Tilsynsrapport Københavns Kommune · 2018. 3. 16. · UDFØRT JANUAR 2018 | UANMELDT ORDINÆRT TILSYN, PRIVAT LEVERANDØR HJEMMEHJÆLPEN A/S 3 VURDERING 2.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING

Tilsynsrapport

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltning Privat leverandør Hjemmehjælpen A/S

Uanmeldt ordinært tilsyn 2017

Udført januar 2018

INDHOLD

1.0 Formalia 2

2.0 Vurdering 3

2.1 Tilsynets samlede vurdering 3

2.2 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger 4

3.0 Datagrundlag 5

3.1 Interview med ledelse 5

3.2 Observationsstudier 7

3.3 Interview med borgere 13

3.4 Gruppeinterview af medarbejdere 16

4.0 Tilsynets formål og metode 20

4.1 Formål og indhold 20

4.2 Metode 20

4.3 Vurderingsskala 21

4.4 Tilsynets tilrettelæggelse 21

5.0 Yderligere oplysninger 22

6.0 Bilag - Høringssvar for opklarende fejl og informationer 23

7.0 Bilag – formel høring 25

UDFØRT JANUAR 2018 | UANMELDT ORDINÆRT TILSYN, PRIVAT LEVERANDØR HJEMMEHJÆLPEN A/S

1

Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt det samlede tilsynsresultat, begrundelse for til-synsresultatet, bemærkninger og anbefalinger.

Herefter indeholder rapporten de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interview med leder og med-arbejdere, observationsstudie samt tilsynsbesøg hos borgerne. For hvert mål foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten.

Sidste del af rapporten indeholder en kort beskrivelse af tilsynets formål og metode samt kontaktoplysnin-ger til BDO.

Forord

Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurde-res ud fra dette.


2

FORMALIA

Leverandørens navn og adresse

Hjemmehjælpen A/S, Strandlodsvej 48, 2300 København S

Leder

Camilla Petersen

Dato for tilsynsbesøg

Den 9., 10. og 11. januar 2018

Datagrundlag

Tilsynsresultatet baserer sig på følgende datagrundlag:

Interview med ledelsen Observationsstudier Tilsynsbesøg hos 9 borgere Gruppeinterview med 4 medarbejdere (1 ufaglært, 1 social- og sundhedshjælper samt 2 so-

cial- og sundhedsassistenter)

1 borger ønskede alligevel ikke at deltage i tilsynet ved den tilsynsførendes ankomst til bopælen.

1 borger interviewes pr. telefon.

Tilsynet hos leverandøren omfatter tilsyn i aftentimer.

Fordeling af borgerne er sket ud fra udvælgelseskriterierne for tilsynsbesøg, jf. ”Tilsynskoncept 2017, uanmeldte kommunale tilsyn, SUF”.

Tilsynsførende

Mette Norré Sørensen, Senior manager og sygeplejerske

Gitte Ammundsen, Senior manager og sygeplejerske


3

VURDERING

2.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING

BDO har på vegne af Københavns Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn hos leverandør Hjemmehjæl-pen A/S. Den samlede tilsynsvurdering er, jf. beskrivelsen af vurderingsskalaen under afsnit 4.3:

Godt og tilfredsstillende

Tilsynet vurderer, at der er fulgt meget tilfredsstillende op på anbefalinger fra sidste tilsyn. Tilsynet be-mærker positivt, at der er gennemført relevante undervisningstilbud –blandt andet i sundhedsfaglig doku-mentation, hygiejne, medicinhåndtering og adfærdskodeks.

Tilsynet vurderer, at der arbejdes målrettet med relevante emner og risikoområder i kvalitetsarbejdet, og at der i organiseringen er fokus på at sikre kvalitet i opgaveløsningen hos borgerne.

I observationsstudiet vurderer tilsynet, at kommunikationen er afstemt efter borgernes særlige behov og bærer præg af, at medarbejderne har et godt kendskab til borgernes livshistorie. Medarbejderne er be-vidste om at sikre borgernes selvbestemmelsesret og arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, som i høj grad imødekommer borgernes individuelle behov.

Tilsynet vurderer, at arbejdsgange og tilrettelæggelsen af indsatserne i borgernes hjem bærer præg af faste rutiner og et stort kendskab til borgernes behov og ønsker. I et tilfælde vurderer tilsynet dog, at medarbejderen ikke har mulighed for at benytte hensigtsmæssige arbejdsstillinger under plejen.

Tilsynet vurderer, at hjælpen til personlig pleje og praktisk støtte udøves på en tilfredsstillende måde og tager højde for borgernes særlige udfordringer. Det er tilsynet vurdering, at der i forhold til hygiejne er behov for en øget refleksion, således at medarbejdernes viden i forhold til smitteveje styrkes.

Borgerne oplever tilfredsstillende livskvalitet i hverdagen samt tryghed i måden, hvorpå hjælpen leveres. Borgerne beskriver, at de oplever selvbestemmelse i forhold til tilrettelæggelse af hjælpen. En borger gør dog opmærksom på, at klippekortordningen ikke er blevet leveret gennem flere uger, og borger der-ved ikke har haft mulighed for at komme en tur udendørs.

Borgerne er tilfredse med hjælpen til praktisk støtte og personlig pleje. Borgerne udtrykker generelt stor tilfredshed med kontinuiteten i hjælpen. Hos enkelte borgere er der behov for at få set på kontinuiteten af leveringerne om aftenen og i et tilfælde også i forhold til kvalitet af den leverede hjælp.

Tilsynet vurderer, at borgerne gives mulighed for at anvende egne ressourcer i det omfang, det er muligt.

Borgerne oplever respektfuld og anerkendende kommunikation med medarbejderne.

Tilsynet vurderer, at overgangen mellem hospital og leverandøren er uproblematisk, og at rette hjælp er blevet leveret umiddelbart efter udskrivelse.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for fokusemner i kvalitetsarbejdet. Ligeledes kan med-arbejderne redegøre for, hvorledes der kommunikeres respektfuldt, arbejdes ud fra en rehabiliterende tilgang, samt hvorledes borgernes selvbestemmelsesret sikres.

Medarbejderne kan overordnet forklare, hvorledes borgernes tryghed og sikkerhed sikres. Medarbejderne kan redegøre for arbejdsgange omkring plejen, dokumentationen og besøgsplanen. Medarbejderne ople-ver generelt tilfredsstillende forhold hermed og fortæller, at sygeplejerske, gruppeleder og kollegaer bruges til sparring og vidensdeling.

Tilsynet vurderer, at PPS med fordel kan anvendes af medarbejderne, som et relevant støtteredskab i forhold til at styrke medarbejdernes faglighed


4

BDO’s vurdering er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsy-net gennem interview med ledelsen, observationsstudie, tilsynsbesøg hos borgeren samt gruppeinterview med medarbejderne.

Data vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring.

2.2 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER

Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til den fremadrettede udvik-ling hos leverandøren:

Bemærkninger Anbefalinger

Tilsynet bemærker, at der i det ene observati-onsstudie ikke er mulighed for at anvende hen-sigtsmæssige arbejdsstillinger under plejen.

Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes arbejds-pladsvurdering, således at medarbejderen sikres hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Tilsynet bemærker, at medarbejder i observati-onsstudiet anvender handsker, hvor det ikke er nødvendigt. Ligeså bemærkes, at der anvendes den samme vaskebalje til øvre og nedre person-lige pleje.

Tilsynet anbefaler, at leverandøren italesætter og skaber refleksion hos medarbejderne, således at viden i forhold til smitteveje styrkes.

Tilsynet bemærker, at en borger gør opmærk-som på, at klippekortordningen ikke er blevet le-veret gennem flere uger.

Tilsynet anbefaler, at leverandøren får implemen-teret klippekortsordningen på borgerens plan.

Tilsynet bemærker, at to borgere tilkendegiver mindre tilfredshed med kontinuiteten. Den ene borger påpeger, at kontinuiteten om aftenen i den ene uge er meget uregelmæssig. Den anden borger påpeger, at kontinuiteten om dagen mangler, når den faste medarbejder i perioder er fraværende.

Tilsynet anbefaler, at leverandøren arbejder mål-rettet med at få skabt mere kontinuitet i leverin-gen i forhold til begge borgere.

Tilsynet bemærker, at en borger er mindre til-freds med kvaliteten af hjælpen om aftenen i den ene uge, idet medarbejder virker fortravlet og ikke lukker hoveddøren under besøget i boli-gen.

Tilsynet anbefaler, at der bør ske faglig refleksion af den måde, hjælpen leveres på, således at bor-geren oplever, at medarbejderen udviser respekt og værdighed i tilgangen til borger.

Tilsynet bemærker, at medarbejderne ikke an-vende ”Praktiske procedurer i sygeplejen” (PPS).

Tilsynet anbefaler, at PPS introduceres for medar-bejderne igen, således at denne i højere grad an-vendes som relevant støtteredskab i forhold til at styrke medarbejdernes faglige viden.


5

DATAGRUNDLAG

På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til de enkelte målepunker.

3.1 INTERVIEW MED LEDELSE

Mål 1: Opfølgning

Emne Data

Hvordan er der fulgt op på sidste tilsyn?

Som led i opfølgning på anbefalingerne fra sidste tilsyn blev der udarbejdet en fokusplan indeholdende beskrivelser af indsatser relateret til kompeten-ceudvikling af medarbejderne og indsatser i forhold til at sikre en øget kva-litet i opgaveløsningen.

Gennem kursustilbud og e-learning har der været fokus på hygiejne. Leder oplyser, at tilbuddet blev godt modtaget af medarbejderne, og at medar-bejderne har fået godt udbytte heraf.

I forhold til fokus på medicinhåndteringen er der udarbejdet en præsenta-tion af, hvorledes man håndterer medicinen. Der er udarbejdet ny instruks, hvor det blandt andet præciseres over for medarbejderne, at der uden und-tagelse altid skal dokumenteres, når en medicin er udleveret, og at denne er set indtaget. Leverandøren udfører egenkontrol på processerne omkring medicinhåndteringen, og via udtræk fra leverandørens systemer følges op på kvaliteten af ydelsen.

Adfærdskodeks har været sat på dagsordenen med medarbejderne. Definiti-oner på respektfuld adfærd og kommunikation er italesat over for medar-bejderne. Det er blevet skærpet, at den respektfulde adfærd også betyder, at medarbejderne konstant skal have fokus på medinddragelse af borgerne, og at hjælpen altid skal udføres i et tæt samarbejde med borgeren. I arbej-det med adfærdskodeks er der taget udgangspunkt i cases fra medarbejder-nes hverdag.

Der gennemføres trivselssamtaler med alle medarbejdere. Hvis en udført egenkontrol på et område viser resultater, der ikke er helt tilfredsstillende, kan eksempler herfra blive taget op under en trivselssamtale med medar-bejderen. Således sikres opfølgningen på medarbejderniveau. Leder pointe-rer, at dialogen altid sker ud fra et fokus om læring, og at man er bevidst om at have en anerkendende tilgang i dialogen.

I forbindelse med implementering af nyt omsorgssystem har medarbejderne modtaget undervisning i ”Praktiske procedurer for sygeplejen” (PPS). Kom-binationen af PPS og kvalitetshåndbøger sikrer, at medarbejderne har let adgang til at søge viden om instrukser og retningslinjer.

For at sikre overensstemmelse mellem visiterede og leverede ydelser udfø-res controlling. I planlægningssystemet trækkes oplysninger, som kan give informationer om, hvorvidt der er sammenhæng mellem visiterede og leve-rede ydelser. Eventuelle fejl spores og analyseres og handlinger implemen-teres i forhold hertil.

Tilsynets samlede vurdering - 1

Tilsynet vurderer, at der er fulgt meget tilfredsstillende op på anbefalinger fra sidste tilsyn.


6

Mål 2. Særlige fokusområder i kvalitetsarbejdet

Emne Data

Hvad har I særligt fokus på i kvalitetsarbejdet?

En gang årligt udarbejdes en fokusplan, som indeholder beskrivelser af de indsatser, der skal arbejdes med for året.

For indeværende år har der været fokus på at sikre korrekt medicinhåndte-ring og overholdelse af gældende retningslinjer for god håndhygiejne.

Yderligere har der været fokus på adfærdskodeks. Med udgangspunkt i ud-arbejdede cases har medarbejderne modtaget undervisning ved intern un-derviser. I forhold til nogle emner har der ligeledes været eksterne undervi-sere på.

Det oplyses, at intensionen var at have nyt månedligt emne på dagsordenen med medarbejderne, men man har imidlertid måtte erkende, at dette var lidt for ambitiøst og har derfor justeret i forhold hertil.

Fremadrettet er det planen, at emner for næste år skal relatere sig til psy-kisk vold/trusler om vold samt forebyggelse af tryksår. Som led i kompeten-celøft vil medarbejderne i det nye år blive tilbudt kursusforløb over 5 dage i forhold til emnet ”Omsorg for borgere med demens”.

Ledelsen oplyser, at der har været meget fokus på implementeringen af Cura. Implementeringsprocessen har fyldt en del og optaget mange ressour-cer hos leverandøren. Leder oplever, at man er på det forventede niveau i implementeringsprocessen pt.

Afspejler indholdet i kvalitetsarbejdet kendte risikofaktorer?

Ledelsen beskriver, hvorledes der er implementeret strukturerede arbejds-gange i forhold til såvel registrering af de utilsigtede hændelser som den ef-terfølgende læring og udvikling.

De utilsigtede hændelser drøftes løbende med medarbejderne, og fra afde-lingsledelsens side foretages overordnet en vurdering af de samlede indbe-retninger. Afdelingsledere foretager eksempelvis en faglig vurdering af, hvorvidt der er særlige områder, som kunne give anledning til kommende emne for undervisning. I arbejdet er det stort fokus på processer og ar-bejdsgange, således at det afdækkes, hvorfor en given utilsigtet hændelse er opstået og således afdækkes, hvor i leddet noget er gået galt.

