Svineproducenten november 2014

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

NOVEMBER 2014 NR. 4 40. ÅRGANG

Svineproducenten

Hollandsk medicinforbrug

- læs mere side 8

Svineproducenten40. årgang 2014

UdgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 [email protected]

RedaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornKarsten Ambrosen

UdgivelseSvineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.795,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 1.095,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,-

Reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sek-retariat.

Layoutwww.musogco.dk

Trykwww.johansen-grafisk.dk

Distribueret oplag1.300 stk.

FormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 [email protected]

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 165900 RudkøbingMobil 2178 [email protected]

BestyrelsesmedlemmerNiels Chr. BorupUlstedvej 57, Rørholt9330 DronninglundMobil 4051 [email protected]

Anders AndersenKlovbygade 48, Ubby4490 Jerslev Sj.Mobil 4061 [email protected]

Mikael B. KristensenHarringhedevej 6, Harring7752 SnedstedMobil 2145 [email protected]

Simon HøjNdr. Hindsigvej 24, Kvong6800 VardeMobil 3028 [email protected]

Claus JørgensenGårdebymarkvej 66360 TinglevMobil 2320 [email protected]

SEKRETARIATETSekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00Tlf. 7025 8070Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørTlf. 7620 7959 · Mobil 2222 [email protected]

Jette HarnbjergSekretæ[email protected]

Søren SchovsboJournalistTlf. 7620 7953 · Mobil 2843 [email protected]

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf. 7620 7961 · Mobil 2222 [email protected]

Karsten AmbrosenSpecialkonsulentTlf. 7620 7955 · Mobil 2392 [email protected]

BESTYRELSE

”TRÆK & SLIP” for alt besværet!

Fås nu i 2 systemer

Leveres som færdigløsningerMØD OS PÅ AGROMEK

STAND J 7190

2 SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014

Det er et ikke helt naturligt karriere-valg for en socialdemokratisk justits-minister at blive direktør i Landbrug & Fødevarer, men med denne regerings fremtidsudsigter var der nok ikke en eneste minister, som ville have takket

nej til tilbuddet. Udtryk som brændende platform og synkende skude er knapt nok dækkende. Det var fint, at man valgte at spørge Karen og ikke Helle eller Dan. Karen var som fødevareminister med til at stive humøret af i en tid, hvor fremtiden var lidt sortere end den havde været, og det er det, hun nu bliver belønnet for. I medierne spekuleres der i, at ”det er et smart træk”, at man har ansat hende på trods af, at hun er ung, kvinde og socialdemokrat. Det ville i den grad være tåbeligt og kortsigtet spin. Hun er forhåbentligt ansat, fordi hun er en erfaren poli-tiker, som besidder de kvalifikationer, der skal til for at give organisatio-nen den gennemslagskraft, som dens størrelse berettiger til.

Karen kan passende starte med at gøre sig fortjent til sin løn ved at

afmontere de helt håbløse tiltag i forbindelse med vandplanerne. Som det kan læses andetsteds i bladet, vil konsekvenserne af at blive placeret i et sårbart område være katastrofale, så at få afmonteret den bombe under vores erhverv er en af topprioriteterne, og det må alt andet lige være nemmere at afmontere en bombe, man selv har været med til at placere. Hvis det lykkes er fremtiden knap så sort, som den har været.

Hvad laver Dan for tiden?Dan har travlt med vigtige ting. Forbud mod dyresex og en madkanon. Nu mangler han bare at blande sig i folks sengetider, så har han været omkring hele fundamentet i Marlows behovspyramide. En kåring af den danske nationalret. Seks ud af de otte kandidater, titlen er baseret på, er svinekød, men skandalen lurer, for frikadeller er ikke på listen, men mon ikke frikadeller bliver reddet på målstregen af en vågen ord-fører fra DF. Det er godt, at man i regeringen har Sass og Bjarne til at styre finanserne, mens Dan fordummer masserne med ligegyldig sig-nalpolitik. ●

Velkommen til Karen Hækkerup- Nyudnævnt domptør for landbrugets hanelefanter

4 Når man sidder i lort til halsen, skal man ikke bøje nakken

6 Effekten af Vækstplan for Fødevarer er overvurderet

8 Historien om det hollandske antibiotikaforbrug

14 Hvor kraftigt bliver opsvinget?

16 Initiative Tierwohl

18 Voksende sojaimport skyldes danske særregler

19 Dagsorden for generalforsamling

20 Den nye kvælstofregulering vil betyde færre svin og fordrivelse af bønder fra deres ejendomme

24 Nyt fra VSP

26 Mest læste på Grynt.com

27 Spørgekassen

Af Henrik Mortensen

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014 3

Strømmen af dårlige nyheder om dansk svi-neproduktion har åben-bart ingen ende. Hele sommeren/efteråret, har svineproduktionen fyldt mere end normalt i de danske medier.

MRSA er den altoverskyggende overskrift. Vi er ble-vet udråbt til spedalske storforbrugere af antibiotika. Debatten er kørt fuldstøndigt af sporet godt hjulpet på vej af Kolmos og andre landbrugshadere. Jeg kunne ønske mig en mere saglig debat, hvor fakta vejede tungere end følelser. Det er næsten umuligt at få debat-ten ned på det niveau, hvor den hører til. Ministre og såkaldte eksperter (og nu også VSP) overbyder hinan-den med løsningsforslag. De danske forbrugere, der kun læser overskrifter, kan da kun tænke, at vi er fuld-stændig ligeglade med både dyr og vores sundhed.

Virkeligheden er en helt anden. Vi kan være stolte af både dyrevelfærd og ikke mindst antibiotikafor-brug. Andre lande fremhæver Danmark, når de taler om lavt forbrug. Hollænderne er på det seneste blevet fremhævet som et godt eksempel, da de har nedbragt deres forbrug med hele 70 %. Det er rigtigt godt gået. Problemet er bare, at de først nu er tæt på vores niveau. Da det Gult Kort blev indført, fik vi også et stort fald. Efterfølgende kom en lille stigning. Det kommer der sandsynligvis også i Holland.

Sig det, som det erNoteringsprognosen for de næste par år er helt i kæl-deren. Jeg forstår slet ikke formålet med prognoser

to år frem i tiden. Alle ved vel efterhånden, at det er svært at se ind i fremtiden. Et år har da vist sig at være rigeligt. Når de så regner helt ned til bundlinjen, er det da helt godnat. Jeg forstår overhovedet ikke ideen med prognoser, der går så langt frem og da slet ikke, at de kommer fra vores egen organisation. Det bliver ikke ligefrem nemmere at gå i banken med et projekt, når fremtiden er sortere end den har været.

De fleste er enige om, at det er en kæmpe succes, når danske svineavlere eksporterer avlsdyr i tusindvis. Piben får en helt anden lyd, når det er smågrise. Måske tiden er inde til at anerkende, at smågrisene også er en succes. Kvaliteten af de danske smågrise er høj, og den er efterspurgt i hele Europa. Det skal vi være stolte af. Andre virksomheder med en så stor fremgang i eksporten ville høste stor anderkendelse. Sådan er det bare ikke med smågrise. Det eneste vi hører om er eksport af arbejdspladser. Jeg kunne selvfølgelig også ønske, at de blev fedet op i Danmark. Men med de rammevilkår, der for tiden, er det en umulighed. Så i stedet for at lægge forhindringer for eksporten ville det klæde ALLE at anerkende succesen.

Den gode historieListen af dårlig omtale er lang og måske endda længere end nogensinde før. Men jeg ser ingen grund til at bøje nakken. Listen med de gode er mindst lige så lang. Den er desværre bare ikke så offentligt kendt. Det betyder ikke, at den ikke eksisterer. Jeg bruger enhver lejlig-hed til at fortælle om alle de gode ting, og jeg kan kun opfordre til, at alle landmænd gør det samme. ●

Når man sidder i lort til halsen, skal man ikke bøje nakken

Af Mikael Bangsgaard

Kristensen


Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

Bredgade 36 · 6900 Skjern · T: +45 97 36 14 46 · E: [email protected] · www.agrojobdk.com

Udenlandske medarbejdere

- rekrutteret med omhu…• 3 mdr. rekrutteringsgaranti

• Individuelle vikarløsninger

• Faste medarbejdere

• Leder rekruttering

ALLE kandidater har gennemgået Agrojob Danmarks rekrutteringsprogram – herunder personlig interview, engelsk sprogtest og indføring i danske forhold.

SPF-DanmarkDrejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00

Fremtidens smågriseproducenter vil indkøbe sopolte Flere levendefødte • Mere ensartede grise • Specialisering • Kvalitet

Mød os på Agromek

stand L 9330

Orla Hav

- Når der er tale om en ekstra belastning, så skal man selvfølgelig også have styr på, om omgivelserne kan tåle den ekstra belastning. Og hvis der ikke er noget elastik til det, så kan jeg jo godt forstå, at man fra myndighedernes side kræver en vurdering af, om det kan lade sig gøre.

Orla Hav har dog ikke været opmærksom på, at det kræver en fuld miljøgodkendelse at udnytte genbe-regningen af dyreenhederne, og han vil derfor nu forelægge problematikken for fødevareministeren.

Erling Bonnesen

- Min opfordring er kort og godt, at regeringen bør

fjerne det bøvl og bureaukrati, den selv har indført i

forhold til den her ordning. Det burde jo, som det har

været hidtil, være en ganske enkel lille naturlig ting,

at man blot opdaterer beregningerne, så man får

mulighed for at producere de flere grise.

- Det er vores ønske at adskille mark og stald

og regulere på output, så reguleringen af en svine-

stald kommer til at ligne industrireglerne, sådan at

man kigger på, hvad der kommer ud og ikke på hvor

meget der produceres.

Mange steder i debatten om krisen i dansk slagtesvineproduktion støder man på argu-mentet om, at den opdaterede omregnings-faktor for dyreenheder, som er en del af Vækstplan for Fødevarer, giver mulighed for produktion af op til 1,5 millioner ekstra slag-tesvin årligt.

Hensigten er god, men i praksis er der lang vej igen, før de 1,5 mio. ekstra slagtesvin bli-ver en realitet.

Ifølge oplysninger fra VSP vil det, som ordningen er skitseret nu, kræve en fuld mil-jøgodkendelse for at udnytte de genberegnede

dyreenheder til at få flere slagtesvin i produk-tionen. Ud over en lang sagsbehandlingstid kan en ny miljøgodkendelse medføre en omkostning på op mod 100.000 kroner eller mere for at få lov til at producere 200-300 flere grise i en eksisterende stald. Ydermere vil en ny miljøgodkendelse medføre en BAT-miljøomkostning på op til 8 kroner pr. slag-tesvin.

Situationen står i skærende kontrast til forrige gang, omregningsfaktoren for dyre-enheder blev genberegnet. Dengang blev det muligt for en slagtesvineproducent at udvide

produktionen svarende til daværende fald i kvælstof på 10 % pr. dyreenhed gennem en smidig anmeldelse.

