Nr. 4September 201137. årgang

SviNeproduceNteN

2013 – Guillotinen . . . .3

Vil ulykkerne ingen ende tage? . . . . . . . . . .4

Hvad betaler man for smågrise i Tyskland? . . . . . . . . . . .6

Nyt fra miljøfronten . . . . . . . . .7

Status på gult kort . . .8

Hvordan kan slagterierne finansiere væksten? . . . . . . . . . .10

Hvad skal der ske med SPF-Selskabet og Hatting-KS? . . . . . . . .12

Slagteriernes prispolitik er værre end dioxin . . . . . . . . . .14

Krydsoverens- stemmelse i EU. . . . .16

Det vanskelige møde mellem kontrollant og landmand . . . . . . .18

Et slag på skinken. . .22

Levering uden tatovering . . . . . . . . . .23

Nyt fra VSP. . . . . . . . .24

Hvad siger de danske kunder om DanAvls avlsmateriale?. . . . . .26

Medlemsblad for danske Svineproducenter

Danske landmænd får flere sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne

end italienske, spanske og græske landmænd til sammen

Læs mere side 16

FormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 0044formand@danskesvineproducenter.dk

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 1541torben@bakkebo.eu

BestyrelsesmedlemmerNiels Chr. BorupUlstedvej 57, Rørholt9330 DronninglundMobil 4051 3595ncborup@gmail.com

Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk

Rune NielsenStorhøjvej 34, Hæsum9530 StøvringMobil 6049 9015skalfarms@skalfarms.dk

Mikael B. KristensenHarringhedevej 6, Harring7752 SnedstedMobil 2145 4737harringgaard@mail.dk

Lars KjærsgaardKølkærvej 547400 HerningMobil 2221 7075las@besked.com

Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170

Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørTlf. 7620 7959Mobil 2222 3611hap@danskesvineproducenter.dk

Jette HarnbjergSekretær, information og medlemsservicejhn@danskesvineproducenter.dk

Søren SchovsboJournalistTlf. 7620 7953Mobil 2843 5157sch@danskesvineproducenter.dk

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf. 7620 7961Mobil 2222 3610maf@danskesvineproducenter.dk

Hans Jørgen tellerupSpecialkonsulentTlf. 7620 7955Mobil 4242 3611hjt@danskesvineproducenter.dk

• Succes-garanti• Egen rekruttering• Sprog og motivation• Into-seminar med tilbud

om medicinkursus• Opfølgende besøg, sociale

events og løbende support

LANDBRUGETS JOBSERVICE

Spanget 7, Korinth . DK-5600 FaaborgTlf.: +45 62 80 00 91 . mail: info@lajo.dk

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET

Svineproducenten37. årgang 2011

udgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170info@danskesvineproducenter.dkwww.danskesvineproducenter.dk

redaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornHans Jørgen Tellerup

udgivelseSvineproducentenudkommer medio måneden.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.495,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 795,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,-

reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro

distribueret oplag1600

Bestyrelse

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

2

EU-kommissionen har i flere omgange gjort det tindrende klart, at der ikke kommer en udsættelse af kravet om at drægtige søer skal gå løse i 2013.

De danske politikere, som mener, der burde komme en udsættelse kan tælles på én hånd, og ingen af dem tør sige det højt i folketingssalen, og hvis de gør, så er det kun fordi de alligevel ikke stiller op efter næste valg.

Sådan ligger landet, og med den tidsramme vi har fået til at komme på plads, burde det også være til at leve med.Nu er der imidlertid 30% som stadig ikke er klar. En del af dem har aldrig haft planer om at blive klar, men derimod for lang tid siden besluttet, at det skulle være punktum for deres sohold. Denne gruppe er nok blevet lidt større med tiden, fordi den anstrengte økonomi har fjernet investeringslysten hos nogle.

Der er imidlertid også en gruppe som gerne vil lave om, og mange af dem gik også i gang med at søge miljøtilla-delse for flere år siden, men venter stadig. Rækken af groteske eksempler er lang. Der er ansøgninger, som er ældre end de børn som lige er startet i skolen. Havde de haft en anstændig behandlingstid, havde de mageligt været i gang med byggeriet, inden økonomien frøs til.

Nu er det ved at være tre år siden, bankerne skiftede fra kun at sige ja til kun at sige nej. I starten fordi man lige skulle have en pejling af udviklingen. Derefter fordi man ville reducere sit udlån til landbruget. Nu er begrundel-sen, at en hel del banker heller ikke har nogen penge. Snart vil de begynde at sige ja for ikke at skulle afskrive alt det de har lånt ud, men i en hel del tilfælde vil det være for sent til, at man kan nå at være færdige rettidigt, og her kræves der pragmatisme fra politisk side, så ikke uforskyldte kommer i klemme.

Som det ses i artiklen side 16, så er Danmark i den absolutte elite, når det drejer sig om, at myndighederne kommer ud og kontrollerer. I mange af de andre lande vil man vælge at tage sig lige så god tid til at kontrollere i staldene som man i Danmark tager sig til at udstede miljøtilladelser. Hvis man gjorde det samme i Danmark, ville mange flere kunne nå at komme på plads. ■

2013 – Guillotinen

Vi mener...

Af Henrik Mortensen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

3

I det nordjyske har vi indtil videre haft ganske godt høstvejr og ganske gode udbytter, næsten rekordudbytter i hvede og vårbyg. Det er selvfølgelig opløftende i denne ”mørke” tid. Helt anderledes er det i det sydlige og østlige Danmark. Her må det føles lidt som om ulykkerne ingen ende vil tage! Ikke nok med elendige smågrisepriser, dyrt foder, generelt dyrere omkost-ninger på stort set alt, ja – listen er lang! Og så kommer den katastrofale høst oveni. Det er lidt som om en ”ond” ånd hviler over os svineproducenter i øjeblikket!

Så er det jo godt, vi har vores andelsselskaber, der hver dag har som mål at gøre deres bedste for os ejere/aktionærer! For selskaber vi selv ejer kunne vel aldrig finde på at udnytte situa-tionen og pålægge de selvsamme ejere ”dummebøder” for spi-rede afgrøder, 100% rent rapsfrø, etc., etc., - også her er listen lang. I princippet tror jeg, vi har nogle ganske dygtige ledere i grovvarebranchen, men det kommer overhovedet bare ikke deres ejere til gode! Alle de penge vi åbenbart tjener i udlan-det bliver brugt til vækst og ikke til deres nødlidende ejere. Hvorfor kan udenlandske foderstoffer ellers konkurrere i DK?

vÆKSt – det misbrugte ord!I vores tophæderkronedesuperandelsselskab over dem alle, DANISH CROWN, har man derimod opfundet den dybe tallerken. Her har man simpelthen set lyset og sat DC på aktier. Ikke for at tilgodese deres nuværende ejere, men ude-lukkende for at finansiere den ”sygelige” trang til vækst. Svineproducenterne har ikke flere penge, så nu må man gå

andre steder. At tro eksterne investorer vil finansiere uden at få indflydelse må betegnes som naivt. Hvad vil investorer? De vil have afkast. Når man ser på det afkast DC har givet i de seneste 10 år, bliver der, om muligt, endnu mindre tilbage til os forarmede svineproducenter. DC mener, vi kun kan over-leve, hvis vi vækster kraftigt de kommende år, og bliver en af verdens største slagterier. Så er det bare, jeg synes, logikken ophører: I de seneste 20 år har størstedelen af den danske slag-teribranche fusioneret og er blevet verdens tredjestørste slagteri, og hvordan er det lige, det er gået? Man fortsætter med at give den syge patient den forkerte medicin! Hvorfor kan udenland-ske og mindre slagterier konkurrere på afregningen? Hvorfor får vi ikke en bedre afregning, når der er så gode verdensmar-kedspriser, hvor DK har en stor del af omsætningen? Hvorfor skal man bare vækste og vækste? Er det for at ”gemme” dårlige resultater og have gode undskyldninger? Vi svineproducenter har prøvet kun at have fokus på vækst i de seneste mange år, og hvordan er det lige, det er gået for os? I stedet for kun at vækste i omsætning, er det tid til at vækste i afkast!

Det er tid til at bekende kulør hos vores ”egne” ansatte i slagterierne, grovvareselskaberne, L&F, rådgivningsselskaber-ne, VSP etc. Hvem arbejder for hvem, og hvem er til for hvem? Nogle gange kan man godt blive i tvivl!

Andelsselskaberne har med landmandens hjælp (og penge-pung) fået lov til at udkonkurrere de private alternativer – man fristes til at sige:

Vi har sejret ad helvede til! ■

Af Rune Nielsen

Vil ulykkerne ingen ende tage?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

4

www.azelis.com

DOKUMENTERET EFFEKT

Tlf. 76 20 79 79

Viscolight sparer tid og penge

Viscolight afspænder og binder ammoniak i gylle

Viscolight giver et perfekt flow i gyllekanaler og -kummer

Viscolight giver homogen gylle, bedre flydelag og mere N til marken

Brug Viscolight i stalden, det gi’r gevinst i marken!

Azelis FarmCareTlf.: 20 16 75 47

Nord-West noteringen baseres på 25-kilos grise, ab gård for grupper á 200 smågrise. Ved omstillingen fra Niedersachsen-noteringen til Nord-West noteringen var man nødt til at redu-cere kvalitetstillægget med 2 euro, da den gamle Niedersachsen-notering var gældende for grupper á 100 smågrise.

Vægttillægget ligger mellem 0,7 – 1,0 euro pr. kg. Typisk får man imidlertid 1 euro pr. kg op til 30 kg og 0,5 euro pr. kg over 30 kg, når man afregner efter Niedersachsen-noteringen.

Afhængig af smågrisenes kvalitet og markedssituationen får man derudover et kvalitetstillæg. Tyske omsættere betaler typisk mellem 2,00 og 4,50 euro som kvalitetstillæg for danske smågrise, når omsætteren kender en eller flere faste aftagere i Tyskland. I disse tilfælde skal den danske smågriseproducent typisk selv betale dyrelægen (som koster ca. 1 euro pr. små-gris), og omsætteren betaler transporten og overtager risikoen i forbindelse med at komme af med smågrisene.

Typisk betaler en tysk slagtesvineproducent mellem 35 og 50 kr. mere pr. smågris, end den danske smågriseproducent

Niedersachsen-noteringen, som tidligere hed „Weser-Ems” noteringen, var den ledende smågrisenotering i Tyskland. I april 2011 blev Niedersachsen-noteringen slået sammen med smågrisenoteringen i delstaten Nordrhein-Westfalen. Den nye notering hedder Nord-West notering og dækker et endnu stør-re geografisk område i Tyskland og dermed hele kernområdet af den tyske svineproduktion.

Hver fredag offentliggør de tyske omsættere (de såkaldte ”Erzeugergemeinschaften”) smågrisepriserne til landbrugs-organisationen i delstaten Niedersachsen (det såkaldte ”Landwirtschaftskammer”). Alle omsættere er berettigede til at offentliggøre smågriseprisen, hvis de handler med mindst 2.000 smågrise fra Niedersachsen eller Nordrhein-Westfalen pr. uge i gennemsnit.