Leverandøren beskriver yderligere, hvorledes der sker gensidig læring mel-lem kommunen og leverandøren. Der afholdes møder, hvor risikomanagers fra kommunen og ledelse fra leverandøren deltager. De indkomne utilsig-tede hændelser drøftes med det overordnede formål at sikre en konstruktiv gensidig læring og udvikling.

I forhold til rekruttering af medarbejdere er det leverandørens oplevelse, at rekruttering af medarbejdere til dagvagter forløber uproblematisk, men at der i en periode har været visse udfordringer i forhold til rekruttering af medarbejdere til aftenvagter. Der er netop ansat nye medarbejdere i af-tenvagt, således at leverandøren også på aftenområdet fremadrettet har en fast stab af medarbejdere.

Gennem de seneste år er sygefraværet faldende, men dog er fraværet endnu ikke helt på det niveau, man ønsker. Det konstateres, at langtidsfra-vær blandt medarbejdere ikke relaterer sig direkte til arbejdsopgaverne hos borgerne, men primært omhandler faldulykker på cykel/trapper eller bilulykker.


Tilsynet vurderer, at der arbejdes målrettet med relevante emner og risikoområder i kvalitetsarbej-det.


7

Mål 3: Tilgang til systematisk kvalitetsarbejde

Emne Data

Hvordan er kvalitetsar-bejdet organiseret i Hjemmeplejen?

Ledelsen beskriver, at man føler sig stolte af den valgte organisering, idet denne indeholder en meget flad struktur, som er medvirkende til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen.

Leverandøren har opdelt kommunen i 12 mindre distrikter. Hvert distrikt har en tilknyttet distriktsansvarlig og rummer mellem 6-10 medarbejdere. De distriktsansvarlige medarbejdere har ansvar for eksempelvis planlægning af ferie, fridage, trivselssamtaler, ruteplanlægning o.lign.

Når borgerne henvender sig telefonisk til kontoret, er det den distriktsan-svarlige, som borgeren kommer i kontakt med. Det er leverandørens ople-velse, at netop dette forhold gør, at borgerne kan gives den optimale be-tjening, da distriktslederne har et godt kendskab til den enkelte borger.

Derudover rummer organiseringen to afdelingsledere, som hver har ansvar for 6 distrikter.

Ledergruppen hos leverandøren udgøres af direktør, økonomichef samt HR-chef.

Der er udarbejdet et værdisæt, som man forsøger at italesætte på en sådan måde, at denne opleves som en helt naturlig del af den måde, hvorpå med-arbejderne arbejder på i hverdagen. Overordnet beskrives det, at det altaf-gørende mål hos leverandøren er, at man til enhver tid vil levere høj kvali-tet i forhold til at sikre kontinuitet i plejen. Ved tilgang af nye kunder er det leverandørens oplevelse, at en fast tilknyttet medarbejder har stor be-tydning og værdi for borgerne, og oplevelsen af modsatte forhold ofte er baggrunden for, at en borger ønsker et leverandørskifte.

Der arbejdes løbende på, hvordan man hele tiden kan blive bedre på områ-det. Via leverandørens system kan der trækkes måltal på, hvor mange for-skellige medarbejdere, som har været hos en borger i en given periode. Måltallene anvendes blandt andet af distriktslederne til løbende fokus på at sikre opfyldelse af egne visioner og mål på området.


Tilsynet vurderer, at der i organiseringen er fokus på at sikre kvalitet i opgaveløsningen hos borgerne.

Mål 4: Hvad skal tilsynet have fokus på?

Emne Data

Hvad synes I, der skal lægges særligt mærke til under tilsynet?

Leder oplyser, at hun finder det interessant at få en afklaring på, hvorvidt indsatser i forhold til hygiejne, medicinhåndteringen samt sikring af over-ensstemmelse mellem visiterede og leverede har haft en positiv effekt.

3.2 OBSERVATIONSSTUDIER

Mål 1: Interaktion og medinddragelse

Emne Data

Kommunikation

Observationsstudie af let støtte til personlig pleje og tilberedning af mor-genmad:


8

Medarbejder og borger taler hyggeligt sammen om vejret og borgers planer for i dag. Medarbejder taler i en respektfuld og venlig tone til borgeren. Borgeren udtrykker lette bekymringer for dagens mange planer, og hvorvidt hun kan finde overskud hertil. Medarbejder beroliger borgeren og kommer med forslag om, hvordan borgeren kan komme igennem dagen på den bed-ste måde. Blandt andet foreslår medarbejderen, at borgeren tager sig et lille hvil i løbet af dagen.

Borger virker til at hygge sig i dialogen med medarbejderen. Med sit krops-sprog viser medarbejderen tydeligt, at hun lytter til borgeren og har fokus på de informationer, som borgeren giver hende.


Medarbejder taler i en respektfuld og anerkendende tone til borgeren. Bor-geren lytter opmærksomt til de oplysninger, han får af medarbejderen. Borger virker til at hygge sig i medarbejderens selskab og ved dialogen imellem dem. Medarbejder drikker en kop kaffe med borgeren, mens han spiser sin morgenmad. Der foregår en hyggelig dialog på borgerens præmis-ser og på trods af, at borgeren primært svarer med enstavelsesord. Tilsynet observerer, at borger og medarbejder smiler og griner sammen over de små historier og informationer, som medarbejderen giver borgeren. Medarbej-der oplyser, at borgeren kun har et meget begrænset netværk og det er derfor hendes oplevelse, at han sætter pris på den daglige dialog med med-arbejderen.

Observationsstudie af personligpleje i sengen

Medarbejder ringer på døren, ægtefælle åbner og der hilses godmorgen. Medarbejder går op på første sal, hvor borger befinder sig i sengen. Der hil-ses venligt og spørges ind til, hvordan borger har sovet. Kommunikationen er venlig og imødekommende og bærer præg af, at medarbejder og borger kender hinanden godt.

Medarbejder benytter sig af humor og er opmærksom på at anerkende bor-gers præstation under plejen.

Observationsstudie af hjælp til støttestrømpe og små praktiske opgaver

Medarbejder ringer på døren ved ankomst til boligen. Der hilses pænt og spørges ind til borgers velbefindende.

Dialogen er venlig og imødekommende, med en professionel tilgang.

Selvbestemmelse og medindflydelse


Borger fortæller selv flere gange, hvordan hun vil have hjælpen udført. Medarbejder lytter opmærksomt til borgerens anvisninger og respekterer borgerens ønsker.


Medarbejder fortæller løbende borgeren, hvad der skal ske, hvilket er i god overensstemmelse med borgerens behov.

Borger tager kun i begrænset omfang initiativ og forholder sig ikke til, hvor-dan han ønsker hjælpen udført, men følger medarbejderens anvisninger. Borger synes at være meget tilfreds med medarbejderens beslutninger og prioriteringer.


