Havne & Skibsfart -3-2009

&HAVNE SKIBSFART

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK11. ÅRGANG · JUNI 2009 · NR. 3

FOKUS PÅ : KALUNDBORG

NY FORMAND FOR DANMARKS REDERIFORENING

Den direkte vej www.portesbjerg.dk

Skagen Skipperskole HHar du viljen – kender vi vejen

kystskipper / Fiskeskipper af 3. gradStart: 28 juli 2009

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. gradStart: 27 juli 2009

Maritimt ForberedelseskursusStart: medio oktober 2009

Har du viljen – kender vi vejen

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

SSO Kurser af 3 dages varighed.

- Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

old i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til hyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20





* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20


Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dk

Fuglebækvej 4C, 1 · DK-2770 KastrupTlf. 3251 1866 · Fax. 3251 1856

[email protected] · www.bauer.dk

Kvalitet og sikkerhed omkring din luft...

Dykkere og brandmænd over hele verden stoler på BAUER kompres sorer som en sikker kilde til ren luft.BAY Kompressor har mange års erfaring med BAUER inden for:

• Salg• Service• Reservedele

Kontakt os for en personlig snak om dit behov.

BAUER dykker kompressorer

Fra 100 til 680 l/min.

…en sikker obligationsinvestering

Danmarks Skibskredit

Sankt Annæ Plads 31250 København K

Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66

INDHOLD&HAVNE

SKIBSFARTFOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK11. ÅRGANG · JUNI 2009 · NR. 3

FOKUS PÅ : KALUNDBORG

NY FORMAND FOR DANMARKS REDERIFORENINGMARITIM INDUSTRI

Havne & Skibsfart– den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart

Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til spedi-tører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havari-agenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

ISSN 1395-4466

Ansvarshavende redaktørRené Wittendorff ([email protected])

Annoncer Tlf.: 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00Fax 70 20 41 56Eller annoncekonsulent: Kasper KristensenDirekte tlf. 76 10 11 44

Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I8000 Århus CTelefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Layout: AmazezigTryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer august 2009

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

HAVNE & SKIBSFART 3.2009

3

M A R I N E S O L U T I O N S

W I N D O W T E C H N O L O G Y

Innovative window technologyThe C.C.JENSEN Window Division is among the world leaders in developing and producing ship windows, glass and frame constructions with more than 40 years’ experience in supplying customized window solutions.

Ferry & Cruise LinersCommercial VesselsSuper Yachts & Yachts

Premium supplier of:Glass & Frame ConstructionsRepair & MaintenanceClamp-on window systemsSliding door systems

Clamp-On Windows

requirements

Please Contact C.C.Jensen for:

C.C.JENSEN A/S Window Division

4 Vi har meget at være stolte af

7 IAME 2009 conference

8 Den globale direktør

10 Motorvejsønsket opfyldes

11 Samarbejde førte motorvej til Kalundborg

12 Kalundborg Havn gav hele verden baghjul

14 Danmarks nye krydstogtsby

16 Flot terminal til Samsøtrafikken

17 Tankanlæg er blevet en succes

18 Positive nyheder i overtal

20 Vindmøller bliver udstillingsvindue

21 Europæisk Maritim Klynge møde 2009

22 Øvelse gør mester

24 EMUC kalender

24 PRESS4TRANSPORT - mere bæredygtig, grønnere og smartere

transport løsninger

25 Maritim Iværksætter

26 Transportens Innovationsnetværk - Whats in it for ”Det Blå

Danmark”

Mere i E-magasinerne på havneogskibsfart.dk samt

maritim-industri.dk

ENMC meeting in Copenhagen on 20th of October 2009

Der er kamp om pladsen

Ny aftale om isbrydning efterlyses!

3 H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

Vi har meget at være stolte afTrods den globale fi nanskrise og hårde tider for skibsfarten er der meget at være glad for i Det blå Danmark.

FOTO

: HEN

RIK

MA

RK

Det mener den nyudnævnte for-mand for bestyrelsen i Danmarks Rederiforening, Lars Vang Christensen.”Vi skal ikke glemme, at trods 2008 var et hårdt år også for skibsfarten, så kan vi konstatere, at den samlede valutaindsejling på ca. 190 mia. kr. var den største nogensinde og at en række rede-rier har haft rekordstore resulta-ter,” siger han og uddyber, hvor-dan stærkt varierende resultater forekommer fordi skibsfart er en meget sammensat branche.De mange vidt forskellige skibs-typer har ligeså forskellige vil-kår, og det betyder store udsving i resultater i løbet af det samme år. I 2008 var containerfarten under pres gennem hele året, hvor andre markeder noterede rekordhøje niveauer frem til august/september 2008, hvoref-ter markedet nærmest kollapsede og sendte indtjeningen i frit fald i årets sidste kvartal. I dag er situationen forholdsvis stabil, og nogle af de hårdest ramte mar-keder er langsomt begyndt at bevæge sig lidt op igen. ”Jeg tror, at vi er ved at nå bun-den. Hele verdensmarkedet sæt-ter sig i disse år og stabiliserer sig, men det kommer til at gå frem igen, selvom det ikke bliver med samme fart, som det gik nedad tidligere,” siger Lars Vang Christensen.

Det er dog de mange positive takter i den danske skibsfart, der betyder mest for Lars Vang Christensen. ”Da vi gik ind i 2009 havde vi den største handelsflåde nogensinde. Over 12 mio. tons dødvægt er under dansk flag, og det er meget tilfredsstillende. Vi har ydet en indsats og har fået gode vilkår til at blive en førende søfartsna-tion - og nu kan vi vise, at vi har leveret varen,” siger Lars Vang Christensen og fremhæver, at skibsfart nu er Danmarks største eksporterhverv. Det er ikke uden stolthed i stemmen, at han for-klarer hvordan det lille land med under en promille af verdens befolkning håndterer 10 pct. af verdenshandlen.

”Det er en fantastisk flot historie, som mange misunder os. Dansk skibsfart står godt. Vi har attrak-tive rammevilkår og regeringens opbakning, og derfor kan vi begå os i den globale konkurrence,” siger den nyudnævnte formand.

De seneste fire år har Lars Vang Christensen siddet i bestyrelsen i Danmarks Rederiforening, heraf det sidste halve år som næst-formand, og kender de andre nyvalgte bestyrelsesmedlemmer særdeles godt. Både Carsten Mortensen, Norden og Søren Skou, A.P. Møller-Maersk er tid-ligere kolleger fra A.P. Møller-Maersk, hvor de alle fik støbt fundamentet til deres virke i shipping. Lars Vang Christensen med en afgørende forskel; han startede som styrmandsaspirant og tilbragte godt 12 år på havet, inden han gik i land med rang af Kaptajn. ”Jeg er formentlig en af de få i branchen med både en opera-tionel og kommerciel baggrund. Om det er en afgørende fordel, er jeg ikke den rette til at bedømme, men måske kan det vise andre, at man faktisk kan starte som ung styrmandsaspirant og ende med at sidde på det største til-lidshverv i branchen,” siger Lars Vang Christensen uden antyd-ning af andet end tilfredshed og glæde over, at han er nået så langt.Der er heller ikke plads i hverda-gen til meget andet en shipping og familien med en hustru og to børn. Lars Vang Christensen kan spille golf, har fået handicappet ned på 16, men tvivler samtidig stærkt på, at støvet bliver blæst af golfbagen foreløbig. Livet handler om shipping og har altid gjort det.

Karrieren på land startede med et par år som trouble-shooter i A.P.Møller-Maersk, derefter som topleder i APM-gruppens rederi i Sydøstasien og senere samme post for Englands største privatejede rederi, The Maersk Company Limited. I 2004 tog han springet til det markant min-dre herning shipping som CEO

5 H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

og senere i 2007 efter et gen-nemført generationsskifte også som medejer.

For første gang er Danmarks Rederiforenings bestyrelsesfor-mand fra et af de mindre rederi-er, hvilket dog ikke umiddelbart medfører store revolutioner.

”Selvfølgelig er et skift af for-mandsposten en anledning til at tegne en streg i sandet, men jeg har endnu ikke nogen 100 dages plan i skuffen udover at køre linjen videre. Bestyrelsen, administrationen og arbejds-grupperne har gjort et godt og stort stykke arbejde, og selv-om skibsfarten står overfor nye udfordringer skal de ting, der i gang også afsluttes,” siger Lars Vang Christensen.

Det helt store emne i år er klima og miljø. Lars Vang Christensen er meget optaget af debatten og har netop været til International Chamber of Shipping konferen-ce i London, hvor han er vice-

formand. Højest på agendaen var klima og målsætning om reduk-tion af udstødningsgasser. ”IMO vedtog sidste år en række regler, som vil betyde reduk-tion i svovludslip, fordi rederi-erne bliver tvunget til at bruge langt mindre svovlholdige olier end hidtil. Det skal nok lykkes, men det kræver mere end bare penge – mange af de nødvendige teknikker skal stadig udvikles. Men vi er sikre på, at vi fin-der en løsning,” siger Lars Vang Christensen.Inden 2020 vil den danske flåde reducere udslippet med 15 pct. i forhold til 2007 niveau og samti-dig forbedre energieffektiviteten med 30-40 pct. Danmark har en af de yngste flåder og er aktive i udviklingsprocesserne, hvilket er årsagen til, at det er realistiske mål. ”Man er i IMO også ved at lægge sidste hånd på et såkaldt designindeks. Det skal opstille normer for, hvilke kriterier de forskellige skibstyper skal opfyl-de og man kan sige, at det er en

slags energimærkning. Vi kan jo ikke skifte helt over til elektri-citet eller vindenergi og derfor vil vi altid forurene, selvom vi selvfølgelig skal have konstant fokus på at blive bedre,” siger Lars Vang Christensen.”Jeg kunne nu godt tænke mig, at medierne gik lidt mere faktu-elt til værks i debatten om emis-sioner fra skibe. Søfart står for at transportere over 90 pct. af ver-denshandelen, og udledningen af gasser kan gøres bedre. Men det er stadig den mest miljøvenlige transport per flyttet ton last,” siger Lars Vang Christensen.

Et andet stort emne er pirater, der desværre kan gøre sejlads i Adenbugten til en risikabel færd. 2008 var både for dansk og international skibsfart præ-get af problemer med pirater i området omkring Somalia. Den internationale opmærksomhed er blevet stadig større, og flere lande har sendt orlogsfartøjer til området.”Vi værdsætter meget de ini-

tiativer den danske regering har taget og er kede af, at Absalon måtte vende hjem den 1. april. Men vi er sikre på, at Danmark igen vil sende et orlogsfartøj til området,” siger Lars Vang Christensen.