Landbrugsorganisationen beregner medianen (se forklarin-gen), som diskuteres hver mandag med de største omsættere i

får. Imidlertid kan omsætterens avance variere kraftigt. F.eks. var det muligt at øge avancen til over 100 kr. pr. smågris, da Nord-West noteringen lå over 50 kr. over den beregnede note-ring og SPF’s puljenotering i februar 2011. I maj måned, da smågrisenoteringerne faldt kraftigt, og der næsten var panik på markedet, var nogle omsættere i nogle tilfælde nødt til at sænke salgsprisen så kraftigt, at avancen næppe kunne dække transportomkostningerne.

Når man vil indgå en aftale med Nord-West noteringen som afregningsgrundlag, skal man være opmærksom på, at udsvingene - altså risikoen - er lige så store som for SPF’s pulje-notering. Selvom man havde fået den højeste pris i de seneste 9 år i gennemsnit, hvis man havde valgt Nord-West noteringen, er det ikke en garanti for udviklingen i fremtiden. For 2011 ser det for eksempel ud, som om den beregnede notering vil ligge lagt højere end Nord-West noteringen i gennemsnit. En detal-jeret sammenligning og grafisk fremstilling findes på vores hjemmeside under fanebladet ”Smågrisemarked”. ■

eksempel på en afregning fra en tysk slagtesvineproducent (priser pr. smågris)

Typisk afregning For eksempel i euro For eksempel i kr.

Notering Nord-West notering 43,00 euro 320 kr.

Vægttillæg 1 euro pr. kg op til 30 kg

0,5 euro pr. kg over 30 kg 5 kg -> 5 euro 37 kr.

Kvalitetstillæg 2,00 - 4,50 euro 3,50 euro 26 kr.

Omsætterens avance 5,00 – 7,00 euro 6,00 euro 45 kr.

i alt 57,50 euro 428 kr.

Hvad betaler man for smågrise i Tyskland? Af Markus Fiebelkorn

Niedersachsen-noteringenen telefonkonference. På konferencen fastlægges så Nord-West noteringen, som derefter offentliggøres i forskellige medier.

Hvad er medianen?Medianen er værdien i midten, når alle værdier er listet op fra den mindste til den største. Hvis antallet er lige, beregnes gen-nemsnittet af de to værdier i midten.

Eksempel Antal er ulige Antal er lige

Omsætter 1 34,00 euro 34,00 euro

Omsætter 2 34,00 euro 34,00 euro

Omsætter 3 35,00 euro 35,00 euro

Omsætter 4 36,00 euro 36,00 euro

Omsætter 5 36,00 euro 36,00 euro

Omsætter 6 36,00 euro 36,00 euro

Omsætter 7 37,00 euro -

Median = 36,00 euro = 35,50 euro

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

6

Artiklen handler om svineproducent Henrik Larsen, der nu har ventet over 3½ år på at få at vide, om han kan få lov til at bygge en ny stald, der opfylder kravene til løsgå-ende drægtige søer i 2013.

To gange i løbet af de 3½ år har han klaget til ombuds-manden for at fremskynde processen både ved kommu-nen og ved Natur- og Miljøklagenævnet. Status er nu, at sagen siden sommeren 2009 har afventet Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, og landmanden har derfor netop indsendt sin tredje klage over langsommelig sagsbe-handling til ombudsmanden.

Vi venter spændt på ministrenes svar.At situationen i Gribskov ikke er enestående bekræftes

af den medlemsundersøgelse foreningen gennemførte i for-året. I alt deltog 128 medlemmer i undersøgelsen, hvoraf godt og vel halvdelen havde indsendt ansøgning om miljø-godkendelse efter 1. januar 2007. Cirka 2/3 af sagerne var blevet afgjort ved kommunen og ventetiden på en afgørelse havde i gennemsnit været 21 måneder. Den sidste 1/3 ven-ter stadig på svar, og heraf har cirka hver fjerde nu ventet i mere end to år på afgørelsen.

Cirka en tredjedel af kommunernes afgørelser var ble-vet anket til Natur- og Miljøklagenævnet. På grund af relativt få besvarelser giver det ikke mening at beregne en

gennemsnitssagsbehandlingstid i Natur- og Miljøklagenævnet, men det er bemærkelsesværdigt, at 3 ud af 4 sager der er havnet i nævnet endnu ikke er afgjort, og at de medlemmer der stadig afventer nævnets afgørelse nu har ventet i godt et år.

Undersøgelsen viser desuden, at medlemmerne i gen-nemsnit har betalt ca. 130.000 kr. til egen rådgiver og ca. 70.000 kr. til kommunens sagsbehandler i forbindelse med udarbejdelse og sagsbehandling af ansøgningen.

Vi arbejder selvfølgelig videre med resultatet af under-søgelsen, og vil gerne sige mange tak til de medlemmer der deltog. ■

Nyt fra miljøfronten

November 2007Ansøgning om udvidelse sendes til Gribskov Kommune.

Marts 2008Første offentlighedsfase på minimum to uger.

November 2008Anden offentlighedsfase på seks uger. Maj 2009Gribskov Kommune meddeler miljøgod-kendelse af projektet. Der er fire ugers klagefrist.

Juni/juli 2009Der indsendes adskillige klager og kommunens godkendelse

indbringes til Miljøklagenævnet.Marts 2010Ved telefonisk henvendelse oplyser Miljøklagenævnet, at sagen

er henvist til realitetsbehandling, men at sagsbehandlingen

endnu ikke er påbegyndt. På vegne af svineproducenten klager

Danske Svineproducenter derfor til Ombudsmanden over lang

sagsbehandlingstid i Miljøklagenævnet.Juni 2010Miljøklagenævnet svarer ombudsmanden, at sagen vil blive

afgjort primo 2011. Ombudsmanden beslutter på den bag-

grund ikke at foretage sig yderligere i sagen.Juni 2011Ved telefonisk henvendelse oplyser Miljøklagenævnet, at sagen

for et par måneder siden skiftede sagsbehandler. Derudover

er der intet nyt, og det er ikke muligt for klagenævnet at sige

noget som helt om, hvornår sagen kan afgøres.Danske Svineproducenter har nu rettet fornyet henvendelse til

ombudsmanden og klaget over den lange sagsbehandlingstid. ■

Sådan går det i Gribskov

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 3 • 2011

9

Fødevareudvalget har nu bedt både miljøminister

Karen Ellemann og indenrigs- og sundheds-

minister Bertel Haarder om at kommentere

artiklen ”Sådan går det i Gribskov” fra forrige

udgave af Svineproducenten.

Nord-West noteringen offentliggøres hver mandag mellem kl. 10-12, bl.a. her:• TelefonsvareriTyskland(00499001190244)• http://www.agrarmarkt-nrw.de/schweinemarkt.shtmVIGTIGT: Nord-West noteringen er altid gældende for den for-løbne uge. Når f.eks. noteringen offentliggøres på mandag i uge 37, så er noteringen gældende for uge 36.

Som en ny service sender vi Nord-West noteringen til vore medlemmer hver mandag eftermiddag. Desuden findes den historiske udvikling og en sammenligning med de vigtigste danske smågrisenoteringer på vores hjemmeside under fanebla-det ”Smågrisemarked”. Hjemmesiden med smågrisenoterin-gerne opdateres hver tirsdag. ■

Her finder du den tyske smågrisenotering

7

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

Gultkort

Status påAf Hans Jørgen Tellerup

Efter indførelsen af Gult Kort Antibiotika er forbruget faldet drastisk med ikke mindre end 25 % år til dato sammenlignet med sidste år. Dette er natur-ligvis glædeligt, men indfø-relsen af ordning er sket på en måde, vi ikke kan acceptere. Ordningen startede sidste sommer med et ”servicebrev” til besætninger der lå over et ikke nærmere defineret niveau. Efter dette brev blev der sendt varslingsbreve, og omkring nytår kom der påbudsbreve. Disse blev udtrukket fra forbrugstal fra før bekendtgørelsen trådte i kraft og derved med tilbagevirkende kraft. Vi har sat Interlex Advokater til at se på sagen, og det har gjort en forskel. Man kan nu komme ud af ordnin-gen, hvis man med nye tal kan dokumentere et lavere forbrug - en ændring der nok ikke var kommet uden pres på Fødevarestyrelsen.

MedlemsundersøgelseFor at skabe et overblik over, hvordan det er gået med sagerne, lavede vi her før sommerferien en medlemsundersøgelse. Ca. 35 procent af de adspurgte havde fået påbudsbrev omkring Gult Kort, og af dem havde knap 90 procent påklaget kortet. Det viste sig også, at det godt kan betale sig at klage, da omkring halvdelen fik ret i deres klage.

Klagerne bliver i dag behandlet i Fødevareministeriets

Klagecenter, og de oplyser, at de har 144 kla-ger liggende, som stadig ikke er behandlet. En stor del af de ubehandlede sager går på

den periode forbruget af antibiotika er trukket på. Selve bekendtgørelsen trådte i kraft i decem-ber sidste år, og de første tal blev taget fra perio-den januar til september, altså før bekendt-gørelsen blev gældende. Det er blandt andet en af de ting vi har påpeget, da det er med tilbagevirkende kraft. Fødevareministeriets klagecenter skriver selv på deres hjemme-side, at de forventer en sagsbehandlingstid på tre til seks måneder, og da de fleste af de 144 klager blev sendt ind i starten af året, er tiden ved at være gået. Det viser for os, at de nok godt kan se, at de har et problem med indførelsen af regler med tilbagevirkende kraft. Det bliver

derfor meget spændende af se udfaldet af klagerne.

Listen over besætninger der skulle have påbudsbrevet omkring Gult Kort

var i starten af året på godt 1.000 besætninger. Der er nok sendt ud til ca. halvdelen, hvilket vi godt kunne mærke på antallet af telefonopkald i starten af året. Hen over foråret og sommeren har telefonen dog været mere stille angående det Gule Kort. Rygterne siger også, at Fødevarestyrelsen har sat udsen-

delsen i bero, indtil der kom-mer afklaring på de klager

der allerede er indkommet.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

8

Høringssvar på rødt KortSom ”opgradering” af Gult Kort ordningen agter Fødevarestyrelsen nu at indføre Rødt Kort Antibiotika. Dette kan gøres gældende for besætninger der på trods af Gult Kort ikke kan få forbruget ned under de gældende grænseværdier. Ordningen omfatter primært et krav om rådgivning fra en uvildig dyrlæge, og denne kan pålægge besætningen at redu-cere belægningsgraden i stalden. Til det har vi svaret følgende:

Der findes allerede i dag regler som sætter grænser for belægnings-graden, og der findes ingen dokumentation for, at en reduktion i forhold til det niveau vil have nogen effekt.

En stramning udover gældende lovgivning er reelt en rådig-hedsindskrænkning/økonomisk sanktion, som uundgåeligt vil føre til retslige tvister på grund af manglende proportionalitet. Eksempelvis vil en 10% reduktion af belægningsgraden for mange helt fjerne muligheden for en rentabel drift.

Senere i høringssvaret tilføjede vi:

Antibiotikaforbruget er efter indførelsen af Gult Kort faldet med ca. 25 % år til dato sammenlignet med samme periode, sidste år. I forhold til dette bør det bemærkes, at målet med Gult Kort var en reduktion på 10 % inden 2013, og derfor er der ikke belæg for at øge presset yderligere.

