TEMA Morgendagens kræftbehandling - auh.dk · sage, hvis teknik han har lært sig. På den >? Morgendagens kræftbehandling

1. halvår 2014

Morgendagens kræftbehandling

HypnoseMalte fik hjælp til at holde kæbesmerterne ud

TEMA

au

� � � �

AARHUS UNIVERSITET

Fremtidens kræftbehandling vil kunne skræddersyes til den enkelte patient

2 · udforsk

Om sundhedsforskning i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland

Redaktionsudvalg pr. juni 2014

Faglige redaktører:Cheflæge Claus Thomsen, (ansvarsh. i.h.t. presseloven)

Prodekan Ole Steen Nielsen, Aarhus Universitet, Health

Journalistisk redaktør:Journalist Anne Westh, Aarhus Universitetshospital

Kommunikationskonsulent Eva Bundegaard,Aarhus Universitetshospital

Seniorkonsulent, journalist, MSA Kirsten Olesen, Aarhus Universitet, Health

AC-fuldmægtig Katrine Svane Jørgensen, Region Midtjylland

Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll, Aarhus Universitetshospital, Risskov (børne- og ungdoms-psykiatrien)

Journalist Rikke Jungberg Pedersen, Aarhus Universitetshospital, Risskov (voksenpsykiatrien)

Lay-outBirgit StenouKommunikation, Aarhus Universitetshospital

ForsidefotoOle Hein Pedersen

Kontakt redaktionenTlf.: [email protected]

UdgiverRegion Midtjylland og Aarhus Universitet

Oplag4.200

Artikler må citeres med angivelse af kilde

TrykDeFactoTryksagen kan genbruges

ISSN: 1904-1748Titel: Udforsk

udforsk

Allan FlyvbjergDekanAarhus Universitet, Health

Skræddersyet håb giver nye udfordringerI dag er der fortsat mange kræftpatienter, der ikke har effekt af den medicin, de tager. Det er både dyrt for samfundet og til stor gene for patienterne, der må leve med bivirkninger fra medicinen uden at få gavn af den. Tænk hvis vi i fremtiden kunne opnå, at alle kræftpatienter fik skræddersyet lige præcis den kombination af behandlinger, der passede til dem og deres særlige variant af sygdommen. Den fremtid er så småt på vej. Temaet i dette nummer af Udforsk er skræddersyet kræft-behandling, og her kan man læse, at forskere i hele regionen allerede er godt på vej til at realisere den skræddersyede fremtid:Inden for strålebehandling øver forskere sig i at blive endnu bedre til at ramme præcist med partikelterapi, så de er helt klar, når Dansk Center for Partikelterapi om 3-4 år står parat til at behandle den første patient i Aarhus. Ser vi på kemoterapi, tyder det nu på, at behandlingen af mange kræftformer i fremtiden vil kunne følges i blodet, så man løbende kan få et fingerpeg om, hvorvidt behandlingen er effektiv. Og kirurgien er også godt med, for her bliver man hele tiden bedre til at skræddersy operationer og kombinere dem med andre former for behandling. Men de nye skræddersyede kræftbehandlinger er dyre. I 2013 brugte Region Midtjylland 1,65 mia. kr. på medicin til de somatiske sygehusbehandlinger – og udgifterne til skræddersyet kræftbehandling er nogle af de poster, der vejer tungest på budgettet. Mange af disse præpa-rater skal patienterne have i årevis, fordi vi – heldigvis – er i stand til at holde kræftpatienter i live længere og længere. Men ser vi på regnestykket i et overordnet samfundsøkonomisk perspektiv, kan det give vældig god mening at vælge den nye kræftmedicin, da en del af patienterne har så god effekt af behandlingen, at de kan gå på arbejde og ikke belaster sam-fundet med udgifter til f.eks. førtidspension. Det er kemoterapi til patienter med kronisk myeloid leukæmi et godt eksempel på. Præpara-terne koster mellem 250.000-350.000 kr. om året, men ofte har medicinen så god en effekt, at patienterne kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og den allernyeste forskning tyder endda på, at medicinen er så effektiv til at nedkæmpe leukæmi, at nogle patienter i fremti-den helt vil kunne undvære den. Men Udforsk denne gang handler ikke kun om forskning i højtspecialiseret kræftbehandling. Bredden i regionens forskning er også på plads. Således kan man også læse en artikel om et forskningsprojekt i Viborg Kommune, hvor alle borgere i 67-års fødselsdagsgave får tilbud om forbyggende screeningsundersøgelser i hjerte- og lungesygdomme. Og i en anden artikel fortæl-les der om et forskningsprojekt i den kommunale ældrepleje, som har landets højeste sygefravær.

Ole ThomsenDirektør med særligt ansvar for somatik,Region Midtjylland

Morgendagens kræftbehandling er skræddersyet

TEMA

FAST

INDH

OLD

FAST

INDH

OLD 4 Hjulpet af nyeste forskning

35 Udtrykt

38 Nyt om navne

Bagside: Aktuel forsker

Indhold

Foto Henrik Petit

HJULPET AF NYESTE FORSKNING

4 Hypnosen hjælper mig til at holde smerten ud

Et styrt på ski blev fatalt for 17-årige Malte.

6 Effektiv smertelindring med hypnose

Klinisk hypnose har stor effekt på kroniske ansigtssmerter.

udforsk · 3

36 Fysisk sundhed skal give psykiatriske patiente et længere liv

Tidlig død blandt skizofrene be-kæmpes med forskningsprojekt i Randers.

38 Patienter abejder aktivt med helbredet

Sund kost, motion og fokus på vægt er nøgleordene for de skizofrene pa-tienter i Randers, der arbejder med at holde fast i en sund livsstil.

8 Den trejde alder starter med en halv times screening

Fødselsdagsgaven til alle 67-årige i Viborg Kommune er et særligt helbredstjek.

10 Forskning i patienternes egne ressourcer

Aarhus Universitetshospital forsker i, hvordan man opnår de bedste resultater med patientinvolvering.

34 Fremtidens ældre kommer til at mangle plejepersonale

Korte sygefraværsperioder blandt medarbejderne i ældreplejen kan være et tidligt varsel om tab af arbejdsevne og førtids -

pensionering.

Foto Henrik Petit

Avancerede undersøgelsesmetoder vil i fremtiden gøre det muligt at angribe kræftsygdomme meget præcist. Læs om forskning i flydende biopsier, partikelterapi og avanceret kræftkirurgi.

14 Forskning på forkant

16 Lungekræft kan nu følges i blodet

18 Flydende biopsier er fremtiden

19 Patologien indtager scenen

20 Idas leukæmi får kamp til stregen

23 Skræddersyet håb for leukæmipatienter

24 Immunterapi på kanten af det helt store gennembrud

26 Sporstoffer viser vej

27 Det usynlige bliver synligt

28 Lysende pletter i lymfeknuder sladrer

30 Superspecialister hjælper patienter med leverkræft

4 · udforsk

Hjulpet af nyeste forskning

Et banalt styrt på ski blev fatalt for Malte Thomsen Hammershøj. Han fik et kompliceret ansigtsbrud med kroniske kæbesmerter til følge. Først da han blev behandlet med hypnose, fik han sat smerterne skakmat.

Hypnosen hjælper mig til at holde

smerternevæk

udforsk · 5

Af Henriette Stevnhøj Foto Henrik Petit

Sidste dag på gymnasieklassens skitur i Tjekkiet skal afsluttes med en tur på pi-sten. 17-årige Malte Thomsen Hammers-høj er sammen med en kammerat, da han styrter. Han er ikke en dreven skiløber, og i løbet af turen er han væltet mange gange. Og hver gang er han kommet op igen. Men denne gang er det anderledes – og helt galt. Malte bliver liggende, og da kammeraten når hen til ham, er sneen farvet rød af blod.

Hvad der præcist skete, ved Malte ikke. Forløbet har han fået fortalt, da han ved ulykken mistede bevidstheden. Den ene skistav er gået gennem venstre øjenhule, bihulen er perforeret, og han har flere knoglebrud i ansigtet.

Malte bliver fragtet ned af bjerget i en sygetransport og bragt til akutmodtagel-sen på det nærmeste sygehus. De tjek-kiske læger vil operere, men læger, som følger med på sidelinjen fra Danmark, fraråder, da et indgreb er betænkeligt tæt på hjernen. Men Malte er også for dårlig til at blive fløjet hjem. Så der går en uge i en seng på det tjekkiske hospital, før Malte kommer hjem til Odense.

– På det tidspunkt regner jeg bare med at skulle hjem og blive lappet ordentlig sammen. Jeg er klar over, at jeg har brækket knogler og fået en hjernery-stelse, men hvor slemt det egentlig er, har jeg ingen idé om, fortæller Malte i dag fire år efter ulykken.

SPLINTER I HJERNEHINDE

Retur på Odense Universitetshospital kan neuro- og kæbekirurger konstatere, at der er flere frakturer i venstre side af Maltes ansigt. En scanning viser et hul ind til hjernehinden, hvor der sidder knogle-splinter. Det er for risikabelt at forsøge at pille dem ud ved operation.

I ugerne efter ulykken heler brudene i ansigtet. Men Malte begynder at få stærke smerter i kæben.

– Det er besynderligt, for det er jo ikke der, jeg blev ramt af skistaven. Al-ligevel får jeg meget ondt og begynder at spænde helt vildt i musklerne i kæben, husker Malte.

De smertefulde jag i kæben tager til. På en skala fra 0 til 10 bedømmer Malte de daglige smerter til seks. Ofte bliver smerterne værre op til otte på skalaen, især når han er stresset. Han får svært ved at passe gymnasiet. Hans hukom-melse svigter, og det kniber med at koncentrere sig.

– Jeg er ret stædig af natur. Det er nok grunden til, at jeg gennemfører gym-nasiet, selv om jeg har meget fravær og dårligt nok kan lave mine afleveringer, fortæller Malte.

GENNEMTRÆNGENDE JAG

Malte går i de næste par år til forskellige undersøgelser. Røntgen, MR-skanning og

„Jeg skulle finde tilbage til den meget bange Malte, som jeg var lige efter ulykken“

Malte Thomsen Hammershøj

ultralydsundersøgelser viser intet unor-malt i kæbeleddet. Derfor er der også en famlen i behandlingssystemet efter at finde lindring til smerterne, som allerede et år efter ulykken bliver betegnet som kroniske. Han får henvisning til behand-ling i smerteklinik, hos fysioterapeut og siden kiropraktor. Der bliver forsøgt med massage, ultralyd og akupunktur. Og hos egen tandlæge får han tilpasset en bideskinne. Tilmed får han medicin for at lindre smerterne i ansigtet. Det hele er stort set uden effekt.

Vendepunktet kommer, da en neu-ropsykolog foreslår en henvisning til klinisk hypnosebehandling ved Institut for Odontologi ved Aarhus Universitet.

I TRANCE FOR FØRSTE GANG

Det er tandlæge, ph.d. og hypnoterapeut Randi Abrahamsen, som behandler Malte. Ved den første behandling, som finder sted ca. tre år efter ulykken i Tjek-kiet, får han varme og massage omkring kæben kombineret med udspænding og styrketræning af tyggemusklerne. Ved anden behandling bliver han bragt i trance for første gang. Malte husker det som en meget speciel oplevelse.

– Jeg skulle finde tilbage til den meget bange Malte, som jeg var lige efter ulykken og fortælle mig selv, at ’det nok skulle gå’. I tankerne skulle jeg også >

Hjulpet af nyeste forskning

6 · udforsk

Af Henriette Stevnhøj Foto Helene Bagger

Tandlæge, ph.d. og hypnoterapeut Randi Abrahamsen har ikke været i tvivl om effekten af hypnose over for patienter med smerter i ansigtet. Siden hun som ung tandlæge så en ældre kollega hypnotisere en forpint og angst patient, har hun tilegnet sig kompetencerne og brugt det flittigt i sin tandlægegerning. Hun blev dog efterhånden så provokeret af hele tiden at blive skudt i skoene, at hypnose var hokus pokus, som ikke hørte hjemme i det konventionelle sund-hedsvæsen.

Så hun lavede en ph.d.-afhandling om klinisk hypnose-behandling af smertepatienter ved Institut for Odontologi på Aarhus Universitet. Og resultaterne er overbevisende. Af de 44 patienter med kroniske smerter i ansigtet, der fik hypnose som smertelindring, havde 42 effekt af behandlingen. Halvdelen oplevede, at de fik halveret smerter i ansigt, tyggemuskler og kæbeled, til trods for, at de var kroniske smertepatienter gen-nem mere end 10 år i gennemsnit. Til sammenligning oplevede patienter fra kontrolgruppen ingen effekt af placebobehandlin-gen, som bestod af afslapningsøvelser.

For de behandlede patienter betød det også, at de kunne trappe medicinforbruget betragteligt ned. Og en ikke uvæsent-

finde ind til nogle dejlige steder, hvor jeg havde det godt og var afslappet.

To uger efter den første hypnose-behandling kan han bedømme sine smerter til at være fem i gennemsnit på ti-skalaen.

Anden hypnosebehandling finder sted efter endnu et par uger. Samtidig vurderer han sine smerter til at være to på skalaen. Efter den sidste omgang hypnose to måneder efter behandlingens begyndelse, har Malte endnu flere smer-tefrie dage, og når smerterne melder sig, er det oftest kun op til to på skalaen.

SMERTER STYRER IKKE LÆNGERE

Selv om Malte kan begrænse smerterne med hypnosen, er han ikke den samme som før. Følgen af den voldsomme skiulykke er et varigt mén, der er takseret til 12 procent. Han skal passe på med aktivitetsniveauet – bliver det for højt, returnerer smerterne. Også mentalt er han påvirket.

– Min lunte er kortere end før, og jeg skal tage mere hensyn til mig selv, fortæl-ler Malte, som siden september har været studerende ved CBS i København. Lige nu står den på pause på grund af skift i studieretning.

Det sker, at han efter en god aften med venner og nogle øl kan mærke smer-ten vende tilbage. Så sætter han cd’en med Randi Abrahamsens hypnoseteknik i afspilleren og supplerer med varmemas-sage, hvis teknik han har lært sig. På den måde kan han holde smerterne hen.

