NUMMER 2 | ÅRGANG 11 | 6. MARTS 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU

Læs friluftsliv i Norge Norge er en guldgrube for en naturelskende idrætsstuder-ende s. 12-13 s. 6-7

Blæst om videnskabsteori- Som ansvarlig for et af de mindre

populære fag må Morten Severinsen lægge ører til lidt af hvert.

s. 4-5

Til kamp for SU’en Både FADL og studenterpolitiske sammenslutninger kæm-per for at beholde seks års SU.

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redak-tionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Univer-sitetstrykkeriet • Forsidefotos: Marius Kløvgaard, Esben Woge Stenderup

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-doku-ment). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

ArtiklerFokus: Manden der altid er i modvind Side 4-5Interview: SU i kun fire år: Økonomisk forskelsbehandling Side 6-7Nyhed: FADL støtter kampen mod skattekommissionen Side 7Nyhed: Stor valgsejr til Syddanske Studerende Side 8-9Dekanens hjørne: Sygehusbyggerier Side 9Reportage: Trafficking på tapetet Side 10Reportage: Norsk natur og idræt Side 12-13Specialepennen: Kirurg med respekt for psykiatri Side 14-15Specialepennen: At røre ved patientens hjerte Side 16-17Feature: Jeg sad altid på bagerste række Side 18-19Klumme: Når læsetrætheden sætter ind Side 19Debat Side 20-21Reportage: Hjertefest i fredagsbaren Side 33

Opslagstavlen Side 22

Opslag Diverse stillinger og studieinformation Side 23-32

InfoDen sjove kalender Side 33Andre medier skriver Side 34-35Træffetider faglige vejledere Side 35

INDHOLD

SUND & HED FORÅR 2009

Deadline Udkommer

13. marts 27. marts27. marts 14. april17. april 1 maj1,. maj 15. maj22. maj 5. juni

Side 3

Jeg skal da ikke forskeForskning – aldrig nogen sinde.

Den sætning skrev jeg med løftet pande højt og tydeligt un-der på, da jeg i sin tid fortalte omverdenen, at jeg skulle be-gynde at læse medicin i Odense.

Forskning – nej, ikke tale om.Og jeg har understreget og skrevet under på budskabet flere

gange siden min start på studiet.

For jeg husker stadig de mange mail, som kom retur fra omver-denen, da jeg med kriblende fingre havde fortalt, at det altså var medicinstudiet, der de næste mange år skulle fylde min til-værelse.

Ud over lidt forbavselse var de hovedsageligt fyldt med be-gejstrede tilkendegivelser. Men især én besked, fra en nu tid-ligere kollega, skilte sig ud. Faktisk stikker den selv den dag i dag ud fra mængden. Nemlig beskeden om, at jeg var så god til mennesker, at jeg bare skulle se at blive færdig som læge og så i den grad lade være med at gemme mig på et laboratorium iført forskerkittel.

Se det var med sådan en besked i baghovedet fra mit bagland, at jeg forhåbningsfuld troppede op på studiet og fik det første chok over, hvad det var for en verden, jeg bevægede mig ind i.

Indrømmet; jeg havde nok ikke sat mig så grundigt ind i hele studiet. Troede, det handlede om at få nogle færdigheder, så jeg kunne helbrede folk. Men nej. Det hele var meget videnska-beligt og akademisk. Slet ikke professionshøjskoleagtigt, hvilket jeg ellers havde drømt om.

Tværtimod virker det tit, som om forskning er det eneste rig-tige, man kan bruge faget til, hvilket jeg netop har rystet på ho-vedet af. For jeg kan jo ikke forstå, hvorfor man læser medicin, hvis drømmen er at forske. Der er jo så mange patienter, der står derude og venter længselsfuldt.

Heldigvis kan jeg i de tilfælde tage beskeden fra min kollega frem. Og det gør jeg gerne, når presset fra studiemiljøet om, at forskning er den eneste vej frem, igen og igen stiger mig til hovedet, og jeg har brug for at stive mig selv og min anti-forskningsindgang til lægefaget af.

Især er beskeden hentet frem i hukommelsen de gange, hvor faget videnskabsteori har indtaget scenen. For når al undervis-ningen pludselig handler om forskning, og underviserne igen og igen siger, at alle kommer til at forske uanset hvad, har det været vigtigt at have noget at holde fast i: at lige netop forsk-ning – det skal jeg absolut ikke.

Men selv om jeg indtil nu har kæmpet hårdt imod, og kampen er gået forbavsende godt, må jeg erkende, at mine fingre er ved at glide. Jeg er ved at slippe grebet i mit faste holdepunkt for blot at styrte ned i det sorte hul med forskning, som jeg og mine lidelsesfælder så længe har fornægtet – for vi fandt jo hurtigt sammen, os der ikke ville forskningen.

Hvad de svigtende fingre skyldes, ved jeg ikke helt. Men til min trøst føler jeg mig ikke alene. Flere af os, der indtil nu har rystet på hovedet at dem, som gerne vil forske, er nu ved at trække i land. Eller også er vi ved at lægge fra land for at tage på opdagelse i det ukendte.

Måske skyldes de svigtende fingre, at studiets store fokus på forskning trods min modstand alligevel har formået at snige sig

ind på mig. Uden at mærke det, har det skolet mig og vænnet mig til tanken om en fremtid i forskerkittel.

Måske skyldes det i stedet grådighed. Drømmen om at hel-brede den enkelte er nu afløst af en drøm om at helbrede så mange som muligt, hvilket lettest nås ved at fremstille en ny behandling.

Måske skyldes det, at den manglende fokus på kliniske fær-digheder i starten af uddannelsen har gjort mig nervøs for mø-det med levende mennesker. Når alt handler om akademisk te-ori, er det trods alt det, det er lettest at forholde sig til. At lægge venflon virker derimod pludselig meget afskrækkende.

Mest af alt tror jeg dog, at min nye tilværelse som skabsforsker skyldes, at jeg har fået smag for at kunne begge dele. Jeg vil både redde den enkelte, men også udvikle min og andres vi-den.

Det er lidt på samme måde, som at jeg både vil arbejde med medicin og kirurgi. Jeg vil gerne det hele – både helbrede og forske og forske og helbrede.

Så nu snuser jeg til forskningen – samtidig med at jeg bilder mig ind, at jeg ikke skuffer min gamle kollega og mit bagland. For trods skabsforskning vil jeg jo stadig begge dele.

Marius KløvgaardChefredaktør

LEDER

Side 4

Manden der altid er i modvind

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed

Faget videnskabsteori på medicin- og kiropraktikuddan-nelserne bliver stort set hele tiden kritiseret. Om muligt stormer det endnu mere omkring fagets tovholder Morten Severinsen.

Er alle svaner hvide? Står solen op i morgen? Og er græsset udenfor nu virkelig også grønt?

Mystiske spørgsmål, der trods deres filosofiske oprindelse flere gange dukker op i undervisningen på bachelordelen af medicin og kiropraktik. Spørgsmål, det ikke er sådan lige til at svare på. Og dermed spørgsmål, der i den grad kan tænde store dele af de studerende af.

Selv blandt studerende, der for lang tid siden har sat flue-ben ved undervisningen i videnskabsteori, er der en udpræget hovedrysten, når talen falder på faget. Mange har kun hån til-overs for de filosofiske spørgsmål og undervisningen, der på den nye studieordning kører sideløbende med fag som genetik, fysiologi og anatomi – andre har det endnu sværere med un-derviserne.

Faktisk har de studerende gennem tiderne rystet så meget på hovedet af videnskabsteori og rakket så meget ned på fagets nuværende tovholder, Morten Severinsen, at han ligefrem be-gyndte efterårets undervisning med følgende undskyldning:

»Nu er der jo megen blæst om min person – men vi må se, om vi ikke kan få det bedste ud af dette modul, for jeg kan ikke ændre så meget lige nu.«

Det var ikke ligefrem den bedste salgstale til endnu en om-gang i ringen med videnskabsteori. Men selv om det i den grad lød som om håndklædet blev kastet, er videnskabsteori kom-met for at blive på uddannelserne til læge og kiropraktor på SDU – faktisk mere end det kræves fra Forskningsministeriet. Og det er der flere gode grunde til.

Skadede patienten»Før i tiden gjorde lægen selv status, om han syntes, behand-lingen var gået godt. Derfor fortsatte man med behandlinger, som, vi i dag ved, ikke virker, og som var skadelige for patien-terne, for eksempel åreladning. Før 1900-tallet gjorde lægen lige så meget skade som gavn,« siger Morten Severinsen og fortsætter:

»Det skal vi ikke tilbage til – ikke på nogen punkter. Det er min motivation for at undervise i videnskabsteori. Jeg vil give mit bidrag til, at vi ikke glemmer at have et ideal om, at vi bru-ger pålidelige metoder, når vi vurderer vores forskning.«

For ifølge Morten Severinsen – der siden 2000 har under-vist i videnskabsteori på SDU, og som i 2003 blev ansvarlig for faget – er det netop en af hovedårsagerne til, at medicin- og kiropraktikstuderende trods gentagen kritik også fremover skal undervises i videnskabsteori. Faget skal nemlig være med til at sikre, at de studerende er i stand til at vælge den bedste be-handling.

»Det er ikke nemt. Før kunne lægen i kraft af sin position i samfundet bare vælge den behandling, han fandt rigtig. I dag skal man følge spilleregler for fagligt godt arbejde. Det lærer de studerende i videnskabsteori. Og de lærer, at lægevidenskaben som svar på kritikken har valgt at bruge den forskningsmetode,

der har allerfærrest fejlkilder, nemlig de randomiserede kliniske forsøg, RCT,« siger Morten Severinsen.

Lær at kritisereHan forklarer, at tidligere så patienterne op til lægen. Det rol-lemønster er i dag opløst, hvilket blandt andet skyldes, at læ-gevidenskaben ikke konstant har succes med det, lægerne gør. Derudover modtager lægevidenskaben øget kritik fra for ek-sempel alternative behandlere, samtidig med at internettet har gjort det lettere for patienterne selv at finde information om behandlinger og prognoser.

Derfor skal læger i dag kunne forholde sig kritisk til egne metoder, hvilket også er en del af målet med videnskabsteori.

»I dag skal man kunne overbevise patienterne om en given behandling. Patienterne spørger jo blandt andet om, hvorfor behandlingen er god. Og hvis man mener, den er god, skal man også kunne fremlægge det med gennemskuelige argumenter, så patienten vælger behandlingen,« siger Morten Severinsen.

Ud over at lære de studerende noget om videnskabelige metoder og fordele og ulemper ved de randomiserede kliniske forsøg, indeholder videnskabsteori nemlig også argumentati-onsteknik. Den kombination mener Morten Severinsen, er vig-tig for enhver læge.

»De studerende skal vide, hvad videnskab er, og ikke bare lære udenad. For de skal kunne bygge videre på viden, når der skal laves nye behandlinger til patienter, som der ikke før var be-handling til. Samtidig skal de studerende kunne formidle deres valg af behandling, og de skal kunne forsvare sig selv mod kritik eller kritisere andre, hvilket netop kræver, at man kan formulere sig om forskningsmetoder og pålideligheden af forskningen,« siger Morten Severinsen.

Medicin er akademiskIkke mindst kritikken af andre, af selve faget og af sig selv er vigtig, hvis lægevidenskaben og kiropraktikken fremover skal udvikles. Det er kundskaber, der ifølge Morten Severinsen sæt-ter de studerende i stand til at deltage i debatten om, hvad god lægevidenskab er. På samme måde er evnen til at kritisere vi-denskabeligt vigtigt, hvis læger og kiropraktorer fremover skal kunne deltage i debatten om fremtidens sundhedsvæsen.

»Her kan man som læge og kiropraktor blive fejet af banen, hvis man ikke kan følge med i argumentationen. I dag giver mange læger op i diskussionen med andre akademikere, selv om de dybest set mener, at deres behandling er den bedste. Derfor er det vigtigt at kunne argumentere,« siger Morten Se-verinsen.

Ifølge den stormomsuste tovholder i videnskabsteori klæder faget også de studerende på til en fremtid som forskere.

»Du får for eksempel ikke publiceret noget, hvis du ikke kan formulere noget om din metode. Man kan selvfølgelig altid lave slaveforskning med statistik, men hvis du skal sige noget om årsager, skal man kunne begrunde sit arbejde ordentligt,« siger Morten Severinsen.

At mange medicin- og kiropraktikstuderende som modsvar vil påpege, at de ikke har valgt faget for at forske, kan Morten Severinsen kun trække på skuldrene af.

»Det kommer de til,« siger han og fortsætter:»Læger er per definition akademikere, og de skal kunne for-

holde sig akademisk. Det har haltet, men nu er det blevet bedre med den nye studieordning, hvor discipliner som formulering,

FOKUS

Side 5

FOKUS

argumentering og refleksion er kommet ind.«Selv for studerende, der hårdnakket vil undgå forskningen,

mener Morten Severinsen, at hans fag er relevant:»De studerende vil møde tilfælde, hvor der ikke er lavet no-

gen randomiseret undersøgelse, eller hvor patientens alder el-ler sygdommes fremskredenhed adskiller sig så meget fra de publicerede undersøgelser, at man her må træffe et kvalificeret valg med hensyn til for eksempel medicindoseringen, selv om man jo egentlig burde vente med at behandle, til der var lavet en randomiseret klinisk undersøgelse. Her kan videnskabsteori være en brik i at træffe det rigtige valg.«

Kritik dræber arbejdsglæden Men selv om Morten Severinsen altså har argumenterne klar i forhold til sit fag, er han ikke blind for, at mange har det svært med videnskabsteorien.

»Videnskabsteori er et omstridt fag. Det skyldes, at de stude-rende har accepteret andre fag. De søger jo ind, fordi de gerne vil læse naturvidenskab, og derfor stiller de ikke i samme grad spørgsmål til de traditionelle lægefag som anatomi og fysio-logi. Samtidig er faget presset af store eksamener i andre fag, som de studerende i stedet prioriterer. De studerende føler der-med, at videnskabsteori er i vejen, og så bliver de sure. Men det er svært at gøre noget ved det,« siger Morten Severinsen og fortsætter:

»Men de, der stiller spørgsmålstegn ved, hvad de skal bruge videnskabsteori til, kunne lige så godt gøre det ved alle de an-dre fag. I anatomi lærer man også ting, som ikke bruges på

specialafdelingerne.«Videnskabsteoriens tovholder medgiver dog, at han gerne

var den konstante modvind foruden. Faktisk synes han ikke, den er særlig sjov.

