Svineproducenten september 2013

Slagtesvin – hvor bliver de af? . . . . . . . . . . . . .3

Der peges . Hvem skal fingeren rettes mod? . . . . . . . . . . .4

Løsdrift i løbeafdelingen udfordrer selv de stærkeste bedrifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2013 . . . . . . . . .8

Næsten uændrede bidragssatser . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Barokt at forbyde ammesøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

Prognosen opjusteres . . . . . . . . .14

Vaccination – en god investering i din svineproduktion . . . . . . . . . .16

Smågriseproduktion i Tyskland: Koncentration i kerneområdet, tilbagetog i de øvrige regioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Spørgekassen . . . . . . . . . . . . . . . 26

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

SePTemBer 2013 NR. 3 39 . ÅrGANG

Svineproducenten

Løsdrift i løbeafdelingen- Læs mere side 6

FormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 [email protected]

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 [email protected]

BestyrelsesmedlemmerNiels Chr. BorupUlstedvej 57, Rørholt9330 DronninglundMobil 4051 [email protected]

Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 [email protected]

Mikael B. KristensenHarringhedevej 6, Harring7752 SnedstedMobil 2145 [email protected]

Simon HøjNdr. Hindsigvej 24, Kvong6800 VardeMobil 3028 [email protected]

Claus JørgensenGårdebymarkvej 66360 TinglevMobil 2320 [email protected]

Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170

Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørTlf. 7620 7959Mobil 2222 [email protected]

Jette HarnbjergSekretæ[email protected]

Søren SchovsboJournalistTlf. 7620 7953Mobil 2843 [email protected]

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf. 7620 7961Mobil 2222 [email protected]

Karsten AmbrosenSpecialkonsulentTlf. 7620 7955Mobil 2392 [email protected]

Svineproducenten39. årgang 2013

UdgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 [email protected]

RedaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornKarsten Ambrosen

UdgivelseSvineproducentenudkommer hver 2. måned.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.795,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 1.095,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,-

Reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro

Distribueret oplag1300

Bestyrelse

• Succes-garanti• Egen rekruttering• Sprog og motivation• Into-seminar med tilbud

om medicinkursus• Opfølgende besøg, sociale

events og løbende support

LANDBRUGETS JOBSERVICE

Stilledalsvej 3, Haagerup · DK-5600 FaaborgTlf.: +45 62 80 00 91 · mail: [email protected]

PRAKTIKANTER FRA UDLANDETSVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

2

Slagtesvin – hvor bliver de af?

Lad mig starte med at slå fast, at det ikke er fordi der mangler smågrise. Næsten 10 millioner smågrise køres forbi danske stalddøre til udlandet. Det eneste der skal til for at få dem til at stoppe op er, at den danske slagte-svineproducent, heriblandt mig selv, kan betale markedsprisen for dem. Vi kan oven i købet få rabat, da vi kan nøjes med at betale transportomkostningen fra soholderen. En omkostning, vi ikke har, hvis vi selv producerer smågrisen. Vi slipper for gebyrer, transportomkostningen til udlandet og avance til mellemhandleren. Vi kan altså købe grise i rigelige mængder, mindst 30 kroner billigere end vores konkurrenter syd for grænsen.

Når der bliver færre slagtesvin, er det i bund og grund, fordi det har været en tvivlsom forretning. Bevares, de officielle regnskabsstatistikker viser da, at slagtesvineproducenterne tjener penge, men når man nærlæser tallene, tjener de i grove træk det samme, som de havde gjort, hvis de nøjedes med at drive deres jord, men det var jo ikke for at gældsætte sig og arbejde gratis i stalden, at man i sin tid byggede den. Den fejl begår man ikke igen, og derfor vil man ikke bygge til flere slagtesvin, før man er overbevist om, at man kan komme til at tjene penge på projektet. Det skal både forrente den investerede kapital og betale arbejdsløn.

”Man skal se på bedriftens samlede indtjening. Det er den danske model. De forskellige driftsgrene understøtter hin-anden og minimerer risikoen”. Med det argument burde Carlsberg straks kaste sig over dyrkning af maltbyg, og Dyne-Larsen skal få sig nogle ænder, så ikke hans forretning ødelægges af høje dunpriser. Det er super, hvis man som landmand gerne vil have både dyr og planteavl, men hvis ikke slagtesvineproduktion isoleret set giver penge, så kommer der ikke nye stipladser.

”Hvis bare vi kunne få miljøtilladelser, så kunne vi komme i gang, og ved hjælp af ny miljøteknologi, gyllekøling, luft-rensning, forsuring og biogas, ville anlæggene skyde op som paddehatte over hele landet”. Så længe der ikke er økono-mi i at bygge et anlæg på bar mark uden alskens fordyrende isenkram, og uden at økonomien skal understøttes af markbruget, så bygger kun dem der ikke kan regne, uanset hvor let det bliver at få miljøtilladelser.

Økonomien afhænger ikke kun af afregningsprisen. Den afhænger også af produktiviteten. På det område kan der hentes en del. Et gennemsnitligt foderforbrug som er tættere på 3 end på de mulige 2,5 er den udfordring vi producenter må tage op. Slagterierne skal så til gengæld skaffe os en afregning, der matcher den tyske plus afspejler, at vi er bedre til både dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Hvis det kan lykkes, vil der igen komme dyna-mik i slagtesvinebranchen. ■

Vi mener...

Af Henrik Mortensen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

3

Høsten er i fuld gang og etableringen af de nye afgrøder står for døren. Høstvejret har været det bedste i mands minde. Noteringerne er for alvor på vej i vejret, og foderet har i forhold hertil et fornuftigt niveau. Det skal vi glæde os over.

Når det er sagt, er der nok, der peger fingre. Det skal vi arbejde med.

Tysk pilotprojektDet er rart at noteringen går i vejret. Knap så rart er det at konstatere, at kollegerne syd for grænsen får en god krone mere pr. kg. Den manglende konkurrenceevne blev forsøgt taget i opløbet under sommerkredsmøderne, hvor formandskabet for DC s vedkommende udtrykte, at vi som landmænd skulle være tilfredse med en god indtjening. Selvfølgelig skal vi det, men jeg er overbevist om, at vi som producenter måler vore andels-slagterier på noteringen slagterierne imellem, - det manglede da bare. I stedet for at rette den pegende finger mod eget bryst og give en forklaring på den for tiden manglende konkurrence-evne, er vi producenter blevet belært om, hvad det koster, når vi sender grise med fejl og mangler på slagteriet. Skal sygdoms-bemærkninger fremadrettet implementeres som et parameter i vores afregningssystem, må vi venligst anmode om først at afprøve det på DS-Fleisch i Tyskland, inden det kører fuld-skala på de kommende hårdt prøvede aktionærer. Vælger man at køre det som et pilotprojekt på DS-Fleisch, bliver det virke-lig spændende at høre erfaringerne herfra på de efterfølgende kredsmøder.

Kong KolmosHans Jørgen Kolmos (HJK) er igen ude med riven omkring MRSA. I branchen har vi arbejdet seriøst omkring anvendelse af medicin, og vi kan dokumentere et lavt forbrug af antibio-tika. Vores faglighed og vores dygtighed på området har vi udviklet hen ad vejen i samarbejde med den branche vi er en del af og producerer nu ca. 30 millioner grise om året. Vi vil fortsat blive dygtigere. Produktionen af grise i verden er over 1 milliard stk. om året. Mere end 90 % af grisene bliver spist i områderne, hvor de produceres. HJK vil sandsynligvis aldrig se muligheden i, at vi hver dag præsenterer en smule kød i mange af disse grisespisende nationer og får synliggjort vores niveau af spisekvalitet og fødevaresikkerhed og dermed perspektivet i at højne kvaliteten i disse lande. Men nej, Kolmos peger på de landsmænd, som bliver rost af WHO og andre anerkendte

organisationer for vort lave og måske til tider for lave forbrug af antibiotika. Kolmos kunne i stedet pege på sig selv og spørge: Kan jeg bruge mine landsmænd til noget, eller kan jeg måske ligefrem bidrage med noget? Det gør Kolmos ikke. Han vil hellere pege, skræmme og skabe sensation og følgelig stå som kongen, som de uforstandige journalister danser omkring.

Pas på det vi harÅrhus Universitet, AU, har ud af det blå fået lyst til at belyse dansk svineproduktions anvendelse af ammesøer. Alle sohol-dere har således uanmeldt pludselig modtaget et spørgeskema, der blev forventet returneret inden for ca. 1 uge. Det vi fik oplyst om undersøgelsen var, at de danske søer føder flere og flere grise, og at det således ville være hensigtsmæssigt at ind-samle erfaringer til beskrivelse af handlingsplaner omkring anvendelse af ammesøer. VSP har forventeligt viden på områ-det, men har ikke været kontaktet af AU inden udsendelsen af spørgeskemaet. Den manglende kontakt til VSP og ind-samling af tilgængelig viden betyder, at vi bør være skeptiske i vores tilgang til at medvirke i undersøgelsen. Politisk har flere levendefødte og ammesøer interesse. Det er begreber, som vore modstandere kan få til at klinge negativt. I den forbin-delse er det relevant, hvordan forsøget er finansieret, om det er et ønske fra Fødevareministeriet, om organisationer som Dyrenes Beskyttelse er involveret etc. Vi ved dog med rimelig sikkerhed, at ingen i branchen har tilskyndet til eller medfi-nansieret undersøgelsen. Er undersøgelsen en tilskyndelse fra Fødevareministeriet, kender vi resultatet på forhånd. Så vil vores egen medvirken danne det faglige grundlag for politiske foranstaltninger omkring anvendelse af ammesøer, der redu-cerer vores frihedsgrader for den pasning, vi finder er optimal. Vi taler så om registrering, kontrol, detaljer og nidkærhed. Fingeren peger i denne situation på VSP og L&F. Hvorfor er man her fuldstændig passiv? Hvorfor synliggør man ikke en undring, når ens faglighed på det nærmeste beklikkes, og risi-koen for, at medlemmerne går galt i byen er til stede?

Udgangspunktet er hele tiden at passe på det vi har. Der bliver talt om lempelser, men særregler og mere bureaukrati er altid udgangen. Bureaukratiet vokser, så bureaukraterne druk-ner i det. Se bare på randzonerne og nu SKAT. Ikke, at vi har været i tvivl, men vores økonomi skal vi selv passe på, for ingen andre gør det. De har holdninger - det er gratis.

Fortsat god sommer. ■

Af Niels Christian Borup

Der peges. Hvem skal fingeren rettes mod?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

4

••

SPF-SelskabetDrejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00

Få avlssvin i bytte for dine slagtesøer • Finansier indkøbet af avlssvin via DC• Opnå bedre produktionsresultater og øget indtjening

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

Bredgade 36 · 6900 Skjern · T: +45 97 36 14 46 · E: [email protected] · www.agrojobdk.com

Udenlandske medarbejdere

- rekrutteret med omhu…• 3 mdr. rekrutteringsgaranti

• Individuelle vikarløsninger

• Faste medarbejdere

• Leder rekruttering

ALLE kandidater har gennemgået Agrojob Danmarks rekrutteringsprogram – herunder personlig interview, engelsk sprogtest og indføring i danske forhold.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

5

Det er dyrt at gå forrest. Helt præcis hvor dyr regeringens vel-færdspakke for svin bliver for de danske soholdere er umuligt at svare på, men ifølge Fødevareøkonomisk Instituts modelbe-regninger ville selv de 25 procent bedste bedrifter målt på dæk-ningsbidrag (DB) pr. årsso få underskud, hvis de skulle produ-cere i stalde med løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen uden at blive økonomisk kompenseret for anstrengelserne.

Det fremgår af de økonomiske analyser i Arbejdsgrupperapport om hold af svin, hvilket er de beregnin-ger regeringen støtter sig op af i forbindelse med lanceringen af velfærdspakken.

Ifølge analysen er det først, når de 25 procent bedste bedrif-

ter målt på DB pr. årsso også køber ind til de priser som de bedste producenter har opnå-et, at tallene går i plus. Og det vel at mærke kun under forudsætning af, at producen-terne sælger det samme antal smågrise pr. årsso både før og efter omlægningen til løsdrift.

- Det er helt vildt, at man overhovedet kan finde på at sende sådan et forslag ud i høring, når man ved, hvad det har af konsekvenser. Det er virkelig at tage en hel

branche ved hornene og sige, at den bare skal ændre sig, koste hvad det vil. Der er jo

ingen tilbage, hvis man både skal være blandt de 25 procent bedste til at producere grise og

samtidig skal købe ind til de allerlaveste råvare-priser, hvis man vil undgå røde tal, siger Henrik

Mortensen, formand for Danske Svineproducenter.Beregningerne, som tager udgangspunkt i en model-

besætning på 1000 søer, tegner et dystert billede af fremti-den for dansk svineproduktion med tab af konkurrenceevne på de udenlandske markeder, faldende UK-tillæg for de producenter som allerede producerer under de nye regler og voksende gældssætning i sektoren. Intet tyder nemlig på, at de øgede produktionsomkostninger vil blive opvejet af højere priser på produkterne.