De tunge emner til trods er det en positiv nyvalgt formand, der glæder sig til at stå i spidsen for dansk skibsfart. ”Vi står foran store udfordrin-ger det kommende år, men jeg er samtidig overbevist om, at vi er godt rustet og vil komme godt gennem krisen og være klar til at erobre nye markedsandele, når det vender. Personligt vil jeg arbejde med emnerne klima, miljø og pirater, men også være optaget af at sikre, at dansk skibs-farts konkurrenceevne er intakt, holder os på forkant af udviklin-gen og bliver ved med at kunne tiltrække de rigtige mennesker til branchen. Dansk skibsfart har jo meget at være stolt at,” slutter Lars Vang Christensen.

Skalmstrupvej 10DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77Fax +45 97 54 23 65

Mobil +45 40 57 94 [email protected]

BMJMaskinfabrik A/S

skibsfiltre.dk

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk6 H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

Attend the IAME 2009 conference in Copenhagen 24.

& 26. juni 2009 with following 46 Logistic & port

Economics presentation:

• Optimizing time windows for managing arrivals of Export contai-ners at Chinese Container terminals.

• Optimal inspection policy for port state control• Hub and spoke Networks versus Direct Shipments• The role of ISO9000 Cert. on Ports’ financial performance: An

exploratory Preliminary Study from Europe.• Value creation and Value Capture in the Ports business

Ecosystem.• Game Theory Contribution to Terrorism Analysis in merchant

Shipping: An application to Port Security.• Network Effect in Port Selection: a Quantitative Approach using

Floating Stocks.• Measuring the quality of Port Hinterland Accessibility: The

Liguerian case.• A study of Port Logistics Hub in east Asia: Empirical Facts and

Future Prospects.• Trigger Point Mechanism and Monopoly Power of Hong Kong

Container Terminals• Small River Barges: an Innovative Concept for the use of the Small

Inland waterways• Evaluation of Postponement Activities in Dry ports• Shippers Voice: assessing the perceived benefits• A Theory on the Co-evaluation of Seaports with application to

container development in the Rhine-Scheldt Delta• The Development of the Yangtze River ports System• A Fresh look at simulation and its application in an Academic

research Context• The Awarding of Seaport terminals to private Operators: Current

Practices and Viewpoints in European Ports• Improving Capacity at Port Hinterland Connections by Road• Nonlinear Forecasting of Container traffic as a managerial tool: A

case Study of the Port of Piraeus• An Organizational buying perspective for multimodal transport: A

Delphi Study for Turkey• Linking Port Performance and Intermodal Transport: The

Development of a Conceptual Model.• Local Effects of Global Trends: Internationalization in the Port

industries and its effect on Port Clusters, the case of Rotterdam.• Effect of Type of Concession Contract on Game Outcome among

Container terminals.• Assessing the attractiveness of ports: the perspective from service

suppliers.• Commodity variety and Seaport Performance• The impact of Port security on Port Performance• Factors influencing Port Efficiency: A case study of Dar Es

Salaam

• The economics behind terminal concession durations in Seaports• The impact of Government Policies on the Performance and

Efficiency of Dry ports: the Case of India• Coordination and Cooperation in strategic Port Management: The

Case of Atlantic Canada’s Ports• The Spatial distribution of Port Activity: Theoretical and methodo-

logical notes for modelling and research.• Simulating mergers between stevedores• The economics of Port development strategies in Asia• Port Supply Chain integration, orientation and performance: an

exploratory study´• A Content of published Port Studies (1997-2008)• Drivers towards users’ satisfaction in container ports – an explo-

ratory study• A review of Port Authority functions: towards a renaissance• Ordered probit/logit models for estimating supply chain value• Modelling and vulnerability of the worldwide energy supply

chain• Container terminals modelling : New approaches to investigation• Hinterland transport by rail• Organizational changes at seaports: Impact on effectiveness• Measuring the relative efficiency of European ports: the role

of regulation an dother non discretionary factors. A multi-step approach.

• Coordination in Railway hinterland chains: an institutional ana-lysis

• Ownership and Supply Chain efficiency –the case of Australian bulk exports

• A model for organizational effectiveness (OE) Assessment in Seaport organizations

Book your attendance at www.iame2009.org or contact the Conference coordinator Katrine Bjerregaard e-mail kb(at)maritime-center.dk or tel. +45 20450191

IAME2009june 24th – 26th

Emil Aarestrupsgade 3-5DK-4990 Sakskøbing

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12

www.bredgaard.nuE-mail: [email protected]

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk 7 H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

Direktør for Danmarks

Rederiforening Peter

Bjerregaard glæder sig

hver dag over et arbejde

med international puls

og tæt samarbejde med

medlemmerne.

35 år i Danmarks Rederiforening og “still going strong”. Det er adm. direktør Peter Bjerregaard, som den 28. april kunne fejre sin 60-års fødselsdag. Holder helbredet er der ingen umiddelbar risiko for, at han forlader foreningen foreløbig. Dertil er han simpelthen for glad for sit arbejde. “Danmarks Rederiforening er et utroligt spændende sted. Man mærker konstant pulsen fra den store verden og det er stimule-rende at arbejde med blandin-gen af hjemlig politik, globalt orienterede medlemmer og et internationalt perspektiv på alt,” siger Peter Bjerregaard. Danmarks Rederiforening vare-tager dansk rederierhvervs inte-resser i forhold til offentlige myndigheder og organisationer i nationale og internationale sam-menhænge samt indgår overens-komster for søfarende forhyret i medlemsrederierne. Det betyder med andre ord en hverdag for direktøren med tæt kontakt til medlemsrederierne og mange forhandlinger med politikere og myndigheder i såvel Danmarks om i udlandet. Mange slag er blevet udkæmpet på de bonede gulve og i diploma-tiske vendinger. Resultaterne har været med til at skabe et solidt fundament for dansk skibsfart, som også i år vil være landets største eksporterhverv. Og trods krisen har ”Det blå Danmark” igen i 2008 slået rekorden og samlet sejlet en valutaindtjening på 190 mia. kr. ind.

”Det som gør arbejdet så morsomt er, at Danmarks Rederiforening har - med mange gode menne-skers hjælp - opnået nogle fan-tastiske resultater,” siger Peter Bjerregaard med et stort smil og fremhæver etableringen af DIS i 1988 og tonnageskatten fra 2001 som nogle af karrierens største sejre.

Banebrydende nytænkning”Både DIS og tonnageskatten var på det tidspunkt banebryden-de nytænkning i dansk politik. Men det er endnu mere spæn-dende, at det har virket og stadig er hjørnestenen for vores inter-nationale konkurrenceduelighed. Plus at det er netop det, der har rustet os til at komme levende gennem finanskrisen,” siger Peter Bjerregaard, der er uddan-net økonom og oprindeligt kom til Danmarks Rederiforening for at etablere noget EDB og hul-kortsløsninger, som det hed den-gang for 35 år siden. Men den unge Bjerregaard faldt hurtigt til, og siden har det handlet om skibsfart med alt fra konferencer, sejladsadgang og til værftsin-dustrien. Med det internationale samarbejde som den røde tråd gennem arbejdet. ”Vi er jo dybt internationale. Over 95 pct. af skibene sejler i internationale farvande og derfor ligger det os så meget på sinde at være med til at sikre ordentlig og fair markedsadgang overalt, økonomiske rammer så vi kan bibeholde vores konkurrence-evne og gode overenskomster,” siger Peter Bjerregaard med en karakteristisk rolig og venlig udstråling. ”For eksempel har vi været aktive på den politiske bane for at sikre lige adgang til last i Afrika, hvor visse lande havde ulovlige pro-tektionistiske regler, som klart favoriserede deres egne skibe. Vi fik en klage gennem EU og i dag har alle lige markedsadgang

også i de lande. Faktisk er der kun meget få ”sorte pletter” til-bage på landkortet,” siger direk-tøren og fremhæver igen, at de gode resultater kun er kommet til veje ved et sublimt samarbejde med alle involverede.

Under samme tagEn anden stor tilfredshed er, at også de tre mindre rederifor-eninger samt andre organisa-tioner inden for den maritime sektor i dag er under samme tag i Amaliegade i hjertet af København. Fordi det også giver de små mulighed for at gøre brug af det store netværk og den enorme erfaring, der er samlet

i den 125 år gamle Danmarks Rederiforening. ”Det skaber en meget bedre dia-log, ikke mindst fordi vi deler kantine og har en let adgang til hinanden. Og sammenlægningen giver os en størrelse og en eks-pertise som gør, at vi kan matche embedsapparatet. Og så er det dejligt at hele familien nu er samlet,” siger Peter Bjerregaard med et stolt smil.

Men krisen raser alle steder, flere markeder sejler i strid modvind og resten af 2009 tegner også til at blive en udfordring for skibsfarten. Oven i det er der i klimaåret 2009 stor fokus på

Den globale direktør

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

"Danmarks Rederiforening har - med mange gode menneskers hjælp - opnået nogle fantastiske resultater,” siger Peter Bjerregaard med et stort smil

8 H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

skibsfarten som den store CO2 synder. En anklage, der bør tilsættes lidt mere relevant fakta, siger Peter Bjerregaard. ”Selvfølgelig skal vi hele tiden have fokus på at gøre det bedre. Udvikle teknikker som kan være med til at reducere energiforbru-get og andre tiltag, som kan rense luften. Klimadebatten er utroligt kompleks og handler om mere end CO2 udslip. Vi arbejder på de indre linjer for at blive så grønne som muligt og har flere forskningsprojekter, som blandt andet har resulteret i teknikker til genindvinding af varme, pole-ring af skibssiden og optimering af fart,” forklarer direktøren, der absolut ikke er modstander af regler på miljøområdet. Bare de er internationale. Udover arbejdet med løbende at sikre, at dansk skibsfart har gode rammevilkår i Danmark og i EU, er Rederiforeningen til dag-lig synlige med rekrutterings-kampagnen ”World Careers”. Fordi det er så afgørende at få

de rigtige mennesker ind og uddanne dem til at kunne vide-reføre dansk skibsfart. Med små årgange kræver det et langsigtet arbejde og en fokuseret indsats at sikre fundamentet også holder i fremtiden. ”Vi søsatte dual-uddannelsen til både navigatør og maskinme-ster. En kanonuddannelse, men vi må nok sande, at den ikke fik så meget medvind som ønsket. Den fortsætter, men det gør de opdelte uddannelser også,” siger Peter Bjerregaard. ”Vi har brug for dygtige folk, der kan gå i land og varetage alle de væsentlige opgaver i shipping. Der er stadig en vis form for mesterlære over shippingfaget, men det er nødvendigt også at have det mere formelt. Derfor er jeg meget begejstret over vores tætte samarbejde med handels-skolerne og ikke mindst imple-menteringen af den ”Blå MBA”, siger Peter Bjerregaard med en entusiasme, der afslører, at 35 år i Danmarks Rederiforening langt fra er nok.