Det ville være helt genialt, hvis noget lignende også kunne lade sig gøre denne gang, og det ville helt sikkert øge chancerne for, at den opdaterede omregningsfaktor rent faktisk kunne øge antallet af slag-tesvin. Svineproducenten har derfor bedt fødevareordførerne fra hhv. Venstre og Socialdemokraterne om at forholde sig til pro-blematikken. Læs her, hvad de sagde:

Effekten af Vækstplan for Fødevarer er overvurderetAf Søren Schovsbo


Spar op til 50%

på dit strømforbrug

Tilbagebetalingstid:

Kun 18 måneder

Diskussionen om udvikling af resistente bakterier i husdyrproduktionen har raset i Holland i mange år, inden den nåede til Danmark. Som en konsekvens af diskussionen iværksatte hollandske landmænd og dyrlæger i samarbejde med myndighederne en målret-tet indsats for at reducere antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen. Målene var ambitiøse. Fra 2009 til 2011 skulle forbruget reduceres med 20 %, og allerede i 2013 skulle forbruget være halveret. Trods de ambitiøse mål var antibiotikaforbruget allerede i 2012 halveret, og branchen jagter nu et senere vedtaget krav fra myndighederne om en samlet reduktion på 70 % af antibiotikaforbruget i 2015, målt i forhold til forbruget i 2009. Hvis også det mål nås, risikerer danske landmænd at se sig overhalet af hollandske landmænd i bestræ-belserne på at bruge mindst antibiotika i hus-dyrproduktionen.

Her er beretningen om en turbolent tid for de hollandske svineproducenter, fortalt

af den tidligere formand for den holland-ske svineproducentforening (NVV), Wyno Zwanenburg, som var formand for foreningen fra 2003 til 2013.

Folk blev syge og døde- Der var et hårdt politisk pres fra det omgi-vende samfund, og svineproducenterne var bange for, at regeringen ville tvinge dem til at reducere forbruget af antibiotika på en drastisk og i producenternes øjne uansvarlig måde. Derfor besluttede de hollandske land-brugsorganisationer sig for selv at iværksætte en plan. Arbejdet kom til at foregå i regi af the Dutch Meat Board, og det betød, at alle hollandske svineproducenter var nødt til at overholde indholdet i planen.

Sådan indleder Wyno Zwanenburg histo-rien om, hvordan husdyrproducenterne i Holland i løbet af ganske få år rykkede fra at være storforbrugere af antibiotika i husdyr-produktionen til sammen med lande som bl.a. Danmark at kæmpe om pladsen blandt de lande i verden, som er bedst til at begrænse forbruget af medicin.

Startskuddet til indsatsen var et stort udbrud af Q-feber ved geder i slutningen af 00’erne i Holland, og da Q-feber er en zoono-se, blev også mange mennesker syge.

- Netop denne type af besætninger var eks-panderet kraftigt i Holland, fordi der i mod-sætning til kvæg ikke var indført begrænsnin-ger i form af kvoter. Så der var nogle meget store gedebesætninger i Holland, og det førte

til et stort pres fra det omgivende samfund, fordi Q-feber også påvirkede sundheden for mennesker. Folk blev rent faktisk syge og døde af den her sygdom, siger Wyno Zwanenburg.

Kritikken haglede ned over husdyrpro-ducenternes antibiotikaforbrug, som på det tidspunkt var langt større end dobbelt så stort som forbruget i Danmark, og selvom der ikke var noget direkte link mellem antibiotikafor-bruget i landbruget, Q-feber, svinezoonoser og den offentlige sundhed, så var det nytteløst at modargumentere. Alle disse elementer blev blandet sammen i den offentlige diskussion.

- Folks opfattelse var, at store husdyrbe-sætninger var en trussel for den offentlige sundhed. Man mente, at når der blev brugt antibiotika til disse dyr, ville folk blive syge, fordi der ville opstå resistens som for eksem-pel MRSA. Virkeligheden er mere komplice-ret, men i den offentlige debat var det sådan, sagen blev opfattet. På det tidspunkt var jeg selv formand for NVV (de hollandske svi-neproducenter, red.), og vi havde ikke andet valg end at fortsætte. Der var også svinepro-

Historien om det hollandske antibiotikaforbrug- Debatten rasede, vi så det komme, og vi måtte prøve at få det bedste ud af situationen. Målet var fortsat at have indflydelse på tingene i samarbejde med myndighederne. Ved at samarbejde kunne vi påvirke systemet, så det blev praktisk anvendeligt og i højere grad byggede på hjælp og vejledning til landmændene i stedet for afstraffelse, siger Wyno Zwanenbrug. Han er tidligere formand for de hollandske svineproducenter og fortæller her om den hollandske debat om resistente bakterier og de mange initiativer, som fulgte i kølvandet på den ophedede debat.

Af Søren Schovsbo

Folk var vant til at bruge antibiotika på en måde,

som grundlæggende byggede på, at sådan plejede

man at gøre.

Wyno Zwanenburg


blander stadig pattegrise i dag, men vi blan-der dem så lidt som muligt. Når en so får for eksempel 16 pattegrise, så tager vi tre-fire fra og efterlader hende med 12-13 pattegrise. På den måde kan vi nøjes med et meget lille antal ammesøer, og i stedet for at blande alle de nyfødte pattegrise, kan vi nøjes med kun at blande en lille del af dem, siger Wyno Zwanenburg.

FoderoptimeringOgså foderstofvirksomhederne var involveret i processen, og her var udfordringen ikke kun mindre antibiotika, men også zink, kobber og forskellige andre mineraler, som skulle begrænses mere og mere.

Det hollandske fodermarked er præget af nogle meget store foderstofvirksomheder, som opererer i hele verden, og som har specialise-ret sig i forskellige slags premix.

- Virksomheder som Provimi og Nutreco er verdensledende på markedet for premix, og de har brugt mange kræfter på at undersøge alternative foderingredienser, som kunne have en positiv indvirkning på grisenes sund-

med at undersøge mulighederne for at redu-cere antibiotikaforbruget og spørge sig selv, hvorfor man brugte antibiotika?

- Vi fandt ud af, at en del af vores mana-gement skulle ændres, og vi blev opmærksom på nogle dårlige vaner, siger den tidligere for-mand og fortsætter:

- Folk var vant til at bruge antibiotika på en måde, som grundlæggende byggede på, at sådan plejede man at gøre. Nu begyndte folk at eksperimentere ude på bedrifterne, for eksempel i forbindelse med fravænning. Her plejede mange at bruge antibiotika den første uge efter fravænning, men nu droppede de det og oplevede, at det stadig gik godt. Det viste sig, at de brugte antibiotika som en slags forsikring.

Et andet eksempel var i soholdet. For fem år siden var det helt almindeligt, at når et større antal søer havde faret, så blandede man pattegrisene i forbindelse med kuldudjævning. De største pattegrise blev samlet ved en so, de mindre pattegrise ved en anden so, og på den måde fik du blandet næsten alle pattegrisene.

- Sådan gør vi ikke længere i Holland. Vi

ducenter, som selv havde oplevet problemer med resistens, som for eksempel MRSA, i den nærmeste familie, og det gav dem et ekstra incitament til at gøre noget. Hvis ikke for omgivelserne, så for deres egen skyld. I sidste ende kunne det her påvirke både mig og min familie. Det gav indsatsen et kæmpe boost, og alle tænkte i samme retning. Der var ikke nogen egentlig opposition, siger Wyno Zwanenburg.

Bedre management Der var stort fokus på at ændre på tingene, og på samme tid startede flere forskellige pro-grammer op. Hver enkelt bedrift måtte i gang

Folks opfattelse var, at store husdyrbesætninger

var en trussel for den offentlige sundhed.


over halvdelen af deres antibiotikaforbrug bort og hævede samtidig produktionsresulta-terne. Naturligvis vakte det opsigt, men ikke kun i positiv retning, fordi nogle politikere nu mener, at når det gik så nemt, så kan man godt tilføje lidt flere krav til svineprodukti-onen. Her bliver den tidligere formand mere forsigtig med sine udmeldinger.

- Det der sker nu er, at mange vil have os til at reducere antibiotikaforbruget endnu mere, men som alle ved, er det meget svært at redu-cere forbruget endnu mere, når du allerede er på et meget lavt niveau. Vi har opnået rigtigt meget, men det kom ikke af sig selv, siger Wyno Zwanenburg og understreger, at det har været hårdt arbejde.

Branchen står lige nu over for et krav om 70 procent reduktion af antibiotikaforbruget i 2015 målt i forhold til forbruget i 2009, og det vurderer den tidligere formand er et realistisk mål.

- Man skal være forsigtig med sine udmel-dinger, men jeg tror, det er muligt. Alle bedrif-ter registrerer i dag deres forbrug, og det, vi ser, er, at det store flertal af bedrifter har et meget lavt antibiotikaforbrug. Og forbruget forbliver meget lavt. De producenter som trækker gennemsnittet op udgør kun et lille antal bedrifter med meget specifikke og indi-viduelle problemer, siger Wyno Zwanenburg og beskriver det hollandske advarselssystem for producenter, som minder meget om den danske Gult Kort-ordning.

- Noget andet, som også virker godt, er vores benchmarking-system for dyrlæger. Det, vi oplevede var, at det ikke kun var en lille gruppe landmænd, som havde et højere for-brug end gennemsnittet, men at de også var tilknyttet nogle bestemte dyrlæger eller dyrlæ-

muligheder har de hollandske svineproducen-ter ikke haft, og derfor er strukturudviklingen gået langsommere i Holland.

Først da nye dyrevelfærdskrav og miljøreg-ler kom til i løbet af de seneste fem år er der for alvor sket noget på det område. Eksisterende stalde måtte moderniseres eller simpelthen rives ned og erstattes af nye stalde.

- Det har medført, at det gennemsnitlige antal grise pr. bedrift er vokset meget hurtigt i Holland, og producenterne er blevet mere specialiserede. Mange af de bedrifter som er i drift i Holland i dag har nye stalde og nyt udstyr. Kombineret med ny viden om manage-ment kan det alt sammen bruges til at reducere behovet for antibiotika. Det, der skete var, at nogle svineproducenter gik fra 250 søer til 800-1000 søer i nye stalde med et mål om at producere med så lidt antibiotika som muligt, - godt hjulpet på vej af den nyeste viden om teknologi og management. Så en masse gamle stalde blev revet ned og taget ud af produktion, og de som forblev i produktion blev større og mere moderne, siger Wyno Zwanenburg.

Hvordan påvirkede det produktionsresul-taterne?