Der vil være besætninger der har et højere forbrug af antibiotika end andre. Dette kan være en lavere sundhedsstatus eller stalde, der ikke er hensigtsmæssigt indrettet, - altså alle forhold, der kan være meget svære at lave om på i tider med ringe økonomi i pro-duktionen. Dette bør tages i betragtning således, at besætninger i stedet bedes om at lave en økonomisk realistisk plan for nedbrin-gelse af forbruget.

Vi følger naturligvis stadig med i, hvad der sker med ordnin-gen, og hvis sagerne ikke falder ud, som vi forventer det, vil vi overveje det videre forløb. Vi er dog nødt til at afvente afgørel-serne fra Fødevareministeriets Klagecenter, da de som nævnt hovedsageligt går på nogle af de ankepunkter vi har fremført. Det er dog beklageligt at det skal tage så lang tid, især når myndighederne selv skriver, de forventer at kunne behandle sagerne på tre til seks måneder. ■

klima for vækstSKOV A/S • Hedelund 4 • DK-7870 Roslev • Tlf. 72 17 55 55 • info@skov.dk • www.skov.dk

DA 600 LPC er vinder af ELFORSK-prisen 2010.

Officiel testrapport:

AARHUS UNIVERSITET, DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FALKUTET, TEKNISK RAPPORT 001 • JULI 2010

SPAR • SPAR MERE • SPAR MEST

Spar helt op til 75 %Sammenlignet med andre lavenergiventilatorer byder SKOVs nyudviklede ventilator DA 600 LPC på en besparelse på helt op til 75 %*

Motor, reguleringsenhed og vinge er optimeret, og resultatet, DA 600 LPC, er en yderst strømbesparende, trykstabil og støjsvag ventilatorenhed.

Ved investering i DA 600 LPC vil tilbagebetalingstiden for merinvesteringen være ca. 2½ år.

Hvorfor ikke lade DA 600 LPC’s nydesignede ventilator tage nogle effektive sparerunder i din stald ...?

* Indsættes DA 600 LPC i et MultiStep-anlæg med to

udsug, kan der spares ca. 50 % på energiforbruget.

I ældre anlæg med triac-regulerede ventilatorer kan

besparelsen komme helt op på 75 % ved udskiftning

til DA 600 LPC og MultiStep.

I 1997 præsenterede SKOV A/S den mest

energibesparende ventilatorløsning.

NU GØR VI DET IGEN!

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

9

De danske svineslagterier står over for særdeles vigtige strate-giske beslutninger: Vækst er nødvendig for at sikre fremtidig konkurrenceevne, men det kan nødvendiggøre ekstern kapital, nye medejere og afgivelse af indflydelse. Andelsslagterierne kan i teorien skaffe sig risikovillig kapital på mange måder. Der er ingen enkle eller oplagte løsninger, og der er fordele og ulem-per ved alle løsninger. Ejerne - andelshaverne - skal dog foreta-ge nogle vigtige valg. Det vil under alle omstændigheder være uheldigt for de danske svineproducenter, hvis de om nogle år står uden væsentlig indflydelse i en af de helt store europæiske slagterikoncerner.

er vækst overhovedet nødvendigt?Man bør starte med at spørge, om den vækst, som alle går og taler om, er så vigtig? Er vækst, større volumen samt uden-landske opkøb og fusioner så nødvendige for den fremtidige konkurrenceevne? Hvis man ikke har så høje vækstplaner, kan andelshaverne nemmere selv finansiere den fremtidige udvikling, og så er spørgsmålet om ekstern finansiering ikke så vigtigt.

I praksis er de store danske svineslagterier tvunget til at vokse vedvarende for at kunne bevare eller udbygge deres inter-nationale konkurrenceevne. Gennem de senere år er de danske slagteriers vækst stagneret eller faldet, mens konkurrenterne rundt omkring i Europa nu er ved at gennemløbe den fusions-bølge, som vi oplevede i Danmark for 20-30 år siden.

Hele den teknologiske udvikling og strukturudviklingen blandt andelsselskabernes aftagere gør det nødvendigt at vokse. Stordriftsfordele kan ikke udnyttes uden vækst, og derfor vil utilstrækkelig vækst medføre forringet konkurrenceevne.

Endeligt står den europæiske slagterisektor over for en betydelig konsolidering: Færre, større og grænseoverskridende selskaber bliver dominerende på markedet, og de får en større markedsmagt end i dag. Det vil være uheldigt for de danske

svineproducenter, hvis de en dag står uden væsentlig indflydel-se i en af de helt store europæiske slagterikoncerner. Som en af verdens største eksportører af svinekød er det afgørende at have en god platform på de vigtigste internationale markeder, og det forudsætter både størrelse, markedsstyrke og finansiel styrke.

Hvorfor er det vigtigt lige nu?De danske slagterier har gennem mange år “let” kunnet vokse: Fusioner mellem danske andelsslagterier har ikke krævet ny kapital, da man bare har lagt virksomhederne sammen uden at skulle betale eksterne ejere. Strukturen blandt de danske slag-teriselskaber er nu i praksis fuldendt, og det er ikke muligt at fusionere mere. Næste trin er fusioner og/eller opkøb i udlan-det, men det er i sig selv en meget vanskeligere udvikling.

For det andet er opkøb af - eller fusion med - udenlandske ikke-andelsslagterier ofte meget kapitalkrævende, og andels-slagterier har ikke samme muligheder for at tiltrække ansvarlig kapital over børsmarkederne, som aktieselskaber har.

De danske andelsslagterier er således kommet ind i en vækstklemme, hvor det er blevet vanskeligere at vokse via såvel organisk vækst som via fusioner og opkøb.

er der brug for ekstern finansiering?Egenkapitalen i andelsslagterierne er relativt set lav, og det skyldes i vid udstrækning, at leveringsretten og leveringsplig-ten medfører, at selskabet sikres leverancer. Leveringspligten betyder, at selskabet i tilfælde af økonomiske vanskeligheder vil kunne nedsætte afregningspriserne, og derfor er der mindre brug for egenkapital som økonomisk stødpude.

I takt med at leveringspligten er blevet udvandet, øges beho-vet for yderligere egenkapital.

Andelsselskabernes stigende behov for kapital skyldes også, at der bliver stadig færre landmænd til at tage del i andelssel-skabernes finansiering - direkte eller indirekte.

Hvordan kan slagterierne finansiere væksten?Af Ph.d., cand. agro. & merc., Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut

Fremtiden for Danish Crown afhænger i høj grad af de beslutninger, de nuværende ejere står overfor.

Vi har bedt seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut om at kommentere situationen og give sin vurdering af mulighederne for at finansiere eventuel fremtidig vækst.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

10

der findes ikke billig ekstern finansieringDet er ofte dyrt at tiltrække ekstern, ansvarlig kapital. Eksterne investorer vil i sagens natur vurdere en mulig investering i samarbejde med et andelsselskab i forhold til andre alterna-tive investeringer. Her vil forhold som afkast, risiko, indfly-delse, exit-mulighed, synergier med andre investeringer m.m. blive vurderet. Flere potentielle pensionskasser vurderer, at et minimumsafkast på 10 pct. om året er en forudsætning for at overveje en investering. Dertil kommer et krav om, at ind-flydelse og kapital følges ad - der vil således ikke blive slækket på kravene om indflydelse proportionalt med den kapital, der indskydes.

prisfastsættelseI andelsselskaber udbetales overskuddet - direkte eller indirekte - via en højere salgspris på de varer, som andelshaverne leverer. I et aktieselskab udbetales overskuddet i forhold til den kapital, ejerne har indskudt i selskabet. Et kritisk spørgsmål er derfor, hvorledes man i et aktieselskab med en stor aktionærgruppe bestående af f.eks. svineproducentinteresser “aflønner” de to vigtige indsatsfaktorer, hhv. kapital og slagtesvin.

Dertil kommer, at det også har en vis betydning, at svine-slagterierne nu er blevet så store og så fåtallige: Hvis et slagteri kommer i økonomisk uføre, er det ikke - som tidligere - givet, at et af de andre selskaber „fejer op“ og fusionerer med det nødlidende selskab, uden at kreditorerne lider økonomiske tab.

Endelig må vi forudse, at markederne fremover vil være ustabile og uforudsigelige. Vi har oplevet stigende volatilitet - udsving - når det gælder priser, omkostninger, konjunkturer m.m., og det vil nødvendiggøre en større egenkapital.

Den lille egenkapital og ringe mulighed for at tiltrække ekstern, ansvarlig kapital begrænser derfor andelsslagteriernes muligheder for yderligere vækst.

Hvordan kan der skaffes kapital?Andelsslagterierne kan i teorien skaffe sig risikovillig kapital på mange måder:- Andelshaverne kan selv skyde ansvarlig kapital ind i andels-

selskabet- Andelshaverne kan sænke efterbetalingen og dermed øge

overskuddet og konsolideringen i selskabet- Banker eller andre finansielle virksomheder kan indskyde

ansvarlig lånekapital- Hele eller dele af et andelsselskab kan omdannes til aktie-

selskab, hvor man efterfølgende kan sælge nogle af aktierne til eksterne investorer, banker m.m. Aktierne kan også være betaling i en evt. fusion med et andet stort slagteriselskab.

Det er grundlæggende op til andelsselskabet og dets ejere at vælge den model, som de synes er mest attraktiv. Man kan ikke på forhånd sige, at den ene model er bedre end den anden. Det afhænger helt af kapitalbehovet, ejernes egne muligheder for finansiering, mulighederne for at omdanne dele af selskabet til aktieselskaber samt naturligvis mulige eksterne investorers betingelser for at investere i selskabets fremtidige vækst.

“dLG-modellen”DLG har formået at skabe en meget stor vækst gennem de seneste 10-15 år uden at ændre grundlæggende på andelssel-skabsmodellen. Fra midten af 1990’erne og frem til i dag er omsætningen øget fra 8 mia. kr. til lige knap 40 mia. kr., og egenkapitalen er øget fra 0,8 mia. kr. til 3,4 mia. kr. Samtidig har DLG gennemgået en betydelig internationalisering, hvor udenlandsk afsætning og udenlandske investeringer nu har fået en næsten dominerende betydning.

Væksten er i høj grad sket via delejerskab og samarbejde. I erkendelsen af, at DLG ikke selv har tilstrækkelig egenkapital til at finansiere den ønskede vækst og internationalisering, er der oprettet og udviklet en række datterselskaber og associe-rede selskaber under DLG a.m.b.a. Disse selskaber kan være aktieselskaber, hvor der er andre finansielle eller industrielle ejere. På den måde deles finansieringsbyrde og risiko, DLG’s brancheviden og ledelse bliver kapitaliseret og betalt, og sam-tidig er det muligt at udnytte viden og kompetencer fra de øvrige delejere.

Fortsættes side 12 nederst

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

11

Historien om de to selskaber er langt hen ad vejen parallel. SPF-Selskabet blev etableret i 1971 som et selskab, der skulle udbrede SPF-systemet til danske svineproducenter. SPF bety-der Specifik Patogen Fri, dvs. svinene er fri for bestemte svi-nesygdomme. Indtil 2000 varetog SPF-Selskabet både handel og transport af SPF-svin, samt kontrollen med besætningernes SPF-sundhedsstatus.