Investér i ny videnEr du på vej til en ledende stilling inden for shipping, havneadministra-tion, logistik, service, rederi- eller transportvirksomhed? Så er master-uddannelsen i transport og maritim management oplagt for dig.

Uddannelsen kombinerer:Innovation og forretningsudvikling Supply Chain Management International økonomi Human Ressource Management

Uddannelsen varer to år på deltid, men er fleksibelt opbygget, så du kan strække den over seks år. Søg nu – et nyt hold starter til september.

Kontakt mastersekretariatet på tlf. 65 50 15 90 eller e-mail: [email protected]

Læs mere på www.sdu.dk/mtmm

Master i

transport og maritim management

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

FiskerBladet.dk Havneogskibsfart.dk Maritimindustri.dkDanishmaritimemagazine.dk

ErhvervsMagasinerne

Havne & Skibsfart Danish Maritime

Magazine

Maritim Industri

Søg i over 700 artikler om erhvervetTilmeld dig vores nyhedsbrevLæs tidligere udgivelser fra magasinerne

9 H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

Transportminister Lars

Barfoed på besøg i

Kalundborg og dannede

sig et indtryk af behovet

for en motorvej til den

ekspanderende havn og

by.

Nu behøver Kalundborgs erhvervsliv, havnen og byen ikke længere at ønske sig en motorvej til havnen. Der står nemlig sort på hvidt i Infrastrukturkommisionens rap-port, at hovedstadsområdet skal forbindes med Kalundborg, og at de nuværende veje – en landevej og en motortrafikvej fra Holbæk og vestpå – skal opgraderes til motorvej.- Hvornår det røde bånd kan klippes og strækningen officielt indvies, ved vi endnu ikke med sikkerhed – men det står fast, at projektet bliver til virkelighed, fastslår transportminister Lars Barfoed, der for kort tid siden selv var på besøg i Kalundborg.

Her kunne han se problemerne med den tunge trafik med egne øjne og lytte til ønskerne om bedre trafikale til- og frakørsels-forhold fra både byens myndig-heder og det stærkt voksende erhvervsliv med tilknytning til Kalundborg Havn.

Et trafikknudepunktLars Barfoed er helt på linie med både byens politikere og erhvervslivet i ønsket om, at Holbæk-motorvejen fra København skal fortsætte til Kalundborg. Byen har sin styrke i at være Vestsjællands dyb-vandshavn og et vigtigt knude-punkt for skibs-, jernbane- og vejtransport i Danmark og til resten af verden.- Den samfundsmæssige gevinst vil være stor og betyde en langt bedre servicering af erhvervsli-vet, og samtidig arbejder vi jo på at flytte mere gods fra vej-transport over til skibstransport, da vejnettet i Europa i de næste mange år vil blive mere belastet af godstrafik, end tilfældet er i dag. På den led vil en motor-

vej også være en gevinst, mener Lars Barfoed.Han bakkes i øvrigt op af et bredt flertal i Folketinget i motorvejs-sagen.

Sporer optimisme- Og så er det jo altid en fordel at se tingene med egne øjne, så jeg som minister bedre kan danne mig et indtryk af den betydning en motorvej vil få for Kalundborg Havn og områdets udviklingsmuligheder. Det er vigtigt at være informeret om disse aspekter, når vi skal priori-tere opgaverne, og jeg kunne jo spore den optimisme, der ken-detegner Kalundborg, hvor flere, store virksomheder har etableret sig i de senere år – bl.a. den nye Pronova BioPharma, der er i gang med de sidste tests før igangsætning, og Novozymes store fabrik på havnen. De er bare et par eksempler på virk-somheder, der etablerer sig og ekspanderer på havnen. Der kunne nævnes mange flere. Der er virkelig vækst i Kalundborg-området, siger ministeren.

Begynder nuFørste etape af opgraderingen til motorvej går allerede i gang nu. Det er fra Holbæk og frem til Regstrup, som vejen skal tre km syd om. Den strækning er i dag en tosporet landevej. Derudover går man i gang med en VVM-undersøgelse af den sidste stræk-ning til Kalundborg. Hvor dyr strækningen bliver, og hvornår der er penge til den, ved man derimod ikke endnu. En del af den er i forvejen motortrafikvej, men Lars Barfoed regner med, at man når frem til omkring 2020, før man er klar til at spænde det røde silkebånd over vejen og køre saksen i stilling til den officielle åbning.- Men jeg regner da med at være med til at klippe snoren i min ministertid – jeg regner dog også med at være minister længe, sagde Lars Barfoed under besøget i Kalundborg.

Af Karen Sloth

Motorvejsønsket opfyldes

- Kalundborg har virkelig behov for motorvejen til gavn for øst-vesttrafikken i Danmark og transporten ud i verden, mener transportminister Lars Barfoed.

KALUNDBORG


Bestræbelserne for at

få en bedre infrastruk-

tur gavner vejnettet

i hele Danmark, da

Kattegattrafikken afla-

ster Storebælt, Fyn og

Trekantsområdet.

Sammenhold gør stærk. Det ved de nu i Kalundborg, hvor en Trafikstyregruppe bestående af Kalundborg Havn, Kalundborg Kommune, Kalundborg Erhvervsråd og en række store, tunge erhvervsvirksomheder i området har stået sammen i bestræbelserne på at få motor-vejen fra København til Holbæk forlænget til Kalundborg.Nu bliver ønsket opfyldt. De første 12 km er allerede så småt i gang, og en VVM-undersøgelse for resten af strækningen venter.- Vi er da rigtig glade for, at vores samarbejde har gjort ind-tryk på Christiansborg, så vi kan få et reelt nationalt øst/vestal-ternativ til Storebæltsbroen, for vi vil gerne bevare den sejlende

korridor på Kattegat. Den afla-ster også vejene på Fyn og i Trekantsområdet, siger Claus Steen Madsen, der er direktør for udvikling og kultur i Kalundborg Kommune.

Kalundborg vælges tilHan henviser også til, at store, internationalt orienterede virk-somheder har valgt at slå sig ned i Kalundborg – netop fordi der er en dybvandshavn, der kan tage de store skibe, og fordi havnen ligger centralt for videre transport – ikke kun på tværs af Danmark, men også videre ud i verden.- Havde de ikke valgt os, havde alternativet måske været Kina eller Indien, påpeger han.Derfor skal virksomheder-ne også have nogle ordent-lige til- og frakørselsmulighe-der til Hovedstadsområdet og Øresundsregionen, og det har de ikke i øjeblikket, hvor Rute 23 – også kaldet Skovvejen – mel-lem Holbæk og Kalundborg dels er tosporet landevej dels motor-trafikvej. Med en ny motorvej kan gods komme ligeså hurtigt

ud til kunderne fra Kalundborg Havn, som hvis skibene lossede i Københavns havn.

Midler afsættesNu er de første midler til en opgradering til motorvej afsat, ligesom Trafikudvalget skal se på sagen den 19. august.Argumenterne for en opgrade-ring har også været svære at komme udenom, og styregrup-pen har med held opridset en lang række fordele ved opgrade-ringen af vejen og fakta omkring tingenes tilstand og forventede udvikling.

Gode argumenterBlandt argumenterne er, at Kalundborg er Sjællands stør-ste erhvervsområde uden for København og et trafikknu-depunkt for vej-, jernbane- og søtransport. Byen har Danmarks næststørste havnekompleks og venter en stigning i godsmæng-derne på 75 % frem til 2025. Over 15 % af godsmængden mellem Sjælland og Jylland/Fyn passerer Kalundborg, og erhvervslivets investeringer

går heller ikke udenom byen. Tværtimod er der meldt ud om investeringer på et tocifret mil-liardbeløb frem til 2016, men det skal også ses i lyset af, at inve-steringerne er afhængige af den kommende infrastruktur, så hvis Kalundborg skal stå distancen i konkurrence med havnebyer i hele verden, skal strukturen være i orden. Endelig vil befolknings-tallet for personer i den arbejds-dygtige alder i Kalundborg stige frem til 2020, mens det falder i resten af landet.- Så vi har alle muligheder for at stabilisere og øge væksten i Vestsjælland, og den kommende motorvej er en meget, meget vigtig brik i det spil, siger Claus Steen Madsen.Flere arbejdspladser i byen og på havnen vil desuden tiltrække arbejdskraft, og mange vil blive pendlere, der også får brug for bedre trafikale forbindelser til Kalundborg.Vil man vide mere om den kom-mende motorvej, kan man finde opdaterede informationer på www.rute23.dk

Af Karen Sloth

Samarbejde førte motorvej til Kalundborg

Den tunge trafik dominerer i dag landevejen mellem Holbæk og Kalundborg, så alle ser frem til en opgradering til motorvej. Det vil gavne transporten på tværs af Danmark.

KALUNDBORG


Pronova BioPharma valgte

Kalundborg som hjemsted

for ny fabrik, der produce-

rer hjertemedicin.

Havnebyer i hele verden blev målt og vejet på deres kvalifika-tioner, da det norske medicinal-firma Pronova BioPharma A/S for få år siden gik i gang med at finde en gunstig placering til en ny fabrik, der skal producere lægeordineret hjertemedicin.Pronova Biopharma har hoved-sæde i Oslo og en fabrik i Sandefjord, men fabrikken kunne ikke udvides mere, så

da efterspørgslen steg, var det nødvendigt at finde en velegnet placering til en helt ny fabrik til medicinproduktionen.- Og valget faldt på Kalundborg i konkurrence med en lang række byer i andre lande, for Kalundborg Havn og by har en række klare fordele, siger HR-chef Ole Rubach fra Prono-va BioPharma.

Olien sejles indProduktionen af hjertemedicinen er baseret på omega3-fedtsyrer udvundet af fiskeolie fra fisk, der er fanget i Sydamerika, og olien skal sejles ind.- Så havnen var en af fordelene,

og vi har fået en ideel placering af fabrikken på havnearealet, der også generelt har gode faciliteter, siger han.Når det er sagt, spillede det også ind, at Kalundborg er begun-stiget af et godt erhvervsklima, veluddannet arbejdskraft, god infrastruktur, et godt kommunalt rensningsanlæg og ikke mindst nærheden til Norge.- Vi kan kommunikere på vores respektive modersmål, og det er altså en fordel i sammenlig-ning med, hvis vi havde valgt en lokation som Lima i Peru. Det er også noget mere overskueligt at tage til et dagsmøde i Oslo frem for Sydamerika – selv om det er

der, fiskeolien udvindes, og der-for en mulighed vi har haft oppe at vende, påpeger Ole Rubach.

