Temahæfte #3: Havne og ladepladser langs Vadehavets kyst

1WWW.NATIONALPARKVADEHAVET.DK

Temahfte #3

Havne og ladepladser langs Vadehavets kystKulturhistorisk introduktion til det danske Vadehav

2 TEMA HAVNE OG LADEPLADSER

TEMAHFTET UDGIVES AF:

Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK6792 Rm, tlf. 0045 72 54 36 34

www.nationalparkvadehavet.dk, [email protected]

Temahftet er blevet til p baggrund af temamdet Havne og ladepladser langs Vadehavets kyst, der blev afholdt i

2010. Temamdet og temahftet er skabt i et samarbejde mellem Vadehavets Formidlerforum og Nationalpark Vadehavet.

Udarbejdelsen er finansieret med tilskud fra Kulturministeriet og Kulturaftale Vadehavet som en del af projektet:

Synliggrelse af Vadehavets kulturhistoriske landskab.

Udgivelsesdato: Udgivet frste gang i A5 format i februar 2011. Redesignet og genudgivet i december 2015

Redaktr: Lene Feveile (2010) Anne Marie Overgaard, Museum Snderjylland (2015)

Forsidefoto: Esbjerg Havn set fra Fan - Red Star

Design og layout: Nationalpark Vadehavet Sren Christensen

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

ISBN: 978-87-995234-1-2

FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet


INDHOLD

Introduktion ..........................................................3

Havne og Ladepladser i Vadehavsregionen ...........4

Ho Ladeplads ......................................................11

Ribes havne gennem vikingetid, middelalder og nyere tid .....................................14

Esbjerg havn den moderne havn ......................18

Vadehavets havne og ladepladser oplevelsernes legeplads ...................................24

Vadehavets kulturmiljer ....................................28

Hvor er havnene? ................................................30

P gensyn derude ................................................30

Havne og ladepladserDer er mange historier at fortlle om Vadehavsregionen, det sydvestligste hjrne af Danmark. Det kan ikke undgs at rigtig mange historier tager udgangspunkt i de spor som mennesket har afsat ved at bo, arbejde og frdes her, gennem rhundre-der. Dette hfte handler om et af de markante kulturhistoriske elementer i Vadehavets landskab: Havne og ladepladser. Engang var her mange nu er her f. Engang var erne i Vadehavet hjemsted for Danmarks strste handelsflde.

Hftet fortller ikke historien om alle havne i omrdet, men dykker punktvis ned i fortid og nutid. Hbet er at skabe en nys-gerrighed og at inspirere lseren til selv at opsge de mange andre spndende steder hvor havne og ladepladser l eller stadig ligger, at aflure dem de gode historier og fortlle dem videre.

Hftets frste afsnit giver en introduktion til omrdets hav-ne- og ladepladshistorie fra Snderside i nord til Lgan i syd. Hvorfor blev de anlagt netop der? Hvor mange var de? Med Ho Ladeplads og Ribe havne, prsenterer hftet to detajlhistorier. De flgende afsnit fortller om den moderne havn i Vadehavet, Esbjerg. Hvordan har industrihavnen og Vadehavet pvirket hin-anden og hvordan kan man forestille sig fremtidens anvendelse af Vadehavet?

Bagerst i hftet er et kort hvorp er afmrket de havne og ladepladser som stadig kan ses langs Vadehavets kyst fra Skal-lingen i nord til Tnder i syd.

God fornjelse


Lastning af en evert p vaden. Den fladbun-dede skibstype evert er typisk for Vadehavs-omrdet. FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet

Udsnit af van Keulens kort fra midten af 1600-rene. st vender opad. Fra nord mod syd ernes udlb, der gav adgang til de gamle kbstder: Varde , Ribe og Viden med Tnder. Mod nord er Vestersi-de markeret med A, Skalling krog med E. FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet

Den danske del af Vadehavet. De grnne omrder ligger mere end

5 meter over Dansk Normal Nul.FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet

Everten Margrethe af Nordby for sejl. Everter er forsynet med sidesvrd, der bliver snket ned p den side af skibet, der vender vk fra vinden, for at forhindre det

fladbundede skibs sidevrts afdrift. FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet


Havne og ladepladser i VadehavsregionenAf Mette Guldberg, museumsinspektr

Fiskeri- og Sfartsmuseet

Kbstder, havne og ladepladserFr grundloven og nringsfrihedsloven i midten af 1800-rene havde kbst-derne privilegier ikke alene p handel og hndvrk, men ogs p sfart. Det betd, at man som udgangspunkt skulle vre borger i en kbstad for at kunne drive sfart, og at de transporterede varer skulle fortoldes ved kbstadens toldsted. Imidlertid var det ikke alle kbstder, der havde egnede havneanlg for al varetransport, og de gjorde derfor brug af havnepladser eller ladepladser, der var mere bekvemt beliggende i forhold til transportforholdene.

De tre gamle kbstder i Vadehavsom-rdet Varde, Ribe og Tnder havde deres oprindelse i bebyggelser, der var opstet, hvor det var muligt at passere en , nr man rejste nord-syd over land, og hvor det samtidig var muligt at n havet, hvis man sejlede mod vest. Her udnyttede man frst ens muligheder som naturhavn, og siden blev der bygget en egentlig skibbro langs en. Kbstads-havnene i Vadehavsomrdet var sledes alle havne, hvor skibene kunne ligge beskyttet et stykke oppe ad en vk fra selve kysten.

I lbet af 1500- og 1600-rene blev det i stigende grad ladepladserne, der overtog

funktionen som havn for kbstderne. Skibenes voksende strrelse kombineret med de gentagne stormfloder, der var med til at sande erne til, betd, at ladepladsers og udhavnes betydning voksede, mens kbstadens skibbro i stigende grad blev betjent af mindre bde, der efter omladning transportere-de varerne op og ned ad en mellem de store skibe og kbstaden.

Ladepladserne l typisk, hvor et af Va-dehavets dyb rakte ind mod land, s de fladbundede skibe kunne komme tt ind mod kysten, nr det var hjvande. Ved ebbetid kunne skibene s ligge p den trlagte vade, og vogne kunne kre helt ud til dem for at laste og losse.

VardeKbstaden Varde er opstet i 1100-rene som vadestedsbebyggelse ved Varde . De ldste kendte kbstadsprivilegier stammer fra 1442. Varde havde ingen egentlig havn, kun et pramsted ved en i byens vestlige udkant ca. en kilometer fra byens torv. Her var intet bolvrk, og lastning og losning foregik ved, at vogne-ne krte ud i en til skibene. Frst i 1841 fik Varde en bygget havn tttere p bymidten. Den kom til at ligge ved broen ved Storegade, byens dengang eneste bro over Varde . Mellem pramstedet og

havnen blev der anlagt en trkbane, s varer fra skibene kunne prammes op til den nye havn. Da byen fik jernbanefor-bindelse i 1874 svandt skibstrafikken ind til et minimum, og da Tarphagebroen i 1940 blev bygget over Varde umiddel-bart st for dens udlb i Ho Bugt, blev der sat endegyldigt punktum for, at strre skibe kunne komme ind til Varde. Havnen blev endeligt nedlagt i 1960.