SPF-SuS blev etableret i 2000 som en kommercielt uaf-hængig organisation, der skal tage sig af alt omkring sund-hedsstatus i danske svinebesætninger. SPF-SuS blev senere underlagt Danske Slagterier (DS) – og har siden nedlæggelsen af DS været en afdeling i Videncenter for Svineproduktion (VSP). Senere blev SPF-Selskabets aktiviteter udvidet med transport af slagtesvin i Dansk Grisetransport og transport af døde dyr i UNI-Transport. Samtidig blev navnet ændret til SPF-Danmark. I 2008 blev de tre kommercielle driftsenheder overdraget til de to slagteriselskaber, Danish Crown og Tican, og selskabet har siden da heddet SPF-Danmark P/S.

Hatting-KS er ældre end SPF, men på samme måde som med SPF blev det startet op som en praktisk løsning i regi af det faglige arbejde med udbredelsen af kunstig sædoverføring i Danmark i den organisation, som nu hedder VSP.

Indtil 1986 fungerede VSP som ”bestyrelse” for både Hatting-KS og SPF-Selskabet, hvorefter de blev udskilt som selvstændigt handlende datterselskaber under Danske Slagterier (DS) med egne bestyrelser, vedtægter og regnskaber.

Betalte gældenDe to selskaber fungerede fra starten som non-profit-organi-sationer, der blot skulle hvile i sig selv. DS stillede oprindeligt

kapital og kreditmuligheder til rådighed til etableringen af SPF-Selskabet og Hatting-KS. I 1988 blev der lavet en revisi-onsrapport, som fastlog, at SPF ikke ”skyldte” DS noget, men at Hatting-KS skyldte dem 2 millioner kroner. Hatting-KS betalte sin gæld, og så fortsatte de to selskaber deres ”stille liv” i mange år, hvor de blev regeret af selvstændige bestyrelser, som var sammensat af lige mange repræsentanter for ”ejeren”, DS, og brugerne. Deres regnskaber indgik i al den tid som en væsentlig delmængde af Danske Slagteriers regnskab. Specielt boostede SPF med sin store omsætning tallene. Eksempelvis var DS’s omsætning i 2005/6 på 4,3 mia. kr., hvoraf over 3,8 milliarder vedrørte de to selskaber. Heraf var godt 3,3 milliarder ren gennemfakturering i SPF-Selskabet. Det var selvfølgelig med til at give større politisk vægt. I praksis fyldte selskaberne ingenting i dagligdagen hos Danske Slagterier, hvilket bedst illustreres ved et lille optrin, som jeg selv og en journalist fra Landbrugsavisen var vidne til. Da Bent Claudi Lassen fyldte 60 år, blev der afholdt en reception på Axelborg. Ved samme lejlighed blev den nye direktør, Christina Hvid, præsenteret. Jeg stod ved siden af direktøren fra SPF-Selskabet, da hun kom rundt og hilste på, og først præsenterede jeg mig, hvorefter han præsenterede sig, og tilføjede ”Vi kommer jo nok til at se lidt til hinanden, for jeg er direktør for SPF-Selskabet”. Derefter spurgte hun: ”SPF-Selskabet” – hvad er det?” Det var helt klart ikke en del af hendes jobbeskrivelse.

Danske Slagteriers eneste bekymring i forhold til de to selskaber var, når SPF’s grisetransporter af den ene eller anden grund kom i søgelyset. De to selskaber trak på fag-lig rådgivning på Axelborg, som i øvrigt er finansieret af Svineafgiftsfonden.

Hvad skal der ske medSPF-Selskabet og Hatting-kS?Af Hans Aarestrup

Fortsat fra side 11

Udgangspunktet bør være, at landbrugsråvarerne umiddel-bart aflønnes til “markedspris”. Selskabet kan så efterfølgende vælge at udlodde det overskud, som tilfalder andels-aktionær-gruppen, i form af en merbetaling pr. kg leveret landbrugsrå-vare. Af hensyn til at kunne tiltrække eksterne investorer er det sandsynligvis nødvendigt med klare regler for prisfastsættelse på de råvarer, som leveres fra andels-aktionærgruppen.

vigtigt valg - uden fortrydelsesretDe danske slagterier og svineproducenter står over for nogle vigtige beslutninger:

På den ene side kan det være uheldigt at være afventende og ikke foretage noget. Det kan betyde, at andre virksomheder fusionerer, og at potentielle og oplagte fusionspartnere finder andre virksomheder at samarbejde med.

På den anden side har det også store konsekvenser at fusio-nere med en anden stor udenlandsk partner eller at lade eks-terne investorer få ejerandele og indflydelse i selskabet. Hvis det senere viser sig at være en uklog beslutning, kan man ikke uden videre “rulle filmen tilbage”. Bordet fanger ofte, og virk-somheden har som udgangspunkt ikke mere selv mulighed for at bestemme den fremtidige udvikling. Det understreger, at de

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

12

”Og hvad så?”, vil nogen sikkert spørge. Det er jo bestyrelserne i de to selskaber der har besluttet det, og valget af dem har de fleste svi-neproducenter da indflydelse på, hvis de gider tage til kredsmøder. Nu er problemet imidlertid, at DC har planer om at sælge ud af indflydelsen i selskaberne for at skaffe kapital, og TICAN er begyndt at lægge an til samme øvelse. Det vil sige, at indflydelsen i begge selskaber er helt på vej væk fra de brugere som har været med til at bygge selskaberne op. Det er helt sikkert ikke i den ånd selskaberne blev dannet.

Det havde været så oplagt at lave dem til brugerstyrede andelsselskaber. Værdien i dem er skabt af brugerne, dvs. alle danske svineprodu-center – og ikke kun de nuværende leverandører i de to slagteriselskaber. Så det havde været

meget rimeligt at slippe dem fri, hver især med den egenkapital der var oparbejdet, så de fortsat kunne løse den opgave som de er skabt til at løse, nemlig at servicere deres brugere billigst og bedst, fremfor som nu, hvor de skal tjene penge til en delmængde af brugerne, som oven i købet nu er villige til at sælge en andel af de selskaber, som de bare var sat til at passe på.

Slagteriselskabernes opgave er at slagte svin på den mest effektive og billige måde, og sælge svinekødet så dyrt som muligt, så de kan give deres ejere, leverandørerne, den højest mulige afregningspris. Indtil den opgave er løst, kan de roligt overdrage omsætning af avlsdyr og ornesæd til andre, der har forstand på det. ■

et snuptagDa Danske Slagterier så skulle opløses som organisation, besluttede man, at de to selskaber skulle overdrages til DC og TICAN, som i kraft af deres næsten totale ejerskab af Danske Slagterier i realiteten selv bestemte betingelserne for overdra-gelsen. Med et snuptag havde man altså fået de to selskaber, som i 1988 gjorde rent bord økonomisk i forhold til Danske Slagterier, og som siden har betalt enhver sit. Herefter er SPF’s og Hatting-KS’ regnskaber blevet en del af slagteriselskabernes koncernregnskaber, og SPF og Hatting-KS skal nu forrente ”den investerede kapital” (reelt = 0 kr.) til slagteriselskaberne. Undervejs i forløbet er brugerne blevet smidt ud af bestyrel-serne, så de nu er helt kontrolleret af slagteriselskaberne.

danske svineslagterier står over for særdeles vigtige strategiske beslutninger.

ingen columbusægDer er for så vidt adskillige modeller og metoder til at skaffe finansiering til svineslagteriernes fremtidige vækst. Alle model-ler har fordele og ulemper, og det er op til andelshaverne at afgøre, hvad der er mest fordelagtigt. Der er ingen geniale løs-ninger uden ulemper - columbusæg - hvor man kan skaffe bil-lig, risikovillig, tålmodig kapital uden at afgive indflydelse. Der vil i alle tilfælde være fordele og ulemper, som skal afvejes. ■

Er indflydelsen i SPF-Selskabet og Hatting-KS på vej

væk fra de brugere, som har været med til at bygge

selskaberne op?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

13

I uge 19 var de største tyske slagterier ikke villige at betale den officielle slagtesvinenotering og udbetalte derfor de såkaldte ”huspriser”, som lå 4 cent under den officielle notering. Samtidig offentliggjorde slagterierne, at de helst vil sænke note-ringen med yderligere 4 cent i den følgende uge. Konsekvensen var, at den officielle notering faldt med i alt 8 cent. Markedet var chokeret, da der ikke kunne findes en forklaring på slagte-riernes prispolitik. Der var ikke et større udbud af slagteklare svin på markedet, og udbud og efterspørgselen var i balance.

De nye markedsforhold resulterede i stor usikkerhed blandt de tyske slagtesvineproducenter. Konsekvensen for smågrise-markedet var fatal. En kraftig prisnedtur var sat i gang, som var forbundet med en slags panik på smågrisemarkedet. Den tyske Nord-West notering faldt med 7 euro (ca. 50 kr.), og det så ud, som om noteringen kunne stabilisere sig på dette niveau.

I uge 30, da den tyske slagtesvinenotering steg til 1,60 euro igen, gentog de tyske slagterier deres fremgangsmåde. Slagtesvinenoteringen faldt denne gang med 7 cent, smågrise-

noteringen med yderligere 7 euro (ca. 50 kr.). Dermed har vi allerede i august måned de lave priser, hvilket vi først plejer at se i oktober måned.

Man er nødt til at konkludere, at slagteriernes adfærd udlø-ste det sæsonmæssige prisfald på smågrisemarkedet og forstær-kede det. Mens dioxinkrisen i januar måned relativt hurtig var overstået, har slagteriernes prispolitik påvirket prisudviklingen for de følgende måneder og dermed fået større indflydelse på den gennemsnitlige smågrisepris i 2011.

Da vores prisprognose afspejler markedets prisforventning, ødelage slagteriernes prispolitik også vores prisprognose. Det er desværre umuligt at forudsige sådanne ekstraordinære faktorer, som ikke bare kommer overraskende, men også virker absolut vilkårligt.

Det forventes, at smågrisenoteringerne stabiliserer sig på nuværende niveau og begynder at stige igen i oktober måned. Med det nuværende prisniveau og med hensyn til 2013 er mange smågriseproducenter desværre tvunget til at lukke

Firmaer Som er meDLemmer aF DaNSke SViNeproDuceNTer:

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Tr o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !

w w w. g r a a k j a e r. d k

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCareTlf. +45 45 26 34 12www.broste.com

www.spfportalen.dkTlf 76 96 46 00

SPF-Selskabet

Tlf. 33 68 30 00www.dlg.dk

Markedskommentar

Slagteriernes prispolitik er værre end dioxinAf Markus Fiebelkorn

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

14

deres besætning. For eksempel forventer man, at det hollandske soantal vil falde med ca. 8 % fra december 2010 til december 2011. Derfor går man for tiden ud fra, at smågrisenoteringen vil ligge på et højere niveau i 2012 end i 2011. For 2012 forventes for tiden 44 euro (omregnet ca. 350 kr.) i gen-nemsnit for Nord-West noteringen og ca. 340 kr. i gennemsnit for puljenoteringen.

For at være på forkant med udviklingen, opdateres prognosen nu så snart den afviger signifikant fra den faktiske prisudvikling. ■

Status 18. august 2011.