Medarbejder ridser kort op ved besøgets begyndelse, hvorledes plejen skal forløbe. Borger er indforstået med planen og virker tryg ved den måde, medarbejder udfører de forskellige opgaver på under plejen. Medarbejder arbejder rutineret og giver små oplysninger ind imellem. Medarbejder er


9

opmærksom på, at spørge ind til ønsker og andre måder, hjælpen kan leve-ret på. Borgerens adfærd/kropssprog vidner om, at borger er indforstået med den måde, hjælpen bliver leveret på.


Det er tydeligt, at medarbejder er kendt i boligen og kender til de plan-lagte opgaver, trods dette er medarbejder opmærksom på at spørge om, hvordan borger ønsker de forskellige opgaver udført. Der vises hensyn til, at borgers behov for hjælp kan være forskellig fra dag til dag.

Rehabilitering


Medarbejder giver borgeren mulighed for at gøre de ting, hun selv magter. Medarbejder forholder sig afventende, mens borger udfører eksempelvis personlig pleje og påklædning.

Borger kommer spontant med bemærkning om, at hun jo selv skal gøre, hvad hun kan.


Medarbejder motiverer og guider borger til at stå op og tage tøj af. Medar-bejder er opmærksom på, at borgeren skal udføre de handlinger, han selv kan. Borger motiveres derfor til eksempelvis selv at børste tænder og ud-føre personlig nedre hygiejne.

Medarbejder taler med borgeren om at starte træningsforløb. Medarbejder oplyser til tilsynsførende, at hun med visitationen har drøftet borgerens muligheder og ikke mindst ønsker til træning, således at borgeren visiteres til en ydelse, der er realistisk at motivere borgeren til.


Medarbejder er opmærksom på borger har KOL og er iltbærer. Medarbejder vælger under plejen at udfører de fleste opgaver, små opgaver så som at vaske sig i ansigtet og under armene er borger medinddraget i. Medarbejder forklarer efterfølgende til tilsynet, at borger modtager træning, og derved er medarbejder sikker på, at borger får rørt de forskellige muskelgrupper. Den personlige pleje udføres primært af medarbejder, således at borger har luft til andre opgaver i hverdagen


Borger medinddrages i forhold til påsætning af støttestrømpe og hjælper til med at få strømperne hevet helt op, således at de sidder korrekt. Medar-bejder er meget opmærksom på at spørge borger, om der er behov for hjælp, eller om borger selv kan udføre opgaven. Medarbejder forklarer, at borgers funktionsniveau er svingende.


Tilsynet vurderer, at kommunikationen er afstemt efter borgernes særlige behov og bærer præg af, at medarbejderne har et godt kendskab til borgernes livshistorie.

Medarbejderne er bevidste om at sikre borgernes selvbestemmelsesret og arbejder ud fra en rehabili-terende tilgang, som i høj grad imødekommer borgernes individuelle behov.

Mål 2: Arbejdsgange

Emne Data

Organisering af arbej-det


Medarbejder kommer fast i borgerens hjem og har et godt kendskab til bor-gerens behov, ønsker og vaner. Borger fortæller, at hun sætter stor pris på hjælpen, der leveres.


10

Medarbejder arbejder i et tempo, der er afstemt borgerens behov. Medar-bejderen har en stille og rolig adfærd og formår at skabe en hyggelig mor-genstemning omkring borgeren. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejde-ren på ingen måde udviser stresset adfærd på trods af, at hun er blevet for-sinket af andre opgaver tidligere på morgenen.


Medarbejder kommer fast i borgerens hjem og har godt kendskab til borge-rens behov, ønsker og vaner. Medarbejderen er opmærksom på, at borgeren konstant har behov for guidning og motivation til at være aktiv. Medarbej-der arbejder i et tempo, der er tilpasset borgerens behov. Medarbejderen formår med sin adfærd at give borgeren fornemmelsen af, at hun har tid og er interesseret i borgerens velbefindende.

Medarbejder udnytter sin tid hos borgeren på en meget tilfredsstillende måde. Eksempelvis ryddes op i boligen, mens de blødkogte æg til borgerens morgenmad koges, og medarbejder udnytter den resterende tid til at drikke en kop kaffe, når alle opgaver er udført i hjemmet.


Medarbejder arbejder hjemmevant i borgers hjem. Tilsynet bemærker dog, at medarbejder under plejen har svært ved at komme til at anvende hen-sigtsmæssige arbejdsstillinger.

Medarbejder oplyser, at hun er opmærksom på dette. Meddeler at borge-rens helbredssituation er blevet dårligere den sidste tid, og at plejen derfor ikke kan blive udført på badeværelset længere. Tilsynet taler med medar-bejder om at få udarbejdet en APV.


Organiseringen af arbejdet i hjemmet bærer præg af, at medarbejder ken-der rutinerne og arbejdsgangene.

Medarbejder færdes naturligt i hjemmet


Tilsynet vurderer, at arbejdsgange og tilrettelæggelsen af indsatserne i borgernes hjem bærer præg af faste rutiner og et stort kendskab til borgernes behov og ønsker.

I et tilfælde vurderer tilsynet, at medarbejder ikke har mulighed for at benytte hensigtsmæssige ar-bejdsstillinger i plejen.


11

Mål 3: Faglige opgaver

Emne Data

Praktisk støtte Observationsstudie af let støtte til personlig pleje og tilberedning af mor-genmad:

Ved ankomsten spørger borger, om medarbejder vil starte med at hente det rene vasketøj, som netop er leveret og sat i skuret udenfor. Borger fortæl-ler, at hun har svært ved at bære vasketøjet op på 1. sal og spørger ven-ligt, om medarbejderen vil gøre dette. Medarbejder bekræfter venligt.

Medarbejder reder seng. Herefter tilberedes og anrettes morgenmaden. Un-der hjælpen er borgeren meget involveret og viser interesse for, hvad der foregår. Der tales om, at det er vigtigt, at medarbejderen hælder det ko-gende vand op til teen, da borger ikke længere har så mange kræfter i sine hænder.

Borger beder medarbejderen læse op fra dagens avis, hvilke programmer der vises i løbet af dagen. Borger lytter opmærksomt til medarbejderens oplæsning.


Borgeren ligger stadig i sin seng ved medarbejders ankomst. Medarbejder hilser venligt godmorgen og aftaler med borgeren, at han lige kan blive lig-gende lidt endnu, mens hun ordner nogle praktiske ting.

Medarbejder tjekker behovet for oprydningen i stue og køkken og konstate-rer, at der i dag ikke er de helt store opgaver at gøre. Medarbejder sætter kaffe over. Tilsynet bemærker, at medarbejderen tager handsker på til op-gaven. Tilsynsførende drøfter observationen med medarbejderen, som kom-mer med forskellige forklaringer og senere erkender, at det nok blot er en dårlig vane. Medarbejder forbereder og anretter morgenmad. Der vaskes op herefter, og køkkenbordet aftørres.

Medarbejder er opmærksom på, at borger ikke husker at skylle ud i toilet-tet. Medarbejder gør dette og renser toilettet herefter.