Ladepladser i den nordlige del af VadehavetI en forordning af 1591 blev det specifice-ret, at Vardes havne udgjordes af Snder-side, Skallingkrog, Vesterside og Hjerting. Den mest betydningsfulde af disse var Hjerting, og da alle strre toldforretninger alligevel foregik her, blev Vardes toldsted flyttet hertil i 1692. Omkring 1700 var Hjerting vokset til at vre den betyde-ligste udskibningsplads mellem Ribe og Limfjorden. I 1848-50 havde Hjerting, som det eneste danske sted uden for K-benhavn, damskibsforbindelse til England og i 1852 fik Hjerting en landingsbro til brug for dampskibe. Allerede 10 r efter blev broen dog opgivet igen, og i 1874 blev Hjerting Toldsted nedlagt.

De tre vrige ladepladser, der blev nvnt i 1591, er i dag forsvundet fra landkortet. Snderside l der, hvor halven Skallin-


Varde Havn. FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet

Nordby Havn. FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet

Ladestedet Hjerting i Pontoppidans Danske Atlas fra 1769. FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet

Ladestedet i Janderup med skipperhuset og kirken. FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet


gen afgrnses mod nord af Havnegrf-ten, som markerer den gamle kystlinje mellem Ho og Oksby, Skalligkrog l lidt vest for Snderside i l bag en lille land-tange, og Vesterside l p kysten nord for Blvandshuk.

To andre ladepladser har haft stor betyd-ning for Varde: Janderup og Ho. Janderup Ladeplads l ved Janderup Kirke og var en mellemstation ved Varde p turen mellem Vadehavet og Varde by. Officielt blev ladepladsen ophvet i 1692, da Vardes toldsted blev flyttet til Hjerting, men uofficielt fungerede den til langt op i 1800-rene. Ho ved Ho Bugt fungerede som ladeplads for Varde indtil slutningen af 1700-rene, hvorefter det betjente den lokale trafik frem til 1930'erne.

Nordby p Fan benyttedes ofte som vinterhavn, og her omtales der ret usdvanligt for en Vadehavshavn bol-vrker s tidligt som 1743.

Syd for det nuvrende Esbjerg l en relativt stor ladeplads ved Roborg, hvor det hje land rakte helt ud til kysten og gav gode adgangsforhold til Vadehavet. Samtidig frte en rende fra sejllbet Grdyb ind mod land og gav skibene mulighed for at komme tt p kysten for at losse og lade. Ladepladsen ved

Roborg findes nvnt frste gang i 1645, og fra omkring 1754 var der ogs kro p stedet. Senere kom kbmandshandel og tmmerhandel til, og i 1845 blev der ansat en toldkontrollr. I begyndelsen af 1800-rene blev der anlagt en ebbevej af sten og grus ud til det sted, skibene l. Roborg havde strst betydning for den lo-kale trafik. Da Esbjerg Havn og jernbanen dertil blev bnet i 1870'erne, flyttede frst kroen og siden kbmandshandlen og tm-merhandlen ind til stationen i Tjreborg i hhv. 1874, 1904 og 1908. I dag ligger toldkontrollrboligen fra 1845 stadig p Vestre Strandvej, som frer ned til Roborg.

Ud over de nvnte ladepladser fandtes en rkke mindre steder, som har vret brugt til lokal trafik og fiskeri eller udskib-ning af mursten fra egnens teglvrker og af grus. Sdanne steder fandtes ved Kjelst, Tarp, Myrthuegrd, Marbk, Sjl-borg, Langli, Strandby, Gammelby, Tm-merby. Sneum, Allerup Knap og Darum.

RibeFrem til 1600-rene var Ribe den dominerende havn i det danske Vade-havsomrde. Ribe blev anlagt i begyn-delsen af 700-rene som markedsplads p nordsiden af Ribe , men blev senere flyttet til sydsiden af en, hvor der i 1400-rene blev anlagt en skibbro.

Det var dog fortrinsvis mindre skibe og pramme, der lagde til ved Skibbroen, mens strre skibe fik deres varer pram-met ind til Ribe. I 1600-rene begyndte Ribes sfart at tabe terrn, og i lbet af 1700-rene rykkede tyngdepunktet i omrdets sfart mod nord til Hjerting. Alligevel hbede man i byen stadig langt op i tiden p bedre tider for sfarten, hvis forholdene for sejladsen p en blot kunne forbedres, og bde i 1855-56 og i 1918 gennemfrte man reguleringer af ens lb. Da havdiget fra Vester Vedsted til Store Darum blev etableret i rene 1909-1912 blev Ribe frt gennem diget ved Kammerslusen, som var anlagt med to st porte, s skibe kunne sluses igennem ogs ved forskelligt vandspejl i en og i havet. Da omfartsvejen vest om Ribe blev bygget i 1954 blev den anlagt p en dmning, og broen over ens pas-sage gennem dmningen giver nu kun mulighed for at smbde kan komme ind til Skibbroen.

Ribes ladepladser og udhavneRibe havde en lang rkke ladepladser og ankerpladser i Vadehavsomrdet i l af Fan, Mand og Rm. Strre skibe anvendte Hviding Nakke vest for Hviding Kirke, hvortil man kunne komme p trt land, nr der var ebbe. Denne ladeplads blev ikke mindst brugt til den store

Lgterne ved Snderho p Fan. Fra venstre Emmanuel , Johanne, Knudedyb, yderst Hbet, Maria og lngst til venstre Ena. FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet


udskibning af stude, og Hviding Nakke var en af Ribes betydeligste ladepladser indtil 1689, hvor al udskibning fra stedet blev forbudt.

Reden ud for Ribe egnede sig ikke til vinterhavn for skibene, s til dette forml anvendtes Fan, mens de strre skibe havde vinterhavn ved Rm, dels ved Snderhavnen omtrent hvor Havneby ligger i dag og dels Kongsmark Havn lidt nordligere p stkysten. I 1700-rene brugte man i stigende grad Snderho p Fan som havn, og her kunne der ogs toldbehandles. Om vinteren l skibene her stuvet tt op mod hinanden ved strandbredden, og der mtte holdes nje je med dem ved storm og hjvande, s de ikke kom til at beskadige hinanden.

TnderKbstaden Tnder, der omtales frste gang omkring 1130, er formodentlig opstet som en anker- og ladeplads i bunden af Viddeltaet, og i 1243 fik byen kbstadsrettigheder. Da diget fra Hjer over Rudbl til Grelsbl blev bygget i 1554-55, blev byen afskret fra direkte kontakt til havet. Tnder mistede herefter mere og mere funktion som havneby og i 1934-35 blev byens skibbro kastet til. Tilbage stod kun husrkken ud mod skibbroen til minde om Tnders fortid som havneby.