- Ud fra den foreliggende viden på området er der intet belæg for at antage, at forbrugerne generelt vil betale for en højere velfærd i dansk svineproduktion, skriver forfatterne i rapporten og tilføjer, at for dansk svineproduktion, der arbej-der i et åbent marked, og hvor størstedelen af produktionen eksporteres, er chancen for at vælte omkostningerne til forbed-ret husdyrvelfærd over på forbrugerne meget lille.

Store mængder halmI stedet for det nuværende system, hvor søerne står indivi-

duelt opstaldet i bokse, tager rapporten udgangspunkt i et løsdriftssystem med flokopstaldning, hvor søerne har fri adgang til æde-/insemineringsbokse. Løbestalden indrettes med stier, som har et gulv med drænet strøelses-måtte. Det vil sige, at der er etableret en halmmåtte på et spaltegulv. Fra aktivitetsområdet har søerne adgang til æde-/insemineringsbokse. Stalden har supplerende sygestier til individuel opstaldning.

Hvis reglerne implementeres som beskrevet i rapporten, medfører det en forøget omkostning til arbejdskraft

Løsdrift i løbeafdelingen udfordrer selv de stærkeste

bedrifterAf Søren Schovsbo

VeLfærdspakken for sVin

• Der stilles lovkrav om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen, hvor søerne befrugtes, i alle nye stalde fra 2015. Fra 2035 i eksisterende stalde.

• Der afsættes 10 mio. kr. i både 2013 og 2014 til udvikling af løsdrift i farestalde, hvor søerne går efter faring.

• Der øremærkes 13 mio. kr. i Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) i regi af dyrevelfærd for svin til tiltag, som skal gøre halekupering og kastration overflødig.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

6

- Hvorvidt dansk svineproduktion vil miste det nuværende UK-tillæg vil afhænge af flere faktorer, herunder de alternative afsætningsmuligheder; men under alle omstændigheder vil det i en andelsorganiseret svinesektor være vanskeligt at argu-mentere for, at nogle producenter skal have et UK-tillæg, mens andre ikke skal have tillægget, hvis de alle producerer en vare, som opfylder forudsætningerne for at få tillægget. I så fald er betingelserne for prisdifferentiering ikke længere til stede, kon-kluderer rapporten.

Ifølge pressemeddelelsen fra Fødevareministeriet skal kra-vet om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen træde i kraft for alle nye stalde fra 2015, mens eksisterende stalde kan vente til 2035. Ved den relativt lange overgangsordning reduceres de såkaldt sektorøkonomiske konsekvenser af de nye regler, fordi bedrifterne gradvist overgår til løsdrift og de forventede øgede

omkostninger og fald i indkomsten derfor indtræffer på forskellige tidspunkter. Men for den enkelte bedrift får de nye regler store økonomiske konsekvenser, når kravet om løsdrift effektueres. Det kan ske allerede om halvandet år.

Velfærdspakken for svin blev offentlig-gjort sidst i juni og har været i høring hen over sommeren, inden den forventeligt ved-taget i samarbejde med Enhedslisten.

Arbejdsgrupperapport om hold af svin er første gang publiceret i november 2010, men de økonomiske analyser er siden blevet opdateret i februar 2013 i forbindelse med lanceringen af velfærdspakken for svin. ■

på modelbedriften på 229.000 kroner årligt, hvilket ikke mindst skyldes et væsentligt forøget halmforbrug i løbe-afdelingen fra 30 kg halm pr. stiplads pr. år i de nuværende systemer til fremover 150 kg pr. stiplads pr. år.

Henrik Mortensen er skeptisk over for så store mængder halm i staldene og peger på, at det slet ikke er nødven-digt.

- De nyeste løsdriftssystemer kræver ikke så store mængder halm. De er lavet med spaltegulv og linespilsan-læg, og så sørger en strømaskine for at lægge et tyndt lag halm ud i stalden et par gange i løbet af dagen. Sådan et system kan reducere behovet for eks-tra arbejdskraft, men det er til gengæld væsentligt dyrere at etablere, og det er jo heller ikke gratis i drift, siger Henrik Mortensen.

Han har svært ved at se, hvor pengene skal komme fra og noterer sig, at kapitalomkostninger til forrentning og afskriv-ning af bygninger og inventar vokser væsentligt i takt med øgede pladskrav. For modelbesætningen medfører de nye krav ifølge rapporten, at stalden bliver 650 m2 større og over 2 mil-lioner kroner dyrere, hvilket næppe slår til, hvis man vælger en af de mere moderne løsninger, som formanden skitserer.

UK-tillægget er vækRapporten beskriver også, hvilke konsekvenser et krav om løsdrift i løbeafdelingen kan forventes at få for de UK-producenter, som allerede frivilligt har etableret løsdrift i løbeafdelingen.

Uddrag af Danske Svineproducenters høringssvar:

dansk enegang ViL Være fataL

Danske soholdere er i direkte konkurrence med de hollandske svineprodu-center om at forsyne det nordvestlige Tyskland og Polen med smågrise, hvor disse færdigproduceres. Hvis man på trods af vore bekymringer og protester vælger at gennemføre det foreliggende lovforslag, vil vi opfordre til, at man som minimum tilpasser den danske lovgivning til den hollandske lovgivning. Den hollandske lovgivning giver mulighed for, at søerne kan opstaldes i bokse indtil 4 dage efter løbning. En sådan justering af lovforslaget vil redu-cere smågriseproducentens tab som følge af de nye regler ganske betragteligt, så de danske svineproducenters mulighed for at konkurrere ikke fuldstændig undermineres. Læs hele høringssvaret på foreningens hjemmeside.

- Hvor skal pengene komme fra? spørger Henrik Mortensen

som reaktion på kommende krav om løsdrift i løbeafdelingen.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

7

MetodeI en e-mail blev medlemmer af ”Landsforeningen af Danske Svineproducenter” bedt om at udfylde et kort spørgeskema på internettet, og der blev også udsendt en reminder e-mail efter en uge. Efter to uger blev undersøgelsen lukket. Svarene blev renset (cleaned), hhv. slettet, såfremt svarene var divergerende/ulogiske. Desuden blev alle bedrifter med færre end 200 års-søer, hhv. færre end 400 stipladser til slagtesvin frasorteret (screened out). På den måde var det muligt at vægte de reste-rende svar mht. bedrifternes størrelse og geografi og at opnå en repræsentativ stikprøve.

Efter disse arbejdsskridt var der 286 valide besvarelser tilbage, hvilket svarer til en responsrate på 40,9 %. En lignede under-

søgelse med delvis identiske spørgsmål er blevet gennemført hvert år siden 2010. Da undersøgelsernes opbygning og meto-de er det samme, kan man godt sammenligne resultaterne og analysere udviklingen.

Svineproducenternes fremtidsplanerCa. 2/3 af svineproducenterne vil bibeholde deres nuværende produktion. Det betyder samtidigt, at ca. 1/3 af sineproducen-terne overvejer at ændre deres produktionskapaciteter.

Blandt smågriseproducenterne vil de fleste af dem som vil øge deres nuværende produktion bygge en ny stald og ikke købe en anden ejendom. Det betyder, at den samlede smågri-seproduktion i Danmark ville stige. Derudover var der ingen smågriseproducent, som vil reducere den nuværende produk-tion og kun ganske få vil stoppe helt med produktionen.

Blandt slagtesvineproducenterne vil ca. halvdelen af dem som vil øge deres nuværende produktion bygge en ny stald, og den anden halvdel vil købe en anden ejendom. Derudover er der også nogle slagtesvineproducenter, som vil reducere deres kapaciteter eller stoppe helt med slagtesvineproduktionen. (Se tabel 1).

ProduktivitetsudviklingNæsten alle smågriseproducenter forventer stadig en produk-tivitetsstigning de næste år. For tiden opnår smågriseprodu-centerne – ifølge deres egne udsagn - 30,8 smågrise pr. årsso i

strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2013Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer der kan forventes indtil 2017.

1,2

20,0

50,4

19,6

8,8

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

under 30 år 31 - 40 år 41 - 50 år 51 - 60 år 61 år og ældre

Hvad er din alder? (i %)

Af Markus Fiebelkorn

Tabel 1

Indtil 2017 (2016) vil jeg … Smågrise- Slagtesvine- producenter producenter

2011 2012 2013 2011 2012 2013

. . .bibeholde den nuværende produktion 46% 63% 68% 63% 58% 66%

. . .øge den nuværende produktion, idet jeg køber en anden ejendom eller lejer en anden stald . 4% 6% 8% 7% 3% 11%

. . .øge den nuværende produktion, idet jeg bygger en ny stald eller udvider en eksisterende stald . 30% 20% 22% 15% 24% 9%

. . .reducere den nuværende produktion, idet jeg sælger min ejendom, opsiger et lejemål eller udlejer en stald . 1% 0% 0% 5% 0% 3%

. . .reducere den nuværende produktion pga . en omstrukturering eller lukning af en del af min besætning . 12% 6% 0% 7% 9% 8%

. . .stoppe helt med produktionen . 7% 5% 2% 3% 6% 3%

Total 100% 100% 100% 100% 100% 100%

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

8

Selvom resultaterne er vægtet med sandsynligheden for, hvor sandsynligt det er, at svineproducenten kan realisere sine fremtidsplaner, må man ikke glemme, at fremtidsplaner altid er præget af optimisme. Derfor er dette estimat sikkert stadig-væk for højt. Det er mere sandsynligt, at smågriseproduktionen vil vokse mellem 5 og 15 % i de næste 4 år, mens slagtesvine-produktionen vil falde mellem 0 og 10 %.

Desuden må man på bagrund af dette scenario konkludere, at Danmark ikke vil reducere smågriseoverskuddet, men vil producere et endnu større overskud af smågrise, som skal eks-porteres.

Økonomi Den økonomiske situation for danske svineproducenter har åbenlyst forbedret sig signifikant. Over 50 % af de adspurgte er enige eller meget enige i udsagnet: ”Økonomisk set klarer jeg mig godt.”. Under 20 % er uenige i dette udsagn nu, mens næsten 50 % var det for to år siden. Generelt synes slagtesvi-neproducenterne lidt bedre om deres økonomiske situation end smågrisproducenterne.

KonklusionFor tiden er der intet, der tyder på, at udviklingen i den danske svineproduktion vil ændre sig. Smågriseproduktionen vil sand-synligvis vokse lidt (også på grund af produktivitetsstigninger), mens slagtesvineproduktionen stagnerer og sandsynligvis vil falde lidt. Det betyder, at smågriseeksporten også i de næste år vil stige.

Økonomisk har situationen udviklet sig positivt for mange svineproducenter. I hvert fald er mange producenter mere tilfredse med deres nuværende økonomiske situation. Det kan skyldes den positive prisudvikling på smågrisemarkedet i efteråret 2012, men sandsynligvis mere de faldende foderpriser i foråret 2013. ■

gennemsnit. Det er en stigning med 1,4 smågrise i forhold til 2011. Den kraftige stigning både fra 2010 til 2011 og fra 2012 til 2013 skyldes sikkert, at mange smågriseproducenter med lav produktivitet stoppede deres produktion i løbet af dette år og dermed ikke længere indgår i resultaterne. Det bekræftes af resultaterne, hvor spredningen i produktiviteten formindskes hvert år. Det forklarer også, hvorfor smågriseproducenterne allerede i 2013 næsten opfylder deres (gennemsnitlige) forvent-ning, som de har haft i 2010 til 2015.

For 2017 forventer smågriseproducenterne i Danmark, at de kan opnå 33,4 smågrise pr. årsso, hvilket er endnu mere optimistisk sammenlignet med 32,0 smågrise pr. årsso fra 2012-undersøgelsen. Det betyder, at den samlede smågrise-produktion ville stige med 8,4 % frem til 2017 alene pga. af produktivitetsstigninger.

Samlet produktionFor at undgå, at overdrevne ønsketanker indgår i et estimat om den samlede produktionsudvikling i Danmark, blev spørgsmå-let stillet om, hvor sandsynligt det er, at svineproducenten kan realisere sine fremtidsplaner. Resultaterne blev efterfølgende vægtet med denne sandsynlighed, og produktionsforandringer pga. staldkøb eller –salg blev fratrukket. På den måde opstår et mere realistisk scenario, som bygger på svineproducenternes forventningsværdier.