- Produktionsresultaterne steg. Foder-forbrug pr. kg tilvækst faldt, og vi havde den samme fremgang som i Danmark målt på grise pr. årsso. Så produktionen steg, men det havde også meget at gøre med konkurrencesituatio-nen. Hvis du ville blive i branchen, var du nødt til at være bedre end gennemsnittet, siger han.

Muligt at reducere 70 procentDe hollandske svineproducenter skar altså

hed specielt i forbindelse med fravænning. For eksempel blev der eksperimenteret med til-sætning af urter og syre, og den måde foderet blev fremstillet på, siger Wyno Zwanenburg og fortsætter:

- Så på alle områder omkring management og fodring, oplevede vi forbedringer. Alle arbejdede i samme retning, og der var ingen opposition, - ingen som var imod. Faktisk var Danmark først med reduktion af antibiotika-forbruget, men som et eksportorienteret land, så vi, at det på den lange bane ville være en fordel, hvis vi om muligt kunne komme til at producere helt uden antibiotika, - eller i hvert fald med så lille et forbrug som muligt. Som eksportorienteret land er du meget sårbar over for markedet, og derfor skal du altid prøve at være et skridt foran, lyder rådet fra den tidligere formand.

Han er dog udmærket klar over, at udfor-dringen i relation til markedet og nye produk-ter er, at det kan være endog meget svært at få forbrugerne til at betale ekstra, for eksempel fordi man kun har brugt lidt eller måske slet ingen antibiotika i produktionen.

ModerniseringsbølgeNoget andet man skal have in mente, når man sammenligner dansk svineproduktion med hollandsk svineproduktion er, at strukturud-viklingen gik hurtigst i Danmark. I Danmark er det almindeligt at have relativt store land-brugsarealer tilknyttet produktionen, og da jordpriserne i Danmark steg, var der mange landmænd, som brugte friværdierne til at udvide og modernisere deres bedrifter. De

20

Trendanalyse landelijke verkoopcijfers De verkoopcijfers zijn verkregen van de organisatie van Fabrikanten en Importeurs Diergeneesmiddelen Nederland (FIDIN) en worden in kg actieve stof gerapporteerd, ingedeeld per hoofd farmacotherapeutische groep.

De verkoop van antibiotica voor veterinair gebruik is in 2013 wederom afgenomen tot 209240 kg. Het tempo waarin de verkoop afneemt vlakt af. Ten opzicht van 2012 is in 2013 sprake van een daling van 15,9%. Tussen 2011 en 2012 was de daling nog groter dan 25%. Ten opzicht van het door de overheid gehanteerde referentiejaar 2009 is de verkoop met 57,7% gedaald.

Figuur 1. Verloop van de verkoopcijfers van antimicrobiële diergeneesmiddelen, uitgedrukt in aantal kilogrammen actieve stoffen (x 1000) van 1999 tot 2014 (bron FIDIN) naar hoofdcategorie in 2013.

Het gebruik in landbouwhuisdieren van voor de volksgezondheid van kritisch belang zijnde antibiotica is verder afgenomen. Belangrijkste veranderingen tussen 2012 en 2013 in de kg actieve stof verkoop: een zeer sterke afname van alle derde keuze antibiotica: 3e en 4e generatie cefalosporines met 76% en fluorochinolonen met 50%. Van de antibiotica die daarnaast zijn benoemd als van kritisch belang voor de volksgezondheid en uit te faseren diergeneesmiddelen (Gezondsraad rapport 2011) zijn vooral opvallend de aminoglycosiden minder verkocht (40% minder). Het gebruik hiervan is voor 50% herleidbaar naar de gemonitorde sectoren en naar schatting voor 25% voor gezelschapsdieren en paarden. De overige 25% wordt vermoedelijk gebruikt in de niet gemonitorde sectoren. Voor colistine geldt dat dit 35% minder

0

100

200

300

400

500

600

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

actie

ve st

offe

n (1

000

kg)

overig

trimethoprim/sulfonamiden

(fluoro)chinolonen

aminoglycosiden

macroliden/lincosamiden

tetracyclines

betalactam antibiotica

Udvikling i antibiotikaforbruget i Holland

Når du debatterer antibiotikaresistens i

offentligheden, bliver du nødt til at kunne

argumentere for, at du forsat kan anvende antibiotika i husdyr-

produktionen, uden at det er en trussel mod

befolkningens sundhed.


- Myndighedernes håndtering er meget bureaukratisk, og situationen er lige nu, at vi prøver at lære af vores erfaringer. Særligt dyrlægerne står i en vanskelig diskussion, fordi de i nogle tilfælde er blevet beskyldt for at være for hurtige til at udskrive medicin eller for at udskrive en forkert type antibio-tika. Men tingene er jo ikke enten sorte eller hvide. Lovgivning er lovgivning, men alle ved, at når man arbejder med husdyr er tingene dynamiske. Nogle gange står dyrlægerne i et dilemma, fordi de ved, hvad der ville hjælpe, men ikke må udskrive medicinen endnu. De bliver nødt til at vente til nogle af dyrene bliver syge eller dør, før de kan udskrive medi-cinen. Det er frustrerende, og derfor er dyrlæ-gerne også meget engagerede i den politiske diskussion. Dyrlægerne er også under pres fra svineproducenterne, som ser og genkender symptomer i besætningen og ved, hvordan tingene vil udvikles sig, hvis man ikke gør noget. Dyrlægen skal så sige: Jeg ved, hvad du mener, men jeg kan ikke udskrive medicinen endnu. Du bliver nødt til at vente til skaden er sket. Det kan få nogle producenter til at vælge

ka, så det blev vanskeligere for os at komme til at bruge de antibiotika, som blev brugt til mennesker. Derfor kan jeg kun anvende bestemte typer antibiotika, som jeg har fået udskrevet af min dyrlæge, og jeg må kun have antibiotika på bedriften svarende til to ugers forbrug, siger Wyno Zwanenbrug.

Ligesom i Danmark følger der med medi-cinflaskerne en meget detaljeret beskrivelse af, til hvilken kategori af dyr det må bruges, til hvilken lidelse og den nøjagtige dosis. For eksempel kun til fravænningsgrise, søer eller til slagtesvin. Flokmedicinering er stadig tilladt, når der opstår sygdom, men ligesom i Danmark er man nødt til at vente til den før-ste gris bliver syg.

- Så sender man materiale ind til diagnose, og først da kan man begynde behandlingen. Det er meget frustrerende, fordi du nogle gange kan se, at der vil opstår problemer i en gruppe dyr i morgen eller i overmorgen. Tidligere ville man bare have startet en behandling i gruppen, og ingen af dem ville være blevet syge, men det må man ikke mere, sige den tidligere formand og fortsætter:

Nu kan Ikadan tilbyde en hems til smågrise, der udnytter pladsen effektiv.Kan monteres på alle typer inventar, og giver plads til ca. 30% flere grise i stalden.

Hemsen etableres over den nederste 1/3 del af stien. Er desig-net i en stærk konstruktion, med focus på arbejdvenlighed, kvalitet og dyrevelfærd. Hemsen er opbygget i Ikadan mul-tiflex paneler og Ultraflex riste.

ikadan.dk

NYHED 2015 HEMS TIL SMÅGRISE

ER DER FOR LIDT PLADS I SMÅGRISESTALDEN ?

MØD OS PÅ AGROMEK

I HAL L STAND

9070

gepraksis. Så det havde ikke kun noget at gøre med landmandens tankegang, men også med deres dyrlægers tankegang, siger han.

Det system er først lige trådt i kraft, og det er endnu uklart, hvad der skal ske med de dyrlæger, som er lidt for hurtige med recept-blokken.

FavoritmedicinMeget lig Den Danske Dyrelægeforenings forslag til et differentieret Gult Kort har man i Holland inddelt de forskellige typer antibi-otika i kategorier, så nogle typer antibiotika - særligt de lidt ældre og i øvrigt også billigere typer antibiotika - er reserveret til husdyr, mens nyere og mere effektfulde typer antibio-tika er forbeholdt mennesker.

- Når du debatterer antibiotikaresistens i offentligheden, bliver du nødt til at kunne argumentere for, at du forsat kan anvende antibiotika i husdyrproduktionen, uden at det er en trussel mod befolkningens sundhed. Vores fremgangsmåde var at være meget til-bageholdende med at bruge antibiotika, men samtidig at kategorisere typerne af antibioti-


med ryggen mod muren, da det hele startede, og var på sin vis heldige at have mulighed for på meget kort tid at foretage meget store og opsigtsvækkende reduktioner i deres medi-cinforbrug. Målt på antibiotikaforbrug står dansk og hollandsk svineproduktion i dag meget lige, men i modsætning til danske læger og politikere rejser hollænderne i dag verden rundt og fortæller om deres succes. Det kunne vores læger og politikere lære noget af, til gen-gæld kan det også være, at vi kunne lære et fif eller to af de hollandske producenter. ●

her patienter og arbejder på sygehuset? Udgør de så ikke også en risiko? Det spurgte man sig selv om rundt omkring på sygehusene, og svaret var: Jo, de kunne også udgøre en risiko. Efterfølgende fandt man ud af, at i nogle områder af Holland kom over halvdelen af medarbejderne på sygehusene fra et land-brug og havde husdyr derhjemme. Det gav et meget stor praktisk problem, hvis man skulle forvalte reglerne til punkt og prikke, fordi de her medarbejdere teoretisk set også udgjorde en risiko. Til sidst ændrede man reglerne, simpelthen fordi man løb tør for medarbej-dere. Det var en underlig periode, fordi nogle af de patienter, som blev sat i karantæne, blev behandlet af sygeplejersker, som selv havde husdyr derhjemme, siger Wyno Zwanenburg.

Et fif eller to?Ligesom mange danske svineproducenter i dag frygter stigmatisering og føler sig mis-brugt i den offentlige debat, har de holland-ske utvivlsomt også været igennem en hård periode ikke mindst imagemæssigt. De stod

en anden dyrlæge, som er mere ivrig efter at udskrive medicin, men på et tidspunkt vil også den dyrlæge få problemer, hvis bench-markingen viser, at han/hun udskriver mere medicin end deres kolleger.

Hospitaler uden personaleDiskussionerne i Holland minder på mange områder om dem, vi har i Danmark. For nylig blev der fremsat lovforslag om, at svineprodu-center, som ville bygge en ny stald, forinden skulle bevise, at stalden ikke ville være en trussel mod omgivelsernes sundhed. Forslaget kom aldrig til afstemning, men det illustrerer meget godt den meget følelsesladede stem-ning, som fra tid til anden blusser op i både Holland og Danmark.

Også i Holland er der en stærk lobby imod store husdyrbrug, og dyrevelfærdsgrupper o.a. prøver at skabe en forestilling om, at store landbrugsbedrifter og store grupper af dyr er en trussel mod den offentlige sundhed. De ønsker at skabe en atmosfære af, at man ikke bør bo tæt de store landbrugsbedrifter på grund af sundhedsfaren, og det spiller også en rolle i diskussionen om antibiotikaforbruget.