Tnders ladepladser og udhavneAllerede fr diget blev bygget midt i 1500-rene tillod besejlingsforholdene ikke strre skibe at g helt ind til Tnder, og varerne blev omladet ved ladepladsen

Askeodde, en nu helt forsvundet bugt p nordsiden af sejlrenden sydvest for Tnder. Umiddelbart syd for byen l Strimmel, der fungerede som ladeplads og oplagsplads for de bde, der ikke skul-le helt ind til skibbroen. Efterhnden som marsken blev inddiget, flyttede ladeplad-serne lngere mod vest. Efter det frste diges opfrelse i 1550erne blev Lgan ved Viden Tnders udhavn. I Lgan blev varerne omlastet til fladbundede pramme, der blev trukket ind til Tnder ad Viden og de gravede kanaler. Efter Rudbl Kogs inddigning i 1715 fungerede Rudbl som ladeplads for Tnder indtil Ny Frederiks Kogs inddigning i 1861.

Det var dog Hjer, der blev egentlig udskibningshavn for Tnder. Hjer kendes fra 1200-rene, og i 1736 fik byen status af flkke, hvilket gav den ret til at drive handel, hndvrk og toldsted. Fra 1855 og nogle r frem var der fast damp-skibsforbindelse fra Hjer til Lowestoft i England. Efter inddigningen af Ny Frede-riks Kog blev Hjer Sluse anlagt, der hvor Viden passerede gennem diget. Inden for slusen blev der p ens nordlige bred anlagt en ladeplads og uden for slusen blev der anlgsplads for dampskibe. I 1892 bnede jernbanen Tnder-Hjer, og indtil bningen af Hindenburgdmnin-gen til Sild i 1927 udgik der frgeforbin-delse med dampskib fra Hjer til Sild.Ogs Ballum ved Vadehavskysten nord for Hjer blev tidligt brugt som udhavn for Tnder. Fra Ballum blev der drevet kystsejlads til bl.a. Hamborg og Holland, og i 1850-52 var der ogs dampskibs-forbindelse til England. Fra Hjerpsted,

Emmerlev og Koldby foregik udskibning i mindre mlestok.

Nye konkurrenterMed beslutningen om anlggelsen af Esbjerg Havn i 1868 og dens ibrugtag-ning i 1873 skete der afgrende ndrin-ger af havnestrukturen i Vadehavsomr-det. I Esbjerg havde man ikke alene en havn, som skibe i alle strrelser kunne anlbe, men ogs jernbaneforbindelse til resten af landet og til den store ver-den, og begge dele var konkurrenter til sfarten fra den vrige del af Vadehavet. Sfarten fortsatte med lokal-trafik p de mindre ladepladser, men de gik af brug i lbet af de frste rtier af 1900-rene, og i mange tilflde er sporene efter deres eksistens i landskabet helt forsvundet. De stadigt strre skibe var for lngst vokset fra de gamle skibbroer i kbstderne, og efterhnden lukkede menneskabte hin-dringer i form af Tarphagebroen (1940), omfartsvejen (1954), og Det Fremskudte Dige (1982) endegyldigt for strre skibes adgang til hhv. Varde, Ribe og Tnder.Den havnestruktur, man finder i Vadeha-vet i dag, er sledes af relativt ny dato. Den eneste havn, der overlevede anlg-gelsen af Esbjerg er Nordby Havn, som er frgehavn for overfarten Esbjerg-Fa-n. Den er med sit bolvrk tilbage fra 1700-rene den ldste, men ogs den mindste af nutidens aktive erhvervshav-ne. Havneby p Rm blev anlagt som statsfiskerihavn i 1964 og fungerer som fiskerihavn for hesterejefiskeri og som frgehavn for Rm-Sild-overfarten, mens Esbjerg stadig er at finde blandt landets strste havne.

Mange af Vadehavets tidligere havne og ladepladser er ikke synlige i landskabet i dag, men kendskabet til deres placering kan vre med til at fortlle om tidligere tiders kontaktflader og transportveje. Hvert enkelt sted har sin srlige historie, som fortjener at blive fortalt.

Denne artikel er en forkortet udgave af artiklen Vadehavets havne og ladeste-der, som findes i Sjklen. rbog for Fiskeri- og Sfartsmuseet 2009. Esbjerg 2010, s. 9-21. Heri findes ogs henvisnin-ger til yderligere litteratur.

Roborghus omkring r 1900 FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet


Uden for Hjer Sluse. Her var der i perioden 1892 til 1927 frgeforbindelse til Sild. FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet

Tnder by med den opfyldte skibbro verst i billedet. FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet


Anlbspladsen ved Ho Ladeplads. FOTO: Palle Uhd Jepsen

Anlbspladsen i Ho med tilhrende ophalingsplads. FOTO: Palle Uhd Jepsen

P Johannes Mejers kort fra ca. 1650 ses Ho og Snderside samt dybene ind til Schalling Haven og Varde . Prikken markerer Ho. FOTO: Varde Museum

Videnskabernes Selskabs kort fra 1804 viser Grenen og nord derfor det lavvandede om-rde, som Sren Rasch brugte til ladeplads. FOTO: Varde Museum


Ho LadepladsAf Mariann Ploug, tidligere museumsinspektr

Museet for Varde By og Omegn

Ho og SndersideEfter Johannes Mejers kort fra ca. 1650 frte et mindre dyb ind mod landsbyen Ho fra Varde s sejldyb, mens et andet dyb frte ind til Schalling Haven ankerpladsen syd for Snderside, der havde vret et af Danmarks strste fiskerlejer frem til 1634, hvor en storm-flod delagde stedet.

Snderside l langs den davrende kyst mellem Ho og Oksby. I begge byer var der mange fiskere, som sandsynligvis har fisket i Snderside. Dog skelnedes der i en opgrelse af sandtolden fra 1602 mel-lem 9 fartjer fra Snderside, 9 fra Ho og 6 fra Oksby, men det betyder formentlig kun, at ejerne af fartjerne har boet de pgldende steder.

Kongeligt handelsprivilegiumAllerede i 1554 blev landsbyerne Ho og Hjerting nvnt som ladepladser for kbstaden Varde, og i 1688 fik skipperne fra de to byer sammen med skippere fra Oksby et kongeligt privilegium, hvorefter de mtte slge deres fisk og varer, hvor de bedst ved og kan.

Sejladsen foregik fortrinsvis i Vadehavet med Hamborg eller snarer Altona og Amsterdam som de store ml. Efterhn-den blev de fleste danske skibe hjemme-hrende i de tre landsbyer, og i 1735 var

kun et enkelt skib tilbage i Ribe. I 1741 havde Fan overtaget fringen. Hjerting beholdt sin betydning, mens Ho og Oksby gradvis mistede deres p grund af den fremadskridende tilsanding af farvandene syd for landsbyerne. Dog var der i 1753 stadig seks skippere med hjemsted i Ho.