»Jeg glemmer det i dagligdagen, men møder det i evalu-eringerne og i klager. Og det påvirker arbejdsglæden,« siger Morten Severinsen.

»Jeg holder fanen højt endnu trods det konstante stormvejr. Især når jeg får opbakning fra ledelsen. Men der skal gøres et eller andet, hvis utilfredsheden er så udbredt, som man kan få indtryk af,« fortsætter han.

Desværre for Morten Severinsen indeholder de dårlige eva-lueringer ingen konstruktiv kritik.

»Jeg ville gerne rette op på det, hvis de studerende klart kunne sige, at jeg ikke kan forelæse, at der skulle stilles nogle andre opgaver i faget, eller at lærebogen ikke er god. Men når der mangler specifik kritik, er det svært at vide, hvad der skal ændres, for at faget glider nemmere ned,« siger Morten Seve-rinsen.

LortMed hensyn til efterårets undskyldning fra forelæsningsstolen lyder Morten Severinsens forklaring, at frustrationen over kritik-ken havde gjort ham tilpas sur.

»Jeg håbede, at jeg kunne få alle dem, der normalt siger lor-te-forelæser, lorte-bog og lorte-opgave til at sige, at nu ville de gå i gang med faget i stedet for at tale dårligt om det.«

Side 6

INTERVIEW

Økonomisk forskelsbehandling

Hvad tror du, konsekvenserne af en sådan ændring i SU’en vil blive?

»Det vil betyde, at færre vil søge ind på en længerevarende videregående ud-dannelse, især medicin, fordi den er så lang. Og så vil det have en social slagside, hvor studerende fra lavindkomstfamilier vil have sværere ved at gældsætte sig og derfor have sværere ved at få en uddan-nelse. Ja, så det vil skabe mere ulighed og et ringere videnssamfund.«

Undersøgelser viser, at syv ud af ti unge un-der uddannelse arbejder ved siden af stu-diet – er det ikke blot et tegn på, at vi ikke behøver SU’en i samme grad som tidligere? »At syv ud af ti studerende arbejder ved siden af er blot et tegn på, at SU’en ikke har fulgt med den eksplosive stigning i huspriser/husleje og madvarer, som vi har mærket over de sidste ti år. Selvfølgelig arbejder de studerende ved siden af – de har næppe noget valg, med mindre de kun vil leve af pasta og grød og aldrig dyrke fritidsinteresser. Uden SU vil de bli-ve nødt til at arbejde endnu mere, og det er påvist at mere end 15 timers ugentligt arbejde går ud over ens studie.«

I tager hurtigt sagen op – men hvad har I mere specifikt gjort for at støtte de stude-rende i deres protester?

»Vi har gjort det, man kan i et demo-kratisk samfund – vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at vores stemme er blevet og bliver hørt. Udover Facebooking og vores underskriftindsamling og et stor-møde i forrige uge, samarbejder vi ak-tivt med Danske Studerendes Fællesråd, DSF. Således har vi en røst i folketinget og medierne. Denne sag er ikke noget Syddanske Studerende kan ændre alene, men det er noget, vi er nødt til at stå sammen om som studerende.«

1000 underskrifter Hvordan har effekten været? »Sagen har fået enormt meget omtale i pressen, sammenlignet med de man-ge andre interessegrupper, som ram-mes af kommissionens forslag. Danske Studerendes Fællesråd har i den for-bindelse været de studerendes talerør. Det har fået både Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF, DF, og de Radikale til at melde ud, at de er imod forslaget. Desuden tror og håber jeg, at vi har været med til at få mange studerende på SDU til at diskutere og tage stilling til deres SU.«

Har der været god opbakning fra de stu-derendes side?

»Ja, de har været glade for, at der er no-gen, der tager kampen op og giver stude-rende på SDU mulighed for at give deres besyv med. Rigtig mange har henvendt sig til os, og ville gerne hjælpe til med kampagnen. Vi har lige for tiden samlet mere end 1000 underskrifter sammen og skal nok sørge for, at de bliver sendt til skatteministeren.«

Har I samarbejdet med de andre uddan-nelsesinstitutioner, både lokalt og natio-nalt?

»Som sagt har vi et godt samarbejde med DSF og derigennem resten af lan-dets universiteter. Lokalt har vi været i dialog med Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn og de andre stu-denterorganisationer på de mellemlange videregående uddannelser, og hvis for-slaget bliver til noget, planlægger vi at koordinere den fynske indsats.«

Ingen planlagt blokade Har I overvejet blokade, som det jo er set senest i Roskilde?

»Nej, vi har valgt at afvente og se, om politikerne vil skære i SU’en eller ej. Jeg tror faktisk ikke, en blokade på SDU ville være det store hit, hvis jeg kender mine medstuderende ret. Men hvis forslaget fremsættes, er der demonstrationer i hele landet den 26. februar, og der vil vi gøre, hvad vi kan for at mobilisere så mange som muligt til at deltage i Odense.«

Carsten Koch (S), Skattekommissionen for-mand, har udtalt, at han gerne vil tage ud

og diskutere forslaget med de studerende – har I overvejet at benytte jer af det?

»Ja, vores bestyrelseskandidat, Jens Theil, har været i dialog med ham, men både Carsten Koch og Syddanske Studerende har jo haft en meget travl måned med både skattekommission og universitets-valget. Derfor arrangerede vi et møde kun for studerende i stedet.«

Carsten Koch argumenterer blandt andet for, at de højtuddannede vil komme til at tjene mange penge på den nye skattere-form – hvad mener du om det?

»Ved at indføre egenbetaling de sidste år vil det bevirke, at de, som gennemfører de lange videregående uddannelser, i hø-jere grad vil være de, som er økonomisk bedre stillet og ikke nødvendigvis de,

Nadja Albertsen Stud. med

SU i kun fire år:

I februar fremlagde Skattekommissionen deres forslag til en ny skattereform, som blandt andet indeholder et forslag om at skære SU’en ned fra seks til fire år. Forslaget har medført et massivt protestskrig fra studerende samt blokader på flere af landets universiteter. Medlem af Akademisk Råd for Syddanske Studerende, Sejer Ebersole, er en af dem, der kæmper for at sikre de studerendes SU-interesser.

SU-ændringerne i forslaget om en ny skattereform

Skattekommissionen begrunder de-res forslag om nedsættelsen af SU således: »Unge, der tager en lang videregå-ende uddannelse, vil få en særligt stor fordel af de foreslåede nedsæt-telser af de progressive skatter, fordi de gennem hele deres arbejdsliv typisk vil opleve en markant lavere indkomstskat, end de ville uden re-formen. Det er derfor naturligt, at de selv er med til at finansiere en mindre del af reformen.«

Kommissionen beregner forøgelsen af indkomst efter den nye reform til at være 200.000 kr. efter skat, over resten af livet. Dette holder de op imod de cirka 55.000 kr. som ét års SU udgør.

Som kompensation lover kommissio-nen de studerende statsgaranterede lån og mener ikke, at de ændrede SU-regler vil have indflydelse på de studerendes liv, før tilbagebetalingen begynder efter studietiden – og her vil de studerende jo alligevel råde over flere midler.

Side 7

INTERVIEWsom er mest motiverede eller dygtigst. Skattereformen har således et enormt po-tentiale til økonomisk forskelsbehandling og en yderligere opdeling af samfundet. Det er også vigtigt at huske, at det be-stemt ikke er alle, der kommer til at få en højtlønnet stilling ved endt uddannelse. Der vil stadig være mange, som vil være for eksempel gymnasielærere. Så mange flere penge kommer de heller ikke til at tjene med den nye skattereform og slet ikke i forhold til den betydeligt større stu-diegæld, det vil koste dem for at få deres uddannelse. Dette er især aktuelt for me-dicinere, som får en endnu større studie-gæld end andre uddannelser og samtidig ikke har udsigt til en tilsvarende høj løn. Desuden er det i min erfaring sjældent, at folk vælger deres uddannelse i forhold til, at de i en obskur fremtid muligvis kom-mer til at tjene kassen, ligesom troen på en fjern økonomisk fordelagtig fremtid sjældent er det, der får én igennem éns

uddannelse. Hvis flere skal tage en ud-dannelse, er der simpelthen ikke mening i at mindske incitamentet til at gå på uni-versitetet.«

Gruppe på Facebook De Radikale, SF, DF og S har givet udtryk for deres modstand. Har I tænkt jer at samarbejde med nogle af disse partier i sagen?

»Vi er meget glade for, at de fleste po-litikere kan se fornuften i ikke at skære i SU’en, og Syddanske Studerende præger DSF, som er vores talerør i denne sag. De har den parlamentariske indflydelse, og jeg tror godt, vi kan overlade lobbyarbej-det til dem, mens vi primært fokuserer på at skabe bedre forhold på universitetet.«

Flere end 100.000 har meldt sig ind i grup-per på Facebook for at protestere imod forslaget – hvordan tror du, sagen ender?

»Det er for mig umuligt at sige. Jeg tror, det er usandsynligt, at et så kontrover-sielt og uhensigtsmæssigt forslag bliver vedtaget, så jeg håber, at sagen ender med at blive afvist. Men jeg frygter, at der gennem forhandlinger kan ende med at komme et kompromis, som også for-ringer SU’en. Netop derfor er det uhyre vigtigt at blive ved med at skabe op-mærksomhed omkring denne sag og vise beslutningstagerne, at de stude-rende, som må være de bedste eksperter på området, ikke accepterer forringelser. Jeg vil i øvrigt opfordre folk til at hol-de øje med vores aktiviteter og melde sig ind i Facebookgruppen Syddanske Studerende, hvor vi altid sender invita-tioner ud til protester og den slags, men hvor man også kan holde øje med alle vores andre initiativer til gavn for de stu-derende.«

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Landets medicinstuderende står til at blive hårdt ramt, hvis Skattekommissionens forslag om at sætte SU’en ned til fire år bliver en realitet.

Derfor er FADL også gået inde i kampen for at bevare SU’en.

»Det er dybt kritisk, hvis SU’en bliver skåret ned fra seks til fire år. Ikke mindst, hvis man samtidig fjerner dispen-sationen for medicinstude-rende, som jo lige nu kan få et ekstra års SU,« siger Anders Kirkegaard, formand for FADL

i Odense og fortsætter:»For fjerner man også dis-

pensationen, vil det ramme medicinstuderende endnu hårdere. For så går vi fra syv til fire år. I forvejen er medicin-studiet presset af fireårsreglen og øget optag på studierne. Så der er begrænsninger nok for de studerende i forvejen. Man beskærer hele tiden i stedet for at åbne for mulig-hederne.«

Formanden for FADL i Odense er sikker på, at en nedskæring i antallet af år med SU vil forlænge de medi-cinstuderende studietid.

»I Odense gemmer man-

ge medicinstuderende SU til deres sidste år. Især på 12. semester fravælger mange at arbejde for at læse til em-bedseksamen. Det betyder, at de skal arbejde mere på andre tidspunkter, hvis SU’en bliver beskåret,« siger Anders Kirke-gaard.

Ingen aktionEt af forslagene fra Skatte-kommissionen er, at studeren-de i stedet for SU kan tage lån, sådan som man gør i Norge og Sverige.

Anders Kirkegaard kan dog ikke se, hvorfor man fra sam-fundets side er interesserede i

at få forgældede medicinstu-derende ud på arbejdsmarke-det. Ikke mindst i tider med finanskrise.

FADL’s kritik af Skattekom-missionen bliver dog i første omgang ved kritikken. For-eningen for medicinstuderen-de har ikke planer om en deci-deret aktion. Derimod bakker FADL fuldt op om DSF, Danske Studerendes Fællesråd, og deres kamp mod forslaget.

»Lige nu bruger vi i stedet vores kræfter på arbejdet med det øgede optag på medicin-studiet,« siger Anders Kirke-gaard.

FADL støtter kampen mod SkattekommissionenFoto: Marius Kløvgaard

Side 8

NYHED

Stor valgsejr til Syddanske StuderendeVed efterårets valg til SDU’s be-styrelse var opfindsom valgpropa-ganda fra Syddanske Studerende årsag til, at valget måtte gå om. Ved omvalget i februar fik listen dog fuld opbakning fra de studerende.

Det nyligt afsluttede valg til bestyrelsen på Syddansk Universitet endte i kæmpe succes for Syddanske Studerende.

Godt nok havde den studenterpoliti-ske sammenslutning ved efterårets valg været lidt for opfindsom i sin valgkam-pagne. Inden valget fik listen nemlig sendt en mail ud til studerende på hu-maniora med en opfordring om at stem-me på Syddanske Studerende, hvilket er imod universitetets IT-regler, hvorfor val-get måtte gå om.

Men selv om Syddanske Studerende altså var årsag til, at valget i efteråret skulle gå om, var opbakningen fra de studerende ved omvalget i februar dog enorm.

Med 1323 stemmer fik den studenter-politiske sammenslutning med Jens Theil og Kim Erik Jensen på listen for henholds-vis Odense samt Jylland og Sjælland tæt på to tredjedele af de afgivne stemmer og dermed begge de to pladser til stude-rende i SDU’s bestyrelse.

Borgerlige Studerende med Lasse Honoré Rasmussen på listen og SAMS – Samarbejdende Studerende med Amir Hussain på listen, fik derimod ingen plad-ser i bestyrelsen.

Rent bord ved flere valgOgså ved valget til Akademisk Råd på Sundhedsvidenskab, som trods den op-findsomme valgkampagne blev gennem-ført sidste efterår, var opbakningen til Syddanske Studerende markant.

I alt var der tre mandater på spil. Samt-lige gik til Syddanske Studerende – Idræt, Sundhed, Biomekanik og Medicinerrådet med Sejer Ebersole som den store stem-mesluger. Derimod fik Borgerlige Stude-rende på Medicin, Borgerlige Studerende på Idræt og Radikale Studerende ingen mandater fra Sundhedsvidenskab i rådet.