– Jeg skal holde mig fra kampsport, og jeg kommer formentlig aldrig til at lave en ironman. Før ulykken var en typisk dag fyldt med skole, venner, fod-bold, lektier og venner igen om aftenen. I dag må jeg prioritere, og så er det studi-erne, som kommer først, siger Malte.

Mere livskvalitet og mindre medicin. Patienter med kroniske ansigtssmerter har stor effekt af klinisk hypnose. Det viser forskning fra Institut for Odontologi ved Aarhus Universitet.

Effektiv smerte lindring med hypnose

>

udforsk · 7

lig sidegevinst var, at behandlingen havde stor betydning for patienternes trivsel generelt.

– Når man lever med stærke smerter, kommer de let til at overtage ens liv. Det er smerterne, som bestemmer, om du skal gå til sport, være social eller hvordan du sover. Mange patien-ter undlader at tage fat på aktiviteter, de forventer, kan udløse smerter. På den måde kan et liv med kroniske smerter blive meget begrænset, siger Randi Abrahamsen.

HJERNEAKTIVITET UNDER SMERTE

En hypnosebehandling består i at lede patienten ind i trance. Det er en halvvågen tilstand, som kan sammenlignes med den tilstand, man befinder sig i, lige før man vågner og ligger under den varme dyne. Man er kontaktbar, men kan næsten ikke tage sig sammen til at slå øjnene helt op. I denne tilstand kan Randi Abrahamsen ved hjælp af hypnose lede patienten tilbage til det område, hvor smerten er registreret og herefter ’lukke sig væk’ fra smerten. I ph.d.-studiet blev patienterne hjerneskannet, før og under hypnosen, og optagelserne viste, hvordan aktiviteten i hjernens smertecenter blev reduceret.

– Det er patientens egen tankekraft, som påvirker nogle reaktioner, vi normalt ikke har indflydelse på, forklarer Randi Abrahamsen.

Hun er meget påpasselig med kun at holde sig til smertebe-handlingen. Også selv om mange af patienterne også trækkes med depressions – og angstsymptomer.

– Stort set alle patienterne i studiet led af angst- og depres-sionssymptomer, og flere oplevede en lindring af symptomerne, da deres smerter blev mindsket. For patienter gjaldt det, at de simpelthen fik mere overskud til at håndtere deres andre pro-blematikker, når smerten ikke fyldte så meget, fortæller Randi Abrahamsen.

Randi Abrahamsen er medlem af Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, som tæller medlemmer fra alle hjørner af sundheds-væsenet, fra jordemødre til tandlæger, læger og fysioterapeuter. Og hun kan sagtens forestille sig, at hypnose får en langt større udbredelse end i dag.

– Potentialet er stort. Klinisk hypnose er et billigt tilbud uden bivirkninger, som mange smertepatienter kan have gavn af, siger Randi Abrahamsen.

Tandlæge og hypnoterapeut Randi Abrahamsen fra Institut for Odon-tologi på Aarhus Universitet har lavet ph.d.-studie om hypnosens gavnlige virkning over for patienter med kroniske ansigtssmerter

Effektiv smerte lindring med hypnose

8 · udforsk

Af Dorthe Lundh Illustration Anne Birgitte Andersen Foto Helene Bagger

Øger man samarbejdet med patienterne, er der gevinster at hente på den faglige kvalitet, på patienttilfredsheden og på økonomien.

Det fortæller sygeplejerske og professor Kirsten Lomborg, der står i spidsen for Aarhus Universitetshospitals forsknings-program i patientinvolvering.

Men hun siger også, at det er vigtigt at få viden om, hvordan modeordet patientinvolvering omsættes i praksis, og hvad der virker, hvis vi indfører nye metoder til at sætte patienten i centrum:

– Patienter er jo ikke ens. De har forskellige værdier, mulig-heder, ressourcer og vilkår. Nogle har let ved at forstå et sund-hedsbudskab og træffe beslutning om, hvordan de vil forholde sig til det. Andre behøver hjælp. Det er derfor, vi i de kommende års forskning interesserer os for, hvordan sundhedsydelser fremover kan organiseres mere fleksibelt, og hvordan sundheds-professionelle kan blive bedre til at tage udgangspunkt i den en-kelte patients sundhedskompetencer. På den måde kan vi bedre imødekomme patienternes behov for behandling og pleje.

Det kræver blandt andet en særlig viden om effektiv kommu-nikation. En viden, der ikke foreligger i dag, og som derfor på forskellig vis er centralt i forskningen i patientinvolvering.

– Udgangspunktet i kontakten mellem patienter og sund-hedsprofessionelle er i dag ofte, at vi professionelle tror, at vi ved, hvad der er vigtigst for patienterne. Men international forskning har vist, at sådan er det ikke, for det kan være svært at gennemskue patienternes individuelle ønsker og behov. Derfor forsker vi blandt andet i, hvordan vi bliver bedre til at stille de rigtige spørgsmål og lytte til patienterne, siger Kirsten Lomborg.

I partnerskab med Videncenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet har Aarhus Universitetshospital fået knap fem millioner kroner fra TrygFonden til at afprøve nye metoder og udvikle redskaber, der fremmer arbejdet inden for patien-tinvolvering. Arbejdet bliver et tæt samarbejde mellem klinisk praksis og forskning, og målet er at skabe forskningsresultater, der kan bredes ud som landsdækkende praksis.

Patientinvolvering er blevet et modeord i det danske sundhedsvæsen. På Aarhus Universitetshospital forskes der i, hvordan man opnår de bedste resultater med patientinvolvering.

Forskning i patienternes egne

?

udforsk · 9

Lungemedicinsk Afdeling LUB på Aarhus Universitets-hospital er i gang med pilotprojektet ”Set med egne øjne”, hvor patienter er blevet udstyret med video-briller, der filmer sygeplejersken. Sygeplejersken ser optagelserne igennem sammen med projektlederen og får på den måde indblik i sin kommunikation. Næste skridt er at skabe fælles viden fra optagelserne om, hvordan afdelingens samlede kommunikation i højere grad bliver på patientens præmisser.

Et af de forskningsprojekter, der har erfaring med patientinvol-vering er AmbuFlex ved Hospitalsenheden Vest. Projektet har hovedsagelig fokuseret på epilepsikonsultationer, og kernen i projektet er at tilrettelægge ambulatoriebesøg ud fra Patient-reported Outcome (PRO) i form af spørgeskemaer, som patien-terne udfylder om deres sygdom. Patienterne monitorer dermed sig selv. De patienter, der har angivet, at de ikke synes, at de har brug for en konsultation og som scorer lavt på en række para-metre i skemaet, kan blive hjemme. Andre patienter får tilbudt en telefonkonsultation på baggrund af deres score, mens en tredje gruppe bliver indkaldt til konsultation i ambulatoriet.

Overlæge og klinisk lektor, Niels Henrik Hjøllund, som står i spidsen for AmbuFlex, forklarer projektets resultat:

– Resultaterne fra AmbuFlex viser dels, at tiden i ambula-toriet bliver brugt på de patienter, der vitterligt har et ønske om eller et behov for en fysisk konsultation. Og dels, at patienterne oplever, at deres tid og observationer bliver respekteret, siger Niels Henrik Hjøllund.

På baggrund af resultaterne i forskningsprojektet har AmbuFlex i 2013 fået en bevilling til at udvikle og implementere systemet og metoderne i øvrige ambulatorier i regionen.

Erfaringerne fra AmbuFlex er nu udbredt til også at omfatte patientgrupper med søvnforstyrrelser, prædialyse, neuromu-skulære sygdomme, HIV og patienter, der skal screenes for depression.

Nyt forskningsprojekt i psykiatrien skal skabe dansk evidens for, om det kan resultere i færre indlæggelser, hvis psykiatriske patienter selv kan styre, hvornår de vil indlægges.

Norske forskningsresultater peger på, at når patienter med psykiatriske sygdomme selv kan bestemme, hvornår de har brug for at blive indlagt, så falder antallet af indlæggelser og patienterne bliver hurtigere udskrevet, end hvis indlæggelsen alene styres af sundhedsfaglige personer.

Det vil Sundhedsstyrelse gerne have dansk evidens for og derfor løber forskningsprojektet Brugerstyrede senge på lands-plan over de næste tre år. Aarhus Universitetshospital, Risskov er med i projektet og skal blandt andet via et ph.d.-projekt afdække, hvordan brugerne i projektet oplever medbestemmel-sen. Rammerne for patienterne er, at de maksimalt kan være indlagt 20 dage på et år og højst fem dage per gang. Ledende oversygeplejerske Inge Voldsgaard står i spidsen for projektet i Risskov. Hun siger:

– Det centrale i projektet er, at projektdeltagerne indgår en kontrakt med den afdeling, de er tilknyttet. I kontrakten angiver de, hvad de gerne vil arbejde med i deres behandlingsforløb og hvad de gerne vil bruge deres indlæggelse til. For eksempel at håndtere selvmordstanker. Indtil videre tyder det på, at kon-trakten får patienterne til at opleve et ansvar i deres behand-ling, og at de ikke har brug for at være indlagt så mange dage.

På hospitalet i Risskov er der fem senge fordelt på tre afdelinger til rådighed i projektet, og cirka 50 patienter er projektdeltagere, men projektgruppen forventer, at der hvert år løbende vil være tilknyttet omkring 75.

Ud over at skaffe evidens for, om medbestemmelse nedbrin-ger antallet af indlæggelser og længden af indlæggelser, skal projektet Brugerstyrede senge på landsplan også afdække, om kontrakterne og patienternes medbestemmelse over deres ind-læggelse betyder mindre tvang og mindre forbrug af medicin.

AMBULATORIEPATIENTER ER GODE TIL AT MONITORERE SIG SELV

GODDAG, JEG VIL GERNE BOOKE EN SENG

10 · udforsk

Af Susanne Munch Overgaard Foto Helene Bagger

Fødselaren har alt at vinde og intet at tabe ved at takke ja til tilbuddet om at blive screenet for lungesygdommen KOL og en række hjertekarsygdomme. Den mulige gevinst er et længere og sundere liv med bedre livskvalitet.

HOSPITAL OG KOMMUNE SAMARBEJDER

Screeningsprogrammet starter i midten af 2014. Der er allerede solid viden om, at sygdomme som KOL og blodprop i hjertet og hjernen kan forebygges. Kommunens

Den tredje alder starter med en halv times screening

Med ultralyd detekterer pd.d.-studerende Marie Dahl Thomsen hurtigt en begyndende udpos-ning på legemspulsåren

I 67-års-fødselsdagsgave får alle borgere i Viborg Kommune en invitation til et særligt helbredstjek.

udforsk · 11

Screeningsprogrammet· Screeningsprogrammet er et tilbud

til 67-årige i Viborg Kommune (2.200 pr. år).

· Screeningsprogrammet indeholder undersøgelse for KOL, udposning på legemspulsåren, hjerteflimmer, forhøjet blodtryk, forkalkning af pulsårerne i benene og i halspuls-åren. Det overvejes at supplere med undersøgelse for diabetes.

· Undersøgelsen tager en halv time.

Den mulige gevinst er et længere og sundere liv med bedre livskvalitet.

screene kvin der fra kommunen i alderen 60/65/70/75 år for hjertekarsygdom. Hendes forskningsmæssige bagland, Kar-kirurgisk Forskningssektion, har i mere end 20 år med adjungeret professor Jes S. Lindholt i spidsen beskæftiget sig ind-gående med omkostningseffektivitet ved screening for udposning på legemspuls-åren. Undersøgelse af legemspulsåren er også en del af screeningsprogrammet for de nye folkepensionister.

SCREENING FØLGES OP

Screeningsprogrammet har et femårigt sigte – med en foreløbig evaluering medio 2015.

Marie Dahl Thomsen oplyser, at det blandt andet indgår i forskningsplanerne at sammenligne screeningspopula-tionens resultater med 67-årige i andre kommuner, der ikke har et tilsvarende screeningstilbud.

Som led i screeningsprogrammet har kommunen en række rådgivningstilbud om livsstil. Hospitalet står parat med tilbud om yderligere undersøgelse, opføl-gende kontrol og behandling, hvis der er behov for det.

motivation er at finde ud af, om det er billigere at forebygge sygdommene end at behandle, når skaden er sket.

Derfor har kommunen allieret sig med Karkirurgisk Forskningssektion på Regionshospitalet Viborg. Arbejds-delingen er i grove træk, at kommunens sygeplejersker står for screeningsunder-søgelserne, mens Karkirurgisk Forsk-ningssektion tager sig af det sundheds-videnskabelige og sundhedsøkonomiske forskningsarbejde, der skal dokumentere effekten af screeningsarbejdet.

SYGDOMME, DER RAMMER MANGE

Omkring 850.000 danskere lider af de sygdomme, Viborg Kommune nu vil screene for. Det er sygdomme, der vejer tungt på sundhedsbudgettet i både kom-munen og på hospitalet. Og ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2013 vurderer knap halvdelen af de personer, der lider af sygdommene, at de har et mindre godt eller dårligt helbred.

– Ved overgangen til den tredje alder vil mange have begyndende lunge- og hjertekarsygdom, som ikke nødvendigvis giver symptomer. Det er derfor et godt

tidspunkt at sætte ind. Og med 2.200 ”nye” 67-årige årligt får vi en enestående chance for at skabe ny, forskningsbase-ret viden på et område, der ikke alene berører de sygdomsramte, men i høj grad også deres pårørende, siger ph.d.-studerende Marie Dahl Thomsen fra Regionshospitalet Viborgs karkirurgiske forskningssektion.

Hun har samarbejdet med Viborg Kommune siden 2011, hvor hun som led i et ph.d.-arbejde begyndte at

12 · udforsk

TEMA

...i fremtiden rammer vi pletMorgendagens kræftbehandling er skræddersyet

Kræftbehandlingen har udviklet sig med syvmileskridt i de sidste 100 år. Fra de tidligste forsøg med radium, strålebehandling, kemoterapi og kirurgi, hvor succesraten ikke var den bedste. Til i dag, hvor behandlingen i mange tilfælde kan skræddersyes til den enkelte patient. Tidligere var kræft en sygdom med høj dødelighed, nu kan mange patienter helbredes. For patienter, der ikke kan helbredes, har vi fået behandlinger, som kan stoppe sygdommens udvikling, og hos de patienter er kræft blevet en kronisk sygdom.