I Danmark har vi lige nu en heftig MRSA-debat. Det samme havde man i Holland for ganske få år siden.

- Vi var heldige at få skabt et godt sam-arbejde med lægeverdenen. Via debatmøder fik vi skabt en god dialog mellem lægerne og dyrlægerne, som i begyndelsen havde svært ved at forstå hinanden. MRSA-diskussionen handler jo ikke kun om antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen, men også om antibi-otikaforbruget på hospitalerne, og MRSA-debatten i Holland er nu meget mere afba-lanceret, end den var tidligere. Da man for et par år siden ankom til et hospital i Holland, var der særlige skilte, som ledte landmænd og medarbejdere i husdyrproduktionen ind i sær-lige venteværelser, hvor man kom i karantæne og ikke blev behandlet før sidst på dagen. Den slags tiltag er væk i dag. Man indså, at det var en overreaktion, siger Wyno Zwanenburg og fortæller om, hvordan nogle sygehuse simpelt-hen var ved at løbe helt tør for medarbejdere, hvis alle råd og vejledninger skulle følges. Ligesom man i Danmark i dag mener, at alle med kontakt til husdyr skal screenes ved kon-takt til sundhedsvæsenet, var det også situati-onen i Holland for få år siden.

- Mange mente, at dem der arbejdede med levende dyr skulle isoleres, fordi de udgjorde en risiko, men hvis de udgjorde en risiko, hvad så med dem, der behandler de

Country Sales (tonnes) for food- PCU mg/PCU producing animals (1,000 tonnes)Austria 53.0 966 54.9Belgium 267.2 1,658 161.1Bulgaria 38.4 388 98.9Cyprus 45.0 113 396.5Czech Republic 53.7 673 79.8Denmark 107.0 2,424 44.1Estonia 7.3 131 56.0Finland 12.2 511 23.8France 761.5 7,419 102.6Germany 1,707.5 8,338 204.8Hungary 178.5 727 245.5Iceland 0.7 116 5.9Ireland 100.0 1,725 58.0Italy 1,534.3 4,500 341.0Latvia 6.7 162 41.1Lithuania 13.4 339 39.4Luxembourg 2.2 50 43.6Netherlands 245.7 3,279 74.9Norway 7.1 1,851 3.8Poland 516.4 3,908 132.2Portugal 156.5 996 157.1Slovakia 10.2 235 43.2Slovenia 6.8 183 37.0Spain 1,693.0 6,996 242.0Sweden 10.6 783 13.5United Kingdom 447.4 6,749 66.3

Det var en underlig periode, fordi nogle af de patienter, som blev sat i karantæne,

blev behandlet af sygeplejersker, som selv

havde husdyr derhjemme.

Oversigt over salget af antibiotika til dyr ifølge European Medicins Agency. Opgørelsen i PCU (population correction unit) gør det muligt at sammenligne antibiotikaforbruget mellem landene. Tallene er fra 2012 og antibiotikaforbruget i Danmark ligger ifølge opgørelsen stadig langt under det hollandske.


Nordeuropas største landbrugsmesse Se mere og køb billet på agromek.dk 2014

Nordeuropas største landbrugsmesse

AGROMEK25.-28. november 2014

Staldmekanisering

Nordeuropas største landbrugsmesse Læs mere på agromek.dk 2014

Køb billet nu

på agromek.dk og

deltag i konkurrencen

om 5x1 gavekort til

Jyske Bank BOXEN

(Værdi 1.500 kr.)

o

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.comMSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50

www.msd-animal-health.dk

neproducenter 60_25.indd 1 11/12/2012 3:01:33 PM

klima for vækstSvinefagdyrlæger & Agronomer

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEINwww.hamletprotein.dk

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Tlf. 86 24 40 00■ Uffe Baller

■ Gert Lund

Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk tlf. 54 84 32 11 www.kws.dk

tlf. 75 36 09 11 www.bigdutchman.dk

Nedturen på smågrisemarkedet kom uventet, men den var ikke usædvanlig. Vi har set ligne-de udslag, f.eks. i 2010 og 2011. Ligesom i dag var det dengang vanskeligt at komme af med smågrise. Der var stor usikkerhed blandt (især tyske) slagtesvineproducenter, og de tøvede med at fylde deres stalde igen. Ligesom i dag ringede nogle omsættere dengang til smågri-seproducenter og fortalte, at de ville opsige aftalen, medmindre smågriseproducenten gik ned med det aftalte tillæg.

Efter nogle hårde uger for smågrisepro-ducenterne lykkes det åbenbart nu at stoppe nedturen. Markedet var kommet i selvsving, og det var derfor umuligt at forudsige, hvor længe nedturen ville fortsætte. Men nu har vi set nogle uger med stabile smågrisepri-ser, og de første smågrisenoteringer, f.eks. i Sydtyskland, begynder allerede at stige. Når man betragter de historiske sæsonuds-ving, er det derfor meget sandsynligt, at vi har set bunden, og at opsvinget starter nu.

Spørgsmålet er bare, hvor kraftigt opsvinget bliver.

I denne sammenhæng skal man bely-se udviklingen på slagtesvinemarkedet: Startskuddet for nedturen på slagtesvinemar-kedet kom igen fra de store, tyske slagterier, som klager over en dårlig kødhandel siden januar måned. Som resultat er den tyske slag-tesvinenotering faldet til p.t. 1,40 euro pr. kg, hvor den åbenbart har nået bunden nu. Mens de fleste markedsinteressenter ingen forkla-

Hvor kraftigt bliver opsvinget? Af Markus Fiebelkorn

4 kv. 2014 1 kv. 2015 2 kv. 2015 3 kv. 2015 4 kv. 2015 GNS, 2015

Puljenotering* 315 400 405 330 340 369

Beregnet notering basis i kr. 341 319 330 351 319 330

Nord-West notering (omregn. 30 kg - i kr.) 320 395 387 343 335 365

Nord-West notering (original 25 kg - i Euro) 38,00 48,00 47,00 41,00 40,00 44,00

Status: uge 42, 2014. *SPF region 2/3 – ½ PRRS positiv, ½ PRRS negativ - i kr.

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · [email protected]

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044F: +45 9851 0470 · E: [email protected] · W: www.lvk.dk

T: 7575 2300 www.vissingagro.dk

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk [email protected]

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-DanmarkTlf 76 96 46 00

www.spf.dk Tlf. 33 68 30 00www.dlg.dk

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

www.agrojobdk.com

ring har på, hvorfor markedet er faldet så dra-stisk, findes der alligevel tre faktorer, som kan forklare, hvorfor den tyske slagtesvinepris er ca. 30 cent lavere end sidste år:

1. Det er helt sikkert, at det russiske import-stop for svinekød fra EU ikke har påvirket slagtesvinepriserne positivt. Imidlertid skal man stille spørgsmålet, om dette er en tilstrækkelig forklaring på en markant nedtur 7-8 måneder efter at importstop-pet trådte i kraft. Ifølge en af de mest vel-renommerede tyske markedsanalytikere forklarer det russiske importstop ca. 10 cent i prisforskellen.

2. En anden faktor, som der skal tages højde for, er de forholdsvist lave priser for foder-midler. Lave foderpriser betyder lavere produktionsomkostninger, som (i teorien) fører til et større udbud og lavere priser. Tilsvarende vil slagterierne betale mindre for deres råvarer, hvilket kan forklare yderligere 10 cent af prisforskellen.

3. Det nye dyrevelfærdskoncept ”Initiative Tierwohl” kan være den tredje faktor, som har en betydning for prisudviklingen. De tyske supermarkedskæder, der deltager i konceptet, forpligter sig til at indbetale et beløb til en fond, som så udbetaler nogle præmier til svineproducenterne, hvis de

opfylder bestemte krav inden for dyre-velfærd. Rygterne siger, at konceptet vil resultere i cirka 4 -10 cent pr. kg i merom-kostninger, som forbrugerne egentlig skal betale. Imidlertid kan man godt tænke sig, at detailhandlen prøver at spare penge på indkøbsprisen lige nu, så deres kasser

€ 30,00

€ 35,00

€ 40,00

€ 45,00

€ 50,00

€ 55,00

€ 60,00

1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52

Nord-West notering

Nord-West 2014 Prognose 2014/2015

- fortsættes side 16

Tidsplanen er blevet forrykket flere gange, og centrale aktører giver udtryk for, at det ikke er sandsynligt, at de kommer i gang i januar, men tror dog stadigt på, at det kommer i gang i starten af 2015.

De tyske svineproducenter bliver rådet til at tilmelde sig og få de penge ud af systemet, de kan, uden at skulle investere, da konstruk-tionen anses for at være så skrøbelig, at det er tvivlsomt, om den kommer til at løbe meget

mere end de tre år, man får kontrakt på, når man tilmelder sig.

Grunden til, at de anser den for skrøbelig, er, at den baserer sig på to flygtige ting. En musketer-ed i detailhandlen og håbet om, at initiativet kan få politikerne til at forholde sig i ro.

Med hensyn til udenlandsk deltagelse i projektet, så er dette en forudsætning for, at de tyske konkurrencemyndigheder finder det

gangbart. Arbejdet med at sparke døren ind kan vi overlade til hollænderne, da de pga. af hollandske særregler umiddelbart kan få en bonus på en 4-5 € pr. slagtesvin uden at skulle foretage sig yderligere, og da slagtesvinedelen starter et halvt års tid inden smågrisedelen af programmet, vil hollænderne have afdækket problemstillingen inden den bliver aktuel for os. ●

er fyldt ved initiativets start i januar 2015. Det kan forklare de sidste 10 cent i pris-forskellen.

Derudover havde det russiske importstop for alle agrarprodukter fra EU sikkert heller ikke haft en positiv effekt på priser. På den anden side var og er der en række faktorer, som burde have en positiv effekt: stigende valuta-kurser, høje svinepriser uden for EU og gode eksportmuligheder i Fjernøsten. Da disse fak-torer ikke har ændret sig, kan man få det ind-tryk, at specielt de tyske slagterier tøvede med

at finde nye afsætningsmuligheder i håb på, at det russiske marked åbnes igen. Det virker, som om markedet skal vænne sig til den nye markedssituation. Når kødmarkedet kommer i balance igen, burde det også føre til stigende slagtesvinepriser igen.

I tidligere år stoppede nedturen på små-grisemarkedet i oktober måned, og det sæson-mæssige opsving startede i november måned efter nogle uger med stabile priser. Som det ser ud nu, vil vi se en lignede udvikling i år. En stigende efterspørgsel på kødmarkedet har allerede været i stand til at stabilisere

slagtesvinepriserne, og det er åbenbart kun et spørgsmål om tid, før slagtesvinenoteringerne stiger igen. Det burde føre til, at slagtesvine-producenterne også vil fylde de stalde igen som for tiden står tomme. Som resultat burde også priserne på smågrisemarkedet kravle op i løbet af november og december måned. I slutningen af december måned forventes det, at Nord-West noteringen igen ligger på 42 euro, og stigningen vil fortsætte til 48 – 50 euro i løbet af foråret 2015.