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

klima for vækstSvinefagdyrlæger & Agronomer

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Markedskommentar

Slagteriernes prispolitik er værre end dioxinAf Markus Fiebelkorn

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

15

Der er næppe mange italienske landmænd, som ligger søvnløse om natten på grund af frygt for myndighedernes velfærdskon-trol. Selvom Italien med sine i alt 1.679.400 landbrugsbedrifter er det EU-land, som har flest landbrugsbedrifter, oplevede kun 13 landmænd i 2009 af få reduceret deres EU-støtte som følge af overtrædelser af dyrevelfærdsregler. I Grækenland fik kun 3 af landets 860.200 landmænd reduceret støtten på grund af overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne, og i Spanien måtte 176 af landets over en million landmænd acceptere at blive trukket i støtten, fordi myndighederne ikke mente, de levede op til de fælles dyrevelfærdsregler.

Det viser en opgørelse over resultatet af kontrol med dyre-velfærd, som Danske Svineproducenter har fået tilsendt fra EU-Kommissionen.

Sammenlignet med resultatet af kontrollen i Nordeuropa er forskellen slående. Danske landmænd får flere sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne end italienske, spanske og

græske landmænd til sammen. Og det er en ringe trøst, at de svenske landmænd er endnu hårdere ramt, med over dobbelt så mange sanktioner, som de danske landmænd.

Danske Svineproducenters formand, Henrik Mortensen, ærgrer sig over, at vi i Nordeuropa altid skal være klassens dusk.

i fedtefadet- I teorien kunne tallene jo være udtryk for, at italienerne er helt utroligt gode ved deres dyr, mens vi i Danmark og Sverige måske bedst kan karakteriseres som dyremishandlere, men det er der jo ingen som tror på. Jeg er tværtimod 100 procent sik-ker på, at vi her i Norden er EU’s duks, og det eneste, vi får ud af at bringe vores egne producenter i fedtefadet, er at gøre det usikkert at have med husdyrproduktion at gøre, siger Henrik Mortensen.

Han er overbevist om, at de meget få træk i hektarstøtten i

krydsoverensstemmelse i euAf Søren Schovsbo

- Selvfølgelig skal der være regler, og der

skal også være mulighed for at straffe

dem, der ikke overholder reglerne, men

reglerne skal være ens for alle. Sådan er

det ikke i dag, siger Henrik Mortensen.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

16

udvidet kontrolSiden januar 2004 har velfærdskontrollen i Danmark omfat-tet mindst fem procent af besætningerne med mindst 10 dyr, hvilket er væsentligt mere kontrol, end de to procent, som EU kræver.

Velfærdskontrollen i 2010 viste, at de hyppigst forekom-mende overtrædelser var manglende adgang til en tilstrækkelig mængde rode- og beskæftigelsesmateriale, utilstrækkelig pleje og behandling af syge og tilskadekomne dyr, samt problemer med sygestier.

I alt fik 49 procent af de kontrollerede svinebesætninger i 2010 enten indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser. ■

Sydeuropa er udtryk for, at landbrugene enten slet ikke bliver kontrolleret i samme omfang som tilfældet er længere nordpå, eller at kontrollanterne i hvert fald ikke går så nidkært til opga-ven.

- Selvfølgelig skal der være regler, og der skal også være mulighed for at straffe dem, der ikke overholder reglerne, men reglerne skal være ens for alle. Sådan er det ikke i dag. Selvom dyrevelfærden i Danmark er høj, bliver vi mødt med omfat-tende kontrol, og i mange tilfælde står straffen for at træde ved siden af slet ikke mål med forseelsen. Jeg tror ikke, at det gav-ner dyrevelfærden nævneværdigt, til gengæld kan det gøre det træls at være svineproducent i Danmark, siger formanden.

0

200

400

600

800

1000

1200

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

Tusin

de

Antal landbrug All sanctions

0

200

400

600

800

1000

1200

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

Tusin

de

Antal landbrug All sanctions

krydsoverensstemmelse i euAf Søren Schovsbo

Ifølge FødevareErhvervs seneste opgørelse fik 210 danske landmænd i 2009 reduceret deres EU-støtte med enten 1, 3 eller 5 procent på grund

af overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne. For at vurdere, om 210 er mange eller få landmænd sammenlignet med de andre EU-lande, ville det

rigtigste være at sammenligne antallet af sanktioner med antallet af bedrifter med husdyr i de enkelte lande. Det er desværre ikke muligt, fordi

EU ikke offentliggør antallet af bedrifter med husdyr i de enkelte medlemslande. EU offentliggør dog det totale antal bedrifter i de enkelte med-

lemslande, hvilket vi har valgt at bruge som grundlag for at sammenligne antallet af sanktioner.

Antal sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

17

Det vanskelige møDe

Gårdejer Svend Petersen1 er ikke umiddelbart at se, da kon-trollant Nina Sørensen kører ind på gårdspladsen for at gen-nemføre kontrol af dyrevelfærden i hans besætning af søer og smågrise. Hun ringer på hans mobil, og han kommer ud fra stalden, hilser på og får udleveret papir om retssikkerhed og får at vide, at han gerne må have en kollega eller en rådgiver med til at overvære kontrollen. Stemningen er venlig, men også anspændt; gårdejeren vil gerne af sted til et møde om en time, han synes ikke tidspunktet for kontrol er godt, men 5 % kontrollerne af dyrevelfærdsreglerne er altid uanmeldte – og næsten altid forstyrrende i en travl hverdag på en gård.

Undervejs, mens kontrollanten går igennem staldene og ser på dyrene og deres fysiske rammer ledsaget af gårdeje-ren, hilses der på et par ansatte, som begge er fra Østeuropa. Kontrollanten siger om et afsnit med søer, at det ser veldrevet ud. Hun spørger ind til medicinregistrering, og de drøfter diverse systemer, som gårdejeren har afprøvet, og taler om nogle managementproblemer, som han har med en ansat, der ikke altid giver medicinen i det aftalte antal dage.

I en af staldene er tre syge grise sat ud på gangen. To af dem er i så dårlig tilstand, at de skal aflives. Kontrollen foregår mandag, og gårdejeren fortæller, at de tre grise blev pillet fra i weekenden af weekendafløseren, mens han selv har haft fri. Weekendafløseren har ikke kompetence til at beslutte, hvad der skal ske med dem. Gårdejeren har endnu ikke nået at aflive de to og sætte den tredje i sygesti. Også sygestierne ses efter, og her påpeger kontrollanten nogle mangler i forhold til reglerne, fx at der mangler en varmekilde.

Ved kontrollens afslutning siger kontrollanten til gårdeje-ren, at der bliver tale om en indskærpelse, som kan betyde træk i EU-støtten pga. mangelfuld behandling af syge dyr. Gårdejeren bliver vred. Han mener, der er tale om bagateller, og at det ikke giver mening at give ham en indskærpelse på

dette område, når han har mange hundrede dyr gående, hvor der ikke er noget at komme efter.

På en anden gård møder kontrollanten en landmand, der har for store kalve gående i enkeltbokse. Han har ikke haft tid til at flytte dem endnu, forklarer han. Men det er den aktuelle situation under kontrolbesøget, som danner udgangspunkt for, hvad kontrollanten mener, der skal gives påtale eller indskær-pelse for, ikke hvad landmandens intentioner er. De store kalve i enkeltbokse skulle have været sat i grupper for længst, påpeger kontrollanten – og det er ikke sket. Landmanden siger ikke ret meget i situationen. Han forklarer efterfølgende forskeren, at

Når kontrollanten kører ind på gårdspladsen og beder om at se staldene for at kontrollere

dyrevelfærden, er der risiko for en anspændt situation, for kontrol er grænseoverskridende,

kompleks og svær for mange landmænd at forholde sig til. Et nyt forskningsprojekt under-

søger samspillet mellem myndigheder og landmænd.

Af Inger Anneberg, Jan Tind Sørensen og Mette Vaarst, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Foulum

Det vanskelige møde mellem koNTroLLaNT og LaNDmaND

dyreveLFÆrd oG KoNtroL

• Hvertårforetagermyndighedernevelfærdskon-trol i mindst 5 % af besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste. Tidligere blev kontrol-len udført af dyrlæger fra fødevareregionerne, men screeningskontrollen overgik i løbet af 2010 til Plantedirektoratets kontrollanter.

• Fødevarestyrelsenudpegerbesætningertilkontrol,såvidt muligt ved brug af risikoparametre, fx slagtefund (kvæg), data fra egenkontrol med dyrevelfærd, anti-biotikaforbrug og dødelighed.

• Plantedirektoratetskontrollanterudfører5%dyrevel-færdskontrol i besætningerne.

• KontrollanternetilkalderendyrlægefraFødevare-styrelsen, hvis der er behov for en dyrlægefaglig vur-dering. Dyrlægen skal rykke ud til landmanden inden for 24 timer, i alvorlige tilfælde dog inden for 4 timer.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

18

Det vanskelige møDeKompliceret samspilEksemplerne viser, at det samspil, der foregår mellem myndig-heder og landmænd, når det handler om kontrol af dyrevel-færd, rummer en række komplekse problemstillinger, som er nødvendige at få belyst, fordi samspillet mellem myndigheder og landmænd spiller en voksende rolle i forhold til dyrevelfærd i danske husdyrproduktioner.

I et større forskningsprojekt undersøger Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet i Foulum den kom-munikation, som foregår mellem myndigheder og landmænd. I projektet undersøger forskere, hvad der sker i selve situatio-nen, når der er uvarslet kontrol af dyrevelfærden i en række konventionelle husdyrbesætninger. En forsker overværer kon-trolbesøget og interviewer efterfølgende udvalgte kontrollanter og landmænd, som har fået foretaget kontrol på deres gårde. Resultaterne sammenstiller forskerne med andre undersøgelser af menneskers reaktioner på kontrol og teorier om, hvad kon-trol betyder i et samfund.

En anden metode er antropologisk feltarbejde, hvor forske-ren tilbringer 3-4 uger i en besætning og deltager i det daglige arbejde. Feltarbejdet er udført på fire forskellige ikke-økologi-ske gårde, to med malkekvæg og to med svin. Forskeren laver interviews med alle de parter på gården som har indflydelse på dyrevelfærden. Feltarbejdet sker ud fra den antropologiske vinkel, at sociale relationer og de systemer der er i og omkring et dansk landbrug har betydning for dyrevelfærden og påvirker landmandens muligheder for at overholde lovgivningen om dyrevelfærd.

Studier tyder på, at der fra besætning til besætning er stor forskel på, hvordan landmanden overholder lovgivningen om dyrevelfærd, og at forskellene i høj grad knytter sig til den dag-lige pasning og overvågning, herunder håndtering af dyrene. Landmændenes holdninger har også betydning for dyrevelfærd – inklusive landmændenes holdning til den lovgivning, der omhandler dyrevelfærd. Desuden har det betydning, hvordan landmanden samarbejder med sin dyrlæge, med sine ansatte, med sine rådgivere – og hvordan hans/hendes overskud er i forhold til at tackle kriser i landbruget.

Når deltagelse i kontrolbesøg, interviews og feltarbejde er færdigt, analyseres resultaterne. Det omtalte projekt er nu halv-vejs. Derfor er det ikke færdige resultater, der omtales i denne artikel, men foreløbige overvejelser baseret på de hidtidige analyser.

det er sygdom, der gør, at kalvene er forblevet i enkeltbokse, men på stedet henter han ikke dokumentation fra sin dyrlæge. Den fremskaffer han imidlertid senere, da han klager over afgørelsen.