Hoved-halskræft er et godt eksempel på, hvordan resultater fra forskningen er blevet til be-handling og er kommet patienterne til gode. Inden for dette område er nye landevindinger fra forskningen løbende blevet omsat til behandling. Strålebehandlingen er blevet mere præcis og den kombineres nu med kemoterapi og biologisk behandling rettet mod de resistente celler. Det har forbedret overlevelsen betydeligt over de seneste 30 år.

Udforsk sætter denne gang fokus på skræddersyet kræftbehandling, hvor man målretter be-handlingen til den enkelte patient: Hvad kan man i dag – og hvilke muligheder venter lige om hjørnet? Både inden for strålebehandling, medicinsk kræftbehandling og kirurgi er perspektiverne store. Og hvis man kigger dybere i krystalkuglen, ser man en fremtid, hvor kræft kan helbredes eller er blevet en sygdom, man lever med – og ikke dør af.

udforsk · 13

37 procent af de kræftramte i Region Midtjylland vurderer, at deres helbred er mindre godt eller dårligt. Det samme gælder kun for 12 procent af de øvrige borgere i regionen. Gigt- og astma patienter, derimod, vur-derer deres helbred til at være betydeligt bedre.

„

De lavtuddannede rammes oftere af kræft end de højtuddannede. I Region Midtjylland har 23 pro-cent af de lavtuddannede kræft, hvorimod det kun gælder 17 pro-cent blandt resten af regionens borgere.

„Det er vanskeligt at bevare til knytningen til arbejds-markedet for de kræftramte i Region Midtjylland. Kun 62 procent er i arbejde, mens 78 procent af de, der ikke har kræft, arbejder.

„

...i fremtiden rammer vi plet

Flere lever med kræft i Region Midtjylland„ Fra 2006 til 2013 steg antallet af borgere i Region Midtjyl-land, der har kræft eller eftervirkninger af kræft, med 71 % – fra 13.000 til 22.000. Det viser nye tal fra ”Hvordan har du det?” – Region Midtjyl-lands befolkningsundersø-gelse af sundhed, sygelighed og trivsel.

14 · udforsk

logien bedst muligt. Der vil uden tvivl også være patienter, hvor det ikke gør en forskel, om det er den ene eller anden type stråleterapi, siger Cai Grau.

Han fremhæver, at strålebehandling i fremtiden bliver mere skræddersyet til den enkelte patient.

– Med partikelterapi bliver behandlin-gen endnu mere individuel. Ikke alle med den samme kræftform vil nødvendigvis få tilbudt behandlingen. Vi kommer i stedet til at lave mere individuelle vurderinger baseret på vores viden om den enkelte patient, og vores viden om, hvem der har størst effekt af behandlingen.

FORSKNING FRA FLERE VINKLER

I Aarhus er forskerne allerede nu i gang med forskellige projekter for at få større

Universitets fælles ansøgning om at få centeret til Aarhus.

INDIVIDUELLE TILBUD

Man ved, at især børn og patienter med svulster tæt på strålefølsomme områ-der som hjerne og rygmarv har gavn af partikelterapi, fordi strålerne rammer en tumor meget mere afgrænset end ved konventionel strålebehandling. Dermed bliver bivirkningerne også reduceret. Forskerne regner derfor også med, at mange andre kræftformer med fordel kan behandles med partikelterapi. Spørgsmå-let er dog hvilke patienter, der vil få den største effekt.

– Det er utrolig vigtigt, at forske i, hvilke patienter der vil have størst gavn af behandlingen, så vi udnytter tekno-

Danmarks kommende nationale center for partikelterapi skal ligge i Aarhus. Det anbefalede Sundhedsstyrelsen i december 2012, og projektet indgik i finanslovsforliget i november 2013. Siden da har man i Aarhus været i gang med den praktiske planlægning af centeret. Også læger og forskere forbereder sig, så den banebrydende kræftbehandling kan udnyttes opti-malt, når centeret åbner.

– Partikelterapi er en ny form for særdeles avanceret strålebehandling, der indtil videre kun bruges få steder i verden. Fordi teknologien er så ny, er der et stort behov for mere viden om dens muligheder og eventuelle begrænsninger i forhold til kræftbehandling, siger pro-fessor Cai Grau, der er en af hovedkræf-terne bag Region Midtjylland og Aarhus

Forskning på forkant

MORGENDAGENS KRÆFTBEHANDLINGTEMA

Professor Cai Grau (tv.) og Professor Morten Høyer ser frem til at kunne tilbyde danske patienter partikelterapi

Om 3-4 år åbner Dansk Center for Par-tikelterapi i Aarhus. Kræftlæger og for-skere har derfor skruet op for forskning i den avancerede behandlingsmetode, der i dag kun findes få steder i Europa.

Af Lotte Fisker Jørgensen Foto Ole Hein Pedersen

Om partikelterapi• 50 procent af alle danske kræftpatienter

får i dag konventionel strålebehandling. • Op til 15 procent af disse forventes at få

gavn af partikelterapi.• 1.180 danske patienter vil årligt kunne

behandles på Dansk Center for Partikel-tearapi.

• Læs mere på www.partikelterapi.dk.

koncentrerede stråling følger med svul-stens bevægelse, så man ikke risikerer, at strålerne rammer ved siden af, siger Cai Grau.

På Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital er der allerede flere førende forskere inden for dosisplanlæg-ning og tracking, som det hedder, når strålefeltet følger en tumors bevægelse. Tracking bruges ikke i dag i strålebe-handlingen. Der arbejdes dog på at udvikle en ny tracking-teknologi, og Cai Grau forventer, at Aarhus Universitetsho-spital – som de første i verden – inden for det næste år vil kunne behandle den før-ste patient med den avancerede teknologi på en af Onkologisk Afdeling D’s mest moderne stråleapparater. Det er disse tracking-principper, forskerne arbejder på kunne overføre til partikelterapi.

VIRTUELT PARTIKELCENTER

Professor Morten Høyer, Aarhus Uni-versitet og Aarhus Universitetshospital, arbejder intensivt med den kliniske forsk-ning i partikelterapi. Han understreger vigtigheden af nationalt samarbejde om patienterne:

– Vi har netop lanceret et virtuelt partikelcenter. Centeret bliver et forum for danske kræftlæger, hvor vi gennem virtuelle konferencer sammen kan lave alt det forberedende arbejde vedrørende en patient, selvom selve behandlingen foregår i Tyskland eller USA, siger Morten Høyer.

– Det kan for eksempel være en faglig vurdering af, om patienten skal tilbydes partikelterapi, eller om behandlingen

skal gives som almindelig strålebehand-ling i Danmark. På den måde sikrer vi allerede nu en transparent og ensartet håndtering af patienterne.

Ligesom Danmark investerer mange af de øvrige nordeuropæiske lande i disse år i nationale partikelterapianlæg. Internationalt samarbejde er derfor også højt prioriteret.

FÆRRE BIVIRKNINGER

Et af de områder, hvor der er stort behov for international forskning er registre-ring af bivirkninger. Målet med dansk partikelterapi er i første omgang, at flere kræftpatienter får færre bivirkninger. Men bivirkninger er et diffust begreb, der kan beskrive alt fra, om patienten ople-ver bedre livskvalitet til mere målbare faktorer som for eksempel blødning eller spytfunktion.

– Det er selvfølgelig utroligt vigtigt, at vi internationalt får defineret, hvad vi måler, og hvordan vi måler. Fælles stan-darder er helt nødvendige for, at vi kan lave klinisk forskning, der bidrager til bedre patientbehandling og dermed på sigt forhåbentlig også bedre overlevelses-rater, siger Cai Grau.

viden om partikelterapi. I samarbejde med CERN – det europæiske laboratori-um for kerne- og partikelfysik – og andre internationale forskningsinstitutioner undersøges den biologiske effekt af par-tikelterapi. Der er også tæt samarbejde med forskere i skanningsteknologier som PET, CT og MR for at blive bedre til at vise, hvor en svulst sidder. Dermed kan man bedre planlægge, hvor bestrålingen skal være mest intensiv. Dosisplanlæg-ning er et tredje højprioriteret forsknings-område.

– Den meget præcise stråling er paradoksalt nok også en udfordring, fordi kroppen jo naturligt bevæger sig, når patienten trækker vejret. Det er derfor utroligt vigtigt, at den meget

Forskning på forkant

udforsk · 15

ge patient i et år – og flere år, hvis de har en bestemt mutation i deres tumor.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FAGGRÆNSER

Pionererne bag den nye udvikling hed-der Boe Sørensen og Peter Meldgaard. Boe Sørensen, som er lektor på Klinisk Biokemisk Afdeling og ekspert i bioke-miske analyser. Og Peter Meldgaard, som er overlæge på Onkologisk Afdeling D og dagligt behandler patienter med lungekræft. Sammen har de i nogle år arbejdet på at optimere den skræddersy-ede behandling af lungekræftpatienter – altså behandling, som er målrettet den enkelte patient.

Egentlig begyndte det med medicinen erlotinib, som har en vældig god effekt på patienter med ikke-småcellet lunge-kræft – men kun på 10-15 procent af dem. Ved at analysere vævsprøver fra lunge-

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen

I en kælder under Aarhus Universitetsho-spital står en bioanalytiker og oprenser DNA-stumper fra blodprøver, som er taget på lungekræftpatienter. DNA-materialet undersøges i et instrument, der er designet til hurtigt at identificere specifikke mutationer i DNA’et. Maski-nen kan i løbet af 1 1/2 time beregne, om patienten har en mutation i den epider-male vækstfaktor-receptor (EGFR) – en mutation, der er afgørende for hvilken behandling, patienten skal have.

Muligheden for at isolere DNA-stum-perne i en blodprøve og instrumentet, der kan måle mængden af mutationer, har lagt kimen til helt nye muligheder for at følge den enkelte lungekræftpatients behandling. For nogle år siden kunne en patient med lungekræft på standardbe-handling regne med at leve omkring otte måneder fra det tidspunkt, hvor kræften blev opdaget. Nu lever den gennemsnitli-

16 · udforsk 16 · udforsk

kræfttumorer blev det fastlagt, at det var patienter med en mutation i EGFR-receptoren – en receptor, der sidder uden på kræftcellerne – som havde gavn af medicinen.

KRÆFT FØLGES BEDST I BLODET

Men vævsprøver er ikke en optimal løs-ning, hvis man løbende skal følge sygdom-mens udvikling. For ofte er vævsprøverne af ældre dato og giver derfor ikke et øje-bliksbillede af sygdommen. Og desuden kan det være svært at skaffe vævsprøver fra alle steder i kroppen, hvor kræften har spredt sig til.

– Derfor begyndte vi at interessere os for, om rester af tumorens DNA kunne genfindes i blodet. Det kunne det. I nogle tilfælde kunne vi finde flere millioner stumper af tumor-DNA i en blodprøve, fortæller Boe Sørensen.

Som noget helt nyt kan lungekræft nu spores i blodet. Det vil give mulighed for at følge patienterne tæt og skifte behandlingsstrategi, hvis sygdommen er på vej tilbage.

Lungekræft kan nu følges i blodet


udforsk · 17

dem. På den måde vil man kunne bruge blodprøverne til at guide sig igennem sygdommen og måske holde den i skak i mange år.

MULTICENTER-STUDIE PÅ VEJ

I første omgang skal der nu laves et multicenter-studie i Danmark, hvor lungekræftpatienter på erlotinib-behand-ling fra Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus og Regionshospitalet Herning skal følges via blodprøver.

– Det er kun 15 procent af patienter-ne, der har mutation i EGFR og responde-rer vældig godt på erlotinib. Så vi er nødt til at have et større datamateriale, hvis vi skal kunne udtale os om den kliniske ef-fekt af at følge patienterne med blodprø-ver, siger Peter Meldgaard.

„Vi var i stand til at se begyndende resistens mod kræftmedicinen lang tid før, en skanning kunne vise, at sygdom-men voksede“

Boe Sørensen

Samarbejdet mellem overlæge Peter Meldgaard (tv.) og lektor Boe Sørensen har ført til forskningsresultater, der er unikke på verdensplan

og Peter Meldgaard, hvor aarhusianske patienter på Erlotinib-behandling blev fulgt med månedlige blodprøver.

– Vores resultater viste, at blodprø-verne var en meget lovende måde at følge sygdommen på. Vi var i stand til at se be-gyndende resistens mod medicinen lang tid før, at man via en CT-skanning kunne konstatere, at sygdommen voksede. I nogle tilfælde helt op til et år før. Det åb-ner et behandlingsvindue, hvor man vil kunne nå at skifte til en anden medicin, før sygdommen bryder ud igen.

Aarhus Universitetshospital er med helt fremme i verdenseliten, når det dre-jer sig om forskning i dette felt inden for lungekræft. Og for Boe Sørensen er sam-arbejdet med det amerikanske firma kun begyndelsen til nogle nye muligheder.

– Vi håber, at man efterhånden vil finde mutationer for forskellige typer af lungekræft – og medicin, der virker imod

Lungekræft kan nu følges i blodetMan valgte at analysere blodprøver fra patienter med en mutation i EGFR-receptoren, som var sat i behandling med erlotinib.

– Ved at tage blodprøver løbende, kunne vi via blodet følge medicinens virkning på patienten og dermed syg-dommens udvikling. Hvis patienten var ubehandlet, kunne de have flere millioner stumper DNA i blodet, men når medicinen begyndte at virke, faldt antallet af DNA-stumper drastisk. Og hvis tallet begyndte at stige igen, var det tegn på, at medicinen ikke længere virkede effektivt.