Medarbejder er opmærksom på, om borgeren har spist sin aftensmad. Med-arbejderen bemærker over for borgeren, at det er godt, han har husket at spise denne. Medarbejder minder borgeren om, at han også har en tallerken med godter på sit stuebord. Hver dag stiller medarbejderen en tallerken frem med lidt godter, som han kan nyde, når han skal se TV.


Medarbejder er opmærksom på, at yde hjælp til praktiske opgaver både i stue niveau og første sal, dette gælder eksempelvis tømning af bækkenstol, lettere rengøring i soveværelset og udsmidning af brugte klude og inkonti-nenshjælpemidler.


Medarbejder reder borgers seng og sørger for, at der bliver vasket op, og at skrald bliver sorteret og bragt ned i rette affaldscontainer. Medarbejder an-vender handsker ved sengeredning og spritter hænderne, før boligen forla-des.

Personlig pleje Observationsstudie af let støtte til personlig pleje og tilberedning af mor-genmad:

Medarbejder følger borgeren til soveværelset på 1. sal. Borger kan selv kla-rer trapperne. Medarbejderen går bag borgeren i passende afstand og taler stille og roligt med borgeren imens.


12

Borger fortæller, at når det er den pågældende medarbejder, der kommer i hjemmet, udføres alt helt perfekt.

Medarbejder støtter borgeren i påklædning. Borger kan selv klare øvrige op-gaver i forhold til personlig pleje, da hun fik bad dagen før.


Medarbejder beder borgeren følge med ud på badeværelset for at blive va-sket.

Borgeren opfordres til at sætte sig på badebænk og tilbydes en klud, såle-des at han selv kan vaske sig i ansigtet, børste tænder og udføre nedre hy-giejne.

Borger virker afslappet og tryg ved at følge medarbejderens anvisninger. Borger oplyses flere gange om, at hjælpen udføres, som han er vant til.

Medarbejder følger gældende retningslinjer for korrekt håndhygiejne under udførelse af hjælpen til personlig pleje.

Ved servering af morgenmaden udleverer medarbejder medicin til borge-ren. Medarbejder anvender ”Fælles medicinkort” (FMK) på sin telefon for at kontrollere, at medicinen er doseret korrekt. Tilsynet bemærker, at medarbejderen hælder tabletter fra doseringsæsken direkte op i borgerens hånd og anvender handsker til opgaven. Tilsynet drøfter med medarbejde-ren, at det netop med denne arbejdsgang ikke er nødvendigt at anvende handsker, idet hun ikke er i direkte kontakt med den doserede medicin.


Den personlige pleje foregår på 1 sal i boligen. Medarbejder etagevasker borger i sengen.

Medarbejder benytter klude og en vaskebalje til øvre pleje. Plejen foregår ved, at borger sidder på sengekanten og medarbejder vasker borger.

Efter den øvre personlige pleje går medarbejder ud på badeværelset og skyller vaskefadet af og fylder rent vand i fadet. Efterfølgende udføres nedre personlige pleje i sengen. Medarbejder skifter handsker relevant mel-lem opgaverne i plejen og husker hele tiden at spritte hænderne mellem handskeskift. Da den personlige pleje er færdig, vaskes vaskefadet af og sprittes med serviet.

Tilsynet taler efterfølgende med medarbejder om denne procedure og giver eksempler på, hvorledes hygiejnen omkring anvendelse af det samme fad til øvre og nedre pleje kan optimeres.

Borger oplyser, at hun vil tage en pille, som er med til at forbedre vejr-trækningen, da hun oplever, at denne er forringet på tilsynsdagen. Borger administrerer selv sin pn. medicin. Medarbejder oplyser til borger, at hun synes om ideen og fortæller, at borger kan informere aftenvagten, om pil-len har haft effekt.


Medarbejder hjælper borger med at få støttestrømper på i stuen. Borger sidder i lænestol og medarbejder sidder på skammel foran borger. Medar-bejder anvender gummihandsker under påsætning af strømperne og er me-get omhyggelig med at sikre, at der ikke er folder eller andre ting, som ge-nerer borger.

Medarbejder anvender handsker korrekt og sikrer afspritning af hænderne løbende under besøget og efter besøget hos borgeren.


13

Tilsynets samlede vurdering – 2

Tilsynet vurderer, at hjælpen til personlig pleje og praktisk støtte leveres på en tilfredsstillende måde og tager højde for borgernes særlige udfordringer.

Tilsynet vurderer, at der i forhold til hygiejne er behov for en øget refleksion, således at medarbej-dernes viden i forhold til smitteveje styrkes.

3.3 INTERVIEW MED BORGERE

Mål 1: At borgeren kan leve det liv, som han/hun ønsker

Emne Data

Livskvalitet Borgerne giver udtryk for, at de er glade for hjælpen og oplever, at den til-delte hjælpe gør det muligt at forblive boende i eget hjem.

En kørestolsborger fortæller, at trods behov for hjælp 7-8 gange i døgnet, oplever borger ikke behov for at flytte på plejehjem.

En borger orienterer, at medarbejdernes indsats giver livskvalitet for borge-ren. Hverdagen kan nogle gange være ensom, da venner og familie er gået bort.

En borger er mere end tilfreds med hjælpen om dagen. Er meget glad for klippekortordningen, som gør det muligt at få købt tøj ind og blive fulgt til ambulant kontrol. Borger pointerer desuden, at kommunen har mange til-bud, som gør det muligt at få et indholdsrigt liv. Fortæller om dagcenter, udflugter til det kongelige teater, tilbud om yoga m.v.

En borger fortæller, at hjælpen i den grad er med til at gøre hverdagen rar, savner dog at komme ud. Borger kan ikke forstå, hvorfor hun ikke har fået ydelsen (klippekort). Borger mener, at der er aftalt, at hun skal ud jævn-ligt. Tilsynet undersøger, om klippekortsydelsen er leveret, og det konsta-teres, at denne ikke er leveret i flere uger.

Selvbestemmelse Borgerne oplever selvbestemmelse og medindflydelse på hjælpen.

Borgerne udtrykker blandt andet:

- Der er selvbestemmelse, og hjælpen glider uproblematisk og på borger-nes præmisser.

- Størstedelen af borgerne fortæller, at medarbejderne imødekommer borgernes ønsker, og der er løbende dialog herom, fx i forhold til tids-punkter og rækkefølge af hjælpen.

- Flere borgere oplyser, at der er mulighed for at have indflydelse på hjælpen, medarbejderne er gode til at lytte og er opmærksomme og lydhør ift. borgernes ønsker

Tryghed Borgerne beskriver, at hjælpen er medvirkende til at øge deres tryghed. Borgerne giver eksempler på, hvorledes medarbejderne sikrer tryghed i hverdagen for borgerne:

- Det er kendte og faste medarbejder, som kommer i boligen - Få navnene på de medarbejdere, som kommer om aftenen. - Have et nødkald samt tætte og gode relationer til sin kontaktmedarbej-

dere. - At medarbejderne har mulighed for at låse sig ind i boligen. - At medarbejderne altid overholder aftaler.