På en tredje gård finder kontrollanten, at alt er i orden, og samtalen mellem ham og gårdejeren ender med, at hun siger, at hendes gård altid skal være klar til kontrol, for hun opfatter kontrollen som en eksamen, hun skal bestå – og i denne situa-tion bestod hun.

KoMMuNiKAtioN oM dyreveLFÆrd

Actions of and interactions between authorities and livestock farmers in relation to animal welfare er den engelske titel på et ph.d.-projekt, som sætter fokus på kommunikationen mellem landmænd og myndigheder om dyrevelfærd.

Projektet er den del af det større tværfaglige forsknings-projekt ”On farm animal welfare assessment for farmers and authorities”, hvor forskere fra Aarhus Universitet, KU Life og DTU undersøger, hvilke metoder der er mest effektive til at udpege landbrug med dyrevelfærdsproble-mer forud for kontrol.

I projektet om kommunikation mellem landmænd og myndigheder bruges etnografiske metoder, fx deltagerob-servation og kvalitative interviews. Der udføres også felt-arbejde – dels på fire forskellige gårde, dels ved at følge myndighederne ud på en række uvarslede kontrolbesøg hos landmænd.

Ph.d.-projektet sætter også fokus på landbrug med kritisk dyrevelfærd, hvor der er fældet dom – og søger landmæn-denes egne forklaringer på, hvordan det gik så galt.

Målet er dels at få belyst, hvilke vanskeligheder der opstår i kommunikationen mellem myndigheder og landmænd, når der udføres kontrol af dyrevelfærden på gårdene, dels at se på, hvordan der kan skabes øget bevidsthed om ”god/dårlig dyrevelfærd” hos landmænd, der ifølge myndighederne har problemer med dyrevelfær-den.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

19

straf? Hjælper det at byde på kaffe og forsøge at skabe en rar stemning, eller virker det modsat?

Hos kontrollanterne er der også en anerkendelse af, at kontroller helst skal være ”ensartede”, men fortolkninger i de enkelte situationer er uundgåelige, lige meget hvor ”firkantede” reglerne er. I et kontrolbesøg er der altid også en personlig vur-dering på spil. Situationen påvirkes af den enkelte kontrollants og landmands personlighed og af mødet mellem de to. Selv om man som kontrollant kommer med en klar magtbeføjelse, fx at landmanden ikke kan sige nej til kontrol, så er det for mange kontrollanter vigtigt at blive anerkendt som menneske, dvs. at landmanden ikke skyder på budbringeren.

Alle kontrollanter vægter behov for efteruddannelse meget højt. Ligeledes vægter de, at der er tid til regelmæssige møder med andre kolleger, hvor man kan få lejlighed til at sam-stemme afgørelserne fra besætningerne. Siden indførelsen af muligheden for at trække i EU-støtten ved indskærpelse på visse områder (krydsoverensstemmelse) har dette været en særlig årsag til konflikt, og kontrollanterne bruger det som et

paradokser i mødet med kontrollenMange landmænd har den holdning, at kontrollen bare kan komme an. De har gjort det så godt som muligt, og de vil ikke gå rundt og være bange for den eller sove dårligt om natten af frygt for ”de hvide biler”. Omvendt sker det ganske ofte, at landmænd bliver vrede alene ved synet af myndighedsbilen på gårdspladsen, og før de overhovedet har mødt den pågældende kontrollant. Det er der mange forskellige forklaringer på. En af dem kan være tidligere negative erfaringer med kontrol, ikke nødvendigvis af dyrevelfærd, det kan også være øremærkekon-trol, kontrol i forbindelse med hektarstøtte, miljøkontrol fra kommunen, arbejdsmiljøkontrol etc.

Nogle landmænd opfatter kontrollanten som en, der ydmyger dem, fx ved at spørge til, hvilken uddannelse de har. Kontrol i sig selv skaber en følelse af mindreværd og opfattes som overgreb fra en magt, der er stærkere og har bedre kort på hånden end én selv. Et gennemgående tema er, at den viden, landmanden har fra sin hverdag, ikke nødvendigvis sikrer, at han følger eller har styr på reglerne om dyrevelfærd. Enten fordi han ikke er opmærksom på dem eller har fået sat sig ind i dem, eller fordi han ikke synes, de passer ind i hans praksis i hverdagen. Han har, om man så må sige, sine egne regler, som han stoler på eller ikke ønsker/magter at ændre.

Gennemgående er der nogle centrale paradokser eller mod-stridende synspunkter i landmænds oplevelser med kontrol af dyrevelfærd. På den ene side er det et fælles tema hos alle land-mænd der har deltaget i projektet, at de opfatter kontrol som nødvendig, fordi ”der altid er nogen, der overtræder reglerne”. På den anden side opfatter landmændene selve kontrolfeltet, reglerne om dyrevelfærd, som så omfattende og detaljerede, at en kontrollant altid vil kunne slå ned på et eller andet. Landmændene oplever, at kontrollanten altid kan finde noget. Landmænd efterlyser ofte, at kontrollen skal være retfærdig og ensartet fra gård til gård, men de efterlyser samtidig, at der skal være mulighed for forhandling og plads til fortolkninger.

det mellemmenneskelige mødeI mødet mellem landmand og kontrollant er der ofte basis for misforståelser. Er kontrollanten venlig og imødekommende, vil nogle landmænd opleve, at risikoen for at få fx en indskærpelse er mindre, og hvis det så sker alligevel, vil det ofte føre til efter-følgende diskussion og klage. Nogle landmænd er dybt i tvivl om, hvorvidt de skal sige noget eller ej i et kontrolforløb. Er det bedst at være tavs, hvilket ofte forekommer meget unaturligt i en relation, selv til en myndighedsperson? Eller må man fx sige, hvad man mener, uden at det øger risikoen for påtale og

Det vanskelige møDeANtropoLoGi SoM Metode/videNSKAB

I projektet om kommunikation om dyrevelfærd bruges antropologi som den bagvedliggende videnskab og det etnografiske feltarbejde som metode.

Socialantropologi har hele det menneskelige samfund som sit interessefelt og forsøger at give en forståelse af sammenhængen mellem de forskellige sider af den men-neskelige tilværelse. Ofte har antropologien et dobbelt sigte – en ambition om at gøre rede for de sociale og kulturelle variationer, som findes i verden, men også at sætte begreber på og forstå ligheder mellem sociale systemer og mellemmenneskelige relationer.

Antropologi handler om, hvor forskellige mennesker kan være, men den forsøger samtidig at udforske, i hvil-ken forstand det kan være rigtigt at sige, at alle menne-sker har noget fælles.

Kilde: Thomas Hylland Eriksen, norsk antropolog. ”Små steder, store spørgsmål, innføring i sosialantropologien”.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

20

deres medarbejdere. Rigtig meget spredning af viden hviler på den enkelte gårdejers evner og motivation, tid og ressourcer.

Spørgsmålet er, om kontrol af dyrevelfærd kan gøres mindre konfliktfyldt gennem øget motivation af landmændene, så splittelsen mellem dyrevelfærd som daglig praksis og dyrevel-færd som lovgivning bliver mindre udtalt? Læring på området står som noget helt centralt. Men er behovet for læring på dyrevelfærdsområdet et behov og ønske fra landmændene selv, eller skal det trækkes ned over hovedet på dem som et krav fra myndigheder eller fx fra organisationer og erhvervsliv, fordi dyrevelfærd er og bliver en afgørende parameter både politisk og salgsmæssigt?

Studiet om kommunikation om dyrevelfærd ventes afsluttet til november 2012.

Artiklen her stammer oprindeligt fra rapporten ”Dyrevelfærd i Danmark 2010” udgivet af Fødevarestyrelsens Videnscenter for Dyrevelfærd. ■

eksempel på, at her er særlig grobund for uoverensstemmelser med landmændene og situationer, som de har brug for at lære at håndtere. Kontrollanterne kan også opleve, at de regler, de indskærper eller påtaler, er ukendte for landmanden – men kontrollanten vægrer sig ved at ”være belærende” og siger derfor ikke meget om reglernes baggrund. Denne ikke-kommunika-tion om reglerne er affødt af selve kontrolsituationen, som ikke har et læringsaspekt indbygget, men alene er til for at se, om loven overholdes.

Plantedirektoratets teknikere skal i visse kontrolsituationer tilkalde en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen (se faktaboks om Dyrevelfærd og kontrol). Det kan være med til at gøre et kon-trolbesøg vanskeligt både for kontrollant og landmand. Det, der er ment som en ekstra sikkerhed i afgørelsen, skaber ny usikkerhed.

Kontrol skaber usikkerhedI nogle kontrolsituationer ser det ud, som om det er kontrol-lanten, der står som forsvarer for det enkelte dyr og sætter grænser for, hvor meget lidelse der må accepteres, mens nogle landmænd er af den opfattelse, at hvis de har mange sunde (sygdomsfrie) dyr, betyder det mindre, at der er et enkelt dyr eller to, der lider.

Dette dilemma har betydning i landmænds opfattelse af kontrol – og vil indgå i en diskussion af resultaterne fra projek-tet. For er det sådan, at landmandens etiske holdning til dyrs lidelse ændrer sig, hvis han har mange dyr? Eller bør kontrol-lanten gøre mindre ud af enkeltdyrs lidelser, hvis besætningen som helhed ser fin ud?

Flere antropologiske/sociologiske studier har vist, at forsøg på at gennemføre ensartede regler og efterfølgende kontrol – her fx en kontrol, der skal skabe et minimum af sikkerhed for husdyrenes velfærd – skaber nye former for usikkerhed hos dem, der rammes af kontrollen.

Derfor er det også et centralt emne i studiet, hvordan land-mænd imødegår den usikkerhed, som kontrol skaber, og hvor-dan de tager/kan tage ejerskab til dyrevelfærd og dermed også til de regler, som der bliver flere og flere af både nationalt og via EU. Hvis reglerne gennemføres uden grobund eller afsæt i landmænds praksis i husdyrbesætningerne, er risikoen for kon-stant konflikt på området meget stor. I dag har moderne dan-ske landmænd ofte et stort ansvar for en række meget forskel-ligt uddannede ansatte, som også skal have viden om dyrevel-færd. Samtidig påpeger nogle landmænd, at et landbrug ikke er en virksomhed, der er udstyret med den form for ressourcer som andre virksomheder bruger, når de spreder ny viden ud til

Det vanskelige møDe

KildelisteLæs mere om Inger Annebergs ph.d.-projekt:

http://pure.au.dk/portal/da/ingera.jacobsen@agrsci.dk

”Dyrevelfærd skal kunne måles”. Interview med Jan Tind

Sørensen, Dansk Veterinærtidsskrift, 15-03-2010

”Antropolog udforsker samspillet mellem landmand

og myndighed”. Interview med Inger Anneberg. Dansk

Veterinærtidsskrift, 1-04-2010

”Små steder – store spørgsmål. Innføring i

Socialantropologi”. Thomas Hylland Eriksen,

Universitetsforlaget, Oslo, 3. oplag, 2004

1 Alle navne i casen er opdigtet. Casene er ikke en detaljeret

gengivelse af et helt kontrolbesøg, men en opsummering af

centrale konfliktområder.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

21

Midt i august skulle fødevareministeren svare Fødevare-udvalget på, om politianmeldelser og indskærpelser for over-dreven brug af tatoveringshammer omhandler sager, hvor dyrene har fået ”et par slag ekstra med tatoveringshamme-ren”, som anført af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter i kommentaren ”Et slag for meget”.