Handelsmand og bondeskipperBondeskipper Sren Nielsen Rasch (1783-1848) skrev som voksen en rkke rbger, der blev udgivet i 1977. I sine yngre r tjente han en pn formue p sejlads i Vadehavet samt handel med lokale landbrugsprodukter og jydepot-ter, som han fortrinsvis afsatte i Altona. Herfra hjembragte han kolonial- og andre handelsvarer, som han solgte fra hjemmet i Ho til lokale beboere.

Sren Raschs skibe var p den tid de ene-ste i Ho. Han lagde ind til Grenen lidt syd for landsbyen, nr han lossede eller tog egne varer ind, og fortoldningen foregik i Hjerting. Som regel blev hans store bd lagt i vinterhavn ved Ho eller p Fan, hvorfra skibet lettere kunne sttes i vandet efter vinterleje.

Skibe og udskibningspladsDa Sren Rasch i 1831 havde bestemt sig for at lade bygge en galease, skete det p hans egen eng i Ho, hvor de ansatte hnd-vrkere boede, mens arbejdet stod p. Ved

sstningen blev der anlagt en dmning, som skibet blev trukket ud over, og i for-bindelse hermed byggede han et Bolvrk i en 15 Alens Afstand fra Brinkerne.

I 1833 satte han sin ldre bd i stand, s den kunne bruges til Frgefart her paa Fjorden til Hjerting, Fan og lignende Steder, og lod bygge en ny jagt p engen i Ho. Den l ved siden af hans Udskibningsplads ved Fjorden med Fortjning, Bolvrk og det lille Bassin, hvor hans bde og andre mindre Fart-jer kunne lgge til. Ved folketllingen i 1831 var der fire skippere i Ho.

Sren Rasch solgte jagten og halvdelen af frgebden til Bertel Hansen, Ho i 1839. Det er uvist, hvor lnge han sejlede med fragt og som frgemand, men man m formode, at han ligesom Fan-lgterne har benyttet sig af den udskibningsplads, som Sren Rasch havde bygget. Siden lagde bdene til i bugten ved Nrballe, hvor lossebroen senere kom, og det var ogs her de fire sklbde, der sidst i 1800-rene var hjemhrende i Ho, lagde til, nr de havde samlet muslinger fra muslinge-bankerne i Vadehavet.

Mejeriets lossepladsEn forhenvrende smand, der havde hjemme i Ho og drev Vadehavssejlads


med en strre bd, anlagde omkring 1890 et kajdige ved Ho. Han sejlede s-vel lokalt som til Hamborg og hjembragte husholdningsvarer samt andre fornden-heder til salg i konens kbmandshandel.

Om kajdiget var en genopfrelse af det, som Sren Rasch havde bygget i 1830'erne vides ikke, men det var formentlig smandens kajdige, der blev overtaget af Andelsmejeriet Hogaard. Det er uvist, hvordan overdragelsen fandt sted, men i 1895 blev der holdt steds-forretning over vejen fra Nrreballe til Mejeriets Lodseplads, s mellem 1888, hvor mejeriet blev grundlagt som flles mejeri for Ho og Oksby sogne, og 1895 fik mejeriet sin anlbsbro.

I 1901 blev mejeriets bestyrelse bemyn-diget til at anbringe en Platform paa Lossepladsen, hvorpaa Varerne kand Oplosses og at kjbe den paa Losseplad-sen opfrte Hus for 30 Kr.

Anlbsbro og udskibningsstedBroanlgget m have vret delagt af stormflod eller isskruninger, for p generalforsamlingen i 1909 blev det vedtaget, at anlgge en fast Bro, der kan modst Isens og Vandets Tryk, og

saaledes formet, at Vogne kan kjre ud og medtage Varer direkte fra Lgter. Broen er nvnt som Udskibningssted p mlebordsbladet fra 1911.

Omkring 1910 havde Sren Toft og Andreas Mand, der begge boede i Ho, hver sin lgter. De sejlede med fragt i Vadehavet og bragte varer til kbmn-dene i Ho og Oksby. Varerne blev hentet med hestevogn ved lossebroen, men kunne ogs losses direkte fra skibene, nr vognene kunne kre ud i Fjorden ved lavvande. Ogs lgtere fra Nordby eller Hjerting bragte varer ind til Ho.

Under den frste verdenskrig blomstrede lgtesejladsen, men efter krigen mistede den hurtigt sin betydning. I begyndelsen af 1920'erne var der to fiskekuttere i Ho samt et mindre, fladbundet fragtskib, der et par gange om ugen bragte varer som kunstgdning, foderstoffer og kul til Ho fra Hjerting og Esbjerg. Den sidste lgter i Ho lagde op i 1928, og lgteskipperen kbte i stedet en lastbil.

Udskibningsstedet bliver ophalingspladsI forbindelse med et Projekt til Inddm-ning af den nordlige Del af Ho Bugt

udsendte Teknisk Central i Kbenhavn en brochure, der skulle vise, at Ned-brydningen af Kysten ved Ho har vret ualmindelig voldsom ved tbruddet i 1943. Blandt illustrationerne findes Udskibningsstedet ved Ho med flgende kommentar: De srgelige Rester staar nu blot som et Minde om en lngst for-svunden Tid, da der var betydelig Sejlads paa Varde og Ho.

Landvindingsprojektet blev ikke gennem-frt, og broen blev aldrig gennemfrt, men mindre fartjer lagde stadig til ved stedet, da pastor Carl Anker Hansen, der var prst i Ho-Oksby sogn fra 1942-1958, fotograferede ophalingspladsen Ho Havn i 1950'erne.

Et nyt anlbsstedEfter kommunesammenlgningen i 1970 nskede kommunalbestyrelsen at gre den nye Blvandshuk kommune mere attraktiv for turister, blandt andet ved at genskabe den gamle anlbsbro i Ho. Da dette initiativ stdte p modstand fra en berrt lodsejer, blev der i stedet kbt en jordlod, som l lidt sydligere med ad-gangsvej fra Ho Forsamlingshus. Her blev anlagt et mindre anlbssted, hvor fladbun-dede bde siden har kunnet lgge til.

Bde opankret ved ophalingspladsen, hvor lossebroen tidligere l, 1950'erne. FOTO: Varde Museum


Hestevognene kunne kre ud p Ho Lossebro, s der kunne losses direkte fra lgterne, ca. 1910.