Resultatet er, at smågriseproduktionen vil stige med ca. 18 % i de næste 4 år, mens slagtesvineproduktionen næsten vil være uændret. I 2012-analysen var smågriseproducenterne mindre optimistiske, fordi de forventede, at den samlede smågrisepro-duktion kun vil stige med 10 % frem til 2016. I 2011-analysen var slagtesvineproducenterne mere optimistiske, fordi de for-ventede, at den samlede slagtesvineproduktion vil stige med 10 % til 2015.

9%

20%

30%

24%

17%

9%

23% 21%

30%

18%

13%

32%

27%

20%

8%

15%

40%

26%

15%

4%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Meget enig Enig Hverken eller Uenig Meget uenig

Smågriseproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: "Økonomisk set klarer jeg mig godt."?

2010 2011 2012 2013

6%

18%

36%

27%

13% 11%

20% 24%

30%

16% 13%

35%

25% 21%

6%

18%

40%

24%

14%

3%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Meget enig Enig Hverken eller Uenig Meget uenig

Slagtesvineproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: "Økonomisk set klarer jeg mig godt."?

2010 2011 2012 2013

27,3

30,9

29,2

31,5

29,4

32,0 30,8

33,4

25262728293031323334

2010 2010 forv.til 2015

2011 2011 forv.til 2015

2012 2012 forv.til 2016

2013 2013 forv.til 2017

Antal smågrise per årsso Antal smågrise per årsso

21%

10% 10%

1%

18%

0% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

Smågriseproduktion Antal stipladser til slagtesvin

Estimat om den samlede produktionsudvikling

2011

2012

2013

Estimat om den samlede produktionsudvikling

Smågriseproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet:”Økonomisk set klarer jeg mig godt”?

Slagtesvineproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet:”Økonomisk set klarer jeg mig godt”?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

9

I oktober 2012 gennemførte Landsforeningen af Danske Svineproducenter en medlemsundersøgelse om bidragssat-ser. Et af de væsentlige resultater var, at bidragssatserne i Realkredit Danmark var signifikant højere end i de andre kreditforeninger. Da mange deltagere i undersøgelsen svarede, at deres bidragssats i Realkredit Danmark blev ændret sidst for mindre end 6 måneder siden inden under-søgelsen, var formodningen, at Realkredit Danmark bare var den første kreditforening, der hævede bidragssatserne, og at de andre kreditforeninger vil følge efter.

For at teste denne hypotese gentog landsforeningen nøjagtig de samme spørgsmål i en ny medlemsundersø-gelse i juni 2013.

Realkredit Danmark i frontDet er ikke overraskende, at fordelingen, hvor medlem-merne er kunde, er cirka det samme som i oktoberundersø-gelsen 2012 (se figur 1). Alt i alt deltog 259 af landsforenin-gens medlemmer i denne del af undersøgelsen denne gang. Med en responsrate på 32 % er undersøgelsen repræsentativ for svineproducenter med mindst 200 årssøer eller 400 stipladser til slagtesvin.

Det er lidt overraskende, at bidrags-satserne i juni 2013 er næsten uændrede i forhold til oktober 2012 (se figur 2). Den gennemsnitlige bidragssats i Realkredit Danmark er nøjagtig den samme som i juni 2013, mens bidragssatserne i de andre kreditinstitutter er steget en smule i gennemsnittet. Ikke desto mindre ligger bidragssatserne i Realkredit Danmark stadigvæk signifikant højere end i de andre kreditforeninger.

Hypotesen, at Realkredit Danmark bare var den første kreditforening, der hævede bidragssatserne, kan derfor ikke bekræftes. I hvert fald har de andre kreditinstitutter ikke hævet deres bidragssatser i samme omfang som Realkredit Danmark indtil nu. Det bekræfter også spørgsmålet i undersøgelsen om, hvor mange gange bidragssatsen blev ændret inden for de sid-ste 2 år (se figur 3).

Mens bidragssatserne for medlemmerne som er kunde i Realkredit Danmark blev ændret 3,19 gange i gennemsnittet i de sidste 2 år, blev bidragssatserne for Nordeas kunder kun ændret 1,53 gange. Svarenes spredning er sort set ens for alle kreditinstitutter, så det er ikke nogle enkelte besvarelser, der trækker gennemsnittet for Realkredit Danmark op.

Derfor skal det konstateres, at det er rigtigt, at også de andre kreditinstitutter hæver deres gennemsnitlige bidrags-satser efterhånden, men den gennemsnitlige bidragssats i Realkredit Danmark ligger stadigvæk signifikant højere. ■

næsten uændrede bidragssatser Af Markus Fiebelkorn

21. Hvem er din primære kreditforening?

FrequencyValid DLR Kredit 74 25,9 28,6 28,6

Nordea Kredit 50 17,5 19,3 47,984 29,4 32,4 80,3

Realkredit Danmark 51 17,8 19,7 100,0Total 259 90,6 100,0

Missing System 27 9,4Total 286 100,0

Report22. Hvad er din nuværende bidragssats? (%)

N Minimum Maximum RangeDLR Kredit ,9584 67 ,18347 ,50 1,50 1,00Nordea Kredit ,8483 44 ,25820 ,30 1,40 1,10

,8885 78 ,25933 ,45 1,70 1,25Realkredit Danmark 1,2578 47 ,26055 ,75 1,90 1,15Total 0,9744 236 ,28024 ,30 1,90 1,60

Report25. Hvad var din bidragssats for 2 år siden? (%)

N Minimum Maximum RangeDLR Kredit ,5794 64 ,16698 ,23 1,00 ,77Nordea Kredit ,5231 39 ,21457 ,25 1,25 1,00

,5651 76 ,17751 ,25 1,25 1,00Realkredit Danmark ,5820 45 ,22652 ,28 1,25 ,97Total ,5653 224 ,19201 ,23 1,25 1,02

Bidragssats for 2 år sidenDLR Kredit ,58 ,93 ,96Nordea Kredit ,52 ,81 ,85

,57 ,82 ,89Realkredit Danmark ,58 1,26 1,26Total ,57 ,95 ,97

Report24. Hvor mange gange er din bidragssats ændret inden for de sidste 2 år?

N Minimum Maximum RangeDLR Kredit 2,10 61 ,831 1 5 4Nordea Kredit 1,53 38 ,893 0 3 3

1,86 69 ,974 0 4 4Realkredit Danmark 3,19 48 1,161 1 6 5Total 2,16 216 1,123 0 6 6


TotalDLR KreditI den seneste måned Count 0 1 8 0 9

0,0% 2,1% 9,9% 0,0% 3,6%

For 2-3 måneder siden Count 8 3 10 3 24

11,1% 6,3% 12,3% 6,0% 9,6%


37,5% 14,6% 14,8% 42,0% 26,7%


27,8% 4,2% 17,3% 34,0% 21,1%


12,5% 25,0% 17,3% 18,0% 17,5%

Count 8 23 23 0 54

PercentValid

PercentCumulative

Percent

Nykredit

21. Hvem er din primære kreditforening? Mean

Std. Deviation

Nykredit


Std. Deviation

Nykredit


Bidragssatser i

oktober 2012

Bidragssatser i juni 2013

Nykredit


Std. Deviation

Nykredit

23. Hvornår blev din bidragssats ændret sidst? * 21. Hvem er din primære kreditforening? Crosstabulation

Nordea Kredit Nykredit

Realkredit Danmark

23. Hvornår blev din bidragssats ændret sidst?

% within 21. Hvem er din primære kreditforening?





Længere end for 12 måneder siden

29%

19%32%

20%

Hvad er din primære kredi4orening?

DLR KreditNordea KreditNykreditRealkredit Danmark

DLR Kredit Nordea Kredit Nykredit Realkredit Danmark Total,00

,20

,40

,60

,80

1,00

1,20

1,40

Udvikling i bidragssatserne

DLR Kredit

Nordea Kredit

Nykredit

Realkredit Danmark

Total

0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50

2,10

1,53

1,86

3,19

2,16

Hvor mange gange er din bidragssat ændret inden for de sidste 2 år?

DLR Kredit

Nordea Kredit

Nykredit

Realkredit Danmark

-‐1,0 -‐,5 ,0 ,5 1,0 1,5 2,0

Difference gammel minus nuværende bidragssats

Column GColumn H

Figur 1: Hvad er din primære kreditforening?

Figur 3: Hvor mange gange er din bidragssat ændret inden for de sidste 2 år?



Nordea Kredit 50 17,5 19,3 47,984 29,4 32,4 80,3
















0,0% 2,1% 9,9% 0,0% 3,6%


11,1% 6,3% 12,3% 6,0% 9,6%


37,5% 14,6% 14,8% 42,0% 26,7%


27,8% 4,2% 17,3% 34,0% 21,1%


12,5% 25,0% 17,3% 18,0% 17,5%

Count 8 23 23 0 54

PercentValid

PercentCumulative

Percent

Nykredit


Std. Deviation

Nykredit


Std. Deviation

Nykredit


Bidragssatser i

oktober 2012


Nykredit


Std. Deviation

Nykredit



Realkredit Danmark








29%

19%32%

20%




,20

,40

,60

,80

1,00

1,20

1,40


DLR Kredit

Nordea Kredit

Nykredit

Realkredit Danmark

Total

0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50

2,10

1,53

1,86

3,19

2,16


DLR Kredit

Nordea Kredit

Nykredit

Realkredit Danmark

-‐1,0 -‐,5 ,0 ,5 1,0 1,5 2,0


Column GColumn H



Nordea Kredit 50 17,5 19,3 47,984 29,4 32,4 80,3
















0,0% 2,1% 9,9% 0,0% 3,6%


11,1% 6,3% 12,3% 6,0% 9,6%


37,5% 14,6% 14,8% 42,0% 26,7%


27,8% 4,2% 17,3% 34,0% 21,1%


12,5% 25,0% 17,3% 18,0% 17,5%

Count 8 23 23 0 54

PercentValid

PercentCumulative

Percent

Nykredit


Std. Deviation

Nykredit


Std. Deviation

Nykredit


Bidragssatser i

oktober 2012


Nykredit


Std. Deviation

Nykredit



Realkredit Danmark








29%

19%32%

20%




,20

,40

,60

,80

1,00

1,20

1,40


DLR Kredit

Nordea Kredit

Nykredit

Realkredit Danmark

Total

0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50

2,10

1,53

1,86

3,19

2,16


DLR Kredit

Nordea Kredit

Nykredit

Realkredit Danmark

-‐1,0 -‐,5 ,0 ,5 1,0 1,5 2,0


Column GColumn H

DLR Kredit Nordea Kredit NykreditRealkreditDanmark

Total

,58 ,52 ,57 ,58 ,57

,93 ,81 ,82 1,26 ,95

,96 ,85 ,89 1,26 ,97

,00

,20

,40

,60

,80

1,00

1,20

1,40

Figur 2: Udvikling i bidragssatserne

■ Bidragssats for 2 år siden ■ Bidragssatser i oktober 2012 ■ Bidragssatser i juni 2013

2011

2012

2013

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

10

Sund fornuft!

Effektivitet

ØkonomiHelhed

BalanceViden

Faglighed

DyrevelfærdLøsningerForståelse

MeningInnovation

Sikkerhed

Mere end en dyrlæge !Er du interesseret i LVK`s dyrlægeordning, er vi klar til en snak om det. Enten pr. telefon eller ved et uforpligtende besøg hos dig.

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

”Sundhedsrådgivning i øjenhøjde”

www.lvk.dkFynsvej 8, DK-9500 HobroT: 9852 0044

Svinedyrlægerne


Svinedyrlægerne Syd

Lars Haahr Andersen

Svinedyrlæge

M: +45 2171 5280E: [email protected]


Svinedyrlægerne

Claus Bahne Heisel Chefdyrlæge · Svinefagdyrlæge

M: +45 2171 5300

E: [email protected]


Svinedyrlægerne

Frede Keller

Svinefagdyrlæge



Svinedyrlægerne

Gorm Nybroe

Svinefagdyrlæge



Svinedyrlægerne

Uffe NielsenSvinefagdyrlæge




Ida Friis OvergaardSvinefagdyrlæge



Svinedyrlægerne Øst

Bente JohansenSvinefagdyrlæge




Lars GrøntvedSvinefagdyrlæge



Svinedyrlægerne Nord

Charlotte JohannessenSvinefagdyrlæge





Kristian DedenrothKroghSvinedyrlæge



Jørgen Borup

Svinefagdyrlæge




Tage Rødbro Svinefagdyrlæge · Teamleder

M: +45 3099 4624





Helle KjærsgaardSvinefagdyrlæge, MBA




Kjetil JohansenSvinefagdyrlæge




Peter Høgedal Svinefagdyrlæge




Niels HjørnholmSvinefagdyrlæge




Kristen Vandel JensenSvinefagdyrlæge




Hans Møller Jensen

Svinefagdyrlæge




Jakob BaggerSvinefagdyrlæge · Teamleder

M: +45 2171 5276




Nicolai Rosager WeberSvinedyrlæge




Trine Christner MånssonSvinedyrlæge




Bettina JensenSvinefagdyrlæge

M: +45 2171 5295E: [email protected]: [email protected]



Gunner FrøjkSvinefagdyrlæge · Teamleder

M: +45 3082 4946


2013 05 09 SVIN rådgivning i øjenhøjde.indd 1 13-05-2013 07:56:46

Det vil være meget overraskende, hvis konklusionen på den aktuelle undersøgelse fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet om brug af ammesøer bliver, at brug af ammesøer er helt uproblematisk. Universitets forskere pointe-rede allerede i oktober 2010 i rapporten Pattegrisedødelighed i DK, at brug af ammesøer udgør et velfærdsmæssigt problem, fordi det betyder, at ammesøerne fikseres i en længere periode. Derudover medfører brug af ammesøer et stigende behov for farestipladser, som skal imødekommes, hvis søerne skal kunne indsættes i farestalden i god tid før faring.