Valg til Akademisk Råd

I efteråret 2008 blev der gennemført valg til Akademisk Råd på Sundheds-videnskab.Resultatet blev:Antal stemmeberettigede: 2828Afgivne stemmer: 680Valgdeltagelse: 24,1 procent

Syddanske Studerende – Idræt, Sund-hed, Biomekanik og Medicinerrådet fik 442 stemmer.Radikale Studerende fik 99 stemmer.Borgerlige Studerende på Medicin fik 69 stemmer.Borgerlige Studerende på Idræt fik 41 stemmer.

I alt blev tre personer valgt ind i rådet: Sejer Ebersole, Syddanske Studeren-de – Idræt, Sundhed, Biomekanik og Medicinerrådet, med 166 stemmerAnne Stevnsbo-Holm, Syddanske Studerende – Idræt, Sundhed, Bio-mekanik og Medicinerrådet, med 38 stemmerJacob K. Pedersen, Syddanske Stude-rende – Idræt, Sundhed, Biomekanik og Medicinerrådet, med 51 stemmer.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & HedAnne Marie Jelsig (foto)

De studerende fik lov til at stemme via computer. Syddanske Studerende sørgede for, at der blev stemt i Wins-løwparken.

Side 9

Bestyrelsesvalg på SDU

Den 17. og 18. februar 2009 kunne de stude-rende på SDU vælger bestyrelsesmedlemmer til universitetets bestyrelse.Resultatet blev:Antal stemmeberettigede: 16485Afgivne stemmer: 1901Valgdeltagelse: 11,5 procentBlanke stemmer: 53

Jens H. Theil Hansen, Syddanske Studerende – Odense blev valgt med 959 stemmer.Kim Erik Jensen, Syddanske Studerende – Jyl-land og Sjælland blev valgt med 364 stem-mer.Amir Hussain, SAMS – Samarbejdende Stude-rende blev 1. suppleant med 288 stemmer.Lasse Honoré Rasmussen, Borgerlige Stude-rende blev 2. suppleant med 237 stemmer.

Regeringen udmeldte sin sy-gehusplan den 26. januar 2009. Planen bygger på det såkaldte Erik Juhl udvalgs rap-port fra efteråret 2008 og læg-ger rammerne for udviklingen inden for sygehusvæsenet for de næste mange år.

Man vil for eksempel samle akutbehandlinger på færre og større sygehuse for derigen-nem at forbedre kvaliteten af behandlingen. Det betyder til gengæld, at mange mindre sygehuse enten får speciali-serede funktioner eller helt nedlægges.

Planen blev udfærdiget af et ekspertudvalg med en læge i spidsen og har taget hensyn til Sundhedsstyrelsens anbefalinger med hensyn til befolkningsgrundlag, krav til højt specialiseret behandling

osv., men rapporten har ikke i særlig høj grad taget hensyn til lokale politiske forhold i de enkelte regioner.

Sygehuse er jo ikke kun steder, hvor mennesker gøres raske, men er også tit byens største arbejdsplads. Dette betyder, at der er mange an-dre hensyn end de sundheds-mæssige, som bliver balance-ret, når et lokalt politisk råd skal træffe afgørelse. Derfor har der også været mange indsigelser rundt omkring fra.

Vores egen region, Region Syddanmark, er kommet pænt ud af processen, i og med at der er afsat 6,3 milliarder kro-ner til at bygge et nyt universi-tetshospital i forbindelse med Syddansk Universitets hoved-campus i Odense. Derudover udbygges akutfunktionen i Kolding, og i næste omgang af sygehusbevillingerne for-ventes det, at der afsættes penge til udbygning i Åbenrå.

I forbindelse med den forestå-ende flytning af universitets-hospitalet er det et præmis, at også den del af Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet,

som ligger i Winsløwparken og på Søndre Boulevard flytter med. Det er foreløbig tanken, at fakultetet skal danne den bygningsmæssige forbindelse mellem det eksisterende cam-pusbyggeri og det nye uni-versitetshospital, som kom-mer til at ligge syd for Cam-pus i arealet syd for Killerup rende og vest for golfbanen. Hele byggeriet planlægges at være færdigt i 2018, men for at være færdige til den tid, er der allerede mange processer, der er sat på skinner, således at arkitektkonkurrencer osv. kan gå i gang til tiden.

Udover hospitalsbygge-riet planlægges der blandt andet en større forskerpark og i det hele taget en udbyg-ning af hele området omkring Campus, så det kommer til at fremstå som en helt ny bydel i Odense.

Den tætte forbindelse mellem universitetshospital og uni-versitet giver helt nye mulig-heder for samarbejde til gavn for patienter, undervisning, forskning og erhvervsudvik-ling.

I øjeblikket arbejder man

tæt sammen i en række ud-valg for at identificere alle de områder, hvor institutionerne kan have glæde af hinanden, og der kigges på byggerier forskellige steder i udlandet, hvor man har forsøgt noget lignende.

De nuværende arealer af Det Sundhedsvidenskabelige Fa-kultet, som ligger omkring Odense Universitetshospital udgør ca. 40.000 kvadrat-meter, og de, som har de-res daglige gang her, ved, at der mange steder allerede er pladsmangel.

Når vi sammenholder det-te med, at medicineroptaget øges med 50 allerede fra ef-teråret 2009 vil det betyde, at vi skal påbegynde overflytning af undervisningsaktiviteter til Campusområdet temme-lig snart, og altså lang tid før 2018. Planlægningen heraf er i fuld gang på fakultetet, og vi skal nok finde gode løsninger.

Vi har med de nye byggerier fået en helt unik chance for at definere vores fremtid, og vi skal bruge den.

Ole Skøtt Dekan

DEKANENS HJØRNE:

Sygehusbyggerier

Slik og frugt trak de studerende til stemmeboksen.

NYHED

Side 10

REPORTAGE

Trods opfattelsen af det modsatte, er traf-ficking ikke kun et stort problem i udlan-det, men også i Danmark. IMCC Esbjergs 2015-gruppe satte 3. december 2008 fo-kus på emnet.

Trafficking er ulovlig handel med kvin-der, som sælges til vesten for at arbejde som prostituerede. For kvinderne er øn-sket at tjene penge, som de kan sende hjem til deres familier i hjemlandet. Men kyniske bagmænd scorer kassen, mens pigerne trues til at udføre deres ”job”. For at gøre opmærksom på denne problemstilling satte IMCC Esbjergs 2015-gruppe posters på indersiden af to-iletdørene, plakater på opslagstavler og lod det hele kulminere d. 3. dcecember, hvor der var arrangeret foredrag med vicepolitiinspektør Hans Roost og Anette Skjoldborg fra Center mod Menneske-handel. De fortalte i alt 43 interesserede studerende om deres arbejde med men-neskehandel.

Mindst 250 handlede kvinder Der er ca. 5000 prostituerede i Dan-mark, og ud af dem er ca. 2500 uden-landske piger, som primært kommer fra Thailand, Østeuropa, Afrika og Sydame-rika. Det vides ikke præcist, hvor man-ge kvinder, der er handlet i Danmark, men der er kendskab til mindst 250. Kvinderne kan ikke selv betale deres billet ud af fattigdommen, og de kommer derfor i gæld til de bagmænd, som arran-gerede rejsen. Denne gæld, plus yderlige gæld der skal dække kost og logi, sluger efterfølgende deres indtægter, og efter-lader kvinderne i en presset situation: De kan hverken forlade Danmark, eller opfylde deres ønske om at sende penge til deres familier i hjemlandet. Mange af kvinderne har børn, som bor hos fami-lie i hjemlandet, og disse er afhængige af de penge, som kvinden kan sende fra sit arbejde som prostitueret i DK. Og hvis en kvinde ikke gør, som bagmæn-dene ønsker, bliver hun truet med, at der sker noget forfærdeligt med hendes familie. Svært samarbejde Det er bagmændene, som politiet gerne vil have bag tremmer. Men det er svært,

da der er tale om organiseret kriminalitet, som går på tværs af landegrænser. Yder-mere er truslerne mod kvindernes familier ikke tomme, da bagmændene har kontak-ter i kvindernes hjemlande. Dette gør det svært for politiet at få kvinderne til at hjæl-pe med efterforskningen, da de ikke kan sætte nogen sikkerhed for deres familier. På grund af Danmarks skrappe ud-lændingelovgivning, skal kvinderne sendes hjem hurtigst muligt, efter de er kommet ud af prostitutionsmiljøet. De kan maksimalt opholde sig i DK i 100 dage, og dette er kun, hvis de vil-lige til at samarbejde med politiet for at finde bagmændene. Det er dog de fær-reste, der er villige til dette, og derfor sendes kvinderne oftest hjem tidligere. Da foredragne var overstået, var der debat blandt tilskuerne og foredragshol-derne. Alle var ivrige og lidt rystede over situationen i Danmark. Som folk begynd-te at forlade lokalet, blev der mumlet: »Hvornår kommer foredraget om næste mål?«

Tak til Hans Roost og Anette Skjoldborg for et godt foredrag!

Trafficking på tapetet

Ditte Jørnsgård Rasmussen Stud. Cand. Scient. San. Publ Anne Sofie Jørgensen (foto)

Anette Skjoldborg - center mod menneskehandel

Side 11

SPECIALEPENNEN

Side 12

REPORTAGE

»Naturen er kulturens hjem. Friluftsliv er en veg hjem,« Nils Faarlund

Efter to år med Idræt og Sundhed på SDU tog jeg til Norge for at læse ”Friluftsliv, natur- og kulturvejledning” på Høgsko-len i Telemark i Bø.

Det blev et fantastisk år i Norge, som jeg ofte tænker på med glæde.

Tiden må vise, om jeg i det lange løb kan undvære Norge, eller om jeg bliver nødt til at flytte tilbage en dag. For et studieophold i udlandet kan give mange glæder. Og mit håb er, at andre studeren-de også vil prøve et udlandsophold.

Fantastisk naturBø er en lille by med godt 5.000 indbyg-gere, men har trods sine få indbyggere et rigt socialt og kulturelt liv. Ikke mindst i forbindelse med Høgskolen, som sætter et stort præg på byen.

Der er svømmehal, biograf, flere ste-der at gå i byen og ikke mindst et væld af idrætstilbud. Noget af det bedste ved Bø er dog naturen, som omgiver byen.

Højfjeldsområdet Lifjell giver store muligheder for vandre- og skiture lige som Breisåsskoven, der ligger lige uden for kollegiet, hvor jeg boede.

Et par kilometer væk ligger Bøelva, som byder på gode muligheder for kano og fosskajak. Der er et rigt dyreliv om-kring byen. Det gælder blot om at holde øjne og ører åbne og måske droppe nat-tesøvnen en nat eller to.

Oslo, kysten, Gausta og Hardanger-vidda ligger kun omkring et par timers kørsel væk.

Masser af friluftslivStudiet i friluftsliv, natur- og kulturvejled-ning er et bredt, praksisorienteret studie med fokus på rollen som friluftslivsvejle-der i forskellige naturtyper.

Centralt i studiet ligger turene ud i na-turen, og vi nåede op på 70 udedøgn i lø-bet af året. I efteråret var vi på vandreture på fjeldet, på kanoture på søer og elve og på kystture med sejl- og robåde. Fem dage med vejleder i hver naturtype efter-fulgt af fem dage på egen hånd. Vi havde kun ganske få dage med dårligt vejr og kunne tydeligt mærke, at Bø er den nor-

ske kommune med flest solskinstimer.I løbet af vinteren var vi på fem dages

skitur i skoven og ni dage på fjeldet med en vejleder med overnatning under åben himmel, i telt, hytte og snehule.

Derefter havde vi syv dages egenfærd på Hardangervidda. Alle skiturene var meget lærerige og gav nogle store na-turoplevelser.

I foråret havde vi en fem-dages for-dybningskanotur. Selv om vejret – natur-ligvis – var fremragende, var det alligevel en kold fornøjelse at svømme i en elv med smeltevand fra fjeldene.

Pædagogisk tilgangDet teoretiske fag ”Friluftsliv, pædagogik og samfund” fyldte i princippet halvdelen af undervisningen i efteråret, men reelt prioriterede alle studerende det praktiske friluftslivsfag væsentligt højere.

Det var egentlig lidt synd, for faget var med til at give en forståelse af friluftslivet som historisk fænomen og sætte det i et bredere perspektiv.

Jeg læste friluftsliv som fordybning og kom derfor i klasse med andre med en pædagogisk baggrund, blandt andet tre idrætsstuderende fra Århus og tre fra København.

Vi havde også lærere, fysio- og ergo-terapeuter i klassen, og det er vigtigt at

Norsk natur og idræt

Esben Woge StenderupIdræts- og biologistuderende(tekst og foto)

Første vandretur med de internationale studerende. Vi måtte vende om 100 meter under toppen for at nå tilbage til byen før mørkets frem-brud.

Kanotur på Tinnsjø. Vigtigt med restitution.

Side 13

slå fast, at studiet ikke kun er for idræts-studerende.

Eneste forskel på vores fordybnings-klasse og den almindelige friluftslivsklas-se var kravet om pædagogisk baggrund. Nu er klasserne da også slået sammen, så der ikke længere er to parallelle hold, og der er ingen specifikke adgangskrav til studiet.

Tag af stedTag af sted. Kom ud i virkeligheden uden for SDU’s betonmure.

Men pas på. Det er stærkt vanedan-nende at studere i udlandet.

Takket være skoven og mine gode ven-ner på kollegiet, i skolen og i atletikklub-ben Skarphedin følte jeg efterhånden, at Norge var mit egentlige hjem.

Jeg har hverken før eller siden oplevet noget lignende. Eneste gang, jeg følte en smule hjemve, var, da jeg pludselig var alene på kollegiet få dage før jul. Så var det godt at blive inviteret til middag hos nogle af de andre fra Skarphedin.

Jeg begyndte endda at skrive hjem

til Norge. På en løbetur i skoven lige før juleferien greb jeg mig i at tænke, at jeg egentlig havde mere lyst til at blive hjemme i Norge end at tage til Danmark på juleferie. Det blev nærmest en pligt at tage til Danmark og spise flæskesteg og få julegaver.

Konstant på turForåret i Norge var det bedste halve år af mit liv. Jeg var ked af, at mine to slovaki-ske naboer rejste hjem til jul, men i januar flyttede to tjekkiske, en slovakisk og en catalansk pige ind ved siden af. Dermed fik jeg nogle fantastisk dejlige interna-tionale naboer med samme interesse for ski- og vandreture som mig selv. I stedet for at spørge hinanden om vi skulle på tur, blev spørgsmålet, hvor turene skulle gå hen. Jeg var af sted med mine nabo-er så ofte som muligt, når jeg ellers var hjemme fra studieturene.