Med hjælp fra Fødevarestyrelsen svarede ministeren:- Ved Fødevarestyrelsens vurdering af sager vedrørende

overdreven brug af tatoveringshammer foretages der en kon-kret vurdering af den konkrete sag. I bedømmelsen indgår bl.a. antal af slag, placering af slagene, antallet af dyr omfattet og eventuelle tidligere sager i samme kategori. Ingen af sagerne fra 2010 angår dobbelttatovering i betydningen 2 slag på hver skinke.

Ministerens udmelding harmonerer dårligt med mindst en af de sager, der nu er på vej gennem klagesystemet. I den sag Danske Svineproducenter har fået aktindsigt i, nægter den pågældende svineproducent at have overtrådt reglerne og gør via sin advokat gældende, at der må være tale om bagatelagtige forhold, når det pågældende dyr alene har fået én tatovering for meget pr. skinke, og at der i øvrigt kun var tale om et enkelt dyr ud af en leverance på 350 slagtesvin.

FrifundetForeningen kender til adskillige svineproducenter, der nægter at have overtrådt reglerne og som derfor har klaget over myn-dighedernes vurderinger. For eksempel forklarer en, at han var blevet kontaktet af slagteriet, som oplyste, at hans tatoveringer var for utydelige. Da han efterfølgende ville gøre mærkerne tydeligere, blev han i stedet politianmeldt for at slå for hårdt.

Ingen af klagesagerne er endnu blevet afgjort af myndig-hedernes eget klagesystem. Til gengæld har en af de politian-meldte svineproducenter været i retten med sin sag, hvor han er blevet frifundet.

Som Henrik Mortensen skrev i sin kommentar til tallene for slagmærker, kan vi glæde os over, at antallet af slagmærker trods alt er meget få i forhold til det antal grise, der hvert år slagtes. Hver gang danske svineproducenter leverer 100.000 grise til de danske slagterier, registrerer embedsdyrlægerne i gennemsnit 3-4 grise med slagmærker.

Det er klart, at foreningen hverken kan eller vil stå på mål for vold mod dyr, men vi vil omvendt heller ikke acceptere, at man kan dømmes for noget, man ikke har gjort. Vi vil derfor opfordre medlemmerne til tænke sig godt om, inden de accep-terer beskyldninger de ikke kan genkende om at have slået eller overtatoveret slagtedyr. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, kan det være en god ide at søge juridisk rådgivning. ■

et slag på skinkenAf Søren Schovsbo

Fakta om slagmærker

Antallet af transporterede svin med slagmær-ker som følge af slag med stump genstand eller tatoveringshammer der resulterede i en indskærpelse var i 2010 mindst 260. I henholdsvis 2008 og 2009 var der tale om mindst 437 og 368 svin.

Antallet af svin med slagmærker der i 2010 resulterede i en politianmeldelse omfattede mindst 378. I henholdsvis 2008 og 2009 var der tale om mindst 266 og mindst 272 svin.

(Kilde: Videnscenter for Dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen)

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

22

Alt tyder på, at det fremover bliver overflødigt for en række svineproducenter at tatovere slagtesvin inden levering til slag-teriet.

Om kort tid forventes en ny bekendtgørelse at træde i kraft, som gør det muligt at transportere slagtesvin direkte fra stald-døren til et slagteri i Danmark uden hverken øremærkning eller skinketatovering. Ændringen af reglerne sker efter ønske fra erhvervet, som nu i et vist omfang kan glæde sig til at lægge hammeren på hylden. Vedtagelsen af den ny bekendtgørelse skal ses i lyset af, at stadig flere svineproduktioner er blevet så store, at producenten selv kan fylde en hel lastvogn med svin. Det gør det muligt for besætningsejeren og slagteriet at indgå en aftale om gruppevis levering af ikke-tatoverede slagtesvin, uden at gå på kompromis med hverken danske eller europæiske regler for sporbarhed.

Inden de første dyr sendes af sted, er der dog en række krav, som skal opfyldes.

Besætningsejer skal kunne dokumentere, at svin, som befin-der sig i besætningen, er fra samme oprindelsesbesætning, og besætningsejer skal registrere en række oplysninger, der videre-gives til transportør og slagteri.

Transportøren skal sikre, at dyrene ikke blandes med andre dyr under transporten, og på slagteriet stilles der krav om, at sporbarhed og identifikation skal opretholdes gennem hele slagteprocessen. Det er op til slagterierne selv at gennemføre metoder og procedurer, der sikrer at kravene kan overholdes.

De nye regler bliver efter alt at dømme formuleret som en undtagelse til den ellers obligatoriske mærkning af svin, og det vil derfor være helt frivilligt, om man ønsker at benytte sig af de nye muligheder, eller om man ønsker at fortsætte med at tatovere.

Før en eventuel aftale om gruppevis levering af slagtesvin kan komme på tale, skal Fødevarestyrelsen have godkendt slagteriet til at modtage gruppevise leveringer af slagtesvin, og besætningsejeren skal have registreret aftalen i CHR-registret. ■

Levering uden tatoveringAf Søren Schovsbo

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

23

Anbefalinger indarbejdet i regeringens 2020 vækstplan

1. Flere bagatelgrænser betyder fx, at man kan opføre mandskabsrum, kølebrønd mv. uden at spørge om lov

2. Flere anmeldeordninger som tilgodeser at min-dre ændringer af et husdyrbrug ikke skal god-kendes (fx omlæg fra konventionel til økologisk drift / afgræsning af et overdrev mv.)

3. BAT-krav til staldbyggeri på bekendtgørelsesni-veau

• Kravpåansøgningstidspunktergældendeuanset sagsbehandlingstid

• BAT-kravimplementeresi2012 • Kravskalfølgesafbådeansøgerogkom-

mune • Bortfaldafgenereltreduktionskravfor

ammoniak4. Mere fleksible miljøkrav ved test af ny miljøtek-

nologi • Hvisfxtestpåetanlægsomiforholdtilføl-

som natur ligger godt, er det ikke sikkert, at anlægget efter afsluttet test vil blive tvunget til at overholde gældende reduktionskrav.

5. Det kommunale tilskud gøres aktivitetsspeci-fikt, så tilskud fordeles i forhold til antal afslut-tede sager

6. Natur- og Miljøklagenævnet skal fremadrettet fokusere på det påklagede og ikke den fulde afgørelse

• Pt.Visitationsreglerforsagerindkommetefter 1. januar 2011

• Pt.Forventetsagsbehandlingstidpåmaksi-malt 12 måneder

Nyt fra VSP Videncenter for SvineproduktionAf Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

HusdyrreguleringsudvalgetUdvalgets anbefalinger til en mere forenklet regulering af husdyrbrug blev præsenteret i juni 2011. Udvalget har alene vurderet forenklinger, mens niveauet for miljøbeskyttelse ikke har været til diskussion. Udvalget har heller ikke diskuteret, om ansvaret for godkendelse af husdyrbrug fortsat bør være en kommunal opgave.

Der er tale om svært stof, hvor dansk lovgivning udfordres af en lang række EU-direktiver, der hver især begrænser, hvor langt man kan gå i forhold til at opnå en simpel regulering af husdyrbrug. Men for landbruget er det vigtigt, at regulerings-rammen knytter sig tæt op ad direktivgrundlaget samtidig med, at man som landmand mere fleksibelt kan tilrettelægge sin produktion, uden at det går ud over beskyttelsesniveauet – herunder blandt andet at opnå fuld udnyttelse af sit staldanlæg.

På den korte bane foreslås langt mere klarhed i lovgrund-laget, som i forhold til i dag vil reducere det nuværende kom-munale skøn. En række af Husdyrreguleringsudvalgets anbefa-linger er allerede indarbejdet i regeringens 2020 vækstplan – jf. tekstboks.

Langt sigtPå længere sigt foreslås en radikalt ændret godkendelsesord-ning.

Det første forslag til en radikal ændring er, at anlæg til hus-dyrbrug i højere grad skal reguleres efter, hvor meget ammo-niak, der udledes. Det vil betyde et farvel til den nuværende regulering efter dyreenheder. Derved læner reguleringen sig op af EU-reglerne og vil hermed ligne reguleringen på industri-området.

Det andet forslag til en radikal ændring er, at anlæg og arealer skal reguleres hver for sig. I dag bruges mange res-sourcer på konkret at vurdere arealerne ved miljøgodkendelse af husdyrbrug, selvom det kun har en relativt lille miljøeffekt. Hvis man i stedet vender kabalen og regulerer efter, hvor sår-bare arealerne er, bliver det langt lettere at levere gylle til en ny planteavler, hvor man i princippet kun skal redegøre for, om der er jord nok til rådighed.

I sig selv peger udvalget ikke på en skærpelse af miljøkra-vene, men derimod på en model for forenklet arealregulering. Hvis der kommer skærpelser, vil det være en følge af beslut-ninger i Kvælstofudvalget for at indfri miljømål i vandplans-arbejdet. Det er vigtigt, at udvalgets forslag til ny regulering sammentænkes med de forslag som Kvælstofudvalget forventes at præsentere i efteråret 2011.

ingen let løsning på navlebrok En løsning på navlebrokproblemerne fylder meget på svinepro-ducenternes ønskeseddel til VSP.

Det er en meget synlig lidelse med ærgrelser over den plads og foder der er brugt, ulemperne ved aflivning og bortskaffelse af døde dyr osv.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

24

Navlebrok er en lidelse med en forekomst på ca. 0-4 %, som i nogle tilfælde har både velfærdsmæs-sige og økonomiske konsekvenser. Dette er reflek-teret i lavere tilvækst og højere dødelighed hos dyr med navlebrok. Navlebrok kan opstå som følge af ukorrekt sammenvoksning af muskellag i bugen, eller at der kommer bakterier op i navlestrengen med infektion og bylder til følge.

Navlebrok er en multifaktoriel, polygent nedar-vet lidelse, og det vil sige, at både miljøfaktorer, så som besætning, hygiejne og bundmateriale i fare-stalden, kuld/hold, og genetik spiller en rolle.

Nyt fra VSP Videncenter for SvineproduktionAf Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Samtidig kan de danske svineproducenter se på langt lem-peligere transportregler syd for grænsen, selvom ordningen med dyrlægeattester ser ud til at fungere fint.

Forekomsten af navlebrok svinger meget, men for hver 1000 leverede slagtesvin er der formentlig 10 – 15 svin, der skal afli-ves.

Bestyrelsen har derfor et stående ønske til VSP om at løse problemet, men det er desværre ikke så lige til. Metoden med at bruge elastikker blev aldrig godkendt af myndighederne, og antibiotika virker tilsyneladende kun nogle gange.

Derfor er det nærliggende at rette fokus på avlsarbejdet og se, om der ikke kan gøres noget her.

Potentialet for genetisk selektion direkte mod navlebrok er tvivlsomt på trods af, at der findes genetisk variation. Dette skyldes blandt andet, at den genetiske variation er lav, indfly-delse af miljøet er stor, og (statistisk set) er forekomsten lav.