Trods de tidligere meldinger fastholder professor og sekti-onsleder Jan Tind Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab, at den tilgængelige viden på området er meget begrænset, og at man ikke på forhånd kan drage konklusioner om dyrevelfær-den.

- Man må forvente, at jo længere soen ligger, jo større pro-blemer får hun med det, men vi ved det egentlig ikke. Det er bare noget, vi gætter på. Vi har hele tiden regnet med, at den fikserede so, der står i fareboksen, har nogle ulemper ved at stå der alt for længe, og det er det, vi nu vil undersøge, siger han og forklarer, at målet med undersøgelsen er at nå frem til en række realistiske anbefalinger til brug af ammesøer, som

tilgodeser både søernes og pattegrisenes velfærd uden at kom-promittere landmandens samlede økonomi.

- Har vi de strategier, som er mest rationelle og giver mindst muligt arbejde og overvågning i farestalden? Det tror jeg fak-tisk ikke, vi har, og jeg er også lidt i tvivl om økonomien i de forskellige ammesostrategier, siger Jan Tind Sørensen og for-klarer, at instituttet derfor også søger midler til et projekt, der har fokus på produktionsøkonomien ved de ammesostrategier, der udvikles i den aktuelle undersøgelse.

- Der er vel mange måder at lave ammesøer på. De to klas-siske er et-trins og to-trins ammesøer, og vores hypotese er, at to-trins er bedre ved soen end et-trins. Til gengæld har man to ammesøer ved to-trins i stedet for at nøjes med en ved en et-trins, hvilket giver pattegrisene flere miljøskift. Alternativt, hvis man vil reducere antallet af ammesøer, kunne man lægge søerne ud med flere grise, men hvad er ulempen ved det? Der er jo ingen gratis frokost her. Lige meget hvad man gør, så er der fordele og ulemper, og hvad er så det bedste både produk-tionsmæssigt, arbejdsmæssigt, og dyrevelfærdsmæssigt? Det er vores hovedudfordring at finde noget, som kan tilgodese alle hensyn, og som også kan tilgodese den forventning vi har om, at der fremover er flere pattegrise, der overlever, siger Jan Tind Sørensen og forudser, at løsningen meget vel kan være en anden end de traditionelle et- og to-trins ammesøer.

- Det kan være, at der skal laves en helt tredje ammesostra-tegi, og derfor jeg er også rigtig spændt på at finde ud af, hvor-dan folk rent faktisk praktiserer det.

Barokt at forbyde ammesøer

Af Søren Schovsbo

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

12

ressant, at de økologiske søer ligger i syv uger, og der er også en del økologer, der sysler med ammesøer, så nogle søer ligger i 12 uger eller mere. Det må alligevel være en belastning, selvom de selvfølgelig har andre forhold og ikke er fikserede, siger Jan Tind Sørensen og pointerer, at dyrevelfærd i dag er en ramme-betingelse for at have husdyrproduktion.

- Svineproduktionen er nødt til at leve op til nogle standar-der omkring dyrevelfærd, hvilket branchen også selv er meget opmærksom på. Vi skal vide, at alle vores produktionsformer har en acceptabel dyrevelfærd, og derfor skal vi have det med i tankerne hele tiden, når vi udvikler noget nyt, siger forskeren. ■

PladsmangelEn af de ting, som undrer forskerne er, at producenterne over-hovedet kan få plads til de mange ekstra søer i farestalden.

- Hvis du har et ugehold på 20 søer i en farestald, og du skal lave 3,4,5 måske helt op til 6 ammesøer. Hvor skal de være henne? Så skal de jo være i ugeholdet før, og så skal der gøres plads til dem der. Eller også skal du have nogle oversky-dende farebokse, og hvor står de, og hvordan er de at overvåge? spørger Jan Tind Sørensen og lufter ideen om at rette fokus mere efter totalt antal producerede fravænningsgrise og mindre efter antallet af søer.

- Når en soholder har dimensioneret sin stald, tænker han nok først og fremmest på, hvor mange søer, han har plads til. Han tænker måske, at han har plads til 250 søer, men han tænker måske mindre på, at han har plads til for eksempel 3.500 pattegrise hvert halve år. Jeg tror, at løsningen for nogle kunne være, at man gik lidt ned i soantal, så havde man bedre plads til ammesøer og pattegrise, siger Jan Tind Sørensen og tilføjer, at også landmanden er en vigtig brik i projektet.

- Vi glemmer ikke landmanden. Det er jo landmandens økonomi, der i sidste ende er afgørende for, om han kan pro-ducere noget, siger han og fortæller om en landmand, der som reaktion på spørgeskemaundersøgelsen ringede og spurgte, om ammesøer nu skulle forbydes.

- Det ville da være barokt, for hvad skulle producenten så gøre? Så længe søerne får flere grise, end de kan passe, ville det være et alvorligt problem for dyrevelfærden for både so og pattegrise at lægge soen ud med alle grisene, siger Jan Tind Sørensen.

Han anerkender, at branchen allerede har justeret avlsmå-lene, så søerne i fremtiden kan forventes at få flere levedygtige pattegrise, og tilføjer, at det er op til branchen selv at finde ud af, hvordan fremtiden skal se ud.

- Men hvis det er sådan, at forskellen mellem det antal grise en so kan passe, og antallet af grise hun rent faktisk får, bliver ved med at stige, så skal vi måske til at tænke i helt nye syste-mer. En mulighed kunne være, at man mere systematisk gav sig til at tilskuds-fodre pattegrisene samtidig med, at de får mælk fra soen, siger han.

Dyrevelfærd et grundvilkårDen litteratur som i dag findes om ammesøers velfærd er sparsom, og derfor vil forskeren heller ikke udtale sig om, hvorvidt dyrevelfærden for ammesøerne i de praktiserede strate-gier er acceptabel, før undersøgelserne er afsluttet. Det eneste man med sik-kerhed kan sige er, at ammesøerne lig-ger længere tid i farestalden end deres medsøstre, og er det så acceptabelt set med forskernes øjne?

- Det får vi at se. Men det er jo inte-

kort om undersøgeLsen

Sidst i juli iværksatte Aarhus Universitet en stor kortlægning af ammesøernes forhold i Danmark.

Første trin er en kortlægning på grundlag af 1750 udsendte spørgeske-maer til alle besætninger med over 200 søer.

På baggrund af resultatet af spørgeskemaundersøgelsen inviterer forskerne 60 besætninger til at deltage i en mere detaljeret undersøgelse, hvor man beskriver den enkelte ammesos historie og velfærd.

Der har tidligere været foretaget lignende studier af søers velfærd, men man har ikke før fokuseret så meget på forskellen mellem ammesøer og andre søers velfærd.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

13

Tlf. 86 24 40 00

Firmaer som er medLemmer af danske sVineproducenter:

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk [email protected]

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

www.spf.dkTlf 76 96 46 00

SPF-Selskabet

Tlf. 33 68 30 00www.dlg.dk

I de seneste tre måneder har smågri-semarkedet udviklet sig lige som for-ventet. Da grillsæsonen startede, var de europæiske slagterier ikke længere i stand til at holde slagtesvineprisen på det daværende lave niveau. Som følge heraf steg slagtesvinenoteringerne sig-nifikant, og smågrisepriserne forblev stabile, selvom de ellers plejer at falde om sommeren.

Det var imidlertid lidt overraskende hvor kraftig den tyske slagtesvinenote-ring er steget i august måned. De tyske

slagterier klagede over dårlig kødhandel og berettede om fyldte kølehuse i for-året, men nu er der pludselig ikke nok slagtesvin på markedet. Det bekræfter igen formodningen om, at slagteriernes markedsberetning ikke altid afspejler den faktiske markedssituation, men bliver brugt som et instrument for at påvirke markedsinteressenterne til deres fordel.

Høje slagtesvinepriser sammen med forholdsvist lave foderomkostninger sør-ger for, at de fleste slagtesvineproducen-

ter i Europa gerne vil fylde deres stalde, som ellers plejer at stå tomme eller halv-tomme på denne årstid. Resultatet er, at også smågrisenoteringerne ikke bare kunne stige en smule men lidt krafti-gere end forventet.

Selvom denne udvikling er positiv for smågriseproducenterne, må man ikke overse, at det var for tidligt for det sæsonmæssige opsving. Derfor burde man være forsigtig mht. de kommende måneder. Pga. årstiden er risikoen for, at smågrisenoteringerne igen falder kraf-

Prognosen opjusteresAf Markus Fiebelkorn

Prognose år 2013/2014 3 . kv . 4 . kv . 1 . kv . 2 . kv . GNS

Puljenotering kr . 420 kr . 450 kr . 480 kr . 470 kr . 455

Beregnet notering kr . 422 kr . 415 kr . 400 kr . 411 kr . 412

Nord-West i euro € 51,50 € 55,50 € 59,00 € 58,00 € 56,00

Nord-West i kr . kr . 421 kr . 451 kr . 477 kr . 469 kr . 454

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50

www.msd-animal-health.dk

neproducenter 60_25.indd 1 11/12/2012 3:01:33 PM

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

www.agrojobdk.comSVIN

EPRO

DU

CENTEN

3 • 2013

14

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · [email protected]


Svinedyrlægerne

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044F: +45 9851 0470 · E: [email protected] · W: www.lvk.dk

klima for vækstSvinefagdyrlæger & Agronomer

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEINwww.hamletprotein.dk

tigt begrænset. Men da vi allerede har opnået et forholdsvist højt prisniveau, og markedsforholdene allerede er meget favorable, er potentialet for yderligere prisstigninger heller ikke længere så stort.

Forventningerne for de næste uger er derfor, at smågrisenoteringerne vil stabi-lisere sig på det nuværende niveau. Hvis slagtesvinenoteringerne fortsætter med at stige, kan også smågrisenoteringerne fortsætte deres opsving en smule. Senere i løbet af efteråret plejer slagtesvineno-teringerne imidlertid at falde lidt igen, men pga. årstiden vil smågrisenoterin-gerne så sandsynligvis ikke følge slagte-svinenoteringerne, men stabilisere sig på det nuværende prisniveau og stige lidt i slutningen af året. I foråret 2014 forven-tes det, at vi nærmer os 500 kr. i pul-jenoteringen eller 60 euro i Nord-West

noteringen. Alt i alt bekræftes progno-sen, men prognosepriserne opjusteres en smule, fordi vi allerede nu har opnået et lidt højere prisniveau end forventet. Seneste opdatering: uge 35, 2013

€ 35,00

€ 40,00

€ 45,00

€ 50,00

€ 55,00

€ 60,00

€ 65,00

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51

Nord-West notering

Nord-West 2012 Nord-West 2013 Prognose 2013/14 status uge 35

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

15

Alt for mange svineproducenter går glip af en indtjening, fordi de ser vaccination af smågrise og slagtesvin som en udgift og ikke som en investering, der har poten-tiale til at give pengene flere gange igen. Der er stadig overraskende mange produ-center, som ikke er tilstrækkeligt fokuse-rede på foderforbruget i klimastalden, og

selv blandt de større slagtesvineproducenter findes der eksempler på producenter, der ikke

laver E-kontrol på foderforbruget. En sådan praksis kan koste dyrt. Foderpriserne er høje, og

som du kan læse på de følgende sider, skal der ikke rykkes ret meget ved forbruget for at udløse en bety-

delig merindtægt. Øget brug af vacciner er en oplagt mulighed for at påvirke foderforbruget i den rigtige retning.

Vaccination – en god investering i din svineproduktion

Af svinefagdyrlæge Pia Conradsen, Svinevet

Vaccination for Lawsonia, en oVerset muLighed?