Min fødselsdag var ét af højdepunk-terne i Bø. Om eftermiddagen stod jeg for indendørstræningen i Skarphedin Fri-idrett, hvor forældrene også var inviteret til at deltage i en holdkonkurrence. At se to af forældrene – den ene var institutle-

der for idræt og friluftsliv – give sig 100 procent med armstrækninger, englehop og basketball var en stor personlig suc-ces. De har næppe taget så mange arms-trækninger på én gang siden…

Middagen blev indtaget sammen med mine dejlige naboer og fire forskellige slags kage. Dagens højdepunkt blev en kælketur fra klokken 00.30 til 02.30. Jeg var helt smadret efter dagens træning og havde glemt, hvor sjovt det var at kælke, så først havde jeg ikke lyst. Min slovaki-ske nabo lokkede mig heldigvis, og jeg har sjældent moret mig så meget. Og nej, ingen af os havde drukket alkohol. Det er slet ikke nødvendigt for at have det sjovt.

Det bedste ved at være i Norge var faktisk slet ikke studiet, selv om jeg var meget glad for det. Det bedste ved op-holdet i Bø var træningen i atletikklubben og alle mine dejlige naboer. Jeg savner dem, men det er dejligt at få breve fra dem. Mod gammeldags breve med fri-mærker kan Facebook godt gå hen at lægge sig.

Dansker på skiLangrend gav mig en række store ople-velser. På en af de første langrendsture forsøgte jeg mig med skøjteteknik. En norsk pige så min dårlige teknik og sagde højt til sin veninde: »Der går en dansker.« Den spanske pige, jeg var af sted med, forstod heldigvis ikke norsk.

Langrend blev siden vendt til en per-sonlig succes, da flere nordmænd på langrendsløjpen senere anså mig for at være nordmand, indtil jeg begyndte at tale dansk. Da jeg så en nordmand gå op ad en bakke, som jeg selv klarede uden at tage skiene af, var min sejr total. Så pyt med, at hun var mindst dobbelt så gam-mel som mig selv.

Læs mere om ”Friluftsliv, natur- og kulturvejledning” på Høgskolen i Te-lemark i Bø på: www.hit.no

Vandretur med nogle af mine internationale venner i Breisåsskoven.

Gygrestolen. Et yndet udflugtsmål i Bø.

REPORTAGE

Side 14

SPECIALEPENNEN

Thoraxkirurger kan inddeles i to grup-per: I den ene gruppe finder man hjer-tekirurgerne og i den anden de ”klas-siske” thoraxkirurger, der beskæftiger sig med de andre organer i thoraxhu-len. Selvom speciallægeuddannelsen for begge grupper stort set er den samme, er de i praksis næsten helt ad-skilt, og derfor har Sund & Hed både mødt den klassiske thoraxkirurg Lars Ladegaard og hjertekirurg Søren Bak. Du kan læse begge interviews i dette blad.

Velkommen til thoraxkirurgisk afdeling T på Odense Universitetshospital (OUH). SpecialePennen har sat overlæge Lars La-degaard (med telefon lige ved hånden) i stævne for at få en snak om et af landets mindste specialer.

Altid kirurgi Da Lars Ladegaard blev færdiguddannet som læge i 1984, vidste han, at han skulle være kirurg. Medicinen var ganske vist meget spændende, men for langhåret, psykiatrien var interessant men for lang-sommelig og paraklinikken blev stort set ikke overvejet.

I dag, næsten 25 år efter dimissionen, kan Lars Ladegaard se tilbage på et klas-sisk forløb med uddannelse til special-læge uden de store omveje. Men hvad er det ved kirurgi generelt og thoraxkirurgi i

særdeleshed, der er så spændende: »Jeg har altid haft på fornemmelsen,

at det skulle være noget inden for kirurgi. På 2. del af medicinstudiet mødte jeg den nu pensionerede thoraxkirurg Hans Vic-tor Nielsen. Han var meget inspirerende og bekræftede stort set det valg, jeg al-lerede havde truffet.«

Umiddelbart efter embedseksamen fik Lars Ladegaard vikariat på Færøerne, hvor han arbejdede med bl.a. kompli-cerede fødsler og kejsersnit. Det var vel at mærke uden en bagvagt og opholdet bidrog til at opretholde fascinationen for kirurgi.

At det lige blev thoraxkirurgi var dog ikke et egentligt mål. Lars Ladegaard me-ner, at han ligeså godt kunne være endt som øre-næse-hals-læge eller ortopæd-kirurg. Det er kirurgien i sig selv, der er interessant:

»Det er fantastisk, at man kan udføre et arbejde, og derefter straks se resulta-tet. Det gør sig selvfølgelig specielt gæl-dende for ortopædkirurgi og for hjerte-kirurgi.«

Respekt for andre specialerDer findes en lang række fordomme om kirurger: De taler med enstavelsesord, bryder sig ikke om patientkontakt og mener i øvrigt selv, at de er de ”rigtige” læger. Ifølge Lars Ladegaard har disse fordomme dog ikke hold i virkeligheden – specielt med hensyn til respekten for andre lægelige specialer:

»Jeg var engang i Israel, hvor jeg mød-te en stud.med., der skulle være psykiater. Han fik mig næsten overbevist om, at jeg også skulle gå den vej. Jeg tager hatten af for psykiatere: Patienterne er meget syge, og der er stort behov for dygtige læger inden for området,«

fastslår Lars Ladegaard og sender der-med et verbalt skulderklap til den mod-

satte ende af det lægefaglige spektrum.

Tunnelsyn? Som klassisk thoraxkirurg udreder og diagnosticerer man patienter med kirur-giske lunge- og pleuralidelser. Man ud-fører thorakotomier, lungeresektioner og operationer på øsofagus samt en lang række kikkertundersøgelser: øsofago-skopi, mediastinoskopi og bronkoskopi. Med andre ord er en klassisk thoraxki-rurg højt specialiseret, og udfører ikke de samme operationer eller har megen om-gang med hjertekirurgerne, selvom disse også er thoraxkirurger,. Men bliver man så ikke snæversynet?

»Jeg synes faktisk, at vi har et ud-mærket tværfagligt samarbejde både med onkologer og patologer, specielt i forhold til lungecancer. Men det er da klart, at vi meget hurtigt oparbejder stor rutine på et relativt lille område. Men det gør nu ikke arbejdet mindre spændende; simpelthen fordi at udviklingen inden for området går meget hurtigt.«

MinispecialeLars Ladegaard mener heller ikke, at det er et problem, at specialet er så lille: Der er i alt 70 thoraxkiruger i Danmark, fordelt på fem forskellige afdelinger: Rigshospitalet, Gentofte, Odense Universitetshospital, Skejby og Aalborg Sygehus. Det betyder, at man som thoraxkirurg ikke kan rejse 100 km enten øst- eller vestpå og så be-gynde på en frisk:

»Hvis man får en dårlig udtalelse som introduktionslæge, så ved hele det tho-raxkirurgiske selskab det med det sam-me. Det kan godt være problematisk. Til gengæld forsøger vi at sige: Det er ok, man skal have lov til at starte på ny.«

Men samtidigt erkender han, at der er megen snak i krogene og også lidt slad-der:

Kirurg med respekt for psykiatri- Klassisk thoraxkirurgi

Anne Marie Jelsig (tekst og foto) Stud. med.

Side 15

»Ja, det medfører jo, at man lige fra starten skal opføre sig ordentligt!«

God rekrutteringGår man som studerende rundt med en thoraxkirurg i maven, kan man godt be-gynde både at networke og oparbejde erfaring:

»Vi har ingen problemer med at be-sætte kursuspladserne, men der har væ-ret en vis ubalance, idet vi har uddannet flere thoraxkirurger, end der er overlæ-gestillinger til,«fortæller Lars Ladegaard, som dog mener, at problemet er blevet løst.

Desuden hører man oftere lyden af høje hæle på gangene:

»Vi har en kvindelig overlæge og inte-resserede kvindelige medicinstuderende. Jeg tror, der kommer flere og flere – og det burde rent arbejdsmæssigt heller ikke volde problemer,« mener Lars Ladegaard, der dog tilføjer, at man uanset køn nok skal forberede sig på et par lange nætter undervejs:

»På mange områder skal man være en jernmand eller -kvinde. Man skal kunne klare at være oppe i lang tid, men egent-lig er vagtbyrden ikke så hård.«

Nye udfordringerOg uanset køn så har man som klassisk thoraxkirurg store udfordringer foran sig:

»Vi har 3000 tilfælde af lungekræft og en overlevelse på kun 5-10 % - hvad skal vi gøre?« spørger Lars Ladegaard reto-risk.

Og selvom der stadig er mange ube-svarede spørgsmål, hvoraf de fleste nok forbliver ubesvarede i Lars Ladegaards aktive lægeliv, så ville han ikke ændre sin karrieres gang... jo, måske med hensyn til én lille ting:

»Jeg ville nok tage et vikariat på psy-kiatrisk afdeling,« ler Lars Ladegaard, »det er jeg lidt ærgerlig over, at jeg aldrig nåede.«

Lars Ladegaard er overlæge og speciallæ-ge i thoraxkirurgi. Han er uddannet læge i 1984 og blev uddannet speciallæge i 1995. Siden 1996 har han været overlæge på afd. T, på OUH.

Læs mere på http://www.thoraxnet.dk Læs om hjertekirurgi på side 16-17

Thoraxkirurgi

- omfatter undersøgelse, kirurgisk behandling og kontrol af medfødte og erhvervede sygdomme og trau-mer i brystvæg, hjerte, lunger, spise-rør, mellemgulv og brysthulens øv-rige organer og kar.

Traditionelt inddeler man thoraxki-rurgien i to grene: den klassiske tho-raxkirurgi og hjertekirurgien. Special-lægeuddannelsen er den samme.

For hjertekirurgerne domineres pa-tientgruppen af patienter med iskæ-misk hjertesygdom med behov for koronar-bypass kirurgi (CABG).

Kirurgisk behandling af lungecan-cer hører under thoraxkirurgi og bør kun foretages på de thoraxkirurgiske landsdelsafdelinger.Den stigende forekomst af lungecan-cer hos især kvinder, samt kirurgi i forbindelse med multimodal terapi medfører, at der er et øget behov for thoraxkirurger.

Thoraxkirurgi indgår i samarbejde med kardiologi, lungemedicin, onko-logi, radiologi, anæstesi og plastik-kirurgi.

En oversigt over de operationer, der udføres inden for det thoraxkirur-giske speciale, og hvor de udføres. Tallene i parentes angiver antallet af operationer pr. år. Kilde: Sundhedsstyrelsen januar 2002

Foto: Parfe Alp

SPECIALEPENNEN

Side 16

At røre ved patienters hjerter er bog-staveligt talt Søren Baks job. Han er hjertekirurg på Thoraxkirurgisk Afd. T og repræsenterer et hårdt speciale med timelange operationer og krav om høj succesrate. Samtidigt er spe-cialet også et af de mest vitale: Man stopper hjertet i et par timer, opererer og starter så hjertet igen. Det er fysio-logi og klinik når det går op i en højere og forhåbentligt bedre enhed. Læs her om det andet af de thoraxki-rurgiske specialer

Søren Bak kommer i bedste kirurg-stil en lille smule for sent til interviewet (han biksede med en by-pass-operation) og i løbet af det cirka 15 minutter lange inter-view er han i konstant bevægelse:

»Jeg kunne ikke blive noget andet end kirurg, så enkelt er det,« fortæller Søren Bak, som vidste at han skulle lave noget med hænderne: »Nogle har håndelag, mens andre ikke har.«

Søren Bak tilføjer med et lille smil: »Jeg tror ikke, ,jeg var blevet en god me-diciner. Og så synes jeg i øvrigt også at medicin er lidt kedeligt«..

At det blev netop thoraxkirurgi og ikke et af de andre kirurgiske specialer var en kombination af interesse og strategiske overvejelser:

»Jeg prøvede stort set alle kirurgiske specialer inden valget faldt på thoraxki-rurgien. Det skyldes dels, at der var man-gel på thoraxkirurger på det tidspunkt og dels fordi, jeg synes fysiologien i hjerteki-rurgien er meget fascinerende.«

Det bli’r i familien Hjertekirurgi er et lille speciale: faktisk dikterer Sundhedstyrelsens dimensione-ring at der kun skal uddannes fire hjerte-kirurger om året – og dermed kun opslås det dobbelte antal introduktionsstillinger. Det betyder, at specialet ikke har et stort behov for at indynde sig hos yngre læger og studerende:

»Vi har faktisk eksponering nok i de enkelte vikariater og de stud.med’er, der skriver opgaver. Vi rekrutterer primært inden for egne rækker,«

Fortæller Søren Bak og erkender, at man selvfølgelig også skal give udefra kommende unge læger chancen. Men det er et faktum og de, der vælger tho-raxkirurgi som speciale, har ofte meget tidligt sat bådene i vandet.

Det er stadigvæk flest mandlige ansø-gere til stillingerne:

»Der er da kvinder. Men for at være hjertekirurg, skal man kunne arbejde med en operation i mange, mange timer ligesom man i den klassiske thoraxkirurgi

At røre ved patientens hjerte - Hjertekirurgi

Anne Marie Jelsig (tekst og foto) Stud. med.

Søren Bak på sit kontor på thoraxki-rurgisk afdeling. Sø-ren Bak tager hvert år til Grønland – både for at komme væk fra sit arbejde, men også for at dyrke den faglige bredde.