Tilsynet vurderer, at borgerne oplever tilfredsstillende livskvalitet i hverdagen samt tryghed i måden, hvorpå hjælpen leveres. Borgerne beskriver, at de oplever selvbestemmelse i forhold til tilrettelæg-gelse af hjælpen.


14

En borger gør dog opmærksom på, at klippekortordningen ikke er blevet leveret gennem flere uger, og borger derved ikke har haft mulighed for at komme en tur udendørs.

Mål 2: Sammenhæng mellem hjælp og behov

Emne Data

Tildeling af hjælp Borgerne oplever, at den leverede indsats svarer til den hjælp, som der er behov for. Borgerne er bekendte med, at de kan henvende sig til visitator og leverandøren, hvis behovet ændrer sig.

En pårørende gør tilsynet opmærksom på, at det kan være vanskeligt at få en sammenhængende dialog med leverandør, da leverandøren har organise-ret sig med forskellige ledere dag, ulige uge aften og lige uge aften.

Borgerne har generelt ikke noget at klage over og er bekendte med, hvor de skal henvende sig i tilfælde af klager.

En borger oplyser, at hun er i fast dialog med leverandøren i forhold til at få en fast medarbejder om aftenen.

Praktisk støtte Borgerne udtrykker generelt tilfredshed med kvaliteten af hjælpen til prak-tisk støtte. Det nævnes, at medarbejderne er grundige, fleksible og efter-kommer borgernes ønsker.

Borgerne fortæller, at der ikke forekommer aflysninger, og at hjælpen le-veres på faste tidspunkter.

En boger tilkendegiver dog, at der kommer mange forskellige medarbejdere i boligen. Borger skal hver gang oplyser medarbejderen om, hvorledes den praktiske hjælp skal udføres. Desuden oplyser borger, at ikke alle medar-bejdere er bekendte med kommunens nye affaldssystem. Dette har givet borger nogle problemstillinger i forhold til tømningen af affaldscontainerne.

Personlig pleje Borgerne modtager den aftalte hjælp til personlig pleje.

En borger oplyser, at hun er delvis tilfreds med hjælpen den ene uge om af-tenen. Medarbejderen, som kommer, har altid meget travlt og lukker ikke hoveddøren under besøget. Borger oplyser til tilsynet, at medarbejderens adfærd gør hende ked af det og lidt utryg, da hun er nervøs for, at hendes kat løber væk, og at der skulle komme fremmede ind i lejligheden.

Kontinuitet i plejen Borgerne oplever, at der er en meget tilfredsstillende kontinuitet i plejen specielt om dagen, kun afbrudt af ferie eller fridage.

Der er en oplevelse af at have rimelig faste medarbejdere tilknyttet, og at det er sjældent, der kommer helt ukendte medarbejdere.

En borger fortæller, at der er kontinuitet om dagen, men at det kniber om aftenen. Borger er, som tidligere beskrevet under tildeling af hjælp, i dia-log med leverandøren omkring en fast medarbejder om aftenen.

En anden borger oplyser, at hun har en fast medarbejder, som hun er me-get glad for. Denne medarbejder har et par gange om året fri gennem læn-gere tid, og i den periode kommer der mange forskellige medarbejdere. Borger efterspørger mere kontinuitet i leveringen i denne periode, idet der næsten kommer en ny medarbejder hver dag.


Tilsynet vurderer, at borgerne er tilfredse med hjælpen til praktisk støtte og personlig pleje. Borgerne udtrykker generelt stor tilfredshed med kontinuiteten i hjælpen.

Tilsynet vurderer, at der hos enkelte borgere er behov for at få set på kontinuiteten af leveringerne om aftenen og i et tilfælde også i forhold til kvalitet af den leverede hjælp.


15

Mål 3: Inddragelse og brug af egne ressourcer

Emne Data

Inddragelse og ressour-cer

Borgerne udtrykker forståelse for, at hjælpen leveres ud fra en rehabilite-rende tilgang.

Borgere udtrykker blandt andet:

- Oplever, at medarbejderne er gode til at inddrage borgers ressourcer i plejen og gøre borger uafhængig af medarbejdernes hjælp. Fortæller blandt andet, at medarbejder smører snitter til aften og anbringer dem i en køleboks foran borger, således at borger kan spise maden, når hun er sulten og har lyst. Borger er ikke selv i stand til at forflytte sig

- Klarer selv sin medicin, får udleveret en æske om aftenen og er derved

ikke afhængig af, om medarbejderen kommer lige på klokkeslæt om morgenen.

- At klippekortet gør det muligt at komme med i byen og handle ind sam-

men med medarbejder. Før indkøb udarbejder medarbejder i samar-bejde med borger en indkøbsseddel.

- Medarbejder vasker op, og borger lægger tingene på plads. Borger oply-

ser desuden, at hun er aktiv i den personlige pleje.


Tilsynet vurderer, at borgerne gives mulighed for at anvende egne ressourcer i det omfang, det er mu-ligt.

Mål 4: Kontakt med medarbejderne

Emne Data

Respekt og trivsel i hverdagen

Alle borgere udtrykker god kontakt til medarbejderne, og at disse altid kommunikerer i en venlig og respektfuld tone.

En borger fortæller, at dialogen med medarbejderne er meget ligeværdig, og det er tilladt at komme med sjove bemærkninger, så man kan grine sam-men.

En borger orienterer, at alle er meget venlige og imødekommende. Der er altid telefonisk kontakt ved ændringer eller ved nye tiltag.

En borger fortæller, at generelt taler medarbejderne pænt og behandler en med værdighed. Har dog en gang oplevet, at en medarbejder stillede spørgsmålstegn til borgers funktionsniveau og nægtede at hjælpe med en bevilget ydelse. Borger har efterfølgende henvendt sig til leverandøren for at klage over medarbejder. Medarbejder kommer fortsat i hjemmet, og der har ikke været problemstillinger efterfølgende.


Tilsynet vurderer, at borgerne oplever respektfuld og anerkendende kommunikation med medarbej-derne.

Mål 5: Overgange og samarbejde mellem sektorer, enheder og fagpersoner

Emne Data

Overgang mellem sekto-rer

De gange, borgerne har været indlagt, er hjælpen startet op som sædvanlig og på de aftalte tidspunkter. En borger pointerer, at madordningen ligele-des helt automatisk er blevet genstartet.


16


Tilsynet vurderer, at overgangen mellem hospital og leverandøren har været uproblematisk, og at rette hjælp er blevet leveret umiddelbart efter udskrivelse.

3.4 GRUPPEINTERVIEW AF MEDARBEJDERE

Mål 1. Fokus i kvalitetsarbejdet

Emne Data

Fokus i kvalitetsarbej-det

Medarbejderne beskriver, at flere kvalitetsområder har været i fokus gen-nem det sidste år.

- Omsorgssystem Cura. Der har været afhold kursus i sundhedsfaglig dokumentation. Medarbej-derne fortæller, at de har lært, hvilke områder der skal dokumenteres, og hvordan man dokumenterer i et sagligt og professionelt sprog.