I gang efter ferienSå Kalundborg blev valgt, og i efteråret 2007 gik byggeriet på havnen i gang. Byggegrunden er på 47.000 m² og selve fabrikken på 8000 m². Den er nu færdig-bygget, og man er i gang med diverse tests af produktionsan-lægget, der forventes at være klar til brug efter sommerferien.Samlet løber byggeriet op i små to mia. kr., og samtidig kan Kalundborg by glæde sig over godt 110 nye arbejdspladser.- Desuden er fabrikken designet,

Kalundborg Havn gav hele verden baghjul

KALUNDBORG

Fiskeolien sejles ind til Kalundborg Havn fra Sydamerika, og det første skib ankom allerede for et halvt år siden.


så den kan udvides til det dob-belte og skaffe job til omkring 50 % flere medarbejdere. Udvidelsesmuligheden har vi simpelthen sørget for at bygge ind i projektets oprindelige plan, så hvis efterspørgslen på medi-cinen stiger, så er vi også forbe-redt på det, siger han.

Hjælp til hjertepatienterByggeriet er opført i betonele-menter og beklædt med grå alu-miniumsplader.Hjertemedicinen, der skal pro-duceres i bygningen, gives til personer, der har haft et hjer-teinfakt, eller som har for højt indhold af triglycerid i blodet – en fedtværdi, der øger risikoen for hjerte/karsygdomme.

Af Karen Sloth

Din søstærkepartner, når detgælderdieselmotorerog generatoranlæg

EVERY™

TIME.

Granly Diesel A/SHovedvejen 233 B - 4320 Lejre / Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg

Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com

Power to

the Diesel People!

Cummins dieselmotorerFra 76 til 2300 HK

Vore motorer overholder naturligvisalle gældende emissionskrav

Døgnvagt:22 40 40 89

Jørgen Schultz Shipping A/SSkibsmæglere, befragtning af tank- og tør-lastskibe, international transport og spedi-tion, totale internationale transportløsninger, projekttransporter, off shore services m.m. DS/EN ISO 9002 certificeret.

Kalundborg Spedition & Stevedore Co. A/SStevedoring, pakhusudlejning, lager- hotelløsninger, losning og lastning af skibe.

Kalundborg Bulk Terminal I/SPlanlagre, korntørreri, oplagring og ekspedi-tion af korn, foderstoffer, træpiller m.m.

Kalundborg Soya Terminal A/SPlanlager, oplagring og ekspedition af soja-skrå.

Jørgen Schultz Shipping A/SVestre Havneplads 2 · P.O.Box 44 DK-4400 Kalundborg Tlf. +45 59 51 19 01 Fax +45 59 51 17 52E-mail: [email protected] Internet: www.schultzshipping.dk


Kalundborgs placering

midt i Danmark gør byen

ideel som anløbshavn for

de store krydstogtsskibe.

Krydstogter er blevet en populær ferieform og samtidig økonomisk tilgængelige for mange flere mennesker end tidligere, og det har også fået mange havnebyer til at drømme nye, søde drømme om endags-turister, der er indstil-

let på oplevelser og indkøb.Kalundborg Havn og by er blandt de danske byer, der på få år er kommet på rederiernes anløb-sliste og er i fuld gang med at slå sit navn fast i branchen som en havn, der med placeringen midt i Danmark har et væld af oplevelsesmuligheder inden for overskuelig rækkevidde.- Vi gjorde os de første tanker om mulighederne i 2002. Tanken lå lige for at med rederiernes interesse for krydstogter til de

”nye” destinationer i Østersøen, Baltikum og Den Botniske Bugt, så ville det være naturligt med en afstikker ind til Kalundborg på vejen. Både for gæsternes skyld, men også som en naturlig anløbshavn, hvor der kunne skif-tes besætning og tages nye pas-sagerer om bord, siger Liselotte Rørup, som er cruise- og marke-tingchef for Cruise Kalundborg.

Tæt samarbejdeMen en havn bliver ikke kryds-

togtshavn fra dag til anden. Rederiernes planlægning stræk-ker sig flere år ud i fremtiden, og samtidig stilles der krav til byerne, som naturligvis skal have noget at byde på. Det er ikke gjort med at lægge til og lade passagererne gå fra borde – der skal oplevelser til i land.I 2005 lykkedes det imidlertid Kalundborg Havn at få fire anløb fra britiske rederier, og det gav blod på tanden.- Vi har arbejdet hårdt lige siden

Danmarks nye krydstogtsby

KALUNDBORG

Warehousing • Chartering • Stevedoring • Projects / heavylift • Agency

Borgerne i Kalundborg har gjort et besøg på hav-nen til en oplevelse, når de store krydstogtsskibe lægger til.


for at skabe et funktionelt net-værk i et tæt samarbejde mellem Kalundborg Havn, Kalundborg Kommune, handelsstandsfor-eningen og turistforeningen, så vi med disse fire støttepiller kan markedsføre området som en helhed, der har meget at byde på. Samarbejdet resulterede i det, der i dag hedder Cruise Kalundborg. Byen skal jo være gearet til at modtage så mange gæster på så kort tid, som det ofte er tilfældet. De store krydstogtsskibe kan jo sagtens have omkring 2000 pas-sagerer om bord, og det stiller store krav, siger hun.

Mange mulighederKravene omfatter udflugter til områdets seværdigheder, ind-købsture og andre aktiviteter, og det hele skal fungere fra første færd med busser parat på kajen osv. til diverse udflugter.- Så det er et stort arbejde, der bag kulisserne er gjort for at skabe grundlag for, at et krydstogts-anløb bliver en succes, påpeger Liselotte Rørup.

Placeringen midt i Danmark giver nogle fordele for Kalundborg som anløbshavn. Det giver nem-lig flere aktivitetsmuligheder, samtidig med at anløbene natur-ligvis er en god forretning for både by og havn.- Vi har selve byen som træk-plaster og dertil en række seværdigheder inden for en afstand på kun 20-30 km. Vil man lidt længere væk, kan vi byde på Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet, og man kan også på en dag nå på shopping i København eller måske Odense, hvor man ved samme lejlighed kan se H.C. Andersens hus, siger hun.

Det tyske markedIndtil videre er interessen for Kalundborg mest kommet fra britiske rederier, men et par itali-enske skibe har også været forbi.- Næste år får vi så det første anløb fra et tysk rederi, og vi håber det er et tegn på, at vi har fået hul på det tyske marked og kan tiltrække turister fra vores

nabo mod syd. Amerikanske rederier har vi ikke hørt noget til endnu, men vi regner bestemt med, at det kun er et spørgsmål om tid, siger Liselotte Rørup.Et nyt tiltag er et samarbejde med syv havnebyer omkring Den Botniske Bugt. Cruise Kalundborg har bl.a. delt mes-sestand med byerne ved et frem-stød i marts, og det giver en synergieffekt for alle parter.

Nye destinationer- Udviklingen går også i ret-ning af, at flere mindre havne kommer i rederiernes søgelys, hvor det tidligere typisk kun var hovedstæder og de største byer. Det sker, fordi flere og flere krydstogtsgæster tager oftere på krydstogt. Så kender de efter-

hånden de store havnebyer og vil gerne præsenteres for noget nyt, og her har Kalundborg så været heldig at være blandt nyhederne. Havnens beliggenhed er helt i top, og for krydstogtsrederier er beliggenhed alfa og omega, siger Liselotte Rørup.- Det er rigtig spændende at være med til at markedsføre Kalundborg-området på denne måde, og det er fantastisk, at det er lykkedes så hurtigt, for det er svært at komme ind i varmen og få udviklet de rigtige tilbud. Når vi alligevel har kunnet gøre det på forholdsvis kort tid, ser jeg det som tegn på, at vi har ramt rigtigt, slutter hun.

Af Karen Sloth

NIRAS leverer engageret og udfordrende rådgivning til velfungerende bygninger, bæredygtigt miljø og store anlægsprojekter.

Send trygt bolden ind over. Vi skal nok tage i mod. Fang fx Lars Hededal på 76 60 26 02 – [email protected]

www.niras.dk

NIRAS er rådgiver for Kalundborg Havn - og vindmølleparken ved Sprogø

FAKTA• Fem krydstogtsskibe anløber Kalundborg i år. MS Black Watch

to anløb – plads til 807 passagerer. MS Thomson Spirit tre anløb – plads til 1424 passagerer.

• Læs mere på www.cruisekalundborg.dk, hvor man også kan se Kalundborgs cruisevideo.


Den nye terminal får

bedre plads og er lettere

at besejle.

Når den nye færge mellem Kalundborg og Samsø sættes ind ved årsskiftet, følger der en hel række fordele med i kølvan-det for både byen og havnen i Kalundborg.Færgen flytter nemlig fra det gamle færgeleje og får i stedet anløb ved en splinterny terminal opført til formålet og allerede klar til at betjene ruten. Terminalen er opført sidste år ved Kaj 3 - også kaldet Honnørkajen - og venter nu kun på færgen, der er for-ventes leveret fra det græske skibsværft sidst på året og jf. nuværende aftaler indsættes den 1. januar 2010.

Flere sidegevinster- Den nye placering giver byen lidt mere offentligt rum på den gamle del af havnen, hvor Holger Danske-lejet fyldes op, og dertil kommer, at den nye terminal er lettere at besejle, idet man slipper for en vending på 90 grader, når færgen skal lægges til kaj. Det sparer i øvrigt også brændstof, siger havnedirektøren i Kalundborg, Bent Rasmussen.En anden sidegevinst er, at tra-fikafviklingen til og fra færgen forbedres betydeligt. Vestre Havnevej er i øjeblikket under pres på store rejsedage, og det problem letter med den nye ter-minal, der også har fået mere opmarchplads til både personbiler og godstransport til Kattegatøen. Lejet er desuden opført som et moderne ro/ro L-leje, så eventu-elle kommende operatører uden vanskeligheder kan sætte deres

egen tonnage ind.- Men selv om færgen altså flyt-ter til det nye færgeleje, så er den stadig stationsnær - det skal for-stås på den måde, at den opfylder kravet om at være inden for gå-afstand til banegården, tilføjer han.

Sejler med tilskudTrafikstyrelsen indgik en ti-årig infrastrukturaftale med Kalundborg Havn, da det stod klart, at den nye færge skulle anløbe ved den nye terminal og ikke ved det nuværende færge-leje, som droppes ved årsskiftet.Ruten til Samsø er en såkaldt socialrute - det vil sige, at den sejler med statstilskud, ligesom ruterne til mange andre småøer i Danmark gør det, da den ikke kunne eksistere økonomisk alene på passagertal og godsfragt.Det medfører forskellige forplig-

telser, og derfor skulle besej-lingen af ruten bl.a. sendes i EU-udbud, som den i øvrigt skal det hvert femte år. Det endte med, at Samsø-Linien, som hidtil har sejlet mellem Kalundborg og Kolby Kås på det sydlige Samsø, vandt retten til at sejle denne rute for de næste fem år, hvori-mod den tabte licitationen om besejling fra Hou i Østjylland til Sælvig på Vestsamsø.Det endelige resultat blev efter diverse forhandlinger, at begge ruterne nu besejles af Samsøtrafikken, der er en del af Nordic Ferry Services. Foruden den nye færge, der indsættes til januar, har selskabet i følge rede-riets oplysninger bestilt yderli-gere to færger til erstatning for de nuværende, hvoraf den ene af disse skal sejle på jyllandsruten fra sommeren 2009.