SPECIALEPENNEN

Side 17

Læs tidligere specialepenne på www.sundoghed.sdu.dk

skal være fysisk stærk,« fortæller Søren Bak og fortsætter:

»Jeg kunne måske godt forestille mig, at piger tænker på en lidt anden måde, så de ikke føler sig tiltrukket af fysisk hårde specialer.«

Til gengæld håber Søren Bak at vilkå-rene for barselsorlov er bedre end i hans tid:

»I gamle dage var det et problem. Jeg fik selv en efternøler, da jeg var under ud-dannelse til speciallæge og da jeg bad om de 14 dages barselsorlov, jeg havde ret til, blev jeg spurgt - måske lidt i spøg – om jeg ”ikke skulle være thoraxkirurg?”.«

Mere evidens tak På thoraxkirugisk afdeling i Odense har man både ph.D.- og medicinstuderende i gang med forskningsprojekter, men tra-ditionen for forskning inden for hjerteki-rurgen er lille – hvilket Søren Bak undrer sig over:

»En by-pass er en af de hyppigste operationer, men der er faktisk ingen store randomiserede studier på områder,

fortæller Søren Bak og sukker: »Vi er faktisk ret trætte af, at der ikke

er særligt meget videnskabstradition in-denfor det, vi laver.«

Men hvor forskningen halter, går den tekniske udvikling frem med stormskridt:

»Det går meget stærkt – det kan være svært at følge med. Det bliver spænden-de, at følge med i, hvad der sker i frem-tiden.«

Søren Bak mener, at den store udvik-ling indenfor hjertekirurgien vil medføre en yderligere adskillelse af den klassiske thoraxkirurgi og hjertekirurgien, således at man som thoraxkirurg under uddan-nelse tidligere skal melde ud, om man vil gå i den ene eller anden retning.

Når det går galt Hjertekirurgi er et nervepirrende job, hvor det helst skal gå godt. Men det gør det naturligvis ikke altid:

»Man skal vænne sig til, at det kan gå galt,« siger Søren Bak og mener også at de barske omstændigheder påvirker ki-rurgerne:

»Hjertekirurger kan være lidt firkan-tede. Du står på kanten af dødsriget med patienter - nogle trækker man op og nogle må man slippe. Men det hand-ler måske om at dyrke visse sider af den menneskelige psyke. Man skal ikke være kynisk, men simpelthen lære at håndtere sådanne situationer.«

Ud over ens egen samvittighed pres-ser omverdenen også hjertekirurgerne. Ikke bare oplever thoraxkirugerne penge- og personalemangel, men hver kirurg har sin egen logbog, hvor hans operationer bliver talt op og ens succesrate udregnet. Det kan synes barskt, men det er nu en-gang nødvendigt, mener Søren Bak:

»Jeg synes, det er fair over for patien-terne: Det skal jo gå så godt som muligt. Og det er jo også en del af uddannelsen at lære at begå sig i specialet: man skal yde det ypperste og gør man ikke det, må man forsøge at rette det til,« siger Søren Bak.

Til gengæld er der ikke så meget akut arbejde. Det skyldes ikke mindst at bal-lonudvidelser har udkonkurreret de akut-te by-pass operationer.

En tur til grønlandSøren Bak er efter 18 år i specialet meget glad for sit liv og virke. Der er dog en en-kelt ting, der nager:

»Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at have privat-praksis – hvilket ikke er muligt indenfor hjertekirurgien. På den anden side vil jeg også gerne kæmpe for det offentlige.«

Glæden for hjertekirurgien er dog ikke så stærk, at den afholder Søren Bak fra en gang imellem at rejse langt væk fra de sterile operationsstuer. Han tager nemlig hvert år til Grønland for at arbejde som en slags alment praktiserende læge. Her arbejder han med alt lige fra snotnæser til vanskelige fødsler:

»På den måde bibeholder jeg den fag-lige bredde – og det er bare fantastisk at være deroppe.«

Men til trods for at Søren Bak har tabt en del af sit hjerte til vor nordatlantiske lillebror, så er den fascination for hjerte-kirurgien, der i sin tid tiltrak Søren Bak, stadigvæk intakt:

»Jeg kan stadig undre mig over, at man kan stoppe et hjerte, der har slået siden patienten var et 8 uger gammelt foster. Og så lukker man op for blodet igen og så kører det igen. Det er fysiologi i klinisk praksis når det er bedst!«

En skitse fra Sørens Baks kontor over gas– og vandmester princippet i en by-pass ope-ration:

SPECIALEPENNEN

FEATURE

Side 18

Få havde regnet med, at Niels Jerne skulle få nobelprisen – faktisk havde ingen regnet med, at han skulle være læge. Men det er et faktum, at Niels Jerne var en af sin generations ypper-ste forskere og var med til at grund-lægge immunologien, som vi kender den i dag.

Niels Kaj Jerne blev født i London i 1911 af forældre fra Fanø og Jylland. Faderen var ganske vist uden uddannelse, men meget kreativ og eksperimenterende. Hans opfindsomhed førte til starten på en celluidfabrik i København i 1904. Fa-brikken var en succes, og faderen og hans voksende familie forsøgte sig i ud-landet – først i London, hvor Niels Kaj blev født, og senere i Holland under 1. verdenskrig.

Niels Kaj voksede således op og gik i skole i Holland, hvor han levede op til forestillingen om, hvordan en kommen-de nobelpristager skal være som barn: en begavelse, der kedede sig i skolen og fraset gymnastik scorede topkarakterer i alle fag uden nævneværdig anstrengelse. Specielt kemi fandt Jerne interessant, og da han blev færdig med skolen, begyndte han da også på kemistudier ved universi-tetet i Leiden. Det blev han dog hurtigt træt af og flyttede kort tid efter til Kø-benhavn for at starte på medicinstudiet.

Det blev begyndelsen på et besværligt og langtrukkent medicinstudium, som strakte sig over 13 år (1934-1947). Der gik hele fire år mellem forprøven og de egentlige studier, og han holdt også pau-se imellem studierne – ikke mindst for at pleje sin voksende familie med kunstne-ren Ilse ”Tjek” Wald, med hvem han fik to børn.

»Jeg sad altid på bageste række... jeg kunne ikke fordrage at gå til forelæsnin-ger,« har Jerne udtalt engang. Desuden kunne han i øvrigt heller ikke lide at stå tidligt op om morgenen og plejede ej heller omgang med andre medicinstu-

derende – i stedet blev Tjeks omgangs-kreds af kunstnervenner hans foretrukne selskab.

Jernes langsommelighed med hensyn til uddannelsen irriterede faderen, der el-lers underholdt Jernes lille familie. Jerne fik derfor – på baggrund af trængt øko-nomi – studenterjob på Statens Serumin-stitut i 1943. Mødet med immunologien og mikrobiologien blev et vendepunkt for Jerne, der med en stor kemisk bal-last var meget teoretisk anlagt. Midt i et Danmark præget af tyskernes besættel-sesmagt, begyndte Jerne selvstændige forskningsprojekter og udgav sin første artikel, allerede inden han blev færdigud-dannet som læge. Jerne havde fundet sin yndlingsfarve på den lægevidenskabe-lige palet.

Imidlertid var der knas i ægteskabet med den selvstændige, udadvendte Tjek. Æg-teskabet varede ganske vist 10 år, men ingen af ægtefællerne holdt sig på måt-ten. Jerne havde adskillige affærer, men da han i 1945 indledte en affære med en

af Tjeks bedste veninder, blev det hele dog for meget for hustruen, der ud over de to børn også forsøgte at holde sin egen malerkarriere i live. Hun valgte med kunstnerens sans for dramatik at tage sit eget liv.

Jerne giftede sig igen i 1947 og fortsatte så i øvrigt sit arbejde på Seruminstituttet, hvor han i 1951 udgav afhandlingen »A Study of Avidity Based on Rabbit Skin Re-sponses to Diphteria Toxin-Antitoxin Mix-tures«, der gjorde ham til dr.med. Heref-ter rejste den allerede meget berejste Jer-ne til Sydøstasien for WHO og senere til Californien i 1954. Det var omkring dette tidspunkt, at Jerne formulerede ”selekti-onsteorien” for antistofdannelsen.

I 1955 blev den banebrydende afhand-ling »The Natural Selection Theory of Antibody Formation« publiceret. Den blev i 1971 efterfulgt af afhandlingen »The Somatic Generation of Immune Recognition« om dannelsen af antistof-fer. Og i 1973 fremsatte han sin tredje store teori: Netværksteorien, der beskri-

Anne Marie Jelsig (tekst og foto) Stud. med.

Jeg sad altid på bagerste række

Hvor dansk var Jerne? Født i London, opvokset i Holland og med en tendens til at ud-trykke sig på andre sprog. Ingen tvivl: Jerne var meget dansk og interesserede sig meget for sit stamtræ i form af bedsteforældrene fra Fanø – men til gengæld hadede han den danske småborgerlighed og hans hadedigt var Kaalunds ”Paa det Jævne”.Jerne ved nobelprisfesten i 1984.

Side 19

ver immunsystemet som et komplekst, selvregulerende netværk, der kan akti-vere eller deaktivere sig selv efter behov. Efter disse monumentale afhandlinger havde Jerne slået sig selv fast som im-munologiens fader, og i de sidste år af sin aktive karriere var Jerne en aner-kendt forsker – og det til trods for at hans publikationsliste er forbavsende kort. Kulminationen og den ypperste aner-kendelse kom i 1984, hvor Jerne modtog Nobelprisen og endda sad til højbords med selveste Dronning Silvia af Sverige. Jerne trak sig dog herefter tilbage til de franske vinmarker med sin 3. hustru, som han havde giftet sig med 1964. I de sidste 10 år af sit liv kunne han endelig dyrke sine interesser for filosofi og litte-ratur – selvom han da i ny og næ kom-

menterede på immunologiens udvikling.

Det er paradoksalt, at så få medicinstu-derende kender til Jerne og hans arbejde. Desværre stod hans prægtige arbejde i skyggen af den frembrusende biotekno-logiske udvikling med DNA og genetik i højsædet. Den danske videnskabshi-storiker Thomas Söderquist skrev bl.a. på baggrund af en række samtaler med Jerne murstensbiografen: »Hvilken kamp for at undslippe« og som Söderquist så udmærket skriver i epilogen, så var Jer-nes sidste ønske: »Ikke at være nr. 2 i for-hold til Francis Crick. (Molekylærbiolog, som bl.a. var med til at beskrive DNA-molekylets struktur, red).

Og hvis man dykker lidt ned i bøgerne, så kan man konstatere, at de to nok deler 1.-pladsen.

I alt 13 danskere har modtaget en nobelpris, nemlig:

1903: Niels Ryberg Finsen, fysiologi og medicin1908: Frederik Bajer, fredsprisen (sam-men med Klas Pontus Arnoldson)1917: Henrik Pontoppidan og Karl Adolph Gjellerup, litteratur1920: August Krogh, fysiologi og me-dicin 1922: Niels Bohr, fysik1926: Johannes Fibiger, fysiologi og medicin1943: Henrik Dam, fysiologi og me-dicin (sammen med Edward Adelbert Doisy)1944: Johannes V. Jensen, litteratur1975: Aage Bohr og Ben Roy Mottel-son, fysik1984: Niels K. Jerne, fysiologi og me-dicin (med George J.S. Köhler og Ce-sar Millstein) 1997: Jens Christian Skou, kemi (sam-men med Paul D. Boyer og John E. Walker)

Der var en gang en medicin-studerende der boede i et lille land. Den medicinstuderende studerede flittigt sine bøger, først et år, så et år til, så et år til og så gik den studerende i stå. Dagene lignede hinanden til forveksling. Fag og eksa-menerne afløste hinanden på skift. Den dygtige flid blev afløst af løbeture, søvn, tv og kæresterier. Frem mod eksa-men måtte den studerende således tage smutvejen til at få lært mest muligt på kor-test mulig tid – der blev læst undervisningsnoter og lavet gamle eksamenssæt, og før nogen vidste af det, var ek-samen vel overstået og et nyt fag i gang.

Lyder det bekendt? Så er det nok fordi, det er det!

Studiet ”Lægevidenskab” er sat til at vare 6 år. Det er sjæl-dent studerende klarer det på mindre end 6 år, og mange må bruge mere end det. Nog-le må læse mere end andre for at opnå de samme gode re-sultater, men fælles for os alle

er, at studiet er meget langt. Med så langt et studie er det ikke ualmindeligt, at man bli-ver læsetræt undervejs. Man kommer dertil, hvor man har bestået 21 fag og har 25 tilba-ge, og hvor enden på studiet vinker langt ude i horisonten. Det bliver lidt for uoversku-eligt, og så forsvinder gnisten og gejsten i perioder. Måske overvejer du endda, om du overhovedet vil være læge og give det den arbejdsindsats, der skal til?

Har du det sådan, så har du det som mig.

I dag, lige præcist i dag, er jeg læsetræt. Jeg gider ikke mere. Det er bare for meget, der er for meget at lære, og der er for mange, der har meget let-tere ved det end jeg, og der er alt for kort tid, til jeg bliver færdig. Måske skulle jeg bare blive blomsterhandler i ste-det?

Og det er så lige nu mine moralske tømmermænd ban-ker på og råber mig baglæns ind i væggen: »Kan du så se at få pakket din selvmedlidenhed sammen, Karen. Du er doven, en doven rad – og du kan bare se at komme op på hesten og komme af sted, kan du!«

Måske er dine moralske tømmermænd venligere end mine. Måske giver dine dig lov til at holde en dag fri med shopping, biograftur og mad fra den lokale café?! Måske får du lov til at pakke tasken og tage hjem til dine forældre og blive forkælet et par dage, inden du igen vender hjem til bøgerne? Måske tager du en ferie? Og min mening om det? Whatever works for you, honey!

Indrømmet, i dag er jeg pivet og synes, at hele verden er imod mig, og det er meget synd for mig. Jeg er ynkelig og har hårdt brug for at taste mit private ynke-nummer. Jeg ringer til min mor og hælder vand ud af ørerne. Hun lytter tålmodigt til mig og fortæl-ler mig, at jeg har helt ret i, at det lige præcis i dag er helt utroligt synd for mig. Des-værre slutter hun samtalen af med et kækt: »Ja, men Karen, nu skal du tilbage til dine bø-ger, og så kan vi jo snakkes ved om 2 timer, hvor du kan fortælle mig, hvor langt du er nået. Hvor langt tror du selv, du kan nå på 2 timer?« Og så sidder jeg i saksen – jeg siger: ”Til side 1987,” og så ved jeg

bare, at min mor om 2 timer ringer til mig og forhører mig, om jeg nu virkelig er nået om på side 1987.

Og lad mig så bare sige det med det samme: Min mor er skolelærer og hun har den der skolelærerevne til at se gennem en telefon og læse tanker. Hun ved bare, om jeg nu også har læst til side 1987 eller ej! Tillykke Karen, snart læge og næsten i stand til selv at klare at passe din skole!

Pyt, det virker for mig.