Tarmlidelser er suverænt de diagnoser, som vi bruger mest antibiotika på. Har vi ikke styr på tarmfloraen, koster det foderudnyttelse. Vaccination for lawsonia er en undervurderet mulighed. Men den skal ses som en E-kontrol-vaccine, en moderne ”vækstfremmer”. Hvis man går i gang med forhåb-ningen om, at en vaccination kan klare al diarré i klimastalden m.v., så bliver man skuffet. Derimod skal belønningen være at der i langt de fleste besætninger vil ses en reduktion i foder-forbrug i både klimastald og i slagtesvinestalden, der langt overstiger den investering der er lavet i vaccinen. Vaccinationen foregår ved at vaccinen køres ind over drikkevandet i en tids-periode på 4-6 timer, via en medicinblander til klimagrisene en enkelt dag i ugen efter fravænning.

I en dansk undersøgelse, hvor man kikkede på data før og efter vaccination i 26 besætninger, i alt over 60.000 grise, så man en gennemsnitlig reduktion på 0,2 FEs pr. kg tilvækst i klimastalden efter vaccination.

Det svarer til en reduktion i foderomkostningen på 4,6 FEs, og er gennemsnitsprisen 3 kr., giver det til 13,80 kr. Vaccinen koster ca. 3,50 kr., så investeringen i vaccination giver et afkast på ca. 10 kr.

Bemærk, at laver man ikke E-kontrol på foderet, får man aldrig set denne besparelse, for man kan altså ikke se, at gri-sene æder 0,2 FEs mindre pr. kg tilvækst ude i stalden. En E-kontrols vaccine!

I de 9 slagtesvinebesætninger som deltog, var der en reduk-tion i foderforbrug på 0,09 FEs pr. kg tilvækst. Det lyder måske ikke af meget, men sætter vi kroner og øre på, bliver det meget mere interessant.

70 kg tilvækst * 0,09 FEs* 1,80 kr. = 11,34 kr. pr gris.

Det samme er fundet i flere udenlandske undersøgelser:Foderforbrug 7 - 30 kg

-0,8

-0,6

-0,4

-0,2

0

0,2

0,4

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25

Besætning

FE's

/Kg

tilvæ

kst

Foderforbrug (30 - 100 Kg)

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0

0,1

0,2

0,3

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Besætning

FE's

/Kg

tilvæ

kst

Ændring i foderforbrug kg/kg

00,5

11,5

22,5

33,5

Frank

rig

Tysk

land

Spanie

n

Philipi

nerne USA

Land

Kg

fode

r

non vac

vac

Foderforbrug 7 - 30 kg

Besætning

Besætning

Land

Foderforbrug (30 - 100 kg)

Ændring i foderforbrug kg/kg

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

16

Danmark er et af de lande, hvor der PCV2-vaccineres færrest procent af grisene. Et forhold der kan undre. Der foreligger et utal af forsøg og afprøvninger, der alle viser det samme; spredningen reduceres, foderforbruget reduceres og dødelighe-den falder. Og dette forhold gør sig også gældende i de gode besætninger. Begrænsning af spredningen må i sig selv være en stor målsætning, idet spredning er medvirkende til nødvendig-heden af tilbageflytninger af grise, med stor risiko for smitte-spredning af de øvrige luftvejslidelser m.v.

Ovenstående diagram viser resultatet på spredningen ved leve-ringen i en 7- 100 kilos besætning, hvor vi vaccinerede hver 2. gris i sektionerne. Der var ingen kliniske tegn på PCV2 i besætningen inden vaccination, og der er generelt særdeles gode produktionsresultater også før vaccination, men alligevel kunne vi bekræfte de mange forsøg, der er lavet over hele ver-den, som viser, at selv en subklinisk PCV2-infektion giver en spredning på grisene.

30-120 kg slagtesvin Vaccinerede Ikke vaccinerede

grise grise

Daglig tilvækst 972 g . pr . dag 932 g . pr . dag

Foderforbrug

pr . kg tilvækst 2,42 2,81

Ovenstående tabel viser en situation, hvor en af vores besæt-ninger som producerer tungsvin, vælger at stoppe med vac-cination for PCV2 og Mycoplasma. Som man kan se, ligger besætningen på de vaccinerede grise med et særdeles flot resul-tat på især foderforbrug. Men da de ikke-vaccinerede grise når frem i staldene, er det tydeligt, at der ses en større spredning på grisene, og foderforbruget stiger med 0,39 FEs pr. kg tilvækst, og tilvæksten falder. Bemærk, at foderforbruget stiger til et niveau lige omkring landsgennemsnittet, og med en tungsvi-neproduktion kunne man godt fristes til at sige, at det er da meget pænt, når nu der produceres tungsvin på 120 kg. Men resultatet viser med al tydelighed, at der også er et stort forbed-ringspotentiale i selv de bedre besætninger.

De økonomiske konsekvenser blev, at hver gris åd 26 kg foder mere à 1,80 kr. svarende til 46,80 kr. pr. gris, mens bespa-relsen til vacciner og arbejdsløn lå på omkring 12 kr. pr. gris!

Ved 10.000 producerede grise pr. år, ville det have kostet 348.000 kr. at undlade vaccination. Der bliver selvfølgeligt vaccineret i dag.

Jeg har i mine regnestykker kun set på foderforbrug, men en mere sund og ensartet gris har oftest en bedre tilvækst, hvil-ket bestemt har en positiv værdi i de fleste besætninger, enten i form af muligheden for at producere flere grise eller ved gene-relt at give mere plads til vask og optimering.

Vaccination for pcV2 – spredningen skaL stoppes!

LaV VejehoLd, men Vær grundig med systematikken, hVis du ViL Bruge data tiL noget.

Dato Daglig tilvækst Fes pr . kg tilvækst Antal dage på stald

17-09-2012

24-09-2012 883 g 2,03 7

01-10-2012 1159 g 2,09 14

08-10-2012 1215 g 2,13 21

15-10-2012 1219 g 2,39 28

Vejehold lærer os rigtig meget om, hvor meget grisene vokser i bestemte perioder af deres tilvækstperiode og lærer os, hvor vi skal sætte ind for at opnå topresultater. Sammenhold tilvækst og foderforbrug med det du ser i stalden, blodprøver, klinik m.v.

Nedestående viser resultaterne fra en af vores erfagrupper. Bemærk, hvor hurtigt grisene er oppe i fuld tilvækst og det samtidig med et lavt foderforbrug ved de unge grise.

0

20

40

60

80

vac

ikke vac

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

17

Potentialet i en reduktion i foderforbrug ved klimagrisene

fra 7-30 kg er tit overset. De fleste ved, hvor mange grise

der dør i stalden og prisen på de forskellige foderblandinger, men

har ikke fokus på, hvilke økonomiske konsekvenser, der er i en evt. reduktion af

foderforbruget. I nedestående tabel vises produktionstallene fra 2012 fra

VSP. I mit regnestykke har jeg har valgt at antage, at grisene indsættes ved 7 kg og sælges ved 30 kg, og at foderet koster 3,50 kr. i gennemsnitspris (se tabel 1).

Laver man 10.000 klimagrise og ligger i midtergruppen, så kan der nemt være 100.000 kr. i forskel op til de bedste 25 %.

De allerbedste ligger i dag omkring 1,60 FEs pr. kg tilvækst i klimastalden, svarende til en værdi på 26,50 kr. i forhold til den midterste gruppe.

Så har jeg selvfølgelig antaget, at der anvendes de samme foderblandinger, hvilket oftest ikke vil være tilfældet. For vi ser oftest, at især en lidt dyrere blanding 2, fra 9-18 kg, i kli-mastalden, giver en bedre fordøjelighed og dermed en højere tilvækst lig med lavere foderforbrug. Men som regnestykket viser, så er der også penge at give af for at nå de bedre resulta-ter, og en højere tilvækst har i langt de fleste besætninger en høj værdi, for de giver mere plads i stalden.

For slagtesvin er det samme forhold gældende. Foder udgør ca. 67 % af omkostningerne ved produktion af et slagtesvin!

Så det er her, der virkelig er noget potentiale for en merind-tægt. Det flytter ikke ret meget at gå i krig med de øvrige omkostninger! (se figur 1).

Bruger vi igen produktionsværdien fra 2012 at regne ud fra, og antager vi, at grisene indkøbes ved 30 kg og slagtes ved 105 kg, og at der indkøbes foder til 180 kr., ses følgende forskel (se tabel 2).

Der er således et rigtigt stort økonomisk potentiale i en for-bedring af foderforbruget i slagtesvineholdet. Over 200.000 kr. ved 10.000 producerede slagtesvin, hvis man kan flytte sig fra den midterste gruppe op i den bedste.

De bedste i vores praksis ligger i dag stabilt omkring 2,50 FEs pr. kg tilvækst, en værdi på 45,90 kr. pr. produceret gris i forhold til midtergruppen

Hvordan kommer man op i superligaen? Ved hård træning! Der skal fokus på alle de faktorer der har betydning for foderforbrug/udnyttelse, men det er bestemt værd at gå efter. Der er gode penge at tjene også i forhold til indsatsen. • Brug som minimum foderblandinger, der overholder VSP s

normer.• Skift foder ved den rigtige vægt! Brug f.eks. en kuffertvægt

til klimagrisene, og vej de mindste grise i stien, inden I skifter foder.

• Brug lidt dyrere råvarer i blanding 2 i klimastalden, og opnå en højere fordøjelighed.

• Grisene må aldrig fryse, så bruger de foder til opvarmning!

Næsten alle soholdere laver i dag E-kontrol og kender deres antal producerede grise pr. årsso, men erfaringsmæssigt er der alt for lidt fokus på foderforbrug ved gri-sene i klimastalden, og netop her er der rigtig mange penge at hente. Der er også fortsat større slagtesvineproducenter, der ikke laver E-kontrol over foderforbruget

på deres slagtesvin. Det er ubegribeligt. Foderforbruget er det, der afgør, om man

tjener penge på slagtesvin. Man kan altså ikke kontrollere noget og ændre på noget, hvis man

ikke ved, hvor man er! Første forudsætning for et godt resultat er at vide, hvor man er!

Lav e-kontrol over dit foderforbrug

til både klimagrise og slagtesvin

Af Svinefagdyrlæge Pia Conradsen,

Svinevet

Tabel 1:P-tal 2012 25 % bedste 50 % midterste 25 % ringeste

Daglig tilvækst 477 g 438 g 420 g

Fes pr . kg tilvækst 1,79 1,93 2,13

ekstra foderomkostning i forhold til de 25 % bedste besætninger 11,27 kr . pr . gris 27,37 kr . pr . gris

Tabel 2:Produktionsværdi 2012 25 % bedste 50 % midterste 25 % ringeste

Daglig tilvækst 973 g 905 g 813 g

Fes pr . kg tilvækst 2,67 2,84 3,07

ekstra foderomkostning i forhold til de 25 % bedste besætninger 22,95 54,0

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

18

• Lav vejehold i både klimastald og slagtesvineholdet. Dataopsamlingen skal være sat i system for at være brugbar. Holdes op mod foderskift m.v.

• Styr på PRRS, influenza, mycoplasma og PCV2• Få styr på lawsonia og andre diarreformer, som kan koste

dyrt på foderkontoen.Vi skal have stoppet spredningen på grisene!

Kom i målLaver du e-kontrol? Hvis ikke, så kom i gang i dag! Hvis du ikke selv får det gjort, så betal dig fra det!

PCV2 – vaccination. Kan næsten altid betale sig. Se det som en vækstfremmer, der gør dine grise mere ensartede og sparer foder. Mycoplasma–vaccination. Er billigt. Kan næsten altid betale sig. Sparer foder.

Lawsonia-vaccination. En overset mulighed. Få tjekket grisenes status med blodprøver. Sparer foder og giver mere ensartede grise. Vigtigst af alt: Sæt dig nogle mål, og arbejd fokuseret på at nå dem. ■

om sVineVet

Pia Conradsen er svinefagdyrlæge og har siden 2001 været medejer af svinedyrlægevirksomheden Svinevet, der beskæftiger i alt ni højt specialiserede svinedyr-læger. Virksomheden har kontor i Haderslev, men rådgiver svineproducenter i både Danmark og en lang række europæiske lande. Svinevets grundfilosofi er, at en god sundhed i besætningen er afgørende for et godt økonomisk resultat. Rådgivningen er derfor i høj grad baseret på rettidig omhu, da det efter dyrlægernes erfaring er det bedste værn mod sygdomme og andre forhold af betydning for sundheden i svinebesætnin-ger. De ni dyrlæger lægger stor vægt på hele tiden at holde sig fagligt opdaterede og er derfor til stede ved både nationale og internationale konferencer, hvor ny viden præsenteres. Endvidere deltager Svinevet ofte i kliniske afprøvninger og anden forskning.