Seneste opdatering: 30. oktober 2014

- fortsat fra side 15

Sig nærmer tiden hvor ”Initiative Tierwohl” skal til at starte. Vi har tidli-gere beskrevet systemet, som i al sin enkelhed går ud på, at detailhand-len skal lægge en afgift på det kød, de sælger. Provenuet fra den afgift skal bruges til at kom-pensere de landmænd som påtager sig ekstra omkostninger til dyrevel-færd, som ligger ud over den gældende tyske lov-givning.

Initiative Tierwohl


Foreløbige kriterier for iniative TierwohlSpecialpakke

SoholdBlok A -Grundforudsætninger Blok C - Hele haler

Blok B1 Værdi € Blok B2 Værdi €Deltagelse i QS/Danish Plads hos de løse søer Kastration m. bedøvelse 1,50 Grisering for alle ledÅrlige auditbesøg +10% 1,40 Org. Beskæftigelses mat. 1,15 Tilknyttet rådgiverMedicinregnskab +20% 2,20 Drikke af vandspejl Opfylde Blok ASundhedsplan +40% 2,40 I løsdriftområde 0,07 Tilmelde antal dyr til blok CTjek af staldklima I farestalden 0,18 Min. 70% skal have hele haler

Tjek af vandkvalitetGrovfoder hos de løse og organisk redebygningsm. 0,90 Gnubbemulighed 0,05 Der kan komme flere krav

1,5% vinduesareal i forhold til grundflade Blødt underlag i drægt. 0,80Løsdrift 6 dage efter løbn. 1,40Min. 4 ugers fravænning 1,00Rodekompost til pattegrise 0,33Løse søer i farestald 2,00Gardinstald 0,30Udeareal 0,60Smågrisehule 0,10Separat smågrisehule 0,05

Basisbonus 500€ pr år pr bedrift. 6 € som skal deles med alle

SmågriseopdrætBlok A -Grundforudsætninger Blok C - Hele haler

Blok B1 Værdi € Blok B2 Værdi €Deltagelse i QS/Danish Plads Overdækning 0,20 Grisering for alle ledÅrlige auditbesøg +10% 0,80 Org. Beskæftigelses mat. 0,30 Tilknyttet rådgiverMedicinregnskab +20% 1,20 Drikke af vandspejl 0,40 Opfylde Blok ASundhedsplan +40% 2,40 Blødt underlag 0,50 Tilmelde antal dyr til blok CTjek af staldklima Gardinstald 0,30 Min. 70% skal have hele halerTjek af vandkvalitet Grovfoder 0,40 Udeareal 0,30 Der kan komme flere krav1,5% vinduesareal i forhold til grundfladeBasisbonus 500€ pr år pr bedrift. 6 € som skal deles med alle

SlagtesvinBlok A -Grundforudsætninger Blok C - Hele haler

Blok B1 Værdi € Blok B2 Værdi €Deltagelse i QS/Danish Plads Hangriseproduktion 1,50 Grisering for alle ledÅrlige auditbesøg +10% 2,80 Org. Beskæftigelses mat. 1,00 Tilknyttet rådgiverMedicinregnskab +20% 4,00 Drikke af vandspejl 0,70 Opfylde Blok AIndekseret opgørelse over slagtefund +40% 8,00 Blødt underlag 2,50 Tilmelde antal dyr til blok CTjek af staldklima Gardinstald 1,00 Min. 70% skal have hele halerTjek af vandkvalitet Grovfoder 2,00 Udeareal 1,00 Der kan komme flere krav1,5% vinduesareal i forhold til grundflade Gnubbemulighed 0,60

Luftkøling 0,20Basisbonus 500€ pr år pr bedrift. 6 € som skal deles med alle

Specialpakken kræver alle 3 led er involveret og deler de 6 €

Minimum 3€ pr. slagtesvin

Standardpakke

Minimum 1€ pr. smågris

Blok B - Mindst 1 kriterium fra B1 og mindst 1€ fra B1 og B2


Minimum 2€


Tidsplan som den så ud i starten af oktoberOktober 2014 Grundlæggelsen af selskabet, som står for(er ikke sket 30/10) administrationen af ”Initiative Tierwohl”

Begyndelsen af november 2014 Offentliggørelsen af de endelige kriterier og præmier i konceptet

Fra januar 2015 Tysk detailhandel indbetaler et beløb pr. kg svinekød solgt til en fond

Januar 2015 Svineproducenter, der gerne vil deltage i konceptet– 4 ugers tilmeldingsfrist skal tilmelde sig hos deres QS-rådgiver (QS svarer til DANISH)

Forår 2015 Start af konceptet vedrørende slagtesvineproduktion

Efterår 2015 Start af konceptet vedrørende smågriseproduktion


Det er ikke kun danske landmænd, men i særdeleshed også danske gødningsregler, som lægger beslag på meget store landbrugsområ-der i Sydamerika. Faktisk kunne importen af sojaskrå til fodermidler i Danmark reduceres med en tredjedel, hvis danske landmænd fik lov til at gøde markerne efter samme regler, som er gældende i Tyskland.

Det viser tal fra Landbrug & Fødevarer. Tallene dokumenterer, at det gennemsnitlige proteinindhold i danskproduceret korn i år lå mere end to procentpoint under niveau-et i Tyskland og knap tre procentpoint under niveauet i Danmark først i 90’erne.

Proteinindholdet er på det laveste niveau nogensinde, og undergødskningen af marker-ne medfører, at behovet for import af soja nu er cirka 50 procent højere, end det behøvede at være.

Især for slagtesvineproducenterne udgør de danske gødningsregler en meget stor trus-sel for virksomhedernes rentabilitet, fordi den manglende mængde protein i det danske korn skal erstattes med soja, hvilket medfører høje-re foderpriser.

- Tusindvis af arbejdspladser rundt omkring på gårdene, på slagterierne og i føl-geindustrien er forsvundet på ganske få år, og

alene i perioden fra sidste år til i år forventes der et fald på 440.000 slagtninger. Byggeri af nye slagtesvinestalde er gået i stå, og mange steder står eksisterende stalde tomme. Vi kunne med god samvittighed rette ind efter de fælles europæiske regler og med et smæk både nedbringe behovet for import af soja fra Sydamerika og samtidig give dansk slagtesvi-neproduktion et tiltrængt økonomisk løft. Det er helt uforståeligt, at vi ikke for længst er gået i gang, siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter. ●

Voksende sojaimport skyldes danske særregler

2

For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises til anbefalinger, som tager højde for variationen i korn og analysesikkerhed [1].

TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden.

Materiale og metode Prøver til årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med udvalgte foderstoffirmaer, der løbende udtager prøver af henholdsvis vinterbyg, vårbyg, hvede, rug, triticale og havre i løbet af høstperioden. Indtil alle prøver er analyseret, vil dette notat blive ajourført hver torsdag. Det er planlagt at analysere ca. 32 prøver for både vårbyg og hvede, 16 prøver for vinterbyg og rug og 8 prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra fire prøver af en kornart, vil resultatet fremgå af tabellerne. For hver af kornarterne vil det halve af ovennævnte antal prøver blive analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige analyseres for vand, råprotein og fosfor. Analyserne foretages af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Vejen afdeling. Når alle resultater er modtaget, vil der ved hjælp af analyser på kopier af kornreferenceprøverne blive kontrolleret, om der eventuel er sket niveauskred af enkelte analyser på laboratoriet.

Foreløbige resultater Resultaterne fremgår af appendiks i en tabel for hver kornart, der vises, når der er mindst fire analyser. Resultaterne er angivet basis 15 pct. vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2013 [2]. Antallet af prøver bag resultaterne fremgår for hver linje i tabellerne. Variationen bliver angivet som variationskoefficient (standardafvigelsen i procent af gennemsnitsværdien). Desuden bliver den laveste henholdsvis højeste værdi vist. Udviklingen i råproteinkoncentration ses i figur 1.

8,0

8,5

9,0

9,5

10,0

10,5

11,0

11,5

12,0

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Pct.

råpr

otei

n (v

ed 1

5 %

van

d)

Årstal

HvedeVårbygVinterbyg

Tallene for 2014 er foreløbige!

Figur 1. Udvikling i råproteinkoncentration (ved 85 procent tørstof) i kornanalyser fra 1988 til nu.

Ved en kornpris på 105 kr. for byg og hvede betyder 1% protein: Sojapris Pr gris til 30 kg inkl. sohold Pr. slagtesvin fra 30 – 108 kg 260,00 kr. 2,30 kr. 7,00 kr. 280,00 kr. 2,70 kr. 8,00 kr. 300,00 kr. 3,10 kr. 9,00 kr.

Kilde: VSP, NMS, 2014

Tab som følge af danske gødningsnormerDe lave, danske gødningsnormer har ført til et konstant faldende proteinniveau i kornet siden 1988

Tabet i svineproduktionen som følge af lavt proteinindhold i foderkornet er naturligvis afhængig af proteinprisen og prisforholdet mellem korn og sojaskrå. I tabellen ses nogle eksempler fra VSP.

Når der i dansk korn er 8,4 % protein og i tysk er 11,4 %, så øges foderomkost-ningen ved en sojapris på 280,00 kroner pr. 100 kg med 3 * 8 kroner = 24 kroner pr. slagtesvin.

Udover den direkte omkostning til indkøb af ekstra sojaskrå, er der også et lavere udbytte pr. hektar. Det rammer ikke svineproduktionen direkte, men har alligevel betydning for den samlede bedrift, da det rammer bedriftens fælles bundlinje.

Samfundsøkonomisk betyder det manglende protein i kornet, at der skal importeres ekstra sojaskrå. Hvis vi anta-ger, at kornet indeholder 3 % mindre protein, end det ville være tilfældet, hvis der kunne gødskes som i vore nabolande, så kunne svineproduktion spare næsten 1/3 af de 1,5 millioner tons sojaskrå, der i dag importeres.

Udvikling i råproteinkoncentration (ved 85 procent tørstof) i kornanalyser fra 1988 til nu.

Kilde: VSP.


Kl. 12.00-13.00 - FrokostPkt. 1: Valg af stemmetællerePkt. 2: Valg af dirigentPkt. 3: Fremlæggelse af bestyrelsens beretning v. formand Henrik MortensenPkt. 4: Aflæggelse af årsregnskabPkt. 5: Eventuelle forslag til vedtægtsændringerPkt. 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

På valg er:Niels Chr. Borup (genopstiller)Claus Jørgensen (genopstiller) Mikael Kristensen (genopstiller)Torben Lundsgård (genopstiller ikke) Pkt. 7: Valg af 1 bestyrelsesmedlem til VSP, lige årstal (bortfalder i ulige årstal)Pkt. 8: Valg af revisorerPkt. 9: Valg af revisorsuppleantPkt. 10: Andre forslagPkt. 11: Evt.Der indlægges en kaffepause ca. kl. 15.