Af Karen Sloth

Flot terminal til Samsøtrafikken

KALUNDBORG

Your mooring company at the port of Kalundborg. Please book through your local agent or directly to:

Kalundborg Linesmen ApsDK-4400 KalundborgPhone: +45 59 03 93 11Telfax: +45 59 50 93 12Mobile: +45 20 32 93 11E-mail: [email protected]

Kalundborg Linesmen Aps

Den nye, moderne terminal sik-rer bedre forhold for passagerer og godstrafik og letter desuden de trafikale gener på store rej-sedage.


Kalundborg Tank Terminal

opfører endnu en tank på

havnen.

Som Danmarks største havn når det gælder korneksport, er Kalundborg Havn vant til at håndtere store bulklaster.Indtil for nylig var der dog for-trinsvis tale om tørbulklaster, men det er der ikke længere, og initiativet med opførelsen af tankanlæg til flydende bulklaster er blevet så stor en succes, at man er gået i gang med anden fase på havnearealet.Der blev brug for tankanlæg til flydende bulk, da norske Pronova BioPharma i 2007 besluttede sig for at vælge Kalundborg som hjemsted for en dansk produk-tion af lægeordineret hjerteme-dicin. Medicinen er baseret på

omega-3 fedtsyrer, der udvin-des af fiskeolie fra fisk fanget i Sydamerika. Olien sejles hertil, og det første skib anløb ved Kaj 11 i december. Det skabte behov for opbevaringsplads i tankan-læg på havnen og dannede basis for etableringen af Kalundborg Tank Terminal A/S (KTT).

Opført på lejet arealTankanlæggets første seks tanke stod klar til brug sidste år med en kapacitet på i alt 11.200 m³ - fire tanke på hver 2500 m³ og to på hver 600 m³. De blev opført på 3000 m², som KTT har lejet af havnen, og der er etableret en underjordisk pipeline på ca. 500 meter, så Pronova BioPharmas råvarer kan ledes direkte i tan-kene fra skibenes lastrum.Tankanlægget er forsynet med moderne overvågningssystemer,

ligesom de opfylder de strenge hygiejne- og rengøringskrav, der er forudsætningen for, at råvarer-ne kan anvendes til produktion af lægemidler.Siden er der opført endnu tre tanke, der rummer baseolie for Dansk Olie Genbrug, så tankan-lægget på Kalundborg Østhavn nu omfatter ni tanke med en samlet kapacitet på 15.600 m³ og er blevet så stor en succes og et yderst interessant forretnings-område, at KTT nu har lejet yderligere et areal af havnen og er klar til anden fase.

Ny tank på vejDenne gang drejer det sig om opførelsen af en coated tank på 2000 m³. Den bliver 18 meter høj og får en diameter på 12 meter. Den skal bruges til indskibning af et produkt, der bruges til

afisning af landingsbaner i luft-havnene og distribueres videre fra Kalundborg Havn ved hjælp af tankbiler. Anlægget leveres nøglefærdigt af Esbjerg-firmaet Steeltank A/S og er forsynet med al moderne teknologi inden for automatik og fjernovervågning.

Mere gods ad søvejenEtableringen af tankanlægget er desuden et led i bestræbelserne for at få mere gods sejlet ind frem for kørt ind fra Jylland og Europa. Og de involverede kan konstatere, at forventningerne i hvert fald ikke har skuffet. Tværtimod ventes der et øget behov for flere tanke i de kom-mende år, for der er et stort marked - både for virksomheder på havnen og andre uden for, så placeringen er helt rigtig.

Af Karen Sloth

Tankanlæg er blevet en succes

FAKTAKalundborg Tank Terminal A/S (KTT) driver tankfarme til opbeva-ring af flydende bulk på Kalundborg Havn.Selskabet er et joint venture 50/50 % mellem et selskab i Jørgen Schultz Shipping Gruppen og Kalundborg Havn.Selskabet står for indkøb, opstilling og drift af tankene, ligesom det lejer kapaciteten ud til virksomheder i kortere eller længere tid.

Diesel engine and fuel injection parts

dieselpartner.com · Tel. +45-7631-0531 · DK Kolding

KALUNDBORG

Tankanlæggene er en stor succes. Ni er opført og i brug – nummer ti er på vej.


KALUNDBORG

På Kalundborg Havn frem-

kalder finanskrisen ikke

de dybe panderynker - der

er nemlig gang i hjulene

og nye projekter på vej.

Finanskrise eller ej - økonomi-en er fortsat solid og sund for Kalundborg Havn, der kom godt og velkonsolideret ud af 2008 og nu har udsigt til, at 2009 tegner til at holde niveauet.Det glæder naturligvis havne-direktør Bent Rasmussen, at de positive nyheder er i overtal.- Selvfølgelig kan vi mærke, at godsmængden over kajerne og med Mols-Liniens færger er faldet i takt med den stag-nerende aktivitet i samfundet, men når det er sagt, så har vi i Kalundborg mange nye tiltag at glæde os over, når det gælder

forretninger, der involverer hav-nen, påpeger han.Her tænker han ikke mindst på norske Pronova BioPharmas nye fabrik på havnen, der om få måneder er klar til at begynde produktionen af medicin til hjerte/karsygdomme baseret på indsej-let fiskeolie fra Sydamerika – et projekt, der har skaffet foreløbig over 100 nye arbejdspladser til Kalundborg, som vandt placerin-gen i konkurrence med omkring 30 andre byer verden over. Men også NKT Flexibles fabrik og flere andre virksomheder er med til at sætte Kalundborg på et globalt landkort, når det gælder produktion og søtransport.- Man skal jo også regne med, at nok vil den ny aktør på havnen give job til over 100 medarbejde-re, men med til historien hører jo også de 400-500 arbejdspladser, som selve byggeriet har tilført

området i anlægsfasen, under-streger Bent Rasmussen.

Stort mølleprojektVestas’ projekt med leve-ring af syv store havvindmøl-ler, der skal levere energi til Storebæltsforbindelsen, er et andet, nyt aktiv for Kalundborg Havn. Møllerne samles og udski-bes fra havnen til positionen nord for Sprogø og skal være klar til produktion inden decembers klimatopmøde. Derfor har vind-mølleproducenten lejet 19.000 m² af havnen, hvor møllerne skal samles.- Og så ser vi naturligvis frem til, at folketinget fører sine beslutnin-ger om fremtidige investeringer i Danmarks infrastruktur ud i livet. For Kalundborg vil det betyde en udbygning af den livsvigtige rute 23 - sandsynligvis til en motor-vej - inden for en årrække, og

det vil være af uvurderlig betyd-ning for både havnen, byen og hele Kalundborg-området, siger Bent Rasmussen, der i øvrigt for få uger siden havde lejlighed til at informere transportminister Lars Barfoed yderligere om akti-viteterne på havnen, da denne besøgte Kalundborg.

Mangler pladsKalundborg Havn har 800.000 m² at operere på, og det har ind-til videre været nok til at bringe havnen i kontakt med hele ver-den, men det bliver det ikke ved med at være.- Vi har stort set udsolgt af ledige arealer, så kommer der en ny virksomhed i morgen med ønske om at få domicil her og med et større kvardratmeterbehov, har vi altså ikke plads, så noget skal der ske, mener Bent Rasmussen.Det er kun to år siden, at havnen

Positive nyheder i overtal

Kalundborg er Sjællands dybvandshavn, hvor selv de største skibe kan gå ind.


FAKTA KALUNDBORG HAVNKommunal selvstyrehavn i henhold til havnelovenSjællands dybvandshavn med op til 15 meters vanddybde og 4,5 km kajDisponerer over 800.000 m² havneareal og 1,2 m² havnebassinGodsomsætningen er på ca. 3,75 mio. ton pr. år

vedtog en masterplan for udvik-lingen frem til 2025, men tinge-ne går stærkt på den sjællandske vestkyst, så planen er derfor ved at blive revideret i takt med, at mange projekter allerede er gen-nemført. Den reviderede plan vil senere blive lagt frem for offentligheden, for der skal skaf-fes mere plads, så havnen stadig kan fremstå som et støt frem-brusende erhvervslokomotiv, der skaffer vækst og arbejdspladser til hele området.

Planpakke vedtaget- Eksempelvis har vi kun ét sted, vi kan udvide til modtagelse af flere bulkvarer, som er et stort aktiv for havnen. Det er i bunden af Kalundborg Fjord vest for det tidligere Asnæs Værket - nu Dong Energy. Her har vi været i gang med en VVM-undersøgelse i et år, og planpakken blev god-kendt i december - heldigvis af et stort politisk flertal. Så etab-leringen af Ny Vesthavn, som navnet bliver, sker med en række miljøtiltag, der sikrer en løsning,

alle parter kan leve med, siger havnedirektøren.Endnu venter man dog på til-ladelse fra Naturklagenævnet, som godkendelsen er anket til, men man ser frem til, at de nye arealer kan give et løft til både godshavn, Kattegat-trafik, krydstogtsaktiviteter, opførelse af nye pakhuse, etablering af virksomheder og en lettelse af den tunge trafik i området.

Optimismen bevares- Hvis tingene går igennem, så får vi over en årrække 600.000 nye m², og her vil investerin-gerne ske i et tempo, der afpas-ses efter de økonomiske reali-teter og mulighederne for nye forretninger og vækst. Så mens mange andre nedjusterer, så har vi i Kalundborg valgt at bevare optimismen og på den bedst tænkelige måde forberede os til en fremtid, hvor konjunkturer-ne igen peger opad, siger Bent Rasmussen.

Af Karen Sloth

KALUNDBORGFAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT !

70 300 900www.3f.dk/kalundborg www.obel-transport.dk

Transport af:• Krankørsel

25 ton kran/Grabbil108 ton Kranbil m/hiijip

• Entreprenørkørsel• Containerkørsel• Levering af grus, sten

og muldjord.

• Blokvognstransport

59 56 59 00 & 21 60 03 06

HOVEDAKTIVITETERLokalhavnRegionalhavnNationalt betydningsfuld havnFærgehavn med 13-15 % af den tunge øst/vest trafik i DanmarkDanmarks største havn for korneksportDanmarks nye krydstogtshavnMulighed for etablering af mere havnebrugende industriGod infrastruktur og suprastrukturstiller

Pronova BioPharmas nybyggeri er kun et af mange eksempler på, at erhvervslivet har kig på Kalundborg på grund af den centrale placering.