Lad være med at give op, også selvom det er mandag, og det regner, og alle andre har meget lettere ved det end dig. Lad være med at give op! Hvis du skal give op og skifte studie, skal det ikke være nu, mens du er allermest frustre-ret over nyrernes fysiologi, aminosyrernes strukturform-ler eller hjertets EKG. Vent! Du har god tid! Du har hele 6 år at ombestemme dig i. Og før du ved af det, er du dér, hvor du i sin tid drømte om at være: Du er blevet færdig som cand. med., har aflagt lægeløftet og er blevet læge.

TILLYKKE til de nye læger!

Når læsetrætheden sætter ind… Karen Bonde Christiansen stud. med.

FEATURE

Side 20

DEBAT

Nedenstående er repræ-sentantskabets svar på de væsentlige spørgsmål, som Vidar-André Wøien har stil-let os i det seneste nummer af Sund & Hed, nr. 3 2009, samt i et tidligere nummer i november sidste år, nr. 9 2008.

Erik Frostberg, Poul Guldfeldt og Anders KirkegaardPå vegne af repræsentantska-bet i FADL Odense.

I dette debatindlæg er cita-terne taget fra Vidar-André Wøiens debatindlæg, som vi efterfølgende kommenterer.

”… om man som FADL medlem har sin fagforening ”i ryggen”, selv om man arbej-der for andre vikarbureauer i sundhedssektoren.” (S&H nr. 9 2008)

Ifølge de gældende kollegiale vedtægter for hovedforenin-gen er det ikke tilladt for for-eningens medlemmer at ar-bejde for andre vikarbureauer inden for sundhedssektoren end FADL’s vagtbureau, med-mindre der er givet dispensa-tion herfor.

”… Jeg ønsker igen at få svar på, om FADL Odense vil arbejde for at afskaffe de kol-legiale vedtægter og i første

omgang give dispensation her i Odense…” (S&H nr. 9 2008)

Vi behandler enhver dispensa-tionssag i repræsentantskabet. Ansøgninger om dispensation kan sendes til repræsentant-skabet og vil herefter blive behandlet på førstkommende repræsentantskabsmøde. Der er tidligere givet dispensation for blandt andet arbejde på plejehjem, men der har ikke været ansøgninger de sidste to år. Det er vigtigt at under-strege, at det er repræsen-tantskabet udelukkende, som behandler disse ansøgninger.

”… Derfor bør det nye re-præsentantskab gøre med-lemmerne den tjeneste at tage stilling til FADL’s kollegi-ale vedtægter (særligt §4 stk. 3)” (S&H nr. 9 2008)

Vi kan fra repræsentantskabet side ikke komme med noget entydigt svar på nuværende tidspunkt. Som vi har nævnt i Sund & Hed, venter vi i øje-blikket på en juridisk vurdering af vedtægterne. Da vi er re-præsentanter for foreningens medlemmer, er det ikke vo-res personlige holdning, men medlemmernes holdning, som er af betydning. Derfor vil vi afholde en undersøgel-se, som har til formål at klar-lægge jeres holdning. Selve undersøgelsen vil blive sendt

til jer medlemmer umiddel-bart efter udgivelsen af dette nummer af Sund & Hed.

”…Hvem skal med” (S&H nr. 9 2008)

FADL’s kollegiale vedtægter omhandler kun områder, som er dækket af FADL’s overens-komst. Det skal gøres klart, at du som FADL-medlem er frit stillet til at arbejde inden for andre områder som for ek-sempel DJ, bartender, tjener osv.

”… Til generalforsamlingen forholdt jeg mig kritisk til, at formanden Anders Kirkega-ard sammen med direktø-ren i vagtbureauet, Christian Tvede, selv forhandler lønnen til direktøren i vagtbureauet.” (S&H nr. 3 2009)

Direktørens løn bliver for-handlet mellem direktøren Christian Tvede og formanden for vagtbureauudvalget Kjeld Møller Pedersen. Herefter bli-ver et resultat godkendt af re-præsentantskabet. Alt andet er en misforståelse.

”…Samtidig ønsker jeg svar på, hvorfor vi medlemmer skal betale 25 procent af lønnen til direktøren i vagtbureauet.” (S&H nr. 3 2009)

Christian Tvede er direktør og daglig leder for FADL’s akti-viteter. Han er derfor også

direktør for de ansatte i for eksempel boghandlen, som er ejet direkte af kredsen. Han udfører en række administra-tive opgaver for kredsforenin-gen. Hans løn er derfor fordelt mellem kreds og vagtbureau, så det afspejler den tid, han bruger på henholdsvis vagt-bureau og kreds.

”… En klar interessekon-flikt?” (S&H nr. 3 2009)

Direktøren er ofte med til re-præsentantskabsmøderne for at kunne bidrage med nød-vendig information omkring vagtbureau og boghandel. Han har ikke stemmeret på møderne og deltager ikke i punkter, som omhandler di-rektørens arbejdsopgaver.

”… At FADL ønsker at se Lægeforeningen som fjende er uheldigt” (S&H nr. 3 2009)

Det er ikke nogen hemmelig-hed, at FADL har været uenige med især Yngre Lægers op-bakning til 4-års-reglen. Det skal dog understreges, at FADL ikke ser Lægeforeningen som en fjende og til daglig har et tæt samarbejde med læge-foreningen på flere punkter. FADL er således repræsente-ret i flere af lægeforeningens udvalg, hvor vi har mulighed for at tale vores medlemmers sag.

Svar på Vidar-André Wøiens debatindlæg i Sund & Hed

Kommentar til omvalg 2009 Af Marchen Neel GjertsenFormand Syddanske Studerende

18. februar kl. 18.00 var et historisk øje-blik på SDU. På det tidspunkt lukkede det elektroniske stemmesystem til univer-sitetsomvalget. I det sekund var de stu-derendes stemmer samlet, og for første gang havde et overvældende flertal bedt den ellers unge organisation Syddanske Studerende forvandle visionerne til virke-lighed. Indtil d. 18. februar havde SDU som lan-dets eneste universitet ikke en samlet studenterorganisation, der sikrer de stu-

derendes medindflydelse og studenter-demokratiet i praksis. Det har SDU i dag. Syddanske Studerende vil samarbejde med de enkelte fagråd og organisatio-ner, så ingen problemer strander, og så vi sammen kan få bugt med frafald, uin-spirerende studiemiljø og dårlige kanti-neforhold.

Netop fordi Syddanske Studerende vil ud på de enkelte studier og ikke bare holde møder for lukkede døre, vil alle forhå-bentlig opleve en mærkbar forvandling fra nu af. Vi iværksætter hurtigst muligt en tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende og tager kontakt til fagråd og studienævnsrepræsentanter på Sund-hedsvidenskab. Så finder vi sammen ud af, hvordan vi bedst muligt opfylder jeres ønsker.

Den historiske valgsejr forpligter, og det kan ikke gå hurtigt nok med at komme i gang. Næste år skal ingen studerende føle, at de ikke ved, hvad valget går ud på eller ikke gider stemme, fordi det virker som lutter tomme løfter fra inkompeten-te foreninger. Nej, de skal stemme af sig selv. Fordi de har mødt Syddanske Stu-derende til den Fakultetsfest, som blev opfundet, eller på en af de rusture Syd-danske Studerende besøgte eller til den fodboldturnering, Syddanske Studeren-de arrangerede på tværs af campusser. De kunne også stemme, fordi de havde læst på www.syddanskestuderende.dk, at der var sørget for en fremtidig sam-ling af medicinerne, når der skal bygges nyt universitetshospital, og at Syddanske Studerende generelt har stået vagt om undervisningskvaliteten på Sundhedsvi-

Syddanske Studerende loves you!

DEBAT

Regel §4 stk. 3 i de kollegiale vedtægter for FADL’s Hovedforening siger, at »FADLs medlemmer må kun tage arbejde som sygeplejevikar (SPV), ventilatør (VT), dialyse- eller kardiologiassistent, når det sker via FADLs vagtbureauer.« Dette kan umiddelbart lyde rimeligt, da man for eksempel gratis får kurser så som SPV og VT. Videre bliver regelen angivet som en garant for, at FADL skal kunne forhandle og bibeholde vores overenskomst med regionerne. Regel §4 stk. 3 har dog en mørk bagside. Den forhindrer os medicinstuderende, der arbejder i andre vikarbureauer, i blandt andet at få faglig hjælp fra FADL, når vi har problemer med vores arbejdsgivere. Dette resulterer formentlig i, at nogle medicinstuderende vælger ikke at være medlemmer i FADL.

Argumentationen for §4 stk. 3 i de kollegiale vedtægter

leder, som jeg ser det, helt overvejende tilbage til opfattelsen af, at regelen sørger for at holde vagtbureauets omsætning på et højt niveau. Omsætningen i de tre vagtbureauer bruges, når hovedforeningen forhandler goder til sine medlemmer. Disse er for eksempel mulighed for dagpenge ved sygdom, vagttagerenes løn, og muligheden for mere kvalificeret arbejde. Når medlemmer tager vagter eksternt, mindsker de altså forudsætningerne for en god overenskomst. Dette argument er afhængig af, at regelen er med til at opretholde en høj omsætning i vagtbureauerne. Men hvilke medlemmer er det, man forestiller sig vil flygte, hvis reglen bliver fjernet?

De medicinstuderende, der kun arbejder for pengene, er sandsynligvis allerede gået over til private firmaer, da disse lige nu tilbyder klart bedre indgangsløn. De er altså allerede nu ligeglade med FADL’s regler. Hvad så med de medlemmer, der arbejder i FADL på grund af fagligheden? De medlemmer, forventer jeg selvfølgelig, vil blive i FADL’s vagtbureau, da man som FADL-vagt kan få jobs, som ikke tilbydes af andre vikarbureauer. På dette grundlag kan jeg ikke

forstå, hvem der enlig vil forlade vagtbureauet, hvis de kollegiale vedtægter blev lavet om. Jeg er ikke uenig i, at alle medlemmer må slutte op omkring FADL’s overenskomst. Lige nu inkluderer denne aftale dog ikke os, der arbejder eksternt, hvorfor vi ikke har mulighed at følge den. Den lukker folk ude. To store fagforeninger DSR (Dansk Sygeplejeråd) og FOA (Fag og Arbejde) har for eksempel overenskomst med Scandia Vikar. Hvorfor er dette ikke muligt for vores fagforening? Jeg foreslår, at FADL udvælger nogle få seriøse vikarbureauer, med hvilke vi laver en overenskomst. Dette for at gøre det muligt for alle medicinstuderende at være med i fagforeningen uden at bryde reglerne.

En udmærket og traditionsrig fagforening som FADL skal være åben for alle, der læser medicin. Ved tiltrædelse af posten som formand for Hovedforeningen skriver Kristin Julia Steinsdottir under overskriften »FADL for dig!«:»Det vigtigste er dog at FADL er vores alles forening, uanset universitet og studietrin.«Jeg håber, at vi efter de tre kredsforeningers næste generalforsamlinger kan tilføje »...uanset universitet, studietrin og arbejdsgivere.«

Dette ser jeg som en forudsætning for FADL som fagforening i fremtiden. De nuværende studenterpolitikere i FADL kan blive husket som de sidste, der med alle kræfter til rådighed fortsat drev en ekskluderende politik. Eller også går de over i historien, som de personer, der lavede de nødvendige forandringer for FADL i en presset situation.

Personlig blev jeg af forskellige årsager tvunget ud i at arbejde for et privat vikarbureau. Efterhånden som jeg blev mere interesseret i grunden til, at vi, der arbejder eksternt, skal skamme os, er vikararbejdet uden for FADL mere og mere blevet et politisk statement. Jeg fandt desuden efterhånden ud af, at jeg ikke var den eneste, der følte mig ramt af FADLs regler. Jeg var desuden langt fra den første, der havde prøvet at lave de kollegiale vedtægter om. Men modstanden blandt de aktive og de ansatte i FADL er massiv. Dette er grunden til, at jeg fortsat vælger at agitere udefra. Jeg håber dog, at en ændring i de kollegiale vedtægter snart kommer op til diskussion. Indtil da vil jeg fortsætte min stille protest mod en ekskluderende politik fra vores fælles fagforening.

Arbejd eksternt som en form for civil ulydighed

Sven Magnus HectorStud.med., København

denskab i 2009.Der er ingen vej tilbage, for nu står vi sammen om et bedre universitet. Det har både Medicinerrådet, Fagrådet på Idræt og Foreningen af Nordiske Kiropraktor-studerende været med til at sørge for. Men sejren skyldes ikke mindst de stude-rende, som stemte d. 17.-18. februar, og det var der rekord mange på Sundhed, der gjorde. Så hold os i ørerne fra nu af. Uanset, om det drejer sig om idéer, kritik, eller du blot har lyst til at være med, kan du fange os på www.syddanskestuderen-de.dk eller joine os i Facebookgruppen, Syddanske Studerende.

Kære alle studerende på det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet, Syddanske Stude-rende loves you!

JENS WE CAN! - Jens Theil kom i bestyrelsen for Syddanske StuderendeSide 21

OPSLAG

Side 22

OPSLAGSTAVLENBøger til salg

»Developmental Biologi«, 8. udgave af Scott F. Gilbert kr. 299,-»Medical Neuroscience af Alloway«, Kevin D. m.fl. kr. 200,-

»Sundhedsvidenskabelig Forskning« af Andersen, Daniel m.fl. kr. 80,-»Textbook of Biochemistry with Clinical Corrections« af Devlin, Thomas kr. 170,-

Kontakt Karina på 60 61 11 93

Andre bøger til salg1) »Cellular Physiology« af Blaustein oma. Streget i få kapitler, som ny. 200 kr.2) »Etik og videnskab i sundhedsfagene« af Severinsen, ingen overstregninger, 150 kr.3) »Førstehjælpsbog til akut beredskab«, røde kors, 80 kr.4) »Kompendium i almen og speciel histologi« af Ellen Holm, 100 kr. stykket (samlet 150 kr.)5) »Medical biochemistry at a glance«, som ny, 150 kr. Interesserede kan kontakte Helene på tlf.: 40890471

Andre bøger til salgFør Nu

»Textbook of Biochemistry« af Thomas M. Devlin.................538 250kr(Bogen kan bruges til al biokemi)

»Sentralnervesystemet« af Per Brodal......................................825 400kr(Bog underviserne bruger til undervisning i Centralnervesystemet)

Netters »Atlas of Neuroscience«……………………………...330 150kr(Super gode tegninger af Centralnervesystemet)

Langmans »Embryologi«.........................................................495 250kr

»Basal nyrefysiologi« af Finn Michael Karlsen........................248 100kr(Eksamensspørgsmål stilles ud fra denne bog, så en absolut must have)

Kompendiesamling fra FADL’s forlag ……………………234 100krHuman Parasitologi-

Bakteriologi og Mykologi- Virologi-

(Rigtig god og let læst bog, der giver overblik)

»Kemi 2000 A-Niveau« af Helge Mygind 1…………………300 »Kemi 2000 A-Niveau« af Helge Mygind 2…………………260 »Kemi 2000 C-Niveau« af Helge Mygind……………………215

(Rigtig gode bøger til at lære kemien eller til genopfriskning – sælges samlet for 200 kr.)