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLINGi Landsforeningen af Danske SvineproducenterOnsdag den 21. januar 2015 kl. 12.00 i Fredericia Messecenter, Fredericia

HUSK Danske SvineproducentersGENERALFORSAMLING

onsdag den 21. januar 2015 i MesseC i FredericiaForslag til dagsordenen skal være indsendt til foreningen inden udgangen af november.


Eftersom VSP, på trods af en opfordring fra Peter Kjær Knudsen, ikke så sig i stand til at foretage en konsekvensberegning af perspek-tiverne af den fremtidige kvælstofregulering, valgte Peter Kjær Knudsen på eget initiativ at få cand. oecon Bjarne Brønserud til at udarbejde et notat om emnet. Vi bringer her et sammendrag af Bjarne Brønseruds notat. Notatet kan læses i sin helhed på Danske Svineproducenters hjemmeside.

Ny kvælstofregulering baseres på retentionskortUniversiteternes udviklingsarbejde med at skabe redskaber til brug for en ny mål-rettet kvælstofregulering er langt fremme. Kvælstofkvoten vil i fremtiden blive udregnet på basis af et retentionskort. Retention bety-der tilbageholdelse, her tilbageholdelse af kvælstof. En lang række kemiske og biologiske processer fjerner en andel af kvælstoffet, inden det når ud til kystvandene. Således vil der i gennemsnit blive fjernet to tredjedele af alt kvælstof, som forlader markernes rodzone, inden det når kystvandet.

Modelberegning illustrerer hvad vi har i venteI den følgende modelberegning er der taget udgangspunkt i en ejendom med slagtesvi-

Den nye kvælstofregulering vil betyde færre svin og fordrivelse af bønder fra deres ejendommeSådan udtrykte Peter Kjær Knudsen, Danske Svineproducenters fritvalgte medlem af Videncenter for Svineproduktions bestyrelse, det i et debatindlæg på VSP’s årsmøde i Herning og satte derved fokus på perspektiverne i den fremtidige kvælstofregulering, som vi står overfor.

Af Karsten Ambrosen

Figur 1. Beregning af mulig tilførsel af kvælstof pr. hektar.

Retention Tilførsel N/ha, uændret landekvoteGennemsnitlig, 67 %Svarende til udgangssituation 153 kg N/haHøj, 75 % 228 kg N/haLav, 30 % 33 kg N/ha

100 % svarende tl før den første vandmiljøplan (VMP)

56 % svarende tl efer VMP I + II

Fremtden = 25 % af niveau før VMP

Samlet N-udledning fra landbrugetKonsekvenser for svineproduktonen

Eksempel:

Danmark: 160 ha / 8.000 slagtesvin/år

Tyskland: 160 ha / 9.800 slagtesvin / år

Eksempel: Ny regulering, 2014, inkl. mark:

DK: Sårbar: - 5.100 slsv. = - 1.1 mio. kr.

DK: Robust: + 700 slsv. = + 0.3 mio. kr.

Tyskland: + 800 slsv. = + 0.2 mio. kr.

Dan Jørgensen / Kirsten

Brosbøl, Samråd 19/3-14:

”Vi er ikke på de 51.000

tons N som forudsat i

vandplanerne”

&

”Der mangler fortsat

10.000 tons N ud af de

19.000 tons N i grøn vækst

afalen”

”Det grønne område repræsenterer landbrugets kvælstofudledning midt i 1980’erne. Det kaldte vi

godt landmandskab. Det gule område repræsenterer situationen, hvor vi har fået styr på teknologi-

en og håndteringen af husdyrgødningen. Her er vi i 2003 med et krav i Vandrammedirektivet, som

vi med sindsro kunne have sagt, at vi opfyldte. Det røde felt er ren utopi og vil ikke kunne opfyldes i

et praktisk landbrug. Ikke desto mindre er det, hvad der ligger i pipelinen, som vi kender den”.

Citat Peter Kjær Knudsen

neproduktion, der ligger tæt op ad størrelsen på en gennemsnitlig slagtesvineejendom. Placeret midt i det sårbare interval forud-sættes der 30 % retention. Placeret midt i det robuste interval forudsættes 75 % retention.

Den såkaldte miljøøkonomiske regulering tager sigte på, at der tillades nogenlunde den samme udledning af kvælstof til kystvandet fra en hektar landbrugsjord, uanset om reten-tionen er lav eller høj.

I modellen er det forudsat, at omkostnin-gen ved at fjerne et kilo kvælstof fra udlednin-gen netop er den samme der, hvor udlednin-gen fra én hektar bliver lige stor for det ”robu-ste” område og for det ”sårbare” område. Der vil dog være store forskelle fra vandopland til vandopland, hvorfor beregningsmetoden ikke kan anvendes generelt.

- fortsættes side 2220 SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014

SKIOLD A/S · DK-9300 Sæby · Tel: +45 99 89 88 87 · www.skiold.com · [email protected]

Kornhåndtering: Ny tromlerenser og et selvrensende filter Staldmekanisering: Quick shift tør-fodringsskod, SmartFeeder til fodring af diegivende søer, ny energioptime-ret vådfoderpumpe, ædelyststyret vådfoder, Visiovent klimastyring og ESF webservice med dataintegration

SKIOLD præsenterer SKIOLD® Pig-Saver – og otte andre nyheder

Konceptet bygger på et nyud-viklet fodersystem som i kombi-nation med daglig management hjælper landmanden med at ned-bringe smågrisedødeligheden i diegivningsperioden. Systemet kan fasefodre og tildele rodema-teriale via samme minivolumen-doserer / foderstreng.

EuroTier: Hal 9, stand A24

Agromek: Hal J2, stand 7280

SKIOLD®PIGSAVER – TRE-STJERNET EUROPANYHED!

SKIOLDS ØVRIGE NYHEDER ER:

Se nyhederne på EuroTier &

Agromek!

Kommentar af Bjarne Brønserud, forfatter til notatet ”Konsekvenser for en typisk slagtesvineproducent af den nye kvælstofregulering”

Jeg vil betegne det omfangsrige stof, der relaterer sig til kvæl-stofomsætningen i jorden og vandmiljøet, herunder landbru-gets andel heri, som overordentligt komplekst. Dertil kommer at stoffet desværre ofte bliver håndteret ud fra ideologiske og andre irrationelle bevæggrunde end stringent fagligt faktuelle.Det har desværre været med til at komplicere og polarisere debatterne. Debatter som i øvrigt sjældent er blevet taget i til-strækkeligt omfang, idet hele det politiske beslutningsapparat, formentlig under påvirkning fra diverse interesseorganisatio-ner, oftest har haft held med at få listet ting igennem uden en regulær offentlig og fagligt baseret debat. Som eksempel kan her nævnes, at der siden 2004 er sket en firdobling af kravet til landbrugets reduktion i udledningen af kvælstof, uden at dette har været til behandling i Folketingssalen – altså alene admini-strative ændringer.

Senest har Natur- og Landbrugskommissionen i deres slutrap-port fra 2013, ”Natur og landbrug – en ny start”, da også leve-ret et helt katalog over indgreb, der vil komme til at begrænse både planteproduktionen og den animalske produktion i Danmark. Dette selvom alle, inklusive landbruget, i forlængelse af rapportens fremlæggelse synes at kunne se uanede mulig-heder for vækst og fremdrift til alle.

Bjarne Brønserud er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1975 og har arbejdet som økonomirådgiver og ejendomskonsulent i landboforeningsregi. I en årrække har han desuden undervist på landmands- og teknikeruddannelserne. I en længere årrække har han drevet et fritidsplanteavlsbrug. Bjarne Brønserud har beskæftiget sig indgående med de til landbruget knyttede økonomiske og miljømæssige udfordringer i de senere år. For at kunne hamle op med forskere og embeds-mænd har det været nødvendigt at læse alt, hvad der har kun-net opdrives af videnskabelige rapporter og andet materiale, der er lagt frem fra universiteter, offentlige myndigheder m.fl.

Firdobling af kravet til landbrugets reduktion i udledningen af kvælstof på 10 år


Modelberegningen for begge situationer er sammenlignet med en situation med en gen-nemsnitlig retention.

For planteproduktionens vedkommende er der taget udgangspunkt i en andenårshvede-mark på JB 5-6. Udledningen til kystvandet er beregnet ud fra et skønnet landsgennemsnit for en hektar dyrket jord. Det er forudsat, at 56 % af kvælstoffet, som ikke bortføres med den høstede afgrøde (altså markoverskuddet), vil blive udvasket fra den øverste meter under markniveauet. De 44 % af markoverskuddets kvælstof bliver således omsat til frit kvælstof i rodzonen.

Yderligere er det antaget, at der i et korn-sædskifte med en forholdsvis lille opsamling af kvælstof i efteråret kan forventes, at 6,6 % af en ekstra tildeling af kvælstof vil blive udledt til kystvandet. I udvaskning fra rodzo-nen vil sammenhængen være, at en ekstra tildeling på 5 kg N/ha til afgrøden vil resul-tere i en udvaskning fra rodzonen på 1 kg N/ha. Udledningen til kystvandet fra én hektar landbrugsareal i 2014 er sat til en skønnet værdi på 15 kg N (se figur 1).

Såfremt der gælder den samme biologiske og kemiske omsætning i planterne, i rodzonen og i omsætning frem mod vandløbskanten under tyske forhold kan det beregnes, at der i Tyskland ville kunne tilføres 231 kg N/ha, når der gødes efter ligevægtsprincippet.

Ovenstående illustrerer, at den miljøøko-nomiske regulering / ny regulering indebærer en markant større forskel mellem gødnings-

tildelingen på de enkelte ejendomme. Hårdest ramt bliver ejendomme beliggende tæt på fjordene og hvor der ikke er forsinkende søer og vådområder til at fjerne kvælstoffet i dræn-vandet. Også ejendomme med en jordtype, der ikke er i stand til at tilbageholde kvælstof inden det løber ud i vandløbet, vil blive hårdt ramt.

Konsekvenser for et heltidsbrug med korn og slagtesvineproduktionNedenfor er vist resultaterne af en standard-beregning for modelejendommen. Ud fra standarddækningsbidraget er forskellen i pro-duktionsomfang for slagtesvin og økonomisk resultat beregnet.