ET NYT BEHANDLINGSVINDUE

Et amerikansk medicinalfirma havde også set potentialet i blodprøverne. De ville gerne udvikle et kit, der kunne undersøge for EGFR-mutationer i blodet. Derfor ind-ledte de et samarbejde med Boe Sørensen

18 · udforsk

giver et øjebliksbillede af kræftpatientens sygdom. Derimod har man fundet ud af, at en blodprøve kan give et meget præcist billede af sygdommen, fordi der i blodet flyder fingeraftryk fra kræftknuden rundt – i form af cirkulerende kræftceller eller stumper af kræftknudens DNA. Deraf kommer betegnelsen ”flydende biopsi”.

Læger og forskere fra Aarhus Uni-versitetshospital er rigtig godt med, når


Liquid biopsies – flydende biopsier – er et af de områder inden for den interna-tionale kræftforskning, der virkelig er hot i øjeblikket. På de store internationale kræftkonferencer holdes der hele work-shops om ”liquid biopsies”.

En liquid biopsy er kort fortalt en blodprøve. Normalt består en biopsi af væv. Men inden for kræftområdet kan det være svært at udtage en biopsi, der

18 · udforsk

Alle kræftformer vil i fremtiden kunne følges i blodet med såkaldt flydende biopsier. Det mener kræftlæge Karen-Lise Spindler fra Onkologisk Afdeling D, Aarhus Universitetshospital. Hun har fået 5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at danne et nordisk konsor-tium, der skal samarbejde om at indsamle patientdata.

Flydende biopsier er fremtiden

det drejer sig om at udforske, hvordan blodprøver kan bruges til at følge en kræftsygdom.

Afdelingslæge og ph.d. Karen-Lise Spindler fra Onkologisk Afdeling D, har i sin tidligere forskning fulgt tarmkræft gennem blodprøver fra patienter.

– Vi kunne måle mængden af tumor-DNA i blodet og analysere hvilke mutationer, der var specifikke for patien-tens tumor. Det kan f.eks. bruges til at bestemme hvilke typer af skræddersyet medicin, som patienten vil respondere på, fortæller Karen-Lise Spindler.

Endnu er der ikke lavet et studie, hvor man lader blodprøver fra patienten være styrende for behandlingsforløbet. Men Karen-Lise Spindler planlægger at lave sådan et studie, så hun kan sammenligne standardbehandling med et forløb, hvor informationer fra blodprøverne bliver afgørende for hvilke behandlingsvalg, der træffes.

Men Karen-Lise Spindler mener, at tarmkræft kun er begyndelsen.

– De samme metoder vil i princippet kunne overføres til alle kræftformer, hvor tumor-DNA’et sender et fingeraftryk ud i blodet. Og inden for bl.a. lungekræft har man allerede afprøvet metoden.

Novo Nordisk Fonden ser også mulig-heder i de nye metoder. Fonden har for nylig bevilget Karen-Lise 5 mio. kr. over de næste 5 år til at danne et nordisk kon-sortium inden for området. Konsortiet skal gå sammen om at lave standardise-rede analyser og validere resultaterne på store patientgrupper.

Afdelingslæge Karen-Lise Spindler vil i de næste fem år kunne bruge halvdelen af sin tid på forskning. Men hun vil ikke undvære kontakten til patienterne

TEMA


udforsk · 19

Flydende biopsier er fremtiden Patologerne har traditionelt

rumsteret i kulissen, hvor de diagnosticerede. Men nu kan de mere. De er med til at skræddersy behandling til hver enkelt patient; blandt andet dem med modermærkekræft.

Patologien indtager scenenAf Line Dalgaard Jensen Foto Ole Hein Pedersen

Modermærkekræft, der har spredt sig, er vanskeligt at behand-le. Den er aggressiv.

Heldigvis hjælper midlet vemurafenib, hvis patienten har en bestemt mutation i kræftcellerne.

Sådan lyder meldingen fra Patologisk Institut på Aarhus Universitetshospital. Og ja, du læste rigtigt: Patologisk Institut. Ikke dermatologien eller onkologien. Denne bedre og speciali-serede behandling af spredt modermærkekræft skyldes en ny skræddersyet behandling, hvor patologerne får en helt afgø-rende rolle. Det gælder ikke kun modermærkekræft, men også andre store kræftformer:

– Lunge-, bryst- og tarmkræft. Vi har påtaget os en ny, spændende rolle, siger Torben Steiniche, der er ledende over-læge på Patologisk Institut og professor ved Aarhus Universitet.

FRA DIAGNOSE TIL BEHANDLING

Traditionelt har patologerne nemlig primært diagnosticeret. Er det kræft? Hvilken type? Spredning?

Disse spørgsmål besvares fortsat, men nye er kommet til.– Hvordan kan vi behandle patienten? Vi undersøger nu

tumorens molekylærbiologiske karakteristika. Det vil for ek-sempel sige forandringer i kræftcellens proteiner i form af æn-dringer i antallet af vækstfaktorreceptorer på cellens overflade, ændret forekomst af hormonreceptorer, og ændring i signalveje, som får cellen til at dele sig. Faktorer, som er medvirkende årsager til kræft, og som vi kan skræddersy behandlingen imod. Dermed bliver behandlingen mere effektiv og med færre bivirk-ninger, forklarer overlægen.

PÅ JAGT EFTER BRAF

Ved modermærkekræften er det proteinet BRAF, som har pato-logernes fokus. Tidligere havde man ingen effektiv behandling, hvis modermærkekræft havde bredt sig, og kirurgi ikke var mulig, men nu er flere lovende behandlinger på vej.

Nu afgør patologerne ikke blot, om der er modermærke-kræft eller ej, men undersøger, om kræftcellerne har en bestemt genmutation.

Halvdelen af patienterne har nemlig en fejl i genet, som koder for proteinet BRAF. Det gør proteinet konstant aktivt og får kræftcellerne til at dele sig ukontrolleret. Er det tilfældet, kan man behandle med vemurafenib, som hæmmer BRAF – en behandling, som kun rammer kræftcellerne.

– Dog er det vigtigt, at det kun bruges til patienter med defekt BRAF. Det er skræddersyet til dem. Har du ikke defekten, vokser kræftcellerne i stedet, siger Torben Steiniche.

PATOLOGISK VOKSEVÆRK

Han understreger, at denne type behandling er en af de første inden for modermærkekræft, og at i takt med at patologerne påviser flere bestemte forandringer i kræftceller, kan de hjælpe med at skræddersy til endnu flere kræfttyper.

– Vi er i en rivende udvikling, siger Torben Steiniche:– Patologerne bidrager om nogen til skræddersyet behand-

ling, og så er det lige meget, hvilket felt det er inden for, siger han.

Derfor samarbejder Patologisk Institut også internationalt. Inden for modermærkekræft er instituttet førende i Danmark.

men at den individuelle behandling er vigtig og – ikke mindst – vejen frem.

LEUKÆMITYPE OG RESPONS ER NØGLEN

Men hvad vil det sige, at behandlingen af børneleukæmi er individualiseret?

Først og fremmest handler det om nuancer i sygdommen.

– I 1950 kendte vi kun én form for børneleukæmi, og alle fik derfor samme eller ingen behandling. I dag er ingen ens. Vi opererer med mange forskellige typer, som afgør intensiteten af behand-lingen. Er det ALL eller AML? Og hvilken underkategori og er der særlige kromosomer og gener? Vi undersøger hver enkelt patient, og placerer barnet i en risikogruppe med en bestemt behandlingsform, siger Henrik Hasle.

Men det stopper ikke her. Når behandlingen er i gang, gransker lægerne løbende responsen, det vil sige, hvordan barnet reagerer på behandlingen. Responsen afgør, hvad der skal ske.

Af Line Dalgaard Jensen Foto Ole Hein Pedersen

Ida trækker legetøjshunden hen over gul-vet. Fra en skuffe hiver den 3-årige pige en gryde frem, hun bager kager i lege-tøjsovnen og tuller rundt på sit lyserøde værelse i et ligeså lyserødt tylskørt.

– Det er ikke til at forstå, at hun har det så godt. Vi havde frygtet det værste, siger forældrene Tommi Brandt og Sandie Brandt, der bor i Højbjerg.

Ida har nemlig leukæmi. En yderst alvorlig kræftform, men noget har æn-dret sig. Helbredelsesprocenten stiger og stiger. I 1950’erne var leukæmi lig en dødsdom, i 80’erne steg procenten til henholdsvis 60 for leukæmitypen ALL (akut lymfoblastær leukæmi) og 20 for AML (akut myeloid leukæmi), mens den i dag er på 90 og 70.

– Prognosen er markant bedre tak-ket være specialiseret og individuel behandling. Det giver gode resultater i form af helbredelse, men også mindre overbehandling, færre indlæggelsesdage og bivirkninger, siger Henrik Hasle, der er professor i børnekræft og overlæge på Børneafdeling A, Aarhus Universitetshos-pital.

Han tilføjer, at fremgangen også skyl-des, at lægerne er bedre til at dosere kemoterapi og behandle komplikationer,

20 · udforsk

Overlevelsesprocenten for børn med leukæmi er markant forbedret og i dag på over 90%. Hemmeligheden er skræddersyet behandling.

Ida får dag for dag mere energi og overskud til at lege. På grund af

leukæmien er hun derhjemme og må nøjes med sin far Tommi som legekammerat. Heldigvis går den

skræddersyede behandling så godt, at hun snart er klar til børnehave


kamp til stregenIdas leukæmi får

– Fx opdager vi de børn, der reagerer godt på behandlingen, og hvis leukæmi-celler hurtigt forsvinder. Vi kan justere deres behandling, så de undgår unødig intensiv kemoterapi, som kan give kom-plikationer og i værste fald er dødelig, forklarer overlægen.

Responsen afgør også, om knog-lemarvstransplantation er nødvendig. Transplantationer blev tidligere foreta-get, hvis der tilfældigvis var søskende med matchende marv. I dag afgøres det af responsen.

LEUKÆMI-CELLERNE FORSVANDT

For Ida har ny knoglemarv aldrig været på tale. Til gengæld ændrede hendes respons behandlingen.

Ida fik konstateret leukæmi i juli 2013. Hun viste tegn på allergi, var irrita-bel, men da hendes mave også svulmede op, og hun fik lilla pletter på kroppen, slog forældrene alarm. Det viste sig, at Ida havde mange leukæmiceller, og at der var tale om en variant af ALL kaldet T-ALL.

Ud fra diagnosen placerede lægerne hende i højrisikogruppen og tilpassede en yderst intensiv kemobehandling.

udforsk · 21

„Det var fire hårde uger, hvor hun lå i sengen ... heldigvis virkede det“

Far, Tommi Brandt

>

kamp til stregenIdas leukæmi får

22 · udforsk

– Det var fire hårde uger, hvor hun lå i sengen, siger Tommi Brandt:

– Heldigvis virkede det. Vi troede, at hendes chancer var små, men efter kort tid var der pludselig ingen leukæmiceller i blodet.

Ida reagerede nemlig godt på kemo-behandlingen. Undersøgelse af respon-sen afslørede, at hun ikke længere havde brug for den skrappe kur, men kunne flyttes til mellemrisikogruppen. Hun fik mindre kemoterapi, flere hjemmedage og meget mere energi.

– Nu er Ida indlagt hver 8. uge til kemobehandling. Resten klarer vi hjemme eller ambulant, siger Sandie Brandt.

DÉT KAN VI GØRE BEDRE

Det er familien godt tilfreds med. Det er lægerne også, men de vil alligevel mere: Mange børn får bivirkninger af behand-lingen, og de skal reduceres. Vejen frem er at gøre behandlingen endnu mere skræddersyet ved hjælp af forskning i

genteknologi, forklarer Henrik Hasle: – Vi undersøger alle patienters gene-

tiske profiler. Vi leder efter SNPs (Single Nucleotid Polymorphism) det vil sige genetiske variationer, og om de har en sammenhæng med bivirkninger. I gener, der egentlig ser ens ud, kan der være variationer, som ingen betydning har til hverdag, men som påvirker, hvordan du omsætter medicin.

Det er allerede påvist, at en bestemt kemotablet er farlig for nogle børn, da de omsætter den langsomt. Om et barn tåler tabletten eller ej, ses i et enzym, som lægerne måler sig til. Er enzymet der ikke, får barnet en meget lav dosis af medicinen.

Derudover har genteknologi ført til bedre behandling af patienter, som har ALL kombineret med Philadelphia kromosomet. I disse børns kræftcel-ler finder man et farligt protein, som målrettet bekæmpes. Dette virker også på leukæmitypen CML – dog rammer denne kræftform primært voksne og det

Ida har leukæmitypen ALL i en variant, der kaldes T-ALL. Hun fik-konstateret sygdommen i juli 2013

er også dem, som har den bedste effekt af behandlingen.

SNART KLAR TIL BØRNEHAVE

Om Ida får gavn af den videre forskning, er ikke til at vide. Eller rettere sagt; forhå-bentlig ikke.

Hvis alt går efter planen, trapper hun yderligere ned til juli, og om halvandet år er hun færdigbehandlet.

Komplikationer eller tilbagefald kan sætte en stopper for fremgangen, men ind-til videre har de været få og relativt milde. Ida har haft stafylokokker og helvedesild. Ved juletid fik hun mystiske kramper, som nu behandles med epilepsimedicin.

– Det er vist også det værste. Hun får det bedre dag for dag, og hendes immun-forsvar kan efterhånden klare meget. Vi kan tage hende mere med ud, og hun skal snart i børnehave, siger Sandie Brandt.

Når behandlingen er ovre, skal Ida gå til kontrol i fem år.

Børneleukæmi· Leukæmi er den mest almindelige kræftsyg-

dom hos børn. Hvert år rammes ca. 50 børn under 15 år i Danmark.

· 85 % har ALL (akut lymfoblastær leukæmi), mens 15% har AML (akut myeloid leukæmi).

· Leukæmi kræver hurtig behandling, da den kan være dødelig i løbet af kort tid. Behand-lingen består af kemoterapi og i enkelte tilfælde knoglemarvstransplantation.

· For ALL er helbredelsesprocenten 90, mens AML er 70.

Idas leukæmi fårkamp til stregen

>


>

knoglemarvsprøver hos 9 ud 10 patienter, hvor man hos de fleste ikke kunne finde restsygdom med de gængse metoder, fortæller Peter Niekerk.

Men selv om Peter fandt restsygdom hos ni ud af ti patienter, så er der et velbegrundet håb om, at nogle af disse patienter kan slippe medicinen uden af få tilbagefald.

I et fransk studie har man prøvet at stoppe medicineringen af en gruppe patienter med umålelig lav minimal rest-sygdom. Og tre år efter har 40 procent af patienterne stadig ikke fået tilbagefald.

– Med vores nye metoder håber vi på forhånd at kunne finde de 40 procent, der kan klare sig uden medicin.

Fra sin hverdag i klinikken er Peter Niekerk ikke i tvivl om, at patienterne er meget interesserede i at slippe medicinen.

– Godt nok siger man, at patienterne er i stand til at leve et relativt normalt liv med medicinen. Men medicinen giver genererende bivirkninger som væskeop-hobninger, hovedpine, træthed og klø-ende udslæt. Så mange vil gerne stoppe, hvis det er muligt.

udforsk · 23

kamp til stregen


Til daglig er Peter Niekerk en ung læge i hoveduddannelse på Regionshospitalet Holstebro. Hverdagen er fyldt op med patienter, der er i behandling for blodsyg-domme på hospitalets hæmatologiske afdeling. Men i marts måned forsvarede Peter resultaterne af sin ph.d., som han har lavet på Aarhus Universitetshospital. Resultater, der har vakt international opsigt – og som uden tvivl kommer til at følge ham på vej i karrieren.

LEUKÆMI – I DAG EN KRONISK SYGDOM

På Hæmatologisk Afdeling R på Aarhus Universitetshospital har man i en del år haft godt styr på medicineringen af patienter med den form for leukæmi, som kaldes kronisk myeloid leukæmi (CML). Faktisk så godt, at de fleste patienter kan leve et forholdsvist normalt liv med sygdommen.

Gennem meget følsomme analyser følges mængden af syge celler/sygdom løbende i patientens blod, af lægerne kaldet ”minimal restsygdom”. Og nogle patienter når til det stadie, hvor man selv

Ung hæmatolog fra Aarhus Univer-sitetshospital har udviklet nye analy-semetoder, der måske i fremtiden vil betyde, at nogle leukæmipatienter helt kan slippe for medicinen.

med de meget følsomme analyser ikke længere kan spore sygdommen i patien-tens blod. Men medicineringen fortsætter som regel resten af livet, for lægerne har erfaring for, at sygdommen ellers kan komme tilbage – og da i en mere akut form, som er sværere at slå ned.

STAMCELLER NØGLEN TIL RESTSYGDOM

Peter Niekerk tog i sin forskning fat på at udvikle en analysemetode, der kunne fortælle hvilke af de velmedicinerede patienter, der kunne droppe medicinen uden at få tilbagefald.

Leukæmi er en sygdom, som udgår fra stamcellerne, og de mest genstridige sygdomsceller menes at være stamcel-ler. Men de analysemetoder, som hidtil har været brugt, kan ikke måle restsyg-dom på stamcelleniveau. Som noget nyt brugte Peter Niekerk derfor en cellesor-teringsmaskine til at frasortere stamcel-ler, før han udførte de gængse analyser – PCR-analyse og FISH-analyse.

– På den måde fandt jeg ud af, at der stadig var leukæmi-stamceller tilbage i

Skræddersyet håb for leukæmi-patienter

Læge, ph.d. Peter Niekierk ved den celle-sorteringsmaskine, som har været nøglen til hans banebrydende forskningsresultater

Immunterapi på kanten af det helt store gennembrud Af Mette Louise Ohana Foto Ole Hein Pedersen

I mere end et århundrede har læger verden over eksperimenteret med immunterapi, siden den amerikanske læge William Coley i 1890’erne forsøgte at behandle kræftpa-tienter med en bakterievaccine for at få im-munsystemet til at angribe kræften. Hans forsøg viste, at en del patienter, hvis kræft ikke kunne opereres væk, blev kureret el-ler levede mange år efter behandlingen.

Hans opsigtsvækkende resultater blev aldrig glemt. Nu ser den verdensom-spændende og årelange forskning, som har pågået siden, endelig ud til at give pote. De nyeste resultater, som også Aar-hus Universitet og Aarhus Universitets-hospital har bidraget til, er så lovende, at man kan begynde at håbe, at en effektiv kræftbehandling er på vej.

KRÆFTCELLERNE GEMMER SIG

Vores immunsystem er bygget til at gen-kende infektioner og slå dem ned. Men ved kræftsygdomme er kroppens eget og ellers effektive forsvarssystem hæmmet eller helt sat ud af spil.

Det skyldes, at kræftcellerne udvikler sig fra vores egne celler, hvilket gør det vanskeligt for immunsystemet at skelne kræftcellerne fra de raske celler. Derfor reagerer de celler, som kan slå kræftceller ihjel – fx de såkaldte T-celler og NK-celler – ikke effektivt nok. Samtidig kan dele af immunsystemet forveksle kræftcellerne med almindeligt væv – eller „reprogram-meres“ af tumorcellerne og dermed hjælpe dem med at vokse.

Immunsystemet er normalt ekstremt velreguleret, og T-cellerne har bl.a. ind-byggede bremsemekanismer, som er til, for at immuncellerne kan slukke dræber-

24 · udforsk


Kan vores eget immun system stimuleres til effektivt at bekæmpe kræft? Ifølge den nyeste forskning er svaret ja. Videreudviklingen af immun-terapi, som er verdens ældste kendte kræftbehand ling, har de senere år givet meget lovende resultater og står nu på kanten af det helt store gennembrud.

udforsk · 25

Immunterapi på kanten af det helt store gennembrud

cellerne, når en infektion er nedkæmpet. Men det har vist sig, at også kræftceller kan hæmme T-cellerne og dermed deak-tivere den del af immunsystemet, der er programmeret til at dræbe dem.

IMMUNSYSTEMET KAN HJÆLPES

Med immunterapi kan man stimulere kroppens eget forsvarsværk til at be-kæmpe kræften.

– Man kan eksempelvis aktivere T- og NK-cellerne, så de bliver bedre til at slå kræftcellerne ihjel, og samtidig svække kræftcellernes evne til at forsvare sig, fortæller Marianne Hokland, der er pro-fessor MSO på Aarhus Universitet.

Det er dog ikke helt uden risiko at pille ved immunsystemet.

– Man har kendt nogle af mekanis-merne i årevis, men vores immunapparat er yderst komplekst – og piller man ved et element, er der derfor risiko for, at en række andre elementer påvirkes. Det kan i værste fald resultere i, at immunsyste-met løber løbsk og angriber kroppens normale væv og organer. De seneste års epokegørende fremskridt i forståelsen af immunsystemets molekylære meka-nismer har imidlertid gjort det muligt at udvikle behandlinger, der meget præcist regulerer eller omdirigerer elementer i immunsystemet, der er specielt vigtige for bekæmpelse af cancercellerne, så effektiviteten øges og bivirkningerne begrænses, siger Marianne Hokland.

NY BEHANDLING PÅ VEJ

Immunterapi har været brugt mod modermærke- og nyrekræft siden midten

af 1980’erne i form af behandling med såkaldte cytokiner. Behandlingen har resulteret i langtidsoverlevelse for knap 10 pct. af patienterne, men er også en behandling med mange bivirkninger. De seneste forskningsresultater giver nu håb om et endnu større gennembrud i kræftbehandlingen.

– Inden for de seneste 3-4 år har vi kunnet behandle med en ny type immun-terapi i form af antistoffet ipilimumab, som blokerer T-cellernes bremsefunk-tion, så de ikke kan deaktiveres. Behand-lingen ser ud til at have en lidt bedre statistik på femårs-overlevelsen og langt færre bivirkninger. Faktisk kan de fleste føre et fuldstændig normalt liv ved siden af behandlingen, fortæller overlæge på Onkologisk Afdeling D, Henrik Schmidt fra Aarhus Universitetshospital.

Lige nu er der forsøg i gang i hele verden, hvor man behandler med højere doser af dette stof. Vores afdeling har også deltaget i nogle undersøgelser, og vi venter resultaterne med spænding,

STORT HÅB OM EFFEKTIV BEHANDLING

Lige nu samler den helt store interesse sig dog om nye ipilimumab-lignende stoffer, de såkaldte PD-1 antistoffer. Under kryptiske navne som nivolumab og lambrolizumab gemmer der sig to stoffer, som har vist sig at have færre bivirknin-ger og større effekt. 30-40 pct. af patien-terne fik mindst halveret deres kræft-tumor i de tidlige forsøg, og stofferne ser også ud til at have en langtidsvirkning.

– Disse stoffer kan muligvis også bruges til behandling af mange andre kræfttyper. I øjeblikket tester man det

bl.a. på hjernesvulster og lunge-, bryst- og prostatakræft og flere former for blod-kræft. Det seneste nye er studier, hvor man kombinerer immunterapi med f.eks. kemoterapi eller andre typer immunte-rapi. Det første studie, som blev offentlig-gjort sidste sommer, kombinerede et PD-1 antistof med ipilimumab, og her respon-derede halvdelen af patienterne. Mindst 80 pct. af deres tumor svandt ind – og det oven i købet inden for 12 uger, hvilket er meget hurtigere end normalt. Efter mange år uden de store fremskridt inden for immunterapi, er det her rigtigt stort. Det løser ikke kræftens gåde, men det kan give os en langt mere effektiv behandlings-form til patienterne. Så det er svært at få armene ned, smiler Henrik Schmidt.

Fire former for immunterapi

Cytokiner: En behandlingsform, som kan påvirke cellers egenskaber

Behandlende kræftvacciner: En vaccine, der skal få immunforsvaret til at genkende og reagere på kræftceller, så det kan angribe dem.

Cellulær immunterapi: Eksperimentel behandlingsform, hvor man udtager kræftvæv fra patientens tumor, aktiverer og formerer T-celler, som kan dræbe kræft, og sprøjter dem tilbage i patienten.

Antistoffer: Behandling med antistof-fer som bl.a. kan regulere immuncellers funktion.Kilde: Kræftens Bekæmpelse

skræddersy behandlingen præcist til den enkelte patient snarere end efter hvilken kræftsygdom, patienten lider af.

PET-skanninger anvendes ikke kun til at stille primære diagnoser. De bruges også til at følge kræftpatienten og se, hvordan tumorudbredningen i hver enkelt patient responderer på behandlin-gen, som så kan justeres derefter.

VIGTIG FORSKNING

Jørgen Frøkiær og hans kolleger forsker løbende i videreudvikling af teknologien:

– På PET-Cent ret arbejder vi meget tæt sammen med vores kliniske kol-leger om forskningsprojekter inden for blandt andet lungekræft, leverkræft, hjernekræft og prostatakræft. Gennem et tæt parløb sikrer vi, at vores forskellige kompetencer og målemetoder supplerer hinanden bedst muligt, så vi løbende kan skabe ny viden til gavn for patienterne.

Forskningsprojekterne har til formål at udvikle sporstoffer, som både er mere sensitive og specifikke. Før en PET-skan-ning får patienterne typisk et radioaktivt mærket sukkersporstof sprøjtet ind i kroppen. Når sporstoffet optages i krop-


– En tumors placering og størrelse bliver vist meget præcist ved hjælp af radioaktivt mærkede sporstoffer ved en PET-CT-skanning. Det er derfor et utroligt effektivt diagnostisk redskab, siger Jørgen Frøkiær, der er lærestolspro-fessor på Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret, ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

PET står for Positron Emissions Tomografi. Teknikken gør det muligt at udnytte bestemte radioaktive molekylers egenskaber samtidig med, at man skan-ner med en tomografisk teknik som ved en CT-skanning.

UDVIKLINGEN FØLGES

Han nævner lymfekræft og lungekræft som eksempler på, hvordan PET-teknolo-gien har bidraget til mere skræddersyet behandling:

– For ti år siden tog man typisk en biopsi, hvis der var mistanke om lymfekræft. Det gør man stadig. Men ved at supplere med en PET-skanning får vi også information om, hvor udbredt kræften er, hvor den sidder og hvor aktiv sygdommen er. Det gør os i stand til at

Forskning i skannings teknologier har de senere år givet lægerne forskellige nye diagnostiske våben i kampen mod kræft. Et af dem er PET-skanninger.

pen, vil det lyse op på et skanningsbil-lede, da kræftceller vil optage mere af det radioaktive sporstof end raske celler. Det er netop sporstoffernes synlighed, som forskerne arbejder på at raffinere:

– De sporstoffer, vi bruger, er allerede meget sensitive. Men det er ikke kun kræftceller, der bruger sukkerstoffer. Vi håber derfor, at vi kan udvikle stofferne til at blive endnu mere specifikke og præcise, så sporstoffet kun sætter sig på kræftcellerne, siger Jørgen Frøkiær, og tilføjer:

– Mængden af radioaktivt sporstof er så lille, at der er tale om det, vi kalder for mikrodoser. Fordelen ved at få en præcis diagnose overskygger langt den mini-male risiko, der er forbundet med det radioaktive sporstof, siger han.

PETskanninger · Siden år 2000 har PET-skanninger

været brugt til kræftdiagnostik.· Teknologien er dyr og bruges derfor

kun til udvalgte kræftsygdomme.· PET er baseret på signaler fra radioak-

tive kontraststoffer.

Sporstoffer viser vej

26 · udforsk


Professor Jørgen Frøkiær fortæller, at PET-teknologien løbende

forbedres til gavn for patienterne

udforsk · 27

En ny banebrydende hyperpolari–serings-MR-skanner på Aarhus Universitetshospital afslører nye detaljer i kræftceller.

HyperpolariseringsMRskanninger· Teknologien er baseret på magnetisk reso-

nans, hvor signalet er forstærket betydeligt.· Den er udviklet af en dansk forsker, professor

Jan Henrik Ardenkjær-Larsen fra DTU.· De første patientbaserede undersøgelser i

Aarhus forventes at starte i 2015.

Professor Hans Stødkilde-Jørgensen står her foran den eksisterende MR-skanner, der skal kobles sammen med hyperpolariseringsudstyret, der er på vej til Aarhus

I dag bruger lægerne forskellige skan-ningsteknologier – CT, PET, SPECT/PT, MR – for at få størst mulig viden om en patients sygdom. I fremtiden forventes også såkaldte hyperpolariserings-MR-skanninger at blive et effektivt redskab til at få større viden om, hvad der sker i en kræftramt krop.

Denne nye avancerede skanningstek-nik er en videreudvikling af traditionel magnetisk resonans (MR). Man kan nu registrere stofomsætninger i væv med en følsomhed, der er mere end 10.000 gange større end ved de nu kendte MR-skannin-ger. Den giver derfor lægerne langt større viden om, hvad der præcist foregår i en svulst eller metastase.

– Med hyperpolariseringsmetoden kan vi se, hvor graden af ondartethed i en svulst er speciel stor og dermed dosere stråleterapi mest koncentreret i de områder. Metoden vil derfor også være et vigtigt redskab i forbindelse med fremtidens partikelterapi, der netop giver mulighed for meget fokuseret stråling, siger professor Hans Stødkilde-Jørgensen.

AKILLESHÆL SKAL FINDES

Han har sammen med sine kolleger netop dokumenteret, at metoden ikke bare giver et kraftigt forhøjet signal. Det er faktisk så kraftigt, at man kan følge metaboliske ændringer, mens de sker:

– Det er første gang – og helt unikt – at vi får indblik i biokemiske processer i kroppen på den måde. I første omgang har vi vist, at de kan ses i en diabetisk nyre, men vi tror og håber, at metoden også vil kunne bruges til at finde tumor-cellers ”metaboliske Akilleshæl, siger Hans Stødkilde Jørgensen og tilføjer:

– Patienter har forskellige metaboli-ske mønstre. Med meget detaljeret viden om de metaboliske processer i en pa-tients tumorceller, vil vi også langt bedre kunne følge effekten af en behandling.

STORE FORVENTNINGER

Hans Stødkilde-Jørgensen står i spidsen for forskningen ved MR-centeret ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der er nogle af de førende i Europa inden for hyperpolariserings-teknologien. Aarhus Universitetshospital

har netop i maj fået den ene af Danmarks første to hyperpolariserings-MR-skannere beregnet til undersøgelse af patienter. An-lægget er samtidig et af de første i Europa.

– Det er utrolig stor interesse for den nye teknologi blandt forskere og klinikere, fordi den større følsomhed kan udnyttes i en lang række sygdomme. Vi er allerede i gang med forskellige forsk-ningsprojekter inden for blandt andet brystkræft, bugspytkirtelkræft og også på diabetes-området er der utrolig store per-spektiver ved hyperpolariseringsteknolo-gien, siger Hans Stødkilde-Jørgensen.

Anlægget skal i første omgang bruges til forskning i, hvordan teknologien udnyt-tes bedst muligt. Han forventer dog, at de første patienter allerede i 2015 vil kunne blive undersøgt i den nye skanner.


Det usynlige bliver synligt

28 · udforsk

Af Eva Bundegaard Foto Ole Hein Pedersen

Små lysende pletter på skærmen afslører, at kræft i urinblæren måske er ved at sprede sig med metastaser til lymfeknuderne i bughulen. Så selv om kirurgen fjerner kræftknuden i blæren eller hele blæren, er der risiko for tilbagefald. Og tilbagefald dør man af, understreger professor, overlæge Jørgen Bjerggaard Jensen, Urinvejskirurgisk Afdeling K på Aarhus Universitetsho-spital.

Han forsker i mulighederne for at forbygge tilbagefald gen-nem spredning til lymfeknuderne og har bl.a. skrevet disputats om operation af lymfeknuder i bughulen i forbindelse med blærekræft.

Siden 2012 har Jørgen Bjerggaard Jensen desuden samarbej-det med kolleger på Aarhus Universitetshospital om et nyt tilbud til nogle af blærekræftpatienterne – en forebyggende kemobe-handling, der skal forhindre metastaserne. Neo-adjuverende kemoterapi kaldes metastase-fighteren. Det er en form for skræd-dersyet behandling, hvor man bruger cellegift, der har været på markedet i mange år, men her udnytter udviklingen af nye skan-ningsteknikker, når der skal træffes beslutning om behandling.

Først undersøges patientens lunger, mave og andre organer ved hjælp af PET/CT-skanning for at udelukke, at der er kræft andre steder end i urinblæren. Hvis kræften alene findes i blæ-ren, vil lægerne derefter lede efter tegn på metastaser i lymfe-knuderne i bækkenområdet på samme PET/CT-skanning.

De lysende pletter på computerskærmen fremkommer,

når det sporstof, der benyttes til PET-skanningen, ophobes i lymfeknuderne som tegn på øget stofskifte i knuden. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at der allerede er metastaser, men sandsynligheden er større ved oplysning i en eller flere knuder. Pletterne kan også sladre om, at der kan være metastaser på vej. Og så overvejer kirurgen i samråd med onkologen og patien-ten, om man skal udskyde operationen tre måneder og tilbyde kemobehandling først.

KIRURGI ER FØRSTE VALG

Kirurgien er den primære behandling til selve blærekræften. Kun hvis kræften har spredt sig til andre organer, svulsten er vokset ind i omliggende organer, eller hvis patienten fx ikke kan tåle operation, må man undlade at operere og starte med cellegift eller strålebehandling.

Hvis svulsten er vokset ind i blæremusklen, vælger man sædvanligvis at fjerne hele urinblæren. Samtidig fjerner man også lymfeknuder i bækkenet, livmoderen og æggestokkene hos kvinder og prostata hos mænd. Derefter laves en stomi eller en tarmblære til nyt afløb for urinen.

– Så der er tale om et stort indgreb – et af det største, vi udfø-rer i urinvejskirurgien, forklarer Jørgen Bjerggaard Jensen.

Han er meget optaget af mulighederne for at forbygge spred-ning af kræften, så behandlingen bliver så minimal som muligt,

Lysende pletter i lymfeknuder sladrer

Kirurg, professor, overlæge Jørgen Bjerggaard Jensen, arbejder sammen med radiologer, nuklearmedicinere og onkologer om at spore tegn på metastaser ved blærekræft, så man kan forbygge med skræddersyet behandling.


udforsk · 29udforsk · 29

og først og fremmest for at kunne bekæmpe tilbagefald. Men der er ifølge kirurgen et etisk dilemma ved at tilbyde den forbyg-gende behandling med kemoterapi og udskyde operationen. Et dilemma, som kræver grundig overvejelse om, hvordan man rådgiver den enkelte patient.

GAVNER 1 UD AF 20

– Desværre er det ikke alle patienter, der har gavn af den fore-byggende behandling. Kun hos 1 ud af 20 patienter er der effekt af behandlingen. Det betyder, at vi udskyder operationen for de 19 andre og udsætter dem for en kraftig kemo, uden at de får gavn af det. Men fordi tilbagefald desværre er hyppigt forekom-mende, vælger vi at tilbyde behandlingen til de patienter, som vi vurderer, har en mulighed for at få gavn af den, siger Jørgen Bjerggaard Jensen.

Han arbejder tæt sammen med kolleger indenfor nuklear-medicin, radiologi og onkologi om at indkredse de patienter, der bør tilbydes behandlingen mod udvikling af metastaser. Det samme gælder forsøget på at skaffe ny viden om effekten af operation af lymfekirtler i forbindelse med blærekræft.

– Men det ikke nemt at samle tilstrækkeligt med data, fordi der endnu ikke er så mange andre steder, man udfører det store antal behandlinger, som man gør i Aarhus, siger professoren.


Professor, overlæge Jørgen Bjerggaard Jensen og hans kolleger på Urinvejskirurgisk Afdeling K på Aarhus Universitetshospital er langt fremme, når det drejer sig om at forske i nye måder at anvende robotkirurgi på.

Forskningen kommer blandt andet de patienter med blærekræft til gavn, der har et højt BMI og der-med en omfangsrig mave, så det kan være vanskeligt at komme til at operere i bækkenet. Andre patienter udvælges til robotkirurgi, fordi der er risiko for megen blødning, bl.a. hvis patienterne får anti-koagulerende medicin.

Ikke alle patienter er dog egnede til et robot-kirurgisk indgreb. Det gælder f.eks. patienter med mange sammenvoksninger i bughulen på grund af tidligere kirurgiske indgreb. Det er endnu også uafklaret, hvad gevinsten er ved robotkirurgi i forhold til kroppens restituering efter det kirurgiske indgreb. Det skal et nyt ph.d.-studie være med til at belyse. Jørgen Bjerggaard Jensen, der for nylig er blevet udnævnt til professor i blærekræftkirurgi og robotkirurgi ved Aarhus Universitet, er ansvarlig for projektet. Studiet udføres i samarbejde med ph.d.-studerende Pernille Skjold Kingo.

Robot til de udvalgte

Lysende pletter i lymfeknuder sladrer

Nyt ph.d.-studium skal belyse gevinsterne ved robotkirurgi.

Om blærekræft• Godt 1600 danskere får årligt stillet diagnosen blærekræft. • To tredjedele er mænd, og hyppigheden stiger efter 45 års alderen.• Rygning og belastende arbejdsmiljø fra fx værksteder for dieselmo-

torer er hyppige årsager til blærekræft.

30 · udforsk


Stue 3, Radiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i december 2013: På operationslejet ligger Tommy Skovgaard Rasmussen gjort klar til første del af en række særligt designede behandlinger til ham. Den 61 årige faglærer med bopæl på Fyn hører til en lille gruppe af hårdt ramte patienter med den sjældne kræft-form primær leverkræft.

Tommy Skovgaard Rasmussen mærkede de første tegn på sygdom, da han for godt 10 år siden blev indlagt med problemer i et knæ og mistanke om en blodprop i benet. Det viste sig, at han år tidligere havde pådraget sig kronisk leverbetændelse (hepatitis C). Sygdom-men angriber levercellerne, og i 2013 blev det konstateret, at han havde udviklet primær leverkræft med en stor svulst i leveren foruden flere mindre svulster.

Et team af specialister på tværs af bl.a. medicin, kirurgi og billeddiagnostik arbejder sammen om særligt designet behandling til en lille gruppe af hårdt ramte patienter med leverkræft.

KRAFTIG STRÅLING DIREKTE I SVULSTEN

Tilbage på stue 3 gør specialist i inva-siv radiologi, overlæge Dennis Tønner Nielsen, klar til at føre et tyndt kateter gennem Tommy Skovgaard Rasmussens lyske og op til et blodkar i leveren, der forsyner kræftsvulsten med næring. Den-nis Tønner Nielsen får udleveret en lille beholder med et yderst kraftigt, radio-aktivt stof, som han sprøjter direkte ind i blodtilførslen til svulsten.

Nuklearmediciner, overlæge Anne Kirstine Arveschoug og hospitalsfysiker Peter Frøhlich Staanum, Nuklearme-dicinsk Afdeling og PET-Centret, har på baggrund af svulstens størrelse og placering beregnet den præcise mængde radioaktivt stof, som derefter er målt op og nu løber ind i svulsten. Her vil de kugleformede, stråleafgivende partikler

sætte sig fast i små blodkar, hvorfra de udsender stråling mod svulsten med det forventede resultat, at hele eller dele af svulsten dør i løbet af få måneder.

Dagen efter behandlingen kontrol-lerer Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret med en skanning at partiklerne sidder omkring svulsten.

SPECIALUDDANNET TEAM

Tommy Skovgaard Rasmussen hører til den lille gruppe af patienter med primær leverkræft, som desværre ikke kan tåle den behandling, der sædvanligvis er standard. I stedet får han en særlig form for strålebehandling – SIRT (selektiv intern radio terapi) – en behandling Aar-hus Universitetshospital foretager som det foreløbigt eneste sted i Danmark.

med leverkræft patienter

Hospitalsfysiker Peter Frøhlich Staanum og nuklearmediciner, overlæge Anne Kirstine Arveschoug er medlem af det team, der har indført SIRT i Danmark

Superspecialister hjælper


udforsk · 31

med leverkræft patienter

Superspecialister hjælper

Behandlingen består af afgrænset, kraftig stråleterapi direkte i svulsten i leveren. Der er minimale bivirkninger, men behandlingen er kompliceret og kræver særlig uddannelse og certifice-ring af de involverede. Aarhus Univer-sitetshospital har dannet et lille team af forskellige specialer, der arbejder tæt sammen om at tilpasse og udvikle behandlingen til hver enkelt af de pa-tienter, som teamet sammen vurderer, vil have gavn af den.

FLØJET IND FRA AUSTRALIEN

Det meget kraftige radioaktive stof produ-ceres i Australien. Herfra bliver det kort tid inden brug bragt med fly fra produ-centen til Frankfurt og derfra i bil hastigt til Aarhus Universitetshospital. Kun to

døgn må der gå fra produktion til stoffet er inde i patienten.

– SIRT er en temmelig omstændelig omgang. Vi har forinden været inde i patienten for at lukke af for blodkar fra leveren til andre organer, så det radioak-tive stof ikke løber via blodet ud i dem, forklarer Dennis Tønner Nielsen.

Samtidig har Nuklearmedicinsk Af-deling og PET-Centret leveret et sporstof, der bruges til at se, om alt er lukket af, som det skal, så det kun er levertumoren, man giver den kraftige strålebehandling. Bagefter er patienten undersøgt med SPECT-skanning for at sikre, at der ikke kan komme radioaktivt stof i lungerne.

LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING

– SIRT er i sig selv ikke helbredende,

„Var jeg ikke blevet behandlet med SIRT, havde jeg måske ikke været her i dag“

Tommy Skovgaard Rasmussen

Tommy Skovgaard Rasmussen kan ikke tåle den behandling mod leverkræft, der er standard. Han er i stedet hjulpet med meget kraftig bestråling direkte i svulsten

>

De hidtidige resultater af den kraftige, invasive stråleterap (SIRT) giver kirur-gerne håb om, at man måske vil kunne tilbyde nogle af patienterne med primær leverkræft en operation – og dermed udsigt til helbredelse.

– Det forudsætter, at vi kan få de store svulster til at skrumpe tilstrække-ligt, så man kan holde sygdommen i ro, og patienterne kan tåle operationen. Vi er blevet overrasket over den gode effekt

af SIRT. Derfor vil vi gerne undersøge, om det er muligt at flytte grænserne for, hvilke leverkræftpatienter man kan ope-rere, siger specialist i leverkirurgi, profes-sor, overlæge Frank Viborg Mortensen, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L.

Frank Viborg Mortensen forklarer, at den kirurgiske teknik i dag giver mulighed for et utal af kombinationer, så der er mange typer af leveroperationer, og man udvikler hele tiden. Også for patienter med

levermetastaser fra tyktarmskræft er der sket store fremskridt, sådan at man i dag kan behandle 30-40 procent af patienterne mod 10-15 procent for kun få år siden.

Et nyt forskningsprojekt – DEBIRI – skal med en lignende metode som ved SIRT vise, om nogle patienter med meta-staser kan opereres efter at sygdommen er stabiliseret. Men her bruges kemo i stedet for strålebehandling til den første del af behandlingstilbudet.

SIRT-teamet består bl.a. af specialist i medicinsk behandling af leverkræft, overlæge Gerda Elisabeth Villadsen, specialist i invasiv radiologi, overlæge Dennis Tønner Nielsen og specialist i leverkirurgi, professor, overlæge Frank Viborg Mortensen

frekvens behandling (RFA). Teknikken bruges til svulster under 3 cm og udføres af overlæge Dennis Tønner Nielsen eller en af hans kolleger.

– Jeg har det godt. Kan passe mit arbejde som underviser, ganske vist på halv tid, fordi jeg hurtigt bliver træt. Jeg kender udsigten med min sygdom, og prøver at leve godt og stærkt i nuet. Men var jeg ikke blevet behandlet med SIRT, havde jeg måske ikke været her i dag. Nu glæder jeg mig over at have overskud til min kone og vores børn og dyrke mine interesser, golf, yoga og motorcykelture, siger Tommy Skovgaard Rasmussen.

Nye muligheder for operation

men kan forlænge livet 12-15 måneder, fortæller overlæge Gerda Elisabeth Vil-ladsen, Medicinsk Hepato-Gastroentero-logisk Afdeling V, hvor Tommy Skovgaard Rasmussen er indlagt. Overlægen, der er medicinsk specialist i leversygdomme, er en af initiativtagerne til indførelsen af behandlingen i Danmark. Aarhus Univer-sitetshospital kan på årsbasis tilbyde 5-10 personer den nye behandling.

I dag – godt et halvt år efter – vi-ser skanningerne, at den store svulst er svundet meget. Tommy Skovgaard Rasmussen får med mellemrum behand-let de mindre svulster væk med radio-

> Superspecialister hjælper ...

Kontrolskanning ved SIRTBilledet stammer fra en SPECT-CT skan-ning og viser et tværsnit af en lever med en kræftsvulst. Det lysende område viser, hvor det indsprøjtede, høj-radio-aktive behandlingsstof faktisk sidder. Skanningen bruges til at kontrollere, at stoffet er løbet derhen, hvor det skulle.Forinden har en anden skanning sikret, at der ikke kan komme behandlingsstof i lungerne eller andre organer ved SIRT.


32 · udforsk

udforsk · 33

Det informerede samtykke er hovedhjørnestenen i videnskabsetik-ken, det videnskabsetiske komitésystem og den bagvedliggende lovgivning.Men står kravene til deltagerinformation i virkeligheden mest i vejen for forsøgspersonens afgivelse af det informerede samtykke? Og bliver helt centrale spørgsmål som ”hvad er det, jeg siger Ja til?” og ”hvilke konsekvenser har deltagelse for mig?” overhovedet besvaret.Ved præsentation af en godt 800 sider lang protokol udtalte et erfa-rent komitémedlem engang: ”Det var da en tonstung protokol. En så svært forståelig deltagerinformation på 35 sider kan da umuligt danne grundlag for et informeret samtykke”.I samarbejde med den forsøgsansvarlige forsker blev deltagerinfor-mationen rettet til, og projektet kunne, som stort set alle projekter, godkendes og endnu et relevant forskningsprojekt påbegyndes.Ud af de ca. 300 sager der årligt behandles i De Videnskabsetiske ko-miteer i Region Midtjylland, møder vi problemet med svært tilgænge-lig deltagerinformation i ca. 17 % af sagerne.

Ved Nürenberg processen i 1947 blev det defineret, at god forskning med mennesker forudsætter god etisk standard, herunder principper om frivillig deltagelse på baggrund af et informeret samtykke.Det var dog først med Helsinki II Deklarationen i 1975, at det uafhæn-gige videnskabsetiske komitésystem blev etableret. I Danmark blev systemet med komitéloven fra 1992 juridisk bindende.

Deltagerinformationen i de forskningsprojekter, vi får fremsendt varierer meget. Størstedelen er helt eksemplariske og lever fuldstæn-digt op til komitésystemets vejledninger. Men nogle er meget lange, informationsrige og sprogligt svært tilgængelige.Kliniske lægemiddelforsøg – i særdeleshed de firmainitierede, globale multicenter-forsøg, har de sprogligt tungeste og længste deltagerin-formationer.De multicenterforsøg, hvor sponsoren er et USA-baseret firma, har de allerlængste og sprogligt allertungeste deltagerinformationer.Myndighedskrav fra hovedsponsors komitésystem og den amerikan-ske lægemiddelstyrelse FDA skal følges af primært juridiske grunde, herunder erstatningskrav ved uforudsete eller svære bivirkninger.Da kravene i den EU harmoniserede bekendtgørelse om god klinisk praksis ikke er samstemmende med FDA kravene, kan informations-mængden hurtigt blive enorm.De omfattende myndighedskrav gør det derfor særdeles udfordrende for den forsøgsansvarlige forsker at skrive en god deltagerinforma-tion, som samtidig lever op til principperne i komitéloven.

Et stort skridt på vejen er erkendelsen af de etiske interessekonflikter ved indhentelse af informeret samtykke;- At personer med svær sygdom lettere accepterer risiko for bivirk-ninger i håb om effekt af ny behandling, og således lettere bliver forsøgsperson.– At forskeren kan have håb om, at forsøget kan give positive resulta-ter, der ikke kun er godt for patient og samfund, men også for hendes karriere og dermed påvirke drivkraften for at motivere potentielle forsøgspersoner til deltagelse.- At forskere som faggruppe kan have svært ved at respektere forsøgs-personers selvbestemmelsesret.

Den Nationale Videnskabsetiske Komité har udarbejdet vejledningen ”At skrive en god deltagerinformation”, og den henviser vi til.I den konkrete sagsbehandling af lægemiddelforsøg foreslår vi ofte enten sproglig og opstillingsmæssig forenkling af lange deltagerinfor-mationer uden tab af information, eller udarbejdelse af kort og klart resumé af deltagerinformationen.

Vi skal fastholde, at deltagerinformationen er et brugbart dokument, der fremmer processen: at forsøgspersonen får et fuldt tilstrækkeligt grundlag som informeret til at sige ja eller nej til at deltage i det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt.Ligeledes at det informerede samtykke er en hovedhjørnesten i viden-skabsetikken, komitésystemet og den bagvedliggende lovgivning.Der er i den danske befolkning en imponerende stor interesse for og tilslutning til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forsknings-projekter. Det motiverer naturligt til ydmyg respekt for hvert eneste menneske, syg som rask, der ønsker at blive inkluderet i et sundheds-videnskabeligt forskningsprojekt.Der er gennem årene lagt mange kræfter i at udarbejde vejledninger for at optimere deltagerinformation og indhentelse af informeret samtykke.

Trods de mange bestræbelser er det indtrykket, at mange forsøgsper-soner, især svært syge patienter, egentlig har beskeden indsigt i, hvad det er for et forsøg eller forsøgstype, de deltager i. Fx om projektet er randomiseret, eller om der indgår en placebo-gruppe. Og hvis dette er tilfældet, så er det jo egentlig en krænkelse af principperne for afgivelse af et informeret samtykke.Her og nu og fremover er holdningen ved De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland, at vi gerne vil hjælpe og servicere forskerne bag de anmeldte projekter, så vilkårene for opnåelse af informeret samtykke bliver bedst mulige.

Krænkes principperne i det informerede samtykke?

Af Elisabeth Stenbøg og Jørgen Aagaard,

nuværende og tidligere formand for De Videnskabsetiske Komitéer,

Region Midtjylland.

Nye muligheder for operation

udtrykt

34 · udforsk

Medarbejderne i den kommunale ældre-pleje er hårdt ramt af sygefravær. Sam-menlignet med andre faggrupper i den kommunale, statslige og private sektor har medarbejdere i den kommunale ældreple-je i gennemsnit det højeste sygefravær.

– Ældreplejen i Danmark får stadigt sværere ved at rekruttere og fastholde personale, fordi mange søger væk fra det fysisk og psykisk krævende arbejde. Og dem, der bliver, risikerer at få nedsat arbejdsevne. I sidste ende på de ældres bekostning, fortæller forsker Christina Malmose Stapelfeldt fra CFK – Folke-sundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

MØNSTRE I SYGEFRAVÆRET

Til daglig holder Christina Malmose Sta-pelfeldt til i de gamle røde hospitalsbyg-ninger på MarselisborgCentret, hvor hun

kommer til at

Fremtidens ældre

sammen med en lille gruppe under CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling forsker i arbejdsrettet rehabilitering.

Christina Malmose Stapelfeldt afslut-tede sidste år sin ph.d. og dataene fra afhandlingen har bl.a. affødt en netop offentliggjort artikel i BMJ Open, hvor der sættes fokus på sygefraværet i ældreplejen.

– Da vi gik i gang med ph.d.-projek-tet, var vi nysgerrige efter at undersøge, om sygefraværsmønstret hang sammen med et belastet arbejdsmiljø. Kunne vi finde en sammenhæng, kunne vi måske også finde de rigtige forebyggelsestiltag og forhindre en nedsat arbejdsevne hos de mest udsatte i ældreplejen, fortæller Christina Malmose Stapelfeldt.

14 DAGES SYGEFRAVÆR ER GRÆNSEN

På baggrund af registerdata og en spørge-skemaundersøgelse blandt knap 3.000

medarbejdere i Aarhus Kommunes ældre-pleje fulgte Christina Malmose Stapel-feldt deres tilknytning til arbejdsmarke-det fra 2004 og knap syv år frem. I første omgang fandt hun frem til, at personalet i ældreplejen har et signifikant dårligere arbejdsmiljø end gennemsnittet af den danske arbejdsstyrke, og hendes første indskydelse var, at mange korte perioder med sygefravær kunne være den bedste indikator for arbejdsmiljøet.

– Det er dog ikke de mange korte sygefravær, men derimod sygefravær i mere end 14 dage pr. år, der er det bedste varsel om et belastet arbejdsmiljø, fortæl-ler Christina Malmose Stapelfeldt.

LANGTIDSSYGEMELDTE I RISIKO

Efter sin ph.d.-afhandling arbejdede Christina Malmose Stapelfeldt og hendes kolleger videre med datamaterialet. Det

Korte sygefraværs-perioder blandt med-arbejdere i ældreplejen kan være et tidligt varsel om fremtidigt tab af arbejdsevne og førtidspensionering. Det viser forskning lavet af Christina Malmose Stapelfeldt fra CFK – Folkesundhed og Kvalitetsud-vikling i, Region Midtjylland.

Af Søren Sander Riber Rasmussen Foto Helene Bagger Illustration Gitte Skovgaard Jensen

udforsk · 35

kommer til at

ÆLDRE FÅR SORTEPER

Manglen på arbejdskraft påvirker også kvaliteten af plejen, som i sidste ende går ud over de ældre borgere. Christina Malmose Stapelfeldt fortæller, at med-arbejderne i ældreplejen er overrepræ-senteret blandt personer, der tilkendes førtidspension.

– Mange førtidspensioner i ældre-plejen, sammenholdt med at andelen af ældre borgere stiger, udgør en væsentlig udfordring for vores velfærdssamfund.

Det øger risikoen for forringet pleje og omsorg. Derfor går det i sidste ende ud over de ældre, der er afhængige af æl-dreplejen, fortæller Christina Malmose Stapelfeldt, og afslutter:

– Arbejdsgi-verne bør i første omgang fokusere på de unge medarbej-dere. De har flere korte fraværsperio-der end deres ældre

kolleger, og bl.a. manglende menings-fuldhed, lav involvering og modsatret-tede forventninger lader til at hænge sammen med de yngres sygefravær.

kommer til at mangle plejepersonale

Fremtidens ældre

medarbejdere dog, ifølge forskeren, betragtes som en advarsel om fremtidig nedsat arbejdsevne, der i sidste ende kan føre til førtidspensionering.

LAV INVOLVERING ER ET FARESIGNAL

Ældreplejens fremtid afhænger også af arbejdsdygtigheden blandt medarbejdere under 40 år, og de har flere faresignaler i deres sygefraværsmønster.

– De yngre medarbejdere har hyppi-gere og kortere perio-der med sygefravær sammenlignet med deres ældre kolleger. Og selv om det for dem ikke indikerer et belastet arbejdsmiljø, så ser det ud til, at de yngre sygemeldte har en lav grad af involve-ring i arbejdspladsen, fortæller Christina Malmose Stapelfeldt

– Hvis arbejds-givere vil påvirke arbejdsmiljøet og sy-gefraværet i en mere gunstig retning, så tyder mine resultater på, at der bør sættes ind med forskellige tiltag, der er målrettet medarbejdernes aldersgruppe.

Hyppigt fravær blandt medar-bejdere bør betragtes som en advarsel om fremtidig ned-sat arbejds evne

førte til en forskningsartikel, hvor forsker-gruppen undersøgte, hvor mange der får førtidspension eller har mindst én periode af sygefravær på mere end otte uger.

– Vi vidste, at langtidssygemeldte er i risiko for at få tilkendt en førtidspension, men da vi gik tættere på tallene, kunne vi se, at risikoen for førtidspension bliver forøget med 2 til 2,5 gange, når medar-bejderne har mange korte eller et miks af lange og korte sygefraværsperioder, fortæller Christina Malmose Stapelfeldt, og fortsætter:

– Samtidig så vi, at de samme fra-værsmønstre også øger risikoen for, at medarbejderne har en fraværsperiode på mere end otte uger – selv når vi tog højde for den totale fraværslængde.