Syv havvindmøller fra

Vestas nord for Sprogø bli-

ver et af mange blikfang

for klimatopmødets delta-

gere i december.

Verdens energiforbrug bør i sti-gende grad dækkes af vedvaren-de energi, og med den dagsorden samles eksperter og politikere fra hele verden i København til december.På den baggrund er det natur-ligt at benytte lejligheden til at fortælle og vise, at Danmark er blandt verdens førende, når det gælder vedvarende energi, og et nyt udstillingsvindue for vort lands formåen er så småt ved at tage form på Kalundborg Havn, på Sprogø og senere i farvandet nord for øen.Her opstiller Sund og Bælt Holding A/S syv store hav-vindmøller fra Vestas, som skal dække det energiforbrug, som selskabet har brug for til sine infrastrukturandele, der omfatter Storebæltsbroen, Øresundsbron, jernbaneanlæggene og andre landanlæg samt motorvejstun-nellen ved Tårnby.

Klar til december- Møllerne skal testes og være klar til produktion inden 7. december i år. Sidste år fore-tog vi VVM undersøgelser, og etableringstilladelsen fik vi så den 29. december 2008, oply-ser kommunikationschef Lene Gebauer Thomsen fra Sund & Bælt Holding. Efter tilladelsen var i hus, blev der indgået fire kontrakter. V90-3,0-møllerne leveres af Vestas Offshore A/S, der også står for opsætningen, efter at møllerne er samlet på det areal, som vindmølleproducenten har lejet af Kalundborg Havn. De tre øvrige kontrakter omkring projektet er indgået med et joint venture Aarsleff/Bilfinger

Berger omkring fundamenter, mens NKT Cables A/S leverer søkablerne, som igen udlægges af Peter Madsen Rederi A/S og Svensk Sjöentreprenad AB.

Kabler ned på SprogøPå Sprogø har arbejdet med at nedgrave de første kabler til transporten af strøm ind på øen længe været i fuld gang og er snart afsluttet. Gravearbejdet foregår på Ny Sprogø, hvor en elektrisk kabelforbindelse skal etableres mellem det eksiste-rende kabelnet og en ny ”samle-hytte” på øens nordside.Kablerne graves ca. 1,3 m ned og skal tilsluttes de højspændings-søkabler, som fører strømmen fra vindmøllerne ind til øen.Selve møllerne udmærker sig på flere områder. Ved udviklingen af den nyeste mølletype har Vestas prioriteret, at vægten skal holdes nede. Det giver besparelser i pro-duktionen, transport, materialer og opstilling – og dermed bespa-relser pr. kilowatt-time. - Så vores ingeniører har sat fokus på hele møllen – fra fun-dament til vingespids, og til trods for både en større rotor og generator vejer den stort set det sammen som generationen før den. Vingeformen er også ændret og forbedrer energipro-duktionen, og i tilgift er der ikke det samme behov for service og vedligehold. Opgaverne er ble-vet enklere og kan udføres med større interval, påpeger president Anders Søe-Jensen fra Vestas Offshore.

Hensyn til miljø og dyrSå der bliver noget at interes-sere sig for ved klimatopmødet – herunder de miljøfaktorer og hensyn til dyrebeskyttelse, som tages før opstillingen af møllerne i Danmark. Således var der en stram tidspe-riode for gravearbejdet af hen-syn til de grønbrogede tudsers yngleperiode, og der blev sat afspærringer op, så de ikke blev

forstyrret. Marsvinenes yngletid i august tages der også hensyn til, og møllerne kan heller ikke opstilles på land på Sprogø, da øen er fuglebeskyttelsesområde og opstilling derfor ikke tilladt. Derfor begynder udskibningen fra Kalundborg Havn og opsæt-ningen nord for Sprogø parallelt med Østbroens linjeføring først midt i august. Den første mølle ventes klar til test midt i novem-ber, og testperioden løber til 7. december, hvor møllerne skal være klar til drift. Så tidsmæssigt bliver det noget af en rekordop-stilling.

Dækker eget forbrug- Vindmøllerne skal dække vores eget energiforbrug med mest

mulig vedvarende energi. De har en samlet kapacitet på 21 MW, og med opstillingen og produk-tionen signalerer Sund & Bælt Holding ansvar for de miljø- og klimamæssige påvirkninger, som selskabets aktiviteter medfører, siger Lene Gebauer Thomsen.Med opførelsen af møllerne støt-ter Sund & Bælt Holding også regeringens energipolitik, hvor vedvarende energi skal udgøre 20 pct. af Danmarks samlede energiforbrug i 2011 med vind-energi som den væsentligste del.

Af Karen Sloth

Vindmøller bliver udstillingsvindue

Danmark er førende på verdensplan, når det gælder vedvarende energi, så der bliver nok at vise frem på ved klimatopmødet i december. Bl.a. opstter Vestas Wind Systems nye møller nord for Sprogø.

FOTO

: UD

LÅN

T AF V

ESTAS W

IND

SYSTEMS A

/SKALUNDBORG


Den 7 -8 juli mødes det europæiske netværk af Nærskibsfarts Promotioncentre ( i Danmark Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) Med repræsentanter fra EU kom-missionen og de enkelte lan-des Focal Point repræsentanter (i Danmark Søfartsstyrelsen og Transportministeriet).Emner på Agendaen vil være : Weathering the economic crisis, follow-up of the ports policy communication, Support acti-ons under the Commission’s European economic recovery plan, Assessment of the present economic situation of the ship-ping industry and perspectives, Perspective from ECSA , Results of the annual ESPO Conference (Marseille), The situation of the shipbuilding industry, Feedback from the market: perspective

from an maritime operator, Feedback from the market: per-spective from an intermodal ope-rator, Feedback from the market: perspective from an terminal operator, Short Sea Shipping, European maritime space without barriers, Deployment of e-Mari-time systems, Impact Study of the future requirements of Annex VI of the MARPOL Convention on Short Sea Shipping, Report on the SEALS study - Statistical coverage and Economic Analysis of the Logistics Sector in the EU, Promotion issues, Report on activities of the ESN , Activities accomplished by the PROPS project, Motorways of the Sea, Implementation of the Logistics Action Plan, Revision of TEN-T guidelines , TEN-T Motorways of the Sea implementation and out-look, Extension of Motorways of

the sea to the neighbouring coun-tries, Marco Polo Programme, update on implementation and future developments , pro-gress with implementation of Motorways of the sea East Med (GR),West Med (IT), Atlantic (FR/ES), North Sea (BE/NL),

Baltic (DK), Black Sea (BU/RO)Yderligere informationer: kon-takt EMUC/Steen Sabinsky, mobil 29662408 eller [email protected]

870 M SPECIAL

Ny Skylift II

King Size Havne kabine

Bananbom 23 meter

www.un-maskinservice.com

Tjek vores nye hjemmeside på www.un-maskinservice.com

Europæisk Maritim Klynge møde 2009

Svendborg Motorværksted ApSer et motorværksted,

der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab,

samt års erfaring i reparation og installation af motorer.Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste,

Svendborg Motorværksted ApSHåndværkervej 1 · 5700 Svendborg

Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: [email protected]

servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.


Samarbejdsøvelse - et

maritimt ulykkesscenario

Torsdag den 23. april 2009 var repræsentanter fra rederiet Uni-Tankers A/S, VTS-Øresund, Farvandsvæsenet, Maritime Assistance Service (MAS), Søværnets Operative Kommando (SOK), Copenhagen Malmö Port, SVITZER, Broström, Germanischer Lloyd, Skuld, Besigtelses Kontoret A/S og Codan Marine samlet i audi-toriet i Codanhus, København for afholdelse af en ”table-top” øvelse med fokus på samarbejde, koordination og informations-flow under et maritimt ulykkes-tilfælde.Øvelsen var planlagt i et sam-arbejde mellem rederiet Uni-Tankers A/S, Besigtelses Kontoret A/S samt Codan Marine. Idéen til øvelsen opstod efter at Codan Marine allere-de i 2008 arrangerede en lig-nende øvelse. Dengang planlagt af Magnus Gustafsson, Codan Marine og afholdt ud fra Codan Marines kontor i Göteborg, med deltagelse af tilsvarende svenske myndigheder og private virk-somheder.

Som alle øvelser gav denne en mulighed for at træne og teste egne procedurer. Denne type af øvelse er dog unik, idet den giver en chance for at få et styr-ket indblik i de andre aktørers situation, perspektiv og bevæg-grunde. Samtidig giver denne øvelsesform mulighed for at stille spørgsmål mellem aktø-rerne undervejs, at kunne dis-kutere relevante tænkte situa-tioner og behandle forskellige faglige aspekter i tilknytning til øvelsen, siger Peter Ulriksen, Codan Marine og Peter Brorsen Knudsen, Besigtelses Kontoret A/S, der stod for selve planlæg-ningen og afviklingen af den danske øvelse.

Øvelsesscenariet var baseret på produkttankskibet SELANDIA SWAN (dødvægt på 18.000 t og GT 11.711), der, delvist lastet med jet fuel, destination Prøvestenen, den 23. april 2009 efter en kollision med modgå-ende skib i Drogden Gravede Rende, grundstøder lige uden for renden kl. 23:00 lokal tid.

Som konsekvens af først kollisio-nen og derefter grundstødningen kom et besætningsmedlem til skade med en brækket arm, ski-

bets ror og skrue var beskadiget, og skibet havde dels en lækage til en gasolietank og dels lækage direkte til maskinrummet.

Denne situation gav deltagerne mulighed for at afprøve og træne egne rapporteringsprocedurer og opnå indblik i det samlede komplekse informationsflow og koordination imellem aktørerne, der opstår efter et sådan ulyk-kestilfælde, hvor der ikke alene er personskade, men tillige olie-forurening og lækage på skib.

Under øvelsen opstod der natur-lige diskussioner imellem aktø-rerne omkring eksempelvis, hvorvidt skibet skulle lægtres ved den grundstødte position eller lægtres ved anden anker-plads alternativt, at skibet skulle bugseres til den egentlige desti-nation ved Prøvestenen, hvilket atter åbnede op for spørgsmål i relation til, under hvilke vilkår havnen ville modtage havari-sten, herunder forhold omkring garantistillelse. Også myndig-hedernes involvering i relation til tilbageholdelse, midlertidige sejladstilladelser, søredning og forureningsbekæmpelse blev behandlet.

Sideløbende med selve øvelsen blev der fra deltagerne orien-teret om forskellige faglige og mere generelle aspekter som eksempelvis SVITZER der informerede om Lloyds Open Form bjærgningsaftale kontra det at slutte slæbebåde på kom-mercielle vilkår (hvad er fordele og eventuelle overvejelser såvel for bjærger som for havarist i sådanne situationer).