Du kan læse meget mere om Svinevet på hjemmesi-den www.svinevet.dk

Omkostninger

Foder 67%

Dyrlæge <1%

Medicin 1%

Energi 2%

Vedligehold bygn/ inventar,

kapacitet 5%

Løn, Ejer/ansatte 8%

Bygninger, afskrivn og rente 17%

Omkostningsfordeling slagtesvin,

Figur 1:

T: +45 7575 2300 www.vissingagro.dk

Techno-Feeder er en restriktiv tørfodervæg, hvor man får den optimale styring af tilvæksten, kødprocenten oglavere foderforbrug. Udfodring i hele krybbens længde derfor mindre stress og mere ro.

Specielt udviklet til slagte-/tungsvin, men er også utrolig velegnet til fodring af avlsdyr. Utrolig enkel styring, med mulighed for brug mange foderblandinger, op til 30 daglige udfodringer, 4 foderkurver og sygekurve.

RESTRIKTIV TØRFODRING

TECHNO-FEEDER

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

19

Den tyske smågriseimport – først og fremmest fra Danmark og Holland – vokser fortsat. I begge de to seneste år var den 5 % højere end året før. Således blev der importeret 10,7 mio. smågrise til Tyskland i 2012. Hvorfor producerer de tyske svi-neproducenter ikke deres smågrise i deres eget land, ligesom de gjorde det for ti år siden? Som flere analyser viser, kan årsagen ikke være, at de tyske smågrise er ringere, når de skal fedes op.

Figur 1: Griseimport og –eksport i Tyskland

Kilde: SBA, BLE, TRACES, egne beregninger Efken, Thünen-Institut

for markedsanalyse

Hvad er der sket i den tyske svinekødsproduktion siden begyn-delsen af dette århundrede? I første omgang er det påfaldende, at de tyske slagterier efterspørger flere og flere grise. Den dominerende faktor for dette var imidlertid ikke Tysklands forsyning. For det første er forbruget endda faldet lidt (-5 %) siden år 2000. For det andet er den tyske selvforsyningsgrad allerede i 2008 nået over 100 % og ligger for tiden på 116 %, - en værdi, som man ellers kun kender fra det tyske oksekøds-marked. Imidlertid er kødeksporten tredoblet i denne periode. For tiden eksporteres der 2,33 mio. tons svinekød. Det svarer til 40 % af slagteproduktionen i Tyskland. Den tyske slagteri-branche er åbenbart attraktiv, fordi ikke bare tyske slagtesvi-neproducenter, men også deres kolleger fra Danmark, Holland og Belgien leverer slagtesvin til de tyske slagterier. Som årsag til denne attraktive position nævnes oftest de moderne slagte-anlæg, den ofte videregående forarbejdning op til køkkenklare produkter, de store og godt udnyttende slagtekapaciteter, fødevaresektorens meget gode infrastruktur, såvel som de lave lønomkostninger. På afsætningssiden var det de østeuropæiske markeder, som var sultne efter tysk svinekød, fordi deres egen produktion faldt drastisk. Derudover kunne der sælges yderli-gere mængder i mange andre EU-lande og i Asien.

De tyske slagtesvineproducenter reagerede på slagteriernes højere efterspørgsel: Mellem 2003 og 2012 steg antallet af

slagtninger med næsten 13 mio. grise (spalte A i tabel 1). Tyske slagtesvineproducenter leverede yderligere 10,5 mio. grise (spal-te B), fra udlandet kom yderligere 2,4 mio. slagtesvin (spalte C). Derudover gik 3,4 mio. grise fra tyske bedrifter til eksport (spalte D). For tiden er det næsten 2 mio. smågrise og 1,5 mio. slagtesvin. Slagtesvinene leveres først og fremmest til Polen og Østrig, mens smågrisene går til de østeuropæiske lande og videre mod øst over til Ukraine. Sammenligner man nu antal-let af slagtninger og eksporten med Tysklands egen smågri-seproduktion (spalte E og F), er det påfaldende, at der ”kun” manglede ca. 3 mio. smågrise på det tyske marked, som derfor skulle importeres, i 2003, mens tallet var oppe på 10,7 mio. smågrise i 2012 (spalte G). I spalte H i tabel 1 vises udviklin-gen i smågriseproduktionen: På trods af det høje tyske smågri-seunderskud er soantallet faldet med næsten 20 %. (Tabel 1).

Derfor stilles spørgsmålet igen: Hvorfor dækkede de tyske smågriseproducenter ikke den stigende efterspørgsel? Eller endnu værre: Hvorfor eksporteres tyske smågrise til Østeuropa, mens underskuddet samtidigt vokser på hjemmemarkedet? I 2007 undrede den tyske brancheorganisation ISN sig sta-digvæk over, hvorfor der importeredes flere og flere smågrise, selvom deres præstation i slagtesvinestalden ikke var bedre. Organisationen troede, at det bare var en ”modetendens”, og at markedets selvreguleringskræfter ville afklare situationen. Det gjorde de også, og smågriseimporterne fortsatte med at stige endnu mere.

Spørger man om, hvad branchen har at sige, så opfyldte de danske og hollandske leverandører simpelthen i stort omfang kundernes, dvs. slagtesvineproducenternes, ønsker: 1) Sundhedsstatus spiller en enormt stor rolle. Hvis partierne kan tilbydes med høj sundhedsstatus som er dokumenteret, så er det en fordel. 2) Hvis partierne kan tilbydes i tilstrækkelig stør-relse – og endnu bedre – fra kun én besætning, så er det også en fordel. Oftest er det nemmere at håndtere disse partier. 3) Smågrise fra Danmark og Holland kunne tilbydes til attraktive priser, fordi den høje produktivitet og forholdsvist lave omkost-ninger pga. store besætninger mindst dækkede de højere transportomkostninger. Følgelig var det alt i alt kun delvist biologiske årsager, men først og fremmest marketingaspekter, dvs. kundeorientering, som førte til successen af smågriseim-porterne.

Figur 2, 3 og 4 illustrerer udviklingens årsager til og kon-sekvenser for den indenlandske smågriseproduktion. Som man kan se i figur 3 var der i novembertællingen 2012 gen-nemsnitligt mellem 75 og 120 årssøer pr. bedrift i de sydlige tyske delstater (BW, RP, BY, HE). Selv i Tysklands kerneregion for svineproduktion i delstaterne Nordrhein-Westfalen (NW),

smågriseproduktion i tyskland:Koncentration i kerneområdet, tilbagetog i de øvrige regionerAf Josef Efken, Thünen-Institut for markedsanalyse, Tyskland

0

2.000.000

4.000.000

6.000.000

8.000.000

10.000.000

12.000.000

14.000.000

16.000.000

18.000.000

0

2.000.000

4.000.000

6.000.000

8.000.000

10.000.000

12.000.000

14.000.000

16.000.000

18.000.000

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Import slagtesvinImport smågriseEksport slagtesvinEksport smågrise

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

20

2 og 3. Det er åbenbart en gylden regel, at jo færre årssøer pr. bedrift, jo snarere opgives smågriseproduktionen. Derfor vil den drastiske strukturudvikling i de vesttyske, og specielt i de sydtyske delstater, fortsætte. Samtidig falder også antal-let af årssøer i de sydtyske delstater (se figur 4). Det er altså ikke således, at fire bedrifter med hver 100 søer stopper, og en bedrift med 400 søer starter op. Tilsyneladende tager det dér lang tid at få en tilladelse til sådanne sobesætninger, hvis man overhovedet får den. Men også den gunstige situation i plante-avl, og specielt i bioenergiproduktion, er et attraktivt alternativ, som står i konkurrence til ”eventyret smågriseproduktion”. Alt det har også konsekvenser for den ”produktionsrelaterede infrastruktur”. I disse regioner, hvor der kun er få bedrifter til-bage, vil også kun få udbydere, som servicerer smågriseprodu-centerne, være i stand til at overleve. Det gælder ikke bare for

Niedersachsen (NI) og Schleswig-Holstein (SW) kunne der med gennemsnitligt 160-230 årssøer pr. bedrift i mange tilfæl-de ikke opnås den optimale bedriftsstørrelse. Kerneregionens gennemsnitlige bedriftsstørrelse ligger langt under niveauet i de østlige delstater (ST, MW, TH, BB, SN) og i Holland og Danmark. Konsekvensen er, at bedrifterne i kerneregionen er mindre konkurrencedygtige, fordi de har højere produktions-omkostninger end de store besætninger, og fordi de ikke kan tilbyde tilstrækkeligt store, ensartede partier, som markedet efterspørger. Tror man på, hvad nogle omsættere siger, så er nogle smågriseproducenter i Sydtyskland nødt til at eksportere deres smågrise, fordi de ikke kan afsættes på hjemmemarkedet. Det kan også være en af årsagerne til, at Tyskland eksporterer så mange smågrise til Østeuropa. Hvad det betyder for struk-turudviklingen bliver tydeligt, når man sammenligner figur

smågriseproduktion i tyskland:Koncentration i kerneområdet, tilbagetog i de øvrige regionerAf Josef Efken, Thünen-Institut for markedsanalyse, Tyskland

Tabel 1: Nøgletal til grisemarkedet i Tyskland

a B c d e f g hÅr/ Slagt- Slagt- Slagt- Grise- Slagtning Smågrise- Smågrise- Antal søer

Udvikling ninger ninger af ninger af eksport af grise født produktion importer

grise født i grise født i i Tyskland i Tyskland til Tyskland

Tyskland udlandet + grise-

eksport

2003 45 .373 43 .303 2 .069 974 44 .277 41 .202 3 .075 2 .564

2012 58 .350 53 .847 4 .504 3 .395 57 .242 46 .505 10 .736 2 .113

Diff . % 29% 24% 118% 249% 29% 13% 249% -18%

Diff . total 12 .977 10 .543 2 .434 2 .421 12 .964 5 .303 7 .662 -451

Kilde: SBA, BLE, TRACES, egne beregninger Efken, Thünen-Institut for markedsanalyse

28-08-2013 11

-30,0 -25,0 -20,0 -15,0 -10,0 -5,0 0,0

Østtyske delstater

Nordvesttyske delstater

Sydtyske delstater

Bedrifter med søer; difference 2010 til 2012 i %

Østtyske delstater Nordvesttyske delstater Sydtyske delstater

BW

05-09-2013 11

0 300 600 900 1.200

STMVTHBBSNSHNI

NWBWRPBYHE

Gennemsnitlige antal af årssøer pr. bedrift; november 2012

Figur 2: Figur 3:

Kilde: SBA, egne beregninger Efken, Thünen-Institut for markedsanalyse

Bedrifter med søer; difference 2010 til 2012 i %

Gennemsnitlige antal af årssøer pr. bedrift; november 2012

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

21

biogasanlæg), så kan disse områder betegnes som husdyrpro-duktionens kerneområder. Er det så uproblematisk at lægge produktionens byrde med samtlige indbyrdes forbundne for-dele men også ulemper på bestemte regioner? Befolkningen - også i Niedersachsens kerneområde – ytrer sig mere og mere kritisk over situationen. Men også på eksisterende slagtesvi-neproducenter stiger presset i disse områder med hver en ny stiplads. Det vil mærkes senest i den næste forhandling om forpagtningsafgifterne. Samtidig falder selvforsyningsgraden af svinekød i andre regioner: Der står færre og færre grise i staldene, men den derværende befolkning spiser lige så gerne svinekød og således meget mere end de selv producerer i deres egne regioner. I denne sammenhæng vil spørgsmålet sikkert blive vigtigere om, hvorvidt den nuværende proce-dure skal fortsættes, hvor man fokuserer på den enkelte sag, eller om man skal fokusere mere på regionens behov, når det skal besluttes, hvornår en slagtesvinestald godkendes. At der er ændringsbehov viser også de intensive diskussioner om ændringer i byggeloven.

I hvilken region stiger svineantallet?Når Tyskland betragtes som helhed, bliver det tydeligt, at det samlede svineantal er steget i de østlige delstater og i Nordvesttyskland (se figur 5). I disse områder kunne der byg-ges nye stalde med 2.000 eller i nogle tilfælde markant flere stipladser til slagtesvin. Det lykkedes forholdsvis sjældent i Sydtyskland.

Hvad er konsekvenserne af en faldende svineproduktion for de tilsvarende regioner/virksomheder?Hvad sker der, når der kun er nogle få bedrifter med svine-produktion tilbage i en region? I de østlige delstater er der ofte

de åbenlyse områder, som foderleverandører og slagterier, men også for alle andre servicevirksomheder, der har smågrisepro-ducenter som kunder.