Christina Malmose Stapelfeldt under-streger, at tallene for langtidssygemeldte kun var tæt ved at være et signifikant re-sultat. Alligevel bør hyppigt fravær blandt

Personer med skizofreni lever i gennemsnit 15-20 år kortere end den øvrige del af befolkningen. En psykiatrisk forskningssyge plejerske i Regionspsykiatrien Randers er i gang med et udviklings projekt, der skal forbedre patien-ternes somatiske sundhedstilstand og give patienterne et længere og bedre liv.

Fysisk sundhed skal give

psykiatriske patienter

et længere liv

36 · udforsk

Psykiatrisk forskningssyge-plejerske Peter Hjorth del-tager sammen med en del af sine patienter i den ugentlige gåklub hver onsdag, som både er for patienter og per-sonale i Regionspsykiatrien Randers. Patienterne finder det motiverende, at perso-nalet deltager i aktiviteten på lige fod med dem

udforsk · 37

gode og sunde kostvaner, ligesom motion er et vigtigt emne, som vi naturligt kom-mer ind på i forbindelse med, at patien-terne ved hver samtale får foretaget en kontrolvejning, fortæller Peter Hjorth.

FOKUS PÅ DEN SUNDE LIVSSTIL

Han understreger, at fokus på vægt, kost og motion er en naturlig del af forløbet, og den indledende samtale med patien-terne bliver da også netop brugt på at få et indblik i patienternes livsstil.

– Den indledende samtale handler om mål og vægt, kolesterol, alkohol, søvn, sport og kost. Man kan sige, det er emner, som alle mennesker bør fokusere på, men netop denne målgruppe risikerer i højere grad end andre at blive ramt af livsstilssygdomme. Det skyldes både de samfundslag, de normalt færdes i og det faktum, at antipsykotisk medicin kan virke sløvende på patienten og kan påvirke vægten, siger Peter Hjorth.

Det øger vigtigheden af de individu-elle samtaler med patienterne med fokus på den enkeltes livsstil, men samtidig inkluderer Peter Hjorths projekt også gruppeaktiviteter i form af gruppeforløb og en gå/løbeklub hver onsdag.

– Det er alt sammen noget, der hjælper patienterne til at holde fast i den sunde livsstil, hvilket er ekstra svært for mange mennesker med diagnosen skizo-freni, forklarer Peter Hjorth.

Selv om det ikke er muligt på kort sigt at måle, om de patienter, der indgår i projektet, lever længere, kan Peter Hjorth glæde sig over, at de generelt har været i stand til at holde vægten indtil videre. Det er vigtigt i arbejdet med at reducere forekomsten af livsstilssygdomme på sigt. Rygning er imidlertid også en faktor, der er med til at reducere levetiden for mange patienter med skizofreni, og derfor skal indsatsen mod rygning optrappes i 2014.

Fysisk sundhed skal give

psykiatriske patienter

et længere livAf Rikke Jungberg Pedersen Foto Helene Bagger

Psykiatrisk forskningssygeplejerske Peter Hjorth har sat alle kræfter ind på at bekæmpe for tidlig død blandt patienter med skizofreni i Regionspsykiatrien Randers.

Projektet i Randers omfatter patien-ter med diagnosen skizofreni fra både lokalpsykiatrien og OPUS – et intensivt behandlingstilbud til personer med nyopdaget skizofreni. Randers-projektet tager udgangspunkt i det faktum, at personer med diagnosen skizofreni i gennemsnit lever 15-20 år kortere end gennemsnitsdanskeren.

– Patienterne dør typisk som følge af hjerte-kar sygdomme, diabetes og cancer. Der er således tale om velkendte sygdomme, men mennesker med diag-nosen skizofreni har i mange tilfælde en usund livsstil, der betyder, at de bliver

ramt tidligere af disse sygdomme end andre danskere, forklarer Peter Hjorth.

Det er således kendetegnede for personer med skizofreni, at de typisk lever et fysisk inaktivt liv, og forekomsten af overvægt og usund livsstil er højere end hos den generelle befolkning.

Derfor fokuserer Peter Hjorth også meget på kosten i arbejdet med sine patienter.

– Ind imellem føler jeg mig næsten som en diætist, siger forskningssygeplejer-sken med et smil.

– Mine samtaler med patienterne handler i høj grad om rådgivning om

Styrkelse af psykiatriforskning i

Region Midtjylland

Peter Hjorths indsats er en del af et udvik-

lingsprojekt i Region Midtjylland, hvor der i

tre tværgående forskningsprogrammer over

tre år arbejdes med forskellige tiltag for at

styrke sundhedsforskningen. Ét af de fire

fokusområder for sundhedsforskningen er

”Indsats mod tidlig død af somatiske årsager

blandt mennesker med psykisk sygdom”, som

har delprojekter i Regionspsykiatrien Vest, på

Afdeling M, Aarhus Universitetshospital, Ris-

skov og i Regionspsykiatrien Randers.

38 · udforsk 38 · udforsk

Gennem fokus på sund kost, motion og vægt er det blevet nemmere for skizofreni-patienter i Randers at holde fast i en sund livsstil.

patienten, der kommer i dagcentret tre gange om ugen.

Dermed bekræfter hun også Peter Hjorths oplevelse af, at langt de fleste patienter er i stand til at opretholde en sundere livsstil, hvis det offentlige tilby-der hjælp og vejledning.

Psykisk syge dør markant tidligere end andre og lider af flere somatiske sygdomme end andre. Overdødelig-heden blandt psykisk syge er høj, og den forventede levetid er i dag 15-20 år kortere for mennesker med psykisk sygdom end for resten af befolkningen.Et af formålene med Region Midtjyl-lands Psykiatriplan 2013-2016 er at mindske dødeligheden blandt psykisk syge. Med budgetaftalen for 2012 afsatte Region Midtjylland 17 millioner kroner årligt til at styrke sundheds-forskningen i Region Midtjylland, heraf er to millioner kroner øremærket psykiatriforskning.

Personer med skizofreni vil gerne tage ansvar for deres egen sundhed. Det er en af konklusionerne, når Peter Hjorth skal gøre status over det første år, hvor han har arbejdet med et projekt, der skal forbedre det fysiske helbred blandt patienter med skizofreni i Regionspsykia-trien Randers.

– Der er udbredte problemer med patienternes fysiske helbred. Mange patienter er svært overvægtige og har usunde madvaner kombineret med lav fysisk aktivitetsniveau.

– Men til gengæld har der været en meget positiv interesse og velvilje blandt patienterne for at arbejde med deres egen sundhed, og de har generelt haft et stort fremmøde til de aftalte individuelle møder med mig, siger Peter Hjorth.

Omkring 90 patienter er med i projek-tet. I nogle perioder kan det være vanske-ligt at få et stort fremmøde til gruppeses-sionerne, men der har dog mange gange været op mod 20 deltagere til de ugent-lige gåture om onsdagen, som er et tilbud til både personale og patienter.

Patienter arbejder aktivt med helbredetGØR EN FORSKEL

En af dem, der møder op hver onsdag, er en ung kvinde i 20érne med skizo-freni, der har et forløb med spisefor-styrrelserne bulimi og anorexi med i bagagen.

– Jeg ved godt, hvad jeg skal spise. Jeg ved også, at jeg hverken skal sulte mig selv eller overspise og kaste op. Fordi jeg har et ugentligt møde, hvor jeg bliver vejet og vi diskuterer kost og motion i lø-bet af ugen, bliver jeg holdt op på, om jeg har spist og motioneret, som jeg skal. Det gør en kæmpe forskel for mig, forklarer kvinden.

Hun blev tilknyttet Center for Spise-forstyrrelser allerede som 16-årig, men på trods af, at sundhedsvæsenet har haft fokus på hendes udfordringer i mange år, var det først, da hun kom med i Peter Hjorths projekt, hun for alvor følte, hun kunne mærke en forskel.

– Jeg har i lang tid efterspurgt hjælp og et projekt, der kunne holde mig til ilden. Det har jeg fået nu, og det gør en meget stor forskel i min dagligdag, siger

Psykiatrisk forskningssygeplejerske Peter Hjorth føler sig ind imellem som en diætist, da en stor del af hans samtaler med patienterne består i at rådgive dem om sunde kostvaner (modelfoto)

udforsk · 39

Nye professorerNuklearmedicin og positron emissionstomografi (PET)Jens Sørensen, professor, læge, Klinisk Fysiologi og Nuclearmedicin, Aarhus Universitetshospital er pr. 1. januar 2013 ansat som pro-fessor i nuklearmedicin og positron emissionstomografi (PET) ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Eksperimentel psykiatriGregers Wegener, professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, er pr. 1. september 2013 ansat som professor i eksperimentel psy-kiatri ved instituttet.

Medicinsk genetikLone Sunde, professor MSO, speciallæge, ph.d., Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, er pr. 1. september 2013 ansat som professor MSO i medi-cinsk genetik ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Tropemedicin og parasi-tologiEskild Petersen, professor, klinisk lektor, Infektions-medicinsk Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital, er pr. 1. november 2013 ansat som professor MSO i tropemedicin og parasitologi ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Klinisk datavidenskabLars Pedersen, professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, er pr. 1. november 2013 ansat som professor i klinisk dataviden-skab ved instituttet.

Nyt om navne

Nyt om navne ...og andet nyt

NyrefysiologiJens Georg Leipziger, pro-fessor, dr.med., Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, er pr. 1. januar 2014 ansat som professor i nyrefysiologi ved instituttet.

Molekylær biofysikFlemming Cornelius, profes-sor, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, er pr. 1. januar 2014 ansat som profes-sor MSO i molekylær biofysik ved instituttet.

Blærecancer og robotkirurgiJørgen Bjerggaard Jensen, dr.med., klinisk lektor, Urinvejskirurgisk Afdeling K, Aarhus Universitetshospital, er pr. 1. maj 2014 ansat som klinisk professor i blærecancer og robotkirurgi ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Nye adjungerede professorerMykologiMaiken Cavling Arendrup, professor, speciallæge, dr.med., ph.d., Infektions-medicinsk Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital, er pr. 1. december 2013 ansat som adjungeret professor i myko-logi ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Klinisk epidemiologisk psykiatriJørgen Aagaard, profes-sor, dr.med., klinisk lektor, Institut for Klinisk Medicin, Aalborg Psykiatriske Sygehus, er pr. 1. april 2014 ansat som adjungeret professor i klinisk epidemiologisk psykiatri ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

LærestolsprofessorKlinisk biokemiHolger Jon Møller, dr.med., speciallæge, klinisk lektor, lærestolsprofessor, Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, er pr. 1. juli 2014 ansat som lærestolsprofessor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.Han har desuden den 10. december 2013 erhvervet doktorgraden i klinisk biokemi ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Nye doktorerAlmen medicinJens Georg Hansen, dr.med., læge, klinisk lektor, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, har den 29. november 2013 erhvervet doktorgraden i almen medicin ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Akademisk koordinatorMedicinsk gastroenterologi og hepatologi Søren Peter Jørgensen, over-læge, akademisk koordinator, ph.d., Hospitalsenheden Horsens er pr. 1. marts 2014 ansat som akademisk koordi-nator ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

AndetOvergange i kontakten med sundhedsvæsenet Lisbeth Uhrenfeldt, lektor, ph.d., Hospitalsenheden Horsens, er pr. marts 2014 ansat som lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet i et nyt stillings-fællesskab.

udforsk · 39

– Dernæst handler det om at finde sin indre arbejdshest frem, holde snuden i sporet og håbe på en smule held….

Det gjorde hun også dengang, hun som nyslået kandidat i molekylærbiologi skiftede fra de våde laboratorier til epidemio-logien og den tørre forskning ved computeren. Ph.d.’en lå og vinkede på det arbejdsmedicinske område hos professor Øyvind Omland, lektor Vivi Schlünssen og professor Torben Sigsgaard, så hun tog springet.

– Og det er jo vildt fedt at beskrive noget, der er nyt. Nu har vi som de første vist, hvilken betydning det kan have at blive udsat for varierede miljøpåvirkninger – selv når man er voksen – og hvordan et nyt liv på landet således for nogle kan forebygge eller dæmpe overfølsomhed over for bl.a. græs- og birkepollen, siger hun og tilføjer:

– Allergi har betydning for utroligt mange mennesker verden over, så det giver umiddelbart mening at beskæftige sig med, også selv om det kan kræve disciplin at holde ved i de år, man rører rundt i den samme gryde indtil den videnskabelige artikel er klar.

Af Kirsten Olesen Foto Helene Bagger

Torsdag 26. september 2013 står stadig lyslevende for postdoc Grethe Elholm fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet: Den dag blev hendes første store forskningsresultat foldet ud i medierne efter publicering i The Journal of Allergy and Clinical Immunology. Tre til fire års arbejde var nu endelig sluppet løs med budskabet om, at immunsystemet har godt af at flytte på landet, selv når man allerede er voksen og lider af overfølsomhed og allergi.

Dén nyhed fik mobilen til at kime i ét væk. Snart skulle Grethe Elholm i den ene tv-kanal, så ringede den næste, og midt i det hele begyndte det store udland at reagere på det opsigtsvækkende budskab.

Al den opmærksomhed tog hun i strakt arm. Men i dag indrøm-mer hun, at det kræver lidt mod at omsætte de videnskabelige facts til godt dansk i stedet for at pakke dem ind i akademiske forbehold. Hun skulle med andre ord også lige ”lære at favne, at ting bliver sagt helt lige ud ad landevejen” i de brede medier. Og at succes også kan medføre, at man skal se de snurrende tv-kameraer i øjnene.

– Men uanset om du taler om at forske eller om at formidle din forskning, så skal du turde gribe de muligheder, der byder sig, mener Grete Elholm:

aktuel forsker

Succeskræver også mod

Budskabet om at immunsystemet har godt af at flytte på landet, fik medierne til at gribe telefonen og kontakte allergiforsker Grethe Elholm

Documents

TEMA Morgendagens kræftbehandling - auh.dk · sage, hvis teknik han har lært sig. På den >? Morgendagens kræftbehandling