Perspektiver – mindre produktion og reelt ingen kompensationTallene taler deres tydelige sprog. En ejendom med 160 ha under plov og en årlig produktion på ca. 8.000 slagtesvin vil, hvis den er place-ret i et område, der i fremtiden kategoriseres som sårbart, kunne afskrives som produkti-onsejendom. Ligger ejendommen i et robust område, ser det umiddelbart lidt lysere ud, men der er ingen grund til at glæde sig for tidligt. Omfanget af arealer med lav og høj retention er ikke afklaret, idet kortlægning er under udarbejdelse. Der må imødeses et stort behov for kompensation til landbrug beliggende i sårbare områder. Ifølge Natur- og Landbrugskommissionen er det erhvervets egen opgave at fremskaffe disse økonomiske

midler. Derfor vil de landbrug som får en øko-nomisk gevinst ved den ”ny regulering” ikke få lov til at beholde denne gevinst. Formentlig vil der ske en omlægning af EU’s hektarstøtte, så den gøres afhængig af ejendommens place-ring i forhold til retentionsforholdene.

I det åbne samråd i Folketingets Fødevare-udvalg den 19. marts 2014, bekræftedes ministeriernes og Folketingets planer for planteproduktionen og dermed hele føde-vareproduktionen i Danmark frem mod 2027. På mødet i Fødevareudvalget udtalte Fødevareministeren og Miljøministeren i samklang, at ”Vi er ikke på de 51.000 tons N i udledning som forudsat i vandplanerne”.

Heri bekræfter de to ministre, at med udgangen af 2015 skal den samlede kvælstof-udledning til danske kystvande være nedbragt til 51.000 tons N. De forsætter så i samklang med følgende: ”der mangler så fortsat 10.000 tons N ud af de 19.000 tons N i Grøn Vækst-aftalen”. Derved angiver de to ministre, at det endelige mål i 2027 er en udledning af kvæl-stof på 41.000 tons N til kystvandene.

Disse mål er allerede indarbejdet under Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Kravene betyder fx, at skønsmæssigt 70 % af Limfjordsområdets landbrugsareal skal tages ud af drift. ●

Udgangssituation (2014, sårbar = robust) Sårbar Robust TysklandDyrket areal, ha 160 160 160Kvælstofkvote, kg N i alt 24.480 24.480 ej relevantLigevægtstildeling, kg N Tyskland ej relevant ej relevant 36.960Mulig produktion, slagtesvin stk. 8.064 8.064 9.792Ændring, prod. slagtesvin ift. udgangssit. DK 0 0 1.728Indeks antal slagtesvin, udgangssituation 100 100 121

Ny regulering (2014) Sårbar Robust TysklandDyrket areal, ha 160 160 160Kvælstofkvote, kg N i alt ved forudsat sædskifte 5.280 36.480 ej relevantLigevægtstildeling, kg N Tyskland ej relevant ej relevant 36.960Mulig produktion, slagtesvin stk. 2.901 8.736 10.608Ændring, prod. slagtesvin ift. udgangssit. DK -5.155 672 2.544Indeks antal sl.sv., ny regulering ift. udg.sit. DK 36 108 132

Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.)Ændret DB, mark -625 240 0Ændret DB, slagtesvin -516 67 254Ændring i modelbedriftens samlede DB -1.141 307 254


HP 300 bedst i VSP-testMeddelelse nr. 993 fra Videncenter for Svineproduktion (VSP) konkluderer, at HP 300 fra HAMLET PROTEIN

har den højeste proteinfordøjelighed afprøvet på smågrise 9-20 kg.

HØJESTE PROTEINFORDØJELIG

HED

HØJESTE PROTEINFORDØJE

LIG

HED HP 300NO. 1

HP 300 90 %

88 %Sojaskråfoder, afskallet toastet

86 %Sojaskråfoder, afskallet toastet ekstruderet

82 %Sojaproteinkoncentrat, ekstraheret

77 %Rapskagefoder

71 % Fermenteret tilskudsfoder

100908070605040

Fordøjelighedskoefficient (%)

Proteinfordøje lighed

Læs mere på www.hamletprotein.dk/VSP-meddelelse

(Sojaproteinkoncentrat, fermenteret)

KWS : Højest udbytte – Mest protein – Bedst økonomi

KWS kernemaj – topscorer hvert år i de sidste fem år

Besøg vores stand på Nutrifair 2015 - hør nyt om kernemajs og deltag ikonkurrencen om gratis frø af vores helt nye topsorter til kernemajs

Se mere på : www.kws.dk Bjørn Lisbjerg · Tlf. 5142 3344 · E-Mail [email protected]

Vælg KWS - kernemajs

Bedst for din økonomi


StrukturHalvdelen af alle slagtesvinebesætninger i dag har færre end 75 dyreenheder. Knap 2/3 af produktionen er i små og mellemstore anlæg. Kun 235 staldanlæg har flere end 250 dyre-enheder med en gennemsnitlig produktion på 13.800 grise, hvilket arbejdsmæssigt svarer til godt et mandeår (se skema).

Strukturudviklingen i slagtesvinesekto-ren har stået stille siden 2007/08. I dag står mere end 80 % af slagtesvinene i små og mellemstore stalde, bygget før 2007, med en gennemsnitlig størrelse på knapt 1.000 plad-ser. Mange af disse stalde udfases i løbet af de næste 7-10 år.

Et bud på en fremtidssikker slagtesvine-stald er med 12-13 sektioner à 500 m2 svaren-de til ca. 600 stipladser pr. sektion samt både syge- og buffersektioner. En stald med 8.000 stipladser giver grundlag for en årlig produk-tion på 32.000 slagtesvin.

Høj effektivitet sikres ved at etablere våd-fodring i langkrybbe og udforme gulvet med ⅓ drænet gulv og ⅔ spaltegulv.

Regner vi på en case med 8.000 stipladser med en årlig produktion af 32.000 slagtesvin – et foderforbrug på 2,70 FE/kg tilvækst og 1.000 g daglig tilvækst, så opnås et afkast på 6,3 % af investeret kapital. Dette afkast øges til 8,5 %, hvis vi får en investeringsstøtteord-ning, som støtter med 20 % af staldanlæggets byggeomkostning.

Skærpes ambitionen til 2,60 FE/kg til-vækst, ja så øges afkastet henholdsvis til 7,9 % og 11,6 % af investeret kapital. Samtidig vil en sådan stald skabe 32 arbejdspladser i hele værdikæden.

ModerniseringsstøtteordningVSP’s bestyrelse peger på en målrettet moder-niseringsstøtte til slagtesvineproduktion som førsteprioritet. Vi skal have etableret et bety-deligt antal nye miljøeffektive og velfærdsven-lige slagtesvinestalde.

Sigtelinjen er en moderniseringsstøtte sva-rende til mindst 20 % af investeringsomkost-ningen. Over 25 år vil det ved et nyt anlæg

svare til at løfte rentabiliteten 17 kr. pr. gris ved en rente på 7 %.

Lige nu skal vi være glade, hvis bare vi kan stoppe faldet i slagtninger.

Men ambitionen er, at vi i 2020 slagter på den anden side af 21 mio. slagtesvin.

Afkastet er 4.200 nye arbejdsplaser samt en øget eksportværdi på 4,5 mia. kr. årligt.

Stagnerende foderforbrugDen genetiske avlsfremgang svarende til godt 11 kr. pr. gris.

For kuldstørrelse er der efter et par år med stagnerende fremgang igen konstateret frem-gang som forventet: 0,19 grise pr. kuld pr. år.

Når det gælder foderudnyttelsen, er der sket justeringer i indeksberegning på baggrund af tidligere overvurdering af den genetiske variation. Det vurderes, at den genetiske fremgang i foderudnyttelsen er på omtrent 0,025 FE pr. kg tilvækst om året for et krydsningsslagtesvin, når korrektionen er gennemført.

Avlens fremgang i fodereffektivitet i de seneste år er ikke umiddelbart flyttet med ud i produktionsbesætningerne. Det er VSP nu ved at analysere nærmere.

PED i TysklandSidste år brugte VSP 10 mio. kr. af fælles-skabets penge på at sanere for Salmonella Cholerasuis i to besætninger. Da der så dukke-de endnu en besætning op, uden at vi kendte smittevejene, måtte vi desværre sige stop.

Nu er fokus rettet mod PED, efter den er konstateret i Tyskland!

VSP’s bestyrelse har vedtaget en bekæm-pelsesplan, hvis den viser sig i Danmark. PED er en produktionssygdom, der aldrig har været i Danmark. Den er kendt fra Spanien, Asien og USA i mere eller mindre aggressive former. Hvis den kommer til Danmark, kan det give store tab i besætningerne, og det kan få stor betydning for eksport af dyr, mens det ikke har betydning for eksport af svinekød. Det giver god mening at forsøge en udryddel-sesstrategi i første omgang, hvis den altså kun

er konstateret i nogle få besætninger. Hvis den er spredt til mere end 5-10 besætninger, er det næppe realistisk med en bekæmpelsesstrategi, og det afhænger i høj grad også af den geogra-fiske udbredelse.

VSP’s bestyrelse forbeholder sig ret til at stoppe indsatsen til hver en tid. Ingen svine-producenter har et retskrav på sanering!

DTU kan teste 10.000 prøver for PED i døgnet, så det diagnostiske beredskab er på plads.

Opgiver VSP bekæmpelsen af PED, så får den i stedet status som en SPF-sygdom, og enhver må tage sine forholdsregler. Den er som udgangspungpunkt gødningsbåret, og erfaringer fra Kina viser, at man kan holde sig fri af sygdommen med en effektiv smittebe-skyttelse.

Reduktion i tetracyklinforbrugetForbruget af antibiotika til svin faldt 13 % i perioden 2009 til 2013. Sigtelinjen i Gult Kort- ordningen var 10 % reduktion, så her er vi i mål. Samtidig har MRSA-debatten skabt fokus på den generelle resistensproblematik.

VSP har besluttet, at svinesektoren tager ansvar for den del, dansk svineproduktion kan påvirke.

Planen er at erstatte antibiotika der er vig-tig i behandling af mennesker med antibiotika der kun anvendes på husdyr. Konkret er mål-sætningen at reducere forbruget af Tetracyklin med 50 % inden udgangen af 2015 og ændre vægtningen af antibiotika, så der tages mest muligt hensyn til behov i behandling af men-nesker. Det er i linje med, at vi i dansk svine-produktion tidligere har taget ansvar, bl.a.. med frivillig udfasning af cefalosporiner.

Vi vil også forsøge at få det løftet op på europæisk plan, for det er jo ikke nok, at vi gør en indsats i Danmark.

Vi vil også arbejde for at få Gult Kort-ordningen indekseret, så man faktisk får kre-dit for at ændre adfærd.

Dansk foder kontra hollandskData antyder, at hollænderne opnår lidt bedre fodereffektivitet end det vi ser i Danmark. VSP har testet indhold af næringsstoffer i hollandsk foder samt yderligere undersøgt produktionsværdien ved både slagtesvin og sohold.