- Medicinområdet.

Alle medarbejderne har været på internt kursus i medicinhåndtering. Medarbejderne er alle udstyret med små lommekort, hvor procedure for medicingivning er beskrevet.

- Rehabilitering

Medarbejder beskriver, at der har været fokus på at finde borgere med et rehabiliterings potentiale, hvor en målrettet indsats kunne have ef-fekt.

- Hygiejne

Medarbejderne har været på kursus i smitteveje og hygiejne, som de fandt meget relevant.

- Forflytning

Medarbejderne har været til undervisning i dette område. Et eksternt læringstilbud, hvor medarbejderne har øvet forflytninger i praksis.

Desuden oplyser medarbejderne, at kursus i demens, første hjælp og diabe-tes er områder, der er på dagsorden den kommende tid.


Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for fokusemner i kvalitetsarbejdet.

Mål 2: Tilgang til arbejdet

Emne Data

Kommunikation Medarbejderne beskriver følgende fokus på forhold, der er vigtige som led i at skabe en god dialog med borgerne:

- Have en smilende adfærd og være positiv i sin tilgang til borgeren - Spørge ind til borgerens velbefindende - Være tålmodig og lyttende i sin tilgang til borgeren - Have et åbent kropssprog, være konkret og direkte i sin dialog, når der

kommunikeres med demente borgere - Benytte rette tiltale form - Kommunikere stille og roligt


17

Selvbestemmelse og medindflydelse

Medarbejderne beskriver følgende fokus på forhold, der er vigtige som led i at sikre borgerens selvbestemmelsesret og medindflydelse:

- Lytte til borger, i forhold til måde hjælpen skal udføres på - Respektere borgers valg - Benytte besøgsplaner i det daglige, så hjælpen bliver leveret, som

borgeren vil have det, når den faste medarbejder ikke er på arbejde - Kende til borgerens livshistorie og benytte den i hverdagen. - Være opmærksom på borgers kropssprog for at se, om de er tilfredse

med hjælpen - Respektere, at det er borgerens hjem - Være parat til at gå på kompromis, så det er borgers behov, der er i

fokus

Rehabilitering Det er medarbejdernes oplevelse, at de er gode til at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang og få medinddraget borgernes ressourcer.

Det kan være små ting i det daglige, f.eks. gå små strækninger i plejen, være med i forflytninger mv.

Rehabilitering kan være mange ting. I forhold til borger med psykiske udfor-dringer er det hensigtsmæssigt at hjælpe med opgaver, som borgeren i princippet godt selv kan, for på den måde at motivere og stimulere borge-ren til at være aktiv.

Medarbejderen pointerer, at rehabilitering skal give mening og tage ud-gangspunkt i borgerens individuelle behov. Medarbejderne kan udfører nogle opgaver, så det kan give overskud for borgeren til små andre opgaver i hverdagen.

Medarbejderen oplever, at det er naturligt at arbejde med rehabilitering, men det kræver, at medarbejderen har et kendskab til borgeren. Når bor-ger har en dårlig dag, afpasses den rehabiliterende tilgang borgeres situa-tion.

Det kan være svært at nå at arbejde med rehabilitering ved hvert besøg, idet rehabilitering afhænger af borgers motivation.


Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der kommunikeres respektfuldt, ar-bejdes ud fra en rehabiliterende tilgang, samt hvorledes borgernes selvbestemmelsesret sikres.

Tilsynet bemærker under hele interviewet, at der umiddelbart ikke er en differenceret faglighed mel-lem de fire medarbejdere trods det, at de har forskellig uddannelsesmæssig baggrund.

Mål 3: Sikkerhed

Emne Data

Tryghed og sikkerhed Ifølge medarbejderne skabes der tryghed for borgerne ved:

Genkendelighed, kontinuitet, god kontakt og relationer, opmærksomhed, være omsorgsfuld og trøstende i sin tilgang, støtte borgeren, overholde aftaler, information og forklaring

Ifølge medarbejderne skabes sikkerhed for borgerne ved:

At der er fokus på at forebygge fald, dette gøres ved, at der ikke er løse tæpper i boligen, at ganghjælpemidler er indstillet korrekt, at nødkaldet virker, at borger får tilstrækkeligt med væske. Der er også mulighed for at få lagt et ekstra besøg ind, hvis borger har behov for dette.

Medarbejderne beskriver desuden, at der arbejdes med at forebygge hud-problematikker, der er opmærksomhed på, hvornår borgerne skal have en aflastningsmadras, og at huden er hel og pæn samt bliver smurt dagligt.


18

I forhold til forandringer hos borgerne kontaktes sygeplejersken, og der dokumenteres i Cura


Tilsynet vurderer, at medarbejderne overordnet kan redegøre for, hvorledes borgernes tryghed og sikkerhed sikres.

Mål 4: Arbejdsgange og organisering

Emne Data

Arbejdsgange i plejen Medarbejderne fortæller, at dagens program bliver tilsendt pr. mail og er at finde på PDA’en fra morgenstunden. Det er planlæggeren, der laver kø-resedlen. Der er fokus på, at det er den samme medarbejder, som kom-mer hos kendte og faste borgere.

Medarbejderne orienterer sig i omsorgssystemet og benytter sig af at ringe til hinanden, hvis der er spørgsmål i forhold til borgerne.

Der afholdes personalemøder, hvor faglige emner bliver drøftet. Der kan altid tages kontakt til kontoret, hvis der behov for sparring eller hjælp.

Ved ændringer i borgernes helbredsmæssige tilstand, kan der eksempelvis tages kontakt til sygeplejersken.

Medarbejderne oplyser, at de selv sikrer, at de har de rette remedier hos borgerne. Handsker og andre sygeplejeremedier hentet på kontoret. Der sørges for, at pårørende får besked på at indkøbe klude mv.

Det er omstændighederne, der bestemmer, om telefonen bliver taget un-der plejen. Gruppeleder sender altid sms for derved ikke at forstyrre i plejen. Generelt tager medarbejderne ikke telefonen under besøget hos borgeren, det er kun nødkald, der besvares.

Arbejdsgange i sund-hedsfaglig dokumenta-tion

Dokumentationsarbejdet bliver umiddelbart udført direkte efter borgerbe-søget, så viden ikke glemmes eller går tabt. Det foregår på den hånd-holdte PDA’er

Hjælp til medicin dokumenteres på PDA’er.

Medarbejderne oplever, at det kan være svært at nå dokumentationsar-bejdet i arbejdstiden, derfor benyttes frokostpausen ofte til dokumentati-onsarbejdet. Medarbejderne oplyser, at der er mulighed for at ringe til gruppeleder, hvis dokumentationsarbejdet ikke kan nås, så tager denne over.

Instrukser og vejlednin-ger

Medarbejderne oplyser, at gruppeleder og sygeplejersken bruges til faglig sparring. Desuden foreligger der en håndbog med vejledninger.

Medarbejderne fortæller, at de er blevet introduceret til PPS på doku-mentationskursus, men fortsat ikke har prøvet at anvende denne i hverda-gen.