FOTO: Varde Museum

Udsigt til henholdsvis den vestlige del af Nrballe fra midten af det stlige Dige ved stertoften sten for Ho Prstegaard og Hjerting fra det nordstlige Hjrne i An-lgget ved Ho Prstegaard. Gouacher af Christen Thom-sen Christensen, 3. sep. 1856. FOTO: Varde Museum

P mlebordsbladet fra 1911 er Ho Lossebro gengivet som Udskibningssted. FOTO: Varde Museum


Ribes havne

Af Morten Svs, museumsinspektr,

Sydvestjyske Museer

gennem jernalder, vikingetid og middelalder

Ribe hvor vejen mdesDet jyske landskab var i jernalder og middelalder prget af et bosttelses-mnster med store regionale forskelle. stjyllands fede mornelandskaber og Vestjyllands marsk- og kystegne var forholdsvis tt bebyggede, mens enor-me arealer midt p halven var dkket af skov og hede. Hrvejen udgjorde den stjyske hovedfrdselsre, mens Drivvejen, hovedvej 11s forgnger, spillede en tilsvarende rolle i den vest-jyske landtrafik.

Ribe ligger placeret, hvor Drivvejen krydser den vanskeligt passable Ribe , og hvorfra der ogs udgik landevej rkkende over til stjylland mod bde Kolding, Haderslev og Slesvig. S i Ribe mdes en sejlbar , der lber ud i Nord-sen med et vejnet, der trkker trde over hele Jylland.

Denne unikke landskabelige placering er, mere end noget andet, baggrunden for, at byen allerede fra omkring r 700 ud-viklede sit til en betydelig handelsplads, s vidt vi ved den frste i Norden.

Forlbet frem til byens opsten har en lang optakt i sognene syd for Ribe. Her har en rkke arkologiske unders-gelser, skattefund samt flittig brug af metaldetektor vist, at rige og magtfulde slgter beboede omrdet igennem hele den yngre del af jernalderen. Enten i Vester Vedsted eller Hviding sogn skal man nok sge efter de stormnd, som var de lokale magthavere og afgrende for at sikre de handlendes tryghed p markedspladsen. Flere forhold tyder p, at Ribe tidligere kan have lbet syd om Mand, og besejlingen har i s fald kunnet kontrolleres fra bde Vester Vedsted og Hviding.

700-reneFra omkring r 700 mdtes handlen-de fra hele Nords-regionen i Ribe. Varer blev fremstillet p stedet mens andre medbragtes. Der handledes med stort og smt lige fra sm glasperler til store tunge kvrnsten, og flertallet af de tilrejsende handlende m vre ankommet med skib, som sejlede helt op og lagde til ved bredden af en oppe ved byen. Med Ribes opsten ser vi for frste gang i Norden handel med dagligdagens genstande i stor


mlestok; bde personligt udstyr som smykker og kamme, men ogs slibesten, kvrnsten og keramik. Forudstningen for det hele har nok vret landbrugets overskudsproduktion i form af allehn-de animalske og organiske produkter, men sporene af disse overlever ikke arkologisk.

P markedspladsen synes der allerede fra tidligt i 700-rene at have vret en reguleret mntkonomi, hvor man hand-lede med en lokalt prget mnt, sm

sceattas med et stift stirrende ansigt p den ene side og et bagudskuende dyr p den anden. Det er frste gang, der sls mnter i Norden.

Handelspladsen Ribe trives gennem 7- og 800-rene og det er ogs i Ribe, at mis-sionren Ansgar gr et af sine fremstd for kristendommen i 850'erne. Man m forvente, at der ude i de nre omrder skjuler sig spor efter, hvor skibene har lagt til, og mske ogs genstande tabt i en, men endnu er der ikke foretaget arko-

logiske undersgelser i disse omrder. Her kan endnu skjule sig store overraskelser.

900-reneI 900-rene synes handelspladsen Ribe at vre i stor krise. Sporene efter handel og andre former for aktivitet er stort set fravrende, og strstedelen af den travle handelsplads m have ligget de hen. Nedgangsperioden er ikke et isoleret fnomen for Ribe, men har en rkke paralleller hos andre af Nordsens handelspladser. De handlendes tryghed

Skibbroen i Ribe. FOTO: Destination Sydvestjylland


er en vigtig forudstning for dannelsen af handelsforbindelser, og tidens urolige politiske forhold kan vre baggrunden for Nordshandelens tilbagegang.

Middelalderens havnMen i 1000-rene gr Vesteuropa ind i en kraftig og langvarig vkstperiode, hvor byerne for alvor vokser frem og samhandelen vokser til nye hjder. Fra senest r 1050 melder de arkologiske spor efter Ribe sig igen, og byen breder sig nu p begge sider af en og nr hur-tigt sin historisk set strste udbredelse.

Omkring r 1070 beskriver Adam af Bre-men Ribe som en by omgivet af en flod, der strmmer ind fra oceanet og hvorfra skibene styrer ud mod Frisland, England og Sachsen. Fundene fra byens rige kultur-lag viser, at fremmede varer strmmede til byen i et omfang, som er uden paralleller i det vrige Danmark. Hele kvarterer har vret prget af fremmede handlendes tilstedevrelse og p mange mder har

Ribe mere lignet en by i Nederlandene end en by i Danmark. Kong Valdemar Sejr gav Ribes kbmnd det enestende privilegium, at de mtte handle frit i hele Danmark, uden tvivl fordi kongemagten s en interesse i, at Ribe skulle fungere som eksporthavn for hele landets overskud-sproduktion af landbrugsprodukter og rvarer. I 11- og 1200-rene var blandt andet heste en af byens store eksport- artikler, og danske heste var bermmede langt ud over rigets grnser.

Havnen i havetSkibstyperne havde ndret sig siden vikingetiden og tidens dominerende handelsskib blev den fladbundede kogge, der var som skabt til sejlads i Vadehavet. Ogs holken, en nrmest bananformet skibstype velegnet til sejlads p store floder kom til byen sammen med skibe bygget i den nordiske tradition. Men ingen af disse strre skibe var egnede til at sejle helt op til byen, s i stedet lagde man til ude i Vadehavet, hvor strmren-

derne kunne f l fra barriere-erne og sledes tilbd velegnede naturhavne.

Store dele af Vadehavet fra Ribe og sydover har sledes udgjort byens havn. I 1292 bekrfter kong Erik Menved et af byens gamle privilegier ved at give borgerne retten til deres forstrand, List (p nordsiden af Sild), Mand og alle kyster som ligger imellem fornvnte steder og Ribe By, tillige med deres eget dyb, ligesom de plejede at have dem fra gammel tid. P nordspidsen af Sild og p Mand m der have vret velegnede naturhavne, hvor de store skibe lagde til, mens de mindre bde, pramme og vogne stod for den videre transport ind til byens torv. Mange transaktioner kan ogs vre klaret direkte mellem skibene.

SkibbroenOmkring r 1450 anlgges Skibbroen i det centrale Ribe efter opfyldninger ud i en. Her lagde hele den svrm af mindre fartjer til, som fragtede varerne mellem de store skibe ude p ankerpladserne og byens torv. Ogs her har der vret stor ak-tivitet, men store kogger liggende p rad og rkke skal man nppe forestille sig.

De voldsomme naturforhold i Vadehavet har forandret forholdene afgrende siden middelalderen. Alle spor af byens havne m antages at vre forsvundet i de endelse sandmasser sammen med mange vrag af forliste fartjer og deres skibsladninger. Men hvem ved? Mske vil fremtidige opdagelser bringe nyt frem om Ribes havne.

Kalkmaleri fra 1300-rene i Hviding Kirke. P maleriet ses en middelalderlig kogge. FOTO: Sydvestjyske Museer

Ribe by set fra nord, 1588. i baggrunden ses Skibbroen. Udsnit af Braunius prospekt. FOTO: Sydvestjyske Museer


Ribe

Okholm

RhedeGl. Hviding

0 4 8 km

Fra Ribe bredte handelsnettet sig ud via Vadehavet til Nordvesteuropa. FOTO: Sydvestjyske Museer

I gammel tid kan sejlrenden til Ribe sagtens have get syd om Mand.FOTO: Sydvestjyske Museer

Ribe i 800-rene. Skibene har ligget langs bredden men udseendet af havnen kendes ikke. FOTO: Sydvestjyske Museer


Esbjerg Havn en moderne erhvervshavnAf Henning Nrgaard, afdelingsingenir Esbjerg Havn

Esbjerg Havn set fra Fan-siden.FOTO: Medvind.dk


Anlggelsen 1868 - 1878Efter rigsdagen i 1868 havde godkendt loven om anlggelsen af Esbjerg Havn gik anlgsarbejdet i gang i april 1869. Et anlgsarbejde der kom til at vare helt frem til 1878. Valget af statens nye havn p Vestkysten var betinget af flere for-udstninger. Overordnet var valget tt knyttet sammen med beslutningen om jernbane i Jylland samt tabet af havnene ved Husum og Tnder i 1864. Den lokale hovedrsag var, at her ved Esbjerg gr Grdybet tt mod land, strmmen er ikke alt for strk, der er god ankerbund og det tilsammen giver fine sejlbetingelser i det ellers lavvandede Vadehav. nsket fra staten var at anlgge en Dokhavn, hvorfra kunne udskibes isr landbrugs-produkter til udlandet.

Fra trafik- og fiskerihavn til OffshoreSom den eneste havn p vestkysten blev Esbjerg hurtigt en betydelig udskibnings-havn. DFDS havde fra starten sat sig nsten monopolagtigt p rutetrafikken mellem Esbjerg og Storbritannien. En af pionererne, der s muligheder i Esbjerg Havn var Ditlev Lauridsen, grundlg-geren af det senere rederi J. Lauridsen A/S. Allerede fra 1888 var han med til at stte Esbjerg Havn p landkortet som en af de store dampskibshavne. Omkring 1900 havde Esbjerg Havn kmpet sig frem til at vre Danmarks fjerde strste havn efter kun 30 r. Esbjerg Havn havde ogs haft fordelen af, gennem nogle isvintre sidst i 1800-rene, at vre den eneste isfri havn i Danmark.

Selv om ingen havde tnkt p det, blev fiskeri ogs hurtigt en del af aktiviteterne p Esbjerg Havn. I 1880'erne var antallet af fiskebde s stort at der mtte anlg-ges en egentlig fiskerihavn nord for dok-havnen. Udviklingen i fiskeriet fortsatte og i slutningen af 1960'erne var Esbjerg Havn hjemsted for en fiskeflde p ikke mindre end 600 kuttere, med dertilhren-de forarbejdningsindustri. Fiskerihavnen var stt blevet udvidet fra 3 bassiner i 1922 til 6 bassiner i slut 70'erne, hvor der landedes fisk svel konsumfisk som industrifisk (fiskemel og olie).

I takt med fiskefldens nedgang gennem 1990'erne er enkelte bassiner blevet inddraget til andre forml sledes er Fiskerihavnens 2. bassin efterhnden ble-vet inddraget til maritime fritidskulturelle og turistmssige forml.

Inden for godshndtering skete der store ndringer i forbindelse med introdukti-onen af containere, og omlgningen til containertransport fik stor betydning for frst DFDS og siden andre rederier, der gik ind i containeralderen.

I forbindelse med efterforskning efter olie og gas i Nordsen fik DUC base i Esbjerg Havn. Esbjerg Havn har i dag udviklet sig til at vre Danmarks dominerende off-shore by.

Fra Statshavn til Kommunal selvstyrehavnI r 2000 ndrede Esbjerg Havn status fra statshavn til kommunal selvstyrehavn. Beslutninger vedrrende havnen kan nu trffes lokalt og behver ikke afvente en sagsgang i trafikministeriet eller i nogen tilflde Folketinget. Omvendt set kan man s heller ikke s let f hjlp fra staten, idet man skal finansiere sine an-lgsinvesteringer. Der er ogs kommet et get pres p havnen fra offentlighedens side. Mange grupper ser en mulighed for at inddrage havnen i byen. Tanker om boligbyggeri, kulturcenter og forretnings-kvarterer er blevet luftet. Havneledelsen er generelt ben for nye aktiviteter i hav-nens randomrder, men finder at frigjorte arealer nrmere kajerne br anvendes til regulre havneaktiviteter s som virksomheder med behov for svrts ud- og indskibning.

FremtidenEsbjerg Havn er i dag Danmarks port mod vest. Dens beliggenhed ved Vadeha-vet med adgangen til Nordsen gr den til noget srligt. Havnen har siden sin etablering underget konstante ndrin-ger i takt med udviklingen i og behov fra samfundet. I dag har Esbjerg Havn et samlet areal p 3,5 mio. kvadratme-ter og der findes ikke ledige arealer p havnen til udleje. Derfor planlgges der etableret en udvidelse af Esbjerg Havn


Esbjerg Havn set fra nordvest. FOTO: Medvind.dk


med en Ny Sydhavn, sledes at Esbjerg Havn fremover vil best af en Sydhavn og en Midthavn og en Nordhavn, hver med deres hovedopgaver.

Plangrundlaget for en havneudvidelse p ca. 100 ha mod syd, Sydhavnen, faldt p plads i 2010. Planarbejdet vedrrende denne havneudvidelse blev pbegyndt i 2007 og har vret et samspil mellem Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune. Der er udarbejdet en VVM-redegrelse, som afdkker en rkke sprgsml som: Hvordan vil en ny havn se ud? Hvordan

vil den pvirke omgivelser stjmssigt, trafikmssigt etc? Hvordan og hvor kan skibene sejle og hvilken effekt har det p det omgivne Vadehav? Alle sten skal vendes fr arbejdet pbegyndes.

Planen er, at Sydhavnen over de nste r skal udvikle sig til en hjeffektiv kombiterminal, der har mulighed for at hndtere betydelige godsmngder. Dette opns bl.a. ved at inddrage arealreserver ved opfyldning. Der kan opns betydelige forgelser af kajanlg med vanddybder p op til 9,3 m. Baglandet vil give plads

til container- og ro-ro-trafik, bulktrafik, projektgods herunder vindmller m.v. Den direkte kontakt til trafiknettet p land er ligesom ved anlggelsen i 1868 af vsentlig betydning for transportcen-tret Esbjerg Havn og da Vejdirektoratet pt. Er i gang med en forlngelse af motorvej E20 til havnen, bliver der fra de nye landarealer optimal forbindelse til motorvejsnettet. Vejarbejdet er tilende-bragt ved udgangen af 2012. Midthav-nen og Nordhavnen vil ogs gennemg forandringer og udvidelser. Den centrale ldste del af sterhavn vil stadig vre centrum for offshore relaterede base-funktioner. Samtidig er et omrde ved Dokhavnen og den gamle Englandskaj udlagt til center- og erhvervsomrde med mulighed for etablering af bl.a. handels- og udstillingsvirksomhed samt til hotel- og kongresvirksomhed.

Betinget af fiskeriets lbende omstruk-turering m Nordhavnen ogs ndre karakter. Nye arealer skaffes til veje ved at opfylde gamle havnebassiner. Der vil fort-sat vre produktion og vrftsvirksomhed.

Nordvestligst, ud mod Ho bugt, kan udvikles attraktivt domicilbyggeri og andre kulturaktiviteter, der forbinder havn og by.

Esbjerg Dokhavn 1898. FOTO: Esbjerg Havn

Der lgges til kaj i Esbjerg Havn. FOTO: Esbjerg Havn


Sydhavnen med vindmlletrne. FOTO: Medvind.dk


Hjerting Kanelaug p togt i Ho Bugt.FOTO: Lasse Hyldager


Vadehavets havne og ladepladser oplevelsernes legeplads!Af Thomas Holst Christensen,

forhenvrende sekretariatschef, Kommunernes Vadehavssekretariat

VadehavsprojektetDen 16. oktober 2010 blev Vadehavet indviet som Danmarks tredje og strste nationalpark. Ca. 80% af nationalpar-ken er sterritorium, og p erne og de tilstdende landarealer findes en rkke eksisterende og historiske havne og lade-pladser. Det er derfor oplagt at bruge den maritime historie som baggrund for nye oplevelsestilbud, som udvikles for omr-dets gster og beboere. I det tre-rige Vadehavsprojekt tager en rkke af om-rdets turisme- og oplevelsesinstitutioner udgangspunkt i konkrete geografiske omrder, hvor der arbejdes p at lave for-tllinger og oplevelsespakker, som bl.a. fortller om havnenes og ladepladsernes rolle og funktion i forskellige tidsperioder. Endvidere forsges gennem projektet at komme med forskellige eksempler p, hvordan der kan skabes varierende oplevelsesmuligheder gennem brug af forskellig infrastruktur, samarbejde mellem aktrer og formidlingsteknikker fra traditionelle plancher og standere og turguides til anvendelse af ny teknologi.

Varde dal og Ho BugtVarde og Ho Bugt har op gennem tider-ne huset flere ladepladser og havne med

stor betydning for omrdets udvikling og med markante og spndende personlig-heder. Fra Havnepladsen i Varde kan der sejles med turbden Skiv til Janderup Ladeplads og herunder bl.a. fortlles om Vardes handel med omverdenen via sve-jen, jydepotter, Kr River, laks, flodperle-muslinger, engsnarreprojektet mm.

Janderup har med sin helt egen historie som havn for Varde og med mulighed for at blive et fint bindeled mellem gende og cyklende trafik p Kyst til Kyst Stien og Drivvejen/Vestkystruten samt udflugts-muligheder med kano og kajak eller med Skiv. Der vil ogs vre muligheder for at skabe forbindelse til tilbud i selve Janderup med det gamle mejeri og teatret 7-kanten. Ved selve ladepladsen er der allerede flere initiativer i gang med etab-lering af shelters, blplads og information.

De historiske havne Snderside og Oksby kan danne baggrund for fortllinger om ndringer i omrdets maritime historie i takt med landskabets og handelens udvikling og indg i guidede ture.

Videre ud i Ho Bugt ser vi p muligheder-ne for at udvikle kajakruter med besg

i Ho, Langli, Hjerting og Sjelborg. Det er intentionen at lave et samlet infor-mationsmateriale for kajakroere, som bl.a. vil fortlle om omrdets historie. Der skal skabes baggrund for at lave guidede ture til stederne med forskellige temaer. Kajakmaterialet kan udvikles til at omfatte hele Vadehavet og en del af informationen kan bruges overfor andre mlgrupper.

Esbjerg og Rm de moderne havneEsbjerg Havn rummer fine muligheder for at fortlle den moderne havns historie med offshore olie/gas og havvindmller som nutidens store indsatsomrde.

Havnen er i sin nuvrende form ikke indrettet som ramme for turistmssige oplevelser, men det er intentionen at skabe muligheder for dette gennem regelmssige guidede ture og samar-bejde med udvalgte virksomheder p havnen om srlige action-aktiviteter, som udnytter de trningsfaciliteter, som offshorevirksomhederne gr brug af. Det vil vre naturligt at knytte sdanne muligheder til Fiskeri- og Sfartsmuseets udstillinger og aktiviteter.


For bde Esbjerg og Rm Havne er der planer om at udvikle et nyt informati-ons- og undervisningsmateriale, som udnytter ny og moderne fototeknik, internettet og nye pdagogiske vrk-tjer til at skabe interesse for havnene. Her kan elever og gster komme bag kulisserne og flge udvalgte produkter p deres vej gennem havnene. Der arbejdes p at skabe historier baseret p fangst og forarbejdning af hesterejer samt produktion, transport og opstilling af en havvindmlle.

Ribe og VidenI stil med Varde er her spndende mu-ligheder for at lave flot formidling af om-rdets natur, kultur og maritime historie gennem udflugter med bd og eventuelt samspil med vandre- og cykelruter samt professionel guidning og prver p de lokale madvarer. De mange regelst til beskyttelse af naturen og sikkerheds-mssige rammer for sejlads gr det dog til en udfordring at f konkrete tilbud p plads p en mde, s evt. aktrer kan leve af at slge produktet.

Undervejs i projektet vil det blive un-dersgt om der er reelle muligheder for at udvide tursejlads til at omfatte selve Vadehavet og herunder etablere ruter mellem eksempelvis Kammerslusen og Snderho eller Hjer og Rm.