Farvandsvæsenet orienterede eksempelvis om AIS-systemet, herunder erfaringerne med vir-tuel afmærkning. SKULD samt Codan Marine orienterede om konkrete ”fact finding”-mulig-heder i relation til den efterføl-gende opklaring af en søulykke – specielt i sager, hvor der er et andet skib (modpart) involveret.

Under øvelsen blev mediernes rolle desuden bredt diskuteret, efter at øvelsen havde budt på et medie-indspil.

EvalueringEfter afslutningen af øvelsen blev der afholdt en evaluering blandt deltagerne og observa-tørerne. Evalueringen viste, at øvelsens mål var blevet opfyldt. Alle øvelsesdeltagere gav udtryk

Øvelse gør mesterDeltagerne ved øvelsen får styrket deres indblik i de andre aktørers situation, perspektiv og bevæggrunde ved en maritim ulykke.

FORSIKRING


HOW TO KEEP YOUR BUSINESS MOVING AT ALL TIMESI dag er Codan Marine en af de førende og mest innovative leverandører af marineforsikring i Norden. Den position vil vi fastholde og udvikle. Derfor har vi samlet nogle af de dygtigste og mest erfarne specialister inden for området.

Hos Codan Marine får du adgang til førsteklasses rådgivning vedrørende forebyggende foranstaltninger, risikohåndtering og optimale forsikringsydelser, hvor du vil og når du vil.

Al den viden og erfaring, som Codan Marine – og vores datterselskab Survey Association – har erhvervet i årenes løb, kan vi nu tilbyde dig. Vi kalder det for vores Toolbox of Knowledge. Og i den finder du alt fra offentliggjorte rapporter til seminarer – altså udelukkende materiale, der er relevant for dig.

Du fortjener en partner, som virkelig forstår din virksomhed. En som lytter og kan levere den support og forsikringsløsning, du behøver. En, som forstår, at viden er uvurderlig for din virksomhed. Lad os bevise, at vi er den partner.

Codan Marine – dedicated to keep your business moving at all times.

www.codanmarine.com

CODAN MARINE

Codan Marine, Branch NorwayPhone +47 55 55 08 00

[email protected]

Codan Marine, DenmarkPhone +45 33 21 21 21

[email protected]

Codan Marine, Branch SwedenPhone +46 (0)75 243 24 90

[email protected]

Codan Marine, Branch FinlandPhone +358 (0) 9 8868 5000

[email protected]

for, at øvelsen havde styrket dem i relation til:- kommunikation, samarbejde og koordination- udveksling af information og viden- indsigt og forståelse i andre aktørers situation og perspektiv samt- beslutningsprocesser imellem involverede aktører under et maritim ulykkestilfælde.

Deltagerne og observatørerne tilkendegav desuden det positive i, at også Codan Marine som for-sikringsselskab, involverer sig i og står for øvelsesafholdelse. Alle øvelsesdeltagere ville også i fremtiden bidrage og deltage i lignende øvelser.

Efter øvelsen kunne skibsfø-reren fra SELANDIA SWAN, Lars Pihl Fly konstatere: ”at det, under ordnede forhold, at kunne gennemgå processer og samti-dig udveksle og dele disse med øvrige involverede parter, giver mulighed for yderligere at styrke

risiko- og kriseberedskabet”.Monica Mark fra Maritime Assistance Service (MAS) note-rede sig at øvelsen viste den store kompleksitet og det store antal af involverede aktører, der er i en sådan ulykkessituation. -Når man er placeret i et af knudepunkterne med sin tele-fon, skal koordinere, kontakte de rigtige personer, tage de rig-tige beslutninger for at begrænse skaderne, og der samtidig stilles en række spørgsmål på andre områder af eksempelvis juridisk, økonomisk, kommercielt eller forsikringsmæssig karakter, så er det godt at vide, at vi alle arbejde mod det samme mål, fortsætter Monica.

Slutteligt skal det berettes, at skibet under øvelsen, blev slæbt fri af grunden, tømt for ladning, midlertidigt repareret og bugse-ret til reparationsværft inden en ”planlagt ” storm ramte øvelses-området i Øresund 2½ døgn efter at hændelsen indtraf.

På ret kurs

med en søforsikring fra TrygVesta.

eller e-mail [email protected] 44 20 62 37


Dato/måned Hvor Emne Hvem

24. - 26. jun København IAME international konference Norge, Sverige, Danmark

26. - 28. jun Helsingør Sjælland Rundt Sejlads Helsingør Amatør Sejlklub

Juli Sverige EU Shortsea Netværk EMUC/Shortsea Promotion DK

19. - 24. julKorsør, Kolby Kås, Middelfart, Assen, Fåborg, Svendborg

Fyn Rundt Sejlads Maritimt Center Svendborg

24. - 25. aug Ålborg Trafi kdage Ålborg Universitet

27/28 aug Nyborg MSSM 2009 konference SAMR, Søfartsstyrelsen, EMUC

08. sept Esbjerg Miljø netværk Blue Water Shipping

09. - 10. sept Grenå Havnekonference 2009 TØF/Danske Havne

September Sjælland Bestyrelsen Strategimøde EMUC

16. sept København Maritim Jura (EU) Lise Skovby

22. sept Grenå Nærskibsfart Netværk Grenå Havn

21. - 22. sept Korsør Dansk Kystkonference Kystdirektoratet/danske Havne

24. sept Århus Arbejdsmiljø Netværk Rederiet Peter Madsen

30. sept Åbenrå HR/Crew netværk Åbenrå havn

07. - 09. sept Ålborg DanFish 2009 messe Eksportforeningen

01. okt København HR/Crew netværk Rederiet Eitzen

20. okt Egersund Arbejdsmiljø Netværk Rederiet Corral Line

20. okt København EU Maritime Cluster MødeEMUC/Danmarks Rederiforening/Søfartsstyrelsen

21. okt København Maritime DagDanske Maritime/Danmarks Rederiforening

27. okt København Miljø netværk Thrane & Thrane

28. okt København Den Blå HR/Crew konference EMUC

04. nov Esbjerg Nærskibsfart Esbjerg Havn

26. nov København Arbejdsmiljø netværk Codan

30. nov Ålborg HR/Crew netværk O.W. Bunkers/EMUC

2/3 dec SvendborgDen Blå Forskning & Innovation konference

SIMAC, SDU/MFI & EMUC

Året 2010

22. - 24. mar Skagen Det Maritime Partenariat Skagen Havn, Frederikshavn kommune, Region Nordjylland, EMUC.

21. - 24. jul Ålborg Tall Ship Race Ålborg Havn

EMUC kalender

Europas Marit ime Udviklingscenter (EMUC) er den nordiske deltager i et inter-nationalt konsortium i et nyt 2 års projekt, støttet af EU’s 7th ramme program for Forskning (FP7). Projektet er godkendt af EU- kommissionen og igangsæt-tes efter efteråret 2009. Dette partnerskab vil danne et

virtuel presse kontor som skal fremme bedre information om bæredygtige transport løs-ninger og skabe bedre medie bevågenhed og dækning på bæredygtig transport forskning. Partnerskabet vil samarbejde med allerede eksisterende pro-jekter, netværk, foreninger, uni-versiteter og virksomheder.

Konsortiet består udover EMUC af: Cybion/Italien (leder), Inovamais/Portugal, EJC/Holland, BME/Ungarn, UniRoma1/Italien og CLEPA/Belgium.

EMUC vil nedsætte en lille arbejdsgruppe blandt medlem-merne som gerne vil have ind-

flydelse på det virtuelle presse kontor og har nogle gode ideer.

Skulle der være interesse i at deltage i projektet så kontakt Steen Sabinsky på e-mail: [email protected] eller mobil 29662408

PRESS4TRANSPORT - mere bæredygtig, grønnere og smartere transport løsninger

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

Transportens Innovationsnetværk

- Whats in it for ”Det Blå Danmark”

Det Blå Danmark sætter sam-men med landtransporten gang i et nyt innovationsnetværk med matchmaking som et ”boss-word”.

Tværgående fokus vil være:• Klima- og miljøforhold• Energioptimering• Sikkerhed

Match-making mellem virksom-heder og videninstitutionerSamspil og synergi mellem sø og land samt nationalt/interna-tionalt• Infrastruktur, intermodalitet

og energi-forsyning• Kompetenceudvikling

Aktiviteter vil være:• Elektrisk Transport• Intermodalitet (Sø/Land/

Bane), Nærskibsfart og Havnedesign

• Køretøjs- og Skibsteknologi inkl. Miljøvenlige Brænd-stoffer

• IKT i Transport og Logistik (herunder E-business)

• Morgendagens Citylogistik• CSR Incl.Sikkerhed, Sikring

og Miljø i Søtransport • Mobilitet, Trængsel og

Adfærdsregulerende Styring• Integrerede Produkt/Service

Systemer (PSS – maritim)

Med en transportsektor i vold-som vækst både til søs og i land og med stadig skrappere miljø- og klimakrav har udfordringerne i forhold til udvikling af innova-tive løsninger til sektoren både til land og til søs aldrig været større.

På denne baggrund har Forsknings- og Innovati-onsstyrelsen under Videnskabs-ministeriet bevilget 14 tiltrængte millioner over fire år til driften af et nyt innovationsnetværk: ”Transportens Innovations-netværk”.

Inden for transportområdet er innovationsnetværket det eneste af sin art i Danmark.

I n n o v a t i o n s n e t v æ r k e t s konsortium, bestående af Teknologisk Institut, FORCE Technology, DTU Transport, Syddansk Universitet, Trans-port Økonomisk Forening (TØF) og Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), har udpeget en bred bestyrelse med repræsentanter fra virksomheder, brancheforeninger, universiteter, GTS institutter, ministerier og myndigheder for både land- og søtransport.

Adm. direktør Erik Østergaard fra Dansk Transport og Logistik

(DTL) er blevet udpeget som formand for Transportens Innovationsnetværk. Prorektor Bjarne Graabech Sørensen fra Syddansk Universitet er blevet udpeget som næstformand.

Erik Østergaard ser meget posi-tivt på, at samfundets store udfor-dringer omkring energieffektiv og bæredygtig transport nu også vil blive udmøntet i konkrete initiativer indenfor områder som klima, miljø, energi, trængsel, logistik og mobilitet. Netværket vil stimulere innovation og tæt-tere samarbejde mellem videnin-stitutioner, virksomheder, myn-digheder og infrastrukturejere. Samarbejdet imellem land og sø samt transport- og energisekto-ren styrkes også i netværket.

Netværket satser på at der skal komme mange konkrete udvik-lingsprojekter ud af netværksak-tiviteterne til gavn for det Det Blå Danmark, det danske sam-fund, transporterhvervene samt transportrelaterede virksomhe-der og institutioner.

Transportens Innovations-netværk igangsætter netværksak-tiviteter indenfor 8 forskellige fokusområder allerede indenfor det første år, hvoraf alle medfi-nansieres via partnerskaber med f.eks. private virksomheder.