Alle bøger er i rigtig fin stand uden understregninger og mange af dem indbundne.Du kan kontakte Stine på 26711039, så skriv eller ring bare.

Side 23

OPSLAG

SSUUNNDDHHEEDDSSMMEEKKKKAA FFRREEDDAAGG DDEENN 66.. MMAARRTTSS 22000099

KKLL.. 1144..0000

II

FFOORR MMEEDDIICCIINNSSTTUUDDEERREENNDDEE

OPSLAG

Side 24

FADL InformererFå en gratis praksisbog

FADL har modtaget en stor sending af Praksisbog 2008. Den vil vi meget gerne give væk til vores medlemmer. Bogen er et stort opslagsværk, som omhandler stort set alle sygdomstilstande, man ser i almen praksis. Den er især brugbar for de, som skal i klinik i almen praksis, men kan bruges af alle, som gerne vil skabe sig et hurtigt overblik over sygdommene. For at få fingrene i bogen skal du selvfølgelig være medlem og derudover være på minimum 6. semester, det vil sige på den kliniske del af studiet. Interesseret? –Så kig ned forbi FADL-huset og hent dit eksemplar. Bøgerne uddeles efter først til mølle-princippet, så skynd dig.

Udlevering af medicin.dk ændres

Vi har desværre fået fjernet det tilskud, vi tidligere havde til medicin.dk, så derfor kan vi ikke længere udlevere medicin.dk til alle på kandidatdelen hvert år. Ifølge den nye aftale får du som medlem lægemiddelkataloget (den store) og medicin.dk (lommebogen) en gang på studiet. Du bestemmer selv, hvornår du vil have bøgerne, men vi anbefaler, at du venter til dine klinikophold. For de medlemmer, som er på kandidatdelen og har modtaget bøger efter den gamle ordning, yder vi et tilskud, hvis du vil købe medicin.dk. Tilskuddet er det samme, som FADL har ydet tidligere, så du kan købe et nyt eksemplar for ca. 160 kroner. Medicin.dk kan købes på FADL-huset på Hunderupvej 67.

Nye medlemskort Inden længe vil du få et nyt medlemskort. Kortet vil blive lavet på baggrund af de informationer, der står i din FADL-profil, og det billede der er i din profil. Så upload venligst et vellignende portrætfoto og tjek, at dit navn er stavet rigtigt (både med store og små bogstaver). Kortet anvendes til at identificere dig, når du skal have medlemsfordele, og når du går på vagt. Hvis du ikke har en FADL-profil eller har glemt dit brugernavn/pw, så send en mail til aap@fadl-odense.dk

Denne information fra FADL er redigeret af Jacob Frølich, jacob.froelich@fadl.dk

FADL’s Undervisningspædagogisk Kursus Bliv en bedre underviser, tutor eller studerende.Mange af jer FADL-medlemmer arbejder som undervisere. Derfor præsenterer vi nu et kursus, der kan gøre jer endnu bedre til netop dette. Kurset vil ligeledes være nyttigt for alle dem, der drømmer om at få et instruktorjob.

MålgruppeNuværende instruktorer eller medicinstuderende, der har interesse i at undervise og eventuelt ønsker at søge instruktorstilling. Der er plads til 20 på kurset, som dog kræver minimum 12 deltagere for at blive oprettet. PrisMedlemmer 100 kr. som dækker let forplejning på kurset. Ikke-medlemmer 500 kr. Tid og stedKurset finder sted over 2 dage. Tirsdag den 14. april 2009 kl. 17-21 Torsdag den 23. april 2009 kl. 17-21

UnderviserCand. Pæd. Rikke Schultz, lektor på University College Lillebælt IndholdDag 1: Hvad er god undervisning. Principper for planlægning og gennemførelse af undervisning. Principper for afkodning af en øvelsesopgave. Hjemmeopgave: Planlægning af en undervisningssekvens. Dag 2: Præsentation af hjemmeopgaver og feedback. Betydningen af læringsstile. Hvordan undgår man, at evaluering bliver en rituel handling. TilmeldingsfristTirsdag d. 23. marts 2009 kl. 15.00 TilmeldingTilmelding sker ved henvendelse til amn@fadl.dk. Efter tilmeldingsfristen vil du blive kontaktet pr. mail med besked, om du er optaget på kurset. Endelig tilmelding sker ved efterfølgende betaling af 100 kr. til FADL på kontoret på Hunderupvej eller ved indbetaling af 100 kr. på Reg.nr. 3574 Kontonr. 3574441307. Husk at angive navn på indbetalingen. Afbud sker efter gældende regler.

Drømmer du om et instruktorjob – eller vil du være bedre til at undervise?

Side 25

OPSLAG

Fest og arrangementsudvalget informererVi er i F&A glade for at kunne invitere FADL’s medlemmer i biografen endnu engang.

Filmen, vi viser denne gang, er:

Blekingegadebandenpå premiereaftenen fredag den 20. marts,i Cafebiografen, Brandts Klædefabrik.

Tidspunktet er endnu ikke helt fastlagt med biografen, men er aftalt til ca. kl. 19.

Hold øje med nærmere info omkring datoer for billetsalg, og det endelige tidspunkt for forestillingen.

På vegne af F&A, Mia Bjerre-Jepsen

FADLs fond til projektstøtte Der indkaldes til ansøgninger til støtte af projekter, der er af relevans for medicinstuderende.

Fonden råder over 7500 kr. per semester.

Kriterier:Projektet skal være til gavn for medicinstuderende i Odense.-

Du skal indsende en begrundet/motiveret ansøgning.-

Du skal vedlægge et detaljeret budget for projektet.-

Projektet skal gavne en større gruppe studerende, der gives altså - ikke støtte til enkeltpersoner.

Fonden har til formål at yde støtte til evt. foredrag, fester, kurser, studenterforeninger eller lignende. Så hvis du mener at have et projekt, som lige mangler den sidste økonomiske rygstøtte så send os en ansøgning, og vi vil behandle den i repræsentantskabet ved det førstkommende møde.Svar gives skriftligt både ved tilsagn og afslag.

Bevillingerne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Vi opfordrer derfor til at søge så tidligt på semestret som mulig.

Ansøgningen stiles til FADL Odense, Repræsentantskabet og sendes til: okr@adm.fadl.dk. Se på FADL.dk under Odense kredsforening for datoer for kommende repræsentantskabsmøder.

På vegne af FADL Repræsentantskab, Annemette Krogh Thrane og Mia Bjerre-Jepsen.

Vidste du…At FADL støtter to skolebørn i Angola via Børnefonden med 200 kr. per måned.

Navn:

Adresse:

Postnr: By:

Cpr.nr.:

Telefon:

Hvilket semester befinder du dig på:

Studieretning:

Der søges støtte til:

Bestemmelsessted:

Kort beskrivelse af rejsens formål: _____________________________________________

_________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________

Afrejsetidspunkt:_________________________Varighed:__________________________

Der søges om:

Rejseudgifter (arten angives) ______________________________

______________________________________________________ kr.______________

Eventuelle andre udgifter (arten angives) _____________________

______________________________________________________ kr. _______________

Husk: Bilag i form af udførlig begrundelse og regnskabsoverslag (originale rejsebilag skal ikke vedlægges ansøgningen).

Følgende bilag er vedlagt ansøgningen: _________________________________________

_________________________________________________________________________

Har du søgt andetsteds: ______________________________________________________Har du fået bevilget et beløb fra andetsteds og i givet fald, hvor meget: __________________

Indgår det ansøgte i studieordningen:____________________________________________

______________________ ___________________________________________________Dato: Underskrift:

Der indkaldes hermed ansøgninger til eks-kursionskontoen for medicin-, klinisk bio-mekanik- og masteruddannelserne.

Projekt- og specialestuderende scient’er tilknyttet de sundhedsvidenskabelige insti-tutter kan også søge om midler fra denne konto.

Der kan kun søges om dækning af udgifter til og med 31. december 2009.

Der skal anvendes et ansøgningsskema, som kan hentes på fakultetets hjemmeside under ansøgningsskemaer. Ved prioritering af ansøgningerne lægges der vægt på det faglige udbytte, den stude-rende kan forventes at få af arrangementet.

Støtten uddeles i portioner af maximalt kr. 3.000.Som bilag for ansøgningen kræves• En udførlig begrundelse for ansøg-ningen• Regnskabsoverslag

Der kan kun søges om dækning til trans-portudgifter.

Det skal oplyses, om der er søgt andet-steds.

Den samlede opnåede støtte må ikke over-stige de faktiske omkostninger.

Husk, at der IKKE må indsendes originale bilag med ansøgningen, da disse skal bru-ges som dokumentation i forbindelse med afregningen, når bevillingen er givet.

FRIST FOR ANSØGNING: 1. april 2009.

Ansøgningen mærkes “Ekskursionskonto-en” og sendes til:

Syddansk UniversitetDet Sundhedsvidenskabelige FakultetUddannelse og KvalitetAtt. Anette Bladt J.B. Winsløws Vej 19, 3.5000 Odense Cyddansk UniversitetDet Sundhedsvidenskabelige FakultetAnsøgning om støtte fra Ekskursionskon-toen

EKSKURSIONSKONTOEN FOR MEDICIN-OG BIOMEKANIKSTUDERENDE

Side 27

OPSLAG

HAR DU LYST TIL AT TJENE 1400 KR? Til April kommer en japansk studerende (Umeda Uri) til Odense i klinik arrangeret af IMCC Exchange.

Hun vil opholde sig i Odense fra d. 4/4-09 til d, 2/5-09

I denne periode har hun brug for et sted at bo, så er du væk fra din bolig i denne periode, eller er du måske hjemme men har et ekstra værelse ledigt, så kontakt IMCC Exchange på mail; leoodense@gmail.com

eller telefon; 22447527 (Sandra).

Der udbetales 1400 kr. for at huse hende i en måned

Vi glæder os til at høre fra dig!

Savner du noget godt til CV’et?Vil du forrest i køen til de fede lejligheder?Vil du selv vælge din turnusplads? Mangler du et super netværk? Så send en ansøgning til Epstein Bar inden den 25. marts.

Epstein Bar er under konstant forandring, og der er en masse, der både kan og skal laves. Hvis du har lyst, kan du også få mulighed for at sætte dit præg på og i Epstein Bar.

Hvis du kunne tænke dig at have det både sjovt og hyggeligt, arbejde for at forbedre det sociale miljø på studiet, få nogle

gode venner på tværs af semestrene og møde andre

ligesindede, så skriv en mail til epsteinbaren@gmail.com,

hvori du beskriver dig selv og fortæller, hvad du kan

bidrage med i baren :o)

Vi forventer, du kan stå i bar mindst en gang om måneden og kommer til vores møder hver måned. Alle opfordres til at søge, måske er det dig, vi mangler!

Husk: Epstein Bar er for alle Vi søger ildsjæle fra alle semestre!

Invitation til årsmøde i Dansk Selskab for Genetisk Epidemiologi:Dansk Selskab for Genetisk Epidemiologi vil gerne invitere interesserede medarbejdere og studerende til selskabets årsmøde ”Copy number variation in health and disease” torsdag d. 26. marts på Frederiksberg. Deltagelse i mødet er gratis. Der er i forbindelse med mødet udskrevet både en foredrags- og posterkonkurrence for yngre forskere og studerende. Mødeprogrammet kan findes på selskabets hjemmeside www.dsge.dk, hvor tilmeldelse kan ske.

Side 28

OPSLAG

SATS inviterer til et spændende foredrag:

Traumatiske HåndskaderOnsdag d.11.marts 2009, kl. 16:15 i

Wp 25 Auditorium

Ups! Der røg min hånd! Overlæge Søren Larsen fra Afd. O håndsektion kommer og fortæller om arbejdet med at sætte amputerede fingre og hænder på plads igen! Det er et arbejde, der kræver en stor præcision for at få et godt resultat. Kom og hør om dette speciale, hvor OUH er Danmarksmester!

Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af SATS.Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget.

ALLE semestre er velkomne!

www.SATS-Odense.dk

Side 29

OPSLAG

Side 30

Dissektionstur 2009

Nu har du mulighed for, som glad og ivrig medicinstuderende, at komme med på en unik og helt og aldelesfantastisk tur, der vil leve op til dine forventninger til en god ferieoplevelse.

Dissektionsturen er en faglig og social årlig begivenhed tiltænkt medicinstuderende med interesse for anatomi, og som endnu ikke har afsluttet faget.

I over 40 år har IMCC arrangeret dissektionsturen, der hvert eneste år mødes med stor begejstring blandt deltagerne. Turen, som finder sted i juli og varer omkring tre uger, går til Brno, der er Tjekkiets andenstørste by. På turen får du rig mulighed for at fordybe dig i kroppens anatomi, så du bliver godt rustet til anatomieksamen. Undervisningen, som deltagerne selv bestemmer, om de ønsker at komme til, foregår alle hverdage i tidsrummet 8.00-12.00 under kyndig vejledning af engelsktalende professorer på et af byens moderne universiteter, Masarykh University. Undervisningen foregår i dissektionslokaler, der giver bedre forhold end på de danske universiteter. Derudover vil der være hjælp at hente hos to dansktalende ældre medicinstuderende, der agerer hjælpelærere på turen, således at sproget ikke bliver en begrænsning for dig. Ca. to gange ugentligt er der forelæsninger af to lektioners varighed.

Foruden ca. 60 timers undervisning vil der være små ture til lokale seværdigheder, der sidste år bl.a. omfattede en udflugt til et gammelt vinslot, hvor deltagerne blev budt på vinsmagning. Derudover blev der arrangeret grisefest, og som kronen på værket tilbragte deltagerne de sidste to dage i den gamle og kulturelt meget smukke metropol, hovedstaden Prag.

På turen vil du møde en masse dejlige medicinstuderende fra landets andre medicinske fakulteter, som du har mulighed for at danne et rigtig godt fællesskab med. Sidste års deltagere har allerede arrangeret to gensynsfester.

For at tilmelde dig turen, skal du blot gå ind på vores hjemmeside, hvor du finder tilmeldingsblanketten til turen. Denne printes, udfyldes og indsendes til vores kontor i Århus (adressen fremkommer af tilmeldingsblanketten). www.imcc.dk/dissektionstur/

Som noget nyt skal du være medlem af IMCC. Medlemskabet koster 75 kr. om året. Det kræver blot, at du overfører 75 kr. ekstra ved betaling af turen. Turprisen dækker rejsen, undervisning, indlogering m.v. (se hjemmesiden).

Allerede medlem af IMCC: Turpris 5450.-Ikke medlem af IMCC: Turpris 5525.-Prisen er ekskl. et depositum på 550.-, som betales ved tilmelding til turen.

Tilmelding kan ske i perioden 7/4 til 14/4. I år ligger dissektionsturen i perioden 12. juli til 1. august 2009

På vores hjemmeside finder du tilmed mere detaljeret information om turen. Hvis du i øvrigt skulle have interesse i at høre nærmere, har du mulighed for at møde op til informationsaften eller kontakte din lokale repræsentant.

Informationsaften afholdes i Odense TIRSDAG D. 3. MARTS

kl. 19.00 i lokale U43

International Medical Coorperation Commitee, IMCC

Lokale kontaktpersoner er:Odense

Rasmus Kamstrup Petersen rasmus@oncable.dk

Carsten Lauridsen carsten_lauridsen@hotmail.com

Maria Thers Lauritsen bullertl@hotmail.com

OPSLAG

Side 31

den 1. marts til den 29 marts

Side 32

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE?

Vil du have indflydelse på dit studie?Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød op

på næste medicinerrådsmøde d. 11/3 kl. 15.15 i ”glasburet” WP 19, stuen. Her vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med løsning af problemstillingen.

I medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og læseforhold.

ALLE ER VELKOMNE, UANSET SEMESTER

Brug for en økonomisk håndsrækning – tjek hjemmeside med legater og fonde

Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det?Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det?

For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på sin hjemmeside. Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger.

Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin.

• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer.• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning,

hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræn-ing, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning.

• Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/.• Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF• Der undervises på små hold med max. 10 deltagere.• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke

gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten.• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til

labkf@health.sdu.dk.

Med venlig hilsenPia Juul Christiansen & Jette NæsvangKoordinatorer, LKFMail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes!

OPSLAG

Side 33

Den sjove kalender– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København

Epstein Bar, WP19: Hyggelig café hver onsdag kl. 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk te og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra 14 – med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning.

Fredag 06.03: Sundhedsmekka i Epstein Bar. Starter kl. 14

Fredag 06.03: Sune Wagner (ham fra Raveonettes) + Mellemblond (support). Koncerten afvikles på Posten, og starter kl. 21.*

Fredag 06.03 og lørdag 07.03: Magasinfestival 2009 – 25 års jubilæum – 70 bands og showdansehold fra ungdomsskolerne i Odense vil fredag og lørdag trykke den af på Magasinet, Farvergården 7, Odense C.

Lørdag 07.03: Negash Ali live på Alibi Supperclub. Super talentfuld soulet rapper fra hiphop-gruppen Majors indtager Odense. Den unge rapper vil tænde op under publikum med materiale fra sit debutalbum. Hør nærmere på www.myspace.com/negashali

Onsdag 11.03: Med Folkekirkens Nødhjælp i Cambodia – foredrag kl. 14.30 i

Baptistkirkens Seniorgruppe, Klosterbakken 11, Odense C.

Onsdag 11.03: Allan Olsen med band – Til foråret er Allan Olsen skarp som aldrig før, når han indtager Magasinet kl. 20.

Fredag 13.03: Tim Christensen spiller på Magasinet kl. 20. Arr: Team Karate.

Lørdag 14.03: Sys Bjerre – For bare et år siden var sangerinden Sys Bjerre forholdsvis grøn på den danske musikscene. Nu optræder hun kl. 21 på Posten, Østre Stationsvej 35, Odense C

Onsdag 25.03: The Presidents of The United States of America (US) spiller på Posten. Hvem husker ikke hits som ”Peaches” og ”Lump” fra 1990’erne? Koncerten starter Kl. 20.*

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Som en optakt til Valentinsdag var der dømt hjerternes fest, da Ep-stein Bar fredag den 13. februar åbnede semesterets første fredags-bar.Ud over et hav af hjerter stod DJ Elektrohype for at skabe den helt rette stemning med intime toner til hjertefesten.Så mens øllene blev knappet op og langet over disken, nød de stude-rende et par afslappende timer i kælderen under WP 19. Det var ikke kun ældre studerende, der havde fundet frem til kælde-ren. De netop startede medicinstuderende var også mødt talstærkt op, så der var tæt på fyldt i baren, hvilket kun var med til at løfte stemningen og hjertevarmen yderligere.

Hjertefest i fredagsbaren

INFO

Side 34

Andre medier skriver...Randers erstatter medicin med akupunkturTo små stik over håndleddet er gjort til et permanent tilbud på Regionshospitalet Randers, hvor patienter kan få akupunktur i stedet for traditionel medicinsk behandling mod kvalme efter en operation i fuld bedøvelse.

En undersøgelse blandt 150 patienter på hospitalets opvåg-ningsafsnittet viser, at seks ud af ti patienter kan hjælpes med akupunktur.

»For en del patienter, hvor de fleste er kvinder, er kvalme og opkastning næsten det værste ved hele forløbet og kan endda overgå smerterne fra operationssåret. Men siden vi begyndte forsøget med akupunktur, har vi set, at rigtig mange patien-ter får reduceret de ubehagelige bivirkninger ved bedøvelsen,« siger sygeplejerske og akupunktør Annette Vennegaard i en pressemeddelelse fra sygehuset, ifølge Dagens Medicin.

Som en sidegevinst er akupunkturen langt billigere end me-dicinen. De to nåle koster ca. en krone.

19. feb. 2009 dagensmedicin.dk

Frygt for at flere studerende forringer lægeuddannelsenHelge Sanders (V) beslutning om at optage 200 flere på medi-cinstudierne møder modstand fra de studerende selv. Allerede nu er der overfyldt på kliniksemestrene, siger de studerende, der frygter en ringere uddannelse.

Derfor mener Mikkel Fode fra Foreningen af Danske Læge-studerende (FADL) også, at det er helt urealistisk at øge kapa-citeten.

»Allerede i dag står vi på nakken af hinanden, når vi er ude i kliniksemestrene. Vi frygter, at de flere studerende vil føre til en

betydelig forringelse af lægeuddannelsen,« siger han til Dagens Medicin.

Kliniksemestrene ligger fra ottende semester og frem, og ef-ter mange år på skolebænken lærer de studerende her de mere praktiske aspekter af faget.

11. feb.. 2009 dagensmedicin.dk

Gratis Cochrane-adgang for alleAlle danskere har nu fri og gratis adgang til et af verdens mest ansete elektroniske forskningsbibioteker inden for sundhedsvi-denskab, Cochrane-biblioteket. Den gratis adgang er sikret via en bevilling på Finansloven. Der er bl.a. adgang fra Det Nordi-ske Cochrane Centers hjemmeside, hvor der findes en dansk søgevejledning.

Cochrane-biblioteket indeholder over 3500 oversigter over gavnlige og skadelige virkninger af behandling og forebyg-gelse. Hvert år kommer der ca. 300 nye oversigter til. De eksi-sterende oversigter opdateres regelmæssigt for at sikre, at be-handlere, patienter og andre har adgang til den nyeste og mest pålidelige viden om behandling og forebyggelse. Det drejer sig ikke kun om medicin, men også om f.eks. operative indgreb, sygepleje, fysisk træning, screening, psykologiske behandlinger og alternativ behandling.

Danmark yder et væsentligt bidrag til Cochrane-samarbej-det, idet tre af Cochrane-grupperne og Det Nordiske Cochrane Center alle ligger i København (på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital).

20. feb. 2009 ugeskriftet.dk

INFO

Side 35

Idræt og SundhedKristian og RuneTirsdage 08:15-09:45Onsdage 14:15-16:00Fredage 10:15-12:00Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalenTelefon: 65 50 34 45Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dkRune: reie@health.sdu.dkKristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

FolkesundhedsvidenskabKarina LinnroseOnsdag klokken 8.30 - 10.00Sted: EsbjergTelefon: 65 50 15 63E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

BiomekanikMari og ChristoferTorsdage kl. 8.15-10.15 (Mari)Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer)Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.Telefon: 65 50 29 78E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

MedicinAnne Cathrine Haug, Thomas Wilson, Nivethitha Ilangkovan, Lene Christensen og Kari Høst-MadsenMandag - torsdag 11.15-15.15Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.Telefon: 65 50 38 18E-mail: fv@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- ogkandidatuddannelseBirgitte BromarkE-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Træffetider - faglige vejledere

»Facebook kan ødelægge dit helbred«Vi bruger flere og flere timer på at mødes på nettet. Men det kan gå ud over vores helbred, siger amerikansk forsker.

Manden bag det kontroversielle udsagn er dr. Aric Sigman, en fremtrædende amerikansk psykolog og biolog, der i mange år har levet og arbejdet i Storbritannien.

I det britiske videnskabelige tidsskrift Biologist skriver Sig-man, at det kan gå alvorligt ud over vores helbred, hvis vi kun mødes med andre mennesker i en virtuel verden, skriver Poli-tiken.

Aric Sigman mener, at dette virtuelle kontaktmønster kan betyde, at vi på længere sigt vil opleve biologiske og genetiske forandringer, få bragt vores immunsystem ud af balance og få forstyrret hormonniveauerne.

Også blodårernes funktion og vores mentale funktioner vil blive ramt, siger Aric Sigman.

Og når alt dette sker, vil vi potentielt øge vores risiko for alvorlige helbredsproblemer som kræft, slagtilfælde, hjertesyg-domme og demens.

Alt dette kan ifølge Aric Sigman blive resultatet af mang-lende menneskelig kontakt ansigt-til-ansigt. For det kan ikke undgå at få biologiske konsekvenser, at mennesker i stigende grad fravælger virkelig kontakt til fordel for virtuel kontakt på nettet.

Derfor kan net-mødesteder som Facebook, der egentlig er designet netop for at skabe mere social kontakt mellem men-nesker, ende med at få den stik modsatte virkning, siger Aric Sigman.

19. feb. 2009 pol.dk

Motionister får mildere blodpropperKom op af sofaen og rør dig. Det er ikke kun godt for hjertet men også for hjernen. Forskere på Bispebjerg Hospital har nem-lig påvist, at folk der bevæger sig dagligt og får en blodprop i hjernen har mildere skader og kommer sig bedre end dem, der har ikke har rørt kroppen. Det afslører læge Lars-Henrik Krarup i et nyt ph.d.-studie fra Bispebjerg Hospital. Han har igennem to år undersøgt 265 ældre mennesker i 70-års-alderen, som er blevet ramt af en blodprop i hjernen og spurgt dem om deres motionsvaner, før de blev ramt.

»Ældre mennesker svarer ofte nej til, at de dyrker motion, fordi de forbinder det med at gå i et fitnesscenter, men det at støvsuge eller at slå græsset kan også være motion, så længe de får pulsen op. Derfor har vi spurgt ind til aktiviteter, som de foretager sig dagligt,« siger Lars-Henrik Krarup ifølge dr.dk/sundhed.

Sammen med kolleger fra Bispebjerg Hospital har han ind-delt patienterne i fire grupper alt efter, om de dyrkede motion eller ej. De fandt ud af, at den gruppe som var bedst til at kom-me op af sofaen havde færre symptomer og kom sig bedre efter en blodprop end dem, der sad stille hele dagen. Det hænger muligvis sammen med, at skaden var mindre, da de fik den, forklarer Lars-Henrik Krarup.

5. feb 2009 dr.dr/sundhed

INFO

Afsender:Sund & HedFranzen PortoServicePostboks 94909490 Pandrup

Maskinel MagasinpostID-nr. 42474

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dkKender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!sundoghed@health.sdu.dk

-kalenderen

10. +12. FADL-kursus: Akut medicin. Kl. 16-21. Tjek fadl.dk for mere info. 11. SATS: Traumatiske Håndskader WP 25 kl. 16.15, 30 kr. for indmeldelse13. Deadline, Sund & Hed nr. 414. Foredrag: Kan historien om fortidens klima forudsige fremtidens klima? Sundhedsmæssige konsekvenser af fremtidens klima, v. proff., dr. med. Øjvind Lidegaard Aarestrup, kl. 19.3016. Møde, studienævn for medicin Ansøgningsfrist 5. marts17. Møde, studienævn for idræt. Ansøgningsfrist 3. marts27. Deadline, Sund & Hed nr. 5 Kursus i mundtlig formidling Campusvej 55, U99, kl. 9-16. 31. Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab

1. Frist for ansøgning af ekskursionskontoen1.-2. FADL-kursus: Ortopædkirurgi Kl. 17.30-21.30. Se www.fadl.dk 6. Møde, studienævn for klinisk biomekanik. Ansøgningsfrist kl. 12 dagen før.14. Møde, studienævn for idræt. Ansøgningsfrist 31. marts FADL-kursus: undervisningspædagogik, del 1. Kl. 17-21. Tjek fadl.dk.17. Deadline, Sund & Hed nr. 618.+19 FADL+SATS: Traumekursus Kl. 8-16, tilmeldelse fra 1/3-19/3 til amn@fadl.dk20. Møde, studienævn for medicin Ansøgningsfrist 9. april21. Kursus om eksamensnerver Esbjerg, U113, kl. 12.15-1523. FADL-kursus: undervisningspædagogik, del 2. Kl. 17-21. Tjek fadl.dk23. Kursus om eksamensnerver Campusvej 55, U96, kl. 13.15-1628. Kursus om eksamensnerver Slagelse, U20, kl. 13.15-16

Marts

April