Mindst ét spændende spørgsmål skal stadig besvares: Er denne udvikling overhovedet ufordelagtig, hhv. problematisk? To svar på dette:

1) Svinemarkedet har allerede i lang tid været et europæisk marked, måske endda et globalt marked. Mens kødhand-len sikkert er global, er handlen med levende dyr åbenbart europæisk. Derudover er det ikke regionsgrænser som f.eks. Nordvesttyskland, der er det egnede referenceområde, men i stedet for udgør regionen Luxemburg-Belgien-Holland sammen med Nordvesttyskland og Danmark et pro-duktionsforbund. Andre forbund, som imidlertid stadig er nationale forbund, er f.eks. Bretagne, Posletten (med relevante importer) og Catalonien. Det drejer sig om helt normale udviklinger, som er resultatet af konkurrencen, og som uden tvivl er forbundet med triste beslutninger på bedriftsbasis: Ulemperne for den ene indebærer fordele for den anden.

2) I det andet svar betragtes den regionale situation: Dyrebestanden falder ikke bare i de sydlige delstater, hvor svinetætheden allerede ligger under gennemsnittet. Også i enkelte delstater, som f.eks. Niedersachsen, falder bestanden i den østlige del og flytter til ”kerneområdet” i det vestlige Niedersachsen. Hvis udviklingen fortsætter, stiger koncen-trationen i svineproduktionen i Nordvesttyskland. Allerede nu opnås i dette område en selvforsyningsgrad på flere hundrede procent. Tilføjer man den delvist lignede udvik-ling i mælke- og fjerkræproduktion (men også etablering af

Figur 4: Figur 5:

Kilde: SBA, egne beregninger Efken, Thünen-Institut for markedsanalyse

50

60

70

80

90

100

110

120

130

nov-

01

maj

-02

nov-

02

maj

-03

nov-

03

maj

-04

nov-

04

maj

-05

nov-

05

maj

-06

nov-

06

maj

-07

nov-

07

maj

-08

nov-

08

maj

-09

nov-

09

maj

-10

nov-

10

maj

-11

nov-

11

maj

-12

nov-

12

Øst (MV+BB+ST+TH+SN)

Nordvest (SH+NI+NW)

Syd (BW+BY)

Sydvest (HE+RP+SL)

28-08-2013 11

-20,0 -15,0 -10,0 -5,0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0

STMVTHBBSNSHNI

NWBWRPBYHE

Årssøer: Difference 2010 til 2012 i % Årssøer: Difference 2012 til 2012 i % Svin i alt 2001 = 100

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

22

miljøkravene, som vedrører svineproduktionen, i at smågrise-produktionen var mere favorabel end slagtesvineproduktionen. Konsekvensen var, at bedrifter med denne driftsgren plejede at fortsætte smågriseproduktionen eller endog udvidede den, fordi de var klar over det store smågrisebehov i Tyskland. Ad punkt 3): Da afregningspriserne for slagtesvin var så lave i Danmark, at endog slagtesvinetransporter fra Danmark til del-staten Nordrhein-Westfalen var lønsomme, så siger det meget om slagtesvineproducenternes situation i Danmark. Den var ikke sjov. Dette fører direkte til det næste punkt. Ad punkt 4): Slagtesvineproduktionen var i hvert fald mindre sjov end smågriseproduktionen. Såvel danskerne som hollænderne har haft den enestående chance for at udnytte deres fremragende fordele i denne driftsgren: Bedriftsstørrelser på 400 søer og 26 til 28 smågrise pr. årsso har i begyndelsen af / medio i det seneste årti været normalt i disse lande, mens man opnåede 20 smågrise pr. årsso med 50 søer i Tyskland. Resultatet var, at de tyske smågriseproducenter havde 10 euro eller mere i omkost-ninger pr. smågris.

Ender trenden? Hvad skal ændre sig?Hvilke perspektiver giver det hele så som resultat? Kortsigtet skal der regnes med en yderligere markant nedtur i smågrise-produktionen. Med henblik på den seneste udvikling er det sandsynligt, at hver anden smågriseproducent i Sydtyskland stopper i løbet af de kommende fem-seks år. Derudover starter smågriseproducenterne ofte med slagtesvineproduktion. På den anden side har mange tyske smågriseproducenter opnået det samme effektivitetsniveau og de samme bedriftsstørrelser som deres kolleger i nabolandene. Disse tyske smågriseproducenter vil forblive på markedet. Under forudsætning af, at svinekød-produktionen kun stiger i begrænset omfang i Tyskland i de kommende cirka fem år, og måske endog falder, vil smågrise-importerne også kun stige med cirka 1-2 mio. dyr. Desuden er det muligt, at der er større strukturtilpasninger i fodermid-delbranchen end i slagteribranchen, hvilke følger den regionale udvikling i dyreproduktionen.

Det er meget usikkert, hvordan kødefterspørgslen og offent-ligheden vil se ud om fem år. Vil offentligheden kunne iagt-tage svineproduktionen ”via et webcam”, lige som man allerede kan gøre det hos formanden af landmandsforeningen i delsta-ten Schleswig-Holstein? Eller dominerer illegale videooptagel-ser fra lukkede bedrifter stadigvæk den offentlige diskussion, som det er sket i en af de 14 bedrifter i testfasen af en tysk dyrevelfærdslabel? Efter forfatterens skøn vil gennemsigtighe-den spille en afgørende rolle i fremtiden. ■

opstået produktionsenheder, som er så store, at de er en ”autar-kisk produktionscluster”: Egen dyrlæge, egen fodermiddel-produktion, altid komplet fyldte lastbiler med slagtesvin, osv.. Bedriftsstørrelsen spiller for enhver svineproducent en afgø-rende rolle, hvis man ikke producerer i en region med etableret svineproduktion.

De svineproducenter der ikke kan opnå en sådan usæd-vanlig bedriftsstørrelse plejer at have højere transportomkost-ninger, f.eks. for foder, smågrise, slagtesvin osv.. Et afgørende punkt er også, at slagtesvinenes afsætning ikke kan optimeres i samme omfang som i et kerneområde for svineproduktion, idet slagtesvinene sorteres. Det kan også være afgørende, om der overhovedet findes praktiske alternativer mht. fodermiddel-leverandører og slagterier. Dette gælder også for, hvor mange dyrlæger der står til rådighed. I det mindste kan detaljeret eks-pertviden mangle her, når også de tilsvarende bedrifter mang-ler. Det der gælder omkring valg af dyrlæge gælder også for alle andre service- og rådgivningsydelser; ventilationsteknikeren, specialkonsulenten for fodermidler osv., som ikke nødvendigvis er i nærheden og ikke står til rådighed „24/7“.

Kilde: Egen illustration, Efken, Thünen-Institut for markedsanalyse

Hvilken indflydelse har Danmark og Holland? Hvordan er det opstået?Retrospektivt set var fire faktorer åbenbart afgørende for udviklingen af smågriseimporterne: 1) den tyske efterspørgsel efter smågrise, 2) miljøreguleringen i Danmark og Holland, 3) højere afregningspriser for slagtesvin i Tyskland for en periode samt 4) Danmarks og Hollands markante forspring mht. produktivitet og besætningsstørrelse. Ad punkt 1): Det tyske smågriseunderskud har allerede været diskuteret i denne artikel. Ad punkt 2): Både i Holland og Danmark resulterede

Kosten/Mastschwein oder Ferkel

Transportkosten Betriebe müssen einzeln und ausschließlich angefahren werden Futtermittel, Ferkel, Mastschweine … Euro

Geschäftspartner Auswahl nimmt ab Futtermittel, Ferkel, Mastschweine … EuroTierarzt, Beratung, Spezialberatung

Netzwerk Gleichgesinnte fehlen Beratungsringe, Berufsgruppen … Euro

Vermarktungsoptimierung Gestaltungsspielraum nimmt ab Zusammenfassen und/oder Sortieren beim Absatz der Mastschweine nur bedingt möglich … Euro

•færre udbydere •højere transportomkostninger

Fodermidler

•færre udbydere •højere transportomkostninger •Begrænset afsætningsoptimering

(sortering/sammenfatning)

Dyretransport (smågrise/slagtesvin)

•Mindre udvalg •Mindre specialisering og ekspertviden

Dyrlæge

•Mindre udvalg •Står i mindre omfang til rådighed

Rådgivning/Specialrådgivning

•Færre kollegaer og personer med de samme interesser Netværk

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

23

nyt fra Vsp Af Nicolaj Nørgaard og martin Andersson

Kongres og årsmøde den 22.-23. oktober i HerningDet er nu muligt at tilmelde sig årets Kongres for Svineproducenter. Programmet byder som vanligt på en bred vifte af foredrag - 68 i alt – og med et Eksperimentarium som noget nyt i år.

Produktionsøkonomipjecen er udkommetSvineproducenterne kom generelt set ud af 2012 med pæne regnskaber. Resultatet i 2012 blev i gennemsnit på 873.000 kroner per bedrift. En forbed-ring på næsten 600.000 kr. i forhold til 2011. Det fremgår af den netop offent-liggjorte pjece Produktionsøkonomi Svin 2013, hvor svineproducenternes økonomiske resultater i 2012 bliver analyseret.

Der er en stor spredning i svinepro-ducenternes resultater. Således opnåede de bedste 33 pct. et driftsresultat på knap 2,1 mio. kr. i gennemsnit, mens de dårligste 33 pct. havde et driftsresul-tat på minus 0,2 mio. kr.

Fremgangen er dog primært skabt på grundlag af svineproducenternes markbrug, øget produktivitet og kon-junkturgevinster på lager og besætning. Men der er udsigt til et bedre byt-teforhold mellem kød- og foderpriser i 2013 og 2014. Det er afgørende, at investeringsmulighederne og ikke mindst investeringslysten kommer til-bage i svinesektoren, hvis vi skal bevare konkurrenceevnen, eksportværdien og arbejdspladserne i Danmark.

I Produktionsøkonomi Svin 2013 præsenteres resultater, der har betyd-ning for økonomien hos smågrise- og slagtesvineproducenter samt integrerede svinebedrifter. Analyserne er lavet på baggrund af årsrapporter, der er ind-berettet til Videncentret for Landbrugs Økonomidatabase.

Udover afsnittene om økonomi indeholder pjecen tre forskellige temaer, som sætter fokus på interessante emner for svineproducenter og deres rådgivere:• Sådan gør de dygtige slagtesvine-

producenter • Investering i ny slagtesvinestald • Find retningen for din bedrift

DB –tjek SlagtesvinDB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 2012. Der er fundet en række variabler, som har statistisk sikker ind-flydelse på DB pr. slagtesvin.

Analysen af DB-tjek for perioden 2004 til 2012 viser, at hjemmeblan-dere er dem, som opnåede det højeste dækningsbidrag. Hjemmeblandere med mineraler havde et dækningsbidrag, der var 36 kr. højere pr. produceret gris end indkøbere af færdigfoder, og hjem-meblandere med tilskudsfoder havde et dækningsbidrag, der var 24 kr. højere pr. produceret gris. Derudover viser analysen, at der var stordriftsfordele i slagtesvineproduktionen. Gruppen af store slagtesvineproducenter med over 8.000 producerede slagtesvin havde et højere dækningsbidrag på 17 kr. mere pr. gris end gruppen af små slagtesvi-neproducenter med under 5.000 pro-ducerede slagtesvin. Samlet havde en stor producent som hjemmeblander et dækningsbidrag, som var 56 kr. højere pr. slagtesvin end en lille producent, der indkøber foder.

Det er foderomkostningerne pr. kg tilvækst, som har størst betydning. Disse var hhv. 44 og 30 øre mindre hos hjemmeblandere med mineraler og hjemmeblandere med tilskudsfoder end indkøbere af færdigfoder. Derudover var der også lavere foderomkostninger hos de store producenter. De store pro-ducenter havde foderomkostninger, der

var 21 øre lavere pr. kg tilvækst end de mindste, og foderomkostninger, der var 9 øre lavere pr. kg tilvækst end de mel-lemstore producenter.

Dødeligheden var lavere hos pro-ducenter med hjemmeblandet foder og hos store producenter med over 8.000 producerede slagtesvin om året. Producenter med vådfodringsanlæg havde en lavere daglig tilvækst end producenter med tørfoder. Derudover havde producenter med tilskudsfoder en lavere kødprocent.

Mavesundhed hos søer og slagtesvin En tværsnitsundersøgelse af mavesund-heden hos slagtesvin og slagtesøer viste, at 11 % af slagtesvinene havde mave-sår eller ar efter mavesår (maveindeks 8-10), mens 25 % af slagtesøerne havde mavesår eller ar efter mavesår (mave-indeks 8-10). Samlet set var der mave-forandringer (indeks 6-10) hos 30 % af slagtesvinene og 51 % af slagtesøerne. Fodertypen er den væsentligste kendte årsag til sår og ar i mavesækkens hvide del. Resultatet kan bruges til sam-menligningsgrundlag, når der er blevet udført en mave-USK-undersøgelse på slagtedyr fra en besætning. Diagnose af mavesår bør altid hvile på en USK-undersøgelse af minimum 20 maver ved slagtning.

Videncenter for Svineproduktion har i samarbejde med Danish Crown undersøgt mavesundheden hos 1.101 slagtesvin og 1.023 slagtesøer i 2011. I alt 80 svineproducenter fik resultatet af undersøgelsen af maver fra deres dyr og blev udspurgt om fodringsforhold. Mange besætningsejere blev meget overraskede over, at erfare niveauet af mavesår i besætningen. De troede ofte, at de havde gjort, hvad de skulle for at undgå mavesår. Det er kun de alvorlig-ste mavesår, der kan ses på dyrene, og som hos slagtesvin har vist at påvirke

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

24

produktiviteten. Der var 23 % af slag-tesvineproducenterne og 18 % af sohol-derne i undersøgelsen, der oplyste, at der var problemer med mavesår i deres besætning.

Mavesundheden kan deles op i føl-gende hovedgrupper: Ingen forandrin-ger (indeks 0); næste gruppe er forhor-ning af slimhinden i maven, hvor vævet i maven bliver lidt tykkere end normalt (indeks 1 til indeks 5). Derefter kom-mer gruppen med let sårdannelse eller små ar efter sår (indeks 6-7). De alvor-ligste forandringer findes i den sidste gruppe (indeks 8-10), hvor der er store sår, eller hvor spiserøret er forsnævret på grund af arvæv.

Tidligere undersøgelser af slagtesvin har vist, at hvis der er tydelige sår eller ar efter sår (indeks 8-10), så har grisen en reduceret tilvækst. Dette niveau er fundet hos 11 % af slagtesvinene i denne undersøgelse. Der var et flertal af sobesætninger, der havde hjem-meblandet foder (76 % af de i alt 29 sobesætninger). Der var ligeledes et flertal af slagtesvinebesætningerne, som fodrede med hjemmeblandet foder (63 % af de i alt 30 slagtesvinebesætninger). Mavesækkene blev tilfældigt udvalgt på slagteri uden forudgående kendskab til besætningerne.

For at klarlægge mavesundheden i en besætning anbefales det at få mavesække fra slagtedyr undersøgt. Det koster 43 kr. pr. mavesæk plus et mindre startgebyr. I sohold bør man ud over udsættersøer udvælge nogle polte, til USK-undersøgelse.

Jubilar holder afdelingen i form I VSP kan vores afdelingschef for Ernæring og reproduktion, Niels Kjeldsen, fejre 25-års jubilæum. At Niels Kjeldsen sørger for, at hans afde-ling leverer brugbare resultater til svi-neproducenterne kan man forvisse sig

om på nedstående liste over notater og meddelelser fra den sidste måneds tid. De kan alle læses på www.vsp.lf.dk

Indlægssedlen ændrer udseende. Nogle fodermidler ændrer navn, f.eks. ændres sojaskrå til sojaskråfoder. Også nye regler for angivelse af tilsætnings-stoffer.

Ny manual om hjemmeblanding kvalitetssikrer din foderproduktion. Kvalitetssikring af din foderproduktion er altafgørende for et stabilt, højt pro-duktionsniveau i stalden. Ny manual om hjemmeblanding beskriver kort og præcist, hvordan du kvalitetssikrer din foderproduktion fra råvare til færdig-foder.

Næringsstofindhold i IMCOSOY og EP 100. Fodermiddeldatabasen er opdateret med nye tabelværdier for sojaproteinkoncentratet Imcosoy og det fermenterede tilskudsfoder EP 100. Notat nr. 1323

Næringsindhold i korn fra høsten 2013 - foreløbige resultater. De fore-løbige resultater viser højere råprote-inkoncentration og højere fosforkon-centration i vinterbyg sammenlignet med sidste år. Notatet ajourføres hver torsdag.

Fodermiddeltabellen er ajourført med nye tabelværdier og navne på vig-tige fodermidler. Fodermiddeltabellen er blevet ajourført i et samarbejde mellem VSP og DAKOFO. Vigtige proteinfodermidler har skiftet navn: F.eks. kaldes ”sojaskrå” fremover for ”sojaskråfoder”. Notat nr. 1322

Mavesundhed hos slagtesvin og slagtesøer. En undersøgelse af mave-sundheden hos slagtesvin viste, at 11 % havde mavesår eller ar (indeks 8-10). Tilsvarende havde 25 % af de undersøgte slagtesøer maveindeks 8-10. Diagnose af mavesår bør altid hvile på en USK-undersøgelse af maver. Meddelelse nr. 975

Fin formaling af korn i vådfoder forbedrer produktiviteten. Korn i vådfoder til slagtesvin skal ligesom i tørfoder formales fint for at opnå det bedste økonomiske resultat. Meddelelse nr. 981

Ingen økonomisk gevinst ved fasefodring med slutblanding. Produktiviteten hos sogrise blev for-bedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det økonomiske resultat ikke forbedret. Hos galtgrise var pro-duktiviteten uændret, og det økono-miske resultat faldt pga. foderprisen. Meddelelse nr. 980

Rensning af korn. Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gen-nemsnit 61 pct. af urenhederne fra ved middel hastighed og i gennemsnit 48 pct. af urenhederne fra ved høj hastig-hed. Erfaring nr. 1317

Mineralske foderblandinger over-holdt i 2013 indholdsgarantierne. Kontrol af 64 mineralske foderblandin-ger fra 4 firmaer viste, at der var god overensstemmelse mellem det deklare-rede og analyserede indhold af calcium, fosfor, fytase, lysin og methionin. Meddelelse nr. 976

Miljøeffekt af fasefodring til søer. Anvendelse af fasefodring til søer redu-cerer både foderpris, ammoniakfor-dampning og fosforoverskud og effek-ten er størst ved 3-fasefodring. Notat nr. 1319

Store variationer i søers vægttab og daglig kuldtilvækst. En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besæt-ninger viste store variationer i søernes vægttab og i gennemsnitlig kuldtilvækst pr. diegivningsdag. Der er udarbejdet nye referenceværdier til vurdering af søernes produktivitet i diegivningspe-rioden. Erfaring nr. 1316. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

25

Det korte svar på spørgsmålet er ja. Som det fremgår af stati-stik fra EU-Kommissionen fik danske landmænd i 2009 flere sanktioner for overtrædelse af de fælles EU-regler end itali-enske, spanske og græske landmænd tilsammen. Vi har flere gange forsøgt at få kommissionen til at sende mere opdaterede tal, men indtil videre uden resultat. Også den nu forhenvæ-rende fødevareminister Mette Gjerskov har forgæves forsøgt at skaffe et samlet overblik over antallet af støttenedsættelser i alle EU- lande, men projektet måtte opgives, fordi ikke alle lande ønskede at medvirke.

Til gengæld kunne NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen i juli offentliggøre resultatet af en analyse, de selv har bestilt ved rådgivningsvirksomheden PA Consulting Group. Analysen skulle afsløre, om den danske KO-praksis på dyrevelfærdsområdet adskilte sig fra praksis i hhv. Sverige, Holland og Slesvig-Holsten, der i parentes bemærket, ifølge statistikken fra EU-Kommissionen, er blandt de lande som i forvejen er allermest restriktive på KO-området målt på antal-let af støttenedsættelser.

Finmasket kontrolAnalysen viser blandt andet, at Danmark som det eneste land i undersøgelsen indberetter KO-overtrædelser baseret på eks-port- og slagterikontrol. Derudover indberetter vi i Danmark KO-overtrædelser på baggrund af Fødevarestyrelsens 5-pro-cents velfærdskontrol, kontrol udført af Fødevarestyrelsens

rejsehold, kontrol udført i forbindelse med politianmeldelser på dyrevelfærdsområdet, kontrol i forbindelse med opfølg-ningsbesøg samt NaturErhvervstyrelsens øremærkekontrol. I modsætning til det udføres der i Slesvig-Holsten ikke systema-tisk dyrevelfærdskontrol ud over den obligatoriske 1-procents kontrol (som i praksis er 1,7 procent), og derfor udsættes en betydeligt mindre andel af besætningsejerne i Slesvig-Holsten for støttenedsættelser. Det er i den forbindelse interessant at bemærke, at EU-Kommissionen løbende gennemfører revision af medlemslandenes implementering, og at alle lande i under-søgelsen har fået godkendt deres praksis.

Stive systemerEn anden markant forskel mellem landenes KO-praksis er, hvor deltaljeret reglerne er formuleret. Det danske bedømmel-sessystem er, ifølge analysen, kendetegnet ved, at ”hvert krav har specifikke vurderingskriterier, der eksplicit inddrager den faglige viden, der eksisterer om det enkelte krav i bedømmelsen af overtrædelsen. Det betyder, at det danske bedømmelsessy-stem for en række krav har meget specifikke retningslinjer for bedømmelsen, som medfører dels en snæver grænse for fortolk-ning og inddragelse af for eksempel helhedsvurderinger og dels klare retningslinjer for både kontrollør og besætningsejer.”

Som eksempel nævner analysen, at der kun i Holland og Danmark er udarbejdet retningslinjer for, hvilke beskæftigel-sesmaterialer og hvor mange beskæftigelsesmaterialer, der vur-

Er danske svineproducenter hårdere ramt af krydsoverensstemmelse end andre svineproducenter i EU?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

26

dere påvirket af niveauet og omfanget af støttenedsættelser end besætningsejere i de tre andre lande.

Måske skyldes det, at rådgivningsfirmaet har koncentreret sig mere om, hvordan landene takserede en overtrædelse af reg-lerne, end om, hvorvidt der overhovedet var tale om en over-trædelse? Som eksemplet med krav til beskæftigelsesmateriale viser, er der stor forskel på, hvornår de enkelte lande vurderer, at reglerne er overtrådt.

At andelen af besætningsejere som får reduceret deres land-brugsstøtte er endnu større i Sverige, end den er i Danmark, fører tilsyneladende til konklusionen om, at danske husdyr-producenter ikke er hårdere ramt end de tre sammenlignende lande. Man konstaterer dog, at andelen af besætningsejerne, der modtager støttenedsættelser, varierer betydeligt på tværs af de fire medlemsstater og at danske landmænd har indtaget en klar andenplads. Set i lyset af, at både tyske og hollandske hus-dyrproducenter i forvejen får mange flere KO-sanktioner end gennemsnitsproducenten i EU, er der vist ingen tvivl om, at danske svineproducenter er hårdere ramt af krydsoverensstem-melse end andre svineproducenter i Europa. ■

deres som tilstrækkelige. Det betyder, at både besætningsejerne og kontrollørerne har en konkret definition af, hvad kravene til beskæftigelsesmaterialer indebærer, men det medfører også, at det bliver meget nemmere at påvise en mangel på tilstrækkelig beskæftigelsesmateriale, hvilket sandsynligvis fører til en stren-gere bedømmelsespraksis.

Netop vedrørende krav til beskæftigelsesmateriale har Danmark en række særregler, som medfører, at de færreste udenlandske løsninger til opfyldelse af krav om beskæftigelses-materiale ville kunne godkendes i Danmark. Altså ser det ud til, at danske svineproducenter, i hvert fald på dette punkt, er udsat for både strengere regler og strengere bedømmelsesprak-sis.

DukselandeDet er overraskende, at PA Consulting Group konkluderer, at den overordnede vurdering er, at den danske bedømmelse af KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdet ikke er hverken strengere eller lempeligere end i de sammenlignede medlems-stater, og at de danske besætningsejere ikke er væsentligt hår-

0

200

400

600

800

1000

1200

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

Tusi

nde

Antal landbrug All sanctions■ Antal landbrug ■ Antal sanktioner for overtrædelse af EU's dyrevelfærdsregler

2009

Mange af de udenlandske løsninger til opfyldelse af krav om beskæftigelsesmateriale ville ikke kunne godkendes i Danmark.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2013

27

Afs

ende

r: D

ansk

e Sv

inep

rodu

cent

er ·

Kar

etm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

rici

a · B

lad

nr. 4

6108

WWW.NUTRIFAIR.DK

Vestre Ringvej 101 • 7000 Fredericia • Tel.: 7592 2566 • Fax: 7593 2149 • [email protected] • www.messec.dk

VELKOMMEN PÅ NUTRIFAIR 22. - 23. JANUAR 2014

Til januar næste år byder vi igen Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, og alle andre med tilknytning til den animalske landbrugsproduktion, velkommen på NutriFair.

Documents

Svineproducenten september 2013