Netværket vil samarbejde med allerede eksisterede netværk og projekter, herunder DTMC, Green Ship of Future, Offshore Center Danmark med flere.

Alle havne/rederier/virksom-heder/producenter og ser-viceproviders som ønsker at deltage i Transportens Innovationsnetværk kan melde sig på banen ved at sende en e-mail på [email protected] som ind-til videre er sekretariatets E-mail adresse.

Sekretariat Kontaktpersoner:Steen Sabinsky, Leder af sekre-tariatE-mail: [email protected].: 33 33 74 88

Lars Overgaard, koordinator for landbaseret transportE-mail: [email protected].: 72 20 12 95

John Koch Nielsen, koordinator for maritim transportE-mail: [email protected].: 72 15 77 13

Adresse:Transportens Innovationsnet-værkAmaliegade 33b1256 København K

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse


Tiden og udviklingen

er løbet fra den nuvæ-

rende isbrydningsordning.

Danske Havne ønsker

derfor en ny ordning for

isbrydningstjenesten

medtaget i forårets for-

svarsforhandlinger.

De tre danske isbrydere har ikke været i aktion siden vinteren 1996. Det er der to årsager til. Den globale opvarmning har betydet mildere vintre. Havnene

anløbes i højere grad af store fragtskibe og færger med isfor-stærkning og større motorkraft. Isbrydning til alle mellemstore og store danske erhvervshavne er derfor blevet næsten over-flødig.

Som ordningen er nu, betaler havne og skibe hver halvdelen af udgifterne til drift og vedli-geholdelse af de 3 isbrydere. Fordelingen sker efter størrel-sen af godsomsætningen. Det er derfor de havne, der har mindst brug for beredskabet, som beta-ler mest. Havnenes og skibsfar-

tens udgifter til isbrydning løb i 2008 op i alt 22 mio. kr.

Isbrydning bør i fremtiden være en statslig opgave i lighed med snerydning og saltning på lan-dinfrastrukturen, allerede af den årsag, at det er staten, der er for-pligtet til at holde de internatio-nale sejlruter gennem bælterne isfrie. Som det er nu, bærer hav-nene og skibsfarten blot udgif-terne. Staten bør tværtimod med-virke til at skabe de bedst mulige og billigste rammebetingelser for søtransport, der er den mest klimavenlige transportform. Det

vil også være på linje med de politiske mål, der er nævnt i det nylige transportforlig – ”En Grøn Transportpolitik”.

Der skal naturligvis findes en løsning for de steder, hvor der kan være særlige behov. Her tænkes især på områderne i det Sydfynske Øhav, Limfjorden og Smålandsfarvandet. En fremti-dig løsning kan f.eks. være at anvende flerformålsskibe også til isbrydning.

Ny aftale om isbrydning efterlyses!


The yearly meeting for the European Network of Maritime Clusters (ENMC) will take place in Copenhagen the 20th October 2009 as part of the Danish Maritime Week which also has a maritime conference 21st October 2009 in the Danish Parliament.

One of the subjects that are on the agenda for the meeting is: The ENMC members will have to decide what role their network should play in the stakeholders platform for a holistic maritime policy in EU.

The meeting takes place in the Danish Shipowners' Association house in Amaliegade 33, 1256 Copenhagen. The Danish Shipowners’ Association will give a presentation of Danish Shipping of to day and the pro-spect for the future.

Further informationContact the Danish Maritime ClusterSteen Sabinsky mob 29662408 or [email protected]

ENMC meeting in Copenhagen on 20th of October 2009

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Varslede prisstigninger på lodsDe sidste år har Lodsvæsnets aktiviteter i de indre farvande givet et betydeligt underskud. Foråret har derfor været præ-get af rygter om, at Lodsvæsnet forbereder dramatiske stigninger i lodstaksterne på op til 300-400 %. Prisstigningerne bun-der i et ønske fra blandt andre Konkurrencestyrelsen om, at der ikke sker krydssubsidiering mel-lem lodsydelser. Hvis så store prisstigninger på

lods gennemføres, betyder det, at den samlede pris på nogle transporter til eller fra, især de mindre danske havne, stiger så meget, at det økonomiske grund-lag for at sejle godset forsvinder. Konsekvenserne kan derfor blive, at vejtransport er eneste alterna-tiv, eller nogle skibe vil undlade at tage lods til fare for sikkerhe-den og med risiko for forurening ved ulykker. Konsekvenser, der ikke er i tråd med regeringens

klimavenlige linje. Forsvarsminister Søren Gade har på et samråd i Folketingets Forsvarsudvalg tilkendegivet, at der arbejdes ihærdigt på en afba-lanceret løsning på problemet. Han lægger ikke skjul på, at en løsning højst sandsynligt kom-mer til at indeholde takstforhø-jelser. Samtidig giver ministeren udtryk for, at der også er grænser for hvor høje takststigninger, han vil godkende.

Danske Havne har advaret mod de konsekvenser som meget høje prisstigninger kan betyde. Spørgsmålet har været drøftet med en række politikere for at få fokus på, hvilke samfundsmæs-sige ønsker, der er om søtrans-port overalt i landet og for sik-kerhed til søs. Også organiserin-gen af lodsvæsnet og deres virke kan nemlig moderniseres, så det følger med udviklingen.

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI52. ÅRGANG · DECEMBER 2008 NR. 12

Sporbarhed: Projekter i gang i Danmark og på Færøerne

Tun i nutid og fortid - Overfiskeri truer europæisk tunM A R I T I M I N D U S T R I / 2 · 2 0 0 7 1

10. ÅRGANG · MARTS 2008 · NR. 3MARITIM UGE 7.-13. APRIL 2008 MARITIMEMAGAZINE

DANISHUDDANNELSE 2009

Uddannelse uden blindgyder

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK10. ÅRGANG · DECEMBER/JANUAR 2008 · NR. 6

&HAVNE SKIBSFART

FOKUS PÅ : ESBJERGMARITIM INDUSTRI

ErhvervsMagasinerne

Havne & SkibsfartFiskerBladet Maritim Industri Det Blå Danmarks Uddannelsesmagasin

Danish Maritime Magazine

27 H AV N E & S K I B S FA R T / 3 · 2 0 0 9

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er kamp om pladsen i havnene. Det er attraktive area-ler tæt på vandet. Mange formål og ønsker kan opfyldes. Havne løser mange og stadig flere og større transportopgaver. Derfor er der brug for store landarealer med direkte adgang til vandet. Samtidig er der også havnearea-ler, der er blevet utidssvarende. De kan derfor anvendes til andre formål. Det er ofte de meget bynære bas-siner og kajer, der ikke længere lever op til skibsfartens behov. Derfor afhændes de og finder anden anvendelse til f.eks. boli-ger og kontorer. Problemerne opstår, når der bliver kamp om pladsen. Enten fordi der er flere, der gerne vil være på havneom-rådet end der er plads til. Eller fordi der er konflikt mellem akti-viteterne som følge af støj, lys og støv. Det er typiske konflikter mellem havneaktiviteter og boli-ger. Havnene disponerer area-lerne med det mål at minimere disse konflikter. At der skyder boliger op på mange traditionelle havneområ-

der fik for få år siden mange til at tale om, at havnene og særlig de mindre havne var ved at dø. Det passer ikke. Mange lever i bed-ste velgående og har endda sti-gende havneaktiviteter og øgede godsmængder. Skibene bliver større, og havnene bliver mere effektive. Danske Havne har for nylig undersøgt omsætningen pr. medarbejder i de større havne. Og den er steget med 6 % fra 2007 til 2008. Det skyldes selv-følgelig medarbejderne, men det skyldes også, at havnene foreta-ger investeringer i nye arealer og nyt materiel. Danske Havne vil gerne slå fast, at det er havnene, der ejer og investerer i havneinfrastruktu-ren. Selvstyrehavne og aktie-selskabshavne ejes af kommu-nerne, men det er virksomheder, der leverer havneydelser på et forretningsmæssigt grundlag. Når de større havne investerer for mere end 800 millioner kro-ner alene i 2009, sker det for egne midler og risiko. Når der er planer om at fortsætte det høje investeringsniveau i 2010, hvor de store havne forventer at inve-

stere for en milliard kroner, sker det også ud fra forudsætningerne om, at det er rentabelt, og at der vil være behov for en øget hav-neinfrastruktur. Havneinfrastrukturen tilpasses løbende behovet. Det betyder, at det er havnen, der dispone-rer arealerne, selvfølgelig under hensyntagen til kommune-, lokal- og regionplaner. Det er afgørende for havnen at kunne være fleksible. Havnens kunder skal have tilstrækkeligt areal stil-let til rådighed. Men det skal være det rigtige areal. Det bety-der også, at havne med fordel ind imellem kan vælge at frasælge utidssvarende arealer for at gen-investere midlerne i ny havnein-frastruktur. Her benytter mange havne helt enestående mulighe-der for at bygge ud i vandet og den vej udvide.Indimellem sker det, at lejere ikke får forlænget deres lejekon-trakt ved udløb. Det sker også, at lejere opsiges i perioden. Det sker typisk, hvis der er behov for arealet for at bedre havnein-frastrukturen generelt. Selvom det ikke altid er lejernes ønske,

finder havn og lejere som regel en løsning med evt. flytning til andet lejemål og/eller der ydes en erstatning. Transportministeren har nedsat en ministeriel arbejdsgruppe, der skal kigge nærmere på arealan-vendelse i havne. Baggrunden er den kritik, der nogle steder har været rejst af, om der er tilstræk-kelig sikkerhed for, at der er de nødvendige arealer til rådighed for havnedrift og havnevirk-somheder. I første omgang gen-nemføres nogle interviews for at klarlægge problemernes omfang og karakter. Når det er sket, vil der blive taget stilling til, om der er behov for at ændre noget. Kommunerne har en række planværktøjer, som anvendes i forhold til by- og arealplan-lægning i kommunerne. Havne og alle andre virksomheder må naturligvis indrette sig under de planer. Men det er havnene, der ejer og disponerer på havnearea-lerne. Sådan skal det blive ved med at være. Af Nete Herskind, Danske Havne

Der er kamp om pladsen


...så kan DE være sikker på kvaliteten!

SILIKAT A/S

meldgaard SILIKAT

Aluminiumsilikat --

Garnet

-

AL

T I

BL

ÆS

EM

IDL

ER


KALUNDBORG HAVN - BALTIC PLADS 2 - POSTBOKS 54 - DK-4400 KALUNDBORG

TLF.: +45 59 53 40 00 - FAX: +45 59 53 40 03

E-MAIL: [email protected]

Kalundborg Havns stærke kort

Beliggenhed, infrastruktur, service & faciliteter i topklasse!

Documents

Havne & Skibsfart -3-2009