I test af hollandsk fodringsprincip fandt vi, at hollandsk startfoder gav en bedre produk-tivitet end dansk enhedsfoder, mens der ikke var forskel i slutperioden. Set over hele perio-

Af Martin Andersson

og Bent Ib Hansen

Anlæg med slagtesvin – fordeling af besætningsstørrelseDE-gruppe 0-15 DE 15-75 DE 75-250 DE > 250 DE Sum Slagtesvin, antal anlæg 723 1.308 1.837 235 4.103Slagtesvin, antal DE 3.119 57.747 269.455 90.031 420.353Gns. DE/anlæg 4 44 147 383 Antal stipladser 35 400 1.300 3.500Slagtesvin/anlæg 145 1.585 5.290 13.790


De flotte produktionsresultater, der sikrer Anders førstepladsen er bl.a.: • Foderforbrug: 2,55• Daglig tilvækst: 1.007 gram• Dødelighed (inkl. kasserede): 1,8 % • Beregnet DB pr. stiplads: 732 kr. • Produktionen på Sandagergaard sker på

tre lokaliteter, i stalde af ældre dato, med varierende sektionsstørrelse og seks slags ventilation.

Nummer 2 blev Carsten og Jesper Jørgensen, Bornholm og nummer 3 var Keld Winther Jensen, Nibe.

InterpigDen seneste opgørelse fra Interpig viser, at dansk svineproduktion ud fra en gennem-snitsbetragtning ligger i den bedste ende, dog overhalet markant af Spanien, som produce-rer 40 øre billigere pr. kilo.

Men læg også mærke til konkurrenceev-nen hos den bedste tredjedel i Danmark, som ligger foran Spanien og 80 øre foran gennem-snittet i Danmark. Det viser, at spredningen blandt svineproducenterne stadig er stor. De danske, de hollandske og de spanske soholde-re er dem med de laveste produktionsomkost-ninger.

En sammenligning af produktionsom-kostningerne for slagtesvin, hvis vi havde ens smågrisepriser i Europa viser, at Frankrig har de laveste produktionsomkostninger, men også at de danske slagtesvineproducenter gør det rimeligt godt på trods af rammevilkårene. ●

På vores hjemmeside findes en række anbefalinger til stiindretning under emnet ”Generelle forhold i løbestalden”.

Slut med fuldspaltegulv Om kun otte måneder er fuldspaltegulve for-budt i jeres eksisterende stalde. Fra juli 2015 skal mindst ⅓ af gulvarealet være fast eller drænet for slagtesvin, og mindst ½ af smågri-segulvet skal være fast eller drænet.

SodødelighedFor sjette år i træk dør eller aflives færre søer i staldene.

I 2013 modtog Daka i alt 131.000 søer. Det var 1.000 færre end året før, og den procent-vise dødelighed faldt således til knap 13 % af årssøerne.

De første 9 måneder af 2014 viser glæde-ligvis et generelt lavt niveau af døde og aflive-de søer. For hele 2014 forventes 124.000 søer sendt til Daka. Det vil svare til en dødelighed på 12 % af årssøerne. En god og positiv udvik-ling og et tegn på, at faldet i dødeligheden har bidt sig fast.

Men vi er ikke helt i mål. Antal døde søer skal vedblive at falde for at nå målet på 11,5 % af årssøerne. Det er derfor afgørende at fast-holde fokus.

Årets slagtesvineproducent VSP har igen i år kåret en slagtesvinepro-ducent, som laver ekstraordinære resulta-ter. Kåringen foretages i samarbejde med Fagmagasinet SVIN efter indstilling fra de lokale svineproduktionsudvalg.

I år er vinderen Anders Andersen, Sandagergaard I/S ved Jerslev. Anders produ-cerer årligt 21.000 slagtesvin på 3 lokaliteter og er indstillet af Gefion Svinerådgivning.

den gav hollandsk foder højest produktivitet. Det var ikke økonomisk rentabelt på grund af en højere pris på hollandsk foder.

Desuden fandt vi i det testede hollandske foderkoncept et ulovligt højt indhold af kobber i startfoderet. Formentlig er dette årsagen til størstedelen af den højere produktivitet.

Ligeledes er dansk og hollandsk fodring af søer testet mod hinanden.

Hollandsk foder har en anden sammen-sætning af mineraler og et højere indhold af fibre. Derudover indgår måling af soens rygspæk ved faring og løbning som et centralt styringsværktøj, når søerne sættes i foderkur-ve. Vi tester i to besætninger, hvoraf den ene er afsluttet. Her fandt vi færre tynde søer ved fodring med det hollandske koncept samt et lavere foderforbrug.

Der er god erfaring med brug af rygspæk-måling til at sætte søerne på foderkurver samt brug af foder med højere fiberindhold end almindelige kornbaserede blandinger.

Løbestalde til løse søerFra 1. januar 2015 skal søer – i nye stalde – være løsgående fra fravænning til faring. Fra 2035 er det et krav for alle stalde. Igen går Danmark enegang i forhold til EU-grundlaget.

Nye stalde med løsdrift er lig med fordy-rende produktionsomkostninger som følge af:• at staldene skal være større,• at det kræver en dyrere stiindretning,• men også at der påviseligt er en produkti-

onsrisiko.

Det lykkedes at påvirke indholdet i loven, bl.a. så det er muligt at opstalde søerne i boks tre dage i den egentlige brunstperiode, som er den periode, hvor søerne kan være hårde ved hinanden.

Resultater fra Interpig 2013.

Produktionsomkostning 2013 Slagtesvin benchmarking med ens smågrisepriser


MEST LÆSTE PÅ

GRYNT.COM

MEST LÆSTE PÅ

GRYNT.COM

Læs meget mere om Grynt.com på www.bit.ly/læsomgrynt - og bidrag meget gerne med dine egne oplevelser og erfaringer!

Alle spørgsmål eller problemer med oprettelse kan rettes til foreningens journalist, Søren Schovsbo,

på tlf. 28 43 51 57 eller på mail: [email protected].


Gennem lang tid har medierne været fyldt med historier om MRSA i dansk svineproduk-tion, og det er forståeligt, hvis nogle er blevet bekymrede for at blive smittet med bakterien.

Smitte med resistente bakterier skal altid tages alvorligt, men når det er sagt, er det også vigtigt at få det rette perspektiv på den udfordring, vi står overfor.

Derfor viderebringer Danske Svineproducenter her en række fakta om hus-dyr-MRSA. Ikke for at forklejne problemet, men for at give en større forståelse for, hvad husdyr-MRSA er for en størrelse.

Hvor farligt er husdyr-MRSA?Statens Serum Institut har opgjort antallet af dødsfald som følge af blodforgiftning med stafylokokker i årene 2009-2013. I alt er 1.241 mennesker døde af smitte med stafylokokker over de fire år. 27 af dem døde som følge af smitte med resistente stafylokokker (MRSA), heraf døde tre som følge af smitte med hus-dyr-MRSA. I perioden 1. januar til 1. juli 2014 er der fundet i alt 25 tilfælde af blodforgift-ninger med MRSA. Heraf døde seks personer inden for 30 dage. Af de 25 tilfælde var tre med husdyr-MRSA, hvoraf en person døde inden for 30 dage.

Hvor udbredt er husdyr-MRSA?Ingen kan med sikkerhed sige, hvor udbredt husdyr-MRSA er, men det står fast, at bakte-rien er udbredt i hele verden. De europæiske fødevaremyndigheder (EFSA) gennemførte i 2008 en europæisk screening, som bl.a. viste, at bakterien blev fundet i 50 % af besætnin-gerne i Spanien, i 41 % i Tyskland, i 33 % i Italien, i 35 % i Belgien og Luxembourg, i 3,5 % i Danmark og i 0,7 % i Norge. Bakterien har altså været i Europa forholdsvist længe, og det er forkert at konkludere, at det er svineprodu-center i Danmark, der har fremvirket resisten-sen hos denne stafylokok.

Skal man frygte husdyr-MRSA?I et svar til Folketingets Fødevareudvalg i februar 2014 refererer sundhedsminister Nick Hækkerup til en undersøgelse fra Statens Serum Institut, som viser, at der i 2011 blev fundet svine-MRSA hos personer som ikke havde haft direkte eller indirekte (hustandsmedlemmer) kontakt med svin i 19 kommuner. Hertil tilføjer SSI, at forekomsten af ”menneske-MRSA” i samme kommuner var fire gange større end forekomsten af svinerelateret MRSA. Undersøgelsen viste endvidere, at forekomsten af ”menneske-MR-

SA” var op til 12 gange større i de større byer sammenlignet med den højeste forekomst ”på landet” af husdyr-MRSA hos personer uden kontakt til svin.

Hvor mange bliver smittet med MRSA?I 2013 blev der i alt anmeldt 2094 nye tilfælde af smitte med MRSA. Heraf udgjorde smitte med husdyr-MRSA 643 tilfælde, hvilket var en markant stigning fra 232 året før. En del af stigningen skyldes, at flere af de smittede bliver opdaget. I dag bliver alle patienter, der bliver indlagt på sygehus spurgt, om de arbejder med svin eller bor på en gård med svinebesætning. Gør de det, undersøges de for MRSA, selv om de ikke har tegn på infektion med bakterien.

Er husdyr-MRSA farligere end andre typer MRSA?Tal fra Statens Serum Institut viser, at hus-dyr-MRSA er mindre tilbøjelig til at give infektioner end andre typer MRSA. Således havde 24 % af de nye tilfælde af husdyr-MRSA i 2013 en infektion, mens det tilsvarende tal for alle andre typer MRSA var 53 %. ●

Vigtig information om husdyr-MRSA

MRSA - Kilde Statens Serum Institut. MRSA CC398 - Kilde Statens Serum Institut.


Afse

nder

: Dan

ske

Svin

epro

duce

nter

· Ka

retm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

ricia

· B

lad

nr. 4

6108

20

15

Tema på NutriFair 2015 :

Foder og Fodring

I samarbejde med Lands-foreningen af Danske Mælkeproducenter sætter vi foder og fodring i højsæde på messen, når leveran-dører af foder, udstyr og rådgivning udstiller omkring foreningens stand.

Tema på NutriFair 2015 :

Bioenergi på NutriFairNutriFair 2015 sætter fokus på bioenergi i landbruget.

Spændende foredrag ved Biomassechef og Ph.d. Knud Tybirk fra Agro Business Park A/S og producent af biogas-anlæg Kent Skaaning.

Knud Tybirk

Kent Skaaning

Se mere på

nutrifair.dk

Vestre Ringvej 101 I 7000 Fredericia I +45 7592 2566 I www.messec.dk

Danmarks specialiserede landbrugsmesse

21. - 22. januar 2015

BOOK STAND NU

Landbrugets hyldest til landbruget

Se mere på www.FarmerAward.dk

Bliv sponsor - Ring og hør nærmereKontakt Peter Sunesen på. tlf. 2159 0008

Documents

Svineproducenten november 2014