Medarbejderne er af den opfattelse, at gruppeleder er god til at give be-sked om sidste nye viden og information. Dette gøres på planday, mail og SMS.

Desuden er der regelmæssige personalemøder, hvor der også udveksles vi-den og nye tiltag.


Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for arbejdsgange omkring plejen og dokumentati-onen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne generelt oplever tilfredsstillende forhold hermed.

Tilsynet vurderer, at PPS med fordel kan anvendes af medarbejderne som et relevant støtteredskab i forhold til at styrke medarbejdernes faglighed.


19

Mål 5: Dokumentation

Emne Data

Besøgsplanen Alle borgere har en besøgsplan. Det er den faste medarbejders opgave at revurdere og ajourføre disse. Medarbejderne oplyser, at denne skal revur-deres hvert halve år og ved ændringer. Gruppeleder er meget opmærksom på at huske medarbejderne på, at besøgsplanen skal ajourføres.

Besøgsplan anvendes altid ved ukendte borgere, ligeså ved rengøringsop-gaver. Medarbejderne påpeger, at det er rart at vide, hvor rengøringsmid-ler står. Medarbejderne er glade for at arbejde med besøgsplanen og kan mærke, at borgerne sætter pris på, at medarbejderne har et kendskab til borgerne. Det er dejligt, at der står, hvordan tilgange til borgeren skal være, da det første indtryk kan være vigtigt.


Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for anvendelse af besøgsplanen.

Mål 6: Observationer fra tilsynet

Emne Data

Observationer – tilsy-nets spørgsmål med ud-gangspunkt i det gen-nemførte tilsyn

Ingen kommentar


20

TILSYNETS FORMÅL OG METODE

4.1 FORMÅL OG INDHOLD

I henhold til Servicelovens § 151 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver efter §§ 83, 83a og 86 løses.

Københavns Kommune har i ”Tilsynskoncept 2016” fastlagt rammen for tilsynene og her præciseres det, at et væsentligt formål med de uanmeldte kommunale tilsyn er at understøtte og forbedre kvalitetsudvik-lingen i indsatserne. Der er derfor et stærkt fokus på læring og kvalitetsforbedring i tilsynene.

Indholdet i tilsynene skal afspejle de væsentlige punkter vedrørende kvaliteten i den leverede indsats.

Tilsynene skal belyse følgende spørgsmål:

1. Får borgerne den hjælp, de har behov for, inden for de gældende rammer? 2. Leveres hjælpen i den kvalitet, som relevant lovgivning, politiske beslutninger og vejledninger

foreskriver? 3. Oplever borgerne, at de får hjælp og støtte, så de kan mestre deres egen hverdag? 4. Er der tilstrækkelig ledelsesmæssig og organisatorisk understøttelse?

Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme, herunder vedtagne kvalitetsstandarder, og den pleje- og omsorgsmæssige praksis.

4.2 METODE

BDO’s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager af-sæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang.

Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets res-sourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med hen-blik på at få overensstemmelse mellem borgernes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledel-sens muligheder og rammer.

Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktu-reret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har ud-gangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner.

De anvendte metoder er henholdsvis interview med ledelse, gruppeinterview med medarbejdere, obser-vationsstudie samt tilsynsbesøg hos beboerne. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dyb-degående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret.

Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på den konkrete dataindsamling samt det foreliggende bag-grundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger.


21

4.3 VURDERINGSSKALA

Tilsynet arbejder ud fra følgende vurderingsskala:

Samlet vurdering

1 Særdeles tilfredsstillende:

2 Godt og tilfredsstillende:

3 Fejl og mangler med risiko for beboernes helbred og autonomi:

4 Alvorlige fejl og mangler med stor risiko for beboernes helbred og autonomi:

5 Alvorlig kritik:

4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE

Tilsynene afholdes over 3 dage. Ved tilsynets begyndelse aftales forløbet konkret med leder, således at det tager størst mulig hensyn til såvel borgernes som medarbejdernes hverdag.

Uanset det konkrete forløb, vil et uanmeldt tilsyn indeholder følgende elementer:

Interview med ledelse Observationsstudier Tilsynsbesøg hos et fastlagt antal borgere Gruppeinterview med 3-5 medarbejdere

De uanmeldte tilsyn gennemføres af 2 tilsynsførende, som har en sygeplejefaglig baggrund.


22

YDERLIGERE OPLYSNINGER

BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet.

BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommu-ner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, her-under aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling.

BDO’s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO’s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Claus Syberg Henriksen __________________________ Center for Kvalitet og Sammenhæng Afdeling for Data og Analyse Sjællandsgade 40 2200 København N Telefon: 3530 3724 E-mail [email protected]


23

BILAG - HØRINGSSVAR FOR OP-KLARENDE FEJL OG INFORMATIO-NER

Vi har følgende tilbagemelding til rapporten.

Vedr. beskrivelse omkring arbejdsgang ved manglende medicinlister i hjemmene, så har vi ikke talt om dette i forbindelse med tilsyn fra SUF, da disse kan aflæses i CURA.

Denne samtale ske i forbindelse med til fra SOF da vi ikke her har elektronisk adgang til medicinlister og sygeplejen derfor forsat skal bringe disse til hjemmene.

Derfor bør dette afsnit slettet fra rapport, da denne samtale ikke har været eksisterende ved dette til-syn.

BDO:

Der ændres, jf. kommentaren.

Den sidste linje i dette afsnit ”ved ændringer kontaktes sygeplejersken” tror jeg er en indtastnings fejl. Den tilhører eller vedhører ikke noget i dette afsnit og bør derfor slettes.

BDO:

Beskrivelse og medarbejdernes svar til tilsynet er relevant for indikatoren. Tilsynet uddyber beskrivelsen, således at denne er mere præcis.

Ved observerede ændringer i borgernes helbredsmæssige tilstand, kan der eksempelvis tages kontakt til kontoret eller hjemmesygeplejersken.


24

Vi vil ellers endnu engang takker for godt samarbejde i forbindelse med tilsynet, som vi finder meget læ-rerigt.

Med venlig Hilsen

Camilla Hjorth Wildbork

Direktør

Direkte +45 41 70 52 00

[email protected]


25

BILAG – FORMEL HØRING

BDO ikke har modtaget formelle høringssvar inden for tidsfristen.

Partneransvarlig

BIRGITTE HOBERG SLOTH

Partner

m: 2810 5680

e: [email protected]

Projektansvarlig

GITTE AMMUNDSEN

Senior Manager

m: 4189 0406

e: [email protected] www.bdo.dk

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirk-somhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med be-grænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uaf-hængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca. 74.000 medarbejdere i mere end 160 lande.

Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70.

Documents

Tilsynsrapport Københavns Kommune · 2018. 3. 16. · UDFØRT JANUAR 2018 | UANMELDT ORDINÆRT TILSYN, PRIVAT LEVERANDØR HJEMMEHJÆLPEN A/S 3 VURDERING 2.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING