredskabsplanlægning?Med implementeringen af EIS/EOCsystemet og IncidentMaster har HillerødKommune nu lagt fundamentet tiligangsætning af risikobaseret dimensio-nering i kommunen.

Viceberedskabschef Morten Schouforventer, at Hillerød kommunen til sta-dighed vil have en operativ og opdate-ret Beredskabsplan, hvis en større bered-skabssituations indtræffer.

En velfungerende og dynamisk Bered-skabsplan, samt en effektiv beredskabs-organisation vil fremover give os enøget tryghed for kommunens borgeresamt for nye og gamle virksomheder iHillerød Kommune.

n


- vi har løsningen!

NBC Marine Gl. Strandvej 416 3060 Espergærde tlf. 4917 0072 fax. 4917 5272 www.nbcmarine.dk

Her ses beredskabsorganisationen i Hillerød Kom-mune, ved udgangen af 2004.

Der var debat om fremtidens vejsektorpå Vejforum 2004. Kommunalreformenvar en allestedsnærværende deltager påkongressen. »På det personlige plan erjeg da ikke helt tryg ved situationen.«Det sagde en medarbejder i Århus Amt ien pause på Vejforum - efter en sessionom vejsektoren og det nye landkortefter kommunalreformen.

Der var bred enighed på kongressenom, at det rekordstore deltagerantal påover 700 nok havde en del at gøre medde store omvæltninger, som vejsektorenstår over for.

Behov for at netværke Der er behov for at netværke, behov for atsamle viden om sektorens strukturændrin-ger - og dermed kunne navigere lidt meretrygt i det nye landskab.Om det lykkedesmed Vejforum at skabe tryghed i geled-derne skal være usagt. Men den bredesammensætning af både offentlige og pri-vate aktører gav ihvertfald deltagernemulighed for at udveksle både problemerog mulige løsninger i et kvalificeret forum.

Et sammenhængende vejnet På den omtalte session Hvad betyder detnye landkort for vejsektoren? sagde vejdi-

rektør Henning Christiansen, at det eressentielt at skabe et vejnet, der oplevessom sammenhængende af trafikanterog naboer til vejene.

Og helt konkret vil forslaget om etnyt landkort med 8000 km flere kom-muneveje og 2000 km flere statsvejemedføre, at Vejdirektoratet vil få de fle-ste af de nye storkommuner som dagli-ge samarbejdspartnere, idet kun ganskefå kommuner ikke vil blive gennemkørtaf statsveje pr. 1. januar 2007. Og indendenne dato er det vigtigt, at ting somvintertjeneste og vejnumre og andreregistre er på plads, understregede vej-direktøren.

Alt under een hat Svend Petersen, vejchef i SønderjyllandsAmt, ønskede bl.a. større sammenhængog bevågenhed i staten omkring trafik-sikkerhed.

»Hvem har ansvaret?« spurgte han ogbad om, at alt ansvar for veje, trafik ogkøretøjer samles under ét ministerium.

Svend Petersen så også gerne, at Vej-direktoratet kommer til at bestyre noglebredt favnende regionalkontorer, derkan have en koordinerende og plan-læggende rolle, der løses sammen medvejbestyrelsesopgaverne.

Fælles datastandarder Fra kommunerne - i form af et oplægved Eske Groes, kontorchef i KL - komder et stort ønske om fælles eje afvejdata mellem de nye vejbetyrelser. Atfælles vejdatastandarder er i drift allere-de fra dag 1. Og på sessionen kunne detafsløres, at dette væsentlige arbejde alle-rede er i gang i kraft af vejportalsamar-bejdet.

Trafikminster og mangeindlægTrafikminister Flemming Hansen åbnedekonference og der var en overvældendemængde af aktuelle og spændende ind-læg om vejsektoren og fremtidens veje,med fokus på planlægning, drift og for-valtning.

Indlæggene strakte sig fra AutomatiskTrafikkontrol - ATK, nyt om skolevejsana-lyser, visioner for cykeltrafik, fremkom-melighed ved vejarbejder og trafikantin-formation og meget mere. En lang ræk-ke indlæg og omtale af vejforum kangenfindes på Vejforums hjemmesideHYPERLINK "http://www.vejforum.dk"www.vejforum.dk og på www.vejsekto-ren.dk. Vejforum, der bl.a. er et samar-bejde med Det var 4. gang Vejforumblev afholdt. Bag Vejforum står Vejdirek-toratet, Amternes vejchefkreds,Kommu-nal Vejteknisk Forening, Vej- og Byplan-foreningen (IDA), Dansk Amtsvejingen-iørforening, Dansk Vejtidsskrift ,Ingen-iøruddannelsernes lærere i vejbygningog trafikteknik (ILVT), KTC, Trafikgrup-pen på Aalborg Universitet og VEJ-EU.

n


Vejsektoren skal skabesammenhæng

Vejforum 2004 blev en overvældende succes med mere end700 deltagere, der var samlet til debat om fremtidens vejsek-tor. Denne lille stemningsrapport er hentet fra vejsektoren.dkog Vejforums pressemateriale. I næste nummer af Stads- oghavneingeniøren kan du læse Vejforums afrapportering afkonferencen.


Arrangeret af KL, teknik og miljøi samarbejde med KTC

NYE OPGAVERNYE MULIGHEDERTEKNIK OG MILJØ I FREMTIDENS KOMMUNER

TORSDAG DEN 28. APRIL OG FREDAG DEN 29. APRIL 2005 PÅ HOTEL RADISSON SAS I ÅRHUS


Ny webservice:Hvem ervejmyndighed? For borgerne kan det væresvært at gennemskue, omdet er stat, amt eller kommu-ne, der har ansvaret for engiven vej eller vejstrækning.En ny webservice - udviklet ivejportal-samarbejdet - gørdet nemmere.

Mange borgere oplever atgå til den forkerte vejmyndig-hed med spørgsmål eller pro-blemer angående en vej.

Men nu er det mulighedfor at guide sig frem til rettemyndighed ved hjælp af dennye webservice Hvem ervejmyndighed?

Ved at zoome ind på etkort og klikke på envejstrækning får man vist denvejmyndighed, der 'ejer'vejen samt vejens ellerstrækningens navn.

Webservicen er udviklet

&

Set Sket

Udbud af kloakopgaver ............................................................................07.-09. ......feb.Genbrugsstationer - træf for pladspersonale ...........................................08. ......feb.Virksomhedstilsyn og administration ..................................................08.-09. ......feb.Driftslederen 2005, Renseanlæg - kommunikation ........................21.-22. ......feb.Administration af lokalplaner ........................................................................22. ......feb.Skimmelsvampe i bygninger...........................................................................24. ......feb.Håndtering af jord - flytning, genanvendelse, deponering..........24.-25. ......feb.Driftslederen 2005, Genbrugsstationer - ledelse.....................28. feb.-01. ....mar.Grundkursus i spildevandsrensning .............................................28. feb.-04. ....marMiljøgodkendelser......................................................................................03.-04. .....mar.Træf for park- og vejfolk .................................................................................07. .....mar.Administration af kloak............................................................................07.-08. .....mar.Grønne regnskaber.....................................................................................09.-10. .....mar.Pumpetræf 2005 ................................................................................................10. .....mar.Jordforurening fra villaolietanke ..................................................................15. .....mar.Pumpetræf 2005, Avedøre..............................................................................17. .....mar.Vandløbstilsyn og administration .........................................................17.-18. .....mar.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

som et resultat af vejportal-samarbejdet og er bl.a. til-gængelig fra vejportal.dk.De kommuner og amter, derer medlem af vejportal-sam-arbejdet, kan lægge den nyservice på egen hjemmesidevia den link-pakke, som sam-arbejdet tilbyder. Medlem-merne vil få at vide, når denopdaterede link-pakke er klar.

Kilde og yderligere oplys-ninger:www.vejsektoren.dk

Dansk nomineringtil Mies van derRohe prisenNy arkitektur i verdensklassefra Danmark står stærkt ikapløbet om den prestige-fyldte europæiske arkitektur-pris Mies van der Rohe pri-sen, som uddeles hvert andetår. Dansk Arkitektur Center(DAC) har netop nomineretfem tegnestuer med nyebyggerier, som bidrager meden særlig kvalitet og fornyelsei danskernes hverdag.

Dansk Arkitektur Centerhar indstillet fire danske teg-nestuers projekter, fra denhelt unge tegnestue A.A.R.Ttil større kendte navne somHenning Larsens Tegnestue,Arkitema og SLA Land-skabsarkitekter. Derudoverhar DAC valgt at nominereen udenlandsk arkitekt, derhar bygget i Danmark, nem-lig Daniel Libeskind for hansDansk Jødisk Museum iKøbenhavn.

www.dac.dk

Flere fynskestatsveje, takFyns Amtsråd mener, at flerefynske veje, især på Vestfyn,

bør overgå til staten.Af Lovom ændring af offentlige vejefremgår det nemlig, at der påFyn er procentvis færre vejeend på landsplan, somovergår til staten.

»I amtsrådet er vi enigeom, at staten bør overtageen række af de strategiskevejstrækninger, som vi harkæmpet for at vedligeholdeog modernisere gennem åre-ne for at sikre den trafikaleinfrastruktur på Fyn,« sigerformanden for amtets Trafikog Miljøudvalg, Poul Weber.

I et høringssvar til Amts-rådsforeningen peger amtsrå-det derfor på en række kon-krete vejstrækninger, der børovertages af staten i forbin-delse med strukturreformen.

Pressemeddelse fra FynsAmt

Rammebetingelserfor udlicitering afmyndigheds-opgaverPå udbudsportalen.dk kanman læse et responsum omde de retlige muligheder ogrammebetingelser for udlici-tering af myndighedsopga-ver.

Ved myndighedsopgaverforstås virksomhed, der ensi-digt og bindende fastlæggerden enkelte borgers rettighe-der og pligter på grundlag afoffentligretlige regler.

Responsummet er udarbej-det af professor dr. jur.Carsten Henrichsen på vegneaf Udliciteringsrådet.Responsummet peger på, atder er mulighed for, at mererutineprægede myndigheds-opgaver, som er underlagt endetaljeret lovgivning, ved lovkan udliciteres

Killde:www.udbudsporta-len.dk

Utraditionelombygning afindustribygninger iVestbyen i Horsens To gamle industribygningerfra 1887 og 1900, der ligger ikvarteret Vestbyen i Horsens,skal ombygges til et modernekvarterhus. Ideen er, at byg-ningerne i det gamle indu-stri- og arbejderkvarter skalrumme udstillinger, undervis-ning, musikudfoldelse ogcafe-liv. Med en bevilling påop til 2 mio. kr. ønsker Fon-den Realdania at støtte pro-jektet, der dog stadig mang-ler mellem 3 til 4 mio. kr. forkomme op på de ca. 17 mio.kr., det koster at få detmoderne beboerhus realise-ret. Huset skal styres af bru-gerne. Bag ombygningenstår Horsens Kommune ogKvarterløftprojektet Vestbyen.Det er en del af det overord-nede mål, at projektet skalvære med til at udvikle områ-det både socialt og kulturelt.Kilde:www.realdania.dk

Nyt snevejrssystemfra Carl Bro

Når årets første sne vælterned over landet, så vælterdet også ned over kommu-nerne med henvendelser fraborgere om manglende ryd-ning og saltning og fra entre-prenøren om forhindringerfor at levere en effektiv sne-rydning. Selv om årets førstekraftige snevejr er et tilbage-vendende fænomen, kom-mer det alligevel tit bag påde fleste. Midt i orkanens øjestår kommunerne, der tagerimod henvendelserne og skalforsøge at danne sig et over-blik over situationen.

VinterWeb er et nyt it-baseret værktøj, der er udvik-let af Carl Bro Gruppen.Systemet sikrer, at kommu-nen får fuldt overblik overvintertjenesten.

Ideen bag VinterWeb er atsamle alle henvendelser omproblemer med vintertjene-sten i én database. Hvergang en medarbejder hos

kommunen modtager enhenvendelse fra en borgeromkring problemer med sne-en, taster de data direkte indi databasen. Borgere medadgang til internet kan vælgeselv at indtaste deres henven-delse. Dermed slipper de forden telefonkø, der altid ops-tår hos kommunen, når ettykt lag sne har lagt sig overgader og veje.

Lige så sikkert som telefon-køen er det, at entreprenørenmøder forhindringer, når haner ude for at rydde sne. I densammenhæng har entrepre-nøren brug for hurtigt atkunne meddele kommunen,hvor han er stødt på forhin-dringer, dels for at kommu-nen kan sørge for, at de bli-ver fjernet, dels for at kunnedokumentere årsagen tilmangler i snerydningen.

VinterWeb er opbygget, såkommunen har mulighed forat styre flere entreprenører.Ved vintertjeneste er der oftetale om et større antal entre-prenører, men da enhverborgerhenvendelse knyttes tilen adresse, er det let forkommunen at identificere,hvilken entreprenør en hen-vendelse stammer fra.

Endnu en fordel er, atentreprenør og kommunehar adgang til de sammedata på samme tid. Dermed

kan entreprenøren med detsamme følge en klage fra enborger, selv om den er blevetrettet til kommunen. Endeligbetyder ét fælles system, at

risikoen for uenighed om kor-rekt afregning mellem de toparter mindskes betydeligt.


Ü

Snevejr giver mange borgerhenvendelser.

Hadsund førstmed socialeklausuler i byggebranchen

Entreprenører forpligtes kon-traktligt til at skaffe ledige ijobs i forbindelse med byg-geriet af ny skole til 100 miokroner - landets største aktu-elle skolebyggeri

Vi har sammen med fag-foreningerne og totalentre-prenøren lagt et stort arbejdei at sikre den bedst muligeintroduktion af sociale klausu-ler, og det tegner til at bliveen succes: tre ledige har fåethelt ordinære job hos jord-og betonleverandører, én erstartet på lærlingeuddannelseog fem har været i aktivering.

Det siger lederen af social-afdelingen i Hadsund Kom-mune, Carsten Kaalbye, dersom led i landets størsteaktuelle skolebyggeri samlerde første erfaringer med soci-ale klausuler i byggeriet -klausuler, der kontraktligt for-pligter entreprenøren til atsikre kommunens ledigebeskæftigelse ved et kommu-nalt byggeprojekt til 250 mil-lioner kroner.

Det ser ud til at være enspændende idé, men detrummer en række konflikt-muligheder, og det kræverekstra forbedelse at arbejdemed sociale klausuler i byg-geriet. Man træder jo ikkebare sådan ind på en bygge-plads, supplerer CarstenAagaard fra KPC Byg A/S iAalborg, der er totalentrepre-nør på Hadsund-projektet,som foruden ny skole til 900elever omfatter idrætsanlægmed svømmehal på førstesal, nyt kulturcenter og knap100 boliger.

Spørgsmålene rejser sigomkring byggepladsens sik-kerhed og oplæring, offentli-ge og private regelsæt samthensynet til tiden og lønsom-heden i en branche, der i for-vejen er hårdt presset af lav-konjunktur. Men dertil kom-mer hensynet til kolleger ogfaglige traditioner, samt hen-synet til de jobsøgende, deraf egen drift henvender sigfor at få job på byggepladsen.

Pressemeddelelse fra Hads-und Kommune

Aarsleff A/S skalrenovere kloakkerpå Sri LankaDen danske entreprenørkon-cern Per Aarsleff A/S har ind-gået kontrakt på renoveringaf hovedafløbssystemet i SriLankas hovedstad Colombo.

Kontrakten til 148 millio-ner kroner omfatter opgrav-ningsfri rørrenovering afknap ti kilometer spildevand-sledning samt etablering afen ny pumpestation og reno-vering af en eksisterende.

Kontrakten er finansieret afDanida og er den første kon-trakt under Danidas blande-de kreditter til Sri Lanka. Aar-sleff skal udføre projektet forThe National Water Supplyand Drainage Board over 32måneder med forventet starti foråret 2005.

Arbejdet forud for indgåel-sen af kontrakten har stået påi længere tid. Projektet harsåledes ingen forbindelse tilnaturkatastrofen, som ramteSydøstasien – herunder SriLanka – 26. december 2004.

Kilde: Aarsleffs meddelelsetil Fondsbørsen.

En ny regning, derer til at forstå Københavns Kommunes harlavet en ny regning for elfor-

brug, der er til at forstå. Alledetaljer i den nye regning erbaseret på interview medvirksomhedens kunder og påerfaringer med spørgsmål tilKE Kundeservice.

Så kunderne er taget medfå råd lige fra starten, og reg-ningen vil blive forbedretløbende, hvis behovet visersig.

Miljø- og Forsyningsudval-get er vi godt tilfredse medbåde processen og resultatet.

Der er sket en meget storforbedring, og regningen ernu læselig.

Det vil spare både KE ogkunderne for en massespørgsmål og forklaringer,siger Københavns Kommunesmiljø- og forsyningsborgme-ster Winnie Berndtson (S).

Energitilsynet har taget ini-tiativ til en generel forbed-ring af regningerne i hele el-sektoren, men KøbenhavnsEnergi er gået skridtet videreog har udviklet sin egenmodel for hele den samledeforsyning, det vil sige forbåde el, vand, varme og gastil cirka 350.000 kunder. Deførste 30.000 kunder fik dennye årsregning i december.

Kilde: Københavns Kom-mune.

Runde dage:I februar måned 2005 kanfølgende fejre:

50 år06-02 AfdelingslederArne Kirk JensenSallingsund Kommune

23-02 Teknisk chefAsger NielsenBrønderslev Kommune

60 år28-02 KommuneingeniørKarsten ThornSæby Kommune

80 år02-02 Fhv. StadsingeniørOve JeppesenTidl.Vallensbæk Kommune

Høringssager:I perioden fra den 25. novem-ber til 28. december 2004 harfaggrupperne afgivet svar ifølgende høringssager:

Udkast til ny olietankbe-kendtgørelse

Økonomisk høring af for-slag til ændring af miljøbe-skyttelsesloven

Udkast til ny bekendtgørel-se om kontrol med krydsover-ensstemmelse

Ændring af BBR-lov mv. iforbindelse med kommunalre-formen

Planloven faglig høringDUT-høring: Lovforslag om

opførelse af selvejende ung-domsboliger mv.

Lovforslag til udmøntningaf kommunalreformen på vej-og ekspropriationsområdet

Forslag til lov om trafiksel-skaber

Udkast til bekendtgørelseom forsøg med salg af alme-ne familieboliger

Forslag til lov om ændringaf lov om almene boligersamt støttede private andels-boliger mv. samt andre love(Nyetablering af selvejendeungdomsboliginstitutioner)

DUT på planlovenOpgørelse over amternes

ressourceanvendelse på mil-jøområdet

Udkast til MVJ-bekendt-gørelse.


KTCnyt

Hadsund skole - byggekontrakter har sociale klausuler.

www.ktc.dk

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected] anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Nicha Miljøteknik A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissen-bjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

ArbejdsmiljøHedeselskabet Miljø- og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Salgskontoret INBYAGRO ApS.Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.L elementer/betontanke/vægelementer.

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerCarl Bro Gruppen,


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkRenovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

ContainereAasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240

Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05.E-mail: [email protected]: www.aasumsmedie.dkDansk produktion af miljø- og affaldscontaineretil indsamling, transport og opbevaring af alleyper organisk og miljøfarligt affald.

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.


FosyningsteknikHedeselskabet Miljø- og Energi A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkModtagelse af jord til analysering, sortering ogrensning.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandørtiltekniskforvaltning



ForureningsundersøgelserAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkUndersøgelser og håndtering af forurenet jord

BasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland - (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Hedeselskabet Miljø- og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarJBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90.

Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk


TTS A/S Sølund design, Havnegade 23, 5000 Odense Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00.E-mail: [email protected] • www.soe.lund.dkCykelparkering, overdækninger, containerinddæknin-ger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt indivi- duelle løsninger. Mulighed for montering med jord-ankreingen retablering.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg.


TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkGenbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samtstålslagger til vejformål.

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland - (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger,også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning ogborgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø- og Energi A/S, DDH-dataLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web- løsninger.Århus tlf. 87 38 61 11.Esbjerg tlf. 36 97 36 30.Roskilde tlf. 46 30 03 00.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.



Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 EspergærdeTlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både-broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected]æg, neddelere m.m.


Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE technology, SøborgTlf. 39 55 59 99 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 5969.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og VandmiljøHedeselskabet Miljø- og Energi A/S


NedrivningGolder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N.

www.golder.comTlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl.Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med mil-jøsanering og nedrivningsarbejder.Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde.

Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev.Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07.E-mail: [email protected]ørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivningermed kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning afasfalt og beton, oprydning efter brand samt op-rensning af forurenet jord.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.

NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk



Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel.Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

OverdækningerSalgskontoret INBYAGRO ApS.

Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabs-faciliteter / Toiletvogne

DANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.com/dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringKe Partner A/S,

Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected] • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for led-ningsrenovering«.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 35 16 00Viborg tlf. 87 28 10 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.hedeselskabet-me.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingHedeselskabet Miljø- og Energi A/S


Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hedeselskabet.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprice. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk


SpildevandsrensningAEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C.

Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22.E-mail: [email protected] • www.aec.dkSpildevandsrensning for enkeltejendomme i »detåbne land« og for mindre decentrale rensesteder.


H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 KoldingTlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dkPolymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dkRådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelseSpecial i planlægning, måling og beregning af trafik-støj.


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Styret underboring. Renovering med gravning, rør-sprængning og relining.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltmaterialer.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85.www.trafikprodukter.dkViatherm® og Premark® vejstriber i termoplast - reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærke-spray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelsta-tiver - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere -rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 11146

Den tekniske cheffor chefer i kommunernes og amternes tekniske forvaltningerKursusperiode: 09.03. – 11.03.2005

Professionelt lederskabfor chefer og ledere i kommuner og amterKursusperioder: Der er planlagt 2 hold i 2005 begge med 4moduler hver. Se www.cok.dk/dkh

Miljøcentre og -samarbejderfor chefer, souschefer, afdelingsledere og koordinatorer for miljøcen-tre/-samarbejderKursusperiode: 03.02. – 04.02.2005

Affaldssektoren – udbud, kontrakter og daglig forvaltningfor ledere, sagsbehandlere og projektledere i affaldssektoren, derhar borgerkontakt og kontakt til virksomhederKursusperiode: 24.02. – 26.02.2005

Årsregnskabsloven - forsyningsvirksomhederfor medarbejdere, der er beskæftiget med budget- og regnskab iforsyningsvirksomheder samt ledere udenfor den centrale økonomi-funktionKursusperiode: 01.03. – 02.03.2005

Grunduddannelse i ledelsefor ledere under forvaltningschefniveau i amters og kommunersadministration samt ledere i amters og kommuners decentraleenhederKursusperioder: Der er planlagt 2 hold i 2005 begge med 2moduler hver. Se www.cok.dk/dkh

Kommunikation og dialog i sammenlægningsprocessenfor ledere og medarbejdere, der arbejder med kommunens interneog eksterne kommunikationKursusperiode: 23.02. – 25.02.2005

Betjening af vanskelige borgerefor medarbejdere og ledere i kommuner og amter med direkte bor-gerkontaktKursusperiode: Der udbydes 2 hold: 06.–08.03.2005 og23.–25.10.2005

Positiv stress-styring – ledere og medarbejderefor ledere og medarbejdere i kommuner og amterKursusperiode: 20.03. – 23.03.2005

Skriftlig formidlingfor administrative medarbejdere, der skriver sagsfremstillinger tildet politiske niveau eller ledelsen, breve til borgere og kommunike-rer ud af husetKursusperiode: 17.04. – 19.04.2005

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside.Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

Den Kommunale HøjskolePostboks 160Kystvej8500 GrenaaT: 8959 5959F: 8959 [email protected]/dkh.dk

Documents

Stads & Havneingeniøren Januar 2005