Der findes genetisk variation for navlebrok, hvilket blandt andet ses af raceforskelle, hvor der eksempelvis er set mere nav-lebrok i Duroc end i Yorkshire. Der er også fundet signifikante kromosomregioner med effekt på navlebrok.

Derudover er der fundet lave arveligheder for forekomsten af navlebrok mellem 0,018 og 0,096, hvilket betyder, at det er svært at reducere forekomsten af navlebrok gennem avl.

Derfor vil selektion mod navlebrok koste for meget frem-gang i resten af avlsmålet. Fænotypisk selektion (udsætning) mod navlebrok praktiseres allerede i nogen grad.

Så indtil videre arbejder VSP videre på at finde bedre meto-der til forebyggelse f.eks. valg og skift af antibiotikapræparater.

Kongres for ’verdens bedste’ svineproducenterProgrammet for 'Kongres for verdens bedste svineproducenter' er netop udkommet. De 12 svineproducenter, som sidder i Landbrug og Fødevarers sektorbestyrelse for svineproduktion (VSP’s bestyrelse), har været med til at sammensætte program-met. Bestyrelsen har ønsket en tydelig markering af, at danske svineproducenter er fødevareproducenter på at meget højt niveau. Derfor er der sat et lille 'verdens bedste' ind i titlen, og samtidig er årets tema 'Bevar forspringet'.

At holde og udbygge positionen som internationalt førende er ikke noget, der kommer af sig selv. En af de vigtigste for-udsætninger er viden. Viden, som kongressen bidrager med år efter år.

Faglige fremskridt og fremtidige udviklingsmuligheder I år er der en bred vifte af spændende og relevante indlæg fra ind- og udland. Der er lagt vægt på, at foredragene indeholder råd og anbefalinger, der kan være med til at hjælpe i den aktu-elle anstrengte situation, men også med at planlægge fremti-den.

Der er helt sikkert noget at komme efter, uanset om man er ejer, driftsleder, medhjælper, udenlandsk medhjælper, land-brugsskoleelev, rådgiver eller ansat i de virksomheder, der ser-vicerer svineproduktionen. Og der er lavet en engelsk linje, så de udenlandske medarbejdere også kan være med.

Takket være en række sponsorer har alle svineproducenter mulighed for at invitere deres ansatte med til en meget lav pris.

Vi håber at se rigtig mange til 'Kongres for verdens bedste svineproducenter'.

Programmet bør i hvert fald friste! ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

25

DanAvl udsender informationer via flere kanaler som fx web, annoncer og magasiner. Men i systemet er der også en del personlig kontakt med fx omsættere og andre faglige eksperter, som i dagligdagen bidrager med viden og information. For at få et indblik i, hvad I som danske svineproducenter synes om måden, vi informerer på og gennem hvilke kanaler, vi infor-merer, har vi været ude og spørge godt 900 danske svineprodu-center om deres input og mening. Undersøgelsen kom ud med en ikke prangende svarprocent, der endte på godt 13 procent. Dog skal det tilføjes, at set ift. antallet af svineproducenter der aktivt har klikket ind på undersøgelsen, så er svarprocenten på 50%. Det gør, at vi kan bruge resultaterne som tendenser, men ikke konkret sige, at alle svineproducenter i Danmark deler samme opfattelse.

Svarene i undersøgelsen fordeler sig ved, at størstedelen af respondenterne er smågriseproducenter (80%) – slagtesvine-producenter udgør 11% og avl- og opformeringsbesætninger udgør 9% af det samlede antal besvarelser. I forhold til for-delingen på landsdele fordeler svarene sig således - Bornholm 3%, Sjælland 9%, Fyn og øerne 11%, Sydjylland 22%, Midtjylland 28% og Nordjylland 27%.

oplevelsen af danAvl-systemet og parterne heriDe svineproducenter der har valgt at svare på undersøgelsen har generelt en positiv oplevelse af DanAvl-systemet og spar-ringen med omsættere og Avl- og Opformeringsbesætningerne. Nedenfor er vist eksempler på svar på enkelte spørgsmål i undersøgelsen, der indikerer tilfredsheden.

Figur 1: Dialogen er positiv, også i tilfælde af reklamationer - % af

antal besvarelser

Figur 2: Ved køb af DanAvl-produkter får jeg en god faglig rådgivning

- % af antal besvarelser

Figur 3: Der bliver fulgt op på mit køb fra omsætterens side - % af

antal besvarelser

information og kommunikation fra og om danAvlDer tegner sig i undersøgelsen et billede af, at de danske svine-producenter generelt set føler sig godt informeret om DanAvl. Flertallet af respondenterne har svaret enig eller meget enig ift. blandt andet følgende:• 82%følersiggodtinformeretomDanAvl.• 78%afrespondenternefølgermedidenfagligeudvikling

af DanAvl-avlsmaterialet.

Hvad siger de danske kunder om Danavls avlsmateriale?Af: Birgitte Pedersen, marketingchef, DanAvl Marketing

Sidst i maj har vi været ude og spørge

de danske svineproducenter om

tilfredsheden med DanAvl – herunder

også den information der udsendes

om DanAvl via forskellige kanaler.

Resultatet af undersøgelsen er

overvejende positiv – men med oplæg

til forbedringer.

Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ikke relevant

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Hvad er din oplevelse med DanAvl-systemet og partnerne heri – før, under og efter dit køb af avlsdyr og orne-sæd. Hvor enig er du i udsagnene: Dialogen er positiv, også ved tilfælde af reklamationer

Smågriseproducent Slagtesvineproducent Avl og/el. opformeringsbesætning

27

72

80

14

28

07

Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ikke relevant

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Hvad er din oplevelse med DanAvl-systemet og partnerne heri – før, under og efter dit køb af avlsdyr og orne-sæd. Hvor enig er du i udsagnene: Ved køb af DanAvl-produkter, får jeg god faglig rådgivning

Smågriseproducent Slagtesvineproducent Avl og/el. opformeringsbesætning

50

91

0704

36

64

11

06

02

Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ikke relevant

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Hvad er din oplevelse med DanAvl-systemet og partnerne heri – før, under og efter dit køb af avlsdyr og orne-sæd. Hvor enig er du i udsagnene: Der bliver fulgt op på mit køb fra omsætterens side

Smågriseproducent Slagtesvineproducent Avl og/el. opformeringsbesætning

70

15

09

19

29

71

15

0404

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

26

Hjemmesider – danavl.com og danavl.dkDu kan i dag finde information om DanAvl på Internettet. På danavl.com finder du en beskrivelse af DanAvl programmet og parterne i systemet. Danavl.dk er databasebaseret og din vinkel ind til det åbne system i DanAvl, hvor du fx kan finde infor-mation om indeks på avlsdyrene.

Generelt set kommer danavl.com siderne dårligt ud i undersøgelsen, hvor 53% af respondenterne svarer, at de ikke har kendskab til siderne. Herudover har mellem 50-60% af respondenterne svaret ”ikke relevant” ift. de fleste spørgsmål om disse websider, såsom om de er informative og dynamiske.

Når vi ser på danavl.dk siderne, så svarer 58%, at de kender siderne, og 37% af respondenterne bruger dem i dagligdagen.

Nedenstående figur viser et generelt billede af, at smågrise-producenter og avl- og opformeringsbesætninger bruger inter-nettet mest til søgning af faglig information.

Figur 6: Jeg søger primært faglig viden på internettet - % af antal

besvarelser

Alt i alt har vi ved undersøgelsen fået et godt indblik i og input til at arbejde videre med de enkelte elementer, for herved at for-bedre det materiale du modtager og har adgang til. Konkret, så er der behov for at gå i dybden med websider, hvor vi i efter-året vil se på formål og hvad de bibringer af værdi for dig som bruger. Men vi har også fået input til se på indhold og løbende information, således at vi til stadighed søger at målrette det vi sender til dig som dansk svineproducent.

Til sidst sender vi en stor tak til de som har deltaget i undersøgelsen – det er altid vigtigt for os at høre din mening og input. Tak. ■

Figur 4: Hvor søger du

information og viden om

DanAvl og produkterne?

- % af antal besvarelser

Ovenstående figur viser, at Fagblade, DanAvl Magasinet, dyrlæger og omsættere er primære kilder til søgning af information og viden. Som en af bundskraberne er danavl.com websiden, men også dyrskuer, udstillinger og messer anses ikke som primære kilder.

danAvl MagasinetVi har i undersøgelsen spurgt til DanAvl Magasinet, som udsendes til danske svineproducenter fire gange årligt. 100% af respondenterne tilkendegiver, at de modtager magasinet, og 83 procent læser magasinet delvist. Ligeledes finder 90% af respondenterne, at magasinet i sit nuværende format på 20-24 sider er passende. Samtidig finder 85% af respondenterne det passende, at magasinet udgives fire gange årligt. Nedenfor er endnu en tilkendegivelse i form af, om hvorvidt artiklerne i DanAvl Magasinet er relevante.

Figur 5: Artiklerne er i hovedtræk relevante for mig - % af antal

besvarelser

Hvad siger de danske kunder om Danavls avlsmateriale?Af: Birgitte Pedersen, marketingchef, DanAvl Marketing

Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ikke relevant

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Hvad er din oplevelse med DanAvl-systemet og partnerne heri – før, under og efter dit køb af avlsdyr og orne-sæd. Hvor enig er du i udsagnene: Dialogen er positiv, også ved tilfælde af reklamationer

Smågriseproducent Slagtesvineproducent Avl og/el. opformeringsbesætning

43

100

5

50

87

17

33

8

Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ikke relevant

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Hvad er din oplevelse med DanAvl-systemet og partnerne heri – før, under og efter dit køb af avlsdyr og orne-sæd. Hvor enig er du i udsagnene: Dialogen er positiv, også ved tilfælde af reklamationer

Smågriseproducent Slagtesvineproducent Avl og/el. opformeringsbesætning

18

10

10

17

67

83

9

33

9

10

3% 26%

45%

19%

3%

34%

32%

7%10%61%

10%

55%

3%4%

23%

32%

Hvor søger du som oftest information og viden om DanAvl og produk-

terne - noter venligst de tre væsenligste kilder.■ Rådgiver, landboforening ■ DanAvl magasinet ■ Internettet, danavl.com■ DanAvl omsætter ■ Dyrskuer ■ Internettet, danavl.dk■ Annonce ■ Udstillinger / messer ■ Dyrlæger■ Brochure o.lign. materiale ■ Kolleger i branchen ■ Officielle testresultater■ Fagblade ■ Erfagrupper ■ Andet, noter venligst■ Aviser

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 4 • 2011

27

Afs

ende

r: D

ansk

e Sv

inep

rodu

cent

er ·

Kar

etm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

rici

a · B

lad

nr. 4

6108

Er du dygtig nok til at levere svin til Tican?– for andelshavere i verdensklasse!

Tican er en moderne og globalt orienteret fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted • www.tican.dk

Tican ønsker at sælge værdiforædlede produkter til vore kun-der verden over og har således stor fokus på at øge kvaliteten af kødet. Det kræver de rigtige samarbejdspartnere.

Vi belønner derfor de andelshavere, der leverer sunde grise af høj kvalitet.

Er du i stand til det, så kontakt Henrik Bækstrøm, Chef for Ejer- og leverandørsupport, for yderligere oplysninger på telefon 5117 8254 eller pr. e-mail: hbl@tican.dk.