Fans, Mands og Rms maritime historieHvalfangst og verdenshandel indeholder ogs stof til megen god og spndende historiefortlling, som en rkke ildsjle allerede gr et stort arbejde for at formid-le. Gennem Maritime Oplevelser arbejdes der p at skabe muligheder for at bruge nye redskaber, ssom mobilteknologi til at ge interessen for emnet og skabe sammenhng mellem, hvad man kan se p ture rundt p erne og i de eksiste-rende udstillinger. Dette skal kobles med internettets muligheder for at tilbyde korte film og supplerende information knyttet til bestemte punkter i byerne og landskabet.

Sejlads og stersOverordnet har projektet en ambition om at bidrage til at der skabes en baggrund

for fortsat sejlads med mange af de spndende bdtyper, der historisk har haft en tilknytning til Vadehavet og som bidrager til en srlig stemning langs de eksisterende havne. Derfor arbejdes der med at sikre en fortsat afmrkning af sejlruter og nyt og opdateret informati-onsmateriale til sejlere bde danske og udenlandske. Endelig ses der ogs p muligheder for at udvikle konceptet om-kring stersture i Vadehavet og muligvis bruge indsamling af sters til at skabe srlige events.

Vadehavsprojektet var 3-rigt og blev stttet af Den Europiske Fond for Regionaludvikling og Region Syddanmark. Projektet startede den 1. november 2009. Kommunernes Vadehavssekretariat var an-svarlig for Maritime Oplevelser, der var en af fire sjler i det overordnede projekt.

Rebekka af Fan i skumringen. FOTO: Thomas Holst Christensen


stersture en srlig oplevelse i Vadehavet. FOTO: Red Star

erne der lber ud i Vadehavet byder pmange natur- og kulturoplevelser. FOTO: John Frikke


I mere end 30 r har Danmark, Tyskland og Holland samarbejdet om at beskytte og bevare Vadehavets sregne natur i de helt kystnre omrder. Frst i de senere r er man begyndt ogs at inddrage Vadehavets kultur i dette samarbejde. Da det traditionelle landbrug i omrdet ud-nyttede bde marsken og geesten, og da kbstderne i omrdet havde stor ind-flydelse p det konomiske liv i omrdet, synes det oplagt at inddrage et lidt strre omrde, nr man taler om menneskers liv og frden i omrdet fr i tiden om den historiske Vadehavskultur. Derfor rkker dette hfte geografisk lidt lngere ind i landet, end det er tilfldet for samar-bejdsomrdet for naturbeskyttelse og Nationalpark Vadehavets udstrkning.

Vadehavets kulturmiljDer er mange trk i landskabet, der medvirker til at fortlle historien om menneskers liv og frden i tidligere tider. Nogle er beskyttede i kraft af fredninger, andre har fet betegnelsen bevaringsvr-dige og atter andre ligger mere upag-tede hen. Det har vret intentionen med dette hfte at vkke interessen for svel de kendte som de mindre kendte historier og bidrage til at holde dem levende.

Der er i disse r stigende opmrksom-hed p de kvaliteter, der ligger i vore historiske omgivelser: Gamle grde og huse er attraktive p boligmarkedet, historiske byer anses for et aktiv for en kommune, interessante kulturhistoriske bygninger bruges som hovedkvarter for

at profilere virksomheder, kulturhistori-ske oplevelser eftersprges af turister. Der er sledes mange gode grunde til at integrere de historiske kulturmiljer i nutidens samfund.

Hftet er blevet til p foranledning af projektet Synliggrelse af Vadehavets kulturhistoriske landskab, et projekt skabt af medlemmerne af Vadehavets Formidlerforum. Hfterne indgr som det skriftlige produkt af indholdet af afholdte temadage og trder ind i rkken af litte-ratur og projekter der gennem rene har haft til forml at synliggre kulturmiljet i Vadehavet som en fremtidig ressource, ikke mindst i sammenhng med omr-dets nye status som Nationalpark.

Havneby p Rm. FOTO: Red StarP vej mod Kammerslusen. FOTO: Thomas Holst Christensen


Omlastning p vaden. FOTO: Fiskeri- og Sfartsmuseet

Anne Hedevig med Fan i baggrunden. Skibsakvarel fra 1842, malet af Jes N. Ollesen. FOTO: Per Hofmann Hansen


P gensyn derude

Nr man bevger sig gennem Vadehavets landskab, kan man med fordel flge den skiltede Margueritrute, hvis man er i bil, og de skiltede cykelruter, hvis man er p cykel. Vil man vandre kan man benytte sig af den gamle Studedrivervej der gik fra Limfjor-den til markederne i Ribe og Nordtyskland Drivvejen.

Der er ogs mulighed for at benytte bde bus og tog i omrdet, ligesom der flere steder er mulighed for at sejle p erne og p Vadehavet. Desuden er der udarbejdet en lang rkke foldere, der fortller om de enkelte dele af omrdet.

Yderligere oplysninger om Vadehavet fs p Vadehavets formid-lerforums hjemmeside www.vadehav.dk eller hos medlemmerne af Vadehavets Formidlerforum.

I dag kan man stadig se havne og ladepladser langs Vadeha-vets kyst. Nogle er velfungerende erhvervshavne, andre fri-tidshavne og enkelte reduceret til et smukt sted i landskabet.

1. Snderside2. Ho3. Janderup4. Varde5. Hjerting6. Esbjerg

7. Roborg8. Nordby9. Snderho10. Ribe11. Hviding Nakke12. Kongsmark

13. Havneby14. Bdsbl- Ballum15. Hjer16. Tnder17. Lgan

Litteratur

Diverse forfattere: Ribe Bys Historie. 710-1520. bd. 1. S.B. Christensen (red.) Ribe 2010.

Guldberg, M.: Vadehavets havne og ladesteder. Sjklen 2009. rbog for Fiskeri- og Sfartsmuseet. Esbjerg 2010, s. 9-21.

Hahn-Pedersen, M.: Fra viking til Borebisse. 50 generationer ved Vadehavet. Fiskeri- og Sfartsmuseet, Esbjerg 2001.

Kristensen, H.K.: Gamle sydvestjyske fiskerlejer. Varde 1965.

Ploug, M.: Ho Ladeplads. Sjklen 2009. rbog for Fiskeri- og Sfartsmuseet. Esbjerg 2010, s. 23-33.

Rasch, S.N.: En dansk bondeskippers historie.

Kristensen, H.K. (red.). Historisk samfund for Ribe Amt 1977.

Hvor er havne og ladepladser i dag?Havne og ladepladser i dagens landskab

Ho Ladeplads. FOTO: Red Star


1

9

17

5

13

3

11

7

15

2

10

6

14

4

12

8

16

Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK6792 Rm, tlf. 0045 72 54 36 34www.nationalparkvadehavet.dk, [email protected]

Vadehavets Formidlerforum, Havnebyvej 30, DK6972 Rm, tlf. 0045 72 54 36 52www.vadehav.dk, [email protected]

Documents

Temahæfte #3: Havne og ladepladser langs Vadehavets kyst